BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 256: Henvendelse af 10/9-24 fra Socialt Udviklingscenter SUS om forebyggelse af vold og voldsomme episoder i mødet mellem borgere, medarbejdere og pårørende på velfærdsarbejdspladser

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 256
Offentligt

Ansøgning om midler fra reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og

arbejdsmarkedsområdet 2025-28

Vold som

Udtryksform

Forebyggelse af vold og voldsomme episoder

i mødet mellem borgere, medarbejdere og

pårørende på velfærdsarbejdspladser

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 256: Henvendelse af 10/9-24 fra Socialt Udviklingscenter SUS om forebyggelse af vold og voldsomme episoder i mødet mellem borgere, medarbejdere og pårørende på velfærdsarbejdspladser

Forebyggelse af vold og voldsomme episoder lykkes bedst, når der er tæt sammenhæng

mellem trivsel og høj faglig kvalitet. Det har programmet Vold som Udtryksform solid

erfaring med gennem 30 års voldsforebyggende arbejde på velfærdsarbejdspladser.

Derfor ansøger SUS - Socialt Udviklingscenter, som er vært for Vold som Udtryksform, om

fortsat økonomisk støtte til voldsforebyggende aktiviteter frem til 2028.

BAGGRUND

Vold som Udtryksform har som del af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet

2022-2025 modtaget 15,1 mio. kr. til medio 2025. Vi anmoder om en fortsættelse af den økonomiske støtte på i alt 15,8

mio. kr. fra medio 2025 til udgangen af 2028 for at kunne videreføre og udvikle voldsforebyggende aktiviteter til gavn

for arbejdsmiljøet på velfærdsområderne.

Hvad er Vold som Udtryksform?

En samlende landsdækkende aktør på voldsforebyggelsesområdet, der samarbejder bredt med faglige

organisationer, brugerorganisationer og styrelser m.fl. for at forbedre arbejdsmiljøet i velfærdsinstitutionerne.

Vi arbejder på tværs af faggrupper, brancher og sektorer og er til stede, hvor behovene er størst.

Vi arbejder med både borgerens trivsel og medarbejderens arbejdsmiljø.

Dette kalder vi ”Det dobbelte blik”.

Vores viden og udviklingsarbejde sættes i spil på mange forskellige niveauer lige fra det brede nationale fokus til

den enkelte arbejdsplads.

Sammen med en lang række aktører og arbejdspladser på forskellige områder udvikler vi konkrete måder at

arbejde med identifikation, forebyggelse, læring og håndtering. I tillæg formidler vi forskningsmæssig og praksisnær

viden og redskaber i tilgængeligt format, der bidrager til udvikling, refleksion og systematik i arbejdet med at

forebygge voldsomme episoder.

HVORFOR VOLD SOM UDTRYKSFORM FORTSAT ER RELEVANT

Vi ser tre gennemgående samfundstendenser, som presser arbejdsmiljøet og medvirker til at øge voldsomme episoder

på de store velfærdsområder:

Velfærdsområderne er under stort pres,

hvilket de stigende rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer i

velfærdsinstitutionerne er et udtryk for.

Fortsat voldsomhed

i mødet mellem borgere, medarbejdere og ’system’ som helhed, fx i jobcentre, på

ældreområdet, i psykiatrien, skoler og andre både offentlige institutioner og frivillige tilbud som herberger og

varmestuer.

Voldsomheden går flere veje,

hvor borgere (og deres pårørende) i frustration og afmagt kan udøve vold og

trusler mod medarbejdere, mens medarbejdere påvirket af et belastende arbejdsmiljø og dermed risiko for

forråelse på medarbejdersiden kan reagere voldsomt mod borgerne.

Derudover møder vi gennem vores tætte samarbejder med aktørerne på velfærdsområderne (se vores evaluering i

vedlagte bilag) fortsat store behov for og efterspørgsel efter metoder, viden, kompetenceudvikling, kapacitetsopbygning

og partnerskaber på alle niveauer på området.

Skal vi blive endnu bedre til at forebygge voldsomme episoder i mødet mellem borgere og medarbejdere, er det

se fx Finansministeriet (2023). Økonomisk Analyse. Rekruttering af velfærdsmedarbejdere nu og i fremtiden.

afgørende at øge trivslen og trygheden og forbedre arbejdsmiljøet. Det vil bidrage til at skabe mere attraktive

arbejdspladser, mindske sygefravær, arbejdsskader, hyppige personaleskift, styrke rekrutteringen til området, løfte

fagligheden og samtidig bidrage til at arbejdspladserne kan sætte borgere og deres pårørende før systemet og skabe

gode levemiljøer for borgerne.

HVAD GØR VI

–

OG MED HVEM?

Vold som Udtryksform og SUS arbejder med en lang række aktører på mange niveauer på de brede velfærdsområder

indenfor bl.a.:

•

Ældreområdet

•

Skole- og specialområdet

•

Psykiatrien (behandlingspsykiatri og socialpsykiatri)

•

Frivillighedsområdet

–

udsatte borgere (væresteder, herberger m.v.)

•

Myndighedsområdet

I indeværende og foregående bevillingsperiode har vi fx haft følgende voldsforebyggende samarbejder og aktiviteter:

Ældreområdet:

Sammen med relevante aktører formidlet vigtig praksisviden, udviklet materialer (fx film, VR-

undervisningsmateriale til SOSU-skoler, publikationer, podcast og webinarer) og udviklet tætte

udviklingsinitiativer med udvalgte plejecentre. Forebyggelse af risiko for udbrændthed og forråelse samt

voldsomme episoder og udfordrende samarbejde med pårørende.

Skole- og specialområdet:

Forebyggelse af voldsomhed og magtanvendelser, som belaster både

medarbejdere, børn og forældre gennem udvikling og produktion af praksisnært materiale, podcasts og

casefilm. Udviklingsarbejde med børn- og ungehjem om forebyggelse af magtanvendelser og metoder til

systematisk læring og afprøvning af nye metoder og arbejdstilrettelæggelse.

Psykiatrien:

Samarbejde med relevante aktører om udvikling af metoder til forebyggelse og håndtering af

voldsomme episoder og magtanvendelse; undervisningsmateriale (publikationer, casefilm m.v.). Udvikling og

afholdelse af arbejdspladslaboratorier for medarbejdere på botilbud og formidling af

best practice

til feltet.

Frivillighedsområdet

–

udsatte borgere:

Vidensudvikling af den forebyggende indsats i forhold til de mest

sårbare borgere i partnerskab med en række af landets største civilsamfundsorganisationer på området og

deres mange frivillige væresteder og varmestuer landet over, hvor vi faciliterer partnerskabet og formidler

viden og metoder til at styrke den forebyggede indsats, et trygt arbejdsmiljø og fælles faglige tilgange.

Myndighedsområdet:

Arbejdstilsynet peger på, at der er særlig risiko for trusler og voldsomme hændelser, når

medarbejdere skal give borgere afslag. SUS har gennem flere år haft udviklingsinitiativer på

beskæftigelsesområdet i en række kommuner, hvor fokus er, hvordan relationel velfærdspraksis kan reducere

konfliktniveauet i mødet mellem borgere og medarbejder.

HVAD VIL VOLD SOM UDTRYKSFORM I EN NY PERIODE?

Det voldsforebyggende arbejde ændrer sig over tid

–

både som følge af gennemgående samfundstendenser og i takt

med, at den faglighed, organisering, ressourcer og lovgivning, som sætter rammerne for mødet mellem borgere og

medarbejdere, ændrer sig.

For at imødekomme dette vil vi arbejde videre på ovenstående velfærdsområder. For at vedblive at være et relevant,

stærkt tilbud på voldsforebyggelsesområdet, vil Vold som Udtryksform have fokus på følgende i en fornyet

bevillingsperiode:

•

Systematisk forebyggelse:

Velfærdsområderne kan generelt blive bedre til at forebygge det voldsomme. Vores

erfaring er, at arbejdspladserne oplever for lang afstand mellem den tilgængelige viden og kapaciteten på den

enkelte arbejdsplads til at omsætte i det konkrete voldsforebyggende arbejde. Derfor fortsætter vi arbejdet

med et systematisk fokus på både identifikation, forebyggelse, håndtering og læring i arbejdet med det

voldsomme. Vi ønsker i større grad sammen med feltet at udvikle og afprøve nye konkrete tilgange baseret

forskning og praksisbaseret viden.

Forråelse og ny voldsomhed:

De seneste år har vist et stigende behov for at tage et bredere perspektiv på det

voldsomme, som går flere veje. Det voldsomme har fået ny karakter. Det kan være forråelse, chikane og

konfliktoptrapning, som udspiller sig på nye og ikke kun fysiske måder, men også på fx sociale medier, så

episoder på arbejdspladserne ikke eskalerer og bliver til egentlige voldshandlinger. Voldsomhed kan opstå i

mødet mellem borgere og medarbejdere, hvor en borger i frustration og afmagt udøver vold eller trusler mod

en medarbejder. Men det kan også handle om at medarbejdere i afmagt og frustration kan udvise forrået

adfærd over for borgere. En undersøgelse fra FOA (2023) viser, at 43% af de ansatte på det specialiserede

•

•

socialområde oplever ugentlige tegn på forråelse. Forråelse kan komme til udtryk i form af ulovlige

magtanvendelser, fornedrende tale eller trusler, undvigende adfærd overfor ’besværlige’ borgere,

ligegyldighed eller manglende empati.

Nye løsninger.

Der er behov for at afprøve helt nye tilgange på velfærdsområderne, så vi mindsker risiko for

forråelse, fastholder medarbejderne og sikrer, at borgerne har et værdigt liv. Og herunder at videreformidle

denne viden til en bredere kreds af praktikere.

Ledelse på tværs:

Udfordringer med voldsomhed kan ikke løses alene med et lokalt fokus eller med

introduktion til nye metoder og tilgange i individuelle afdelinger og enkeltstående arbejdspladser. Vi oplever

stigende behov og interesse for at involvere sig i det voldsforebyggende arbejde på ledelses- og chefniveauer.

Derfor er det vigtigt, at vi sammen med ledere udvikler tilgange, som de kan anvende i det voldsforebyggende

arbejde, og at vi styrker samarbejdet mellem ledelse og de tillidsvalgte på arbejdspladserne med et blik for,

hvilke organisatoriske og systemmæssige barrierer, som kan stå i vejen for det voldsforebyggende arbejde.

Ledelsesopbakning og organisering skal styrkes, så systemerne ikke står i vejen for, at velfærdsområdernes

medarbejdere kan løfte opgaverne og arbejde effektivt og borgernært med voldsforebyggelse.

Partnerskaber:

Vi oplever efterspørgsel efter etablering af partnerskaber og alliancer af mere forpligtende

karakter på tværs af niveauer og siloer om at løse udfordringerne med voldsomhed

–

hvor der er mulighed for

konkret at afprøve voldsforebyggende indsatser og få hjælp i processen. Vi vil derfor i en kommende

bevillingsperiode tage initiativ til flere partnerskaber, der på tværs af aktører kan styrke indsatsen til gavn for

arbejdsmiljøet og borgere.

Med venlig hilsen

Vibeke Normann Andersen,

Direktør i SUS

–

Socialt Udviklingscenter

[email protected]

+45 9135 6202

BILAG: BUDGET

BUDGET

Vold som Udtryksform anmoder om økonomisk støtte til at fortsætte og videreudvikle de voldsforebyggende aktiviteter

frem til og med 2028. Der anmodes om en supplerende bevilling i 2025 på 2.3 mio. kr. og en årlig bevilling på 4.5 mio. i

2026-2028 kr. I alt 15.800.000 kr.

2025

Aktivitet

Udvikling og afprøvning

Formidling

Rådgivning, vejledning og støtte

Udgifter i alt

Nuværende bevilling

Finansieringsbehov

2.400.000

1.500.000

600.000

4.500.000

2.200000

2.300.000

4.500.000

15.800.000

2026

2.400.000

1.500.000

600.000

4.500.000

2027

2.400.000

1.500.000

600.000

4.500.000

2028

2.400.000

1.500.000

600.000

4.300.000

i alt

2025-28

De enkelte posteringer dækker løn, produktionsudgifter, transport, følgeomkostninger, administration mv. ud fra prisniveauet

i 2024.

Om SUS

SUS er et socialt udviklings- og videnshus. I tæt samspil med borgere og

professionelle udvikler vi nye, stærke sociale løsninger. Sammen med andre

udforsker vi, hvordan vi kan

1. Give mennesker i udsatte positioner en større stemme i udviklingsprocesser og

større indflydelse på egne forløb.

2. Forbedre og forenkle samfundets støtte- og hjælpesystemer med særligt fokus på

deltagelse og tillidsfulde relationer som de bærende forandringsmekanismer.

3. Være risikovillige og eksperimenterende i måden vi i fællesskab udforsker og løser

sociale problemer på

–

i erkendelse af at vi sjældent kender svarene på forhånd.

Vores tilgang og strategier varierer, men vi forsøger altid at skabe blivende

forandringer for dem, indsatserne handler om, ved at styrke kvalitet og effektivitet i

de systemer og civilsamfund, der omgiver dem.

Vi arbejder på tværs af fagområder og sektorer og involverer borgere og

professionelle i engagerende og udviklende processer. Vi skaber resultater ved at

kombinere viden om, hvad der virker, med nysgerrighed og mod til at

eksperimentere.

Vi arbejder på et non-profit grundlag og er organiseret som en almennyttig forening.

Vi samarbejder med og løser opgaver for et

stort netværk af organisationer, kommuner, ministerier og fonde.

Socialt Udviklingscenter SUS

Nørre Farimagsgade 13

1364 København K