BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 226: Kopi til orientering af FIU alm. del - svar på spm. 171 om de økonomiske konsekvenser, herunder virkningen på BNP, arbejdsudbud og den offentlige saldo, både før og efter tilbageløb og adfærd, af SF’s forslag om ret til reduceret arbejdstid med mulighed for supplerende dagpenge, jf. udspillet Den næste store arbejdsmarkedsreform: Mere tryghed og balance i arbejdslivet bragt på sf.dk den 9. marts 2024, fra finansministeren

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 226
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

9. april 2024

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 171 (Alm. del) af 12.

marts 2024 stillet efter ønske fra Finansudvalget

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser, herunder virkningen på

BNP, arbejdsudbud og den offentlige saldo, både før og efter tilbageløb og ad-

færd, af SF’s forslag om ret til reduceret arbejdstid med mulighed for supplerende

dagpenge,

jf. udspillet ”Den næste store arbejdsmarkedsreform: Mere tryghed og

balance i arbejdslivet” bragt på sf.dk den 9. marts 2024?

Svar

Der spørges til virkningen på BNP, arbejdsudbud og den offentlige saldo af SF’s

forslag til en ret til at gå ned i tid, når særlige omstændigheder lægger pres på fami-

lielivet. I udspillet, der spørges til, foreslås en ordning, som indeholder to hoved-

elementer: 1) Lønmodtagere gives ret til at gå ned i tid, når særlige omstændighe-

der lægger pres på familielivet og 2) mulighed for en supplerende ydelse svarende

til fx dagpengesatsen som kompensation for den tabte arbejdsfortjeneste for med-

lemmer af en a-kasse. I udspillet fremgår en række

eksempler

på, hvordan en sådan

ordning potentielt vil kunne indrettes, ligesom det fremgår, at der vil være en

række kriterier og konkrete elementer, som vil skulle afklares.

En opgørelse af virkningen på BNP, arbejdsudbud og den offentlige saldo af en

sådan ret til reduceret arbejdstid samt mulighed for en supplerende ydelse sva-

rende til fx dagpengesatsen vil afhænge af en række forhold.

Det gælder bl.a. udnyttelsen af retten til at gå ned i tid. I hvilken grad lønmodta-

gere vil gøre brug af retten til at reducere deres arbejdstid vil bl.a. være en konse-

kvens af, i hvilke og hvor mange tilfælde retten gør sig gældende, hvilke eventuelle

dokumentationskrav, der er forbundet med at påberåbe sig retten, samt hvilket

kompensationsniveau lønmodtagerne eventuelt måtte modtage under fraværet

m.v. Udnyttelsesgraden af en ny rettighed vil således bero på, hvordan en sådan

rettighed konkret ønskes implementeret. Det vil dertil umiddelbart være vurderin-

gen, at selv hvis kriterierne for ordningen blev specificeret, vil der aktuelt være

svagt empirisk grundlag for at skønne over udnyttelsen af en sådan ordning.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 226: Kopi til orientering af FIU alm. del - svar på spm. 171 om de økonomiske konsekvenser, herunder virkningen på BNP, arbejdsudbud og den offentlige saldo, både før og efter tilbageløb og adfærd, af SF’s forslag om ret til reduceret arbejdstid med mulighed for supplerende dagpenge, jf. udspillet Den næste store arbejdsmarkedsreform: Mere tryghed og balance i arbejdslivet bragt på sf.dk den 9. marts 2024, fra finansministeren

Side 2 af 2

Samlet set kan der derfor ikke opgøres et skøn for virkningen på BNP, arbejdsud-

bud og den offentlige saldo både før og efter tilbageløb og adfærd af en ret til re-

duceret arbejdstid samt mulighed for en supplerende ydelse.

Det vurderes dog alt andet lige, at en generel ret til at gå ned i tid for lønmodta-

gere med særlige familiemæssige omstændigheder vil have en betydelig negativ

virkning på både BNP og arbejdsudbud. Samtidig vurderes der at være væsentlige

offentlige merudgifter forbundet med forsørgelsesudgifter som kompensation for

den reducerede arbejdstid. En egentlig redegørelse over disse samlede økonomi-

ske konsekvenser vil dog afhænge af den konkrete ordning,

jf. ovenfor.

Det bemærkes afslutningsvist, at Finansministeriet ikke finder belæg for at antage,

at et fald i arbejdstiden i sig selv giver anledning til øget timeproduktivitet eller æn-

dret sygefravær,

jf. Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 276 (Alm. del) af 29. juni.

2023.

Det bemærkes dertil, at ret til fravær fra arbejdet og eventuel aflønning un-

der sådanne fraværsperioder altovervejende aftales mellem arbejdsmarkedets par-

ter og således i hovedreglen er et overenskomstmæssigt anliggende.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister