Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 34
Offentligt
2782195_0001.png
SAMLENOTAT
Samlenotat til EPSCO-rådsmøde den 27.-28.
november 2023
16. november 2023
J.nr. 2023 - 6973
CAIJ
1. Det europæiske semester 2024 ..............................................................................2
2. Sociale investeringer .............................................................................................6
4. Rådskonklusioner om demokrati på arbejdspladsen .............................................9
7. EU-handlingsplan mod racisme 2020-2025 ........................................................11
8. Rådskonklusioner om digitalisering af socialsikringskoordination.....................13
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 34: Samlenotat forud for rådsmøde (EPSCO - beskæftigelsesdelen) den 27. november og 28. november 2023
1. Det europæiske semester 2024
Politisk drøftelse, præsentation fra Kommissionen og vedtagelse
Nyt notat.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
På EPSCO-rådsmødet den 27.-28. november 2023 har formandskabet dagsordens-
sat en politisk drøftelse om grønne overenskomster i regi af det europæiske seme-
ster. Kommissionen ventes desuden indledningsvist at præsentere den såkaldte
”Efterårspakke”, der
ventes offentliggøres den 21. november 2023. Efterårspakken
indleder det kommende års semester og består blandt andet af Den Årlige Strategi
for Bæredygtig Vækst og udkast til Den Fælles Beskæftigelsesrapport.
Regeringen kan støtte, at punktet drøftes, og regeringen vil tage medlemsstaternes
indlæg til efterretning. Fsva. Beskæftigelsesrapporten vil regeringen
når udkastet
er præsenteret
– –
læse nøje og kritisk med på, hvordan Kommissionen forventeligt
vil komme med deres forslag til at indarbejde en EU-ramme for social konvergens i
Det Europæiske Semester. Regeringen har hidtil ikke delt vurderingen af, at der
var behov for at tilføje nye monitoreringsværktøjer i Det Europæiske Semester. Be-
slutning herom forventes at skulle træffes til marts.
Endelig kan regeringen støtte vedtagelsen af hovedbudskaberne fra Beskæftigelses-
komitéen (EMCO) og Komitéen for Social Beskyttelse (SPC) om implementeringen
af rådshenstillingen om retfærdig grøn omstilling.
Hverken drøftelsen af Det Europæiske Semester eller vedtagelsen af de to komité-
ers hovedbudskaber har i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller sam-
fundsøkonomiske konsekvenser og ej heller administrative konsekvenser for er-
hvervslivet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
2. Baggrund
Det Europæiske Semester 2024 indledes forventeligt den 21. november 2023 med
offentliggørelsen af den såkaldte ”Efterårspakke”.
Kommissionen vil præsentere
pakken på EPSCO.
Pakken består normalt af:
Den Årlige Strategi for Bæredygtig Vækst
Varslingsrapporten om Makroøkonomiske Ubalancer
Udkast til Den Fælles Beskæftigelsesrapport
Udkast til Økonomisk-politiske Anbefalinger til Euroområdet som Helhed
2
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 34: Samlenotat forud for rådsmøde (EPSCO - beskæftigelsesdelen) den 27. november og 28. november 2023
Særligt relevant for EPSCO-Rådet er udkastet til
Den Fælles Beskæftigelsesrap-
port.
Rapporten udarbejdes hvert år og er en uddybende analyse af udviklingen på
beskæftigelses- og socialområdet i medlemslandene. I år ventes
Den Fælles Be-
skæftigelsesrapport
desuden at indeholde Kommissionens forslag til, hvordan en
”EU-ramme for Social Konvergens”
kan indarbejdes i Semesteret. Kommissionen
har tidligere varslet, at man overvejede dette på baggrund af drøftelser i Rådet.
Rapporten forventes at være på dagsordenen til vedtagelse i forbindelse med
EPSCO-Rådsmødet i marts 2024. Inden vedtagelsen behandles udkastet til rappor-
ten i Beskæftigelseskomitéen og Komitéen for Social Beskyttelse, der rådgiver
EPSCO-rådet om udviklingen på de europæiske arbejdsmarkeder.
Derudover har formandskabet dagsordensat en politisk drøftelse om grønne over-
enskomster.
Endeligt skal EPSCO-ministrene vedtage hovedbudskaber fra Beskæftigelseskomi-
téen og Komitéen for Social Beskyttelse om implementeringen af rådshenstillingen
om retfærdig grøn omstilling.
3. Formål og indhold
Da
”Efterårspakken” først forventes præsenteret den 21. november, kendes dens
endelige indhold endnu ikke. Det er dog forventningen, at Kommissionen præsen-
tation vil lægge vægt på
Den Årlige Strategi for Bæredygtig Vækst, Den Fæl-
les Beskæftigelsesrapport samt Udkast til Økonomisk-politiske Anbefalinger
til Euroområdet som Helhed.
Sidstnævnte er overvejende relevant for de
medlemslande, som er en del af Eurosamarbejdet.
Såfremt Kommissionens
forslag til
indførelsen af ”EU ramme for social konvergens”
i Det Europæiske Se-
mester indgår som en del af
Den Fælles Beskæftigelsesrapport
er det forventnin-
gen, at Kommissionen på mødet vil redegøre for dens udformning.
Udtalelsen fra Beskæftigelseskomitéen og Komitéen for Social Beskyttelse om im-
plementeringen af rådshenstillingen om retfærdig grøn omstilling, som skal vedta-
ges på mødet, foreligger endnu ikke.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
3
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 34: Samlenotat forud for rådsmøde (EPSCO - beskæftigelsesdelen) den 27. november og 28. november 2023
7. Konsekvenser
Hverken drøftelsen af Det Europæiske Semester eller vedtagelsen fra de to komité-
ers hovedbudskaber har i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller sam-
fundsøkonomiske konsekvenser og ej heller administrative konsekvenser for er-
hvervslivet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
Selvom der indføres en ”EU-ramme for social konvergens”, vil det fortsat være op
til det enkelte medlemsland,
om
og
hvordan
de identificerede udfordringer adresse-
res nationalt. En ”EU-ramme for social konvergens” vil altså ikke i sig selv give
EU yderligere indflydelse på den nationale beskæftigelses- og socialpolitik, idet
den må forventes at indgå på linje med de øvrige analyse-og monitoreringsinstru-
menter i Det Europæiske Semester.
8. Høring
Der orienteres om punktet på møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Soci-
ale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemslandene ventes generelt at tage positivt imod den politiske drøftelse om
Efterårspakken.
På baggrund af tidligere drøftelser af ”EU’s ramme for social kon-
vergens” er det
imidlertid forventningen, at en mindre gruppe af lande vil forholde
sig kritisk til tilføjelsen af nye monitoreringsværktøjer i Det Europæiske Semester.
Det er dog forventningen, at modtagelsen i Rådet overordnet vil være positiv. Dette
dog med forbehold for, at Kommissionens endelige forslag til udformning af ram-
men endnu er ukendt.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan støtte, at punktet drøftes og vil tage medlemsstaternes indlæg til ef-
terretning.
Fra dansk side støtter man et effektivt Europæisk Semester, der bidrager til med-
lemslandenes opgaver med at sikre sunde europæiske økonomier med høj beskæfti-
gelse, bæredygtig vækst og økonomiske strukturer, der er stabile og robuste over
for svage konjunkturer og kriser, som især har store konsekvenser for de svagest
stillede grupper i samfundet.
Regeringen finder Det Europæiske Semester som et vigtigt bidrag til sunde økono-
mier i EU med høj vækst og beskæftigelse, hvilket bidrager til opadgående social
konvergens. Regeringen mener dog, at de eksisterende og velafprøvede mekanis-
mer og indikatorer i Det Europæiske Semester har vist sig tilstrækkelige på social-
og beskæftigelsesområdet. Danmark har derfor ikke været blandt de medlemslande
i Rådet, der har argumenteret for behovet for et nyt instrument på social- og be-
skæftigelsesområdet i Det Europæiske Semester i form af en EU-ramme for social
konvergens.
4
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 34: Samlenotat forud for rådsmøde (EPSCO - beskæftigelsesdelen) den 27. november og 28. november 2023
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 34: Samlenotat forud for rådsmøde (EPSCO - beskæftigelsesdelen) den 27. november og 28. november 2023
2. Sociale investeringer
Politisk drøftelse og vedtagelse
Nyt notat
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
EPSCO-Rådet skal drøfte en formandskabsnote om sociale investeringer samt ved-
tage en udtalelse fra Beskæftigelseskomitéen (EMCO) og Komitéen for Social Be-
skyttelse (SPC) om samme emne. Sidstnævnte er udarbejdet på forespørgsel fra det
spanske formandskab og det indkommende belgiske formandskab med udgangs-
punkt i den politiske drøftelse på uformelt EPSCO i Madrid i juli 2023. Derudover
forventes det spanske formandskab at give en opdatering på deres igangværende
arbejde om sociale investeringer.
Fokus for drøftelsen ventes primært på sociale investeringer og deres betydning for
EU’s
vækst og økonomiske robusthed. Regeringen støtter, at drøftelsen tages, og
vil deltage aktivt med danske erfaringer.
Regeringen forventer desuden at kunne støtte vedtagelsen af udtalelsen fra Beskæf-
tigelseskomitéen og Komitéen for Social Beskyttelse, når denne foreligger.
Hverken drøftelsen eller vedtagelsen af udtalelsen fra
Beskæftigelseskomitéen og
Komitéen for Social Beskyttelse
har i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinan-
sielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser og ej heller administrative konse-
kvenser for erhvervslivet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
2. Baggrund
På det uformelle EPSCO-møde i juli 2023 drøftede ministrene relevansen af soci-
ale investeringer ifm. reformen
af EU’s finanspolitiske regler.
En række medlems-
lande fandt, at sociale investeringer var nødvendige, herunder særligt investeringer
i menneskelig kapital, børn og unge samt færdighedsdagsordenen. På den baggrund
nedsatte det spanske og kommende belgiske formandskab en uformel arbejds-
gruppe, hvor medlemslandene kunne drøfte sociale investeringer.
Formandskabet lægger op til en drøftelse på EPSCO-rådsmødet af sociale investe-
ringer på baggrund af en note udarbejdet af det spanske formandskab. Derudover
vil formandskabet præsentere de fremskridt, der er sket i arbejdet med sociale inve-
steringer. Denne status ventes at inkludere en status for det arbejde, der pågår i den
uformelle arbejdsgruppe nedsat af det spanske og indkommende belgiske formand-
skab. Arbejdet for arbejdsgruppen forventes afsluttet med et fælles EPSCO-ECO-
FIN-rådsmøde, der vil finde sted under det belgiske formandskab i marts 2024. På
dette møde inviteres både beskæftigelses- og økonomiministre til at drøfte effekten
af sociale investeringer.
6
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 34: Samlenotat forud for rådsmøde (EPSCO - beskæftigelsesdelen) den 27. november og 28. november 2023
Endeligt har det spanske, og kommende belgiske, formandskab i den forbindelse
opfordret Beskæftigelseskomitéen og Komitéen for Social Beskyttelse til at udar-
bejde en udtalelse om sociale investeringer og relaterede reformer. Denne skal ved-
tages af ministrene på rådsmødet.
3. Formål og indhold
Den politiske drøftelse om sociale investeringer og EU's finanspolitiske regler for-
ventes at centrere sig om en styringsnote udarbejdet af formandskabet. Derudover
skal ministrene vedtage en udtalelse fra Beskæftigelseskomitéen og Komitéen for
Social Beskyttelse om sociale investeringer. Udtalelsen er endnu ikke færdigfor-
handlet i Beskæftigelseskomitéen og Komitéen for Social Beskyttelse.
Hverken styringsnoten eller udtalelsen fra Beskæftigelseskomitéen og Komitéen
for Social Beskyttelse foreligger endnu. Det forventes, at styringsnoten, som udar-
bejdes af det spanske formandskab, vil indeholde en definition af sociale investe-
ringer samt eksempler på sociale investeringsprojekter i forskellige medlemsstater.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Den politiske drøftelse og vedtagelse af Beskæftigelses- og socialkomitéens udta-
lelse om sociale investeringer har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser
eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttel-
sesniveauet.
8. Høring
Der orienteres om punktet på møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Soci-
ale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at medlemslandene under den politiske drøftelse samt i for-
bindelse med vedtagelsen af udtalelsen fra Beskæftigelseskomitéen og Komitéen
for Social Beskyttelse om sociale investeringer vil give udtryk for divergerende
holdninger.
7
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 34: Samlenotat forud for rådsmøde (EPSCO - beskæftigelsesdelen) den 27. november og 28. november 2023
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan støtte, at punktet drøftes. Regeringen finder dog
ligesom en
række andre medlemslande
at det er vigtigt at respektere, at den igangværende re-
vision af
EU’s finanspolitiske regler
foregår i regi af økonomi- og finansministrene
i ECOFIN.
Derudover mener regeringen, at effekterne af sociale investeringer og reformer er
svære at kvantificere, men at der kan være fordele ved at sammenligne resultater,
metoder og
best practices
fra de forskellige medlemslande. Det Europæisk Seme-
ster bør fokusere på at fremme beskæftigelse og sunde økonomier med råderum til
bl.a. sociale investeringer, hvilket vil have positive sociale effekter, men at tilrette-
læggelsen af de nationale socialpolitikker er national kompetence.
Endelig lægger regeringen vægt på, at kompetencefordelingen mellem EU og med-
lemslandene respekteres, ikke mindst fordi de politiske prioriteter og sociale mo-
deller på dette område kan variere betydeligt på tværs af medlemslande.
Regeringen forventer at kunne støtte vedtagelsen af udtalelsen fra Beskæftigelses-
komitéen og Komitéen for Social Beskyttelse om sociale investeringer.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
8
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 34: Samlenotat forud for rådsmøde (EPSCO - beskæftigelsesdelen) den 27. november og 28. november 2023
4. Rådskonklusioner om demokrati på arbejdspladsen
- Vedtagelse
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På EPSCO-rådsmødet den 27. og 28. november 2023 lægges der op til at vedtage
rådskonklusioner om demokrati på arbejdspladsen.
Rådskonklusionerne sætter fokus på vigtigheden af demokrati på arbejdspladsen,
bl.a. information og høring af arbejdstagere, medarbejderindflydelse i virksomhe-
der og kollektive forhandlinger. Rådskonklusionerne sætter desuden fokus på, at
kollektive forhandlinger kan bidrage til at finde balancerede løsninger i den
grønne omstilling.
Regeringen støtter rådskonklusionerne, som sætter fokus på vigtigheden af medar-
bejderinddragelse og social dialog på europæisk og nationalt niveau, og som un-
derstreger, at løsninger skal findes i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og
med respekt for parternes rolle og autonomi samt kompetencefordelingen mellem
EU og medlemslandene.
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle,
samfundsøkonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller kon-
sekvenser for beskyttelsesniveauet.
2. Baggrund
Det spanske EU-formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om demo-
krati på arbejdspladsen. Temaet for rådskonklusionerne ligger i forlængelse af det
spanske EU-formandskabs generelle prioritet om styrket social dialog.
Sagen er sat på dagsordenen for EPSCO-rådsmødet den 27.-28. november 2023
med henblik på vedtagelse.
3. Formål og indhold
Rådskonklusionerne tager udgangspunkt i, at demokrati på arbejdspladsen er et in-
tegreret element i EU. Til eksempel fremhæves bl.a. regler om information og hø-
ring af arbejdstagere, medarbejderindflydelse i virksomheder og rammerne for kol-
lektive forhandlinger. Dette bidrager ifølge rådskonklusionerne til et mere retfær-
digt og inklusivt Europa. Rådskonklusionerne sætter desuden fokus på, at kollek-
tive forhandlinger kan bidrage til at finde balancerede løsninger i den grønne om-
stilling.
Under hensyntagen til kompetencefordelingen mellem EU og medlemslandene,
forskellig praksis i landene og arbejdsmarkedets parters rolle og autonomi opfor-
dres medlemslandene til at fremme medarbejderinddragelse i national lovgivning
9
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 34: Samlenotat forud for rådsmøde (EPSCO - beskæftigelsesdelen) den 27. november og 28. november 2023
og praksis og fortsat støtte effektiv gennemførsel af EU-regler på området. Med-
lemslandene opfordres videre til at fremme social dialog og til at bakke op om
grønne elementer i overenskomstforhandlinger med respekt for arbejdsmarkedets
parters autonomi.
Med respekt for arbejdsmarkedets parters rolle og autonomi opfordres Kommissio-
nen til at fremme social dialog i EU, herunder grønne overenskomstforhandlinger,
og til at skabe mere opmærksomhed om de eksisterende regler for medarbejderind-
dragelse. Kommissionen opfordres til fortsat at have opmærksomhed på, om EU-
regler om information og høring samt medarbejderindflydelse i virksomheder er
tidssvarende og lever op til deres formål.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøko-
nomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konsekvenser for
beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Der orienteres om punktet på møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Soci-
ale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes generel opbakning blandt medlemslandene til rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder det positivt, at der med rådskonklusionerne sættes fokus på vig-
tigheden af medarbejderinddragelse og social dialog på europæisk og nationalt ni-
veau.
Regeringen finder det ligeledes positivt, at det gennem hele teksten fremgår, at løs-
ninger skal findes i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og med respekt for
parternes rolle og autonomi samt kompetencefordelingen mellem EU og medlems-
landene.
Regeringen støtter på den baggrund rådskonklusionerne.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
10
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 34: Samlenotat forud for rådsmøde (EPSCO - beskæftigelsesdelen) den 27. november og 28. november 2023
7. EU-handlingsplan mod racisme 2020-2025
- Orienterende debat
KOM(2020) 565
Nyt notat
1. Resumé
På EPSCO-rådsmødet den 27. og 28. november afholdes en orienterende debat om
EU’s handlingsplan mod racisme 2020-2025.
Drøftelsen ventes at have fokus på
medlemslandenes erfaringer med at bekæmpe racisme, herunder deres indsatser
for at leve op til anbefalingerne
i EU’s handlingsplan mod racisme 2020-2025.
Drøftelsen har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, sam-
fundsøkonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konse-
kvenser for beskyttelsesniveauet.
Regeringen ønsker at understøtte bekæmpelsen af racisme.
2. Baggrund
Den orienterende debat tager udgangspunkt i EU’s handlingsplan mod racisme
2020-2025, som Kommissionen vedtog i 2020. Handlingsplanen indeholder en
række foranstaltninger, der skal bidrage til at intensivere indsatsen for at lade per-
soner med racemæssig eller etnisk minoritetsbaggrund komme til orde og for at
samle aktører på alle niveauer i en fælles bestræbelse på at bekæmpe racisme mere
effektivt og skabe en tilværelse for alle uden racisme og forskelsbehandling. Der-
udover indeholder handlingsplanen en række opfordringer til medlemslandene i
forhold til, hvordan landene kan fremme bekæmpelse af racisme og forskelsbe-
handling. Dette for at adressere dels den underliggende, strukturelle racisme, som
findes i mange samfund, dels den forskelsbehandling, som kan finde sted mod per-
soner af anden etnisk herkomst på arbejdsmarkedet eller inden for områder som ud-
dannelse, sundhed og bolig.
3. Formål og indhold
Formandskabet har endnu ikke angivet de nærmere rammer for den orienterende
debat, som ventes at have fokus på medlemslandenes erfaringer med at bekæmpe
racisme, herunder deres indsatser for at leve op til anbefalingerne i EU’s handlings-
plan mod racisme 2020-2025.
Forud for drøftelsen på EPSCO-rådsmødet vil det spanske formandskab udsende en
styringsnote, der præciserer rammerne for den orienterende debat. Denne er endnu
ikke modtaget.
Der skal ikke vedtages erklæringer eller tiltag i forbindelse med drøftelsen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
11
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 34: Samlenotat forud for rådsmøde (EPSCO - beskæftigelsesdelen) den 27. november og 28. november 2023
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Da der er tale om uformelle drøftelser og udveksling af synspunkter og erfaringer,
vil drøftelsen ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds-
økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konsekvenser
for beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Der orienteres om punktet på møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Soci-
ale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at medlemslandene vil dele deres erfaringer og indsatser for
at bekæmpe racisme og forskelsbehandling.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen ønsker at understøtte bekæmpelsen af racisme.
Det bemærkes, at aftalepartierne bag finansloven for 2022 afsatte penge til en styr-
ket indsats mod hadforbrydelser, og at der efterfølgende var enighed om at anvende
nogle af disse midler til en handlingsplan mod racisme.
Regeringen er på den baggrund i gang med at udarbejde en national handlingsplan
mod racisme, der forventes offentliggjort i første halvdel af 2024.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
12
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 34: Samlenotat forud for rådsmøde (EPSCO - beskæftigelsesdelen) den 27. november og 28. november 2023
8. Rådskonklusioner om digitalisering af socialsikringskoordina-
tion
- Vedtagelse
Nyt notat
KOM-dokument foreligger ikke
1. Resumé
På EPSCO-rådsmødet den 27. og 28. november 2023 lægges der op til at vedtage
rådskonklusioner om digitalisering af socialsikringskoordination.
Rådskonklusionerne har til formål at fastholde og styrke medlemslandenes fokus
på at implementere de mange EU-initiativer. I rådskonklusionerne opfordres med-
lemslandene derfor især til at fortsætte den nationale implementering af igangsatte
EU-initiativer samt, hvor nødvendigt, at øge indsatsen og investeringerne i de nati-
onale og grænseoverskridende processer.
Fra regeringens side ser man overordnet positivt på rådskonklusionerne. Regerin-
gen støtter ambitionen om at udnytte mulighederne i digitalisering og ny teknologi.
I forhandlingerne har regeringen dog også været opmærksom på, at rådskonklusi-
onerne ikke må lede til nye omkostningstunge forpligtelser for medlemslandene.
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle,
samfundsøkonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller kon-
sekvenser for beskyttelsesniveauet.
2. Baggrund
Rådskonklusionerne har til formål at fastholde og styrke medlemslandenes fokus
på at implementere de mange eksisterende EU-initiativer. Det gælder bl.a. lancerin-
gen af Europas digitale årti med mål for 2030, forordningen om et Interoperabelt
Europa, eIDAS-forordningen og Single Digital Gateway-forordningen. I tillæg her-
til er der søsat forskellige digitale pilotprojekter, ikke mindst det digitale europæi-
ske socialsikringspas (ESSPASS), som udsprang af handlingsplanen til Den euro-
pæiske søjle for sociale rettigheder. ESSPASS skal gøre det lettere for enkeltperso-
ner at udøve deres ret til social sikring, når de befinder sig i et andet EU-land end
deres hjemland, og for myndigheder at mindske risikoen for fejl og misbrug på so-
cialsikringsområdet gennem bedre dokumentation for sociale sikringsrettigheder.
Den 6. september 2023 præsenterede Kommissionen i øvrigt de mange tiltag i sin
meddelelse om digitalisering ved koordination af social sikring. I meddelelsen gør
Kommissionen status over de igangværende initiativer på området og præsenterer
også nye initiativer. Kommissionen opfordrer i meddelelsen EU-landene til at:
Fremskynde den nationale indførelse af systemet for elektronisk udveksling af
oplysninger vedrørende socialsikring (EESSI), så det er fuldt operationelt i EU
ved udgangen af 2024.
Gøre flere procedurer om koordinering af social sikring helt og aldeles digitalt
tilgængelige.
13
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 34: Samlenotat forud for rådsmøde (EPSCO - beskæftigelsesdelen) den 27. november og 28. november 2023
Engagere sig fuldt ud i pilotaktiviteterne vedr. ESSPASS.
Arbejde hen imod at indføre EU’s digitale ID-tegnebøger
(EUDI), som skal
gøre det muligt for europæiske borgere og virksomheder at dele identitetsdata
på en sikker og nem måde.
Rådskonklusionerne følger op herpå og opfordrer bl.a. medlemslandene til at fast-
holde
eller om nødvendigt
styrke den nationale implementering og det natio-
nale engagement.
3. Formål og indhold
I et forsøg på at fastholde og styrke medlemslandenes fokus på at implementere de
mange EU-initiativer omkring digitalisering ved koordinering af social sikring op-
fordres medlemslandene i rådskonklusionerne til at fortsætte den nationale imple-
mentering samt, hvor nødvendigt, at øge indsatsen og investeringerne i de nationale
og grænseoverskridende processer. Derudover opfordres medlemslandene til at
overveje at engagere sig i pilotaktiviteterne vedr. ESSPASS og at tilstræbe at sikre,
at digitalisering kan fremskynde fastlæggelsen af rettigheder og pligter for
vandrende borgere og virksomheder, højne niveauet for beskyttelsen af rettigheder,
mindske risikoen for fejludbetalinger og misbrug og bidrage til at sikre bæredygtig-
heden i de sociale sikringsordninger. Danmark er selv engageret i pilotprojektet.
Kommissionen opfordres til fortsat at støtte og samarbejde med medlemslandene i
deres implementering og til at udbrede erfaringer og potentialet ved ESSPASS,
herunder ift. at vurdere evt. lovgivningsmæssige tiltag. Kommissionen opfordres til
løbende i de relevante fora at holde medlemslandene informeret om, hvor langt
man er nået med initiativerne om digitalisering. Desuden opfordres Kommissionen
til fortsat at sikre en sammenhængende tilgang og at sikre synergier og sammen-
tænkte løsninger. Kommissionen opfordres endelig til at undersøge potentialet i
brugen af AI (kunstig intelligens) og til at lette og strømline procedurerne for at
overvåge den fri bevægelighed for borgere og arbejdstagere i EU.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøko-
nomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konsekvenser for
beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Der orienteres om punktet på møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Soci-
ale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet.
14
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 34: Samlenotat forud for rådsmøde (EPSCO - beskæftigelsesdelen) den 27. november og 28. november 2023
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes en generel opbakning blandt medlemsstaterne til rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Fra regeringens side ser man overordnet positivt på rådskonklusionerne.
Regeringen støtter ambitionen om at udnytte mulighederne ift. digitalisering og ny
teknologi. Det gælder ikke mindst ift. regeringens ambition om at understøtte fri og
fair bevægelig. Samtidig har regeringen i forhandlingerne været opmærksom på, at
rådskonklusionerne ikke må lede til nye omkostningstunge forpligtelser for med-
lemslandene. Fokus er her på at sikre fornuftige beslutningsprocesser og ikke frem-
skynde nationale implementeringsfrister, som ville være urealistiske at indfri.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
15