Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 258
Offentligt
2905207_0001.png
Aktstykke nr.
Folketinget 2023-24
Beskæftigelsesministeriet.
København, den 11. september 2024.
a.
Beskæftigelsesministeriet orienterer med dette aktstykke Finansudvalget om, at ministeriet i 2024
vil sende en forpligtende tilkendegivelse (hensigtserklæring) til Udbetaling Danmark (UDK) om
dækning af UDK’s udgifter til lovforberedende arbejde vedrørende et nyt boligstøtteloft, såfremt
lovforslaget herom mod forventning ikke vedtages. I givet fald påtænkes udgifterne til det lovforbe-
redende arbejde i UDK finansieret af en del af de midler, der er afsat som reserve til udmøntning af
et nyt kontanthjælpssystem på
§ 17.11.79. Reserver og budgetregulering
i 2025.
Udbetaling Danmark (UDK) har efter aftale med Beskæftigelsesministeriet påbegyndt arbejdet
med at implementere boligstøtteloftet, som blev aftalt med
Aftale mellem regeringen, Socialistisk
Folkeparti, Konservative Folkeparti og Radikale Venstre om nyt kontanthjælpssystem af oktober
2023.
Arbejdet er påbegyndt for at sikre, at den nødvendige it-understøttelse kan være klar til
den forudsatte ikrafttrædelse d. 1. juli 2025. Lovforslaget fremsættes oktober I med forventet 3.
behandling i Folketinget december 2024.
UDK er oprettet ved lov som en offentligt reguleret, selvejende institution med myndighedsansvar.
UDK kan afholde udgifter til lovforberedende arbejde. Hermed kan UDK påbegynde tilpasning af
deres systemer i forventning om realiseringen af kommende lovændringer. I praksis sker opgaveløs-
ningen i ATP, der er teknisk og administrativ leverandør for UDK. UDK arbejder på omkostnings-
dækket basis, hvilket betyder, at UDK skal dække afholdte udgifter og ikke må genere overskud for
opgaveløsningen i regi af ATP.
Det er derfor praksis, at Beskæftigelsesministeriet sender en hensigtserklæring om, at UDK vil kunne
få dækket sine udgifter til det lovforberedende arbejde såfremt en given lovændring mod forventning
ikke vedtages. Dette gør sig særligt gældende i tilfælde, hvor UDK’s driftsbevilling forventes over-
skredet væsentligt grundet omfattende systemtilpasninger, som er tilfældet for implementeringen af
boligstøtteloftet.
I lyset af beløbets størrelse finder Beskæftigelsesministeriet det mest korrekt at orientere Finansud-
valget om håndtering af de forventede omkostninger til det lovforberedende arbejde vedrørende
boligstøtteloftet.
For at implementeringen af boligstøtteloftet kan være klar til ikrafttrædelse d. 1. juli 2025, har UDK
anmodet om en hensigtserklæring til dækning af udgifter på op til 28 mio. kr. frem til lovforslagets
b.
BE009996
Beskæftigelsesmin., j.nr. 2024-2898
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 258: Orientering om sindetskrivelse vedrørende en forpligtende tilkendegivelse (hensigtserklæring) til UDK, fra beskæftigelsesministeren
2905207_0002.png
2
vedtagelse (forventet december 2024). UDK forventer samlet set implementeringsudgifter til bolig-
støtteloftet mv. på mellem 45 og 60 mio. kr. fordelt over 2024 og 2025.
Boligstøtteloftet skønnes at berøre ca. 3.000 fuldtidspersoner årligt og tilvejebringer et årligt provenu
på ca. 50 mio. kr.
Med hensigtserklæringen påtænkes at disponere over en del af den afsatte reserve til udmøntning af
nyt kontanthjælpssystem på 60 mio. kr. i 2025, såfremt hensigtserklæringen mod forventning skulle
blive aktuel. Reserven er afsat med provenuet fra Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik
(Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp) af maj 2024. Loven udmønter
Aftale mellem
regeringen, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om skærpede
optjeningsregler for kontanthjælp af oktober 2023.
Det er kommunerne, der finansierer udgifter til administration af boligstøttereglerne,
jf. lov om
Udbetaling Danmark.
Udbetaling Danmark vil indregne deres udgifter til lovforberedende arbejde i deres opkrævning af
administrationsbidrag fra kommunerne.
Hvis lovforslaget om et nyt boligstøtteloft mod forventning ikke bliver vedtaget, vil Beskæftigelses-
ministeriet tage initiativ til at afklare finansieringen af udgifter afholdt af UDK med implemente-
ringsreserven ifm. det lovforberedende arbejde. I den forbindelse vil Finansudvalget blive forelagt et
nyt søgende aktstykke med forslag til udmøntningen af den konkrete finansiering.
f.
Finansministeriets tilslutning foreligger
København, den 11. september 2024
Ane Halsboe-Jørgensen
/ Sabrina Hansen
Til Finansudvalget.