Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 239
Offentligt
2897912_0001.png
hvorefter der vil blive
yderligere forrentning.
Renten påvirker ATP på flere måder
både hvad angår nye midler, samt
eksisterende
midler
ATP’s
balance. På nye midler vil ATP kunne
garantere en højere ydelse, hvis
renten stiger. De eksisterende midler
består af de pensioner ATP allerede
har garanteret medlemmerne. De
garanterede
pensionsudbetalinger
påvirkes ikke af den aktuelle rente. Til
gengæld vil markedsværdien af
pensionerne
på ATP’s balance blive
påvirket i takt med, at renten bevæger
sig, da markedsværdien af alle
fremtidige pensioner beregnes med
den aktuelle rente.
Renteudviklingen har således en effekt
ATP’s balance, men også på
den
fremadrettede værdiskabelse i ATP-
produktet.
Overordnet
set
kan
effekterne inddeles i 3 hovedkategorier:
1) Hvor meget garanteret pension
som ATP kan love.
2) Markedsværdien
af
de
eksisterende garantier på
ATP’s
balance.
3)
Afkastet på ATP’s investeringer.
indregnet
Den årlige beregning af, hvor meget
garanteret pension, medlemmernes
indbetalinger skal udløse, afhænger af
obligationsrenten
indbetalingstidspunktet. Høj rente = høj
pension. Lav rente = lavere pension.
Dermed bidrager de senere års
stigende renteniveau i samfundet til at
give
højere
ATP-pension
for
medlemmerne.
Eksempelvis vil 100 kroner investeret til
en rente på 2 pct. efter 15 år have en
værdi på
100 kr. x (1+2%)
15
= 134 kr.
Tilsvarende vil 100 kr. investeret til en
rente på 3 pct. efter 15 år have en
værdi på
100 kr. x (1+3%)
15
= 156 kr.
Den højere rente giver således i dette
eksempel en værdi, der er godt 15 pct.
højere.
Den
indregnede
rente
i
den
garanterede pension vil typisk være
højere end den forventede inflation og
derved er der allerede indbygget en
forøget realværdi i ATP-pensionen,
imens medlemmerne sparer op.
Dog kan det bemærkes, at hvis en
rentestigning modsvares af en stigning
i den realiserede inflation over samme
periode, vil dette ikke ændre den reale
forrentning, der modtages.
2)
Markedsværdien
af
de
eksisterende garanterede pensioner
Markedsværdien af de allerede
garanterede pensioner vil også blive
påvirket af en ændring i renten. ATP-
1) Garanteret
indbetalinger
pension
nye
ATP’s medlemmer er sikre på at få
forrentet deres løbende indbetalinger til
ATP gennem den rente, der indregnes,
når
medlemmernes
indbetalinger
omregnes
til
pension.
Denne
indregnede rente fastsættes på
indbetalingstidspunktet
og
er
garanteret resten af medlemmernes
levetid. Medlemmer med mere end 15
år til pensionering garanteres dog kun
forrentning for de kommende 15 år,
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Henvendelse af 23/8-24 fra ATP om ændringerne i forretningsmodellen for ATP Livslang Pension
pensionerne er nemlig nominelle, dvs.
beløbet ligger fast i kroner og ører.
Markedsværdien på ATP’s balance af
de garanterede pensioner findes ved at
tilbagediskontere disse faste beløb i
kroner og ører med gældende renter på
ATP’s diskonteringskurve (der afspejler
markedsrenter).
For at illustrere effekten af diskontering
betragtes 100 kr. tilbagediskonteret i
15 år. Hvis man anvender 2 pct. i rente,
får man:
100 kr. x (1+2%)
-15
det havde altså ingen betydning for de
garanterede pensioners størrelse.
Endelig bør det bemærkes, at da
pensionerne er nominelle dvs. faste i
kroner og ører vil inflation sænke
realværdien af pensionsydelsen. Dog er
pensionsydelsen baseret på den
nominelle rente, så pensionsydelsen
afspejler realrente og forventet inflation
på indbetalingstidspunktet.
3)
Afkastet på ATP’s
Investeringer
ATP’s
investeringer er eksponeret
overfor renteændringer fx gennem
ejerskab af obligationer eller gennem
finansielle instrumenter, hvis værdi
afhænger af renteniveauet.
Den
største
del
af
ATP’s
rentefølsomhed findes i afdæknings-
porteføljen.
Afdækningsporteføljens
formål
er
at
afdække
markedsværdiændringer
i
de
garanterede pensioner, jf. forrige afsnit.
ATP’s
frie midler (det såkaldte
”bonuspotentiale”)
er således ikke
påvirket direkte af afkastet på
afdækningsporteføljen, men derimod
kun af forskellen mellem afkastet på
afdækningsporteføljen og ændringer i
markedsværdi af de garanterede
pensioner.
ATP’s investeringsportefølje
investerer
på vegne af ATP’s bonuspotentiale, og
afkastet herfra tilskrives bonus-
potentialet. Afkastet fra investerings-
porteføljen anvender ATP løbende til at
kunne forhøje de udbetalte pensioner
og bidrage til at øge pensionernes
købekraft.
ATP’s pensionister har fået
forhøjet deres pensioner fem gange
siden 2014.
I praksis måler forholdet mellem
bonuspotentialet og de garanterede
ydelser hvor meget pension, som man
= 74 kr.
Og tilsvarende ved en rente på 3 pct.
fås:
100 kr. x (1+3%)
-15
= 64 kr.
Dvs. nutidsværdien af de 100 kr. falder
med ca. 14 pct. Dette fald er naturligvis
nært beslægtet med de 15 år i
diskontering. De 14 pct. kaldes også
varigheden. I praksis vil
ATP’s passiver
falde med ca. 12 pct., når renten stiger
med 1 pct. point.
Igen, er det værd at påpege, at et
ændret
renteniveau
ikke
giver
anledning til en anden ydelse på de
eksisterende pensioner. Uanset om
markedsværdien af de garanterede
ydelser stiger eller falder med 100 mia.
kr. (og med en tilsvarende gevinst eller
tab på ATP’s afdækningsportefølje),
er
der stadig fuld sikkerhed omkring
pensionsydelsen til ATP’s medlemmer.
Dette er hele grundtanken bag ATP’s
afdækning af renterisikoen på de
garanterede pensioner.
Et eksempel på det er året 2022. Her
steg renterne kraftigt og alene derfor
faldt nutidsværdien af de garanterede
pensioner med over 200 mia. kr., men
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Henvendelse af 23/8-24 fra ATP om ændringerne i forretningsmodellen for ATP Livslang Pension
2897912_0003.png
kan ’købe’ for bonuspotentialet. Dette
kaldes også ATP’s bonusevne.
Investeringerne i Investeringsporteføljen
sigter efter at have dels et passende
investeringsmæssigt risikoniveau, dels
et højt forventet risikojusteret afkast.
Sammenlignet med en traditionel
60/40-portefølje,
har
ATP’s
investeringsportefølje en højere grad af
renteeksponering. Meget forsimplet
kan
ATP’s
likvide
investeringer
sammenlignes med en allokering på
ca. 75 pct. obligationer og 25 pct.
aktier. Historisk set har denne
investeringstilgang haft et højere
risikojusteret afkast end en 60/40-
portefølje
1
, ligesom den relativt høje
andel
af
obligationer
i
investeringsporteføljen
giver
den
væsentlige
ønskede
effekt,
at
bonusevnen bliver mere stabil over tid,
da bonuspotentialet alt andet lige vil
svinge i samme retning, som værdien af
ATP’s pensionsforpligtigelser, hvilket
mindsker ventetiden mellem forøgelser
af ATP-pensionen, og understøtter det
kollektive element i ATP.
Den højere allokering til obligationer
medfører naturligvis, at tidspunktet for
større positive og negative afkast ikke
nødvendigvis er sammenfaldende med
en
mere
traditionel
investeringsportefølje
som
60/40
porteføljen.
Rentens bevægelse
påvirker således ATP’s løbende
resultater for investeringsporteføljen på
en anden måde end resultaterne for
typiske markedsrenteprodukter. Bl.a.
derfor vil resultaterne for ATP’s
investeringsportefølje
altid
være
forskellige for resultaterne
markedsrenteprodukt.
i
et
1
Se fx Asness, Frazzini & Pedersen (2012):
Leverage Aversion and Risk Parity, Financial
Analysts Journal, 68(1) og Japhetson &
Svenstrup (2023): ATP’s investeringsstrategi set
i et ALM perspektiv, [link].