Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 263
Offentligt
Foretræde ifm. initiativer der kan få flere unge i uddannelse eller beskæftigelse
I De Anbragtes Vilkår har vi med stor interesse fulgt med i debatten om og læst VIVE-rapporten om unge
uden for beskæftigelse eller uddannelse.
Tidligere anbragte er meget overrepræsenterede i målgruppen, idet de udgør 15 % af NEET-gruppen.
Vi kan forstå, at Beskæftigelsesministeriet sammen med Børne- og Undervisningsministeriet vil lancere
initiativer, der skal sikre, at flere unge kommer i job og uddannelse.
Vi bidrager selvfølgelig meget gerne med vores input til, hvordan vi kan lykkes med at få flere unge ud af
NEET-gruppen samt til øvrige drøftelser af hvilke initiativer, der kan hjælpe unge uden beskæftigelse eller
uddannelse videre i systemet.