Finansministeriet
Christiansborgs Slotsplads
1218 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Sindetskrivelse om håndtering af sager om fejl i tilmelding af
borgere til fleksydelsesordningen
CVR 10172748
Beskæftigelsesministeriet er sindet at skrive således til Finansudvalget:
”a. Beskæftigelsesministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at tilveje-
bringe materiel og bevillingsmæssig hjemmel til, at der godskrives anciennitet i
fleksydelsesordningen med tilbagevirkende kraft frem til og med 2023 for en gruppe
borgere, som ved en fejl ikke automatisk er blevet tilmeldt fleksydelsesordningen og
dermed ikke har indbetalt det lovmæssigt krævede fleksydelsesbidrag.
Borgerne fritages fra at indbetale det manglende fleksydelsesbidrag. Mindreind-
tægten som følge af godskrivningen af ancienniteten er estimeret til at udgøre 2,1
mio. kr. for perioden 2015-2023 på kontoen
§ 17.56.11.20. Fleksydelsesbidrag.
Min-
dreindtægten på 2,1 mio. kr. til godskrivning af anciennitet i fleksydelsesordningen
finansieres ved nedskrivning af
§ 17.19.79. Reserver og budgetregulering.
b.
Personer, som er visiteret til et fleksjob, bliver automatisk tilmeldt fleksydelses-
ordningen for dermed at opnå ret til at modtage fleksydelse fra fleksydelsesalderen
med henblik på fuld eller delvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Retten er
blandt andet betinget af, at personen har indbetalt fleksydelsesbidrag i et vist antal
år.
Udbetaling Danmark tilmelder automatisk personer til fleksydelsesordningen på
baggrund af oplysninger fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Borge-
ren får herefter et brev fra Udbetaling Danmark, hvoraf det fremgår, at vedkom-
mende automatisk er tilmeldt fleksydelsesordningen som følge af visitation til
fleksjob. Borgeren kan aktivt vælge ikke at være med i ordningen og vil automatisk
blive meldt ud, hvis en efterfølgende kontrol viser, at pågældende ikke kan nå at
optjene ret til fleksydelse forud for folkepensionsalderen.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har imidlertid konstateret en fejl i
det system, der understøtter videregivelsen af oplysninger til Udbetaling Danmark
om fleksjobvisiterede, der går tilbage til 2015. Fejlen kan være relevant for knap
500 personer, som derfor ikke er blevet tilmeldt og informeret om deres mulighed
for at indbetale – og senere overgå – til fleksydelse. De berørte personer vil efter
gældende lovgivning ikke kunne tilskrives perioder med indbetaling af fleksydel-
sesbidrag uden at betale det manglende fleksydelsesbidrag, hvis de senere tilmeldes
fleksydelsesordningen.
15-11-2023
J.nr.
2023-4720