Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Til beskæftigelsesudvalget
CVR 10172748
6. november 2023
J.nr. 20235200188
–
2023-
8552
Arbejdstilsynet gennemførte i 2022 en brancherettet indsats over for platformsvirk-
somheder, virksomheder med underleverandører samt post- og kurertjenester. Jeg
vil i den forbindelse gerne orientere jer om Arbejdstilsynets erfaringer fra indsat-
sen.
Om indsatsen
Arbejdstilsynet oplyser, at indsatsen primært har været koncentreret omkring virk-
somheder, som benytter eksterne vognmænd og chauffører til at udbringe deres va-
rer og gods. Indsatsen har også omfattet enkelte platformsvirksomheder og virk-
somheder med underleverandører, som benytter bude til at udbringe mad på fx cy-
kel eller knallert.
Indsatsen har været bygget op omkring en kombination af møder med platforms-
virksomheder og virksomheder med underleverandører samt tilsyn med de bude,
vognmænd og chauffører, som udbringer varer for virksomhederne. Arbejdstilsynet
har holdt møder med i alt 12 platformsvirksomheder og virksomheder med under-
leverandører og gennemført 284 tilsynsbesøg med vognmænd, chauffører og bude.
Tilsyn og reaktioner
I indsatsen er der afgivet 74 reaktioner for overtrædelser af arbejdsmiljøloven.
Heraf fire påbud til en platformsvirksomhed eller virksomhed med underleverandø-
rer og ét påbud til en vognmand om
en såkaldt ”falsk selvstændig” chauffør. De
øvrige 69 reaktioner er givet til vognmænd (den kontraktmæssige arbejdsgiver).
Reaktionerne omhandler primært ergonomi og ulykkesrisici.
Arbejdstilsynet har ikke observeret overtrædelser af arbejdsmiljøloven hos bude,
som udbringer mad på fx cykel eller knallert. Derfor er der hverken afgivet reaktio-
ner til budene eller til de virksomheder, som budene udbringer for. Dette beror på
tilsyn med 58 bude.
Erfaringer
Arbejdstilsynet har enkelte indikationer på, at dialogen med platformsvirksomhe-
der og virksomheder med underleverandører samt Arbejdstilsynets tilstedeværelse i
branchen har resulteret i et større fokus på arbejdsmiljø. Eksempelvis har flere
virksomheder i løbet af indsatsen ansat egne chauffører eller begrænset antallet af