Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 39
Offentligt
2789415_0001.png
Effekten af certificeret arbejdsmiljøledelse
– slutrapport fra CAML-projektet
2023
Christian Uhrenholdt Madsen, Johnny Dyreborg & Peter Hasle
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Orientering om nye forskningsresultater om effekten af certificeret arbejdsmiljøledelse
Forord
Anvendelsen af certificeret arbejdsmiljøledelse breder sig både på nationalt og internationalt plan. Det
skete først med OHSAS 18001, som denne rapport fokuserer på, og fra 2018 med opfølgeren ISO
45001, som nu har overtaget den generelle certificering af arbejdsmiljøledelsessystemer, som pt. er den
hurtigst voksende af ISO standarderne. Med den stigende anvendelse af certificeret arbejdsmiljøledelse
bliver det vigtigt at finde ud af, hvordan det certificerede ledelsessystem fungerer og om systemet
bidrager til et bedre arbejdsmiljø. Det er svaret på det spørgsmål, som vi har søgt med projektet
Certificeret ArbejdsMiljøLedelse (herefter CAML-projektet). Vi præsenterer hovedresultaterne i denne
rapport. Yderligere detaljer findes i de artikler, som allerede er publiceret fra projektet, samt artikler der
er på vej til publicering.
Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke de mange som har bidraget til gennemførelsen af projektet.
Først og fremmest en stor tak til Arbejdsmiljøforskningsfonden, som har givet bevillingen til
projektet, uden hvilken projektet selvfølgelig ikke have været gennemført. Dernæst en stor tak til
Arbejdstilsynet, som har været behjælpelig med at oparbejde databasen over certificerede
arbejdspladser, som danner grundlag for de centrale statistiske analyser. Arbejdsmiljørådets
certificeringsudvalg, suppleret med Dansk Standard og DANAK, har gennem projektet fungeret som
følgegruppe, og bidraget med værdifulde refleksioner og forslag. Desuden har en række forskere,
datamanagers, statistikere og studentermedhjælpere ydet en uvurderlig støtte gennem projektet. Her
skal især nævnes Sannie Vester Thorsen, Analytiker, Ph.d., med et omfattende analysearbejde, Mikkel
Schølardt Gomard, studentermedhjælper, med en stor grundighed i arbejdet med CAML-registeret,
begge tidligere medarbejdere på NFA, samt Line Leonhardt Laursen, ph.d.-studerende på NFA, som
ligeledes har bidraget til analysearbejdet.
1
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Orientering om nye forskningsresultater om effekten af certificeret arbejdsmiljøledelse
Indholdsfortegnelse
Forord ............................................................................................................................................... 1
Indholdsfortegnelse ........................................................................................................................... 2
1
2
3
Sammenfatning .......................................................................................................................... 3
English summary ....................................................................................................................... 7
Metode og data .......................................................................................................................... 8
3.1
3.2
3.3
4
4.1
Realistisk Litteratur Review ............................................................................................... 8
Spørgeskemaundersøgelse blandt og certificerede og ikke-certificerede virksomheder ...... 10
Registerstudiet ................................................................................................................. 12
Programteorier, mekanismer og kontekst .......................................................................... 15
Konklusioner fra projektet ....................................................................................................... 15
4.2
Spørgeskemaundersøgelsen – Er arbejdsmiljøindsatsen bedre på certificerede
arbejdspladser? ............................................................................................................................ 17
4.3
Effekten af certificeret arbejdsmiljøledelse på arbejdsulykker ........................................... 19
5
Perspektiver for forbedring af arbejdsmiljøarbejdet .................................................................. 22
Litteratur ......................................................................................................................................... 24
Bilag 1. Litteratursøgning og udvælgelse ......................................................................................... 25
Bilag 2. Oversigt over formidling .................................................................................................... 27
2
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Orientering om nye forskningsresultater om effekten af certificeret arbejdsmiljøledelse
2789415_0004.png
1 Sammenfatning
Baggrund
CAML-projektet undersøger effekterne af certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer i danske
virksomheder. Flere og flere danske virksomheder får certificeret deres arbejdsmiljøledelsessystemer
ud fra den internationale standard ISO 45001 (før OHSAS 18001). En stor del af disse virksomheder,
har siden 2005 ydermere fået en kronesmiley, og derved blevet fritaget for de risikobaserede
tilsynsformer. Selvom certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer (CAML) er et udbredt virkemiddel,
blandt både private og offentlige virksomheder i Danmark, er vores viden om deres effekter meget
begrænset.
Certificeret arbejdsmiljøledelse skal hjælpe virksomhederne med at arbejde mere systematisk med
arbejdsmiljøarbejdet. Arbejdsmiljøledelse kan således kort beskrives som en samlebetegnelse for
sammenhængende systemer af virkemidler og politikker, der skal forbedre virksomheders konkrete
arbejdsmiljøindsats og dermed i sidste ende arbejdsmiljøet. Den systematiske (proces‐orienterede)
arbejdsmiljøindsats bygger oven på virksomhedernes konkrete (indholdsorienterede eller materielle)
arbejdsmiljøindsatser.
Sådanne ledelsessystemer kunne certificeres efter OHSAS18001 indtil 2018 og efterfølgende ISO
45001. Dertil kommer en mulighed for at få et særligt dansk certifikat (bekendtgørelse nr. 1193), som
arbejdspladser tidligere kunne certificeres efter. Certificeringsbureauerne auditerer om processer,
registreringer, planer og interne strukturer på arbejdsmiljøområdet stemmer overens med OHSAS
18001 standarden, og den danske lovgivning på arbejdsmiljøområdet. Som led i systemet skal
virksomheden også selv gennemføre interne audits. På denne måde skal certificeringen sikre, at
virksomhederne arbejder løbende og systematisk med arbejdsmiljøet.
Der kan være forskellige grunde eller motiver for virksomheder og arbejdspladser til at blive
arbejdsmiljøcertificerede. Det kunne være ønsket om at styrke og støtte arbejdsmiljøbevidstheden i
Hvad motiverede
virksomheden, som ifølge
arbejdspladsen
VAI-resultaterne fra 2017 (NFA, 2018) lå højt blandt
NFA-rapporten om
til
at blive arbejdsmiljøcertificeret? - Et
danske
ønske om
virksomheder (figur 1).
certificerede
at styrke og støtte
arbejdsmiljøbevidstheden internt i
Figur 1: Ønske om at styrke og støtte arbejdsmiljøbevidstheden internt i virksomheden
virksomheden blandt ledere og
medarbejdere
3.5
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
c ertmBevi dst
35+ ansatte
(Gennemsnitlig score, hvor scoren 0 er ’nej’, og scoren 4 er ’i høj grad’)
Kilde: NFA, 2018 Virksomhedernes Arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017)
Der kunne også være krav til virksomhederne, der motiverer dem til at blive certificeret, fx når de skal
levere ydelser, som leverandører og underentreprenører i forsyningskæder. Som det ses af figur 2
3
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Orientering om nye forskningsresultater om effekten af certificeret arbejdsmiljøledelse
2789415_0005.png
nedenfor, så er det noget der har relativt stor betydning for certificerede virksomheder, idet den
gennemsnitlige score for ønsket om at sende signaler til kunder og samarbejdspartnere ligger over 3,5
for virksomheder med mere end 35 ansatte, som er signifikant større end for virksomheder med under
35 ansatte. Scoren 4 svarer til, at der i høj grad er et ønske om at sende signaler til kunder og
samarbejdspartnere.
Hva d motive re de a rbe jdspla dse n til
a t blive a rbe jdsmiljøce rtifice re t? - Et
ønske om a t se nde signa le r til kunde r
Figur 2: Ønske om at sende signaler til kunder og samarbejdspartnere om et godt arbejdsmiljø
og sa ma rbe jdspa rtne re om e t godt
a rbe jdsmiljø
3.5
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+ ansatte
c ertm Si
(Gennemsnitlig score, hvor scoren 0 er ’nej’,
gnal
og scoren 4 er ’i høj grad’)
Kilde: NFA 2018 Virksomhedernes Arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017)
Endelig kunne der være et ønske om at undgå besøg fra Arbejdstilsynet, som motivationsfaktor for at
blive certificeret. Her rapporterer de certificerede virksomheder samlet set en lav score på dette
spørgsmål, som indikerer at certificerede virksomheder i ringe grad er motiveret af et ønske om at undgå
Hvad motiverede
besøg fra Arbejdstilsynet.
arbejdspladsen til
at blive arbejdsmiljøcertificeret? - Et
ønske om at undgå tilsyn fra
Figur 3: Ønske om at undgå tilsyn fra Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
2.25
2.00
1.75
1.50
1.25
1.00
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+ ansatte
c
(Gennemsnitlig score, hvor
ertmT i l syn
’nej’, og scoren 4 er ’i høj grad’)
scoren 0 er
Kilde: NFA (2018) Virksomhedernes Arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017)
Den gennemsnitlige score for arbejdspladsernes ønske om at undgå tilsyn fra Arbejdstilsynet er 1,86
for arbejdspladser med 1-9 ansatte, 2,03 for arbejdspladser med 10-34 ansatte, og 2,23 for
4
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Orientering om nye forskningsresultater om effekten af certificeret arbejdsmiljøledelse
arbejdspladser med mere end 35 eller flere ansatte, men der er dog ingen statistisk signifikant forskel
mellem de tre virksomhedsstørrelser (NFA 2018).
En ting er selve ønsket om at blive certificeret, noget andet er at implementere de forskellige tiltag i
praksis. Implementeringen og de interne processer, som CAML igangsætter i danske virksomheder, er
undersøgt i en række forskningsprojekter. Et studie viser, at der er muligheder for udvikling af
arbejdsmiljøarbejdet og fælles læring for arbejdsmiljøaktørerne i virksomheden igennem arbejdet med
certificering. Studierne peger dog også på, at certificeringsprocessen former arbejdsmiljøforståelsen
efter det der kan auditeres, hvilket kan betyde, at eksempelvis psykiske arbejdsmiljøproblemer, kan gå
upåagtet hen.(Granerud and Rocha, 2011; Hohnen and Hasle, 2011). Denne baggrundsviden har
bidraget til at udforme projektets forskningsspørgsmål.
Projektets forskningsspørgsmål
For at afdække hvilken betydning certificeret arbejdsmiljøledelse har for arbejdsmiljøet i danske
virksomheder har projektet undersøgt følgende tre forskningsspørgsmål:
Har certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer en effekt på danske virksomheders
arbejdsmiljøarbejde?
Har certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer en effekt på forekomsten af arbejdsulykker og
anmeldte erhvervssygdomme (siden erstattet af langtidssygefravær) i danske virksomheder?
Hvad har betydning for om certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer får en positiv effekt på
arbejdsmiljøarbejdet, arbejdsulykkerne og de anmeldte erhvervssygdomme?
Metode og data
Projektet har benyttet et primært kvantitativt forskningsdesign, der kombinerer brug af registerdata med
en spørgeskemaundersøgelse, samt en gennemgang af forskningsbaseret viden om effekterne og
virkningsmekanismerne af CAML på virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde.
Vi gennemgik den videnskabelige litteratur, der er udgivet siden årtusindeskiftet, for beskrivelser af
virkningen af CAML (Uhrenholdt Madsen et al., 2020). Dette mundede ud i et såkaldt realistisk review
(litteraturgennemgang) (Greenhalgh et al., 2015).
Desuden har vi undersøgt, om der er en sammenhæng mellem CAML på arbejdspladsernes og
arbejdspladsens arbejdsmiljøindsats gennem en spørgeskemaundersøgelse (Uhrenholdt Madsen et al.,
2022). Vi har taget udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelsen ’Virksomhedernes Arbejdsmiljøindsats’
(VAI), der blev gennemført af NFA, og nu videreføres af Arbejdstilsynet. Vi gennemførte en parallel
spørgeskemaundersøgelse af samtlige certificerede arbejdspladser i Danmark med VAI-spørgsmålene.
På denne måde kunne vi sammenligne arbejdsmiljøarbejdet på certificerede arbejdspladser med
arbejdsmiljøarbejdet på sammenlignelige ikke-certificerede arbejdspladser, og dermed har vi undersøgt
hvorvidt CAML har en effekt på virksomhedernes arbejdsmiljøindsats.
Endelig har vi i samarbejde med Arbejdstilsynet etableret en database med alle certificerede
produktionssteder i Danmark (P-Enheder). Denne har vi koblet med arbejdsmiljødata om
arbejdsulykker og langtidssygefravær. Analyse af sammenhængen med anmeldte erhvervssygdomme
kunne ikke gennemføres, fordi anmelde- og anerkendelsespraksis varierer meget over tid, og derfor
giver et mindre sikkert udfaldsmål end langtidssygefravær. Analyser af langtidssygefravær er
igangværende, og resultaterne foreligger ikke endnu.
5
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Orientering om nye forskningsresultater om effekten af certificeret arbejdsmiljøledelse
Resultater
I det realistiske review finder vi, at der generelt i forskningslitteraturen er beskrevet fem forskellige
mekanismer, der virker, når et certificeret arbejdsmiljøledelses system implementeres i virksomheder:
Læring, integration, motivation, oversættelse og fokusering. Overordnet set viser forskningslitteraturen,
at mekanismerne virker bedst i virksomhederne, hvis virksomhederne allerede har erfaring med den
pågældende mekanisme i forhold til andre forretningsområder. Eksempelvis, læringsmekanismen
aktiveres i arbejdsmiljøarbejdet, hvis virksomheden også er vant til at arbejde med organisationslæring
og fortløbende forbedringer.
Undersøgelsen af sammenhængen mellem CAML på arbejdspladsernes og arbejdspladsens
arbejdsmiljøindsats viser, at der var en sammenhæng mellem certificering med OHSAS18001, og hvor
højt de scorede i hhv. det systematiske procesrelaterede arbejdsmiljøarbejde og det konkrete
(indholdsorienterede) arbejdsmiljøarbejde. Denne undersøgelse viser dermed, at de certificerede
arbejdspladser i gennemsnit er bedre på begge former for arbejdsmiljøarbejde, sammenlignet med ikke-
certificerede arbejdspladser.
I studiet af effekten af certificering på arbejdsulykker fandt vi, at arbejdstagere på certificerede
arbejdspladser i gennemsnit har lavere risiko for at komme ud for arbejdsulykker, herunder alvorlige
arbejdsulykker i forhold til ikke-certificerede, mens vi ikke fandt en signifikant reduktion af den relative
risiko for arbejdsulykker på certificerede arbejdspladser efter certificering.
Konklusion
Fra forskningslitteraturen fandt vi fem forskellige mekanismer, der virker, når et certificeret
arbejdsmiljøledelsessystem implementeres i virksomheder, nemlig læring, integration, motivation,
oversættelse og fokusering. Disse mekanismer i certificeret arbejdsmiljøledelse (CAML), virker bedst
i virksomheder, hvis disse virksomheder allerede har erfaring med disse mekanismer, i forhold til andre
forretningsområder.
Certificerede arbejdspladser har i gennemsnit en bedre systematisk og konkret arbejdsmiljøindsats,
sammenlignet med ikke-certificerede arbejdspladser. Dette gælder også indsatsen på fx den
psykosocialt arbejdsmiljøindsats.
Endelig fandt vi, at arbejdstagere på certificerede arbejdspladser i gennemsnit har lavere risiko for at
komme ud for arbejdsulykker, herunder alvorlige arbejdsulykker, sammenlignet med ikke-certificerede
arbejdspladser.
6
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Orientering om nye forskningsresultater om effekten af certificeret arbejdsmiljøledelse
2 English summary
The CAML-project investigates the effects of certified occupational health and safety management sys-
tems in Danish companies. More and more Danish companies have their occupational health and safety
management systems certified according to the international standard ISO 45001 (before OHSAS
18001). Furthermore, since 2005, many of these companies, due to Danish legislation, have been ex-
empted from the basic risk-based inspection of the working environment.
Although certified occupational health and safety management systems (CAML) constitute a widely
applied tool among both private and public companies in Denmark, as well as internationally, our
knowledge of their effects is very limited.
The project has used a primarily quantitative research design that combines the use of register-based
data with survey data, and a review of research-based knowledge about the effects and mechanisms of
certified occupational health and safety management systems on the companies' work environment ef-
forts.
We reviewed the scientific literature published since the turn of the millennium for descriptions of the
impact of CAML (Uhrenholdt Madsen et al., 2020). This resulted in a so-called realistic review (Green-
halgh et.al 2011). We concluded that the research literature generally describes five different mecha-
nisms that work when a COHMS is implemented in companies: Learning, integration, motivation, trans-
lation and focusing. Overall, however, we can conclude that the research literature shows that the mech-
anisms in companies have the largest impact when the companies already have experience with the
mechanism in question from other business areas. In other words, the learning mechanism is activated
in OHS management if the company is familiar with organizational learning and continuous improve-
ments.
In addition, we have examined the effect of CAML on the workplaces' work environment efforts
through a questionnaire survey (Uhrenholdt Madsen et al., 2022). Our starting point is the questionnaire
survey 'Companies' Work Environment Efforts (VAI), conducted by the National Research Centre for
the Working Environment. We conducted a parallel questionnaire survey of all certified workplaces in
Denmark with the VAI questionnaire. In this way, we compared the working environment efforts at
certified workplaces with the work environment efforts at comparable non-certified workplaces, and
thus we have investigated whether CAML has an effect on the companies’ work environment efforts.
The study shows that there is a correlation between whether workplaces were certified with
OHSAS18001 and how high they scored in the systematic process-related work environment efforts
and the material content-related work environment efforts, respectively. This study shows that the cer-
tified workplaces are on average better at both types of work environment efforts compared to their
non-certified counterparts.
Finally, in collaboration with the Danish Working Environment Authority, a database with all certified
production sites in Denmark was established. We have coupled the databases with data on reported
accidents at work and long-term sickness absence. Through a Poisson regression analysis, we show that
the certified workplaces compared to non-certified have on average a lower accident rate in relation to
all accidents as well as severe accidents at work, but that the certification did not significantly improve
their safety performance (paper submitted for publication). These results indicate that it is workplaces
with better than average working environment performance that are certified, and not necessarily the
certification as such that makes them good. The analysis of long-term sickness absence is still ongoing.
7
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Orientering om nye forskningsresultater om effekten af certificeret arbejdsmiljøledelse
2789415_0009.png
3 Metode og data
Figur 4 beskriver en model for hvordan et certificeret arbejdsmiljøledelsessystem fungerer. Det starter
med en certificeringsproces, hvor virksomheder implementerer de krav standarden stiller, og får
gennemført et præ-audit for at sikre, at det er sket. Herefter får virksomhederne certifikatet og
gennemfører i dagligdagen de aktiviteter, som certifikatet kræver. Det betyder, at der gennemføres en
række processer, som fx risikovurdering (APV), udarbejdelse af handleplaner, interne audits,
ledelsesgennemgange og (nærved)ulykkesanalyser). Disse processer fører til konkrete
arbejdsmiljøforbedringer i form af forebyggende tiltag, og som skulle føre til bedre arbejdsmiljø, og
dermed færre arbejdsulykker og mindre risiko for erhvervssygdomme.
Figur 4. Den grundlæggende funktion af et certificeret arbejdsmiljøledelsessystem
På grundlag af denne model har vi designet undersøgelsen i tre delundersøgelser:
1
2
3
Et realistisk litteratur review for at identificere virkningsmekanismerne i certificeret
arbejdsmiljøledelse (kvalitativt
review)
En spørgeskemaundersøgelse af certificerede og ikke-certificerede virksomheder som belyser step
2 og 3 (tværsnitsundersøgelse)
En kohorteundersøgelse af forekomsten af arbejdsulykker blandt certificerede og ikke-
certificerede virksomheder som belyser step 1 og 4. (opfølgningsstudie)
3.1
Realistisk Litteratur Review
Tidligt i processen besluttede vi os for at gennemføre et realistisk review (Greenhalgh et al., 2015), der
kunne hjælpe med at beskrive, hvordan CAML virker ude på arbejdspladserne, og hjælpe med at
besvare spørgsmål tre (Hvad
har betydning for om certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer får en
positiv effekt på arbejdsmiljøarbejdet, arbejdsulykkerne og de anmeldte erhvervssygdomme?).
Denne
metode valgte vi, fordi vi både ville have viden om virkemidlets effekt, og om hvordan kontekstuelle
elementer påvirkede effekten på arbejdspladserne. Derudover ville vi inkludere viden fra de mange
kvalitative studier af CAML, og den realistiske evalueringsmetodologi giver netop mulighed for, at
integrere kvantitative og kvalitative undersøgelser.
Vi startede i efteråret 2017 med at gennemgå, hvad man kan kalde, de ’konstitutive dokumenter’ i
forhold til den mest udbredte standard på det tidspunkt, OHSAS 18001. Dette inkluderer alle
dokumenter der fortalte om ’programteorien’ (Greenhalgh et al., 2015; Pawson, 2006), med andre ord,
hvordan standarden og certificeringsprocessen, ifølge udbyderne og skaberne af den, i teorien burde
virke. I teksterne kiggede vi efter hvilke ressourcer standardiserings- og certificeringsprocessen tilbød,
og hvilke ændringer i virksomheder og på arbejdspladser dette så skulle medføre. Det næste skridt i det
8
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Orientering om nye forskningsresultater om effekten af certificeret arbejdsmiljøledelse
realistiske review var, at sammenholde udbydernes programteorier om hvordan virkemidlet burde virke,
med de analyser, som forelå af virkelighedens implementeringer ude på arbejdspladserne.
Før vi startede litteratursøgningen, tog vi en række valg for at fokusere vores søgning yderligere, og
sørge for at der kun var resultater, som i sidste ende ville være brugbare for vores videre projekt, om at
undersøge virkningen af CAML i den danske kontekst. Derfor valgte vi, at begrænse søgningen til
artikler der var udkommet efter den første publikation af OHSAS18001 i 1999, og således fravalgte vi
artikler om andre arbejdsmiljøledelsessystemer, såsom DUPONT-metoden eller de norske erfaringer
med ’intern kontrol’ i olie- og gassektoren. Endelig valgte vi kun at medtage studier fra arbejdspladser
beliggende i OECD-lande, for at sikre et minimum af sammenlignelighed mellem
reguleringskonteksten i de pågældende lande, og den danske reguleringsvirkelighed.
Derefter designede vi specifikke søgestrenge til hver af vores valgte databaser (’Pubmed’, ’OSH-
update’ og ’Web of Science’), sammen med en erfaren forskningsbibliotekar fra NFA. Søgestrengene
blev designet ved hjælp af såkaldt ’boleean operators’ så de kun inkluderede studier der både indeholdt
1) et eksempel på et CAML (eks. OHSAS18001), 2) en beskrivelse af de arbejdspladsspecifikke
processer som dette medførte (eks. 'rationalization’), og 3) beskrivelser af forskellige
arbejdsmiljøspecifikke begreber (eks. ’accidents’ eller ’ergonomic’). Vi udførte pilottestning af
søgestrengene samt iterative forbedringer af dem undervejs. Desuden præsenterede vi også, som
’realistist reviews’-metoden foreskriver, vores søgemetoder for en gruppe af praktikere fra
arbejdsmarkedets parter, regulerings- og standardiseringsinstitutioner, samt for en gruppe af forskere
med speciale i arbejdsmiljø og certificering. De endelige søgeord kan ses i bilag 1.
Inden vi screenede alle de fundne artikler, blev vi enige om kriterier for hhv. eksklusion og inklusion i
review-arbejdet. Derefter gik to forskere fra vores team i gang med at bruge kriterierne på tre tilfældigt
udvalgte artikler, som vi havde identificeret i review processen. Derefter diskuterede vi
uoverensstemmelser i brugen af kriterierne på de tre tilfældigt udvalgte artikler, for at vi kunne sikre
den såkaldte ’intercoder reliability’.
Dernæst gik vi i gang med at gennemgå alle de fundne artikler fra databaserne med en trinvis
screeningsproces. I bilag 1, er der vedlagt et flow diagram, hvor det fremgår, hvad hvert enkelt
screeningstrin indeholder, samt hvor mange artikler, der blev henholdsvis ekskluderet og inkluderet, på
hvert trin i processen.
Vi arbejdede med et princip om, at (videnskabelige) artikler som udgangspunkt var inkluderet. Det vil
sige, at vi skulle aktivt finde en uoverensstemmelse med vores inklusionskriterier for at ekskludere en
artikel. Dette princip betød, at enhver tvivl kom kilden til gode. I henholdsvis trin 1 (’title screening’)
og trin 2 (’abstract screening’) blev kilderne delt mellem de to forskere, mens begge forskere fra trin 3
(’full reading’) læste alle artiklerne igennem, inden vi besluttede om de skulle inkluderes. Efter
databasesøgningen gennemgik vi tidsskriftet Safety Science for relevante artikler, i alle årgange fra
1999-2019, der af den ene eller anden grund ikke var dukket op i den store søgning. Disse artikler blev
derefter vurderet i den samme trinvise proces som beskrevet ovenfor.
I selve analysen af resultaterne startede vi med, at kode alle de inkluderede artikler for:
1) Kontekstuelle elementer der har indflydelse på, hvordan arbejdsmiljøledelsessystemet virker
(eksempelvis. særlige elementer der karakteriserer virksomhederne, det omgivende samfunds
indretning eller den økonomiske virkelighed virksomhederne opererer i)
2) Beskrivelser af resultater og udfaldsmål af arbejdsmiljøledelsessystemet
3) Mekanismer, som fik arbejdsmiljøledelsessystemet til at ’virke’ (positivt udfaldsmål) i den
pågældende kontekst, som blev kodet. Eksempler på sidstnævnte var fx mekanismer der er kendt i
organisationsteori og ’operations management’, som eksempelvis ’læring’, ’integration’ eller
’managerial commitment’.
9
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Orientering om nye forskningsresultater om effekten af certificeret arbejdsmiljøledelse
2789415_0011.png
Ud fra disse kodninger kunne vi danne fem overordnede konstellationer af mekanismer, kontekst og
udfaldsmål.
3.2
Spørgeskemaundersøgelse blandt certificerede og ikke-certificerede virksomheder
For at undersøge vores første forskningsspørgsmål
(Har certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer en
effekt på danske virksomheders arbejdsmiljøarbejde?),
gennemførte vi en spørgeskemaundersøgelse
blandt alle certificerede arbejdspladser i Danmark, hvor spørgeskemaet om virksomhedernes
arbejdsmiljøindsats blev anvendt (NFA, 2018). Målet her var, at undersøge sammenhænge mellem
arbejdspladsernes systematiske og procesrelaterede arbejdsmiljøarbejde (aktiviteter der relaterer sig til
planlægning, systematisering, registrering, prioritering, integration, kompetenceudvikling, etc.) samt
deres konkrete indholdsorienterede arbejdsmiljøindsats (konkrete risikoforebyggende aktiviteter,
såsom ulykkesforebyggelse, sikring af maskiner, ergonomiske interventioner, mv, altså det materielle
arbejdsmiljø) (NFA, 2018).
Figur 5: Kontrol- og interventionsgruppe
Igennem Arbejdstilsynet fik vi en liste med alle arbejdspladser, der havde en såkaldt ”kronesmiley
1
”,
og som dermed var certificeret med en gyldig arbejdsmiljøstandard pr. 9. april 2018, som bevis på at
have implementeret et arbejdsmiljøledelsessystem (N=2.596). Vi medtog dog kun arbejdspladser i
analysen, hvor arbejdspladsen havde svaret ja til at have en arbejdsmiljøorganisation i to niveauer
1
https://at.dk/spoergsmaal-svar/s/smiley-kronesmiley/
10
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Orientering om nye forskningsresultater om effekten af certificeret arbejdsmiljøledelse
2789415_0012.png
(N=630), dvs. mere end 34 ansatte i hele virksomheden. Som kontrolgruppe anvendte vi
arbejdspladserne (p-numre), der var med i VAI-undersøgelsen. Kontrolgruppen bestod af et stratificeret
sample (N=8.100) af arbejdspladser, der blev tilfældigt udvalgt indenfor hver af de 108 strata, baseret
på tre størrelseskategorier (1-9 medarbejdere, 10-34 medarbejdere, 34< medarbejdere) og
Arbejdstilsynets 36 branchegrupper
2
. Vi inkluderede dog kun, som beskrevet ovenfor, de certificerede
arbejdspladser, hvor der blev svaret ja til at arbejdspladsen havde en arbejdsmiljøorganisation på to
niveauer, og som ikke var registreret på listen over arbejdspladser med en kronesmiley (i alt N=1.917).
Både certificerede og ikke-certificerede arbejdspladser i den udvalgte population svarede på VAI-
spørgeskemaet, der handler om arbejdspladsernes arbejdsmiljøarbejde (figur 2). Alle spørgeskemaer
blev sendt til virksomhederne via e-Boks, hvor både en ledelsesrepræsentant og en
medarbejderrepræsentant fra arbejdspladsen var inviteret til at besvare. Ved besvarelser fra begge, blev
gennemsnittet af de to besvarelser anvendt, undtagen i tilfælde af ja/nej-svar, hvor ja trumfede nej som
besvarelse. I de statistiske analyser blev der taget højde for, om det var en ledelsesrepræsentant eller en
medarbejderrepræsentant eller begge, der havde besvaret.
Faktoranalyser
Vi gennemførte en række faktoranalyser for at give input til hvilke spørgsmål, der bør indgå i
sammenhængende skalaer for arbejdsmiljøindsatsen. Fordelen ved denne fremgangsmåde er, at disse
analyser reducerer et stort antal enkeltspørgsmål til få (færre) faktorer, som teoretisk set repræsenterer
sammenhængende dimensioner af virksomhedernes arbejdsmiljøindsats, der samtidig afspejler den
teoretiske viden på området samt resultater fra det realistiske review.
De inkluderede faktorer for systematisk proces-relateret og konkret indholds-relateret
arbejdsmiljøindsats er i første omgang udtrukket fra VAI spørgeskemadata fra 2012 og 2014, og
gennemført som en ’principal component analysis’ (PCA‐analyse) med ’oblique rotation’.
Efterfølgende blev der gennemført forskellige faktoranalyser (primært PCA-analyse) på VAI2017
datasættet, der alle gav samme resultat, og som derved viste at de identificerede dimensioner var
rimeligt robuste på tværs af forskellige metoder og datasæt. Det var i denne analyseproces, at skalaer
der relaterede sig til hhv. ’processuelt’ og ’konkret’ (indholdsorienteret) arbejdsmiljø identificeret. Vi
identificerede i alt 84 spørgsmål, der beskrev arbejdsmiljøaktiviteter i spørgeskemaet fra VAI-
undersøgelsen 2017. Forskergruppen blev derefter enige om en opdeling af de 84 spørgsmål i hhv. en
gruppe spørgsmål relateret til systematiske og processuelle aktiviteter, samt spørgsmål relateret til
konkrete indholds-orienterede aktiviteter. For de 7 indikatorer for den konkrete arbejdsmiljøindsats var
der god overensstemmelse mellem de forventede begreber og resultatet af faktoranalyserne
(indholdsvaliditet), dvs. vi kunne identificere klynger af spørgsmål der afspejlede begreber kendt fra
forskningslitteraturen. Det samme var tilfældet for de fem indikatorer for den systematiske processuelle
arbejdsmiljøindsats, hvor der var fin match mellem den teoretiske viden om væsentlige
virkningsmekanismer i certificeret (systematisk) arbejdsmiljøledelse (Pagell et al., 2015; Uhrenholdt
Madsen et al., 2022, 2020) og de dimensioner der blev identificeret i analyserne af spørgeskemadata.
Igennem den proces identificerede vi fem skalaer for den systematisk processuelle arbejdsmiljøindsats
og syv skalaer for konkrete arbejdsmiljøindsats. Vi anvendte derefter disse skalaer til at sammenligne,
hvordan, hhv. certificerede og ikke certificerede virksomheder i gennemsnit håndterede de processuelle
og konkrete arbejdsmiljøaktiviteter
3
.
2
3
https://at.dk/arbejdsmiljoe-i-tal/branchegruppeoversigt/
Se metodeafsnittet I vores artikel
Uhrenholdt Madsen et al (2022)
for en komplet gennemgang af den
statistiske analyse og bearbejdning.
11
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Orientering om nye forskningsresultater om effekten af certificeret arbejdsmiljøledelse
2789415_0013.png
3.3
Registerstudiet
For at besvare det andet forskningsspørgsmål (Har
certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer en effekt
på forekomsten af arbejdsulykker og anmeldte erhvervssygdomme i danske virksomheder?)
gennemførte vi et registerstudie af udviklingen af anmeldepligtige arbejdsulykker og alvorlige
arbejdsulykker over tid, på certificerede arbejdspladser sammenlignet med ikke-certificerede
arbejdspladser (matchet kontrolgruppe). På denne måde kunne vi undersøge, hvorvidt certificerede
arbejdspladser er bedre til at forebygge arbejdsulykker sammenlignet med ikke-certificerede.
Baseret på de foregående to studier udarbejdede vi tre såkaldte ’shapes of the interventions’ (se figur 3
herunder), der illustrerede tre hypotetiske scenarier for udviklingen af ulykkestallet på de certificerede
arbejdspladser, henholdsvis før og efter certificeringstidspunktet. Scenario I viser udviklingen i
ulykkestallet, hvis implementeringen af det certificerede arbejdsmiljøledelsessystem udelukkende er
’på papiret’, og reelt ikke ændrer noget nævneværdigt på kvaliteten eller mængden af
arbejdsmiljøaktiviteter, og dermed heller ikke for alvor ændrer i ulykkesindsatsen, sådan at antallet af
arbejdsulykker forbliver højt. I Scenario II fungerer det certificerede arbejdsmiljøledelsessystem som
det er tænkt. Efter en kort periode med en stigning i antallet af ulykker, som følge af de mere effektive
registreringsprocedurer, der afslører et tidligere mørketal, vil antallet af ulykker falde støt, som følge af
forbedrede arbejdsmiljøaktiviteter. Scenario III viser en lille effekt af det certificerede
arbejdsmiljøsystem, men i modsætning til scenario I, skyldes denne ´manglende effekt’, at
arbejdspladserne allerede er systematiske og effektive i deres arbejdsmiljøaktiviteter, og ikke opnår
væsentligt yderligere fordele ved certificeringen.
Figur 6: Tre hypotetiske scenarier for interventionens kurve
Til dette formål konstruerede vi en kohorte af certificerede arbejdspladser, ved hjælp af de
certificeringsbeviser, som certificerede arbejdspladser har været forpligtet til at indsende til
Arbejdstilsynet hvert tredje år, hvis de ville opretholde deres kronesmiley. På denne måde havde vi en
relativt komplet oversigt over hvilke perioder arbejdspladser havde været certificeret, samt eventuelle
pauser i certificeringen
4
. Vi koblede derefter kohorten til data om arbejdsulykker hentet fra
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) samt data fra dødsårsagsregistret (DOD) hos
4
Se detaljerne i metodebeskrivelsen I (Dyreborg et al., 2023)
12
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Orientering om nye forskningsresultater om effekten af certificeret arbejdsmiljøledelse
2789415_0014.png
Sundhedsstyrelsen. Endelig fik vi data om beskæftigelse for hvert P-nummer siden 2008 fra
arbejdsmarkedsregisteret (ARM-UN) hos Danmarks Statistik.
Vi inkluderede alle arbejdspladser, der havde en gyldig arbejdsmiljøcertificering i perioden 2010-2018
(N=5031), i studie populationen, og vi medtog samtidigt en såkaldt matchet kontrolgruppe af ikke-
certificerede arbejdspladser. De certificerede arbejdspladser blev ekskluderet, hvis de havde et inaktivt
certifikat i mere end to år, eller ikke ’bestod’ en audit (dvs. ophørte i CAML registret). For den ikke-
certificerede kontrolgruppe blev der udtrukket arbejdspladser, som opfyldte følgende betingelser:
1) Skal have eksisteret samme periode, som de certificerede arbejdspladser, så vi kunne starte
målingen fra den dato, hvor de certificerede arbejdspladser blev certificeret
2) Skal være fra de samme brancher som de certificerede
3) Skal være ca. lige så store som de certificerede, målt på antal ansatte
4) Skal mindst have 10 ansatte i virksomheden (må godt være fordelt over flere p-numre)
5) Må ikke have været certificeret på noget tidspunkt i perioden
Figur 7: Inklusions/eksklusionsproces for arbejdspladser i undersøgelsen
Certificerede arbejdspladser
Certificerede arbejdspladser (2003–2018)
N=
Arbejdspladser certificeret efter 2010
N=
Fastholdt certificeringen i mindst 3 år
N=
7976
Ikke-certificerede arbejdspladser
5031
2636
Arbejdspladsen kunne kobles til Danmarks Statistiks
registre
N=
2009
Arbejdspladsen kunne følges 2 år før og 3 år efter
certificeringstidspunktet
N=
1101
Mindst 10 ansatte på virksomhedsniveau
Mindst 10 ansatte på virksomhedsniveau, tilsvarende
sektorer og arbejdspladsstørrelse, som CAML
arbejdspladserne
1058 N =
17086
N=
Arbejdspladser med data om ansatte (målt første år Arbejdspladser med data om ansatte (første år efter
efter certificeringsdato)
baseline dato)
N=
1053 N =
16841
Arbejdspladser med ulykkesrisiko over fastsatte Arbejdspladser med ulykkesrisiko over fastsatte
niveau (målt første år efter certificeringsdato)
niveau (første år efter baseline dato)
N=
805 N =
12297
13
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Orientering om nye forskningsresultater om effekten af certificeret arbejdsmiljøledelse
Vi måtte ekskludere en række arbejdspladser fra både interventions- og kontrolgruppen på grund af
manglende data om medarbejderne fra de undersøgte år, ligesom vi ekskluderede arbejdspladser fra
brancher med mindre end fem gennemsnitlige ulykker per 1000 arbejdstimer og mindre end én alvorlig
ulykke per 1.000 arbejdstimer. Dermed endte vores to grupper på henholdsvis 805 certificerede
arbejdspladser og 12.339 arbejdspladser i den ikke-certificerede kontrolgruppe (Se
inklusions/eksklusions processen i figur 7 ovenfor).
14
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Orientering om nye forskningsresultater om effekten af certificeret arbejdsmiljøledelse
2789415_0016.png
4 Konklusioner fra projektet
4.1
Programteorier, mekanismer og kontekst
Som beskrevet ovenfor, studerede vi nøje materialer om standarden fra både udgivere, certificerings-
organer og andre interessenters beskrivelser af certificering efter OHSAS18001 standarden - de
såkaldte ’konstitutive dokumenter’. Vi har fundet frem til tre såkaldte ”programteorier”, der beskriver
certificeringsprocessens tiltænkte effekter, og hvad der skal lede frem til disse (Se tabel 2 nedenfor).
Tabel 1: Programteorier
Programteori
Krav i standarden
(ressourcer)
Mekanisme
Forventet resultat
Eksempler fra OHSAS
18001 og OHSAS 18002
5
(DS, 2010)
“Demonstration of successful
implementation of this
OHSAS standard can be used
by an organization to assure
interested parties that an ap-
propriate OH&S manage-
ment system is in place”
“A system of this kind ena-
bles an organization to de-
velop an OH&S policy, es-
tablish objectives and pro-
cesses to achieve the policy
commitments, take action as
needed to improve its perfor-
mance[…]”
Institutionel
programteori
(PT1)
- Dokumentation
- Krav om
kommunikation til
interessenter
- Certifikat til at vise
frem
- ’License to
operate’
- Legitimitet
gennem
adoption af
udbredte
politikker eller
programmer
- Systematisering
- Specialisering
- Erfaringer med
ledelsessystem
- Interne og
externe audits
- Godt rygte
- Bedre relationer
med interessenter
’Operationel’
programteori
(PT2)
- PDCA tilgang
- Kompatibel med andre
ledelsessystemer
(f.eks. ISO 9001 or
ISO 14001)
- Løbende forbedringer
- Linjeleder- og
medarbejderinvolverin
g
- Bedre
arbejdsmiljøindsats
- En proaktiv tilgang
til forebyggelse
- Større focus på
arbejdsmiljø fra
ledere og ansatte
- Lavere ulykkes- og
sygefraværstal
’Compliance’
programteori
(PT3)
- Struktureret tilgang til
at holde styr på
regeloverholdelse
- Vedligehold af
organisatorisk
arbejdsmiljøpolitik
- Formalisering
- Selvregulering
- Interne og
eksterne audits
- Sikret overholdelse
af regler på tværs af
nationale og
regionale grænser.
“To meet its policy commit-
ments the organization
should have a structured ap-
proach to ensure that the
other requirements can be
identified, evaluated for ap-
plicability, accessed, commu-
nicated, and kept up to date”
5
Examples from OHSAS18001 and OHSAS18002 reproduced with permission from Dansk Standards Foundation: © DS 2018 All rights re-
served. Unless otherwise specified, no part of this publication may be reproduced or utilized in any for or by any means, electronic or me-
chanical, including photocopying, or posting on the internet or an intranet, wihtout prior written permission. Permission can be requested
from DS at the adress below. Danish Standards Foundation. Göteborgs Plads 1. DK-2150 Nordhavn. T: +45 39966101. E: danskstand-
[email protected]
15
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Orientering om nye forskningsresultater om effekten af certificeret arbejdsmiljøledelse
Programteorier for effekt af certificeret arbejdsmiljøledelse (CAML)
Først er der en
’institutionel programteori’.
I denne er det især øget legitimitet i offentlighedens øjne,
der er effekten af certificeringen. Det er især dele af standardteksten, der beskriver forpligtelser for
offentliggørelse og underretning af interessenter om arbejdsmiljøforhold, der kan lede til denne effekt.
Dernæst finder vi en ’operationel
programteori”,
som handler om, at det forventede resultat er en
forbedring af selve arbejdsmiljøindsatsen på den certificerede arbejdsplads. Standarden er bygget op
efter ’plan-do-check-act’-logikken, som også er strukturen bag de fleste andre ledelsessystemer, især
brugt i fremstillingsindustri og lignende brancher. Standarden indeholder derfor en forventning om, at
den certificerede virksomheds arbejdsmiljøarbejde bliver optimeret i samme grad, som alle andre dele
af virksomhedens produktion. Endelig fandt vi også en
’reguleringsprogramteori”,
der som navnet
antyder, antager at arbejdspladser kan sikre sig at overholde den til hver en tid gældende lovgivning,
ved hjælp af certificeringsprocessen, og de efterfølgende interne og eksterne, audits.
Mekanismer, kontekst og outcomes
Som beskrevet i metodeafsnittet ovenfor, opstillede vi på tværs af de inkluderede studier, fem
konstellationer af kontekst, mekanisme og ’udfaldsmål’ (herfra benævnt CMO). Dermed kunne vi
nuancere de opstillede programteorier, og dermed sensibilisere vores for-forståelser af og forventninger
om arbejdsmiljøledelsessystemernes effekt på ulykker og erhvervssygdomme.
Først og fremmest fandt vi en række eksempler på, at virksomheder, der i forvejen bruger
ledelsessystemer og lignende processkabeloner, også var gode til at implementere og bruge
arbejdsmiljøledelsessystemet i deres arbejdsmiljøarbejde. Det gælder fx i samspil med deres kvalitets-
og miljøledelsessystemer (hhv. ISO14001 og ISO9001). Dermed var virksomhederne altså vant til at
bruge plan-do-check-act logikken i andre sammenhænge, og kunne relativt nemt applicere den i forhold
til arbejdsmiljøarbejdet, og i sidste ende skabe bedre (selvoplevet) arbejdsmiljøarbejde. Denne
konstellation kalder vi
’integration’.
En lignende konstellation er ’læring’. Ligeledes er det også på grund af kompatibiliteten mellem dele
af ledelsessystemet og så kapabiliteter, som allerede eksisterer i virksomheden, der gør
implementeringen relativt nemmere, og derved skaber de positive ’outcomes’. I denne konstellation er
det blot principper og processer, som understøtter løbende forbedringer i arbejdsmiljøarbejdet, der
passer ind i den kultur for organisatorisk læring, der allerede eksisterer i virksomheden. Det vil fx
betyde, at virksomheder der i forvejen er ’gode’ til at lære, fx oplever større læring efter arbejdsulykker
med et certificeret arbejdsmiljøledelsessystem.
En tredje CMO-konstellation kalder vi ’motivation´, da konstellationen især handler om øget motivation
for virksomhederne i forhold til arbejdsmiljøarbejde. I denne er der tale om flere komponenter, der til
sammen skaber en øget bevågenhed og motivation i virksomhederne omkring arbejdsmiljøet. Den
øgede motivation, som ledelsessystemet medfører, er så igen med til at skabe bedre resultater i
arbejdsmiljøarbejdet.
En fjerde konstellation er ’oversættelse’. Denne konstellation er karakteriseret ved, at virksomhederne
tilpasser standarden til deres egen virksomhedskontekst. Man tilpasser så at sige standarden til at passe
til de systemer og hierarkier, som man allerede har på plads i virksomheden. En række studier peger
eksempelvis på, hvordan såkaldte ’vilde’ problemer, der passer dårligt ind i standardens logik for risiko-
og problemløsning, gøres ’auditable’, altså forsimples i en grad, hvor de passer ind i standardteksten.
Endelig har vi identificeret CMO-konfigurationen
’opmærksomhed’ (fokus).
Opmærksomhed handler
grundlæggende om at aktiviteterne som certifikatet kræver, skaber og fastholder opmærksomhed, fx i
form af interne og eksterne audits på arbejdsmiljøet. Det gælder i særdeles overfor bestemte risici eller
problemområder, der allerede er opmærksomhedspunkter for virksomheden. Eksempelvis at
16
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Orientering om nye forskningsresultater om effekten af certificeret arbejdsmiljøledelse
2789415_0018.png
virksomheder der fokuserer på psykisk arbejdsmiljø, også særligt bruger de interne audits til at fokusere
på dette emne.
Herunder i Tabel 3, vises en oversigt over de opstillede CMO-konstellationer og deres komponenter.
Tabel 2: CMO-konstellationer
Mekanisme
Aktiveret ressourcer i standarden
Kontekstuelle elementer
Resultater
Integration
‘Plan-Do-Check-Act’
Kompatibel med andre
ledelsessystemer
Der er andre ledelsessystemer der
allerede er aktive i virksomheden
(eksempler ISO14001 eller
ISO9001)
Forbedret arbejdsmiljøresultater
Læring
Løbende forbedringer
Eksisterende traditioner og systemer
for videnshåndtering og systematisk
læring i virksomheden
Bedre læring fra ulykker og løbende
forbedringer af arbejdsmiljøet
Motivation
Certifikat
Obligatorisk ledelsesinvolvering i
arbejdsmiljøindsats
Continuous improvement
Interne arbejdsmiljømål
Intern motivation for
certificeringsproces
Succesfuld implementering og drift
af ledelsessystem
Translation
Interne audits
Eksisterende arbejdsmiljøkultur
Arbejdsmiljøproblemer løses
tilfredsstillende
Standard justeres for at passe til
organisation
Opmærksomhed
(Fokus)
Interne og eksterne audits
Auditorer har kompetencer til at
bruge ledelsessystem til udvalgte
emner
Ledelsessystem bliver brugt på
udvalgte emner som løses
tilfredsstillende, men ikke til andre.
4.2
Spørgeskemaundersøgelsen – Er arbejdsmiljøindsatsen bedre på certificerede
arbejdspladser?
Resultaterne fra spørgeskemaet viser, at de certificerede arbejdspladser scorer signifikant højere på 10
ud af 12 skalaer (beskrevet i metodeafsnittet). Ikke bare var deres (selvrapporterede) score på de
systematisk processuelle skalaer højere end kontrolgruppens (Tabel 4), når der kontrolleres for forskelle
i branche og arbejdspladsstørrelse. Dette resultat var forventet, da certificeret arbejdsmiljøledelse i vid
udstrækning søger at optimere netop disse processuelle elementer. Hvad der er mere overraskende er,
at også på det konkrete indholdsorienterede arbejdsmiljøarbejde er de certificerede arbejdspladser
højere placeret end kontrolgruppen. Dermed peger resultatet på, at de certificerede arbejdspladser
17
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Orientering om nye forskningsresultater om effekten af certificeret arbejdsmiljøledelse
2789415_0019.png
gennemsnitligt set både er bedre til at organisere og prioritere arbejde med risici, men også er bedre til
den egentlige konkrete præventive indsats, når en risiko er opdaget. Særligt interessant er det, at de
certificerede arbejdspladser ikke kun scorer bedre på det fysiske arbejdsmiljøarbejde, hvor de
traditionelt har haft deres primære fokus, men også scorer signifikant bedre på de tre psykosociale
skalaer.
Resultaterne kan ses herunder (Tabel 4), hvor forskellen mellem de to grupper for de enkelte skalaer
kan aflæses (forskel i score), samt de aggregerede gennemsnit for hhv. processuelle og konkrete skalaer.
Tabel 4: Forskel i score værdier mellem certificerede og ikke-certificerede arbejdspladsers arbejdsmiljøindsats
SKALAER
Forskel i
score*)
7.4
25.74
10.65
0.99
1.46
9.3
95% KI
P værdi
Systematisk arbejdsmiljøindsats:
1.
2.
3.
4.
5.
Prioritering af arbejdsmiljøarbejdet
Integration af arbejdsmiljøarbejdet i øvrige aktiviteter
Organisering af arbejdsmiljøarbejdet
APV for det psykosociale og det fysiske arbejdsmiljø
APV for kemiske arbejdsmiljørisici
GENNEMSNIT (mål 1-5)
[5.65–9.14]
[23.04–8.45]
[8.3–3.01]
[-1.55–3.52]
[-1.32–4.24]
[7.82–10.78]
<0.0001
<0.0001
<0.0001
0.4456
0.3031
<0.0001
Konkret arbejdsmiljøindsats:
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
Sikkerhedsinstruktion
Ulykkesindsats
Psykosocial arbejdsmiljøindsats
Reducere skænderier og mobning
Reducere trusler og følelsesmæssige krav
Fysisk arbejdsmiljøindsats
Indsats mod kemi, bio, støv og røg
GENNEMSNIT (mål 6-12)
9.14
10.02
3.22
5.9
4.74
11.23
6.19
7.34
[7.23–11.04]
[8.12–11.91]
[2.01–4.43]
[2.86–8.95]
[1.74–7.75]
[8.45–14.01]
[1.92–10.47]
[5.92–8.77]
<0.0001
<0.0001
<0.0001
0.0001
0.002
<0.0001
0.0046
<0.0001
(*) Estimeret med brug af lineær regression, korrigeret for sektor og antal ansatte på arbejdspladsen.
Resultaterne peger ydermere på, at langt de fleste certificerede arbejdspladser gennemsnitligt præsterer
signifikant bedre end de ikke-certificerede. Forskellen er illustreret nedenfor med de to scatter plots (fig
8), hvor ikke-certificerede spreder sig over alle fire felter, selvom der heldigvis er mange som ligger i
den bedste kvadrant. Langt de fleste certificerede arbejdspladser i ligger i den gode kvadrant og en del
i den bedste for den processuelle indsats. Der er imidlertid også en mindre gruppe som ligger lige så
lavt som de dårligste ikke-certificerede arbejdspladser. Dette er bemærkelsesværdigt, fordi de eksterne
audits netop skal sikre, at kravene til det systematiske arbejdsmiljøarbejde opfyldes.
18
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Orientering om nye forskningsresultater om effekten af certificeret arbejdsmiljøledelse
2789415_0020.png
Figur 8: Scatter plots’ of arbejdspladser med og uden CAML fordelt på de to generelle skalaer (systematisk og konkret
arbejdsmiljøindsats.
Bedste indsats er ved de høje tal, dvs. bedst at ligge i den øverste højre kvadrant (kvadrant I), hvor alle
scorer er høje, og dårligst at ligge i nederste venstre kvadrant (kvadrant III), hvor alle scorer er lave.
4.3
Effekten af certificeret arbejdsmiljøledelse på arbejdsulykker
I den registerbaserede undersøgelse blev risikoen for arbejdsulykker på henholdsvis arbejdspladser med
og uden et certificeret arbejdsmiljøledelsessystem undersøgt via registerdata på Danmarks Statistik
(DST), som beskrevet ovenfor. Denne undersøgelse fokuserer på arbejdspladser med en
arbejdsmiljøorganisation (AMO), dvs. virksomheder med 10 eller flere ansatte, hvor certificerede
arbejdspladser sammenlignes med en matchet kontrolgruppe. Resultaterne er kontrolleret for antal
ansatte på arbejdspladserne, andel kvinder, andel unge, ulykkesrisiko i branchen samt risikotid.
Resultaterne viser, at arbejdstagere på arbejdspladser med et certificeret arbejdsmiljøledelsessystem har
en signifikant lavere risiko for at komme ud for anmeldepligtige arbejdsulykker set i forhold til
arbejdspladser uden et certificeret arbejdsmiljøledelses-system – både 2 år før og 3 år efter –
arbejdspladsen var blevet certificeret (figur 9).
Figur 9: Relativ risiko for anmeldelsespligtige ulykker
19
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Orientering om nye forskningsresultater om effekten af certificeret arbejdsmiljøledelse
2789415_0021.png
For alvorlige arbejdsulykker var risikoen signifikant lavere i fire ud af de fem år (figur 10). Endvidere
viste resultaterne, at risikoen for alvorlige arbejdsulykker, på arbejdspladser med et certificeret
arbejdsmiljøledelsessystem, ikke blev signifikant reduceret i de tre år, der fulgte efter
certificeringstidspunktet
sammenlignet
med
arbejdspladser
uden
et
certificeret
arbejdsmiljøledelsessystem. Formentlig ville det have krævet en længere opfølgningstid, hvis sådan en
reduktion af arbejdsulykker skulle kunne måles, idet de certificerede arbejdspladser allerede lå lavere
mht. risiko for arbejdsulykker, allerede før certificeringstidspunktet (figur 10). Det ser således ud til, at
certiferede arbejdspladser i Danmark følger nederste scenarie (jvnf. figur 6, ovenfor):
Ingen effekt i
allerede velfungerende arbejdsmiljøledelsessystemer,
dog stadig med plads til yderligere reduktion i
risikoen for arbejdsulykker.
Figur 10: Den relative risiko for alvorlige arbejdsulykker
Resultaterne peger endvidere på, at det primært er de bedste arbejdspladser målt på forekomsten af
arbejdsulykker, der bliver certificeret. Dette er i overensstemmelse med senere studier (Viswanathan et
al., 2021) , der også viser en selektionsfaktor for arbejdspladser der bliver certificeret. Når ovenstående
resultater sammenholdes med andre forskningsresultater, er det derudover vurderingen, at
arbejdspladser med et certificeret arbejdsmiljøledelsessystem får gavn af forberedelserne hen imod
certificeringen, idet arbejdspladsen skal overholde en række procedurer og krav til at arbejde
systematisk med arbejdsmiljøarbejdet for at opnå certifikatet. Det ses bl.a. ved, at antallet af
rapporterede arbejdsulykker ser ud til at øges i starten af certificeringsprocessen, hvilket kan hænge
sammen med, at rapportering af alle arbejdsulykker er en forudsætning for at få og opretholde et
arbejdsmiljøcertifikat. Det har dog ikke været muligt at estimere størrelsesordenen på den mulige gavn,
som certificerede arbejdspladser får, når de arbejder hen imod et certifikat. Det er yderligere en gængs
praksis, at arbejdspladser, der arbejder hen mod et certifikat, i første omgang kan blive præ-certificeret,
hvilket kan bidrage til at øge registrering af arbejdsulykker.
20
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Orientering om nye forskningsresultater om effekten af certificeret arbejdsmiljøledelse
21
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Orientering om nye forskningsresultater om effekten af certificeret arbejdsmiljøledelse
5 Perspektiver for forbedring af arbejdsmiljøarbejdet
CAML-projektets resultater kan bidrage til den systematiske arbejdsmiljøindsats i danske
virksomheder, både på kort og på langt sigt. Derudover kan projektets indsigter også bruges til at
udvikle både regulerings- og støttestrukturer i det bredere arbejdsmiljøfelt. Dette ligger i forlængelse af
trepartsaftalen om prioriterede nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen, hvor det betones at ”et sikkert
og sundt arbejdsmiljø kræver en systematisk tilgang i arbejdspladsens forebyggende
arbejdsmiljøindsats” (Beskæftigelsesministeriet, 2020)
Et af de vigtigste resultater er, at certificerede arbejdspladser har lavere risiko for arbejdsulykker end
ikke-certificerede, både før og efter certificeringen. Kort sagt, det er arbejdspladser, der allerede er gode
til at forebygge arbejdsulykker, der bliver certificerede. Derudover har det ikke været muligt at
konstatere, at certificerede arbejdspladser forbedrer sig over tid på arbejdsulykker og alvorlige ulykker
efter certificeringstidspunktet, set i forhold til ikke-certificerede. Effekten kan måske komme på
længere sigt, men det har ikke kunnet undersøges fuldt ud inden for projektets rammer. Det er en effekt,
som en nyere amerikansk undersøgelse peger på (Viswanathan et al., 2021), at der kan ligge en
yderligere reduktion i risikoen for arbejdsulykker på certificerede arbejdspladser, der ligger i
forlængelse af den undersøgte periode i nærværende projekt.
Det ser således ikke ud til, at certificeringen kan stå alene som et virkemiddel, set på baggrund af det
nuværende vidensgrundlag, og certificering af arbejdsmiljøledelsessystemer kan dermed ikke anbefales
som en løsning på arbejdsmiljøudfordringer. Udbydere af arbejdsmiljøcertificering skal ligeledes, hvis
vores resultater står til troende, være varsomme med at love, at certificering i sig selv er et
vidundermiddel, der kan rette op på en haltende arbejdsmiljøindsats. Det ser tværtimod ud til, at det er
arbejdspladser som allerede har en effektiv systematisk arbejdsmiljøindsats, som bliver certificeret.
Konsekvensen heraf er, at et certificeret arbejdsmiljøledelsessystem bygger på en forudgående
ledelsesmæssig prioritering af arbejdsmiljøet, som ikke bare ligger i selve beslutningen om at blive
certificeret, men som formentlig strækker sig længere bagud i tid, således at virksomhedens ledere og
medarbejdere har fået forståelsen af at arbejdsmiljøet skal prioriteres, og har ageret derefter i en længere
årrække.
De deskriptive resultater fra VAI-CAML undersøgelsen, som vist i indledningen (figur 1-3), viser at
det har relativt stor betydning for certificerede arbejdspladser, især de større, at sende signaler til kunder
og samarbejdspartnere om at arbejdsmiljø er højt prioriteret på arbejdspladsen. Derimod har
certificerede arbejdspladser ringe interesse i at undgå kontrol fra tilsynsmyndigheden. Resultaterne for
effekt på arbejdsulykker, hvor certificerede konsekvent ligger med lavere risiko end ikke-certificerede,
underbygges af resultater fra undersøgelse af sammenhængen mellem certificering og arbejdspladsernes
arbejdsmiljøindsats. Disse resultater viser, at certificerede arbejdspladser som gruppe er bedre til både
den systematiske processuelle og den konkrete arbejdsmiljøindsats. De er altså ikke bare bedre til at
opdage, hvor der tit er glat på produktionslinjen, men også bedre til at sørge for et skridsikkert underlag
hurtigt tages i brug. Og dette gælder både i forhold til arbejdsulykker, psykosocialt arbejdsmiljø og
ergonomi.
Vores resultater peger altså på, at de certificerede arbejdspladser faktisk er blandt de bedste, allerede på
certificeringstidspunktet. På den måde kan certificeringen sagtens tjene som en markør på at
arbejdspladsen har et vist niveau af arbejdsmiljøindsats, allerede fra certificeringstidspunktet. Dette
betyder også, at et gyldigt arbejdsmiljøcertifikat kan bruges af arbejdspladser og virksomheder, som en
del af ’due diligence’ procedurer inden eksempelvis køb, eller som obligatorisk dokumentation på et
højt arbejdsmiljøniveau hos leverandører og underentreprenører i forsyningskæderne. Både de
kommende ’due diligence’ (kæde ansvar) regler og de nye regler for bæredygtighedsregnskaber (CSRD
– Corporate Sustainability Reporting Directive) vil fremover stille krav til både private og offentlige
virksomheder, som køber hos leverandører, samt til leverandører til deres købere. Certificeret
22
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Orientering om nye forskningsresultater om effekten af certificeret arbejdsmiljøledelse
arbejdsmiljøledelse kan derfor komme til at spille en endnu større rolle, fordi tredjeparts audits vil tjene
som dokumentation for, at en leverandør har styr på arbejdsmiljøet.
Denne udvikling kræver dog fuld tillid til certifikatet, og her peger vores resultater på, at der findes en
gruppe danske arbejdspladser der, på trods af aktivt og gyldigt certifikat, stadig ligger i den ’dårligste’
gruppe af arbejdspladser. Som altså både scorer lavt i forhold til den den systematiske og den konkrete
arbejdsmiljøindsats. Gruppen er muligvis ikke stor nok til at rykke ved det overordnede billede, men
derfor er det stadig interessant at den findes. Især at det bemærkelsesværdigt, at det systematisk
processuelle arbejdsmiljø ikke findes i orden, da netop denne dimension af arbejdsmiljøindsatsen, er
grunden til arbejdspladser overhovedet kan blive certificeret, af de eksterne auditors. Det må være i
både lovgiveres og certificeringsorganers interesse, at sætte fokus på denne gruppe og gennemse krav
til arbejdspladserne, samt auditorernes kompetenceprofiler, for at finde ud af, hvordan sådanne
arbejdspladser kan slippe igennem nåleøjet.
Et perspektiv med projektet er, at der er gevinster for mange virksomheder i at arbejde med systematik
i arbejdsmiljøarbejdet. Selvom der ikke nødvendigvis er en mereffekt i selve certificeringen, så tyder
alt på, at arbejdspladser kan hæve niveauet af arbejdsmiljøindsatsen ved at inkorporere nogle af de
grundlæggende dele af arbejdsmiljøledelsessystemernes logik i deres interne strukturer. Således kan
policyudviklere og praktikere med fordel søge at udvikle systematiske værktøjer i mindre skala, der er
håndterbare, eksempelvis for SMV’er, og som kan håndteres af arbejdspladsaktører på arbejdspladser,
der stadig kæmper med at få de grundlæggende dele af arbejdsmiljøet på plads.
Vores projekt har kun kunne måle effekten på en treårs opfølgningsperiode efter certificeringsdatoen
(det vil dog sige fem år efter indsatsen startede jf. metodeafsnit ovenfor), og derfor kan vi ikke udelukke,
at en længere opfølgningstid kunne ændre på vurderingen af certificeringens effekt på
arbejdsmiljøarbejdet og arbejdsulykkerne. Det er hensigten fra projektets deltagende organisationer
(SDU, NFA og TeamArbejdsliv), at fortsætte med at udvikle og arbejde på CAML-kohorten og
opdatere tallene med længere opfølgningstid, når data er til rådighed.
23
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Orientering om nye forskningsresultater om effekten af certificeret arbejdsmiljøledelse
2789415_0025.png
Litteratur
Beskæftigelsesministeriet, 2020. Trepartsaftale om prioriterede nationale mål for
arbejdsmiljøindsatsen.
Dyreborg, J., Vester Thorsen, Uhrenholdt Madsen, Christian, Hasle, Peter, 2023. Effectiveness of cer-
tified occupational health and safety management systems in reducing accidents at work. A register-
based follow-up study of 13,102 workplaces in Denmark. Submitted.
Granerud, R.L., Rocha, R.S., 2011. Organisational learning and continuous improvement of health
and safety in certified manufacturers. Safety Science 49, 1030–1039.
http://dx.doi.org/10.1016/j.ssci.2011.01.009
Greenhalgh, T., Wong, G., Jagosh, J., Greenhalgh, J., Manzano, A., Westhorp, G., Pawson, R., 2015.
Protocol—the RAMESES II study: developing guidance and reporting standards for realist evalua-
tion. BMJ open 5, e008567–e008567.
Hohnen, P., Hasle, P., 2011. Making work environment auditable–A ’critical case’study of certified
occupational health and safety management systems in Denmark. Safety Science 49, 1022–1029.
https://doi.org/10.1016/j.ssci.2010.12.005
NFA, 2018. Fakta om Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017). Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA),.
Pagell, M., Klassen, R., Johnston, D., Shevchenko, A., Sharma, S., 2015. Are safety and operational
effectiveness contradictory requirements: The roles of routines and relational coordination. Journal of
Operations Management 36, 1–14.
http://dx.doi.org/10.1016/j.jom.2015.02.002
Pawson, R., 2006. Evidence-Based Policy: A Realist Perspective. SAGE Publications.
Uhrenholdt Madsen, C., Kirkegaard, M.L., Dyreborg, J., Hasle, P., 2020. Making occupational health
and safety management systems ‘work’: A realist review of the OHSAS 18001 standard. Safety Sci-
ence 129, 104843.
https://doi.org/10.1016/j.ssci.2020.104843
Uhrenholdt Madsen, C., Vester Thorsen, S., Hasle, P., Leonhardt Laursen, L., Dyreborg, J., 2022. Dif-
ferences in occupational health and safety efforts between adopters and non-adopters of certified oc-
cupational health and safety management systems. Safety Science 152, 105794.
https://doi.org/10.1016/j.ssci.2022.105794
Viswanathan, K., Johnson, M., Toffel, M.W., 2021. Do Management System Standards Indicate Su-
perior Performance? Evidence from the OHSAS 18001 Occupational Health and Safety Standard.
SSRN Journal.
https://doi.org/10.2139/ssrn.3988416
24
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Orientering om nye forskningsresultater om effekten af certificeret arbejdsmiljøledelse
2789415_0026.png
Bilag 1. Litteratursøgning og udvælgelse
Søgetermer
Ledelsessystemer
Web of Science
OHSAS
BS 18004
ANSI/ASSE Z10-2012
occupational health and safety assess-
ment series
PAS1010
NOSA Five Star
OHSMS
occupational health and safety manage-
ment system
SOHSM
systematic occupational health and
safety management
certified management system
certified management systems
joint management system
joint management systems
integrated management system
integrated management systems
management system
management systems
Arbejdspladsspecifikke
procestermer
audit
standardi*
certificate*
systematiz*
systematis*
inspect
continuous improvement
plan-do-check-act
documenta*
formaliz*
formalis*
safety practice
safety practices
health practices
health practice
certifi*
certify*
Arbejdsmiljøspecifikke
termer
safety
health and safety
health
occupational health and
safety
occupational safety and
health
risk
work environment
working environment OSH
working conditions
ergonom*
MSD
musculoskeletal disorders
25
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Orientering om nye forskningsresultater om effekten af certificeret arbejdsmiljøledelse
2789415_0027.png
Udvælgelse af litteratur til videre analyse
26
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Orientering om nye forskningsresultater om effekten af certificeret arbejdsmiljøledelse
2789415_0028.png
Bilag 2. Oversigt over formidling
Videnskabelige artikler og kapitler
Dyreborg, J., Thorsen, S.V., Uhrenholdt Madsen, C. & Hasle, P. 2023 Effectiveness of certified
occupational health and safety management systems in reducing accidents at work. A register-
based follow-up study of 13,102 workplaces in Denmark. Submittet.
Uhrenholdt Madsen, C., Vester Thorsen, S., Hasle, P., Leonhardt Laursen, L., Dyreborg, J., 2022.
Differences in occupational health and safety efforts between adopters and non-adopters of certi-
fied occupational health and safety management systems. Safety Science 152, 105794.
https://doi.org/10.1016/j.ssci.2022.105794
Uhrenholdt Madsen, C., Kirkegaard, M.L., Dyreborg, J., Hasle, P., 2020. Making occupational
health and safety management systems ‘work’: A realist review of the OHSAS 18001 standard.
Safety Science 129, 104843. https://doi.org/10.1016/j.ssci.2020.104843
Uhrenholdt Madsen, C., Kirkegaard, M., Hasle, P., Dyreborg, J., 2018. “To Him Who Has, More
Will Be Given…”– A Realist Review of the OHSAS18001 Standard of OHS Management, in:
Proceedings of the 20th Congress of the International Ergonomics Association (IEA 2018).
Springer, pp. 140–149.
https://doi.org/10.1007/978-3-319-96080-7_18
Præsentationer på videnskabelige konferencer
Nordic Working Life Conference 2020, Aalborg,
Certified occupational health and safety man-
agement
20th Congress of the International Ergonomics Association, 202
“To him who has, more will be
given…”– A realist review of the OHSAS18001 standard of OHS management
10th International Conference on the Prevention of Accidents at Work 10th – WOS 2019,
Suc-
cesfull use of certified management systems in OHS management - A realist review
11th International Conference on the Prevention of Accidents at Work 10th – WOS 2022,
Differ-
ences in OHS efforts between adopters and non-adopters of Certified Occupational Health and
Safety Management Systems (COHSMS)
11th International Conference on the Prevention of Accidents at Work 10th – WOS 2022,
The ef-
fect of Certified Occupational Health and Safety Management Systems (COHSMS) on accidents
at work
Wos2022 conference, Portugal, 26-28 September 2022, BA2 Risk Management and safety culture
S2: Evaluation of the predictive validity of proactive safety indicators for the monitoring of work
accidents
ORP Conference, BILBAO, 28. APRIL 2023 ROOM ETC. 10.00 -12.00 ORP Guest Country
2023 – Denmark; The Danish model for improving safety, health and well-being from the strate-
gic to the operational company level: Systematic Occupational Health and Safety Efforts - are
such efforts helpful in reducing workplace accidents?
Institute for Work & Health, The IWH speaker Series, 1. November 2022, Online, 11.00 a.m. to
noon: Enterprises’ Systematic Occupational Health and Safety Efforts: are such efforts helpful in
reducing accidents at work?
Populær formidling
Arbejdsmiljøkonferencen i Nyborg 2019, 2020, 2022
Oplæg for Arbejdsmiljørådets certificeringsudvalg 2019,2020,2022
Oplæg for
Dansk Standards udvalg for arbejdsmiljøledelsessystemer, 2022
Oplæg på Arbejdstilsynets møde med certificeringsbureauer og akkrediteringsinstitutioner 2022
Oplæg ved Arbejdsmiljøforskningsfondens årskonference, 2023
27
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Orientering om nye forskningsresultater om effekten af certificeret arbejdsmiljøledelse
Afslutningskonference på NFA 2023
Følgegruppe for arbejdsmiljøforskning i bygge- og anlægsbranchen, 17. juni, NFA:
Sammenhænge mellem virksomhedernes arbejdsmiljøindsats og arbejdsulykker
Virksomhedsnetværk, 2022, Human House, Roskildevej: Sammenhænge mellem
virksomhedernes arbejdsmiljøindsats og arbejdsulykker
Arbejdsmiljøseminar for FUGATO, Hotel Absalon 30/3-2022: Sammenhænge mellem
virksomhedernes arbejdsmiljøindsats og arbejdsulykker?
DI Byggeris Arbejdsmiljøkonference 2022, Nyborg, 4/3 2022, Hvad er sammenhængen mellem
virksomhedernes arbejdsmiljøindsats og arbejdsulykker?
Udvekslingsmøde, ATP/AES, København, online 30/11 2021: Sammenhænge mellem
virksomhedernes arbejdsmiljøindsats og arbejdsulykker
Arbejdstilsynet: Samarbejde ml. AT og forskere, København, 2 nov. 2021: Sammenhænge
mellem virksomhedernes arbejdsmiljøindsats og arbejdsulykker
The Essener meeting: Status på arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejdet I Danmark og Europa, NFA,
Copenhagen, 2. September 2021: The relationships between enterprises OSH efforts and acci-
dents at work
UPDATE23 TEMADAG OM ARBEJDSMILJØ, DA og Human House,
arbejdsmiljøundervisning, 20. September hotel legoland i Billund, En vellykket systematisk
arbejdsmiljøindsats – hvad skal der til?
3F, Byggegruppens arbejdsmiljøkonference, Den 8.-9. juni 2023, Rørvig, Forebyggelse i
virksomheder og på byggepladser - hvad er det der virker?
DI's arbejdsmiljøkonference 2023, Struktur og kultur i arbejdsmiljøarbejdet., 17. maj. 2023,
Hindsgavl Slot, 5500 Middelfart: Hvad er de mest effektive ulykkestiltag? Og hvordan får vi dem
sat i spil i virksomheden?
Videnstjenesten for bygherrer og rådgivere: Lean Construction-DK netværket, 12. januar 2023,
Fæstningens Materialgård, Frederiksholms Kanal 30, 1220 København K, mødelokalet 'Los
Angeles'.
Videnstjenesten for bygherrer og rådgivere: Ulykkesforebyggelse i et LEAN perspektiv, Hvad
virker i forebyggelse af arbejdsulykker. Fokus på bygge- og anlægsbranchen,
Erhvervsakademi
Aarhus, Sønderhøj 30, 8260 Viby J.,
Onsdag den 25. januar 2023,
28