Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 206
Offentligt
2886322_0001.png
NOTAT
Resumeer af indstillede ansøgninger
25. juni 2024
J.nr. 20245200139 / 2024-3325
AA
SHY
Oversigt
Arbejdsmiljøforskningsfondens uddelinger 1. runde 2024
Titel
Tekniske målinger af arbejdsmedicinske patienters
skulderbelastning
PFAS på Arbejde – Eksponering i arbejdsmiljøet og
hjertekarsygdom
SAFE-FIT: Sikker anvendelse af åndedrætsværn -
evaluering af fit-test
Trivsel i ældreplejen - Effekt- og virkningsevaluering
af Sundhedsstyrelsens landsdækkende intervention
til forebyggelse af voldsomme episoder i ældreple-
jen
Holdbart tilbage fra stress med kognitive vanske-
ligheder – Fase 2
Effekt og brug af kropskameraer blandt frontperso-
nale
Professionel kapital og kvalitet i løsning af kerneop-
gaven
Forbedret Arbejdsmiljø for MurerE (FAME): Mørtel-
typers indvirkning på ergonomi, støv og økonomi
Ansøger
AMK Aarhus
AMK Bispebjerg
AMK Aarhus
Emne
Ergo-
nomi
Kemi
Kemi
Indstillet
beløb, kr.
1.381.637
4.025.240
2.040.000
NFA
Psyk
3.487.589
TeamArbejdsliv
Aalborg Universi-
tet
TeamArbejdsliv
NFA
Psyk
Psyk
Psyk
Tværgå-
ende
1.995.000
3.426.591
2.024.185
2.877.476
2.500.000
1.133.640
24.891.358
Facilitering af organisatoriske arbejdsmiljøindsatser Syddansk Univer- Tværgå-
(FOAM)
sitet
ende
Udredning af sammenhængen mellem påvirkninger
i arbejdsmiljøet og udvikling af kronisk obstruktive
lungelidelse, KOL.
AMK Bispebjerg
I alt
AES-ud-
redning
Ergonomisk arbejdsmiljø
”Tekniske målinger af arbejdsmedicinske patienters skulderbelastning”
Arbejdsmedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital (1,4 mio. kr.)
Projektets formål er at foretage tekniske målinger af den mekaniske belastning hos
arbejdsmedicinske skulderpatienter for at:
Forbedre vurderingen af skulderpatienters belastning.
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Orientering om uddeling fra Arbejdsmiljøforskningsfonden ifbm. 1. ansøgningsrunde i 2024, fra beskæftigelsesministeren
Forbedre rådgivningen vedr. nedbringelse af skulderpatienters belastning.
Videreudvikle en skulderdatabase over belastninger for alle jobtitler i Danmark,
således at belastningerne er baseret på tekniske målinger.
Projektet opdeles i 3 faser
Opstarts/pilotfase: Der foretages et pilotstudie på 10-15 skulderpatienter.
Data/analysefase: Hovedprojektet omfatter måling af 100 skulderpatienter i
Aarhus og Gødstrup samt patienternes 2 nærmeste kollegaer henover 5 arbejds-
dage. Der spørges til kraftanvendelse.
Evalueringsfase: De tekniske målinger anvendes til vurdering af skulderpatien-
ters nuværende/tidligere belastning. Såfremt patienterne rapporterer en reduce-
ring i nuværende belastning pga. skuldersmerter, er blevet omplaceret eller sy-
gemeldt sammenlignes patienternes belastning med de 2 nærmeste kollegaers
belastning samt skulderdatabasen, hvorefter arbejdsmedicineren vurderer pati-
enternes belastning. Har patienterne haft tidligere jobs vurderes denne belast-
ning ved at sammenholde patientens rapportering om tidligere jobtitler/arbejds-
opgaver med skulderdatabasen. Der foretages en procesevaluering til vurdering
af målingernes gennemførlighed og for at forbedre fremgangsmåden.
På kort sigt er det perspektivet at skulderpatienters belastning vurderes med større
validitet og at forbedre rådgivningen vedr. nedbringelse af belastningen til et mere
sikkert niveau.
Forventet afslutning: December 2025
Kemisk arbejdsmiljø
”PFAS på Arbejde – Eksponering i arbejdsmiljøet og hjertekarsygdom”
Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital (4 mio. kr.)
Formålet er at belyse udsættelser for PFAS i arbejdsmiljøet og mulige sammen-
hænge med hjertekarsygdom. Undersøgelsen omfatter:
Studie 1 Etablering af en mega-kohorte med sammenkobling af eksisterende og
igangværende PFAS-målinger og registeroplysninger med fokus på at kunne følge
udviklingen i generel eksponering i arbejdsmiljøet og udvikling af hjertekarsyg-
domme igennem flere årtier.
Studie 2 Et biomonitoreringsstudie med kvantificering af PFAS og en markør for
oxidativt stress i blod fra ansatte fra udvalgte brancher med potentielt høj ekspone-
ring.
Data fra eksisterende danske kohorter med PFAS kvantificeret i blodprøver fra
voksne i perioden 1988-2024 samles i en mega-kohorte (mere end 18.000 perso-
ner), hvortil man vil koble registeroplysninger om erhvervshistorik og diagnoser
for en række hjertekarsygdomme. Udvikling i generel eksponering for PFAS i ar-
bejdsmiljøet belyses på tværs af fag og brancher og mulige sammenhænge med fo-
rekomster af hjertekarsygdomme analyseres.
2
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Orientering om uddeling fra Arbejdsmiljøforskningsfonden ifbm. 1. ansøgningsrunde i 2024, fra beskæftigelsesministeren
Projektet forventes at sikre kendskab til udviklingen i eksponering for PFAS i ar-
bejdsmiljøet og styrke mulighederne for kvalificeret forebyggelse i Danmark. Re-
sultaterne vil desuden styrke vidensgrundlaget for vurderinger af mulige virknings-
mekanismer og helbredseffekter efter eksponering
Forventet afslutning: Juni 2027
”SAFE-FIT: Sikker anvendelse af åndedrætsværn - evaluering af fit-test”
Arbejdsmedicin Aarhus (2 mio. kr.)
Projektet vil undersøge, om medarbejdere der anvender åndedrætsværn, tilpasser
disse korrekt, og om en ”fit-test” kan forbedre tilpasningen på kort og lang sigt.
Man vil samtidig undersøge brugernes og virksomhedernes oplevelser og holdnin-
ger til fit-tests. Forskergruppens hypotese er, at en stor del af åndedrætsværnene
ikke er tilpasset korrekt, og at fit-test kan forbedre tilpasningen af åndedrætsvær-
nene.
Projektet vil inkludere 360 medarbejdere, som anvender åndedrætsværn. Delta-
gerne rekrutteres fra en række erhverv, der udsættes for støv, kemi og mikroorga-
nismer i deres arbejde (f.eks. landbrugssektoren, autolakeringsbranchen, bygge- og
anlægssektoren og sundhedssektoren).
Fit-test træningen af tilpasning af åndedrætsværnene udføres med en PortaCount-
enhed, som kobles til deltagernes sædvanlige åndedrætsværn. Under kontinuerlig
monitorering udfører deltagerne en række forudbestemte bevægelser og øvelser
med det formål at fremprovokere en lækage.
Alle deltagere gennemfører indledningsvis en ”blindet” måling, som dokumenterer
udgangsniveauet for undersøgelsespopulationen. Herefter fordeles deltagere tilfæl-
digt til enten 1) interventionsgruppen, der modtager fit-test, eller 2) kontrolgruppen
der modtager basis instruktion. Deltagerne får målt tilpasningen på samme dag
(blindet) og igen efter 6 måneder. Forskerne evaluerer andelen af korrekt tilpassede
åndedrætsværn og effekten af fit-tests. Oplevelser og holdninger til fit-tests evalue-
res ved spørgeskemaer og interviews.
Forskergruppen forventer, at fit-tests kan reducere risikoen for sundhedsskadelige
konsekvenser for arbejdstagerne og skabe en mere tryg arbejdsplads, hvor sundhed
og trivsel prioriteres højt.
Forventet afslutning: December 2026
Psykisk arbejdsmiljø
”Trivsel i ældreplejen - Effekt- og virkningsevaluering af Sundhedsstyrelsens
landsdækkende intervention til forebyggelse af voldsomme episoder i ældreplejen”
NFA (3,5 mio. kr.)
På finansloven for 2019 blev der afsat 60 mio. til bekæmpelse af udadreagerende
adfærd i ældreplejen. I den forbindelse gennemfører Sundhedsstyrelsen frem til ud-
gangen af 2024 en landsdækkende intervention, der skal støtte ledere og ansatte i
ældreplejen i at implementere nye retningslinjer for forebyggelse af udadreage-
rende adfærd. I alt vil 70 kommuner gennemføre interventionen. I puljen indgår
3
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Orientering om uddeling fra Arbejdsmiljøforskningsfonden ifbm. 1. ansøgningsrunde i 2024, fra beskæftigelsesministeren
ikke midler til at evaluere og validere projektets virkning og effekt, hvilket vurde-
res at være en stærkt begrænsende faktor for efterfølgende læring og spredning af
gode metoder fra projektet.
Hovedformålet med dette projekt er derfor at undersøge implementeringsmekanis-
merne bag denne bredt udrullede intervention i ældreplejen samt effekten på syge-
fravær og medarbejderomsætning.
Delmålene er en effektevaluering på sygefravær og medarbejderomsætning samt en
virkningsevaluering af:
1. Deltagernes egne oplevelser af interventionen og udbyttet af den, herunder
hvilke typer forebyggende handleplaner de respektive plejeenheder har arbejdet
med
2. Plejeenhedernes implementeringskompetence og spredning af viden fra interven-
tionen til kolleger i plejeenheder
3. Kommunens tværgående implementeringsgrupper, og hvordan de understøtter
intervention bedst muligt
Projektet vil potentielt bidrage med vigtig viden om, hvordan man på landsplan kan
gennemføre en intervention og efterfølgende sikre, at den implementeres bredt,
samtidig med at der udbredes viden om forebyggelse og håndtering af vold og trus-
ler i arbejdet i ældreplejen.
Forventet afslutning: August 2027
”Holdbart tilbage fra stress med kognitive vanskeligheder – Fase 2”
TeamArbejdsliv (2 mio. kr.)
Dette projekt (Fase 2) har fokus på tilbagevenden til arbejdet (TTA) hos stress-
ramte i alvorlig risiko for udstødelse fra arbejdsmarkedet: I gennemsnit 1 ud af 5
med mentale helbredsproblemer og længerevarende sygefravær bag sig får tilbage-
fald med nyt langvarigt fravær, mens kun omkring halvdelen med mere end 6 mdr.
sygemelding vender TTA.
Kognitive vanskeligheder ved stress kan være langvarige og nedsætte arbejdsev-
nen. TTA-forløb involverer ofte mange aktører, hvor løbende tilpasning af arbejde
og arbejdsmiljø til den enkelte er afgørende for fastholdelsen.
Formålet med projektet er at undersøge, hvordan arbejdspladser skal planlægge og
implementere holdbare TTA-indsatser, hvor arbejdsmiljø og arbejde tilpasses
stressramte medarbejderes specifikke behov og kognitive kapacitet, så tilbagefald
forebygges.
Forventet afslutning: August 2026
”Effekt og brug af kropskameraer blandt frontpersonale”
Aalborg Universitet, Institut for Sociologi og socialt arbejde (3,4 mio. kr.)
Formålet med dette projekt er at gennemføre den første test af effekten af kropska-
meraer for frontpersonale i Danmark specifikt for billetkontrollører.
4
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Orientering om uddeling fra Arbejdsmiljøforskningsfonden ifbm. 1. ansøgningsrunde i 2024, fra beskæftigelsesministeren
Til dette formål samarbejder projektgruppen med GoCollective og Midttrafik, der
tilsammen opererer busser, tog, og letbane i Midt- og Vestjylland samt Fyn, om at
gennemføre et interventionsstudie af effekten af kropskameraer for viktimisering.
Projektet er et interventionsstudie, som udover at teste kameraernes mulige effekt
på viktimisering vil undersøge, om kameraerne påvirker medarbejdertryghed, samt
analysere de situationelle mekanismer, der er drivende for kropskameraers mulige
effekt. Parallelt med interventionen vil man i projektet foretage feltobservationer af
billetteringsinteraktioner, der muliggør en detaljeret analyse af de situationelle om-
stændigheder, der gør, at kameraet har en mulig kausal effekt.
Forventet afslutning: Juni 2027
”Professionel kapital og kvalitet i løsning af kerneopgaven”
TeamArbejdsliv (2 mio. kr.)
Formålet med projektet er, med udgangspunkt i de data og erfaringer, som Dan-
marks Lærerforenings (DLF) kursusindsats har genereret, at understøtte og kvalifi-
cere udvikling af professionel kapital på skole- og uddannelsesområdet.
Projektet vil dels skabe øget viden om, hvordan skoler i praksis arbejder med ud-
vikling af professionel kapital og arbejdsmiljø og dels dokumentere sammenhæn-
gene mellem professionel kapital, kvalitet i udførelsen af arbejdet og trivsel blandt
elever og ansatte.
Projektet bygger på data fra allerede indsamlede spørgeskemaer, registre og sup-
plerende ny-indsamlede, kvalitative data. Spørgeskemasvar fra ansatte på 450 sko-
ler fordelt på 22 kommuner (17.576 respondenter og en gennemsnitlig svarprocent
på 84) kobles med registerdata fra Danmarks Statistik og Den Nationale Trivsels-
måling. Desuden gennemføres kvalitative casestudier på 12 skoler fordelt på 3
kommuner, som har deltaget i flere målinger af professionel kapital, og som derfor
kan give væsentlig viden om mekanismer bag forandringsprocesser.
De registerbaserede kvantitative analyser bidrager med dokumentation af årsags-
sammenhænge fra en dansk skolekontekst, som skaber genkendelighed for sko-
lerne, mens den kvalitative undersøgelse giver indsigt i skolernes og kommunernes
egne arbejdsmiljøindsatser, deres udfordringer og succeser såvel som oplevelser af
implementeringen af den kursusindsats, som DLF har stået i spidsen for.
Forventet afslutning: December 2026
Tværgående temaer
”Forbedret Arbejdsmiljø for MurerE (FAME): Mørtel-typers indvirkning på ergo-
nomi, støv og økonomi”
NFA (2,9 mio. kr.)
Projektets formål er at undersøge, om visse mørteltyper giver en mindre ergono-
misk eksponering, støvpåvirkning og økonomisk gevinst således at den arbejdsmil-
jømæssigt bedste mørteltype kan anbefales til branchen. Det kan have et stort po-
tentiale ift. at forebygge smerter, lungesygdomme og sygedage blandt murere, og
potentielt mindske omkostninger til sundhedsvæsenet og langtidssygefravær.
5
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Orientering om uddeling fra Arbejdsmiljøforskningsfonden ifbm. 1. ansøgningsrunde i 2024, fra beskæftigelsesministeren
Projektet ønsker dermed at besvare følgende forskningsspørgsmål:
1) I hvilken grad påvirker skalmuring med fire forskellige mørteltyper den ergono-
miske eksponering og støvpåvirkning hos erfarne murere?
2) Er der sammenhæng mellem den enkelte murers foretrukne mørteltype og den
ergonomiske eksponering?
3) Hvad er den økonomiske gevinst ved at anvende den arbejdsmiljømæssigt bed-
ste mørteltype?
4) Kan forskningsresultaterne og dialog med branchen give anledning til branche-
specifikke anbefalinger vedrørende brug af mørteltype i murerarbejde?
Metode: Projektet gennemføres over tre faser:
Fase 1) Forberedende arbejde i laboratorie ift. testopsætning, afprøvning af meto-
derne og rekruttering af murere,
Fase 2) tekniske målinger af ergonomiske eksponeringer og støvpåvirkning under
skalmuring med fire forskellige, gængse mørteltyper (udvalgt af branchen), og
Fase 3) udvikling af branchespecifikke anbefalinger med samarbejdspartnere i byg-
gebranchen.
Det forventes, at projektet vil dokumentere forskelle i ergonomisk eksponering og
støvpåvirkning mellem de fire undersøgte mørteltyper. Disse resultater vil kunne
bidrage til en bedre forståelse af, hvordan specifikke mørteltyper påvirker murernes
arbejdsmiljø og kan føre til udvikling af branchespecifikke anbefalinger om den ar-
bejdsmiljømæssigt bedste mørteltype.
Forventet afslutning: September 2027
”Facilitering af organisatoriske arbejdsmiljøindsatser (FOAM)”
Syddansk Universitet (2,5 mio. kr.)
Projekts overordnede formål er at bidrage med viden om, hvordan arbejdsmiljøfa-
cilitatorer gennemfører Organisatoriske Arbejdsmiljø Indsatser (OAI’er) med sær-
ligt fokus på det relationelle samspil med målgruppen. Denne viden skal styrke
oversættelse, effektivitet og læring af fremtidige indsatser på arbejdsmiljøområdet
og bidrage til styrket uddannelse af arbejdsmiljøfacilitatorer. Disse gevinster vil
hjælpe virksomheder og facilitatorer til at forøge virkning af virksomhedernes ar-
bejdsmiljøarbejde ved at gennemføre mere systematiske, læringsorienterede og ef-
fektive OAI’er.
For at kunne gennemføre analyser af samspillet mellem OAI’s indhold og indsat-
sens kontekst fokuserer projektet på to områder: ulykkes- og voldsforebyggelse.
Projektet undersøger otte faciliteringsforløb på virksomheder rettet mod henholds-
vis ulykkes- ogvoldsforebyggelse indsatser.
Projektets delformål er at:
2. identificere facilitatorers praksis (hvad de gør) i organisatoriske arbejdsmiljøind-
satser inden for ulykkes- og voldsforebyggelse.
3. få viden om, hvordan faciliteringspraksis understøtter læring og øget handlekom-
petence blandt målgruppen for OAI.
4. omsætte resultater til konkrete uddannelsesforløb for interne og eksterne
arbejdsmiljøfacilitatorer.
6
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Orientering om uddeling fra Arbejdsmiljøforskningsfonden ifbm. 1. ansøgningsrunde i 2024, fra beskæftigelsesministeren
Uddannelsesforløbet afprøves og evalueres som internt virksomhedsuddannelse og
på masteruddannelsen i arbejdsmiljøledelse. Ud fra dette forløb udarbejdes en
Håndbog i arbejdsmiljøfacilitering.
Forventet afslutning: Juli 2026
Arbejdsmedicinske udredninger til brug for AES
”Udredning af sammenhængen mellem påvirkninger i arbejdsmiljøet og udvikling
af kronisk obstruktive lungelidelse, KOL.”
Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital (1,1 mio. kr.)
Udredningens formål er at præsentere en opdateret, systematisk gennemgang af
den internationale epidemiologiske litteratur omkring sammenhæng mellem er-
hvervsmæssige luftbårne påvirkninger og risiko for udvikling af kronisk obstruktiv
lungelidelse (KOL). Tidligere undersøgelser, herunder en udredning for Arbejds-
miljøforskningsfonden i 2010, har påvist, at erhvervsmæssig udsættelse for
organiske og mineralske støvpartikler er forbundet med øget risiko for udvikling af
KOL. Der er dog kun i begrænset omfang kendskab til risikoen ved mere speci-
fikke eksponeringer, og der har ikke tidligere været tilstrækkelige data til at vur-
dere størrelsen af risiko i forhold til eksponeringens omfang, herunder mindste til-
strækkelige eksponering, hvilket både har betydning for grænseværdifastsættelse
og for vurderingen i individuelle arbejdsskadesager.
Udredningen baseres på systematisk søgning og vurdering af engelsk- og tyskspro-
get fagfællebedømt videnskabelig litteratur, som belyser sammenhæng mellem er-
hvervsmæssig luftbåren eksponering og KOL med fokus på eksponeringens speci-
fikke type (faggruppe) og dosis-respons forhold. Ved sammenlignelige data på
tværs af undersøgelser foretages metaanalyser med beregning af et samlet estimat
for risiko i givne faggrupper og ved forskellige niveauer af livslang erhvervsmæs-
sig eksponering, hvori indgår både eksponeringens type, intensitet og varighed.
Den samlede evidens for kausale sammenhænge vurderes og vægtes efter Arbejds-
miljøforskningsfondens retningslinjer og internationale standarder.
Forventet afslutning: August 2025
7