Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø
(Indførelse af autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale, offentliggørelse af
udenlandske virksomheders arbejdsmiljø og udstilling af data om arbejdsulykker)
§1
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, som ændret ved § 2 i lov
nr. 2588 af 28. december 2021, lov nr. 556 af 10. maj 2022, § 9 i lov nr. 893 af 21. juni 2022, § 2 i
lov nr. 324 af 28. marts 2023 og § 1 i lov nr. 1540 af 12. december 2023, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 3, nr. 4,
ændres »materialer og« til: »materialer,«.
2.
I
§ 2, stk. 3, nr. 5,
ændres ».« til: »og«.
3.
I
§ 2, stk. 3,
indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:
»6) Kapitel 8 a om virksomhedsautorisation for nedrivning af asbestholdigt materiale.«
4.
Efter kapitel 8 indsættes:
»Kapitel 8 a
Virksomhedsautorisation for nedrivning af asbestholdigt materiale
§ 49 e.
Nedrivning af asbestholdigt materiale må kun udføres af virksomheder, der er autoriseret hertil
af Sikkerhedsstyrelsen.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om undtagelser fra autorisationskravet i stk. 1.
Stk. 3.
Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om
betingelser for at opnå autorisation, herunder at virksomheden skal have tilknyttet en eller flere
godkendte fagligt ansvarlige og have et godkendt kvalitetsledelsessystem.
Stk. 4.
Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om
procedure for og behandling af ansøgning om autorisation, herunder om afslag på ansøgning.
Stk. 5.
Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om, at
Sikkerhedsstyrelsen i særlige tilfælde kan dispensere fra regler fastsat efter stk. 3.
Stk. 6.
Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om
udøvelse af autoriseret virksomhed, herunder om den fagligt ansvarliges opgaver og beføjelser og
dennes tilknytning til virksomheden.
Stk. 7.
Erhvervsministeren fastsætter regler om, at Sikkerhedsstyrelsen fører et register over
autoriserede virksomheder.
1