BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 35
Offentligt

Effekten af voksenlærlingeordningen

på tilgangen til erhvervsuddannelser

En undersøgelse af effekten af ændringer i

tilskudssatsen i perioden 1997-2020

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

INDHOLD

Effekten af voksenlærlingeordningen

på tilgangen til erhvervsuddannelser

2.1

2.2

2.3

2.4

Resumé

Indledning

Baggrund

Formål med undersøgelsen og undersøgelsesspørgsmål

Forventede effekter af indsatsen

Metodisk design

3.1

3.2

3.3

De ufaglærte voksne, der påbegynder en erhvervsuddannelse

Udvikling i tilgang til erhvervsuddannelserne og voksenlærlingeforløb blandt ufaglærte

voksne

Udvikling i frafald og gennemførelse på erhvervsuddannelserne blandt ufaglærte voksne 32

Karakteristika for de ufaglærte voksne, der påbegynder hhv. en erhvervsuddannelse og et

voksenlærlingeforløb

4.1

4.2

4.3

Effekten af tilskudsændringerne

Analyse af ledige ufaglærte over og under 25 år

Analyse af beskæftigede ufaglærte over og under 25 år

Supplerende analyse for ledige ufaglærte

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Appendiks A – Litteraturliste

Appendiks B – Metodebilag

Appendiks C – Supplerende deskriptive analyser

Appendiks D – Supplerende effektanalyser

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

1 Resumé

Børne- og Undervisningsministeriet (BUVM) har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at

gennemføre en effektmåling af ændringer i voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsud-

dannelse, herunder at undersøge, om der er en kausal sammenhæng mellem ændringer i tilskuds-

niveauet i voksenlærlingeordningen på den ene side og tilgang, frafald og gennemførelse på er-

hvervsuddannelserne for ufaglærte i målgruppen på den anden side.

En fremskrivning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der i 2030 vil mangle 99.000 fag-

lærte på det danske arbejdsmarked. Derudover vil der være et overskud af ufaglært arbejdskraft på

59.000 personer (AE, 2021). For at komme ubalancen til livs kunne en væsentlig løsning være, at

flere ufaglærte voksne løftes til et faglært niveau.

Voksenlærlingeordningen, der blev indført i 1997, har både et uddannelses- og beskæftigelsespoli-

tisk formål om, at flere ufaglærte bliver faglærte og kommer i beskæftigelse. Voksenlærlingeord-

ningen sigter dels mod at give voksne bedre mulighed for at tage en erhvervsuddannelse og der-

ved få styrket deres kvalifikationer og kompetencer og dels på at bidrage med uddannet arbejds-

kraft på områder med gode beskæftigelsesmuligheder og mangel på arbejdskraft.

Målgruppen for voksenlærlingeordningen er ufaglærte, der er ledige eller i beskæftigelse, faglærte,

der er ledige og med en forældet uddannelse, og faglærte, som har været ledige i den forudgående

periode. Denne undersøgelse inkluderer kun ufaglærte voksne. Med voksenlærlingeordningen har

private og offentlige arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne over 25 år, ret til et

statsligt tilskud til den løn, som de betaler personen i praktikperioden.

Rammerne for voksenlærlingeordning har undergået en række ændringer undervejs i perioden fra

1997 til 2020 med hensyn til tilskudsniveauet. Ændringerne omfatter både tilskudssatsen og til-

skudsperioden. Tilskudssatsen til voksenlærlinge, der kommer fra ledighed, har i hele perioden

været på samme niveau eller højere end tilskuddet til voksenlærlinge, der kommer fra beskæfti-

gelse. I perioden ændres tilskudssatsen fire gange for voksne, der kommer fra ledighed, mens til-

skudssatsen ændres én gang for voksne, der kommer fra beskæftigelse:

I 2003 ændres tilskudssatsen for

ledige

fra 40 kr. pr. time til 35 kr. pr. time. Tilskudsniveauet for

ledige falder således til samme niveau som for beskæftigede.

I 2009 ændres tilskudssatsen for både

ledige og beskæftigede

fra 35 kr. pr. time til 30 kr. pr.

time.

I 2015 ændres tilskudssatsen for

ledige

fra 30 kr. pr. time til 40 kr. pr. time.

I 2020 ændres tilskudssatsen for

ledige

fra 40 kr. pr. time til 45 kr. pr. time.

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

Resumé

Tilskudsperioden for voksenlærlingeordningen er ligeledes blevet ændret flere gange i perioden

1997-2020, hvor tilskudsperioden både er blevet forlænget og forkortet. Det har dog ikke været mu-

ligt at få et fuldstændigt overblik over ændringerne i tilskudsperioden i hele den undersøgte peri-

ode. Selvom ændringer af tidsperioden også udgør ændringer i voksenlærlingeordningen og kan

forventes at have en effekt på tilgangen til erhvervsuddannelserne og på virksomhedernes incita-

ment, har det ikke været muligt at inkludere variation i tidsperioden i analyserne.

Med denne undersøgelse belyser EVA, om der er en kausal sammenhæng mellem ændringer i til-

skudssatsen i voksenlærlingeordningen og tilgang til hovedforløb på erhvervsuddannelserne, fra-

fald i løbet af det første år af hovedforløbet og gennemførelse inden for tre år for ufaglærte i mål-

gruppen, dvs. ufaglærte voksne over 25 år, i perioden 1997 til 2020. Undersøgelsen skal dermed be-

lyse, om ordningen bidrager til, at flere ufaglærte bliver faglærte.

Der gennemføres særskilte analyser for ledige og beskæftigede med henblik på at belyse, om der

er heterogene effekter på baggrund af beskæftigelsesstatus:

• Analyse for ledige: effekten af ændringer i tilskudssatsen for

ledige ufaglærte,

hvor indsatgrup-

pen er ledige ufaglærte mellem 26-28 år, og kontrolgruppen er ledige ufaglærte mellem 22-24 år

• Analyse for beskæftigede: effekten af ændringer i tilskudssatsen for

beskæftigede ufaglærte,

hvor

indsatgruppen er beskæftigede ufaglærte mellem 26-28 år, og kontrolgruppen er beskæftigede

ufaglærte mellem 22-24 år.

I analyserne udnytter vi, at der for gruppen af ufaglærte ledige og beskæftigede på 25 år og derover

gennemføres ændringer i niveauet for tilskudssatsen til voksenlærlingeordningen, som ikke påvir-

ker tilgangen blandt ufaglærte ledige og beskæftigede under 25 år, idet personer under 25 år ikke

er omfattet af voksenlærlingeordningen. Det giver mulighed for at undersøge effekten af ændrin-

gerne i tilskudssatsen ved hjælp af et

difference-in-differences-design.

Antagelsen er her, at udvik-

lingen i tilgangen for ufaglærte lige under 25 år (22-24-årige) vil være sammenlignelig med udviklin-

gen i tilgangen for ufaglærte på 25 år og lige derover (26-28-årige),

hvis ikke der foretages ændrin-

ger i voksenlærlingeordningen. På baggrund af denne antagelse kan gruppen af ufaglærte 22-24-

årige anvendes som kontrolgruppe med henblik på at estimere den kausale effekt af ændringer i

niveauet for tilskudssatsen.

Yderligere gennemføres en supplerende analyse for ledige, der undersøger effekten af tilskudsæn-

dringer for

ledige ufaglærte

(indsatsgruppe), hvor beskæftigede ufaglærte er kontrolgruppen. Det

giver mulighed for at kigge på tværs af resultater fra forskellige analyser, der skal belyse samme un-

dersøgelsesspørgsmål, hvor konsistens på tværs af flere analyser kan styrke troværdigheden af re-

sultaterne. Styrken af resultaterne beror således i sidste ende på en diskussion af, hvor store forbe-

hold de forskellige usikkerheder giver anledning til sammenholdt med konsistens på tværs af ana-

lyserne. For de beskæftigede ufaglærte har det ikke været muligt at gennemføre en supplerende

analyse med forskellig kontrol- og indsatsgruppe.

EVA forventer som udgangspunkt, at niveauet for tilskudssatsen vil øge virksomhedernes tilbøjelig-

hed til at indgå lærlingeforløb med voksne elever, og følgelig at flere ufaglærte voksne, der ønsker

1 De 25-årige udelades fra alle analyser, da det givet aldersdefinitionen er uklart, hvornår denne gruppe går fra kontrolgruppe til ind-

satsgruppe.

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

Resumé

at tage en erhvervsuddannelse, får mulighed for at påbegynde og færdiggøre en erhvervsuddan-

nelse.

Resultater

Analyserne indikerer samlet set, at der er en positiv kausal sammenhæng mellem ændringer i ni-

veauet for tilskudssatsen og tilgangen til erhvervsuddannelserne for

ledige ufaglærte.

Det vil sige, at

en sænkning i tilskudssatsen ser ud til at have medført en mindre tilgang til erhvervsuddannelserne

i perioden efter ændringerne, mens en stigning i tilskudssatsen ser ud til at have øget tilgangen til

erhvervsuddannelserne. På grund af metodiske forbehold kan vi til gengæld ikke konkludere noget

troværdigt, med hensyn til om tilskudsændringer har en effekt på tilgangen til erhvervsuddannelser

for

beskæftigede ufaglærte.

Analyserne indikerer også, at der ikke er en effekt af ændringer i tilskuds-

niveauet på frafald i løbet af det første år eller gennemførsel af hovedforløbet på erhvervsuddannel-

serne inden for tre år, hvilket både gælder for

ledige og beskæftigede ufaglærte.

Resultaterne gen-

nemgås mere detaljeret nedenfor.

Tilskudssatsen i voksenlærlingeordningen ser ud til at have en effekt

på tilgangen for

ledige

ufaglærte

Samlet set indikerer resultaterne fra analysen for ledige ufaglærte, at ændringer i niveauet for til-

skudssatsen har en effekt på tilgangen til erhvervsuddannelsernes hovedforløb. Analyserne med

afsæt i et

difference-in-differences-design

benytter 22-24-årige ledige ufaglærte som kontrolgruppe

med henblik på at estimere effekten af ændringer i tilskudsniveauet for 26-28-årige ledige ufag-

lærte.

De fleste effektestimater er signifikante ved et signifikansniveau på 0,05, mens enkelte af resulta-

terne er signifikante på et signifikansniveau på 0,10. I ingen af de fire perioder er der signifikant for-

skel i udviklingen op til ændringen i tilskudssatsen (pre-treatment) for indsats- og kontrolgruppen.

I analyserne af de ledige ufaglærtes tilgang vurderes antagelsen om parallelle trends derfor at være

troværdig, hvilket er en væsentlig forudsætning for, at resultaterne kan betragtes som troværdige

effektestimater.

Figur 1.1 viser resultaterne fra en difference-in-differences-analyse, der tester, om forskellene mel-

lem kontrol- og indsatsgruppe er signifikante for periode 1, periode 2 og periode 3 for ledige ufag-

lærte, og hvor der samtidig kontrolleret for ændringer i sammensætningen af analysepopulatio-

nen. Figuren viser estimater for forskelle i udviklingen i tilgangen til erhvervsuddannelser i årene op

til ændringsåret (markeret med rød og opgjort som den relative udvikling år-til-år i pre-treatment-

perioden) samt estimater for udviklingen i tilgangen i årene efter ændringen (markeret med sort og

opgjort som den relative udvikling fra baseline-året, dvs. året før ændring i tilskudssatsen, til hvert

af de efterfølgende år i post-treatment-perioden).

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

Resumé

FIGUR 1.1

Effekten af tilskudsændring i 2003, 2009 og 2015 på tilgang til

erhvervsuddannelsernes hovedforløb kontrolleret for baggrundsvariabler

Periode 1: Tilskudssatsen sænkes med 5 kr. for ledige (indsatsgruppen)

Periode 2: Tilskudssatsen sænkes med 5 kr. for ledige (indsatsgruppen)

Periode 3: Tilskudssatsen hæves med 10 kr. for ledige (indsatsgruppen)

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Note: Kontrolgruppen udgøres af ledige 22-24-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mens indsats-

gruppen udgøres af ledige 26-28-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Personer, der er under anden

uddannelse end EUD-grundforløb på opgørelsestidspunktet, indgår ikke i analysegrundlaget. Analyserne af den relative

år-til-år-udvikling i pre-treatment-perioden er markeret rødt, mens analyserne af den relative udvikling i post-treat-

ment-perioden er markeret med sort. Figuren viser forskelle i procentpoint. Af figuren fremgår 95 %-konfidensinterval-

let. N (kontrolgruppe): 17.706-20.031, N (indsatsgruppe): 15.269-16.881 i hvert af de år, der indgår i analysen. Kontrolva-

riable brugt i analysen er beskrevet i afsnit 2.4.3.

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

Resumé

Usikkerhedselementer i form af reformer og ændringer i målgruppen opvejes af

konsistente resultater på tværs af ændringer i forskellige perioder

Der er også nogle usikkerhedselementer forbundet med resultaterne for hver af de fire perioder. En

central udfordring forbundet med at undersøge effekten af ændringerne i voksenlærlingeordnin-

gen er, at der i løbet af den periode, hvor ændringerne foretages, sker en række andre store foran-

dringer, hvilket både omfatter ændringer i samfundsøkonomien, ændringer i tilskudsperioden for

voksenlærlingeordning, andre økonomiske ordninger til virksomhederne, der tilbyder lære- og

praktikpladser, og reformer, der kan formodes at påvirke tilgangen til erhvervsuddannelserne. Det

gælder både for periode 1, periode 3 og periode 4. Eksempelvis blev der med trepartsaftalen om

tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft og praktikpladser i 2016 indført fordelsbonus på op til

5.000 kr. pr. årselev til virksomheder, der indgår en uddannelsesaftale med elever eller lærlinge,

som går på en fordelsuddannelse, dvs. en erhvervsuddannelse, hvor der er et stort behov for ar-

bejdskraft – enten nu eller i fremtiden.

I 2003 (periode 1) gennemføres der en beskæftigelsesreform, som omfattede et initiativ om, at

unge under 25 i målgruppen skulle have et uddannelsestilbud efter 13 ugers ledighed, mens der for

tilsvarende unge over 25 kun var ret til et sådant tilbud, hvis den enkelte ønskede det.

Der gennemføres ligeledes flere reformer omkring ændringen i tilskudssatsen i 2015 (periode 3),

som tilfører resultaterne usikkerhed. For det første indebar erhvervsuddannelsesreformen i nogle

tilfælde undtagelser fra de generelle adgangskrav for voksne over 25, som ikke gjaldt for unge un-

der 25, hvilket kan have påvirket indsats- og kontrolgruppe forskelligt. For det andet faldt tilgangen

til erhvervsuddannelsernes hovedforløb markant i perioden efter erhvervsuddannelsesreformen i

2015 som følge af de nye adgangskrav. Det afspejles i, at tilgangen frem til den seneste ændring i

tilskudssatsen i 2019 (periode 4) var væsentligt lavere, end den har været i de forudgående perio-

der. Derudover er der flere mulige forklaringer på, at vi ikke kan påvise en effekt af ændringen i

2019 (herunder covid-19-pandemien og det forhold, at vi kun kan undersøge effekten i et år efter

ændringen).

En alternativ forklaring på, at der ikke er tegn på en effekt af ændringen i periode fire, er, at selekti-

onen ind på hovedforløbene har ændret sig, fx i kølvandet på erhvervsuddannelsesreformen, efter-

som en del af de voksne, som tidligere var i målgruppen, nu er afskåret for at søge ind på en er-

hvervsuddannelse pga. adgangskravet. Vi kan ikke på baggrund af analysen afgøre, i hvilket om-

fang den udeblivende effekt kan tilskrives denne forandring, og i hvilket omfang det kan tilskrives

de andre forklaringer. Samlet set vurderes det derfor, at de signifikante, konsistente og substanti-

elle resultater fra de øvrige perioder udgør de mest troværdige bud på, hvilke effekter fremadret-

tede ændringer i tilskudssatsen vil have på tilgangen til erhvervsuddannelserne.

Samlet set er resultaterne bemærkelsesværdigt konsistente på tværs af især de første to perioder,

og alle estimater peger i den forventede retning. Dvs. at en reduktion i tilskudssatsen har haft en

negativ effekt på tilgangen, mens en forøgelse i tilskudssatsen har haft en positiv effekt på tilgan-

gen til erhvervsuddannelserne. På trods af de forskellige oplistede usikkerheder vurderes resulta-

terne derfor at udgøre en troværdig indikation på, at tilskudsændringerne har en effekt på tilgan-

gen til erhvervsuddannelserne.

Vi finder tilsvarende effekter af ændringer i tilskudssatsen for mænd

For at belyse, om der er tegn på heterogene effekter, er analyserne ligeledes gennemført kun for

mænd. Denne analysestrategi er valgt, fordi vi dermed får et indtryk af, om resultaterne er meget

følsomme over for effekter – eller manglende effekter – på nogle af de store erhvervsuddannelser

rettet mod den offentlige sektor, hvor der særligt er mange kvinder, der søger en SOSU-uddan-

nelse. Resultaterne ligner dog meget de generelle resultater, og der er dermed ikke tegn på hetero-

gene resultaterne på baggrund af denne analyse.

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

Resumé

Størrelsen af effektestimaterne er usikre

Givet de usikkerheder, der knytter sig til analyserne, er der en betydelig usikkerhed forbundet med

estimaterne af effektstørrelsen. På tværs af analyserne er der dog tale om substantielle effekter,

hvor tilskudsændringer på 5-10 kr. medfører ændringer i tilgangen til erhvervsuddannelserne på

mellem 0,7 og 1,7 procentpoint som i de fleste tilfælde svarer til en 15-25 % forøgelse eller reduk-

tion i tilgangen til erhvervsuddannelserne blandt ufaglærte voksne

. Vi kan ikke på baggrund af

analysen konkludere, om det vil give tilsvarende effektstørrelser, hvis der gennemføres større eller

mindre ændringer, eller hvis ændringerne foretages fra et andet niveau. Vi kan heller ikke på bag-

grund af analyserne konkludere noget sikkert, med hensyn til om der er forskel på, hvor stor effekt

der er forbundet med henholdsvis at hæve eller sænke tilskudssatsen. Eftersom vi, set over en tre-

årig periode, finder nogenlunde samme effektstørrelser på baggrund af de to ændringer, hvor til-

skudssatsen sænkes med 5 kroner, og den ene ændring, hvor tilskudssatsen hæves med 10 kroner,

kunne det indikere, at der er større effekter af at sænke tilskudssatsen end af at hæve den. Dels er

der dog en række forhold, som tilfører usikkerhed til størrelsen af effektestimaterne. Det gælder

særligt, når vi sammenligner på tværs af tidsperioder, hvor det ikke er muligt at holde konjunkturer

konstant, og hvor absolutte ændringer ikke er de samme på grund af inflation. Dels gennemføres

der også ændringer i

tilskudsperioden

i periode 3, som gør det vanskeligt at vurdere, i hvilket om-

fang effektsten afspejler ændringer i

tilskudssatsen,

og i hvilket omfang de afspejler ændringer i

til-

skudsperioden.

Resultaterne i undersøgelsen er baseret på den anvendelse af voksenlærlingeordningen, som har

fundet sted i undersøgelsesperioden. I perioden frem til 2013 var det således kun uddannelser, der

var omfattet af de såkaldte positivlister, der var omfattet af ordningen. Potentielt set kunne man

derfor have opnået større effekter på den samlede tilgang til erhvervsuddannelserne, hvis alle ud-

dannelser var omfattet. Det er dog ikke muligt at vurdere, hvor stor betydning det ville have. Efter

2013 har alle uddannelser være omfattet af ordningen for ledige ufaglærte.

Det er usikkert, om resultaterne kan gælde for andre end 26-28-årige

I analysen af ledige ufaglærte finder vi, på trods af de store forandringer i perioden, kun få forskelle

i udviklingen i tilgangen til erhvervsuddannelse for indsats- og kontrolgruppen i perioden op til tre-

atment, hvilket styrker troværdigheden af resultaterne. Til gengæld gennemføres analyserne kun

på baggrund af sammenligningen af 22-24-årige og 26-28-årige, hvilket indebærer usikkerhed, med

hensyn om resultaterne kan generaliseres til hele populationen af ufaglærte ledige. For at styrke

generaliserbarheden har vi gennemført en supplerende analyse, hvor vi sammenligner 25-45-årige

ledige ufaglærte med beskæftigede ufaglærte som kontrolgruppe. Resultaterne indikerer dog, at

tilgangen udvikler sig forskelligt (nogle steder signifikant forskelligt) for ledige og beskæftigede

ufaglærte både før og efter ændringerne i tilskudssatsen, og i perioderne efter ændringerne passer

de identificerede forskelle ikke med de opstillede forventninger. Vi kan derfor ikke på baggrund af

disse supplerende analyser konkludere noget troværdigt, med hensyn til om effekten af ændrin-

gerne i voksenlærlingeordningen også gælder for ledige ufaglærte i aldersgruppen 25-45-årige.

Ingen påviselig effekt af ændringer i tilskudssatsen på frafald og

gennemførsel for

ledige

ufaglærte

Analyserne tyder på, at ændringer i tilskudssatsen ikke har haft betydning for frafald og gennemfø-

relse på erhvervsuddannelsernes hovedforløb. Der er flere steder forskelle i udviklingerne i frafald

2 Dette er udregnet ved at kigge på overgangsfrekvenserne i perioderne efter treatment, hvor vi udregner hvad den estimerede effekt

svarer til relativt til den kontrafaktiske tilgang for indsatsgruppen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

Resumé

og gennemførelse blandt kontrol- og indsatsgruppen i perioden op til tilskudsændring, hvilket

svækker troværdigheden af effektestimaterne. De steder, hvor der ikke er problemer med uens ud-

vikling frem til ændringerne i tilskudssatsen, kan der ikke påvises en hverken positiv eller negativ

effekt. Der er enkelte tilfælde, hvor der er estimater af substantiel størrelse uden at være statistisk

signifikante, men i samme periode er der estimater af omtrent samme størrelse med modsat for-

tegn, hvilket indikerer, at disse enkeltstående estimater er udtryk for tilfældige variationer fra år til

år snarere end effekter af tilskudsændringerne. Samlet set har det således ikke være muligt at på-

vise en effekt af ændringerne i tilskudssatsen på frafald eller gennemførsel. I forhold til gennemfør-

sel kan man forestille sig, at varigheden af tilskudsperioden kan have større betydning end til-

skudssatsen. Det har dog ikke været muligt at undersøge betydningen af tilskudsperioden i denne

undersøgelse.

Usikkert, om tilskudsændringer har effekt på tilgang for

beskæftigede

ufaglærte

I analysen for beskæftigede undersøges effekten af ændringer i tilskudssatsen for beskæftigede

ufaglærte. Parallelt til analysen for ledige benyttes 22-24-årige beskæftigede ufaglærte som kon-

trolgruppe med henblik på at estimere effekten af ændringer i niveauet for tilskudssatsen for 26-

28-årige beskæftigede ufaglærte. Resultaterne viser, at udviklingen i både tilgang, frafald og gen-

nemførsel udvikler sig forskelligt for indsats- og kontrolgruppe både før og efter treatment, samt at

forskellene før og efter tilskudsændringen er af nogenlunde samme størrelse, eller at forskellen før

tilskudsændringen er større. På baggrund af analyserne kan vi derfor ikke konkludere noget tro-

værdigt, med hensyn til om ændringerne i tilskudssatsen for voksenlærlingeordningen har haft en

effekt på tilgangen til hovedforløb på erhvervsuddannelserne for beskæftigede ufaglærte. En sup-

plerende analyse, hvor der betinges på hvilken branche beskæftigede har været ansat i umiddel-

bart før, viser samme tendens. Der er ikke i samme grad metodiske udfordringer forbundet med

analyserne af effekterne på frafald og gennemførsel for beskæftigede ufaglærte, som vi derfor kan

have større tiltro til. Vi finder dog ikke evidens for hverken positive eller negative effekter af de un-

dersøgte ændringer i tilskudssatsen.

Hvert år starter 5.000-9.000 ufaglærte voksne på et hovedforløbet på

erhvervsuddannelserne

I perioden 1998 til 2020 har tilgangen til

hovedforløbet på erhvervsuddannelserne

ligger på mellem

5.271 og 9.162 ufaglærte voksne om året, dvs. voksne over 25 år med grundskole som højest fuld-

ført uddannelse. Dette svarer til, at andelen af ufaglærte voksne mellem 25-54 år, som har påbe-

gyndt et hovedforløb i perioden, har ligget mellem 1,2 % til 1,7 %, og var højest i periodens sidste år

– 2020. Ser vi på antallet af ufaglærte voksne, som påbegynder et

voksenlærlingeforløb

i perioden

1998 til 2020, ligger det på mellem 1.118 og 4.620 ufaglærte om året, mens andelen af ufaglærte

voksne, som påbegynder et voksenlærlingeforløb i samme periode, har ligget mellem 0,2 % og 0,8

%. Andelen af ufaglærte voksne, som påbegynder et voksenlærlingeforløb, var højest i 2000 og

2020 og er fra 2017 og frem til 2020 steget.

Derudover viser analyserne af tilgang til

erhvervsuddannelserne,

at størstedelen af de ufaglærte

voksne (40-53 %), som påbegyndte en erhvervsuddannelse i perioden 1998 til 2015, startede på ud-

dannelser inden for hovedområdet omsorg, sundhed og pædagogik, mens tilgangen efter 2015 var

størst på hovedområdet teknologi, byggeri og transport (37-41 % af de ufaglærte). Sammensætnin-

gen er anderledes for de voksne, der er omfattet af

voksenlærlingeordningen,

hvor tilgangen blandt

ufaglærte voksne hele perioden fra 1998 til 2020 har været størst til hovedområdet teknologi, byg-

geri og transport, og hvor mellem 42-72 % af de ufaglærte voksne er påbegyndt en erhvervsuddan-

nelse inden for dette hovedområde.

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

Resumé

Ufaglærte voksne omfattet af voksenlærlingeordningen er ofte mænd

sammenlignet med den samlede tilgang til erhvervsuddannelserne

Analyserne af, hvad der karakteriserer ufaglærte voksne, som påbegynder et

hovedforløb på er-

hvervsuddannelserne,

viser, at under en tredjedel af de ufaglærte er mænd i perioden 1998 til 2004,

mens det fra 2016 og frem til 2020 har været omkring halvdelen, der er mænd. Aldersgennemsnit-

tet for de ufaglærte voksne, som er påbegyndt en erhvervsuddannelse, har gennem hele perioden

fra 1998 til 2020 ligget mellem 33-35 år.

Ser vi på, hvad der karakteriserer de ufaglærte voksne, som påbegynder et

voksenlærlingeforløb,

viser analyser, at størstedelen af dem, der starter, er mænd. Således har andelen af mænd været

over 60 % (60-73 %) i hele perioden fra 1998 til 2020 med undtagelse af 2009, 2010 og 2020, hvor

andelen af mænd var 55-56 %. Kønsfordelingen på voksenlærlingeforløbene adskiller sig dermed

med kønsfordelingen på erhvervsuddannelserne. Aldersgennemsnittet for de ufaglærte voksne,

som påbegynder et voksenlærlingeforløb, har i hele perioden ligger mellem 32-35 år.

Det primære fokus vil være på undersøgelsesspørgsmål 3, mens besvarelsen af undersøgelses-

spørgsmål 1 og 2 har til formål at belyse tilgangen til erhvervsuddannelse og voksenlærlingeforløb

deskriptivt og dermed understøtte de efterfølgende analyser i undersøgelsesspørgsmål 3.

Om datagrundlaget

Analyserne i denne rapport er baseret på to datakilder: registerdata fra STAR vedrørende voksen-

lærlingeordningen samt registerdata fra Danmarks Statistik, der både omfatter tilgangen til er-

hvervsuddannelserne, frafald og gennemførelse på erhvervsuddannelserne samt andre forhold,

der medtages i analyserne – herunder demografiske og arbejdsmarkedsforhold blandt personer i

målgruppen for vores forskellige analyser. Analyserne indeholder som udgangspunkt alle personer

med grundskole som højeste fuldførte uddannelse i populationen. I de forskellige analyser er po-

pulationen dog afgrænset til analysegrundlaget for de respektive analyser.

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

2 Indledning

Voksenlærlingeordningen har både et uddannelses- og beskæftigelsespolitisk formål og sigter dels

mod at give voksne bedre mulighed for at tage en erhvervsuddannelse og derved få styrket deres

kvalifikationer og kompetencer og dels mod at bidrage med uddannet arbejdskraft på områder

med gode beskæftigelsesmuligheder og mangel på arbejdskraft. Med voksenlærlingeordningen

har private og offentlige arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne over 25 år, ret til

et statsligt tilskud til den løn, som de betaler personen i praktikperioden.

Børne- og Undervisningsministeriet (BUVM) har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at

gennemføre en effektmåling af ændringer i voksenlærlingeordningen, herunder at undersøge, om

der er en kausal sammenhæng mellem ændringer i tilskudsniveauet i voksenlærlingeordningen og

tilgangen til erhvervsuddannelse for målgruppen af ufaglærte.

Målgruppen for voksenlærlingeordningen er ufaglærte, der er ledige eller i beskæftigelse, faglærte,

der er ledige og med en forældet uddannelse, og faglærte, som har været ledig i den forudgående

periode. Denne undersøgelse inkluderer kun målgruppen af ufaglærte.

2.1 Baggrund

Voksenlærlingeordningen blev indført som en midlertidig forsøgsordning i 1997 og blev gjort per-

manent i 1999. Med ordningen har private og offentlige arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaf-

tale med voksne over 25 år, ret til et statsligt tilskud til den løn, som de betaler personen i praktik-

perioden. Ordningen sigter mod at give voksne bedre muligheder for at tage en erhvervsuddan-

nelse og derved styrke deres kvalifikationer og kompetencer, så flere ufaglærte bliver faglærte og

kommer i beskæftigelse.

2.1.1

Lovgivning og rammer for voksenlærlingeordningen

Rammerne for voksenlærlingeordningen har undergået en række ændringer undervejs i perioden

1997-2020 med hensyn til tilskudsniveauet. Ændringerne omfatter både tilskudssatsen og tilskuds-

perioden. Figur 2.1 giver et samlet overblik over ændringerne i tilskudsniveauet for voksenlærlinge-

ordningen i perioden 1997-2020.

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

Indledning

FIGUR 2.1

Ændringer i voksenlærlingeordningen siden indførelsen – særligt ift.

ændringer i tilskudsniveauet

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af oversigt fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (2021).

Note: Nogle ændringer af tilskudssatsen og tilskudsperioden er først trådt i kraft 1. januar året efter. Ud over ændrin-

gerne i figuren blev der i Velfærdsaftalen fra 2006 afsat midler til 2.000 flere lærlinge per år, og i 2018 lavet et forsøg med

forenklet voksenlærlingeordning i Rebild Kommune.

De efterfølgende afsnit beskriver de konkrete rammer og ændringer i perioden 1997-2020 for ord-

ningen med hensyn til målgruppen, tilskudssatsen, tilskudsperioden og uddannelser inden for ord-

ningen.

Målgruppen for voksenlærlingeordningen

Generelt for hele perioden gælder det, at man skal være fyldt over 25 år og have indgået en uddan-

nelsesaftale for at påbegynde en uddannelse under voksenlærlingeordningen. Derudover gælder

det i hele perioden for ordningen, at én af følgende betingelser skal være opfyldt, for at man er i

målgruppen for voksenlærlingeordningen:

• Personen er ufaglært – enten ledig eller i beskæftigelse.

• Personen er faglært og ledig med forældet uddannelse.

• Personen er faglært og har været ledig i en forudgående periode.

Med hensyn til den sidste betingelse for ledige faglærte har det i ordningens periode varieret, hvor

lang den forudgående ledighedsperiode skulle være for at være berettiget til at få tilskud. Eksem-

pelvis har det i starten af perioden været gældende, at personer mellem 25 og 30 år skal have væ-

ret ledige i mindst seks måneder, mens personer over 30 år skal have været ledige i mindst ni må-

neder (Deloitte, 2013). I 2020 var faglærte en del af ordningen, hvis de havde været ledige i mere

end seks måneder, mens en ny forsøgsordning, der trådte i kraft i 2021, betyder, at faglærte er en

del af ordningen, hvis de har mere end tre måneders forudgående ledighed (STAR, 2022).

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

Indledning

Tilskudssatser til voksenlærlingeordningen

Tilskudssatserne til voksenlærlingeordningen er siden indførslen af ordningen blevet ændret flere

gange. Det fremgår af figur 2.2, der viser tilskudssatserne til voksenlærlingeordningen for hhv. le-

dige og beskæftigede i perioden 1997-2020.

FIGUR 2.2

Udviklingen i satser for tilskud til voksenlærlingeordningen (1997-2020)

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af oversigt fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (2021).

Note: Priserne er ikke justeret for inflation.

Som det fremgår af figuren, har tilskuddet til voksenlærlinge, der kommer fra ledighed, i hele perio-

den været på samme niveau eller højere end tilskuddet til voksenlærlinge, der kommer fra beskæf-

tigelse. Tilskudssatsen er samlet set ændret fire gange:

I 2003 ændres tilskudssatsen for ledige fra 40 kr. pr. time til 35 kr. pr. time. Tilskudsniveauet for

ledige falder således til samme niveau som for beskæftigede.

I 2009 ændres tilskudssatsen for både ledige og beskæftigede fra 35 kr. pr. time til 30 kr. pr.

time.

I 2015 ændres tilskudssatsen for ledige fra 30 kr. pr. time til 40 kr. pr. time.

I 2020 ændres tilskudssatsen for ledige fra 40 kr. pr. time til 45 kr. pr. time.

I perioden fra 1997-2020 ændres niveauet for tilskudssatsen således fire gange for voksne, der kom-

mer fra ledighed, mens tilskudssatsen ændres én gang for voksne, der kommer fra beskæftigelse. I

den samlede periode er der således fem forskellige niveauer for tilskudssatsen for ledige og to for-

skellige niveauer for tilskudssatsen for beskæftigede.

Tilskudsperioden til voksenlærlingeordningen

Tilskudsperioden for voksenlærlingeordningen er ligeledes blevet ændret flere gange i perioden

1997-2020. Første ændring af tilskudsperioden skete i 2007, hvor perioden blev hævet til 2,5 år. Der-

efter blev tilskudsperioden i 2009 sænket til to år. I 2012 blev der indført en forsøgsordning, hvor

25-29-årige i en toårig forsøgsperiode kunne få løntilskud op til fire år, hvis de kommer fra ledighed.

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

Indledning

Senere er tilskudsperioden igen blevet ændret, således at den er forskellig for ledige og beskæfti-

gelse. Det har dog ikke været muligt at få et fuldstændigt overblik over ændringerne i tilskudsperio-

den i hele den undersøgte periode. Selvom ændringer af tidsperioden også udgør ændringer i vok-

senlærlingeordningen og kan forventes at have en effekt på tilgangen, har det derfor ikke været

muligt at inkludere variation i tidsperioden i analyserne. De nye regler, som også er gældende på

nuværende tidspunkt, er følgende:

• Ledige ufaglærte, faglærte med forældet uddannelse og faglærte, der har været ledige i mere

end 6 måneder,

kan få tilskud i hele uddannelsesperioden.

• Beskæftigede ufaglærte kan få tilskud i op til de første to år af uddannelsesperioden (STAR,

2022).

Uddannelser inden for voksenlærlingeordningen

Det er ikke alle uddannelser, der i hele perioden er ydet tilskud til gennem voksenlærlingeordnin-

gen. Frem til 2013 var voksenlærlingeordningen begrænset til at gælde for uddannelser inden for

områder med gode beskæftigelsesmuligheder og/eller mangel på arbejdskraft. Dette blev regule-

ret på baggrund af positivlister over uddannelser, der levede op til disse betingelser. I 2013 blev

rammerne imidlertid udvidet i forbindelse med finansloven, således at virksomheder i en treårig

forsøgsperiode havde mulighed for at få løntilskud til voksenlærlinge, der kommer fra ledighed. For

beskæftigede var det fortsat et krav, at uddannelsen var omfattet af positivlisten (Deloitte, 2013).

Dette er stadigvæk gældende i dag, hvor:

• Ledige ufaglærte, faglærte med forældet uddannelse og faglærte, der har været ledige i mere

end seks måneder,

kan få tilskud på alle erhvervsuddannelser.

• Beskæftigede ufaglærte kun kan få tilskud på uddannelser på positivlisten.

I forbindelse med gennemførelsen af analyserne er det blevet undersøgt, om det var muligt at

skabe overblik over, hvilke uddannelser der har været omfattet af positivlisterne i hele analyseperi-

oden. Dette med henblik på at udnytte variationen, med hensyn til hvilke uddannelser, der er om-

fattet af positivlisten, til at belyse effekten af voksenlærlingeordningen. Det har dog ikke været mu-

ligt at etablere dette overblik, hvorfor det ikke indgår i analyserne.

2.1.2

Tidligere undersøgelser af voksenlærlingeordningen

Deloitte har i 2013 evalueret beskæftigelses- og indkomsteffekterne af voksenlærlingeordningen

for perioden 2001 til 2007. Analysen viser, at ufaglærte voksenlærlinge, som gennemfører en er-

hvervsuddannelse igennem voksenlærlingeordningen, klarer sig bedre op til fire år efter afsluttet

uddannelse end sammenlignelige ufaglærte, og at effekterne er større blandt ufaglærte uden for-

udgående beskæftigelse. Derudover finder deres evaluering af voksenlærlingeordningen, at om-

kostningerne ved at ansætte lærlinge kan have betydning for både antallet og typen af lærlinge,

der ansættes. Rapporten viser eksempelvis, at den gradvise nedsættelse af løntilskuddet og til-

3 For ledige faglærte er der et midlertidig forsøg, hvor faglærte med tre måneders ledighed er en del af målgruppen for voksenlærlinge-

ordningen. Forsøget er forlænget frem til 31. december 2022 (STAR, 2022).

4 Ibid.

5 Se gældende positivliste fra 1. juli 2021:

https://star.dk/media/19181/2021-07-01-voksenlaerlingliste.pdf.

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

Indledning

skudsperioden til voksenlærlinge i perioden op til 2013 har betydet, at ordningen er mindre attrak-

tiv for virksomhederne. Samtidig tyder undersøgelsen på, at der ikke er fortrængning for elever un-

der 25 år med voksenlærlingeordningen. Analysen viser derimod, at voksenlærlingeordningen i pe-

rioden 2004 til 2011 har bidraget til skabelse af nye og flere elevpladser (Deloitte, 2013).

I 2021 lavede Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR, 2021) en deskriptiv analyse af

voksenlærlingeordningen, hvor resultaterne bl.a. viser, at tre ud af fire (77 %) voksenlærlingeforløb

finder sted i en privat virksomhed. Cirka halvdelen af forløbene ligger inden for brancherne bygge

og anlæg eller handel og transport. Omkring en fjerdedel (24 %) færdiggør ikke den erhvervsud-

dannelse, som voksenlærlingeforløbet er en del af, ligesom halvdelen af de voksne i forløbene (48

%) har grundskole som højest fuldført uddannelsesniveau, dvs. at de er ufaglærte. 23 % er faglærte

og 11 % har en videregående uddannelse. Derudover viser de deskriptive analyser, at lidt over halv-

delen (51 %) af voksenlærlingene er mænd, at mere end 80 % har dansk herkomst, og at gennem-

snitsalderen er 34 år. Samtidig viser analyserne, at ca. 63 % afgår til beskæftigelse efter et voksen-

lærlingeforløb, herunder er det ca. 38 %, der bliver i samme virksomhed, som de var i voksenlærlin-

geforløb i. De resterende 37 % afgår til ledighed.

I en analyse udarbejdet af Børne- og Undervisningsministeriet (BUVM) foreslår Andersen m.fl.

(2021) at se på, hvordan ændringer i tilskud til erhvervsfaglig uddannelse påvirker deltagelsen og

færdiggørelsen af en erhvervsuddannelse. Eksempelvis er en mulighed at undersøge, om ændrin-

ger i voksenlærlingeordningen har påvirket tilgangen til erhvervsuddannelserne for personer i mål-

gruppen.

Derudover peger tidligere EVA-undersøgelser på, at faktorer som risiko for at blive ledig, beskæfti-

gelse, overvejelser om at skifte job eller branche, og om de ufaglærte bliver opfordret af deres kol-

legaer og arbejdsgiver, kan have betydning for ufaglærtes lyst til at starte på en erhvervsuddan-

nelse generelt set (EVA, 2015). Analyserne viser også, at de ufaglærtes lyst til at starte på en er-

hvervsuddannelse og deres overvejelser om at skifte job eller branche også hænger sammen med,

om de rent faktisk starter på en erhvervsuddannelse (EVA, 2021).

2.2 Formål med undersøgelsen og undersøgelsesspørgsmål

Formålet med undersøgelsen er at belyse, om der er en kausal sammenhæng mellem ændringer i

tilskudsniveauet i voksenlærlingeordningen og tilgang, frafald og gennemførelse på erhvervsud-

dannelserne for ufaglærte i målgruppen. Formålet er afgrænset til at belyse effekten af ændringer i

tilskudsniveauet i form af størrelsen på det

økonomiske tilskud (tilskudssatsen),

som virksomhe-

derne er berettiget til i praktikperioden. Effekten af andre forhold som fx tilskudsperioden eller ud-

dannelser under voksenlærlingeordning indgår således ikke i analyserne, da det ikke har været

muligt at få et fuldstændigt overblik over ændringerne i tilskudsperioden og uddannelserne under

ordningen i hele den undersøgte periode.

Undersøgelsen omfatter følgende undersøgelsesspørgsmål:

1. Hvor mange ufaglærte voksne påbegynder hhv. erhvervsuddannelse og voksenlærlingeforløb i

perioden 1997-2020?

2. Hvad karakteriserer de ufaglærte voksne, der påbegynder hhv. erhvervsuddannelse og voksen-

lærlingeforløb, og er der sket ændringer i den undersøgte periode?

3. Er der en kausal sammenhæng mellem ændringer i tilskudsniveauet i voksenlærlingeordningen

og tilgang, frafald og gennemførelse på erhvervsuddannelserne for ufaglærte voksne, der kom-

mer fra hhv. ledighed og beskæftigelse?

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

Indledning

2.3 Forventede effekter af indsatsen

EVA forventer som udgangspunkt, at tilskudsniveauet kan bidrage til at øge virksomheders tilbøje-

lighed til at indgå lærlingeforløb med voksne elever, og følgelig at flere voksne, der ønsker at tage

en erhvervsuddannelse, får mulighed for at påbegynde og færdiggøre en erhvervsuddannelse. Bag-

grunden for denne forventning er, at en uddannelsesaftale og praktikplads som udgangspunkt er

en forudsætning for påbegyndelse af hovedforløb på erhvervsuddannelserne.

Da tilskuddet til voksenlærlingeordningen gives til virksomhederne, virker ændringerne i voksen-

lærlingeordningen gennem en ændring i virksomhedernes tilbøjelighed til at indgå en uddannel-

sesaftale med voksne. Virksomhedernes tilbøjelighed til at indgå et voksenlærlingeforløb forventes

at være påvirket af både ændringer i

tilskudssatsen

og ændringer i

tilskudsperioden

for voksenlær-

lingeordningen. Deloitte (2013) finder i deres evaluering af voksenlærlingeordningen, at omkost-

ningerne ved at ansætte lærlinge kan have betydning for både antallet og typen af lærlinge, der

ansættes. Rapporten viser eksempelvis, at den gradvise nedsættelse af løntilskuddet og tilskuds-

perioden til voksenlærlinge i perioden op til 2013 har betydet, at ordningen er mindre attraktiv for

virksomhederne.

Med hensyn til tilskudssatsen er det imidlertid vanskeligt at vurdere, hvor stor en effekt det har på

tilgangen til erhvervsuddannelserne, at tilskudssatsen til voksenlærlingeordningen stiger fra 30 kr.

til 35 kr. eller 40 kr. pr. time, eller at tilskuddet bliver sænket fra 35 kr. til 30 kr. Ændringerne i til-

skuddet ændrer alt andet lige virksomhedernes incitament til at indgå en uddannelsesaftale, men

de påvirker ikke de voksnes tilbøjelighed til at søge ind på en erhvervsuddannelse direkte. I det

omfang ændringerne også påvirker de voksnes tilbøjelighed til at søge ind på uddannelserne, er

der tale om en indirekte effekt, som fx kunne skyldes, at de voksne har nemmere ved at få en ud-

dannelsesaftale og praktikplads, eller at de voksne tilbydes bedre vilkår under uddannelsen, som

gør det mere attraktivt at gennemføre en erhvervsuddannelse.

Selvom ændringer af tilskudsperioden også forventes at have en effekt på tilgangen til erhvervsud-

dannelse, har det ikke været muligt at få et fuldstændigt overblik over ændringerne i tilskudsperio-

den i hele den undersøgte periode, og derfor er variation i tilskudsperioden ikke inkluderet i analy-

serne. Det betyder, at vi i nogle tilfælde har vanskeligt ved at isolere effekten af ændringer i til-

skudssatsen, idet effekten kan være en kombination af ændringer i tilskudssatsen og ændringer i

tilskudsperioden. Det kan ikke udelukkes, at det kan have medført bias i estimaterne, hvis tilskuds-

perioden fx er ændret samtidig med tilskudssatsen. Ud over de andre omtalte usikkerheder udgør

den manglende viden om ændringer i tilskudsperioden derfor en ekstra grund til at tolke størrelsen

af effektestimaterne med stor forsigtighed. I de tilfælde, hvor vi har viden om ændringer i tilskuds-

perioden, har vi forsøgt at tage højde for det i fortolkningen af resultaterne.

Ud over tilskudsniveauet forventes det også, at virksomhedernes tilbøjelighed til at indgå et vok-

senlærlingeforløb afhænger af behovet for arbejdskraft og rekrutteringsmuligheder. Dermed spiller

udbudssiden også en betydning for virksomhedernes incitament, herunder den generelle situation

knyttet til voksenlærlingen, fx ift. jobmuligheder eller motivation, andre indsatser målrettet samme

målgruppe, konjunktursituationen, og hvilke typer der er villige til at starte som voksenlærlinge. I

de fleste tilfælde forventes disse forhold at påvirke indsats- og kontrolgruppe på samme måde,

hvorfor det ikke udgør et problem i relation til at estimere effekten i de enkelte perioder. Det er dog

noget, der kan have betydning for størrelsen af effekterne, og som derfor vanskeliggør en direkte

sammenligning af effektstørrelser mellem perioder.

I forhold til sammenhængen mellem tilskudsniveauet i voksenlærlingeordningen og frafald og gen-

nemførelse på erhvervsuddannelserne er det mere vanskeligt at opstille en entydig forventning til

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

Indledning

effekterne af ændringer i tilskudsniveauet, da der kan være flere (modsatrettede) tendenser og me-

kanismer. På den ene side kan et højere tilskudsniveau medføre, at virksomhederne vil være mere

tilbøjelige til at ansætte og fastholde eleverne. På den anden side kan et øget optag som følge af

en forhøjelse af tilskudsniveauet, og at virksomhederne i højre grad indgår uddannelsesaftale og

tilbyder praktikpladser, medføre en ændring i elevsammensætning, således at det i gennemsnit er

en elevgruppe med svagere forudsætninger for at gennemføre, der påbegynder en erhvervsuddan-

nelse. På trods af de potentielt modsatrettede mekanismer er det dog relevant at undersøge, om

der er en effekt på frafald og gennemførsel, da det har betydning for, hvor store gevinster der er for-

bundet med at få flere til at påbegynde en erhvervsuddannelse. Med hensyn til tilskudsniveauet

kunne man forstille sig, at ændringer i tilskudsperioden har en større betydning for frafald og gen-

nemførsel på erhvervsuddannelserne end ændringer i tilskudssatsen. Men da det ikke er muligt at

inkludere variation i tidsperioden undersøges ændringer i tilskudssatsen ift. frafald og gennemfør-

sel.

Det er også vores forventning, at betydningen af det økonomiske incitament, som tilskudsordnin-

gen udgør, er relativt i forhold til det generelle pris- og lønniveau i samfundet. Tilskudssatserne er i

perioden 1997-2020 ikke pris- og lønreguleret, mens lærlingelønnen fx er steget. Derfor kan det for-

ventes, at det økonomiske incitament i tilskudsordningen relativt set er lavere i dag i forhold til tid-

ligere. Det kan også have betydning, med hensyn til om det er muligt at påvise en effekt af ændrin-

gerne hhv. et, to eller tre år efter ændringer træder i kraft, hvor man alene i kraft af inflationen kan

forvente svagt faldende effekter af ændringerne. Omvendt kan det også tage tid, før kendskabet til

en ændring i tilskudsordningen bliver udbredt. Så det er vanskeligt at opstille en helt entydig for-

ventning til, hvor lang tid efter en ændring i tilskuddet er trådt i kraft, at effekten på tilgangen vil

være størst.

Med afsæt i både de tidligere undersøgelser og ovenstående overvejelser er forventningen, at æn-

dringer i voksenlærlingeordningen alt andet lige har en effekt på tilgangen til erhvervsuddannel-

serne. Formålet med undersøgelsen er at undersøge, om der er evidens for, at det er tilfældet, og

hvor stor en eventuel effekt er.

2.4 Metodisk design

Der gennemføres registerbaserede analyser til at besvare de tre undersøgelsesspørgsmål beskre-

vet i afsnit 2.2. I det følgende beskrives de forskellige analyser.

2.4.1

Deskriptive analyser

Der gennemføres en række deskriptive analyser, der belyser udviklingen i tilgang, frafald, gennem-

førelse blandt ufaglærte voksne og karakteristika for ufaglærte voksne på erhvervsuddannelserne

og voksenlærlingeforløbene.

Udviklingen i tilgang, frafald og gennemførelse på erhvervsuddannelserne og

tilgang til voksenlærlingeforløb blandt ufaglærte voksne

I denne analyse belyser vi udviklingen i antallet og andelen af voksne ufaglærte, der påbegynder

hhv. en erhvervsuddannelse og et voksenlærlingeforløb i perioden 1998-2020. Udviklingen belyses

både i forhold til den samlede tilgang til hhv. erhvervsuddannelse og voksenlærlingeforløb og

brudt ned på de fire hovedområder på erhvervsuddannelserne. Derudover belyses udviklingen i

frafald og gennemførelse på erhvervsuddannelserne.

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

Indledning

Karakteristika for ufaglærte voksne, der påbegynder hhv. erhvervsuddannelse og

voksenlærlingeforløb

Vi afdækker ligeledes, hvad der karakteriserer de ufaglærte voksne, der påbegynder hhv. en er-

hvervsuddannelse og et voksenlærlingeforløb. Analyserne tager afsæt i en række baggrundskarak-

teristika, herunder køn, alder, etnicitet og beskæftigelse. De deskriptive analyser har til formål at

tilvejebringe viden om, hvad der karakteriserer ufaglærte voksne, der påbegynder hhv. erhvervsud-

dannelse og voksenlærlingeforløb.

2.4.2

Effektdesign

Effektanalyserne har til formål at undersøge, om der er en kausal sammenhæng mellem ændringer

i niveauet for tilskudssatsen i voksenlærlingeordningen og tilgang, frafald og gennemførelse på er-

hvervsuddannelserne for ufaglærte i målgruppen. Der gennemføres særskilte analyser for ledige og

beskæftigede med henblik på at belyse, om der er heterogene effekter på baggrund af beskæftigel-

sesstatus.

Effektanalyserne, der handler om tilgangen til erhvervsuddannelserne, er udelukkende baseret på

den samlede tilgang til hovedforløbet på erhvervsuddannelserne. Der gennemføres altså ikke til-

svarende analyser baseret på, hvor mange, der starter på et uddannelsesforløb, der er omfattet af

voksenlærlingeordningen. Det skyldes dels udfordringer med datakvaliteten, jf. afsnit 2.4.3 neden-

for, og dels at en eventuel effekt på antallet, der påbegynder et uddannelsesforløb omfattet af vok-

senlærlingeordningen, ikke nødvendigvis vil have en tilsvarende effekt på den samlede tilgang til

erhvervsuddannelserne. Eksempelvis kan tilgangen til voksenlærlingeordningen øges, uden at det

medfører en forøgelse i tilgangen til erhvervsuddannelserne samlet set, hvis de ufaglærte voksne,

som starter på et voksenlærlingeforløb, alligevel ville have startet på en erhvervsuddannelse. Da

formålet med ordningen er, at flere ufaglærte voksne bliver faglærte og kommer i beskæftigelse,

dvs. at

den samlede tilgang

til erhvervsuddannelserne for voksne øges, er det også den samlede

tilgang, der anvendes som outcomemål i effektanalyserne.

En grundlæggende udfordring i forhold til effektanalyserne er, at alle personer, der indgår i under-

søgelsespopulationen, ”udsættes” for samme ændringer i tilskuddet, hvis de har samme beskæfti-

gelsesstatus. Det er derfor umiddelbart vanskeligt at identificere en indsatsgruppe og en kontrol-

gruppe, der er helt ens, men som udsættes for forskellige tilskudsniveauer. I undersøgelsen forsø-

ger vi at imødegå denne udfordring ved at identificere sammenligningsgrupper, der, til trods for at

indsats- og kontrolgruppe ikke er helt ens, ville have udviklet sig på samme måde, hvis ikke ind-

satsgruppen var blevet udsat for en ændring i voksenlærlingeordningen. Såfremt dette lykkes vil

effekten kunne identificeres med et difference-in-differences-design.

Da det ikke umiddelbart har været muligt at identificere et gennemgående undersøgelsesdesign,

som med sikkerhed ville kunne svare fyldestgørende på undersøgelsesspørgsmålet, gennemføres

der en række analyser, der samlet set bidrager til vurderingen af, hvilken effekt niveauet for til-

skudssatsen i voksenlærlingeordningen har på tilgang, frafald og gennemførelse på erhvervsud-

dannelserne blandt målgruppen af ufaglærte. Det har dog kun været muligt at undersøge effekten

af ændringer i tilskudsniveauet for beskæftigede på baggrund af ét analysedesign, hvorfor usikker-

heden vedrørende denne målgruppe er større. De forskellige analyser beskrives i det nedenstå-

ende.

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

Indledning

Effektanalyser i et difference-in-differences-design

Der gennemføres tre analyser med afsæt i et

difference-in-differences-design

med henblik på at be-

lyse den kausale sammenhæng mellem niveauet for tilskudssatsen i voksenlærlingeordningen og

tilgang, frafald og gennemførelse på erhvervsuddannelserne blandt ledige og beskæftigede ufag-

lærte voksne.

I difference-in-differences-designet forsøger vi at isolere effekten af niveauet for tilskudssatsen ved

at sammenligne udviklingen i de forskellige outcomemål (tilgang, frafald, gennemførsel) for de per-

soner, der er omfattet af ændringen med udviklingen i de samme outcomemål for en udvalgt kon-

trolgruppe. Hvordan kontrolgruppen er defineret, varierer mellem de forskellige analyser, men den

grundlæggende antagelse bag anvendelsen af effektdesignet er, at indsatsgruppen og kontrol-

gruppen ville have udviklet sig ens i forhold til analysens outcomemål, hvis ikke indsatsgruppen var

blevet eksponeret for den ændring, som vi ønsker at undersøge effekten af (treatment). Det er ikke

muligt at teste denne antagelse direkte, men for at vurdere, hvor plausibel antagelsen er, er det

gængs praksis at undersøge, om indsats- og kontrolgruppe følger samme udvikling frem til indsats-

gruppens eksponering for indsatsen, dvs. at undersøge indsats- og kontrolgruppens udvikling pre-

treatment. Hvis de to grupper har parallelle udviklinger,

common trends,

frem til eksponeringstids-

punktet (pre-treatment), er det plausibelt, at de også ville have haft parallelle udviklinger efter ek-

sponeringstidspunktet (post-treatment), hvis ikke indsatsgruppen var blevet eksponeret for indsat-

sen. I analyserne undersøger vi derfor konsekvent udviklingen i outcomemål både før og efter tre-

atment. Her bruges forskelle i udviklingen efter treatment (post-treatment) til at estimere effekten

af treatment, mens forskelle i udviklingen op til treatment (pre-treatment) bruges til at vurdere tro-

værdigheden af effektestimatet. Figur 2.3 illustrerer logikken i designet.

FIGUR 2.3

Eksempel på illustration af effekten af ændring i sats for tilskud til

voksenlærlingeordningen i et difference-in-differences-design (fiktive

data)

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

Indledning

Effektdesign baseret på tværsnitsdata med kontrol for sammensætning af grupper

Difference-in-differences-designet bruges ofte baseret på paneldata, hvor man kan følge de

samme enheders udvikling over tid. I vores tilfælde undersøger vi dog den gennemsnitlige udvik-

ling for et tværsnit af personer, hvor der løbende er udskiftning, med hensyn til hvem der indgår i

populationen, og hvem der indgår i indsats- og kontrolgruppe mellem de forskellige år. Det ud fra

en betragtning om, at de grupper, vi ønsker at undersøge som tværsnitsgruppe, er relativt stabile,

mens der på individniveau kan ske store ændringer, når en person fx går fra at være ledig til at

være beskæftiget. En trussel mod designet kan i forlængelse heraf være, at der sker betydelige for-

skydninger i sammensætningen af de grupper, vi kigger på, der ikke er forårsaget af indsatsen, og

som har betydning for de outcomemål, vi kigger på. Derfor kontrollerer vi i analyserne for sammen-

sætningen af kontrol- og indsatsgruppe med hensyn til en række forhold, der fremgår af afsnit 2.4.3

nedenfor.

Styrken af effektdesignet

Under de rigtige forudsætninger udgør et difference-in-differences-design et stærkt effekt-

design, der kan levere troværdige effektestimater, hvor der også i vid udstrækning kan være

kontrolleret for uobserverede tredjevariable. Der er dog flere forhold, som kan gøre det van-

skeligt at vurdere, om de rigtige forudsætninger rent faktisk er til stede.

Som nævnt er det en central antagelse, at indsats- og kontrolgruppe ville have fulgt samme

udvikling post-treatment, hvis ikke indsatsgruppen var blevet eksponeret for indsatsen. Un-

dersøgelse af udviklingen i outcomemål i perioden op til treatment kan ofte give en trovær-

dig indikation på, om denne antagelse er plausibel. I denne analyse er det dog i nogle til-

fælde vanskeligt at vurdere, i hvilken grad en ens udvikling i perioden op til treatment rent

faktisk viser noget troværdigt om, hvorvidt indsats- og kontrolgruppe også ville have fulgt

samme udvikling i fraværet af indsatsen. Det skyldes, at der er i flere tilfælde gennemføres

reformer, som potentielt set også kan have påvirket de outcomemål, vi undersøger, og som

gennemføres samtidig eller næsten samtidig med de ændringer i tilskudssatsen, som vi øn-

sker at undersøge effekten af. Derfor vil vi i forbindelse med gennemgangen af resultaterne

diskutere betydningen af disse reformer med henblik på at kvalificere troværdigheden af re-

sultaterne.

Til gengæld anvender vi i analysen forskellige designs til at belyse det samme spørgsmål,

hvor vi også undersøger effekten af tilskudsændringer på fire forskellige tidspunkter. Det gi-

ver mulighed for at kigge på tværs af en række forskellige effektestimater, der skal belyse

samme undersøgelsesspørgsmål, hvor konsistens på tværs af flere analyser kan styrke tro-

værdigheden af resultaterne. Styrken af effektdesignet beror således i sidste ende på en dis-

kussion af, hvor store forbehold de forskellige usikkerheder giver anledning til sammenholdt

med konsistens på tværs af analyserne.

Som beskrevet ovenfor er der en grundlæggende udfordring i forhold til at identificere indsats- og

kontrolgrupper inden for målgruppen af hhv. ufaglærte ledige og beskæftigede, da alle bliver påvir-

ket af indsatsen (i dette tilfælde niveauet for tilskudssatsen i voksenlærlingeordningen) på samme

tid. Vi vil derfor, som det fremgår af tabel 2.1, gennemføre forskellige analyser med forskellige kon-

trol- og indsatsgrupper, der tilsammen skal give et grundlag for at foretage en vurdering af sam-

menhængen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

Indledning

TABEL 2.1

Oversigt over analyser baseret på et difference-in-differences-design

Indsatsgruppe

Kontrolgruppe

Periode

Målgruppe for effekt-

estimatet

Ledige ufaglærte

Analyse for

ledige

Analyse for

beskæftigede

Supplerende

analyse for

ledige

26-28-årige ledige ufag-

lærte

26-28-årige beskæfti-

gede ufaglærte

Ledige ufaglærte

22-24-årige ledige ufag-

lærte

22-24-årige beskæfti-

gede ufaglærte

Beskæftigede ufaglærte

P1, P2, P3 og P4

Beskæftigede ufag-

lærte

Ledige ufaglærte

P1, P3 og P4

I det følgende beskrives analyserne.

Analyse for ledige ufaglærte

I denne analyse udnytter vi, at der for gruppen af ufaglærte ledige på 25 år og derover gennemføres

ændringer i tilskudssatsen til voksenlærlingeordningen, som ikke påvirker tilgangen blandt ufag-

lærte ledige under 25 år, idet personer under 25 år ikke er omfattet af voksenlærlingeordningen.

Antagelsen er her, at udviklingen i tilgangen for ufaglærte lige under 25 år (22-24-årige) vil være

sammenlignelig med udviklingen i tilgangen for ufaglærte på 25 år og lige derover (26-28-årige),

hvis ikke der foretages ændringer i voksenlærlingeordningen. På baggrund af denne antagelse kan

gruppen af ufaglærte ledige 22-24-årige med afsæt i et

difference-in-differences-design

anvendes

som kontrolgruppe med henblik på at estimere den kausale effekt af ændringer i tilskudssatsen. En

potentiel trussel mod dette design kunne være, hvis der sker en fortrængning i tilgangen til er-

hvervsuddannelserne blandt de 22-24-årige, som følge af at tilskudssatsen øges blandt dem på 25

år og derover, idet en central antagelse i difference-in-differences-designet er, at kontrol- og ind-

satsgruppen ikke påvirker hinanden. Man kunne forestille sig, at virksomhederne vil være mere til-

bøjelige til at give praktikpladser til elever over 25, når tilskuddet øges, og at dette i et vist omfang

vil ske på bekostning af unge under 25, der vil have vanskeligere ved at få en læreplads. Deloittes

undersøgelse fra 2013 tyder dog på, at der ikke er fortrængning for elever under 25 år med voksen-

lærlingeordningen. Analysen viser derimod, at voksenlærlingeordningen i perioden 2004 til 2011

har bidraget til skabelse af nye og flere elevpladser (Deloitte, 2013). Det er dermed vores vurdering,

at fortrængning i tilgangen til erhvervsuddannelserne blande de 22-24-årige som følge af ændrin-

ger i tilskudssatsen i voksenlærlingeordningen ikke udgør en kritisk trussel mod vores design. Ana-

lyserne estimerer effekterne af ændringer i tilskudssatsen for ufaglærte ledige på 25 år og lige der-

over i de fire perioder, hvor niveauet for tilskudssatsen ændres. Der udarbejdes særskilte analyser

for hver af de perioder (P1, P2, P3 og P4), hvor tilskudssatsen ændres.

Analyse for beskæftigede ufaglærte

I denne analyse vil vi, parallelt til analyse for ledige ufaglærte, udnytte, at der for gruppen af ufag-

lærte beskæftigede på 25 år og derover gennemføres ændringer i tilskudssatsen til voksenlærlinge-

ordningen, som ikke påvirker tilgangen blandt ufaglærte beskæftigede under 25 år, idet personer

under 25 år ikke er omfattet af voksenlærlingeordningen. Antagelsen er her, at udviklingen i tilgan-

6 De 25-årige udelades fra alle analyser, da der givet aldersdefinitionen er uklart, hvornår denne gruppe går fra kontrolgruppe til ind-

satsgruppe.

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

Indledning

gen for ufaglærte lige under 25 år (22-24-årige) vil være sammenlignelig med udviklingen i tilgan-

gen for ufaglærte på 25 år og lige derover (26-28-årige), hvis ikke der foretages ændringer i voksen-

lærlingeordningen. På baggrund af denne antagelse kan gruppen af ufaglærte beskæftigede 22-24-

årige med afsæt i et

difference-in-differences-design

anvendes som kontrolgruppe med henblik på

at estimere den kausale effekt af ændringer i niveauet for tilskudssatsen. På samme vis som i ana-

lysen for ledige ufaglærte kan fortrængning i tilgangen til erhvervsuddannelserne blandt de 22-24-

årige, som følge af at tilskudssatsen øges blandt dem på 25 år og derover, udgøre en trussel mod

designet. Med afsæt i Deloittes undersøgelse, der tyder på, at voksenlærlingeordningen ikke skaber

fortrængning af elevpladser for unge under 25, vurderes det ikke at være en kritisk trussel for desig-

net. Analyserne i denne analyse estimerer effekterne af tilskudsændringen for ufaglærte beskæfti-

gede på 26 år og lige derover i 2009 (P2), som er det eneste tidspunkt i perioden, hvor tilskuddet til

ufaglærte beskæftigede blev ændret.

Supplerende analyse for ledige ufaglærte

I tre ud af fire perioder, hvor der er gennemført en ændring i tilskudsniveauet, ændres satsen kun

for ledige, mens satsen for beskæftigede fastholdes. Denne variation tilvejebringer muligheder for

at estimere effekterne af ændringer i niveauet for tilskudssatsen med afsæt i

difference-in-differen-

ces-modeller,

hvor vi undersøger, om der kan påvises en effekt af ændringerne i tilskudssatsen på

de tre outcomemål, når vi sammenligner ufaglærte ledige med ufaglærte beskæftigede som kon-

trolgruppe. Antagelsen er her, at udviklingen i tilgangen til erhvervsuddannelse blandt ufaglærte

ledige vil være sammenlignelig med udviklingen i tilgangen til erhvervsuddannelse blandt ufag-

lærte beskæftigede, hvis ikke der foretages ændringer i voksenlærlingeordningen, som er forskel-

lige for de to grupper. Når der gennemføres ændringer med forskellige konsekvenser for de to

grupper, kan de to grupper derfor, på baggrund af antagelsen, bruges som sammenligningsgrup-

per med hensyn til at estimere den kausale effekt af ændringer i niveauet for tilskudssatsen. Der

udarbejdes særskilte analyser for hver af de tre perioder (P1, P3 og P4), hvor tilskudssatsen kun

ændres for ledige.

Undersøgelse af common trends

Som gennemgået ovenfor er den grundlæggende antagelse i alle analyser, at udviklingen i tilgang,

frafald og gennemførelse på erhvervsuddannelserne for hhv. indsatsgruppe og kontrolgruppe ville

have været ens, hvis ikke der var gennemført ændringer i voksenlærlingeordningen for indsats-

grupper. Der er dog to forhold, der potentielt set kan udgøre trusler mod denne antagelse. Det før-

ste forhold er, om indsats- og kontrolgruppen udvikler sig forskelligt. Det andet forhold er, om der

sker andre forhold i perioden, som påvirker indsats- og kontrolgruppen forskelligt. Det kan være

forhold som fx konjunkturer, økonomiske kriser, beskæftigelsesreformer eller uddannelsesrefor-

mer. I hvilket omfang dette udgør en trussel mod effektdesignet kan sandsynliggøres ved at under-

søge, om tilgangen til erhvervsuddannelser udvikler sig ens for indsats- og kontrolgruppe i perio-

den op til ændringen i tilskudssatsen (pre-treatment), altså om der ser ud til at være parallelle

trends (common

trends).

Undersøgelsen af parallelle trends kan dog ikke informere om ændringer,

der finder sted samtidig med ændringen i tilskudssatsen, påvirker indsats- og kontrolgruppe for-

skelligt.

I forbindelse med analyserne er det derfor vigtigt at være opmærksom på, om en identificeret ef-

fekt kan tilskrives ændringer i tilskudssatsen, eller om der er konkurrerende forklaringer, der er for-

årsaget af andre forhold. Der kan være forskellige potentielle trusler i forhold til identifikationsstra-

tegierne i de forskellige analyser. Disse forhold bliver diskuteret i forbindelse med gennemgangen

af analyserne i kapitel 4.

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

Indledning

2.4.3

Datagrundlag, variabeloversigt og analysepopulation

Analyserne gennemføres på baggrund af et datagrundlag, der omfatter alle ufaglærte i perioden

1997-2020.

Datagrundlag

Analyser af

tilgang, frafald og gennemførelse på erhvervsuddannelserne

belyses gennem Elevregi-

stret (KOTRE), hvor vi kan identificere alle forløb på erhvervsuddannelsernes grund- og hovedfor-

løb i hele perioden. KOTRE indeholder oplysninger om påbegyndte og gennemførte uddannelses-

forløb, men indeholder ikke oplysninger om uddannelsesaftaler og påbegyndte voksenlærlingefor-

løb. Tilgangen til hovedforløbet på erhvervsuddannelserne anvendes som grundlag for analyser af

sammenhængen mellem niveauet for tilskudssatsen i voksenlærlingeordningen og ufaglærte voks-

nes overgang til faglært uddannelse, da dette datagrundlag er valideret og gennemgående af høj

kvalitet i forhold til at identificere til- og afgange fra forskellige uddannelsesforløb, og da formålet

med voksenlærlingeordningen er, at flere ufaglærte bliver faglærte og kommer i beskæftigelse, dvs.

at den samlede tilgang til erhvervsuddannelse for ufaglærte voksne øges.

Tilgangen til voksenlærlingeordningen

kan belyses gennem voksenlærlingeregisteret, som er base-

ret på oplysninger fra Bestand, Plandata og manuelle indberetninger fra jobcentre, og som kan re-

kvireres fra STAR. I registeret findes oplysninger om start- og sluttidspunkt for lærlingeforløbet og

fra 2016 også, hvilken tilgang lærlinge har til forløbet (ledig eller i beskæftigelse), samt oplysninger

om virksomheden. Dette muliggør som udgangspunkt at identificere påbegyndte voksenlærlinge-

forløb i perioden 1997-2020 og at differentiere mellem personer, der påbegynder et voksenlærlin-

geforløb fra hhv. ledighed og beskæftigelse. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at det vurderes, at

der er udfordringer med validiteten og kvaliteten af disse data grundet problemer med indberet-

ninger og databrud (STAR, 2021; Deloitte, 2013). Udfordringerne relaterer sig både til validiteten og

kvaliteten af antal påbegyndte forløb, herunder særligt i perioden 2009-2015, hvor der er en under-

indberetning af antal forløb, og i forhold til at kunne differentiere mellem personer, der tilgår fra

hhv. ledighed og beskæftigelse. En analyse fra STAR (2021) vurderer, at denne skelnen som ud-

gangspunkt kun er mulig i perioden efter 2016.

Andre data

omfatter forskellige registre, der tilføjer baggrundsoplysninger om målgruppen af indi-

vider i målgruppen for erhvervsuddannelse og voksenlærlingeforløb samt data om konjunkturelle

forhold i perioden. Til dette benyttes forskellige registre som fx BEF, DREAM, RAS, AMRUN, VEUV

m.m.

Variabeloversigt

Følgende afsnit beskriver kort de anvendte variable i analyserne. For en mere detaljeret beskrivelse

se tabel B.1 i bilag B.

Outcomemål

Det primære outcomemål for analyserne af ændringer i tilskudssatsen for voksenlærlingeordnin-

gen er tilgang til

hovedforløbet

på erhvervsuddannelserne, idet ordningen giver private og offent-

lige arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne over 25 år, ret til et statsligt tilskud til

den løn, som de betaler personen i praktikperioden, dvs. på hovedforløbet.

• Påbegyndt hovedforløb på en erhvervsuddannelse er dannet på baggrund af KOTRE-registret og

defineret som påbegyndelse af ”erhvervsfaglige uddannelsesforløb” i populationsåret. Hvis der

er flere påbegyndte erhvervsuddannelsesforløb i året, er der valgt det første startede EUD-forløb.

Der er undladt uddannelser i kategorien ”erhvervsfaglige uddannelsesforløb”, hvis der er tale om

EUD-indgangsforløb

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

Indledning

• Frafald på hovedforløbet på en erhvervsuddannelse er dannet på baggrund af KOTRE-registret,

og er defineret som afbrudte forløb inden for ét år fra påbegyndelse af hovedforløb.

• Gennemførelse på hovedforløbet på en erhvervsuddannelse er dannet på baggrund af KOTRE-

registret, og defineret ud fra, om uddannelsen er gennemført inden for tre år fra påbegyndt ho-

vedforløb.

Primær variabel til effektanalyserne

• Beskæftigelsesstatus er er opgjort i RAS og er beskæftigelsesstatus i november,

året før analyse-

året. Her kan personer overordnet inddeles i tre kategorier: 1) beskæftigede, 2) arbejdsløse og 3)

uden for arbejdsstyrken. I disse analyser anvendes følgende kategorier til at definere ledige og

beskæftigede:

•

Beskæftigede:

I analyserne indgår personer med enten status som lønmodtagere eller selv-

stændige.

•

Ledige:

I analyserne indgår personer med enten status som arbejdsløse eller uden for arbejds-

styrken i RAS. Personer uden for arbejdsstyrken er medtaget, da flere i denne gruppe kan be-

tragtes som potentielle startere på et EUD-hovedforløb. Blandt personer uden for arbejdsstyr-

ken er dog ikke medtaget pensionerede personer og personer under anden uddannelse end

EUD-grundforløb.

• Alder er opgjort i BEF-registret, hvor der er benyttet alder på referencetidspunktet 31/12 det på-

gældende år. De 25-årige udelades fra alle analyser, da det givet aldersdefinitionen er uklart,

hvornår denne gruppe går fra kontrolgruppe til indsatsgruppe.

Kontrolvariabler til effektanalyserne af tilgang, frafald og gennemførelse

Følgende variabler er anvendt som kontrolvariable af effektanalyserne: køn, alder, alder kvadreret,

beskæftigelse tre år før, ægtefælles beskæftigelse tre år før, ægtefælles højest fuldført uddannelse,

etnicitet (dansk herkomst eller anden herkomst end dansk), enlig, enlig forælder, deltagelse i al-

men VEU tre år før, deltagelse i erhvervsrettet VEU tre år før, påbegyndt hovedforløb på erhvervsud-

dannelse før og påbegyndt gymnasialuddannelse før. I analyserne af frafald og gennemførelse er

der desuden kontrolleret for, hvilken uddannelse personerne er startet på.

Analysepopulationer

Analysegrundlaget er som udgangspunkt alle ufaglærte personer i målgruppen for voksenlærlinge-

ordningen. Der er dog anvendt forskellige populationsafgrænsninger i de forskellige delanalyser. I

de deskriptive analyser er analysegrundlaget alle ufaglærte voksne i alderen 25-54 år, dvs. voksne

med grundskole som højest fuldført uddannelse.

I analyse af ledige ufaglærte er populationen afgrænset til alle ledige ufaglærte på 22-24 år og 26-

28 år, der ikke på opgørelsestidspunktet er i gang med en anden uddannelse end grundforløbet på

erhvervsuddannelserne. Analysegrundlaget i denne analyse udgøres af mellem ca. 25.000 og

7 Kategoriseringen af beskæftigelsesstatus er baseret på personernes arbejdsmarkedsstatus i november-målingen i Danmarks Stati-

stiks opgørelser og dermed potentielt ikke den status, som personen har ved evt. overgang til en erhvervsuddannelse. Denne må-

leusikkerhed kan medføre, at der er personer, der opgøres som ledige, der reelt kommer fra beskæftigelse og omvendt. Det kan med-

føre mindre præcise effektestimater. Usikkerheden vurderes dog at udgøre tilfældige målefejl på den uafhængige variabel, hvilket vil

medføre et konservativt effektestimat.

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

Indledning

42.000 personer årligt i perioden 2000-2020. Antallet af ledige ufaglærte varierer fra år til år på bag-

grund af skiftende konjunkturer og årgangenes størrelse. I analysen af beskæftigede ufaglærte er

populationen afgrænset til alle beskæftigede ufaglærte på 22-24 år og 26-28 år. Analysegrundlaget

i denne analyse udgøres af mellem ca. 43.000 og 70.000 personer årligt i perioden 2000-2020. Antal-

let af beskæftigede ufaglærte varierer fra år til år på baggrund af skiftende konjunkturer og årgan-

genes størrelse.

I den supplerende analyse for ledige ufaglærte er populationen afgrænset til alle beskæftigede og

ledige ufaglærte på 25-45 år, der ikke på opgørelsestidspunktet er i gang med en anden uddan-

nelse end grundforløbet på erhvervsuddannelserne. Analysegrundlaget udgøres således af mellem

ca. 200.000 og 380.000 personer årligt. Analysegrundlagets størrelse varierer fra år til år, men der er

en generel tendens til, at populationen af ufaglærte i aldersgruppen 26-45 år er blevet væsentlig

mindre i perioden 2000-2020, der ligger til grund for vores analyser. Dermed kan sammensætnin-

gen af målgruppen også have ændret sig over tid, hvilket vanskeliggør en direkte sammenligning af

effektstørrelser over tid.

2.4.4

Ekstern kvalitetssikring

I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten er det gennemført ekstern kvalitetssikring af analyse-

design og eksternt review af rapporten. Professor Kim Mannemar Sønderskov fra Institut for Stats-

kundskab ved Aarhus Universitet har fungeret som løbende sparringspartner med hensyn til analy-

sedesign og metode. Professor Michael Svarer og professor Torben M. Andersen, begge fra Institut

for Økonomi på Aarhus Universitet, har forestået ekstern kvalitetssikring af analysedesign samt

eksternt review af rapporten i forbindelse med den endelige færdiggørelse af rapporten.

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

3 De ufaglærte voksne, der påbegynder

en erhvervsuddannelse

Dette kapitel præsenterer de deskriptive analyser af, hvor mange ufaglærte voksne der påbegynder

hhv. en erhvervsuddannelse og voksenlærlingeforløb i perioden 1998-2020, samt belyser udviklin-

gen i frafald og gennemførelse på erhvervsuddannelserne blandt ufaglærte voksne. Kapitlet præ-

senterer derudover analyserne af, hvad der karakteriserer de ufaglærte voksne, der påbegynder

hhv. erhvervsuddannelse og voksenlærlingeforløb, og om der er sket ændringer i den undersøgte

periode.

De deskriptive analyser i kapitlet besvarer undersøgelsesspørgsmålene 1 og 2:

Hvor mange ufaglærte voksne påbegynder hhv. erhvervsuddannelse og voksenlærlingeforløb i

perioden 1997-2020?

Hvad karakteriserer de ufaglærte voksne, der påbegynder hhv. erhvervsuddannelse og voksen-

lærlingeforløb, og er der sket ændringer i den undersøgte periode?

I kapitlet afrapporteres udviklingen i tilgang, frafald og gennemførelse og karakteristika udeluk-

kende for ufaglærte voksne, dvs. voksne over 25 år med grundskole som højest fuldført uddan-

nelse, i perioden 1998-2020. I bilag C ses den samlede tilgang til hhv. erhvervsuddannelse og vok-

senlærlingeforløb fordelt på højest fuldført uddannelse.

3.1 Udvikling i tilgang til erhvervsuddannelserne og

voksenlærlingeforløb blandt ufaglærte voksne

I de følgende afsnit beskrives udviklingen i tilgangen til hhv. erhvervsuddannelserne og voksenlær-

lingeforløb blandt ufaglærte voksne i perioden 1998-2020. Udviklingen belyses både i forhold til

den samlede tilgang til hhv. erhvervsuddannelserne og voksenlærlingeforløb blandt ufaglærte

voksne, og tilgangen brudt ned på de fire hovedområder på erhvervsuddannelserne. Først beskri-

ves tilgange til erhvervsuddannelserne og efterfølgende tilgangen til voksenlærlingeforløb.

3.1.1

Tilgang til erhvervsuddannelserne

I perioden 1998 til 2020 har antallet af ufaglærte voksne, der påbegynder et hovedforløb på er-

hvervsuddannelserne, ligget mellem 5.271 og 9.162 ufaglærte voksne om året, jf. tabel C.1 i bilag C.

Antallet af ufaglærte, som er startet på et hovedforløb, har været lavest i perioden 2016 til 2019 og

højest i starten af perioden (1998 til 2000).

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

ufaglærte voksne, der påbegynder en erhvervsuddannelse

Figur 3.1 viser udviklingen i andelen af ufaglærte voksne, som påbegynder et hovedforløb på er-

hvervsuddannelserne i perioden 1998-2020, dvs. udviklingen i antal ufaglærte voksne, som påbe-

gynder en erhvervsuddannelse, i forhold til det samlede antal ufaglærte voksne mellem 25-54 år i

samme år.

FIGUR 3.1

Andel af ufaglærte voksne, der påbegynder et hovedforløb på

erhvervsuddannelserne i perioden 1998-2020

2,0%

1,8%

1,6%

1,4%

1,2%

1,0%

0,8%

0,6%

0,4%

0,2%

0,0%

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Andel ufaglærte, der påbegynder hovedforløb

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Note: Population er ufaglærte voksne mellem 25-54 år og med grundskole som højest fuldført uddannelse.

N = 10.916.815.

Figur 3.1 viser, at tilgangen til erhvervsuddannelserne blandt ufaglærte voksne har varieret i perio-

den fra 1998 til 2020. Andelen af ufaglærte, som har påbegyndt et hovedforløb i perioden, har varie-

ret fra 1,2 % til 1,7 % og var højest i periodens sidste år – 2020.

Tabel C.2 og figur C.1 i bilag C viser, at frem til 2015 var tilgangen blandt de ufaglærte voksne størst

på hovedområdet omsorg, sundhed og pædagogik. I perioden 1998 til 2015 påbegyndte mellem

40-53 % af de ufaglærte voksne en erhvervsuddannelse inden for hovedområdet omsorg, sundhed

og pædagogik, mens det i samme periode var mellem 23-33 % af de ufaglærte voksne, som påbe-

gyndte en erhvervsuddannelse inden for hovedområdet teknologi, byggeri og transport. Det æn-

drer sig dog efter 2015, hvor tilgangen har været størst inden for hovedområdet teknologi, byggeri

og transport.

3.1.2

Tilgang til voksenlærlingeforløb

Antallet af ufaglærte voksne, som påbegynder et voksenlærlingeforløb i perioden 1988 til 2020 har

ligget mellem 1.118 og 4.620 ufaglærte om året, jf. tabel C.3 i bilag C. Det lavest antal ufaglærte,

som påbegyndte et voksenlærlingeforløb, var i 2012 og 2011, mens det højest antal af ufaglærte,

som påbegyndte et voksenlærlingeforløb, var i 2000.

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

ufaglærte voksne, der påbegynder en erhvervsuddannelse

I forhold til analyserne i dette afsnit er det vigtigt at bemærke, at det vurderes, at der er visse udfor-

dringer med validiteten og kvaliteten af voksenlærlingeregisteret, som analyserne er baseret på,

grundet problemer med indberetninger og databrud (STAR, 2021; Deloitte, 2013). Udfordringerne

relaterer sig blandt andet til validiteten og kvaliteten af antal påbegyndte forløb, herunder særligt i

perioden 2009-2015, hvor der er en underindberetning af antal forløb.

Derudover er det væsentlig at have for øje, at analyserne er baseret på ufaglærte voksne, dvs.

voksne med grundskole som højest fuldført uddannelse, og at denne gruppe udgør mellem 41-56

% af det samlet antal af påbegyndte voksenlærlingeforløb, jf. tabel C.8 i bilag C.

Figur 3.2 viser andelen af ufaglærte voksne, der påbegynder et voksenlærlingeforløb i perioden

1998-2020, dvs. udviklingen i antal ufaglærte voksne, som påbegynder et voksenlærlingeforløb, i

forhold til det samlet antal ufaglærte voksne mellem 25-54 år i samme år.

FIGUR 3.2

Andel ufaglærte voksne, der påbegynder et voksenlærlingeforløb i

perioden 1998-2020

0,9%

0,8%

0,7%

0,6%

0,5%

0,4%

0,3%

0,2%

0,1%

0,0%

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Voksenlærlingeforløb

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Voksenlærlingeregisteret.

Note: Population er ufaglærte voksne mellem 25-54 år og med grundskole som højest fuldført uddannelse. Det er vigtigt

at bemærke, at der er visse udfordringer med validiteten og kvaliteten af data fra Voksenlærlingeregisteret grundet pro-

blemer med indberetninger og databrud. Udfordringen er særlig gældende i perioden 2009-2015, hvor der er en under-

indberetning af antal forløb.

N = 10.916.815.

Af figur 3.2 ses, at tilgangen til voksenlærlingeforløb har varieret i perioden fra 1998 til 2020. Ande-

len af ufaglærte voksne, som påbegynder et voksenlærlingeforløb, har ligget mellem 0,2 % og 0,8

% i perioden. Andelen af ufaglærte voksne, som påbegynder et voksenlærlingeforløb, var højest i

2000 og 2020, og er fra 2017 og frem til 2020 steget. I 2000 stiger andelen af ufaglærte, som påbe-

gynder et voksenlærlingeforløb, markant fra 0,3 % til 0,8 %. Vi kan dog ikke på baggrund af analy-

serne eller kendskab til politiske tiltag mv. forklare denne markante stigning.

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

ufaglærte voksne, der påbegynder en erhvervsuddannelse

Figur 3.3 viser andelen af ufaglærte voksne på erhvervsuddannelserne, som påbegynder et voksen-

lærlingeforløb i perioden 1998-2020, dvs. udviklingen i antal ufaglærte voksne, som påbegynder et

voksenlærlingeforløb, i forhold til det samlede antal ufaglærte voksne, som påbegynder en er-

hvervsuddannelse.

FIGUR 3.3

Andel af ufaglærte voksne, der påbegynder en erhvervsuddannelser, som

er omfattet af voksenlærlingeforløb i perioden 1998-2020

60,0%

50,0%

40,0%

30,0%

20,0%

10,0%

0,0%

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Voksenlærlingeforløb

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Voksenlærlingeregisteret.

Note: Population er ufaglærte voksne over 25 år og med grundskole som højest fuldført uddannelse. Det er vigtigt at

bemærke, at der er visse udfordringer med validiteten og kvaliteten af data fra Voksenlærlingeregisteret grundet pro-

blemer med indberetninger og databrud. Udfordringen er særlig gældende i perioden 2009-2015, hvor der er en under-

indberetning af antal forløb.

N = 151.687.

Af figur 3.3 ses, at andelen af ufaglærte voksne, som er omfattet af voksenlærlingeordningen, når

de starter på en erhvervsuddannelse, varierer i perioden 1998-2020. Andelen af ufaglærte på vok-

senlærlingeforløb er størst i 2000, hvor voksenlærlingeforløbene udgør 55 % af de ufaglærtes til-

gang til erhvervsuddannelserne. Mens andelen er lavest i 2011 og 2012, hvor den ligger på 17 %. I

slutningen af perioden fra 2016 til 2020 ligger andelen af voksenlærlingeforløb blandt de ufaglærte

voksne, som påbegynder en erhvervsuddannelse, på over 34 % (34-43 %).

Tabel C.4 og figur C.2 i bilag C viser, at andelen, der er omfattet af voksenlærlingeordningen blandt

ufaglærte voksne, der påbegyndte et voksenlærlingeforløb, i hele perioden har været størst til ho-

vedområdet teknologi, byggeri og transport (42-72 %). Andelen af ufaglærte, der er omfattet af vok-

senlærlingeordningen, er markant lavere på hovedområdet omsorg, sundhed og pædagogik, hvor

det i perioden 1998 til 2008 var under 12 % af de ufaglærte omfattet af voksenlærlingeordningen. I

2019 og 2020 var andelen dog hhv. 18 % og 26 % af de ufaglærtes voksenlærlingeforløb inden for

omsorg, sundhed og pædagogik.

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

ufaglærte voksne, der påbegynder en erhvervsuddannelse

3.2 Udvikling i frafald og gennemførelse på

erhvervsuddannelserne blandt ufaglærte voksne

Figur 3.4 viser udviklingen i andelen af ufaglærte voksne, der falder fra en erhvervsuddannelse in-

den for ét år efter påbegyndt hovedforløb, i perioden 1998-2019. Frafald for 2020 er ikke medtaget i

figuren, da det for de ufaglærte voksne, som påbegyndte et hovedforløb i 2020, ikke har været mu-

ligt at måle frafaldet et ét år efter.

FIGUR 3.4

Andel af ufaglærte voksne, der falder fra en erhvervsuddannelse inden

for ét år i perioden 1998-2019

25,0%

20,0%

15,0%

10,0%

5,0%

0,0%

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Frafald inden for 1 år

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Note: Population er ufaglærte voksne, dvs. voksne over 25 år og med grundskole som højest fuldført uddannelse, som

er påbegyndt en erhvervsuddannelse. Frafald er opgjort ét år efter påbegyndt hovedforløb. Frafald for 2020 er ikke

medtaget i figuren, da det for de ufaglærte voksne, som påbegyndte et hovedforløb i 2020, ikke har været muligt at

måle frafaldet et ét år efter.

N = 145.798.

Figur 3.4 viser, at frafaldet blandt de ufaglærte voksne har ligget mellem 15 % og 22 % i perioden

1998 til 2019. Af figuren ses, at den lavest andel af frafald var i 1998, hvor 15 % af de ufaglærte

voksne, som påbegyndte et hovedforløb på erhvervsuddannelserne, faldt fra uddannelsen inden

for ét år. Mens den højeste andel af frafald var i 2019, hvor 22 % af de ufaglærte voksne, som påbe-

gyndte et hovedforløb, faldt fra inden for ét år.

Af figur 3.5 ses udviklingen i andelen af ufaglærte voksne, der gennemfører en erhvervsuddannelse

inden for tre år efter påbegyndt hovedforløb, i perioden 1998-2017. Gennemførelse for 2018, 2019

og 2020 er ikke medtaget i figuren, da det for de ufaglærte voksne, som påbegyndte et hovedforløb

i disse år, ikke har været muligt at måle gennemførelsen efter tre år.

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

ufaglærte voksne, der påbegynder en erhvervsuddannelse

FIGUR 3.5

Andel af ufaglærte voksne, der gennemfører en erhvervsuddannelse

inden for tre år i perioden 1998-2017

80%

75%

70%

65%

60%

55%

50%

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

Gennemførsel inden for 3 år

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Note: Population er ufaglærte voksne, dvs. voksne over 25 år og med grundskole som højest fuldført uddannelse, som

er påbegyndt en erhvervsuddannelse. Gennemførelse for 2018, 2019 og 2020 er ikke medtaget i figuren, da det for de

ufaglærte voksne, som påbegyndte et hovedforløb i disse år, ikke har været muligt at måle gennemførelsen efter tre år.

N = 134.713.

Figur 3.5 viser, at gennemførelsen på erhvervsuddannelserne inden for tre år blandt ufaglærte

voksne har ligget mellem 64-77 % i perioden 1998 til 2017. Andelen af ufaglærte voksne, som gen-

nemfører en erhvervsuddannelse inden for tre år er højest i 1998 (77 %) og lavest i 2017, hvor det er

64 % af de ufaglærte voksne, som gennemfører en erhvervsuddannelse inden for tre år, efter de er

påbegyndt et hovedforløb.

3.3 Karakteristika for de ufaglærte voksne, der påbegynder

hhv. en erhvervsuddannelse og et voksenlærlingeforløb

De følgende afsnit beskriver, hvad der karakteriserer de ufaglærte voksne, der påbegynder hhv. en

erhvervsuddannelse og et voksenlærlingeforløb i perioden 1998-2020. Analyserne tager afsæt i en

række baggrundskarakteristika, herunder demografiske forhold såsom køn, alder og etnicitet og

socioøkonomiske forhold såsom beskæftigelse.

3.3.1

De ufaglærte voksne, der påbegynder en erhvervsuddannelse

Tabel 3.1 viser karakteristika for de ufaglærte voksne, der påbegynder en erhvervsuddannelse i pe-

rioden 1998-2020, med hensyn til køn, alder, etnicitet og beskæftigelse et år før påbegyndt uddan-

nelse.

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

ufaglærte voksne, der påbegynder en erhvervsuddannelse

TABEL 3.1

Karakteristika for de ufaglærte voksne, der påbegynder en

erhvervsuddannelse i perioden 1998-2020

År

Køn (andel

mænd)

29 %

27 %

30 %

31 %

32 %

34 %

37 %

38 %

34 %

36 %

41 %

44 %

45 %

44 %

45 %

50 %

49 %

50 %

49 %

47 %

Alder (gen-

nemsnit)

Alder (stan-

dardafvigelse)

7,6

7,7

7,8

7,9

7,6

7,9

8,1

8,4

8,6

8,7

8,4

8,1

7,8

8,0

7,8

Dansker

Indvan-

drer

10 %

11 %

13 %

15 %

17 %

20 %

19 %

20 %

22 %

21 %

24 %

23 %

25 %

19 %

17 %

20 %

22 %

23 %

Efterkom-

mer

Beskæftigelse

1 år før

62 %

63 %

61 %

59 %

55 %

57 %

58 %

64 %

70 %

68 %

57 %

56 %

55 %

51 %

47 %

44 %

46 %

47 %

52 %

51 %

52 %

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

92 %

91 %

90 %

89 %

88 %

86 %

84 %

81 %

79 %

78 %

76 %

77 %

74 %

73 %

78 %

80 %

76 %

74 %

72 %

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Note: Population er ufaglærte voksne, dvs. voksne over 25 år og med grundskole som højest fuldført uddannelse.

N = 151.687.

Tabel 3.1 viser, at fordelingen af ufaglærte kvinder og mænd, som påbegynder en erhvervsuddan-

nelse, har ændret sig i perioden 1998 til 2020. I starten af perioden (1998-2004) var under en tredje-

del af de ufaglærte voksne, som påbegyndte en erhvervsuddannelse mænd, mens det fra 2016 til

2020 har været omkring halvdelen af de ufaglærte voksne, som påbegynder en erhvervsuddan-

nelse, der er mænd.

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

ufaglærte voksne, der påbegynder en erhvervsuddannelse

Ser vi på aldersgennemsnittet for de ufaglærte voksne, som påbegynder en erhvervsuddannelse,

har det gennem hele perioden fra 1998 til 2020 ligget mellem 33-35 år, jf. tabel 3.1. Af tabellen ses

det derudover, at fordelingen i forhold til etnicitet blandt de ufaglærte voksne, som påbegynder en

erhvervsuddannelse, har ændret sig i perioden. Tabellen viser, at 88-92 % af de ufaglærte voksne,

der i 1998 til 2004 påbegyndte en erhvervsuddannelse har dansk herkomst. Dette ændrer sig i løbet

af den undersøgte perioden, hvor det i slutningen af perioden er omkring 75 % af de ufaglærte,

som har dansk herkomst, og omkring 25 % af de ufaglærte voksne, som har anden etnisk herkomst

end dansk.

Tabel 3.1 viser ligeledes de ufaglærte voksnes beskæftigelse, et år før de påbegynder en erhvervs-

uddannelse. Tabellen viser, at over 60 % af de ufaglærte voksne, som påbegyndte en erhvervsud-

dannelse i starten af perioden (1998-2001) var beskæftigede et år før. I 2008 var det 70 % af de ufag-

lærte voksne og dermed den højest andel af beskæftigede et år før i perioden, mens andelen af de

ufaglærte, som var beskæftigede, fra 2016 og frem til 2020 har ligget omkring 50 %.

3.3.2

De ufaglærte voksen, der påbegynder et voksenlærlingeforløb

Tabel 3.2 viser karakteristika for de ufaglærte voksen, der påbegynder et voksenlærlingeforløb i pe-

rioden 1998-2020, med hensyn til køn, alder, etnicitet og beskæftigelse et år før påbegyndt uddan-

nelse.

Ligesom det er tilfældet i afsnit 3.1.2 er det vigtigt at have for øje, at det vurderes, at der er visse ud-

fordringer med validiteten og kvaliteten af voksenlærlingeregisteret, som følgende analyser er ba-

seret på, grundet problemer med indberetninger og databrud (STAR, 2021; Deloitte, 2013).

TABEL 3.2

Karakteristika for de ufaglærte voksne, der påbegynder et

voksenlærlingeforløb i perioden 1998-2020

År

Køn (andel

mænd)

73 %

67 %

68 %

63 %

64 %

66 %

60 %

64 %

70 %

63 %

61 %

55 %

Alder (gen-

nemsnit)

Alder (standard-

afvigelse)

6,3

6,4

6,0

6,5

6,7

7,1

6,6

6,5

6,9

6,7

8,0

7,7

Dansker

Indvan-

drer

11 %

12 %

11 %

14 %

15 %

Efterkom-

mer

Beskæftigelse

1 år før

77 %

68 %

89 %

69 %

70 %

67 %

65 %

66 %

68 %

71 %

70 %

54 %

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

93 %

91 %

92 %

91 %

88 %

87 %

85 %

83 %

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

ufaglærte voksne, der påbegynder en erhvervsuddannelse

År

Køn (andel

mænd)

63 %

64 %

63 %

64 %

65 %

66 %

64 %

61 %

56 %

Alder (gen-

nemsnit)

Alder (standard-

afvigelse)

7,4

7,2

7,6

7,7

7,4

7,3

6,8

7,1

7,3

7,5

Dansker

Indvan-

drer

12 %

11 %

15 %

14 %

15 %

16 %

19 %

Efterkom-

mer

Beskæftigelse

1 år før

56 %

53 %

52 %

55 %

53 %

54 %

53 %

52 %

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

87 %

83 %

84 %

83 %

81 %

77 %

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Voksenlærlingeregisteret.

Note: Population er ufaglærte voksne, dvs. voksne over 25 år og med grundskole som højest fuldført uddannelse. Det er

vigtigt at bemærke, at der er visse udfordringer med validiteten og kvaliteten af data fra Voksenlærlingeregisteret grun-

det problemer med indberetninger og databrud. Udfordringen er særlig gældende i perioden 2009-2015, hvor der er en

underindberetning af antal forløb.

N = 44.726.

Af tabel 3.2 ses, at andelen af mænd, som er startet på et voksenlærlingeforløb, har været over 60

% (60-73 %) i hele perioden fra 1998 til 2020 med undtagelse af 2009, 2010 og 2020, hvor andelen af

mænd var 55-56 %. Dermed adskiller fordelingen i forhold til køn sig ligeledes for ufaglærte, der på-

begynder en erhvervsuddannelse, og ufaglærte, der påbegynder et voksenlærlingeforløb, hvor der i

starten af perioden er flere kvinder på erhvervsuddannelserne, end der er på voksenlærlingeforlø-

bene.

Aldersgennemsnittet for de ufaglærte voksne, som er startet på et voksenlærlingeforløb, har i peri-

oden været mellem 32 og 35 år. Tabel 3.2 viser ligeledes, at fordelingen i forhold til etnicitet blandt

de ufaglærte voksne, som påbegynder et voksenlærlingeforløb, har ændret sig i perioden. Tabellen

viser, at over 90 % af de ufaglærte voksne (91-93 %), der i 1998 til 2004 påbegyndte et voksenlærlin-

geforløb, har dansk herkomst. Dette ændrer sig i løbet af perioden, hvor andelen af ufaglærte med

dansk herkomst er 77 % i 2019 og 2020, og hvor andelen af de ufaglærte voksne med anden etnisk

herkomst end dansk er 23 %.

Ser vi på beskæftigelsen, et år før de ufaglærte voksne påbegynder et voksenlærlingeforløb, viser

tabel 3.2, at andelen af beskæftigede ligeledes har ændret sig i perioden. Tabel 3.2 viser, at mere

end to tredjedele af de ufaglærte voksne (65-89 %), som påbegyndte et voksenlærlingeforløb, var i

beskæftigelse, et år før de startede i perioden fra 1998 til 2009. Særligt i 2000 var andelen af be-

skæftigede et år før meget høj (89 %) sammenholdt med de andre år. Fra 2010 og frem til 2020 har

andelen af ufaglærte, som var beskæftigede et år før, ligget lidt over 50 % (52-56 %).

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

4 Effekten af tilskudsændringerne

Dette kapitel præsenterer analyser af, om der er en kausal sammenhæng mellem ændringer i ni-

veauet for tilskudssatsen i voksenlærlingeordningen og tre overordnede outcomemål for ufaglærte

i målgruppen for voksenlærlingeordningen:

Tilgangen til erhvervsuddannelsernes hovedforløb

Frafald på erhvervsuddannelsernes hovedforløb i løbet af det første år

Gennemførelse af erhvervsuddannelsernes hovedforløb.

Outcomemålet

frafald

er andelen af ufaglærte, som er faldet fra uddannelsen inden for ét år fra på-

begyndt hovedforløb. Mens outcomemålet for

gennemførelse

er andelen af ufaglærte, som har

gennemført uddannelsen inden for tre år fra påbegyndt hovedforløb.

Tilskudssatserne til voksenlærlingeordningen er siden indførslen af ordningen i 1997 blevet ændret

samlet set fire gange, jf. nedenstående figur 4.1.

FIGUR 4.1

Udviklingen i satser for tilskud til voksenlærlingeordningen (1997-2020)

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af oversigt fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (2021).

Note: Priserne er ikke justeret for inflation.

8 Der henvises til afsnit 2.1 for en mere detaljeret gennemgang voksenlærlingeordningen, herunder ændringerne i tilskudssatserne,

som virksomhederne kan få.

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

Effekten af tilskudsændringerne

Vurderingen af, hvilken betydning ændringerne i tilskudssatsen har, beror på en række analyser,

der samlet set bidrager til vurderingen af effekten af niveauet for tilskudssatsen i voksenlærlinge-

ordningen på tilgang, frafald og gennemførelse på erhvervsuddannelserne for ufaglærte.

Tabel 4.1 viser en oversigt over de analyserne, der præsenteres i dette kapitel.

TABEL 4.1

Oversigt over analyser baseret på et difference-in-differences-design

Indsatsgruppe

Kontrolgruppe

Periode

Målgruppe for effekt-

estimatet

Ledige ufaglærte

Analyser for

ledige

Analyser for

beskæftigede

Supplerende

analyser for

ledige

26-28-årige ledige ufag-

lærte

26-28-årige beskæfti-

gede ufaglærte

Ledige ufaglærte

22-24-årige ledige ufag-

lærte

22-24-årige beskæfti-

gede ufaglærte

Beskæftigede ufaglærte

P1, P2, P3 og P4

Beskæftigede ufag-

lærte

Ledige ufaglærte

P1, P3 og P4

Effekterne af ændringer i niveauet for tilskudssatsen estimeres, jf. beskrivelsen af analysedesign

ovenfor, med afsæt i en række

difference-in-differences-modeller,

hvor der for hver analyse udarbej-

des særskilte analyser for de perioder, hvor tilskudssatsen ændres. Den grundlæggende antagelse

bag anvendelsen af denne identifikationsstrategi er som nævnt, at indsats- og kontrolgruppe ville

have udviklet sig ens, hvis ikke der var sket en ændring i tilskuddet for indsatsgruppen (treatment).

Dette kan ikke undersøges direkte empirisk, men det kan sandsynliggøres ved at undersøge, om de

udvikler sig ens frem til ændringen i tilskudsordningen (pre-treatment). Derfor omfatter resulta-

terne både forskelle mellem indsats- og kontrolgruppe, før og efter ændringerne finder sted.

Der er flere forhold, der kan udfordre denne antagelse. Hvis det fx viser sig, at forskellige arbejds-

markeds- og/eller uddannelsespolitiske reformer samt skiftende konjunkturelle forhold påvirker

indsats- og kontrolgruppe forskelligt, kan det være forklaringer på, at indsats- og kontrolgruppe

udvikler sig forskelligt. Dette kan svække mulighederne for at isolere effekten af ændringer i til-

skudssatsen. Betydningen af disse forhold for tolkningen af resultaterne diskuteres i de enkelte af-

snit, hvor resultaterne fra analyserne gennemgås.

4.1 Analyse af ledige ufaglærte over og under 25 år

I denne analyse belyser vi effekten af ændringer i niveauer for tilskudssatsen for ledige ufaglærte.

Analysen fokuserer på effekten for ledige ufaglærte i alderen 26-28 år. Vi udnytter her, at der for

gruppen af ledige ufaglærte på 25 år og derover gennemføres ændringer i niveauet for tilskudssat-

sen til voksenlærlingeordningen, mens ledige ufaglærte under 25 år er upåvirkede af denne æn-

dring, idet personer under 25 år ikke er omfattet af voksenlærlingeordningen. Analyserne benytter

derfor ledige ufaglærte under 25 år (22-24-årige) som kontrolgruppe i forhold til at estimere den

kausale effekt af ændringer i tilskudssatsen for ledige ufaglærte på 25 år og derover (26-28 år).

Den

9 De 25-årige udelades fra alle analyser, da det givet aldersdefinitionen er uklart, hvornår denne gruppe går fra kontrolgruppe til ind-

satsgruppe.

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

Effekten af tilskudsændringerne

centrale antagelse er således, at udviklingen i disse to gruppers tilgang, frafald og gennemførelse

til erhvervsuddannelserne er ens i fraværet af tilskudsændringer.

I analyserne af ledige ufaglærte indgår personer med enten status som arbejdsløse eller uden for

arbejdsstyrken og med grundskole som højest fuldført uddannelse. Personer uden for arbejdsstyr-

ken er medtaget, da flere i denne gruppe kan betragtes som potentielle startere på et hovedforløb

erhvervsuddannelserne. Blandt personer uden for arbejdsstyrken er dog ikke medtaget personer

på førtidspension og personer under anden uddannelse end grundforløb på erhvervsuddannel-

serne.

Nedenfor præsenteres analyser for hver af de fire perioder, hvor der sker en ændring i tilskudssat-

sen til voksenlærlingeordningen. I afsnit 4.1.2 præsenteres analyser af sammenhængen mellem

tilskudsændringer og

tilgangen

til erhvervsuddannelsernes hovedforløb, mens der i afsnit 4.1.3

præsenteres analyser af sammenhængen mellem tilskudsændringer og

gennemførelse og frafald

på erhvervsuddannelsernes hovedforløb.

Resultaterne fra analysen for ledige ufaglærte vurderes at tilbyde troværdige bud på effekten af

ændringer i tilskudssatsen for voksenlærlingeordningen, og de behandles derfor mere indgående.

4.1.1

Opsummering: Resultaterne tyder på, at ændringer i tilskudssatsen har

en effekt på tilgangen til erhvervsuddannelser for ledige ufaglærte

Samlet set indikerer resultaterne fra analysen af ledige ufaglærte, at ændringer i tilskudssatsen har

en effekt på tilgangen til erhvervsuddannelsernes hovedforløb. Generelt er mange af resultaterne

signifikant ved et signifikansniveau på 0,05, og enkelte af resultaterne er signifikante på et signifi-

kansniveau på 0,10.

Der er dog forskellige usikkerhedselementer forbundet med resultaterne. I ingen af de fire perioder

er der signifikant forskel i udviklingen op til ændringen i tilskudssatsen (pre-treatment) for indsats-

og kontrolgruppen. I periode to er der dog tegn på en uens udvikling i tilgangen op til ændringen.

Det samme er i mindre grad tilfældet i periode tre, mens der ikke er tegn på uens udvikling i tilgan-

gen op til ændringen i periode 1. I periode 1 og periode 3 er der derudover reformer, som også tilfø-

rer usikkerhedselementer til resultaterne.

Der er altså nogle usikkerheder knyttet til resultaterne for hver periode. Til gengæld er resultaterne

bemærkelsesværdigt konsistente på tværs af de fire perioder, og alle estimater peger i den forven-

tede retning, således at en reduktion i tilskudssatsen har haft en negativ effekt på tilgangen til er-

hvervsuddannelserne, mens en forøgelse i tilskudssatsen har haft en positiv effekt på tilgangen til

erhvervsuddannelserne. Samlet set vurderes resultaterne derfor at udgøre en troværdig indikation

på, at ændringer i tilskudssatsen har en effekt på tilgangen til erhvervsuddannelserne. Givet de

nævnte usikkerhedselementer er der en betydelig usikkerhed forbundet med at identificere den

præcise størrelse af effekterne. På tvær af analyserne er der dog tale om substantielle effekter, hvor

tilskudsændringer på 5-10 kr. medfører ændringer i tilgangen til erhvervsuddannelserne på mellem

0,7 og 1,7 procentpoint svarende til omkring 15-30 % forøgelse eller reduktion i tilgangen til er-

hvervsuddannelserne blandt ufaglærte voksne.

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

Effekten af tilskudsændringerne

4.1.2

Tilgangen til erhvervsuddannelsernes hovedforløb

Periode 1

• Analyserne af periode 1 indikerer, at reduktionen i tilskuddet har haft en substantiel negativ ef-

fekt på tilgangen til erhvervsuddannelserne. Selvom resultaterne er konsistente for alle tre år ef-

ter ændringen, er der også forhold, som tilføjer usikkerhed til resultaterne. Dels er der ikke signifi-

kante forskelle for alle tre år på et 0,05-niveau, og dels indføres der en beskæftigelsesreform, der

kan have påvirket indsats- og kontrolgruppens tilgang til erhvervsuddannelserne forskelligt,

samtidig med at ændringen tilskuddet træder i kraft.

I 2003 sænkes tilskudssatsen for ledige ufaglærte i indsatsgruppen fra 40 kr. pr. time til 35 kr. pr.

time, hvilket svarer til, at tilskudssatsen sænkes med 12,5 %. Kontrolgruppen bestående af ledige

ufaglærte 22-24-årige er ikke påvirket af indsatsen, idet de ikke er omfattet af voksenlærlingeord-

ningen. Forventningen er derfor, at sænkningen har en negativ effekt på indsatsgruppens tilgang til

erhvervsuddannelserne. Analyserne præsenteres i to figurer. Først præsenteres tilgangen til er-

hvervsuddannelserne for indsats- og kontrolgruppen, hvorefter resultaterne fra

difference-in-diffe-

rences-analyserne

præsenteres.

Figur 4.2 viser udviklingen i tilgangen til erhvervsuddannelsernes hovedforløb for hhv. 22-24-årige

ledige ufaglærte (kontrolgruppe) og 26-28-årige ledige ufaglærte (indsatsgruppe) i perioden 2000

til 2005.

FIGUR 4.2

Udviklingen i tilgang til erhvervsuddannelsernes hovedforløb blandt

kontrol- og indsatsgruppe i perioden omkring ændring i tilskudssatsen til

voksenlærlingeordningen i 2003

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Note: Kontrolgruppen udgøres af ledige 22-24-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mens indsats-

gruppen udgøres af ledige 26-28-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Personer, der er under anden

uddannelse end EUD-grundforløb på opgørelsestidspunktet, indgår ikke i analysegrundlaget.

N (kontrolgruppe): 17.706-20.031, N (indsatsgruppe): 15.269-16.881 i hvert af de år, der indgår i analysen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

Effekten af tilskudsændringerne

Som det fremgår af figur 4.2, er der i perioden op til ændringen af tilskudssatsen i 2003 (2000-2002)

et lille fald i tilgangen til erhvervsuddannelserne for både kontrol- og indsatsgruppen. Overgangen

til erhvervsuddannelserne falder fra 5,5 % til 5,4 % for

kontrolgruppen

og fra 4,3 % til 4,2 % for

ind-

satsgruppen.

Udviklingen er således meget ens for de to grupper i perioden op til ændringen af til-

skudssatsen til voksenlærlingeordningen (pre-treatment-perioden).

Ser vi på perioden efter ændringen i tilskudssatsen til voksenlærlingeordningen (post-treatment-

perioden), er der imidlertid betydelige forskelle i tilgangen for de to grupper. For

kontrolgruppen

stiger tilgangen fra 5,4 % til 6,3 %, når man ser på udviklingen fra 2002 til 2003 (dvs. året før ændrin-

gen til året efter ændringen). I de efterfølgende år er der en relativ stabil tilgang på omkring 6,0 %.

For

indsatsgruppen

er der en mindre stigning i tilgangen i det første år efter ændringen, hvor tilgan-

gen stiger fra 4,2 % til 4,5 %. I de efterfølgende år er der imidlertid en faldende tendens, idet tilgan-

gen falder til 4,2 % i 2004 og 3,8 % i 2005. Det indikerer altså, at tilgangen er steget mindre for le-

dige ufaglærte voksne over 25 år, end den er for kontrolgruppen af yngre ledige ufaglærte, hvilket

passer med vores forventninger, idet der er tale om en negativ ændring i tilskudssatsen.

Figur 4.3 viser resultaterne fra en

difference-in-differences-analyse,

der tester, om de forskelle, der

fremgår af figur 4.2, er signifikante, og hvor der samtidig kontrolleret for ændringer i sammensæt-

ningen af analysepopulationen. Figuren viser estimater for forskelle i udviklingen i tilgangen til er-

hvervsuddannelser i årene op til ændringsåret (markeret med rød og opgjort som den relative ud-

vikling år-til-år i pre-treatment-perioden) samt estimater for udviklingen i tilgangen i årene efter

ændringen (markeret med sort og opgjort som den relative udvikling fra baseline-året 2002, dvs.

året før ændring i tilskudssatsen i 2003, til hvert af de efterfølgende år i post-treatment-perioden).

FIGUR 4.3

Effekten af tilskudsændring i 2003 på tilgang til erhvervsuddannelsernes

hovedforløb kontrolleret for baggrundsvariabler

Periode 1: Tilskudsniveauet sænkes for ledige over 25 år (indsatsgruppen)

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Note: Kontrolgruppen udgøres af ledige 22-24-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mens indsats-

gruppen udgøres af ledige 26-28-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Personer, der er under anden

uddannelse end EUD-grundforløb på opgørelsestidspunktet, indgår ikke i analysegrundlaget. Analyserne af den relative

år-til-år-udvikling i pre-treatment-perioden er markeret rødt, mens analyserne af den relative udvikling i post-treat-

ment-perioden er markeret med sort. Figuren viser forskelle i procentpoint. Af figuren fremgår 95 %-konfidensinterval-

let. N (kontrolgruppe): 17.706-20.031, N (indsatsgruppe): 15.269-16.881 i hvert af de år, der indgår i analysen. Kontrolva-

riable brugt i analysen er beskrevet i afsnit 2.4.3.

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

Effekten af tilskudsændringerne

Figur 4.3 viser, at tilgangen er faldet for indsatsgruppen relativt til kontrolgruppen i perioden efter

sænkningen af tilskudssatsen til voksenlærlingeordningen i 2003.

Analyserne viser et fald i tilgangen for indsatsgruppen på ca. 0,6 procentpoint, når man estimerer

udviklingen i tilgangen fra baseline-året 2002 (dvs. året før ændringen af tilskudssatsen) til de efter-

følgende to år (hhv. 2003 og 2004), og et fald på 1,0 procentpoint, når man estimerer udviklingen

fra 2002 til 2005. Når vi ser på udviklingen samlet set for de første tre år efter tilskudsændringen, er

den estimerede forskel 0,8 procentpoint, svarende til et fald i tilgangen på omkring 20 % i årene

efter indsatsen.

Det svarer til, at der er startet omkring 356 færre personer i indsatsgruppen, sam-

menlignet med hvis ikke man havde ændret tilskudssatsen. Som anført er der dog en række usik-

kerheden forbundet med størrelsen af effektestimaterne. Resultaterne indikerer dermed, at den

sænkede tilskudssats har haft en negativ effekt på tilgangen til erhvervsuddannelserne for indsats-

gruppen.

Effektestimaterne er konsistente og af en substantiel størrelse. Kigger vi på årene enkeltvis, er det

dog kun ét af årene, hvor vi med et alpha-niveau på 0,05 kan påvise en signifikant forskel. Kigger vi

på de tre år efter tilskudsændringen samlet set, er forskellen mellem indsats- og kontrolgruppe

dog ligeledes statistisk signifikant, hvilket underbygger, at tilskudsændringen har haft en signifi-

kant negativ effekt på tilgangen til erhvervsuddannelserne. Ser vi på forskellen i udviklingen fra

2000-2002 (pre-treatment), er forskellen tæt på nul (0,07 procentpoint fra 2000-2001 og 0,01 pro-

centpoint fra 2001-2002). Dette indikerer, at udviklingen i tilgangen til hovedforløbet på erhvervs-

uddannelser op til ændringen af tilskudssatsen har været ens for indsats- og kontrolgruppen, hvil-

ket underbygger at antagelsen om parallelle trends og styrker troværdigheden af resultaterne.

I 2003 trådte der dog en ny beskæftigelsesreform i kraft, som tilfører et usikkerhedselement til re-

sultaterne. Reformen, som hed ”Flere

i arbejde”,

trådte i kraft 1. januar 2003 (Regeringen m.fl.,

2002), dvs. samtidig med ændringen i tilskudssatsen. Som led i reformen blev der bl.a. indført krav

om uddannelsestilbud til forskellige grupper af ledige samt økonomiske sanktioner i tilfælde af

manglende respons på uddannelses- eller arbejdsorienterede tilbud til ledige. Reformen rummede

bl.a. krav om, at alle arbejdsmarkedsparate unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år uden en

kompetencegivende uddannelse skulle have et uddannelsestilbud efter 13 ugers ledighed. For

gruppen af ledige 25-29-årige var der ikke samme uddannelsespålæg, men en ret til uddannelses-

tilbud, såfremt dette blev ønsket af den enkelte. Det kan derfor ikke udelukkes, at disse elementer i

beskæftigelsesreformen i højere grad har påvirket kontrolgruppen i analyserne til at påbegynde en

erhvervsuddannelse end indsatsgruppen i analyserne, hvilket kan medføre bias i resultaterne. Det

understreger vigtigheden af også at tolke resultaterne i lyset af resultaterne fra de øvrige tidsperio-

der, hvor tilskudssatsen er blevet ændret.

Periode 2

• Analyserne af periode 2 indikerer, at reduktionen i tilskudssatsen har haft en substantiel negativ

effekt på tilgangen til erhvervsuddannelserne. Resultaterne er nogenlunde konsistente for de tre

år, om end det først er et år efter, ændringen er trådt i kraft, at der kan påvises en effekt med et

signifikansniveau på 0,05. Resultaterne skal dog tolkes med forbehold for, at der i samme peri-

ode sker ændringer i tilskudsperioden for voksenlærlingeordningen, og at effekten dermed ikke

med sikkerhed alene kan tilskrives ændringer i tilskudssatsen. Der er tegn på mindre forskelle i

udviklingen i tilgangen forud for ændringen i tilskudssatsen, som dog ikke er signifikante. Det

10 Dette er udregnet ved at kigge på overgangsfrekvenserne i perioderne efter treatment, hvor vi udregner hvad den estimerede effekt

svarer til relativt til den kontrafaktiske tilgang.

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

Effekten af tilskudsændringerne

svækker troværdigheden af antagelsen om, at indsats- og kontrolgruppe ville have udviklet sig

ens, hvis ikke tilskudssatsen var blevet ændret en anelse, hvilket tilføjer et usikkerhedselement til

resultaterne.

I 2009 sænkes tilskudssatsen for ledige ufaglærte fra 35 kr. pr. time til 30 kr. pr. time, hvilket svarer

til at tilskudssatsen sænkes med 14 %. Kontrolgruppen bestående af ledige ufaglærte 22-24-årige

er ikke påvirket af indsatsen, idet de ikke er omfattet af voksenlærlingeordningen. Forventningen er

derfor, at sænkningen har en negativ effekt på indsatsgruppens tilgang til erhvervsuddannelserne.

Analyserne præsenteres i to figurer. Først præsenteres tilgangen til erhvervsuddannelserne blandt

indsats- og kontrolgruppen, hvorefter resultaterne fra

difference-in-differences-analyserne

præsen-

teres.

Figur 4.4 viser udviklingen i tilgang til erhvervsuddannelsernes hovedforløb for hhv. 22-24-årige le-

dige ufaglærte (kontrolgruppe) og 26-28-årige ledige ufaglærte (indsatsgruppe) i perioden 2006 til

2011.

FIGUR 4.4

Udviklingen i tilgang til erhvervsuddannelsernes hovedforløb blandt

kontrol- og indsatsgruppe i perioden omkring ændring i tilskudssatsen til

voksenlærlingeordningen i 2009

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Note: Kontrolgruppen udgøres af ledige 22-24-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mens indsats-

gruppen udgøres af ledige 26-28-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Personer, der er under anden

uddannelse end EUD-grundforløb på opgørelsestidspunktet, indgår ikke i analysegrundlaget.

N (kontrolgruppe): 16.115-22.470, N (indsatsgruppe): 10.877- 14.738 i hvert af de år, der indgår i analysen.

Figur 4.4 viser, at der i perioden op til ændringen af tilskudssatsen i 2009 er sket et fald i tilgangen

til hovedforløbet på erhvervsuddannelserne for både kontrol- og indsatsgruppen. Overgangen til

erhvervsuddannelse falder fra 6,2 % til 5,6 % for

kontrolgruppen,

mens den falder fra 4,6 % til 4,1 %

for

indsatsgruppen.

Udviklingen er således relativt ens for begge grupper i perioden op til ændrin-

gen af tilskudssatsen til voksenlærlingeordningen i 2009 (pre-treatment-perioden).

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

Effekten af tilskudsændringerne

I perioden umiddelbart efter ændringen i tilskudssatsen til voksenlærlingeordningen (post-treat-

ment-perioden) er der imidlertid en tendens til forskelle i tilgangen blandt de to grupper. For

kon-

trolgruppen

er tilgangen relativt uændret fra 2008 til 2009 (5,6 % i 2008 og 5,7 % i 2009), hvorefter

den stiger fra 5,7 % til 7,9 % i 2010 og 7,8 % i 2011. For

indsatsgruppen

er der et mindre fald fra 4,1

% til 3,5 % i perioden 2008 til 2009, hvorefter tilgangen stiger til 5,2 % i 2010 og til 5,4 % i 2011.

Figur 4.5 viser resultaterne fra

difference-in-differences-analysen,

der tester, om de forskelle, der

fremgår af figur 4.4, er signifikante, og hvor der samtidig kontrolleres for ændringer i sammensæt-

ningen af analysepopulationen. Figuren viser estimater for forskelle i udviklingen i tilgangen til er-

hvervsuddannelser i årene op til ændringsåret (markeret med rød og opgjort som den relative ud-

vikling år-til-år i pre-treatment-perioden) samt estimater for udviklingen i tilgangen i årene efter

ændringen (markeret med sort og opgjort som den relative udvikling fra baseline-året 2008, dvs.

året før ændring i tilskudssatsen i 2009, til hvert af de efterfølgende år i post-treatment-perioden).

FIGUR 4.5

Effekten af tilskudsændring i 2009 på tilgang til erhvervsuddannelsernes

hovedforløb kontrolleret for baggrundsvariabler

Periode 2: Tilskudsniveauet sænkes for ledige over 25 år (indsatsgruppen)

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Note: Kontrolgruppen udgøres af ledige 22-24-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mens indsatsgrup-

pen udgøres af ledige 26-28-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Personer, der er under anden uddan-

nelse end EUD-grundforløb på opgørelsestidspunktet, indgår ikke i analysegrundlaget. Analyserne af den relative år-til-år-

udvikling i pre-treatment-perioden er markeret rødt, mens analyserne af den relative udvikling i post-treatment-perioden

er markeret med sort. Figuren viser forskelle i procentpoint. Af figuren fremgår 95 %-konfidensintervallet.

N (kontrolgruppe): 16.115-22.470, N (indsatsgruppe): 10.877- 14.738 i hvert af de år, der indgår i analysen. Kontrolvariable

brugt i analysen er beskrevet i afsnit 2.4.3.

Figur 4.5 viser, at tilgangen til hovedforløbet på erhvervsuddannelserne er faldet blandt indsats-

gruppen relativt til kontrolgruppen i perioden efter sænkningen af tilskudssatsen til voksenlærlin-

geordningen i 2009.

Analyserne viser en tendens til et relativt fald i tilgangen hos indsatsgruppen på ca. 0,7 procentpo-

int, når man estimerer udviklingen i tilgangen 2008 til 2009 (dvs. året før ændringen af tilskudssat-

sen til det første år efter ændringen). Estimatet er dog ikke signifikant på et 0,05-signifikansniveau.

Analyserne viser også, at udviklingen fra 2008 til 2010 og 2008 til 2011 er forbundet med et relativt

stort fald hos indsatsgruppen på hhv. 1,4 og 1,2 procentpoint. Begge estimater er af substantiel

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

Effekten af tilskudsændringerne

størrelse, svarende til et fald i tilgangen på ca. 20 %, og er statistisk signifikante med et signifikans-

niveau på 0,05 (figuren viser 95 %-konfidensintervaller). Ser vi på udviklingen samlet set for de før-

ste tre år efter tilskudsændringen (2008-(2009-2011)), er tilgangen for indsatsgruppen faldet med

1,2 procentpoint, hvor forskellen er statistisk signifikant på et 0,05-niveau. Det svarer til, at der er

startet 454 færre personer i indsatsgruppen, sammenlignet med hvis ikke man havde ændret til-

skudssatsen. Som anført er der dog en række usikkerheden forbundet med størrelsen af effektesti-

materne. Resultaterne indikerer dermed, at sænkningen af tilskudssatsen har haft en negativ effekt

på tilgangen til erhvervsuddannelserne for indsatsgruppen.

Resultaterne er relativt konsistente for de tre år, og effektestimaterne er af en substantiel størrelse.

Men selvom der er en statistisk signifikant forskel mellem kontrol- og indsatsgruppen for de fleste

år, skal resultaterne tolkes med visse forbehold. Det skyldes for det første, at tilskudsperioden for

voksenlærlingeordningen også ændres i samme periode, hvor

tilskudsperioden

hæves til 2,5 år

2007 og sænkes fra 2,5 år til 2 år i 2009. Vi kan derfor ikke med sikkerhed tilskrive hele effekten af

ændringer i tilskudssatsen for voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser i

denne periode.

Med hensyn til ændringen af tilskudsperioden i 2007 er resultaterne konsistente med, at forlængel-

sen af perioden kan have haft en positiv effekt på tilgangen for indsatsgruppen, selvom forskellen i

udviklingen ikke er signifikant. Ændringen i tilskudsperioden er altså et bud på en forklaring på,

hvorfor indsats- og kontrolgruppe udvikler sig lidt forskelligt i perioden frem til ændringen i til-

skudsniveauet i 2009. På den baggrund synes forskellen i udviklingen mellem kontrol og indsats-

gruppe i perioden op til ændringen ikke at svække antagelsen om parallelle trends markant.

Ændringen af tilskudssatsen træder i kraft nogenlunde samtidig med finanskrisen fra 2008 og frem,

hvilket formodes at være forklaringen på den stigning i tilgangen, som vi ser for både indsats- og

kontrolgruppe, jf. figur 4.4. Som nævnt er der dog samlet set ikke tegn på, at der er betydelige for-

skelle i, hvordan indsats- og kontrolgruppe bliver påvirket af andre forhold end ændring i tilskuds-

satsen.

Periode 3

• Analyserne af periode 3 indikerer, at forøgelsen i tilskudssatsen har haft en substantiel positiv

effekt på tilgangen til erhvervsuddannelserne. Resultaterne er konsistente for de tre første år ef-

ter ændringen, og to af årene kan der påvises en signifikant forskel med et signifikansniveau på

0,05. Der er ikke tegn på forskelle i udviklingen i tilgangen forud for ændringen i tilskudssatsen,

hvilket underbygger antagelsen om, at indsats- og kontrolgruppe ville have udviklet sig ens, hvis

ikke tilskudssatsen var blevet ændret. Ændringen i tilskuddet sker samtidig med flere store refor-

mer, der potentielt kan påvirke tilgangen til erhvervsuddannelserne. Det kan ikke udelukkes, at

særligt erhvervsuddannelsesreformen fra 2015 i et vist omfang kan have påvirket indsats- og

kontrolgruppe forskelligt, men langt de fleste elementer i reformerne omfatter både indsats- og

kontrolgruppen. At disse store reformer gennemføres samtidig med ændringen i tilskuddet, tilfø-

jer usikkerhed til resultaterne, hvorfor resultaterne med fordel kan ses i sammenhæng med re-

sultater fra de andre tidsperioder.

I 2015 hæves tilskudssatsen for ledige ufaglærte fra 30 kr. pr. time til 40 kr. pr. time, hvilket svarer til,

at tilskudssatsen hæves med 33 %. Kontrolgruppen bestående af 22-24-årige ledige ufaglærte er

ikke påvirket af indsatsen, idet de ikke er omfattet af voksenlærlingeordningen. Som følge af den

11 Det har ikke været muligt at finde frem til, hvor lang tilskudsperioden var, før den blev hævet til 2,5 år i 2007.

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

Effekten af tilskudsændringerne

relativt store forøgelse af tilskudssatsen er forventningen, at der er en positiv effekt på tilgangen

blandt indsatsgruppen. Analyserne præsenteres i to figurer. Først præsenteres tilgangen til er-

hvervsuddannelserne blandt indsats- og kontrolgruppen, hvorefter resultaterne fra

difference-in-

differences-analyserne

præsenteres.

Figur 4.6 viser udviklingen i tilgangen til erhvervsuddannelsernes hovedforløb for hhv. 22-24-årige

ledige ufaglærte (kontrolgruppe) og 26-28-årige ledige ufaglærte (indsatsgruppe) i perioden 2012

til 2017.

FIGUR 4.6

Udviklingen i tilgang til erhvervsuddannelsernes hovedforløb blandt

kontrol- og indsatsgruppe i perioden omkring ændring i tilskudssatsen til

voksenlærlingeordningen i 2015

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Note: Kontrolgruppen udgøres af ledige 22-24-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mens indsats-

gruppen udgøres af ledige 26-28-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Personer, der er under anden

uddannelse end EUD-grundforløb på opgørelsestidspunktet, indgår ikke i analysegrundlaget.

N (kontrolgruppe): 22.820-24.997, N (indsatsgruppe): 15.146-16.769 i hvert af de år, der indgår i analysen.

Figur 4.6 viser, at der i årene op til ændringen af tilskudssatsen i 2015 er en stigning i tilgangen til

erhvervsuddannelserne for både kontrol- og indsatsgruppen. Overgangen til erhvervsuddannel-

serne stiger fra 8,2 % til 8,5 % for

kontrolgruppen

og fra 5,3 % til 5,9 % for

indsatsgruppen.

Udviklin-

gen er således nogenlunde ens for begge grupper i perioden op til ændringen af tilskudssatsen til

voksenlærlingeordningen (pre-treatment-perioden). I perioden efter ændringen af tilskudssatsen

(post-treatment-perioden) er der imidlertid forskel i udviklingen i tilgangen for de to grupper.

For både

indsatsgruppen

kontrolgruppen

falder tilgangen i begge år, efter tilskudssatsen æn-

dres. For indsatsgruppen falder tilgangen fra 6,2 % i 2015 til 3,8 % i 2016 og 2,4 % i 2017. Mens til-

gangen for kontrolgruppen falder mere fra 8,5 % i 2015 til 5,7 % i 2016 og 3,4 % i 2017.

Figur 4.7 viser resultaterne fra

difference-in-differences-analysen,

der tester, om de forskelle, der

fremgår af figur 4.6, er signifikante, hvor der samtidig kontrolleres for ændringer i sammensætnin-

gen af analysepopulationen. Figuren viser estimater for forskelle i udviklingen i tilgangen til er-

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

Effekten af tilskudsændringerne

hvervsuddannelser i årene op til ændringsåret (markeret med rød og opgjort som den relative ud-

vikling år-til-år i pre-treatment-perioden) samt estimater for udviklingen i tilgangen i årene efter

ændringen (markeret med sort og opgjort som den relative udvikling fra baseline-året 2014, dvs.

året før ændring i tilskudssatsen i 2015, til hvert af de efterfølgende år i post-treatment-perioden).

FIGUR 4.7

Effekten af tilskudsændring i 2015 på tilgang til erhvervsuddannelsernes

hovedforløb kontrolleret for baggrundsvariabler

Periode 3: Tilskudsniveauet hæves for ledige over 25 år (indsatsgruppen)

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Note: Kontrolgruppen udgøres af ledige 22-24-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mens indsats-

gruppen udgøres af ledige 26-28-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Personer, der er under anden

uddannelse end EUD-grundforløb på opgørelsestidspunktet, indgår ikke i analysegrundlaget. Analyserne af den relative

år-til-år-udvikling i pre-treatment-perioden er markeret rødt, mens analyserne af den relative udvikling i post-treatment-

perioden er markeret med sort. Figuren viser forskelle i procentpoint. Af figuren fremgår 95 %-konfidensintervallet.

N (kontrolgruppe): 22.820-24.997, N (indsatsgruppe): 15.146-16.769 i hvert af de år, der indgår i analysen. Kontrolvariable

brugt i analysen er beskrevet i afsnit 2.4.3.

Figur 4.7 viser en tendens til, at tilgangen til erhvervsuddannelserne er steget for indsatsgruppen

relativt til kontrolgruppen i perioden efter forøgelsen af tilskudssatsen til voksenlærlingeordningen

i 2015.

Analyserne viser en forskel i udviklingen i tilgangen mellem indsatsgruppen og kontrolgruppen på

0,5 procentpoint, når vi sammenligner baseline-året 2014 (dvs. året før ændringen af tilskudssat-

sen) med det første år efter tilskudsændringen (2015). Forskellen er dog ikke statistisk signifikant.

Den estimerede forskel er derimod statistisk signifikant på et 0,05-niveau to år efter ændringen i

tilskudssatsen (når vi ser på udviklingen fra 2014 til 2016). Her er forskellen på 0,8 procentpoint,

mens forskellen er på hele 1,7 procentpoint, når vi ser på udviklingen frem til 2017. Når vi ser på ud-

viklingen samlet set for de første tre år efter tilskudsændringen, er den estimerede effekt af ændrin-

gen på 1,0 procentpoint, svarende til en relativ stigning i tilgangen på erhvervsuddannelserne på

ca. 25 % for indsatsgruppen, hvor den relative stigning dog varierer meget mellem årene. Baggrun-

den for effektestimatet er, at tilgangen ikke er faldet lige så meget for indsatsgruppen, som den er

for kontrolgruppen i perioden, men tilgangen er, jf. figur 4.6, faldet betydeligt for både indsats- og

kontrolgruppen i perioden efter 2015. Det svarer til, at der er startet 506 flere personer i indsats-

gruppen, sammenlignet med hvis ikke man havde ændret tilskudssatsen. Som anført er der dog en

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

Effekten af tilskudsændringerne

række usikkerheden forbundet med størrelsen af effektestimaterne. Resultaterne fra periode tre er

således relativt konsistente, og effektestimaterne er af en substantiel størrelse, ligesom der kun i

begrænset omfang er tegn på uens udviklingstendenser i perioden op til tilskudsændringen.

Det er derudover væsentligt at være opmærksom på, at der, jf. tekstboksen nedenfor, er hele tre

reformer, der træder i kraft op til eller samtidig med tilskudsændringen i 2015, og som potentielt

kan have betydning for resultaterne. Yderligere blev der i 2012 indført en forsøgsordning i forbin-

delse med

tilskudsperioden

for voksenlærlingeordningen, hvor 25-29-årige i en toårig forsøgsperi-

ode kunne få løntilskud op til fire år, hvis de kommer fra ledighed. Dette kan potentielt have haft

forskellige betydning for indsats- og kontrolgruppens tilgang til erhvervsuddannelserne. Analy-

serne i figur 4.7 viser dog kun mindre forskelle i udviklingen for indsats- og kontrolgruppe forud for

ændringen i tilskudssatsen, hvilket ikke udgør en væsentlig svækkelse af troværdigheden af anta-

gelsen om parallelle trends.

Reformer omkring ændringen i 2015

Op til eller samtidig med tilskudsændringen i 2015 blev der gennemføre følgende reformer:

En ny kontanthjælpsreform

trådte i kraft 1. januar 2014 (Regeringen m.fl., 2013). Kontant-

hjælpsreformen havde til formål at afkorte kontanthjælpsforløb og få flere i arbejde, og at

flest muligt unge påbegynder og gennemfører en uddannelse. Reformen rummer bl.a. et ud-

dannelsespålæg for alle ledige unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse,

idet kontanthjælpen bliver afskaffet og erstattet af en uddannelseshjælp på SU-niveau. Der-

udover rummer reformen også en række tiltag som gensidig forsørgerpligt, nyttejobs samt

skærpede sanktionsmuligheder ved manglende rådighed under perioden uden for arbejde.

Da uddannelsespålægget rammer alle ledige under 30 år, antages det ikke at have forskel-

lige indvirkninger på kontrol- og indsatsgruppe i disse analyser.

En ny beskæftigelsesreform

trådte i kraft 1. januar 2015 (Regeringen m.fl., 2014a). Med be-

skæftigelsesreformen fra 2015 skulle de ledige tilbydes en individuel, meningsfuld og jobret-

tet indsats med fokus på at løfte deres kompetencer gennem uddannelse med henblik på at

styrke muligheden for varig beskæftigelse. Beskæftigelsesreformen omfatter en række ud-

dannelsesinitiativer som fx seks ugers jobrettet uddannelse og uddannelsesløft fra ufaglært

til faglært. Sidstnævnte er dog forbeholdt personer på 30 år og derover, hvorfor initiativet

ikke antages at påvirke målgruppen for denne delanalyse.

En ny erhvervsuddannelsesreform

trådte i kraft 1. august 2015 (Regeringen m.fl., 2014b).

Erhvervsuddannelsesreformen rummer en række forskellige tiltag, der som udgangspunkt

påvirker alle elever, der skal søge ind på erhvervsuddannelserne. Med reformen blev der

bl.a. indført skærpede adgangskrav til grundforløb, skærpede overgangskrav til hovedforløb

12 Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet – flere i uddannelse og job.

13 Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen

14 Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser.

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

Effekten af tilskudsændringerne

samt muligheder for afkortning for voksne på 25 år og derover. Der er dog en række undta-

gelser fra adgangskravene, som potentielt kan have forskellige indvirkninger på kontrol- og

indsatsgruppen. Disse undtagelser beskrives nedenfor.

I forbindelse med tolkningen af resultaterne er det vigtigt at være opmærksom på, at ovenstående

reformer potentielt kan udgøre en trussel mod vores effektdesign, hvis reformerne kun påvirker en-

ten indsats- eller kontrolgruppe, eller hvis det har forskellige indvirkninger på indsats- og kontrol-

gruppe. De nye tiltag, der indtræder med beskæftigelses- og kontanthjælpsreformen, påvirker ikke

umiddelbart indsats- og kontrolgruppen forskelligt, idet mange af de centrale forhold som fx ud-

dannelsespålæg rammer alle ledige ufaglærte under 30 år.

Der er til gengæld nogle undtagelser til de generelle ændringer i erhvervsuddannelsesreformen,

der kan have påvirket kontrol- og indsatsgruppen forskelligt. De skærpede adgangskrav betyder

som udgangspunkt, at alle ansøgere skal have bestået dansk og matematik i forbindelse med af-

slutningen af grundskolen. Der er dog en række undtagelser fra dette krav, hvoraf nogle afhænger

af ansøgernes alder. Ansøgere, der er 25 år og derover, kan blive undtaget det generelle adgangs-

krav, hvis ansøgeren har en uddannelsesaftale med en virksomhed, eller hvis ansøgeren lever op til

betingelserne for EUV 1, dvs. er over 25 år, har to års relevant erhvervserfaring, og erhvervsskolen

vurderer, at ansøgeren kan starte direkte på hovedforløbet. Det kan derfor ikke udelukkes, at er-

hvervsuddannelsesreformen kan have påvirket de forskelle, vi ser mellem udviklingen i tilgangen

for indsats- og kontrolgruppen i analysen. Dette tilfører et usikkerhedselement til resultaterne.

Langt de fleste elementer i reformerne omfatter både indsats- og kontrolgruppe, men det er van-

skeligt at vurdere præcist, hvor stor betydning de nævnte undtagelser for adgangskravet har for

resultaterne.

Periode 4

• Analyserne af periode 4 viser, at udviklingen i tilgang til erhvervsuddannelse udvikler sig nogen-

lunde ens for ledige ufaglærte på 22-24 år og 26-28 år både før og efter ændringen i tilskudssat-

sen. Den estimerede forskel i udviklingen i tilgangen fra ændringen i tilskudssatsen til første år

efter ændringen er 0,1 procentpoint og er statistisk insignifikant. Forskellen i udviklingen før og

efter ændringen falder dog sammen med covid-19-pandemien, som potentielt kan have haft be-

tydning for effekten af ændringen. Derudover er det værd at bemærke, at tilgangen til hovedfor-

løbene er væsentligt lavere i denne periode sammenlignet med de tidligere perioder. Det er der-

for en mulighed, at den udeblivende effekt kan skyldes, at selektionen ind på hovedforløbene

har ændret sig fx i kølvandet på reformen af erhvervsuddannelserne, og at denne ændring har

betydning for effekten af ændringer i tilskudssatsen. Derudover er det dog væsentligt at have for

øje, at vi i periode 4 ikke kan undersøge effekterne af tilskudsændringerne et par år efter ændrin-

gerne, da det ikke har været muligt at få data for årene efter 2020.

I 2020 hæves tilskudssatsen for ledige ufaglærte fra 40 kr. pr. time til 45 kr. pr. time, hvilket svarer til,

at tilskudssatsen hæves med 12,5 %. Kontrolgruppen bestående af 22-24-årige ledige ufaglærte er

15 Det kan dog ikke helt afvises, at der ikke er en aldersbetinget forskel i, hvordan uddannelsespålæg eller gensidig forsørgerpligt ram-

mer forskelligt i forhold til de to grupper. Der er derfor gennemført en række robusthedstest, om der er heterogene effekter ved varie-

rende populationsafgrænsninger med hensyn til alder.

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

Effekten af tilskudsændringerne

ikke påvirket af indsatsen, idet de ikke er omfattet af voksenlærlingeordningen. Forventningen er

derfor, at forøgelsen har en positiv effekt på indsatsgruppens tilgang til erhvervsuddannelserne.

Analyserne præsenteres i to figurer. Først præsenteres tilgangen til erhvervsuddannelserne blandt

indsats- og kontrolgruppen, hvorefter resultaterne fra

difference-in-differences-analyserne

præsen-

teres. Effekten af ændringen i tilskudssatsen for denne perioden kan kun undersøges for det år,

hvor ændringen sker (2020), og ikke de efterfølgende år, da det ikke har været muligt at få data for

årene efter 2020.

Figur 4.8 viser udviklingen i tilgangen til erhvervsuddannelsernes hovedforløb for hhv. 22-24-årige

ledige ufaglærte (kontrolgruppe) og 26-28-årige ledige ufaglærte (indsatsgruppe) i perioden 2017

til 2020.

FIGUR 4.8

Udviklingen i tilgang til erhvervsuddannelsernes hovedforløb blandt

kontrol- og indsatsgruppe i perioden omkring ændring i tilskudssatsen til

voksenlærlingeordningen i 2020

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Note: Kontrolgruppen udgøres af ledige 22-24-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mens indsats-

gruppen udgøres af ledige 26-28-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Personer, der er under anden

uddannelse end EUD-grundforløb på opgørelsestidspunktet, indgår ikke i analysegrundlaget.

N (kontrolgruppe): 18.037-22.820, N (indsatsgruppe): 14.863-16.350 i hvert af de år, der indgår i analysen.

Det fremgår af figur 4.8, at der i perioden op til ændringen af tilskudssatsen i 2020 (2017-2019) har

været forskellige udviklingstendenser i tilgangen blandt kontrol- og indsatsgruppen. Overgangen til

erhvervsuddannelse har for

kontrolgruppen

ligget på samme niveau i 2017 og 2019 med 3,4 % og var

i 2018 3,7 %, mens den stiger lidt fra 2,4 % til 2,6 % for

indsatsgruppen.

Den mindre stigende tendens

fortsætter for indsatsgruppen fra 2019 til 2020, hvor tilgangen stiger fra 2,6 % til 2,7 %, mens den

falder yderligere fra 3,4 % til 3,3 % for kontrolgruppen.

Figur 4.9 viser resultaterne fra en

difference-in-differences-analyse,

der tester, om de forskelle, der

fremgår af figur 4.8, er signifikante, og hvor der samtidig kontrolleres for ændringer i sammensæt-

ningen af analysepopulationen. Figuren viser estimater for forskelle i udviklingen i tilgangen til er-

hvervsuddannelser i årene op til ændringsåret (markeret med rød og opgjort som den relative ud-

vikling år-til-år i pre-treatment-perioden) samt estimater for udviklingen i tilgangen i årene efter

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

Effekten af tilskudsændringerne

ændringen (markeret med sort og opgjort som den relative udvikling fra baseline-året 2019, dvs.

året før ændring i tilskudssatsen i 2020, til hvert af de efterfølgende år i post-treatment-perioden).

FIGUR 4.9

Effekten af tilskudsændring i 2020 på tilgang til erhvervsuddannelsernes

hovedforløb kontrolleret for baggrundsvariabler

Periode 4: Tilskudsniveauet hæves for ledige over 25 år (indsatsgruppen)

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Note: Kontrolgruppen udgøres af ledige 22-24-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mens indsats-

gruppen udgøres af ledige 26-28-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Personer, der er under anden

uddannelse end EUD-grundforløb på opgørelsestidspunktet, indgår ikke i analysegrundlaget. Analyserne af den relative

år-til-år-udvikling i pre-treatment-perioden er markeret rødt, mens analyserne af den relative udvikling i post-treatment-

perioden er markeret med sort. Figuren viser forskelle i procentpoint. Af figuren fremgår 95 %-konfidensintervallet.

N (kontrolgruppe): 18.037-22.820, N (indsatsgruppe): 14.863-16.350 i hvert af de år, der indgår i analysen. Kontrolvariable

brugt i analysen er beskrevet i afsnit 2.4.3.

Figur 4.9 peger på, at udviklingen i tilgangen til hovedforløbet på erhvervsuddannelsen er nogen-

lunde ens for indsats- og kontrolgruppen både i perioden op til ændringen i tilskudssatsen (pre-

treatment) og i perioden efter ændringen i tilskudssatsen (post-treatment). Analyserne viser, at ud-

viklingen i tilgangen fra baseline-året 2019 (dvs. året før ændringen af tilskudssatsen) til det første

år efter tilskudsændringen (2020) er nogenlunde ens for indsats- og kontrolgruppen, hvor den esti-

merede forskel kun er 0,1 procentpoint og er statistisk insignifikant.

Når vi ser vi på udviklingen i tilgangen før ændringen (pre-treatment), giver resultaterne i figur 4.9

ikke anledning til, at antagelsen om parallelle trends svækkes væsentligt. I denne periode kan vi

dog ikke undersøge effekterne af tilskudsændringerne mere end et år efter ændringen, da det ikke

har været muligt at få data for årene efter 2020. Det er et væsentligt forbehold, da analyserne for de

andre perioder (P1, P2 og P3) viser, at effekten først kan ses og er statistisk signifikant efter to til tre

år. Vi kan derfor ikke med sikkerhed sige, om der vil være en effekt af ændringen i tilskudssatsen for

periode 4 efter et par år. Resultatet for periode 4 skal derfor tolkes forsigtigt. Ændringen falder der-

udover sammen med covid-19-pandemien i 2020, hvilket kan have haft betydning for effekten.

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

Effekten af tilskudsændringerne

En alternativ forklaring på, at vi ikke kan påvise en effekt af ændringen i periode 4, kan være, at til-

gangen til hovedforløbene er væsentligt lavere i denne periode sammenlignet med de andre perio-

der (2,5-3,5 % af målgruppen mod 4-8 % af målgruppen i tidligere perioder). Det tyder på, at selek-

tionen ind på hovedforløbene har ændret sig fx i kølvandet på erhvervsuddannelsesreformen fra

2015, og det kan betyde, at effekten af ændringer i tilskudssatsen ændres. Det kan potentielt be-

tyde, at der med den ændrede selektion ikke vil være effekter af ændringer i tilskudssatsen. Vi kan

ikke på baggrund af analysen afgøre, i hvilket omfang den udeblivende effekt kan tilskrives denne

ændringen i tilgangen, og i hvilket omfang det kan tilskrives de øvrige mulige forklaringer. I og med

at de resterende analyser i rapporten tegner et meget konsistent billede af substantielle og signifi-

kante effekter af ændringerne i tilskudssatsen, vurderes den udeblivende effekt i periode 4 kun at

udgøre en mindre svækkelse af de øvrige resultaternes troværdighed.

Vi finder tilsvarende effekter af ændringer i tilskudssatsen for mænd

For at belyse, om der er tegn på heterogene effekter, er analyserne ligeledes gennemført kun for

mænd. Denne analysestrategi er valgt, fordi vi dermed får et indtryk af, om resultaterne er meget

følsomme over for effekter – eller manglende effekter – på nogle af de store erhvervsuddannelser

rettet mod den offentlige sektor, hvor der særligt er mange kvinder, der søger en SOSU-uddan-

nelse. Resultaterne ligner dog meget de generelle resultaterne, og der er dermed ikke tegn på hete-

rogene resultaterne på baggrund af denne analyse.

4.1.3

Ingen evidens for effekter af tilskudsændringer på frafald og

gennemførelse

I dette afsnit præsenterer vi analyser af, hvilken effekt ændringer i tilskudssatsen har haft for frafald

og gennemførelse på erhvervsuddannelserne for ledige ufaglærte. Effekterne af tilskudsændringer

på frafald og gennemførelse har ikke været mulige at undersøge i periode 4, da det ikke har været

muligt at måle frafald ét år efter påbegyndt hovedforløb og gennemførelse tre år efter påbegyndt

hovedforløb for de ufaglærte voksne, som påbegyndte et hovedforløb i 2020.

Figur 4.10 og figur 4.11 i det nedenstående viser den relative udvikling i hhv. frafald og gennemfø-

relse på erhvervsuddannelsernes hovedforløb for ledige ufaglærte på 25 år og derover (26-28-årige)

sammenlignet med ledige ufaglærte under 25 år (22-24-årige). Figurerne indeholder estimater for

udviklingen i hhv. frafald og gennemførelse i årene op til ændringsåret (markeret med rød og op-

gjort som den relative udvikling år-til-år i pre-treatment-perioden) samt estimater for udviklingen i

hhv. frafald og gennemførelse i årene efter ændringen (markeret med sort og opgjort som den rela-

tive udvikling fra baseline-året, dvs. året før ændring i tilskudssatsen, til hvert af de efterfølgende år

i post-treatment-perioden).

Resultaterne viser, at udviklingen i både frafald og gennemførsel i et vist omfang udvikler sig for-

skelligt for indsats- og kontrolgruppe både før og efter treatment, samt at forskellene før og efter

ændringen i tilskudssatsen er af nogenlunde samme størrelse. Både før og efter er der de fleste ste-

der tale om mindre og insignifikante forskelle i udviklingen for indsats- og kontrolgruppe. På bag-

grund af analyserne er der dermed ikke evidens for, at ændringerne i tilskudssatserne har haft en

effekt på henholdsvis frafald i løbet af det første år og gennemførsel af hovedforløbene i løbet af tre

år. Resultaterne er dog flere steder forbundet med usikkerhed, eftersom der flere steder er tegn på

forskellige udviklinger for indsats- og kontrolgruppen i perioden op til ændringerne (pre-treat-

ment).

Når vi ser på estimaterne af perioderne efter tilskudsændringer, er der ikke nogen af de tre under-

søgte perioder, hvor estimaterne er konsistente eller statistisk signifikante i post-treatment-perio-

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

Effekten af tilskudsændringerne

derne med undtagelse af et enkelt år, hvor forskellen er statistisk signifikant. Der er enkelte til-

fælde, hvor der er estimater af substantiel størrelse uden at være statistisk signifikante, men i

samme periode er der estimater af omtrent samme størrelse med modsat fortegn, hvilket kan indi-

kere, at disse enkeltstående estimater er udtryk for tilfældige variationer fra år til år snarere end in-

dikationer på en generel tendens som følge af tilskudsændringer. Et eksempel herpå kan fx være

periode 2 i figur 4.10. Når man ser på den relative udvikling i frafald fra 2008 til 2009, er frafaldet

blandt indsatsgruppen steget med 5,5 procentpoint relativt til kontrolgruppen. Ser man i stedet på

den relative udvikling fra 2008 til 2010 er frafaldet blandt indsatsgruppen faldet med 7,0 procent-

point.

FIGUR 4.10

Effekten af tilskudsændring i 2003, 2009 og 2015 på frafald ét år efter

påbegyndt hovedforløb på erhvervsuddannelserne kontrolleret for

baggrundsvariabler

Periode 1: Tilskudsniveauet sænkes for ledige over 25 år (indsatsgruppen)

Periode 2: Tilskudsniveauet sænkes for ledige over 25 år (indsatsgruppen)

Periode 3: Tilskudsniveauet hæves for ledige over 25 år (indsatsgruppen)

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

Effekten af tilskudsændringerne

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Note: Kontrolgruppen udgøres af ledige 22-24-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mens indsats-

gruppen udgøres af ledige 26-28-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Analyserne er afgrænset til

personer, der er påbegyndt et EUD-hovedforløb i hvert af de undersøgte år. Analyserne af den relative år-til-år-udvikling

i pre-treatment-perioden er markeret rødt, mens analyserne af den relative udvikling i post-treatment-perioden er mar-

keret med sort. Figuren viser forskelle i procentpoint. Af figuren fremgår 95 %-konfidensintervallet.

Frafald er opgjort ét år efter påbegyndt hovedforløb. Effekterne af tilskudsændringer på frafald har ikke været mulige at

undersøge i periode 4, da det ikke har været muligt at måle frafald ét år efter for de ufaglærte voksne, som påbegyndte

et hovedforløb i 2020.

N (kontrolgruppe): 771-2.113, N (indsatsgruppe): 398-1.044 i hvert af de år, der indgår i analysen. Kontrolvariable brugt i

analysen er beskrevet i afsnit 2.4.3.

FIGUR 4.11

Effekten af tilskudsændring i 2003, 2009 og 2015 på gennemførelse tre år

efter påbegyndt hovedforløb på erhvervsuddannelserne kontrolleret for

baggrundsvariabler

Periode 1: Tilskudsniveauet sænkes for ledige over 25 år (indsatsgruppen)

Periode 2: Tilskudsniveauet sænkes for ledige over 25 år (indsatsgruppen)

Periode 3: Tilskudsniveauet hæves for ledige over 25 år (indsatsgruppen)

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

Effekten af tilskudsændringerne

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Note: Kontrolgruppen udgøres af ledige 22-24-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mens indsats-

gruppen udgøres af ledige 26-28-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Analyserne er afgrænset til

personer, der er påbegyndt et EUD-hovedforløb i hver af de undersøgte år. Analyserne af den relative år-til-år-udvikling

i pre-treatment-perioden er markeret rødt, mens analyserne af den relative udvikling i post-treatment-perioden er mar-

keret med sort. Figuren viser forskelle i procentpoint. Af figuren fremgår 95 %-konfidensintervallet.

Gennemførelse er opgjort tre år efter påbegyndt hovedforløb. Effekterne af tilskudsændringer på gennemførelse har

ikke været mulige at undersøge i periode 4, da det ikke har været muligt at måle gennemførsel tre år efter for de ufag-

lærte voksne, som påbegyndte et hovedforløb i 2020.

N (kontrolgruppe): 771-2.113, N (indsatsgruppe): 398-1.044 i hvert af de år, der indgår i analysen. Kontrolvariable brugt i

analysen er beskrevet i afsnit 2.4.3.

4.2 Analyse af beskæftigede ufaglærte over og under 25 år

Mens forrige har fokuseret på effekten af ændringer i tilskudssatsen for ledige ufaglærte, undersø-

ger vi i denne analyse effekten af ændringer i tilskudssatsen for beskæftigede ufaglærte. Parallelt til

forrige analyse udnytter vi, at der for gruppen af beskæftigede ufaglærte på 25 år og derover gen-

nemføres en ændring i tilskudssatsen til voksenlærlingeordningen i 2009 (P2), mens beskæftigede

ufaglærte under 25 år er upåvirkede af denne ændring, idet personer under 25 år ikke er omfattet

af voksenlærlingeordningen. Analyserne benytter beskæftigede ufaglærte under 25 år (22-24-årige)

som kontrolgruppe i forhold til at estimere den kausale effekt af ændringer i tilskudssatsen for be-

skæftigede ufaglærte på 25 år og derover (26-28 år).

Den centrale antagelse er således, at udvik-

lingen i disse to gruppers tilgang, frafald og gennemførelse til erhvervsuddannelserne er ens i fra-

været af tilskudsændringer. I analyserne af beskæftigede ufaglærte indgår personer med enten sta-

tus som lønmodtagere eller selvstændige, og som har grundskole som højest fuldført uddannelse.

Nedenfor præsenteres analyser af, hvilken betydning tilskudssatsen i voksenlærlingeordningen i

2009 har haft for beskæftigede ufaglærte over 25 år. I afsnit 4.2.2 præsenteres analyser af sammen-

hængen mellem tilskudsændringer og

tilgangen

til erhvervsuddannelsernes hovedforløb, mens

der i afsnit 4.2.3 præsenteres analyser af sammenhængen mellem tilskudsændringer og

gennemfø-

relse og frafald

på erhvervsuddannelsernes hovedforløb.

4.2.1

Opsummering: Usikkert, om tilskudsændringer har effekt på tilgang,

frafald og gennemførsel for beskæftigede ufaglærte

Resultaterne viser, at udviklingen i tilgangen til hovedforløb på erhvervsuddannelserne udvikler sig

forskelligt for indsats- og kontrolgruppe både før og efter treatment, samt at forskellene før og efter

tilskudsændringen er af nogenlunde samme størrelse. På baggrund af analyserne kan vi derfor ikke

konkludere noget troværdigt, med hensyn til om ændringerne i tilskudssatsen for voksenlærlinge-

ordningen har haft en effekt på tilgangen for beskæftigede ufaglærte. I en supplerende analyse be-

tinges der på hvilken jobbranche de beskæftigede har været ansat i året før analyseåret, da dette

muligvis kan reducere støjen i estimaterne. Estimaterne i denne analyse adskiller sig dog ikke me-

get fra analysen, hvor der ikke betinges på hvilken branche de beskæftigede var ansat i året før

analyseåret.

Resultaterne viser endvidere, at udviklingen i både frafald og gennemførsel udvikler sig nogen-

lunde ens for indsats- og kontrolgruppe både før og efter treatment, samt at forskellene før og efter

16 De 25-årige udelades fra alle analyser, da der givet aldersdefinitionen er uklart, hvornår denne gruppe går fra kontrolgruppe til ind-

satsgruppe.

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

Effekten af tilskudsændringerne

tilskudsændringen er af nogenlunde samme størrelse. Der er dermed ikke evidens for, at ændrin-

gen i tilskudseffekten har haft en effekt på henholdsvis frafald eller gennemførelse af hovedforlø-

bende for beskæftigede ufaglærte.

4.2.2

Tilgangen til erhvervsuddannelsernes hovedforløb

I 2009 sænkes tilskudssatsen for både ledige og beskæftigede ufaglærte fra 35 kr. pr. time til 30 kr.

pr. time, hvilket svarer til, at tilskudssatsen sænkes med 14 %. Kontrolgruppen er ikke påvirket af

indsatsen, idet de ikke er omfattet af voksenlærlingeordningen. Forventningen til betydningen af

den sænkede tilskudssats vil derfor være, at sænkningen har en negativ effekt på indsatsgruppens

tilgang til erhvervsuddannelserne. Analyserne præsenteres i to figurer. Først præsenteres tilgangen

til erhvervsuddannelserne blandt indsats- og kontrolgruppen, hvorefter resultaterne fra

difference-

in-differences-analyserne

præsenteres.

Figur 4.12 viser udviklingen i tilgangen til erhvervsuddannelsernes hovedforløb for hhv. 22-24-årige

beskæftigede ufaglærte (kontrolgruppe) og 26-28-årige beskæftigede ufaglærte (indsatsgruppe) i

perioden 2006 til 2011.

FIGUR 4.12

Udviklingen i tilgang til erhvervsuddannelsernes hovedforløb blandt

kontrol- og indsatsgruppe i perioden omkring ændring i tilskudssatsen til

voksenlærlingeordningen i 2009

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Note: Kontrolgruppen udgøres af beskæftigede 22-24-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mens

indsatsgruppen udgøres af beskæftigede 26-28-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse.

N (kontrolgruppe): 30.888-36.084, N (indsatsgruppe): 20.132-24.932 i hvert af de år, der indgår i analysen.

Figur 4.12 viser, at der i perioden op til ændringen af tilskudssatsen i 2009 sker et fald i tilgangen

blandt

kontrolgruppen,

mens der sker en mindre stigning for

indsatsgruppen.

Tilgangen til hoved-

forløbet på erhvervsuddannelserne falder fra 6,0 % til 5,4 % for kontrolgruppen, mens den stiger fra

3,5 % til 4,0 % for indsatsgruppen. Der er altså tegn på, at udviklingen i perioden op til ændringen

af tilskudssatsen til voksenlærlingeordningen er forskellig for de to grupper.

I perioden umiddelbart efter ændringen i tilskudssatsen til voksenlærlingeordningen (post-treat-

ment-perioden) er der også forskellige udviklingstendenser. I det første år efter tilskudsændringen

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

Effekten af tilskudsændringerne

sker et større fald blandt

indsatsgruppen,

hvor tilgangen falder til 3,5 % i 2009, hvorefter der i de ef-

terfølgende år sker en stigning til 3,8 % i 2010 og 4,0 % i 2011. For

kontrolgruppen

sker ligeledes et

fald i 2009, hvor tilgangen falder til 5,2 %, hvorefter den stiger til 5,6 % i 2010 og 5,5 % i 2011.

Figur 4.13 viser resultaterne fra

difference-in-differences-analysen,

der tester, om de forskelle, der

fremgår af figur 4.12, er signifikante, og hvor der samtidig kontrolleres for ændringer i sammensæt-

ningen af analysepopulationen. Figuren viser estimater for forskelle i udviklingen i tilgangen til er-

hvervsuddannelser i årene op til ændringsåret (markeret med rød og opgjort som den relative ud-

vikling år-til-år i pre-treatment-perioden) samt estimater for udviklingen i tilgangen i årene efter

ændringen (markeret med sort og opgjort som den relative udvikling fra baseline-året 2008, dvs.

året før ændring i tilskudssatsen i 2009, til hvert af de efterfølgende år i post-treatment-perioden).

FIGUR 4.13

Effekten af tilskudsændring i 2009 på tilgang til erhvervsuddannelsernes

hovedforløb kontrolleret for baggrundsvariabler

Periode 2: Tilskudsniveauet sænkes for beskæftigede over 25 år (indsatsgruppe)

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Note: Kontrolgruppen udgøres af beskæftigede 22-24-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mens

indsatsgruppen udgøres af beskæftigede 26-28-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Analyserne af

den relative år-til-år-udvikling i pre-treatment-perioden er markeret rødt, mens analyserne af den relative udvikling i

post-treatment-perioden er markeret med sort. Figuren viser forskelle i procentpoint. Af figuren fremgår 95 %-kon-

fidensintervallet.

N (kontrolgruppe): 30.888-36.084, N (indsatsgruppe): 20.132-24.932 i hvert af de år, der indgår i analysen. Kontrolvari-

able brugt i analysen er beskrevet i afsnit 2.4.3.

Figur 4.13 viser, at der til dels er tegn på ulige udviklingstendenser i pre-treatment-perioden. Det

svækker grundlaget for at konkludere noget troværdigt om tilskudsændringens effekt på tilgangen.

I alle årene efter ændringen er der en tendens til et fald i tilgangen hos indsatsgruppen relativt til

kontrolgruppen. Den estimerede forskel er dog efter tre år (2008-2011) tæt på nul, og ingen af for-

skellene er statistisk signfikante. De uens udviklinger i tilgangen op til ændringen betyder, at resul-

taterne kan betragtes som meget usikre indikationer på, at sænkelsen af tilskudssatsen har haft en

negativ effekt på tilgangen for beskæftigede ufaglærte. Estimaterne er endvidere noget mindre end

de effektestimater, vi finder for ledige ufaglærte.

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

Effekten af tilskudsændringerne

4.2.3

Ingen evidens for effekter af tilskudsændringer på frafald og

gennemførelse for ufaglærte i beskæftigelse

Figur 4.14 og figur 4.15 i det nedenstående viser den udviklingen i hhv. frafald og gennemførelse på

erhvervsuddannelsernes hovedforløb for beskæftigede ufaglærte på 26-28 år sammenlignet med

22-24-årige beskæftigede ufaglærte. Figurerne indeholder estimater for udviklingen i hhv. frafald

og gennemførelse i årene op til ændringsåret (markeret med rød og opgjort som den relative ud-

vikling år-til-år i pre-treatment-perioden) samt estimater for udviklingen i hhv. frafald og gennem-

førelse i årene efter ændringen (markeret med sort og opgjort som den relative udvikling fra base-

line-året, dvs. året før ændring i tilskudssatsen, til hvert af de efterfølgende år i post-treatment-peri-

oden).

FIGUR 4.14

Effekten af tilskudsændring i 2009 på frafald ét år efter påbegyndt

hovedforløb på erhvervsuddannelserne kontrolleret for

baggrundsvariabler

Periode 2: Tilskudsniveauet sænkes for beskæftigede over 25 år (indsatsgruppe)

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Note: Kontrolgruppen udgøres af beskæftigede 22-24-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mens

indsatsgruppen udgøres af beskæftigede 26-28-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Analyserne er

afgrænset til personer, der er påbegyndt et EUD-hovedforløb i hvert af de undersøgte år. Analyserne af den relative år-

til-år-udvikling i pre-treatment-perioden er markeret rødt, mens analyserne af den relative udvikling i post-treatment-

perioden er markeret med sort. Figuren viser forskelle i procentpoint. Af figuren fremgår 95 %-konfidensintervallet.

Frafald er opgjort ét år efter påbegyndt hovedforløb. Effekterne af tilskudsændringer på frafald har ikke været mulige at

undersøge i periode 4, da det ikke har været muligt at måle frafald ét år efter for de ufaglærte voksne, som påbegyndte

et hovedforløb i 2020.

N (kontrolgruppe): 1.704-2.058, N (indsatsgruppe): 772-998 i hvert af de år, der indgår i analysen. Kontrolvariable brugt i

analysen er beskrevet i afsnit 2.4.3.

Danmarks Evalueringsinstitut

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om effekten af voksenlærlingeordningen

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser

Effekten af tilskudsændringerne

FIGUR 4.15

Effekten af tilskudsændring i 2009 på gennemførelse tre år efter