Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 237
Offentligt
Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge
Herved bekendtgøres lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1179 af 21. september 2023,
med de ændringer, der følger af § 10 i lov nr. 1538 af 12. december 2023, § 4 i lov nr. 1541 af 12.
december 2023 og § 5 i lov nr. 1769 af 28. december 2023.
Den ændring, der følger af § 7 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, er ikke indarbejdet i denne
lovbekendtgørelse, da den træder i kraft den 1. december 2026, jf. § 12 i lov nr. 630 af 11. juni 2024.
Afsnit I
Formål og målgrupper
Kapitel 1
Formål
§ 1.
Formålet med denne lov er
1) at yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom,
2) at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet
så hurtigt som muligt og
3) at understøtte samarbejdet mellem kommuner, virksomheder og andre relevante aktører for at
nedbringe og forebygge sygefravær.
Kapitel 2
Målgrupper
§ 2.
Sygedagpenge ydes til:
1) Lønmodtagere.
2) Selvstændige erhvervsdrivende.
3) Ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge.
4) Personer, der har pådraget sig en arbejdsskade, som er omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller
lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
Stk. 2.
Det er en betingelse for retten til sygedagpenge for lønmodtagere og selvstændige
erhvervsdrivende, at personen opfylder beskæftigelseskravet efter §§ 30 eller 32 eller efter § 42.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter særlige regler om sygedagpenge til søfarende.
Kapitel 3
Ophold og beskatning her i landet
§ 3.
Retten til sygedagpenge er betinget af, at personen har lovligt ophold her i landet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Sygedagpenge kan udbetales under ophold i udlandet, når
1) en person i tilknytning til en sygeperiode er på rekreationsophold med fast lægetilsyn og opholdet
inden afrejsen er anbefalet af en læge af helbredsmæssige grunde,
2) en person er under sygebehandling og Sundhedsstyrelsen eller en sygehusmyndighed har givet
tilladelse til behandlingen,
3) en person må udsætte hjemrejse fra et ferieophold el.lign. af helbredsmæssige grunde og dette er
dokumenteret ved en lægeerklæring,
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
2897381_0002.png
4) en person er udsendt af en arbejdsgiver med hjemsted her i landet til beskæftigelse i højst 1 år i
udlandet og personen har indkomst, der kan beskattes i Danmark, eller
5) en person på baggrund af en tilladelse efter repatrieringslovens § 6 deltager i praktik eller
uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land,
hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, med henblik på senere at træffe
beslutning om repatriering.
Stk. 3.
Personer, der efter EF-forordning nr. 1408/71
1)
om anvendelse af de sociale sikringsordninger
på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for
Fællesskabet (herefter betegnet EF-forordning nr. 1408/71), er omfattet af dansk lovgivning om social
sikring, har ret til sygedagpenge, selv om de ikke har ophold her i landet, uanset om betingelserne i stk.
2 er opfyldt.
Stk. 4.
Personer, der efter en international aftale om social sikring er omfattet af dansk lovgivning om
social sikring, har ret til sygedagpenge, selv om de ikke har ophold her i landet, uanset om betingelserne
i stk. 2 er opfyldt.
§ 4.
Retten til sygedagpenge er betinget af, at den indkomst, der indgår i beregningsgrundlaget efter
kapitel 17, kan beskattes i Danmark.
Stk. 2.
Sygedagpenge kan dog udbetales til personer, hvis indkomst ikke er omfattet af stk. 1, når
1) indkomsten kan beskattes på Færøerne eller i Grønland og
2) de pågældende ikke har eller ikke længere har ret til sygedagpenge eller anden erstatning for tab af
indtægt efter lovgivningen for Færøerne og Grønland og de pågældende i øvrigt enten har ophold her
i landet eller har ophold på Færøerne eller i Grønland og indtægten er erhvervet ved beskæftigelse
her i landet eller på dansk skib.
Stk. 3.
Personer, der efter EF-forordning nr. 1408/71 er omfattet af dansk lovgivning om social
sikring, har ret til sygedagpenge, selv om deres indkomst omfattet af stk. 1 ikke kan beskattes i
Danmark.
Stk. 4.
Personer, der efter en international aftale om social sikring er omfattet af dansk lovgivning om
social sikring, har ret til sygedagpenge, selv om deres indkomst omfattet af stk. 1 ikke kan beskattes i
Danmark.
Stk. 5.
Får en person udbetalt løn fra en udenlandsk arbejdsgiver under sygdom, har arbejdsgiveren
ret til refusion af sygedagpenge, jf. § 54.
§ 5.
Personer med ophold her i landet eller indkomst omfattet af § 4, stk. 1, kan ikke opnå
sygedagpenge,
1) så længe de efter et andet lands lovgivning eller efter lovgivningen for Færøerne eller Grønland
har ret til sygedagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt, eller
2) i det omfang de efter EF-forordning nr. 1408/71 er omfattet af en anden medlemsstats lovgivning
om social sikring.
Kapitel 4
Udbetaling af sygedagpenge
§ 6.
Kommunen udbetaler sygedagpenge under sygefravær. Dog udbetaler arbejdsgiveren
sygedagpenge til ansatte ved sygefravær i 30 kalenderdage fra første fraværsdag, jf. kapitel 10.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om udbetaling af sygedagpenge fra arbejdsgiveren
og kommunen, herunder sygedagpenge til
1) personer, der deltager i erhvervsmæssig uddannelse af begrænset omfang, og
2) genansatte, jf. § 30, stk. 4, og nyansatte i nuværende beskæftigelsesforhold.
Afsnit II
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
Almindelige betingelser for ret til sygedagpenge
Kapitel 5
Uarbejdsdygtighed
§ 7.
Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.
Afgørelsen af, om en person anses for uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en samlet vurdering af
sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne.
Stk. 2.
En lønmodtager er delvis uarbejdsdygtig på grund af sygdom, når det skønnes, at den
pågældende kun kan udføre arbejdet delvis, eller når to eller flere behandlinger, der er foreskrevet af en
læge eller tandlæge, medfører delvist fravær fra arbejdet. Det er en betingelse, at lønmodtagerens fravær
er på mindst 4 timer pr. uge, hvori indgår befordring og ventetid ved ambulante behandlinger.
Betingelsen om mindst 4 timers fravær pr. uge gælder ikke for en person, der er ansat i et fleksjob efter
§ 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. En selvstændig erhvervsdrivende er delvis
uarbejdsdygtig, når det skønnes, at den pågældende højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde.
Stk. 3.
Vurderingen af en persons uarbejdsdygtighed skal som udgangspunkt foretages i forhold til
beskæftigelsen før sygemeldingen. Efter 3 måneders sygefravær skal vurderingen ske på grundlag af
den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde, medmindre der er særlige grunde, der taler for
andet med hensyn til tidspunktet for vurderingen.
Stk. 4.
Vurderingen af uarbejdsdygtigheden for ledige sker i forhold til det arbejdsområde, som den
pågældende står til rådighed for.
Stk. 5.
Sygedagpengene ophører helt eller delvis den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændige
erhvervsdrivende er helt eller delvis arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbejdet eller
raskmelder sig, jf. dog § 53, stk. 2. Sygedagpengene kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes
helbredstilstand er stationær og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af personens
arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation
til fleksjob eller førtidspension. Dog vil udbetalingen af sygedagpenge senest ophøre ved
revurderingstidspunktet, jf. §§ 24 eller 25, medmindre betingelserne for en forlængelse af
sygedagpengeperioden efter §§ 27 eller 29 er opfyldt.
Stk. 6.
Sygedagpengene ophører for en person, der er ansat i et fleksjob efter § 120 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, når ansættelsen i fleksjobbet ophører.
Kapitel 5 a
Arbejdsgivers opfølgning
§ 7 a.
Arbejdsgiveren skal indkalde en sygemeldt lønmodtager til en personlig samtale om, hvordan
og hvornår lønmodtageren kan vende tilbage til arbejdet. Samtalen skal holdes senest 4 uger efter den
første sygedag.
Stk. 2.
Giver sygdommen eller praktiske omstændigheder ikke mulighed for en personlig samtale,
holdes samtalen så vidt muligt telefonisk. Lønmodtagerens manglende medvirken i samtalen har ikke
konsekvenser for retten til sygedagpenge.
Stk. 3.
Arbejdsgiveren har ikke pligt til at indkalde til samtale, hvis lønmodtageren er i opsagt stilling
og fratræden sker inden 8 uger efter den første sygedag.
Stk. 4.
Der kan ved kollektiv overenskomst eller aftale fastsættes retningslinjer for afholdelsen af de
personlige samtaler, der er nævnt i stk. 1, herunder retningslinjer, der fraviger stk. 2, 1. pkt., og stk. 3.
Fastholdelsesplan
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
§ 7 b.
Den sygemeldte lønmodtager kan anmode om at få udarbejdet en fastholdelsesplan, hvis
lønmodtageren ikke forventes at vende tilbage til arbejdet inden 8 uger regnet fra første sygedag.
Arbejdsgiveren og lønmodtageren udarbejder fastholdelsesplanen sammen. Planen beskriver, hvordan
lønmodtageren hurtigst muligt kan vende helt eller delvis tilbage til arbejdspladsen. Lønmodtageren kan
når som helst i sygeforløbet anmode om, at der udarbejdes en fastholdelsesplan.
Stk. 2.
Hvis arbejdsgiveren vurderer, at der ikke skal udarbejdes en fastholdelsesplan, kan
arbejdsgiveren afslå det.
Stk. 3.
Hvis den syge lønmodtager har fået udarbejdet en fastholdelsesplan, skal lønmodtageren tage
planen med til første opfølgningssamtale hos kommunen, efter at planen er udarbejdet.
Stk. 4.
Der kan ved kollektiv overenskomst eller aftale fastsættes retningslinjer for udarbejdelse af en
fastholdelsesplan som nævnt i stk. 1.
Kapitel 5 b
Anmodning om tidlig opfølgning
§ 7 c.
En arbejdsgiver, der ikke forventer, at lønmodtageren vil blive fuldt ud raskmeldt inden for 8
uger regnet fra første fraværsdag, kan inden for de første 5 uger af fraværet anmode kommunen om at
iværksætte en tidlig opfølgning, jf. § 13 b, stk. 2.
Stk. 2.
En arbejdsgivers anmodning efter stk. 1 om tidlig opfølgning skal ske via Nemrefusion. I
forbindelse med anmodningen om tidlig opfølgning kan arbejdsgiveren vælge at oplyse kommunen om
sygdommens betydning for lønmodtagerens mulighed for at arbejde.
Stk. 3.
En arbejdsgiver, der fremsætter anmodning efter stk. 1 om, at kommunen iværksætter en tidlig
opfølgning, skal fortsat anmelde fraværet efter reglerne i § 40. Arbejdsgiveren har mulighed for at
anmelde fraværet, i forbindelse med at arbejdsgiveren anmoder kommunen om at iværksætte en tidlig
opfølgning.
§ 7 d.
Lønmodtageren skal ved et underretningsbrev fra Nemrefusion orienteres om arbejdsgiverens
anmodning om tidlig opfølgning efter § 7 c, stk. 1, og om de oplysninger, arbejdsgiveren har afgivet i
denne forbindelse.
Stk. 2.
Lønmodtageren kan modsætte sig, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning på baggrund
af arbejdsgiverens anmodning efter § 7 c. Herefter sker opfølgningen senest inden udgangen af ottende
uge regnet fra første fraværsdag, jf. § 13 b, stk. 3.
Stk. 3.
Er den sygemeldte indforstået med, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning på
baggrund af arbejdsgiverens anmodning, oplyser den sygemeldte kommunen om sygdommens
betydning for den sygemeldtes mulighed for at arbejde, medmindre arbejdsgiveren allerede efter den
sygemeldtes opfattelse har givet fyldestgørende oplysninger herom, jf. § 7 c, stk. 2.
§ 7 e.
En sygemeldt, der ikke forventer at blive fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger efter første
fraværsdag, kan anmode kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning.
Kapitel 6
Visitation og opfølgning
§ 8.
Kommunen skal i løbende sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget en
raskmelding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til
sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætninger. Kommunen skal inddrage den
sygemeldte i opfølgningen.
Stk. 2.
Indsatsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret, og kommunen skal koordinere
den kommunale indsats med indsatsen fra andre, jf. § 9.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
Stk. 3.
Kommunen skal som led i opfølgningsforløbet, uanset om der er tale om en hel eller delvis
sygemelding, indhente oplysningsskema, visitere, holde samtale og foretage en samlet vurdering af
behov for indsats m.v. og iværksætte den relevante indsats, herunder fremme gradvis tilbagevenden til
arbejde, jf. §§ 11-17.
Stk. 4.
For sygemeldte med livstruende, alvorlig sygdom med ret til sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6,
eller § 24 b, stk. 1, anvendes reglerne i § 10 a.
§ 9.
Kommunen skal efter behov inddrage relevante aktører i opfølgningen, herunder arbejdsplads,
læge, arbejdsløshedskasse, faglig organisation, revalideringsinstitutioner, sygehuse og
sygehusafdelinger. Kommunen skal have fokus på at udvikle samarbejdet med de praktiserende læger
og med arbejdspladserne.
Stk. 2.
Kommunen skal som led i samarbejdet informere arbejdspladsen om relevante initiativer, som
kommunen igangsætter for den sygemeldte, f.eks. virksomhedspraktik, anden revalidering, fleksjob eller
førtidspension. Informationen forudsætter samtykke fra den sygemeldte.
§ 10.
Kommunen skal løbende, herunder ved anmeldelsen, visitationen og ved hver opfølgning,
vurdere, om betingelserne for at modtage sygedagpenge er til stede, samt om der foreligger hel eller
delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opfølgningen, herunder om frister
og sagsgange for tilvejebringelse af lægeattester til brug for den første opfølgning og om udsendelse af
oplysningsskema i forbindelse med anmodning om iværksættelse af en tidlig opfølgning, jf. §§ 7 c og 7
e.
§ 10 a.
For sygemeldte med ret til sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, tilrettelægges
opfølgningen således, at kommunen ikke skal indhente et oplysningsskema efter § 11, hvis sagen er
tilstrækkeligt belyst i forhold til kommunens visitation og opfølgning.
§ 11.
Kommunen skal have et tilstrækkeligt oplyst grundlag for at foretage visitation og opfølgning,
herunder forberede den første samtale samt vurdere retten til fulde eller nedsatte sygedagpenge.
Stk. 2.
Den sygemeldte skal udfylde et oplysningsskema med relevante oplysninger, herunder om
sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde og sygdommens karakter, til
brug for kommunen. Udfyldelse af oplysningsskemaet skal ske ved digital selvbetjening, jf. § 69 a.
Stk. 3.
Kommunen skal sende oplysningsskemaet til den sygemeldte ved anmeldelse af sygefravær i
løbende sager medmindre oplysningsskemaet i medfør af regler fastsat efter § 10, stk. 2, er sendt til den
sygemeldte i forbindelse med anmodning om tidlig opfølgning efter §§ 7 c og 7 d. Den sygemeldte skal
svare senest 8 dage efter afsendelsen af oplysningsskemaet, medmindre andet aftales med kommunen.
§ 11 a.
Kommunen skal til brug for den første opfølgning, jf. § 13 b, anmode om en lægeattest med
den praktiserende læges vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde og eventuelle behov for
skånehensyn, hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt, for at opfølgningen kan finde sted på et
tilstrækkeligt oplyst grundlag.
Stk. 2.
Til brug for vurderingen efter stk. 1 skal lægen have den sygemeldtes oplysninger om
sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde. Hvis den sygemeldte er i
arbejde, skal lægen også have arbejdsgiverens eventuelle oplysninger om sygdommens betydning for
den sygemeldtes muligheder for at arbejde, jf. § 7 c, stk. 2, og § 40, stk. 4.
Stk. 3.
Den praktiserende læges vurdering afgives på en attest godkendt af Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering. Lægeattesten betales af kommunen.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kommunen digitalt skal anmode om en
lægeattest, og om, at kommunen skal modtage den udfyldte lægeattest digitalt.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
§ 11 b.
Den sygemeldte skal efter anmodning fra kommunen medvirke til, at den sygemeldtes
praktiserende læge kan udarbejde en lægeattest til brug for den første opfølgning i kommunen, jf. § 13
b.
§ 11 c.
Kommunen indhenter i tilknytning til den første opfølgning en lægeattest fra den sygemeldtes
praktiserende læge, jf. § 11 a, hvis den sygemeldte ønsker det og kommunen ikke forud for
opfølgningssamtalen har indhentet en.
§ 12.
Kommunen visiterer på baggrund af oplysningsskemaet, jf. § 11, og andre oplysninger sagen til
en af følgende kategorier:
1) Kategori 1: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes inden for 8 uger regnet fra første
fraværsdag.
2) Kategori 2: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første
fraværsdag.
3) Kategori 3: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første
fraværsdag, hvor der ud over de helbredsmæssige forhold er andre udfordringer i forhold til den
sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejde, herunder sociale forhold, og hvor der
vurderes at være behov for at iværksætte en tværfaglig indsats, jf. § 13 d.
Stk. 2.
Kommunen skal visitere til kategori 1, når kommunen har modtaget den sygemeldtes
oplysningsskema. I de sager, hvor kommunen ikke visiterer ved modtagelsen af oplysningsskemaet,
sker visitation til kategori 2 og 3 i forbindelse med den første opfølgningssamtale, jf. § 13 b, stk. 1.
Stk. 3.
Efterfølgende revisiterer kommunen ved hver opfølgning, jf. § 13 a, stk. 1, og § 13 b, stk. 1.
§ 13.
Ved visitationen og revisitationen efter § 12 fastlægger kommunen opfølgningen, jf. §§ 13 a-13
d. Opfølgningen skal ske i samarbejde med den sygemeldte og under hensyntagen til den sygemeldtes
helbredstilstand.
§ 13 a.
I sager, der er visiteret til kategori 1 efter § 12, stk. 1, nr. 1, skal kommunen iværksætte en
opfølgning med opfølgningssamtale og revisitation til kategori 2 eller 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, hvis
sygefraværsperioden varer længere end 8 uger. En efterfølgende opfølgning sker i henhold til
revisitationen, jf. §§ 12 og 13 b-13 d.
Stk. 2.
For sygemeldte, der er visiteret til kategori 1 efter § 12, stk. 1, nr. 1, fastlægger den enkelte
kommune, hvornår og hvordan opfølgningen skal finde sted, og hvad indholdet skal være, jf. dog stk. 4.
Stk. 3.
Tilbyder kommunen den sygemeldte aktive tilbud efter kapitel 11 og 14 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats som led i opfølgningen, jf. stk. 2, er det frivilligt for den sygemeldte at deltage i
tilbuddet.
Stk. 4.
En sygemeldt, der er visiteret til kategori 1 efter § 12, stk. 1, nr. 1, og som er ledig og medlem
af en arbejdsløshedskasse, skal fortsat deltage i kontaktforløb og tilbud efter de regler i kapitel 7, 11, 12,
14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som gælder for ledige, der modtager
arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der skal dog tages hensyn til den
sygemeldtes helbredssituation.
§ 13 b.
I sager, der er visiteret til kategori 2 og 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, skal der følges op
mindst fire gange inden for det første halve år regnet fra første fraværsdag. Der følges op første gang
senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag, jf. dog stk. 2. Efter de første 6
måneder aftales opfølgningen mellem kommunen og den sygemeldte. Herudover følger kommunen op,
når der vurderes at være behov herfor. Den sygemeldte har ret til at få en samtale, hvis den sygemeldte
ønsker det. Den første opfølgning sker ved en individuel samtale med personligt fremmøde, jf. dog stk.
4 og 5. Efter den første opfølgning kan den sygemeldte vælge, om opfølgningen skal ske ved personligt
fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde. Kommunen kan ud fra en konkret
vurdering beslutte, at samtalen skal afholdes ved personligt fremmøde, såfremt kommunen vurderer, at
der er behov for det, jf. dog stk. 5.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
Stk. 2.
Har arbejdsgiveren eller den sygemeldte anmodet kommunen om at iværksætte en tidlig
opfølgning, jf. §§ 7 c eller 7 e, skal kommunen afholde den første opfølgningssamtale med den
sygemeldte, senest 2 uger efter at den sygemeldte eller arbejdsgiveren har anmodet kommunen om at
iværksætte en tidlig opfølgning, jf. dog stk. 3. Det samme gælder, hvis det inden samtalen ikke er muligt
at afklare, hvorvidt den sygemeldte er berettiget til sygedagpenge.
Stk. 3.
Ønsker den sygemeldte ikke, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning på baggrund af
arbejdsgiverens anmodning herom, jf. § 7 c, afholder kommunen den første opfølgningssamtale senest
inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag, jf. stk. 1.
Stk. 4.
Opfølgningen kan dog ske telefonisk, eller ved personligt digitalt fremmøde, når
1) den sygemeldte er i et ansættelsesforhold,
2) den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvis,
3) den sygemeldte forventes at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i arbejde inden for 4 uger,
4) den sygemeldte forventes at gå på barsel inden for 4 uger,
5) den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
6) sygdommen er til hinder for en individuel samtale med personligt fremmøde.
Stk. 5.
Hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig
eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation, foregår opfølgningen uden kontakt til den
sygemeldte (standby). Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er
livstruende.
Stk. 6.
Sygemeldte, som ikke er i et ansættelsesforhold eller driver selvstændig virksomhed, er
omfattet af reglerne i kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om registrering af cv-oplysninger
på Jobnet.
Stk. 7.
Sygemeldte, der er visteret til kategori 2 og 3, skal efter den første opfølgningssamtale selv
booke samtaler digitalt, jf. stk. 1.
Stk. 8.
Kommunen kan fravige kravet om, at selvbooking skal ske digitalt, hvis kommunen vurderer,
at der konkret foreligger særlige forhold, herunder helbredsforhold, som bevirker, at den sygemeldte
ikke forventes at kunne booke samtalen.
§ 13 c.
Sygemeldte, der er visiteret til kategori 2 efter § 12, stk. 1, nr. 2, skal have en
arbejdspladsbaseret indsats med gradvis tilbagevenden, tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11
eller tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Indsatsen skal tilpasses den enkeltes forudsætninger, behov og helbredstilstand.
Stk. 2.
Kommunen skal ved første opfølgning indgå en aftale med den sygemeldte om
beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats, jf. dog § 13 e. Aftalen skal indgå i den sygemeldtes »Min
Plan« efter kapitel 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Aftalen justeres løbende.
Stk. 3.
For sygemeldte i et ansættelsesforhold indgås der så vidt muligt en aftale om en af følgende
indsatser:
1) Gradvis tilbagevenden til arbejdet.
2) Gradvis tilbagevenden til arbejdet efter opstartsperiode med virksomhedspraktik.
3) Virksomhedspraktik.
4) Iværksættelse af mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form for støtte.
Stk. 4.
For sygemeldte uden ansættelsesforhold indgås der så vidt muligt en aftale om en af følgende
indsatser:
1) Påbegyndelse af arbejde eller ansættelse med løntilskud, eventuelt efter en opstartsperiode med
virksomhedspraktik.
2) Virksomhedspraktik.
3) Iværksættelse af mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form for støtte.
Stk. 5.
Kommunen kan som et supplement til den arbejdspladsbaserede indsats efter stk. 3 og 4 give
tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Herudover kan kommunen give tilbud om vejledning og opkvalificering i særlige tilfælde, hvor det kan
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
fremme arbejdsfastholdelse og hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og hvor det ikke er muligt at
iværksætte en arbejdspladsbaseret indsats efter stk. 3 og 4.
Stk. 6.
Sygemeldte, der er visiteret til kategori 2, har ret til et kursus i mestring af følger af sygdom
med henblik på at fastholde et arbejde.
§ 13 d.
Sygemeldte, der er visiteret til kategori 3 efter § 12, stk. 1, nr. 3, skal have en tværfaglig og
helhedsorienteret indsats, der er individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i den sygemeldtes
forudsætninger, behov og helbredstilstand med fokus på at fastholde og vedligeholde den sygemeldtes
arbejdsevne og tilknytning til arbejdsmarkedet.
Stk. 2.
Indsatsen som nævnt i stk. 1 kan bestå af tilbud efter kapitel 11, 12, 14 og 26 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og en indsats efter anden lovgivning.
Stk. 3.
Inden kommunen iværksætter indsatsen som nævnt i stk. 1, skal sagen forelægges
rehabiliteringsteamet, jf. §§ 9-12 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet senest inden 4 uger fra visitationen, jf. § 12. Til brug for
rehabiliteringsteamets behandling af sagen udarbejder kommunen rehabiliteringsplanens forberedende
del i samarbejde med den sygemeldte, jf. § 43 og § 44, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 4.
Kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til en sygemeldt,
der er visiteret til kategori 3, jf. § 12.
Stk. 5.
Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler skal sammen med den sygemeldte
udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, varetage den løbende opfølgning og koordinering i
samarbejde med den sygemeldte, sørge for, at indsatsdelen justeres efter den sygemeldtes aktuelle
situation og behov, og bistå den sygemeldte med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere
uddannelses- og beskæftigelsesmål. Dette gælder også, hvis rehabiliteringsplanens indsatsdel erstattes af
en helhedsorienteret plan, jf. § 46, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 6.
Funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden
enhed i kommunen end jobcenteret, jf. § 6, stk. 5, i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.
§ 13 e.
Kommunen kan i stedet for den aftale, kommunen indgår med den sygemeldte, jf. § 13 c, stk.
2, med den sygemeldtes samtykke udarbejde en helhedsorienteret plan til sygemeldte, som er visiteret til
kategori 2 efter § 12, stk. 1, nr. 2, og som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller
skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed.
Stk. 2.
En helhedsorienteret plan indeholder den sygemeldtes beskæftigelsesrettede indsats og øvrige
indsatser.
Stk. 3.
Udarbejder kommunen en helhedsorienteret plan, fraviges § 13 c, stk. 2.
§ 14.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om de tre kategorier og om visitation og
revisitation, jf. § 12, og nærmere regler om selvbooking af samtaler efter § 13 b, stk. 7, og om fritagelse
for obligatorisk selvbooking for visse grupper af sygemeldte efter § 13 b, stk. 8.
§ 15.
Ved den første samtale med den sygemeldte efter § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, skal
kommunen foretage en samlet vurdering af den sygemeldtes situation og behov for indsats, herunder
behov for revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Vurderingen sker på baggrund af
den sygemeldtes egne oplysninger om muligheder for at arbejde, de lægelige oplysninger og øvrige
oplysninger i sagen, jf. stk. 4-8, herunder arbejdsgiverens oplysninger. På baggrund af vurderingen
visiteres den sygemeldte til kategori 2 eller kategori 3, jf. § 12.
Stk. 2.
For sygemeldte visiteret til kategori 2 efter § 12, stk. 1, nr. 2, træffer kommunen beslutning
om, hvorvidt der skal iværksættes en indsats, og hvilken indsats der skal iværksættes, jf. § 13 c. For
sygemeldte visiteret til kategori 3 forberedes sagen til forelæggelse for rehabiliteringsteamet, jf. § 13 d.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
2897381_0009.png
Stk. 3.
På baggrund af hver efterfølgende samtale skal kommunen foretage en ny samlet vurdering af
den sygemeldtes behov for indsats.
Stk. 4.
Hvis den sygemeldte har fået udarbejdet en fastholdelsesplan, jf. § 7 b, skal planen så vidt
muligt indgå i opfølgningen.
Stk. 5.
Er der for en sygemeldt omfattet af § 12, stk. 1, nr. 2, eller § 12, stk. 1, nr. 3, planlagt eller
iværksat en indsats efter kapitel 11, 12, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal
kommunen vurdere, om indsatsen kan videreføres i en opfølgningsindsats efter §§ 13 c eller 13 d.
Stk. 6.
Kommunen skal ved hver samtale vurdere, om den sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, eller
om den sygemeldte kan vende gradvis tilbage til arbejdet, jf. § 10, stk. 1, og § 17. Vurderer kommunen,
at sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, begrundes det i den konkrete sag.
Stk. 7.
I forbindelse med den første samtale med den sygemeldte tager kommunen kontakt til
arbejdspladsen og indgår i en dialog om arbejdspladsens mulighed for, at den sygemeldte helt eller
gradvis kan vende tilbage til arbejdspladsen. Kommunen kan dog undlade at kontakte arbejdspladsen,
hvis
1) den sygemeldtes helbredssituation skønnes uproblematisk, og den sygemeldte forventes at kunne
vende tilbage på fuld tid inden for 13 uger regnet fra første samtale, eller
2) sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb, og den sygemeldte ikke aktuelt kan
vende gradvist tilbage eller deltage i tilbud efter kapitel 11, 14 og 26 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 8.
Kommunen skal ved hver samtale tage stilling til, om der er behov for anden indsats, herunder
om der er behov for hjælp til den sygemeldtes familie.
§ 15 a.
(Ophævet)
§ 16.
(Ophævet)
§ 17.
Kommunen skal som led i at arbejdsfastholde sygemeldte fremme gradvis tilbagevenden til
arbejdspladsen og understøtte, at den sygemeldte har kontakt med arbejdspladsen under
sygdomsforløbet.
Stk. 2.
Kommunen skal i alle sager med gradvis tilbagevenden sikre, at den sygemeldte genoptager
arbejdet i fuldt omfang så hurtigt som muligt.
Stk. 3.
Som udgangspunkt besluttes gradvis tilbagevenden i enighed mellem kommunen,
virksomheden og den sygemeldte.
Opfølgning af sager om sygedagpenge til personer, der bor i udlandet
§ 18.
Ved opfølgningen af sager om sygedagpenge til personer, der bor i udlandet, gælder samme
forpligtelser som for personer, der bor i Danmark, med de indskrænkninger, der følger af særlige
bestemmelser om administration efter EF-forordning nr. 574/72
2)
om regler til gennemførelse af EF-
forordning nr. 1408/71, og administrative aftaler til konventioner og internationale overenskomster om
social sikring.
Stk. 2.
Kommunen kan efter en konkret vurdering af oplysningerne om sygdomsforløbet indkalde
sygemeldte, der opholder sig eller har bopæl i udlandet, til en drøftelse af forløbet og mulige
hensigtsmæssige initiativer, der kan medvirke til en hurtigere raskmelding og fortsat beskæftigelse.
Kommunen afholder udgifterne ved at indkalde sygemeldte til samtale her i landet.
Stk. 3.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan yde kommunen rådgivning og vejledning i
forbindelse med gennemførelse af opfølgningen over for en sygemeldt, der modtager sygedagpenge
under ophold eller ved bopæl i et andet EU-land, EØS-land eller Schweiz.
Stk. 4.
Har den sygemeldte mistet sin opholds- og arbejdstilladelse i Danmark og opholder sig eller
har bopæl i et af de lande, der den 1. maj 2004 er blevet medlem af EU, kan Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering yde kommunen bistand til initiativer i forbindelse med opfølgningen.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
§ 19.
(Ophævet)
§ 20.
(Ophævet)
Kapitel 7
Bortfald af ret til sygedagpenge
§ 21.
Retten til sygedagpenge bortfalder,
1) så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning, jf.
kapitel 6 med undtagelse af § 11 b, herunder indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
og så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke til kommunens udarbejdelse af
rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 43 og 44, eller
undlader at deltage i møde i rehabiliteringsteamet, § 9 i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.,
2) så længe den sygemeldte mod lægens opfordring afviser at lade sig indlægge på sygehus eller
modtage nødvendig lægebehandling, jf. dog § 21 a, eller mod lægens eller kommunens opfordring
afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen, eller
3) hvis den sygemeldte ved sin adfærd forhaler helbredelsen.
Stk. 2.
Bortfald af sygedagpenge efter stk. 1, nr. 1 eller 2, er betinget af, at kommunen har givet den
sygemeldte en skriftlig orientering om konsekvenserne af, at den sygemeldte undlader at medvirke ved
opfølgning eller afviser at modtage nødvendig lægebehandling eller deltage i hensigtsmæssig optræning
eller i indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3.
Retten til sygedagpenge ophører, dagen efter at betingelserne for at modtage sygedagpenge
ikke længere er opfyldt. Afgørelse om ophør af retten til sygedagpenge kan tidligst træffes, når den
sygemeldte har haft lejlighed til at udtale sig om de oplysninger om sagens faktiske omstændigheder,
der efter kommunens opfattelse fører til, at betingelserne for at modtage sygedagpenge ikke længere er
opfyldt. Kommunen fastsætter en frist for afgivelsen af udtalelsen.
Stk. 4.
Udbetaling af sygedagpenge, der er bortfaldet efter stk. 1, nr. 1 eller 2, genoptages dagen efter
det tidspunkt, hvor betingelserne for udbetaling af sygedagpenge på ny er opfyldt, hvis dette sker, senest
4 uger efter at den sygemeldte er blevet underrettet om bortfaldet. Udbetaling af sygedagpenge kan kun
genoptages én gang under det aktuelle sygedagpengeforløb.
Stk. 5.
Når kommunen partshører lønmodtageren i forbindelse med muligt bortfald af sygedagpenge
efter stk. 1, skal en arbejdsgiver, der er berettiget til refusion efter § 54, orienteres om det mulige
bortfald af sygedagpenge.
§ 21 a.
Retten til sygedagpenge bortfalder ikke, hvis den sygemeldte afviser at modtage behandling
foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende
indgribende karakter.
§ 22.
Retten til sygedagpenge bortfalder endvidere, så længe den sygemeldte ikke opfylder sin pligt
til at anmelde eller dokumentere fraværet, jf. kapitel 12 og 15.
§ 23.
Retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder
1) hvis lønmodtageren har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed,
2) hvis lønmodtageren har fortiet helbredsoplysninger, der har væsentlig betydning for
ansættelsesforholdet, herunder for arbejdsgiverens mulighed for ved aftale at kunne opnå refusion for
sygedagpenge til lønmodtageren, jf. kapitel 21,
3) under strejke eller lockout, eller
4) hvis lønmodtageren har pådraget sig sygdommen under tjeneste, som er omfattet af lov om
erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. eller lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige
m.fl.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
Kapitel 8
Revurderingstidspunkt
§ 24.
Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt
sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9
forudgående kalendermåneder, jf. dog § 25. Forinden skal kommunen have foretaget en revurdering af
sygedagpengemodtagerens situation, jf. stk. 2.
Stk. 2.
Hvis den sygemeldte ved revurderingen ikke er omfattet af en af forlængelsesreglerne i § 27,
har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3.
Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 medregnes ikke de dage, for hvilke der
er udbetalt dagpenge eller løn
1) fra arbejdsgiveren i de første 30 kalenderdage af fraværsperioden ved sygdom,
2) fra kommunen i de første 30 kalenderdage af fraværsperioden for lønmodtagere og i de første 2
uger af fraværsperioden for selvstændige erhvervsdrivende eller
3) i anledning af graviditet, barsel, adoption eller sorgorlov eller ved børns alvorlige sygdom, jf. lov
om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven).
Stk. 4.
Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 medregnes endvidere ikke
søgnehelligdage.
§ 24 a.
Personer, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, men er
omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, har ret til at få et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 6.
Stk. 2.
For lønmodtagere er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fra første fraværsdag efter udløbet af arbejdsgiverperioden i §
30, stk. 1, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3.
I følgende tilfælde er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse på et
tidligere tidspunkt end efter stk. 2:
1) For lønmodtagere, hvor der ikke er ret til sygedagpenge fra en arbejdsgiver, er der ret til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag.
2) For lønmodtagere, hvor kommunen udbetaler sygedagpenge efter § 31, stk. 2, er der ret til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter udløbet af den periode, hvor kommunen
udbetaler sygedagpenge.
3) For et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der har ret til arbejdsløshedsdagpenge
fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygdom efter § 62, stk. 3, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra
første fraværsdag efter udløbet af perioden med ret til arbejdsløshedsdagpenge.
4) For et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der ikke har ret til
arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom, fordi medlemmet arbejder på nedsat tid,
eller fordi medlemmet bliver syg på første ledighedsdag inden tilmelding som jobsøgende på Jobnet,
er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag.
Stk. 4.
Personer, der er omfattet af flere bestemmelser i stk. 2 og 3, har ret til et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse fra det tidligste tidspunkt.
Stk. 5.
For selvstændige erhvervsdrivende er der ret til et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag.
Stk. 6.
En person, der er omfattet af stk. 1, kan i stedet for et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse vælge at modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis en læge vurderer, at
personen har en livstruende, alvorlig sygdom.
Stk. 7.
Retten til sygedagpenge efter stk. 6 indtræder for lønmodtagere efter reglerne i § 33. For
selvstændige erhvervsdrivende indtræder retten til sygedagpenge fra første fraværsdag.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
§ 24 b.
En person, der er i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, kan vælge at overgå til at modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis en
læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom, og personen opfylder
beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge, jf. §§ 32, 34 eller 42, på det tidspunkt, hvor det vurderes,
at uarbejdsdygtigheden, jf. § 7, skyldes en livstruende, alvorlig sygdom.
Stk. 2.
Retten til sygedagpenge fra kommunen efter stk. 1 indtræder den dag, hvor en læge vurderer,
at personen har en livstruende, alvorlig sygdom. Det er dog en betingelse, at personen anmoder om
sygedagpenge senest 8 uger efter den lægelige vurdering. Indgives anmodningen senere, indtræder
retten til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen indgives.
§ 24 c.
Kommunen træffer afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller
§ 24 b, stk. 1, når en læge har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom.
Den sygemeldte har ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, der ikke er livstruende og
alvorlig, ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregningen af sygedagpenge for personer, der
har ret til sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, og § 24 b, stk. 1.
§ 25.
Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt
sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for mere end 26 uger i de 12
forudgående kalendermåneder til personer, der
1) modtager seniorpension eller førtidspension bortset fra invaliditetsydelse,
2) opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne få førtidspension bortset fra
invaliditetsydelse eller
3) har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, eller er overgået til tidlig pension
efter kapitel 3 b i lov om social pension.
Stk. 2.
Hvis den sygemeldte inden udløbet af perioden i stk. 1 tilkendes og får udbetalt førtidspension
eller seniorpension, ophører udbetalingen af sygedagpenge med udgangen af måneden før den måned,
hvor udbetalingen af førtidspension eller seniorpension påbegyndes. Hvis førtidspensionen eller
seniorpensionen tilkendes med tilbagevirkende kraft, ophører udbetalingen af sygedagpenge, fra dagen
efter at der er truffet afgørelse om førtidspension eller seniorpension. Hvis udbetalingen af
sygedagpenge efter 2. pkt. ville ophøre før det tidspunkt, hvorfra der er ret til udbetaling af
førtidspension eller seniorpension, fortsætter udbetalingen af sygedagpenge indtil dette tidspunkt,
medmindre udbetalingen af sygedagpenge forinden ophører efter stk. 1.
Stk. 3.
Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 finder § 24, stk. 3 og 4, tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4.
Kommunen kan rejse sag om, hvorvidt den sygemeldte skal overgå til at modtage
førtidspension på grund af svigtende helbred eller af andre grunde.
Kapitel 8 a
(Ophævet)
Kapitel 9
Forlængelse af sygedagpengeperioden
§ 27.
Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er
omfattet af revurderingstidspunktet i § 24, når
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en
revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til
det ordinære arbejdsmarked,
2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger
med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden
forlænges i op til 69 uger,
3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig
vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet
fra revurderingstidspunktet,
4) kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på at
kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension,
5) en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom,
6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod
følger af arbejdsskade eller
7) der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension,
eller når kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at en persons arbejdsevne ikke kan
forbedres og sagen derfor ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet, jf. § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om
social pension.
Stk. 2.
Ved forlængelse af sygedagpengeperioden efter stk. 1, nr. 3, ses der bort fra den periode, hvor
den sygemeldte venter på behandling på et offentligt sygehus.
Stk. 3.
Hvis sygedagpengene til en sygemeldt, der har fået forlænget sine sygedagpenge efter en eller
flere af bestemmelserne i stk. 1, ikke kan forlænges yderligere, har pågældende ved fortsat
uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf.
kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
§ 28.
(Ophævet)
§ 29.
Kommunen kan forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af § 25, når det
efter en lægelig vurdering skønnes, at den sygemeldte inden højst 26 uger vil kunne stå til rådighed for
arbejdsmarkedet eller genoptage beskæftigelse.
Afsnit III
Sygedagpenge til lønmodtagere
Kapitel 10
Beskæftigelseskrav i forhold til arbejdsgiver
§ 30.
En lønmodtager, som ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, har ret til sygedagpenge fra
arbejdsgiveren i 30 kalenderdage fra første fraværsdag. Arbejdsgiverperioden på 30 kalenderdage
forlænges ikke, selv om der i perioden forekommer søgnehelligdage, fridage, arbejdskonflikt el.lign.,
der kan afbryde udbetalingen af sygedagpenge.
Stk. 2.
Retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren er betinget af, at lønmodtageren på første
fraværsdag
1) har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver og
2) i denne periode har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 74 timer.
Stk. 3.
I opgørelsen af 8-ugers-perioden i stk. 2, nr. 1, indgår perioder, hvor lønmodtageren under
ansættelsesforholdet har
1) været syg eller haft fravær på grund af graviditet, fødsel, adoption, sorgorlov eller børns alvorlige
sygdom,
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
2) holdt ferie eller efter aftale med arbejdsgiveren holdt fridage for egen regning,
3) deltaget i kursus- og undervisningsaktiviteter efter aftale med arbejdsgiveren eller
4) været omfattet af en arbejdskonflikt.
Stk. 4.
Hvis lønmodtageren tidligere har været beskæftiget hos den nuværende arbejdsgiver og den
samlede beskæftigelse hos denne udgør mindst 74 timer inden for de seneste 8 uger, gælder kravet i stk.
2, nr. 1, ikke. Retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren er betinget af, at lønmodtageren er i arbejde
hos denne på den dag, hvor sygdommen indtræder, eller at lønmodtageren var på arbejde sidste
arbejdsdag før første fraværsdag og skulle have været på arbejde den dag, hvor sygefraværet begynder.
§ 31.
En arbejdsgivers pligt til at udbetale sygedagpenge til en lønmodtager, der opfylder
beskæftigelseskravet i § 30, stk. 2, ophører fra det tidspunkt i arbejdsgiverperioden, hvor
ansættelsesforholdet er ophørt. Er ansættelsesforholdet aftalt at skulle ophøre ved lønmodtagerens
sygdom, er arbejdsgiveren dog fortsat forpligtet til inden for arbejdsgiverperioden at udbetale
sygedagpenge indtil det tidspunkt, hvor ansættelsesforholdet af andre grunde skulle ophøre.
Stk. 2.
Ved ophør af arbejdsgiverens forpligtelse efter stk. 1 inden for arbejdsgiverperioden, jf. § 30,
stk. 1, udbetaler kommunen sygedagpengene i den resterende del af denne periode, jf. § 47, stk. 1, 1.
pkt.
Kapitel 11
Beskæftigelseskrav i forhold til kommunen
§ 32.
En lønmodtager har ret til sygedagpenge fra kommunen, når den pågældende
1) er i beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst 240 timer, jf. stk. 2, inden for de seneste 6
afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag og i mindst 5 af disse måneder har været
beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned samt ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for
samme periode og beskæftigelsesforhold,
2) hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge
eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller hvis personen
på tidspunktet for sygefraværets start er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge under de første 14
dages sygefravær, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvor retten til
arbejdsløshedsdagpenge ophører, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., inden udløbet af de
14 dage,
3) inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders
varighed,
4) er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov, eller
5) er ansat i fleksjob, jf. kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2.
Opgørelsen af beskæftigelseskravet efter stk. 1, nr. 1, sker på baggrund af indberetninger til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, jf. dog stk. 5, og ved opgørelsen indgår timer, hvor
lønmodtageren har
1) arbejdet som lønmodtager,
2) arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende umiddelbart forud for arbejdet som lønmodtager og
med virksomheden har opfyldt beskæftigelseskravet efter § 42,
3) modtaget sygedagpenge eller dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,
4) modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor,
5) modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
6) afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse eller,
7) modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond.
Stk. 3.
Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på
indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service og §
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
87 i barnets lov, plejevederlag efter § 120 i lov om social service og § 90, nr. 11, i barnets lov, eller hvor
lønmodtageren har været omfattet af en arbejdskonflikt.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med skatteministeren regler om
indberetning af timer til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, for udbetalte sygedagpenge
efter lov om sygedagpenge, udbetalte barselsdagpenge efter barselsloven og udbetalte
arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår beskæftigelseskravet efter
stk. 1, nr. 1, er opfyldt, og om opgørelse og placering af timer samt omregning m.v. af indkomster
vedrørende timer omfattet af § 32, stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte nærmere
regler om, at beskæftigelse og indkomster, som ikke er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, kan indgå ved opgørelsen af timer efter stk. 1, nr. 1, og stk. 2.
§ 33.
Retten til sygedagpenge fra kommunen indtræder
1) fra lønmodtagerens første fraværsdag,
2) fra lønmodtagerens første fraværsdag efter, at retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren efter
kapitel 10 eller udbetaling af løn fra arbejdsgiveren er ophørt,
3) fra lønmodtagerens første fraværsdag, efter at retten til arbejdsløshedsdagpenge under de første 14
dages sygefravær fra arbejdsløshedskassen efter § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
er ophørt, eller
4) fra den fraværsdag, hvor lønmodtageren efter fraværets begyndelse opfylder det
beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 32, stk. 1, nr. 2.
§ 34.
En person, der pådrager sig en arbejdsskade omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller lov om
sikring mod følger af arbejdsskade, og som ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren, har ret til
sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag, uanset at personen ikke opfylder
beskæftigelseskravet efter § 32.
Stk. 2.
En person, der på grund af længerevarende sygdom afbryder en påbegyndt uddannelse, hvor
personen modtager uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18 d, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring, har ret til
sygedagpenge fra kommunen fra personens første fraværsdag, efter at retten til uddannelsesgodtgørelse
ophører.
Kapitel 12
Anmeldelse af sygefravær og dokumentation
Lønmodtagerens anmeldelse over for arbejdsgiver eller arbejdsløshedskasse
§ 35.
Lønmodtageren skal anmelde sygefravær til arbejdsgiveren hurtigst muligt og senest 2 timer
efter arbejdstids begyndelse, medmindre der i personalecirkulære el.lign. er fastsat en anden frist.
Stk. 2.
Anmeldes sygefraværet for sent, har lønmodtageren først ret til sygedagpenge fra
arbejdsgiveren fra dagen efter anmeldelsesdagen. Dette gælder dog ikke, hvis der foreligger en
fyldestgørende begrundelse for, at lønmodtageren ikke har opfyldt kravet, eller hvis arbejdsgiveren
undlader hurtigst muligt at gøre indsigelse mod for sen anmeldelse.
Stk. 3.
Et dagpengeberettiget ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse skal anmelde sygefravær til
arbejdsløshedskassen på første sygefraværsdag. Anmeldes sygefraværet for sent, har medlemmet først
ret til sygedagpenge fra anmeldelsesdagen. Det gælder dog ikke, hvis der foreligger en fyldestgørende
begrundelse for, at medlemmet ikke har opfyldt kravet.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, på hvilken måde medlemmet kan anmelde
sygefraværet til arbejdsløshedskassen, samt regler om arbejdsløshedskassens pligt til at vejlede ledige
medlemmer om pligten til at anmelde sygefravær og om proceduren i forbindelse med medlemmets
anmodning om sygedagpenge efter lovens § 38.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
Lønmodtagerens dokumentation over for arbejdsgiver
§ 36.
Arbejdsgiveren kan forlange, at lønmodtageren inden for en rimelig frist ved en skriftlig
sygemelding eller på anden måde dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren kan tidligst kræve at få en skriftlig sygemelding i hænde på anden fraværsdag.
Søn- og helligdage medregnes ikke. Varer sygefraværet mindre end 2 arbejdsdage, kan arbejdsgiveren
alligevel forlange, at lønmodtageren afleverer den skriftlige sygemelding den dag, hvor arbejdet
genoptages.
Stk. 3.
Hvis den skriftlige sygemelding afleveres efter fristens udløb, bortfalder lønmodtagerens ret til
sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra og med den dag, hvor arbejdsgiveren skulle have haft
sygemeldingen i hænde, og til og med den dag, hvor arbejdsgiveren har modtaget sygemeldingen. Dette
gælder dog ikke, hvis der foreligger en rimelig grund til, at lønmodtageren ikke har opfyldt kravet, eller
hvis arbejdsgiveren ikke senest anden arbejdsdag efter den dag, hvor dokumentationen skulle have
været arbejdsgiveren i hænde, gør indsigelse over for lønmodtageren mod dokumentationens form eller
forsinkelse.
§ 36 a.
En arbejdsgiver kan forlange en lægeerklæring, en såkaldt mulighedserklæring, af en
lønmodtager ved kortvarigt, ved gentaget og ved langvarigt sygefravær. Lægeerklæringen har til formål
at bidrage til, at lønmodtageren fastholdes i arbejde. Lægeerklæringen består af to dele.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren og lønmodtageren udfylder i fællesskab første del af erklæringen på baggrund
af en samtale. I erklæringen beskrives medarbejderens funktionsnedsættelser, påvirkede jobfunktioner
og eventuelle skåneinitiativer aftalt mellem arbejdsgiver og lønmodtager.
Stk. 3.
Lægen udfylder anden del af erklæringen på baggrund af en samtale med lønmodtageren og
oplysningerne i den første del af erklæringen. Denne del indeholder lægens vurdering af arbejdsgiverens
og lønmodtagerens beskrivelse af funktionsnedsættelse og arbejdsmuligheder, lægens forslag til
skåneinitiativer og forventet varighed af den periode, hvor arbejdet skal tilpasses eller helt eller delvist
fravær fra arbejdet anses for påkrævet.
Stk. 4.
Arbejdsgiveren kan forlange lægeerklæringen udarbejdet på et hvilket som helst tidspunkt i
lønmodtagerens sygeforløb eller i tilknytning til et forløb med gentagne sygemeldinger. Erklæringen
skal afgives på en blanket godkendt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Erklæringen
betales af arbejdsgiveren.
Stk. 5.
Arbejdsgiveren skal indkalde lønmodtageren til samtalen efter stk. 2 med et rimeligt varsel.
Lønmodtageren har pligt til at møde op til samtalen. Hvis lønmodtageren ikke kan møde op på grund af
sygdommen, kan samtalen holdes telefonisk, hvis sygdommen tillader det. Hvis lønmodtageren ikke
deltager i samtalen, bortfalder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra og med den
dag, hvor lønmodtageren skulle have deltaget i samtalen, og til og med den dag, hvor samtalen
gennemføres. Dette gælder dog ikke, hvis der er en rimelig grund til, at lønmodtageren ikke deltager i
samtalen.
Stk. 6.
Arbejdsgiveren kan fastsætte en rimelig frist for, hvornår lægeerklæringen skal være
arbejdsgiveren i hænde. Afleveres erklæringen ikke inden for fristen, bortfalder lønmodtagerens ret til
sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra og med den dag, hvor arbejdsgiveren skulle have haft erklæringen i
hænde, og til og med den dag, hvor arbejdsgiveren modtager erklæringen. Dette gælder dog ikke, hvis
der er en rimelig grund til, at lægeerklæringen ikke er arbejdsgiveren i hænde inden for fristen.
§ 37.
(Ophævet)
Lønmodtagerens anmodning om sygedagpenge fra kommunen
§ 38.
Lønmodtageren skal anmode om sygedagpenge fra kommunen senest 8 dage efter kommunens
afsendelse af underretningsbrevet på baggrund af arbejdsgiverens eller arbejdsløshedskassens
anmeldelse af sygefraværet. Har lønmodtageren modtaget løn under sygefraværet, skal lønmodtageren
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
anmode om sygedagpenge fra kommunen senest 8 dage efter kommunens afsendelse af
underretningsbrevet på baggrund af arbejdsgiverens sidste refusionsanmodning.
Stk. 2.
Anmodning om sygedagpenge skal ske ved digital selvbetjening, jf. § 69 a.
Stk. 3.
Er der ikke sendt et underretningsbrev trods lønmodtagerens anmeldelse af sygefraværet til
arbejdsgiveren eller arbejdsløshedskassen, skal lønmodtageren anmode om sygedagpenge fra
kommunen senest 3 uger efter første fraværsdag, når lønmodtageren skal modtage sygedagpenge fra
kommunen fra første fraværsdag. Har lønmodtageren fået udbetalt sygedagpenge fra arbejdsgiveren i
arbejdsgiverperioden eller en del af denne eller arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages
sygefravær fra arbejdsløshedskassen, skal lønmodtageren anmode om sygedagpenge fra kommunen,
senest 3 uger efter at udbetalingen fra arbejdsgiveren eller retten til arbejdsløshedsdagpenge under de
første 14 dages sygefravær er ophørt. Anmodning sker i dette tilfælde ved at udfylde en blanket, som
udleveres af kommunen.
Stk. 4.
En person, som ikke er i aktuel beskæftigelse hos en arbejdsgiver, og som ikke er
dagpengeberettiget ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, skal anmode om sygedagpenge hos
kommunen senest 1 uge efter første fraværsdag. Anmodningen om sygedagpenge skal ske på en blanket,
som udleveres af kommunen.
Stk. 5.
En person, der på grund af længerevarende sygdom afbryder en påbegyndt uddannelse, hvor
personen modtager uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18 d, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring, skal anmode
om sygedagpenge hos kommunen senest 3 uger efter sidste dag med ret til uddannelsesgodtgørelse.
Anmodningen om sygedagpenge skal ske på en blanket, som udleveres af kommunen.
Stk. 6.
Kommunen kan i særlige tilfælde forlange, at anmodning sker tidligere end fastsat i stk. 1, 3
eller 4.
Stk. 7.
Hvis anmodning om sygedagpenge fra kommunen indgives senere end fastsat i
stk. 1, 3, 4, 5
eller 6,
har personen først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen modtages.
Stk. 8.
Kommunen kan udbetale sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen, når lønmodtageren på
grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret i at anmode rettidigt, eller når
andre særlige undskyldende forhold har bevirket, at anmodning ikke er sket rettidigt. Anmodningsfristen
kan dog ikke fraviges, når anmodningen er indgivet mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden,
jf. dog stk. 9.
Stk. 9.
Hvis arbejdsgiveren har udbetalt løn eller sygedagpenge i 6 måneder eller mere, uden at
arbejdsgiveren har anmeldt sygefraværet til kommunen, kan anmodningsfristen fraviges, hvis
anmodningen om sygedagpenge indgives senest 4 uger efter, at udbetalingen fra arbejdsgiveren er
ophørt, og lønmodtageren ikke længere er ansat hos arbejdsgiveren.
Lønmodtagerens dokumentation over for kommunen
§ 39.
Kommunen kan forlange en lægeerklæring af den sygemeldte, når det skønnes nødvendigt og
der ikke allerede foreligger en egnet erklæring eller andre tilstrækkelige lægelige oplysninger i form af
journaludskrift fra sygehus eller klinik, erklæring fra skadestue m.v. Erklæringen skal dels indeholde
dokumentation for sygdommen, dels understøtte kommunens indsats for at styrke arbejdsfastholdelse
med delvis tilbagevenden til arbejdspladsen, optræning m.v. Med henblik på at få en målrettet erklæring
skal kommunen ved anmodningen om en erklæring give lægen relevante oplysninger samt stille
relevante spørgsmål. Erklæringen skal afgives på en blanket godkendt af Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering og betales af kommunen.
Stk. 2.
Kommunen fastsætter en frist for modtagelse af den lægeerklæring, der er nævnt i stk. 1. Hvis
erklæringen afleveres efter den frist, som kommunen har fastsat, falder lønmodtagerens ret til
sygedagpenge bort fra og med den dag, hvor kommunen skulle have haft erklæringen i hænde, til og
med dagen før den dag, hvor kommunen har modtaget erklæringen.
Stk. 3.
Hvis en dokumentation, der er forlangt af kommunen, indgives for sent eller udebliver, kan
kommunen se bort herfra, når lønmodtageren på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
været forhindret heri, eller når andre særligt undskyldende forhold har bevirket, at dokumentationen
ikke er sket rettidigt.
Arbejdsgiverens anmeldelse af sygefravær til kommunen
§ 40.
En arbejdsgiver, der udbetaler løn under en lønmodtagers sygefravær, skal anmelde fraværet til
lønmodtagerens
handlekommune
senest 5 uger efter første fraværsdag, hvis fraværet strækker sig ud
over arbejdsgiverperioden, jf. kapitel 10.
Stk. 2.
En arbejdsgiver, der udbetaler sygedagpenge i arbejdsgiverperioden under en lønmodtagers
sygefravær, skal anmelde sygefraværet til lønmodtagerens
handlekommune,
senest 1 uge efter at
udbetaling af sygedagpenge fra arbejdsgiveren er ophørt, hvis fraværet strækker sig ud over
arbejdsgiverperioden, jf. kapitel 10.
Stk. 3.
En arbejdsgiver, der ikke udbetaler løn og ikke har pligt til at udbetale sygedagpenge i
arbejdsgiverperioden under en lønmodtagers sygefravær, skal anmelde sygefraværet til lønmodtagerens
handlekommune
senest 14 dage efter første fraværsdag.
Stk. 4.
Anmeldelse af sygefraværet til kommunen skal ske via Nemrefusion. I forbindelse med
anmeldelsen kan arbejdsgiveren vælge at oplyse kommunen om sygdommens betydning for
lønmodtagerens mulighed for at arbejde.
Stk. 5.
Lønmodtageren skal ved et underretningsbrev orienteres om de oplysninger, som
arbejdsgiveren har afgivet til Nemrefusion ved anmeldelse af sygefraværet. Er lønmodtageren ikke enig
i de af arbejdsgiveren afgivne oplysninger, skal lønmodtageren senest 8 dage efter kommunens
afsendelse af underretningsbrevet gøre kommunen opmærksom herpå ved digital selvbetjening, jf. § 69
a.
Arbejdsløshedskassens anmeldelse af sygefravær til kommunen
§ 40 a.
Arbejdsløshedskassen skal anmelde et ledigt medlems sygefravær til medlemmets
handlekommune,
senest 3 uger efter at medlemmet har givet besked om sygefraværet til
arbejdsløshedskassen efter § 35, stk. 3, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Arbejdsløshedskassen skal anmelde sygefraværet til medlemmets
handlekommune,
senest 1
uge efter at medlemmet har givet besked om sygefraværet til arbejdsløshedskassen, når et ledigt medlem
ved sin anmeldelse af sygefravær efter § 35, stk. 3, har oplyst at være delvis ledig.
Stk. 3.
Anmeldelse af sygefraværet til kommunen skal ske via Nemrefusion.
Stk. 4.
Medlemmet skal ved et underretningsbrev orienteres om de oplysninger, som
arbejdsløshedskassen har afgivet til Nemrefusion ved anmeldelsen af sygefraværet. Er medlemmet ikke
enig i de af arbejdsløshedskassen afgivne oplysninger, skal medlemmet senest 8 dage efter kommunens
afsendelse af underretningsbrevet gøre kommunen opmærksom herpå ved digital selvbetjening, jf. § 69
a.
Afsnit IV
Sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende
Kapitel 13
Tidspunktet for retten til sygedagpenge
§ 41.
Selvstændige erhvervsdrivende har ret til sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag
efter 2 ugers sygdom. Er der tegnet en sygedagpengeforsikring, har den selvstændige ret til
sygedagpenge fra første eller tredje fraværsdag, jf. § 45.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
Kapitel 14
Beskæftigelseskrav
§ 42.
Retten til sygedagpenge er betinget af, at der inden for de seneste 12 måneder har været udøvet
selvstændig virksomhed i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for sygefraværet.
Virksomheden skal være udøvet i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige
arbejdstid. Har virksomheden været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med
forudgående beskæftigelse som lønmodtager.
Stk. 2.
Ved vurdering af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses bort fra perioder på indtil
2 år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service og § 87 i
barnets lov, plejevederlag efter § 120 i lov om social service og § 90, nr. 11, i barnets lov eller dagpenge
til forældre med alvorligt syge børn efter barselsloven. Ved vurderingen kan endvidere helt eller delvis
ses bort fra perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020. Ved vurderingen kan
desuden helt eller delvis ses bort fra perioden fra og med den 1. december 2020 til og med den 30. april
2021. For en selvstændig erhvervsdrivende, der i løbet af perioden fra og med den 1. juli 2021 til og
med den 30. september 2021 har modtaget arbejdsløshedsdagpenge efter § 57, stk. 8, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., kan der også ved vurderingen helt eller delvis ses bort fra perioden fra og
med den 1. maj 2021 til og med den 30. september 2021.
Stk. 3.
En selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen
virksomhed efter § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har uanset bestemmelsen i stk. 1 ret til
sygedagpenge som selvstændigt erhvervsdrivende.
Kapitel 15
Anmeldelse af sygefravær og dokumentation
Den selvstændiges anmeldelse over for kommunen
§ 43.
Den selvstændige erhvervsdrivende skal anmelde sygefravær til kommunen senest 3 uger efter
første fraværsdag. Har den selvstændige sikret sig ret til sygedagpenge fra første eller tredje fraværsdag,
jf. § 45, skal anmeldelsen dog ske senest en uge efter sygedagpengerettens indtræden. Anmeldelsen skal
endvidere ske senest 1 uge efter første fraværsdag, hvis den selvstændige erhvervsdrivende har indgået
en aftale om ret til sygedagpenge fra første fraværsdag i medfør af § 58 a.
Stk. 2.
Kommunen kan i særlige tilfælde forlange, at anmeldelse sker tidligere end fastsat i stk. 1.
Stk. 3.
Anmeldelse af sygefraværet til kommunen skal ske via Nemrefusion.
Stk. 4.
Hvis anmodning om sygedagpenge fra kommunen indgives senere end fastsat i stk. 1 eller 2,
har den selvstændige først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen er modtaget.
Stk. 5.
Kommunen kan dog udbetale sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen, når den
selvstændige på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret i at anmelde
rettidigt, eller når andre særligt undskyldende forhold har bevirket, at anmeldelse ikke er sket rettidigt.
Tilsvarende gælder, hvis overskridelse af fristen skyldes driftsforstyrrelser hos Nemrefusion af et
omfang og en varighed, der har afskåret den selvstændige fra at anmelde rettidigt. Anmodningsfristen
kan dog ikke fraviges, når anmodningen er indgivet mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden.
Stk. 6.
Hvis der ved anmodningen om sygedagpenge ikke foreligger dokumentation for
arbejdsfortjenesten i virksomheden, indtræder retten til sygedagpenge først fra det tidspunkt, hvor
dokumentationen foreligger og der er indgivet fornyet anmodning om sygedagpenge, jf. § 46, stk. 2, nr.
2.
§ 43 a.
(Ophævet)
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
Den selvstændiges dokumentation over for kommunen
§ 44.
Kommunen kan forlange en lægeerklæring af den sygemeldte, når det skønnes nødvendigt og
der ikke allerede foreligger en egnet erklæring eller andre tilstrækkelige lægelige oplysninger i form af
journaludskrift fra sygehus eller klinik, erklæring fra skadestue m.v. Erklæringen skal dels indeholde
dokumentation for sygdommen, dels understøtte kommunens indsats for at styrke arbejdsfastholdelse
med delvis tilbagevenden til arbejdspladsen, optræning m.v. Med henblik på at få en målrettet erklæring
skal kommunen ved anmodningen om en erklæring give lægen relevante oplysninger samt stille
relevante spørgsmål. Erklæringen skal afgives på en blanket godkendt af Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering og betales af kommunen.
Stk. 2.
Kommunen fastsætter en frist for modtagelse af den lægeerklæring, der er nævnt i stk. 1. Hvis
lægeerklæringen afleveres efter den frist, som kommunen har fastsat, falder den selvstændiges ret til
sygedagpenge bort fra og med den dag, hvor kommunen skulle have haft erklæringen i hænde, til og
med dagen før den dag, hvor kommunen har modtaget erklæringen.
Stk. 3.
Hvis en dokumentation, der er forlangt af kommunen, indgives for sent eller udebliver, kan
kommunen se bort herfra, når den selvstændige på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har
været forhindret, eller når andre særligt undskyldende forhold har bevirket, at dokumentationen ikke er
sket rettidigt.
Kapitel 16
Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende
§ 45.
Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, kan sikre sig ret til
sygedagpenge fra kommunen i de første 2 uger af sygeperioden.
Stk. 2.
Sygedagpengene udgør mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i § 50, stk. 1, fra tredje
fraværsdag, medmindre den selvstændige har sikret sig ret til sygedagpenge fra første fraværsdag.
Stk. 3.
Sygedagpengene kan udgøre et højere beløb end nævnt i stk. 2, hvis der er tegnet forsikring for
det beløb, der er nævnt i § 50, stk. 1, og indtægten berettiger til det.
Stk. 4.
Præmien til sygedagpengeforsikringen fastsættes i forhold til størrelsen af de sikrede
sygedagpenge og den periode, de dækker. De samlede præmier skal fastsættes således, at de skønnes at
dække 55 pct. af udgifterne, hvis der er sikret sygedagpenge fra tredje fraværsdag, og 85 pct., hvis der er
sikret sygedagpenge fra første fraværsdag.
Stk. 5.
Udbetaling Danmark varetager administrationen af sygedagpengeforsikringen for selvstændige
erhvervsdrivende.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for sygedagpengeforsikringen for
selvstændige erhvervsdrivende, herunder regler om præmiens størrelse, opkrævning af præmiebidrag,
gebyr ved manglende rettidig betaling af præmie, optagelse, udmeldelse, udelukkelse m.v.
Beskæftigelsesministeren kan også fastsætte nærmere regler om, at kommunikation mellem Udbetaling
Danmark og selvstændige erhvervsdrivende skal ske i elektronisk form.
Afsnit V
Beregning af sygedagpenge
Kapitel 17
Beregningsgrundlaget
§ 46.
Sygedagpenge beregnes på grundlag af lønindtægt og anden indtægt, der erstatter lønindtægt, jf.
stk. 2, og selvstændig erhvervsindtægt.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om,
1) hvilke indtægter der skal henregnes til lønindtægt og hvilke til selvstændig erhvervsindtægt, og
2) beregning af sygedagpenge på grundlag af arbejdsfortjenesten ved selvstændig virksomhed,
herunder om anvendelse af indtægtsoplysninger fra skatteforvaltningen.
§ 47.
Sygedagpenge til lønmodtagere, der er fuldt uarbejdsdygtige på grund af sygdom, beregnes på
grundlag af det ugentlige timetal under sygefraværet og den timefortjeneste, som lønmodtageren i
gennemsnit har opnået i aktuelle ansættelsesforhold i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for
første fraværsdag, efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Opgørelse af timefortjenesten sker på
baggrund af indberetninger i henhold til lov om et indkomstregister, jf. dog stk. 2. Sygedagpenge fra
arbejdsgiveren beregnes på grundlag af den timefortjeneste, som lønmodtageren ville have været
berettiget til under sygefraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag hos den pågældende
arbejdsgiver.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om:
1) Opgørelse af timefortjenesten efter stk. 1, herunder placeringen af indberettede løntimer og
indkomst, omregning af indkomst m.v.
2) Medregning af beskæftigelse og indkomster, som ikke er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov
om et indkomstregister, ved opgørelsen af timefortjenesten.
3) Opgørelse af timetal og anvendelse af andre beregningsperioder end fastsat i stk. 1 for
lønmodtagere, hvor beregning efter stk. 1 ikke er mulig eller hensigtsmæssig, herunder lønmodtagere
med ukendt eller varierende arbejdstid.
4) Beregning af sygedagpenge for lønmodtagere, der ikke har været i aktuelle ansættelsesforhold de
seneste 3 afsluttede kalendermåneder, herunder nyuddannede og nyansatte.
5) Omberegning af sygedagpenge for lønmodtagere, der indbetaler ekstra bidrag på en
arbejdsgiveradministreret pensionsopsparing.
6) Omberegning af sygedagpenge i særlige tilfælde.
7) Fravigelse af reglerne i § 50, stk. 1, for lønmodtagere med skiftende arbejdstid, jf. § 50, stk. 2.
§ 48.
For personer, der har pådraget sig en arbejdsskade omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller
lov om sikring mod følger af arbejdsskade, men som ikke er fuldt beskæftiget ved erhvervsmæssigt
arbejde, eller som normalt er uden erhvervsmæssig beskæftigelse, fastsættes den indtægt,
sygedagpengene beregnes på grundlag af, efter et skøn.
§ 49.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af sygedagpenge til personer ansat i
fleksjob og selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen
virksomhed efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Kapitel 18
Sygedagpengenes størrelse
§ 50.
Sygedagpenge til lønmodtagere efter § 47 kan ikke udgøre mere end 3.332 kr. divideret med
den normale overenskomstmæssige arbejdstid i timer pr. uge.
Stk. 2.
Ved udbetaling af sygedagpenge fra kommunen, bortset fra sygedagpenge ved arbejdsturnus,
jf. § 47, stk. 2, kan den samlede sygedagpengeudbetaling pr. uge ikke overstige det beløb, der er nævnt i
stk. 1.
Stk. 3.
Medmindre andet er oplyst, udbetales sygedagpenge til lønmodtagere efter en 5-dages-uge
med lige store andele pr. dag, jf. dog § 53 a.
Stk. 4.
Udbetaler arbejdsgiveren løn under sygdom med et beløb, der overstiger de sygedagpenge,
som beregnes efter stk. 1 og 2, og §§ 47, 49 og 51, falder sygedagpengene fra arbejdsgiveren bort. Er
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
lønnen mindre end de beregnede sygedagpenge, udbetales det manglende beløb som supplement til
lønnen.
§ 51.
Sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udbetales med den sats,
som personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i
arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg, jf. dog stk. 2 og 3 og § 53 a. Til
personer, der ved deltagelse i aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager ydelser,
som træder i stedet for arbejdsløshedsdagpenge, udgør sygedagpengene et beløb svarende til den
aktuelle indtjening, dog maksimalt det højeste sygedagpengebeløb.
Stk. 2.
Sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der deltager i tilbud
efter §§ 96 eller 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er omfattet af den midlertidige ordning om
arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller har ret til at modtage
arbejdsløshedsdagpenge med satsen efter § 48, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., beregnes
dog efter stk. 1 på samme måde, som hvis den pågældende ikke deltog i tilbuddet eller
arbejdsfordelingen eller ikke havde ret til at modtage arbejdsløshedsdagpenge med satsen efter § 48, stk.
8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Sygedagpenge til personer, der får ret til sygedagpenge efter §
33, nr. 4, udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne have
modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge.
Stk. 3.
Sygedagpenge til et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der bliver ledigt i
fraværsperioden, udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge efter
ansættelsens ophør kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, jf. dog stk. 2, 1. pkt.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning af sygedagpenge på
grundlag af supplerende arbejdsløshedsdagpenge samt regler om fremadrettet ændring af satsen i stk. 1-
3 i særlige tilfælde.
§ 51 a.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af sygedagpenge til en person, der på
grund af længerevarende sygdom afbryder en påbegyndt uddannelse, hvor personen modtager
uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18 d i lov om arbejdsskadesikring.
§ 52.
Sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende kan pr. uge ikke udgøre mere end det beløb,
der er nævnt i § 50, stk. 1. Er der tegnet en sygedagpengeforsikring efter reglerne i kapitel 16, udgør
sygedagpengene mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i § 50, stk. 1.
Stk. 2.
Sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende udbetales med lige store andele pr. dag, jf.
dog § 53 a. Medmindre andet er oplyst, udbetales sygedagpengene efter en 5-dages-uge.
§ 53.
Til lønmodtagere, der er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales nedsatte
sygedagpenge med samme beløb pr. fraværstime som ved fuldt fravær.
Stk. 2.
Sygedagpengene beregnes dog på samme måde som ved fuldt fravær til
1) lønmodtagere, der er berettiget til sygedagpenge på grund af delvis uarbejdsdygtighed, som bliver
ledige og ikke har ret til løn,
2) arbejdsløshedsdagpengemodtagere, der bliver berettiget til sygedagpenge på grund af delvis
uarbejdsdygtighed, og
3) lønmodtagere, der er berettiget til sygedagpenge på grund af delvis uarbejdsdygtighed, og hvor
arbejdsgiveren ikke tilbyder deltidsbeskæftigelse.
Stk. 3.
Til selvstændige erhvervsdrivende, der er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom,
udbetales nedsatte sygedagpenge med et beløb pr. uge svarende til
1) tre fjerdedele af sygedagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær i de tilfælde, hvor den selvstændige
højst kan udføre en fjerdedel af sit normale arbejde, eller
2) halvdelen af sygedagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær i de tilfælde, hvor den selvstændige
højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
§ 53 a.
En person har ikke ret til sygedagpenge på søgnehelligdage.
Stk. 2.
En person har ikke ret til sygedagpenge for de dage, for hvilke der er ret til
arbejdsløshedsdagpenge fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Afsnit VI
Refusion og finansiering m.v.
Kapitel 19
Arbejdsgivers ret til refusion af sygedagpenge
§ 53 b.
(Ophævet)
§ 54.
En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra arbejdet, er berettiget til at få udbetalt
de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme
arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum.
Stk. 2.
Får lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgivere, deles sygedagpengene
mellem arbejdsgiverne i forhold til de dagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold berettiger til.
Arbejdsgivers ret til tillæg til refusion
§ 54 a.
En arbejdsgiver, som modtager refusion efter denne lov, er berettiget til at modtage et tillæg
til refusion.
Stk. 2.
Tillægget til refusion beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 54 b, på grundlag af
refusionen til arbejdsgiveren. Tillægget til refusion for 1 uge afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3.
Kommunen opgør og udbetaler tillægget til refusion. Kommunens udgifter til tillæg til refusion
afholdes af staten.
§ 54 b.
Tillægget til refusion til arbejdsgiveren beregnes med følgende procentsatser:
1) Fra den 6. januar 2020 med 0,3 pct.
2) Fra den 4. januar 2021 med 0,6 pct.
3) Fra den 3. januar 2022 med 0,9 pct.
4) Fra den 2. januar 2023 med 1,2 pct.
5) Fra den 1. januar 2024 med 1,5 pct.
6) Fra den 6. januar 2025 med 1,8 pct.
7) Fra den 5. januar 2026 med 2,1 pct.
8) Fra den 4. januar 2027 med 2,4 pct.
9) Fra den 3. januar 2028 med 2,7 pct.
10) Fra den 1. januar 2029 med 3,0 pct.
11) Fra den 7. januar 2030 med 3,3 pct.
§ 54 c.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om en arbejdsgivers tillæg til refusion, herunder
regler om beregning og udbetaling af tillæg til refusion og tilbagebetaling af tillæg til refusion.
Kapitel 20
Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere
§ 55.
En privat arbejdsgiver kan tegne en forsikring, som giver arbejdsgiveren ret til fra
lønmodtagerens anden fraværsdag at få refunderet et beløb fra kommunen, hvis lønmodtageren opfylder
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
beskæftigelseskravet i § 30. Refusionen beregnes efter reglerne om sygedagpenge fra kommunen til
lønmodtagere, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. Refusionsbeløbet kan dog ikke overstige det beløb, som
lønmodtageren efter § 50, stk. 2, har ret til fra kommunen.
Stk. 2.
Private arbejdsgivere er
1) alle arbejdsgivere, bortset fra offentlige myndigheder og private institutioner, hvis udgifter dækkes
med mindst 50 pct. af offentlige midler, og
2) forældre, der har valgt at få et økonomisk tilskud til privat pasning, jf. dagtilbudslovens § 80.
Stk. 3.
De samlede præmier til sygedagpengeforsikringen fastsættes således, at de skønnes at dække
80 pct. af udgifterne til ordningen. Det er en betingelse for optagelse i sygedagpengeforsikringen, at
virksomhedens samlede årlige lønsum ikke overstiger et beløb, hvis størrelse fastsættes af
beskæftigelsesministeren, jf. stk. 5.
Stk. 4.
Udbetaling Danmark varetager administrationen af sygedagpengeforsikringen for private
arbejdsgivere.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om sygedagpengeforsikringen for private
arbejdsgivere, herunder grænser for virksomhedens årlige lønsum, beregning af lønsum og præmie,
gebyr ved manglende rettidig betaling af præmie, optagelse, udtræden, udelukkelse m.v.
Beskæftigelsesministeren kan også fastsætte nærmere regler om, at kommunikation mellem Udbetaling
Danmark og private arbejdsgivere skal ske i elektronisk form.
Kapitel 21
Aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom m.v.
§ 56.
En arbejdsgiver kan ved aftale med en lønmodtager opnå ret til fra kommunen at få refusion i de
første 30 kalenderdage af sygefraværet, hvis lønmodtageren opfylder beskæftigelseskravet i § 30.
Refusionen beregnes efter reglerne om sygedagpenge fra kommunen til lønmodtagere, jf. § 47, stk. 1, 1.
pkt. Refusionen kan dog højst ske med det beløb, som lønmodtageren har ret til efter § 50, stk. 2.
Stk. 2.
En aftale efter stk. 1 kan indgås,
1) når lønmodtagerens sygdomsrisiko er væsentligt forøget på grund af en langvarig eller kronisk
lidelse og fraværet på grund af lidelsen skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage inden for 1 år,
2) når lønmodtageren skal indlægges eller behandles ambulant på sygehus eller tilsvarende
behandlingsinstitution og indlæggelsen eller behandlingen var besluttet på ansættelsestidspunktet,
eller
3) når arbejdsgiveren under det bestående arbejdsforhold allerede har udbetalt sygedagpenge eller løn
i 21 kalenderdage for samme lidelse inden for de seneste 12 måneder før indlæggelsen eller
behandlingen.
Stk. 3.
Aftalen skal være skriftlig og indeholde oplysning om arbejdsgiverens og lønmodtagerens
navn og adresse samt sygdommens art. Aftalen skal godkendes af lønmodtagerens
handlekommune.
Stk. 4.
Aftalen kan indgås for 2 år ad gangen og vedrører kun fravær på grund af den lidelse, der er
omfattet af aftalen. Aftalen kan ikke fornyes, når lønmodtagerens fravær på grund af lidelsen i det
seneste år ikke har medført mindst 10 fraværsdage, medmindre der ved aftalens udløb er sket væsentlige
ændringer i lønmodtagerens arbejdsmæssige eller helbredsmæssige forhold.
§ 57.
Arbejdsgiverens ret til refusion har virkning fra aftalens indgåelse og omfatter kun det
bestående ansættelsesforhold.
Stk. 2.
Refusionsretten omfatter sygedagpenge udbetalt i forbindelse med fravær ved indlæggelser,
behandlinger, efterbehandlinger, kontrolundersøgelser og nødvendig rekreation i forbindelse hermed.
Stk. 3.
Ved arbejdsbetingede lidelser gælder arbejdsgiverens ret til refusion dog ikke, hvis den
aktuelle sygeperiode skyldes arbejdsgiverens tilsidesættelse af bestemmelser i arbejdsmiljøloven.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
§ 58.
Kommunen kan forud for godkendelse af aftalen indhente lægeerklæring som dokumentation
for, at lønmodtagerens langvarige eller kroniske lidelse i væsentligt omfang forøger den normale
fraværsrisiko, og for, hvornår indlæggelse eller behandling er besluttet og har fundet sted. Erklæringen
betales af kommunen.
Stk. 2.
Kommunen kan endvidere i det enkelte fraværstilfælde indhente lægeerklæring til belysning
af, om fraværet skyldes den pågældende lidelse. Erklæringen betales af kommunen.
Aftale om ret til sygedagpenge i de første 2 uger af sygeperioden for selvstændige erhvervsdrivende ved
langvarig eller kronisk sygdom
§ 58 a.
En selvstændig erhvervsdrivende, der ikke har tegnet forsikring efter § 45, kan ved aftale med
kommunen opnå ret til sygedagpenge fra kommunen i de første 2 uger af sygeperioden, jf. § 41, 1. pkt.
Stk. 2.
En aftale efter stk. 1 kan indgås, når den selvstændige erhvervsdrivendes sygdomsrisiko er
væsentlig forøget på grund af en langvarig eller kronisk lidelse og fraværet på grund af lidelsen skønnes
at medføre mindst 10 fraværsdage inden for 1 år.
Stk. 3.
Aftalen skal være skriftlig og indeholde oplysning om den selvstændige erhvervsdrivendes
navn og adresse og sygdommens art.
Stk. 4.
Kommunen skal forud for indgåelse af aftalen sikre, at der foreligger lægefaglig
dokumentation for, at den selvstændige erhvervsdrivendes langvarige eller kroniske lidelse i væsentligt
omfang forøger den normale fraværsrisiko. Kommunen kan i det enkelte fraværstilfælde indhente
lægeerklæring til belysning af, om fraværet skyldes den pågældende lidelse. Erklæringen betales af
kommunen.
Stk. 5.
Aftalen kan indgås for 2 år ad gangen og vedrører kun fravær på grund af den lidelse, der er
omfattet af aftalen. Aftalen kan ikke fornyes, når den selvstændige erhvervsdrivendes fravær på grund af
lidelsen i det seneste år ikke har medført mindst 10 fraværsdage, medmindre der ved aftalens udløb er
sket væsentlige ændringer i den selvstændige erhvervsdrivendes arbejdsmæssige eller helbredsmæssige
forhold.
Stk. 6.
Den selvstændige erhvervsdrivendes ret til sygedagpenge i de første 2 uger af sygeperioden, jf.
§ 41, 1. pkt., har virkning fra aftalens indgåelse.
Kapitel 21 a
(Ophævet)
Kapitel 22
Anmeldelse af refusionskrav
§ 59.
En arbejdsgiver, der efter §§ 54-57 er berettiget til refusion af sygedagpenge, skal anmelde
refusionskravet til lønmodtagerens
handlekommune.
Stk. 2.
Har arbejdsgiveren anmeldt sygefraværet senest 5 uger efter første fraværsdag, jf. § 40, stk. 1,
kan der ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet.
Stk. 3.
Har arbejdsgiveren ikke anmeldt sygefraværet senest 5 uger efter første fraværsdag, kan der
alene ydes refusion fra det tidspunkt, hvor sygefraværet er anmeldt, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
Har arbejdsgiveren ikke anmeldt sygefraværet senest 5 uger efter første fraværsdag, fordi
fraværet er afsluttet inden for 30 kalenderdage fra første fraværsdag, kan der ydes refusion for tidsrum,
der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet.
Stk. 5.
Ved en lønmodtagers fortsatte sygefravær kan der alene ydes refusion for tidsrum, der ligger
indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet.
Stk. 6.
Kommunen kan dog udbetale refusion, når overskridelsen af fristen skyldes driftsforstyrrelser
hos Nemrefusion af et omfang og en varighed, der har afskåret arbejdsgiveren fra at anmelde rettidigt,
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
eller skyldes forhold, som i det væsentlige må tilskrives lønmodtageren, eller skyldes forkert vejledning
fra offentlige myndigheder eller andre, der må antages at have særligt kendskab til forholdene, eller når
særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor. Dette gælder dog ikke, når anmodningen om refusion
indgives senere end 6 måneder efter første fraværsdag.
Stk. 7.
Anmeldelse af refusionskrav til kommunen skal ske via Nemrefusion.
Stk. 8.
Lønmodtageren skal ved et underretningsbrev orienteres om de oplysninger, som
arbejdsgiveren har givet til Nemrefusion ved anmodningen om refusion. Er lønmodtageren ikke enig i
de af arbejdsgiveren afgivne oplysninger, skal lønmodtageren senest 8 dage efter kommunens afsendelse
af underretningsbrevet gøre kommunen opmærksom herpå ved digital selvbetjening, jf. § 69 a.
Kapitel 23
Bortfald af arbejdsgivers refusionsret
§ 60.
En arbejdsgivers ret til refusion af sygedagpenge fra kommunen efter § 54, § 55, stk. 1, og § 56
bortfalder i det pågældende arbejdsforhold fra den dag, hvor lønmodtageren i forbindelse med et
kontrolbesøg træffes i arbejde hos arbejdsgiveren, og indtil det tidspunkt, hvor der foreligger
dokumentation for, at lønmodtageren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.
Stk. 2.
Hvis arbejdsgiveren mod bedre vidende uberettiget har modtaget refusion af sygedagpenge i et
arbejdsforhold, udelukkes arbejdsgiveren ved lønmodtagerens efterfølgende sygemeldinger i det
pågældende arbejdsforhold fra retten til refusion af sygedagpenge fra kommunen i en periode på 6
måneder.
Stk. 3.
En udelukkelse fra retten til refusion af sygedagpenge fra kommunen efter stk. 2 sker med
virkning fra den dag, hvor arbejdsgiveren i det pågældende arbejdsforhold mod bedre vidende
uberettiget har modtaget refusion af sygedagpenge.
Kapitel 24
Arbejdsgiverens finansiering
§ 61.
Arbejdsgiveren afholder udgifterne til sygedagpenge efter kapitel 10. Det gælder dog ikke, i det
omfang arbejdsgiveren har ret til refusion fra kommunen.
§ 62.
(Ophævet)
§ 63.
(Ophævet)
Kapitel 25
Regulering af sygedagpengebeløb
§ 64.
Det sygedagpengebeløb, der er nævnt i § 50, stk. 1, reguleres en gang om året pr. den første
mandag i januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles
med 5. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering.
Stk. 2.
I satsreguleringen efter stk. 1 fradrages for finansårene 2020-2023 en procentsats på 0,75.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren offentliggør de regulerede beløb.
§ 64 a.
(Ophævet)
Kapitel 26
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
Indbetaling m.v. til Arbejdsmarkedets Tillægspension og den obligatoriske pensionsordning
Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension
§ 65.
Ved udbetaling af sygedagpenge til lønmodtagere, der er fyldt 16 år, indbetales det dobbelte af
det bidrag, der er fastsat efter § 15 sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Arbejdsgivere, der udbetaler sygedagpenge efter § 6, indbetaler dog kun det bidrag, der er fastsat efter §
15 sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2.
De nærmere regler for beregningen af bidraget fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Tillægspension efter principperne i § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 3.
Lønmodtageren betaler 1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af arbejdsgiveren eller, når der
udbetales sygedagpenge efter § 32 eller § 34, af kommunen.
Stk. 4.
Det lønmodtagerbidrag, der beregnes af kommunen, afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Kommunens andel af bidraget udgør det dobbelte heraf.
Stk. 5.
Lønmodtagerens del af bidraget tilbageholdes ved sygedagpengeudbetalingen.
§ 66.
Kommunens indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension dækkes af et bidrag fra
arbejdsgiveren. Kommunens udgifter til indbetaling efter § 65, stk. 3, afholdes af staten.
Stk. 2.
Arbejdsgiverbidraget beregnes i forhold til antallet af lønmodtagere fra arbejdsgivere, der
modtager sygedagpenge fra kommunen.
Stk. 3.
Til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. stk. 1, skal private arbejdsgivere, der er
registreret efter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., betale finansieringsbidrag. Kravet om
registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder og virksomheder på Færøerne og i Grønland.
Stk. 4.
Private arbejdsgivere, som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., og som alene
er registreret efter momsloven som følge af køb af varer, som er nævnt i § 46, stk. 1, nr. 8-10, i
momsloven, i Danmark eller inden for det øvrige EU, kan efter ansøgning til Arbejdsmarkedets
Tillægspension fritages for pligt til at betale finansieringsbidrag efter stk. 3.
Stk. 5.
Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår
opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne.
Stk. 6.
Finansieringsbidrag efter stk. 5 kan opkræves sammen med de øvrige bidrag, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for bidrag kan indgå i den
fælles opkrævning.
Stk. 7.
Finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne efter stk. 1 og 3 fastsættes af beskæftigelsesministeren
efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. I finansieringsbidraget indgår
administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om finansieringsbidragets størrelse.
Stk. 8.
De private arbejdsgiveres finansieringsbidrag efter stk. 7 nedsættes med et beløb, der årligt
fastsættes af beskæftigelsesministeren. Staten dækker udgiften til den årlige nedsættelse af
finansieringsbidraget.
Stk. 9.
Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af
den
samlede indberetning af
bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren
i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidrag
vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver
gang arbejdsgiveren
indberetter
et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 10.
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og
andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage
opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag
og renter,
herunder oplysninger om
indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning, opkrævning og behandling af finansieringsbidrag
er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
Stk. 11.
Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen
betale renter af finansieringsbidraget med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i
renteloven.
Stk. 12.
Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag
og renter og
omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.
Stk. 13.
Afgørelser om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og
opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for
Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 14.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregningsperioder, modregning og
indbetaling af finansieringsbidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 6. Der kan endvidere
fastsættes regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag og regler om, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling og eftergive finansieringsbidrag
og renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.
Stk. 15.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ansøgning om fritagelse efter stk. 4,
herunder om dokumentation og tilbagebetaling af bidrag.
Bidrag til den obligatoriske pensionsordning
§ 67.
For personer, som modtager sygedagpenge fra kommunen, indbetaler kommunen et bidrag til
den obligatoriske pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 17 s i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2.
Bidraget beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 67 a, på grundlag af sygedagpengene
til personen efter fradrag for personens ATP-bidrag efter § 65, stk. 3. Bidraget for 1 uge afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3.
Bidraget til den obligatoriske pensionsordning fradrages ikke i sygedagpengene. Bidraget til
den obligatoriske pensionsordning betales af staten.
§ 67 a.
Bidraget til den obligatoriske pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:
1) Fra den 6. januar 2020 med 0,3 pct.
2) Fra den 4. januar 2021 med 0,6 pct.
3) Fra den 3. januar 2022 med 0,9 pct.
4) Fra den 2. januar 2023 med 1,2 pct.
5) Fra den 1. januar 2024 med 1,5 pct.
6) Fra den 6. januar 2025 med 1,8 pct.
7) Fra den 5. januar 2026 med 2,1 pct.
8) Fra den 4. januar 2027 med 2,4 pct.
9) Fra den 3. januar 2028 med 2,7 pct.
10) Fra den 1. januar 2029 med 3,0 pct.
11) Fra den 7. januar 2030 med 3,3 pct.
§ 67 b.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af bidrag til den obligatoriske
pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og om
tilbagebetaling af bidrag.
Afsnit VII
Øvrige bestemmelser
Kapitel 27
Administration m.v.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
§ 68.
Kommunen træffer afgørelse om retten til sygedagpenge, jf. reglerne om handlekommune i
kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilken kommune der har handleforpligtelsen i
sager om sygedagpenge til personer med ophold eller bopæl i udlandet.
§ 68 a.
En arbejdsgiver har ikke ret til efter forvaltningslovens §§ 9, 19 og 24 at blive gjort bekendt
med helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren, der indgår i en sag om refusion af
sygedagpenge efter § 54 i kommunen eller i Ankestyrelsen, selv om arbejdsgiveren er part i sagen, jf.
dog stk. 4.
Stk. 2.
Ved helbredsmæssige oplysninger efter stk. 1 forstås personoplysninger, der vedrører en
persons fysiske eller mentale helbred, herunder levering af sundhedsydelser, og som giver information
om vedkommendes helbredstilstand.
Stk. 3.
Ved lægelige oplysninger efter stk. 1 forstås øvrige oplysninger end helbredsmæssige, jf. stk.
2, der er udvekslet mellem læge, psykolog eller andet sundhedspersonale og lønmodtageren.
Stk. 4.
Arbejdsgiveren har dog ret til at blive gjort bekendt med oplysninger efter stk. 1, hvis de
pågældende oplysninger er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske
interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion af sygedagpenge efter § 54, medmindre
afgørende hensyn til lønmodtagerens interesse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er
påkrævet.
§ 68 b.
Til brug for kommunens afgørelse om en persons ret til sygedagpenge, herunder sats, kan
kommunen anmode den arbejdsløshedskasse, som personen er medlem af, om at opgøre, om personen
ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge og med hvilken sats, hvis personen ikke havde været
uarbejdsdygtig på grund af sygdom.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan kommunens anmodning skal
ske, og hvordan oplysningerne videregives fra arbejdsløshedskassen til kommunen m.v.
§ 69.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om muligheden for at anvende digital
kommunikation inden for området for denne lov og barselsloven og om de nærmere vilkår herfor.
§ 69 a.
Udfyldt oplysningsskema efter § 11, stk. 2, anmodning om sygedagpenge fra kommunen efter
§ 38, stk. 2, og meddelelser efter § 40, stk. 5, § 40 a, stk. 4, og § 59, stk. 8, skal indgives til kommunen
ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening).
Oplysningsskemaer, anmodninger og meddelelser, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af
kommunen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Hvis kommunen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må
forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunen tilbyde, at oplysningsskemaet,
anmodningen om sygedagpenge eller meddelelsen kan indgives på anden måde end ved digital
selvbetjening efter stk. 1. Kommunen bestemmer, hvordan et oplysningsskema, en anmodning eller en
meddelelse omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3.
Kommunen kan ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise et oplysningsskema, en
anmodning eller en meddelelse, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage disse på anden måde end digitalt.
Kommunen kan endvidere undlade at afvise en meddelelse efter § 40, stk. 5, § 40 a, stk. 4, eller § 59,
stk. 8, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis det efter sagens karakter er hensigtsmæssigt at
modtage meddelelsen på anden måde end digitalt.
Stk. 4.
Et digitalt udfyldt oplysningsskema, en digital anmodning om sygedagpenge og en digital
meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunen.
§ 69 b.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om anvendelse af bestemte digitale løsninger ved
selvbooking af opfølgningssamtaler efter § 13 b, stk. 7.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
§ 70.
(Ophævet)
§ 71.
Personer, der modtager ydelser efter denne lov, skal underrette arbejdsgiveren om forandringer i
deres forhold eller andre omstændigheder, der kan medføre ændring i eller bortfald af sygedagpengene,
herunder arbejdsgiverens mulighed for at kunne modtage refusion.
Stk. 2.
En person, herunder en juridisk person, der har tilsidesat sin oplysningspligt efter stk. 1 eller
efter § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller i øvrigt mod bedre
vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov, skal tilbagebetale det beløb, der er modtaget
med urette.
Stk. 3.
En person, hvis ret til sygedagpenge er ophørt efter § 21, stk. 1, skal tilbagebetale det beløb,
der er udbetalt fra den dag, hvor retten til sygedagpenge er ophørt, og indtil udbetalingen af
sygedagpenge er standset.
Stk. 4.
Tilbagebetalingskrav opkræves af kommunen efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i
samråd med skatteministeren.
Stk. 5.
Krav på tilbagebetaling af for meget udbetalte ydelser efter denne lov kan modregnes i ydelser
efter loven og i delpension.
§ 71 a.
En person har ikke ret til sygedagpenge fra kommunen for en periode, hvor personen ved
endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller
114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for en periode, hvor den
pågældende ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i
medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.
Stk. 2.
Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af sygedagpenge udbetalt til personen for
en periode, hvor personen er dømt for overtrædelse af de i stk. 1 nævnte bestemmelser. Det gælder,
uanset om kommunen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af sygedagpenge udbetalt til
personen for samme periode.
§ 71 b.
En person har ikke ret til sygedagpenge fra kommunen i en periode på 3 år, hvis personen ved
endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller
114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af
§ 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen
omfatter, har modtaget en af følgende ydelser:
1) Sygedagpenge fra kommunen efter denne lov.
2) Dagpenge efter barselsloven.
3) Pension efter lov om social pension.
4) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
5) Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.
7) Integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp,
kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i
jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
8) Fleksløntilskud efter §§ 123 og 124 eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 126 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
9) Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.
10) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
Stk. 2.
Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget
fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom,
jf. stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i perioden efter stk. 1. Hvis personen alene idømmes
bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden i stk. 1 fra tidspunktet for den endelige dom, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Kommunen skal træffe afgørelse om, at en person, der har modtaget sygedagpenge fra
kommunen, som personen ikke var berettiget til efter stk. 1, skal betale sygedagpengene tilbage.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
§ 71 c.
En person har ikke ret til sygedagpenge fra kommunen i en periode på 3 år, hvis personen ved
endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende
karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er
begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt.
Stk. 2.
Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Kommunen skal træffe afgørelse om, at en person, der har modtaget sygedagpenge fra
kommunen, som personen ikke var berettiget til efter stk. 1, skal betale sygedagpengene tilbage.
§ 72.
Kommunen udbetaler forskud på sygedagpenge, herunder bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension, hvis en arbejdsgiver helt eller delvis undlader at udbetale sygedagpenge og kommunen
skønner, at dette er uberettiget. Kommunen underretter arbejdsgiveren om udbetalingen af forskud.
Stk. 2.
Når kommunen har udbetalt forskud efter stk. 1, skal arbejdsgiveren refundere forskuddet
inden 4 uger efter, at underretning herom er modtaget. Tilsvarende gælder, når Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg træffer afgørelse om, at arbejdsgiveren har pligt til at udbetale sygedagpenge, når
kommunen har udbetalt forskud efter stk. 1.
§ 73.
Krav på ydelser efter denne lov kan ikke gøres til genstand for udlæg eller anden
retsforfølgning, medmindre der er forløbet 3 måneder fra den dag, hvor ydelsen kunne kræves udbetalt.
Aftaler om sådanne krav er ugyldige.
Sygedagpenge under frihedsberøvelse m.v.
§ 74.
Udbetalingen af sygedagpenge ophører for en person, som efter domstolsafgørelse eller
administrativ afgørelse er frihedsberøvet. Udføres der under frihedsberøvelsen arbejde på det
almindelige arbejdsmarked med tilladelse fra Kriminalforsorgen, er der dog ret til sygedagpenge efter de
almindelige regler.
Stk. 2.
Kriminalforsorgen skal underrette kommunen, hvis en sygedagpengemodtager undergives
strafafsoning eller andre frihedsberøvende foranstaltninger, herunder varetægtsfængsling.
§ 75.
Udbetalingen af sygedagpenge ophører for en person, som bevidst unddrager sig
strafforfølgning her i landet, i tilfælde, hvor
1) den pågældende er varetægtsfængslet,
2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller
3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 2.
Udbetalingen af sygedagpenge ophører endvidere for en person, som bevidst unddrager sig
straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.
Stk. 3.
Når politiet eller Kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig
strafforfølgning, jf. stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 2, samtidig modtager sygedagpenge, skal
kommunen underrettes herom.
§ 76.
Efterfølges en strafforfølgning, jf. § 75, stk. 1, ikke af en domfældelse, udbetaler kommunen
sygedagpenge for den periode, hvor personen var frihedsberøvet eller unddrog sig strafforfølgning.
Sygedagpengene efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis personen afgår ved døden, inden der er afsagt
dom i sagen.
§ 76 a.
Udbetaling af sygedagpenge ophører, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af den
pågældendes pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., fordi der er
grund til at antage, at den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller
forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den
offentlige orden.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
Stk. 2.
Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til
danske statsborgere m.v., eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvelse, udbetaler
kommunen sygedagpenge i den periode, hvor der ikke er udbetalt sygedagpenge, mens personens pas
var inddraget, jf. stk. 1, såfremt de øvrige betingelser for udbetaling af sygedagpenge var opfyldt i
perioden.
§ 76 b.
Politiet skal underrette kommunen, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i
medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. over for en person, som politiet får
formodning om samtidig modtager sygedagpenge. Politiet skal endvidere underrette kommunen, hvis
denne afgørelse senere omgøres eller ophæves.
Stk. 2.
Anklagemyndigheden skal underrette kommunen, hvis anklagemyndigheden får formodning
om, at en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk.
3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et
udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., modtager eller
har modtaget sygedagpenge.
Kapitel 28
Klageregler
§ 77.
Kommunens afgørelser efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2.
Udbetaling Danmarks afgørelse om, hvorvidt en person har indtægt ved selvstændig
erhvervsvirksomhed efter § 45, stk. 1, og Udbetaling Danmarks afgørelse om, hvorvidt en arbejdsgiver
er privat arbejdsgiver efter § 55, stk. 2, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59
b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 3.
Hvis en borger klager over en afgørelse efter § 69 a, stk. 2, skal kommunen behandle
oplysningsskemaet, anmodningen eller meddelelsen, selv om den ikke er indgivet digitalt.
Kapitel 29
Regreskrav over for ansvarlig skadevolder
§ 78.
Hvis en person modtager sygedagpenge fra kommunen, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, og §§ 32, 41 og 54,
som følge af en lidelse forvoldt af en ansvarlig skadevolder, kan kommunen gøre regreskrav gældende
for de udbetalte sygedagpenge, i det omfang de erstatningsretlige betingelser herfor er opfyldt.
Kommunen kan dog ikke gøre regres gældende over for arbejdsgiveren i sager, hvor en person ansat hos
den pågældende arbejdsgiver har pådraget sig en arbejdsskade, der er omfattet af lov om
arbejdsskadesikring.
Stk. 2.
Forsikringsselskaber har pligt til inden 4 uger at orientere skadelidtes
handlekommune,
når der
udbetales erstatning til den pågældende som følge af en personskade. Manglende overholdelse af 4-
ugers-fristen medfører, at forældelsen af regreskravet suspenderes i tidsrummet frem til, at orienteringen
af kommunen sker.
Kapitel 30
Beskæftigelsesrådet
§ 79.
Beskæftigelsesrådet, jf. § 23 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., er rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål om ydelser efter denne lov.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
2897381_0033.png
Kapitel 31
Forsøgsordninger
§ 80.
Beskæftigelsesministeren kan tillade, at der gennemføres forsøgs- og udviklingsaktiviteter, der
fraviger reglerne i §§ 7 a-17, 36, 36 a og 39. Beskæftigelsesministeren bekendtgør tilladelsen.
Kapitel 32
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 81.
Loven træder i kraft den 3. juli 2006.
Stk. 2.
§§ 1-10, § 12, stk. 2-4, og §§ 18 a, 20-24, 24 a-24 g, 25-28, 28 a, 29-36, 36 a-36 b og 37-43 i
lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004, ophæves.
§ 82.
Loven finder anvendelse på sygdomstilfælde, hvor første fraværsdag er den 3. juli 2006 eller
senere.
Stk. 2-4.
(Udelades)
§ 83.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 1545 af 20. december 2006
3)
(Ændring af regler om forlængelse af sygedagpengeperioden,
sygedagpenge til delvis sygemeldte, udvidelse af arbejdsgiverperioden samt konsekvensændringer)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 17
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1 og 3, træder i kraft den 2. april 2007 og finder anvendelse på sygdomstilfælde, hvor
1. fraværsdag er den 2. april 2007 eller senere.
Stk. 3.
§ 1, nr. 4, træder i kraft den 2. april 2007 og finder anvendelse på personer, der modtager
sygedagpenge den 2. april 2007 eller senere.
Stk. 4.
§ 1, nr. 6, træder i kraft den 2. april 2007 og finder anvendelse på personer, der modtager
sygedagpenge den 2. april 2007 eller senere.
Lov nr. 1587 af 20. december 2006
4)
(Ændringer som følge af gradvis forhøjelse af efterløns- og
folkepensionsalderen m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 19
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2009, jf. dog stk. 2-7.
Stk. 2-7.
(Udelades)
Lov nr. 523 af 6. juni 2007
5)
(Ændringer som følge af en ny lov om forældelse af fordringer,
ophævelse af købelovens reklamationsfrister ved visse køb m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
2897381_0034.png
§ 47
Loven træder i kraft den 1. januar 2008.
Lov nr. 389 af 27. maj 2008
6)
(Udvidelse af arbejdsgiverperioden) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§2
Loven træder i kraft den 2. juni 2008.
Lov nr. 1336 af 19. december 2008
7)
(Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 167
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2. § 11 finder alene anvendelse på
afgørelser om lønindeholdelse, der træffes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 283 af 15. april 2009
8)
om digital indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær
samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 17.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 5 om
arbejdsgiverens, den selvstændigt erhvervsdrivendes og arbejdsløshedskassens forpligtelser.
Beskæftigelsesministeren fastsætter samtidig tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 18
9)
.
Lov nr. 480 af 12. juni 2009
10)
(En styrket beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.fl.)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 6. juli 2009, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 7 c i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, § 1, nr. 2-7, 9 og 11, § 15,
stk. 4, 5 og 7, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, § 21, stk. 5, i lov om
sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, § 36, stk. 3, i lov om sygedagpenge som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 18, § 1, nr. 19-21, § 53, stk. 2, nr. 3, i lov om sygedagpenge som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 22, § 2, nr. 22, § 74 a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik som ændret ved denne lovs
§ 3, nr. 3, og § 74 i, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik som ændret ved denne lovs § 3, nr. 4, træder i
kraft den 5. oktober 2009.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
2897381_0035.png
Stk. 3.
§ 7 a og § 7 b i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, § 15, stk. 3, i lov
om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, § 1, nr. 23-25, og § 3, nr. 6-8, træder i kraft
den 4. januar 2010.
Stk. 4.
§ 62, stk. 3 og 6, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 24 og 25, træder i
kraft den 4. januar 2010. Staten afholder fra og med den 4. januar 2010 65 pct. af kommunens udgifter
til sygedagpenge i sager, hvor den sygemeldte allerede er i tilbud eller er vendt gradvis tilbage i arbejde.
I sager, hvor lønmodtageren er delvis uarbejdsdygtig før den 4. januar 2010, og hvor arbejdsgiveren
ikke tilbyder gradvis tilbagevenden, afholder staten 65 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge
efter § 53, stk. 2, nr. 3, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, i op til 13 uger
regnet fra det tidspunkt, hvor kommunen har fået oplyst, at der ikke kan ske gradvis tilbagevenden til
arbejdet. Staten afholder fra og med den 4. januar 2010 65 pct. af kommunens udgifter til
ledighedsydelse og særlig ydelse, hvis personen allerede er i tilbud.
§6
(Udelades)
11)
§7
Stk. 1.
§§ 7 a og 7 b i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse
over for medarbejdere, der påbegynder en sygeperiode den 4. januar 2010 eller senere.
Stk. 2.
§ 7 c i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse over for
forsikrede ledige, hvor arbejdsløshedskassen den 5. oktober 2009 eller senere har udfyldt en anmodning
om sygedagpenge.
Stk. 3.
§ 13, stk. 2, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, § 74 a, stk. 5, 2. pkt.,
i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 3, nr. 3, og § 74 i, stk. 3, i lov om aktiv
socialpolitik som ændret ved denne lovs § 3, nr. 4, finder først anvendelse, når den sygemeldte efter
lovens ikrafttræden har været til en opfølgningssamtale efter de hidtidige regler.
Stk. 4.
§ 13, stk. 4, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, finder anvendelse
over for sygemeldte, der er til opfølgningssamtale den 5. oktober 2009 eller senere.
Stk. 5.
§ 15, stk. 4-6, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, finder
anvendelse for sygemeldte, der er til opfølgningssamtale den 5. oktober 2009 eller senere.
Stk. 6.
§ 21 i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, finder anvendelse på
personer, hvor sygedagpengene bortfalder den 6. juli 2009 eller senere.
Stk. 7.
§ 25, stk. 1, i lov om sygedagpenge som ændret ved denne lovs § 1, nr. 14, finder anvendelse
på personer, der modtager sygedagpenge den 6. juli 2009 eller senere.
Stk. 8.
§ 27, stk. 1, nr. 4, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16, finder
anvendelse på personer, der modtager sygedagpenge den 6. juli 2009 eller senere.
Stk. 9.
§ 31 i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17, finder anvendelse på
sygdomstilfælde, hvor første sygedag er den 6. juli 2009 eller senere.
Stk. 10.
§ 53, stk. 2, nr. 3, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, finder
anvendelse på sygdomstilfælde, hvor arbejdsgiveren den 5. oktober 2009 eller senere oplyser, at
virksomheden ikke kan tilbyde deltidsbeskæftigelse til en sygedagpengeberettiget lønmodtager.
Lov nr. 483 af 12. juni 2009
12)
(Etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem m.v.)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 21
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. august 2009, jf. dog stk. 2 og 3.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
2897381_0036.png
Stk. 2 og 3.
(Udelades)
Lov nr. 247 af 23. marts 2010
13)
(Ændring af reglerne om forlængelse af sygedagpengeperioden,
sygedagpenge til selvstændige og ophævelse af bestemmelser om indbetaling til Særlig
Pensionsopsparing (SP) m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. april 2010, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Ophævelsen af § 67 i lov om sygedagpenge, § 47 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,
§ 80 a i lov om aktiv socialpolitik og § 85 e i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som foretaget ved
denne lovs § 1, nr. 11, § 2, nr. 2, § 3, nr. 3, og § 4 træder i kraft den 1. maj 2010.
Stk. 3.
§ 53, stk. 3, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, træder i kraft den 3.
maj 2010.
§6
Stk. 1.
§ 27, stk. 1, nr. 2, i lov om sygedagpenge som ændret ved denne lovs § 1, nr. 3, finder
anvendelse på personer, der modtager sygedagpenge den 1. april 2010 eller senere.
Stk. 2.
§ 53, stk. 3, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, finder anvendelse på
selvstændige, der modtager sygedagpenge den 3. maj 2010 eller senere.
Stk. 3.
§ 65, stk. 1, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, § 44, stk. 1, i lov
om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven) som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, og § 79, stk.
1, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, har virkning for bidrag, der
forfalder til indbetaling den 1. maj 2010 eller senere.
Lov nr. 701 af 25. juni 2010
14)
(Partshøring, ændring af tilbagebetalingsregler m.v.) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§3
Loven træder i kraft den 1. juli 2010.
Lov nr. 1539 af 21. december 2010
15)
(Ændring af beskæftigelseskravet, afskaffelse af ret til
sygedagpenge på søgnehelligdage m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 2. juli 2012, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 13, stk. 1 og 4-6, i lov om sygedagpenge, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1-3, træder i
kraft den 3. januar 2011.
§3
(Udelades)
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
2897381_0037.png
Lov nr. 1598 af 22. december 2010
16)
(Ændring af refusionssatser) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2011.
Stk. 2.
Loven har virkning for udgifter til ydelser, der vedrører perioder efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 1599 af 22. december 2010
17)
(Udvidelse af arbejdsgiverperioden) indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§2
Loven træder i kraft den 2. januar 2012.
§3
Stk. 1.
Loven finder anvendelse på sygdomstilfælde, hvor 1. fraværsdag er den 2. januar 2012 eller
senere.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 279 af 6. april 2011
18)
(Større fleksibilitet i opfølgning og indsats over for
sygedagpengemodtagere) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§2
Loven træder i kraft den 1. maj 2011.
Lov nr. 460 af 18. maj 2011
19)
(Ændring af dispensationsbestemmelserne ved anmeldelse af
sygefravær og anmodning om sygedagpengerefusion m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2011.
Lov nr. 600 af 14. juni 2011
20)
(Skærpet kontrol med udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser,
sanktioner for uberettiget modtagelse af ydelser under ophold i udlandet m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§8
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
2897381_0038.png
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2011.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 154 af 28. februar 2012
21)
(Forenkling af indsatsen for syge- og barseldagpengemodtagere,
aftale om ret til sygedagpenge fra 1. fraværsdag for selvstændige erhvervsdrivende ved langvarig eller
kronisk lidelse m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§3
Loven træder i kraft den 5. marts 2012.
§4
Stk. 1.
(Udelades)
Stk. 2.
§ 1, nr. 6, finder anvendelse på sygedagpengemodtagere med en ret til udbetaling af
førtidspension, som er påbegyndt den 5. marts 2012 eller senere.
Stk. 3.
§ 1, nr. 8, finder anvendelse på sager om sygedagpenge, hvor 1. fraværsdag er den 5. marts
2012 eller senere.
Lov nr. 269 af 27. marts 2012
22)
(Ændring af frister for anmeldelse af sygefravær og anmodning om
sygedagpenge m.v. for bedre at udnytte den digitale indberetningsløsning (SDPI-løsningen)) indeholder
følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 2. april 2012, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 1, træder i kraft den 2. juli 2012.
§3
Stk. 1.
Lovens § 1, nr. 1, har virkning for udsendelse af oplysningsskemaer i sager, hvor anmeldelsen
af sygefraværet sker den 2. juli 2012 eller senere.
Stk. 2.
§ 35, stk. 3, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, lovens § 1, nr. 10,
og § 40 a, stk. 1 og 2, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, har virkning for
anmeldelse af sygefravær i sager, hvor 1. sygefraværsdag er den 2. april 2012 eller senere.
Stk. 3.
§ 38, stk. 1, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, har virkning for
lønmodtagere, som modtager en blanket til brug for anmodning om sygedagpenge fra SDPI-løsningen
den 2. april 2012 eller senere.
Stk. 4.
§ 38, stk. 3, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, har virkning for
lønmodtagere med 1. sygefraværsdag efter den 25. marts 2012, hvis der ikke er afsendt et
underretningsbrev fra SDPI-løsningen.
Stk. 5.
(Udelades)
Stk. 6.
Lovens § 1, nr. 11, § 40 a, stk. 3, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr.
12, og lovens § 1, nr. 15, har virkning for underretningsbreve udsendt fra SDPI-løsningen den 2. april
2012 eller senere.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
2897381_0039.png
Lov nr. 326 af 11. april 2012
23)
(Fordeling af myndighedsansvaret mellem kommunerne og
Udbetaling Danmark m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 25
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. oktober 2012, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Lovens § 8 og § 26, stk. 8-10, træder i kraft den 15. april 2012.
Stk. 3.
Lovens § 7, nr. 1, og §§ 13, 14 og 16 træder i kraft den 1. december 2012.
Stk. 4.
Lovens §§ 1-3, § 7, nr. 7, og §§ 15, 17 og 24 træder i kraft den 1. marts 2013.
Lov nr. 476 af 30. maj 2012
24)
(Mindre intensiv indsats, udvidelse af Beskæftigelsesrådets opgaver
m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§6
Loven træder i kraft den 1. juni 2012.
Lov nr. 928 af 18. september 2012
25)
(Ændret regulering af forskellige indkomstoverførsler i årene
2016-2023 samt forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§9
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2013.
Stk. 2 og 3.
(Udelades)
Lov nr. 1378 af 23. december 2012
26)
(Forhøjelse af virksomhedernes finansieringsbidrag ved
forsikringsordningen for mindre, private arbejdsgivere) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§2
Loven træder i kraft den 1. januar 2013.
Lov nr. 1380 af 23. december 2012
27)
(Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af
ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 21
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2-6 og 8.
Stk. 2-8.
(Udelades)
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
2897381_0040.png
Lov nr. 357 af 9. april 2013
28)
(Digital kommunikation om tilskudsordninger m.v.) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§5
Loven træder i kraft den 15. april 2013.
Lov nr. 493 af 21. maj 2013
29)
(Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige
område) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 25
Loven træder i kraft den 1. juli 2013.
§ 26
(Udelades)
Lov nr. 1610 af 26. december 2013
30)
(Midlertidig arbejdsmarkedsydelse, indsatsen for modtagere af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, sikring af ret til syge- og barselsdagpenge, målretning af
danskuddannelsestilbud m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 14
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 30. december 2013, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 2 træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 3.
(Udelades)
Lov nr. 1611 af 26. december 2013
31)
(Ophævelse af refusionsbestemmelse ved manglende
opfølgning) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§2
Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
Lov nr. 720 af 25. juni 2014
32)
(Ny sygedagpengemodel med tidlig opfølgning og indsats,
jobafklaringsforløb, arbejdsløshedsdagpenge under sygdom m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelser:
§ 12
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 2, nr. 41-43, træder i kraft den 1. januar 2015.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
2897381_0041.png
Stk. 3.
§ 1, nr. 1, 3-18, 31-39 og 41-58, § 2, nr. 31, § 4, nr. 1, 2, 4, 10, 12 og 14, og §§ 5 og 11 træder i
kraft den 5. januar 2015.
§ 13
Stk. 1.
§ 1, nr. 22-29, finder anvendelse på sygedagpengemodtagere med første fraværsdag den 1. juli
2014 eller senere. Bestemmelserne finder ligeledes anvendelse på sygedagpengemodtagere, der den 1.
juli 2014 har modtaget sygedagpenge fra kommunen i 22 uger eller derunder i de 9 forudgående
kalendermåneder.
Stk. 2 og 3.
(Udelades)
Stk. 4.
Ny visitation og opfølgning i sygedagpengesager efter § 1, nr. 10-17, finder anvendelse, første
gang der den 5. januar 2015 eller senere skal følges op.
Stk. 5.
§ 5 finder anvendelse på sygdomsforløb, der påbegyndes den 5. januar 2015 eller senere.
Stk. 6.
§ 1, nr. 53, finder anvendelse for sygedagpengemodtagere med første fraværsdag den 5. januar
2015 eller senere. For sygedagpengemodtagere med første fraværsdag før den 5. januar 2015 beregnes
sygedagpengene efter den gældende § 47 i lov om sygedagpenge. Eventuel omberegning efter den 5.
januar 2015 vurderes og foretages efter § 1, nr. 53.
Lov nr. 1482 af 23. december 2014
33)
om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 56.
Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 58, nr. 1, og § 59 træder i kraft den 5. januar 2015.
Stk. 3.
§ 20, stk. 1, nr. 4, træder i kraft den 1. juli 2015.
Stk. 4.
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr.
1177 af 5. november 2014, ophæves.
Lov nr. 1486 af 23. december 2014
34)
(Reform af beskæftigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret
kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§9
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 29. december 2014, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
§ 1, nr. 66 og 67, § 2, nr. 7, § 3, nr. 15-17, og § 4, nr. 1, træder i kraft den 5. januar 2015.
Stk. 4.
§ 1, nr. 1, 3-5 og 8-11, § 16 a, stk. 1-6, og § 16 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, § 1, nr. 14-16, 18, 19, 21, 22, 25-33, 35, 36 og 38, overskriften før §
33 a og § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 40, § 1, nr.
41, 43-46, 71-73 og 76-78, § 122 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs §
1, nr. 98, § 1, nr. 102, § 2, nr. 2 og 3, § 52 h, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet
ved denne lovs § 2, nr. 4, § 2, nr. 8, 13-17 og 23, § 3, nr. 8, 9 og 10, § 4, nr. 2 og 3, og § 5, nr. 2 og 3,
træder i kraft den 1. juli 2015.
Stk. 5.
(Udelades)
§ 10
Stk. 1-12.
(Udelades)
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
2897381_0042.png
Stk. 13.
§ 4, nr. 1, finder anvendelse for personer, der ved første fraværsdag den 1. juli 2014 eller
senere ville have haft ret til sygedagpenge, hvis de ikke var omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1,
i lov om sygedagpenge. Hvis kommunen træffer afgørelse om, at en sygemeldt ikke har ret til
sygedagpenge fra første fraværsdag, og personen derfor kan modtage ressourceforløbsydelse under et
jobafklaringsforløb, jf. denne lovs § 1, nr. 64, og § 69 j i lov om aktiv socialpolitik, fra den 1. juli 2014
eller senere, vil en arbejdsgiver, der har udbetalt løn i perioden, have ret til refusion efter denne lovs § 3,
nr. 15 og 16. Der ses bort fra arbejdsgiverens normale frist for anmodning om refusion for udbetalt løn
efter § 69, stk. 1-3, i lov om aktiv socialpolitik, som er fastsat i § 2 i bekendtgørelse om arbejdsgiveres
anmodning om refusion og tilbagebetaling af refusion i forbindelse med medarbejderes deltagelse i et
jobafklaringsforløb m.v.
Lov nr. 742 af 1. juni 2015
35)
(Overgang til obligatorisk digital selvbetjening, for så vidt angår
anmodning om sygedagpenge, afgivelse af samtykke til udstedelse af børneattest og straffeattest til
offentlig brug, ansøgning og meddelelser m.v. om personligt tillæg og helbredstillæg, indgivelse af
klager til Patientombuddet, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og Ankenævnet for Patienterstatningen,
ansøgning om udstedelse af personcertifikater på luftfartsområdet, anmodning om behandling af klager
fra flypassagerer, ansøgning om chaufføruddannelsesbeviser m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 13
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. december 2015.
Stk. 2.
Loven finder alene anvendelse for ansøgninger, anmodninger, meddelelser og klager m.v., der
indgives efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 994 af 30. august 2015
36)
om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af
kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelse:
§ 29.
Loven træder i kraft den 4. januar 2016, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 8, 11-14, 16, 18 og 19.
Beskæftigelsesministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om overgang fra opgørelse efter §§ 27
og 28 til opgørelse i Ydelsesrefusion.
Stk. 3.
(Udelades)
Lov nr. 1569 af 15. december 2015
37)
(Ændring af investeringsregler som følge af solvens II,
undtagelse af investeringsdel fra lov om offentlighed i forvaltningen, fritagelse for betaling af
finansieringsbidrag m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§9
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2016, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 15, og § 2, nr. 2 og 14, træder i kraft den 1. januar 2016.
§ 10
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
2897381_0043.png
Stk. 1.
§§ 4-8 har virkning for pligt til betaling af finansieringsbidrag, der er indtrådt den 1. juli 2014
eller senere.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 1868 af 29. december 2015
38)
(Midlertidig periode med ret til sygedagpenge ved livstruende,
alvorlig sygdom m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§6
Loven træder i kraft den 1. januar 2016.
§7
(Udelades)
Lov nr. 624 af 8. juni 2016
39)
(Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af
dagpenge m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 14
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 2. januar 2017, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 1, nr. 4-10, 14-16, 18, 19, 21-28, 30-33, 37, 38, 41-43, 50, 52-56, 62-65, 67-69, 71, 73-75,
77-84, 86, 87, 90, 91, 95, 98-103 og 109-112, og § 13 træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 3.
§§ 55 a, 56 a og 56 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som indsat ved denne lovs § 1, nr.
49, træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 57, 70, 93, 97 og
104.
§ 15
Stk. 1-9.
(Udelades)
Stk. 10.
§ 5, nr. 1-4, og § 6, nr. 1-4, finder ikke anvendelse for personer med første syge- eller
barselsfraværsdag den 1. januar 2017 eller tidligere.
Stk. 11.
§ 10 har virkning for indberetninger til indkomstregisteret vedrørende januar 2017 og senere.
§ 16
Stk. 1-10.
(Udelades)
Stk. 11.
Til personer med første syge- eller barselsfraværsdag den 1. januar 2017 eller tidligere sker
udbetalingen af sygedagpenge fra kommunen eller barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark indtil
afslutningen af den igangværende fraværsperiode med den sats, der følger af de hidtil gældende regler i
§ 51, stk. 1 og 2, i lov om sygedagpenge eller de hidtil gældende regler i § 36, stk. 1 og 2, i barselsloven.
Satsen kan ændres efter de regler, der fastsættes af beskæftigelsesministeren i medfør af § 51, stk. 4, i
lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 5, nr. 4, eller § 36, stk. 4, i barselsloven som affattet
ved denne lovs § 6, nr. 4.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
2897381_0044.png
Lov nr. 625 af 8. juni 2016
40)
(Forlængelse af forsøg med ret til at afvise lægebehandling uden
ydelsesmæssige konsekvenser m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2016, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 3, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
§7
Stk. 1.
(Udelades)
Stk. 2.
§ 1, nr. 3, har virkning fra den 1. juni 2016.
Lov nr. 628 af 8. juni 2016
41)
(Overførsel af opgaver fra Statens Administrations Finansservicecenter
m.fl. til Udbetaling Danmark m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 54
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. oktober 2016, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 1, nr. 22 og 23, træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 3.
§ 1, nr. 24-28, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den
1. oktober 2012.
Lov nr. 288 af 29. marts 2017
42)
(Digitalisering af barselslovens beskæftigelseskrav og beregning,
mulighed for mere fleksibel afholdelse af fædreorlov, fastsættelse af klageadgang i sager om
sygedagpengeforsikring, omregning af månedsbaserede arbejdsløshedsdagpenge til berørte uger m.v.)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. april 2017, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2.
§ 1, nr. 10-12 og 16, og § 4, nr. 1, træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 3.
§ 1, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 4.
§ 1, nr. 3-9 og 13, og § 2, nr. 2, træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 4, nr. 2.
§6
Stk. 1-3.
(Udelades)
Stk. 4.
§ 3, nr. 1, finder ikke anvendelse på afgørelser truffet af Udbetaling Danmark før den 1. april
2017. For disse afgørelser gælder de hidtil gældende regler.
Lov nr. 674 af 8. juni 2017
43)
(Blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydelser til
fremmedkrigere) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 17
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
2897381_0045.png
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Lovens §§ 2-16 finder ikke anvendelse for afgørelser om inddragelse af pas, der er truffet
inden lovens ikrafttræden, og domme, der vedrører forhold begået inden lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
Regler fastsat i medfør af § 39, stk. 10, i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2014 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af nye regler.
Lov nr. 1541 af 19. december 2017
44)
(Ordningen med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig
sygdom gøres permanent) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§2
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Lov nr. 1669 af 26. december 2017
45)
(Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning
af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, indførelse af modregningsadgang, ændring af klageproces
m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 12
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 701 af 8. juni 2018
46)
(Konsekvensændringer af ydelseslovgivningen som følge af indførelse
af samtidighedsferie i ferieloven, kompensation af private arbejdsgivere ved indførelse af
samtidighedsferie m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§9
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
§ 1, nr. 6, § 2, nr. 3, § 3 og § 4, nr. 5, træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 4.
(Udelades)
§ 10
Stk. 1 og 2.
(Udelades)
Stk. 3.
Regler fastsat i medfør af § 66, stk. 14 og 15, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr.
38 af 19. januar 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af §
66, stk. 15 og 16, i lov om sygedagpenge. (Udelades)
Stk. 4 og 5.
(Udelades)
Lov nr. 707 af 8. juni 2018
47)
(Mulighed for at udarbejde en helhedsorienteret plan til borgere med
komplekse og sammensatte problemer) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
2897381_0046.png
§7
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Lov nr. 739 af 8. juni 2018
48)
(Styrkede incitamenter til at repatriere samt systematisk kommunal
vejledningspligt) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2.
Loven finder anvendelse for udlændinge, som repatrierer med støtte i medfør af
repatrieringsloven den 1. juli 2018 eller senere, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
§ 1, nr. 3, finder ikke anvendelse i sager, hvor ansøgning om hjælp til repatriering er indgivet
før lovens ikrafttræden.
Stk. 4.
§§ 3 og 4 finder ikke anvendelse for personer, der før den 1. juli 2018 efter repatrieringslovens
§ 6 har fået tilladelse til at deltage i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til
hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering.
Lov nr. 1522 af 18. december 2018
49)
(Arbejdsgivers ret til at blive gjort bekendt med
helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og
jobafklaringsforløb) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2.
Loven har virkning for anmodninger om aktindsigt, som modtages i kommunerne og
Ankestyrelsen fra den 1. januar 2019.
Lov nr. 1526 af 18. december 2018
50)
(Karantæneordning i ydelsessystemet for bandekriminelle m.v.)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 12
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse for domme efter straffelovens § 81 a, der vedrører forhold
begået inden lovens ikrafttræden.
Stk. 3 og 4.
(Udelades)
Lov nr. 1710 af 27. december 2018
51)
(Opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge m.v.)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§4
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
2897381_0047.png
Lov nr. 339 af 2. april 2019
52)
(Indførelse af obligatorisk pensionsordning for
overførselsindkomstmodtagere og tillæg til refusion til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af
forskellige overførselsindkomster) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 15
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2.
53)
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 4, nr. 1 og 5-7.
54)
§ 16
§ 4, nr. 1 og 5-7, har virkning for personer, der har fået udbetalt dagpenge efter lov om sygedagpenge,
og arbejdsgivere, der har fået udbetalt refusion efter lov om sygedagpenge, i perioden fra den 6. januar
2020 til ikrafttrædelsen af § 4, nr. 1 og 5-7.
Lov nr. 495 af 1. maj 2019
55)
(Ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§7
Loven træder i kraft den 1. juli 2019.
Lov nr. 551 af 7. maj 2019
56)
(Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 30
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2 og 3.
(Udelades)
Stk. 4.
§ 1, nr. 1-7, 14-21 og 23, § 2 nr. 1-10, 12-19, 21, 22, 24-49, 51, 53-61, 63-66, 68-83, 85-89 og
91-98, §§ 3-6, § 7, nr. 1-5, 7-14 og 17, §§ 8-25, § 26, nr. 1-20, 22 og 23, og §§ 28 og 29 træder i kraft
den 1. januar 2020.
Stk. 5.
(Udelades)
§ 31
For sygedagpengemodtagere, som den 1. januar 2020 har haft mindre end 13 uger med sygedagpenge
regnet fra første fraværsdag, skal der i alt holdes mindst fire samtaler i opfølgningsforløbet inden for de
første 6 måneder. For sygedagpengemodtagere, som den 1. januar 2020 har haft mellem 13 uger og 6
måneder med sygedagpenge regnet fra første fraværsdag, skal der i perioden frem til det tidspunkt, hvor
den sygemeldte har haft 6 måneder med sygedagpenge, holdes samtaler i opfølgningsforløbet på
følgende måde:
1) For sygemeldte, som den 1. januar 2020 har haft mellem 13 og 20 uger med sygedagpenge, holdes
mindst to samtaler.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
2897381_0048.png
2) For sygemeldte, som den 1. januar 2020 har haft mellem 21 og 25 uger med sygedagpenge, holdes
mindst en samtale, medmindre der har været holdt i alt mindst fire samtaler inden for de seneste 25
uger forud for den 1. januar 2020.
Lov nr. 1555 af 27. december 2019
57)
(En enklere tilrettelæggelse af første sygedagpengeopfølgning
m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 2, 3, 12-14 og
19
58)
.
Lov nr. 1558 af 27. december 2019
59)
(Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og
færre fejludbetalinger m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 20
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-4.
(Udelades)
Lov nr. 1559 af 27. december 2019
60)
(Indførelse af seniorpension) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 23
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Lov nr. 2189 af 29. december 2020
61)
(Ret til fravær i 26 uger for forældre, der mister et barn under
18 år, (sorgorlov) og bemyndigelse til at fastsætte særlige regler om revision af nogle kommuners
regnskaber for regnskabsåret 2021 på områder med statsrefusion eller statstilskud) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 12
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2.
Lovens §§ 1-4 finder anvendelse for forældre til et barn, som den 1. januar 2021 eller senere er
dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år.
Lov nr. 2202 af 29. december 2020
62)
(Indførelse af ret til tidlig pension) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
2897381_0049.png
§ 17
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 1190 af 8. juni 2021
63)
(Regulering af ydelsesstruktur og udbetalingstidspunkt af hjælp til
repatriering, indhentelse af udtalelse fra politiet om registreringer i Kriminalregisteret, nægtelse af
repatrieringsstøtte af hensyn til statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller den offentlige orden,
ændring af den kommunale vejledningspligt om repatriering m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. august 2021, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-4.
(Udelades)
§6
(Udelades)
Lov nr. 2590 af 28. december 2021
64)
(Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen og samtaler over video
eller telefon) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§3
Loven træder i kraft den 1. januar 2022.
Lov nr. 452 af 20. april 2022
65)
(Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og negativ social kontrol,
indførelse af regler om fleksibel udbetaling af hjælp til repatriering og hjemrejsestøtte m.v.) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 16
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. maj 2022, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 og 3.
(Udelades)
Stk. 4.
§ 3, nr. 1-3, § 4, nr. 3, og §§ 5-11 finder ikke anvendelse for domme for overtrædelser af
straffelovens § 244, stk. 2, der vedrører forhold begået inden lovens ikrafttræden.
Stk. 5-8.
(Udelades)
Lov nr. 878 af 21. juni 2022
66)
(Indførelse af et beskæftigelsestillæg, nedsættelse af dagpengeperioden
for dimittender, nedsættelse af dimittendsatsen for ikkeforsørgere, indførelse af et sprogkrav til
modtagere af dimittenddagpenge m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§4
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
2897381_0050.png
Stk. 1.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden
67)
.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 295 af 20. marts 2023
68)
(Mere målrettede tilbud, udvidet mulighed for samtaler over video
eller telefon, forenkling af opfølgning ved skærpet tilsyn m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 10
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 22. marts 2023, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2 og 3.
(Udelades)
Lov nr. 728 af 13. juni 2023
69)
(Genindførelse af ret til uddannelsesløft med forhøjet dagpengesats på
110 pct. i 2023.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§4
Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
§5
Stk. 1-4.
(Udelades)
Stk. 5.
For et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der i perioden fra og med den 1.
august 2020 til og med den 30. juni 2023 er overgået fra deltagelse i tilbud efter § 97 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats med forhøjet dagpengesats til sygedagpenge eller barselsdagpenge, og hvor
personen fortsat modtager sygedagpenge eller barselsdagpenge, beregnes sygedagpenge eller
barselsdagpenge for perioden fra lovens ikrafttræden på samme måde, som hvis den pågældende ikke
havde deltaget i tilbuddet med forhøjet dagpengesats, jf. dog sygedagpengelovens § 53 a. Satsen
beregnes, som om personen overgik fra dagpenge til at modtage sygedagpenge eller barselsdagpenge pr.
1. juli 2023.
Lov nr. 753 af 13. juni 2023
70)
(Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn,
adoption uden samtykke fra fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fasttrack for
godkendelse af plejefamilier m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 52
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-9.
(Udelades)
§ 53
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2 og 3.
(Udelades)
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
2897381_0051.png
Lov nr. 754 af 13. juni 2023
71)
(Handlekommune for børn, der hjælpes tilbage til Danmark af danske
myndigheder, og for børn, hvis forældre er i udlandet, ensretning af begrebsbrug, nødvendige ændringer
i handlekommunereglerne som følge af barnets lov m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 24
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-4.
(Udelades)
Lov nr. 1538 af 12. december 2023
72)
(Fælles opkrævning af arbejdsgiverbidrag, udvidet
bemyndigelse til at fastsætte regler om modregningsadgang, nationale særregler for behandling af
personoplysninger m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 16
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2-3.
(Udelades)
Stk. 4.
§ 2, nr. 1 og 2, § 3, nr. 2 og 3, § 4, nr. 1 og 2, § 5, nr. 2 og 3, § 6, nr. 2 og 5, § 7, nr. 2, § 8, nr. 2
og 4, § 9, nr. 4 og 7, § 10, nr. 3 og 6, § 11, nr. 4 og 7, § 12, nr. 3 og 6, og § 13, nr. 3 og 6, finder
anvendelse fra og med beregning af arbejdsgiverbidrag for første kvartal 2024 med forfald den 1. juli
2024.
Stk. 5-9.
(Udelades)
Stk. 10.
Regler udstedt i medfør af § 66, stk. 14, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs §
10, nr. 6, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. juli 2024. De hidtil
gældende regler udstedt i medfør af § 66, stk. 15, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1179
af 21. september 2023, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. april 2024.
Stk. 11-16.
(udelades)
Stk. 17.
Regler udstedt i medfør af § 9, stk. 6, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, § 85 c, stk. 17, i lov om arbejdsløshedsforsikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 503 af 11. maj 2023, § 66, stk. 8, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr.
1179 af 21. september 2023, § 13, stk. 16, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 601 af 22. maj 2019, § 80 a, stk. 8, i lov om aktiv
socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 22. juni 2023, og § 45, stk. 8, i barselsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1180 af 21. september 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
regler udstedt i medfør af § 9, stk. 5, jf. lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. denne lovs § 6, nr. 1, §
85 c, stk. 16, i lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. denne lovs § 9, nr. 2, § 66, stk. 7, i lov om
sygedagpenge, jf. denne lovs § 10, nr. 1, § 13, stk. 15, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. denne lovs § 11, nr. 3, § 80 a, stk. 7, i lov om aktiv
socialpolitik, jf. denne lovs § 12, nr. 1, og § 45, stk. 7, i barselsloven, jf. denne lovs § 13, nr. 1.
Lov nr. 1541 af 12. december 2023
73)
(Et forbedret arbejdsskadesystem og lettere adgang til
erstatning i forbindelse med vold på arbejdspladsen) indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§9
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
2897381_0052.png
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2-3.
(Udelades)
§ 10
Stk. 1.
(Udelades)
Stk. 2.
§ 1, nr. 2, 9, 17, 46, 49, 52 og 54, og §§ 3-5 finder ikke anvendelse i sager om arbejdsulykker,
der er indtrådt før den 1. juli 2024, og erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. juli 2024, hvor der
fra den 1. januar 2024 ikke træffes afgørelse om men, hvorved tilskadekomne får en mengrad på mindst
10 pct. som følge af en eller flere arbejdsskader, hvoraf den seneste skade medfører tilkendelse af en
mengrad på mindst 5 pct. For sådanne afgørelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3-8.
(udelades)
Lov nr. 1769 af 28. december 2023
74)
(Mulighed for dispensation til eksport af pensionstillæg m.v.,
forenklet beregning af fleksløntilskud, herunder i forhold til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste
m.v., og ændring af mellemkommunal refusion for førtidspension og seniorpension) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2-7.
(Udelades)
Officielle noter
Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 883/04 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale
sikringsordninger finder anvendelse fra den 1. maj 2010 og gælder umiddelbart fra den dag. Forordningen erstatter den
gældende forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere,
selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.
2)
Gennemførelsesforordning (EF) nr. 574/72 er erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 987/2009 af
16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale
sikringsordninger.
3)
Lovændringen vedrører lovens § 6, stk. 1, § 9, stk. 1, § 24, stk. 2, nr. 1, § 27, stk. 1, nr. 3, § 30, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 31, §
32, stk. 3, § 42, stk. 2, § 53, stk. 1-2, § 55, stk. 2, nr. 2, § 56, stk. 1 og stk. 2, nr. 3, § 59, stk. 4, § 61, § 72, stk. 2, § 77, § 79 og
§ 82, stk. 4.
4)
Lovændringen vedrører lovens § 25, stk. 1, nr. 3.
5)
Lovændringen vedrører lovens § 66, stk. 12, og § 67, stk. 4.
6)
Lovændringen vedrører lovens § 6, stk. 1, § 24, stk. 2, nr. 1 og 2, § 30, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 31, § 56, stk. 1, 1. pkt., § 56,
stk. 2, nr. 3, § 59, stk. 4, og § 61.
7)
Lovændringen vedrører lovens § 45, stk. 6, § 55, stk. 5, § 71, stk. 4, og § 72, stk. 2, 2. pkt., og § 72 stk. 3.
8)
Lovændringen vedrører lovens § 38, stk. 4-6, § 40, stk. 2-3, § 43, stk. 3 og § 59, stk. 7-9.
9)
Er ved bekendtgørelse nr. 117 af 18. februar 2011 om ikrafttræden af § 5 og § 18 i lov om digital indberetningsløsning til
brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven fastsat til 1.
september 2011.
10)
Lovændringen vedrører lovens §§ 7 a-7 c, § 12, § 13, § 15, § 19, § 21, § 25, stk. 1, § 26, stk. 2, § 27, stk. 1, § 31, § 36, stk.
3-5, § 36 a, § 37, § 53, stk. 2, § 62 og § 77.
1)
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
2897381_0053.png
Suspensionsperioden var oprindelig fra 1. januar 2010 til 31. december 2011. Ved lov nr. 50 af 25. januar 2012 om ændring
af lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om
integration af udlændinge i Danmark (En styrket beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.fl.) skete der en
forlængelse af suspensionsperioden til 31. december 2013. Bestemmelsen blev ophævet med virkning fra den 1. januar 2014
ved lov nr. 1611 af 26. december 2013.
12)
Lovændringen vedrører lovens § 9, stk. 1.
13)
Lovændringen vedrører lovens § 7, stk. 5, 1. pkt., § 17, stk. 3, 2. pkt., § 27, stk. 1, nr. 2, § 45, stk. 5, § 53, stk. 3, § 55, stk. 2,
nr. 2, § 55, stk. 3-4, § 64, stk. 2, § 67 og § 69.
14)
Lovændringen vedrører lovens § 21, stk. 3 og § 71, stk. 3.
15)
Lovændringen vedrører lovens § 13, stk. 1, og stk. 4-6, § 24, stk. 3, § 25, stk. 2, § 32, stk. 1, nr. 1-2, § 50, stk. 3, § 51, 1.
pkt., § 52, stk. 2 og § 53 a.
16)
Lovændringen vedrører lovens § 62.
17)
Lovændringen vedrører lovens § 6, stk. 1, § 24, stk. 2, nr. 1 og 2, § 30, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 40, stk. 1, § 56, stk. 1, 1. pkt.,
og § 61.
18)
Lovændringen vedrører lovens § 11, stk. 2, § 13, stk. 4 og 6, § 15, stk. 7, og § 15 a.
19)
Lovændringen vedrører lovens § 38, stk. 6, § 43, stk. 5, § 59, stk. 5, 2. pkt., og § 59, stk. 6.
20)
Lovændringen vedrører lovens § 70, stk. 1.
21)
Lovændringen vedrører lovens § 7 a, stk. 1, 3. pkt., § 7 a, stk. 4, § 7 c, § 21, stk. 1, nr. 1, § 21, stk. 4, § 25, § 43, stk. 1, § 52,
stk. 2, og § 58 a.
22)
Lovændringen vedrører lovens § 11, stk. 3, § 35, stk. 3-4, § 38, stk. 1-7, § 40, § 40 a, § 59, stk. 2-4, og § 59, stk. 8.
23)
Lovændringen vedrører lovens § 71, stk. 5.
24)
Lovændringen vedrører lovens § 13, stk. 4, og § 13 a.
25)
Lovændringen vedrører lovens § 64, stk. 1, 1. pkt., og § 64 a.
26)
Lovændringen vedrører lovens § 55, stk. 3, 1. pkt.
27)
Lovændringen vedrører lovens § 7, stk. 2 og stk. 5-6, § 21, stk. 1, § 28, § 42, stk. 3, og § 49.
28)
Lovændringen vedrører lovens § 11, stk. 3, 2. pkt. og ændrer overalt i loven »SDPI-løsningen« til »Nemrefusion«.
29)
Lovændringen vedrører lovens § 72, stk. 2, 2. pkt., og § 77.
30)
Lovændringen vedrører lovens § 32, stk. 1-2, § 33, nr. 3, § 35, § 38, stk. 4, § 40 a, stk. 1, § 51, 1. pkt., og § 53, stk. 2, nr. 2.
31)
Lovændringen vedrører lovens § 62, stk. 7.
32)
Lovændringen vedrører lovens § 7, stk. 5, kapitel 5 b, § 8, stk. 3, § 10, stk. 1, 2. pkt., § 10, stk. 2, § 11, stk. 2 og stk. 3, 1.
pkt., §§ 11 a-11 b, § 12, § 13, §§ 13 a-13 d, § 14, § 15, stk. 1-2, stk. 5 og 7, § 15 a, § 16, § 21, stk. 1, nr. 1-2, § 21 a,
overskriften til kapitel 8, § 24, stk. 1-3, § 25, stk. 3, § 26, § 27, stk. 1 og 3, § 28, § 31, stk. 2, § 32, stk. 1, nr. 1-3, § 32, stk. 2,
nr. 6-8, § 32, stk. 3-5, § 33, nr. 2-3, § 35, stk. 3 og 4, § 36, stk. 2, 1. pkt., §36, stk. 3, § 38, stk. 3, 2. pkt., § 40 a, stk. 1, 2 og 4,
§ 41, § 43, stk. 1, § 45, stk. 2 og 4, § 47, § 53 a, stk. 2, § 55, stk. 1, 1. pkt., § 56, stk. 1, 1. pkt., § 62, stk. 3, og § 80. Overalt i
loven ændres "1. fraværsdag" til "første fraværsdag".
33)
Lovændringen vedrører lovens §§ 13 a-13 d, § 21, stk. 1, nr. 1, § 21 a, stk. 1, og § 79.
34)
Lovændringen vedrører lovens § 24 a og § 51.
35)
Lovændringen vedrører lovens § 11, stk. 2, § 38, stk. 2, § 40, stk. 5, § 40 a, stk. 4, § 59, stk. 8, § 69 a og § 77.
36)
Lovændringen vedrører lovens § 6, stk. 1, overskriften til kapitel 24, § 61, § 62 og § 63.
37)
Lovændringen vedrører lovens § 66, stk. 3, 1. pkt., og § 66, stk. 4, 6, 7 og 15.
38)
Lovændringen vedrører lovens § 8, stk. 4, § 10 a, § 13 b, stk. 4, § 24 a, stk. 1, 6 og 7, § 24 b, § 24 c, § 30, stk. 5 og § 42, stk.
2.
39)
Lovændringen vedrører lovens § 51, stk. 1, 1. pkt., § 51, stk. 2, 1. og 2. pkt., og § 51, stk. 3 og 4.
40)
Lovændringen vedrører lovens § 15, stk. 7, nr. 2, § 21 a, § 27, stk. 1, nr. 7 og § 47, stk. 2.
41)
Lovændringen vedrører lovens § 45, stk. 5-6, og § 55, stk. 3-5.
42)
Lovændringen vedrører lovens § 77, stk. 2-4.
43)
Lovændringen vedrører lovens §§ 71 a, 71 b, 76 a og 76 b.
44)
Lovændringen vedrører lovens § 24 a, stk. 6, § 24 b, stk. 1, og § 24 c, stk. 1, 3. pkt.
45)
Lovændringen vedrører lovens § 66, stk. 9-16.
46)
Lovændringen vedrører lovens § 66, stk. 11, og § 66, stk. 14, 1. pkt.
47)
Lovændringen vedrører lovens §§ 13 c, 13 d og 13 e.
48)
Lovændringen vedrører lovens § 3, stk. 2, nr. 3-5.
49)
Lovændringen vedrører lovens § 68 a.
50)
Lovændringen vedrører lovens § 71 c.
11)
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 237: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), fra beskæftigelsesministeren
2897381_0054.png
Lovændringen vedrører lovens § 68 b.
52)
Lovændringen vedrører lovens §§ 54 a-54 c, § 64, stk. 1-2, § 67 og §§ 67 a og b.
53)
Ikrafttrædelsesbestemmelsen er ændret ved § 6, nr. 2, i lov nr. 1557 af 27. december 2019.
54)
§ 4, nr. 1, i lov nr. 339 af 2. april 2019 er sat i kraft ved ikrafttrædelsesbekendtgørelse nr. 1408 af 25. juni 2021. Det følger
af ikrafttrædelsesbekendtgørelsens § 2, at lovens §§ 54 a-54 c træder i kraft den 14. august 2021. § 4, nr. 5-7, i lov nr. 339 af
2. april 2019 er sat i kraft ved ikrafttrædelsesbekendtgørelse nr. 2006 af 28. oktober 2021. Det følger af
ikrafttrædelsesbekendtgørelsens § 2, at lovens § 67 og §§ 67 a og b træder i kraft den 13. december 2021.
55)
Lovændringen vedrører lovens § 21 a.
56)
Lovændringen vedrører lovens § 7, stk. 2, 3. pkt., § 7, stk. 6, § 13, 1. pkt., § 13 a, stk. 3-4, § 13 b, stk. 1 og 6-8, § 13 c, stk.
2, 2. pkt., § 13 c, stk. 5, § 13 d, stk. 2, 3 og 5, § 14, § 15, stk. 5 og 7, nr. 2, §§ 19 og 20, § 21, stk. 1, nr. 1, § 24, s tk. 2, § 24 a,
stk. 1 og 2, § 24 b, stk. 1, § 24 c, stk. 1, 2. pkt., § 27, stk. 3, § 32, stk. 1, nr. 6, § 42, stk. 3, § 49, § 51, stk. 2, 1. pkt., § 69 b og
§ 71 b, stk. 1, nr. 8.
57)
Lovændringen vedrører lovens § 10 a, § 11, stk. 2 og 3, § 11 a, stk. 1, § 11 c, § 32, stk. 1, nr. 3, § 32, stk. 4, § 33, nr. 4, § 35,
stk. 4, § 38, stk. 1, 3 og 4, § 40, stk. 5, § 40 a, stk. 1, 2 og 4, § 53, stk. 2, nr. 2, § 53 a, stk. 2, § 59, stk. 8, og § 69 a, stk. 1.
58)
Er ved bekendtgørelse nr. 704 af 29. maj 2020 om ikrafttræden af § 1, nr. 2, 3, 12-14 og 19, i lov om ændring af lov om
sygedagpenge (En enklere tilrettelæggelse af første sygedagpengeopfølgning m.v.) fastsat til den 3. juni 2020.
59)
Lovændringen vedrører lovens § 71 b, stk. 1, nr. 7.
60)
Lovændringen vedrører lovens § 25, stk. 1, nr. 1 og § 25, stk. 2, 1.-3. pkt.
61)
Lovændringen vedrører lovens § 24, stk. 3, og § 30, stk. 3.
62)
Lovændringen vedrører lovens § 25, stk. 1.
63)
Lovændringen vedrører lovens § 3, stk. 2, nr. 5.
64)
Lovændringen vedrører lovens § 13 b, stk. 1.
65)
Lovændringen vedrører lovens § 71 c, stk. 1.
66)
Lovændringen vedrører lovens § 51, stk. 2 og 3.
67)
Er ved bekendtgørelse nr. 96 af 30. januar 2023 om ikrafttræden af § 1, nr. 1-7, og nr. 9, og §§ 2 og 3 i lov om ændring af
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven fastsat til 1. maj 2023.
68)
Lovændringen vedrører lovens § 13 b, stk. 1 og 4, Kapitel 8 a, § 43 a, § 53 b, Kapitel 21 a, § 70 og § 77, stk. 1 og 4.
69)
Lovændringen vedrører lovens § 51, stk. 2.
70)
Lovændringen vedrører lovens § 32, stk. 3 og § 42, stk. 2.
71)
Lovændringen vedrører lovens § 68, stk. 1.
72)
Lovændringen vedrører lovens § 66.
73)
Lovændringen vedrører lovens § 34, stk. 2, § 38, stk. 5 og § 51 a.
74)
Efter lovens § 5 ændres »opholdskommune« overalt i loven til: »handlekommune«.
51)