Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 283
Offentligt
27. september 2024
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø
(Entreprenørstop på byggepladser og forhøjelse af eksisterende bødeniveau)
§1
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, som ændret ved lov nr. 566
af 10. maj 2022, § 9 i lov nr. 893 af 21. juni 2022, lov nr. 1540 af 12. december 2023 og § 2, og lov nr.
629 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 3,
indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:
»7)
§ 77 a om entreprenørers og underentreprenørers standsning af arbejde på byggepladsen.«
2.
Efter § 77 indsættes:
Ȥ
77 a.
Arbejdstilsynet kan påbyde en entreprenør, der har indgået aftale med en bygherre om
udførelse af arbejde på en byggeplads, at sørge for at standse alt arbejde, der er omfattet af
entreprenørens aftale med bygherren, uanset om arbejdet udføres af entreprenøren selv eller af
underentreprenører, når
1) Arbejdstilsynet forinden har meddelt entreprenøren, at Arbejdstilsynet vil intensivere sit
tilsyn med byggepladsen i ca. 4 uger,
2) entreprenøren selv og mindst en underentreprenør eller mindst to af underentreprenørerne på
byggepladsen, efter Arbejdstilsynets meddelelse om intensivering af tilsynet, jf. nr. 1, har
fået påbud fra Arbejdstilsynet om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen om forhold, der
skal bringes i orden straks på grund af betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed
eller sundhed, jf. § 77, stk. 1, og
3) der ud fra overtrædelsernes antal og karakter vurderes at være nærliggende risiko for, at
påbuddene til entreprenøren og underentreprenørerne, jf. § 77, stk. 1, ikke er tilstrækkelige
til at sikre den nødvendige forebyggelse af alvorlige arbejdsulykker og sundhedsskadelige
påvirkninger på byggepladsen.
Stk. 2.
Det er en betingelse for at afgive påbud om entreprenørstop efter stk. 1, at Arbejdstilsynet
forinden har givet entreprenøren et skriftligt varsel.
Stk. 3.
Det påhviler entreprenøren at orientere underentreprenørerne om Arbejdstilsynets varsel efter
stk. 2.
1
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 4.
Entreprenøren skal efter at have modtaget et påbud efter stk. 1 sørge for, at arbejdet på
byggepladsen standses og ikke genoptages, før Arbejdstilsynet har givet meddelelse til
entreprenøren om, at arbejdet kan genoptages, jf. dog stk. 7 og stk. 8.
Stk. 5.
Entreprenøren skal efter at have modtaget et påbud efter stk. 1 skriftligt meddele
Arbejdstilsynet, hvordan der er rettet op på de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for
påbuddet efter stk. 1. Det skal fremgå af meddelelsen, hvordan entreprenøren og
underentreprenørerne vil samarbejde om at sikre den nødvendige forebyggelse af alvorlige
arbejdsulykker og sundhedsskadelige påvirkninger på byggepladsen.
Stk. 6.
Arbejdstilsynet foretager snarest muligt og senest dagen efter modtagelsen af en meddelelse
efter stk. 5, en gennemgang af byggepladsen med entreprenøren. Efter gennemgangen meddeler
Arbejdstilsynet entreprenøren, om arbejdet på byggepladsen kan genoptages.
Stk. 7.
Det er uanset påbuddet efter stk. 1 tilladt at udføre arbejde, der tjener til at efterkomme påbud
efter § 77, stk. 1, der skal efterkommes straks, og som er afgivet forud for eller samtidig med
påbuddet efter stk. 1.
Stk. 8.
Arbejdstilsynet kan, når væsentlige samfundsmæssige hensyn taler for det, eller i andre
enkeltstående tilfælde under helt særlige omstændigheder meddele tilladelse til, at enkelte dele af
entreprenørens eller underentreprenørernes arbejde på byggepladsen kan fortsætte eller genoptages,
selvom entreprenøren er påbudt at standse alt arbejdet på byggepladsen. Arbejdstilsynet kan
meddele tilladelse til, at arbejdet kan fortsætte eller genoptages, hvis arbejdet kan udføres
sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Stk. 9. Stk. 1-8 gælder også, hvor bygherren selv er entreprenør, der udfører arbejde på
byggepladsen.
3.
I
§ 81, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »efter § 77, stk. 2 og 3« til: »efter § 77, stk. 2- 3 og § 77 a«.
4.
I
§ 82, stk. 1,
ændres »som« til: »der«.
5.
I
§ 82, stk. 1, nr. 3,
ændres »efter § 77 eller« til: »efter § 77 og § 77 a, stk. 1, eller«
6.
I
§ 82, stk. 5, nr. 4,
ændres »pågældende« til: »vedkommende«.
7.
I
§ 83, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »arbejdsgiveren« til »en arbejdsgiver«.
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1-4 og 6, træder i kraft den 1. januar 2026.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
2
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Hjemmel til at Arbejdstilsynet i særlige tilfælde kan afgive påbud om entreprenørstop over for
entreprenøren, der har indgået aftale med bygherre om arbejde på en byggeplads
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Forhøjede bøder ved materielle overtrædelser af arbejdsmiljøloven
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Grundbøde ved materielle overtrædelser af arbejdsmiljøloven
2.2.1.2. Højere bøde i gentagelsestilfælde
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.2.3.1. Forhøjelse af grundbøden ved materielle overtrædelser af arbejdsmiljøloven
2.2.3.2. Bødeskærpelse i gentagelsestilfælde
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
3
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
1. Indledning
Lovforslaget udmønter en del af den politiske aftale, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk
Folkeparti og Alternativet indgik den 23. maj 2024 om en styrket indsats mod social dumping. I aftalen
forudsættes det bl.a., at et sikkert og sundt arbejdsmiljø skal være et grundvilkår på det danske
arbejdsmarked.
Der er enkelte byggepladser, hvor virksomhederne, trods Arbejdstilsynets gentagne tilsynsbesøg og
påbud, bliver ved med at overtræde arbejdsmiljøreglerne med fare for de ansattes sikkerhed og sundhed.
Aftalepartierne er enige om, at der skal indføres mulighed for et entreprenørstop, som indebærer, at
Arbejdstilsynet kan standse alt arbejde for entreprenøren og dennes underentreprenører på en
byggeplads, hvor Arbejdstilsynet gentagne gange har truffet afgørelser om alvorlige overtrædelser af
arbejdsmiljølovgivningen med fare for de ansattes sikkerhed og sundhed. Videre er der enighed om, at
der skal indføres et intensiveret tilsyn, som indebærer hyppigere besøg fra Arbejdstilsynet hos den eller
de virksomheder på byggepladsen, der har mange overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.
Det foreslås at ændre arbejdsmiljøloven således, at der indføres regler om, at Arbejdstilsynet i særlige
tilfælde skal kunne give påbud om, at den eller de entreprenører, der har indgået aftale med bygherren
om arbejde på byggepladsen, skal stoppe deres eget og underentreprenørernes arbejde på byggepladsen.
Påbuddet om at stoppe arbejdet på byggepladsen skal kunne gives, hvor entreprenøren selv eller
underentreprenørerne gentagne gange overtræder arbejdsmiljølovgivningen med betydelig fare for de
ansattes eller andres sikkerhed og sundhed på byggepladsen.
Der stilles forslag om, at et påbud om, at entreprenøren skal standse eget og underentreprenørernes
arbejde på byggepladsen forudsætter, at Arbejdstilsynet forud herfor har intensiveret sit tilsyn med
overholdelse af reglerne på byggepladsen, og har givet entreprenøren oplysning om, at Arbejdstilsynets
tilsyn med byggepladsen er blevet intensiveret.
Arbejdstilsynets vurdering af, hvornår og hvordan tilsynet med en byggeplads intensiveres, vil ske
administrativt og uden lovændring. En intensivering af tilsynet betyder, at Arbejdstilsynet vil
gennemføre hyppige kontrolbesøg på byggepladsen, hvor entreprenører og underentreprenører, der
vedvarende begår alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, følges tæt.
Indførelse af den foreslåede lovbestemmelse skal være et supplement til de håndhævelsesmuligheder,
som Arbejdstilsynet har til rådighed i dag, og skal være et yderligere incitament for virksomhederne på
byggepladserne til at prioritere arbejdsmiljøet.
Det fremgår videre af den politiske aftale, at der ønskes indført en ny bøde til entreprenører, ligesom der
ønskes en generel forhøjelse af bødeniveauet for virksomheder, der begår alvorlige
arbejdsmiljøovertrædelser.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Hjemmel til, at Arbejdstilsynet i særlige tilfælde kan afgive påbud om entreprenørstop over
for entreprenøren, der har indgået aftale med bygherre om arbejde på en byggeplads
2.1.1. Gældende ret
4
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
Arbejdsmiljøloven indeholder ikke regler, der forpligter entreprenører i forhold til deres
underentreprenørers arbejde på en byggeplads. Regler med krav til entreprenører i forhold til
underentreprenørerne forudsætter derfor en ændring af arbejdsmiljøloven.
Entreprenører og underentreprenører, der er arbejdsgivere eller selvstændige uden ansatte efter
arbejdsmiljøloven, skal opfylde de pligter, der i loven gælder for det konkrete arbejde på byggepladsen,
som arbejdsgivere eller selvstændige uden ansatte er ansvarlige for.
En entreprenør på en byggeplads vil som udgangspunkt være en virksomhed, der påtager sig at udføre
bygge- og anlægsarbejde for en bygherre. Entreprenøren vil i nogle tilfælde selv udføre hele eller dele af
arbejdet. I andre tilfælde vil entreprenøren indgå aftaler med underentreprenører om at udføre hele
arbejdet eller de dele af arbejdet på byggepladsen, som entreprenøren ikke selv udfører.
En underentreprenør på en byggeplads vil som udgangspunkt være en virksomhed, der påtager sig
udførelsen af en del af et bygge- og anlægsarbejde for en entreprenør.
En bygherre er den fysiske eller juridiske person, der betaler for, at et bygge- og anlægsarbejde
projekteres og udføres. Det kan f.eks. være enkeltpersoner eller enkeltmandsvirksomheder, selskaber,
offentlige og private institutioner samt organisationer og foreninger.
Bygherren indgår aftaler med entreprenører om udførelsen af bygge- eller anlægsarbejde på en
byggeplads. Efter de almindelige aftaleregler, der gælder i forhold til indgåelse af aftaler i byggeriet,
kan entreprenører indgå aftaler med underentreprenører om udførelsen af alle eller dele af de
arbejdsopgaver, som de har indgået aftale med bygherren om at udføre. Underentreprenørerne har
mulighed for at indgå aftaler med andre underentreprenører. Det er således som udgangspunkt generelt
tilladt for entreprenører at antage underentreprenører, og dette udgangspunkt kan kun fraviges af
bygherren ved særlig aftale.
Med § 77, stk. 1, i arbejdsmiljøloven kan Arbejdstilsynet træffe afgørelse om forhold, der strider mod
loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven. Det betyder, at Arbejdstilsynet kan påbyde, at
forholdene bringes i orden straks, f.eks. ved standsning af arbejdet, eller inden en frist.
Strakspåbud, jf. § 77, stk. 1, som påbyder modtageren at bringe forholdet i orden straks, vil f.eks. kunne
bringes i anvendelse, hvis der foreligger en betydelig fare for ansattes eller andres sikkerhed og sundhed
i en konkret situation. Det gælder også, hvis der foreligger en overhængende, betydelig fare for ansattes
eller andres sikkerhed og sundhed som nødvendiggør, at faren straks imødegås ved effektive
foranstaltninger. Det kan f.eks. være, at de tilstedeværende øjeblikkeligt fjerner sig fra farezonen, at
standse brugen af en maskine, en maskindel, en beholder, en præfabrikeret konstruktion, et apparat, et
redskab, et andet teknisk hjælpemiddel eller et stof eller et materiale, eller at arbejde i øvrigt standses.
Derudover vil strakspåbud i medfør af § 77, stk. 1, også kunne bringes i anvendelse, hvis
Arbejdstilsynet har konstateret en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, og formålet med afgørelsen
forspildes, hvis der ikke træffes foranstaltninger straks, eller hvis et påbud faktisk kan efterkommes med
det samme eller inden for en kortere periode.
Arbejdstilsynet træffer afgørelser efter lovens § 77, stk. 1, over for de enkelte virksomheder, som er
ansvarlige for det konkrete arbejde på arbejdsstedet. De fleste af de strakspåbud, som Arbejdstilsynet
giver, bliver givet til arbejdsgivere. Arbejdstilsynet giver også strakspåbud til selvstændige uden ansatte
5
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
i det omfang, det arbejde, der bliver udført af den selvstændige, er omfattet af arbejdsmiljøloven, jf.
lovens § 2, stk. 3.
Arbejdstilsynets andre reaktionstyper end strakspåbud, herunder f.eks. påbud med frist, er ikke
beskrevet, da forslaget om en ny hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan give påbud om entreprenørstop er
baseret på tilsynets påbud om overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen til entreprenører og
underentreprenører på byggepladsen i form af strakspåbud, jf. § 77, stk. 1, hvor Arbejdstilsynet har
konstateret en overhængende og/eller betydelig fare i en konkret arbejdssituation.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Det følger af den politiske aftale fra maj 2024
”Aftale
om en styrket indsats mod social dumping”, at der
skal indføres mulighed for, at Arbejdstilsynet kan standse arbejdet for entreprenører og deres
underentreprenører på en byggeplads, hvor Arbejdstilsynet gentagne gange har truffet afgørelser om
alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen med fare for de ansattes sikkerhed og sundhed.
Arbejdstilsynet kan efter de gældende arbejdsmiljøregler træffe afgørelse over for de enkelte
virksomheder, der overtræder arbejdsmiljølovgivningen, når tilsynet konstaterer alvorlige overtrædelser
af arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet kan påbyde, at forholdene bringes i orden straks, f.eks. ved
standsning af arbejdsprocesser, hvor personer i konkrete situationer er i overhængende og/eller betydelig
fare. Imidlertid er det Arbejdstilsynets erfaring, at disse former for reaktioner på visse byggepladser ikke
er tilstrækkelige til at stoppe virksomhedernes gentagne overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.
Virksomheders gentagne overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, hvor der er betydelig fare for de
ansattes eller andres sikkerhed og sundhed, er særligt problematisk, hvor flere virksomheder arbejder på
byggepladsen samtidig, og hvor virksomhedernes overtrædelser kan medføre, at også andre end
virksomhedens egne ansatte bliver bragt i farlige situationer.
Når arbejdet på en byggeplads involverer flere virksomheder, der arbejder samtidig på byggepladsen i
kortere eller længere perioder, kan ansvaret for arbejdsmiljøet på hele byggepladsen efter gældende
regler ikke placeres hos ét ansvarssubjekt. Det kan resultere i, at ingen påtager sig ansvaret for at sikre
arbejdsmiljøet på hele eller større dele af byggepladsen, når pladsen har vedvarende alvorlige
arbejdsmiljøproblemer.
Hvis flere virksomheder på en byggeplads over tid og i forlængelse af hinanden vedvarende overtræder
arbejdsmiljøreglerne på en måde, så der er fare for de ansattes og andres sikkerhed og sundhed, vurderes
det, at der i særlige tilfælde er behov for, at ansvaret for at standse alt arbejdet kan placeres hos ét
ansvarssubjekt, så der kan rettes op på arbejdsmiljøforholdene på hele eller større dele af byggepladsen.
Et nyt middel til, at Arbejdstilsynet mere effektivt kan gribe ind over for arbejdet på byggepladsen i de
få og særlige tilfælde, hvor der over tid sker gentagne overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, skal
bidrage til at forhindre, at der sker alvorlige arbejdsulykker og sundhedsskadelige påvirkninger på
byggepladserne.
Entreprenører, der indgår aftale med en bygherre om bygge- og anlægsarbejde på en byggeplads, har
ikke et arbejdsmiljøansvar for det bygge- og anlægsarbejde, der udføres på byggepladsen af
underentreprenørerne.
Entreprenøren, der har indgået aftale med en bygherre om bygge- og anlægsarbejde på en byggeplads,
har dog en interesse i at sikre fremdrift i byggeprocessen og vil derfor via kontakten både til bygherren
6
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
og underentreprenører have adgang til at påvirke arbejdsmiljøindsatsen på hele eller større dele af
byggepladsen. Entreprenøren kan derigennem bidrage til at forhindre og forebygge, at der sker alvorlige
arbejdsulykker og sundhedsskadelige påvirkninger på byggepladsen.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indføres hjemmel til, at Arbejdstilsynet i særlige tilfælde kan påbyde den
entreprenør, der har indgået aftale med bygherren om arbejde på en byggeplads, at standse alt arbejde på
byggepladsen, herunder sit eget arbejde og underentreprenørernes arbejde, der er omfattet af
entreprenørens aftale med bygherren (entreprenørstop).
Den foreslåede ordning vil indebære, at Arbejdstilsynet, forud for et påbud om entreprenørstop på en
byggeplads, har afgivet en række påbud om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen til de enkelte
virksomheder, der udfører arbejde på byggepladsen. Disse overtrædelser vil medføre, at Arbejdstilsynet
intensiverer tilsynet med arbejdet på byggepladsen. Hvis Arbejdstilsynet herefter fortsat konstaterer
alvorlige overtrædelser i forbindelse med arbejdet, afgiver tilsynet et varsel til entreprenøren om
risikoen for et påbud om entreprenørstop. Hvis de alvorlige overtrædelser på byggepladsen fortsætter
efter varslet, kan Arbejdstilsynet træffe afgørelse om entreprenørstop.
Formålet med forslaget er at give Arbejdstilsynet en ekstra håndhævelsesmulighed i særlige tilfælde for
mere effektivt at kunne gribe ind over for virksomhederne på byggepladser, hvor der vedvarende er
alvorlige arbejdsmiljøproblemer, og hvor arbejdsgiverne og de selvstændige uden ansatte på
byggepladsen gentagne gange overtræder arbejdsmiljølovgivningen med betydelig fare for de ansattes
eller andres sikkerhed eller sundhed.
Det foreslås, at påbuddet om at standse alt arbejdet, også skal omfatte det arbejde, der udføres af
underentreprenører, der ikke har fået påbud af Arbejdstilsynet om overtrædelse af
arbejdsmiljølovgivningen på byggepladsen. Ligesom påbuddet skal omfatte arbejde, som entreprenøren
selv udfører, selvom denne ikke har fået påbud af Arbejdstilsynet om overtrædelse af
arbejdsmiljølovgivningen på byggepladsen.
Risikoen for forsinkelse af bygge- og anlægsprojektet som følge af et entreprenørstop med deraf
følgende økonomiske konsekvenser må tillige forventes at have en præventiv effekt i relation til
arbejdsmiljøarbejdet.
Det foreslås, at entreprenøren, der får påbud om entreprenørstop, skal sørge for at eget arbejde og
underentreprenørernes arbejde på byggepladsen ikke genoptages, før Arbejdstilsynet har meddelt til
entreprenøren, at arbejdet må genoptages. Dog vil der på byggepladsen fortsat kunne udføres arbejde,
der tjener til at løse de materielle arbejdsmiljøproblemer, som Arbejdstilsynet har givet påbud om over
for arbejdsgiverne og de selvstændige uden ansatte på byggepladsen. Materielle arbejdsmiljøproblemer
er overtrædelser, der indebærer en direkte risiko for sikkerhed eller sundhed. Det kan f.eks. være
svejsning uden brug af udsugning eller arbejde i højden uden sikring mod faren for nedstyrtning.
Det foreslås, at Arbejdstilsynets påbud til entreprenøren om at standse sine egne og
underentreprenørernes arbejde på byggepladsen alene skal kunne gives på byggepladser, hvor
Arbejdstilsynet forud for påbuddet har meddelt entreprenøren, at tilsynet vil intensivere sit tilsyn med
virksomhederne på byggepladsen. Arbejdstilsynet vil også orientere bygherren om, at tilsynet på
byggepladsen vil blive intensiveret.
7
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
Arbejdstilsynets beslutning om at intensivere sit tilsyn med virksomhederne på byggepladsen vil ske på
baggrund af en konkret vurdering af arbejdsmiljøet på pladsen. Det vil bl.a. indgå, om Arbejdstilsynet
på byggepladsen i en forudgående sammenhængende periode gentagne gange har afgivet påbud om
overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen med betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller
sundhed i forbindelse med arbejdet.
Det foreslås, at Arbejdstilsynet skal intensivere sit tilsyn med virksomhederne på byggepladsen i
minimum 4 uger.
Det foreslås, at Arbejdstilsynet forud for afgivelse af påbud til entreprenøren, om at sørge for at standse
sit eget og underentreprenørernes arbejde på byggepladsen, skal give skriftligt varsel til den pågældende
entreprenør om, at tilsynet vil afgive påbud om entreprenørstop, hvis der sker yderligere overtrædelser
med overhængende og/eller betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed ved
arbejdet på byggepladsen.
Det skriftlige varsel vil blive afgivet, såfremt Arbejdstilsynet under intensiveringen af tilsynet afgiver et
vist antal påbud om overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, hvor der er overhængende og/eller
betydelig fare for de ansattes sikkerhed eller sundhed. Arbejdstilsynet vil også orientere bygherren om
varslet til entreprenøren.
Antallet af påbud, der skal til for, at Arbejdstilsynet afgiver varsel til entreprenøren, vil afhænge af
antallet af beskæftigede på byggepladsen og af byggepladsens organisering. Det betyder, at der ved
reglerne skal tages højde for forskellen i aktiviteten på små og store byggepladser og den måde, som
arbejdet på byggepladsen er organiseret.
Antallet af påbud til virksomhederne forud for et varsel om påbud til entreprenøren vil være i
størrelsesorden ca. 5-15 påbud, og påbuddene skal være afgivet til minimum to virksomheder i perioden
for det intensiverede tilsyn.
Antallet af påbud forud for et varsel vil være i den lave ende af de ca. 5-15 påbud på mindre
byggepladser, hvor der er færre beskæftigede (50 beskæftigede eller derunder), samt på byggepladser,
der er organiseret ved, at bygherren har indgået aftaler med flere entreprenører om udførelsen af arbejde
på byggepladsen (fagentrepriser).
Antallet af påbud forud for et varsel vil være i den højere ende af de ca. 5-15 påbud på større
byggepladser, hvor der er mange beskæftigede (over 50 beskæftigede), herunder hvor byggepladsen er
organiseret ved, at bygherren har indgået aftale med en enkelt entreprenør om udførelsen af arbejde på
byggepladsen (f.eks. hoved- og totalentrepriser).
Det foreslås, at de påbud, der danner grundlag for Arbejdstilsynets varsel og påbud til entreprenøren om
at standse alt arbejdet på byggepladsen, er strakspåbud, jf. lovens § 77, stk. 1, som er afgivet på grund af
overhængende og/eller betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed.
Antallet af påbud, der skal tillægges betydning efter varslet og forud for et påbud om entreprenørstop,
vil være i størrelsesordenen ca. 2-5 påbud, jf. § 77, stk. 1. Samtidig vil påbuddene skulle afgives på ca.
1-2 tilsynsbesøg inden for ca. 1 uge efter varslet.
Byggepladsens organisering har betydning for antallet af påbud, der danner grundlag for et påbud om
entreprenørstop. På byggepladser, hvor bygherren har indgået aftale med én enkelt entreprenør om
udførelsen af arbejde på byggepladsen, vil et påbud om entreprenørstop omfatte alt arbejdet og alle
8
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
underentreprenørerne på byggepladsen. På byggepladser, hvor bygherre har aftale med flere
entreprenører vil et påbud om entreprenørstop kun omfatte den entreprenør og de underentreprenører,
der er omfattet af denne entreprenørs aftale med bygherren.
Hvor byggepladsen er organiseret ved, at bygherren har indgået aftale med en enkelt entreprenør om
arbejde på byggepladsen, vil antallet af påbud forud for et varsel ligge i den højere ende af de ca. 5-15
påbud, og antallet af påbud efter et varsel i den højere ende af de ca. 2-5 påbud ved påbud om
entreprenørstop. Hvor byggepladsen er organiseret ved, at bygherren har indgået aftale med flere
entreprenører om arbejde på byggepladsen, vil antallet af påbud forud for et varsel ligge i den lavere
ende af de ca. 5-15 påbud, og antallet af påbud efter et varsel i den lavere ende af de ca. 2-5 påbud ved
påbud om entreprenørstop.
Det foreslås, at entreprenøren, der har fået påbud om at sørge for at standse sit eget og
underentreprenørernes arbejde på byggepladsen, skal give en skriftlig tilbagemelding til Arbejdstilsynet
om, hvordan der er rettet op på de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for entreprenørstoppet, og
hvordan det vil blive sikret, at der sker den nødvendige forebyggelse af alvorlige arbejdsulykker og
sundhedsskadelige påvirkninger på byggepladsen.
Det foreslås, at Arbejdstilsynet snarest muligt og senest dagen efter modtagelsen af tilbagemeldingen fra
entreprenøren, foretager en gennemgang af byggepladsen sammen med entreprenøren. Gennemgangen
skal foretages med henblik på tilsynets vurdering af, om arbejdet på byggepladsen må genoptages. Det
foreslås endelig, at Arbejdstilsynet meddeler entreprenøren og bygherren, når arbejdet på byggepladsen
må genoptages.
Arbejdstilsynets eksisterende adgang til at træffe afgørelse og give påbud til virksomheder for
overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, jf. lovens § 77, stk. 1, vil fortsat gælde ved siden af den nye
hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan give påbud om, at entreprenøren skal sørge for at standse sit eget og
underentreprenørernes arbejde på byggepladsen.
Det indebærer, at entreprenører og underentreprenører, der også er arbejdsgivere, fortsat vil være
ansvarlige for arbejdsmiljøet for deres egne ansatte. Det betyder også, at de enkelte virksomheder,
herunder arbejdsgivere og selvstændige uden ansatte, der modtager afgørelser fra Arbejdstilsynet, fortsat
er ansvarlige for at efterkomme påbud og tilbagemelde om efterkommelse til Arbejdstilsynet om de
enkelte påbud om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, som de modtager fra Arbejdstilsynet i
forbindelse med arbejdet på den pågældende byggeplads.
Det foreslås, at reglerne om entreprenørstop også skal gælde, hvor bygherren selv udfører arbejde som
entreprenør på byggepladsen. Bl.a. kan entreprenørvirksomheder og kommuner være bygherrer og
samtidig være arbejdsgivere og udføre arbejde på deres egne byggeprojekter. Ved disse byggeprojekter
indgår bygherren også ofte aftaler med udefrakommende entreprenører, der tager underentreprenører.
Ligesom bygherrens entreprenørdel kan tage underentreprenører i forhold til udførelsen af sin del af
projekterne.
2.2. Forhøjede bøder ved materielle overtrædelser af arbejdsmiljøloven
2.2.1. Gældende ret
9
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
Overtrædelser af arbejdsmiljøloven kan straffes med bøde eller fængsel. I praksis er sanktionen for
overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen bøde. Der har endnu ikke været idømt frihedsstraf for
overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
En bøde til en arbejdsgiver for materielle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen består af en
»grundbøde«, som er på 24.600 kr. eller 44.600 kr. afhængig af overtrædelsens grovhed, jf. § 82, stk. 1,
eller § 83, stk. 1. Niveauet for grundbøden fremgår af lov nr. 1554 af 27. december 2019. Det følger af
lovbemærkningerne til § 1, nr. 36 og nr. 39, jf. Folketingstidende 2019-20, A L 65, som fremsat, afsnit
2.7.4.1.
Grundbøden forhøjes med et tillæg på 2 gange grundbødebeløbet, når overtrædelsen har medført
en ulykke med alvorlige personskade eller døden til følge, jf. § 82, stk. 2. Herefter kan bøden forhøjes
yderligere med 10.000 kr. og/eller 20.000 kr., hvis der ved overtrædelsen er henholdsvis skærpende
omstændigheder, jf. § 82, stk. 4 og/eller særligt skærpende omstændigheder, jf. § 82, stk. 4-5.
Ved den særligt skærpende omstændighed, jf. § 82, stk. 5, nr. 4 om gentagelse, forhøjes straffen
yderligere for hver gang en arbejdsgiver eller andre, der har pligter efter arbejdsmiljøloven, inden for en
4 års periode tidligere er straffet flere gange for en grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
For arbejdsgivere betyder det, at bøden ved gentagelse forhøjes yderligere med 10.000 kr. for hver gang,
arbejdsgiveren inden for 4 års perioden tidligere er straffet flere gange for en grov overtrædelse af
arbejdsmiljølovgivningen. Det betyder, at hvis der er én tidligere straf, forhøjes bøden med 20.000 kr.
Hvis der er to tidligere straffe, forhøjes bøden med i alt 30.000 kr. Hvis der er tre tidligere straffe,
forhøjes bøden med i alt 40.000 kr. Hvis der er fire tidligere straffe, forhøjes bøden med i alt 50.000 kr.,
og tilsvarende progression, hvis der er fem eller flere tidligere straffe.
Endelig sker der herefter differentiering af den samlede bøde på baggrund af virksomhedens størrelse,
dvs. antal ansatte, jf. § 82, stk. 6.
2.2.1.1. Grundbøde ved materielle overtrædelser af arbejdsmiljøloven
Grundbøden efter § 82, stk. 1, og § 83, stk. 1, fastsættes ud fra overtrædelsens grovhed.
Bødestørrelserne for grundbøden er fastsat ved lov nr. 1554 af 27. december 2019. Det følger af
lovbemærkningerne til § 1, nr. 36 og nr. 39, jf. Folketingstidende 2019-20, A L 65, som fremsat.
Materielle overtrædelser er overtrædelser, der indebærer en direkte risiko for sikkerhed eller sundhed.
Det kan f.eks. være svejsning uden brug af udsugning eller arbejde i højden uden sikring mod faren for
nedstyrtning.
For materielle overtrædelser udmåles for arbejdsgivere som udgangspunkt en grundbøde på 24.600 kr.
efter § 82, stk. 1 og § 83, stk. 1.
Visse materielle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen er karakteriseret ved, at overtrædelsen har
en sådan grovhed, at faren for skade på liv eller helbred eller den mulige skadevirkning generelt er
større end ved almindelige materielle overtrædelser. Der kan f.eks. være tale om nedbrydningsarbejde
uden rette sikkerhedsudstyr, udgravningsarbejde uden tilstrækkelig sikring mod jordsammenstyrtning og
arbejde, hvor der er eksplosionsfare, kvælningsfare, forgiftningsfare eller fare for ætsning. I disse sager
er udgangspunktet efter retspraksis en grundbøde på 44.600 kr. efter § 82, stk. 1 og § 83, stk. 1.
2.2.1.2. Højere bøde i gentagelsestilfælde
10
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
Det fremgår af § 82, stk. 5, nr. 4, at det skal betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at den
pågældende fysiske eller juridiske person inden for 4 år tidligere er straffet for en grov overtrædelse af
arbejdsmiljølovgivningen. Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 1869 af 29. december 2015, og ændret
ved lov nr. 1554 af 27. december 2019.
Det er i forbindelse med indførelsen af den omhandlede bestemmelse forudsat, at enhver tidligere grov
overtrædelse, der har medført en straf for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen inden for 4 år forud
for gerningstidspunktet for den aktuelle overtrædelse, tillægges gentagelsesvirkning ved bødens
udmåling. Den tidligere sag skal således være afgjort ved bødevedtagelse eller endelig dom inden
for 4 år forud for gerningstidspunktet for den aktuelle overtrædelse.
Det er uden betydning, om de tidligere straffe vedrører samme, lignende eller helt andre overtrædelser af
arbejdsmiljølovgivningen. Det afgørende er, at både den tidligere lovovertrædelse og den aktuelle
lovovertrædelse kan karakteriseres som en grov overtrædelse. Fastsættelsen af tidsperioden på 4 år er en
fravigelse af den almindelige tidsmæssige udstrækning på 10 år af den periode, hvor en strafbar
overtrædelse kan tillægges gentagelsesvirkning, jf. straffelovens § 84, stk. 3.
Perioden på 4 år var en del af en politisk aftale fra 26. marts 2015, fordi der fra politisk side var ønske
om at forkorte perioden under hensyn til, at enhver tidligere grov overtrædelse, der har medført en
afgjort straffesag, ville blive omfattet af § 82, stk. 5, nr. 4. Det er med indførelsen af bestemmelsen,
forudsat, at den overtrædelse, der aktuelt er til pådømmelse, ligeledes er en grov overtrædelse.
Ved grove overtrædelser efter § 82, stk. 5, nr. 4, forstås de sager, hvor der rejses direkte straffesager
uden forudgående påbud. Det følger af bemærkningerne til § 1, nr. 7, jf. Folketingstidende 2015-16, A,
L 31, som fremsat, side 13f, hvor også er angivet følgende eksempler
på typiske områder for direkte straffesager uden foregående påbud:
•
fare for nedstyrtning, fare for gennemstyrtning,
•
manglende afstivning ved opstilling af betonelementer,
•
fare for sammenstyrtning og sammenskridning ved jordarbejde,
•
arbejde med farlige stoffer og materialer uden sikkerhedsforanstaltninger,
•
arbejde ved farlige tekniske hjælpemidler, hvor der ikke er truffet foranstaltninger til at hindre
fare for klemning,
•
berøring med de bevægelige maskindele eller andre farlige situationer, hvis der er foretaget
indgreb i det tekniske hjælpemiddel, så sikkerhedsfunktionerne er sat ud af funktion,
•
uforsvarlig stabling/læsning med risiko for sammenskridning,
•
uforsvarligt personløft,
•
fare for ætsning, brand, kvælning, forgiftning og eksplosion og
•
unges ulovlige arbejde.
Grove overtrædelser efter § 82, stk. 5, nr. 4, omhandler typisk overtrædelse af reglerne i § 38, stk. 1, om
arbejdets udførelse, § 42, stk. 1, om arbejdsstedets indretning, § 45, stk. 1, om tekniske hjælpemidler
m.v., § 48, stk. 1, om stoffer og materialer, eller kap. 10 om unges arbejde.
Juridisk enhed skal som hidtil forstås i overensstemmelse med lov om Det Centrale
Virksomhedsregister (CVR).
§ 82, stk. 5, nr. 4, finder ikke anvendelse ved manglende efterkommelse af udstedte påbud. Det følger af
lovbemærkningerne til § 1, nr. 7, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 31, som fremsat.
11
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
I de tilfælde, som ikke er omfattet af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 5, nr. 4, vil gentagelsesvirkning i
almindelighed fortsat følge af straffelovens § 81, nr. 1.
Ved lov nr. lov nr. 1554 af 27. december 2019 blev § 82, stk. 5, nr. 4, ændret, hvorefter straffen forhøjes
yderligere for hver gang en arbejdsgiver eller andre, der har pligter efter arbejdsmiljøloven, inden for en
4 års periode tidligere er straffet flere gange for en grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
For arbejdsgivere betyder det, at bøden forhøjes yderligere med 10.000 kr. for hver gang, arbejdsgiveren
inden for 4 års perioden tidligere er straffet flere gange for en grov overtrædelse af
arbejdsmiljølovgivningen.
Det betyder, at hvis der er én tidligere straf inden for 4 års perioden, forhøjes bøden med 20.000 kr.
Hvis der er to tidligere straffe, forhøjes bøden med i alt 30.000 kr.: 20.000 kr. plus en forhøjelsen på
10.000 kr. Hvis der er tre tidligere straffe, forhøjes bøden med i alt 40.000 kr.: 20.000 kr. plus en
forhøjelse på 20.000 kr. Hvis der er fire tidligere straffe, forhøjes bøden med i alt 50.000 kr.: 20.000 kr.
plus 30.000 kr.
En tilsvarende progression gælder, hvis der er fem eller flere tidligere straffe.
Det er med ændringen af § 82, stk. 4, nr. 5 i lov nr. 1554 af 27. december 2019 i øvrigt ikke tilsigtet
nogen ændring i anvendelsesområdet for § 82, stk. 4, nr. 5. Det følger af lovbemærkningerne til § 1, nr.
38, jf. Folketingstidende 2019-20, A L 65, som fremsat.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Det følger af den politiske aftale, at der ønskes en generel forhøjelse af bødeniveauet for virksomheder,
der begår alvorlige arbejdsmiljøovertrædelser.
Der lægges op til at forhøje bøden ved alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven på to områder.
For det første ved at forhøje grundbøden for materielle overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Derved
opnås en generel forhøjelse af bødeniveauet i alle sager, hvor overtrædelsen indebærer en direkte risiko
for sikkerheden eller sundheden ifm. arbejdet, uanset om overtrædelsen har medført en ulykke.
Det nuværende bødeniveau for grundbøden for materielle overtrædelser forhøjes med 50 pct. Niveauet
for grundbøden til arbejdsgivere for materielle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen er i dag på
24.600 kr. eller 44.600 kr. afhængig af overtrædelsens grovhed. Med forhøjelsen på 50 pct. forhøjes
grundbøden fra 24.600 kr. til 36.900 kr. og fra 44.600 kr. til 66.900 kr.
For det andet ved at forhøje bøder for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen yderligere, når
arbejdsgiveren inden for 4 år tidligere er straffet for grove overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen
(gentagelse). Derved sker en yderligere forhøjelse, når arbejdsgiveren tidligere har fået en bøde for
overtrædelse af reglerne og derfor tidligere har haft alvorlige brud på arbejdsmiljøloven.
Den nuværende forhøjelse af bøden pga. gentagelse ved én tidligere straf forhøjes med 50 pct. Det
betyder, at bøden ved gentagelse forhøjes fra 20.000 til 30.000 kr., når der er 1 tidligere straf for en grov
overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
12
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
Bøden ved flere tidligere straffe forhøjes med 100 pct. fra 10.000 til 20.000 kr. for hver tidligere straf,
når der er mere end én tidligere straf for en grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at § 82, stk. 1, og § 83, stk. 1, ændres med henblik på at forhøje strafniveauet for materielle
overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Der henvises til afsnit 2.2.3.1.
Det foreslås at ændre i bestemmelsen om den særligt skærpende omstændighed om gentagelsesvirkning,
jf. § 82, stk. 5, nr. 4, med henblik på at forhøje strafniveauet. Der henvises til afsnit 2.2.3.2.
Det forudsættes, at bødeniveauet for forhøjelser efter § 82, stk. 2, hvor grundbøden forhøjes med et
tillæg på 2 gange grundbødebeløbet, når overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlige
personskade eller døden til følge, fortsat skal bevares.
Videre forudsættes det, at bødeniveauet på 10.000 kr. for forhøjelser, hvis der er skærpende
omstændigheder, jf. § 82, stk. 4, fortsat skal bevares. Ligeledes forudsættes det, at bødeniveauet på
20.000 kr. for forhøjelser ved særligt skærpende omstændigheder, jf. § 82, stk. 5, nr. 1-3, fortsat skal
bevares.
Endelig forudsættes det, at bødeniveauet for forhøjelser efter § 82, stk. 6, om differentiering efter
virksomhedsstørrelse fortsat skal bevares. Dermed vil det fortsat være den samlede bøde med eventuelle
forhøjelser på grund af alvorlig personskade/død samt forhøjelse ved skærpende og/eller særligt
skærpende omstændigheder, der bliver forhøjet med 50 pct. for mellemstore virksomheder (9-34
ansatte), med 75 pct. for store virksomheder (35-99 ansatte) og med 100 pct. for meget store
virksomheder (100 eller flere ansatte).
Arbejdstilsynets adgang til at anvende administrativt bødeforlæg for overtrædelse af
arbejdsmiljølovgivningen vil følge af allerede gældende regler på området.
Den konkrete fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
2.2.3.1. Forhøjelse af grundbøden ved materielle overtrædelser af arbejdsmiljøloven
Det foreslås, at § 82, stk. 1, og § 83, stk. 1, ændres med henblik på at forhøje strafniveauet for materielle
overtrædelser af arbejdsmiljøloven.
For arbejdsgivere betyder det, at det forudsættes, at niveauet for grundbøden for materielle
overtrædelser, som arbejdsgiveren er ansvarlig for, forhøjes henholdsvis fra 24.600 kr. til 36.900 kr. og
fra 44.600 kr. til 66.900 kr. Det vil være overtrædelsens grovhed, der forudsættes at være afgørende for
om grundbøden skal være 36.900 kr. eller 66.900 kr.
Anvendelsesområdet for en grundbøde på 36.900 kr. forudsættes at omfatte de overtrædelser af
arbejdsmiljøloven, der indebærer en direkte risiko for sikkerhed eller sundhed. Dette svarer til de
overtrædelsestyper, hvor grundbøden i dag udgør 24.600 kr. Der henvises til eksemplerne i beskrivelsen
af gældende ret i afsnit 2.2.1.1.
13
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
2911966_0014.png
Anvendelsesområdet for en grundbøde på 66.900 kr. forudsættes at omfatte de overtrædelser af
arbejdsmiljølovgivningen, der har en sådan grovhed, at faren for skade på liv eller helbred eller den
mulige skadevirkning generelt er større end ved almindelige materielle overtrædelser. Dette svarer
til de overtrædelsestyper, hvor grundbøden i dag udgør 44.600 kr. Der henvises til beskrivelsen af
gældende ret i afsnit 2.2.1.1.
Tabel 1 og 2 nedenfor illustrerer, hvordan forhøjelsen af grundbøden på 50 pct. får indvirkning på
bødeniveauet for arbejdsgivere, der er ansvarlige for materielle overtrædelser af arbejdsmiljøloven
(fordelt på virksomhedsstørrelse). Tabellerne er angivet med nuværende grundbøder og den foreslåede
forhøjelse af grundbøden.
Når grundbøden forhøjes kan der ske en yderligere forhøjelser af bøden afhængig af sagens konkrete
omstændigheder. Det følger af gældende regler. Den afledte effekt er illustreret ved tabel 1 og 2, hvor
det fremgår hvordan forhøjelsen af grundbøden kan få betydning for den samlede bøde.
Tabel 1 viser bødeniveau for arbejdsgivere for forskellige størrelser af virksomheder i sager, hvor der er
sket en overtrædelse med både alvorlig personskade, en skærpende omstændigheder, og en særligt
skærpende omstændighed, hvor grundbøden er 24.600 kr. (nuværende) og 36.900 kr. (foreslået).
Tabel 1
Bødeniveau for arbejdsgivere for forskellige størrelser af virksomheder i sager, hvor der er sket en overtrædelse med både alvorlig
personskade, en skærpende omstændigheder, og en særligt skærpende omstændighed, hvor grundbøden er 24.600 kr. (nuværende) og
36.900 kr. (foreslået).
0-9
ansatte
Nuværende
Grundbøde
Alvorlig personskade/
død
Pr skærpende
omstændighed
Pr særligt skærpende
omstændighed*
Differentiering
I alt
24.600
49.200
10.000
20.000
-
103.800
0-9
ansatte
Foreslået
36.900
73.800
10.000
20.000
-
140.700
10-34
ansatte
Nuværende
24.600
49.200
10.000
20.000
51.900
155.700
10-34
ansatte
Foreslået
36.900
73.800
10.000
20.000
70.350
211.050
35-99
ansatte
Nuværende
24.600
49.200
10.000
20.000
77.850
181.650
35-99
100 eller
100 eller
ansatte flere ansatte flere ansatte
Foreslået Nuværende
Foreslået
36.900
73.800
10.000
20.000
105.525
246.225
24.600
49.200
10.000
20.000
103.800
207.600
36.900
73.800
10.000
20.000
140.700
281.400
Anm.: * Angår særligt skærpende omstændigheder, jf. § 82, stk. 5, nr. 1, 2 eller 3.
Kilde: Arbejdstilsynet .
Tabel 2 viser bødeniveau for arbejdsgivere for forskellige størrelser af virksomheder i sager, hvor der er
sket en overtrædelse med både alvorlig personskade, en skærpende omstændigheder, og en særligt
skærpende omstændighed, hvor grundbøden er 44.600 kr. (nuværende) og 66.900 kr. (foreslået)
Tabel 2
Bødeniveau for arbejdsgivere for forskellige størrelser af virksomheder i sager, hvor der er sket en overtrædelse med både alvorlig
personskade, en skærpende omstændigheder, og en særligt skærpende omstændighed, hvor grundbøden er 44.600 kr. (nuværende) og
66.900 kr. (foreslået)
0-9
0-9
10-34
10-34
35-99
35-99
100 eller
100 eller
ansatte
ansatte
ansatte
ansatte
ansatte
ansatte flere ansatte flere ansatte
Nuværende
Foreslået Nuværende
Foreslået Nuværende
Foreslået Nuværende
Foreslået
Grundbøde
Alvorlig personskade/
44.600
89.200
66.900
133.800
44.600
89.200
66.900
133.800
44.600
89.200
66.900
133.800
44.600
89.200
66.900
133.800
14
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
2911966_0015.png
Død
Pr skærpende
omstændighed
Pr særligt skærpende
omstændighed*
Differentiering
I alt
10.000
20.000
-
163.800
10.000
20.000
-
230.700
10.000
20.000
81.900
245.700
10.000
20.000
115.350
346.050
10.000
20.000
122.850
286.650
10.000
20.000
173.025
403.725
10.000
20.000
163.800
327.600
10.000
20.000
230.700
461.400
Anm.: * Angår særligt skærpende omstændighed, jf. § 82, stk. 5, nr. 1, 2 eller 3.
Kilde: Arbejdstilsynet
2.2.3.2. Bødeskærpelse i gentagelsestilfælde
Det foreslås, at arbejdsmiljølovens § 82, stk. 5, nr. 4, ændres, og det forudsættes herved, at straffen
forhøjes yderligere, når den pågældende fysiske eller juridiske person inden for 4 år tidligere er straffet
en eller flere gange for grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
For arbejdsgivere forudsættes det med lovforslaget, at bøden forhøjes med 30.000 kr. ved én tidligere
straf indenfor 4 års perioden. Bøden forhøjes yderligere med 20.000 kr. for hver gang, arbejdsgiveren
inden for 4 års perioden tidligere er straffet flere gange for en grov overtrædelse af
arbejdsmiljølovgivningen.
Det betyder, at forhøjelsen af bøden pga. gentagelse, vil udgøre 30.000 kr., når arbejdsgiveren inden for
4 år tidligere er straffet for én grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Forhøjelsen af bøden pga.
gentagelse vil udgøre 50.000 kr. (30.000 + 20.000 kr.) når arbejdsgiveren inden for 4 år tidligere er
straffet for to grove overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, og forhøjelsen af bøden pga. gentagelse
vil udgøre 70.000 kr. (30.000 kr. + 2 x20.000 kr.), når arbejdsgiveren inden for 4 år tidligere er straffet
for tre grove overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen osv.
Det betyder, at hvis der er to tidligere straffe forhøjes bøden med i alt 50.000 kr. (30.000 + 20.000).
Hvis der er tre tidligere straffe, forhøjes bøden med i alt 70.000 kr. (30.000 + 40.000) Hvis der er fire
tidligere straffe, forhøjes bøden med i alt 90.000 kr. (30.000 + 60.00).
Der sigtes mod tilsvarende progression, hvis der er fem eller flere tidligere straffe.
Det er med lovforslaget i øvrigt ikke tilsigtet nogen ændring i anvendelsesområdet for § 82, stk. 4, nr. 5.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget implementerer en del af den politiske aftale, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre
og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre,
Dansk Folkeparti og Alternativet indgik den 23. maj 2024 om en styrket indsats mod social dumping. I
aftalen forudsættes det bl.a., at et sikkert og sundt arbejdsmiljø skal være et grundvilkår på det danske
arbejdsmarked.
Der er som følge af aftalen afsat 10,8 mio. kr. i 2024, 12,8 mio. kr. i 2025, 17,8 mio. kr. i 2026, 19,7
mio. kr. i 2027 og 19,2 mio. kr. årligt derefter til at Arbejdstilsynet kan gennemføre intensiveret tilsyn
med virksomheder med mange afgørelser og entreprenørstop ved mange gentagne alvorlige
overtrædelser. Lovforslaget medfører behov for it-udvikling i Arbejdstilsynet. Udgifterne hertil afholdes
inden for den samlede ramme til intensiveret tilsyn og entreprenørstop.
15
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Forslaget om indførelse af regler, hvor Arbejdstilsynet kan påbyde en entreprenør, der har indgået aftale
med en bygherre om arbejde på en byggeplads, at sørge for at standse sit eget og underentreprenørernes
arbejde på byggepladsen (entreprenørstop), vurderes i praksis kun at ville blive anvendt i få tilfælde.
Reglerne anvendes i særlige tilfælde, hvor virksomhederne på byggepladsen på trods af Arbejdstilsynets
gentagne tilsynsbesøg og påbud, bliver ved med at overtræde arbejdsmiljøreglerne med fare for de
ansattes sikkerhed og sundhed. Hvis arbejdsmiljølovgivningen overholdes af virksomhederne på
byggepladsen, vil reglerne om entreprenørstop ikke finde anvendelse, og reglerne vil derfor ikke have
økonomiske eller administrative konsekvenser.
I de få tilfælde, hvor reglerne om entreprenørstop finder anvendelse, kan der være underentreprenører
eller entreprenøren selv, der skal standse arbejdet, selv om de ikke har overtrådt
arbejdsmiljølovgivningen.
Vurderingen af de økonomiske og administrative konsekvenser er vanskelig at kvalificere. Det skyldes
for det første manglende data om bygge- og anlægsprojekter i Danmark opdelt efter hvor mange
entreprenører, der er involveret i forskellige typer bygge- og anlægsprojekter samt hvor mange
beskæftigede de enkelte projekter involverer. For det andet vil den aktuelle økonomiske situation for de
enkelte virksomheder på byggepladsen variere betydeligt ved et påbud om entreprenørstop. De
økonomiske konsekvenser af et entreprenørstop vil afhænge af, hvilke byggepladser, der omfattes af et
entreprenørstop, og hvornår i byggeriet det sker. De økonomiske konsekvenser vil bl.a. være påvirket af,
hvor mange entreprenører og beskæftigede, der er omfattet af entreprenørstop, størrelsen af det
pågældende byggeri, organiseringen af byggeriet og hvilken fase, byggeriet er i, når entreprenørstoppet
afgives. Særligt kritiske faser i byggeprocessen er bl.a. tæt på afleveringstidspunktet for færdiggørelse af
bygge- eller anlægsprojektet. De økonomiske konsekvenser kan i konkrete tilfælde være betydelige for
en eller flere virksomheder på byggepladsen. I andre tilfælde vil de økonomiske konsekvenser være
mindre betydelige.
Lovforslagets øvrige forslag vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
De foreslåede ændringer om indførelse af hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan påbyde entreprenøren, der
har indgået aftale med bygherren om arbejde på en byggepladsen, at arbejdet på byggepladsens standes,
16
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
2911966_0017.png
er i overensstemmelse med Rådets direktiv (92/57/EØF) af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for
sikkerhed og sundhed på midlertidige eller mobile byggepladser (Byggepladsdirektivet).
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. oktober 2024 til den 19. november 2024 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejdsmiljøklagenævnet,
Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljørådgiverne, Business Danmark, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet,
Bygherreforeningen, Bygningsstyrelsen, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danmarks Frie
Fagforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet,
Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Dommerforeningen,
Dommerfuldmægtigforeningen, Erhvervsstyrelsen, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering
(OBR), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Fagligt Fælles Forbund, Finansrådet, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening (FA), Finanstilsynet, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere,
Håndværksrådet, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Københavns Byret,
Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Lederne, Medarbejder- og
Kompetencestyrelsen, Offentligt Ansattes Organisationer, Producentforeningen, Præsidenten for Vestre
Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Styrelsen for International
Rekruttering og Integration, SMVdanmark, Trafikstyrelsen.
10. Sammenfattende skema
Positive
Negative
konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis (hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
Ingen
Der er afsat 10,8 mio. kr. i
stat, kommuner og regioner
2024, 12,8 mio. kr. i 2025,
17,8 mio. kr. i 2026, 19,7
mio. kr. i 2027 og 19,2 mio.
kr. årligt derefter til at
Arbejdstilsynet kan
gennemføre intensiveret tilsyn
med virksomheder med
mange afgørelser og
entreprenørstop ved mange
gentagne alvorlige
overtrædelser.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen
Lovforslaget medfører behov
for it-udvikling i
Arbejdstilsynet. Udgifterne
hertil afholdes inden for den
samlede ramme til
intensiveret tilsyn og
entreprenørstop.
17
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
2911966_0018.png
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Der kan være merudgifter for
erhvervslivet, hvis der afgives
påbud om entreprenørstop.
Udgifterne er svære at
kvalificere, da de afhænger af
bl.a. det ramte antal
beskæftigede, størrelsen på
byggeriet, tidspunkt i
byggeproces mv.
Entreprenørstop forventes i
praksis kun anvendt i få
tilfælde.
Meget begrænsede
administrative konsekvenser.
Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen
Ingen
Klimamæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
De foreslåede ændringer vedrørende indførelse af hjemmel
til at Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om
entreprenørstop er i overensstemmelse med Rådets direktiv
(92/57/EØF) af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for
sikkerhed og sundhed på midlertidige eller mobile
byggepladser (Byggepladsdirektivet).
Er i strid med de principper for
Ja
Nej
implementering af
X
erhvervsrettet EU-
regulering/Går videre end
minimumskrav i EU-regulering
(sæt X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 2, stk. 3, 1-5)
18
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
Det fremgår af gældende bestemmelse i § 2, stk. 3, nr. 1-5, at en række af lovens bestemmelser gælder
for arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver. Det kaldes også lovens udvidede område.
Det foreslås, at der indsættes et nyt nr.
7)
i bestemmelsen, hvor Arbejdstilsynets mulighed for at afgive
påbud efter en ny bestemmelse i § 77 a om standsning af entreprenører og underentreprenørers af
arbejde på byggepladsen, tilføjes lovens udvidede område.
Det betyder, at der kan gives påbud efter § 77 a til en entreprenør, selv om denne ikke er arbejdsgiver.
Det betyder videre, at strakspåbud, jf. § 77, stk. 1, fra Arbejdstilsynet til entreprenører eller
underentreprenører, der ikke er arbejdsgivere, kan indgå som grundlag for Arbejdstilsynets påbud efter
den nye bestemmelse i § 77 a, hvor tilsynet kan påbyde en entreprenør, der har indgået aftale med en
bygherre om arbejde på en byggeplads, at sørge for at standse sit eget og underentreprenørernes arbejde
på byggepladsen (entreprenørstop). På samme måde kan strakspåbud, jf. § 77, stk. 1, fra Arbejdstilsynet
til entreprenører eller underentreprenører, der er selvstændige uden ansatte, indgå som grundlag for et
entreprenørstop.
Til nr. 2 (ny § 77 a, stk. 1- 8)
Efter gældende regler kan Arbejdstilsynet ikke afgive påbud til entreprenører om deres
underentreprenørers arbejde på en byggeplads.
Det foreslås i
stk. 1,
at Arbejdstilsynet skal kunne påbyde en entreprenør, der har indgået aftale med
bygherren om udførelse af arbejde på en byggeplads, at sørge for at standse alt arbejde, der er omfattet
af entreprenørens aftale med bygherren, uanset om arbejdet udføres af entreprenøren selv eller af
underentreprenører på byggepladsen (entreprenørstop), når forudsætningerne, jf. stk. 1, nr. 1-3, er
opfyldte.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil medføre, at entreprenøren efter et påbud efter § 77 a, skal sørge
for at standse såvel sit eget arbejde som alle underentreprenørers arbejde på byggepladsen. Standsningen
gælder for alle underentreprenører uanset, hvor langt nede i kæden af underentreprenører, de
pågældende underentreprenører befinder sig.
Standsningen gælder også for arbejde, der udføres af underentreprenører, der ikke forud for eller i
forbindelse med påbuddet om entreprenørstop har fået påbud af Arbejdstilsynet efter § 77, stk. 1, om
overtrædelse arbejdsmiljølovgivningen på byggepladsen. Tilsvarende gælder standsningen også for
entreprenørens eget arbejdet på byggepladsen, selvom entreprenøren ikke forud for eller i forbindelse
med påbuddet om entreprenørstop har fået påbud af Arbejdstilsynet efter § 77, stk. 1, om overtrædelse
arbejdsmiljølovgivningen på byggepladsen.
Arbejde, der skal standses som følge af entreprenørstoppet, vil typisk være bygge- og anlægsarbejde,
men kan også være andet arbejde, f.eks. arbejde som udføres af en landmåler.
Ifølge den foreslåede
stk. 1, nr. 1,
er det en forudsætning for, at Arbejdstilsynet kan afgive påbud om
entreprenørstop, at Arbejdstilsynet forinden skal have meddelt entreprenøren, at Arbejdstilsynet vil
intensivere sit tilsyn med byggepladsen i ca. 4 uger.
19
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Arbejdstilsynet giver en skriftlig meddelelse til
entreprenøren forud for Arbejdstilsynets intensivering af tilsynet med virksomhederne på byggepladsen.
Meddelelsen vil indeholde oplysninger om baggrunden for intensiveringen af tilsynet, og at yderligere
tilsvarende overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen på byggepladsen vil kunne medføre et varsel og
eventuelt efterfølgende påbud om standsning af entreprenørens og underentreprenørens arbejde på
byggepladsen.
På byggepladser, hvor der er flere entreprenører, der har indgået aftale med bygherren om arbejde på en
byggeplads, vil Arbejdstilsynet give den skriftlige meddelelse til alle disse entreprenører. Det kan f.eks.
være på byggepladser, der er organiseret med fagentrepriser.
Arbejdstilsynet vil, samtidig med meddelelsen til entreprenøren, orientere bygherren om, at tilsynet vil
intensivere sit tilsyn med virksomhederne på byggepladsen.
En intensivering af tilsynet vil betyde, at Arbejdstilsynet gennemfører hyppige tilsynsbesøg på
byggepladsen med henblik på at følge virksomhederne på byggepladsen tæt, herunder særligt dem, der
vedvarende begår alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.
Arbejdstilsynet vil intensivere sit tilsyn på byggepladsen i ca. 4 uger, men Arbejdstilsynet kan afgive
varsel til entreprenøren og eventuelt efterfølgende påbud om standsning af arbejdet på byggepladsen,
inden de 4 uger er gået, hvis forudsætningerne i nr. 2 og 3 er opfyldte.
Arbejdstilsynet underretter entreprenøren, når byggepladsen ikke længere er under intensiveret tilsyn.
Arbejdstilsynet vil samtidig orientere bygherren, når byggepladsen ikke længere er under intensiveret
tilsyn.
Ifølge den foreslåede
stk. 1, nr. 2,
er det en forudsætning for, at Arbejdstilsynet kan afgive påbud om
entreprenørstop, at entreprenøren selv og mindst en underentreprenør eller mindst to af
underentreprenørerne på byggepladsen, efter Arbejdstilsynets meddelelse om intensiveret tilsyn, jf. nr.
1, har fået påbud fra Arbejdstilsynet om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen om forhold, der skal
bringes i orden straks på grund af overhængende og/eller betydelig fare for de ansattes eller andres
sikkerhed eller sundhed, jf. § 77, stk. 1,
Den foreslåede bestemmelse forudsætter, at mindst to virksomheder, der udfører arbejde på
byggepladsen har fået påbud fra Arbejdstilsynet om forhold, der skal bringes i orden straks på grund af
betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, jf. § 77, stk. 1. De mindst to
virksomheder kan være entreprenøren selv og én underentreprenør. Det kan også være mindst to
underentreprenører.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de ”strakspåbud”, efter § 77, stk. 1, der
indgår i grundlaget
for et påbud fra Arbejdstilsynet om entreprenørstop, er strakspåbud, som nødvendiggør, at faren straks
imødegås ved effektive foranstaltninger. Det er strakspåbud, hvor der foreligger en overhængende
og/eller betydelig fare for ansattes eller andres sikkerhed og sundhed.
Ifølge den foreslåede
stk. 1, nr. 3,
er det en forudsætning for, at Arbejdstilsynet kan afgive påbud om
entreprenørstop, at der ud fra overtrædelsernes antal og karakter vurderes at være nærliggende risiko for,
at påbuddene til entreprenøren og underentreprenørerne, jf. § 77, stk. 1, ikke er tilstrækkelige til at sikre
den nødvendige forebyggelse af alvorlige arbejdsulykker og sundhedsskadelige påvirkninger på
byggepladsen.
20
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at antallet af påbud om overtrædelser til de enkelte
virksomheder på byggepladsen, har betydning for, hvornår der er grundlag for, at Arbejdstilsynet kan
afgive påbud om entreprenørstop, herunder også for hvornår Arbejdstilsynet afgiver varsel om
entreprenørstop til entreprenøren. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 77 a, stk. 2, om
Arbejdstilsynets varsel til entreprenøren forud for et muligt påbud om entreprenørstop.
Antallet af påbud, der skal til for, at Arbejdstilsynet varsler entreprenøren om entreprenørstop, vil
afhænge af antallet af beskæftigede på byggepladsen og af byggepladsens organisering. Derved vil der
blive taget højde for forskellen i aktiviteterne på små og store byggepladser og den måde, som arbejdet
på byggepladserne er organiseret, herunder om bygherren har indgået aftale med en eller flere
entreprenører om udførelse af arbejde på byggepladsen.
Forud for et varsel om påbud om entreprenørstop vil antallet af påbud til virksomhederne skulle være i
størrelsesorden ca. 5-15 påbud. Påbuddene skal være afgivet til minimum to virksomheder.
På mindre byggepladser, hvor der er færre beskæftigede (50 beskæftigede eller derunder) vil antallet af
påbud, jf. § 77, stk. 1, forud for et varsel om entreprenørstop være i den lavere ende af ca. 5-15 påbud.
Det vil gælde tilsvarende for byggepladser, der er organiseret ved, at bygherren har indgået aftaler med
flere entreprenører om udførelsen af arbejdet på byggepladsen (fagentrepriser).
På større byggepladser, hvor der er mange beskæftigede (over 50 beskæftigede), vil antallet af påbud, jf.
§ 77, stk. 1, forud for et varsel om entreprenørstop være i den højere ende af ca. 5-15 påbud. Det vil
gælde tilsvarende for byggepladser, der er organiseret ved, at bygherren har indgået aftale med en enkelt
entreprenør om udførelsen af arbejdet på byggepladsen (f.eks. hoved- og totalentrepriser).
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at karakteren af overtrædelserne i påbuddene til de
enkelte virksomheder på byggepladsen har betydning for, hvornår Arbejdstilsynet afgiver varsel om
entreprenørstop til entreprenøren.
De overtrædelser, der indgår i det samlede grundlag for varsel om entreprenørstop, er overtrædelser af
arbejdsmiljølovgivningen om forhold, der skal bringes i orden straks på grund af betydelig fare for de
ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed. De konkrete omstændigheder bag de enkelte overtrædelser
kan variere, og de vil blive tillagt betydning for, hvor mange påbud der skal være afgivet for, at
Arbejdstilsynet varsler entreprenøren om entreprenørstop.
Nogle påbud vedrører overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, der indebærer en vis betydelig fare for
de ansattes sikkerhed eller sundhed. Andre påbud vedrører overtrædelser, der har en sådan grovhed, at
faren for skade på liv eller helbred eller den mulige skadevirkning generelt er meget stor. Det kan f.eks.
være nedbrydningsarbejde uden det rette sikkerhedsudstyr, udgravningsarbejde uden tilstrækkelig
sikring mod jordsammenstyrtning og arbejde, hvor der er eksplosionsfare, kvælningsfare,
forgiftningsfare eller fare for ætsning. Nogle påbud afgives vedrørende overtrædelser, hvor der er sket
en alvorlig arbejdsulykke. Andre påbud vedrører overtrædelser, hvor der alene har været en fare for
skade på liv eller helbred. Nogle påbud vedrører overtrædelser, der alene har betydning for en enkelt
virksomhed eller en enkelt ansat på byggepladsen. Andre påbud vedrører overtrædelser, der har
betydning for sikkerheden eller sundheden for flere virksomheder eller flere ansatte.
Det indebærer f.eks., at jo flere af de ca. 5-15 afgivne påbud, hvor overtrædelsen har en sådan grovhed,
at faren for skade på liv eller helbred eller den mulige skadevirkning generelt er meget stor, eller hvor
overtrædelsen har medført en alvorlig arbejdsulykke eller hvor overtrædelsen har betydning for
21
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
sikkerheden eller sundheden for flere virksomheder eller flere ansatte, desto færre påbud i spændet på de
ca. 5-15 skal der til for, at Arbejdstilsynet vurderer, at der vil være grundlag for at afgive et varsel om
entreprenørstop.
Arbejdstilsynet vil afgive varsel ud fra en samlet vurdering af, om der ud fra antallet og karakteren af
overtrædelserne i påbuddene, jf. § 77, stk. 1, til de enkelte virksomheder på byggepladsen vil være en
nærliggende risiko for, at påbuddene til entreprenøren og underentreprenørerne, jf. § 77, stk. 1, ikke er
tilstrækkelige til at sikre den nødvendige forebyggelse af alvorlige arbejdsulykker og sundhedsskadelige
påvirkninger på byggepladsen.
Det forudsættes, at Arbejdstilsynet kan give påbud om entreprenørstop, hvis der efter varslet afgives
yderligere ca. 2-5 påbud om overtrædelser med betydelig fare for de ansatte eller andres sikkerhed eller
sundhed i forbindelse med ca. 1-2 tilsynsbesøg inden for ca. 1 uge.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at karakteren af overtrædelserne i påbuddene til de enkelte
virksomheder på byggepladsen, har betydning for, hvornår der er grundlag for, at Arbejdstilsynet kan
afgive påbud om entreprenørstop.
De overtrædelser og påbud, der indgår i det samlede grundlag for et påbud om entreprenørstop, er
overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen om forhold, der skal bringes i orden straks på grund af
betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed. De konkrete omstændigheder bag de
enkelte overtrædelser kan variere og vil blive tillagt betydning for, hvor mange påbud, der skal være
afgivet efter varslet for, at Arbejdstilsynet afgiver påbud om entreprenørstop.
Nogle påbud vedrører overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, der indebærer en vis betydelig fare for
de ansattes sikkerhed eller sundhed. Andre påbud vedrører overtrædelser, der har en sådan grovhed, at
faren for skade på liv eller helbred eller den mulige skadevirkning generelt er meget stor. Det kan f.eks.
være nedbrydningsarbejde uden rette sikkerhedsudstyr, udgravningsarbejde uden tilstrækkelig sikring
mod jordsammenstyrtning og arbejde, hvor der er eksplosionsfare, kvælningsfare, forgiftningsfare eller
fare for ætsning. Nogle påbud afgives vedrørende overtrædelser, hvor der er sket en alvorlig
arbejdsulykke. Andre påbud vedrører overtrædelse, hvor der alene har været en fare for skade på liv
eller helbred. Nogle påbud vedrører overtrædelser, der alene har betydning for en enkelt virksomhed
eller en enkelt ansat på byggepladsen. Andre påbud vedrører overtrædelser, der har betydning for
sikkerheden eller sundheden for flere virksomheder eller flere ansatte.
Det indebærer f.eks. at jo flere af de efter varslet afgivne ca. 2-5 påbud, hvor overtrædelsen har en
sådan grovhed, at faren for skade på liv eller helbred eller den mulige skadevirkning generelt er meget
stor, eller hvor overtrædelsen har medført en alvorlig arbejdsulykke eller hvor overtrædelsen har
betydning for sikkerheden eller sundheden for flere virksomheder eller flere ansatte, desto færre påbud i
spændet på de ca. 2-5 påbud skal der til for, at Arbejdstilsynet vurderer, at der vil være grundlag for at
afgive et entreprenørstop.
Arbejdstilsynet vil foretage en samlet vurdering af overtrædelserne i alle de strakspåbud med
overhængende og/eller betydelig fare, der er afgivet til de enkelte virksomheder på byggepladsen, under
det intensiverede tilsyn, når det skal vurderes, om der vil være en nærliggende risiko for, at påbuddene
efter § 77, stk. 1, ikke er tilstrækkelige til at sikre den nødvendige forebyggelse af alvorlige
arbejdsulykker og sundhedsskadelige påvirkninger på byggepladsen.
Det indebærer, at det ikke er en betingelse, at de ca. 2-5 påbud, der er afgivet efter varslet, skal være
rettet mod flere virksomheder, når blot der i det samlede vurderingsgrundlag indgår afgørelser til
22
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
entreprenøren selv og mindst en underentreprenør eller mindst to af underentreprenørerne på
byggepladsen, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 2.
Det foreslås i
stk. 2,
at det
er en betingelse for at afgive påbud om entreprenørstop efter stk. 1, at
Arbejdstilsynet forinden har givet entreprenøren et skriftligt varsel.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Arbejdstilsynet skriftligt varsler entreprenøren, der har
indgået aftale med en bygherre om arbejde på en byggeplads, inden tilsynet afgiver påbud om
entreprenørstop.
Det skriftlige varsel til entreprenøren vil indeholde oplysning om, at såfremt der sker yderligere
overtrædelser, vil Arbejdstilsynet kunne give påbud om entreprenørstop. Arbejdstilsynet vil samtidig
orientere bygherren om varslet til entreprenøren.
Forudsætningerne i den foreslåede stk. 1, nr. 2 og 3, gælder også i forhold til Arbejdstilsynets afgivelse
af varsel om entreprenørstop til entreprenøren. Der henvises derfor til bemærkningerne til stk. 1, nr. 2 og
3.
Arbejdstilsynet underretter entreprenøren, når varslet om entreprenørstop ophæves. Arbejdstilsynet vil
samtidig orientere bygherren, når varslet til entreprenøren ophæves.
Det foreslås i
stk. 3,
at det påhviler entreprenøren at orientere underentreprenørerne, når entreprenøren
har modtaget en varsel efter stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det påhviler entreprenøren, der har indgået aftale med
bygherren om udførelse af arbejde på byggepladsen, at orientere alle underentreprenørerne på
byggepladsen om Arbejdstilsynets varsel.
Det betyder, at det er entreprenøren, og ikke Arbejdstilsynet, der skal orientere underentreprenørerne på
byggepladsen om, at Arbejdstilsynet har varslet, at såfremt der sker yderligere overtrædelser, vil
Arbejdstilsynet afgive påbud om standsning af alt arbejde på byggepladsen, der er omfattet af
entreprenørens aftale med bygherren.
Det foreslås i
stk. 4,
at entreprenøren efter at have modtaget et påbud efter stk. 1 skal sørge for, at
arbejdet på byggepladsen ikke genoptages, før Arbejdstilsynet har givet meddelelse til entreprenøren
om, at arbejdet kan genoptages, jf. dog stk. 7 og stk. 8.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det påhviler entreprenøren, der har fået påbud efter § 77 a,
at sørge for, at standsningen af arbejdet opretholdes ift. eget og underentreprenørernes arbejde, indtil
Arbejdstilsynet i forbindelse med et tilsynsbesøg har givet meddelelse til entreprenøren om, at arbejdet
på byggepladsen kan genoptages. Entreprenøren skal herunder sørge for, at også underentreprenører, der
ikke har overtrådt arbejdsmiljøreglerne, standser deres arbejde på byggepladsen.
Visse typer af arbejde kan lovligt udføres under et entreprenørstop. Det gælder arbejde, der er omfattet
af stk. 7 og stk. 8. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.
Hvis entreprenøren eller underentreprenørerne udfører arbejde i strid med påbuddet om at standse
arbejdet, kan entreprenøren straffes med bøde. Der henvises til bemærkningerne til ændringen i
straffebestemmelsens § 82, stk. 1, nr. 3, jf. nr. 6 under bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.
23
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås i
stk. 5,
at entreprenøren, efter at have modtaget et påbud efter stk. 1, skriftligt skal meddele
Arbejdstilsynet, hvordan der er rettet op på de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for påbuddet
efter stk. 1, og at det skal fremgå af meddelelsen, hvordan
entreprenøren og underentreprenørerne vil
samarbejde om at sikre den nødvendige forebyggelse af alvorlige arbejdsulykker og sundhedsskadelige
påvirkninger på byggepladsen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det i en skriftlig tilbagemelding fra entreprenøren til
Arbejdstilsynet skal fremgå, hvordan der er rettet op på de arbejdsmiljøforhold, der gav anledning til
påbuddet om at standse alt arbejde på byggepladsen, der er omfattet af entreprenørens aftale med
byggepladsen. Det skal herudover fremgå af tilbagemeldingen, hvad entreprenøren har drøftet med
underentreprenørerne i forhold til samarbejdet om at overholde arbejdsmiljølovgivningen på
byggepladsen, og hvad de måtte være blevet enige om.
Det foreslås i
stk. 6,
at Arbejdstilsynet snarest muligt og senest dagen efter modtagelsen af
entreprenørens meddelelse efter stk. 5 foretager en gennemgang af byggepladsen med entreprenøren, og
at Arbejdstilsynet efter gennemgangen meddeler entreprenøren, om arbejdet på byggepladsen kan
genoptages. Efter gennemgangen meddeler Arbejdstilsynet entreprenøren, om arbejdet på byggepladsen
kan genoptages.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Arbejdstilsynet vil foretage gennemgang af arbejdet på
byggepladsen snarest muligt, og senest dagen efter modtagelsen af entreprenørens meddelelse efter stk.
5. Det betyder samtidig, at såfremt Arbejdstilsynet modtager entreprenørens meddelelse relativt tidligt
på dagen, vil Arbejdstilsynets gennemgang kunne foregå samme dag, som tilsynet modtager
meddelelsen fra entreprenøren.
Det forudsættes ved bestemmelsen, at entreprenøren skal deltage i gennemgangen sammen med
Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet vil som udgangspunkt samme dag, hvor der er foretaget gennemgang af
byggepladsen, meddele entreprenøren om arbejdet på byggepladsen kan genoptages. Arbejdstilsynet vil
samtidig orientere bygherren, når arbejdet på byggepladsen kan genoptages.
Det foreslås i
stk. 7,
at det uanset påbuddet efter stk. 1, er tilladt at udføre arbejde, der tjener til at
efterkomme påbud efter § 77, stk. 1, der skal efterkommes straks, og som er afgivet forud for eller
samtidig med påbuddet efter stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at arbejde på byggepladsen, som tjener til at efterkomme
påbud fra Arbejdstilsynet, gerne må udføres, selvom der er givet påbud til entreprenøren om at standse
alt arbejde på byggepladsen. Det vil dog alene gælde arbejde, der tjener til at efterkomme påbud til
entreprenøren eller underentreprenørerne, hvor fristen for at efterkomme påbuddene er sat til straks af
Arbejdstilsynet.
Strakspåbud, jf. § 77, stk. 1, som påbyder entreprenøren eller underentreprenøren at bringe forholdet i
orden straks, hvor der foreligger en betydelig fare for ansattes eller andres sikkerhed og sundhed i en
konkret situation, kan udbedres under et entreprenørstop.
Strakspåbud, jf. § 77, stk. 1, til entreprenøren eller underentreprenøren, hvor der foreligger en
overhængende, betydelig fare for ansattes eller andres sikkerhed og sundhed som nødvendiggør, at faren
straks imødegås ved effektive foranstaltninger, kan udbedres under et entreprenørstop.
Også strakspåbud, jf. § 77, stk. 1, til entreprenøren eller underentreprenøren om at bringe forholdet i
orden straks, fordi formålet med afgørelsen forspildes, hvis der ikke træffes foranstaltninger straks, eller
24
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
fordi et påbud faktisk kan efterkommes med det samme eller inden for en kortere periode, kan udbedres
under et entreprenørstop.
Det arbejde, der fortsat vil kunne udføres, er arbejde, der tjener til at løse de materielle
arbejdsmiljøproblemer, som Arbejdstilsynet har givet påbud om over for arbejdsgiverne og de
selvstændige uden ansatte på byggepladsen. Materielle arbejdsmiljøproblemer er overtrædelser, der
indebærer en direkte risiko for sikkerhed eller sundhed. Det kan f.eks. være svejsning uden brug af
udsugning eller arbejde i højden uden sikring mod faren for nedstyrtning.
Når arbejdsmiljøproblemet er udbedret, og strakspåbuddet er efterkommet, f.eks. ved at der er blevet sat
rækværk op på stilladset til sikring mod nedstyrtning, så vil videre arbejde, i dette tilfælde fra stilladset,
ikke kunne pågå under entreprenørstoppet.
Det foreslås i
stk. 8,
at Arbejdstilsynet, når væsentlige samfundsmæssige hensyn taler for det, eller i
andre enkeltstående tilfælde under helt særlige omstændigheder kan meddele tilladelse til, at enkelte
dele af entreprenørens eller underentreprenørernes arbejde på byggepladsen kan fortsætte eller
genoptages, selvom entreprenøren er påbudt at standse arbejdet på byggepladsen, jf. stk. 1. Dog er det
en forudsætning for, at Arbejdstilsynet kan meddele tilladelse til, at arbejdet kan fortsætte eller
genoptages, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Væsentlige samfundsmæssige hensyn kan f.eks. være behovet for færdiggørelsen af en bro eller et
vejstykke, hvor der i modsat fald vil være store konsekvenser for offentligheden.
Enkeltstående tilfælde kan f.eks. være igangsatte større opgaver med betonstøbning, hvor det vil
medføre væsentlige arbejdsmæssige herunder arbejdsmiljømæssige problemer, hvis arbejdet skal
standses midt i processen. Det kan også handle om f.eks. modtagelse af byggevarer eller andre
leverancer på byggepladser, hvor det vil kunne give arbejdsmæssige herunder arbejdsmiljømæssige
problemer, hvis leverancerne til byggepladsen må afvises. Det forudsættes, at § 77 a, stk. 8, kun vil
kunne anvendes rent undtagelsesvist. I almindelighed vil økonomiske hensyn ikke kunne medføre, at
enkelte dele af det påbudsramte arbejde kan fortsættes eller genoptages.
Det foreslås i
stk. 9,
at stk. 1-8 også skal gælde, hvor bygherren selv er entreprenør, der udfører arbejde
på byggepladsen.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at bygherren ved sit arbejde på byggepladsen både kan være
entreprenør med eller uden underentreprenører eller være underentreprenør til en anden entreprenør på
byggepladsen.
Når bygherre selv udfører arbejde som entreprenør på sin byggeplads, vil bygherren efter bestemmelsen
i § 77 a, stk. 1-8, kunne få påbud om at sørge for at standse alt arbejdet. Arbejdet, der skal standses, er
arbejde bygherren selv måtte udføre på byggepladsen, og arbejde som udføres af underentreprenører.
Det betyder, at hvis bygherren selv påtager sig rollen som f.eks. total-, hoved- eller fagentreprenør på en
byggeplads, så vil bygherren som entreprenør kunne få de forpligtelser, der følger af reglerne om
entreprenørstop.
Det vil være de konkrete aftaleforhold mellem bygherren og den eller de øvrige entreprenører på
byggepladsen, der er bestemmende for, om bygherren betragtes som entreprenør eller underentreprenør
på byggepladsen.
25
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 3 (§ 81, stk. 3)
Ifølge arbejdsmiljølovens § 81, stk. 1, kan klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i henhold til
arbejdsmiljøloven eller i henhold til en EU-forordning vedrørende forhold omfattet af arbejdsmiljøloven
indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet.
Det fremgår af den gældende § 81, stk. 3, at rettidig klage har opsættende virkning, indtil
Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse foreligger, eller nævnet bestemmer andet. Klager over afgørelser
om forhold efter § 77, stk. 1, som skal bringes i orden straks, samt afgørelser efter § 77, stk. 2, og 3, har
ikke opsættende virkning.
Det foreslås, at klager over afgørelser efter § 77 a (entreprenørstop) ikke skal have opsættende virkning.
Formålet med entreprenørstoppet er at standse alt arbejde, entreprenøren har indgået aftale om med
bygherren, indtil de konstaterede arbejdsmiljøproblemer er løst, og indtil entreprenøren har oplyst,
hvordan denne og underentreprenørerne vil samarbejde om at sikre den nødvendige forebyggelse af
alvorlige arbejdsulykker og sundhedsskadelige påvirkninger. Dette formål vil ikke kunne opnås, hvis en
klage over et påbud om entreprenørstop skal tillægges opsættende virkning.
Det foreslås derfor, at der i § 81, stk. 3, 2. pkt., 2. led indsættes henvisning til den foreslåede § 77 a, så
det fremgår, at klage over påbud om entreprenørstop ikke har opsættende virkning.
Det betyder, at entreprenøren, der har modtaget Arbejdstilsynets påbud om entreprenørstop, skal sørge
for at efterkomme entreprenørstoppet, selvom der er klaget over afgørelsen. Herved begrænses
muligheden for at udskyde efterkommelse af afgørelsen ved at indgive klage over den.
Til nr. 4 (§ 82, stk. 1)
Efter den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, kan der straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år. Bestemmelsen gælder over for den, der:
1) overtræder nærmere angivne bestemmelser i loven, eller de af Det Europæiske Fællesskabs
forordninger vedrørende forhold omfattet af loven
2) lader arbejde udføre i strid med lovens kapitel 9 og 10, leder eller fører tilsyn med sådant
arbejde eller udfører arbejde i strid med kapitel 9
3) ikke efterkommer påbud efter lovens § 77, eller
4) undlader at meddele oplysninger efter lovens § 22, stk. 2.
Med lovforslaget foreslås det at ændre »som« til »der« i arbejdsmiljølovens
§ 82, stk. 1.
Der er alene
tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at
angive nærmere retningslinjer om straffeniveauet for materielle overtrædelser af arbejdsmiljøloven.
Med ændringen er det forudsat, at grundbøden for materielle overtrædelser efter bestemmelsen forhøjes.
For arbejdsgivere betyder det, at det forudsættes, at niveauet for grundbøden forhøjes fra 24.600 kr. til
36.900 kr. og fra 44.600 kr. til 66.900 kr. Det vil fortsat være overtrædelsens grovhed, der forudsættes
at være afgørende for, om grundbøden skal være 36.900 kr. eller 66.900 kr. efter § 82, stk. 1.
Anvendelsesområdet for en grundbøde på 36.900 kr. forudsættes at omfatte de overtrædelser af
arbejdsmiljøloven, der indebærer en direkte risiko for sikkerhed eller sundhed. Dette
26
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
svarer til de overtrædelsestyper, hvor grundbøden i dag udgør 24.600 kr. Der henvises til eksemplerne i
beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.2.1.1.
Anvendelsesområdet for en grundbøde på 66.900 kr. forudsættes at omfatte de overtrædelser af
arbejdsmiljølovgivningen, der har en sådan grovhed, at faren for skade på liv eller helbred eller den
mulige skadevirkning generelt er større end ved almindelige materielle overtrædelser. Dette svarer
til de overtrædelsestyper, hvor grundbøden i dag udgør 44.600 kr. Der henvises til beskrivelsen af
gældende ret i afsnit 2.2.1.1.
Der er med lovforslaget om ændring af § 82, stk. 1, alene tilsigtet en ændring i forhold til bødeniveauet
vedrørende materielle overtrædelser efter stk. 1.
Der er dog ikke tilsigtet en ændring af det gældende bødeniveau over for ansatte.
Grundbøden for arbejdsgiverens formelle overtrædelser forudsættes at være uændret, dvs. på 10.000 kr.
Strafudmålingen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Til nr. 5 (§ 82, stk. 1, nr. 3)
Det fremgår af § 82, stk. 1, nr. 3, i arbejdsmiljøloven, at den som ikke efterkommer påbud efter § 77 kan
straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
Det følger af den foreslåede ændring af
§ 82, stk. 1, nr. 3,
at entreprenøren, der har indgået aftale med
bygherren, kan straffes, hvis entreprenøren ikke overholder et påbud fra Arbejdstilsynet efter § 77 a om,
at entreprenøren skal sørge for at standse sit eget, sine underentreprenørers og deres underentreprenørers
arbejde på byggepladsen (entreprenørstop).
Ved påbud efter § 77 a pålægges entreprenøren ifølge den foreslåede § 77 a, stk. 4, en pligt til at sikre, at
arbejdet standses og ikke genoptages, før Arbejdstilsynet har givet meddelelse til entreprenøren om, at
arbejdet kan genoptages. Hvis det konstateres, at der i standsningsperioden udføres arbejde af
entreprenøren selv eller af en eller flere underentreprenører i strid med påbuddet, vil det i almindelighed
være ensbetydende med, at entreprenøren ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at
arbejdet ikke genoptages. Det betyder, at entreprenøren, der har fået påbud om entreprenørstop, kan
straffes med bøde, hvis entreprenøren selv eller en underentreprenør udfører arbejde på byggepladsen i
strid med påbuddet om entreprenørstop.
Bødeniveauet for ikke at efterkomme påbuddet forudsættes at være 100.000 kr. Bødeniveauet
forudsættes at skulle have en afskrækkende virkning, sådan at det ikke skal kunne betale sig for
entreprenøren at undlade at reagere på påbuddet om entreprenørstop, og at entreprenøren ikke på et
senere tidspunkt igen undlader at efterkomme et påbud om entreprenørstop.
Den konkrete fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Der er med ændringen af § 82, stk. 1, nr. 3, ikke tilsigtet en ændring af anvendelsesområdet eller
bødeniveauet for sager om manglende efterkommelse af påbud efter § 77.
27
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 6 (§ 82, stk. 5, nr. 4)
Det fremgår af § 82, stk. 5, nr. 4, at det skal betragtes som en særligt skærpende omstændighed, når den
fysiske eller juridiske person inden for 4 år tidligere er straffet for en grov overtrædelse af
arbejdsmiljølovgivningen.
Med lovforslaget foreslås det at ændre »pågældende« til »vedkommende« i arbejdsmiljølovens
§ 82, stk.
5, nr. 4.
Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i
bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om straffeniveauet, når den fysiske eller juridiske
person inden for 4 år tidligere er straffet for en grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
Med ændringen er det forudsat, at straffen forhøjes yderligere, når den fysiske eller juridiske person
inden for 4 år tidligere er straffet en eller flere gange for grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
For arbejdsgivere forudsættes det med lovforslaget, at bøden forhøjes med 30.000 kr. ved én tidligere
straf indenfor 4 års perioden. Bøden forhøjes yderligere med 20.000 kr. for hver gang, arbejdsgiveren
inden for 4 års perioden tidligere er straffet flere gange for en grov overtrædelse af
arbejdsmiljølovgivningen.
Det betyder, at hvis der er to tidligere straffe forhøjes bøden med i alt 50.000 kr. (30.000 + 20.000).
Hvis der er tre tidligere straffe, forhøjes bøden med i alt 70.000 kr. (30.000 + 40.000) Hvis der er fire
tidligere straffe, forhøjes bøden med i alt 90.000 kr. (30.000 + 60.00).
Der sigtes mod tilsvarende progression, hvis der er fem eller flere tidligere straffe.
Det er med lovforslaget i øvrigt ikke tilsigtet nogen ændring i anvendelsesområdet for § 82, stk. 4, nr. 5.
Der henvises til beskrivelsen om anvendelsesområdet under gældende ret i afsnit 2.2.1.
Til nr. 7 (§83, stk. 1)
Efter § 83, stk. 1, kan der for overtrædelser af nærmere angivne bestemmelser i loven pålægges en
arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller
uagtsom.
Med lovforslaget foreslås det at ændre »en arbejdsgiver« til »arbejdsgiveren« i arbejdsmiljølovens
§ 83,
stk. 1.
Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i
bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om straffeniveauet for materielle overtrædelser af
arbejdsmiljøloven.
Med ændringen er det forudsat, at grundbøden for materielle overtrædelser efter bestemmelsen forhøjes.
Det betyder, at det forudsættes, at niveauet for grundbøden for arbejdsgivere forhøjes fra 24.600 kr. til
36.900 kr. og fra 44.600 kr. til 66.900 kr. Det vil fortsat være overtrædelsens grovhed, der forudsættes
at være afgørende for, om grundbøden skal være 36.900 kr. eller 66.900 kr. efter § 83, stk. 1.
Anvendelsesområdet for en grundbøde på 36.900 kr. forudsættes at omfatte de overtrædelser af
arbejdsmiljøloven, der indebærer en direkte risiko for sikkerhed eller sundhed. Dette svarer til de
overtrædelsestyper, hvor grundbøden i dag udgør 24.600 kr. Der henvises til eksemplerne i beskrivelsen
af gældende ret i afsnit 2.2.1.1.
28
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
Anvendelsesområdet for en grundbøde på 66.900 kr. forudsættes at omfatte de overtrædelser af
arbejdsmiljølovgivningen, der har en sådan grovhed, at faren for skade på liv eller helbred eller den
mulige skadevirkning generelt er større end ved almindelige materielle overtrædelser. Dette svarer
til de overtrædelsestyper, hvor grundbøden i dag udgør 44.600 kr. Der henvises til beskrivelsen af
gældende ret i afsnit 2.2.1.1.
Der er med lovforslaget om ændring af § 83, stk. 1 alene tilsigtet en ændring i forhold til bødeniveauet
vedr. materielle overtrædelser efter stk. 1. Der er ikke tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens
anvendelsesområde.
Grundbøden for arbejdsgiverens formelle overtrædelser forudsættes at være uændret, dvs. på 10.000 kr.
Strafudmålingen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 1-4 og 6 om entreprenørstop, træder i kraft 1. januar 2026.
Indførelse af reglerne om entreprenørstop, jf. ny § 77 a, samt konsekvensrettelse i § 2, stk. 3, nr. 1, § 78
a, stk. 3, § 81, stk. 3, og § 82, stk. 1, nr. 3, foreslås, at træde i kraft 1.januar 2026.
Derved får virksomhederne en karensperiode ved indførelsen af entreprenørstop, og derved har
virksomhederne mulighed for at indrette og tilrettelægge arbejdet på byggepladsen, så risikoen for et
entreprenørstop mindskes.
Arbejdsmiljøloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. lov om arbejdsmiljø § 90, og derfor
gælder denne lov heller ikke for Færøerne og Grønland.
29
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
2911966_0030.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr.
2062 af 16. november 2021, som ændret ved § 2 i
lov nr. 2588 af 28. december 2021, lov nr. 566 af
10. maj 2022, § 4 i lov nr. 324 af 28. marts 2023, §
1 i lov nr. 1540 af 12. december 2023 og lov nr. 629
af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:
§ 2. --
Stk. 2. --
Stk. 3.
For arbejde, der ikke udføres for en
arbejdsgiver, og for det arbejde, der udføres for en
arbejdsgiver som nævnt i stk. 2, gælder dog
følgende bestemmelser:
1) § 20 om flere arbejdsgivere m.v. på samme
arbejdssted, § 20 a om arbejdsgiverens medvirken
til at sikre, at bygherrens planlægning, afgrænsning
og koordinering virker efter hensigten, §§ 30-36
om leverandører m.fl. og § 37 om bygherrer m.v.,
2) §§ 38 og 39 om arbejdets udførelse, for så vidt
angår det arbejde, der er nævnt i § 39, stk. 1, nr. 1
og 2, samt § 41 om farligt arbejde og § 41 a om
erhvervsmæssige kvalifikationer fra udlandet,
3) §§ 45-47 om tekniske hjælpemidler m.v.,
4) §§ 48-49 c om stoffer og materialer,
5) § 58 om vejtransport og
6) Kapitel 8 a om autorisation til nedrivning af
asbestholdigt materiale.
1. I § 2, stk. 3, indsættes som nr. 7:
»7) § 77 a om entreprenørers standsning af
arbejde på byggepladsen.«
2. Efter § 77 indsættes:
Ȥ
77 a.
Arbejdstilsynet kan påbyde en
entreprenør, der har indgået aftale med en
30
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
2911966_0031.png
bygherre om udførelse af arbejde på en
byggeplads, at sørge for at standse alt arbejde, der
er omfattet af entreprenørens aftale med
bygherren, uanset om arbejdet udføres af
entreprenøren selv eller af underentreprenører,
når
1) Arbejdstilsynet forinden har meddelt
entreprenøren, at Arbejdstilsynet vil intensivere sit
tilsyn med byggepladsen i mindst 4 uger,
2) entreprenøren selv og mindst en
underentreprenør eller mindst to af
underentreprenørerne på byggepladsen, efter
Arbejdstilsynets meddelelse om intensivering af
tilsynet, jf. nr. 1, har fået påbud fra Arbejdstilsynet
om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen om
forhold, der skal bringes i orden straks på grund af
betydelig fare for de ansattes eller andres
sikkerhed eller sundhed, jf. § 77, stk. 1, og
3) der ud fra overtrædelsernes antal og karakter
vurderes at være nærliggende risiko for, at
påbuddene til entreprenøren og
underentreprenørerne, jf. § 77, stk. 1, ikke er
tilstrækkelige til at sikre den nødvendige
forebyggelse af alvorlige arbejdsulykker og
sundhedsskadelige påvirkninger på byggepladsen.
Stk. 2.
Det er en betingelse for at afgive påbud om
entreprenørstop efter stk. 1, at Arbejdstilsynet
forinden har givet entreprenøren et skriftligt
varsel.
Stk. 3.
Det påhviler entreprenøren at orientere
underentreprenørerne om Arbejdstilsynets varsel
efter stk. 2.
Stk. 4.
Entreprenøren skal efter at have modtaget
et påbud efter stk. 1 sørge for, at arbejdet på
byggepladsen standses og ikke genoptages, før
Arbejdstilsynet har givet meddelelse til
entreprenøren om, at arbejdet kan genoptages, jf.
dog stk. 7 og stk. 8.
Stk. 5.
Entreprenøren skal efter at have modtaget
et påbud efter stk. 1 skriftligt meddele
Arbejdstilsynet, hvordan der er rettet op på de
arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for
påbuddet efter stk. 1. Det skal fremgå af
meddelelsen, hvordan entreprenøren og
underentreprenørerne vil samarbejde om at sikre
den nødvendige forebyggelse af alvorlige
arbejdsulykker og sundhedsskadelige påvirkninger
på byggepladsen.
31
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
2911966_0032.png
Stk. 6.
Arbejdstilsynet foretager snarest muligt og
senest dagen efter modtagelsen af en meddelelse
efter stk. 5 en gennemgang af byggepladsen med
entreprenøren. Efter gennemgangen meddeler
Arbejdstilsynet entreprenøren, om arbejdet på
byggepladsen kan genoptages.
Stk. 7.
Det er uanset påbuddet efter stk. 1 tilladt at
udføre arbejde, der tjener til at efterkomme påbud
efter § 77, stk. 1, der skal efterkommes straks, og
som er afgivet forud for eller samtidig med
påbuddet efter stk. 1.
Stk. 8.
Arbejdstilsynet kan, når væsentlige
samfundsmæssige hensyn taler for det, eller i
andre enkeltstående tilfælde under helt særlige
omstændigheder meddele tilladelse til, at enkelte
dele af entreprenørens eller
underentreprenørernes arbejde på byggepladsen
kan fortsætte eller genoptages, selvom
entreprenøren er påbudt at standse alt arbejdet på
byggepladsen. Arbejdstilsynet kan meddele
tilladelse til, at arbejdet kan fortsætte eller
genoptages, hvis arbejdet kan udføres sikkerheds-
og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.«
§ 81. --
Stk. 1. --
Stk. 2. --
Stk. 3.
Rettidig klage har opsættende virkning,
indtil Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse
foreligger, eller nævnet bestemmer andet. Klager
over afgørelser om forhold efter § 77, stk. 1, som
skal bringes i orden straks, samt afgørelser efter §
77, stk. 2 og 3, har ikke opsættende virkning.
Stk. 4. --
Stk. 5. --
Stk. 6. --
Stk. 7. --
§ 82. --
3. I § 81, stk. 3, 2. pkt., ændres »efter § 77, stk. 2
og 3« til: »efter § 77, stk. 2- 3 og § 77 a«
4. I § 82, stk. 1, ændres »som« til: »der«.
32
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
2911966_0033.png
Stk. 1.
Medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år den, som
1) overtræder § 15, § 15 a, § 16, § 17, stk. 1 og 2, §
18, § 19, § 20, stk. 1, § 20 a, stk. 1, § 21, stk. 1, §
23, §§ 25-34, § 37, stk. 1 og 6, § 38, stk. 1, § 42, stk.
1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 63, stk. 5, § 75, stk. 4, §
76, stk. 1, eller de af Det Europæiske Fællesskabs
forordninger vedrørende forhold omfattet af
denne lov,
2) lader arbejde udføre i strid med kapitel 9 og 10,
leder eller fører tilsyn med sådant arbejde eller
5. I
§ 82, stk. 1, nr. 3,
ændres »efter § 77 eller«
udfører arbejde i strid med kapitel 9,
til: »efter § 77 og § 77 a, stk. 1, eller«
3) ikke efterkommer påbud efter § 77 eller
4) undlader at meddele oplysninger efter § 22, stk.
2.
Stk. 4. --
Stk. 5.
Det skal betragtes som en særlig skærpende
omstændighed,
1) at der for unge under 18 år er sket en ulykke
med alvorlig personskade eller døden til følge, jf.
stk. 2,
2) at der for unge under 18 år er sket skade på liv
eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 4,
nr. 1,
3) at der for flere personer er sket skade på liv eller
helbred eller opstået fare herfor, eller
4) at den pågældende fysiske eller juridiske person
inden for 4 år tidligere er straffet en eller flere
gange for grov overtrædelse af
arbejdsmiljølovgivningen.
Stk. 6. --
Stk. 7. --
Stk. 8. --
Stk. 9. --
§ 83.
–
Stk. 1.
For overtrædelse af § 15, § 15 a, § 16, § 38,
stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 82, stk.
1, nr. 2 og 3, kan der pålægges arbejdsgiveren
7. I § 83, stk. 1, 1. pkt., ændres »arbejdsgiveren« til
»en arbejdsgiver«
6. I § 82, stk. 5, nr. 4, ændres »pågældende« til:
»vedkommende«.
33
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
2911966_0034.png
bødeansvar, selvom overtrædelsen ikke kan
tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller
uagtsom, jf. dog stk. 3. Det er en betingelse for
bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en
eller flere til virksomheden knyttede personer eller
virksomheden som sådan. For bødeansvaret
fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Stk. 2. --
Stk. 3. --
34