Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 237
Offentligt
2897380_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 3979
22. august 2024
Kære udvalgsmedlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Jeg skriver til jer for at orientere om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring har udarbejdet en ny lovbekendtgørelse. Det drejer sig om bekendtgørelse af
lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven).
Ved en ny lovbekendtgørelse er der alene tale om, at de seneste lovændringer er
blevet skrevet sammen, så der er en samlet præsentation af gældende lov. Der er
derfor ikke foretaget ændringer i forhold til gældende ret.
Den nye lovbekendtgørelse sammenskriver den gældende lovbekendtgørelse nr.
1180 af 21. september 2023 med senere lovændringer. Ændringerne vedrører bl.a.
regler om ATP’s fælles opkrævning af arbejdsgiverbidrag,
regler om et forbedret
arbejdsskadesystem (indførelse af mulighed for uddannelsesgodtgørelse) samt æn-
dring af begrebet opholdskommune til handlekommune.
De ændringer, der følger af § 7 i lov nr. 630 af 11. juni 2024 om neutralisering af
virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag er ikke
indarbejdet i lovbekendtgørelsen, da loven først træder i kraft den 1. december
2026.
Den nye lovbekendtgørelse offentliggøres snarest på Retsinformation.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen