Hillerød den 15. november 2023
Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del - Bilag 33
Offentligt
Udbetaling Danmark
sendt elektronisk via Digital Post (Borger.dk)
Vedrørende seniorpension
Jeg har i dag, den 15. november 2023 kl. 14:40, kontaktet Udbetaling Danmark (UDK) telefonisk vedrørende
seniorpension.
UDKs hovedopstilling stillede mig om til afdelingen for Seniorpension, hvor en medarbejder, hvis navn jeg
opfattede som ”Kærlig” (?) tog telefonen. Hun stillede mig videre til en seniorpensionsspecialist, hvis navn
jeg opfattede som ”Trine”. Hun stillede mig om til en anden seniorpensionsspecialist, hvis navn jeg
opfattede som ”Tri Tran”, som åbenbart var den, jeg skulle tale med. Jeg fortalte Tri Tran, at jeg den 23.
august 2023 via Digital Post havde anmodet Udbetaling Danmark om at gøre min seniorpension hvilende,
fordi jeg per 1. september 2023 skulle genoptage erhvervsarbejde (under flekslønsordningen). Tri Trans
umiddelbare reaktion var (citat): ”Uha – det er meget farligt” (underforstået at kommunikere med UDK via
Digital Post). ”Det går ofte galt”, fortalte Tri Tran. Han gennemsøgte den ganske omfattende korrespondance
mellem UDK og mig, men kunne ikke finde en henvendelse fra mig afsendt og datereret 23. august 2023. Tri
Tran bad mig gensende min henvendelse af 23. august 2023 og eventuelt medsende dokumentation for, at
min henvendelse er sendt den 23. august 2023 via Digital Post. Det være hermed gjort.
Tri Tran spurgte i øvrigt til, hvilke afdeling i UDK, jeg havde adresseret. Jeg fortalte Tri Tran om de meget
store vanskeligheder, jeg ofte har oplevet i forhold til at kontakte den relevante afdeling i UDK og nævnte, at
UDK i henhold til forvaltningslovens § 7 stk. 2 så vidt muligt skal videresende en henvendelsen til rette
myndighed. Dette var Tri Tran enig i.
Tri Tran bad mig som nævnt gensende min henvendelse af 23. august 2023, og Tri Tran bad mig gensende
henvendelsen via Digital Post/Borger.dk. Det gør jeg med en vis ængstelse, idet Tri Tran jo nævnte, at det er
tvivlsomt, om henvendelser sendt via Digital Post til UDK når frem til modtageren hos UDK. Jeg beder
derfor dels UDK kvittere for modtagelse af denne henvendelse, men også redegøre for, om det er sædvane,
at ignorerer henvendelser modtaget via Digital Post, eller om der er andre årsager til, at UDKs medarbejder
fremsætter den anførte advarsel.
Jeg har som nævnt genoptage erhvervsarbejde per 1. september 2023 under flekslønsordningen. Allerød
Kommune har netop meddelt mig, at Kommunen (naturligvis) ikke kan udbetale flekslønstilskud, når jeg
samtidig modtager seniorpension. Det er et ulovbestemt retsprincip, at der skal ske tilbagebetaling af
ydelser i tilfælde af dobbeltforsørgelse.
Jeg beder UDK informere mig om, hvorledes der kan ske tilbagebetaling af den seniorpension, som UDK har
udbetalt til mig gældende for perioden efter 1. september 2023.
Med venlig hilsen
Jens Christiansen
Hammersholt byvej 41B
3400 Hillerød