BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 205
Offentligt

Anbefalinger til fremtidens

beskæftigelsesindsats

JUNI 2024

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

Fremtidens beskæftigelsesindsats

Juni 2024

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Tlf.: +45 72 20 50 00

E-mail: [email protected]

Digital: 87-91892-54-6

Tryk: 87-91892-55-4

Design: 1508 i samarbejde med sekretariatet for Ekspertgruppen for

fremtidens beskæftigelsesindsats

Tryk: Stibo Complete A/S

Publikationen kan hentes på

www.bm.dk

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

Forord

Danmark har et velfungerende arbejdsmarked

med en høj beskæftigelse og høj jobomsæt-

ning, som understøtter, at arbejdskraften

fleksibelt kan flyde over i brancher med størst

behov. Det skyldes blandt andet den danske

flexicurity-model med en aktiv beskæftigelses-

indsats. Den aktive beskæftigelsesindsats er

dog i stigende grad blevet kritiseret, og særligt

har der blandt borgere været utilfredshed

med jobcentrene. På den baggrund nedsatte

SVM-regeringen i maj 2023 en ekspertgruppe

for fremtidens beskæftigelsesindsats bestå-

ende af:

•

Iben Bolvig, seniorforsker ved VIVE

Vibeke Jensen, chefkonsulent, beskæftigel-

sesområdet i Aarhus Kommune

•

Peter Karm, kommunaldirektør i Haderslev

Kommune

•

Claus Thustrup Kreiner (forperson), profes-

sor og leder af grundforskningscenteret

CEBI ved Københavns Universitet

•

Michael Rosholm, professor ved Aarhus

Universitet og formand for Arbejderbevæ-

gelsens Erhvervsråd

•

Jakob Egholt Søgaard, adjunkt ved Køben-

havns Universitet

Ekspertgruppen er blevet bedt om at nytænke

og komme med forslag til en reform af den

danske beskæftigelsesindsats. Det fremgår af

kommissoriet, at jobcentrene skal nedlægges,

at indsatsen skal gøres mere værdig og enkel,

at borgere skal have mere frihed til at vælge

den bedste vej frem, at a-kasser og private

leverandører skal spille en større rolle, og at

•

det skal ske uden at ændre på, at beskæf-

tigelsesindsatsen er kommunalt forankret.

Samtidig skal der findes et provenu på tre mia.

kr., uden at den strukturelle beskæftigelse

svækkes. Fokus skal være på beskæftigelses-

indsatsen, og ekspertgruppen skal derfor ikke

arbejde med en egentlig gennemgang og

reform af ydelsessystemet.

Det er ikke en nem opgave. I ekspertgruppen

har vi fra start haft en analytisk tilgang til

arbejdet, og vi besluttede tidligt at igangsætte

en række større analyser:

•

En landsdækkende borgertilfredsundersø-

gelse for at afdække borgernes oplevelse

af behandlingen i jobcentrene og a-kas-

serne.

En systematisk og detaljeret gennemgang

af love og regler for at belyse den nuvæ-

rende styring, graden af kompleksitet og

mulige reformændringer.

En omfattende ressourceforbrugsanalyse

i jobcentrene for at belyse de nuværende

udgifter til administration og indsats.

En registerbaseret ledighedsanalyse for at

belyse systemets beskæftigelsesvirkninger.

I arbejdet har vi derudover indhentet uvur-

derlig viden fra praktikere, forskere og med-

lemmer af vores følgegruppe. Møder med

følgegruppen har bidraget til at sætte fokus

på særlige udfordringer, hvor der er kommet

mange gode bud på løsninger, som ekspert-

gruppen har ladet sig inspirere af.

Vi har været på studietur til Sverige hos

Arbetsförmedlingen for at lære af deres

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

erfaringer med øget brug af private leverandø-

rer. Vi har besøgt Jobcenter Silkeborg, BUPL-A,

Dansk Metal, FH samt deltaget på KL jobCAMP,

og vi har arrangeret en forskningsworkshop

på Københavns Universitet, hvor nye forsk-

ningsresultater på området blev gennemgået.

Vi har holdt oplæg og modtaget indspark fra

kommuner, a-kasser, udvalg, jobcentre, råd,

arbejdsmarkedsparterne, forskere, OECD og

har derudover haft bilaterale møder med en

række interessenter på beskæftigelsesområdet.

Vi har i ekspertgruppen afholdt 18 heldagsmø-

der, en række onlinemøder og teknikmøder

i mindre grupper. Vi er blevet betjent af et

yderst kompetent sekretariat bestående af

embedsmænd fra Beskæftigelsesministeriet

(formandsskab), Finansministeriet, Økono-

miministeriet samt Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet. Som arbejdet skred frem, er en

række andre medarbejdere i ministerierne, og

ikke mindst Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering, blevet involveret i det analytiske

arbejde, som også har involveret data indsam-

let for ekspertgruppen af Danmarks Statistik

samt konsulentvirksomhederne BDO og HBS.

I forbindelse med arbejdet har ekspertgrup-

pen også indhentet ekspertviden fra faglig

direktør i Væksthuset, Leif Kongsgaard, samt

forskerne Sabina Pultz og Magnus Paulsen

Hansen fra Roskilde Universitet, som har

bidraget med bilag til rapporten.

Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke

alle jer, som på den ene eller anden måde har

bidraget til arbejdet, og ikke mindst sekretari-

atschef Anders Terp Bekhøj.

Vores anbefalinger lægger op til den største

forenklingsreform af beskæftigelsesindsatsen

nogensinde. Det kræver politisk mod både

nationalt og lokalt at gennemføre et så gen-

nemgribende kursskifte i tilgangen til beskæf-

tigelsesindsatsen. Vi håber, det vil lykkes.

God læselyst.

Claus Thustrup Kreiner

Forperson for Ekspertgruppe for fremtidens

beskæftigelsesindsats, 24. juni 2024

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

Indholdsfortegnelse

Sammenfatning

1. Målsætninger og kommissorium

2. Udfordringer

3. Anbefalinger

4. Samlede anbefalinger

1. Få målgrupper og særregler

1.1. Den eksisterende målgruppestruktur

1.2. Udfordringer med målgruppestruktur og mange særregler

1.3. Anbefalinger: Få målgrupper og særregler

2. Individuelt tilrettelagt indsats for borgerne

2.1. Aktiv beskæftigelsesindsats

2.2. Udfordringer i den aktie indsats

2.3. Anbefalinger til individuelt tilrettelagt indsats for borgerne

3. Værdigt sanktionssystem i balance

3.1. Gældende regler og viden om rådighedskrav og sanktioner

3.2. Udfordringer i sanktionssystemet

3.3. Anbefalinger til et værdigt sanktionssystem i balance

105

107

4. Nedlæggelse af jobcentre og fri organisering

4.1. Den nuværende organisering og krav til kommunerne

4.2. Udfordringer ved den nuværende organisering

4.3. Anbefalinger til nedlæggelse af jobcentre og fri organisering

111

114

119

124

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

5. Mere plads til a-kasser og private leverandører

5.1. A-kasser og private leverandørers rolle i beskæftigelsesindsatsen

5.2. Udfordringer i arbejdsdelingen mellem kommuner, private leverandører og a-kasser

5.3. Anbefalinger til mere plads til a-kasser og private leverandører

129

133

142

147

6. Fra proceskrav til resultatstyring

6.1. Statslig styring på beskæftigelsesområdet

6.2. Udfordringer med styring af beskæftigelsesindsatsen

6.3. Anbefalinger. Fra proceskrav til resultatstyring

155

158

168

171

7. Økonomiske konsekvenser

7.1. Udviklingen i udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats

7.2. Udgifterne til aktiv indsats i 2022 og forventet niveau i 2024

7.3. Økonomiske konsekvenser af ekspertgruppens anbefalinger

181

185

191

193

Litteraturliste

Bilagsliste

199

201

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

Sammenfatning

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

Den største frisættelse og

afbureaukratisering af

beskæftigelsesindsatsen nogensinde

Beskæftigelsesindsatsen er afgørende for samfundsøkonomien,

virksomhederne og den enkelte borger…

Borgere hjælpes i beskæftigelse eller tættere på arbejdsmarkedet,

og virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for.

…men centralt fastsatte regler,

proceskrav og kompleksitet har taget

360°

overhånd…

Mange reformer og knopskydninger har

medført et ugennemskueligt og komplekst

system, som er svært at navigere i for både

borgere, sagsbehandlere og virksomheder.

…og vi har et omkostningstungt system med et skævt fokus i

indsatsen og for lidt frihed til borger og sagsbehandler.

Kommuner og a-kasser styres for hårdt efter proceskrav frem for, om

de lykkes med at få borgeren i beskæftigelse eller i løntimer. Derved har

borgere og sagsbehandlere for lidt frihed til at tilrettelægge indsatsen.

Seks hovedanbefalinger

1. Få målgrupper og særregler

2. Individuelt tilrettelagt indsats for

borgerne

3. Værdigt sanktionssystem i balance

4. Nedlæggelse af jobcentrene og fri

organisering

5. Mere plads til a-kasser og private

leverandører

6. Fra proceskrav til resultatstyring

Høj beskæftigelse

Fastholder beskæftigel-

sen på det nuværende

høje niveau.

Lave omkostninger

Besparelse på 3 mia. kr.

i 2030.

Tilfredshed

og værdighed

Bedre mulighed for et

individuelt tilrettelagt

forløb og bedre balance

i sanktionssystemet.

Enkelhed og

gennemsigtighed

Historisk stor

regelforenkling og

frisættelse. 50 pct. af

særreglerne fjernes.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

SAMMENFATNING

1. Målsætninger og kommissorium

Ekspertgruppen har opstillet

fire centrale

målsætninger

for en hensigtsmæssig

beskæftigelsesindsats: Høj beskæftigelse,

lave omkostninger, tilfredshed og værdighed

samt enkelhed og gennemsigtighed,

jf. boks

Målsætningerne anvendes til at vurdere

den nuværende indsats og som rettesnor for

ekspertgruppens anbefalinger til en fremtidig

beskæftigelsesindsats. Ekspertgruppens fire

målsætninger er alle afspejlet i kommissoriet

for ekspertgruppens arbejde, hvor frihed,

forenkling og værdighed står centralt. I kom-

missoriet er der herudover en række mere

specifikke mål for indholdet i en kommende

reform, som indebærer svære balancer. Det

drejer sig blandt andet om en besparelse på

tre mia. kr. årligt, mere frihed og en uæn-

dret strukturel beskæftigelse. Det kan være

Boks 1. Ekspertgruppens fire målsætninger for beskæftigelsesindsatsen

Høj

beskæftigelse

Høj beskæftigelse

Beskæftigelsesindsatsens hovedformål er at sikre en høj og stabil beskæf-

tigelse. Indsatsen skal understøtte en lav tilgang til og hurtig afgang fra

ledighed, og at virksomhederne får den arbejdskraft, de efterspørger.

Indsatsen skal også understøtte, at borgere længere fra arbejdsmarkedet

hjælpes tættere på et job eller uddannelse.

Lave

omkostninger

Lave omkostninger

Beskæftigelsesindsatsen bør indrettes med lave omkostninger, hvor gevin-

sterne ved indsatsen vejes op imod omkostningerne. Lave omkostninger

peger som udgangspunkt i retning af mindre indsats, hvilket ikke nødven-

digvis er sammenfaldende med høj beskæftigelse.

Tilfredshed

og værdighed

Tilfredshed og værdighed

Beskæftigelsesindsatsen bør indrettes, så flest mulige borgere er tilfredse

med deres forløb og oplever en værdig og kompetent behandling med

medbestemmelse på eget forløb. Høj tilfredshed kan stå i modsætning

til målet om høj beskæftigelse, som nødvendiggør pligter til borgere i ind-

satsen.

Enkelhed og

gennemsigtighed

Enkelhed og gennemsigtighed

Beskæftigelsesindsatsen bør indrettes enkelt og gennemsigtigt, så både

borgere, sagsbehandlere og aktører på området kan gennemskue regler-

ne. Enkle og gennemskuelige regler gør det lettere for borgerne at vide,

hvad der forventes af dem, og hvad de har ret til. Det skaber samtidig

mere tydelige incitamenter og mindsker administrationsbyrderne hos

kommunerne, a-kasserne og private leverandører.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

SAMMENFATNING

vanskeligt at opnå alle tre mål på én gang.

Gennemgribende besparelser, der fjerner

centrale elementer i beskæftigelsesindsatsen,

fx samtale- og rådighedskrav til borgere tæt

på arbejdsmarkedet, kan eksempelvis svække

den strukturelle beskæftigelse. Kommissoriet

angiver derudover, at beskæftigelsesindsatsen

fortsat skal være forankret kommunalt, men

også et ønske om en større rolle til a-kasser og

private aktører.

Kommissoriet indeholder derfor en række

balancer, som skal vejes op mod hinanden, og

som danner et “mulighedsrum” for ekspert-

gruppens anbefalinger,

jf. figur 1.

Det fremgår også af kommissoriet, at ekspert-

gruppen ikke skal fremlægge anbefalinger

til en egentlig gennemgang og reform af

ydelsessystemet, selvom anbefalingerne

til indsatsen kan have begrænsede afledte

ydelsesmæssige konsekvenser. Det betyder

også, at anbefalinger relateret til de forskellige

ydelseslovgivninger i udgangspunktet ikke er

inkluderet i ekspertgruppens arbejde.

Herudover har beskæftigelsesindsatsen snit-

flader til en række andre velfærdsområder,

fx social-, uddannelses-, sundheds- og inte-

grationsområdet. Ekspertgruppen har i sine

anbefalinger forsøgt at tage højde for overlap

mellem disse velfærdsområder, men har alt-

overvejende afgrænset sit arbejde til beskæf-

tigelsesindsatsen. Flere af anbefalingerne

har relevans for eksempelvis integrations- og

socialområdet, men ekspertgruppen har ikke

anset det som en del af sit arbejde at komme

med anbefalinger til strukturændringer på de

relaterede velfærdsområder.

Figur 1. Specifikke mål og krav i kommissoriet danner mulighedsrum for ekspertgruppen

Fortsat kommvnal

forankring

Mere frihed

Fastholde

beskæftigelse

Mvlighedsrvm for

anbefalinger

Større rolle til

priVate leVerandører

Større rolle til

a-kasser

Besparelse

på 3 mia. kr.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

SAMMENFATNING

2. Udfordringer

Som grundlag for sit arbejde har ekspertgrup-

pen fået udarbejdet en omfattende system-

beskrivelse for at belyse den nuværende

styring og graden af kompleksitet, en spørge-

skemaundersøgelse for at belyse borgernes

oplevelse af tilfredshed og værdighed, en

tids- og ressourceforbrugsanalyse for at belyse

de nuværende udgifter til administration og

indsats samt en registerbaseret ledighedsana-

lyse for at belyse systemets beskæftigelsesvirk-

ninger.

Tilblivelsen af en centralt styret

beskæftigelsesindsats

Frem til 1990’erne var beskæftigelsespolitikken

overordnet set baseret på et passivt regime

med få krav til både borgere tæt på arbejds-

markedet og borgere længere fra arbejds-

markedet. En række arbejdsmarkedsreformer

i 1990’erne lagde fundamentet for den aktive

beskæftigelsesindsats, som vi kender den i

dag.

Siden 1990’erne er der gradvist opbygget

en beskæftigelsesindsats med en detaljeret

lovgivning med regler for præcist, hvornår og

hvordan beskæftigelsesindsatsen skal udføres.

Det er sket ved at fremrykke og intensivere

indsatsen, ved at indføre særrettigheder, ved

i højere grad at aktivere borgere længere fra

arbejdsmarkedet og ved at skærpe rådigheds-

kravene.

Udviklingen har betydet, at antallet af indsat-

ser, puljer og ordninger, fx uddannelsesord-

ninger og virksomhedsrettede redskaber, er

vokset markant over tid,

jf. figur 2.

I 1976 var

der relativt få ordninger, som frem til i dag er

blevet suppleret af en lang række særordnin-

Figur 2. Udvikling i indsatser og ordninger over tid, 1976-2024

1976

2004

2011

2024

Anm.: Figuren viser udviklingen i de væsentligste ordninger på beskæftigelsesområdet over tid. Der hen-

vises til kapitel 2 for en oversigt over de enkelte ordninger.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

SAMMENFATNING

ger og indsatser målrettet enkelte målgrupper

i beskæftigelsesindsatsen. Når en borger bliver

omfattet af beskæftigelsesindsatsen, bliver

borgeren indplaceret i en målgruppe, som er

bestemmende for borgerens rettigheder og de

krav, der stilles til borgeren.

Udviklingen i beskæftigelsespolitikken har

betydet, at der er kommet markant flere

målgrupper, ydelser, regler og særregler over

tid. For hver målgruppe er der særskilte regler

for borgerens rettigheder og pligter, indsats-

muligheder, rådighedskrav, sanktionering m.v.

Der er i dag 13 målgrupper, mens der i 1976 var

fem målgrupper med dertilhørende ydelser

(dagpengemodtagere, sygedagpengemodta-

gere, kontanthjælpsmodtagere, førtidspensio-

nister og revalidender),

jf. figur 3.

De mange nye målgrupper er etableret med

en hensigt om at håndtere specifikke udfor-

dringer for bestemte grupper af borgere.

Det gælder fx reformen af førtidspension og

fleksjob fra 2013, hvor ressourceforløb blev

indført, og sygedagpengereformen fra 2014,

hvor jobafklaringsforløb blev indført. Med

ressourceforløb og jobafklaringsforløb fulgte

en række særregler, krav og rettigheder for de

borgere, der blev visiteret til ordningerne.

Formålet med de nye målgrupper, specifikke

indsatser og særrettigheder har typisk været

at sikre borgerne en målrettet indsats. Det har

dog samtidig skabt en detailstyret beskæfti-

gelsesindsats med en myriade af proceskrav

og et lille handlerum for den enkelte kom-

mune og sagsbehandler. Konsekvensen er en

høj grad af “one-size-fits-all”-tilgang, hvor

fokus er på at gøre, som reglerne tilskriver,

frem for fokus på at give den enkelte borger

den bedste indsats. Tilsammen har denne

tilgang skabt en overstyret beskæftigelsesind-

sats.

Komplekst og ugennemskueligt system

De mange reformer af beskæftigelsesindsat-

sen har betydet, at mængden af regler og

kompleksitet er øget markant for både sags-

behandlere og borgere. Intentionerne bag de

enkelte reformer og tiltag har været gode, fx

ønsket om at bestemte grupper af borgere fik

Figur 3. Udvikling i antallet af målgrupper, 1976-2024

1976

2004

2011

2024

Anm.: Figuren viser udviklingen i antallet af målgrupper i beskæftigelsesindsatsen. Der henvises til kapi-

tel 1 for en oversigt over de enkelte målgrupper.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

SAMMENFATNING

en bestemt indsats. Til trods for de gode inten-

tioner har de mange ændringer og knopskyd-

ninger over tid skabt en beskæftigelsesindsats

med stor kompleksitet.

Sideløbende med denne udvikling har der

siden slutningen af 1970’erne været en række

reformer, der har haft regelforenkling og afbu-

reaukratisering som formål. Ikke desto mindre

er kompleksiteten i beskæftigelsessystemet

vokset år for år.

Kompleksiteten i beskæftigelsesindsatsen kan

illustreres som et “simpelt” regnestykke, hvor

antallet af indsatser og ordninger ganges med

antallet af målgrupper,

jf. figur 4.

Forskellige

farver i rækkerne i figuren er ensbetydende

med uens regler for de forskellige målgrupper,

hvilket illustrerer variationen i regler, krav

og rettigheder på tværs af målgrupperne.

Opgørelsen viser, at der er over 200 forskellige

regler og særregler på tværs af de 13 målgrup-

per i beskæftigelsesindsatsen.

Figur 4. Regnestykket over kompleksitet

Antallet af indsatser og ordninger

Antallet af målgrupper

1976

2004

2011

2024

1976

2004

2011

2024

Kompleksitet og særregler på tværs af målgrupper i den aktive indsats

1. Dagpengemodtagere

2. Jobparate kontanthjælpsmodtagere

3. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

4a. Uddannelsesparate

4b. Åbenlyst uddannelsesparate

5. Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere

6. Sygedagpengemodtagere

7. Personer i jobafklaring

8. Personer i ressourceforløb

9. Personer visiteret til fleksjob/ledighedsydelse

10. Personer i revalidering

11. Personer på førtidspension

12. Selvforsørgende

13. Unge under 18 år

Bestemmelser i LAB med forskellige

regler/særregler på tværs af målgrupper

før ekspertgruppens anbefalinger

Tidspunkt for registrering af cv-oplysninger på Jobnet

Lovens formål

Særskilt enhed i kommunen, der varetager indsatsen over for unge

Inddragelse af a-kasserne i indsatsen

Målgrupper i loven

Opgørelse af tidsperioder for kontaktforløbet og ret og pligt tilbud mv.

Hvornår tidsperioden for kontaktforløbet og ret og pligt tilbud mv. regnes fra

Pålægge at søge konkrete job

Tilbyde information og vejledning om bl.a. job

Bistå arbejdsgivere med rekruttering og formidling

Bemyndigelse til at fastsætte regler om bistand til bl.a. jobsøgende og arbejdsgivere

Skal tilmeldes som jobsøgende

Være aktivt jobsøgende

Dokumentation af jobsøgningsaktiviteter i joblog

Registrere cv-oplysninger på Jobnet

Angive jobmål ifm. registrering af cv-oplysninger

A-kasse og jobcenter skal inden for 2 uger sikre, at cv-oplysninger er fyldestgørende

Opdatere cv-oplysninger løbende

Straks tilgængeliggørelse af cv-oplysninger på Jobnet ved gentilmelding

Målgrupper omfattet af kontaktforløb/ret til jobsamtaler

Tilbud om jobsamtale ifm. afslutning af barsel

Formål med kontaktforløb

Indhold i jobsamtaler skal have fokus på konkrete job/jobsøgning

Uddannelsespålæg

Undtagelse fra uddannelsespålægget ved at give jobrettet indsats

Antal jobsamtaler de første 6 måneder

Krav om tidspunkt for første jobsamtale

A-kassens deltagelse i jobsamtaler (fælles jobsamtaler)

Jobsamtalens form

Selvbooking af jobsamtaler

Indkaldelse/selvbooking af fælles jobsamtaler

A-kasse og jobcenter indkalder til første jobsamtale

A-kasse og jobcenter kan indkalde til en jobsamtale med kort varsel/fratage retten til selvbooking

Koordinerende sagsbehandler mhp. helhedsorienteret indsats

Henvisning til anden aktør mhp. etablering af fleksjob

Jobsamtaler og indsats ifm. kontrolaktioner

Formål med Min Plan

Indhold i Min Plan

Registrere aktiviteter, der stabiliserer/forbedrer social mv. tilstand i Min Plan

Jobmålets retning

Udarbejdelse af Min Plan ved første jobsamtale

Opdatering og digital tilgængeliggørelse af Min Plan

Rehabiliteringsplan forberedende del

Udarbejdelse af den forberedende del

Rehabiliteringsplan indsats del

6 ugers jobrettet uddannelse

Varighed af 6 ugers jobrettet uddannelse

Ret til 6 ugers jobrettet uddannelse på ny ved ny ledighed

A-kassen træffer afgørelse om 6 ugers jobrettet uddannelse

Tilbud kan gives ift. særlige forhold

Tilbuddets formål

Mulighed for fravigelse af rådighedsforpligtelsen ifm. deltagelse i tilbud

Rådighedsafprøvende tilbud, hvis tvivl om, hvorvidt personen står til rådighed

Mulighed for at deltage i tilbud i udlandet

Ophør af tilbud

Virksomhedspraktik

Ret til selvfunden virksomhedspraktik

Formålet med virksomhedspraktik

Varighed af virksomhedspraktik

Mulighed for godtgørelse

Forhold til de ansatte hos arbejdsgiver og konkurrenceforvridning

Løntilskud

Ret til selvfunden løntilskud

Formålet med løntilskud

Varighed af løntilskud

Krav om forudgående periode på off. forsørgelse

Løn og ansættelsesvilkår ved løntilskudsjob

Arbejdstid ved offentligt løntilskudsjob

Lønniveau ved offentligt løntilskudsjob

Fastsættelse af løntilskuddet

Nytteindsats

Formål med nytteindsats

Vejledning og opkvalificering, ordinær uddannelse

Øvrig vejledning og opkvalificering

Ret til læse-, skrive-, regne- og ordblindekursus

Realkompetencevurdering hvis ingen erhvervskompetencegivende uddannelse

Ikke ret til studie eller erhvervskompetencegivende uddannelse som tilbud

Ret til studie el. erhvervskompetencegivende uddannelse som tilbud i op til 6 måneder v. pålæg

Pulje til uddannelsesløft

Pulje til korte erhvervsrettede kurser (regional uddannelsespulje)

Ordning med ret til uddannelsesløft

Pligt til tilbud i hele ledighedsperioden for målgruppen for ret og pligt tilbud

Ret og pligt til tilbud

Tidspunkt for ret og pligt-tilbuddet

Varigheden på ret og pligt-tilbuddet

Kontinuerlig ret og pligt tilbud

Mindre intensiv indsats

Undtagelse til mindre intensiv indsats ved bl.a. misbrug

Jobafklaringsforløb

Ressourceforløb

Fleksjob

Revalidering

Jobrotation

Ret til at indgå som vikar i jobrotationsordningen

Betingelser for voksenlærling

Opkvalificering ifm. fleksjob

Varslingspuljen

Mentorstøtte

Støtte til særlige udgifter ved deltagelse i tilbud (hjælpemidler)

Befordringsgodtgørelse

Ret til at få dækket faktiske udgift til befordring pga. fx helbredsbegrænsninger

A-kassen træffer afgørelse og udbetaler befordringsgodtgørelse

1.000 kr. til hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved deltagelse i tilbud

Jobcenter og a-kasse skal give hinanden og borger nødvendige oplysninger tbf. administration

Jobcenter skal begrunde afslag på fælles indstilling om tilbud mv. over for a-kasse

Refusion af driftsudgifter

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

SAMMENFATNING

At reglerne ikke er de samme for alle målgrup-

per, kan i mange tilfælde have sin naturlige

forklaring, da beskæftigelsesindsatsen rum-

mer en sammensat gruppe af borgere, som

ofte har forskellige behov. De meget detalje-

rede regler, målgrupper m.v. har dog medført

et omfattende behov for dokumentation og

kontrol af, om reglerne bliver overholdt, og

dermed betydelig administration i både kom-

muner og stat.

En kortlægning af jobcentrenes tids- og res-

sourceforbrug foretaget for ekspertgruppen

viser, at det i høj grad er borgerrettede aktivi-

teter i form af samtaler, arbejdet med virksom-

hedsplaceringer (fx virksomhedspraktikker)

og møder i rehabiliteringsteams m.v., som er

udgiftstunge for jobcentrene.

Kortlægningen viser fx, at kommunerne i

forbindelse med én samtale med en bor-

ger i gennemsnit bruger 30-45 minutter på

henholdsvis registrering og dokumentation,

hvilket er omtrent det samme som selve

gennemførelsen af samtalen. Det skal holdes

op mod, at der afholdes knap 2,4 mio. samta-

ler årligt i kommunerne. Samlet set skønnes

det, at afviklingen af samtaler i kommunerne

koster op mod 1,8 mia. kr. årligt.

Et andet eksempel på tung administration er

de såkaldte rehabiliteringsteams, der behand-

ler sager om blandt andet fleksjob og førtids-

pension og giver indstilling til kommunen om

det videre forløb for borgeren. Det skønnes,

at der anvendes knap 0,5 mia. kr. årligt på

opgaver omkring rehabiliteringsteamet. Det

skyldes blandt andet, at der i dag er detalje-

rede og centralt fastsatte regler for de tvær-

faglige rehabiliteringsteams. Ekspertgruppens

analyse viser, at kommunerne for hver borger

i gennemsnit bruger mellem 10 og 20 timer

før, under og efter et møde i rehabilitering-

steamet,

jf. boks 2.

Boks 2. Kortlægning af jobcentrenes tids- og ressourceforbrug

Ekspertgruppen har fået foretaget en omfattende kortlægning af jobcentrenes tids- og res-

sourceforbrug. Kortlægningen af ressourceforbruget omfatter 92 kommuner, mens kortlæg-

ningen af tidsforbruget omfatter 16 kommuner.

Kommunernes tidsforbrug på rehabiliteringsteam

Timer

Aktivitetsparate

20 timer og

30 min.

14 timer

9 timer

Sygemeldte

Jobafklaring

Kommunernes tidsforbrug på samtaler

Minutter

2 timer og 15 min. 140

140

2 timer

120

1 time og 30 min.

100

Borgere tæt på

arbejdsmarkedet

Sygemeldte

Borgere længere fra

arbjedsmarkedet

Forberdelse af sag

Gennemførelse af samtale

Afslutning og indstilling

Forberedelse af samtale

Gennemførelse af samtale

Registeringer og dokumentation

Kilde: Bilag 5. Ekspertgruppens kortlægning af tids- og ressourceforbrug i jobcentre.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

SAMMENFATNING

Sagsbehandlere, ledere og aktører på områ-

det står til tider over for urimeligt store krav

i forhold til at forvalte de komplekse regler

korrekt. Der er flere eksempler på både ulogi-

ske regler og sager om fejlbehæftet admini-

stration og forvaltning af reglerne,

jf. boks 3.

Stik imod de politiske intentioner om en mere

ensartet kommunal administration og hensy-

net til borgernes rettigheder, har konsekven-

sen i flere tilfælde været, at borgernes sager

ikke er blevet behandlet i overensstemmelse

med loven.

Boks 3. Ti eksempler på ulogiske, svære og administrationstunge regler

Tidspunkt for første samtale:

Der er forskellige krav til tidspunktet for første samtale, hvor dagpengemod-

tagere fx skal have første samtale senest efter to uger, mens kontanthjælpsmodtagere senest skal have

første samtale efter en uge.

CV-oplysninger:

Dagpengemodtagere skal uploade deres CV efter to uger, mens jobparate kontant-

hjælpsmodtagere skal gøre det efter tre uger.

Jobmål i CV:

Der stilles krav om, at borgerne skal angive deres “jobmål” i deres CV, uanset deres tidligere

erfaring og uddannelse, fx skal en gartner skrive et mål ind om at arbejde som gartner.

Udvidet partshøring:

Kommunerne skal i dag udtømme alle muligheder for at komme i fysisk kontakt

med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, fx gentagne gange opsøge borgeren på dennes bopæl

efter at have prøvet anden kontakt.

Min Plan:

Der er forskellige formål med Min Plan på tværs af målgrupper og særkrav til nogle målgrup-

per om at registrere bestemte aktiviteter i Min Plan eller krav til, hvornår planen udarbejdes.

Særrettighed til samtaler for førtidspensionister:

Borgere på førtidspension har i dag ret til mindst tre

samtaler med jobcenteret, uanset om sagsbehandleren vurderer det hensigtsmæssigt.

Ret og pligt til anden aktør for ledighedsydelsesmodtagere:

Kommunerne skal efter 6 måneder orientere

borgeren om, at de har ret til forløb hos anden aktør. Efter 12 måneder er kommunerne forpligtet til at

sætte et forløb i gang hos anden aktør.

Skærpet rådighedssanktion:

Ankestyrelsen har i en undersøgelse gennemgået sager om sanktionering

af både jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. I 85 pct. af de undersøgte sager var der

fejl i afgørelserne. For de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere var der isoleret set fejl i 100 pct. af

sagerne.

Intensiv indsats ved kontrolaktioner:

Der er i dag særkrav om en særlig intensiv indsats for dagpenge- og

kontanthjælpsmodtagere i forbindelse med kontrolaktioner.

10.

Dobbeltregistrering af CV-oplysninger:

Mange kommuner og a-kasser har købt selvbetjeningsløsninger,

hvor ledige kan arbejde med deres CV. Med de nuværende regler skal ledige indtaste deres CV-oplysnin-

ger på Jobnet. Det fører til dobbeltregistreringer, da de private leverandørers systemer ikke har adgang til

at integrere med Jobnet.

Utilfredshed med krav, regler og regulering

Det er en central del af kommissoriet og

ekspertgruppens målsætninger, at fremtidens

beskæftigelsesindsats skal understøtte en

høj grad af borgertilfredshed og værdighed.

Opfattelsen af en værdig behandling påvirkes

på forskellig vis af, hvordan indsatsen styres,

og hvor meget sagsbehandleren har mulighed

for at tilpasse indsatsen til den enkelte borger,

jf. boks 4.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

SAMMENFATNING

Boks 4. Hvad er en værdig beskæftigelsesindsats?

For ekspertgruppen handler værdighed først og fremmest om borgernes møde med sagsbehandlerne,

der både agerer borgernes rådgiver og “beskæftigelsessystemets” repræsentant. Borgerne skal have

mulighed for at udøve medindflydelse på eget forløb og dermed være en aktiv medspiller på vejen tilba-

ge i job. Værdighed handler også om pligter og rettigheder, som den enkelte borger udstyres med i be-

skæftigelsesindsatsen – dermed også om retssikkerhed. Det handler om balancen mellem central styring

af indsatsen og et lokalt handlerum til at fravige disse krav, når forholdene tilsiger det.

Som en del af arbejdet med værdighedsbegrebet i en beskæftigelseskontekst har ekspertgruppen blandt

andet bedt om to eksterne bidrag fra henholdsvis Leif Kongsgaard, faglig direktør i Væksthuset, og fra

forskerne Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen fra Roskilde Universitet. Bidragene er vedlagt i bilag 6

og bilag 7.

Kongsgaard peger i sit bidrag til ekspertgruppen på, at der er en sammenhæng mellem værdighed i

beskæftigelsesindsatsen og muligheden for, at sagsbehandleren har et fagligt handlerum i mødet med

borgerne. Ligeledes peger Pultz og Hansen i deres bidrag til ekspertgruppen på, at oplevelsen af værdig-

hed udfordres af de strengt fastsatte krav og regler i beskæftigelsesindsatsen, der for den enkelte borger

kan medføre en oplevelse af, at

“blive behandlet som en bold, der bliver kastet rundt.”

På baggrund af en række sager er jobcentrene

blevet kritiseret for at stille uværdige krav til

borgere længere fra arbejdsmarkedet og

unødige krav til borgere tæt på arbejdsmarke-

det. Med over en halv million borgere, der er i

kontakt med beskæftigelsessystemet hvert år,

er det vigtigt at vide, om borgerne generelt er

utilfredse og føler sig uværdigt behandlet, eller

om der primært er tale om enkeltstående sager.

Ekspertgruppen har derfor foretaget en stor

landsdækkende tilfredshedsundersøgelse

blandt borgere med kontakt til jobcentrene.

Et væsentligt resultat fra undersøgelsen er, at

størstedelen af borgerne oplever en værdig

behandling i jobcentrene. Undersøgelsen giver

også nogle bud på, hvorfor nogle borgere

oplever et uværdigt forløb. Særligt tankevæk-

kende er det, at næsten halvdelen af borgerne

angiver, at deres forløb primært er tilrettelagt

ud fra krav og regler i systemet,

jf. boks 5.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

SAMMENFATNING

Boks 5. Ekspertgruppens tilfredshedsundersøgelse

Ekspertgruppen har foretaget en landsdækkende tilfredshedsundersøgelse med deltagelse

af 10.900 borgere, der har været i beskæftigelsessystemet. Analysens resultater er beskrevet

nærmere i bilag 4.

Mere end halvdelen af borgerne oplever en

værdig behandling

Pct.

38,8

Pct.

Næsten halvdelen af borgerne oplever, at

deres forløb tilrettelægges efter regler. Pct.

20,8

12,3

12,1

16,0

Primært ud fra egen situation

1 - Helt

uenig

5 - Helt

enig

Primært ud fra regler

Primært ud fra egen situation

Begge dele

Primært ud fra regler

Begge dele

Anm.: I tilfredshedsundersøgelsen er borgerne blevet spurgt til: “Hvor enig eller uenig er du i følgende

udsagn: Jeg oplever/oplevede, at jeg får/fik alt i alt en værdig behandling. Hvordan oplever/oplevede du

den samlede hjælp, du får/fik i jobcentret”. Bevarelser er udeladt, hvis respondenterne har svaret ved

ikke eller ikke har ønsket at besvare spørgsmålet.

Kilde: Bilag 4. Ekspertgruppens borgertilfredshedsundersøgelse.

Kun hver sjette borger oplever, at deres for-

løb primært er tilrettelagt ud fra deres egen

situation. Undersøgelsen viser derudover,

at flere borgere savner indflydelse på deres

forløb, har svært ved at gennemskue de regler,

der gælder for dem, og ikke oplever at få den

hjælp, der passer til dem. I kontrast hertil er

borgerne relativt tilfredse med mødet med

sagsbehandleren i kommunen, og de oplever,

at sagsbehandleren både har tillid til dem og

lytter til dem,

jf. figur 5.

Resultaterne kan tolkes som en større grad af

utilfredshed med “systemet” frem for med den

enkelte sagsbehandler.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

SAMMENFATNING

Figur 5. Borgernes oplevelse af mødet med sagsbehandler og system

3,0

Jeg får alt i alt en værdig behandling i jobcenteret

Sagsbehandleren har tillid til mig

Sagsbehandleren lytter til mig

Jeg har indflydelse på mit forløb

Jeg har nemt ved at forstå reglerne, der gælder for mig

Jeg får den hjælp, der passer til mig

3,0

3,6

3,9

3,8

3,5

3,4

3,3

3,2

3,4

3,2

3,4

Gennemsnitlig besvarelse

3,6

3,8

4,0

3,6

3,8

4,0

Gennemsnitlig besvarelse

Anm.: I tilfredshedsundersøgelsen er borgerne blevet spurgt til: “Hvor enig eller uenig er du i følgende

udsagn: Jeg oplever/oplevede, at…” for hver af de seks udsagn i figuren. Bevarelser er udeladt, hvis re-

spondenterne har svaret ved ikke eller ikke har ønske at svare på minumum ét af spørgsmålene ovenfor.

Skala for spørgsmålene er 1: Helt uenig; 5: Helt enig. Der er indsat barer i figuren, som angiver 95 pct.

konfidensintervaller og dermed usikkerheden for de enkelte gennemsnit.

Kilde: Bilag 4. Ekspertgruppens borgertilfredshedsundersøgelse.

Centralt fastsatte proceskrav i beskæftigelses-

indsatsen mindsker sagsbehandlernes hand-

lerum til lokale og faglige prioriteringer. Det

nuværende fokus i beskæftigelsesindsatsen

kan, som Kongsgaard påpeger, siges at være

“rettet imod at dokumentere, at man gør det

godt, fremfor at gøre det godt”,

jf. bilag 7. Fag-

lighed, refleksivitet og værdighed i beskæfti-

gelsesindsatsen.

Det samme gælder de relativt

detaljerede krav til kommunernes organise-

ring af beskæftigelsesindsatsen sammenlignet

med andre velfærdsområder, fx krav om et

kommunalt jobcenter og krav om fælles visuel

identitet på tværs af kommunerne.

Tilfredshedsmålingen viser også, at ca. en

ud af tre borgere er utilfredse med antallet

af møder og aktiviteter i deres forløb. Blandt

dem er der en stor gruppe, som synes, at de

har haft for mange møder og aktiviteter, og

en mindre gruppe, som gerne ville have haft

flere. Blandt borgere tæt på arbejdsmarkedet

viser resultaterne, at de, som er meget aktivt

jobsøgende, i højere grad ønsker færre møder

og samtaler, end de borgere, som er mindre

aktivt jobsøgende.

Samlet set er det ekspertgruppens vurdering,

at balancen er tippet for meget i retning af

detailregulering og unødig kompleksitet på

bekostning af kommunernes og sagsbehand-

lernes muligheder for at prioritere og tilpasse

indsatsen efter den enkelte borgers behov.

Høje udgifter til beskæftigelsesindsatsen

Udgifterne til beskæftigelsesindsatsen dækker

over en bred vifte af udgifter. Det er lige fra

udgifter til samtaler og aktiveringstilbud, han-

dicapkompenserende ordninger og uddan-

nelsesindsatser til administration, ledelse og

husleje i jobcentrene. Størstedelen af udgif-

terne til indsatsen vedrører borgere længere

fra arbejdsmarkedet.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

SAMMENFATNING

Danmark anvender relativt mange ressourcer

på den aktive arbejdsmarkedspolitik sammen-

lignet med andre EU-lande,

jf. figur 6.

Det er

dog med det forbehold, at internationale sam-

menligninger i et vist omfang vanskeliggøres

af forskellige opgørelsesmetoder på tværs af

landene. I Danmark er fx en bredere gruppe af

borgere omfattet af arbejdsmarkedspolitikken

(og dermed indeholdt i udgifterne) sammen-

lignet med de fleste andre lande.

Figur 6. Udgifter til aktiv arbejdsmarkedspolitik som andel af BNP, 2019

Pct. af BNP

0,8

Pct. Af BNP

0,8

0,6

0,4

0,2

Slovakiet

Irland

Grækenland

Slovenien

Luxembourg

Rumænien

Bulgarien

Anm.: I figuren er udgifter til “Sheltered and Supported Employment and Rehabilitation” udeladt i opgø-

relsen af udgifter til den aktive arbejdsmarkedspolitik. Opgørelsen er lavet for 2019, da der mangler 2022-

tal for en række lande, og da 2021- og 2020-tallene i væsentlig grad er påvirket af COVID-19, og derfor ikke

giver et retvisende billede. For en uddybning heraf henvises til kapitel 7 om økonomiske konsekvenser.

Kilde: Eurostat.

Udgifterne til beskæftigelsesindsatsen er fal-

det fra 15 mia. kr. i 2010 til ca. 12 mia. kr. i 2022

(2024-pl). Konkret er udgifterne til ordinær

uddannelse og øvrig vejledning og opkvalifice-

ring faldet kraftigt, mens udgifterne til samta-

ler og virksomhedsrettede indsatser er steget

(drift af jobcentre),

jf. figur 7.

Udviklingen

skyldes blandt andet, at der i samme periode

er sket store ændringer i indsatsen med flere

og nye proceskrav til kommunerne, herunder

krav til antallet af samtaler.

Det samlede antal fuldtidspersoner med kon-

takt til jobcentrene er faldet svagt i perioden.

Det dækker dog over, at antallet af borgere

tæt på arbejdsmarkedet er halveret fra 2010-

2022, mens antallet af borgere længere fra

arbejdsmarkedet er steget,

jf. figur 8.

Danmark

Tjekkiet

Spanien

Frankrig

Cypern

Kroatien

Letland

Litauen

Tyskland

Ungarn

Belgien

Estland

Portugal

Finland

Polen

Italien

Malta

Norge

Østrig

Sverige

Holland

0,0

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

SAMMENFATNING

Figur 7. Udgifter til indsats 2010 og 2022

Figur 8. Fuldtidspersoner med kontakt til jobcen-

tre 2010 og 2022

Mia. kr.

15,0

12,1

Mia. kr.

5,8

400

350

300

250

200

150

100

2010

Fuldtidsledige

2022

205

223

164

400

350

300

250

200

150

100

3,9

1,1

10,0

1,3

5,1

2010

2022

Drift af jobcentrene

Andre beskæftigelsesordninger

Aktivering m.v.

Fuldtidspersoner længere fra arbejdsmarkedet

Anm.: Udgifter til indsats dækker over udgifter til drift af jobcentre, aktivering m.v. (ordinær uddannelse,

mentor, øvrig vejledning og opkvalificering m.v., merudgifter til løntilskud) andre beskæftigelsesordnin-

ger (fx seniorjob). Antal fuldtidspersoner dækker over modtagere af dagpenge, kontanthjælp, selvforsør-

gelses- og hjemrejseydelse uden for introduktionsprogram, uddannelseshjælp, ledighedsydelse, syge-

dagpengemodtagere og personer i ressourceforløb, revalidering og jobafklaringsforløb.

Kilde: Kommunale regnskabstal, Jobindsats.dk og egne beregninger.

Stor reform mulig uden at svække

beskæftigelsen

Et væsentligt spørgsmål er, om det er muligt at

foretage grundlæggende ændringer i beskæf-

tigelsesindsatsen, som gør systemet billigere,

enklere og mere værdigt, uden at det svækker

beskæftigelsen.

Udviklingen i beskæftigelsesindsatsen fra

begyndelsen af 1990’erne og frem til i dag

fremhæves normalt som en af årsagerne til

det historiske fald i ledigheden over denne

periode. For eksempel faldt den registrerede

ledighed for danskere i midten af livet med ca.

3,5 pct. point fra starten af 1990’erne og frem

til starten af 2010’erne,

jf. figur 9.

Målet for beskæftigelsesindsatsen er først og

fremmest høj beskæftigelse frem for en lav

registreret ledighed. Det er derfor vigtigt at

vide, om det store historiske fald i ledigheden

modsvares af en tilsvarende stor stigning i

beskæftigelsen. I oktober 2023 offentliggjorde

ekspertgruppen en analyse af befolkningens

tilknytning til arbejdsmarkedet over de sidste

40 år, som konkluderede, at det tilsyneladende

ikke er tilfældet,

jf. bilag 3. Et historisk tilbage-

blik på ledighed, beskæftigelse og arbejds-

markedspolitik i Danmark.

Der har kun været en moderat stigning i ande-

len af borgere i beskæftigelse og uddannelse

over perioden,

jf. figur 10.

Resten af faldet i

den registrerede ledighed kan tilskrives, at

der i dag er flere borgere uden job, som ikke

medtages i arbejdsstyrken, og som derfor ikke

tæller med i den registrerede ledighed. For

eksempel tæller jobparate kontanthjælpsmod-

tagere med i arbejdsstyrken, mens det ikke er

tilfældet for aktivitetsparate kontanthjælps-

modtagere.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

SAMMENFATNING

Figur 9. Stort fald i ledigheden siden 1990’erne…

Figur 10. …og kun en mindre stigning i beskæfti-

gelses- og uddannelsesfrekvensen

Pct. af arbejdsstyrken, 30-49 år (dansk oprindelse)

80 84 88 92 96 00 04 08 12 16 20

6,9 pct.

3,3 pct. 5

Pct. af befolkningen, 30-49 år (dansk oprindelse)

80 84 88 92 96 00 04 08 12 16 20

85,1 pct.

86,3 pct.

Anm.: De stiplede linjer angiver gennemsnitligt niveau for perioderne 1980-1994 og 2006-2020. Der er et

databrud i 2008, hvor beskæftigelsen grundet databruddet isoleret set skønnes at falde med ca. 37.000

personer. I figurerne ses på personer mellem 30 og 49 år med dansk oprindelse. I figur 9 ses på regi-

strerede ledige i november, og i figur 10 ses på personer, som enten er studerende eller i beskæftigelse i

november.

Kilde: Bilag 3. Et historisk tilbageblik på ledighed, beskæftigelse og arbejdsmarkedspolitik i Danmark.

Der er lavet mange undersøgelser af, hvad

der virker i den aktive beskæftigelsesindsats i

forhold til at hjælpe borgere hurtigt i beskæf-

tigelse,

jf. bilag 9. Effekter af samtaler og

aktive tilbud i beskæftigelsesindsatsen.

Der er generelt positive beskæftigelseseffekter

ved samtaler og privat løntilskud for borgere

tæt på arbejdsmarkedet, og der findes positive

beskæftigelseseffekter af privat løntilskud

for borgere længere fra arbejdsmarkedet.

Evidensbilledet er mindre positivt og mere

blandet for uddannelsesindsatser samt øvrig

vejledning og opkvalificering.

Ud over de generelle forskelle på tværs af

indsatser, må det også forventes, at effekten

af en given indsats er forskellig for forskellige

borgere.

Generelt vil en beskæftigelsesindsats, som kan

tage højde for alle disse forskelligheder, have

mulighed for at målrette indsatsen dér, hvor

den gør mest gavn. Der er dermed potentiale

for et mere effektivt ressourceforbrug, hvis

kommunerne får større frihed til at prioritere

og vurdere hvem, hvornår og hvordan indsat-

sen skal tilrettelægges for den enkelte borger.

Ekspertgruppen ser et stort potentiale i at

erstatte den nuværende one-size-fits-all-til-

gang baseret på centrale proceskrav med en

resultatbaseret individuelt tilrettelagt indsats.

Samlet set vurderer ekspertgruppen, at det er

muligt at lave en gennemgribende reform af

den danske beskæftigelsesindsats, som gør

systemet billigere, enklere og mere værdigt,

uden at det svækker beskæftigelsen.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

SAMMENFATNING

3. Anbefalinger

Ekspertgruppen har seks hovedanbefalinger

til en fremtidig beskæftigelsesindsats, som er

udfoldet i det følgende. Til hver hovedanbefa-

ling knytter der sig en række konkrete anbe-

falinger, hvoraf de mest centrale anbefalinger

er udvalgt og opsummeret. For en nærmere

gennemgang af anbefalingerne henvises til de

enkelte kapitler.

Anbefalinger til frisættelse, forenkling og

mere værdighed

Ekspertgruppen lægger op til den største

forenklings- og afbureaukratiseringsreform på

beskæftigelsesområdet nogensinde. Reform-

forslaget har seks hovedanbefalinger til en

fremtidig beskæftigelsesindsats,

jf. figur 11.

Der har gennem årene været flere forsøg på at

forenkle beskæftigelsesindsatsen, uden at det

har manifesteret sig i en markant forenkling af

indsatsen. Ekspertgruppens anbefalinger giver

et grundlag for en reel frisættelse og forenk-

ling af beskæftigelsesindsatsen. Det skyldes

først og fremmest en forenklet målgrup-

pestruktur samt en minutiøs og systematisk

gennemgang af særregler i indsatslovgivnin-

gen. Den minutiøse gennemgang af særreg-

lerne har eksempelvis fået ekspertgruppen til

at overveje værdien af hver enkelt særregel,

argumentere for og imod den konkrete regel,

og vurdere om der var et muligt harmonise-

ringspotentiale.

En realisering af de store ambitioner for en

fremtidig beskæftigelsesindsats stiller store

krav til ikke mindst kommunerne og a-kas-

serne. Et kursskifte i indsatsen kræver ikke et

mindre, men et større lokalt fokus på beskæf-

tigelsesområdet, ligesom det kræver en stor

implementeringsunderstøttelse i årene efter

ikrafttrædelsen.

Samlet set er det ekspertgruppens vurdering,

at anbefalingerne fastholder beskæftigelsen,

giver lavere omkostninger, større værdighed

og tilfredshed og et mere enkelt og gennem-

sigtigt system,

jf. boks 6.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

SAMMENFATNING

Figur 11. Hovedanbefalinger til en fremtidig beskæftigelsesindsats

Få målgrupper og

særregler

Fra 13 til 5 målgrupper for

beskæftigelsesindsatsen

med afskaffelse af en lang

række særregler

Individuelt tilrettelagt

indsats for borgerne

Frihed til sagsbehandlerens

faglighed og fokus på en mere

individuelt tilrettelagt indsats

for borgerne

Værdigt sanktionssystem

i balance

Afstemte rådighedskrav med fokus

på rådighed for borgere tæt på

arbejdsmarkedet og en markant

lempelse for syge og borgere læn-

gere fra arbejdsmarkedet

Nedlæggelse af jobcentrene

og fri organisering

Jobcentrene nedlægges og kom-

munerne får fuld juridisk frihed til,

hvordan de vil organisere be-

skæftigelsesindsatsen internt og

imellem hinanden

Mere plads til a-kasser og

private leverandører

A-kasser og private leverandører

får nye opgaver i indsatsen med

mere valgfrihed for borgerne

Styring efter resultater

Friere rammer til kommuner,

a-kasser og aktører med fokus på

resultater frem for proceskrav

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

SAMMENFATNING

Boks 6. Ekspertgruppens opfyldelse af målsætningerne

Høj beskæftigelse

Ekspertgruppens anbefalinger fastholder beskæftigelsen på det nuværen-

Høj

beskæftigelse

de høje niveau.

Lave

omkostninger

Lave omkostninger

Ekspertgruppens anbefalinger tilvejebringer samlet set 3 mia. kr. i 2030

svarende til ca. 25 pct. af de skønnede udgifter til indsatsen i 2024.

Tilfredshed

og værdighed

Tilfredshed og værdighed

Ekspertgruppens anbefalinger giver større mulighed for medbestem-

melse, et individuelt tilrettelagt forløb og skaber en bedre balance i

sanktionssystemet, hvor borgere længere væk fra arbejdsmarkedet som

udgangspunkt ikke sanktioneres.

Enkelhed og

gennemsigtighed

Enkelhed og gennemsigtighed

Ekspertgruppens anbefalinger leverer en historisk stor regelforenkling og

frisættelse på beskæftigelsesområdet, hvor der sker et kursskifte væk fra

proceskrav og over mod fokus på resultater.

Hovedanbefaling 1: Få målgrupper og

særregler

Ekspertgruppens første hovedanbefaling er en

ny målgruppestruktur med fem indsatsgrup-

per:

1. Dagpengeindsats (dagpengemodtagere)

2. Jobsøgningsindsats (kontanthjælpsmodta-

gere og ledighedsydelsesmodtagere)

3. Jobhjælpsindsats (kontanthjælpsmodta-

gere)

4. Sygedagpengeindsats (sygedagpengemod-

tagere)

5. Indsats for øvrige borgere (førtidspensioni-

ster, selvforsørgende og unge under 18 år)

Der er tale om en markant forenkling fra de

nuværende 13 målgrupper i indsatsloven.

Forenklingen af målgruppestrukturen bety-

der, at en række eksisterende målgrupper

og ydelser afskaffes, og at flere målgrupper

lægges sammen i nye indsatsgrupper, herun-

der ressourceforløb, jobafklaringsforløb samt

revalidering,

jf. figur 12.

Få indsatsgrupper vil forenkle beskæftigel-

sesindsatsen, lette administrationsbyrden i

kommunerne, og gøre beskæftigelsessystemet

mere gennemsigtigt for både borgerne og

sagsbehandlerne. Det understøtter samtidig

et kursskifte i indsatsen væk fra, hvad der kan

kaldes et målgruppefokus med fokus på at

placere borgerne i bestemte kasser, og over

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

SAMMENFATNING

mod et individuelt indsatsfokus rettet mod

borgernes vej tilbage i job eller få løntimer. For

at opretholde dette kursskifte finder ekspert-

gruppen det centralt, at der fremover er fokus

på at begrænse antallet af nye målgrupper i

beskæftigelsesindsatsen, som kan hæmme det

individuelle indsatsfokus.

Ekspertgruppen anbefaler samtidig en ny

visitationsmodel for kontanthjælpsmodtagere,

hvor alle nyledige kontanthjælpsmodtagere

som udgangspunkt mødes med en forvent-

ning om, at de kan varetage et job. Det vil

betyde, at alle kontanthjælpsmodtagere

fremover som udgangspunkt vil starte i job-

søgningsindsatsen.

Den tætte sammenkobling, der i dag er

mellem indsats og ydelser i målgrupperne,

betyder, at en forenklet målgruppestruktur har

nogle afledte ydelsesmæssige konsekvenser,

jf.

kapitel 7. Økonomiske konsekvenser.

De centrale anbefalinger er oplistet i boks 7 og

udfoldes yderligere i kapitel 1.

Figur 12. Fra 13 til 5 nye indsatsgrupper i beskæftigelsesindsatsen

Dagpengemodtagere

Dagpengeindsats

Jobparate

kontanthjælpsmodtagere

Uddannelsesparate

udddannelseshjælpsmodtagere

Ledighedsydelsesmodtagere

Jobsøgningsindsats

Aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere

Aktivitetsparate

uddannelseshjælpsmodtagere

Revalidender

Jobhjælpsindsats

Sygedagpengemodtagere

Personer i ressourceforløb

Personer i jobalaringsforløb

Sygedagpengeindsats

Førtidspensionister

Selvforsørgende

Unge under r

Indsats for øvrige

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

SAMMENFATNING

Boks 7. Centrale anbefalinger

Borgere skal have deres indsats på samme ydelse – afskaffelse af ressourceforløb:

Ressourceforløb af-

skaffes som indsats og ydelse og udfases gradvist, så udviklingen af borgerens arbejdsevne fremover skal

ske på den ydelse, borgeren er på, fx kontanthjælp. I 2023 var der 22.700 borgere i ressourceforløb, men

kun få borgere kommer i beskæftigelse efter et forløb. Derudover er der mange eksempler på borgere,

der gennemgår lange og til tider uværdige ressourceforløb.

Se anbefaling 1.1.

Sammenhængende indsats for sygemeldte – afskaffelse af jobafklaringsforløb:

Jobafklaringsforløb af-

skaffes og udfases gradvist, så sygemeldte, der ikke kan få forlænget deres sygedagpenge, i stedet får en

mere sammenhængende indsats ved at fortsætte på sygedagpenge på en reduceret sats. Den sygemeld-

tes progression på vej tilbage i job kan i dag udfordres af skift fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb,

da det indebærer et skift i ydelse med nye proceskrav.

Se anbefaling 1.2.

Individuelt fokus i indsatsen for unge i kontanthjælpssystemet:

Det centralt fastsatte fokus på uddan-

nelse for unge i kontanthjælpssystemet afskaffes, så unge i stedet får en indsats som resten af kontant-

hjælpsgruppen. Det vil give kommunen større frihed til at tilrettelægge den indsats, som er bedst for den

enkelte unge. Den unge vil fortsat kunne få en uddannelsesrettet indsats, hvis sagsbehandleren vurderer

det relevant.

Se anbefaling 1.4.

Ledighedsydelsesmodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere samles i én indsatsgruppe:

Borgere

på ledighedsydelse skal fremover have en jobsøgningsindsats svarende til den, som jobparate kontant-

hjælpsmodtagere fremover vil få. Ledighedsydelsesmodtagere vil derfor ikke længere være en selvstæn-

dig målgruppe.

Se anbefaling 1.5.

Forlængelse af sygedagpengeperioden sker i

dag efter en skønsbaseret model. Kommunen

skal, når borgeren har været på sygedag-

penge i 22 uger, tage stilling til en eventuel

forlængelse af sygedagpengeperioden. Det

sker efter syv forskellige forlængelsesregler.

Ekspertgruppen peger på, at den nuværende

model for forlængelse er administrativ tung,

og at der er store forskelle i kommunernes

anvendelse af forlængelsesreglerne. Samtidig

opleves forlængelsesreglerne som komplice-

rede og svære at forstå for både sagsbehand-

lere og borgere.

Ekspertgruppen anbefaler at erstatte den

nuværende skønsbaserede model med en

mere objektiv model, hvor alle sygemeldte

automatisk går ned på en reduceret syge-

dagpengesats efter et fastsat antal uger. Den

nuværende forlængelsesregel for livstruende,

alvorligt syge fastholdes, mens alle andre for-

længelsesregler afskaffes. Det vil som udgangs-

punkt medføre en væsentlig ydelsesbesparelse,

da flere borgere vil overgå til en reduceret

sygedagpengesats tidligere i deres forløb.

Ekspertgruppen anbefaler, at besparelsen på

ydelsesudgifter føres tilbage til sygedagpen-

gesystemet med henblik på, at modellen er

omtrent provenumæssig neutral. Det kan fx ske

ved at øge den periode, hvor det er muligt at

modtage den høje sygedagpengesats for alle

borgere i systemet.

En omlægning af forlængelsesreglerne i

sygedagpengesystemet vil indebære en større

ydelsesomlægning og vurderes dermed at

være uden for ekspertgruppens kommis-

sorium. Ekspertgruppen opfordrer derfor til,

at der fremadrettet ses på mulighederne for at

etablere en model for et sygedagpengesystem,

hvor de skønsbaserede forlængelsesregler aflø-

ses af objektiv forlængelse af sygedagpenge.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

SAMMENFATNING

Hovedanbefaling 2: Individuelt tilrettelagt

indsats for borgerne

Ekspertgruppens anden hovedanbefaling

fjerner en lang liste af særregler og proces-

krav, hvilket giver plads til en mere individuelt

tilrettelagt indsats og kontakt med borgerne.

Ekspertgruppen lægger konkret op til en

halvering af de nuværende særregler i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats, hvilket skal give

kommunerne og de enkelte sagsbehandlere

bedre mulighed for at vurdere, hvornår og

hvilke indsatser, der giver mening for bor-

gerne. Det indebærer dermed en langt mere

individuelt tilrettelagt indsats.

Ekspertgruppens anbefalinger bidrager til

en markant forenkling af indsatsen, som kan

illustreres ved et “før”- og “efter”-billede af

særreglerne i indsatslovgivningen,

jf. figur 13.

Derudover anbefaler ekspertgruppen et nyt

kontaktforløb for borgerne med markant

større fleksibilitet til kommunerne og a-kas-

serne centreret om nogle få centrale krav.

Borgere længere fra arbejdsmarkedet

skal

fremover til én årlig opfølgning, hvor kommu-

nen skal følge op på borgerens sag med fokus

på fremdrift mod job eller lønnede timer. Ved

opfølgningen ses der på, om den nuværende

indsats er i overensstemmelse med borgerens

mål, ønsker og udfordringer, og om borge-

ren fortsat er på den rette ydelse,

jf. figur 14.

Borgeren skal samtidig have mulighed for at

få en pause fra beskæftigelsesindsatsen i op til

Figur 13. Markant forenkling i indsatslovgivningen (LAB)

Fjerner og

harmoniserer

50 pct. af

særreglerne

i LAB

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

SAMMENFATNING

seks måneder, hvis sagsbehandleren vurderer,

at borgeren er særlig udsat, fx grundet mis-

brugsproblemer eller risiko for forværring af

helbredstilstanden. Borgeren vil i den tidlige

indsats i de første seks måneder have krav på

en første samtale med kommunen, men skal

ikke længere nødvendigvis i et aktiveringstil-

bud efter seks måneder.

Borgere tæt på arbejdsmarkedet

skal i den

tidlige indsats i de første seks måneder som

udgangspunkt til minimum fire samtaler (mod

seks samtaler for dagpengemodtagerne i dag).

To af disse samtaler vil for dagpengemodta-

gere være i a-kassen. Samtidig vil størstedelen

af borgerne senest efter seks måneder skulle

deltage i et aktiveringstilbud.

Sagsbehandlerne i kommunerne og a-kas-

serne får samtidig større frihed til at bruge

deres faglighed og sunde fornuft i vurderingen

af, hvornår en borger skal have en indsats, og

hvornår en borger ikke skal have en indsats.

Der gives mulighed for at undtage op til en ud

af fire borgere fra krav om samtaler og ind-

sats,

jf. figur 14.

Kommunerne og a-kasserne

får dermed bedre mulighed for at give større

frihed til de borgere, der kan og vil klare sig selv.

Uddannelse skal fortsat være en central del af

beskæftigelsesindsatsen. Der skal stadig være

gode muligheder for, at borgere i beskæftigel-

sessystemet med behov for et kompetenceløft

kan uddannes til faglært niveau. Ekspertgrup-

pens tilgang er, at det fremover skal være

op til den enkelte sagsbehandler, hvornår en

uddannelsesindsats giver mening for borge-

ren. En konsekvens kan dog blive, at der kom-

mer et for lille fokus på de gevinster, der kan

være på sigt ved, at borgere opkvalificerer sig.

Derfor anbefaler ekspertgruppen udvalgte

rettigheder i uddannelsesindsatsen, som mål-

rettes borgere med størst behov,

jf. figur 15.

Figur 14. Friere rammer for indsatsen

Borgere længere fra

arbejdsmarkedet

Ny model for

borgere i

jobhjælpsindsats

Enrføe mlr tamtalrogr

inglnrketvroarmiabud

Enrdeaigroaføagning

arbejdsmarkedet

Borgere tæt p

Ny model for borgere

i dagpenge- og

jobstgningsindsats

1 ud af 4 ktnrundmtgl rketvlmr

oarainiauarfelr tamtaler

ograiniauarémrtkmivmrmiabud

Miniauarémrtkmivmrmiabud

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

SAMMENFATNING

Figur 15. Målretning og forenkling af uddannelsesindsatsen

Ekspertgruppen målretter

uddannelsesindsatsen….

Korte kurser

samles i én målrettet ordning

Korte kurser samles under retten til seks

ugers jobrettet uddannelse. Retten foku-

seres til borgere med et halvt års ledighed

frem for korttidsledige.

Færre særregler

i adgangen til uddannelse

Indsatsen målrettes mod

ledige

Voksenlærlingeordningen målrettes ledige

frem for beskæftigede, og tilskuddet til

virksomheder øges.

Indsatsen målrettes

grupper

med størst behov

Uddannelsesmulighederne styrkes for en

bredere gruppe af faglærte, og korte kur-

ser målrettes ufaglærte og faglærte.

Uddannelsesløft på 110 pct.

dagpenge

Uddannelsesløft på 110 pct. dagpen-

ge, som er målrettet arbejdsmarke-

dets behov, fastholdes og udvides til

en større gruppe af faglærte.

Flere skal have ret til seks ugers jobrettet

uddannelse, så retten udvides til kontant-

hjælpsmodtagere.

… og gør den mere enkel

Indsatsen gøres

mere enkel

Den regionale uddannelsespulje samles

under retten til seks ugers jobrettet uddan-

nelse. Otte positivlister fjernes.

Ekspertgruppen anbefaler at styrke ordningen

med uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge

ved at udvide målgruppen med faglærte, der

ikke kan arbejde med deres uddannelse af

helbredsmæssige årsager.

Derudover anbefaler ekspertgruppen at styrke

ledige ufaglærtes og faglærtes mulighed for

at blive opkvalificeret via voksenlærlinge-

ordningen ved at hæve tilskuddet og udvide

muligheden for at give tilskud til faglærte, der

ikke kan arbejde med deres uddannelse af hel-

bredsmæssige årsager. Ekspertgruppen anbe-

faler i den forbindelse, at der ikke længere kan

ydes voksenlærlingetilskud til beskæftigede,

da beskæftigelsesindsatsen først og fremmest

bør fokusere på at hjælpe borgere uden job

tilbage i beskæftigelse.

Ekspertgruppen anbefaler derudover at

målrette brugen af korte kurser i beskæf-

tigelsesindsatsen. Der er i dag for mange

ordninger med overlappende formål, hvor

enkelte målgrupper har ret til kurser, uden der

er evidens for, at det øger borgernes tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet. Derfor anbefaler

ekspertgruppen, at ordningen med seks ugers

jobrettet uddannelse og den regionale uddan-

nelsespulje samles i en målrettet ordning med

ret til seks ugers jobrettet uddannelse for alle

ufaglærte og faglærte dagpengemodtagere

og kontanthjælpsmodtagere, som har været

ledige i et halvt år.

Samlet set vurderer ekspertgruppen, at kom-

munerne, a-kasserne og sagsbehandlerne i

en fremtidig beskæftigelsesindsats vil få langt

større frihed til at tilrettelægge indsatsen

med fokus på den enkelte borgers individuelle

behov og vilkår. Det kræver et særskilt fokus

på “beskæftigelsesfagligheden” i kommu-

nerne og a-kasserne, som også understøttes

med ekspertgruppens anbefalinger.

De centrale anbefalinger er oplistet i boks 8 og

udfoldes yderligere i kapitel 2.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

SAMMENFATNING

Boks 8. Centrale anbefalinger

Nye kontaktforløb med færre proceskrav:

Borgere længere fra arbejdsmarkedet skal fremover til en

samtale i løbet af de første seks måneder. Borgere tæt på arbejdsmarkedet skal i udgangspunktet delta-

ge i fire samtaler i de første seks måneder, hvoraf to af disse i dagpengeindsatsen vil være i a-kassen.

anbefaling 2.1.

Mere fleksible rammer for indsatsen:

Kommunerne og a-kasserne får bedre mulighed for at give frihed

til de borgere, som kan og vil klare sig selv. Konkret kan en ud af fire borgere i dagpenge- og jobsøg-

ningsindsatsen undtages fra krav om fire samtaler og et aktiveringstilbud. Kommunerne og a-kasserne

får dermed frihed til en individuel vurdering af, hvilke borgere der skal have flere samtaler og indsats, og

hvilke borgere der skal have færre.

Se anbefaling 2.2.

Fremdriftsgaranti for borgere længere fra arbejdsmarkedet:

For borgere længere fra arbejdsmarkedet

vil der være krav om, at kommunerne laver en årlig opfølgning på borgerens sag med fokus på fremdrift

mod lønnede timer eller uddannelse. Den årlige opfølgning skal skabe sikkerhed for, at borgeren får den

rette hjælp på vejen mod job.

Se anbefaling 2.3.

Bedre mulighed for pause fra beskæftigelsesindsatsen:

Kommunerne får mulighed for at kunne fritage

borgere fra at stå til rådighed for beskæftigelsesindsatsen i op til seks måneder ad gangen. Det kan ek-

sempelvis være, hvis de vurderer, at en borger er særligt udsat, fx i de tilfælde hvor borgere har en svær

psykisk lidelse eller et misbrug.

Se anbefaling 2.4.

Fri organisering af den tværfaglige indsats:

Krav om tværfaglige rehabiliteringsteams i kommunerne

fjernes. Det tværfaglige fokus er fortsat væsentligt, men kommunerne skal have mere frihed til at vur-

dere, hvilke fagligheder der skal inddrages og på hvilket tidspunkt, fx i sager om visitation af borgere til

førtidspension og fleksjob.

Se anbefaling 2.5.

Sygemeldte fra beskæftigelse flyttes ud af beskæftigelsesindsatsen:

Sygemeldte fra beskæftigelse med

et forudsigeligt forløb skal fremover i udgangspunktet ikke i kontakt med kommunen. Virksomhederne

får dermed et større ansvar for egne sygemeldte medarbejdere i sager, hvor både medarbejder og ar-

bejdsgiver vurderer, at forløbet er uproblematisk.

Se anbefaling 2.8.

Massiv regelforenkling:

Halvdelen af de nuværende særregler afskaffes, samtidig med at der foretages

en massiv harmonisering af de tilbageværende særregler i indsatslovgivningen. Regelforenklingen vil

lette kommunernes administration betydeligt og bidrage til en mere enkel og gennemsigtig beskæftigel-

sesindsats.

Se anbefaling 2.10 og 2.11.

Uddannelse til faglært niveau:

Ordningen med uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge styrkes ved at ud-

vide målgruppen til faglærte, der ikke kan arbejde med deres uddannelse af helbredsmæssige årsager.

Puljen til uddannelsesløft afskaffes, da brugen af puljen er faldet betragteligt efter indførslen af retten

til uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge. Lediges mulighed for ansættelse via voksenlærlingeordningen

styrkes ved at hæve tilskuddet til virksomhederne og fjerne kravet om forudgående ledighed for faglær-

te, der ikke kan arbejde med deres uddannelse af helbredsmæssige årsager. Fremover kan der ikke ydes

voksenlærlingetilskud til borgere, der allerede er i beskæftigelse.

Se anbefaling 2.12.

Målretning og forenkling af kurser:

Ordningen med seks ugers jobrettet uddannelse og den regionale

uddannelsespulje samles i en målrettet ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse for alle ufag-

lærte og faglærte i dagpengeindsats, jobsøgningsindsats og jobhjælpsindsats. Den nye ret opnås efter

et halvt år for at understøtte fokus på job og jobsøgning i den første periode, hvor borgeren er ledig.

anbefaling 2.13.

Opkvalificering af sagsbehandlere:

Der oprettes en midlertidig kompetencepulje i overgangen til en

fremtidig beskæftigelsesindsats til at understøtte opkvalificering af sagsbehandlere i kommuner og

a-kasser i perioden fra 2026-2029 på 100 mio. kr. i alt. Ekspertgruppen anbefaler derudover, at der på

sigt sker en styrkelse af den beskæftigelsesfaglige del af socialrådgiveruddannelsen og andre relevante

uddannelser.

Se anbefaling 2.15.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

SAMMENFATNING

Hovedanbefaling 3: Værdigt sanktionssystem

i balance

Ekspertgruppens tredje hovedanbefaling ska-

ber en bedre balance i sanktionssystemet, der

i højere grad balancerer hensynet til borger-

nes forudsætninger og hensynet til at sikre, at

reglerne efterleves.

Formålet med sanktioner i beskæftigelses-

indsatsen er at sikre borgernes rådighedsfor-

pligtigelse, og succeskriteriet er derfor ikke,

at borgerne sanktioneres, men at reglerne

overholdes, og at borgerne deltager i de

indsatser, som kommunen vurderer relevante.

Et nyt sanktionssystem skal derfor indrettes, så

pligterne i højere grad er gennemskuelige og

passer med forskellige borgeres forudsætnin-

ger og evner,

jf. figur 16.

Ekspertgruppen anbefaler, at

borgere tæt på

arbejdsmarkedet

fortsat skal mødes med en

klar forventning om, at de står til rådighed for

arbejdsmarkedet. Derfor skal der fortsat være

en række konkrete krav til borgernes rådighed,

fx jobsøgning, som borgerne forventes at leve

op til.

For

borgere længere fra arbejdsmarkedet

laves der grundlæggende om på sanktions-

systemet. Denne gruppe af borgere har en

bredere vifte af problemer ud over, at de ikke

er i beskæftigelse. Derfor kan disse borgere

have svært ved at overskue de krav, der stilles

til dem som en del af indsatsen, og ligeledes

kan de have svært ved at reagere på udsigten

til en økonomisk sanktion. Derfor anbefaler

ekspertgruppen, at sanktionsreglerne kun

bringes i spil for borgere længere fra arbejds-

markedet, når tilliden er brudt. Dermed vil

udgangspunktet i højere grad være, at bor-

gerne mødes med tillid og værdighed.

De centrale anbefalinger er oplistet i boks 9

og udfoldes yderligere i kapitel 3.

Figur 16. Et sanktionssystem i balance

Værdighed og færre

virkningsløse sanktioner

Beskæftigelse og efter8

levelse af krav og regler

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

SAMMENFATNING

Boks 9. Centrale anbefalinger

Borgere længere fra arbejdsmarkedet skal som udgangspunkt ikke sanktioneres:

Sanktionsreglerne

skal fremover kun bringes i spil for borgere længere fra arbejdsmarkedet, når tilliden brydes. Borgeren

mødes hermed med større tillid, værdighed og en tro fra sagsbehandleren på, at borgeren kan komme i

job. Det vil samtidig lette administrationsbyrden i kommunerne betydeligt, da der vil skulle bruges langt

færre ressourcer på at vejlede og sanktionere borgerne.

Se anbefaling 3.1.

Tydelige rådighedskrav for borgere tæt på arbejdsmarkedet:

Der skal fortsat være et tydeligt fokus på

rådighed for borgere tæt på arbejdsmarkedet. Ekspertgruppen anbefaler automatisk påmindelse om at

søge og registrere job, og sanktionering hvis borgeren ikke overholder forpligtigelserne. Det skal under-

støtte, at borgeren søger de aftalte job og dermed en hurtig vej tilbage i beskæftigelse. Samtidig skal det

lette kommunernes og a-kassernes administration.

Se anbefaling 3.2 og 3.3.

Mere værdig tilgang for sygemeldte:

Sygemeldte skal opleve en mere værdig tilgang i indsatsen, så de

eksempelvis ikke længere skal sanktioneres, hvis de i starten af deres sygdomsforløb ikke får indsendt et

oplysningsskema.

Se anbefaling 3.4, 3.5 og 3.6.

Forenklet administration:

Der foretages en række forenklinger i sanktionsreglerne, der skal lette kom-

munernes administration på området. Det gælder forenkling af den udvidede partshøring for borge-

re længere fra arbejdsmarkedet, gøre kommunernes brug af den skærpede rådighedssanktion mere

konsekvent for borgere tæt på arbejdsmarkedet samt ensrette reglerne om muligt ophold i udlandet.

anbefaling 3.7, 3.8 og 3.9.

Hovedanbefaling 4: Nedlæggelse af

jobcentrene og fri organisering

Ekspertgruppens fjerde hovedanbefaling

fjerner kravet om et kommunalt jobcenter.

Fremover får kommunerne fuld frihed til at

organisere beskæftigelsesindsatsen og frihed

til at vælge, hvilke dele af den kommunale

forvaltning, der skal varetage indsatsen for

borgerne. Som led i den fulde frihed i orga-

niseringen lægger ekspertgruppen op til at

afskaffe organiseringsloven på beskæftigelses-

området,

jf. figur 17.

Den nuværende centralt fastsatte styring og

de mange proceskrav i beskæftigelsesindsat-

sen gælder også organiseringen, hvor der i

dag eksempelvis er detaljerede krav til, at hver

kommune skal have et jobcenter, og at jobcen-

trene skal varetage indsatsen for bestemte

målgrupper.

Ekspertgruppen har i sine anbefalinger lagt op

til en grundlæggende frisættelse af beskæfti-

gelsesindsatsen med langt færre proceskrav,

hvilket skal understøtte en mere individuelt

tilrettelagt indsats. Kommunernes organise-

ring er i den sammenhæng et vigtigt element

til at sikre bedre forudsætninger for, at kom-

munerne kan arbejde helhedsorienteret og på

tværs af kommunens forvaltninger. Ligeledes

kan friheden i organiseringen åbne op for

samarbejde på tværs af kommunegrænser og

give mulighed for større inddragelse af a-kas-

ser og private leverandører.

Ekspertgruppen anbefaler samtidig, at for-

målsparagrafferne på beskæftigelses- og

socialområdet justeres med henblik på at

skabe en større sammenhæng mellem mål og

midler på de to områder. Hensigten er et mere

sammenhængende, helhedsorienteret og

meningsfuldt forløb for borgerne.

Det vil fortsat være kommunalbestyrelsen, der

har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen for

borgere og virksomheder, uanset den fulde

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

SAMMENFATNING

Figur 17. Fuld kommunal frihed i organiseringen

Centralt fastlagte

krav til organisering

beskæftigelsesindsatsen

afskaff es,

herun-

der

krav om jobcenter

som særskilt del af

kommunens forvaltning

frihed i organiseringen af indsatsen. Grundet

beskæftigelsesområdets store betydning for

både samfundsøkonomien og de kommunale

budgetter samt den markante frisættelse i

indsatsen, anbefaler ekspertgruppen at under-

støtte en ekstra lokalpolitisk bevågenhed på

området i de første år efter en reform.

De centrale anbefalinger er oplistet i boks 10

og udfoldes yderligere i kapitel 4.

Boks 10. Centrale anbefalinger

Nedlæggelse af jobcentrene og frihed i organiseringen:

Kommunerne får fuld frihed til at organisere be-

skæftigelsesindsatsen, hvilket blandt andet giver kommunerne mulighed for at flytte specifikke målgrup-

per ud af beskæftigelsesforvaltningen.

Se anbefaling 4.1.

Kommunalpolitisk forankring i overgangen til en ny organisering:

Den politiske ledelse af beskæftigel-

sesindsatsen skal i en midlertidig periode frem mod en fuldt implementeret reform ikke kunne deles ud

på flere udvalg i kommunerne. Formålet er at fastholde et kommunalpolitisk fokus på beskæftigelsesom-

rådet. Der er tale om et midlertidigt tiltag i perioden fra 2026 til 2029.

Se anbefaling 4.2.

Justering af formålsbestemmelserne i social- og beskæftigelseslovgivningen:

For at styrke det tværfagli-

ge- og helhedsorienterede arbejde skal beskæftigelseslovgivningen i højere grad medtage socialfaglige

hensyn, og sociallovgivningen skal i højere grad have fokus på job som vejen til en forbedring af den

enkeltes livssituation.

Se anbefaling 4.4.

Styrket virksomhedsfokus i indsatsen:

Kommunerne skal fortsat prioritere den virksomhedsrettede ind-

sats og service. I tillæg til de nuværende løsninger skal der laves et mere intelligent virksomhedsmatch

ved hjælp af kunstig intelligens. Der skal desuden udvikles en løsning, hvor virksomhederne får mulighed

for at kunne tilgå egne data om deres sociale profil, som blandt andet giver virksomhederne mulighed

for at dokumentere, hvis de påtager sig et socialt ansvar i beskæftigelsesindsatsen.

Se anbefaling 4.5.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

SAMMENFATNING

Hovedanbefaling 5: Mere plads til a-kasser og

private leverandører

Ekspertgruppens femte hovedanbefaling giver

mere plads til a-kasserne og private leveran-

dører i en fremtidig beskæftigelsesindsats.

Organisering af beskæftigelsesindsatsen er et

middel til at opnå de opstillede målsætninger.

Arbejdsdelingen mellem kommuner, a-kasser

og private leverandør skal derfor tilrettelæg-

ges med henblik på bedst muligt at opnå høj

beskæftigelse, lave omkostninger, tilfredshed

og værdighed samt enkelhed og gennemsig-

tighed.

Der er både mulige gevinster og udfordringer

ved at inddrage a-kasser og private leverandø-

rer mere i indsatsen. Ekspertgruppens tilfreds-

hedsundersøgelse tyder på, at dagpengemod-

tagere i a-kasseforsøget er mere tilfredse med

deres forløb, hvis det er i a-kassen. Derudover

kan fordelen ved at a-kasserne har ansvaret

for dagpengemodtagerne være, at a-kasserne

har et fagspecifikt kendskab til arbejdsmar-

kedet og har mulighed for at give en tidlig

indsats i perioden, hvor fyringer er varslet.

Disse potentielle fordele må forventes at være

særligt stærke i starten af ledighedsforløbet,

men omvendt have mindre betydning senere

i ledighedsforløbet, hvor der kan være behov

for at overveje brancheskift eller en mere hel-

hedsorienteret indsats på grund af andre pro-

blemer end ledighed. Dertil stiger behovet for

aktiveringstilbud senere i ledighedsforløbet og

dermed udgifterne til beskæftigelsesindsatsen.

Det skaber udfordringer i relation til princippet

om, at opgave- og finansieringsansvar så vidt

muligt bør følge hinanden. Resultaterne fra

den såkaldte a-kasseevaluering giver dertil

ikke belæg for, at a-kasserne er bedre til at få

dagpengemodtagere tilbage i job i starten af

ledighedsperioden, end kommunerne er.

En fritvalgsmodel med væsentlig større

ansvar til private leverandører kunne bestå i,

at borgere selv vælger, hvem der skal hjælpe

dem tilbage i job. Forskellige aktører (fx

kommuner, private leverandører og a-kasser)

vil kunne konkurrere om kunderne (ledige

borgere) ud fra fx deres resultater. En sådan

markedsgørelse kan være en fordel, når en

række betingelser er opfyldt, som dog samlet

set ikke vurderes at være tilfældet i forhold til

beskæftigelsesindsatsen. En udfordring er, at

det er vanskeligt at opbygge et system, hvor

borgerne er velinformerede om forskellige

leverandørers evner og indsats til at give

dem de ønskede jobmuligheder. En anden

udfordring er modsætningsforholdet mellem

borgernes frie valg og nødvendigheden af, at

indsatsen i visse tilfælde rådighedstester den

enkelte borger. Erfaringer med private leve-

randører i beskæftigelsesindsatsen fra andre

lande samt tidligere erfaringer fra Danmark

tyder ikke på, at en omfattende privatisering

får flere borgere i beskæftigelse eller giver en

mere omkostningseffektiv indsats.

Et særligt opmærksomhedspunkt både i

forhold til a-kasser og private aktører er det

generelle princip om sammenhæng mellem

opgaveansvar og finansieringsansvar for at

sikre omkostningseffektivitet. Kommunerne

har i dag et klart incitament til at få borgerne i

beskæftigelse grundet den kommunale medfi-

nansiering af ydelsesudgifterne. A-kasserne og

private leverandører har ikke på samme måde

et direkte finansieringsansvar for ydelsesudgif-

terne og udgifterne til indsatsen, ligesom det

ikke er realistisk at overdrage dem tilsvarende

finansieringsrisiko.

Ekspertgruppen anbefaler på den baggrund at

fastholde a-kassernes nye ansvar for dagpen-

gemodtagernes indsats i de første tre måne-

der af ledighedsforløbet, da det er vurderin-

gen, at denne længde rammer den rigtige

balance mellem de forskellige hensyn. Eks-

pertgruppen anbefaler derudover at forlænge

a-kassernes ansvarsperiode for sygemeldte

dagpengemodtagere,

jf. figur 18.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

SAMMENFATNING

Figur 18. A-kassernes og private leverandørers rolle i den nye indsats

A-kasser

fastholder deres nye ansvar for

indsatsen for dagpengemodtagere de

første tre måneder og får ansvaret for sy-

gemeldte i fire uger i stedet for de nuvæ-

rende to uger.

Private leverandørers

rolle styrkes ved at etab-

lere nationale rammeudbud for digitale jobsøg-

ningskurser og selvbetjeningsløsninger samt ved

at mindske barrierer for brug af private leveran-

dører via bedre mulighed for dataudveksling.

Ekspertgruppen anbefaler samtidig at styrke

private leverandørers rolle ved at iværksætte

nationale udbud af udvalgte digitale aktive-

ringstilbud og værktøjer til borgere tæt på

arbejdsmarkedet. Det vil give private leveran-

dører en større rolle i indsatsen og løse en del

af de eksisterende udfordringer med, at hver

enkelt kommune skal etablere og administrere

kontrakter med private leverandører. De

digitale aktiveringstilbud vil tælle med i opgø-

relsen af borgerens ret- og pligttilbud, hvis

kommunen visiterer til tilbuddet.

De centrale anbefalinger er oplistet i boks 11 og

udfoldes yderligere i kapitel 5.

Boks 11. Centrale anbefalinger

A-kasserne fastholder deres nye ansvar for kontaktforløbet i de første tre måneder:

A-kasserne fast-

holder deres nye ansvar de første tre måneder og vil i den forbindelse blandt andet skulle gennemføre

mindst to samtaler med alle dagpengemodtagere. Efter de tre måneder overtager kommunerne ansva-

ret for indsatsen.

Se anbefaling 5.1.

Sygemeldte dagpengemodtagere bliver længere i a-kassen:

Dagpengemodtagere, som sygemeldes i

deres ledighedsforløb, skal fremover blive i a-kassen i fire uger frem for de nuværende to uger. Syge-

meldte vil dermed opleve et mere sammenhængende forløb med mindre vekselvirkning mellem a-kasse

og kommune.

Se anbefaling 5.2.

Øget brug af private leverandører gennem udbud:

Der oprettes et udbud af digitale jobsøgningskurser,

hvor borgere i dagpenge- og jobsøgningsindsatsen får frit aktørvalg til et jobsøgningstilbud hos private

leverandører efter visitation fra kommunen. Borgerne vil frit kunne vælge, hvilken leverandør de ønsker

at tage kurset hos.

Se anbefaling 5.3.

Bedre mulighed for digitale løsninger for sygedagpengemodtagere:

Muligheden for et fuldt digitalt

forløb for sygemeldte skal understøttes via rammeudbud for digitale selvbetjeningsværktøjer. Det skal

hjælpe med, at kommunerne kan stille et digitalt selvbetjeningsværktøj til rådighed for alle sygedagpen-

gemodtagere med et længere sygefravær.

Se anbefaling 5.4.

Bedre sammenhæng mellem private og offentlige selvbetjeningsløsninger:

Der gives bedre mulighed

for integration mellem de offentlige systemer og de registreringer, der foretages hos private leveran-

dører og a-kasser. Det skal bidrage til en mere sammenhængende beskæftigelsesindsats med et bedre

forløb for borgerne.

Se anbefaling 5.5.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

SAMMENFATNING

Ekspertgruppen har som led i arbejdet under-

søgt forskellige modeller for yderligere ansvar

til a-kasser og private leverandører samt mere

frit valg til borgerne. To af modellerne er

præsenteret nedenfor. I den ene overvejede

model udvides a-kassernes ansvar for dag-

pengemodtagerne fra tre til seks måneder. I

den anden overvejede model kan dagpenge-

modtagere frit vælge, om de vil have en privat

leverandør, a-kassen eller kommunen til at

varetage deres indsats de tre første måneder.

På baggrund af en samlet vurdering har

ekspertgruppen valgt ikke at anbefale de to

modeller eller yderligere udvidelser i den ret-

ning. Det skyldes, at modellernes udfordringer

gør det vanskeligt at opnå en årlig besparelse

på 3 mia. kr. uden at svække beskæftigelsen,

jf.

boks 12 og boks 13.

Boks 12. Overvejet model: A-kassernes ansvar udvides fra tre til seks måneder

Ekspertgruppen har overvejet en model, hvor a-kassernes ansvar udvides for borgere i dagpengeindsat-

sen fra de nuværende tre måneder til seks måneder.

I modellen er der lagt op til, at kommunerne fortsat har bevillings- og finansieringsansvaret for aktive-

ringstilbud. A-kassen skal derfor indstille tilbud til kommunen. Kommunernes mulighed for at påvirke

dagpengemodtagernes vej tilbage til arbejdsmarkedet vil som udgangspunkt blive afskåret, svarende til

at incitamenterne i refusionstrappen sættes ud af kraft i den pågældende periode. Det er derfor samlet

set vurderingen, at modellen vil svække beskæftigelsen og medføre højere omkostninger. For en uddyb-

ning af den overvejede model henvises til kapitel 5.

Overvejet model

A-kassernes ansvar udvides til seks måneder

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

SAMMENFATNING

Boks 13. Overvejet model: Frit valg af aktør for dagpengemodtagere

Ekspertgruppen har overvejet en model, hvor borgerne i dagpengeindsatsen får ret til at vælge, hvilken

aktør (a-kasse, privat leverandør eller kommunen), der skal være ansvarlig for indsatsen de første tre

måneder.

Den ansvarlige aktør skal i perioden afholde mindst to samtaler med borgerne. Aktørerne vil ikke kunne

afvise at varetage indsatsen for de borgere, der vælger dem, men private leverandører vil kunne sætte

et loft over antallet af borgere, de kan servicere. De private leverandører og a-kasserne aflønnes ensar-

tet baseret på resultater for at sikre konkurrence på lige vilkår. Aktørerne vil have ansvar for at afholde

samtaler og indstille til kommunen, hvis aktøren vurderer, at borgeren har behov for et aktiveringstilbud

inden for de første tre måneder af ledighedsforløbet.

Kommunerne har fortsat bevillings- og finansieringsansvar i forhold til tilbud. De private leverandører

udvælges via en godkendelsesmodel i stil med modellerne for frit valg på sundheds- og ældreområdet.

Der vil skulle være et løbende tilsyn og kvalitetssikring af modellen. Der vurderes dog at være en betyde-

lig ulempe forbundet med, at visse borgere vil kunne fravælge aktører med en konsekvent rådighedsaf-

prøvning. Dertil vurderes det ikke muligt at indrette en finansieringsrisiko for alle aktører, der på samme

måde som i dag giver incitamenter til at bringe borgerne hurtigst muligt i beskæftigelse. Det er derfor

samlet set vurderingen, at modellen ikke kan opnå den ønskede besparelse uden at svække beskæftigel-

sen. For en uddybning af den overvejede model henvises til kapitel 5.

A-kasse

Overvejet model

Frit valg af aktør til den tidlige

indsats for dagpengemodtagere

Privat leverandør

Kommune

Hovedanbefaling 6: Fra proceskrav til

resultatstyring

Ekspertgruppens sjette hovedanbefaling

giver en mere enkel og gennemsigtig styring

af beskæftigelsesindsatsen med fokus på

resultater frem for proceskrav. Det samlede

styringstryk i kommunerne reduceres.

Ekspertgruppen anbefaler, at skærpet tilsyn

bliver erstattet med en ny og enkel resultatba-

seret opfølgning, der kan styrke kommunerne

og a-kassernes fokus på at hjælpe borgerne

i arbejde. Et vigtigt fokus for ekspertgruppen

er desuden, at der fremover kommer mere

systematisk viden om tilfredsheden med ind-

satsen blandt både borgere og virksomheder.

Konkret anbefaler ekspertgruppen, at kom-

munerne og a-kasserne i den resultatbaserede

opfølgning måles på henholdsvis fem og tre

udvalgte resultatmål,

jf. figur 19.

Tilsynet med kommunerne og a-kasserne skal

fremover i højere grad baseres på en tanke-

gang om at understøtte og hjælpe kommu-

nerne og a-kasserne i forhold til at forbedre

deres resultater, frem for om de har overholdt

et givent antal proceskrav.

De centrale anbefalinger er oplistet i boks 14

og udfoldes yderligere i kapitel 6.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

SAMMENFATNING

Figur 19. Nye resultatmål for kommuner og a-kasser

Nye resultatmål i kommuner

Afgang til Seskæftigelse og

uddannelse (seks mdr.)

And

hehded

lønlti ordi

sormds

ime nær

Virktilf e

r e

Nye resultatmål i akasser

Afgang til Seskæftigelse og

uddannelse (tre mdr.)

Borgertilfredshed

Andel E8 o2entli4

forsørgelse

Borgertilfredshed

Afgang til Seskæftigelse

og uddannelse (seks mdr.)

Boks 14. Centrale anbefalinger

Ny resultatbaseret opfølgning og afskaff else af skærpet tilsyn:

Kommunerne og a-kasserne skal i højere

grad styres på de overordnede mål og formål med beskæftigelsesindsatsen og de resultater, som de

skaber.

Se anbefaling 6.1.

Ensretning af den økonomiske styring:

Som led i en samlet reform skal en række udgifter til den aktive

beskæftigelsesindsats samles på samme økonomiske ramme som de samlede serviceudgifter.

Se anbefa-

ling 6.3.

Realisering af yderligere besparelser på øvrig vejledning og opkvalificering:

Som led i implementerin-

gen af en samlet beskæftigelsesreform søges der indgået en forpligtende aftale med kommunerne om

en besparelse på øvrig vejledning og opkvalificering for ca. 400 mio. kr. inklusiv afledte administrative

lettelser.

Se anbefaling 6.5.

Ny tilgang til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings rolle i beskæftigelsesindsatsen:

Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering skal hjælpe kommunerne og a-kasserne med faglig viden om, hvad

der virker i beskæftigelsesindsatsen. Derudover skal der ske en styrket digitalisering af en fremtidig be-

skæftigelsesindsats.

Se anbefaling 6.6.

Nedlæggelse af de regionale arbejdsmarkedsråd og Tilsynsrådet:

De regionale arbejdsmarkedsråd og

Tilsynsrådet afskaffes som en del af en forenkling af organiseringen.

Se anbefaling 6.7.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

SAMMENFATNING

Økonomi og implementering

Ekspertgruppens samlede anbefalinger med-

fører samlet set et provenu på 3 mia. kr. i 2030

uden at svække den strukturelle beskæftigelse.

Anbefalingerne betyder, at driftsudgifterne

reduceres med 1,2 mia. kr., og at udgifterne til

øvrig vejledning og opkvalificering reduceres

med 1 mia. kr.,

jf. figur 20.

Ekspertgruppen anbefaler den største for-

enklings- og afbureaukratiseringsreform

nogensinde på beskæftigelsesområdet. Derfor

anbefales det også, at reformen indfases

gradvist fra 2026 og frem til 2030, så kommu-

nerne får tid til at foretage de nødvendige

omstruktureringer og tilpasninger,

jf. figur

21.

Ligeledes anbefaler ekspertgruppen, at

reformen understøttes via en opkvalificering af

sagsbehandlere på beskæftigelsesområdet.

Ekspertgruppen lægger op til gennemgri-

bende ændringer af både indhold og rammer

for beskæftigelsesindsatsen, hvor reglerne

forenkles, og aktørerne sættes mere fri. Eks-

pertgruppen anbefaler i forlængelse heraf, at

også den statslige rolle i beskæftigelsesindsat-

sen forenkles og målrettes. Ekspertgruppens

anbefalinger omfatter en ny rolle for det

statslige tilsyn, en afskaffelse af de regionale

arbejdsmarkedsråd og Tilsynsrådet, ophør af

Beskæftigelsesministeriets koordinering af

voksen- og efteruddannelsesområdet, nedlæg-

gelse af Specialfunktionen for Job og Handicap

og ny organisering af de regionale arbejdsmar-

kedskontorer. De statslige opgavebortfald og

fokusering af opgaveløsningen medfører stats-

lige mindreudgifter på ca. 25 mio. kr. varigt.

Ekspertgruppen anbefaler hertil, at en række

statslige puljer afskaffes, mens den statslige

understøttelse af kommunernes handicapind-

sats i stedet forankres i regi af en pulje på 22

mio. kr. årligt til metodeudvikling af indsatsen

for borgere med handicap og udsatte borgere.

Samlet giver det offentlige mindreudgifter på

ca. 30 mio. kr. årligt og administrative lettelser

i såvel kommuner som i staten.

For en mere detaljeret gennemgang af, hvor-

dan udgifterne fordeler sig henvises til kapitel 7.

Figur 20. Sammensætning af besparelse

Figur 21. Indfasning af besparelse

Mia. kr.

4,0

3,5

3,0

3 mia.

kr.

Mia. kr.

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Beskæftigelseseffekt

(0,1 mia. kr.)

Afledte

ydelsesmæssige

konsekvenser (0,1

mia. kr.)

Drift (1,2

mia. kr.)

Øvrig indsats

(0,6 mia. kr.)

Øvrig vejledning

og opkvalificering

(1 mia. kr.)

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

3 mia. kr. i besparelse (2030)

2026 2027 2028 2029 2030 Varigt

Kilde: Egne beregninger baseret på gældende regneprincipper.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

SAMMENFATNING

Figur 22. Nøgletal

Færre målgrupper

Antallet af målgrupper

reduceres

Forenkling af særregler

Regler og særregler i LAB fjer-

nes og harmoniseres med

Mere værdighed og færre

sanktioner

Borgere længere fra arbejds-

markedet mødes med tillid, og

fra 13 til 5 målgrupper

50 pct.

9 ud af 10 sanktioner

forsvinder

Forenkling af organiserings-

regler

Markant regelforenkling og

frihed ved at

Færre samtaler

Antallet af samtaler i kom-

muner og a-kasser reduceres

med

Flere sygemeldte ud af be-

skæftigelsesindsatsen

Gruppen af sygemeldte bor-

gere, der kan blive undtaget

for opfølgning i kommunen,

omfatter

fjerne 50 krav til

organisering

500.000 samtaler

70.000 personer

Reduktion af driftsudgifter

Udgifter til kommunernes

drift reduceres med

Færre møder

Antallet af møder i rehabilite-

ringsteamet reduceres med

Fastholdt høj beskæftigelse

Beskeden positiv virkning på

beskæftigelsen i 2030 på

1,2 mia. kr.

40.000 møder

500 fuldtidspersoner

Der er en række afledte ydelsesmæssige

konsekvenser af ekspertgruppens anbefalin-

ger. Indfasningen sker på en måde, så ingen

borgere får ændret deres ydelse i deres nuvæ-

rende forløb.

I forbindelse med afskaffelsen af ressourcefor-

løb, vil der være merudgifter til førtidspension.

Stigningen i udgifterne til førtidspension

skyldes ikke, at der kommer nye borgere

på førtidspension, men at de der overgår til

førtidspension, vil overgå tidligere og således

være på ordningen i flere år. Dertil vil der være

mindreudgifter som følge af, at nogle borgere

ikke længere vil være berettiget til en ydelse,

og at den gennemsnitlige ydelse på kon-

tanthjælp er lavere end ressourceforløb som

følge af modregning. Afskaffelsen af jobaf-

klaringsforløb medfører en omfordeling, da

borgerne går fra én ydelse, der er afhængig af

forsørgerstatus, til en ydelse, der er afhængig

af tidligere indkomst, men den gennemsnitlige

ydelse til sygedagpengemodtagerne vil være

uændret.

Se kapitel 7 for en nærmere udfoldelse af de

afledte ydelsesmæssige konsekvenser.

Anbefalingerne vil have en række konkrete

konsekvenser, som er opsummeret i en række

nøgletal,

jf. figur 22.

Eksempelvis skønnes

anbefalingerne samlet set at betyde, at

omtrent 500.000 samtaler i jobcentre og a-kas-

ser vil bortfalde, at ca. ni ud af ti sanktioner af

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

SAMMENFATNING

borgere længere fra arbejdsmarkedet bort-

falder, og at der vil blive afholdt 40.000 færre

rehabiliteringsmøder årligt i kommunerne.

Endelig skønnes det, at den samlede driftsbe-

sparelse på 1,2 mia. kr. medfører, at antallet af

årsværk i kommunerne i 2030 reduceres med

ca. 3.500 årsværk, det svarer omtrent til 25 pct.

af de kommunale årsværk på beskæftigelses-

området.

Ekspertgruppen anbefaler, at den omfattende

reform af beskæftigelsesindsatsen evalueres.

Konkret anbefaler ekspertgruppen, at der i

forbindelse med implementeringen af refor-

men nedsættes en arbejdsgruppe bestående

af forskere, praktikere m.v., som kan komme

med forslag til, hvilke dele af reformen, der

bør evalueres og hvordan,

jf. anbefaling 7.1.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

SAMMENFATNING

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

SAMMENFATNING

Samlede anbefalinger

Boks 15. Oversigt over anbefalinger

Kapitel 1. Få målgrupper og særregler

1.1. Borgere skal have deres indsats på samme ydelse – afskaffelse af ressourceforløb

1.2. Sammenhængende indsats for sygemeldte – afskaffelse af jobafklaringsforløb

1.3. Afskaffelse af revalidering

1.4. Individuelt fokus i indsatsen for unge i kontanthjælpssystemet

1.5. Ledighedsydelsesmodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere samles i en indsatsgruppe

1.6. Førtidspensionister, ledige selvforsørgende og unge under 18 år samles i en indsatsgruppe

1.7. Nye visitationskategorier, der afspejler borgerens behov for indsats til at komme i job

Kapitel 2. Individuelt tilrettelagt indsats for borgerne

2.1. Nye kontaktforløb med færre proceskrav

2.2. Mere fleksible rammer for kommunernes indsats

2.3.Fremdriftsgaranti for borgere længere fra arbejdsmarkedet

2.4. Bedre mulighed for pause fra beskæftigelsesindsatsen

2.5. Fri organisering af den tværfaglige indsats

2.6. Ensartet sundhedsfaglig rådgivning

2.7. Færre særordninger for afgrænsede målgrupper

2.8. Sygemeldte fra beskæftigelse flyttes ud af beskæftigelsesindsatsen

2.9. Bedre mulighed for digital indsats for sygemeldte

2.10. Afskaffelse af særregler

2.11. Harmonisering af regler

2.12. Uddannelse til faglært niveau

2.13. Målretning og forenkling af kurser

2.14. Forenkling af den statslige rolle

2.15. Opkvalificering af sagsbehandlere

Kapitel 3. Værdigt sanktionssystem i balance

3.1. Borgere længere fra arbejdsmarkedet skal i udgangspunktet ikke sanktioneres

3.2. Automatisk påmindelse og sanktion ved manglende registreret jobsøgning

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

3.3. Sanktion ved manglende meddelelse af afbud

3.4. Lempelse af sanktion ved manglende indsendelse af oplysningsskemaet

3.5. Sygemeldte sanktioneres som udgangspunkt ikke inden første opfølgningssamtale

3.6. Forhaling af helbredelse ændres til “så-længe-som” fremfor at sygedagpenge bortfalder

3.7. Færre krav til udvidet partshøring for borgere længere fra arbejdsmarkedet

3.8. Skærpet rådighedssanktion forenkles

3.9. Lempelse af regler om mulighed for ophold i udlandet

3.10. Afskaffelse af pligt til rådighedsvurdering ved gentagne sygemeldinger

Kapitel 4. Nedlæggelse af jobcentre og frihed i organisering

4.1. Nedlæggelse af jobcentre og frihed i organisering

4.2. Kommunalpolitisk forankring i overgangen til en ny organisering

4.3. Arbejde for bedre datadeling på tværs af forvaltninger

4.4. Justering af formålsbestemmelserne i social- og beskæftigelseslovgivningen

4.5. Styrket virksomhedsfokus i indsatsen

Kapitel 5. Mere plads til a-kasser og private leverandører

5.1. A-kasserne bevarer deres nye ansvar for kontaktforløbet i de første tre måneder

5.2. Sygemeldte dagpengemodtagere bliver længere i a-kassen

5.3. Øget brug af private leverandører gennem nationale udbud

5.4. Bedre mulighed for digitale løsninger for sygedagpengemodtagere

5.5. Bedre sammenhæng mellem private og offentlige selvbetjeningsløsninger

5.6. Fremme innovationen og udvikling af private løsninger baseret på data fra indsatsen

Kapitel 6. Fra proceskrav til resultatstyring

6.1. Ny resultatbaseret opfølgning og afskaffelse af skærpet tilsyn

6.2. Afskaffelse af beskæftigelsespolitiske mål

6.3. Ensretning af den økonomiske styring

6.4. Målretning af puljer

6.5. Realisering af yderligere besparelser på øvrig vejledning og opkvalificering

6.6. Ny tilgang til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings rolle i tilsynsindsatsen

6.7. Nedlæggelse af de regionale arbejdsmarkedsråd og Tilsynsrådet

Kapitel 7. Økonomiske konsekvenser

7.1. Evaluering af reform og regneprincipper

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

Få målgrupper og

særregler

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

Fra 13 til 5 målgrupper

Målgrupperne skal understøtte en

specifik indsats…

Herunder at den enkelte borger får en relevant ind-

sats tilpasset borgerens forudsætninger og behov.

…Over tid er den danske

beskæftigelsesindsats knopskudt

I dag er der 13 målgrupper i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Dertil er der et stort

antal undermålgrupper.

målgrupper

i dag

1Å

Strukturen skaber kompleksitet og

bureaukrati….

Med målgrupperne følger et omfattende

regelkompleks, som udspecificerer alt fra

tidskadencer, rettigheder, pligter, undtagelser,

krav til særlige vurderinger, kommunal doku-

mentation og administration m.v.

1Å

…både for borgere og sagsbehandlere

Når borgere oplever skift mellem målgrupper,

følger tidskrævende visitationer, nye regler

og i visse tilfælde nye sagsbehandlere. Dertil

bidrager målgruppestrukturen til omfattende

administration af mange og komplekse regler.

1976

2004

2011

2024

Anbefaling

Ekspertgruppen anbefaler en ny og mere simpel

målgruppestruktur med fem målgrupper.

Anbefaling

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 1

1. Få målgrupper og særregler

Beskæftigelsessystemet skal favne borgere

med forskellige forudsætninger og behov. Fra

borgere tæt på arbejdsmarkedet til borgere

længere fra arbejdsmarkedet med komplekse

sociale og helbredsmæssige problemer

1,2

. I det

nuværende system er borgerne inddelt i 13

målgrupper afhængig af deres situation med

centralt fastsatte proceskrav til indsats, for-

skellige rettigheder og pligter samt forskellige

regler for ydelser og ydelsesniveau.

Målgruppestrukturen understøtter, at det

fra centralt hold er muligt at differentiere på

kravene til indsats, ydelser og sanktioner til

specifikke målgrupper. Det bidrager til, at

borgere tæt på arbejdsmarkedet får indsats

med fokus på job og jobsøgning, og at bor-

gere længere fra arbejdsmarkedet mødes

med mere lempelige krav og mulighed for en

helhedsorienteret indsats.

De mange målgrupper bidrager også til at

gøre systemet svært at overskue for både

sagsbehandlere og borgere, og de giver

anledning til unødvendige målgruppeskift,

som koster ressourcer og betyder genstart

af indsats for borgeren. De mange specifikke

regler for hver enkelt målgruppe indebærer

ofte specialisering af sagsbehandlere inden for

de enkelte målgrupper. Det betyder, at skift i

målgruppe ofte også vil medføre, at borgeren

skal skifte sagsbehandler. Forskellene i regler

for ydelser og ydelsesniveauer på tværs af

målgrupper bidrager yderligere til en høj grad

af kompleksitet i systemet for både borgere og

sagsbehandlere.

Ekspertgruppen anbefaler derfor en ny mål-

gruppestruktur med kun fem målgrupper. I

anbefalingen til ny målgruppestruktur fast-

holdes dagpenge, kontanthjælp og sygedag-

penge som de primære indgange til beskæf-

tigelsessystemet, og der skal fortsat være

tydelige rammer for krav til indsatsen for disse

indsatsgrupper. Omvendt lægger ekspert-

gruppen op til en markant reduktion i antallet

af målgrupper, der omfatter borgere længere

fra arbejdsmarkedet. Det skal bidrage til at

udvide det faglige rum for sagsbehandlerne,

så de i højere grad kan tilrettelægge individu-

elle forløb for disse borgere.

Kapitlet beskriver den nuværende målgruppe-

struktur, udviklingen over tid og bevægelserne

mellem målgrupperne samt udfordringerne

ved den nuværende struktur. Endelig præ-

senterer kapitlet ekspertgruppens konkrete

anbefalinger til en ny målgruppestruktur og

afledte konsekvenser i ydelsessystemet.

Borgere tæt på arbejdsmarkedet dækker i denne sammenhæng over dagpengemodtagere og jobparate og uddan-

nelsesparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere.

Borgere længere fra arbejdsmarkedet dækker i denne sammenhæng over aktivitetsparate kontanthjælps- og ud-

dannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere, personer i ressourceforløb, jobafklaringsforløb og

revalidering, sygedagpengemodtagere og ledighedsydelsesmodtagere.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 1

1.1. Den eksisterende målgruppestruktur

Det danske beskæftigelsessystem er omfat-

tende og fintmasket med i alt 13 målgrupper

defineret i lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats,

jf. figur 1.1.

Dertil er der et stort antal

undermålgrupper, som defineres af de under-

liggende regler i form af tidskadencer, rettig-

heder, krav m.v.

Målgruppestrukturen overlapper i vidt omfang

med ydelsessystemet, hvor der er otte ydelses-

kategorier. Dertil er borgere i kontanthjælps-

systemet (kontanthjælp, uddannelseshjælp

og overgangsydelse for borgere, som ikke er

omfattet af introduktionsprogrammet efter

integrationsloven) opdelt i visitationskatego-

rier, idet der er forskellige regler om indsats,

rådighed og sanktioner til borgere, der er

henholdsvis længere fra arbejdsmarkedet og

tættere på arbejdsmarkedet.

Målgruppestrukturen tjener en række hensyn.

Rettigheder og pligter er blandt andet tilpas-

set borgernes situation, og at borgerne får en

indsats, der matcher deres forudsætninger

og behov i forhold til deres muligheder for at

stå til rådighed for arbejde eller uddannelse.

Eksempelvis skal dagpengemodtagerne have

en indsats med fokus på job og jobsøgning,

mens der skal være mulighed for at tilret-

telægge en tværfaglig indsats for borgere

længere fra arbejdsmarkedet.

Figur 1.1. Målgruppestruktur

ydelser

Forsikrede ledige

MÅLGRUPPER

Dagpenge

MÞlgrÛpper Ûden ydelse

Dagpenge

Kontanthjælp mv.

Kontanthjælp

Uddannelseshjælp

Begrænsninger i arbejdsevne

og midlertidigt sygemeldte

Jobparat

Uddannelsesparat

(herunder åbenlyst

uddannelsesparat)

Aktivitetsparat

Unge under ÷ë år èeí

behov for indsats

Selvforsørgende uden

beskæftigelse

Ledighedsydelse

Revalidering

Ressourbeforløbsydelse

Ledighedsydelse

Revalidering

Ressourbeforløb

Jobalaringsforløb

Sygedagpenge

Førtidspension

YDELSER UDEN AKTIV INDSATS

Sygedagpenge

Førtidspension

Fleksjob

Seniorpension

Tidlig pension

Efterløn

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 1

Flere målgrupper og særregler er kommet til

over tid

Historisk set var beskæftigelsessystemet

kendetegnet ved få ydelser og få målgrupper.

I 1976 var der kun fem målgrupper: Dagpen-

gemodtagere, sygedagpengemodtagere,

kontanthjælpsmodtagere, revalidender

samt førtidspensionister. De seneste årtier er

antallet af ydelser og målgrupper med dertil-

hørende særregler steget gradvist, således at

der i dag er 13 målgrupper i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats,

jf. figur 1.2.

Udviklingen hænger sammen med en række

reformer og lovændringer, hvor der fra politisk

hold har været et ønske om særlige indsat-

ser og rettigheder for bestemte grupper af

borgere. Det har blandt andet medført nye

målgrupper og en mere detaljeret regulering

af indsatsen. Som eksempler kan nævnes

reformen af førtidspension og fleksjob fra

2013, hvor ressourceforløb blev indført, kon-

tanthjælpsreformen fra 2014, hvor blandt

andet uddannelseshjælp blev indført samt et

særskilt fokus på uddannelsesrettet indsats

for unge, og sygedagpengereformen fra 2014,

hvor jobafklaringsforløb blev indført. Fælles

for de tre reformer har været ønsket om at

give en bedre og mere målrettet indsats til

nogle målgrupper. Samtidig blev der etableret

nye særlige ydelser, fx uddannelseshjælp på

niveau med SU.

I juni 2022 blev der yderligere indgået aftale

om udmøntning af Aftale om rammerne for

en helhedsorienteret indsats for borgere med

komplekse problemer, som dog afventer

udmøntning med henvisning til ekspertgrup-

pes arbejde. Aftalen indebærer, at der skal

udarbejdes en ny lov på tværs af sektorer om

en helhedsorienteret indsats. Det vil indebære

et nyt sæt af regler og nye målgrupper i

beskæftigelsesindsatsen.

Figur 1.2. Udvikling i antallet af målgrupper, 1976-2024

1976

2004

2011

2024

Personer i ressourceforløb

Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere

Unge under 18 år med behov for indsats

Personer visiteret til fleksjob/ledighedsydelsesmod.

Jobparate kontanthjælpsmodtagere

Revalidender

Sygedagpengemodtagere

Personer i jobafklaringsforløb

Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere

Selvforsørgende uden beskæftigelse

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Kontanthjælpsmod. (senere jobparate og akt.parate)

Førtidspensionister

Dagpengemodtagere

Anm.: Figuren viser målgrupper i beskæftigelsesindsatsen med udgangspunkt i nedslag for hhv. 1976,

2004, 2011 og 2015. Figuren viser derfor ikke, hvilke årstal evt. nye målgrupper blev introduceret.

Kilde: Egen lovgennemgang.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 1

Boks 1.1. Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen

Målgruppen for beskæftigelsesindsatsen kan opdeles i tre overordnede ydelsesgrupper,

jf. figur 1.1.

•

Dagpengemodtagere

Borgere i kontanthjælpssystemet

Midlertidigt syge, borgere med begrænsninger i arbejdsevnen og borgere med behov for afklaring til job

eller uddannelsessystemet.

Borgere i kontanthjælpssystemet kan yderligere opdeles i fire målgrupper, som afspejler alder, jobparathed/

uddannelsesparathed, og om borgeren har en erhvervskompetencegivende uddannelse:

•

Jobparate kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år eller har en erhvervskompetencegivende uddan-

nelse, og som er vurderet til at være i stand til at påtage sig et ordinært job og blive selvforsørgende

inden for tre måneder.

•

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år eller har en erhvervskompetencegivende

uddannelse med andre udfordringer end ledighed, som er vurderet til ikke at være i stand til at påtage

sig et ordinært job og blive selvforsørgende inden for tre måneder.

•

Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år og uden en erhvervskompetencegivende

uddannelse, som er vurderet til at kunne påbegynde en uddannelse inden for et år.

•

Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år og uden en erhvervskompetencegivende ud-

dannelse, som er vurderet til ikke at kunne påbegynde en uddannelse inden for et år.

Målgrupperne i dag

Der var godt 638.000 fuldtidspersoner i

beskæftigelsessystemet i 2023. Af dem var

ca. 300.000 fuldtidspersoner i målgrupperne

for en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor sigtet

er at få borgere tilbage på arbejdsmarkedet,

mens de øvrige borgere var ansat i fleksjob, på

førtidspension eller på andre tidlige tilbage-

trækningsordninger, hvor det ikke forventes, at

de kommer tilbage i beskæftigelse,

jf. boks 1.1.

Af de ca. 300.000 fuldtidspersoner i målgrup-

pen for en beskæftigelsesindsats er 79.000

fuldtidspersoner i 2023 enten på dagpenge

eller er jobparate kontanthjælpsmodtagere,

som skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet

og være aktivt jobsøgende. Der er samtidig

knap 9.800 fuldtidspersoner under 30 år på

uddannelseshjælp, som er visiteret klar til at

kunne starte på en uddannelse inden for et år.

Dermed er godt 30 pct. af borgerne i mål-

gruppen for den aktive beskæftigelsesindsats

vurderet klar til enten job eller uddannelse.

Det er den gruppe, der sammen med jobpa-

rate modtagere af selvforsørgelses- og hjem-

rejseydelse samt overgangsydelse samlet

betegnes som ledige, og som indgår i ledig-

hedsstatistikkerne,

jf. boks 1.2.

Særligt gruppen af dagpengemodtagere

varierer i størrelse over tid. I 2004 var der

170.000 fuldtidsledige dagpengemodtagere,

hvilket er 100.000 flere end i 2023. Antallet af

dagpengemodtagere var i 2008 på det

laveste niveau med 53.000 fuldtidspersoner.

Det afspejler, at antallet af dagpengemodta-

gere i høj grad påvirkes af konjunktursituatio-

nen,

jf. figur 1.3.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 1

Boks 1.2. Opgørelse af den registrerede ledighed

Ledighed er grundlæggende defineret ud fra, at en borger er uden beskæftigelse og samtidig står til rådig-

hed for arbejdsmarkedet. I Danmark opgøres den registrerede ledighed med udgangspunkt i International

Labour Organization’s definition af ledighed. Det vil sige, at en borger er 1) uden arbejde, 2) aktivt jobsøgende

og 3) kan påtage sig et arbejde. I Danmark er det endvidere et krav, at borgeren modtager en ydelse, hvor

disse krav er opfyldt. Det omfatter i dag dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst

uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt jobparate og åbenlyst uddannelsesparate borgere

på selvforsørgelse- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, hvor det er et krav, at disse ydelsesmodtagere

er aktivt jobsøgende og kan påtage sig et arbejde. For borgere uden ydelse findes der ikke oplysninger om,

hvorvidt disse borgere er aktivt jobsøgende og kan påtage sig et arbejde.

Politiske reformer har gennem tiden påvirket, hvilke ydelses- og målgrupper i beskæftigelsesindsatsen, der

kræves at stå til rådighed for arbejdsmarkedet – og som dermed indgår i ledighedsstatistikken.

Figur 1.3. Fordeling af målgrupper i beskæftigelsesindsatsen 2004-2023

1000 fuldtidspersoner

500

450

400

350

300

250

200

150

100

1000 fuldtidspersoner

500

450

400

350

300

250

200

150

100

Sygedagpenge

Revalidering

Ledighedsydelse

Kontanthjælpssystemet - Aktivitetsparat

Dagpenge

Jobafklaringsforløb

Ressourceforløb

Kontanthjælpssystemet - Uddannelsesparat

Kontanthjælpssystemet - Jobparat

Anm.: Kontanthjælpssystemet dækker over ydelserne kontanthjælp, uddannelseshjælp og selvforsørgel-

se- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, som hver er opdelt på visitationskategorierne aktivitets-

parat, jobparat og uddannelsesparat. Uddannelsesparat dækker også over de åbenlyst uddannelsespa-

rate. Det var først muligt at blive visiteret uddannelsesparat fra 2014, da man indførte uddannelseshjælp

til personer i kontanthjælpssystemet under 30 år. Ressourceforløb og jobafklaringsforløb blev indført i

henholdsvis 2013 og 2014. Fuldtidspersoner er beregnet som antal timer, dage eller uger hver person har

modtaget en ydelse i et år divideret med antallet af mulige timer, dage eller uger om året. Revalidering

dækker over forrevalidering og revalidering.

Kilde: Jobindsats.dk.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 1

Ydelsesniveauer for målgrupper

Der er betydelig variation i ydelsesniveauet på

tværs af målgrupper i beskæftigelsessystemet,

jf. tabel 1.1.

Systemet er generelt indrettet på

en måde, så borgere, der oplever midlertidig

ledighed og er forsikrede, oplever midlertidig

sygdom, eller som varigt har mistet arbejdsev-

nen, kan få de højeste ydelser.

Borgere på kontanthjælp – som er det nederste

økonomiske sikkerhedsnet – får generelt de

laveste ydelser. Kontanthjælp er desuden

kendetegnet ved at afhænge af borgerens

formue eller eventuel samlevers indtægts- og

formueforhold. Med ressourceforløbsydelsen,

som i 2013 og i 2014 blev indført til borgere i

henholdsvis ressourceforløb og jobafklarings-

forløb, er der indført en ydelse på kontant-

hjælpsniveau, som er uafhængig af borgerens

formue eller eventuel samlevers indtægts- og

formueforhold. Tabel 1.1 viser de nuværende

ydelsesniveauer på kontanthjælp m.v. Det

bemærkes, at der i oktober 2023 er indgået en

politisk aftale om et nyt kontanthjælpssystem,

der forventes at træde i kraft 1. juli 2025.

Tabel 1.1. Ydelsesniveauer for målgrupper i beskæftigelsessystemet (2024-pl)

Målgrupper

Forsikrede ledige

Ydelser

Dagpenge (første 3 måneder)

Dagpenge (efter 3 måneder)

Kontanthjælp m.v.

Kontanthjælp, fyldt 30 år

Kontanthjælp, under 30 år

Uddannelseshjælp

Uddannelseshjælp, aktivitetstillæg

Kontanthjælp under 30 år, aktivitetstillæg

Midlertidig syge

Sygedagpenge

Jobafklaringsforløb

Begrænsninger i arbejdsevnen

Ressourceforløb

Revalideringsydelse

Ledighedsydelse

Førtidspension

12.326

7.945

12.326

17.315

Laveste sats

(kr. pr. md.)

14.557

10.011

12.326

7.945

6.754

1.191

722

Højeste sats

(kr. pr. md.)

24.199

20.359

16.382

15.658

13.509

6.928

5.428

20.345

16.382

20.373

18.137

20.370

Anm.: Oversigten er ikke udtømmende. For overblikkets skyld er der valgt at fremhæve de “laveste” og

“højeste” satser i systemet og at fokusere på de mest generelle satskategorier, der omfavner flest borge-

re, dvs. som udgangspunkt ikke-forsørgere og forsørgere. De fremhævede satser for hver ydelse kan ikke

fås af den samme borger, da indplacering på satsen afhænger af alder, forsørgerpligt samt om borgeren

er gift/samlevende eller enlig. Satserne for hjemmeboende indgår heller ikke i tabellen. Månedssats på

sygedagpenge er omregnet fra max sats pr. uge på 4.695 (kr. pr. uge) til månedssats.

Kilde: STAR.dk.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 1

Tabel 1.2. Antal berørte og fuldtidspersoner i beskæftigelsessystemet i 2023

Berørte

Antal

Dagpenge

Kontanthjælpssystemet - Jobparat

Kontanthjælpssystemet - Aktivitetsparat

Kontanthjælpssystemet - Uddannelsesparat

Sygedagpenge

Jobafklaringsforløb

Revalidering

Ressourceforløb

Ledighedsydelse

Fleksjob

Førtidspension

I alt

236.000

31.800

82.800

23.300

458.000

43.100

2.200

22.700

30.600

107.200

258.600

1.076.400

Pct.

100

Fuldtidspersoner

Antal

69.300

15.000

64.000

9.800

86.500

24.200

1.500

17.300

14.500

94.600

240.100

638.800

Pct.

100

Anm.: Kontanthjælpssystemet dækker over ydelserne kontanthjælp, uddannelseshjælp og selvforsørgel-

se- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, som hver er opdelt på visitationskategorierne aktivitetspa-

rat, jobparat og uddannelsesparat. Uddannelsesparat dækker også over de åbenlyst uddannelsesparate.

Revalidering dækker over forrevalidering og revalidering. Én person kan være berørt af flere ydelser i

et år, og derfor summerer andelene for antal berørte ikke til 100 pct. Fuldtidspersoner er beregnet som

antal timer, dage eller uger hver enkeltperson har modtaget en ydelse i et år divideret med antallet af

mulige timer, dage eller uger om året. I alt indeholder antal unikke personer og antal fuldtidspersoner.

Kilde: Jobindsats.dk.

Varighed på tværs af målgrupper

Nogle ydelser er kendetegnet ved, at der er

relativt mange forløb, men få fuldtidspersoner

på ydelserne. Det skyldes, at der typisk er tale

om korte forløb. Der er fx 458.000 berørte

borgere på sygedagpenge i 2023, men “kun”

86.500 fuldtidspersoner, da disse forløb typisk

er relativt korte,

jf. tabel 1.2.

Modsat er der

for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

og for borgere på ressourceforløbsydelse

kun mindre forskelle mellem berørte borgere

og fuldtidspersoner. Disse to målgrupper er

kendetegnet ved lange forløb.

Varigheden af forløb er således meget for-

skellig på tværs af målgrupper, og særligt

målgrupper med en lille tilknytning til arbejds-

markedet oplever lange forløb. Eksempelvis

har borgere, som har afsluttet et ressourcefor-

løb, i gennemsnit været i forløbet i ca. 3,5 år

(188 uger),

jf. figur 1.4.

Borgere, som er sygemeldt, er i gennemsnit

seks uger på sygedagpenge, og de har gene-

relt en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet.

Sygedagpengemodtagere kommer ofte

fra beskæftigelse og har derfor i mange

situationer en arbejdsplads at vende tilbage

til

. Dagpengemodtagere og jobparate kon-

tanthjælpsmodtagere har i gennemsnit forløb

på henholdsvis 20 og 30 uger.

Nogle sygedagpengemodtagere har ret til sygedagpenge fra første fraværsdag, hvilket bidrager til at trække den

gennemsnitlige varighed ned.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 1

Figur 1.4. Gennemsnitlig varighed (uger) af afsluttede forløb i 2023

Antal uger

200

145

123

Antal uger

188

200

150

100

Sygedagpenge

100

Ledighedsydelse

Anm.: Kontanthjælpssystemet dækker over ydelserne kontanthjælp, uddannelseshjælp og selvforsørgel-

se- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, som hver er opdelt på visitationskategorierne aktivitets-

parat, jobparat og uddannelsesparat. I uddannelsesparat dækker også over de åbenlyst uddannelsespa-

rate. Fuldtidspersoner er beregnet som antal timer, uger eller måneder, hver enkeltperson har modtaget

en ydelse i et år divideret med antallet af mulige timer, uger eller måneder om året. Revalidering dækker

over forrevalidering og revalidering. Et forløb tæller som afsluttet, når en person ikke modtager ydelsen i

den efterfølgende kalendermåned.

Kilde: Jobindsats.dk.

Uddannelsesparat

Bevægelser i beskæftigelsessystemet

De fleste borgere starter typisk deres forløb i

beskæftigelsessystemet på dagpenge, syge-

dagpenge eller kontanthjælp og kan efter en

kortere periode i systemet igen vende tilbage

til arbejdsmarkedet. Som eksempel var mere

end halvdelen (52 pct.) af dagpengemodta-

gerne ude af dagpenge inden for 13 uger i

2023 (Jobindsats.dk).

Andre borgere har imidlertid lange forløb på

offentlig forsørgelse, og de oplever at skulle

skifte målgruppe og dermed ydelse og ind-

sats flere gange undervejs i deres forløb. Det

skyldes fx tidsbegrænsning på ydelsen, mang-

lende opfyldelse af betingelser for ydelse eller

ændring i deres situation.

Blandt borgere, som har afsluttet et forløb

som aktivitetsparat i kontanthjælpssystemet,

er det kun én ud af fire, som er overgået til

uddannelse eller job. For borgere med læn-

gere ydelsesforløb afsluttes ydelsesforløb

dermed oftere med et nyt ydelsesforløb og

dermed også skift af målgruppe.

Tidsbegrænsning på ydelse gælder fx i forhold

til den toårige dagpengeret og i forhold til

sygedagpenge, hvor kommunen skal revur-

dere den sygemeldtes sag efter 22 uger på

sygedagpenge og tage stilling til, om bor-

geren kan få sine sygedagpenge forlænget.

Det sker efter en skønsbaseret model, hvor en

eventuel forlængelse af sygedagpengeperioden

sker efter syv forskellige forlængelsesregler,

jf.

boks 1.3.

Ressourceforløb

Dagpenge

Jobparat

Jobafklaring

Revalidering

Aktivitetsparat

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 1

Boks 1.3. Syv forlængelsesregler på sygedagpenge

Der er syv forskellige forlængelsesregler, der giver mulighed for at få forlænget sygedagpengeperioden efter

revurderingstidspunktet:

1. Revalidering overvejende sandsynligt

Overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, der kan føre til, at sygemeldte kan

vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked.

2. Afklaring

Nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at

klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger.

3. Forventet rask

Den sygemeldte er under/venter på lægebehandling, og skønnes efter en lægelig vurdering at ville kunne

genoptage beskæftigelse inden for 134 uger fra revurderingstidspunktet.

4. Rehabiliteringsteam

Kommunen vurderer, at sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på at kommunen

hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

5. Livstruende, alvorlig sygdom

En læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom.

6. Arbejdsskade anmeldt

Sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade

er rejst.

7. Pensionssag rejst

Ansøgning om førtidspension er modtaget, eller kommunen har vurderet, at en persons arbejdsevne ikke

kan forbedres, og sagen derfor ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet.

Som et eksempel ses i figur 1.5 en række

“hovedveje” for borgere på kontanthjælp over

en toårig periode. De 12 største hovedveje

er illustreret i figuren og dækker tre ud af

fire forløb i den samlede gruppe. 54 pct. af

borgerne er på kontanthjælp i størstedelen af

perioden. Det er dermed langt den største af

hovedvejene. 10 pct. overgår til beskæftigelse

i perioden, mens vejen med afgang til førtids-

pension udgør 5 pct., og vejen med afgang til

ressourceforløb udgør 4 pct. Eksemplet afspej-

ler, at der for borgere med længere forløb i

beskæftigelsessystemet er mange veje rundt i

systemet med risiko for målgruppeskift (Styrel-

sen for Arbejdsmarked og Rekruttering, 2022).

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 1

Figur 1.5. De 12 største hovedveje for kontanthjælpsgruppen. 1. kvartal 2018

1. halvår efter

2. halvår efter

3. halvår efter

4. halvår efter

Hele

gruppen

54 pct.

4. pct.

3. pct.

2 pct

2 pct.

2 pct

Kontanthjælp 1. kvt 2018

2 pct.

1. pct

1 pct.

1. pct.

Følger

hovedvej

63. 414

I alt

83.803

Kontanthjælp

Beskæftigelse

Selvforsørgelse

Førtidspension

Ressourceforløb

Anm.: Forløbene dækker alle kontanthjælpsmodtagere og er lavet ved at finde den dominerende ar-

bejdsmarkedstilknytning i hvert halvår to år frem efter 1. kvartal 2018. En dominerende arbejdsmar-

kedstilknytning er den tilknytning, som personen har haft i flest uger i løbet af de 26 uger i halvåret. Der

findes mange forskellige forløbskombinationer, og det er derfor ikke alle, der indgår i de viste typiske

forløb.

Kilde: DREAM og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings egne beregninger.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 1

1.2. Udfordringer med målgruppe-

struktur og mange særregler

Ekspertgruppen fremhæver to udfordringer

ved den nuværende målgruppestruktur, som

centrale i udformningen af anbefalingerne til

et nyt beskæftigelsessystem:

•

Høj kompleksitet for borgere og sags-

behandlere

•

Omfattende administrationsbehov tager

tid fra sagsbehandlerne

Høj kompleksitet for borgere og

sagsbehandlere

Der er i dag 13 målgrupper i beskæftigelses-

indsatsen, og til hver målgruppe er der knyttet

forskellige regler for indsats, rettigheder,

pligter og ydelse. Det giver anledning til et

indviklet regelsæt med en høj grad af kom-

pleksitet, som det kan være svært for både

borgere og sagsbehandlere at navigere i. Det

er på trods af, at krav til samtaler og mulig-

heder for indsats er søgt gjort mere ensartet

på tværs af målgrupper fx i forbindelse med

Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats

fra 2018.

En struktur med mange målgrupper betyder

hyppigere målgruppeskift sammenlignet med

en struktur med færre målgrupper. I over-

gangen fra én målgruppe til en anden mødes

borgeren af nye regler for indsats, rådighed,

rettigheder og krav. Det kan bidrage til, at

borgerne oplever systemet som komplekst og

uforståeligt.

Målgruppeskift ses eksempelvis for borgere

på ydelser med en tidsbegrænsning, fx syge-

dagpenge. Borgere, som modtager sygedag-

penge, vil ofte overgå til jobafklaringsforløb,

hvis de ikke kan få forlænget deres sygedag-

penge. Overgangen til jobafklaringsforløb

indebærer skift i ydelse til ressourceforløbs-

ydelse med nye regler og indsatser samt

mange proceskrav. Det er ressourcetungt

for kommunerne og kan indebære risiko for

sagsbehandlerskift, som kan udfordre den

sygemeldtes progression mod tilbagevenden

til arbejdsmarkedet.

Skiftet fra sygedagpenge til jobafklaringsfor-

løb er yderligere kompliceret af, at den nuvæ-

rende model for forlængelse af sygedagpenge

er administrativ tung, og at både sagsbehand-

lere og borgere har svært ved at forstå for-

længelsesreglerne. Der er herudover en stor

variation i, hvordan kommunerne anvender

forlængelsesreglerne,

jf. figur 1.6.

Et andet eksempel er modtagere af uddannel-

seshjælp, som automatisk skifter målgruppe,

når de fylder 30 år. Skiftet indebærer et skift

fra en primært uddannelsesrettet indsats til en

primært jobrettet indsats. Målgruppeskift fra

fx kontanthjælp til ressourceforløb indebærer

også nye regler for ydelse, herunder regler for

modregning af formue og indtægt, rådighed,

ferie m.v., uden at målgruppeskiftet ændrer

kommunens muligheder for at tilbyde borge-

ren en beskæftigelsesrettet indsats, der kan

understøtte vejen tilbage til arbejdsmarkedet.

Borgertilfredshedsundersøgelsen udarbejdet

af ekspertgruppen peger på, at omtrent hver

tiende borger er helt uenig i, at reglerne er

nemme at forstå. Det gælder særligt borgere i

ressourceforløb, hvor det er hver sjette borger,

jf. bilag 4. Ekspertgruppens borgertilfreds-

hedsundersøgelse.

Undersøgelsen peger

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 1

Figur 1.6. Kommunal spredning i brugen af forlængelsesreglerne, 2023

Pct.

100

Forventet rask

Rehabiliteringsteam

Pensionssag rejst

Revalidering

Livstruende, alvorlig sygdom

Afklaring

Arbejdsskade anmeldt

Pct.

100

Kilde: KSD’s sygedagpengeregister og egne beregninger.

desuden på, at borgere i ressourceforløb er

blandt dem, der er mindst tilfredse med deres

forløb i jobcenteret.

Der er yderligere eksempler på meget lange

forløb i beskæftigelsesindsatsen, hvor bor-

gerne gentagne gange er søgt afklaret og

undervejs har skiftet målgruppe og sagsbe-

handler. I dag er den gennemsnitlige varighed

af et afsluttet forløb på ressourceforløb knap

3,5 år og mange af de borgere, der påbegyn-

der et ressourceforløb, har allerede inden haft

langvarige forløb på fx kontanthjælp eller

sygedagpenge. Næsten 75 pct. af borgerne i

et ressourceforløb er på førtidspension eller

i fleksjob tre måneder efter afsluttet forløb,

mens mindre end 6 pct. er i job eller uddan-

nelse (Jobindsats.dk).

De mange målgrupper betyder også, at kom-

munerne ofte skal vurdere og dokumentere,

om borgeren bør være i en anden målgruppe,

hvilket i værste fald kan komme til at stå i

vejen for, at borgeren får en indsats fokuseret

på at få borgeren i beskæftigelse. Det gæl-

der fx i overgangen til ressourceforløb, hvor

sagens forberedelse og behandling i rehabili-

teringsteamet kan medføre ventetid, inden der

igangsættes en indsats for borgeren (Deloitte,

2020).

Mange kommuner organiserer sig efter mål-

grupper, hvilket kan være hensigtsmæssigt i

forhold til at opbygge en tilstrækkelig eksper-

tise indenfor de specifikke regler til de enkelte

målgrupper. En analyse af sagsbehandlerskift,

målgruppeskift og graden af sagsbehandler-

specialisering udarbejdet for ekspertgruppen

peger på, at ca. 70 pct. af sagsbehandlerne i

jobcentrene er specialiserede. Det vil sige, at

de hovedsageligt arbejder med én målgruppe.

Analysen viser også, at hovedparten af sagsbe-

handlerskift skyldes andre årsager end mål-

gruppeskifte. Målgruppeskift indebærer dog i

høj grad, at borgeren også skifter sagsbe-

handler. Således skiftede 72 pct. af borgerne

sagsbehandler i forbindelse med, at de skif-

tede målgruppe. Der er hyppigst skift af sags-

behandler, når borgeren skifter til enten res-

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 1

sourceforløb eller ledighedsydelse. Her fik 90

pct. af borgerne en ny sagsbehandler (Styrel-

sen for Arbejdsmarked og Rekruttering, 2024).

Det er ikke alle sagsbehandlerskift, der er

dårlige for borgeren. Et skift af sagsbehandler

kan fx være gavnligt, hvis borgerens situation

ændrer sig markant, og der er behov for at

inddrage andre kompetencer i borgerens sag.

Men målgruppeskift rummer også en risiko for,

at borgeren skal skifte sagsbehandler, uden

at borgerens situation grundlæggende har

ændret sig. Der er en indikation på, at sagsbe-

handlerskift for aktivitetsparate kontanthjælps-

modtagere er korreleret med en lavere beskæf-

tigelsesgrad eller tilbøjelighed til uddannelse

(Rosholm, Sørensen og Skipper, 2017).

Omfattende administration tager tid fra

sagsbehandlerne

Mange målgrupper betyder mange regler,

særlige rettigheder og pligter for hver enkelt

målgruppe. Det betyder også, at kommunerne

skal visitere borgeren og dokumentere, hvis

borgeren skifter ydelse og målgruppe. Der er

fx krav om, at sagen skal behandles i kommu-

nens rehabiliteringsteam, når en sag overgår

til jobafklaringsforløb, eller hvis borgeren er

i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob og

førtidspension.

Kortlægning af jobcentrenes tids- og ressour-

ceforbrug, som er udarbejdet for ekspertgrup-

pen,

jf. bilag 5. Ekspertgruppens kortlægning

af tids- og ressourceforbrug i jobcentre,

peger

på, at kommunerne i gennemsnit bruger 20,5

timer på at forberede og behandle en sag i det

kommunale rehabiliteringsteam for en aktivi-

tetsparat kontanthjælpsmodtager,

jf. figur 1.7.

Figur 1.7. Kommunernes tidsforbrug på rehabiliteringsteam

Timer

20 timer og

30 min.

Timer

14 timer

9 timer

Aktivitetsparate

Forberdelse af sag

Sygemeldte

Gennemførelse af samtale

Jobafklaring

Afslutning og indstilling

Kilde.: Bilag 5. Ekspertgruppens kortlægning af tids- og ressourceforbrug i jobcentre.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 1

Anvendelse af revalideringsordningen er et

andet eksempel. Ordningen har eksisteret

siden 1960 og blev etableret i en tid, hvor der

ikke var andre ordninger for indsats til borgere

med begrænsninger i arbejdsevnen.

Revalideringsordningen er i dag en lille ord-

ning. I 2023 påbegyndte ca. 550 personer et

revalideringsforløb.

Ordningen har særskilte regler for både

indsats og ydelse. Der er forskellige satser

for ydelsen, ligesom der er særlige regler for

visitation til ordningen, som alle kommuner

skal kende.

Kommunerne bruger desuden ressourcer på

at dokumentere, at reglerne overholdes og

at vejlede borgerne om rettigheder og plig-

ter, som varierer på tværs af målgrupper og

visitationskategorier. Det gælder fx krav og

rettigheder til specifikke indsatser, tidshorisont

for indsatser samt krav til registreringer og

indberetninger m.v., hvor sidstnævnte fastsæt-

tes i databekendtgørelsen på beskæftigelses-

området (BEK nr. 1220 af 28/09/2023).

En undersøgelse fra KL viser, at kommunerne

selv oplever, at de anvender mange admini-

strative ressourcer på løbende at følge op på

overholdelse af reglerne, herunder i forbin-

delse med deres eget ledelsestilsyn (KL, 2023).

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 1

1.3. Anbefalinger: Få målgrupper

og særregler

Ekspertgruppen anbefaler, at antallet af mål-

grupper i beskæftigelsessystemet reduceres

væsentligt. Konkret anbefaler ekspertgruppen

en ny struktur med fem indsatsgrupper:

1. Dagpengeindsats (dagpengemodtagere)

2. Jobsøgningsindsats (kontanthjælpsmodta-

gere og ledighedsydelsesmodtagere)

3. Jobhjælpsindsats (kontanthjælpsmodta-

gere)

4. Sygedagpengeindsats (sygedagpengemod-

tagere)

5. Indsats for øvrige borgere (førtidspensioni-

ster, selvforsørgende og unge under 18 år)

Figur 1.8. Fra 13 målgrupper til 5 indsatsgrupper i beskæftigelsesindsatsen

Dagpengemodtagere

Dagpengeindsats

Jobparate

kontanthjælpsmodtagere

Uddannelsesparate

udddannelseshjælpsmodtagere

Ledighedsydelsesmodtagere

Jobsøgningsindsats

Aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere

Aktivitetsparate

uddannelseshjælpsmodtagere

Revalidender

Jobhjælpsindsats

Sygedagpengemodtagere

Personer i ressourceforløb

Personer i jobalaringsforløb

Sygedagpengeindsats

Førtidspensionister

Selvforsørgende

Unge under r

Indsats for øvrige

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 1

Der er tale om en markant forenkling fra de

nuværende 13 målgrupper i indsatsloven,

jf.

figur 1.8.

Ekspertgruppen anbefaler ligeledes, at der

i forbindelse med en kommende reform af

beskæftigelsesindsatsen, ses på potentialer

i relation til integrationsområdet, da denne

gruppe borgere også fylder meget i jobcentre-

nes indsats.

Markant færre indsatsgrupper vil forenkle

beskæftigelsesindsatsen og lette administrati-

onsbyrden i kommunerne. Færre indsatsgrup-

per vil samtidig betyde, at fokus kan flyttes fra

afklaring og visitation mellem målgrupper og

ydelser til fokus på, hvordan borgeren får den

bedste hjælp. Det vil gøre beskæftigelsessy-

stemet mere gennemsigtigt og overskueligt

for både borgere og sagsbehandlere samt

bidrage til, at borgerne oplever en mere

meningsfyldt indsats med fokus på at opnå

tilknytning til arbejdsmarkedet. En simplere

målgruppestruktur betyder også, at borgerne

skal have en individuelt tilpasset indsats på

den ydelse, de kommer fra,

jf. kapitel 2. Indivi-

duelt tilrettelagt indsats for borgerne.

En markant forenkling af målgruppestrukturen

vil have visse afledte ydelsesmæssige

konsekvenser, som ekspertgruppen i sine anbe-

falinger så vidt muligt har forsøgt at imødegå.

Det er dog en selvstændig pointe, at færre

skift mellem ydelser kan give sagsbehandleren

bedre mulighed for at fokusere på at tilrette-

lægge indsatsen for den enkelte borger.

En betydelig forenkling af reglerne i kombi-

nation med en omlægning af indsatsen vil

også reducere ressourcetrækket til den opgave

Beskæftigelsesministeriet og Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering har med at

understøtte og føre tilsyn med indsatsen. Der

henvises til kapitel 7, hvor de samlede økono-

miske konsekvenser fremgår.

Boks 1.4. Få målgrupper og særregler

Anbefaling

Færre sagsbehandlerskift og bedre borgerforløb

1.1 Borgere skal have deres indsats på samme ydelse – afskaffelse af ressourceforløb

1.2 Sammenhængende indsats for sygemeldte – afskaffelse af jobafklaringsforløb

1.3 Afskaffelse af revalidering

Større frihed og færre særregler

1.4 Individuelt fokus i indsatsen for unge i kontanthjælpssystemet

1.5 Ledighedsydelsesmodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere samles i en indsatsgruppe

1.6 Førtidspensionister, ledige selvforsørgende og unge under 18 år samles i en indsatsgruppe

Nye visitationskategorier, der afspejler borgerens behov for indsats til at komme i job

1.7 Nye visitationskategorier, der afspejler borgerens behov for indsats til at komme i job

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 1

Færre sagsbehandlerskift og bedre

borgerforløb

For at fremme, at borgerne får et mere

sammenhængende forløb med færre skift i

sagsbehandlere og indsats, anbefaler ekspert-

gruppen en omfattende forenkling af mål-

gruppestrukturen i beskæftigelsessystemet.

1.1. Borgere skal have deres indsats på samme

ydelse – afskaffelse af ressourceforløb

Ekspertgruppen anbefaler, at ressourcefor-

løb afskaffes. I stedet skal borgerne have

en indsats med henblik på at udvikle deres

arbejdsevne og forebygge førtidspension på

den ordning, de allerede er på. Det gælder

også for borgere, som i dag bliver afklaret til

fleksjob eller førtidspension under et ressour-

ceforløb.

Afskaffelse af ressourceforløb skal medvirke

til, at borgere med behov for en tværfaglig

indsats har et mere gennemskueligt sagsfor-

løb og et bedre borgerforløb med en mere

sammenhængende indsats. Afskaffelse af

ressourceforløb indebærer også, at de særlige

rettigheder og proceskrav, der i dag findes

for ressourceforløb, bortfalder. Det gælder

indsatsgaranti, særlig støtte, ret til personlig

jobformidler og ret til samtale med sundheds-

koordinator. Afskaffelse af disse særregler er

en del af ekspertgruppens ambition om at

harmonisere regler på tværs af målgrupper

og øge det faglige rum for sagsbehandlerne,

jf. kapitel 2. Individuelt tilrettelagt indsats for

borgerne.

Med afskaffelsen af ressourceforløb bortfal-

der også kravet om, at borgere, der i dag er

i målgruppen for ressourceforløb, skal have

deres sag forelagt rehabiliteringsteamet.

Det vil lette kommunernes administration

markant, da sager, der skal forelægges reha-

biliteringsteamet, har omfattende proces- og

dokumentationskrav.

Det vil samlet set betyde, at kommunerne og

sagsbehandlerne sammen med borgeren får

større frihed og flere ressourcer til at prioritere

og igangsætte de indsatser og forløb, der kan

hjælpe den enkelte borger tættere på arbejds-

markedet, inden for de ydelser og ordninger,

der findes i beskæftigelsessystemet.

Når ressourceforløb afskaffes, bortfalder den

tilhørende ressourceforløbsydelse under res-

sourceforløb også. Ekspertgruppen anbefaler,

at udfasningen af ressourceforløb sker over en

længere periode, så det ikke får ydelsesmæs-

sige konsekvenser for de borgere, der i dag er

på ressourceforløb. Udfasningen tilrettelæg-

ges derfor, så borgere, der er på ordningen i

dag, kan blive der indtil deres forløb er afsluttet.

Borgere, der i dag overgår fra kontanthjælp

til ressourceforløb, vil modtage kontanthjælp,

som hidtil og vil derved i udgangspunktet

ikke opleve at stå uden ydelse. Omvendt vil

borgere, der overgår fra sygedagpenge eller

selvforsørgelse til ressourceforløb, ikke i alle

tilfælde være berettiget til kontanthjælp som

følge af egen formue eller ægtefælles formue

og indkomst. I de tilfælde skal borgerne afkla-

res til førtidspension eller fleksjob som selv-

forsørgende, og står derved uden en ydelse

under processen. Det vil i stor udstrækning

svare til en tilbagevenden til systemet før 2013

inden indførelse af ressourceforløb.

I dag kan borgere under 40 år som udgangs-

punkt ikke tilkendes førtidspension. I stedet

skal de deltage i et eller flere ressourceforløb

med henblik på at udvikle deres arbejdsevne.

Borgere over 40 år skal som udgangspunkt

deltage i mindst ét ressourceforløb, inden de

kan tilkendes førtidspension. Det er dog gjort

muligt for kommunerne i nogle tilfælde at

tilkende borgere førtidspension uanset deres

alder, og uden at de først har været i ressour-

ceforløb.

Ekspertgruppen lægger med sine anbefalin-

ger ikke op til at ændre de grundlæggende

betingelser for tilkendelse af førtidspension.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 1

Figur 1.9. Ydelsesmæssige bevægelser ved en afskaffelse af ressourceforløb

17.330 Puldtidspersoner¤ som i dag modtager ressourcePorløbsydelse (1.150 kr./mdr.)

51 pct.

1 pct.

(sygedagpenge på reduceret sats)

1 pct.

10 pct.

37 pct.

Kontanthjælp

Ydelsesnedgang

på 1.308 kr./mdr.

Jobaflaring

Sygedagpenge

Ydelses Premgang

på w.017 kr./mdr.

SelQPorsørgelse

Ydelsesnedgang

på 1.150 kr./mdr.

Førtidspension

Ydelses Premgang

på .w33 kr./mdr.

Ydelsesnedgang

på 858 kr./mdr.

Det kan dog forventes, at nogle borgere vil

komme tidligere på førtidspension, når de ikke

skal i et ressourceforløb. Det skal bemærkes,

at knap 60 pct. af borgerne på ressourceforløb

i dag er på førtidspension tre måneder efter

afsluttet ressourceforløb (Jobindsats.dk).

Forslaget vil dermed have afledte forskellig-

rettede ydelsesmæssige konsekvenser, som

afhænger af, hvordan borgerne vil bevæge

sig igennem et nyt beskæftigelsessystem med

færre målgrupper. Disse skøn af de ydel-

sesmæssige konsekvenser er behæftet med

betydelig usikkerhed.

Konkret skønnes det, at knap 10 pct. svarende

til ca. 1.700 fuldtidspersoner ud af de 17.300

fuldtidspersoner, som i 2023 var på ressour-

ceforløb ikke vil være berettigede til kontant-

hjælp,

jf. figur 1.9.

Samtidig skønnes det, at de

borgere, der tidligere overgik til førtidspension

efter ressourceforløb, i gennemsnit vil overgå

til førtidspension ca. 27 måneder tidligere, og

at antallet af fuldtidspersoner på førtidspen-

sion dermed vil stige med ca. 6.400. I 2030 vil

der således være 242.000 borgere på førtids-

pension i stedet for 234.000. Det svarer til en

stigning på knap 3 pct.

Udviklingen i antallet af borgere på førtids-

pension er generelt bekymrende. Mulige tiltag,

der kan bidrage til at mindske tilgangen til

førtidspension, herunder som følge af risikoen

for et stigende antal borgere på førtidspension

ved en afskaffelse af ressourceforløb, er imid-

lertid vurderet at være uden for rammerne af

kommissoriet for ekspertgruppens arbejde.

Ekspertgruppen har lagt op til, at der fortsat

skal inddrages sundhedsfaglig rådgivning og

vurdering fra regionernes kliniske funktioner

i sager om borgere, der er i målgruppen for

førtidspension. Det skal blandt andet ske med

henblik på at understøtte en ensartet praksis i

tilkendelse af førtidspension på tværs af landet,

jf. kapitel 2. Individuelt tilrettelagt indsats for

borgerne.

Ekspertgruppen opfordrer desuden

til, at der i forbindelse med en afskaffelse af res-

sourceforløb fremadrettet er fokus på udviklin-

gen i tilkendelser af førtidspension og fleksjob,

samt at regler og praksis løbende overvejes.

1.2. Sammenhængende indsats for sygemeldte

– afskaffelse af jobafklaringsforløb

Ekspertgruppen anbefaler at afskaffe jobafkla-

ringsforløb for at skabe en mere sammenhæn-

gende indsats for sygemeldte. Det betyder, at

sygemeldte, der ikke kan få forlænget deres

sygedagpenge ved revurderingen efter 22

ugers sygedagpenge og i dag ville overgå

til jobafklaringsforløb, i stedet skal fortsætte

på sygedagpenge på en reduceret sats. Den

reducerede sats vil tage udgangspunkt i ydel-

sesniveauet i jobafklaringsforløb.

En afskaffelse af jobafklaringsforløb betyder, at

flere sygemeldte borgere får et mere kontinu-

erligt forløb uden skift til en anden ydelse med

helt andre vilkår og regler, og det vil være en

betydelig forenkling af sygedagpengesyste-

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 1

met. Det kan desuden bidrage til, at borgere

vender hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet,

da sagen ikke vil gå i stå som følge af, at

borgeren overgår til en ny ordning.

Afhængigt af hvordan en ny lavere sats fast-

lægges, kan en afskaffelse af jobafklarings-

forløb for nogle borgere få ydelsesmæssige

konsekvenser, da sygedagpenge og ressour-

ceforløbsydelse under jobafklaringsforløb

beregnes forskelligt og har forskellige regler

og ydelsesniveauer. Ekspertgruppen anbefaler,

at jobafklaringsforløb udfases, så igangvæ-

rende jobafklaringsforløb fortsætter uændret.

Dermed undgås det, at der skabes usikkerhed

om ydelsen for borgere, der allerede i dag er

i jobafklaringsforløb. Afskaffelsen af jobafkla-

ringsforløb vil kun omfatte nye forløb.

Figur 1.10. Sygedagpengesystemet i dag og model for fremtidigt sygedagpengesystem

Arøejdsgiverperifde

Sygedagpenge

Månedsbeløb ca. 20.345 kr.

Ffrrængerse as sygedagpenge ester en as syv regrer

Månedsbeløb ca. 20.345 kr.

Maks. ressourceforløbsydelse âå.3ä2 kr.

Jføafraringssfrrøø

Dag 0

Borgeren bliver

uarbejdsdygtig på

grund af egen

sygdom

Dag (0

Borgeren overgår

til sygedagpenge-

systemet

Uge 8

Første opfølgnings-

samtale

Uge

Revurdering

Inden 4 uger

ForelÐggelse for

rehabiliteringsteam

(Forud indhentes LÆ 265)

ængere tid p

å h

øj sats

Arøejdsgiverperifde

Sygedagpenge

Månedsbeløb ca. 20.345 kr.

ivstruende

arvfrrigt syge p

å h

øj sat

Månedsbeløb ca. 20.345 kr.

Sygedagpenge redu

eret sats

Dag 0

Borgeren bliver

uarbejdsdygtig

på grund af

egen sygdom

Dag (0

Borgeren overgår

til sygedagpenge-

systemet

Uge

Første

opfølgnings-

samtale

Uge

delsesnedgang

Kilde.: Egen fremstilling

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 1

Forlængelse af sygedagpengeperioden

For at skabe yderligere kontinuitet i sygedag-

pengesystemet anbefaler ekspertgruppen

desuden, at den nuværende skønsbaserede

model for forlængelse af sygedagpenge

erstattes af en mere objektiv model, hvor alle

sygemeldte automatisk går ned på en redu-

ceret sygedagpengesats efter et fastsat antal

uger. Den nuværende forlængelsesregel for

livstruende, alvorligt syge fastholdes, mens

alle andre afskaffes.

En mere objektiv model for forlængelse af

sygedagpenge vil som udgangspunkt medføre

en væsentlig ydelsesbesparelse, da flere bor-

gere vil overgå til en reduceret sygedagpen-

gesats tidligere i deres forløb. Ekspertgruppen

anbefaler, at denne ydelsesbesparelse føres

tilbage til sygedagpengesystemet, så model-

len er provenumæssig neutral og ikke svækker

den strukturelle beskæftigelse. Dette kan fx

ske ved at øge perioden, hvor det er muligt at

modtage den høje sygedagpengesats for alle

borgere i systemet,

jf. figur 1.10.

Ekspertgruppen har ikke udarbejdet et kon-

kret reformforslag, da det vil indebære en

væsentlig ydelsesomlægning, og dermed

vurderes det at være uden for ekspertgrup-

pens kommissorium. Konsekvenserne af en

omlægning af forlængelsesreglerne i syge-

dagpengesystemet indgår derfor ikke i den

samlede virkning af ekspertgruppens endelige

anbefalinger, herunder besparelsen på de 3

mia. kr. Ekspertgruppen har dog udarbejdet

et regneeksempel for en mulig udvidelse af

sygedagpengeperioden,

jf. boks 1.5.

Ekspertgruppen opfordrer til, at der i forbin-

delse med en reform af beskæftigelsesindsat-

sen ses på mulighederne for at etablere en

konkret model for et nyt sygedagpengesy-

stem, hvor skønsbaserede forlængelsesregler

afløses af objektiv model for forlængelse af

sygedagpenge.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 1

Boks 1.5. Regneeksempel på udvidelse af sygedagpengeperioden

Der er årligt omkring 700.000 forløb på syge-

dagpenge, hvoraf langt de fleste er meget korte.

Ved revurderingstidspunktet efter 22 ugers på

sygedagpenge (efter 26 uger inkl. arbejdsgiver-

perioden) er der årligt ca. 30.000 borgere, der får

forlænget deres sygedagpenge, mens omkring

5.000 borgere overgår til jobafklaringsforløb.

Det er således størstedelen af borgere i sygedag-

pengesystemet, der ved revurderingstidspunk-

tet i dag bliver forlænget fremfor at komme på

jobafklaringsforløb. Størstedelen af sygedag-

pengemodtagerne med forlængelse forlader

målgruppen efter ca. et år, mens modtagere af

jobafklaringsforløb i gennemsnit forlader mål-

gruppen efter ca. 1,5 år.

Ekspertgruppens anbefaling om at reducere an-

tallet af forlængelsesregler i sygedagpengesyste-

met vil medføre, at en større gruppe af sygedag-

pengemodtagere vil rykke ned på en reduceret

sats, svarende til den nuværende ydelse under

jobafklaringsforløb. Dette vil isolereret set bidra-

ge med en betydelig ydelsesbesparelse på ca. �½

mia. kr. før adfærd. Denne ydelsesbesparelse kan

anvendes inden for sygedagpengesystemet til at

finansiere en forlængelse af sygedagpengeperio-

den med den høje sats.

Der er udarbejdet et illustrativt regneeksempel,

som skal belyse den potentielle mulighed for at

forlænge den høje ydelse i sygedagpengeperio-

den, såfremt der sker en reduktion i forlængel-

sesreglerne. Det illustrative regneeksempel skal

ses i lyset af, at det indenfor den tidsmæssige

ramme for ekspertgruppens arbejde, ikke har

været muligt at gennemføre det omfattende

I det illustrative regneeksempel er der lagt til

grund, at ændringerne i systemet skal være

omtrent provenuneutrale. Regneeksemplet

tager desuden udgangspunkt i, at den lave sats

i den foreslåede model fastsættes svarende til

den nuværende sats på jobafklaringsforløb (som

er ca. 13.100 kr. pr måned i gennemsnit), og at

sygedagpengesatsen (den høje sats) fastholdes

på det nuværende niveau. Regneeksemplet viser,

at overgangen fra høj til lav sats vil kunne ligge

i spændet fra omkring uge 42 til uge 70. Det vil

dog være forbundet med en negativ beskæftigel-

sesvirkning i spændet 50-900 fuldtidspersoner.

beregnings- og analysearbejde, der kræves for at

belyse konsekvenserne af en så stor ændring af

sygedagpengesystemet.

Regneeksemplet tager udgangspunkt i, at der

grundlæggende er to modsatrettede effekter i

ændringen. For det første er der en besparel-

se ved, at færre borgere bliver forlænget, og

dermed at flere automatisk overgår til reduceret

sats. For det andet er der en øget udgift til de

sygedagpengemodtagere, der i dag overgår

til jobafklaringsforløb, men som med en mere

objektiv model ville fortsætte på den højere sats

i længere tid. Den første effekt vil dominere ved

en tidlig overgang fra høj til lav sats, hvor der vil

være en relativ stor besparelse ved at sætte syge-

dagpengemodtagere ned i ydelse. Omvendt vil

en relativ senere overgang fra høj til lav sygedag-

pengesats være forbundet med højere udgifter,

da dem, der i dag er i jobafklaringsforløb, vil få

en højere sats i en længere periode. De to effek-

ter skal således vejes op mod hinanden.

1.3. Afskaffelse af revalidering

Ekspertgruppen anbefaler at afskaffe revalide-

ringsordningen. I stedet skal længerevarende

opkvalificering ske gennem andre ordninger

i beskæftigelsessystemet eller i det ordinære

uddannelsessystem.

Siden revalideringsordningen blev etableret,

er der oprettet flere andre rehabiliterende

ordninger i beskæftigelsesindsatsen, herunder

for borgere med en begrænset arbejdsevne.

Derudover er den økonomiske kompensation i

uddannelsessystemet forbedret, blandt andet

via et handicaptillæg til SU. Endelig er der pr.

1. januar 2024 etableret en uddannelsesgodt-

gørelsesordning på arbejdsskadeområdet, der

har til formål at give borgere der har fået en

arbejdsskade og ikke længere i fuld udstræk-

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 1

ning kan varetage et job inden for deres

hidtidige fag, bedre muligheder for at blive

omskolet.

Borgere, der ved en afskaffelse af revalide-

ringsordningen ikke kan omskole sig i det

ordinære uddannelsessystem eller i beskæf-

tigelsessystemet, vil i stedet kunne få anden

indsats i beskæftigelsessystemet.

Ekspertgruppen er opmærksom på, at der

fortsat skal være mulighed for at borgere,

der har helbredsmæssige begrænsninger

kan omskoles. Ekspertgruppen peger derfor

på mulighederne for at udvide voksenlær-

lingeordningen og uddannelsesløft med 110

pct. dagpenge for faglærte, der som følge af

helbredsmæssige begrænsninger ikke kan

anvende deres erhvervsuddannelse,

jf. kapitel

2. Individuelt tilrettelagt indsats for borgerne.

Større frihed og færre særregler

Ekspertgruppen vurderer, at der er et forenk-

lingspotentiale i at sammenlægge en række af

de nuværende målgrupper.

1.4. Individuelt fokus i indsatsen for unge i

kontanthjælpssystemet

I dag er der en “one size fits all”-tilgang til

unge i kontanthjælpssystemet med fokus

på uddannelse. Ekspertgruppen anbefaler,

at denne tilgang ændres, så unge under 30

år uden en erhvervskompetencegivende

uddannelse omfattes af de samme regler for

indsats som resten af kontanthjælpsgruppen.

Kommunen vil fortsat have mulighed for at

tilrettelægge uddannelsesrettet indsats for

unge og andre i kontanthjælpssystemet, der er

motiveret for at påbegynde uddannelse.

Med ændringen afskaffes de mange særregler

om uddannelsesrettet indsats til unge, her-

under uddannelsespålæg, krav om kontinu-

erlig aktivering, særrettigheder vedrørende

mentorstøtte ved overgang til uddannelse

m.v. Det vil give kommunen større frihed til at

tilrettelægge den indsats, der er bedst for den

enkelte unge. For at tydeliggøre dette, lægger

ekspertgruppen op til at justere formålspara-

graffen i lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats.

1.5. Ledighedsydelsesmodtagere og jobparate

kontanthjælpsmodtagere samles i en

indsatsgruppe

Ekspertgruppen anbefaler, at modtagere

af ledighedsydelse og jobparate kontant-

hjælpsmodtagere samles i en indsatsgruppe.

Ledighedsydelsesmodtagere skal således ikke

længere være en selvstændig indsatsgruppe.

Borgere på ledighedsydelse er visiteret til

fleksjob og skal have en indsats med fokus på

at komme i fleksjob. Borgere i målgruppen

skal i stedet have en jobrettet indsats på linje

med jobparate kontanthjælpsmodtagere. Det

skal skabe et mindre kompliceret regelsæt og

understøtte kommunens fokus på, at borgerne

søger job og kommer i fleksjob. Anbefalingen

betyder blandt andet, at ret og pligt til anden

aktør, der i dag gælder for borgere på ledig-

hedsydelse, afskaffes. Det indgår desuden

som en del af anbefalingen at afskaffe krav

til kommunerne om at foretage opfølgning

senest seks måneder efter, at der er udbetalt

ledighedsydelse første gang og herefter

opfølgning, når personen har modtaget ledig-

hedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder.

Ekspertgruppen er opmærksom på, at der

kan være behov for at fastsætte særregler for

borgere på ledighedsydelse, fx om sanktio-

nering. Ekspertgruppen lægger ikke op til at

ændre betingelserne for visitation til fleksjob-

ordningen, herunder i forhold til afklaring og

dokumentation af arbejdsevnen.

1.6. Førtidspensionister, ledige selvforsørgende

og unge under 18 år samles i en indsatsgruppe

Ekspertgruppen anbefaler, at borgere på

førtidspension, ledige selvforsørgende og

unge under 18 år samles til en indsatsgruppe

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 1

og rammerne for indsats gøres mere ensartet.

De er i dag tre selvstændige målgrupper med

forskellige regler for, hvilken indsats kommu-

nen kan give dem.

De tre målgrupper skiller sig i dag ud fra de

øvrige målgrupper ved ikke at modtage en

midlertidig ydelse betinget af deres ledighed

eller uarbejdsdygtighed m.v. De er derfor ikke

underlagt pligter som betingelser for deres

ydelse, fx rådighedsforpligtigelse eller delta-

gelse i aktiviteter som samtaler og jobsøg-

ningsaktiviteter. Dette muliggør en højere grad

af harmonisering på tværs af målgrupperne.

Nye visitationskategorier der afspejler

borgerens behov for indsats til at komme i job

Ekspertgruppen anbefaler at ændre den

nuværende visitation af kontanthjælps-

modtagere, så visitationen i større grad under-

støtter en tilgang om, at flere borgere kan

blive en del af arbejdsmarkedet.

1.7. Nye visitationskategorier der afspejler

borgerens behov for indsats til at komme i job

Ekspertgruppen anbefaler, at alle kontant-

hjælpsmodtagere som udgangspunkt mødes

med forventning om jobsøgning. Det kan

understøtte, at sagsbehandlerne og borgerne

har en stærkere forventning om, at den

enkelte borger kan finde tilbage til arbejds-

markedet. Der vil dog være borgere, som er

længere fra arbejdsmarkedet. Derfor skal

sagsbehandlerne indenfor 14 dage tage stilling

til, om borgeren er klar til jobsøgning eller

har behov for en mere individuelt tilrettelagt

indsats. Der skal desuden være mulighed for,

at sagsbehandlerne løbende kan omvisitere

borgerne.

Ekspertgruppen lægger desuden op til, at visi-

tationen af kontanthjælpsmodtagere i højere

grad skal afspejle den enkelte borgers behov

for støtte til at komme i arbejde.

Ekspertgruppen anbefaler i den forbindelse at

ændre navnene for de to nuværende visitati-

onskategorier fra jobparat og aktivitetsparat

til jobsøgning og jobhjælp. Med de nye navne

ønsker ekspertgruppen, at visitationskatego-

rierne i højere grad er et udtryk for borgerens

behov for støtte til at komme i job frem for et

mærkat, der sættes på den enkelte borger. Det

anbefales som en del af modellen, at borgerne

visiteres til jobhjælp, hvis de ikke vurderes

i stand til at påtage sig et ordinært job og

forsørge sig selv inden for seks måneder.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 1

Boks 1.6. Ny visitationsmodels betydning for ledighedsstatistikken

Ledighedsstatistikken vil være påvirket af en ny visitationsmodel og målgruppesammenlægning af uddan-

nelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere.

I visitationsmodellen mødes alle kontanthjælpsmodtagere som udgangspunkt som klar til jobsøgningsind-

sats. I dag vurderes en borger aktivitetsparat, såfremt vedkommende forventes at være ude af stand til at

påtage sig et ordinært job og forsørge sig selv inden for de første tre måneders ledighed. Det anbefales i

den nye model, at kriteriet udvides til seks måneder.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at flere borgere vil være i kategorien jobsøgningsindsats fremover

og dermed indgå i ledighedsstatistikken. Ekspertgruppens beslutning om målgruppesammenlægning

forventes at medføre, at ca. 10.000 uddannelsesparate vil være i jobsøgningsindsats fremover. Den nye

visitationsmo-del skønnes at medføre, at ca.1.000 aktivitetsparate vil være i kategorien jobsøgningsindsats

fremover. Det skønnes dermed med betydelig usikkerhed, at der vil være ca. 11.000 flere i jobsøgningsind-

sats fremover.

Der indgår ca. 2.9 mio. i arbejdsstyrken. Den registrerede arbejdsstyrke vil derfor også blive forøget med

ca. 11.000. Den registrerede ledighedsprocent øges dermed fra 2,9 pct. til 3,3 pct. svarende til 12 pct. Skønnet

skal tages med betydeligt forbehold.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

Individuelt tilrettelagt

indsats for borgerne

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

Individuelt tilrettelagt indsats for

borgerne

Særregler og proceskrav skal understøtte, at

alle får en virksom indsats…

Gennem rettigheder, ordninger og særregler er ind-

satsen søgt målrettet mod specifikke målgruppers

behov.

...men beskæftigelsesindsatsen er i dag

stramt styret med et væld af krav

Der er på tværs af målgrupper en lang række fast-

satte krav til samtaler, CV-oplysninger, udfyldning af

planer m.v. som i mange tilfælde ikke er logiske.

De mange målgrupper og særregler giver

samlet set et uigennemskueligt system med

meget administration…

Sagsbehandlerne bruger meget tid på at navigere

i de mange lovkrav og registrere at de overholder

dem, i stedet for at bruge tid på borgeren.

Fjerner og harmoniserer 50

pct. af særreglerne i

beskæftigelsesindsatsen

…og flere borgere savner indflydelse på deres eget forløb,

da krav og særregler langt hen ad vejen dikterer, hvad de skal hvornår.

Anbefaling

Ekspertgruppen anbefaler markant færre særregler og centralt

fastsatte krav til indsatsen. Det giver mere plads til en individuelt

tilrettelagt indsats med indflydelse fra borgerne selv.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 2

2. Individuelt tilrettelagt

indsats for borgerne

Det nuværende beskæftigelsessystem er byg-

get op om en lang række detaljerede proces-

krav som blandt andet specificerer, hvem der

skal have hvilken indsats og hvornår.

Hensigten med proceskrav er at understøtte

en ensartet indsats samt at lovfastsætte et

niveau for indsatsen på tværs af hele landet.

Derudover bidrager proceskrav til at tydelig-

gøre, hvilke krav og pligter borgerne har.

De mange proceskrav skaber dog et omfat-

tende bureaukrati, hvor kommunerne skal

registrere og dokumentere, at de overholder

loven, ligesom staten skal følge op på, om

loven overholdes. Proceskravene begrænser

også muligheden for beskæftigelsesfaglige

vurderinger og borgeres medbestemmelse.

Det har betydning for muligheden for at

tilrettelægge indsatsen individuelt ud fra den

enkelte borgers situation.

Et gennemgående princip i ekspertgruppens

anbefalinger er at reducere kravene til de ind-

satser, som kommunerne skal levere, og give

mere plads til indsatser, som kommunerne

kan levere. Derved øges det faglige rum for

sagsbehandlerne og borgernes egen medbe-

stemmelse i tilrettelæggelsen af indsatsen.

Det gælder særligt for borgere længere fra

arbejdsmarkedet, hvor der er større behov for

individuelt tilrettelagte indsatser – ofte med

et helhedsorienteret fokus på den enkeltes

samlede situation.

Et nyt beskæftigelsessystem baseret på større

fagligt rum til sagsbehandlerne skal dog

balanceres op imod nogle hensyn. Det gælder

særligt i forhold til at sikre borgernes retssik-

kerhed. Derfor anbefaler ekspertgruppen, at

der indføres en fremdriftsgaranti for borgere

længere fra arbejdsmarkedet. Det indebærer

kon-kret, at kommunerne mindst en gang

om året skal tage stilling til, om borgerne

har fremdrift i deres sag, og om der er brug

for nye indsatser eller alternativt en pause

fra beskæftigelsesindsatsen. Endelig skal der

tages stilling til, om borgerne er på den rette

ydelse.

Derudover vurderer ekspertgruppen, at der

fortsat er brug for visse rettigheder til uddan-

nelse. Det skyldes, at uddannelsesindsatser

generelt er mere omkostningstunge, og at

gevinsten ikke kun består af øget beskæfti-

gelse på kort sigt, men også øget produktivitet

på lang sigt. Det er dog samtidig ekspertgrup-

pens vurdering, at indsatserne i beskæftigel-

sessystemet primært skal have beskæftigelse

for øje, mens mål om opkvalificering og

livslang læring bedre håndteres i det ordinære

uddannelsessystem og i voksen- og efterud-

dannelsessystemet.

I dette kapitel beskrives indledningsvist den

eksisterende udformning af beskæftigelses-

indsatsen og udviklingen i anvendelsen af de

forskellige redskaber. På den baggrund uddy-

bes de udfordringer i beskæftigelsesindsatsen,

som ekspertgruppen ser, inden ekspertgrup-

pens anbefalinger til en individuelt tilrettelagt

indsats for borgeren udfoldes til sidst i kapitlet.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 2

2.1 Aktiv beskæftigelsesindsats

Det overordnede formål med beskæftigel-

sesindsatsen er at hjælpe borgere tættere på

beskæftigelse. De enkelte dele af beskæftigel-

sesindsatsen skal styrke forudsætningerne for

at komme i job eller i gang med en uddan-

nelse. Derudover skal beskæftigelsesindsatsen

motivere dem, der kan, til at komme i job.

Før 1990’erne var beskæftigelsespolitikken

overordnet set baseret på et mere passivt

regime. Ledighed blev primært betragtet som

et konjunkturproblem, og arbejdsmarkedet

var karakteriseret ved en høj strukturledighed,

hvor der ikke blev stillet særlige krav til bor-

gerne om, at de skulle deltage i indsatser.

En række arbejdsmarkedsreformer fra 1990’erne

lagde fundamentet for den aktive beskæfti-

gelsesindsats, som blev et instrument til at

nedbringe strukturledigheden og øge arbejds-

udbuddet,

jf. figur 2.1.

Den aktive arbejdsmar-

kedspolitik, som blev udviklet i denne periode,

danner, sammen med forsørgelsesydelserne

som socialt sikkerhedsnet, grundlaget for et

fleksibelt og dynamisk arbejdsmarked med en

lav strukturel ledighed, en høj beskæftigelses-

grad og en lav relativ fattigdom. Den aktive

arbejdsmarkedspolitik er således en central del

af den danske flexicuritymodel.

Arbejdsmarkedsreformen fra 1994 var central

for at etablere et “ret og pligt”-baseret system,

hvor borgere fik ret til en ydelse mod en pligt

til at opfylde deres rådighedsforpligtelse.

Samtidig fik borgere ret til forskellige ind-

satser. Formålet med reformen var at bringe

borgere ud af passiv forsørgelse og i stedet

opkvalificere dem i ledighedsperioden. “Ret

og pligt”-princippet er senere suppleret med

markante ændringer i ydelsesniveauer og

varighed. Dagpengeperioden er fx over tid

blevet afkortet fra syv til to år – og senest til et

år for dimittender.

Samlet set blev der i stigende grad opbygget

en regelstyret beskæftigelsesindsats med en

detaljeret lovgivning om, hvornår borgere har

ret og pligt til at deltage i aktiveringsindsatser.

Samtidig blev der opbygget et stærkt fokus

på styring af kommunerne med produkti-

onsmålinger indeholdende krav til fx antal

og tidspunkt for samtaler og indsatser samt

krav om typer af indsatser. Regelstyringen

af beskæftigelsesindsatsen blev udbygget

yderligere i løbet af 00’erne, hvor der fx blev

indført stigende krav til en løbende indsats for

kontanthjælpsmodtagere og sygedagpenge-

modtagere.

Figur 2.1. Tidslinje over større ændringer i beskæftigelsesindsatsen

1900-tallet

Beskæftigelsesindsatsen i

Danmark bygges så småt

op med indførelse af blandt

andet jobformidling, uddan-

nelse/kurser for borgere og

kommunale beskæftigelses-

projekter

1990’erne

Introduktion af ret og pligt-re-

gime med kontaktforløb og

ret og pligt til tilbud samt til

uddannelse for unge.

Fleksjobordningen og voksen-

lærlingeordningen etableres.

2000’erne

Beskæftigelsesindsatsen for

sygemeldte intensiveres.

Fokus på den sygemeldtes

muligheder frem for

begrænsninger.

Virksomhedspraktik og men-

torordningen etableres.

2010’erne

Den aktive indsats udbredes til borgere

længere fra arbejdsmarkedet, som skal

have en tværfaglig koordineret indsats

med fokus på borgernes ressourcer.

Sidst i perioden forenkles kontakt-for-

løbet, løntilskudsordningen m.v.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 2

Sideløbende har der de sidste to årtier været

en række reformer, der har haft regelforenk-

ling og afbureaukratisering som formål,

jf.

boks 2.1.

Til trods for de mange forsøg på at forenkle

beskæftigelsesindsatsen er regelstyringen

blevet udbygget og er gennem årene blevet

mere og mere kompleks. Antallet af indsatser

og ordninger er vokset i takt med, at regelsty-

ringen er taget til,

jf. figur 2.2.

Boks 2.1. Tidligere reformer med formål om afbureaukratisering

2003: Flere i arbejde

Formålet var at harmonisere og forenkle reglerne for kontant-

hjælps- og dagpengemodtagere. Flere i arbejde var et skridt mod

en samtænkning af systemet og en ensretning af indsatsen for kon-

tanthjælps- og dagpengemodtagere.

2009: Aftale om afbureaukra-

tisering

Formålet var, at der skulle ske en afbureaukratisering af ungeindsat-

sen, sanktionsreglerne og jobcentrenes modtagelse.

2011: Forenkling af beskæfti-

gelsesindsatsen

Formålet var, at rydde op i overflødige regler og bureaukrati, så

borgere uden job kunne blive hjulpet tilbage på arbejdsmarkedet

hurtigst muligt. Herunder blev regler om en mindre intensiv indsats

indført.

2014: Reform af beskæftigel-

sesindsatsen

Formålet var blandt andet, at give større frihed til kommuner og

færre regler gennem afbureaukratisering og digitalisering. Derud-

over formål om at løntilskudsordningerne skulle forenkles.

2017: Aftale om erhvervs- og

iværksætterinitiativer

Et element i denne aftale var en forenkling af den økonomiske sty-

ring af beskæftigelsesindsatsen, som skulle ensarte regler på tværs

af beskæftigelsesindsatsen og øge kommunernes incitament til at

tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen efter den enkeltes behov.

2018: Aftale om en forenklet

beskæftigelsesindsats

Formålet var en forenkling af den aktive beskæftigelsesindsats, med

færre proceskrav til kontaktforløbet, som blev ensrettet på tværs af

målgrupper.

2022/2023: Nytænkning af

beskæftigelsesindsatsen I og II

Formålet var at forenkle kontaktforløbet for dagpengemodtagere

og vejled-ningspligten for modtagere af kontanthjælp m.v.

2024: Aftale om sygedagpenge

Formålet var at forenkle og målrette indsatsen. Færre proceskrav

og frihed til kommunerne med henblik på at indsatsen bedre kan

matche borgerens behov.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 2

Figur 2.2. Udvikling i indsatser og ordninger over tid, 1976-2024

1976

2004

2011

2024

A-kassers ansvar for kontaktforløb første 3 mdr.

Seks ugers jobrettet uddannelse

Jobafklaringsforløb

Nytteindsats

Rehabiliteringsteam

Lægers mulighedserklæringer

Sygefraværssamtale hver 4. uge*

Mentorordningen

Virksomhedspraktik

Fleksjobordningen

Ret og pligt til aktivering/tibud

Jobrotation

Løntilskud (jobtræning)

Indsats til pers. på sygedagpenge

Uddannelse/kurser for ledige

Kommuners jobformidling til alle ledige

Den regionale uddnnelsespulje

Uddannelsesløft mv.

Uddannelsespålæg til unge uden udd.

Koordinerende sagsbehandler

Ressourceforløb

Aktivering af sygemeldte

Tilskud til hjælpemidler

Varslingsindsatsen

Voksenlærlingeordningen

Ret og pligt til udd. (unge u. 25 pr uden erhvervsudd.)

Befordringsgodtgørelse v. tilbud

Kontaktforløb

Opfølgningssamtaler hver 3. mdr.

Kommunale beskæftigelsesprojekter

Revalidering

A-kassers jobformidling

Anm.: Figuren viser udviklingen i de væsentligste ordninger på beskæftigelsesområdet.

Beskæftigelsesindsatsen

En måde at beskrive rammerne for den aktive

indsats er i hvilket omfang kommunerne – og

a-kasser – skal eller kan iværksætte specifikke

aktiviteter, og i hvilket omfang borgerne skal

eller kan deltage i aktiviteter,

jf. tabel 2.1.

Tabel 2.1. Rettigheder og pligter i beskæftigelsesindsatsen

Kommune

skal tilbyde…

skal

deltage

…

kan

deltage

…



Centralt fastsatte proceskrav



Rettigheder

kan tilbyde…



Individuelle fastsatte krav



Individuelle aftaler

Borgere

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 2

Den aktive beskæftigelsesindsats er i dag i

overvejende grad styret af centralt fastsatte

proceskrav, som specificerer, at kommunen

skal

iværksætte en given aktivitet (fx indsats

eller samtaler), og borgeren

skal

deltage. Her-

udover giver beskæftigelsessystemet kommu-

nerne mulighed for at iværksætte yderligere

aktiviteter, som borgeren enten

skal

eller

kan

deltage i. Inden for disse kategorier af aktivi-

teter har kommunen og sagsbehandlerne såle-

des mulighed for at tilrettelægge individuelle

forløb tilpasset borgerens situation. Endelig

specificerer lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats forskellige rettigheder, borgeren

kan

gøre

brug af, og som jobcenteret

skal

give, hvis det

efterspørges.

Kontaktforløb og krav i den tidlige indsats

Der er i dag en række centralt fastsatte regler

for, hvilken indsats borgere skal møde ved

indgangen til beskæftigelsessystemet samt

ved overgangen til en ny målgruppe inden

for beskæftigelsessystemet. Jobcenteret

tilrettelægger og gennemfører således et

kontaktforløb med individuelle samtaler med

borgerne inden for de første seks måneder på

en ydelse. For dagpengemodtagere er det pr.

1. januar 2024 a-kasserne, der tilrettelægger

og gennemfører kontaktforløbet i de første tre

måneder af ledighedsforløbet.

Det overordnede formål med kontaktforløbet

er, at borgerne kommer i job eller uddannelse

Figur 2.3. Nuværende krav til den tidlige indsats (0-6 mdr.)

6 mdr. ledighed

Snksesa talneehv eafe

teneaf lenseieaakassnå

Miåi

eétetilb e

Dagpengemodtagere

Kontanthjælps-

modtagere

Fienesa

talne

Miåi

eétetilb e

Fokusmål

(80epct.efenesa talnee o

70epct.entetilb eemeligt)

6 mdr. ledighed

Etetilb eenftneefene gnee ge

enenftneegnåtagnåeaktivneiåge

snånstehvneefneene måne

Fienesa

Uddannelses-

hjælpsmodtagere

talne

Øvrige målgrupper

Fokusmål

(80epct.efenesa talnee o

70epct.entetilb eemeligt)

Fienesa

talne

Anm.: Dagpengemodtagere i målgruppen for uddannelsespålæg er ikke omfattet, da de skal visiteres til

et kontaktforløb i jobcenteret senest to uger efter tilmelding som jobsøgende. Øvrige målgrupper omfat-

ter revalidender, sygedagpengemodtagere, modtagere af ledighedsydelse, borgere i ressourceforløb og

borgere i jobafklaringsforløb.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 2

ved at øge den enkeltes viden om mulighe-

derne på arbejdsmarkedet og give redskaber

til målrettet at søge job. Samtalerne kan også

have en motiverende effekt, da udsigten til at

skulle deltage i hyppige samtaler hos kom-

mune og a-kasse kan motivere den ledige til at

finde beskæftigelse eller uddannelse.

Dagpengemodtagere skal minimum have

seks jobsamtaler i de første seks måneder af

ledighedsforløbet, hvoraf a-kasserne afhol-

der tre samtaler i de første tre måneder, og

jobcenteret afholder tre samtaler herefter.

Kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælps-

modtagere og øvrige målgrupper skal have fire

samtaler i de første seks måneder ,

jf. figur 2.3.

Dagpengemodtagere skal have første samtale

senest to uger efter, at de er tilmeldt som

jobsøgende. Kontanthjælpsmodtagere og

uddannelseshjælpsmodtagere skal have første

samtale inden for en uge efter første henven-

delse om hjælp til kommunen. Sygedagpenge-

modtagere skal have den første samtale inden

udgangen af ottende sygefraværsuge.

Efter de første seks måneder aftales samtaler

individuelt mellem borgere og kommuner,

hvor samtaler afholdes efter behov og ud fra

jobcenterets vurdering af den enkelte borgers

situation. Borgerne har også ret til samtaler,

hvis de ønsker det, og de har pligt til at del-

tage i samtaler i hele ledighedsforløbet og

kan blive sanktioneret, hvis de udebliver uden

gyldig grund.

Dagpengemodtagere og kontanthjælpsmod-

tagere har derudover ret og pligt til at påbe-

gynde et aktiveringstilbud senest efter seks

måneders ledighed, mens uddannelseshjælps-

modtagere har ret og pligt til at påbegynde

et aktiveringstilbud senest efter en måneds

ledighed og skal have aktiveringstilbud konti-

nuerligt med højest fire måneders mellemrum.

Der er ikke centralt fastsatte krav til indsatser

senest ved seks måneders ledighed for øvrige

målgrupper, men kommunerne kan visitere til

indsatser, som borgerne skal deltage i.

Det aktiveringstilbud, som kommunerne skal

give senest ved seks måneders ledighed,

kan være virksomhedspraktik, løntilskud,

nytteindsats eller ordinær uddannelse. Tidli-

gere har det også været muligt at give øvrig

vejledning og opkvalificering, men det blev

besluttet i

Anden delaftale om nytænkning af

beskæftigelsesindsatsen

fra juni 2022, at det

hverken kunne gives som ret og pligt tilbud

eller som led i opgørelsen af kommunernes

fokusmål (skærpet tilsyn). Det gælder dog ikke

for uddannelseshjælpsmodtagere, som fortsat

kan få øvrig vejledning og opkvalificering, som

led i de tilbud de skal have.

Redskabsviften

Borgere har som udgangspunkt pligt til at

tage imod og møde op til aktiveringstilbud og

samtaler og kan blive sanktioneret ved ude-

blivelse uden gyldig grund. Nogle borgere er

dog fritaget fra disse krav. Det er blandt andet

borgere, som enten starter i job inden for seks

uger, er omfattet af arbejdsdelingsordningen

eller er på vej på pension eller i uddannelse.

I dag kan kommunerne desuden fritage bor-

gere fra at stå til rådighed for indsats i op

til tre måneder ad gangen, hvis kommunen

fx vurderer, at borgerens helbred forværres

ved aktivering. I gennemsnit har over 42.000

personer årligt fået tre eller flere fritagelser i

perioden 2017-2021.

Aktiveringstilbud kan gives hver for sig eller i

kombination. Derudover kan aktiveringstilbud

Øvrige målgrupper omfatter revalidender, sygedagpengemodtagere, modtagere af ledighedsydelse, borgere i res-

sourceforløb og borgere i jobafklaringsforløb.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 2

kombineres med lønnede timer, hvor borgeren

er ordinært ansat som lønmodtager og får løn

ved siden af sin ydelse.

For både virksomhedspraktiker, løntilskuds-

ansættelse og nytteindsatser der regler for,

hvor mange borgere i støttet beskæftigelse

en arbejdsgiver må have i forhold til antallet

af ordinært ansatte

. Derudover er der værns-

regler, som skal sikre, at der ikke er tale om

ulovlig statsstøtte, fortrængning af ordinært

ansatte eller konkurrenceforvridning.

Målgrupperne i lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats har forskellige rettigheder og plig-

ter. Ikke alle aktiveringstilbud er en mulighed

for alle målgrupper, ligesom konkrete tilbud

kan være en rettighed for nogle målgrupper.

Der er desuden en række undtagelser og

regler baseret på blandt andet alder, uddan-

nelsesbaggrund og visitation inden for de

nuværende 13 målgrupper.

Der er fire overordnede aktiveringstilbud, som

borgere kan pålægges at deltage i:

1. Virksomhedspraktik

2. Løntilskudsansættelse

3. Nytteindsats

4. Vejledning og opkvalificering, herun-

der ordinær uddannelse

Virksomhedspraktik

skal så vidt muligt kombi-

neres med eller efterfølges af lønnede timer.

Under praktikken modtager borgeren fortsat

ydelse, og der er ikke krav om forudgående

ledighed. Borgere tæt på arbejdsmarkedet

kan være i virksomhedspraktik i fire uger,

mens borgere længere fra arbejdsmarkedet

kan være i virksomhedspraktik 13 uger med

mulighed for forlængelse.

Løntilskudsansættelse

giver mulighed for at

blive ansat i en tidsbegrænset periode på en

arbejdsplads. Borgere modtager lønindkomst

i stedet for ydelse, mens arbejdsgivere modta-

ger et løntilskud pr. arbejdstime. Der kan også

gives løntilskud til ansættelse af førtidspensio-

nister uden tidsbegrænsning – tidligere kaldet

skånejob.

Nytteindsats

er samfundsnyttigt arbejde, hvor

borgere indgår i et arbejdsfællesskab hos

offentlige arbejdsgivere. Forløbet kan vare

op til 13 uger, og borgerne modtager ydelse

imens

. Kommunerne beslutter, hvad indholdet

skal være. Det må dog kun være opgaver, der

ellers ikke ville blive udført hos den offentlige

arbejdsgiver, da ansættelsen ikke må erstatte

ordinært ansatte medarbejdere.

Vejledning og opkvalificering

er en samlet

kategori for ordinær uddannelse og øvrig

vejledning og opkvalificering. Der er som

udgangspunkt ikke varighedsbegrænsninger

for vejledning og opkvalificering, og borgeren

modtager ydelse under indsatsen.

Ordinær uddannelse

er uddannelse reguleret

ved lov fx AMU-kurser, forberedende voksen-

undervisning, erhvervsuddannelser og vide-

regående voksen- og efteruddannelse, som

kan gives som led i beskæftigelsesindsatsen.

Kommunerne betaler i udgangspunktet for

uddannelsen og borgerne modtager ydelse

under uddannelsen. Indenfor ordinær uddan-

nelse er der desuden forskellige ordninger

og puljer, som visse målgrupper har ret til at

deltage i, og som er afgrænset via forskellige

positivlister. Det omfatter fx voksenlærlin-

geordningen og ret til seks ugers jobrettet

uddannelse,

jf. boks 2.2.

Aftale om ny arbejdspligt fra 2023, der forventes indført 1. januar 2025, afskaffer kravet om et rimeligt forhold mellem

Aftale om ny arbejdspligt fra 2023, der forventes indført 1. januar 2025, afskaffer varighedsbegrænsningen for nytte-

personer i støttet beskæftigelse og antallet af ordinært ansatte ved etablering af nytteindsats.

indsats.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 2

Øvrig vejledning og opkvalificering

er en sam-

let kategori over forløb, der ikke er omfattet af

betegnelsen ordinær uddannelse, som fx korte

vejlednings- og afklaringsforløb, mestringsfor-

løb, sikkerhedskurser m.v. hos private udby-

dere eller CV- og jobsøgningskurser.

Endelig er der indsatser, som skal understøtte

overgangen til beskæftigelse. Indsatserne skal

tilbydes borgerne, hvis de lever op til kriteri-

erne herfor, mens borgerne selv kan vælge,

om de vil tage imod indsatsen,

jf. boks 2.3.

Boks 2.2. Uddannelsesordninger

Ret til læse-, skrive-, regne- og ordblinde-test og -kurser

Alle målgrupper bortset fra borgere i fleksjob har ret til en læse-, skrive- og regne- test, samt til et kur-

sus, hvis testen viser behov herfor. Dagpengemodtagere under 25 år uden en ungdomsuddannelse, som

er i målgruppen for et uddannelsespålæg, og uddannelseshjælpsmodtagere skal testes senest efter en

måned.

Pulje til uddannelsesløft

Dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, og er ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse, kan få

bevilget en hel eller dele af en erhvervsuddannelse. Jobparate kontanthjælpsmodtagere kan få bevilget

et grundforløb på erhvervsuddannelser. Dagpengemodtagere får under uddannelsesløft en reduceret

dagpengesats på 80 pct. af den maksimale dagpengesats (dog højest et beløb svarende til ens hidtidige

dagpengesats), men med mulighed for at låne op til deres hidtidige dagpengesats. Kommunerne får

under puljen 80 pct. refusion for udgifterne til uddannelserne.

Ret til uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge

Dagpengemodtagere over 30 år, som er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse har ret til

at påbegynde en erhvervsuddannelse med 110 pct. dagpengesats, hvis uddannelsen fremgår af en lands-

dækkende positivliste. Under uddannelsen fritages borgeren fra pligten til at være aktivt jobsøgende

og stå til rådighed for henvist arbejde efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., men skal fortsat stå til

rådighed for samtaler og aktiveringstilbud. Kommunerne får 80 pct. refusion for udgifterne til uddannel-

serne.

Den regionale uddannelsespulje

Alle målgrupper undtagen borgere i fleksjob kan få bevilget korte erhvervsrettede kurser, som fremgår af

en regional positivliste udarbejdet af de Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). Via puljen kan kommunen

ligeledes bevilge kurser til borgere, hvis det er en arbejdsgivererklæring om ansættelse. Her er det ikke

et krav, at kurset optræder på de regionale positivlister. Kommunerne får 80 pct. refusion for udgifterne

til kurserne.

Voksenlærlingeordningen

Ledige og beskæftigede har mulighed for at blive faglærte via voksenlærlingeordningen. En voksenelev

er en person over 25 år, som tager en erhvervsuddannelse. Under ordningen har virksomheder ret til

tilskud til den løn, de betaler vokseneleven i praktik- og oplæringsperioden. Virksomheder kan få tilskud

til både faglærte og ufaglærte, som kommer fra ledighed, og til ufaglærte fra beskæftigelse. For be-

skæftigede skal uddannelsen være på en positivliste over uddannelser inden for områder med behov for

arbejdskraft. For tilskud ved ansættelse af faglærte er der krav om seks måneders forudgående ledighed.

Ret til seks ugers jobrettet uddannelse

Dagpengemodtagere og modtagere af ledighedsydelse, som er enten ufaglærte, faglærte eller har en

kort videregående uddannelse har ret til jobrettede kurser med en samlet varighed på op til seks uger.

For dagpengemodtagerne er det a-kasserne, der formidler og bevilger kurserne. Borgere kan selv vælge,

hvilke kurser de ønsker at deltage i, men det er et krav, at kurserne er målrettet områder med behov for

arbejdskraft og optræder på den landsdækkende positivliste for ordningen.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 2

Boks 2.3. Understøttende indsatser

Personer med handicap kan få handicapkompenserende ordninger til beskæftigelse eller virksomheds-

rettet indsats. Derudover kan borgere få tilbud om mentorstøtte til at opnå eller fastholde et beskæfti-

gelsesrettede forløb eller job. Kommunerne kan også som understøttende indsats give tilskud til hjæl-

pemidler i øvrigt og dække visse udgifter i forbindelse med deltagelse i beskæftigelsesindsats, herunder

udgifter til befordring.

Viden om effekter af beskæftigelsesindsatsen

På beskæftigelsesområdet udvikles løbende

ny viden om indsatsernes virkninger gen-

nem effektanalyser. Litteraturen peger på, at

samtaler er et af de mest effektive redskaber

i beskæftigelsesindsatsen for borgere tæt på

arbejdsmarkedet,

jf. boks 2.4 og bilag 9.

Boks 2.4. Effekter af samtaler og aktive tilbud i beskæftigelsesindsatsen

Borgere tæt på arbejdsmarkedet

Samtaler:

Der er evidens for positive beskæftigelseseffekter af samtaler.

Ret- og pligttilbud:

Der er evidens for positive beskæftigelseseffekter ved udsigt til ret- og pligttilbud som

følge af positive motivationseffekter.

Virksomhedsrettede tilbud:

Der er positive beskæftigelseseffekter af privat løntilskud, mens der som

udgangspunkt ikke indregnes effekter af offentligt løntilskud, virksomhedspraktik og nytteindsats. I disse

effektmål indgår både såkaldte fastholdelses- og programeffekter, det vil sige beskæftigelseseffekter af

at deltage i indsatsen både under og efter deltagelse

Ordinær uddannelse:

Der indregnes i dag som udgangspunkt en negativ beskæftigelseseffekt af de

uddannelsesindsatser, der ikke fører til en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det skyldes domi-

nerende fastholdelseseffekter. Der kan i forbindelse med ordinær uddannelse, hvor ledige opkvalificeres

til faglært, være positive effekter på længere sigt som følge af positive programeffekter. Der indregnes

eksempelvis positive effekter for ledige i voksenlærlingeordningen og ret til uddannelsesløft på 110 pct.

dagpenge.

Øvrig vejledning og opkvalificering:

Der er ikke klar evidens for positive effekter af øvrige vejlednings- og

opkvalificeringsforløb under ét. Øvrige vejlednings- og opkvalificeringsforløb omfatter en bred gruppe af

forskellige typer af indsatser fx jobsøgningskurser, særligt tilrettelagte forløb og mestringsforløb.

Borgere længere fra arbejdsmarkedet

Der er ikke klar evidens for beskæftigelseseffekter af samtaler og redskaber for borgere længere fra ar-

bejdsmarkedet, på nær privat løntilskud, hvor der er positive effekter.

Anm.: Fastholdelseseffekten reducerer afgangen fra ledighed under aktiveringsforløbet, fordi ledige

typisk er mindre jobsøgende under aktivering, mens programeffekten består i, at aktivering forbedrer

lediges kvalifikationer og dermed chancen for efterfølgende at overgå til beskæftigelse.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 2

Udvikling i anvendelsen af forskellige

indsatser

Udviklingen i brugen af de forskellige beskæf-

tigelsesindsatser er blandt andet påvirket af

antallet af borgere i de forskellige målgrupper

samt reformer, der fx påvirker målgruppe-

sammensætningen, redskabsviften, kommu-

nernes incitamenter til at anvende konkrete

indsatser m.v. I dette afsnit ses på udviklingen

i de forskellige aktiveringstilbud og samtaler i

perioden 2011-2023.

I perioden 2011-2023 har der været et mindre

fald i antallet af borgere i målgruppen for akti-

veringstilbud fra ca. 370.000 fuldtidspersoner

i 2011 til ca. 300.000 fuldtidspersoner i 2023 ,

jf. kapitel 7. Økonomiske konsekvenser.

Det er

særligt gruppen af borgere tæt på arbejds-

markedet, der er blevet mindre, og det bety-

der, at borgere længere fra arbejdsmarkedet

udgør en større del af den samlede målgruppe

end tidligere. I perioden er antallet af afholdte

samtaler steget, mens antallet af gennemførte

aktiveringstilbud er faldet. Der er således sket

en mere intensiveret brug af samtaler som

redskab i beskæftigelsesindsatsen.

Antallet af registrerede jobsamtaler m.v. er i

perioden 2011-2023 steget fra 2,1 mio. jobsam-

taler m.v. i 2011 til 2,4 mio. jobsamtaler m.v.

i 2023, inkl. samtaler i a-kasser,

jf. figur 2.4.

perioden 2011-2023 er antallet aktiveringstilbud

til gengæld faldet med ca. 30 pct.,

jf. figur 2.5.

Den største reduktion er sket i brugen af løn-

tilskud, som er faldet med knap 90 pct., mens

brugen af øvrig vejledning og opkvalificering

er faldet med knap 30 pct. Virksomhedspraktik

og ordinær uddannelse er faldet med knap 40

pct. Dette afspejler ikke varigheden af tilbud-

det, men alene hvor ofte tilbuddet gives. Øvrig

vejledning og opkvalificering udgør således en

svagt stigende andel af den samlede beskæfti-

gelsesindsats.

Figur 2.4. Antal samtaler (2011-2023)

1.000

samtl.

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Figur 2.5. Antal aktive tilbud (2011-2023)

1.000

samtl.

Tusinde

Fuldtid

(1.000)

900

800

700

600

500

400

300

200

100

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Fuldtid

(1.000)

800

700

600

500

400

300

200

100

Tusinde

900

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

Anden kontakt

Jobsamtaler m.v.

Øvrig vejledning og opkvalificering

Ordinær uddannelse

Nytteindsats

Virksomhedspraktik

Løntilskud

Anm.: Antal samtaler dækker over samtaler med alle målgrupper og borgere i jobcentrene inkl. fleksjob,

selvfor-sørgede m.v. Kilde: DFDG, Jobindsats.dk og egne beregninger.

Antallet af fultidspersoner er ekskl. personer i fleksjob.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 2

Aktiveringstilbuddene anvendes forskelligt

på tværs af målgrupper. Øvrig vejledning

og opkvalificering er dog det mest anvendte

aktiveringstilbud på tværs af målgrupper, hvis

der ses bort fra revalideringsordningen, som

primært består af ordinær uddannelse

jf.

figur 2.6.

Figur 2.6 Aktiveringstilbud fordelt på målgrupper, 2023

100

Ressourceforløb

Uddannelsesparat,

udd.parat

Uddannelsesparat,

akt.parat

Ledighedsydelse

Dagpenge

Kontanthjælp,

jobparat

Kontanthjælp,

akt.parat

Jobafklaring

Løntilskud

Virksomhedspraktik

Nytteindsats

Ordinær uddannelse

Sygedagpenge

Øvrig vejledning og opkvalificering

Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger.

Revalidering

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 2

2.2 Udfordringer i den aktive indsats

Ekspertgruppen peger på fire udfordringer

ved den nuværende sammensætning og

administration af beskæftigelsesindsatsen,

som er centrale i udformningen af anbefalin-

gerne til en ny beskæftigelsesindsats:

•

Mange særregler øger kompleksiteten og

administrationen

•

Borgere mangler indflydelse på eget forløb

Proceskrav tager tid fra kerneopgaven

Risiko for fastholdelse i uddannelsesindsat-

ser

Mange særregler øger kompleksiteten og

administrationen

Beskæftigelsesindsatsen indeholder en lang

række særordninger, puljer, midlertidige

ordninger, forsøg, m.v. Nogle målgrupper har

ret til bestemte typer af aktiveringstilbud og

indsatser, mens andre målgrupper har ret til

andre. Derudover er flere af uddannelsesord-

ningerne afgrænset af forskellige regionale og

nationale positivlister, der viser, hvilke konkrete

kurser og uddannelser sagsbehandlere kan

bevilge til borgerne.

De mange forskellige regler, som varierer

mellem målgrupper i lov om en aktiv beskæf-

tigelsesindsats, er illustreret i figur 2.7. De

forskellige særregler skyldes reformer og

lovændringer, der har haft til hensigt at styrke

indsatsen for bestemte målgrupper. Indfø-

relsen af særlige indsatser for bestemte mål-

grupper har medført nye målgrupper og en

tæt regulering af indsatsen. Det bidrager til en

særdeles kompleks beskæftigelsesindsats, hvil-

ket går ud over gennemsigtigheden og øger

den administrative byrde for kommunerne og

a-kasserne, som skal orientere sig i reglerne

og registrere, at de overholder dem.

Et serviceeftersyn af uddannelsesindsatsen

viser, at særligt uddannelsesordninger på

beskæftigelsesområdet er præget af kom-

pleksitet og tung administration, som også

kan gøre uddannelsesmulighederne i beskæf-

tigelsessystemet svære at gennemskue for

både borgere og sagsbehandlere (Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering, 2021).

Sagsbehandlere oplever også, at kompleksite-

ten i lovgivningen på beskæftigelsesområdet

indebærer, at de bruger meget tid på at

orientere sig i reglerne og dokumentere, at de

lever op til lovens mange krav. Den tid, som

sagsbehandlerne bruger på dokumentation,

ville have været brugt bedre sammen med

borgerne. VIVE vurderer på baggrund af

interviews, at kompleksiteten i beskæftigel-

sessystemet kan bidrage til at svække sags-

behandlernes motivation og dermed påvirke

deres præstationer (VIVE, 2017).

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 2

Figur 2.7. Målgruppespecifikke særregler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

1. Dagpengemodtagere

2. Jobparate kontanthjælpsmodtagere

3. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

4a. Uddannelsesparate

4b. Åbenlyst uddannelsesparate

5. Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere

6. Sygedagpengemodtagere

7. Personer i jobafklaring

8. Personer i ressourceforløb

9. Personer visiteret til fleksjob/ledighedsydelse

10. Personer i revalidering

11. Personer på førtidspension

12. Ledige selvforsørgende

13. Unge under 18 år

Bestemmelser i LAB med forskellige

regler/særregler på tværs af målgrupper før

ekspertgruppens anbefalinger

Tidspunkt for registrering af cv-oplysninger på Jobnet

Lovens formål

Særskilt enhed i kommunen, der varetager indsatsen over for unge

Inddragelse af a-kasserne i indsatsen

Målgrupper i loven

Opgørelse af tidsperioder for kontaktforløbet og ret og pligt tilbud mv.

Hvornår tidsperioden for kontaktforløbet og ret og pligt tilbud mv. regnes fra

Bistand til at finde job

Pålægge at søge konkrete job

Tilbyde information og vejledning om bl.a. muligheder for job

Bistå arbejdsgivere med rekruttering og formidling

Bemyndigelse til at fastsætte regler om bistand til bl.a. jobsøgende og arbejdsgivere

Skal tilmeldes som jobsøgende

Være aktivt jobsøgende

Dokumentation af jobsøgningsaktiviteter i joblog

Registrere cv-oplysninger på Jobnet

Angive jobmål ifm. registrering af cv-oplysninger

A-kasse og jobcenter skal inden for 2 uger sikre, at cv-oplysninger er fyldestgørende

Opdatere cv-oplysninger løbende

Straks tilgængeliggørelse af cv-oplysninger på Jobnet ved gentilmelding

Bistand og adgang til cv-oplysninger

Målgrupper omfattet af kontaktforløb/ret til jobsamtaler

Tilbud om jobsamtale ifm. afslutning af barsel

Formål med kontaktforløb

Indhold i jobsamtaler skal have fokus på konkrete job/jobsøgning

Uddannelsespålæg

Undtagelse fra uddannelsespålægget ved at give jobrettet indsats

Antal jobsamtaler de første 6 måneder

Krav om tidspunkt for første jobsamtale

A-kassens deltagelse i jobsamtaler (fælles jobsamtaler)

Jobsamtalens form

Selvbooking af jobsamtaler

Indkaldelse/selvbooking af fælles jobsamtaler

A-kasse og jobcenter indkalder til første jobsamtale

A-kasse og jobcenter kan indkalde til en jobsamtale med kort varsel/fratage retten til selvbooking

Koordinerende sagsbehandler mhp. helhedsorienteret indsats

Henvisning til anden aktør mhp. etablering af fleksjob

Jobsamtaler og indsats ifm. kontrolaktioner

Formål med Min Plan

Indhold i Min Plan

Registrere aktiviteter, der stabiliserer/forbedrer social mv. tilstand i Min Plan

Jobmålets retning

Udarbejdelse af Min Plan ved første jobsamtale

Opdatering og digital tilgængeliggørelse af Min Plan

Rehabiliteringsplan forberedende del

Udarbejdelse af den forberedende del

Rehabiliteringsplan indsats del

6 ugers jobrettet uddannelse

Varighed af 6 ugers jobrettet uddannelse

Ret til 6 ugers jobrettet uddannelse på ny ved ny ledighed

A-kassen træffer afgørelse om 6 ugers jobrettet uddannelse

Tilbud kan gives ift. særlige forhold

Tilbuddets formål

Mulighed for fravigelse af rådighedsforpligtelsen ifm. deltagelse i tilbud

Rådighedsafprøvende tilbud, hvis tvivl om, hvorvidt personen står til rådighed

Mulighed for at deltage i tilbud i udlandet

Ophør af tilbud

Virksomhedspraktik

Ret til selvfunden virksomhedspraktik

Formålet med virksomhedspraktik

Varighed af virksomhedspraktik

Mulighed for godtgørelse

Forhold til de ansatte hos arbejdsgiver og konkurrenceforvridning

Løntilskud

Ret til selvfunden løntilskud

Formålet med løntilskud

Varighed af løntilskud

Krav om forudgående periode på off. forsørgelse

Løn og ansættelsesvilkår ved løntilskudsjob

Arbejdstid ved offentligt løntilskudsjob

Lønniveau ved offentligt løntilskudsjob

Fastsættelse af løntilskuddet

Nytteindsats

Formål med nytteindsats

Vejledning og opkvalificering, ordinær uddannelse

Ret til læse-, skrive-, regne- og ordblindekursus

Realkompetencevurdering hvis ingen erhvervskompetencegivende uddannelse

Ikke ret til studie eller erhvervskompetencegivende uddannelse som tilbud

Ret til studie el. erhvervskompetencegivende uddannelse som tilbud i op til 6 måneder v. pålæg

Pulje til uddannelsesløft

Ordning med ret til uddannelsesløft

Pligt til tilbud i hele ledighedsperioden for målgruppen for ret og pligt tilbud

Ret og pligt til tilbud

Tidspunkt for ret og pligt-tilbuddet

Varigheden på ret og pligt-tilbuddet

Kontinuerlig ret og pligt tilbud

Mindre intensiv indsats

Undtagelse til mindre intensiv indsats ved bl.a. misbrug

Jobafklaringsforløb

Ressourceforløb

Fleksjob

Revalidering

Jobrotation

Ret til at indgå som vikar i jobrotationsordningen

Betingelser for voksenlærling

Opkvalificering ifm. fleksjob

Varslingspuljen

Mentorstøtte

Støtte til særlige udgifter ved deltagelse i tilbud (hjælpemidler)

Befordringsgodtgørelse

Ret til at få dækket faktiske udgift til befordring pga. fx helbredsbegrænsninger

A-kassen træffer afgørelse og udbetaler befordringsgodtgørelse

1.000 kr. til hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved deltagelse i tilbud

Jobcenter og a-kasse skal give hinanden og borger nødvendige oplysninger tbf. administration

Jobcenter skal begrunde afslag på fælles indstilling om tilbud mv. over for a-kasse

Refusion af driftsudgifter

Særlig refusion af driftsudgifter vedr. visse udlændinge

Klageregler over afgørelser

Klageregler om arbejdsgivers beregning af løntilskud

Anm.: Figur i fuld størrelse fremgår af bilag 8.a. Regler og særregler i lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats (før ekspertgruppens anbefalinger).

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 2

Borgere mangler indflydelse på eget forløb

Næsten halvdelen af borgerne (45 pct.) oplever,

at den indsats, de skal deltage i, er styret af

regler frem for deres egne behov og situation.

Kun hver sjette har en oplevelse af, at deres

forløb i beskæftigelsessystemet primært er

tilrettelagt ud fra deres egen situation. Derud-

over vurderer over 30 pct. af borgerne, at de

ikke får den hjælp, der passer til dem,

jf. figur

2.8 og bilag 4. Ekspertgruppens borgertilfreds-

hedsundersøgelse.

På baggrund af undersøgelsen er det eks-

pertgruppens vurdering, at de mange centralt

fastsatte regler fordrer en “one size fits all”til-

gang og ikke i tilstrækkelig grad muliggør, at

sagsbehandlerne kan tilrettelægge en tilpas

individuel indsats med fokus på den enkeltes

behov. Det understøttes af Pultz og Hansen

(2024), som peger på, at de detaljerede krav og

regler for den enkelte borger kan medføre en

oplevelse af “at blive behandlet som en bold,

der bliver kastet rundt”,

jf. bilag 6. Værdighed

i en beskæftigelseskontekst.

Det kan potentielt hæmme den enkelte bor-

gers motivation til at deltage i beskæftigel-

sesindsatsen og reducere sagsbehandlernes

engagement til at tilrettelægge en indsats for

på baggrund af deres beskæftigelsesfaglig-

hed. Samtidig kan kravene hæmme beskæfti-

gelsessystemets legitimitet, når borgere flere

gange oplever, at indsatsen består af urimelige

krav, som de ikke kan leve op til.

Figur 2.8. Borgeres oplevelse af mødet med sagsbehandler og system

3,0

Jeg får alt i alt en værdig behandling i jobcenteret

Sagsbehandleren har tillid til mig

Sagsbehandleren lytter til mig

Jeg har indflydelse på mit forløb

Jeg har nemt ved at forstå reglerne, der gælder for mig

Jeg får den hjælp, der passer til mig

3,0

3,6

3,9

3,8

3,5

3,4

3,3

3,2

3,4

3,2

3,4

Gennemsnitlig besvarelse

3,6

3,8

4,0

3,6

3,8

4,0

Gennemsnitlig besvarelse

Anm.: I tilfredshedsundersøgelsen er borgerne blevet spurgt til: “Hvor enig eller uenig er du i følgende

udsagn: Jeg oplever/oplevede, at…” for hver af de seks udsagn i figuren. Bevarelser er udeladt, hvis re-

spondenterne har svaret ved ikke eller ikke har ønske at svare på minumum ét af spørgsmålene ovenfor.

Skala for spørgsmålene er 1: Helt uenig; 5: Helt enig. Der er indsat barer i figuren, som angiver 95 pct.

konfidensintervaller og dermed usikkerheden for de enkelte gennemsnit.

Kilde: Bilag 4. Ekspertgruppens borgertilfredshedsundersøgelse.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 2

Proceskrav tager tid fra kerneopgaven

Kommunernes kerneopgave på beskæfti-

gelsesområdet er at hjælpe borgere med at

komme i beskæftigelse og uddannelse. De

mange regler og proceskrav, der er fastsat i

beskæftigelsesindsatsen, medfører en lang

række administrative opgaver for kommu-

nerne med at overholde kravene og dokumen-

tere og registrere fx oplysninger og planer til

borgerne,

jf. boks 2.5.

Derfor går der tid og

ressourcer fra den egentlige kerneopgave med

bedst muligt at hjælpe den enkelte borger i

beskæftigelse. De mange regler i beskæfti-

gelsesindsatsen stiller desuden store krav til

it-understøttelse, organisering, revision og de

lokale arbejdsgange i kommunerne.

Fokus på overholdelse og dokumentation af

proceskrav risikerer at smitte af på sagsbe-

handlerne. Risikoen er således, at proceskrav

også bliver styrende for sagsbehandlerne,

frem for hvad der giver mening for den enkelte

borger. Proceskravene understøtter på den

måde fokus på at sikre og dokumentere, at

en samtale med et specifikt indhold er holdt

på et specifikt tidspunkt. Det kan med Kongs-

gaards (2024) ord medføre, at “der et fokus på

at dokumentere det gode sagsbehandleren

gør, frem for blot at gøre det godt”,

jf. bilag

7. Faglighed, refleksivitet og værdighed i

beskæftigelsesindsatsen.

Et eksempel på tung administration med

omfattende dokumentation er de såkaldte

rehabiliteringsteam, der behandler sager

om blandt andet førtidspension og fleksjob.

Forud for at sager kan forelægges rehabilite-

ringsteamet, skal sagsbehandlerne udarbejde

rehabiliteringsplanens forberedende del, som

indeholder omfattende dokumentation for

borgerens situation. Ekspertgruppens analyse

viser, at kommunerne for hver borger i gen-

nemsnit bruger 10-20 timer før, under og efter

et møde i rehabiliteringsteamet,

jf. figur 2.9.

Risiko for fastholdelse i uddannelsesindsatser

Uddannelse i det ordinære uddannelsessy-

stem og i beskæftigelsessystemet tjener til en

vis grad forskellige formål. Hvor det ordinære

uddannelsessystem og voksen- og efteruddan-

nelsessystemet skal sikre befolkningens kom-

petencer bredt set, skal uddannelsesindsatsen

i beskæftigelsessystemet først og fremmest

understøtte, at ledige får fodfæste på arbejds-

markedet igen.

Uddannelsesindsatsen indebærer en afvejning

mellem, at indsatsen på den ene side kan

indebære positive beskæftigelseseffekter på

længere sigt, mens borgere på den anden side

kan fastholdes i ledighed på kort sigt. Derud-

over er uddannelsesindsatser generelt mere

omkostningstunge end de øvrige indsatser.

Boks 2.5. Analyse af jobcentermedarbejdernes registreringsbyrde

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udarbejdet en analyse af jobcentermedarbejdernes

registreringsbyrde som led i

Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen

(2022). Analy-

sen viser, at sagsbehandlerne bruger meget tid på administration af reglerne på beskæftigelsesområdet.

En kerneopgave, der kan synes relativt enkel som fx at sætte en virksomhedspraktik i gang, kræver, at

sagsbehandlerne skal forholde sig til en betydelig mængde regler, der potentielt finder anvendelse. De

forskellige regler finder anvendelse i forskellige situationer og kræver, at sagsbehandlerne skal vurdere,

om reglen i den givne samtale eller igangsættelse af tilbud, er relevant. Det betyder, at selvom den en-

kelte regel kan være nem at administrere, skaber mængden af regler, en betydelig registreringsbyrde.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 2

De positive programeffekter af uddannelse

skyldes blandt andet, at uddannelse kan

forbedre lediges kvalifikationer og dermed

chancen for at komme i beskæftigelse. Der

gælder fx i situationer, hvor ledige opkvali-

ficeres fra ufaglært til faglært niveau, fx ved

deltagelse i voksenlærlingeordningen for

ledige. Fastholdelseseffekterne opstår fx ved,

at ledige i mindre omfang søger job, imens de

er i uddannelse, og derfor ikke i samme grad

kommer i beskæftigelse.

Den naturlige afgang fra ledighed til beskæf-

tigelse er typisk højest tidligt i ledighedsfor-

løbet, hvorfor der i den tidlige periode er en

større risiko for fastholdelse og for, at korttids-

ledighed bliver til langtidsledighed.

Der er fx indikationer på fastholdelse for

ledige, der bruger retten til seks ugers jobret-

tet uddannelse, som de opnår ret til efter fem

ugers ledighed (Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering, 2021; Finansministeriet, 2018).

Det tilsiger en selektiv anvendelse af uddan-

nelse i starten af ledighedsforløbet.

Dertil kan der være situationer, hvor uddannel-

sesordninger i beskæftigelsesindsatsen også

tilbydes borgere, der allerede er i beskæfti-

gelse, hvorfor en eventuel programeffekt skal

være tilsvarende større for at opveje den peri-

ode, hvor borgeren tages ud af arbejdsmarke-

det, mens uddannelsen pågår. Det gælder fx

voksenlærlingeordningen for beskæftigede.

Figur 2.9. Kommunernes tidsforbrug på rehabiliteringsteam

Timer

20 timer og

30 min.

Timer

14 timer

9 timer

Aktivitetsparate

Forberdelse af sag

Sygemeldte

Gennemførelse af samtale

Jobafklaring

Afslutning og indstilling

Kilde: Bilag 5. Ekspertgruppens kortlægning af tids- og ressourceforbrug i jobcentre.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 2

2.3 Anbefalinger til individuelt

tilrettelagt indsats for borgerne

Ekspertgruppen anbefaler at afskaffe og for-

enkle en række proceskrav til indsatsen samt

en lang liste af særregler og ordninger. Dette

skal bidrage til en grundlæggende frisættelse

og forenkling af beskæftigelsesindsatsen, så

kommuner og sagsbehandlere får langt større

frihed til at tilrettelægge beskæftigelsesind-

satsen med fokus på den enkelte borgers

individuelle behov og vilkår. Konkret har

ekspertgruppen 15 anbefalinger til ændringer

af beskæftigelsesindsatsen,

jf. boks 2.6.

Boks 2.6. Individuelt tilrettelagt indsats for borgerne

Anbefaling

Friere rammer til at tilrettelægge indsatsen

2.1. Nye kontaktforløb med færre proceskrav

2.2. Mere fleksible rammer for indsatsen

2.3. Fremdriftsgaranti for borgere længere fra arbejdsmarkedet

2.4. Bedre mulighed for pause fra beskæftigelsesindsatsen

2.5. Fri organisering af den tværfaglige indsats

2.6. Ensartet sundhedsfaglig rådgivning

2.7. Færre særordninger for afgrænsede målgrupper

Mere værdig indsats for sygemeldte

2.8. Sygemeldte fra beskæftigelse flyttes ud af beskæftigelsesindsatsen

2.9. Bedre mulighed for digital indsats for sygemeldte

Massiv regelforenkling

2.10. Afskaffelse af særregler

2.11. Harmonisering af regler

Målretning og forenkling af uddannelsesindsatsen

2.12. Uddannelse til faglært niveau

2.13. Målretning og forenkling af kurser

2.14. Forenkling af den statslige rolle

Styrket beskæftigelsesfaglighed

2.15. Opkvalificering af sagsbehandlere

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 2

Friere rammer til at tilrettelægge indsatsen

For at give frihed til, at kommunerne i højere

grad kan tilrettelægge en individuel indsats

med indflydelse fra borgerne, anbefaler

ekspertgruppen, at der skrues ned for de spe-

cifikke krav til indsatsen, herunder til organise-

ringen af den tværfaglige indsats.

2.1 Nye kontaktforløb med færre proceskrav

Ekspertgruppen anbefaler et kontaktforløb

med langt større fleksibilitet og færre lovfast-

satte proceskrav til, hvor mange samtaler og

indsatser kommunerne skal give og hvornår.

Både borgere tæt på arbejdsmarkedet og

længere fra arbejdsmarkedet har gavn af

en beskæftigelsesindsats, og intentionen er

således ikke, at borgere skal gå passive uden

kontakt til beskæftigelsessystemet. Det er

tværtimod intentionen, når der skrues ned for

lovkravene, at sagsbehandlerne i dialog med

borgerne skal tilrettelægge den mest effektive

indsats med fokus på den enkeltes behov og

ønsker.

Især for borgere længere fra arbejdsmarkedet

skal der være mere plads til at tilrettelægge

en individuel indsats med et helhedsorienteret

fokus på den enkeltes samlede situation. Kra-

vene til indsats for disse borgere lempes derfor

markant, og der indføres en årlig fremdrifts-

garanti, hvor sagsbehandlerne skal følge op

på borgernes sag, og der lægges en plan for

indsatsen med fokus på fremdrift mod lønnede

timer eller uddannelse,

jf. anbefaling 2.3.

Ekspertgruppen lægger op til tre grundlæg-

gende indsatsforløb: jobhjælpsindsats for

borgere længere fra arbejdsmarkedet, dag-

penge og jobsøgningsindsats for borgere tæt

på arbejdsmarkedet og sygedagpengeindsats

for sygemeldte borgere,

jf. figur 2.10.

Ekspertgruppen anbefaler, at det eksisterende

krav om, at borgere længere fra arbejds-

markedet og sygedagpengemodtagere skal

have mindst fire samtaler inden for det første

halve år, reduceres til et krav om én samtale.

I den forbindelse anbefaler ekspertgruppen

desuden at afskaffe kravet om, at borgere

skal have et nyt kontaktforløb ved skift fra en

ydelse til en anden. Sagsbehandlerne skal i

stedet i den enkelte situation vurdere behovet

for samtaler i forbindelse med skift mellem

ydelser. Samtidig anbefaler ekspertgruppen at

afskaffe kravet om et aktiveringstilbud senest

efter seks måneder.

Det giver sagsbehandlerne langt større

mulighed for faglige og individuelle skøn,

når indsatsen ikke i samme grad er defineret

fra centralt hold. Selvom minimumskravene

sænkes markant for nogle borgere og helt

afskaffes for andre, skal borgere stadig – efter

behov- understøttes i at komme i beskæf-

tigelse, og borgere kan altid kræve at få en

samtale og ønske at få et aktiveringstilbud.

Der er solid empirisk evidens for, at en tidlig

intensiv indsats bidrager til, at borgere tæt på

arbejdsmarkedet kommer hurtigere i beskæf-

tigelse. Tydelige krav til samtaler og indsats

bidrager samtidig til at skabe forudsigelighed

for de borgere, der møder beskæftigelsessy-

stemet for første gang. Ekspertgruppen vil

derfor fastholde et standardiseret kontaktfor-

løb for borgere tæt på arbejdsmarked, men

lempe på kravene til antal samtaler for dag-

pengemodtagere.

For borgere tæt på arbejdsmarkedet harmoni-

seres antallet af lovpligtige samtaler. Dagpen-

gemodtagere skal have de første to samtaler

i a-kasserne i de første tre måneder af ledig-

hedsforløbet. Både dagpengemodtagere og

kontanthjælpsmodtagere i jobsøgningsindsats

skal fortsat have et aktiveringstilbud senest

efter seks måneders ledighed. Ekspertgruppen

anbefaler desuden, at kommunerne igen kan

give øvrig vejledning og opkvalificering som

led i kravet om et aktiveringstilbud inden for

de første seks måneder. Sagsbehandlerne skal

selv kunne vurdere, hvordan de bedst hjælper

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 2

Figur 2.10. Ny model for krav til indsatsen de første 6 måneder

Borgere længere fra

arbejdsmarkedet

Ny model for

borgere i

jobhjælpsindsats

Enrfeaigrohføagning

Enrføe mlr tamtalrogringlnrketvroarmiabud

Borgere tæt p

arbejdsmarkedet

Ny model for borgere

i dagpenge- og

jobsggningsindsats

1 ud af 4 ktnrundmtgl rketvlmr

oarainiauarfelr tamtaler

ograiniauarémrtkmivmrmiabud

Miniauarémrtkmivmrmiabud

Sygedagpenge-

modtagere

Ny model for borgere

i sygedagpenge-

indsats

Enrføe mlr tamtalrogringlnrketvroarmiabud

Anm.: Borgere tæt på arbejdsmarkedet er indsatsgrupperne dagpengeindsats og jobsøgningsindsats.

Borgere længere fra arbejdsmarkedet er indsatsgruppen jobhjælpsindsats.

den enkelte borger i beskæftigelse. Ved at give

dem adgang til en bredere vifte af aktiverings-

tilbud understøttes sagsbehandlerens faglige

skøn og muligheden for at tilrettelægge en

individuel indsats for den enkelte borger.

På samme måde skal sagsbehandlerne i

højere grad selv kunne vurdere, hvornår det er

relevant for den enkelte borger at gennemføre

en læse- skrive- og regnetest. Ekspertgruppen

anbefaler derfor, at den obligatoriske test

for uddannelseshjælpsmodtagere afskaffes.

Borgere, som ønsker en test af deres basale

færdigheder, kan altid få det.

2.2. Mere fleksible rammer for indsatsen

Ekspertgruppen anbefaler, at kommuner

og a-kasser får mere fleksibilitet til at give

nogle borgere færre samtaler og indsatser

end andre. Det skal således være muligt for

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 2

a-kasserne og kommunerne at undtage op til

én ud af fire borgere tæt på arbejdsmarkedet

fra krav om samtaler og aktiveringstilbud

de første seks måneder. I dag er lovkravene

individuelle. Det vil sige, at alle som udgangs-

punkt skal have alle lovpligtige samtaler og

minimum ét aktiveringstilbud.

De mere fleksible rammer giver kommunerne

og a-kasserne mere frihed til at undlade at

give samtaler og aktiveringstilbud til borgere,

som de vurderer kan finde beskæftigelse på

egen hånd.

2.3. Fremdriftsgaranti for borgere længere fra

arbejdsmarkedet

Ekspertgruppen anbefaler, at kontanthjælps-

modtagere i jobhjælp uanset alder omfattes

af en årlig opfølgning på deres fremdrift. Det

medfører, at afklaringsretten fra

Aftale om et

nyt kontanthjælpssystem

fra 2023 erstattes af

en ny udvidet og årlig fremdriftsgaranti.

Ved den årlige opfølgning skal der foretages

en vurdering af, om den nuværende indsats

er i overensstemmelse med borgernes mål,

ønsker og behov, og om borgerne er på den

rette ydelse. Sagsbehandlerne skal i den for-

bindelse også tage stilling til, om der er risiko

for forværring af arbejdsevnen, og hvorvidt

der er behov for en tværfaglig indsats.

Fremdriftsgarantien skal understøtte retssik-

kerheden for borgere længere fra arbejdsmar-

kedet ved, at de som minimum én gang om

året får gennemgået deres sag og får lagt en

plan. Det er intentionen, at den større frihed

til at tilrettelægge en individuel indsats skal

understøtte, at sagsbehandlerne kan tilrette-

lægge en mere værdig indsats for borgerne.

Men en værdig indsats er ikke ensbetydende

med passivitet, og selvom borgere ikke har ret

til indsats, kan de altid anmode om det, fx som

led i den årlige opfølgning. Tilsvarende kan

kommunerne stille krav til borgerne om delta-

gelse i tilbud, som sagsbehandleren vurderer

vil øge borgerens sandsynlighed for at komme

i beskæftigelse.

Med anbefalingerne om at afskaffe ressour-

ceforløb og revalideringsordningen,

jf. kapitel

1. Få målgrupper og særregler,

skal borgere

med problemer ud over ledighed i højere

grad have en tværfaglig og helhedsorienteret

indsats i kontanthjælpssystemet. For at under-

støtte dette, er der brug for at reducere gra-

den af den “one size fits all”-tilgang, som de

mange centralt fastsatte krav medfører. Der-

ved bliver rummet til sagsbehandlernes fag-

lighed større, og sagsbehandlere kan i højere

grad sammen med borgerne tilrettelægge en

individuel indsats. Når kommunerne sættes

fri i forhold til, hvilke samtaler og indsatser de

skal give til borgere længere fra arbejdsmar-

kedet, skal der dog fortsat være sikkerhed for,

at borgerne får den rette hjælp til at komme

i beskæftigelse. Det understøtter den årlige

opfølgning.

2.4. Bedre mulighed for pause fra beskæfti-

gelsesindsatsen

Ekspertgruppen anbefaler, at kommunerne får

bedre mulighed for at kunne fritage borgere

fra at stå til rådighed for beskæftigelsesind-

satsen, hvis de vurderer, at borgerne er særligt

udsatte, fx i tilfælde med svære psykiske

lidelser eller misbrug. Ekspertgruppen anbe-

faler, at kommunernes fritagelsesmuligheder

udvides fra op til tre måneder til op til seks

måneder ad gangen. Det vurderes, at en

udvidet fritagelsesmulighed vil lempe admini-

strationen for sagsbehandlerne.

2.5. Fri organisering af den tværfaglige indsats

Ekspertgruppen anbefaler, at kommunerne får

frihed til at organisere den tværfaglige indsats

for borgere, der har sager i forskellige forvalt-

ninger. Det indebærer en afskaffelse af kravet

om, at kommunerne skal etablere tværfaglige

rehabiliteringsteam. Afskaffelsen betyder,

at det ikke længere vil være et krav om, at

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 2

borgere i målgruppen for førtidspension og

fleksjob skal have deres sag behandlet i reha-

biliteringsteamet med henblik på, at teamet

skal afgive indstilling.

Da ekspertgruppen lægger op til at afskaffe

både jobafklaringsforløb og ressourceforløb,

jf.

kapitel 1. Få målgrupper og særregler,

er der

fremover betydeligt færre borgere, der skal

have deres sag behandlet i det tværfaglige

rehabiliteringsteam. Da rehabiliteringsteamet

samtidig er en administrativ tung konstruktion,

som begrænser kommunernes mulighed for at

tilrettelægge indsatsen på en fleksibel måde,

anbefaler ekspertgruppen at afskaffe kravet

om rehabiliteringsteam.

Der skal fortsat ske en tværfaglig koordination

for borgere, der har sager i forskellige forvalt-

ninger. Den enkelte kommune får dog frihed

til selv at koordinere på tværs af forvaltninger,

herunder vurdere, hvilke fagligheder der skal

inddrages i den konkrete sag, og hvornår det

skal ske.

2.6. Ensartet sundhedsfaglig rådgivning og

vurdering

Ekspertgruppen anbefaler, at sundhedsfaglig

rådgivning fra klinisk funktion fortsat skal

inddrages i sager, hvor borgere vurderes i

målgruppen for fleksjob eller førtidspension.

Kommunerne skal desuden anvende klinisk

funktion, hvis de har behov for sundhedsfaglig

rådgivning og vurdering i sager, der har nået

tidspunktet for den årlige opfølgning i for-

bindelse med fremdriftsgarantien. Den sund-

hedsfaglige rådgivning fra klinisk funktion skal

tilrettelægges, så borgerne fortsat får mulig-

hed for at komme med deres perspektiver

på egen sag. Anbefalingen skal understøtte

en ensartet praksis på tværs af kommuner i

forhold til tilkendelse af fleksjob og førtidspen-

sion samt sikre, at sundhedsfaglig rådgivning

og vurdering er af høj og ensartet kvalitet i

sager, der omfatter nogle af de mest udsatte

borgere i beskæftigelsessystemet.

Ekspertgruppen lægger samtidig op til, at

der skabes større fleksibilitet i inddragelse af

klinisk funktion. Det kan ske ved, at rådgiv-

ningen af kommunerne i større omfang kan

ske digitalt, ligesom det kan afsøges, om de

kliniske funktioner med fordel kan centrali-

seres på tværs af regioner. Det vil skulle ske i

samarbejde med regionerne.

2.7. Færre særordninger for afgrænsede

målgrupper

Ekspertgruppen anbefaler at reducere antallet

af særordninger i beskæftigelsesindsatsen og

forenkle reglerne i beskæftigelseslovgivningen.

I den forbindelse anbefales det at afskaffe to

særordninger, som bliver brugt i begrænset

omfang, men som giver administration i kom-

munerne.

Den ene særordning er seniorjobordningen,

som er målrettet en begrænset målgruppe af

ledige seniorer, der – hvis de opfylder kriteri-

erne, herunder indbetaler til efterlønsordnin-

gen – har ret til et seniorjob i bopælskommu-

nen til overenskomstmæssig løn. Der var 500

personer i seniorjob i februar 2024, og antallet

af personer i seniorjob forventes at falde i

takt med den dalende tilslutning til efterløns-

ordningen. Seniorjobordningen risikerer at

fastholde de ledige i støttet beskæftigelse og

offentlig forsørgelse, hvorfor ekspertgrup-

pen anbefaler, at den afskaffes. Afskaffelse af

seniorjobordningen fratager ikke nogen retten

til efterløn. Det sikres af en særregel gældende

for borgere, der er fyldt 50 år og har opbrugt

deres dagpengeret. Disse borgere har fortsat

mulighed for at overgå til efterløn, hvis de

opfylder betingelserne for efterløn.

Den anden særordning er jobrotationsord-

ningen, som ligeledes har haft en faldende

aktivitet, og i dag kun bliver brugt i begrænset

omfang. Jobrotationsordningen er en admini-

strativ tung ordning, og effekterne af ordnin-

gen er samtidig usikre.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 2

En afskaffelse af disse ordninger vil kunne ske

ved en gradvis udfasning, der giver mulighed

for, at borgere, der allerede er i ordningerne,

kan forsætte.

Mere værdig indsats til sygemeldte

Mange sygemeldte har relativt korte forløb,

hvor borgeren efter en afgrænset sygdomspe-

riode kan vende tilbage til sin arbejdsplads

eller igen stille sig til rådighed for arbejds-

markedet. Der er derfor et betydeligt poten-

tiale i at skabe rammer for en mere fleksibel

opfølgning og indsats for sygemeldte. Det kan

samtidig bidrage til, at sygemeldte i højere

grad oplever at få en værdig behandling i

beskæftigelsessystemet.

2.8. Sygemeldte fra beskæftigelse flyttes ud af

beskæftigelsesindsatsen

Ekspertgruppen anbefaler, at kommunerne

får større frihed til at tilrettelægge opfølg-

ningen for sygemeldte fra beskæftigelse. Der

skal ikke være et centralt fastsat krav til, at

sygemeldte skal deltage i samtaler og ind-

sats, hvis vedkommende har et job at vende

tilbage til, samt hvis både den sygemeldte og

arbejdsgiver forventer, at det kan ske inden

for 26 uger. Kommunerne er ansvarlige for at

vurdere de sygemeldtes uarbejdsdygtighed, fx

via lægeattester m.v. og kan fortsat stille krav

om yderligere dokumentation af sygdomsfor-

løbet og indkalde sygemeldte til samtale, hvis

det vurderes nødvendigt for at kunne vurdere

uarbejdsdygtigheden.

Den nye tilgang for sygedagpengemodtagere

fra beskæftigelse kræver større involvering

af arbejdsgiverne i vurderingen af behov for

opfølgning og hjælp til fastholdelse. Derfor

skal både sygemeldte og arbejdsgiverne i

starten af sygdomsforløbet samt løbende

tilkendegive, om der er behov for opfølgning

fra kommunen i sager, der forventes afsluttet

inden for 26 uger. Hvis sygemeldte og arbejds-

givere ikke er enige om behovet, skal den

sygemeldte indgå i kommunens opfølgning.

Ekspertgruppen anbefaler samtidig at afsøge

mulighederne for at udvikle en digital løsning,

der kan understøtte arbejdsgiverne i at fast-

holde sygemeldte medarbejdere.

2.9. Bedre mulighed for digital indsats for

sygemeldte

Ekspertgruppen anbefaler at udvide mulighe-

den for, at den første samtale kan ske digitalt

eller telefonisk til at omfatte alle sygemeldte.

Muligheden gælder i dag kun for sygemeldte

fra beskæftigelse. Fremover vil sygemeldte

fra ledighed, fleksjob samt sygemeldte selv-

stændige også kunne modtage en ren digital

indsats fra kommunen. Det giver kommunerne

en større fleksibilitet og betyder, at syge-

meldte ikke nødvendigvis skal møde fysisk op

i den kommunale beskæftigelsesforvaltning.

Sagsbehandlere kan i stedet gennemføre

opfølgningen digitalt eller telefonisk for alle

sygemeldte.

Massiv regelforenkling

Ekspertgruppens anbefalinger om færre mål-

grupper, afskaffelse af ordninger, proceskrav

m.v. indebærer en markant forenkling af reg-

lerne for beskæftigelsesindsatsen samlet set.

Ekspertgruppen har derudover foretaget en

grundig gennemgang af samtlige regler i lov

om aktiv beskæftigelsesindsats. På baggrund

af gennemgangen anbefaler ekspertgruppen

en omfattende harmonisering af unødigt kom-

plekse regler på tværs af målgrupper og at

afskaffe særregler med henblik på at forenkle

beskæftigelsesindsatsen.

Selvom mange af reglerne er velmenende, er

det ekspertgruppens vurdering, at summen af

reglerne ofte står i vejen for, at sagsbehand-

lerne kan levere en effektiv beskæftigelsesind-

sats, mens en forenkling kan frigive tid til at

hjælpe borgerne frem for tid brugt på admi-

nistration. Boks 2.7 viser mængden af regler,

der falder bort med ekspertgruppens samlede

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 2

anbefalinger. Der kan læses mere om ekspert-

gruppens anbefalinger til harmonisering og

afskaffelse af særregler i bilag 8. Anbefalinger

til afskaffelse og harmonisering af regler og

særregler.

2.10. Afskaff else af særregler

Ekspertgruppen vurderer, at det vil være

hensigtsmæssigt at afskaffe en lang række

særregler i lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats, som gør lovgivningen unødigt kompleks.

Det vil sammen med ekspertgruppens øvrige

anbefalinger om færre målgrupper og ord-

ninger halvere antallet af særregler. Det vil

medføre en kortere, enklere og mere oversku-

elig lovgivning for sagsbehandlere og borgere.

Ekspertgruppen vurderer, at det i sig selv vil

være en administrativ lettelse for kommu-

nerne og i særdeleshed for sagsbehandlerne,

som skal bruge mindre tid på at orientere sig

i lovgivningen. Samtidig vil halveringen af

særregler give sagsbehandlerne større frihed

til at tilrettelægge indsatsen.

Ekspertgruppens anbefalinger resulterer

samlet set i en lovgivning, som i højere grad

end i dag sætter de overordnede rammer

for beskæftigelsesindsatsen. Det kommer fx

til udtryk ved ekspertgruppens anbefalinger

om færre målgruppeafhængige formålsbe-

stemmelser, herunder i forhold til de enkelte

aktiveringstilbud og kontaktforløb. I den

forbindelse lægges op til at indføre en generel

og bred formålsbestemmelse om, at beskæf-

tigelsesindsatsen skal hjælpe borgere tættere

på beskæftigelse og uddannelse samt varig

Boks 2.7. Markant forenkling i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Fjerner og harmo-

niserer

50 pct. af særreg-

lerne i LAB

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 2

tilknytning til arbejdsmarkedet på tværs af

alle målgrupper. En bred formålsbestemmelse

frem for målgruppeafhængige formålsbe-

stemmelser skal give kommuner og a-kasser

øget frihed til at tilrettelægge indsatsen.

Eksempler på særregler, som ekspertgruppen

anbefaler at afskaffe, fremgår af boks 2.8. En

uddybet beskrivelse fremgår af bilag 8. Anbe-

falinger til afskaffelse og harmonisering af

regler og særregler).

2.11. Harmonisering af regler

Der er i dag en lang række regler, som er for-

skellige mellem målgrupper. Ekspertgruppen

anbefaler at harmonisere de regler i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsatsen, hvor der ikke er

en begrundelse for, at de skal være forskellige

mellem målgrupper.,

jf. boks 2.9.

Det bidrager

til en markant forenkling af reglerne og mind-

sker kompleksiteten.

Boks 2.8. Eksempler på særregler, der foreslås afskaffes

•

Job-mål i forbindelse med CV-oplysninger:

Krav om at borgere skal registrere mindst et “jobmål” i forbin-

delse med deres CV-oplysninger afskaffes.

•

Ret til koordinerende sagsbehandler:

Ret til koordinerende sagsbehandler afskaffes for aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere m.v. Kommunen er fortsat forpligtet til at sikre koordination i det omfang, det

er nødvendigt.

•

Straks tilgængeliggørelse af CV-oplysninger på Jobnet:

Særreglen om, at cv-oplysninger straks skal gøres

tilgængelige på Jobnet, hvis dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og ledigheds-

ydelsesmodtagere efter afmelding på ny tilmelder sig som jobsøgende afskaffes.

•

Intensiv indsats ved kontrolaktioner:

Særkravene om den intensive indsats for dagpengemodtagere og

kontanthjælpsmodtagere i forbindelse med kontrolaktioner afskaffes. A-kassen og kommunen kan fortsat

give en intensiv indsats, men det vil være op til a-kassen og kommunerne selv at vurdere omfanget af

indsatsen.

•

Ret til selvfunden løntilskudsansættelse og virksomhedspraktik:

Særreglerne for dagpengemodtagere og

kontanthjælpsmodtagere om ret til selvfunden virksomhedspraktik og løntilskudsansættelse afskaffes, så

der ikke længere er ret til virksomhedspraktik og løntilskud. Den enkelte ledige kan fortsat finde en ar-

bejdsgiver, som gerne vil have vedkommende i virksomhedspraktik eller i en løntilskudsansættelse, men

vedkommende har ikke længere ret til at få det bevilget af kommunen. Det vil fremover være kommunen,

som vurderer, om de vil bevilge virksomhedspraktikken eller løntilskudsansættelsen.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 2

Boks 2.9. Eksempler på regler, der harmoniseres helt eller delvist på tværs af målgrupper

•

CV-oplysninger:

Dagpengemodtagere og indsatsgruppen jobsøgningsindsats skal registrere deres

CV-oplysninger senest efter 2 uger, frem for som i dag efter senest hhv. 2 og 3 uger.

•

Tidspunktet for første samtale:

Dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og ledigheds-

ydel-sesmodtagere skal have første samtale inden for 2 uger, frem for på forskellige tidspunkter i

dag.

•

Indhold i kontaktforløbet:

Der fastsættes en overordnet bestemmelse om indhold i samtaler for alle

målgrupper, fremfor forskelligt indhold afhængig af målgruppe.

•

Formål med “Min plan”:

Formålet med »Min Plan« harmoniseres på tværs af målgrupper, så der er

et overordnet formål med »Min Plan«, frem for forskellige formål afhængig af målgruppe.

•

Løntilskudsansættelse:

Ekspertgruppen lægger op til at harmonisere formålsbestemmelsen for løn-

tilskud og forudgående ledighed.

•

Nytteindsats:

Ekspertgruppen anbefaler at fjerne målgruppespecifikke begrænsninger på brugen

af nytteindsats, så dagpengemodtagere kan komme i nytteindsats, uden at det skal være som led

i rådighedsafprøvning, og at borgere længere fra arbejdsmarkedet kan komme i nytteindsats, hvis

det vurderes at give mening.

Målretning og forenkling af

uddannelsesindsatsen

Ekspertgruppen anbefaler, at uddannelsesind-

satsen i højere grad målrettes mod ledige med

svagere arbejdsmarkedstilknytning og kortere

uddannelse end i dag, hvor uddannelsesrettig-

heder i beskæftigelsesindsatsen også er rettet

mod korttidsledige, beskæftigede og personer

med videregående uddannelse,

jf. figur 2.11.

2.12. Uddannelse til faglært niveau

Ekspertgruppen anbefaler at udvide og mål-

rette udvalgte uddannelsesordninger, så de i

endnu højere grad bidrager til at opkvalificere

borgere med størst behov for nye kompeten-

cer. Derfor lægges der op til, at målgruppen

for både voksenlærlingeordningen og ret til

uddannelsesløft med 110 pct. dagpenge udvi-

des til også at inkludere faglærte med hel-

bredsmæssige udfordringer, som står i vejen

for, at de kan bruge deres uddannelse. Det skal

blandt andet understøtte, at målgruppen for

revalideringsordningen har alternative mulig-

heder for omskoling.

I den forbindelse anbefaler ekspertgruppen

at afskaffe pulje til uddannelsesløft. Puljen har

været tung at administrere for kommunerne,

og der har været et betydeligt lavere forbrug

end forventet, siden ret til uddannelsesløft på

110 pct. dagpengesats blev indført.

Ekspertgruppen anbefaler desuden, at tilskud-

det til virksomheder øges fra 45 kr. pr. time til

50 kr. pr. time for at gøre det mere attraktivt

for arbejdsgivere at ansætte voksenlærlinge

fra ledighed.

Omvendt anbefaler ekspertgruppen at afskaffe

tilskud til virksomheder via voksenlærlingeord-

ningen til ufaglærte, som allerede er i beskæf-

tigelse. Det er fortsat muligt for virksomheder

at ansætte voksenelever fra beskæftigelse

uden tilskud fra beskæftigelsessystemet. På

den måde fokuseres tilskuddet på at hjælpe

ledige tilbage i beskæftigelse.

Derudover kan sagsbehandlerne fortsat

bevillige ordinær uddannelse som en del af

redskabsviften uden afgrænsning på målgrup-

per og positivlister. Borgere, der ikke kan få

bevilliget uddannelse i beskæftigelsessyste-

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 2

Figur 2.11. Målretning og forenkling af uddannelsesindsatsen

Ekspertgruppen målretter

uddannelsesindsatsen….

Korte kurser

samles i én målrettet ordning

Korte kurser samles under retten til seks

ugers jobrettet uddannelse. Retten foku-

seres til borgere med et halvt års ledighed

frem for korttidsledige.

Færre særregler

i adgangen til uddannelse

Indsatsen målrettes mod

ledige

Voksenlærlingeordningen målrettes ledige

frem for beskæftigede, og tilskuddet til

virksomheder øges.

Indsatsen målrettes

grupper

med størst behov

Uddannelsesmulighederne styrkes for en

bredere gruppe af faglærte, og korte kur-

ser målrettes ufaglærte og faglærte.

Uddannelsesløft på 110 pct.

dagpenge

Uddannelsesløft på 110 pct. dagpen-

ge, som er målrettet arbejdsmarke-

dets behov, fastholdes og udvides til

en større gruppe af faglærte.

Flere skal have ret til seks ugers jobrettet

uddannelse, så retten udvides til kontant-

hjælpsmodtagere.

… og gør den mere enkel

Indsatsen gøres

mere enkel

Den regionale uddannelsespulje samles

under retten til seks ugers jobrettet uddan-

nelse. Otte positivlister fjernes.

met, vil derudover kunne opkvalificere sig i

det ordinære uddannelsessystem, herunder i

voksen- og efteruddannelsessystemet, såfremt

de lever op til kriterierne.

2.13. Målretning og forenkling af kurser

Ekspertgruppen anbefaler at forenkle overlap-

pende ordninger med korte kurser og mål-

rette indsatsen mod dem med størst behov for

nye kompetencer. Ekspertgruppen anbefaler

derfor, at ret til seks ugers jobrettet uddan-

nelse og den regionale uddannelsespulje

samles til én målrettet ordning med ret til seks

ugers jobrettet uddannelse for ufaglærte og

faglærte i indsatsgrupperne dagpengeindsats,

jobsøgningsindsats og jobhjælpsindsats.

For at mindske risikoen for, at borgere fast-

holdes i ledighed og sikre at den første del af

ledighedsperioden har fokus på jobsøgning,

får borgerne først ret til kurserne efter et halvt

års ledighed. Det målretter ordningen mod

de borgere med størst behov, som endnu ikke

er i kommet i job efter et halvt års ledighed.

Derudover kan kommunerne fortsat bevillige

tilsvarende kurser tidligere i ledighedsperi-

oden, hvis de vurderer, at det er relevant for

borgerne.

Udover AMU-kurser, kurser på akademiud-

dannelserne og EUD-enkeltfag, kan kurserne,

bestå af forberedende voksenuddannelse og

ordblindeundervisning og afgrænses af en

landsdækkende positivliste, alt efter hvor der

er mangel på arbejdskraft. Derved lægges der

op til at afskaffe de otte regionale positivlister.

A-kasserne skal forsat formidle og bevillige

kurserne for dagpengemodtagere, mens

kommunerne administrerer den for borgere i

jobsøgningsindsats og jobhjælpsindsats. Kom-

munerne finansierer ordningen for alle mål-

grupper og får 80 pct. refusion for deres udgif-

ter svarende til den refusion, som de får ved ret

til uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 2

2.14. Forenklingen af den statslige rolle

Det er ekspertgruppens vurdering, at den

betydelige forenkling af uddannelsesindsatsen

betyder, at den statslige understøttelse heraf

kan tilpasses. Konkret foreslås det, at STAR’s

koordination af voksen-, efter- og videreud-

dannelsesområdet bortfalder. Det vurderes, at

opgaven kan løftes af kommunerne fremad-

rettet. Der henvises til kapitel 7, hvor de sam-

lede økonomiske konsekvenser fremgår.

Styrket beskæftigelsesfaglighed

Kommuner og sagsbehandlere står over for en

omstilling til en ny beskæftigelsesindsats med

langt større frihed, færre proceskrav til både

samtaler og indsats, lempeligere sanktionsreg-

ler, mindre tilsyn og færre krav til organisering

af beskæftigelsesindsatsen. Derfor anbefaler

ekspertgruppen, at der fokuseres på at under-

støtte fagligheden i beskæftigelsessystemet.

2.15. Opkvalificering af sagsbehandlere

Ekspertgruppen anbefaler, at der fokuseres

på at understøtte fagligheden i beskæftigel-

sessystemet, så alle borgere bliver mødt med

en vidensbaseret tilgang. Færre krav øger

sagsbehandlerens mulighed for at tilrette-

lægge indsatsen, hvilket kan øge behovet for

at videreudvikle beskæftigelsesfagligheden.

Flere studier finder, at der er stor forskel på

sagsbehandleres evne til at få borgere i job,

og at dygtige sagsbehandlere øger borgernes

chancer for at komme i job (Rasmussen, 2021;

Cederlöf et. al. 2021). To schweiziske studier

viser også, at sagsbehandlere, der stiller krav

til borgere tæt på arbejdsmarkedet om at del-

tage i bestemte indsatser og søge job frem for

udelukkende at fokusere på borgernes egne

ønsker, opnår bedre beskæftigelseseffekter.

Det skyldes formentlig, at de i højere grad for-

mår at motivere de ledige til at finde arbejde

(Huber et. al. 2017; Behncke et. al. 2010)

Ekspertgruppen lægger op til at oprette en

midlertidig pulje på 100 mio. kr. til at under-

støtte opkvalificering af sagsbehandlere i

kommuner og a-kasser i perioden fra 2026-

2029. Opkvalificeringen kan fx have fokus på

beskæftigelsesfaglighed, metode og løbende

opfølgning.

Ekspertgruppen anbefaler samtidig, at der på

sigt sker en styrkelse af den beskæftigelses-

faglige del af socialrådgiveruddannelsen og

andre relevante uddannelser. Uddannelserne

skal derfor udvikles, så de passer bedre til den

beskæftigelsesfaglighed, som der kræves i et

nyt beskæftigelsessystem med færre regler og

krav samt mere frihed til at tilrettelægge ind-

satsen. Rammer og indhold for uddannelserne

skal afklares nærmere under inddragelse

af relevante aktører, herunder blandt andet

Uddannelses- og Forskningsministeriet, pro-

fessionshøjskolerne, de faglige organisationer

og forskere på området.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 2

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

Værdigt sanktionssystem

i balance

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

Værdigt sanktionssystem i balance

Et sanktionssystem skal afveje

hensynene til at understøtte en høj

beskæftigelse og borgernes værdighed...

Sanktioner har til formål at sikre regelefter-

levelse, og succeskriteriet er derfor, at sank-

tionerne ikke finder anvendelse, netop fordi

kravene overholdes.

...men der er i dag ikke den rigtige

balance i sanktionssystemet for alle

borgere

For borgere tæt på arbejdsmarkedet vurderes

at være en rimelig balance i eksisterende rådig-

heds- og sanktionsregler, men borgerne længe-

re fra arbejdsmarkedet har andre forudsætnin-

ger for at forstå og reagere på rådighedskrav.

Værdighed og

færre virkningsløse

sanktioner

Beskæftigelse og

efterlevelse af krav

og regler

Der stilles for strenge krav til, at

kommunerne i for mange tilfælde

skal sanktionere borgere længere fra

arbejdsmarkedet, uden at der opnås den

ønskede virkning.

Fokus bør i stedet være at opbygge en tæt og

tillidsbaseret relation mellem sagsbehandler og

borger med fokus på borgernes muligheder.

Sagsbehandlerne anvender

uforholdsmæssigt mange ressourcer på

at administrere sanktionsreglerne.

Kommunen skal løbende følge op på borgernes

sag, dokumentere sagen og foretage

registreringer i og indberetninger til og fra

it-systemer, ligesom der stilles krav om oplys-

ning, partshøring m.v. af borgeren i forbindelse

med sanktionering.

Anbefaling

Ekspertgruppen anbefaler et grundlæggende opgør med det nuværende system. Borgere

længere fra arbejdsmarkedet skal som udgangspunkt ikke mødes med sanktioner, hvorfor

9 ud af 10 sanktioner

skønnes at bortfalde. Borgere tæt på arbejdsmarkedet skal fortsat

mødes med tydelige rådighedskrav.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 3

3. Værdighed i balance

Beskæftigelsessystemet er grundlæggende

bygget op omkring ret og pligt, hvor retten

til en ydelse modsvares af en pligt til at stå til

rådighed for arbejdsmarkedet og bringe sig

selv tættere på beskæftigelse, blandt andet

gennem deltagelse i samtaler og indsatser.

Rådighedskravene er med til at understøtte en

høj beskæftigelse.

Formålet med sanktioner er at sikre regelefter-

levelse, og succeskriteriet er derfor, at sank-

tionerne ikke finder anvendelse – netop fordi

kravene overholdes. Det kræver, at kravene

er gennemskuelige, og at borgerne har en

realistisk mulighed for at leve op til kravene.

Dertil kommer, at sanktionerne bør være enkle

at administrere og proportionale i forhold til

de krav, der stilles.

Ekspertgruppen vurderer, at der for borgere

tæt på arbejdsmarkedet er en rimelig balance

i de nuværende krav og sanktioner i beskæf-

tigelsessystemet. For disse borgere, som ikke

har andre problemer end ledighed, er det

muligt at opstille konkrete krav til fx jobsøg-

ning, som borgerne kan forventes at leve op

til. Ekspertgruppen anbefaler mindre ændrin-

ger for denne gruppe, som primært har til

formål at skærpe borgernes fokus på jobsøg-

ning og påminde borgere om at melde afbud,

hvis de er forhindret i at deltage i samtaler

eller indsats.

For borgere længere fra arbejdsmarkedet

anbefaler ekspertgruppen derimod et opgør

med det nuværende sanktionssystem. Bor-

gere længere fra arbejdsmarkedet har andre

problemer ud over ledighed. Det gør det

vanskeligt, fra centralt hold, at stille ensartede

krav til kommunerne om at sanktionere disse

borgere for manglende regelefterlevelse.

Det betyder også, at sagsbehandlerne i det

nuværende system bruger uforholdsmæssigt

mange ressourcer på at administrere sankti-

onsreglerne, og at Ankestyrelsen flere gange

har dokumenteret, at kommunerne har svært

ved at administrere reglerne.

Ekspertgruppen anbefaler derfor, at borgere

længere fra arbejdsmarkedet som udgangs-

punkt ikke mødes med sanktioner, og at der

indføres en mere værdig tilgang til syge-

meldte på sanktionsområdet. Det vil gøre det

lettere for sagsbehandlerne at møde disse

borgere med tillid og værdighed og derved

understøtte en bedre beskæftigelsesindsats for

borgerne.

I dette kapitel beskrives indledningsvist gæl-

dende regler og viden om rådighedskrav og

sanktioner. På den baggrund uddybes de

udfordringer, som ekspertgruppen ser, inden

ekspertgruppens anbefalinger til et nyt sankti-

onssystem udfoldes.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 3

3.1. Gældende regler og viden om

rådighedskrav og sanktioner

Formålet med rådighedskrav er at sikre, at

borgere, som modtager en offentlig ydelse,

står til rådighed for arbejdsmarkedet. Kravene

omfatter blandt andet at stå til rådighed for

arbejde, uddannelse og indsats samt at del-

tage i samtaler i jobcenteret. Hvis en borger

ikke lever op til sin rådighedsforpligtelse, vil

borgeren kunne sanktioneres i form af enten

at miste retten til ydelsen eller at få sin ydelse

nedsat. Formålet med sanktioner er at sikre, at

borgerne efterlever reglerne, og succeskriteriet

er derfor, at sanktionerne ikke finder anven-

delse – netop fordi kravene overholdes.

Historisk udvikling i rådigheds- og

sanktionsreglerne

På kontanthjælpsområdet har det siden imple-

menteringen af bistandsloven i 1976 været et

bærende princip, at borgeren skal stå til rådig-

hed for at få sin ydelse

. Bistandslovens socialt

betonede principper om at understøtte borge-

rens livssituation i overgangen fra ledighed til

arbejde, blev med lov om aktiv socialpolitik i

1998 erstattet af et større fokus på ret og pligt .

målrettede sanktionsregler. Som eksempel

kan nævnes sanktionsaftalen, der trådte i

kraft 1. januar 2020, hvor den skærpede rådig-

hedssanktion blev udvidet til også at omfatte

aktivitetsparate borgere. Det bliver så ændret

igen med den politiske aftale af 3. maj 2024,

hvor aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

fra 2025 ikke længere skal kunne blive ramt af

en skærpet rådighedssanktion.

For dagpengemodtagere har der eksisteret

regler om rådighed, aktiv jobsøgning og sank-

tioner siden arbejdsløshedsforsikringsloven

trådte i kraft i 1907. Rådighedsreglerne frem

til 1994 fokuserede på, om ledige kunne finde

arbejde, og kontrollen skete ved fremmøde

først i a-kassen og senere på Arbejdsformidlin-

gen (AF). Fra 1989 skulle a-kassen afholde obli-

gatoriske rådighedssamtaler med ledige på

bestemte tidspunkter. Med arbejdsmarkeds-

reformen i 1994 skulle dagpengemodtagere

også stå til rådighed for aktiviteter som led

i den aktive arbejdsmarkedspolitik, ligesom

der løbende er stillet større krav om, at ledige

skulle dokumentere deres jobsøgning.

Gældende rådighedskrav og sanktionsregler

Der er en tæt sammenhæng mellem borge-

rens rettigheder og pligter i både indsats- og

ydelseslovgivningen.

I den efterfølgende periode er der sket en

betydelig konkretisering af de pligter, som

borgeren skal opfylde for at stå til rådighed.

Samtidig er konsekvensen af ikke at opfylde

pligterne løbende blevet skærpet i form af

Der har dog lige siden Grundloven af 1849 været et princip om

ret og pligt,

jf. Junigrundlovens § 89 (nuværende § 75,

stk. 2) “Den,

som ikke selv kan ernære sig eller Sine, og hvis Forsørgelse ikke paaligger nogen Anden, er berettiget

til at erholde Hjælp af det Offentlige, dog mod at underkaste sig de Forpligtelser, som Lovene herom paabyde”

Lov

om aktiv socialpolitik sikrer blandt andet, at personer, der ikke har andre forsørgelsesmuligheder, har et økonomisk

sikkerhedsnet.

I lovforslaget til sanktionsaftalen fra 2018 er det beskrevet således: “når man er ledig og modtager en overførsels-

indkomst fra det offentlige, hvor der stilles krav om, at man skal opfylde en rådighedsforpligtelse, så skal man stå til

rådighed for arbejdsmarkedet og gøre, hvad man kan for at finde et job.”

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 3

Retten til dagpenge er betinget af, at dagpen-

gemodtageren står til rådighed for arbejds-

markedet. Det vil sige, at dagpengemodta-

geren er aktivt jobsøgende og herudover

deltager i samtaler i a-kasse og jobcenter og

aktiveringstilbud. Opfylder dagpengemodta-

geren ikke de fastsatte krav, vil borgeren blive

mødt med sanktioner.

For borgere, som modtager kontanthjælp eller

andre sociale ydelser efter lov om aktiv social-

politik, gælder, at retten til forsørgelse er betin-

get af, at borgeren aktivt udnytter sine arbejds-

eller uddannelsesmuligheder. Det gør de ved at

stå til rådighed for arbejde, tilbud, jobsamtaler

m.v. Hvis rådighedskravene ikke opfyldes, vil

borgeren kunne sanktioneres i ydelsen. Der er

også rådighedsregler, som medfører, at der skal

gives en indsats efter lov om en aktiv beskæf-

tigelsesindsats. Hvis der opstår begrundet tvivl

om, hvorvidt en borger opfylder sin rådigheds-

forpligtelse, kan kommunen fx afprøve borge-

rens rådighed ved at give et aktiveringstilbud.

Udebliver eller afviser borgeren tilbuddet, bliver

borgeren sanktioneret for det.

Sanktionstyper i dagpenge- og kontant-

hjælpssystemet samt bortfaldsregler på

sygedagpengeområdet fremgår af Boks 3.1.

Kontanthjælpsmodtagere sanktioneres fx for

udeblivelse fra en samtale eller indsats med

en sanktionssats pr. dag fra udeblivelsen, og

frem til personen tager kontakt til jobcenteret

eller møder frem i indsatsen igen. En dagpen-

gemodtager kan ikke få dagpenge, så længe

pågældende udebliver fra en samtale eller en

indsats, som jobcenteret, a-kassen eller anden

aktør har indkaldt borgeren til, og som borge-

ren har pligt til at møde til. Dagpengemodta-

geren kan igen få dagpenge, når pågældende

har henvendt sig om udeblivelsen.

En kontanthjælpsmodtager, der afslår et

henvist arbejde eller undlader efter krav fra

jobcenteret at søge konkrete job, vil få en

sanktion, hvor størrelsen af sanktionen svarer

til tre sanktionssatser. Hvis en dagpenge-

modtager ikke anses for at stå til rådighed for

arbejdsmarkedet fx som følge af manglende

jobsøgning, kan dagpengemodtageren ikke få

dagpenge før vedkommende har demonstre-

ret sin rådighed ved at have arbejdet 276/300

løntimer i en sammenhængende periode på 12

uger/3 måneder.

Retten til sygedagpenge er betinget af, at den

sygemeldte er uarbejdsdygtig på grund af

egen sygdom og medvirker til at genvinde sin

arbejdsevne og vende tilbage til arbejdet hur-

tigst muligt. Den sygemeldtes ret til sygedag-

penge bortfalder som udgangspunkt, så længe

den sygemeldte uden rimelig grund undlader

at medvirke i kommunens opfølgning eller

nægter at modtage nødvendig lægebehand-

ling, fx hvis borgeren undlader at indsende

oplysningsskema, deltage i opfølgningssamta-

ler eller anden indsats. Fristen for at fortryde

er fire uger efter underrettelse om bortfaldet.

Hvis en sygedagpengemodtager forhaler sin

helbredelse, bortfalder retten til sygedagpenge

helt uden mulighed for genoptagelse.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 3

Boks 3.1. Sanktionstyper

I dagpengesystemet er der tre sanktionstyper:

•

Så længe sanktion:

Borgere modtager ikke ydelse fra den dag, borgeren udebliver fra samtalen eller

et aktivt tilbud, og frem til borgeren tager kontakt til jobcenteret eller møder frem i tilbuddet igen.

•

Karantæne:

Der gives tre ugers karantæne ved selvforskyldt ledighed.

Tab af ydelse:

Borgere får et arbejdskrav ved tvivl om rådighed. Borgere skal arbejde 276/300 løn-

timer i en sammenhængende periode på 12 uger/3 måneder for at demonstrere deres rådighed og

derved igen blive berettiget til dagpenge. Der kan ydes hjælp med tilbagebetalingspligt til sanktio-

nerede dagpengemodtagere.

I kontanthjælpssystemet er der tre sanktionstyper: :

•

Så længe sanktion:

Borgeren sanktioneres med én sanktionssats fra den dag, borgeren udebliver

fra samtale eller tilbud, og frem til borgeren tager kontakt til jobcenteret eller møder frem i

tilbuddet igen.

•

Nedsættelse af ydelse:

I tilfælde hvor en borger fx afslår et henvist arbejde eller undlader efter krav fra

jobcenteret at søge konkrete job, får borgeren en sanktion, der svarer til tre gange sanktionssatsen

•

Skærpet rådighedssanktion:

Borgeren kan miste sin ydelse i en periode på op til tre måneder, hvis en

borger tidligere har fået en afgørelse om sanktion og herefter igen uden rimelig grund tilsidesæt-

ter sin pligt til at stå til rådighed. Kommunen skal samtidigt vurdere, om borgeren med sin adfærd

udviser manglende vilje til at stå til rådighed. Borgeren modtager ydelse for de dage, hvor borgeren

møder frem i den aktivitet, som jobcenteret har givet dem samtidigt med afgørelsen.

På sygedagpengeområdet er der to sanktionstyper:

•

Så længe sanktion:

Borgere, der uden rimelig grund undlader at deltage i kommunens opfølgning

eller nægter at modtage nødvendig lægebehandling, mister retten til sygedagpenge fra kommu-

nen, så længe den sygemeldte nægter/undlader det. Som eksempel kan nævnes, at borgeren mister

retten til sygedagpenge, hvis borgeren ikke indsender et oplysningsskema i starten af sygdomsfor-

løbet inden 8 dage. Sygedagpengene bortfalder som udgangspunkt frem til den dag, hvor skemaet

afleveres

•

Tab af ydelse:

Hvis en borger forhaler sin helbredelse, bortfalder retten til sygedagpenge fra kom-

munen helt.

Sanktionssatsen for 2023 ved en månedlig hjælp på mindre end 5.751 kr. er 200 kr., ved en månedlig

hjælp på mindst 5.751 kr. og højst 10.144 kr. er den 400 kr., ved en månedlig hjælp på mere end 10.144 kr.

og højst 13.803 kr. er den 650 kr. og ved en månedlig hjælp på mere end 13.803 kr. er satsen 750 kr.

Udbetaling af sygedagpengene kan genoptages, hvis borgeren medvirker dvs. i eksemplet afleverer

oplysningsskemaet inden fire uger efter underrettelsen om bortfaldet

A-kasser træffer afgørelse om sanktionering

for dagpengemodtagere, mens kommunerne

træffer afgørelse om sanktionering for øvrige

målgrupper. Inden der træffes afgørelse om

sanktioner skal sagen være tilstrækkeligt

oplyst. Det betyder blandt andet, at kommu-

nerne og a-kasserne skal sikre sig, at borgeren

er blevet vejledt tilstrækkeligt om konsekven-

serne ved fx udeblivelse og er blevet partshørt.

Der er i lovgivningen fastsat yderligere værns-

regler forud for sanktionering af aktivitets-

parate borgere, herunder at kommunen skal

100

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 3

vurdere, om en sanktion fremmer pågælden-

des rådighed. Kommunen skal have udtømt

alle rimelige muligheder for at komme i per-

sonlig kontakt med borgeren. Det skal de med

henblik på at oplyse sagen og vurdere, om

der foreligger en rimelig grund til at udeblive,

eller om der er andre forhold end de rimelige

grunde, som kan begrunde, at borgeren ikke

skal sanktioneres.

Evidens og viden om rådighed og sanktioner

Formålet med sanktioner er som nævnt at

sikre, at borgere, som modtager en ydelse,

lever op til de krav, der stilles til dem i beskæf-

tigelsessystemet. Sanktionsregler er således

med til at understøtte en høj beskæftigelse,

såfremt kravene, der stilles til den enkelte

borger, er gennemskuelige, og at borgeren har

en realistisk mulighed for at leve op til kravene.

Den empiriske litteratur på området under-

støtter, at der generelt er positive effekter af

sanktionsregler for borgere tæt på arbejds-

markedet,

jf. boks 3.2.

Det kan fx afspejle,

at det for disse borgere, som ikke har andre

problemer end ledighed, er muligt at opstille

konkrete krav til fx jobsøgning, som borgerne

kan forventes at leve op til.

Omvendt er effekterne af sanktioner for

borgere længere fra arbejdsmarkedet og

sygemeldte uklare. Borgere længere fra

arbejdsmarkedet har andre problemer ud

over ledighed, hvorfor det kan være svært for

denne gruppe at leve op til centralt fastsatte

krav om fx jobsøgning. Derved bliver sankti-

oner af manglende jobsøgning også hurtigt

virkningsløst i forhold til at bringe borgerne

tættere på arbejdsmarkedet.

Brugen af sanktioner i kommuner og a-kasser

I 2022 blev ca. 15 pct. af dagpengemodtagerne

og 20 pct. af de jobparate kontanthjælps-

modtagere sanktioneret, mens ca. 6 pct. af de

aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere blev

sanktioneret. Antalsmæssigt sanktioneres flest

dagpengemodtagere, da denne gruppe er

væsentligt større end de andre.

Den hyppigste årsag til at sanktionere dag-

pengemodtagere er selvforskyldt ledighed,

fx som følge af, at de selv har opsagt deres

arbejde eller på anden vis selv er skyld i deres

ledighed (fx er blevet afskediget af en grund,

der væsentligst skyldes dagpengemodtageren

selv). I disse tilfælde får borgeren en karan-

tæne fra dagpenge,

jf. boks 3.1.

Der kan argu-

menteres for, at der her mere er tale om en

karensperiode fra dagpenge end en egentlig

sanktion på lige fod med sanktioner for brud

på rådighedsreglerne under ledighed.

Hvis der ses bort fra sanktioner for selvfor-

skyldt ledighed reduceres andelen af sankti-

onerede dagpengemodtagere fra 15 pct. til 6

pct. i 2022,

jf. figur 3.1.

Antallet af borgere fordelt på antal sankti-

oner fremgår af tabel 3.1. Det er ikke muligt

direkte at sammenligne antallet af sanktioner

mellem borgere i kontanthjælpssystemet og

dagpengemodtagere. For kontanthjælpsmod-

tagere gælder det fx, at der typisk vil være én

sanktion pr. dag, hvis der er tale om en “så

længe”-sanktion, da kommunen indberetter

sanktionen på dagsniveau. Størstedelen af

sanktionerne til jobparate og aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere er “så længe”-sank-

tioner. Det vil sige dagssanktioner, hvor

borgeren er udeblevet fra en samtale eller et

tilbud. For dagpengemodtagere er der typisk

én rådighedsvurdering - og én sanktion - for

hver sag.

101

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 3

Boks 3.2. Evidens om effekten af sanktioner

Viden om effekten af sanktioner baserer sig på en række litteraturopsamlinger fra de seneste ti år, samt

forskerdatabasen Jobeffekter.dk, der indeholder forskningsartikler på beskæftigelsesområdet. Konkret

finder fx Andersen m.fl. (2021), Simonsen og Skipper (2016) og KORA (2015) positive effekter af at have sank-

tioner ved manglende regelefterlevelse for borgere tæt på arbejdsmarkedet.

Der er ikke tilsvarende kendskab til en væsentlig empirisk litteratur, der undersøger beskæftigelsesef-

fekterne af sanktioner ved manglende regelefterlevelse for borgere længere fra arbejdsmarkedet eller

sygemeldte.

Figur 3.1. Antal sanktionerede og andel sanktionerede fordelt på målgrupper, 2022

1.000 personer

Pct.

100

Aktivitetsparate

udd.hjælp

Dagpenge

Udd.parate

udd.hjælp

Jobparate kont.hjælp

Aktivitetsparate

kont.hjælp

Anm.: Målingen viser antal sanktionerede (venstre akse) og andel sanktionerede (højre akse) inden for

den valgte periode fordelt på målgrupper. Dagpengemodtagere sanktioneres af a-kasserne, mens øvrige

målgrupper sanktioneres af kommuner. Antal sanktionerede fremgår ikke direkte af jobindsats, men

er beregnet. I tabellen indgår sanktionen ”karantæne” ikke (selvforskyldt ledighed som følge af opsagt

arbejde eller egen skyld i ledighed til dagpengemodtagere).

Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger på baggrund af data fra KY og DFDG.

102

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 3

Tabel 3.1. Personer i kontanthjælps- og dagpengesystemet fordelt på antal sanktioner i året, 2022

Kontanthjælpssystemet

Sanktioner pr. person

Antal

6-10

Flere end 10

100.600

6.100

2.600

1.500

900

700

1.600

1.300

Andel blandt

sanktionerede

(pct.)

Dagpengesystemet

Andel blandt

sanktionerede

(pct.)

Antal

212.000

10.400

1.900

600

200

Anm.: Opgørelsen viser antal personer, som har fået en rådighedssanktion i 2022. Personer i kontant-

hjælpssystemet omfatter personer, som har modtaget kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Borgere

med mange sanktioner skyldes typisk udeblivelse fra tilbud, hvor der typisk vil være én sanktion pr. dag,

hvis der er tale om en sålænge sanktion, da kommunen indberetter sanktionen på dagsniveau. I tabellen

indgår sanktionen “karantæne” (selvforskyldt ledighed som følge af opsagt arbejde eller egen skyld i

ledighed til dagpengemodtagere) ikke.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Kommunernes Ydelsessystem (KY) og DFDG.

103

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 3

3.2. Udfordringer i sanktionssystemet

Ekspertgruppen peger på tre udfordringer ved

det nuværende rådigheds- og sanktionssystem

på beskæftigelsesområdet, som er centrale

i udformningen af anbefalingerne til et nyt

beskæftigelsessystem:

•

Rådigheds- og sanktionssystemet vurderes

at være ude af balance for borgere læn-

gere fra arbejdsmarkedet

•

Rådigheds- og sanktionssystemet vurderes

komplekst og ressourcetungt

•

Der bliver begået omfattende fejl i admini-

strationen af gældende sanktionsregler

Rådigheds- og sanktionssystemet vurderes at

være ude af balance for borgere længere fra

arbejdsmarkedet

Borgere længere fra arbejdsmarkedet

spænder over borgere med en bred vifte af

problemer ud over ledighed. Det kan fx være

mentale, helbredsmæssige eller misbrugs-

problemer. De mødes i dag med sanktioner,

som ligner de sanktioner, der gives til borgere

tæt på arbejdsmarkedet, selvom de vurderes

at have svagere forudsætninger for at kunne

reagere på dem. Borgere længere fra arbejds-

markedet kan fx sanktioneres for udeblivelse

fra samtaler og tilbud.

Sygedagpengemodtagere er ligeledes en

meget sammensat gruppe, der er i en vanske-

lig situation på grund af deres sygdom. I dag

mødes de fra begyndelsen af sygdomsforløbet

med breve og oplysninger fra kommunen,

herunder vejledning om, at retten til sygedag-

penge vil bortfalde, hvis de ikke lever op til

en række regler. Det kan bidrage til at skabe

yderligere stress for borgere, der befinder sig i

en svær situation.

Selvom der i lovgivningen er fastsat værnsreg-

ler forud for sanktionering af borgere længere

fra arbejdsmarkedet vurderer ekspertgruppen,

at mødet med rådighedskrav og sanktioner

kan risikere at blive opfattet negativt og skabe

afstand til sagsbehandleren. Særligt fordi de

nuværende sanktionsregler forudsætter, at

borgerne i betydeligt omfang vejledes om de

mulige sanktioner, hvilket kan skabe unødigt

stress og fjerne fokus fra indsatser, som kan

være mere virkningsfulde i forhold til at bringe

borgerne tættere på arbejdsmarkedet.

Samtidig er det usikkert, om de nuværende

rådighedskrav og sanktionsregler er lige så

effektive for borgere længere fra arbejdsmar-

kedet, som de er for borgere tæt på arbejds-

markedet. Der er kvalitative analyser, der

peger på, at det kan være gavnligt for borgere

længere fra arbejdsmarkedet, at der tages

udgangspunkt i en tæt og tillidsbaseret relation

mellem sagsbehandler og borger med fokus

på borgerens muligheder. Det er blandt andet

blevet belyst i større landsdækkende projekter

som fx “Flere skal med” (Rambøll, 2020).

104

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 3

Rådigheds- og sanktionssystemet vurderes

komplekst og ressourcetungt

Der eksisterer i dag mange forskellige rådig-

hedskrav og sanktionsregler på tværs af

målgrupper. Det er komplekst for borgerne,

herunder særligt for borgere, der skifter mål-

gruppe, hvor de skal forholde sig til nye regler.

Det indebærer også et betydeligt ressource-

træk for kommunerne at kende og admini-

strere reglerne. Rådighedskrav og sanktions-

regler kræver fx, at sagsbehandlerne vejleder

borgeren, løbende følger op på borgernes sag,

dokumenterer og oplyser sagen, indberetter i

it-systemer og partshører borgeren.

Et eksempel er de nuværende værnsregler

for borgere længere fra arbejdsmarkedet.

De blev indført for at sikre, at borgerne ikke

sanktioneres for noget, de ikke kan leve op

til. Disse velmenende regler har i praksis vist

sig at være meget ressourcekrævende. Det

skyldes, at kommunerne først skal i gennem

alle indledende skridt i administrationen af

sanktionsreglerne, før værnsreglerne bringes

i anvendelse. Samtidig skal kommunerne

have udtømt alle rimelige muligheder for at

komme i personlig kontakt med borgere, der

potentielt skal sanktioneres. Det skal de med

henblik på at oplyse sagen og vurdere, om

der foreligger en rimelig grund til at udeblive,

eller om der er andre forhold end de rimelige

grunde, som kan begrunde, at borgeren ikke

skal sanktioneres.

Kortlægning af det samlede tids- og ressour-

ceforbrug i kommunerne udarbejdet for eks-

pertgruppen viser, at kommunerne anvender

mange ressourcer på at administrere og vejlede

borgerne om rådigheds- og sanktionsreglerne.

I gennemsnit anvender kommunerne i undersø-

gelsen ca. to en halv time på sanktionsproces-

sen, og to timer og et kvarter på klagesager i

forbindelse med sanktioner for borgere læn-

gere fra arbejdsmarkedet

jf. figur 3.2.

Tidsforbruget på sanktioner svarer nogen-

lunde til, hvad kommunerne bruger på

processen med at gennemføre samtaler

og sagsbehandling til borgere længere fra

arbejdsmarkedet.

Figur 3.2. Ressourcer anvendt på sanktionsprocessen og klager i forbindelse med sanktioner

(gennemsnitlige timeforbrug)

Timer

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Timer

3,0

2 timer og 15

minutter

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2 timer og 30

minutter

Tid på sanktionsprocessen

Tid på at behandle klagesager i

forbindelse med sanktioner

Kilde: Bilag 5. Ekspertgruppens kortlægning af tids- og ressourceforbrug i jobcentre samt BDO og HBS, 2024.

105

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 3

Der bliver begået omfattende fejl

i administrationen af gældende

sanktionsregler

Kommunerne har som følge af de komplekse

sanktionsregler svært ved at administrere

sanktionsreglerne. En række praksisundersø-

gelser fra Ankestyrelsen har blandt andet vist,

at kommunerne har haft svært ved at admi-

nistrere reglerne om skærpet rådighedssank-

tion. Det går ud over borgerens retssikkerhed

og medfører, at nogle borgere længere fra

arbejdsmarkedet uberettiget er blevet trukket i

ydelse

jf. boks 3.3.

Boks 3.3. Ankestyrelsens praksisundersøgelser

Der er i perioden 2015-2024 gennemført seks praksisundersøgelser om kommunernes brug af sanktioner.

Alle undersøgelser viser, at kommunerne har vanskeligt ved at overholde de forvaltningsretlige regler i

sagsbehandlingen.

I praksisundersøgelsen fra 2023 undersøgte Ankestyrelsen 61 sager, hvor kommunernes afgørelser har

ført til en skærpet sanktion for borgerne. I samtlige 26 sager om aktivitetsparate borgere ville Ankesty-

relsen have ændret kommunernes afgørelser, hvis det havde været klagesager. I ni ud af 35 sager om

jobparate borgere blev afgørelsen vurderet i overensstemmelse med regler og praksis, mens Ankestyrel-

sen i de resterende sager ville have ændret afgørelserne.

I den netop offentliggjorte undersøgelse fra april 2024 har Ankestyrelsen set på 12 udvalgte kommuners

praksis i 96 konkrete sager, hvor kommunen har sanktioneret en aktivitetsparat eller jobparat kontant-

hjælpsmodtager, der er udeblevet fra et tilbud eller en samtale. Ankestyrelsen finder, at de i ca. en tred-

jedel af sagerne enten ville ændre eller hjemvise afgørelsen, hvis den blev behandlet i Ankestyrelsen som

en klagesag, fordi kommunernes sagsbehandling ikke er i overensstemmelse med regler og praksis.

106

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 3

3.3. Anbefalinger til et værdigt

sanktionssystem i balance

Ekspertgruppen anbefaler en gennemgri-

bende reform af det nuværende rådigheds- og

sanktionssystem på beskæftigelsesområdet.

Konkret har ekspertgruppen ti anbefalinger til

ændringer af rådigheds- og sanktionssystemet

jf. boks 3.4.

Boks 3.4. Værdigt sanktionssystem i balance

Anbefaling

Borgere længere fra arbejdsmarkedet skal i udgangspunktet ikke mødes med sanktioner

3.1. Borgere længere fra arbejdsmarkedet skal i udgangspunktet ikke sanktioneres

Tydelige rådighedskrav for borgere tæt på arbejdsmarkedet

3.2. Automatisk påmindelse og sanktion ved manglende registreret jobsøgning

3.3. Sanktion ved manglende meddelelse af afbud

Mere værdig tilgang for sygemeldte

3.4. Lempelse af sanktion ved manglende indsendelse af oplysningsskemaet

3.5. Sygemeldte sanktioneres som udgangspunkt ikke inden første opfølgningssamtale

3.6. Forhaling af helbredelse ændres til “så-længe-som” fremfor at sygedagpenge bortfalder

Forenklet administration

3.7. Færre krav til udvidet partshøring for borgere længere fra arbejdsmarkedet

3.8. Skærpet rådighedssanktion forenkles

3.9. Lempelse af regler om mulighed for ophold i udlandet

3.10. Afskaffelse af pligt til rådighedsvurdering ved gentagne sygemeldinger

107

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 3

Borgere længere fra arbejdsmarkedet skal i

udgangspunktet ikke sanktioneres

Ekspertgruppen anbefaler, at borgere længere

fra arbejdsmarkedet i udgangspunktet ikke

mødes med sanktioner.

Anbefaling 3.1. Borgere længere fra

arbejdsmarkedet skal i udgangspunktet ikke

mødes med sanktioner

Borgere længere fra arbejdsmarkedet er en

sammensat målgruppe med andre problemer

ud over ledighed, som fx misbrugsproblemer,

psykiske lidelser m.v.

Ekspertgruppen vurderer, at indsatsen til

borgere længere fra arbejdsmarkedet skal

tage udgangspunkt i en tæt og tillidsbaseret

relation mellem sagsbehandler og borger

med fokus på borgerens muligheder. Dialogen

mellem borger og sagsbehandler skal have

fokus på den hjælp, som borgeren skal have

for at komme tilbage på arbejdsmarkedet eller

tættere herpå.

Det betyder samtidig, at dialogen som

udgangspunkt ikke skal fokusere på rådighed

og økonomiske sanktioner ved fx manglende

fremmøde til samtaler og tilbud. Det skyldes,

at disse borgere ikke på samme måde som

borgere tæt på arbejdsmarkedet vurderes

at have en realistisk mulighed for at leve op

til centralt fastsatte rådighedskrav. Risikoen

for sanktioner kan i stedet risikere at skabe

afstand til sagsbehandleren. Derfor vurderer

ekspertgruppen, at det er uhensigtsmæssigt,

at der fra centralt hold stilles krav til kom-

munerne om ”pr. automatik” at sanktionere

borgere længere fra arbejdsmarkedet for

manglende regelefterlevelse.

Ekspertgruppen anbefaler, at sanktionsreg-

lerne kun bringes i spil for disse borgere, når

tilliden brydes. Det vil i disse situationer være

en konkret socialfaglig vurdering af borgerens

situation og forudsætninger, der vil afgøre om

det er relevant at bringe rådigheds- og sankti-

onsreglerne i spil. Det kan fx være, hvis borger

gentagende gange er udeblevet fra samtaler.

Tydelige rådighedskrav for borgere tæt på

arbejdsmarkedet

Ekspertgruppen anbefaler nogle mindre

ændringer for borgere tæt på arbejdsmarke-

det, som primært har til formål at tydeliggøre

fokusset på jobsøgning og påminde borgere

om at melde afbud, hvis de er forhindret i at

deltage i samtaler eller indsats.

Anbefaling 3.2. Automatisk påmindelse

og sanktion ved manglende registreret

jobsøgning

Ekspertgruppen vurderer, at der for borgere

tæt på arbejdsmarkedet er en rimelig balance

i de nuværende krav og sanktioner i beskæfti-

gelsessystemet, og at det for disse borgere er

muligt at opstille konkrete krav til fx jobsøg-

ning, som borgerne kan forventes at leve op

til. Ekspertgruppen anbefaler derfor et fortsat

tydeligt fokus på jobsøgning for disse borgere.

Borgere tæt på arbejdsmarkedet skal i dag

registrere deres jobsøgning som en del af

at være aktivt jobsøgende. Ekspertgruppen

anbefaler at tydeliggøre kravet om at søge job

og til at registrere jobsøgning for borgere tæt

på arbejdsmarkedet.

Anbefalingen indebærer, at borgerne hver

måned skal registrere deres jobsøgning i

joblog og automatisk påmindes om deres

pligt til at registrere deres jobsøgning en uge

forud for fristen. Borgere skal have mulighed

for at afmelde sig denne påmindelsesservice.

Borgere, der fortsat ikke registrerer deres

jobsøgning, sanktioneres automatisk med en

uges karantæne for dagpengemodtagere og

en sanktion på tre sanktionssatser for kontant-

hjælpsmodtagere, hvor niveauet afhænger af

borgernes ydelsesniveau.

Anbefalingen bidrager til at styrke disse

borgeres jobsøgning. Det vil samtidig lette

108

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 3

kommuner og a-kassers administration og

opfølgning på borgernes forløb, da påmin-

delsen om kravet, og den eventuelle sanktion,

sker automatisk.

Anbefaling 3.3. Sanktion ved manglende

meddelelse af afbud

Ekspertgruppen vurderer, at det er rimeligt at

stille krav til borgere tæt på arbejdsmarkedet

om at melde afbud til samtaler og indsatser,

hvis de er forhindret i at deltage. Ekspert-

gruppen anbefaler derfor, at borgere, der ikke

melder afbud til samtaler og tilbud, sanktio-

neres svarende til omtrent 500 kr. for dagpen-

gemodtagere og nogenlunde tilsvarende for

kontanthjælpsmodtagere, hvor sanktionens

størrelse afhænger af borgernes ydelsesni-

veau.

Borgere skal automatisk påmindes forud for

deres deltagelse i samtaler og tilbud med

henblik på, at de husker at melde afbud, hvis

de er forhindret i deltage.

Dette nye krav forventes at bidrage til, at

borgere i højere grad møder frem til de aftalte

samtaler og indsatser. Kommuner og a-kasser

får derved bedre mulighed for at planlægge

og udnytte deres ressourcer ved, at færre

borgere glemmer at melde afbud.

Mere værdig tilgang for sygemeldte

Ekspertgruppen anbefaler en mere værdig

tilgang for sygemeldte på sanktionsområdet.

Anbefaling 3.4. Lempelse af sanktion ved

manglende indsendelse af oplysningsskemaet

Sygedagpengemodtagere mister i dag retten

til sygedagpenge, hvis borgeren uden en rime-

lig grund ikke indsender et oplysningsskema i

starten af sygdomsforløbet. Sygedagpengene

bortfalder som udgangspunkt frem til den

dag, hvor skemaet afleveres.

Ekspertgruppen anbefaler at ændre denne

regel, så sygedagpengemodtagere – i stedet

for en sanktion – får en ny frist for indsendelse

af oplysningsskemaet. Dermed behøver den

sygemeldte ikke starte forløbet med en frygt

for at miste sin ydelse. Det bidrager til et mere

værdigt system, hvor kommuner kan møde

sygemeldte med tillid til, at de medvirker til

sagen og svarer inden for fristen m.v.

Anbefaling 3.5. Sygemeldte sanktioneres

som udgangspunkt ikke inden første

opfølgningssamtale

Ekspertgruppen anbefaler ligeledes, at kom-

muner først skal vejlede sygemeldte borgere

om kravene vedrørende deltagelse i hensigts-

mæssig genoptræning og i beskæftigelses-

indsatsen generelt i forbindelse med første

opfølgningssamtale. Kommuner skal dermed

ikke vejlede om sanktioner skriftligt før første

opfølgningssamtale, og der vil først kunne

sanktioneres herefter.

Anbefaling 3.6. Forhaling af helbredelse

ændres til “så længe” fremfor at

sygedagpenge bortfalder

Endelig anbefaler ekspertgruppen en ændring

af sanktionsreglerne for sygemeldte, således

at sygedagpenge bortfalder, “så længe”

den sygemeldte forhaler helbredelsen. I dag

bortfalder sygedagpenge med det samme

uden mulighed for genoptagelse, selvom den

sygemeldte senere lever op til kravene i syge-

dagpengesystemet.

Forenklet administration

Ekspertgruppen anbefaler at forenkle

administrationen af sanktioner for at

understøtte, at kommuner kan anvende deres

ressourcer mere hensigtsmæssigt.

Anbefaling 3.7. Færre krav til udvidet

partshøring for borgere længere fra

arbejdsmarkedet

Dele af værnsreglerne i deres nuværende form

er med til at komplicere systemet og medfører

flere administrative processkridt. Særligt de

nuværende værnsregler for aktivitetsparate

borgere medfører et betydeligt kommunalt

109

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 3

ressourcetræk. Kommunerne skal have udtømt

alle rimelige muligheder for at komme i per-

sonlig kontakt med borgeren med henblik på

at oplyse sagen og vurdere, om der foreligger

en rimelig grund til at udeblive, eller om der er

andre forhold end de rimelige grunde, som kan

begrunde, at borgeren ikke skal sanktioneres.

Ekspertgruppen anbefaler derfor, at reglen

om den udvidede partshøring forenkles, så

kommunerne fremover ikke længere skal opnå

personlig kontakt med borgerne på deres

bopæl m.v. forud for sanktionering. I stedet

skal kommuner forsøge at opnå kontakt via de

tilgængelige kommunikationskanaler fx med

brev, e-mail, telefon og sms. Anbefalingen

skal ses i lyset af, at ekspertgruppen i øvrigt

anbefaler et mindre sanktionstryk for denne

gruppe,

jf. anbefaling 3.1.

Anbefaling 3.8. Skærpet rådighedssanktion

forenkles

Ekspertgruppen anbefaler at forenkle brugen

af skærpet rådighedssanktion for borgere tæt

på arbejdsmarkedet. Forenklingen indebærer

en reduktion af skærpet rådighedssanktion til

én måned mod i dag op til tre måneder. Endvi-

dere skal sanktionen gives konsekvent anden

gang, at en borger uden rimelig grund til-side-

sætter pligten til at stå til rådighed. Ændringen

vil betyde, at kommunerne ikke længere skal

anvende ressourcer på at vurdere, om skærpet

rådighedssanktion skal bestå af enten en, to

eller tre måneder afhængig af forseelsens

karakter, og kommunerne skal heller ikke

længere vurdere, om borgeren mangler vilje

til at stå til rådighed.

Anbefaling 3.9. Forenkling af regler om

mulighed for ophold i udlandet

Ekspertgruppen anbefaler, at reglerne om

mulighed for ophold i udlandet harmoniseres

mellem dagpengemodtagere og kontant-

hjælpsmodtagere. I dag kan dagpengemodta-

gere opholde sig i udlandet i weekenden, hvis

de ikke er henvist til et arbejde i weekenden.

Omvendt skal kontanthjælpsmodtagere stå

til rådighed alle syv kalenderdage i en uge

herunder også lørdag og søndag. Denne

forskelsbehandling anbefaler ekspertgruppen

at gøre op med, således at kontanthjælpsmod-

tagere – ligesom dagpengemodtagere – også

kan opholde sig i udlandet i weekenden.

Anbefaling 3.10. Afskaffe pligt til

rådighedsvurdering ved gentagne

sygemeldinger

Ekspertgruppen anbefaler at afskaffe krav til

kommunerne om at foretage en rådigheds-

vurdering, hvis en person har sygemeldt sig

mindst to gange inden for en kortere periode

eller flere end to gange inden for en længere

periode. I stedet skal det være op til kommu-

nerne at vurdere, hvornår der skal foretages

en rådighedsvurdering på baggrund af gen-

tagne sygemeldinger.

110

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

Nedlæggelse af

jobcentre og fri

organisering

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

Nedlæggelse af jobcentre og kommunal

frihed til organisering af indsatsen

Den nuværende organisering skulle samle indsatsen…

Intentionerne bag et enstrenget beskæftigelsessystem var

blandt andet at samle indsatsen for både forsikrede og ikke-for-

sikrede ledige samt at forankre den virksomhedsrettede indsats.

Det skulle danne grundlag for bedre sammenhæng i indsatsen,

da kommunen nu fik det samlede ansvar.

…men den nuværende organisering indebærer også en

række detaljerede krav til kommunerne

I dag er der i lovgivningen krav til, at alle kommuner skal have

et jobcenter som en særskilt del af kommunens forvaltning.

Ojgaeinrjiegnlov

Der er fastsat regler om, at kommunerne skal anvende fælles

jobcenterlogo til skiltning på facaden og følge en fælles

designmanual i al skriftlig kommunikation med borgere og

samarbejdspartnere.

Krav til organisering forhindrer kommunerne i at tænke

nyt og give en helhedsorienteret indsats…

De nuværende krav låser kommunernes muligheder for at

organisere sig på en måde, der giver mulighed for bedre sam-

menhæng til for eksempel sundheds-, social-, familie- og ud-

dannelsesområdet. Det kan være en udfordring i forhold til at

imødekomme borgere med sager på tværs af forvaltningerne.

…og jobcenteret er blevet billede på detailstyring

Næsten halvdelen af borgerne oplever, at regler er bestemmen-

de for den samlede hjælp, de får i jobcenteret. Selvom krav til

indsatsen forenkles, og kommunerne frisættes, vil de organi-

satoriske krav og jobcenteret som institution kunne fastholde

billedet af, at beskæftigelsesindsatsen er dikteret af regler og

krav frem for tillid og faglighed.

Anbefaling

Ekspertgruppen anbefaler at afskaffe krav om

jobcenter og give kommunerne frihed til at

organisere beskæftigelsesindsatsen.

50rpajagjafrjr rjern

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 4

4. Nedlæggelse af jobcentre

og fri organisering

Som led i den markante forenkling af proces-

kravene i beskæftigelsesindsatsen har ekspert-

gruppen set på de organisatoriske bindinger

og konsekvenser af disse for kommunernes

muligheder for at sikre borgere en helhedsori-

enterede indsats.

Intentionerne bag den nuværende organi-

sering af beskæftigelsesindsatsen var blandt

andet at samle indsatsen for både forsikrede

og ikke-forsikrede ledige samt at forankre den

virksomhedsrettede indsats ét sted. Det skulle

danne grundlag for bedre sammenhæng i

indsatsen, da kommunerne nu fik det samlede

ansvar. Jobcentrene har i den forbindelse fun-

geret som en fælles indgang for både borgere

og virksomheder. Kravet til, at hver kommune

skal have et jobcenter, har desuden skabt en

genkendelighed for borgerne på tværs af mål-

grupper og kommunegrænser.

Det nuværende beskæftigelsessystem er

karakteriseret ved en høj grad af processtyring

og detailregulering af kommunernes indsats.

Det er jobcenteret blevet et billede på. Selvom

borgene i mange tilfælde er tilfredse med

deres sagsbehandler, så er de utilfredse med

de regler, som de er underlagt, og de oplever,

at regler er bestemmende for den indsats, de

modtager. Det er en barriere for oplevelsen af

en værdig behandling i jobcenteret. Selvom

krav til indsatsen forenkles og frisættes, vil de

organisatoriske krav og jobcenteret som insti-

tution kunne risikere at fastholde billedet af, at

beskæftigelsesindsatsen er dikteret af regler

og krav frem for tillid og faglighed.

Ekspertgruppen anbefaler derfor, at kravet

om et jobcenter afskaffes, og at kommunerne

får frihed til selv at bestemme, hvordan de

vil organisere beskæftigelsesindsatsen. Det

betyder, at kommunerne kan vælge at sam-

menlægge forvaltninger, rykke målgrupper

til en anden forvaltning eller bibeholde deres

nuværende organisering.

Som følge af ekspertgruppens anbefalinger

kan lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v. ophæves. Der vil

dermed ikke længere eksistere en selvstændig

organiseringslov på beskæftigelsesområdet.

Samlet set vil det øge kommunernes selvbe-

stemmelse i forhold til at samarbejde mere på

tværs af forvaltninger og understøtte samar-

bejdet mellem kommuner.

I dette kapitel beskrives indledningsvist de

eksisterende rammer og regler for organise-

ringen af den lokale beskæftigelsesindsats i

jobcentrene. Herudover beskrives rammerne

for samarbejdet mellem forvaltninger i kom-

munen og samarbejdet om beskæftigelsesind-

satsen mellem kommuner. På den baggrund

uddybes de udfordringer og hensyn til orga-

niseringen, som ekspertgruppen ser. Til sidst

udfoldes ekspertgruppens anbefaling om at

fjerne kravet om et jobcenter og skabe frihed i

organiseringen.

113

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 4

4.1. Den nuværende organisering og

krav til kommunerne

Formålet med dette afsnit er at give et indblik i

og forståelse for den nuværende organisering

af den kommunale beskæftigelsesindsats,

herunder krav til kommunernes organisering

samt samarbejde mellem forvaltninger og

kommuner.

Forankring af beskæftigelsesindsatsen

Kravene til organisering af beskæftigelses-

indsatsen er i dag primært reguleret i lov om

organisering og understøttelse af beskæftigel-

sesindsatsen m.v. (LOB) fra 2014. Heraf fremgår

det, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for

beskæftigelsesindsatsen, og at jobcentrene

varetager beskæftigelsesindsatsen for borgere

og virksomheder.

Den nuværende organisering af beskæftigel-

sesindsatsen har eksisteret siden slutningen af

2000’erne og markerede overgangen fra en

tostrenget til en enstrenget beskæftigelsesind-

sats. Siden 1. januar 2024 har a-kasserne haft

ansvaret for kontaktforløbet for dagpenge-

modtagerne de første tre måneder af ledig-

hedsforløbet.

Kommunerne er underlagt en række krav til

den aktive beskæftigelsesindsats. Det gæl-

der krav til indholdet og rammerne for selve

indsatsen til borgerne,

jf. kapitel 2. Individuelt

tilrettelagt indsats for borgerne.

Kommu-

nerne er også underlagt organisatoriske krav

og hegnspæle for, hvordan kommunerne skal

indrette indsatsen inden for den kommunale

forvaltning. Et centralt krav er, at den kommu-

nale beskæftigelsesindsats skal være samlet i

et lokalt jobcenter,

jf. boks 4.1.

Det betyder, at

kommunen godt kan vælge fx at rykke social-

eller sundhedsforvaltningen ind i jobcenteret,

men der er som hovedregel ikke mulighed for

at organisere beskæftigelsesindsatsen i social-

eller sundhedsforvaltningen.

Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse

at vurdere, om de vil etablere et beskæftigel-

sesudvalg. Derfor er det også forskelligt, om

kommunerne har et beskæftigelsesudvalg, og

om beskæftigelsesudvalget er lagt sammen

med andre politiske udvalg. Udvalgsstrukturen

tilpasses ofte i forbindelse med den politiske

konstituering efter et kommunalvalg.

I dag har 92 kommuner nedsat et beskæftigel-

sesudvalg,

jf. tabel 4.1.

En del af disse udvalg

er lagt sammen med andre politikområder. 29

af kommunerne har nedsat særskilte beskæfti-

gelsesudvalg, mens seks kommuner ikke har et

beskæftigelsesudvalg. For kommuner, der ikke

har nedsat et særskilt beskæftigelsesudvalg,

kan drøftelser af den lokale beskæftigelsesind-

sats være forankret i andre udvalg (fx Økono-

miudvalget) eller spredt over flere udvalg.

Kommunerne kan som udgangspunkt over-

lade at udføre opgaver og træffe afgørelser

om indsatser til andre aktører

. En anden

aktør er en anden offentlig eller privat sam-

arbejdspartner, som jobcenteret har indgået

Andre aktører kan ikke anvendes til at træffe afgørelser om personlig assistance efter kompensationsloven og retten

til sygedagpenge efter sygedagpengeloven (bortset fra helt undtagelsesvist om retten til sygedagpenge ved hel eller

delvis uarbejdsdygtighed, hvis den sygemeldte er enig i vurderingen).

114

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 4

Boks 4.1. Væsentlige krav til organisering af beskæftigelsesindsatsen i kommunerne

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. definerer en række krav til kom-

munerne. Det gælder blandt andet:

Jobcenteret.

Der er krav om, at hver kommune skal have et jobcenter som en særskilt del af kommunens

forvaltning. Jobcenteret skal varetage opgaverne relateret til den aktive beskæftigelsesindsats for bor-

gere og virksomheder. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at jobcenteret også skal varetage andre

opgaver

. Der er fastsat regler om, at kommunerne skal anvende fælles jobcenterlogo til skiltning på

facaden og følge en fælles designmanual i al skriftlig kommunikation med borgere og samarbejdspartnere.

Rehabiliteringsteam og klinisk funktion.

Der er krav om, at kommunalbestyrelsen skal oprette et tvær-

fagligt rehabiliteringsteam med repræsentanter fra relevante forvaltningsområder, herunder beskæfti-

gelses-, sundheds- og socialområdet, og regionens kliniske funktion

. Rehabiliteringsteamets opgave er

at drøfte og behandle sager om førtidspension, fleksjob, ressourceforløb, jobafklaringsforløb og kom-

plekse sygedagpengesager. Der er fastsat regler om, at kommunen i sager, der skal behandles i reha-

biliteringsteamet alene kan rekvirere sundhedsfaglig rådgivning og lægeattester fra regionens kliniske

funktion og borgerens praktiserende læge.

Virksomhedsservice.

Der er krav om, at jobcenteret varetager beskæftigelsesindsatsen for virksomhe-

derne, og at der i indsatsen skal være fokus på virksomhedsservice. Kommunen skal bistå arbejdsgivere

med at rekruttere og formidle ledige borgere. Jobcenteret er forpligtiget til at koordinere virksomheds-

kontakten på tværs af kommunegrænser. Koordineringen skal ske med henblik på, at virksomhederne

får kvalificerede kandidater uafhængigt af, hvilken bopælskommune kandidaterne har

. Dertil eksisterer

der i dag nationale it-løsninger til at understøtte jobcentrenes virksomhedsservice. Det drejer sig blandt

andet om løsninger såsom Jobnet for Arbejdsgivere (JobAG), VITAS, Workindenmark og Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekrutterings landsdækkende virksomhedsservice. Der findes ikke et åbent register i

dag, som kan give virksomhederne selv eller frontmedarbejdere i det virksomhedsrettede arbejde et indblik

i, hvordan virksomhederne arbejder med socialt ansvar.

aftale med, fx a-kasser, private leverandører

m.v. Kommunerne bestemmer selv, om de vil

anvende andre aktører og i givet fald, hvilke

opgaver inden for lovgivningens rammer, de

ønsker at overlade til andre aktører

. Andre

aktører skal overholde de samme regler, som

gælder for jobcenteret i forbindelse med fx

indkaldelse af borgere til samtaler og afgivelse

af tilbud til borgere. Ansvaret for indsatsen

påhviler fortsat kommunalbestyrelsen.

Samarbejde på tværs af forvaltninger

Mange af de borgere, der har forløb i

beskæftigelsesforvaltningen, har også forløb

i andre forvaltninger. Det gælder fx social-,

sundheds- og uddannelsesforvaltningerne.

Særligt borgere længere fra arbejdsmarkedet

med komplekse udfordringer og sammensatte

problemer har ofte behov for en indsats, som

går på tværs af kommunale forvaltninger.

Der er i dag få undtagelser i LOB. For eksempel kan kommunalbestyrelsen beslutte, at indsatsen over for unge under

30 år uden uddannelse kan varetages af en særskilt enhed.

I visse sager også en sundhedskoordinator fra regionen og en repræsentant fra undervisningsområdet, fx vedrøren-

de unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse.

A-kasser kan bistå virksomheder med at identificere relevante kandidater og kan samarbejde indbyrdes om at bistå

med rekruttering og formidling af egne borgere.

115

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 4

Beskæftigelsesindsatsen i kommunerne har

i særlig grad snitflader til socialområdet. I

2022 var der i alt ca. 89.300 ydelsesmodta-

gere i beskæftigelsessystemet (ekskl. mod-

tagere af førtidspension), som også havde

et forløb i socialforvaltningen. De ca. 89.300

borgere havde tilsammen ca. 109.800 forløb

og udgjorde syv procent af alle ydelsesmod-

tagerne (ekskl. modtagere af førtidspension)

i 2022. Det er især borgere i ressourceforløb

samt aktivitets- og uddannelsesparate uddan-

nelseshjælpsmodtagere, der modtager en

indsats i både beskæftigelsessystemet og i

socialforvaltningen,

jf. figur 4.1.

Beskæftigelsesindsatsen har også snitflader til

uddannelsesområdet. Alle kommuner har fx

en kommunal ungeindsats (KUI), der koordine-

rer unges samlede forløb på tværs af uddan-

nelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen.

KUI har til formål at gøre alle unge under 25

år parate til at gennemføre en ungdomsud-

dannelse eller komme i beskæftigelse. Det er

forskelligt fra kommune til kommune, hvordan

KUI er organiseret. Det særlige ved KUI er dog,

at indsatsen, der gives efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, ikke nødvendigvis skal

være placeret i jobcenteret.

Tilsvarende er der også snitflader mellem

jobcenterets indsats og kommunens sund-

hedsindsats. Særligt borgere længere fra

arbejdsmarkedet har ofte helbredsmæssige

forhold – psykiske eller somatiske – som øger

risikoen for langvarig passiv forsørgelse. Flere

kommuner involverer derfor både kommunale

og regionale sundhedstilbud i indsatsen. Det

gælder fx forebyggelses- og behandlingstilbud

i kommunen eller rehabiliterende tilbud, hvor

løntimer kombineres med mere intensiv støtte

fra sundhedspersonale (IPS-programmer, m.v.).

Tværkommunalt samarbejde om

beskæftigelsesindsatsen

Kommunerne kan i dag samarbejde om

beskæftigelsesindsatsen. Lov om organisering

og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

m.v. stiller krav om, at tværkommunalt sam-

arbejde skal drøftes i de regionale kommu-

nekontaktråd, som er en del af KL’s politiske

organisation. De enkelte kommunalbestyrelser

beslutter derfor, hvorvidt en kommunal for-

pligtelse fx skal løses af kommunen selv eller

ved at deltage i et tværkommunalt samarbejde.

Tabel 4.1. Beskæftigelsesudvalg og sammenlægning med øvrige politiske udvalg i kommuner

Antal kommuner

Rent beskæftigelsesudvalg

Beskæftigelse, sundhed og social

Beskæftigelse, uddannelse og erhvervsudvikling

Beskæftigelse og integration

Intet særskilt beskæftigelsesudvalg

Beskæftigelse, erhvervsudvikling og kultur

I alt

Anm.: Opgørelsen er lavet ved en gennemgang af de udvalg, som kommunerne har beskrevet på deres

hjemmesider. Ud fra navngivningen på hjemmesiden er der foretaget en vurdering af, hvorvidt der er

tale om et rent beskæftigelsesudvalg eller et udvalg, der også dækker over andre forvaltningsområder.

Der er stor variation i navngivningen på tværs af kommuner. Derfor er udvalg kategoriseret i nogle over-

ordnede kategorier, der beskriver, hvilke forvaltningsområder, udvalget dækker over.

Kilde: Optælling af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

116

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 4

Figur 4.1. Procentdel af ydelsesmodtagere i beskæftigelsessystemet, som modtog indsats fra socialfor-

valtningen, fordelt på ydelsesgrupper, 2022

Pct.

Ressourceforløb

Ledighedsydelse

Kth. jobparat

Fleksjob

Udd.hjlp. udd.parat

og akt.parat

Kth. akt.parat

Revalidering

Jobafklaring

Udd.hjlp. åbenlys

udd.parat

Sygedagpenge

Øvrige ydelser

Dagpenge

Anm.: Sager i socialforvaltningen dækker over sociale sager, som omfatter forældre til udsatte børn

med social ydelse, udsatte og handicappede voksne og unge i efterværn. “Øvrige ydelser” dækker over

selv-forsørgelses- og hjemrejseydelse m.v. i og uden for program. En person kan godt indgå flere gange,

hvis personen har haft flere ydelsesforløb og indsatser i socialforvaltningen i løbet af 2022.

Kilde: Jobindsats.dk.

Kommunerne kan organisere det tværkommu-

nale samarbejde om beskæftigelsesindsatsen

på forskellige måder.

Forpligtende kommunale samarbejder

I et forpligtende kommunalt samarbejde er

det lovfastsat, at udførelsen af opgaven er

overladt til én kommune i et fælles jobcenter,

mens den delegerende kommune bevarer

ansvaret – herunder det økonomiske ansvar –

for opgavevaretagelsen. Den uddelegerende

kommune betaler omkostningerne ved udfø-

relsen af opgaverne i den udførende kommune.

Der eksisterer tre forpligtende kommunale

samarbejder mellem henholdsvis Tårnby-Dra-

gør, Esbjerg-Fanø og Frederikshavn-Læsø. De

tre forpligtende samarbejder er fastsat efter

lov om forpligtende kommunale samarbejder.

De tre samarbejder stammer fra kommuna-

liseringen af jobcentrene som skete i forbin-

117

delse med finansloven fra 2009. Her var der

oprindeligt seks samarbejder, men tre af dem

har senere valgt at opløse sig selv.

Formaliseret kommunalt samarbejde

Tværkommunalt samarbejde kan også ske ved,

at kommuner indgår et såkaldt formaliseret

kommunalt samarbejde. I et formaliseret kom-

munalt samarbejde er det overordnede ansvar

for styring og ledelse af samarbejdet forankret

i en fælleskommunal styregruppe. Den enkelte

kommune har fortsat ansvaret for beskæftigel-

sesindsatsen for egne borgere.

Formaliseret kommunalt samarbejde kan i

princippet være på ethvert område af beskæf-

tigelsesindsatsen. Rekrutterings- og opkvalifi-

ceringsområdet er et af de områder, hvor der

er mest formaliseret kommunalt samarbejde.

Det er frivilligt for kommunerne at indgå et

formaliseret samarbejde på rekrutterings- og

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 4

opkvalificeringsområdet, men jobcentrene er i

forbindelse med virksomhedsservicen forplig-

tet til at samarbejde på tværs af kommune-

grænser.

Et eksempel på et formaliseret kommunalt

samarbejde på rekrutterings- og opkvalifice-

ringsområdet er Hovedstadens Rekrutterings-

service, hvor Albertslund, Ballerup, Brøndby,

Frederiksberg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe,

Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup,

København, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårn-

by-Dragør og Vallensbæk deltager.

En styregruppe på tværs af de deltagende

kommuner har det overordnede ansvar for

styring og ledelse af det tværkommunale sam-

arbejde. Enhver myndighedsafgørelse i forbin-

delse med rekruttering påhviler den enkelte

kommune, og visitationskompetencen er også

placeret i den enkelte kommune. Der findes

tilsvarende samarbejdskonstellationer i andre

dele af landet.

Øvrige kommunale samarbejder

Jobcentrene samarbejder på en lang række

områder ud over rekrutterings- og opkvalifice-

ringsområdet. Enkelte kommuner har fx erfa-

ringer med tværkommunale samarbejder om

udbud. Ikast-Brande Kommune og Herning

Kommune har blandt andet afholdt fællesud-

bud om sprogundervisning.

Mange kommuner indgår desuden i forskellige

tværkommunale samarbejder på projektni-

veau. Et eksempel er anvendelsen af Individuel

Placering med Støtte (IPS). I Vestsjælland har

tre kommuner (Slagelse, Holbæk og Kalund-

borg) i et fælles projekt koordineret samarbej-

det med psykiatrien om IPS-forløb til borgere

med psykiske lidelser.

118

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 4

4.2. Udfordringer ved den nuværende

organisering

Ekspertgruppen peger på to udfordringer ved

den nuværende organisering af beskæftigel-

sesindsatsen, som udformningen af anbefalin-

gerne tager udgangspunkt i:

•

Organisatoriske krav svækker det tværgå-

ende arbejde

•

Krav og regler har givet jobcentrene et

dårligt ry

Organisatoriske krav svækker det tværgående

arbejde

Der er fra centralt hold fastsat krav om, hvor-

dan beskæftigelsesindsatsen skal organiseres

og udføres lokalt. Kravene betyder, at kommu-

nerne i høj grad har fokus på at opretholde

en beskæftigelsesindsats inden for nogle faste

organisatoriske rammer og med et skema-

lagt indhold. Derudover adskiller kravene til

organisering på beskæftigelsesområdet sig

fra andre kommunale ansvarsområder. For

eksempel er der ikke krav til kommunerne om,

hvordan de organiserer daginstitutions- og

skoleområdet.

Det er ekspertgruppens betragtning, at orga-

nisering er et

middel

til at opnå beskæftigel-

sesindsatsens målsætninger frem for et

mål

i sig selv. Indtil nu har kravet om et jobcenter

medvirket til at sikre en ensartet administra-

tion af de centralt fastsatte regler på området.

Jobcenteret har fungeret som et middel til at

udføre proceskravene i indsatsen.

Der er dog også fordele ved den nuværende

organisering. For eksempel gør den nuvæ-

rende organisering, at virksomheder og bor-

gere ved, hvad jobcenteret hedder i hver kom-

119

mune, og at borgere, som skifter målgruppe,

fortsat skal henvende sig det samme sted.

I lyset af den regelforenkling og afskaffelse af

proceskrav, som ekspertgruppen lægger op til,

vil fordelene ved den nuværende organisering

dog blive væsentlig mindre. I forhold til virk-

somhederne eksisterer der desuden i dag en

række it-løsninger, som understøtter en ens-

artet indgang til beskæftigelsessystemet selv i

fravær af jobcentrene,

jf. boks 4.1.

Samtidig kan

jobcenterkonstruktionen gøre det vanskeligt

at iværksætte helhedsorienterede indsatser.

Kravet om et jobcenter indebærer nemlig, at

beskæftigelsesindsatsen som udgangspunkt

ikke kan placeres i andre kommunale forvalt-

ninger.

Kommuner arbejder i dag med at skabe mere

helhedsorienterede indsatser for borgere

længere fra arbejdsmarkedet, men de oplever

fortsat udfordringer i samarbejdet på tværs af

forvaltninger. De opgaver, som kommunerne

har på tværs af forvaltninger, er reguleret af

forskellige lovgivninger, formålsbeskrivelser

og faglige traditioner. Et eksempel er rehabi-

literingsteamet. Teamet skulle fungere som

et dialog- og koordineringsforum på tværs af

beskæftigelses-, social- og sundhedsforvalt-

ningen. Det har dog vist sig ikke i tilstrække-

ligt omfang at kunne understøtte en fleksibel

tilrettelæggelse af den tværfaglige indsats

for borgere i målgruppen for blandt andet

ressourceforløb, fleksjob og førtidspension,

jf. kapitel 2. Individuelt tilrettelagt indsats for

borgerne.

VIVE (2022) har i en spørgeskemaundersøgelse

spurgt jobcenterchefer om, hvad de oplever

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 4

står i vejen for den helhedsorienterede tilgang.

Over halvdelen af jobcentercheferne (53 pct.)

nævner kommunens organisering i fagforvalt-

ninger som barriere for den helhedsoriente-

rede tilgang,

jf. figur 4.2.

Endvidere nævner 29 pct. af jobcenterche-

ferne GDPR som en barriere for den helheds-

orienterede tilgang blandt andet på grund

af kompleks lovgivning og tvivl om, hvornår

forvaltninger kan dele data om borgere med

hinanden. Mange kommuner er generelt i tvivl

om deling af oplysninger på tværs af forvalt-

ninger. Derudover har KL påpeget, at kommu-

nerne kan være i tvivl om, hvorvidt og hvornår

der er behov for at indhente samtykke fra

borgeren ved indhentelse af personoplysnin-

ger fra andre forvaltninger.

Udfordringerne med det tværgående og

helhedsorienterede arbejde i den nuværende

organisering kommer især til udtryk, når bor-

gere fx modtager en indsats i beskæftigelses-

forvaltningen og samtidig har sager i social-

forvaltningen. Udfordringen bliver ikke mindre

af, at borgere med sager på tværs af forvalt-

ninger ofte er dem, der har det største behov

for støtte og en helhedsorienteret indsats.

Reformkommissionen gjorde i Nye Reformveje

3 opmærksom på, at der er udfordringer med,

at beskæftigelseslovgivningen og sociallovgiv-

ningen arbejder i forskellige retninger. Borger-

nes forløb i beskæftigelsessystemet og i social-

forvaltningen kan opleves som to separate

forløb, da formålet med forløbene er forskel-

lige efter de to lovgivninger. Hvor kerneopga-

ven i beskæftigelseslovgivningen er jobfokus,

har socialområdets voksenbestemmelser med

udgangspunkt i serviceloven fokus på blandt

andet hjælp og støtte til voksne med nedsat

fysisk og psykisk funktionsevne eller særlige

sociale problemer. Det sker ved at styrke den

enkeltes egne muligheder og udvikling i det

omfang, det er muligt.

Figur 4.2. Jobcenterchefers vurdering af, hvilke barrierer der står i vejen for en helhedsorienteret tilgang

Pct.

Organisering i

fagforvaltninger

(siloopdeling)

Manglende lovgrundlag

GDPR

Manglende

tværfaglige samarbejds-

kompetencer

Manglende mulighed

for ledelsesmæssig

koordinering og

samarbejde

Pct.

Andet

Anm.: “Hvad vurderer du, er de vigtigste barrierer for øget brug af en helhedsorienteret tilgang i beskæf-

tigelsesindsatsen? (sæt gerne flere kryds)”. Jobcenterchefer, n=62.

Kilde: VIVE’s spørgeskemaundersøgelse 2022.

Der er ingen barrierer

120

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 4

Regler og krav har givet jobcentrene et

dårligt ry

24 pct. af borgere oplever en uværdig behand-

ling i jobcentrene,

jf. bilag 4. Ekspertgruppens

borgertilfredshedsundersøgelse.

De kommu-

nale jobcentre er af mange blevet kritiseret for

at være en del af problemet med beskæftigel-

sesindsatsen, og jobcentrene er undertiden

blevet symbol på den uværdige behandling,

som nogle borgere har oplevet i systemet.

Selvom borgene i mange tilfælde er tilfredse

med deres sagsbehandler og overordnet

oplever en værdig behandling, så er de util-

fredse med regler og krav, som jobcentrene er

underlagt. Kravet om et jobcenter kan risikere

at fastholde et billedet af en beskæftigelses-

indsats styret af regler og krav trods markante

forenklinger og frisættelse i indsatsen.

Jobcentrenes indsats er i høj grad styret af den

detaljerede lovgivning og de organisatoriske

krav, der er sat fra centralt hold. Ekspertgrup-

pens tilfredshedsundersøgelse viser, at det er

næsten halvdelen af borgerne (45 pct.), der

oplever, at regler er bestemmende for den

samlede hjælp, de får i jobcenteret,

jf. figur

4.3.

Dertil er det ikke alle borgere, der forstår

reglerne.

Det er særligt svært for borgere længere fra

arbejdsmarkedet at navigere i det komplekse

beskæftigelsessystem. Næsten hver tredje

borger længere fra arbejdsmarkedet (30 pct.)

er helt eller delvist uenig i, at de har nemt ved

at forstå de regler, der gælder for dem,

jf. figur

4.4.

Det skal samtidig ses i forhold til, at 19 pct.

af job- eller uddannelsesparate borgere er helt

eller delvist uenige i, at reglerne er nemme

at forstå. Et tilsvarende resultat finder Krogh

Madsen og Bækgaard (2022) for gruppen af

jobparate kontanthjælpsmodtagere. Spørge-

skemaundersøgelsen viser, at borgere med

kortere uddannelse og længere ledighed også

har udfordringer med at forstå og efterleve

kontanthjælpssystemets regler og krav (Krogh

Madsen og Bækgaard, 2022).

Oplevelsen af, at regler og krav er bestem-

mende for ens indsats, samtidig med at reg-

lerne er svære at forstå, kan være en barriere

Figur 4.3. Borgernes oplevelse af hjælpen, de har fået i jobcenteret. Pct.

Primært ud fra egen situation

Primært ud fra regler

Begge dele

Anm.: Borgere, som har svaret “ved ikke” eller “ønsker ikke at svare” på spørgsmålet, er fjernet fra figu-

rerne. Spørgsmålsformuleringen: “Hvordan oplever du den samlede hjælp, du får i jobcenteret?”.

Kilde: Bilag 4. Ekspertgruppens borgertilfredshedsundersøgelse.

121

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 4

Figur 4.4. Borgernes oplevelse af, hvorvidt reglerne, der gælder for dem, er nemme at forstå

Pct.

Job- og

uddannelsesparate

100

Borgere længere fra

arbejdsmarkedet

Midlertidigt syge

1 - Helt uenig

5 - Helt enig

100

Pct.

Anm.: Borgere, som har svaret “ved ikke” eller “ønsker ikke at svare” på spørgsmålet, er fjernet fra figu-

ren. Spørgsmålsformulering: “Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg har nemt ved at forstå

reglerne, der gælder for mig”.

Kilde: Bilag 4. Ekspertgruppens borgertilfredshedsundersøgelse.

Figur 4.5. Borgernes oplevelse af, hvorvidt de får en værdig behandling i jobcenteret

Pct.

Job- og

uddannelsesparate

100

Borgere længere fra

arbejdsmarkedet

Midlertidigt syge

1 - Helt uenig

5 - Helt enig

100

Pct.

Anm.: Borgere, som har svaret “ved ikke” eller “ønsker ikke at svare” på spørgsmålet, er fjernet fra figu-

ren. Spørgsmålsformulering: “Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg får alt i alt en værdig

behandling i jobcenteret.

Kilde: Bilag 4. Ekspertgruppens borgertilfredshedsundersøgelse.

122

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 4

for at opleve en værdig behandling i jobcente-

ret. Særligt borgere længere fra arbejdsmar-

kedet oplever en uværdig behandling i jobcen-

teret. I alt angiver 28 pct. af borgerne længere

fra arbejdsmarkedet i ekspertgruppens til-

fredshedsundersøgelse, at de er helt eller del-

vist uenige i, at de får en værdig behandling i

jobcenteret,

jf. figur 4.5.

Ekspertgruppen vurderer, at det ikke er

jobcentrene i sig selv, der er udfordringen,

men derimod de regler og krav, som jobcen-

trene er underlagt. Borgerne i beskæftigelses-

systemet svarer for eksempel generelt relativt

positivt på spørgsmål om sagsbehandlerne,

mens de er mere utilfredse med regler og

regulering,

jf. figur 4.6.

For eksempel svarer

borgerne i højere grad, at sagsbehandlerne

har tillid og lytter til dem, end at de har nemt

ved at forstå reglerne, der gælder for dem.

Selvom billedet ikke er entydigt, vurde-

rer ekspertgruppen, at der er udfordringer

med jobcentrenes “image” i den nuværende

beskæftigelsesindsats. Borgerne har svært

ved at forstå rammer og regler i beskæftigel-

sesindsatsen, og jobcentrene er på den måde

blevet billedet på et komplekst system. Trods

markante forenklinger af regler og frisættelse

i indsatsen, som ekspertgruppen lægger op til,

vil et fortsat krav om jobcentre kunne risikere

at fastholde billedet af, at beskæftigelsesind-

satsen er dikteret af regler og krav frem for

tillid og faglighed.

Figur 4.6. Borgernes oplevelse af mødet med sagsbehandlerne og systemet

Gennemsnitlig besvarelse

3,0

Jeg får alt i alt en værdig behandling i jobcenteret

Sagsbehandleren har tillid til mig

Sagsbehandleren lytter til mig

Jeg har indflydelse på mit forløb

Jeg har nemt ved at forstå reglerne, der gælder for mig

Jeg får den hjælp, der passer til mig

3,0

3,6

3,9

3,8

3,5

3,4

3,3

3,2

3,4

3,6

3,8

4,0

3,2

3,4

3,6

3,8

4,0

Gennemsnitlig besvarelse

Anm.: I tilfredshedsundersøgelsen er borgerne blevet spurgt til: “Hvor enig eller uenig er du i følgende

udsagn: Jeg oplever/oplevede, at…” for hver af de seks udsagn i figuren. Bevarelser er udeladt, hvis re-

spondenterne har svaret ved ikke eller ikke har ønsket at svare på minumum ét af spørgsmålene ovenfor.

Skala for spørgsmålene er 1: Helt uenig; 5: Helt enig. Der er indsat barer i figuren, som angiver 95 pct.

konfidensintervaller, og dermed usikkerheden for de enkelte gennemsnit.

Kilde: Bilag 4. Ekspertgruppens borgertilfredshedsundersøgelse.

123

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 4

4.3. Anbefalinger til nedlæggelse af

jobcentre og fri organisering

Ekspertgruppen anbefaler, at kravet om

jobcenter afskaffes, og at kommunerne får fuld

frihed til at organisere beskæftigelsesindsat-

sen. Konkret har ekspertgruppen fem anbefa-

linger til en ny organisering af beskæftigelses-

indsatsen,

jf. boks 4.2.

Ny organisering af beskæftigelsesindsatsen i

kommunerne

Ekspertgruppen anbefaler en ny organisering

af beskæftigelsesindsatsen i kommunerne.

Kravet om et jobcenter afskaffes, og kom-

munerne skal fremover have fuld frihed til at

organisere beskæftigelsesindsatsen efter den

lokale kontekst. Ekspertgruppen anbefaler

en lokalpolitisk bevågenhed på området de

første år efter en reform. Det skal ses i lyset af

den markante frisættelse i organiseringen og

beskæftigelsesindsatsen samt områdets store

betydning for den kommunale og nationale

økonomi.

4.1. Nedlæggelse af jobcentre og frihed i

organisering

Ekspertgruppen anbefaler, at kommunerne

får frihed til selv at bestemme, hvordan de vil

organisere den lokale beskæftigelsesindsats.

Det betyder, at der afskaffes en række bestem-

melser i lov om organisering og understøttelse

af beskæftigelsesindsatsen m.v., herunder kra-

vet om, at kommunerne skal have et jobcenter

som en særskilt del af kommunernes forvalt-

ning. Det betyder også, at der afskaffes krav

om en fælles visuel identitet (fx fælles navn,

grafisk design, logo, m.v.) for beskæftigelses-

forvaltningerne på tværs af kommunegrænser.

De enkelte kommunalbestyrelser kan selv

beslutte, hvilken organisering af beskæftigel-

sesindsatsen der passer bedst til deres lokale

forhold. Kommunerne kan vælge at fastholde

den nuværende organisering, men de har

også frihed til at organisere beskæftigelses-

indsatsen på en anden måde. Eksempelvis kan

kommunerne beslutte, at indsatsen skal vare-

tages i en samlet beskæftigelses-, social- og

Boks 4.2. Nedlæggelse af jobcentre og frihed i organisering

Anbefaling

Ny organisering af beskæftigelsesindsatsen i kommunerne

4.1. Nedlæggelse af jobcentre og frihed i organisering

4.2. Kommunalpolitisk forankring i overgangen til en ny organisering

Tiltag for en mere sammenhængende indsats på tværs af velfærdsområder

4.3. Justering af formålsbestemmelserne i social- og beskæftigelseslovgivningen

4.4. Arbejde for bedre datadeling på tværs af forvaltninger

Tiltag i virksomhedsindsatsen

124

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 4

sundhedsforvaltning, eller at nogle målgrup-

per skal have en indsats varetaget i fx social-

forvaltningen. Det beror på kommunens egen

vurdering, hvilken forvaltning der bedst vare-

tager indsatsen for de forskellige målgrupper.

Det kan også gøre det nemmere for kommu-

nerne at samarbejde med andre kommuner

om indsatsen, hvis det giver mening i den

lokale kontekst.

I forlængelse heraf lægger ekspertgruppen

op til at ophæve hele lov om organisering

og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

m.v. (LOB), som detaljeret beskriver, hvor-

dan kommunerne skal organisere den lokale

beskæftigelsesindsats. Tilbageværende regler

om blandt andet a-kasser, Beskæftigelses-

rådet og dataudveksling kan flyttes til andre

love. Dermed vil der ikke længere eksistere en

selvstændig organiseringslov på beskæftigel-

sesområdet, og der gøres op med de centralt

fastsatte krav til organiseringen,

jf. boks 4.3.

4.2. Kommunalpolitisk forankring i

overgangen til en ny organisering

Ekspertgruppen anbefaler, at kommunerne

får større frihed i den lokale beskæftigelses-

indsats og dermed også større lokalpolitisk

ansvar. Grundet beskæftigelsesområdets store

betydning for både den kommunale og natio-

nale økonomi samt den markante frisættelse i

organiseringen, anbefaler ekspertgruppen, at

der tilføjes en midlertidig regel om, at kom-

munalpolitiske drøftelser af beskæftigelsesind-

satsen ikke må være spredt over flere udvalg,

men at det skal drøftes samlet i ét politisk

udvalg.

Boks 4.3. Afskaffelse af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (LOB)

Med afskaffelsen af LOB fjernes 65 paragraffer svarende til ca. 36 pct. af hele LOB

. Hvis der ses på den del

af LOB, der omhandler organisering og styring, vil gældende lov blive reduceret med over halvdelen.

Antal sider

Hele LOB

Tilbageværende lovgivning

Afskaffelse af lovgivning

Total reduktion i procent

Kapitel af LOB, som omhandler styring og organisering

Tilbageværende lovgivning

Afskaffelse af lovgivning

Total reduktion i procent

27 pct.

55 pct.

Antal paragraffer

179

114

36 pct.

109

58 pct.

De bestemmelser, som skal videreføres i anden lov, men i en ændret form, er ikke taget ud af LOB i denne

opgørelse. Det kan fx være regler om overvågning og analyse af udviklingen på arbejdsmarkedet samt

opfølgning på beskæftigelsesindsatsen, hvor navnet “jobcenter” skal ændres.

Baseret på opgørelse af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Opgørelsen af antal sider er baseret på den

offentliggjorte retsforskrift i Retsinformation, som gældende d.d. Antallet af sider er opgjort som det antal sider, som

en udskrift fra Retsinformation vil medføre i html-format.

125

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 4

Det betyder fx, at drøftelser af den lokale

indsats for borgere længere fra arbejdsmar-

kedet ikke må være adskilt fra drøftelser af

indsatsen for borgere tæt på arbejdsmarkedet.

Der stilles ikke krav om, at kommunerne skal

oprette et særskilt beskæftigelsesudvalg. Der

er således fortsat frihed til at sammenlægge

beskæftigelsesudvalget med et af de øvrige

politiske udvalg i kommunen eller rykke det

ind i økonomiudvalget. Kommunalbestyrel-

sen i den enkelte kommune kan derfor selv

beslutte, om beskæftigelsesområdet også skal

ligge sammen med fx socialområdet, hvis det

giver mening i forhold til den valgte forvalt-

ningsstruktur.

Det nye krav er ikke permanent. Ekspertgrup-

pen anbefaler en solnedgangsklausul, så

kravet har en udløbsdato. Perioden afgrænses

svarende til kommunalbestyrelsens funktions-

periode fra den 1. januar 2026 til og med den

31. december 2029.

Der lægges desuden op til, at relevante parter,

herunder særligt KL, inddrages i dialogen om,

hvad en beskrivelse af udvalgets arbejde skal

indeholde. Det kan fx være, at udvalget skal

drøfte kommunens arbejde med de nye resul-

tatmål,

jf. kapitel 6. Fra proceskrav til resultat-

styring.

Tiltag for en mere sammenhængende indsats

på tværs af velfærdsområder

Fuld frihed for kommunerne til at organisere

beskæftigelsesindsatsen kan medvirke til, at

borgerne får en mere helhedsorienteret ind-

sats i fremtiden, men det er ikke en selvfølge.

Derfor anbefaler ekspertgruppen, at der skal

igangsættes konkrete tiltag, som skal under-

støtte, at borgere med behov for en tværfaglig

indsats kan få en mere sammenhængende

indsats på tværs af forvaltninger.

4.3. Justering af formålsbestemmelserne i

social- og beskæftigelseslovgivningen

Ekspertgruppen anbefaler, at formålsbe-

stemmelserne i henholdsvis lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats og servicelovens vok-

senbestemmelser skal justeres. I serviceloven

skal det fremgå, at job og uddannelse kan

være en del af løsningen i den socialfaglige

indsats for voksne. I lov om en aktiv beskæf-

tigelsesindsats skal det tydeligt fremgå, at

beskæftigelsesindsatsen for borgere længere

fra arbejdsmarkedet skal være helhedsoriente-

ret og inddrage relevante sociale samt sund-

hedsmæssige indsatser. Der skal være fokus

på at iværksætte indsatser med henblik på

øget mestring af eget liv samtidig med, at der

arbejdes på at få borgeren i beskæftigelse.

Som opfølgning på justeringerne af formåls-

bestemmelserne vil ekspertgruppen anbefale,

at der ses nærmere på, hvordan der kan ske

yderligere justering på tværs af social- og

beskæftigelseslovgivningen. Det gælder fx

mentorordninger i lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats og ordninger for personlig støtte

i serviceloven. Det kan lette kommunernes

administration i de situationer, hvor en sagsbe-

handler skal orientere sig i to lovkomplekser,

fordi en borger har brug for hjælp fra begge

områder. En justering af mentorordningen i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ord-

ninger for personlig støtte i serviceloven skal

desuden ses i lyset af ekspertgruppens anbefa-

ling om ensretning af den økonomiske styring.

Ekspertgruppen vurderer desuden, at disse

tiltag kombineret med anbefalinger om afskaf-

felse af skærpet tilsyn, nyt sanktionsregime

m.v. reducerer behovet for en ny lov om hel-

hedsorienteret indsats. Tværtimod vil en even-

tuel lov om helhedsorienteret indsats skabe

nye målgrupper i beskæftigelsessystemet og

være endnu en lov, som sagsbehandlere skal

forholde sig til. Tilsammen betyder det, at eks-

126

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 4

pertgruppen vurderer, at grundlaget for den

indgåede aftale om helhedsorienteret indsats

ikke længere er til stede.

4.4. Arbejde for bedre datadeling på tværs af

forvaltninger

Der er behov for, at det bliver lettere at koor-

dinere arbejdet om borgere, som har brug for

en indsats på tværs af velfærdsområder. På

beskæftigelsesområdet indsamles løbende

centrale data, som deles med aktører i indsat-

sen,

jf. kapitel 6. Fra proceskrav til resultatsty-

ring.

Deling og behandling af data med andre

forvaltninger skal i dag som udgangspunkt ske

inden for rammerne af databeskyttelsesfor-

ordningen og databeskyttelsesloven. Derud-

over kan der være fastsat specifikke regler om

databehandling i særlovgivningen inden for

rammerne af databeskyttelsesforordningen.

Ekspertgruppen anbefaler, at der udarbejdes

vejledningsmateriale for kommunerne til data-

deling mellem velfærdsområderne. Materialet

skal fx tydeliggøre, hvornår der er hjemmel

i gældende lov i forhold til at udveksle data

mellem forvaltninger, og hvornår der skal ind-

hentes samtykke fra borgeren.

For at sikre den bedst mulige information til

kommunerne skal der gennemføres en afdæk-

ning af, hvilke generelle juridiske tvivlsspørgs-

mål kommunerne har, og hvilke barrierer

de oplever ved udveksling af persondata om

borgeren mellem forvaltninger. Retningslin-

jerne og afdækningen skal udarbejdes med

inddragelse af relevante aktører, herunder

blandt andet KL, kommuner, Social-, Bolig- og

Ældreministeriet, Indenrigs- og Sundhedsmini-

steriet, Digitaliserings- og Ligestillingsministe-

riet, Justitsministeriet samt Beskæftigelsesmi-

nisteriet.

Tiltag i virksomhedsindsatsen

Afskaffelse af krav om jobcenter og frihed i

organisering betyder, at kommunerne selv kan

bestemme, hvilken forvaltning der skal være

indgang for virksomheder i beskæftigelsesind-

satsen. Det kan føre til større forskelle i virk-

somhedsservicen på tværs af kommuner, men

det giver samtidig kommunerne endnu bedre

mulighed for at samle deres virksomhedsret-

tede indsats på tværs af forvaltninger.

Ekspertgruppen anbefaler derfor, at kommu-

nerne fortsat prioriterer den virksomhedsret-

tede indsats og service til virksomhederne. I

det nye beskæftigelsessystem vil virksomhe-

derne fortsat kunne benytte sig af de eksiste-

rende nationale it-løsninger til at få hjælp med

rekruttering eller selv udsøge relevante CV’er

på mulige kandidater,

jf. boks 4.1.

I tillæg til

den eksisterende virksomhedsindsats anbefa-

ler ekspertgruppen konkrete tiltag og initiati-

ver for at forbedre indsatsen.

4.5. Styrket virksomhedsfokus i indsatsen

Ekspertgruppen anbefaler at videreudvikle

Jobnet med henblik på at lave et bedre match

mellem ledige borgere og virksomheder.

På Jobnet kan man i dag udsøge jobopslag

baseret på ord og filtre, og man kan modtage

konkrete forslag til relevante jobannoncer på

baggrund af brugerens angivelse af, hvilke stil-

lingsbetegnelser man søger job indenfor.

Ved hjælp af nye teknologier inden for blandt

andet kunstig intelligens er det muligt at gøre

match- og søgefunktionen på Jobnet mere

avanceret, så den i højere grad er tilpasset den

enkeltes situation. Det kan gøres ved at inklu-

dere oplysninger om brugernes kvalifikatio-

ner, erfaringer og uddannelser samt geografi

i matchingalgoritmen. Det vil muliggøre en

mere detaljeret matching mellem virksomhe-

der og jobsøgende, der passer bedre til begge

parters profiler, og dermed forbedre jobfor-

midlingen for både virksomheder og jobsø-

gende.

127

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 4

Ekspertgruppen anbefaler desuden, at virk-

somhedsindsatsen skal styrkes ved at gøre

data om virksomhedernes sociale profiler

tilgængelig for virksomhederne selv og med-

arbejderne i den kommunale forvaltning, der

arbejder med virksomhedsservice. Løsningen

skal baseres på eksisterende datakilder og kan

fx inkludere antal medarbejdere i løntilskud

og fleksjob, handicapkompenserende indsat-

ser samt omsætning af støttet beskæftigelse til

ordinære job.

Ifølge den nye ESG-lovgivning skal virksom-

heder beskrive arbejdet med mangfoldig-

hed, inklusion, sikkerhed og ligestilling i egen

arbejdsstyrke og i den enkelte virksomheds

værdikæde, herunder også for virksomhedens

underleverandører,

jf. boks 4.4.

Der findes dog

ikke i dag et register, som kan give virksomhe-

derne selv eller frontmedarbejdere i det virk-

somhedsrettede arbejde et indblik i, hvordan

virksomhederne arbejder med socialt ansvar

(S’et i ESG).

En løsning, der giver virksomhederne adgang

til egne data, kan spare ressourcer på dataind-

samling og -behandling for virksomhederne i

deres årsrapporter. Derudover vil det være en

fordel for virksomhederne at kunne anvende

myndighedstal som mål for deres sociale

ansvar. Endelig kan det styrke virksomheds-

servicen, som medarbejdere i den kommunale

forvaltning yder, idet en øget viden om en

potentiel samarbejdsvirksomhed kan fremme

en mere målrettet dialog om virksomhedens

behov for arbejdskraft.

Boks 4.4. Ny lovgivning om ESG (Environment, Social and Governance)

EU har indført et nyt direktiv, der stiller krav til virksomhedernes bæredygtighedsrapportering. Lovgiv-

ningen, der implementerer direktivet i Danmark, er trådt i kraft fra 1. juni 2024 med virkning for de stør-

ste børsnoterede virksomheder. Direktivet pålægger blandt andet store og børsnoterede virksomheder

at afrapportere om deres arbejde med bæredygtighed inden for miljø og klima (E), sociale forhold (S) og

ledelse (G).

Små og mellemstore virksomheder (SMV’er) skal således ikke afrapportere direkte, medmindre de er

børsnoterede. Øvrige SMV’er kan dog indirekte blive omfattet, da de allerede i dag leverer data til samar-

bejdspartnere, kunder m.fl. I afrapporteringen om sociale forhold skal virksomhederne beskrive arbejds-

forholdene for deres medarbejdere i forhold til en lang række forhold.

COWI har spurgt virksomhederne om følgerne af indførelsen af den nye lovgivning og har i en byrdemå-

ling estimeret, at de omfattede virksomheder skal bruge ca. 6 mia. kr. på at omstille sig, og efterfølgen-

de ca. 5 mia. kr. årligt på administrativt arbejde for at efterleve lovforslaget. Det vurderes, at ca. 2.200

danske virksomheder vil blive direkte omfattet af kravene. De adspurgte virksomheder har meldt tilbage,

at de skal afrapportere på mange områder, og at flere af virksomhederne som følge heraf vil have årlige

omkostninger til eksterne it-systemer. Til at lette arbejdet med dataindsamling efterspørger flere virk-

somheder tilgængelige data, hvor der er udarbejdet standardiseringer, der kan sikre gennemsigtighed

og tillid til data.

128

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

Mere plads til a-kasser

og private leverandører

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

Mere plads til a-kasser og private

leverandører

Arbejdsdelingen er et middel til at opnå målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen...

Der er både mulige gevinster og udfordringer ved at give a-kasser og private leverandører et større

ansvar. En ny organisering skal afvejes i forhold til at sikre høj beskæftigelse, lave omkostninger,

tilfredshed og værdighed samt enkelhed og gennemsigtighed.

...og a-kasser spiller i dag en vigtig rolle i

A-kasser

beskæftigelsesindsatsen...

A-kasserne fik d. 1. januar 2024 en ny og styrket rolle i

indsatsen, da de fik ansvaret for kontaktforløbet for dag-

pengemodtagerne i de første tre måneder. A-kasserne

har herudover i dag ansvar for at udbetale dagpenge til

sygemeldte i de første to uger.

...ligesom private leverandører varetager mange

opgaver og ansvar i beskæftigelsesindsatsen.

Kommunerne kan i vidt omfang overlade opgaver og

ansvar til private leverandører, og de anvendes i stor stil i

dag.

Anbefaling

Ekspertgruppen anbefaler, at a-kasserne fastholder deres nye ansvar for dagpengemod-

tagerne samt får større ansvar for sygemeldte, og at private leverandører får mere plads i

indsatsen ved at oprette målrettede nationale rammeudbud.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 5

5. Mere plads til a-kasser og

private leverandører

Arbejdsdelingen i beskæftigelsesindsatsen

er i dag indrettet sådan, at kommunerne har

hovedansvaret med den løbende kontakt til

borgerne og virksomhederne. A-kasserne spil-

ler en central rolle som det udførende led for

dagpengemodtagerne og fik d. 1. januar 2024

ansvaret for kontaktforløbet i de tre første

måneder af ledighedsforløbet. Private leveran-

dører anvendes ofte af kommunerne til kurser

og opkvalificering. Det gælder fx opgaver som

kræver specialisering, eller hvor ressource-

behovet fluktuerer meget. Kommunerne og

a-kasserne køber også digitale hjælpeværktø-

jer fra private leverandører.

Af kommissoriet fremgår det, at ekspertgrup-

pen skal undersøge mulighederne for, at

a-kasser og private leverandører kan spille en

større rolle og med mere frit valg til borgerne,

men uden at anbefalingerne indebærer en

egentlig kommunal strukturreform på beskæf-

tigelsesområdet.

Der er potentielle gevinster ved at inddrage

a-kasser og private leverandører i beskæfti-

gelsesindsatsen og at lade borgerne vælge

mellem forskellige aktører, men der er også en

række store udfordringer.

Som styrker kan fremhæves, at a-kasserne kan

have et bedre fagspecifikt kendskab til deres

medlemmers arbejdsmarked, og derudover

kan de sætte ind tidligere, fordi de får viden

om varslede fyringer. Disse gevinster kan blive

mindre ved længere ledighed, hvor der kan

være behov for at overveje brancheskift, eller

hvis deres medlemmer har brug for en mere

helhedsorienteret indsats på grund af andre

problemer end ledighed. Det er også ved læn-

131

gere ledighed, at behovet for aktiveringstilbud

stiger og dermed også udgifterne til beskæf-

tigelsesindsatsen. Når udgifterne til indsatsen

stiger, bliver det tilsvarende vigtigt at opgave-

og finansieringsansvaret følges ad.

Den ansvarlige aktør har de bedste incitamen-

ter til at bringe borgerne i beskæftigelse, når

aktøren også har et økonomisk ansvar, og der-

med opnår en gevinst, når borgerne kommer

i beskæftigelse. For kommunerne sker det ved

den såkaldte refusionstrappe, som betyder,

at kommunerne betaler en større og større

andel af ydelsesudgifterne, hvis de ikke har

succes med at få borgerne i beskæftigelse. Det

er næppe hensigtsmæssigt at give tilsvarende

incitamenter til a-kasserne, da de vil kunne

blive finansielt udfordret, hvis mange af deres

medlemmer bliver ledige. Det var en af de

historiske årsager til, at staten overtog udgifts-

risikoen for a-kasserne.

Evalueringerne af a-kasseforsøget bidrager

med empirisk viden. Resultaterne giver ikke

belæg for, at overdragelsen af ansvaret i de

første tre måneder fra jobcentrene til a-kasser-

ne har ført til, at ledige er kommet hurtigere

i beskæftigelse. Ekspertgruppens borgertil-

fredshedsanalyse kunne dog tyde på, at ledige

i a-kasseforsøget er mere tilfredse med forlø-

bet.

Ekspertgruppen anbefaler, at a-kassernes nye

ansvar for dagpengemodtagernes kontaktfor-

løb i de første tre måneder af ledighedsforlø-

bet fastholdes. Det er ekspertgruppens vur-

dering, at denne længde rammer den rigtige

balance. Ekspertgruppen anbefaler også at

forlænge a-kassernes ansvarsperiode for sy-

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 5

gemeldte dagpengemodtagere med henblik

på, at de tilbydes en mere sammenhængende

indsats. Det kan nedbringe administrationen

for sygemeldte med korte forløb. Med ekspert-

gruppens foreslåede markante frisættelse af

den kommunalt forankrede beskæftigelsesind-

sats er det derudover ekspertgruppens vurde-

ring, at der i fremtidens beskæftigelsesindsats

vil være mere plads til, at a-kasserne kan spille

en større rolle – også efter de første tre måne-

der, hvor ansvaret for kontaktforløbet overgår

til kommunerne.

Kommunerne har i dag frie rammer til at

anvende private leverandører. Det er dog en

velkendt udfordring, at det for den enkelte

kommune er ressourcekrævende at etable-

re og administrere kontrakter med private

leverandører. Ekspertgruppen anbefaler at

give mere plads til private leverandører. Det

skal ske ved at iværksætte nationale udbud af

udvalgte digitale tilbud og værktøjer til bor-

gere og sygedagpengemodtagere og ved at

lette integrationen af privat udviklede it-sy-

stemer i den offentlige beskæftigelsesindsats.

I det indgår en målrettet fritvalgsmodel, hvor

visiterede borgere selv vil kunne vælge mel-

lem forskellige private leverandører af digitale

jobsøgningskurser.

Ved en fuld fritvalgsmodel ville borgerne kun-

ne vælge, hvem der skal hjælpe dem i beskæf-

tigelse blandt private leverandører, kommuner

og a-kasser, som konkurrerer om borgerne. En

sådan markedsgørelse kan være en fordel, når

en række betingelser er opfyldte. Samlet set

vurderes det ikke at være tilfældet i beskæfti-

gelsesindsatsen.

Den første udfordring er, at det er vanskeligt at

opbygge et system, hvor borgerne er velinfor-

merede om forskellige leverandørers indsatser

og evner til at give dem de ønskede jobmu-

ligheder. En anden udfordring er modsæt-

ningsforholdet mellem borgernes frie valg og

nødvendigheden af, at indsatsen rådighedste-

ster den enkelte borger. En tredje udfordring

handler om at skabe de rette incitamenter for

de private leverandører, som via resultataf-

lønning tilstræber at skabe overensstemmelse

mellem opgave og finansieringsansvar på linje

med refusionstrappen, der gælder for kommu-

nerne.

Erfaringer fra andre lande samt tidligere erfa-

ringer fra Danmark tyder ikke på, at en omfat-

tende markedsgørelse giver en mere omkost-

ningseffektiv beskæftigelsesindsats.

Ekspertgruppen har som led i arbejdet over-

vejet forskellige modeller for yderligere ansvar

til a-kasser og private leverandører samt større

muligheder for frit valg af aktører til borgerne.

Kapitlet beskriver to modeller. I den ene model

udvides a-kassernes ansvar for dagpengemod-

tagerne fra tre til seks måneder, og i den an-

den model kan borgerne frit vælge, om kom-

munen, a-kassen eller en privat leverandør

skal varetage deres beskæftigelsesindsats de

tre første måneder. Ekspertgruppen vurderer,

at begge modeller har væsentlige udfordrin-

ger, som medfører, at de ikke er tilstrækkelig

omkostningseffektive til at opnå en besparelse

på 3 mia. kr. og samtidig fastholde den struk-

turelle beskæftigelse. Ekspertgruppen anbefa-

ler derfor ikke disse modeller.

I kapitlet beskrives først a-kassernes og de

private leverandørers nuværende rolle i den

danske beskæftigelsesindsats. Herefter ud-

dybes de centrale hensyn og udfordringer i

arbejdsdelingen mellem kommuner, a-kasser

og private leverandører. Til sidst udfoldes eks-

pertgruppens anbefalinger på området.

132

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 5

5.1 A-kasser og private leverandørers

rolle i beskæftigelsesindsatsen

I det følgende afsnit beskrives først a-kasser-

nes og dernæst private leverandørers rolle i

den danske beskæftigelsesindsats.

A-kassernes rolle

A-kasserne er en central institution i dagpen-

gesystemet, som er en frivillig forsikrings-

ordning mod ledighed. A-kasserne spiller en

rolle i forhold til udbetaling af dagpenge og i

beskæftigelsesindsatsen for dagpengemodta-

gerne,

jf. boks 5.1.

A-kassernes ansvar i beskæftigelsesindsatsen

har udviklet sig over tid. A-kasserne var frem til

1907 selvfinansierede og baserede på et forsik-

ringsprincip. I løbet af 1960’erne blev statens

rolle på området større. I 1964 blev der ned-

sat et udvalg, som blandt andet af hensyn til

a-kassernes økonomiske holdbarhed skulle se

på finansieringen af arbejdsløshedsforsikringen

og lønmodtagernes forskellige bidrag på tværs

af a-kasser, da flere a-kasser var begyndt at

øge medlemsbidraget (Due og Madsen, 2007).

I 1967 fik a-kasserne ret til refusion for udbetal-

te dagpenge mod at indbetale et medlemsbi-

drag til staten. Hermed blev a-kassernes øko-

nomiske robusthed styrket, fordi a-kasserne

ikke længere havde behov for at opsamle store

økonomiske reserver til at imødegå forøgede

udgifter som følge af stigende ledighed (Pe-

dersen og Huulgaard, 2007). I 1969 overtog sta-

ten også ansvaret for at kontrollere, at borger-

ne mødte frem til kontrol og arbejdsanvisning.

Med ændringerne i 1967 og 1969 om finansie-

ring og kontrol overtog staten risikoen forbun-

det med ledighedsstigninger nationalt og i den

enkelte a-kasse, og ansvaret for dagpenge-

udbetalingerne blev afkoblet fra ansvaret for

indsatsen.

Boks 5.1. Centrale opgaver i a-kasserne i dag

•

Samtaler, CV-oplysninger og Min Plan:

A-kasserne holder mindst tre individuelle samtaler med dagpen-

gemodtagere i de første tre måneder. Desuden har a-kasserne løbende et ansvar for CV-oplysninger og

Min Plan i de første tre måneder.

•

Rådighed og arbejdsløshedsdagpenge:

A-kasserne varetager udbetalingen af dagpenge. Det er dagpen-

gemodtagerens a-kasse, der vurderer, om pågældende står til rådighed, herunder er aktivt jobsøgende,

og dermed fortsat har ret til dagpenge. Det er a-kassens opgave at vurdere og sanktionere, hvis dagpen-

gemodtageren ikke opfylder rådighedsforpligtelsen.

•

Aktiveringstilbud:

Den enkelte a-kasse og dagpengemodtager kan i løbet af de første tre måneder sende

en fælles indstilling om aktiveringstilbud til dagpengemodtagerens jobcenter. A-kasserne kan bevillige

den såkaldte seks ugers jobrettede uddannelse.

•

Virksomhedsservice:

A-kasserne kan bistå private og offentlige arbejdsgivere med rekruttering af jobsø-

gende og formidling af egne ledige medlemmer.

•

Generel administration, forvaltning, dataindberetning m.v.:

A-kasserne varetager en række opgaver med

hjemmel i lovgivningen i overensstemmelse med gældende ret.

133

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 5

A-kassernes opgave i den aktive

beskæftigelsesindsats

Med Aftale om en forenklet beskæftigelsesind-

sats fra 2018 blev der igangsat et forsøg (a-kas-

seforsøget), hvor udvalgte a-kasser i en fireårig

periode fik ansvaret for kontaktforløbet for

dagpengemodtagere i opsigelsesperioden og

de første tre måneder af ledighedsforløbet.

Anden delaftale om nytænkning af beskæfti-

gelsesindsatsen fra 2022 udbredte i store træk

a-kasseforsøget til alle a-kasser. Siden 1. januar

2024 har a-kasserne haft ansvaret for dag-

pengemodtagernes kontaktforløb i de første

tre måneders ledighed

. Efter de tre måneder

overtager kommunen ansvaret for kontaktfor-

løbet i resten af ledighedsforløbet. A-kasserne

er ansvarlige for at følge op på og sanktionere

dagpengemodtagernes rådighed i hele ledig-

hedsperioden.

Derudover har a-kasserne løbende mulighed

for at tilbyde deres medlemmer vejledning om

jobsøgning og muligheder for job både under

og efter de første tre måneders ledighed.

Finansiering af dagpenge og a-kassernes ret

til refusion

A-kasserne udbetaler dagpenge til medlem-

merne, men modtager refusion fra staten for

alle udgifterne til dagpenge. A-kasserne har

dog ikke ret til refusion for fejludbetalte dag-

penge, medmindre fejludbetalingen skyldes, at

medlemmet har begået svig. A-kasserne er des-

uden underlagt statens tilsyn og skal opfylde en

række betingelser for at være statsanerkendt.

A-kasserne opkræver og indbetaler for hvert

medlem et fast bidrag til staten (bortset fra se-

niormedlemmer og medlemmer, der fritages,

(fx studerende). Derudover opkræver a-kasser-

ne et administrationsbidrag fra medlemmer-

ne, som kan variere på tværs af a-kasserne.

De statslige indtægter fra medlemsbidraget er

ikke øremærket til finansiering af dagpenge,

men indgår i statens samlede indtægter, og

fraregnes derfor ikke i opgørelsen af de offent-

lige udgifter til dagpenge.

Medlemsbidraget til staten har i perioden

2008-2022 været på ca. 9,3 mia. kr. årligt.

Medlemsbidraget er meget lidt konjunkturaf-

hængigt, og de minimale udsving afspejler, at

antallet af medlemmer af a-kasserne er for-

holdsvis konstant.

Kommunerne har siden 2010 medfinansieret

dagpengeudgifterne. Den øvrige del af ud-

gifterne finansieres af staten. Selvom der er

kommunal medfinansiering, så kompenseres

kommunerne under ét for deres dagpengeud-

gifter via bloktilskuddet fra staten. Graden af

den kommunale medfinansiering afhænger af

den enkelte borgers varighed på dagpenge på

et givet tidspunkt via refusionstrappen,

jf. boks

6.3. Kapitel 6. Styring efter resultater.

De offentlige udgifter til dagpenge (statslige

og kommunale) er konjunkturafhængige. I

perioder med lav ledighed er de offentlige ud-

gifter lave, mens udgifterne er høje, når ledig-

heden er høj. I 2008 var de offentlige udgifter

på 10,3 mia. kr., mens de to år efter var på 25,6

mia. kr. I 2022 udgjorde de offentlige udgifter

til dagpenge ca. 13,3 mia. kr.,

jf. figur 5.1.

Private leverandørers rolle

Private leverandører spiller i dag en stor rolle

i udførelsen af opgaver i beskæftigelsesind-

satsen, heriblandt som leverandør af forløb

og kurser. Kommunerne kan uden væsentlige

lovgivningsmæssige barrierer vælge, om de vil

anvende private leverandører.

Tidligere erfaringer med brugen af private

leverandører

Før 2002 havde kommunerne mulighed for

at indgå aftaler med private virksomheder,

Det gælder ikke dagpengemodtagere i målgruppen for uddannelsespålæg, det vil sige dagpengemodtagere under

25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse og ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende

børn. De skal visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret.

134

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 5

Figur 5.1. Offentlige udgifter til dagpenge, 2024-pl

Mia. kr.

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

Dagpengeudgifter (offentlig)

Medlemsbidrag

Kilde: Statsregnskabstal 2008-2022 og egne beregninger.

foreninger, organisationer eller andre om at

varetage tilbud i form af aktivering og reva-

lidering. Med reformen Flere i arbejde (2002)

fik den daværende statslige arbejdsformidling

(AF) og kommunerne øgede muligheder for at

få private leverandører til at varetage myn-

dighedsopgaver i beskæftigelsesindsatsen.

Udgangspunktet for reformen var, at AF og

kommunerne ikke havde den fulde indsigt i

alle hjørner af arbejdsmarkedet. Derfor skulle

private leverandører med speciale i tilbud til

særlige målgrupper, fx højtuddannede el-

ler udsatte borgere, inddrages. Der var med

reformen lagt op til, at aflønning af de private

leverandører som hovedregel skulle baseres

på resultataflønning.

Efter 2002 blev der relativt hurtigt opbygget et

marked for anvendelsen af private leverandø-

rer, og de private leverandører gennemførte

samtaler, aktiveringstilbud og formidlingstil-

bud for dagpengemodtagere. I 2005 var knap

40 pct. af dagpengemodtagerne henvist til

private leverandører.

I 2006 kritiserede Rigsrevisionen, at der ikke

var transparens i priskonkurrencen, at der var

et utilstrækkeligt tilsyn med de private leve-

randører, at den resultatafhængige betaling

til de private leverandører ikke i tilstrækkelig

grad var betinget af deres evne til at få borge-

re i varigt, ordinært job, og at de private leve-

randører ikke i tilstrækkelig grad blev anvendt

for særlige målgrupper, sådan som det var

tiltænkt i reformen.

I 2007 blev de kommunale jobcentre etableret,

og i 2009 overgik ansvaret for ledige dagpen-

gemodtagere til kommunerne.

Beskæftigelsesministeriet gennemførte i peri-

oden 2006-2011 flere statslige rammeudbud af

beskæftigelsesindsatsen til brug for jobcentrene:

•

Længere Videregående Uddannelse-ud-

buddet (LVU-udbuddet):

Udbuddet om-

fattede indsatsen for borgere med lange

videregående uddannelser. Det var et krav,

at kommunerne skulle anvende private le-

verandører på rammeudbuddet til indsat-

sen for målgruppen.

135

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 5

•

Serviceudbuddet:

Udbuddet omfattede

primært borgere tæt på arbejdsmarke-

det med en erhvervskompetencegivende

uddannelse. Rammeudbuddet var ikke

obligatorisk at anvende for kommunerne.

munalbestyrelsen, som derfor også skal føre

tilsyn med de private leverandører. De enkelte

kommuner sætter selv opgaverne i udbud og

tilrettelægger selv en afregningsmodel.

Når en kommune henviser en borger til en

privat leverandør, er de forpligtet til, at bor-

gerne skal kunne vælge mellem flere leveran-

dører, hvis de skønner, at flere leverandører er

næsten lige effektive til at bringe borgeren i

ordinær beskæftigelse.

Fleksjobvisiterede har i dag en særlig ret til

at blive henvist til en privat leverandør, når

borgeren har modtaget ledighedsydelse i seks

måneder inden for ni måneder efter visitatio-

nen til fleksjob. Borgeren skal have mulighed

for at vælge mellem flere leverandører, og

kommunen har pligt til at vejlede om henvis-

ning til en privat leverandør.

Anvendelsen af private leverandører

Der indsamles ikke centralt data for jobcentre-

nes nuværende anvendelse af andre aktører i

beskæftigelsesindsatsen. En undersøgelse fra

VIVE (2022) viser dog, at ca. 80 pct. af kom-

munerne gør brug af private leverandører.

Ifølge undersøgelsen bruger kommunerne

primært de private leverandører til at kun-

ne tilbyde borgerne en mere specialiseret og

fleksibel indsats, end hvad kommunerne ellers

har mulighed for. Knap halvdelen af jobcen-

tercheferne peger på, at private leverandører

kan tilbyde en specialiseret viden, som ikke er

rentabel for kommunen at tilbyde fast. Endelig

peger ca. hver tredje jobcenterchef på, at en

yderligere årsag til at vælge private leveran-

dører er, at de ikke selv har medarbejdere til at

løse opgaven.

Herudover havde kommunerne fortsat mu-

lighed for at indgå lokale aftaler med private

leverandører, hvor kommunerne selv forhand-

lede indhold, målgruppe, pris og varighed.

En evaluering af serviceudbuddet konkludere-

de, at effekten af andre aktørers beskæftigel-

sesindsats var mindre end effekten af kommu-

nernes indsats (KORA, 2009). Borgere, der var

henvist til private leverandører under service-

udbuddet, mistede ca. ti arbejdsdage i løbet

af de første seks måneder efter henvisningen,

hvorefter der ikke længere var nogen forskel.

En evaluering af LVU-udbuddet viste, at henvis-

ning til anden aktør ikke medførte signifikante

forskelle i beskæftigelseseffekten sammen-

lignet med kommunerne (Svarer og Rosholm,

2011 og Rehwald, Rosholm og Svarer, 2017).

Siden 2011 er der sket en decentralisering gen-

nem en mere samarbejdsbaseret og lokal til-

gang, hvor kommunerne i dag kan lade andre

aktører udføre opgaver og træffe afgørelse,

uden at det er et statsligt krav. Fra april 2013

ophørte det landsdækkende LVU-udbud.

Private leverandørers rolle i

beskæftigelsesindsatsen i dag

Kommunerne kan i dag lade andre aktører,

herunder private leverandører, udføre opgaver

og træffe afgørelser

. Opgaverne og kompe-

tencerne til at træffe afgørelser forpligter bor-

geren på samme måde, som hvis kommunen

havde udført opgaven eller truffet afgørelsen.

Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kom-

A-kasser kan udføre opgaver som “anden aktør” for egne medlemmer. Det betyder, at kommunen kan overlade til

a-kasser at udføre opgaver og træffe afgørelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fx at afholde samtaler

eller træffe afgørelse om aktive tilbud.

136

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 5

Tabel 5.1. Fordeling af ØVO-forløb på offentlige og private udbydere, 1. kvartal 2022

Antal forløb

Offentlige udbydere

Private udbydere

I alt

50.400

25.500

75.900

Andel forløb (pct.)

66,4

33,6

100,0

Anm.: Antallet af forløb dækker over alle afsluttede ØVO-forløb i 1. kvartal 2022.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på baggrund af DSDW.

Konklusionen bekræftes af interviews med

arbejdsmarkeds- og afdelingschefer fra fem

kommuner i 2023 om deres brug af private

leverandører. Kommunerne peger på, at de

ser fordele i at anvende private leverandører i

indsatsen blandt andet for at kunne skalere op

og ned i ressourcer afhængig af udviklingen i

antallet af ledige borgere, og fordi leverandø-

rerne kan have en specialisering og kompeten-

cer, som det er vanskeligt for kommunerne at

rekruttere. Omvendt vurderer kommunerne, at

det er en udfordring, at det er så administra-

tivt tungt at lave udbud, kontrakter og tilsyn.

En opgørelse viser, at kommunerne anvender

private udbydere i godt en tredjedel af alle

forløb under øvrig vejledning og opkvalifi-

cering svarende til mere end 25.000 forløb

i 2022,

jf. tabel 5.1.

Offentlige udbydere står

for de resterende to tredjedele af forløbene,

hvoraf kommunerne selv udbyder langt stør-

stedelen af dem. De private udbydere består

hovedsageligt af private leverandører og for

en mindre andel af selvejende institutioner,

herunder uddannelsesinstitutioner m.v.

Der findes ikke systematisk viden om aktø-

rernes størrelse, men der er både eksempler

på større rekrutteringsbureauer og mindre

virksomheder, som har specialiseret sig inden

for områder som fx angst og depression og

tilbyder mestringsforløb. Der er stor forskel

på, hvor stort et geografisk område aktørerne

dækker.

De ti mest benyttede private udbydere står for

knap halvdelen af de samlede forløb gennem-

ført af private leverandører. Der er i alt benyt-

tet 1.183 forskellige private leverandører.

Viden om effekten af private aktørers indsats

Overordnet set peger en række effektstudier

på, at udlicitering af beskæftigelsesindsatsen

til private leverandører ikke systematisk har

positive effekter på borgernes beskæftigelses-

chancer eller nedbringer de samlede omkost-

ninger ved indsatsen,

jf. boks 5.2.

Anvendelse af private leverandører i Sverige,

Holland og Australien

Flere andre lande, heriblandt Sverige, Holland

og Australien har erfaringer med at anvende

private leverandører i beskæftigelsesindsatsen.

Sverige

Ansvaret for at gennemføre beskæftigelses-

indsatsen i Sverige ligger overordnet hos Ar-

betsförmedlingen, som er en statslig styrelse

under det svenske beskæftigelsesministerium.

Kommunerne varetager indsatsen for ledige

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har gennemført interviews med Brønderslev Kommune, Holbæk Kom-

mune, Ikast Brande Kommune, København Kommune og Svendborg Kommune. Opsamlingen af erfaringer er ikke

nødvendigvis repræsentativ for brugen af andre aktører.

137

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 5

Boks 5.2. Erfaringer med private leverandører

Der er foretaget en gennemgang af en række danske og internationale erfaringer med at udlicitere be-

skæftigelsesindsatsen til private leverandører. Gennemgangen består af ti studier, der søger at estimere

beskæftigelseseffekten af, at borgere modtager indsats fra en privat leverandør frem for en offentlig

udbyder.

Opsummering af resultaterne fra de ti studier, hvoraf seks er såkaldt randomiserede studier:

• Ingen af de seks randomiserede studier finder positive beskæftigelseseffekter af private leverandører. I

fem af de seks studier er beskæftigelseseffekten ikke signifikant forskellig for borgere, der har modtaget

indsatsen fra en privat leverandør og borgere, der har modtaget indsatsen fra kommunen. Et enkelt stu-

die finder en negativ beskæftigelseseffekt af private leverandører.

• I fem af de seks randomiserede studier estimeres effekten på omkostningerne ved private leverandører.

Tre af studierne finder ikke signifikante effekter, mens to studier finder, at omkostningerne øges.

• De fire ikke-randomiserede studier finder hovedsagelig en negativ beskæftigelseseffekt af private leve-

randører, mens virkningerne på omkostningerne kun opgøres i to studier, der finder henholdsvis lavere

og højere omkostninger ved private leverandører.

Samlet set peger studierne på, at udlicitering af beskæftigelsesindsatsen til private leverandører ikke

systematisk øger borgernes beskæftigelseschancer eller reducerer de samlede omkostninger ved indsat-

sen.

på kontanthjælp og integrationsydelser, mens

det svenske dagpengesystem varetages af 24

a-kasser.

Der er igennem den seneste årrække gennem-

ført en omfattende reform af Arbetsförmed-

lingen som led i en større besparelse. Bespa-

relsen førte til en større fyringsrunde, som

reducerede antallet af ansatte med 27 pct. fra

2017-2019 og nedlæggelsen af op mod halvde-

len af Arbetsförmedlingens lokale kontorer.

Et centralt element i reformen har været at

give visse ledige mulighed for frit at vælge en

privat leverandør af deres beskæftigelsesind-

sats, og reformen medførte en øget konkur-

renceudsættelse på beskæftigelsesområdet

under overskriften “Rusta och Matcha”,

jf. boks

5.3.

Private leverandører i Sverige har blandt

andet fået ansvar for jobformidling, vejledning

og indsatser til borgere, som ikke har andre

problemer end ledighed.

For at sikre alle borgere en lige adgang til ba-

sale services, skal Arbetsförmedlingen træde

til, hvis private leverandører ikke kan være til-

stede på en given lokalitet. Erfaringer fra Sveri-

ge viser, at mulighederne for at tilbyde frit valg

blandt private leverandører i nogle situationer

er svært i praksis på grund af dækningsgra-

den. I 2022 var der syv ud af 72 geografiske

områder i Sverige, hvor borgerne ikke havde

mulighed for at vælge en privat leverandør

(OECD, 2023b).

Arbetsförmedlingen oplever derudover ud-

fordringer med deling af data, både i relation

til lovgivning og it-understøttelse, samt at det

er ressourcetungt at føre tilsyn med private

leverandører.

Leverandørerne får en såkaldt “outcome”-be-

taling pr. borger efter fire måneder for at give

de private leverandører et økonomisk incita-

ment til at få borgerne i varig beskæftigelse

eller uddannelse. Konkret betales leverandø-

rerne, hvis borgeren i programmet kommer

i job eller i uddannelse inden for to måneder

af indsatsen, og hvis jobbet eller uddannelsen

138

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 5

Boks 5.3. Indsatsen i Rusta och Matcha

Den svenske Arbetsförmedlingen inddeler ledige borgere i følgende grupper:

• Tæt på arbejdsmarkedet: Modtager digital indsats via Arbetsförmedlingens hjemmeside.

• Gruppe A-B-C: Rusta och Matcha (modtager indsats hos selvvalgt privat leverandør).

• Langt fra arbejdsmarkedet: Modtager ikke en indsats fra Arbetsförmedlingen (indsatsen varetages af

kommuner).

Arbetsförmedlingen laver en statistisk profilafklaring, når borgeren registrerer sig som ledig, og borge-

ren har det første møde med sagsbehandler ca. 14 dage efter, at borgeren har registreret sig som ledig

online (ca. 90 pct. gør det). Sagsbehandleren laver en handlingsplan sammen med borgeren, og borge-

ren oplyses blandt andet om ret og pligt.

Næste møde finder typisk sted mellem 4. og 6. måned, hvor den statistiske profilafklaring igen anvendes,

og efterfølgende tager sagsbehandleren stilling til, om borgeren skal i Rusta och Matcha, hvor de mod-

tager indsats hos en selvvalgt privat leverandør. Information fra profilafklaringsværktøjet beslutningsun-

derstøtter således sagsbehandlerens endelige beslutning.

Hvis sagsbehandler vurderer, at borgeren er i målgruppen for Rusta och Matcha, placeres borgeren i en

af tre grupper, afhængigt af hvor langt borgeren vurderes at være fra arbejdsmarkedet.

• I gruppe A skal borgerne deltage i samtaler hver 14. dag af 30 minutters varighed

• I gruppe B skal borgerne deltage i samtaler hver 14. dag af 45 minutters varighed

• I gruppe A skal borgerne deltage i samtaler hver 14. dag af 60 minutters varighed

Derudover kan de private leverandør tilbyde yderligere indsatser og aflønningen af de private leverandø-

rer varierer afhængig af, hvilken gruppe borgeren tilhører.

Hvis borgeren vurderes at kunne klare sig selv, tilbydes vedkommende primært digitale værktøjer. Profil-

afklaring kører hver 6. måned, så hvis en borger fortsat er ledig, kan vedkommende igen blive berettiget

til Rusta och Matcha. Der tages højde for, hvor lang tid vedkommende har været ledig i udregningen af

ny profilingscore.

I 2022 var der i alt cirka 342.000 tilmeldte ledige, hvoraf ca. 140.000 var kategoriseret som arbejdsmar-

kedsparate (öppet arbetslösa). I alt deltog omkring 150.100 borgere i Rusta och Matcha.

Arbetsförmedlingen vurderer at ca. 100-120 medarbejdere arbejder med administration af private leve-

randører.

varer minimum fire måneder.

I 2023 var der i alt 590 private leverandører,

som leverede beskæftigelsesindsats i Sverige.

Omkostningerne hertil var ca. 2,9 mia. DKK. I

2021 var der 444 private leverandører, mens

omkostningerne lå på ca. 3,7 mia. DKK. Den

svenske arbejdsformidling vurderer, at ca. 100-

120 medarbejdere arbejder med administra-

tion med private leverandører. I 2023 foreslog

den svenske regering at skære yderligere ned

på udgifterne til private leverandører. Samti-

dig foreslog regeringen at øge vidensgrundla-

get for deres brug af private leverandører for

at sikre en mere effektiv anvendelse af statens

midler.

Danmark har grundlæggende haft en lavere

ledighed end Sverige i de seneste godt ti år.

Begge lande oplevede en kortvarig stigning i

ledigheden i forbindelse med COVID-19 pande-

mien og herefter et fald i ledigheden igen,

jf.

139

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 5

figur 5.2.

Der kan være andre forskelle mellem

Danmark og Sverige, der påvirker ledigheden

i de to lande, og forskellen kan derfor ikke

tages som indtægt for effekten af forskellene i

landenes beskæftigelsessystemer.

På nuværende tidspunkt foreligger der ikke

noget effektstudie af anvendelsen af private

leverandører i Sverige,

jf. boks 5.4.

Figur 5.2. Ledighed i Danmark og Sverige, 2009-2023 (AKU-ledighed)

Implementering af "Stöd

och matchning"

Implementering af "Rusta

och matcha"

Pct.

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Pct.

Danmark

Sverige

Forskel

Anm.: Unemployment rate – annual data, 2009-2023. Alder 15-74 år. Spørgeskema Arbejdskraftunder-

søgelse (labour force survey): 2014: Implementering af “Stöd och matchning” i Sverige, som var et stort

forsøg som forløber til “Rusta och Matcha”. 2020: Begyndende implementering af “Rusta och Matcha”,

som dog er gradvist implementeret.

Kilde: Eurostat.

Boks 5.4. Randomiseret kontrolleret forsøg om effekten af private leverandører i Sverige

Arbetsförmedlingen har i samarbejde med Institutet för arbetsmarknads- och utbildningspolitisk utvär-

dering iværksat et randomiseret kontrolleret forsøg som led i en effektevaluering af deres beskæftigel-

sesreform “Rusta och Matcha”. Forsøget undersøger effekten af private leverandørers beskæftigelsesind-

sats og bidrager blandt andet med viden om, hvordan en aflønningsmodel til private leverandører kan

designes, herunder om øget aflønning af private leverandører øger borgernes sandsynlighed for at finde

job.

Evalueringen af forsøget forventes offentliggjort i efteråret 2024.

140

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 5

Holland

Ansvaret for beskæftigelsesindsatsen i Holland

ligger hos Social- og Beskæftigelsesministeriet.

Der er tale om et to-delt system, hvor den dag-

lige drift af dagpengesystemet og indsatser for

dagpengemodtagere er forankret i den stats-

lige styrelse Uitvoeringsinstituut Werknemers-

verzekeringen (UWV), mens kommunerne har

ansvaret for de borgere, der ikke er forsikrede.

Kommunerne kan vælge at lade private leve-

randører stå for tilbud til borgere på kontant-

hjælpslignende ydelser. Arbejdsdelingen og

decentraliseringen af ansvaret for kontant-

hjælpsmodtagerne blev gennemført i 2000.

UWV har konkurrenceudsat alle tilbud til bor-

gere, der har været sygemeldte i over to år,

eller som ikke har en arbejdsgiver, til private

leverandører. Der kan være tale om forløb, der

fokuserer på fx genoptræning og coaching

eller tilbud om opkvalificering til en anden

jobfunktion, der er forenelig med borgerens

arbejdsevne. Forløbene skal understøtte, at

sygemeldte så vidt muligt kommer tilbage på

det ordinære arbejdsmarked. UWV er over-

ordnet ansvarlig for indsatsen og varetager

selv kontaktforløbet. Det er ligeledes UWV,

der efter to år vurderer den sygemeldte med

henblik på en eventuel overgang til førtids-

pension. UWW gør brug af indkøbsmetoden

“Open House Contracting”, hvor der stilles en

række minimumskrav til pris, kvalifikationer og

kvalitet.

For at understøtte det frie valg har Holland

ansat arbejdsmarkedseksperter, som hjælper

især udsatte borgere med at vælge aktør. I

2022 var i alt 5.794 fuldtidsårsværk ansat til at

varetage UWV’s del af beskæftigelsesindsat-

sen, heraf var 79 pct. frontpersonale.

Australien

Det australske beskæftigelsessystem har siden

1998 været baseret på, at private leverandører

varetager indsatsen og administrerer og udbe-

taler ydelser til ledige. Ledige kunne tidligere

selv frit vælge, hvilken privat leverandør de

ønskede.

Siden 2022 har den Australske regering ar-

bejdet på at trække dele af udliciteringen af

beskæftigelsesindsatsen tilbage. Repræsen-

tanternes Hus har gennem en nedsat komité

gennemgået og undersøgt det australske

beskæftigelsessystem. Komitéen offentliggjor-

de i november 2023 deres rapport Rebuilding

Employment Service. Rapporten består af 75

anbefalinger, herunder at private leverandø-

rer skal spille en mindre rolle end i dag, at

det australske beskæftigelsesministerium skal

hjemtage dele af den aktive beskæftigelses-

indsats og etablere en offentlig beskæftigel-

sesservice på statsligt niveau, og at indsatsen

i højere grad skal skræddersyes den enkeltes

behov. Rapporten er ikke et endeligt lovud-

spil, og fremtidige politiske forhandlinger i

det australske parlament vil afgøre, i hvilket

omfang komiteens anbefalinger bliver imple-

menteret i beskæftigelsesindsatsen.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

har været i dialog med myndighederne i

Australien, som meddeler, at de blandt an-

det har indtryk af, at borgerne har meget lidt

information til rådighed, når de skal vælge

aktør.

141

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 5

5.2 Udfordringer i arbejdsdelingen

mellem kommuner,

private leverandører og a-kasser

I dette afsnit gennemgås potentielle fordele

og udfordringer i relation til arbejdsdelingen

mellem kommuner, private leverandører og

a-kasser i beskæftigelsesindsatsen samt ved

frit valg af leverandør til borgerne.

Fordele og ulemper for en større rolle til

private leverandører og frit valg til ledige

Ekspertgruppen har undersøgt forskellige

måder, hvorpå private leverandører kan få en

større rolle. Det kan være ved at nedbringe

eventuelle barrierer for de enkelte kommuners

brug af private leverandører, fx ved at lave

nationale rammeudbud, hvor private leveran-

dører konkurrerer om at udbyde en specifik

service, som kommunerne køber. Det kan også

kombineres med et frit valg for borgerne, hvor

den enkelte borger selv kan vælge leverandør.

Endelig kan det være en fuld fritvalgsmodel

med komplet markedsgørelse, hvor mange

leverandører udbyder samtaleforløb og ind-

satser, og hvor borgerne selv vælger, hvilken

leverandør, der skal hjælpe dem.

Fordele og ulemper ved at udlicitere til private

leverandører

Udlicitering af offentlige opgaver til private

leverandører kan give mulighed for at reduce-

re omkostningerne og øge kvaliteten i opgave-

løsningen. Private leverandører kan som følge

af privat ejerskab have en større tilskyndelse

til at være effektive, fordi gevinster og omkost-

ninger i større grad tilfalder ejerne, end det er

tilfældet for offentlige organisationer. Konkur-

rencen mellem private leverandører kan også

give incitament til at producere omkostnings-

effektivt og kan samtidig betyde, at ineffektive

leverandører over tid udkonkurreres af marke-

det.

En succesfuld udlicitering forudsætter, at der

kan laves en ordentlig kontrakt, som fastsæt-

ter, hvad en privat leverandør skal levere samt

en aflønningsform, som giver incitament til at

levere den rette indsats. På beskæftigelsesom-

rådet er det svært, fordi det endelige resultat

– at få borgere i beskæftigelse – afhænger af

andre faktorer ud over den leverede indsats

er usikkert og for nogle borgere er en længe-

revarende proces. Derudover er der en ud-

fordring i at sikre omkostningseffektivitet, da

det fordrer, at opgave- og finansieringsansvar

følges ad.

Ideelt set skal incitamenterne i aflønningen af

en privat leverandør så vidt muligt afspejle de

samfundsmæssige gevinster og omkostninger

ved at borgeren kommer i beskæftigelse. Disse

er store, fordi skatter og overførsler afhænger

af beskæftigelse og ledighed. Det betyder, at

en privat leverandør vil skulle påtage sig en

stor finansieringsrisiko, hvilket igen skal ses

i lyset af, at borgerens sandsynlighed for at

komme i beskæftigelse er påvirket af mange

andre forhold end leverandørens indsats.

Private leverandører, som er aflønnet efter,

om borgerne kommer i beskæftigelse, vil have

incitament til at forsøge at tiltrække borgere,

som er nemme at få i beskæftigelse, frem for

borgere med størst indsatsbehov. Det kan til

dels modvirkes ved at kræve, at en leverandør

ikke kan nægte at tage imod en borger.

142

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 5

Flere undersøgelser peger på, at en omfat-

tende udlicitering af beskæftigelsesindsatsen

til private leverandører hverken har positive

effekter på borgernes beskæftigelseschancer

eller nedbringer de samlede omkostninger ved

indsatsen,

jf. afsnit 5.1.

Det er i tråd med de

tidligere danske erfaringer og viser, at det kan

være svært at udlicitere beskæftigelsesindsat-

sen. Det er afgørende for succesfuld udlicite-

ring, at den målrettes på en måde, som mind-

sker de beskrevne udfordringer.

Fordele og ulemper ved at borgerne selv

vælger leverandør

Det grundlæggende argument for frit valg er,

at borgerne bedst selv kan træffe valg i over-

ensstemmelse med deres ønsker og behov.

Hvis borgerne har forskellige behov og ønsker,

kan disse bedst imødekommes, hvis borgerne

selv kan vælge leverandør og indsats. Medbe-

stemmelse kan derudover fremme motivation

og udvikling og bidrage til oplevelsen af en

værdig indsats.

Manglende information om de forskellige

valgmuligheder blandt de private leverandø-

rer kan dog stå i vejen for, at borgerne kan

træffe et oplyst valg. For eksempel kan bor-

gerne have brug for information om, hvil-

ke leverandører de kan vælge mellem, den

geografisk beliggenhed, indhold af tilbuddet,

varighed, timetal og ikke mindst de forventede

resultater og effekter af forskellige leverandø-

rers indsats. Borgerne skal derudover kunne

overskue informationen og træffe det rigtige

valg, hvilket udfordres af, mange borgere ikke

tidligere har været i en situation, hvor de skal

vælge en udbyder til at hjælpe dem med at

komme i beskæftigelse.

Internationale erfaringer fra fx Australien og

Holland tyder på, at der kan være udfordrin-

ger for borgerne med at træffe det rette valg

af leverandør, og at det kan kræve professionel

rådgivning,

jf. afsnit 5.1.

Ligeledes vil opgørel-

ser af private leverandørers effektivitet være

behæftet med betydelig usikkerhed, da bor-

gernes sandsynlighed for at komme i beskæf-

tigelse som nævnt er påvirket af mange an-

dre forhold end leverandørernes indsats. Det

gælder særligt for små leverandører, som kun

har få borgere i forløb.

En anden udfordring er modsætningsforhol-

det mellem borgernes frie valg og nødven-

digheden af, at indsatsen rådighedstester den

enkelte borger. Ydelsessystemet giver ind-

komstsikring i tilfælde af ledighed eller tab af

arbejdsevne, men kan også betyde, at nogle

borgere søger mindre intensivt efter nyt job

eller stiller større krav til et fremtidigt job, end

hvad der er samfundsmæssigt hensigtsmæs-

sigt. For at modvirke det er beskæftigelses-

indsatsen forbundet med en række pligter for

borgerne, som de ikke nødvendigvis ønsker, og

som de derfor ikke selv vælger. I en fritvalgs-

model kan det være svært at forhindre borge-

re i at søge hen mod de leverandører, som til-

byder mindst rådighedstest af borgeren. Man

kan søge at modvirke det i en målrettet frit-

valgsmodel, hvor alle leverandørerne skal le-

vere den samme klart definerede indsats. Det

kan dog involvere mange ressourcer til kontrol

af de private leverandører, hvilket understøttes

af erfaringerne fra Sverige, hvor der er 100-120

ansatte som arbejder med administration af

private leverandører,

jf. afsnit 5.1.

Fordele og ulemper ved en større rolle til

a-kasser

Ekspertgruppen har undersøgt forskellige

måder, hvor a-kasserne kan få en større rolle i

beskæftigelsesindsatsen. Det kan fx være ved,

at a-kasserne overtager myndighedsansvaret

for dagpengemodtagerne i en længere del af

ledighedsperioden.

143

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 5

Fordele og ulemper ved at give a-kasserne en

større rolle

En mulig fordel ved at give a-kasserne en stør-

re rolle er, at medlemskab og en stærk tilknyt-

ning til en a-kasse i sig selv kan skabe mere

tilfredshed med indsatsen hos a-kassen frem

for hos kommunen.

A-kasserne vil derudover potentielt kunne

sætte ind tidligere end kommunerne, fordi de

i højere grad har viden om varslede fyringer

og dermed har mulighed for at igangsætte en

indsats, inden selve ledighedsperioden påbe-

gyndes. I nogle tilfælde vil a-kasserne også

have bedre fag- og branchespecifikt kendskab

til arbejdsmarkedet for deres ledige medlem-

mer og dermed være bedre til at få dem tilba-

ge i beskæftigelse.

Disse potentielle fordele må forventes at være

særligt stærke i starten af ledighedsforløbet,

men omvendt have mindre betydning senere

i ledighedsforløbet, hvor der kan være be-

hov for at overveje brancheskift eller en mere

helhedsorienteret indsats på grund af andre

problemer end ledighed.

Senere i ledighedsforløbet stiger behovet for

aktiveringstilbud og dermed udgifterne til

beskæftigelsesindsatsen. Ligesom for private

leverandører skaber det udfordringer i relation

til princippet om, at opgave- og finansierings-

ansvar så vidt muligt bør følge hinanden.

Den ansvarlige aktør har de bedste incitamen-

ter til at bringe borgerne i beskæftigelse, når

aktøren også har et økonomisk ansvar, og der-

med får en gevinst ud af, at borgerne kommer

i beskæftigelse. For kommunerne sker det ved

den såkaldte refusionstrappe, som betyder,

at kommunerne betaler en større og større

andel af ydelsesudgifterne, hvis de ikke har

Effekter af større rolle til a-kasserne

A-kasseforsøget afprøvede en ny arbejdsdeling

mellem a-kasser og kommuner, hvor dag-

pengemodtagerne som udgangspunkt alene

skulle have samtaler i deres a-kasse frem for

samtaler parallelt i både a-kasse og kommune

i de først tre måneder af ledighedsforløbet

Evaluering af a-kasseforsøget har målt effekter

på henholdsvis beskæftigelse og borgertil-

fredshed,

jf. boks 5.5 og 5.6.

Der er forskellige

metodiske udfordringer ved at anvende a-kas-

seforsøget til at måle effekterne af at give stør-

re ansvar til a-kasserne i de første tre måneder.

Den største udfordring er et såkaldt selektions-

problem, som følge af at udvælgelsen af a-kas-

serne i en kommune ikke har været tilfældig.

Der er således tydelige, systematiske forskelle

mellem borgere, som er med i a-kasseforsø-

get, og borgere som ikke er. Der er fx forskelle

i beskæftigelsesgraden allerede før forsøget,

hvilket dermed ikke kan tilskrives forsøget.

Evalueringen af beskæftigelseseffekterne har

på det bedst mulige grundlag forsøgt at hånd-

tere selektionsproblemet.

Konklusionen fra evalueringen er, at a-kasser-

ne er ikke bedre til at få deres medlemmer i

beskæftigelse end kommunerne,

jf. boks 5.5.

succes med at få borgerne i beskæftigelse. Det

er næppe hensigtsmæssigt at give tilsvarende

incitamenter til a-kasserne, da de vil kunne

blive finansielt udfordret, hvis mange af deres

medlemmer bliver ledige.

De deltagende a-kasser var 3F’s A-kasse, Dansk Metal A-kasse, FOA’s A-kasse, Magistrenes A-kasse, FTF’s A-kasse, HK

Danmarks A-kasse, Socialpædagogernes A-kasse, BUPL’s A-kasse og Min A-kasse. Tre a-kasser (FOA, Dansk Metal og

Socialpædagogerne) deltog landsdækkende i forsøget – undtagen i frikommuner – mens de øvrige seks a-kasser

deltog i udvalgte kommuner.

144

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 5

Boks 5.5. Evaluering af a-kasseforsøget

Den endelige slutevaluering af beskæftigelseseffekterne i a-kasseforsøget viser en signifikant, men lille

negativ effekt på beskæftigelsen på tværs af de seks a-kasser, der deltog i forsøget i udvalgte kommuner.

Der er i gennemsnit en signifikant negativ effekt på borgernes beskæftigelsesgrad på godt 1 pct. point

målt over de første 52 uger efter påbegyndt ledighed.

Evalueringen er foretaget ved en difference-in-differences estimationsmetode, hvor forsøgsdeltagernes

arbejdsmarkedsstatus i de a-kasser, der deltager i udvalgte kommuner, sammenlignes med ledige fra

tilsvarende a-kasser i kommuner, der ikke deltager i forsøget. En forudsætning for, at difference-in-dif-

ferences estimationsmetoden identificerer den kausale effekt af deltagelse i a-kasseforsøget, er, at

ændringen i beskæftigelsesomfanget i fravær af a-kasseindsatsen ville have været ens i deltager- og

sammenligningskommuner. Antagelsen kan valideres ved at se på tidligere perioder, hvilket også er gjort

i evalueringen og ved videre analyse for ekspertgruppen.

Det er forsøgt at gennemføre en effektanalyse af de tre a-kasser, der deltager landsdækkende i forsøget,

ved at sammenholde med frikommuner. Det konkluderes dog, at det ikke er muligt at sige noget om

effekten af a-kasseforsøget på tværs af de tre a-kasser, da grundforudsætningen bag difference-in-diffe-

rences analysen ikke er opfyldt.

Effekten af a-kasseforsøget på udvalgte parametre

Pct.-point

-1

-2

Beskæftigelse

Ledighed

Sygedagpenge

-2

Anm.: De lodrette barrer er 95% konfidensintervaller.

Kilde: Slutevaluering af a-kasseforsøget (Rosholm og Svarer, 2023).

Slutevalueringen af effekten på tilfredshed har

ikke haft mulighed for at håndtere selektions-

problemet (Rambøll, 2023). En analyse baseret

på ekspertgruppens borgertilfredshedsunder-

søgelse kan til dels håndtere selektionspro-

blemet. Resultaterne herfra kunne tyde på, at

a-kassemedlemmerne er mere tilfredse med

et forløb hos a-kassen sammenlignet med det

daværende forløb i kommunerne,

jf. boks 5.6.

145

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 5

Boks 5.6. Tilfredshed i a-kasseforsøget ved brug af ekspertgruppens tilfredshedsmåling

Nogle borgere i a-kasseforsøget har også deltaget i ekspertgruppens borgertilfredshedsundersøgelse.

En sammenligning af dagpengemodtagere med korte ledighedsforløb i henholdsvis a-kassen og kom-

munen viser, at dagpengemodtagere i a-kasseforsøget er betydeligt mere tilfredse med deres forløb,

jf.

figuren til venstre.

A-kasseforsøgsdeltagerne er dog også mere tilfredse med livet generelt end ikke-for-

søgsdeltagerne,

jf. figuren til højre,

hvilket kan skyldes et selektionsproblem i udvælgelsen af forsøgsdel-

tagere.

A-kasseforsøgsdeltagerne er dog signifikant mere tilfredse med deres forløb relativ til forskellen i tilfreds-

hed med livet generelt. Det kunne indikere, at den højere tilfredshed med forløbet ikke er drevet af, at

forsøgsdeltagerne blot er mere positivt indstillet generelt. Det kunne således tyde på, at der er en positiv

effekt på tilfredshed ved at være i et forløb hos a-kasserne sammenlignet med kommunerne.

Forsøgsdeltagerne er mere tilfredse

med forløbet i a-kassen end per-

soner i jobcenteret (under 26 ugers

anciennitet)

Borgere i a-kasseforsøget er ikke

signifikant mere tilfredse med livet

generelt end personer i jobcenteret

(under 26 ugers anciennitet)

Gennemsnitlig tilfredshed

2,5

4,5

6,5

8,5

2,5

4,5

Gennemsnitlig tilfredhed

6,5

8,5

A-kasse

7,7

A-kasse

7,3

Jobcenter

5,8

Jobcenter

6,9

2,5

4,5

6,5

8,5

2,5

4,5

6,5

8,5

Gennemsnitlig tilfredshed

Anm.: Skala (0: Slet ikke tilfreds; 10: Fuldt ud tilfreds). Figuren inkluderer kun personer, som er på dagpen-

ge. De to spørgsmål er: 1) Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med dit forløb i jobcenteret/a-kassen?

Du bedes svare på en skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder “slet ikke tilfreds” og 10 betyder “fuldt ud tilfreds”.

Vi ved, det er svært at svare enkelt på, men prøv at tænke på dit overordnede forløb med jobcenteret. 2)

Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med dit liv? Du bedes svare på en skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder

“slet ikke tilfreds” og 10 betyder “fuldt ud tilfreds”. “Vi ved godt, dette kan være et stort spørgsmål. Du

bedes derfor tage udgangspunkt i, hvordan du har det nu”.

Kilde: Bilag 4. Ekspertgruppens borgertilfredshedsundersøgelse.

146

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 5

5.3. Anbefalinger til mere plads til

a-kasser og private leverandører

Med sine anbefalinger lægger ekspertgruppen

op til, at a-kasser og private leverandører får

mere plads i beskæftigelsesindsatsen. Ekspert-

gruppen har derudover drøftet en række for-

slag til, hvordan a-kasserne og private leveran-

dørers rolle kunne styrkes yderligere. Til sidst

i kapitlet udfoldes to udvalgte modeller, som

er blevet overvejet, men som ekspertgruppen

ikke anbefaler. Konkret har ekspertgruppen

seks anbefalinger til a-kasserne og private

leverandørers rolle i en fremtidig beskæftigel-

sesindsats,

jf. boks 5.7.

Større ansvar til a-kasserne i

beskæftigelsesindsatsen

A-kasserne spiller i dag en vigtig rolle i be-

skæftigelsesindsatsen ved blandt andet at stå

for kontaktforløbet i de første tre måneder og

følge op på dagpengemodtagernes rådighed i

hele ledighedsperioden.

5.1. A-kasserne fastholder deres nye ansvar for

kontaktforløbet i de første tre måneder

Ekspertgruppen anbefaler, at a-kasserne

fastholder deres nye ansvar for kontaktfor-

løbet, som de fik pr. 1. januar 2024. Herefter

overtager kommunen myndighedsansvaret for

dagpengemodtagernes kontaktforløb. Det er

ekspertgruppens vurdering, at denne længde

rammer den rigtige afvejning mellem fordele-

ne ved a-kassernes ansvar tidligt i ledigheds-

forløbet og ulemperne senere i ledighedsforlø-

bet. A-kasserne vil ligesom i dag stå for kontrol

af rådighed for dagpengemodtagerne.

Anbefalingen indebærer, at a-kasserne skal

holde mindst to samtaler i de første tre måne-

der, og at a-kasserne får større fleksibilitet i til-

rettelæggelsen af forløbet end i dag. Det skal

således være muligt for a-kasserne at undtage

én ud af fire borgere fra den anden samtale,

jf.

Boks 5.7. Mulige elementer i rammeudbud for digitale jobsøgningskurser og selvbetjeningsværktøjer

Anbefaling

Større ansvar til a-kasserne i beskæftigelsesindsatsen

5.1. A-kasserne fastholder deres nye ansvar for kontaktforløbet i de første tre måneder

5.2. Sygemeldte dagpengemodtagere bliver længere i a-kassen

Nationale udbud til brug af private leverandører

5.3. Øget brug af private leverandører gennem udbud

5.4. Bedre mulighed for digitale løsninger for sygedagpengemodtagere

Barrierer mindskes for private leverandører og a-kasser

5.5. Bedre sammenhæng mellem private og offentlige selvbetjeningsløsninger

5.6. Fremme innovationen og udvikling af private løsninger baseret på data fra indsatsen

147

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 5

anbefaling 2.1. Nye kontaktforløb med færre

proceskrav.

Derudover vil a-kasserne som i dag kunne give

yderligere samtaler og andre aktiviteter også

efter de første tre måneder. Den generelle

reduktion i proceskrav og forventede færre

aktiviteter i kommunerne betyder, at der i et

fremtidigt beskæftigelsessystem vil være mere

plads til den form for ekstra aktiviteter i a-kas-

serne.

5.2. Sygemeldte dagpengemodtagere bliver

længere i a-kassen

Ekspertgruppen anbefaler, at perioden, hvor

a-kasserne har ansvaret for sygemeldte dag-

pengemodtagere udvides fra de nuværende to

uger til fire uger. Det vil gælde uanset, hvor i

ledighedsperioden sygemeldingen sker. A-kas-

sen skal som i dag inden for de første ti dage

af sygemeldingen følge op på den sygemeldte

med henblik på at afklare, om sygemeldin-

gen forventes at vare mere end fire uger. Hvis

det er tilfældet, skal a-kassen give besked til

kommunen, der kan tage kontakt til den syge-

meldte. A-kassen skal afholde én samtale med

den sygemeldte i løbet af de fire uger. Med

anbefalingen vil dagpengemodtagere med et

sygdomsforløb under fire uger blive i a-kasser-

ne, og dermed undgår de at skulle skifte aktør

undervejs i et kort sygdomsforløb.

Nationale udbud til brug af private

leverandører

Ekspertgruppen anbefaler at der på udvalg-

te områder oprettes nationale rammeudbud

med henblik på at styrke markedet for private

leverandører. Dertil anbefaler ekspertgrup-

pen øget muligheder for datasynkronisering

på tværs af offentlige og private it-systemer,

hvorved barriererne for private leverandører til

at komme ind på markedet mindskes.

5.3. Øget brug af private leverandører

gennem nationale udbud

Ekspertgruppen anbefaler, at der etableres

et centralt rammeudbud for digitale jobsøg-

ningskurser og et digitalt selvbetjeningsværk-

tøj for sygedagpengemodtagere. Det foreslås,

at rammeudbuddene varetages af Statens og

Kommunernes Indkøbsservice (SKI).

Det digitale jobsøgningskursus skal leveres af

private leverandører, som kommer på en nati-

onal rammeaftale. Kommunerne skal benytte

rammeaftalen. Kurserne vil primært være ret-

tet mod borgere tæt på arbejdsmarkedet, men

kommunerne skal have mulighed for at visi-

tere alle målgrupper til disse jobsøgningskur-

ser, såfremt kommunerne vurderer, at det vil

bidrage til at bringe borgerne i beskæftigelse.

Borgere, der visiteres til jobsøgningskurserne,

får ret til selv at vælge mellem leverandører på

rammeaftalen. I den målrettede fritvalgsmo-

del kan borgerne dermed frit vælge det kursus

eller den leverandør, de selv synes matcher

deres behov bedst. I forbindelse med visitatio-

nen kan borgerne få vejledning og rådgivning

om valget af deres sagsbehandler.

5.4. Rammeudbud for selvbetjeningsværktøjer

til sygedagpengemodtagere

Ekspertgruppen anbefaler at muligheden for

fuldt digitalt forløb for sygemeldte understøt-

tes ved nationale rammeudbud for digitale

selvbetjeningsværktøjer. Rammeudbuddet

skal understøtte, at kommunerne kan stille et

digitalt selvbetjeningsværktøj til rådighed. Det

vil give sygemeldte mulighed for i højere grad

at betjene sig selv under sygdomsforløbet og

dermed opleve en større selvbestemmelse

undervejs. Det digitale selvbetjeningsværktøj

kan blandt andet indeholde redskaber til fast-

holdelse (fx dialogværktøjer og fastholdelses-

planer) og digitale kurser (fx mestringsforløb

samt vejledning om ret til ydelse). Kommuner-

ne gives frit valg til at vælge mellem leveran-

148

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 5

dørerne på rammeudbuddet,

jf. boks 5.8.

Anbefalingen skal også ses i sammenhæng

med ekspertgruppens anbefaling om, at syge-

meldte fra beskæftigelse som udgangspunkt

ikke skal til opfølgning i kommune og anbefa-

ling om bedre mulighed for rent digitalt forløb

for sygemeldte,

jf. anbefaling 2.9. Bedre mu-

lighed for digital indsats for sygemeldte.

Boks 5.8. Mulige elementer i rammeudbud for digitale jobsøgningskurser og selvbetjeningsværktøjer

•

Digitale: Jobsøgningskurserne og selvbetjeningsværktøjerne er digitale, så de ikke er geografisk betin-

gede. Nogle digitale kurser vil heller ikke være tidsmæssigt betingede. Det kan gøre det nemmere for

borgerne at deltage, da kurset kan gennemføres, når det passer ind - og ikke på et fastlagt tidspunkt.

•

Informationsmateriale: Der udarbejdes informationsmateriale om fx indhold og resultater af de respektive

leverandørers jobsøgningskurser, så borgerne kan tage et oplyst valg om, hvilket forløb der bedst hjælper

dem. Indholdet af kurserne, herunder minimumskrav til fx undervisning, sikres ved at der stilles krav hertil

i et udbud. Sådanne krav understøtter, at der leveres et ensartet minimumsniveau hos de forskellige leve-

randører.

•

Målretning: Jobsøgningskurset tilrettelægges som et målrettet og koncentreret forløb, svarende til 8-16

timer. I det digitale jobsøgningskursus arbejdes der med at målrette jobsøgningen til de områder på

arbejdsmarkedet, hvor der er størst efterspørgsel på arbejdskraft og det bedste match med borgernes

kompetencer blandt andet via individuel feedback til den enkelte borger. Jobsøgningskurserne vil tælle

med som ret-og-pligt tilbud.

•

Datadeling: De digitale selvbetjeningsløsninger skal spille sammen med Det Fælles Datagrundlag og der-

med give mulighed for datadeling med blandt andre de kommunale sagsbehandlingssystemer (KSD).

149

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 5

Barrierer mindskes for private

leverandører og a-kasser

Der er ikke væsentlige lovgivningsmæssige

barrierer for at anvende private leverandører

i dag, men ekspertgruppen har identificeret

markedsbarrierer for private leverandører og

a-kasser.

5.5. Bedre sammenhæng mellem private og

offentlige selvbetjeningsløsninger

Mange kommuner og a-kasser har købt selv-

betjeningsløsninger, der er udviklet af private

leverandører, og som stilles til rådighed for

borgerne. Via disse selvbetjeningsløsninger

kan borgerne arbejde med deres CV og ofte

også få input og sparring på deres jobsøgning.

Da de nuværende regler for kommunerne

fastlægger, at borgernes CV skal registreres på

Jobnet, fører det til dobbeltregistrering for de

borgere, der benytter sig af selvbetjeningsløs-

ningerne. Det skyldes, at CV-data indtastet i de

private leverandørers systemer ikke synkroni-

seres i Jobnet.

Ekspertgruppen anbefaler derfor, at der åbnes

for synkronisering af data om borgernes CV-

og jobsøgning (Joblog-registreringer). Med

anbefalingen vil den digitale indsats for bor-

geren forsimples, og det kan bidrage til øget

borgertilfredshed samt enkelhed og gennem-

sigtighed i beskæftigelsesindsatsen.

5.6. Fremme innovationen og udvikling

af private løsninger baseret på data fra

indsatsen

Ekspertgruppen anbefaler, at der etableres

syntetiske data på beskæftigelsesområdet, der

gøres frit tilgængelige. Syntetiske data består

af kunstigt skabte data, der er genereret på en

måde, så de efterligner de statistiske egenska-

ber i det oprindelige data, uden at de har en

direkte kobling hertil.

Med syntetiske data vil det blive lettere for

flere private leverandører at udvikle relevante

produkter og hermed byde ind på markedet,

da de kan få adgang til relevante data, før de

fx har en færdig kontrakt med en kommune

eller a-kasse. Derudover kan syntetiske data

bruges til at fremme innovation i beskæftigel-

sessystemet ved at give private leverandører

og forskere adgang til flere data.

Overvejede modeller med udvidet rolle for

a-kasser og private aktører

Ekspertgruppen har overvejet muligheden

for at udvide perioden, hvor a-kasserne har

ansvaret for kontaktforløbet. Ekspertgruppen

har blandt andet overvejet at udvide a-kasser-

nes ansvar for dagpengemodtagere fra tre til

seks måneder, samt undersøgt modeller for,

at a-kasserne overtager ansvaret i et år eller i

hele ledighedsperioden,

jf boks 5.9.

150

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 5

Boks 5.9. Overvejet model: A-kassernes ansvar udvides fra tre til seks måneder

Overvejet model:

A-kassernes ansvar udvides til seks måneder

Beskrivelse af den overvejede model

A-kassernes ansvar for kontaktforløbet udvides

fra de nuværende tre til seks måneder. Med

modellen får a-kasserne en længere periode til

at hjælpe dagpengemodtagerne i job. Det giver

en større sammenhæng i borgerens forløb, da de

ikke oplever et myndighedsskift relativt tidligt i

forløbet. Det er a-kasserne, der varetager opga-

ven med løbende at rådighedsvurdere, og derfor

er det i sig selv en fordel, at de også har en større

kontakt med deres ledige medlemmer.

Kommunerne har i modellen fortsat bevillings-

ansvaret for aktiveringstilbud, da det vurderes at

mindske de negative konsekvenser for modellen.

Alternativt ville det være nødvendigt enten at

adskille finansierings- og bevillingsansvaret for

tilbuddene eller at udskyde tidspunktet for ret og

pligt-tilbud. Disse løsninger vurderes dog at med-

føre betydelige negative beskæftigelseseffekter.

Alternativt kan a-kasserne finansiere tilbuddene

gennem medlemsbidraget, hvilket vurderes at

øge medlemsbidraget og dermed medføre lavere

tilslutning til dagpengesystemet.

A-kasserne vil som i dag kunne indstille tilbud om

fx opkvalificering, praktik og løntilskud til kom-

munen, som bevilger og finansierer tilbuddet. I

perioden kompenseres a-kasserne ikke for det

udvidede ansvar. Det betyder, at a-kasserne vil

skulle finansiere udgifterne til flere samtaler og

øget sagsbehandling gennem medlemsbidraget.

Konsekvenser

Modellen indebærer, at kommunerne ikke har

kontakt med dagpengemodtagerne i de første

seks måneders ledighed. Det betyder, at de kun

i mindre grad har forudsætninger til at vurdere,

om et givent aktiveringstilbud er det rette for

borgeren. Som udgangspunkt vurderes modellen

derfor at have negative konsekvenser for aktive-

ringstilbuddenes omkostningseffektivitet.

Der vil være betydelige udfordringer forbundet

med at udvikle en model, hvor a-kasserne med-

finansierer dagpengeudgifterne, da a-kasserne

som udgangspunkt ikke vil have robustheden til

at sprede ledighedsrisikoen og dermed risikoen

for et stigende udgiftsniveau. Der er samtidig væ-

sentlige udfordringer forbundet med at udarbej-

de en model, hvor a-kassernes medlemsbidrag

gøres afhængig af ledigheden blandt dagpenge-

modtagerne.

Kommunernes mulighed for at påvirke dagpen-

gemodtagernes vej tilbage til arbejdsmarke-

det vil som udgangspunkt blive afskåret, hvis

a-kassernes myndighedsansvar udvides fra tre

til seks måneder. Det betyder, at kommuner-

nes incitamenter i systemet sættes ud af kraft,

hvilket vurderes at medføre en væsentlig negativ

beskæftigelsesvirkning og betydelige offentlige

merudgifter. Hvis der arbejdes videre med denne

model, vil der således skulle ses på behovet for at

ændre refusionstrappen.

Modellen vil isoleret set indebære en lettelse

af udgifterne hos kommunerne som følge af et

mindre træk på sagsbehandling og samtaler.

Det skønnes at betyde en direkte besparelse på

udgifterne i kommunerne på ca. 100-150 mio.

kr. årligt. Det er ud fra en forudsætning om, at

a-kasserne ikke kompenseres for det udvidede

ansvar. Antagelsen betyder dog samtidig, at

a-kasserne vil skulle finansiere udgifterne til flere

samtaler og øget sagsbehandling gennem med-

lemsbidraget. Der er således som udgangspunkt

ikke tale om en samfundsøkonomisk besparelse

ved modellen.

Samlet vurdering

Det er ekspertgruppens vurdering, at modellens

udfordringer gør, at den ikke er tilstrækkelig om-

kostningseffektiv til at opnå en besparelse på 3

mia. kr. uden at svække den strukturelle beskæf-

tigelse. Derfor indgår modellen ikke i ekspert-

gruppens anbefalinger.

151

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 5

Ekspertgruppen har også overvejet modeller,

hvor private leverandører får en helt ny og væ-

sentlig større rolle, og hvor borgerne får mere

frihed til at vælge aktør. Ekspertgruppen har

fx overvejet en model, hvor dagpengemodta-

gerne fra første ledighedsdag får frit valg til

at vælge om en privat leverandør, a-kassen

eller kommunen skal varetage deres beskæfti-

gelsesindsats i starten af ledighedsforløbet,

jf.

boks 5.10.

Boks 5.10. Overvejet model: Frit valg af aktør for dagpengemodtagere

A-kasse

Overvejet model

Frit valg af aktør til den tidlige

indsats for dagpengemodtagere

Private leverandører

Kommune

Beskrivelse af den overvejede model

Dagpengemodtagerne får ret til at vælge, hvilken

aktør (a-kasse, privat leverandør eller kommu-

nen) der skal være ansvarlig for de første tre

måneder af borgerens ledighedsforløb. Den

ansvarlige aktør skal afholde mindst to samtaler

med borgerne inden for de første tre måne-

der. Aktørerne vil ikke kunne afvise at varetage

indsatsen for de borgere, der vælger dem, men

private leverandører vil dog kunne sætte et loft

over antallet af borgere, de kan servicere.

Alle aktørerne aflønnes baseret på resultater for

at sikre konkurrence på lige vilkår. En resultat-

baseret aflønningsmodel kan fx indrettes med

afsæt i en fast pris på ugebasis, og hvor der gives

bonus for afgang til beskæftigelse eller ordi-

nær uddannelse inden for en periode, samt at

borgeren fastholdes i job eller uddannelse i en

periode. Aktørerne vil have ansvar for at afholde

samtaler og for at indstille til kommunen, såfremt

aktøren vurderer, at borgeren har behov for et

aktiveringstilbud inden for de første tre måne-

der af ledighedsforløbet. Kommunen har fortsat

bevillings- og finansieringsansvar i forhold til

aktiveringstilbud.

De private leverandører udvælges via en godken-

delsesmodel i stil med modellerne for frit valg på

sundheds- og ældreområdet. Private leverandø-

rer vil frit kunne søge om at opnå godkendelse,

hvis leverandøren opfylder en række opsatte kri-

terier, herunder en vis kapacitet, geografisk dæk-

ning, kvalitet og resultater. Der vil skulle være et

løbende tilsyn og kvalitetssikring af modellen,

hvilket vil kræve et øget ressourcetræk i staten

til opfølgning og monitorering samt til udvikling

og drift af en statslig platform til at understøtte

valget af aktør.

Konsekvenser

Ekspertgruppen vurderer, at der kan være en

betydelig risiko for skævvredne incitamenter

mellem a-kasser og private leverandører, hvis

deres aktiviteter finansieres på vidt forskellige

måder. A-kasserne kompenseres i dag ikke af

staten for deres udgifter til den beskæftigelses-

indsats, som de varetager. I stedet finansierer de

deres aktiviteter gennem medlemsbidraget. Pri-

vate leverandører vil ikke have samme mulighed.

En ens aflønningsmodel vil på den baggrund

have til hensigt at sikre mere lige vilkår og fair

konkurrence. Kommunerne skal kompenseres for

de borgere, som vælger kommunen, da der vil

være tale om udgifter til samtaler, sagsbehand-

ling m.v. i kommunerne, som i dag varetages af

a-kasserne.

Ekspertgruppen vurderer, at det er vanskeligt

at konstruere en aflønningsmodel for private

leverandører, der opretholder incitamenterne til

at bringe borgere i beskæftigelse. Det vurderes

derudover at der vil være en betydelig ulempe

forbundet med, at visse borgere kan have incita-

ment til at vælge en leverandør, som de oplever,

ikke presser på for at få dem hurtigt i job. Der er

dermed risiko for, at modellen vil medføre nega-

tive beskæftigelseseffekter, hvis de private leve-

152

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

randører ikke har hensigtsmæssige incitamenter

til at bringe borgeren hurtigst muligt tilbage i

beskæftigelse.

Modellen skønnes at ville medføre merudgifter

til samtaler m.v. i a-kasser, kommuner og private

leverandører på ca. 210-280 mio. kr. årligt. Det er

forudsat, at aktørernes betaling for samtaler m.v.

vil følge den nuværende enhedspris for samtaler

i kommuner.

Modellen vil også medføre merudgifter til

administration i staten, som skal administrere

fritvalgsordningen, føre tilsyn med aktørerne og

administrere finansieringsmodellen. De svenske

myndigheder oplyser, at der er 100-120 admini-

strativt statslige ansatte i Sverige, der dog også

udfører andre opgaver.

Det vurderes derudover, at der vil være bety-

delige merudgifter til it både i etablerings- og

driftsomkostninger. Samlet set skønnes det med

betydelig usikkerhed, at modellen vil medføre

engangsudgifter til udvikling af en fritvalgsplat-

form på ca. 15-20 mio. kr. og derefter løbende

statslige driftsudgifter på ca. 8-15 mio. kr. årligt.

Derudover vil der være it-udgifter til integration

med eventuelle løsninger fra kommuner, a-kasser

og private leverandører.

Samlet vurdering

Ekspertgruppen vurderer, at et større ansvar

til private leverandører må bero på, at der i

tilstrækkelig grad kan opstilles en incitaments-

struktur, hvor ansvaret for finansieringen af

borgernes forsørgelsesudgifter i videst muligt

omfang følger ansvaret for deres beskæftigelses-

indsats. En model, hvor dagpengemodtagerne

fra første ledighedsdag får ret til at vælge om

en privat leverandør, a-kassen eller kommunen

skal varetage deres beskæftigelsesindsats først

i ledighedsforløbet, vurderes at indebære en

betydelig risiko for den strukturelle beskæftigelse

og en omkostningstung beskæftigelsesindsats.

Derfor indgår denne model ikke i ekspertgrup-

pens anbefalinger.

153

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 5

154

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

Fra proceskrav til

resultatstyring

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

Fra proceskrav til resultatstyring

Styringstrykket er højt, og de forskellige

styringsformer kan i visse tilfælde være

indbyrdes modsatrettede...

Det kan fx reducere kommunernes mulighed for at

reagere på de overordnede økonomiske incitamen-

ter og deres handlerum til selv at tilrettelægge en

indsats, der kan skabe gode resultater, når der

samtidig er specifikke proceskrav til indsatsen.

...og fx giver skærpet tilsyn utilsigtet fokus på

at leve op til de mange proceskrav frem for at

opnå gode resultater.

Kommuner styrer i høj grad efter proceskrav for at

undgå at komme under skærpet tilsyn.

Nye resultatmål i kommuner

Afgang til Ueskæftigelse og

uddannelse (6 mdr.)

Nye resultatmål i aykasser

lø i or

m inæ

m hed

V ilfr

Afgang til Ueskæftigelse og

uddannelse ( mdr.)

Borgertilfredshed

Andel D8 o3entli1

forsørgelse

Borgertilfredshed

Afgang til Ueskæftigelse

og uddannelse (6 mdr.)

Kommuner og a-kasser bør måles på

udvalgte resultatmål

Fokus bør være på, om kommuner og

a-kasser hjælper borgere i job, og om borgere

og virksomheder er tilfredse med den indsats,

de modtager.

Anbefaling

Ekspertgruppen anbefaler at afskaffe skærpet tilsyn og indføre nye resultatmål. Fokus i

kommuner og a-kasser flyttes fra proceskrav til resultater.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 6

6. Fra proceskrav til resultatstyring

Den statslige styring af beskæftigelsesind-

satsen har til formål at understøtte, at alle

aktører på beskæftigelsesområdet har det

rigtige fokus på og de rette målsætninger om

at hjælpe borgere i job og uddannelse.

Indretningen af den statslige styring, herunder

valg af konkrete former for styring og fastlæg-

gelse af niveau for det samlede styringstryk,

har en række indbyggede afvejninger. For

eksempel kan styring med fokus på proceskrav

være hensigtsmæssigt i forhold til at sikre et

fast minimumsniveau af indsats til borgerne

eller sikre et fokus på bestemte målgrupper og

indsatstyper. Proceskrav kan dog også redu-

cere kommunernes frihed til at tilrettelægge

en individuelt tilpasset indsats, hvilket kan

begrænse kommunernes muligheder for at

finde de bedste løsninger og derved levere en

omkostningseffektiv indsats.

Styring med fokus på resultater kan sikre mest

mulig metodefrihed og prioriteringsrum til

aktørerne, men kan i praksis vise sig at være

vanskelig at styre efter, dels fordi resultaterne

kan påvirkes af udefrakommende faktorer, og

dels fordi der kan være usikkerhed om, hvad

der skal til for at nå de opstillede resultatmål.

Slutteligt medfører styring efter resultatmål

risiko for store kommunale forskelle i service-

og indsatsniveau til borgerne.

Ekspertgruppen vurderer, at det nuværende

system indebærer en overstyring af kommu-

nerne. Kommunerne og a-kasserne styres via

forskellige og i nogle tilfælde delvist overlap-

pende former for styring. Det medfører risiko

for, at de forskellige styringsværktøjer trækker

i hver deres retning, selvom de skal fremme de

samme målsætninger om høj beskæftigelse.

I forlængelse heraf er det ekspertgruppens

vurdering, at den eksisterende styring har et

for stort fokus på proceskrav til kommunerne

og a-kasserne, hvilket giver mindre frihed til

at tilrettelægge en individuel indsats for de

enkelte borgere baseret på sagsbehandlernes

faglige skøn. Ekspertgruppen anbefaler på

den baggrund et skifte fra proceskrav til resul-

tatbaseret opfølgning, som i højere grad kan

understøtte beskæftigelsesindsatsen.

I kapitlet gennemgås først den eksisterende

statslige styring af beskæftigelsesområdet. På

den baggrund uddybes de udfordringer, som

ekspertgruppen ønsker at løse, inden ekspert-

gruppens anbefalinger til en ny tilgang på

området udfoldes til sidst.

157

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 6

6.1. Statslig styring på

beskæftigelsesområdet

Beskæftigelsesindsatsen er - ligesom andre

velfærdsområder - underlagt et niveau

af statslig styring. Den statslige styring af

beskæftigelsesområdet skal blandt andet sikre,

at borgerne som minimum modtager den

indsats, som de har ret og pligt til, og at bor-

gerne, kommunerne og a-kasserne lever op til

de til enhver tid fastlagte politiske målsætnin-

ger og hensyn på beskæftigelsesområdet.

Kommuner og a-kassers “produktionsproces” i

beskæftigelsesindsatsen består af de ressour-

cer, der indgår (fx samlede udgifter, årsværk

m.v.), den konkrete ydelse, der leveres (fx

samtaler, indsats m.v.) og det opnåede resul-

tat ved indsatsen (fx beskæftigelseseffekter,

borgertilfredshed m.v.),

jf. figur 6.1.

Beskæftigelsesindsatsen er i dag underlagt

en række forskellige former for styring, som

skal sikre en tilskyndelse til og fokus på, at

borgerne kommer hurtigst muligt i job eller

uddannelse.

Den statslige styring af beskæftigelsesindsat-

sen kan inddeles i fem overordnede former for

styring, som spiller sammen med og under-

støtter forskellige formål i beskæftigelsesind-

satsen. De fem former for styring er: 1) målsty-

ring, 2) lovgivning og regulering, 3) økonomisk

styring, 4) vidensdeling, dialog og data og 5)

tilsyn,

jf. figur 6.2.

De forskellige former for styring er i dag

målrettet forskellige dele af “produktionspro-

cessen”. Mens de forskellige former for styring

Figur 6.1. Offentlig produktionsproces

Efeeeviveee

Ressourcer

(input)

Proces

Ydelse

(Eutput)

ResuleQePefeee

(EutcEdY)

Produeeviveee

Figur 6.2. Former for styring på beskæftigelsesområdet

Målstyring

Lovgivning og

regulering

Økonomisk

styring

Data, vidensdeling

og dialog

Tilsyn

158

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 6

angiver de konkrete måder, hvorpå der styres,

så siger produktionsprocessen noget om,

hvilke dele af processen, der styres efter.

I det følgende gennemgås de forskellige

former for styring nærmere, herunder udvik-

lingen i anvendelsen af de enkelte værktøjer.

Målstyring

Målstyring understøtter kommunerne og

a-kassernes styring af beskæftigelsesindsat-

sen ved at sætte de overordnede rammer for

beskæftigelsesindsatsen. Målstyring kan fx ske

via lovgivningens formålsbestemmelser, som

udstikker de overordnede formål, rammer og

mål for beskæftigelsesområdet med henblik

på, at kommuner og a-kasser tilrettelægger

indsatsen inden for disse rammer.

På beskæftigelsesområdet er de overordnede

formål med indsatsen, jf. lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, at bidrage til et velfun-

gerende arbejdsmarked ved at bistå:

•

Ledige med at finde job

Virksomheder med rekruttering og fasthol-

delse af arbejdskraft

•

Personer, der har behov for en indsats til at

opnå eller fastholde et job, herunder per-

soner med begrænsninger i arbejdsevnen,

med en individuel og målrettet beskæfti-

gelsesindsats med henblik på varig tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet og hel eller delvis

selvforsørgelse

•

Unge, der ikke har en erhvervskompeten-

cegivende uddannelse, med en individuel

og målrettet indsats med henblik på, at

den unge kan gennemføre en studie- eller

erhvervskompetencegivende uddannelse

på almindelige vilkår.

Målstyring kommer ligeledes til udtryk gen-

nem fokus på kommunerne og a-kassernes

resultatopnåelse. I dag vurderes kommunernes

resultater i Beskæftigelsesministeriets bench-

marking, som angiver kommunernes andel af

borgere på offentlig forsørgelse sammenlignet

med det forventede niveau på baggrund af

deres rammevilkår.

Et tredje eksempel på målstyring er de

beskæftigelsespolitiske mål, som beskæftigel-

sesministeren udmelder hvert år. De beskæf-

tigelsespolitiske mål har til hensigt at udstikke

en retning og et særligt fokus i den kommu-

nale beskæftigelsesindsats, fx at flere borgere

med handicap skal i beskæftigelse. Med anden

delaftale om nytænkning af beskæftigelses-

indsatsen fjernes kravet om, at kommunerne

skal udarbejde beskæftigelsesplaner med

udgangspunkt i de beskæftigelsespolitiske

mål. Derfor er der ikke længere lovbestemte

krav til kommunernes implementering af de

beskæftigelsespolitiske mål.

I dag bidrager arbejdsmarkedets parter til at

rådgive beskæftigelsesministeren om blandt

andet de beskæftigelsespolitiske mål via

Beskæftigelsesrådet (BER). Beskæftigelsesrådet

består af en formand og 26 andre medlemmer,

der repræsenterer arbejdsmarkedets parter.

Beskæftigelsesrådet medvirker i styringen af

beskæftigelsesindsatsen gennem rådgivning

af beskæftigelsesministeren og afgiver ind-

stilling om blandt andet beskæftigelsespoli-

tiske udspil. Derudover er der otte Regionale

Arbejdsmarkedsråd (RAR), der blandt andet

godkender den regionale positivliste for den

regionale uddannelsespulje. De Regionale

Arbejdsmarkedsråd har igennem de seneste år

fået reduceret deres opgaveportefølje markant

som følge af en række politiske aftaler

I trepartsaftalen om voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU) fra 2023 blev det aftalt, at VEU-indsatsen skal overgå

fra RAR til en national forankring i Beskæftigelsesministeriet. I Aftale om ny arbejdspligt fra 2023 blev det aftalt, at

rimelighedskravet for nytteindsats skal fjernes og dermed også muligheden for at søge om dispensation hos RAR. I

Anden delaftale om nytænkning fra 2022 blev det aftalt at afskaffe beskæftigelsesplanerne og resultatrevisionerne,

som dermed heller ikke længere skal indsendes til og drøftes i RAR.

159

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 6

Målstyring kan isoleret set give kommuner

og andre aktører en høj grad af frihed til at

tilrettelægge indsatsen ud fra de enkelte

borgeres individuelle behov, kommunernes

lokale forhold eller lokalpolitiske prioriterin-

ger. Målstyring medfører dog også risiko for

tværkommunale forskelle og mindre kontrol

med den konkrete indsats. Målstyringen

stiller derfor også større krav til de ansvarlige

aktørers faglighed og lokalpolitiske strategier

og prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen.

Herudover er det centralt, at aktørernes inci-

tamenter er hensigtsmæssige, så de tilskyndes

til at gennemføre en virksom indsats over for

borgerne.

Lovgivning og regulering

Lovgivning og regulering påvirker kommu-

nerne og a-kassernes beskæftigelsesindsats

direkte gennem krav til den indsats, de skal

levere til borgere og virksomheder. Kommuner

og a-kasser forpligtes fx til at sikre, at bor-

gerne får et bestemt antal samtaler og delta-

ger i indsats.

Der er opnået solid viden fra empiriske stu-

dier om beskæftigelseseffekten af forskellige

redskaber i indsatsen, herunder fx viden om

positive beskæftigelseseffekter af samtaler til

borgere tæt på arbejdsmarkedet. Proceskrav

kan således understøtte, at kommunerne

giver bestemte indsatser med dokumenteret

beskæftigelsesvirkning.

Der er en række indbyggede afvejninger i den

statslige styring på beskæftigelsesområdet,

herunder særligt i forhold til i hvor høj grad

kommunerne skal underlægges centralt fast-

satte proceskrav. De kan være hensigtsmæs-

sige for at sikre et fastsat minimumsniveau af

indsats og dermed en mere ensartet indsats

på tværs af kommuner. Modsat kan centralt

fastsatte krav reducere kommunernes frihed til

at tilrettelægge indsatsen ud fra lokale for-

hold, borgernes individuelle behov og ønsker

samt sagsbehandlernes faglige vurderinger.

I de seneste år er der indgået flere politiske

aftaler på beskæftigelsesområdet, som har

haft til hensigt at afbureaukratisere og for-

enkle reglerne om indsats,

jf. kapitel 2. Indivi-

duelt tilrettelagt indsats for borgerne.

Økonomisk styring

Den økonomiske styring af beskæftigelsesind-

satsen dækker både over udgiftsstyring og

styring af den samlede finansiering.

Kommunernes finansiering på beskæftigelses-

området kommer fra både skatteindtægter,

statens bloktilskud, statslige refusioner og

øremærkede tilskud. Kommunernes bloktil-

skud fastsættes på baggrund af kommunernes

samlede udgifter og indtægter, herunder på

beskæftigelsesområdet. Bloktilskuddet fast-

sættes, så der sikres balance mellem på den

ene side kommunernes forventede nettoud-

gifter til blandt andet service og overførsler

efter refusion og på den anden side indtægter

fra skatter og tilskud. Mens refusioner og

øremærkede tilskud er en direkte finansiering

af den enkelte kommunes udgifter til konkrete

opgaver, er bloktilskuddet en mere generel

finansieringskilde, som ikke tager afsæt i den

enkelte kommunes faktiske udgifter, og som

ikke er øremærket det enkelte velfærdsom-

råde.

Udgifter til beskæftigelsesindsatsen

De kommunale udgifter til beskæftigelsesind-

satsen kan overordnet opdeles i serviceudgif-

ter og overførselsudgifter.

Serviceudgifter dækker over drift af jobcen-

trene, det vil sige blandt andet lønudgifter til

medarbejderne ansat i jobcentrene, herunder

udgifter til afholdelse af samtaler og kontakt-

forløbet med borgere, virksomhedskonsulen-

ter, udgifter til husleje, administration m.v.

Serviceudgifterne på beskæftigelsesområdet

dækker dermed også over udgifter til dele af

160

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 6

beskæftigelsesindsatsen, fx til samtaler og

virksomhedskonsulenter.

Den kommunale serviceramme aftales årligt

for kommunerne i forbindelse med økono-

miaftalerne. Servicerammen aftales og fast-

sættes for kommunerne under ét og omfatter

kommunernes samlede nettodriftsudgifter til

service (serviceudgifter). Kommunerne fordeler

selv den aftalte serviceramme mellem sig.

Rammestyringen af kommunernes serviceud-

gifter understøtter, at kommunerne foretager

en lokal prioritering på tværs af de kommu-

nale velfærdsområder og giver isoleret set et

incitament til en effektiv opgaveløsning i den

enkelte kommune. Effektiviseringer på beskæf-

tigelsesområdet inden for servicerammen

og deraf lavere serviceudgifter kan dermed

omsættes til en øget forbrugsramme, som

kommunerne blandt andet vil kunne anvendes

til andre velfærdsområder, herunder fx ældre-

plejen, folkeskolen m.v. Tilsvarende vil øgede

udgifter på andre velfærdsområder give en

lavere forbrugsramme til serviceudgifter på

beskæftigelsesområdet.

Overførselsudgifter omfatter - udover forsør-

gelsesudgifter - også udgifter til fx mentor,

øvrig vejledning og opkvalificering, ordinær

uddannelse og handicapkompenserende ord-

ninger, og er i overvejende grad budgetgaran-

teret. Overførselsudgifterne er ikke omfattet

af servicerammen og indgår derfor ikke i den

tværgående prioritering af velfærdsområ-

derne i kommunerne. Der er samtidig ikke et

kommunalt loft over det maksimale forbrug.

Budgetgarantien af overførselsudgifterne

betyder, at kommunerne under ét kompense-

res for deres faktiske udgifter. Det skal blandt

andet ses i lyset af, at en række af udgifterne

Boks 6.1. Overførselsudgifter og serviceudgifter for den aktive beskæftigelsesindsats

Med den økonomiske styring af udgifterne på beskæftigelsesområdet er nogle indsatser, fx samtaler og

virksomhedskonsulenter, omfattet af servicerammen, mens andre indsatser, fx ordinær uddannelse, øvrig

vejledning og opkvalificering, mentorer, personlig assistance til handicappede m.v. udgør overførselsud-

gifter, som i overvejende grad er budgetgaranterede.

Serviceudgifter og overførselsudgifter

Servicerammen

Samtaler

Virksomhedskonsulenter

Øvrig drift

Ordinær uddannelse

Seks ugers jobrettet uddannelse

Den regionale uddannelsespulje m.v.

Løntilskud til arbejdsgiver

Mentorstøtte

Hjælpemidler

Befordring

Voksenlærlingetilskud til ledige

Voksenlærlingetilskud for beskæftigede

Jobrotation

Seniorjob

Personlig assistance til handicappede m.fl.

Overførselsudgifter m.v.

161

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 6

på beskæftigelsesområdet er lovbundne og

konjunkturfølsomme, og at udgifter, som er

omfattet af servicerammen, ikke automatisk

korrigeres for eventuelle udsving som følge af

konjunkturudviklingen m.v.

Af boks 6.1. fremgår en oversigt over, hvilke

udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats,

der er omfattet af henholdsvis servicerammen

og overførselsudgifterne.

Beskæftigelsesområdet har tidligere været

kendetegnet ved en målrettet brug af refusi-

oner på den aktive indsats, hvor den enkelte

kommune fik direkte refusion for en vis andel

af de faktisk afholdte udgifter til specifikke

indsatser.

Refusioner kan bruges til at fremme anvendel-

sen af bestemte indsatser over for bestemte

målgrupper, men refusioner kan omvendt også

tilskynde kommunerne til at prioritere bestemte

indsatser, som ikke nødvendigvis er de mest

virksomme eller omkostningseffektive for de

enkelte borgere. Generelt er statens direkte

refusion af kommunernes aktiveringsudgifter

gradvist blevet aftrappet som led i en lang

række politiske aftaler i løbet af de sidste 15 år.

Den økonomiske styring indebærer, at kom-

munerne kan opnå økonomiske gevinster ved

en effektiv indsats på beskæftigelsesområdet.

Det gælder direkte, hvis den enkelte kommune

kan tilrettelægge og gennemføre en mere

omkostningseffektiv indsats, som reducerer

kommunens omkostninger. Samtidig opnår

den enkelte kommune afledte økonomiske

gevinster af en vellykket indsats, da borgere i

beskæftigelse både øger skatteindtægter og

reducerer forsørgelsesudgifter. Det bemærkes

dog, at størrelsen på bloktilskuddet reguleres

med afsæt i ændringer i kommunens udgifts-

behov. Flere eller færre borgere på offentlig

forsørgelse vil derfor også påvirke størrelsen

på bloktilskuddet.

Endelig er der på beskæftigelsesområdet

en række puljer, som øremærker tilskud til

særlige indsatser eller målgrupper. Puljerne

kan understøtte, at kommunerne prioriterer

særlige målgrupper og indsatser, fx uddan-

nelsesordninger m.v. Som eksempel herpå kan

nævnes en række mindre metodeudviklings-

initiativer, fx på handicapområdet, men også

udrulning af større indsatsprogrammer, fx

Flere-skal-med-puljerne med fokus på udsatte

kontanthjælpsmodtagere.

Forsørgelsesudgifter

Kommunerne afholder også udgifter til for-

sørgelsesydelser, som indgår i de samlede

overførselsudgifter, herunder både direkte

udgifter til udbetaling, fx kontanthjælp, eller

medfinansiering, fx dagpenge.

Et væsentligt værktøj i den økonomiske styring

er kommunernes medfinansiering af forsør-

gelsesudgifterne. I 2016 blev den såkaldte

“refusionstrappe” indført, hvilket indebærer,

at den statslige refusion af den enkelte kom-

munes forsørgelsesudgifter gradvist aftrappes

fra 80 pct. til 20 pct. efter borgerens sam-

lede anciennitet på offentlig forsørgelse,

jf.

figur 6.3.

Refusionstrappen har til formål at

styrke kommunernes fokus på resultater og

understøtte et tydeligt incitament til at sikre

kortest mulig vej fra ledighed til beskæftigelse,

herunder også for borgere med en længere

anciennitet i systemet, hvor den kommunale

medfinansiering udgør en større andel.

Den statslige refusion har samtidig til hensigt

at understøtte, at kommunerne kan finansiere

udbetalingerne under stigende ledighed, fx

under lavkonjunkturer eller mere lokale stød

som ved lukning af en større arbejdsplads i

lokalområdet. Samtidig er det et bærende

princip på beskæftigelsesområdet, at kom-

munerne har et finansieringsansvar, hvilket

bidrager til økonomiske gevinster for den

enkelte kommune, når en borger overgår til

beskæftigelse.

162

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 6

Figur 6.3. Refusionstrappe

0-4gugfrsgoffentlgg

forsørgftsf

5-26gugfrsgoffentli

forsørgftsf

2e-52gugfrsgoffentlgg

forsørgftsf

52ygugfrsgoffentlgg

forsørgftsf

80gpcn.gøs ullfe

40gpcn.gøs ullfe

30gpcn.gøs ullfe

20gpcn.gøs ullfe

Ursøgpågffsenelrg følsørsels

A-kasserne bærer ikke på samme måde en

finansieringsrisiko ved stigende ledighed.

A-kasserne udbetaler dagpenge til medlem-

merne, men modtager fuld refusion fra staten

for dagpengeudgifterne. Det er således staten

og kommunerne, som bærer finansieringsan-

svaret og risikoen ved stigende ledighed. Der

er dog samtidig minimumskrav til kontaktfor-

løbet i a-kasserne, som a-kasserne selv finan-

sierer. Hertil medfinansierer medlemmerne

en del af udgifterne til dagpengesystemet via

medlemsbidraget, men det statslige bidrag

har udgjort den største del af finansieringen

af det danske dagpengesystem siden 1967,

jf.

kapitel 5. Mere plads til a-kasser og private

leverandører.

Data, vidensdeling og dialog

Data, vidensdeling og dialog understøtter

kommunerne og a-kassernes styring af

beskæftigelsesindsatsen og bidrager til, at

reglerne på beskæftigelsesområdet admini-

streres og implementeres på en ensartet og

effektiv måde.

På beskæftigelsesområdet indsamles løbende

centrale data, som udgør fundamentet for

styring og driften af beskæftigelsesindsatsen

i kommuner og a-kasser. Data understøtter

deling af informationer mellem kommuner

og a-kasser i realtid og dermed en smidig og

effektiv sagsgang. Det betyder eksempelvis, at

når ledige borgere flytter fra en kommune til

en anden, starter borgernes sager ikke forfra,

idet historik om borgernes indsatser vil være

tilgængelige i de nye kommuner. Data ind-

samles og offentliggøres i en række forskellige

systemer,

jf. boks 6.2.

Data indgår som en vigtig del af dialogen og

videndelingen på beskæftigelsesområdet.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

indsamler og udstiller kommuner og a-kassers

data om indsatser og resultater på et aggre-

geret niveau på Jobindsats.dk. Herved kan

kommuner og a-kasser blandt andet få over-

blik over deres samlede indsats og resultater

for forskellige målgrupper og kan sammen-

ligne deres indsatser og resultater med andre

kommuner og a-kasser.

Data indgår i grundlaget for udvikling af

ny viden gennem statistiske opgørelser og

analyser, ligesom data anvendes til forskning.

Politikudviklingen på beskæftigelsesområ-

det er i høj grad understøttet af viden om

evidens, som kun er mulig på grund af data

163

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 6

Boks 6.2. Beskrivelse af styringsdata

Det Fælles Datagrundlag:

Det fælles datagrundlag består af de samlede administrative data på beskæf-

tigelsesområdet. Her kan kommuner og a-kasser både læse og opdatere data online. Kommuner og

a-kasser har blandt andet adgang til data om ledighedshistorik, afholdte samtaler, borgernes Min Plan

og en lang række andre oplysninger. Det betyder fx, at når ledige borgere flytter fra en kommune til en

anden, så skal borgerne ikke starte forfra, men historik om borgernes indsatser vil være tilgængelige i

de nye kommuner. Det betyder også, at data om dagpengemodtagere deles i realtid mellem a-kasser og

kommuner.

Det Statistiske Datavarehus:

Data anvendes til statistik- analyse- og vidensarbejde og er blandt andet fun-

damentet for betjeningen af Folketinget og ministeren samt data i Jobindsats.dk, der sikrer transparent og

ensartet målstyring, vidensdeling og tilsyn. Forskere kan desuden ansøge om data til brug for deres forskning.

Jobindsats.dk:

I Jobindsats.dk kan kommuner og a-kasser sammenligne deres indsatser og resultater med

hinanden. I databanken findes data opgjort ensartet på tværs af kommuner og a-kasser om samtlige forsør-

gelsesydelser og indsatser på beskæftigelsesområdet, herunder fx antallet af borgere, deltagelse i indsats,

arbejdsmarkedsstatus efter afsluttet forløb m.v. Derudover findes data om udbuds- og efterspørgselsforhold

på arbejdsmarkedet. Ud over at have adgang til data kan kommuner og a-kasser få adgang til rapporter i

rapportbanken.

Boks 6.3. Jobeffekter.dk

Jobeffekter.dk:

Forskerdatabasen giver adgang til mere end 600 forskningsartikler fra ind- og udland om

den kausale effektlitteratur for borgere tæt på arbejdsmarkedet, borgere længere fra arbejdsmarkedet og

sygemeldte borgere. Effektkonklusioner på Jobeffekter.dk skal tages med det forbehold, at det alene er de

indtastede studieresultater og den mekaniske udregning, der afgør konklusionen om effekt. Der kræves derfor

en stærk beskæftigelsesfaglighed at forstå de muligheder og begrænsninger, der ligger i forskerdatabasen.

af høj kvalitet og let adgang til data til brug

for forskning. Forskningslitteratur fra ind- og

udland på beskæftigelsesområdet indsamles

derudover i Jobeffekter.dk,

jf. boks 6.3.

Beskæftigelsesindsatsen er endvidere i stor

udstrækning digitalt understøttet. Kom-

munerne har mulighed for at tilkøbe ekstra

it-funktionalitet hos deres sagsbehandlings-

system (Fasit fra Schultz eller Momentum

fra KMD, mens a-kasser anvender Modulus

fra Netcompany, Føniks fra KMD eller egen-

udviklede systemer). Der findes herudover

forskellige innovative løsninger, som en række

kommuner og a-kasser anvender,

jf. boks 6.4.

164

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 6

Boks 6.4. Eksempler på digitale initiativer

Kommunikation mellem sagsbehandlere og borgere (Slagelse Kommune m.fl.):

En chat-app, som er en

udvidelse til sagsbehandlingssystemet Fasit, hvor sagsbehandlere sikkert kan kommunikere med borge-

re om deres forløb. Borgere kan også selvbooke via appen. App’en har automatisk journalisering, så al

kommunikation gemmes i sagsbehandlingssystemet. Det løser en række problemer med GDPR i forhold

til sms’er og tidsforbrug med journalisering af sms’er.

Digital receptionist (Aarhus Kommune):

Borgere bliver mødt af en digital receptionist, som har fået navnet

Trothilde. Trothilde er bygget på kunstig intelligens og skal medvirke til at understøtte borgernes hjælp til selv-

hjælp. Kunstig intelligens kan frigøre medarbejderressourcer, som i stedet kan bruges på at hjælpe borgerne

med for eksempel CV og ansøgning.

Automatisk fordeling af sager (Roskilde Kommune):

En robot fordeler sager i fagsystemet, baseret på regler

og kunstig intelligens (AI). Det sparer arbejdstid, da en medarbejder ikke løbende skal gøre det manuelt.

Digitalt samtale- og sagsstyringsværktøj til understøttelse af fx sygedagpengeindsatsen (Aalborg Kommune

m.fl.):

Ledere og sagsbehandlere kan bruge en browserbaseret applikation, fx fra Marselisborg, til at opstille

konkrete forventninger til sager med et længere forløb (mål, tidsperspektiv, risikovurdering og handlinger),

som sagsbehandlerne nemt kan følge op på.

Jobsøgningsplatforme (Skanderborg Kommune m.fl.):

Mange kommuner tilkøber løsninger fra private leve-

randører, fx løsninger fra Candeno, som kan hjælpe med udformning CV og ansøgninger, opkvalificering og

intelligent match med virksomheder. Det kan gøre det muligt at opretholde samme eller højere serviceniveau

for kommunerne med færre ressourcer.

Tilsyn

Med lovgivning følger tilsyn, der på beskæfti-

gelsesområdet dels består af et såkaldt ulov-

bestemt tilsyn og et lovbestemt tilsyn.

Det ulovbestemte tilsyn

Det ulovbestemte tilsyn har to formål. Dels

skal tilsynet give beskæftigelsesministeren og

Folketinget viden om, hvorvidt lovgivningen

er udmøntet og administreres i overensstem-

melse med intentionerne. Dels skal tilsynsind-

satserne medvirke til at sikre, at kommunerne

og a-kasserne forvalter lovmedholdeligt,

herunder tager hensyn til borgernes retssik-

kerhed, hvilket er et vilkår for at modtage de

refusionstilskud, som staten yder kommu-

nerne.

Dette ulovbestemte såkaldte “overtilsyn” er

fælles for alle ministerområder og indebærer

først og fremmest, at ressortministeriet må

holde sig orienteret om, hvordan lovgivningen

165

administreres på det pågældende område.

Beskæftigelsesministeriet skal dermed holde

sig orienteret om kommunernes overholdelse

af lovgivningen.

Hvis ministeren ikke af egen drift følger op, vil

Folketinget/Statsrevisorerne kunne afkræve

ministeren viden om, hvorvidt loven udmøntes

som forudsat og standarder for opfølgning.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

fører tilsyn med, om kommunerne og a-kas-

serne overholder lovgivningen. En stor del

af tilsynet er baseret på data i Det statistiske

datavarehus og Jobindsats.dk. Her føres tilsyn

med, om kommuner og a-kasser administre-

rer i overensstemmelse med lovgivningens

intentioner, og om borgerne modtager den

indsats og de ydelser, som de har krav på.

Tilsynet sigter på at være fokuseret, dækkende

og proportionalt. Det indebærer, at styrelsen

skal følge målrettet op på bestemte områder

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 6

ud fra en risiko- og væsentlighedsbetragtning,

og at opfølgningen, herunder reaktionerne, er

afstemt med ressourcetræk og sagens alvor.

I det ulovbestemte tilsyn er der følgende reak-

tioner (handlemuligheder) over for kommuner,

der ikke lever op til lovgivningen:

•

Dialog.

Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering inviterer til et dialogmøde

med kommunen

•

Breve.

Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering sender et brev til kommunens

administrative niveau

•

Redegørelser.

Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering anmoder kommunen om

oplysninger/redegørelse, jf. Kommunesty-

relseslovens § 63

•

Brev fra minister.

Ministerbrev til kommu-

nens borgmester (hyrdebreve)

•

Møde med minister.

Ministermøde med

kommunens borgmester

•

Formidling til Folketinget.

Orientering af

Folketingets Beskæftigelsesudvalg og evt.

forligskreds

Som eksempel kan nævnes kravet om, at en

kommune skal afholde mindst fire samtaler

inden for de første seks måneder af ledigheds-

forløbet for kontanthjælpsmodtagere. Beskæf-

tigelsesministeriet kan fx anmode om en

redegørelse fra kommunen, og kommunens

borgmester kan indkaldes til en samtale med

beskæftigelsesministeren, såfremt kommu-

nen ikke overholder kravet, og indsatsen ikke

bringes i overensstemmelse med loven og de

politiske intentioner.

Boks 6.5. Skærpet tilsyn

I den eksisterende model for skærpet tilsyn vurderes kommunerne i to trin.

I første trin vurderes kommunerne ud fra Beskæftigelsesministeriets benchmarking, som angiver, om

kommunerne har en højere andel personer på offentlig forsørgelse end forventet på baggrund af deres

rammevilkår (resultatmålet).

Kommuner med færre borgere på offentlig forsørgelse end forventet kan ikke underlægges skærpet

tilsyn. Kommuner med flere borgere på offentlig forsørgelse end forventet skal til gengæld leve op til en

række proceskrav i andet trin (fokusmål). Dette indebærer:

•

Den gennemsnitlige andel af borgere med mindst 12 måneders anciennitet, der ikke har modtaget mini-

mum ét aktivt tilbud eller har haft minimum 100 timers beskæftigelse de seneste 12 måneder, skal være

mindre end 30 pct.

•

Den gennemsnitlige andel af borgere med mindst 12 måneders anciennitet, som har modtaget færre end

fire samtaler de seneste 12 måneder, skal være mindre end 20 pct.

Hvis en kommune, der har flere på offentlig forsørgelse end forventet (resultatmål), ikke lever op til ét af

de to proceskrav (fokusmål), kan kommunen komme under skærpet tilsyn. Kommuner under skærpet

tilsyn er forpligtede til at udarbejde en redegørelse og en genopretningsplan. Kommuner, der omfat-

tes af skærpet tilsyn, har en genopretningsperiode på ni måneder til at rette op på indsatsen. Hvis en

kommune ikke formår at genoprette indsatsen, kan den i sidste ende komme under administration. Det

betyder, at kommunen skal leve op til centralt fastsatte krav til antal samtaler og aktive tilbud svarende

til fokusmålene samt en gang årligt få foretaget en ekstern gennemgang af samtlige sager, hvor kommu-

nen ikke har overholdt fokusmålene.

166

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 6

Det lovbestemte tilsyn

Det lovbestemte tilsyn er fastsat i særlige

bestemmelser om tilsyn i en række love. På

Beskæftigelsesministeriets område vedrører

det blandt andet reglerne om rådighed,

skærpet tilsyn, fokusrevisioner og tilsynet med

revisionen af afregningen for de aktiviteter og

indsatser, som kommunerne modtager refusi-

onstilskud til.

Skærpet tilsyn blev indført i forbindelse med

Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats

fra august 2018,

jf. boks 6.5.

Formålet med det skærpede tilsyn er at følge

op over for kommuner, der har flere borgere

på offentlig forsørgelse i forhold til forventet

på baggrund af deres rammevilkår. Her følges

op på, om disse kommuner giver samtaler og

tilbud til langvarige ydelsesmodtagere, selvom

der ikke er specifikke lovkrav til antal samtaler

og tilbud. I den tidlige beskæftigelsesindsats

(de første seks måneder af ledighedsforløbet)

er der specifikke lovkrav til samtaler og ind-

satser, hvorfor tilsynet med denne indsats er

underlagt det ulovbestemte tilsyn.

Et andet konkret lovbestemt tilsyn er fokusre-

visioner, hvor statsautoriserede revisorer via

sagsgennemgange og interviews afdækker,

hvorvidt kommunerne forvalter en særlig del

af beskæftigelsesindsatsen i overensstemmelse

med lovgivningen og Folketingets intentioner.

Ud over Beskæftigelsesministeriets tilsyn-

sindsats gennemgår Ankestyrelsen et udvalg

af sager fra kommunerne inden for et givent

område og undersøger, om praksis i de kon-

krete sager er i overensstemmelse med lovgiv-

ningen og Ankestyrelsens praksis.

Til at følge tilsynsindsatsen er der nedsat et til-

synsråd bestående af otte medlemmer. Tilsyns-

rådet rådgiver beskæftigelsesministeren om

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings

tilsynsaktiviteter, herunder blandt andet om

a-kassernes deltagelse i beskæftigelsesindsat-

sen, det skærpede tilsyn med kommunernes

beskæftigelsesindsats, styrelsens øvrige tilsyn

og styrelsens nye udviklingsinitiativer på

tilsynsområdet.

167

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 6

6.2. Udfordringer med styring

af beskæftigelsesindsatsen

Ekspertgruppen peger på tre udfordringer ved

den nuværende styring af beskæftigelsesind-

satsen, som ekspertgruppen har taget med i

sine overvejelser om udformningen af anbefa-

linger:

•

Samlet højt styringstryk og styring på flere

parametre

•

Styring på proceskrav frem for resultatmål

Todelt økonomisk styring på tværs af

indsatser

Samlet højt styringstryk og styring på flere

parametre

Ekspertgruppen vurderer overordnet, at det

samlede høje styringstryk medfører en risiko

for, at kommunerne ikke har frihed til at tilret-

telægge en individuel og omkostningseffektiv

indsats med afsæt i den enkelte borgers

behov. Styringstrykket er for højt, og de for-

skellige styringsformer kan i visse tilfælde

være indbyrdes modsatrettede.

Kommunerne har i dag en række direkte

økonomiske incitamenter til at levere en effek-

tiv beskæftigelsesindsats, som samtidig kan

fordre innovation og effektiviseringer i indsat-

sen. Det dækker både over incitamenter til at

reducere omkostningerne til indsatsen, lige-

som kommunerne opnår økonomiske gevin-

ster gennem øgede skatteindtægter og lavere

forsørgelsesudgifter, når borgere overgår til

beskæftigelse. Den centrale styring af kom-

munernes finansiering under ét, og refusions-

trappen med den aftagende statslige refusion

af forsørgelsesudgifterne understøtter dette.

Samtidig finansieres kommunernes overfør-

selsudgifter under ét, således at det samlede

bloktilskud reguleres som følge af ændringer

i udgiftsbehovet i den enkelte kommune. En

højere beskæftigelse i den enkelte kommune

vil derfor reducere bloktilskuddet.

Den økonomiske styring står imidlertid ikke

alene. Den eksisterende styring via proceskrav

regulerer og fastsætter krav til, hvilke indsatser

der skal gives, i hvilket omfang de skal gives,

samt hvornår de skal gives. Dette kan sikre, at

kommunerne har fokus på virksomme indsat-

ser som fx samtaler, og at beskæftigelsesind-

satsen er mere ens på tværs af kommuner og

a-kasser. Det er imidlertid ikke al lovgivning på

beskæftigelsesområdet, der er understøttet af

evidens. Derudover kan proceskrav reducere

kommunernes muligheder for at tilrettelægge

den beskæftigelsesindsats, som de vurderer, er

den bedste til at hjælpe den enkelte borger i

job eller uddannelse,

jf. figur 6.4.

Kommunerne

fremhæver ofte proceskrav som en barriere for

individuelt tilrettelagte forløb, og at beskæfti-

gelsesområdet er præget af “detailregulering”

(VIVE, 2022). Det kan reducere kommunernes

muligheder for at reagere på de overordnede

økonomiske incitamenter og deres handlerum

til selv at kunne tilrettelægge en indsats, der

kan skabe gode resultater.

168

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 6

Figur 6.4. Samlet højt styringstryk og styring på flere parametre

Kommunerne styres på fere

dele af produktionsprocessen...

Omfattende proceskrav til

omfang, timing og indhold

Refusionstrappe med fokus på incitamenter

til selv at tilrettelægge indsatsen

Finansiering

og ressourcer

Tilbud og

samtaler

Borgere i job

og uddannelse

… og ofte med greb, der

peger i forskellige retninger

Styring på proceskrav frem for resultatmål

Ekspertgruppen vurderer, at beskæftigelses-

indsatsen styres for meget på omfanget af

indsatsen, fx antallet af samtaler, i stedet for

på virkningen af den samlede beskæftigelses-

indsats.

Et eksempel er det skærpede tilsyn, som blev

indført med en hensigt om at måle kommu-

nerne på deres resultater. Med det skærpede

tilsyn føres der kun tilsyn med kommunernes

aktive tilbud og samtaler til borgere med

mindst 12 måneders anciennitet, hvis kommu-

nen har flere borgere på offentlig forsørgelse

end forventet ud fra kommunens rammevilkår.

Særligt det skærpede tilsyn bliver kritiseret for,

at det i for vid udstrækning får kommunerne

til at fokusere på, at de skal leve op til en

række proceskrav, fx afholdelse af samtaler,

afgivelse af tilbud m.v. frem for resultaterne

af deres indsats. Det skyldes, at resultatmål-

sætningen i det skærpede tilsyn er vanskelig

for kommunerne at forudsige og reagere

på. Det skyldes blandt andet, at den enkelte

kommunes placering på benchmarkingen er

afhængig de andre kommuners resultater,

169

som kan ændre sig i løbet af året, og at relativt

små forskydninger kan være afgørende for,

om den enkelte kommune i sidste ende ligger

i den halvdel af populationen, som har gode

resultater eller i den anden halvdel. Kommu-

nerne kan derfor ikke løbende følge med i, om

de opfylder resultatmålsætningen. Kommu-

nerne kan derfor have svært ved at styre efter

resultatmålingen og styrer derfor i højere grad

efter proceskravene for at undgå at komme

under skærpet tilsyn. Det underbygges af en

ph.d.-afhandling, som viser, at skærpet tilsyn

fører til en række adfærdsændringer blandt

sagsbehandlerne (Kolstad, 2023). I afhandlin-

gen påpeges blandt andet, at når kommuner

begynder at blive målt på både resultater og

proceskrav, så styrer de efter proceskrav, fordi

det er lettere at styre og agere efter.

KL har desuden kritiseret ordningen for at

pålægge kommunerne øgede proceskrav, og

KL vurderer, at “tælleriet” og truslen om at

blive sat under administration påvirker kultu-

ren i kommunerne negativt, og at det er med

til, at borgerne oplever meningsløs “aktivering

for aktiveringens skyld”.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 6

Samlet vurderer ekspertgruppen, at styrin-

gen i for høj grad fokuserer på opfyldelse af

proceskrav og omfanget af indsats frem for at

fokusere på den enkelte kommunes resultater

med at hjælpe borgere i beskæftigelse.

Todelt økonomisk styring på tværs af

indsatser

Kommunernes udgifter på beskæftigelses-

området fordeler sig på henholdsvis service-

udgifter og overførselsudgifter. Det er særligt

for beskæftigelsesområdet, at en relativ stor

del af udgifterne ikke er underlagt service-

rammen sammenlignet med andre velfærds-

områder som fx socialområdet, ældreplejen,

folkeskolerne m.v., hvor stort set alle udgifter

er omfattet af servicerammen. Den særlige

styring af udgifterne på beskæftigelsesområ-

det skyldes et hensyn til, at kommunerne skal

kunne håndtere udsving i de lovbundne og

konjunkturafhængige udgifter under stigende

ledighed, der ikke på samme måde påvirker

udgifterne på de øvrige velfærdsområder. Der

er derved et væsentligt hensyn til, at kommu-

nernes økonomi kan håndtere udgifterne på

beskæftigelsesområdet – også i en periode

med mange ledige.

Ekspertgruppens anbefalinger lægger samlet

set op til langt større frihed til kommunerne,

færre proceskrav og en nedlæggelse af

jobcentrene gennem øget organisatorisk

frihed. Det giver bedre muligheder for en sam-

menhængende indsats på tværs af velfærds-

områder og mulighed for, at kommunerne i

højere grad kan give en lokalt tilpasset, indivi-

duelt tilrettelagt og helhedsorienteret indsats.

Det er ekspertgruppens vurdering, at den

eksisterende økonomiske styring på beskæfti-

gelsesområdet kan udgøre en udfordring for

en ny organisering af beskæftigelsesindsatsen.

Det er således ekspertgruppens vurdering, at

udgiftsstyringen på beskæftigelsesområdet

potentielt kan tilskynde kommunerne til i

højere grad at anvende indsatser uden for

servicerammen, herunder fx øvrig vejledning

og opkvalificering m.v., i stedet for indsatser

under servicerammen, herunder fx jobsamta-

ler, virksomhedskonsulenter og udplaceringer.

Kortlægningen af jobcentrenes tids- og

ressourceforbrug viser, at der er betydelig

variation i hvor stor en andel af kommunernes

samlede udgifter til den aktive indsats, som

er konteret henholdsvis inden for serviceram-

men og uden for servicerammen,

jf. bilag

5. Ekspertgruppens kortlægning af tids- og

ressourceforbrug i jobcentre.

Kortlægningen

kan ikke entydigt forklare, hvad disse forskelle

skyldes, men peger på lokale prioriteringer, fx

sammensætning af indsats, og forskelle i kom-

munernes konteringspraksis. Ekspertgruppen

noterer sig samtidig, at styringen også skal ses

i lyset af hensynet til, at den enkelte kommu-

nes økonomi skal sikres mod de konjunkturelle

forhold, der gør sig gældende på beskæfti-

gelsesområdet, ligesom udgiftsstyringen af

kommunerne bredt set samtidig skal afvejes

med andre hensyn.

170

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 6

6.3. Anbefalinger. Fra proceskrav til

resultatstyring

Ekspertgruppen anbefaler en gennemgri-

bende reform af styringen på beskæftigel-

sesområdet. Konkret har ekspertgruppen syv

anbefalinger til ændringer af styringen på

beskæftigelsesområdet,

jf. boks 6.6.

Markant reduktion i det samlede styringstryk

og indførelse af ny resultatbaseret opfølgning

Ekspertgruppen anbefaler, at det samlede

styringstryk i kommunerne reduceres. Der skal

være færre proceskrav til, hvordan, hvornår og

hvilken indsats som kommunerne skal levere. I

stedet skal kommunerne have større frihed til

at tilrettelægge indsatsen ud fra individuelle

og lokale behov,

jf. kapitel 2. Individuelt tilret-

telagt indsats for borgerne.

Anbefaling 6.1. Ny resultatbaseret opfølgning

og afskaffelse af skærpet tilsyn

Kommunerne skal i højere grad styres på de

overordnede mål og formål med beskæftigel-

sesindsatsen, og de resultater som kommu-

nerne skaber.

Ekspertgruppen anbefaler derfor, at der

grundlæggende laves om på statens tilsyns-

opgave med kommunernes beskæftigelsesind-

sats. Det anbefales, at skærpet tilsyn afskaffes,

og at der indføres en ny model for opfølgning

på kommunernes og a-kassernes resultater.

I den nye resultatbaserede opfølgning skal

kommunerne måles på fem udvalgte resul-

tatmål,

jf. boks 6.7.

Den endelige model,

herunder resultatmål, kriterier for målopfyl-

delse, udvælgelse af kommuner og a-kasser

m.v., skal fastlægges i samarbejde med KL og

Danske A-kasser.

Boks 6.6. Fra proceskrav til resultatstyring

Anbefaling

Markant reduktion i det samlede styringstryk og indførelse af ny resultatbaseret opfølgning

6.1. Ny resultatbaseret opfølgning og afskaffelse af skærpet tilsyn

6.2. Afskaffelse af beskæftigelsespolitiske mål

Målretning af puljer og økonomisk styring

6.3. Ensretning af den økonomiske styring

6.4. Målretning af puljer

6.5. Realisering af yderligere besparelser på øvrig vejledning og opkvalificering

Fokus på hjælp og vejledning til at løfte kommuner og a-kassers resultater

6.6. Ny tilgang til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings rolle i tilsynsindsatsen

6.7. Nedlæggelse af de regionale arbejdsmarkedsråd og Tilsynsrådet

171

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 6

Boks 6.7. Resultatmål for kommunerne

Mål

Afgang til

beskæftigelse og

uddannelse efter

6 måneder

Målgruppe

På tværs af borgere tæt

på arbejdsmarkedet og

borgere længere fra

arbejdsmarkedet

Beskrivelse

Målet beregnes som andel af målgruppen, som er i enten

beskæftigelse, uddannelse eller fleksjob opgjort seks

måneder efter påbegyndt ydelse.

I vurderingen af resultatmålet skal der tages højde for

kommunernes rammevilkår. Dette sker med udgangspunkt i

en resultatbenchmarking af kommunernes rammevilkår.

Andel i ordinære

løntimer

Borgere længere fra

arbejdsmarkedet

Målet beregnes som andel af borgere længere fra

arbejdsmarkedet med ordinære løntimer, mens de er på

ydelse, i forhold til målgruppen.

Andel kan vurderes ud fra landsgennemsnittet.

Andel på

offentlig

forsørgelse

På tværs af målgrupper,

jobparate ledige, borgere

længere fra

arbejdsmarkedet og

sygemeldte

Repræsentativ stikprøve

Målet tager udgangspunkt i det nuværende resultatmål.

I vurderingen af resultatmålet skal der tages højde for

kommunernes rammevilkår. Dette sker med udgangspunkt i

en resultatbenchmarking af kommunernes rammevilkår.

Målet tager udgangspunkt i en opgørelse af borgernes

tilfredshed med de enkelte kommuner.

Målet kan vurderes ud fra et niveau, der er fastsat i

samarbejde med kommunerne på beskæftigelsesområdet.

Det konkrete design skal afklares.

Virksomheds-

tilfredshed

Repræsentativ stikprøve

Målet tager udgangspunkt i en opgørelse af virksomhedernes

tilfredshed med de enkelte kommuner.

Målet kan vurderes ud fra et niveau, der er fastsat i

samarbejde med kommunerne på beskæftigelsesområdet.

Det konkrete design skal afklares.

Borgertilfredshed

172

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 6

Boks 6.8. Resultatmål for a-kasserne

Mål

Afgang til beskæftigelse

og uddannelse efter tre

måneder

Målgruppe

Dagpengemodtagere

Beskrivelse

Målet beregnes som andel af målgruppen, som er i

enten beskæftigelse eller uddannelse opgjort tre

måneder efter påbegyndt dagpenge.

Andelen skal vurderes ud fra a-kassernes rammevilkår.

Afgang til beskæftigelse

og uddannelse efter

seks måneder

Dagpengemodtagere

Målet beregnes som andel af målgruppen, som er i

enten beskæftigelse eller uddannelse opgjort seks

måneder efter påbegyndt dagpenge.

Andelen skal vurderes ud fra a-kassernes rammevilkår.

Borgertilfredshed

Repræsentativ

stikprøve

Målet tager udgangspunkt i opgørelse af borgeres

tilfredshed med de enkelte a-kasser.

Målet kan vurderes ud fra et niveau, der er fastsat i

samarbejde med a-kasserne på beskæftigelsesområdet.

Det konkrete design skal afklares.

Boks 6.9. Resultatopfølgning i kommunerne

Kommunerne bliver målt på fem

resultatmål med fokus på job

Der identifieres henholdsvis

inspirationskommuner og kommuner

med udviklingspotentiale (herudover

en midtergruppe)

Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering understøtter

kommunerne med værktøjer til at

opnå resultater

Afgang til beskæf tigelse

og uddannelse

Alle kommuner har adÛ

Inspirationskommuner

gang til en bred palette

af hjælpeværktøjer og

ydelser, der stilles til

rådighed af Styrelsen for

indlånes til løf t og læring

lø

målrettet andre kommuner

Arbejds-marked og

idtergruppe

Rekruttering°

Den intensiverede

hjælp er forbeholdt

kommuner med

udviklingspotentiale.

af kommuner

Kommuner med

Borger tilfredshed

Andel på oentli

forsørgelse

udviklingspotentiale får ad-

gang til intensiveret hjælp

173

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 6

A-kasserne måles på tre udvalgte resultatmål,

som minder om resultatmålene for kommu-

nerne,

jf. boks 6.8.

Afgang til beskæftigelse

og uddannelse måles efter henholdsvis tre og

seks måneder. Målingen efter seks måneder

skal ses i lyset af, at effekten af a-kassernes

indsats kan indtræffe senere end de første tre

måneder samt a-kassernes øgede plads til

at hjælpe borgerne i job efter udgangen af

den tredje måned

jf. kapitel 5. Mere plads til

a-kasser og private leverandører.

Der indgår ligeledes en borgertilfredshedsmå-

ling, hvorimod virksomhedstilfredshedsmålin-

gen kun vil indgå i kommunernes resultatmål.

Det skyldes, at virksomhederne vurderes at

have det primære samarbejde med kommu-

nerne, og at virksomhedernes tid til udfyldelse

af spørgeskema derfor prioriteres til deres

vurdering af kommunesamarbejdet.

Resultater udstilles løbende på Jobindsats.

dk, og en gang om året opgør Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering de endelige

opnåede resultater for det seneste kalende-

rår. Ud fra de opnåede resultater opdeles

kommunerne og a-kasserne i henholdsvis

“udviklingspotentiale” (under niveau) og “inspi-

ration” (over niveau) samt en mellemgruppe

af kommuner og a-kasser, der klarer sig som

forventet. Modellen for resultatopfølgning

i kommuner fremgår

jf. boks 6.9.,

mens en

tilsvarende model anbefales for a-kasserne.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

bør indgå i tæt dialog med kommunerne og

a-kasserne. Det sker som led i tilsynsopgaven

med henblik på at opnå viden om udfordrin-

gerne i den praktiske forvaltning, herunder at

efterse om lovgivningen reelt er administrer-

bar, tilstrækkelig it-understøttet og menings-

fuld for borgere og sagsbehandlere.

Alle kommuner og a-kasser skal have adgang

til hjælp for at opnå gode resultater på

beskæftigelsesområdet. Hjælpen kan omfatte

investeringsmodeller, inspirationskataloger,

fx videoklip med gode erfaringer, webinarer/

seminarer med eksperter, netværksmøder,

oplysningskampagner og vejledninger m.v.

Kommuner og a-kasser med resultatudfor-

dringer skal have yderligere hjælp, fx i form

af et udgående, beskæftigelsesfagligt rejse-

hold, samt at Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering indkøber eller indlåner ekspert-

bistand til kommunerne, fx fra inspirations-

kommuner. Kommuner og a-kasser, der flere

år i træk leverer utilfredsstillende resultater, vil

blive mødt af en politisk opfølgning, fx i form

af brev fra ministeren, møde hos ministeren,

og/eller at ministeren orienterer forligspartier

og Folketingets Beskæftigelsesudvalg om de

utilfredsstillende resultater.

Anbefaling 6.2. Afskaffelse af

beskæftigelsespolitiske mål

Ekspertgruppen anbefaler at afskaffe de

beskæftigelsespolitiske mål som led i eks-

pertgruppens ambitioner om øget frihed til

kommunerne. Uden implementeringskrav eller

reaktionsmuligheder vurderes de beskæfti-

gelsespolitiske mål ikke længere at være et

virksomt styringsgreb. Det vurderes, at de

overordnede målsætninger, som de beskæf-

tigelsespolitiske mål hidtil har udtrykt, er

sammenfaldende med lovgivningens bagved-

liggende formål og intentioner samt kommu-

nernes incitamenter mere generelt.

Målretning af puljer og økonomisk styring

Ekspertgruppen anbefaler en ensretning af

den økonomiske styring, så hovedparten af

udgifterne til beskæftigelsesindsatsen, eksklu-

siv indkomsterstattende udgifter m.v. samles

under samme ramme som de samlede ser-

viceudgifter. Hertil anbefaler ekspertgruppen

at puljeområdet på beskæftigelsesområdet

målrettes.

174

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 6

Anbefaling 6.3. Ensretning af den økonomiske

styring

Den økonomiske styring bør i videst muligt

omfang understøtte en omkostningseffektiv

beskæftigelsesindsats. Ekspertgruppen anbe-

faler derfor som led i den samlede omfat-

tende reform af beskæftigelsesområdet, at

hovedparten af de ikke-indkomsterstattende

beskæftigelsesindsatser (undtaget rettigheds-

baserede uddannelsesordninger) samles på

samme økonomiske ramme som de samlede

serviceudgifter. Det vil konkret indebære, at

de kommunale udgifter til øvrig vejledning

og opkvalificering, ordinær uddannelse,

mentorstøtte og personlig assistance til handi-

cappede m.fl. flyttes til servicerammen. Udgif-

terne til den aktive beskæftigelsesindsats vil

således være underlagt samme udgiftsramme

som øvrige velfærdsopgaver, hvorfor mer-

eller mindreudgifter vil medføre tilsvarende

tilpasninger på andre områder.

Det er væsentligt, at kommunerne fortsat kan

håndtere udgifterne under stigende ledighed,

fx under en lavkonjunktur, eller ved lokale stød

som fx virksomhedslukninger eller masseaf-

skedigelser, uden betydelige konsekvenser for

kommunernes øvrige velfærdsopgaver. Der

er derfor udarbejdet et regneeksempel på et

konjunkturelt stød på den samlede udgifts-

base, som giver en indikation af konjunk-

turafhængigheden af et nyt system i forhold

til det eksisterende system,

jf. boks 6.10.

I den

forbindelse skal det bemærkes, at der allerede

i dag er konjunkturafhængige udgifter under

servicerammen, herunder udgifter til samtaler,

virksomhedskonsulenter m.v.

Regneeksemplet tager udgangspunkt i, at eks-

pertgruppens samlede anbefalinger reducerer

de statsligt fastsatte proceskrav til indsatsen.

Det betyder, at omfanget af aktiverings- og

samtaleudgifter, der direkte følger af lovfast-

satte regler og proceskrav, reduceres. Kommu-

nerne får herved øget frihed til at prioritere og

tilrettelægge indsatsen, herunder mulighed

for fx at målrette indsatsen under stigende

ledighed. Kommunerne vil dog fortsat have

et økonomisk incitament til at investere i en

omkostningseffektiv indsats, blandt andet

som følge af de økonomiske gevinster ved at

hjælpe borgerne i beskæftigelse. Det kan tale

for, at kommunerne ikke én-til-én reducerer

udgifterne pr. borger i perioder med stigende

ledighed, selvom de lovgivningsmæssige

rammer giver mulighed herfor. Regneek-

semplet tager ikke højde for, at kommunerne

kan skalere indsatsen pr. borger, ligesom der

ikke tages højde for decentrale forskelle eller

asymmetriske stød til kommunerne.

Ekspertgruppens samlede anbefalinger redu-

cerer udgifterne til den aktive beskæftigel-

sesindsats med 3 mia. kr. årligt. En reduktion

i udgiftsbasen på beskæftigelsesområdet

betyder samtidig, at de absolutte udsving i

udgifterne under stigende ledighed reduceres.

Ekspertgruppen vurderer på den baggrund, at

de samlede anbefalinger reducerer risikoen for

betydelige konjunkturafhængige udsving i de

kommunale udgifter til indsatsen. Det betyder

dog ikke, at det samlede ledighedsniveau ikke

påvirker udgifterne til den aktive beskæftigel-

sesindsats i fremtidens beskæftigelsesindsats,

men at denne sammenhæng som følge af den

større frihed forventes at være mindre.

175

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 6

Boks 6.10. Illustrativt regneeksempel – konjunkturafhængighed i fremtidens beskæftigelsesindsats

Det er i regneeksemplet antaget, at det primært er antallet af ledige (dagpengemodtagere og jobpara-

te kontanthjælpsmodtagere), som påvirkes af konjunkturudviklingen. Øvrige målgrupper skønnes kun i

mindre omfang at være konjunkturafhængige. Udgifterne til den aktive indsats, herunder samtaler, ud-

placeringer, tilbud m.v., til jobparate ledige kan således forventes at være de mest konjunkturafhængige

udgifter til den aktive indsats.

I 2024 skønnes udgifterne til aktive tilbud og samtaler til jobparate ledige at udgøre 2,2 mia. kr., mens

tilsvarende udgifter til personer længere fra arbejdsmarkedet skønnes at udgøre 5,4 mia. kr. Regne-

eksemplet tager udgangspunkt i et scenarium, hvor udgifterne øges proportionalt med en stigning i

ledigheden på 55 pct. Det svarer til udviklingen i ledigheden omkring finanskrisen. Med afsæt i regne-

eksemplet vil en stigning i ledigheden på 55 pct. og en proportional stigning i udgifterne til den aktive

indsats til ledige medføre merudgifter til den aktive beskæftigelsesindsats på ca. 1,2 mia. kr. Merudgifter

under servicerammen vil alt andet lige medføre tilsvarende tilpasninger på andre områder, såfremt ser-

vicerammen er uændret. Det er i regneeksemplet antaget, at øvrige udgifter end tilbud og samtaler til

jobparate ledige, herunder blandt andet indsats til personer længere fra arbejdsmarkedet ikke påvirkes

af en stigende ledighed.

Det skønnes, at de samlede anbefalinger reducerer udgiftsbasen til aktive tilbud og samtaler m.v. til

jobparate ledige med 0,7 mia. kr. Ved et tilsvarende stød til ledigheden og proportional stigning i ud-

gifterne på 55 pct. vil det medføre potentielle merudgifter på ca. 0,8 mia. kr., hvoraf ca. 50 pct. allerede

er omfattet af servicerammen i dag. Regneeksemplet illustrerer således, at en lavere udgiftsbase kan

forventes at reducere de absolutte udsving i udgifterne ved stigende ledighed. Det skal også ses i lyset af,

at servicerammen udgør ca. 324 mia. kr. i 2025.

Mia. kr.

1,5

1,0

2,0

1,3

0,8

0,7

Udgifter ved stød til

ledighed

Udgifter

1,2

1,1

Udgifter ved stød til

ledighed

Udgifter

Eksisterende system (2024)

Efter øvrige anbefalinger (2024-niveau inkl. skønnet

besparelse)

Serviceramme (samtaler, virksomhedskonsulenter mv.)

Overførselsudgifter (ordinær uddannelse, øvrig vejledning og opkvalificering)

176

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 6

Anbefaling 6.4. Målretning af puljer

Ekspertgruppen vurderer, at de mange,

mindre statslige puljer, som i dag udmøntes

på beskæftigelsesområdet, er administrativ

ressourcekrævende og udtryk for en central

regulering ved at tilskynde til at anvende

specifikke indsatser, der ikke flugter med eks-

pertgruppens målsætninger om større grad af

kommunal frihed og forenkling. Ekspertgrup-

pen anbefaler derfor, at en række af de per-

manente statslige puljer afskaffes,

jf. tabel 6.1.

Ekspertgruppen afskaffer hertil den regionale

uddannelsespulje og pulje til uddannelsesløft

på i alt 180 mio. kr. i 2030,

jf. kapitel 2. Individu-

elt tilrettelagt indsats for borgerne.

Det anbefales endvidere, at en del af de fri-

givne ressourcer prioriteres til få målrettede

puljer, som understøtter centrale hensyn bag

reformen. Ekspertgruppen anbefaler derfor at

opjustere varslingspuljen med 9 mio. kr. årligt,

så den samlede pulje i alt udgør ca. 15 mio. kr.

årligt. Det betyder, at der vil være flere midler

til at hjælpe kommuner, som oplever markante

lokale stød til økonomien, fx som følge af

lukninger af større lokale virksomheder eller

masseafskedigelser.

Ekspertgruppen vurderer, at der behov for et

fortsat struktureret arbejde med at opbygge

viden om virksomme indsatser for personer

med handicap og udsatte borgere. Derfor

anbefaler ekspertgruppen en omprioritering

af midler til denne indsats via en pulje på 22

mio. kr. årligt. Dette skal ses i lyset af, at der

sammenlignet med jobparate ledige er mar-

kant mindre entydig evidens bag indsatsen for

denne målgruppe.

Tabel 6.1. Bortfald af statslige ansøgnings- og tilskudspuljer

Bortfald af statslige ansøgnings- og tilskudspuljer

§ 17.41.12.20. Central pulje til en særlig beskæftigelsesindsats

§ 17.46.43.10. Pulje til ledige med særlige udfordringer

§ 17.46.43.30. Pulje til særlig indsats til ledige over 50 år.

§ 17.46.66.10. Udvikling af indsatsen for sygemeldte

§ 17.49.20.10. Særlige indsatser

§ 17.51.04.10. Sporskifteindsats

§ 17.51.11.10. Cabi

I alt

Heraf statsligt administrationsbidrag

Styrkelse af varslingspuljen

Pulje til metodeudvikling af indsatsen for handicappede og udsatte borgere

I alt efter geninvestering

Mio. kr., 2030

3,7

8,7

11,6

17,5

5,8

6,6

9,3

63,2

3,3

-9,0

-22,0

32,2

177

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 6

Anbefaling 6.5. Realisering af yderligere

besparelser på øvrig vejledning og

opkvalificering

I ekspertgruppens samlede anbefalinger

indgår en række initiativer, som medfører

friere rammer for kommunerne til at tilret-

telægge en individuel beskæftigelsesindsats

for borgerne og med en større tilskyndelse

til at anvende de mest omkostningseffektive

beskæftigelsesredskaber. Kommunerne får

samtidig mulighed for at undtage op mod 25

pct. af borgerne tæt på arbejdsmarkedet fra

indsats og samtaler,

jf. kapitel 2. Individuelt

tilrettelagt indsats for borgerne,

mens kra-

vene til indsats for borgere længere væk fra

arbejdsmarkedet helt bortfalder.

Ekspertgruppen vurderer, at de samlede tiltag

potentielt vil kunne bidrage til en yderligere

reduktion af anvendelsen af øvrig vejledning

og opkvalificering m.v., som dog ikke kan

kvantificeres entydigt. Det vurderes med

betydelig usikkerhed, at en sådan reduktion

potentielt kan være i størrelsesordenen 10 pct.

af de skønnede udgifter til øvrig vejledning

og opkvalificering i 2024, svarende til ca. 320

mio. kr. Hertil kommer afledte administrative

lettelser som følge af færre indsatser på ca. 80

mio. kr.

Ekspertgruppen anbefaler på den baggrund,

at der som led i den samlede omfattende

reform af beskæftigelsesområdet søges ind-

gået en forpligtende med kommunerne om

at realisere en besparelse på øvrig vejledning

og opkvalificering m.v. for 400 mio. kr. inkl.

afledte administrative lettelser. Konkret vil der

skulle indgås en aftale om at reducere anven-

delsen af øvrig vejledning og opkvalificering,

hvorefter udgiftsniveauerne aftales reduceret

tilsvarende.

Ekspertgruppen anbefaler, at der som led i

aftalen løbende følges op på, om kommu-

nerne realiserer de forudsatte besparelser på

øvrig vejledning og opkvalificering - både i

forhold til om der spares mere eller mindre

end det aftalte. Det skal blandt andet sikre,

at de aftalte besparelser afledt af ekspert-

gruppens anbefalinger rent faktisk udmøntes

på den aktive beskæftigelsesindsats. Såfremt

udgifterne til øvrig vejledning og opkvalifi-

cering ikke reduceres fx inden for en 2-3-årig

periode efter en sådan aftale, er det ekspert-

gruppens vurdering, at der bør tages stilling

til, om der skal indføres lovbundne aktivitets-

lofter over anvendelsen af øvrig vejledning og

opkvalificering.

Fokus på hjælp og vejledning til at løfte

kommuner og a-kassers resultater

Den overordnede målstyring på beskæftigel-

sesområdet bør indebære en mere fokuseret

og understøttende styring, der skaber gen-

nemsigtighed og sikrer ressourcer til kerneop-

gaven: At få flest muligt i job. Ekspertgruppen

anbefaler, at tilsynsopgaven i højere grad

flyttes i retning af at hjælpe kommunerne

og a-kasserne i forhold til at forbedre deres

resultater.

Anbefaling 6.6. Ny tilgang til Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering rolle i

beskæftigelsesindsatsen

Tilsynsopgaven i Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering anbefales i højere grad at

blive flyttet i retning af at hjælpe kommunerne

og a-kasserne i forhold til at forbedre deres

resultater. Det skal ske gennem øget brug af

data samt videndeling og dialog, så beskæfti-

gelsespolitiske beslutninger kan blive truffet på

et oplyst vidensgrundlag.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

skal således understøtte den lokale indsats

med faglig viden, data og analyser gennem

tilvejebringelse af ny viden om effekter samt

viden om “best practice”. Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering skal ligeledes styrke

sine formidlingsaktiviteter om evidens og god

praksis målrettet kommunerne og a-kasserne.

178

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

Det skal styrelsen gøre med henblik på at

understøtte, at ledere og medarbejdere i

kommunerne og a-kasserne kender til den

nyeste viden om, hvad der virker på beskæf-

tigelsesområdet og derved kunne forbedre

deres indsatser til gavn for borgerne.

Ekspertgruppen anbefaler endvidere, at den

høje digitaliseringsgrad, der er på beskæfti-

gelsesområdet, opretholdes, og at der sker en

styrket digitalisering af fremtidens beskæf-

tigelsesindsats. De samlede anbefalinger til

styrket digitalisering af beskæftigelsesområdet

fremgår af boks 6.11. Det er ekspertgruppens

opfattelse, at der er et betydeligt potentiale

i at forenkle og forbedre systemlandskabet

på beskæftigelsesområdet. Den nuværende

ansvarsdeling i forhold til it-systemer mellem

staten, kommunerne, a-kasserne og private

leverandører har skabt et stort og komplekst

systemlandskab.

Kommunerne og a-kasserne indkøber og får

udviklet forskellige systemer, der har samme

formål. Det gælder fx selvbookingsystemer,

sagsbehandlingssystemer, udbetalingssyste-

mer m.v., hvilket formentligt er relativt omkost-

ningstungt. På a-kasseområdet indkøber hver

a-kasse deres egne fagsystemer og eventuelle

selvbetjeningsløsninger til deres medlem-

Boks 6.11. Samlede anbefalinger til styrket digitalisering af beskæftigelsesområdet

Bedre match og konkret hjælp til jobsøgning på Jobnet med brug af nye teknologier:

For at forbedre

den digitale hjælp for ledige skal der anvendes kunstig intelligens (AI) på to områder: 1) benytte AI til at

forbedre det digitale match og de jobannoncer, den ledige præsenteres for, og 2) benytte AI til at hjælpe

den ledige til en mere hensigtsmæssig søgeadfærd ved at synliggøre relevant information og guidance

for den ledige.

Se anbefaling 4.5.

Enklere brugerrejse for den ledige via datasynkronisering og -integration:

Ekspertgruppen anbefaler,

at der åbnes op for, at data om borgernes CV- og joblog-registreringer i øvrige selvbetjeningsløsninger

synkroniseres, så selvbetjeningsløsninger kan integrere med DFDG, og de borgerne kan nøjes med at

foretage deres registreringer i ét system, såfremt det tilbydes af kommuner og a-kasser. Det kan bidrage

til at gøre oplevelsen af den digitale indsats enklere og forsimple brugerrejsen for borgeren i beskæfti-

gelsessystemet.

Se anbefaling 5.5.

Bedre datadeling på tværs af forvaltninger:

Der er behov for, at det bliver lettere at koordinere arbejdet

om borgere, som har brug for en indsats på tværs af velfærdsområder. Det anbefales, at der gennemfø-

res en afdækning af, hvilke generelle juridiske tvivlsspørgsmål kommunerne har, og hvilke barrierer de

oplever ved udveksling af persondata om borgerne mellem forvaltninger.

Se anbefaling 4.4.

Bedre mulighed for digital forløb for sygemeldte:

Den første opfølgning skal i fremtiden også kunne ske

digitalt eller telefonisk for sygemeldte fra ledighed, fleksjob samt sygemeldte selvstændige. Det anbefa-

les desuden, at muligheden for fuldt digitalt forløb for sygemeldte understøttes ved et statsligt ramme-

udbud for digitalt selvbetjeningsværktøj. Ekspertgruppen anbefaler samtidig at afsøge mulighederne for

at udvikle en digital løsning, der kan understøtte arbejdsgiverne i at fastholde sygemeldte medarbejdere.

Se anbefaling 2.8, 2.9 og 5.4.

Automatiske sanktioner for jobparate ledige:

Der skal stilles krav til borgere tæt på arbejdsmarkedet om

at huske at registrere deres jobsøgning i joblog og huske at melde afbud til samtaler og aktive tilbud, hvis

de er forhindret i at deltage. Det anbefales, at der indføres en “automatisk” sanktion med henblik på at

lette administrationen af reglen. Borgere, der ikke husker at få registreret deres jobsøgning i joblog vil

således automatisk få sendt en afgørelse som en agterskrivelse, hvor sanktionen fremgår, og hvor der

gives en frist for bemærkninger. Borgere skal påmindes om deres pligt til at registrere deres jobsøgning

en uge forud for sanktionen.

Se anbefaling 3.2.

179

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

Digitale jobsøgningskurser:

Der oprettes et centralt rammeudbud af digitale jobsøgningskurser. De digi-

tale jobsøgningskurser skal leveres af private aktører, som er på rammeaftalen. Kommunerne kan visitere

alle målgrupper, omend det forventes primært at være jobparate ledige, der vil bevilges og benytte

kurset. Borgerne vil have mulighed for frit at vælge mellem leverandører på rammeaftalen, når de har

fået bevilget et digitalt jobsøgningskursus af kommunen. Jobsøgningskurserne skal medregnes som “ret

og pligt”-tilbud.

Se anbefaling 5.3.

Bedre virksomhedsservice og -indsats gennem data:

Virksomhedsindsatsen skal styrkes ved at gøre data

om virksomheders sociale profil tilgængelig for virksomhederne selv og medarbejdere i den kommuna-

le forvaltning, der arbejder med virksomhedsservice. Ifølge den nye ESG-lovgivning skal virksomheder

beskrive arbejdet med mangfoldighed, inklusion, sikkerhed og ligestilling i egen arbejdsstyrke og i den

enkelte virksomheds værdikæde. På baggrund af eksisterende data kan det bidrage til, at virksomheder

kan dokumentere deres sociale indsats og gøre det nemmere at matche ledige i støttet beskæftigelse

m.v. med de rette virksomheder.

Se anbefaling 4.5.

Syntetiske data til at fremme innovationen i beskæftigelsesindsatsen:

Der etableres syntetiske data på

beskæftigelsesområdet i regi af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der gøres frit tilgængelige

for andre myndigheder, forskere og private leverandører, med udgangspunkt i erfaringer fra Norge. Da-

tasættet skal indeholde stor variation og skal omfatte et sæt centrale syntetiske grunddata. Med synteti-

ske data vil det blive lettere for flere private leverandører at udvikle relevante produkter og hermed byde

ind på markedet, da de kan få adgang til relevant data, før de fx har en færdig kontrakt med en kommu-

ne eller a-kasse.

Se anbefaling 5.6.

mer. Set i lyset af de markante ændringer

på beskæftigelsesområdet ved de samlede

anbefalinger, vurderes det, at der er behov

for en gennemgang af nuværende data- og

systemunderstøttelse i indsatsen på tværs af

aktører. Det har været uden for ekspertgrup-

pens tidshorisont at udbore kommuner og

a-kassers udgifter til systemunderstøttelse af

beskæftigelsesområdet, og ekspertgruppen

anbefaler derfor, at der nedsættes en arbejds-

gruppe, som skal se på om systemlandskabet

kan organiseres mere enkelt og effektivt.

Anbefaling 6.7. Nedlæggelse af de regionale

arbejdsmarkedsråd og Tilsynsrådet

Ekspertgruppen anbefaler at forenkle den

regionale styring og organisering af beskæfti-

gelsesindsatsen.

De Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) har

igennem de seneste år fået reduceret deres

opgaveportefølje væsentligt som følge af en

række politiske aftaler. Derudover vil der være

færre problemstillinger at drøfte og følge op

på i regi af Tilsynsrådet, hvis fremtidens tilsyn

på beskæftigelsesområdet bliver mere fokuse-

ret, herunder med færre statslige proceskrav

og større kommunal frihed til at tilrettelægge

beskæftigelsesindsatsen,

jf. kapitel 2. Individu-

elt tilrettelagt indsats for borgerne.

Derfor anbefaler ekspertgruppen, at koordine-

ringen af beskæftigelsesindsatsen bliver for-

enklet. Det anbefales, at Beskæftigelsesrådet

(BER) fortsat skal rådgive beskæftigelsesmini-

steren i spørgsmål om beskæftigelsespolitik.

Ekspertgruppen anbefaler dog at nedlægge

Tilsynsrådet. Samtidig anbefales det at afskaffe

RAR. Den nuværende regionale organisering

og koordinering er ressourcetung. Eksempelvis

afholdes der i Sydjylland blandt andet fem

årlige rådsmøder, fem sagsudvalgsmøder

samt en række interne forberedende møder.

180

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

Økonomiske

konsekvenser

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

Anbefalingerne giver en

besparelse på 3 mia. kr.

Stor besparelse på drift og fastholdt

beskæftigelse

Udgifterne til drift af jobcentrene reduceres med ca.

1,2 mia. kr., og den høje beskæftigelse fastholdes

Færre samtaler i kommunerne

Ekspertgruppens anbefalinger reducerer

antallet af samtaler, der skal gennemføres i

kommunerne med ca. 500.000 samtaler årligt.

11,4

-3 mia. kr.

Besparelser svarer til ca. 3.500 årsværk

i kommunerne

Fra 14.000 til 10.500 årsværk

2024

2030

Udgifter til beskæftigelsesindsatsen (mia.)

Anbefalingerne skal indfases gradvist

Ekspertgruppen anbefaler, at kommuner, medarbejdere og borgere skal have tid til at

omstille sig til de betydelige ændringer i beskæftigelsesindsatsen. I forbindelse med

implementeringen af de samlede anbefalinger skal der ske en tilstrækkelig understøttelse

af fagligheden i kommunen. Ydelsesændringer implementeres kun for nye forløb.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 7

Økonomiske konsekvenser

Udgifterne til den aktive beskæftigelsesind-

sats dækker over en bred vifte af udgifter – fra

udgifter til samtaler og indsatser til borgere,

udgifter til handicapkompenserede ordnin-

ger og hjælpemidler, uddannelsesordninger

og -rettigheder, tilskud til seniorjob til ledige

seniorer og diverse jobpræmieordninger samt

udgifter til ledelse, sagsbehandling, admini-

stration og husleje i jobcentrene. Udgifterne

til den aktive beskæftigelsesindsats var ca. 12,1

mia. kr. i 2022, og skønnes at falde til ca. 11,4

mia. kr. i 2024 blandt andet som følge af afta-

lerne om nytænkning af beskæftigelsesindsat-

sen,

jf. figur 7.1.

Udgifterne til beskæftigelsesindsatsen har

overordnet set været faldende i perioden 2010

til 2022. De gennemsnitlige udgifter til beskæf-

tigelsesindsatsen er faldet fra 15,3 mia. kr. i

2010-2014 til 12,6 mia. kr. i perioden 2020-2022,

jf. figur 7.2.

De faldende udgifter kan blandt

andet henføres til forbedrede konjunkturer og

strukturelle forhold, herunder en række refor-

mer.

Danmark har internationalt set høje udgifter til

den aktive beskæftigelsesindsats. Danmark er

det land i EU, der bruger den største andel af

BNP på området,

jf. figur 7.3

Figur 7.1. Udgifter til beskæftigelsesindsatsen

2010-2022

Mia. kr.

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Mia. kr.

Figur 7.2. Gennemsnitlige udgifter for udvalgte

perioder og skøn for 2024

Mia. kr.

2010-2014

2015-2019

2020-2022

Skøn 2024

15,3

14,7

12,6

11,4

Mia. kr.

Anm.: Udgifterne i 2020 og 2021 er påvirket af COVID-19-pandemien. Der er ikke medtaget udgifter til

aktivering af selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtagere i introduktionsprogrammet. Det skyldes,

at de er underlagt integrationsloven og derfor ikke indgår i Beskæftigelsesministeriets udgiftsopgørelse.

Udgifter til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtagere i introduktionsprogrammet indgår dog i de

samlede udgifter til drift af jobcentrene, idet de ikke kan udskilles. Skøn for 2024 er baseret på de kommu-

nale budgetterede udgifter.

Kilde: Kommunale regnskabstal og egne beregninger.

183

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 7

Figur 7.3. Udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats på tværs af lande, 2019

Pct. af BNP

0,8

Pct. Af BNP

0,8

0,6

0,4

0,2

Slovakiet

Irland

Grækenland

Luxembourg

Slovenien

Bulgarien

Rumænien

Anm.: I figuren er udgifter til “Sheltered and Supported Employment and Rehabilitation” udeladt i op-

gørelsen af udgifter til den aktive arbejdsmarkedspolitik. Opgørelsen er lavet for 2019, idet der mangler

2022-tal for en række lande, og da 2020- og 2021-tallene – både udgifter til den aktive arbejdsmarkeds-

politik og BNP – i væsentlig grad er påvirket af COVID-19 og giver derfor ikke et retvisende billede. Se også

boks 7.1 for en uddybning af en række forbehold for opgørelsen.

Kilde: Eurostat.

Boks 7.1. Danmark har høje udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats sammenlignet med andre lande

Selvom det er svært at lave retvisende internationale sammenligninger af udgifterne til den aktive be-

skæftigelsesindsats, tyder det på, at udgifterne til beskæftigelsesindsatsen i Danmark er høje, hvis der

sammenlignes med andre lande. Eurostat opgør udgifterne til den danske beskæftigelsesindsats til mere

end 41 mia. kr. i 2019, svarende til 1,8 pct. af BNP. Det overstiger betydeligt tilsvarende danske opgørelser,

hvor udgiftsbasen i 2019 udgjorde ca. 13,9 mia. kr.

Det skyldes først og fremmest, at Eurostat medtager udgifter til ’supported employment and rehabi-

litation’, som i Danmark blandt andet dækker over betydelige ydelsesudgifter til borgere i fleksjob og

ressourceforløbsmodtagere.

Fratrækkes denne post fra de samlede udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats, brugte Danmark 0,8

pct. af BNP på den aktive beskæftigelsesindsats i 2019. En tilsvarende opgørelse for Norge, Sverige og

Tyskland viser, at beskæftigelsesindsatsen i disse lande udgjorde hhv. hhv. 0,3 pct., 0,7 pct. og 0,6 pct. af

BNP i 2019.

Danmark

Spanien

Frankrig

Tjekkiet

Cypern

Ungarn

Kroatien

Tyskland

Litauen

Belgien

Letland

Estland

Portugal

Finland

Polen

Malta

Italien

Norge

Østrig

Sverige

Holland

0,0

184

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 7

7.1 Udviklingen i udgifter til den

aktive beskæftigelsesindsats

I perioden 2010-2022 er der sket en væsentlig

forskydning i sammensætningen af udgift-

erne til den aktive beskæftigelsesindsats. Den

samlede reduktion i udgifterne dækker over

et betydeligt fald i udgifterne til vejledning og

opkvalificering (som består af ordinær uddan-

nelse og øvrig vejledning og opkvalificering) på

ca. 4,6 mia. kr., en stigning i udgifter til andre

beskæftigelsesordninger (fx seniorjob, jobpræ-

mieordninger m.v.) på ca. 0,5 mia. kr. samt en

markant stigning i udgifterne til drift af jobcen-

trene, herunder samtaler, virksomhedskonsu-

lenter m.v. på ca. 1,9 mia. kr.,

jf. figur 7.4.

I samme periode har der været et fald i antallet

af fuldtidspersoner med kontakt til jobcentrene

på ca. 70.000. Det er størrelsen på gruppen

af registrerede ledige, der er reduceret, mens

antallet af borgere længere fra arbejdsmarke-

det er steget. Det betyder, at borgere længere

fra arbejdsmarkedet i dag udgør en større

andel af den samlede målgruppe for beskæfti-

gelsesindsatsen end tidligere,

jf. figur 7.5.

Figur 7.4. Udgifter til aktiv beskæftigelsesindsats 2010-2022 (2024-pl)

Mia. kr.

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Mia. kr.

Aktivering m.v. (ordinær uddannelse, øvrig vejledning og opkvalificering, løntilskud, mentor, følgeudgifter m.v.)

Andre beskæftigelsesordninger (seniorjob, jobrotation, voksenlærlinge, personlig assistance) og særlige indsatser

og puljer m.v.

Drift af jobcentrene (samtaler, virksomhedskonsulenter, lønudgifter, it, husleje m.v.)

Anm.: Drift af jobcentrene dækker over udgifter til sagsbehandlere, der holder samtaler, finder og etab-

lerer tilbud m.v., og virksomhedskonsulenter, som finder og etablerer virksomhedsrettede indsatser og

udplaceringer i ordinære jobs, rehabiliteringsteams, øvrig sagsbehandling, husleje, it, administration m.v.

Andre beskæftigelsesordninger dækker over udgifter til seniorjob, voksenlærlinge, jobrotation, job- og

seniorpræmieordninger, personlig assistance til handicappede m.v. Aktivering m.v. dækker over udgifter

til ordinær uddannelse, øvrig vejledning og opkvalificering, løntilskud, hjælpemidler og befordring og

mentor. Udgifter til løntilskud, voksenlærlinge og jobrotation for ledige er opgjort som nettoudgifter set i

forhold til alternativ forsørgelsesydelse.

Kilde: Kommunale regnskabstal og egne beregninger.

185

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 7

Figur 7.5. Udvikling i antallet af fuldtidspersoner i målgruppen for aktiv indsats

1.000 personer

400

350

300

250

200

150

100

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

1.000 personer

400

350

300

250

200

150

100

Fuldtidsledige

Fuldtidspersoner længere fra arbejdsmarkedet

Personer i introduktionsprogram

Anm.: Fuldtidsledige er registrerede ledige. Fuldtidspersoner længere fra arbejdsmarkedet dækker over

alle andre målgrupper og ekskl. fleksjobbere. Fra 2015 opgøres personer i introduktionsprogram særskilt.

Før 2015 indgik denne målgruppe i “fuldtidspersoner længere fra arbejdsmarkedet”.

Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger.

Udviklingen i udgiftssammensætningen kan

også henføres til ændringer i konjunkturerne

og til centrale reformer og politiske initiativer,

som direkte har påvirket indholdet og omfan-

get af beskæftigelsesindsatsen samt kommu-

nernes incitamenter til konkrete indsatser,

jf.

boks 7.2.

Der har været et stigende politisk

fokus på, at alle borgere på midlertidige ydel-

ser – også borgere længere fra arbejdsmarke-

det – skal have en aktiv beskæftigelsesindsats

og hyppige samtaler. Derudover har den vok-

sende andel af borgere længere fra arbejds-

markedet påvirket de gennemsnitlige udgifter

pr. person (VIVE, 2021).

Gennemsnitlige udgifter pr. fuldtidsperson

2010-2022

Sammenholdes de samlede udgifter til den

aktive beskæftigelsesindsats med udviklin-

gen i antallet af fuldtidspersoner i målgrup-

pen for indsatsen 2010 og 2022, fremgår det,

at gennemsnitsudgiften pr. fuldtidsperson i

målgruppen for aktiv indsats er nogenlunde

den samme (ca. 40.000 kr. pr. fuldtidsperson).

Den gennemsnitlige udgift pr. fuldtidsperson

er dog lavere i 2022 end den gennemsnitlige

udgift i 2014-2019 (ca. 44.000 kr. pr. fuldtidsper-

son),

jf. figur 7.6.

186

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 7

Boks 7.2. Udvalgte større ændringer i den aktive beskæftigelsesindsats i perioden 2011-2022

Refusionsomlægning (2011)

Før 2011 afhang den statslige refusion af forsørgelsesydelsen af ydelsesgruppen og hvorvidt borgeren var

aktiv eller passiv. Der blev ikke skelnet mellem aktiveringstypen. Refusionsreglerne før 2011 blev kritiseret

for at give kommunerne tilskyndelse til aktivering uden hensyntagen til, hvorfor, hvor meget og hvordan

der aktiveres. Med

Aftale om en aktiv beskæftigelsesindsats

blev refusionsreglerne ændret fra 2011, så

den statslige refusion nu afhang af aktiveringstypen. Reglerne blev igen ændret med refusionsomlæg-

ningen i 2016, som fortsat er gældende.

Beskæftigelsesreform (2015)

De statslige krav til aktiveringsomfanget blev lempet betydeligt med beskæftigelsesreformen, hvor

kravet om gentagen aktivering hver sjette måned blev erstattet med krav om ét ret og pligt tilbud efter

seks måneder, dog tre måneder for borgere under 30 år og over 50 år. Hertil blev driftsrefusion for øvrig

vejledning og opkvalificering afskaffet (fald fra op til 50 pct. til 0 pct.). Løntilskudsordningen blev målret-

tet. Det økonomisk incitament til at bruge offentligt løntilskud blev mindre og varigheden af offentligt

løntilskud blev forkortet.

Refusionsomlægning (2016)

Refusionstrappen blev indført, så den statslige refusion af de kommunale forsørgelsesudgifter ude-

lukkende afhænger af borgerens ledighedsanciennitet og derfor er uafhængig af hvorvidt og hvilken

aktivering, som borgeren deltager i. Refusionsomlægningen fra 2016 reducerede dermed, kommunernes

økonomiske incitament til at anvende virksomhedsrettet aktivering og ordinær uddannelse.

Forenklingen af lov om aktiv beskæftigelsesindsats (2018, ikrafttrædelse 2020)

Mentor blev afskaffet som aktivt tilbud, reglerne for ret og pligt og samtaler blev harmoniseret for de

fleste målgrupper og driftsrefusionen af de kommunale driftsudgifter til ordinær uddannelse og øvrig

vejledning og opkvalificering blev afskaffet for de fleste målgrupper.

Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (2021 og 2022)

Der blev lempet markant på aktiveringskravene til uddannelseshjælpsmodtagere, øvrig vejledning og

opkvalificering blev afskaffet som såkaldt tællende tilbud ift. kravene om ret og pligt tilbud samt skærpet

tilsyn. Kommunerne fik mulighed for at anvende digitale samtaler og a-kasserne overtog ansvaret for de

første tre måneder af kontaktforløbet for dagpengemodtagere

Faldende udgifter til vejledning og

opkvalificering, men stigende udgifter til

samtaler, virksomhedskonsulenter og drift af

jobcentrene

Udgifterne til beskæftigelsesindsatsen kan

opdeles i tre overordnede grupper, herunder

aktivering m.v., drift af jobcentrene (inkl. sam-

taler og virksomhedskonsulenter) og øvrige

udgifter, som indeholder en række særlige

ordninger. Der er først detaljerede oplysnin-

ger om kommunernes udgifter fra 2011. Dette

afsnit tager derfor afsæt i udviklingen fra 2011-

2022.

De samlede udgifter til beskæftigelsesind-

satsen faldt med knap 2 mia. kr. fra 2011 til

2022. Udviklingen i udgifterne i perioden

2011 til 2022 er drevet af et fald på aktivering

m.v. på ca. 4 mia. kr., mens udgifterne til drift

af jobcentrene er steget med 2,1 mia. kr.,

jf.

figur 7.7.

Dette dækker dog over udsving over

perioden, som blandt andet hænger sammen

med konjunkturerne og en række omfattende

187

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 7

Figur 7.6. Udvikling i gennemsnitlige enhedspriser til aktiv beskæftigelsesindsats 2010-2022

Samlet udgift pr.

fuldtidsperson

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Samlet udgift pr.

fuldtidsperson

Anm.: Antal fuldtidspersoner er ekskl. fleksjobbere og personer i introduktionsprogram. Introduktions-

programmet blev indført i 2015. Udgifter til drift af jobcentrene omfatter dog også personer i introdukti-

onsprogram. Fra 2015-2022 er den gennemsnitlige udgift pr. fuldtidspersoner derfor overvurderet.

Kilde: Kommunale regnskabstal, Jobindsats.dk og egne beregninger.

Figur 7.7. Udvikling i udgifter til beskæftigelsesindsatsen 2011-2022

Mia. kr.

-1

-2

-3

-4

-5

-4,1

Drift af jobcentrene

Andre beskæftigelsesordninger m.v.

Aktivering m.v.

2,1

Mia. kr.

-1

-2

-3

-4

-5

0,1

Anm.: Drift af jobcentrene dækker over udgifter til sagsbehandlere, der holder samtaler, finder og etab-

lerer tilbud m.v., og virksomhedskonsulenter, som finder og etablerer virksomhedsrettede indsatser og

udplaceringer i ordinære jobs, rehabiliteringsteams, øvrig sagsbehandling, husleje, it, administration m.v.

Andre beskæftigelsesordninger dækker over udgifter til seniorjob, voksenlærlinge, jobrotation, job- og

seniorpræmieordninger, personlig assistance til handicappede m.v. Aktivering m.v. dækker over udgifter

til ordinær uddannelse, øvrig vejledning og opkvalificering, løntilskud, hjælpemidler og befordring og

mentor. Udgifter til løntilskud, voksenlærlinge og jobrotation for ledige er opgjort som nettoudgifter set i

forhold til alternativ forsørgelsesydelse.

Kilde: Kommunale regnskabstal og egne beregninger.

188

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 7

reformer på beskæftigelsesområdet, som har

ændret udgiftssammensætningen.

Faldet i udgifterne til aktivering m.v. fra 2011-

2022 skyldes primært et betydeligt fald i udgif-

terne til ordinær uddannelse på 1,1 mia. kr. og

øvrig vejledning og opkvalificering på 2,3 mia.

kr.,

jf. figur 7.8.

Ordinær uddannelse anvendes primært til

dagpengemodtagere og er derfor særligt

påvirket af udviklingen i konjunkturerne. Fal-

det i udgifterne til ordinær uddannelse skyldes

derfor først og fremmest et betydeligt fald i

antallet af borgere tæt på arbejdsmarkedet på

ca. 55 pct.

Øvrig vejledning og opkvalificering anven-

des på tværs af målgrupper og er en del af

den primære indsats til borgere længere fra

arbejdsmarkedet. Faldet på 2,3 mia. kr. i udgif-

terne til øvrig vejledning og opkvalificering

skyldes et betydeligt fald i udgifterne til dag-

pengemodtagere og kontanthjælpsgruppen

under ét herunder kontanthjælp, ressourcefor-

løb, uddannelseshjælp m.v.

Udgifterne til andre beskæftigelsesordninger

dækker over udgifter til jobrotation, voksen-

lærlinge, seniorjob m.v. Udgifterne er steget

med ca. 0,1 mia. kr. fra 2011 til 2022. Det skyldes

primært stigende udgifter til seniorjobordnin-

gen og diverse job- og seniorpræmieordnin-

ger,

jf. figur 7.9.

Udgifter til drift af jobcentrene, herunder

samtaler og virksomhedskonsulenter m.v. er

steget med ca. 2 mia. kr. fra 2011-2022. Drift af

jobcentrene er en bred betegnelse af udgifter,

som både dækker over udgifter til “klassisk”

drift (administration, husleje, it m.v.) men også

udgifter til indsats (fx samtaler, virksomheds-

konsulenter m.v.) og udgifter til rehabilite-

ringsteams, sagsbehandling, administration

forbundet med sanktioner m.v.

Stigningen i udgifterne skal blandt andet ses i

lyset af, at en række politiske reformer i peri-

oden har medført et langt større fokus på

samtaler. Samlet set er der sket en betydelig

stigning i antallet af registrerede samtaler på

ca. 300.000 samtaler fra 2011 til 2022. Samtidig

Figur 7.8. Udvikling i udgifter til aktivering m.v. 2011-2022

Mia. kr.

0,3

-0,2

-1

-1,1

-2

-2,3

-3

Ordinær uddannelse Øvrig vejledning og

opkvalificering

Uddannelsespuljer

Løntilskud

Følgeudgifter

-3

-2

-0,8

-1

Mia. kr.

Anm.: Udgifterne til løntilskud er opgjort som nettoudgifter. Det vil sige merudgiften set i forhold til den

alternative forsørgelsesydelse.

Kilde: Kommunale regnskabstal og egne beregninger.

189

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 7

Figur 7.9. Udvikling i udgifter til andere beskæftigelsesordninger m.v. 2011-2022

Mia. kr.

0,5

0,3

0,0

-0,3

-0,5

-0,1

0,2

0,1

0,3

Mia. kr.

0,5

0,3

0,0

-0,3

-0,4

Jobpræmieordninger m.v.

Særlige indsatser og puljer

Voksenlærlinge

Personlig assistance

Jobrotation

Seniorjob

-0,5

Kilde: Kommunale regnskabstal og egne beregninger.

bliver virksomhedspraktik til borgere længere

fra arbejdsmarkedet nu hyppigere brugt som

indsats, hvilket er en ressourcekrævende ind-

sats,

jf. bilag 5. Ekspertgruppens kortlægning

af tids- og ressourceforbrug i jobcentre.

Indførslen af rehabiliteringsteams, krav om en

tværfaglig indsats og koordinerende sagsbe-

handlere, som blev indført i forbindelse med

reform af førtidspension og fleksjob fra 2013,

påvirker også udgifterne til drift af jobcentrene

i opadgående retning.

190

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 7

7.2 Udgifterne til aktiv indsats i

2022 og forventet niveau i 2024

Ekspertgruppens anbefalinger og de forud-

satte besparelser på den aktive beskæftigelses-

indsats skal ses i lyset af de forventede udgifter

til beskæftigelsesindsatsen i 2024. Det skønnes

på nuværende tidspunkt, at udgifterne til den

aktive beskæftigelsesindsats vil udgøre ca. 11,4

mia. kr. i 2024,

jf. tabel 7.1.

Faldet i udgifterne

fra 2022 til 2024 er hovedsageligt drevet af et

forventet fald i udgifterne til øvrig vejledning

og opkvalificering på lidt over 650 mio. kr. og

drift af jobcentrene på ca. 200 mio. kr.

Ny viden om udgifterne til drift og

administration af jobcentrene

Udgifterne til drift af jobcentrene registreres

og indberettes under ét og kan derfor ikke for-

deles yderligere på fx målgrupper og opgaver.

Ekspertgruppen har derfor fået udarbejdet

en omfattende kortlægning af jobcentrenes

tids- og ressourceforbrug, som afdækker hvilke

opgaver og målgrupper, der driver udgifterne

til beskæftigelsesindsatsen.

Kortlægningen viser, at det i meget høj grad

er borgerrettede aktiviteter i form af samtaler,

virksomhedsplaceringer og møder i rehabili-

teringsteams m.v., som trækker driftsudgifter

Tabel 7.1. Udgifter til aktiv beskæftigelsesindsats 2022 og skøn for 2024, 2024-pl, mio. kr.

2022

I alt

Aktivering m.v.

- heraf øvrig vejledning og opkvalificering

- heraf ordinær uddannelse

- heraf den regionale uddannelsespulje og puljen til uddannelsesløft

- heraf løntilskud

- heraf følgeudgifter (mentorer, hjælpemidler, befordring m.v.)

Andre beskæftigelsesordninger

- heraf voksenlærlingeordningen

- heraf jobrotationsordningen

- heraf seniorjobordningen

- heraf job- og seniorpræmieordninger

- heraf personlig assistance til handicappede m.fl.

Drift af jobcentrene

(herunder samtaler, virksomhedskonsulenter, administration m.v.)

Særlige indsatser, puljer m.v.

12.135

5.110

3.660

6201

265

-35

600

1.255

265

340

585

5.765

B2024

11.370

4.325

3.010

725

170

-170

590

1.465

-35

255

630

570

5.550

Anm. 1. Udgifterne til ordinær uddannelse og øvrig vejledning og opkvalificering registreres under ét i de

kommunale regnskaber og kan derfor ikke opdeles. Der er derfor tale om en skønnet fordeling af udgif-

terne. 2. Udgifterne til løntilskud og voksenlærlinge og jobrotation til personer fra ledighed er opgjort

som nettoudgiften. Det vil sige, bruttoudgiften fratrukket den alternative forsørgelsesydelse.

Kilde: Kommunale regnskabstal og egne beregninger.

191

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 7

Figur 7.10. Enhedsomkostninger pr. fuldtidsperson på målgruppeniveau

1.000 kr.

Ledighedsydelse og fleksjob

Sygedagpenge

Dagpenge

Jobafklaring

Kontanthjælp

Ressourceforløb

Uddannelseshjælp

1.000 kr.

Anm.: Udgifterne til aktivering af borgere i introduktionsprogram indgår ikke i Beskæftigelsesministeriets

udgifter til aktiv beskæftigelsesindsats, men indgår dog i udgifterne til drift af jobcentrene.

Kilde: Bilag 5. Ekspertgruppens kortlægning af tids- og ressourceforbrug i jobcentre.

i jobcentrene. På baggrund af kortlægningen

skønnes det, at kommunernes udgifter til

sagsbehandlere (der gennemfører samtaler og

etablerer tilbud) og til virksomhedskonsulenter

(som finder, etablerer og følger op på virksom-

hedsrettede indsatser) udgør op til 4,0 mia. kr.

Konkret skønnes det, at udgifter til samtaler

med borgere udgør op til 1,8 mia. kr. i 2022,

mens udgifter til at finde og etablere tilbud og

indsatser, herunder særligt virksomhedsprak-

tikker, skønnes at udgøre op til 2,2 mia. kr.

Kortlægningen viser yderligere, at der er bety-

delige forskelle i de gennemsnitlige udgifter til

kontaktforløb, aktivering m.v. på tværs af mål-

grupper. Der er højere udgifter forbundet med

at yde en beskæftigelsesindsats for borgere

længere fra arbejdsmarkedet og borgere, hvis

indsats er forbundet med omfattende proces-

krav, end borgere tæt på arbejdsmarkedet,

jf.

figur 7.10.

Skønnet er baseret på kortlægning af tidsforbruget i 16 kommuner. Det er ikke muligt at validere skønnene på bag-

grund af regnskabsdata og der kan være overlap i udgifterne afhængigt af kommunernes registreringer af tilbud og

samtaler.

192

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

7.3. Økonomiske konsekvenser af

ekspertgruppens anbefalinger

Ekspertgruppens anbefalinger skønnes samlet

set at medføre et provenu på 3,0 mia. kr. i 2030

jf. tabel 7.2.,

og en mindre positiv effekt på den

strukturelle beskæftigelse på knap 500 fuld-

tidspersoner.

Tabel 7.2. Økonomiske konsekvenser

Mio. kr. (2024-pl)

I alt

Hovedanbefaling 1. Forenkling af målgrupper

Hovedanbefaling 2. Individuelt tilrettelagt indsats for borgeren

Hovedanbefaling 3. Værdigt sanktionssystem i balance

Hovedanbefaling 4. Nedlæggelse af jobcentrene og fri organisering

Hovedanbefaling 5. Mere plads til a-kasser og private leverandører

Hovedanbefaling 6. Fra proceskrav til resultatstyring

2030

3.000

1.170

1.140

630

Anm. Afrundet til nærmeste 10 mio. kr. I den samlede sum indgår også en statslig besparelse på 60 mio. kr.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af gældende regneprincipper.

Figur 7.11. Sammensætning af provenu i 2030

Mia. kr.

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

Drift

Øvrig indsats

Øvrig vejledning og

opkvalificering

0,0

0,1

Afledt ydelsesbesparelse

0,1

Beskæftigelseseffekt

1,2

1,0

0,6

Mia. kr.

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Kilde: Egne beregninger på baggrund af gældende regneprincipper.

193

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

Sammensætning af provenuet

De største dele af det samlede provenu fin-

des på udgifterne til drift af jobcentrene, som

dækker over samtaler, rehabiliteringsteams,

administration m.v., samt udgifterne til øvrig

vejledning og opkvalificering. Ekspertgruppens

anbefalinger skønnes samlet set at reducere

udgifterne til drift af jobcentrene med ca. 1,2

mia. kr. årligt, mens udgifterne til øvrig vejled-

ning og opkvalificering forventes at blive redu-

ceret med ca. 1,0 mia. kr. årligt,

jf. figur 7.11.

Færre målgrupper medfører afledte

ydelsesmæssige mindreudgifter

Ekspertgruppens anbefalinger om færre mål-

grupper medfører ydelsesmæssige mindreud-

gifter på ca. 0,1 mia. kr., der dækker over bety-

delige bevægelser og skift i mellem forskellige

målgrupper. Det er særligt anbefalingerne om

afskaffelse af ressourceforløb og jobafklarings-

forløb, der medfører større afledte ydelsesæn-

dringer, mens afskaffelsen af revalidering og

seniorjob berører relativt få personer. Ekspert-

gruppen anbefaler, at udfasningen af eksiste-

rende ordninger sker, således at personerne

i ordningerne afslutter deres igangværende

forløb. Det betyder, at anbefalingerne alene vil

påvirke nye forløb.

Afskaffelsen af ressourceforløb medfører, at

borgere, som i dag ville kunne modtage res-

sourceforløbsydelse, i stedet vil modtage

kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension

m.v. Det skønnes, at ca. 10 pct. af de borgere,

som i dag er berettiget til ressourceforløb, ikke

vil være berettiget til en ydelse, når ressource-

forløb afskaffes som følge af formue- og mod-

regningsregler. Hertil skønnes det, at omkring

50 pct. vil modtage kontanthjælp, hvor den

gennemsnitlige ydelse er ca. 1.000 kr. lavere pr.

måned end ressourceforløbsydelsen.

Det skønnes også, at afskaffelsen af ressour-

ceforløb vil medføre en tidligere overgang til

førtidspension for en del af målgruppen. Den

tidligere overgang skønnes samlet set at øge

bestanden på førtidspension med ca. 6.400

fuldtidspersoner. Selvom der ikke er tale om en

øget tilgang af borgere, forventes det samlede

antal borgere på førtidspension altså at stige

som følge af en tidligere overgang.

Særlig støtte er støtte til boligudgifter til bor-

gere på offentlig forsørgelse med høj husleje.

Ordningen blev afskaffet for kontanthjælps-

modtagere med

Aftale om et nyt kontant-

hjælpssystem

fra 2023. Den tilbageværende

ordning er hovedsageligt for personer i res-

sourceforløb. Som led i, at ekspertgruppen

anbefaler, at ressourceforløb afskaffes og at

særreglerne harmoniseres, anbefaler ekspert-

gruppen, at retten til særlig støtte nu også

afskaffes for ressourceforløbsmodtagere m.v.

Afskaffelsen af jobafklaringsforløb medfører

en omfordeling fra forsørgere til borgere med

en høj lønindkomst. Det skyldes, at ydelsen på

jobafklaring i dag er afhængig af forsørgersta-

tus, hvor ydelsen er højere for borgere, der er

forsørgere, mens ydelsen på sygedagpenge er

afhængig af tidligere indkomst. Den gennem-

snitlige ydelse er dog uændret.

Statslige besparelser

Ekspertgruppen lægger op til gennemgri-

bende ændringer af både indhold og rammer

for beskæftigelsesindsatsen, hvor reglerne for-

enkles og aktørerne sættes mere fri. Det bety-

der, at sagsbehandlerne i fremtiden får større

fagligt handlerum og frihed til at tilrettelægge

egen indsats. Det statslige tilsyn og opfølgning

skal derfor bevæge sig væk fra brug af “hårde”

tilsynsværktøjer med fokus på opretholdelse af

proceskrav, og over mod i stedet at understøtte

kommuner og a-kasser med kerneopgaven.

Det skal fremover i højere grad ske gennem

formidling af faglig viden, data og best prac-

tice. Ekspertgruppen foreslår derfor at afskaffe

det skærpede tilsyn og erstatte det af en ny

opfølgningsmodel med øget fokus på resulta-

194

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 7

ter. Desuden foreslås det at nedlægge de regi-

onale arbejdsmarkedsråd og tilsynsrådet, samt

at beskæftigelsesministeriets koordinering af

voksen- og efteruddannelsesområdet ophører.

Det anbefales også at Specialfunktionen for Job

og Handicap nedlægges, og at den statslige

understøttelse af kommunernes handicapind-

sats i stedet forankres i regi af den foreslåede

pulje på 22 mio. kr. årligt til metodeudvikling

af indsatsen for personer med handicap og

udsatte borgere,

jf. anbefaling 6.4.

Ekspertgruppens samlede anbefalinger med-

fører derved et opgavebortfald i staten og en

fokusering af opgaveløsningen. Det betyder

derfor også, at de regionale arbejdsmarkeds-

kontorer, som vi kender dem i dag, nedlægges

og der oprettes nye enheder, som fremover i

højere grad skal hjælpe og understøtte kom-

munerne med implementering af reformer

og resultatskabelse. Ekspertgruppen anbefa-

ler derudover at igangsætte tre mindre it- og

dataprojekter om datasynkronisering, bedre

match til jobsøgning og syntetiske data. Oven-

stående statslige besparelser giver et netto

provenu på ca. 25 mio. kr. varigt. Desuden fore-

slår ekspertgruppen, at der er skal være færre

statslige puljer. Et bortfald af seks statslige

puljebevillinger, indebærer en nettobesparelse

på 30 mio. kr. og administrative lettelser i såvel

kommuner som i staten.

Samlet set medfører ekspertgruppens anbefa-

linger dermed et nettoprovenu på statslig drift

og puljer på ca. 55 mio. kr.

Gradvis indfasning af ekspertgruppens

anbefalinger og evalueringsstrategi

Ekspertgruppen anbefaler, at der i implemen-

teringen af de samlede anbefalinger sker en

tilstrækkelig understøttelse af fagligheden og

at indfasningen sker gradvist fra 2026 og frem

til 2030.

Ekspertgruppen foreslår, at de store ændringer

indfases i et tempo, så kommunerne har den

nødvendige tid til at foretage de nødvendige

omstruktureringer og tilpasninger af ressour-

cerne, herunder til inddragelse af medarbej-

dere og andre interessenter.

Anbefaling 7.1. Evaluering af reform og

regneprincipper

Ekspertgruppen vurderer, at det er centralt at

den omfattende reform af beskæftigelsesind-

satsen og den større frihed til kommunernes

organisering, tilrettelæggelse af indsatsen m.v.

evalueres.

Ekspertgruppen anbefaler, at der i forbindelse

med implementering af reformen nedsættes

en arbejdsgruppe bestående af forskere, prak-

tikere m.v., som kan komme med forslag til,

hvilke dele af reformen, der bør evalueres og

hvordan.

Ekspertgruppens anbefalinger trækker samlet

set i retning af markant større frihed til kom-

munale prioriteringer og mindre statslig regu-

lering via fx proceskrav.

Ekspertgruppen noterer sig i den forbindelse,

Tabel 7.3. Indfasning af reformen 2026-2030

2026

Samlet provenu (mio. kr.)

1.000

2027

1.800

2028

2.400

2029

2.800

2030

3.000

Varigt

3.100

Anm.: Der er i indfasningen forudsat, at ydelsesændringer implementeres for nye forløb og det er forud-

sat, at større ændringer af indsats m.v. indfases over en treårig periode.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af gældende regneprincipper. Afrundet til nærmeste 100 mio. kr.

195

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 7

at der er begrænset viden om kommunernes

adfærd, når proceskrav og statslig styring

erstattes af incitamenter og frihed til lokal pri-

oritering m.v. Evalueringsstrategien skal derfor

blandt andet tilrettelægges med henblik på at

opnå ny viden om, hvordan kommunerne age-

rer, når proceskrav og statslig styring erstattes

med større kommunal frihed og understøtte,

at den større grad af frihed ikke reducerer den

strukturelle beskæftigelse.

Ekspertgruppen vurderer, at reformen danner

grundlag for dette. Det bør undersøges, hvor-

vidt og hvordan de eksisterende regneprincip-

per finder anvendelse på en beskæftigelsesind-

sats med langt flere frihedsgrader med henblik

på en kvalificering af de eksisterende regne-

principper på området.

196

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 7

Tabel 7.4. Provenu i 2030, mio. kr. i 2024 pl

I alt

1. Forenkling af målgrupper

1.1. Borgere skal have deres indsats på samme ydelse – afskaffelse af ressourceforløb

1.2. Sammenhængende indsats for sygemeldte - afskaffelse af jobafklaring

1.3. Afskaffelse af revalidering

1.4. Individuelt fokus i indsatse for unge i kontanthjælpssystemet

1.5. Ledighedsydelse og jobparate kontanthjælpsmodtagere samles i en indsatsgruppe

1.7. Nye visitationskategorier, der afspejler borgerens behov for indsats til at komme i job

2. Individuelt tilrettelagt indsats for borgeren

2.1. Nye kontaktforløb med færre proceskrav

2.2. Mere fleksible rammer for kommunernes indsats

2.3. Fremdriftsgaranti for borgere længere fra arbejdsmarkedet

2.4. Bedre mulighed for pause fra beskæftigelsesindsatsen

2.5. Fri organisering af den tværfaglige indsats

2.6. Ensartet sundhedsfaglig rådgivning

2.7. Færre særordninger for afgrænsede målgrupper

2.8. Sygemeldte fra beskæftigelse flyttes ud af beskæftigelsesindsatsen

2.9. Bedre mulighed for digital indsats for sygemeldte

2.10. Afskaffelse af særregler

2.11 Harmonisering af regler

2.12. Uddannelse til faglært niveau

2.13. Målretning og forenkling af kurser

3. Værdigt sanktionssystem i balance

4. Nedlæggelse jobcentrene og frihed i organisering

5. Mere plads til a-kasser og private leverandører

6. Fra proceskrav til resultatstyring

7. Statslige besparelser

Anm. Afrundet til nærmeste 10 mio. kr. Summerne kan derfor afvige som følge af afrundinger.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af gældende regneprincipper.

197

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 7

I alt

3.000

1.170

540

460

1.140

-70

290

150

110

350

200

630

Drift

1.220

290

140

120

560

190

-70

290

110

310

Øvrig vejledning og

opkvalificering

990

670

280

320

Anden indsats

(ordinær uddannelse

m.v.)

640

100

510

120

130

190

Afledt

ydelsesbesparelse

100

130

110

-30

-20

-30

-20

Beskæftigelseseffekt

-20

-130

-50

200

198

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

Litteraturliste

Ankestyrelsen, 2023. Sanktioner 2. Praksisundersøgelse

Ankestyrelsen, 2024. Sanktioner 3. Praksisundersøgelse

Andersen, Henrik Lindegaard og Arendt, Jakob Nielsen, 2015. Økonomiske incitamenter i

beskæftigelsespolitikken

Andersen, Torben et al., 2021. Litteratursurvey af effekter af kontanthjælpslignende ydelser

BDO og HBS, 2024: Kortlægning af effektiv tidsforbrug i fem nøgleprocesser (intern analyse

udarbejdet til ekspertgruppen)

Bekendtgørelse om det fælles IT-baserede datagrundlag og det statistisk datavarehus på

beskæftigelsesområdet. (BEK. nr. 1220 af 28/09/2023).

Behncke et al., 2010. Unemployed and Their Caseworkers: Should They Be Friends or Foes?

Journal of the Royal Statistical Society. Series A (Statistics in Society), 173(1) 67-92

Beskæftigelsesministeriet, 2022: Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen

Beskæftigelsesministeriet, 2023: Trepartsaftale om langsigtede investeringer i voksen-, efter-

og videreuddannelse

Cederlöf et al., 2021. What makes a good caseworker

Deloitte, 2020. Fokusrevision ressourceforløb

Due, Jesper og Madsen, Jørgen Steen, 2007. Det danske Gent-systems storhed – og fald?

Finansministeriet, 2018. Baggrundspapir til Økonomisk Analyse af den aktive beskæftigelses-

indsats, Seks ugers jobrettet uddannelse

Huber, Martin et al. 2017. Why Do Tougher Caseworkers Increase Employment? The Role of

Program Assignment as a Causal Mechanism. Review of Economics and Statistics, 99(1) 180-183

KL, 2023. Benspænd fra staten skaber unødvendigt bureaukrati

Kolstad, Karoline Larsen, 2023. Public Organizations under Pressure: Impact on Dysfunctional

Patterns in Service Delivery, PhD dissertation, Aarhus University.

Impact on Dysfunctional Patterns in Service Delivery, PhD dissertation, Aarhus University.

KORA, 2013. Effekten af andre aktørers beskæftigelsesindsats.

KORA, 2015. Økonomiske incitamenter i beskæftigelsespolitikken

Krogh Madsen, Jonas og Bækgaard, Martin, 2022. Borgernes oplevelse af mødet med kon-

199

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

tanthjælpssystemet (rapport udarbejdet til Reformkommissionen)

OECD, 2023a. Contracted employment services in the Netherlands, Study visit report

OECD, 2023b. Final event: Presentation on key findings from the project and relevance of similar

work for other countries

Pedersen, Jesper Hartvig og Huulgaard, Aage, 2007. Arbejdsløshedsforsikringsloven 1907-2007

Rambøll, 2020. Flere skal med slutevaluering

Rambøll, 2023. Evaluering af forsøg med mere ansvar til arbejdsløshedskasser til slutevaluering

Rasmussen, M., 2021. Empirical Essays on the Effectiveness of Active Labor Market Policies:

Caseworker, Vocational Training and statistical profiling

Reformkommissionen, 2023. Nye reformveje 3

Rehwald, Kai et al., 2017. Do public or private providers of employment services matter for

employment? Evidence from a randomized experiment

Rigsrevisionen, 2006. AF’s inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Beretning til

statsrevisorerne, RB A101/06.

Rosholm, Michael, og Sørensen, Kenneth Lykke et al. 2017. Sagsbehandlerens betydning for

udsatte borgeres jobchancer. Beskæftigelses Indikator Projektet.

Rosholm, Michael og Svarer, Michael, 2012. Evaluering af kontrolleret forsøg med LVU-indsatsen

Rosholm, Michael og Svarer, Michael 2023. Effektstudie af forsøg med mere ansvar til arbejdsløs-

hedskasser

Rosholm, Michael og Svarer, Michael 2023. Effektstudie af forsøg med mere ansvar til arbejdsløs-

hedskasser

Simonsen, Marianne og Skipper, Lars, 2016. Økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige -

en litteraturoversigt

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, 2021: Serviceeftersyn af beskæftigelsesindsatsen

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, 2021, Seks ugers jobrettet uddannelse, effektanalyse

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, 2022. Afdækning af langvarige kontanthjælpsmod-

tagere

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, 2024. Analyser af sagsbehandlerskift, målgruppe-

skift og graden af sagsbehandlerspecialisering (intern analyse udarbejdet til ekspertgruppen)

Svarer, Michael og Rosholm, Michael et al. 2012. Evaluering af kontrolleret forsøg med LVU-indsat-

sen. Rambøll

VIVE, 2017. Styring af den kommunale beskæftigelsesindsats

VIVE, 2022. Jobcentrenes beskæftigelsesindsats

200

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren

Bilagsliste

Bilag 1. Kommissorium for Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats

Bilag 2. Ekspertgruppens aktivitetsoversigt

Bilag 3. Ekspertgruppens analyse ”Et historisk tilbageblik på ledighed, beskæftigelse og

arbejdsmarkedspolitik i Danmark”

Bilag 4. Ekspertgruppens borgertilfredshedsundersøgelse

Bilag 5. Ekspertgruppens kortlægning af tids- og ressourceforbrug i jobcentre, BDO og HBS,

2024

Bilag 6. Værdighed i en beskæftigelseskontekst, Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen,

Roskilde Universitet, 2024

Bilag 7. Faglighed, refleksivitet og værdighed i beskæftigelsesindsatsen, Leif Kongsgaard,

Væksthuset, 2024

Bilag 8. Anbefalinger til afskaffelse og harmonisering af regler og særregler

Bilag 8.a. Regler og særregler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (før ekspertgruppens

anbefalinger)

Bilag 8.b. Regler og særregler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (efter ekspertgruppens

anbefalinger)

Bilag 9. Effekter af samtaler og aktive tilbud i beskæftigelsesindsatsen

Bilag 10. Vidensprojekter for borgere længere fra arbejdsmarkedet

201

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren