Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 277
Offentligt
2909721_0001.png
22.09.24
Kære beskæftigelsesudvalg
Vi har nogle spørgsmål til forskelsbehandlingsloven, som nu både ér blevet revideret og evalueret.
Derfor håber vi selvfølgelig også, at I vil være lige så nysgerrige på vores spørgsmål og hjælpe os med
at få de rette svar på dem.
På forhånd tak.
“Vejledning
om Forskelsbehandlingsloven
4.1.4 Særligt om "by association" ("tilknytningshandicap")
Forbuddet mod
direkte
forskelsbehandling på grund af handicap er ifølge praksis fra EU-
Domstolen udvidet til også at beskytte medarbejdere, hvis børn har et handicap, når
medarbejderen yder hovedparten af den pleje, barnet har brug for, jf. afsnittet nedenfor.
66
Det er endnu uafklaret i retspraksis, om også indirekte forskelsbehandling ved
tilknytningshandicap er omfattet af forbuddet mod handicapdiskrimination.
67
”
Spørgsmål:
•Er dét faktuelt korrekt, at EU-domstolen ikke har afklaret, om dét også gælder indirekte
forskelsbehandling “by association”?
•Er dét konkret blevet afklaret og undersøgt, inden forskelsbehandlingsloven blev ændret?
•Er dét nogensinde konkret blevet forsøgt afklaret og undersøgt?
•Hvem har haft ansvaret for at undersøge dét?
•Er Danmark forpligtiget til at opdatere og ændre lovgivningen, så dén matcher med EU-domstolen?
•Hvis nu EU-domstolen faktisk har afklaret, at dét også gælder indirekte forskelsbehandling “by
association” - i modsætning til, hvad der endnu engang står i forskelsbehandlingsloven, på trods af
opdateringen i foråret 2024 – hvilke konsekvenser kan dét så have haft for borgere i Danmark?
•Og skal forskelsbehandlingsloven også forståes således, at forældre, der ikke yder hovedparten af den
pleje, barnet har brug for, godt må udsættes for forskelsbehandling?
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 277: Henvendelse af 22/9-24 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder om forskelsbehandlingsloven
2909721_0002.png
22.09.24
“4.1.4.1 Beskyttelse mod forskelsbehandling af forældre til børn med handicap
Det er således almindeligt anerkendt i dansk praksis, at en forælder, som yder den primære pleje
til sit handicappede barn, er beskyttet mod
direkte
forskelsbehandling som følge af barnets
handicap.
I forhold til, om det samme gælder beskyttelse mod
indirekte
forskelsbehandling har Højesteret
udtalt sig herom i en dom afsagt den 27. april 2016.
71
Højesteret bemærkede, at forskelsbehandlingsloven må fortolkes i lyset af EU-Domstolens
praksis, og at denne praksis ikke kunne antages at have afklaret den rette forståelse af den
tilsvarende bestemmelse i beskæftigelsesdirektivets artikel 2, stk. 2, litra b om indirekte
forskelsbehandling. En afklaring må herefter ske ved en præjudiciel forelæggelse for EU-
Domstolen, hvilket der ikke var grundlag for i den konkrete sag.
Det bemærkes, at Østre Landsret kom frem til det modsatte resultat i sin dom af 26. februar
2015.
73
”
Spørgsmål:
•Er dét korrekt, at der ikke er sket nogen udvikling på området, som vil kunne have haft ændret på
forholdene, siden Højesteret for otte år siden i 2016 traf afgørelse i denne sag?
Forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde for forskelsbehandling som følge af handicap er også blevet
behandlet i forhold til
en fleksjobmedarbejder, der havde flere hjemmearbejdsdage om ugen, da hans ægtefælle havde et handicap. Da
mandens ansættelsesvilkår blev ændret i form af, at hjemmearbejde ikke længere var muligt, ville manden ikke
acceptere dette. Som følge heraf blev han opsagt. For yderligere henvises der til nævnets afgørelse KEN nr. 9167 af
05/04/2017.
67
Højesterets dom af 27. april 2016, sag 151/2015, U. 2016.2530 H.
66
Højesterets dom af 27. april 2016, sag 151/2015, U. 2016.2530 H.
73
Østre Landsrets dom af 26. februar 2015, sag B-1966-13.
71
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9223
Med venlig hilsen
Henrik og Kristina Viktoria Ditlev