Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 227
Offentligt
2892178_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
9. april 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 171 (Alm. del) af 12.
marts 2024 stillet efter ønske fra Finansudvalget
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser, herunder virkningen på
BNP, arbejdsudbud og den offentlige saldo, både før og efter tilbageløb og ad-
færd, af SF’s forslag om ret til reduceret arbejdstid med mulighed for supplerende
dagpenge,
jf. udspillet ”Den næste store arbejdsmarkedsreform: Mere tryghed og
balance i arbejdslivet” bragt på sf.dk den 9. marts 2024?
Svar
Der spørges til virkningen på BNP, arbejdsudbud og den offentlige saldo af SF’s
forslag til en ret til at gå ned i tid, når særlige omstændigheder lægger pres på fami-
lielivet. I udspillet, der spørges til, foreslås en ordning, som indeholder to hoved-
elementer: 1) Lønmodtagere gives ret til at gå ned i tid, når særlige omstændighe-
der lægger pres på familielivet og 2) mulighed for en supplerende ydelse svarende
til fx dagpengesatsen som kompensation for den tabte arbejdsfortjeneste for med-
lemmer af en a-kasse. I udspillet fremgår en række
eksempler
på, hvordan en sådan
ordning potentielt vil kunne indrettes, ligesom det fremgår, at der vil være en
række kriterier og konkrete elementer, som vil skulle afklares.
En opgørelse af virkningen på BNP, arbejdsudbud og den offentlige saldo af en
sådan ret til reduceret arbejdstid samt mulighed for en supplerende ydelse sva-
rende til fx dagpengesatsen vil afhænge af en række forhold.
Det gælder bl.a. udnyttelsen af retten til at gå ned i tid. I hvilken grad lønmodta-
gere vil gøre brug af retten til at reducere deres arbejdstid vil bl.a. være en konse-
kvens af, i hvilke og hvor mange tilfælde retten gør sig gældende, hvilke eventuelle
dokumentationskrav, der er forbundet med at påberåbe sig retten, samt hvilket
kompensationsniveau lønmodtagerne eventuelt måtte modtage under fraværet
m.v. Udnyttelsesgraden af en ny rettighed vil således bero på, hvordan en sådan
rettighed konkret ønskes implementeret. Det vil dertil umiddelbart være vurderin-
gen, at selv hvis kriterierne for ordningen blev specificeret, vil der aktuelt være
svagt empirisk grundlag for at skønne over udnyttelsen af en sådan ordning.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 227: Kopi til orientering af FIU alm. del - svar på spm. 172 om at vurdere om en ramme på 2 mia. kr. vil betyde, at ca. 60.000 a-kassemedlemmer hvert år kan bruge SF’s forslag til en ordning, hvor man kan få mulighed for at gå 15 timer ned i ugentlig arbejdstid i en periode på 5 måneder, fra finansministeren
Side 2 af 2
Samlet set kan der derfor ikke opgøres et skøn for virkningen på BNP, arbejdsud-
bud og den offentlige saldo både før og efter tilbageløb og adfærd af en ret til re-
duceret arbejdstid samt mulighed for en supplerende ydelse.
Det vurderes dog alt andet lige, at en generel ret til at gå ned i tid for lønmodta-
gere med særlige familiemæssige omstændigheder vil have en betydelig negativ
virkning på både BNP og arbejdsudbud. Samtidig vurderes der at være væsentlige
offentlige merudgifter forbundet med forsørgelsesudgifter som kompensation for
den reducerede arbejdstid. En egentlig redegørelse over disse samlede økonomi-
ske konsekvenser vil dog afhænge af den konkrete ordning,
jf. ovenfor.
Det bemærkes afslutningsvist, at Finansministeriet ikke finder belæg for at antage,
at et fald i arbejdstiden i sig selv giver anledning til øget timeproduktivitet eller æn-
dret sygefravær,
jf. Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 276 (Alm. del) af 29. juni.
2023.
Det bemærkes dertil, at ret til fravær fra arbejdet og eventuel aflønning un-
der sådanne fraværsperioder altovervejende aftales mellem arbejdsmarkedets par-
ter og således i hovedreglen er et overenskomstmæssigt anliggende.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister