Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 239
Offentligt
2897910_0001.png
ATP’s
bonuspotentiale er
fælles
ATP’s pensionsordning
er særlig, fordi ATP
spiller en særlig rolle i det danske
pensionssystem.
ATP-ordningen
er
sidestillet med folkepensionen, fordi det er
de to ordninger, der udgør det økonomiske
fundament for alle danske pensionister. I
ATP forsikrer de mere end 5 millioner
medlemmer hinanden i én kollektiv ordning,
så det er kollektivet, og ikke det enkelte
individ, der bærer risikoen for fx faldende
finansielle markeder, men også den
økonomiske risiko ved, at vi lever længere
og derfor skal have udbetalt vores pensioner
i flere år.
Den pension, man som medlem optjener
hos ATP, er individuel, og ATP hensætter et
beløb for at kunne udbetale de pensioner,
hvert enkelt medlem er blevet lovet.
Størstedelen af ATP’s midler er
sat til side
med det formål.
Resten
af ATP’s midler
ejer
ATP’s
medlemmer i fællesskab. Det fællesskab
kalder vi for bonuspotentialet. Alle
medlemmer har en fordel af at indgå i det
fællesskab, for det sikrer dem en garanteret
pension, som ATP stræber efter at forhøje i
takt med inflationen. Men som et fællesskab
er det ikke sikkert, at alle medlemmer får
præcist det samme ud af at være med i
fællesskabet. Dermed rummer en kollektiv
ordning som ATP et indbygget element af
omfordeling fx mellem dem der lever kort til
dem der lever længe.
Det ligger implicit i en fælles ordning:
alle betaler uden på forhånd at vide
sig sikre på, præcis hvad de selv får
ud af det. Men i fællesskab forsikrer
man sig
–
i dette tilfælde imod den
økonomiske risiko, der ligger i at leve
meget længe. Og det har en
selvstændig værdi at være fælles om
at sikre, at alle kan vide sig
økonomisk trygge som pensionister.
Dette
gælder,
selvom
der
efterfølgende vil være nogen, der har
fået mere ud af forsikringsordningen
end andre. Dette kan betegnes
omfordeling, men det afgørende er, at
disse ikke er hverken planlagte eller
systematiske.
I slutningen af dette notat beskrives en
række af de omfordelende effekter, der ses
i ATP og som opstår, fordi ATP netop er en
kollektiv sikringsordning. De omfordelende
effekter er alle kendte og indgår ved
beslutning om at forhøje pensionerne for
ATP’s medlemmer.
Bonuspotentialet har flere formål
Bonuspotentialet er en vigtig forudsætning
for at kunne levere garanterede pensioner.
Størrelsen af pensionerne er regnet ud fra
forudsætninger
om,
hvor
lang
tid
medlemmerne kan forvente at leve og
hvilken forrentning, der kan opnås af de
indbetalte bidrag, indtil de skal udbetales
igen som pensioner.
ATP har sikret de garanterede pensioner
mod risikoen for ændringer i renten, men
ikke ændringer i levetid. Hvis medlemmerne
fx lever længere end forventet, bliver det
dyrere at levere de lovede pensioner. I så
fald
må
der
tilføres
midler
fra
bonuspotentialet. De risici, der er forbundet
med at kunne levere garanterede pensioner,
er på den måde dækket af fællesskabet
gennem det fælles bonuspotentiale.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Henvendelse af 23/8-24 fra ATP om ændringerne i forretningsmodellen for ATP Livslang Pension
2897910_0002.png
Udover at være en vigtig forudsætning for at
kunne levere garanterede pensioner, så er
bonuspotentialet og afkastet heraf også en
forudsætning for, at ATP kan nå ambitionen
om, at pensionerne skal fastholde deres
købekraft.
Størstedelen af medlemmernes bidrag til
ATP bliver ved indbetaling garanteret en
forrentning
med
en
markedsrente.
Forrentningen består af en realrente og en
forventet inflation, og det giver typisk en
samlet forrentning, der er højere end
prisudviklingen, da realrenten for det meste
er positiv. Dermed indeholder denne del af
ATP’s garanterede pensioner i sig selv en
forventet realforrentning.
Oveni det forsøger ATP løbende at kunne
forhøje de udbetalte pensioner og dermed
øge
pensionernes
købekraft.
ATP’s
pensionister har fået forhøjet deres
pensioner fem gange siden 2014.
ATP-pensionerne er nemlig nominelle, dvs.
beløbet ligger fast i kroner og ører. Det
betyder, at de gradvist vil blive mindre værd
i takt med inflationen, og derfor tager ATP
en høj investeringsmæssig risiko i
bonuspotentialet for at kunne skabe et
afkast dér. Det afkast skal hjælpe med at
sikre, at ATP løbende har penge til at forhøje
pensionerne.
Når bonuspotentialet af ATP’s bestyrelse
vurderes at være tilstrækkeligt stort, sker
der
en
procentuel
opskrivning
af
pensionerne, formelt kaldet udlodning af
bonus. Bonuspotentialet og afkast heraf er
altså nødvendigt for at pensionerne kan
følge med prisudviklingen.
Endelig dækker bonuspotentialet også de
omkostninger, der er forbundet med at
administrere ATP-ordningen.
Tilvejebringelse af bonuspotentialet
Bonuspotentialet er et udtryk for, hvor
meget ATP’s samlede formue overstiger
værdien af de pensioner, som man har
garanteret. Siden ATP’s oprettelse i 1964 er
bonuspotentialet opstået via bidrag til ATP,
og løbende er det blevet påvirket af
investeringsafkastet. Derudover er det
løbende blevet reduceret, når der er blevet
udloddet bonus, eller når levetiden er steget
mere end forventet.
Siden 2008 er der fra bidrag til ATP blevet
trukket et bonusbidrag på 20 pct.
Bonusbidraget tilfalder bonuspotentialet. De
resterende 80 pct. anvendes til at optjene
individuelle pensionsrettigheder og kaldes
for garantibidraget. Herved bidrager alle
medlemmer med samme andel til
bonuspotentialet.
Bonuspotentialet er et fællesskab
For bonusbidraget optjener medlemmerne
ikke
en
individuel
rettighed.
Men
bonusbidraget tilgår bonuspotentialet, der
dækker de risici, der er forbundet med at
udstede garanterede pensioner og bliver
investeret for at tilstræbe en realværdisikring
heraf. Alle medlemmer har en fordel af at
indgå i fællesskabet, da det sikrer, at de kan
få en garanteret pension, der desuden
tilstræbes at blive realværdisikret.
Men da det er et fællesskab uden
individuelle rettigheder, er det ikke sikkert, at
alle medlemmer får det samme ud af at
være med i fællesskabet. At der kan ske
omfordeling mellem medlemmerne gennem
det fælles bonuspotentiale, er netop
meningen med at dele de risici, der er
forbundet med at udstede garanterede
pensioner.
For nogle aldersgrupper eller køn vil den
forventede levetid måske stige mere end
andre og vil således lægge et større beslag
på de fælles midler i bonuspotentialet. Nogle
aldersgrupper vil måske opleve, at der i en
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Henvendelse af 23/8-24 fra ATP om ændringerne i forretningsmodellen for ATP Livslang Pension
2897910_0003.png
længere
periode
er
svigtende
investeringsresultater,
der
medfører
manglende realværdisikring af deres
pensioner. Det enkelte medlem kan således
ikke være sikker på, at dets bidrag til
bonuspotentialet vil svare netop til værdien
af
medlemmets
fremtidige
bonus-
udlodninger og levetidsopdateringer. Nogle
medlemmer vil ende med at have bidraget
med mere, end de har fået ud af det, mens
det vil være omvendt for andre. Hvor meget,
det enkelte medlem kan se frem til at få ud
af at bidrage til bonuspotentialet, er ikke
kendt på forhånd.
Uanset dette har
ordningen været med til at give en
sikkerhed for alle medlemmer.
Udlodning af bonus fra bonuspotentialet
ATP’s bestyrelse
beslutter årligt, om der
skal udloddes bonus fra det fælles
bonuspotentiale, og om det i givet fald skal
ske til alle ATP’s medlemmer eller kun til
de
medlemmer,
der
er
over
folkepensionsalderen. Da bonusudlodning
omhandler fordeling af de fælles midler i
bonuspotentialet,
er
de
omfordelingsmæssige
effekter
heraf
relevante at overveje.
Det er en fordel for de ældre aldersgrupper,
at der udloddes bonus, da det vil løfte deres
pensioner her og nu. For de yngre er det en
fordel, at man venter med at udlodde
bonus, da bonuspotentialets størrelse så vil
blive bevaret, og afkastet heraf vil resultere i
højere bonusudlodninger på sigt. Omvendt
skal ATP også sikre, at ATP’s pensionister
oplever at få en rimelig andel af de fælles
midler i bonuspotentialet, da de som nævnt
ovenfor også har været med til at opbygge
disse.
Den årlige bonusbeslutning træffes på
baggrund af en samlet vurdering af en
række forhold, herunder en afvejning af
behovet for at realværdisikre pensionerne
under udbetaling i forhold til
ATP’s
fremadrettede evne til at realværdisikre
pensionerne. Samtidig indgår analyser af
omfordelingsmæssige effekter. Dette sikrer,
at udlodningen af bonus sker indenfor
rammer, der er rimelige og afbalancerede
for alle medlemmer.
Omfordelende effekter
Som beskrevet ovenfor betyder den
kollektive sikringsordning, at der potentielt
via bonuspotentialet sker omfordelinger
mellem
ATP’s
medlemmer,
men
bevægelsen kan, som nedenstående
eksempler viser, gå mange veje.
Bidragsindbetaling
Når der indbetales bidrag, kan dette have
en omfordelende effekt:
Indbetalinger til ATP deles i et garantibidrag
på 80 pct. og et bonusbidrag på 20 pct. Når
20 pct. af bidraget tilgår bonuspotentialet,
og 80 pct. går til køb af pensioner, vil
”bonusevnen”,
dvs. de frie midler i forhold til
forpligtelserne, på bidraget isoleret set være
på 25 pct. (20/80). Hvis bonusevnen i hele
ATP er lavere (som fx ved udgangen af
2023, hvor den var 17,1 pct.), er der en
omfordelende effekt fra bidragsbetalende
medlemmer til medlemmer, der ikke
bidrager.
De bidragsbetalende medlemmer er ofte
medlemmer, der endnu ikke er på pension,
men der er mange unge medlemmer i ATP,
der ikke indbetaler bidrag, ligesom der er en
del ældre medlemmer på pension, der
fortsat indbetaler bidrag til ATP.
Pensionsudbetaling
Når ATP udbetaler pensioner, har dette en
omfordelende effekt:
ATP’s bonusevne opgøres som ATP’s
bonuspotentiale i forhold til størrelsen af
ATP’s forpligtelser. Når ATP udbetaler
pension, falder ATP’s forpligtelser. Derved
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Henvendelse af 23/8-24 fra ATP om ændringerne i forretningsmodellen for ATP Livslang Pension
2897910_0004.png
bliver
nævneren
i
beregningen
af
bonusevnen lavere, og bonusevnen vil alt
andet lige stige. På denne måde er der en
omfordelende effekt fra medlemmer, der
modtager pension til medlemmer, der ikke
modtager pension.
Øvrige effekter
Ud over ovenstående effekter er der en lang
række andre forhold, der også potentielt har
omfordelende effekt, som eksempelvis
levetidsopdateringer og bonusudbetalinger.
Når der sker en stigning i forventningerne til
levetidsudviklingen, så gavner det typisk de
yngre medlemmer mere end de ældre.
Alle de omfordelende effekter er kendte og
indgår i beslutningsgrundlaget i forbindelse
med
ATP’s årlige bonusbeslutning.