BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 36
Offentligt

Fremsat den xx. måned xxxx af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland

(Harmonisering af regler om anmeldelse, en lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet

ved arbejdsulykker m.v.)

§1

I lov om arbejdsskadesikring i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 16. januar 2017, som ændret ved § 2

i lov nr. 461 af 15. maj 2017 og ved lov nr. 1523 af 18. december 2018, foretages følgende ændringer:

§ 6

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Personskaden, jf. stk. 1, kan være fysisk eller psykisk og kan være varig eller forbigående. Det er

ikke et krav, at personskaden medfører behov for behandling, eller at personskaden er blevet behandlet.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

14, stk.

1, 3. pkt.,

ophæves.

§ 15, stk. 1

ophæves, og i stedet indsættes:

»Fristen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af, om en anmeldt skade er omfattet af loven, er:

1) 6 måneder for afgørelse af, om en anmeldt ulykke er omfattet af loven.

2) 6 måneder for afgørelse af, om en anmeldt sygdom, der behandles efter § 7, stk. 1, nr. 1, er omfattet af

loven.

3) 2 år for afgørelse af, om en anmeldt sygdom, der behandles efter § 7, stk. 1, nr. 2, og § 7, stk. 2, er om-

fattet af loven.

Stk. 2.

Fristen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af, om tilskadekomne har ret til ydelser efter

loven, jf. § 10, nr. 1–4, er 1 år. Fristen er dog 2 år for sager omfattet af § 7, stk. 1, nr. 2.

Stk. 3.

Fristerne i stk. 1 og 2 regnes fra den dag, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har modtaget an-

meldelsen.

Stk. 4.

Fristerne i stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af, om ef-

terladte har ret til ydelser efter loven, jf. § 10, nr. 5–7, når arbejdsskaden har medført døden. Fristerne regnes

fra den dag, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har modtaget anmeldelsen af dødsfaldet.

Stk. 5.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring underretter sagens parter, når afgørelserne ikke kan træffes inden

for de frister, der er nævnt i stk. 1, 2 og 4. Underretningen skal indeholde en begrundelse for, hvorfor fri-

sterne ikke kan overholdes og oplysning om, hvornår afgørelsen forventes truffet.«

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

§ 28, stk. 2, 2. pkt.,

affattes således:

»Satserne for værdien af kost og logi for personer, der har ophold hos arbejdsgiveren, svarer til de satser, der

fastsættes af Skattestyrelsen i Grønland i medfør af § 19 a i Landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om

indkomstskat, for det pågældende år.«

§ 30, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »4 uger« til: »7 uger«, og »4-ugers-fristen« ændres til: »7-ugers-fristen«.

§ 31, stk. 4,

affattes således:

»Stk.

Omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb finder sted på grundlag af erstatningens størrelse på

omsætningstidspunktet. Omsætningstidspunktet er det tidspunkt, hvor kapitalbeløbet kan udbetales. Omsæt-

ning af erstatning har alene virkning for fremtiden. Faktorerne for omsætning af løbende erstatning til kapi-

talbeløb fastsættes på baggrund af aktuarmæssige principper i spring af hele år og måneder. Beskæftigelses-

ministeren fastsætter efter forhandling med Grønlands Selvstyre regler for omsætning af løbende erstatning

til kapitalbeløb.«

§ 35, stk. 1-3,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Arbejdsgiver skal senest 14 dage efter første fraværsdag anmelde en arbejdsulykke, såfremt ulykken har

medført fravær fra tilskadekomnes sædvanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen.

Stk. 2.

Arbejdsulykker, der ikke har medført fravær, men som antages at kunne begrunde krav på ydelser ef-

ter loven, jf. § 10, skal anmeldes af arbejdsgiver senest 14 dage efter tilskadekomstdagen.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

§ 35, stk. 4, 2. pkt.,

der bliver stk. 3, 2. pkt., ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2 samt § 38«.

§ 36, stk. 1,

ophæves.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.

10.

§ 37, stk. 1,

ændres »Den anmeldelsespligtige arbejdsgiver, jf. § 36« til: »Arbejdsgiveren, jf. § 35, stk. 1

og 2«.

11.

§ 38, stk. 1,

ændres »Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Grønlands Selvstyre

regler om, at læger« til: »Læger«.

12.

§ 39, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »anmeldelsen«: »af arbejdsulykker og erhvervssygdomme«.

13.

§ 39, stk. 4,

affattes således:

»Stk.

Forsikringsselskabet afholder alle udgifter til sagsoplysning i ulykkessager. Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring afholder alle udgifter til sagsoplysning i sager vedrørende erhvervssygdomme. Udgifterne i 1.

og 2. pkt. vedrører bl.a. udgifter til lægeerklæringer, herunder speciallægeerklæringer og obduktionserklæ-

ringer, og til udtalelser og dokumentationer i øvrigt, herunder til nødvendige revisionsopgørelser og til over-

sættelser.«

14.

§ 42

affattes således:

»§

42.

Inden Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen indhenter oplysninger efter § 41, skal

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen skriftligt orientere tilskadekomne eller efterladte om,

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

hvilke typer af oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller

Ankestyrelsen skal samtidig give tilskadekomne eller efterladte en frist til eventuelt at gøre indsigelse mod

dette og orientere tilskadekomne eller efterladte om de mulige processuelle skadevirkninger heraf.«

15.

§ 43, stk. 2, 1.

2. pkt.,

indsættes efter »Tilskadekomne«: »og nødvendig ledsager«.

16.

§ 44

ophæves.

17.

§ 49, stk. 2, 3. pkt.,

ophæves.

18.

§ 49

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

Ved Ankestyrelsens behandling af sager efter denne lov finder kapitel 9 samt §§ 68 og 70 i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område anvendelse, medmindre andet følger af denne lov.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

19.

§ 49, stk. 6,

der bliver stk. 7, indsættes som 3. pkt.:

»Ved vurderingen kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring tage stilling til faktiske og retlige såvel som skøns-

mæssige elementer i afgørelsen.«

20.

§ 51

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Garantifonden for skadesforsikringsselskaber har ankeadgang som nævnt i § 49 i sager om arbejds-

ulykker, som Garantifonden for skadesforsikringsselskaber administrerer efter lov om en garantifond for ska-

desforsikringsselskaber.«

21.

§ 52, stk. 6, 2. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Udgifter ved arbejdsulykker, der overgår medhjælp, jf. 1. pkt., betales af Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring. Finansiering af udgifter efter 2. pkt. opkræves aconto primo det år, hvor udgifterne afholdes, hos alle

forsikringsselskaber, som driver arbejdsulykkesforsikring i Grønland, med efterfølgende regulering i det ef-

terfølgende år.«

22.

§ 52, stk. 6, 3. pkt.,

der bliver 4. pkt., ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring« til: »beskæftigelses-

ministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring« og »3. pkt.« ændres til: »4.

pkt.«

23.

§ 56, stk. 4,

ændres »§ 52, stk. 6, 2. og 3. pkt.« til: »§ 52, stk. 6, 2.-4. pkt.«

24.

§ 59

ophæves.

25.

§ 62, stk. 4,

ændres »§ 52, stk. 6, 4. og 5. pkt.« til: »§ 52, stk. 6, 5. og 6. pkt.«

26.

§ 64, stk. 1, nr. 2,

ændres »erhvervssygdomme og« til: »erhvervssygdomme,«.

27.

§ 64, stk. 1,

indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

»3) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af beløb efter § 68 for så vidt angår sager efter gruppeforsikringen, jf.

§§ 67-69 og«.

Nr. 3 bliver herefter nr. 4.

28.

§ 64, stk. 4, 1. pkt.,

udgår »betalingen,«, og »og opkrævningen heraf« ændres til: », acontoopkrævning

og efterfølgende regulering«.

29.

§ 65, 1. pkt.,

udgår », der svarer til gennemsnittet af den dag til dag-pengemarkedsrente, der er opgjort

af Nationalbanken«.

30.

§ 65, 2. pkt.,

ændres »beregnes« til: »fastsættes«.

31.

§ 70, 1. pkt.,

indsættes efter »deres efterladte«: », jf. dog stk. 2«.

32.

§ 70

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Reglen i stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse i det omfang, der er eller pålægges erstatningsansvar

efter reglerne i lov om produktansvar.«

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025 , jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 20, 24, 31 og 32. Ministeren

kan fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.

§3

Stk. 1. § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse i sager om ulykker, der er indtrådt før den 1. januar 2025. For så-

danne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 2.

§ 1, nr. 3, 4, 6 og 16, finder ikke anvendelse i sager om ulykker, der er indtrådt før den 1. januar 2025

, eller i sager om erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. januar 2025. For sådanne sager finder de hid-

til gældende regler anvendelse.

Stk. 3.

§ 1, nr. 5 og 17, finder ikke anvendelse på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser i sager om

arbejdsskader, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har truffet før den 1. januar 2025. For sådanne afgø-

relser finder de hidtil gældende regler anvendelse.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Stk.

4. Har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i medfør af § 59, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 16. januar

2017 om arbejdsskadesikring i Grønland, erhvervet aktiver og rettigheder som følge af en overtagelse af en

bestand af arbejdsulykkesforsikringer, overdrages disse til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.

Overdragelsen sker samtidig med, at § 1 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021 om ændring af lov om en garantifond

for skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love

sættes i kraft for Grønland, jf. lovens § 17, stk. 3.

Stk. 5. Har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i medfør af § 59, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 16. januar

2017 om arbejdsskadesikring i Grønland, fået pålagt pligter som følge af en overtagelse af en bestand af ar-

bejdsulykkesforsikringer, overdrages eksisterende og fremtidige pligter til Garantifonden for skadesforsik-

ringsselskaber. Overdragelsen sker samtidig med, at § 1 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021 om ændring af lov om

en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskel-

lige andre love sættes i kraft for Grønland, jf. lovens § 17, stk. 3.

Stk. 6. Har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring modtaget materiale vedrørende forsikringsbestande, herunder

personoplysninger, som vedrører konkrete arbejdsulykkessager, jf. stk. 4 og 5, overdrages dette til Garanti-

fonden for skadesforsikringsselskaber i perioden fra at § 1 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021 om ændring af lov

om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og for-

skellige andre love sættes i kraft for Grønland, jf. lovens § 17, stk. 3, og 6 måneder frem. Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring yder i samme periode bistand med konkret sagsbehandling, såfremt der overdrages arbejds-

ulykkessager til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.

Stk. 7.

Ved efterregulering af beløb efter § 59 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, jf. lovbekendtgørelse

nr. 75 af 16. januar 2017, finder bestemmelsen om efterregulering i § 48, stk. 6, 3. pkt., i lov om arbejdsska-

desikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 19. august 2022, tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen finder

tilsvarende anvendelse i året, hvor § 1 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021 om ændring af lov om en garantifond for

skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love sæt-

tes i kraft for Grønland, jf. lovens § 17, stk. 3,, samt de følgende 2 år. I samme periode skal eventuelle over-

skydende beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har kunnet opkræve efter § 59, indgå i grundlaget

for forhåndsopkrævningen af øvrige beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring opkræver efter en tilsva-

rende anvendelse af bestemmelsen om efterregulering i § 48, stk. 6, 3. pkt., i lov om arbejdsskadesikring, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1186 af 19. august 2022.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning og baggrund

Lovforslagets hovedpunkter

2.1. En lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Mulighed for selvstændig afgørelse om anerkendelse

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Ændrede kriterier for anmeldelse af arbejdsulykker

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Erstatning for udgifter til behandling og genoptræning

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Betaling for transport og tabt arbejdsfortjeneste til nødvendig ledsager i forbindelse med undersøgelser

2.5.1. Gældende ret

2.5.2 Beskæftigelsesministeriet overvejelser og den foreslåede ordning

2.6. Ensretning af ankefrister uanset opholdssted

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7. Adgang for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til at genvurdere skønsmæssige afgørelser

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.8. Opdatering af kapitaliseringsfaktorer

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.9. Omlægning af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings finansieringsmodel

2.9.1. Gældende ret

2.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.10. Overdragelse af administrationen af en arbejdsulykkesforsikringsbestand fra Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber

2.10.1. Gældende ret

2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.11. Samspillet med produktansvarsreglerne

2.11.1. Gældende ret

2.11.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.12. Øvrige bestemmelser

2.12.1. Gældende ret

2.12.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

Ved lov nr. 1528 af 21. december 2010 overgik arbejdsskadeområdet i Grønland fra en ordning, som byg-

gede på ikraftsættelse af den danske arbejdsskadelov ved anordning til, at der blev indført en særskilt lov om

arbejdsskadesikring i Grønland. Reglerne i lov om arbejdsskadesikring i Grønland er i vidt omfang baseret

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

på reglerne i lov om arbejdsskadesikring med de tilpasninger, som de grønlandske forhold tilsiger. De fore-

slåede ændringer i nærværende lovforslag vil medføre, at lov om arbejdsskadesikring i Grønland bliver æn-

dret, således at det grønlandske arbejdsskadesystem i højere grad er opdateret, samtidig med at de grønland-

ske forhold i højere grad afspejles. Ændringerne svarer i høj grad til ændringerne af lov om arbejdsskadesik-

ring, som er gennemført ved lov nr. 550 af 7. maj 2019, lov nr. 2200 af 29. december 2020 og 1163 af 8. juni

2021 med de tilpasninger, som de grønlandske forhold tilsiger.

Der foretages ændringer i lov om arbejdsskadesikring i Grønland for at øge muligheden for, at alle, der ud-

sættes for en ulykke i relation til sit arbejde, kan få anerkendt ulykken som en arbejdsulykke. Ændringer i lov

om arbejdsskadesikring i Grønland vil således indebære, at også forbigående personskader kan anerkendes

som arbejdsulykker i et større omfang, end det er tilfældet efter den nuværende lovgivning. Det vil fortsat

være et krav, at ulykken er sket på arbejdet og skyldes arbejdets forhold, ligesom der skal være medicinsk

årsagssammenhæng mellem hændelsen eller påvirkningen og personskaden. Anerkendelse af forbigående

ulykker i et større omfang end hidtil understøtter en smidigere og hurtigere sagsbehandling hos arbejdsskade-

myndighederne.

Det foreslås at ændre en række kriterier for anmeldelse af arbejdsulykker blandt andet med henblik på at un-

derstøtte, at ulykker i højere grad anmeldes korrekt og rettidigt. Reglerne om anmeldelse af en ulykke efter

lov om arbejdsskadesikring i Grønland foreslås ændret, således at de i større omfang svarer til anmeldereg-

lerne efter arbejdsmiljølovgivningen i Grønland. Anmeldepligten vil fortsat påhvile den arbejdsgiver, der ef-

ter loven er sikringspligtig. Ændringerne indebærer, at den første fraværsdag, som ulykken forårsager, bliver

afgørende for anmeldetidspunktet. Lægers og tandlægers anmeldepligt af erhvervssygdomme påvirkes ikke

af lovforslaget.

Det foreslås derudover at opdatere kapitaliseringsfaktorene, hvorefter erstatning for tab af erhvervsevne og

forsørgertabserstatning beregnes, når erstatningen udbetales som en kapitalerstatning (engangsbeløb), frem

for som en løbende erstatning. Efter de gældende regler om omsætning af løbende erstatning til kapitalerstat-

ning, anvendes forskellige faktorer. Flere af faktorerne er forældede og indebærer, at princippet om samme

værdi, uanset om erstatningen udbetales løbende eller som et engangsbeløb, ikke overholdes. Forslaget om

opdatering af kapitaliseringsfaktoren vil sikre, at faktorerne overholder dette princip, samt at alle tilskade-

komne får udmålt erstatning ud fra et tidssvarende niveau. Endvidere foreslås en række yderligere elementer

i kapitaliseringsfaktoren. Således vil der i kapitaliseringsfaktoren indgå en prisregulering, som følge af al-

mindelige stigninger i priser og lønninger. Videre vil der indføres beskatning af kapitalerstatningen i over-

ensstemmelse med den skat, der bliver fratrukket en løbende årlig erstatning. På samme måde vil der tillige

skulle foretages fratræk for det kapitalafkast, der antages at kunne opnås ved en udbetalt kapitaliseret erstat-

ning (engangsbeløb).

Endvidere foreslås det, at Garantifonden for skadesforsikringsselskaber overtager administrationen af en ar-

bejdsulykkesforsikringsbestand i tilfælde af, at et forsikringsselskab får inddraget tilladelsen til at drive ar-

bejdsulykkesforsikringsvirksomhed. Efter gældende regler er det Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der

overtager arbejdsulykkesforsikringsbestanden i et sådant tilfælde. Garantifonden for skadesforsikringsselska-

ber har erfaring med at tage hånd om forsikringstagere og sikrede i tilfælde, hvor et skadesforsikringsselskab

får inddraget sin tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed. Den erfaring har Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring ikke i samme omfang. Med forslaget sikres det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan fokusere på

sin kerneopgave, som består i at træffe uafhængige og korrekte afgørelser efter arbejdsskadeloven.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Beskæftigelsesministeriet og Grønlands Selvstyre foreslår også, at der indføres en regresbestemmelse for ar-

bejdsskadesager, der er forårsaget af en defekt ved et produkt, så det er muligt at rette krav om regres mod en

producent eller mellemhandler, der er erstatningsansvarlig i medfør af produktansvarsreglerne. Arbejdsmar-

kedets Erhvervssikring behandler som hidtil sagen og træffer afgørelse om kompensation efter lov om ar-

bejdsskadesikring i Grønland. Med forslaget sikres det, at arbejdsskadeforsikringsselskaberne, selvforsikrede

enheder og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan rette krav om regres i forhold til erstatningsudgifter efter

lov om arbejdsskadesikring i Grønland mod producenten eller mellemhandleren, der er erstatningsansvarlig

efter produktansvarsreglerne.

Endvidere foreslås det at indføre en bestemmelse om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan træffe en

selvstændig afgørelse om anerkendelse af anmeldte arbejdsskader. Derudover foreslås en række ændringer af

primært teknisk karakter, som har til formål at understøtte forenklet sagsbehandling hos arbejdsskademyn-

dighederne, og øvrige forslag, som opdaterer arbejdsskadesystemet på en række punkter, hvor reglerne i dag

er utidssvarende, eller hvor praksis har udviklet sig imod lovens intention.

Lovforslaget vil således bidrage til et smidigere system, hvor håndtering af sagerne er i bedre overensstem-

melse med den virkelighed, som kendetegner arbejdsmarkedet og samfundet i dag.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. En lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker

2.1.1. Gældende ret

Det gældende ulykkesbegreb i lov om arbejdsskadesikring i Grønland fremgår af § 6 i lov om arbejdsskade-

sikring i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 16. januar 2017. Ulykkesbegrebet er identisk med det

ulykkesbegreb, der blev indført den 1. januar 2004 i lov om arbejdsskadesikring.

Formålet med det gældende ulykkesbegreb var blandt andet at opnå en forenkling, da der efter ulykkesbegre-

bet skulle stilles beskedne lægelige krav til en anmeldt skade, og at forbigående smerter, psykiske sympto-

mer m.v. ville opfylde denne betingelse.

Det gældende ulykkesbegreb omfattede efter det oprindelige formål alle skader, der var omfattet af det ulyk-

kesbegreb, der var gældende før 1. januar 2004. Det gældende ulykkesbegreb skulle endvidere give mulighed

for at anerkende visse ulykker, der ikke kunne anerkendes efter praksis vedrørende det tidligere ulykkesbe-

greb før 1. januar 2004. Samtidig blev det slået fast, at der fortsat skulle foretages en bevismæssig bedøm-

melse af de foreliggende oplysninger, samt en juridisk og lægelig vurdering af, om der kunne antages at være

årsagssammenhæng mellem hændelsen eller påvirkningen og personskaden, herunder om hændelsen eller

påvirkningen var egnet til at forårsage den pågældende personskade.

Det var således klart lovgivers intention, at der skulle stilles beskedne krav til vurderingen af, om der forelå

en arbejdsulykke, hvis der kunne påvises en årsagssammenhæng mellem hændelsen eller påvirkningen og

skaden.

Det nuværende ulykkesbegreb omfatter tillige de to tidligere skadebegreber; kortvarig skadelig påvirkning af

højst fem dages varighed og pludselige løfteskader.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Højesteret fastslog i en dom af 8. november 2013 (offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2014, side 452

H), at ulykkesbegrebet skal ses i lyset af de ydelser, der kan gives efter lov om arbejdsskadesikring. Det

medførte en praksisændring, hvorefter forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig

selv, normalt ikke vil kunne anses for en personskade. Dommen medførte en indsnævring af ulykkesbegre-

bets anvendelsesområde i forhold til tidligere praksis, hvor også forbigående smerter kunne anerkendes uden

nødvendigvis at udløse ret til erstatning eller godtgørelse.

Praksis fra Ankestyrelsen er som følge af dommen, at ulykker, der indtræffer på arbejdet, og som kun medfø-

rer mindre, forbigående skader, alene kan anerkendes som arbejdsulykker, hvis tilskadekomne kan godtgøre,

at behandling er påkrævet for at sikre, at følgerne forsvinder eller mindskes. Der vil således ikke være tale

om en arbejdsulykke i lovens forstand, hvis ulykken, uanset behandling, går over af sig selv. Dette udgangs-

punkt er dog modificeret en smule for Grønlands vedkommende.

Ankestyrelsen har i principafgørelse 61-16 konstateret, at en forbigående skade, der ikke kræver behandling

for at gå over, kan anerkendes som en arbejdsulykke, hvis anerkendelsen i det konkrete tilfælde medfører, at

tilskadekomne har ret til dagpenge efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Denne praksis er begrundet i

de grønlandske forhold, herunder den omstændighed, at den grønlandske befolkning ikke har samme mulig-

hed for at få bevilliget sygedagpenge, som borgere i Danmark har.

I stedet er tilskadekomne efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland berettiget til dagpenge ved hel eller

delvis uarbejdsdygtighed. Dagpengeydelsen efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland er dermed tilskade-

komnes eneste indtægtsmulighed i tilfælde af uarbejdsdygtighed efter en arbejdsrelateret ulykke. Det har der-

for en stor betydning for grønlandske tilskadekomne, at de kan få anerkendt deres skader som arbejdsulyk-

ker. Af den årsag har der i Grønland siden den omtalte principafgørelse fra 2016 eksisteret en lempeligere

praksis vedrørende anerkendelse af forbigående skader, der ikke kræver behandling for at gå over.

Denne lempeligere praksis vedrører imidlertid alene den andel af forbigående skader, hvor en anerkendelse

af skaderne fører til, at tilskadekomne er dagpengeberettiget efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland.

Der er således stadig en andel forbigående ikke behandlingskrævende skader, som på nuværende tidspunkt

ikke kan anerkendes efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland.

Det centrale for vurderingen af disse skader er, om helbredstilstanden, uanset graden af gener og smerter, går

i sig selv igen inden for den tidshorisont, den type skade almindeligvis vil have. En skade anses ikke for at

være omfattet af personskadebegrebet, hvis tilskadekomne har modtaget behandling, uden behandlingen har

været relevant eller helbredende for skadens følger.

I overensstemmelse med praksis fastslog Højesteret i en dom af 9. november 2016 (offentliggjort i Ugeskrift

for Retsvæsen 2017, side 531 H), at den anmeldte ulykke ikke var årsag til tilskadekomnes vedvarende ryg-

smerter, og at de akutte rygsmerter, der var en følge af ulykken, ville gå over af sig selv uden behandling.

Der var dermed ikke tale om en arbejdsulykke, uanset at tilskadekomne blandt andet havde modtaget medi-

cinsk behandling, og at en del af denne behandling kunne have vedrørt de akutte rygsmerter.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Siden det nuværende ulykkesbegreb blev indsat i anordningen i 2008 og videreført ved lov om arbejdsskade-

sikring i Grønland i 2010, er der sket en grundlæggende ændring af fortolkningen af ulykkesbegrebet. Dette

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

er sket på baggrund af Højesterets domme i 2013 og 2016, samt principafgørelser fra Ankestyrelsen. Fortolk-

ningen har medført en nedgang i anerkendelsesprocenten for arbejdsulykker i Grønland fra ca. 78 pct. i 2013

til ca. 46 pct. i 2020.

Det er Beskæftigelsesministeriets og Grønlands Selvstyres vurdering, at udviklingen i fortolkningen af ulyk-

kesbegrebet og den nyeste praksis på området, ikke længere afspejler de intentioner, som et stort set enigt

Folketing og Grønlands Landsting havde, da det nuværende ulykkesbegreb blev indført i Grønland i 2010, og

hvor ønsket var, at flere mennesker, der kommer ud for en ulykke under udførelse af arbejde, får ulykken an-

erkendt som en arbejdsskade.

En genopretning af ulykkesbegrebet svarende til retstilstanden inden Højesteretsdommen i 2013 vil medføre,

at flere mennesker, der er kommet til skade på arbejdet, vil få anerkendt skaden som en arbejdsulykke, og at

spørgsmålet om anerkendelse generelt afgøres hurtigere end i dag.

Det foreslås på denne baggrund, at det af loven eksplicit kommer til at fremgå, at også forbigående person-

skader vil kunne anerkendes som arbejdsulykker, uanset om de måtte være behandlingskrævende.

En forbigående personskade vil for eksempel kunne være et sår, en let forstuvning eller forstrækning, en

hjernerystelse, der går over af sig selv efter kort tid, eller en pludseligt opstået belastnings- eller tilpasnings-

reaktion. Der vil være tale om en forbigående personskade, uanset om skaden kræver medicinsk behandling

eller ej. Modsat vil for eksempel et mindre blåt mærke, en overfladisk rift eller en forskrækkelse fortsat ikke

kunne anses for en skade. Det afgørende for sondringen er, at de sidstnævnte følger ikke har nogen betydning

for tilskadekomnes aktuelle og efterfølgende helbredsmæssige tilstand. Grænsen vil gå ved følger af påvirk-

ninger, som i almindelig opfattelse ikke vil blive anset for at være en egentlig personskade. Det vil sige, at en

skade, der hverken vil medføre fysiske eller psykiske følger, og som på ingen måde vil påvirke den tilskade-

komnes almentilstand eller daglige livsførelse midlertidigt eller varigt, ikke vil kunne anerkendes som en ar-

bejdsskade.

Det forudsættes, at der ved vurderingen af, om en hændelse vil kunne anerkendes som en arbejdsulykke fort-

sat vil skulle lægges vægt på, om hændelsen eller påvirkningen vil have medført en fysisk eller psykisk

skade af varig eller forbigående karakter, og om hændelsen eller påvirkningen vil være egnet til at medføre

den anmeldte personskade. Praksis i forhold til egnethed fastholdes således uændret. Skader, der er opstået

som følge af stik fra urene kanyler (stikskader), vil dog fortsat kunne anerkendes, uanset at de ikke umiddel-

bart vil have betydning for den tilskadekomnes helbredsmæssige tilstand.

Ændringerne vil medføre ensretning til reglerne i lov om arbejdsskadesikring efter ændringen ved lov nr. 550

af 7. maj 2019.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.2. Mulighed for selvstændig afgørelse om anerkendelse

2.2.1. Gældende ret

I dag træffes der som udgangspunkt én samlet afgørelse i en arbejdsskadesag. Afgørelsen omfatter derfor

både spørgsmål om anerkendelse af arbejdsskaden efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland, §§ 6 og 7,

om behandlingsudgifter efter § 14, om varigt mén efter § 22 og om tab af erhvervsevne efter § 21. For at

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

kunne træffe en samlet endelig afgørelse, er det en forudsætning, at tilskadekomnes helbredsmæssige og er-

hvervsmæssige situation er endelig afklaret. Dette indebærer, at der først kan træffes afgørelse, når alle oven-

stående elementer er afklaret endeligt eller midlertidigt.

I situationer, hvor den tilskadekomnes helbredsmæssige eller erhvervsmæssige tilstand ikke er stationær og

afklaret, har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring mulighed for at træffe afgørelse om selve anerkendelsen af

arbejdsskaden i forbindelse med en afgørelse om enten behandlingsudgifter eller varigt mén, og/eller træffe

en samlet afgørelse, der fastsætter en midlertidig erstatning for erhvervsevnetab. Når der træffes en midlerti-

dig afgørelse, vil afgørelsen skulle revideres, når tilskadekomnes situation er endeligt afklaret, hvorefter der

kan træffes en endelig afgørelse.

Det følger af § 15, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal træffe en samlet afgørelse om anerkendelse,

godtgørelse og erstatning senest et år efter, at arbejdsskaden er anmeldt. Dette gælder både for anmeldte ar-

bejdsulykker og anmeldte erhvervssygdomme. For sager vedrørende anmeldte erhvervssygdomme, som ikke

er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme, og som derfor skal forelægges for Erhvervssygdomsud-

valget, er fristen dog to år. Har arbejdsskaden medført døden, regnes fristen på et år fra anmeldelsen af døds-

faldet.

Der er i § 44 fastsat frister for, hvor hurtigt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal træffe afgørelse i sager,

hvor en anmeldt skade eller sygdom ikke kan anerkendes som en arbejdsskade. For sager vedrørende ulykker

er fristen tre måneder efter, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har modtaget anmeldelsen. For sager om

erhvervssygdomme på fortegnelsen er fristen seks måneder. For sager om erhvervssygdomme, der skal fore-

lægges Erhvervssygdomsudvalget, er fristen to år.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

§ 15 om den samlede afgørelse blev indsat ved lov om arbejdsskadesikring i Grønland nr. 1528 af 21. de-

cember 2010 og var en videreførelse af allerede gældende ret. Bestemmelsen om at træffe en samlet afgø-

relse, blev indført ud fra en betragtning om, at den ville medføre færre partshøringer, ligesom det som ud-

gangspunkt ikke længere ville være nødvendigt at afvente udløbet af en klagefrist over én af sagens øvrige

afgørelser, førend sagen kunne viderebehandles.

Ved administrationen af sager efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland har den samlede afgørelse om an-

erkendelse, godtgørelse og erstatning ikke i alle sager haft den ønskede effekt i forhold til at nedbringe sags-

behandlingstiden.

I forbindelse med nærværende forslag om et nyt anerkendelsesbegreb i forslagets § 1, nr. 1, jf. § 6 i lov om

arbejdsskadesikring i Grønland vurderes det at være hensigtsmæssigt at indføre en bestemmelse om, at Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring kan træffe en selvstændig afgørelse om anerkendelse af en anmeldt arbejds-

skade. Det forventes på den måde at blive muligt at vurdere anerkendelsesspørgsmålet på et tidligere tids-

punkt, når også forbigående personskader i højere grad end i dag kan anerkendes som arbejdsulykker, uanset

om de er behandlingskrævende, og uanset, om der konkret er foretaget en behandling af skadens følger. Af-

gørelse om anerkendelse af en arbejdsskade vil således ikke skulle afvente vurderingen af, om der er ret til

ydelser efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil med ændringen som udgangspunkt skulle træffe en selvstændig afgø-

relse om anerkendelsesspørgsmålet senest seks måneder efter anmeldelsen af en arbejdsulykke og senest seks

måneder efter anmeldelsen af en erhvervssygdom.

Forslaget om en frist på seks måneder for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til at at træffe en selvstændig

afgørelse om anerkendelse af ulykker er forskelligt fra den sammenlignelige frist på tre måneder, der gives

efter lov om arbejdsskadesikring. Forskellen er begrundet i de grønlandske forhold. I Danmark modtager Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring sagerne delvist oplyste fra forsikringsselskaberne. Dette er ikke tilfældet hos

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (Center for Arbejdsskader) i Grønland. Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring (Center for Arbejdsskader) skal derfor bruge længere tid på at oplyse sagerne.

Muligheden for at træffe en selvstændig afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet vil understøtte, at en tilska-

dekommen, der har anmeldt en arbejdsskade, i flere tilfælde vil få vished om, hvorvidt den anmeldte skade

kan anerkendes som en arbejdsskade på et tidligere tidspunkt end i dag.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil fortsat skulle træffe afgørelse om godtgørelses- og erstatningsspørgs-

målene inden for et år. For sygdomme, der forelægges for Erhvervssygdomsudvalget, er fristen dog to år.

Fristen er i overensstemmelse med den gældende § 15, stk. 1, 3. pkt. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil

fortsat kunne træffe en samlet afgørelse om anerkendelse og erstatning m.v. i de tilfælde, hvor en sag er til-

strækkeligt oplyst til, at der kan træffes en samlet afgørelse inden for fristerne.

Det foreslås at indarbejde alle frister, herunder frister for sager, der efter gældende § 44 ikke kan anerkendes

som arbejdsskader, i § 15, jf. forslaget til § 1, nr. 3. Herefter findes alle frister om anerkendelse og afvisning

af arbejdsskadesager i § 15.

Den selvstændige afgørelse af anerkendelsesspørgsmålet vil være en afgørelse efter lovens § 45, der kan ind-

bringes for Ankestyrelsen af sagens parter og af arbejdsgiveren. Forslaget vil derfor ikke have retssikker-

hedsmæssige konsekvenser for sagens parter.

I særligt komplicerede sager vil det forekomme, at det ikke vil være muligt at overholde fristerne, fordi sags-

behandlingen vil trække ud. Manglende overholdelse af fristerne vil tillige kunne forekomme i tilfælde, hvor

der eksempelvis er lang ventetid på indhentning af de nødvendige lægelige oplysninger fra læge eller hospi-

tal.

I forlængelse af forslaget om mulighed for selvstændig afgørelse i lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring forpligtes til at underrette sagens parter, når afgørelsen i en konkret sag und-

tagelsesvist ikke kan træffes inden for de foreslåede frister. Underretningen skal indeholde en begrundelse

for, hvorfor fristerne ikke kan overholdes i den konkrete sag, samt oplysning om, hvornår afgørelsen forven-

tes truffet. En sådan underretning udgør ikke i sig selv en afgørelse i forvaltningsretlig forstand og kan derfor

ikke påklages.

Manglende mulighed for at overholde fristen kan også skyldes, at en af sagens parter har påklaget Arbejds-

markedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse, og at sagens øvrige behandling må afvente Ankesty-

relsens stillingtagen til afgørelsen. Fristen vil i sådanne sager suspenderes fra det tidspunkt, hvor sagen sen-

des til Ankestyrelsen, og indtil Ankestyrelsens afgørelse er modtaget af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Der løber således ikke en ny etårs- eller to-årsfrist for afgørelse af tilskadekomnes/efterladtes ret til erstat-

ning og godtgørelse, når Ankestyrelsens afgørelse foreligger.

Som en yderligere konsekvens af forslaget kan afgørelsen om anerkendelse påklages, og en klage behandles

separat. I de sager hvor en afgørelse om anerkendelse af en arbejdsskade påklages, forventes Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikring at fortsætte oplysningen af sagen i relation til spørgsmålet om varigt mén og tab af er-

hvervsevne, mens anerkendelsesspørgsmålet vurderes i Ankestyrelsen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

kan dog ikke træffe afgørelse om godtgørelse og erstatning m.v., før der foreligger en endelig afgørelse om

anerkendelsesspørgsmålet.

Det foreslås, at § 44 ophæves. Det skyldes, at reglerne og fristerne i § 44 ved forslaget til § 1, nr. 3, er indar-

bejdet i forslaget til § 15, stk. 1 og 4. Dog med den enkelte ændring, at den nuværende tre måneders frist for

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til at træffe afgørelse om, at en skade ikke kan anerkendes som en ar-

bejdsulykke, i stedet er indarbejdet som en seks måneders frist for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til at

træffe en selvstændig afgørelse om anerkendelse af ulykker. Ændringerne vil medføre ensretning til reglerne

i lov om arbejdsskadesikring under hensyn til de grønlandske forhold.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 3 og 16, og bemærkningerne hertil.

2.3. Ændrede kriterier for anmeldelse af arbejdsulykker

2.3.1. Gældende ret

De nuværende regler om, hvornår der skal foretages anmeldelse af en arbejdsskade, blev indsat i loven ved

lov nr. 1528 af 21. december 2010 om arbejdsskadesikring i Grønland. Ved loven blev den tidligere gæl-

dende § 36 om anmeldelse af en arbejdsskade i anordning nr. 991 af 3. oktober 2008 om ikrafttrædelse af lov

om arbejdsskadesikring i Grønland videreført.

Arbejdsgiveren skal efter loven snarest muligt og senest ni dage efter skadens indtræden anmelde en ulykke,

hvis ulykken antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven, jf. § 35, stk. 1. Der vil være krav på

ydelser efter loven, hvis ulykken forårsager helbredsmæssige og erhvervsmæssige følger herunder i tilfælde

af, at tilskadekomne selv har betalt udgifter til behandling og hjælpemidler, som kan dækkes af arbejdsskade-

sikringen, jf. lovens § 10. Pligten til at anmelde en ulykke påhviler enhver arbejdsgiver, som i sin tjeneste

beskæftiger personer her i landet, uanset om der er tale om lønnet, ulønnet, varigt, midlertidigt eller forbigå-

ende arbejde, jf. § 36 stk. 1. Dette gælder ligeledes for den arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger perso-

ner, der arbejder på et grønlandsk skib.

For en person under arbejde i privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, for hvem der efter

loven ikke er forsikringspligt, påhviler anmeldepligten også arbejdsgiveren, jf. § 36, stk. 2. Hvis tilskade-

komne er selvstændig erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle og har forsikret sig selv efter loven,

foretages anmeldelsen af den pågældende selv eller af dennes efterladte. Dette gælder også i tilfælde, hvor en

person kommer til skade i et forsøg på at redde menneskeliv her i landet, uden dette er en naturlig del af per-

sonens arbejde, jf. § 36 stk. 3.

En arbejdsulykke defineres i § 6, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, som en personskade, der er

forårsaget af en pludselig hændelse eller påvirkning, der har varet i højst fem dage, og som er en følge af ar-

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

bejdet. Det er et krav, at ulykken er sket på grund af tilskadekomnes arbejde eller de forhold, arbejdet er fo-

regået under, jf. § 5. Fysisk vold, trusler samt anden krænkende adfærd uden for arbejdstid, er omfattet, så-

fremt dette er relateret til arbejde for en arbejdsgiver.

For at vurdere om en ulykke skal anmeldes efter loven, skal arbejdsgiveren derfor foretage en vurdering af,

om der må antages enten at kunne være krav på betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpe-

midler m.m., på erstatning for tab af erhvervsevne eller på godtgørelse for varigt mén.

Uanset om ulykken må antages at medføre ret til ydelser efter loven, er arbejdsgiver forpligtet til at anmelde

ulykken, hvis tilskadekomne ikke forventes at kunne genoptage sit sædvanlige arbejde i fuldt omfang senest

på femugers-dagen efter ulykken. Anmeldefristen er senest ni dage efter femugers-dagen for ulykken, jf. §

35, stk. 2.

Det fremgår endvidere af lovens § 35, stk. 3, at for erhvervssygdomme, jf. § 7, regnes anmeldelsesfristerne

fra det tidspunkt, hvor den anmeldelsespligtige har fået kendskab til, at sygdommen må antages at være er-

hvervsbetinget.

Beskæftigelsesministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om anmeldelse af arbejdsskader efter

lov om arbejdsskadesikring i Grønland

§ 39, stk. 1 og 3 og § 75.

Reglerne om anmeldelse af arbejdsulykker er

fastsat i bekendtgørelse nr. 1656 af 21. december 2010 om anmeldelse af ulykker efter lov om arbejdsskade-

sikring i Grønland. Reglerne om anmeldelse af erhvervssygdomme er fastsat i bekendtgørelse nr. 1624 af 21.

december 2010 om lægers og tandlægers pligt til at anmelde erhvervssygdomme til Arbejdsskadestyrelsen

efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland.

Arbejdsulykken kan anmeldes elektronisk på

www.anmeld.gl

eller i papirform på særlige blanketter til Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring (Center for Arbejdsskader).Tilskadekomne eller de efterladte har efter lo-

vens § 40, stk. 1, mulighed for inden for en frist på et år efter arbejdsskadens indtræden at rejse krav efter

loven, såfremt arbejdsgiver ikke har anmeldt arbejdsskaden rettidigt. Hvis der ikke er tegnet forsikring, skal

arbejdsulykken også anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Dette gælder, selvom sikringspligten

efter lovens § 52, stk. 1 og stk. 2, ikke er opfyldt.

Pligten til at anmelde arbejdsskader følger ikke alene af lov om arbejdsskadesikring i Grønland, men tillige

af lov om arbejdsmiljø i Grønland. Beskæftigelsesministeren kan således i henhold til § 58 i lovbekendtgø-

relse nr. 1048 af 26. oktober 2005 med senere ændringer om arbejdsmiljø i Grønland fastsætte regler om

pligt til at anmelde arbejdsulykker, erhvervssygdomme og andre forhold af arbejdsmiljømæssig betydning.

Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 401 af 24. juni 1986 om anmeldelse af arbejdsskader,

hvor det fremgår, at alle arbejdsulykker, der indebærer arbejdsudygtighed i mindst en dag ud over skadeda-

gen, skal anmeldes. Anmeldefristen er ni dage efter første fraværsdag.

Efter gældende regler i arbejdsmiljølovgivningen forudsættes det, at en arbejdsulykke har medført fravær fra

tilskadekomnes sædvanlige arbejde, hvis medarbejderen ud over tilskadekomstdagen ikke kan påtage sig sin

almindelige arbejdsfunktion til sin sædvanlige arbejdstid. Dette gælder også, selvom tilskadekomne har fri

grundet f.eks. weekend eller ferie. Det er afgørende, om medarbejderen efter tilskadekomstdagen vil kunne

påtage sig sin almindelige arbejdsfunktion til sin sædvanlige arbejdstid. Det anses således som fravær, hvis

tilskadekomne kun delvist vil kunne påtage sig sit sædvanlige arbejde efter ulykken, uanset at medarbejderen

i øvrigt påtager sig andre opgaver og dermed opfylder sin arbejdsmæssige normtid. Den tilskadekomne kan

derfor anses som fraværende, selvom den tilskadekomne er på arbejde.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Det er uden betydning for vurderingen af fravær, om tilskadekomne har været fraværende på selve tilskade-

komstdagen. Ulykken kan således anses for at have medført fravær, selvom tilskadekomne i fuldt omfang

påtager sig sit sædvanlige arbejde på selve tilskadekomstdagen. Omvendt vil det ikke anses som fravær, hvis

tilskadekomne alene på selve tilskadekomstdagen ikke kan påtage sig sit sædvanlige arbejde i fuldt omfang.

Efter arbejdsmiljølovgivningen er arbejdsgiver forpligtet til at anmelde en arbejdsulykke til Arbejdstilsynet.

Anmeldelse skal ske via en særlig blanket, som udleveres af Arbejdstilsynet.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er i dag forskellige kriterier og frister for anmeldelse af ulykker efter henholdsvis arbejdsskadelovgiv-

ningen og arbejdsmiljølovgivningen. Reglerne for anmeldelse af ulykker kan derfor være vanskelige for ar-

bejdsgiverne at navigere i. Dette medfører en større risiko for, at ulykker ikke anmeldes korrekt, hvilket kan

have negative konsekvenser, bl.a. fordi det forsinker sagsbehandlingen. Derudover kan for sen anmeldelse

have negative retsvirkninger for tilskadekomne, da erstatning for tab af erhvervsevne ikke kan udbetales for

tiden før anmeldelsen, uanset om tabet måtte være opstået tidligere.

For at gøre reglerne om anmeldelse af ulykker mere hensigtsmæssige for arbejdsgiver og tilskadekomne, fo-

reslås det, at reglerne om anmeldelse af arbejdsulykker forenkles, således at ulykker, der antages at medføre

krav på erstatning m.v. efter loven, fortsat skal anmeldes. Herudover skal ulykker, der har medført fravær fra

tilskadekomnes sædvanlige arbejde tillige anmeldes, uanset om ulykken antages at medføre ret til erstatning

m.v. efter loven. Dette kræver ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland.

Med den foreslåede ordning tilpasses reglerne i lov om arbejdsskadesikring i Grønland med reglerne om an-

meldelse af ulykker efter arbejdsmiljølovgivningen i Grønland, hvorefter en ulykke skal anmeldes, hvis ulyk-

ken medfører fravær fra tilskadekomnes sædvanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen.

Med forslaget vil anmeldepligten fortsat påhvile den arbejdsgiver, der efter lov om arbejdsskadesikring i

Grønland er sikringspligtig. En anmeldepligtig ulykke skal med forslaget anmeldes senest 14 dage efter før-

ste fraværsdag. Dette gælder uanset, om tilskadekomne først bliver fraværende senere som følge af ulykken.

Det er således første fraværsdag, der er afgørende for anmeldefristen.

Efter gældende regler vil arbejdsgiver derudover fortsat være forpligtet til at anmelde ulykker, der antages at

medføre krav på ydelser efter loven. Hvis en ulykke ikke har medført fravær, skal arbejdsgiveren således

fortsat anmelde ulykken, hvis ulykken antages at kunne begrunde krav på erstatning m.v. efter loven. Anmel-

defristen efter dette kriterium er 14 dage efter tilskadekomstdagen.

De nye anmelderegler vil blive udmøntet i nye anmeldebekendtgørelser efter § 39, stk. 3, i lov om arbejds-

skadesikring i Grønland, og § 58 i lov om arbejdsmiljø i Grønland. Ulykker vil fortsat skulle anmeldes til

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (Center for Arbejdsskader) og Arbejdstilsynet.

Ændringerne vil medføre, at reglerne ensrettes til lov om arbejdsskadesikring under hensyn til de grønland-

ske forhold.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7-10 og nr. 12-13, samt bemærkningerne hertil.

2.4. Erstatning for udgifter til behandling og genoptræning

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

2.4.1. Gældende ret

Det følger af § 14, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, at tilskadekomne har ret til erstat-

ning for udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler under sagens behandling, eller under sagens

genoptagelse efter § 47, når sygebehandlingen og optræningen er nødvendig for at opnå bedst mulig helbre-

delse.

Det følger endvidere af § 14, stk. 1, 3. pkt., at det er en betingelse for den tilskadekomnes ret til at opnå er-

statning for udgifter afholdt til optræning, at optræningen foretages som efterbehandling under lægelig kon-

trol og i umiddelbar tilknytning til sygebehandlingen.

For at tilskadekomne kan opnå erstatning for udgifter til behandling efter § 14, forudsættes flere generelle

betingelser opfyldt. Det er således et krav, at behandlingen er nødvendig for at opnå den bedst mulige helbre-

delse for arbejdsskadens følger, at der er en lægelig begrundelse for at foretage behandlingen og at behand-

lingen foretages i en umiddelbar tidsmæssig sammenhæng med skadens opståen, og som udgangspunkt in-

den skaden er stationær, for at der kan påvises en årsagssammenhæng mellem skaden og behandlingen. Så-

fremt den tilskadekomne allerede har en behandlingskrævende sygdom og modtager behandling herfor, vil

der alene kunne ydes erstatning for de udgifter, der kan henføres til behandlingen af en arbejdsskade.

Det følger videre af § 14, at der alene kan ydes erstatning for betaling af udgifter forbundet med sygebehand-

ling og optræning, der finder sted, mens arbejdsskadesagen er under behandling. Det vil sige, at der skal

være tale om udgifter for sygebehandling eller optræning, der er modtaget eller har fundet sted i det tidsrum,

der forløber fra skadens anmeldelse til det tidspunkt, hvor der træffes endelig afgørelse om varigt mén, er-

hvervsevnetabserstatning eller udgifter til hjælpemidler samt følgeudgifter.

Den behandling, der efter bestemmelsen kan ydes betaling for, er sygebehandling, optræning og hjælpemid-

ler, så som briller, proteser m.v. Begreberne sygebehandling og optræning skal forstås bredt og kan efter om-

stændighederne eksempelvis omfatte et behandlingsforløb hos en fysioterapeut eller psykologbehandling.

Den konkrete skade afgør, hvor mange behandlinger, det er nødvendigt at modtage. Udgifter til behandlin-

ger, der alene har en lindrende effekt, er dog ikke omfattet.

Efter § 14, stk. 1, 3. pkt., er retten til at opnå erstatning for udgifter afholdt til optræning endvidere betinget

af, at optræningen foretages som efterbehandling under lægelig kontrol og at der er en umiddelbar tidsmæs-

sig sammenhæng imellem sygebehandlingen og efterbehandlingen.

Ved den konkrete vurdering af spørgsmål om erstatning for betaling af udgifter efter § 14, stk. 1, 3. pkt., læg-

ger Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vægt på, hvorvidt en given behandling er nødvendig, for at opnå den

bedst mulige optræning eller helbredelse af en skades følger. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring lægger til-

lige vægt på, hvorvidt behandlingen er modtaget, inden skaden er blevet stationær. Praksis er således udfor-

met i henhold til de almindelige betingelser, der følger af § 14, stk. 1, 1. pkt. De særlige betingelser i § 14,

stk. 1, 3. pkt., om lægelig kontrol og umiddelbar tilknytning imellem optræning og sygebehandling er der-

med uden selvstændig betydning i den praksis, der har udviklet sig efter bestemmelsen.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I relation til adgangen til læge adskiller forholdene i Grønland og Danmark sig væsentligt fra hinanden. I

Grønland er lægestaben tilknyttet de fem regionssygehuse, som det grønlandske sundhedssystem består af,

og som geografisk er placeret i regionernes største byer. De mindre byer og bygder er tilknyttet sundhedscen-

tre, som alene er bemandet af sygeplejepersonale. Sundhedscentrene besøges af en læge med jævne mellem-

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

rum. I de mindre bygder findes kun sundhedsdepoter, som forvaltes af lokale beboere. Adgangen til behand-

ling af en læge og dermed også adgangen til optræning under lægelig kontrol, er således begrænset til et fåtal

af byer i Grønland og endvidere i nogle tilfælde begrænset til tidsmæssige perioder. Af denne grund er kravet

i § 14, stk. 1, 3. pkt. om, at efterbehandling skal foretages som lægelig kontrol, som udgangspunkt ikke mu-

lig at opfylde i Grønland. I praksis foretages efterbehandling derfor i højere grad under kontrol af trænet

sundhedspersonale end af læger.

Grundet de særlige geografiske forhold i Grønland, er det ofte ikke muligt i praksis at overholde det tids-

mæssige krav i § 14, stk. 1, 3. pkt., om, at der skal være en umiddelbar sammenhæng mellem sygebehandling

og efterbehandling.

Det er Beskæftigelsesministeriets og Grønlands Selvstyres vurdering, at det i en grønlandsk kontekst således

ikke er hensigtsmæssigt at opretholde krav om, at efterbehandling alene kan varetages under lægelig kontrol

eller om, at der skal være en umiddelbar tidsmæssig sammenhæng imellem sygebehandling og efterbehand-

ling. Det foreslås derfor i forslagets § 1, nr. 2, at bestemmelsen i § 14, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

En ophævelse af § 14, stk. 1, 3. pkt., vil sikre, at § 14 i højere grad er tilpasset de grønlandske forhold og vil

endvidere afspejle den praksis, der allerede er gældende i Grønland.

2.5. Betalte rejseudgifter og tabt arbejdsfortjeneste til ledsager ved lægebehandling m.v.

2.5.1. Gældende ret

Tilskadekomne har efter § 43, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, ret til at få betalt rejseudgifter

i forbindelse med lægebehandling m.v. efter stk. 1, når lægebehandlingen m.v. sker efter Arbejdsmarkedets

Erhvervssikrings eller Ankestyrelsens anmodning. Tilskadekomne har endvidere ret til at få erstatning for

dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste ved behandling m.v. efter stk. 1, hvis fraværet er af mindst to timers va-

righed.

Bestemmelsen i § 43, stk. 2, skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i § 43, stk. 1, der pålægger tilskade-

komne snarest muligt efter arbejdsskadens indtræden at deltage i en undersøgelse af en læge og derefter gen-

nemgå den lægebehandling eller genoptræning, som lægen eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer

er nødvendig.

Formålet med § 43, stk. 1, er at tilvejebringe oplysninger om tilskadekomnes helbredsmæssige forhold, der

kan danne grundlag for en afgørelse om anerkendelse, godtgørelse og erstatning. Dette kan forudsætte, at til-

skadekomne undersøges af en læge. Undersøgelserne skal foretages snarest muligt efter arbejdsskadens ind-

træden. Dette skyldes, at formålet med undersøgelsen ellers kan forspildes.

Efter mangeårig praksis betales der tillige for transportudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, samt time- og dag-

penge til en eventuel nødvendig ledsager. Denne praksis fremgår af Arbejdsskadestyrelsens (nu Arbejdsmar-

kedets Erhvervssikrings) vejledninger om betaling for behandlingsudgifter.

§ 42, stk. 2, indeholder efter sin ordlyd hjemmel til, at tilskadekomne kan få betalt rejseudgifter og tabt ar-

bejdsfortjeneste, men indeholder ikke udtrykkelig hjemmel til at betale udgifterne til en ledsager.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede løsning

I en række situationer vil tilskadekomne ikke kunne deltage i en lægeundersøgelse på egen hånd. Dette kan

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

skyldes følgerne af arbejdsskaden eller andre forhold. Det kan derfor være nødvendigt for tilskadekomne at

have en ledsager med til undersøgelsen, herunder til transporten i forbindelse med undersøgelsen for, at un-

dersøgelsen kan gennemføres.

En ledsager kan eventuelt hjælpe tilskadekomne med selve transporten til og fra undersøgelsesstedet eller

hjælpe tilskadekomne under selve undersøgelsen, for eksempel som tolk.

Ledsagerens deltagelse kan således sikre, at undersøgelsen gennemføres snarest muligt og uden unødig for-

sinkelse, og uden at lægen eller eventuelt hospitalet skal tage højde for særlige hjælpemidler eller for tolkebi-

stand under undersøgelsen. Ledsagerne kan således sikre, at formålet med undersøgelsen ikke forsinkes eller

forspildes.

Det er Beskæftigelsesministeriets og Grønlands Selvstyres vurdering, at § 43, stk. 2, skal forstås bredt, såle-

des at "tabt arbejdsfortjeneste og rejseudgifter" ud fra en formålsbestemt fortolkning omfatter alle udgifter,

som er nødvendige for, at tilskadekomne kan lade sig undersøge. Dette gælder også udgifter til tabt arbejds-

fortjeneste og transport for en ledsager, når ledsagelse er nødvendig for at kunne gennemføre lægeundersø-

gelsen. Beskæftigelsesministeriet og Grønlands Selvstyre er således enig i den gældende praksis, der ikke

følger direkte af gældende lov.

Det foreslås derfor at indføre en hjemmel, der kodificerer gældende ret, hvorefter der kan betales for en nød-

vendig ledsager i forbindelse med lægebehandling m.v.

Ændringerne vil medføre ensretning til reglerne i lov om arbejdsskadesikring.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 16, og bemærkningerne hertil.

2.6. Ensretning af klagefrister uanset opholdssted

2.6.1. Gældende ret

For forsikringsselskabet i sager om ulykker, bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension i sager om er-

hvervssygdomme og arbejdsgiveren for så vidt angår afgørelser om anerkendelse af arbejdsskader, er fristen

for at påklage en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fire uger, jf. lovens § 49, stk. 2, 1. pkt.

For tilskadekomne eller efterladte, er klagefristen seks uger, jf. lovens § 49, stk. 2, 2. pkt. Hvis tilskade-

komne eller efterladte opholder sig udenfor Europa, er klagefristen tre måneder, jf. lovens § 49, stk. 2, 3. pkt.

Reglerne om den forlængede klagefrist på tre måneder ved ophold udenfor Europa blev indsat i loven ved

lov nr. 1528 af 21. december 2010. Ved loven blev bestemmelsen i den tidligere anordning videreført, lige-

som det følger af forarbejderne, jf. Folketingstidende A 2010-11, L 6 som fremsat den 6. oktober 2010, side

34, at bestemmelsen svarer til reglerne om ankefrister, der stammer fra de første love om arbejdsskadesik-

ring.

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Afgørelser og klager blev tidligere alene sendt med fysisk post, og tilskadekomne eller efterladtes opholds-

sted havde derfor betydning for, hvor hurtig kommunikationen mellem dem og Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring kunne foregå. I dag er det fortsat muligt for tilskadekomne eller dennes efterladte at sende klager med

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

fysisk post, og tillige er det blevet muligt at anvende digital post og e-mail i kommunikationen med myndig-

heder. Det forhold, at tilskadekomne eller efterladte opholder sig uden for Europa, har derfor ikke længere

indflydelse på, hvor hurtigt en afgørelse eller en klage er om at komme frem. Digitaliseringen af samfundet

og kommunikationen i den offentlige sektor, har således overflødiggjort behovet for den forlængede klage-

frist på tre måneder ved ophold uden for Europa.

Beskæftigelsesministeriet og Grønlands Selvstyre foreslår derfor, at klagefristen for tilskadekomne eller ef-

terladte i arbejdsskadesager ensrettes til seks uger uanset opholdssted, således at der ikke i hver enkelt sag

skal tages stilling til klagefristens længde. Dette vil medføre en forenkling af reglerne og en harmonisering af

klagefristen for tilskadekomne eller efterladte.

Ankestyrelsen vil fortsat have mulighed for at dispensere fra klagefristerne i særlige tilfælde, jf. lovens § 49,

stk. 3. Beskæftigelsesministeriet og Grønlands Selvstyre vurderer på den baggrund, at der ikke vil være rets-

sikkerhedsmæssige betænkeligheder forbundet med forslaget. I forlængelse heraf fremgår det af Justitsmini-

steriets vejledning af 26. juni 2018 om beregning af klagefrister, at myndigheden må foretage et konkret

skøn over, hvornår en afgørelse kan anses for at være kommet frem til en modtager, hvis et fysisk brev sen-

des til udlandet. Ankestyrelsen skal ved vurderingen af, om der er grundlag for at dispensere fra klagefri-

sterne, være særligt opmærksom på, om den forkortede klagefrist kan være årsag til, at klagen ikke er modta-

get rettidigt i de sager, der er omfattet af ændringen.

Ændringerne vil medføre, at reglerne ensrettes til lov om arbejdsskadesikring under hensyn til de grønland-

ske forhold.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 17, og bemærkningerne hertil.

2.7. Adgang for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til at genvurdere alle afgjorte afgørelser

2.7.1. Gældende ret

Det er fastsat i lovens § 49, stk. 6, at klager over afgørelser, der er truffet af Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring, skal sendes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med henblik på dens vurdering af, om der er grundlag

for at give klageren helt eller delvist medhold. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring oversender klagen til be-

handling i Ankestyrelsen, hvis de efter genvurdering af afgørelsen ikke finder grundlag for at give klageren

medhold, jf. § 49 stk. 6.

De gældende regler om genvurdering blev indsat i loven ved lov nr. 1528 af 21. december 2010. Ved loven

blev den tidligere gældende anordnings § 51, stk. 6, videreført, hvor reglerne om genvurdering svarer til be-

stemmelsen om genvurdering i lov om arbejdsskadesikring, der blev indført ved lov nr. 488 af 7. juni 2001

om ændring af lov om sikring mod følger af arbejdsskade og lov om erstatning til skadelidte værnepligtige

m.fl. Det fremgår af bemærkningerne til lov om arbejdsskadesikring, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i

forbindelse med genvurderingen af sagen alene har mulighed for at ændre en afgørelse, hvis der er tale om

faktuelle og retlige fejl i den. Det er således ikke muligt at genvurdere et skønsmæssigt element i en afgø-

relse.

Genvurderingsbestemmelsen medfører, at afgørelser, der indeholder faktuelle og retlige fejl, hurtigt kan blive

rettet for at sikre, at tilskadekomne hurtigere kan få en endelig afgørelse. Med bestemmelsen var det ikke

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

hensigten at give Arbejdsmarkedets Erhvervssikring mulighed for at ændre skønnet i den indklagede afgø-

relse.

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Beskæftigelsesministeriet og Grønlands Selvstyre ønsker at skabe et mere forenklet klagesystem på arbejds-

skadeområdet i Grønland, der bidrager til en større grad af sammenhæng og forenkling på tværs af systemet.

Derfor foreslås det at indføre adgang for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til at genvurdere det skøn, der

indgår i afgørelserne.

Efter gældende ret kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke selv rette deres afgørelser, trods de ved mod-

tagelsen af klagen bliver opmærksom på, at der i første omgang er foretaget et fejlagtigt skøn. Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikring er i stedet nødt til at oversende disse sager til Ankestyrelsen, og afvente Ankestyrelsens

afgørelse, som kan indebære en hjemvisning af afgørelsen til fornyet behandling i Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring.

Det er Beskæftigelsesministeriets og Grønlands Selvstyres vurdering, at den gældende genvurderingsord-

ning, som afskærer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fra at genvurdere det skøn, der indgår i afgørelserne,

er uhensigtsmæssig, idet den medfører forlængede sagsbehandlingstider til ugunst for borgerne og unødig

sagsbehandling i Ankestyrelsen. Det er fra andre retsområder kendt, at en underinstans i forbindelse med en

klage har adgang til selv at rette skønsmæssige fejlvurderinger. Beskæftigelsesministeriet og Grønlands Selv-

styre vurderer, at der ikke er særlige retssikkerhedsmæssige fordele ved at opretholde en ordning, hvor Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring er afskåret fra at kunne genvurdere skønsmæssige vurderinger i afgørel-

serne.

Med lovforslaget foreslås det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i forbindelse med en klage over en afgø-

relse, får adgang til at vurdere alle forhold i afgørelsen, herunder udøvelsen af skønnet. Det vil sige, at Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring skal tage stilling til, om der er faktuelle eller retlige fejl i afgørelsen, eller

om der er udøvet et forkert skøn, da afgørelsen blev truffet. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har herefter

mulighed for at genvurdere afgørelsen uden at oversende sagen til Ankestyrelsen. Den genvurderede afgø-

relse vil kunne påklages til Ankestyrelsen, hvis modtageren af afgørelsen er uenig i denne.

Ændringerne vil medføre ensretning til reglerne i lov om arbejdsskadesikring.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 20, og bemærkningerne hertil.

2.8. Opdaterede kapitaliseringsfaktorer

2.8.1. Gældende ret

Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendes altid som en løbende erstatning, men kan efter tilkendelsen ud-

betales som en løbende erstatning eller som en kapitalerstatning efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland

§ 31, jf. § 21, stk. 5. En løbende erstatning udbetales månedligt, mens erstatning som kapitalbeløb er en en-

gangsudbetaling.

Når der er fastsat et endeligt tab af erhvervsevne, skal erstatningen udbetales som et kapitalbeløb, hvis tabet

af erhvervsevne er mindre end 50 pct., jf. lovens § 31, stk. 1. Er tabet af erhvervsevne 50 pct. eller derover,

skal erstatningen udbetales som en løbende erstatning. Tilskadekomne kan i disse situationer anmode om at

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

få udbetalt den del af erstatningen, der svarer til et tab af erhvervsevne på 50 pct., som et kapitalbeløb, jf. lo-

vens § 31, stk. 2.

Er tilskadekomne tilkendt en løbende erstatning, kan denne ikke omsættes til et kapitalbeløb, når modtageren

er 2 år eller mindre fra at nå folkepensionsalderen, uanset om tabet af erhvervsevne er under eller over 50

pct. Erstatning for tab af erhvervsevne udbetales som et kapitalbeløb, når tilskadekomne på afgørelsestids-

punktet er 2 år eller mindre fra at nå folkepensionsalderen, jf. lovens § 31, stk. 1, 2. pkt. Det samme gælder

tilskadekomne, der har nået pensionsalderen.

Hvis tilskadekomne får tilkendt en midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne, udbetales denne altid som

en løbende erstatning, der ikke kan omsættes til et kapitalbeløb, jf. lovens § 31, stk. 1, 3. pkt. Der træffes af-

gørelse om midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne, hvis tilskadekomnes erhvervsmæssige situation

ikke er afklaret. Dette er typisk tilfældet, hvis tilskadekomne eksempelvis er under revalidering eller modta-

ger sygedagpenge. Der kan træffes afgørelse om, at en del af nedsættelsen af erhvervsevnen er varig, og en

anden del af erstatningen er midlertidig, og såfremt den varige del af erstatningen er mindre end 50 pct., skal

den udbetales som en kapitalerstatning.

Erstatning for tab af forsørger til ægtefælle eller samlever tilkendes som en tidsbestemt, løbende erstatning,

der udbetales med virkning fra datoen for dødsfaldet i højst ti år, jf. lovens § 24, stk. 2. Den løbende erstat-

ning for tab af forsørger ophører ved udgangen af den måned, hvor den efterladte når pensionsalderen, jf. lo-

vens § 24, stk. 4.

Erstatning for tab af forsørger udbetales som udgangspunkt som en løbende erstatning, men kan omsættes til

kapitalbeløb efter anmodning fra den efterladte, jf. lovens § 31, stk. 3, jf. § 24, stk. 3.

Når en erstatning for tab af erhvervsevne eller erstatning for tab af forsørger omsættes til et kapitalbeløb, an-

vendes aktuarmæssigt fastsatte kapitaliseringsfaktorer. Kapitalbeløbet udregnes ved, at den årlige erstatning

ganges med en kapitaliseringsfaktor, der efter gældende ret afhænger af to elementer på omsætningstids-

punktet, herunder dødelighedsforudsætninger og renteniveau. Kapitaliseringsfaktorerne fastsættes i spring af

hele år, hvilket betyder, at tilskadekomne modtager samme kapitalerstatning, uanset at modtageren for ek-

sempel er 43 år og 1 måned eller 43 år og 11 måneder.

Forudsætningerne om dødelighed indgår således som et element ved fastsættelsen af kapitaliseringsfakto-

rerne. Det såkaldte U74-indeks anvendes som dødelighedsforudsætning og baserer sig på den observerede

dødelighed i Danmark i 1960’erne og 1970’erne. U74-indekset indeholder forskellige faktorer for kvinder og

mænd, og den gennemsnitlige levetid for kvinder er højere end for mænd i Grønland.

Derudover indgår som element et fastsat niveau på 10 pct. for fremtidig forrentning af kapitalbeløbet, sva-

rende til renten i slutningen af 1970’erne, som fratrækkes i engangserstatningen for hvert år, der er tilbage

indtil erstatningsophør.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Grønlands Selvstyre regler for omsætning af lø-

bende erstatning til kapitalbeløb, jf. lovens § 31, stk. 4, 3. pkt. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 1602

af 18. december 2018 om omsætning af løbende ydelser til kapitalbeløb efter lov om arbejdsskadesikring i

Grønland.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Lovens gældende kapitaliseringsfaktorer er utidssvarende og medfører betydelig forskel i værdien af erstat-

ningen for tab af erhvervsevne alt efter, om tilskadekomne får udbetalt erstatningen som en løbende erstat-

ning eller som en kapitaliseret erstatning.

Det nugældende U74-indeks giver ikke et retvisende billede af den aktuelle levetid i befolkningen. Samtidig

skelner U74-indekset mellem køn, hvilket indebærer, at mænd modtager en mindre kapitaliseret erstatning

end kvinder, uanset at deres alder er ens på tilkendelsestidspunktet. Derudover tages der i de gældende fakto-

rer ikke højde for f.eks. skatteforhold samt pris- og lønregulering.

Beskæftigelsesministeriet og Grønlands Selvstyre vurderer, at elementerne, der indgår i kapitaliseringsfakto-

rerne, bør opdateres således, at værdien af en kapitalerstatning efter loven beregnes på baggrund af et langt

mere retvisende regelsæt, som vil blive opdateret årligt – og så kapitaliseringsfaktoren i højere grad end i dag

imødekommer princippet om, at erstatningen skal have samme værdi, uanset om den udbetales løbende eller

som et engangsbeløb.

Det foreslås derfor at opdatere kapitaliseringsfaktoren på en lang række punkter. Det foreslås således at ud-

skifte kapitaliseringsfaktorens U74-indeks og fremadrettet benytte Finanstilsynets Benchmark model for le-

vetidsforudsætninger. Endvidere foreslås det at opdatere kapitaliseringsfaktorens renteniveau og erstatte den

faste rente med en fleksibel rente. Derudover foreslås det, at tilskadekomnes alder fastsættes til den faktiske

alder i år og måneder, frem for i hele år som hidtil. Endeligt foreslås det, at der tilføjes en række nye elemen-

ter i kapitaliseringsfaktoren. Således vil der i kapitaliseringsfaktoren skulle indføres beskatning af kapitaler-

statningen, svarende til den skat, der bliver fratrukket en løbende årlig erstatning. På samme måde vil der i

kapitaliseringsfaktoren tillige skulle foretages fratræk i kapitalerstatningen for det kapitalafkast, der antages

at kunne opnås ved en udbetalt kapitaliseret erstatning (engangsbeløb). Endelig vil der i kapitaliseringsfakto-

ren skulle indgå en prisregulering af kapitalerstatningen, som følge af almindelige stigninger i priser og løn-

ninger over tid.

Levetiden er siden 1970’erne steget, hvorfor kapitaliseringsfaktorens U74-indeks ikke giver et retvisende bil-

lede af den aktuelle levetid i befolkningen. Indekset indebærer således, at tilskadekomne og efterladte får ud-

betalt en mindre kapitalerstatning, end hvis der blev anvendt mere tidssvarende forudsætninger om dødelig-

hed. Samtidig skelner U74-indekset mellem køn, idet dødelighed i Grønland blandt kvinder statistisk set er

mindre end blandt mænd.

Beskæftigelsesministeriet og Grønlands Selvstyre vurderer, at det på arbejdsskadeområdet er hensigtsmæs-

sigt at udskifte U74-indekset med Finanstilsynets Benchmark for levetidsforudsætninger, idet det er det mest

retvisende eksisterende grundlag.

Finanstilsynet indførte fra den 1. januar 2011 benchmarks (sammenligningsgrundlag) for den observerede

nuværende dødelighed og for de forventede fremtidige levetidsforbedringer til brug for sammenligning af

livsforsikringsselskaber, pensionsselskaber m.v. Ud over at sikre at livsforsikrings- og pensionsselskaberne

har tilstrækkelige hensættelser til brug for afvikling af forpligtelserne på de policer, som selskabet har ud-

stedt, er formålet med modellen at udligne ubegrundede forskelle i selskabernes levetidsforudsætninger.

Livsforsikringsselskaber, pensionsselskaber m.v. er forpligtede til at anvende Finanstilsynets Benchmark for

levetidsforudsætninger eller en tilsvarende model til beregning af hensættelser, erstatninger og priser til livs-

forsikringsprodukter.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Finanstilsynets Benchmark for levetidsforudsætninger opgøres årligt og bygger på data fra danske livsforsik-

rings- og pensionsforsikringsselskabers bestande af forsikrede, samt data fra Danmarks Statistik. Grundlaget

er baseret på data fra pensionskasser om tilsammen 2,9 mio. mennesker (2018), og udvides løbende med data

fra flere pensionskasser, og Benchmarket er på den baggrund et robust og tidssvarende indeks. Det bemærkes

dog, at der udelukkende bruges danske data om dødelighed og levetidsforbedringer, og at levetid i Grønland

generelt er kortere end i Danmark. Da der er tale om mindre variationer, som er mest markante for de ældre,

der allerede har forladt arbejdsmarkedet, og for de unge i 20’erne, der sjældent tilkendes erstatning efter lov

om arbejdsskadesikring i Grønland, og da der fortsat ikke eksisterer særskilte indeks for levetidsforudsætnin-

ger baseret på grønlandske data, vurderes Finanstilsynets Benchmark som det mest retvisende indeks at an-

vende i Grønland.

Finanstilsynets Benchmark for den observerede nuværende dødelighed har form af fastsatte dødsintensiteter

for alle aldre og fastsættes separat for kvinder og mænd. Benchmark for den observerede nuværende dødelig-

hed bygger på data fra en række danske livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, bearbejdet af

Videncenter for Helbred og Forsikring og Danmarks Statistik, der går fem år tilbage i tiden og ajourføres år-

ligt.

Finanstilsynets Benchmark for de forventede fremtidige levetidsforbedringer består af en fastsat årlig pro-

centuel reduktion af dødsintensiteten for alle aldre og fastsættes separat for kvinder og mænd. Beregningen

af de forventede fremtidige levetidsforbedringer bygger på data, der er leveret af Danmarks Statistik og be-

står af befolkningsdata fra hele Danmark. Fremskrivningen bygger på de seneste 20 års data og ajourføres

årligt.

Det foreslås videre, at Finanstilsynets Benchmark-model for levetidsforudsætninger anvendes kønsneutralt,

som et simpelt gennemsnit af mænd og kvinders dødelighed. Derved vil reglerne efter lov om arbejdsskade-

sikring i Grønland svare til reglerne i lov om arbejdsskadesikring, hvor man i 2015 overgik til kønsneutrale

kapitaliseringsfaktorer.

Renteniveauet i Grønland har i mange år været væsentligt lavere, end det hidtil anvendte renteniveau på 10

pct. Der er således i mange år foretaget fratræk i den kapitaliserede erstatning, der er højere end den forrent-

ning, som erstatningsberettigede med rimelighed ville kunne forvente via placering/investering af en en-

gangserstatning/formue.

Siden 2007 har renteforudsætningerne på arbejdsskadeområdet i Danmark været afhængige af objektive kri-

terier, idet man anvender et gennemsnit af den effektive rente for realkreditobligationer for den foregående

5-årige periode. Ved at lade renteforudsætningerne afhænge af objektive kriterier, der faktuelt afspejler ren-

teudviklingen, har man sikret sig, at der i langt større udstrækning er overensstemmelse mellem (nutids)vær-

dien af en engangserstatning ekskl. forventet forrentning og en løbende erstatning frem til erstatningsophør.

Det er Beskæftigelsesministeriets og Grønlands Selvstyres vurdering, at renteforudsætningerne i kapitalise-

ringsfaktoren, der anvendes i Grønland, bør opdateres til et tidssvarende niveau.

Da der for nuværende ikke foretages opgørelser svarende til den gældende rente for realkreditlån i Grønland,

vurderes det, at den gennemsnitlige obligationsrente for realkreditobligationer i Danmark vil være det mest

retvisende for det grønlandske renteniveau. Det foreslås således, at der i kapitaliseringsfaktoren i Grønland,

vil skulle indgå en variabel rente på baggrund af den gennemsnitlige obligationsrente for realkreditobligatio-

ner i Danmark.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

En kapitaliseret erstatning (engangserstatning) er skattefri og indgår ikke i modtagerens indkomst. Det bety-

der, at der ved beregningen af den kapitaliserede erstatning, ikke foretages fratræk for skat, svarende til den

skat, der fratrækkes i den løbende årlige erstatning, såfremt erstatningen ikke var blevet kapitaliseret. Beskat-

ning af en løbende erstatning er den samme som for almindelig lønindkomst i øvrigt.

En kapitaliseret erstatning kan potentielt medføre et kapitalafkast, hvilket der ikke tages højde for ved bereg-

ningen af kapitalerstatningens størrelse. Det betyder, at den kapitaliserede erstatning over en årrække vil få

en større værdi end en løbende erstatning.

Det er Beskæftigelsesministeriets og Grønlands Selvstyres vurdering, at en kapitalerstatning i Grønland bør

beskattes i overensstemmelse med beskatningen af en løbende årlig erstatning. På samme måde bør der tillige

foretages fratræk i kapitalerstatningen for det kapitalafkast, der potentielt kan opnås ved en kapitaliseret er-

statning, og som en løbende erstatning ikke tilsvarende vil kunne medføre.

Det foreslås derfor, at der som et yderligere element i den opdaterede kapitaliseringsfaktor skal foretages et

fradrag svarende til den beskatning, der ville have været foretaget, såfremt erstatningen var udbetalt løbende.

Dette fratræk fastsættes med udgangspunkt i de grønlandske skattesatser for kommuneskat, landsskat og fæl-

les kommunal skat. Det foreslås, at fratrækket svarende til skatten fastsættes og opdateres årligt svarende til

summen af de lands- og fælleskommunal skattesatser, tillagt den landsgennemsnitlige kommuneskat. Sat-

serne for et år fastsættes svarende til foregående indkomstår. Det foreslås endvidere, at der som et element i

beregningen af kapitalerstatningen skal foretages fratræk for det kapitalafkast, der potentielt kan opnås ved

en kapitaliseret erstatning. Ved indførelse af beskatning og fratræk for kapitalafkast i en kapitaliseret erstat-

ning, bidrager det til, at en erstatning i videst mulig omfang vil have samme værdi, uanset om den udbetales

som en kapitalerstatning eller som en løbende erstatning.

I beregningsgrundlaget for den kapitaliserede erstatning indgår efter gældende regler ikke en vurdering af,

hvorledes priser og lønninger forventes at udvikle sig over tid. Den løbende erstatning reguleres derimod

hvert år som følge af almindelige stigninger i priser og lønninger, på baggrund af prisudviklingsindeks, som

årligt hentes fra Grønlands Statistik. Det betyder, at kapitalerstatningen, modsat den løbende erstatning, vil

miste værdi over tid i takt med den almindelige pris- og lønudvikling, hvilket medfører forskelle i den sam-

lede værdi af en løbende erstatning og en kapitalerstatning.

Det er Beskæftigelsesministeriets og Grønlands Selvstyres vurdering, at der i kapitaliseringsfaktoren skal

indgå en vurdering af den almindelige løn- og prisudvikling over tid.

Det foreslås således, at der ved omsætning af en løbende erstatning til en kapitalerstatning justeres for den

forventede prisudvikling. Herved sikres det, at værdien af kapitalerstatningen ikke afviger markant fra den

samlede værdi af en løbende erstatning, og samtidig fastholder kapitalerstatningen købekraften over tid.

Efter gældende praksis anvender man den kapitaliseringsfaktor, der gælder for den erstatningsberettigedes

alder på omsætningstidspunktet. Kapitaliseringsfaktoren er derfor inddelt i spring i år.

Det er Beskæftigelsesministeriets og Grønlands Selvstyres vurdering, at der ved kapitaliseringen af erstatnin-

gen bør tages højde for, om man netop er nået en bestemt alder, eller om man står lige foran et aldersskifte

(fødselsdag).

Det foreslås derfor, at kapitaliseringsfaktoren fastsættes i spring i år, samt forholdsvist på måneder i tidsrum-

met mellem to konkrete aldre. Det vil sige, at for en person på 40 år og 6 måneder, skal der anvendes en for-

holdsmæssig faktor mellem de fastsatte kapitaliseringsfaktorer for henholdsvis en 40-årig og en 41-årig.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Dette vil minimere vilkårlige forskelle i erstatninger i forhold til, hvornår en konkret afgørelse med en om-

sætning af en løbende erstatning til en engangserstatning tilfældigvis bliver truffet.

Med en opdatering af de hidtil anvendte kapitaliseringsfaktorer samt tilføjelse af nye elementer, sikres det, at

værdien af alle tilskadekomnes og efterladtes kapitalerstatninger fastsættes ud fra et tidssvarende niveau for

levetid, samt at værdien af den erstatning for tab af erhvervsevne, som tilskadekomne modtager som et kapi-

talbeløb, i videst muligt omfang vil være den samme, uanset om den udbetales som et kapitalbeløb eller som

en løbende erstatning.

Der lægges med forslaget op til, at kapitaliseringsfaktorerne justeres årligt inden udgangen af oktober måned

samtidig med, at satserne i lov om arbejdsskadesikring i Grønland reguleres. Der lægges endvidere op til, at

kapitaliseringsfaktorerne fastsættes i spring af hele år og måneder, hvilket betyder, at kapitalerstatningen til-

passes til tilskadekomnes og efterladtes faktiske alder.

Ændringerne vil medføre ensretning til reglerne i lov om arbejdsskadesikring.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

2.9. Omlægning af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings finansieringsmodel

2.9.1. Gældende ret

Behandlingen af arbejdsskadesager i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring finansieres af takster, der betales per

anmeldt sag, jf. § 64, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Taksterne fastsættes og opkræves årligt

som en foreløbig betaling for drifts- og udviklingsopgaver, jf. lovens § 64, stk. 4, og § 7, stk. 3, i bekendtgø-

relse nr. 1655 af 21. december 2010 om betaling for Arbejdsskadestyrelsens (nu Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring) og Ankestyrelsens administration af forhold, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring i Grøn-

land.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring opkræver taksterne for behandlingen af ulykkessager hos forsikringssel-

skaberne. Forsikringsselskaberne fastsætter selv terminerne for opkrævning af forsikringspræmier. Arbejds-

markedets Erhvervssikring opkræver selv bidrag vedrørende behandlingen af sager om erhvervssygdomme

hos arbejdsgiverne, jf. lovens §§ 63 og 64, stk. 1, nr. 2.

Det beløb, som hvert enkelt forsikringsselskab og som arbejdsgiverne betaler via bidraget til Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikring, fastsættes på baggrund af anmeldte sager indtil opkrævningen den 30. september i det

indeværende år. Beløbet skal indbetales senest den 31. oktober samme år, jf. § 5, stk. 4, i bekendtgørelse nr.

1655 af 21. december 2010 om betaling for Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens administration af for-

hold, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring i Grønland.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efterregulerer i slutningen af september måned i det efterfølgende år den

foreløbige betaling af drifts- og udviklingsopgaver. Efterreguleringen foretages ud fra det eksakte antal be-

handlede sager fra hvert forsikringsselskab og arbejdsgivere, der i form af bidrag betaler til Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikring efter lovens § 64, stk. 1, nr. 2, jf. § 5, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1655 af 21. december

2010 om betaling for Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens administration af forhold, der er omfattet af

lov om arbejdsskadesikring i Grønland.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er forpligtet til forskudsvist at lægge ud for udgifterne til godtgørelse og

erstatning i arbejdsskadesager. Det drejer sig både om udgifter til takster, godtgørelse og erstatning. Dette

gælder eksempelvis for udgifter, som er udlagt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i forbindelse med sags-

behandlingen af en ulykke, der er overgået en medhjælp i privat husholdning, for hvem der ikke påhviler ar-

bejdsgiveren en sikringspligt, jf. lovens § 52 stk. 6, 1. pkt.

Hvert kalenderår fordeles de udgifter, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forskudsvist har udlagt. Forde-

lingen sker solidarisk mellem alle forsikringsselskaber, som driver arbejdsulykkesforsikring, jf. lovens § 52,

stk. 6, 2. pkt. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring opkræver i marts måned betaling for udlæg fra året før, jf. §

4, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 413 af 24. april 2017 om fordeling og forrentning af beløb, der forskudsvis er

udlagt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter lov om arbejdsskadesikring og lov om sikring mod følger

af arbejdsskade, jf. lovens § 52, stk. 6, 3. pkt., jf. § 4, stk. 4, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 645 af 28. juni 2019

om finansiering af visse erstatninger m.v., der udbetales af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter lov om

arbejdsskadesikring og lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Generelt skal de indtægter, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring oppebærer i medfør af lov om arbejds-

skadesikring i Grønland, svare til de budgetterede omkostninger, ligesom bestyrelsen skal sikre, at der til en-

hver tid er tilstrækkelige midler til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan varetage sine forpligtelser efter

lov om arbejdsskadesikring i Grønland.

Opstår der uforudsete udgifter til sagsbehandling eller erstatning m.v., lægger Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring forskudsvist ud for disse udgifter, indtil udgifterne opkræves ved efterregulering hos forsikringssel-

skaberne og via bidraget, som arbejdsgiverne betaler til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. lovens § 64,

stk. 1, nr. 2. Der opstår derfor et likviditetsbehov fra det tidspunkt, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

forskudsvist har udlagt udgifter i henhold til lov om arbejdsskadesikring i Grønland, og indtil taksterne samt

de udlagte udgifter til erstatning m.v. opkræves.

2.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den nuværende model for opkrævningen af takster og udlæg for erstatninger m.v. medfører, at Arbejdsmar-

kedets Erhvervssikring skal lægge ud for udgifter i op til mere end et år ad gangen. Modellen indebærer såle-

des, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har en likviditetsudfordring.

Beskæftigelsesministeriet og Grønlands Selvstyre vurderer, at det er nødvendigt at give Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring mulighed for at opkræve takster og udlæg for erstatninger m.v. i Grønland på en måde, som

sikrer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får en mere stabil likviditet.

Det foreslås derfor, at der skabes hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan opkræve taksterne

aconto primo det år (år 1), hvor sagerne anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring kan primo i det efterfølgende år (år 2) regulere det opkrævede beløb fra det enkelte forsik-

ringsselskab, baseret på det faktiske antal anmeldte sager i år 1.

Det forudsættes, at fastsættelsen af takstopkrævningens størrelse sker på baggrund af et realistisk skøn over

det forventede antal anmeldelser af henholdsvis arbejdsulykker og erhvervssygdomme primo år 1. Den årlige

efterregulering af for høj eller for lav takstbetaling fra forsikringsselskaberne og fra arbejdsgiverne i form af

bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 64, stk. 1, nr. 2, vil blive foretaget primo år 2.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Tilsvarende foreslås det, at der skabes hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ud fra et realistisk

skøn over de forventede udgifter, kan opkræve betaling for udlæg til erstatninger aconto primo år 1. Den år-

lige efterregulering af det opkrævede beløb fra det enkelte forsikringsselskab og arbejdsgiverne, der betaler

bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 64, stk. 1, nr. 2, vil blive foretaget primo år 2. Fremryknin-

gen af betalingen af de erstatninger m.v., som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har udlagt, finansieres efter

gældende regler solidarisk af de berørte forsikringsselskaber, og opkrævningen sker i dag i det følgende ka-

lenderår.

Ændringerne vil medføre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kontinuerligt har den fornødne likviditet til

at afholde lovpålagte udgifter.

Ændringen medfører, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i 2025 både skal opkræve beløb for de udlagte

erstatninger og for taksterne i 2024 og i 2025. Denne opkrævning af beløbene for to års udgifter og takster

skal kun foretages i 2025. I følgende år skal der kun opkræves beløb svarende til ét års udgifter og takster.

Forslaget indebærer, at beskæftigelsesministeren vil skulle fastsætte regler for taksternes størrelse, acontoop-

krævning og den efterfølgende regulering for drifts- og udviklingsopgaver i Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring, og for udlagte beløb til erstatninger m.v., så opkrævningerne kan ske samtidig. Bemyndigelsesbestem-

melserne i § 52, stk. 6, og § 64, stk. 4, i lov om arbejdsskadesikring i Grønland præciseres således.

Ændringerne vil medføre ensretning til reglerne i lov om arbejdsskadesikring.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 21, 22, 23, 25 og 28, og bemærkningerne hertil.

2.10. Overdragelse af administrationen af en arbejdsulykkesforsikringsbestand fra Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, når et forsikringsselskab går kon-

kurs eller får inddraget sin tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed

2.10.1. Gældende ret

Pligten for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til at overtage en bestand af arbejdsulykkesforsikringer, når

Finanstilsynet inddrager et forsikringsselskabs tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed,

blev indsat i § 59, i lov om arbejdsskadesikring i Grønland ved lov nr. 1528 af 21. december 2010. Ved lo-

ven blev den tidligere anordnings § 62 videreført. Bestemmelsen svarer til den dagældende § 54 i lov om ar-

bejdsskadesikring.

Det følger af § 59, stk. 1, at alle skader, der anmeldes til forsikringsselskabet efter datoen for selskabets op-

hør, skal sendes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvis en bestand af arbejdsulykkesforsikringer tages

under administration af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter § 250, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed,

eller i medfør af § 275 stk. 2, i anordning nr. 1252 af 15. december 2004 om ikrafttræden for Grønland af lov

om finansiel virksomhed. Samtidig overdrages de kapitaler, som selskabet har reserveret i henhold til lov om

finansiel virksomhed, og som vedrører selskabets bestand af forsikringer efter loven på ophørstidspunktet, til

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det fremgår endvidere af § 59, stk. 2, at de udgifter, der følger af forsikringsbestandens administration, beta-

les forskudsvis af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det følger tillige af reglerne i § 48, stk. 6, 3. pkt., i lov

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

om arbejdsskadesikring, at udgifterne for hvert kalenderår fordeles imellem alle forsikringsselskaber, som

tegner arbejdsulykkesforsikring. De overdragne kapitaler fordeles efter samme regler.

Det fremgår af § 250, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, og af § 275, stk. 1, i anordning nr. 1252 af 15.

december 2004 om ikrafttræden for Grønland af lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet skal påbyde

et forsikringsselskab, der ikke driver livsforsikringsvirksomhed, at foretage de foranstaltninger, der er nød-

vendige, såfremt selskabet enten ikke har hensat tilstrækkelige beløb til dækning af forsikringsmæssige for-

pligtelser, ikke har anbragt selskabets midler betryggende eller ikke overholder loven. Finanstilsynet fastsæt-

ter en frist for, hvornår foranstaltningerne skal være foretaget.

Endvidere fremgår det af tidligere gældende § 250, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed (lovbekendtgørelse

nr. 1447 af den 11. september 2020), som svarer til gældende § 275, stk. 2, i anordning nr. 1252 af 15. de-

cember 2004 om ikrafttræden for Grønland af lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan træffe be-

slutning om, at selskabet skal træde i likvidation, såfremt de påbudte foranstaltninger ikke er truffet inden

den fastsatte frist, og hvis undladelsen skønnes at medføre fare for de forsikrede. Såfremt selskabet driver

arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, kan Finanstilsynet tilbagekalde selskabets tilladelse til at drive ar-

bejdsulykkesforsikringsvirksomhed, hvorefter forsikringsbestanden tages under administration af Arbejds-

markedets Erhvervssikring i henhold til § 59 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland.

2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er ikke indrettet til at drive forsikringsvirksomhed, men derimod til at va-

retage behandlingen af arbejdsskadesager. Med lov nr. 1163 af 8. juni 2021 om ændring af lov om en garan-

tifond for skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige an-

dre love, blev Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings pligt til at tage en arbejdsulykkesforsikringsbestand under

administration, når et skadesforsikringsselskab får inddraget sin tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsik-

ringsvirksomhed, jf. den dagældende § 54 i lov om arbejdsskadesikring, derfor overdraget til Garantifonden

for skadesforsikringsselskaber med virkning fra 1. juli 2021. Samtidig blev § 54 ophævet og alle eksisterende

ulykkesforsikringsbestande, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring administrerede, blev overført til Garan-

tifonden for skadesforsikringsselskaber.

Garantifonden for skadesforsikringsselskaber overtager allerede forsikringsbestande i tilfældet af, at et for-

sikringsselskab får inddraget tilladelsen til at drive forsikringsvirksomhed. Garantifonden for skadesforsik-

ringsselskaber har således en organisation, der er rustet til at håndtere administrationen af en forsikringsbe-

stand. Garantifonden for skadesforsikringsselskaber blev stiftet ved lov i 2003 og har til formål at sikre en

betryggende retsstilling for forsikringstagere og de, som er sikrede efter forsikringsaftalerne, i tilfælde af, at

skadesforsikringsselskabet går konkurs.

Det er således Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, der i dag administrerer indsatsen, hvis et ska-

desforsikringsselskab går konkurs og forsikringsselskabets tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikrings-

virksomhed i Danmark inddrages. Garantifonden for skadesforsikringsselskaber har opbygget erfaring med

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

at håndtere forsikringstagere og sikrede ved et skadesforsikringsselskabs konkurs. Den erfaring har Arbejds-

markedets Erhvervssikring ikke i samme omfang.

Beskæftigelsesministeriet og Grønlands Selvstyre vurderer, at pligten til at tage en arbejdsulykkesforsik-

ringsbestand under administration i tilfælde af, at et skadesforsikringsselskab får inddraget sin tilladelse til at

drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Grønland, tilsvarende bør overgå fra Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber. Dette gælder også eventuelle eksisterende

ulykkesforsikringsbestande, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring allerede måtte administrere ved opgave-

overførslen til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber. Hermed sikres en samlet og koordineret indsats

til gavn for de berørte forsikringstagere og sikrede, når et skadesforsikringsselskab går konkurs, eller får ind-

draget sin tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed. Samtidig vil forslaget betyde, at Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring ikke vil skulle drive forsikringsvirksomhed i tilfælde af, at et forsikringssel-

skab, som driver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Grønland, får inddraget sin tilladelse til at drive så-

dan virksomhed. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan dermed alene fokusere på sin kerneopgave, som be-

står i at træffe uafhængige og korrekte afgørelser efter arbejdsskadeloven. Endvidere vil forslaget betyde, at

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke fremadrettet skal administrere to forskellige regelsæt på området for

henholdsvis Grønland og Danmark.

Ændringerne vil medføre ensretning til reglerne i lov om arbejdsskadesikring.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20 og 24, § 2, stk. 2, og § 3, stk. 4-7, og bemærkningerne hertil.

2.11. Samspillet med produktansvarsreglerne

2.11.1. Gældende ret

Samspillet mellem krav på erstatning efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland og krav på erstatning fra

en ansvarlig skadevolder er reguleret i § 70 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Reglerne indebærer, at

lov om arbejdsskadesikring i Grønland har forrang i forhold til erstatningsansvar, når der kan rejses erstat-

ningskrav efter både lov om arbejdsskadesikring i Grønland og efter produktansvarsreglerne i tilfælde af, at

der er en ansvarlig skadevolder.

Reglen i lovens § 70 indebærer endvidere, at ydelser efter loven ikke kan danne grundlag for regreskrav mod

en skadevolder, der har pådraget sig erstatningsansvar over for tilskadekomne eller efterladte.

Reglerne om produktansvar er i Grønland gennemført ved anordning nr. 900 af 30. august 2004 om ikraft-

træden for Grønland af lov om produktansvar. Reglerne svarer til lov nr. 371 af 7. juni 1989 om produktan-

svar, der implementerer EU-direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes admi-

nistrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar.

I § 6 i anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om produktansvar er der indført et objektivt ansvar for

skade, der er forårsaget af en defekt ved et produkt. Efter denne bestemmelse påhviler det objektive ansvar

producenten af det defekte produkt. Efter anordningens § 10 hæfter en mellemhandler umiddelbart over for

tilskadekomne og senere mellemhandlere i omsætningskæden.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Dette betyder, at tilskadekomne efter anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om produktansvar kan

vælge at rette sit krav mod producenter, mod mellemhandlere eller mod alle disse, idet de alle over for tilska-

dekomne hæfter solidarisk, jf. anordningens § 11. Af anordningens § 13 fremgår det, at anordningen ikke

begrænser tilskadekomnes adgang til erstatning efter almindelige regler om erstatning i eller uden for kon-

trakt, eller i medfør af regler, som er fastsat i eller i henhold til anden lovgivning.

2.11.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De nuværende regler i lov om arbejdsskadesikring i Grønland indebærer, at det ikke er muligt for arbejdsgi-

vere eller disses forsikringsselskaber, der har udbetalt kompensation i medfør af loven, at gøre regreskrav

gældende mod producenter og mellemhandlere, der er erstatningsansvarlig efter reglerne om produktansvar.

Det er Beskæftigelsesministeriets og Grønlands Selvstyres vurdering, at arbejdsgivere eller disses forsik-

ringsselskaber skal have mulighed for at rette et regreskrav mod en producent eller en mellemhandler i Grøn-

land, når der foreligger erstatningsansvar efter reglerne om produktansvar. Det betyder, at producenten eller

mellemhandleren fremover kan pålægges at dække de udgifter, som forsikringsselskabet måtte have afholdt

til godtgørelse og erstatning m.v., når en arbejdsskade er opstået som følge af en fejl ved et produkt.

Det foreslås derfor at indsætte en bestemmelse i § 70, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, hvoraf

det fremgår, at det nuværende forbud mod regres ikke gælder, såfremt der er ansvar efter anordning om

ikrafttræden for Grønland af lov om produktansvar. Det betyder, at der kan rejses et regreskrav mod produ-

center og mellemhandlere, når ansvaret efter produktansvarsreglerne er erkendt af producenten og mellem-

handleren, eller er fastslået ved dom.

Spørgsmålet har ingen betydning i forhold til størrelsen af tilskadekomnes og efterladtes ret til erstatning,

men angår udelukkende hvem der i sidste ende skal betale erstatningen m.v.

Forslaget vil indebære, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som hidtil skal behandle sagen og træffe afgø-

relse om kompensation efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland, hvorefter det vil påhvile det pågældende

forsikringsselskab, den selvforsikrede arbejdsgiver eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring at udbetale kom-

pensationen til tilskadekomne.

Når kompensationen er udbetalt til den tilskadekomne, vil den, der er erstatningspligtig efter lov om arbejds-

skadesikring i Grønland, herefter have mulighed for at rejse et regreskrav mod producenten, mellemhandle-

ren eller deres ansvarsforsikringsselskab. Regreskravets størrelse svarer til den kompensation, som tilskade-

komne er berettiget til efter lov om arbejdsskadesikring og som arbejdsskadeforsikringsselskabet m.fl. har

udbetalt, dog ikke udbetalte dagpenge ved uarbejdsdygtighed, jf. lovens § 10, nr. 2, og §§ 16-20. Den, der

udbetaler kompensationen efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland, kan rejse regreskravet, det vil sige

forsikringsselskabet og selvforsikrede arbejdsgivere for så vidt angår ulykker og Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring for så vidt angår erhvervssygdomme, jf. lovens § 52, stk. 1, 2. pkt., jf. § 60, og for så vidt an-

går sager i henhold til Gruppeforsikringen, jf. lovens §§ 67-69.

Arbejdsskadeforsikringsselskaberne er ikke forpligtet til at søge regres, idet der kan være mange årsager til at

undlade at rejse regreskravet, eksempelvis procesøkonomiske årsager.

Vurderingen af, om der skal rejses et regreskrav og i den forbindelse vurderingen af eksistensen af og størrel-

sen af regreskravet mod producenten eller ansvarsforsikringsselskabet, er ikke afgørelser efter lov om ar-

bejdsskadesikring. Tvister om regreskrav vil skulle behandles og afgøres af domstolene.

Ændringerne vil medføre ensretning til reglerne i lov om arbejdsskadesikring.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 31 og 32 og til § 2, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

2.12. Øvrige bestemmelser

Der foreslås derudover en række mindre justeringer i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, som alle har til

formål at opdatere og forenkle loven.

2.12.1. Gældende ret

Fri kost og logi

Ved beregning af erstatning for tab af erhvervsevne indgår tilskadekomnes årsløn før skaden, jf. § 28, stk. 1,

1. pkt., i lov om arbejdsskadesikring i Grønland. I årslønnen medregnes blandt andet værdien af fri kost og

logi, jf. § 28, stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter således hvert år med virkning pr. 1. januar for det

følgende år værdien af kost og logi for personer, der har ophold hos arbejdsgiveren. Satserne for kost og logi

offentliggøres på Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (Center for Arbejdsskaders) hjemmeside.

Ændring af frist for udbetaling af erstatning m.v.

I dag skal forsikringsselskaberne m.fl. udbetale godtgørelse og erstatning senest fire uger efter tilskadekomne

eller efterladte er blevet underrettet om Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse. Fristen ligger forud for

klagefristen på seks uger for tilskadekomne og efterladte, hvorfor udbetalingen i praksis almindeligvis tilba-

geholdes indtil udløbet af klagefristen. Når udbetalingen først sker senere end fire uger efter underretningen

om afgørelsen, påløber der renter på godtgørelses- og erstatningsbeløbet.

Præcisering af betaling for udgifter forbundet med sagens oplysning

I forbindelse med behandlingen af en arbejdsskadesag, vil der være en række udgifter. Det omfatter udgifter

til lægeerklæringer, herunder speciallægeerklæringer og obduktionserklæringer, samt udgifter til udtalelser

og dokumentationer i øvrigt, herunder til nødvendige revisionsopgørelser og til oversættelser. Udgifterne af-

holdes af forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og er ikke takstfinansieret, som Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikrings sagsbehandling i øvrigt er.

Indhentelse af oplysninger til sagen

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen er efter gældende ret ikke forpligtet til at indhente sam-

tykke fra tilskadekomne eller efterladte til at indhente personoplysninger, som er nødvendige for sagsbe-

handlingen af arbejdsskadesager. I forbindelse med behandlingen af arbejdsskadesager i Grønland sendes en

skriftlig bekræftelse til tilskadekomne eller efterladte om, at anmeldelsen er modtaget. I den forbindelse gør

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen opmærksom på, hvilke oplysninger der kan blive ind-

hentet i forbindelse med behandlingen af sagen. Dette kan eksempelvis være oplysninger om, hvordan den

anmeldte skade er opstået, samt lægelige oplysninger så som en lægeerklæring eller en lægejournal. Samtidig

fastsættes en frist for, hvornår tilskadekomne eller efterladte eventuelt kan gøre indsigelse imod indhentelsen

af oplysninger. Der indhentes således ikke et udtrykkeligt samtykke til at oplysningerne kan tilvejebringes.

2.12.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Beskæftigelsesministeriet og Grønlands Selvstyre finder det hensigtsmæssigt, at der foretages en række æn-

dringer af lov om arbejdsskadesikring i Grønland, der indebærer opdatering og justering af loven, herunder

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

kodificering af gældende ret, så lovgivningen fremover bliver lettere at forstå og anvende for borgerne og

øvrige retsanvendere på området.

Fri kost og logi

Beskæftigelsesministeriet og Grønlands Selvstyre vurderer, at det er uhensigtsmæssigt med forskellige satser

for kost og logi på tværs af lovgivningen. Derfor foreslås en harmonisering af satserne for fri kost og logi for

personer, der har ophold hos arbejdsgiveren. Satserne vil herefter følge satserne, som Skattestyrelsen i Grøn-

land fastsætter på skatteområdet i Grønland. Lovens satser for kost og logi vil således ikke fremover blive

fastsat i bekendtgørelser udstedt af Beskæftigelsesministeriet.

Ændringerne vil medføre, at reglerne ensrettes til lov om arbejdsskadesikring under hensyn til de grønland-

ske forhold.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Ændring af frist for udbetaling af erstatning m.v.

Det fremgår af pkt. 5.2 i Justitsministeriets vejledning om beregning af klagefrister, nr. 9533 af 26. juni

2018, at digitale klager har frist ved midnat på sidste fristdag efter afgørelsen.

Udbetalingsfristen på 4 uger indebærer, at udbetalingen i praksis i nogle tilfælde tilbageholdes, indtil klage-

fristen på seks uger er udløbet, hvilket resulterer i, at der skal beregnes rentebeløb i disse sager. Det foreslås

derfor, at tidspunktet for udbetaling af godtgørelse og erstatning ændres til syv uger efter, at tilskadekomne

eller efterladte har modtaget underretning om afgørelsen. Hermed forskydes fristen for at klage og for udbe-

taling med en uge. Forslaget vurderes hensigtsmæssigt af hensyn til administrationen af udbetalingen. Det

skyldes, at klager fra arbejdsgivere og selvforsikrede statsinstitutioner har opsættende virkning i forhold til

udbetaling af erstatning. På den baggrund er det uhensigtsmæssigt, at tidspunktet for udbetaling af godtgø-

relse og erstatning ligger forud for tidspunktet for klagefristens udløb, da dette medfører, at forsikringssel-

skaber og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der varetager udbetalingen af erstatningen, enten løber en ri-

siko for at foretage en fejludbetaling, eller at skulle betale renter for forsinket udbetaling.

Ændringerne vil medføre, at reglerne ensrettes til lov om arbejdsskadesikring under hensyn til de grønland-

ske forhold.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

Præcisering af betaling for udgifter forbundet med sagens oplysning

Det fremgår ikke med tilstrækkelig tydelighed af lov om arbejdsskadesikring i Grønland, om det er forsik-

ringsselskaberne eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der er forpligtet til at finansiere udgifter knyttet til

sagsoplysningen på arbejdsskadesikringsområdet ud over de takstfinansierede udgifter. Det foreslås således

at præcisere, at forsikringsselskaberne er forpligtet til at afholde alle udgifter vedrørende ulykkessager, og at

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er forpligtet til at afholde alle udgifter vedrørende erhvervssygdomssager.

Dette vedrører udgifter, der afholdes direkte i forbindelse med sagsbehandlingen af de konkrete sager, og

som ikke dækkes via taksterne for sagsbehandlingen. Det drejer sig bl.a. om betaling for lægeerklæringer og

oversættelse af afgørelser.

Ændringerne vil medføre ensretning til reglerne i lov om arbejdsskadesikring.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Der henvises til forslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.

Indhentelse af oplysninger til sagen

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen er forpligtet til at orientere tilskadekomne eller efter-

ladte om, hvilke oplysninger der kan indhentes i forbindelse med behandlingen af arbejdsskadesager. Der

fastsættes i den forbindelse en frist for, hvornår tilskadekomne eller efterladte senest kan gøre indsigelser

mod indhentelsen af oplysningerne.

Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen i forbindelse med orienteringen til til-

skadekomne eller efterladte tydeligt skal gøre opmærksom på, at indsigelser mod indhentelse af oplysninger

vil kunne medføre processuelle skadevirkninger.

Forslaget påvirker ikke tilskadekomnes eller efterladtes mulighed for at gøre indsigelse mod, at Arbejdsmar-

kedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen indhenter bestemte oplysninger, hvorefter Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring eller Ankestyrelsen vil afstå fra dette. Forslaget vil derimod bidrage til, at beslutningen om at

gøre indsigelse mod indhentelse af bestemte oplysninger, træffes på et oplyst grundlag, hvor tilskadekomne

eller efterladte er bevidste om, at indsigelsen vil kunne medføre processuelle skadevirkninger og dermed

kunne påvirke afgørelsen.

Ændringerne vil medføre ensretning til reglerne i lov om arbejdsskadesikring.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 14, og bemærkningerne hertil.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

De samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget for det offentlige skønnes at være ikke nævneværdige.

Der vil inden for et enkelt kalenderår dog kunne forekomme nogle økonomiske konsekvenser. Det er imid-

lertid ikke muligt at forudse, om der vil være tale om et fald eller en stigning i udgifterne. Det skønnes med

betydelig usikkerhed, at lovforslaget i gennemsnit, henover en årrække, vil medføre et lille fald i udgifterne

på op til 100.000 kr. om året.

Eventuelle merudgifter til arbejdsskadeerstatninger påføres kommunerne og landsstyret som arbejdsgivere.

Offentlige arbejdsgivere vil opleve udsving i udgifterne som en følge af udskiftning af principperne for kapi-

talisering (de såkaldte kapitaliseringsfaktorer) af en løbende erstatning til en engangserstatning og i langt

mindre omfang som følge af, at de særlige satser for kost og logi efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland

er udskiftet med Skattestyrelsens satser.

De gældende kapitaliseringsfaktorer efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland afhænger af to elementer på

omsætningstidspunktet, herunder dødelighedsforudsætninger og renteniveau. Kapitaliseringsfaktorerne fast-

sættes i spring af hele år, hvilket betyder, at der ikke tages højde for tilskadekomnes faktiske alder i måneder.

I kapitaliseringsfaktoren indgår således et kønsspecifikt dødelighedsgrundlag, det såkaldte U74-indeks, der

afspejler dødeligheden i Danmark i 1960erne og 1970erne. Derudover indgår som element et fastsat niveau

på 10 pct. for fremtidig forrentning af kapitalbeløbet, svarende til renteniveauet i Danmark i 1970erne, som

fratrækkes i engangserstatningen for hvert år, der er tilbage indtil erstatningsophør.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Det foreslås, at udskifte kapitaliseringsfaktorens U74-indeks og fremadrettet benytte Finanstilsynets Bench-

mark model for levetidsforudsætninger og levetidsforbedringer. Endvidere foreslås det, at opdatere kapitali-

seringsfaktorens renteniveau og erstatte den faste rente med en fleksibel rente. Videre foreslås det, at tilska-

dekomnes alder fastsættes til den faktiske alder i år og måneder, frem for i hele år som hidtil. Endelig fore-

slås det, at der tilføjes en række nye elementer i kapitaliseringsfaktoren. Således vil der i kapitaliseringsfak-

toren skulle indføres fradrag af kapitalerstatningen, svarende til den skat, der bliver fratrukket en løbende år-

lig erstatning. På samme måde vil der i kapitaliseringsfaktoren tillige skulle foretages fratræk i kapitalerstat-

ningen for det kapitalafkast, der antages at kunne opnås ved en udbetalt kapitaliseret erstatning (engangsbe-

løb). Endelig vil der i kapitaliseringsfaktoren skulle indgå en prisregulering af kapitalerstatningen, som følge

af almindelige stigninger i priser og lønninger over tid.

En opdatering af kapitaliseringsfaktorerne vil medføre højere engangserstatninger til tilskadekomne, der er

yngre end 53 år, og lavere engangserstatninger til tilskadekomne, der er ældre end 53 år. Det skønnes med

betydelig usikkerhed, at der i Grønland i gennemsnit årligt foretages én omsætning af en løbende erstatning

til en kapitalerstatning vedrørende en person, der har været ansat hos en offentlig arbejdsgiver. De konkrete

udgifter for det offentlige vil derfor være en direkte følge af, hvilke konkrete afgørelser, der bliver truffet det

enkelte år, og herunder den konkrete størrelse af erhvervsevnetabet, den tilskadekomnes årsløn inden skaden

indtraf samt alder.

Såfremt den tilskadekomne er yngre end 53 år, vil det offentlige som arbejdsgiver opleve merudgifter. Hvis

den tilskadekomne derimod er ældre end 53 år, vil det offentlige som arbejdsgiver opleve et fald i udgifterne.

I perioden 2011 til 2022 har den gennemsnitlige alder for modtagere af kapitaliserede engangserstatninger

været 56 år. Det skønnes på den baggrund, at lovforslaget vil medføre et beskedent fald i de årlige udgifter

for det offentlige på omtrent 100.000 kr. i gennemsnit henover en årrække.

Idet de særlige satser for kost og logi efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland udskiftes med Skattesty-

relsens satser, vil der også kunne opstå merudgifter. I tilfælde af at en tilskadekommen vil have ret til at få

indregnet værdien af fri kost og logi i sin årsløn før skaden, vil offentlige arbejdsgivere kunne opleve merud-

gifter på ca. 10.000 kr. per tilfælde. Det skønnes, at et sådant tilfælde kun vil optræde med mange års mel-

lemrum.

Lovforslaget følger principper for digitaliseringsklar lovgivning, og det vurderes, at harmonisering af anmel-

dekriterierne særligt tilgodeser princip 1 om enkle og klare regler og princip 4 om sammenhæng på tværs

gennem ensartede begreber og data.

Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

De fem principper for agil, erhvervsrettet regulering, som skal gøre det lettere at anvende nye digitale tekno-

logier og forretningsmodeller, vurderes ikke at have betydning for nærværende lovforslag, idet justeringerne,

som følger af de fælles anmelderegler for arbejdsulykker, ikke vurderes at have administrative konsekvenser

for arbejdsgiverne.

Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser skønnes at være yderst beskedne for det grønlandske er-

hvervsliv. Der vil dog inden for et enkelt kalenderår kunne forekomme økonomiske udsving. Det er imidler-

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

tid ikke muligt at forudse, om der vil være tale om et fald eller en stigning i udgifterne. Det skønnes med be-

tydelig usikkerhed, at lovforslaget i gennemsnit, henover en årrække, vil medføre et lille fald i udgifterne for

det grønlandske erhvervsliv på op til 400.000 kr. om året.

Lovforslaget vil medføre, at arbejdsgivere vil blive påført udgifter til arbejdsskadeerstatning. Private arbejds-

givere vil opleve udsving i udgifterne som følge af udskiftning af principperne for kapitalisering (de såkaldte

kapitaliseringsfaktorer) af en løbende erstatning til en engangserstatning, og i langt mindre omfang som en

følge af at de særlige satser for kost og logi efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland udskiftes med Skat-

testyrelsens satser.

De gældende kapitaliseringsfaktorer efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland afhænger af to elementer på

omsætningstidspunktet, herunder dødelighedsforudsætninger og renteniveau. Kapitaliseringsfaktorerne fast-

sættes i spring af hele år, hvilket betyder, at der ikke tages højde for tilskadekomnes faktiske alder i måneder.

I kapitaliseringsfaktoren indgår således et kønsspecifikt dødelighedsgrundlag, det såkaldte U74-indeks, der

afspejler dødeligheden i Danmark i 1960erne og 1970erne. Derudover indgår som element et fastsat niveau

på 10 pct. for fremtidig forrentning af kapitalbeløbet svarerende til renteniveauet i Danmark i 1970erne, som

fratrækkes i engangserstatningen for hvert år, der er tilbage indtil erstatningsophør.

Det foreslås at udskifte kapitaliseringsfaktorens U74-indeks og fremadrettet benytte Finanstilsynets Bench-

mark model for levetidsforudsætninger og levetidsforbedringer. Endvidere foreslås det at opdatere kapitalise-

ringsfaktorens renteniveau og erstatte den faste rente med en fleksibel rente. Videre foreslås det, at tilskade-

komnes alder fastsættes til den faktiske alder i år og måneder, frem for i hele år som hidtil. Endelig foreslås

det, at der tilføjes en række nye elementer i kapitaliseringsfaktoren. Således vil der i kapitaliseringsfaktoren

skulle indføres beskatning af kapitalerstatningen, svarende til den skat, der bliver fratrukket en løbende årlig

erstatning. På samme måde vil der i kapitaliseringsfaktoren tillige skulle foretages fratræk i kapitalerstatnin-

gen for det kapitalafkast, der antages at kunne opnås ved en udbetalt kapitaliseret erstatning (engangsbeløb).

Endelig vil der i kapitaliseringsfaktoren skulle indgå en prisregulering af kapitalerstatningen, som følge af

almindelige stigninger i priser og lønninger over tid.

Dette vil medføre højere erstatninger til tilskadekomne, der er yngre end 53 år, og lavere erstatninger til til-

skadekomne, der er ældre end 53 år. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at der årligt foretages i gennem-

snit fire omsætninger vedrørende tilskadekomne, der har været ansat hos en privat arbejdsgiver. De konkrete

udgifter for det grønlandske erhvervsliv vil derfor være en direkte følge af, hvilke konkrete afgørelser, der

bliver truffet det enkelte år, herunder den konkrete størrelse af erhvervsevnetabet, den tilskadekomnes årsløn

inden skaden indtraf samt alder. Såfremt den tilskadekomne er yngre end 53 år, vil private arbejdsgivere op-

leve merudgifter. Hvis den tilskadekomne derimod er ældre end 53 år, vil private arbejdsgivere opleve et fald

i udgifterne.

I perioden 2011 til 2022 har den gennemsnitlige alder for modtagere af kapitaliserede engangserstatninger

været 56 år. Det skønnes på den baggrund, at lovforslaget vil medføre et beskedent fald i de årlige udgifter

for det grønlandske erhvervsliv på omtrent op til 400.000 kr. i gennemsnit henover en årrække.

Der vil også kunne opstå merudgifter som følge af, at de særlige satser for kost og logi efter lov om arbejds-

skadesikring i Grønland udskiftes med Skattestyrelsens satser. I tilfælde af at en tilskadekommen vil have ret

til, at værdien af fri kost og logi indregnes i vedkommende årsløn før skaden, vil private arbejdsgivere kunne

opleve merudgifter på omtrent 10.000 kr. per tilfælde. Det skønnes, at et sådant tilfælde kun vil optræde

med mange års mellemrum.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Lovforslaget vurderes at indebære beskedne administrative konsekvenser for Arbejdsmarkeds Erhvervssik-

ring. Disse konsekvenser vurderes at være langt under fire mio. kr., og kvantificeres derfor ikke yderligere.

Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have administrative konsekvenser for det grønlandske erhvervsliv.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om at ændre klagefristen for tilskadekomne eller efterladte, der opholder sig udenfor Europa, har

begrænsede administrative konsekvenser for borgerne.

For tilskadekomne eller dennes efterladte vil klagefristen være seks uger efter, at klageren har modtaget af-

gørelsen uanset, hvor tilskadekomne eller dennes efterladte befinder sig. Efter gældende regler er klagefri-

sten for tilskadekomne eller efterladte, der opholder sig udenfor Europa tre måneder. Den almene digitale

omstilling betyder, at tilskadekomne har mulighed for at læse sine afgørelser og klage over disse elektronisk,

uanset hvor den pågældende opholder sig. Der er derfor ikke længere behov for forlængede klagefrister for

tilskadekomne, der opholder sig uden for Europa. Ankestyrelsen vil fortsat have mulighed for at dispensere

fra klagefristerne i særlige tilfælde.

Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have administrative konsekvenser for borgerne.

Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vurderes ikke at indeholde EU-retlige konsekvenser.

Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den xx. måned 20xx til den xx. måned 20xx været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

AK (Tjenestemandsforeningen),

Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejdsmarkedets Til-

lægspension, Arbejdsmiljørådet i Grønland,

ASG (Akademikernes Sammenslutning i Grønland), Departemen-

tet for Boliger og Infrastruktur, Departementet for Erhverv, Departementet for Finanser, Departementet for

Fiskeri, Fangst og Landbrug, Departementet for Forskning og Miljø, Departementet for Mineralske Råstoffer,

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet, Departementet for Sundhed, Departementet for

Udenrigsanliggender, Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke, Formandens Departement, Forsikring

& Pension, Grønlands Erhverv, Grønlands Selvstyre, IMAK (Lærernes Fagforening), KNAPK (Fagforening

for fiskere og jægere), Kommunerne i Grønland, NPK (Pædagogernes Fagforening), NUSUKA (arbejdsgiver-

forening), PK (Sygeplejerskernes Fagforening),

Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Fæ-

røerne,

SIK (Fagforbund) og

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

10.

Sammenfattende skema

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Positive konsekvenser/mindre

Negative konsekven-

udgifter (hvis ja, angiv omfang) ser/merudgifter (hvis ja,

angiv omfang)

Økonomiske konsekven- Fald i udgifter på 100.000 kr. år- Ingen

ser for landsstyre og kom- ligt (gennemsnitligt skøn hen-

muner

over en årrække)

Implementeringskonse- Ingen

kvenser for landsstyre og

kommuner

Ingen

Økonomiske konsekven- Fald i udgifter på 400.000 kr. år- Ingen

ligt (gennemsnitligt skøn hen-

ser for erhvervslivet

over en årrække)

Administrative konse-

Ingen

kvenser for erhvervslivet

Administrative konse-

kvenser for borgerne

klimamæssige konse-

kvenser

Miljø- og naturmæssige

konsekvenser

Ingen

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 1, at der ved en ulykke forstås en personskade forårsa-

get af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Personskaden skal skyldes

påvirkninger fra pludselige hændelser eller påvirkninger inden for 5 dage. Kravet i lovens § 5 om, at skaden

skal være en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under, skal fortsat også være opfyldt.

Ved lovforslaget foreslås det at indsætte en ny

§ 6, stk. 2,

hvorefter personskaden, jf. stk. 1, kan være fysisk

eller psykisk og kan være varig eller forbigående. Det er ikke et krav, at personskaden medfører behov for

behandling, eller at personskaden er blevet behandlet.«

Samlet vil det gældende stk. 1, sammenholdt med forslaget til et nyt stk. 2, definere en personskade, som er

omfattet af loven og kan anerkendes som en arbejdsulykke.

Forslaget til den nye § 6 stk. 2, redegør nærmere for forståelsen af, hvad der efter loven skal forstås ved en

personskade. Det præciseres således, at en personskade kan være en fysisk eller en psykisk helbredsskade.

Med forslaget vil det fremgå, at også forbigående personskader kan anerkendes som en arbejdsulykke, uanset

om ulykken kræver behandling for at gå over, og uanset om der konkret er foretaget en medicinsk behand-

ling af skaden. En forbigående personskade vil f.eks. kunne være et sår, en let forstuvning, en hjernerystelse,

der går over af sig selv efter kort tid, eller en forbigående belastningsreaktion/tilpasningsreaktion udløst af en

pludselig opstået truende situation, uanset om de helbredsmæssige følger kræver medicinsk behandling eller

ej. Modsat vil f.eks. et mindre blåt mærke, en overfladisk rift eller en forskrækkelse fortsat ikke kunne anses

som en personskade efter loven. Det afgørende for sondringen er, at de sidstnævnte følger ikke har nogen

betydning for tilskadekomnes aktuelle og efterfølgende helbredsmæssige tilstand. Grænsen vil gå ved følger

af påvirkninger, som efter almindelig opfattelse ikke vil anses for at være en egentlig personskade. Det vil

sige, at der hverken er fysiske eller psykiske følger, som på nogen måde – midlertidigt eller varigt – påvirker

den tilskadekomnes almentilstand eller daglige livsførelse.

Den foreslåede ændring af ulykkesbegrebet vil ikke ændre på, at hændelsen eller påvirkningen skal være eg-

net til at medføre den anmeldte personskade. Det forudsættes således, at der i overensstemmelse med gæl-

dende praksis ved vurderingen af, om en hændelse kan anerkendes som en arbejdsulykke, fortsat skal lægges

vægt på, om hændelsen eller påvirkningen har medført en fysisk eller psykisk skade af varig eller forbigå-

ende karakter, samt om hændelsen eller påvirkningen er egnet til at medføre den anmeldte personskade hos

den konkrete tilskadekomne. Dette fremgår af Højesterets dom af 9. november 2016, gengivet i Ugeskrift for

Retsvæsen 2017, side 516 H. Dommen har ligeledes betydning for retstilstanden i Grønland.

Ulykker, der er opstået som følge af stik fra urene kanyler (stikskader), vil uanset ovenstående kunne aner-

kendes som arbejdsulykker, selv om disse ulykker ikke umiddelbart har betydning for tilskadekomnes hel-

bredsmæssige tilstand, idet der ved stikskader kan være en risiko for alvorlige følger, som først manifesterer

sig på et senere tidspunkt. Dette svarer til praksis før højesteretsdommen.

Den foreslåede ændring af ulykkesbegrebet vil ikke ændre på beviskravet. Det betyder, at der fortsat, i over-

ensstemmelse med gældende praksis, vil skulle foretages en konkret bevismæssig bedømmelse af de forelig-

gende oplysninger, og en juridisk og medicinsk vurdering af om der antages at være årsagssammenhæng

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

mellem hændelsen eller påvirkningen og personskaden. Ved denne vurdering indgår hændelsens eller påvirk-

ningens karakter, skadens art, hvornår generne er opstået og andre relevante forhold. Den medicinske årsags-

sammenhæng står således ikke alene, men er et element blandt flere.

Med den foreslåede ændring af ulykkesbegrebet forudsættes det, at der ikke vil være behov for indgående

lægelige vurderinger, når der er tale om en hændelse, som umiddelbart kan forklare skaden. Dette svarer til

den praksis, der var gældende før en Højesteretsdom fra 2013 (offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2014,

side 452 H). Højesteret fastslog, at ulykkesbegrebet skal ses i sammenhæng med de erstatningsformer, som

tilskadekomne har ret til efter lov om arbejdsskadesikring, således at ulykkesbegrebet skal ses i lyset af de

ydelser, der kan gives efter lov om arbejdsskadesikring. Dommen medførte, at forbigående smerter, der ikke

kræver behandling, men går over af sig selv, normalt ikke vil anses som en personskade. Det gælder for ek-

sempel, når en håndværker falder ned fra en stige og brækker et ribben, og bruddet heles uden behandling,

eller når en lagerarbejder løfter en kasse i en akavet stilling og pådrager sig vedvarende rygsmerter, som går

over af sig selv efter et stykke tid uden behandling.

Personer, der er kommet til skade i forbindelse med arbejdet i Grønland, kan være berettiget til sygedag-

penge efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland i tilfælde af, at skaderne har medført hel eller delvis uar-

bejdsdygtighed i mindst en dag efter skadens indtræden. Ankestyrelsen har derfor i principafgørelse 61-16 ud

fra princippet om, at ulykkesbegrebet skal ses i sammenhæng med de erstatningsformer, som tilskadekomne

har ret til efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland, fastslået, at en forbigående skade, der ikke kræver be-

handling for at gå over, kan anerkendes som en arbejdsskade efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland,

hvis anerkendelsen i det konkrete tilfælde medfører, at tilskadekomne vil have ret til dagpenge efter samme

lov. Denne lempeligere praksis vedrører imidlertid alene den andel af forbigående skader, hvor en anerken-

delse af skaderne kan føre til, at tilskadekomne er dagpengeberettiget efter lov om arbejdsskadesikring i

Grønland. En forbigående skade, som går over af sig selv uden behandling, vil således ikke blive anset som

en personskade i de tilfælde, hvor skaden ikke har resulteret i hel eller delvis uarbejdsdygtighed hos tilskade-

komne. Der er således stadig en andel forbigående ikke behandslingskrævende skader, som efter gældende

ret ikke kan anerkendes efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland.

Med den foreslåede ændring vil der fortsat være behov for en nærmere vurdering af ulykker, der er opstået

uden kendt ydre årsag, og hvor kravet til bevis indebærer en lægelig vurdering af, om der er tale om en hæn-

delse eller påvirkning, der kan forklare personskaden. En sådan personskade, der kan opstå uden kendt ydre

årsag, vil f.eks. være personskader på muskler, nerver, sener og led. Reglerne om beviskrav skal ses i sam-

menhæng med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings pligt til at belyse sagerne bedst muligt inden afgørelsen.

Hertil kommer tilskadekomnes ret til at afgive et indlæg, inden Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer

afgørelse.

En ulykke vil fortsat skulle afvises som en arbejdsulykke efter loven, hvis den påvirkning, der er tale om,

ikke er egnet til at forårsage personskaden. I denne vurdering indgår lægelig sagkundskab i de tilfælde, hvor

sammenhængen mellem påvirkningen og skaden giver anledning til tvivl. En ulykke vil også skulle afvises,

hvis hændelsen eller påvirkningen ikke skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår.

En hændelse eller påvirkning kan anses for at være årsag til en personskade, når der er en biologisk naturlig

og logisk forklaring på, at personskaden opstod som følge af en hændelse eller påvirkning på arbejdet. I

denne vurdering kan der også tages hensyn til, om hændelsen eller påvirkningen har haft en karakter og et

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

omfang, der gør det sandsynligt, at personskaden er opstået som følge heraf. Hvis der ikke er en sådan for-

klaring, kan det skyldes, at personskaden er opstået som følge af en særlig disposition hos tilskadekomne til

at udvikle personskaden uden en kendt ydre påvirkning.

Et hårdt slag mod lænden vil eksempelvis være en egnet årsag til at give lændesmerter. Det er biologisk na-

turligt og logisk at få en skade i ryggen, når man har fået et hårdt slag over ryggen. En sådan personskade vil

blive anerkendt som en arbejdsulykke. Omvendt vil det at få smerter ved, at man rejser sig fra en stol, ikke

kunne anses for at være en relevant årsag til akutte lændesmerter. Dette gælder, selvom smerterne opstod

samtidigt med, at tilskadekomne rejste sig. Den tidsmæssige sammenhæng mellem personskaden og påvirk-

ningen er således ikke tilstrækkelig til anerkendelse af ulykken som en arbejdsulykke. Smerterne kunne være

en følge af, at pågældende var særlig eksponeret for at udvikle rygsmerter på det pågældende tidspunkt, uan-

set den konkrete bevægelse. En sådan ulykke vil fortsat ikke skulle anerkendes som en arbejdsulykke.

Det vil tale for en anerkendelse af ulykken som en arbejdsulykke, hvis skaden er sket ved løft af en tung og

uhåndterbar genstand under akavede forhold, da en sådan belastning anses for at være en biologisk naturlig

og logisk forklaring på udvikling af akutte smerter i ryggen. Omvendt vil det tale for at afvise ulykken som

en arbejdsulykke, hvis der er tale om løft af en mindre genstand under optimale forhold, da en sådan påvirk-

ning normalt ikke er en biologisk naturlig og logisk forklaring på, at en personskade er opstået som følge af

påvirkningen.

Som hidtil kan en forværring af en lidelse anerkendes som en personskade efter loven, når forværringen i sig

selv udgør en personskade. Det fremgår af Højesterets dom, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2017, side

516, at forværringen kan anerkendes, hvis den er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker

pludseligt eller inden for fem dage. Fastsættelsen af godtgørelse og erstatning vil tage udgangspunkt i føl-

gerne af forværringen.

Lovforslagets § 1, nr. 1, indebærer en lempelse med hensyn til kriterierne for, hvornår der er tale om en per-

sonskade i forhold til den praksis, som har udviklet sig efter Højesterets dom i 2013. Som konsekvens af den

foreslåede ændring vil også påviste personskader, som ikke vil give ret til godtgørelse eller erstatning efter

loven, kunne anerkendes som en arbejdsskade. Det forhold, at en ulykke anerkendes som en arbejdsulykke,

medfører ikke i sig selv ret til godtgørelse og erstatning m.v. efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland.

Retten hertil forudsætter fortsat, at lovens betingelser herfor er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 6 i lov om arbejdsskadesikring.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 14 stk. 1, 3. pkt., at optræning skal foretages som efterbehand-

ling under lægelig kontrol i umiddelbar tilknytning til sygebehandlingen.

Efter bestemmelsen skal to betingelser være opfyldt for, at tilskadekomne kan få erstatning for udgifter til

sygebehandling og optræning under sagens behandling, eller under sagens genoptagelse, nemlig at optrænin-

gen foretages som efterbehandling under lægelig kontrol, og at efterbehandlingen finder sted i umiddelbar

tilknytning til sygebehandlingen.

Ved den konkrete vurdering af spørgsmål om erstatning for betaling af udgifter efter § 14, stk. 1, 3. pkt., læg-

ger Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i praksis vægt på, hvorvidt der i henhold til § 14, stk. 1, 1. pkt., er en

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

lægelig begrundelse for en given behandling. Det er således en forudsætning, at behandlingen skal være nød-

vendig for at opnå den bedst mulige optræning eller helbredelse af en skades følger. Der stilles almindeligvis

krav om, at der kan påvises en årsagssammenhæng imellem skaden og behandlingen.

Kravet om at efterbehandlingen skal finde sted i umiddelbar tilknytning til sygebehandlingen indebærer en

vis tidsmæssig begrænsning i relation til den periode, der må forløbe imellem sygebehandlingen og efterbe-

handlingen. Det forudsættes med formuleringen, at efterbehandlingen foretages kort tid efter sygebehandlin-

gen. I praksis lægger Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved den konkrete behandling af arbejdsskadesager

dog primært vægt på, hvorvidt behandlingen er modtaget inden skaden er blevet stationær, og dermed har

været nødvendig, jf. lovens § 14, stk. 1, 1. pkt.

Ved lovforslagets

§ 1, nr. 2,

foreslås det, at § 14, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der ikke længere vil blive stillet krav om, at der skal være en lægelig

kontrol med den optræning, der foretages som efterbehandling. Den foreslåede ændring medfører endvidere,

at der ikke længere vil blive stillet krav om en umiddelbar tidsmæssig sammenhæng mellem sygebehandling

og optræning.

Det er Beskæftigelsesministeriets og Grønlands Selvstyres vurdering, at kravene om at en behandling skal

være lægeligt begrundet og om, at der skal være en umiddelbar tidsmæssig sammenhæng imellem sygebe-

handlingen og optræningen, førend udgifterne til behandling kan erstattes, i praksis allerede følger af § 14,

stk. 1, 1. pkt., og henvisningen til, at en behandling skal have været nødvendig for at opnå den bedst mulige

helbredelse for arbejdsskadens følger. Således vurderer Beskæftigelsesministeriet og Grønlands Selvstyre, at

§ 14, stk. 1, 3. pkt., i praksis er uden selvstændig betydning.

Det er med den foreslåede ophævelse af § 14, stk. 1, 3. pkt., ikke hensigten at ændre praksis for tilkendelse af

erstatning for udgifter for efterbehandling m.v. Det understreges, at de generelle betingelser for at opnå er-

statning for udgifter til behandling efter § 14, stk. 1, 1. pkt., fortsat vil være gældende. Muligheden for erstat-

ning efter bestemmelsen vil således fortsat forudsætte, at den behandling, der søges erstatning for, skal være

nødvendig for at opnå den bedst mulige helbredelse for arbejdsskadens følger. Det vil tillige fortsat være et

krav, at der skal være en lægelig begrundelse for behandlingen. Endelig forudsættes det også efter ophævel-

sen af § 14, stk. 1, 3. pkt., at behandlingen som udgangspunkt skal modtages inden det tidspunkt, hvor ska-

den måtte blive stationær, og der vil på den vis fortsat gælde et krav om en tidsmæssig sammenhæng imel-

lem behandlingen og skadens opståen.

Den foreslåede ophævelse vil endvidere medføre, at bestemmelsen ikke længere vil henvise til krav, som er

svære at imødekomme i det grønlandske samfund, hvor der, især i de mindre bygder, er en generel mangel på

læger. Efter ophævelsen af § 14, stk. 1, 3. pkt., vil § 14 i sin helhed dermed bedre afspejle de grønlandske

forhold.

Det vil fortsat være forsikringsselskaberne eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der vurderer, hvorvidt

betingelserne for at få erstatning for udgifter til optræning er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse er tilpasset de grønlandske forhold.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.

Til nr. 3

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 1, at når der efter sygebehandling, optræning eller re-

validering er grundlag for at skønne over den tilskadekomnes fremtidige helbredstilstand og erhvervsmulig-

heder, afgør Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, om den tilskadekomne er berettiget til erstatning for tab af

erhvervsevne efter § 21 og godtgørelse for varigt mén efter § 22. Afgørelse træffes inden 1 år efter arbejds-

skadens anmeldelse. For erhvervssygdomme, der skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget, er fristen 2 år.

Endvidere fremgår det af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 2, at hvis arbejdsskaden har medført døden,

fastsættes inden for samme frister som nævnt i stk. 1, regnet fra anmeldelsen af dødsfaldet, om de efterladte

er berettigede til overgangsbeløb ved dødsfald, erstatning for tab af forsørger og godtgørelse til efterladte.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er således inden for disse frister forpligtet til at træffe afgørelse om, hvor-

vidt den anmeldte skade skal anerkendes som en arbejdsskade, herunder om tilskadekomne og efterladte er

berettiget til godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne (samlet afgørelse).

Efter gældende regler regnes fristerne fra tidspunktet, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har modtaget

anmeldelsen om ulykken eller sygdommen. Dette skyldes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke har

mulighed for at behandle sagen før den er anmeldt.

Det foreslås at skabe hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan træffe en selvstændig afgørelse

om anerkendelse af anmeldte ulykker og sygdomme. Med forslaget erstatter § 15, stk. 1-4, de gældende be-

stemmelser i § 15, stk. 1-2 og § 44.

Ved lovforslagets

§ 1, nr. 3,

foreslås det i § 15 at ophæve stk. 1 og 2 og i stedet at indsætte: »Fristen for Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af, om en anmeldt skade er omfattet af loven, er:

1) 6 måneder for afgørelse af, om en anmeldt ulykke er omfattet af loven.

2) 6 måneder for afgørelse af, om en anmeldt sygdom, der behandles efter § 7, stk. 1, nr. 1, er omfattet

af loven.

3) 2 år for afgørelse af, om en anmeldt sygdom, der behandles efter § 7, stk. 1, nr. 2, og § 7, stk. 2, er

omfattet af loven.

Stk. 2.

Fristen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af, om tilskadekomne har ret til ydelser efter

loven, jf. § 10, nr. 1–4, er 1 år. Fristen er dog 2 år for sager omfattet af § 7, stk. 1, nr. 2.

Stk. 3.

Fristerne i stk. 1 og 2 regnes fra den dag, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har modtaget an-

meldelsen.

Stk. 4.

Fristerne i stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af, om ef-

terladte har ret til ydelser efter loven, jf. § 10, nr. 5–7, når arbejdsskaden har medført døden. Fristerne regnes

fra den dag, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har modtaget anmeldelsen af dødsfaldet.

Stk. 5.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring underretter sagens parter, når afgørelserne ikke kan træffes inden

for de frister, der er nævnt i stk. 1, 2 og 4. Underretningen skal indeholde en begrundelse om, hvorfor fri-

sterne ikke kan overholdes og oplysning om, hvornår afgørelsen forventes truffet.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

Forslaget til § 15, stk. 1, vil indebære, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring inden for de frister, der er anført

i forslaget, skal træffe afgørelse om, hvorvidt den anmeldte skade kan anerkendes som en arbejdsskade efter

lovens §§ 5-7.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

De foreslåede frister i § 15, stk. 1, nr. 1 og 2, svarer – med undtagelse af den foreslåede frist i § 15, stk. 1, nr.

1, – til de gældende frister i § 44 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, vedrørende afgørelse i sager, hvor

den anmeldte skade ikke kan anerkendes som en arbejdsskade efter loven.

Den foreslåede frist i § 15, stk. 1, nr. 1, er længere end den tilsvarende frist i lov om arbejdsskadesikring.

Forskellen er begrundet i, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i Grønland skal foretage en mere omfattende

og dermed mere tidskrævende sagsoplysning, end det er tilfældet i Danmark, hvor forsikringsselskaberne

delvist oplyser sagerne, inden de sendes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Den nye selvstændige afgørelse af anerkendelsesspørgsmålet vil være en afgørelse efter lovens § 45, der ef-

ter lovens § 49 kan indbringes for Ankestyrelsen af sagens parter og af arbejdsgiveren.

Efter § 15, stk. 1, nr. 3, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring inden for 2 år skulle træffe afgørelse om, hvor-

vidt en sygdom, der ikke er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan anerkendes som en er-

hvervssygdom efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Fristen på 2 år skyldes, at disse sygdomme kræ-

ver et omfattende oplysningsgrundlag, med henblik på at belyse årsagssammenhængen mellem påvirkninger

i arbejdsmiljøet og den anmeldte sygdom.

Forslaget til § 15, stk. 2, vil indebære, at fristen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af, om til-

skadekomne har ret til ydelser efter loven, jf. lovens § 10, nr. 1, 3 og 4, er 1 år. Fristen er dog 2 år for sager

vedrørende (erhvervs)sygdomme, jf. forslaget til § 15, stk. 1, nr. 3.

1-årsfristen svarer til den gældende frist for den samlede afgørelse. Det foreslåede stk. 2 erstatter således §

15, stk. 1, i gældende lov.

I sager om erhvervssygdomme, der skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget, indebærer forslaget om 2-års-

fristen, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, inden for denne frist, skal træffe afgørelse om, hvorvidt tilska-

dekomne har ret til erstatning og godtgørelse m.v. efter loven.

Indbringes en afgørelse om anerkendelse af en anmeldt arbejdsskade for Ankestyrelsen, forudsættes det, at

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring først kan træffe afgørelse om erstatning og godtgørelse m.v., når der er

truffet endelig afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet. I disse tilfælde vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

således ikke kunne træffe afgørelse om erstatning og godtgørelse m.v. inden for 1-års- eller 2-årsfristen. Fri-

sten suspenderes derfor under sagens behandling af anerkendelsesspørgsmålet i Ankestyrelsen. Fristen er kun

suspenderet under sagens behandling i Ankestyrelsen, dvs. i perioden fra, at sagen sendes til Ankestyrelsen,

og indtil Ankestyrelsens afgørelse er modtaget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Der løber således ikke

en ny 1-års- eller 2-årsfrist for afgørelse af tilskadekomnes eller efterladtes ret til erstatning og godtgørelse,

når Ankestyrelsens afgørelse foreligger.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 1528 af 21. december 2010 om arbejdsskadesikring i Grønland, jf.

Folketingstidende A 2010-11, L 6 som fremsat den 6. oktober 2010, side 28, at der ikke skønnes at være be-

hov for en særlig frist fastsat i loven for afgørelse om dagpenge. Dette skyldes, at den tilskadekomne har et

retskrav på dagpenge efter loven, og at dagpenge efter deres art er tænkt som en ydelse, der skal kompensere

for det midlertidige tab af indtægt, i modsætning til godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af er-

hvervsevne. Ved lovforslaget til § 1, nr. 3, fastsættes derfor fortsat ikke en frist for afgørelse om dagpenge,

jf. lovens 10, stk. 1, nr. 2.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Forslaget til § 15, stk. 3, indebærer, at de foreslåede frister i stk. 1 og 2, regnes fra det tidspunkt, hvor Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring har modtaget anmeldelsen.

Dette indebærer, at fristerne regnes fra det tidspunkt, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har modtaget

anmeldelsen af arbejdsskaden efter reglerne i §§ 38 og 39, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring i Grønland.

Når ulykker anmeldes ved brug af fysisk papirblanket, anses anmeldelsen for modtaget, når blanketten er

modtaget hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Digitale anmeldelser anses for modtaget på det tidspunkt,

hvor meddelelsen registreres automatisk i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings anmeldesystem. Kan modta-

gelsestidspunktet ikke fastlægges som følge af problemer i anmeldesystemet eller andre lignende problemer,

anses anmeldelsen for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor anmeldelsen blev afsendt, hvis der kan

fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.

Forslaget til § 15, stk. 4, indebærer, at fristerne i stk. 1 og 2 tilsvarende gælder for Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikrings afgørelse af, om efterladte har ret til ydelser efter loven, jf. lovens § 10, nr. 5-7, når arbejds-

skaden har medført døden. Fristerne regnes fra den dag, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har modta-

get anmeldelsen af dødsfaldet.

Reglen erstatter gældende § 15, stk. 2, og § 44, stk. 2. Den foreslåede bestemmelse vil således indeholde fri-

ster for afgørelsen af, om en anmeldt sag om et dødsfald er omfattet af loven eller ej.

Forslagene til § 15, stk. 1-4, betyder således, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal tilrettelægge sagsbe-

handlingen på en sådan måde, at der kan træffes afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet i de anmeldte sager,

samt afgørelse om erstatning og godtgørelse m.v., inden for de fastsatte frister.

I særligt komplicerede sager vil det forekomme, at det ikke vil være muligt at overholde fristerne, fordi sags-

behandlingen vil trække ud. Manglende overholdelse af fristerne vil tillige kunne forekomme i tilfælde, hvor

der eksempelvis er lang ventetid på indhentning af de nødvendige lægelige oplysninger fra læge eller hospi-

tal.

Forslaget til § 15, stk. 5, indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring underretter sagens parter, når afgø-

relserne ikke kan træffes inden for de frister, der er nævnt i stk. 1, 2 og 4. Underretningen skal indeholde en

begrundelse for, at fristerne i den konkrete sag ikke kan overholdes og oplysning om, hvornår afgørelsen for-

ventes truffet. En sådan underretning udgør ikke i sig selv en afgørelse i forvaltningsretlig forstand og kan

derfor ikke påklages.

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 16 i lov om arbejdsskadesikring under hensyn til de grønlandske for-

hold.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.

Til nr. 4

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 28, stk. 2, 2. pkt., at beskæftigelsesministeren fastsætter vær-

dien af kost og logi for personer, der har ophold hos arbejdsgiveren.

Efter gældende praksis reguleres satserne for fri kost og logi efter samme metode, som de øvrige reguleringer

i § 29, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring i Grønland. I bestemmelsen henvises til reglerne i § 25, stk. 1, i

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

lov om arbejdsskadesikring, hvorefter beløbene hvert år reguleres pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpas-

ningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, § 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter hvert år med virkning pr. 1. januar for det følgende år værdien af kost og

logi for personer, der har ophold hos arbejdsgiveren. For 2022 er satserne for kost og logi offentliggjort på

Center for Arbejdsskaders hjemmeside. Værdien er fastsat til 43.800 kr. årligt for personer, der har ophold

hos arbejdsgiveren, mens værdien af kosten alene er fastsat til 98 kr. pr. dag.

Ved lovforslagets

§ 1, nr. 4,

forslås foreslås det at, § 28, stk. 2, 2. pkt., affattes således: »Satserne for værdien

af kost og logi for personer, der har ophold hos arbejdsgiveren, svarer til de satser, der fastsættes af Skatte-

styrelsen i Grønland for det pågældende år.«

Værdien af fri kost og logi indgår i tilskadekomnes årsløn, der anvendes til beregning af erstatningen for tab

af erhvervsevne.

Med forslaget vil værdien for den enkelte tilskadekomnes kost og logi hos arbejdsgiveren følge de satser for

kost og logi, som Skattestyrelsen i Grønland fastsætter på skatteområdet. På den måde vil tilskadekomne

ikke opleve forskel mellem de satser for fri kost og logi, der anvendes ved beregningen af vedkommendes

skatteforhold, og de satser for fri kost og logi, der anvendes ved fastsættelsen af en arbejdsskadeerstatning.

Den foreslåede ændring vil således medføre en harmonisering af satserne for fri kost og logi på arbejds-

skade- og skatteområdet i Grønland.

Skattestyrelsen i Grønland fastsætter satserne i en vejledende anvisning. For tilskadekomne med fri kost og

logi hos arbejdsgiveren, vil fire satsgrupper i den vejledende anvisning som udgangspunkt være relevante.

Det drejer sig om pkt. A (værdi af fri logi), pkt. B (værdi af fri kost), pkt. D (fri kost og logi for råstoffer og

uden for kommunal inddeling) og pkt. E (frit ophold for bestyrere og hoteldirektører m.fl.).

Efter gældende praksis fastsætter Skattestyrelsen i Grønland satserne for kost og logi ved en regulering på

baggrund af forbrugerprisindekset fra Grønlands statistik (”samtlige varer og tjenester”) på baggrund af tal

fra 2008, der årligt opreguleres. Ved beregning af de nye satser tillægges eller fratrækkes ændringen i forbru-

gerprisindekset.

Forslaget vil medføre en justering af satserne, idet de gældende satser efter lov om arbejdsskadesikring i

Grønland som udgangspunkt er lavere end satserne, der offentliggøres af Skattestyrelsen i Grønland.

På arbejdsskadeområdet i Grønland er værdien af kost og logi, jf. Meddelelse nr. 140 af 8. oktober 2021, i

2022 således fastsat til 43.800 kr. årligt for personer, der har ophold hos arbejdsgiveren. På skatteområdet i

Grønland er værdien af fuld kost og logi i 2022 sammenlagt fastsat til 55.100 kr. pr. år, jf. pkt. A og B i Skat-

testyrelsens vejledende anvisning for 2022. Årslønnen for personer, der har haft fri kost og logi forud for

skaden vil således få fastsat en årsløn, der er 11.000 kr. højere, hvilket vil indebære en mindre økonomisk

stigning i udgifterne til erstatninger for tab af erhvervsevne. De højere udgifter til erstatning vurderes dog at

være af mindre karakter, da det kun er et lille mindretal, der har modtaget fri kost og logi hos arbejdsgiveren

forud for skaden.

For så vidt angår den persongruppe, der er omfattet af Skattestyrelsen i Grønlands vejledende anvisnings pkt.

D, er værdien af fuld kost og logi pr. år sammenlagt fastsat til 40.400 kr. i 2022. Der vil således for denne

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

gruppe blive tale om en mindre økonomisk reduktion i udgifterne til erstatninger for tab af erhvervsevne. De

lavere udgifter til erstatning vurderes dog at være af mindre karakter.

Forslaget vil således samlet både kunne føre til højere og lavere udgifter til erstatninger for tab af erhvervs-

evne i begrænset omfang.

Lovens satser for kost og logi vil således ikke fremover blive fastsat i bekendtgørelser udstedt af Beskæfti-

gelsesministeriet, men vil fremgå af de vejledende anvisninger fra Skattestyrelsen i Grønland på baggrund af

de værdiansættelser, som Grønlands regering (Naalakkersuisut) har besluttet for det pågældende år.

Den foreslåede bestemmelse er tilpasset de grønlandske forhold.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.12.

Til nr. 5

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 30, stk. 4, 1. pkt., at udbetales de beløb, der er nævnt i stk. 1,

senere end 4 uger fra datoen for underretningen om beløbets tilkendelse, forrentes beløbet fra udløbet af 4-

ugers-fristen, indtil betaling sker, med en årlig rente, der svarer til den rente, der er fastsat i lov om renter ved

forsinket betaling m.v.

De omhandlede beløb er erstatninger og godtgørelser efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland.

Bestemmelsen har til formål at sikre en hurtig udbetaling af erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og

efterladte, når afgørelsen er truffet.

Tilskadekomnes erstatning eller godtgørelse forrentes derfor fra udløbet af fire-ugers fristen. Det betyder, at

det nuværende tidspunkt for påbegyndelse af tilskrivning af renter, ligger to uger forud for tilskadekomne og

efterladtes frist på seks uger, for at klage over afgørelsen, jf. lovens § 49, stk. 2, 2. pkt.

For at undgå at skulle udbetale en erstatning eller godtgørelse, som, afhængig af en potentiel klagesags ud-

fald, alligevel ikke skulle have været udbetalt, vil forsikringsselskaberne skulle vente med at udbetale erstat-

ningen eller godtgørelsen, indtil klagefristen på seks uger er udløbet. Hvis et forsikringsselskab afventer kla-

gefristens udløb, vil udbetalingen imidlertid ikke ske i overensstemmelse med 4-ugers fristen for udbetaling.

Overskrides fristen for udbetaling, vil der påløbe renter, hvilket resulterer i, at der i disse tilfælde skal bereg-

nes rentebeløb.

Den nuværende ordning, hvor fristen for udbetaling af erstatningen er fire uger, men fristen for påklage er

seks uger, vurderes derfor ikke at være hensigtsmæssig.

Ved lovforslagets

§ 1, nr. 5,

foreslås det i

§ 30, stk. 4, 1. pkt.,

at ændre »4 uger« til »7 uger«, og »4-ugers-

fristen« ændres til »7-ugers-fristen«.

Med forslaget fastsættes fristen for udbetaling til at være syv uger og dermed en uge mere end fristen for på-

klage. På den måde vil forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring m.fl. få mulighed for at

vente med at udbetale erstatning og godtgørelse, indtil klagefristen er udløbet. Hermed sikres, at udbetaling

efter klagefristens udløb er rettidig, og at beløb, der udbetales indtil syv uger efter datoen for underretningen

om beløbets tilkendelse, ikke forrentes.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Forslaget betyder således, at der først vil påløbe renter for forsinket udbetaling efter udløbet af 7-ugers-perio-

den.

Den foreslåede bestemmelse er tilpasset de grønlandske forhold.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.12.

Til nr. 6

Når en arbejdsskade har nedsat tilskadekomnes evne til at opretholde sin indtægt ved arbejde, har tilskade-

komne ret til erstatning for tab af erhvervsevne. Efter gældende regler tilkendes erstatning for tab af er-

hvervsevne til tilskadekomne eller dennes efterladte, der ved tilskadekomnes død har mistet en forsørger.

Erstatningen kan udbetales som en løbende erstatning eller som et kapitalbeløb. En løbende erstatning udbe-

tales månedligt, indtil modtageren når pensionsalderen eller grundlaget for den løbende erstatning ophører.

Erstatning i form af kapitalbeløb udbetales én gang.

En endelig tilkendt erstatning efter § 21 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland for tab af erhvervsevne på

mindre end 50 pct., skal normalt, og uden den erstatningsberettigedes samtykke, omsættes til et kapitalbeløb,

jf. § 31, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsskadesikring i Grønland.

En endelig tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne på 50 pct. og derover, kan efter den erstatningsberetti-

gedes anmodning omsættes til et kapitalbeløb, jf. § 31, stk. 2, 1. pkt., i lov om arbejdsskadesikring i Grøn-

land. Dog er det højst den del af erstatningen, der svarer til et tab af erhvervsevne på op til 50 pct., der kan

omsættes.

Erstatning for tab af forsørger tilkendes som en tidsbestemt, løbende erstatning, der udbetales med virkning

fra datoen for dødsfaldet og i højst 10 år, jf. § 24, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Erstatning

for tab af forsørger udbetales som udgangspunkt som en løbende erstatning, men kan omsættes til et kapital-

beløb efter anmodning fra den efterladte, jf. lov om arbejdsskadesikring i Grønland § 24, stk. 3, jf. § 31, stk.

Det fremgår af § 31, stk. 4, 1. pkt., i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, at omsætning af løbende ydelse

til kapitalbeløb finder sted på grundlag af ydelsens størrelse på omsætningstidspunktet, der er det tidspunkt,

hvor kapitalbeløbet kan udbetales.

Ved omsætning af en løbende erstatning til et kapitalbeløb anvendes kapitaliseringsfaktorer, der efter lovbe-

mærkningerne til bestemmelsen består af dødelighedsforudsætninger og renteniveau. Kapitaliseringsfakto-

rerne er fastsat efter aktuarmæssige principper og anvendes med det formål at beregne den nutidsværdi, som

erstatningen ville have, såfremt den fortsat var løbende. Det er angivet i bestemmelsen, at omsætningstids-

punktet er det tidspunkt, hvor kapitalbeløbet kan udbetales hvilket betyder, at tilskadekomnes erhvervsmæs-

sige forhold på dette tidspunkt skal være tilstrækkeligt afklarede.

Principperne for fastsættelse af kapitaliseringsfaktorerne er uændrede siden 1978 og svarer til de principper,

der anvendtes efter lov om arbejdsskadesikring, før denne blev ændret i 2007.

Kapitaliseringsfaktorerne afhænger af flere elementer på omsætningstidspunktet, med henblik på at kunne

beregne værdien af alle de fremtidige erstatninger, indtil modtageren når pensionsalderen. Følgende to ele-

menter indgår i fastsættelsen:

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Dødelighedsforudsætninger: det såkaldte U74-indeks, som er basereret på den observerede dødelig-

hed i Danmark i 1960’erne og 1970’erne, og hvor der skelnes mellem mænd og kvinder, idet døde-

ligheden blandt kvinder i Grønland statistisk set er mindre end blandt mænd. Dødelighedsantagelsen

i U74-indekset er utidssvarende, idet den aktuelle levealder er højere, end levealderen i 1960’erne og

1970’erne. Anvendelsen af dødelighedsantagelsen i U74-indekset medfører, at størrelsen på kapital-

erstatningerne generelt er for lave, sammenlignet med de løbende erstatninger, og set i forhold til et

tidssvarende beregningsgrundlag.

Renteniveau: et fastsat niveau på 10 pct. for fremtidig forrentning af kapitalbeløbet, hvor renten fra-

trækkes engangserstatningen for hvert år indtil erstatningsophør. Anvendelsen af renteniveauet med-

fører, at der foretages et fratræk i den kapitaliserede erstatning, der er højere end den forrentning,

som erstatningsberettigede med rimelighed ville kunne forvente via placering/investering af en en-

gangserstatning/formue.

Kapitaliseringsfaktorerne

fastsættes derudover i spring i hele år og tager således ikke hensyn til tilskadekom-

nes mere præcise alder, herunder om vedkommende netop er fyldt år eller står over for et aldersskifte inden-

for eksempelvis to måneder. Det betyder, tilskadekomne modtager samme kapitalerstatning, uanset at modta-

geren for eksempel er 43 år og 1 måned eller 43 år og 11 måneder.

Udbetales erstatningen som et kapitalbeløb er den skattefri, hvorimod den er skattepligtig, hvis den udbetales

som en løbende erstatning. Der tages ikke højde herfor i kapitaliseringsfaktoren, hvilket indebærer, at der

ikke foretages fratræk for skat, svarende til den skat, der betales af den løbende årlige erstatning. Det bety-

der, at erstatningen har større værdi som en kapitaliseret erstatning, end erstatningen har som en løbende er-

statning.

Det fremgår endvidere af gældende § 31, stk. 4, 2. pkt., i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, at omsæt-

ning af erstatning alene har virkning for fremtiden. Det betyder, at kun de fremtidige erstatninger kan omsæt-

tes til et engangsbeløb, da den løbende erstatning skal påbegyndes på det tidspunkt, hvor der er påvist tab af

erhvervsevne. Tidspunktet kan ligge før afgørelsen om erstatning, dog tidligst på det tidspunkt, hvor skaden

er anmeldt til forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det fremgår endelig af gældende § 31, stk. 4, 3. pkt., i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, at beskæfti-

gelsesministeren efter forhandling med Grønlands Selvstyre, fastsætter regler for omsætning af løbende

ydelse til kapitalbeløb.

Således er beskæftigelsesministeren efter forhandling med Grønlands Selvstyre bemyndiget til at fastsætte

nærmere regler for, hvordan erstatning for tab af erhvervsevne som en løbende erstatning omsættes til et ka-

pitalbeløb, jf. § 31, stk. 4, 3. pkt., i lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Reglerne om omsætning af lø-

bende erstatning til et kapitalbeløb følger af bekendtgørelse nr. 1602 af 18. december 2018 om omsætning af

løbende ydelser til kapitalbeløb efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland.

Ved lovforslagets

§ 1, nr. 6,

foreslås det, at § 31, stk. 4, affattes således: »Omsætning

af løbende erstatning

til kapitalbeløb finder sted på grundlag af erstatningens størrelse på omsætningstidspunktet, der er det tids-

punkt, hvor kapitalbeløbet kan udbetales. Omsætning af erstatning har alene virkning for fremtiden. Fakto-

rerne for omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb fastsættes på baggrund af aktuarmæssige princip-

per i spring af hele år og måneder. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Grønlands

Selvstyre regler for omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb.«

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Forslaget vil bl.a. medføre, at begreberne »erstatning« og »ydelse« i § 31 stk. 4, ensrettes således, at alene

begrebet »erstatning« anvendes. Begge begreber omfatter den erstatning for tab af erhvervsevne eller erstat-

ning for tab af forsørger, som tilskadekomne eller efterladte får udbetalt i forbindelse med en arbejdsskade-

sag.

Brugen af de to begreber omhandler samme situation, hvor erstatningen omsættes fra en løbende, månedlig

erstatning til en kapitalerstatning. Ensretningen af begreberne vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer,

og der er således alene tale en sproglig ændring, som forenkler bestemmelsen.

Forslaget til § 31, stk. 4, 1. pkt., vil fortsat medføre, at omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb vil

finde sted på grundlag af erstatningens størrelse på omsætningstidspunktet, der er det tidspunkt, hvor kapital-

beløbet kan udbetales.

Det betyder, at der ikke ændres på gældende ret, hvorefter omsætningstidspunktet er det tidspunkt, hvor ka-

pitalbeløbet kan udbetales. Tilskadekomnes erhvervsmæssige forhold skal på dette tidspunkt være tilstrække-

ligt afklarede.

Forslaget til § 31 stk. 4, 2. pkt., vil medføre, at bestemmelsens eksisterende udformning videreføres, således

at omsætning af erstatning alene har virkning for fremtiden.

Dette vil indebære, at tilskadekomne eller efterladte fortsat ikke kan få omsat en løbende erstatning, der ved-

rører en periode, før kapitalbeløbet kan udbetales, til kapitalbeløb. Det gælder uanset, om erstatningen er ud-

betalt eller ej.

Forslaget indebærer endvidere, at der i § 31, stk. 4, indsættes et nyt 3. pkt., hvor det fremgår, at faktorerne

for omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb fastsættes på baggrund af aktuarmæssige principper i

spring af hele år og måneder.

Det foreslås således, at det i overensstemmelse med gældende praksis vil fremgå direkte af bestemmelsen, at

kapitaliseringsfaktorerne fastsættes efter aktuarmæssige principper og derudover, at fastsættelsen sker i

spring af hele år og måneder og ikke i spring af hele år, som det følger af gældende praksis. På den måde sik-

res det, at kapitalerstatningen tilpasses tilskadekomnes præcise alder.

Det foreslås hermed, at de gældende kapitaliseringsfaktorer bestående af renteniveau og U74-indekset, ud-

skiftes med mere tidssvarende og retvisende kapitaliseringsfaktorer. Det foreslås, at følgende elementer vil

indgå i fastsættelsen af kapitalbeløbet:

Finanstilsynet Benchmark-model for levetidsforudsætninger

Kønsneutralitet

Forventninger om et kapitalafkast, beregnet på baggrund af rentefod fastsat som gennemsnittet af de

årsgennemsnitlige effektive renter for 30-årige realkreditobligationer i Danmark for den foregående

femårige periode

En beskatning af forventet kapitalafkast fastsat som summen af skattesatserne i Grønland for foregå-

ende indkomstår

Et fradrag svarende til beskatningen af den løbende ydelse fastsat som summen af skattesatserne i

Grønland for foregående indkomstår

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

En regulering svarende til et femårigt glidende gennemsnit af indeks for prisudvikling i Grønland,

som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring hvert år indhenter fra Grønlands Statistik, og som i forvejen

anvendes ved opregulering af løbende erstatning i Grønland

Tilskadekomnes alder i år og måneder

På nuværende tidspunkt fastsætter Finanstilsynet en gang årligt deres Benchmark for levetidsforudsætninger.

Levetidsforudsætningerne bygger på danske data og trods, at levetiden i Grønland generelt er kortere end i

Danmark, er der tale om mindre variationer, som er mest markante for aldersgrupper, der sjældent tilkendes

erstatning efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Dødeligheden for bestemte aldersgrupper i Grønland

kan desuden i høj grad være knyttet til konkrete hændelser, og beregninger af variationer i dødeligheden i

Grønland vil således være præget af en ikke uvæsentlig grad af vilkårlighed og usikkerhed. På den baggrund

vurderes det mest tidssvarende og retvisende niveau for levetid i Grønland at være Finanstilsynets Bench-

mark for levetidsforudsætninger.

Finanstilsynets Benchmark for levetidsforudsætninger består af to elementer; både Benchmark for den obser-

verede nuværende dødelighed og Benchmark for de forventede fremtidige levetidsforbedringer.

Finanstilsynets Benchmark for den observerede nuværende dødelighed har form af fastsatte dødsintensiteter

for alle aldre og fastsættes separat for kvinder og mænd. Benchmark for den observerede nuværende dødelig-

hed bygger på data fra en række danske livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser og dækker

samlet (2018) over en bestand på 2,9 millioner mennesker, som løbende udbygges. Data er herefter bearbej-

det af Videncenter for Helbred og Forsikring og af Danmarks Statistik, der går fem år tilbage i tiden og

ajourføres årligt.

Da datamaterialet fra Videncenter for Helbred og Forsikring stort set kun omfatter voksne, har Finanstilsynet

til beregning af dødsintensiteter for aldrene 0-25 år anvendt befolkningsdata fra hele Danmark leveret af

Danmarks Statistik.

Benchmark for de forventede fremtidige levetidsforbedringer består af en fastsat årlig procentuel reduktion

af dødsintensiteten for alle aldre og fastsættes separat for kvinder og mænd. Finanstilsynets Benchmark for

de forventede fremtidige levetidsforbedringer bygger på data, der er leveret af Danmarks Statistik og består

af befolkningsdata fra hele Danmark. Fremskrivningen bygger på de seneste 20 års data og ajourføres årligt.

Finanstilsynets Benchmark for levetidsforudsætninger, som både inkluderer Benchmark for den observerede

nuværende dødelighed og Benchmark for de forventede fremtidige levetidsforbedringer, er derfor udtryk for

den bedste aktuelle beskrivelse af dødeligheden i Grønland og forventes også at ville være det fremadrettet,

da data årligt ajourføres.

Det forudsættes i forlængelse heraf, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved anvendelse af Finanstilsynets

Benchmark for levetidsforudsætninger til omsætning af en løbende erstatning til kapitalerstatning, både in-

kluderer Benchmark for den observerede nuværende dødelighed og Benchmark for de forventede fremtidige

levetidsforbedringer.

Den foreslåede ændring af kapitaliseringsfaktorerne på arbejdsskadeområdet fra dødelighedsantagelsen i

U74-indekset til Finanstilsynets Benchmark for levetidsforudsætninger vil indebære mere tidssvarende kapi-

talerstatninger til tilskadekomne og efterladte. Årsagen hertil er, at overlevelsessandsynligheden er større ef-

ter Finanstilsynets Benchmark for levetidsforudsætninger end dødelighedsantagelsen i U74-indekset, og at

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Benchmarket løbende ajourføres. Kapitalerstatningerne vil fortsat variere, da faktorerne afhænger af modta-

gerens alder og erstatningsophør.

Finanstilsynets Benchmark for levetidsforudsætninger anvendes på baggrund af en fælles model, der afspej-

ler den gennemsnitlige levetid, uafhængigt af køn.

Ved anvendelse af kønsneutrale kapitaliseringsfaktorer vil lov om arbejdsskadesikring i Grønland svare til

reglerne om kapitalisering af arbejdsskadeerstatninger efter lov om arbejdsskadesikring, hvor man siden den

1. marts 2015 har anvendt kønsneutrale kapitaliseringsfaktorer.

Med forslaget vil der ske en opdatering af renteniveauet for den fremtidige forrentning af kapitalbeløbet.

Renteniveauet fastsættes ud fra renteniveauet i en forudgående periode. Som mål for den effektive rente an-

vendes den gennemsnitlige forrentning af en 30-årig realkreditobligation, baseret på et femårigt gennemsnit.

Det indebærer, at grundlagsrenten bliver mere stabil, idet man udjævner udsvingene årene imellem. Perioden

er på den anden side ikke så lang, at man mister tendensen.

Ved at lade renteforudsætningerne afhænge af objektive kriterier, der faktuelt afspejler renteudviklingen i

Danmark, har man sikret sig, at der i langt større udstrækning er overensstemmelse mellem (nutids)værdien

af en engangserstatning ekskl. forventet forrentning, og en løbende erstatning frem til erstatningsophør.

Derudover vil der med forslaget ske beskatning af et forventet kapitalafkast, hvor der anvendes en gennem-

snitlig skatteprocent bestående af kommune-, bund- og kirkeskat som skatteprocent ved beskatning af kapi-

talindkomst.

Det betyder samlet set, at særligt personer, hvis erstatning vil ophøre i løbet af få år, vil opleve en mindre er-

statning, idet genvinsten ved et lavere fradrag for rente vil være lavere end det samlede fradrag for skat. Per-

soner, hvis erstatning først vil ophøre mange år frem i tiden, vil fortsat samlet set opleve markant forhøjede

engangserstatninger.

Endvidere vil der med forslaget blive foretaget fradrag svarende til beskatningen af den løbende erstatning,

hvor der anvendes gennemsnitlige skatteprocenter ved opgørelsen af den løbende erstatning efter skat. Der

anvendes et gennemsnit mellem skatteprocenten inkl. statslig bundskat og skatteprocenten inkl. statslig

bund- og mellemskat.

Samlet set vil en indarbejdelse af fratræk for skat i kapitaliseringsfaktoren medføre en mindre udbetalt kapi-

talerstatning, da der ikke tidligere er taget højde for skat i den grønlandske kapitaliseringsfaktor. Indarbejdel-

sen af fratræk i kapitalerstatningen vil sikre, at værdien af en kapitalerstatning og en løbende erstatning i

større udstrækning vil ensrettes.

Med forslaget vil omsætningen af en løbende erstatning til en kapitalerstatning endvidere blive justeret i for-

hold til den forventede prisudvikling. Dette vil ske på baggrund af et gennemsnit af et prisudviklingsindeks,

som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indhenter årligt, og som blandt andet anvendes, når en løbende er-

statning efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland reguleres årligt. Det foreslås, at gennemsnittet beregnes

på baggrund af indekset for de foregående fem år, idet man derved får taget højde for den seneste udvikling,

men samtidig får udjævnet nogle af de udsving, der er i de enkelte år.

Endelig medfører forslaget, at den tilskadekomnes alder vil blive fastsat i spring af hele år og måneder. Af de

årlige vejledninger, hvor kapitaliseringsfaktorerne offentliggøres, fremgår alene faktorerne for hele år. Når

den tilskadekomnes alder er opgjort i år og måneder, og alderen er mellem de aldre, der er offentliggjort i

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

vejledningerne, benyttes tilsvarende mellemliggende faktorer, baseret på den tilskadekomnes alder, opgjort i

år og måneder. Disse mellemliggende faktorer er tilgængelige på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjem-

meside.

Fastsættelsen i spring af hele år og måneder vil minimere vilkårlige forskelle i erstatninger i forhold til, hvor-

når en konkret afgørelse med en omsætning af en løbende erstatning til en kapitalerstatning tilfældigvis bli-

ver truffet, f.eks. på henholdsvis den ene eller anden side af den tilskadekomnes fødselsdag. På den måde

sikres også en sondring mellem en person, der eksempelvis er 40 år og én måned gammel og en person, der

er 40 år og 11 måneder gammel, således at der ved erstatningens udmåling tages højde for, at den ene person

er næsten et år yngre end den anden og derfor har næsten et år mere til pensionsalderen.

Indfasningen af de opdaterede kapitaliseringsfaktorer vil ske i takt med, at erstatningerne kapitaliseres. Det

vil sige, at merudgiften løbende realiseres samtidig med, at hensættelser til løbende erstatninger omsættes til

kapitaliserede engangserstatninger. Forsikringsselskaber vil skulle være opmærksomme på dette allerede på

det tidspunkt, hvor de samlede udgifter til en skade i første omgang hensættes.

Det foreslås endelig i § 31 stk. 4, 4. pkt., at videreføre bestemmelsens eksisterende udformning. Forslaget

medfører således, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Grønlands Selvstyre fastsætter regler for

omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb.

Det betyder, at beskæftigelsesministeren på bagrund heraf er bemyndiget til at fastsætte nærmere generelle

regler om omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb i en bekendtgørelse, senest bekendtgørelse nr.

1602 af 18. december 2018 om omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb efter lov om arbejdsskade-

sikring i Grønland.

De årlige kapitaliseringsfaktorer beregnes fremover efter de foreslåede nye principper i forslaget og bekendt-

gørelsen og udmøntes derudover fremover i en vejledning.

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 27 i lov om arbejdsskadesikring.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.8.

Til nr. 7

Det fremgår af den gældende bestemmelse i lov om arbejdsskadesikring i Grønland § 35, stk. 1, at en ar-

bejdsulykke, der antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven, skal anmeldes snarest muligt og se-

nest 9 dage efter skadens indtræden. Derudover fremgår det af den gældende bestemmelse i lovens § 35, stk.

2, at såfremt en arbejdsulykke ikke er anmeldt efter stk. 1, og tilskadekomne ikke senest på 5-ugers-dagen

for skadens indtræden har genoptaget sit sædvanlige arbejde i fuldt omfang, skal skaden anmeldes senest 9

dage herefter.

Efter den gældende bestemmelse skal en arbejdsskade således anmeldes, hvis den kan medføre ret til erstat-

ning og godtgørelse m.v. for tilskadekomne og efterladte efter loven, eller hvis den tilskadekomne ikke har

genoptaget sit arbejde i fuldt omfang senest på 5-ugers dagen efter ulykken. Bestemmelsen vedrører alene

arbejdsulykker. Efter den gældende bestemmelse er det primære anmeldekriterium, om der er krav på ydelser

som følge af en arbejdsulykke, mens det sekundære anmeldekriterium er, om tilskadekomne endnu ikke på

5-ugers-dagen for skadens indtræden kan genoptage sædvanligt arbejde i fuldt omfang.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

En arbejdsulykke er efter gældende ret en personskade, der er forårsaget af en pludselig hændelse eller på-

virkning, der har varet i højst fem dage, og som er en følge af arbejdet. Det er således et krav, at ulykken er

sket på grund af tilskadekomnes arbejde eller de forhold, arbejdet er foregået under. Fysisk vold, trusler og

anden krænkende adfærd uden for arbejdstiden, vil derfor være omfattet, såfremt dette er relateret til arbejde

for en arbejdsgiver. Det bemærkes, at personskadebegrebet og dermed anerkendelsesspørgsmålet lempes

med nærværende lovforslag, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Anmeldepligten påhviler enhver arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger personer her i landet, uanset om

beskæftigelsen er lønnet, ulønnet, varig, midlertidig eller forbigående. Dette gælder ligeledes for den arbejds-

giver, som i sin tjeneste beskæftiger personer, der arbejder på et grønlandsk skib, jf. § 53, stk. 3, i lov om ar-

bejdsskadesikring i Grønland.

For en person under arbejde i privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, for hvem der ikke er

forsikringspligt, jf. § 36, stk. 2, påhviler anmeldepligten arbejdsgiveren. For en tilskadekommen, der har sik-

ret sin egen person efter § 36, stk. 3, og for en person, der forsøger at redde menneskeliv her i landet, uden at

dette er en naturlig del af dennes arbejde, jf. lovens § 4, stk. 2, nr. 4, foretages anmeldelsen af den pågæl-

dende selv eller af dennes efterladte.

Ved lovforslagets

§ 1, nr. 7,

foreslås det, at § 35 stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes: »Arbejdsgiver skal

senest 14 dage efter første fraværsdag anmelde en arbejdsulykke, såfremt ulykken har medført fravær fra til-

skadekomnes sædvanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen.

Stk. 2.

Arbejdsulykker, der ikke har medført fravær, men som antages at kunne begrunde krav på ydelser ef-

ter loven, jf. § 10, skal anmeldes af arbejdsgiver senest 14 dage efter tilskadekomstdagen.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

Den foreslåede ændring i § 35, stk. 1, medfører, at arbejdsgiver senest 14 dage efter første fraværsdag skal

anmelde en arbejdsulykke, såfremt ulykken har medført fravær fra tilskadekomnes sædvanlige arbejde ud-

over tilskadekomstdagen.

Forslaget vil indebære, at anmeldepligten fortsat påhviler den arbejdsgiver, der efter § 46, stk. 1, i lov om

arbejdsskadesikring i Grønland er sikringspligtig.

Forslaget vil endvidere indebære, at arbejdsgiver skal anmelde en arbejdsulykke, hvis ulykken medfører fra-

vær fra tilskadekomnes sædvanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen. Det er i den forbindelse afgørende,

om medarbejderen efter tilskadekomstdagen vil kunne påtage sig sin almindelige arbejdsfunktion til sin sæd-

vanlige arbejdstid, uanset om tilskadekomne har fri, f.eks. på grund af weekend eller ferie. Det anses således

som fravær, hvis tilskadekomne kun delvist kan påtage sig sit sædvanlige arbejde efter ulykken, uanset at

medarbejderen i øvrigt påtager sig andre opgaver og dermed opfylder sin arbejdsmæssige normtid. Den til-

skadekomne kan derfor anses som fraværende, selv om den tilskadekomne er på arbejde, hvis det er på ned-

sat tid eller hvis der tages skånehensyn. Det er uden betydning, om tilskadekomne genoptager sit arbejde i

fuldt omfang på selve tilskadekomstdagen.

Forslaget vil indebære, at arbejdsgiver skal anmelde arbejdsulykken senest 14 dage efter første fraværsdag.

Det er således første fraværsdag, der er afgørende for anmeldetidspunktet. Ulykker vil fortsat skulle anmel-

des til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, herunder Center for Arbejdsskader, i elektronisk form eller i pa-

pirform på særlige blanketter, der udleveres af Center for Arbejdsskader, forsikringsselskaberne eller Ar-

bejdstilsynet. Anmeldelse kan ske elektronisk på

www.anmeld.gl.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Efter § 40 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, har tilskadekomne eller de efterladte mulighed for at

rejse krav efter loven, inden 1 år efter, at ulykken er indtrådt, hvis arbejdsgiver ikke har anmeldt ulykken ret-

tidigt. Overholdes 1-årsfristen ikke, er der dog mulighed for at dispensere fra fristen, hvis det er dokumente-

ret, at tilskadekomne har været udsat for en ulykke, og at tilskadekomne eller efterladte har ret til erstatning.

Den foreslåede bestemmelse i § 35, stk. 2, medfører, at ulykker, der ikke har medført fravær, men som anta-

ges at kunne begrunde krav på ydelser efter loven, jf. § 10, skal anmeldes af arbejdsgiveren senest 14 dage

efter tilskadekomstdagen.

Forslaget vil indebære, at arbejdsgiver skal anmelde en ulykke, som er en følge af arbejdet eller de forhold,

arbejdet er foregået under, selvom ulykken ikke har medført fravær, hvis ulykken forventes at medføre ret til:

1) betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m., jf. § 15,

2) erstatning for tab af erhvervsevne, jf. § 21,

3) godtgørelse for varigt mén, jf. § 22.

Arbejdsgiveren skal fortsat anmelde ethvert dødsfald, der er indtrådt på arbejdspladsen, jf. lovens § 48, stk.

Efter den foreslåede § 35 stk. 2, vil det således være uden betydning, om medarbejderen kan påtage sig sin

almindelige arbejdsfunktion til sin sædvanlige arbejdstid. Forslaget vil indebære, at arbejdsgiver skal an-

melde arbejdsulykken senest 14 dage efter tilskadekomstdagen.

Forslaget om at ophæve bestemmelsen i § 35, stk. 3, medfører, at fristen for anmeldelse af erhvervssyg-

domme ikke længere vil fremgå direkte af loven.

Den gældende bestemmelse i § 35, stk. 3, har ingen selvstændig betydning, idet der også er fastsat regler om

anmeldelse og fastsættelse af, hvornår anmeldefristen regnes fra m.v. i bekendtgørelse nr. 1624 af 31. de-

cember 2010 om lægers og tandlægers pligt til at anmelde erhvervssygdomme til Arbejdsskadestyrelsen efter

lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Forslaget om at ophæve § 35, stk. 3, vil derfor bidrage til at forenkle

loven og gøre lovgivningen mere overskuelig.

Med de foreslåede ændringer af anmeldereglerne § 35 vil det primære anmeldekriterium om fravær i § 35,

stk. 1, blive objektivt, og svare til arbejdsmiljølovgivningens regler om, at alle ulykker, der har medført fra-

vær ud over tilskadekomstdagen, skal anmeldes til Arbejdstilsynet. Arbejdsgiverne vil dog efter § 35, stk. 2,

fortsat skulle anmelde arbejdsulykker, hvor der forventes at være erstatningsberettigede følger, selvom ulyk-

ken ikke har medført fravær.

Arbejdsgiveren vil fortsat skulle anmelde ulykker til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (Center for Arbejds-

skader). Enhver arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger personer, har efter § 52 i lov om arbejdsskade-

sikring i Grønland pligt til at tegne forsikring, jf. også lov om arbejdsskadesikring, § 2. Såfremt der ikke er

tegnet forsikring, skal ulykken også anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

De foreslåede ændringer af anmeldereglerne udmøntes i en ny bekendtgørelse efter § 39 i lov om arbejdsska-

desikring i Grønland og en ny bekendtgørelse efter § 58 i lov om arbejdsmiljø i Grønland. Bekendtgørelserne

vil også indeholde bestemmelser om straf, jf. § 75, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring i Grønland og § 67 i

lov om arbejdsmiljø i Grønland. En tilpasning af anmeldekriterierne forventes at gøre det nemmere og sim-

plere for arbejdsgivere og andre anmeldere af arbejdsulykker at forstå og vurdere, hvornår en arbejdsulykke

er anmeldepligtig.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 31 i lov om arbejdsskadesikring.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.

Til nr. 8

Efter gældende regler skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring inden 48 timer underrettes om dødsfald, der

kan være forårsaget af en arbejdsskade, herunder ethvert dødsfald indtruffet på en arbejdsplads. Det fremgår

af den gældende bestemmelse i § 35, stk. 4, 2. pkt., i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, at underretning

skal finde sted, selv om den arbejdsskade, der kan have medført dødsfaldet, allerede er anmeldt eller skal an-

meldes efter stk. 1-3.

Ved lovforslagets

§ 1, nr. 8,

foreslås det i § 35, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 3, 2. pkt., at ændre »stk. 1-3« til:

»stk. 1 og 2 samt § 38«.

Forslaget er en konsekvens af de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 7, hvorved § 35, stk. 3, ophæ-

ves, således at reglerne om anmeldelse af erhvervssygdomme fremgår af § 38, samt af bekendtgørelse nr.

1624 af 21. december 2010 om lægers og tandlægers pligt til at anmelde erhvervssygdomme til Arbejdsska-

destyrelsen efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland.

Forslaget vil indholdsmæssigt ikke ændre reglerne om anmeldepligt ved dødsulykker, der kan være forårsa-

get af en arbejdsskade, herunder dødsfald indtruffet på en arbejdsplads. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

skal derfor fortsat underrettes ved dødsfald, der kan være forårsaget af en arbejdsskade, herunder dødsfald,

der er indtruffet på en arbejdsplads, selv om arbejdsskaden, der kan have medført dødsfaldet, allerede er an-

meldt efter reglerne om anmeldelse af arbejdsulykker eller erhvervssygdomme.

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 31 i lov om arbejdsskadesikring.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.

Til nr. 9

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 36, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, at anmel-

depligten påhviler den sikringspligtige arbejdsgiver for så vidt angår ulykker.

Efter den gældende bestemmelse skal den sikringspligtige arbejdsgiver således anmelde en personskade, der

er forårsaget af en pludselig hændelse eller påvirkning, der har varet i højst fem dage, og som er en følge af

arbejdet. Den sikringspligtige arbejdsgiver er enhver arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger personer her

i landet, uanset om arbejdet er lønnet, ulønnet, varigt, midlertidigt eller forbigående. Dette gælder ligeledes

for den arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger personer, der arbejder på et grønlandsk skib.

Ved lovforslagets

§ 1, nr. 9,

foreslås det, at § 36, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.

Ophævelsen er en konsekvens af, at reglerne om, at anmeldepligten for ulykker påhviler den sikringspligtige

arbejdsgiver, foreslås indarbejdet i forslaget til § 35, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Bestemmelsen i §

36, stk. 1, bliver dermed overflødig. Anmeldepligten i forhold til ulykker vil med forslaget fortsat uændret

påhvile arbejdsgiver.

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 32 i lov om arbejdsskadesikring.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.

Til nr. 10

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 37, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, at den an-

meldelsespligtige arbejdsgiver, jf. § 36, og den frivilligt sikrede, jf. § 52, stk. 2, anmelder ulykker til Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring.

Efter den gældende bestemmelse er det således den sikringspligtige arbejdsgiver, der skal anmelde ulykker

til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Den sikringspligtige arbejdsgiver er enhver arbejdsgiver, som i sin

tjeneste beskæftiger personer her i landet, uanset om arbejdet er lønnet, ulønnet, varigt, midlertidigt eller for-

bigående, samt enhver arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger personer, der arbejder på et grønlandsk

skib. Derudover skal frivilligt sikrede selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller ligeledes

anmelde ulykker til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Ved lovforslagets

§ 1, nr. 10,

foreslås det i § 37, stk. 1, at ændre »Den anmeldelsespligtige arbejdsgiver, jf. §

36« til: »Arbejdsgiveren, jf. § 35, stk. 1 og 2«.

Forslaget vil indebære, at det fortsat er arbejdsgiveren, der skal anmelde ulykker til Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring, ligesom det fortsat vil gælde for den frivilligt sikrede. Efter arbejdsmiljølovgivningen er det

ligeledes arbejdsgiver, der har pligt til at anmelde ulykker til Arbejdstilsynet.

Forslaget udspringer af et ønske om at forenkle loven ved at ensrette dens begreber. I de øvrige bestemmel-

ser om anmeldepligten sondres der således ikke mellem begreberne arbejdsgiver og den anmeldepligtige ar-

bejdsgiver.

Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer af gældende praksis. Det vil med forslaget fortsat være den ar-

bejdsgiver, som beskæftiger personer her i landet, eller på et grønlandsk skib, der skal anmelde til Arbejds-

markedets Erhvervssikring. Det vil endvidere fortsat gælde, at frivilligt sikrede selvstændige erhvervsdri-

vende og medarbejdende ægtefæller ligeledes skal anmelde ulykker til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 33 i lov om arbejdsskadesikring.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9, og til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.

Til nr. 11

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 38 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, at beskæftigelses-

ministeren efter forhandling med Grønlands Selvstyre fastsætter regler om, at læger og tandlæger skal an-

melde såvel klare, som formodede tilfælde af erhvervssygdomme, som de pågældende gennem deres erhverv

bliver bekendt med, til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdstilsynet i Grønland.

Efter den gældende bestemmelse har beskæftigelsesministeren fastsat regler om, at anmeldelse af erhvervs-

sygdomme skal ske så snart lægen eller tandlægen er blevet bekendt med sygdommen og den formodede

sammenhæng med arbejdet. Anmeldelse kan ske til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i elektronisk form via

www.anmeld.gl.

eller i papirform på særlige blanketter. Reglerne herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 1624

af 21. december 2010 om lægers og tandlægers pligt til at anmelde erhvervssygdomme til Arbejdsskadesty-

relsen efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Ved lovforslagets

§ 1, nr. 11,

foreslås det i § 38, stk. 1, at ændre »Beskæftigelsesministeren fastsætter efter

forhandling med Grønlands Selvstyre regler om, at læger« til: »Læger«.

Med forslaget vil lægers og tandlægers anmeldepligt fremgå direkte af § 38, således at læger og tandlæger

fortsat skal anmelde såvel klare, som formodede tilfælde af erhvervssygdomme, som de pågældende gennem

deres erhverv bliver bekendt med, til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdstilsynet. Forslaget vil

ikke påvirke hverken lægers eller tandlægers retsstilling.

Forslaget vil endvidere indebære, at beskæftigelsesministerens hjemmel til at fastsætte reglerne om lægers og

tandlægers anmeldelse af erhvervssygdomme, som de pågældende gennem deres erhverv bliver bekendt

med, udgår af bestemmelsen. Beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte regler for, hvilke op-

lysninger anmeldelsen af arbejdsulykker og erhvervssygdomme skal indeholde, foreslås i lovforslagets § 1,

nr. 12, i stedet indsat i den foreslåede bestemmelse § 39, stk. 1, 1. pkt.

Bemyndigelsen til beskæftigelsesministerens fastsættelse af regler om lægers og tandlægers anmeldelse af

erhvervssygdomme i § 38, stk. 1, vil således udgå, og den gældende bekendtgørelse, der er udstedt i medfør

af § 38, stk. 1, vil i stedet få bemyndigelse i medfør af forslagets § 39, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr.

12. Herved indarbejdes bemyndigelserne i én samlet bestemmelse i § 39, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1,

nr. 12.

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 34 i lov om arbejdsskadesikring.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12, og de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.

Til nr. 12

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 39, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, at

beskæftigelsesministeren efter forhandling med Grønlands Selvstyre fastsætter regler for, hvilke oplysninger

en anmeldelse skal indeholde, og hvorledes anmeldelse skal ske. Det kan fremgå, at arbejdsskader kan an-

meldes elektronisk.

Efter den gældende bestemmelse har beskæftigelsesministeren efter forhandling med Grønlands Selvstyre

således bl.a. fastsat regler om, at anmeldelse af ulykker kan ske elektronisk

eller i papirform på særlige blan-

ketter. Anmeldelse skal ske til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Elektronisk anmeldelse skal ske via

www.an-

meld.gl.

mens anmeldelse i papirform skal ske med papirblanketter udleveret af Center for Arbejdsskader, forsik-

ringsselskaberne eller Arbejdstilsynet.

Reglerne herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 1656 af 21. december

2010 om anmeldelse af arbejdsulykker efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland.

Reglerne for hvilke oplysninger anmeldelse af erhvervssygdomme skal indeholde, og hvorledes anmeldelsen

skal ske, er fastsat i bekendtgørelse nr. 1624 af 21. december 2010 om lægers og tandlægers pligt til at an-

melde erhvervssygdomme til Arbejdsskadestyrelsen efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland.

Ved lovforslagets

§ 1, nr. 12,

foreslås det i § 39, stk. 1, 1. pkt., at indsætte efter »anmeldelsen«: »af arbejds-

ulykker og erhvervssygdomme«.

Forslaget vil indebære, at det fremgår tydeligt af bestemmelsen, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om

anmeldelsen både gælder arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Efter bemyndigelsen kan der således fast-

sættes regler for, hvilke oplysninger anmeldelse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme skal indeholde, og

hvorledes anmeldelse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme skal ske.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Beskæftigelsesministerens og Grønlands Selvstyres bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvilke oplysnin-

ger anmeldelse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme skal indeholde, og hvorledes anmeldelse skal ske,

svarer derfor til de gældende bemyndigelser, der fremgår af henholdsvis § 38 og § 39, stk. 1, 1. pkt.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer af bemyndigelserne.

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 35, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11, og de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.

Til nr. 13

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 39, stk. 4, i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, at forsik-

ringsselskabet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afholder udgifterne til lægeerklæringer, herunder speci-

allægeerklæringer og obduktionserklæringer, og til udtalelser og dokumentationer i øvrigt, herunder til nød-

vendige revisionsopgørelser og til oversættelser.

I den gældende bestemmelse fremgår det ikke, i hvilke sager det er henholdsvis forsikringsselskabet og Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring, der afholder udgifterne til f.eks. lægeerklæringer, udtalelser og dokumenta-

tioner i øvrigt.

Ved lovforslagets

§ 1, nr. 13,

foreslås det at affatte § 39, stk. 4, således: »forsikringsselskabet afholder alle

udgifter til sagsoplysning i ulykkessager. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afholder alle udgifter til sagsop-

lysning i sager vedrørende erhvervssygdomme. Udgifterne i 1. og 2. pkt., vedrører blandt andet udgifter til

lægeerklæringer, herunder speciallægeerklæringer og obduktionserklæringer, og til udtalelser og dokumenta-

tioner i øvrigt, herunder til nødvendige revisionsopgørelser og til oversættelser.«

Med forslaget vil det fremgå af loven, at forsikringsselskaberne, i overensstemmelse med de gældende finan-

sieringsprincipper i loven, skal afholde alle udgifter forbundet med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings be-

handling af arbejdsulykkessager. På samme måde skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring via bidrag fra ar-

bejdsgiverne afholde de tilsvarende udgifter i erhvervssygdomssager.

Den foreslåede bestemmelse vedrører udgifter til sagsoplysning og andre udgifter, som er nødvendige for at

kunne behandle og træffe afgørelse i sagerne. Som eksempler kan nævnes udgifter til betaling for lægers og

tandlægers anmeldelse af erhvervssygdomme, udgifter til speciallægeerklæringer og udgifter til oversættel-

ser, som er nødvendige for at kunne formidle afgørelsen til tilskadekomne. Opregningen er ikke udtøm-

mende.

Forsikringsselskabernes og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings forpligtelse til at afholde de anførte udgifter,

gælder såvel ved behandlingen af nye sager, som ved genvurderinger og genoptagelse af tidligere afsluttede

sager.

Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer, men alene en præcisering og kodificering af praksis.

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 35, stk. 7, i lov om arbejdsskadesikring.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.12.

Til nr. 14

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 42 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, at ved behandlin-

gen af sager om arbejdsskader i Grønland kan samtykke til at indhente oplysninger efter § 41 indhentes ved,

at tilskadekomne eller efterladte i den skriftlige bekræftelse af, at en anmeldelse er modtaget, bliver gjort op-

mærksom på, hvilke typer af oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente, og får en frist til eventuelt at

gøre indsigelse imod dette.

Ved lovforslagets

§ 1, nr. 14,

foreslås det, at § 42 affattes således: »Inden Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

eller Ankestyrelsen indhenter oplysninger efter § 41, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankesty-

relsen skriftligt orientere tilskadekomne eller efterladte, om hvilke typer af oplysninger det kan blive nødven-

digt at indhente. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen skal samtidig give tilskadekomne

eller efterladte en frist til eventuelt at gøre indsigelse mod dette og orientere tilskadekomne eller efterladte

om de mulige processuelle skadevirkninger heraf.«

Med forslaget vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen fremadrettet skulle orientere tilskade-

komne eller efterladte om, at indsigelser mod indhentelsen af oplysninger i medfør af § 41, kan medføre pro-

cessuelle skadevirkninger. Denne orientering skal gives samtidig med, at tilskadekomne eller efterladtes ori-

enteres om, at der indhentes oplysninger.

Med forslaget ændres ikke ved, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen fortsat kan indhente

oplysninger efter § 41 i forbindelse med behandlingen af arbejdsskadesager, uden at skulle indhente tilskade-

komnes eller efterladtes samtykke. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen vil endvidere fortsat

have pligt til skriftligt at orientere tilskadekomne eller efterladte om, hvilke oplysninger det kan blive aktuelt

at indhente i sagen. Endelig skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen fortsat fastsætte en

frist for, hvornår tilskadekomne eller efterladte senest kan gøre indsigelse imod indhentelsen af oplysninger.

Forslaget vil ikke påvirke tilskadekomnes eller efterladtes mulighed for at gøre indsigelse mod, at Arbejds-

markedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen indhenter bestemte oplysninger, hvorefter Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring eller Ankestyrelsen vil afstå fra dette. Forslaget vil derimod bidrage til, at beslutningen om

at gøre indsigelse mod indhentelse af bestemte oplysninger, træffes på et oplyst grundlag, hvor tilskade-

komne eller efterladte er bevidste om, at indsigelsen vil kunne medføre processuelle skadevirkninger og der-

med kunne påvirke afgørelsen.

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 37 a, i lov om arbejdsskadesikring.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.12.

Til nr. 15

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 43, stk. 2, 1. og 2. pkt., at tilskadekomne har ret til at få betalt

rejseudgifter ved lægebehandling m.v. efter stk. 1, når lægebehandlingen m.v. sker efter Arbejdsmarkedets

Erhvervssikrings eller Ankestyrelsens anmodning. Tilskadekomne har endvidere ret til at få erstatning for

dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste ved behandling m.v. efter stk. 1, hvis fraværet er af mindst 2 timers va-

righed.

Bestemmelsen i § 43, stk. 2, skal ses i sammenhæng med den gældende bestemmelse i § 43, stk. 1, der på-

lægger tilskadekomne snarest muligt efter arbejdsskadens indtræden at deltage i en undersøgelse af en læge

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

og derefter gennemgå den lægebehandling eller genoptræning, som lægen eller Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring finder nødvendig.

I en række situationer vil tilskadekomne ikke kunne deltage i en sådan lægeundersøgelse på egen hånd. Dette

kan skyldes følgerne af arbejdsskaden eller andre forhold. Det kan derfor være nødvendigt for tilskadekomne

at have en ledsager med til undersøgelsen, for at undersøgelsen kan gennemføres, f.eks. i forbindelse med

transporten til undersøgelsen eller som tolk.

Ledsageren kan således sikre, at undersøgelsen gennemføres snarest muligt og uden unødig forsinkelse, og

uden at lægen eller eventuelt hospitalet skal tage højde for særlige hjælpemidler eller for tolkebistand under

undersøgelsen.

Den gældende § 43, stk. 2, medfører, at tilskadekomne kan få betalt rejseudgifter og tabt arbejdsfortjeneste,

men bestemmelsen indeholder ikke hjemmel til at betale udgifterne til en ledsager. Efter mangeårig praksis

betales der imidlertid for transportudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, samt time- og dagpenge, også til en

eventuel nødvendig ledsager.

Det er Beskæftigelsesministeriets og Grønlands Selvstyres vurdering, at § 43, stk. 2, skal fortolkes bredt, så-

ledes at "tabt arbejdsfortjeneste og rejseudgifter", ud fra en formålsbestemt fortolkning, omfatter alle udgif-

ter, som er nødvendige for, at tilskadekomne kan lade sig undersøge. Dette gælder således også udgifter til

tabt arbejdsfortjeneste og transport for en ledsager, når ledsagelse er nødvendig for at kunne gennemføre læ-

geundersøgelsen.

Ved lovforslagets

§ 1, nr. 15,

foreslås det i § 43, stk. 2, 1. og 2. pkt., at indsætte efter »Tilskadekomne«: »og

nødvendig ledsager«.

Herved skabes der eksplicit hjemmel til den langvarige praksis, hvorefter også en nødvendig ledsager kan få

betalt transportudgifter og tabt arbejdsfortjeneste efter samme regler som tilskadekomne.

Der lægges vægt på behovet for en ledsager i den enkelte sag. Ved denne vurdering vil indgå en række ele-

menter, herunder skadens art og omfang, tilskadekomnes muligheder for at deltage i undersøgelsen, herunder

transport til og fra undersøgelsen uden ledsager, og mulighederne for at gennemføre undersøgelsen uden led-

sager i øvrigt. Der vil være tale om en samlet vurdering, hvor de enkelte elementer kan indgå med forskellig

vægt.

Forslaget vil indebære, at en nødvendig ledsager kan få betalt transportudgifter og tabt arbejdsfortjeneste i

forbindelse med undersøgelser af tilskadekomne, hvor det er nødvendigt at gennemføre undersøgelserne for

behandlingen af arbejdsskadesagen. Forslaget skal således sikre, at formålet med undersøgelserne ikke for-

sinkes eller forspildes.

Formålet med § 43, stk. 1, er at tilvejebringe oplysninger om tilskadekomnes helbredsmæssige forhold, der

kan danne grundlag for en afgørelse om anerkendelse, godtgørelse og erstatning. Dette kan forudsætte, at til-

skadekomne undersøges af læge. Undersøgelserne skal foretages snarest muligt efter arbejdsskadens indtræ-

den. Dette skyldes, at formålet med undersøgelsen ellers kan forspildes.

Forslaget vil således understøtte, at undersøgelser af tilskadekomne, der i en række situationer ikke vil kunne

deltage i en lægeundersøgelse på egen hånd, vil kunne gennemføres uden unødigt ophold.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Det er forsikringsselskaberne, der betaler udgifterne til transport og tabt arbejdsfortjeneste. Tilskadekomne

eller den nødvendige ledsager kan derfor på forhånd indhente accept fra forsikringsselskabet til, at der beta-

les for den nødvendige ledsager.

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 38 i lov om arbejdsskadesikring.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.5.

Til nr. 16

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 44, at hvis det viser sig, at den anmeldte skade ikke er omfattet

af loven, træffer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse herom. For sager, der behandles efter § 6 om

ulykker, træffes afgørelsen, senest 3 måneder efter at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har modtaget an-

meldelsen. For sager, der behandles efter § 7, stk. 1, nr. 1, om erhvervssygdomme på fortegnelsen, er fristen

6 måneder. For sager om erhvervssygdomme, der behandles efter § 7, stk. 1, nr. 2, og § 7, stk. 2, der skal fo-

relægges Erhvervssygdomsudvalget, gælder alene en frist på 2 år, jf. lovens § 15, stk. 1.

Fristerne gælder tilsvarende for meddelelsen til de efterladte om, at et dødsfald ikke er omfattet af loven, jf. §

44, stk. 2. Fristerne regnes fra underretningen om dødsfaldet til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Såfremt der ikke kan træffes afgørelse inden for fristerne efter stk. 1 og 2, skal tilskadekomne eller de efter-

ladte underrettes herom. Underretningen er ikke en afgørelse, som kan påklages.

Ved lovforslagets

§ 1, nr. 16,

foreslås det, at § 44 ophæves.

Forslaget om at ophæve § 44 følger af, at reglerne om afgørelse af sager, der ikke kan anerkendes som ar-

bejdsskader, samt fristerne herfor, er indarbejdet i den foreslåede bestemmelse til § 15, stk. 1, 4 og 5, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 3. De gældende regler og frister er – med en enkelt undtagelse – ikke ændret i den forbin-

delse. Undtagelsen indebærer en ændring i form af en forlængelse af fristen i § 15, stk. 1, nr. 1, om Arbejds-

markedets Erhvervssikrings frist til at træffe selvstændig afgørelse om anerkendelse af ulykker fra tre til seks

måneder.

Forslaget betyder, at fristerne for, hvornår Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal træffe afgørelse i en ar-

bejdsskadesag, vil blive samlet i § 15, hvorved loven forenkles.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, og de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.

Til nr. 17

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 49, stk. 2, 3. pkt., at opholder tilskadekomne eller de efterladte

sig uden for Europa, er fristen for at klage over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser 3 måneder.

Ved lovforslagets

§ 1, nr. 17,

foreslås det at § 49, stk. 2, 3. pkt., ophæves.

Den foreslåede ophævelse af § 49, stk. 2, 3. pkt., vil indebære, at klagefristen for tilskadekomne eller dennes

efterladte vil være seks uger efter, at afgørelsen er modtaget, uanset hvor tilskadekomne eller dennes efter-

ladte befinder sig, jf. § 49, stk. 2, 2. pkt.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Klagefristen for forsikringsselskabet i sager om ulykker, for bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspen-

sion i sager om erhvervssygdomme, og for arbejdsgiveren, for så vidt angår afgørelser om anerkendelse af

arbejdsskader, vil fortsat være fire uger, jf. § 49, stk. 2, 1. pkt.

Den forlængede klagefrist på tre måneder, der følger af lovens § 49, stk. 2, 3. pkt., stammer fra en tid, hvor

afgørelser og klager blev sendt med fysisk post, og tilskadekomne eller efterladtes opholdssted derfor havde

betydning for, hvor hurtig kommunikationen kunne foregå mellem dem og Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring.

I tilfælde, hvor en afgørelse sendes med fysisk post, vil vurderingen af, om klagen over afgørelsen er modta-

get rettidigt bero på et konkret skøn over, hvornår afgørelsen sandsynligvis er kommet modtageren i hænde. I

den forbindelse vil der kunne lægges vægt på oplysninger om, at afgørelsen først sent er kommet frem til til-

skadekomne i udlandet. Omvendt er det ved digital kommunikation muligt at registrere det nøjagtige tids-

punkt for afsendelsen af en afgørelse og modtagelsen af en klage. Klagefristen bør derfor regnes fra den dato,

hvor meddelelsen er digitalt tilgængelig for modtageren, uanset hvilket tidspunkt på døgnet, meddelelsen

modtages.

I dag er det muligt for tilskadekomne og dennes efterladte at anvende digital post og e-mail i kommunikatio-

nen med myndigheder. Det forhold, at tilskadekomne eller efterladte måtte opholde sig uden for Europa, har

derfor ikke længere indflydelse på, hvor hurtigt en afgørelse eller en klage er om at komme frem. Digitalise-

ringen af samfundet og kommunikationen i den offentlige sektor, har således overflødiggjort behovet for den

forlængede klagefrist på tre måneder ved ophold udenfor Europa.

Ensretningen af klagefristen for tilskadekomne eller dennes efterladte til seks uger efter afgørelsen er modta-

get, vil betyde, at der ikke længere skal tages stilling til klagefristens længde i den enkelte sag, uanset om

tilskadekomne eller dennes efterladte opholder sig udenfor Europa eller ej.

Ankestyrelsen har mulighed for at dispensere fra klagefristerne i særlige tilfælde, jf. § 49, stk. 3, i lov om ar-

bejdsskadesikring i Grønland. Ankestyrelsen skal ved vurderingen af, om der er grundlag for at dispensere

fra klagefristerne, være særligt opmærksom på, om tilskadekomne eller dennes efterladtes ophold uden for

Europa, sammenholdt med klagefristen på seks uger, kan være årsag til, at klagen ikke er modtaget rettidigt i

de sager, der er omfattet af ændringen.

Der vurderes ikke at være retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved forslaget om at ophæve den forlæn-

gede klagefrist på tre måneder, når tilskadekomne eller efterladte opholder sig uden for Europa.

Den foreslåede bestemmelse er tilpasset de grønlandske forhold.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.6.

Til nr. 18

Det fremgår af den gældende bestemmelse § 49, stk. 1, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser ef-

ter lov om arbejdsskadesikring i Grønland kan indbringes for Ankestyrelsen af tilskadekomne eller dennes

efterladte, forsikringsselskabet i sager om ulykker, bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension i sager

om erhvervssygdomme, og arbejdsgiveren, for så vidt angår afgørelser om anerkendelse af arbejdsskader.

Efter gældende praksis behandler Ankestyrelsen klager over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser

af arbejdsskadesager efter reglerne i kapitel 9 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

og i §§ 68 og 70, medmindre andet følger af lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Dette stemmer overens

med behandlingen af sager efter lov om arbejdsskadesikring.

Ved lovforslagets

§ 1, nr. 18,

foreslås det i § 49 at indsætte efter stk. 3 som nyt stykke: »Stk. 4. Ved Anke-

styrelsens behandling af sager efter denne lov finder kapitel 9 samt §§ 68 og 70 i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område anvendelse, medmindre andet følger af denne lov.«

Forslaget vil indebære en kodicifering af gældende praksis, hvorefter Ankestyrelsen behandler klager over

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser efter kapitel 9 samt §§ 68 og 70 i lov om retssikkerhed og ad-

ministration på det sociale område, medmindre andet følger af lov om arbejdsskadesikring i Grønland.

Forslaget i § 49, stk. 4, er således alene en kodificering af den gældende praksis og har ingen betydning for

Ankestyrelsens behandling af klager.

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 44, stk. 4, i lov om arbejdsskadesikring.

Til nr. 19

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 49, stk. 6, at inden Ankestyrelsen behandler en klage efter stk.

1, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist

medhold. Klagen skal derfor sendes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Efter den gældende bestemmelse har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring alene mulighed for at ændre afgørel-

ser, der indeholder faktuelle eller retlige fejl. Der er således ikke hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring ved genvurderingen af en klage efter § 49, stk. 6, har adgang til at ændre en ukorrekt afgørelse, hvis

afgørelsen beror på et fejlagtigt skøn. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal derfor videresende disse sager

til Ankestyrelsen.

Et eksempel på faktuelle og retlige fejl er, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved beregningen af årsløn

ikke har medregnet pensionsindbetalinger fra arbejdsgiver, enten fordi Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

har overset oplysninger herom i sagens akter, eller fordi Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved afgørelsen

har anvendt reglen om årslønsberegning i lov om arbejdsskadesikring i Grønland forkert.

Ved lovforslagets

§ 1, nr. 19,

foreslås det i § 49, stk. 6, der bliver stk. 7, at indsætte som 3. pkt.:

»Ved vurderingen kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring tage stilling til faktiske og retlige såvel som skøns-

mæssige elementer i afgørelsen.«

Forslaget vil indebære, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i forbindelse med klager får mulighed for at

genvurdere alle elementer i en afgørelse, herunder også skønnet, og dermed selv kan ændre afgørelsen.

Et eksempel på et skøn i en afgørelse kan være, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved vurderingen af en

méngrad, skønsmæssigt vurderer, at halvdelen af tilskadekomnes nuværende gener overvejende sandsynligt

skyldes forudbestående forhold.

Ved modtagelsen af klagen skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring således tage stilling til, om der er faktu-

elle eller retlige fejl i afgørelsen, eller om der er udøvet et fejlagtigt skøn, da afgørelsen blev truffet. Arbejds-

markedets Erhvervssikring har herefter mulighed for at genvurdere afgørelsen, uden at oversende sagen til

Ankestyrelsen. Den genvurderede afgørelse vil kunne påklages til Ankestyrelsen, hvis modtageren af afgø-

relsen er uenig i denne.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Det vurderes, at forslaget vil medføre, at sagsbehandlingstiden i visse klagesager nedbringes.

Forslaget vil ikke have retssikkerhedsmæssige konsekvenser for borgerne, idet de fortsat vil have mulighed

for at indbringe genvurderingsafgørelsen for Ankestyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 44, stk. 7, i lov om arbejdsskadesikring.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.7.

Til nr. 20

Angivelsen af, hvem der er klageberettigede i arbejdsskadesager er udtømmende oplistet i § 49 i lov om ar-

bejdsskadesikring i Grønland. Angivelsen af klageberettigede svarer i hovedsagen til det almindelige forvalt-

ningsretlige princip om, at det alene er sagens parter, der er klageberettigede. Hertil er arbejdsgiveren uden at

være part i sagen dog tillagt klagekompetence for så vidt angår spørgsmålet om anerkendelse af arbejdsska-

den.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 49, stk. 1, nr. 2, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørel-

ser efter § 45 kan indbringes for Ankestyrelsen af forsikringsselskabet i sager om ulykker.

Ved lovforslagets

§ 1, nr. 20,

foreslås det i § 51 at indsætte som

stk. 2:

»Stk. 2. Garantifonden for skadesfor-

sikringsselskaber har ankeadgang som nævnt i § 49 i sager om arbejdsulykker, som Garantifonden for ska-

desforsikringsselskaber administrerer efter lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber.«

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at § 59 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland foreslås ophævet i

lovforslagets § 1, nr. 27.

I forlængelse heraf foreslås det i lovforslagets § 3, stk. 4 og 5, at såfremt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i

medfør af § 59 har erhvervet aktiver og rettigheder og fået pålagt pligter, som følge af en overtagelse af en

bestand af arbejdsulykkesforsikringer, overdrages disse til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.

Garantifonden for skadesforsikringsselskaber indtræder således i de rettigheder og forpligtelser, som forsik-

ringsselskabet havde forud for overdragelsen.

Med forslaget sikres det, at Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, som afholder udgifterne til erstat-

ninger m.v. i ulykkessager efter overtagelsen af en bestand af arbejdsulykkesforsikringer, vil have samme

mulighed som forsikringsselskabet til at klage over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser.

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 46 stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.10.

Til nr. 21

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 52, stk. 6, 2. pkt., at udgifter vedrørende arbejdsulykker, der

overgår medhjælp under arbejde i privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, hvis den sam-

lede beskæftigelse herved ikke overstiger 400 timer i et kalenderår, betales forskudsvis af Arbejdsmarkedets

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Erhvervssikring og fordeles for hvert kalenderår på alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsskadeforsik-

ringer i Grønland.

Ved lovforslagets

§ 1, nr. 21,

foreslås det, at § 52, stk. 6, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: »Udgifter

ved arbejdsulykker, der overgår medhjælp, jf. 1. pkt., betales af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Finansie-

ring af udgiften efter 2. pkt. opkræves aconto primo det år, hvor udgifterne afholdes, hos alle forsikringssel-

skaber, som driver arbejdsulykkesforsikring i Grønland, med efterfølgende regulering i det efterfølgende år.«

2.-5. pkt. bliver herefter 3.-6. pkt.

Forslaget til den nye bestemmelse i § 52, stk. 6, 2. og 3. pkt., erstatter gældende lovs § 52, stk. 6, 2. pkt.

Den foreslåede ændring vil indebære, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring primo det kalenderår, hvor udgif-

terne afholdes (år 1), vil kunne foretage en årlig acontoopkrævning af de forventede udgifter hos forsikrings-

selskaberne.

Ved omlægningen af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opkrævning af udgifter vedrørende erstatninger

m.v. til en årlig acontoopkrævning primo år 1 og en efterregulering primo år 2, forudsættes det, at opkræv-

ningen og reguleringen sker inden udløbet af første kvartal.

Den årlige accontoopkrævning af erstatningsudgifter m.v. vil ske på baggrund af et realistisk skøn i første år

(år 1) over de forventede udgifter til erstatninger m.v., med en betalingsfrist på mindst 14 dage.

Primo det efterfølgende år (år 2) vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring foretage en årlig efterregulering af

for høj eller for lav acontobetaling fra forsikringsselskaberne. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil ved den

efterfølgende regulering i år 2 kunne opkræve erstatningsudgifter m.v. afholdt i løbet af år 1 fra nye forsik-

ringsselskaber, som udbyder arbejdsulykkesforsikring. Reguleringen forudsættes at ske tidsmæssigt samti-

digt med opkrævningen vedrørende år 1.

Forsikringsselskaber, som har overladt administrationen af arbejdsulykkespolicer til andre, f.eks. agenturer,

hæfter tilsvarende for udgifterne til erstatninger m.v., og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan opkræve be-

løbene hos agenturet eller en anden, som administrerer policerne på forsikringsselskabets vegne.

Fremadrettet vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fra år 2024 således på grundlag af et realistisk skøn over

de forventede udgifter i året skulle opkræve acontobeløb vedrørende beløb efter §§ 52, 56 og 64 primo det

år, hvor udgifterne skal afholdes.

Det forudsættes, at Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 645 af 28 juni 2019 om finansiering af

visse erstatninger m.v., der udbetales af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter lov om arbejdsskadesikring

og lov om sikring mod følger af arbejdsskade, samt bekendtgørelse nr. 1655 af 21. december 2010 om beta-

ling for Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens administration af forhold, der er omfattet af lov om ar-

bejdsskadesikring i Grønland, ændres i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse til § 52, stk. 6, 3.

og 4. pkt., jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 22.

Det vurderes, at ændringen sammen med nedennævnte fremrykning af opkrævningen af takster til drifts- og

udviklingsudgifter, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter gældende regler forskudsvist lægger ud, i

betydelig grad vil forbedre Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings likviditet, da Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring vil kunne opkræve taksterne forskudsvist i stedet for bagudrettet.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

I forlængelse af forslaget foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 28, at opkrævningen af takster efter § 64, stk. 4,

1. pkt., for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings drift og udvikling ændres, således at taksterne tilsvarende op-

kræves aconto primo det år, hvor sager anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (år 1) og efterregule-

res det følgende år (år 2). Den foreslåede ændring af denne bestemmelse vil indebære, at opkrævningen af

takster kan ske samtidig med den forskudsvise opkrævning af beløb til dækning af udgifter, som Arbejds-

markedets Erhvervssikring har lagt ud for.

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 48, stk. 6, 2. pkt., i lov om arbejdsskadesikring.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 22 og 28, og de almindelige bemærkninger, pkt.

2.9.

Til nr. 22

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 52, stk. 6, 3. pkt., at udgifterne fordeles efter regler fastsat af

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i samarbejde med Finanstilsynet efter § 48, stk. 6, 3. pkt., i lov om ar-

bejdsskadesikring.

Den gældende bestemmelse regulerer fastsættelse af fordelingen af udgifter ved arbejdsulykker, der overgår

medhjælp under arbejde i privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, hvis den samlede be-

skæftigelse ikke overstiger 400 timer i et kalenderår. Udgifterne fordeles for hvert kalenderår på alle forsik-

ringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren på bag-

grund af indstilling fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i samarbejde med Finanstilsynet.

Ved lovforslagets

§ 1, nr. 22,

foreslås det i § 52, stk. 6, 3. pkt., der bliver 4. pkt., at ændre »Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikring« til: »beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring«, og »3. pkt.« til: »4. pkt.«

Forslaget er en konsekvens af, at § 48, stk. 6, 3. pkt., i lov om arbejdsskadesikring ved lov nr. 550 af 7. maj

2019 er ændret til § 48, stk. 6, 4. pkt. Forslaget vil ikke indholdsmæssigt ændre reglerne om fordeling af ud-

gifterne. Med ændringen af § 48, stk. 6, 4. pkt., i lov om arbejdsskadesikring, vedrører bestemmelsen både

fordeling, acontobetalingen og den efterfølgende regulering. Beskæftigelsesministeren fastsætter derfor efter

indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i samarbejde med Finanstilsynet, de nær-

mere regler for den årlige fordeling af udgifter imellem arbejdsskadeforsikringsselskaber. Fordelingen vedrø-

rer udgifter til arbejdsulykker, der overgår medhjælp samt de nærmere regler for acontobetalingen og den

efterfølgende regulering. De udlagte beløb skal herefter opkræves primo samme år, hvor udgifterne skal af-

holdes.

Det forudsættes i lov om arbejdsskadesikring, § 48, stk. 6, 4. pkt., at bemyndigelsen udmøntes således, at det

udtrykkeligt fremgår, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring primo hvert år, på baggrund af et realistisk skøn,

opkræver en forskudsvis acontobetaling hos alle forsikringsselskaber, som driver arbejdsulykkesforsikring.

Forsikringsselskaber, som har overladt administrationen af arbejdsulykkespolicer til andre, f.eks. agenturer,

hæfter tilsvarende for udgifterne, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan opkræve beløbene hos forsik-

ringsselskabet eller en anden, som administrerer policerne på forsikringsselskabets vegne.

Derudover forudsættes det, at bemyndigelsen anvendes til at fastsætte regler om den årlige efterregulering i

det følgende år af for høj eller for lav acontobetaling. Det foreslås, at opkrævningen kun sker én gang årligt,

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

og at opkrævningen udover udgifter efter §§ 52, 56 og 64 også omfatter opkrævning af takster vedrørende

sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen efter lovens § 64.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring i § 1, nr. 22, og forudsætter, at Beskæf-

tigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 645 af 28 juni 2019 om finansiering af visse erstatninger m.v., der ud-

betales af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter lov om arbejdsskadesikring og lov om sikring mod følger

af arbejdsskade, samt bekendtgørelse nr. 1655 af 21. december 2010 om betaling for Arbejdsskadestyrelsens

og Ankestyrelsens administration af forhold, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring i Grønland, æn-

dres i overensstemmelse med forslaget.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 21 og 28, og de almindelige bemærkninger pkt. 2.9.

Til nr. 23

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 56, stk. 4, at de beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

har udbetalt efter stk. 1, fordeles efter reglerne i § 52, stk. 6, 2. og 3. pkt., med fradrag af eventuelt refunderet

beløb efter stk. 2, på alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring i Grønland.

Ved lovforslagets

§ 1, nr. 23,

foreslås det i § 56, stk. 4, at ændre »§ 52, stk. 6, 2. og 3. pkt.« til: »§ 52, stk. 6,

2.-4. pkt.«

Forslaget er en konsekvens af de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22, hvorved der er foreslået æn-

dring af bestemmelsen om fordeling af udgifterne efter § 52, stk. 6, 2. og 3. pkt., der efter forslaget bliver til

2.-4. pkt.

Ved forslagene i § 1, nr. 22 og 23, er der foreslået ændringer af bestemmelsen i § 52, stk. 6, 2. og 3. pkt. De

foreslåede ændringer indebærer, at de relevante fordelingsbestemmelser i § 52, stk. 6, efter forslaget findes i

§ 52, stk. 6, 2.-4. pkt.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 21 og 22, og de almindelige bemærkninger, pkt.

2.9.

Til nr. 24

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 59, stk. 1, at såfremt en bestand af arbejdsulykkesforsikringer

tages under administration i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter § 250, stk. 2, i lov om finansiel virk-

somhed eller i medfør af § 275 stk. 2, i anordning nr. 1252 af 15. december 2004 om ikrafttræden for Grøn-

land af lov om finansiel virksomhed, skal alle skader, der anmeldes til forsikringsselskabet efter datoen for

forsikringsselskabets ophør, sendes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Samtidig overdrages til Arbejds-

markedets Erhvervssikring de kapitaler, som selskabet har reserveret i henhold til lov om finansiel virksom-

hed, og som vedrører selskabets bestand af forsikringer efter loven på ophørstidspunktet.

Endvidere fremgår det af den gældende bestemmelse i § 59, stk. 2, at de udgifter, der følger af forsikringsbe-

standens administration, betales forskudsvis af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og fordeles efter reglerne i

§ 48, stk. 6, 3. pkt., i lov om arbejdsskadesikring, for hvert kalenderår på alle forsikringsselskaber, som teg-

ner arbejdsulykkesforsikring. De overdragne kapitaler fordeles efter samme regler.

§ 59 i lov arbejdsskadesikring i Grønland svarer indholdsmæssigt i sin helhed til § 54 i lov om arbejdsskade-

sikring, som denne var affattet indtil 1. juli 2019. Bestemmelsen og dens forarbejder viste sig i forbindelse

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

med forsikringsselskabet Alpha Insurance A/S’ konkurs i 2018 at være uklare i forhold til bestemmelsens

rækkevidde. Beskæftigelsesministeriet valgte derfor i forbindelse med konkursen at udsende et fortolknings-

bidrag til bestemmelsen, hvori følgende elementer indgik:

1) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er i tilfælde af, at Finanstilsynet trækker et forsikringsselskabs tilla-

delse til at drive arbejdsulykkesforsikring tilbage, forpligtet til at overtage hele forsikringsbestanden af ar-

bejdsskadepolicer i forsikringsselskabet.

2) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har ikke pligt til at overtage eventuelle tillægsforsikringer til arbejds-

skadeforsikringer, som forsikringsselskabet måtte have solgt.

3) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager administrationen af sagerne, indtil de enkelte policer udlø-

ber. Dette betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter § 54 i lov om arbejdsskadesikring overtager

administrationen af såvel allerede indtrufne skader, som skader efter policer, der fortsat er i kraft, uanset om

skaderne først er indtruffet efter tidspunktet for Finanstilsynets tilbagekaldelse af selskabets ret til at udbyde

arbejdsulykkesforsikring.

4) Formålet med lov om arbejdsskadesikring, § 54 er at beskytte de sikrede mod ophør af forsikringsdæknin-

gen i tilfælde af et forsikringsselskabs ophør. Dette svarer til formålet med § 230 i lov om finansiel virksom-

hed. Dette taler imod at begrænse overtagelsen til skader, der er opstået inden konkurstidspunktet.

5) Ved forståelsen af forsikringsbestanden, skal der lægges vægt på eventuelle specifikke aftaler, der er ind-

gået mellem forsikringsselskabet og forsikringstagerne om den enkelte forsikringsaftales gyldighed i tilfælde

af, at selskabets tilladelse til tegning af forsikringer efter lov om arbejdsskadesikring ophører.

Således vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved overtagelsen af en arbejdsulykkesbestand, indtræde i de

rettigheder og forpligtelser, som forsikringsselskabet havde i henhold til at drive arbejdsulykkesforsikrings-

virksomhed forud for overdragelsen. Dette gælder for dækning af alle udækkede erstatningskrav og forbe-

handling af konkrete skadesager, herunder behandling af anmeldelser og stillingtagen til spørgsmål om be-

handlingsudgifter, og betaling for sagsoplysning, hjælpemidler m.v.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring finansierer de udgifter, der følger af overtagelsen af en arbejdsulykkesfor-

sikringsbestand og af aktiver, herunder tilgodehavender fra genforsikringsaftaler, der overføres fra det over-

dragne forsikringsselskab, eller boet efter dette selskab. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udlægger de ud-

gifter, der følger af overtagelsen af en arbejdsulykkesforsikringsbestand m.v., i fald der ikke er overført akti-

ver eller tilstrækkelige aktiver fra forsikringsselskabet eller dets bo fra det tidspunkt, hvor udgifterne skal

afholdes og indtil de fornødne aktiver modtages. De udgifter, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afhol-

der, finansieres af alle de forsikringsselskaber, der driver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed.

Ved lovforslagets

§ 1, nr. 24,

foreslås det, at § 59 ophæves.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings pligt til at overtage administrationen af

arbejdsulykkesforsikringsbestande efter lov om arbejdsskadesikring, når Finanstilsynet tilbagekalder et for-

sikringsselskabs tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikring efter § 250, stk. 2, i lov om finansiel virksom-

hed, ved lov nr. 1163 af 8. juni 2021 om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber,

lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven, lov om Danmarks Grønne Investeringsfond og forskel-

lige andre love, er blevet overført til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber fra 1. juli 2021. Det frem-

går af § 17, stk. 3, i lov nr. 1163 af 8. juni 2021, at bestemmelserne om, at Garantifonden for skadesforsik-

ringsselskaber har pligt til at overtage en arbejdsulykkesbestand, når Finanstilsynet tilbagekalder et forsik-

ringsselskabs tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikring, ved kongelig anordning ligeledes kan sættes i

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

kraft i Grønland. Det er hensigten, at dette vil ske for at skabe parallelitet mellem de danske og grønlandske

regler på dette område. Da det er usikkert, om den kongelige anordning kan træde i kraft samtidig med dette

lovforslag, foreslås det samtidig i lovforslagets § 2, stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter ikrafttrædel-

sestidspunktet for ophævelsen af § 59.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 5-8, og de

almindelige bemærkninger, pkt. 2.10.

Til nr. 25

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 62, stk. 4, at de beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

har udbetalt efter stk. 1, fordeles med fradrag af eventuelt refunderet beløb efter stk. 2, efter reglerne i § 52,

stk. 6, 4. og 5. pkt.

Ved lovforslagets

§ 1, nr. 25,

foreslås det i § 62, stk. 4, at »§ 52, stk. 6, 4. og 5. pkt.« ændres til: »§ 52, stk. 6,

5. og 6. pkt.«.

Ændringen vil være en konsekvens af de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22 og 23, hvorved der

er foretaget ændringer af bestemmelserne om opkrævning og fordeling af udgifterne til arbejdsulykker efter

§ 52, stk. 6, 2. og 3. pkt., der efter forslaget bliver 2.-4. pkt. Ændringerne indebærer, at de relevante forde-

lingsbestemmelser i § 52, stk. 6, for så vidt angår erhvervssygdomme efter forslaget findes i § 52, stk. 6, 5.

og 6. pkt.

Bestemmelsen svarer til lov om arbejdsskadesikring, § 57, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 21 og 22, samt de almindelige bemærkninger,

pkt. 2.9.

Til nr. 26 og 27

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 64, stk. 1, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankesty-

relsens administration af de forhold, der er omfattet af loven, finansieres af:

1) Forsikringsselskaber, der tegner arbejdsulykkesforsikring, for så vidt angår sager om arbejdsulykker, der

vedrører de pågældende,

2) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som en del af bidraget til finansiering af udgifter ved erhvervssyg-

domme, jf. § 55 i lov om arbejdsskadesikring, for så vidt angår sager om anmeldte erhvervssygdomme og

3) Staten, Grønlands Selvstyre og kommunerne i det omfang, de har benyttet adgangen til selvforsikring, jf.

§ 52, stk. 5.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 67 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, at Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikring er sikringsgiver for en gruppeforsikring for de arbejdsgivere og deres ansatte, herunder

medarbejdende ægtefæller, der er nævnt i § 52, stk. 4. Disse arbejdsgivere kan som selvstændigt erhvervsdri-

vende opfylde deres sikringspligt for de ansatte og sikre deres egen person i det omfang de personligt delta-

ger i virksomheden, ved tilmelding til gruppeforsikringen, jf. § 67. Sikringen under gruppeforsikringen om-

fatter også bibeskæftigelse, der har relation til hovederhvervet.

De nærmere regler for, hvilke selvstændige erhvervsdrivende, der kan være medlemmer af gruppeforsikrin-

gen, og om optagelse i gruppeforsikring, opkrævningen af præmier og opsigelse fastsættes af beskæftigelses-

ministeren i samarbejde med Grønlands Selvstyre, jf. § 69.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Det betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har status som et forsikringsselskab i forhold til selvstæn-

dige erhvervsdrivende m.fl., der betaler til gruppeforsikringen og deres ansatte, herunder medarbejdende æg-

tefæller.

Gruppeforsikringen omfatter enhver, der for egen regning eller i fællesskab med andre driver erhvervsmæs-

sigt fiskeri, fangst, jagt og lignende samt fåreavl. Det samme gælder enhver, der driver skibsdrift, og som

selv udfører arbejde på skibet, medmindre skibet udelukkende anvendes til lystsejlads. Medlemskab tilkom-

mer personer eller selskaber, der af Grønlands Selvstyre har fået tilladelse til at drive de nævnte erhverv.

Ejere af skibe, der har en længde af 15 meter eller derover, kan ikke være medlemmer af gruppeforsikringen.

Sikringen under gruppeforsikringen gælder også for bibeskæftigelse, der har relation til hovederhvervet.

Udgifter til erstatning m.v. ved gruppeforsikringen finansieres efter lovens § 68 ved præmiebetaling af de

personer, der er omfattet af gruppeforsikring. Størrelsen af præmierne fastsættes af beskæftigelsesministeren

efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og efter forhandling med Grønlands

Selvstyre. Er de indbetalte præmier ikke tilstrækkelige til at dække udgifterne til erstatning m.v., afholdes det

manglende beløb af staten. Endvidere yder staten tilskud til nedsættelse af gruppeforsikringspræmien for

virksomheder, der drives af enkeltpersoner. Tilskuddet ydes såvel til sikring af arbejdsgiverens egen person,

som til sikring af ansatte i virksomheden. Tilskuddet udgør 2/5 af præmien.

Administrationen af sager vedrørende skader, der overgår tilskadekomne, der er omfattet af gruppeforsikrin-

gen betales derfor efter gældende regler af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter § 64, stk. 1, nr. 1, idet

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring sidestilles med et forsikringsselskab for så vidt angår sager omfattet af

gruppeforsikringen.

Ved lovforslagets

§ 1, nr. 27,

foreslås det i § 64, stk. 1, efter nr. 2, at indsætte et nyt nummer:

»3) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af beløb efter § 68 for så vidt angår sager efter gruppeforsikringen, jf.

§§ 67-69 og«

Ved forslaget skabes der eksplicit hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forpligtes til at betale

for administrationen af sager, der overgår medlemmer af gruppeforsikringen efter § 67-69 i lov om arbejds-

skadesikring i Grønland. Det vil sige selvstændige erhvervsdrivende m.fl., der betaler til gruppeforsikringen,

og deres ansatte, herunder medarbejdende ægtefæller.

Forslaget præciserer, at forpligtelsen til at betale for administrationen af sager vedrørende personer sikret ef-

ter gruppeforsikringen, påhviler Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget præciserer videre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring finansierer administrationen af sagerne via

den betalte præmie for gruppeforsikringen efter § 68. Det betyder, at administrationen i Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring og Ankestyrelsen finansieres af de præmier, som arbejdsgiverne, der er omfattet af gruppe-

forsikringen, betaler og af staten, der betaler det manglende beløb, hvis de indbetalte præmier ikke er til-

strækkelige til at dække udgifterne.

Forslaget har ingen betydning for tilskadekomnes eller efterladtes ret til erstatning. Forslaget har ingen øko-

nomiske konsekvenser, da der er tale om en præcisering i overensstemmelse med gældende praksis.

Ved lovforslagets

§ 1, nr. 26,

foreslås det i § 64, stk. 1, nr. 2, at »og« udgår.

Forslaget er en konsekvensændring af forslaget i § 1, nr. 27.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.12.

Til nr. 28

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 64, stk. 4, 1. pkt., at beskæftigelsesministeren fastsætter regler

for betalingen, taksternes størrelse og opkrævningen heraf, herunder efter forhandling med social- og inden-

rigsministeren for så vidt angår reglerne for Ankestyrelsen.

Det fremgår videre af § 64, stk. 4, 2. pkt., at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring bekendtgør taksternes størrelse en gang årligt, herunder efter forhandling

med social- og indenrigsministeren for så vidt angår Ankestyrelsens takster.

Takster opkræves til dækning af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings drifts- og udviklingsudgifter. Forsik-

ringsselskaberne opkræves for udgifter forbundet med arbejdsulykker. Såfremt et forsikringsselskab har

overladt administrationen af arbejdsulykkespolicerne til andre, f.eks. agenturer, hæfter disse tilsvarende for

udgifterne. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring opkræves for udgifter forbundet med erhvervssygdomme, som

finansieres af arbejdsgiverne via bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 60 i lov om arbejdsskade-

sikring i Grønland.

Ved lovforslagets

§ 1, nr. 28,

foreslås det i § 64, stk. 4, 1. pkt., at »betalingen« udgår, og »og opkrævningen

heraf« ændres til: », acontoopkrævning og efterfølgende regulering«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at beskæftigelsesministeren også vil skulle fastsætte regler for, at Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring primo det kalender år, hvor udgifterne afholdes (år 1), vil kunne foretage en

årlig aconto takstopkrævning af de forventede udgifter.

Det forudsættes, at den ændrede bemyndigelse til beskæftigelsesministeren medfører, at der fastsættes regler

om omlægningen fra den nuværende årlige opkrævning i oktober måned i det år, hvor sagerne anmeldes til

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (år 1), til en årlig acontoopkrævning primo samme år. For forsikringssel-

skaberne i ulykkessager, og for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i sager vedrørende erhvervssygdomme vil

afregning af taksterne fortsat skulle foretages en gang årligt, dog vil opkrævningen med ændringen af § 64,

stk. 4, 1. pkt., ske aconto, forskudsvist primo år 1.

Ved omlægningen af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opkrævning af takster vedrørende drifts- og udvik-

lingsudgifter til en årlig acontoopkrævning primo år 1 og en efterregulering primo år 2, forudsættes det, at

opkrævningen og reguleringen sker inden udløbet af første kvartal.

Den årlige acontoopkrævning vil ske på baggrund af et realistisk skøn i første år (år 1) over det enkelte for-

sikringsselskabs anmeldelser af arbejdsulykker og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings anmeldelser af er-

hvervssygdomme. Dette skøn skal bl.a. baseres på erfaringer fra de seneste års anmeldelser fra de enkelte

forsikringsselskaber og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, eventuelt korrigeret for f.eks. Arbejdsmarkedets

Erhvervssikrings viden om ændringer i anmeldemønstre og ændringer i forsikringsselskabernes portefølje-

størrelse, som kan indikere, hvor mange anmeldelser af henholdsvis ulykkessager og erhvervssygdomssager,

der kan forventes at skulle behandles i det kommende år.

Primo det efterfølgende år (år 2) vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring foretage en årlig efterregulering af

for høj eller for lav takstbetaling fra forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i år 1. Re-

guleringen forudsættes at ske tidsmæssigt samtidigt med opkrævningen vedrørende år 1. Efterreguleringen

ledsages af en udspecificeret redegørelse for de opkrævede beløb.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Fremadrettet vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fra 2024 således på grundlag af et realistisk skøn over

det forventede drifts- og udviklingsudgifter i året skulle opkræve taksterne i henhold til § 64 primo det år,

hvor udgifterne skal afholdes.

Det forudsættes, at Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1655 af 21. december 2010 om betaling for

Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens administration af forhold, der er omfattet af lov om arbejdsskade-

sikring i Grønland, ændres i overensstemmelse med forslaget om en årlig, acontoopkrævning af takster

primo år 1, herunder at dette forventes at ske inden udløbet af første kvartal.

Det vurderes, at ændringen sammen med nedennævnte fremrykning af opkrævningen af udgifter til erstatnin-

ger m.v., som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter gældende regler forskudsvist lægger ud, i betydelig

grad vil forbedre Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings likviditet, da Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil

kunne opkræve taksterne forskudsvist i stedet for bagudrettet.

I forlængelse af forslaget foreslås det i § 1, nr. 21 og 22, at opkrævningen af Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

rings udlagte beløb til erstatninger m.v., jf. § 52, stk. 6, ændres, således at udgifterne tilsvarende opkræves

aconto primo det år, hvor udgifterne afholdes (år 1) og efterreguleres det følgende år (år 2). Den foreslåede

ændring af bestemmelsen vil indebære at opkrævningen af beløb til erstatninger m.v. kan ske samtidig med

den forskudsvise opkrævning af beløb til dækning af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings drift- og udvik-

lingsudgifter.

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 59, stk. 5, 1. pkt., i lov om arbejdsskadesikring.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 21 og 22, og de almindelige bemærkninger, pkt.

2.9.

Til nr. 29 og 30

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 65 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, at de beløb, der

forskudsvis er udlagt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter § 30, stk. 2, § 52, stk. 6, § 56, stk. 1 og 5, og

§ 62, forrentes med en årlig rente, der svarer til gennemsnittet af den dag til dag-pengemarkedsrente, der er

opgjort af Nationalbanken. Renten beregnes efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren efter § 60, stk. 1,

i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovens § 65, 2. pkt. Den gældende regel giver alene beskæftigelsesministe-

ren adgang til at fastsætte regler om beregningen af renten.

Pr. 23. november 2015 blev indsamling, beregning og offentliggørelse af Nationalbankens dag til dag-penge-

markedsrente overdraget til NASDAQ OMX og denne rentesats kaldes nu Tomorrow/Next-renten.

Ved lovforslagets

§ 1, nr. 29 og 30,

foreslås det i § 65, 1. og 2. pkt., at », der svarer til gennemsnittet af den

dag til dag-pengemarkedsrente, der er opgjort af Nationalbanken« udgår, og at »beregnes« ændres til »fast-

sættes«.

Forslaget er således en konsekvens af, at dag til dag-pengemarkedsrenten, der har været opgjort af National-

banken, ikke længere opgøres til brug for fastsættelsen af forrentningen.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 65, 2. pkt., vil indebære, at bestemmelsens ordlyd tilpasses § 60,

stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsskadesikring, som der henvises til.

Efter § 60, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsskadesikring, er beskæftigelsesministeren bemyndiget til at fast-

sætte nærmere regler for fastsættelsen af den årlige rente, jf. § 65, 1. pkt., i lov om arbejdsskadesikring i

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Grønland, herunder hvordan den årlige rente til forrentning skal beregnes og offentliggøres af Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikrings udlagte beløb efter § 30, stk. 2, § 52, stk. 6, § 56, stk. 1 og 5 og § 62.

Beskæftigelsesministeren vil som efter gældende regler kunne fastsætte nærmere regler om forrentningen.

Bemyndigelsen foreslåes dog ændret således, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om fastsæt-

telse af renten, herunder fastsættelsen, beregningen og offentliggørelsen af den rente, der skal anvendes.

Beskæftigelsesministeriet og Grønlands Selvstyre vurderer, at Tomorrow/Next-renten fra NASDAQ OMX er

den rente, der for nuværende bedst kan erstatte det hidtidige grundlag for forrentningen. Det forudsættes der-

for, at fastsættelsen af renten for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings udlagte beløb, efter § 30, stk. 2, § 52,

stk. 6, § 56, stk. 1 og 5 og § 62, vil ske på baggrund af Tomorrow/Next-renten fra NASDAQ OMX. Hvis

indsamlingen, beregningen eller offentliggørelsen af Tomorrow/Next-renten fra NASDAQ OMX ændres,

eller hvis opgaven med offentliggørelse af renten overdrages til andre end NASDAQ OMX, vil beskæftigel-

sesministeren således kunne fastsætte andre regler for fastsættelse af renten for beløb, som Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring har udlagt. Det forudsættes dog i dette tilfælde, at alternativer til Tomorrow/Next-renten fra

NASDAQ OMX skal svare til principperne for Tomorrow/Next-renten fra NASDAQ OMX.

De foreslåede bestemmelser svarer til § 60, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring.

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 413 af 24. april 2017 anvendes fortsat ved fordelingen og for-

rentning af beløb efter § 52, stk. 6, i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, jf. § 4, stk. 4, 2. pkt., i Beskæfti-

gelsesministeriets bekendtgørelse nr. 645 af 28. juni 2019.

Det forudsættes, at § 4, stk. 4, 2. pkt., i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 645 af 28. juni 2019,

ophæves i forbindelse med ikrafttrædelsen af forslaget.

Til nr. 31

Det fremgår af den gældende § 70, 1. pkt., i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, at ydelser efter loven

som udgangspunkt ikke kan danne grundlag for regreskrav mod en skadevolder, der har pådraget sig erstat-

ningspligt over for tilskadekomne eller efterladte. De gældende regler i loven indebærer således, at det ikke

er muligt for arbejdsgivere eller deres forsikringsselskaber, der har udbetalt kompensation i medfør af loven,

at gøre regreskrav gældende mod en producent eller en mellemhandler, der er erstatningsansvarlig efter reg-

lerne om produktansvar.

Ved lovforslagets

§ 1 nr. 31,

foreslås det i § 70, 1. pkt., at der indsættes efter »deres efterladte«: »jf. dog stk.

2«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 1, nr. 32, hvor der i § 77, stk. 2, indsættes en bestem-

melse, der giver arbejdsskadeforsikringsselskaberne m.fl. mulighed for at rejse et regreskrav mod en produ-

cent eller en mellemhandler, der er erstatningsansvarlig efter reglerne i lov om produktansvar. Det foreslås

således, at den gældende undtagelse fra forbuddet mod regres udvides til at omfatte erstatning i forbindelse

med skader, der er omfattet af reglerne om produktansvar.

Forslaget vil betyde, at arbejdsskadeforsikringsselskaberne m.fl. kan rejse regreskrav mod den ansvarlige

producent eller mellemhandler, når der foreligger et produktansvar.

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 77 i lov om arbejdsskadesikring.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 32, og de almindelige bemærkninger, pkt. 2.11.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Til nr. 32

Det fremgår af den gældende bestemmelse § 70 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, at ydelser i henhold

til loven ikke kan danne grundlag for regreskrav mod en skadevolder, der har pådraget sig erstatningsansvar

over for tilskadekomne eller deres efterladte. Tilskadekomnes eller de efterladtes krav mod den erstatnings-

ansvarlige nedsættes i det omfang, der er betalt eller er pligt til at betale ydelser til de pågældende efter

denne lov.

Det betyder, at lov om arbejdsskadesikring i Grønland er primær i forhold til erstatningsansvar efter grøn-

landsk rets almindelige regler om erstatning, herunder anden lovgivning. Tilskadekomne vil således altid

kompenseres efter reglerne i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, der finansieres af arbejdsgiverne, uanset

det ikke er arbejdsgiveren, men tredjemand, der er den ansvarlige skadevolder. Dette indebærer tillige, at der

ikke kan rejses et regreskrav mod en ansvarlig skadevolder.

Den ansvarlige skadevolder er kun forpligtet til at betale eventuel differenceerstatning efter grønlandsk rets

almindelige regler om erstatning. Krav på differenceerstatning foreligger, når erstatningen, udmålt efter an-

ordning om ikrafttræden af lov om erstatningsansvar i Grønland, nr. 1078, af 15. september 2015, overstiger

erstatningen udmålt efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Dette kan på grund af forskellige bereg-

ningsregler eksempelvis være tilfældet for erstatning for tab af erhvervsevne.

Ved lov nr. 371 af 7. juni 1989 om produktansvar, er der indført et objektivt ansvar for skade, der er forårsa-

get af defekter ved produkter, jf. § 6 i lov om produktansvar. Loven er gennemført ved anordning nr. 900 af

30. august 2004 om ikrafttræden for Grønland af lov om produktansvar. Efter § 6 i anordningen påhviler det

objektive ansvar producenten af produktet. Det følger endvidere af anordningens § 10, at en mellemhandler

hæfter umiddelbart over for skadelidte og senere mellemhandlere i omsætningskæden.

Det betyder, at en skadelidt efter anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om produktansvar, kan

vælge, om vedkommende vil rette erstatningskrav mod producenten, mellemhandleren eller mod dem begge,

idet begge hæfter solidarisk over for skadelidte, jf. anordningens § 11. Af anordningens § 13 fremgår det, at

anordningen ikke begrænser skadelidtes adgang til erstatning efter almindelige regler om erstatning i, eller

uden for kontrakt, eller i medfør af regler, som er fastsat i eller i henhold til anden lovgivning.

Efter de gældende regler i lov om arbejdsskadesikring i Grønland er det kun muligt at gøre regreskrav gæl-

dende over for producenter og mellemhandlere, hvis der er tale om krav på differenceerstatning.

Det er imidlertid ikke tanken med lov om arbejdsskadesikring i Grønland at afskære arbejdsgivere og ar-

bejdsskadeforsikringsselskaber fra at søge deres tab dækket efter reglerne i anordning om ikrafttræden for

Grønland af lov om produktansvar.

Ved lovforslagets

§ 1, nr. 32,

foreslås det i § 70, at der indsættes som stk. 2:

»Reglen

i stk. 1, 1. pkt., finder

ikke anvendelse i det omfang, der er eller pålægges erstatningsansvar efter reglerne i lov om produktansvar«.

Forslaget vil ikke have betydning i forhold til størrelsen af tilskadekomnes og efterladtes ret til erstatning,

men angår udelukkende, hvem der i sidste ende skal betale erstatningen m.v.

Forslaget vil indebære, at forsikringsselskaberne m.fl. har mulighed for at rejse et regreskrav mod en produ-

cent af et produkt, der har medført en skade, eller en mellemhandler, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

har truffet en afgørelse om erstatning m.v. efter §§ 14 og 21-27 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, og

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

forsikringsselskabet m.fl. har udbetalt erstatningen eller godtgørelsen, hvor der også er produktansvar. For-

slaget indebærer endvidere, at forsikringsselskaberne har mulighed for at rejse et regreskrav mod en produ-

cent af et produkt, der har medført en skade, eller en mellemhandler, i tilfælde hvor forsikringsselskabet eller

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har udbetalt dagpenge efter §§ 16-20, eller har refunderet dagpenge, som

kommunen har udbetalt, inden skaden blev anerkendt som en arbejdsskade.

Der kan rejses et regreskrav mod producenten eller mellemhandleren, når denne har erkendt ansvaret efter

produktansvarsreglerne, eller når ansvaret er fastslået ved dom. Det vil sige, at regreskravet kan rejses af for-

sikringsselskabet, de selvforsikrede offentlige og private arbejdsgivere for så vidt angår arbejdsulykker, og

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for så vidt angår erhvervssygdomme, jf. § 52 stk. 1, 2. pkt., jf. § 60 i lov

om arbejdsskadesikring i Grønland. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udbetaler erstatninger m.v. i sager

om erhvervssygdomme og i øvrige sager efter loven, hvor de udbetaler erstatning m.v., for eksempel sager

omfattet af gruppeforsikringen, sager, hvor der ikke er forsikringspligt, eller sager, hvor forsikringspligten

ikke er opfyldt.

Regreskravets størrelse svarer til den kompensation, som tilskadekomne er berettiget til efter lov om arbejds-

skadesikring, og som arbejdsskadeforsikringsselskabet m.fl. har udbetalt, dog ikke udbetalte dagpenge ved

uarbejdsdygtighed, jf. lovens § 10, nr. 2, og §§ 16-20. Regreskravet kan ikke overstige det beløb, som produ-

centen eller mellemhandleren er forpligtet til at betale efter produktansvarsreglerne, jf. § 6 i anordning om

ikrafttræden for Grønland af lov om produktansvar.

Forslaget giver forsikringsselskaberne m.fl. en mulighed for at rejse et regreskrav ved at fjerne regresforbud-

det. Der er derimod ikke tale om, at forsikringsselskaberne m.fl. pålægges en forpligtelse til at rejse regres-

krav.

Regreskravet kan rejses, når der er truffet afgørelse om erstatning eller godtgørelse m.v. efter lov om arbejds-

skadesikring i Grønland, og arbejdsskadeforsikringsselskabet m.fl. har haft mulighed for at vurdere, hvorvidt

der er grundlag for at rejse et regreskrav på baggrund af reglerne om produktansvar. Det betyder, at det ud

over afgørelser om erstatning eller godtgørelse, der træffes fra ikrafttrædelsesdagen, herunder i genoptagel-

sessager, også vil være muligt at rejse et regreskrav vedrørende afgørelser, der er truffet før ikrafttrædelses-

dagen, og hvor arbejdsskadeforsikringsselskabet på ikrafttrædelsesdagen eller senere vurderer, at der kan rej-

ses et regreskrav. Adgangen til at rejse regreskrav begrænses dog af reglerne om forældelse, jf. § 14 i anord-

ning om ikrafttræden for Grønland af lov om produktansvar. Det betyder, at regreskravet er forældet, hvis

arbejdsskadeforsikringsselskabet ikke har rejst kravet inden for forældelsesfristen.

Beslutningen om hvorvidt der skal rejses et regreskrav mod en producent eller et ansvarsforsikringsselskab,

og i den forbindelse vurderingen af, om der foreligger et ansvar, og hvad størrelsen af et eventuelt krav er,

udgør ikke afgørelser efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Tvister om regreskrav vil skulle behand-

les og afgøres af domstolene.

Den gældende bestemmelse i lovens § 70 opretholdes. Det betyder, at den generelle regel fortsat vil være, at

kompensation efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland er primær i forhold til kompensation efter anden

lovgivning. Det betyder således, at arbejdsskadeforsikringsselskabet, herunder selvforsikrede arbejdsgivere

og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fortsat vil være afskåret fra at søge regres for den udbetalte kompen-

sation i sager efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland, hvor der ikke foreligger produktansvar.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Forslaget medfører, at reglerne om produktansvar i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, i princippet sva-

rer til det tilsvarende regelsæt i lov om arbejdsskadesikring, som udspringer af EU-domstolens dom af 21.

december 2011 (C-495/10).

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 77 i lov om arbejdsskadesikring.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.11.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2.

Det indebærer, at følgende elementer i lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2025:

En lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker, jf. § 1, nr. 1, har virkning

for ulykker, der indtræder på ikrafttrædelsesdagen eller senere.

Mulighed for selvstændig afgørelse om anerkendelse, jf. § 1, nr. 3, har virkning for sager om ulyk-

ker, der er indtrådt, og i sager om erhvervssygdomme, der er anmeldt på ikrafttrædelsesdagen eller

senere.

Opdatering af satserne for fri kost og logi, jf. § 1, nr. 4, har virkning for sager om ulykker, der er ind-

trådt, og i sager om erhvervssygdomme, der er anmeldt på ikrafttrædelsesdagen eller senere.

Ændring af fristen for udbetaling af erstatning, godtgørelse og dagpenge efter loven, jf. § 1, nr. 5,

finder anvendelse på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser i sager om arbejdsskader, der

træffes på ikrafttrædelsesdagen eller senere.

Nye principper for fastsættelse af kapitaliseringsfaktorer, jf. § 1, nr. 6, anvendes på arbejdsulykker,

der indtræder på ikrafttrædelsesdagen eller senere, og på erhvervssygdomme, der anmeldes på ikraft-

trædelsesdagen eller senere. Dette indebærer, at de nye regler med opdaterede kapitaliseringsfaktorer

anvendes i nye arbejdsskadesager, dvs. arbejdsulykker, der indtræder fra den 1. januar 2025, og er-

hvervssygdomme, der anmeldes fra den 1. januar 2025.

Ændrede kriterier for anmeldelse af ulykker, der indføres ved § 1 nr. 7-12, finder anvendelse ved

ulykker og erhvervssygdomme, der anmeldes på ikrafttrædelsesdagen eller senere. Dette vil inde-

bære, at sager om ulykker, der er indtrådt før den 1. januar 2025, og først anmeldes efter den 1. ja-

nuar 2025, også skal anmeldes efter de foreslåede regler. Det er altså anmeldetidspunktet, der er af-

gørende for, hvilke regler der skal benyttes for anmeldelsen. Herved sikres en enkel overgang mel-

lem hidtidige og nye regler. Det fremhæves, at forslagene i § 1, nr. 7-12, ikke ændrer tilskadekomnes

rettigheder eller pligter, men alene ændrer i procedurerne for anmeldelse. Det er således retssikker-

hedsmæssigt uproblematisk at anvende de nye anmelderegler også for skader, der er indtruffet før

ikrafttrædelsesdagen den 1. januar 2025.

Præcisering af betalingsforpligtelsen vedrørende udgifter til sagsoplysning, jf. § 1 nr. 13, anvendes

ved betaling af udgifterne, der foretages på ikrafttrædelsesdagen eller senere.

Skriftlig orientering til tilskadekomne eller efterladte om indhentelse af oplysninger, jf. § 1, nr. 14,

finder anvendelse i alle nye sager, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen skal

indhente oplysninger fra og med den 1. januar 2025, uanset at arbejdsulykken er indtruffet eller er-

hvervssygdommen er anmeldt, forud for dette tidspunkt

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Kodificeringen af betaling for transport og tabt arbejdsfortjeneste til nødvendig ledsager i forbin-

delse med undersøgelser, jf. § 1, nr. 15, anvendes ved betaling af udgifter, der foretages på ikrafttræ-

delsesdaen eller senere.

Ophævelse af forlænget klagefrist ved ophold uden for Europa, jf. § 1, nr. 17, finder anvendelse i alle

sager, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse fra og med den 1. januar 2025.

Præcisering af, at lov om retssikkerhed og administration på det sociale område finder anvendelse i

forbindelse med klagebehandling, jf. § 1, nr. 18.

Forenkling af klagesystemet, jf. § 1. nr. 19, betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved gen-

vurderingen af alle klager, der er under behandling den 1. januar 2025, eller som modtages den 1.

januar 2025 eller senere, vil kunne tage stilling til faktiske og retlige, såvel som skønsmæssige ele-

menter i afgørelsen.

Ændringen med hensyn til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings finansieringsmodel (forskudsvis årlig

opkrævning), jf. § 1, nr. 21-23, 25 og 28, medfører, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i 2025

både skal opkræve beløb for de udlagte erstatninger og for taksterne i 2024 og i 2025. Denne op-

krævning af beløbene for to års udgifter og takster skal kun foretages i 2025. I følgende år skal der

kun opkræves beløb svarende til ét års udgifter og takster.

Præciseringen af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings forpligtelse til at betale for administration af

sager vedrørende personer sikret efter gruppeforsikringen, jf. § 1, nr. 26 og 27, anvendes for admini-

strationen af sager efter gruppeforsikringen, der behandles på ikrafttrædelsesdagen eller senere.

Fastsættelse af forrentningen på baggrund af dag til dag-pengemarkedsrenten opgjort af Nationalbanken,

overdrages til NASDAQ OMX, hvormed rentesatsen kaldes Tomorrow/Next-renten, jf. § 1, nr. 29 og 30, an-

vendes ved forrentningen af beløbene fra ikraftrædelsesdagen eller senere. Det foreslås i

stk. 2,

at beskæfti-

gelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 20, 24, 31 og 32.

Ikrafttrædelse af ændringerne af lov om arbejdsskadesikring i Grønland, jf. § 1, nr. 20 og 24, er betinget af,

at Erhvervsministeriet (Finanstilsynet) sætter anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om en garanti-

fond for skadesforsikringsselskaber i kraft, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021,

om en garantifond for skadesforsikringsselskaber m.v. Ændringerne i lov om en garantifond for skadesfor-

sikringsselskaber er trådt i kraft i Danmark den 1. juli 2021 og skal med anordningens ikrafttrædelse tillige

gælde i Grønland. Herved skabes der hjemmel til, at Garantifonden for skadesforsikringsselskaber overtager

en bestand af arbejdsulykkesforsikringer i tilfælde af, at et Grønlandsk forsikringsselskab har fået trukket til-

ladelsen til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Grønland.

Ikrafttrædelse af ændringerne til lov om arbejdsskadesikring i Grønland, jf. § 1, nr. 31 og 32, forudsætter, at

anordning om ikrafttræden for Grønland om lov om erstatningsansvar bliver sat i kraft, med de ændringer af

erstatningsansvarsloven, der følger af lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om den selvejende

institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og lov om erstatningsansvar, nr. 2200 af 29. december 2020.

Herved skabes der hjemmel til, at anordning om ikrafttræden for Grønland af lov erstatningsansvar § 17, stk.

1, 1. pkt., ikke gælder for ydelser efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland, hvis der er erstatningsansvar

efter produktansvarsloven, og der skabes således overensstemmelse med ændringerne, der foreslås i § 1, nr.

31 og 32. Herefter vil § 1, nr. 31 og 32 finde anvendelse i sager, hvor der kan rejses et regreskrav mod en

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

producent, mellemhandler eller deres forsikringsselskab på ikrafttrædelsesdagen eller senere. Disse ændringer

vil blive sat i kraft samtidig med, at en ændring af erstatningsansvarsloven kan træde i kraft.

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1,

at forslaget til § 1, nr. 1, ikke finder anvendelse i sager om ulykker, der er indtrådt før

den 1. januar 2025. For sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Forslaget vil indebære, at verserende sager om anerkendelse af ulykker, der er indtrådt før den 1. januar

2025, skal vurderes på baggrund af de indtil 1. januar 2025 gældende regler.

Det foreslås i

stk. 2,

at forslagets § 1, nr. 3, 4, 6 og 16, ikke finder anvendelse i sager om ulykker, der er ind-

trådt før den 1. januar 2025, og i sager om erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. januar 2025. For

sådanne sager finder de indtil 1. januar 2025 gældende regler anvendelse.

Forslagets § 1, nr. 3, om at ændre § 15 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, og derved at indføre en selv-

stændig afgørelse for anerkendelse af arbejdsskader, forslaget om at ophæve § 44 i lov om arbejdsskadesik-

ring i Grønland, jf. denne lovs § 1 nr. 16, og forslaget om at indføre frister for Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikrings afgørelse af anerkendelsesspørgsmålet m.v. i de anmeldte sager, vil finde anvendelse i sager om

ulykker, der indtræder den 1. januar 2025 eller senere, og i sager om erhvervssygdomme, der anmeldes den

1. januar 2025 eller senere.

Det indebærer, at de hidtil gældende regler om en samlet afgørelse i § 15 i lov om arbejdsskadesikring i

Grønland, herunder om frister for afgørelsen af sager, der ikke kan anerkendes som arbejdsskader efter § 44 i

lov om arbejdsskadesikring i Grønland, fortsat vil gælde for de sager, der verserer ved lovens ikrafttræden

den 1. januar. Det drejer sig om sager om ulykker, der er indtrådt før 1. januar 2025, og erhvervssygdomme,

der er anmeldt før 1. januar 2025. Efter gældende lov skal der som udgangspunkt træffes en samlet afgørelse

om anerkendelse af de anmeldte sager og erstatning m.v. Gældende lov giver dog samtidig mulighed for, at

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan træffe delafgørelser om de enkelte elementer, der indgår i den sam-

lede afgørelse.

Forslaget hænger sammen med forslaget til det nye ulykkesbegreb, der ligeledes får virkning for ulykker, der

indtræder den 1. januar 2025 eller senere, jf. forslaget til denne lovs § 3, stk. 1.

Endvidere indebærer § 3, stk. 2, at § 1, nr. 4, om satser for kost og logi for personer, der har ophold hos en

arbejdsgiver, ikke vil få virkning for sager, der verserer ved lovens ikrafttræden den 1. januar 2025. For disse

sager vil de indtil 1. januar 2025 gældende regler fortsat finde anvendelse.

Forslaget om ændring af § 31, stk. 4, i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, indebærer, at § 1, nr. 6, vedrø-

rende opdaterede kapitaliseringsfaktorer, vil finde anvendelse vedrørende arbejdsulykker, der indtræder den

1. januar 2025 eller senere, og erhvervssygdomme, der anmeldes den 1. januar 2025 eller senere. De hidtil

gældende regler i § 31 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland anvendes i sager om arbejdsulykker, der er

indtrådt før den 1. januar 2025, og i sager om erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. januar 2025. Der

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

vil blive udarbejdet en ny selvstændig vejledning med opdaterede kapitaliseringsfaktorer for nye sager fra

den 1. januar 2025.

Det foreslås i

§ 3, stk. 3,

at forslagene i § 1, nr. 5, om ændring af fristen for udbetaling af erstatninger og

godtgørelser og § 1, nr. 17, om ændring af klagefristen for tilskadekomne og efterladte, der opholder sig

udenfor Europa, ikke finder anvendelse på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser i alle sager om ar-

bejdsskader, der er truffet før den 1. januar 2025. For sådanne afgørelser finder de hidtil gældende regler an-

vendelse.

Forslaget i stk. 3 vil indebære, at fristen for udbetaling af erstatninger m.v. og tidspunktet for, hvornår der

tilskrives renter, i sager, hvor afgørelsen om erstatningen er truffet før 1. januar 2025, fortsat er fire uger ef-

ter, at afgørelsen er meddelt den tilskadekomne i overensstemmelse med de indtil 1. januar 2025 gældende

regler.

Forslaget i stk. 3 vil, jf. § 1, nr. 17, endvidere indebære, at klagefristen i alle sager, hvor tilskadekomne og

efterladte opholder sig udenfor Europa, og hvor der træffes afgørelse før den 1. januar 2025, fortsat er tre

måneder, i overensstemmelse med de indtil 1. januar 2025 gældende klagefrister. Fra og med den 1. januar

2025 vil fristen for påklage i sådanne tilfælde ændres til seks uger.

Det foreslås i

stk. 4,

at såfremt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i medfør af § 59 i lov om arbejdsskadesik-

ring i Grønland har erhvervet aktiver og rettigheder som følge af en overtagelse af en bestand af arbejdsulyk-

kesforsikringer, overdrages disse til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber. Overdragelsen sker samti-

dig med, at § 1 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021 om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringssel-

skaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love sættes i kraft for Grøn-

land, jf. lovens § 17, stk. 3.

Dette betyder bl.a., at Garantifonden for skadesforsikringsselskaber vil kunne opnå de sædvanlige forvalt-

ningsretlige partsrettigheder, som et forsikringsselskab tilsvarende ville have i sager, der behandles efter lov

om arbejdsskadesikring i Grønland.

Det følger endvidere af stk. 4, at Garantifonden for skadesforsikringsselskaber vil kunne indtræde i Arbejds-

markedets Erhvervssikrings krav mod genforsikringsselskaber, og i alle kreditorkrav i konkursboet efter for-

sikringsselskabet, i tilfældet af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har overtaget en forsikringsbestand ef-

ter § 59 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, fordi et ulykkesforsikringsselskab grundet konkurs har fået

inddraget tilladelsen til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed.

Det foreslås i

stk. 5,

at såfremt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i medfør af § 59 i lov om arbejdsskadesik-

ring i Grønland, er blevet pålagt pligter som følge af overtagelsen af en bestand af arbejdsulykkesforsikrin-

ger, overdrages disse eksisterende og fremtidige pligter til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.

Overdragelsen sker samtidig med, at § 1 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021 om ændring af lov om en garantifond

for skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love

sættes i kraft for Grønland, jf. lovens § 17, stk. 3.

Dette indebærer bl.a., at Garantifonden for skadesforsikringsselskaber vil overtage de forpligtelser, som Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring eventuelt er blevet pålagt i medfør af § 59 i lov om arbejdsskadesikring i

Grønland for så vidt angår behandling af konkrete skadesager. Det drejer sig om de opgaver, som påhviler

forsikringsselskaber efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland, herunder behandling af anmeldelser, sags-

oplysning, stillingtagen til spørgsmål om dækning af behandlingsudgifter og udgifter til hjælpemidler efter §

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

14, samt alle udgifter i forbindelse med udbetaling af erstatning og godtgørelse m.v. efter § 10, § 39, stk. 4,

og §§ 43 og 64. Garantifonden for skadesforsikringsselskaber overtager ligeledes eventuelle aftaler og for-

pligtelser, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring måtte have med konkursboer som følge af en overtagelse

af administrationen af et selskabs arbejdsulykkesforsikring.

Det følger endvidere af stk. 5, at Garantifonden for skadesforsikringsselskaber vil kunne overtage forpligtel-

ser vedrørende ydelser, der fremgår af lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Medmindre Garantifonden i

øvrigt er forpligtet hertil efter lov om en Garantifond for skadesforsikringsselskaber, eller anordning om

ikrafttræden i Grønland af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, overtager Garantifonden for

skadesforsikringsselskaber således ikke forpligtelser efter anden lovgivning eller andre forsikringer, uanset

om forpligtelserne vedrører en arbejdsskade. Det gælder f.eks. krav efter erstatningsansvarsloven (differen-

ceerstatning) og tillægsforsikringer.

Det foreslås i

stk. 6,

at i perioden fra ikrafttrædelse af § 1 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021 om ændring af lov om

en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskel-

lige andre love sættes i kraft for Grønland, jf. lovens § 17, stk. 3, og 6 måneder frem, overdrager Arbejds-

markedets Erhvervssikring materiale vedrørende eventuelle forsikringsbestande, jf. § 3 stk. 4 og 5, til Garan-

tifonden for skadesforsikringsselskaber, såfremt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er i besiddelse heraf, her-

under personoplysninger som vedrører konkrete arbejdsulykkessager. Overdragelsen omfatter alene materi-

ale, som er relateret til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings varetagelse af administrationen af forsikringsbe-

stande efter § 59 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, og ikke sagsmateriale, som er relateret til Arbejds-

markedets Erhvervssikrings kerneopgave. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil i perioden fra ikrafttrædel-

sen af § 1 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021 om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber,

lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love sættes i kraft for Grønland, jf.

lovens § 17, stk. 3, og 6 måneder frem, være forpligtet til i fornødent omfang at bistå Garantifonden med at

sikre, at eventuelle konkrete arbejdsulykkessager, som omfattes af overdragelsen, fortsat bliver behandlet,

indtil Garantifonden for skadesforsikringsselskaber har fået etableret egne sagsbehandlingsprocesser mv.

Forslaget vil indebære, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Garantifonden for skadesforsikringsselska-

ber i fællesskab har mulighed for at gennemføre overdragelsesforretningen af en eventuel arbejdsulykkesbe-

stand på en betryggende måde, således at de tilskadekomne ikke vil blive påvirket af overdragelsen. Forsla-

get vil betyde, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i en seks måneders periode får mulighed for at over-

drage og afvikle alle forpligtelser og rettigheder, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring måtte have i medfør

af § 59 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland. I samme periode kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring nå

at overføre en eventuel beholdning af konkrete arbejdsulykkessager, som omfattes af overdragelsen.

I tilfælde af, at der sker overdragelse af en arbejdsulykkesforsikringsbestand til Garantifonden for skadesfor-

sikringsselskaber og denne omfatter personoplysninger, skal overdragelsen ske under iagttagelse af reglerne i

anordning nr. 1238 af 14. oktober 2016 om ikrafttræden for Grønland af lov om behandling af personoplys-

ninger.

Såfremt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har administreret en bestand af arbejdsulykkesforsikringer efter §

59 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, aftales den endelige overdragelsesdato med Garantifonden for

skadesforsikringsselskaber. Overdragelsen skal ske i perioden fra ikrafttrædelse af § 1 i lov nr. 1163 af 8.

juni 2021 om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforenin-

ger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love sættes i kraft for Grønland, jf. lovens § 17, stk. 3, og 6 må-

neder frem.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtaget en bestand af arbejdsulykkesforsikringer, og er der ikke i

denne forbindelse overført aktiver eller tilstrækkelige aktiver fra forsikringsselskabet eller forsikringsselska-

bets bo, udlægger Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udgifter, indtil de fornødne aktiver modtages fra forsik-

ringsselskabet.

Udgifter afholdt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter § 59 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland fi-

nansieres af alle forsikringsselskaber, der driver arbejdsulykkesforsikring, efter fordelingen i § 48, stk. 6, 3.

pkt., i lov om arbejdsskadesikring. Finansieringen sker ved, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring opkræver

udgifter aconto primo det år, hvor udgifterne afholdes, hos alle forsikringsselskaber, som driver arbejdsulyk-

kesforsikring, med regulering i det efterfølgende år.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan have visse afledte udgifter, som relaterer sig til en eventuel overdra-

gelse af en forsikringsbestand til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, herunder omkostninger i for-

bindelse med den praktiske flytning af bestanden og til regnskabsafslutning. I tilfælde af sådanne udgifter vil

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring også have behov for at få udgifterne dækket.

Det foreslås i

stk. 7,

at ved efterregulering af beløb efter § 59 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, jf.

lovbekendtgørelse nr. 75 af 16. januar 2017, finder bestemmelsen om efterregulering i § 48, stk. 6, 3. pkt., i

lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 19. august 2022, tilsvarende anvendelse. Be-

stemmelsen finder tilsvarende anvendelse i året, hvor § 1 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021 om ændring af lov om

en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskel-

lige andre love sættes i kraft for Grønland, jf. lovens § 17, stk. 3, samt de følgende 2 år. I samme periode skal

eventuelle overskydende beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har kunnet opkræve efter § 59 i lov

om arbejdsskadesikring Grønland, indgå i grundlaget for forhåndsopkrævningen af øvrige beløb, som Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring opkræver efter en tilsvarende anvendelse af bestemmelsen om efterregule-

ring i § 48, stk. 6, 3. pkt., i lov om arbejdsskadesikring.

Forslaget til stk. 7 vil indebære, at finansieringsmodellen i § 48, stk. 6, 3. pkt., i lov om arbejdsskadesikring

finder tilsvarende anvendelse i året hvor § 1 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021 om ændring af lov om en garanti-

fond for skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre

love sættes i kraft for Grønland, jf. lovens § 17, stk. 3, samt de følgende 2 år, ved efterregulering af eventu-

elle beløb i henhold til § 59 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Dette vil også gælde såfremt der er af-

ledte udgifter, som relaterer sig til en overdragelse af en forsikringsbestand fra Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.

I tilfælde af, at der er afledte udgifter i henhold til § 59 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland og en over-

dragelse af en forsikringsbestand til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, senere end efterregulerin-

gen i året hvor § 1 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021 om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikrings-

selskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love sættes i kraft for

Grønland, jf. lovens § 17, stk. 3, foreslås det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring også kan medtage så-

danne afledte udgifter i efterreguleringerne i de følgende to år.

Samtidig foreslås det, at overskydende beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring måtte have opkrævet

efter § 59 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, vil skulle indgå i grundlaget for acontoopkrævningen af

øvrige beløb, som opkræves efter lov om arbejdsskadesikring § 48, stk. 6, 3. pkt., i det år, hvor § 1 i lov nr.

1163 af 8. juni 2021 om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om investe-

ringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love sættes i kraft for Grønland, jf. lovens § 17, stk.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

3og i de følgende to år. Formålet med dette er at sikre en enkel afvikling, såfremt Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring måtte have opgaver efter § 59.

Med forslaget sikres det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har de nødvendige økonomiske midler til af-

slutningen af en eventuel administration af forsikringsbestande efter § 59 i lov om arbejdsskadesikring i

Grønland, og til at overdrage denne til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.10.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

I lov om arbejdsskadesikring i Grønland, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 75 af 16. januar 2017 med senere

ændringer, foretages følgende ændringer:

Beskæftigelsesministeriet

§1

Lov om arbejdsskadesikring i Grønland

§ 6. ---

Stk. 2.

For ulykker gælder retsvirkningerne i

denne lov fra den dag, hvor ulykken indtræder,

eller hvor den påvirkning, der har forårsaget

ulykken, ophører, medmindre andet er fastsat i

loven.

§ 6

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Personskaden, jf. stk. 1, kan være fysisk el-

ler psykisk og kan være varig eller forbigående.

Det er ikke et krav, at personskaden medfører be-

hov for behandling, eller at personskaden er blevet

behandlet.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 14.

[….] Optræningen skal foretages som ef-

terbehandling under lægelig kontrol i umiddel-

bar tilknytning til sygebehandlingen.

Stk. 2-7. ---

§ 15.

Når der efter sygebehandling, optræning

eller revalidering er grundlag for at skønne over

§ 15, stk. 1

ophæves, og i stedet indsættes:

»Fristen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings

§ 14, stk. 1, 3. pkt.,

ophæves.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

den tilskadekomnes fremtidige helbredstilstand

og erhvervsmuligheder, afgør Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikring, om den tilskadekomne er

berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne

efter § 21 og godtgørelse for varigt men efter §

22. Afgørelse træffes inden 1 år efter arbejds-

skadens anmeldelse. For erhvervssygdomme,

der skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget,

er fristen 2 år.

afgørelse af, om en anmeldt skade er omfattet af

loven, er:

1) 6 måneder for afgørelse af, om en anmeldt

ulykke er omfattet af loven.

2) 6 måneder for afgørelse af, om en anmeldt

sygdom, der behandles efter § 7, stk. 1,

nr. 1, er omfattet af loven.

3) 2 år for afgørelse af, om en anmeldt syg-

dom, der behandles efter § 7, stk. 1, nr. 2,

og § 7, stk. 2, er omfattet af loven.

Stk. 2.

Har arbejdsskaden medført døden, fast-

sættes inden for samme frister som nævnt i stk.

1 regnet fra anmeldelsen af dødsfaldet, om de

efterladte er berettigede til overgangsbeløb

ved dødsfald, erstatning for tab af forsørger og

godtgørelse til efterladte.

Stk. 3. ---

Stk. 2.

Fristen for Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

rings afgørelse af, om tilskadekomne har ret til

ydelser efter loven, jf. § 10, nr. 1–4, er 1 år. Fristen

er dog 2 år for sager omfattet af § 7, stk. 1, nr. 2.

Stk. 3.

Fristerne i stk. 1 og 2 regnes fra den dag,

hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har mod-

taget anmeldelsen.

Stk. 4.

Fristerne i stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af,

om efterladte har ret til ydelser efter loven, jf. § 10,

nr. 5–7, når arbejdsskaden har medført døden. Fri-

sterne regnes fra den dag, hvor Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring har modtaget anmeldelsen af

dødsfaldet.

Stk. 5.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring under-

retter sagens parter, når afgørelserne ikke kan træf-

fes inden for de frister, der er nævnt i stk. 1, 2 og 4.

Underretningen skal indeholde en begrundelse for,

hvorfor fristerne ikke kan overholdes og oplysning

hvornår afgørelsen forventes truffet.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

§ 28. ---

Stk. 2.

[….] Beskæftigelsesministeren fastsæt-

ter værdien af kost og logi for personer, der har

ophold hos arbejdsgiveren.

§ 28, stk. 2, 2. pkt.,

affattes således:

»Satserne for værdien af kost og logi for personer,

der har ophold hos arbejdsgiveren, svarer til de sat-

ser, der fastsættes af Skattestyrelsen i Grønland, for

det pågældende år.«

Stk. 3-8.

---

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

§ 30. ---

Stk. 4.

Udbetales de beløb, der er nævnt i stk. 1,

senere end 4 uger fra datoen for underretningen

om beløbets tilkendelse, forrentes beløbet fra

udløbet af 4-ugers-fristen, til betaling sker, med

en årlig rente, der svarer til den rente, der er

fastsat i lov om renter ved forsinket betaling

m.v. [… .]

Stk. 5-6.

---

§ 31.

---

Stk. 4.

Omsætning af løbende ydelse til kapital-

beløb finder sted på grundlag af ydelsens stør-

relse på omsætningstidspunktet, der er det tids-

punkt, hvor kapitalbeløbet kan udbetales. Om-

sætning af erstatning har alene virkning for

fremtiden. Beskæftigelsesministeren fastsætter

efter forhandling med Grønlands Selvstyre reg-

ler for omsætning af løbende ydelse til kapital-

beløb.

Stk. 5. ---

§ 30, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »4 uger« til: »7

uger«, og »4-ugers-fristen« ændres til: »7-ugers-

fristen«.

§ 31, stk. 4,

affattes således:

»Stk.

Omsætning af løbende erstatning til kapi-

talbeløb finder sted på grundlag af erstatningens

størrelse på omsætningstidspunktet. Omsætnings-

tidspunktet er det tidspunkt, hvor kapitalbeløbet

kan udbetales. Omsætning af erstatning har alene

virkning for fremtiden. Faktorerne for omsætning

af løbende erstatning til kapitalbeløb fastsættes på

baggrund af aktuarmæssige principper i spring af

hele år og måneder. Beskæftigelsesministeren fast-

sætter efter forhandling med Grønlands Selvstyre

regler for omsætning af løbende erstatning til kapi-

talbeløb.«

§ 35.

En arbejdsulykke, der antages at kunne

begrunde krav på ydelser efter loven, skal an-

meldes snarest muligt og senest 9 dage efter

skadens indtræden.

Stk. 2.

En arbejdsulykke, der ikke er anmeldt

efter stk. 1, og som har medført, at tilskade-

komne endnu ikke på 5-ugers-dagen for ska-

dens indtræden kan genoptage sædvanligt ar-

bejde i fuldt omfang, skal anmeldes senest 9

dage herefter.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder også anvendelse for

erhvervssygdomme, dog regnes anmeldelses-

fristerne fra det tidspunkt, hvor den anmeldel-

sespligtige har fået kendskab til, at sygdommen

må antages at være erhvervsbetinget.

Stk. 4.

[… .] Underretning skal finde sted, selv

om den arbejdsskade, der kan have medført

dødsfaldet, allerede er anmeldt eller skal an-

meldes efter stk. 1-3.

§ 35, stk. 1-3,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Arbejdsgiver skal senest 14 dage efter første fra-

værsdag anmelde en arbejdsulykke, såfremt ulyk-

ken har medført fravær fra tilskadekomnes sæd-

vanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen.

Stk. 2.

Arbejdsulykker, der ikke har medført fra-

vær, men som antages at kunne begrunde krav på

ydelser efter loven, jf. § 10, skal anmeldes af ar-

bejdsgiver senest 14 dage efter tilskadekomstda-

gen.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

§ 35, stk. 4, 2. pkt.,

der bliver stk. 3, 2. pkt.,

ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2 samt § 38«.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

§ 36.

Anmeldelsespligten for arbejdsulykker

påhviler den sikringspligtige arbejdsgiver, jf. §

52.

Stk. 2-3. ---

§ 37.

Den anmeldelsespligtige arbejdsgiver, jf.

§ 36, og den, som har sikret egen person, jf. §

52, stk. 2 og 4, anmelder ulykker til Arbejds-

markedets Erhvervssikring

Stk. 2. ---

§ 36, stk. 1,

ophæves.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.

10.

§ 37, stk. 1,

ændres »Den anmeldelsespligtige

arbejdsgiver, jf. § 36« til: »Arbejdsgiveren, jf. § 35,

stk. 1 og 2«.

§ 38

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter

forhandling med Grønlands Selvstyre regler

om, at læger og tandlæger skal anmelde såvel

klare som formodede tilfælde af erhvervssyg-

domme, som de pågældende gennem deres er-

hverv bliver bekendt med, til Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring og Arbejdstilsynet i Grønland.

§ 39.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter

forhandling med Grønlands Selvstyre regler

for, hvilke oplysninger anmeldelsen skal inde-

holde, og hvorledes anmeldelse skal ske

[… .]

Stk. 2-3. ---

Stk. 4.

Forsikringsselskabet og Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikring afholder udgifterne til læ-

geerklæringer, herunder speciallægeerklærin-

ger og obduktionserklæringer, og til udtalelser

og dokumentationer i øvrigt, herunder til nød-

vendige revisionsopgørelser og til oversættel-

ser.

11.

§ 38, stk. 1,

ændres »Beskæftigelsesministe-

ren fastsætter efter forhandling med Grønlands

Selvstyre regler om, at læger« til: »Læger«.

12.

§ 39, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »anmeldel-

sen«: »af arbejdsulykker og erhvervssygdomme«.

13.

§ 39, stk. 4,

affattes således:

»Stk.

Forsikringsselskabet afholder alle udgifter

til sagsoplysning i ulykkessager. Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring afholder alle udgifter til sagsop-

lysning i sager vedrørende erhvervssygdomme.

Udgifterne i 1. og 2. pkt. vedrører bl.a. udgifter til

lægeerklæringer, herunder speciallægeerklæringer

og obduktionserklæringer, og til udtalelser og do-

kumentationer i øvrigt, herunder til nødvendige re-

visionsopgørelser og til oversættelser.«

14.

§ 42

affattes således:

»§ 42. Inden Arbejdsmarkedets Erhvervssikring el-

ler Ankestyrelsen indhenter oplysninger efter § 41,

skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller An-

kestyrelsen skriftligt orientere tilskadekomne eller

efterladte om, hvilke typer af oplysninger det kan

blive nødvendigt at indhente. Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring eller Ankestyrelsen skal samtidig

give tilskadekomne eller efterladte en frist til even-

tuelt at gøre indsigelse mod dette og orientere til-

skadekomne eller efterladte om de mulige proces-

suelle skadevirkninger heraf.«

§ 42.

Ved behandlingen af sager om arbejdsska-

der i Grønland kan samtykke til at indhente op-

lysninger efter § 41 indhentes, ved at tilskade-

komne eller efterladte i den skriftlige bekræf-

telse af, at en anmeldelse er modtaget, bliver

gjort opmærksom på, hvilke typer oplysninger

det kan blive nødvendigt at indhente, og får en

frist til eventuelt at gøre indsigelse imod dette.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

§ 43.

---

Stk. 2.

Tilskadekomne har ret til at få betalt rej-

seudgifter ved lægebehandling m.v., jf. stk. 1,

når lægebehandlingen m.v. sker efter Arbejds-

markedets Erhvervssikrings eller Ankestyrel-

sens anmodning. Tilskadekomne har endvidere

ret til at få erstatning for dokumenteret tabt ar-

bejdsfortjeneste ved behandling m.v., jf. stk. 1,

2. og 3. pkt., hvis fraværet er af mindst 2 timers

varighed. [… .]

Stk. 3-5.---

§ 44.

Hvis det viser sig, at den anmeldte skade

ikke er omfattet af loven, træffer Arbejdsmar-

kedets Erhvervssikring afgørelse herom. For

sager, der behandles efter § 6 om ulykker, træf-

fes afgørelsen, senest 3 måneder efter at Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring har modtaget

anmeldelsen. For sager, der behandles efter § 7,

stk. 1, nr. 1, om erhvervssygdomme på forteg-

nelsen, er fristen 6 måneder. For sager om er-

hvervssygdomme, der behandles efter § 7, stk.

1, nr. 2, og § 7, stk. 2, der skal forelægges Er-

hvervssygdomsudvalget, gælder alene den frist

på 2 år, der er nævnt i § 15, stk. 1.

Stk. 2.

Afgår tilskadekomne ved døden efter

skadens anmeldelse, finder fristerne i stk. 1 til-

svarende anvendelse for meddelelse til de efter-

ladte om, at dødsfaldet ikke er omfattet af lo-

ven. Fristerne regnes her fra underretningen om

dødsfaldet til Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring.

Stk. 3.

Kan afgørelse efter stk. 1 og 2 ikke træf-

fes inden for fristerne, skal tilskadekomne eller

de efterladte underrettes herom. En sådan un-

derretning er ikke en afgørelse, som kan påkla-

ges.

16.

§ 44

ophæves.

15.

§ 43, stk. 2, 1.

2. pkt.,

indsættes efter »Til-

skadekomne«: »og nødvendig ledsager«.

§ 49.

---

Stk. 2

[….] Opholder tilskadekomne eller de ef-

terladte sig uden for Europa, er fristen 3 måne-

der.

17.

§ 49, stk. 2, 3. pkt.,

ophæves.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Stk. 3. ---

Stk. 4-5. ---

18.

§ 49

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

Ved Ankestyrelsens behandling af sager ef-

ter denne lov finder kapitel 9 samt §§ 68 og 70 i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale

område anvendelse, medmindre andet følger af

denne lov.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

Stk. 6.

Inden Ankestyrelsen behandler en klage

efter stk. 1, skal Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring vurdere, om der er grundlag for at give

klageren helt eller delvist medhold. Klagen sen-

des derfor til Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring.

Stk. 7-8. ---

§ 51.

---

20.

§ 51

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Garantifonden for skadesforsikringsselska-

ber har ankeadgang som nævnt i § 49 i sager om

arbejdsulykker, som Garantifonden for skadesfor-

sikringsselskaber administrerer efter lov om en ga-

rantifond for skadesforsikringsselskaber.«

19.

§ 49, stk. 6,

der bliver stk. 7, indsættes som 3.

pkt.: »Ved vurderingen kan Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring tage stilling til faktiske og retlige så-

vel som skønsmæssige elementer i afgørelsen.«

§ 52.

---

Stk. 6.

[….] Udgifter ved arbejdsulykker, der

overgår sådan medhjælp, betales forskudsvis

af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og for-

deles for hvert kalenderår på alle forsikrings-

selskaber, som tegner arbejdsskadeforsikringer

i Grønland. Udgifterne fordeles efter regler

fastsat af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i

samarbejde med Finanstilsynet efter § 48, stk.

6, 3. pkt., i lov om arbejdsskadesikring. [….]

21.

§ 52, stk. 6, 2. pkt.,

ophæves, og i stedet ind-

sættes: »Udgifter ved arbejdsulykker, der overgår

medhjælp, jf. 1. pkt., betales af Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring. Finansiering af udgifter efter 2.

pkt. opkræves aconto primo det år, hvor udgifterne

afholdes, hos alle forsikringsselskaber, som driver

arbejdsulykkesforsikring i Grønland, med efterføl-

gende regulering i det efterfølgende år.«

22.

§ 52, stk. 6, 3. pkt.,

der bliver 4. pkt., ændres

»Arbejdsmarkedets Erhvervssikring« til: »beskæf-

tigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen

for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring« og »3.

pkt.« til: »4. pkt.«

§ 56.

---

Stk. 4.

De beløb, som Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring har udbetalt efter stk. 1, fordeles

23.

§ 56, stk. 4,

ændres »§ 52, stk. 6, 2. og 3. pkt.«

til: »§ 52, stk. 6, 2.-4. pkt.«

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

efter reglerne i § 52, stk. 6, 2. og 3. pkt., med

fradrag af eventuelt refunderet beløb efter stk.

2 på alle forsikringsselskaber, som tegner ar-

bejdsulykkesforsikring i Grønland.

Stk. 5. ---

24.

§ 59

ophæves.

§ 59.

Hvis en bestand af arbejdsulykkesforsik-

ringer tages under administration i Arbejdsmar-

kedets Erhvervssikring i medfør af § 250, stk.

2, i lov om finansiel virksomhed eller i medfør

af § 275, stk. 2, i anordning nr. 1252 af 15. de-

cember 2004 om ikrafttræden for Grønland af

lov om finansiel virksomhed, skal alle skader,

der anmeldes til forsikringsselskabet efter da-

toen for forsikringsselskabets ophør, sendes til

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Samtidig

overdrages til Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring de kapitaler, som selskabet har reserveret i

henhold til lov om finansiel virksomhed, og

som vedrører selskabets bestand af forsikringer

efter loven på ophørstidspunktet.

Stk. 2.

De udgifter, der følger af forsikringsbe-

standens administration, betales forskudsvis af

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og fordeles

efter de regler, der er udstedt i medfør af § 48,

stk. 6, 3. pkt., i lov om arbejdsskadesikring, for

hvert kalenderår på alle forsikringsselskaber,

som tegner arbejdsulykkesforsikring i Grøn-

land. De overdragne kapitaler fordeles efter

samme regler.

§ 62.

---

Stk. 4.

De beløb, som Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring har udbetalt efter stk. 1, fordeles

med fradrag af eventuelt refunderet beløb efter

stk. 2 efter reglerne i § 52, stk. 6, 4. og 5. pkt.

Stk. 5. ---

§ 64. ---

1) ---

2) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som en

del af bidraget til finansiering af udgifter ved

erhvervssygdomme, jf. § 55 i lov om arbejds-

skadesikring, for så vidt angår sager om an-

meldte erhvervssygdomme og

3) ---

26.

§ 64, stk. 1, nr. 2,

ændres »erhvervssygdomme

og« til: »erhvervssygdomme,«.

27.

§ 64, stk. 1,

indsættes efter nr. 2 som nyt num-

mer: »3) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af be-

løb efter § 68 for så vidt angår sager efter gruppe-

forsikringen, jf. §§ 67-69 og«.

Nr. 3 bliver herefter nr. 4.

25.

§ 62, stk. 4,

ændres »§ 52, stk. 6, 4. og 5. pkt.«

til: »§ 52, stk. 6, 5. og 6. pkt.«

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Stk. 2-3. ---

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter reg-

ler for betalingen, taksternes størrelse og op-

krævningen heraf, herunder efter forhandling

med social- og indenrigsministeren for så vidt

angår reglerne for Ankestyrelsen. [… .]

§ 65.

De beløb, der forskudsvis er udlagt af Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring efter § 30, stk.

2, § 52, stk. 6, § 56, stk. 1 og 5, og § 62, forren-

tes med en årlig rente, der svarer til gennem-

snittet af den dag til dag-pengemarkedsrente,

der er opgjort af Nationalbanken. Renten bereg-

nes efter regler fastsat af beskæftigelsesmini-

steren efter § 60, stk. 1, i lov om arbejdsskade-

sikring.

§ 70.

Ydelser i henhold til loven kan ikke danne

grundlag for regreskrav mod en skadevolder,

der har pådraget sig erstatningspligt over for til-

skadekomne eller deres efterladte. [… .]

28.

§ 64, stk. 4, 1. pkt.,

udgår »betalingen,« og »og

opkrævningen heraf« ændres til: », acontoopkræv-

ning og efterfølgende regulering«.

29.

§ 65, 1. pkt.,

udgår », der svarer til gennem-

snittet af den dag til dag-pengemarkedsrente, der er

opgjort af Nationalbanken«.

30.

§ 65, 2. pkt.,

ændres »beregnes« til: »fastsæt-

tes«.

31.

§ 70, 1. pkt.,

indsættes efter »deres efterladte

«: » jf. dog stk. 2«.

32.

§ 70

indsættes som stk. 2:

»Stk. 2.

Reglen i stk. 1, 1. pkt., finder ikke anven-

delse i det omfang, der er eller pålægges erstat-

ningsansvar efter reglerne i lov om produktansvar.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf.

dog stk. 2.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter tids-

punktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 20, 24, 31 og

32. Ministeren kan fastsætte, at bestemmelserne

træder i kraft på forskellige tidspunkter.

§3

Stk. 1.

§ 1, nr. 1, finder ikke anvendelse i sager om

ulykker, der er indtrådt før den 1. januar 2025. For

sådanne sager finder de hidtil gældende regler an-

vendelse.

Stk. 2.

§ 1, nr. 3, 4, 6 og 16, finder ikke anvendelse

i sager om ulykker, der er indtrådt før den 1. januar

2025, eller i sager om erhvervssygdomme, der er

anmeldt før den 1. januar 2025. For sådanne sager

finder de hidtil gældende regler anvendelse.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

Stk. 3.

§ 1, nr. 5 og 17, finder ikke anvendelse på

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser i sa-

ger om arbejdsskader, som Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring har truffet før den 1. januar 2025. For

sådanne afgørelser finder de hidtil gældende regler

anvendelse.

Stk. 4.

Har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i

medfør af § 59, erhvervet aktiver og rettigheder

som følge af en overtagelse af en bestand af ar-

bejdsulykkesforsikringer, overdrages disse til Ga-

rantifonden for skadesforsikringsselskaber. Over-

dragelsen sker samtidig med, at § 1 i lov nr. 1163

af 8. juni 2021 om ændring af lov om en garanti-

fond for skadesforsikringsselskaber, lov om inve-

steringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskel-

lige andre love sættes i kraft for Grønland, jf. lo-

vens § 17, stk. 3.

Stk. 5.

Har arbejdsmarkedets Erhvervssikring i

medfør af § 59 fået pålagt pligter som følge af en

overtagelse af en bestand af arbejdsulykkesforsik-

ringer, overdrages eventuelle eksisterende og frem-

tidige pligter til Garantifonden for skadesforsik-

ringsselskaber. Overdragelsen sker samtidig med,

at § 1 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021 om ændring af

lov om en garantifond for skadesforsikringssel-

skaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvid-

vaskloven og forskellige andre love sættes i kraft

for Grønland, jf. lovens § 17, stk. 3.

Stk. 6.

Har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

modtaget materiale vedrørende forsikringsbe-

stande, herunder personoplysninger, som vedrører

konkrete arbejdsulykkessager, jf. stk. 4 og 5, over-

drages dette til Garantifonden for skadesforsik-

ringsselskaber i perioden fra at § 1 i lov nr. 1163 af

8. juni 2021 om ændring af lov om en garantifond

for skadesforsikringssel-skaber, lov om investe-

ringsforeninger m.v., hvid-vaskloven og forskel-

lige andre love sættes i kraft for Grønland, jf. lo-

vens § 17, stk. 3 og 6 måneder frem. Arbejdsmar-

kedets Erhvervssikring yder i samme periode bi-

stand med konkret sagsbehandling, såfremt der

overdrages arbejdsulykkessager til Garantifonden

for skadesforsikringsselskaber.

Stk. 7.

Ved efterregulering af beløb efter § 59 i lov

om arbejdsskadesikring i Grønland, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 75 af 16. januar 2017, finder bestem-

melsen om efterregulering i § 48, stk. 6, 3. pkt., i

lov om arbejdsskadesikring jf. lovbekendtgørelse

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Ekstern høring af lovforslag om ændring af den grønlandske arbejdsskadesikringslov (lovudkast)

nr. 1186 af d. 19. august 2022 tilsvarende anven-

delse. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse

i året hvor § 1 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021 om

ændring af lov om en garantifond for skadesforsik-

ringsselskaber, lov om investeringsforeninger

m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love sæt-

tes i kraft for Grønland, jf. lovens § 17, stk. 3, samt

de følgende 2 år. I samme periode skal eventuelle

overskydende beløb, som Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring har kunnet opkræve efter § 59, indgå

i grundlaget for forhåndsopkrævningen af øvrige

beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring op-

kræver efter en tilsvarende anvendelse af bestem-

melsen om efterregulering i § 48, stk. 6, 3. pkt., i

lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1186 af d. 19 august 2022.