Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 236
Offentligt
2896801_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 1499
Aktstykke til udmøntning af initiativ til begrænsning af gravide
natarbejde
21. august 2024
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Jeg vil orientere jer om, at regeringen har besluttet at gennemføre et initiativ til be-
grænsning af gravides natarbejde, der giver arbejdsgivere ret til barselsrefusion, når
gravide har mere end én nattevagt om ugen, og de ikke kan tilbyde den gravide an-
den passende beskæftigelse.
Regeringens forslag kommer efter, at arbejdsmarkedets parter er blevet enige om at
skrive regler for gravides natarbejde ind i de private og offentlige overenskomstaf-
taler i hhv. 2023 og 2024.
Reglerne for gravides natarbejde skal ses i forlængelse af det Nationale Forsk-
ningscenter for Arbejdsmiljøs (NFA) anbefaling om, at gravide maksimalt bør have
én ugentlig nattevagt. Anbefalingen har afsæt i forskningsmæssige konklusioner
om, at gravide med mere end én nattevagt om ugen har øget risiko for ufrivillig
abort og andre graviditetskomplikationer.
Med opbakning fra sygedagpengekredsen (S, V, M, SF, LA, RV, K, DF) vil rege-
ringen finansiere forslaget med midler fra reserven fra
Første og Anden delaftale
om nytænkningen af beskæftigelsesindsatsen
vedrørende digitale samtaler.
Til jeres orientering har jeg netop oversendt et aktstykke til Finansudvalget, som
berører etablering af den bevillingsmæssige hjemmel i indeværende år. De føl-
gende år indarbejdes udgifterne på finansloven.
Jeg har vedlagt aktstykket til jeres orientering.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen