BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Lovudkast: Høring af lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Indførelse af autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale, offentliggørelse af udenlandske virksomheders arbejdsmiljø og udstilling af data om arbejdsulykker)

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 58
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

(Indførelse af autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale, offentliggørelse af

udenlandske virksomheders arbejdsmiljø og udstilling af data om arbejdsulykker)

§1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, som ændret ved § 2 i lov

nr. 2588 af 28. december 2021, lov nr. 556 af 10. maj 2022, § 9 i lov nr. 893 af 21. juni 2022, § 2 i

lov nr. 324 af 28. marts 2023 og § 1 i lov nr. 1540 af 12. december 2023, foretages følgende

ændringer:

§ 2, stk. 3, nr. 4,

ændres »materialer og« til: »materialer,«.

§ 2, stk. 3, nr. 5,

ændres ».« til: »og«.

§ 2, stk. 3,

indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:

»6) Kapitel 8 a om virksomhedsautorisation for nedrivning af asbestholdigt materiale.«

Efter kapitel 8 indsættes:

»Kapitel 8 a

Virksomhedsautorisation for nedrivning af asbestholdigt materiale

§ 49 e.

Nedrivning af asbestholdigt materiale må kun udføres af virksomheder, der er autoriseret hertil

af Sikkerhedsstyrelsen.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om undtagelser fra autorisationskravet i stk. 1.

Stk. 3.

Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om

betingelser for at opnå autorisation, herunder at virksomheden skal have tilknyttet en eller flere

godkendte fagligt ansvarlige og have et godkendt kvalitetsledelsessystem.

Stk. 4.

Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om

procedure for og behandling af ansøgning om autorisation, herunder om afslag på ansøgning.

Stk. 5.

Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om, at

Sikkerhedsstyrelsen i særlige tilfælde kan dispensere fra regler fastsat efter stk. 3.

Stk. 6.

Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om

udøvelse af autoriseret virksomhed, herunder om den fagligt ansvarliges opgaver og beføjelser og

dennes tilknytning til virksomheden.

Stk. 7.

Erhvervsministeren fastsætter regler om, at Sikkerhedsstyrelsen fører et register over

autoriserede virksomheder.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Lovudkast: Høring af lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Indførelse af autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale, offentliggørelse af udenlandske virksomheders arbejdsmiljø og udstilling af data om arbejdsulykker)

§ 49 f.

Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om

godkendelse af den fagligt ansvarlige og betingelser herfor.

Stk. 2.

Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om

procedure for og behandling af ansøgning om godkendelse som fagligt ansvarlig, herunder om afslag

på ansøgning og bortfald af godkendelse.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om den fagligt ansvarliges kvalifikationer og

uddannelse.

Stk. 4.

Erhvervsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte regler om,

at Sikkerhedsstyrelsen i særlige tilfælde kan dispensere fra regler fastsat efter stk. 1.

§ 49 g.

Erhvervsministeren fastsætter regler om kvalitetsledelsessystemet, jf. § 49 e, stk. 3, herunder

om indhold, godkendelse og efterprøvning af virksomheders kvalitetsledelsessystem og

virksomheders afholdelse af udgifter til kvalitetsledelsessystemet.

Stk. 2.

Erhvervsministeren fastsætter regler om Sikkerhedsstyrelsens godkendelse og efterprøvning

af kontrolinstanser, og kontrolinstansers udøvelse af virksomhed.

§ 49 h.

Erhvervsministeren fastsætter regler om Sikkerhedsstyrelsens opkrævning af gebyr i

forbindelse med ansøgning om godkendelse som fagligt ansvarlig og ansøgning om autorisation,

herunder om gebyrets størrelse.

§ 49 i.

En virksomhed, der ikke er autoriseret, må ikke ved annoncering eller på anden måde foretage

noget, der er egnet til at vække forestilling om, at virksomheden har autorisation inden for

asbestarbejde, der kræver autorisation, jf. § 49 e, stk. 1.

§ 49 j.

Erhvervsministeren fastsætter regler om Sikkerhedsstyrelsens tilsyn med, om autoriserede

virksomheder overholder betingelser for autorisation.

Stk. 2.

Sikkerhedsstyrelsen har, hvis det er nødvendigt for at føre tilsyn med autoriserede

virksomheder, jf. stk. 1, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til

ejendomme og lokaliteter, hvorfra autoriserede virksomheder udøver virksomhed.

Stk. 3.

Erhvervsministeren fastsætter regler om autoriserede virksomheders oplysningspligt over for

Sikkerhedsstyrelsen, herunder om pligt til at oplyse om ændringer i de oplysninger, der er meddelt

Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med udstedelse af autorisation.

Stk. 4.

Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om

bortfald og tilbagekaldelse af autorisation.

§ 49 k.

Erhvervsministeren fastsætter regler om klageadgang for afgørelser truffet af

Sikkerhedsstyrelsen i medfør af regler udstedt i henhold til bemyndigelser til erhvervsministeren i

dette kapitel.

§ 49 l.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra

Sikkerhedsstyrelsen om forhold, som er omfattet af reglerne om autorisation, skal foregå digitalt, og

om digital kommunikation til og fra Sikkerhedsstyrelsen, herunder om anvendelse af bestemte it-

systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.

§ 49 m.

Erhvervsministeren fastsætter regler om forhold, som er nødvendige for at opfylde Danmarks

EU-retlige forpligtelser på de områder, der er omfattet af autorisationskrav i medfør af dette kapitel

og regler fastsat i medfør heraf med henblik på implementering af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked med senere

ændringer og EU-regulering om sikkerhed ved tjenesteydelser.

Stk. 2.

Erhvervsministeren fastsætter regler om forhold for personer, der agter at udøve eller udøver

erhverv som fagligt ansvarlig inden for asbestarbejde i Danmark, og er statsborgere i et EU- eller

EØS-land eller i et land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede

erhverv, som er nødvendige for at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser på de områder, der er

omfattet af autorisationskrav i medfør af denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov i henhold

til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af

erhvervsmæssige kvalifikationer med senere ændringer.«

Efter § 66 indsættes:

»§

66 a.

Ved erhvervsministerens udstedelse af regler i henhold til bemyndigelse i denne lov finder

§ 66, stk. 4, ikke anvendelse. Det gælder også ved erhvervsministerens udstedelse af regler efter

forhandling med beskæftigelsesministen.«

§ 72

indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:

»Stk.

10.

Arbejdstilsynet kan i det omfang det er nødvendigt i forebyggelsesøjemed offentliggøre

oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge.«

§ 78 a, stk. 1,

indsættes efter »enkelte«: »danske eller udenlandske«.

Efter § 82 a indsættes:

»§

82 b.

Den, som overtræder § 49 e, stk. 1, om autorisation ved nedrivning af asbestholdigt

materiale og § 49 i, om uberettiget annoncering mv., straffes med bøde.

Stk. 2.

Ved straffens udmåling efter stk. 1 og stk. 3, skal der lægges vægt på overtrædelsens

grovhed, herunder især arbejdets varighed, opgavens kompleksitet eller at der ved overtrædelsen er

opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel.

Stk. 3.

For overtrædelse af § 49 e, stk. 1, og § 49 i, kan der pålægges arbejdsgiveren bødeansvar,

selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Det er en

betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede

personer eller virksomheden som sådan. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.«

§2

Stk.1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2024, jf. dog stk. 2.

Stk.2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 1-5 og 8.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Indførelse af autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Offentliggørelse af udenlandske virksomheders arbejdsmiljø

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Offentliggørelse af oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med

døden til følge

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

3.1. Indførelse af autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale

3.2. Offentliggørelse af udenlandske virksomheders arbejdsmiljø

3.3. Offentliggørelse af oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden

til følge

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget udmønter dele af den politiske aftale fra 30. marts 2023 om en fremtidssikret

arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre

og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det

Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye

Borgerlige.

Én af ambitionerne i den politiske aftale fra marts 2023 var, at færre skal udsættes for asbest. Konkret

var aftalepartierne bl.a. enige om, at der skal iværksættes en autorisationsordning for asbestarbejde,

og at der skal være en overgangsperiode, hvor virksomhederne får tilstrækkelig tid til at lade sig

autorisere, samt at ordningen skal evalueres efter en periode på to år. Aftalepartierne var endvidere

enige om, at arbejdsmarkedets parter og relevante myndigheder skulle inddrages i udviklingen af

ordningen.

Med lovforslaget foreslås det at indføre krav om, at nedrivning af asbestholdigt materiale kun må

udføres af virksomheder, der er autoriseret hertil, og at tilvejebringe hjemmelsgrundlaget for en

autorisationsordning.

Lovforslaget lægger op til, at autorisationsordningen vil blive administreret af Sikkerhedsstyrelsen,

og det foreslås, at der indføres bemyndigelser i arbejdsmiljøloven til henholdsvis

beskæftigelsesministeren og erhvervsministeren til at fastsætte regler, der etablerer en

autorisationsordning.

Lovforslaget udmønter endvidere dele af den politiske aftale fra 30. marts 2023 om en fremtidssikret

arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping, der handler om en stærk indsats mod social

dumping. Heri indgår et initiativ om at offentliggøre oplysninger om Arbejdstilsynets tilsyn og

afgørelser på udenlandske virksomheder.

Aftalepartierne er bl.a. enige om, at der skal være gennemsigtighed om virksomhedernes

arbejdsmiljø. Det er derfor besluttet, at Arbejdstilsynet skal udbygge den kommende visningsordning,

der offentliggør data om de tilsyn og afgørelser, danske virksomheder har fået fra Arbejdstilsynet,

således at visningsordningen også indeholder data om tilsyn og afgørelser til udenlandske

virksomheder.

Formålet med visningsordningen er at skabe større transparens om virksomheders arbejdsmiljø og

understøtte arbejdsmiljøindsatsen.

Med nærværende forslag foreslås det, at også udenlandske virksomheder bliver omfattet af den nye

visningsordning, således at visningsordningen kommer til at omfatte alle virksomheder, der får besøg

af Arbejdstilsynet, uanset om der er tale om danske eller udenlandske virksomheder.

Herudover indeholder lovforslaget et forslag om, at Arbejdstilsynet kan offentliggøre oplysninger om

alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge. Formålet med

offentliggørelsen af oplysningerne er at forebygge lignende alvorlige arbejdsulykker.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Indførelse af autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale

2.1.1. Gældende ret

Udførelse af asbestarbejde

Der gælder i dag ikke et krav om autorisation af virksomheder, der udfører asbestarbejde, og enhver

kan således udføre asbestarbejde. På grund af sundhedsfarerne ved indånding af asbeststøv gælder

der i arbejdsmiljølovgivningen strenge regler for udførelse af asbestarbejde.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 807 af 15. juni 2023 om asbest i arbejdsmiljøet

(asbestbekendtgørelsen) indeholder regler om arbejde med asbest og asbestholdige materialer,

herunder rengøring for asbeststøv, og for arbejde i øvrigt, hvor der er risiko for udsættelse for

asbeststøv. Med asbestarbejde forstås ifølge asbestbekendtgørelsen arbejde med asbest og

asbestholdige materialer, herunder rengøring for asbeststøv. Asbestarbejde er typisk nedrivning,

reparation og vedligeholdelse af bygninger mv., hvor der er anvendt asbestholdige materialer.

Efter de gældende regler skal arbejdsgiveren sikre, at arbejde med asbest planlægges, tilrettelægges

og udføres på en sådan måde, at det i videst muligt omfang sikres, at personer på arbejdsstedet og i

omgivelserne ikke udsættes for eller kan blive udsat for asbeststøv. Inden nedrivning, reparation og

vedligeholdelse påbegyndes, skal eventuel forekomst af materialer, der kan indeholde asbest, være

fastlagt ved en forundersøgelse. Der skal anvendes arbejdsmetoder og værktøj, som begrænser

støvudviklingen mest muligt. Der er bl.a. også krav om brug af procesudsug og egnede personlige

værnemidler mod udsættelse for asbeststøv, og desuden skal der foretages grundig slutrengøring, før

afslutning af et asbestarbejde, og ved indendørs asbestarbejde tillige grundig udluftning.

Asbestholdigt materiale, der ikke længere er i anvendelse, og asbeststøv i øvrigt skal hurtigst muligt

samles og fjernes fra arbejdsstedet og bortskaffes som affald, der pakkes i egnet, lukket emballage.

Som hovedregel skal asbestarbejde anmeldes til Arbejdstilsynet, før det påbegyndes, og for

nedrivning skal der også foreligge en skriftlig arbejdsplan for arbejdet.

Tilsyn

Arbejdstilsynet fører tilsyn med, at virksomhederne overholder de gældende arbejdsmiljøregler. Det

følger af § 72, stk. 1, nr. 7, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november

2021 (arbejdsmiljøloven), at Arbejdstilsynet har til opgave at påse, at loven og de forskrifter, der

gives med hjemmel i loven, overholdes, bortset fra reglerne i §§ 17 a til 17 c. Asbestbekendtgørelsen

er udstedt i medfør af arbejdsmiljøloven, og Arbejdstilsynet fører tilsyn med overholdelse af reglerne

gennem Arbejdstilsynets almindelige tilsyn. Tilsynet bliver foretaget på offentlige og private

arbejdspladser i hele landet, og omfatter både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Det følger af arbejdsmiljølovens § 76, stk. 1, at enhver, der er pålagt pligter efter loven, efter

anmodning skal give Arbejdstilsynet alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af tilsynets

virksomhed. Dette er dog begrænset af det generelle forbud mod selvinkriminering, der er fastsat i §

76, stk. 2. Det følger endvidere af lovens § 76, stk. 3, at Arbejdstilsynets medarbejdere uden

retskendelse mod behørig legitimation til enhver tid har adgang til offentlige og private arbejdssteder

i det omfang, det er påkrævet, for at de kan varetage deres hverv. Politiet yder om fornødent bistand

hertil.

Arbejdstilsynet har i medfør af arbejdsmiljølovens § 77, stk. 1, beføjelse til at træffe afgørelse om

forhold, der strider mod loven, og kan bl.a. påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden

for en frist. Hvis det er nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare for de ansattes

eller andres sikkerhed og sundhed, kan Arbejdstilsynet påbyde, at faren straks imødegås ved effektive

foranstaltninger, f.eks. ved at arbejdet standses, jf. § 77, stk. 2.

Sikkerhedsstyrelsen har i dag ikke hjemmel til at føre tilsyn med regler i arbejdsmiljøloven eller regler

udstedt i medfør heraf. Sikkerhedsstyrelsen fører dog tilsyn med reglerne for autorisation af

virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, jf. § 26, stk. 1, i lov om autorisation af

virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 30 af 11. januar

2019.

Sikkerhedsstyrelsens tilsyn omfatter også tilsyn med overholdelse af annonceringsregler inden for el-

, vvs- og kloakinstallationsområdet, hvorefter virksomheder, der ikke har opnået autorisation, eller

hvis autorisation er bortfaldet eller tilbagekaldt, ikke ved annoncering eller på anden måde må

foretage noget, der er egnet til at vække forestilling om, at virksomheden har autorisation.

Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet skal i forbindelse med tilsyn og tvangsindgreb iagttage

reglerne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter

(retssikkerhedsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019.

Efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 1, skal parten, forud for gennemførelsen af en beslutning om

iværksættelse af et tvangsindgreb, underrettes om beslutningen.

Efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 2, skal underretningen ske skriftligt senest 14 dage, inden

tvangsindgrebet gennemføres. Underretningen skal indeholde oplysninger om tid og sted for

indgrebet, retten til at lade sig repræsentere eller bistå af andre efter forvaltningslovens § 8,

hovedformålet med indgrebet og det faktiske og retlige grundlag for indgrebet efter

forvaltningslovens § 24.

Efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 3, kan parten inden for en af myndigheden fastsat frist fremsætte

indsigelse mod den trufne beslutning. Fastholdes beslutningen, skal dette begrundes skriftligt over

for parten, jf. forvaltningslovens § 24. Meddelelsen om fastholdelse af beslutningen skal gives inden

eller senest samtidig med gennemførelsen af tvangsindgrebet.

Det følger af retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, at reglerne om underretning af parten i lovens § 5, stk.

1-3, kan fraviges helt eller delvist, hvis en række nærmere opregnede betingelser er opfyldt.

Fravigelse vil eksempelvis kunne ske, hvis øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville

forspildes, såfremt forudgående underretning skulle gives, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1,

eller hvis hensynet til parten selv taler for det eller partens rettigheder findes at burde vige for

afgørende hensyn til andre private eller offentlige interesser, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr.

Efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 5, kan myndigheden gennemføre det samlede tvangsindgreb uden

forudgående underretning, hvis betingelserne efter § 5, stk. 4, for at undlade forudgående

underretning, er opfyldt for en ikke uvæsentlig del af tvangsindgrebet.

Det følger desuden af retssikkerhedslovens § 5, stk. 6, at hvis en beslutning om iværksættelse af

tvangsindgreb gennemføres uden forudgående underretning, jf. stk. 4 og 5, skal beslutningen samtidig

med gennemførelsen af indgrebet meddeles parten skriftligt og indeholde de i § 5, stk. 2, nr. 1-4,

nævnte oplysninger. Beslutningen skal endvidere indeholde en begrundelse for fravigelsen af § 5,

stk. 1-3, jf. forvaltningslovens § 24.

Efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 7, kan en beslutning efter stk. 6 meddeles mundtligt, hvis hensynet

til parten selv eller afgørende hensyn til andre private eller offentlige interesser taler for, at et

tvangsindgreb gennemføres, inden myndigheden har haft lejlighed til at udarbejde en skriftlig

begrundelse. Den, der har fået beslutningen meddelt mundtligt, kan forlange efterfølgende at få

beslutningen meddelt skriftligt. En begæring herom skal fremsættes over for myndigheden inden 14

dage efter, at tvangsindgrebet er gennemført. Myndigheden skal besvare begæringen snarest muligt.

Er begæringen ikke besvaret inden 14 dage efter, at myndigheden har modtaget begæringen, skal

myndigheden underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår begæringen kan forventes

besvaret.

Tvangsindgreb, der foretages uden for myndighedernes embedssteder, må kun foretages mod

forevisning af legitimation, jf. retssikkerhedslovens § 6, stk. 1. Endvidere skal tvangsindgrebet

foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader, herunder så vidt muligt uden at forårsage

ødelæggelse eller beskadigelse, og uden at indgrebet på grund af tidspunktet for foretagelsen eller

den måde, hvorunder det foretages, giver anledning til unødig opsigt, jf. § 7.

Straf

Der gælder i dag ikke et krav om autorisation af virksomheder, der udfører nedrivning af asbestholdigt

materiale, og derfor er det heller ikke strafbelagt at udføre nedrivning af asbestholdigt materiale uden

at være autoriseret hertil. Arbejdsmiljøloven indeholder heller ikke regler om, at virksomheder, der

ikke er autoriserede, ikke må annoncere eller på anden måde foretage noget, der er egnet til at vække

forestilling om, at virksomheden har autorisation inden for asbestarbejde, der kræver autorisation.

Derfor er en sådan regel heller ikke strafbelagt i dag.

Efter gældende ret kan overtrædelser af arbejdsmiljøloven straffes med bøde eller fængsel. Der har

hidtil ikke været idømt frihedsstraf for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, og i praksis er

sanktionen for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen bøde.

Arbejdsmiljørådet

Efter arbejdsmiljølovens § 66, stk. 4, udtaler Arbejdsmiljørådet sig om og giver forslag til

lovændringer og nye regler. Ved udarbejdelse af regler i henhold til bemyndigelse i loven skal

Arbejdsmiljørådet medvirke gennem repræsentanter udpeget af rådet inden for eller uden for dettes

medlemskreds. Endvidere skal rådets udtalelse indhentes, forinden reglerne fastsættes. Efter

bekendtgørelse nr. 1757 af 27. december 2016 om Arbejdsmiljørådets forretningsorden kan

Arbejdsmiljørådet nedsætte regeludvalg, som Arbejdstilsynet sekretariatsbetjener. Efter gældende

praksis afgiver regeludvalget en indstilling til Arbejdsmiljørådet med henblik på Arbejdsmiljørådets

udtalelse om foreslåede regler i bekendtgørelser, der skal udstedes i henhold til bemyndigelse i

arbejdsmiljøloven.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Det indgår som et initiativ i den politiske aftale af 30. marts 2023 om en fremtidssikret

arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping, at der skal iværksættes en autorisationsordning

for asbestarbejde. Baggrunden er en ambition om, at færre skal udsættes for asbest. Det fremgår

endvidere af den politiske aftale, at arbejdsmarkedets parter og relevante myndigheder skal inddrages

i udviklingen af ordningen.

På baggrund heraf udarbejdede Arbejdstilsynet et forslag til en autorisationsordning for

virksomheder, som udfører asbestarbejde. Arbejdstilsynet foreslog en ordning, som er opbygget på

samme måde som Sikkerhedsstyrelsens eksisterende ordning for autorisation af

kloakmestervirksomheder, hvor autorisation er betinget af, at virksomheden har et godkendt

kvalitetsledelsessystem og en godkendt fagligt ansvarlig tilknyttet virksomheden. Arbejdstilsynet

foreslog at afgrænse en kommende autorisationsordning til asbestarbejde, der udføres som nedrivning

af asbestholdigt materiale med undtagelse af mindre asbestopgaver som f.eks. nedtagning af enkelte

asbestholdige cementbølgeplader (f.eks. tag- eller facadeplader) eller nedtagning af indpakket

asbestholdigt materiale (f.eks. enkelte rørbøjninger).

Arbejdstilsynet foreslog derudover en række kvalifikationskrav for den fagligt ansvarlige opnået

gennem en arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) eller som en del af en erhvervsfaglig uddannelse.

Arbejdstilsynet foreslog tillige, at der også indføres krav om, at personer, der udfører asbestarbejde,

som kræver autorisation, skal have gennemført den eksisterende arbejdsmarkedsuddannelse

”Sikkerhed

ved arbejde med asbestholdige materialer” eller opnået de nødvendige kvalifikationer via

en erhvervsfaglig uddannelse. I dag gælder dette uddannelseskrav alene ved arbejde med nedrivning

af indvendigt anvendte asbestmaterialer. Med Arbejdstilsynets forslag sidestilles indvendigt og

udvendigt asbestarbejde under en autorisationsordning, idet den nuværende skelnen har skabt

forvirring i branchen.

På baggrund af anmodning fra Arbejdstilsynet nedsatte arbejdsmarkedets parter i regi af

Arbejdsmiljørådet i august 2023 en arbejdsgruppe til drøftelse af udviklingen af en

autorisationsordning for asbestarbejde. Drøftelsen tog udgangspunkt i Arbejdstilsynets forslag til

model for autorisationsordning. Arbejdsmiljørådet afgav i oktober 2023 rådets udtalelse om forslag

til model for autorisationsordning for asbestarbejde. Overordnet var Arbejdsmiljørådet enig i

Arbejdstilsynets forslag, herunder Arbejdstilsynets forslag til betingelser for opnåelse af autorisation.

Arbejdsmiljørådet lagde i sin udtalelse vægt på, at der på den måde vil være tryghed for, at den

ordning, der indføres, fungerer i praksis for virksomhederne. Arbejdsmiljørådet var ligeledes enig i

de foreslåede kvalifikationskrav og den foreslåede afgrænsning af ordningen samt sidestilling af

uddannelseskrav for indvendigt og udvendigt asbestarbejde under en autorisationsordning.

Arbejdsmiljørådet havde desuden konkrete forslag af relevans for de nærmere betingelser for

autorisation.

På baggrund af den politiske aftale, Arbejdstilsynets forslag til autorisationsordning og

Arbejdsmiljørådets udtalelse herom finder Beskæftigelsesministeriet, at der bør indføres krav om

autorisation for virksomheder, der udfører nedrivning af asbestholdigt materiale, og indføres

bemyndigelser til, at der i bekendtgørelser fastsættes regler om en autorisationsordning. En

autorisationsordning vil således supplere de gældende arbejdsmiljøregler om asbestarbejde, så

udførelse af nedrivning af asbestholdigt materiale bliver forbeholdt virksomheder, der lader sig

autorisere og dermed opfylder krav om bl.a. et kvalitetsledelsessystem og en fagligt ansvarlig. Dette

forventes at ville understøtte, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Beskæftigelsesministeriet finder, at en sådan autorisationsordning bedst administreres af de

myndigheder, som i forvejen har de relevante kompetencer, der er nødvendige for at administrere og

føre et effektivt tilsyn med en autorisationsordning.

Sikkerhedsstyrelsen har bl.a. erfaringer med at autorisere virksomheder på el-, vvs- og

kloakinstallationsområdet og føre tilsyn med disse virksomheder. Autorisationsordningerne på disse

områder indebærer, at en autoriseret virksomhed skal have et godkendt kvalitetsledelsessystem og en

person tilknyttet, som er godkendt som fagligt ansvarlig.

Beskæftigelsesministeriet finder det hensigtsmæssigt, at en ny autorisationsordning administreres af

Sikkerhedsstyrelsen, som har de nødvendige kompetencer for en effektiv administration af en sådan

ordning, og finder det desuden hensigtsmæssigt, at en ny ordning særligt lægger sig op ad den

ordning, der gælder for autorisation af virksomheder på kloakinstallationsområdet.

Arbejdstilsynet har fastsat regler om udførelse af asbestarbejde og fører i dag allerede et aktivt tilsyn

med, om asbestarbejde udføres i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens regler.

Beskæftigelsesministeriet finder det derfor hensigtsmæssigt, at Arbejdstilsynet i forbindelse med sit

virksomhedstilsyn fører tilsyn med, om virksomheder, som udfører autorisationskrævende

asbestarbejde, har den nødvendige autorisation.

Ansvarsfordelingen mellem Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet vil på den måde ligne

ansvarsfordelingen i forhold til den eksisterende autorisationsordning på kloakinstallationsområdet,

hvor Sikkerhedsstyrelsen varetager selve autorisationsordningen, og hvor det tekniske tilsyn påhviler

de enkelte kommuner.

Samtidig finder Beskæftigelsesministeriet det hensigtsmæssigt, at Sikkerhedsstyrelsen skal føre

tilsyn med, om virksomheder, der ikke er autoriseret, annoncerer eller på en måde foretager noget,

der er egnet til at vække forestilling om, at virksomheden har autorisation inden for asbestarbejde,

der kræver autorisation. Sikkerhedsstyrelsen har i dag erfaring og praksis med sager om overtrædelse

af annonceringsreglerne for el-, vvs- og kloakinstallationsområdet.

Samarbejdet mellem de to myndigheder forudsætter en klar ansvarsfordeling af myndighedernes

opgaver, og der vil skulle udarbejdes samarbejdsaftale og dataudvekslingsaftale mellem

myndighederne med henblik på bl.a. deling af oplysninger om f.eks. virksomheder med autorisation,

som viser sig ikke at overholde de gældende regler om asbestarbejde.

Beskæftigelsesministeriet finder, at kravet om autorisation bør gælde for virksomheder, uanset om de

har ansatte eller ej, og at privatpersoner ikke vil skulle kunne udføre autorisationskrævende

asbestarbejde.

Beskæftigelsesministeriet finder, at overtrædelse af det foreslåede krav om, at nedrivning af

asbestholdigt materiale kun må udføres af virksomheder, der er autoriserede hertil af

Sikkerhedsstyrelsen, bør kunne straffes med bøde. En autorisation udgør en ganske særlig

lovreguleret kvalitetsgaranti, og Beskæftigelsesministeriet finder derfor, at bøden som minimum skal

stå mål med den besparelse, som en virksomhed kan opnå ved at undlade at lade sig autorisere.

Ligeledes finder Beskæftigelsesministeriet, at virksomheder, der annoncerer eller på anden måde

foretager noget, der er egnet til at vække forestilling om, at virksomheden har autorisation, uden at

have det, også bør kunne straffes med bøde.

For at skabe incitament til at virksomheder, der ønsker at udføre autorisationskrævende asbestarbejde,

også lader sig autorisere, skal bødestørrelsen som minimum afspejle de omkostninger, virksomheder

skal afholde for at opnå og opretholde autorisation. Det skønnes, at en virksomhed for at opnå

autorisation vil få omstillingsomkostninger i størrelsesordenen 25.000 kr. og derefter vil have en årlig

meromkostning på ca. 5.000 kr. for at opretholde en autorisation.

Endvidere finder Beskæftigelsesministeriet, at der ved straffens udmåling skal lægges vægt på

overtrædelsens grovhed, herunder fx at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en

økonomisk fordel. Dette skyldes hensyn til fair konkurrence mellem virksomheder og forbrugere og

erhvervsdrivendes tillid til ordningen. Herudover er det hensigten, at strafniveauet skal svare til

Sikkerhedsstyrelsens praksis for overtrædelse af lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og

kloakinstallationsområdet.

Beskæftigelsesministeriet finder, at det af loven bør fremgå, at Arbejdsmiljørådets særlige medvirken

ved udarbejdelse af nye regler ikke skal finde sted ved udstedelse af regler i henhold til

erhvervsministerens bemyndigelser i arbejdsmiljøloven, og at Arbejdsmiljørådets udtalelse ikke skal

indhentes forinden regler fastsættes i henhold til bemyndigelse til erhvervsministeren. Baggrunden

herfor er, at Arbejdsmiljørådet i dag ikke har en sådan medvirken inden for erhvervsministerens

ressort, og at fastsættelse af regler i medfør af bemyndigelser til erhvervsministeren angår

administrationsgrundlaget for en autorisationsordning, der som nævnt ovenfor forventes

administreret af Sikkerhedsstyrelsen på samme måde som styrelsens eksisterende

autorisationsordninger. Det foreslåede vil ikke have betydning for arbejdsmarkedets parters mulighed

for ved den offentlige høring, der sædvanligvis foretages af myndigheder over påtænkte

administrative forskrifter, at kunne udtale sig om forslag til nye regler, der udstedes i henhold til

erhvervsministerens bemyndigelser i arbejdsmiljøloven.

I forhold til sidestilling af uddannelseskravet ved arbejde med nedrivning af asbestholdigt materiale

anvendt indvendigt og udvendigt er der allerede hjemmel til at indføre en sådan sidestilling, og derfor

omhandler lovforslaget ikke dette.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Krav om virksomhedsautorisation ved nedrivning af asbestholdigt materiale

Med lovforslaget lægges der op til, at der i arbejdsmiljøloven indsættes en ny bestemmelse, der

fastlægger, at nedrivning af asbestholdigt materiale kun må udføres af virksomheder, der er

autoriseret hertil af Sikkerhedsstyrelsen. Desuden lægges der op til at give beskæftigelsesministeren

bemyndigelse til at fastsætte regler om undtagelser fra autorisationskravet. Det er hensigten, at

bemyndigelsen vil blive udmøntet i bekendtgørelse til f.eks. at fastlægge, at kortvarigt

nedrivningsarbejde af mindre karakter vil blive friholdt fra krav om autorisation.

Indholdet i en ny autorisationsordning

Lovforslaget lægger op til, at der indføres bemyndigelser til erhvervsministeren til at fastsætte regler,

der nærmere fastlægger ordningen om virksomhedsautorisation. Det er hensigten, at ordningen skal

basere sig på krav til virksomheder om at have tilknyttet en fagligt ansvarlig og om egenkontrol i

form af et kvalitetsledelsessystem, som skal være godkendt og løbende vil skulle efterprøves af en

uafhængig tredjepartskontrol. Denne kontrol vil skulle foretages af en kontrolinstans, som

Sikkerhedsstyrelsen har godkendt.

Kvalitetsledelsessystemet

Det vil være en forudsætning for at opnå autorisation, at virksomheden har et kvalitetsledelsessystem,

der godkendes og efterprøves af en uafhængig kontrolinstans. Det er hensigten, at

kvalitetsledelsessystemet skal bl.a. have til formål at fungere som virksomhedens egenkontrolsystem

i forbindelse med virksomhedens udførelse af autorisationskrævende asbestarbejde og dermed

medvirke til at sikre, at kravene til udførelse af asbestarbejde overholdes. Kvalitetsledelsessystemet

vil eksempelvis skulle indeholde oplysninger om virksomhedens organisation og kompetencer,

bemanding af opgaver og dokumentation på, hvordan opgaver bliver udført.

Lovforslaget lægger derfor op til at bemyndige erhvervsministeren til at fastsætte regler om en

virksomheds kvalitetsledelsessystem.

Der lægges også op til at bemyndige erhvervsministeren til at fastsætte regler om

Sikkerhedsstyrelsens godkendelse af kontrolinstanser til at udføre kontrolopgaver og

kontrolinstansers udøvelse af virksomhed. Formålet med uafhængig tredjepartskontrol er at sikre, at

virksomheden anvender og faktisk efterlever kvalitetsledelsessystemet, og at systemet lever op til de

krav, der fastsættes herom.

Den fagligt ansvarlige

Det vil med det foreslåede være en forudsætning for at opnå autorisation, at en virksomhed har en

godkendt fagligt ansvarlig tilknyttet virksomheden.

Lovforslaget lægger derfor op til at bemyndige erhvervsministeren til efter forhandling med

beskæftigelsesministeren at fastsætte regler om godkendelse af den fagligt ansvarlige og betingelser

herfor.

Der lægges op til, at godkendelsen som fagligt ansvarlig er en personlig godkendelse, som sker ved

en selvstændig godkendelsesprocedure hos Sikkerhedsstyrelsen.

Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at der kan opnås godkendelse som fagligt ansvarlig,

hvis ansøgeren har en kompetencegivende uddannelse mv., er myndig og ikke under værgemål.

Det foreslås også at bemyndige beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om den fagligt

ansvarliges kvalifikationer og uddannelse. Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive

anvendt til at fastsætte regler om, at kravene til den fagligt ansvarliges kvalifikationer vil blive dels

hvad der svarer til f.eks. de nuværende kvalifikationskrav for arbejde med indvendig nedrivning af

asbestholdigt materiale, dels supplerende kvalifikationskrav, som er nødvendige for at varetage de

nedenstående opgaver som fagligt ansvarlig. Det er ligeledes hensigten, at der vil blive fastsat regler

om, at kvalifikationerne forventes at kunne opnås via f.eks. en arbejdsmiljøfaglig

arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) eller via en erhvervsfaglig uddannelse.

Det foreslås desuden at bemyndige erhvervsministeren til efter forhandling med

beskæftigelsesministeren at fastsætte regler om en virksomheds udøvelse af autoriseret virksomhed,

herunder om den fagligt ansvarliges opgaver og beføjelser og dennes tilknytning til virksomheden.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse bl.a. vil blive anvendt til at fastsætte regler om den

fagligt ansvarliges opgaver, hvilket forventes bl.a. at være at sørge for, at arbejdet udføres i

overensstemmelse med reglerne i asbestbekendtgørelsen og i overensstemmelse med virksomhedens

kvalitetsledelsessystem. Den fagligt ansvarliges opgaver vil ikke ændre arbejdsgiverens pligter i

medfør af arbejdsmiljøloven. Det vil således fortsat være arbejdsgiveren, der efter arbejdsmiljøloven

har pligt til at sørge for, at asbestarbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Det er også hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at

virksomheden skal sikre, at den fagligt ansvarlige har de nødvendige beføjelser som f.eks.

ledelsesmæssige beføjelser og dispositionsret over det autorisationskrævende arbejde, og desuden er

tilknyttet virksomheden med et minimumsantal timer og, hvis vedkommende er ansat, har et

opsigelsesvarsel svarende til funktionærlovens opsigelsesvarsel eller som tjenestemand. Dette har til

sammen til formål at sikre, at den fagligt ansvarlige kan varetage sine opgaver og har en varig

tilknytning til virksomheden.

Administration og tilsyn

Lovforslaget lægger op til at bemyndige erhvervsministeren til efter forhandling med

beskæftigelsesministeren at fastsætte regler om procedure for og behandling af ansøgning om

autorisation, herunder om afslag på ansøgning, bortfald og tilbagekaldelse.

Det er hensigten, at ansøgning om autorisation vil skulle indgives til Sikkerhedsstyrelsen, som

herefter behandler ansøgningen og træffer afgørelse om autorisation. Der vil i forbindelse med

indgivelse af ansøgning skulle betales et gebyr til Sikkerhedsstyrelsen.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at Sikkerhedsstyrelsen i en række tilfælde kan

meddele afslag på autorisation og godkendelse som fagligt ansvarlig i tilfælde, hvor ansøgeren er

dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.

Det er også hensigten, at autorisationen vil kunne bortfalde, eksempelvis hvis virksomheden kommer

under konkursbehandling, træder i likvidation eller ophører eller virksomheden ikke længere har en

fagligt ansvarlig tilknyttet, eller denne er fraværende. Videre er det hensigten, at Sikkerhedsstyrelsen

vil kunne tilbagekalde en autorisation, f.eks. hvis virksomheden har gjort sig skyldig i grov eller

gentagen forsømmelighed ved udførelsen af autorisationskrævende asbestarbejde, hvis

kontrolinstansens løbende efterprøvning af en virksomheds kvalitetsledelsessystem viser grove

mangler i egenkontrollen eller hvis betingelserne for autorisation ikke længere er opfyldt.

Med lovforslaget foreslås det at bemyndige erhvervsministeren til at fastsætte regler om

Sikkerhedsstyrelsens tilsyn med, om autoriserede virksomheder overholder fastsatte betingelser for

autorisation. Det vil både gælde i forbindelse med udstedelse af autorisation og ved efterfølgende

tilsyn med, om betingelserne for autorisationen fortsat er opfyldt.

Med henblik på at sikre et effektivt tilsyn med, om virksomhederne opfylder betingelserne, foreslås

det endvidere, at Sikkerhedsstyrelsen, hvis det skønnes nødvendigt for at gennemføre en effektiv

kontrol med virksomheder omfattet af lovforslaget, til enhver tid mod behørig legitimation uden

retskendelse har adgang til ejendomme og lokaliteter, hvorfra virksomheder omfattet af lovforslaget,

udøver virksomhed.

Sikkerhedsstyrelsens adgang til lokaliteter vil med forslaget alene omfatte lokaliteter, hvorfra der

udøves virksomhed, hvilket er en mere begrænset adgang, end Sikkerhedsstyrelsen har efter lov om

autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, hvor Sikkerhedsstyrelsen har

adgang til både offentlige og private ejendomme og lokaliteter. Den mere begrænsede adgang uden

retskendelse skyldes, at det vil være Arbejdstilsynet, der skal føre tilsyn med, om de gældende regler

for asbestarbejde overholdes, og om de virksomheder, der udfører autorisationskrævende

asbestarbejde, er autoriseret. Sikkerhedsstyrelsen vil således ikke skulle føre tilsyn med de

autoriserede virksomheders arbejde ude hos forbrugere m.fl., men skal alene føre tilsyn med f.eks.

kvalitetsledelsessystemet og de øvrige krav, der gælder for autorisation. Dette kan i særlige tilfælde

medføre, at det er nødvendigt for Sikkerhedsstyrelsen eller en kontrolinstans at have adgang til

virksomhedens kontorer.

Med indførelse af en autorisationsordning vil det blive forbeholdt virksomheder, der er autoriserede,

at udføre autorisationskrævende nedrivning af asbestholdigt materiale. Som følge heraf foreslås det

at indføre en bestemmelse i arbejdsmiljøloven om, at en virksomhed, der ikke er autoriseret, ikke må

annoncere eller på en måde foretage noget, der er egnet til at vække forestilling om, at virksomheden

har autorisation.

Straf

Det foreslås med lovforslaget, at en overtrædelse af kravet om, at nedrivning af asbestholdigt

materiale kun må udføres af virksomheder, der er autoriseret hertil, skal kunne straffes. Det foreslås

endvidere, at den, som uberettiget udfører autorisationskrævende asbestarbejde, skal kunne straffes,

selvom overtrædelsen ikke kan tilregnes vedkommende personligt, ligesom det foreslås, at

virksomheder, der annoncerer eller på anden måde foretager noget, der er egnet til at vække

forestilling om, at virksomheden har autorisation, uden at have det, skal kunne straffes.

Forslaget lægger i den forbindelse op til, at bødeniveauet for overtrædelse af kravet om autorisation

som udgangspunkt vil være en bøde på ikke under 30.000 kr., for bl.a. at afspejle de omkostninger,

der vil være forbundet med at opnå og opretholde en autorisation.

Det foreslås endvidere med lovforslaget, at overtrædelser af den foreslåede regel om, at en

virksomhed, der ikke er autoriseret, ikke må annoncere eller på en måde foretage noget, der er egnet

til at vække forestilling om, at virksomheden har autorisation inden for asbestarbejde, der kræver

autorisation, skal kunne straffes med bøde. Der lægges i den forbindelse op til, at bødeniveauet vil

svare til bødeniveauet for overtrædelse af § 25 i lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og

kloakinstallationsområdet, som for nuværende er i størrelsesordenen 20.000 kr. til 30.000 kr. i

almindelige tilfælde.

Det foreslås også, at der ved bødens udmåling skal lægges vægt på overtrædelsens grovhed, herunder

f.eks. hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel. Således kan bøden

forhøjes afhængigt af sagens konkrete omstændigheder.

Det bemærkes, at en virksomhed, der udfører autorisationskrævende arbejde uden den nødvendige

autorisation, fortsat også vil være underlagt de eksisterende regler, der gælder for asbestarbejde.

Således vil en virksomhed, der f.eks. udfører asbestarbejde i strid med de gældende regler, også kunne

straffes for eventuelle materielle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen

–

f.eks. for overtrædelse

af regler om arbejdets udførelse, jf. arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, og regler udstedt i medfør af

loven.

Det er tilsigtet, at der fortsat skal ske absolut kumulation, når en virksomhed har flere overtrædelser

til samtidig pådømmelse, dvs. at der som udgangspunkt sker fuldstændig sammenlægning af den for

hvert af forholdene udmålte bøde, efter at bøden er forhøjet som følge af overtrædelsens grovhed.

Udmåling af bødestraf vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering af samtlige

omstændigheder i sagen, og det angivne bødeniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning,

hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de

almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Arbejdsmiljørådet

Det foreslås med ny § 66 a, at de gældende bestemmelser i arbejdsmiljølovens § 66, stk. 4, om, at

Arbejdsmiljørådet skal medvirke ved udarbejdelse af regler i henhold til bemyndigelse i

arbejdsmiljøloven, og at der skal indhentes en udtalelse fra Arbejdsmiljørådet, forinden regler

fastsættes, ikke vil skulle finde anvendelse ved udstedelse af regler i henhold til bemyndigelser til

erhvervsministeren i arbejdsmiljøloven.

2.2. Offentliggørelse af udenlandske virksomheders arbejdsmiljø

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af 78 a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om

offentliggørelse af oplysninger om den enkelte virksomheds arbejdsmiljø på baggrund af

Arbejdstilsynets tilsyn og resultaterne heraf, herunder oplysninger om den enkelte virksomhed og om

Arbejdstilsynets tilsyn, afgørelser efter § 77, stk. 1 og 2, og de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til

grund for Arbejdstilsynets afgørelser.

Bestemmelsen blev indført med lov nr. 566 af 10. maj 2022 om ændring af lov om arbejdsmiljø, og

ændret ved lov nr. 1540 af 12. december 2023 om ændring af bl.a. lov om arbejdsmiljø. Den har til

formål at gøre det muligt at erstatte den tidligere smileyordning med en ny visningsordning, hvormed

Arbejdstilsynet på sin hjemmeside vil kunne offentliggøre oplysninger om arbejdsmiljøet på de

besøgte virksomheder.

Det følger af lovbemærkningerne til § 78 a, stk. 1, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, side 5, at

visningsordningen vil omfatte virksomheder, der er registreret i Det Centrale virksomhedsregister

(CVR), dvs. danske virksomheder, og tage udgangspunkt i disse virksomheders produktionsnumre

(P-numre). Det betyder, at der med indførelsen af § 78 a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, alene blev

skabt hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan offentliggøre oplysninger om danske virksomheder på sin

hjemmeside.

Der er således ikke på nuværende tidspunkt hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan offentliggøre

oplysninger om udenlandske virksomheders arbejdsmiljø på baggrund af Arbejdstilsynets tilsyn og

resultaterne heraf, og dermed lade udenlandske virksomheder omfatte af den kommende

visningsordning.

Bemyndigelsesbestemmelsen i § 78 a, stk. 1, påtænkes udmøntet til pr. 1. juli 2024 at udstede en

bekendtgørelse om en ny visningsordning for danske virksomheder.

Arbejdstilsynet fører tilsyn med både danske og udenlandske virksomheders arbejdsmiljø med

hjemmel i arbejdsmiljølovens § 72, stk. 1, nr. 7, hvorefter Arbejdstilsynet har til opgave at påse, at

loven og de forskrifter, der gives med hjemmel i loven, overholdes.

Med hjemmel i arbejdsmiljølovens § 77, stk. 1, kan Arbejdstilsynet træffe afgørelse om forhold, der

strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at

forholdene bringes i orden straks, f.eks. ved standsning af arbejde, eller inden en frist.

Videre kan Arbejdstilsynet med hjemmel i arbejdsmiljølovens § 77, stk. 2, påbyde, at en fare straks

imødegås ved effektive foranstaltninger, f.eks. ved standsning af arbejdet, hvis det er nødvendigt for

at afværge en overhængende, betydelig fare.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Det følger af den politiske aftale fra 30. marts 2023, om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og

indsats mod social dumping, at oplysninger om udenlandske virksomheder skal omfattes af den nye

visningsordning, således at Arbejdstilsynet på sin hjemmeside kan offentliggøre oplysninger om

tilsyn og afgørelser til både danske og udenlandske virksomheder.

Formålet med visningsordningen er at understøtte arbejdsmiljøindsatsen gennem større transparens

om virksomhedernes arbejdsmiljø, herunder at skabe et større incitament for både danske og

udenlandske virksomheder til at sikre gode arbejdsmiljøforhold på arbejdspladser i Danmark.

Med den nuværende retsstilling er der ikke hjemmel til, at udenlandske virksomheder kan få

offentliggjort oplysninger om tilsyn og afgørelser på Arbejdstilsynets hjemmeside. De udenlandske

virksomheder er dermed umiddelbart bedre stillet end danske virksomheder.

Det vurderes, at den manglende ligestilling mellem danske og udenlandske virksomheder er

uhensigtsmæssig. Derfor bør udenlandske virksomheder også omfattes af den kommende

visningsordning, ved at Arbejdstilsynet får mulighed for at udbygge visningsordningen, således at

der både kan offentliggøres data om tilsyn og afgørelser for danske virksomheder og for udenlandske

virksomheder på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Offentliggørelsen af oplysninger om tilsyn og afgørelser til både danske og udenlandske

virksomheder skal bidrage til at skabe gennemsigtighed om virksomhedernes arbejdsmiljø på

Arbejdstilsynets hjemmeside, hvor interesserede målgrupper fra offentligheden vil få mulighed for at

følge med i, hvordan det går med en virksomheds arbejdsmiljø.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i § 78 a, stk. 1, indsættes en tilføjelse om ”danske eller udenlandske”, således

der skabes hjemmel til at fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet kan offentliggøre oplysninger om

både danske og udenlandske virksomheders arbejdsmiljø på sin hjemmeside.

Forslaget vil skabe hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse

af oplysninger om den enkelte virksomheds arbejdsmiljø på Arbejdstilsynets hjemmeside, uanset om

den enkelte virksomhed er dansk eller udenlandsk. Oplysningerne om de enkelte virksomheders

arbejdsmiljø forventes offentliggjort via den kommende nye visningsordning, der påtænkes indført

pr. 1. juli 2024.

Ved udenlandske virksomheder, der med forslaget vil blive omfattet af bemyndigelsesbestemmelsen,

forstås virksomheder, der er etableret i et andet land end Danmark, og som midlertidigt leverer

tjenesteydelser i Danmark.

Der vil som udgangspunkt være tale om en udenlandsk virksomhed, hvis virksomheden har et fast

forretningssted i udlandet, eller hvis virksomheden er registreret som en udenlandsk virksomhed i

CVR-registeret.

Der forventes fastsat regler om offentliggørelse af oplysninger om udenlandske virksomheder i

forhold til bl.a. virksomhedens navn, virksomhedens adresse i det land, hvor virksomheden er

etableret, branchetilhørsforhold, samt RUT-nummer, hvis virksomheden er anmeldt i Registret for

Udenlandske Tjenesteydere (RUT).

Der forventes fastsat regler om offentliggørelse af oplysninger om danske virksomheder i forhold til

bl.a. virksomhedens navn, virksomhedens adresse, branchetilhørsforhold, CVR-nummer, P-nummer,

m.v. Det følger af lovbemærkningerne til § 78 a, stk. 1, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, side

Der vil således være enkelte, mindre forskelle i de oplysninger, der forventes fastsat regler om, at

Arbejdstilsynet kan offentliggøre i den kommende visningsordning i forhold til danske og

udenlandske virksomheder. Det skyldes, at udenlandske virksomheder f.eks. ikke nødvendigvis har

et CVR-nummer, men i stedet som udgangspunkt er tildelt et RUT-nummer.

Bemyndigelsesbestemmelsen i § 78 a, stk. 1, forventes udmøntet i en bekendtgørelse om den

kommende nye visningsordning, og de oplysninger om tilsyn og afgørelser, der forventes fastsat

regler om i forhold til de udenlandske virksomheder, vil være de samme som dem, der forventes

fastsat regler om i forhold til de danske virksomheder.

Arbejdstilsynet fører i dag tilsyn med udenlandske virksomheder, der midlertidigt udfører

tjenesteydelser i Danmark for at sikre, at de overholder den danske arbejdsmiljølovgivning.

Tilsynsbesøgene gennemføres på samme måde som for danske virksomheder, og der anvendes de

samme reaktionstyper. Tilsynsbesøgene er afgrænset til de aktiviteter, den udenlandske virksomhed

har i Danmark. Arbejdstilsynet besøger virksomheder bl.a. ud fra oplysninger i RUT, klager over

arbejdsmiljø samt lokalkendskab.

Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at de oplysninger om Arbejdstilsynets afgørelser

til udenlandske virksomheder, der kan offentliggøres, vil dreje sig om hvilken type afgørelse, der er

givet, f.eks. strakspåbud, ligesom der vil være en kort, opsummerende og sigende tekst fra

Arbejdstilsynets afgørelse om, hvad afgørelsen omhandler, på samme måde, som det vil blive

tilfældet for danske virksomheder. Der forventes desuden fastsat regler om offentliggørelse af datoen

for en afgørelse samt offentliggørelse af oplysning om, hvorvidt afgørelsen er efterkommet, i

forbindelse med den nye kommende visningsordning.

Det er desuden hensigten, at der fastsættes regler om, at de offentliggjorte oplysninger om de

udenlandske virksomheder skal vises i en periode på 6 måneder, ligesom det forventes at blive

tilfældet for de danske virksomheder. Det er også hensigten, at fastsætte regler om, at tidligere

afgørelser om samme arbejdsmiljøproblem skal kunne vises 2 år tilbage i tid, ligesom det forventes

at blive tilfældet for danske virksomheder.

Videre er det hensigten at fastsætte regler om, at visning af oplysninger om den enkelte virksomheds

arbejdsmiljø først sker, når fristen for at klage over en afgørelse er udløbet, og afgørelsen ikke er

påklaget, på samme måde som det forventes i forhold til danske virksomheder.

Det forudsættes, at der vil blive fastsat regler om, at visningsordningen som minimum skal fremgå af

Arbejdstilsynets hjemmeside.

Da offentliggørelse af oplysninger om den enkelte virksomheds arbejdsmiljø ikke er en afgørelse, vil

de udenlandske virksomhederne ikke kunne klage over, at der indgår oplysninger om deres

arbejdsmiljø i den kommende nye visningsordning. Det samme vil gælde for de danske virksomheder.

Virksomhederne kan altid klage over de afgørelser, der ligger til grund for offentliggørelse af

oplysninger i visningsordningen.

2.3. Offentliggørelse af oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med

døden til følge

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 72, stk. 1, nr. 1, at Arbejdstilsynet har til opgave at vejlede offentligheden om

arbejdsmiljømæssige spørgsmål. Heri ligger, at Arbejdstilsynet skal orientere arbejdsgivere, faglige

organisationer, branchefællesskaberne for arbejdsmiljø og andre interessenter om forhold, som har

betydning for f.eks. at forebygge alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker, der har døden til

følge.

Arbejdstilsynet kan i dag indhente et udtrykkeligt samtykke til at offentliggøre oplysninger om

alvorlige arbejdsulykker i forebyggelsesøjemed i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med

behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af

direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (databeskyttelsesforordningen) artikel 6,

stk. 1, litra a, og artikel 9, stk. 2, litra a, om udtrykkeligt samtykke fra en identificeret eller

identificerbar fysisk person, som oplysningerne handler om. Ordet »udtrykkeligt« understreger

vigtigheden af, at der ikke må være tvivl om, at der er givet samtykke. Samtykke kan imidlertid ikke

indhentes fra afdøde personer.

Offentliggørelse af oplysninger om alvorlige arbejdsulykker herunder arbejdsulykker med døden til

følge kan efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e og artikel 9, stk. 2, litra g,

ligeledes ske, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på

grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt forhold til det mål, der

forfølges, respekterer det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og sikrer passende og

specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og

interesser.

Arbejdstilsynet har imidlertid ikke i dag særskilt hjemmel i lov om arbejdsmiljø til at offentliggøre

oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge.

Databeskyttelsesforordningen finder anvendelse på fysiske personer. Reglerne har til formål at

beskytte fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, navnlig deres ret til

beskyttelse af personoplysninger.

Det fremgår af lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om

beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri

udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) § 2, stk. 5, at databeskyttelsesloven og

databeskyttelsesforordningen også finder anvendelse på oplysninger om afdøde personer i 10 år efter

vedkommendes død.

Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, at behandling af personoplysninger

kun er lovlig, hvis og i det omfang mindst ét af forholdene i artikel 6, stk. 1, litra a - f er opfyldt.

Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, at behandling af særlige kategorier af

personoplysninger, der består af en udtømmende liste af personoplysninger, herunder

helbredsoplysninger, som udgangspunkt er forbudt, medmindre ét af forholdene i artikel 9, stk. 2 er

opfyldt.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Viden om de mest alvorlige ulykker, der finder sted på en arbejdsplads, og de bagvedliggende årsager

hertil, kan medvirke til at begrænse omfanget af fremtidige lignende ulykker. Det vurderes på den

baggrund, at offentliggørelse af oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker

med døden til følge, vil have en forebyggende effekt, og offentliggørelsen af oplysningerne alene vil

have til formål at udbrede kendskabet til ulykkerne og årsagerne bag dem samt at udbrede oplysninger

om, hvordan arbejdsgiverne

–

som bærer ansvaret for arbejdsmiljøet

–

kan forebygge lignende

alvorlige ulykker. Offentliggørelse af oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder

arbejdsulykker med døden til følge, vil således ske af hensyn til væsentlige samfundsinteresser.

Arbejdstilsynet oplever desuden en betydelig efterspørgsel fra arbejdsmarkedets parter,

virksomheder, arbejdsmiljørådgivere og andre efter, at der offentliggøres oplysninger om alvorlige

arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge, på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at det er nødvendigt at skabe en udtrykkelig hjemmel i loven til,

at Arbejdstilsynet kan offentliggøre oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder

arbejdsulykker med døden til følge, med henblik på at forebygge lignende ulykker. Det er en opgave

for Arbejdstilsynet at vejlede om arbejdsmiljømæssige spørgsmål, og i den forbindelse vurderes det

særligt værdifuldt at kunne gøre offentligheden opmærksom på antallet af alvorlige arbejdsulykker,

herunder arbejdsulykker med døden til følge, årsagerne bag ulykkerne, hvilke brancher ulykkerne

sker i, og hvem der hyppigst rammes af ulykkerne. Offentliggørelse af sådanne oplysninger vil kunne

medvirke til at udbrede kendskabet til og årsagerne bag de mest alvorlige arbejdsulykker. Formålet

med offentliggørelse af oplysningerne, er at bidrage til, at arbejdsgiverne, som bærer ansvaret for

arbejdsmiljøet på de enkelte arbejdspladser, i højere grad kan iværksætte de nødvendige

foranstaltninger for at forebygge alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til

følge.

Det vurderes hensigtsmæssigt at kunne offentliggøre oplysningerne på Arbejdstilsynet hjemmeside,

at kunne anvende oplysningerne i forbindelse med kampagner, at kunne målrette breve med

oplysninger til specifikke brancher, at kunne offentliggøre oplysninger med beskrivelse af konkrete

arbejdsulykker i medierne m.v.

Offentliggørelse af oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til

følge, vil til enhver tid skulle respektere det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og sikre

passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af registreredes grundlæggende rettigheder og

interesser, i overensstemmelse med indholdet af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i lov om arbejdsmiljø, hvorefter Arbejdstilsynet får

hjemmel til at offentliggøre oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med

døden til følge, i det omfang det er nødvendigt i forebyggelsesøjemed.

Med forslaget vil Arbejdstilsynet fremover

–

i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige

regler

–

kunne offentliggøre oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med

døden til følge, når det er nødvendigt som led i tilsynets opgave med at forebygge alvorlige ulykker.

Arbejdstilsynet vil alene kunne offentliggøre helt centrale oplysninger, som er nødvendige for at

kunne forebygge tilsvarende alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge.

Den behandling af personoplysninger, som efter forslaget vil blive foretaget af Arbejdstilsynet, vil

leve op til de regler, som er fastlagt i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Forslaget vil sikre, at der i henhold til de databeskyttelsesretlige regler vil være et klart og sikkert

retsgrundlag for behandling af personoplysningerne. Lovforslaget indebærer således ikke en

fravigelse af reglerne i databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelsesloven. Det følger blandt

andet af databeskyttelsesforordningens artikel 5, om grundlæggende principper for behandling af

personoplysninger, at behandling af personoplysninger skal være sagligt og proportionalt.

Forslaget vil bidrage til at understøtte Arbejdstilsynets opgave med at vejlede virksomheder,

branchefællesskaber for arbejdsmiljø, arbejdsmarkedets organisationer og offentligheden om

arbejdsmiljømæssige spørgsmål efter arbejdsmiljøloven, herunder om forebyggelse af

arbejdsulykker. Offentliggørelse af oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder

arbejdsulykker med døden til følge, vurderes derfor at være sagligt og proportionalt.

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

3.1 Indførelse af autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale

Behandling af personoplysninger reguleres af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv

95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende

bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

De foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 49 e, stk. 4 og § 49 f, stk. 2, indeholder bemyndigelser

til erhvervsministeren til at fastsætte regler om henholdsvis ansøgning om autorisation og ansøgning

om godkendelse som fagligt ansvarlig. Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelserne,

at det er hensigten, at bemyndigelsesbestemmelserne vil blive udmøntet i bekendtgørelse, hvor der

vil blive fastsat regler om, at ansøgningerne vil skulle indeholde oplysninger om virksomheder,

herunder oplysninger om ledelsen af virksomheden og oplysninger om den fagligt ansvarlige,

herunder oplysninger om CPR-nummer.

Forudsat at lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser udmøntes i bekendtgørelse som beskrevet

nærmere i lovforslaget, vil der således ske behandling af personoplysninger i de tilfælde, hvor der

behandles oplysninger om enkeltmandsvirksomheder, herunder oplysning om disses CVR-nummer

og personoplysninger om den fagligt ansvarlige, herunder oplysninger om vedkommendes CPR-

nummer.

Sådanne oplysninger vil skulle behandles i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler,

herunder de grundlæggende principper for behandling af personoplysninger. Sådanne oplysninger

betragtes henholdsvis efter databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 1, som almindelige

personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, og som fortrolige oplysninger i form

af CPR-nummer, jf. databeskyttelsesloven § 11, stk. 1.

Organer inden for den offentlige forvaltning vil kunne foretage en sådan behandling som led i

offentlig myndighedsudøvelse, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

Det er ikke hensigten, at oplysningerne vil være tilgængelige for offentligheden. De vil alene blive

behandlet i den offentlige forvaltning i forbindelse med Sikkerhedsstyrelsens behandling af

ansøgninger og anden afgørelsesvirksomhed knyttet til administrationen af den foreslåede

autorisationsordning. Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet vil i tilfælde af tilsynssager og sager om

tilbagekaldelse af autorisation skulle udveksle visse oplysninger for at få belyst sagerne tilstrækkeligt.

Dette vil efter omstændighederne nødvendiggøre, at der mellem myndighederne udarbejdes en

dataudvekslingsaftale, der klarlægger parternes dataansvar, forpligtelser m.v. samt sikre at der

gennemføres passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger med henblik på at sikre et

passende sikkerhedsniveau.

I det omfang der måtte blive behandlet personoplysninger foranlediget af lovforslaget og

bekendtgørelser udstedt i medfør heraf forudsættes det, at databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelsesloven vil blive iagttaget i forbindelse hermed.

Der lægges med lovforslaget ikke op til, at der vil skulle ske en behandling af fortrolige oplysninger,

men at der alene vil skulle ske behandling af almindelige personoplysninger og fortrolige oplysninger

i form af oplysninger om CPR-nummer.

3.2. Offentliggørelse af oplysninger om udenlandske virksomheders arbejdsmiljø

Den foreslåede ændring af bemyndigelsen til beskæftigelsesministeren om at fastsætte regler om

offentliggørelse og dermed visning af den enkelte virksomheds arbejdsmiljø, således at også

arbejdsmiljøet på udenlandske virksomheder kan vises, vil ske i overensstemmelse med reglerne i

databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Databeskyttelsesforordningen

Databeskyttelsesforordningen fastsætter regler om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med

behandling af personoplysninger, men derimod ikke af juridiske personer så som aktie- og

anpartsselskaber.

Fysiske personer, der ejer enkeltmandsejede virksomheder, og fysiske personer, der ejer

virksomheder, der drives som interessentskaber, er omfattet af denne beskyttelse og skal derfor have

en særlig opmærksomhed i forhold til databeskyttelse. Fysiske personer, der ejer

enkeltmandsvirksomheder, og fysiske personer, der ejer interessentskaber, vil i det følgende samlet

blive benævnt som virksomheder ejet af fysiske personer.

For at offentliggørelsen af oplysninger om arbejdsmiljøet for virksomheder ejet af fysiske personer

skal være i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, skal den ske med det formål at udføre

en opgave i samfundets interesse. Formålet skal fremgå af dansk ret og skal stå i rimeligt forhold til

det legitime mål, der forfølges, jf. databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 2 og 3, jf. stk. 1, litra

Det overordnede formål med forslaget om offentliggørelse af oplysninger om udenlandske

virksomheders arbejdsmiljø er, at det skal medvirke til at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø på

arbejdspladser i Danmark, uanset om virksomheden er dansk eller udenlandsk. Det konkrete formål

med visningsordningen er at opnå gennemsigtighed i forvaltningen gennem offentliggørelse af

Arbejdstilsynets tilsyn med virksomheder samt eventuelle afgørelser til virksomhederne. Derudover

er formålet, at visningsordningen skal understøtte arbejdsmiljøindsatsen og det forebyggende

arbejdsmiljøarbejde samt medvirke til, at virksomhederne motiveres til at handle på afgørelser.

Ved at visningsordningen omfatter alle virksomheder sikres en ligebehandling af virksomhederne,

uanset om virksomhederne er danske eller udenlandske og uanset om virksomhederne er juridiske

enheder, så som aktieselskaber eller anpartsselskaber, eller om virksomhederne er ejet af fysiske

personer.

Dermed får formålet med visningen også virkning for alle ansattes arbejdsmiljø, uden hensyntagen

til om de pågældende er ansat i en virksomhed, som er ejet af en fysisk person eller en juridisk enhed.

Formålet med den nye kommende visningsordning samt det forhold, at visningen konkret vil

indeholde oplysninger, som i forvejen kan indhentes ved anmodning om aktindsigt, eller på anden

måde er offentligt tilgængelige, vil således stå i rimeligt forhold til, at de samme oplysninger skal

vises for både virksomheder, der er ejet af fysiske personer og øvrige virksomheder, det vil sige

juridiske enheder.

Udover at vise navnet på ejere (fysiske personer) af virksomhederne, vil det ikke med

visningsordningen være muligt at identificere andre personer, og dermed heller ikke personer, som

f.eks. måtte indgå i Arbejdstilsynets tilsynsrapporter. Der vil dermed ikke med den kommende

visningsordning blive lagt op til visning eller behandling af personoplysninger som nævnt i

databeskyttelsesforordningens artikel 9 stk. 1. Artikel 9 stk. 1, omhandler forbud mod behandling af

personoplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning

eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt behandling af genetiske data, biometriske data med det

formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk

persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering.

Fastsættelse af regler om varigheden af visningen vurderes at være i overensstemmelse med

databeskyttelsesreglerne om, at oplysning om personer ikke skal opbevares på en sådan måde, at det

er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum, end det, der er nødvendigt til de formål,

hvortil de pågældende personoplysninger behandles, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, litra

e).

Databeskyttelsesloven

Lige som databeskyttelsesforordningen finder databeskyttelsesloven ikke anvendelse for oplysninger

om juridiske personer, hvorimod oplysninger om virksomheder ejet af fysiske personer er omfattet

af reglerne.

Af relevans for databeskyttelsesloven indeholder forslaget bl.a. muligheden for fastsættelse af regler

om visning af Arbejdstilsynets afgørelser til udenlandske virksomheder, der kan indgå i straffesager

mod virksomheder, hvilket typisk vil være tilfældet ved overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen,

hvor der er sket alvorlige ulykker med ansatte, eller hvor der risiko for, at alvorlige ulykker kan ske.

Som et supplement til databeskyttelsesforordningen følger det af databeskyttelseslovens § 8, at

Arbejdstilsynet ved behandling af afgørelser som udgangspunkt ikke må videregive oplysninger, som

kan give anledning til indledning af en straffesag.

Af bemærkningerne til databeskyttelsesloven følger, at strafbare forhold både omfatter forhold, der

har udløst eller kan udløse et egentligt strafansvar.

En undtagelse til dette udgangspunkt er dog, hvis videregivelsen sker til varetagelse af private eller

offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse,

herunder hensynet til den oplysninger angår.

F.eks. vil der på baggrund af forslaget og udmøntningen i bekendtgørelsesform kunne blive vist en

afgørelse i form af et strakspåbud, som Arbejdstilsynet har afgivet til en enkeltmandsejet virksomhed

vedrørende en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, hvor Arbejdstilsynet samtidig med

afgørelsen oplyser over for virksomheden, at tilsynet overvejer, om overtrædelsen skal give anledning

til en straffesag mod virksomheden.

Med lovforslaget og udmøntningen af bemyndigelsen vil det ved visningen udelukkende komme til

at fremgå, at Arbejdstilsynet har afgivet et strakspåbud, og hvad denne afgørelse omhandler, men det

vil ikke af visningen fremgå, at overtrædelsen kan give anledning til en straffesag mod virksomheden.

Formålet med den kommende visningsordning om at opnå gennemsigtighed i forvaltningen er at

understøtte arbejdsmiljøindsatsen og det forebyggende arbejdsmiljøarbejde, samt at ordningen skal

medvirke til, at både danske og udenlandske virksomheder motiveres til at handle på afgørelser.

Formålet med offentliggørelsen findes således klart at overstige hensynet til virksomhedens interesse

ved ikke at få offentliggjort en afgørelse. Baggrunden er, at det ikke vil komme til at fremgå af

visningen, at afgørelsen kan give anledning til en straffesag.

Ved afvejningen af de hensyn der taler for og imod offentliggørelsesordningen, er der lagt vægt på

de forhold, som er anført i Betænkning nr. 1516/2010 om offentlige myndigheders offentliggørelse

af kontrolresultater, afgørelser m.v. Det er vurderet, at der er konkret behov for offentliggørelse på

en sådan måde, at navne på fysiske personer fremgår, således at de pågældende personer kan

identificeres. Der er også lagt vægt på, at offentliggørelse med navns nævnelse kan opfattes som

indgribende over for enkelte personer, som offentliggørelsen vedrører. Heroverfor er der lagt vægt

på, at væsentlige samfundsmæssige hensyn taler for offentliggørelse. Samlet set er det vurderet, at de

væsentlige samfundsmæssige interesser taler for offentliggørelse uden anonymisering.

3.3. Offentliggørelse af oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden

til følge.

Reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven vil blive iagttaget, når der

behandles personoplysninger i forbindelse med offentliggørelse af oplysninger om alvorlige

arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge.

Der henvises i den forbindelse til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3. samt til de specielle

bemærkninger til nr. 7.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Udmøntning af lovforslagets bemyndigelser om autorisationsordningen i bekendtgørelse forventes at

have negative økonomiske og administrative konsekvenser for staten. Der vurderes ikke at være

direkte meromkostninger for kommuner og regioner.

Der er som del af den politiske aftale fra 30. marts 2023 om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og

indsats mod social dumping frem til 2026 afsat midler til indførelse af en autorisationsordning.

Det fremgår af arbejdsmiljøaftalen, at aftalepartierne er enige om at drøfte arbejdsmiljøindsatsen fra

2027 og frem i løbet af 2026.

Arbejdstilsynet skønner, at ca. 400 virksomheder inden for bygge og anlægsbranchen (primært

nedrivningsvirksomheder, men også andre f.eks. større tømrervirksomheder) vil ansøge om

autorisation. Da området er bredt, og virksomhedernes adfærd er svær at forudsige, er det skønnede

antal behæftet med usikkerhed.

Omkostninger for Sikkerhedsstyrelsen

Udmøntning af lovforslaget om asbestautorisationsordningen forventes at medføre meromkostninger

for Sikkerhedsstyrelsen til at opbygge ordningen mv., herunder til IT-udvikling. Omkostninger frem

til og med 2026 forventes afholdt inden for de midler, som blev afsat til asbestindsats i forbindelse

med Aftale om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping af 30. marts

2023.

Statslige omkostninger til uddannelse

Børne- og Undervisningsministeriet skønner, at de statslige meromkostninger i AMU-systemet for

en supplerende uddannelse til en fagligt ansvarlig vil være ca. 0,7 mio. kr. det første år, hvorefter der

forventes begrænsede årlige udgifter Skønnet er baseret på, at ca. 400 personer skal gennemføre den

supplerende uddannelse i starten af ordningen (det første år)

–

og derefter ca. 50 personer årligt.

Statslige omkostninger til delvis godtgørelse af tidsforbrug

Der vil være mindre statslige meromkostninger til delvis godtgørelse af en virksomheds omkostninger

som følge af tidsforbrug til supplerende uddannelse af fagligt ansvarlige. De statslige

omstillingsomkostninger til løngodtgørelse er skønnet til ca. 0,7 mio. kr., baseret på én fagligt

ansvarlig pr. virksomhed og 400 virksomheder. Ved uddannelse af 10 nye fagligt ansvarlige årligt,

vil staten få marginale meromkostninger til godtgørelse.

Øvrige økonomiske konsekvenser for det offentlige

Staten, kommuner og regioner kan som ejendomsejere forventes at få mindre meromkostninger ved

nedrivning af asbestholdigt materiale på egne ejendomme som følge af en forventet øget pris for

udførelse af arbejdet.

Administrative konsekvenser for det offentlige

Sikkerhedsstyrelsens meromkostninger til administration af ordningen vil afhænge af omfanget og

udstrækningen, herunder i særdeleshed antal virksomheder, som formodes at ville ansøge om

autorisation. De løbende meromkostninger til Sikkerhedsstyrelsens administration vil blive

finansieret via det indkomne gebyr fra de enkelte virksomheder.

Ordningen vil medføre løbende administrative opgaver for Arbejdstilsynet i forbindelse med bl.a.

orientering af Sikkerhedsstyrelsen om afgørelser baseret på Arbejdstilsynets tilsyn, spørgsmål fra

virksomheder, kommunikation mv. Omkostninger frem til og med 2026 forventes afholdt inden for

de midler, som blev afsat til asbestindsats i forbindelse med Aftale om en fremtidssikret

arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping af 30. marts 2023.

Forslagene om offentliggørelse af udenlandske virksomheders arbejdsmiljø og om offentliggørelse

af data om alvorlige ulykker har ikke økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser

for det offentlige. Udgifterne til implementering af disse forslag afholdes inden for Arbejdstilsynets

eksisterende økonomiske ramme.

Digitaliseringsklar lovgivning

Beskæftigelsesministeriet har herudover overvejet, hvorvidt lovforslaget følger de syv principper for

digitaliseringsklar lovgivning.

Det vurderes, at princip nr. 1 om enkle og klare regler er opfyldt. Med lovforslaget fastsættes et

tydeligt krav om, at nedrivning af asbestholdige materialer kræver virksomhedsautorisation.

Lovforslaget er udformet således, at der skabes klare og tydelige bemyndigelser til nærmere

fastsættelse af autorisationsordningen. Bemyndigelsesbestemmelserne er formuleret således, at det

vil være klart for virksomheder og myndigheder at gennemskue, hvilke regler der gælder for dem.

Det vurderes, at princip nr. 2 om digital kommunikation er opfyldt, da lovforslaget indeholder

bemyndigelse til, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra

Sikkerhedsstyrelsen om forhold, som er omfattet af reglerne om autorisation, skal foregå digitalt, og

om digital kommunikation til og fra Sikkerhedsstyrelsen, herunder om anvendelse af bestemte it-

systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Det forventes således, at eksempelvis indgivelse af ansøgning og meddelelse af afgørelser vil ske via

digitale selvbetjeningsløsninger og digital kommunikation som f.eks. virk.dk, MitID og Digital Post.

Det vurderes, at princip nr. 3 om muliggørelse af automatisk sagsbehandling ikke er relevant, da der

efter det foreslåede ikke vil blive foretaget automatisk sagsbehandling.

Princip nr. 4 om ensartede begreber og genbrug af data vurderes også at være opfyldt, da lovforslaget

lægger op til, at indførelsen af autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale

opbygges og administreres på samme måde som Sikkerhedsstyrelsens eksisterende

autorisationsordninger. Lovforslaget lægger således op til, at begreber og data i Sikkerhedsstyrelsens

allerede eksisterende autorisationsordninger genbruges i forbindelse med den foreslåede ordning.

Princip nr. 5 om tryg og sikker databehandling vurderes opfyldt ved, at behandlingen af data

–

herunder personoplysninger

–

sker i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne. Lovforslaget

lægger også op til, at der anvendes anerkendte nationale, europæiske og internationale

systemstandarder, som understøtter en sikker og tryg datahåndtering.

Princip nr. 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur vurderes ligeledes opfyldt, da lovforslaget netop

lægger op til, at indførelsen af autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale

opbygges og administreres således, at der anvendes de allerede eksisterende og velfungerende

systemer, som Sikkerhedsstyrelsen i dag anvender i forbindelse med andre autorisationsordninger.

Der vil således ikke blive introduceret et helt ny system, som myndigheder og virksomheder skal

forholde sig til. Sikkerhedsstyrelsens eksisterende system udbygges, således at den foreslåede

autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale vil blive administreret inden for

eksisterende velfungerende systemer. Offentlige infrastrukturer som f.eks. MitID og Digital Post, vil

ligeledes blive anvendt.

Endelig vurderes det, at princip nr. 7 om forebyggelse af snyd og fejl er efterlevet, da lovforslaget

indfører bestemmelser om oplysningspligt til Sikkerhedsstyrelsen samt tilsyn og kontrol med

kvalitetsledelsessystemerne.

På baggrund af en samlet vurdering heraf vurderes det, at lovforslaget følger principperne for

digitaliseringsklar lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Udmøntning af lovforslagets krav om, at nedrivning af asbestholdigt materiale kun må udføres af

virksomheder, der er autoriseret hertil, og forslagets ministerbemyndigelser til i bekendtgørelse

nærmere at fastlægge en autorisationsordning forventes at have negative økonomiske og

administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Økonomiske konsekvenser

Lovforslagets krav om autorisation og udmøntning af forslagets bemyndigelser forventes at medføre

omstillingsomkostninger og løbende meromkostninger for erhvervslivet som følge af gebyrer til

Sikkerhedsstyrelsen for godkendelse af autorisation og fagligt ansvarlig. Med udgangspunkt i de i

dag fastsatte gebyrer for Sikkerhedsstyrelsens eksisterende autorisationsordninger skønnes det, at en

ny autorisationsordning vil give erhvervslivet omstillingsomkostninger på ca. 4 mio. kr. og løbende

meromkostninger på ca. 0,2 mio. kr. årligt. Det er her forudsat, at udgifter til godkendelse af den

fagligt ansvarlige tilfalder den virksomhed, hvor vedkommende er tilknyttet, uanset at der er tale om

en personlig godkendelse.

Der forventes også omstillingsomkostninger og løbende omkostninger for erhvervslivet til betaling

for supplerende uddannelse af den fagligt ansvarlige og som følge af tidsforbrug til deltagelse i

uddannelse. Ved skøn af meromkostningerne er der taget udgangspunkt i, at én fagligt ansvarlig i 400

virksomheder inden for autorisationsordningen gennemfører et AMU-kursus af f.eks. 2 dages

varighed som en overbygning til den eksisterende AMU-uddannelse i arbejde med asbestholdigt

materiale.

På det grundlag skønnes erhvervslivet at få omstillingsomkostninger på ca. 2,1 mio. kr. til

supplerende uddannelse af fagligt ansvarlige. De løbende årlige meromkostninger til supplerende

uddannelse af f.eks. 10 fagligt ansvarlige beløber sig til ca. 0,1 mio. kr. årligt.

Administrative konsekvenser

På el-, vvs- og kloakinstallationsområdet har Sikkerhedsstyrelsen godkendt en række virksomheder

som kontrolinstans (tredjepartskontrol) til at godkende virksomheders kvalitetsledelsessystem og

efterprøve deres kvalitetsledelsessystem. Med udgangspunkt i en gennemgang af prisniveauet hos

Sikkerhedsstyrelsens godkendte kontrolinstanser på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet anslås, at

det for en ny autorisationsordning vil give erhvervslivet omstillingsomkostninger på ca. 2 mio. kr. og

løbende meromkostninger på ca. 1 mio. kr. årligt, baseret på et skøn om, at 400 virksomheder vil

søge om autorisation.

Virksomhederne vil have et tidsforbrug til administration af autorisation og kvalitetsledelsessystem.

Det antages, at virksomhedens største timeforbrug vil ligge det første år pga. omstilling.

Virksomheder, som i forvejen er autoriseret under Sikkerhedsstyrelsens andre autorisationsordninger,

forventes at have mindre timeforbrug. Erhvervslivets omstillingsomkostninger til administration er

skønnet til maksimalt 1,9 mio. kr. og de løbende meromkostninger til maksimalt 0,9 mio. kr. årligt,

baseret på 400 virksomheder.

Forslagene om offentliggørelse af udenlandske virksomheders arbejdsmiljø og om offentliggørelse

af data om alvorlige ulykker har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

Der forventes ikke væsentlige miljømæssige konsekvenser af en autorisationsordning for nedrivning

af asbestholdigt materiale, da krav til måden at udføre et asbestarbejde med begrænsning af

støvudvikling, grundig slutrengøring og håndtering af asbestaffald vil være uændrede.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget implementerer ikke EU-regulering.

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der giver hjemmel til at fastsætte regler om forhold, som skal

sikre, at den foreslåede autorisationsordning vil være i overensstemmelse med EU-retten.

Den foreslåede autorisationsordning vil

2005/36/EF af 7. september 2005

(anerkendelsesdirektivet) med senere

2006/123/EF af 12. december 2006 om

senere ændringer.

være omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

ændringer, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

tjenesteydelser i det indre marked (servicedirektivet) med

Lovforslaget indeholder derfor bemyndigelse til, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om

forhold for virksomheder, der agter at udfører nedrivning af asbestholdigt materiale i Danmark eller

kontrolinstanser for autoriserede virksomheder på autorisationsområdet i Danmark, som er etableret

i et andet EU-land, i et EØS-land eller i et andet land, som EU har indgået aftale med herom, til

implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om

tjenesteydelser i det indre marked med senere ændringer og EU-regulering om sikkerhed ved

tjenesteydelser.

Lovforslaget indeholder også bemyndigelse til, at erhvervsministeren fastsætter regler om forhold for

personer, der agter at udøve eller udøver erhverv som fagligt ansvarlig inden for asbestarbejde i

Danmark, og som er statsborgere i et EU- eller EØS-land eller i et land, som EU har indgået aftale

med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv.

Det er hensigten, at bemyndigelserne skal anvendes til fastsættelse af regler på autorisationsområdet,

således at EU-regulering om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og udveksling af

tjenesteydelser i det indre marked overholdes.

Med det

nye direktiv (EU) 2023/2668 af 22. november 2023, der ændrer EU’s direktiv 2009/148/EF

om beskyttelse af arbejdstager mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest

(asbestdirektivet), vil medlemslandenes bl.a. på sigt skulle indføre krav om, at virksomheder, der vil

udføre nedrivning af asbestholdigt materiale, skal indhente tilladelse fra den kompetente myndighed.

I den forbindelse vil virksomhederne skulle kunne dokumentere, at de ansatte har certifikater for den

uddannelse, som der med det ændrede direktiv nu forudsættes for ansatte, som arbejder med

nedrivning af asbestholdigt materiale. Medlemslandene vil skulle implementere direktivet senest den

21. december 2025. Det foreslåede krav om autorisation og ministerbeføjelser til nærmere at

fastlægge en autorisationsordning for asbestarbejde forventes at blive grundlaget for Danmarks

gennemførelse af direktivets krav om en tilladelsesordning for virksomheders arbejde med

nedrivning af asbestholdigt materiale i national lovgivning.

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.:

11. Sammenfattende skema

Forventede konsekvenser for det offentlige og erhvervslivet af lovforslaget krav om autorisation og

udmøntning af lovforslagets bemyndigelser i bekendtgørelse.

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Stat:

Der vil være udgifter i

forbindelse med etablering af

autorisationsordning og

mindre faste årlige udgifter.

Til og med 2026 forventes de

statslige merudgifter afholdt

inden for de midler, som blev

afsat til asbestindsats i

forbindelse med aftale om en

fremtidssikret

arbejdsmiljøindsats og indsats

mod social dumping fra marts

2023.

Administrative konsekvenser Ingen

for stat, kommuner og regioner

Kommuner og regioner:

Ikke væsentlige meromkost-

ninger

Stat:

De løbende omkostninger til

Sikkerhedsstyrelsens

administration af ordningen vil

blive finansieret af gebyr fra

de enkelte virksomheder. Der

vil være mindre administrative

konsekvenser for

Arbejdstilsynet i forhold til

bl.a. orientering af

Sikkerhedsstyrelsen.

Kommuner og regioner:

Ingen

Autorisationsordningen vil

have økonomisk betydning for

de virksomheder, som udfører

nedrivning af asbestholdigt

materiale.

Gebyr:

Omstillingsomkostninger er

skønnet til ca. 4 mio. kr.

Årlige meromkostninger er

skønnet til ca. 0,2 mio. kr.

Øvrig efterlevelse:

Omstillingsomkostninger er

skønnet til ca. 2,1 mio. kr.

Årlige meromkostninger er

skønnet til ca. 0,1 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for erhvervslivet

Autorisationsordningen

vurderes at have administrative

konsekvenser

for

virksomheder, som udfører

nedrivning af asbestholdigt

materiale.

Omstillingsomkostninger

skønnet til ca. 3,9 mio. kr.

Administrative konsekvenser Ingen

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen væsentlige konsekven- Ingen

ser

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget

indeholder

bestemmelser,

der

giver

erhvervsministeren hjemmel

til at fastsætte regler, som er

nødvendige for at opfylde

Danmarks

EU-retlige

forpligtelser på de områder,

som

omfattet

autorisationskrav,

herunder

særligt i forhold til EU-retlige

regler om tjenesteydelser og

regler om anerkendelse af

udenlandske erhvervsmæssige

kvalifikationer

inden

for

autorisationsområdet.

Er i strid med de principper for

Nej

implementering

erhvervsrettet EU-regulering/

Går videre end minimumskrav

i EU-regulering (sæt X)

Årlige meromkostninger

skønnet til ca. 1,9 mio. kr.

Ingen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 2, stk. 3, nr. 4, at bestemmelserne i §§ 48-49 c om stoffer og materialer også gælder

for arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, og for det arbejde, der udføres for en arbejdsgiver

som nævnt i § 2, stk. 2.

Det foreslås at ændre

§ 2, stk. 3, nr. 4,

således at »materialer og« ændres til: »materialer,«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der kan indsættes et nyt nummer i oplistningen af, hvilke

bestemmelser, der finder anvendelse efter § 2, stk. 3. Forslaget skal ses i sammenhæng med den under

nr. 3 foreslåede tilføjelse til § 2, stk. 3.

Til nr. 2

Det fremgår af § 2, stk. 3, nr. 5, at bestemmelsen i § 58 om vejtransport også gælder for arbejde, der

ikke udføres for en arbejdsgiver, og for det arbejde, der udføres for en arbejdsgiver som nævnt i § 2,

stk. 2.

Det foreslås at ændre

§ 2, stk. 3, nr. 5,

således at ».« ændres til: »og«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der kan indsættes et nyt nummer i oplistningen af, hvilke

bestemmelser, der finder anvendelse efter § 2, stk. 3. Forslaget skal ses i sammenhæng med den under

nr. 3 foreslåede tilføjelse til § 2, stk. 3.

Til nr. 3

Det følger af § 2, stk. 3, at en række af lovens bestemmelser også gælder for arbejde, der ikke udføres

for en arbejdsgiver, samt for det arbejde, der er nævnt i § 2, stk. 2. Det kaldes lovens udvidede område.

Det betyder, at de oplistede bestemmelser i § 2, stk. 3, gælder, når det f.eks. er arbejdsgiveren selv,

en selvstændig uden ansatte, eller en privatperson, der udfører arbejdet.

Det betyder også, at de oplistede bestemmelser i § 2, stk. 3, gælder, når der udføres arbejde som nævnt

i § 2, stk. 2, f.eks. når arbejdet udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som

hører til dennes husstand.

De oplistede bestemmelser i § 2, stk. 3, kaldes lovens forsvarlighedsbestemmelser, og dækker særligt

de regler, der har til hensigt at forebygge ulykker og sygdomme, f.eks. reglerne om arbejdets

udførelse (§ 38 m. fl.), tekniske hjælpemidler (§§ 45-47) og stoffer og materialer (§§ 48-49 c).

I dag findes der ikke regler om autorisation af virksomheder, der udfører asbestarbejde. Derfor findes

der heller ikke i dag regler om, at sådant arbejde er omfattet af lovens udvidede område efter § 2, stk.

Det foreslås, at der i

§ 2, stk. 3,

indsættes et nyt nr. 6, hvorefter det nye foreslåede kapitel 8 a om

virksomhedsautorisation for nedrivning af asbestholdigt materiale også vil gælde, når

nedrivningsarbejdet udføres i henhold til lovens udvidede område.

Den foreslåede nye bestemmelse i § 2, stk. 3, nr. 6, vil medføre, at bl.a. virksomheder, der består af

selvstændige uden ansatte, og som udfører nedrivning af asbestholdigt materiale i henhold til den

foreslåede bestemmelse i § 49 e, stk. 1, kun må udføre dette arbejde, hvis virksomheden er autoriseret

hertil af Sikkerhedsstyrelsen. Endvidere vil kravet gælde for f.eks. virksomheder, hvor arbejdet

udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til dennes husstand.

Kravet vil også gælde for privatpersoner, der udfører nedrivning af asbestholdigt materiale.

Da autorisation til nedrivning af asbestholdigt materiale i henhold til den foreslåede bestemmelse i §

49 e, stk. 1, vil blive forbeholdt virksomheder, vil privatpersoner ikke kunne opnå autorisation.

Privatpersoner vil derfor ikke selv kunne udføre nedrivning af asbestholdigt materiale, når arbejdet

er omfattet af kravet om autorisation, men må indgå aftale med en virksomhed, som er autoriseret

hertil. Privatpersoner vil fortsat have mulighed for selv at udføre nedrivningsarbejde, som ikke er

omfattet af kravet om autorisation.

Videre vil den foreslåede nye bestemmelse i § 2, stk. 3, nr. 6, medføre, at de regler, der vil blive

udstedt med hjemmel i en eller flere af bestemmelserne i det foreslåede kapitel 8 a om

virksomhedsautorisation for nedrivning af asbestholdigt materiale, også gælde f.eks. for

virksomheder, der består af selvstændige uden ansatte, og for virksomheder, hvor arbejdet

udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til dennes husstand.

Til nr. 4

Efter gældende ret er der i dag ikke krav om, at virksomheder, der udfører asbestarbejde, skal være

autoriseret hertil, men der gælder en række regler for udførelse af arbejde, hvor der er risiko for

udsættelse for asbeststøv. Se nærmere herom under gældende ret i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

kapitel 8 a

med overskriften »Virksomhedsautorisation for

nedrivning af asbestholdigt materiale« i arbejdsmiljøloven.

Det foreslås endvidere at indsætte

§§ 49 e-m

i det nye kapitel 8 a, hvor der indføres krav om

autorisation for virksomheder, der udfører nedrivning af asbestholdigt materiale, og gives

ministerbeføjelser til nærmere at fastsætte regler om autorisationsordningen.

(Til § 49 e)

Det følger af den foreslåede

§ 49 e, stk. 1,

at nedrivning af asbestholdigt materiale kun må udføres af

virksomheder, der er autoriseret hertil af Sikkerhedsstyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at det bliver forbeholdt virksomheder, der er autoriseret hertil

af Sikkerhedsstyrelsen, at udføre nedrivning af asbestholdigt materiale.

Ved ”nedrivning”

forstås fuldstændig eller delvis fjernelse eller nedtagning af asbestholdigt

materiale, som det er defineret i asbestbekendtgørelsen.

Det foreslåede vil betyde, at vedligeholdelses- og reparationsarbejde, hvor der indgår asbestholdigt

materiale, fortsat vil kunne udføres uden autorisation, som f.eks. at bore huller i asbestholdige lofter

og vægge.

Det følger af den foreslåede

§ 49 e, stk. 2,

at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om undtagelser

fra autorisationskravet i stk. 1.

Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive udmøntet i bekendtgørelse, hvor der vil blive fastsat

regler om, hvilket nedrivningsarbejde af asbestholdigt materiale, der undtages fra krav om

autorisation.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at f.eks. kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre

karakter vil blive friholdt fra krav om autorisation.

Med kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter vil skulle forstås kortvarige, mindre opgaver,

der f.eks. kan udføres relativt enkelt med de foranstaltninger, der ifølge asbestbekendtgørelsen er

krævet med henblik på i videst muligt omfang at sikre, at personer på arbejdsstedet og i omgivelserne

ikke udsættes for asbeststøv. Det vil betyde, at mindre nedrivningsopgaver som f.eks. nedtagning af

enkelte asbestholdige tagplader ikke vil kræve virksomhedsautorisation.

Asbestbekendtgørelsens arbejdsmiljøregler om bl.a. beskyttelsesforanstaltninger vil fortsat gælde for

såvel asbestarbejde udført under autorisationsordningen som uden for ordningen, herunder for

nedrivning og vedligeholdes- og reparationsopgaver. Alt asbestarbejde vil således fortsat, uanset

autorisation, skulle udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt for de ansatte.

Det følger af den foreslåede

§ 49 e, stk. 3,

at erhvervsministeren efter forhandling med

beskæftigelsesministeren fastsætter regler om betingelser for at opnå autorisation, herunder at

virksomheden skal have tilknyttet en eller flere godkendte fagligt ansvarlige og have et godkendt

kvalitetsledelsessystem.

Det er hensigten, at bemyndigelsen i vil blive udmøntet i bekendtgørelse, hvor der vil blive fastsat

regler om de betingelser, som en virksomhed vil skulle opfylde for at kunne opnå autorisation.

Der forventes at blive fastsat regler om, at autorisation er betinget af, at virksomheden har tilknyttet

mindst én godkendt fagligt ansvarlig inden for autorisationsområdet, og at virksomheden har et

godkendt kvalitetsledelsessystem.

Med den foreslåede bemyndigelse forventes det, at der vil blive fastsat regler om, at virksomheder,

der ønsker at opnå autorisation, ikke må være under konkursbehandling eller likvidation, skal have

en fysisk adresse i et medlemsland inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har

indgået aftale med om udøvelse af lovregulerede erhverv, og har indbetalt et gebyr.

En betingelse om, at virksomheden skal have en fysisk adresse i et medlemsland inden for Den

Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med om udøvelse af lovregulerede

erhverv, vil betyde, at det f.eks. ikke vil være tilstrækkeligt, at virksomheden har en e-mailadresse

eller en e-boks i et medlemsland inden for Den Europæiske Union mv. Dette har til formål at sikre,

at Sikkerhedsstyrelsen som myndighed og kontrolinstanserne kan føre kontrol i virksomheden.

Det følger af den foreslåede

§ 49 e, stk. 4,

at erhvervsministeren efter forhandling med

beskæftigelsesministeren fastsætter regler om procedure for og behandling af ansøgning om

autorisation, herunder om afslag på ansøgning.

Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive udmøntet i bekendtgørelse, hvor der vil blive fastsat

regler om, at ansøgning om autorisation skal indgives til Sikkerhedsstyrelsen, og at

Sikkerhedsstyrelsen behandler ansøgningen inden for en bestemt fastsat frist.

Det er ligeledes hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at en virksomhed i forbindelse med

ansøgning om autorisation skal dokumentere, at virksomheden opfylder betingelserne for at opnå

autorisation, og at der er indbetalt gebyr.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, hvilke oplysninger ansøgning om autorisation vil

skulle indeholde, herunder f.eks. oplysninger om den ansøgende virksomheds eventuelle CVR-

nummer, oplysninger om virksomhedens fysiske adresse, navn og CPR-nummer på den eller de

personer, der er virksomhedens fagligt ansvarlige inden for autorisationsområdet, og oplysninger om

den fagligt ansvarliges tilknytning til virksomheden. Hvis den fagligt ansvarlige er tilknyttet som

ansat, vil ansøgningen skulle indeholde oplysning om, hvorvidt den fagligt ansvarlige er ansat med

et opsigelsesvarsel på minimum 3 måneder efter 6 måneders ansættelse, samt oplysninger om antallet

af timer den fagligt ansvarlige er tilknyttet virksomheden.

Det er ikke hensigten, at en virksomhed ved ansøgning om autorisation samtidig skal ansøge om

godkendelse af virksomhedens fagligt ansvarlige, men alene skal dokumentere, at der er en godkendt

fagligt ansvarlig inden for autorisationsområdet tilknyttet virksomheden. Godkendelsen af den fagligt

ansvarlige skal ske ved en selvstændig ansøgnings- og godkendelsesprocedure, som er beskrevet

nærmere i den foreslåede § 49 f nedenfor.

Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at virksomheden i forbindelse med ansøgning vil

skulle afgive en erklæring om, hvorvidt virksomheden, virksomhedens ejer eller administrerende

direktør inden for de seneste 3 år er straffet for overtrædelse af regler, hvis sigte specifikt er at beskytte

mod udsættelse for asbeststøv, f.eks. reglerne i asbestbekendtgørelsen.

Med den foreslåede bemyndigelse i stk. 4 er det også hensigten, at der vil blive fastsat regler om, i

hvilke tilfælde Sikkerhedsstyrelsen kan meddele afslag på ansøgning om autorisation.

Det er hensigten, at de regler, der vil blive fastsat om tilfælde, hvor Sikkerhedsstyrelsen kan meddele

afslag på ansøgning om autorisation, skal gælde uanset at betingelserne for at opnå autorisation er

opfyldt.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan meddele afslag på

ansøgning om autorisation, såfremt ansøgeren i udlandet er ikendt sanktioner for forhold, der kan

sidestilles med de forhold, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2.

Det følger af straffelovens § 78, stk. 2, at den, der er dømt for strafbart forhold, kan udelukkes fra at

udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste

forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.

Det vil betyde, at den, der i udlandet er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare

for misbrug af stillingen eller hvervet, kan nægtes autorisation.

Tidsbegrænsningen på 3 år i forhold til oplysningerne om straffeforhold i den erklæring, som

virksomheden vil skulle afgive i forbindelse med ansøgning om autorisation, vil betyde, at

Sikkerhedsstyrelsen kun vil skulle se på forhold, der er pådømt inden for de sidste 3 år forud for

indgivelsesdatoen for ansøgningen, når det skal vurderes, om der skal gives afslag.

Det er hensigten, at der efter den foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat regler om, at straffelovens

§ 78, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved afslag på ansøgning om autorisation i tilfælde, hvor

ansøgeren i udlandet er ikendt sanktioner for forhold, der kan sidestilles med forhold, der er nævnt i

straffelovens § 78, stk. 2.

Det følger af straffelovens § 78, stk. 3, at spørgsmål om, hvorvidt det udviste forhold er til hinder for

udøvelse af virksomhed, som kræver autorisation eller godkendelse, skal indbringes for retten af

anklagemyndigheden på begæring enten af den, der har fået afslag på ansøgning om sådan

autorisation eller godkendelse, eller af vedkommende myndighed.

Det vil betyde, at ved afslag begrundet med omstændigheder, der er nævnt i straffelovens § 78, stk.

2, og ved afslag begrundet med forhold, der kan sidestilles med forholdene nævnt i straffelovens §

78, stk. 2, kan ansøgeren forlange sagen indbragt for domstolene.

Med den foreslåede bemyndigelse i stk. 4 forventes der også at blive fastsat regler om, at

Sikkerhedsstyrelsen kan meddele afslag på ansøgning om autorisation, såfremt ansøgeren i stilling

eller hverv i øvrigt har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil

blive drevet på forsvarlig måde.

Nægtelse af autorisation i henhold til sådanne bestemmelser vil f.eks. kunne ske i tilfælde, hvor

ansøgeren på grund af forsømmeligt forhold, der ikke har medført straf, tidligere har mistet en

autorisation, eller den ansøgende virksomhed har samme personkreds som en tidligere, nu ophørt

virksomhed, der har fået frakendt en autorisation. Det forudsættes, at der kan tages hensyn til forhold,

der set i relation til forholdets karakter ligger inden for en vis rimelig tid.

Det følger af den foreslåede

§ 49 e, stk. 5,

at erhvervsministeren efter forhandling med

beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at Sikkerhedsstyrelsen i særlige tilfælde kan

dispensere fra regler fastsat efter stk. 3.

Den foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet i bekendtgørelse, hvor der forventes at blive fastsat

bestemmelser om ansøgning om dispensation, i hvilke situationer der kan meddeles dispensation,

længden af perioden med dispensation, og hvilke vilkår der kan fastsættes.

Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at ansøgning om dispensation vil skulle indgives

til Sikkerhedsstyrelsen, og at Sikkerhedsstyrelsen herefter i særlige tilfælde vil kunne dispensere fra

de betingelser, der vil skulle være opfyldt for at opnå autorisation, jf. den foreslåede § 49 e, stk. 3.

Sikkerhedsstyrelsens afgørelse om dispensation vil altid skulle ske efter en konkret, individuel

vurdering af omstændighederne.

Det er hensigten, at dispensationsadgangen eksempelvis vil kunne bruges i tilfælde, hvor en

virksomheds autorisation er bortfaldet på grund af konkursbehandling. Virksomheden kan i sådanne

tilfælde have et ønske om at færdiggøre igangværende autorisationskrævende arbejde for at realisere

værdien heraf, så det kan indgå i konkursboet til gavn for kreditorerne. Ved ansøgning om autorisation

i sådanne tilfælde vil Sikkerhedsstyrelsen afhængig af de konkrete omstændigheder kunne dispensere

fra kravet om, at virksomheden ikke er under konkurs.

Videre er det hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at der vil kunne meddeles dispensation fra

kravet om, at virksomheden har en fagligt ansvarlig tilknyttet. Formålet med denne

dispensationsmulighed er, at der skal kunne tages højde for de forskellige situationer, hvor en

virksomhed vil kunne blive uden en fagligt ansvarlig. Dette vil f.eks. kunne blive tilfældet, hvis den

fagligt ansvarlige er på barsel, er fratrådt, er længerevarende sygemeldt, er afgået ved døden mv.,

eller i tilfælde hvor den person, der er tiltænkt at skulle overtage efter en afgående fagligt ansvarlig,

ikke har den nødvendige uddannelse. Det er hensigten, at virksomheden i disse situationer vil skulle

have mulighed for at søge Sikkerhedsstyrelsen om tidsbegrænset dispensation fra kravet om en fagligt

ansvarlig, således at virksomheden midlertidigt vil kunne videreføre virksomhedens autorisation uden

en fagligt ansvarlig.

Det er tillige hensigten, at der vil kunne fastsættes regler om, at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne

fastsætte vilkår for dispensationen og forlængelse af dispensationen. Et vilkår vil eksempelvis kunne

være, at der skal være tilsyn af en anden autoriseret virksomhed i dispensationsperioden eller vilkår

om, hvordan de autorisationskrævende opgaver vil skulle håndteres.

Det følger af den foreslåede

§ 49 e, stk. 6,

at erhvervsministeren efter forhandling med

beskæftigelsesministeren fastsætter regler om udøvelse af autoriseret virksomhed, herunder om den

fagligt ansvarliges opgaver og beføjelser og dennes tilknytning til virksomheden.

Den foreslåede bemyndigelse forventes at blive anvendt til at fastsætte regler om krav til autoriserede

virksomheders udøvelse af virksomhed. Det kan eksempelvis være regler om virksomhedens

forpligtelse til at efterleve kvalitetsledelsessystemet i praksis.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om den fagligt

ansvarliges opgaver. Det vil f.eks. kunne være at sikre, at opgaverne med nedrivning af asbestholdige

materialer bemandes korrekt ud fra medarbejdernes erfaring med opgaverne, at medarbejderne

instrueres tilstrækkeligt, og at der udføres det nødvendige tilsyn med arbejdets udførelse. Det vil også

kunne være at skulle sørge for, at arbejdet udføres i overensstemmelse med regler, hvis sigte specifikt

er at beskytte mod udsættelse for asbeststøv, og i overensstemmelse med virksomhedens

kvalitetsledelsessystem.

Det er ikke hensigten, at den fagligt ansvarliges opgaver vil ændre arbejdsgiverens pligter i medfør

af arbejdsmiljøloven. Arbejdsgiveren har fortsat det overordnede ansvar for bemanding, instruktion

og tilsyn. Det vil således fortsat være arbejdsgiveren, der efter arbejdsmiljøloven har pligt til at sørge

for, at asbestarbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder at der føres

et effektivt tilsyn med arbejdets udførelse, og at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at

udføre arbejdet på farefri måde.

Den foreslåede bemyndigelse forventes også at blive udmøntet i regler om, at virksomheden skal

sikre, at den fagligt ansvarlige har de beføjelser, som er nødvendige for, at den fagligt ansvarlige kan

varetage sine opgaver. Det er ikke hensigten, at der vil blive stillet krav om, at den fagligt ansvarlige

skal have en ledelsesmæssig placering i virksomheden. Det vil i stedet være op til den enkelte

virksomhed at bestemme den fagligt ansvarliges organisatoriske placering, blot det er sikret, at den

fagligt ansvarlige har de beføjelser, der er nødvendige for, at den pågældende reelt har mulighed for

at udføre sine opgaver.

Det er endvidere forventningen, at den foreslåede bemyndigelse i stk. 6 vil blive anvendt til at

fastsætte regler om, at virksomhedens fagligt ansvarlige skal være tilknyttet virksomheden et

minimum antal timer pr. uge inden for virksomhedens normale forretningstid. Det skal sikre, at den

fagligt ansvarlige er i virksomheden, når virksomheden er i drift, samt sikre, at den fagligt ansvarlige

vil kunne varetage sine opgaver, herunder at føre tilsyn med og give instruktion i at udføre det

autorisationskrævende arbejde på baggrund af kvalitetsledelsessystemet. Formålet er, at den fagligt

ansvarlige med sine faglige kompetencer skal være en del af fundamentet til sikring af, at det

autorisationskrævende asbestarbejde udføres i overensstemmelse med regler, hvis sigte specifikt er

at beskytte mod udsættelse for asbeststøv, og i overensstemmelse med virksomhedens

kvalitetsledelsessystem.

Tilknytningskravet vil kunne tilpasses arbejdsmarkedets udvikling, så tilknytningskravet ikke er til

hinder for et rummeligt arbejdsmarked. Det er derfor også hensigten, at der vil blive fastsat regler om

mulig dispensation fra tilknytningskravet, hvis særlige forhold gør sig gældende, og hvis omfanget

af autorisationskrævende opgaver i virksomheden ikke nødvendiggør, at den fagligt ansvarlige er

tilknyttet virksomheden i så mange timer ugentligt.

Med den foreslåede bemyndigelse vil der ligeledes kunne fastsættes regler om, at hvis den fagligt

ansvarlige er tilknyttet virksomheden som ansat, vil vedkommende skulle være ansat med et

opsigelsesvarsel på minimum 3 måneder efter 6 måneders ansættelse. Formålet hermed er at give den

fagligt ansvarlige en vis beskyttelse mod afskedigelse, da vedkommende vil kunne komme i en svær

position i virksomheden. Den fagligt ansvarlige vil eventuelt kunne føle sig nødsaget til at stille krav

til virksomheden om f.eks. bemanding, indkøb mv., for at højne sikkerheden i udførelse af

asbestarbejde, hvilket virksomhedens ledelse måske ikke er enig i ud fra en økonomisk betragtning.

Opsigelsesvarslet skal i sådanne situationer sikre, at virksomheden ikke kan afskedige den fagligt

ansvarlige med kort varsel på grund af uoverensstemmelsen.

Den fagligt ansvarlige vil i nogle tilfælde være omfattet af funktionærloven, når vedkommende

varetager arbejdsopgaver som arbejdsledelse eller tilsyn. I disse tilfælde vil det være

funktionærlovens opsigelsesvarsel, der gælder for den fagligt ansvarlige.

Det følger af den foreslåede

§ 49 e, stk. 7,

at erhvervsministeren fastsætter regler om, at

Sikkerhedsstyrelsen fører et register over autoriserede virksomheder.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet i bekendtgørelse, hvor der vil

blive fastsat bestemmelser om, at Sikkerhedsstyrelsen vil føre et register over virksomheder

autoriseret til nedrivning af asbestholdigt materiale, og at registret vil blive offentligt tilgængeligt på

styrelsens hjemmeside. Sikkerhedsstyrelsen vil løbende skulle holde registret ajour.

Formålet med et offentligt tilgængeligt register over autoriserede virksomheder er at gøre det synligt

for alle, der skal have udført autorisationskrævende asbestarbejde, hvilke virksomheder der er

autoriseret og dermed kvalificeret til at påtage sig arbejdet.

Registret vil svare til det register, som Sikkerhedsstyrelsen fører i dag over autoriserede virksomheder

inden for el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, og som er offentligt tilgængeligt på styrelsens

hjemmeside.

(Til § 49 f)

Det følger af den foreslåede

§ 49 f, stk. 1,

at erhvervsministeren bemyndiges til efter forhandling med

beskæftigelsesministeren at fastsætte regler om godkendelse af den fagligt ansvarlige og betingelser

herfor.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet i bekendtgørelse, der fastsætter

regler om, at godkendelsen som fagligt ansvarlig skal være en personlig godkendelse og skal ske ved

en selvstændig godkendelsesprocedure hos Sikkerhedsstyrelsen.

Det er desuden hensigten, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om de betingelser,

som en ansøger vil skulle opfylde for at opnå godkendelse som fagligt ansvarlig.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at godkendelsen er betinget af, at ansøgeren har en

kompetencegivende uddannelse mv. inden for autorisationsområdet, at ansøgeren er myndig og ikke

er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7

og har indbetalt et gebyr.

Det er hensigten, at en godkendelse som fagligt ansvarlige skal gælde tidsubestemt, dog medmindre

den bortfalder efter de regler, der forventes fastsat i medfør af den foreslåede § 49 f, stk. 2. En

godkendt faglig ansvarlig vil derfor ikke skulle søge Sikkerhedsstyrelsen om en ny godkendelse i

forbindelse med jobskifte til en anden virksomhed, som udfører autorisationskrævende asbestarbejde,

hvor vedkommende skal være fagligt ansvarlig på autorisationsområdet.

Det følger af den foreslåede

§ 49 f, stk. 2,

at erhvervsministeren efter forhandling med

beskæftigelsesministeren fastsætter regler om procedure for og behandling af ansøgning om

godkendelse som fagligt ansvarlig, herunder om afslag på ansøgning og bortfald af godkendelse.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet i bekendtgørelse, hvor der vil

blive fastsat bestemmelser om proceduren for ansøgning om godkendelse som fagligt ansvarlig,

herunder hvilke oplysninger ansøgningen skal indeholde og frister.

Der forventes at blive fastsat regler om, at ansøgning om godkendelse indgives til

Sikkerhedsstyrelsen, og at Sikkerhedsstyrelsen behandler ansøgningen inden for en bestemt fastsat

frist.

Det forventes også, at der vil blive fastsat regler om, at ansøgeren i forbindelse med ansøgning om

godkendelse som fagligt ansvarlig skal dokumentere, at vedkommende opfylder betingelserne for at

opnå godkendelse som fagligt ansvarlig, og samtidig skal indbetale et gebyr.

Oplysningerne i ansøgning om godkendelse vil f.eks. kunne være oplysninger om ansøgers fulde navn

og CPR-nummer, ansøgers adresse, ansøgers e-mailadresse, dokumentation for gennemført

kompetencegivende uddannelse, jf. den foreslåede § 49 f, stk. 3.

Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at ansøgeren i forbindelse med ansøgning vil skulle

afgive en erklæring om, hvorvidt der foreligger forhold, hvor ansøger inden for de seneste 3 år har

været straffet for overtrædelser af regler, hvis sigte specifikt er at beskytte mod udsættelse for

asbeststøv, f.eks. reglerne i asbestbekendtgørelsen.

Med den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 er det også hensigten, at der vil blive fastsat regler om, i

hvilke tilfælde Sikkerhedsstyrelsen kan meddele afslag på ansøgning om godkendelse som fagligt

ansvarlig.

Det er hensigten, at de regler, der vil blive fastsat om tilfælde, hvor Sikkerhedsstyrelsen kan meddele

afslag på ansøgning som fagligt ansvarlig, skal gælde uanset, at betingelserne for at opnå godkendelse

som fagligt ansvarlig er opfyldt.

Det forventes, at det vil blive fastsat regler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan meddele afslag på

ansøgning om godkendelse som fagligt ansvarlig, såfremt ansøgeren i udlandet er ikendt sanktioner

for forhold, der kan sidestilles med de forhold, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2.

Det følger af straffelovens § 78, stk. 2, at den, der er dømt for strafbart forhold, kan udelukkes fra at

udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste

forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.

Det vil betyde, at den, der i udlandet er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare

for misbrug af stillingen eller hvervet, kan nægtes godkendelse som fagligt ansvarlig.

Tidsbegrænsningen på 3 år i forhold til oplysningerne om straffeforhold i den erklæring, som

personen vil skulle afgive i forbindelse med ansøgning om godkendelse som fagligt ansvarlig, vil

betyde, at Sikkerhedsstyrelsen kun vil skulle se på forhold, der er pådømt inden for de sidste 3 år

forud for indgivelsesdatoen for ansøgningen, når det skal vurderes, om der skal gives afslag.

Det er hensigten, at der med den foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat regler om, at straffelovens

§ 78, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved afslag på ansøgning om godkendelse som fagligt

ansvarlig i tilfælde, hvor ansøgeren i udlandet er ikendt sanktioner forhold, der kan sidestilles med

forhold, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2.

Det følger af straffelovens § 78, stk. 3, at spørgsmål om, hvorvidt det udviste forhold er til hinder for

udøvelse af virksomhed, som kræver autorisation eller godkendelse, skal indbringes for retten af

anklagemyndigheden på begæring enten af den, der har fået afslag på ansøgning om sådan

autorisation eller godkendelse, eller af vedkommende myndighed.

Det vil betyde, at ved afslag begrundet med omstændigheder, der er nævnt i straffelovens § 78, stk.

2, og ved afslag begrundet med forhold, der kan sidestilles med forholdene nævnt i straffelovens §

78, stk. 2, kan ansøgeren forlange sagen indbragt for domstolene.

Med den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 forventes der også at blive fastsat regler om, at

Sikkerhedsstyrelsen kan meddele afslag på ansøgning om godkendelse som fagligt ansvarlig, såfremt

ansøgeren i stilling eller hverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at

virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde.

Det er endvidere hensigten, at den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 vil blive udmøntet i regler om, at

en godkendelse som fagligt ansvarlig på autorisationsområdet bortfalder, når personen ikke længere

opfylder betingelserne om myndighed, dvs. hvis personen ikke længere er myndig, kommer under

værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.

Hvis personen er tilknyttet som fagligt ansvarlig i en autoriseret virksomhed, når godkendelsen

bortfalder, vil virksomhedens autorisation også bortfalde i henhold til den foreslåede § 49 e, stk. 3.

Virksomheden vil herefter skulle ansøge om en ny autorisation hos Sikkerhedsstyrelsen. Det er

derimod ikke hensigten, at en godkendelse som fagligt ansvarlig vil skulle bortfalde, når

virksomhedens autorisation bortfalder eller bliver tilbagekaldt. Det er ej heller hensigten, at en

godkendelse som fagligt ansvarlig skal være afhængig af en ansættelse i en virksomhed, da det er en

personlig godkendelse.

Det følger af den foreslåede

§ 49 f, stk. 3,

at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte

regler om den fagligt ansvarliges kvalifikationer og uddannelse.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet i bekendtgørelse, hvor der

fastsættes regler om, hvilke kvalifikationer den fagligt ansvarlige skal have for at kunne udøve

hvervet som fagligt ansvar i en virksomhed, der udfører autorisationskrævende asbestarbejde.

Den fagligt ansvarliges kvalifikationer forventes eksempelvis at kunne være viden om, hvordan man

instruerer de ansatte tilstrækkeligt og hensigtsmæssigt i at udføre et asbestarbejde fuldt forsvarligt og

f.eks. viden om, hvordan man udfører egenkontrol med udførelse af autorisationskrævende

asbestarbejde gennem et kvalitetsledelsessystem. Kvalifikationerne skal gøre den fagligt ansvarlige i

stand til at udføre hvervet som fagligt ansvarlig i en virksomhed, der udfører autorisationskrævende

asbestarbejde.

Den foreslåede bemyndigelse forventes også at blive anvendt til at fastsætte regler om den fagligt

ansvarliges uddannelse. Det er hensigten, at de nødvendige kvalifikationer vil skulle opnås gennem

uddannelse. På den baggrund forventes det, at der vil blive fastsat regler om, at den fagligt ansvarlige

bl.a. skal have gennemført, hvad der f.eks. svarer til den nuværende arbejdsmiljøfaglige

arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) i arbejde med asbestholdige materialer eller tilsvarende via en

erhvervsfaglig uddannelse. Det vil svare til det gældende krav ved udførelse af indvendigt nedrivning

af asbestholdigt materiale. Det er desuden forventningen, at der vil blive fastsat regler om, at den

fagligt ansvarlige skal have opnået supplerende kvalifikationer f.eks. gennem en ny supplerende

arbejdsmiljøfaglig arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) eller via en erhvervsfaglig uddannelse.

Det følger af den foreslåede

§ 49 f, stk. 4,

at erhvervsministeren efter forhandling med

beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at Sikkerhedsstyrelsen i særlige tilfælde kan

dispensere fra regler fastsat efter stk. 1.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne blive anvendt til at fastsætte regler om ansøgning om

dispensation fra reglerne om godkendelse af den fagligt ansvarlige, regler om hvilke situationer

dispensation vil kunne meddeles, længden af perioden med dispensation og eventuelle vilkår for

dispensation.

Ved eventuel udmøntning af den foreslåede bemyndigelse vil ansøgning om dispensation skulle

indgives til Sikkerhedsstyrelsen og vurderes efter en konkret, individuel vurdering af forholdene.

(Til § 49 g)

Det følger af den foreslåede

§ 49 g, stk. 1,

at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om

kvalitetsledelsessystemet, jf. den foreslåede § 49 e, stk. 3, herunder om indhold, godkendelse og

efterprøvning af virksomheders kvalitetsledelsessystem og virksomheders afholdelse af udgifter til

kvalitetsledelsessystemet.

Kvalitetsledelsessystemet skal bl.a. fungere som en virksomheds egenkontrolsystem og medvirke til

at sikre, at kravene til udførelse af virksomhedens autorisationskrævende asbestarbejde overholdes i

overensstemmelse med reglerne herom.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse skal anvendes til at fastsætte krav til

kvalitetsledelsessystemets indhold, at systemet skal omfatte virksomhedens autorisationskrævende

arbejde, og skal beskrive eksempelvis virksomhedens ledelsesorganisation, det ledelsesmæssige

ansvar og de beføjelser, der er afgørende for, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt

fuldt forsvarligt, samt at systemet mindst en gang årligt skal efterprøves internt i virksomheden.

Det er endvidere hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at kvalitetsledelsessystemet skal være

tilpasset virksomhedens organisatoriske struktur og beskrive den fagligt ansvarliges beføjelser i

virksomheden. Omfanget og indholdet af kvalitetsledelsessystemet vil derfor kunne variere og

tilpasses alt efter virksomhedens størrelse og sammensætning.

Den foreslåede bemyndigelse forventes også anvendt til at fastsætte regler om, at

kvalitetsledelsessystemet skal godkendes og løbende efterprøves af en uafhængig kontrolinstans, der

er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen.

Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at en virksomhed, der ønsker at opnå autorisation,

vil skulle indgå aftale med en godkendt uafhængig kontrolinstans, som inden for de seneste 12

måneder forud for, at der ansøges Sikkerhedsstyrelsen om autorisation, skal forhåndsgodkende

virksomhedens kvalitetsledelsessystem. Forhåndsgodkendelsen vil skulle indgå i ansøgningen om

autorisation, men kvalitetsledelsessystemet vil herefter skulle godkendes endeligt af en kontrolinstans

inden et år efter Sikkerhedsstyrelsens udstedelse af autorisationen.

Samtidig er det hensigten at det vil blive fastsat, at en sådan forhåndsgodkendelse af

kvalitetsledelsessystemet ikke er tilstrækkelig i tilfælde, hvor en virksomhed ansøger om autorisation

på ny, efter at autorisationen har været tilbagekaldt på grund af manglende godkendelse af

kvalitetsledelsessystemet. Her vil det være en betingelse for at få en autorisation igen, at systemet er

endeligt godkendt af en kontrolinstans.

Den foreslåede bemyndigelse i stk. 1 forventes også at blive benyttet til at fastsætte regler om, at en

autoriseret virksomhed løbende skal have foretaget efterprøvning af om kvalitetsledelsessystemet

faktisk bliver anvendt og efterlevet, og om systemet lever op til gældende krav. Det forventes, at der

fastsættes regler om, at efterprøvning af kvalitetsledelsessystemet vil skulle foretages med intervaller,

så en fornyet godkendelse af kvalitetsledelsessystemet ikke overstiger eksempelvis 2 år.

Det er også hensigten, at der vil blive fastsat regler om ekstraordinær efterprøvning af

kvalitetsledelsessystemet eksempelvis i tilfælde, hvor en virksomhed har udvist forsømmelighed ved

udførelse af arbejde inden for autorisationsområdet. Har en virksomhed eksempelvis udført arbejde

uden at overholde regler, hvis sigte specifikt er at beskytte mod udsættelse for asbeststøv, kan dette

være en indikation på, at virksomhedens egenkontrol ikke er god nok, og der kan derfor være behov

for, at kvalitetsledelsessystemet gennemgås af en kontrolinstans ved en ekstraordinær afprøvning.

Hvis systemet herefter ikke kan godkendes, vil Sikkerhedsstyrelsen kunne tilbagekalde

autorisationen, jf. de regler, der forventes fastsat i medfør af den foreslåede § 49 j, stk. 4.

Med den foreslåede bemyndigelse i stk. 1 forventes der fastsat regler om, at en virksomhed vil kunne

anvende et kvalitetsledelsessystem, der er godkendt af et anerkendt certificeringsorgan. I så fald vil

kvalitetsledelsessystemet skulle være opbygget på baggrund af fælleseuropæiske eller nationale

standarder for kvalitetsledelse, f.eks. ISO 9001:2015. I denne sammenhæng vil det videre være muligt

at fastsætte regler om, at når en virksomhed ansøger Sikkerhedsstyrelsen om autorisation, vil

Sikkerhedsstyrelsen indledningsvis skulle vurdere certifikatet. En autoriseret virksomhed vil med

årlige intervaller skulle indsende dokumentation til Sikkerhedsstyrelsen for, at det certificerede

kvalitetsledelsessystem er implementeret og fortsat anvendes. Denne dokumentation vil f.eks. kunne

ske ved indsendelse af en kopi af seneste efterprøvningsrapport fra certificeringsorganet.

Med den foreslåede bemyndigelse i stk. 1 vil der blive fastsat regler om, at omkostningerne i

forbindelse med godkendelse og efterprøvning af en virksomheds kvalitetsstyringssystem afholdes

af den enkelte virksomhed.

Det følger af den foreslåede

§ 49 g, stk. 2,

at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om

Sikkerhedsstyrelsens godkendelse og efterprøvning af kontrolinstanser, og kontrolinstansers

udøvelse af virksomhed.

Det overordnede formål med at fastsætte regler om uafhængig tredjepartskontrol af virksomheders

kvalitetsledelsessystemer er at give alle parter tillid og tiltro til, at et kvalitetsledelsessystem opfylder

specificerede krav, samt at sikre en upartisk og kompetent vurdering heraf.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse skal udmøntes i bekendtgørelse, hvor der vil blive

fastsat regler om proceduren for Sikkerhedsstyrelsens godkendelse og efterprøvning af

kontrolinstanser, der skal stå for godkendelse og auditering af henholdsvis ansøgende og autoriserede

virksomheders kvalitetsledelsessystem. Det forventes, at en godkendelse fra Sikkerhedsstyrelsen vil

være tidsbegrænset, og kontrolinstansen derfor vil skulle have fornyet sin godkendelse inden en

fastsat periodes udløb.

Det forventes, at der vil blive fastsat krav til ansøgningens indhold, herunder krav om dokumentation

for kontrolinstansens eget kvalitetsledelsessystem og auditorernes faglige kompetencer.

Det forventes også, at der vil blive fastsat regler om, at Sikkerhedsstyrelsen vil skulle foretage

periodevise audits af kontrolinstansens arbejde og af, om kontrolinstansen anvender og faktisk

efterlever sit kvalitetsstyringssystem, samt om systemet lever op til gældende krav.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne

tilbagekalde godkendelsen som kontrolinstans, såfremt en kontrolinstans ikke opfylder kravene til og

vilkårene for godkendelsen.

Det er hensigten at, den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 vil blive udmøntet ved fastsættelse af regler

om kontrolinstansers udøvelse af virksomhed, herunder eksempelvis krav om upartiskhed, krav om

at kontrolinstansens auditorer besidder de nødvendige kompetencer til at varetage opgaven som

kontrolinstans, at kontrolinstansen anvender et kvalitetsstyringssystem og nærmere krav til de

anvendte systemer.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at kontrolinstansen forpligtes til at indberette en række

oplysninger om bl.a. kontrolinstansens forhåndsgodkendelser, godkendelser og efterprøvning af

ansøgende og autoriserede virksomheders kvalitetsledelsessystem til Sikkerhedsstyrelsen ved

anvendelse af et digitalt dataindberetningssystem for kontrolinstanser, som Sikkerhedsstyrelsen

stiller til rådighed.

Det forventes også, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at

kontrolinstansen er ansvarlig for, at godkendelse og efterprøvning af virksomheders

kvalitetsledelsessystem sker på et fyldestgørende grundlag og i overensstemmelse med reglerne om

kvalitetsledelsessystemet.

Videre forventes det, at bemyndigelsen vil blive benyttet til at fastsætte regler om, under hvilke vilkår

kontrolinstansen kan trække sin godkendelse af en virksomheds kvalitetsledelsessystem tilbage.

Eksempelvis vil dette kunne ske, hvis det ved løbende efterprøvning eller i godkendelsesperioden

konstateres, at kravene til kvalitetsledelsessystemet ikke overholdes af virksomheden.

Det er ikke hensigten, at kontrolinstanserne skal udføre en myndighedsopgave og skal ikke træffe

afgørelse på Sikkerhedsstyrelsens vegne, og de vil derfor ikke være omfattet af offentlighedsloven

eller forvaltningsloven.

(Til § 49 h)

Det følger af den foreslåede

§ 49 h,

at erhvervsministeren fastsætter regler om Sikkerhedsstyrelsens

opkrævning af gebyr i forbindelse med ansøgning om godkendelse som fagligt ansvarlig og

ansøgning om autorisation, herunder om gebyrets størrelse.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet i bekendtgørelse, hvor der vil

blive fastsat bestemmelser om, hvornår Sikkerhedsstyrelsen kan opkræve gebyrer samt gebyrenes

størrelse.

Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne opkræve et gebyr

i forbindelse med indgivelse af ansøgning om godkendelse som fagligt ansvarlig og et gebyr ved

indgivelse af ansøgning om autorisation.

Det er videre hensigten, at gebyrenes størrelse vil blive fastsat således, at de modsvarer

Sikkerhedsstyrelsens omkostninger i forbindelse med administrationen af en autorisationsordning.

(Til § 49 i)

Det følger af den foreslåede

§ 49 i,

at en virksomhed, der ikke er autoriseret, ikke må annoncere eller

på anden måde foretage noget, der er egnet til at vække forestilling om, at virksomheden har

autorisation inden for asbestarbejde, der kræver autorisation, jf. § 49 e, stk. 1.

Ved annoncering forstås meddelelse eller reklame i f.eks. en brochure, på en varevogn, på en

hjemmeside eller på sociale medier.

En virksomhed, der ikke har autorisation, må ifølge den foreslåede bestemmelse heller ikke på anden

måde foretage noget, der er egnet til at vække forestilling om, at virksomheden har autorisation, f.eks.

i forbindelse med tilbudsafgivning til forbrugere eller ved påtrykt tekst eller logo på beklædning eller

arbejdsredskaber.

Såfremt virksomhedens annoncering eller gøren i øvrigt er egnet til at vække forestilling om, at den

pågældende virksomhed har autorisation inden for autorisationskrævende asbestarbejde, uden at have

det, vil det være i strid med den foreslåede bestemmelse. Virksomhedens annoncering eller gøren vil

således ikke behøve konkret at have vakt en sådan forestilling. Det vil i denne sammenhæng ikke

have betydning, om virksomheden reelt har udført autorisationskrævende asbestarbejde uden at have

autorisation.

Det vil bero på en konkret vurdering, hvornår et forhold er »egnet til at vække forestilling«. F.eks. vil

anvendelse af betegnelsen »autoriseret asbestnedriver« være i strid med den foreslåede bestemmelse.

Ligeledes vil annoncering eller andet udbud af en tjenesteydelse som »autoriseret asbestnedrivning«

være en overtrædelse af den foreslåede bestemmelse. Desuden vil annoncering mv. af en

tjenesteydelse som »autoriseret« om ikke-autorisationskrævende asbestarbejde kunne være en

overtrædelse af den foreslåede bestemmelse, f.eks. ved annoncering af vedligeholdelses- og

reparationsarbejde, der med det foreslåede krav i § 49 e, stk. 1, om autorisation for nedrivning af

asbestholdigt materiale vil ligge uden for autorisationsområdet.

Den foreslåede bestemmelse vil også finde anvendelse, hvis en virksomheds autorisation er bortfaldet

eller tilbagekaldt.

(Til § 49 j)

Det følger af den foreslåede

§ 49 j, stk. 1,

at erhvervsministeren fastsætter regler om

Sikkerhedsstyrelsens tilsyn med, om autoriserede virksomheder overholder betingelserne for

autorisation.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse udmøntes i bekendtgørelse, hvor der vil blive fastsat

regler om, at Sikkerhedsstyrelsen ex officio kan føre tilsyn med, om betingelserne for autorisation

fortsat er opfyldt.

For at sikre at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne gennemføre et effektivt tilsyn, forventes det endvidere,

at der vil blive fastsat regler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan kræve at få meddelt alle de oplysninger,

der er nødvendige for udførelse af tilsynet med, om autoriserede virksomheder overholder

betingelserne for autorisation. Oplysninger, som Sikkerhedsstyrelsen kan anmode om, kan f.eks. være

oplysninger, der er relevante til vurdering af, om kvalitetsledelsessystemet lever op til de gældende

krav. Der er ikke en udtømmende liste over oplysninger, som Sikkerhedsstyrelsen kan anmode om.

Sikkerhedsstyrelsen vil ved anmodning om oplysninger til brug for tilsynet skulle iagttage forbuddet

mod selvinkriminering i retssikkerhedslovens § 10. Dette vil medføre, at det ikke vil kunne kræves,

at pågældende meddeler Sikkerhedsstyrelsen oplysninger, hvis der er en konkret mistanke om, at den

pågældende har begået et strafbart forhold.

Det følger af den foreslåede

§ 49 j, stk. 2,

at Sikkerhedsstyrelsen, hvis det er nødvendigt for at føre

tilsyn med autoriserede virksomheder, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse har

adgang til ejendomme og lokaliteter, hvorfra autoriserede virksomheder udøver virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedsstyrelsen uden retskendelse kan få adgang til

en virksomheds lokaliteter, hvis det efter en konkret vurdering findes nødvendigt for at føre tilsyn

med, om virksomheden overholder betingelserne for autorisation. Det forventes, at

Sikkerhedsstyrelsen alene vil kunne få adgang til lokaliteter uden retskendelse, hvis der konkret er

mistanke eller formodning for, at betingelser for autorisationen ikke bliver overholdt. Det skyldes, at

Sikkerhedsstyrelsen vil have behov for adgang til lokaliteter, hvis f.eks. kontrolinstansen i forbindelse

med efterprøvning af en virksomheds kvalitetsledelsessystem har registreret afvigelser eller mangler,

eller Sikkerhedsstyrelsen har fået oplysninger om, at virksomheden ikke længere opfylder betingelser

for at have autorisation. Adgangen kan f.eks. være nødvendig, hvis Sikkerhedsstyrelsen ikke kan få

oplysningerne be- eller afkræftet på anden vis.

Sikkerhedsstyrelsen vil i forbindelse med tilsyn og adgang uden retskendelse skulle iagttage

retssikkerhedslovens bestemmelser, herunder reglerne om forudgående underretning i

retssikkerhedslovens § 5, stk. 2, hvorefter underretning skal ske skriftligt senest 14 dage, inden

husundersøgelsen gennemføres. Det forudsættes dog, at Sikkerhedsstyrelsen i langt hovedparten af

tilfældene vil have behov for at fravige udgangspunktet, da øjemedet med husundersøgelsens

gennemførelse ellers ville forspildes, jf. herved retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1, fordi

Sikkerhedsstyrelsens tilsyn ofte vil være begrundet i konkrete forhold som f.eks. indberetninger fra

kontrolinstanser, Arbejdstilsynet eller andre.

Nødvendigheden af at få adgang til virksomhedens lokaliteter beror blandt andet på, om

Sikkerhedsstyrelsen kan få de nødvendige oplysninger på anden, mindre indgribende vis. Endvidere

vil der ikke være behov for, at Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med det udførte asbestarbejde, da dette

tilsyn vil blive udført af Arbejdstilsynet, som i medfør af arbejdsmiljølovens § 76, stk. 3, har adgang

til offentlige og private arbejdspladser uden retskendelse.

Det følger af den foreslåede

§ 49 j, stk. 3,

at erhvervsministeren fastsætter regler om autoriserede

virksomheders oplysningspligt over for Sikkerhedsstyrelsen, herunder om pligt til at oplyse om

ændringer i de oplysninger, der er meddelt Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med udstedelse af

autorisation.

Den foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet i bekendtgørelse, hvor der forventes at blive fastsat

regler om, at virksomheden har pligt til at give Sikkerhedsstyrelsen meddelelse om forhold, som vil

kunne medføre, at autorisationen bortfalder.

Det er hensigten, at der vil skulle fastsættes regler om, at virksomheden skal meddele

Sikkerhedsstyrelsen, hvis virksomheden får en ny fagligt ansvarlig tilknyttet, f.eks. fordi den fagligt

ansvarlige fratræder eller er fraværende i mere end 6 på hinanden følgende uger. Det er videre

hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at virksomheden straks vil skulle give meddelelse om

forholdene til Sikkerhedsstyrelsen.

”Straks”

vil betyde, at virksomheden vil skulle give meddelelse

inden for senest 2 uger efter, at den har ansat en ny fagligt ansvarlig, og 2 uger efter, at den fagligt

ansvarlige er fratrådt eller vil være fraværende i mere end 6 på hinanden følgende uger.

Endvidere forventes den foreslåede bemyndigelse at blive udmøntet i fastsættelse af regler om, at

virksomheden vil skulle give Sikkerhedsstyrelsen meddelelse, hvis der i øvrigt sker ændringer i de

forhold, der er meddelt Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med ansøgning om autorisation. Det kan

eksempelvis være en pligt til at meddele Sikkerhedsstyrelsen, hvis virksomheden kommer under

konkurs, træder i likvidation eller ophører, hvis virksomheden skifter adresse, eller der i øvrigt sker

ændringer i andre oplysninger, som er meddelt Sikkerhedsstyrelsen, f.eks. hvis der er meddelt særlige

oplysninger i forhold til at opnå dispensation.

Det følger af den foreslåede

§ 49 j, stk. 4,

at erhvervsministeren efter forhandling med

beskæftigelsesministeren fastsætter regler om bortfald og tilbagekaldelse af autorisation.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse, vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at en

virksomheds autorisation bortfalder, når virksomheden kommer under konkursbehandling, træder i

likvidation eller ophører, eller virksomheden ikke længere har en fagligt ansvarlig tilknyttet, eller den

fagligt ansvarlige er fraværende i mere end 6 på hinanden følgende uger.

Det er også hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om, i

hvilke tilfælde Sikkerhedsstyrelsen kan tilbagekalde en virksomheds autorisation.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne tilbagekalde en

virksomheds autorisation, hvis virksomheden har gjort sig skyldig i grov eller gentagen

forsømmelighed ved udførelse af autorisationskrævende asbestarbejde.

Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt en virksomhed ved udførelse af autorisationskrævende

asbestarbejde har gjort sig skyldig i grov eller gentagen forsømmelighed, som kan begrunde en

tilbagekaldelse af virksomhedens autorisation. I vurderingen kan f.eks. indgå en eller flere afgørelser

fra Arbejdstilsynet om overtrædelse af regler, hvis sigte specifikt er at beskytte mod udsættelse for

asbeststøv, herunder f.eks. at undlade at iværksætte krævede foranstaltninger eller bemande arbejdet

med personer uden påkrævet uddannelse ved nedrivning af asbestholdigt materiale.

I vurderingen skal der tages hensyn til almindelige principper om proportionalitet. Derfor skal det

bl.a. sikres, at en fratagelse ikke er uforholdsmæssig i forhold til den forsømmelighed, som

virksomheden har udvist.

Det forventes også, at der med den foreslåede bemyndigelse i stk. 4 vil blive fastsat regler om, at

tilbagekaldelse vil kunne ske, hvis kontrolinstansen ikke kan godkende kvalitetsledelsessystemet

endeligt, eller hvis den løbende efterprøvning af kvalitetsledelsessystemet eller den ekstraordinære

efterprøvning viser alvorlige mangler ved kvalitetsledelsessystemet.

Det forventes desuden, at der vil blive fastsat regler om, at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne tilbagekalde

en virksomheds autorisation, hvis der i forbindelse med den løbende kontrol af

kvalitetsledelsessystemet bliver konstateret grove mangler i egenkontrollen. Dette har til formål at

sikre, at virksomhederne løbende holder kvalitetsledelsessystemet aktuelt og overholder det i

udøvelse af arbejde, der er forbundet med autorisationsområdet.

Der forventes endvidere fastsat regler om, at en autorisation vil kunne tilbagekaldes, hvis

virksomheden ikke længere har en fysisk adresse i et medlemsland inden for Den Europæiske Union

eller et land, som Unionen har indgået aftale med om udøvelse af lovregulerede erhverv eller hvis

betingelserne for autorisation i øvrigt ikke længere er opfyldt. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet,

hvis arbejdstiden for virksomhedens fagligt ansvarlige er nedsat således, at den fagligt ansvarlige ikke

arbejder det antal timer ugentligt, som vil blive fastsat i medfør af den foreslåede § 49 e, stk. 6.

Konsekvensen af Sikkerhedsstyrelsens tilbagekaldelse vil være, at autorisationen er ophørt. Det

betyder, at virksomheden må ansøge på ny, hvis den på et senere tidspunkt igen opfylder kriterierne

for at få en autorisation. Som omtalt i bemærkninger til den foreslåede § 49 g, stk. 1, vil det i den

situation ikke være tilstrækkeligt, at virksomheden har et forhåndsgodkendt kvalitetsledelsessystem.

Virksomhedens kvalitetsledelsessystem skal være endeligt godkendt af en kontrolinstans.

Den foreslåede bemyndigelse i stk. 4 forventes at blive anvendt til at fastsætte regler om, at en

afgørelse om tilbagekaldelse med henvisning til, at virksomheden har gjort sig skyldig i grov eller

gentagen forsømmelighed ved udførelse af autorisationskrævende asbestarbejde, af den virksomhed,

som er afgørelsens adressat, kan forlanges indbragt for domstolene. Der forventes i den forbindelse

fastsat regler om, at anmodning om indbringelse for domstolene skal fremsættes over for

Sikkerhedsstyrelsen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende virksomhed.

Hvis fristen for at forlange sagen indbragt for domstolene udløber på en lørdag, søndag eller en

helligdag, forlænges fristen til den efterfølgende hverdag.

Der forventes også fastsat regler om, at Sikkerhedsstyrelsen uden unødigt ophold anlægger sag mod

den pågældende virksomhed i den borgerlige retsplejes former.

Der forventes desuden fastsat regler om, at anmodning om sagsanlæg vedrørende den førnævnte

tilbagekaldelse har opsættende virkning. Der forventes i den forbindelse fastsat regler om, at retten

dog ved kendelse kan bestemme, at den pågældende virksomhed ikke må udøve virksomhed under

sagens behandling som autoriseret.

Hvis en tilbagekaldelse i henhold til det foreslåede findes lovlig ved dommen, kan det i denne

bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

(Til § 49 k)

Det følger af den foreslåede

§ 49 k,

at erhvervsministeren fastsætter regler om klageadgang for

afgørelser truffet af Sikkerhedsstyrelsen i medfør af regler udstedt i henhold til bemyndigelser til

erhvervsministeren i dette kapitel.

Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive udmøntet i bekendtgørelse, hvor der vil blive fastsat

regler om, at Sikkerhedsstyrelsens afgørelser truffet efter regler fastsat i medfør heraf ikke kan

indbringes for anden administrativ myndighed.

Det er dog hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at afslag på ansøgning om autorisation

begrundet med, at ansøgeren i stilling eller erhverv i øvrigt har udvist en sådan adfærd, at der er grund

til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde, vil kunne indbringes for

Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende.

Baggrunden for sagkyndig prøvelse af disse afslag er, at Sikkerhedsstyrelsen i sådanne sager vil skulle

foretage en skønsmæssig vurdering.

(Til § 49 l)

Det følger af den foreslåede

§ 49 l

at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig

kommunikation til og fra Sikkerhedsstyrelsen om forhold, som er omfattet af reglerne om

autorisation, skal foregå digitalt, og om digital kommunikation til og fra Sikkerhedsstyrelsen,

herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller

lignende.

Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse forventes der at blive fastsat regler om obligatorisk

digital kommunikation i lighed med gældende regler om kommunikation med Sikkerhedsstyrelsen i

lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet. Det er hensigten, at

den foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet i bekendtgørelse, hvoraf det vil fremgå, hvem der

omfattes af pligten til at kommunikere digitalt, og om hvilke forhold.

Det forventes, at reglerne vil medføre, at oplysninger, som skal indsendes som led i ansøgningen om

autorisation, ikke kan anses for modtaget af Sikkerhedsstyrelsen, hvis oplysningerne indsendes på

anden vis end den foreskrevne digitale måde. Sikkerhedsstyrelsen har dog som følge af den

almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, pligt til at vejlede om reglerne på området,

så virksomheder, der sender fysisk dokumentation, skal vejledes om digitale henvendelser til

Sikkerhedsstyrelsen.

Videre forventes det, at reglerne om obligatorisk digital kommunikation vil medføre, at en meddelelse

anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. Dette tidspunkt

vil normalt blive registreret automatisk i et datasystem, hvorefter den er tilgængelig for modtageren.

(Til § 49 m)

Det følger af den foreslåede

§ 49 m, stk. 1,

at erhvervsministeren fastsætter regler om forhold, som er

nødvendige for at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser på de områder, der er omfattet af

autorisationskrav i medfør af dette kapitel og regler fastsat i medfør heraf med henblik på

implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om

tjenesteydelser i det indre marked med senere ændringer og EU-regulering om sikkerhed ved

tjenesteydelser.

Den foreslåede bemyndigelse forventes udmøntet i bekendtgørelse, hvor erhvervsministeren vil

fastsætte regler om, at virksomheder, som er lovligt etablerede i et andet EU/EØS-land, og som

udfører arbejde som midlertidig tjenesteydelser i form af nedrivning af asbestholdigt materiale, og

som anmelder midlertidig eller lejlighedsvis udøvelse af erhvervet i Danmark, ikke kan gives afslag

på autorisation.

Videre forventes den foreslåede bemyndigelse udmøntet ved fastsættelse af regler om, at

virksomheder, som er etableret i et andet EU/EØS-land eller et land, som EU har indgået aftale med

om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, og som agter at drive autorisationskrævende

virksomhed i Danmark, bl.a. vil skulle opfylde kravene til kvalitetsledelsessystemer for autoriserede

virksomheder på autorisationsområdet, men eksempelvis ikke vil skulle indsende dokumentation til

Sikkerhedsstyrelsen for godkendelse af kvalitetsledelsessystemet.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at en virksomhed, der er etableret i et andet EU/EØS-

land, og som søger om autorisation på autorisationsområdet, i ansøgningen til Sikkerhedsstyrelsen

ikke vil skulle give oplysninger om eksempelvis CPR-nummer på virksomhedens fagligt ansvarlige,

hvis den fagligt ansvarlige er fra et andet EU/EØS-land eller et land, som EU har indgået aftale med

om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv.

Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at virksomheder, som er etableret i et andet

EU/EØS-land eller et land, som Unionen har indgået aftale med om adgang til udøvelse af

lovregulerede erhverv, og som udfører autorisationskrævende arbejde som midlertidig tjenesteydelser

i Danmark, vi kunne undtages fra kravet om efterprøvning af virksomhedens kvalitetsledelsessystem.

Det forventes også, at den foreslåede bemyndigelse i stk. 1 vil blive anvendt til at fastsætte regler om,

at en virksomhed, som er etableret i et andet EU/EØS-land, og som efter dette lands regler er godkendt

til at godkende og efterprøve kvalitetsledelsessystemer for autoriserede virksomheder, midlertidigt

eller lejlighedsvist vil kunne levere tjenesteydelser i Danmark som kontrolinstans for sådanne

virksomheder uden forudgående godkendelse fra Sikkerhedsstyrelsen. Udenlandske virksomheders

udøvelse af virksomheden som kontrolinstans i Danmark vil skulle følge reglerne herom.

Det følger af den foreslåede

§ 49 m, stk. 2,

at erhvervsministeren fastsætter regler om forhold for

personer, der agter at udøve eller udøver erhverv som fagligt ansvarlig inden for asbestarbejde i

Danmark, og er statsborgere i et EU/EØS-land eller i et land, som EU har indgået aftale med om

adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, som er nødvendige for at opfylde Danmarks EU-retlige

forpligtelser på de områder, der er omfattet af autorisationskrav i medfør af denne lov og regler fastsat

i medfør af denne lov i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7.

september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med senere ændringer.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet i bekendtgørelse, hvor der vil

blive fastsat regler om, at borgere fra et andet medlemsland inden for Den Europæiske Union eller et

land, som Unionen har indgået aftale med, der ønsker at etablere sig som fagligt ansvarlig i en

virksomhed, der udfører autorisationskrævende asbestarbejde i Danmark, vil skulle indgive

ansøgning til Sikkerhedsstyrelsen om at blive godkendt som fagligt ansvarlig. Det forventes, at der

vil blive fastsat regler om krav til denne ansøgning og Sikkerhedsstyrelsens behandling af

ansøgningen, herunder godkendelse og eventuel kontrol af de erhvervsmæssige kvalifikationer.

Det er desuden hensigten, at et krav om, at en fagligt ansvarlig på autorisationsområdet skal have

gennemført en kompetencegivende uddannelse, jf. den foreslåede bemyndigelse i § 49 f, stk. 3, ikke

vil skulle gælde for borgere fra et andet medlemsland inden for Den Europæiske Union eller et land,

som Unionen har indgået aftale med. Derimod forventes det, at behandlingen af ansøgninger fra

sådanne borgere vil skulle foregå ved en konkret vurdering af ansøgerens kvalifikationer i

overensstemmelse med kravene hertil og i overensstemmelse med EU-retten.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at en borger fra et andet medlemsland inden for Den

Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med, der midlertidigt eller

lejlighedsvist agter at udøve erhverv som fagligt ansvarlig i en virksomhed, der udfører

autorisationskrævende asbestarbejde i Danmark, vil skulle indgive skriftlig anmeldelse til

Sikkerhedsstyrelsen inden erhvervsudøvelsen påbegyndes første gang. Det forventes, at der vil blive

fastsat regler om krav til denne anmeldelse og Sikkerhedsstyrelsens behandling af anmeldelse.

Det forventes videre, at der vil blive fastsat regler om, at afslag på godkendelse, jf. den foreslåede §

49 f, stk. 2, i visse tilfælde ikke vil skulle gælde for personer fra et andet medlemsland inden for Den

Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med om adgang til udøvelse af

lovregulerede erhverv, som er lovligt etablerede i deres hjemland, og som anmelder midlertidig eller

lejlighedsvis udøvelse af erhverv.

Til nr. 5.

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 66, stk. 4, at Arbejdsmiljørådet udtaler sig om og giver forslag

til lovændringer og nye regler. Ved udarbejdelse af regler i henhold til bemyndigelse i denne lov skal

Arbejdsmiljørådet medvirke gennem repræsentanter udpeget af rådet inden for eller uden for dettes

medlemskreds. Endvidere skal rådets udtalelse indhentes, forinden reglerne fastsættes.

Efter bekendtgørelse nr. 1757 af 27. december 2016 om forretningsorden for Arbejdsmiljørådet kan

Arbejdsmiljørådet nedsætte regeludvalg, som Arbejdstilsynet sekretariatsbetjener. Efter gældende

praksis afgiver regeludvalget en indstilling til Arbejdsmiljørådet med henblik på Arbejdsmiljørådets

udtalelse om foreslåede regler i bekendtgørelser, der skal udstedes i henhold til bemyndigelse i

arbejdsmiljøloven.

Det foreslås at indsætte en ny

§ 66 a, 1. pkt.,

hvorefter § 66, stk. 4, ikke finder anvendelse ved

erhvervsministerens udstedelse af regler i henhold til bemyndigelse i denne lov. Det foreslås

endvidere i ny

§ 66 a, 2. pkt.,

at det også gælder ved erhvervsministerens udstedelse af regler efter

forhandling med beskæftigelsesministen.

Det foreslåede vil betyde, at Arbejdsmiljørådets særlige medvirken gennem repræsentanter udpeget

af rådet og nedsættelse af regeludvalg ikke skal finde sted ved udarbejdelse af regler i henhold til

bemyndigelse til erhvervsministeren, herunder erhvervsministerens udstedelse af regler efter

forhandling med beskæftigelsesministeren, og at erhvervsministeren ikke skal indhente

Arbejdsmiljørådets udtalelse, forinden reglerne fastsættes.

Det foreslåede vil ikke have betydning for arbejdsmarkedets parters mulighed for ved den offentlige

høring, der sædvanligvis foretages af myndigheder over påtænkte administrative forskrifter, at kunne

udtale sig om forslag til nye regler, der udstedes i henhold til erhvervsministerens bemyndigelser i

arbejdsmiljøloven.

Til nr. 6

Det fremgår af § 72, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november

2021, at Arbejdstilsynet har til opgave at vejlede virksomheder, branchefællesskaber for arbejdsmiljø,

arbejdsmarkedets organisationer og offentligheden om arbejdsmiljømæssige spørgsmål.

Det fremgår af § 72, stk. 7, at Arbejdstilsynet kan videregive egne oplysninger og oplysninger, som

er omfattet af stk. 1-6, til andre myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af disse

myndigheders opgaver, herunder kontrol- og tilsynsopgaver.

Det fremgår af § 72, stk. 8, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for Arbejdstilsynets

indsamling, behandling og videregivelse af oplysninger efter stk. 6 og 7, herunder hvornår og til

hvilke formål og opgaver oplysninger kan indsamles og behandles, hvornår sletning af oplysninger

skal finde sted, og om de tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der skal iagttages ved

behandlingen.

Det foreslås, at der i § 72 indsættes et nyt stk. 10, hvorefter Arbejdstilsynet i det omfang det er

nødvendigt i forebyggelsesøjemed kan offentliggøre oplysninger om alvorlige arbejdsulykker,

herunder arbejdsulykker med døden til følge.

Forslaget vil betyde, at Arbejdstilsynet fremover vil kunne offentliggøre oplysninger om alvorlige

arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge, når det sker for at forebygge lignende

alvorlige arbejdsulykker. Offentliggørelse af oplysningerne vil kunne medvirke til at udbrede

kendskabet til og årsagerne bag de mest alvorlige arbejdsulykker. Formålet er at bidrage til, at

arbejdsgiverne, som bærer ansvaret for arbejdsmiljøet på de enkelte arbejdspladser, i højere grad

bliver i stand til at tage de nødvendige forholdsregler for at forebygge, at alvorlige arbejdsulykker

sker.

Offentliggørelse af oplysningerne vil blive begrænset til de helt centrale oplysninger, der kan bidrage

til forebyggelsen af lignende alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge,

og vil skulle ske med den størst mulige grad af anonymitet af hensyn til den tilskadekomne, afdøde

samt pårørende. På grund af blandt andet mediernes omtale af arbejdsulykker vil der dog ikke i alle

tilfælde kunne sikres fuld anonymitet i forbindelse med Arbejdstilsynets offentliggørelse af

oplysninger, når oplysningerne i forvejen er kendt af offentligheden.

Beskæftigelsesministeriet finder, at det skal være muligt for Arbejdstilsynet i forebyggelsesøjemed

at offentliggøre oplysninger om blandt andet måned/år for arbejdsulykken, branchen, hvori ulykken

er sket, ulykkens overordnede hændelsesforløb samt de faktorer, der vurderes at have været

medvirkende til ulykken, f.eks. en defekt maskine, et væltende køretøj m.v.

Herudover finder Beskæftigelsesministeriet, at det skal være muligt at offentliggøre oplysninger om

tilskadekomnes stillingsbetegnelse, tilskadekomnes ansættelsesforhold, f.eks. at tilskadekomne er

ansat på virksomheden, hvor ulykken er sket, at tilskadekomne er vikar m.v.

Videre finder Beskæftigelsesministeriet, at det skal være muligt at offentliggøre oplysninger om

tilskadekomnes anciennitet på arbejdspladsen, f.eks. hvorvidt tilskadekomne var nyansat i

virksomheden, hvor ulykken er sket og tilskadekomnes alder i aldersintervaller af 5 år.

Ved offentliggørelse af oplysninger forstås, at Arbejdstilsynet f.eks. kan lægge nødvendige

oplysninger, som beskrevet ovenfor, på Arbejdstilsynets hjemmeside, anvende oplysningerne i

kampagner, i målrettede breve til specifikke brancher, i offentligt tilgængeligt materiale og i

beskrivelser af konkrete arbejdsulykker i medierne.

Offentliggørelse af oplysningerne vil ske under iagttagelse af og i overensstemmelse med

databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Der vil alene ske behandling af

personoplysninger, der er saglige og proportionale i forhold til at forebygge alvorlige arbejdsulykker,

herunder arbejdsulykker med døden til følge.

Offentliggørelse af oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til

følge, vil alene have til formål at udbrede kendskabet til og årsagerne bag ulykkerne samt viden om,

hvordan arbejdsgiverne - som bærer ansvaret for arbejdsmiljøet - kan forebygge lignende alvorlige

arbejdsulykker. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.

Til nr. 7

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 78 a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, at

beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om den enkelte

virksomheds arbejdsmiljø på baggrund af Arbejdstilsynets tilsyn og resultaterne heraf, herunder

oplysninger om den enkelte virksomhed og om Arbejdstilsynets tilsyn, afgørelser efter § 77, stk. 1

og 2, og de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for Arbejdstilsynets afgørelser.

Det foreslås, at der i

§ 78 a, stk. 1,

efter ”enkelte” indsættes ”danske eller udenlandske”.

Det betyder, at der vil kunne fastsættes regler om, at Arbejdstilsynet i den nye kommende

visningsordning, der forventes indført den 1. juli 2024, kan offentliggøre oplysninger om

arbejdsmiljøet på både danske og udenlandske virksomheder, herunder om Arbejdstilsynets

tilsynsbesøg og afgørelser til virksomhederne.

Bemyndigelsen i § 78 a, stk. 1, forventes udmøntet ved bekendtgørelse, hvori det fastsættes, hvilke

konkrete oplysninger om både de danske og de udenlandske virksomheds arbejdsmiljø, der vil kunne

offentliggøres.

For så vidt angår de konkrete oplysninger om danske virksomheder, der forventes offentliggjort,

drejer det sig f.eks. om oplysninger om virksomhedens navn, adresse, branchetilhørsforhold, CVR-

nummer, P-enhedsnummer, m.v., mens det for så vidt angår udenlandske virksomheder forventes at

komme til at dreje sig om oplysninger om bl.a. virksomhedens navn, adresse i det land, hvor

virksomheden er etableret, branchetilhørsgruppe, samt RUT-nummer, hvis virksomheden er

registreret i Registret for Udenlandske Tjenesteydere.

Der forventes derfor fastsat regler, der vil indeholde enkelte, mindre forskelle i de oplysninger om

henholdsvis de danske og de udenlandske virksomheder, som Arbejdstilsynet vil få mulighed for at

offentliggøre med den nye kommende visningsordning. Det skyldes en forskel på, hvilke data

Arbejdstilsynet råder over om virksomhederne.

Der forventes fastsat regler om, at de oplysninger, der vil skulle offentliggøres om Arbejdstilsynets

tilsynsbesøg, afgørelser m.v., vil være de samme for udenlandske som for danske virksomheder.

Der forventes således at blive fastsat regler om offentliggørelse af oplysninger, der vedrører

Arbejdstilsynets tilsyn. Det vil f.eks. kunne dreje sig om oplysninger om, hvornår et tilsyn er blevet

gennemført. Arbejdstilsynets tilsyn kan bestå af flere besøg, og der forventes i forbindelse med

udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen at blive taget stilling til, hvilken dato for besøg, der skal

indgå i visningsordningen.

I forhold til Arbejdstilsynets afgørelser, forventes der fastsat regler om offentliggørelse af oplysninger

om f.eks. hvorvidt der blev givet en afgørelse, hvilken type af afgørelse, der blev givet, f.eks.

strakspåbud, samt om en kort, opsummerende og sigende tekst om, hvad afgørelsen handler om, f.eks.

hvilket arbejdsmiljøproblememne, der er tale om.

Videre er det hensigten at der bliver fastsat regler om, at visning af oplysninger om den enkelte

virksomheds arbejdsmiljø først vil skulle ske, når fristen for at klage over afgørelsen er udløbet, og

afgørelsen ikke er påklaget, sådan som det tilsvarende kommer til at gælde for danske virksomheder.

Klage over et strakspåbud har ikke opsættende virkning, og derfor vil der kunne fastsættes regler om,

at det skal fremgå af visningsordningen, hvorvidt et strakspåbud er påklaget.

Da offentliggørelse og visning af den enkelte virksomheds arbejdsmiljø ikke vil være en afgørelse,

vil hverken danske eller udenlandske virksomheder kunne klage over, at der indgår oplysninger om

deres arbejdsmiljø i visningsordningen. Virksomhederne vil altid kunne klage over de afgørelser, der

ligger til grund for oplysningerne i visningsordningen.

Til nr. 8

Det foreslås i

§ 82 b, stk. 1,

at virksomheder, som udfører nedrivning af asbestholdigt materiale uden

at være autoriseret hertil af Sikkerhedsstyrelsen, jf. § 49 e, stk. 1, straffes med bøde, og at

virksomheder, der ikke er autoriseret, og som annoncerer eller på anden på foretager noget, der er

egnet til at vække forestilling om, at virksomheden har autorisation inden for asbestarbejde, der

kræver autorisation, jf. § 49 i, stk. 1, straffes med bøde.

Det er hensigten, at bødeniveauet for overtrædelse af § 49 e, stk. 1, som udgangspunkt skal være på

30.000 kr., da dette afspejler de omkostninger, virksomheder har ved at opnå og opretholde en

autorisation. Dette svarer til praksis for overtrædelse af andre autorisationskrav, som

Sikkerhedsstyrelsen administrerer efter lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og

kloakinstallationsområdet. Bøden vil skulle forhøjes som følge af overtrædelsens grovhed efter den

foreslåede

§ 82 b, stk. 2.

Det er hensigten, at det forudsatte udgangspunkt for strafniveau på 30.000 kr. alene skal virke for

erhvervsdrivende, idet disse vil have økonomisk interesse i at udføre autorisationskrævende arbejde

uden at skulle afholde udgifterne til en autorisation. Strafniveauet forudsættes således at kunne

fraviges i nedadgående retning, hvis der konkret er tale om en overtrædelse begået af private, ikke

erhvervsdrivende, f.eks. private som uautoriseret nedriver et asbestholdigt tag.

Det er hensigten, at bødeniveauet for overtrædelse af § 49 i skal være i størrelsesordenen 20.000 kr.

til 30.000 kr., hvilket svarer til bødeniveauet for overtrædelse af § 25 i lov om autorisation af

virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet.

Denne bøde vil skulle forhøjes som følge af overtrædelsens grovhed efter den foreslåede

§ 82 b, stk.

Forslaget har ikke til hensigt at ændre på den eksisterende praksis og det nuværende bødeniveau for

andre overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.

Det foreslås i

§ 82 b, stk. 2,

at der ved straffens udmåling for overtrædelser af § 49 e, stk. 1, og § 49

i, skal lægges vægt på overtrædelsens grovhed, herunder især arbejdets varighed, opgavens

kompleksitet eller at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel.

Grove overtrædelser af den foreslåede § 49 e, stk. 1, vil med forslaget f.eks. skulle forstås som

overtrædelser, hvor asbestarbejdet strækker sig over flere mandetimer, over flere dage eller uger,

samt arbejde udført på mere end én adresse, og vil således som udgangspunkt omfatte større

nedrivningsopgaver af asbestholdigt materiale, hvor der ligeledes kan forventes en vis økonomisk

fordel eller gevinst for virksomheden. Det vil ligeledes skulle anses for en grov overtrædelse, hvis

virksomheden udfører autorisationskrævende arbejde efter at en autorisation er bortfaldet,

tilbagekaldt eller endnu ikke udstedt. Det vil endvidere skulle anses som en grov overtrædelse, hvis

virksomheden tidligere er straffet for at udføre asbestarbejde uden autorisation. Ved grove

overtrædelser er det hensigten, at bøden ikke bør være under 50.000 kr.

I særligt grove tilfælde, hvor der samtidig er bevis for, at virksomheden har opnået en betydelig

økonomisk fordel ved som uautoriseret at have påtaget sig autorisationskrævende asbestarbejde, eller

hvor arbejdet er foregået over flere uger eller måneder eller på et stort antal adresser er det hensigten,

at bøden skal hæves yderligere. Ved særligt grove overtrædelser er det hensigten, at bødeniveauet

fastsættes individuelt, herunder under hensyn til den tilsigtede eller opnåede økonomiske fordel og

bør være ikke under 100.000 kr.

Bøden for uberettiget annoncering mv. vil efter den foreslåede stk. 2 skulle hæves, hvis der f.eks. er

sket flere tilfælde af uberettiget annoncering, herunder hvis annonceringen har fundet sted på flere

platforme, over en længere periode, eller hvis annonceringen beviseligt har sikret virksomheden en

økonomisk fordel på markedet. I sådanne tilfælde er det hensigten, at bøden kan udmåles til op til

50.000 kr.

Det er endvidere hensigten, at der skal ske absolut kumulation, dvs. at der sker en fuldstændig

sammenlægning af de bøder, som hvert enkelt forhold isoleret set ville medføre. Dette gælder både

for flere selvstændige overtrædelser og for en række overtrædelser konstateret samtidig.

Udmåling af bødestraf vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af

samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne bødeniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående

retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.

herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Det foreslås i

§ 82 b, stk. 3,

at der for overtrædelse af § 49 e, stk. 1, og § 49 i, kan pålægges

arbejdsgiveren bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig

eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til

virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For bødeansvaret fastsættes ingen

forvandlingsstraf.

Formålet med bestemmelsen er, at arbejdsgiveren i personligt ejede virksomheder skal kunne ifalde

et strafansvar under samme betingelser, som gælder for arbejdsgivere, der er juridiske personer.

Det betyder, at arbejdsgivere i personligt ejede virksomheder kan straffes for manglende autorisation,

jf. § 49 e, stk. 1, og for uberettiget annoncering mv, jf. § 49 i, når den manglende autorisation eller

den uberettigede annoncering mv. kan tilregnes en eller flere personer i virksomheden eller

virksomheden som sådan. Det er tilstrækkeligt for at straffe arbejdsgiveren i en personligt ejet

virksomhed, at personer med tilknytning til virksomheden forsætligt eller uagtsomhed overtræder §

49 e, stk. 1, eller § 49 i.

Med bestemmelsen forudsættes arbejdsgiveren i en personligt ejet virksomhed dermed at kunne ifalde

et objektiv ansvar på samme måde som efter lovens § 83, stk. 1.

Bestemmelsen vurderes at få et meget begrænset anvendelsesområde, idet det vurderes, at manglende

autorisation, jf. § 49 e, stk. 1, og uberettiget annoncering mv, jf. § 49 i, i langt de fleste tilfælde vil

kunne tilregnes arbejdsgiveren i en personligt ejet virksomhed som forsætligt eller uagtsomt,

hvorefter § 82 b, stk. 1, finder anvendelse.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Det foreslås i

stk. 2,

at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for

ikrafttrædelse af lovforslagets § 1, nr. 1-5 og 8.

Baggrunden herfor er, at tidspunktet for disse forslags ikrafttræden er afhængig af, at der foreligger

den nødvendige it-understøttelse af autorisationsordningen til brug for Sikkerhedsstyrelsens

håndtering af virksomheders ansøgning om autorisation mv. Den nødvendige it-understøttelse

forventes at være klar i løbet af tredje 3. kvartal 2024.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet således, at krav om autorisation

først vil træde i kraft efter en overgangsperiode på minimum 6 måneder efter ikrafttrædelse af

reglerne om kvalitetsledelsessystem, godkendelse af fagligt ansvarlig, ansøgning om autorisation

mv. På den måde vil personer, der ønsker at blive godkendt som fagligt ansvarlig, og virksomheder,

der ønsker at udføre autorisationskrævende arbejde, have tid til at indrette sig på de nye regler,

herunder tid til at gennemføre den nødvendige uddannelse, opbygge det påkrævede

kvalitetsledelsessystem og ansøge om autorisation hos Sikkerhedsstyrelsen.

Lov om arbejdsmiljø gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan ikke sættes i kraft for Færøerne

og Grønland, jf. lovens § 90, og derfor gælder denne lov heller ikke for Færøerne og Grønland og

kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 2.

§ 2, stk. 3, nr. 4,

ændres »materialer og«

Stk. 2.

til: »materialer,«.

Stk. 3.

For arbejde, der ikke udføres for en

arbejdsgiver, og for det arbejde, der udføres for

en arbejdsgiver som nævnt i stk. 2, gælder dog

følgende bestemmelser:

1) § 20 om flere arbejdsgivere m.v. på samme

arbejdssted, § 20 a om arbejdsgiverens

medvirken til at sikre, at bygherrens

planlægning, afgrænsning og koordinering

virker efter hensigten, §§ 30-36 om leverandører

m.fl. og § 37 om bygherrer m.v.,

2) §§ 38 og 39 om arbejdets udførelse, for så

vidt angår det arbejde, der er nævnt i § 39, stk.

1, nr. 1 og 2, samt § 41 om farligt arbejde og §

41 a om erhvervsmæssige kvalifikationer fra

udlandet,

3) §§ 45-47 om tekniske hjælpemidler m.v.,

4) §§ 48-49 c om stoffer og materialer og

5) § 58 om vejtransport.

§ 2, stk. 3, nr. 5,

ændres ».« til: »og«.

§ 2, stk. 3,

indsættes efter nr. 5 som nyt

nummer:

»6) Kapitel 8 a om virksomhedsautorisation for

nedrivning af asbestholdigt materiale.«

Efter kapitel 8 indsættes:

»Kapitel 8 a

Virksomhedsautorisation for nedrivning af

asbestholdigt materiale

§ 49 e.

Nedrivning af asbestholdigt materiale må

kun udføres af virksomheder, der er autoriseret

hertil af Sikkerhedsstyrelsen.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter

regler om undtagelser fra autorisationskravet i

stk. 1.

Stk. 3.

Erhvervsministeren fastsætter efter

forhandling med beskæftigelsesministeren

regler om betingelser for at opnå autorisation,

herunder at virksomheden skal have tilknyttet

en eller flere godkendte fagligt ansvarlige og

have et godkendt kvalitetsledelsessystem.

Stk. 4.

Erhvervsministeren fastætter efter

forhandling med beskæftigelsesministeren

regler om procedure for og behandling af

ansøgning om autorisation, herunder om afslag

på ansøgning.

Stk. 5.

Erhvervsministeren fastsætter efter

forhandling med beskæftigelsesministeren

regler om, at Sikkerhedsstyrelsen i særlige

tilfælde kan dispensere fra regler fastsat efter

stk. 3.

Stk. 6.

Erhvervsministeren fastsætter efter

forhandling med beskæftigelsesministeren

regler om udøvelse af autoriseret virksomhed,

herunder om den fagligt ansvarliges opgaver og

beføjelser

dennes

tilknytning

til

virksomheden.

Stk. 7.

Erhvervsministeren fastsætter regler om,

at Sikkerhedsstyrelsen fører et register over

autoriserede virksomheder.

§ 49 f.

Erhvervsministeren fastsætter efter

forhandling med beskæftigelsesministeren

regler om godkendelse af den fagligt ansvarlige

og betingelser herfor.

Stk. 2.

Erhvervsministeren fastsætter efter

forhandling med beskæftigelsesministeren

regler om procedure for og behandling af

ansøgning om godkendelse som fagligt

ansvarlig, herunder om afslag på ansøgning og

bortfald af godkendelse.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter

regler om den fagligt ansvarliges kvalifikationer

og uddannelse.

Stk. 4.

Erhvervsministeren kan efter forhandling

med beskæftigelsesministeren fastsætte regler

om, at Sikkerhedsstyrelsen i særlige tilfælde kan

dispensere fra regler fastsat efter stk. 1.

§ 49 g.

Erhvervsministeren fastsætter regler om

kvalitetsledelsessystemet, jf. § 49 e, stk. 3,

herunder om indhold, godkendelse og

efterprøvning

virksomheders

kvalitetsledelsessystem og virksomheders

afholdelse

udgifter

til

kvalitetsledelsessystemet.

Stk. 2.

Erhvervsministeren fastsætter regler om

Sikkerhedsstyrelsens

godkendelse

efterprøvning

kontrolinstanser,

kontrolinstansers udøvelse af virksomhed.

§ 49 h.

Erhvervsministeren fastsætter regler om

Sikkerhedsstyrelsens opkrævning af gebyr i

forbindelse med ansøgning om godkendelse

som fagligt ansvarlig og ansøgning om

autorisation, herunder om gebyrets størrelse.

§ 49 i.

En virksomhed, der ikke er autoriseret,

må ikke annoncere eller på en måde foretage

noget, der er egnet til at vække forestilling om,

at virksomheden har autorisation inden for

asbestarbejde, der kræver autorisation, jf. § 49

e, stk. 1.

§ 49 j.

Erhvervsministeren fastsætter regler om

Sikkerhedsstyrelsens

tilsyn

med,

autoriserede

virksomheder

overholder

betingelser for autorisation.

Stk. 2.

Sikkerhedsstyrelsen har, hvis det er

nødvendigt for at føre tilsyn med autoriserede

virksomheder, jf. stk. 1, til enhver tid mod

behørig legitimation uden retskendelse adgang

til ejendomme og lokaliteter, hvorfra

autoriserede virksomheder udøver virksomhed.

Stk. 3.

Erhvervsministeren fastsætter regler om

autoriserede virksomheders oplysningspligt

over for Sikkerhedsstyrelsen, herunder om pligt

til at oplyse om ændringer i de oplysninger, der

er meddelt Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse

med udstedelse af autorisation.

Stk. 4.

Erhvervsministeren fastsætter efter

forhandling med beskæftigelsesministeren

regler om bortfald og tilbagekaldelse af

autorisation.

§ 49 k.

Erhvervsministeren fastsætter regler om

klageadgang for afgørelser truffet af

Sikkerhedsstyrelsen i medfør af regler udstedt i

henhold

til

bemyndigelser

til

erhvervsministeren i dette kapitel.

§ 49 l.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler

om, at skriftlig kommunikation til og fra

Sikkerhedsstyrelsen om forhold, som er

omfattet af reglerne om autorisation, skal foregå

digitalt, og om digital kommunikation til og fra

Sikkerhedsstyrelsen, herunder om anvendelse af

bestemte it-systemer, særlige digitale formater

og digital signatur eller lignende.

§ 49 m.

Erhvervsministeren fastsætter regler om

forhold, som er nødvendige for at opfylde

Danmarks EU-retlige forpligtelser på de

områder, der er omfattet af autorisationskrav i

medfør af dette kapitel og regler fastsat i medfør

heraf med henblik på implementering af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/123/EF af 12. december 2006 om

tjenesteydelser i det indre marked med senere

ændringer og EU-regulering om sikkerhed ved

tjenesteydelser.

Stk. 2.

Erhvervsministeren fastsætter regler om

forhold for personer, der agter at udøve eller

udøver erhverv som fagligt ansvarlig inden for

asbestarbejde i Danmark, og er statsborgere i et

EU- eller EØS-land eller i et land, som EU har

indgået aftale med om adgang til udøvelse af

lovregulerede erhverv, som er nødvendige for at

opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser på de

områder, der er omfattet af autorisationskrav i

medfør af denne lov og regler fastsat i medfør af

denne lov i henhold til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september

2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige

kvalifikationer med senere ændringer.«

Efter § 66 indsættes:

»§

66 a.

Ved erhvervsministerens udstedelse af

regler i henhold til bemyndigelse i denne lov

finder § 66, stk. 4, ikke anvendelse. Det gælder

også ved erhvervsministerens udstedelse af

regler

efter

forhandling

med

beskæftigelsesministen.«

§ 72.

Arbejdstilsynet har til opgave at

1) ---

2) ---

3) ---

4) ---

5) ---

6) ---

7) ---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

Stk. 5.

---

Stk. 6.

---

Stk. 7.

---

Stk. 8.

---

Stk. 9.

---

§ 78 a.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

nærmere regler om offentliggørelse af den

enkelte virksomheds arbejdsmiljø ved navns

nævnelse på grundlag af resultatet af tilsynet,

herunder påbud eller andre afgørelser om

overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, om

offentliggørelse af de arbejdsmiljøproblemer,

der ligger til grund for Arbejdstilsynets

afgørelser, og om, hvorvidt virksomheden er

under skærpet tilsyn. I forbindelse hermed kan

beskæftigelsesministeren beslutte at indføre en

ordning med offentliggørelse af arbejdsmiljøet i

virksomheder, hvor Arbejdstilsynet ikke har

konstateret overtrædelser.

§ 72

indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:

»Stk. 10.

Arbejdstilsynet kan i det omfang det er

nødvendigt i forebyggelsesøjemed offentliggøre

oplysninger om alvorlige arbejdsulykker,

herunder arbejdsulykker med døden til følge.«

§ 78 a, stk. 1,

indsættes efter »enkelte«:

»danske eller udenlandske«.

Efter § 82 a indsættes:

»§

82 b.

Den, som overtræder § 49 e, stk. 1, om

autorisation ved nedrivning af asbestholdigt

materiale og § 49 i, om uberettiget annoncering

mv., straffes med bøde.

Stk. 2.

Ved straffens udmåling efter stk. 1 og stk.

3 skal der lægges vægt på overtrædelsens

grovhed, herunder især arbejdets varighed,

opgavens kompleksitet eller at der ved

overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en

økonomisk fordel.

Stk. 3.

For overtrædelse af § 49 e, stk. 1, og § 49

i, kan der pålægges arbejdsgiveren bødeansvar,

selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes

arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Det

er en betingelse for bødeansvaret, at

overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til

virksomheden

knyttede

personer

eller

virksomheden som sådan. For bødeansvaret

fastsættes ingen forvandlingsstraf.«