Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 209
Offentligt
2887992_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 2189
27. juni 2024
Kære udvalgsmedlemmer
Til jeres orientering kan jeg oplyse, at forslag til lov om ændring af børneloven,
adoptionsloven, forældreansvarsloven og forskellige andre love (Familiedannelse
ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder, forældrefremmedgørelse, forenk-
ling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.) d.d. er sendt i ekstern høring ind-
til den 22. august 2024
Lovforslaget udmønter den politiske aftale af 5. februar 2024 om børns ret til deres
forældre ved surrogataftale. Lovforslaget fremsættes af social- og boligministeren i
Okt II, og forventes behandlet i Folketingets Socialudvalg.
Jeg vil derfor gerne orientere jer om de ændringer i barselsloven, som skal udmønte
den politiske aftale. Det drejer sig om følgende ændringer:
Ændring af barselsloven, så surrogatforældre sikres samme orlovsrettigheder
som øvrige retlige forældre, herunder overgangsordning for børn født i 2024.
Udtrykkelige orlovsrettigheder for stedbarnsadoptanter til børn under 1 år. For-
slaget er en konsekvens af den politiske aftale om surrogataftaler, og af, at der
indføres nye regler om stedbarnsadoption, som også omfatter situationer, hvor
barnet er født af en surrogatmor.
Desuden foreslås tre yderligere ændringer af barselsloven, som ikke følger af den
politiske aftale, men som skønnes at være nødvendige:
Ret for adoptanter (og fremover også for forældre som følge af en surrogataf-
tale) til at holde orlov samtidig i de første 10 uger efter modtagelsen af barnet.
Lige ret for far og mor til at forlænge orlov ved barnets indlæggelse i forbin-
delse med fødslen. Med ændringen gør vi op med en 40 år gammel regel, som
alene tilgodeså mors tilknytning til barnet under indlæggelse i forbindelse med
fødslen. Det er en problemstilling, som også har været omtalt i pressen, og som
Venstres ordfører tidligere har stillet et udvalgsspørgsmål om.
Der rettes op på en uhensigtsmæssighed ift. tvillingeorlov, så soloforældre og
eneforældre får mulighed for at holde de 46 + 13 ugers fravær med barselsdag-
penge (59 uger), de er berettiget til. Efter nugældende regler skal fraværet med
barselsdagpenge holdes inden for 52 uger, hvilket ikke er muligt
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Lovudkast til lov om ændring af børneloven, adoptionsloven, forældreansvarsloven og forskellige andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder, forældrefremmedgørelse, forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
2