Folketingets Beskæftigelsesudvalget
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
15. november 2023
J.nr. 2023-6734
J.nr. 2023-10/673
–
2023-
6839
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Til orientering vedlægger jeg en videnskabelig artikel fra det Nationale Forsknings-
center for Arbejdsmiljø (NFA), der estimerer virksomheders økonomiske omkost-
ninger ved arbejdsrelateret stress. Artikel beskriver en korrelation mellem stress og
tabt arbejdstid, når der tages højde for forskelle i en række relevante baggrundsva-
riable, men der er ikke tale om en effektanalyse. Det vil sige, at det samlede poten-
tialeestimat skal tages med et forbehold, fordi der kan være andre faktorer, der kan
forklare forskellen i tabt arbejdstid.
NFA-artiklen undersøger forskellen i arbejdsmarkedstilknytning blandt medarbej-
dere, der rapporterer høje niveauer af arbejdsrelateret stress, og øvrige medarbej-
dere. De økonomiske omkostninger for virksomhederne er fundet ved at koble tabt
arbejdstid med lønoplysninger for den enkelte medarbejder.
De estimeres med betydelig usikkerhed til at være 16,4 mia. kr. om året (2022-pl),
heraf:
•
•
•
10,4 mia. kr. ved sygefravær, dvs. løn til sygemeldte medarbejdere.
4,8 mia. kr. tabt produktion ved medarbejdere, der bliver ledige.
1,2 mia. kr. øvrig tabt produktion, fx ved medarbejdere der tager orlov.
Hvis andelen af medarbejdere, der rapporterer at have et højt niveau af arbejdsrela-
teret stress, reduceres med 10 pct., estimeres det, at den tabte arbejdstid kan redu-
ceres med timer svarende til 2.446 fuldtidsbeskæftigede pr. år og de årlige omkost-
ninger med 7 pct. svarende til 1,2 mia. kr. årligt.
Der er taget højde for en række faktorer, der kan have indflydelse på forskellen på
de medarbejdere, der rapporterer høje niveauer af arbejdsrelateret stress og øvrige
medarbejdere, herunder BMI, rygning, sygdom og uddannelsesniveau. Der er dog
ikke tale om en effektanalyse, og det er derfor usikkert, i hvilket omfang der er tale
om en kausal sammenhæng mellem stress og tabt arbejdstid, hvorfor effektstørrel-
sen på 16,4 mia. kr. skal tages med det forbehold.