Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 242
Offentligt
2899569_0001.png
Side /
POSITIONSPAPIR IFT.
FREMTIDENS BESKÆFTIGELSESINDSATS
12. juni 2024
Lige nu bliver der talt om, hvordan fremtidens beskæftigelsesindsats skal se ud, herunder hvilke
opgaver der skal ligge i indsatsen og hvordan de skal fordeles ud mellem forskellige aktører.
Danske A-kasser og a-kasserne mener, at det er vigtigt også at tale om, hvad der er med til at tegne
den gode beskæftigelsesindsats – og hvad vi egentlig vil med indsatsen for de ledige.
Med indsatsen vil vi understøtte, at den ledige arbejdskraft søger derhen, hvor der er job at få,
helst job hvor den lediges kompetencer matcher de kompetencer der efterspørges, så vi modvirker
flaskehalse på arbejdsmarkedet.
Herudover vil vi understøtte, at de ledige, der
ikke
er efterspørgsel på, klædes på til at matche det
behov, der er, gennem en aktiv indsats med fokus på opkvalificering og kompetenceløft, så vi
modvirker marginalisering på arbejdsmarkedet.
De forsikrede ledige er oftest ”stærke ledige”, som kommer fra enten job eller uddannelse og er klar til
at gå i job med det samme. Langt de fleste, der bliver ledige, er også kun ledige i kort tid. De finder selv
i job – og har ikke behov for den store indsats. De har mest af alt behov for tid til at søge job, for
sparring om job og jobsøgning, for jobsøgningsredskaber og for at blive formidlet til job.
Ledige, som kun er i systemet i kort tid, har heller ikke behov for, at flere aktører deles om indsatsen.
De har behov for et enkelt system, som står klar til at levere den rette indsats.
Nogle har dog behov for mere – og dem skal der selvfølgelig sættes en indsats i værk for.
I dette papir deler vi nogle tanker om den fremtidige beskæftigelsesindsats for de forsikrede ledige.
I papiret beskrives en række positioner der skal ses som pejlemærker for, hvad det er for et system, vi
ønsker for vores ledige.
Det er ikke givet, at alle a-kasser vil kunne se sig selv lige meget i alle punkter. Det er heller ikke givet,
at a-kasserne vil vægte vigtigheden af de enkelte punkter ens. Men det er der plads til. Punkterne i
dette papir skulle dog gerne være nogle, som alle a-kasser støtter op om.
Papiret vil kunne ligge til grund for udmeldinger fra Danske A-kasser og samtaler med politiske partier,
som. Her vil papiret kunne bidrage til at sætte en retning – og sikre, at politikerne ved, hvad a-kasserne
vil, så de kan tage den viden med sig videre.
Side 1 / 2
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 242: Positionspapir og oplæg fra udvalgets besøg hos Danske A-kasser den 28/8-24 om fremtidens beskæftigelsesindsats
2899569_0002.png
Nedenfor beskrives – i overordnede termer – dét vi gerne vil:
A-kasserne vil være indgang for alle forsikrede ledige.
Dvs. alle medlemmer skal starte deres
ledighedsforløb med at have deres kontakt i og med a-kassen
1
.
A-kasserne vil have, at der sker en klar og éntydig placering af ansvaret for de ledige.
Ansvaret for kontaktforløbet skal være entydigt placeret hos den aktør, som har
myndighedsopgaven (a-kassen/kommunen) ift. kontakten, så det ikke bliver uklart for den
ledige, hvem der har ansvaret for den ledige. Ansvaret skal som minimum ligge i a-kassen i den
første del af forløbet. Det skal sikres, at der er så få myndighedsskift for den ledige som muligt.
Myndighedsopgaven ift. at bevillige tilbud ligger fortsat i kommunen.
Det gælder også selv
om myndighedsopgaven ift. kontaktforløbet ligger i a-kassen.
A-kasserne vil gerne kunne godkende visse indsatser, mens de har ansvaret for kontakten
til den ledige.
A-kasserne vil ud over jobrettet uddannelse også gerne kunne godkende andre
rettighedsbårne indsatser og tilbud, herunder tilbud om selvfunden virksomhedspraktik og
ansættelse med løntilskud.
Alle ledige, der har behov en tidlig indsats, skal have mulighed for at få et tidligt tilbud.
A-kasserne indstiller de ledige, der har behov for en tidlig indsats, til tilbud hos kommunen, som i
dag. De indsatser og tilbud, der kan indstilles til, er nogle som kun kommunen kan bevillige.
For hovedparten af de ledige, som ikke har behov for en tidlig indsats, skal der i den første
del af ledighedsforløbet alene fokuseres på jobsøgning, jobstøtte og jobformidling.
A-kasserne vil sikre, at de ledige vejledes om job, jobmuligheder og jobåbninger – og klædes på
til at søge job, herunder sikre, at de ledige har de rette værktøjer i jobsøgningen.
Der skal gives en indsats og dermed tilbud til ledige medlemmer, inden de bliver
langtidsledige.
Et medlem er langtidsledigt, når medlemmet har været ledig 80% af tiden på
et år. Der skal således som hovedregel gives et tilbud senest ved 1 års ledighed.
Til medlemmer, der har godt fat i arbejdsmarkedet og dermed ikke har været ledige i 80% af
tiden, er det ikke et krav, at der gives et tilbud, men en mulighed. A-kassen kan altid indstille til
et tidligere tilbud, hvis der er behov herfor.
A-kassen såvel som kommunen kan i hele ledighedsforløbet formidle job til den ledige.
Myndighedsopgaven ift. den lediges rådighed, herunder ift. at sanktionere den ledige,
ligger i hele ledighedsforløbet i a-kassen.
Hermed følger opgaven med myndighedsansvaret
for udbetalingen af dagpenge.
Det forudsættes, at systemet samtidig forenkles mærkbart til gavn for ledige, a-kasser og kommuner.
Ovennævnte er med til at sikre og understøtte et system, som fortsat er bygget op om – og er
særegent for – de forsikrede ledige. Og det er med til at cementere a-kassernes rolle i indsatsen og
sikre, at de bliver et vigtigt omdrejningspunkt for de ledige. Hvilket kun er naturligt, da a-kasserne
alligevel er i kontakt med de ledige i hele ledighedsforløbet, idet de udbetaler dagpenge og sikrer, at
grundlaget for at udbetale med rette er til stede, herunder at de ledige står til rådighed som de skal.
Det gælder også unge under 25 år uden uddannelse, som i dag er i målgruppen for et uddannelsespålæg.
A-kasserne ser gerne, at reglerne om uddannelsespålæg afskaffes - og at der i stedet gives den indsats, der er den
rette for den unge på vej mod job og/eller uddannelse. A-kassen vil her indstille til en tidlig indsats/tilbud.
1
Side 2 / 2