Beretning nr.
00
Folketinget 2023-24
Beretning afgivet af Beskæftigelsesudvalget [den 25. september 2024]
Udkast
til
Beretning
om
behandlingen af lovforslaget om afskaffelse af store bededag
1. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne
Et flertal i udvalget (S, V og M) finder ikke, at kritikken
af beskæftigelsesministerens ageren i processen om lovfor-
slagene om afskaffelse af store bededag og neutralisering
af den afledte virkning på ydelserne, som fremføres af et
mindretal i Beskæftigelsesudvalget er berettiget.
Regeringen har hele tiden ønsket at neutralisere den
afledte virkning på ydelserne. Det fremgik direkte af lov-
forslaget om konsekvenserne af afskaffelse af store bede-
dag. Det er korrekt, at det ikke fremgik af lovforslagets øko-
nomiske bemærkninger, hvad de økonomiske konsekvenser
er, når der er taget højde for de adfærdsmæssige konsekven-
ser af den afledte ydelsesændring i 2026. Det er efterfølgen-
de oplyst, at det havde været mere retvisende, og i overens-
stemmelse med praksis for Beskæftigelsesministeriets områ-
de, hvis tabellen havde præsenteret virkningen efter skat, til-
bageløb og adfærd. Dette er dog ikke en politisk vurdering,
men et fagligt skøn. Der er tale om en adfærdseffekt på 200
mio. kr. alene i 2026. De samlede varige økonomiske konse-
kvenser af at afskaffe store bededag er således uændrede.
På samrådet den 11. september 2024 blev det oplyst,
at beskæftigelsesministeren først den 22. juni 2023 blev
orienteret om en ændring af det faglige skøn, således at
adfærdsvirkningen burde have fremgået af lovforslaget om
afskaffelse af store bededag. Beskæftigelsesministeren hav-
de således ikke et grundlag for at oplyse Folketinget herom
under selve lovbehandlingen tidligere på året.
Flertallet kan konstatere, at beskæftigelsesministeren
henvendte sig til forligskredsen den 2. januar 2024 for at sø-
ge opbakning til at gennemføre neutraliseringen af virknin-
gen på regulering af overførselsindkomster- altså forud for
lovbehandlingen af det lovforslag, som omhandlede neutra-
liseringen. Her blev der redegjort for adfærdsvirkningen ved
afskaffelse af store bededag som helligdag. Desuden blev
der tydeligt redegjort for de adfærdsmæssige konsekvenser i
lovforslaget om neutralisering, som blev vedtaget i Folketin-
get den 30. maj 2024.
Flertallet vurderer på den baggrund, at beskæftigelsesmi-
nisterens håndtering af processen omkring de to lovforslag
har været tilstrækkelig, og derfor er kritikken, som fremfø-
res af mindretallet, ikke berettiget.
Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal
Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og
Dansk Folkeparti
Et mindretal i udvalget (SF, DD, LA, KF, EL og DF) har
i forbindelse med behandlingen af lovforslaget om afskaffel-
se af store bededag konstateret, at der har været mangler
i den information, som beskæftigelsesministeren har givet
til Folketinget. [Mindretallet] mener, at ministeren ikke i
tilstrækkelig grad har informeret Folketinget om de forven-
tede økonomiske konsekvenser som følge af afskaffelsen af
store bededag og har ydermere ikke straks gjort Folketinget
opmærksom på den manglende information, da ministeren
blev bekendt med det.
Folketinget har ret til at modtage korrekt og fyldestgø-
rende information fra regeringen, og mangelfuld eller mis-
visende information svækker Folketingets mulighed for at
udøve sin parlamentariske kontrolfunktion, ligesom det fra-
tager Folketinget et ordentligt grundlag at træffe beslutnin-
ger på. Dette strider imod grundlæggende principper om
gennemsigtighed og ansvarlighed i det danske demokrati.
Mindretallet udtrykker hermed kritik af beskæftigelses-
minister, Ane Halsboe-Jørgensen, for ikke at have givet
tilstrækkelig information til Folketinget i forbindelse med
behandlingen af lovforslaget om afskaffelsen af store bede-
dag. [Mindretallet] mener, at manglen på gennemsigtighed
og fyldestgørende information har været kritisabel, og min-
DokumentId
Journalnummer