Hillerød den 23. august 2023
Udbetaling Danmark
Jeg takker indledningsvist for Udbetaling Danmarks besvarelse af 22. juli 2023.
Umiddelbart lader det til, at Udbetaling Danmark denne gang har gjort sig forholdsvis store anstrengelser
for at besvare min henvendelse retmæssigt. Jeg har dog trods dette stadig meget vanskeligt ved at forstå
Udbetaling Danmark beregning.
Jeg har imidlertid besluttet mig for at betale det af Udbetaling Danmark krævede beløb på 13.520,00 kr. Jeg
har opgivet at kontrollere Udbetaling Danmark beregninger, og jeg gør opmærksom på, at tilbagebetalingen
ikke er udtryk for min accept af beregningerne. Det er blot udtryk for, at jeg for nærværende ikke har
kræfter til mere ballade om denne sag. Jeg forbeholder mig ret til eventuelt på et senere tidspunkt at
forfølge sagen ved domstol eller på anden måde.
Jeg anmoder om Udbetaling Danmarks bekræftelse af, at når Udbetaling Danmark har modtaget det
krævede beløb på 13.520,00 kr., så vil Udbetaling Danmark ikke stille yderligere krav vedrørende Udbetaling
Danmarks udbetaling(er) af seniorpension til mig i 2022.
Min erfaring med Udbetaling Danmark siden jeg i begyndelsen af 2022 fik tilkendt seniorpension viser, at
Udbetaling Danmark enten ikke har evne eller ikke har vilje til at bestride hvervet med at administrere
seniorpension efter lovens regler. Indledningsvist beregnede Udbetaling Danmark min årlige seniorpension
til ca. 3.000 kr. og efter et intensivt klageforløb beregnede Udbetaling Danmark min årlige seniorpension til
ca. 103.000 kr. Alene dette begrunder min mistro til Udbetaling Danmarks evne eller vilje. Et samlet set
meget utilfredsstillende forløb angående aktindsigt og nu senest Udbetaling Danmarks mangelfuldt oplyste
forløb vedrørende tilbagebetaling har medført, at jeg nu ”har fået nok”. Jeg vil derfor igen anmode om, at
min seniorpension gøres hvilende, og jeg vil i stedet søge at opretholde et økonomisk livsgrundlag ved
erhvervsarbejde. Det er en meget alvorlig beslutning, som jeg håber Udbetaling Danmark vil effektuere
uden kontroverser.
Jeg anmoder hermed om, at min seniorpension gøres hvilende med hurtigst mulig virkning. Jeg beder
Udbetaling Danmark informere mig om, hvornår det kan lade sig gøre.
Der har, som jeg tidligere har tilkendegivet, været uklart for mig, til hvilke ”kontorer” hos Udbetaling
Danmark henvendelser skal stiles. Denne henvendelse er sendt til den kontaktadresse for seniorpension,
der fremgår af Borger.dk. Hvis en anden afdeling hos Udbetaling Danmark skal informeres vedrørende
denne henvendelse, så forventer jeg, at henvendelsen videresendes til rette afdeling (jf. forvaltningslovens
§ 7 stk. 2).
Med venlig hilsen
Jens Christiansen
Hammersholt byvej 41B
3400 Hillerød