Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
24. September 2024
J.nr. 2024 - 4642
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Til orientering har Arbejdstilsynet sendt vedlagte udkast til ændring af bekendtgø-
relse om biologiske agenser og arbejdsmiljø i offentlig høring og til Arbejdsmiljørå-
det.
Bekendtgørelsen skal ændres som følge af, at EU-kommissionen har påpeget mindre
uoverensstemmelser mellem to bilag til bekendtgørelsen og dele af direktivet om
beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser.
For at sikre overensstemmelse med direktivet skal der derfor foretages enkelte sprog-
lige præciseringer samt mindre ændringer og tilføjelser i bilag 5 og 6 til bekendtgø-
relsen, der fastsætter krav til foranstaltninger, der skal iværksættes i forbindelse med
arbejde med sundhedsskadelige mikroorganismer i laboratorier og i forbindelse med
industrielle processer.
Arbejdstilsynet vurderer, at de mindre uoverensstemmelser ikke har haft betydning
for beskyttelsesniveauet på de omfattede virksomheder. Det skyldes, at der er tale
om arbejde, der skal anmeldes til Arbejdstilsynet, og at der i den forbindelse er en
tæt dialog med virksomhederne om det konkrete arbejde og de nødvendige foran-
staltninger.
Arbejdstilsynet vurderer derfor også, at de foreslåede ændringer ikke vil have er-
hvervsøkonomiske konsekvenser.
Ændringerne forventes at kunne træde i kraft d. 1. januar 2025.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen