Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 227
Offentligt
2892177_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
9. april 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 172 (Alm. del) af 12.
marts 2024 stillet efter ønske fra Finansudvalget
Spørgsmål
Vil ministeren vurdere om en ramme på 2 mia. kr. vil betyde, at ca. 60.000 a-kas-
semedlemmer hvert år kan bruge SF’s forslag til en ordning, hvor man kan få mu-
lighed for at gå 15 timer ned i ugentlig arbejdstid i en periode på 5 måneder? Der
henvises
til SF’s udspil ”Den næste store arbejdsmarkedsreform: Mere tryghed og
balance i arbejdslivet” bragt på sf.dk den 9. marts 2024.
Svar
Der henvises indledningsvist til
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 171 (Alm. del) af
12. marts. 2024.
Heri fremgår det, at det aktuelt er Finansministeriets vurdering, at
det ikke er muligt at skønne over virkningen på BNP, arbejdsudbud og den of-
fentlige saldo, både før og efter tilbageløb og adfærd, af SF’s forslag om ret til re-
duceret arbejdstid med mulighed for supplerende dagpenge.
Dette skal ses i lyset af, at de samlede økonomiske konsekvenser ved forslaget vil
afhænge af de konkrete kriterier og rammer, der gør sig gældende for en sådan ret-
tighed, ligesom det umiddelbart er vurderingen, at der aktuelt ville være svagt em-
pirisk grundlag for at skønne over udnyttelsen af en sådan ordning.
Det er på denne baggrund ikke muligt at skønne over, hvorvidt antallet af perso-
ner, der gør brug af den foreslåede ordning, vil afgrænse sig til ca. 60.000 personer
årligt. Samtidig er det ikke muligt at skønne over, hvorvidt en sådan udnyttelses-
grad vil kunne finansieres inden for en ramme på 2 mia. kr. årligt. Det bemærkes i
den forbindelse, at det ikke vil være muligt på forhånd at fastlægge en fast udnyt-
telsesgrad (fx i form af et loft over antallet af personer) ved indførelsen af en lov-
bunden rettighed som fx en ret til reduceret arbejdstid.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K