Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 213
Offentligt
2890087_0001.png
Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Vurdering og anerkendelse
af udenlandske uddannelses-
kvalifikationer m.v.
Beretning for 2023
April 2024
Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del - Bilag 213
Offentligt
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 213: Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Udgivet af
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
Tel.: 7231 7800
[email protected]
www.ufm.dk
Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer
ISSN (elektronisk publikation): 2245-9995
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
2
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 213: Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Indhold
1. Indledning
1.1 Om beretningen
4
4
2. Vurdering af udenlandske uddannelser
2.1 Vurderinger til forskellige målgrupper
2.2 Personlige vurderinger af udenlandske uddannelser
2.3 Online-information om udenlandske uddannelser
2.4 Internationalt samarbejde om vurdering og anerkendelse
5
5
7
11
11
3. Kvalifikationsnævnet
3.1 Modtagne og behandlede klagesager
14
15
4. Anerkendelse til lovregulerede erhverv
4.1 Introduktion
4.2 Transparens og proportionalitet i reguleringen
4.3 De kompetente myndigheders afgørelser om autorisation m.v.
4.4 Midlertidige tjenesteydere fra EU/EØS-lande
4.5 Det europæiske erhvervspas
4.6 Advarselssystemet
17
17
19
19
23
24
25
5. Bilag
5.1 Personlige vurderinger af udenlandske uddannelser
5.2 Anerkendelse til lovregulerede erhverv
27
27
28
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
3
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 213: Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2890087_0004.png
Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
1. Indledning
De seneste år har stadigt flere benyttet tilbuddet om at få vurderet udenlandske ud-
dannelser hos Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. I 2023 leverede styrelsen 5.547
vurderinger og lignende udtalelser til borgere, arbejdsgivere, uddannelsesinstitutioner
m.fl. Heraf var 3.676 personlige vurderingsdokumenter til borgere med udenlandsk ud-
dannelse, 28 procent flere end året før. Denne stigning skyldes blandt andet modtagel-
sen af flygtninge fra Ukraine.
Blandt de personer, der fik vurderet deres uddannelse i 2023, boede 88 procent i Dan-
mark, og omkring 60 procent ønskede primært at bruge vurderingen på arbejdsmarke-
det. Niveaumæssigt lå 68 procent af uddannelserne inden for videregående uddannelse,
13 procent inden for erhvervsuddannelse, og 18 procent inden for gymnasial uddannelse.
Uddannelsessøgende kan klage til Kvalifikationsnævnet over danske uddannelses-
institutioners afgørelser om merit om anerkendelse af realkompetence. Nævnet modtog
39 klager i 2023 (mod 34 året før), og 31 procent af dem handlede om merit på baggrund
af udenlandsk uddannelse. De uddannelsessøgende har fået medhold i 25 procent af de
sager, der er afsluttet med en indholdsmæssig afgørelse.
Fagfolk, der vil arbejde inden for et lovreguleret erhverv, ansøger om anerkendelse af
deres kvalifikationer hos den myndighed, der har ansvaret for erhvervet. Myndighederne
traf i årets løb 7.450 afgørelser, hvilket var 73 procent flere end året før. Stigningen ved-
rørte hovedsagelig sundhedserhverv under Styrelsen for Patientsikkerhed.
Der blev i 2023 givet i alt 3.031 godkendelser til at udøve et lovreguleret erhverv, og det
var 24 procent flere end året før. Samtidig modtog myndighederne 2.327 anmeldelser fra
EU/EØS-borgere, der ønskede at arbejde midlertidigt i Danmark.
1.1 Om beretningen
Efter lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. afgiver uddan-
nelses- og forskningsministeren årligt en beretning til Folketinget. Den årlige beretning
har til formål at følge, hvordan det går med brugen og videreudviklingen af ordningerne
for vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Hvor der ikke er angivet anden kilde, stammer tallene fra Uddannelses- og Forsknings-
styrelsens registre og beregninger. Procenttal er afrundet til nærmeste hele tal.
Flere oplysninger kan findes på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside:
www.ufm.dk/anerkendelse.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
4
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 213: Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2890087_0005.png
Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2. Vurdering af uden-
landske uddannelser
Uddannelses- og Forskningsstyrelsens vurderinger af
udenlandske uddannelseskvalifikationer
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen er det centrale sted, hvor borgere, virksomheder,
institutioner og myndigheder kan få vurderinger af udenlandske uddannelseskvalifika-
tioner og anden rådgivning om international anerkendelse af kvalifikationer og kompe-
tencer. Styrelsen varetager opgaverne som vurderingsmyndighed og som informations-
og videncenter for vurdering og anerkendelse på grundlag af lov om vurdering af
udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. og Lissabonkonventionen.
1
2.1 Vurderinger til forskellige målgrupper
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen tilbyder vurderinger og andre udtalelser om
udenlandske uddannelseskvalifikationer tilpasset brugernes behov:
−
Personlige vurderinger
kan fås af den enkelte uddannelsesindehaver og kan bru-
ges på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og til anden afklaring og vejled-
ning. Vurderingsdokumentet oplyser, hvilket dansk uddannelsesniveau og så vidt
muligt hvilket dansk uddannelsesområde en afsluttet udenlandsk uddannelse
svarer til. Læs mere i afsnit 2.2 og på
ufm.dk/vur.
−
Vejledende udtalelser
er et tilbud til flygtninge, der ikke kan fremskaffe nok
dokumentation til at få en vurdering. Se
ufm.dk/anerkendelse/vu.
−
Turbovurderinger
er et tilbud til virksomheder i forbindelse med ansættelse og
leveres inden for fem arbejdsdage. Se
ufm.dk/anerkendelse/turbo.
−
Ph.d.-kvikvurderinger
benyttes af universiteter ved optagelse af ph.d.-stude-
rende. Se
ufm.dk/vur/blanket-phd.
−
Hotlineudtalelser til uddannelsesinstitutioner
benyttes i forbindelse med optag
på videregående uddannelser, erhvervsuddannelser m.v. Se
ufm.dk/ehb/kontakt.
−
Hotlineudtalelser til kommuner
benyttes bl.a. til integration af udlændinge. Se
ufm.dk/anerkendelse/hotline.
−
Pligtmæssige vurderinger
benyttes af autorisationsmyndigheder. Se
ufm.dk/anerkendelse/kompetente-myndigheder.
1
Se lovbekendtgørelse nr. 579 af 1. juni 2014 og bekendtgørelse af konvention af 11. april 1997 om anerkendelse af kva-
lifikationer inden for de videregående uddannelser i Europaregionen (BKI nr. 28 af 2. oktober 2003).
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
5
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 213: Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2890087_0006.png
Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Samlet leverede styrelsen 5.547 vurderinger m.v. i 2023
–
17 procent flere end året før.
Stigningen skyldes hovedsagelig, at et stigende antal borgere
–
navnlig fra Ukraine
–
fik vurderet deres uddannelseskvalifikationer. Derudover benyttede universiteter i
højere grad end før muligheden for en hurtig vurdering af udenlandske grader til brug for
optagelse på ph.d.-uddannelser. Udviklingen fremgår af figur 2.1 og tabel 2.1 nedenfor.
Figur 2.1
Afsluttede vurderinger m.v. efter sagstype, antal, 2019-2023
Antal vurderinger m.v.
5.500
5.000
4.500
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2019
Personlige vurderinger
Turbovurderinger for virksomheder
Hotline-besvarelser Studieadgang
Ph.d.-kvikvurderinger
2020
2021
Vejledende udtalelser
Hotline-udtalelser Integration/Kommuner
Udtalelser til Landbrugsstyrelsen
Pligtmæssige vurderinger
2022
2023
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Tabel 2.1
Afsluttede vurderinger m.v. efter sagstype, 2019-2023
Sagstype
Personlige vurderinger
Vejledende udtalelser
Turbovurderinger for virksomheder
Hotlineudtalelser
–
kommuner
Hotlineudtalelser
–
studieadgang
Udtalelser til Landbrugsstyrelsen
Ph.d.-kvikvurderinger
Pligtmæssige vurderinger
I alt
2019
(antal)
2.600
25
340
25
582
–
240
86
3.898
2020
(antal)
2.556
12
358
16
614
–
244
87
3.887
2021
(antal)
2.869
6
506
11
726
–
199
68
4.385
2022
(antal)
2.874
14
867
181
609
–
148
68
4.761
2023
(antal)
3.676
7
744
75
552
35
331
127
5.547
Ændring seneste år
(procent)
28
-50
-14
-59
-9
–
124
87
17
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
6
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 213: Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2890087_0007.png
Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Turbovurderinger for virksomheder er hidtil mest blevet benyttet af offentlige arbejds-
givere. For at undersøge baggrunden har styrelsen i 2023 foretaget en spørgeskemaun-
dersøgelse blandt alle landets mellemstore og store private virksomheder. Besvarel-
serne viste, at de færreste private virksomheder har været opmærksomme på styrel-
sens tilbud: 18 procent af deltagerne var klar over, at styrelsen kan hjælpe med hurtig
vurdering af udenlandske uddannelsespapirer, mens kun 3 procent kendte opslagsvær-
ket Landehåndbogen (se afsnit 2.3). Efter at være blevet præsenteret for disse tilbud
mente over halvdelen, at virksomheden kan have nytte af tilbuddene eller et af dem,
hvis den skal bedømme en ansøger med udenlandsk uddannelse.
Ud over de nævnte sagstyper tager styrelsen stilling til, om uddannelser og uddannel-
sesinstitutioner er offentligt anerkendte i studielandet, som led i behandlingen af an-
søgninger om uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet og udlandsstipendium. Så-
danne bidrag blev udarbejdet i ca. 2.300 sager i 2023, 7 procent flere end året før.
2.2 Personlige vurderinger af udenlandske uddannelser
I 2023 udstedte styrelsen 3.676 vurderinger til 3.243 personer. Antallet af vurderinger
steg med 27 procent fra 2022 til 2023. Langt de fleste vurderingsmodtagere bor i Dan-
mark (88 procent), og de får overvejende en vurdering med henblik på beskæftigelses-
formål (ca. 60 procent).
I det følgende beskrives uddannelsesindehavernes og uddannelsernes oprindelse, ud-
dannelsernes faglige retning og niveau samt styrelsens sagsbehandlingstid. Tabel 5.1 i
bilaget viser udviklingen i mængden og behandlingen af ansøgninger.
2.2.1 Nationalitet
58 procent af dem, der fik en vurdering i 2023, var fra europæiske lande, heraf 36 pro-
cent fra EU/EØS-lande og 22 procent fra Europa i øvrigt
–
se figur 2.2 nedenfor.
Figur 2.2
Vurderingsmodtagere efter statsborgerskab, 2023
Afrika Nordamerika
2%
4%
Syd- og Mellemamerika
5%
Danmark
11%
EU/EØS
36%
Asien
20%
Europa i øvrigt
22%
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
7
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 213: Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2890087_0008.png
Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Ukrainere udgjorde 16 procent af vurderingsmodtagerne i 2023, og stigningen i antallet
af ukrainere udgjorde 38 procent af den samlede stigning i vurderingstallet. Efter Ukrai-
ne og Danmark var de største nationaliteter Rumænien, Italien, Tyskland, Polen og Iran.
2.2.2 Uddannelsernes oprindelse
Styrelsen vurderede i 2023 uddannelser fra 128 lande. De hyppigst forekommende ud-
dannelseslande var Ukraine, Rumænien, Polen, Iran, Argentina, Tyskland og Storbritan-
nien (se figur 2.3 nedenfor). Sammenlignet med året før blev der især vurderet flere ud-
dannelser fra Ukraine (mere end en fordobling), Polen og Iran.
Figur 2.3
Personlige vurderinger efter uddannelsesland, top-20 (2023), antal, 2019-2023
Antal vurderinger
700
600
500
400
300
200
100
0
2019
2020
2021
2022
2023
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Tabel 2.2 nedenfor viser antallet af vurderinger af uddannelser fra de forskellige dele
af verden. EU/EØS er fortsat den største gruppe med 32 procent af vurderingerne, men
andelen fra det øvrige Europa steg til 28 procent som følge af tilgangen fra Ukraine.
Tabel 2.2
Personlige vurderinger efter uddannelsernes oprindelse, 2019-2023
Region
Færøerne og Grønland
EU/EØS
Tredjelande
Europa i øvrigt
Asien
Afrika
Nordamerika
Syd- og
Mellemamerika
Oceanien
I alt
2019 (pct.)
0
42
58
13
27
6
3
8
2
100
2020 (pct.)
0
41
59
13
24
5
5
10
2
100
2021 (pct.)
0
34
66
19
26
5
4
11
2
100
2022 (pct.)
0
34
66
23
22
4
4
11
2
100
2023 (pct.) 2023 (antal)
0
32
68
28
21
4
4
9
1
100
5
1.172
2.499
1.047
754
158
147
339
54
3.676
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
8
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 213: Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2890087_0009.png
Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2.2.3 Uddannelsernes faglige retning
De vurderede uddannelser er først og fremmest tekniske uddannelser, almene
uddannelser og uddannelser inden for erhvervsøkonomi, administration og jura. Figur 2.4
nedenfor viser, hvordan vurderingerne i 2023 fordelte sig efter uddannelsernes faglige
hovedområder. Tabel 5.2 i bilaget viser udviklingen i de seneste fem år.
Figur 2.4
Personlige vurderinger 2023 efter fagligt hovedområde
Social og sundhed
14%
Jordbrug, skovbrug
og fiskeri
2%
Service
2%
Almene (grundskole,
gymnasium)
19%
Naturvidenskab
10%
Undervisning og
læring
3%
Humanistisk
6%
Kunstnerisk
2%
Tekniske områder
21%
Samfundsvidenskab
7%
Erhvervsøkonomi,
administration og
jura
14%
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
2.2.4 Uddannelsernes niveau
68 procent af vurderingerne i 2023 pegede på et helt eller delvist niveau inden for vide-
regående uddannelse, og 29 procent på et niveau inden for ungdomsuddannelse. Blandt
de ukrainske uddannelser var 73 procent på videregående niveau. Tabel 2.3 på næste
side viser, hvordan vurderingerne har fordelt sig efter nærmeste generelle niveau.
De videregående uddannelser svarede niveaumæssigt oftest til enten dansk bachelor-
niveau (22 procent af vurderingerne), bachelorniveau plus 1 års kandidatstudier (15
procent) eller fuldt kandidatniveau (18 procent). 13 procent af vurderingerne angav et
helt eller delvist niveau inden for erhvervsuddannelse, mens 18 procent angav et helt
eller delvist gymnasialt niveau.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
9
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 213: Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2890087_0010.png
Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Tabel 2.3
Personlige vurderinger efter nærmeste generelle uddannelsesniveau, 2019-2023
Niveaubetegnelse
Grundskoleniveau
–
7.-10. uddannelsesår
10. uddannelsesår
Ungdomsuddannelsesniveau
–
11.-12. ud-
dannelsesår
Korte videregående uddannelser
–
13.-14.
uddannelsesår
Mellemlange videregående uddannelser
–
15.-16. uddannelsesår
Lange videregående uddannelser
–
17.-18.
uddannelsesår
Forskerniveau
–
19.- uddannelsesår
I alt
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
2019
(pct.)
1
4
32
8
25
29
1
100
2020
(pct.)
1
2
30
9
27
29
2
100
2021
(pct.)
1
3
30
9
26
29
2
100
2022
(pct.)
1
2
27
8
25
32
6
100
2023
(pct.)
1
2
29
7
22
33
5
100
2023
(antal)
35
73
1.083
269
823
1.206
187
3.676
2.2.5 Sagsbehandlingstid
Det tog i gennemsnit 40 dage netto at få sin uddannelse vurderet i 2023, en stigning på
3 dage i forhold til året før.
2
87 procent af vurderingerne i 2023 blev gennemført på mindre end to måneder, mod 95
procent året før. Tabel 2.4 nedenfor viser, hvordan vurderingerne har fordelt sig efter
sagsbehandlingstiden i antal måneder.
Tabel 2.4
Personlige vurderinger efter sagsbehandlingstid i måneder, 2019-2023
Sagsbehandlingstid
Mindre end 1 måned
Mellem 1 og 2 mdr.
Mellem 2 og 3 mdr.
Mellem 3 og 4 mdr.
Mellem 4 og 5 mdr.
Mellem 5 og 6 mdr.
Over 6 mdr.
I alt
2019 (pct.)
41
51
7
0
0
0
0
100
2020 (pct.)
49
47
4
0
0
0
0
100
2021 (pct.)
34
55
10
1
0
0
0
100
2022 (pct.)
34
61
5
0
0
0
0
100
2023 (pct.)
30
57
12
1
0
0
0
100
2023 (antal)
1.114
2.077
438
41
2
2
2
3.676
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
2.2.6 Brugertilfredshed
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen måler løbende tilfredsheden blandt de borgere,
der har fået en vurdering af deres uddannelse. Det sker ved hjælp af et spørgeskema,
som i 2023 blev besvaret af ca. 45 procent. Generelt viser besvarelserne en høj grad af
2
Sagsbehandlingstiden for vurderingssager er den tid, der går fra modtagelsen af de nødvendige dokumenter og oplys-
ninger fra ansøgeren til afgivelsen af en vurdering. Ifølge den henstilling om kriterier og procedurer for vurdering, der er
vedtaget under Lissabonkonventionen, bør sagsbehandlingstiden ikke overstige fire måneder.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
10
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 213: Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2890087_0011.png
Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
tilfredshed. 55
procent var alt i alt ”meget
tilfredse” og 37 procent
”ret
tilfredse” med
vurderingen.
Når det gælder ansøgningsprocessen, angav 93 procent, at de ikke havde oplevet
vanskeligheder med at ansøge om vurderingen. Information og service blev også
bedømt positivt af langt de fleste, med 97 procent meget eller ret tilfredse blandt dem,
der havde brugt hjemmesiden, søgt svar før ansøgningen eller kontaktet styrelsen om
deres sag. 91 procent var meget eller ret tilfredse med sagsbehandlingstiden.
Styrelsen samler regelmæssigt op på undersøgelsens resultater og søger at forbedre
vurderinger, ansøgningsproces og information på baggrund af brugernes bemærkninger.
2.3 Online-information om udenlandske uddannelser
På Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside tilbydes en række selvbetje-
ningsredskaber. De gør det muligt for borgere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner
og myndigheder selv at finde vej til de ønskede oplysninger og erstatter dermed i en del
tilfælde en henvendelse om vurdering. Det drejer det sig navnlig om følgende:
−
Eksamenshåndbogen beskriver adgangsgivende eksaminer fra 135 lande samt 18
regioner/provinser og 6 internationale studentereksaminer. For hvert land kan
man finde en oversigt over de eksaminer, der er adgangsgivende i Danmark,
oplysninger til brug for karakteromregning og fagniveauvurdering samt en
beskrivelse af uddannelsessystemet. Eksamenshåndbogen er et hyppigt anvendt
redskab for uddannelsesinstitutionernes studieadministrative medarbejdere. Se
ufm.dk/ehb.
−
Landehåndbogen oplyser om styrelsens generelle vurderinger af gængse
uddannelser fra 39 lande og beskriver deres uddannelsessystemer:
ufm.dk/lhb.
−
Vurderingsdatabasen viser mange af styrelsens konkrete vurderinger af
udenlandske uddannelser fra de sidste fem år:
ufm.dk/vdb.
2.4 Internationalt samarbejde om vurdering og anerkendelse
2.4.1 ENIC/NARIC-samarbejdet
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen samarbejder med andre landes informations-
centre gennem to internationale netværk:
−
ENIC-netværket, som hører under Europarådet og UNESCO, består af europæiske
lande samt Australien, New Zealand, Israel, Canada og USA.
−
NARIC-netværket, der hører under Europa-Kommissionen, omfatter alle EU- og
EØS-lande.
ENIC- og NARIC-netværkene arbejder på grundlag af Lissabonkonventionen
3
for at
højne kvaliteten i anerkendelsesarbejdet. I regi af netværkene afholdes årlige
konferencer, seminarer og peer learning-aktiviteter, og styrelsen udveksler løbende
informationer med andre ENIC/NARIC-kontorer til brug for konkrete vurderinger.
4
3
4
Danmark ratificerede Lissabonkonventionen i 2003. Læs om konventionen på ufm.dk/anerkendelse/lk.
Læs mere på ENIC/NARIC-hjemmesiden: enic-naric.net.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
11
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 213: Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Styrelsen deltager løbende i samarbejds- og udviklingsprojekter, navnlig i regi af EU-
programmet ERASMUS+. I 2023 har styrelsen deltaget i et projekt om anerkendelse af
gymnasiale uddannelser samt et projekt, der kortlægger de europæiske landes generelle
vurderingsstandarder for alle udbudte videregående uddannelseskvalifikationer i
Europa.
Begge projekter sigter mod at fremme automatisk anerkendelse, dvs. at man på forhånd
anerkender uddannelseskvalifikationer fra et andet europæisk land, for så vidt angår
uddannelsesniveauet, f.eks. gymnasialt niveau eller bachelorniveau. Denne automatiske
anerkendelse af niveauet ændrer ikke ved, at de videregående uddannelsesinstitutioner
træffer beslutningen om optagelse og dermed om, hvorvidt en ansøger opfylder de
specifikke adgangskrav til den søgte uddannelse.
2.4.2 Lissabonkonventionen
Styrelsen er repræsenteret i Lissabonkonventions-komiteen, som overvåger implemen-
teringen af Lissabonkonventionen i de 56 medlemslande og udvikler retningslinjerne for
at sikre, at konventionen er på linje med nye udviklinger inden for europæisk samarbejde
om videregående uddannelser.
Frem mod næste konventionsmøde i 2025 arbejder komiteen med at revidere
”Code of
Good Practice in the Provision of Transnational Education” fra 2007
for at sikre kvalite-
ten af udbud og anerkendelse af transnationale uddannelser. En anden prioritet i komi-
teens arbejdsplan er at udarbejde et vejledende dokument om brugen af digital tekno-
logi til fremme af gensidig anerkendelse, herunder muligheder og risici ved brugen af AI i
uddannelse og anerkendelse.
Ved næste konventionsmøde skal der også fremlægges en revision af ENIC/NARIC-
kontorernes Charter fra 2004. Dokumentet skal beskrive kontorernes grundlæggende
opgaver og afspejle de store forandringer, som er sket i europæisk uddannelsessamar-
bejde de sidste tyve år.
2.4.2.1 Ekstraordinært Lissabonkonventionsmøde
Den 28. februar 2023 blev der afholdt et ekstraordinært Lissabonkonventionsmøde
foranlediget af en henvendelse fra det ukrainske anerkendelseskontor, som stillede
forslag om udelukkelse af Rusland fra konventionen som en konsekvens af den russiske
invasion af Ukraine.
Man kunne ikke imødekomme Ukraines krav om udelukkelse af Rusland fra Lissabon-
konventionen, fordi et sådant tiltag ikke er juridisk muligt i FN-regi og konventionen er
et fælles dokument for UNESCO og Europarådet. I stedet vedtog mødet med
overvældende majoritet en erklæring, der stærkt fordømte Ruslands invasion og dens
konsekvenser for det ukrainske uddannelsessystem og de studerende. Erklæringen
opfordrede til at udelukke russisk repræsentation i udvalg, arbejdsgrupper og møder
relateret til arbejdet med Lissabonkonventionen.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
12
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 213: Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2890087_0013.png
Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2.4.2 Europæisk samarbejde i øvrigt
2.4.2.2 Bolognaprocessen
Som led i Bolognaprocessen har styrelsen i 2023 repræsenteret Danmark i en arbejds-
gruppe om principper og retningslinjer for anerkendelse på europæisk plan. Temaerne er
bl.a. automatisk anerkendelse, mikroeksamensbeviser (micro-credentials) og digitalise-
ring af anerkendelsesprocedurer. Arbejdsgruppen skal levere en rapport med anbefalin-
ger, som diskuteres og vedtages ved Bolognaministerkonferencen i Albanien i maj 2024.
2.4.2.3 Europarådet
Europarådet har i 2023 nedsat en arbejdsgruppe, som skal undersøge mulighederne for
at vedtage en europæisk juridisk bindende tekst om automatisk anerkendelse. Danmark
deltager sammen med fire andre lande samt de europæiske organisationer for stude-
rende (ESU), universiteter (EUA) og kvalitetssikring (EQAR). Arbejdet skal være afsluttet
i 2025 og vil involvere høring af studerende, videregående uddannelsesinstitutioner og
offentlige myndigheder.
2.4.3 Nordisk samarbejde
På nordisk plan gælder en række aftaler om gensidig anerkendelse, heriblandt Reykja-
vikdeklarationen, som skal understøtte gensidig anerkendelse af videregående uddan-
nelser, fremme automatisk anerkendelse af sammenlignelige uddannelser i Norden og
styrke samarbejdet mellem de nordiske kontorer for vurdering og anerkendelse.
ENIC/NARIC-kontorerne i Sverige, Norge, Island, Finland og Danmark samarbejder gen-
nem det nordiske netværk for anerkendelse af videregående uddannelser, NORRIC
5
. Her
udveksler kontorerne løbende informationer og erfaringer for at understøtte kvaliteten i
vurderingsarbejdet. Det understøttes af tematiske møder og møder mellem lederne af
de nordiske kontorer. Siden 2022 har netværket haft løbende fokus på ukrainske uddan-
nelseskvalifikationer på baggrund af tilgangen af flygtninge som konsekvens af den
russiske invasion af Ukraine.
Nordisk Ministerråd har i 2023 initieret et nyt projekt om gensidig anerkendelse af nor-
diske erhvervsuddannelser. Projektet skal bl.a. føre til oprettelse af et nordisk netværk
på området. Desuden skal det undersøges, hvordan man kan øge kendskabet til nordi-
ske erhvervsfaglige kvalifikationer i forbindelse med videreuddannelse og jobsøgning på
tværs af grænserne. Projektet forventes afsluttet i 2025.
5
Se NORRIC-netværkets hjemmeside: norric.org.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
13
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 213: Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2890087_0014.png
Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
3. Kvalifikationsnævnet
Behandling af klager over uddannelsesinstitutioners afgø-
relser om merit og realkompetenceanerkendelse.
Kvalifikationsnævnet behandler klager over danske uddannelsesinstitutioners afgørel-
ser om merit på baggrund af danske og udenlandske uddannelseskvalifikationer, om
forhåndsmerit og om anerkendelse af realkompetence. Inden for universitetsuddannel-
serne kan nævnet dog kun behandle klager over merit på baggrund af udenlandsk
uddannelse, mens øvrige afgørelser skal påklages til universitetets meritankenævn.
Nævnet består af formanden og medlemmer, som tilsammen har sagkundskab inden for
alle de uddannelsesområder, der hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet,
Børne- og Undervisningsministeriet samt Kulturministeriet. I den enkelte klagesag
består nævnet af formanden og mindst to sagkyndige medlemmer udvalgt til sagen.
Kvalifikationsnævnet tager udgangspunkt i Lissabonkonventionen, hvis bærende prin-
cip er, at en udenlandsk uddannelse eller studieperiode skal anerkendes, medmindre der
kan påvises væsentlige forskelle i forhold til den tilsvarende uddannelse eller studie-
periode i værtslandet. Nævnet sekretariatsbetjenes af Uddannelses- og Forsknings-
styrelsen. Styrelsen informerer om nævnet på
ufm.dk/kn,
hvor man kan orientere sig om
nævnets praksis gennem en database over de behandlede klager.
Figur 3.1
Sager modtaget af Kvalifikationsnævnet efter sagstype og år, antal, 2014-2023
Antal sager
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Anerkendelse af realkompetence
Merit på baggrund af dansk uddannelse
Merit på baggrund af udenlandsk uddannelse
Forhåndsmerit
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
14
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 213: Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2890087_0015.png
Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
3.1 Modtagne og behandlede klagesager
Kvalifikationsnævnet modtog 39 klagesager i 2023 mod 34 året før. 31 procent af
klagerne i 2023 handlede om merit på baggrund af udenlandsk uddannelse, 64 procent
handlede om merit på baggrund af dansk uddannelse, og 5 procent om anerkendelse af
realkompetence. Figur 3.1 ovenfor viser udviklingen de sidste ti år.
Kvalifikationsnævnet har per 10. april 2024 truffet indholdsmæssige afgørelser om 32 af
de 39 klager, der blev indgivet i 2023, idet 3 klager er frafaldet af klageren, 1 klage er
afvist af formelle årsager, og 3 stadig er under behandling. Ud af de 32 klager med
indholdsmæssig afgørelse er 8 imødekommet, og 24 ikke imødekommet. Figur 3.2
nedenfor viser udviklingen i sagernes udfald gennem de sidste ti år.
Figur 3.2
Modtagne sager afsluttet med indholdsmæssig afgørelse, efter år og udfald, pct., 2014-2023
Procent af afgørelser
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Imødekommet
Delvist imødekommet
Ikke imødekommet
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Tabel 3.1 nedenfor viser det seneste års sager opdelt efter deres type og udfald.
Tabel 3.1
Sager modtaget af Kvalifikationsnævnet efter type og udfald, antal, 2023
Merit på
baggrund af
dansk udd.
5
17
0
1
2
25
Merit på bag-
grund af uden-
landsk udd.
3
6
0
2
1
12
Anerkendelse
af realkompe-
tence
0
1
1
0
0
2
I
alt
8
24
1
3
3
39
Behandling
Imødekommet
Ikke imødekommet
Afvist af formelle årsager
Frafaldet af klager
Uafsluttet
Modtaget i alt
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
15
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 213: Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2890087_0016.png
Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
De afgørelser, der blev påklaget i 2023, var truffet af 17 uddannelsesinstitutioner,
navnlig professionshøjskoler (59 procent af klagerne) og universiteter (28 procent).
62 procent af klagerne drejede sig om at opnå merit på professionsbacheloruddannelser
(navnlig uddannelserne til pædagog, lærer og sygeplejerske), 21 procent på universitets-
uddannelser, og 13 procent på diplomuddannelser. Figur 3.3 nedenfor viser den nærmere
fordeling og udviklingen de seneste ti år.
Figur 3.3
Sager modtaget af Kvalifikationsnævnet efter uddannelsestype og år, antal, 2014-2023
Antal sager
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Almen voksenuddannelse
Gymnasiale uddannelser
Erhvervsuddannelser
Erhvervsakademiuddannelser
Diplomuddannelser
Akademiuddannelser
Universitetsuddannelser
Professionsbacheloruddannelser
Kunstneriske uddannelser
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
De 8 klagere, der fik medhold i 2023, havde i 6 tilfælde søgt merit på en
professionsbacheloruddannelse og i 2 tilfælde på en universitetsuddannelse.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
16
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 213: Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2890087_0017.png
Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
4. Anerkendelse til
lovregulerede erhverv
Anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige
kvalifikationer med henblik på udøvelse af lovregulerede
erhverv
4.1 Introduktion
For at få adgang til at udøve et lovreguleret erhverv (også kaldet autorisationserhverv)
skal man typisk have bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer ifølge lovgivningen. For
erhvervsudøvere med udenlandske kvalifikationer betyder reguleringen blandt andet, at
man skal have anerkendt sine udenlandske kvalifikationer for at kunne etablere sig.
Ansvaret for adgangen til udøvelse af de enkelte lovregulerede erhverv er forankret hos
de kompetente danske myndigheder, som har ansvaret for de enkelte lovregulerede
erhverv og den sektorspecifikke lovgivning.
4.1.1 Regler for anerkendelse på det lovregulerede område
Reglerne for anerkendelse på det lovregulerede område er hovedsagelig nedfældet i
anerkendelsesloven
6
på
baggrund af EU’s anerkendelsesdirektiv
samt i lovgivningen for
de enkelte erhvervsområder.
4.1.1.1 EU-regler: anerkendelsesdirektivet
Anerkendelsesdirektivet sigter mod at øge den frie bevægelighed for personer og tjene-
steydelser inden for de lovregulerede erhverv. Et bærende princip er derfor, at en
EU/EØS-borger, der er kvalificeret til at udøve et erhverv i sit hjemland, har ret til at ud-
øve det samme erhverv i et andet EU-land. For at lette anerkendelsen stiller direktivet
en række krav til medlemsstaternes procedurer, f.eks. grænser for sagsbehandlingstiden
og automatisk anerkendelse inden for visse erhverv, hvor der er vedtaget mindstekrav
til uddannelse: læge, speciallæge, tandlæge, specialtandlæge, farmaceut, sygeplejerske
med ansvar for almen sygepleje, jordemoder, dyrlæge og arkitekt.
7
Se lov nr. 1871 af 29. december 2015 om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
(retsinformation.dk/eli/lta/2015/1871) og bekendtgørelse nr. 53 af 14. januar 2016 om anerkendelse af visse
uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. (retsinformation.dk/eli/lta/2016/53).
7
Direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Læs mere på
ufm.dk/uddannelse/anerkendelse-og-dokumentation/mere-om-anerkendelse/eu-regler..
6
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
17
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 213: Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2890087_0018.png
Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
4.1.1.2 Andre EU-regler og internationale regler
På nogle erhvervsområder såsom revisorområdet og advokatområdet gælder der sek-
torspecifikke EU-regler, og anerkendelsesdirektivet gælder subsidiært. For maritime er-
hverv, der har tilknytning til handelsflåden, gælder der specifikke EU-direktiver om mini-
mumsuddannelseskrav for søfarende. Inden for visse søfartserhverv gælder der desuden
særlige internationale konventioner, som har fortrinsret i forhold til andre retsregler.
4.1.1.3 Nordiske overenskomster
Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige har indgået overenskomster om gensidig an-
erkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, navnlig inden for undervisningserhverv
og sundhedserhverv.
8
4.1.2 Funktioner i forbindelse med anerkendelsesdirektivet
4.1.2.1 Koordinatorfunktionen
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen koordinerer og overvåger de danske kompetente
myndigheders administration af direktivet. Det indebærer, at styrelsen formidler Eu-
ropa-Kommissionens retningslinjer til de relevante myndigheder, driver et netværk med
embedsmænd fra de berørte ministerier, fortolker direktivets regler og vejleder danske
myndigheder om anvendelsen af direktivet på de enkelte erhvervsområder.
Styrelsen sørger for løbende opdatering af danske uddannelser i direktivets bilag V om
automatisk anerkendelse på grundlag af koordinering af mindstekrav til uddannelse.
4.1.2.2 Støttecenterfunktionen
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen tilbyder information til udenlandske borgere og
virksomheder, koordinatorer, støttecentre, faglige organisationer m.fl. i de øvrige med-
lemsstater om betingelserne for adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv i Danmark.
Styrelsen besvarer forespørgsler fra andre medlemsstaters kompetente myndigheder
gennem Informationssystemet for det Indre Marked.
9
Det gælder også, når erhvervet
ikke er lovreguleret i Danmark, f.eks. for arkitekterhvervet og for det europæiske er-
hvervspas for danske bjergguider.
Styrelsen driver en webportal, hvorigennem der informeres på dansk og engelsk om ad-
gangen til at udøve de enkelte erhverv.
10
4.1.2.3 Artikel 58-udvalget
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen er medlem af EU's såkaldte artikel 58-udvalg. Ud-
valget bistår Europa-Kommissionen vedrørende anerkendelse af erhvervsmæssige kva-
lifikationer, bl.a. ved at ajourføre de regler om uddannelseskrav, der gælder inden for
visse erhverv.
Nordiske overenskomster kan findes via ufm.dk/uddannelse/anerkendelse-og-dokumentation/mere-om-
anerkendelse/internationalt/nordisk.
9
Erhvervsstyrelsen er dansk koordinator for IMI. Læs mere om IMI på Europa-Kommissionens hjemmeside:
ec.europa.eu/internal_market/imi-net/index_da.htm
10
Se ufm.dk/le.
8
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
18
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 213: Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2890087_0019.png
Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
4.2 Transparens og proportionalitet i reguleringen
Transparensinitiativet, som indgår i anerkendelsesdirektivet, stiller krav til medlems-
staterne om at undersøge begrundelserne for og omfanget af lovregulerede erhverv.
Formålet er at sikre større gennemsigtighed og berettigelse for de regulerede erhverv i
medlemsstaterne og derigennem styrke vækst og mobilitet i EU.
Som led i transparensinitiativet redegør medlemsstaterne for anvendelsen af proportio-
nalitetsprincippet ved lovregulering af det enkelte erhverv. Det gør de ved hjælp af
Europa-Kommissionens database over lovregulerede erhverv, REGPROF.
11
Transparensinitiativet blev i 2018 suppleret af et direktiv om proportionalitetstest forud
for vedtagelse af ny regulering af erhverv.
12
Det skal sikre, at nationale foranstaltninger
er forholdsmæssige og ikke unødigt begrænser adgangen til erhverv eller skaber urime-
lige byrder på det indre marked. Medlemsstaterne skal vurdere berettigelsen af nye eller
ændrede regler og disse reglers indvirkning på interesserede parter og virksomheder.
Folketinget vedtog i juni 2020 en lov, som implementerer proportionalitetstest-
direktivet.
13
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har som koordinator for direktivet og til brug for
denne beretning bedt de kompetente myndigheder indberette eventuelle udfordringer
med implementering af proportionalitetstestdirektivet. Ingen myndigheder har bemær-
ket problemer.
4.3 De kompetente myndigheders afgørelser om autorisation m.v.
Loven om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
gælder aktuelt for 127 lovregulerede erhverv samt en række medicinske specialer, og
ansvaret for adgangen til at udøve erhvervene fordeler sig på 21 kompetente
myndigheder.
14
På grundlag af myndighedernes indberetninger gives i det følgende tal
for afgørelser om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik på
etablering i Danmark.
Antallet af afgørelser tog i 2023 et nyt spring til 7.450 afgørelser, hvilket var 73 procent
flere end i 2022 og næsten tre gange så mange som i 2021. Figur 4.1 på næste side viser
udviklingen de seneste ti år.
Tallene for 2023 er præget af udviklingen hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen
udstedte i årets løb 5.146 afgørelser
–
mere end det dobbelte af antallet i 2022, hvor der
også var sket en fordobling. Stigningen skyldes dels, at der er kommet flere ansøgnin-
ger, dels at styrelsen i både 2022 og 2023 har færdigbehandlet ansøgninger, der havde
hobet sig op ved udgangen af 2021.
REGPROF indeholder offentligt tilgængelige oplysninger om de lovregulerede erhverv, landenes støttecentre og
kompetente myndigheder, statistik over migrerende arbejdskraft i lovregulerede erhverv m.v. Se
ec.europa.eu/growth/tools-databases/regprof
12
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/958 af 28. juni 2018 om en proportionalitetstest forud for vedta-
gelse af ny regulering af erhverv: eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32018L0958.
13
Lov nr. 884 af 16.6.2020 om ændring af lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikatio-
ner: retsinformation.dk/eli/lta/2020/884.
14
De seneste oplysninger om erhvervene og deres kompetente myndigheder findes på Uddannelses- og Forskningsmi-
nisteriets hjemmeside: ufm.dk/le.
11
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
19
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 213: Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2890087_0020.png
Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Ud over Styrelsen for Patientsikkerheds område (69 procent af afgørelserne) har aktivi-
teten fortsat mest været hos Arbejdstilsynet (22 procent af afgørelserne, med 26 pro-
cent flere afgørelser end året før) og hos Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (6 pro-
cent af afgørelserne).
Figur 4.1
Afgørelser efter år og regelsæt, antal, 2014-2023
Antal afgørelser
8.000
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
2014
2015
2016
EU/EØS
2017
2018
2019
2020
Øvrige
2021
2022
2023
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på basis af indberetning fra de ansvarlige myndigheder.
Tabel 4.1
Afgørelser efter myndighed og afgørelsens art, 2023
Myndighed
Styrelsen for Patientsikkerhed
Arbejdstilsynet
Uddannelses- og Forsknings-
styrelsen
Psykolognævnet
Lægemiddelstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Fødevarestyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Miljøstyrelsen
Sundhedsstyrelsen
Civilstyrelsen
Færdselsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen
Rigspolitiet
Social- og Boligstyrelsen
Alle myndigheder
Positive*
(pct.)
22
98
32
82
38
100
74
41
96
100
100
0
100
100
0
41
Betingede
(pct.)
50
0
48
1
60
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
38
Negative
I alt (antal)
(pct.)
28
2
20
17
2
0
26
59
4
0
0
100
0
0
100
22
5.146
1.606
414
83
45
42
38
37
24
6
4
2
1
1
1
7.450
Ændring seneste
år (pct.)
112
26
7
41
309
-2
0
9
167
-25
-
-60
-
-
-
73
Anm.: I tabellen optræder kun de myndigheder, der har truffet afgørelser på området i 2023.
Der kan være flere afgørelser for samme person.
* Tallene for positive afgørelser inkluderer tildeling af delvis adgang til erhvervsudøvelse.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på basis af indberetning fra de ansvarlige myndigheder.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
20
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 213: Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2890087_0021.png
Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Tabel 4.1 ovenfor viser, hvordan de enkelte myndigheders afgørelser fordelte sig i 2023,
og hvor stor en andel der var positive (umiddelbar adgang til at udøve erhvervet), betin-
gede og negative (afslag). Tabel 5.3 i bilaget viser fordelingen på erhvervsområder.
I 2023 faldt andelen af afgørelser om uddannelser fra EU/EØS-lande til 40 procent fra
57 procent året før, mens andelen fra lande i Asien steg til 49 procent fra 33 procent
året før. Det skyldes den øgede sagsmængde hos Styrelsen for Patientsikkerhed, idet
82 procent af styrelsens stigning vedrører uddannelser fra lande i Asien, navnlig Iran.
Antallet af afgørelser vedrørende uddannelser fra Ukraine steg fra 53 i 2022 til 142 i
2023. Blandt afgørelserne i 2023 vedrørte over halvdelen lærererhverv, og resten
hovedsagelig lægeerhverv. 2 af afgørelserne var positive, 102 betingede, og 37 negative.
Figur 4.2 nedenfor viser de 20 hyppigst forekommende lande.
Figur 4.2
Afgørelser efter uddannelsesland, top-20 (2023), antal, 2019-2023
Antal afgørelser
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2019
2020
2021
2022
2023
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på basis af indberetning fra de ansvarlige myndigheder.
Alt i alt blev der i 2023 truffet 3.031 positive afgørelser, 24 procent flere end året før. De
positive afgørelser udgjorde 41 procent af alle afgørelser mod 57 procent året før.
Andelen af positive afgørelser var for EU/EØS-sagernes vedkommende 90 procent
(ligesom året før), mens den for de øvrige ansøgere var 7 procent (mod 10 procent året
før).
Styrelsen for Patientsikkerhed har som nævnt især fået mange ansøgninger vedrørende
kvalifikationer fra Iran. Disse ansøgninger førte i 2023 til 2.145 afgørelser, næsten alle
om adgang til at udøve tre erhverv: sygeplejerske (1.146), læge (643) og tandlæge (297).
For disse tre erhverv under ét fik 2 procent af ansøgerne med iranske kvalifikationer en
positiv afgørelse, 81 procent en betinget og 17 procent en negativ afgørelse. Der var
ligeledes en lav andel af positive afgørelser for Pakistan, Nepal, Filippinerne og andre
tredjelande.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
21
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 213: Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2890087_0022.png
Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Styrelsen for Patientsikkerhed gav afslag i 16 procent af de sager, der var omfattet af
EU-regler, og 90 procent af disse afslag (164 ud af 182) skyldtes manglende dokumen-
tation fra ansøger. Styrelsen gav afslag til 31 procent af ansøgere omfattet af reglerne
for tredjelande, og 60 procent af disse afslag (760 ud af 1.258) skyldtes manglende do-
kumentation fra ansøger.
4.3.1 Sagsbehandlingstid
De kompetente myndigheder traf i 2023 deres afgørelser på under tre måneder i ca. 78
procent af sagerne (mod ca. 84 procent året før). Sager efter EU's anerkendelsesdirektiv
skal normalt behandles på højst tre måneder, og det skete i 2023 i ca. 95 procent af
EU/EØS-sagerne. I de øvrige sager blev ca. 62 procent af afgørelserne leveret inden for
tre måneder. Tabel 4.2 nedenfor viser den omtrentlige fordeling af sagerne efter antal
måneders sagsbehandlingstid.
Tabel 4.2
Afgørelser efter sagsbehandlingstid i måneder, procent, 2023
Sagsbehandlingstid
Mindre end 1 måned
Mellem 1 og 2 mdr.
Mellem 2 og 3 mdr.
Mellem 3 og 4 mdr.
Mellem 4 og 5 mdr.
Mellem 5 og 6 mdr.
Over 6 mdr.
I alt
EU/EØS-sager
87
4
4
2
1
0
2
100
Øvrige sager
37
16
9
6
3
2
27
100
I alt
62
10
6
4
2
1
15
100
Anm.: Tallene for sagsbehandlingstid oplyses med forbehold for forskelle i opgørelsesmetoder og mang-
lende indberetning af sagsbehandlingstider for 14 procent af sagerne.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på basis af indberetning fra de ansvarlige myndigheder.
Styrelsen for Patientsikkerhed har ikke indberettet sagsbehandlingstid for de 18 pro-
cent af afgørelserne, hvor der er givet afslag på grund af manglende dokumentation fra
ansøgeren. Styrelsens afgørelser i fuldt dokumenterede ansøgninger tog under tre må-
neder i 90 procent af EU/EØS-sagerne, og i 58 procent af de øvrige sager, mens ca. 32
procent af de øvrige sager tog over seks måneder. For læger var gennemsnittet 27 dage
i EU/EØS-sager og 354 dage i øvrige sager, for sygeplejersker 31 dage i EU/EØS-sager
og 117 dage i øvrige sager, og for tandlæger 14 dage i EU/EØS-sager og 237 dage i øv-
rige sager.
Hos Arbejdstilsynet var sagsbehandlingstiden under en måned i alle EU/EØS-sager og
95 procent af de øvrige sager. Hos Uddannelses- og Forskningsstyrelsen var sagsbe-
handlingstiden under tre måneder i 86 procent af EU/EØS-sagerne og i 82 procent af de
øvrige sager.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
22
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 213: Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2890087_0023.png
Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
4.4 Midlertidige tjenesteydere fra EU/EØS-lande
Hvis man er statsborger og etableret som erhvervsudøver i et andet EU/EØS-land, har
man efter EU’s anerkendelsesdirektiv ret til at udøve sit erhverv midlertidigt og lejlig-
hedsvist i Danmark. Inden for visse erhverv er det fastsat i den sektorspecifikke
lovgivning, at tjenesteyderen, før tjenesteydelsen leveres første gang, sender en skriftlig
anmeldelse til den kompetente myndighed. Er der ikke et hjemlet krav til anmeldelse,
kan erhvervet udøves frit og uden forudgående anmeldelse.
I 2023 blev der indgivet 2.327 anmeldelser om levering af tjenesteydelser, 8 procent
færre end året før. Langt størstedelen af stigningen er sket hos Arbejdstilsynet, som
modtog 96 procent af anmeldelserne. Figur 4.3 nedenfor viser udviklingen de sidste ti år.
Figur 4.3
Tjenesteyderes forudgående anmeldelser efter myndighed, antal, 2014-2023
Antal anmeldelser
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Arbejdstilsynet
Fødevarestyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Andre myndigheder
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på basis af indberetning fra de ansvarlige myndigheder.
Anmeldelserne drejer sig hovedsagelig om arbejde som svejser eller fører af gaffeltruck,
teleskoplæsser, kran m.v. Tabel 5.4 i bilaget viser fordelingen på erhverv.
45 procent af erhvervsudøverne kom fra Polen, og 13 procent fra Tyskland. Figur 4.4 på
næste side viser udviklingen for de ti hyppigst forekommende oprindelseslande.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
23
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 213: Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2890087_0024.png
Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Figur 4.4
Tjenesteyderes forudgående anmeldelser efter etableringsland, top-10 (2023), antal, 2019-
2023
Antal anmeldelser
1.200
1.000
800
600
400
200
0
Polen
Tyskland
Spanien
Bulgarien
Sverige Rumænien Litauen
Portugal
Tjekkiet
Slovakiet
2019
2020
2021
2022
2023
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på basis af indberetning fra de ansvarlige myndigheder.
13 procent af anmeldelserne i 2023 var under behandling ved årets udgang. Af de
færdigbehandlede blev der foretaget kontrol af tjenesteyderens kvalifikationer i 88
procent, og der blev givet afslag i 2 procent.
4.5 Det europæiske erhvervspas
Det europæiske erhvervspas (European Professional Card, EPC) er en elektronisk proce-
dure til at få sine erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendt i andre EU-lande.
15
EPC er
indført på udvalgte erhvervsområder og gælder indtil videre erhvervene sygeplejerske
med ansvar for almen sundheds- og sygepleje, fysioterapeut, farmaceut, ejendoms-
mægler og bjergfører.
I Danmark administreres EPC af de kompetente myndigheder for de berørte lovregule-
rede erhverv. I EPC-sammenhæng fungerer Uddannelses- og Forskningsstyrelsen som
koordinator og som kompetent myndighed for erhverv, der ikke er lovregulerede her i
landet, p.t. erhvervet bjergfører.
Der blev i 2023 udstedt 8 EPC'er til brug for erhvervsudøvelse i Danmark. Tabel 4.3 på
næste side giver et overblik over EPC-sager med Danmark som værtsland.
15
Ansøgerne finder EPC under "Dit Europa" på Europa-Kommissionens hjemmeside: http://europa.eu/youreurope/citi-
zens/work/professional-qualifications/european-professional-card/index_da.htm.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
24
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 213: Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2890087_0025.png
Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Tabel 4.3
EPC-sager med Danmark som værtsland, antal, 2023
Erhverv
Fysioterapeut
Farmaceut
Sygeplejerske
Ejendomsmægler
I alt
Ansøgninger
9
8
11
3
31
Udstedte EPC'er
4
5
7
2
18
Afslag
0
1
2
0
3
Anm.: Forskellen mellem antal ansøgninger og antal afgørelser skyldes hovedsagelig, at ansøgere i en del
tilfælde starter processen, men ikke uploader de nødvendige dokumenter.
Kilde: Europa-Kommissionen
Der blev i 2023 udstedt 5 EPC’er til erhvervsudøvere fra Danmark. Tabel 4.4 nedenfor vi-
ser tallene for EPC-sager med Danmark som hjemland.
Tabel 4.4
EPC-sager med Danmark som hjemland, antal, 2023
Erhverv
Fysioterapeut
Farmaceut
Sygeplejerske
Bjergfører
Ejendomsmægler
I alt
Ansøgninger
4
1
3
0
1
9
Udstedte EPC
2
0
2
0
1
5
Afslag
1
0
1
0
0
2
Anm.: Forskellen mellem antal ansøgninger og antal afgørelser skyldes hovedsagelig, at ansøgere i en del
tilfælde starter processen, men ikke uploader de nødvendige dokumenter.
Kilde: Europa-Kommissionen
4.6 Advarselssystemet
EU har et advarselssystem, der skal forebygge, at personer, der er frakendt retten til at
udøve visse erhverv, fortsætter deres erhvervsudøvelse i andre medlemsstater. Den
kompetente myndighed underretter via Informationssystemet for det Indre Marked (IMI)
de øvrige medlemsstater, hvis en person, som er beskæftiget inden for sundhedsområ-
det, dyrlægeerhvervet eller området for uddannelse eller pasning af mindreårige, har
fået begrænset retten til at udøve sit erhverv af en offentlig myndighed eller en dom-
stol.
Tilsvarende underretter den kompetente myndighed de øvrige medlemsstater, hvis en
person er dømt for at have anvendt forfalsket dokumentation ved ansøgning om aner-
kendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Dette gælder, uanset hvilket lovreguleret
erhverv der er tale om.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen fungerer som dansk advarselskoordinator i IMI-
systemet.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
25
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 213: Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2890087_0026.png
Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
I 2023 afsendte Danmark i alt 179 advarsler (mod 208 året før) og modtog 3.870 ad-
varsler fra andre EU-lande (mod 11.010 året før). Omfanget af advarsler sendt fra og
modtaget af Danmark fremgår af tabel 4.5 nedenfor.
Tabel 4.5
Ud- og indgående advarsler i EU's advarselssystem efter erhvervsområde m.v., antal, 2023
Erhverv
Læge
Sygeplejerske
Andre sundhedsfaglige erhverv
Dyrlæge
Arbejde med mindreårige
Dokumentfalsk
I alt
Kilde: Europa-Kommissionen
Sendt af Danmark
49
32
98
0
0
0
179
Modtaget fra andre EU-lande
579
1.998
1.132
78
82
1
3.870
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
26
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 213: Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2890087_0027.png
Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
5. Bilag
5.1 Personlige vurderinger af udenlandske uddannelser
5.1.1 Afsluttede vurderingssager
Tabel 5.1
Afsluttede personlige vurderingssager efter resultat af behandling, 2019-2023
Status
Vurdering afsluttet
Besvaret ved
information/vejledning
Videresendt eller henvist
Behandling afvist
Ansøgning trukket tilbage
Henlagt pga. manglende
dokumentation
I alt
2019
(antal)
2.600
16
98
90
14
135
2.818
2020
(antal)
2.556
27
82
74
9
186
2.748
2021
(antal)
2.869
38
30
113
12
259
3.062
2022
(antal)
2.874
18
4
96
9
185
3.001
2023
(antal)
3.676
47
5
138
16
255
4.137
Ændring seneste år
(procent)
28
161
25
44
78
38
30
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
5.1.2 Uddannelsernes faglige retning
Tabel 5.2
Personlige vurderinger efter fagligt hovedområde ifølge vurdering, 2019-2023
Kode
Fagligt hovedområde
2019
(pct.)
1
21
0
3
6
0
3
8
17
7
3
10
2
4
2
10
2020
(pct.)
1
19
0
3
7
1
3
7
18
6
3
9
2
4
2
10
2021
(pct.)
1
19
0
3
7
1
2
7
18
8
3
10
2
3
2
10
2022
(pct.)
1
17
0
3
7
1
2
8
16
10
2
10
2
4
2
13
2023
(pct.)
1
18
0
3
6
1
2
7
14
10
3
11
2
4
3
14
2023
(antal)
38
652
2
107
231
26
69
256
527
350
113
392
85
143
93
497
10 Grundskole
12 Gymnasiale uddannelser
15 Forberedende uddannelser
20 Undervisning og læring
25 Humanistisk
27 Audiovisuel teknik og medieproduktion
30 Kunstnerisk
35 Samfundsvidenskab
40 Erhvervsøkonomi, administration og jura
45 Naturvidenskab
50 Informations- og kommunikationsteknologi
55 Teknik, teknologi og industriel produktion
57 Mekanik, jern og metal
58 Bygge- og anlægsteknik
60 Jordbrug, skovbrug og fiskeri
65 Social og sundhed
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
27
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 213: Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2890087_0028.png
Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Kode
Fagligt hovedområde
2019
(pct.)
2
0
0
100
2020
(pct.)
3
0
0
100
2021
(pct.)
3
0
0
100
2022
(pct.)
2
0
0
100
2023
(pct.)
2
0
0
100
2023
(antal)
64
13
18
3.676
70 Service
75 Forsvar, politi og sikkerhed
80 Transport
I alt
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
5.2 Anerkendelse til lovregulerede erhverv
5.2.1 Afgørelser om autorisation m.v.
Tabel 5.3
Afgørelser efter erhverv og afgørelsens art, antal, 2023
Erhverv
Advokat
Ambulancebehandler
Ambulancebehandler med særlig kompe-
tence (paramediciner)
Arbejde med asfalt (offshore)
Arbejde med epoxy og isocyanater
Arbejde med svejsning
Asbestnedrivning
Bandagist
Bioanalytiker
Certificeret statiker
Driftsansvarlig person for elektriske anlæg
Driftsleder på renseanlæg
Dyrlæge
Dørmand i virksomheder med alkoholbevil-
ling
Ejendomsmægler
Elevatormontør
Elinstallatør
Ergoterapeut
Erhvervsdykker
Fagligt ansvarlig inden for gas-, vand- og
afløbsinstallationer (vvs-installatør)
Fagligt ansvarlig inden for kloakområdet
Farmaceut
Farmakonom
Fodterapeut
Folkeskolelærer
Fysioterapeut
Fører af gaffelstabler
Fører af gaffeltruck
Positive
4
14
4
0
5
33
197
2
19
0
2
0
28
1
1
3
11
9
40
1
0
9
8
1
73
82
88
491
Betingede
0
0
0
0
0
0
0
0
8
0
0
0
0
0
0
0
0
6
0
0
0
6
21
0
127
16
0
0
Negative
0
4
1
1
3
1
3
1
48
1
3
1
8
0
0
0
11
3
0
1
1
0
1
1
21
28
0
7
I alt
4
18
5
1
8
34
200
3
75
1
5
1
36
1
1
3
22
18
40
2
1
15
30
2
221
126
88
498
Ændring
seneste år
4
-5
4
1
6
-8
64
3
55
1
2
1
1
1
1
2
5
12
6
-1
0
8
26
1
10
74
6
-12
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
28
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 213: Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2890087_0029.png
Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Erhverv
Fører af gaffeltruck (offshore)
Fører af teleskoplæsser
Jordemoder
Kabelmontør
Kedelpasser
Kiropraktor
Klinisk diætist
Klinisk tandtekniker
Kranfører
Kølemontør
Kørelærer
Læge
Lærer i dansk for voksne udlændinge
Lærer i de gymnasiale uddannelser
Navigatør i fiskeskibe (skipper/styrmand)
Optometrist
Osteopat
Psykolog
Pædagog i folkeskolens børnehaveklasse
og 1.- 3. klassetrin
Radiograf
Rottebekæmper
Sikkerhedskoordinator på byggepladser
Social- og sundhedsassistent
Speciallæge
Specialsygeplejerske
Specialtandlæge
Sprøjtecertifikat
Stilladsopstiller
Sygeplejerske
Tandlæge
Tandplejer
Veterinærsygeplejerske
I alt
Positive
2
161
24
1
1
5
2
0
480
1
0
339
0
44
2
4
89
68
17
17
1
3
14
188
6
4
22
111
203
88
8
0
3.031
Betingede
0
0
7
0
0
2
3
0
0
0
0
1.128
0
54
0
2
2
1
17
3
0
0
15
0
0
0
0
0
1.121
263
14
0
2.816
Negative
0
7
29
6
0
3
7
9
4
1
2
262
6
26
0
7
3
14
29
24
0
1
87
6
0
1
0
2
646
258
12
2
1.603
I alt
2
168
60
7
1
10
12
9
484
2
2
1.729
6
124
2
13
94
83
63
44
1
4
116
194
6
5
22
113
1.970
609
34
2
7.450
Ændring
seneste år
1
-27
34
2
1
3
8
8
234
-4
-3
1.000
4
2
-5
6
57
24
10
18
1
0
47
33
-2
3
13
75
934
392
28
1
3.154
Anm.: I tabellen optræder kun de erhverv, for hvilke der er truffet afgørelser i 2023. Mere detaljeret
statistik for sager, der er behandlet efter anerkendelsesdirektivet, vil kunne findes i Europa-
Kommissionens database over lovregulerede erhverv:
ec.europa.eu/growth/tools-
databases/regprof.
Der kan være flere afgørelser for samme fagperson.
Tallene for positive afgørelser inkluderer 23 tildelinger af delvis adgang til erhvervsudøvelse.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på basis af indberetninger fra de ansvarlige myndigheder.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
29
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 213: Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2890087_0030.png
Beretning for 2023 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
5.2.2 Anmeldelser fra midlertidige tjenesteydere
Tabel 5.4
Tjenesteyderes anmeldelser efter myndighed og erhverv, 2022-2023
Myndighed
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Erhvervsstyrelsen
Fødevarestyrelsen
Miljøstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Erhverv
Arbejde med asfalt
Arbejde med epoxy og isocyanater
Arbejde med svejsning
Asbestnedrivning
Elevatormontør (offshore)
Fører af gaffelstabler
Fører af gaffelstabler (offshore)
Fører af gaffeltruck
Fører af gaffeltruck (offshore)
Fører af teleskoplæsser
Fører af teleskoplæsser, kran over 8 tm
Kedelpasser
Kranbasis
–
kraner over 8 tm
Kranbasis (offshore)
Kranfører
–
mobile kraner over 30 tm
Kranfører
–
mobile kraner over 8 tm
Kranfører
–
mobile kraner over 8 tm (off-
shore)
Kranfører
–
tårnkraner og fast opstillede kra-
ner over 8 tm
Kranfører
–
tårnkraner og fast opstillede kra-
ner over 8 tm (offshore)
Sikkerhedskoordinator på byggepladser
Stillads
–
beregning
Stillads
–
rulle og bukke
Stillads
–
system
Ejendomsmægler
Dyrlæge
Brøndborer
Elinstallatør
Fagligt ansvarlig inden for gas-, vand- og af-
løbsinstallationer (vvs-installatør)
Fagligt ansvarlig inden for kloakområdet
Fagligt ansvarlig inden for service og første-
gangsindregulering på gasfyrede brænder-
anlæg over 135 kW, gasdrevne turbiner eller
gasdrevne motoranlæg
Andre erhverv
2022
(antal)
0
23
573
9
0
137
1
655
1
295
44
1
63
9
106
54
0
57
1
25
80
34
201
0
54
1
34
8
2
3
3
46
2.520
2023
Ændring se-
(antal) neste år (pct.)
1
12
635
49
1
100
2
732
6
332
30
5
43
2
74
42
3
39
2
8
21
16
124
1
1
3
31
7
2
2
1
0
2.327
–
-48
11
444
–
-27
100
12
500
13
-32
400
-32
-78
-30
-22
–
-32
100
-68
-74
-53
-38
–
-98
200
-9
-13
0
-33
-67
-100
-8
Styrelsen for Patientsikkerhed Læge
Andre erhverv
I alt
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på basis af indberetninger fra de ansvarlige myndigheder.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
30