Bilag
EU-Domstolens spørgsmål til besvarelse i
retsmødet
18. september 2024
J.nr. 2022-9489
CAIJ
EU-Domstolen har forud for den mundtlige forhandling i annullationssøgsmålet
vedr. direktiv om passende mindstelønninger i EU (mindstelønsdirektivet) stillet
nedenstående spørgsmål til deltagerne i retsmødet.
***
Spørgsmål til besvarelse i retsmødet
A.
Deltagerne i retsmødet
opfordres til at besvare følgende spørgsmål:
1) Hvorledes kan tilblivelseshistorien bag artikel 153, stk. 5, TEUF belyse begrun-
delsen for, formålet med vedtagelsen af og rækkevidden af denne bestemmelse?
2) Hvilke retlige kriterier skal anvendes til at afgøre, om foranstaltninger vedrø-
rende aflønning af arbejdstagere inden for EU henhører under området »arbejdsvil-
kår« som omhandlet i artikel 153, stk. 1, litra b), TEUF, eller om de derimod er
omfattet af udelukkelsen vedrørende »lønforhold« i artikel 153, stk. 5, TEUF? Er
det i denne forbindelse nødvendigt at overveje, om der foreligger en »direkte ind-
griben« i fastsættelsen af lønningerne inden for EU?
3) Kan Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2041 af 19. oktober
2022 om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union (EUT 2022, L 275,
s. 33) (herefter »det anfægtede direktiv«), henset til sit formål, sammenlignes med
de direktiver, som Domstolen er blevet anmodet om at fortolke i sin praksis i dom
af 13. september 2007, Del Cerro Alonso (C-307/05, EU:C:2007:509), af 15. april
2008, Impact (C-268/06, EU:C:2008:223), og af 10. juni 2010, Bruno m.fl. (C-
395/08 og C-396/08, EU:C:2010:329), og som har til formål at sikre ligebehand-
ling af forskellige kategorier af arbejdstagere?
4) Kan begrebet »organisationsret« som omhandlet i artikel 153, stk. 5, TEUF,
navnlig i lyset af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,
omfatte visse aspekter af »forhandlingsretten«? I bekræftende fald, hvilke aspekter
kan der da være tale om?
5)
Spørgsmål til deltagerne i retsmødet, som ikke behandlede dette i deres skrift-
lige indlæg:
Kan artikel 4, stk. 1, litra d), og/eller artikel 4, stk. 2, i det anfægtede
direktiv adskilles fra resten af direktivet?