Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 30
Offentligt
2779558_0001.png
Effektstudie af forsøg
med mere ansvar til
arbejdsløshedskasser
Michael Rosholm og Michael Svarer
Kvantitativ
evaluering
Oktober 2023
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Orientering om anden del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2779558_0002.png
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
2.
3.
4.
RESUME
INDLEDNING
KORT OM A-KASSEFORSØGET
BESKRIVELSE AF DATA
Beskrivende statistik for analyse med ikke-landsdækkende indsats
Beskrivende statistik for analysen med landsdækkende indsats
3
4
5
6
6
12
5.
EFFEKTER PÅ ARBEJDSMARKEDSSTATUS I ANALYSE MED IKKE-LANDSDÆKKENDE
INDSATS
18
Antagelsen om parallelle trends
Overordnede effekter i den ikke-landsdækkende analyse
Sammenligning med midtvejsevalueringen
Dynamikken i effekterne
Effekter opdelt på a-kasser og undergrupper
19
22
23
25
26
6.
EFFEKTER PÅ ARBEJDSMARKEDSSTATUS I ANALYSE MED LANDSDÆKKENDE
INDSATS
Antagelsen om parallelle trends
Overordnede resultater i den landsdækkende analyse
Effekter opdelt på a-kasser
28
28
31
31
7.
BRANCHESKIFT
32
2
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Orientering om anden del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
1.
RESUME
I denne rapport præsenteres en evaluering af, hvordan a-kasseindsatsen har påvirket de deltagende
ledige dagpengemodtageres arbejdsmarkedsstatus. Deltagerne i indsatsen er ledige, der i
opsigelsesperioden og op til de første tre måneder af deres ledighedsforløb har haft deres
kontaktforløb hos a-kassen.
Der er ni forskellige a-kasser, der deltager i forsøget, enten i udvalgte kommuner eller
landsdækkende (minus de såkaldte frikommuner). Evalueringen opdeles i 2 dele. Der laves således
separate analyser for de a-kasser, der har deltaget i udvalgte kommuner (ikke-landsdækkende
indsats) og for de a-kasser, hvor der har været landsdækkende deltagelse (landsdækkende indsats). I
begge analyser foretages effektevalueringen på baggrund af en difference-in-differences model,
hvor sammenligningsgruppen i analysen med ikke-landsdækkende indsats er ledige i den tilsvarende
a-kasse, der bor i kommuner, der ikke deltager i forsøget. I analysen med landsdækkende indsats er
sammenligningsgruppen ledige i de samme a-kasser, der bor i en af de såkaldte frikommuner. Ved at
sammenligne forskellen i arbejdsmarkedsstatus mellem de to grupper af nyledige med forskellen i
arbejdsmarkedsstatus for tilsvarende grupper nyledige i en periode forud for a-kasseforsøget (før-
perioden) estimeres effekten af at deltage i a-kasseforsøget.
En forudsætning for, at difference-in-differences estimationsmetoden identificerer den kausale
effekt af deltagelse i a-kasseforsøget er, at udviklingen i beskæftigelsesomfanget i fravær af a-
kasseindsatsen ville have været ens i deltager- og sammenligningskommuner. Med andre ord, skal
de kommuner, der fungerer som sammenligningskommuner, have en ensartet
beskæftigelsesmæssig situation, hvis a-kasseindsatsen ikke var blevet gennemført. For at undersøge
om de valgte sammenligningskommuner påfylder dette krav undersøges udviklingen i
beskæftigelsesomfanget i perioden op til indsatsens begyndelse. I analysen med landsdækkende
indsats er denne antagelse udfordret af, at sammenligningskommuner ikke er underlagt de samme
beskæftigelsespolitiske rammer som deltagerkommunerne, grundet deres status som frikommuner.
Det viser sig også, at antagelsen om parallel udvikling i beskæftigelsesstatus i perioden op til
indsatsstart er mindre tydelig i analysen med landsdækkende indsats end i analysen med ikke-
landsdækkende indsats. I evalueringen foretages et statistisk test af om antagelsen om parallelle
trends holder ved hjælp af et såkaldt placebotest. Dette test afviser, at antagelsen om parallelle
trends holder for den overordnede analyse for den landsdækkende indsats. Det betyder, at denne
del af analysen kan de fundne effekter ikke tillægges en kausal fortolkning. For fuldstændighedens
skyld præsenteres resultaterne for begge analyser i rapporten og danner baggrund for evalueringens
overordnede konklusioner.
I rapporten følges personer i deltager- og sammenligningsgruppen, som har påbegyndt deres
ledighedsforløb fra evalueringsperiodens begyndelse primo september 2020 til ultimo januar 2023.
Førperioden ligger fra primo september 2017 til ultimo januar 2020. Analysen fokuserer på de
lediges status i de første 52 uger efter ledighedsstart.
Slutevalueringens hovedpointer for begge analyser er:
•
Der er for ledige i de seks a-kasser med ikke-landsdækkende indsats en overordnet
signifikant negativ effekt på beskæftigelsesgraden for de, der er tilknyttet en a-kasse i
3
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Orientering om anden del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2779558_0004.png
•
•
•
evalueringsperioden. For disse er beskæftigelsesgraden i gennemsnit 1,3%-point lavere pr.
uge i de første 52 uger efter påbegyndt ledighed. For 4 af de deltagende a-kasser er effekten
af at være tilknyttet en a-kasse i evalueringsperioden ikke-statistisk signifikant og for de 2
øvrige er den signifikant negativ.
For a-kasser med landsdækkende indsats afvises antagelse om parallelle trends i den
statistiske analyse, hvilket betyder, at der ikke kan estimeres en troværdig effekt af a-
kasseindsatsen for alle deltagende a-kasser med landsdækkende indsats under et. Når der
opdeles på hver af de 3 medvirkende a-kasser med landsdækkende indsats, holder
antagelsen om parallelle trends i den statistiske analyse for 2 af a-kasserne. For disse 2 a-
kasser findes der henholdsvis en ikke-signifikant effekt af at være tilknyttet en a-kasse i
evalueringsperioden og en signifikant positiv effekt af at være tilknyttet en a-kasse i
evalueringsperioden.
Der har været gennemført nogenlunde det samme antal samtaler for ledige, der har været
tilknyttet en a-kasse som for de, der har været tilknyttet et jobcenter. Samtalerne for ledige,
der er tilknytte en a-kasse, er dog delt ud over færre dage. Aktiveringsintensiteten har været
højere for de ledige, der har været tilknyttet et jobcenter.
Der er ikke tegn på, at ledige, der har været tilknyttet en a-kasse i evalueringsperioden, er
mere eller mindre tilbøjelige til at skifte branche i forbindelse med, at de finder
beskæftigelse. For de fleste a-kasser er der ikke en signifikant forskel på andelen, der skifter
branche.
2.
INDLEDNING
Der har siden 2020 været gennemført en indsats, hvor ni udvalgte a-kasser i en 4-årig periode har
ansvaret for kontaktforløbet i opsigelsesperioden og de første tre måneder af ledighedsforløbet for
dagpengemodtagere.
Kontaktforløbet inkluderer forskellige typer af samtaler samt aktiviteter og tilbud efter Lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
De ni a-kasser deltager enten i udvalgte kommuner eller landsdækkende i forsøget (ekskl.
frikommuner).
1
Der er seks a-kasser, hvor det kun er i udvalgte kommuner, at der er kontaktforløb
hos a-kassen og tre a-kasser, hvor der er landsdækkende indsats. I rapporten foretages særskilte
analyser for a-kasser med henholdsvis ikke-landsdækkende indsats og landsdækkende indsats.
1
De 15 frikommuner er; Aalborg, Allerød, Ballerup, Brønderslev, Fredensborg, Frederikshavn, Gribskov,
Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Thisted, Rebild og Vesthimmerland.
4
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Orientering om anden del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
Evalueringen omhandler ledige, der har påbegyndt et ledighedsforløb fra primo september 2020 til
ultimo januar 2023. I rapporten følges alle påbegyndte ledighedsforløb i op til 52 uger.
Først beskrives de relevante populationer af ledige, der indgår af analysen, og herefter præsenteres
resultaterne af effektevalueringen.
3.
KORT OM A-KASSEFORSØGET
Som en del af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats har ni a-kasser fået tilladelse til at
gennemføre forsøg med kontaktforløbet for dagpengemodtagere. Forsøget indebærer, at a-kasserne
overtager ansvaret for kontaktforløbet i opsigelsesperioden og de første tre måneder af
ledighedsforløbet for dagpengemodtagere, som påbegynder et nyt dagpengeforløb.
Kontaktforløbet efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats beskriver hvilke typer af samtaler, som
ledige borgere, herunder dagpengemodtagere, skal deltage i, samt hvornår samtalerne skal afholdes
ift. ledighedsperioden.
I normalindsatsen er de fleste krav om samtaler i kontaktforløbet for dagpengemodtagere knyttet op
på de første seks måneders ledighed. Der er ikke krav om, hvornår de individuelle jobsamtaler skal
afholdes i løbet af de seks måneder. Der er krav om, at 1. fælles jobsamtale og 1. rådighedssamtale
skal holdes senest efter tre måneders ledighed, og at den 2. fælles jobsamtale samt 2.
rådighedssamtale skal afholdes tidligst, når dagpengemodtageren har haft tre måneders ledighed og
senest seks måneders ledighed.
I a-kasseforsøget har a-kasserne ansvaret for kontaktforløbet de første tre måneder. Kravene til
antal samtaler er derfor delt op på hhv. de første tre måneder i a-kassen og de næste tre måneder i
jobcenteret.
Hertil er det i forsøget muligt for a-kassen af slå cv- og rådighedssamtalerne sammen med enten
jobsamtalerne eller de fælles jobsamtaler. A-kassen kan altså f.eks. afholde en cv/jobsamtale eller en
rådigheds/fælles jobsamtale. Deltagergruppen skal altså deltage i minimum tre unikke samtaler i a-
kassen inden for de første 3 måneder af deres ledighedsforløb.
Der er udvalgt ni a-kasser, som deltager ikke-landsdækkende og landsdækkende i forsøget (ekskl.
frikommuner. De deltagende a-kasser frem går af Tabel 1.
5
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Orientering om anden del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2779558_0006.png
Tabel 1: A-kasser der deltager i a-kasseforsøget.
A-kassernes deltagelse i forsøget
A-kasse
Ikke-landsdækkende vs. Landsdækkende
3F
Ikke-landsdækkende
BUPL
Ikke-landsdækkende
FTF
Ikke-landsdækkende
HK
Ikke-landsdækkende
Magistrene
Ikke-landsdækkende
Min A-kasse
Ikke-landsdækkende
Dansk Metal
Landsdækkende
FOA
Landsdækkende
Socialpædagogerne
Landsdækkende
Antal kommuner
55
7
36
45
4
10
83
83
83
4.
BESKRIVELSE AF DATA
A-kasseindsatsen begyndte i januar 2020. På grund af corona-pandemiens påvirkning af
arbejdsmarkedet er evalueringsperioden fra 1. september 2020 og frem. I denne evaluering
anvendes DREAM-data, der går frem til ultimo januar 2023. DREAM-data kombineret med
dataregistreringer i a-kasserne anvendes efterfølgende til at beskrive indsatsen over for de ledige og
de lediges arbejdsmarkedsstatus.
Der er som
nævnt ni a-kasser, der deltager i a-kasseforsøget. Tre a-kasser; Metal, FOA og
Socialpædagogerne, deltager i alle landets kommuner (på nær frikommunerne), mens seks a-kasser;
3F, Magistrene, FTF, HK, BUPL
og Min A-kasse hver især deltager i udvalgte kommuner.
Der foretages i det følgende to analyser. Den ikke-landsdækkende analyse omfatter de seks a-kasser
med indsats i udvalgte kommuner, mens den landsdækkende analyse omfatter de tre øvrige a-
kasser.
I begge analyser evalueres effekten af indsatsen med en difference-in-differences strategi. Hertil
defineres to grupper: deltagergruppen og sammenligningsgruppen, som kan observeres i to
perioder, førperioden (primo september 2017 – ultimo januar 2020) og evalueringsperioden (primo
september 2020 – ultimo januar 2023). Sammenligningsgruppen for den ikke-landsdækkende
analyse er ledige i de tilsvarende a-kasser i de kommuner, der ikke deltager i indsatsen og som ikke
er en frikommune, mens sammenligningsgruppen i analysen for a-kasser med landsdækkende
indsats er ledige i de tilsvarende a-kasser i frikommunerne.
BESKRIVENDE STATISTIK FOR ANALYSE MED IKKE-
LANDSDÆKKENDE INDSATS
Evalueringsperioden starter primo september 2020 og løber i slutevalueringen indtil ultimo januar
2023, hvor den anvendte version af DREAM løber til. For at sikre, at der er observationer nok til at
lave en robust statistisk analyse, fokuseres på arbejdsmarkedsstatus i de første 52 uger efter
påbegyndt ledighed.
6
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Orientering om anden del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2779558_0007.png
For at sikre en vis symmetri og for at undgå corona-nedlukningen i starten af 2020 defineres før-
perioden som perioden fra primo september 2017 til ultimo januar 2020.
Deltagergruppen
består af ledige, som er medlemmer i de seks a-kasser, der er med i forsøget og
som er bosat i en af de udvalgte kommuner, og som påbegynder ledighed i løbet af førperioden eller
evalueringsperioden. Sammenligningsgruppen består af ledige i de seks a-kasser, som er med i
forsøget og påbegynder ledighed i løbet af førperioden eller evalueringsperioden, men som er
bosiddende i en kommune, der ikke er omfattet af forsøget. Tabel 2 viser antal observationer
(påbegyndte ledighedsforløb) i hver af de fire grupper.
Tabel 2: Antal observationer i før- og evalueringsperioden opdelt på deltagere og
sammenligningsgruppe i analysen med ikke-landsdækkende indsats
Førperioden
Evalueringsperioden
Deltagergruppe
61.650
58.124
Sammenligningsgruppe
45.335
41.974
Kilde: Egne beregninger på DREAM-data. Populationen er ledige, der påbegynder ledighed i løbet af
førperioden (primo
september 2017 til ultimo januar 2020) eller evalueringsperioden (primo september 2020
til ultimo januar 2023).
I tabel 3 vises beskrivende statistik for hver af de fire grupper, som indgår i effektevalueringen.
Tabel 3: Beskrivende statistik for de fire grupper i analysen med ikke-landsdækkende indsats
Deltager, Sammenlign.,
Deltager, Sammenlign.,
eval. per.
eval. per.
førper.
førper.
Angivet i andel i pct.
Mand
51
46
51
46
18-24 år
15
15
16
17
25-29 år
23
21
22
21
30-39 år
21
22
19
20
40-49 år
13
15
15
16
50-59 år
16
15
17
16
60 år eller derover
7
7
5
5
Gift/reg part.
26
28
31
33
Ikke-vestlig baggrund
9
13
7
12
Vestlig baggrund
9
7
8
7
Uddannelse (andel i pct.)
Folkeskole el. mangl.
Gymnasiel
Erhvervsuddannelse
KVU
MVU
LVU
Bopæl (andel i pct.)
Hovedstadsregionen
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
18
11
33
7
20
12
25
13
24
37
7
14
11
31
10
23
11
51
17
19
14
17
4
37
6
19
16
23
14
25
38
12
5
34
9
27
12
50
16
19
14
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Orientering om anden del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2779558_0008.png
Arbejdsmarkedshistorik (uger)
Kommer direkte fra udd.
Beskæftigelse seneste år
SU seneste år
Selvforsørgelse seneste år
Ledighed seneste år
Beskæftigelse seneste 5 år
SU seneste 5 år
Selvforsørgelse seneste 5 år
Ledighed seneste 5 år
Forudgående branche (andel i
pct.)
Bygge & anlæg
Ejendomshandel & udlejning
Erhvervsservice
Finansiering & forsikring
Handel & transport
Information & kommunikation
Industri & forsyning
Kultur, fritid & anden service
Landbrug mv.
Offentlig administration mv.
Ukendt branche
A-kasse (andel i pct.)
3F
HK
Min A-kasse
BUPL
Magistrene
FTF
Antal observationer
21
32
11
2
2
150
56
12
19
21
32
11
2
1
151
55
12
16
20
32
11
2
2
147
55
11
19
21
31
11
2
1
146
57
11
16
12
1
11
2
17
10
3
5
2
14
24
42
17
2
3
14
22
58.124
7
1
11
2
21
5
3
5
<1
19
25
23
23
21
10
9
14
41.974
11
1
11
2
18
10
3
5
2
14
24
43
20
1
4
14
19
61.650
7
1
11
2
21
5
3
4
1
20
26
23
25
20
12
8
12
45.335
Der er ikke iøjnefaldende forskelle i karakteristika på tværs af tid, men der er nogle forskelle i
karakteristika på tværs af deltager- og sammenligningsgruppe ifht bopæl, herkomst samt branche og
a-kasse. Opdelt på a-kasser er det tydeligt, at 3F har den største andel af de ledige i analysen med
mere end 40% af samtlige ledige i deltagergruppen.
I figur 1 vises, blandt de som fortsat er ledige, det gennemsnitlige ugentlige antal afholdte samtaler
per ledig i panel A og andelen i aktiv indsats i panel B, opdelt på de fire grupper. Ledige, der er
tilknyttet en a-kasse har i gennemsnit færre samtaler pr. uge.
8
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Orientering om anden del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2779558_0009.png
Figur 1. Antal afholdte samtaler og andel i aktiv indsats blandt de fortsat ledige i analysen med
ikke-landsdækkende indsats
A. Gns. antal afholdte samtaler per ledig per uge
B. Andel i aktiv indsats
Kilde: Egne beregninger på DREAM-data.
A-kasserne har i forbindelse med a-kasseforsøget haft mulighed for at sammenlægge flere
samtaleformål i én unik samtale i a-kasserne (fx CV-samtale og jobsamtale), så der samlet set har
været et lavere antal unikke samtaler. I figur 1 tæller flere unikke samtaler afholdt samme dag for én
samtale. Det giver et gennemsnitligt antal unikke samtaler i deltagergruppen på 2,53 samtaler per
ledig i de første 13 uger af ledighedsforløbet, mens det tilsvarende antal i sammenligningsgruppen
(som får indsatsen i jobcenteret) er 3,91. Hvis flere samtaleformål er afholdt samme dag og hver
især tæller som unikke samtaler i de første 13 uger af ledighedsforløbet, afholdes der i
sammenligningsgruppen i gennemsnit 4,12 samtaler per ledig i evalueringsperioden, mens det
tilsvarende antal i deltagergruppen er 4,01 samtaler, altså stort set lige mange samtaler, blot er
9
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Orientering om anden del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2779558_0010.png
timingen lidt forskellig. I førperioden ligger antallet af samtaler i løbet af de 13 første ledighedsuger
på knap 4 i begge grupper.
Forskellen i samtaleandelen blandt deltagerne i a-kasseforsøget i evalueringsperioden relativt til
sammenligningsgruppen skyldes et bredt fald i stort set alle samtaletyper, hvorimod halveringen i
deltagelsen i aktiv indsats stort set kan henføres til et fald i kategorien ’vejledning og opkvalificering’.
Faldet i andelen med aktiv indsats fra førperioden til evalueringsperioden skyldes formentlig
nedlukninger i forbindelse med corona-pandemien.
Da effektevalueringen ikke rummer tal for a-kassers egne tilbud, der ikke registreres som LAB-tilbud
,
er det muligt, at ledige, der har været tilknyttet a-kassen, har deltaget i aktive indsatser i a-kassen,
der ikke er registreret som LAB-indsatser, og at forskellen i andel, der deltager i aktive indsatser, er
overvurderet i figur 1B.
I tabel 4 vises mere detaljeret, hvilke typer aktivering de forskellige grupper af ledige deltager i de
første 13 uger efter ledighedsstart.
Tabel 4: Deltagelse i aktiv indsats for ledige i uge 1-13 efter ledighedsstart i den ikke-
landsdækkende analyse, opgjort i % af de ledige
Deltager, Sammenlign.,
Deltager, Sammenlign.,
eval. per.
eval. per.
førper.
førper.
Vejledning og opkvalificering
1,0
6,9
3,8
3,8
Ordinær uddannelse
0,7
0,8
0,7
0,6
Løntilskud
<0,1
0,1
0,1
0,1
Virksomhedspraktik
0,5
0,6
1,8
1,3
6 ugers selvvalgt uddannelse
0,8
0,7
1,1
0,9
Tabel 4 viser, at årsagen til at der er en lavere andel af ledige, der deltager i aktivering i
deltagergruppen i evalueringsperioden, især er, at der er registreret en mindre andel, der deltager i
vejledning og opkvalificering. Der er som nævnt ikke registreringer for, om deltagergruppen har
deltaget i lignende aktiviteter hos a-kasserne, der ikke er registreret.
10
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Orientering om anden del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2779558_0011.png
Figur 2. Andel i beskæftigelse og ledighed i analysen med ikke-landsdækkende indsats
A. Andel i beskæftigelse
B. Andel i ledighed
Kilde: Egne beregninger på DREAM-data.
I figur 2 vises andelen i beskæftigelse (panel A) og ledighed (panel B), opdelt på antal uger efter
ledighedsstart, for hver af de fire grupper. Den stiplede linje nederst i hver figur viser en rå
’difference-in-differences’, altså ændringen for deltagergruppen fra førperioden til
evalueringsperioden fratrukket den tilsvarende ændring for sammenligningsgruppen. Der er flere
opmærksomhedspunkter i figur 2. For det første er der forskel på deltager- og
sammenligningsgruppen allerede i førperioden med hensyn til udviklingen i beskæftigelsesomfang.
Forskellen er på ca. 3-4 procent-point i beskæftigelsesandel og er i deltagergruppens favør, hvilket
kunne tyde på, at a-kasserne primært deltager i de kommmuner, hvor de er ’bedst’; der er positiv
selektion blandt a-kassernes lokale afdelinger. For det andet er beskæftigelsesomfanget vokset fra
førperioden til evalueringsperioden for sammenligningsgruppen. For det tredje ser det ud til, at der
sker en lidt mindre stigning i beskæftigelsesomfanget for den gruppe, som deltager i a-kasseforsøget
11
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Orientering om anden del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2779558_0012.png
fra førperioden til evalueringsperioden. Noget tilsvarende, blot med omvendt fortegn, gør sig
gældende for udviklingen i ledigheden. Samlet set afspejler det formentlig en forbedret
konjunktureffekt, der har forbedret jobmulighederne for ledige dagpengemodtagere i
evalueringsperioden.
BESKRIVENDE STATISTIK FOR ANALYSEN MED
LANDSDÆKKENDE INDSATS
I dette afsnit beskrives data for de ledige fra de tre a-kasser med landsdækkende indsats. Her er
sammenligningsgruppen ledige med samme ledighedsanciennitet i samme a-kasser i de 15
frikommuner.
Tabel 5: Antal observationer i før- og evalueringsperioden opdelt på deltagere og frikommuner i
analysen med landsdækkende indsats
Førperioden
Evalueringsperioden
Deltagergruppe
24.779
20.230
Frikommuner
4.701
3.833
Kilde: Egne beregninger på DREAM-data. Populationen er ledige, der påbegynder ledighed i løbet af
førperioden (primo
september 2017 til ultimo januar 2020) eller evalueringsperioden (primo september 2020
til ultimo januar 2023).
Det ses i tabel 5, at analysen baseres på godt 24.000 påbegyndte ledighedsforløb i
evalueringsperioden og godt 29.000 i førperioden, altså et væsentligt mindre datamateriale end for
analysen med ikke-landsdækkende indsats.
Tabel 6 indeholder en beskrivelse af population i analysen.
Tabel 6: Beskrivende statistik for medlemmer af a-kasser i analysen med landsdækkende indsats
Deltager, Frikommuner,
Deltager, Frikommuner,
forsøgsper.
forsøgsper.
førper.
førper.
Opgjort i andel i pct.
Mand
41
46
40
43
18-24 år
16
15
20
18
25-29 år
18
17
17
16
30-39 år
20
20
18
18
40-49 år
15
15
16
17
50-59 år
18
18
19
20
60 år eller derover
8
8
6
6
Gift/reg part.
30
30
32
34
Ikke-vestlig baggrund
13
7
11
5
Vestlig baggrund
3
2
3
3
Uddannelse (andel i pct.)
Folkeskole el. mangl.
Gymnasiel
Erhvervsuddannelse
KVU
MVU
16
6
55
2
20
12
15
5
60
2
17
10
2
63
2
22
9
1
66
2
21
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Orientering om anden del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2779558_0013.png
LVU
Bopæl (andel i pct.)
Hovedstadsregionen
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
Arbejdsmarkedshistorik
(uger)
Kommer direkte fra udd.
Beskæftigelse seneste år
SU seneste år
Selvforsørgelse seneste år
Ledighed seneste år
Beskæftigelse seneste 5 år
SU seneste 5 år
Selvforsørgelse seneste 5 år
Ledighed seneste 5 år
Forudgående branche (andel
i pct.)
Bygge & anlæg
Ejendomshandel & udlejning
Erhvervsservice
Finansiering & forsikring
Handel & transport
Information &
kommunikation
Industri & forsyning
Kultur, fritid & anden service
Landbrug mv.
Offentlig administration mv.
Ukendt branche
A-kasse (andel i pct.)
Socialpædagogerne
FOA
Metal
Antal observationer
1
28
19
27
26
0
1
13
0
0
0
87
1
27
18
29
27
0
1
12
0
0
0
88
10
34
5
2
1
166
32
14
15
8
36
4
2
1
171
27
12
18
10
36
5
2
1
163
32
14
17
9
36
5
1
1
166
29
12
19
2
<1
6
<1
8
10
1
1
<1
52
18
20
52
29
20.230
3
<1
7
<1
9
16
1
1
1
45
16
17
44
39
3.833
3
<1
6
<1
8
11
1
1
<1
52
18
18
54
28
24.779
3
<1
6
<1
8
15
1
1
<1
49
17
19
46
35
4.701
Der er enkelte forskelle i karakteristika for ledige i evalueringsperioden og i perioden før, blandt
andet er der lidt færre ufaglærte blandt gruppen af ledige i førperioden end i evalueringsperioden,
og beskæftigelsesancienniteten de seneste 5 år er en anelse mindre. Ledige, der er tilknyttet FOA,
udgør tæt på 50% af de ledige i denne analyse.
13
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Orientering om anden del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
I figur 3 vises henholdsvis det gennemsnitlige antal afholdte samtaler per ledig per uge og andelen
som deltager i aktive indsatser.
Det fremgår af figur 3, at der i evalueringsperioden er færre samtaler per ledig, både i forhold til
sammenligningsgruppen og i forhold til perioden før. Hvis a-kasserne har slået flere samtaletyper
sammen til en unik samtale, vil det ikke fremgå som flere samtaler i figuren. Hvis begge samtaler
registreres, er det i gennemsnit 4,45 samtaler per ledig mens det i førperioden var 4,03. I figur 3 er
det gennemsnitlige antal samtaler i evalueringsperioden 2,78 for deltagergruppen.
Der er desuden en markant lavere andel, der deltager i en aktiv indsats i de første 52 uger efter
ledighedsstart i evalueringsperioden. Det kan skyldes, at ledige, der er tilknyttet a-kassen, deltager I
aktiviteter i a-kassen, som ikke registreres som LAB-tilbud, men som har karakter af en aktiv indsats.
14
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Orientering om anden del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2779558_0015.png
Figur 3. Antal af afholdte samtaler og i andel i aktiv indsats blandt de fortsat ledige medlemmer af
a-kasser i analysen med landsdækkende indsats
A. Gns. antal afholdte samtaler per ledig per uge
B. Andel i aktiv indsats
Kilde: Egne beregninger på DREAM-data.
I tabel 7 vises mere detaljeret, hvilke typer af aktivering de forskellige grupper af ledige deltager i de
første 13 uger efter ledighedsstart.
15
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Orientering om anden del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2779558_0016.png
Tabel 7: Deltagelse i aktiv indsats for ledige i uge 1-13 efter ledighedsstart i den landsdækkende
analyse, opgjort i % af de ledige
Deltager, Sammenlign.,
Deltager, Sammenlign.,
eval. per.
eval. per.
førper.
førper.
Vejledning og opkvalificering
1,2
4,6
3,4
2,1
Ordinær uddannelse
0,8
1,4
0,8
1,3
Løntilskud
0,1
0,1
0,2
0,1
Virksomhedspraktik
0,4
1,6
1,4
1,3
6 ugers selvvalgt uddannelse
1,3
1,4
1,2
1,6
Tabel 7 viser, at årsagen til, at der er en lavere andel af ledige, der deltager i aktivering i
deltagergruppen i evalueringsperioden, er især, at der er registreret mindre andel, der deltager i
vejledning og opkvalificering. Der er som nævnt ikke registreringer for om deltagergruppen har
deltaget i lignende aktiviteter arrangeret af a-kasserne.
Figur 4 viser andelen i beskæftigelse og ledighed i de første 52 uger efter ledighedsstart. Som det
fremgår, er der en meget ens udvikling i beskæftigelse og ledighed på tværs af deltager- og
sammenligningsgrupper i henholdsvis førperioden og evalueringsperioden. Det ses endvidere, at
ledige hurtigere overgår til beskæftigelse i evalueringsperioden end i førperioden, hvilket formentlig
afspejler en mere gunstig konjunktursituation på arbejdsmarkedet i evalueringsperioden.
16
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Orientering om anden del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2779558_0017.png
Figur 4. Andel i beskæftigelse og ledighed, medlemmer af a-kasser i analysen med landsdækkende
indsats
A. Andel i beskæftigelse
B. Andel i ledighed
Kilde: Egne beregninger på DREAM-data.
17
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Orientering om anden del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2779558_0018.png
5.
EFFEKTER PÅ ARBEJDSMARKEDSSTATUS I
ANALYSE MED IKKE-LANDSDÆKKENDE INDSATS
For at afdække om der er signifikante effekter af a-kasseforsøget foretages en difference-in-
differences analyse i en lineær sandsynlighedsmodel. I regressionsanalyserne kontrolleres for de
variable, som er angivet i tabel 2. Difference-in-differences analysen er beskrevet i flere detaljer i
boks 1.
Den afhængige variabel observeres på uge-niveau, det vil sige, at der er op til 52 observationer af
denne per ledig. Derfor kontrolleres også for uger siden påbegyndt ledighed, og standardfejl er
klynget på individ-niveau. Der er anvendt tre forskellige afhængige variable i analyserne; en indikator
for at være i beskæftigelse i en given uge, en indikator for at være ledig i en given uge, samt en
indikator for at være på sygedagpenge i en given uge.
Boks 1: Beskrivelse af den empiriske metode
Difference-in-differences-modellen
Der estimeres en effekt af at være tilknyttet en a-akasse med afsæt i et difference-in-differences
design, hvor effekten af at befinde sig i en a-kasse og kommune, som indgår i forsøget, estimeres
ved både at sammenligne med en periode før indsatsens start og med en sammenligningsgruppe
af a-kasser/kommuner, som ikke indgår i indsatsen.
De enkelte ledige i analysen indekseres med
i,
a-kasser med
j
og kommuner med
k.
Der defineres
en indikatorvariabel, hvor
��������
������������������������
= 1
angiver, at person
i
er i a-kasse
j
og kommune
k,
som deltager i
indsatsen efter 1. september 2020. En anden indikatorvariabel
��������
��������
angiver om et givet
ledighedsforløb starter i førperioden (e=0) eller i evalueringsperioden (e=1). De lediges øvrige
karakteristika i tabel 2 er inkluderet i vektoren x.
Vi er interesseret i at måle effekten af at deltage i a-kasseindsatsen på beskæftigelsesstatus,
ledighedstatus og sygedagpengestatus.
Neden for vises modellen for effekten på beskæftigelsesstatus (0/1). Analysen er identisk for de to
øvrige udfald.
Variablen
��������
����������������
, angiver beskæftigelsesstatus for person
i
i uge
��������,
målt fra det tidspunkt hvor
personen påbegynder ledighed. Effekten af at have deltaget i a-kasseforsøget på
beskæftigelsesstatus
��������
uger efter, at personen blevet ledig, kan estimeres som
��������
����������������
=
��������
��������
��������
+
��������
������������������������
��������
+
��������
��������
��������
+
��������
������������������������
∙ ��������
��������
∙
���½����½�
+
��������
��������
+
��������
��������
+
��������
����������������
Her udgør
���½����½�
effekten af at have deltaget i a-kasseforsøget, mens
��������
��������
er et individspecifikt fejlled
(en ’random effect’; uobserveret heterogenitet),
��������
��������
er en varighedseffekt, og
��������
����������������
et idiosynkratisk
fejlled.
I rapporten rapporteres således
���½����½�
for de forskellige udfald. Standardafvigelserne er clustered på
individniveau. Der rapporteres også estimater, hvor
���½����½�
tillades at variere med antal uger siden
ledigedens start.
Grafisk illustration af difference-in-differences metoden
Nedenstående figur illustrerer, hvordan difference-in-differences metoden identificerer en
eventuelt positiv effekt af a-kasseindsatsen. Effekten kan naturligvis også være negativ eller 0.
18
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Orientering om anden del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2779558_0019.png
Test af antagelsen om parallelle trends
En forudsætning for, at difference-in-differences estimationsmetoden identificerer den kausale
effekt af deltagelse i a-kasseforsøget er, at udviklingen i beskæftigelsesomfanget i fravær af a-
kasseindsatsen ville have været ens i deltager- og sammenligningskommuner. Dette er naturligvis
uobserverbart. I stedet undersøges antagelsen indirekte på to måder.
Den første måde består i visuelt at inspicere udviklingen i beskæftigelsesomfang i perioden inden
evalueringsperioden for deltager- og sammenligningsgruppen. Argumentet for denne tilgang er, at
hvis udviklingen i beskæftigelsesstatus har været parallel i perioden før indsatsens start, så er det
også sandsyunligt at den ville være fortsat med at være parallel i fravær af indsatsen.
Et lidt mere formel test af antagelsen om parallelle trends består i et såkaldt placebotest, hvor
ovenstående difference-in-differences analyse gennemføres i perioden inden a-kasseforsøgets
start. Her vælges en førperiode fra uge 1 2016 til uge 52 2017 og placebo-’evalueringsperioden’
sættes til at være fra uge 1 2018 til uge 52 2019. Dvs. hvis dette placebotest viser en signifikant
effekt af placebo-indsatsen, er det et tegn på, at beskæftigelsesudviklingen ikke har været parallel
i perioden op til a-kasseforsøgets start, og at difference-in-differences designet dermed ikke er
velegnet til at identificere effekten af a-kasseforsøget.
ANTAGELSEN OM PARALLELLE TRENDS
En forudsætning for, at difference-in-differences estimationsmetoden identificerer den kausale
effekt af deltagelse i akasseforsøget er, at udviklingen i beskæftigelsesomfanget i fravær af a-
kasseindsatsen ville have været parallel i deltager- og sammenligningskommuner. Dette kaldes
antagelsen om parallelle trends. Denne antagelse kan i sagens natur ikke testes direkte, da det
kontrafaktiske udfald (udviklingen i beskæfigelsesomfanget i deltagerkommunerne i fravær af a-
kasseindsatsen) ikke observeres. I stedet for undersøges, hvorvidt der er parallelle trends i den
afhængige variabel op til indsatsens start. I dette tilfælde undersøges om udviklingen i
beskæftigelsesomfanget for nyledige de første 52 uger efter påbegyndt ledighed er parallel i
deltager- og sammenligningskommuner i de syv år, som ligger umiddelbart før a-kasseforsøgets
19
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Orientering om anden del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2779558_0020.png
start, altså i perioden fra og med 2012 til og med 2018 (for 2018 bliver personerne ledige i løbet af
2018 og følges ind i 2019). Hvis dette er tilfældet, er det også sandsynligt, at det er tilfældet i
perioden fra 2020 og frem, hvor akasseindsatsen forløber.
Data til at undersøge antagelsen om parallelle trends vises i figur 5.
Figur 5: Inspektion af antagelsen om parallelle trends i analysen med ikke-landsdækkende indsats
Umiddelbart ser det ikke ud til, at antagelsen om parallelle trends er opfyldt, men en nøjere
inspektion af data viser, at dette skyldes sammensætningseffekter på a-kasseniveau. Fx går 3F fra at
udgøre 30% af sammenligningsgruppen i 2012 til 23% i 2018, og for deltagergruppen er faldet fra 60
til 43%. I figur 6 inspiceres antagelsen om parallelle trends derfor opdelt på a-kasser. Her findes ikke
systematiske afvigelser fra antagelsen om parallelle trends. Det ret store udving for
beskæftigelsesomfanget for medlemmer af Min A-kasse i deltagergruppen i 2016 ligger før vores før-
periode og skyldes tilsyneladende en midlertidig (et-årig) stigning i antal nyledige medlemmer i
denne a-kasse i bestemte kommuner. Det konkluderes derfor, at antagelsen om parallelle trends i er
opfyldt for de enkelte a-kasse, og eftersom der kontrolleres for a-kasse i den samlede regression, vil
den også være opfyldt her.
20
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Orientering om anden del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2779558_0021.png
Figur 6: Inspektion af antagelsen om parallelle, trends opdelt på akasse.
3F
HK
Min A-kasse
BUPL
Magistrene
FTF
Udover den grafiske inspektion i ovenstående figurer gennemføres også et placebotest (jf. boks 1). I
figur 7 vises resultaterne for dette test.
21
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Orientering om anden del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2779558_0022.png
Figur 7: Placebotest af antagelsen om parallelle trends
Figur 7 viser, at der ikke måles signifikante effekter af at indføre en (placebo) a-akasseindsats i 2018
og 2019, hvilket hermed understøtter konklusionen fra den grafiske inspektion, at antagelsen om
parallelle trends er opfyldt i den ikke-landsdækkende analyse.
OVERORDNEDE EFFEKTER I DEN IKKE-LANDSDÆKKENDE
ANALYSE
De gennemsnitlige effekter på sandsynligheden for at være i beskæftigelse, ledighed og modtage
sygedagpenge er vist i figur 8.
Det fremgår, at deltagelse i a-kasseforsøget har en signifikant negativ effekt på det gennemsnitlige
beskæftigelsesomfang på godt 1%-point målt over de første 52 uger efter påbegyndt ledighed. Der
er samtidig en næsten tilsvarende signifikant stigning i det gennemsnitlige ledighedsomfang på ca.
1%-point, og der er en signifikant effekt på andelen på sygedagpenge på -0,3%-points.
22
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Orientering om anden del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2779558_0023.png
Den godt 1%-point lavere beskæftigelsesgrad for ledige, der har været tilknyttet en a-kasse kan i en
grov beregning omregnes til en årlig beskæftigelseseffekt på ca. 300 personer.
2
Da de overordnede resultater afviger fra de resultater, der tidligere er præsenteret i en
midtvejsevaluering, analyseres i næste afsnit, hvordan ændringer i datamaterialet siden
midtvejsevalueringen har påvirket effektmålene.
Figur 8: Effekter af a-kasseforsøget på beskæftigelse, ledighed og sygedagpenge i den ikke-
landsdækkende analyse
Note: Figuren viser effekten på den gennemsnitlige beskæftigelses-, ledigheds- og sygedagpengegrad i de
første 52 uger efter ledighedsstart (højden på søjlerne) sammen med et 95% konfidensinterval (de sorte
lodrette streger).
SAMMENLIGNING MED MIDTVEJSEVALUERINGEN
Der er tidligere foretaget en midtvejsevaluering
3
af indsatsen baseret på et mindre antal ledige og en
kortere tidsperiode. Figur 9 viser, hvordan og hvorfor effekten på beskæftigelsesomfanget har
Der er 58.124 personer i deltagergruppen i løbet af 2,5 år. Det svarer i gennemsnit til ca. 23.250 ledige pr. år.
Hvis de i gennemsnit har en 1,3%-point lavere beskæftigelsesgrad medfører det en samlet lavere beskæftigelse
på ca. 300 personer. Det er ikke undersøgt, hvad effekten er på antal arbejdstimer, så der kan ikke laves noget
bud på effekten på fuldtidsbeskæftigelse.
3
https://star.dk/om-styrelsen/publikationer/2022/05/effektstudie-af-forsoeg-med-mere-ansvar-til-
arbejdsloeshedskasser/
2
23
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Orientering om anden del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2779558_0024.png
ændret sig siden midtvejsevalueringen. Tilgangen bag figur 9 er at gå trinvis frem. Først kontrolleres
for branche, hvilket der ikke blev gjort i midtvejsevalueringen. Dernæst ændres den periode som
beskæftigelseseffekten måles over fra 52 til 26 uger. Dernæst forkortes førperioden, så den er som i
midtvejsevalueringen, og sidst forkortes evalueringsperioden, så den er som i midtvejsevalueringen.
Disse ændringer foretages kumulativt, så næstsidste søjle viser effekten som den blev udregnet i
midtvejsevalueringen, men baseret på datasættet fra slutevalueringen. Endelig vises i sidste søjle,
effekten som den blev estimeret på de data, der blev anvendt i midtvejsevalueringen. Den lille
afvigelse i forhold til denne skyldes formentlig opdateringer af DREAM-koder.
Alle disse forhold bidrager til at forklare faldet i effekten, men det klart største bidrag kommer fra
den længere evalueringsperiode. Det er ikke muligt at identificere, om der skulle være ændret
adfærd i enten a-kasserne eller i jobcentrene, der har medført denne ændring i resultaterne.
Figur 9: Ændringer i beskæftigelseseffekten siden midtvejsevalueringen.
Resultaterne i figur 9 signalerer, at der ikke er en robust entydig effekt af a-kasseindsatsen på
beskæftigelsesstatus over den analyserede periode, da resultaterne ændres fra at indikere en positiv
effekt fra midtvejsevalueringen til en negativ effekt i denne evaluering.
24
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Orientering om anden del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2779558_0025.png
DYNAMIKKEN I EFFEKTERNE
I figur 10 vises, hvordan effekten på den ugentlige beskæftigelsesgrad varierer over tid siden
påbegyndt ledighed.
Figur 10: Tidsvarierende beskæftigelseseffekter i analysen med ikke-landsdækkende indsats
Som det fremgår af figur 10, er der ikke nogen signifikant effekt i de første uger efter ledighedsstart.
Fra omkring uge 10-17 bliver effekten signifikant negativ og den negative effektstørrelse stiger frem
mod uge 30, hvorefter den stabiliserer sig på ca. -2 %-point.
I figur 11 vises de procentuelle effekter på afgangsraten til beskæftigelse. Effekterne er beregnet i en
varighedsmodel. Effekterne er signifikant negative, og når de opdeles på de første 13 og de
efterfølgende uger af ledighedsperioden er de stort set identiske i de to perioder. Det indebærer
formentlig, at den negative effekt på beskæftigelsesomfanget primært kan henføres til, at
deltagerne finder beskæftigelse med en lavere hastighed end personer i sammenligningsgruppen.
De effektstørrelser, der vises i figur 11, angiver effekten på afgangsraten til beskæftigelse. De er ikke
direkte sammenlignelige med de effekter på den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad, der er vist i
figur 8, men retningen på de to typer af resultater viser samstemmende, at der er en negativ effekt i
den overordnede analyse for de a-kasser, der har en ikke-landsdækkende indsats.
25
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Orientering om anden del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2779558_0026.png
Figur 11: Effekten af a-kasseindsatsen på afgangsraten til beskæftigelse, samlet og opdelt på uge
1-13 og uge 14-52 i analysen med ikke-landsdækkende indsats
EFFEKTER OPDELT PÅ A-KASSER OG UNDERGRUPPER
Der indgår som nævnt seks a-kasser i analysen med ikke-landsdækkende indsats.
Beskæftigelseseffekterne opdeles i figur 12 på de forskellige a-kasser.
Figur 12: Effekter opdelt på deltagende a-kasser i den ikke-landsdækkende analyse
Note: figuren viser effekten på den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad i de første 52 uger efter ledighedsstart
(højden på søjlerne) sammen med et 95% konfidensinterval (de sorte lodrette streger).
26
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Orientering om anden del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2779558_0027.png
Det fremgår af figur 12, at for fire ud seks a-akasser er der en ikke-signifikant effekt af indsatsen. For
to a-kasser, BUPL og FTF, er der en negativ signifikant effekt. Ledige fra BUPL og FTF udgør
tilsammen ca. 25% af de ledige i a-kasseindsatsen for den del af a-kasserne, der har ikke-
landsdækkende indsats.
Usikkerheden på estimaterne, som er udtrykt ved størrelsen på konfidensintervallerne, vil være
større jo færre ledige, der deltager i en given a-kasse. Det vil således, alt andet lige, være
vanskeligere at identificere en eventuel signifikant effekt for a-kasser med relativt få ledige i
analysen.
Et relevant forbehold i forhold til fortolkningen af effekterne i denne analyse er, at det ikke er
tilfældigt hvilke kommuner, der deltager i a-kasseindsatsen i de forskellige a-kasser. I det omfang
disse forhold er tidsinvariante vil difference-in-differences metoden eliminere eventuelle
estimationsskævheder som opstår som følge heraf. Det skal endvidere bemærkes, at som det
fremgår af Tabel 3, er der ikke tydelige forskelle i baggrundskarakteristika på tværs af deltager- og
sammenligningsgruppen.
I figur 13 og 14 opdeles resultaterne for beskæftigelsesstatus på uddannelsesniveau og på køn.
Figur 13: Effekter opdelt på uddannelsesniveau i den ikke-landsdækkende analyse
Det ses af Figur 13, at der for de fleste uddannelsesgrupper er en ikke-signifikant effekt af at deltage
i a-kasseforsøget. For ledige med en mellemlang videregående uddannelse er der en signifikant
negativ effekt, som formentlig er relateret til resultaterne for BUPL og FTF i figur 12.
27
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Orientering om anden del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2779558_0028.png
Figur 14: Effekter opdelt på køn i den ikke-landsdækkende analyse
Der er ikke nogen signifikant forskel på resultaterne på tværs af køn.
6.
EFFEKTER PÅ ARBEJDSMARKEDSSTATUS I
ANALYSE MED LANDSDÆKKENDE INDSATS
I dette afsnit vises effekten på arbejdsmarkedsstatus for de a-kasser, der har landsdækkende
indsats. Sammenligningsgruppe er ledige i de såkaldte frikommuner, dvs. kommuner der har
mulighed for at tilrettelægge en mere selvstændig arbejdsmarkedspolitik.
Analysen er således udført på samme måde som analysen i det forrige afsnit, altså med et
difference-in-differences design.
ANTAGELSEN OM PARALLELLE TRENDS
Det undersøges om antagelsen om parallelle trends er opfyldt inden resultaterne præsenteres.
Konkret undersøges, som vi også gjorde i ovenstående analyse, om udviklingen i
beskæftigelsesomfanget for nyledige de første 52 uger efter påbegyndt ledighed er parallel i
deltager- og sammenligningskommuner i de syv år, som ligger umiddelbart før akasseforsøgets start,
altså i perioden fra og med 2012 til og med 2018 (disse bliver ledige i løbet af 2018 og følges ind i
2019). Hvis dette er tilfældet, er det også sandsynligt, at det er tilfældet i perioden fra 2020 og frem,
hvor a-kasseindsatsen forløber.
28
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Orientering om anden del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2779558_0029.png
Figur 15: Inspektion af antagelsen om parallelle trends i analysen med landsdækkende indsats
Alle tre a-kasser
Socialpædagogerne
FOA
Metal
Det ses af figur 15, at antagelsen om en parallel udvikling i beskæftigelsesstatus for ledige på tværs
af deltager- og sammenligningskommuner ikke er helt så velunderstøttet som i analysen med ikke-
landsdækkende indsats. Det kan blandt andet skyldes, at det er frikommuner, der benyttes som
sammenligningskommuner, og at disse er fritaget fra at følge den lovfastsatte indsats over for ledige.
Deruover er en overvægt af frikommunerne geografisk placeret i Nordjylland, hvilket betyder, at der
ikke er en bred geografisk dækning blandt sammenligningskommunerne, hvilket kan betyde, at
eventuelle særegne beskæftigelsesmæssige vilkår i Nordjylland kan have en betydning for
resultaterne.
Ud over den grafiske inspektion i ovenstående figurer gennemføres også et placebotest (jf. boks 1). I
figur 16 vises resultaterne for dette test.
29
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Orientering om anden del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2779558_0030.png
Figur 16. Placebotest af antagelsen om parallelle trends
Som det fremgår i figur 16, finder placebotestet (jf. boks 1) en signifikant effekt for den samlede
analyse. Hermed afvises antagelsen om parallelle trends, og der er således ikke basis for at
konkludere, at den effekt, der findes i difference-in-differences analysen, er troværdig.
Det fremgår endvidere, at opdelt på a-kasser, så afvises antagelsen om parallelle trends ikke for 2 ud
af de 3 medvirkende a-kasser, og de a-kassespecifikke resultater for disse to a-kasser kan således
anvendes til at konkludere på effekterne af a-kasseindsatsen.
I midtvejevalueringen
4
blev indsatsen i de tre a-kasser med landsdækkende indsats belyst ved at
sammenligne arbejdsmarkedsstatus efter indsatsen med arbejdsmarkedsstaus for ledige i samme
kommuner før indsatsen i en såkaldt før-efter analyse. Det vurderes, at det trods alt er bedre at
bruge en difference-in-differences tilgang i denne evaluering, da den dels giver mulighed for at
anvende viden for ledige i andre kommuner end de, der deltager i indsatsen, og dels er
konjunktursituationen i evalueringsperioden og førperioden markant forskellig (i modsætning til
midtvejsanalysen, hvor begge perioder var markant kortere og lå tættere på hinanden).
https://star.dk/om-styrelsen/publikationer/2022/05/effektstudie-af-forsoeg-med-mere-ansvar-til-
arbejdsloeshedskasser/
4
30
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Orientering om anden del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2779558_0031.png
I næste afsnit vises, for fuldstændighedens skyld, resultaterne af dels de overordnede effekter og
dels de a-kasse opdelte effekter, selvom dele af resultaterne ikke kan fortolkes som effekter, da
antagelsen om parallelle trends ikke er opfyldt.
OVERORDNEDE RESULTATER I DEN LANDSDÆKKENDE ANALYSE
I figur 17 vises de overordnede resultater på beskæftigelse, ledighed og sygedagpenge.
Figur 17: Effekter af a-kasseindsaten på beskæftigelse, ledighed og sygedagpenge i den
landsdækkende analyse
Note: figuren viser forskellen i den gennemsnitlige beskæftigelses-, ledigheds- og sygedagpengegrad i de første
52 uger efter ledighedsstart (højden på søjlerne) sammen med et 95% konfidensinterval (de sorte lodrette
streger).
Som det fremgår af figur 17, er der, målt over de første 52 uger efter ledighedsstart, en positiv, men
insignifikant, effekt på andelen i beskæftigelse (p-værdien for estimatet er 0,052). Der er mindre,
men til gengæld mere tydeligt insignifikante, effekter på ledighed og sygedagpenge. Sammenholdt
med, at antagelsen af parallelle trends ikke er opfyldt, vil konklusionen fra figur 17 være, at det ikke
er muligt at sige noget om effekten af a-kasseindsatsen samlet set for de 3 a-kasser med
landsdækkende indsats.
EFFEKTER OPDELT PÅ A-KASSER
I dette afsnit opdeles effekterne på a-kasser. Det vurderes ikke at være informativt at opdele på løn
og uddannelsesniveauer givet det begrænsede antal personer i sammenligningsgruppen og det
afviste placebotest. Som det fremgik af afsnittet om parallelle trends kan det imidlertid ikke afvises,
at antagelsen er opfyldt for Metals og Socialpædagogernes a-kasse.
31
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Orientering om anden del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2779558_0032.png
Figur 18: Beskæftigelsesforskelle opdelt på a-kasser for a-kasser med landsdækkende deltagelse.
Note: Figuren viser forskellen i den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad i de første 52 uger efter ledighedsstart
(højden på søjlerne) sammen med et 95% konfidensinterval (de sorte lodrette streger).
Det fremgår af figur 18, at der for to af a-kasserne er en klart insignifikant henholdsvis positiv og
negativ effekt. For ledige tilknyttet Metal’s a-kasse er der en positiv og statistisk signifikant effekt på
knap 3%-points.
7.
BRANCHESKIFT
I dette afsnit undersøges, om der er effekter på andelen af ledige, der i forbindelse med, at de finder
et nyt job, oplever et brancheskift i forhold til deres oprindelige branche. Der anvendes 10
forskellige branchekategorier, og personer med ukendt branche udelades af analysen. Der anvendes
igen et difference-in-differences design (jf. boks 1), hvor udfaldsvariablen er, om den ledige, givet at
vedkommende finder beskæftigelse, skifter til en ny branche (i forhold til måneden før
ledighedsstart).
Der er også i denne analyse undersøgt om antagelserne om parallelle trends er valid med afsæt i et
placebotest (jf. boks 1). Resultaterne for dette test vises i figur 19.
32
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Orientering om anden del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2779558_0033.png
Figur 19: Placebotest af antagelsen om parallelle trends
A-kasser med ikke-landsdækkende indsats
A-kasser med landsdækkende indsats
Det fremgår af figur 19, at der ikke er signifikante effekter i placebotestet, hvilket betyder, at det er
muligt at konkludere på analysen af effekter af a-kasseindsatsen på brancheskift.
Resultaterne for de overordnede effekter viser, at der for den ikke-landsdækkende analyse er 0,95%-
point færre blandt de ledige, der har været tilknyttet en a-kasse i forhold til et jobcenter, der skifter
branche, men at effekten er ikke signifikant forskellig fra 0. For den landsdækkende analyse er der
1,23%-point flere blandt de ledige, der har været tilknyttet en a-kasse i forhold til et jobcenter, der
skifter branche, men effekten er ikke signifikant forskellig fra 0.
I figur 20 og 21 vises effekten på andelen, der skifter branche efter endt ledighed opdelt på a-kasser.
En positiv (negativ) effekt angiver således, at der er en positiv effek på tilbøjeligheden til at skifte
branche.
33
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Orientering om anden del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2779558_0034.png
Figur 20: Forskel i branceskift opdelt på a-kasser i analyse med ikke-landsdækkende indsats
Figur 21: Forskel i branceskift opdelt på a-kasser i analyse med landsdækkende indsats
Som det fremgår af de to figurer, er der for langt de fleste a-kasser ingen signifikant effekt på
andelen, der skifter branche efter endt ledighed, og for de to a-kasser, hvor der er en signifikant
effekt, er den henholdsvis negativ (3F) og positiv (Magistrene), så der er ikke noget entydigt billede
af, at a-kasseindsatsen skulle påvirke andelen af brancheskift efter endt ledighed.
34