Til folketingets retspolitiske udvalg (ombudsmandens medarbejder har oplyst os om at det
er et retspolitisk område – se nederst i henvendelsen)
Vedr. udbetaling af pensionsopsparinger fra arbejdslivet og de
beregningsmodeller som Udbetaling Danmark og Skat arbejder ud
fra, og konsekvenserne heraf.
Når X som 71 årig begynder at få en månedlig udbetaling på 1.463,09 –
fra PenSam - oveni sin folkepension, så bliver ægteparret X og Y`s
boligstøtte nedsat med 625,- og efterfølgende bliver Y`s
folkepensionsbeløb nedsat med 859,-. Det er, i første omgang, et minus
på 21,-.
Dertil kommer så en nedsættelse i den personlige tillægsprocent på 10%
som udløser en højere egenbetaling, både i de nødvendige
høreapparater X er ved at få, og i egenbetalingen af den nødvendige
astma/bronchitismedicin X får. Samlet har det en væsentlig negativ
indflydelse på pensionistbudgettet. (Og humøret)
Det PenSam beløb som X får udbetalt er der betalt skat af. Det er optjent
inde i et langt arbejdsliv. Det er ment som som et beløb der kan gøre en
positiv forskel i alderdommen.
Nu afstedkommer det en samlet forringelse af X og Y`s rådighedsbeløb,
selvom det står som et plusbeløb på bankkontoen Det er ikke første
gang at X og Y oplever det i deres pensionisttilværelse.
Y modtager to beløb fra pensionskasser og tallene her viser at
hovedparten af det udbetalte beløb, efter skat, bliver brugt til at dække
det hul i budgettet der opstår når Udbetaling Danmark og Skat har
reguleret i deres beregninger.