Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
2. oktober 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 319 (Alm. del) af 7.
september 2023 stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (K)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for effekten på arbejdsudbud, BNP og de offentlige finan-
ser af at henholdsvis forhøje og reducere dagpengeperioden med henholdsvis 1, 2,
3 og 4 kvartaler? Ministeren bedes desuden oplyse, hvor mange der er på dag-
penge i hvert af de 8 kvartaler i den nuværende dagpengeperiode på 2 år.
Svar
Der spørges til skøn over effekterne på arbejdsudbud, BNP og de offentlige fi-
nanser, hvis dagpengeperioden forlænges eller forkortes med henholdsvis 1, 2, 3
og 4 kvartaler. Der spørges derudover til, hvor mange der er på dagpenge i hvert
af de 8 kvartaler i den nuværende dagpengeperiode på 2 år.
For så vidt angår første del af spørgsmålet, så er det ikke på nuværende tidspunkt
muligt at skønne over de økonomiske konsekvenser ved de beskrevne ændringer i
dagpengeperioden. Det skyldes, at der aktuelt pågår et arbejde med at opdatere
dagpengemodellen, således at denne tager højde for de ændringer i dagpengesyste-
met, som blev indført med aftalen
En ny reformpakke for dansk økonomi, jf. svar på
BEU-spørgsmål 5, 2022-23 (2. samling).
For så vidt angår anden del af spørgsmålet indgår i
tabel 1
en opgørelse af antallet
af dagpengemodtagere fordelt på dagpengeanciennitet ved nedslag i november
2022.
Ordinære dagpengemodtagere har i udgangspunktet ret til dagpenge i to år inden
for en referenceperiode på tre år. Hertil er der mulighed for fleksibel forlængelse
af dagpengeperioden med op til et år. Forlængelsen af dagpengeperioden sker i
forholdet 1:2, hvor en times arbejde giver to timers ekstra dagpenge. Ved forlæn-
gelse af dagpengeperioden med beskæftigelse bliver referenceperioden forlænget
med forholdet 1:3. Der er derfor også muligt for dagpengemodtagere at have en
anciennitet på over to år.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K