Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 4634
26. september 2024
Orientering om udviklingen på kontanthjælpsområdet
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Jeg skriver som led i den forestående behandling i Folketinget af lovforslagene om
et nyt kontanthjælpssystem og en ny arbejdspligt. Lovforslagene fremsættes den 2.
oktober og 1. behandles i Folketinget den 24. oktober 2024.
Til jeres orientering vedlægges et baggrundsnotat, som beskriver den seneste ud-
vikling på kontanthjælpsområdet siden indgåelsen af de tre aftaler på kontant-
hjælpsområdet i efteråret 2023.
Baggrundsnotatet viser først og fremmest, at antallet af personer i kontanthjælpssy-
stemet har været faldende markant siden indgåelsen af de tre kontanthjælpsaftaler.
Det er glædeligt, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er rekordlavt, og flere bor-
gere bliver en del af det arbejdende fællesskab.
På baggrund af de seneste opgørelser af det faktiske antal kontanthjælpsmodtagere,
er der udarbejdet et estimat for, hvor mange kontanthjælpsmodtagere der forventes
at blive indplaceret på de tre nye satser mindstesats, grundsats og forhøjet sats, så-
fremt reformen trådte i kraft i maj 2024.
Målgruppen for arbejdspligten blev skønnet til
strukturelt
at udgøre ca. 22.000 ful-
tidspersoner i 2025. Såfremt kontanthjælpsreformen var gældende i maj 2024 skøn-
nes det med betydelig usikkerhed, at det
faktiske
niveau ville udgøre 13.000 fuld-
tidspersoner. Sammenligningen er behæftet med en række forbehold.
Beskæftigelsesministeriet vil fortsat følge udviklingen tæt.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen