BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 210: Lovudkast: Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen (Fleksibel brug og sammensætning af rehabiliteringsteams, forenkling af visitationskategorier, færre krav til sygemeldte fra beskæftigelse mv., fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 210
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om organi-

sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

(Fleksibel brug og sammensætning af rehabiliteringsteams, forenkling af visitationskategorier, færre

krav til sygemeldte fra beskæftigelse mv.)

§1

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1179 af 21. september 2023, som ændret ved § 10

i lov nr. 1538 af 12. december 2023, § 4 i lov nr. 1541 af 12. december 2023, § 5 i lov nr. 1769 af

28. december 2023 og § 7 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

§ 8, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »forudsætninger«: », jf. dog § 13 f«.

§ 12, stk. 1, nr. 3,

ophæves.

§ 12, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »visitation til kategori 2 og 3« til: »visitation til kategori 2«.

§ 12, stk. 3,

ophæves.

§ 13, 1. pkt.,

udgår »og revisitationen« og »§§ 13 a-13 d« ændres til: »§§ 13 a-13 c«.

§ 13 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »kategori 2 eller 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3« til: »kategori 2 ef-

ter § 12, stk. 1, nr. 2«.

§ 13 a, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »revisitationen, jf. §§ 12 og 13 b-13 d« til: »§§ 13 b og 13 c«.

§ 13 b, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »kategori 2 eller 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3« til: »kategori 2 ef-

ter § 12, stk. 1, nr. 2« og efter »fraværsdag« indsættes: », jf. dog § 13 f«.

§ 13 b, stk. 7,

ændres »visiteret til kategori 2 og 3« til: »visiteret til kategori 2«.

10.

§ 13 c

affattes således:

»§ 13 c.

Sygemeldte, der er visiteret til kategori 2 efter § 12, stk. 1, nr. 2, skal have en arbejdsplads-

baseret indsats, der kan bestå af gradvis tilbagevenden eller tilbud og mentorstøtte efter kapitel 11,

12, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. For sygemeldte, som ud over de helbredsmæs-

sige forhold har andre udfordringer i forhold til mulighederne for at vende tilbage til arbejde, og

som har behov for en tværfaglig indsats, kan indsatsen også bestå af en indsats efter anden lovgiv-

ning. Indsatsen skal tilpasses den enkeltes forudsætninger, behov og helbredstilstand.

Stk. 2.

Kommunen skal ved første opfølgning indgå en aftale med den sygemeldte om jobmål og be-

skæftigelsesindsats, jf. dog § 13 e. Aftalen skal indgå i den sygemeldtes »Min Plan« efter kapitel 8 i

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 210: Lovudkast: Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen (Fleksibel brug og sammensætning af rehabiliteringsteams, forenkling af visitationskategorier, færre krav til sygemeldte fra beskæftigelse mv., fra beskæftigelsesministeren

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. For sygemeldte i et ansættelsesforhold er der ikke krav om,

at aftalen indeholder jobmål og indgår i »Min Plan«. Aftalen justeres løbende.

Stk. 3.

Inden kommunen iværksætter en tværfaglig indsats, jf. stk. 1, 2, pkt., kan sagen forelægges

for rehabiliteringsteamet, jf. §§ 9-12 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind-

satsen m.v. Til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen udarbejder kommunen rehabili-

teringsplanens forberedende del i samarbejde med den sygemeldte, jf. § 43 og § 44, stk. 1 og 2, i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

11.

13 d

ophæves.

12.

Efter § 13 e indsættes:

»§

13 f.

For sygemeldte i et ansættelsesforhold med et forudsigeligt sygeforløb og forventet rask-

melding senest inden udgangen af 13. uge regnet fra første opfølgningssamtale, skal kommunen,

uanset § 13 b, stk. 1, 1. pkt., alene følge op på, om den sygemeldte bliver raskmeldt inden udgangen

af 13. uge. Den sygemeldte har ret til at få en samtale, hvis den sygemeldte ønsker det.

Stk. 2.

For sygemeldte omfattet af stk. 1, som bliver ledige eller som ikke er raskmeldte inden ud-

gangen af 13. uge regnet fra første opfølgningssamtale, skal der følges op efter reglerne i § 13 b,

stk. 1, 3.-8. pkt., uanset, at der ikke er gået 6 måneder fra første fraværsdag.«

13.

§ 14

ændres »de tre kategorier« til: »de to kategorier« og »og revisitation« udgår.

14.

§ 15, stk. 1, 3. pkt.,

ophæves.

15.

§ 15, stk. 2, 2. pkt.,

ophæves.

16.

§ 15, stk. 5,

udgår » eller § 12, stk. 1, nr. 3,« og »§§ 13 c eller 13 d« ændres til: » § 13 c«.

17.

§ 15, stk. 7, nr. 1.,

affattes således:

»1) kommunen og den sygemeldte aftaler, at den sygemeldte selv varetager kontakten til arbejds-

pladsen, eller«.

§2

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024, foretages

følgende ændringer:

§ 40, stk. 1,

indsættes som 2. pkt.:

»1. pkt. gælder ikke personer omfattet af § 6, nr. 6, som er i job.«

§ 41, stk. 1, 3. pkt.,

og i

§ 41, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »§ 6, nr. 6 og 7, som er i job eller driver

selvstændig virksomhed« til: »§ 6, nr. 6, som driver selvstændig virksomhed og § 6, nr. 7«.

§ 41, stk. 2,

indsættes efter »»Min Plan« skal«: », bortset fra personer omfattet af § 6, nr. 6, som

er i job,«.

§ 43

udgår »§ 6, nr. 6, som er visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge, og for per-

soner omfattet af«.

§ 47, stk. 3,

udgår », i sager, hvor

1) det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen,

2) personen søger om førtidspension,

3) personen overgår til jobafklaringsforløb eller

4) en sygedagpengemodtager er visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge«.

§ 108, stk. 1, 1. pkt.,

udgår », tværfaglig« og

§ 108, stk. 4,

ophæves.

§ 109

affattes således:

»§

109.

En sag kan behandles i rehabiliteringsteamet efter overgang til et jobafklaringsforløb, eller

efter at kommunen har truffet afgørelse om, at personen er berettiget til et jobafklaringsforløb efter

§ 24 a i lov om sygedagpenge efter reglerne i kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen, hvis kommunen vurderer, at personen har behov for en tværfaglig indsats.

§ 111 a

ophæves.

§3

I lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

254 af 1. marts 2024, foretages følgende ændringer:

§ 6, stk. 5, 1. pkt.,

udgår »og for sygemeldte borgere, jf. § 13 d i lov om sygedagpenge,«.

§ 9, stk. 1, 4. pkt.,

ændres »hvor personen er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedag-

penge« til: »der forelægges rehabiliteringsteamet efter § 13 c, stk. 3, i lov om sygedagpenge«.

§ 9, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 10, stk. 1,

affattes således:

»Rehabiliteringsteamet skal være tværfagligt sammensat med en repræsentant fra kommunens be-

skæftigelsesområde og en repræsentant fra regionen ved en sundhedskoordinator, jf. § 14. Herud-

over skal der være repræsentanter fra andre relevante forvaltningsområder, herunder fra sundheds-,

social-, eller undervisningsområdet, når det er relevant for borgerens sag.«

§ 12, stk. 2,

ændres »visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge« til: », der forelæg-

ges rehabiliteringsteamet efter § 13 c, stk. 3, i lov om sygedagpenge«.

§ 14, stk. 1,

udgår »nr. 4,«.

§ 15

udgår »og i sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge«.

§ 17, stk. 2,

ændres: »visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge« til: », der fore-

lægges rehabiliteringsteamet efter § 13 c, stk. 3, i lov om sygedagpenge«.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 2.

Sygemeldte, der er visiteret til kategori 3, jf. § 12, stk. 1, nr. 3, i lov om sygedagpenge, og

som fortsat er uarbejdsdygtige, visiteres til kategori 2, jf. § 12, stk. 1, nr. 2, i lov om sygedagpenge

den 1. januar 2025. Sygemeldte, der ved lovens ikrafttræden er visiteret til kategori 3 og som ikke

har fået deres sag forelagt rehabiliteringsteamet inden lovens ikrafttræden skal, uanset visitationen

til kategori 2, jf. 1. pkt., have deres sag forelagt rehabiliteringsteamet.

Stk. 3.

§ 1, nr. 12, finder anvendelse for personer, der bliver sygemeldte inden lovens ikrafttræden

og hvor første opfølgningssamtale finder sted efter lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.3.

2.3.1.

2.3.2.

2.4.

2.4.1.

2.4.2.

2.5.

2.5.1.

2.5.1.1.

2.5.1.2.

2.5.1.3.

2.5.1.4.

2.5.2.

2.6.

2.6.1.

2.6.2.

4.1.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Fleksibel brug af rehabiliteringsteamet

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Fleksibel sammensætning af rehabiliteringsteamet

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Afskaffelse af den generelle ret til mestringsforløb

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Forenkling af visitationskategorier

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Færre krav til sygemeldte fra beskæftigelse

Gældende ret

Samtaler

»Min Plan«

Kontakt til arbejdsgiver

Tilrettelæggelse af indsats efter trappemodellen

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Afskaffelse af krav om lægeattester i alle sager

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-

sesloven

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige

Lovforslagets overholdelse af principperne for digitalise-

ringsklar lovgivning

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

10.

11.

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget udmønter den politiske

Aftale om forenkling og målretning i sygedagpengesystemet,

som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og forligspartierne bag reformen af

sygedagpengesystemet (Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Det Konserva-

tive Folkeparti og Dansk Folkeparti) har indgået den 14. marts 2024.

Det fremgår af aftalen, at aftaleparterne er enige om at gennemføre ændringer, der på den korte

bane kan løse en række udfordringer i sygedagpengesystemet. Formålet er at bidrage til at forenkle

og målrette systemet til gavn for den enkelte borger. Aftalen tager udgangspunkt i ”Afdækning af

regler for meget alvorligt syge” udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet i 2023, Reformkommissio-

nens anbefalinger samt gode erfaringer fra de nordjyske frikommuneforsøg.

Aftalen indeholder fire fokusområder, der skal sikre:



En større målretning mod den enkelte borgers behov



Mere værdighed i mødet med systemet



Mere smidighed i samarbejdet mellem kommuner og praktiserende læger



Sammenhæng med Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats.

Aftalen er det første skridt som led i en større ændring af beskæftigelsesindsatsen. Større struktu-

relle ændringer af den aktive indsats for sygedagpengemodtagere afventer ekspertgruppens anbefa-

linger.

Forligskredsen bag aftalen er enige om at lempe kravene til brug af rehabiliteringsteams i sager om

jobafklaringsforløb.

Forligskredsen er derudover enige om, at kommunen fremover, ud fra en konkret vurdering, skal

beslutte, hvilke fagområder, der skal være repræsenteret i rehabiliteringsteamet i den enkelte sag.

Der vil alene være krav om, at der altid deltager en repræsentant fra beskæftigelsesområdet og en

repræsentant fra regionens kliniske funktion.

Forligskredsen er desuden enige om at afskaffe den generelle ret til at blive tilbudt mestringsforløb

for sygemeldte i visitationskategori 2, så mestringsforløb i højere grad målrettes de sygedagpenge-

modtagere, som kan få gavn af forløbet. Sygemeldte, der af kommunen vurderes at have behov, vil

fortsat kunne blive tilbudt et mestringsforløb.

Herudover ønsker forligskredsen at forenkle visitationskategorierne for sygemeldte ved at afskaffe

kategori 3 (sygemeldte med behov for en tværfaglig indsats). Det vil lette kommunernes administra-

tion, så der fremover kun er to kategorier med dertilhørende regelsæt. Borgere vil fortsat kunne få

en tværfaglig indsats, hvis der er behov for det.

Derudover er forligskredsen enige om at lempe reglerne for sygemeldte, der har et job at vende til-

bage til, så de ikke skal til unødig opfølgning i kommunen. For sygemeldte i beskæftigelse foreslås

det at afskaffe krav om afholdelse af mindst fire opfølgningssamtaler inden for det første halve år,

krav om anvendelse af »Min Plan« samt krav om kontakt til arbejdsgiver. Ydermere foreslås den

nuværende trappemodel, som definerer hvilke indsatser, kommunen skal iværksætte hvornår, af-

skaffet for sygemeldte fra både beskæftigelse og ledighed. Kommunerne får således større frihed til

at tilrettelægge indsatsen for alle sygemeldte, herunder også sygemeldte fra ledighed.

Endelig er forligskredsen enige om, at afskaffe kravet om, at der skal indhentes en lægeattest i alle

sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet. Hvis kommunen vurderer, at de helbredsmæssige

oplysninger, der allerede er i sagen, danner tilstrækkeligt grundlag for sagens oplysning, kan kom-

munen således undlade at indhente lægeattesten (LÆ 265). Det vil lette administrationen, bidrage til

hurtigere sagsbehandling, og understøtte, at lægernes ressourcer bruges bedre. Kommunerne undgår

også at skulle betale for lægeattester, der ikke vurderes nødvendige.

Aftalen indeholder derudover en række elementer, der ikke kræver lovændringer, og som derfor

ikke indgår i lovforslaget.

Lovforslaget har til formål at udmønte de dele af aftalen, der kræver lovændringer.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Fleksibel brug af rehabiliteringsteamet for personer i jobafklaringsforløb

2.1.1. Gældende ret

Efter § 108, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal et jobafklaringsforløb give perso-

nen en individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats, med henblik på, at personen

bringes tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse. Indsatsen skal altid være tilpasset perso-

nens forudsætninger og behov, herunder helbredstilstand.

Efter lovens § 108, stk. 2, kan jobafklaringsforløbet bestå af tilbud efter kapitel 11, 12 og 14 og en

indsats efter anden lovgivning. Jobafklaringsforløbet kan endvidere bestå i mentorstøtte efter kapitel

26 og indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med

henblik på at understøtte, at personen kan deltage i tilbud efter denne lov og dermed udvikle ar-

bejdsevnen og fremme tilknytningen til og fastholdelsen på arbejdsmarkedet.

Efter lovens § 109, stk. 1, skal sagen senest 4 uger efter overgang til et jobafklaringsforløb eller 4

uger efter det tidspunkt, hvor kommunen har truffet afgørelse om, at personen er berettiget til et job-

afklaringsforløb efter § 24 a i lov om sygedagpenge, behandles i rehabiliteringsteamet efter reglerne

i kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. dog stk. 2.

Efter lovens § 109, stk. 2, finder stk. 1 ikke anvendelse, når fuld raskmelding forventes inden 8 uger

regnet fra tidspunktet for overgang til et jobafklaringsforløb, eller når personen har fået en tværfag-

lig og helhedsorienteret indsats efter § 13 d i lov om sygedagpenge, hvis personen overgår fra syge-

dagpenge til et jobafklaringsforløb ved revurderingstidspunktet efter § 24, stk. 1, i lov om sygedag-

penge.

Det er således ikke et krav, at sygemeldte med et forventet kortvarigt jobafklaringsforløb eller syge-

meldte i visitationskategori 3, der allerede har fået en tværfaglig indsats efter lov om sygedagpenge,

skal have deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet. Kommunen kan dog altid vælge at anmode

rehabiliteringsteamet om at give indstilling i en sag.

I kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. er der fastsat reg-

ler om rehabiliteringsteamets opgaver og formål m.v.

Af lovens § 9, stk. 1, følger det bl.a., at rehabiliteringsteamet afgiver indstilling i sager om jobafkla-

ringsforløb og i sygedagpengesager visiteret til kategori 3.

Det fremgår af lovens § 9, stk. 3, at formålet med rehabiliteringsteamet er med udgangspunkt i den

enkelte borgers samlede situation at sikre en tværfaglig koordinering og en helhedsorienteret indsats

på tværs af forvaltninger og myndigheder og med fokus på beskæftigelse og uddannelse, så den en-

kelte borger så vidt muligt får tilknytning til arbejdsmarkedet.

Efter lovens § 11, stk. 1, skal rehabiliteringsteamet drøfte og afgive indstilling om,

1) hvorvidt borgeren skal gives jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstæn-

digt erhvervsdrivende, anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension, jf. dog stk. 3.

2) hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser der er nødvendige, for at

den enkelte borger opnår tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser koordineres, og

3) hvordan opfølgning på ressourceforløbet eller jobafklaringsforløbet tilrettelægges, så borgeren

støttes i at fastholde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang

der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.

Efter lovens § 11, stk. 3, finder stk. 1, nr. 1, ikke anvendelse i sager, hvor en borger får ret til at

overgå til et jobafklaringsforløb, jf. § 107 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, i sygedagpenge-

sager, jf. § 9, stk. 1, 4. pkt., og i sager om ressourceforløb, der forelægges for rehabiliteringsteamet

efter § 113, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Rehabiliteringsteamet skal ved overgangen til det første jobafklaringsforløb, således ikke afgive

indstilling om, hvorvidt borgeren skal have et jobafklaringsforløb, men alene afgive indstilling om

indholdet i jobafklaringsforløbet og opfølgningen under forløbet.

Efter lovens § 11, stk. 2, træffer kommunen afgørelse i sagen på baggrund af teamets indstilling.

Hvis kommunen ikke følger teamets indstilling, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet på

ny, inden der træffes afgørelse.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af

Aftale om forenkling og målretning i sygedagpengesystemet,

at kravene til brug af re-

habiliteringsteams i sager om jobafklaringsforløb skal lempes.

Jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse blev indført med sygedagpengereformen fra 2014.

Jobafklaringsforløbene blev udformet med udgangspunkt i de ressourceforløb, der blev indført med

reformen af førtidspension og fleksjob.

En evaluering af sygedagpengereformen har bl.a. vist, at målgruppen for jobafklaringsforløb er be-

tydelig anderledes end forventet. Tre år efter indførelsen af reformen havde mindre end 10 pct. af

målgruppen behov for en social indsats, og dermed behov for at få behandlet deres sag i rehabilite-

ringsteamet ved overgangen til jobafklaringsforløb. Kravet om at alle sager skal behandles i rehabi-

literingsteamet senest 4 uger efter overgangen fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb, modsvarer

derfor ikke målgruppens behov.

Det foreslås derfor, at en sag kan behandles i rehabiliteringsteamet efter overgangen til et jobafkla-

ringsforløb eller efter at kommunen har truffet afgørelse om, at personen har ret til et jobafklarings-

forløb, hvis kommunen vurderer, at personen har behov for en tværfaglig indsats.

Forslaget vedrører det første jobafklaringsforløb, som den sygemeldte har ret til, og hvor rehabilite-

ringsteamet alene skal afgive indstilling om indsatsen i jobafklaringsforløbet og opfølgningen på

forløbet.

Forslaget indebærer, at det ikke længere vil være et krav, at alle sager om det første jobafklarings-

forløb skal behandles i rehabiliteringsteamet inden for en frist på 4 uger.

Forslaget indebærer endvidere, at kommunen kan forelægge sagen for rehabiliteringsteamet ud fra

en konkret vurdering af, om der er behov for, at rehabiliteringsteamet afgiver indstilling om, hvil-

ken indsats, der skal indgå i jobafklaringsforløbet.

Kommunen vil dermed kunne iværksætte indsatsen i jobafklaringsforløbet uden at afvente, at sagen

har været behandlet i rehabiliteringsteamet, f.eks. hvis kommunen vurderer, at der alene er behov

for at iværksætte en beskæftigelsesrettet indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget vil således give mulighed for, at sygemeldte i højere grad får en indsats tilrettelagt efter

deres forudsætninger og behov, som kan igangsættes direkte ved overgang til jobafklaringsforløb.

En del sygemeldte vil dermed undgå at skulle afvente rehabiliteringsteamet, som kan opleves som

et unødvendigt stop i forløbet. Ændringen vil dermed kunne understøtte en kontinuerlig indsats for

den sygemeldte.

Formålet med forslaget er at målrette brugen af rehabiliteringsteamet, så ressourcerne anvendes

bedst muligt, så det alene er de borgere, som kommunen vurderer vil have gavn af at få deres sag

vurderet i rehabiliteringsteamet, der vil få det.

Hvis kommunen vurderer, at sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet, vil kommunen til brug

for rehabiliteringsteamets behandling af sagen skulle udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende

del i samarbejde med borgeren, ligesom i dag.

Borgeren vil ligesom i dag altid kunne klage over de beskæftigelsesrettede tilbud, der indgår i jobaf-

klaringsforløbet.

Forslaget ændrer ikke på de gældende regler om, at en sag om jobafklaringsforløb skal behandles i

rehabiliteringsteamet i forbindelse med udløbet af det første jobafklaringsforløb, hvis kommunen

vurderer, at borgeren er i målgruppen for at få et nyt jobafklaringsforløb. Det skyldes, at i denne

type sager skal rehabiliteringsteamet også afgive indstilling om, hvorvidt borgeren skal have et nyt

jobafklaringsforløb eller eventuelt overgå til en anden ordning, eksempelvis fleksjob.

Det foreslås endvidere, at det udgår af beskrivelsen af jobafklaringsforløbet, at forløbet skal give

personen en tværfaglig indsats.

Forslaget skal ses i lyset af, at størstedelen af de sygemeldte, der overgår til jobafklaringsforløb,

ikke har behov for en tværfaglig indsats.

Forslaget ændrer ikke på, hvilke indsatser, der kan indgå i jobafklaringsforløbet. Kommunen vil så-

ledes fortsat kunne iværksætte en tværfaglig indsats i jobafklaringsforløbet med eksempelvis tilbud

om virksomhedspraktik og mentorstøtte efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og indsats efter

sociallovgivningen til de personer, som har behov for det.

2.2. Fleksibel sammensætning af rehabiliteringsteams

2.2.1. Gældende ret

Efter § 10 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., skal rehabilite-

ringsteamet have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra relevante forvaltningsområ-

der, herunder repræsentanter fra beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet og socialområdet. Herud-

over skal undervisningsområdet være repræsenteret, når teamet behandler sager, hvor borgerne er

under 30 år og uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Endelig skal der være en sundhedsko-

ordinator fra regionens kliniske funktion i rehabiliteringsteamet.

Det fremgår af lovens § 10, stk. 2, at

borgeren

og borgerens sagsbehandler deltager i rehabiliterings-

teamets møder, når borgerens sag behandles. Sagen kan dog behandles uden borgerens deltagelse,

hvis det er åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejdsevne.

Det fremgår af lovens § 9, stk. 3, at formålet med rehabiliteringsteamet er med udgangspunkt i den

enkelte borgers samlede situation at sikre en tværfaglig koordinering og en helhedsorienteret indsats

på tværs af forvaltninger og myndigheder og med fokus på beskæftigelse og uddannelse, så den en-

kelte borger så vidt muligt får tilknytning til arbejdsmarkedet.

Rehabiliteringsteamet skal medvirke til, at der sker en parallel afklaring af den enkelte borgers be-

skæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer med fokus på uddan-

nelse, job og selvforsørgelse, samt at de samlede ressourcer anvendes effektivt og til gavn for den

enkelte borger.

Det er kommunen, der beslutter, hvilke personer fra de respektive forvaltninger, der skal sidde i re-

habiliteringsteamet.

Kommunen kan efter behov inddrage kommunale eller eksterne eksperter til støtte for rehabilite-

ringsteamets arbejde og indstilling.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af

Aftale om forenkling og målretning i sygedagpengesystemet

at kravene til rehabilite-

ringsteamets sammensætning skal lempes og gøres mere fleksible. Hensigten er at sikre en mere ef-

fektiv anvendelse af kommunens ressourcer, og at sammensætningen af rehabiliteringsteamet bedst

muligt matcher borgerens behov.

Det foreslås derfor, at der altid skal deltage en repræsentant fra kommunens beskæftigelsesområde

og en repræsentant fra regionen ved en sundhedskoordinator i rehabiliteringsteamet. Herudover skal

der være repræsentanter fra andre relevante forvaltningsområder, herunder fra social- og sundheds-

området, når det er relevant for borgernes sag.

Forslaget medfører, at kommunen fremover, ud fra en konkret vurdering, kan beslutte, hvilke re-

præsentanter, der skal deltage i sagens behandling i rehabiliteringsteamet.

Hvis kommunen eksempelvis vurderer, at det vil være relevant for borgeren at få en indsats, der hø-

rer under socialområdet, vil der ud over repræsentanten fra beskæftigelsesområdet og sundhedsko-

ordinatoren, også skulle være en repræsentant fra socialområdet, når borgerens sag behandles i re-

habiliteringsteamet.

Det forventes således, at rehabiliteringsteamet fortsat som udgangspunkt vil være tværfagligt sam-

mensat, og at kommunen vil sammensætte teamet under hensyn til, hvad der vil være relevant for

behandlingen af borgerens sag.

Forslaget medfører endvidere, at borgeren ikke vil skulle sidde over for unødvendigt mange perso-

ner til mødet i rehabiliteringsteamet. Derudover indebærer forslaget færre proceskrav til kommu-

nerne og mindre ressourceforbrug til sagsbehandling.

Den foreslåede ordning vil gælde for samtlige sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet, dvs.

både sager om jobafklaringsforløb, og sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik

på, om borgeren skal have ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

2.3. Afskaffelse af den generelle ret til mestringsforløb

2.3.1. Gældende ret

Efter § 13 c, stk. 6, i lov om sygedagpenge har alle sygemeldte, der er visiteret til kategori 2, ret til

et kursus i mestring af følger af sygdom med henblik på at fastholde et arbejde (mestringsforløb).

For en nærmere beskrivelse af visitationskategorierne henvises til pkt. 2.4.1.

Den sygemeldte skal oplyses om retten til mestringsforløb og om indholdet i tilbuddet. Kurserne har

til hensigt at lære sygemeldte at håndtere udfordringer ved deres sygemelding for at kunne vende

hurtigere tilbage i job.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af

Aftale om forenkling og målretning i sygedagpengesystemet,

at mestringsforløb i hø-

jere grad skal målrettes de sygedagpengemodtagere, som kan få gavn af forløbet. Derfor vil forligs-

kredsen bag aftalen afskaffe den generelle ret til at blive tilbudt mestringsforløb for sygemeldte i

visitationskategori 2.

Det foreslås derfor, at den generelle ret til mestringsforløb for sygemeldte i visitationskategori 2 af-

skaffes.

Forslaget skal bl.a. ses på baggrund af en evaluering af et forsøg med mestringsforløbet ’Lær at

tackle job og sygdom’. Evalueringen viser bl.a., at forløbene ikke har en virkning på beskæftigelsen

for den samlede målgruppe i visitationskategori 2. Forløbene har vist en positiv effekt for tilbage-

venden til arbejde for sygemeldte med en lav selvoplevet mestringsevne i forhold til at kunne hånd-

tere udfordringer ved deres sygemelding. Omvendt viser evalueringen, at forløbene fastholder per-

soner i sygedagpengesystemet, der ved kursusstart i høj grad er gode til at håndtere udfordringer

ved deres sygemelding.

Hensigten med forslaget er, at mestringsforløb i højere grad målrettes sygemeldte, der efter en kon-

kret vurdering vil have gavn af forløbet, og generelt at understøtte, at de sygemeldte vender tilbage i

arbejde så hurtigt som muligt.

Forslaget medfører, at det vil være op til kommunen at vurdere, hvorvidt sygemeldte vil have gavn

af forløbet.

Kommunen vil således fortsat kunne tilbyde mestringsforløb ud fra en konkret vurdering. Forslaget

vil dermed bidrage til forenkling af reglerne og give større frihed til kommunerne til at målrette ind-

satsen for den sygemeldte.

2.4. Forenkling af visitationskategorier

2.4.1. Gældende ret

Efter § 12 i lov om sygedagpenge visiterer kommunen sygemeldte borgere til en af tre kategorier:

Kategori 1: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag.

Kategori 2: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværs-

dag.

Kategori 3: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværs-

dag, hvor der ud over de helbredsmæssige forhold er andre udfordringer i forhold til den sygemeld-

tes muligheder for at vende tilbage til arbejde, herunder sociale forhold, og hvor der vurderes at

være behov for at iværksætte en tværfaglig indsats.

Visitationen foretages på baggrund af et oplysningsskema og sagens øvrige oplysninger. Hensigten

er, at visitationen skal bidrage til, at den sygemeldte får en indsats, som bedst fremmer arbejdsfast-

holdelse og hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Visitationen til kategori 1 sker, når kommunen har modtaget den sygemeldtes oplysningsskema, og

den sygemeldte har oplyst, at sygefraværet forventes at ophøre inden for de første 8 ugers sygefra-

vær, og der ikke er omstændigheder, der peger i en anden retning.

Visitation til kategori 2 eller 3 sker i forbindelse med den første opfølgningssamtale, som afholdes

senest inden udgangen af 8. fraværsuge regnet fra første fraværsdag. For en nærmere beskrivelse af,

hvornår kommunen skal holde opfølgningssamtaler, henvises til lovforslagets pkt. 2.5.1.1.

I langt de fleste tilfælde med fravær over 8 uger bliver sagen visiteret til kategori 2. Det beror dog

altid på en konkret vurdering, hvilken kategori der skal visiteres til. Hvis der er sociale udfordringer

og behov for en tværfaglig indsats med en social indsats for at bringe den sygemeldte hurtigere til-

bage i arbejde, skal der ikke visiteres til kategori 2, men til kategori 3.

Efter § 13 c, stk. 1, i lov om sygedagpenge, skal sygemeldte, der er visiteret til kategori 2 efter § 12,

stk. 1, nr. 2, have en arbejdspladsbaseret indsats med gradvis tilbagevenden, tilbud om virksom-

hedspraktik efter kapitel 11 eller tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats. Indsatsen skal tilpasses den enkeltes forudsætninger, behov og hel-

bredstilstand.

I lovens § 13 c, stk. 3-5, jf. stk. 1, er det nærmere beskrevet, hvilke indsatser kommunen skal iværk-

sætte for sygemeldte i kategori 2 fra henholdsvis beskæftigelse og ledighed. For en nærmere beskri-

velse heraf henvises til lovforslagets pkt. 2.5.1.4.

Efter lovens § 13 d, stk. 1, skal sygemeldte i kategori 3 have en tværfaglig og helhedsorienteret ind-

sats, der er individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i den sygemeldtes forudsætninger, behov og

helbredstilstand med fokus på at fastholde og vedligeholde den sygemeldtes arbejdsevne og tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet.

Efter lovens § 13 d, stk. 2, kan indsatsen efter stk. 1, bestå af tilbud efter kapitel 11, 12, 14 og 26 i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og en indsats efter anden lovgivning.

Det følger af lovens § 13 d, stk. 3, at inden kommunen iværksætter indsatsen efter stk. 1, skal sagen

forelægges rehabiliteringsteamet, jf. §§ 9-12 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigel-

sesindsatsen m.v. Sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet senest 4 uger fra visitationen til kate-

gori 3. Til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen, udarbejder kommunen rehabilite-

ringsplanens forberedende del i samarbejde med personen.

Efter lovens § 13 d, stk. 4, skal kommunen udpege en gennemgående og koordinerende sagsbe-

handler til en sygemeldt, der er visiteret til kategori 3.

Efter lovens § 13 d, stk. 5, skal den koordinerende sagsbehandler sammen med den sygemeldte ud-

arbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, varetage den løbende opfølgning og koordinering i samar-

bejde med den sygemeldte, sørge for, at indsatsdelen justeres efter personens aktuelle situation og

behov, samt bistå personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannel-

ses- og beskæftigelsesmål.

I §§ 9-12 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., er der fastsat reg-

ler om rehabiliteringsteamets opgaver m.v. Af lovens § 9 følger det bl.a., at rehabiliteringsteamet

afgiver indstilling i sager, hvor personen er visiteret til kategori 3.

Efter lovens § 11, stk. 2, træffer kommunen afgørelse i sagen på baggrund af teamets indstilling.

Der er med hjemmel i lovens § 12 fastsat nærmere regler om teamets indstilling i bekendtgørelse

om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtids-

pension mv. Af bekendtgørelsens § 7 fremgår det bl.a., at i sager om sygedagpenge visiteret til kate-

gori 3, indstiller rehabiliteringsteamet, hvilken indsats, personen skal have.

Efter § 43 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats består rehabiliteringsplanen dels af en forbere-

dende del, der skal udarbejdes for alle, der skal have deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet, og

en indsatsdel, som bl.a. skal udarbejdes for sygedagpengemodtager visiteret til kategori 3.

I lovens § 44 er der fastsat regler om, at rehabiliteringsplanens forberedende del skal indeholde en

række oplysninger og eksempelvis den sygemeldtes jobmæssige, sociale og helbredsmæssige udfor-

dringer.

Efter lovens § 45 udarbejdes rehabiliteringsplanens indsatsdel på baggrund af rehabiliteringsteamets

indstilling og skal indgå i personens »Min Plan«. Indsatsdelen skal bl.a. andet indeholde en beskri-

velse af de indsatser, der skal iværksættes.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af

Aftale om forenkling og målretning i sygedagpengesystemet,

at forligspartierne ønsker

at forenkle de gældende visitationskategorier for sygedagpengemodtagere. Borgere vil fortsat kunne

få en tværfaglig indsats, hvis der er behov for det.

De gældende visitationskategorier har vist sig at være komplekse og svære for kommunerne at an-

vende. Dertil har visitationskategori 3 været anvendt i meget begrænset omfang. I perioden oktober

2022 til september 2023 blev der afsluttet knap 747.000 sygedagpengeforløb. Heraf var blot 124

forløb i visitationskategori 3.

Det foreslås derfor, at de nuværende visitationskategorier forenkles, så visitationskategori 3 for sy-

gemeldte med udfordringer af helbredsmæssig, beskæftigelsesmæssig og social karakter med behov

for en tværfaglig indsats, afskaffes.

Forslaget vil lette kommunernes administration, da kommunerne fremadrettet kun vil skulle for-

holde sig til to kategorier, når de skal visitere sygemeldte borgere.

Det foreslås endvidere, at for sygemeldte, der bliver visiteret til kategori 2, og som ud over de hel-

bredsmæssige forhold har andre udfordringer i forhold til at kunne vende tilbage til arbejdet, og som

har behov for en tværfaglig indsats, kan indsatsen bestå af tilbud eller mentorstøtte efter kapitel 11,

12, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og en indsats efter anden lovgivning.

Sygemeldte, der bliver visiteret til kategori 2, vil således kunne få en tværfaglig indsats, eksempel-

vis med tilbud om virksomhedspraktik og mentorstøtte efter henholdsvis kapitel 11 og kapitel 26 i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud efter sociallovgivningen, hvis borgeren har behov

for det.

Det foreslås endvidere, at inden kommunen iværksætter den tværfaglige indsats, kan kommunen fo-

relægge sagen for rehabiliteringsteamet, og at kommunen udarbejder rehabiliteringsplanens forbere-

dende del til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen i samarbejde med den sygemeldte.

Forslaget medfører, at det ikke vil være et krav, at sagen forelægges rehabiliteringsteamet, inden

kommunen iværksætter den tværfaglige indsats, og at kommunen kan forelægge sagen for rehabili-

teringsteamet ud fra en konkret vurdering af, om der er behov for, at rehabiliteringsteamet afgiver

indstilling om, hvilken tværfaglig indsats, der kan iværksættes for den sygemeldte.

Som følge af afskaffelsen af kategori 3 vil det heller ikke længere være et krav, at kommunen skal

udpege en koordinerende sagsbehandler til sygedagpengemodtagere med behov for en tværfaglig

indsats, men kommunen vil fortsat kunne udpege en koordinerende sagsbehandler i det omfang, der

er behov for det.

Der vil herudover ikke være krav om, at den sygemeldte skal have rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Den tværfaglige indsats kan i stedet beskrives i borgerens »Min Plan«.

Med forenklingen af visitationskategorierne vil det fortsat være kommunen, der vurderer og tilrette-

lægger indsatsen efter den sygemeldtes behov og forudsætninger, og det forventes ikke, at syge-

meldte med behov for en tværfaglig indsats, vil opleve en forskel i indsatsen.

2.5. Færre krav til sygemeldte fra beskæftigelse

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1. Samtaler

Efter § 8, stk. 1, i lov om sygedagpenge, skal kommunen i løbende sygedagpengesager, hvor kom-

munen ikke har modtaget en raskmelding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt

opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætninger.

Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen.

Det følger af lovens § 13 b, stk. 1, at for sygemeldte med et forventet fravær på over 8 uger, skal der

følges op mindst fire gange inden for det første halve år regnet fra første fraværsdag. Der følges op

første gang senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag, medmindre der er

tale om en sag, hvor arbejdsgiver eller den sygemeldte har anmodet om tidlig opfølgning. Efter de

første 6 måneder aftales opfølgningen individuelt mellem kommunen og den sygemeldte. Herud-

over følger kommunen op, hvis kommunen vurderer, at der er behov for en samtale med den syge-

meldte.

Det følger endvidere af bestemmelsen, at den sygemeldte har ret til at få en samtale, hvis den syge-

meldte ønsker det. Den første opfølgning sker som udgangspunkt ved en individuel samtale med

personligt fremmøde. Efter den første opfølgning kan den sygemeldte vælge, om opfølgningen skal

ske ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde. Kommunen kan ud

fra en konkret vurdering beslutte, at samtalen skal afholdes ved personligt fremmøde, såfremt kom-

munen vurderer, at der er behov for det.

2.5.1.2. »Min Plan«

Efter § 13 c, stk. 2, i lov om sygedagpenge, skal kommunen ved første opfølgningssamtale indgå en

aftale med den sygemeldte om beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats, jf. dog § 13 e. Kravet

gælder for alle sygemeldte, og aftalen skal indgå i den sygemeldtes »Min Plan« efter kapitel 8 i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats. Aftalen justeres løbende.

Efter § 40, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal personer omfattet af § 6, der kan få

en indsats efter loven, have en »Min Plan« for indsatsen. Personer omfattet af lovens § 6 er bl.a. sy-

gedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb.

De nærmere krav til indholdet af »Min Plan« følger af § 41 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter lovens § 47, stk. 1, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om indhold og udform-

ning af »Min Plan« og rehabiliteringsplanen, om, hvilke oplysninger om mentorstøtte, der skal

fremgå i »Min Plan«, om, hvordan rehabiliteringsplanens indsatsdel indgår i personens »Min Plan«,

og om muligheden for at fravige disse regler, når der udarbejdes en helhedsorienteret plan.

Der er i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats og i bekendtgørelse om rehabiliterings-

plan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension mv., fastsat

nærmere regler om indhold og udformning af »Min Plan« og rehabiliteringsplanen, herunder hvor-

dan rehabiliteringsplanen skal indgå i »Min Plan«.

2.5.1.3. Kontakt til arbejdsgiver

Efter § 15, stk. 7, i lov om sygedagpenge, skal kommunen i forbindelse med første opfølgningssam-

tale tage kontakt til arbejdspladsen og indgå i en dialog med arbejdspladsen om mulighederne for, at

den sygemeldte kan vende tilbage i arbejde.

Efter bestemmelsen kan kommunen dog undlade at tage kontakt til arbejdspladsen, hvis den syge-

meldtes helbredssituation skønnes uproblematisk, og den sygemeldte forventes at kunne vende til-

bage på fuld tid inden for 13 uger regnet fra første samtale, eller sygdommen medfører et længere-

varende sygdomsforløb, og den sygemeldte ikke aktuelt kan vende gradvist tilbage eller deltage i

tilbud efter kapitel 11, 12, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Sigtet med dialogen med den sygemeldtes arbejdsgiver er, at kommunen får afklaret, hvornår og

hvordan den sygemeldte kan vende tilbage, herunder om det kan ske som fuld tilbagevenden, grad-

vis tilbagevenden eller i virksomhedspraktik i en opstartsperiode. Hvis tilbagevenden ikke kan ske

på fuld tid, afklares det, hvornår der kan ske en fuld tilbagevenden til arbejdet.

2.5.1.4. Tilrettelæggelse af indsats efter trappemodellen

Efter § 13 c, stk. 1, i lov om sygedagpenge, skal sygemeldte i sager, der er visiteret til kategori 2 ef-

ter § 12, nr. 2, have en arbejdspladsbaseret indsats med gradvis tilbagevenden, tilbud om virksom-

hedspraktik efter kapitel 11 eller tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats.

Kategori 2 er sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværs-

dag. For en nærmere beskrivelse af visitationskategorierne henvises til lovforslagets pkt. 2.4.1.

Sygemeldte i kategori 2, som er i et ansættelsesforhold, skal som udgangspunkt tilbydes en indsats

med et klart, arbejdspladsbaseret fokus, der kan støtte dem i at fastholde deres job.

Efter lovens § 13 c, stk. 3, indgås der for sygemeldte i et ansættelsesforhold den højst muligt range-

rende aftale blandt følgende indsatser:

1) Gradvis tilbagevenden til arbejdet.

2) Gradvis tilbagevenden til arbejdet efter opstartsperiode med virksomhedspraktik.

3) Virksomhedspraktik.

4) Iværksættelse af mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form for støtte.

Kommunens indsats skal således tage udgangspunkt i en model, som sikrer systematisk brug af re-

levante redskaber til at understøtte den enkelte sygemeldte i at bevare kontakten til sin arbejdsplads

og fastholde sit job. I modellen er der fokus på, at der iværksættes gradvis tilbagevenden som det

højest prioriterede redskab for sygemeldte i ansættelse, eventuelt efter en opstartsperiode med virk-

somhedspraktik.

Efter lovens § 13 c, stk. 4, indgås der for sygemeldte uden ansættelsesforhold den højst muligt ran-

gerende aftale blandt følgende indsatser:

1) Påbegyndelse af arbejde eller ansættelse med løntilskud, eventuelt efter en opstartsperiode med

virksomhedspraktik.

2) Virksomhedspraktik.

3) Iværksættelse af mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form for støtte.

For sygemeldte fra ledighed er målet at fastholde et jobrettet fokus i indsatsen, og det højest priori-

terede redskab er påbegyndelse af arbejde på nedsat tid eller i løntilskud. Indsatsen i modellen skal

have fokus på tilbagevenden til arbejde gennem en virksomhedsrettet indsats efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats kapitel 11, 12 og 26.

Efter lovens § 13 c, stk. 5, kan kommunen som supplement til den arbejdspladsbaserede indsats,

give tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats. Kommunen kan også give tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 14 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats i særlige tilfælde, hvor det kan fremme arbejdsfastholdelse og hurtigere

tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og hvor det ikke er muligt at iværksætte en arbejdspladsbaseret

indsats efter lovens § 13 c, stk. 3 og 4.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af

Aftale om forenkling og målretning i sygedagpengesystemet,

at for at understøtte, at

sygemeldte med et arbejde at vende tilbage til, ikke unødigt skal indgå i kommunens opfølgning

samt undgå unødige proceskrav til opfølgningen, skal opfølgningen for sygemeldte fra beskæfti-

gelse forenkles.

Det fremgår af aftalen, at kravet om afholdelse af mindst fire samtaler det første halve år afskaffes

for sygemeldte med kortvarige og ukomplicerede forløb.

Sygemeldte fra beskæftigelse har ofte kortere forløb end sygemeldte fra ledighed, men der er i dag

samme krav til opfølgning for alle sygemeldte.

Det foreslås på den baggrund at lempe kravene til opfølgningen for sygemeldte i et ansættelsesfor-

hold med et forudsigeligt forløb, hvor den sygemeldte forventes raskmeldt inden for 13 uger fra før-

ste opfølgningssamtale, således at kommunen i disse sager vil skulle undlade yderligere opfølgning

efter første opfølgningssamtale og alene følge op på, at den sygemeldte bliver raskmeldt.

Den sygemeldte vil dog stadig have ret til en samtale, hvis den sygemeldte ønsker det.

Kommunen vil fortsat skulle holde den første opfølgningssamtale med den sygemeldte senest 8

uger efter første fraværsdag.

Forslaget medfører, at der ikke længere vil være krav om afholdelse af mindst fire samtaler det før-

ste halve år for denne gruppe af sygemeldte.

Forslaget medfører endvidere, at en sygemeldt i et ansættelsesforhold med et forudsigeligt syg-

domsforløb, som bliver raskmeldt inden for 13 uger efter den første opfølgningssamtale, ikke behø-

ver at deltage i yderligere opfølgningssamtaler med kommunen.

Formålet med forslaget er at forbedre forløbene for sygemeldte med kortvarige og forudsigelige

sygdomsforløb, der er i et ansættelsesforhold, så de undgår unødig opfølgning hos kommunen, og

kan fokusere på at komme tilbage til arbejdet.

Det foreslås endvidere, at hvis den sygemeldte ikke er fuldt raskmeldt eller bliver ledig inden for de

13 uger regnet fra første opfølgningssamtale, aftales opfølgningen mellem kommunen og den syge-

meldte, også selvom der ikke er gået 6 måneder fra første fraværsdag.

Forslaget medfører, at den sygemeldte ikke vil blive omfattet af kravet om, at der skal følges op

mindst 4 gange inden for det første halve år, selvom der ikke er gået 6 måneder fra første fraværs-

dag.

Det foreslås endvidere, at der ikke skal være krav om »Min Plan« for sygemeldte fra beskæftigelse.

Hensigten med forslaget er at undgå unødige ekstra dokumentationskrav i indsatsen for sygemeldte

med en arbejdsgiver, der har et arbejde at vende tilbage til.

Forslaget medfører, at der fremover alene vil være et krav om, at kommunen ved den første opfølg-

ningssamtale indgår en aftale med den sygemeldte om beskæftigelsesindsatsen.

Forslaget vil bl.a. betyde, at kommunen ikke længere vil skulle udarbejde »Min Plan« eller jobmål

for sygemeldte fra beskæftigelse. Kommunen vil alene skulle indgå en aftale med den sygemeldte

om beskæftigelsesindsatsen, herunder at personen gradvist vender tilbage arbejde, og der vil ikke

blive fastsat nærmere krav til denne aftale.

Kommunen vil fortsat kunne udarbejde »Min Plan« for den sygemeldte i det omfang, det giver me-

ning i den konkrete sag, eksempelvis hvis den sygemeldte skal have et tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i denne forbindelse, at hvis kommunen udarbejder »Min Plan« for en sygemeldt fra be-

skæftigelse, vil der ikke være krav til indholdet af »Min Plan«.

Det foreslås endvidere, at kommunen kan undlade at tage kontakt til arbejdsgiver som led i opfølg-

ningen, hvis kommunen og den sygemeldte aftaler, at den sygemeldte varetager kontakten til ar-

bejdsgiveren. Den sygemeldte vil have mulighed for at anmode kommunen om at tage kontakt til

arbejdsgiveren.

Det foreslås endelig at afskaffe kravet om, at indsatsen for alle sygemeldte skal tilrettelægges efter

”trappemodellen”.

Forslaget medfører, at der ikke længere vil være krav om, at kommunen skal tilrettelægge indsatsen

for den sygemeldte ud fra en model, der angiver, hvilke indsatser og tilbud, der skal prioriteres hø-

jest i indsatsen for, at den sygemeldte kan genoptage arbejdet.

Forslaget vil derfor give kommunerne større frihed til at tilrettelægge indsatsen for den sygemeldte.

Kommunen vil således kunne give tilbud om virksomhedspraktik, løntilskud, vejledning og opkva-

lificering og mentorstøtte efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ud fra en konkret vurdering af

den enkeltes sygemeldtes behov for indsats.

Forslagene om forenkling af kravene til sygemeldte fra beskæftigelse vil give mere frihed til kom-

munerne samt bidrage til en målretning af ressourcerne, så de ikke anvendes på opfølgning over for

sygemeldte, der ikke har et behov.

2.6. Afskaffelse af krav om at indhente lægeattester i alle sager

2.6.1. Gældende ret

Efter § 43 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal der i alle sager, der skal behandles i rehabili-

teringsteamet, udarbejdes rehabiliteringsplanens forberedende del, som danner grundlag for behand-

lingen i rehabiliteringsteamet.

Efter lovens § 44, stk. 1, skal rehabiliteringsplanens forberedende del i alle sager indeholde oplys-

ninger om

1) Personens job- og uddannelsesmål.

2) Personens jobmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder doku-

mentation for den forudgående indsats på disse områder.

3) Den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne

arbejde, som foretages på baggrund af en konsultation.

Efter lovens § 47, stk. 1, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om bl.a. indhold og ud-

formning af rehabiliteringsplanen.

Efter lovens § 47, stk. 3, fastsætter beskæftigelsesministeren regler om mulighed for at fravige kra-

vene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 44, stk. 1, i sager, hvor:

1) det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen,

2) personen søger om førtidspension,

3) personen overgår til jobafklaringsforløb eller

4) en sygedagpengemodtager er visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge.

Med hjemmel i lovens § 47, stk. 1 og 3, er der i bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabilite-

ringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension mv., fastsat nærmere regler

om, at kommunen skal indhente den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige

situation i forhold til at kunne arbejde,

på en lægeattest.

Der er udarbejdet en landsdækkende lægeat-

test efter forhandling mellem KL og Lægeforeningens Attestudvalg (LÆ 265). Kommunen afholder

udgiften til lægeattesten.

I bekendtgørelsen er der endvidere fastsat regler, som fraviger kravet om indhentelse af lægeattesten

LÆ 265. Af bekendtgørelsens § 4, stk. 2, fremgår at sager om overgang til jobafklaringsforløb og

sager om sygedagpenge, hvor borgeren er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge,

kan behandles i rehabiliteringsteamet på grundlag af lægeattesten til brug for den første opfølg-

ningssamtale efter § 11 a i lov om sygedagpenge.

Det er en betingelse, at lægeattesten til brug for første opfølgningssamtale og de eventuelle øvrige

relevante helbredsoplysninger, der foreligger hos kommunen, efter kommunens vurdering kan

danne grundlag for rehabiliteringsteamets vurdering af, hvilken tværfaglig indsats, borgeren skal

have.

I bekendtgørelsens §§ 12 og 13 er der endvidere fastsat regler, der i visse sager om førtidspension

fraviger kravet om, at kommunen skal indhente lægeattesten (LÆ 265).

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af

Aftale om forenkling og målretning i sygedagpengesystemet,

at kravet om, at der skal

indhentes en lægeattest i alle sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet, afskaffes.

Der er i aftalen bl.a. henvist til Reformkommissionens anbefalinger i ’Nye reformveje 3’ fra 2023,

hvor det anbefales at afskaffe kravet om, at kommunen skal indhente en bestemt lægeerklæring

(LÆ 265), inden en sag kan behandles i rehabiliteringsteamet, også selvom den nødvendige hel-

bredsmæssige dokumentation allerede er kendt.

Det foreslås på den baggrund at udvide bemyndigelsen i § 47, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats, så ministeren kan fastsætte regler om fravigelse af kravet om indhentelse af lægeattest i

alle sager, der skal forelægges rehabiliteringsteamet, dvs. også sager, der behandles i rehabilite-

ringsteamet med henblik på, at borgeren skal have ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension

Med hjemmel i den udvidede bemyndigelsesbestemmelse vil der blive fastsat regler om, at kommu-

nen kan undlade at indhente attesten med den praktiserende læges vurdering af personens helbreds-

mæssige situation i forhold til at kunne arbejde (LÆ 265), hvis kommunen vurderer, at de helbreds-

mæssige oplysninger, der allerede ligger på sagen, danner tilstrækkeligt grundlag for rehabilite-

ringsteamets vurdering af sagen.

Forslaget medfører, at kommunerne efter en konkret vurdering vil kunne undlade at indhente den

praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde

(LÆ 265), i sager om jobafklaringsforløb og i sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet med

henblik på, at borgeren skal have ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.

Formålet med forslaget er at lette kommunernes administration, bidrage til hurtigere sagsbehandling

og understøtte, at lægernes ressourcer bruges bedre. Herudover er formålet at undgå, at kommu-

nerne betaler for lægeattester, der ikke vurderes nødvendige.

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Lovforslaget indeholder ikke elementer, der har databeskyttelsesretlig relevans, da behandlingen af

personoplysninger fortsat vil skulle ske i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne. Der er

med lovforslaget ikke lagt op til, at staten, kommunerne eller arbejdsgivere skal behandle oplysnin-

ger om nye grupper af registrerede eller nye kategorier af personoplysninger. Der kan i øvrigt hen-

vises til lovforslagets pkt. 4.1. om overholdelse af principperne for digitaliseringsklar lovgivning

under beskrivelsen af princip 5 om tryg og sikker data håndtering.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes samlet set at medføre offentlige mindreudgifter på 79,4 mio. kr. årligt i hvert

af årene 2025-2028 og 79,6 mio. kr. varigt, jf.

tabel 5.

1. Fleksibel brug af rehabiliteringsteamet i forbindelse med jobafklaringsforløb

Forslaget indebærer, at det ikke længere vil være et krav, at alle sager om det første jobafklarings-

forløb skal behandles i rehabiliteringsteamet inden for en frist på 4 uger. Det er skønnet, at kommu-

nerne vil undlade at inddrage rehabiliteringsteamet i 25 pct. af sagerne. Den reducerede brug af re-

habiliteringsteamet skønnes at medføre årlige mindreudgifter på 16,6 mio. kr. efter skat og tilbage-

løb.

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser af fleksibel brug af rehabiliteringsteamet, efter skat og tilbage-

løb

Mio. kr. 2024 pl.

Administrative udgifter - kommu-

ner

2025

-16,6

2026

-16,6

2027

-16,6

2028

-16,6

I alt

-16,6

2. Fleksibel sammensætning af rehabiliteringsteamet

Det er vurderet, at muligheden for at sammensætte rehabiliteringsteamet fleksibelt vil betyde, at der

ved møderne vil være færre fra sundheds- og socialforvaltningen der deltager. Det er skønnet at

dette vil reducere kommunernes udgifter til møder i rehabiliteringsteamet med 3,0 mio. kr. årligt,

efter skat og tilbageløb.

Tabel 2. Økonomiske konsekvenser af fleksibel sammensætning af rehabiliteringsteamet, efter skat

og tilbageløb

Mio. kr. 2024 pl.

2025

-3,0

2026

-3,0

2027

-3,0

2028

-3,0

Administrative udgifter - kommu-

ner

I alt

3. Færre krav til sygemeldte fra beskæftigelse

Forslaget om færre krav til sygemeldte fra beskæftigelse skønnes med betydelig usikkerhed at be-

tyde, at ca. 60.000 samtaler med sygemeldte fra beskæftigelse vil bortfalde. Det skønnes at dette vil

medføre kommunale mindreudgifter på 52,2 mio. kr. årligt efter skat og tilbageløb.

Tabel 3. Økonomiske konsekvenser af fleksibel sammensætning af rehabiliteringsteamet, efter skat

og tilbageløb

Mio. kr. 2024 pl.

Administrative udgifter - kommu-

ner

I alt

2025

-52,2

2026

-52,2

2027

-52,2

2028

-52,2

4. Afskaffelse af krav om lægeattester i alle sager

Forslaget om at afskaffe kravet om lægeattest (LÆ 265) i alle sager, der skal i rehabiliteringsteamet

skønnes at betyde, at kommunerne vil rekvirere ca. 4.200 attester. Dette skønnes at medføre en

kommunal mindreudgift på 7,8 mio. kr. om året efter skat og tilbageløb.

Tabel 4. Økonomiske konsekvenser af fleksibel sammensætning af rehabiliteringsteamet, efter skat

og tilbageløb

Mio. kr. 2024 pl.

Administrative udgifter - kommu-

ner

I alt

2025

-7,8

2026

-7,8

2027

-7,8

2028

-7,8

Hertil kommer statslige merudgifter til it på 0,2 mio. kr. årligt i hvert af årene 2025-2028 og 0,1

mio. kr. i 2029.

Tabel 5. Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser, efter skat og tilbageløb.

Mio. kr. 2024 pl.

Fleksibel brug af rehabili-

teringsteamet i forbin-

delse med jobafklarings-

forløb

Fleksibel sammensætning

af rehabiliteringsteamet

Færre krav til sygemeldte

fra beskæftigelse

Afskaffelse af krav om

lægeattester i alle sager

Statslige IT-udgifter

I alt efter skat og tilbage-

løb

Stat

Kommune

Heraf administrativt

2025

2026

2027

2028 Varigt

-16,6

-3,0

-52,2

-7,8

0,2

-79,4

0,2

-79,6

-16,6

-3,0

-52,2

-7,8

0,2

-79,4

0,2

-79,6

-16,6

-3,0

-52,2

-7,8

0,2

-79,4

0,2

-79,6

-16,6

-3,0

-52,2

-7,8

0,2

-79,4

0,2

-79,6

-16,6

-3,0

-52,2

-7,8

0,0

-79,6

0,0

-79,6

Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

4.1. Lovforslagets overholdelse af principperne for digitaliseringsklar lovgivning

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning været

overvejet.

Det er beskæftigelsesministeriets vurdering, at lovforslaget i det væsentligste er i overensstemmelse

med princip 1 om enkle og klare regler, da formålet med lovforslaget er at forenkle og målrette

kommunens opfølgning og indsats for sygemeldte borgere. En række regler og processer forenkles,

så det i højere grad bliver op til kommunen at vurdere, hvilken opfølgning og indsats den syge-

meldte konkret har behov for. De foreslåede regler er dog i højere grad end i dag baseret på skøns-

mæssige vurderinger end på objektive kriterier, hvilket dels udgør en risiko for kommunale for-

skelle i administrationen af reglerne, og dels betyder at reglerne vil være vanskelige at digitalisere.

Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med princip 2 og 6 om digital kommunikation og

anvendelse af eksisterende offentlig infrastruktur, idet kommunikationen mellem de relevante aktø-

rer i sygedagpengesager (kommunerne og henholdsvis borgere, arbejdsgiver, læger m.v.) forudsæt-

tes at ske inden for eksisterende systemer og selvbetjeningsløsninger, herunder kommunernes egne

fag- og ydelsessystemer (herunder systemkommunikationen med DFDG) samt Nemrefusion, Mit

Sygefravær og Jobnet, der alle kan tilgås via MitId.

For de borgere, hvor kommunen efter lovforslaget vælger at indgå aftaler om opfølgning og indsats

med borgeren på anden vis end via »Min Plan« på Jobnet, stilles der ingen formkrav til, hvordan

sådanne aftaler skal indgås. Afholdte opfølgningssamtaler vil blive vist på Jobnet uanset om kom-

munen fravælger at anvende »Min Plan«. Beskæftigelsesministeriet vurderer derfor, at eksisterende

infrastruktur fortsat vil blive anvendt.

Lovforslaget vurderes at være delvist i overensstemmelse med princip 3 om automatisk sagsbehand-

ling. Nogle af de proceskrav vedrørende opfølgningen i sygedagpengesager, som foreslås ændret,

forudsættes at foregå digitalt, f.eks. muligheden for at registrere sygemeldte fra beskæftigelse i

kommunens sagsbehandlingssystem, så personen automatisk bliver fritaget fra de almindelige op-

følgningskrav. Tilsvarende gælder virkningsbestemmelsen om, at sygemeldte i kategori 3 automa-

tisk visiteres til kategori 2 ved lovens ikrafttræden, idet Beskæftigelsesministeriet forventer at denne

omvisitering kan ske automatisk i DFDG, der herefter kommunikerer ændringen til jobcentrenes

fagsystemer.

Andre dele af lovforslaget handler om forenkling af krav til opfølgningen og indsats for sygemeldte

borgere, som giver kommunernes sagsbehandlere større frihed til at træffe afgørelse om, hvilke ind-

satser, der gives til den enkelte borger. Der er tale om afgørelser, der bygger på fagprofessionelle

skøn og hvor automatisk sagsbehandling ikke er ønskelig. Til gengæld er store dele af den sagsoplys-

ning, der ligger til grund for kommunens afgørelser, automatiseret, herunder bl.a. oplysninger fra

arbejdsgiver om den sygemeldte via Nemrefusion samt sygemeldtes egne oplysninger i oplysnings-

skemaet til brug for første opfølgningssamtale, der udfyldes via den digitale selvbetjeningsløsning

”Mit Sygefravær”.

Lovforslaget er i det væsentligste i overensstemmelse med princip 4 om ensartede begreber og gen-

brug af data, da sagsbehandlingen delvist vil ske på baggrund af eksisterende oplysninger, som

kommunerne enten har i forvejen eller indhenter hos f.eks. ansøger selv, arbejdsgiver, praktiserende

læge, sygehus m.v. De foreslåede regler indebærer i det væsentlige brug af eksisterende begreber,

men introducerer også nye begreber, som f.eks. ”sygemeldte i et ansættelsesforhold med et forudsi-

geligt sygeforløb og forventet raskmelding senest inden udgangen af 13. uge regnet fra første op-

følgningssamtale”. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at dette vil kunne understøttes ved tilpasning

og videreudvikling af kommunernes eksisterende fag- og ydelsessystemer sygedagpengesager.

Forslaget lever derudover op til princip 5 om tryg og sikker datahåndtering, idet kommunerne i for-

vejen foretager sikker og lovlig behandling af data på bl.a. sygedagpengeområdet og i øvrigt som

dataansvarlig for de kommunale fag- og ydelsessystemer vil skulle overholde de databeskyttelses-

retlige regler, herunder krav til it-sikkerhed. Tilsvarende vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-

kruttering fortsat skulle overholde databeskyttelsesreglerne i forbindelse med behandlingen af op-

lysninger i bl.a. DFDG og Jobnet.

Princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl vurderes ikke at være relevant.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører forenklinger og lempelser af en række proceskrav til kommunernes behand-

ling af sager om sygemeldte borgere. Det vurderes, at lovforslaget også vil medføre, at mange bor-

gere i sygedagpengesystemet vil opleve en mere enkel og målrettet indsats og opfølgning under de-

res sygeforløb.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Forslaget har ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 28. juni 2024 til og med den 22. august 2024 (56

dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, ASE, BDO Danmark, Bedre Psy-

kiatri, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Cabi, Centralorganisationernes Fællesudvalg –

CFU, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Handicapforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Dan-

ske Advokater, Danske A-kasser, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymna-

sier, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Seniorer, Datatilsynet, Den Koopera-

tive Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Danske Handicaporganisationer, Danske

Patienter, Den Uvildige Konsulentforening på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det

Faglige Hus, Erhvervsstyrelsen, FSR – Danske Revisorer, Faglige Seniorer, Finansrådet/Finans

Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Kommunale Velfærdschefer, For-

handlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Frie – a-kasse og fagforening, Frivilligrådet, HK

Kommunal, Institut for Menneskerettigheder, Kristelig Fagbevægelse, Kommunernes Landsfor-

ening, LAFS - Landsforeningen Fleksjob, Landsforeningen af førtidspensionister, Landsforeningen

af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Landsforeningen SIND, Lederforeningen (VUC), Pro-

ducentforeningen, Rigsrevisionen, Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt

Udsatte, SEGES, SMV Danmark, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre- Negative konsekvenser/mer-

udgifter (hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør »Ingen«) fang/Hvis nej, anfør »In-

gen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Stat:

Kommuner:

2025: 79,6 mio. kr.

2026: 79,6 mio. kr.

2027: 79,6 mio. kr.

2028: 79,6 mio. kr.

Regioner:

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Stat:

Stat:.

Kommuner:

Regioner:

2025: 0,2 mio. kr.

2026: 0,2 mio. kr.

2027: 0,2 mio. kr.

2028: 0,2 mio. kr.

Kommuner:

Regioner:

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for

borgerne m.v.

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Miljø- og naturmæssige konse- Ingen

kvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de 5 principper for

implementering af erhvervsrettet

EU-regulering (der i relevant

omfang også gælder ved imple-

mentering af ikke erhvervsrettet

EU-regulering)

Ingen

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter § 8, stk. 1, i lov om sygedagpenge skal kommunen i løbende sygedagpengesager, hvor kom-

munen ikke har modtaget en raskmelding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt

opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætninger.

Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen.

Det forslås, at i

§ 8, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »forudsætninger«: », jf. dog § 13 f«.

Forslaget betyder, at der indsættes en henvisning til den foreslåede § 13 f. Forslaget betyder, at

kommunen ikke vil skulle tilrettelægge og gennemføre et opfølgningsforløb for sygemeldte, når

kommunen efter forslaget til § 13 f alene skal følge op på, om den sygemeldte bliver raskmeldt.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 12, hvor det foreslås, at der indsættes en

ny § 13 f i loven, hvorefter der vil gælde særlige regler om opfølgning for sygemeldte i et ansættel-

sesforhold, med et forudsigeligt forløb og forventet raskmelding senest inden udgangen af 13. uge

regnet fra første opfølgningssamtale.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 2

Det fremgår af § 11, stk. 1, i lov om sygedagpenge, at kommunen skal have et tilstrækkeligt oplyst

grundlag for at foretage visitation og opfølgning, herunder forberede den første samtale samt vur-

dere retten til fulde eller nedsatte sygedagpenge.

Efter lovens § 11, stk. 2, skal den sygemeldte udfylde et oplysningsskema med relevante oplysnin-

ger, herunder om sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde og syg-

dommens karakter, til brug for kommunen. Udfyldelse af oplysningsskemaet skal ske ved digital

selvbetjening, jf. § 69 a.

Efter § 12 stk. 1, i lov om sygedagpenge, visiterer kommunerne på baggrund af oplysningsskemaet,

jf. § 11, og andre oplysninger sagen til en af følgende kategorier:

1) Kategori 1: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes inden for 8 uger regnet fra første fraværs-

dag.

2) Kategori 2: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fra-

værsdag.

3) Kategori 3: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fra-

værsdag, hvor der ud over de helbredsmæssige forhold er andre udfordringer i forhold til den syge-

meldtes muligheder for at vende tilbage til arbejde, herunder sociale forhold, og hvor der vurderes

at være behov for at iværksætte en tværfaglig indsats.

For en nærmere beskrivelse af reglerne om opfølgning og indsats for sygemeldte i kategori 2 og 3

henvises til pkt. 2.4.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at

§ 12 stk. 1, nr. 3,

ophæves.

Forslaget indebærer, at kommunen fremadrettet vil skulle visitere sygedagpengesager til enten visi-

tationskategori 1 eller 2.

Forslaget betyder, at de sager, som tidligere blev visiteret til visitationskategori 3, vil skulle visite-

res til visitationskategori 2.

Forslaget medfører en forenkling, idet der fremover alene vil være to visitationskategorier som

kommunerne skal forholde sig til.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 10, hvorefter det bl.a. foreslås, at syge-

meldte, der bliver visiteret til visitationskategori 2, fortsat vil kunne få en tværfaglig indsats, hvis

den sygemeldte har behov for det.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 3

Efter § 12, stk. 2, i lov om sygedagpenge, skal kommunen visitere til kategori 1, når kommunen har

modtaget den sygemeldtes oplysningsskema. I sager, som ikke visiteres ved modtagelsen af oplys-

ningsskemaet, skal kommunen visitere til visitationskategori 2 eller 3 ved første opfølgningssam-

tale, jf. § 13 b, stk. 1.

Det foreslås, at i

§ 12, stk. 2, 2 pkt.,

ændres »visitation til kategori 2 og 3« til: »visitation til kategori

2«.

Forslaget betyder, at der ikke henvises til visitationskategori 3. Forslaget er en konsekvens af lov-

forslagets § 1, nr. 2, hvor det forslås, at § 12, stk. 1, nr. 3 (visitationskategori 3) ophæves. Der hen-

vises i øvrigt til pkt. 2.4.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 4

Efter § 12, stk. 3, i lov om sygedagpenge, skal kommunen revisitere ved hver opfølgningssamtale,

jf. §§ 13 a, stk. 1, og 13 b, stk. 1.

Efter bestemmelsen skal kommunen foretage revisitation ved anden og efterfølgende opfølgnings-

samtaler. Ved revisitationen skal kommunen tage stilling til, hvorvidt sager, der er visiteres til kate-

gori 2 eller 3, skal overflyttes til en anden kategori. Der kan ikke visiteres til kategori 1, da det er

sager, hvor fuld raskmelding forventes inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag.

Det foreslås, at

§ 12, stk. 3,

ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, hvor det forslås, at § 12, stk. 1, nr. 3

(visitationskategori 3) ophæves, således at kommunerne fremadrettet alene vil skulle visitere syge-

dagpengesagerne til visitationskategori 1 og 2. Der vil dermed ikke længere være sager, der er visi-

teret til kategori 2, der ved en revisitation kan visiteres til en anden kategori.

Kommunerne vil fortsat skulle revisitere sager fra kategori 1 til kategori 2, hvis sygefraværsperio-

den varer længere end 8 uger, jf. lovens § 13 a.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2. i lovforslaget almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af § 13, 1. pkt., i lov om sygedagpenge, at ved visitationen og revisitationen efter § 12

fastlægger kommunen opfølgningen, jf. §§ 13 a-13 d.

Det foreslås, at i

§ 13, 1. pkt.

udgår »og revisitationen« og »§§ 13 a-13 d« ændres til: »§§ 13 a-13

c«.

Forslaget betyder, at der ikke henvises til revisitation efter § 12, stk. 3 og § 13 d. Forslaget er en

konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 4 og 11, hvor det foreslås, at lovens § 12, stk. 3 om revisitation

og § 13 d om opfølgning for sygemeldte i kategori 3, ophæves.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2. i lovforslaget almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af § 13 a, stk. 1, i lov om sygedagpenge, at i sager, der er visiteret til kategori 1 efter §

12, stk. 1, nr. 1, skal kommunen iværksætte en opfølgning med opfølgningssamtale og revisitation

til kategori 2 eller 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, hvis sygefraværsperioden varer længere end 8 uger.

En efterfølgende opfølgning sker i henhold til revisitationen, jf. §§ 12 og 13 b-13 d.

Det foreslås, at i

§ 13 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »kategori 2 eller 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3« til:

»kategori 2 efter § 12, stk. 1, nr. 2«.

Forslaget betyder, at henvisningen til kategori 3 efter § 12, stk. 1, nr. 3, udgår. Forslaget skal ses i

sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, hvor det foreslås, at § 12, stk. 1, nr. 3, ophæves.

Forslaget betyder, at i sager der er visiteret til kategori 1, og hvor sygefraværsperioden varer læn-

gere end 8 uger, vil kommunen skulle visitere den sygemeldte til kategori 2 og iværksætte opfølg-

ning.

Til nr. 7

Det følger af § 13 a, stk. 1, i lov om sygedagpenge, at i sager, der er visiteret til kategori 1 efter §

12, stk. 1, nr. 1, skal kommunen iværksætte en opfølgning med opfølgningssamtale og revisitation

til kategori 2 eller 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, hvis sygefraværsperioden varer længere end 8 uger.

En efterfølgende opfølgning sker i henhold til revisitationen, jf. §§ 12 og 13 b-13 d.

Det foreslås, at i

§ 13 a, stk. 1, 2. pkt.,

ændres

»revisitationen,

jf. §§ 12 og 13 b-13 d« til: »§§ 13 b

og 13 c.«.

Forslaget betyder, at henvisningen til revisitationen efter § 12 udgår, hvilket er en konsekvens af

lovforslagets § 1, nr. 4, hvor det foreslås, at bestemmelsen om revisitation i § 12, stk. 3, ophæves.

Forslaget betyder også, at henvisningen til § 13 d udgår, hvilket er en konsekvens af lovforslagets §

1, nr. 11, hvor det foreslås, at § 13 d ophæves.

Til nr. 8

Efter § 13 b, stk. 1, i lov om sygedagpenge skal der i sager visiteret til kategori 2 og 3 efter § 12,

stk. 1, nr. 2 og 3, følges op mindst fire gange inden for det første halve år regnet fra første fraværs-

dag. Der følges som udgangspunkt op første gang senest inden udgangen af ottende uge regnet fra

første fraværsdag. Efter de første 6 måneder aftales opfølgningen mellem kommunen og den syge-

meldte.

Det foreslås, at i

§ 13 b, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »kategori 2 eller 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3« til:

»kategori 2 efter § 12, stk. 1, nr. 2« og efter »fraværsdag« indsættes: », jf. dog § 13 f«.

Forslaget betyder at henvisningen til kategori 3 udgår, og der indsættes en henvisning til den fore-

slåede § 13 f.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvor det foreslås, at § 12, stk. 1, nr. 3 (visitati-

onskategori 3) ophæves. Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 12,

hvor det foreslås, at der indsættes en ny § 13 f i loven, hvorefter der gælder særlige regler om op-

følgning for sygemeldte i et ansættelsesforhold, med et forudsigeligt forløb og forventet raskmel-

ding senest inden udgangen af 13. uge regnet fra første opfølgningssamtale.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 og 2.5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 9

Efter § 13 b, stk. 7, i lov om sygedagpenge, skal sygemeldte, som er visiteret til kategori 2 eller 3,

selv booke samtaler digitalt efter den første opfølgningssamtale.

Det foreslås, at i

§ 13 b, stk. 7,

ændres »visiteret til kategori 2 og 3« til: »visiteret til kategori 2«.

Forslaget betyder, at henvisningen til kategori 3 udgår. Forslaget er en konsekvens af lovforslagets

§ 1, nr. 2, hvor det foreslås, at § 12, stk. 1, nr. 3 (visitationskategori 3) ophæves.

Forslaget har ikke betydning for sygemeldtes pligt til selvbooking af samtaler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 10

Efter § 13 c, stk. 1, i lov om sygedagpenge, skal sygemeldte, der er visiteret til kategori 2 efter § 12,

stk. 1, nr. 2, have en arbejdspladsbaseret indsats med gradvis tilbagevenden, tilbud om virksom-

hedspraktik efter kapitel 11 eller tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats. Indsatsen skal tilpasses den enkeltes forudsætninger, behov og hel-

bredstilstand.

Efter lovens § 13 c, stk. 2, skal kommunen ved første opfølgning indgå en aftale med den syge-

meldte om beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats, jf. dog § 13 e. Aftalen skal indgå i den sy-

gemeldtes »Min Plan« efter kapitel 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Aftalen justeres lø-

bende.

I lovens § 13 c, stk. 3-5, er der fastlagt en trappemodel for, hvordan indsatsen skal tilrettelægges for

sygemeldte med og uden ansættelsesforhold i kategori 2 sager.

Efter lovens § 13 c, stk. 3, indgås der for sygemeldte i et ansættelsesforhold så vidt muligt en aftale

om en af følgende indsatser:

1) Gradvis tilbagevenden til arbejdet.

2) Gradvis tilbagevenden til arbejdet efter opstartsperiode med virksomhedspraktik.

3) Virksomhedspraktik.

4) Iværksættelse af mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form for støtte.

Efter § 13 c, stk. 4, indgås der for sygemeldte uden ansættelsesforhold så vidt muligt en aftale om

en af følgende indsatser:

1) Påbegyndelse af arbejde eller ansættelse med løntilskud, eventuelt efter en opstartsperiode med

virksomhedspraktik.

2) Virksomhedspraktik.

3) Iværksættelse af mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form for støtte.

Efter § 13 c, stk. 5 kan kommunen som et supplement til den arbejdspladsbaserede indsats efter stk.

3 og 4 give tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats. Herudover kan kommunen give tilbud om vejledning og opkvalificering i særlige til-

fælde, hvor det kan fremme arbejdsfastholdelse og hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og

hvor det ikke er muligt at iværksætte en arbejdspladsbaseret indsats efter stk. 3 og 4.

Efter § 13 c, stk. 6, har sygemeldte, der er visiteret til kategori 2, ret til et kursus i mestring af følger

af sygdom med henblik på at fastholde et arbejde.

Den sygemeldte skal oplyses om denne ret og om indholdet i tilbuddet. Kurserne kan f.eks. være

”lær at tackle” og lign., som bygger på en bredt anerkendt viden.

Det foreslås, at §

13 c

affattes på ny.

Det foreslås i

§ 13 c, stk. 1, 1. pkt.,

at sygemeldte, der er visiteret til kategori 2 efter § 12, stk. 1, nr.

2, skal have en arbejdspladsbaseret indsats, der kan bestå af gradvis tilbagevenden eller tilbud og

mentorstøtte efter kapitel 11, 12, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget betyder, at trappemodellen vil blive afskaffet for sygemeldte med og uden ansættelsesfor-

hold i kategori 2 sager.

Dermed vil det fremover være op til kommunen at vurdere, hvilken indsats, det vil være mest rele-

vant at iværksætte for den sygemeldte.

Den indsats, der vil kunne gives til sygemeldte i kategori 2, svarer til indsatsen efter gældende reg-

ler, dvs. en arbejdspladsbaseret indsats med gradvis tilbagevenden eller tilbud om virksomhedsprak-

tik efter kapitel 11, løntilskud efter kapitel 12, vejledning og opkvalificering efter kapitel 14 og

mentorstøtte efter kapitel 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i

§ 13 c, stk. 1, 2. pkt.,

at indsatsen for sygemeldte, som ud over de helbredsmæssige

forhold, har andre udfordringer i forhold til mulighederne for at vende tilbage til arbejde, og som

har behov for en tværfaglig indsats, også kan bestå af en indsats efter anden lovgivning.

Forslaget betyder, at indsatsen for sygemeldte i kategori 2, som har behov for en tværfaglig indsats,

ud over en arbejdspladsbaseret indsats med gradvis tilbagevenden eller tilbud efter kapitel 11, 12,

14 og mentorstøtte efter kapitel 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, også vil kunne bestå af

en indsats efter anden lovgivning, f.eks. social- eller sundhedslovgivningen. Indsatsen vil således

svare til den indsats, der efter de gældende regler i § 13 d kan gives til sygemeldte visiteret til kate-

gori 3.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2 og 11, hvor det foreslås at ophæve §

12, stk. 1, nr. 3 (visitationskategori 3) og § 13 d vedrørende indsatsen for sygemeldte i kategori 3.

Det foreslås i

§ 13 c, stk. 1, 3. pkt.,

at indsatsen skal tilpasses den enkeltes forudsætninger, behov og

helbredstilstand. Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 13, stk. 1, 3. pkt.

Det foreslås i

§ 13 c, stk. 2, 1. pkt.,

at kommunen ved første opfølgning skal indgå en aftale med den

sygemeldte om jobmål og beskæftigelsesindsats, jf. dog § 13 e. Med forslaget skal kommunen

indgå en aftale med den sygemeldte om jobmål i stedet for beskæftigelsesmål. Der er alene tale om

sproglig ændring, og forslaget medfører således ikke indholdsmæssige ændringer den gældende §

13 c, stk. 2, 1, pkt.

Det foreslås i

§ 13 c, stk. 2, 2. pkt.,

at aftalen skal indgå i den sygemeldtes »Min Plan« efter kapitel

8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er tale om en videreførelse af den gældende § 13 c,

stk. 2, 2. pkt.

Det foreslås i

§ 13 c, stk. 2, 3. pkt.,

at for sygemeldte i et ansættelsesforhold er der ikke krav om, at

aftalen indeholder jobmål og indgår i »Min Plan«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 1, hvor det foreslås, at personer, der

modtager sygedagpenge og som er i job, ikke skal have en »Min Plan«.

Forslaget betyder, at for sygemeldte, der er visiteret til kategori 2, og som er i job, vil kommunen

alene skulle indgå en aftale med den sygemeldte om beskæftigelsesindsats, og der vil ikke være

nærmere krav til udarbejdelsen af denne aftale.

Kommunen vil fortsat kunne udarbejde »Min Plan« for den sygemeldte i det omfang, det giver me-

ning i den konkrete sag, eksempelvis hvis den sygemeldte skal have et tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Hvis kommunen vælger at udarbejde »Min Plan«, vil aftalen også kunne

indgå i denne. Hvis kommunen vælger at udarbejde »Min Plan« for en sygemeldt, som er i job, vil

der ikke være krav til indholdet af »Min Plan«, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.

Det foreslås i

§ 13 c, stk. 2, 4. pkt.,

at aftalen skal justeres løbende. Der er tale om en videreførelse

af den gældende § 13 c, stk. 2, 3. pkt.

Det foreslås i

§ 13 c, stk. 3, 1. pkt.,

at sagen, inden kommunen iværksætter en tværfaglig indsats, jf.

stk. 1, 2, pkt., kan forelægges for rehabiliteringsteamet, jf. §§ 9-12 i lov om organisering og under-

støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Forslaget betyder, at hvis kommunen vurderer, at en sygemeldt i kategori 2 har behov for en tvær-

faglig indsats, vil kommunen fremover kunne vælge at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet

med henblik på, at teamet afgiver en indstilling om indholdet af den tværfaglig indsats efter reglerne

i §§ 9-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, inden indsatsen iværksættes. Kommunen vil også

kunne vælge at iværksætte en tværfaglig indsats uden at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2 og 11, hvor det foreslås at ophæve §

12, stk. 1, nr. 3 (visitationskategori 3) og § 13 d i lov om sygedagpenge, der vedrører indsatsen for

sygemeldte i kategori 3.

Det foreslås i

§ 13 c, stk. 3, 2. pkt.,

at kommunen, til brug for rehabiliteringsteamets behandling af

sagen, udarbejder rehabiliteringsplanens forberedende del i samarbejde med den sygemeldte, jf. §

43 og § 44, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er tale om en videreførelse af

den gældende § 13 d, stk. 3, 3 pkt., hvor det fremgår, at til brug for rehabiliteringsteamets behand-

ling af sagen udarbejder kommunen rehabiliteringsplanens forberedende del i samarbejde med den

sygemeldte, jf. § 43 og § 44, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget betyder, at i de tilfælde, hvor kommunen vælger, at den sygemeldtes sag skal behandles i

rehabiliteringsteamet, inden kommunen iværksætter en tværfaglig indsats, skal kommunen udar-

bejde rehabiliteringsplanens forberedende del sammen med den sygemeldte på samme måde, som

efter de gældende regler.

For så vidt angår den tværfaglige indsats, som kommunen iværksætter for den sygemeldte, vil den

skulle fremgå af aftalen mellem den sygemeldte og kommunen og den sygemeldtes »Min Plan« ef-

ter reglerne i den nyaffattede § 13 c, stk. 2, 2. og 3. pkt.

Derudover indebærer forslaget om nyaffattelse af § 13 c, at retten til mestringsforløb for sygemeldte

i visitationskategori 2 afskaffes. Mestringsforløb vil fortsat kunne gives som tilbud om vejledning

og opkvalificering efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis kommunen vurde-

rer, at den sygemeldte har behov for det. Det vil således være op til den enkelte sagsbehandler at

vurdere, hvorvidt den sygemeldte konkret vil have gavn af et mestringsforløb.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 11

Efter § 13 d, stk. 1, i lov om sygedagpenge, skal sygemeldte, der er visiteret til kategori 3 efter § 12,

stk. 1, nr. 3, have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der er individuelt tilrettelagt med ud-

gangspunkt i den sygemeldtes forudsætninger, behov og helbredstilstand med fokus på at fastholde

og vedligeholde den sygemeldtes arbejdsevne og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Efter § 13 d, stk. 2, kan indsatser som nævnt i stk. 1 bestå af tilbud efter lov om aktiv beskæftigel-

sesindsats kapitel 11, 12, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og en indsats efter anden

lovgivning.

Den tværfaglige indsats til sygemeldte, der er visiteret til kategori 3, kan således bestå af tilbud om

virksomhedspraktik efter kapitel 11, løntilskud efter kapitel 12, vejledning og opkvalificering efter

kapitel 14 og mentorstøtte efter kapitel 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Indsatsen kan

endvidere bestå af en indsats efter anden lovgivning, eksempelvis social- og sundhedslovgivningen.

Det fremgår af § 13 d, stk. 3, at inden kommunen iværksætter indsatsen som nævnt i stk. 1, skal sa-

gen forelægges rehabiliteringsteamet, jf. §§ 9-12 i lov om organisering og understøttelse af beskæf-

tigelsesindsatsen m.v. Sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet senest inden 4 uger fra visitatio-

nen, jf. § 12. Til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen udarbejder kommunen rehabi-

literingsplanens forberedende del i samarbejde med den sygemeldte, jf. § 43 og § 44, stk. 1 og 2, i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter § 13 d, stk. 4, skal kommunen udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til

en sygemeldt, der er visiteret til kategori 3.

Efter § 13 d, stk. 5, skal den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, sammen med den sy-

gemeldte udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, varetage den løbende opfølgning og koordi-

nering i samarbejde med den sygemeldte, sørge for, at indsatsdelen justeres efter den sygemeldtes

aktuelle situation og behov, og bistå den sygemeldte med at gennemføre rehabiliteringsplanen, her-

under realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål. Dette gælder også, hvis rehabiliteringsplanens

indsatsdel erstattes af en helhedsorienteret plan, jf. § 46, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats.

Efter § 13 d, stk. 6, kan funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler overdrages

til en anden enhed i kommunen end jobcenteret, jf. § 6, stk. 5, i lov om organisering og understøt-

telse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det foreslås, at §

13 d

ophæves.

Forslaget betyder, at der ikke længere vil være krav om, at sygemeldte med behov for tværfaglig

indsats, altid skal have deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet.

Forslaget betyder endvidere, at det ikke længere vil være et krav, at kommunen skal udpege en ko-

ordinerende sagsbehandler til personer med behov for tværfaglig indsats, men kommunen vil fortsat

kunne udpege en koordinerende sagsbehandler i det omfang, der er behov for det.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, hvor det foreslås at ophæve § 12, stk.

1, nr. 3 (visitationskategori 3). Forslagets skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,

nr. 10, hvor det blandt andet foreslås, at sygemeldte, der er visiteret til kategori 2, vil kunne få en

tværfaglig indsats, hvis den sygemeldte har behov for det.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 12

Efter § 13 b, stk. 1, i lov om sygedagpenge, skal der i sager visiteret til kategori 2 og 3 efter § 12,

stk. 1, nr. 2 og 3, følges op mindst fire gange inden for det første halve år regnet fra første fraværs-

dag. Der følges som udgangspunkt op første gang senest inden udgangen af ottende uge regnet fra

første fraværsdag.

Efter de første 6 måneder aftales opfølgningen mellem kommunen og den sygemeldte. Herudover

følger kommunen op, når der vurderes at være behov herfor. Den sygemeldte har ret til at få en

samtale, hvis den sygemeldte ønsker det.

Den første opfølgning sker som udgangspunkt ved en individuel samtale med personligt fremmøde.

Efter den første opfølgning kan den sygemeldte vælge, om opfølgningen skal ske ved personligt

fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde. Kommunen kan ud fra en konkret vur-

dering beslutte, at samtalen skal afholdes ved personligt fremmøde, såfremt kommunen vurderer, at

der er behov for det.

Det foreslås, at efter § 13 e indsættes

§ 13 f.

Det foreslås i

§ 13 f, stk. 1,

at for sygemeldte i et ansættelsesforhold med et forudsigeligt forløb og

forventet raskmelding senest inden udgangen af 13. uge regnet fra første opfølgningssamtale, skal

kommunen, uanset § 13 b, stk. 1, 1. pkt., alene følge op på om den sygemeldte bliver raskmeldt in-

den udgangen af 13. uge. Sygemeldte har ret til at få en samtale, hvis den sygemeldte ønsker det.

Forslaget betyder, at for sygemeldte i et ansættelsesforhold, som forventes fuldt raskmeldte senest

inden udgangen af 13. uge regnet fra første opfølgningssamtale, jf. § 13 b, stk. 1, 1. pkt. og § 13 b

stk. 2. vil kommunen efter den første opfølgningssamtale kunne undlade yderligere opfølgning.

Forslaget vil være en undtagelse til § 13 b, 1. pkt., hvorefter kommunen skal afholde mindst fire op-

følgningssamtaler inden for det første halve år.

Forslaget betyder endvidere, at kommunen alene vil skulle følge op på, om den sygemeldte bliver

fuldt raskmeldt inden for de 13 uger regnet fra den første opfølgningssamtale. Der vil dermed ikke

længere være krav om afholdelse af mindst fire samtaler inden for det første halve år for denne

gruppe af sygemeldte.

Det vil være en betingelse, at den sygemeldte er i et ansættelsesforhold, har et forudsigeligt forløb

og forventes raskmeldt inden for 13 uger. Kommunen vil f.eks. kunne foretage vurderingen af, om

der er tale om et forudsigeligt forløb på baggrund af det oplysningsskema, som den sygemeldte skal

udfylder efter lovens § 11 og sagens øvrige oplysninger. Hvis kommunen vurderer, at den syge-

meldte ikke har et forudsigeligt sygeforløb, vil der skulle følges op efter de almindelige regler i § 13

b, stk. 1, 1. pkt.

Det vil ikke være et en betingelse, at kommunen ved den første samtale kan vurdere, at der er tale

om et forudsigeligt forløb med forventet raskmeldingen inden for 13 uger regnet fra først opfølg-

ningssamtale. Hvis kommunen eksempelvis 14 dage efter den første opfølgningssamtale får nye op-

lysninger i sagen om, at den sygemeldte forventes raskmeldt inden 13 uger regnet fra den første op-

følgningssamtale, vil kommunen også kunne undlade yderligere opfølgning i medfør af den foreslå-

ede bestemmelse.

Forslaget ændrer ikke på, at kommunen altid kan tage kontakt til den sygemeldte i forbindelse med

kommunens revurdering af den sygemeldtes ret til sygedagpenge efter lovens § 24.

Det foreslås i

§ 13 f, stk. 2,

at opfølgningen for sygemeldte omfattet af stk. 1, som ikke er rask-

meldte eller som bliver ledige inden udgangen af 13. uge regnet fra første opfølgningssamtale, skal

ske efter reglerne i § 13 b, stk. 1, 3.-8. pkt., uanset, at der ikke er gået 6 måneder fra første fraværs-

dag.

Forslaget medfører, at hvis en sygemeldt person omfattet af den foreslåede § 13 f, stk. 1, ikke er

fuldt raskmeldt eller bliver ledig inden for de 13 uger regnet fra første opfølgningssamtale, vil op-

følgningen altid skulle ske efter de regler, der gælder efter de første 6 måneder, også selvom der

ikke er gået 6 måneder fra første fraværsdag. Det betyder, at den sygemeldte ikke vil blive omfattet

af kravet om, at der skal følges op mindst fire gange inden for det første halve år, selvom der ikke er

gået 6 måneder fra første fraværsdag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 13

Efter § 14 i lov om sygedagpenge kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om de tre

kategorier og om visitation og revisitation, jf. § 12, og nærmere regler om selvbooking af samtaler

efter § 13 b, stk. 7, og om fritagelse for obligatorisk selvbooking for visse grupper af sygemeldte

efter § 13 b, stk. 8.

Der er i dag ikke fastsat nærmere regler om de tre kategorier eller om visitation og revisitation efter

denne bestemmelse.

Det foreslås, at i

§ 14

ændres »de tre kategorier« til: »de to kategorier« og »og revisitation« udgår.

Forslaget betyder, at der henvises til de to kategorier i stedet for de tre kategorier, og at henvisnin-

gen til revisitation udgår.

Da der ikke er fastsat nærmere regler efter denne del af bestemmelsen, er der ingen regler der bort-

falder som følge af forslaget.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2 og 4, hvor det foreslås, at lovens § 12, stk. 1,

nr. 3 (visitationskategori 3) og § 12, stk. 3 (om revisitation) ophæves.

Beskæftigelsesministeren vil fortsat kunne fastsætte nærmere regler for visitationskategori 1 og 2 og

om visitation, jf. § 12, og nærmere regler om selvbooking af samtaler efter § 13 b, stk. 7, og om fri-

tagelse for obligatorisk selvbooking for visse grupper af sygemeldte efter § 13 b, stk. 8.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 14

Det fremgår af § 15, stk. 1, i lov om sygedagpenge, at ved den første samtale med den sygemeldte

efter § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, skal kommunen foretage en samlet vurdering af den syge-

meldtes situation og behov for indsats, herunder behov for revalidering, ressourceforløb, fleksjob

eller førtidspension. Vurderingen sker på baggrund af den sygemeldtes egne oplysninger om mulig-

heder for at arbejde, de lægelige oplysninger og øvrige oplysninger i sagen, jf. stk. 4-8, herunder

arbejdsgiverens oplysninger. På baggrund af vurderingen visiteres den sygemeldte til kategori 2 el-

ler kategori 3, jf. § 12.

Det foreslås det

§ 15, stk. 1, 3. pkt.,

ophæves.

Forslaget indebærer, at kommunen ved den første opfølgningssamtale efter § 13 a, stk. 1 (kategori

1-sager) eller § 13 b, stk. 1 (kategori 2-sager) ikke vil skulle visitere den sygemeldte til kategori 2

eller 3 efter § 15, stk. 1. Visitation af en sag fra kategori 1 til kategori 2, vil skulle ske efter § 13 a,

stk. 1.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2 og 4, hvor det foreslås, at § 12, stk. 1,

nr. 3 (visitationskategori 3) og § 12, stk. 3 (revisitation) ophæves.

Kommunen vil fortsat ved den første opfølgningssamtale skulle foretage en samlet vurdering af den

sygemeldtes situation og behovet for indsats, herunder behov for revalidering, ressourceforløb,

fleksjob eller førtidspension. Vurderingen sker på baggrund af den sygemeldtes egne oplysninger

om muligheder for at arbejde, de lægelige oplysninger og øvrige oplysninger i sagen, herunder ar-

bejdsgiverens oplysninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 15

Det fremgår af § 15, stk. 2, i lov om sygedagpenge, at for sygemeldte visiteret til kategori 2 efter §

12, stk. 1, nr. 2, træffer kommunen beslutning om, hvorvidt der skal iværksættes en indsats, og hvil-

ken indsats der skal iværksættes, jf. § 13 c. For sygemeldte visiteret til kategori 3 forberedes sagen

til forelæggelse for rehabiliteringsteamet, jf. § 13 d.

Det foreslås, at

§ 15, stk. 2, 2. pkt.,

ophæves.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at § 12, stk. 1, nr. 3 (vi-

sitationskategori 3) ophæves.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, hvor det bl.a. foreslås, at sygemeldte, der er visiteret til ka-

tegori 2, vil kunne få en tværfaglig indsats, hvis den sygemeldte har behov for det, og at sagen kan

behandles i rehabiliteringsteamet forud for, at indsatsen iværksættes.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 16

Det fremgår af § 15, stk. 5, i lov om sygedagpenge, at er der for en sygemeldt omfattet af § 12, stk.

1, nr. 2, eller § 12, stk. 1, nr. 3, planlagt eller iværksat en indsats efter kapitel 11, 12, 14 og 26 i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal kommunen vurdere, om indsatsen kan videreføres i en op-

følgningsindsats efter §§ 13 c eller 13 d.

Det foreslås, at i

§ 15, stk. 5,

udgår » eller § 12, stk. 1, nr. 3,« og »§§ 13 c eller 13 d« ændres til: » §

13 c«. Forslaget betyder, at henvisningerne til § 12, stk. 1, nr. 3, og § 13 d, udgår.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2 og 11, hvorefter det foreslås at ophæve § 12,

stk. 1, nr. 3, og § 13 d, i lov om sygedagpenge.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 17

Efter § 15, stk. 7, 1. pkt., i lov om sygedagpenge, tager kommunen i forbindelse med den første

samtale med den sygemeldte kontakt til arbejdspladsen og indgår i en dialog om arbejdspladsens

mulighed for, at den sygemeldte helt eller gradvis kan vende tilbage til arbejdspladsen.

Sigtet med dialogen med den sygemeldtes arbejdsgiver er, at kommunen får afklaret, hvornår og

hvordan den sygemeldte kan vende tilbage, herunder om det kan ske som fuld tilbagevenden, som

gradvis tilbagevenden eller i virksomhedspraktik i en opstartsperiode.

Efter § 15, stk. 7, 2. pkt., nr. 1, kan kommunen dog undlade at kontakte arbejdspladsen, hvis den

sygemeldtes helbredssituation skønnes uproblematisk, og den sygemeldte forventes at kunne vende

tilbage på fuld tid inden for 13 uger regnet fra første samtale.

Efter § 15, stk. 7, 2. pkt., nr. 2, kan kommunen endvidere undlade at kontakte arbejdspladsen, hvis

sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb, og den sygemeldte ikke aktuelt kan vende

gradvist tilbage eller deltage i tilbud efter kapitel 11, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats.

Det foreslås derfor, at

§ 15, stk. 7, nr. 1.,

affattes således:

»1) kommunen og den sygemeldte aftaler, at den sygemeldte selv varetager kontakten til arbejds-

pladsen, eller«.

Forslaget betyder, at kommunen vil kunne undlade at kontakte arbejdspladsen i forbindelse med

første opfølgningssamtale, hvis kommunen og den sygemeldte aftaler, at den sygemeldte selv vare-

tager kontakten til arbejdspladsen.

Forslaget medfører en udvidelse af de situationer, hvor kommunen kan undlade at kontakte den sy-

gemeldtes arbejdsplads. Det vil dermed i højere grad være op til kommunen og den sygemeldte at

vurdere, hvornår det er mest hensigtsmæssigt, at den sygemeldte selv varetager kontakten til ar-

bejdspladsen om den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejdspladsen. Vurderingen

vil skulle ske i dialog mellem kommunen og den sygemeldte, der fortsat vil have mulighed for at

anmode kommunen om at tage kontakt til arbejdsgiveren.

Forslaget ændrer ikke på, at kommunen efter de gældende regler i lovens § 9, stk. 2, fortsat vil

skulle informere arbejdspladsen om relevante indsatser, som kommunen iværksætter for den syge-

meldte, efter samtykke fra den sygemeldte.

Til § 2

Til nr. 1

Efter § 40, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal personer omfattet af § 6 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, der kan få en indsats efter loven, have en »Min Plan« for indsatsen. Ef-

ter bestemmelsen skal bl.a. sygedagpengemodtagere have en »Min Plan«.

De nærmere krav til indholdet af »Min Plan« følger af lovens § 41. Der henvises til lovforslagets §

2, nr. 3, for en nærmere beskrivelse af de gældende regler herom.

Det foreslås, at i

§ 40, stk. 1,

indsættes som 2. pkt.:

»1. pkt. gælder ikke personer omfattet af § 6, nr. 6, som er i job.«

Forslaget betyder, at det ikke længere vil være et krav, at kommunen skal udarbejde »Min Plan« for

sygedagpengemodtagere, som er i job. For disse personer vil der således alene være krav om, at

kommunen ved den første opfølgningssamtale indgår en aftale med personen, jf. lovforslagets § 1,

nr. 10, hvor det foreslås at nyaffatte § 13 c, stk. 2, i lov om sygedagpenge.

Forslaget betyder således, at kommunen eksempelvis ikke længere vil skulle udarbejde »Min Plan«

for sygedagpengemodtagere, som er i job, når aftalen med kommunen er, at personen gradvist ven-

der tilbage til sit arbejde.

Kommunen vil fortsat have mulighed for at udarbejde »Min Plan«, hvis kommunen vurderer, at det

giver mening i den konkrete sag, eksempelvis hvis personen skal have et tilbud efter lov om en ak-

tiv beskæftigelsesindsats. Hvis kommunen udarbejder »Min Plan« for en sygedagpengemodtager,

som er i job, vil der ikke være krav om, at »Min Plan« skal indeholde bestemte oplysninger, jf. lov-

forslagets § 2, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 2

Efter § 41, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, beskriver »Min Plan« den beskæftigelses-

rettede indsats med henblik på at få personen i varigt job, herunder med få ugentlige timer, på det

ordinære arbejdsmarked. For personer, der har et uddannelsespålæg efter § 30, beskriver planen den

uddannelsesrettede indsats. For personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, som er i job eller driver selv-

stændig virksomhed, beskriver planen indsatsen for at fastholde personen i jobbet.

Efter lovens § 41, stk. 3, skal jobmål så vidt muligt være rettet mod job inden for områder, hvor der

er behov for arbejdskraft. For personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, som er i job eller driver selvstæn-

dig virksomhed, skal jobmålet være rettet mod tilbagevenden til jobbet.

Efter de gældende regler skal »Min Plan« for sygedagpengemodtagere, som er i job, således inde-

holde et jobmål, der er rettet mod tilbagevenden til jobbet.

Det foreslås, at i

41, stk. 1, 3. pkt.,

og i

§ 41, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »§ 6, nr. 6 og 7, som er i job eller

driver selvstændig virksomhed« til: »§ 6, nr. 6, som driver selvstændig virksomhed og § 6, nr. 7«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 1, hvor det foreslås at afskaffe kravet

om, at sygemeldte, som er i job, skal have en »Min Plan«.

Forslaget betyder, at for sygedagpengemodtagere, som er i job, vil det ikke være et krav, at »Min

Plan« beskriver indsatsen for at fastholde personen i jobbet.

For disse personer vil der således alene være krav om, at kommunen ved den første opfølgnings-

samtale indgår en aftale med personen om beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, hvor

det foreslås at nyaffatte § 13 c, stk. 2, i lov om sygedagpenge.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 3, hvor det foreslås at kravene til oplysningerne

i »Min Plan«, herunder kravet om job- og uddannelsesmål, ikke skal gælde for sygedagpengemod-

tagere, som er i job.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 1, hvor det foreslås at af-

skaffe kravet om »Min Plan« for sygedagpengemodtagere, som er i job.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 3

Efter § 41, stk. 2, skal »Min Plan« indeholde oplysninger om:

1) Jobmål for personer omfattet af § 6, nr. 1-3, personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledig-

hedsydelse, og personer omfattet af § 6, nr. 10.

2) Job- og uddannelsesmål for personer omfattet af § 6, nr. 1, som har et uddannelsespålæg efter §

30, og personer omfattet af § 6, nr. 4-8 og 11-13.

3) Aftaler om og krav til jobsøgning.

4) Tilbud efter kapitel 11-14.

5) Aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand, med

henblik på at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov, for personer omfattet af §

6, nr. 3 og 5-8, personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og personer omfattet

af § 6, nr. 11.

6) Øvrige aftalte indsatser.

Bestemmelsen fastsætter kravene til indholdet af »Min Plan« for blandt andet sygedagpengemodta-

gere.

Efter § 47, stk. 1, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om indhold og udformning af

»Min Plan« og rehabiliteringsplanen, om, hvilke oplysninger om mentorstøtte der skal fremgå i

»Min Plan«, om, hvordan rehabiliteringsplanens indsatsdel indgår i personens »Min Plan«, og om

muligheden for at fravige disse regler, når der udarbejdes en helhedsorienteret plan.

Der er med hjemmel i § 47, stk. 1, fastsat nærmere regler om indhold og udformning af »Min Plan«

i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at i

§ 41, stk. 2,

indsættes efter »»Min Plan« skal«: », bortset fra personer omfattet af §

6, nr. 6, som er i job,«.

Forslaget betyder, at kravene til indholdet i »Min Plan« ikke vil gælde for sygedagpengemodtagere,

der er i job. Det vil sige, at hvis kommunen udarbejder »Min Plan« til en sygedagpengemodtager,

der er i job, vil det være op til kommunen at vurdere, hvilke oplysninger, det vil være relevant at

skrive ind i »Min Plan« i det konkrete tilfælde.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 1, hvor det foreslås at afskaffe kravet

om »Min Plan« for sygedagpengemodtagere, som er i job.

Forslaget ændrer ikke på reglerne om, hvilke oplysninger »Min Plan« skal indeholde for sygedag-

pengemodtagere, der ikke er i job.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 4

Efter § 43 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, består rehabiliteringsplanen dels af en forbere-

dende del, som udarbejdes for alle, jf. § 40, stk. 2, og som danner grundlag for sagens behandling i

rehabiliteringsteamet, dels af en indsatsdel, som udarbejdes for personer omfattet af § 6, nr. 6, som

er visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge, og for personer omfattet af § 6, nr. 7 og 8.

Efter bestemmelsen skal bl.a. sygemeldte med behov for tværfaglig indsats, der er visiteret til kate-

gori 3, have udarbejdet rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Det følger af § 45, stk. 1, at rehabiliteringsplanens indsatsdel udarbejdes på baggrund af rehabilite-

ringsteamets indstilling og skal indgå i personens »Min Plan«.

Efter § 45, stk. 2, skal indsatsdelen indeholde personens job- og uddannelsesmål og en beskrivelse

af, hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger og myndigheder der skal iværksættes for at

bringe personen tættere på arbejdsmarkedet, eventuelt i form af timer, hvor personen ansættes ordi-

nært som lønmodtager.

Efter § 47, stk. 1, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om indhold og udformning af

»Min Plan« og rehabiliteringsplanen, om, hvilke oplysninger om mentorstøtte der skal fremgå i

»Min Plan«, om, hvordan rehabiliteringsplanens indsatsdel indgår i personens »Min Plan«, og om

muligheden for at fravige disse regler, når der udarbejdes en helhedsorienteret plan.

Der er med hjemmel i § 47, stk. 1, blandt andet fastsat nærmere regler om indhold og udformning af

rehabiliteringsplanen, herunder hvordan rehabiliteringsplanen skal indgå i »Min Plan« i bekendtgø-

relse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, før-

tidspension mv.,

Af § 5, stk. 3, i bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om res-

sourceforløb, fleksjob, førtidspension mv., fremgår det, at rehabiliteringsplanens indsatsdel skal

indgå i borgerens »Min Plan«, jf. § 45, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats således, at alle

indsatser i forløbet vises i »Min Plan«. Indgår alle relevante oplysninger om rehabiliteringsplanens

indsatsdel i »Min Plan«, er der ikke krav om, at der udarbejdes en særskilt indsatsdel.

Det foreslås, at i

§ 43

udgår »§ 6, nr. 6, som er visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedag-

penge, og for personer omfattet af«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2 og 11, hvor det foreslås at ophæve vi-

sitationskategori 3 og reglerne om indsatsen for disse personer. Forslaget skal endvidere ses i sam-

menhæng med lovforslaget § 1, nr. 10, hvor det foreslås at nyaffatte § 13 c i lov om sygedagpenge.

Forslaget indebærer, at rehabiliteringsplanens indsatsdel ikke vil skulle udarbejdes for sygemeldte i

kategori 2, der får en tværfaglig indsats efter forslaget til § 13 c i lov om sygedagpenge. Det vil

gælde uanset, at kommunen vælger at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet forud for, at den

tværfaglige indsats iværksættes. Der vil således alene være krav om, at kommunen indgår en aftale

med personen om den tværfaglige indsats, som skal indgå i personens »Min Plan«, jf. den nyaffat-

tede § 13 c, stk. 2, i lov om sygedagpenge. Hvis personen ikke er omfattet af kravet om »Min Plan«,

jf. lovforslagets § 2, nr. 1, vil det alene være et krav, at kommunen indgår en aftale med personen

om den tværfaglige indsats.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 5

Efter § 43, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal der i alle sager, der skal behandles i

rehabiliteringsteamet, udarbejdes rehabiliteringsplanens forberedende del, som danner grundlag for

behandlingen i rehabiliteringsteamet.

Efter § 44, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal rehabiliteringsplanens forberedende

del i alle sager indeholde oplysninger om

1) Personens job- og uddannelsesmål.

2) Personens jobmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder doku-

mentation for den forudgående indsats på disse områder.

3) Den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne

arbejde, som foretages på baggrund af en konsultation.

Efter § 47, stk. 1, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om indhold og udformning af

»Min Plan« og rehabiliteringsplanen, om, hvilke oplysninger om mentorstøtte der skal fremgå i

»Min Plan«, om, hvordan rehabiliteringsplanens indsatsdel indgår i personens »Min Plan«, og om

muligheden for at fravige disse regler, når der udarbejdes en helhedsorienteret plan.

Efter § 47, stk. 3, fastsætter beskæftigelsesministeren regler om mulighed for at fravige kravene til

indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 44, stk. 1, i sager, hvor

1) det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen,

2) personen søger om førtidspension,

3) personen overgår til jobafklaringsforløb eller

4) en sygedagpengemodtager er visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge.

Med hjemmel i lovens § 47, stk. 1, er der i bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliterings-

teamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension mv., fastsat nærmere regler om, at

kommunen skal indhente den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation

i forhold til at kunne arbejde på en lægeattest. Der er udarbejdet en landsdækkende lægeattest, efter

forhandling mellem KL og Lægeforeningens Attestudvalg (LÆ 265). Kommunen afholder udgiften

til lægeattesten.

Med hjemmel i lovens § 47, stk. 1 og 3, er der i samme bekendtgørelse endvidere fastsat regler, som

fraviger kravet om indhentelse af lægeattesten LÆ 265. Af bekendtgørelsens § 4, stk. 2, fremgår at

sager om overgang til jobafklaringsforløb og sager om sygedagpenge, hvor borgeren er visiteret til

kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge, kan behandles i rehabiliteringsteamet på grundlag af

lægeattesten til brug for den første opfølgningssamtale efter § 11 a i lov om sygedagpenge

(LÆ285).

Det fremgår endvidere at bestemmelsen, at det er en betingelse, at lægeattesten til brug for første

opfølgningssamtale og de eventuelle øvrige relevante helbredsoplysninger, der foreligger hos kom-

munen, efter kommunens vurdering kan danne grundlag for rehabiliteringsteamets vurdering af,

hvilken tværfaglig indsats, borgeren skal have.

I bekendtgørelsens §§ 12 og 13 er der endvidere fastsat regler, der fraviger kravene til indholdet i

rehabiliteringsplanens forberedende del i visse sager om førtidspension, herunder kravet om attesten

med den praktiserende læges vurdering (LÆ 265).

Det foreslås, at i

§ 47, stk. 3,

udgår », i sager, hvor

1) det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen,

2) personen søger om førtidspension,

3) personen overgår til jobafklaringsforløb eller

4) en sygedagpengemodtager er visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge«.

Forslaget betyder, at ministeren vil kunne fastsætte regler om fravigelse af kravene til indholdet i

rehabiliteringsplanens forberedende del, herunder kravet om den praktiserende læges vurdering, jf.

§ 44, stk. 1, nr. 3, i alle sager der skal forelægges rehabiliteringsteamet.

Der vil med hjemmel i den foreslåede § 47, stk. 3, blive fastsat regler om, at kommunen kan und-

lade at indhente attesten med den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situ-

ation i forhold til at kunne arbejde (LÆ 265), hvis kommunen vurderer, at de helbredsmæssige op-

lysninger, der allerede ligger på sagen, danner tilstrækkeligt grundlag for rehabiliteringsteamets

vurdering af sagen.

Fastsættelsen af disse regler medfører, at kommunen efter en konkret vurdering vil kunne undlade

at indhente den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til

at kunne arbejde (LÆ 265) som led i udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del. Reg-

lerne vil omfatte alle sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet, dvs. ud over sygedagpenge-

sager og sager om jobafklaringsforløb, også sager der skal behandles i rehabiliteringsteamet med

henblik på at personen skal have ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende

og førtidspension.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 6

Efter § 108, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal et jobafklaringsforløb give personen

en individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats, med henblik på at personen bringes

tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse. Indsatsen skal altid være tilpasset personens forud-

sætninger og behov, herunder helbredstilstand.

Det fremgår af § 108, stk. 2, at jobafklaringsforløbet kan bestå af tilbud efter kapitel 11, 12 og 14 og

en indsats efter anden lovgivning. Jobafklaringsforløbet kan endvidere bestå i mentorstøtte efter ka-

pitel 26 og indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand

med henblik på at understøtte, at personen kan deltage i tilbud efter denne lov og dermed udvikle

arbejdsevnen og fremme tilknytningen til og fastholdelsen på arbejdsmarkedet.

De tilbud, der kan gives i jobafklaringsforløb efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, omfatter

virksomhedspraktik efter kapitel 11, ansættelse med løntilskud efter kapitel 12, vejledning og op-

kvalificering efter kapitel 14.

Det følger af § 108, stk. 3, at hvis personen er i et ansættelsesforhold, tilrettelægges jobafklarings-

forløbet med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og med inddragelse af arbejdsgiveren.

Efter § 108, stk. 4, kan kommunen, når personen forventes fuldt raskmeldt inden 8 uger regnet fra

tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb, og der ikke allerede er iværksat en tværfaglig ind-

sats som led i sygedagpengeforløbet, ud fra en konkret vurdering beslutte, om der skal gives en be-

skæftigelsesrettet indsats med tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11 eller vejledning og op-

kvalificering efter kapitel 14.

Det foreslås, at i §

108, stk. 1,

udgår », tværfaglig« og

§ 108, stk. 4,

ophæves.

Forslaget betyder, at et jobafklaringsforløb vil skulle give personen en individuelt tilpasset og hel-

hedsorienteret indsats, med henblik på at personen bringes tilbage i arbejde eller i gang med en ud-

dannelse. Indsatsen skal være tilpasset personens forudsætninger og behov, herunder helbredstil-

stand. Kommunen vil således altid ud fra en konkret vurdering af personens behov kunne iværk-

sætte enten en beskæftigelsesrettet eller en tværfaglig indsats i jobafklaringsforløbet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 7, hvor det foreslås at nyaffatte § 109,

stk. 1, således at kommunen kan forelægge en sag for rehabiliteringsteamet, hvis kommunen vurde-

rer, at personen har behov for en tværfaglig indsats.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 7

Det følger af § 109, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at senest 4 uger efter overgang

til et jobafklaringsforløb eller 4 uger efter det tidspunkt, hvor kommunen har truffet afgørelse om, at

personen er berettiget til et jobafklaringsforløb efter § 24 a i lov om sygedagpenge, skal sagen be-

handles i rehabiliteringsteamet efter reglerne i kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. dog stk. 2.

Efter bestemmelsen skal en sag således altid behandles i rehabiliteringsteamet 4 uger efter, at perso-

nen er overgået til det første jobafklaringsforløb.

Efter § 109, stk. 2, finder stk. 1 ikke anvendelse, når fuld raskmelding forventes inden 8 uger regnet

fra tidspunktet for overgang til et jobafklaringsforløb, eller når personen har fået en tværfaglig og

helhedsorienteret indsats efter § 13 d i lov om sygedagpenge, hvis personen overgår fra sygedag-

penge til et jobafklaringsforløb ved revurderingstidspunktet efter § 24, stk. 1, i lov om sygedag-

penge. Ved overgangen til jobafklaringsforløbet videreføres den tværfaglige indsats som et jobaf-

klaringsforløb.

Det er således ikke et krav, at sygemeldte med et forventet kortvarigt jobafklaringsforløb eller syge-

meldte i visitationskategori 3, der allerede har fået en tværfaglig indsats efter lov om sygedagpenge,

skal have deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet. Kommunen kan dog altid vælge at anmode

rehabiliteringsteamet om at afgive indstilling i en sag.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger

til lovforslaget.

Det foreslås, at

§ 109, stk. 1,

affattes således:

En sag kan behandles i rehabiliteringsteamet efter overgang til et jobafklaringsforløb eller efter at

kommunen har truffet afgørelse om, at personen er berettiget til et jobafklaringsforløb efter § 24 a i

lov om sygedagpenge efter reglerne i kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæfti-

gelsesindsatsen, hvis kommunen vurderer, at personen har behov for en tværfaglig indsats.

Forslaget betyder, at det ikke længere vil være et krav, at alle sager om det første jobafklaringsfor-

løb skal behandles i rehabiliteringsteamet inden for en frist på 4 uger.

Forslaget medfører, at personer, der overgår til det første jobafklaringsforløb, ikke vil skulle have

deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet, hvis kommunen vurderer, at personen alene har behov

for en beskæftigelsesrettet indsats.

Forslaget betyder endvidere, at kommunen vil kunne forelægge sagen om det første jobafklarings-

forløb for rehabiliteringsteamet, hvis kommunen vurderer, at personen har behov for en tværfaglig

indsats, og kommunen herudover vurderer, at der er behov for, at rehabiliteringsteamet afgiver ind-

stilling om, hvilken indsats der skal indgå i jobafklaringsforløbet.

Der vil ikke være en frist for, hvornår sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet. Behovet for en

tværfaglig indsats kan opstå på et senere tidspunkt end ved overgangen til det første jobafklarings-

forløb og kommunen vil kunne forelægge sagen for rehabiliteringsteamet på et senere tidspunkt un-

der jobafklaringsforløbet, hvis kommunen vurderer, at der er behov for rehabiliteringsteamets ind-

stilling til den tværfaglig indsats.

Derudover betyder forslaget, at kommunen vil kunne iværksætte en tværfaglig indsats i det første

jobafklaringsforløb, uden at sagen først har været behandlet i rehabiliteringsteamet.

Den foreslåede ændring vil alene gælde sager, hvor personen overgår til det første jobafklaringsfor-

løb. Sager, hvor personen overgår til et efterfølgende jobafklaringsforløb vil fortsat skulle forelæg-

ges rehabiliteringsteamet efter de gældende regler herom efter § 111, i lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats.

Forslaget indebærer endelig, at den gældende § 109, stk. 2, vil blive ophævet. Dette skal ses i sam-

menhæng med den foreslåede nyaffattelse af § 109, stk. 1, hvorefter kommunen altid selv kan be-

slutte, hvorvidt en sag om overgang til det første jobafklaringsforløb skal behandles i rehabilite-

ringsteamet. Der vil således ikke længere være behov for særlige regler om, hvornår en sag om det

første jobafklaringsforløb ikke skal behandles i rehabiliteringsteamet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 8

Efter § 111 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere

regler om fravigelse af fristen for, hvornår rehabiliteringsteamet skal behandle en sag om jobafkla-

ringsforløb, jf. § 109, stk. 1, og om iværksættelse af indsatsen i jobafklaringsforløbet, inden sagen

forelægges for rehabiliteringsteamet.

Bemyndigelsen blev indsat med lov nr. 467 af 20. marts 2021. Som følge af bl.a. en midlertidig for-

længelse af retten til sygedagpenge, som skulle sikre, at ingen sygedagpengemodtagere skulle overgå

til jobafklaringsforløb i perioden den 1. marts 2021 til og med den 30. april 2021 (covid-19 situatio-

nen), var det forventningen, at det i en periode ikke ville være muligt for kommunens rehabiliterings-

team at behandle sager om jobafklaringsforløb inden for den gældende frist på 4 uger efter § 109, stk.

1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med hjemmel i § 111 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der i § 20, stk. 1, i bekendtgørelse

nr. 2408 af 13. december 2021 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om res-

sourceforløb, fleksjob, førtidspension mv., fastsat regler om, at for sager om jobafklaringsforløb, hvor

borgeren påbegynder forløbet i perioden fra og med 1. juli 2021 til og med 28. februar 2022, fraviges

kravet om, at sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet inden 4 uger, jf. § 109 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Sagerne skulle dog forelægges rehabiliteringsteamet senest 31. marts 2022.

Det følger af § 20, stk. 2, i bekendtgørelsen, at i sager omfattet af stk. 1 kunne kommunen iværksætte

en tværfaglig indsats i jobafklaringsforløbet, jf. § 108 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og

udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, jf. § 5, forud for, at sagen forelagdes for rehabiliterings-

teamet. Bestemmelsen er ikke længere relevant.

Det foreslås, at

§ 111 a

ophæves.

Forslaget indebærer, at reglerne udstedt i medfør af § 111 a i bekendtgørelse om rehabiliteringsplan

og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension mv., vil bortfalde.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 7, hvor det foreslås at nyaffatte af §

109, stk. 1, således at en sag om det første jobafklaringsforløb kan behandles i rehabiliteringstea-

met, hvis personen har behov for en tværfaglig indsats og kommunen vurderer, at der er behov for,

at rehabiliteringsteamet afgiver indstilling om den tværfaglige indsats. Det vil således ikke længere

være udgangspunktet, at alle sager om det første jobafklaringsforløb skal behandles i rehabilite-

ringsteamet. Der vil heller ikke længere være en frist for, hvornår sagen eventuelt skal behandles i

rehabiliteringsteamet.

Det følger således af dette forslag, at der ikke længere er behov en bemyndigelse til at fravige fristen

for, hvornår en sag om jobafklaringsforløb skal behandles i rehabiliteringsteamet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

§3

Til nr. 1

Efter § 13 d, stk. 4, i lov om sygedagpenge, skal kommunen udpege en gennemgående og koordine-

rende sagsbehandler til en sygemeldt, der er visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge.

Det fremgår at § 6, stk. 5, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,

at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbe-

handler for borgere i ressourceforløb og i jobafklaringsforløb, jf. § 36, stk. 3, i lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats, og for sygemeldte borgere, jf. § 13 d i lov om sygedagpenge, kan overdrages til

en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler

fra en anden enhed end jobcenteret kan ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen, jf.

dog stk. 4.

Det foreslås, at i

§ 6, stk. 5, 1. pkt.,

udgår »og for sygemeldte borgere, jf. § 13 d i lov om sygedag-

penge,«.

Forslaget betyder, at det alene er funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler

for borgere i ressourceforløb og i jobafklaringsforløb, jf. § 36, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats, der vil kunne overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2 og 11, hvor det foreslås at ophæve §

12, stk. 1, nr. 3 (visitationskategori 3) og § 13 d i lov om sygedagpenge, hvilket bl.a. indebærer, at

det ikke længere vil være et krav, at kommunen udpeger en koordinerende sagsbehandler til syge-

meldte med behov for en tværfaglig indsats.

Kommunen vil kunne udpege en koordinerende sagsbehandler for en sygemeldt borger, som skal

have en tværfaglig indsats efter den nyaffattede § 13 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, hvis kommunen

vurderer, at der er behov for det. Funktionen som koordinerende sagsbehandler vil ikke kunne over-

drages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 2

Det fremgår af § 9, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,

at kommunalbestyrelsen skal oprette et rehabiliteringsteam. Rehabiliteringsteamet er et dialog- og

koordineringsforum, som afgiver en indstilling i alle sager, inden der træffes beslutning om og til-

kendes ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension, jf. dog

§ 17, stk. 3, og § 18, stk. 2, i lov om social pension. Indstillingen skal indeholde rehabiliteringstea-

mets vurderinger i forhold til borgerens muligheder for at opnå beskæftigelse eller uddanne sig.

Det fremgår endvidere, at herudover afgiver rehabiliteringsteamet indstilling i sager om jobafkla-

ringsforløb efter kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 2, i sygedagpengesa-

ger, hvor personen er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge, og i sager om res-

sourceforløb, der forelægges for rehabiliteringsteamet efter § 113, stk. 2, i lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats.

Det foreslås, at i

§ 9, stk. 1, 4. pkt.,

ændres »hvor personen er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov

om sygedagpenge« til: »der forelægges rehabiliteringsteamet efter § 13 c, stk. 3, i lov om sygedag-

penge«.

Forslaget betyder, at rehabiliteringsteamet vil skulle afgive indstilling om indsatsen i de sager om

sygedagpenge, hvor der er behov for en tværfaglig indsats, som kommunen vælger at forelægge for

rehabiliteringsteamet efter den nyaffattede § 13 c, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2 og 11, hvor det foreslås at ophæve §

12, stk. 1, nr. 3 (visitationskategori 3) og § 13 d i lov om sygedagpenge, der vedrører indsatsen for

sygemeldte visiteret til kategori 3.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng ved lovforslagets § 1, nr. 10, hvor det foreslås at nyaf-

fatte § 13 c, i lov om sygedagpenge. Det vil herefter fremgå af § 13, c, stk. 3, at inden kommunen

iværksætter en tværfaglig indsats, kan sagen forelægges rehabiliteringsteamet, jf. §§ 9-12 i lov om

organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 3

Efter § 9, stk. 1, 4. pkt., i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., af-

giver rehabiliteringsteamet indstilling i sager om jobafklaringsforløb efter kapitel 18 i lov om en ak-

tiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 2, i sygedagpengesager, hvor personen er visiteret til kategori

3 efter § 12 i lov om sygedagpenge, og i sager om ressourceforløb, der forelægges for rehabilite-

ringsteamet efter § 113, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter § 9, stk. 2, finder stk. 1 ikke anvendelse for sager om jobafklaringsforløb, når borgeren for-

ventes fuldt raskmeldt inden 8 uger regnet fra tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb, eller

når borgeren har fået en tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter § 13 d i lov om sygedagpenge,

og borgeren overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb ved ophør af sygedagpengene efter §

24, stk. 1, i lov om sygedagpenge.

Det foreslås, at

§ 9, stk. 2,

ophæves.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 8, hvor det foreslås, at det fremover ikke vil være

et krav, at alle sager om det første jobafklaringsforløb skal forelægges rehabiliteringsteamet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 4

Det fremgår af § 9, stk. 3, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,

at formålet med rehabiliteringsteamet er med udgangspunkt i den enkelte borgers samlede situation

at sikre en tværfaglig koordinering og en helhedsorienteret indsats på tværs af forvaltninger og

myndigheder og med fokus på beskæftigelse og uddannelse, så den enkelte borger så vidt muligt får

tilknytning til arbejdsmarkedet.

Rehabiliteringsteamet skal medvirke til, at der sker en parallel afklaring af den enkelte borgers be-

skæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer med fokus på uddan-

nelse, job og selvforsørgelse, samt at de samlede ressourcer anvendes effektivt og til gavn for den

enkelte borger.

Det er kommunen, der beslutter, hvilke personer fra de respektive forvaltninger, der skal sidde i re-

habiliteringsteamet.

Kommunen kan efter behov inddrage kommunale eller eksterne eksperter til støtte for rehabilite-

ringsteamets arbejde og indstilling.

Efter lovens § 10, stk. 1, skal rehabiliteringsteamet have en tværfaglig sammensætning med repræ-

sentanter fra relevante forvaltningsområder, herunder

1) beskæftigelsesområdet,

2) sundhedsområdet,

3) socialområdet,

4) regionen ved en sundhedskoordinator, jf. § 14, og

5) undervisningsområdet i sager vedrørende borgere under 30 år uden erhvervskompetencegivende

uddannelse og i øvrige sager efter behov.

Det fremgår af lovens § 10, stk. 2, at borgeren og borgerens sagsbehandler deltager i rehabiliterings-