Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 230
Offentligt
2892184_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
8. april 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 175 (Alm. del) af 12.
marts 2024
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser, herunder virkningen på
BNP, arbejdsudbud og den offentlige saldo, både før og efter tilbageløb og ad-
færd, af DF’s forslag om, at alle pensionister, der i dag modtager fuldt pensionstil-
læg, skal have 1.000 kr. skattefrit pr. måned, svarende til 12.000 kr. om året? Der
henvises til udspillet ”Nyt forslag: 12.000 kr. ekstra om året til trængte pensioni-
ster” bragt på www.danskfolkeparti.dk.
Svar
Det er antaget, at DF’s forslag om et skattefrit beløb til trængte
pensionister gæl-
der alle folkepensionister, der modtager folkepensionens pensionstillæg. Størrelsen
på det skattefrie beløb antages at afhænge af civilstand således, at enlige pensioni-
ster, der i dag modtager det fulde pensionstillæg, kan modtage 12.000 kr. skattefrit
om året, mens gifte/samlevende skattefrit kan modtage 6.000 kr. om året. Folke-
pensionister, der modtagere et reduceret pensionstillæg, antages at modtage et til-
svarende reduceret skattefrit beløb.
Det skønnes, at forslaget vil være forbundet med en umiddelbar offentlig merud-
gift på 7,8 mia. kr. i 2030 opgjort i 2024-niveau,
jf. tabel 1.
Efter tilbageløb og ad-
færd skønnes forslaget at indebære en saldosvækkelse på 6,1 mia. kr. Forslaget
skønnes at bidrage til en svækkelse af arbejdsudbuddet svarende til omkring 10
fuldtidspersoner.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: Kopi til orientering af FIU alm. del - svar på spm. 175 om at redegøre for de økonomiske konsekvenser, herunder virkningen på BNP, arbejdsudbud og den offentlige saldo, både før og efter tilbageløb og adfærd, af DF’s forslag om, at alle pensionister, der i dag modtager fuldt pensionstillæg, skal have 1.000 kr. skattefrit pr. måned, svarende til 12.000 kr. om året, fra finansministeren
2892184_0002.png
Side 2 af 2
Tabel 1
Virkningen af et skattefrit beløb til folkepensionister, der modtager pensionstillæg
2030
Mia. kr. (2024-niveau)
Umiddelbar merudgift
Saldosvækkelse efter tilbageløb og adfærd
7,8
6,1
Mia. kr. (2024-niveau)
BNP-virkningen af lavere arbejdsudbud
-0,01
Fuldtidspersoner
Arbejdsudbudsvirkning
-10
Anm.: De økonomiske konsekvenser er beregnet på baggrund af gældende regler i 2030 på data fra 2019 fremskre-
vet til 2024-niveau. Det er med det nuværende modelsetup kun muligt at indregne ændringer i befolknings-
sammensætningen frem til og med 2025, hvorfor der ikke er taget højde for betydningen af fx forhøjelsen af
folkepensionsalderen i 2030. Den gradvise udfasning af den midlertidige forhøjelse af bundgrænsen for af-
trapning af den supplerende pensionsydelse og pensionstillægget er tilpasset reglerne i 2030. Arbejdsudbuds-
virkningen er afrundet til nærmeste 10 fuldtidspersoner.
Kilde: Beregning på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister