Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 49
Offentligt
2797412_0001.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
Fokusrevision af kommunernes
administration af sygedagpengereglerne
September 2023
1
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
Indhold
1
Ledelsesresume
3
4
6
9
11
12
13
14
1.1
Hvordan inddrages arbejdsgiver i sygemeldtes sag?
1.2
Hvordan anvendes indhentningen af helbredsoplysninger til
oplysning af sygemeldtes sag?
1.3
Hvordan anvendes standby-ordningen?
1.4
Hvordan arbejdes der med brugen af CV i sygemeldtes sag?
1.5
Hvordan anvendes Min Plan i arbejdet med den sygemeldte?
1.6
Ledelsesinformation og ledelsestilsyn
1.7
Anbefalinger
2
2.1
2.2
2.3
2.4
Indledning og metode
Om sygedagpengereglerne
Udvalgte kommuner og stikprøve
Karakteristik af stikprøven
Læsevejledning
17
17
18
20
21
3
3.1
3.2
Inddragelse af arbejdsgiver
Kontakt mellem jobcenter og arbejdsgiver
Gradvis tilbagevenden
22
23
25
4
Anvendelse af helbredsoplysninger
28
29
32
34
4.1
Indhentning af helbredsmæssige oplysninger
4.2
Indhentning af helbredsoplysninger fra forskellige aktører i
sundhedsvæsnet
4.3
Brug af sundhedsfaglig rådgivning
5
5.1
5.2
5.3
Anvendelse af standby-ordning
Omfattet af standby-ordning
Aktivitet for sygemeldte under standby-ordning
Kommunernes opfølgning under standby-ordning
36
37
38
41
6
6.1
CV for sygemeldte fra ledighed
Arbejdet med CV
42
43
7
7.1
Min Plan
Arbejdet med Min Plan
45
46
8
8.1
8.2
Ledelsesinformation og -tilsyn
Ledelsesinformation
Ledelsestilsyn
51
52
53
2
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
1 Ledelsesresume
Fokusrevisionen har til formål at belyse
kommunernes eksisterende praksis på
sygedagpengeområdet samt efterprøve, om
kommunernes forvaltning af området stemmer
overens med loven og intentionerne bag
sygedagpengereglerne. Fokusrevisionen baseres
på en gennemgang af 300 sager fra i alt 20
kommuner.
Lovgivningen på sygedagpengeområdet blev i 2014 ændret for at styrke
den tidlige indsats og opfølgning i arbejdet med sygemeldte. Intentionen
bag ændringerne var blandt andet at sætte fokus på tidlig indsats og
opfølgning i sygeforløbet, tidlig inddragelse af arbejdsgiver med henblik på
at styrke muligheden for gradvis tilbagevenden til arbejde, tidlig og relevant
inddragelse af praktiserende læge samt en styrket indsats overfor den
sygemeldte, som i højere grad afspejler sygemeldtes behov.
Med afsæt i lovgivningens intentioner og den eksisterende viden om
forvaltningen af sygedagpengeområdet har Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering (STAR) formuleret seks overordnede temaer, der er
omdrejningspunktet for fokusrevisionen. Fokusrevisionen belyser således
disse seks emner af sygedagpengeloven:
•
•
•
•
•
•
Hvordan inddrages arbejdsgiver i sygemeldtes sag?
Hvordan anvendes indhentningen af helbredsoplysninger til
oplysning af sygemeldtes sag?
Hvordan anvendes standby-ordningen?
Hvordan arbejdes der med brugen af CV i sygemeldtes sag?
Hvordan anvendes Min Plan i arbejdet med den sygemeldte?
Har kommunen ledelsesinformation og ledelsestilsyn, der sikrer en
korrekt administration af sygedagpengeområdet?
Temaerne har STAR herefter konkretiseret i en række underspørgsmål, der
har været afsæt for sagsgennemgangen. For hvert underspørgsmål har
STAR efterfølgende opstillet kontrol- og datapunkter i samarbejde med
Deloitte. I hver af de 300 sager er der således foretaget en systematisk
registrering af cirka 110 opstillede kontrol- og datapunkter, der tilsammen
belyser temaerne og underspørgsmålene.
I forbindelse med fokusrevisionen af sygedagpengeområdet har Deloitte
endvidere gennemført interviews med hver af de 20 kommuner med
deltagelse af ledere og sagsbehandlere på sygedagpengeområdet. Forud for
interviewet har Deloitte modtaget en række materialer om kommunernes
tilgang til arbejdsgange, ledelsesinformation og ledelsestilsyn. STAR har på
forhånd opstillet en række punkter, hvor det undersøges, om disse indgår i
kommunernes ledelsesinformation og ledelsestilsyn.
3
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2797412_0004.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
Med afsæt i de indsamlede og analyserede data, kan det på baggrund af
fokusrevisionen konkluderes at:
Hovedkonklusion
Fokusrevisionen viser, at kommunerne overordnet set administrerer
sygedagpengereglerne efter gældende lovgivning og i overensstemmelse
med intentionen bag sygedagpengereglerne. I forhold til inddragelse af
arbejdsgiver og arbejdet med Min Plan, identificerer fokusrevisionen
dog, at kommunernes praksis i nogle tilfælde afviger fra lovgivningen.
I det følgende er de centrale resultater opsummeret for hvert af temaerne
fra den systematiske gennemgang af sagerne samt interview med
kommunerne. Resultater og data er uddybende præsenteret i kapitel 3 til 8.
1.1
Hvordan inddrages arbejdsgiver i sygemeldtes sag?
Delkonklusion 1
Fokusrevisionen viser, at kommunerne i begrænset omfang lever op til
kravet om at inddrage sygemeldtes arbejdsgiver. Samtidig ses det, at
kommunerne formår at få borgerne gradvist tilbage i arbejde i de sager,
hvor dette vurderes muligt.
Kontakt mellem jobcenter og arbejdsgiver
Lovgivningen stiller krav om, at sygemeldtes arbejdsplads inddrages i
sygemeldtes sag i det fornødne omfang. Samtidig opstiller
Sygedagpengelovens §15, stk. 7 en række tilfælde, hvor jobcenteret kan
undlade at tage kontakt til sygemeldtes arbejdsplads. Dette gælder tilfælde,
hvor den sygemeldtes helbredssituation skønnes uproblematisk, og den
sygemeldte forventes at kunne vende tilbage på fuld tid inden for 13 uger,
samt hvis sygdommen skønnes at medføre et længerevarende
sygdomsforløb.
Fokusrevisionen viser, at kommunerne ikke altid formår at inddrage
sygemeldtes arbejdsgiver. I 39 pct. af sagerne, hvor den sygemeldte er i
beskæftigelse, fremgår det ikke af sagen, at der er etableret kontakt
mellem jobcenter og arbejdsgiver, selvom dette burde være sket. Dette
dækker over 23 pct. af sagerne, hvor den sygemeldte selv varetager
kontakten til arbejdsgiver og 16 pct. af sagerne, hvor der ikke angivet
nogen årsag til den manglende arbejdsgiverkontakt i sagen. Dette er en
udfordring, da det derfor ikke kan udelukkes, at arbejdsgiver burde have
været inddraget af jobcenteret i flere af de gennemgåede sager.
4
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2797412_0005.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
Figur 1.1. Andel af sager, hvor det fremgår, at der har været kontakt mellem
arbejdsgiver og jobcenter i løbet af sagsforløbet, samt årsager til fravær af
kontakt
Kontakt mellem jobcenter og arbejdsgiver
47%
Lovmedholdelig årsag til fravær af kontakt mellem
jobcenter og arbejdsgiver
14%
Dialog mellem sygemeldte og arbejdsgiver, uden at
jobcenteret er involveret
23%
Ingen årsag angivet
16%
Kilde:
Sagsgennemgang gennemført af Deloitte
N
= 150
Kommunerne fremhæver selv i interviewene, at særligt i sager, hvor
borgere er sygemeldte med stress eller lignende, ønsker borgerne selv at
varetage kontakten med arbejdsgiver. Der kan ifølge interviewene derfor
være tilfælde, hvor kommunerne respekterer borgerens ønske, hvorfor de
fraviger de lovgivningsmæssige rammer for, hvornår jobcenteret ikke
behøver at inddrage sygemeldtes arbejdsgiver.
Gradvis tilbagevenden
Kommunen skal som led i at arbejdsfastholde sygemeldte borgere fremme
en gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen, jf. sygedagpengelovens § 17.
Muligheden for at vende gradvist tilbage i arbejde er vurderet i 71 pct. af
sagerne, hvor sygemeldte er i beskæftigelse, hvoraf det i 62 pct. af sagerne
er vurderet muligt at vende gradvist tilbage i arbejde.
Fokusrevisionen viser samtidig, at en nogenlunde tilsvarende andel af de
sygemeldte reelt vender gradvist tilbage i arbejde, hvilket underbygger, at
kommunerne følger op på deres indledende vurdering af, om sygemeldte
kan vende gradvist tilbage i arbejde.
5
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2797412_0006.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
Figur 1.2. Andel af sager, hvor gradvis tilbagevenden er vurderet mulig, hvor
den sygemeldte er vendt gradvist tilbage i arbejde, hvor der er lagt en plan for
den sygemeldtes gradvise tilbagevenden, og hvor jobcentret efter den
sygemeldtes gradvise tilbagevenden har vurderet, om den sygemeldte følger
planen for gradvis tilbagevenden
a. Gradvis tilbagevenden vurderet muligt
62%
b. Sygemeldte er vendt gradvist tilbage i arbejde
58%
c. Der er lagt en plan for den gradvise
tilbagevenden? (timeantal, optrapning, fysiske
rammer el.lign.)
52%
d. Det er efter gradvis tilbagevenden vurderet af
jobcenteret, om sygemeldte følger planen for
gradvis tilbagevenden
85%
Kilde:
Sagsgennemgang gennemført af Deloitte
N
= 150,
N
= 79 for d
1.2
Hvordan anvendes indhentningen af helbredsoplysninger til
oplysning af sygemeldtes sag?
Delkonklusion 2
Fokusrevisionen viser, at kommunerne har fokus på at sikre
helbredsmæssig oplysning af stort set alle sager. I 95 pct. af de
gennemgående sager indhentes minimum en lægeattest, mens der
indhentes mere end én lægeattest i 69 pct. af sagerne.
Indhentning af helbredsmæssige oplysninger
Danske kommuner er ifølge Retssikkerhedslovens § 10 ansvarlige for, at
sager på beskæftigelsesområdet, herunder sygedagpengeområdet, er
tilstrækkeligt oplyst. Kommunerne indhenter således lægeattester dels for
at få oplysninger, der dokumenterer borgerens helbredstilstand, til brug for
vurdering af retten til en ydelse, dels for at få oplysninger til brug for
iværksættelse af indsatser for at bringe borgeren i arbejde.
Det bemærkes, at sagsgennemgangen udelukkende har haft til formål at
identificere de lægeattester, som er blevet indhentet i forbindelse med de
udvalgte sygedagpengeforløb. Derfor kan det ikke udelukkes, at
lægeattester fra tidligere forløb i jobcentrene har været anvendt i den
helbredsmæssige oplysning af sagerne, ligesom der kan ligge
sundhedsoplysninger på sagerne udover lægeattesterne, som ikke er
medtaget i opgørelserne.
6
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2797412_0007.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
Lægeattester
Lægeattester fra praktiserende læger inkluderer LÆ285, som kommunen
anmoder om fra den praktiserende læge i forbindelse med første
opfølgningssamtale, LÆ125, som er en statusattest, der indeholder resumé og
vurdering af borgerens helbredsforhold, og LÆ135, som er en specifik lægeattest,
der indeholder beskrivelse, undersøgelse og vurdering af en sundhedstilstand i
relation til kommunens sagsbehandling. LÆ135 og LÆ125 minder om hinanden,
men LÆ135 kræver en aktuel objektiv undersøgelse af et specifikt
sundhedsproblem, mens det ikke er nødvendigt at indkalde patienten særskilt til
LÆ125. Sidst er der LÆ145, som er en generel helbredsattest. Denne anvendes
til omfattende helbredsundersøgelser af fysiske og psykiske forhold og
lægevurderinger fra kommunen.
Dertil kommer lægeattester fra andre enheder i sundhedsvæsnet. Disse attester
omfatter journalsundhedsoplysninger fra sygehus (LÆ105), statusattest fra andre
end praktiserende læge (LÆ125) og speciallægeattest (LÆ155).
Helbredsoplysninger fra psykolog omfatter attestation vedrørende påbegyndt
behandling (PSYK115), aktuel situation fra psykolog (PSYK125), vurdering fra
psykolog (PSYK135) og anmodning om undersøgelse fra psykolog (PSYK141).
Siden kommunerne i hovedparten af sagerne har indhentet én eller flere
lægeattester, mens kun få sager ikke har en lægeattest tilknyttet, indikerer
det, at kommunerne overholder deres forpligtigelse til at oplyse sagerne
helbredsmæssigt. Nedenstående figur viser, at i 27 pct. af
sygedagpengesagerne har kommunen indhentet en lægeattest, og i 34 pct.
af sagerne er der indhentet to lægeattester. Figuren viser desuden, at i kun
5 pct. af sagerne er der ikke indhentet nogen lægeattest.
Figur 1.3. Antal lægeattester indhentet per sygedagpengesag
34%
27%
20%
15%
5%
Antal sager
med 0
Antal sager
med 1
Antal sager
med 2
Antal sager
med 3
Antal sager
med 4 eller
derover
Kilde:
Sagsgennemgang gennemført af Deloitte
N
= 300
Note:
Figuren viser både lægeattester fra praktiserende læge og fra andre enheder i
sundhedsvæsnet.
Nogle kommuner fremhæver, at de blandt andet grundet høje udgifter til
indhentning af lægeattester har gennemgået deres praksis for indhentning
af lægeattester. Gennemgangene har haft til formål at identificere sager,
hvor der er indhentet flere lægeattester end nødvendigt for at sikre den
helbredsmæssige oplysning af sagerne. Gennemgangene har ifølge disse
kommuner ført til en nedbringelse af antallet af lægeattester per sag.
7
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
Indhentning af helbredsoplysninger frem mod første opfølgning
Med anden del af sygedagpengereformen (2015) blev det gjort obligatorisk,
at kommunerne til brug for første opfølgningssamtale skulle indhente
lægeattesten LÆ285 fra borgerens praktiserende læge. Anvendelse af
LÆ285 til første opfølgningssamtale blev dog fra 1. januar 2020 gjort
fleksibel. Sagsgennemgangen har derfor afdækket, hvilke
helbredsoplysninger kommunerne har indhentet ved første
opfølgningssamtale.
I en mindre andel af sagerne er der indhentet en lægeattest på
sygemeldtes sag ved første opfølgningssamtale. I 20 pct. af sagerne er der
indhentet minimum én lægeattest ved første opfølgningssamtale. At der
ikke er indhentet flere lægeattester ved første opfølgningssamtale, skyldes
ifølge sagsgennemgangen og flere af de interviewede kommuner ventetiden
fra at kommunerne anmoder om en lægeattest til kommunen modtager
den.
I de sager, hvor der er indhentet en lægeattest ved første
opfølgningssamtale, er det oftest LÆ285, som er indhentet, efterfulgt af
LÆ125 og LÆ105.
Indhentning af helbredsoplysninger fra forskellige aktører i
sundhedsvæsnet
Til at oplyse borgernes sygedagpengesager kan kommunerne indhente
lægeattester fra forskellige instanser i sundhedsvæsnet, som borgeren er i
berøring med, herunder praktiserende læge, speciallæge, sygehuse og
psykolog. Da kommunernes indhentning af lægeattester bør bero på en
vurdering fra sag til sag, er der ikke nogen formelle krav om, hvilken
instans lægeattesterne indhentes fra, eller hvilke typer af lægeattester der
indhentes i sagerne.
I størstedelen af sagerne er der indhentet minimum én lægeattest fra
borgerens praktiserende læge (72 pct.), mens kommunerne i mindre grad
indhenter helbredsoplysninger fra andre enheder i sundhedssystemet end
praktiserende læge (46 pct.). Flere interviewede kommuner fremhæver, at
deres generelle tilgang til helbredsmæssig oplysning af sager er at indhente
oplysninger fra den enhed i sundhedsvæsnet, hvor borgeren bliver
behandlet. Derfor arbejder kommunerne ikke ud fra nogen særlige krav om,
at der i udgangspunktet skal indhentes én eller nogle attester til at oplyse
sagen fra andre enheder i sundhedsvæsnet end praktiserende læge.
Samtidig ses det, at kommunerne oftest indhenter LÆ125 og LÆ285.
Derudover er der en betydelig andel af sagerne, hvor kommunerne
indhenter LÆ105 og LÆ135.
8
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2797412_0009.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
Figur 1.4. Andel af sager, hvor der er indhentet en LÆ125, LÆ285, LÆ105,
LÆ135, LÆ145, LÆ115, PSYK135, PSYK125, LÆ155, PSYK115 eller PSYK145
Kilde:
Sagsgennemgang gennemført af Deloitte
N
= 300
Brug af sundhedsfaglig rådgivning
Foruden indhentningen af lægeattester kan kommunerne gøre brug af
sundhedsfaglig rådgivning, for eksempel fra lægekonsulenter eller
sundhedskoordinatorer fra kliniske funktioner. Interviews med kommunerne
viser, at sagsbehandlerne gør brug af sundhedsfaglig sparring i tolkningen
af læge- eller journaloplysninger, som kan være komplekse.
Sagsbehandlerne gør brug af såvel mundtlig dialog som skriftlig sparring
med læge- og sundhedsfaglige konsulenter.
Brugen af sundhedsfaglig rådgivning ses dog kun i en lille andel af sagerne.
I 7 pct. af sagerne gøres der brug af sundhedsfaglig rådgivning, hvoraf den
lægefaglige konsulent tegner sig for 2 pct. af sagerne, mens kategorien
”Andet” udgør de resterende 5 pct. Kategorien ”Andet” omfatter tilfælde,
hvor sagsbehandleren får tilsagn af sygemeldte til at kontakte sygemeldtes
fysioterapeut, psykolog eller psykiater med henblik på at få denne
fagpersons vurdering af sygemeldtes helbredsmæssige tilstand.
1.3
Hvordan anvendes standby-ordningen?
Delkonklusion 3
Fokusrevisionen viser, at kommunerne overordnet forvalter standby-
ordningen efter lovgivningens intentioner. Standby-ordningen giver
mulighed for at gennemføre opfølgning uden kontakt til borger. I 42 pct.
af standby-sagerne finder der samtaler sted mellem borger og jobcenter
under standby-ordningen. Samtaler med borger under standby-perioden
sker ifølge kommunerne oftest på borgerens eget initiativ eller efter
samtykke fra borger og har til formål at holde borger opdateret i
sagerne.
9
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2797412_0010.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
Borgere, som er omfattet af standby-ordningen
Standby-ordningen er beregnet til situationer med alvorlig sygdom,
hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på
grund af den sygemeldtes helbredssituation. Hvis en borger omfattes af
ordningen, betyder det derfor, at kommunens opfølgning kan ske uden
kontakt til den sygemeldte. Sygemeldte med en alvorlig, livstruende
sygdom fra diagnoselisten (se afsnit 5.1) har ret til at vælge, om de vil
være omfattet af standby-ordningen. Derudover kan borgere efter en
konkret vurdering blive omfattet af standby-ordningen. I den vurdering
indgår, om sygdommen er livstruende.
Fokusrevisionen viser, at størstedelen af borgere med en diagnose på
diagnoselisten gør brug af standby-ordningen. 81 pct. af sagerne, hvor den
sygemeldte borger har en diagnose på diagnoselisten, er omfattet af
standby-ordningen. Yderligere viser fokusrevisionen, at 83 pct. af de
sygemeldte borgere med en diagnose på diagnoselisten er blevet vejledt
om standby-ordningen.
Aktivitet for sygemeldte under standby-ordningen
Når borgere er omfattet af standby-ordningen, kan kommunens opfølgning
som tidligere nævnt ske uden kontakt til den sygemeldte. Dog skal
sygemeldte, der vælger at benytte ordningen, informeres af kommunen
om, at de altid selv kan anmode kommunen om hjælp og vejledning.
Derudover hvis der er tvivl om, hvorvidt den sygemeldte kan få forlænget
sygedagpengene, anbefales en dialog med den sygemeldte for at sikre
tilstrækkelig oplysning af sagen.
Sagsgennemgangen viser, at 42 pct. af de sygemeldte borgere, som er
omfattet af standby-ordningen, deltager i samtaler med jobcenteret i løbet
af standby-ordningsperioden. Da samtalerne ifølge kommunerne oftest sker
på borgerens eget initiativ, efter samtykke fra borgeren eller med det
formål at sikre en tilstrækkelig oplysning af sagerne, vurderes denne
aktivitet til at være i overensstemmelse med intentionen bag standby-
ordningen.
Figur 1.5. Andel sager, hvor det fremgår, at den sygemeldte borger har været til
samtaler med kommunen eller deltaget i tilbud efter at have fået en diagnose på
diagnoselisten
a. Har sygemeldte deltaget i samtaler
med jobcenteret i løbet af standby-
ordningen?
42%
b. Har sygemeldte deltaget i en indsats
i løbet af standby-ordningen?
Kilde:
Sagsgennemgang gennemført af Deloitte
N
= 50
10%
N=50
Som årsager til, at der er kontakt med borgere i standby-ordningsperioden
peger kommunerne for det første på, at borgerne i visse tilfælde selv
10
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2797412_0011.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
rækker ud til deres sagsbehandler med spørgsmål og har behov for at blive
betrygget i sagens forløb. For det andet aftaler sagsbehandler og borger i
nogle sager forud for standby-ordningen, at sagsbehandleren gerne må
tage kontakt til sygemeldte under standby-ordningsperioden. For det tredje
vurderer sagsbehandlerne i visse situationer, at det er nødvendigt af
hensyn til oplysning af sagen at tage kontakt til den sygemeldte borger
under standby-ordningsperioden, hvilket særligt er tilfældet i forbindelse
med revurdering af sagen.
Kommunernes opfølgning under standby-perioden
I sager, hvor sygemeldte borgere er omfattet af standby-ordningen, er
kommunen forpligtet til at følge op på sagen uden kontakt til den
sygemeldte. Sådan opfølgning kan eksempelvis ske ved indhentning af
opdaterede helbredsmæssige oplysninger.
I 94 pct. af sygedagpengesagerne, hvor borgeren er omfattet af standby-
ordningen, har kommunen foretaget minimum én opfølgning i løbet af
standby-ordningsperioden. Opfølgningen sker uden kontakt til borger og
består i indhentning af nye helbredsmæssige oplysninger, så kommunerne
lever op til deres forpligtigelse om at sikre løbende oplysning af standby-
ordningssagerne. Sædvanligvis sker der ifølge sagsgennemgangen en
opfølgning i standby-ordningssager med et interval på cirka to-tre måneder.
1.4
Hvordan arbejdes der med brugen af CV i sygemeldtes sag?
Delkonklusion 4
Fokusrevisionen viser, at kommunerne i størstedelen af sagerne lever op
til lovkravet om, at sygemeldte borgere fra ledighed skal have et CV på
Jobnet. Hovedparten af CV’erne er oprettet inden borgerens
sygedagpengeforløb (72 pct. af sagerne), mens en mindre andel af
CV’erne på Jobnet oprettes i forbindelse med borgerens
sygedagpengesag (19 pct. af sagerne).
Arbejde med CV for borgere, der er sygemeldt fra ledighed
Den 1. januar 2020 blev det obligatorisk for alle ledige, herunder
sygedagpengemodtagere, som ikke er i et ansættelsesforhold eller driver
selvstændig virksomhed, at udarbejde et CV på Jobnet, jf. Lov og
sygedagpenge § 13b, stk. 6. Formålet med at arbejde med CV for borgere,
som er sygemeldt fra ledighed, er at sætte fokus på borgerens erfaringer og
kvalifikationer i forhold til at opnå beskæftigelse.
Fokusrevisionen viser, at kommunerne i høj grad lever op til deres
forpligtigelse i forhold til at sikre et jobrettet fokus tidligt i sagerne gennem
den CV-rettede dialog med den sygemeldte borger. Blandt borgere i et
sygedagpengeforløb, som ikke er i et ansættelsesforhold eller driver
selvstændig virksomhed, har 91 pct. ifølge sagsgennemgangen et CV på
Jobnet. Heraf har 72 pct. et CV på Jobnet, som var oprettet inden
sygedagpengeforløbets opstart. Der er altså en mindre andel af borgere
med sygedagpengesager, som ikke har et CV forud for sagens begyndelse,
hvor
CV’et udarbejdes som led i sygedagpengesagen.
I hovedparten af sagerne påbegyndes dialogen mellem jobcenter og borger
om CV-oplysninger i begyndelsen af sagsforløbet. I 63 pct. af de
gennemgåede sygedagpengesager, hvor borgeren ikke er i et
11
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2797412_0012.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
ansættelsesforhold eller driver selvstændig virksomhed, indledes samtalen
om CV-oplysninger senest ved anden opfølgningssamtale.
1.5
Hvordan anvendes Min Plan i arbejdet med den sygemeldte?
Delkonklusion 5
Fokusrevisionen viser, at størstedelen af de sygemeldte borgere har en
lovpligtig Min Plan, men at der mangler et konkret jobmål i Min Plan i 46
pct. af sagerne. Oprettelsen af konkrete jobmål i Min Plan varierer på
tværs af kommunerne.
Arbejde med Min Plan ift. konkrete jobmål og indsatser
Siden den 1. januar 2020 har det været et krav, at modtagere af
sygedagpenge skal have en Min Plan på samme måde som øvrige
målgrupper omfattet af beskæftigelsesrettede indsatser. Min Plan skal
bidrage til at skabe overblik over beskæftigelsesmål, indsatser, indgåede
aftaler samt status over løbende og afsluttede indsatser.
Fokusrevisionen viser, at kommunerne lever op til kravet om at oprette en
Min Plan for borger, men at kommunerne er mere udfordrede i forhold til at
få oprettet konkrete jobmål og dokumentere indsatser i Min Plan. I
gennemsnit har 90 pct. af borgerne i sygedagpengeforløb en Min Plan. I 11
ud af 20 kommuner er der dog minimum én sag, hvor borgeren ikke har en
Min Plan.
5.1 Andel af sygemeldte visiteret i kategori
af sagen, at
Figur 1.6. Andel af sygemeldte borgere, hvor det fremgår
2, hvor der
borgeren
af
fordelt
fremgår at borgeren har en Min Plan
har en Min Plan,
sagem
på kommuner
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
93% 93% 93% 93% 93% 93%
90%
80% 80%
87%
53%
33%
Kilde:
Sagsgennemgang gennemført af Deloitte
N
= 300
I 54 pct. af sagerne fremgår der et konkret jobmål af borgerens Min Plan.
For borgere, som var i beskæftigelse forud for sygemelding, fremgår der
oftere jobmål af Min Plan sammenlignet med borgere, som var ledige inden
sygemelding.
Fokusrevisionen viser endvidere, at der er en større andel borgere, hvis Min
Plan ikke indeholder aftaler om beskæftigelsesindsatser. Den hyppigst
forekommende aftale i Min Plan for borgere, som var i beskæftigelse forud
for sygemelding, er en aftale om gradvis tilbagevenden til arbejde. For
borgere, som var ledige forud for sygemelding, er den hyppigst
forekommende aftale i Min Plan en aftale om virksomhedspraktik.
12
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2797412_0013.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
Det fremhæves i denne forbindelse, at iværksættelsen af indsatser i
sygedagpengeforløb altid beror på en konkret vurdering med baggrund i
sygemeldtes helbred, behov og generelle situation, og kommunerne er
derfor ikke forpligtigede til at iværksætte indsatser som en del af
sygedagpengeforløbet.
1.6
Ledelsesinformation og ledelsestilsyn
Delkonklusion 6
Fokusrevisionen viser, at kommunernes ledelsesinformation og
ledelsestilsyn i høj grad supplerer hinanden og tilsammen giver
kommunerne det nødvendige indblik i deres forvaltning af
sygedagpengeområdet. Kommunerne fører i højere grad ledelsestilsyn
med nogle af de områder, som er mere vanskelige at opgøre som
ledelsesinformation. Dette omfatter punkterne vedrørende
helbredsmæssige oplysninger og arbejdsgiverkontakt.
Ledelsesinformation og -tilsyn skal tilsammen understøtte forsvarlig styring
og forvaltning samt lovmedholdelighed og god kvalitet i sagsbehandlingen.
Ledelsesinformation skal sikre, at ledelsen har tilstrækkelig viden om
eksempelvis kvalitet i sagsbehandlingen på sygedagpengeområdet,
gennemførte indsatser, resultater og målopfyldelse. Rammerne for
ledelsestilsynet fastsættes af den enkelte kommunalbestyrelse og skal
ligeledes sikre korrekt og lovmedholdelig sagsbehandling, korrekt
økonomisk forvaltning samt skabe grundlag for faglige udvikling.
STAR har opstillet otte fokuspunkter for fokusrevisionen af
ledelsesinformation og fire punkter for ledelsestilsyn.
Ledelsesinformation:
•
Antal helbredsmæssige oplysninger i sager
•
Hvilke helbredsmæssige oplysninger
•
Arbejdsgiverkontakt
•
Delvise raskmeldinger
•
Optrapning
•
Standby-ordning
•
Opfølgning i standby-ordning
•
CV
Ledelsestilsyn:
•
Helbredsmæssig oplysning
•
Arbejdsgiverkontakt
•
Standby-ordning
•
CV
Ledelsesinformation
De undersøgte kommuner anvender alle en form for ledelsesinformation i
deres administration af sygedagpengeområdet. I de fleste kommuner
anvender lederne dashboards til brug for ledelsesinformation. Kommunerne,
som ikke anvender dashboards, laver et udtræk af nøgledatapunkter på
minimum månedlig basis.
13
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
Kommunernes ledelsesinformation består primært af et samlet
sagsoverblik, hvor ledere kan følge antallet af sager, typen af sager, sagers
varighed og hvorvidt frister i sagerne er i risiko for at blive overskredet.
Kommunerne anvender således hovedsaligt ledelsesinformation for
områder, hvor data registreres automatisk, herunder tilstedeværelse af CV,
antal af standby-ordningssager, om sagerne er omfattet af delvis
raskmelding og opfølgning i standby-ordningssager. Data, som kræver
selvstændig registrering såsom helbredsmæssige oplysninger og
arbejdsgiverkontakt, bliver i mindre grad fulgt i kommunernes
ledelsesinformation. Kommunernes ledelsesinformation understøtter
dermed kun delvist jævnlig opfølgning ud fra sagsrelevante parametre.
Ledelsestilsyn
Kommunerne fører i højere grad ledelsestilsyn med nogle af de områder,
som er vanskeligere at opgøre som ledelsesinformation. Størstedelen af
kommunerne fører således ledelsestilsyn med hvorvidt sagerne er
helbredsmæssigt oplyst, anvendelsen af CV samt inddragelsen af
sygemeldtes arbejdsgiver. På denne måde supplerer kontrolpunkterne i
ledelsesinformationen og -tilsynet hinanden og understøtter tilsammen, at
kommunerne er i stand til at følge lovmedholdeligheden i sagsbehandlingen
af sygedagpengesagerne.
19 ud af de 20 kommuner gennemfører ledelsestilsyn på
sygedagpengeområdet minimum én gang årligt, mens én kommune
vurderer, at sygedagpengeområdet i kommunen er så lille, at det i mindre
grad er relevant med et egentlig ledelsestilsyn på årlig basis. Kadencen for
kommunernes ledelsestilsyn varierer fra månedligt til kvartalsligt til
halvårligt. På tværs af kommunerne varierer det, hvorvidt ledelsestilsynet
foretages ud fra et fast revisionsskema, om der yderligere gennemføres
risiko-/temabaserede ledelsestilsyn samt om kommunerne følger op på
resultaterne af tilsyn på ledelses- og medarbejderplan.
Resultaterne af ledelsestilsynet anvendes primært til at give ledere et
indblik i sagsbehandlernes praksis, og i de fleste kommuner orienteres de
pågældende sagsbehandlere både mundtligt og skriftligt om resultatet af
tilsynet i deres sager. Ledelsestilsynet tjener således ikke kun til
kontrolformål, men indgår også som led i den faglige sparring mellem leder
og sagsbehandler.
1.7
Anbefalinger
Med afsæt i resultaterne af fokusrevisionen peges der på tre anbefalinger til
kommunerne om den fremadrettede administration af
sygedagpengeområdet.
Anbefaling 1
–
Styrket og konsistent inddragelse af sygemeldtes
arbejdsgiver
Fokusrevisionen viser, at kommunerne i begrænset omfang lever op til
kravet om at inddrage sygemeldtes arbejdsgiver. I 39 pct. af sagerne lever
kommunerne ikke op til deres forpligtigelse til at inddrage arbejdsgiver eller
dokumentere en lovmedholdelig årsag til fraværet af kontakt mellem
jobcenter og arbejdsgiver.
Det fremhæves i denne sammenhæng, at kun få kommuner følger, hvorvidt
der etableres kontakt til arbejdsgiver som led i deres ledelsesinformation.
Dette gør, at størstedelen af kommunerne ikke har mulighed for at agere
proaktivt i sager, hvor arbejdsgiver ikke er inddraget. I dag følger
14
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
kommunerne primært om arbejdsgiver kontaktes i ledelsestilsynet, hvorfor
de ikke løbende har mulighed for at tilgå data om arbejdsgiverkontakt.
På denne baggrund anbefales det, at kommunerne i højere grad, end hvad
der er tilfældet i dag, sikrer, at sygemeldtes arbejdsgiver inddrages i alle de
sager, hvor dette vurderes relevant, og hvor de er lovmæssigt forpligtiget
hertil. På baggrund af erfaringer fra de interviewede kommuner, kan dette
for eksempel ske ved:
•
At kommunernes arbejdsgange gennemgås med henblik på at sikre,
at inddragelse af arbejdsgiver er beskrevet tilstrækkeligt og
generelt set finder sted i forbindelse med første opfølgningssamtale.
At arbejdsgiverkontakt, hvor det er muligt, finder sted telefonisk
eller via besøg hos sygemeldtes arbejdsgiver, da dette ifølge flere
interviewede kommuner fordrer, at der i højere grad end ved
skriftlig henvendelse bliver etableret og opretholdt en dialog med
sygemeldtes arbejdsgiver.
At det i den enkelte kommune afdækkes, hvorvidt sagsbehandlerne
mangler kompetencer eller redskaber til at inddrage arbejdsgiver på
en god måde, og om kompetenceudvikling, sparring med
virksomhedskonsulenter eller lignende bør iværksættes med henblik
på at nedbryde sagsbehandleres barrierer for at tage kontakt til
sygemeldtes arbejdsgiver.
At det som en del af ledelsesinformationen opgøres, hvorvidt der er
taget kontakt til arbejdsgiver eller ej i en sag. På denne måde kan
ledelsen løbende følge med i, hvorvidt der etableres den lovpligtige
arbejdsgiverinddragelse og dermed mere proaktivt gå i dialog med
sagsbehandlere, hvor der ses en tendens til, at arbejdsgiver ikke
inddrages og afklare, hvilke barrierer der kan være i forhold til at få
inddraget arbejdsgiver i sygemeldtes sag.
•
•
•
Anbefaling 2
–
Klare rammer for aktiviteter i standby-ordning
Fokusrevisionen viser en udpræget praksis i kommunerne, hvor
kommunerne er i kontakt med borgerne under standby-ordningen, særligt i
form af samtaler med kommunerne, mens enkelte også deltager i tilbud. I
42% af de undersøgte standby-ordningssager har borger deltaget i
samtaler med jobcenteret under standby-ordningen
Overordnet kan det konkluderes, at samtalerne mellem borger og jobcenter
sker i overensstemmelse med intentionen bag standby-ordningen, da de
oftest forekommer efter borgers eget ønske eller efter samtykke fra borger.
Borger og sagsbehandler kan for eksempel aftale fortsat at holde kontakt,
da nogle borgere efterspørger bekræftelse og tryghed om sagsforløbet.
Derudover tager borgerne i nogle sager selv initiativ til kontakt med deres
sagsbehandler, for eksempel hvis borgeren har praktiske spørgsmål til
sagens forløb.
For at styrke og fastholde kommunernes praksis med at involvere borgerne
i tilrettelæggelsen af deres standby-ordningsforløb, anbefales det, at
kommunerne sikrer en systematik omkring denne praksis, således at alle
borgere oplever ensartede rammer og kommunikation om standby-
ordningen. Dette kan for eksempel ske ved:
•
At kommunerne på tværs af sagsbehandlere drøfter rammerne for
gennemførelsen af standby-ordningen og samtidig identificerer, om
der er forskelle i praksis sagsbehandlerne imellem, når det
omhandler deres kommunikation med borger i forhold til standby-
ordningen.
15
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
•
•
•
At der på tværs af kommuner udveksles viden og erfaringer med
anvendelsen af standby-ordningen, og at der i det fornødne omfang
arbejdes med at ensrette praksissen om standby-ordningen på
tværs af kommunerne.
At kommunerne som led i deres arbejdsgange i sager omfattet af
standby-ordningen drøfter med borgeren, om borgeren under
standby-ordningsperioden ønsker at blive kontaktet eller indgå i
indsatser. Hvis dette er tilfældet, bør sagsbehandleren indhente
borgerens samtykke til dette og dokumentere det på sagen, således
der er klare rammer om indholdet af borgerens standby-periode.
STAR reviderer vejledningen for standby-ordningen med det formål
at tydeliggøre og præcisere de gældende retningslinjer og rammer,
så det står klart, hvad der er inden for og uden for omfanget af
ordningen. Dette sikrer, at en ensartet praksis i kommunerne
understøttes
Anbefaling 3
–
Styrket anvendelse af jobmål i arbejdet med Min
Plan
Fokusrevisionen viser, at selvom langt størstedelen af de sygemeldte
borgere har en Min Plan, mangler der et konkret jobmål i Min Plan i 46 pct.
af sagerne. Samtidig ses der en markant varians kommunerne imellem i
forhold til, om de får defineret et konkret jobmål i borgerens Min Plan.
Derfor anbefales det, at kommunerne styrker indsatsen med at sikre, at
den lovpligtige Min Plan anvendes korrekt og konsistent, herunder at borger
og sagsbehandler sammen udarbejder et konkret jobmål, som
dokumenteres i Min Plan. Dette kan på baggrund af viden fra kommunerne
ske ved:
•
At der implementeres arbejdsgange, der har til formål at sikre, at
udfyldelsen af Min Plan ensrettes på tværs af jobcenteret. Dette
skal sikre, at jobmålet fremgår tydeligt af borgerens Min Plan, så
det i højere grad kan inddrages i den løbende opfølgning med
borgeren.
At der etableres mekanismer eller procedurer i kommunerne, som
har til formål at minde sagsbehandlerne om, hvis der mangler
jobmål i en sag. Dette skal modvirke, at arbejdet med jobmålet ikke
glemmes i sager, hvor der har fundet en længerevarende
helbredsmæssig afklaring sted.
At der i en periode gennemføres et udvidet ledelsestilsyn med
særligt fokus på indholdet af Min Plan, herunder om der i
nødvendigt omfang er beskrevet konkrete jobmål i Min Plan. På
denne måde kan den enkelte kommune bedre vurdere, om den bør
styrke arbejdet med at skabe et beskæftigelsesrettet fokus i
arbejdet med Min Plan, og om manglende jobmål er en generel
udfordring eller kan tilskrives enkelte sagsbehandleres praksis.
At udarbejdelsen af jobmål følges i kommunernes
ledelsesinformation, så ledelsen løbende kan følge med i, hvorvidt
der oprettes de lovpligtige jobmål.
•
•
•
16
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2 Indledning og
metode
Fokusrevisionen har til formål at efterprøve, om
kommunernes forvaltning af
sygdagpengeområdet stemmer overens med
loven og intentionerne bag lovgivningen.
Fokusrevisionen gennemføres med afsæt i
sagsgennemgange og interviews i 20 udvalgte
kommuner.
Fokusrevisionen gennemføres i henhold til lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen § 22 g. mv. og skal belyse,
hvorvidt kommunerne forvalter beskæftigelsesindsatsen inden for
sygedagpengeområdet i overensstemmelse med lovgivningen og
Folketingets intentioner. Der er tale om en udvidet juridisk-kritisk
forvaltningsrevision,
som udspringer af behovet for at sikre, at de offentlige
midler anvendes på en økonomisk hensigtsmæssig måde, der lever op til
intentionerne på sygedagpengeområdet.
Fokusrevisionen adskiller sig fra den øvrige kommunale revision, idet
hovedvægten lægges på konkret sagsgennemgang, der giver mulighed for
at opnå en mere detaljeret indsigt i kommunernes forvaltning end den, der
opnås i forbindelse med den generelle kommunale revision.
Som baggrund for fokusrevisionen har STAR udarbejdet en spørgeramme
med afsæt i intentionerne bag sygedagpengeområdet. Ud fra denne samt
viden fra tidligere evalueringer af ordningen er der gennemført en
fokusrevision med fokus på seks temaer:
•
•
•
•
•
•
Inddragelse af arbejdsgiver
Anvendelse af helbredsoplysninger
Anvendelse af standby-ordningen
CV for sygemeldte fra ledighed
Min Plan
Ledelsesinformation og -tilsyn
2.1 Om sygedagpengereglerne
I henhold til lov om sygedagpenge, ydes sygedagpenge til personer, der er
helt eller delvist uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, og som har haft
en vis tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvert år påbegyndes cirka 650.000
sygedagpengeforløb. Langt de fleste forløb afsluttes efter kort tid, men
nogle forløb bliver langvarige, for eksempel hvis borgeren har en alvorlig
sygdom. I udgangspunktet kan borgere modtage sygedagpenge i 22 uger
inden for ni måneder. Hvis den sygemeldte fortsat er uarbejdsdygtig, skal
kommunen revurdere borgerens situation og tage stilling til, om
sygedagpengeperioden kan forlænges.
17
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
Kommunen skal i sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget
en raskmelding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt
opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter samt sygemeldtes
behov og forudsætninger.
Efter de gældende regler kan et typisk sygedagpengeforløb karakteriseres
ved at begynde, når en borger bliver sygemeldt fra sin arbejdsplads. De
første 30 dage er en såkaldt arbejdsgiverperiode, hvorefter borgeren
overgår til sygedagpengesystemet. Inden for de første otte uger af
sygedagpengesagen har borgeren sin første opfølgningssamtale med
jobcenteret, som indhenter en lægeattest til sygedagpengeopfølgning,
såfremt der er behov for det. Inden for de første seks måneder skal der
afholdes minimum fire samtaler mellem borger og jobcenter, medmindre
borgeren omfattes af en standby-ordning. Standby-ordningen giver
mulighed for, at kommunernes opfølgning med borgere i opfølgende
sygedagpengeforløb kan ske uden kontakt til den sygemeldte. Ordningen er
henvendt situationer med alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte
ikke er hensigtsmæssigt eller muligt på grund af den sygemeldtes
helbredssituation. Det beror på en konkret vurdering i den enkelte sag, om
en sygemeldt borger kan blive omfattet af standby-ordningen. I den
vurdering indgår, om sygdommen er livstruende og/eller er omfattet af
diagnoselisten (se afsnit 5.1).
Når borgeren har modtaget sygedagpenge i 22 uger, skal borgerens
situation revurderes af jobcenteret i forhold til, om sygedagpengeperioden
kan forlænges. Herefter fortsætter sagen enten som forlænget
sygedagpengesag eller overgår til jobafklaring.
I 2014 blev der gennemført en reform af sygedagpengesystemet, som
betød ændringer i opfølgning og indsats for sygemeldte. Reformens
omdrejningspunkter var blandt andet, at kommuners indsats og opfølgning
skal ske tidligt i sygeforløbet, at den sygemeldtes arbejdsplads inddrages
tidligt med fokus på dialog om fastholdelse, at den sygemeldtes
praktiserende læge inddrages, når det er relevant, samt at kommunernes
indsats i sygedagpengesager skal afspejle den sygemeldte borgers behov
for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Ligeledes medførte
reformen en fremrykning af revurderingstidspunktet, ligesom
jobafklaringsforløb blev indført. Tidligere blev revurderingen foretaget, når
den sygemeldte havde modtaget sygedagpenge i 52 uger. Efter reformen
revurderes der efter 22 ugers sygedagpenge.
2.2 Udvalgte kommuner og stikprøve
STAR har under hvert tema opstillet en række spørgsmål, som danner
grundlag for at undersøge overholdelse af lovgivning og opfyldelsen af
intentionerne bag. I dialog med Deloitte er disse spørgsmål omsat til cirka
110 konkrete kontrol- og datapunkter. Disse kontrol- og datapunkter er
objektivt undersøgt for hver sag, hvilket muliggør en kvantitativ beskrivelse
af kommunernes forvaltningspraksis på sagsniveau for
sygedagpengeområdet.
Konkret er fokusrevisionen gennemført ved gennemgang af sager i 20
kommuner udvalgt af STAR. Kommunerne er udvalgt med henblik på at
sikre variation i forhold til kommunestørrelse målt på indbyggertal og
geografisk spredning på tværs af regionerne. De 20 kommuner præsenteres
i Figur 2.1 nedenfor.
18
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2797412_0019.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
Figur 2.1. Kommuner udvalgt til fokusrevision af sygedagpengeområdet
Region Hovedstaden
Dragør Kommune
Fredensborg Kommune
Gentofte Kommune
Glostrup Kommune
Københavns Kommune
Region Sjælland
Køge Kommune
Odsherred Kommune
Roskilde Kommune
Stevns Kommune
Region Syddanmark
Faaborg-Midtfyns Kommune
Langeland Kommune
Nordfyns Kommune
Vejle Kommune
Region Midtjylland
Lemvig Kommune
Norddjurs Kommune
Odder Kommune
Viborg Kommune
Region Nordjylland
Frederikshavn Kommune
Morsø Kommune
Vesthimmerlands Kommune
Via adgang til kommunernes fagsystemer har Deloitte for hver af de 20
kommuner gennemgået 15 sager på sygedagpengeområdet. Det giver en
samlet stikprøve på 300 sager.
I tillæg hertil er der for hver af kommunerne indhentet beskrivelser af
ledelsesinformation og ledelsestilsyn med sager på sygedagpengeområdet.
Det fremsendte materiale er drøftet med kommunerne i et interview mellem
Deloitte og sagsbehandlere, teamledere og ledere fra kommunale
jobcentres sygedagpengeafdeling. Møderne havde fokus på kommunernes
vurdering af sager inden for sygedagpengeområdet, eventuelle oplevede
udfordringer i kommunernes forvaltning samt gennemgang af
ledelsesinformation og -tilsyn.
STAR og Deloitte har i samarbejde valgt fire centrale parametre for
udvælgelse af konkrete sager, der indgår i stikprøven.
•
For det første er der alene udtaget sager, som er påbegyndt efter 1. juli
2021.
•
For det andet har alle sager i stikprøven passeret revurderingstidspunktet
for at sikre, at sagerne har en vis varighed (minimum 22 uger).
19
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2797412_0020.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
•
For det tredje er det i sagsudvælgelsen sikret, at for halvdelen af sagerne
var borgeren i beskæftigelse forud for sygemelding, og for halvdelen af
sagerne var borgeren ledig forud for sygemelding.
•
For det fjerde er der udvalgt minimum to sager per kommune, hvor
borgeren er omfattet af standby-ordningen.
Den første del af tidsperioden for stikprøven kan være præget af Covid-19
og deraf begrænsninger i forhold til fysiske møder. Det kan for eksempel
have påvirket, hvorvidt kommuner har involveret sygemeldte borgeres
arbejdsgiver i sygedagpengesagen, fordi muligheden for fysiske møder med
arbejdspladsen i visse dele af perioden var begrænset. Det kan ligeledes
have påvirket, hvorvidt jobcentrene kunne igangsætte
beskæftigelsesrettede indsatser, for eksempel virksomhedspraktik. At
Covid-19 generelt ændrede prioriteringerne i det danske sundhedssystem
kan desuden have påvirket fokusrevisionen af sygedagpengeområdet, da
kommunerne blev opfordret til ikke at lægge pres på sundhedssystemet.
2.3
Karakteristik af stikprøven
Nedenfor følger en kort beskrivelse af en række karakteristika for
stikprøven for fokusrevision af sygedagpengeområdet.
Figur 2.2 beskriver stikprøvens fordeling på køn. Her ses en tilnærmelsesvis
ligevægt mellem mænd og kvinder i de gennemgående sager. Stikprøven
stemmer derved tilnærmelsesvis overnes med den reelle population af
sygedagpengesager i de udvalgte kommuner, hvor fordelingen er 43%
mænd og 57% kvinder. Det bemærkes dog, at stikprøven her
sammenlignes med den totale population af sygedagpengesager i de
udvalgte kommuner uden, at der tages højde for, at stikprøven indeholder
sager af en vis varighed (mere end 22 uger for revurdering) samt minimum
to standby-ordningssager per kommune.
Figur 2.2. Kønsfordeling for sager, som er udvalgt til fokusrevisionen
49%
51%
43%
57%
Mænd
Kvinder
Stikprøve
Fuld population
Kilde:
Sagsgennemgang gennemført af Deloitte
N
= 300
Figur 2.3 viser stikprøvens aldersfordeling. Det ses, at omtrent halvdelen af
sagerne omhandler borgere, som er over 50 år. Ingen sager involverer
borgere, som er under 20 år. For den samlede population af
sygedagpengesager i kommunerne omhandler 1% af sagerne borgere
under 20 år, 14% omhandler 20-29-årige borgere, 22% omhandler 30-39-
årige borgere, 24% omhandler 40-49-årige borgere, 26% omhandler 50-
59-årige borgere og 13% omhandler borgere over 60 år.
20
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2797412_0021.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
Stikprøven afspejler tilnærmelsesvis aldersfordelingen i den samlede
population, dog med en mindre underrepræsentation af 20-29-årige
borgere og en mindre overrepræsentation af borgere over 60 år. Det kan
være tilfældet, fordi ældre borgere med større sandsynlighed kan være
omfattet af længerevarende sygedagpengesager. En anden mulig forklaring
er, at stikprøven indeholder minimum to standby-sager fra hver af de 20
kommuner, og at sygdomme, som fremgår af diagnoselisten, kan være
overrepræsenteret blandt ældre borgere.
Figur 2.3. Aldersfordeling for sager, som er udvalgt til fokusrevisionen
22% 22%
19%
14%
8%
24%
25%
26%
26%
13%
0% 1%
Under 20 år
20-29 år
30-39 år
Stikprøve
Kilde:
Sagsgennemgang gennemført af Deloitte
N
= 300
40-49 år
Fuld population
50-59 år
Over 60 år
2.4
Læsevejledning
Indeværende rapport præsenterer resultaterne af sagsgennemgangen på
sygedagpengeområdet i 5 temaer: inddragelse af arbejdsgiver (kapitel 3),
anvendelse af helbredsoplysninger (kapitel 4), anvendelse af standby-
ordning (kapitel 5), CV for sygemeldte fra ledighed (kapitel 6) og Min Plan
(kapitel 7).
Dernæst følger en præsentation af resultaterne af ledelsesinformation og
ledelsestilsynet i kapitel 8.
Fokusrevisionens overordnede resultater og ledelsesresumé præsenteres i
rapportens kapitel 1.
21
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2797412_0022.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
3 Inddragelse af
arbejdsgiver
Inddragelse af den sygemeldtes arbejdsgiver i
opfølgningen i sygedagpengesager er vigtig for
at fastholde sygemeldtes tilknytning til
arbejdsmarkedet. Intentionen med lovgivningen
på området er derfor, at tidlig involvering af
arbejdsgiver skal medvirke til at bringe
sygemeldte hurtigere tilbage på arbejdspladsen.
Ifølge lovgivningen på sygedagpengeområdet skal kommunerne inddrage
sygemeldtes arbejdsgiver i det fornødne omfang og have fokus på at
udvikle samarbejdet med arbejdspladsen. Jf. Lov om sygedagpenge § 14
stk. 7 kan kommunen dog under visse betingelser undlade kontakt til den
sygemeldtes arbejdsplads, herunder hvis den sygemeldtes helbredssituation
skønnes uproblematisk og den sygemeldte forventes at kunne vende tilbage
på fuld tid inden for 13 uger, eller hvis sygdommen medfører et
længerevarende sygdomsforløb.
Desuden skal kommunen som led i opfølgningsforløbet iværksætte den
relevante indsats, herunder fremme den sygemeldtes gradvise
tilbagevenden til arbejde, hvor det vurderes muligt. Tidligere undersøgelser
viser dog, at kontakt til sygemeldtes arbejdsgiver kun sker i begrænset
omfang.
Fokusrevisionen har haft til formål at belyse, om kommunerne lever op til
lovens krav om at inddrage arbejdsgiver og vurdering af muligheden for
gradvis tilbagevenden.
Delkonklusion 1
Fokusrevisionen viser, at kommunerne i mindre grad lever op til kravet
om at inddrage sygemeldtes arbejdsgiver. Samtidig ses det, at
kommunerne formår at få borgerne gradvist tilbage i arbejde i de sager,
hvor dette vurderes muligt.
22
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2797412_0023.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
3.1 Kontakt mellem jobcenter og arbejdsgiver
Ifølge lovgivningen på sygedagpengeområdet skal kommunerne inddrage
sygemeldtes arbejdsgiver i det fornødne omfang og have fokus på at
udvikle samarbejdet med arbejdspladsen. Kommunikation mellem
kommunens jobcenter og den sygemeldte borgers arbejdsgiver har til
formål at bidrage til, at den sygemeldte fastholder en tilknytning til
arbejdsmarkedet.
Figur 3.1 viser andelen af sager, hvor det fremgår, at der har været kontakt
mellem jobcenter og arbejdsgiver i løbet af sagsforløbet, samt de
registrerede årsager til, hvorfor der ikke er etableret kontakt mellem
jobcenter og arbejdsgiver.
Figur 3.1. Andel af sager, hvor det fremgår, at der har været kontakt mellem
arbejdsgiver og jobcenter i løbet af sagsforløbet, samt årsager til fravær af
kontakt
Kontakt mellem jobcenter og arbejdsgiver
47%
Lovmedholdelig årsag til fravær af kontakt mellem
jobcenter og arbejdsgiver
14%
Dialog mellem sygemeldte og arbejdsgiver, uden at
jobcenteret er involveret
23%
Ingen årsag angivet
16%
Kilde:
Sagsgennemgang gennemført af Deloitte
N
= 150
I alt lever kommunerne op til deres forpligtigelser relateret til inddragelse af
arbejdsgiver i 61 pct. af sagerne.
1
. Figur 3.1 viser, at der i 47 pct. af
sagerne, hvor sygemeldte har en arbejdsgiver, er kontakt mellem
arbejdsgiver og jobcenter i løbet af sagsforløbet. Dertil kommer 14 pct. af
sagerne, hvor der er en lovmedholdelig årsag til, at jobcenteret ikke har
etableret kontakt til arbejdsgiver. Jf. Lov om sygedagpenge § 14 stk. 7 kan
kommunen under visse betingelser undlade kontakt til den sygemeldtes
arbejdsplads, herunder hvis den sygemeldtes helbredssituation skønnes
uproblematisk og den sygemeldte forventes at kunne vende tilbage på fuld
tid inden for 13 uger, eller hvis sygdommen medfører et længerevarende
sygdomsforløb.
Den manglende kontakt mellem jobcenter og arbejdsgiver skyldes oftest, at
den sygemeldte selv er i dialog med arbejdspladsen, mens der i 16 pct. af
sagerne ikke er angivet en årsag til den manglende kontakt.
Det ses således, at kommunerne ikke lever op til deres forpligtigelse til at
inddrage arbejdsgiver eller dokumentere en lovmedholdelig årsag til
fraværet af kontakt i 39 pct. af sygedagpengesagerne.
1
Sager, hvor sygemeldte ikke har en arbejdsgiver, er ekskluderet fra opgørelsen om
arbejdsgiverkontakt.
23
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
De interviewede kommuner fremhæver, at i nogle sager ønsker borger selv
at føre dialogen med dennes arbejdsgiver under sygedagpengesagen. Dette
er ifølge sagsgennemgangen tilfældet i 23 pct. af sagerne jf. Figur 3.1.
Særligt i sager, hvor borgeren er sygemeldt med stress, oplever
sagsbehandlerne, at borgerne i højere grad end andre sager er
interesserede i, hvilke informationer der deles med deres arbejdsgiver,
hvorfor de selv ønsker at varetage kontakten til arbejdsgiver. En kommune
fremhæver derudover, at ressourcestærke borgere selv ønsker at føre
dialogen med arbejdsgiver og kun anvender jobcenteret til at tale om
helbredsmæssige aspekter.
Kommunerne påpeger yderligere begrundelser for manglende kontakt
mellem jobcenter og arbejdsgiver. I nogle tilfælde afholder kommunerne sig
for at kontakte arbejdsgiver, da borger ikke ønsker, at deres arbejdsgiver
bliver involveret. Dette er særligt tilfældet i sager, hvor borgeren er
sygemeldt med psykiske udfordringer (stress, depression og angst).
Samtidig har kommunerne præsenteret eksempler i forbindelse med de
afholdte interviews på lovmedholdelige årsager til manglende kontakt
mellem jobcenter og arbejdsgiver. Eksemplerne inkluderer tilfælde, hvor
arbejdspladserne afviser dialogen med jobcenteret eller tilfælde, hvor den
sygemeldte er blevet opsagt tidligt i sygedagpengeforløbet
Enkelte kommuner påpeger sagsbehandlernes manglende erfaring med
arbejdsgiverkontakt som en barriere for, at der indledes en dialog med
sygemeldtes arbejdsgiver. Derfor har disse jobcentres ledelse det som et
prioriteret udviklingspunkt, at sagsbehandlere bliver bedre til at involvere
arbejdsgiver, hvilket der arbejdes med på teamplan og i den faglige
sparring over for den enkelte sagsbehandler.
Generelt viser sagsgennemgangen, at det varierer på tværs af kommuner,
om jobcentrene søger at involvere arbejdsgiver ved telefonisk opkald eller
ved at sende et brev til arbejdsgiver. Når sygemeldtes arbejdsgiver
inddrages i sygedagpengesager, oplever kommunerne, at dette bidrager
positivt til at forebygge misforståelser borger og arbejdsgiver imellem om
eksempelvis mulighed for gradvis tilbagevende til arbejdspladsen, mulighed
for hjemmearbejdsdage for den sygemeldte, fleksible arbejdstider samt
lettere eller ændrede arbejdsopgaver. To kommuner fremhæver i
interviewene, at sagsbehandlerne i udgangspunktet rækker ud til den
sygemeldte borgers arbejdsgiver telefonisk, og at hvis opkaldet ikke bliver
besvaret, sender kommunen en mail, der beskriver formålet med, at
arbejdsgiveren inddrages i sygedagpengesagen. Samtidig er det
karakteristisk for kommuner, som i gennemsnit har dialog med arbejdsgiver
i en mindre andel af sygedagpengesagerne, at de kontakter arbejdsgiver
via brev eller mail.
I de sager, hvor der etableres kontakt mellem jobcenter og arbejdsgiver,
sker det sædvanligvis ifm. første opfølgningssamtale. Sagsgennemgangen
viser, at der i 32 pct. af sagerne er kontakt mellem jobcenter og
arbejdsgiver enten inden første opfølgningssamtale eller inden for en
måned fra 1. opfølgningssamtale.
Når der etableres tidlig kontakt til arbejdsgiver, oplever sagsbehandlerne i
kommunernes jobcentre, at opfølgende samtaler med sygemeldte borgere
opnår en bedre balance mellem borgerens beskæftigelse og
helbredssituation.
24
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2797412_0025.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
3.2 Gradvis tilbagevenden
Kommunen skal som led i at arbejdsfastholde sygemeldte borgere fremme
en gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen, jf. Lov om sygedagpenge § 17.
Hvis den sygemeldte borger har fået udarbejdet en fastholdelsesplan, skal
planen så vidt muligt indgå i kommunens opfølgning i sagen, jf. Lov om
sygedagpenge § 15, stk. 4. Muligheden for at vende gradvist tilbage i
arbejde er vurderet i hovedparten af de undersøgte sager.
Figur 3.2 viser, hvorvidt sygemeldte borgere og jobcenter har drøftet
muligheden for gradvis tilbagevenden til den sygemeldtes arbejdsplads.
Figur 3.2. Andel af sager hvor det fremgår, at borger og jobcenter har drøftet
mulighed for gradvis tilbagevenden
Gradvis tilbagevenden ikke vurderet
muligt
9%
Gradvis tilbagevenden vurderet
muligt
62%
Ingen vurdering af mulighed for
gradvis tilbagevenden
29%
Kilde:
Sagsgennemgang gennemført af Deloitte
N
= 150
Note:
Tallene i figuren summerer ikke til 100 pct. pga. afrunding.
I størstedelen af sagerne har den sygemeldte borger og jobcenteret
vurderet, at en gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen er mulig. I omtrent
en tredjedel af sagerne er der ikke foretaget en vurdering af borgerens
mulighed for gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen.
Det fremgår af Figur 3.2, at det i 71 pct. af sagerne enten er vurderet
muligt eller ikke muligt af sagsbehandler, at den sygemeldte kan vende
gradvist tilbage i arbejde, mens der i 29. pct. af sagerne ikke er foretaget
en vurdering.
Der er stor spredning i forhold til, hvilke kommuner der vurderer
muligheden for gradvis tilbagevenden. Figur 3.3 nedenfor viser andelen af
sager, hvor kommunerne har vurderet, hvorvidt den sygemeldte kan vende
gradvist tilbage til sin arbejdsplads.
25
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2797412_0026.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
Figur 3.3. Andel af sager, hvor det fremgår, at kommunen har haft dialog med
den sygemeldte borger om gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen, jf.
Sygedagpengelovens § 17
100% 100%
86%
75%
88% 88% 88%
71%
63% 63% 63% 63%
71% 71% 71% 71%
57% 57% 57%
50%
43%
Kilde:
Sagsgennemgang gennemført af Deloitte
N
= 150
I størstedelen af sagerne har kommunerne haft dokumenteret dialog med
den sygemeldte om gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen, om end der er
betydelig spredning på tværs af kommuner. Blandt kommunerne er der
således forskel på, hvorvidt intentionerne bag beskæftigelseslovgivningen i
forhold til gradvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet efterleves.
Figur 3.3 viser, at det varierer blandt kommunerne, hvorvidt de har haft
dialog med den sygemeldte om gradvis tilbagevenden. To kommuner har i
100 pct. af sagerne dialog om gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen,
mens to kommuner har dialog om gradvis tilbagevenden i henholdsvis 43
pct. og 50 pct. af sagerne.
Figur 3.4 viser andelen af sager, hvor den sygemeldte er vendt gradvist
tilbage i arbejde, andelen af sager hvor der er lagt en plan for den gradvise
tilbagevenden, og andelen af sager hvor jobcentret efter den sygemeldtes
gradvise tilbagevenden har vurderet, om den sygemeldte følger planen for
gradvis tilbagevenden.
26
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2797412_0027.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
Figur 3.4. Andel af sager, hvor den sygemeldte er vendt gradvist tilbage i
arbejde, hvor der er lagt en plan for den sygemeldtes gradvise tilbagevenden,
og hvor jobcentret efter den sygemeldtes gradvise tilbagevenden har vurderet,
om den sygemeldte følger planen for gradvis tilbagevenden
a. Er sygemeldte vendt gradvist tilbage i arbejde?
58%
b. Er der lagt en plan for den gradvise
tilbagevenden? (timeantal, optrapning, fysiske
rammer el.lign.)
52%
c. Er det efter gradvis tilbagevenden vurderet af
jobcenteret, om sygemeldte følger planen for
gradvis tilbagevenden?
85%
Kilde:
Sagsgennemgang gennemført af Deloitte
N
= 150 for a og b
N
= 79 for c
Note:
A og B er ud af alle som er i beskæftigelse ved sygemeldingens start, og C er en andel
af disse som har svaret "Ja" til A).
Der er stort set lige så mange, der reelt vender gradvist tilbage i arbejde,
som er vurderet til at kunne vende tilbage i arbejde. Det fremgår af Figur
3.4, at der i 58 pct. af sagerne er tale om gradvis tilbagevenden til arbejde,
mens det er vurderet muligt i 62 pct. af sagerne, jf. Figur 3.2.
Det ses desuden, at der bliver fulgt op på planen for gradvis tilbagevenden i
de fleste sager, hvor der er lagt en plan. I 85 pct. af sagerne, hvor der er
lagt en plan for gradvis tilbagevenden til arbejde, er der fulgt op på denne
plan.
27
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2797412_0028.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
4 Anvendelse af
helbredsoplysninger
Relevante og nødvendige helbredsoplysninger
skal oplyse sager på sygedagpengeområdet.
Helbredsoplysninger, herunder lægeattester,
bidrager til at dokumentere borgerens
helbredssituation og er særligt vigtige i
sygedagpengesager, da det i høj grad er
borgerens helbredssituation, der er afgørende
for dennes tilknytning til arbejdsmarkedet.
Danske kommuner er ifølge Retssikkerhedslovens § 10 ansvarlige for, at
sager på beskæftigelsesområdet og herunder sygedagpengeområdet er
tilstrækkeligt oplyst. Kommunerne indhenter således lægeattester dels for
at få oplysninger, der dokumenterer borgerens helbredssituation, til brug
for vurdering af retten til en ydelse, dels for at få oplysninger til brug for
iværksættelse af indsatser for at bringe borgeren i arbejde. Dertil kommer,
at kommunerne er forpligtigede til at oplyse sagerne helbredsmæssigt
under sagsforløbet. Revurderingstidspunktet forekommer, når borgeren har
modtaget sygedagpenge i 22 uger, hvor borgerens situation skal revurderes
af jobcenteret i forhold til, om sygedagpengeperioden kan forlænges.
Fokusrevisionen har til formål at afdække omfanget af helbredsmæssige
oplysninger og hvilke helbredsoplysninger, kommunerne anvender i
sygedagpengesager.
Delkonklusion 2
Fokusrevisionen viser, at kommunerne har fokus på at sikre
helbredsmæssig oplysning af stort set alle sager. I 95 pct. af de
gennemgående sager indhentes minimum én lægeattest, mens der
indhentes mere end én lægeattest i 69 pct. af sagerne.
Da kommunerne ikke er underlagt specifikke lovkrav i forhold til antallet
eller typen af helbredsmæssige oplysninger, som skal indhentes, er der i
dette kapitel i høj grad tale om en deskriptiv gengivelse af praksis i
kommunerne. Det bemærkes yderligere, at sagsgennemgangen
udelukkende har haft til formål at identificere de lægeattester, som er
blevet indhentet i forbindelse med de udvalgte sygedagpengeforløb. Derfor
kan det ikke udelukkes, at lægeattester fra tidligere forløb i jobcentrene har
været anvendt i den helbredsmæssige oplysning af sagerne, ligesom der
kan ligge sundhedsoplysninger på sagerne udover lægeattesterne, som ikke
er medtaget i opgørelserne.
28
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2797412_0029.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
4.1 Indhentning af helbredsmæssige oplysninger
Kommunerne er ansvarlige for, at sager på sygedagpengeområdet er
tilstrækkeligt oplyst. Det sker blandt andet gennem indhentning af
lægeattester på sagerne.
Figur 4.1 viser antallet af lægeattester indhentet per sygedagpengesag.
Figur 4.1. Antal lægeattester indhentet per sygedagpengesag
34%
27%
20%
15%
5%
Antal sager
med 0
Antal sager
med 1
Antal sager
med 2
Antal sager
med 3
Antal sager
med 4 eller
derover
Kilde:
Sagsgennemgang gennemført af Deloitte
N
= 300
Note:
Figuren viser både lægeattester fra praktiserende læge og fra andre enheder i
sundhedsvæsnet.
I hovedparten af sagerne indhenter kommunerne en eller to lægeattester,
og kun meget få sager har ingen lægeattester tilknyttet.
Figur 4.1 ovenfor viser, at i 27 pct. af sygedagpengesagerne har kommunen
indhentet én lægeattest, og i 69 pct. af sagerne er der indhentet to eller
flere lægeattester. Figuren viser desuden, at i 5 pct. af sagerne er der ikke
indhentet nogen lægeattest.
Nogle kommuner fremhæver, at de blandt andet grundet høje udgifter til
indhentning af lægeattester har gennemgået deres praksis for indhentning
af lægeattester. Gennemgangene har haft til formål at identificere sager,
hvor der er indhentet flere lægeattester end nødvendigt for at sikre den
helbredsmæssige oplysning af sagerne. Gennemgangene har ifølge disse
kommuner ført til en nedbringelse af antallet af lægeattester per sag.
Blandt kommunerne, som har et højt antal gennemsnitlige lægeattester
indhentet på sygedagpengesager, nævner nogle kommuner i interviewene,
at de oplever, at lægeattester fra praktiserende læger ikke rummer
tilstrækkelige oplysninger eller er af varierende kvalitet til at oplyse sagen.
I disse tilfælde indhenter jobcentret endnu en lægeattest fra praktiserende
læge for at uddybe informationen, hvilket driver et højere antal
lægeattester per sag.
4.1.1
Indhentning af helbredsoplysninger frem mod første
opfølgningssamtale
Med anden del af sygedagpengereformen (2015) blev det gjort obligatorisk,
at kommunerne til brug for første opfølgningssamtale skulle indhente
lægeattesten LÆ285 fra borgerens praktiserende læge. Anvendelse af
29
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2797412_0030.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
LÆ285 til første opfølgningssamtale blev dog fra 1. januar 2020 gjort mere
fleksibel. Sagsgennemgangen har derfor afdækket, hvilke
helbredsoplysninger kommunerne har indhentet ved første
opfølgningssamtale.
Figur 4.2 viser antallet af lægeattester indhentet per sygedagpengesag ved
første opfølgningssamtale.
Figur 4.2. Antal lægeattester indhentet per sygedagpengesag ved første
opfølgningssamtale
79%
18%
2%
Antal sager med 0
Antal sager med 1
Antal sager med 2
Kilde:
Sagsgennemgang gennemført af Deloitte
N
= 300
I størstedelen af sagerne er der ikke indhentet en lægeattest på
sygemeldtes sag ved første opfølgningssamtale. Figur 4.2 viser, at der i 79
pct. af sagerne ikke er indhentet en lægeattest ved første
opfølgningssamtale, mens der i 20 pct. af sagerne er indhentet én eller to
lægeattester ved første opfølgningssamtale.
At der ikke er indhentet flere lægeattester ved første opfølgningssamtale
skyldes delvist ventetiden fra, at kommunerne anmoder om en lægeattest,
til de modtager den. For eksempel fremgår det af sagsgennemgangen, at
kommunerne i 36 pct. af sagerne har anmodet om en lægeattest inden
første opfølgningssamtale. Der er dermed en andel af sagerne, hvor
kommunerne har anmodet om en lægeattest inden første
opfølgningssamtale, men først modtager den efter første
opfølgningssamtale.
30
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2797412_0031.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
Lægeattester
Lægeattester fra praktiserende læger inkluderer LÆ285, som kommunen
anmoder om fra den praktiserende læge i forbindelse med første
opfølgningssamtale, LÆ125, som er en statusattest, der indeholder resumé og
vurdering af borgerens helbredsforhold, og LÆ135, som er en specifik lægeattest,
der indeholder beskrivelse, undersøgelse og vurdering af en sundhedstilstand i
relation til kommunens sagsbehandling. LÆ135 og LÆ125 minder om hinanden,
men LÆ135 kræver en aktuel objektiv undersøgelse af et specifikt
sundhedsproblem, mens det ikke er nødvendigt at indkalde patients særskilt til
LÆ125. Sidst er der LÆ145, som er en generel helbredsattest. Denne anvendes
til omfattende helbredsundersøgelser af fysiske og psykiske forhold og
lægevurderinger fra kommunen. Dertil kommer lægeattester fra andre enheder i
sundhedsvæsnet. Disse attester omfatter journalsundhedsoplysninger fra
sygehus (LÆ105), statusattest fra andre end praktiserende læge (LÆ125) og
speciallægeattest (LÆ155). Helbredsoplysninger fra psykolog omfatter attestation
vedrørende påbegyndt behandling (PSYK115), aktuel situation fra psykolog
(PSYK125), vurdering fra psykolog (PSYK135) og anmodning om undersøgelse fra
psykolog (PSYK141).
Figur 4.3 viser, i hvor stor en andel af sagerne, der er indhentet en af
nedenstående lægeattester ved første opfølgningssamtale.
Figur 4.3. Andel af sager, hvor der er indhentet en LÆ285, LÆ105, LÆ125,
LÆ145, PSYK125 eller LÆ115 ved første opfølgningssamtale
LÆ285 (attest til første
opfølgning)
8,3%
LÆ125 (statusattest)
5,7%
LÆ105 (journaloplysninger fra
sygehus)
5,3%
LÆ145 (generel helbredsattest)
2,0%
PSYK125 (aktuel situation fra
psykolog)
0,3%
LÆ115 (journaloplysninger fra
speciallæge)
0,3%
Kilde:
Sagsgennemgang gennemført af Deloitte
N
= 300
Note:
Lægeattesterne LÆ135, LÆ155, PSYK115, PSYK135, PSYK141 fremgår ikke af figuren,
da der ikke er nogle tilfælde blandt de gennemgåede sager, hvor de er indhentet inden første
opfølgningssamtale.
I de sager, hvor der er indhentet en lægeattest ved første
opfølgningssamtale, er det oftest LÆ285 fra praktiserende læge, som er
indhentet, efterfulgt af LÆ105 og LÆ125. Figur 4.3 viser, at i 8,3 pct. af
sagerne er der indhentet en LÆ285 ved første opfølgningssamtale, mens
der i henholdsvis 5,7 og 5,3 pct. af sagerne er indhentet en LÆ125 og en
31
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2797412_0032.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
LÆ105 ved første opfølgningssamtale. LÆ285 er således stadig den mest
indhentede lægeattest ved første opfølgningssamtale, selvom kravene til
indhentningen af denne blev gjort mere fleksible fra 1. januar 2020.
4.2
Indhentning af helbredsoplysninger fra forskellige aktører i
sundhedsvæsnet
Til at oplyse borgernes sygedagpengesager kan kommunerne indhente
lægeattester fra forskellige instanser i sundhedsvæsnet, som borgeren er i
berøring med, herunder praktiserende læge, speciallæge, sygehuse og
psykolog. Kommunernes indhentning af lægeattester bør være et udtryk for
en vurdering fra sag til sag, hvorfor der ikke er nogen formelle krav om,
hvilken instans lægeattesterne indhentes fra eller hvilke typer af
lægeattester, der indhentes i sagerne.
Figur 4.4 viser fordelingen af sager, hvor der er indhentet lægeattester fra
henholdsvis praktiserende læge og andre enheder i sundhedsvæsnet.
Figur 4.4. Andel sager, hvor der er indhentet lægeattester fra praktiserende
læge og andre enheder i sundhedsvæsnet
Praktiserende læge
72%
Andre enheder i sundhedsvæsnet
46%
Kilde:
Sagsgennemgang gennemført af Deloitte
N
= 300
I størstedelen af sagerne er der indhentet minimum én lægeattest fra
borgerens praktiserende læge, mens kommunerne i mindre grad indhenter
helbredsoplysninger fra andre enheder i sundhedssystemet end
praktiserende læge. Det fremgår således af figur 4.4, at der i henholdsvis
72 og 46 pct. af sagerne er indhentet minimum én lægeattest fra
praktiserende læge og andre enheder i sundhedsvæsnet i løbet af
sagsforløbet.
Flere interviewede kommuner fremhæver, at deres generelle tilgang til
helbredsmæssig oplysning af sager er at indhente oplysninger fra den
enhed i sundhedsvæsnet, hvor borgeren bliver behandlet. Derfor arbejder
kommunerne ikke ud fra nogen særlige krav om, at der i udgangspunktet
skal indhentes én eller nogle attester til at oplyse sagen fra andre enheder i
sundhedsvæsnet end praktiserende læge.
Dog fremhæver enkelte kommuner flere årsager til, hvorfor de i højere grad
indhenter lægeattester fra praktiserende læge. En kommune, der i høj grad
indhenter lægeattester fra praktiserende læge, fremhæver i interviewet, at
dette blandt andet skyldes tidligere vanlig praksis, hvor man som standard
har indhentet lægeattest fra praktiserende læge cirka hver tredje måned. I
forlængelse heraf nævner en kommune, at jobcenteret prioriterer at
indhente helbredsmæssige oplysninger fra borgerens praktiserende læge,
fordi denne er tovholder i forhold til borgerens behandling og helbred, hvor
jobcenteret er tovholder i forhold til borgerens beskæftigelse.
32
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2797412_0033.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
At kommunerne i en høj andel af sagerne indhenter lægeattester fra
praktiserende læge er også afspejlet i nedenstående figurer. Figur 4.5 viser
andelen af sager, hvor der er indhentet en af nedenstående lægeattester på
borgers sag.
Figur 4.5. Andel af sager, hvor der er indhentet en LÆ125, LÆ285, LÆ105,
LÆ135, LÆ145, LÆ115, PSYK135, PSYK125, LÆ155, PSYK115 eller PSYK145
LÆ125 (statusattest)
LÆ285 (attest til første
opfølgning)
LÆ105 (journaloplysninger fra
sygehus)
LÆ135 (specifik lægeattest)
LÆ145 (generel helbredsattest)
LÆ115 (journaloplysninger fra
speciallæge)
PSYK135 (vurdering fra
psykolog)
PSYK125 (aktuel situation fra
psykolog)
LÆ155 (speciallægeattest)
PSYK115 (attestation vedrørende
påbegyndt behandling)
PSYK141 (anmodning om
undersøgelse fra psykolog)
2,7%
18,3%
14,0%
32,3%
27,3%
62,0%
1,3%
0,7%
0,3%
0,3%
0,0%
Kilde:
Sagsgennemgang gennemført af Deloitte
N
= 300
Det ses, at kommunerne oftest indhenter LÆ125 og LÆ285. Derudover er
der en betydelig andel af sagerne, hvor kommunerne indhenter LÆ105 og
LÆ125.
I henholdsvis 62 pct. og 32 pct. af sagerne er der indhentet en LÆ125 eller
LÆ285, mens der 27 pct. af sagerne er indhentet en LÆ105 eller LÆ125.
Det fremgår desuden af Figur 4.5, at kommunerne kun i meget få eller
ingen sager indhenter attester og psykologerklæringer i form af LÆ155,
PSYK115, PSYK125, PSYK135 og PSYK145.
Figur 4.6 viser, hvilke enheder i sundhedssystemet kommunerne har
indhentet en LÆ125 fra.
33
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2797412_0034.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
Figur 4.6. Andel af sager, hvor der er indhentet en LÆ125 fordelt på
praktiserende læge, speciallægepraksis og privathospital/sygehus
Praktiserende læge
43%
Privathospital/Sygehus
24%
Speciallægepraksis
3%
Kilde:
Sagsgennemgang gennemført af Deloitte
N
= 300
Kommunerne indhenter oftest LÆ125 fra praktiserende læge efterfulgt af
privathospital/sygehus. Der indhentes i et meget lille omfang LÆ125 fra
speciallægepraksis.
Figur 4.6 viser, at kommunerne i henholdsvis 43 og 24 pct. af sagerne
indhenter en LÆ125 fra praktiserende læge og privathospital/sygehus. I 3
pct. af sagerne er der indhentet en LÆ125 fra speciallægepraksis.
4.3
Brug af sundhedsfaglig rådgivning
Foruden indhentningen af lægeattester kan kommunerne gøre brug af
sundhedsfaglig rådgivning, for eksempel fra lægekonsulenter eller
sundhedskoordinatorer fra kliniske funktioner.
2.8 Andel af sager, hvor det fremgår, at
Figur 4.7 viser andelen af sager, hvor det fremgår, at kommunen har gjort
kommunen
sundhedsfaglig rådgivning fra en sundhedsperson.
har gjort brug af sundhedsfaglig
brug af
rådgivning fra en sundhedsperson (f.eks.
lægekonsulent eller sundhedskoordinator fra
Figur 4.7. Andel sager, hvor det fremgår, at kommunen har gjort brug af
sundhedsfaglig rådgivning fra en sundhedsperson
klinisk funktion)?
7%
N=300
Kilde:
Sagsgennemgang gennemført af Deloitte
N
= 300
Ifølge sagsgennemgangen gør kommunerne sjældent brug af
sundhedsfaglig rådgivning fra sundhedspersoner i forbindelse med den
helbredsmæssige oplysning af sygedagpengesagerne.
Figur 4.7 viser, at kommunerne i 7 pct. af sagerne, svarende til 21 sager,
har gjort brug af sundhedsfaglig rådgivning fra en sundhedsperson.
Interviews med kommunerne viser, at sagsbehandlerne gør brug af
sundhedsfaglig sparring i tolkningen af læge- eller journaloplysninger, som
kan være komplekse. Sagsbehandlerne gør brug af såvel mundtlig dialog
34
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2797412_0035.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
som skriftlig sparring med læge- og sundhedsfaglige konsulenter. Denne
rådgivning fungerer ifølge sagsbehandlerne bedst, når konsulenten er
tilknyttet kommunen frem for regionen.
Figur 4.8 viser, hvilke fagpersoner kommunerne anvender til denne
sundhedsfaglige rådgivning.
Figur 4.8. Overblik over hvilke fagpersoner, kommunerne har gjort brug af til
sundhedsfaglig rådgivning
Andet
5,0%
Lægefaglig konsulent
2,3%
Sundhedskoordinator
0,3%
Kilde:
Sagsgennemgang gennemført af Deloitte
N
= 300
I de sager, hvor kommunerne gør brug af sundhedsfaglig rådgivning, sker
dette oftest fra lægefaglige konsulenter og fra andre sundhedspersoner.
Andre sundhedspersoner dækker for eksempel over den sygemeldte
borgers fysioterapeut, psykolog eller psykiater, hvor den sygemeldte borger
har givet tilsagn til, at sagsbehandleren må kontakte den pågældende
sundhedsperson.
Figur 4.8 viser således, at der i henholdsvis 2 pct. og 5 pct. af alle sager er
gjort brug af en lægefaglige konsulent og andre sundhedspersoner til
sundhedsfaglig rådgivning i beskæftigelsessager.
35
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2797412_0036.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
5 Anvendelse af
standby-ordning
Standby-ordningen er beregnet til situationer
med alvorlig sygdom, hvor kontakt til den
sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig
på grund af den sygemeldtes helbredssituation.
Kommunerne skal afholde fire samtaler med sygemeldte borgere inden for
det første halve år i sygedagpengeforløbet. Herefter skal kommunerne
afholde samtaler efter behov. Opfølgningen skal dog altid ske under
hensyntagen til sygdommens karakter og den sygemeldtes behov og
forudsætninger. Standby-ordningen giver mulighed for, at kommunernes
opfølgning med borgere i opfølgende sygedagpengeforløb kan ske uden
kontakt til den sygemeldte. Ordningen er henvendt situationer med alvorlig
sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssigt eller
muligt på grund af den sygemeldtes helbredssituation. Sygemeldte med en
alvorlig, livstruende sygdom fra diagnoselisten (se afsnit 5.1) har ret til at
vælge, om de vil være omfattet af standby-ordningen. Derudover kan
borgere efter en konkret vurdering blive omfattet af standby-ordningen. I
den vurdering indgår, om sygdommen er livstruende.
Fokusrevisionen har til formål at undersøge, om kommunerne lever op til
lovens krav om anvendelse af standby-ordningen, herunder om sygemeldte
med ret til standby-ordning tilbydes ordningen, og om der finder den
fornødne opfølgning sted i sager omfattet af standby-ordningen. Der er i
sagsgennemgangen gennemgået 50 sager omfattet af standby-ordningen.
Delkonklusion 3
Fokusrevisionen viser, at kommunerne overordnet forvalter standby-
ordningen efter lovgivningens intentioner. Standby-ordningen giver
mulighed for at gennemføre opfølgning uden kontakt til borger. I 42 pct.
af standby-sagerne finder der samtaler sted mellem borger og jobcenter
under standby-ordningen. Samtaler med borgeren under standby-
perioden sker ifølge kommunerne oftest på borgerens eget initiativ eller
efter samtykke fra borger og har til formål at holde borgeren opdateret i
sagerne.
36
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2797412_0037.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
5.1 Omfattet af standby-ordning
Hvorvidt en sygemeldt borger kan blive omfattet af standby-ordningen for
sygedagpenge beror som ovenfor nævnt enten på en konkret vurdering,
eller om borgerens sygdom fremgår af diagnoselisten. Følgende sygdomme
er omfattet af diagnoselisten:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Kræft, ekskl. hudkræft og forstadier til kræft
Blodprop i hjertet med efterfølgende nedsat hjertefunktion
Hjertestop med efterfølgende hjerneskade
Sværere hjertesvigt
Ventetid i forbindelse med invasiv behandling, for eksempel
hjerteindgreb
Hjerneblødning eller blodprop i hjernen
Amyotrofisk lateralsklerose
AIDS i udbrud
Større organtransplantationer
Svære psykoser
Komplicerede ulykkestilfælde med behov for genoptræning
Sagsgennemgangen viser, at ikke alle sygemeldte borgere, hvis diagnose
fremgår af diagnoselisten, og som dermed har ret til at være på standby-
ordningen, er omfattet af standby-ordningen. I 81 pct. af sagerne, hvor den
sygemeldte borger har en diagnose på diagnoselisten, er borgeren omfattet
af standby-ordningen. Det vil sige, at 19 pct. af sygemeldte borgere med en
diagnose på diagnoselisten ikke er omfattet af standby-ordningen.
Figur 5.1. Andel sager, hvor det fremgår, at sygemeldte borgere med en
diagnose på diagnoselisten er omfattet af standby-ordningen
81%
19%
Omfattet af standby
Kilde:
Sagsgennemgang gennemført af Deloitte
N
= 59
Ikke omfattet af standby
Borgere med en diagnose på diagnoselisten kan fravælge at være omfattet
af standby-ordningen. Som årsager til at borgere fravælger at være
omfattet af standby-ordningen, fremhæver de interviewede kommuner, at
nogle borgere efterspørger løbende kontakt med jobcenteret. En kommune
forklarer, at når borgerne hører, hvad standby-ordningen indebærer, så
beder de i visse tilfælde om ikke at være omfattet af standby-ordningen,
fordi borgerne ønsker dialog med kommunen under sagens forløb.
Dog ses det af sagsgennemgangen, at i de tilfælde, hvor borger har en
diagnose på diagnoselisten, men ikke har været omfattet af standby-
ordningen, er det ikke dokumenteret af sagen, at borger selv har fravalgt at
være en del af standby-ordningen. Der er med andre ord tale om
sygemeldte, som i udgangspunktet har ret til at blive tilbudt standby-
ordningen, men hvor dette ikke er sket, hvilket indikerer, at kommunerne
ikke har fulgt lovgivningen i disse sager.
37
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2797412_0038.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
At der findes sager med borgere, hvis diagnose er på diagnoselisten, men
som ikke er omfattet af standby-ordningen, og hvor borgeren ikke har
fravalgt ordningen, kan skyldes, at ikke alle borgere med en diagnose på
diagnoselisten bliver vejledt om standby-ordningen. Hvis den sygemeldte
ikke har anmodet om en standby-ordning på oplysningsskemaet, og det
fremgår af oplysningsskemaet, at den sygemeldte har en diagnose, som er
medtaget på diagnoselisten, skal kommunen informere om ordningen ved
indkaldelsen til den første opfølgningssamtale. Kommunen skal derudover
informere om ordningen under samtalen.
Figur 5.2 viser andelen af sager, hvor det fremgår af sagen, at kommunen
har vejledt den sygemeldte borger om standby-ordningen, jf. Lov om
3.3.a Andel af sager, hvor det fremgår af sagen, at
sygedagpenge § 13b, stk. 5.
kommunen har vejledt den sygemeldte om standby
ordningen,
hvor det fremgår af sagen,
§ 13b, stk. 5
Figur 5.2. Andel sager,
jf. sygedagpengelovens
at kommunen har vejledt den
sygemeldte borger (med en diagnose på diagnoselisten) om standby-ordningen
83%
Kilde:
Sagsgennemgang gennemført af Deloitte
N
= 59
Note:
Sager, hvor det ikke eksplicit fremgår
N=59
af sagen, at borger er blevet vejledt, men
borgeren er omfattet af standby-ordningen, tæller med i ovenstående opgørelse.
Det fremgår af sagsgennemgangen, at 83 pct. af de sygemeldte borgere
med en sygdom på diagnoselisten er blevet vejledt om standby-ordningen.
Det vil sige, at i 17 pct. af sagerne, hvor borgeren har en diagnose på
diagnoselisten, er borgeren ikke blevet vejledt om standby-ordningen,
hvilket burde være sket. Den fraværende vejledning kan have haft en
betydning for, at disse borgere ikke er blevet omfattet af standby-
ordningen, hvilket dog ikke med sikkerhed kan konkluderes på baggrund af
sagsgennemgangen.
5.2 Aktivitet for sygemeldte under standby-ordning
Standby-ordningen for sygedagpenge tjener til, at alvorligt syge borgere
har mulighed for at blive undtaget for kontakt med kommunen, hvis de
ønsker det. Når borgere er omfattet af standby-ordningen, kan kommunens
opfølgning således ske uden kontakt til den sygemeldte. Samtidig skal den
sygemeldte heller ikke have en beskæftigelsesrettet indsats.
Sygemeldte, der vælger at benytte ordningen, skal dog informeres om, at
de altid selv kan anmode kommunen om hjælp og vejledning. Derudover
hvis der er tvivl om, hvorvidt den sygemeldte kan få forlænget
sygedagpengene, anbefales en dialog med den sygemeldte for at sikre
tilstrækkelig oplysning af sagen.
Figur 5.3 viser andelen af sager, hvor der fremgår, at den sygemeldte
borger har været til samtaler med kommunen eller deltaget i tilbud under
standby-ordningsperioden.
38
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2797412_0039.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
Figur 5.3. Andel sager, hvor det fremgår, at den sygemeldte borger har været til
samtaler med kommunen eller deltaget i tilbud under standby-ordningen
a. Har sygemeldte deltaget i samtaler
med jobcenteret i løbet af standby-
ordningen?
42%
b. Har sygemeldte deltaget i en indsats
i løbet af standby-ordningen?
10%
Kilde:
Sagsgennemgang gennemført af Deloitte
N
= 50
N=50
Note:
Én sag kan have haft både samtale(r) og indsats(er) og derfor tælle med i begge. I
Øvrige sygedagpengesager har der hverken været samtaler eller beskæftigelsesindsater.
Det ses, at der i vidt omfang gennemføres samtaler med borgere omfattet
af standby-ordningen, ligesom der i mindre grad gennemføres
beskæftigelsesrettede indsatser i løbet af standby-ordningen.
Figur 5.3 viser, at 42 pct. af de sygemeldte, som er omfattet af standby-
ordningen, deltager i samtaler med jobcenteret i løbet af standby-perioden.
Ifølge de interviewede kommuner hænder det, at borgere rækker ud til
sagsbehandlere med spørgsmål eller oplysninger, hvorfor der i visse tilfælde
er nogen kontakt mellem borger og jobcenter under standby-
ordningsperioden. Samtidig kan det være aftalt på forhånd mellem
sagsbehandler og den sygemeldte borger, at sagsbehandleren gerne må
tage kontakt til sygemeldte under standby-ordningsperioden. Kontakten
mellem borger og jobcenter sker med andre ord ifølge kommunerne i tråd
med lovgivningen.
I nogle tilfælde sker det også ifølge kommunerne, at sagsbehandlerne i
jobcenteret tager kontakt til en sygemeldt borger omfattet af standby-
ordningen uden borgerens samtykke. Som nævnt ovenfor må denne form
for kontakt finde sted for at sikre tilstrækkelig oplysning af sagen, når der
er tvivl om, hvorvidt den sygemeldte kan få forlænget sygedagpengene. I
tråd hermed nævner kommunerne, at sagsbehandleren for det første tager
kontakt til borgeren i tilfælde, hvor der nærmer sig vigtige afgørelser i
sagen, for eksempel revurdering af sagen. For det andet tager
sagsbehandlere kontakt til borgeren, hvis borgeren ikke længere opfylder
de helbredsmæssige betingelser for standby-ordningen jf. den løbende
helbredsmæssige opfølgning i sagerne.
Figuren ovenfor viser også, at 10 pct. af borgerne, som er tilmeldt standby-
ordningen, har deltaget i beskæftigelsesrettede indsatser eller andre
indsatser i løbet af standby-perioden. Der er her særligt tale om
mestringstilbud og enkelte virksomhedspraktikker.
Figur 5.4 viser andelen af kommuner med sygedagpengesager, hvor det
fremgår, at den sygemeldte borger har været til samtaler eller deltaget i
tilbud under standby-ordningsperioden. Det bemærkes, at opgørelsen
inkluderer enhver samtale mellem kommunen og borger, hvilket også
omfatter kortvarige telefonopkald fra borger til sagsbehandler.
39
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2797412_0040.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
Figur 5.4 Andel kommuner, hvor borgere har deltaget i samtaler eller indsatser
under standby-ordningen i hhv. samtlige standby-sager, nogle standby-sager
eller ingen standby-sager
Kilde:
Sagsgennemgang gennemført af Deloitte
N
= 50
Note:
Hvide tal i parentes angiver antallet af kommuner i hver gruppe.
I en stor andel af kommunerne er der sager, hvor sygemeldte borgere, som
er omfattet af standby-ordningen, har deltaget i samtaler eller indsatser i
løbet af standby-ordningsperioden.
Det fremgår af Figur 5.4 ovenfor, at i seks kommuner har ingen sygemeldte
borgere været til samtale med kommunen eller deltaget i tilbud under
standby-ordningsperioden. Figuren ovenfor viser ligeledes, at i ni ud af 20
kommuner har nogle borgere, hvis sygedagpengesager er omfattet af
standby-ordningen, deltaget i samtaler eller indsatser under standby-
ordningsperioden. I fem kommuner har samtlige sygemeldte borgere
omfattet af standby-ordningen deltaget i samtaler med kommunen eller
deltaget i tilbud under standby-ordningsperioden.
Kommunerne peger i interviewene på flere årsager til kontakt med en
sygemeldt borger under standby-ordningsperioden. For det første har
borger og sagsbehandler i nogle tilfælde aftalt fortsat at holde kontakt og
give opdateringer i sagen. Kommunerne oplever, at nogle borgere
efterspørger bekræftelse og tryghed om sagsforløbet på trods af standby-
ordningsperioden.
For det andet tager borger i nogle sager initiativ til kontakt med
sagsbehandlere, for eksempel hvis denne har praktiske spørgsmål til sagens
forløb. Det sker særligt ved sagens revurderingstidspunkt. Én kommune
forklarer, at man har en administrativ praksis om at tage kontakt til borger i
forbindelse med revurdering af sagen, også under standby-
ordningsperioder, for at skabe tryghed hos borgere. Kommunerne betoner,
at kontakt med borgere under sagens standby-periode altid sker på
borgerens præmisser og med respekt for borgerens helbredsmæssige
situation.
En enkelt kommune har oplevet, at der opstår konflikter i standby-sager,
når jobcentret ikke tager kontakt til borgeren for at forsikre denne om
sagens forløb. Derfor praktiserer dette jobcenter at tage proaktiv,
forebyggende kontakt til borgere i standby-sager.
40
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
5.3 Kommunernes opfølgning under standby-ordning
I sager hvor sygemeldte borgere er omfattet af standby-ordningen, er
kommunen forpligtet til at følge op på sagen. Opfølgning foregår typisk
uden inddragelse af borgeren og består eksempelvis i, at sagsbehandleren
vurderer, om der er behov for indhentning af opdaterede helbredsmæssige
oplysninger i sagen.
I stort set alle sager, hvor borgere er omfattet af standby-ordningen, har
kommunen foretaget minimum en opfølgning i løbet af standby-perioden.
Sagsgennemgangen viser, at i 94 pct. af sygedagpengesagerne, hvor
borgeren er omfattet af standby-ordningen, forekommer minimum én
opfølgning i løbet af standby-perioden. Yderligere fremgår det af
sagsgennemgangen, at kommunerne i fire ud af fem sager omfattet af
standby-ordningen foretager to opfølgninger.
Den helbredsmæssige opfølgning i standby-sager fører som tidligere nævnt
i visse tilfælde til, at kommunerne tager kontakt til den sygemeldte borger
under standby-perioden, hvis sagsbehandleren kan læse af de indhentede
oplysninger, at borgerens helbredsmæssige situation har ændret sig.
Sagsgennemgangen viser samtidig, at der sker en opfølgning i standby-
ordning-sager med et interval på cirka to-tre måneder. Samtidig er
intervallet mellem kommunernes opfølgninger typisk lavere, desto flere
opfølgninger, der er foretaget i sagen. Mere konkret går der i gennemsnit
88 dage mellem standby-ordningens ikrafttrædelse og den første
opfølgning, og i gennemsnit er der længst tid mellem første og anden
opfølgning, mens der i gennemsnit er kortest tid mellem fjerde og femte
opfølgning. Det er her værd at bemærke, at antallet af sager bliver mindre,
jo flere opfølgninger der er foretaget.
41
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2797412_0042.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
6 CV for sygemeldte
fra ledighed
Erfaringer viser, at arbejdet med CV-oplysninger
kan have positiv indflydelse på borgeres
beskæftigelse ved at sætte fokus på erfaringer
og kvalifikationer. Det er obligatorisk for alle
ledige, herunder borgere, som er sygemeldt fra
ledighed, at udarbejde et CV til Jobnet.
Den 1. januar 2020 blev det obligatorisk for alle ledige, herunder
sygedagpengemodtagere, som ikke er i et ansættelsesforhold eller driver
selvstændig virksomhed, at udarbejde et CV på Jobnet, jf. Lov om
sygedagpenge § 13b, stk. 6. Formålet med at arbejde med CV for bl.a.
borgere, som er sygemeldt fra ledighed, er at sætte fokus på borgerens
erfaringer og kvalifikationer samt bidrage til at fremme borgerens kendskab
til egne kompetencer og muligheder i forhold til at opnå beskæftigelse.
Jobcentret foretager sammen med den sygemeldte borger en konkret
vurdering af, hvornår der skal registreres CV-oplysninger. Dette skal ske, så
snart jobcentret sammen med borgeren har afdækket dennes konkrete
kompetencer. For borgere, som er sygemeldt fra ledighed, er der ikke
ydelsesmæssige konsekvenser forbundet med ikke at registrere CV-
oplysninger.
Fokusrevisionen har til formål at afdække, i hvilket omfang kommunerne
arbejder med CV for borgere, som er sygemeldt fra ledighed, herunder om
der forefindes CV på sagerne, hvornår det er oprettet, og hvornår dialogen
vedrørende CV er indledt.
Delkonklusion 4
Fokusrevisionen viser, at kommunerne i størstedelen af sagerne lever op
til lovkravet om, at sygemeldte borgere fra ledighed skal have et CV på
Jobnet. Hovedparten af CV’erne er oprettet inden borgerens
sygedagpengeforløb (72 pct. af sagerne), mens en mindre andel af
CV’erne på Jobnet oprettes i forbindelse med borgerens
sygedagpengesag (19 pct. af sagerne).
42
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2797412_0043.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
6.1 Arbejdet med CV
Det er obligatorisk for samtlige ledige at udarbejde et CV til Jobnet.
Erfaringer viser, at det at arbejde med CV-oplysninger kan have positiv
indflydelse på borgerens beskæftigelse
–
også hvis borgeren ikke
umiddelbart er klar til arbejdsmarkedet.
Figur 6.1 nedenfor viser andelen af sager, hvor det fremgår af sagen, at
den sygemeldte borger, som ikke er i et ansættelsesforhold eller driver
selvstændig virksomhed, har et CV på Jobnet.
Figur 6.1. Andel sager, hvor det fremgår af sagen, at den sygemeldte borger,
som ikke er i et ansættelsesforhold eller driver selvstændig virksomhed, har et
CV på Jobnet
91%
Kilde:
Sagsgennemgang gennemført af Deloitte
N
= 150
Langt størstedelen af borgerne, som var ledige forud for sygemelding, har
et CV på Jobnet. Figuren viser, at 91 pct. af de sygemeldte ledige borgere
har et CV på Jobnet. De resterende 9 pct. dækker i visse tilfælde over
standby-sager, hvor der ikke er noget krav om CV.
Figur 6.2 nedenfor viser andelen af sager, hvor det fremgår, at den
sygemeldte borger, som ikke er i et ansættelsesforhold eller driver
selvstændig virksomhed, har et CV på Jobnet, fordelt på kommuner.
Figur 6.2. Andel sager, hvor det
der fremgår,
den sygemeldte
som ikke
4.1 Andel af sager, hvor
fremgår, at
at sygemeldte,
borger, som ikke er
i et ansættelsesforhold eller driver selvstændig virksomhed, har et CV på
er i et ansættelsesforhold eller driver selvstændig virksomhed,
Jobnet, fordelt på kommuner
har et CV på Jobnet
100%100%100%100%100%100%100%100%100%100%100%100%
91%
71% 71%
75%
86%
88% 88% 88%
50%
Kilde:
Sagsgennemgang gennemført af Deloitte
N
= 300
I over halvdelen af kommunerne har samtlige borgere, som var ledige forud
for sygemelding, et CV på Jobnet.
43
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2797412_0044.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
Af Figur 6.2 fremgår det, at i 12 ud af 20 kommuner har alle sygemeldte
borgere, som var ledige forud for sygemelding, et CV på Jobnet. I fire
kommuner mangler minimum 25 pct. af de sygemeldte ledige et CV.
Kommunerne giver i interviewene udtryk for, at nogle grupper af borgere,
herunder særligt ufaglærte og ældre borgere, møder det at arbejde med CV
med en vis modstand. Derfor kræver CV-oplysninger i nogle
sygedagpengesager en større indsats fra sagsbehandlere, og kommunerne
oplever at være nødt til at nedprioritere arbejdet med CV, når der er
underbemanding i jobcentret.
I hovedparten af sagerne påbegyndes dialogen om CV i begyndelsen af
sagsforløbet. Sagsgennemgangen viser, at i 63 pct. af sagerne er dialogen
vedrørende CV påbegyndt senest ved anden opfølgningssamtale. I 17 pct.
af sagerne fremgår det ikke, hvornår dialogen vedrørende CV er påbegyndt.
Sagsbehandlere i kommunerne oplever, at på trods af at den indledende
samtale om CV’er med nogle borgere kan være svær, så får størstedelen af
borgerne et mere jobrettet fokus ved at arbejde med CV og bliver bevidste
om, hvad det kræver at komme tilbage på arbejdsmarkedet. I tråd med
forskningen på området oplever borgerne ifølge kommunerne at blive
opmærksomme på deres kompetencer, udvide deres jobsøgning og få
større selvtillid.
Figur 6.3 viser andelen af sager, hvor den sygemeldte borger har et CV på
Jobnet, og hvor det fremgår af sagen,
at CV’et var oprettet,
inden
borgerens sygedagpengeforløb begyndte.
Figur 6.3. Andel sager, hvor den sygemeldte borger har et CV på Jobnet, og
hvor det fremgår af
sagen, at CV’et var oprettet, inden borgerens
sygedagpengeforløb begyndt
72%
Kilde:
Sagsgennemgang gennemført af Deloitte
N
= 150
En stor andel af de sygemeldte borgere, som var ledige forud for
sygemelding, har allerede et CV på Jobnet, inden sygedagpengeforløbets
opstart. En mindre andel af CV’er på Jobnet er derfor oprettet i forbindelse
med borgeres sygedagpengesag.
Figur 6.3 viser, at 72 pct. af de sygemeldte borgere, som var ledige forud
for sygemeldingen, har et CV på Jobnet, inden sygedagpengeforløbets
opstart. Da der i alt er en andel på 91 pct. af sagerne, hvor der er et CV jf.
Figur 6.1, kan det konkluderes, at 19 pct. af de sygemeldte fra ledighed
oprettede et CV efter sygedagpengeforløbet start.
44
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2797412_0045.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
7 Min Plan
Min Plan er en personlig og fleksibel plan, som
tager udgangspunkt i borgerens aktuelle
situation og samler informationer om borgerens
beskæftigelsesforløb og den fremadrettede
indsats. Min Plan tjener til at få borgere til at
tage ejerskab over eget beskæftigelsesforløb og
til at skabe overblik over
beskæftigelsesindsatser og -aftaler.
Siden den 1. januar 2020 har det været et krav, at modtagere af
sygedagpenge skal have Min Plan på samme måde som øvrige målgrupper
omfattet af beskæftigelsesrettede indsatser. Min Plan skal bidrage til at
skabe overblik over beskæftigelsesmål, indsatser, indgåede aftaler samt
status over løbende og afsluttede indsatser.
Fokusrevisionen har haft til formål at afdække, om kommunerne sikrer, at
sygemeldte borgeres Min Plan lever op til lovkravene herom, jf. henholdsvis
Lov om sygedagpenge § 13c, stk. 2 og Lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats § 41, stk. 1. Resultaterne fokuserer derfor på,
hvorvidt der forefindes en Min Plan på borgers sag, og om den indeholder
konkrete jobmål. Ligeledes er det undersøgt, i hvilket omfang Min Plan
indeholder aftaler om konkrete beskæftigelses-/fastholdelsesindsatser.
Iværksættelsen af indsatser i sygedagpengeforløb skal bero på en konkret
vurdering, og kommunerne er ikke forpligtigede til at iværksætte indsatser
som en del af sygedagpengeforløbet.
Delkonklusion 5
Fokusrevisionen viser, at størstedelen af de sygemeldte borgere har en
lovpligtig Min Plan, men at der mangler et konkret jobmål i Min Plan i 46
pct. af sagerne. Oprettelsen af konkrete jobmål i Min Plan varierer på
tværs af kommunerne.
45
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2797412_0046.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
7.1 Arbejdet med Min Plan
At borgere i sygedagpengeforløb skal arbejde med Min Plan tjener til, at
borgeren får ejerskab over eget beskæftigelsesforløb såvel som overblik
over beskæftigelsesindsatser og -aftaler.
Figur 7.1 viser andelen af sygemeldte borgere, hvor det fremgår af sagen,
at borgeren har en Min Plan, fordelt på kommuner.
5.1 Andel af sygemeldte visiteret i kategori 2, hvor der
af sagem fremgår at borgeren har en Min Plan
Figur 7.1. Andel af sygemeldte borgere, hvor det fremgår af sagen, at borgeren
har en Min Plan, fordelt på kommuner
87%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
93% 93% 93% 93% 93% 93%
90%
80% 80%
53%
33%
Kilde:
Sagsgennemgang gennemført af Deloitte
N
= 300
I størstedelen af sagerne har borgerne en Min Plan. Dog er der i
hovedparten af kommunerne én eller flere sager, hvor borgeren ikke har en
Min Plan.
Enkelte kommuner nævner i interviewene, at Min Plan medfører unødig
ekstra dokumentation, der kommer i tillæg til samtaleresuméet på sagen,
og de bruger derfor ikke Min Plan som et værktøj i sygedagpengesagen. En
anden kommune peger på, at der er variation i, hvordan individuelle
sagsbehandlere udfylder og arbejder med Min Plan, hvilket gør det svært at
anvende som arbejdsredskab.
Figur 7.2 viser andelen af sager, hvor det fremgår, at den sygemeldte
borger har et konkret jobmål i Min Plan fordelt på kommune.
Ifølge Lov om sygedagpenge § 13c, stk. 2 og Lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats § 41, stk. 1. skal borgere have et jobmål i Min Plan.
Der mangler jobmål i en betydelig andel af borgernes Min Plan, som
foreligger på sagerne.
46
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2797412_0047.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
Figur 7.2. Andel sager, hvor det fremgår, at den sygemeldte borger har et
5.2 Andel af sager, hvor det fremgår, at den sygemeldte har et jobmål i
konkret
Min Plan,
i
jf. henholdsvis sygedagpengelovens § 13 c, stk. 2 og LAB § 41
jobmål Min Plan, fordelt på kommuner
stk. 1.
100% 100%
93%
87% 87%
67% 67%
60% 60%
54%
40% 40%
33% 33% 33%
27%
20% 20%
13%
53% 53%
Kilde:
Sagsgennemgang gennemført af Deloitte
N
= 300
N=15 per kommune
Af Figur 7.2 fremgår det, at i 54 pct. af sagerne fremgår et konkret jobmål
af borgernes Min Plan. Det vil sige, at der ikke er registreret et konkret
jobmål i 46 pct. af de identificerede Min Plan.
Arbejdet med konkrete jobmål i borgeres Min Plan varierer på tværs af
kommunerne.
Yderligere viser Figur 7.2, at andelen af borgeres Min Plan med konkrete
jobmål varierer på tværs af kommuner fra 13 pct. til 100 pct. I to
kommuner har samtlige sygemeldte borgere et jobmål i Min Plan.
En kommune forklarer, at en årsag til, at ikke alle sygemeldte borgere har
et jobmål i Min Plan, er, at borgeres helbred er uafklaret. I disse tilfælde er
det svært at opstille et konkret jobmål i begyndelsen af sagen, og der bliver
ikke altid fulgt op senere i sagens forløb. En anden kommune fremhæver,
at borgere i sagens første samtale har stort fokus på helbred, og der derfor
er mindre fokus på beskæftigelse og opstilling af konkrete jobmål.
Kommunen fremhæver selv, at når samtalerne senere også omhandler
beskæftigelse, er der en tendens til at sagsbehandlere opdaterer jobmål i
sagens samtaleresumé og ikke nødvendigvis i Min Plan. De manglende
jobmål i Min Plan kan derfor i flere tilfælde tilskrives en uhensigtsmæssig
registreringspraksis, hvor sagsbehandler definerer jobmål med den
sygemeldte borger uden at registrere det korrekt i Min Plan.
Figur 7.3 viser andelen af sager, hvor det fremgår, at den sygemeldte
borger har et jobmål i Min Plan, fordelt på om vedkommende var i
beskæftigelse eller ledighed forud for sygemelding.
47
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2797412_0048.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
100%
Figur 7.3. Andel af sager, hvor det fremgår, at den sygemeldte borger har et
jobmål i Min Plan, fordelt på om vedkommende var i beskæftigelse eller ledig
forud for sygemelding
59%
50%
0%
Ledig
I beskæftigelse
Kilde:
Sagsgennemgang gennemført af Deloitte
N
= 300. Ledige = 150, beskæftigede = 150
Der fremgår oftere konkrete jobmål i Min Plan for borgere, som var i
beskæftigelse forud for sygemelding, sammenlignet med borgere, som var
ledige forud for sygemelding.
Det ses af Figur 7.3, at 59 pct. af borgere, som var i beskæftigelse forud for
sygemelding, har et konkret jobmål i Min Plan. Til sammenligning ses det,
at 50 pct. af borgere, som var ledige forud for sygemelding, har et konkret
jobmål i Min Plan. Dette skyldes blandt andet, at jobmålet for sygemeldte i
beskæftigelse ofte relaterer sig til en tilbagevenden til den eksisterende
arbejdsplads. Der er med andre ord et større afklaringsarbejde forbundet
med at oprette jobmål for sygemeldte fra ledighed.
Figur 7.4 viser andelen af sygemeldte borgere, hvor det fremgår af Min
Plan, at der er en aftale mellem kommunen og borgeren om en
fremadrettet beskæftigelses- eller fastholdelsesindsats, jf. henholdsvis Lov
om sygedagpenge § 13c, stk. 2 og Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §
41. Iværksættelsen af indsatser i sygedagpengeforløb skal bero på en
konkret vurdering, og kommunerne er ikke forpligtigede til at iværksætte
indsatser som en del af sygedagpengeforløbet.
48
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2797412_0049.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
Figur 7.4. Andel sygemeldte fra beskæftigelse, hvor det fremgår af Min Plan, at
der er en aftale mellem kommunen og borgeren om en fremadrettet
beskæftigelsesindsats eller fastholdelsesindsats
Aftale om gradvis tilbagevenden til arbejde
43%
Aftale om gradvis tilbagevenden til arbejde
efter opstartsperiode med
virksomhedspraktik
3%
Aftale om virksomhedspraktik
4%
Aftale om mentorstøtte, hjælpemidler eller
anden form for støtte
2%
Kilde:
Sagsgennemgang gennemført af Deloitte
N
= 150
Den hyppigst forekommende aftale i Min Plan for borgere, som var i
beskæftigelse forud for sygemelding, er en aftale om gradvis tilbagevenden
til arbejde. Samtidig er der en betydelig andel af Min Plan for borgere, som
var i beskæftigelse forud for sygemelding, der ikke indeholder en aftale om
konkrete indsatser. For en stor andel af de sygemeldte fra beskæftigelse
finder der dermed ikke andre aktiviteter sted i sygedagpengeforløbet end de
opfølgningssamtaler, der afholdes med kommunen.
Figur 7.4 ovenfor viser, at Min Plan for 43 pct. af borgere, som var i
beskæftigelse forud for sygemelding, indeholder en aftale om gradvis
tilbagevenden til arbejde. Figuren viser samtidig, at der i henholdsvis 3 pct.,
4 pct. og 2 pct. af Min Plan for borgere, som var i beskæftigelse forud for
sygemelding, er aftaler om gradvis tilbagevenden med opstartsperiode med
virksomhedspraktik, aftale om virksomhedspraktik og aftale om
mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form for støtte.
Figur 7.5 viser andelen sygemeldte borgere, som var ledige forud for
sygemelding, hvor det fremgår af Min Plan, at der er en aftale mellem
kommunen og den sygemeldte om en fremadrettet beskæftigelses- eller
fastholdelsesindsats, jf. henholdsvis Lov om sygedagpenge § 13c, stk. 2 og
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 41. Igen fremhæves det, at
iværksættelsen af indsatser i sygedagpengeforløb skal bero på en konkret
vurdering, og kommunerne er derfor ikke forpligtigede til at iværksætte
indsatser som en del af sygedagpengeforløbet.
49
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2797412_0050.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
Figur 7.5. Andel af sygemeldte fra ledighed, hvor det fremgår af Min Plan, at der
er en aftale mellem kommunen og den sygemeldte om en fremadrettet
beskæftigelses- eller fastholdelsesindsats
Aftale om virksomhedspraktik
19%
Aftale om ordinært arbejde på nedsat tid
5%
Aftale om mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form
for støtte
3%
Aftale om gradvis tilbagevenden til arbejde efter
opstartsperiode med virksomhedspraktik
2%
Aftale om påbegyndelse af arbejde med løntilskud
1%
Kilde:
Sagsgennemgang gennemført af Deloitte
N
= 150
I lavere grad end for borgere, som var i beskæftigelses forud for
sygemelding, er der for borgere, som var ledige forud for sygemelding,
aftalt indsatser i Min Plan. Størstedelen af sygedagpengeforløbene for ledige
sygemeldte indeholder dermed ikke nogen aftalte indsatser for at få
borgeren tilbage på arbejdsmarkedet.
En kommune forklarer som årsag hertil, at borgere, som overgår fra
dagpenge til sygedagpenge, oplever sygemeldingen som et frirum fra
aktiviteterne i dagpengesystemet. Sagsbehandlerne oplever derfor, at
denne borgergruppe møder foreslåede indsatser med modstand, da de ikke
ønsker at indgå i indsatser under sygemelding.
Den hyppigst forekommende aftale i Min Plan for borgere, som var ledige
forud for sygemelding, er en aftale om virksomhedspraktik. Figur 7.5
ovenfor viser, at 19 pct. af Min Plan for borgere, som var ledige forud for
sygemelding, indeholder en aftale om virksomhedspraktik. Figuren viser
samtidig, at der derudover i henholdsvis 1 pct., 3 pct., 5 pct. og 2 pct. af
Min Plan, indeholder aftale om påbegyndelse af arbejde med løntilskud,
aftale om mentorstøtte og hjælpemidler, aftale om ordinært arbejde på
nedsat tid samt aftale om gradvis tilbagevending til arbejde efter
opstartsperiode med virksomhedspraktik.
50
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2797412_0051.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
8 Ledelsesinformation
og -tilsyn
I dette kapitel rapporteres om undersøgelsen af
kommunernes ledelsesinformation og
ledelsestilsyn på sygedagpengeområdet.
Ledelsesinformation og ledelsestilsyn skal tilsammen bidrage til at
understøtte forsvarlig styring og forvaltning, samt sikre at ledelsen har
tilstrækkelig viden om blandt andet kvalitet i sagsbehandling, gennemførte
indsatser, resultater og målopfyldelse.
Herudover skal især ledelsestilsynet blandt andet sikre en lovmedholdelig
og god kvalitet i sagsbehandlingen, effektive sagsgange, korrekt økonomisk
forvaltning og skabe grundlag for faglig udvikling og læring blandt
medarbejderne på området. Ledelsestilsyn bør endvidere tilrettelægges og
fokus defineres på baggrund af en løbende og konkret risikovurdering.
2
STAR har i den forbindelse opstillet en række punkter, som er undersøgt
for, hvorvidt de indgår i kommunernes ledelsesinformation og
ledelsestilsyn.
I forbindelse med fokusrevisionen af sygedagpengeområdet har Deloitte
gennemført et ledelsesinterview med hver af de 20 kommuner. Forud for
interviewet har Deloitte på forhånd modtaget en række dokumenter om
kommunernes ledelsesinformation og ledelsestilsyn, som er lagt til grund
for fokusrevisionen.
Det er desuden i forbindelse med fokusrevisionen afdækket, om der kan
findes en sammenhæng mellem kommunernes ledelsestilsyn og
ledelsesinformation og de resultater, som sagsgennemgangen har vist om
den enkelte kommunes praksis. Det har dog vist sig ikke at være muligt at
identificere en sammenhæng.
Delkonklusion 6
Fokusrevisionen viser, at kommunernes ledelsesinformation og
ledelsestilsyn i høj grad supplerer hinanden og tilsammen giver
kommunerne det nødvendige indblik i deres forvaltning af
sygedagpengeområdet. Kommunerne fører i højere grad ledelsestilsyn
med nogle af de områder, som er mere vanskelige at opgøre som
ledelsesinformation. Dette omfatter punkterne vedrørende
helbredsmæssige oplysninger og arbejdsgiverkontakt.
2
STAR:
Notat - vejledning om kommunalt ledelsestilsyn (star.dk)
51
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2797412_0052.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
8.1
Ledelsesinformation
Ledelsesinformationen i kommunerne tjener det formål at sikre, at
gældende proceskrav overholdes, og at der er den fornødne fremdrift i
sagerne, så der ikke er sager, som trækker unødigt ud, eller hvor der ikke
pågår den nødvendige aktivitet. Ledelsesinformationen i kommunerne
består således primært af et samlet sagsoverblik, hvor kommunerne blandt
andet kan følge med i, hvor mange sager der er, typen af sager, længden
på sager og om der er nogle frister, som er i risiko for at blive overskredet.
Nogle kommuner har faste temaer i deres ledelsesinformation, mens andre
udvælger temaer, hvor der potentielt kan være udfordringer.
Størstedelen af kommunerne, der bruger ledelsesinformation, har opsat
dashboards i deres fagsystemer, hvor data opdateres, så snart der
foretages nye registreringer i fagsystemet. Kommunerne har dermed hele
tiden adgang til at kunne følge den seneste udvikling i deres
sagsbehandling. I de fleste kommuner er dashboards primært tilgængelige
for lederne, mens de i enkelte kommuner har udviklet specifikke
dashboards, hvor sagsbehandler selv kan følge med i sin sagsstamme. De
kommuner, som ikke anvender dashboards, laver et udtræk af
nøgledatapunkter på minimum månedlig basis.
Ledelsesinformation bruger kommunerne derefter både til at orientere deres
lokalpolitikere, direktionen i jobcentret og til egen orientering for både
ledere og sagsbehandlere. Flere kommuner bruger ligeledes deres
ledelsesinformation til at måle sig op imod data fra Jobindsats, hvilket giver
lederne mulighed for at vurdere, hvordan deres indsats ligger i forhold til
andre kommuner.
Figur 8.1 viser antallet af kommuner, der trækker ledelsesinformation på
udvalgte punkter.
Figur 8.1. Antal kommuner, som gør brug af givne ledelsesinformationer (grå),
ift. antal kommuner, som ikke gør brug af ledelsesinformationerne (hvid).
Kommunerne har bredt set ikke lige let adgang til at trække
ledelsesinformation på en række af de undersøgte datapunkter. Det
skyldes, at kommunernes sagsbehandlingssystemer kun for visse typer af
aktiviteter i sagsforløbet lagrer registreringerne, så de enkelt kan trækkes
ud af systemet.
Kommunerne anvender derfor primært ledelsesinformation for de områder,
hvor data automatisk som en del af det almindelige sagsflow bliver
52
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
registreret i sagsbehandlingssystemet, og der derfor enkelt kan trækkes
opgørelser uden at påføre sagsbehandlerne et krav om ekstra registrering.
Derfor ses det, at kommunerne i vid udstrækning opgør oplysninger såsom
tilstedeværelsen af CV, antallet af standby-ordninger, om sagerne er
omfattet af delvis raskmelding og opfølgning i standby-ordningssager. Disse
data er alle let tilgængelige i kommunernes sagsbehandlingssystemer, da
der findes registreringskoder for dem.
I forhold til optrapning af timer trækker en del af kommunerne data fra
KSD, der indikerer den sygemeldtes udvikling i antal arbejdstimer. Disse
data vil dog i de fleste tilfælde være forsinkede af arbejdsgivers
indmeldinger, hvorfor der ikke er tale om fuldt rettidigt data.
Data, som kræver selvstændig registrering, bliver i mindre grad fulgt i
ledelsesinformationen. Det medfører, at datapunkter, der vedrører
helbredsmæssige oplysninger og arbejdsgiverkontakt, kun sjældent indgår i
kommunernes ledelsesinformation. Der findes i kommunernes
sagsbehandlingssystemer ikke en selvstændig registrering af
samtaleformen ”Kontakt til arbejdsgiver”, hvorfor det vil kræve en
gennemgang af sagerne og ekstra registrering, hvis kommunerne ønsker at
indhente denne type ledelsesinformation.
Hvis kommunerne skal opgøre antallet og typen af helbredsmæssige
oplysninger, kan de trække data fra Netforvaltning Sundhed. Disse data
kræver dog en selvstændig databehandling for at kunne anvendes, hvilket
kommunerne generelt set ikke prioriterer, blandt andet fordi lovgivningen
ikke indeholder faste krav om, hvilke helbredsmæssige oplysninger sagerne
skal indeholde. Kommunerne anser behovet for helbredsmæssig oplysning
af sagerne som en individuel vurdering fra sag til sag, hvorfor en generel
opgørelse af antal og type af helbredsmæssige oplysninger ifølge flere
kommuner ikke bidrager til at skabe et brugbart indblik i sagsbehandlingen.
De kommuner, som opgør ledelsesinformation for helbredsmæssige
oplysninger, gør det primært som led i deres økonomistyring med henblik
på at kontrollere forbruget for indhentede lægeattester.
8.2
Ledelsestilsyn
19 ud af de 20 kommuner gennemfører ledelsestilsyn på
sygedagpengeområdet minimum én gang årligt, mens en enkelt kommune
vurderer, at sygedagpengeområdet i kommunen er så lille, at det i mindre
grad er relevant med et egentligt ledelsestilsyn på årlig basis.
Kadencen for ledelsestilsyn varierer i kommunerne fra månedligt, til en
gang i kvartalet, til halvårligt. Resultaterne fra ledelsestilsynet anvendes
primært til at give lederne et indblik i sagsbehandlernes praksis, og i de
fleste tilfælde orienteres de pågældende sagsbehandlere også både
mundtligt og skriftligt om resultatet af ledelsestilsynet i deres sager.
Ledelsestilsynet tjener ikke alene et kontrolformål, men indgår også som
led i den faglige sparring mellem leder og sagsbehandler. Samtidig tages
generelle tendenser fra ledelsestilsynet op på teammøder og andre fælles,
faglige drøftelser.
Kommunernes ledelsestilsyn udgøres overordnet af fire forskellige
elementer:
•
Fast tilsynsskema
•
Eget temabaseret tilsyn
•
Opfølgning på ledelsesplan
•
Opfølgning på medarbejderplan
53
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2797412_0054.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
De forskellige elementer gennemgås i tabellen nedenfor.
Fast tilsynsskema
18 kommuner anvender et fast ledelsestilsynsskema for eksempel udarbejdet af revisorer i
forbindelse med deres ledelsestilsyn. Kommunerne har valgt denne metode, da den sikrer, at
der i tilsynet bliver fulgt op på de lovpligtige elementer i sagsbehandlingen. Tilsynsskemaerne
opdateres, hvis der sker lovændringer.
Dragør, Faaborg-Midtfyn, Fredensborg, Gentofte, Glostrup, Køge, Langeland, Lemvig, Morsø,
Norddjurs, Nordfyns, Odder, Odsherred, Roskilde, Stevns, Vejle, Vesthimmerlands, Viborg
13 kommunerne udfører deres eget temabaserede ledelsestilsyn. Kommunerne forklarer, at
temaerne udvælges ud fra en risikobaseret tilgang, hvor kommunerne ønsker at følge udvalgte
sagsområder særligt tæt, hvis der tidligere har været udfordringer inden for disse områder. Til
at identificere udfordringer i sagsbehandlingen trækker kommunerne på resultater fra tidligere
ledelsestilsyn, ledelsesinformation og/eller faglige drøftelser, der har sat fokus på
forbedringspotentialer i sagsbehandlingen.
Dragør, Faaborg-Midtfyn, Fredensborg, Frederikshavn, Gentofte, København, Lemvig, Norddjurs,
Nordfyns, Roskilde, Stevns, Vejle, Vesthimmerlands
7 kommuner følger en struktureret opfølgningspraksis på ledelsesplan ift. resultaterne af
ledelsestilsynet. Dette indebærer, at der bliver fulgt op på resultaterne af ledelsestilsynet i
ledelseskredsen, og at resultaterne som minimum giver anledning til en drøftelse af, hvilke
årsager der ligger bag, samt hvilke initiativer der kan iværksættes med henblik på at rette op på
identificerede fejl og mangler.
Gentofte, København, Morsø, Norddjurs, Stevns, Vejle, Vesthimmerlands
16 kommuner anvender ledelsestilsynets resultater i dialogen med de enkelte medarbejdere -
individuelt og på teammøder. Dette foregår ved, at en leder og medarbejder sammen drøfter
resultaterne af tilsynet i de sager, der vedrører medarbejderens sagsstamme, og at der derefter
følges op på, om medarbejderen udbedrer de identificerede mangler. Derudover tages
resultaterne op i form af faglige drøftelser på teammøder.
Dragør, Faaborg-Midtfyn, Fredensborg, Frederikshavn, Gentofte, Glostrup, København, Køge,
Morsø, Norddjurs, Nordfyns, Odder, Roskilde, Stevns, Vejle, Viborg
Kommuner
Eget temabaserede
tilsyn
Kommuner
Struktureret
opfølgning på
ledelsesplan
Kommuner
Struktureret
opfølgning på
medarbejderplan
Kommuner
Figur 8.2 viser, hvor mange kommuner, der udfører ledelsestilsyn på de
udvalgte punkter.
Figur 8.2. Antal kommuner, som gør brug af givne ledelsestilsyn (grå), ift. antal
kommuner, som ikke gør brug af ledelsestilsyn (hvid).
Hovedparten af kommunerne fører ledelsestilsyn med, hvorvidt sagerne er
helbredsmæssigt oplyst, anvendelsen af CV samt inddragelsen af
54
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
sygemeldtes arbejdsgiver. Kommunerne fører således i høj grad
ledelsestilsyn med nogle af de områder, som er mere vanskelige at opgøre
som ledelsesinformation. Anvendelsen af standby-ordningen er sjældent et
selvstændigt undersøgelsesfokus i ledelsestilsynet.
19 ud af de 20 kommuner fører ledelsestilsyn med, om
sygedagpengesagerne er tilstrækkeligt helbredsmæssigt oplyst. Flere
kommuner undersøger i denne sammenhæng, om der i sagerne fremgår en
vurdering af behovet for indhentning af lægeattest fra sygemeldtes
praktiserende læge, eller om andre helbredsmæssige oplysninger er
vurderet mere relevante. I 18 ud af 20 kommuner føres der tilsyn med,
hvorvidt det foreligger et CV på sagen. Der er ikke i alle kommuner tale om
en vurdering af, hvorvidt CV’et er
fyldestgørende. 16 ud af 20 kommuner
undersøger, hvorvidt der er etableret kontakt mellem jobcenter og
sygemeldtes arbejdsgiver, eller om der fremgår en årsag til fraværet af
dialog med arbejdsgiver.
I kun én kommune er anvendelsen af standby-ordningen et selvstændigt
undersøgelsesområde i ledelsestilsynet. I denne kommune udvælges der i
ledelsestilsynet altid minimum én sag, som har været omfattet af standby-
ordningen. For de resterende 19 kommuner føres der stadig tilsyn med
standby-ordningssagerne. I disse kommuner er standby-ordningen dog ikke
et selvstændigt fokusområde, men standby-ordningssagerne udtrækkes
tilfældigt og undersøges efter samme parametre som kommunernes øvrige
sygedagpengesager.
55
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Offentliggørelse af fokusrevision om kommunernes administration af sygedagpengereglerne
2797412_0056.png
Fokusrevision af kommunernes administration af sygedagpengereglerne
Om Deloitte
Deloitte leverer ydelser indenfor revision, consulting, financial advisory, risikostyring, skat og dertil knyttede ydelser til både
offentlige og private kunder i en lang række brancher. Deloitte betjener fire ud af fem virksomheder på listen over verdens største
selskaber, Fortune Global 500®, gennem et globalt forbundet netværk af medlemsfirmaer i over 150 lande, der leverer
kompetencer og viden i verdensklasse og service af høj kvalitet til at håndtere kundernes mest komplekse forretningsmæssige
udfordringer. Vil du vide mere om, hvordan Deloittes omkring 312.000 medarbejdere gør en forskel, der betyder noget, så besøg os
på Facebook, LinkedIn eller Twitter.
Deloitte er en betegnelse for en eller flere af Deloitte Touche Tohmatsu Limited (”DTTL”),
dets netværk af medlemsfirmaer og deres
tilknyttede virksomheder. DTTL (der også omtales som ”Deloitte Global”) og alle dets medlemsfirmaer udgør separate og
uafhængige juridiske enheder. DTTL leverer ikke ydelser til kunderne. Vi henviser til www.deloitte.com/about for nærmere
oplysninger.
© 2023 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited.
56