BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Orientering om anden del af slutevalueringen af a-kasseforsøget

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 30
Offentligt

NOTAT

A-kasseforsøget: Resumé af effektstudiet

Oktober 2023

J.nr. 2023 - 6863

DOA

Baggrund

Som en del af

Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats

fra 2018 (V, LA, K, S,

DF, RV, SF) har 9 udvalgte a-kasser i en fireårig periode fået ansvaret for kontakt-

forløbet for dagpengemodtagere i opsigelsesperioden og de første tre måneder af

ledighedsperioden. Intentionen med initiativet var at det skulle omfatte ca. 25 pct.

af alle nye ledige dagpengemodtagere

. Forsøget løber i perioden fra den 1. januar

2020 til og med d. 31. december 2023 (4 år).

Michael Rosholm og Michael Svarer har udarbejdet en slutevaluering af effekterne

af a-kasseforsøget. Effektevalueringen er udarbejdet for de seks a-kasser, der delta-

ger i udvalgte kommuner. Evaluator konkluderer, at det ikke er muligt at sige noget

om effekten af a‐kasseforsøget

på tværs af de tre

a‐kasser,

der deltager landsdæk-

kende i forsøget. Evaluator har dog alligevel medtaget analysen i evalueringen for

fuldstændighedens skyld.

Nedenfor gennemgås rapportens hovedpointer.

Overordnede resultater fra slutevalueringen

Først præsenteres resultaterne for de seks a-kasser, der deltager i udvalgte kommu-

ner og derefter for de tre landsdækkende a-kasser. Derefter præsenteres udvalgte

øvrige resultater.

Der er negative effekter af a-kasseforsøget på tværs af de seks a-kasser, der

deltager i udvalgte kommuner

På tværs af de seks a-kasser, der deltager i a-kasseforsøget i udvalgte kommuner, er

der i gennemsnit en signifikant negativ effekt på de lediges beskæftigelsesgrad på

godt 1 pct.‐point

målt over de første 52 uger efter påbegyndt ledighed.

Dvs. at de

ledige på tværs af de seks a-kasser i gennemsnit har en lavere beskæftigelsesgrad

end i sammenligningskommunerne, hvor de ledige får det almindelige kontaktfor-

løb.

Der er signifikant negative effekter i a-kasserne FTF og BUPL, mens der for de øv-

rige fire a-kasser ikke er målt beskæftigelseseffekter, som er signifikant forskellige

Ca. 25 pct. af nyindplacerede dagpengemodtagere årligt.

Beskæftigelsesindsatsen herunder forsøgsindsatsen blev dog suspenderet i foråret 2020, in-

klusiv afholdelse af samtaler, pga. af COVID 19. Evalueringsperioden for forsøget er derfor

ændret til at dække perioden fra d. 1. september 2020 og frem.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Orientering om anden del af slutevalueringen af a-kasseforsøget

fra nul. Her er der både indikationer på positive effekter (3F), ingen effekter (HK,

Magistrene) og negative effekter (Min A-kasse). At der ikke er målt signifikante

effekter kan både skyldes stor usikkerhed i a-kasser med få deltagere, eller blot at

der ikke er en effekt.

Figur 1

Beskæftigelseseffekt i de seks a-kasser, der deltager i udvalgte kommuner

Pct. point

3,5%

Pct. point

3,5%

2,5%

1,5%

0,01

0,5%

0,0041

1,5%

0,5%

-0,5%

-0,0045

-0,5%

-1,5%

-0,0132

-1,5%

-2,5%

-0,0219

-0,0247

-0,0305

-2,5%

-3,5%

Anm: * betyder, at resultatet er statistisk signifikant forskellig fra 0

Kilde: Rosholm og Svarer, 2023: Effektstudie af forsøg med mere ansvar til arbejdsløshedskasser

Betingelser for effektanalyse på tværs af de tre landsdækkende a-kasser er

ikke opfyldt

Evaluator finder, at betingelser for en valid effektevaluering af resultaterne på

tværs af de tre landsdækkende a-kasser ikke er opfyldt. Evaluator konkluderer der-

for, at det ikke er

muligt at sige noget om effekten af a‐kasseforsøget

på tværs af de

tre

a‐kasser

med landsdækkende indsats. Det skyldes, at antagelsen om parallelle

trends ikke holder. Dvs. at der ikke er en parallel udvikling i beskæftigelsesgraden

for nyledige i det første år efter påbegyndt ledighed i deltagerkommunerne og sam-

menligningskommunerne (frikommunerne) i en periode før a-kasseforsøgets start.

Evaluator finder dog samtidig, at det ikke kan afvises, at betingelser for effekteva-

luering i to ud af de tre a-kasser, der deltager landsdækkende i forsøget (Metal og

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Orientering om anden del af slutevalueringen af a-kasseforsøget

Socialpædagogerne) er opfyldt. For de to a-kasser finder evaluator, at beskæftigel-

seseffekterne af forsøget er signifikant positive for Metal og insignifikant negative

for Socialpædagogerne.

Der er ikke tegn på flere eller færre brancheskift i forbindelse med job i for-

søgs-a-kasser sammenlignet med sammenligningsgruppe

Der er ikke signifikant forskel på andelen af ledige der skifter branche i forbindelse

med job i a-kasseforsøget og i sammenligningsgruppen. Det gælder både, når man

ser på a-kasser med en landsdækkende indsats og de seks a-kasser med en ikke-

landsdækkende indsats i forsøget.

I enkelte a-kasser er der en signifikant forskel på andelen, der skifter branche i for-

bindelse job. Der er færre ledige, der skifter branche i forbindelse med job i 3F og

flere ledige, der skifter branche i forbindelse med job i Magistrene. Da de to resul-

tater peger i hver sin retning, og resultaterne for de resterende a-kasser ikke er sig-

nifikante, kan der ikke konkluderes noget entydigt billede af, at deltagere i a-kasse-

forsøget er mere eller mindre tilbøjelige til at skifte branche efter endt ledighed.

Der har været afholdt færre unikke samtaler og mindre aktiv indsats i for-

søgs-a-kasserne

Der har været afholdt færre unikke samtaler og mindre aktiv indsats til ledige om-

fattet af forsøgs-a-kasserne end borgere, der har fået det normale kontaktforløb.

Færre unikke samtaler skyldes, at a-kasserne i forsøget har haft mulighed for at slå

samtaler sammen (fx cv samtale og jobsamtale og jobsamtale og rådighedssam-

tale). Når evaluator opgør antal samtaler ud fra antal afholdte samtaleformål, så har

der været afholdt stort set lige mange i forsøgs-a-kasser og sammenligningsgruppe.

Den mindre aktive indsats, som de ledige får i forsøget, skyldes primært mindre

brug af øvrig vejledning og opkvalificering i forsøget. Evaluator nævner, at i det

omfang, der sker aktiviteter til ledige tilknyttet forsøgs-a-kasserne, der ikke er

LAB-tilbud (fx jobsøgningsworkshops og lignende i regi af a-kassen), vil de ikke

være talt med i opgørelsen.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Orientering om anden del af slutevalueringen af a-kasseforsøget

Bilag om a-kasseforsøget og metoden i effektevalueringen

A-kasser i a-kasseforsøget

I a-kasseforsøget deltager ni a-kasser

–

seks af dem i udvalgte kommuner og tre af

dem deltager landsdækkende (med undtagelse af frikommuner)

jf. tabel 1.

Tabel 1

A-kasser i a-kasseforsøget

A-kassernes deltagelse i forsøget

A-kasse

BUPL-A

FTF-A

HK-A

MA-A

Min A-kasse

Dansk Metal

–

FOA-A

SL-A

Regionalt vs.

landsdækkende

Regionalt

Landsdækkende

Antal kommuner

Kilde: Rosholm og Svarer, 2023: Effektstudie af forsøg med mere ansvar til arbejdsløshedskasser

Indsats i a-kasseforsøget

I normalindsatsen er de fleste krav om samtaler i kontaktforløbet for dagpenge-

modtagere knyttet op på de første seks måneders ledighed, hvor borgeren skal til

samtaler i både jobcenter og a-kasse. Der er ikke krav om, hvornår jobcenteret skal

afholde de individuelle jobsamtaler i løbet af de seks måneder. Der er krav om, at

1. fælles jobsamtale og 1. rådighedssamtale (i a-kassen) skal holdes senest efter tre

måneders ledighed, og at den 2. fælles jobsamtale samt 2. rådighedssamtale (i a-

kassen) skal afholdes tidligst, når dagpengemodtageren har haft tre måneders ledig-

hed og senest seks måneders ledighed. Derudover skal dagpengemodtagere deltage

i én cv-samtale i a-kassen.

I a‐kasseforsøget har a‐kasserne ansvaret for kontaktforløbet de første tre måneder.

Kravene til antal samtaler er derfor delt op på hhv. de første tre

måneder i a‐kassen

og de næste tre måneder i jobcenteret.

Dagpengemodtagere, som er med i a-kasseforsøget, skal modtage samtalerne i a-

kassen i deres første 3 måneders ledighed. A-kassen har i den periode ansvaret for

at afholde de to jobsamtaler og den fælles jobsamtale. Hertil er det muligt for a-

kassen at slå cv- og rådighedssamtalerne sammen med enten jobsamtalerne eller de

fælles jobsamtaler (dvs. cv/jobsamtale og rådighed/fælles jobsamtale).

Effektevalueringens metode

Effektevalueringen er opdelt i en analyse af de seks a-kasser, der deltager i forsøget

i udvalgte kommuner og en analyse af de tre a-kasser, der deltager landsdækkende.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Orientering om anden del af slutevalueringen af a-kasseforsøget

I begge analyser foretages effektevalueringen på baggrund af en difference-in-dif-

ferences model, hvor sammenligningsgruppen i analysen med seks a-kasser, der

deltager i udvalgte kommuner, er ledige i tilsvarende a-kasser, der bor i kommuner,

der ikke deltager i forsøget. I analysen med de tre landsdækkende a-kasser er sam-

menligningsgruppen ledige i de samme a-kasser, der bor i en af de såkaldte frikom-

muner.

Evalueringen omhandler ledige, der har påbegyndt et ledighedsforløb fra primo

september 2020 til ultimo januar 2023. Førperioden ligger fra primo september

2017 til ultimo januar 2020. Analysen fokuserer på de lediges arbejdsmarkedssta-

tus i de første 52 uger efter påbegyndt ledighed.

Analysen vedr. de seks a-kasser, der deltager i udvalgte kommuner baseres på godt

100.000 påbegyndte ledighedsforløb i evalueringsperioden og godt 107.000 i før-

perioden. Analysen vedr. de tre landsdækkende a-kasser baseres på godt 24.000 på-

begyndte ledighedsforløb i evalueringsperioden og godt 29.000 i førperioden.

Ved at sammenligne forskellen i arbejdsmarkedsstatus mellem de to grupper af ny-

ledige med forskellen i arbejdsmarkedsstatus for tilsvarende grupper nyledige i en

periode forud for a-kasseforsøget (før-perioden) estimeres effekten af at deltage i a-

kasseforsøget.

Forudsætninger for effektevaluering

En forudsætning for, at difference-in-differences estimationsmetoden identificerer

den kausale effekt af deltagelse i a-kasseforsøget er, at udviklingen i beskæftigel-

sesomfanget i fravær af a-kasseindsatsen ville have været ens i deltager- og sam-

menligningskommuner. Med andre ord, skal de kommuner, der fungerer som sam-

menligningskommuner, have en ensartet beskæftigelsesmæssig situation, hvis a-

kasseindsatsen ikke var blevet gennemført.

For at undersøge om de valgte sammenligningskommuner påfylder dette krav un-

dersøges udviklingen i beskæftigelsesomfanget i perioden op til indsatsens begyn-

delse. Det viser sig, at antagelsen om parallel udvikling i beskæftigelsesstatus i pe-

rioden op til indsatsstart er mindre tydelig i analysen med landsdækkende indsats

end i analysen med de seks a-kasser, der deltager i udvalgte kommuner. I evalue-

ringen foretages et statistisk test af, om antagelsen om parallelle trends holder ved

hjælp af en såkaldt placebotest. Denne test viser, at antagelsen om parallelle trends,

for den overordnede analyse for de a-kasser, der deltager landsdækkende, ikke hol-

der. For fuldstændighedens skyld præsenteres resultaterne for begge analyser i rap-

porten.