Finansministeriet
Christiansborgs Slotsplads
1218 København K
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Finansiering i 2024 af barselsrefusion til begrænsning af gravi-
des natarbejde
xx. august 2024
J.nr. 2024-1499
a.
Beskæftigelsesministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til i 2024 at
tilføre 3,3 mio. kr. til
§ 17.37.01. Dagpenge ved barsel
til merudgifter til barsels-
dagpenge som følge af indførelse af barselsrefusion til begrænsning af gravides
natarbejde.
Udgiften i 2024 finansieres af de på finansloven for 2024 opførte midler på
§
17.19.79. Reserver og budgetregulering.
b.
Initiativet følger en anmodning fra arbejdsmarkedets parter om at begrænse gra-
vides natarbejde ud over en nattevagt om ugen, der samler op på anbefalinger fra
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) om gravides natarbejde.
NFA anbefalede i 2020 med afsæt i forskningsmæssige konklusioner, at gravide
maksimalt må have én ugentlig nattevagt pga. risiko for abort. Forskningen peger
på, at gravide med mere end én nattevagt om ugen har øget risiko for ufrivillig
abort og andre graviditetskomplikationer.
Arbejdsmarkedets parter har skrevet regler for gravides natarbejde ind i de private
og offentlige overenskomstaftaler i hhv. 2023 og 2024 og imødekommer derved
anbefalingen fra NFA. På den baggrund har parterne anmodet regeringen om, at
der gives mulighed for barselsdagpengerefusion til arbejdsgivere, der udbetaler løn
til den gravide ved fravær, så den gravide ansatte højst udfører natarbejde én gang
om ugen, hvis arbejdet ikke kan omlægges.
Regeringen har besluttet at imødekomme parternes anmodning, ligesom aftalekred-
sen bag sygedagpengereformen (S, V, M, SF, RV, LA, K og DF) har bakket op om,
at initiativet finansieres af udisponerede midler på
§ 17.19.79.15. Reserve vedrø-
rende digitale samtaler i Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen.
De tilførte midler skal finansiere merudgifter til barselsdagpenge i 2024. Initiativet
udmøntes med ændring af bekendtgørelse om arbejdets udførelse med ikrafttræ-
delse den 1. oktober 2024. Regelændringen giver ret til barselsrefusion efter bar-
selslovens § 6, stk. 2, når graviditeten på grund af offentligt fastsatte bestemmelser
forhindrer den gravide i at varetage sit arbejde, og arbejdsgiveren ikke kan tilbyde
anden passende beskæftigelse.