Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 204
Offentligt
UDKAST 21-06-2024
Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del - Bilag 204
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, lov om individuel boligstøtte, lov om børnetilskud og for-
skudsvis udbetaling af børnebidrag m.fl.
(Reform af kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen og kon-
tanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn, afklaring, rettighedsbaseret tilskud til
medicin, m.v.)
Beskæftigelsesministeriet
§1
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 22. juni 2023,
som ændret ved § 5 i lov nr. 1531 af 12. december 2023 og § 12 i lov nr.
1538 af 12. december 2023, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 8, stk. 2,
ændres »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs-
ydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp« til: »kontanthjælp«.
2.
I
§ 8 a, stk. 1,
ændres »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs-
ydelse eller kontanthjælp« til: »kontanthjælp«.
3.
I
§ 8 a, stk. 2,
ændres »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs-
ydelse eller uddannelseshjælp« til: »kontanthjælp«.
4.
I
§ 10
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Kommunen skal iværksætte afklaring, jf. § 36 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, af en person, der er fyldt 30 år, når personen af kom-
munen er vurderet aktivitetsparat, og personen har modtaget kontanthjælp i
en sammenhængende periode på to år.«
5.
I
§ 10 e, 1. pkt.,
ændres »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs-
ydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp« til: »kontanthjælp«.
6.
I
§ 10 f, stk. 1,
ændres »med et niveau, der svarer til selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3« til: »med et
niveau, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
efter §§ 17 og 18«, og »Integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp« ændres til:
»Kontanthjælp«.
7.
§ 10 g, stk. 1,
affattes således:
»For personer, der er omfattet af § 10 f, stk. 1, og som modtager kontant-
hjælp efter § 16, stk. 1, finder § 26, stk. 2, tilsvarende anvendelse som for
modtagere af kontanthjælp efter § 16, stk. 2.«
8.
I
§ 10 h, 1. pkt.,
ændres »på et niveau, der svarer til selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3« til: »med et
niveau, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg
efter §§ 17 og 18«.
9.
§ 10 i, stk. 1,
affattes således:
»For personer, der er omfattet af § 10 h, stk. 1, og som modtager kontant-
hjælp efter § 16, stk. 1, finder § 26, stk. 2, tilsvarende anvendelse som for
modtagere af kontanthjælp efter § 16, stk. 2.«
10.
I
§ 10 j, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »med et niveau, der svarer til selvforsør-
gelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse efter § 22, stk. 2« til: »med
et niveau, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg
efter §§ 17 og 18«.
11.
§ 10 k, stk. 1,
affattes således:
»For personer, der er omfattet af § 10 j, stk. 1, og som modtager kontant-
hjælp efter § 16, stk. 1, finder § 26, stk. 2, tilsvarende anvendelse som for
modtagere af kontanthjælp efter § 16, stk. 2.«
12.
Overskriften til
kapitel 4
affattes således:
»Kapitel 4
Kontanthjælp m.v.«.
13.
I kapitel 4 indsættes før §11:
»Generelle betingelser for ret til hjælp«.
14.
I
§ 11, stk. 1,
ændres »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs-
ydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp« til »kontanthjælp«.
15.
I
§11, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »uddannelseshjælp eller kontanthjælp« til:
»kontanthjælp efter § 16, stk. 1,«.
2
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
16.
I
§ 11, stk. 4,
ændres »har modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
eller overgangsydelse« til: »har modtaget integrationsydelse, selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp efter § 16, stk.
2«, og »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter §
22, stk. 2 og 3« ændres til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle
tillæg efter §§ 17-18«.
17.
I
§ 11, stk. 6, 2. pkt.,
ændres »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2,
med eventuelle tillæg efter §§ 17-18«.
18.
I
§ 11, stk. 8, 1. pkt.,
ændres »uddannelseshjælp eller kontanthjælp« til:
»kontanthjælp efter § 16, stk. 1,«.
19.
I
§ 11, stk. 8, 4. pkt.,
ændres »uddannelses- eller kontanthjælp« til: »kon-
tanthjælp efter § 16, stk. 1,«.
20.
§ 11, stk. 9, 1. pkt.,
affattes således:
»For
personer uden fastsat arbejdstid og for personer beskæftiget ved selv-
stændig virksomhed skal kommunen opgøre beskæftigelse efter stk. 8 ved
at omregne indtægten til det antal timer, som personen anses for at have
arbejdet. Dette beregnes ud fra indtægten divideret med en omregningssats
på 133,85 kr. (2024-niveau). Ved beregning benyttes den omregningssats,
som er gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til ind-
komstregisteret, eller det indkomstår, som årsopgørelsen dækker.«
21.
I
§ 11, stk. 11, 1. pkt.,
ændres: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp« til: »kontanthjælp«,
og i
3. pkt.
ændres »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangs-
ydelse« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2«.
22.
I
§ 12, stk. 2,
ændres »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over-
gangsydelse efter § 22 eller uddannelseshjælp efter § 23« til: »kontant-
hjælp«.
23.
I
§ 12, stk. 3,
ændres »11.505« til: »11.223 (2024-niveau)«.
24.
§ 13
affattes således:
3
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Ȥ 13.
Det er en betingelse for, at en person, der er fyldt 30 år eller er
under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, kan få kon-
tanthjælp efter § 11, at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og
at personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. stk. 2. Det er
en betingelse for, at en person, der er under 30 år uden en erhvervskompe-
tencegivende uddannelse kan få kontanthjælp efter § 11, at personen står til
rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddan-
nelse, jf. stk. 3. En person, der er omfattet af arbejdspligten, og har et ud-
dannelsespålæg efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller del-
tager i en jobrettet indsats efter § 30 a i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, skal stå til rådighed for både en uddannelsesrettet og en jobrettet ind-
sats, jf. stk. 3. Ansøgerens ægtefælle skal også udnytte sine arbejds- eller
uddannelsesmuligheder.
Stk. 2.
Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der er omfattet af
stk. 1, 1. pkt., herunder hvis personen er omfattet af arbejdspligt efter § 105
a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20 d, og
som har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betin-
gelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen
1) afslår et arbejde, som personen er henvist til,
2) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, fra et
møde i rehabiliteringsteamet, fra forberedelsestid til danskundervisning
og jobsøgning som led i arbejdspligt efter regler fastsat i medfør af § 105
c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20 d,
stk. 4, eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret,
3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,
4) undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at
booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats,
5) undlader at give meddelelse til jobcenteret, tilbudsstedet eller arbejdsgi-
veren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud, herunder
er omfattet af arbejdspligten efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v. eller et tilbud m.v. i medfør af introduktionsprogrammet, herunder
er omfattet af arbejdspligten efter integrationsloven, eller skal møde til
jobsamtale hos en arbejdsgiver,
6) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor
den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller
foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller
7) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeop-
følgning.
4
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Stk. 3.
Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der er omfattet af
stk. 1, 2. pkt., herunder hvis personen er omfattet af arbejdspligt efter § 105
a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. stk. 1, 3. pkt., og som har ansøgt
om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjæl-
pen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede
eller jobrettede indsats, hvis personen
1) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde,
som personen er henvist til,
2) undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at
booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats,
3) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret, et møde i rehabiliteringstea-
met, fra forberedelsestid til danskundervisning og jobsøgning som led i
arbejdspligt efter regler fastsat i medfør af § 105 c i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller en rådighedsvurdering i jobcenteret,
4) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,
5) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret, tilbudsstedet el-
ler arbejdsgiveren i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud eller er
omfattet af arbejdspligten efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
6) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor
den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller
foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller
7) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeop-
følgning.
Stk. 4.
Kommunen har pligt til at vurdere, om en uddannelses- eller jobpa-
rat modtager af hjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne om at udnytte
sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, hvis personen gentagne gange
melder sig syg, når personen er givet et tilbud eller er omfattet af arbejds-
pligten efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapi-
tel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., skal deltage i
dele af introduktionsprogrammet eller er omfattet af arbejdspligten efter in-
tegrationsloven. Kommunen skal dog ikke foretage en vurdering af perso-
nens rådighed, hvis det ikke vurderes relevant.
Stk. 5.
Det er en betingelse for at få hjælp, at personen og dennes ægtefælle
tager imod et rimeligt tilbud eller deltager i arbejdspligten efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompen-
sation til handicappede i erhverv m.v., tager imod beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger eller deltager i de enkelte dele af introduktionsprogrammet
eller er omfattet af arbejdspligten efter integrationsloven, medmindre perso-
nen i medfør af § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk.
5, 1. pkt., i integrationsloven ikke er forpligtet til at tage imod tilbud. Har
5
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
personen, jf. stk. 1, 2. pkt., ikke en ungdomsuddannelse, er det endvidere en
betingelse for at få kontanthjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og
regnetest. En person, der ikke er omfattet af 2. pkt., har ret til en læse-,
skrive- og regnetest, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst ikke
er behov herfor. Benytter personen sig af retten til en læse-, skrive- og reg-
netest, har personen pligt til at deltage i testen. 3. og 4. pkt. gælder dog ikke,
hvis personen deltager i arbejdspligten efter lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats eller integrationsloven.
Stk. 6.
For en person, som er omfattet af stk. 1, 2. eller 3. pkt., er det en
betingelse for at få hjælp, at personen medvirker ved beskæftigelsesfrem-
mende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter §§ 30 og 30 a samt,
at personen deltager i arbejdspligten efter § 105 a i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats.
Stk. 7.
En uddannelses- eller jobparat modtager af hjælp, som har en rime-
lig grund, har ikke pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmulig-
heder ved at deltage i tilbud om uddannelse eller arbejde, jf. stk. 1, beskæf-
tigelsesfremmende foranstaltninger m.v. efter stk. 5, beskæftigelsesfrem-
mende foranstaltninger efter §§ 30 og 30 a i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats efter stk. 6, tilbud efter integrationsprogrammet efter integrationslo-
ven, eller arbejdspligten efter § 105 b i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats eller integrationslovens § 20 d. Det samme gælder, hvis personens æg-
tefælle har en rimelig grund til ikke at udnytte sine uddannelses- eller ar-
bejdsmuligheder efter 1. pkt.
Stk. 8.
Modtager personen hjælp som aktivitetsparat, herunder er omfattet
af et introduktionsprogram efter integrationsloven, skal kommunen vurdere,
om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de rimelige grunde,
som kan indgå i vurderingen efter stk. 7 og regler fastsat i medfør af stk.14,
der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine ud-
dannelses- eller arbejdsmuligheder, herunder vurdere, om en sanktion vil
fremme personens rådighed. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for perso-
nens ægtefælle.
Stk. 9.
En person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen
har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barsels-
lovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a og 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og
§ 14 a, i det omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge som
ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c,
stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2.
Stk. 10.
Reglerne i stk. 1-6 gælder ikke for personens ægtefælle, når ægte-
fællen er under uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse,
som ikke er betinget af, at ægtefællen udnytter sine uddannelses- eller ar-
bejdsmuligheder.
6
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Stk. 11.
En person, hvis ægtefælle er berettiget til hjælp efter § 11, og som
udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at
udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-6. I
så fald bliver hjælpen til parret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 4.
Stk. 12.
En person, der har modtaget kontanthjælp i 12 sammenhængende
måneder, har ret til op til 4 ugers ferie, hvor personen kan modtage kontant-
hjælp. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en
betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage kon-
tanthjælp, mens ferien afholdes. Personen er ikke omfattet af reglerne i stk.
1-6, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodt-
gørelse, skal denne ferie afholdes først, jf. § 32, stk. 2 og 3. Den samlede
ferie kan højst udgøre 4 uger. En ferieperiode må højst vare 2 uger.
Stk. 13.
Det er en betingelse for afholdelse af ferie, at personen har indgået
aftale med kommunen om feriens placering. Ved placering af ferien skal der
tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af
ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker den beskæftigelsesindsats,
der er iværksat eller planlagt for personen. Kan den pågældende og kommu-
nen ikke blive enige om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen
afgørelse herom.
Stk. 14.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Be-
skæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk.
1-8, herunder regler om, hvornår kommunen skal kræve frigørelsesattest,
hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde. Beskæftigelsesministe-
ren fastsætter efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren
nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-8 for personer,
der modtager kontanthjælp, og som er omfattet af et introduktionsprogram
efter integrationsloven.
Stk. 15.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse
af 12 sammenhængende måneder med kontanthjælp som nævnt i stk. 12,
herunder hvordan ressourceforløbsydelse og perioder med tilbud efter kapi-
tel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller revalidering i form af
særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i samme lov kan indgå i opgø-
relsen.«
25.
§ 13 a
affattes således:
Ȥ 13 a.
For en person, som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat,
er det en betingelse, at den pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder ved
at søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende
område. Personen skal endvidere efter krav fra jobcenteret søge konkrete
job. En person, som er åbenlyst uddannelsesparat, herunder en person, der
ikke opfylder betingelserne om opholds- og beskæftigelseskravet i § 11 og
7
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
som ikke er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, skal
udnytte sine arbejdsmuligheder, indtil den pågældende skal påbegynde or-
dinær uddannelse.
Stk. 2.
En person, som er jobparat, skal hurtigst muligt og senest 3 uger
efter tilmelding som jobsøgende i jobcenteret registrere cv-oplysninger på
Jobnet om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold af betydning
for jobcenterets bistand med at finde arbejde efter de regler, der gælder
herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør
heraf eller i integrationslovens § 26 b, stk. 4, medmindre personen efter in-
tegrationslovens § 26 b, stk. 11, er undtaget fra at registrere cv-oplysninger
på Jobnet. En person, som er åbenlyst uddannelsesparat, herunder en person,
der ikke opfylder betingelserne om opholds- og beskæftigelseskravet i § 11
og som ikke er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven,
skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen
om hjælp registrere cv-oplysninger på Jobnet om kompetencer, erfaringer
og øvrige relevante forhold. Personen skal herefter vedligeholde sit cv efter
de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 b, stk. 7, med-
mindre personen efter integrationslovens § 26 b, stk. 11, er undtaget fra at
registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Stk. 3.
En person, som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, skal
være aktivt jobsøgende. Personen skal ved første jobsamtale indgå en aftale
med kommunen om krav til jobsøgningsaktiviteter, og kommunen skal fast-
sætte en frist for at lægge jobsøgningsaktiviteterne i en joblog på Jobnet.
Kommunen skal efter udløb af en aftale om jobsøgningsaktiviteter indgå en
ny aftale om jobsøgningsaktiviteter med personen. Personen skal overholde
de aftaler, der fremgår af Jobnet, og som er indgået med kommunen om,
hvordan og inden for hvilke områder den pågældende skal søge job. Perso-
nen skal endvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog
på Jobnet. 1.-5. pkt. gælder tilsvarende for en jobparat kontanthjælpsmodta-
ger, som er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven og en
jobparat person, der ikke opfylder betingelserne om opholds- og beskæfti-
gelseskravet i § 11 og som ikke er omfattet af et integrationsprogram efter
integrationsloven, jf. integrationslovens § 26 a, stk. 1. En jobparat person,
der er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven og en
jobparat person, der ikke opfylder betingelserne om opholds- og beskæfti-
gelseskravet i § 11 og som ikke er omfattet af et integrationsprogram efter
integrationsloven, som er blevet undtaget fra kravet om løbende at registrere
sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. integrationslovens § 26
a, stk. 4, skal dokumentere sin aktive jobsøgning som aftalt med jobcenteret,
jf. integrationslovens § 26, stk. 3.
8
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om jobsøg-
ningsaktiviteter, jf. stk. 3, herunder indgåelsen af aftaler om jobsøgningsak-
tiviteter m.v.«
26.
I
§ 13 b, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp« til: »kontanthjælp«.
27.
§ 13 d, stk. 1 og 5,
ændres »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, over-
gangsydelse eller kontanthjælp« til: »kontanthjælp«.
28.
Overskriften
før § 13 f ophæves.
29.
§§ 13 f-13 h
ophæves.
30.
I
§ 14, stk. 1,
ændres »10.000 kr.« til: »15.000 kr. (2024-niveau)«, og
»20.000 kr.« ændres til: »30.000 kr. (2024-niveau)«.
31.
§ 14, stk. 5,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 5.
Kommunen ser endvidere bort fra arbejdsgiverbetalte pensions-
ordninger med tilbagekøbsret.
32.
I
§ 14
indsættes som
stk. 9
og
10:
»Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om i hvilke
andre tilfælde end de i stk. 4 nævnte, der skal ses bort fra erstatning for tab
af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade.
Stk. 10.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for i hvilke andre
tilfælde end de i stk. 5 nævnte, der skal ses bort fra formue i form af kapi-
talpensioner, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmar-
kedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret.«
33.
Overskriften
før § 15 ophæves.
34.
§ 15
ophæves.
35.
Efter § 15, som ophæves, indsættes:
»Kontanthjælpens størrelse – satser og tillæg
§ 16.
Kontanthjælp udgør et månedligt beløb med en af følgende satser,
jf. dog stk. 2:
1) En grundsats på 6.955 kr. (2024-niveau) til personer under 30 år.
9
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
2) En forhøjet sats på 12.064 kr. (2024-niveau) til personer, der er fyldt 30
år.
3) En sats på 2.823 kr. (2024-niveau) til hjemmeboende personer under 30
år, der bor hos en eller begge forældre.
Stk. 2.
Kontanthjælp til personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11,
stk. 3, og beskæftigelseskravet i § 11, stk. 8, udgør et månedligt beløb med
én af følgende satser:
1) En mindstesats på 6.553 kr. (2024-niveau).
2) En sats på 2.823 kr. (2024-niveau) til hjemmeboende personer under 30
år, der bor hos en eller begge forældre.
Stk. 3.
En person, der er fyldt 25 år, og som opfylder betingelserne for at
modtage grundsats, jf. stk. 1, nr. 1, modtager forhøjet sats, jf. stk. 1, nr. 2,
når personen har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som
sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de
seneste 10 år.
Stk. 4.
Kravet om ordinær beskæftigelse i stk. 3 anses som opfyldt, hvis
personen tidligere eller ved indtræden i kontanthjælpssystemet har opfyldt
eller opfylder beskæftigelseskravet i § 11, stk. 8.
§ 17.
Kommunen yder et månedligt børnetillæg på 2.687 kr. (2024-ni-
veau) til personer, der modtager kontanthjælp efter § 16, og som har forsør-
gelsespligt over for et eller flere børn under 18 år.
Stk. 2.
Retten til et børnetillæg er betinget af, at børnene opholder sig her
i riget. Dette gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter
EU-retten er berettigede til hjælpen, eller for personer, der er omfattet af
bilaterale overenskomster.
§ 18.
Kommunen yder et månedligt tillæg på 1.581 kr. (2024-niveau) til
enlige forsørgere, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1, eller §
16, stk. 2, nr. 1.
Stk. 2.
Retten til tillæg som enlig forsørger efter stk. 1 er betinget af,
1) at personen forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra
børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af bør-
nebidrag, eller
2) at personen forsørger eget barn i hjemmet og ville have erhvervet ret til
ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling
af børnebidrag, såfremt personen opfyldte betingelserne i § 5, stk. 1, nr.
1, og § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebi-
drag, eller
3) at personen ville have erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, hvis barnet ikke
10
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
havde været anbragt uden for hjemmet efter barnets lov, jf. § 5, stk. 1,
nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Stk. 3.
Kommunen yder et tillæg på 1.054 kr. (2024-niveau) til enlige uden
forsørgelsespligt over for børn, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1,
nr. 1 eller 2.
Stk. 4.
Kommunen træffer forud for udbetaling af tillæg til enlige efter stk.
1-3 afgørelse om, hvorvidt personen kan anses for samlevende eller enlig,
jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Stk. 5.
Hvis Udbetaling Danmark forinden har truffet afgørelse om, at per-
sonen kan anses for enlig forsørger efter lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag, skal kommunen lægge denne afgørelse til grund
for udbetaling af tillæg efter stk. 1.
Stk. 6.
Hvis Udbetaling Danmark ikke forinden har truffet afgørelse om, at
personen kan anses for enlig forsørger efter lov om børnetilskud og for-
skudsvis udbetaling af børnebidrag, træffer kommunen afgørelse om udbe-
taling af tillæg efter stk. 1, hvis det er sandsynligt, at Udbetaling Danmark
efterfølgende vil træffe afgørelse om, at personen kan anses for enlig efter
lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. I denne situ-
ation udbetales tillæg efter stk. 1, med forbehold for, at ansøgningen om
ekstra børnetilskud imødekommes af Udbetaling Danmark. Kommunen skal
senest ved udbetalingen af tillæg oplyse modtageren om, at det udbetalte
tillæg er foreløbigt, og med hvilken begrundelse samt tage forbehold for
tilbagebetaling. Tilbagebetaling af tillæg sker efter § 95.
Stk. 7.
Stk. 6 finder ikke anvendelse for personer, der er tiltalt i en straffe-
sag og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden doku-
menteret lovligt forfald, og hvor retten har truffet anholdelsesbeslutning i
sagen, jf. retsplejelovens § 757.
§ 19.
Kommunen yder et særligt ungetillæg til kontanthjælpen til personer
under 30 år, der modtager kontanthjælp efter §16, stk. 1, nr. 1 og 3, og som
kommunen har visiteret aktivitetsparate.
Stk. 2.
En person, der modtager kontanthjælp som forrevalidend, jf. kapitel
6 c i denne lov og kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret
til at modtage det særlige ungetillæg, jf. stk.1 og 3, hvis betingelserne for at
få ret til det særlige ungetillæg i øvrigt er opfyldt.
Stk. 3.
Det særlige ungetillæg udgør et månedligt beløb på
1) 1.000 kr. (2024-niveau) til personer under 25 år, der ikke har forsørgel-
sespligt over for børn,
2) 2.500 kr. (2024-niveau) til personer mellem 25 og 29 år, der ikke har
forsørgelsespligt over for børn, og
11
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
3) 2.500 kr. (2024-niveau) til personer under 30 år, der har forsørgelses-
pligt over for børn og modtager børnetillæg efter § 17.
§ 20.
I perioden fra og med 1. juli 2025 til og med den 30. juni 2027 yder
kommunen et midlertidigt tilpasningstillæg med et månedligt beløb på 2.000
kr. (2024-niveau) til kontanthjælpen til personer under 30 år. Det er en be-
tingelse for få ret til tilpasningstillægget, at personerne modtager kontant-
hjælp for juli 2025 efter § 16, stk. 1, nr. 1 eller 3, og at personerne har mod-
taget uddannelseshjælp eller kontanthjælp for juni 2025. Personer omfattet
af 1. og 2. pkt. skal desuden have modtaget hjælp i kontanthjælpssystemet
efter de hidtil gældende regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 22. juni
2023, som ændret ved § 5 i lov nr. 1531 af 12. december 2023 og § 12 i lov
nr. 1538 af 12. december 2023, som:
1) forsørgere under 30 år efter §§ 23, stk. 2, nr. 1 og 2, eller 25, stk. 3, nr.
1 og nr. 2, og som modtog et aktivitetstillæg efter §§ 24, stk. 3, nr. 1 og
2, eller 25, stk. 9, nr. 1 og 2, jf. dog stk. 2 og 3,
2) udeboende ikke-forsørgere, der er fyldt 25 år, efter §§ 23, stk. 2, nr. 6,
eller 25, stk. 3, nr. 6, og som modtog et aktivitetstillæg efter §§ 24, stk.
3, nr. 3, eller § 25, stk. 9, nr. 3, jf. dog stk. 4,
3) hjemmeboende, der er fyldt 25 år, efter §§ 23, stk. 2, nr. 7, eller 25, stk.
3, nr. 7, og som modtog et aktivitetstillæg efter §§ 24, stk. 3, nr. 4, eller
25, stk. 9, nr. 4, jf. dog stk. 5,
4) personer, der modtog hjælp efter §§ 23, stk. 2, nr. 4, eller 25, stk. 3, nr.
4, jf. dog stk. 6, eller
5) personer, der modtog hjælp efter §§ 23, stk. 2, nr. 5, eller 25, stk. 3, nr.
5, jf. dog stk. 7.
Stk. 2.
For personer omfattet af stk. 1, nr. 1, der modtog hjælp som samle-
vende eller gifte i juni 2025, er det endvidere en betingelse, at disse har ret
til kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1, et børnetillæg efter § 17, stk. 1, og
et særligt ungetillæg efter § 19, stk. stk. 3, nr. 2, for juli 2025.
Stk. 3.
For personer omfattet af stk. 1, nr. 1, der modtog hjælp som enlige
i juni 2025, er det endvidere en betingelse, at de har ret til kontanthjælp efter
§ 16, stk. 1, nr. 1, et børnetillæg efter § 17, stk. 1, et særligt ungetillæg efter
§ 19, stk. 3, nr. 2, og et tillæg til enlige forsørgere efter § 18, stk. 1, for juli
2025.
Stk. 4.
For personer omfattet af stk. 1, nr. 2, er det endvidere en betingelse,
at disse har ret til kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1, et særligt ungetillæg
efter § 19, stk. 3, nr. 2, og at de ikke har ret til et tillæg til enlige uden for-
sørgelsespligt efter § 18, stk. 3 for juli 2025.
12
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Stk. 5.
For personer omfattet af stk. 1, nr. 3, er det endvidere en betingelse,
at disse har ret til kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 3, og et særligt ungetil-
læg efter § 19, stk. 3, nr. 2, for juli 2025.
Stk. 6.
For personer omfattet af stk. 1, nr. 4, er det endvidere en betingelse,
at disse har ret til kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1, og et børnetillæg efter
§ 17, stk. 1, for juli 2025.
Stk. 7.
For personer omfattet af stk. 1, nr. 5, er det endvidere en betingelse,
at disse har ret til kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1, og at de ikke har ret
til et børnetillæg efter § 17, stk. 1, for juli 2025. For personer omfattet af
stk. 1, nr. 5, der er fyldt 25 år, er det endvidere en betingelse, at disse ikke
har ret til et tillæg til enlige uden forsørgelsespligt efter § 18, stk. 3, for juli
2025.
Stk. 8.
Hvis en person omfattet af stk. 1, nr. 1-3, i juni 2025 skifter civil-
stand, status fra enlig til samlevende eller omvendt, forsørgerstatus eller vi-
sitationskategori efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fra juni til juli
2025 og af denne grund ændrer ydelsesniveau, vil personen ikke have ret til
et midlertidigt tilpasningstillæg. Tilsvarende gælder for personer omfattet af
stk. 1, nr. 4 og 5 for så vidt angår skift af civilstand, status fra enlig til sam-
levende og omvendt og forsørgerstatus.
Stk. 9.
En person, der har modtaget det midlertidige tilpasningstillæg for
juli 2025, vil have ret til det midlertidige tilpasningstillæg på ny, hvis per-
sonen igen får ret til kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1 eller nr. 3.«
36.
Overskriften
før § 22 ophæves.
37.
§§ 22-25
ophæves.
38.
To steder i
§ 25 a, stk. 1,
ændres »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp« til: »kontanthjælp«.
39.
I
§ 25 a, stk. 2,
ændres »4.231 kr.« til: »6.587 kr. (2024-niveau)
«.
40.
I
§ 25 a, stk. 3,
ændres »2.103 kr.« til: »3.276 kr. (2024-niveau)
«.
41.
§§ 25 b-25 e
ophæves.
42.
Efter § 25 e, som ophæves, indsættes:
»Boligstøtteloft
13
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
§ 25 g.
For en gift eller samlevende person, der modtager kontanthjælp
efter § 16, stk. 1, nr. 2, kan der maksimalt ydes 350 kr. (2024-niveau) i bo-
ligstøtte efter kapitel 1-9 i lov om individuel boligstøtte.
Stk. 2.
Boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte, der ydes til personer,
som er omfattet af boligstøtteloftet i stk. 1, indgår som en forholdsmæssig
andel af den samlede boligstøtte, herunder tilskud og lån, i forhold til antal-
let af husstandsmedlemmer, der indgår i beregningen af husstandsindkom-
sten, jf. § 6 i lov om individuel boligstøtte.
Stk. 3.
Stk. 1 finder ikke anvendelse i forhold til boligstøtte efter lov om
individuel boligstøtte, der gives til en bolig, hvor en person i husstanden
1) er omfattet af boligstøttereglerne for stærkt bevægelseshæmmede,
2) er omfattet af boligstøttereglerne for personer, der modtager døgnhjælp
efter lov om social service,
3) modtager boligydelse og er anvist en almen ældrebolig eller lignende
boligtype, jf. § 14, stk. 4, i lov om individuel boligstøtte af kommunen,
eller
4) er visiteret til og anvist en almen ældrebolig eller lignende boligtype, jf.
§ 14, stk. 6, i lov om individuel boligstøtte på grund af en fysisk eller
psykisk funktionsnedsættelse.
Stk. 4.
Kommunen træffer afgørelse, om en person, der har ret til kontant-
hjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2, kan anses for samlevende, jf. lov om børnetil-
skud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Uanset 1. pkt. skal en ægte-
fælle, der samlever på fælles bopæl med sin ægtefælle, anses som gift i re-
lation til boligstøtteloftet i stk. 1.
Stk. 5.
Uanset stk. 4, anses personer, der modtager ekstra børnetilskud ef-
ter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og perso-
ner, der modtager tillæg til enlige ikke-forsørgere efter § 18, ikke for sam-
levende.
Stk. 6.
Overstiger den boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte, der
indgår som en forholdsmæssig andel af den samlede boligstøtte efter stk. 2,
350 kr. (2024-niveau), nedsættes andelen af boligstøtten til 350 kr. (2024-
niveau). Nedsættelsen af boligstøtten foretages også, selvom boligstøtten
ikke udbetales til den person, der får boligstøtten nedsat som følge af stk. 1.
Stk. 7.
Nedsættelsen af boligstøtten efter stk. 6 foretages første gang, når
der udbetales kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2, for en hel kalendermåned.
Boligstøtten indgår for den kalendermåned, hvor personen er berettiget til
hjælpen, for den første hele kalendermåned. Nedsættelse af boligstøtten ef-
ter stk. 6 foretages sidste gang ved udbetaling af kontanthjælp efter § 16,
stk. 1, nr. 2, for den sidste hele kalendermåned, hvor en person modtager
kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2.
14
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Stk. 8.
Udbetaling Danmark skal udbetale boligstøtte for hver kalender-
måned på baggrund af en foreløbig beregning af nedsættelse af boligstøtten
efter stk. 6 på baggrund af oplysninger fra kommunen om, at personen er
omfattet af boligstøtteloftet i stk. 1.
Stk. 9.
Udbetaling Danmark skal foretage en ny beregning for nedsættelse
af boligstøtten efter stk. 6 for 1 måned. Den nye beregning foretages samti-
dig med, at Udbetaling Danmark genberegner boligstøtten for den pågæl-
dende måned, jf. § 8 d i lov om individuel boligstøtte.
Stk. 10.
Udbetaling Danmark skal foretage en endelig beregning for ned-
sættelse af boligstøtten efter stk. 6 som følge af den årlige endelige efterre-
gulering af boligstøtten efter kalenderårets udløb, jf. §§ 46 b og 47 i lov om
individuel boligstøtte.
Stk. 11.
Udbetaling Danmark skal efter stk. 7 på baggrund af oplysninger
fra kommunen, om en person er omfattet af boligstøtteloftet, jf. stk. 1, fore-
tage en ændret beregning for nedsættelse af boligstøtten efter stk. 6.
Stk. 12.
Kommunen vejleder en gift eller samlevende person, der modtager
kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2, om, at oplysningerne om, at personen
er omfattet af boligstøtteloftet, jf. stk. 1, videregives til Udbetaling Danmark
med henblik på nedsættelse af boligstøtten efter stk. 6. Kommunen vejleder
endvidere personen om, hvilken betydning boligstøtteloftet i stk. 1 har for
boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte.
Stk. 13.
Udbetaling Danmark varetager beregningen af nedsættelsen af bo-
ligstøtten efter stk. 6 og træffer afgørelser efter stk. 1-3 og 6-11.
Stk. 14.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om nedsæt-
telse af boligstøtten til personer, der er omfattet af boligstøtteloftet for den
maksimale boligstøtte i stk. 1, herunder om den forholdsmæssige fordeling
af boligstøtten efter stk. 2, nedsættelse af boligstøtten efter stk. 6, opgørelse
af hele kalendermåneder efter stk. 7, den foreløbige nedsættelse efter stk. 8,
og ny endelig og ændret nedsættelse efter stk. 9-11 og om fordelingen af
opgaver mellem kommunen og Udbetaling Danmark efter stk. 4, 12 og 13.«
43.
I
§ 26, stk. 1,
ændres »§§ 22-25« til: »§§ 16-20«.
44.
§ 26, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Er en person, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 2, gift
eller samlevende med en person, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk.
1, nedsættes kontanthjælpen efter § 16, stk. 1, med eventuelle tillæg efter §§
17-20, således at begge modtager det beløb, de hver især ville have modtaget
efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18.
45.
I
§ 26, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »§§ 22-25« til: »§§ 16-20«.
15
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
46.
§ 26, stk. 4, 2. pkt.,
affattes således:
»Hjælpen
beregnes igen efter stk. 1, når begge ægtefæller udnytter deres
arbejdsmuligheder.«
47.
§ 26, stk. 5-9,
ophæves.
Stk. 10 og 11 bliver herefter stk. 5 og 6.
48.
§ 26, stk. 10,
der bliver stk. 5, affattes således:
»Stk. 5.
Den ændrede beregning af hjælpen efter stk. 4 sker fra den 1. i
måneden efter, at ændringerne i ægtefællernes forhold er indtrådt.«
49.
I
§ 26, stk. 11,
der bliver stk. 6, udgår », og § 13 f, stk. 1-4«.
50.
§ 27
ophæves.
51.
I
§ 27 a, stk. 1,
ændres »hjælp efter §§ 22-25« til: »kontanthjælp efter
§16 med eventuelle tillæg efter §§ 17-20«
52.
I
§ 27 a, stk. 2, 3. pkt.,
ændres »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
eller overgangsydelse, jf. § 22« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med
eventuelle tillæg efter §§ 17-18«.
53.
I
§ 27 b, stk. 3,
ændres »hjælp efter §§ 22-25« til: »kontanthjælp efter
§§ 16-18«, og »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse,
jf. § 22« ændres til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg
efter §§ 17-18«.
54.
I
§ 29
ændres »§§ 22-25, 26, 30-34 og 81-84« til: »§§ 16-20, 26, 30-33
og 81-87«.
55.
I
§ 29, nr. 1,
udgår »og«.
56.
§ 29, nr. 2,
affattes således:
»2) personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller
arresthus, og«
57.
I
§ 29
indsættes som
nr. 3:
»3) personer, der er anbragt i varetægtssurrogat, eller som efter at være dømt
til anbringelse eller behandling opholder sig på hospital eller anden in-
stitution.«
16
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
58.
I
§ 30, stk. 2,
ændres »beløbet i henholdsvis § 25, stk. 2, nr. 1 eller 2«
til: »henholdsvis 16.382 kr. (2024-niveau) eller 12.326 kr. (2024-niveau)«.
59.
§ 31
affattes således:
Ȥ
31.
Har en kontanthjælpsmodtager eller dennes ægtefælle arbejdsind-
tægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i er-
hverv m.v., tilbud i medfør af introduktionsprogrammet efter integrations-
loven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, skal kommu-
nen trække disse fra i kontanthjælpen, jf. § 30, stk. 1. Kommunen ser ved
fradrag for arbejdsindtægter bort fra et fribeløb efter stk. 2, og et procent-
fradrag, der beregnes efter stk. 4. Hvis den beregnede kontanthjælp efter
procentfradraget efter stk. 4 sammenlagt med arbejdsindtægterne efter fra-
drag efter stk. 7 i den samme måned overstiger et indkomstloft efter stk. 5,
fradrages de overskydende arbejdsindtægter i kontanthjælpen.
Stk. 2.
Fribeløbet udgør et månedligt beløb pr. person på
1) 2.500 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager kontanthjælp efter §
16, stk. 1, nr. 2, og
2) 5.000 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager kontanthjælp efter §
16, stk. 1, nr. 1, og § 16, stk. 2, nr. 1.
Stk. 3.
Personer, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 3, og §
16, stk. 2, nr. 2, har ikke noget fribeløb.
Stk. 4.
Procentfradraget udgør 35 pct. af arbejdsindtægterne ud over fribe-
løbet efter stk. 2.
Stk. 5.
Indkomstloftet udgør pr. måned
1) 20.359 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager kontanthjælp efter
§ 16, stk. 1, nr. 2, og
2) 17.305 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager kontanthjælp efter
§ 16, stk. 1, nr. 1 og 3, og § 16, stk. 2, nr. 1 og 2.
Stk. 6.
For personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddan-
nelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, fradra-
ger kommunen ikke indtægter fra arbejde på op til 28.705 kr. pr. år (2024-
niveau) i hjælpen.
Stk. 7.
Før kommunen foretager fradrag, fradrages ATP, arbejdsmarkeds-
bidrag, henlagte feriepenge samt kollektive pensioner i arbejdsindtægterne.
Stk. 8.
Stk. 1-7 finder ikke anvendelse, når kommunen skal træffe afgø-
relse om tildeling af kontanthjælp første gang, hvor en person ansøger om
kontanthjælp. Har en person ikke modtaget kontanthjælp i 3 hele kalender-
måneder, anses det som en førstegangsansøgning.«
17
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
60.
§ 32
affattes således:
Ȥ
32.
Kommunen foretager fradrag i hjælpen, når en person, der ikke har
ret til ferie med kontanthjælp efter § 13, stk. 12, holder ferie, og personen
har fået udbetalt feriegodtgørelse efter ferieloven eller ferietillæg til perso-
ner, der er ophørt med at modtage hjælp efter § 87 i barnets lov. Kommunen
fradrager et beløb svarende til hjælpen for det antal dage, som feriegodtgø-
relsen er bestemt til at dække.
Stk. 2.
Personer, der har ret til ferie med kontanthjælp efter § 13, stk. 12,
og som har optjent ret til feriegodtgørelse eller ferietillæg efter ophør med
hjælp efter § 87 i barnets lov med et højere beløb pr. dag end den beregnede
sats pr. dag for kontanthjælpen, skal afholde denne ferie, inden der kan af-
holdes ferie med kontanthjælp. Kommunen fradrager antallet af feriedage
efter 1. pkt. i antallet af dage med ret til ferie efter § 13, stk. 12.
Stk. 3.
Personer, der har ret til ferie med kontanthjælp efter § 13, stk. 12,
og som har optjent ret til feriegodtgørelse eller ferietillæg efter ophør med
hjælp efter § 87 i barnets lov med et lavere beløb pr. dag end den beregnede
sats pr. dag for kontanthjælpen, kan få suppleret feriegodtgørelsen, som ud-
betales under ferien, med kontanthjælp op til den beregnede sats pr. dag for
kontanthjælpen.
Stk. 4.
Feriegodtgørelse efter ferieloven, som en person får udbetalt, uden
at ferien holdes, fratrækkes i hjælpen, jf. § 30, stk. 1.
Stk. 5.
En feriedag efter ferieloven svarer til 1,4 dage med kontanthjælp.«
61.
§ 33, stk. 1, nr. 10,
ophæves.
Nr. 11 bliver herefter nr. 10.
62.
Overskriften
før § 34 ophæves.
63.
§ 34
ophæves.
64.
I
§ 35, stk. 4, 3. pkt.,
ændres »§§ 22-25« til: »§§ 16-20«.
65.
§ 35, stk. 4, 4. pkt.,
affattes således:
»Sanktionssatsen udgør i 2024-niveau:
1) 200 kr. for personer, der modtager hjælp efter §§ 16-20 på mindre end
6.553 kr. pr. måned.
2) 450 kr. for personer, der modtager hjælp efter §§ 16-20 på mindst 6.553
kr. og højst 9.642 kr. pr. måned.
3) 600 kr. for personer, der modtager hjælp efter §§ 16-20 på mere end
9.642 kr. og mindre end 13.723 kr. pr. måned.
18
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
4) 700 kr. for personer, der modtager hjælp efter §§ 16-20 på mindst 13.723
kr. pr. måned.«
66.
I
§ 35, stk. 6
og
7,
ændres »modtager af selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp« til: »person,
der modtager kontanthjælp,«.
67.
§ 35 a
ophæves.
68.
Overskriften
før § 36 affattes således:
»Fradrag i kontanthjælpen efter §§ 16-20 ved udeblivelse fra tilbud m.m.«.
69.
§ 37, stk. 3,
affattes således:
»Stk.
3.
Når en person booker en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20, sidestilles per-
sonens booking af en jobsamtale med en indkaldelse til en jobsamtale fra
jobcenteret og stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved udeblivelse fra en
sådan samtale.«
70.
§ 37 a, stk. 2,
ophæves.
71.
I
§ 39, stk. 1, nr. 4,
indsættes efter »jobcenteret«: », tilbudsstedet«, »stk.
2, nr. 6« ændres til: »stk. 2, nr. 5«, og »stk. 3, nr. 6« ændres til: »stk. 3, nr.
5«.
72.
§ 39, stk. 2,
ophæves.
73.
I
§ 40, stk. 1,
og
§ 40 a, stk. 1
og
2,
ændres »§§ 22-25« til: »§§ 16-20«.
74.
I
§ 40 a, stk. 3, § 69, stk. 4, § 69 k, stk. 4, § 75, stk. 3, § 76, stk. 1, 4. pkt.,
§ 77, stk. 1, 1. pkt., stk. 3, 1 pkt.,
og
stk. 4, 1. pkt.,
og
§ 77a, stk. 1, 2, 3
og
4,
ændres »§ 13, stk. 16« til: »§ 13, stk. 14«.
75.
I
§ 42, stk. 1,
ændres »§§ 22-25, dog undtaget § 23, stk. 3, og § 25, stk.
4, på mindst 11.423 kr. pr. måned (2019-niveau)« til: »§§ 16-20 på mindst
12.064 kr. (2024-niveau)«.
76.
I
§ 43, stk. 1,
ændres »§§ 22-25 a, dog undtaget § 23, stk. 3 og § 25, stk.
4, på mindre end 11.423 kr. pr. måned (2019-niveau)« til: »§§ 16-20 eller §
25 a på mindre end 12.064 kr. (2024-niveau)«.
19
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
77.
I
§ 44 a
ændres »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse
eller uddannelses- eller kontanthjælp« til: »kontanthjælp«.
78.
§ 68, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Ressourceforløbsydelsen udgør et månedligt beløb på
1) 16.382 kr. (2024-niveau) for personer, der har forsørgelsespligt over for
et barn,
2) 12.326 kr. (2024-niveau) for personer, der ikke har forsørgelsespligt
over for et barn,
3) 3.834 kr. (2024-niveau) for personer under 25 år, der bor hos en eller
begge forældre, og som ikke har forsørgelsespligt over for et barn, eller
4) 3.834 kr. (2024-niveau) for personer under 25 år, der bor hos en eller
begge forældre, samt et månedligt tillæg pr. barn, som den unge har en
dokumenteret bidragspligt over for, som der udgør 1.548 kr. (2024-ni-
veau). Den samlede ydelse kan højst udgøre 16.382 kr. (2024-niveau).«
79.
I
§ 69, stk. 3, nr. 4, § 69 d, stk. 1, nr. 3, § 69 k, stk. 3, nr. 4, og § 69 o,
stk. 1, nr. 3,
indsættes efter »kommunen«: », tilbudsstedet«.
80.
§ 69 d, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Ydelsen nedsættes med følgende beløb pr. hændelse, hvis perso-
nen er omfattet af §§ 10 f, 10 h eller 10 j:
1) 1.896 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbs-
ydelse på niveau med mindstesats, børnetillæg og tillæg til enlig forsør-
ger efter § 16, stk. 2, nr. 1, § 17 og § 18, stk. 1.
2) 948 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbs-
ydelse på niveau medmindstesats og eventuelt børnetillæg efter § 16,
stk. 2, nr. 1 og § 17.
3) 292 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbs-
ydelse på niveau med satsen for hjemmeboende efter § 16, stk. 2, nr. 2.«
81.
§ 69 j, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb udgør et må-
nedligt beløb på
1) 16.382 kr. (2024-niveau) for personer, der har forsørgelsespligt over for
et barn,
2) 12.326 kr. (2024-niveau) for personer, der ikke har forsørgelsespligt
over for et barn,
3) 3.834 kr. (2024-niveau) for personer under 25 år, der bor hos en eller
begge forældre, og som ikke har forsørgelsespligt over for et barn, eller
20
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
4) 3.834 kr. (2024-niveau) for personer under 25 år, der bor hos en eller
begge forældre, samt et månedligt tillæg pr. barn, som den unge har en
dokumenteret bidragspligt over for, som der udgør 1.548 kr. (2024-ni-
veau). Den samlede ydelse kan højst udgøre 16.382 kr. (2024-niveau).«
82.
§ 69 o, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Ydelsen nedsættes med følgende beløb pr. hændelse, hvis perso-
nen er omfattet af §§ 10 f, 10 h eller 10 j:
1) 1.896 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbs-
ydelse på niveau med mindstesats, børnetillæg og tillæg til enlig forsør-
ger efter § 16, stk. 2, nr. 1, § 17 og § 18, stk. 1.
2) 948 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbs-
ydelse på niveau medmindstesats og eventuelt børnetillæg efter § 16,
stk. 2, nr. 1 og § 17.
3) 292 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbs-
ydelse på niveau med satsen for hjemmeboende efter § 16, stk. 2, nr. 2.«
83.
I
§ 71, stk. 1, § 71, stk. 2, nr. 1,
to steder
i § 71, stk. 4,
og
§ 73 a, stk. 2
og
3,
ændres »18.878 kr. (2019-niveau)« til: »20.373 kr. (2024-niveau)«.
84.
I
§ 71, stk. 2, nr. 2
og 7, og
stk. 3,
ændres »15.180 kr. (2019-niveau)«
til: »16.382 kr. (2024-niveau)«.
85.
I
§ 71, stk. 2, nr. 3,
ændres »11.243 kr. (2019-niveau)« til: »12.326 kr.
(2024-niveau)«.
86.
I
§ 71, stk. 2, nr. 4,
ændres »7.363 kr. (2019-niveau)« til: »7.945 kr.
(2024-niveau)«.
87.
I
§ 71, stk. 2, nr. 5,
ændres »3.553 kr. (2019-niveau)« til: »3.834 kr.
(2024-niveau)«.
88.
I
§ 71, stk. 2, nr. 6
og
8,
ændres »11.423 kr. (2019-niveau)« til: »12.326
kr. (2024-niveau)«.
89.
I
§ 71, stk. 5,
ændres »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over-
gangsydelse efter § 22« til »kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle
tillæg efter §§ 17 og 18«.
90.
I
§ 73 a, stk. 2
og
3,
ændres »18.878 kr. (2019-niveau)« til »20.373 kr.
(2024-niveau)«.
21
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
91.
I
§ 73 i, stk. 1,
ændres »personer med nedsat fysisk eller psykisk funkti-
onsevne« til: »personer under 25 år med nedsat fysisk eller psykisk funkti-
onsevne, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse,« og »ud-
dannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 8 eller 9, og aktivitetstillæg efter § 24,
stk. 3, nr. 5 og 6« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 1 eller 3, og særligt
ungetillæg efter § 19«.
92.
I
§ 73 i, stk. 2,
ændres »uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter §§ 23
og 24« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 1 eller 3, og særligt ungetillæg efter
§ 19«.
93.
§ 74 a, stk. 3,
affattes således:
»Stk.
3.
For personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 2, udgør ledig-
hedsydelsen
1) 16.382 kr. (2024-niveau) for personer, der har forsørgelsespligt over for
et barn, eller
2) 12.326 kr. (2024-niveau) for personer, der ikke har forsørgelsespligt
over for et barn.«
94.
§ 75, stk. 4,
affattes således:
»Stk.
4.
Stk. 1, nr. 7, gælder dog ikke, hvis personen ikke står til rådighed
for et fleksjob i en periode, som jobcenteret vurderer, vil vare mere end 1
måned. Når personen igen står til rådighed for et fleksjob, skal den pågæl-
dende snarest muligt, dog senest efter 3 uger, registrere cv-oplysninger på
Jobnet. Den manglende rådighed i 1. pkt. kan skyldes, at
1) personen ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom
eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddan-
nelse eller det hidtidige arbejde fortsættes,
2) personen er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden
pasningsmulighed,
3) personen modtager støtte efter barnets lov til pasning af et handicappet
barn eller plejevederlag til døende nærtstående,
4) personen har ret til fravær efter barselsloven til pasning af et alvorligt
sygt barn, eller
5) personen modtager støtte til pasning af en handicappet voksen eller en
døende nærtstående efter serviceloven.«
95.
I
§ 79, stk. 1,
ændres »§ 23, § 25, stk. 1-4« til: »§ 16, stk. 1, nr. 2«.
22
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
96.
I
§ 79, stk. 2,
ændres »§ 23 eller § 25, stk. 1-4« til: »§ 16, stk. 1, nr. 2«
og »en af disse ydelser« ændres til: »denne ydelse«.
97.
§ 79, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
For personer, der modtager hjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2, er det en
betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at der ikke er foretaget fradrag i
hjælpen efter reglerne i §§ 30-33, 36-40 a, 42 og 43. For personer, der mod-
tager hjælp efter §§ 68 og 69 j, § 71, stk. 1, og § 74 a, stk. 2 og 3, er det en
betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at den månedlige ydelse, der er
beregnet, efter at der er foretaget fradrag efter reglerne i § 68 a, § 69 j, stk.
5 og 9, §§ 73 f og 73 g og § 74 d, stk. 2 og 3, mindst udgør 16.382 kr. (2024-
niveau) til en person med forsørgelsespligt over for børn og til andre mindst
udgør 12.326 kr. (2024-niveau). Kommunen indbetaler ikke ATP-bidrag,
hvis hjælpen er ydet med tilbagebetalingspligt efter § 93.«
98.
§ 79, stk. 4,
ophæves.
99.
§ 80, stk. 1,
ophæves.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.
100.
I
§ 80 b, stk. 1,
ændres »§§ 23-25, 27 a, 68 og 69 j,« til: »§ 16, stk. 1,
og eventuelle tillæg efter §§ 17-20, § 27 a, § 68, § 69 j,«.
101.
I
§ 80 b, stk. 2,
udgår »§ 13 g,«.
102.
§ 82 a, stk. 1-3,
affattes således:
Ȥ 82 a.
Kommunen yder tilskud til betaling for tandpleje til
1) personer, der modtager kontanthjælp efter §§ 16-20,
2) personer, der modtager hjælp efter § 27 a, hvis hjælpen inklusive før-
tidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pen-
sion svarer til kontanthjælpsniveau, og
3) personer, der modtager revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse el-
ler ledighedsydelse, hvis de opfylder de økonomiske betingelser for at
modtage kontanthjælp efter § 16 og modtager en ydelse på 16.382 kr.
(2024-niveau) eller mindre for personer, der har forsørgelsespligt over
for et barn, eller en ydelse på 12.326 kr. (2024-niveau) for personer, der
ikke har forsørgelsespligt over for et barn.
Stk. 2.
For personer, der modtager kontanthjælp efter §§ 16-20, jf. stk. 1,
nr. 1, hjælp efter § 27 a inklusive førtidspension, seniorpension eller tidlig
pension efter lov om social pension, jf. stk. 1, nr. 2, eller andre ydelser efter
23
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
loven, jf. stk. 1, nr. 3, på mindre end 12.064 kr. (2024-niveau) yder kommu-
nen tilskud efter stk. 1 til dækning af 100 pct. af modtagerens egne udgifter
til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr. Hjælp efter 1.
pkt. opgøres som hjælpen før eventuelle fradrag for indtægter og sanktioner.
Stk. 3.
For personer, der modtager kontanthjælp efter §§ 16-20, jf. stk. 1,
nr. 1, hjælp efter § 27 a inklusive førtidspension, seniorpension eller tidlig
pension efter lov om social pension, jf. stk. 1, nr. 2, eller andre ydelser efter
loven, jf. stk. 1, nr. 3, på mindst 12.064 kr. (2024-niveau) yder kommunen
tilskud efter stk. 1 til dækning af 65 pct. af modtagerens egne udgifter til
tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr. Hjælp efter 1.
pkt. opgøres som hjælpen før eventuelle fradrag for indtægter og sanktio-
ner.«
103.
§ 82 a, stk. 4,
ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.
104.
I
§ 82 a, stk. 5, 1. pkt.,
der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 2-4« til:
»stk. 2 og 3«.
105.
I
§ 82 a, stk. 6,
der bliver stk. 5, ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2 og 3«, og
»overstiger 10.000 kr.« ændres til: »anslås at overstige 10.000 kr.«.
106.
I
§ 82 a
indsættes efter stk. 6, der bliver stk. 5, som nyt stykke:
»Stk. 6.
Hvis en person har indhentet et prisoverslag for en tandbehand-
ling, som maksimalt lyder på 10.000 kr., og udgiften i forbindelse med be-
handlingens udførelse overstiger 10.000 kr., yder kommunen tilskud til den
del af den udførte tandbehandling, som fremgår af prisoverslaget fra tand-
lægen, selv om dette ikke er forhåndsgodkendt, jf. stk. 4. Derudover kan
kommunen uanset den manglende forhåndsgodkendelse yde tilskud til en
supplerende, ændret eller udskiftet behandlingsudgift, som ikke var en del
af prisoverslaget, hvis
1) kommunen vurderer, at behandlingen har været tandlægefaglig set nød-
vendig og helbredsmæssigt velbegrundet,
2) behandlingen ikke væsentligt afviger fra den oprindelige behandlings-
plan, og
3) personen ikke kunne have forudset den fordyrende behandling.«
107.
Efter § 82 a indsættes:
Ȥ 82 b.
Kommunen yder hjælp til betaling af tilskudsberettiget medicin
til personer, der modtager kontanthjælp efter § 16, når personen har modta-
get kontanthjælp i 12 måneder ud af de seneste 18 måneder.
24
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Stk. 2.
Hjælpen til betaling af medicin udgør 100 pct. af kontanthjælps-
modtagerens egenbetaling efter tilskud efter kapitel 42 i sundhedsloven.
Hjælpen til egenbetaling efter 1. pkt. kan ikke overstige personens udgift til
det billigste præparat.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for en kontanthjælpsmod-
tagers egne børn under 18 år, hvor kontanthjælpsmodtageren og barnet er
bopælsregistreret i CPR på samme adresse. Et barn har dog ret til hjælp til
betaling af egenbetalingen af udgifterne til medicin fra det tidspunkt, hvor
forælderen har ret til kontanthjælp.
Stk. 4.
Kommunen skal uden samtykke fra personen, der har ret til betaling
af tilskudsberettiget medicin, videregive oplysning til apoteket om, at per-
sonen har denne ret. Tilsvarende gælder, hvis personen har børn, der har ret
til betaling af tilskudsberettiget medicin.
Stk. 5.
Apoteket og kommunen kan uden samtykke fra personer, der har
ret til betaling af tilskudsberettiget medicin, udveksle afregningsoplysnin-
gerne.«
108.
Overskriften
efter § 85 a ophæves.
109.
Efter overskriften efter § 85 a, som ophæves, indsættes:
»Kapitel 10 b
Fritidstillæg
§ 86.
Kommunen yder personer, der har ret til kontanthjælp efter § 16, et
fritidstillæg til børn under 18 år, når:
1) personen har den privatretlige forsørgelsespligt over for barnet, og
2) personen og barnet er bopælsregistreret i CPR på samme adresse.
Stk. 2.
Fritidstillægget udgør 450 kr. (2024-niveau) pr. måned pr. barn, jf.
dog stk. 3.
Stk. 3.
For personer, som har ret til et tillæg som enlig forsørger, jf. § 18,
stk. 2, nr. 1 eller 2, yder kommunen et reduceret fritidstillæg svarende til en
fjerdedel af beløbet efter stk. 2 pr. måned pr. barn.
Stk. 4.
Fritidstillægget skal anvendes på barnets deltagelse i fritidstilbud,
kulturtilbud, sociale arrangementer, faglige arrangementer eller til udstyr til
uddannelse.
Stk. 5.
Der kan maksimalt ydes fritidstillæg for tre børn pr. familie. Ved
familie efter 1. pkt. forstås forælderen eller forældrene, som har forsørgel-
sespligten, og det eller de børn, som forsørges, jf. stk. 1. Har en person, der
har ret til fritidstillæg, mere end tre børn bopælsregistreret på adressen, ud-
betales fritidstillæg for ældre børn forud for yngre børn, dog således at per-
sonens eventuelle særbørn går forud for fællesbørn.
25
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Stk. 6.
Opfylder begge forældre betingelserne for retten til et fritidstillæg
for et barn, udbetales det fulde fritidstillæg til den forælder, der i CPR er
registreret i det felt, der betegnes ”mor/far”.
Stk. 7.
Fritidstillægget udbetales første gang for den måned, der følger ef-
ter den måned, hvor en person har haft ret til kontanthjælp i 3 sammenhæn-
gende måneder. Fritidstillægget udbetales for hele måneder.
Stk. 8.
Personer, der modtager fritidstillæg, skal dokumentere, at en tred-
jedel af det udbetalte beløb er anvendt til formål omfattet af stk. 4. Doku-
mentationen efter 1. pkt. skal første gang indgives til kommunen, når perso-
nen har fået udbetalt fritidstillæg i 3 sammenhængende måneder, og herefter
hver 3. måned med udbetalt fritidstillæg. Dokumentationen skal indgives til
kommunen senest den 5. i måneden efter hver dokumentationsperiode. Ved
dokumentationsperiode forstås de forudgående 3 måneder. Det er en betin-
gelse, at udgiften er afholdt i den forudgående dokumentationsperiode, jf.
dog stk. 10.
Stk. 9.
Personen skal som dokumentation for de afholdte udgifter indgive
kvitteringer for køb foretaget i registrerede butikker, foreninger eller virk-
somheder i den forudgående dokumentationsperiode. Kvitteringen skal in-
deholde oplysninger om:
1) navnet på virksomheden, der har solgt produktet eller ydelsen.
2) navn på produkt eller ydelser der er solgt.
3) prisen for produkt eller ydelse.
4) dato for betaling.
Stk. 10.
Dokumentation for udgifter, som dækker betaling for en længere
periode fremadrettet, f.eks. årskontingenter til en sportsaktivitet, kan bruges
som dokumentation for en afholdt udgift i flere dokumentationsperioder i
det omfang, at betingelserne for udbetaling af fritidstillægget ikke har været
bortfaldet.
Stk. 11.
Kommunen træffer afgørelse om ophør af retten til fritidstillæg,
hvis personen ikke indgiver tilstrækkelig dokumentation for anvendelse af
fritidstillægget. Retten til fritidstillæg bortfalder fra tidspunktet for afgørel-
sen efter 1. pkt., således at der ikke udbetales fritidstillæg for måneden, hvor
dokumentation skulle være indgivet. Indgiver personen på et senere tids-
punkt igen dokumentation, jf. stk. 8, genoptages udbetalingen af fritidstil-
lægget fra den følgende måned i det omfang, at personen fortsat opfylder
betingelserne i stk. 1.
Stk. 12.
Kommunen træffer afgørelse om ophør af retten til fritidstillæg
med udbetalingen af fritidstillægget ved udgangen af den måned, hvor bar-
net fraflytter den adresse, hvor den berettigede forælder og barnet er bopæls-
registeret. Flytter barnet fra den ene forælder til den anden forælder midt i
26
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
en måned, og begge forældre opfylder betingelserne for udbetaling af fri-
tidstillæg, udbetaler kommunen fritidstillægget til den forælder, som på tids-
punktet for udbetalingen af fritidstillægget ifølge registreringen i CPR har
barnet boende hos sig.
Stk. 13.
Kommunen træffer afgørelse om ophør af retten til fritidstillæg
med udbetalingen af fritidstillægget ved udgangen af den måned, hvor bar-
net fylder 18 år, eller hvis barnet dør.
Stk. 14.
Udbetalingen af fritidstillægget fortsætter i tre måneder, efter per-
sonen udtræder af kontanthjælpssystemet, medmindre personen overgår til
at modtage en anden offentlig forsørgelsesydelse efter lov om aktiv social-
politik, eller retten til fritidstillægget ophører som følge af en af ophørsgrun-
dene nævnt i stk. 12 og 13.
Stk. 15.
Udtræder en person af kontanthjælpssystemet, skal personen ved
eventuel genindtræden på ny have haft ret til kontanthjælp efter § 16 i 3
måneder for at opnå ret til fritidstillæg. 1. pkt. finder ikke anvendelse i de
første 3 måneder efter personens udtræden af kontanthjælpssystemet, hvis
personen fortsat modtager fritidstillæg efter stk. 14.
Stk. 16.
Kommunen skal alene ved stikprøvekontrol undersøge, om den
indsendte dokumentation for afholdte udgifter er fyldestgørende og inden
for formålet for fritidstillægget. Kommunen tilrettelægger selv afviklingen
af stikprøvekontrollen.«
110.
Efter den foreslåede § 86 og før kapitel 11 indsættes:
»Kapitel 10 c
Særlig støtte
§ 87.
Personer, der opfylder betingelserne i § 11, og som har høje bolig-
udgifter eller stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbe-
taling af hjælp efter kapitel 6 a-7 få særlig støtte. Personer, der modtager
kontanthjælp efter § 16, kan ikke modtage særlig støtte.
Stk. 2.
Inden kommunen giver særlig støtte, skal det undersøges, om der
kan skaffes en rimelig billigere bolig. Det vil være et krav, at kommunen
har fundet en konkret ledig, rimelig og billigere bolig, som personen kan
flytte ind i, inden den særlige støtte kan nedsættes eller ophøre.
Stk. 3.
Personer, der får nedsat hjælpen som følge af en sanktion efter
denne lov, får særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis
de pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen.
Stk. 4.
Personer, der har mistet retten til ressourceforløbsydelse efter §§
69 e og 69 p eller har mistet retten til ledighedsydelse efter § 76, § 77 a, stk.
4, eller § 77 b, og som modtager kontanthjælp efter § 16, vil ikke have ret
til særlig støtte.
27
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for beregningen af støt-
ten efter stk. 1, herunder regler om begrænsning af støtten og fradrag for
indtægter.«
111.
§ 89, stk. 3-5,
ophæves.
112.
I
§ 91, stk. 3,
ændres »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over-
gangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med
eventuelle tillæg efter §§ 17-18«.
113.
I
§ 91
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4.
Kommunen kan ikke kræve tilbagebetaling af udbetalt hjælp til
medicin efter § 82 b, uanset om betingelserne i stk. 1 er opfyldt.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
114.
I
§ 92, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 34« til: »§ 87«.
115.
I
§ 92
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Hjælp til boligtilskud skal tilbagebetales, når en person bliver i
stand til at tilbagebetale hele eller dele af kravet. Kommunen kan fastsætte
en ordning om afdragsvis betaling eller yde henstand med tilbagebetaling af
hjælp til boligindskud efter reglerne fastsat i medfør af § 95, stk. 1. Ved
fraflytning af lejemålet skal personen dog seneste 2 måneder efter udlejerens
tilbagebetaling af boligindskuddet tilbagebetale hjælp til boligindskud med
det beløb eller de beløb, som skal tilbagebetales. Eventuelt restkrav efter
tilbagebetaling efter 3. pkt. omfattes af § 95, stk. 3.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
116.
I
§ 93
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Kommunen kan ikke træffe beslutning om at yde hjælp til medicin
efter § 82 b med tilbagebetalingspligt, jf. stk. 1.«.
117.
I
§ 94
indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5.
Kommunen kan endvidere ikke træffe beslutning om tilbagebeta-
ling efter stk. 1 af udbetalt hjælp til medicin efter § 82 b.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
118.
§ 95, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Tilbagebetalingskrav, som vedrører hjælp til boligindskud, eller
hvad der ligestilles hermed, jf. § 92, stk. 1, 2. pkt., bortfalder, når der er gået
10 år fra datoen for udbetaling, uden at der har været økonomisk mulighed
28
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
for at gennemføre kravet. Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceind-
drivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivel-
sesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældel-
sesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilba-
gebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. §
18 a, stk. 7, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbage-
sendes tilbagebetalingskravet til kommunen finder 1. pkt. på ny anven-
delse.«
119.
§ 96 a, stk. 1
og
2,
affattes således:
»Hvis Udbetaling Danmark udbetaler børnebidrag forskudsvis efter § 11
i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og bidrags-
betaleren modtager kontanthjælp efter § 16, fradrager den kommune, der
udbetaler kontanthjælp til bidragsbetaleren, efter anmodning fra Udbetaling
Danmark et beløb ved udbetalingen til dækning af det børnebidrag, som er
udbetalt forskudsvist. Der kan højst foretages fradrag svarende til børnetil-
lægget efter § 17. Kommunalbestyrelsen overfører beløbet til Udbetaling
Danmark, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Fradrag efter stk. 1 kan ikke foretages ved udbetaling af hjælp til
personer, der forsørger eget barn under 18 år i hjemmet. Der kan alene fo-
retages fradrag for børnebidrag, som forfalder i samme kalendermåned, som
hjælpen udbetales for. Sker der forskudsvis udbetaling for mere end 1 må-
ned ad gangen, kan der alene foretages fradrag for et beløb, der forholds-
mæssigt svarer til den kalendermåned, som hjælpen udbetales for.«
120.
I
§ 98, stk. 1, 1. pkt.,
og stk. 2, udgår: »og 10 a«.
121.
§ 98, stk. 1, 2. pkt.,
affattes således:
»Tilsvarende gælder for Udbetaling Danmarks afgørelser om nedsættelse
af boligstøtte som følge af boligstøtteloftet efter § 25 g, stk. 1-3, 6-11, 13 og
14.«
122.
I
§ 100
udgår »§ 27 og«.
123.
I
§ 106, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 99, stk. 2«: », og kapitel 10 b«.
124.
§ 109, stk. 1, nr. 1,
ophæves.
Nr. 2 bliver herefter nr. 1.
125.
§ 109, stk. 2,
affattes således:
29
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
»Stk. 2.
En gang årligt den 1. januar reguleres med 1,7 pct. tillagt tilpas-
ningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsregulerings-
procent, og med det fradrag, der følger af stk. 4, de beløb, der er nævnt i
1) § 11, stk. 9, om omregningssatsen ved ordinært og ustøttet arbejde uden
fastsat arbejdstid,
2) § 12, stk. 3, om behovsbestemt hjælp til forsørgelse i en periode mellem
en uddannelses grund- og hovedforløb eller mellem to uddannelsesfor-
løb,
3) § 14, stk. 1, om hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue,
4) §§ 16-19 om hjælp til forsørgelse,
5) § 25 a om engangshjælp i op til 1 måned,
6) § 25 g om et boligstøtteloft,
7) § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 3,
8) § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.,
9) § 35, stk. 4, om sanktionssatser og §§ 42 og 43 om sanktioner ved ube-
rettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlan-
det,
10) § 68 og § 69 j, stk. 2, om ressourceforløbsydelse og § 71 om revalide-
ringsydelse,
11) § 68 a, stk. 3, og § 69 j, stk. 10, om fradrag for arbejdsindtægter i res-
sourceforløbsydelse,
12) § 69 d, stk. 2 og 3, om nedsættelse af hjælpen efter § 68 og § 69 o, stk.
2 og 3, om nedsættelse af hjælpen efter § 69 j,
13) § 74 a, stk. 3, om ledighedsydelse,
14) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning, og
15) § 86 om fritidstillæg.«
126.
I
§ 109, stk. 4,
indsættes som
2. pkt.:
»Ved den årlige regulering af beløbene efter stk. 1 og 2, nr. 2-15, afrundes
de regulerede beløb til nærmeste hele kronebeløb, jf. dog 3. og 4. pkt.«.
127.
I
§ 109, stk. 4, 2. pkt.,
der bliver stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »nr. 8,«:
»og reguleringen af fritidstillægget nævnt i § 86, stk. 2, jf. stk. 2, nr. 15,«.
128.
I
§ 109, stk. 4,
indsættes som
4. pkt.:
»Ved den årlige regulering af fribeløbene nævnt i § 31, stk. 2, jf. stk. 2, nr.
8, afrundes de regulerede beløb til nærmeste hele beløb deleligt med 100.«
129.
I
§ 110, stk. 1,
udgår »jf. dog stk. 2«.
130.
§ 110, stk. 2,
ophæves.
30
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
§2
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1.
marts 2024, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 2,
ændres »uddannelseshjælpsmodtagere m.fl.« til: »personer
omfattet af § 6, nr. 4 og nr. 5.«
2.
I
§ 6, nr. 2 og nr. 3,
udgår »eller overgangsydelse«.
3.
I
§ 6, nr. 4 og nr. 5,
ændres »uddannelseshjælp eller overgangsydelse«
til: »kontanthjælp«.
4.
I
§ 9, stk. 1,
indsættes efter »kontaktforløbet,«: »§ 36 a, stk. 1, om afkla-
ring,«.
5.
I
§ 9, stk. 1, nr. 2,
udgår »overgangsydelse, uddannelseshjælp,« og »stk.
3-6« ændres til: »stk. 3-5«.
6.
I
§ 9, stk. 2, nr. 1,
ændres »stk. 7« til: »stk. 6«.
7.
I
§ 9, stk. 2, nr. 3,
ændres »stk. 6« til: »stk. 5«.
8.
§ 9, stk. 4,
ophæves.
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4–6.
9.
I
§ 9, stk. 5,
der bliver stk. 4, ændres »overgangsydelse« til: »kontant-
hjælp«, og », selv om der ikke sker et ydelsesskift« udgår.
10.
I § 19, stk. 3,
udgår », overgangsydelse eller uddannelseshjælp«.
11.
Overskriften
før § 30 ændres til »Uddannelsespålæg«.
12.
I
§ 30, stk. 10,
ændres »uddannelseshjælpens eller overgangsydelsens«
til: »kontanthjælpens«.
13.
Efter § 36 indsættes:
»Afklaring
31
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
§ 36 a.
For en aktivitetsparat person omfattet af § 6, nr. 3, som er fyldt 30
år, skal kommunen afklare personen, når den pågældende har modtaget kon-
tanthjælp i en sammenhængende periode på to år. Herefter skal kommunen
afklare personen, hver gang den pågældende på ny har modtaget kontant-
hjælp i en sammenhængende periode på to år.
Stk. 2.
Afklaringen skal bestå i følgende:
1) Kommunen skal først tage stilling til, om personens sag skal behandles i
rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om personen er i
målgruppen for enten ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
2) Vurderer kommunen, at personens sag ikke skal behandles i rehabilite-
ringsteamet, og personen derfor fortsat skal være i kontanthjælpssyste-
met, skal kommunen tage stilling til, hvilken indsats der kan iværksættes
for personen.«
14.
I
§ 39, stk. 1, nr. 1,
udgår »og 225-timersreglen«.
15.
I
§ 62, stk. 2,
ændres »satsen for udeboende uddannelseshjælpsmodta-
gere under 25 år« til: »et månedligt beløb, der svarer til kontanthjælp med
grundsats efter lov om aktiv socialpolitik«.
16.
I
overskriften
til kapitel 15 ændres », der modtager dagpenge, kontant-
hjælp eller overgangsydelse« til: », der er omfattet af målgrupperne i denne
lovs § 6, nr. 1-3«.
17.
I
overskriften
til kapitel 16 ændres », der modtager uddannelseshjælp
eller overgangsydelse« til: »omfattet af målgrupperne i denne lovs § 6, nr. 4
og 5«.
18.
I
§ 131, stk. 1,
ændres »ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og stk. 3« til:
»kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18«.
19.
I
§ 131, stk. 1, nr. 7,
ændres »Integrationsydelse, selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp« til:
»Kontanthjælp«.
20.
I
§ 132, stk. 1,
og i
§ 132, stk. 3,
ændres »ydelserne nævnt i § 22, stk. 2
og 3« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17
og 18«.
32
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
21.
I
§ 132 a, stk. 1,
og i
§ 132 a, stk. 3,
ændres »ydelserne nævnt i § 22, stk.
2« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og
18«.
22.
I
§ 151, stk. 1,
og i
§ 155, stk. 1,
ændres »selvforsørgelses- og hjemrej-
seydelse eller overgangsydelse« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2, i lov
om aktiv socialpolitik«.
§3
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26.
februar 2024, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 87 a, stk. 1, nr. 7,
ændres »Integrationsydelse, selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp« til:
»Kontanthjælp«.
§4
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP-loven), jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1110 af 10. oktober 2024, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1562
af 12. december 2023, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2 a, stk. 5,
ændres »23, 25,« til: »16, stk. 1,«.
2.
§ 17 s, stk. 1, nr. 8,
ophæves.
Nr. 9-18 bliver herefter nr. 8-17.
§5
I lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven), jf. lovbekendt-
gørelse nr. 184 af 27. februar 2024, som ændret ved lov nr. 321 af 2. april
2024, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 49 b, stk. 1, nr. 7,
ændres »Integrationsydelse, selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp« til:
»Kontanthjælp«.
§6
33
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 229 af 12. februar
2021, som ændret senest ved § 23 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 8, stk. 5,
ændres »§§ 13 g, 36-40 a,« til: »§§ 36-40 a,«.
2.
§ 42 a
ophæves.
3.
Efter § 42 a, som ophæves, indsættes før overskriften før § 43:
Ȥ 42 b.
Udbetalingen af den beregnede boligstøtte kan nedsættes, hvis et
eller flere husstandsmedlemmer er omfattet af § 25 g i lov om aktiv social-
politik. Nedsættelsen sker efter reglerne i § 25 g i lov om aktiv socialpolitik
og regler fastsat i medfør af § 25 g i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 2.
§§ 33 og 34 finder ikke anvendelse for perioder, hvor udbetalingen
af den beregnede boligstøtte er nedsat efter § 25 g i lov om aktiv socialpoli-
tik.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om administrationen
af boligstøtten som følge af nedsættelsen af boligstøtten efter § 25 g i lov
om aktiv socialpolitik.«
§7
I lov om børnetilskud og forskudsvist udlagt børnebidrag, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 63 af 21. januar 2019, som ændret ved § 3 i lov nr. 546 af 3. maj
2022 og § 11 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 10 d, stk. 2,
ændres »eller modtager uddannelseshjælp efter § 23 i lov
om aktiv socialpolitik« til: »eller modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1
eller 3, i lov om aktiv socialpolitik, uden at have en erhvervskompetencegi-
vende uddannelse«.
2.
I
§ 18, stk. 2,
ændres »kontanthjælp med forsørgersats« til: »kontanthjælp
efter § 16 med tillæg efter § 17 i lov om aktiv socialpolitik«.
§8
I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 152 af 20. februar 2024, foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 27, stk. 1,
udgår », integrationsydelse, uddannelseshjælp«.
§9
34
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 222 af 12. februar 2021, som
ændret ved § 11 i lov nr. 876 af 12. maj 2021 og § 10 i lov nr. 452 af 20.
april 2022, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 22 a, stk. 1, nr. 7,
ændres »Integrationsydelse, selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp« til:
»Kontanthjælp«.
§ 10
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspen-
sion m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 528 af 25. april 2022, som ændret senest
ved § 3 i lov nr. 1769 af 28. december 2023, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 26, stk. 3, 2. pkt.,
udgår »uddannelseshjælp,« og »selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse,«, og »ressourceforløbsydelse,« æn-
dres til: »ressourceforløbsydelse eller«.
2.
I
§ 29, stk. 4, § 45 d, stk. 1
og
3,
og
§ 45 f, stk. 3,
ændres »selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3« til: »kon-
tanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18
«.
3.
I
§ 45 d, stk. 1, nr. 7,
ændres »Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, over-
gangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp« til: »Kontanthjælp«.
4.
I
§ 45 g, stk. 1
og
3,
ændres »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse efter § 22, stk. 2« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2«.
§ 11
I lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af
kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 221 af 12. februar 2021, som ændret ved § 9 i lov nr. 295
af 20. marts 2023, § 13 i lov nr. 754 af 13. juni 2023 og senest ved § 6 i lov
nr. 1769 af 28. december 2023, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, 1. pkt.,
ændres »12-14« til: »11-13«, og i
2. pkt.
»2, 11 og 15« til:
»2 og 10«.
35
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
2.
I
§ 3, stk. 1, nr. 5,
ændres »Kontanthjælp, aktivitetstillæg og barselstillæg,
jf. §§ 25 og 27 a i lov om aktiv socialpolitik« til: »Kontanthjælp, børnetil-
læg, tillæg til enlige forsørgere eller ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og
midlertidigt tilpasningstillæg i §§ 16-20 og 27 a i lov om aktiv socialpoli-
tik«.
3.
§ 3, stk. 1, nr. 6,
ophæves.
Nr. 7-16 bliver herefter nr. 6-15.
4.
§ 3, stk. 1, nr. 14,
som bliver nr. 13, ophæves.
Nr. 15 og 16 bliver herefter nr. 13 og 14.
5.
I
§ 3, stk. 1, nr. 15,
som bliver nr. 13, ændres »§ 34« til: »§ 87«.
6.
I
§ 5, stk. 2,
ændres »4-10« til: »4-9« og »12-14« ændres til: »11-13«.
7.
I
§ 5, stk. 3,
ændres »§ 3, stk. 1, nr. 1, 2, 11, 15 og16« til: »§ 3, stk. 1, nr.
1, 2, 10, 13 og 14«.
§ 12
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 25. april 2022, som
ændret senest ved § 2 i lov nr. 1769 af 28. december 2023, foretages føl-
gende ændringer:
1.
I
§ 29, stk. 5, 2. pkt.,
udgår »uddannelseshjælp,« og »selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse, overgangsydelse,«.
2.
I
§ 31, stk. 3, § 32 c, stk. 2, § 46 d, stk. 1
og
3, § 46 f, stk. 1
og
stk. 3,
og
§
48 a, stk. 3,
ændres »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangs-
ydelse efter § 22, stk. 2 og 3« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med even-
tuelle tillæg efter §§ 17 og 18«.
3.
I
§ 32 a, stk. 3, nr. 4, § 32 d, stk. 1
og
§ 48 b, stk. 1,
udgår »selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse,« og », uddannelseshjælp«.
4.
I
§ 46 d, stk. 1, nr. 7,
ændres »Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, over-
gangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp« til: »Kontanthjælp«.
5.
I
§ 46 g, stk. 1
og
3,
ændres »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse efter § 22, stk. 2« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2«.
36
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
§ 13
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1179 af 21. september
2023, som ændret ved § 10 i lov nr. 1538 af 12. december 2023, § 4 i lov nr.
1541 af 12. december 2023 og § 5 i lov nr. 1769 af 28. december 2023,
foretages følgende ændring:
1.
I
§ 71 b, stk. 1, nr. 7,
ændres »Integrationsydelse, selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp« til:
»Kontanthjælp«.
§ 14
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af 12. februar
2021, som ændret senest ved § 14 i lov nr. 1538 af 12. december 2023, fo-
retages følgende ændringer:
1.
I
§ 12 i, stk. 3,
ændres »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over-
gangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2«, og
»hjælp i form af uddannelseshjælp eller« udgår.
2.
I
§ 12 j, stk. 2, nr. 3,
udgår », uddannelseshjælp, integrationsydelse, selv-
forsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse
«.
Børne- og Undervisningsministeriet
§ 15
I lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 17. januar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr.
1771 af 28. december 2023, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 87, stk. 1, nr. 3,
udgår », og § 13 f, stk. 1-4, jf.«, og »§ 26, stk. 4-10«
ændres til: »§ 26, stk. 4«.
§ 16
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 90 af 29. januar 2024, som
ændret seneste ved § 2 i lov nr. 174 af 27. februar 2023, foretages følgende
ændring:
37
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
1.
I
§ 50, stk. 3,
ændres »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over-
gangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i henhold til §§ 22-25«
til: »kontanthjælp i henhold til § 16«, og »selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp« ændres
til »kontanthjælp«.
§ 17
I lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af 16. maj
2019, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 1, stk. 2, nr. 3,
ændres »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse,« til: »kontanthjælp«, og »kontanthjælp, selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp« ændres til »kon-
tanthjælp«.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
§ 18
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 63 af 19. januar 2021, som ændret ved § 8 i lov nr. 923 af
18. maj 2021 og § 30 i lov nr. 679 af 2. juni 2023, foretages følgende æn-
dringer:
1.
I
§ 14, stk. 2, nr. 5, litra a,
ændres »kontanthjælp, uddannelseshjælp, ak-
tivitetstillæg, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse« til:
»kontanthjælp«.
2.
I
§ 14, stk. 2, nr. 5, litra b,
ændres »kontanthjælps-, uddannelseshjælps-,
overgangsydelses-« til: »kontanthjælps-«.
Skatteministeriet
§ 19
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1330 af 20. november 2023,
som ændret senest ved § 17 i lov nr. 1795 af 28. december 2023, foretages
følgende ændring:
38
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
1.
I
§ 49 a, stk. 3, nr. 2, litra e,
ændres »§§ 25, 52 og 74 d« til: »§ 16, stk. 1,
§ 71 og § 74 d«.
§ 20
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret bl.a. ved § 39 i lov nr.
753 af 13. juni 2023, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 7, nr. 9,
indsættes efter »ydelser efter § 59, stk. 1, 2. pkt., og § 89, stk.
5, i barnets lov,«: »ydelser efter § 86 i lov om aktiv socialpolitik,«.
§ 21
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1327 af 10. september
2020, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1564 af 12. december 2023, fore-
tages følgende ændring:
1.
I
§ 25 a, stk. 7, nr. 11,
ændres »§§ 14 og 15« til »§ 14«.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
§ 22
I lov om almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 24. november
2023, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 51 b, stk. 1, 1. pkt., § 51 c, stk. 1, § 59, stk. 6, nr. 5.,
ændres »selvfor-
sørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp« til: »kontanthjælp«.
2.
I
§ 59, stk. 7, 1. pkt.,
ændres »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2, i lov om aktiv social-
politik«, og »kontanthjælp efter« ændres til: »kontanthjælp efter § 16, stk.
1, i«.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
§ 23
39
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
I lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 395
af 13. april 2023, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 7, stk. 4, nr. 2,
ændres »eller modtager uddannelseshjælp efter § 23 i
lov om aktiv socialpolitik« til: »eller modtager kontanthjælp efter § 16, stk.
1, i lov om aktiv socialpolitik, uden at have en erhvervskompetencegivende
uddannelse«.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
§ 24
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020, som æn-
dret senest ved § 8 i lov nr. 893 af 21. juni 2022, foretages følgende ændrin-
ger:
1.
I
§ 4, stk. 1, § 4, stk. 4, 2. pkt.,
og
§ 5, stk. 2,
ændres »selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2,
i lov om aktiv socialpolitik«, og »og lov om aktiv socialpolitik« udgår.
2.
I
§ 16, stk. 3, § 23, stk. 1,
og
§ 23 c, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter« til: »kontanthjælp efter
§ 16, stk. 2, i«.
3.
I
§ 16, stk. 7, § 16 a, stk. 1, nr. 1, § 20, stk. 1, 5. pkt., § 20, stk. 7, 1. pkt.,
§ 23, stk. 6, § 23 b, stk. 1, 2. pkt., § 23 b, stk. 2, 2. pkt., § 23 f, stk. 2, 1. pkt.,
§ 26, stk. 1, § 26 a, stk. 2, 1. pkt., § 27, stk. 1, 1. pkt., § 27, stk. 2,
og
§ 27 b,
stk. 1,
ændres »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse«
til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik«.
4.
I
§ 20, stk. 8,
ændres »selvforsørgelses- og hjemrejse eller overgangs-
ydelse« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik«, og
», 40 a og 41« ændres til: »og 40 a«.
5.
I
§ 32, stk. 1,
ændres »selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller over-
gangsydelsen« til: »kontanthjælpen efter § 16, stk. 2, i lov om aktiv social-
politik«.
6.
To steder i
§ 32, stk. 2,
ændres »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse« til: »kontanthjælp«.
40
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
7.
I
§ 39 a, 2. pkt.,
ændres »og 82 a« til: », 82 a og 82 b«.
8.
I
§ 52, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2, i lov om aktiv social-
politik«, og »selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller overgangsydel-
sen« ændres til: »kontanthjælpen«.
9.
I
§ 52, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller
overgangsydelsen« til: »kontanthjælpen«.
10.
I
§ 52, stk. 2,
ændres »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over-
gangsydelse« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2, i lov om aktiv socialpoli-
tik«, og to steder ændres »selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller over-
gangsydelsen« ændres til: »kontanthjælpen«.
11.
I
§ 52, stk. 3, nr. 1,
ændres »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 4« til: »kontanthjælp efter § 16, stk.
2, nr. 2«.
12.
I
§ 52, stk. 3, nr. 2,
ændres »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 3« til: »kontanthjælp efter § 16, stk.
2, nr. 1«.
13.
I
§ 52, stk. 3, nr. 3,
ændres »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 2« til: »kontanthjælp efter § 16, stk.
2, nr. 1, med tillæg efter § 17«.
14.
I
§ 52, stk. 3, nr. 4,
ændres »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 1« til: »kontanthjælp efter § 16, stk.
2, nr. 1, med tillæg efter §§ 17 og 18«.
§ 25
I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1270 af 11. september 2022,
som ændret ved § 1 i lov nr. 1190 af 08. juni 2021, § 5 i lov nr. 295 af 20.
marts 2023 og § 1 i lov nr. 414 af 23. april 2024, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 5, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsør-
gelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse« til: »kontanthjælp«.
41
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Ikrafttræden
§ 26
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2025 og har virkning fra den 1.
juli 2025, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Kommunen skal i perioden fra og med den 1. januar 2025 til og
med den 30. juni 2025 træffe afgørelse om, hvilken sats en person, der mod-
tager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses-
hjælp eller kontanthjælp i perioden, skal modtage efter den foreslåede § 16,
jf. lovforslagets § 1, nr. 35, fra den 1. juli 2025, hvis den pågældende fortsat
opfylder betingelserne for at modtage kontanthjælp den 1. juli 2025. For
personer, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs-
ydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i perioden 1. januar til og med
den 31. marts 2025, skal afgørelse efter 1. pkt. senest træffes den 31. marts
2025. For personer, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i perioden 1. april til
og med den 30. juni 2025, skal afgørelse efter 1. pkt. træffes hurtigst muligt
og senest træffes den 30. juni 2025. Kommunen skal også træffe afgørelse,
om den pågældende vil have ret til tillæg efter de foreslåede §§ 17-20, jf.
lovforslagets § 1, nr. 35.
Stk. 3.
Lovens § 1, nr. 55-57, 67, 72 og 117, har virkning fra den 1. januar
2025.
Overgangsbestemmelser
§ 27
Stk. 1.
En person, som er omfattet af forslaget til § 13, stk. 12, som affattet
ved lovforslagets § 1, nr. 24, og som ved lovens virkningstidspunkt har op-
nået ret til 4 ugers ferie med ydelse efter de gældende regler i § 13, stk. 12,
i lov om aktiv socialpolitik, skal afholde denne ferie inden for de 12 føl-
gende måneder, efter at retten til ferien er opnået.
Stk. 2.
Regler udstedt i medfør af § 13, stk. 16, i lov om aktiv socialpolitik,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør
af § 13, stk. 14, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 24.
Stk. 3.
Regler udstedt i medfør af § 13, stk. 17, i lov om aktiv socialpolitik,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør
af § 13, stk. 15, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 24.
42
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Stk. 4.
Regler udstedt i medfør af § 13 a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør
af § 13 a, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 25.
Stk. 5.
Reglerne om kommunernes pligt til ved varslingsbrev at vejlede
ægtepar eller ugifte personer, der kan blive omfattet af § 13 f § 13 g, § 13 h
og § 26, stk. 5-11, i lov om aktiv socialpolitik, jf. § 4 i bekendtgørelse nr.
474 af 22. april 2020 om kommunernes pligt til varsling, vejledning m.v. af
modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ud-
dannelseshjælp eller kontanthjælp, hvis hjælp kan bortfalde eller blive ned-
sat som følge af 225-timersreglen, finder ikke anvendelse i perioden fra og
med den 1. januar 2025 til og med den 30. juni 2025.
Stk. 6.
En ægtefælle, hvis kontanthjælp m.v. er bortfaldet i perioden fra
den 1. januar 2025 til og med den 30. juni 2025 som følge af manglende
opfyldelse af 225-timersreglen, jf. § 13 f, stk. 1-5, vil, hvis betingelserne for
hjælp i øvrigt er opfyldt, kunne modtage hjælp fra den 1. juli 2025, uden at
skulle betragtes som nyansøger af hjælp.
Stk. 7.
Regler udstedt i medfør af § 14, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør
af § 14, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 32.
Stk. 8.
Regler udstedt i medfør af § 15 i lov om aktiv socialpolitik forbliver
i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør af § 14,
stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 32.
Stk. 9.
De hidtil gældende regler i §§ 25 b-25 e i lov om aktiv socialpolitik
finder fortsat anvendelse i sager, der vedrører kalendermåneder før lovens
virkningstidspunkt.
Stk. 10.
Regler udstedt i medfør af § 29, i lov om aktiv socialpolitik, for-
bliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør
af § 29, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 54-
57.
Stk. 11.
Regler udstedt i medfør af § 34, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik,
forbliver i kraft for personer, som vil blive omfattet af den foreslåede § 87,
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 110, indtil de ophæves eller afløses af
nye regler udstedt i medfør af § 87, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 110.
Stk. 12.
De hidtil gældende regler i §§ 35-40 i lov om aktiv socialpolitik
finder fortsat anvendelse for hændelser, der er sket før lovens virkningstids-
punkt.
Stk. 13.
Sammenhængende måneder med uddannelses- eller kontanthjælp
frem mod lovens virkningstidspunkt medregnes til opfyldelse af betingelsen
43
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
i den i lovens § 1, nr. 96, foreslåede ændring i § 79, stk. 2, i lov om aktiv
socialpolitik om mindst 12 sammenhængende måneder med forhøjet sats
som betingelse for indbetaling af ATP-bidrag.
Stk. 14.
Regler udstedt i medfør af 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør
af § 92, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 115.
Stk. 15.
Lovens § 1, nr. 118, finder ikke anvendelse for tilbagebetalings-
krav, som vedrører hjælp til boligindskud, jf. § 92, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik, og som er udbetalt før den 1. januar 2019. Reglerne om tilba-
gebetaling, bortfald og forældelse af hjælp til boligindskud, som var gæl-
dende før den 1. januar 2019, finder anvendelse for disse krav.
Stk. 16.
Regler udstedt i medfør af 94, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør
af § 93, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 117.
Stk. 17.
Lovens § 1, nr. 6, § 2, nr. 19, § 3, nr. 1, § 5, nr. 1, § 9, nr. 1, § 10,
nr. 3, § 12, nr. 4 og, § 13, nr. 1, finder ikke anvendelse for forhold begået
før lovens ikrafttræden. I disse tilfælde finder de hidtil gældende regler i lov
om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om ret til
orlov og dagpenge ved barsel, lov om fleksydelse, lov om højeste, mellem-
ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om social
pension og lov om sygedagpenge, anvendelse.
Stk. 18.
For personer omfattet af § 9, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats tæller perioder, hvor en person i en sammenhængende
periode har modtaget overgangsydelse eller uddannelseshjælp, med ved op-
gørelse af tidsperioder efter § 9, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
Stk. 19.
Aktivitetsparate personer, der er fyldt 30 år, og som har modtaget
kontanthjælp, uddannelseshjælp eller overgangsydelse i en sammenhæn-
gende periode på to år eller mere op til den 1. juli 2025, omfattes af § 36 a i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved lovens § 2, nr. 13,
om afklaring pr. 1. juli 2025. Kommunen skal afklare disse personer i en
indfasningsperiode fra den 1. juli 2025 til den 1. juli 2027, hvis personerne
fortsat modtager kontanthjælp som aktivitetsparate på afklaringstidspunktet.
Kommunen planlægger det nærmere tidspunkt for afklaringen af de enkelte
personer i indfasningsperioden. Aktivitetsparate udlændinge omfattet af 1.
pkt., som har været omfattet af introduktionsprogrammet efter integrations-
loven, omfattes af reglerne om afklaring, når de pågældende overgår til ind-
sats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
44
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Stk. 20.
Aktivitetsparate personer, der har modtaget kontanthjælp, uddan-
nelseshjælp eller overgangsydelse i en sammenhængende periode på to år
eller mere, og som fylder 30 år i perioden 1. juli 2025 til 1. juli 2027, skal
være afklaret efter § 36 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som af-
fattet ved lovens § 2, nr. 13, om afklaring senest den 1. juli 2027, hvis per-
sonerne fortsat modtager kontanthjælp som aktivitetsparate på afklarings-
tidspunktet. Kommunen planlægger det nærmere tidspunkt for afklaringen
af de enkelte personer i indfasningsperioden. Aktivitetsparate udlændinge
omfattet af 1. pkt., som har været omfattet af introduktionsprogrammet efter
integrationsloven, omfattes af reglerne om afklaring, når de pågældende
overgår til indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 21.
Lovens § 6, nr. 2, finder ikke anvendelse på nedsættelse af bolig-
støtte før lovens virkningstidspunkt i stk. 1. For sådanne nedsættelser i bo-
ligstøtten finder de hidtil gældende regler i § 42 a i lov om individuel bolig-
støtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 229 af 12. februar 2021, anvendelse.
Stk. 22.
De hidtil gældende regler i lov om kommunernes finansiering af
visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne i § 2, 1. og 2. pkt., § 3, stk. 1, nr. 5, § 3, stk. 1, nr. 6,
§ 3, stk. 1, nr. 14, § 3, stk. 1, nr. 15, og § 5, stk. 2 og 3, finder fortsat anven-
delse ved beregningen af kommunernes finansieringsbeløb.
Territorialbestemmelser
§ 28
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Lovens § x-x kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i
kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grøn-
landske forhold tilsiger.
Stk. 3.
Lovens §§ x-x kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes
i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 4.
Lovens §§ x-x kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes
i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
45
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Indholdsfortegnelse
1. Indledning .................................................................................................................................... 49
2. Lovforslagets baggrund ................................................................................................................ 52
3. Lovforslagets hovedpunkter ......................................................................................................... 52
3.1. Ny ydelsesstruktur for hjælp til forsørgelse med kontanthjælp ............................................ 52
3.1.1. Gældende ret ................................................................................................................ 52
3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ............................. 61
3.1.2.1. Mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende ......................... 65
3.1.2.2. Adgang til forhøjet sats for unge i alderen 25 til 29 år ........................................ 67
3.2. Børnetillæg til alle forsørgere .............................................................................................. 68
3.2.1. Gældende ret ................................................................................................................ 68
3.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ............................. 70
3.3. Tillæg til enlige .................................................................................................................... 71
3.3.1. Gældende ret ................................................................................................................ 71
3.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ............................. 72
3.4. Særligt ungetillæg ................................................................................................................ 73
3.4.1. Gældende ret ................................................................................................................ 73
3.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ............................. 77
3.5. Midlertidigt tilpasningstillæg ............................................................................................... 79
3.5.1. Gældende ret ................................................................................................................ 79
3.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning............................. 80
3.6. Fritidstillæg til alle børn i kontanthjælpssystemet ................................................................ 82
3.6.1. Gældende ret ................................................................................................................ 82
3.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ............................. 85
3.6.2.1. Retten til et fritidstillæg og fritidstillæggets størrelse .......................................... 85
3.6.2.2. Maksimalt tre børn pr. familie ............................................................................. 86
3.6.2.3. Kommunernes udbetaling af fritidstillægget ........................................................ 87
3.6.2.4. Dokumentation for personens anvendelse af fritidstillægget ............................... 88
3.6.2.5. Ophør af retten til et fritidstillæg ......................................................................... 91
3.6.2.6. Administration, tilsyn mv. ................................................................................... 92
3.7. Lempeligere fradrag for arbejdsindkomster ......................................................................... 94
3.7.1. Gældende ret ................................................................................................................ 94
3.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ............................. 99
3.8. Et nyt og enkelt boligstøtteloft ........................................................................................... 101
3.8.1. Gældende ret .............................................................................................................. 101
3.8.1.1. Lov om aktiv socialpolitik ................................................................................. 101
3.8.1.2. Lov om individuel boligstøtte ............................................................................ 103
3.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ........................... 105
3.8.2.1. Administration af boligstøtteloftet ..................................................................... 107
3.8.2.2. Ændringer i lov om individuel boligstøtte ......................................................... 110
46
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
3.9. Højere beløbsgrænse for formue ........................................................................................ 111
3.9.1. Gældende ret .............................................................................................................. 111
3.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ........................... 113
3.10. Arbejdsgiverbetalte pensionsordninger med tilbagekøbsret ............................................. 114
3.10.1. Gældende ret ............................................................................................................ 114
3.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ......................... 114
3.11. Rettighedsbaseret hjælp til medicin ................................................................................. 115
3.11.1. Gældende ret ............................................................................................................ 115
3.11.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ......................... 117
3.12. Ensartede ferierettigheder ................................................................................................ 120
3.12.1. Gældende ret ............................................................................................................ 120
3.12.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ......................... 122
3.12.2.1. Ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere på mindstesats ................................. 122
3.12.2.2. Supplerende kontanthjælp under ferie ............................................................. 123
3.13. Afklaring af personer over 30 år ...................................................................................... 125
3.13.1. Gældende ret ............................................................................................................ 125
3.13.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning......................... 126
3.13.2.1. Genvurdering ................................................................................................... 129
3.13.2.2. Indfasning ........................................................................................................ 129
3.14. Afskaffelse af særlig støtte for kontanthjælpsmodtagere ................................................. 131
3.14.1. Gældende ret ............................................................................................................ 131
3.14.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ......................... 135
3.15. Afskaffelse af 225-timersreglen ....................................................................................... 138
3.15.1. Gældende ret ............................................................................................................ 138
3.15.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ......................... 139
3.16. Konsekvensændringer i lov om aktiv socialpolitik som følge af nyt kontanthjælpssystem
.................................................................................................................................................. 140
3.16.1. Tilpasning af sanktionssatserne................................................................................ 140
3.16.1.1 Gældende ret ..................................................................................................... 140
3.16.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ................ 141
3.16.2. Sanktioner ved udlandsophold og uoplyst arbejde ................................................... 142
3.16.2.1 Gældende ret ..................................................................................................... 142
3.16.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ................ 144
3.16.3. Rådighed og sanktioner som følge af arbejdspligt og nyt kontanthjælpssystem. ..... 144
3.16.3.1. Gældende ret .................................................................................................... 144
3.16.3.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ................. 152
3.16.4. Fastsættelse af ydelsesniveauer for ressourceforløb og ledighedsydelse. ................ 154
3.16.4.1. Gældende ret .................................................................................................... 154
3.16.4.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ................. 155
3.16.5. Indbetaling af ATP-bidrag og bidrag til Obligatorisk Pension (OP) ........................ 156
47
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
3.16.5.1 Gældende ret ..................................................................................................... 156
3.16.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ................ 157
3.16.6. Nye benævnelser af hjælp til forsørgelse m.v. ......................................................... 159
3.16.6.1 Gældende ret ..................................................................................................... 159
3.16.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ................ 159
3.17. Konsekvensændringer i anden lovgivning som følge af nyt kontanthjælpssystem........... 160
3.17.1. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats .................................................................... 160
3.17.1.1. Gældende ret .................................................................................................... 160
3.17.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ................ 162
3.17.2. Lov om individuel boligstøtte .................................................................................. 165
3.17.2.1. Gældende ret .................................................................................................... 165
3.17.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ................ 166
3.17.3. Lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af
kommunerne ................................................................................................................... 166
3.17.3.1. Gældende ret .................................................................................................... 166
3.17.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ................ 166
3.17.4. Konsekvensændringer i øvrige love som følge af nye benævnelser af hjælp i
kontanthjælpssystemet ......................................................................................................... 167
3.17.4.1. Gældende ret .................................................................................................... 167
3.17.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ................ 167
3.18. Øvrige elementer i lovforslaget ........................................................................................ 168
3.18.1. Ophævelse af reglerne om mundtlig vejledning om registrering af jobsøgning og
eventuelle sanktioner ........................................................................................................... 168
3.18.1.1. Gældende ret .................................................................................................... 168
3.18.1.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ................. 170
3.18.2. Præcisering af reglerne om rettighedsbaseret tandtilskud ........................................ 170
3.18.2.1. Gældende ret .................................................................................................... 170
3.18.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ................ 172
3.18.3. Ændring af regler om tilbagebetaling af boligindskud ............................................. 175
3.18.2.1. Gældende ret .................................................................................................... 175
3.18.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ................ 179
4. Behandling af personoplysninger og forholdet til databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven ..................................................................................................................... 181
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige ....................... 183
5.1. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser ........................................... 183
5.2. Digitaliseringsklar lovgivning ............................................................................................ 187
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. ......................................... 189
7. Administrative konsekvenser for borgerne ................................................................................. 189
8. Klimamæssige konsekvenser...................................................................................................... 189
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser ....................................................................................... 189
10. Forholdet til EU-retten ............................................................................................................. 189
48
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v. .............................................................................. 189
12. Sammenfattende skema ............................................................................................................ 190
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Det danske arbejdsmarked står stærkt. Beskæftigelsen er historisk høj, le-
digheden er lav, og fremgangen har betydet, at også flere borgere fra kanten
af arbejdsmarkedet er kommet i arbejde. Antallet af kontanthjælpsmodta-
gere er det laveste målt, og alene de seneste fem år (maj 2018 til maj 2023)
er antallet af børn med en mor eller far på kontanthjælp faldet med 42 pct.
Det er et stort fremskridt. For den bedste hjælp til de børn, der vokser op i
hjem, hvor forældrene er ledige, er et arbejde til mor og far.
Men selvom der er færre borgere i kontanthjælpssystemet, fungerer det langt
fra optimalt. Kontanthjælpssystemet er blevet alt for komplekst, og det har
konsekvenser for borgerne og den sociale arv i samfundet. For mange bor-
gere hænger fast i systemet i årevis, børnene betaler en for høj pris, når mor
og far er på kontanthjælp, og alt for mange unge kommer aldrig videre fra
kontanthjælp. Det trækker alvorlige spor ind i voksenlivet.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Fol-
keparti, Konservative Folkeparti og Radikale Venstre er enige om at gen-
nemføre en reform af kontanthjælpssystemet, som forenkler systemet, un-
derstøtter at flere kommer i arbejde og hjælper børnene.
Formålet med dette lovforslag er at udmønte ”Aftale om Nyt kontanthjælps-
system – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst”, som
blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Modera-
terne), Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Radikale Venstre
den 13. oktober 2023.
For at understøtte et mere gennemskueligt kontanthjælpssystem foreslås det
med lovforslaget at indføre en ny ydelsesstruktur, hvor de nuværende ydel-
ser i kontanthjælpssystemet erstattes af tre grundlæggende satser - en mind-
stesats, en grundsats og en forhøjet sats. Samtidigt foreslås det at afskaffe
nogle af de særordninger, som er med til at gøre det svært at navigere i kon-
tanthjælpssystemet. Det drejer sig bl.a. om 225-timersreglen og kontant-
hjælpsloftet.
49
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det skal ikke være muligt at modtage offentlige ydelser i ubegrænset om-
fang. Derfor foreslås det at indføre et enkelt boligstøtteloft, som understøt-
ter, at der er et væsentligt økonomisk incitament til at tage et arbejde.
Det foreslås endvidere, at der indføres et lempeligere og mere enkelt fradrag
for arbejdsindkomster, så det bedre kan betale sig at tage beskæftigelse ved
siden af kontanthjælpen, selvom det kun er i få timer. På den måde kan en
kontanthjælpsmodtager øge sin levestandard, ligesom de lønnede timer er
med til at give personen en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet.
Aftalepartierne har prioriteret, at et nyt kontanthjælpssystem skal tage hånd
om børnene, så børn med forældre i kontanthjælpssystemet kan vokse op
under rimelige vilkår. Det foreslås derfor at indføre et børnetillæg til foræl-
dre, der modtager kontanthjælp, et supplerende tillæg til enlige forældre på
kontanthjælp og et fritidstillæg til børn af kontanthjælpsmodtagere, som sik-
rer barnet mulighed for et aktivt fritidsliv.
Som led i at gøre kontanthjælpssystemet mere gennemskueligt foreslås det
at afskaffe aktivitetstillægget og den særligt høje sats for personer under 30
år, der har bestemte psykiske diagnoser. I stedet foreslås indført et nyt sær-
ligt ungetillæg målrettet unge kontanthjælpsmodtagere i alderen 18-29 år
med udfordringer ud over ledighed. Der indføres desuden et midlertidigt til-
pasningstillæg i to år for den gruppe af unge, der går relativt meget ned i
ydelsesniveau ved overgangen til de nye regler. På den måde får gruppen af
unge tid til at tilpasse deres økonomi til de nye satser.
Derudover indeholder lovforslaget som led i udmøntningen af aftalen bl.a.
forslag om afklaring af personer fyldt 30 år og en ret til dækning af udgifter
til tilskudsberettiget medicin for børn af kontanthjælpsmodtagere og perso-
ner, der har modtaget kontanthjælp i mere end 12 ud af de seneste 18 måne-
der.
Lovforslaget indeholder en række øvrige forslag til ændringer af forskellige
bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik, som ikke er forligsbundet med
”Aftale om Nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og
færre børn i lavindkomst”. Det skyldes, at aftalen indebærer en gennemgå-
ende reform af kontanthjælpssystemet, som påvirker de gældende regler om
kontanthjælp, herunder regler der ikke er en del af aftalen. Derfor afspejler
dette lovforslag også en stillingtagen til, hvilke regler, der er behov for at
videreføre i deres nuværende form, og hvilke der skal videreføres i en form,
hvor de er tilpasset den nye ydelsesstruktur. Desuden er der regler, hvor det
ikke er tilstrækkeligt at foretage de ændringer og konsekvensændringer, der
50
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
følger direkte af aftalen, men hvor der er behov for at nyaffatte bestemmel-
sen af hensyn til at sikre læsbarhed og forståelse af reglen. Det gælder f.eks.
rådighedsbestemmelsen i lovens § 13, der tillige ændres med det samtidig
fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og danskuddannelsesloven (En
ny arbejdspligt til borgere som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigel-
seskravet i kontanthjælpssystemet). Disse regelændringer anses dog ikke
som en del af forliget.
Andre af lovændringerne foreslås for at tydeliggøre og præcisere bestem-
melserne med henblik på at sikre korrekt og hensigtsmæssig administration
af reglerne, mens endnu andre af de foreslåede lovændringer retter fejl i lov-
givningen, som f.eks. manglende konsekvensrettelser. Det drejer sig bl.a.
om et forslag om ophævelse af reglen om mundtlig vejledning om registre-
ring af jobsøgning, et forslag om at ændre reglerne for hjælp til tandbehand-
ling, når et behandlingsoverslag utilsigtet overskrider 10.000 kr., og et for-
slag om ændring af reglerne om tilbagebetaling af boligindskud.
Endelig indeholder lovforslaget et forslag om ændring af reglerne om syge-
melding, når en modtager af kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse del-
tager i et tilbud. Dette forslag har til formål at sikre, at kommunerne efter
Ankestyrelsens principmeddelelse 42-22 får frihed til at bestemme, om den
enkelte person skal sygemelde sig til jobcenteret, tilbudsstedet eller arbejds-
giveren. Dermed kan kommunen sanktionere personen, hvis den pågæl-
dende ikke har meddelt sygdom til tilbudsstedet, og kommunen har angivet,
at sygemelding skal ske til tilbudsstedet.
Derfor indeholder lovforslaget en række konsekvensrettelser og afledte for-
slag, som ikke er en del af ”Aftale om Nyt kontanthjælpssystem – flere i
arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst”. Der henvises i såvel
de almindelige som i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmel-
ser til aftaleteksten for så vidt angår de enkelte elementer, som er forligs-
bundet.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lov nr. 633 af 11. juni 2024 om
ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret
til kontanthjælp), som blev behandlet i Folketinget i foråret 2024, og det
samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og danskuddannel-
sesloven (En ny arbejdspligt til borgere som ikke opfylder opholdskravet og
beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet).
51
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Aftalepartierne er enige om, at det lempeligere indkomstfradrag og fritids-
tillægget skal evalueres, når det har virket nogen tid.
2. Lovforslagets baggrund
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Fol-
keparti, Konservative Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 13. okto-
ber 2023 ”Aftale om Nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere reg-
ler og færre børn i lavindkomst” (herefter aftalen).
Aftalen er indgået som et politisk forlig og tager afsæt i Ydelseskommissi-
onens anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem. Ydelseskommissionen
blev nedsat i december 2019 og fremkom i maj 2021 med sine samlede an-
befalinger til et nyt ydelsessystem.
Aftalepartierne ønsker at skabe et mere gennemskueligt kontanthjælpssy-
stem, hvor der samtidig er en tydelig økonomisk gevinst ved at tage et ar-
bejde på lavtlønsområdet. Samtidigt ønsker aftalepartierne at sikre, at der
tages hånd om børnene, så flere børn i kontanthjælpssystemet kan vokse op
under rimelige vilkår. Endelig ønsker aftalepartierne, at der tages særlig
hånd om unge under 30 år i kontanthjælpssystemet, som har udfordringer
ud over ledighed.
Forslaget skønnes strukturelt at have en positiv beskæftigelseseffekt på om-
kring 400 fuldtidspersoner i 2025 og 750 fuldtidspersoner i 2026 og frem
hovedsageligt som følge af det nye lempeligere indkomstfradrag og bolig-
støtteloftet. Dette indebærer mindreudgifter til forsørgelse og tilbud.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Ny ydelsesstruktur for hjælp til forsørgelse med kontanthjælp
3.1.1. Gældende ret
Efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik yder kommunen hjælp i
kontanthjælpssystemet i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, over-
gangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
Det er en betingelse for at få hjælpen,
1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold (en social begi-
venhed), f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør,
2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe
det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og
3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.
52
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Efter § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik er det endvidere en betingelse
for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, at personen lovligt har op-
holdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år. Retten til
uddannelseshjælp eller kontanthjælp er efter lovens § 11, stk. 8, tillige be-
tinget af, at personen har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en periode,
som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden
for de seneste 10 år.
Kravet om, at personen skal have opholdt sig lovligt her i riget i sammenlagt
9 år inden for de seneste 10 år, og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse
i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år gælder ikke for EU-/EØS-
borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen.
Kommunen træffer afgørelse om retten til selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. En person
har pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre,
hvilken hjælp personen er berettiget til. Kan personen ikke dokumentere, at
opholdskravet i § 11, stk. 3, og beskæftigelseskravet i § 11, stk. 8, i lov om
aktiv socialpolitik er opfyldte, yder kommunen selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelse eller overgangsydelse efter lovens § 22, jf. § 11, stk. 11.
Efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik modtager personer, der ikke opfylder
opholdskravet i lovens § 11, stk. 3, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse el-
ler overgangsydelse. Det samme gælder personer, der ikke opfylder beskæf-
tigelseskravet efter § 11, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik. De personer,
som er omfattet af § 2, stk. 2 og 3, i integrationsloven og omfattet af selv-
forsørgelses- og hjemrejseprogrammet i integrationsloven, modtager selv-
forsørgelses- og hjemrejseydelse. Øvrige personer modtager overgangs-
ydelse.
Det fremgår af lovens § 22, stk. 2, at selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen
og overgangsydelsen i 2024 udgør et månedligt beløb på
1) 13.105 kr. for enlige forsørgere (lovens § 22, stk. 2, nr. 1),
2) 9.170 kr. for forsørgere (lovens § 22, stk. 2, nr. 2),
3) 6.553 kr. for ikke-forsørgere (lovens § 22, stk. 2, nr. 3) og
4) 2.823 kr. for hjemmeboende under 30 år (lovens § 22, stk. 2, nr. 4).
Det fremgår af lovens § 22, stk. 4, at personer, der modtager selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og som har bestået Prøve i
Dansk 2, FVU dansk trin 2 (før 1. august 2020 FVU-læsning trin 2) eller
53
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
tilsvarende eller højere prøve i dansk, efter ansøgning hos kommunen får en
danskbonus. Danskbonus udbetales som et månedligt tillæg til selvforsør-
gelses- og hjemrejseydelsen eller overgangsydelsen og udgør 1.705 kr. pr.
måned (2024-pl.) i 6 måneder. Hvor ganske særlige forhold taler herfor, kan
kommunen efter ansøgning yde danskbonus til en person, der er lægeligt
diagnosticeret med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel
funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke er i stand til eller har rimelig
udsigt til at kunne bestå en prøve i dansk.
Efter § 23, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik modtager uddannelsesparate
og aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegi-
vende uddannelse uddannelseshjælp.
En person under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse an-
ses som uddannelsesparat, hvis personen vurderes - med den rette støtte og
aktive indsats - at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. et år og
gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår. Vurderes personen ikke
at have nogle barrierer og dermed ikke at have behov for støtte og hjælp i
forhold til at starte på en uddannelse, som personen kan gennemføre på al-
mindelige vilkår, er personen åbenlyst uddannelsesparat. Det fremgår af §
4, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1216 af 28. september 2023 om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
En person under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse an-
ses som aktivitetsparat, hvis personen vurderes at have problemer af faglig,
social og/eller helbredsmæssig karakter og dermed har behov for ekstra
støtte og hjælp i længere tid end ca. et år, inden personen kan påbegynde en
uddannelse og gennemføre denne på almindelige vilkår. Det fremgår af § 4,
stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1216 af 28. september 2023 om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats.
Det fremgår af lovens § 23, stk. 2, at uddannelseshjælpen i 2024 udgør et
månedligt beløb på
1) 13.509 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhver-
vet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag,
2) 9.454 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har
erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og for-
skudsvis udbetaling af børnebidrag,
54
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
3) 12.326 kr. for kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabs-
uge,
4) 16.382 kr. for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er
diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psy-
kotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse,
uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil per-
sonlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for
børn,
5) 12.326 kr. for personer, der ikke bor hos en eller begge forældre og har
en dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 4,
6) 6.754 kr. for personer, der er fyldt 25 år og ikke bor hos en eller begge
forældre,
7) 2.910 kr. for personer, der er fyldt 25 år og bor hos en eller begge for-
ældre,
8) 6.754 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge for-
ældre, og
9) 2.910 kr. for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre.
Det fremgår af lovens § 23, stk. 3, at en person, der har en dokumenteret
bidragspligt over for et barn, og som modtager uddannelseshjælp efter stk.
2, nr. 6, 7, 8 eller 9, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag,
dog højst normalbidraget, der i 2024 udgør 1.548 kr. Er bidraget forskudsvis
udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på
bidragsgælden. Uddannelseshjælp, aktivitetstillæg eller barselstillæg, jf. §
24, og månedligt tillæg til børnebidrag kan samlet højst udgøre 16.382 kr. i
2024 svarende til satsen for forsørgere fyldt 30 år.
Det fremgår af lovens § 23, stk. 4, at hjælp efter stk. 2, nr. 4, og stk. 3 er
betinget af, at børnene opholder sig her i landet. Dette gælder dog ikke for
EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjæl-
pen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster.
Det fremgår af lovens § 23, stk. 5, at for en enlig forsørger, der ikke har
erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1,
nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børne-
bidrag, ydes uddannelseshjælpen med den sats, som den enlige forsørger
ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag var opfyldt. Videre fremgår det, at det samme
55
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
gælder for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetil-
skud, som følge af at barnet er anbragt uden for hjemmet efter lov om social
service, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling
af børnebidrag.
Det fremgår af § 24, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen efter
3 måneder yder et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen til en person, der
er visiteret som aktivitetsparat og deltager eller ønsker at deltage i tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter lovens § 24, stk. 2, yder kommunen et barselstillæg med et beløb, der
svarer til et aktivitetstillæg til personer, der er visiteret som uddannelsespa-
rate, og som har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov,
i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk.
1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a ville have været ret til
dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk.
1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23, b, stk. 1-3 og § 23 c, stk. 1 og 2.
Det fremgår af lovens § 24, stk. 3, at aktivitetstillægget i 2024 udgør et må-
nedligt beløb på mellem 923 kr. og 9.416 kr., afhængigt af bl.a. satsniveau,
forsørgerstatus og alder.
Det fremgår af lovens § 24, stk. 4, at personer, der modtager uddannelses-
hjælp med satser efter § 23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, ikke kan modtage et akti-
vitetstillæg eller barselstillæg til uddannelseshjælpen. Det vil sige kvinder,
der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge, og personer med doku-
menteret psykisk lidelse som anført i § 23, stk. 2, nr. 4.
Efter § 25, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik modtager personer, som er
fyldt 30 år, og jobparate og aktivitetsparate personer under 30 år med en
erhvervskompetencegivende uddannelse kontanthjælp.
Det fremgår af lovens § 25, stk. 2, at kontanthjælpen i 2024 til personer, der
er fyldt 30 år, udgør et månedligt beløb på
1) 16.382 kr. for personer, som har forsørgelsespligt over for børn og
2) 12.326 kr. for andre personer.
Det fremgår af lovens § 25, stk. 3, at kontanthjælpen i 2024 til personer
under 30 år udgør et månedligt beløb på
56
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
1) 15.658 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhver-
vet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag,
2) 10.955 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har
erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og for-
skudsvis udbetaling af børnebidrag,
3) 12.326 kr. for kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabs-
uge,
4) 16.382 kr. for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er
diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psy-
kotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse,
uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil per-
sonlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for
børn,
5) 12.326 kr. for personer, der ikke bor hos en eller begge forældre og har
en dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 4,
6) 7.945 kr. for personer, der er fyldt 25 år og ikke bor hos en eller begge
forældre,
7) 3.834 kr. for personer, der er fyldt 25 år og bor hos en eller begge for-
ældre,
8) 7.945 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge for-
ældre, og
9) 3.834 kr. for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre.
Efter lovens § 25, stk. 4, får en person, der har en dokumenteret bidragspligt
over for et barn, og som modtager kontanthjælp efter stk. 3, nr. 6, 7, 8 eller
9, et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbi-
draget, der i 2024 udgør 1.548 kr. Er bidraget forskudsvis udlagt på tids-
punktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgæl-
den. Kontanthjælp, aktivitetstillæg, jf. stk. 7, barselstillæg, jf. stk. 8, og må-
nedligt tillæg til børnebidrag kan samlet højst udgøre 16.382 kr. i 2024 sva-
rende til satsen for forsørgere fyldt 30 år.
Det fremgår af lovens § 25, stk. 5, at hjælp efter stk. 2, nr. 1, stk. 3, nr. 4, og
stk. 4, er betinget af, at børnene opholder sig her i landet. Dette gælder dog
57
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede
til hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster.
Efter lovens § 25, stk. 6, ydes kontanthjælpen for en enlig forsørger, der ikke
har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk.
1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af bør-
nebidrag, med den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis
betingelserne i børnetilskudsloven var opfyldt. Det samme gælder for en en-
lig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af,
at barnet er anbragt uden for hjemmet efter barnets lov, jf. § 5, stk. 1, nr. 4,
i børnetilskudsloven.
Efter lovens § 25, stk. 7, yder kommunen efter 3 måneder et aktivitetstillæg
til kontanthjælpen til en person under 30 år, der er visiteret som aktivitets-
parat og deltager i eller ønsker at deltage i tilbud efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
Det følger af lovens § 25, stk. 8, at kommunen yder et barselstillæg med et
beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, til personer under 30 år, der er visite-
ret som jobparate, og som har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption
og sorgorlov, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsels-
lovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a ville
have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1
og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2.
Kommunen yder endvidere barselstillæg til kontanthjælpsmodtagere under
30 år, der visiteres som aktivitetsparate og endnu ikke opfylder betingelsen
for at modtage aktivitetstillæg, jf. stk. 7, 3. pkt., og som har tilsvarende ret
til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov. Stk. 10 finder tilsva-
rende anvendelse for barselstillæg. § 10 fastsætter, at personer, der modtager
kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, ikke kan få aktivitetstillæg.
Det fremgår af lovens § 25, stk. 9, at aktivitetstillægget i 2024 udgør et må-
nedligt beløb mellem 722 kr. og 8.494 kr., afhængigt af bl.a. ydelsesniveau,
forsørgerstatus og alder.
Det følger af lovens § 25, stk. 10, at personer, der modtager kontanthjælp
efter stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, dvs. kvinder, der er gravide og har passeret 12.
svangerskabsuge, personer med dokumenteret psykisk lidelse som anført i
§ 25, stk. 4, samt personer under 25 år, ikke kan modtage et aktivitetstillæg
til kontanthjælpen. Det gælder tilsvarende for barselstillæg, jf. § 25, stk. 8,
som nævnt ovenfor.
58
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Efter lovens § 13 b kan en person, der ønsker at modtage selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp,
i almindelighed tidligst få udbetalt hjælp 1 måned efter den første henven-
delse til kommunen.
Efter lovens § 25 a, stk. 1, kan kommunen dog yde op til 1 måneds engangs-
hjælp til personer, der ikke opfylder betingelserne i § 13 b, indtil de har ret
til en hel måneds selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse el-
ler uddannelses- eller kontanthjælp. Engangshjælpen ydes fra ansøgnings-
tidspunktet, og indtil ansøgeren får udbetalt selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp. Engangs-
hjælpen kan højst udgøre 6.587 kr. i 2024, idet den dog for personer under
25 år, som bor hos en eller begge forældre, højst kan udgøre 3.276 kr. i 2024.
Det fremgår af § 26, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at ægtepar, der mod-
tager selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, overgangsydelsen, uddannel-
ses- eller kontanthjælp, får hjælpen beregnet som summen af de beløb, som
hver af ægtefællerne er berettiget til efter lovens §§ 22-25.
Er en person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over-
gangsydelse, gift eller samlevende med en person, der modtager uddannel-
seshjælp eller kontanthjælp, nedsættes uddannelseshjælpen eller kontant-
hjælpen, således at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddan-
nelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog således at begge mindst modtager
det beløb, de hver ville have modtaget i selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse eller overgangsydelse og danskbonus, såfremt selvforsørgelses- og
hjemrejseydelsesmodtageren eller overgangsydelsesmodtageren er beretti-
get til danskbonus, jf. § 22, stk. 2 og 4. Dette fremgår af § 26, stk. 2.
Det fremgår videre af lovens § 26, stk. 3, at hvis kun en af ægtefællerne er
berettiget til hjælp efter § 11, og den anden ægtefælle modtager en offentlig
forsørgelsesydelse, tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbuds-
loven eller deltager i en integrationsgrunduddannelse, beregnes der ikke
hjælp til den ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse, det
nævnte tilskud eller deltager i en integrationsgrunduddannelse.
Efter § 27 i lov om aktiv socialpolitik udgør hjælpen for personer, der har
nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og
som ikke kan få pension på grund af betingelserne om optjening, et måned-
ligt beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre
indtægter end folkepensionen.
59
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det er en betingelse for at modtage denne sats, at den enkelte opfylder op-
holds- og beskæftigelseskravene i lovens § 11, stk. 3 og 8, jf. dog § 11, stk.
10, 2. pkt. Hvis personen ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene,
yder kommunen hjælp efter § 22 i form af selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse eller overgangsydelse. Det skal bemærkes, at når en person folkepen-
sionsalderen stilles der ikke krav om opfyldelse af beskæftigelseskravet, jf.
§ 11, stk. 10. 2. pkt.
Dette beløb udgør 11.030 kr. i 2024. Der ydes en månedlig støtte, der udgør
3.326 kr. i 2024, for børn under 18 år, hvis personen ikke er berettiget til
børnetilskud. Der ydes et støttebeløb pr. familie uanset antallet af børn.
Efter § 27 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik skal hjælpen til personer, der
ikke modtager fuld førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter
lov om social pension på grund af betingelserne om optjening, sammenlagt
med førtidspensionen, seniorpensionen eller den tidlige pension pr. måned
udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været be-
rettiget til at modtage hjælp efter §§ 22-25 og ikke fik brøkpension.
Det fremgår videre af bestemmelsens stk. 2, at kommunen kan udmåle yder-
ligere supplerende økonomisk hjælp, hvis kommunen på baggrund af per-
sonens økonomiske forhold vurderer, at personen har behov for det. Den
yderligere supplerende økonomiske hjælp kan sammenlagt med førtidspen-
sionen, seniorpensionen eller den tidlige pension pr. måned højst udgøre det
beløb, der ville kunne udmåles, hvis ansøgeren havde været berettiget til
fuld førtidspension, seniorpension eller tidlig pension.
For personer, der ikke opfylder opholdskravet i lovens § 11, stk. 3, kan hjæl-
pen sammenlagt med førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter
§ 27 a, stk. 2, pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter lovens § 22.
Det skal særlig bemærkes, at hjælpen efter § 27 a betragtes som kontant-
hjælp, og derfor gælder samtlige udmålingsreglerne, herunder også den gen-
sidige forsørgelsespligt mellem ægtefæller.
Efter lovens § 27 b kan kommunen yde op til 12 måneders sammenhæn-
gende hjælp til personer, der tager fast bopæl her i landet, og som modtager
førtidspension fra Færøerne eller Grønland. Kommunen kan dog ikke yde
hjælp, efter at der er truffet afgørelse om et andet forsørgelsesgrundlag.
Hjælpen kan sammenlagt med førtidspensionen fra Færøerne eller Grønland
pr. måned højst udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren
havde været berettiget til hjælp i kontanthjælpssystemet efter lovens §§ 22-
60
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
25. For personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, kan hjælpen
sammenlagt med førtidspensionen fra Færøerne eller Grønland pr. måned
højst udgøre et beløb, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse el-
ler overgangsydelse efter lovens § 22.
3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det er formålet med reformen af kontanthjælpssystemet at forenkle syste-
met, understøtte at flere kommer i arbejde og hjælpe børnene. I det nugæl-
dende kontanthjælpssystem ydes hjælpen med en lang række satser til for-
skellige målgrupper, og kontanthjælpssystemet indeholder en række særlige
ordninger, som både gør systemet svært at forstå for den enkelte person og
vanskeligt at administrere i kommunerne.
Med aftalen vil kontanthjælpssystemet blive mere enkelt.
I stedet for de mange satser, der gælder i kontanthjælpssystemet i dag, fore-
slås det med forslaget til § 16, som affattet ved § 1, nr. 35, at indføre tre
grundlæggende satser: mindstesats, grundsats og forhøjet sats. Mindstesat-
sen vil blive ydet til personer, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelses-
kravene i lovens § 11, stk. 3 og 8. Grundsats og forhøjet sats vil blive ydet
til personer, der opfylder opholds- og beskæftigelseskravene i lovens § 11,
stk. 3 og 8, eller ikke skal opfylde disse krav. Det vil fortsat som udgangs-
punkt være alderen, der er udslagsgivende for, om en person kan få grund-
sats eller forhøjet sats. Forhøjet sats ydes, når personen er fyldt 30 år. Med
forslaget vil det ikke længere være en erhvervskompetencegivende uddan-
nelse, som giver personer under 30 år adgang til forhøjet sats. I stedet ind-
føres en mulighed for de 25-29-årige til at blive løftet til forhøjet sats, hvis
de haft beskæftigelse i mindst 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.
I den forbindelse foreslås det, at en eventuel tidligere opfyldelse af beskæf-
tigelseskravet i lovens § 11, stk. 8, tillige anses som opfyldelse af det be-
skæftigelseskrav, som skal opfyldes, for at en person kan blive løftet fra
grundsats til forhøjet sats. For både grundsats og forhøjet sats satser gælder,
at opholds- og beskæftigelseskravene i lovens § 11, stk. 3 og 8, skal være
opfyldt. Der vil desuden gælde én sats for alle hjemmeboende kontant-
hjælpsmodtagere.
Efter forslagets indhold vil der dermed blive væsentligt færre satser i det nye
kontanthjælpssystem sammenlignet med de gældende regler. For eksempel
gælder der i dag fire forskellige satser for selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse og overgangsydelse, mens der i det nye system kun vil være én sats
– mindstesats. Der vil også kun være én sats til hjemmeboende.
61
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Som supplement til de nye satser foreslås en række målrettede tillæg til be-
stemte persongrupper i kontanthjælpssystemet; den nye grundmodel skal
med de tre grundlæggende satser og de målrettede tillæg bidrage til enkelt-
hed, således at det bliver nemt for den enkelte at forstå sammensætningen
af kontanthjælpen, herunder grundlaget for satsen og eventuelle tillæg. Der-
ved bliver det også lettere for kommunerne at administrere.
Børnetillæg
Med lovforslaget indføres et nyt børnetillæg til begge forældre på kontant-
hjælp. Børnetillægget vil udgøre et beløb på 2.687 kr. pr. måned (2024-ni-
veau) og vil blive ydet, uanset hvilken sats forældrene vil modtage og deres
antal børn, og uanset om barnet bor hos den enkelte forælder.
For nærmere om børnetillægget henvises til pkt. 3.2. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger, forslaget til § 17 som affattet ved lovforslagets § 1,
nr. 35, og bemærkningerne hertil.
Tillæg til enlige – ikke-forsørgere og forsørgere
Med lovforslaget indføres et tillæg til enlige forsørgere, der modtager mind-
stesats eller grundsats, og som har barnet boende hos sig (hvor barnet har
folkeregisteradresse) på 1.581 kr. pr. måned (2024-niveau).
Tillæg til enlige ikke-forsørgere, der modtager grundsats eller forhøjet sats
vil udgøre 1.054 kr. pr. måned (2024-niveau).
For nærmere om tillæg til enlige henvises til pkt. 3.3. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger, forslaget til § 18 som affattet ved lovforslagets § 1,
nr. 35, og bemærkningerne hertil.
Særligt ungetillæg
Det foreslås at indføre et særligt ungetillæg med et beløb på 1.000 kr. pr.
måned (2024-niveau) til ikke-forsørgere, der endnu ikke er fyldt 25 år. For
personer i alderen 25 til 29 år og forsørgere under 30 år skal kommunen yde
et særlige ungetillæg med et beløb på 2.500 kr. pr. måned (2024-niveau).
Det foreslås, at betingelserne for at kunne få ret til det særlige ungetillæg vil
svare til de gældende kriterier for at blive visiteret aktivitetsparat som kon-
tanthjælpsmodtager og uddannelseshjælpsmodtager efter reglerne herom i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. bekendtgørelse nr. 1216 af 28.
september 2023 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
62
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
For nærmere om særligt ungetillæg henvises til pkt. 3.4. i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger, forslaget til § 19 som affattet ved lovforslagets §
1, nr. 35, og bemærkningerne hertil.
Midlertidigt tilpasningstillæg
Det foreslås, at der indføres et midlertidigt tilpasningstillæg på 2.000 kr. pr.
måned til unge, der går særligt meget ned i ydelse ved overgangen til de nye
regler. Det foreslås, at tilpasningstillægget ydes i de første to år efter ikraft-
trædelsen af det nye kontanthjælpssystem, hvorefter det bortfalder helt.
Målgruppen omfatter personer under 30 år, som i dag modtager aktivitets-
tillæg eller den særlige høje sats for personer, der har en dokumenteret psy-
kisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse,
vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaf-
fektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt
ustabil personlighedsstruktur af borderlinetypebestemte psykiske lidelser,
og som med overgangen til de nye kontanthjælpsregler, der foreslås at få
virkning den 1. juli 2025, vil opleve en ydelsesnedgang på mindst 2.000 kr.
Målgruppen foreslås afgrænset på baggrund af satsindplacering og ikke på
baggrund af en individuel beregning af ydelsesnedgangen for den enkelte af
hensyn til administrerbarheden af tillægget.
Efter forslagets indhold vil nye personer i kontanthjælpssystemet ikke
kunne modtage tilpasningstillægget. Det betyder, at personer, der tilgår kon-
tanthjælpssystemet efter de nye reglers virkningstidspunkt og inden for de
to år, hvor tilpasningstillægget vil kunne ydes, ikke vil kunne modtage dette
tillæg. Personer, som kan modtage tilpasningstillægget, vil ikke miste retten
til tilpasningstillægget, hvis de overgår fra kontanthjælp til beskæftigelse
inden for de to år, hvor tilpasningstillægget kan ydes. Således vil personer,
der tidligere har modtaget tilpasningstillægget, men som er overgået til be-
skæftigelse, igen være berettiget til tilpasningstillægget, hvis de indtræder i
kontanthjælpssystemet på ny. Det skal modvirke eventuelle fastholdelsesin-
citamenter.
For nærmere om midlertidigt tilpasningstillæg henvises til pkt. 3.5. i lov-
forslagets almindelige bemærkninger, forslaget til § 20 som affattet ved lov-
forslagets § 1, nr. 35, og bemærkningerne hertil.
Fritidstillæg
Der indføres et fritidstillæg til alle børn i kontanthjælpssystemet, som skal
understøtte, at børnene får mulighed for et aktivt fritidsliv. Fritidstillægget
63
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
er på 450 kr. skattefrit pr. barn pr. måned (2024-niveau), dog maksimalt
1.350 kr. svarende til 3 børn pr. familie. Tillægget vil blive udbetalt sammen
med kontanthjælpen, og modtageren vil skulle dokumentere, at mindst en
tredjedel af pengene er brugt på barnets fritidsliv. Enlige forsørgere vil fort-
sat og ligesom efter gældende regler have mulighed for at modtage et bør-
netilskud, som kan dække nogle af de samme udgifter som fritidstillægget.
Derfor vil enlige forsørgere modtage et reduceret fritidstillæg på 112,50 kr.
pr. barn pr. måned (2024-niveau), svarende til ¼ af det fulde fritidstillæg.
Kontanthjælpsmodtagere får udbetalt fritidstillægget efter at have modtaget
kontanthjælp i tre måneder. Retten til fritidstillægget vil fortsætte i tre må-
neder efter ophør af kontanthjælp for personer, der overgår til beskæftigelse.
For nærmere om fritidstillægget henvises til pkt. 3.6. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger, lovforslagets § 1, nr. 109, og bemærkningerne hertil.
Lempeligere indkomstfradrag i kontanthjælpen
Med lovforslaget indføres et nyt og mere enkelt indkomstfradrag for kon-
tanthjælpsmodtagere og deres ægtefæller, som arbejder. Kontanthjælps-
modtagere, der vil modtage kontanthjælp med forhøjet sats, vil få et friløb
på 2.500 kr. Det betyder, at de vil kunne tjene 2.500 kr. om måneden, uden
at der vil ske fradrag i kontanthjælpen. Herefter vil der blive fradraget 65
pct. af arbejdsindkomsten i kontanthjælpen. Således ser kommunen bort fra
fribeløbet og et procentfradrag på 35 pct. Når summen af arbejdsindkomst
og kontanthjælp udgør 100 pct. af den maksimale dagpengesats, vil arbejds-
indkomsten blive fradraget krone for krone i kontanthjælpen.
Kontanthjælpsmodtagere, der vil modtage kontanthjælp med grundsats og
mindstesats, vil få et fribeløb på 5.000 kr. Det betyder, at disse personer vil
kunne tjene 5.000 kr. om måneden, uden at der vil ske fradrag i hjælpen.
Herefter vil der blive fradraget 65 pct. af arbejdsindkomsten i kontanthjæl-
pen. Således ser kommunen bort fra fribeløbet og et procentfradrag på 35
pct. Når summen af arbejdsindkomst og kontanthjælp når 85 pct. af den
maksimale dagpengesats, vil arbejdsindkomsten blive fradraget krone for
krone i kontanthjælpen.
Personer, der vil modtage kontanthjælp med en sats som hjemmeboende, vil
ikke få et fribeløb. Her vil 65 pct. af arbejdsindkomsten blive fradraget i
kontanthjælpen.
For nærmere om lempeligere indkomstfradrag henvises til pkt. 3.7. i lov-
forslagets almindelige bemærkninger, lovforslagets § 1, nr. 59, og bemærk-
ningerne hertil.
64
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Boligstøtteloft
For at sikre, at det ikke bliver muligt at modtage ydelser i ubegrænset om-
fang, foreslås det, at der indføres et nyt enkelt loft over boligstøtte i stedet
for det nugældende kontanthjælpsloft. Boligstøtteloftet vil ligge på 350 kr.
om måneden (2024-niveau) pr. kontanthjælpsmodtager og vil gælde samle-
vende og ægtefæller, der vil modtage forhøjet sats. Boligstøtteloftet gælder
både forsørgere og ikke-forsørgere.
For nærmere om nyt boligstøtteloft henvises til pkt. 3.8. i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger, lovforslagets § 1, nr. 42, og bemærkningerne her-
til.
Afskaffelse af særordninger, særlige satser og særlige tillæg
Ud over de mange satser som følge af forslaget om en ny ydelsesstruktur for
hjælp i kontanthjælpssystemet foreslås afskaffet en række særordninger i
loven. Der er tale om 225-timersreglen, kontanthjælpsloftet, de særlige sat-
ser for personer under 30 år, der har en dokumenteret psykisk lidelse med
visse psykiske diagnoser, aktivitetstillægget og barselstillægget, særlig
støtte til kontanthjælpsmodtagere med høje boligudgifter og stor forsørger-
byrde og danskbonus til modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
eller overgangsydelse.
For nærmere om afskaffelsen af 225-timers reglen henvises til pkt. 3.15. i
lovforslagets almindelige bemærkninger, lovforslagets § 1, nr. 29, og be-
mærkningerne hertil.
For nærmere om afskaffelse af kontanthjælpsloftet henvises til pkt. 3.8. i
lovforslagets almindelige bemærkninger, lovforslagets § 1, nr. 41, og be-
mærkningerne hertil.
For nærmere om ændringen af reglerne om særlig støtte henvises til pkt.
3.14. i lovforslagets almindelige bemærkninger, lovforslagets § 1, nr. 33, 34
og 110, og bemærkningerne hertil.
For nærmere om afskaffelse af de særlige satser til personer med bestemte
psykiske diagnoser, aktivitetstillæg, barselstillæg og danskbonus henvises
til lovforslagets § 1, nr. 37, om ophævelse af §§ 22-25 i den gældende lov
om aktiv socialpolitik, og bemærkningerne hertil.
3.1.2.1. Mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemme-
boende
65
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslås at erstatte de nugældende ydelser i kontanthjælpssystemet med
et nyt system med nye satser og målrettede tillæg. De nye satser er mindste-
sats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende. Den nye grundmo-
del skal med tre grundlæggende satser bidrage til et enklere og mere gen-
nemskueligt kontanthjælpssystem.
Grundsatsen på 6.955 kr. (2024-niveau) i det nye system er fastlagt med SU
som et pejlemærke. Det skal sikre, at personer under 30 år uden uddannelse
har et økonomisk incitament til at tage en uddannelse. Samtidig sikres det,
at unge med uddannelse ikke kan modtage mere i kontanthjælpssystemet
end i dagpengesystemet, herunder på dimittendsats.
Forhøjet sats på 12.064 kr. (2024-niveau) er målrettet borgere, som er fyldt
30 år, og er fastlagt ud fra et pejlemærke om, at den samlede disponible
indkomst ikke må overstige 85 procent af den overenskomstfastsatte mind-
steløn for ufaglærte på HK-området og den maksimale dagpengesats. For-
målet er at sikre et tydeligt incitament til at søge mod beskæftigelse også i
den lavere ende af lønskalaen, samt at give et incitament til at forsikre sig
mod arbejdsløshed.
Den foreslåede mindstesats på 6.553 kr. (2024-niveau) svarer til selvforsør-
gelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse for ikke-forsørgere. Mind-
stesats vil blive ydet til personer, som ikke opfylder et krav om ophold her i
riget (Danmark, Færøerne og Grønland) i sammenlagt 9 år inden for de se-
neste 10 år og ikke opfylder et beskæftigelseskrav om ordinær beskæftigelse
her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2
år og 6 måneder inden for de seneste 10 år. Opholds- og beskæftigelseskra-
vene svarer til de gældende betingelser for at opnå ret til uddannelses- eller
kontanthjælp efter § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik. Betingel-
serne blev skærpet ved lov nr. 633 af 11. juni 2024 om ændring af lov om
aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp), jf.
Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 152 som fremsat, således at opholds-
og beskæftigelseskravene gælder for alle, der den 2. april 1968 eller senere
er blevet registreret i folkeregisteret som førstegangsindrejst i riget, eller
som er indrejst i riget efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden føl-
gende måneder.
Derudover foreslås der en sats for hjemmeboende på 2.823 kr. (2024-ni-
veau) til hjemmeboende personer, der ikke er fyldt 30 år, uanset om de op-
fylder opholds- og beskæftigelseskravene. Satsen svarer til den gældende
sats for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse til hjem-
meboende.
66
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
For nærmere herom henvises til forslaget til § 16, stk. 1 og 2, som affattet
ved lovforslagets § 1, nr. 35, og bemærkningerne hertil.
3.1.2.2. Adgang til forhøjet sats for unge i alderen 25 til 29 år
Det foreslås, at det bliver muligt for de 25-29-årige at modtage forhøjet sats,
hvis de har været i ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sam-
menlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de
seneste 10 år.
Den foreslåede ordning skal motivere til, at unge i kontanthjælpssystemet
tager flere løntimer.
Kommunen skal som udgangspunkt træffe afgørelse om forhøjet sats på
baggrund af oplysninger om lønindkomst i indkomstregisteret, og kommu-
nen kan – hvis den på baggrund af oplysninger i indkomstregisteret kan se,
at personen ikke opfylder beskæftigelseskravet – træffe afgørelse om, at per-
sonen får grundsats. Samtidigt skal kommunen vejlede om muligheden for
forhøjet sats ved opfyldelse af beskæftigelseskravet.
Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til
alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning,
jf. retssikkerhedslovens § 5. Det betyder, at kommunen af egen drift skal
påse, om en person, der fylder 25 år, eller er i alderen 25-29 år ved ansøg-
ning om kontanthjælp, opfylder betingelserne for at modtage forhøjet sats
efter den foreslåede § 16, stk. 1, nr. 2.
Det nye beskæftigelseskrav vil skulle opgøres og administreres af kommu-
nerne på samme måde som det gældende beskæftigelseskrav, der stilles som
betingelse for at få ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. § 11, stk.
8, i lov om aktiv socialpolitik, herunder at der skal være tale om ordinær
beskæftigelse. Kommunerne kender dette krav og er vant til at håndtere det
i praksis. Opfyldelse af beskæftigelseskravet i § 11, stk. 8, vil sammen med
opfyldelse af et opholdskrav give adgang til grundsats eller forhøjet sats i
det kommende kontanthjælpssystem, jf. forslaget til § 16, stk. 1, nr. 1 og 2,
som affattet i lovforslagets § 1, nr. 35.
Det fremgår af bemærkningerne til § 11, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik,
jf. Folketingstidende 2017-18, 1. samling, tillæg A, L 239, side 8, at ”kravet
om beskæftigelse svarende til 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse in-
den for en 10-årig periode forud for afgørelsestidspunktet foreslås fastsat til
1.924 timer pr. år, således at 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse svarer
til 4.810 arbejdstimer over en 10-årig periode. Det foreslåede antal timer på
årsbasis svarer til kravet for genoptjening af ret til arbejdsløshedsdagpenge,
67
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
jf. § 53, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.” Der henvises til dette
lovforslags side 9 for en nærmere beskrivelse af, hvad der forstås ved ordi-
nær beskæftigelse, hvordan selvstændig virksomhed kan medregnes i opgø-
relsen og hvordan ikke-kontrollabel arbejdstid omregnes til arbejdstimer.
Støttet arbejde kan ikke medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet.
Der er tale om støttet arbejde, hvis der ydes offentligt tilskud til lønnen efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Integrationsgrunduddannelse (igu)
betragtes som ustøttet arbejde.
For nærmere herom henvises til forslaget til § 16, stk. 3, som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 35, og bemærkningerne hertil.
3.2. Børnetillæg til alle forsørgere
3.2.1. Gældende ret
Der findes ikke regler om tillæg til forsørgere i lov om aktiv socialpolitik.
Efter gældende regler i lov om aktiv socialpolitik har ydelsesmodtagere i
kontanthjælpssystemet derimod mulighed for at få en højere sats eller et bi-
dragstillæg, hvis de har privatretlig forsørgelsespligt over for et eller flere
børn.
Modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ud-
dannelseshjælp samt kontanthjælpsmodtagere under 30 år får en højere
ydelse i form af en forsørgersats, hvis de har forsørgelsespligt over for et
barn, og barnet forsørges i hjemmet. Enlige forsørgere med ret til ekstra
børnetilskud efter børnetilskudsloven får en højere sats end samlevende for-
sørgere.
Kontanthjælpsmodtagere under 30 år og modtagere af uddannelseshjælp,
der har forsørgelsespligt over et barn, får en højere ydelse, hvis de har en
diagnosticeret psykisk lidelse som anført i § 23, stk. 2, nr. 4, og § 25, stk. 3,
nr. 4, uanset om barnet forsørges i hjemmet.
Modtagere af uddannelseshjælp samt kontanthjælpsmodtagere under 30 år,
der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn og dermed ikke for-
sørger barnet i hjemmet, modtager et månedligt tillæg, der svarer til det fast-
satte bidrag, dog højst normalbidraget. Hvis bidraget er forskudsvist udbe-
talt af Udbetaling Danmark efter børnetilskudsloven, benyttes bidragstillæg-
get til afdrag på bidragsgælden, jf. § 23, stk. 3, og § 25, stk. 4. Modtagere af
selvforsørgeles- og hjemrejseydelse og overgangsydelse kan ikke modtage
bidragstillæg.
68
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Kontanthjælpsmodtagere fyldt 30 år med privatretlig forsørgelsespligt over
for et barn får en højere ydelse i form af en forsørgersats, uanset om barnet
forsørges i hjemmet.
Forsørgersatserne og bidragstillæg er betinget af, at børnene opholder sig
her i landet. Dette gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse
efter EU-retten er berettigede til hjælpen, eller for personer, der er omfattet
af bilaterale overenskomster.
Der henvises til pkt. 3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger for en
beskrivelse af den gældende ydelses- og satsstruktur i kontanthjælpssyste-
met, herunder de gældende satser.
Efter den gældende bestemmelse i § 96 a i lov om aktiv socialpolitik, fra-
drager den kommune, der udbetaler selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp til en bidragsbetaler
efter anmodning fra Udbetaling Danmark et beløb ved udbetalingen til dæk-
ning af børnebidrag, som er udbetalt forskudsvis. Det er en betingelse for at
foretage fradraget, at Udbetaling Danmark udbetaler børnebidrag forskuds-
vis, og at bidragsbetaleren modtager hjælp og eventuelt aktivitetstillæg eller
barselstillæg, så det samlede beløb til bidragsbetaleren udgør mindst 16.382
kr. (2024-niveau) pr. måned. Hvis hjælpen er nedsat som følge af indtægter,
formue eller sanktioner, foretager kommunen også fradrag. Det samme gæl-
der, hvis beløbet til en ugift person nedsættes efter reglerne om 225 timers
ordinært og ustøttet arbejde efter § 13 g i lov om aktiv socialpolitik. Kom-
munen overfører beløbet til Udbetaling Danmark.
Der kan efter bestemmelsen højst fradrages op til to gange normalbidraget
(1.548 kr. pr. barn i 2024-niveau) svarende til 3.096 kr. Det følger af, at
børnebidrag højst kan udbetales forskudsvist med et beløb, der svarer til
normalbidraget, og at der efter § 96 a højst kan ske fradrag i hjælpen for
forskudsvist udbetalte børnebidrag til to børn. Fradraget kan ikke foretages
ved udbetaling af hjælp til personer, der forsørger eget barn under 18 år i
hjemmet, eller som har forsørgelsespligt over for flere end to børn under 18
år, der ikke bor i hjemmet. Fradraget kan endvidere ikke foretages, hvis
hjælpen til et ægtepar beregnes efter reglerne om 225 timers ordinært og
ustøttet arbejde, jf. § 26, stk. 5-9, i lov om aktiv socialpolitik.
Der kan alene foretages fradrag for børnebidrag, som forfalder i samme ka-
lendermåned, som hjælpen udbetales for. Sker der forskudsvis udbetaling
for mere end 1 måned ad gangen, kan der alene foretages fradrag for et be-
løb, der forholdsmæssigt svarer til den kalendermåned, som hjælpen udbe-
tales for.
69
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Fradrag kan endvidere ikke foretages, hvis kommunen får underretning om,
at anmodning om tvangsfuldbyrdelse er indgivet til fogedretten som følge
af, at den bidragspligtiges boliglejeaftale er blevet ophævet, fordi leje eller
anden pligtig pengeydelse ikke er betalt rettidigt. Kommunen kan forlange,
at den bidragspligtige dokumenterer, at sag om lejerestance er indbragt for
fogedretten. Afsluttes fogedsagen, uden at den har ført til udsættelse af leje-
målet, kan kommunen fradrage i hjælpen med virkning fra måneden efter
den måned, i hvilken fogedsagen er afsluttet. Afsluttes fogedsagen med, at
den bidragspligtige sættes ud af lejemålet, fradrager kommunen i hjælpen
med virkning fra 3 måneder efter den måned, i hvilken udsættelsen har fun-
det sted.
3.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Som en del af aftalen foreslås det, at der indføres et børnetillæg til alle for-
sørgere i kontanthjælpssystemet.
Det foreslås at indsætte en ny § 17 i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter
kommunen yder et månedligt børnetillæg på 2.687 kr. (2024-nineau) til per-
soner, der modtager kontanthjælp, og som har forsørgelsespligt over for et
eller flere børn under 18 år. Forslaget betyder, at alle forsørgere, der modta-
ger kontanthjælp, uanset om de forsørger barnet i hjemmet eller ej, vil få et
tillæg på 2.687 kr. (2024-niveau). Ved forsørgere forstås personer, der har
den privatretlige forsørgelsespligt over et barn, der er under 18 år. Der ydes
kun ét børnetillæg til kontanthjælpen uanset antallet af børn, som modtage-
ren har forsørgelsespligt overfor.
Det vil være et krav, at barnet opholder sig her i riget (Danmark, Færøerne
og Grønland), hvilket er en udvidelse i forhold til gældende regler, hvorefter
udbetaling af forsørgersats eller bidragstillæg forudsætter, at barnet ophol-
der sig her i landet. Dermed vil der også kunne ydes børnetillæg til kontant-
hjælpsmodtagere, der har forsørgelsespligt over for børn, der opholder sig i
Grønland og på Færøerne. Kravet om ophold her i riget vil som hidtil ikke
gælde for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede
til hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster.
Det foreslås endvidere, at børnetillæg udbetales forholdsmæssigt for måne-
den, hvis personen skifter civilstatus, f.eks. fordi barnet bliver født, eller
barnet tager ophold uden for riget i løbet af en udbetalingsmåned. Dette føl-
ger gældende regler for udbetaling af hjælp med forsørgersats.
Med henblik på fortsat at begrænse den fremtidige opbygning af bidrags-
gæld for personer, der modtager kontanthjælp, foreslås en nyaffattelse af §
70
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
96 a, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, om fradrag i kontanthjælpen
for forskudsvist udbetalte børnebidrag. Formålet er at sikre, at det fortsat vil
være muligt at anvende hjælpen til at afdrage på bidragsgæld til Udbetaling
Danmark for kontanthjælpsmodtagere, der ikke betaler pligtige børnebi-
drag. Forslaget vil samtidig være en forenkling af reglerne, idet der med
forslaget ikke længere vil være forskel på fradrag i kontanthjælpen afhængig
af, om den bidragspligtige modtager en forsørgersats eller et bidragstillæg.
Med forslaget vil kommunen fremover kunne fradrage et beløb ved udbeta-
lingen af kontanthjælp til dækning af det børnebidrag, som er udbetalt for-
skudsvist. Det vil gælde alle, der modtager kontanthjælp uanset satsen og
tillæg.
Det foreslås endvidere, at der højst vil kunne foretages fradrag på 2.687 kr.
(2024-niveau) pr. måned svarende til det foreslåede børnetillæg, da kontant-
hjælpsmodtageren får børnetillægget til barnets forsørgelse.
Det foreslås samtidig at videreføre reglen i § 96, stk. 2, om, at der ikke kan
ske fradrag ved udbetaling af hjælp til personer, der forsørger eget barn un-
der 18 år i hjemmet. Dermed sikres det, at der ikke vil kunne foretages fra-
drag i kontanthjælpen på bekostning af hjemmeboende børn under 18 år,
som den pågældende tillige har forsørgelsespligt overfor.
Endelig foreslås det, at børnetillægget satsreguleres på samme vis som den
øvrige hjælp til forsørgelse.
For nærmere herom henvises til forslaget til § 17 som affattet ved lovforsla-
gets § 1, nr. 35, og bemærkningerne hertil.
3.3. Tillæg til enlige
3.3.1. Gældende ret
Der findes ikke regler om tillæg til enlige forsørgere eller enlige ikke-for-
sørgere i lov om aktiv socialpolitik.
Efter gældende regler får enlige forsørgere under 30 år, der modtager ud-
dannelses- eller kontanthjælp, derimod en højere sats end forsørgere, der
ikke er enlige. Enlige forsørgere, der modtager selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelse eller overgangsydelse (SHO-ydelser), modtager ligeledes ydel-
sen med en højere sats end forsørgere, der ikke er enlige forsørgere. Kon-
tanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år, får derimod samme sats, uanset om
de er enlige forsørgere eller samlevende forsørgere.
Enlige forsørgere afgrænses efter gældende regler i lov om aktiv socialpoli-
tik efter principperne for retten til ekstra børnetilskud som enlig, jf. lov om
71
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (herefter børnetil-
skudsloven). Begrebet ”enlig” forstås således på samme måde i lov om aktiv
socialpolitik og børnetilskudsloven.
Det betyder, at en person, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet
ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven, betragtes som enlig for-
sørger efter lov om aktiv socialpolitik.
Tilsvarende gælder, at en person, der forsørger eget barn i hjemmet og ville
have erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven, såfremt
personen opfyldte betingelserne om bopæl og ophold eller beskæftigelse i §
5, stk. 1, nr. 1, og § 5 a i børnetilskudsloven, betragtes som enlig forsørger
efter lov om aktiv socialpolitik.
Desuden betragtes en person, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetil-
skud efter børnetilskudsloven som følge af, at barnet er anbragt uden for
hjemmet efter barnets lov, jf. børnetilskudslovens § 5, stk. 1, nr. 4, som enlig
forsørger efter lov om aktiv socialpolitik, hvis vedkommende var enlig, og
barnet skulle have opholdt sig hos den pågældende.
Enlige, der ikke er forsørgere, får efter gældende regler ikke højere satser
end samlevende, der ikke er forsørgere.
For en nærmere beskrivelse af de gældende satser henvises til pkt. 3.1.1. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
3.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Aftalepartierne er enige om at indføre et tillæg til enlige forsørgere på 1.581
kr. pr. måned til modtagere af mindstesats eller grundsats og et tillæg til
enlige ikke-forsørgere på 1.054 kr. pr. måned til modtagere af grundsats el-
ler forhøjet sats.
Det foreslås således at indsætte en ny § 18 i lov om aktiv socialpolitik, hvor-
efter kommunen yder et tillæg til enlige forsørgere på 1.581 kr. pr. måned
til modtagere af mindstesats eller grundsats og et tillæg til enlige ikke-for-
sørgere på 1.054 kr. pr. måned til modtagere af grundsats eller forhøjet sats.
Med forslaget vil enlige forsørgere blive afgrænset som efter de gældende
regler i lov om aktiv socialpolitik. Den foreslåede ordning vil betyde, at føl-
gende personer vil være berettiget til et månedligt tillæg på 1.581 kr. som
enlig forsørger, hvis de modtager mindstesats eller grundsats:
72
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
-
Personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra
børnetilskud efter børnetilskudsloven.
Personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ville have erhvervet ret
til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven, såfremt personen op-
fyldte betingelserne om bopæl og ophold eller beskæftigelse i § 5, stk.
1, nr. 1, og § 5 a i børnetilskudsloven.
Personer, der ville have erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børne-
tilskudsloven, hvis barnet ikke havde været anbragt uden for hjemmet
efter barnets lov, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i børnetilskudsloven.
-
-
Med forslaget vil enlige ikke-forsørgere blive afgrænset fra samlevende
ikke-forsørgere ud fra de samme principper, som Udbetaling Danmark an-
vender i forbindelse med afgørelsen af, om en person betragtes som samle-
vende eller enlig i relation til børnetilskud til enlige efter børnetilskudslo-
ven. Den foreslåede ordning vil betyde, at personer, der vil modtage mind-
stesats eller grundsats, og som ikke har forsørgelsespligt over for børn, vil
modtage et månedligt tillæg på 1.054 kr., hvis de vil kunne betragtes som
enlige efter børnetilskudsloven.
Det foreslås endvidere, at tillæg til enlige forsørgere og tillæg til enlige ikke-
forsørgere udbetales forholdsmæssigt for måneden, hvis personen skifter ci-
vilstatus eller sats i løbet af en udbetalingsmåned. Dette følger gældende
regler for udbetaling af kontanthjælp til enlige forsørgere.
Endelig foreslås det, at tillæg til enlige forsørgere og tillæg til enlige ikke-
forsørgere satsreguleres på samme vis som den øvrige hjælp til forsørgelse.
For nærmere herom henvises til forslaget til § 18 som affattet ved lovforsla-
gets § 1, nr. 35, og bemærkningerne hertil.
3.4. Særligt ungetillæg
3.4.1. Gældende ret
Der findes ikke regler om et særlig ungetillæg til modtagere af kontanthjælp.
Efter de gældende regler kan kommunen dog yde et aktivitetstillæg til per-
soner under 30 år, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, og
som er visiteret aktivitetsparate.
For personer, der modtager uddannelseshjælp, fremgår det af § 24, stk. 1, i
lov om aktiv socialpolitik, at kommunen efter 3 måneder yder et aktivitets-
tillæg til uddannelseshjælpen til personer, der er visiteret som aktivitetsparat
og deltager eller har tilkendegivet ønske om at deltage i tilbud i en særligt
tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov eller i tilbud
73
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er forudsat i bemærknin-
gerne til lovforslaget, at når den unge aktivitetsparate på grund af sin situa-
tion ikke kan deltage i tilbud, skal personen have aktivitetstillæg alligevel,
f.eks. hvis den unge er alvorligt syg, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg
A, L 224 som fremsat, side 16.
Efter gældende regler kan aktivitetstillægget tidligst ydes, når personen har
modtaget uddannelseshjælp i 3 måneder.
Efter lovens § 24, stk. 2, yder kommunen et barselstillæg med et beløb, der
svarer til et aktivitetstillæg til personer, der er visiteret som uddannelsespa-
rate, og som har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov,
i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk.
1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a ville have været ret til
dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk.
1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2.
Det fremgår af lovens § 24, stk. 3, at aktivitetstillægget i 2024 udgør et må-
nedligt beløb på mellem 923 kr. og 9.416 kr. afhængigt af bl.a. sats, forsør-
gerstatus og alder.
Det fremgår af lovens § 24, stk. 4, at personer, der modtager uddannelses-
hjælp med satser efter § 23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5. Det vil sige kvinder, der
er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge, eller personer med en do-
kumenteret psykisk lidelse som anført i § 23, stk. 2, nr. 4, ikke kan modtage
et aktivitetstillæg eller barselstillæg til uddannelseshjælpen.
Det fremgår af lovens § 24, stk. 5, at i helt særlige tilfælde, hvor en person
har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale
barrierer, og hvor kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved
den første jobsamtale efter senest 1 uge, jf. § 31, stk. 3, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, har personen ret til et aktivitetstillæg fra dette tids-
punkt. Har personen i perioden fra første henvendelse til kommunen om
hjælp og indtil første jobsamtale efter senest 1 uge ret til fravær ved gravi-
ditet, barsel, adoption eller sorgorlov, i det omfang der under fravær efter
bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk.
1 og 2, og § 14 a ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslo-
vens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3
og § 23 c, stk. 1 og 2, yder kommunen i stedet et barselstillæg.
74
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det fremgår af lovens § 24, stk. 6, at en person, der er forrevalidend, jf.
kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 21 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, kan modtage aktivitetstillæg, når personen deltager i
aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det følger af lovens § 24, stk. 7, at hvis udbetaling af uddannelseshjælp op-
hører, og en person ikke har modtaget uddannelseshjælp i en hel kalender-
måned, kan der først udbetales aktivitetstillæg samtidig med uddannelses-
hjælp, når betingelserne efter lovens § 24, stk. 1 eller 5, er opfyldt.
Tilsvarende regler gør sig gældende for personer, der modtager kontant-
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
For personer, der modtager kontanthjælp efter lovens § 25, stk. 7, yder kom-
munen efter 3 måneder et aktivitetstillæg til kontanthjælpen til personer un-
der 30 år, der er visiteret som aktivitetsparate og deltager i eller har tilken-
degivet ønske om at deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i er-
hverv m.v. eller tilbud i medfør af selvforsørgelses-og hjemrejseprogram-
met eller introduktionsprogrammer efter integrationsloven. Det er forudsat
i bemærkningerne til lovforslaget, at når den unge aktivitetsparate på grund
af sin situation ikke kan deltage i tilbud, skal personen have aktivitetstillæg
alligevel, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 224 som fremsat, side
17.
Det følger af lovens § 25, stk. 8, at kommunen yder et barselstillæg med et
beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, til personer under 30 år, der er visite-
ret som jobparate, og som har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption
og sorgorlov, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsels-
lovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a ville
have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1
og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2.
Kommunen yder endvidere barselstillæg til kontanthjælpsmodtagere under
30 år, der visiteres som aktivitetsparate og endnu ikke opfylder betingelsen
for at modtage aktivitetstillæg, jf. stk. 7, 3. pkt., og som har tilsvarende ret
til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov.
Det fremgår af lovens § 25, stk. 9, at aktivitetstillægget i 2024 udgør et må-
nedligt beløb mellem 722 kr. og 8.494 kr., afhængigt af bl.a. sats, forsørger-
status og alder.
Det følger af lovens § 25, stk. 10, at personer, der modtager kontanthjælp
efter stk. 3, nr. 3, 4, 5, 8 og 9. Det vil sige kvinder, der er gravide og har
75
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
passeret 12. svangerskabsuge, personer med dokumenteret psykisk lidelse
som anført i § 25, stk. 2 og 4, samt personer under 25 år, ikke kan modtage
et aktivitetstillæg til kontanthjælpen. Stk. 10 finder tilsvarende anvendelse
for barselstillæg, jf. lovens stk. 8.
Det følger af lovens § 25, stk. 11, at i helt særlige tilfælde, hvor en person
har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale
barrierer, og kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den
første jobsamtale efter senest 1 uge, jf. § 31, stk. 3, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, har personen ret til et aktivitetstillæg fra dette tidspunkt,
hvis betingelserne i lovens § 25, stk. 7, 1. eller 2. pkt., er opfyldt. Har per-
sonen i perioden fra første henvendelse til kommunen om hjælp og indtil
første jobsamtale efter senest 1 uge ret til fravær ved graviditet, barsel, adop-
tion eller sorgorlov, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i
barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a
ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21,
stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk.
1 og 2, yder kommunen i stedet et barselstillæg efter stk. 8.
Det fremgår af lovens § 25, stk. 12, at en person, der er forrevalidend, jf.
kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 21 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, kan modtage aktivitetstillæg, når personen deltager i
aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det følger af lovens § 25, stk. 13, at hvis udbetaling af kontanthjælp ophører,
og en person ikke har modtaget uddannelseshjælp i en hel kalendermåned,
kan der først udbetales aktivitetstillæg samtidig med kontanthjælp, når be-
tingelserne i stk. 7 er opfyldt.
Aktivitetstillægget ydes efter gældende regler til personer, der er visiteret
aktivitetsparate efter reglerne fastsat i medfør af § 8, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. § 4, stk. 2 og 4, i bekendtgørelse nr. 1216 af 28.
september 2023 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det fremgår af § 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1216 af 28. september 2023
om en aktiv beskæftigelsesindsats § 4, stk. 2, at en person er aktivitetsparat
efter § 1, nr. 3 (personer modtager kontanthjælp eller overgangsydelse efter
lov om aktiv socialpolitik), hvis personen ikke vurderes at være i stand til at
påtage sig et ordinært job, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig
selv inden for tre måneder.
Det fremgår videre af bekendtgørelsens § 4, stk. 2, at en person er aktivi-
tetsparat efter § 1, nr. 5 (personer der modtager uddannelseshjælp efter lov
76
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
om aktiv socialpolitik), hvis personen vurderes at have problemer af faglig,
social og/eller helbredsmæssig karakter og dermed har behov for ekstra
støtte og hjælp i længere tid end ca. et år, inden personen kan påbegynde en
uddannelse og gennemføre denne på almindelige vilkår.
3.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Aftalepartierne er enige om at afskaffe det nugældende aktivitetstillæg.
Både Ydelseskommissionen og Reformkommissionen har peget på, at akti-
vitetstillægget har en række utilsigtede konsekvenser, der bl.a. hæmmer un-
ges progression mod uddannelse og job. Der er dog en gruppe unge, der
modtager hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet, og som har udfor-
dringer, der rækker ud over ledighed, og disse unge har derfor brug for sær-
lig støtte til at komme i arbejde og uddannelse.
Aftalepartierne er derfor enige om at indføre et særligt ungetillæg målrettet
en række kontanthjælpsmodtagere i alderen 18-29 år med udfordringer ud
over ledighed. Det særlige ungetillæg vil blive ydet med to satser, og dermed
med færre satser end det gældende aktivitetstillæg, og det vil for de fleste i
målgruppen udgøre et lavere tillæg end det gældende aktivitetstillæg.
Det foreslås, at det særlige ungetillæg ydes til personer under 30 år, der
modtager kontanthjælp med grundsats, herunder personer der modtager
kontanthjælp under forrevalidering, og til personer, der opfylder opholds-
og beskæftigelseskravet eller ikke er omfattet af kravet, og som modtager
sats som hjemmeboende. Den foreslåede ordning indebærer således, at per-
soner, der modtager mindstesats, og personer, der modtager sats som hjem-
meboende, og som er omfattet af opholds- og beskæftigelseskravet, men
ikke opfylder dette, ikke har ret til det særligt ungetillæg. Det svarer til de
gældende regler, hvorefter personer, der modtager selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse, ikke har ret til et aktivitetstillæg. Det
foreslåede indebærer endvidere, at personer, der modtager kontanthjælp
med forhøjet sats, ikke får ret til et særligt ungetillæg.
Det foreslås, at betingelserne for at kunne få ret til det særlige ungetillæg vil
svare til de gældende kriterier for at blive visiteret aktivitetsparat som kon-
tanthjælpsmodtager og uddannelseshjælpsmodtager efter reglerne herom i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. bekendtgørelse nr. 1216 af 28.
september 2023 om en aktiv beskæftigelsesindsats, og dermed få ret til et
aktivitetstillæg efter lov om aktiv socialpolitik.
77
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslås, at det særlige ungetillæg ydes fra det tidspunkt, hvor en person
er visiteret aktivitetsparat. Den foreslåede ordning følger således de gæl-
dende regler for, hvornår aktivitetstillægget ydes fra, da retten til det gæl-
dende aktivitetstillæg indtræder efter tre måneder i kontanthjælpssystemet,
hvorfra man kan visiteres aktivitetsparat, medmindre der er tale om de helt
særlige tilfælde, hvor en person har særligt komplekse udfordringer i form
af helbredsmæssige eller sociale barrierer, og kommunen derfor har visiteret
personen som aktivitetsparat ved den første jobsamtale efter senest 1 uge. I
sådanne tilfælde vil en person efter gældende regler have ret til et aktivitets-
tillæg allerede på dette tidspunkt.
Da en forrevalidends situation kan sidestilles med en aktivitetsparat som
følge af begrænsningen i arbejdsevnen, foreslås det, at forrevalidender har
ret til et særligt ungetillæg fra det tidspunkt, hvor de bliver visiteret til for-
revalidering, på samme vis som en aktivitetsparat har ret til et særligt unge-
tillæg fra tidspunktet for visitationen som aktivitetsparat.
Det foreslåede indebærer, at personer under 30 år, der modtager hjælp i kon-
tanthjælpssystemet som aktivitetsparate for juni 2025 eller før, vil få ret til
det særlige ungetillæg fra den 1. juli 2025, medmindre de omvisiteres fra
juli 2025. Tilsvarende vil personer, der modtager kontanthjælp som forre-
validender for juni 2025 eller før, få ret til det særlige ungetillæg fra den 1.
juli 2025, medmindre de omvisiteres i juli 2025.
Det foreslås, at det særlige ungetillæg ydes uafhængigt af, om en person
deltager i tilbud eller har tilkendegivet ønske herom. Der er således tale om
en ændring i forhold til de gældende regler om retten til et aktivitetstillæg.
Det har dog i praksis ingen betydning, da det efter de gældende regler er
muligt at modtage et aktivitetstillæg, selvom en person på grund af sin situ-
ation ikke kan deltage i tilbud.
Det foreslås, at det særlige ungetillæg ydes med en sats på 1.000 kr. pr. må-
ned til personer, der endnu ikke er fyldt 25 år. For personer mellem 25 og
29 år foreslås det, at kommunen yder det særlige ungetillæg med en sats på
2.500 kr. pr. måned. For personer under 30 år med forsørgelsespligt, som
derfor har ret til et børnetillæg, foreslås det, at kommunen yder et særligt
ungetillæg på 2.500 kr. pr. måned.
Det foreslås, at forsørgere i denne sammenhæng defineres som personer, der
har den privatretlige forsørgelsespligt over et barn og modtager børnetillæg
efter forslaget til § 17 som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 35. Definitionen
er dermed forsørgere, der har ret til et børnetillæg.
78
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslås, at personer, der har forsørgelsespligt over for et barn eller ville
have forsørget barnet i hjemmet, såfremt barnet ikke var anbragt uden for
hjemmet efter barnets lov, vil have ret til det særlige ungetillæg med satsen
for forsørgere, da de fortsat kan have udgifter til barnets forsørgelse på trods
af anbringelsen. Reglerne følger reglerne for retten til et børnetillæg, jf. for-
slaget til § 17 som affattet ved lovforslagets § 1, stk. 35.
Det foreslås, at satserne for det særlige ungetillæg satsreguleres ligesom de
øvrige kontanthjælpssatser efter lov om aktiv socialpolitik.
For nærmere om det særlige ungetillæg henvises til forslaget til § 19 som
affattet ved lovforslagets § 1, nr. 35, og bemærkningerne hertil.
3.5. Midlertidigt tilpasningstillæg
3.5.1. Gældende ret
Der eksisterer ikke regler om et midlertidigt tilpasningstillæg til personer i
kontanthjælpssystemet.
Det midlertidige tilpasningstillæg indføres for at give unge i det nye kon-
tanthjælpssystem mulighed for at indrette sig på de nye lavere satser, da det
gældende aktivitetstillæg og den højere sats for personer i kontanthjælpssy-
stemet med bestemte psykiske diagnoser afskaffes.
I de gældende regler er der højere satser til modtagere af uddannelseshjælp
eller kontanthjælp, som har en dokumenteret psykisk lidelse inden for en
række bestemte diagnoser på det skizofrene spekter.
Reglerne om disse højere satser til personer med en række bestemte diagno-
ser blev indført på baggrund af en folketingsbeslutning, da et flertal i Folke-
tinget fandt, at de økonomiske incitamenter ikke havde samme effekt over-
for disse psykisk syge unge. Det blev fremført, at disse unge psykisk syge,
der modtog kontanthjælp med ungesatserne, herunder den nedsatte sats,
havde svært ved at få kontanthjælpen til at række til de faste udgifter til
bolig, mad, medicin og andre udgifter herunder udgifter til socialt samvær,
jf. bemærkningerne til Folketingstidende 2006-07, tillæg A, L 91, som frem-
sat.
Efter § 23, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik modtager uddannelsesparate
og aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegi-
vende uddannelse uddannelseshjælp.
Det fremgår af § 23, stk. 2, nr. 4, at uddannelseshjælpen udgør et månedligt
beløb på 16.382 kr. (2024-niveau) for personer, der har en dokumenteret
79
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindsli-
delse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, ski-
zoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotio-
nelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt
over for børn.
Uddannelseshjælpen udgør et beløb på 12.326 kr. (2024-niveau) for perso-
ner, der ikke bor hos en eller begge forældre, og som har en dokumenteret
psykisk lidelse, som anført i nr. 4, jf. § 23, stk. 2, nr. 5, uden at have forsør-
gelsespligt over for børn.
Efter lovens § 25, stk. 3, nr. 4, udgør kontanthjælpen til personer under 30
år et månedligt beløb på 16.382 kr. (2024-niveau) for personer, der har en
dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizoty-
pisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk
tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose
og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsør-
gelsespligt over for børn.
Kontanthjælpen udgør 12.326 kr. (2024-niveau) for personer, der ikke bor
hos en eller begge forældre, og som har en dokumenteret psykisk lidelse
som anført i nr. 4, jf. § 25, stk. 3, nr. 5, uden at have forsørgelsespligt over
for børn.
Efter gældende regler findes der endvidere satser til personer, der modtager
revalideringsydelse, og som dokumenteret har de samme psykisk lidelse
som nævnt ovenfor. Reglerne fremgår af § 71 i lov om aktiv socialpolitik.
Disse regler er ikke omfattet af området for aftalen og foreslås derfor ikke
ændret.
3.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det fremgår af den politiske aftale, at unge, der kommer til at modtage den
nye grundsats, som vil gå relativt meget ned i ydelse, skal have rimelig tid
til at tilpasse sig de nye satser i kontanthjælpssystemet.
Det foreslås derfor at indføre et midlertidigt tilpasningstillæg på 2.000 kr.
om måneden til personer under 30 år, der modtog aktivitetstillæg eller den
højere sats for bestemte psykiske lidelser i kontanthjælpssystemet før den 1.
juli 2025, og som kommer til at opleve en nedgang i ydelsesniveau på 2.000
kr. eller mere ved overgangen til de nye regler, der efter forslagets indhold
får virkning den 1. juli 2025.
80
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Da tilpasningstillægget har til formål at give personkredsen mulighed for at
tilpasse deres økonomi til niveauet for de nye satser foreslås det, at tilpas-
ningstillægget alene ydes i en midlertidig periode fra og med den 1. juli 2025
til og med den 30. juni 2027. Det betyder, at tilpasningstillægget vil blive
udbetalt sidste gang for juni 2027.
Efter forslagets indhold er nedgangen i ydelsesniveau defineret på baggrund
af personkredsens satsindplacering efter de gældende regler og dermed den
samlede hjælp for juni 2025 sammenholdt med en sammenlignelig satsind-
placering og tillæg efter de foreslåede regler og dermed den samlede hjælp
for juli 2025.
Det betyder, at ydelsesnedgangen ikke beregnes for den enkelte person, og
der tages ikke højde for eventuelle sanktioner eller fradrag for indtægter, der
kan have ændret på den samlede hjælp for den enkelte for juni og juli måned
i 2025. Målgruppen foreslås afgrænset på denne måde for at undgå at på-
lægge kommunerne en uforholdsmæssig tung administrationsbyrde for et
midlertidigt tillæg oveni de øvrige ændringer, som følger af aftalen, og som
vil skulle håndteres af kommunerne i samme periode.
Det foreslås derfor, at retten til et midlertidigt tilpasningstillæg defineres ud
fra, om personkredsen går 2.000 kr. eller mere ned fra juni 2025 til juli 2025
på baggrund af den sats for kontanthjælp og uddannelseshjælp, som person-
kredsen modtager efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik i juni
2025, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 22. juni 2023, som ændret ved § 5 i
lov nr. 1531 af 12. december 2023 og § 12 i lov nr. 1538 af 12. december
2023, forud for, at de nye kontanthjælpsregler får virkning den 1. juli 2025,
sammenholdt med den sats for den samlede hjælp bestående af kontant-
hjælpssatsen og tillæg, som personkredsen vil få ret til efter de nye kontant-
hjælpsregler fra juli 2025. Det er en forudsætning, at den enkelte fastholder
sin forsørgerstatus, civilstand, visitationskategori og sin status som enlig el-
ler samlevende i juni og juli 2025. Det vil være satsen for den samlede hjælp
på udbetalingstidspunktet i juli 2025, der ligger til grund for vurderingen af,
hvorvidt en person er omfattet af personkredsen.
Det foreslås endvidere, at hvis en person oplever en ydelsesnedgang som
følge af, at denne skifter civilstand, status fra enlig til samlevende eller om-
vendt, forsørgerstatus eller visitationskategori efter lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats fra juni til juli 2025, vil personen ikke være berettiget til et
tilpasningstillæg. Baggrunden herfor er, at nedgangen i ydelse ikke skyldes
de nye lavere satser, men en ændring i forsørgelsesbehov.
81
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslås dog, at personkredsen, der modtager satsen for bestemte psyki-
ske lidelser i kontanthjælpssystemet for juni 2025, fortsat vil have ret til et
tilpasningstillæg for juli 2025, hvis de skifter visitationskategori fra juni
2025 til juli 2025, f.eks. ved at blive visiteret fra at være aktivitetsparat til
at være jobparat og af den grund ændrer ydelsesniveau. Dette skyldes, at det
ikke er en betingelse for at være berettiget til den højere sats for bestemte
psykiske lidelser efter gældende regler, at en person er visiteret aktivitets-
parat.
Den foreslåede ordning indebærer endvidere, at personkredsen, der kommer
til at modtage kontanthjælp med mindstesats eller forhøjet sats efter de nye
kontanthjælpsregler fra 1. juli 2025, ikke vil få ret til et midlertidigt tilpas-
ningstillæg uanset nedgang i ydelsesniveau.
Det foreslås endvidere, at personer, der vil få ret til et midlertidigt tilpas-
ningstillæg, og som udtræder af kontanthjælpssystemet i virkningsperioden
for tilpasningstillægget fra og med den 1. juli 2025 til og med den 30. juni
2027, vil bevare retten til et midlertidigt tilpasningstillæg, hvis de kommer
til at modtage kontanthjælp igen inden juni 2027. Hensynet er at sikre et
økonomisk incitament for personkredsen til at tage arbejde – også for kor-
tere perioder.
Den foreslåede ordning indebærer, at en person, der har opnået ret til et mid-
lertidigt tilpasningstillæg for juli 2025, vil være berettiget til tillægget i hele
virkningsperioden, uanset om denne ændrer civilstand, alder, visitationska-
tegori m.v. senere i virkningsperioden.
Efter forslagets indhold vil det midlertidige tilpasningstillæg ikke blive om-
fattet af den årlige satsregulering.
For nærmere herom henvises til forslaget til § 20 som affattet ved lovforsla-
gets § 1, nr. 35, og bemærkningerne hertil.
3.6. Fritidstillæg til alle børn i kontanthjælpssystemet
3.6.1. Gældende ret
Der findes ikke i dag særskilte regler om øremærket hjælp til børn af kon-
tanthjælpsmodtagere til barnets fritidsaktiviteter, kulturtilbud, sociale og
faglige arrangementer og udstyr til uddannelse.
Der er dog efter gældende regler mulighed for at få udbetalt hjælp til dæk-
ning af udgifter til et barn, hvis der er tale om rimeligt begrundede enkelt-
udgifter.
82
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det fremgår af § 81 i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen kan yde hjælp
til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, som har været ude for
ændringer i sine forhold (en social begivenhed), hvis den pågældendes egen
afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes
og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden. En rimeligt be-
grundet enkeltudgift kan f.eks. være hjælp til en flyverdragt, et par vinter-
støvler eller til en barnevogn.
Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov,
der ikke har kunnet forudses. Det indebærer, at ansøgeren ikke har kunne
tage hensyn til den opståede udgift i sine løbende dispositioner. Vurderingen
heraf beror på en konkret og individuel vurdering af, om den ansøgte en-
keltudgift er forudsigelig. Undtagelsesvis kan kommunen yde hjælp til ri-
meligt begrundede enkeltudgifter, der har været forudsigelige, hvis afhol-
delsen af disse har afgørende betydning for ansøgerens eller familiens livs-
førelse.
Hjælpen efter § 81 er behovsbestemt. Det betyder, at der kun kan ydes hjælp
efter disse bestemmelser, hvis ansøgeren ikke selv har økonomisk mulighed
for at betale udgiften. Ved vurderingen af, om ansøgeren selv har mulighed
for at betale udgiften, lægges der vægt på ansøgerens rådighedsbeløb og for-
mue. Der lægges også vægt på, om ansøgeren har mulighed for at betale
udgiften ved hjælp af en afdragsordning eller ved hjælp af et lån. Som ud-
gangspunkt er det forholdene på tidspunktet for kommunens afgørelse, der
er afgørende for, om betingelserne for hjælp er opfyldt. Hjælpen efter § 81
er desuden subsidiær i forhold til hjælp efter anden lovgivning.
Hjælpen efter § 81 er ikke forbeholdt personer, der modtager hjælp efter §
11 i lov om aktiv socialpolitik, herunder kontanthjælp. Det betyder, at kom-
munen godt kan yde hjælp efter § 81 til personer, der ikke i øvrigt modtager
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Disse personer skal dog have været
ud for en social begivenhed.
Efter gældende regler er der endvidere mulighed for at få udbetalt børnetil-
skud til børn under 18 år efter lov nr. 63 af 21. januar 2019 om børnetilskud
og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (herefter børnetilskudsloven).
Børnetilskuddet tilkommer barnet og ydes til barnets forsørgelse. Børnetil-
skud udbetales som udgangspunkt efter ansøgning til Udbetaling Danmark.
Der findes tre slags børnetilskud, der kan betegnes som generelle børnetil-
skud:
83
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
-
Ordinært børnetilskud efter lovens § 2, som primært kan ydes til børn af
enlige forsørgere, børn af visse indsatte og børn af forældre, der begge
modtager folkepension eller førtidspension efter regler gældende før 1.
januar 2003. Satsen for det ordinære børnetilskud er i 2024 på 1.608 kr.
pr. kvartal for hvert barn under 18 år.
Ekstra børnetilskud efter lovens § 3, som sammen med det ordinære bør-
netilskud kan ydes til enlige forsørgere, der har barnet hos sig. Der ydes
kun ét ekstra børnetilskud, uanset antallet af børn. Satsen for ekstra bør-
netilskud er i 2024 på 1.639 kr. pr. kvartal.
Særligt børnetilskud efter lovens § 4, som bl.a. kan ydes til børn, hvor
den ene eller begge forældre er døde, når faderskabet ikke er fastslået,
eller hvis en eller begge forældre modtager folkepension eller førtids-
pension efter regler gældende før 1. januar 2003. Det særlige børnetil-
skud er i 2024 på 4.110 kr. pr. kvartal pr. barn plus et tillæg på 534 kr.
pr. kvartal. Til børn, som ingen forældre har, ydes der 2 gange særligt
børnetilskud og tillæg.
-
-
Hertil kommer en række specielle tilskud til særlige grupper.
Det er ikke nærmere defineret i loven, hvad de generelle børnetilskud skal
anvendes til.
Retten til børnetilskud er, jf. § 5 i børnetilskudsloven, betinget af, at barnet
eller en af forældrene, der har forældremyndigheden over barnet, har dansk
indfødsret eller med hensyn til ordinært og ekstra børnetilskud efter lovens
§§ 2 og 3 har haft fast bopæl her i landet i det seneste år og med hensyn til
særligt børnetilskud efter lovens § 4 har haft fast bopæl her i landet i de
seneste 3 år. Betingelsen om dansk indfødsret gælder dog ikke for udlæn-
dinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlæn-
dingeloven, efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Af-
ghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlerti-
dig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.
Efter lovens § 5 a er det endvidere en betingelse for ret til ydelser efter loven,
at mindst en af de personer, der har forsørgelsespligt over for barnet, har
haft bopæl eller beskæftigelse i mindst 6 år her i riget inden for de seneste
10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører. Hvis bopæls- eller be-
skæftigelseskravet ikke er opfyldt, udbetales en forholdsmæssig andel af
ydelsen, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
84
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Optjeningsprincippets bopæls- og beskæftigelseskrav indebærer, at der tid-
ligst kan udbetales ydelser efter loven, når en person har haft 6 måneders
bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de seneste 10 år. Efter 6 må-
neders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de seneste 10 år kan
der udbetales 8,3 pct. af ydelsen stigende til 100 pct. efter 72 måneder (6
år). Optjeningsprincippet gælder ikke for borgere fra EU, EØS eller
Schweiz, i det omfang disse efter EU-retten er berettiget til ydelsen.
Enlige forsørgere afgrænses efter gældende regler i lov om aktiv socialpoli-
tik efter principperne for retten til børnetilskud som enlig, jf. børnetilskuds-
loven. Begrebet ”enlig” forstås således på samme måde i lov om aktiv soci-
alpolitik og børnetilskudsloven.
3.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Undersøgelser viser, at særligt børn, hvis forældre ikke er i arbejde, er i ri-
siko for at lide afsavn i forhold til sociale aktiviteter.
Aftalepartierne er enige om, at børn af kontanthjælpsmodtagere skal have
bedre mulighed for et aktivt fritidsliv i sunde fællesskaber.
Det foreslås derfor, at der indføres et skattefrit fritidstillæg til alle børn i
kontanthjælpssystemet øremærket barnets fritidsliv.
3.6.2.1. Retten til et fritidstillæg og fritidstillæggets størrelse
Det foreslås, at der ydes et fritidstillæg på 450 kr. (2024-niveau) pr. måned
til børn under 18 år, hvis en forælder modtager hjælp i kontanthjælpssyste-
met. Det foreslås, at fritidstillægget ydes til personer, der modtager kontant-
hjælp, jf. § 16, som denne er affattet ved lovforslagets § 1, nr. 35.
Den foreslåede ordning vil indebære, at personer, der modtager mindstesats,
grundsats eller forhøjet sats i kontanthjælpssystemet, vil få ret til et fritids-
tillæg. Personer, der modtager kontanthjælp under forrevalidering, vil til-
svarende få ret til et fritidstillæg, da de er berettigede til kontanthjælp. Per-
soner, der modtager hjælp efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik (supple-
ment til brøkpension), vil ikke få ret til et fritidstillæg, da de anses som pen-
sionister og ikke som kontanthjælpsmodtagere.
Den foreslåede ordning indebærer samtidig, at personer, der modtager andre
ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, samt ydelser efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, ikke vil få ret til fritidstillæg. Det gælder bl.a. perso-
ner, der i forbindelse med aktivering ansættes i løntilskud.
85
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Fritidstillægget er tiltænkt personer og deres børn, der er længere tid i kon-
tanthjælpssystemet. Det foreslås derfor, at fritidstillægget først udbetales,
når en person har haft ret til kontanthjælp i tre sammenhængende måneder.
Det foreslås som betingelse for retten til fritidstillægget, at personen har den
privatretlige forsørgelsespligt over for barnet, og at personen er bopælsregi-
streret på samme adresse i CPR som barnet. Den foreslåede ordning inde-
bærer dermed, at der kun vil blive udbetalt et fritidstillæg, hvis barnet bor
sammen med den forælder, der modtager kontanthjælp.
Det foreslås, at fritidstillægget til personer, der er enlige forsørgere og har
ret til et tillæg til enlige forsørgere, jf. den foreslåede § 18, stk. 1, og stk. 2,
nr. 1 og 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 35, reduceres, således at
fritidstillægget udgør en fjerdedel af fritidstillægget til samlevende eller
gifte. Enlige forsørgere, der har ret til et tillæg til enlige forsørgere efter den
foreslåede § 18, stk. 2, nr. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 35, har
ikke ret til fritidstillæg, da disse personer ikke forsørger barnet i hjemmet.
Baggrunden for forslaget om et reduceret fritidstillæg er, at enlige forsør-
gere har mulighed for at modtage børnetilskud, hvis de opfylder betingel-
serne herfor, og at børnetilskuddet kan dække nogle af de samme udgifter
som fritidstillægget. Det bemærkes i den forbindelse, at retten til tillæg til
enlige forsørgere, jf. den foreslåede § 18, stk. 2, følger principperne for ret-
ten til børnetilskud som enlig, jf. børnetilskudsloven, og ikke afhænger af,
om en person har opnået ret til og derfor modtager en egentlig udbetaling af
det ekstra børnetilskud. Det betyder, at der kan være personer, som vil få
udbetalt det reducerede fritidstillæg, fordi de vil blive omfattet af den fore-
slåede § 18, stk. 2, nr. 1 eller 2, men som ikke får udbetalt ekstra børnetil-
skud efter børnetilskudsloven. Der kan f.eks. være personer, der endnu ikke
har ansøgt om (et ekstra) børnetilskud, eller som ikke opfylder kravene om
bopæl her i landet m.v. for at få ret til et ekstra børnetilskud efter børnetil-
skudsloven.
For nærmere om tillæg til enlige forsørgere henvises til forslaget til § 18,
stk. 1, og stk. 2, nr. 1 og 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 35, og
bemærkningerne hertil.
3.6.2.2. Maksimalt tre børn pr. familie
Det foreslås, at fritidstillægget ydes til maksimalt tre børn pr. familie. Det
foreslås endvidere, at en familie i denne sammenhæng forstås som en enhed
bestående af den forælder eller de forældre, der har forsørgelsespligten over
for barnet, og det barn eller de børn, der forsørges. Det indebærer, at der
inden for samme husstand kan være flere familieenheder. Det vil f.eks. være
86
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
tilfældet i sammenbragte familier, hvor der kan være både fællesbørn og
særbørn. Forældre i sammenbragte familier, som begge modtager kontant-
hjælp, vil hver især som udgangspunkt kunne modtage fritidstillæg til op til
tre børn, dog således at der kun kan udbetales ét fritidstillæg pr. barn.
Det foreslås endvidere, at i de familier, hvor der er flere børn end tre børn,
vil fritidstillægget først blive udbetalt for de ældre børn og dernæst for de
yngre.
I de familier, hvor der både er fællesbørn og særbørn, foreslås det, at fritids-
tillægget tildeles for særbørnene først. Den foreslåede regel svarer til udbe-
talingsreglerne i lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, jf.
lov nr. 1550 af 27. december 2019, som senest ændret ved lov nr. 877 af 21.
juni 2022, og lov om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier,
jf. lov nr. 500 af 16. maj 2023.
3.6.2.3. Kommunernes udbetaling af fritidstillægget
Det foreslås, at fritidstillægget udbetales i hele måneder. Det indebærer, at
fritidstillægget altid udbetales med det fulde beløb, uanset om personen har
modtaget kontanthjælp helt eller delvist i den forløbne måned. Det har såle-
des ikke betydning, om en person først er indtrådt i kontanthjælpssystemet
midt i måneden. Det vil heller ikke have betydning for udbetalingen af fri-
tidstillægget, om en person på grund af egne eller en eventuel ægtefælles
indtægter eller på grund af sanktioner får udbetalt et lavere beløb end fuld
kontanthjælp. Udbetalingen af fritidstillægget vil ske bagudrettet svarende
til udbetaling af kontanthjælp.
Det foreslås også, at fritidstillægget bliver skattefrit ligesom hjælp i særlige
tilfælde efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås endvidere, at fritidstillægget vil blive udbetalt til den registre-
rede mor i de tilfælde, hvor begge forældre bor sammen, og begge er beret-
tigede til et fritidstillæg. Det foreslås videre, at hvis forældrene er af samme
køn, og begge opfylder betingelserne for udbetaling af fritidstillægget, vil
fritidstillægget blive udbetalt til den af forældrene, der efter parrets oplys-
ning til kommunen skal modtage fritidstillægget.
Det foreslås endvidere, at kommunerne i tre måneder efter en persons af-
gang fra kontanthjælpssystemet fortsat udbetaler fritidstillæg, medmindre
personen overgår til at modtage en anden offentlig forsørgelsesydelse efter
lov om aktiv socialpolitik, eller retten til fritidstillægget ophører som følge
af de årsager, som er nævnt i stk. 12 og 13, dvs. hvis barnet flytter, barnet
87
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
fylder 18 år, barnet afgår ved døden, eller personen, der modtager fritidstil-
lægget, flytter ud af landet. Hensynet er, at det giver forældrene tid til at få
betalingen for barnets fritidsaktiviteter på plads, når de f.eks. kommer i be-
skæftigelse. Hvis en person er ude af kontanthjælpssystemet i mere end tre
måneder, skal retten til fritidstillæg optjenes på ny. Det foreslås i den for-
bindelse, at en person vil skulle genoptjene retten til et fritidstillæg ved på
ny at have modtaget kontanthjælp i tre sammenhængende måneder, hvis de
udgår af hjælpen. Dog foreslås det, at i de tilfælde, hvor en person afgår fra
kontanthjælpssystemet og ikke overgår til andre forsørgelsesydelser efter lov
om aktiv socialpolitik, og retten ikke ophører som følge af de øvrige ophørs-
grunde, bevares retten til fritidstillæg uændret, hvis personen genindtræder
i kontanthjælpssystemet inden udløbet af de første tre måneder. Hensynet er
at sikre, at personer i kontanthjælpssystemet, der modtager et fritidstillæg,
skal have et incitament til at tage ordinære timer i kortere perioder (op til tre
måneder) uden at have udsigt til at miste fritidstillægget, hvis de ikke lykkes
med at finde varig beskæftigelse.
For nærmere om skattefrihed, jf. ligningsloven, for udbetalt fritidstillæg
henvises til lovforslagets § 20, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
3.6.2.4. Dokumentation for personens anvendelse af fritidstillæg-
get
Det foreslås, at fritidstillægget skal anvendes på barnets deltagelse i fritids-
tilbud, kulturtilbud, sociale og faglige arrangementer eller til udstyr til ud-
dannelse.
Det indebærer, at fritidstillægget vil kunne anvendes til dækning af udgifter
til barnets:
-
deltagelse i fritidstilbud, f.eks. sportsaktiviteter, og udstyr eller beklæd-
ning i den forbindelse.
deltagelse i kulturtilbud for børn, f.eks. biograf, teater, museum m.v.
deltagelse i sociale arrangementer eller faglige arrangementer i forbin-
delse med skole-, dag- og fritidstilbud, f.eks. skolekoloni, studieture
m.v.
udstyr til uddannelse, herunder f.eks. skoletaske, computer m.v.
-
-
-
Der vil ikke blive udarbejdet en udtømmende liste over genstande og akti-
viteter, som fritidstillægget vil kunne anvendes til. Det vil således være op
til kommunerne at vurdere, hvorvidt en udgift falder ind under aktiviteter,
der kan betragtes som tilbud, arrangementer m.v., der understøtter barnets
88
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
fritidsliv. I sidste ende vil det dog være gennem Ankestyrelsens retlige prø-
velse af kommunale afgørelser, at grænserne for det kommunalpolitiske
handlerum fastlægges.
Det fremgår af aftalen, at modtageren af fritidstillægget skal dokumentere,
at beløbet er anvendt på barnets fritidstillæg.
Aftalepartierne ønsker imidlertid at gøre det så nemt som muligt for børne-
familierne og samtidig sikre, at kommunerne ikke pålægges en uforholds-
mæssig stor administrationsopgave i kommunen. Det foreslås derfor, at for-
ældrene alene skal dokumentere anvendelsen af en tredjedel af det udbetalte
fritidstillæg hver tredje måned. Dokumentationen vil efter forslaget skulle
indgives til kommunen senest den 5. i måneden efter udløb af hver doku-
mentationsperiode.
Der vil blive udviklet en digital selvbetjeningsløsning, hvor personen kan
uploade dokumentationen. Det vil også være muligt at indlevere dokumen-
tationen til kommunen fysisk. Med den digitale selvbetjeningsløsning skal
personen og kommunen endvidere ved hjælp af løbende opgørelse af det
beløb, som der er indsendt dokumentation for, kunne få svar på, om der er
uploadet dokumentation til fortsat udbetaling af fritidstillægget. Indsendes
der ikke dokumentation, skal kommunen stoppe udbetalingen af fritidstil-
lægget, jf. pkt. 3.6.2.5. nedenfor. Formålet hermed er at sikre, at pengene
kommer børnene til gode.
Den foreslåede ordning vil indebære, at dokumentationen skal indgives til
kommunen første gang, når en person har modtaget fritidstillægget i tre sam-
menhængende måneder og herefter hver tredje måned med udbetalt fritids-
tillæg. Forslaget indebærer en fravigelse af reglerne i bekendtgørelse nr. 432
af 26. april 2024 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og
revision på visse områder inden for Social-, Bolig- og Ældreministeriets,
Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets og
Børne- og Undervisningsministeriets ressortområde (herefter regnskabsbe-
kendtgørelsen) om dokumentation.
Modtageren af fritidstillægget skal dokumentere, at fritidstillægget er an-
vendt til formål inden for rammerne af de oplistede aktiviteter.
Det foreslås, at den tredjedel af anvendelsen af fritidstillægget, som skal do-
kumenteres, skal ske i form af kopi af kvitteringer fra indkøb hos registre-
rede virksomheder eller foreninger. Kvitteringen skal være dateret, således
89
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
at det er muligt at identificere, hvilken periode af udbetaling af fritidstillæg-
get der er dokumentation for. Det skal også fremgå, hvad der er købt, hvor
købet er foretaget og prisen for det købte.
Hensynet bag kravet om dokumentation i form af kvittering fra registrerede
virksomheder eller foreninger er at lette kommunernes arbejde i forbindelse
med stikprøve og kontrol således, at kommunerne, når de skal foretage kon-
trol af den indsendte dokumentation, kan forholde sig til en række konkrete
indholdsmæssige krav til dokumentationen. Der vil ikke blive stillet krav
om, at kommunerne løbende skal kontrollere indkommende bilag, jf. pkt.
3.6.2.5. nedenfor.
Den konkrete anvendelse af de øvrige to tredjedele af fritidstillægget vil ikke
skulle dokumenteres og vil derfor kunne bruges på køb på steder, hvor der
ikke nødvendigvis udstedes kvitteringer. På den måde vil det blive muligt
for personer i målgruppen for fritidstillægget at købe f.eks. brugt legetøj
m.v. på et loppemarked, betale for deltagelse i arrangementer på skolen og
lignende.
Det foreslås, at dokumentation, som dækker betaling for en længere periode
fremadrettet, f.eks. årskontingenter til en sportsaktivitet, kan anses som do-
kumentation for afholdte udgifter for flere perioder i det omfang, at betin-
gelserne for udbetaling af fritidstillæg ikke har været bortfaldet. Den fore-
slåede ordning indebærer, at en person med ret til et fritidstillæg vil kunne
bruge den samme kvittering over flere dokumentationsperioder. Formålet
hermed er at sikre fleksibilitet i ordningen for borgerne. Kravet om, at be-
tingelserne for udbetaling ikke har været bortfaldet, indebærer, at en kvitte-
ring ikke kan genanvendes, hvis en person f.eks. har været ude af kontant-
hjælpssystemet i mindst fire måneder. Det gælder, uanset om udgiften ved-
rører en aktivitet, som fortsat finder sted.
Eksempel: A er kontanthjælpsmodtager og modtager hver måned 450 kr. i
fritidstillæg for sit 12-årige barn B. A’s barn B går til fodbold. Ved sæsonens
start i august betaler A 2.700 kr. for barnets deltagelse i fodboldtræning i
hele sæsonen. Kvitteringen for B’s fodboldtræning kan på grund af det høje
beløb anvendes som dokumentation for anvendt fritidstillæg i 6 måneder (6
måneder x 450 kr. = 2.700 kr.). Den 1. september ophører A med at modtage
kontanthjælp, fordi A kommer i arbejde. Udbetalingen af fritidstillægget
fortsætter imidlertid i september, oktober og november måned. Kvitteringen
for fodboldtræningen er på det tidspunkt, hvor A ikke længere er berettiget
til at modtage fritidstillæg, anvendt som dokumentation for afholdte udgifter
svarende til udbetaling af fritidstillæg i 4 måneder. Den 1. februar er A igen
90
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
ledig. Efter en ny periode med genoptjening af retten til fritidstillæg, får A
igen fritidstillæg fra maj måned. Kvitteringen fra august kan ikke genanven-
des, da perioden med fritidstillæg har været afbrudt.
For nærmere om dokumentation for anvendelsen af fritidstillægget henvises
til lovforslagets § 1, nr. 109, og bemærkningerne hertil.
3.6.2.5. Ophør af retten til et fritidstillæg
Det foreslås, at kommunen træffer afgørelse om, at udbetalingen af fritids-
tillægget vil ophøre, hvis en person ikke opfylder dokumentationskravene.
Kommunen skal i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige
regler partshøre personen om den manglende dokumentation, inden kom-
munen kan træffe afgørelse, og udbetalingen kan stoppes. Hvis personen
ikke reagerer på partshøringen, skal kommunen stoppe udbetalingen af fri-
tidstillæg, således at dette ikke bliver udbetalt ved udgangen af måneden.
Hvis personen reagerer på partshøringen og inden for partshøringens frist
indsender den manglende dokumentation, vil udbetalingen af fritidstillæg-
get fortsætte uændret og blive udbetalt med kontanthjælpen ved udgangen
af måneden. Hvis en person indsender dokumentation efter partshøringens
frist er udløbet, men inden den 1. i måneden efter, vil der ikke blive udbetalt
et fritidstillæg for måneden. Hvis en person efter stop af udbetalingen af
fritidstillægget igen indsender dokumentation, vil udbetalingen af fritidstil-
lægget blive genoptaget fremadrettet, såfremt personen fortsat opfylder kri-
terierne for at modtage et fritidstillæg, dog således at der tidligst kan ske
udbetaling for måneden efter, at udbetalingen er stoppet.
Det foreslås endvidere, at kommunen træffer afgørelse om ophør af udbeta-
lingen af fritidstillægget, hvis barnet fylder 18 år, eller hvis barnet afgår ved
døden. Udbetalingen vil i disse tilfælde stoppe med sidste udbetaling ved
udgangen af den pågældende måned, hvor barnet f.eks. fylder 18 år. Den
foreslåede ordning indebærer, at der udbetales fritidstillæg, selvom betin-
gelserne for fritidstillæg på udbetalingstidspunktet ikke er opfyldt.
Det foreslås videre, at kommunen træffer afgørelse om ophør af udbetalin-
gen af fritidstillægget, hvis barnet fraflytter adressen, hvor den forælder, der
modtager fritidstillæg, bor. Udbetalingen vil i disse tilfælde stoppe med sid-
ste udbetaling ved udgangen af den pågældende måned, hvor barnet flytter
ud. Det gælder uanset, om barnet flytter for sig selv eller hen til den anden
forælder. Hvis forældrene ikke bor sammen, og begge forældre i den måned,
hvor barnet flytter fra den ene forælder til den anden forælder, har ret til et
fritidstillæg, og forældrene dermed udgør to konkurrerende rettighedsha-
vere, vil fritidstillægget blive udbetalt til den af forældrene, der er registreret
91
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
i CPR på samme adresse som barnet på tidspunktet for udbetalingen af hjæl-
pen. Udbetalingen vil ske til den forælder, der bor sammen med barnet på
udbetalingstidspunktet, da tillægget er tiltænkt barnets fritidsliv, og det un-
derstøttes bedst, når udbetalingen sker til den forælder, der bor sammen med
barnet.
Det fremgår af § 5 i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der opholder sig
i udlandet, ikke kan få hjælp efter loven. Hvis en person mister retten til
kontanthjælp, fordi de flytter ud af landet, vil udbetalingen af fritidstillægget
derfor også stoppe. Det betyder, at der ikke vil blive udbetalt fritidstillæg i
den måned, hvor en kontanthjælpsmodtager flytter ud af landet. En person,
der flytter ud af landet den 10. i en måned, vil således ikke modtage fritids-
tillæg ved udgangen af måneden.
For nærmere om ophør af kommunernes udbetaling af fritidstillægget hen-
vises til lovforslagets § 1, nr. 109, og bemærkningerne hertil.
3.6.2.6. Administration, tilsyn m.v.
Af hensyn til ordningens administrerbarhed og for at mindske kontrolbyrden
i kommunerne foreslås det, at personer, der modtager fritidstillæg, alene skal
indsende dokumentation for en tredjedel af anvendelsen af fritidstillægget.
Endvidere foreslås det, at kommunerne alene vil skulle udføre kontrol af den
indsendte dokumentation gennem en stikprøve.
I modsætning til gængs praksis ved udbetaling af ydelser er det for fritids-
tillægget ikke den politiske intention, at kommunerne i udgangspunktet skal
foretage yderligere kontrol af den indsendte dokumentation. Der vil dog
være en rent maskinel kontrol af, at der indsendes dokumentation og af be-
løbet.
Det fremgår af § 27 i bekendtgørelse nr. 432 af 26. april 2024 om statsrefu-
sion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder in-
den for Social-, Bolig- og Ældreministeriets, Beskæftigelsesministeriets,
Udlændinge- og Integrationsministeriets og Børne- og Undervisningsmini-
steriets ressortområde (herefter regnskabsbekendtgørelsen), at al relevant
dokumentation vedrørende ydelser eller tilskud til personer, hvor der ydes
statsrefusion eller -tilskud, skal journaliseres.
Det fremgår videre af regnskabsbekendtgørelsens § 44, at kommunalbesty-
relsen kan beslutte at fastsætte en grænse for, hvornår dokumentation (kvit-
tering) for, hvorledes hjælpen er anvendt, ikke er nødvendig. Bestemmelsen
gælder bl.a. for hjælp efter §§ 81-85 i lov om aktiv socialpolitik (hjælp i
særlige tilfælde). Beløbsgrænsen, som kommunen kan fastsætte, kan højst
92
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
være på 3.000 kr. pr. udbetaling ved enkeltudgifter og højst 1.000 kr. pr.
måned ved løbende ydelser. Kommunalbestyrelsen kan efter en konkret vur-
dering bestemme, at der i sager om enkeltpersoner skal være sædvanlig do-
kumentation.
Reglerne i regnskabsbekendtgørelsen foreslås fraveget ved forslaget om be-
grænset indsendelse af dokumentation og forslaget om begrænset kontrol af
dokumentationen i kommunerne.
For yderligere at lette kontrolopgaven hos kommunerne vil der ikke blive
fastsat krav til stikprøvens omfang, og kommunen vil selv kunne tilrette-
lægge afviklingen af stikprøvekontrollen. Kommunernes stikprøvekontrol
vil dog indgå som et fast kontrolpunkt i den kommunale revision i revisi-
onsåret 2026. Det vil her være op til den kommunale revisor at vurdere,
hvorvidt kommunens stikprøvekontrol er tilfredsstillende. Den kommunale
revisor vil i den forbindelse vurdere, om der er behov for fortsat revisorkon-
trol.
Den foreslåede ordning vil blive omfattet af de gældende regler for tilbage-
betaling af kontanthjælp efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik. Det
indebærer, at fritidstillægget skal tilbagebetales i de tilfælde, hvor en person
skal tilbagebetale kontanthjælpen. Der skal i den forbindelse ses bort fra de
tre måneders fritidstillæg, som udbetales til personer, som forlader kontant-
hjælpssystemet med henblik på fast arbejde.
Eksempel: A modtager kontanthjælp og fritidstillæg for sit 8-årige barn. A
kommer i arbejde den 1. september. A glemmer at fortælle kommunen om
arbejdet og får derfor også udbetalt kontanthjælp ved udgangen af septem-
ber måned. A kontakter straks kommunen, som oplyser, at den kontant-
hjælp, som er blevet udbetalt for september, vil blive krævet tilbagebetalt.
A har, fordi A er kommet i arbejde, ret til fritidstillæg for september, oktober
og november. Det udbetalte fritidstillæg for september vil derfor ikke blive
krævet tilbagebetalt.
Fritidstillægget er endvidere omfattet af kommunernes almindelige og ge-
nerelle vejledningsforpligtelse om hjælp til forsørgelse. Som en del af vej-
ledningen om fritidstillægget over for personer i målgruppen for et fritids-
tillæg, kan kommunen oplyse om eventuelle følgeordninger til fritidsaktivi-
teter i kommunen og informere om, hvor en modtager af fritidstillægget vil
kunne få mere viden om eventuelle følgeordninger til børns fritidsaktiviteter
i kommunen, såfremt der er etableret sådanne følgeordninger i kommunen.
Vejledningen om følgeordninger skal ses i sammenhæng med initiativet i
93
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
den politiske aftale om en pulje til følgeordninger til børns deltagelse i fri-
tidsaktiviteter.
Det foreslås, at fritidstillægget vil blive omfattet af samme regler om refu-
sion som hjælp i særlige tilfælde i kap. 10 efter lov om aktiv socialpolitik,
jf. § 106 i loven, da der på samme måde som udgifterne i kap 10 og 10 a er
tale om udgifter, som kommunernes aktive indsats ikke i sig selv kan på-
virke sammenlignet med f.eks. kontanthjælpen, der er omfattet af reglerne
om refusion og refusionstrappen efter § 3, stk. 5, og § 5, stk. 2, i lov om
kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommu-
nerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 221 af 12. februar 2021, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 1769
af 28. december 2023.
Fritidstillægget foreslås endvidere årligt satsreguleret. Satsen for fritidstil-
lægget foreslås afrundet til nærmeste hele beløb deleligt med 50, jf. § 109,
stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik.
For nærmere om refusion og satsregulering af fritidstillægget henvises til
lovforslagets § 1, nr. 123, 125 og 127, og bemærkningerne hertil.
3.7. Lempeligere fradrag for arbejdsindkomster
3.7.1. Gældende ret
Efter den gældende regel i § 30, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik trækker
kommunen som udgangspunkt indtægter fra i selvforsørgelses- og hjemrej-
seydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp krone for
krone.
Kommunen trækker indtægter fra i bruttohjælpen uafhængigt af, hvordan
indtægterne behandles skattemæssigt. Det gælder dermed også for skattefrie
indtægter.
Dette gælder både en persons egne indtægter og en eventuel ægtefælles ind-
tægter. Det er en direkte følge af, at der gælder en gensidig forsørgelsespligt
mellem ægtefæller i kontanthjælpssystemet. Således fremgår det af § 2 i lo-
ven, at enhver mand og kvinde i forhold til det offentlige har ansvar for at
forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år. Kontanthjælpssy-
stemet er det underliggende økonomiske sikkerhedsnet og bygger derfor på
selvforsørgelsesprincippet.
Kommunen kan derfor ikke yde hjælp til en borger, som kan forsørge sig
selv, eller som har mulighed for at blive forsørget af andre. En gift kontant-
hjælpsansøger skal derfor som udgangspunkt forsørges af sin ægtefælle.
94
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Først hvis ægtefællen ikke kan løfte forsørgelsespligten, kan der ydes kon-
tanthjælp. Det betyder, at der ved beregning af hjælp til ægtefæller tages
hensyn til begge ægtefællers økonomiske forhold, herunder indtægter og
formue. Det betyder også, at både kontanthjælpsmodtageren og ægtefællen
har pligt til at søge arbejde og tage imod tilbud om arbejde eller tilbud, i det
omfang den enkelte er i stand til det.
Kommunen skal beregne hjælp til ægtepar, der modtager selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp efter
særlige beregningsregler for ægtefæller i lovens § 26. Hjælpen til et ægtepar
beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget
til i kontanthjælpssystemet med fradrag for indtægter, uanset om begge æg-
tefæller modtager kontanthjælp. Har den ægtefælle, som ikke har været ud-
sat for en selvstændig social begivenhed, arbejdsindtægter, der er lavere end
kontanthjælpssatsen, kan der beregnes supplerende hjælp til denne ægte-
fælle.
Den gensidige forsørgelsespligt gælder ikke for samlevende, der ikke er gift.
Den ene part i et papirløst parforhold kan derfor modtage kontanthjælp, selv
om den anden part tjener tilstrækkeligt til at forsørge dem begge, eller hvis
den anden har en formue, der kan tjene som forsørgelse for begge samle-
vende.
Der gælder dog visse undtagelser til hovedreglen i § 30, stk. 1. Disse frem-
går af lovens §§ 31-33.
Det fremgår af den gældende § 31, stk. 1, i loven, at når der er tale om, at en
ansøger eller ægtefællen har arbejdsindtægter eller indtægter som led i til-
bud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selv-
forsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter
integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ser
kommunen ved beregning af hjælpen bort fra et beløb pr. udført arbejdstime
i indtægten, inden indtægten trækkes fra i hjælpen. Timefradraget udgør i
2024 30,37 kr. pr. udført arbejdstime. Det beløb, der samlet kan ses bort fra,
kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.
Det vil sige pr. ægtefælle i et ægtepar. Hvis der ikke er angivet et konkret
antal arbejdstimer, anvendes den aktuelle omregningsfaktor til at beregne
det antal timer, som der skal ske fradrag for, jf. lovens § 31, stk. 3. Omreg-
ningsfaktoren udgør i 277,76 kr. (2024-niveau).
95
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Reglen om timefradrag finder anvendelse både ved indgangen til hjælp i
kontanthjælpssystemet, når hjælpen skal udmåles til en person, der ansøger
om hjælp, og når hjælp udmåles løbende måned efter måned.
Det er et krav, at der reelt er udført arbejde for indtægten. Der foretages
derfor ikke et arbejdstimefradrag for løn udbetalt under sygdom, tabt ar-
bejdsfortjeneste efter § 119 i lov om social service og § 87 i barnets lov,
samt for royalties eller tilsvarende indtægter, hvor ydelsesmodtageren ikke
aktuelt har udført faktisk arbejde.
Der skal ses bort fra ATP, arbejdsmarkedsbidrag, henlagte feriepenge samt
kollektive pensioner i en arbejdsindtægt. Dette fremgår af praksis, jf. Anke-
styrelsens principmeddelelse offentliggjort som 42-19. Således fradrages
lønindtægter med den personlige indkomst svarende til bruttolønnen efter
fradrag for ATP, arbejdsmarkedsbidrag, indbetaling af kollektive pensions-
bidrag (overenskomstmæssige) og hensættelser til feriepenge. Kommunen
skal foretage timefradrag efter § 31, stk. 1, for de timer, som en person har
arbejdet. Først herefter skal kommunen trække indtægten fra i hjælpen. Den
resterende del af indtægten trækkes fra krone for krone i den beregnede
hjælp.
Hvis en modtager af hjælp er gift, skal ægtefællens indtægter også trækkes
fra i hjælpen, jf. ovenfor. Dette sker som udgangspunkt på samme måde,
som når kontanthjælpsmodtagerens egne indtægter trækkes fra. Dog fra-
trækkes kun den del af indtægten, som overstiger ægtefællens beregnede
hjælp for den pågældende måned.
Indtægter, der er udbetalt før bevillingsdatoen, trækkes ikke fra i hjælpen.
Indtægter udbetalt efter bevillingsdatoen trækkes fra i hjælpen på tidspunk-
tet for udbetalingen af indtægten. Dette gælder også for acontoudbetalinger.
For acontoudbetalinger foretages et eventuelt arbejdstimefradrag i forbin-
delse med udbetalingen af den resterende del af indtægten. På samme tids-
punkt ses der også bort fra ATP, arbejdsmarkedsbidrag, henlagte feriepenge
og kollektive pensioner, som vedrører acontoudbetalingen.
Hvis en person har en stor indtægt før ansøgningen om hjælp til forsørgelse,
kan retten til hjælp først indtræde, når beløbet er levet op, idet ved udbeta-
ling af en stor indtægt ikke står i en situation, hvor man ikke har mulighed
for at skaffe det nødvendige til sin forsørgelse. Hvis en kontanthjælpsmod-
tager har en stor indtægt, skal kommunen træffe afgørelse om at standse
hjælpen, og indtægten skal derfor ikke trækkes fra i hjælpen. Efter praksis,
jf. Ankestyrelsens principmeddelelse 42-19, er en stor indtægt en indtægt,
96
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
der betydeligt overstiger et beløb svarende til to månedslønninger eksklu-
sive pension og feriepenge for en fuldtidsstilling på almindelige løn- og ar-
bejdsvilkår inden for et reguleret lavtlønsområde. Ved beregningen af ind-
tægten foretages der ikke et eventuelt arbejdstimefradrag. En stor indtægt
betragtes som en formue, når der er gået mere end to måneder efter erhver-
velsen, hvis personen i dette tidsrum ikke har modtaget eller ansøgt om
hjælp til forsørgelse, hvor indtægter skal trækkes fra i hjælpen.
Indtægter, der udbetales i ansøgningsmåneden efter bevillingsdatoen, skal
trækkes fra krone for krone. Det gælder, uanset hvornår i måneden en person
ansøger om hjælp fra. Det gælder også, selvom hjælpen for ansøgningsmå-
neden, før indtægten trækkes fra, sammenlagt med indtægten måtte være
mindre end en hel måneds hjælp.
Hvis kontanthjælpsmodtagerens ægtefælle har indtægter, der udbetales i an-
søgningsmåneden efter bevillingsdatoen, skal disse indtægter kun trækkes
fra i ydelsesmodtagerens hjælp med den del, som overstiger en fuld måneds
hjælp for ægtefællen, uanset om bevillingsdatoen er senere end den 1. i må-
neden.
En kontanthjælpsmodtager, der starter i ordinært fuldtidsarbejde efter den 1.
i en måned, kan være berettiget til udbetaling af supplerende kontanthjælp
for den del af ophørsmåneden, hvor han eller hun var ledig og stod til rådig-
hed for arbejdsmarkedet, hvis der både er et tidsmæssigt forsørgelsesslip i
den efterfølgende måned, og der samtidig er et økonomisk behov for hjælp
til forsørgelse. Det skal således først vurderes, om kontanthjælpsmodtageren
har et forsørgelsesslip i måneden efter ophørsmåneden. Herefter skal forsør-
gelsesslippet omregnes til et økonomisk behov for hjælp til forsørgelse.
Først herefter kan der beregnes eventuel supplerende hjælp.
Kommunen kan således kun udbetale hjælp til forsørgelse, når personen
konkret har behov for hjælp til forsørgelse.
Det afgørende for, hvorvidt en indtægt er en arbejdsindtægt, er, om en per-
son har udført arbejde for indtægten. Hvis kommunen vurderer, at personen
har udført arbejde, og timetallet ikke er kendt, skal kommunen benytte om-
regningssatsen i § 31, stk. 3, for at finde frem til timetallet. Herefter skal
kommunen beregne det timefradrag, som der skal ses bort fra, jf. § 31, stk.
1, i loven, jf. ovenfor.
Den sociale begivenhed, som er en forudsætning for hjælp i kontanthjælps-
systemet i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse,
uddannelses- eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, anses ikke
97
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
for ophørt, når en person er ansat i et offentlig eller privat løntilskudsjob
efter beskæftigelsesindsatsloven, medmindre forsørgelsen fuldt ud er dæk-
ket af lønnen fra løntilskuddet. Dette fremgår af praksis, jf. Ankestyrelsens
principmeddelelse offentliggjort som 57-16. Hvis personens indtægt fra løn-
tilskudsjobbet efter timefradraget i lov om aktiv socialpolitik § 31, stk. 1, er
mindre end den selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ud-
dannelses- eller kontanthjælp, som personen er berettiget til efter loven, kan
der ydes supplerende selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs-
ydelse, uddannelses- eller kontanthjælp. Forskellen mellem at være ansat i
løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere er, at ansættelsen hos en
privat arbejdsgiver kan ske på fuld tid eller på deltid. Hos en offentlig ar-
bejdsgiver sker ansættelsen med et timetal, der er beregnet ud fra den fast-
satte timeløn. Timetallet bliver beregnet, så lønnen efter fradrag af arbejds-
markedsbidrag er på niveau med den hjælp, personen fik inden ansættelsen
i løntilskudsjobbet. For personer ansat i løntilskud betyder det, at de hver
måned skal sende deres lønseddel til kommunen, som skal beregne, om de
er berettiget til et supplement til deres løn fra ansættelsen med løntilskud.
Beregningen af hjælpen skal ske på samme måde som ved enhver anden
lønindtægt.
Efter den gældende § 31, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen
ikke foretage fradrag for indtægter fra arbejde på op til 28.705 kr. pr. år
(2024-niveau) i hjælpen til personer, der modtager hjælp i kontanthjælpssy-
stemet (typisk uddannelseshjælp) og deltager i en særligt tilrettelagt ung-
domsuddannelse (STU) efter lov om ungdomsuddannelse for unge med sær-
lige behov.
Tilsvarende gælder det, jf. § 1 i lov om socialt frikort, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1160 af 15. november 2019, som ændret senest ved lov nr. 751 af 13.
juni 2024 (LF 108, FT 2023-24), at det er muligt for en person med socialt
frikort at tjene op til 40.000 kr. (2023-niveau) skattefrit pr. kalenderår ved
ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder med dansk CVR-nummer, of-
fentlige myndigheder m.v. uden, at dette fradrages i offentlige forsørgelses-
ydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser. Dermed fradrages
indtægter tjent inden for frikortet ikke i hjælpen.
Efter den gældende § 26, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, beregnes hjæl-
pen til et ægtepar som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er
berettiget til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddan-
nelseshjælp eller kontanthjælp, efter lovens §§ 22-25, jf. dog bestemmelsens
stk. 2.
98
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Efter den gældende § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, beregnes hjæl-
pen til et ægtepar eller samlevende, hvor den ene modtager selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og hvor den anden modtager ud-
dannelseshjælp eller kontanthjælp, således, at kontanthjælpen nedsættes, så
de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til hjælpen til den ægte-
fælle/samlevende, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det
sker på den måde, at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddan-
nelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog således at begge mindst modtager
det beløb, de hver ville have modtaget i selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse eller overgangsydelse og danskbonus, såfremt selvforsørgelses- og
hjemrejseydelsesmodtageren eller overgangsydelsesmodtageren er beretti-
get til danskbonus efter lovens § 22, stk. 2, om satserne for selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og lovens § 22, stk. 4, om dansk-
bonus.
Det fremgår endvidere af den gældende regel i § 26, stk. 3, i lov om aktiv
socialpolitik om ”kombinationsægtepar”, at hvis kun en af ægtefællerne er
berettiget til hjælp i kontanthjælpssystemet og den anden ægtefælle modta-
ger en offentlig forsørgelsesydelse, tilskud til pasning af egne børn efter §
86 i dagtilbudsloven eller deltager i en integrationsgrunduddannelse, bereg-
nes der ikke hjælp til den ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelses-
ydelse, det nævnte tilskud eller deltager i en integrationsgrunduddannelse.
Denne regel skal ses i sammenhæng med den gældende regel i § 30, stk. 2,
i loven, hvorefter kommunen, når den skal beregne hjælpen til et kombina-
tionsægtepar, kun trækker den del af den anden ægtefælles indtægt fra, som
overstiger et beløb svarende til kontanthjælpssatsen til personer, der fyldt
30 år på kontanthjælp. Beløbet afhænger af, om den pågældende har forsør-
gelsespligt over for børn eller ikke.
Efter den gældende § 13, stk. 11, i loven, kan en person, som udelukkende
eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, og som er gift med en, der er
berettiget til kontanthjælp, kan vælge ikke at udnytte sine uddannelses- eller
arbejdsmuligheder. I den situation beregnes der alene hjælp til den beretti-
gede ægtefælle, jf. lovens § 26, stk. 4. Hjælpen beregnes igen til begge æg-
tefæller, når begge Hjælpen beregnes igen efter hovedreglen i § 26, stk. 1,
når begge ægtefæller opfylder betingelsen om 225 timers ordinært og ustøt-
tet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 14, i
loven.
3.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
99
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Partierne bag aftalen vil sikre, at det bedre skal kunne betale sig at tage små-
jobs ved siden af kontanthjælpen, så borgerne på den måde kan få en tættere
tilknytning til arbejdsmarkedet, samt at de får mulighed for at øge deres le-
vestandard. Undersøgelser viser, at selv arbejde i ganske få timer kan være
en vigtig trædesten på vejen mod et arbejde.
Hvis en kontanthjælpsmodtager eller ægtefællen i dag arbejder ved siden af
kontanthjælpen, fradrages lønindtægten som udgangspunkt krone for krone
i hjælpen efter et relativt lavt timefradrag. Det betyder, at man får en be-
grænset økonomisk gevinst ved at arbejde i få timer, ligesom kontanthjælps-
loftet gør, at incitamentet er svært at gennemskue for den enkelte.
Det nye indkomstfradrag vil betyde, at kontanthjælpsmodtageren og en
eventuel ægtefælle, der kommer til at modtage den nye mindstesats eller den
nye grundsats, vil få et fribeløb på 5.000 kr. om måneden. Personer på disse
satser vil altså kunne arbejde nogle timer om ugen og beholde hver en tjent
krone op til 5.000 kr. pr. måned, uden at det vil påvirke kontanthjælpen.
Personer, der vil modtage forhøjet sats, vil få et fribeløb på 2.500 kr. om
måneden.
Det er dermed aftalepartiernes intention, at det skal være nemt for kommu-
nen at forklare det lempeligere indkomstfradrag og let at gennemskue for
borgerne, at det altid kan betale sig at skaffe de første løntimer og dermed
opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet, idet borgeren kan beholde den fulde
fortjeneste af de første løntimer.
Fribeløbet er individuelt, og et uudnyttet fribeløb kan ikke overføres fra en
ægtefælle til en anden ægtefælle.
Over fribeløbet vil en kontanthjælpsmodtager kunne beholde 35 pct. af sin
arbejdsindkomst op til 85 pct. eller 100 pct. af den maksimale dagpengesats
afhængig af satsniveau. Dette indkomstloft vil sikre, at der stadig er en øko-
nomisk gevinst ved at tage fuldtidsarbejde på lavtlønsområdet frem for at
modtage kontanthjælp og supplere kontanthjælpen med få lønnede timer.
Intentionen er at sikre den rette balance mellem at give borgerne et økono-
misk incitament til at tage de første løntimer, uden at borgeren bliver fast-
holdt i ydelsessystemet.
Efter forslagets indhold vil alle personer, der modtager kontanthjælp i det
nye kontanthjælpssystem, blive omfattet af det lempeligere indkomstfra-
drag.
100
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Personer, der modtager kontanthjælp med sats som hjemmeboende, vil dog
ikke have et fribeløb. For disse personer vil kommunen fradrage 65 pct. af
arbejdsindkomsten i kontanthjælpen.
For nærmere om det lempeligere indkomstfradrag henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 59, og bemærkningerne hertil.
3.8. Et nyt og enkelt boligstøtteloft
3.8.1. Gældende ret
Alle modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse,
uddannelseshjælp og kontanthjælp er i dag omfattet af et loft over, hvad de
samlet kan modtage i kontanthjælp, boligstøtte, særlig støtte, tilskud til dag-
institutionsbetaling, børne- og ungeydelse samt børnetilskud. Det kaldes
kontanthjælpsloftet. Ingen kan dog få den samlede ydelse reduceret med
mere end summen af særlig støtte og boligstøtte. Dermed reduceres kontant-
hjælpen og de børnerelaterede ydelser ikke.
3.8.1.1. Lov om aktiv socialpolitik
Størrelsen på kontanthjælpsloftet for den enkelte modtager af selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontant-
hjælp afhænger af, hvilken sats personen modtager, og af den familietype,
personen tilhører (gift, samlevende, enlig ikke-forsørger eller forsørger).
Loftsstørrelserne er fastsat ens for personer, der tilhører samme familietype,
uanset den enkelte persons individuelle forhold. Kontanthjælpsloftet virker
på den måde, at hvis den samlede ydelse overstiger den konkrete loftsstør-
relse, reduceres først i særlig støtte og dernæst i boligstøtte. Således foreta-
ges ydelsesreduktionen som følge af kontanthjælpsloftet alene i særlig støtte
og boligstøtte.
For ægtepar og samlevende, der modtager kontanthjælp med et beløb sva-
rende til satserne for kontanthjælp til personer fyldt 30 år, svarer loftsstør-
relsen til satserne i § 25, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, dvs. henholdsvis
16.382 kr. (2024-niveau) for forsørgere og 12.326 kr. (2024-niveau) for
ikke-forsørgere.
For at fremme det økonomiske incitament til at tage job reducerer arbejds-
indkomster kontanthjælpsloftets virkning. Det betyder, at det beløb, som
kontanthjælpen m.v. reduceres med som følge af arbejdsindkomsten (skat-
tepligtigt beløb), gør, at modtageren kan ”beholde” mere af boligstøtten og
særlig støtte (som er skattefrie). Det særlige fradragsfrie beløb pr. udført
arbejdstime holdes også uden for kontanthjælpsloftet. Således kan modta-
geren beholde det særlige fradragsfrie beløb pr. udført arbejdstime ud over
101
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
kontanthjælpsloftet; det vil sige det beløb pr. udført arbejdstime, som en
person kan tjene, uden at der sker fradrag i kontanthjælpen m.v.
På den måde betyder enhver forøgelse af arbejdsindtægter ved siden af selv-
forsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp, at der bliver yderligere plads under kontanthjælpsloftet til
særlig støtte og boligstøtte, idet hjælpen nedsættes som følge af arbejdsind-
tægter.
Kontanthjælpsloftet er individuelt. Det betyder, at det ikke er muligt at over-
føre uudnyttet ”plads under loftet” til særlig støtte og boligstøtte mellem
ægtefæller eller samlevende.
Vurderingen af, om en person kan anses for samlevende eller enlig i relation
til indplacering på kontanthjælpsloftet følger reglerne om modtagelse af or-
dinært børnetilskud efter børnetilskudsloven.
Det gælder for samtlige modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, at kommunen videre-
giver oplysninger om personens ydelsesniveau og indplacering på kontant-
hjælpsloftet samt eventuelle andre relevante oplysninger såsom arbejdsind-
komst m.v. med henblik på, at Udbetaling Danmark foretager beregning af
den samlede hjælp. På den baggrund træffer Udbetaling Danmark også af-
gørelse om nedsættelse af særlig støtte og boligstøtte under kontanthjælps-
loftet.
Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp,
kontanthjælp og særlig støtte udbetales månedligt bagud for den samme må-
ned, mens boligstøtte udbetales månedligt forud. Boligstøtte bliver udbetalt
på baggrund af en foreløbig beregning og udbetaling, der løbende genbereg-
nes, når de faktiske oplysninger i indkomstregisteret foreligger ca. to måne-
der efter udbetalingen af boligstøtte. Herefter sker der én gang årligt en en-
delig efterregulering, hvor der tages endeligt højde for alle indkomster, her-
under den indkomst som ikke indberettes til indkomstregisteret i løbet af
året.
Den samlede nedsættelse som følge af kontanthjælpsloftet foretages første
gang for den første hele kalendermåned efter ansøgningen om kontanthjælp.
Boligstøtten, som udbetales forud og er foreløbig, indgår i loftsberegningen
for den samme kalendermåned, som kontanthjælpen og den særlige støtte
udbetales for. Dette indebærer, at den forudbetalte boligstøtte for den første
måned i mange tilfælde vil nå at blive udbetalt, inden en foreløbig nedsæt-
telse som følge af kontanthjælpsloftet har kunnet finde sted. Særligt for den
102
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
første måned får personen udbetalt for meget boligstøtte, som derfor resul-
terer i et tilbagebetalingskrav, når der tages højde for reglerne om kontant-
hjælpsloftet. I de fleste tilfælde kan Udbetaling Danmark dog ikke kræve
boligstøtten tilbagebetalt, fordi pågældende har været i god tro på udbeta-
lingstidspunktet.
Da boligstøtten er forudbetalt, og kontanthjælp m.v. og særlig støtte er bag-
udbetalte, og indtægter indtjenes i løbet af måneden, og da boligstøtten for
måneden i første omgang beregnes foreløbigt efter månedsmodellen, kan
Udbetaling Danmark ikke ved udbetalingen af boligstøtte og særlig støtte
have de endelige beløb, der skal indgå i loftsberegningen. Beregningen af
og nedsættelsen af boligstøtte og særlig støtte foretages derfor i første om-
gang foreløbigt, og der foretages løbende en ny beregning af nedsættelsen
af boligstøtte og særlig støtte som følge af kontanthjælpsloftet, samtidig
med genberegningen af boligstøtten.
Udbetaling Danmark skal foretage den foreløbige beregning af den samlede
hjælp, der indgår under kontanthjælpsloftet samt foretage den foreløbige
nedsættelse af særlig støtte og boligstøtte i overensstemmelse med de oplys-
ninger, som Udbetaling Danmark har fået fra kommunen, dvs. om personens
sats på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannel-
seshjælp eller kontanthjælp og personens indplacering på kontanthjælpslof-
tet (det vil sige den konkret loftsstørrelse).
Månedens faktisk udbetalte kontanthjælp og den særlige støtte, som kan be-
regnes forud for loftsreduktionen, afhænger af en eventuel arbejdsindkomst
og foreligger ca. 1 måned efter udbetalingen af den foreløbige boligstøtte.
Den genberegnede boligstøtte for måneden foreligger som udgangspunkt ca.
en måned efter udbetalingen af den foreløbige boligstøtte. Den nye bereg-
ning af nedsættelsen af boligstøtte og særlig støtte som følge af kontant-
hjælpsloftet skal derfor som udgangspunkt finde sted samtidig med Udbeta-
ling Danmarks genberegning af boligstøtten for den pågældende måned.
Den nye beregning af nedsættelsen som følge af kontanthjælpsloftet foreta-
ges, uanset om genberegningen af boligstøtten medfører ændring af bolig-
støtten.
Udbetaling Danmark skal også foretage en endelig beregning for nedsæt-
telse af den samlede hjælp i de enkelte måneder i forbindelse med den årlige
endelige efterregulering af boligstøtten efter kalenderårets udløb.
3.8.1.2. Lov om individuel boligstøtte
103
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Efter de gældende regler i § 42 a i lov om individuel boligstøtte (boligstøt-
teloven) kan udbetalingen af den beregnede boligstøtte reduceres, hvis et
eller flere husstandsmedlemmer er omfattet af § 25 b (kontanthjælpsloft) i
lov om aktiv socialpolitik. Reduktionen sker efter reglerne i §§ 25 b og 25 c
i lov om aktiv socialpolitik og regler fastsat i medfør af § 25 e i lov om aktiv
socialpolitik. Retten til generhvervelse af udbetalingen af boligstøtte uden
nedsættelse efter reglerne i §§ 25 b og 25 c i lov om aktiv socialpolitik og
regler fastsat i medfør af § 25 e i lov om aktiv socialpolitik opnås uden an-
søgning, når betingelserne for nedsættelsen ikke længere er opfyldt. §§ 33
og 34 i boligstøtteloven finder ikke anvendelse for perioder, hvor udbetalin-
gen af den beregnede boligstøtte er reduceret efter §§ 25 b, 25 c og 25 e i
lov om aktiv socialpolitik. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om
administrationen af boligstøtten som følge af nedsættelsen af boligstøtten
efter §§ 25 b og 25 c i lov om aktiv socialpolitik. Reglerne er udmøntet i en
bekendtgørelse nr. 1599 af 27. december 2019 om beregning af den samlede
hjælp efter § 25 b i lov om aktiv socialpolitik og fordelingen af opgaver
mellem kommunen og Udbetaling Danmark efter § 25 d i lov om aktiv so-
cialpolitik (kontanthjælpsloftsbekendtgørelse).
Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik kan personer, der mod-
tager hjælp i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse,
uddannelses- eller kontanthjælp tillige modtage særlig støtte efter lovens §
34, hvis de har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, samt boligstøtte
efter boligstøtteloven, såfremt de opfylder betingelserne herfor. Der er sam-
tidig fastsat en øvre grænse for den samlede hjælp (kontanthjælpsloft).
Boligstøtte efter boligstøtteloven beregnes ud fra huslejens størrelse, hus-
standens indkomst, dog uden børns indkomst, og boligens størrelse.
Det fremgår af lovens § 8 c, stk. 1, at indkomsten opgøres foreløbigt ved
ansøgning om boligstøtte som indkomsten for den første måned, der ansøges
om boligstøtte til, ud fra ansøgerens egne oplysninger.
Af lovens § 8 c, stk. 3, fremgår, at den beregnede (foreløbige) boligstøtte
opgjort efter ansøgning danner grundlag for udbetaling af boligstøtte til an-
søgeren hver måned, indtil der sker en genberegning af boligstøtten. Bolig-
støtten for tidligere måneders genberegning af boligstøtte kan justeres i form
af tillæg eller fratræk på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret og
genberegning.
Udbetaling Danmark skal efter § 8 d i boligstøtteloven genberegne bolig-
støtten for en forudgående måned på baggrund af oplysninger fra indkomst-
registeret, hvis oplysninger om husstandsindkomsten i indkomstregisteret
104
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
afviger mere end 800 kr. fra den indkomst, der er lagt til grund for samme
periode ved beregningen af boligstøtte, og afvigelsen medfører en ændring
af den pågældende periodes boligstøtte med mere end 200 kr. Hvis bolig-
støtten genberegnes, kan genberegningen medføre en justering i form af til-
læg eller fratræk i boligstøtten for en kommende måned. Justeringen kan
medføre, at hele boligstøtten bortfalder for den pågældende måned.
Ændring af husstandsindkomst, der skyldes ændring i sammensætningen af
husstanden, medfører ikke, at Udbetaling Danmark genberegner boligstøtte
i forbindelse med genberegningen af boligstøtten.
Ved den årlige efterregulering af boligstøtte efter boligstøttelovens §§ 46 a
og 47 skal den for meget modtagne boligstøtte tilbagebetales.
Boligstøtteloven indeholder regler om boligydelse, boligsikring og lån til
beboerindskud.
Boligydelse ydes til folkepensionister samt førtidspensionister på den gamle
ordning (førtidspension, der er tilkendt efter de regler, der var gældende før
den 1. januar 2003). Boligsikring ydes til ikke-pensionister og førtidspensi-
onister, der har fået tilkendt førtidspensionen efter de regler, der er gældende
fra 1. januar 2003 (førtidspensionsreform).
Det fremgår af § 33 i boligstøtteloven, at der kan ikke udbetales boligsikring
og boligydelse i form af tilskud, hvis det beregnede tilskudsbeløb er mindre
end 4.020 kr. pr. år for boligydelse (2024-niveau) eller 3.528 kr. pr. år for
boligsikring (2024-niveau). Der kan ske udbetaling af boligstøtte med et
mindre beløb, når beløbet skyldes en justering, der vedrører en tidligere må-
ned.
Af § 34 i boligstøtteloven fremgår, at der kan ikke udbetales boligydelse og
boligsikring i form af lån, hvis det beregnede lånebeløb er mindre end 4.020
kr. for boligydelse (2024-niveau) eller 3.528 kr. for boligsikring (2024-ni-
veau). Der kan ske udbetaling af boligstøtte med et mindre beløb når beløbet
skyldes en justering, der vedrører en tidligere måned.
3.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Som en del af aftalen foreslås det, at der indføres et loft over, hvor meget
borgere i kontanthjælpssystemet kan modtage i boligstøtte. Det foreslås, at
boligstøtteloftet vil ligge på 350 kr. (2024-niveau) om måneden, og at dette
loft vil gælde samlevende og ægtefæller, der modtager forhøjet sats, som er
de to eneste familietyper i det nye kontanthjælpssystem, der ikke vurderes
105
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
at have et tilstrækkeligt økonomisk incitament ved at arbejde i stedet for at
modtage ydelser.
Således er boligstøtteloftet fastsat ud fra et pejlemærke om, at kontant-
hjælpsmodtagere typisk skal have en gevinst på minimum 2.500 kr. om må-
neden ved at tage et job på lavtlønsområdet. Her tages der afsæt i de såkaldte
familietypeberegninger. Boligstøtteloftet understøtter desuden hensigten
om, at en kontanthjælpsmodtager maksimalt skal kunne have en disponibel
indkomst på 85 pct. af indkomsten for en lønmodtager på lavtlønsområdet.
Boligstøtteloftet erstatter kontanthjælpsloftet, der samtidig ophæves. Dette
sikrer en betydelig forenkling af kontanthjælpssystemet, da det nye bolig-
støtteloft kun indeholder et loft i modsætning til de 29 forskellige loftsstør-
relser, der findes i dag i kontanthjælpsloftet. Derudover vil det foreslåede
boligstøtteloft ikke indgå i et kompliceret samspil med reglerne om arbejds-
indkomst og særlig støtte.
Det foreslås, at boligstøtteloftet skal have virkning med det samme, således
at boligstøtteloftet gælder, så snart en person modtager kontanthjælp med
forhøjet sats. Første nedsættelse af boligstøtten som følge af boligstøtteloftet
sker dog først for den første hele kalendermåned, hvor en gift eller samle-
vende modtager kontanthjælp med forhøjet sats. Sidste nedsættelse af bo-
ligstøtten som følge af boligstøtteloftet sker for den sidste hele kalendermå-
ned, hvor en person modtager kontanthjælp med forhøjet sats.
Det betyder, at alle gifte og samlevende modtagere af kontanthjælp, som
modtager forhøjet sats på 12.064 kr. (2024-niveau), vil være omfattet af et
loft over boligstøtten på maksimalt 350 kr. (2024-niveau).
Personer, der er omfattet af boligstøtteloftet, vil således maksimalt kunne
modtage 350 kr. (2024-niveau) i boligstøtte (der er skattefri), så længe de er
omfattet af boligstøtteloftet. Arbejdsindtægter vil ikke reducere boligstøtte-
loftets virkning. Der vil således ikke blive plads til mere boligstøtte, selvom
kontanthjælpen til personen reduceres pga. arbejdsindtægter, der trækkes fra
i kontanthjælpen.
Boligstøtteloftet skal sikre, at hvis boligstøtten for en person omfattet af bo-
ligstøtteloftet overstiger 350 kr. (2024-niveau) for en måned, så reduceres
den individuelt beregnede boligstøtte til 350 kr. (2024-niveau) for den på-
gældende måned. Da boligstøtteloftet er individuelt, beregnes boligstøtten
derfor med en forholdsmæssig andel af den samlede støtte for hvert hus-
standsmedlem, der indgår i beregningen af husstandsindkomsten, jf. § 6 i
boligstøtteloven. Det er således kun den andel af boligstøtten, der indgår i
106
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
boligstøtteberegningen for den eller de personer, der er omfattet af bolig-
støtteloftet i husstanden, der reduceres som følge af boligstøtteloftet.
Vurderingen af, om en person kan anses for at være samlevende i relation
til boligstøtteloftet, følger reglerne om modtagelse af ekstra børnetilskud ef-
ter børnetilskudsloven. En ægtefælle, der samlever på fælles bopæl med sin
ægtefælle, vil blive betragtet som gift i relation til boligstøtteloftet.
Personer, der modtager ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven, og per-
soner, der modtager det foreslåede tillæg til enlige ikke-forsørgere, vil i re-
lation til boligstøtteloftet ikke blive anset for samlevende.
For nærmere om boligstøtteloftet henvises til lovforslagets § 1, nr. 42, og
bemærkningerne hertil.
3.8.2.1. Administration af boligstøtteloftet
Efter gældende regler administrerer og udbetaler Udbetaling Danmark bo-
ligstøtte, mens kommunerne administrerer og udbetaler kontanthjælp.
Samtlige modtagere af kontanthjælp, der får den foreslåede forhøjet sats, og
hvor kommunen har truffet afgørelse om, at modtageren er gift eller samle-
vende, er omfattet af boligstøtteloftet. For disse gifte eller samlevende kon-
tanthjælpsmodtagere foreslås det, at kommunen videregiver oplysningen
om, at personen og eventuelt ægtefællen/samleveren er omfattet af bolig-
støtteloftet til Udbetaling Danmark. Dette gøres med henblik på, at Udbeta-
ling Danmark foretager beregning af boligstøtten og træffer afgørelse om
nedsættelse af boligstøtte som følge af boligstøtteloftet.
Boligstøtte bliver udbetalt på baggrund af en foreløbig beregning og udbe-
taling, der løbende genberegnes, når de faktiske oplysninger i indkomstre-
gisteret foreligger ca. en måned efter udbetalingen af boligstøtte. Herefter
sker der én gang årligt en endelig efterregulering, hvor der tages endeligt
højde for alle indkomster, herunder den indkomst som ikke indberettes til
indkomstregisteret i løbet af året.
Boligstøtten, som udbetales forud og er foreløbig, indgår i beregningen af
boligstøtteloftet for den samme kalendermåned, som kontanthjælpen udbe-
tales for. Dette indebærer, at den forudbetalte boligstøtte for den første må-
ned i mange tilfælde vil nå at blive udbetalt, inden en foreløbig nedsættelse
af boligstøtten som følge af boligstøtteloftet har kunnet finde sted. Særligt
for den første hele kalendermåned, hvor personen er omfattet af boligstøtte-
loftet, vil personen få udbetalt for meget boligstøtte, hvilket resulterer i et
107
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
tilbagebetalingskrav, når der tages højde for boligstøtteloftet. I de fleste til-
fælde vil Udbetaling Danmark dog ikke kunne kræve boligstøtten tilbage-
betalt, fordi pågældende har været i god tro på udbetalingstidspunktet.
Da boligstøtten er forudbetalt, og kontanthjælp er bagudbetalt, og da bolig-
støtten for måneden i første omgang beregnes foreløbigt, kan Udbetaling
Danmark ikke ved udbetalingen af boligstøtte have den endelige oplysning
om, hvorvidt personen er omfattet af boligstøtteloftet for den pågældende
måned. Nedsættelsen af boligstøtte foretages derfor i første omgang forelø-
bigt, og der foretages løbende en ny beregning af nedsættelsen af boligstøtte
som følge af boligstøtteloftet samtidig med genberegningen af boligstøtten.
Udbetaling Danmark skal foretage den foreløbige nedsættelse af boligstøtte
ud fra den oplysning, som Udbetaling Danmark har fået fra kommunen. Det
vil sige oplysningen om, at personen er omfattet af boligstøtteloftet. Idet
personen allerede er blevet vejledt og har modtaget afgørelse fra kommunen
om, at pågældende er omfattet af boligstøtteloftet, foretager Udbetaling
Danmark ikke selvstændig partshøring i forbindelse med den foreløbige be-
regning og udbetaling.
Den genberegnede boligstøtte for måneden foreligger som udgangspunkt en
måned efter udbetalingen af den foreløbige boligstøtte. Den nye beregning
af nedsættelsen af boligstøtte som følge af boligstøtteloftet foreslås derfor
som udgangspunkt at skulle finde sted samtidig med Udbetaling Danmarks
genberegning af boligstøtten for den pågældende måned. Det er kun nød-
vendigt at foretage den nye beregning af nedsættelsen som følge af bolig-
støtteloftet i det omfang, at genberegningen af boligstøtten medfører æn-
dring af boligstøtten. Idet personen allerede er blevet vejledt og har modta-
get afgørelse fra kommunen om, at personen er omfattet af boligstøtteloftet,
foretager Udbetaling Danmark ikke selvstændig partshøring i forbindelse
med ny beregning af nedsættelsen af boligstøtte som følge af boligstøttelof-
tet.
Efter de gældende regler i boligstøtteloven foretager Udbetaling Danmark
årligt en endelig efterregulering af den månedlige boligstøtte for det forud-
gående kalenderår. Den endelige efterregulering sker på baggrund af årsop-
gørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret. Afviger den faktiske må-
nedlige husstandsindkomst fra den husstandsindkomst, der er lagt til grund
for boligstøtteberegningen, skal for meget udbetalt boligstøtte tilbagebeta-
les. For lidt udbetalt boligstøtte efterbetales, medmindre efterbetalingen
108
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
skyldes ændring af husstandssammensætningen. Ændringer i husstandsind-
komsten, der på grund af beløbets størrelse ikke har medført genberegning
og justering eller omberegning, indgår i efterreguleringen.
Som følge heraf foreslås det, at Udbetaling Danmark skal foretage en ende-
lig beregning for nedsættelse af boligstøtten som følge af boligstøtteloftet i
de enkelte måneder i forbindelse med den årlige endelige efterregulering af
boligstøtten efter kalenderårets udløb. Idet personen allerede er blevet vej-
ledt og har modtaget afgørelse fra kommunen om, at pågældende er omfattet
af boligstøtteloftet vedrørende de enkelte kalendermåneder, der indgår i ef-
terreguleringen, foretager Udbetaling Danmark ikke selvstændig partshø-
ring i forbindelse med efterreguleringen af nedsættelsen af boligstøtte som
følge af boligstøtteloftet. Udbetaling Danmark skal dog i forbindelse med
efterreguleringen oplyse personen om de enkelte måneder, hvor boligstøtten
har været nedsat som følge af boligstøtteloftet.
Efter de gældende regler i kontanthjælpssystemet skal en ændring i en per-
sons forhold, der er afgørende for personens kontanthjælpssats, have virk-
ning fra det tidspunkt, hvor forholdet indtræder - uagtet om dette sker midt
i en kalendermåned. Dette gør sig f.eks. gældende for personer, der går fra
enlige til gifte. Hovedreglen om, at ændringer i beregningsgrundlaget har
virkning fra ændringstidspunktet gælder, medmindre andet fremgår af lo-
ven.
Boligstøtteloftet har kun virkning for hele kalendermåneder med kontant-
hjælp. Det betyder, at en person, der ændrer status fra gift eller samlevende
til enlig midt i en måned, for hele den kalendermåned ikke vil være omfattet
af boligstøtteloftet. Omvendt gælder det for en person, der ændrer status fra
enlig til gift eller samlevende, eller som er gift eller samlevende og bliver
modtager af forhøjet sats midt i en måned, først vil være omfattet af bolig-
støtteloftet den første hele kalendermåned som gift eller samlevende på for-
højet sats.
Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark skal foretage en ny beregning
af boligstøtten, hvis grundlaget for beregningen ændres som følge af æn-
dringer, der betyder, at personen ikke længere er omfattet af boligstøttelof-
tet, eller at personen bliver omfattet af boligstøtteloftet.
Boligstøtteloftet skal gælde for alle gifte og samlevende, der modtager for-
højet sats i det nye kontanthjælpssystem efter lovens virkningstidspunkt.
Personer, der modtager hjælp efter lovens ikrafttrædelse og forud for virk-
ningstidspunkt for boligstøtteloftet, skal vejledes om, hvad ophævelsen af
109
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
kontanthjælpsloftet betyder for hjælpen og om virkningen af det nye bolig-
støtteloft.
For nærmere om nyt boligstøtteloft henvises til lovforslagets § 1, nr. 42, og
bemærkningerne hertil.
3.8.2.2. Ændringer i lov om individuel boligstøtte
Med ændringerne til lov om aktiv socialpolitik i nærværende lovforslag er
det foreslået, at kontanthjælpsloftet ophæves.
Det foreslås derfor, at
§ 42 a
i boligstøtteloven ophæves.
Forslaget vil indebære, at boligstøtten ikke længere vil kunne reduceres som
følge af kontanthjælpsloftet. Der henvises til i øvrigt til overgangsbestem-
melsen i § 27, stk. 21, hvorefter de hidtidige regler i § 42 a fortsat vil finde
anvendelse efter ophævelsen af § 42 a, jf. § 3, nr. 1, for perioder med reduk-
tion af boligstøtte som følge af § 42 a før ophævelsen af § 42 a, jf. § 3, nr.
1.
Med ændringerne til lov om aktiv socialpolitik i nærværende lovforslag,
hvor det er foreslået, at kontanthjælpsloftet og § 42 a i boligstøtteloven op-
hæves, foreslås det, at der i stedet indføres et boligstøtteloft.
Det foreslås derfor, at udbetalingen af den beregnede boligstøtte kan ned-
sættes, hvis et eller flere husstandsmedlemmer er omfattet af § 25 g i lov om
aktiv socialpolitik. Nedsættelsen sker efter reglerne i § 25 g i lov om aktiv
socialpolitik og regler fastsat i medfør af § 25 g i lov om aktiv socialpolitik.
Forslaget vil indebære, at nedsættelsen i boligstøtten sker efter regler fastsat
i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås endvidere, at §§ 33 og 34 i boligstøtteloven ikke finder anven-
delse for perioder, hvor udbetalingen af den beregnede boligstøtte er nedsat
efter § 25 g i lov om aktiv socialpolitik.
Forslaget vil indebære, at boligstøttelovens regel om, at der ikke kan ydes
boligsikring (boligstøtte til ikke-pensionister og førtidspensionister fra den
1. januar 2003) og boligydelse (boligstøtte til folkepensionister og førtids-
pensionister før den 1. januar 2003) i form af tilskud eller lån, hvis det be-
regnede tilskudsbeløb er mindre end 4.020 kr. for boligydelse (2024-niveau)
eller 3.528 kr. for boligsikring (2024-niveau), eller hvis det beregnede låne-
beløb er mindre end 4.020 kr. for boligydelse (2024-niveau) eller 3.528 kr.
for boligsikring (2024-niveau), ikke finder anvendelse for perioder, hvor
110
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
udbetalingen af den beregnede boligstøtte er nedsat på baggrund af bolig-
støtteloftet. Med forslaget sikres det, at en husstand ikke får begrænset bo-
ligstøtten yderligere som følge af reglen i boligstøtteloven om bagatelgræn-
sen.
Forslaget vil endvidere indebære, at der som følge af boligstøtteloftet ikke
vil være husstande, der vil kunne miste hele boligstøtten som følge af bolig-
støtteloftet alene, og det er derfor vurderet, at der ikke er behov for bestem-
melser om generhvervelse af ret til udbetaling af boligstøtte uden ny ansøg-
ning om boligstøtte.
Det foreslås herudover, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om
administrationen af boligstøtten som følge af nedsættelsen af boligstøtten
efter den foreslåede § 25 g, som affattet i lovforslagets § 1, nr. 42.
Forslaget vil indebære, at der kan fastsættes regler om, at tilbagebetaling af
boligstøtte som følge af boligstøtteloftet sker efter reglerne i boligstøttelo-
ven om tilbagebetaling, herunder klageadgangen. Der kan ligeledes fastsæt-
tes regler om, fra hvilket tidspunkt den fulde boligstøtte udbetales efter en
periode med nedsat boligstøtte som følge af boligstøtteloftet.
For nærmere om nyt boligstøtteloft henvises til lovforslagets § 1, nr. 42, og
bemærkningerne hertil.
3.9. Højere beløbsgrænse for formue
3.9.1. Gældende ret
Kontanthjælpssystemet er det underste økonomiske sikkerhedsnet og byg-
ger på selvforsørgelsesprincippet. Det betyder, at man ikke kan få hjælp,
hvis behovet for hjælp kan løses uden for lov om aktiv socialpolitik. Kom-
munen kan derfor ikke yde hjælp til en borger, som kan forsørge sig selv,
eller som har mulighed for at blive forsørget på anden måde f.eks. via løn-
indkomst, formue eller en anden ydelse.
Efter de gældende regler har enhver mand og kvinde i forhold til det offent-
lige ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år.
En gift kontanthjælpsansøger skal derfor som udgangspunkt forsørges af sin
ægtefælle. Først hvis ægtefællen ikke kan løfte forsørgelsespligten, kan der
ydes kontanthjælp. Det betyder, at der ved beregning af hjælp til ægtefæller
tages hensyn til begge ægtefællers økonomiske forhold, herunder indtægter
og formue.
111
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det fremgår af § 14, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen ikke
kan yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække
det økonomiske behov.
Det beror på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvad der kan be-
tragtes som formue. Det er kommunen, der træffer afgørelse om retten til
hjælp, og det er derfor også kommunen, der vurderer og træffer afgørelse
om hvilke aktiver, der indgår i opgørelsen af formue. Formue er bl.a. penge,
herunder kontanter og indestående på konti, og værdier, som hurtigt kan
omsættes til penge, f.eks. aktier, obligationer, andre værdipapirer samt guld,
sølv og lignende. Formue kan også være kapitalpensioner, kostbart indbo
(f.eks. kostbare malerier og møbler ud over det sædvanlige), lotterigevin-
ster, biler og både, ligesom sommerhuse udgør formue.
Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller 20.000
kr., jf. lovens § 14, stk. 1, 2. pkt.
Det fremgår videre af lovens § 14, stk. 2, at kommunen skal se bort fra den
del af formuen, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødven-
dig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens eller fami-
liens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. Kommunen skal i det enkelte
tilfælde vurdere, om der ud over minimumsbeløbet er grundlag for at se bort
fra en formålsbestemt formue.
Kommunen ser normalt bort fra formue i form af ejerbolig eller andelsbolig,
hvis boligen er ansøgerens eller familiens primære bolig. Hvis der er bety-
delig friværdi i en ejerbolig, der tjener som bolig for ansøgeren og eventuel
familie, kan kommunen ud fra en konkret vurdering henvise ansøgeren til at
optage lån, forudsat at ansøgeren vil kunne klare de øgede boligudgifter, der
følger med lånet, og lånet reelt kan optages.
Herudover skal kommunen se bort fra formue i form af efterbetaling af of-
fentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser som følge
af afgørelse eller dom, visse erstatninger og pensioner uden tilbagekøbsret,
dvs. pensionsordninger, der ikke kan rådes over.
Formuegrænserne blev indført i 1998 med Folketingets vedtagelse af lov nr.
455 af 10. juni 1997 om aktiv socialpolitik. Med loven fra 1998 blev be-
stemmelsen fra bistandslovens § 39, stk. 1, om, at kommunen ikke kan yde
hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det øko-
nomiske behov, videreført som § 14. Det følger af bestemmelsens forarbej-
der, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 5031, at baggrunden for,
112
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
at formuegrænserne blev angivet i selve loven, var en anbefaling fra kon-
tanthjælpsudvalget (udvalget blev nedsat i foråret 1995).
3.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
De nuværende formuegrænser i § 14 i lov om aktiv socialpolitik er ikke
blevet ændret, siden de blev indført i 1998.
Den manglende tilpasning af beløbsgrænserne står i modsætning til, at selve
kontanthjælpen reguleres med lønudviklingen på arbejdsmarkedet. Det be-
tyder, at formuekravet bliver strammere år for år, fordi det ikke følger den
generelle økonomiske udvikling i samfundet.
Aftalepartierne er derfor enige om at hæve formuegrænsen til 15.000 kr. for
enlige og 30.000 kr. for ægtefæller. Aftalepartierne er også enige om, at for-
muegrænserne fremover skal satsreguleres i samme takt som kontanthjælps-
satserne.
Det foreslås derfor, at formuegrænserne i lov om aktiv socialpolitik ændres
fra 10.000 kr. pr. person til 15.000 kr., og for ægtefæller fra 20.000 kr. til
30.000 kr. Endvidere foreslås det, at den højere formuegrænse satsreguleres
en gang om året, så reguleringen følger samme satsregulering som de fore-
slåede nye kontanthjælpssatser: sats til hjemmeboende under 30 år, mind-
stesats, grundsats og forhøjet sats.
Den foreslåede ordning vil medføre, at personer, der ansøger om kontant-
hjælp, eller som modtager kontanthjælp, vil kunne have en formue på op til
15.000 kr. for enlige og 30.000 kr. for ægtefæller, uden at dette har betyd-
ning for retten til kontanthjælp.
Den foreslåede ordning vil endvidere medføre, at beløbene i § 14, stk. 1, vil
blive satsreguleret efter § 109 i lov om aktiv socialpolitik, således at belø-
bene en gang årligt vil blive reguleret med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocen-
ten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Belø-
bene vil blive afrundet til nærmeste hele kronebeløb.
Med forslaget ændres ikke ved, hvilke typer af formue der ses bort fra ved
beregningen af hjælp. Der henvises dog til pkt. 3.10. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger om at ophæve kravet om, at borgere i kontanthjælps-
systemet skal hæve pensionsopsparinger med tilbagekøbsret, hvis pensions-
opsparingen er indbetalt af arbejdsgiver som led i en obligatorisk pensions-
ordning.
113
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
For nærmere om ændring af formuegrænserne henvises til lovforslagets § 1,
nr. 30, og bemærkningerne hertil.
For nærmere om satsregulering af formuegrænserne henvises til lovforsla-
gets § 1, nr. 125 og 126, og bemærkningerne hertil.
3.10. Arbejdsgiverbetalte pensionsordninger med tilbagekøbsret
3.10.1. Gældende ret
Det fremgår af § 15 i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler for, i hvilke tilfælde der ses bort fra formue i form af
kapitalpensioner, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejds-
markedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret.
Reglerne om, at kommunerne i visse tilfælde kan se bort fra formue i form
af kapitalpensioner m.v., er fastsat ved bekendtgørelse. Bekendtgørelsen er
udstedt med hjemmel i § 15 i lov om aktiv socialpolitik, hvoraf det fremgår,
at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for, i hvilke tilfælde der ses
bort fra formue i form af kapitalpensioner, anden opsparing, der er beregnet
til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbs-
ret. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 14, som indeholder ho-
vedreglen om, at kommunen ikke kan yde hjælp, hvis ansøgeren og ægte-
fællen har formue, som kan dække det økonomiske behov, samt en række
undtagelser til denne hovedregel.
Der er i § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1380 af 2. juni 2021 om kapitalpen-
sioner m.v. fastsat regler om, at en kommune i en periode på 6 måneder fra
personens ansøgning om hjælp efter lovens § 11 (karensperioden) skal se
bort fra pågældendes formue i form af kapitalpensioner, aldersopsparing,
anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livs-
forsikringer m.v. med tilbagekøbsret.
Efter udløbet af karensperioden kan kommunen, jf. § 2 i bekendtgørelsen,
kun se bort fra kapitalpension m.v., jf. § 1, stk. 1, som ikke overstiger 50.000
kr., for ægtefæller 100.000 kr. (bagatelgrænsen).
Kommunen ser efter bekendtgørelsens §§ 3 og 4 i visse tilfælde bort fra en
persons og en ægtefælles formue i form af udbetalt indestående på den sær-
skilte SP-konto (den Særlig Pensionsordning), og skattefri udbetaling af ef-
terlønsbidrag og fleksydelsesbidrag.
3.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
114
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Aftalepartierne er enige om at ophæve kravet om, at borgere i kontant-
hjælpssystemet skal hæve pensionsopsparinger med tilbagekøbsret, hvis
pensionsopsparingen er indbetalt af arbejdsgiver som led i en obligatorisk
pensionsordning. På den måde får personer, der får brug for hjælp i kontant-
hjælpssystemet, bedre muligheder for at fastholde deres pensionsopsparing.
Det foreslås, at der i lovens § 14 fastsættes regler om, at kommunerne skal
se bort fra arbejdsgiverbetalte pensionsordninger med tilbagekøbsret ved
vurderingen af formue efter § 14.
Forslaget skal ses i lyset af, at reglen om førtidig hævning af pensioner mod-
virker det generelle ønske om, at borgerne selv sparer op til egen pension.
Derudover er obligatoriske arbejdsgiveradministrerede pensioner ikke selv-
valgte, ligesom den enkelte typisk ikke har indflydelse på, om pensionen er
med tilbagekøbsret eller ej.
Afskaffelse af betingelsen om at hæve arbejdsgiverbetalt pensionsopsparing
ændrer ikke på, at øvrig pensionsformue med tilbagekøbsret skal realiseres
efter en karensperiode på 6 måneder, hvis størrelsen af denne pensionsfor-
mue ligger over bagatelgrænsen.
Det foreslås samtidigt, at lovens bestemmelser om en persons formue sam-
les i § 14. Det indebærer, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 15, hvorefter
beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for, i hvilke tilfælde der ses
bort fra formue i form af kapitalpensioner, anden opsparing, der er beregnet
til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbs-
ret, flyttes til § 14. Flytningen har ingen indholdsmæssig betydning, men
sker alene af ordensmæssige hensyn og for at samle de bestemmelser, der
handler om kommunens vurdering af formue i den samme paragraf.
For nærmere om ændring af reglerne om formue i form af kapitalpension
henvises til lovforslagets § 1, nr. 31-34, og bemærkningerne hertil.
3.11. Rettighedsbaseret hjælp til medicin
3.11.1. Gældende ret
Efter den gældende § 82 i lov om aktiv socialpolitik kan en person efter
ansøgning få økonomisk hjælp til at dække sine udgifter til nødvendig og
helbredsmæssig velbegrundet medicin til sig selv og sine børn, hvis perso-
nen ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgifterne.
Det fremgår af § 82, at kommunen yder hjælp til betaling af udgifter til sy-
gebehandling, medicin, tandbehandling og lignende, hvis udgiften ikke kan
115
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren og ægtefællen ikke selv har
økonomisk mulighed for at betale udgiften, og hvis behandlingen er nød-
vendig og helbredsmæssig velbegrundet.
Der gælder ikke et krav om, at ansøgeren har været ude for ændringer i sine
forhold – en såkaldt social begivenhed. Det betyder, at kontanthjælpsmod-
tagere, studerende og andre lavindkomstgrupper kan være omfattet af reg-
len. Det kan folkepensionister og førtidspensionister efter reglerne fra før
2003 derimod ikke, fordi de i givet fald skal have hjælp efter reglerne om
helbredstillæg og personligt tillæg i lov om social pension og lov om høje-
ste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Ansøgning om hjælp efter § 82 skal som altovervejende hovedregel indgi-
ves, inden behandlingen udføres. § 88 fastslår det almindelige socialretlige
princip om, at der normalt ikke kan ydes støtte til udgifter, som en person
har påtaget sig før ansøgningen. Når der ydes hjælp til medicin efter § 82,
bør det fremgå præcist, hvilken medicin der er omfattet af bevillingen.
Hjælp efter § 82 er subsidiær i forhold til hjælp efter anden lovgivning.
Hjælpen efter § 82 er som anført ovenfor behovsbestemt, idet kommunen
alene kan yde hjælp efter denne bestemmelse, hvis ansøgeren ikke selv har
økonomisk mulighed for at betale udgiften. Kommunen skal i hvert enkelt
tilfælde foretage en konkret vurdering af ansøgerens og en eventuel ægte-
fælles økonomiske forhold, herunder om ansøgeren har mulighed for selv at
betale en del af udgiften. Ved vurderingen af, om ansøgeren selv har mulig-
hed for at betale udgiften, lægges der vægt på ansøgerens rådighedsbeløb og
formue. Som udgangspunkt er det forholdene på tidspunktet for kommunens
afgørelse, der er afgørende for, om betingelserne for hjælp er opfyldt. Støt-
temuligheder fra statens uddannelsesstøtte i form af stipendium og lån lige-
stilles i den forbindelse med en indtægt. Der kan ikke ydes hjælp til den del
af udgiften, som dækkes af en privat forsikring, f.eks. Sygeforsikringen
”danmark”. Således kan kommunen ikke yde hjælp, hvis ansøgeren eller en
eventuel ægtefælle har indtægter eller formue, som kan dække udgiften.
Rådighedsbeløbet fastlægges med udgangspunkt i de månedlige nettoind-
tægter fratrukket de rimelige og nødvendige faste udgifter. Rådighedsbelø-
bet skal dække udgifterne til mad, tøj og andre udgifter.
Rimelige og nødvendige faste udgifter kan for eksempel være udgifter til
husleje, herunder el, vand og varme, telefonabonnement, internet, børnepas-
ning og børnebidrag. Eksemplerne er ikke udtømmende.
116
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Hvis ansøgeren har formue i form af kontantbeløb eller andre formuegoder,
der kan dække den ansøgte udgift, kan der ikke ydes behovsbestemt hjælp.
Efter praksis ser der ikke bort fra de 10.000/20.000 kr., jf. § 14, stk. 1, i lov
om aktiv socialpolitik, i forbindelse med hjælp i særlige tilfælde. Se Anke-
styrelsens principmeddelelse A-24-04.
3.11.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det fremgår af aftalen, at der indføres en ret til at få dækket egenbetalingen
ved køb af tilskudsberettiget medicin for personer i kontanthjælpssystemet,
og at samme ret skal gælde for børn, som bor hos en forælder, der modtager
kontanthjælp. Formålet er at undgå, at personer og børn i kontanthjælpssy-
stemet ikke får den nødvendige medicin, fordi de ikke har kendskab eller
ressourcer til at ansøge om tilskud efter den gældende regel i § 82 i lov om
aktiv socialpolitik.
Med den foreslåede bestemmelse § 82 b indføres der en ret til at få dækket
100 pct. af egenbetalingen ved køb af tilskudsberettiget medicin for alle per-
soner, der har modtaget kontanthjælp i mindst 12 måneder ud af de seneste
18 måneder. Måneder, hvor personen delvist har modtaget kontanthjælp, el-
ler hvor personen i en måned har modtaget en udbetaling på 0 kr., f.eks.
fordi hjælpen er blevet nedsat på grund af en ægtefælles indtægter, vil tælle
med i opgørelsen af de 12 måneder.
For børn under 18 år, som bor hos en forælder, der modtager kontanthjælp,
vil retten gælde fra første dag, hvor forælderen er berettiget til kontanthjælp.
Der vil som udgangspunkt kun blive ydet hjælp til betaling for det billigste
præparat.
Personer, der modtager kontanthjælp under forrevalidering, er tilsvarende
omfattet af retten til hjælp til medicin efter mindst 12 måneder ud af de se-
neste 18 måneder.
I modsætning til den gældende § 82 i lov om aktiv socialpolitik skal perso-
nen ikke selv ansøge om at modtage hjælp til medicin. Dækningen skal ydes
direkte på apoteket. Kommunen skal indberette oplysningen om, at kontant-
hjælpsmodtageren og dennes eventuelle børn har opnået ret til medicintil-
skud digitalt til Det Centrale Tilskuds Register (CTR). På den måde får apo-
tekerne adgang til at se retten til dækningen i CTR. Det betyder, at kontant-
hjælpsmodtageren ikke selv skal lægge penge ud for medicinen.
117
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Et barn har ret til medicintilskud fra og med den dato, hvor forælderens ret
til kontanthjælp påbegyndes. Det vil være en betingelse, at forælderen, der
modtager kontanthjælp, har barnet boende hos sig. Barnets bopæl fremgår
af registreringen i CPR-registeret. Tilskuddet til et barn af en kontanthjælps-
modtager stopper den dag, hvor barnet fylder 18 år. Barnets alder vil fremgå
af data i Kommunernes Ydelsessystem (KY) og vil blive kommunikeret au-
tomatisk til CTR. CTR opdateres dagligt og registrerer automatisk, når sy-
stemet har modtaget oplysning om, at et barn nu er fyldt 18 år.
Hjælp til medicin vil være subsidiær i forhold til tilskud efter sundhedslo-
ven, mens bestemmelser i anden lovgivning, herunder bl.a. dækning af nød-
vendige merudgifter efter regler i serviceloven og barnets lov, vil være sub-
sidiære i forhold til medicintilskuddet. Der skal ikke tages hensyn til, om
der efterfølgende ydes tilskud fra Sygeforsikringen ”danmark”, da man ikke
kender de aktuelle tilskud på tidspunktet for betalingen. Der er herved lagt
vægt på, at medicintilskuddet efter den politiske intention skal være en ret
for personen, og at udøvelse af retten skal være nem og uden hindringer.
Hjælpens størrelse vil blive beregnet efter det normale regionstilskud. Det
vil betyde, at kontanthjælpsmodtagerens hjælp vil blive beregnet ud fra pri-
sen på det billigste lægemiddel.
Hvis lægen har angivet, at en person skal have et bestemt præparat, vil der
alene blive ydet hjælp svarende til prisen på det billigste lægemiddel. Per-
sonen vil i dette tilfælde have en egenbetaling svarende til differencen. Det
forudsættes dog, at lægen søger om individuelt tilskud, hvis lægen angiver,
at der ikke kan ske substitution (Ej S), og dette lægemiddel ikke er det bil-
ligste. Lægen kan således have ansøgt om individuelt tilskud til det bestemte
lægemiddel efter sundhedslovens § 145 om enkelttilskud, således at perso-
nen vil få hjælp til egenbetalingen beregnet efter regionstilskud efter § 145
i sundhedsloven. Personen må i den situation afvente afgørelsen om enkelt-
tilskud eller selv afholde differencen. Personen kan eventuelt få dækket en
difference på en anden samtidig medicinbevilling. Apotekerne kan ikke
sende regningen på differencen videre til kommunen.
Hvis det billigste lægemiddel ikke er på lager på det enkelte apotek, må per-
sonen afvente eller hente denne medicin på et andet apotek.
Medicin, der ikke ydes generelt tilskud til, men hvor personen har fået be-
vilget enkelttilskud til, vil være tilskudsberettiget efter sundhedsloven og
derfor være omfattet af reglen.
118
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Den foreslåede hjælp til medicinudgifter har ikke betydning for de hen-
standsordninger, som apotekerne i dag kan indgå med personer, der forven-
ter en meget høj CTR-saldo. Har en person fået henstand med betaling, skal
en eventuel gæld til apoteket fortsat afvikles, selvom personen opnår ret til
hjælp til medicinudgifter fra kommunen.
CTR opdateres én gang i døgnet, og kontanthjælpsmodtageren vil derfor
kunne få hjælp til medicin i umiddelbar tidsmæssig tilknytning til, at betin-
gelserne for hjælp til medicin er opfyldt. Hvis oplysningerne i CTR er fejl-
behæftede eller ikke er opdaterede, og det derfor ikke fremgår af CTR, at
personen har ret til betaling, må personen selv lægge ud, hvis personen har
akut behov for medicinen, eller komme tilbage dagen efter. Hvis personen
selv lægger ud for medicinudgiften, vil personen kunne få efterbetalt egen-
betalingen hos kommunen. Apoteket vil samtidigt skulle korrigere bagud i
CTR, hvis kommunen har været forsinket med indberetning til CTR. Dette
vil foregå manuelt.
Apoteket afregner direkte med den enkelte kommune.
Kommunen vil uden samtykke fra personen, der har ret til betaling af til-
skudsberettiget medicin, videregive oplysning til apoteket om, at personen
har denne ret. Det samme gælder, hvis personen har børn, der har ret til
betaling af tilskudsberettiget medicin. Kommunen og apoteket kan efterføl-
gende udveksle afregningsoplysninger uden samtykke fra den enkelte per-
son.
Hvis en person har fået udbetalt hjælp til medicin uberettiget, vil der ikke
kunne rejses krav om tilbagebetaling. Det samme gør sig gældende for hel-
bredstillæg efter pensionslovene. Baggrunden herfor er, at det vil være ufor-
holdsmæssigt administrativt tungt at opkræve hjælp til medicin, der er ud-
betalt uberettiget, samt det må lægges til grund, at den tilskudsberettigede
medicin har været helbredsmæssigt nødvendig for den konkrete person.
Der vil skulle ske tilpasning af Kommunernes Ydelsessystem (KY) og Apo-
tekernes it-system, idet de to systemer fremover skal kunne udveksle de re-
levante oplysninger. Der skal ligeledes oprettes et særskilt regelnummer for
udlevering af medicin efter de kommende regler, som kan opdeles på voksne
og børn.
Det bemærkes, at en kontanthjælpsmodtager fortsat vil kunne ansøge om
hjælp efter § 82 i lov om aktiv socialpolitik i den periode på de 12 måneder,
hvor kontanthjælpsmodtageren endnu ikke har opnået ret til at få dækket
119
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
egenbetalingen ved køb af tilskudsberettiget medicin efter den nye bestem-
melse § 82 a.
For nærmere om hjælp til medicin henvises til lovforslagets § 1, nr. 107, og
bemærkningerne hertil.
3.12. Ensartede ferierettigheder
3.12.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik har personer, der har
modtaget uddannelses- eller kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder,
ret til op til 4 ugers ferie, hvor personen kan modtage uddannelses- eller
kontanthjælp. Det fremgår af § 13, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik. Ret-
ten til ferie indebærer, at personen under afholdelse af ferien ikke skal stå til
rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 13, stk. 1-6, i lov om aktiv socialpolitik.
Der er ikke tale om en egentlig optjening af ferie, og personen kan derfor
ikke efterfølgende, hvis personen kommer i arbejde, medtage uddannelses-
eller kontanthjælp til ferie i et ansættelsesforhold.
I Ankestyrelsens principmeddelelse 59-14 har Ankestyrelsen bl.a. fastslået
følgende:
”En tidligere uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager vil ikke efterføl-
gende kunne få uddannelses- eller kontanthjælp udbetalt under ferie i ansæt-
telsesforhold, herunder i støttet beskæftigelse, efter uddannelses- eller kon-
tanthjælpsforløbets ophør.
Det gælder, selvom personen før ansættelsesforholdets begyndelse har mod-
taget uddannelses- eller kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder,
selvom der er tale om tvungen ferie, selvom personen ikke har ret til løn
eller feriepenge under ferien, og selvom personen ikke har haft mulighed for
at spare op til feriens afholdelse.”
Ferien efter § 13, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik skal afholdes inden for
de 12 følgende måneder, efter at retten til ferie er opnået. Ferien kan afhol-
des som enkelte dage eller ugevis. En ferieperiode kan dog højst vare to uger
ad gangen. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne
for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, mens ferien afholdes. Det
er også en betingelse, at personen har indgået aftale med kommunen om
feriens placering. Ved placering af ferien skal der tages hensyn til personens
øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, medmindre det i væ-
sentlig grad modvirker den beskæftigelsesindsats, der er iværksat eller plan-
lagt for personen. Kan den pågældende og kommunen ikke blive enige om,
120
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse herom. Afgørel-
sen kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. de almin-
delige regler om klage til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Reglerne
om placering af ferien fremgår af § 13, stk. 13, i lov om aktiv socialpolitik.
Retten til ferie er individuel. Det betyder, at opgørelsen af de 12 måneder
sker individuelt på baggrund af de ydelser, som personen har modtaget. De
nærmere regler om opgørelsen af 12 sammenhængende måneder fremgår af
bekendtgørelse nr. 1470 af 16. december 2019 om opgørelse af 12 sammen-
hængende måneder med uddannelseshjælp, kontanthjælp eller ressourcefor-
løbsydelse i forbindelse med ferie.
Efter de gældende regler i § 13, stk. 12, 5. pkt., og § 32 skal eventuel optjent
ferie med feriegodtgørelse afholdes forud for ferie med ydelse.
Det fremgår videre af § 32 i lov om aktiv socialpolitik, at feriegodtgørelse
efter ferielovgivningen og udbetalte ferietillæg til personer, der er ophørt
med at modtage hjælp efter § 87 i barnets lov, bliver trukket fra i hjælpen,
når ferien holdes. Der kan kun foretages fradrag svarende til hjælpen for det
antal dage, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til at dække.
Efter de gældende regler har personer, der modtager selvforsørgelse- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse, ikke ret til ferie med ydelse. En per-
son, der modtager selvforsørgelse- og hjemrejseydelse eller overgangs-
ydelse, vil derfor blive trukket i ydelse, når personen holder ferie med ferie-
godtgørelse efter ferieloven. Det vil sige, at hjælpen er suspenderet i den
periode, hvor kontanthjælpsmodtageren holder ferie med feriegodtgørelse.
Fradraget kan kun svare til hjælpen for det antal dage, som feriegodtgørelsen
er beregnet til at dække.
Feriegodtgørelse efter ferieloven optjenes med 2,08 feriedag pr. måneds an-
sættelse, uanset hvor mange timer personen har haft i ansættelsen. Det frem-
går af § 5 i ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 152 af 20. februar 2024. Ved
ansættelse i kortere tid end en måned sker optjeningen forholdsmæssigt med
0,07 dages betalt ferie for hver dags ansættelse, dog højst 2,08 dage pr. må-
ned. Det betyder, at for en person, der kun har få løntimer, vil den optjente
feriegodtgørelse pr. dag kunne udgøre et lavere beløb end den beregnede
kontanthjælpssats pr. dag.
Efter ferieloven skal ferie holdes med fem dage om ugen. Det vil sige, at
lørdag og søndag ikke indgår i beregningen af ferieugen. I modsætning hertil
udbetales hjælp i kontanthjælpssystemet (selvforsørgelse- og hjemrejse-
121
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp) som et måned-
ligt beløb og dækker dermed alle syv kalenderdage i en uge, herunder også
lørdag og søndag.
Det betyder, at fem feriedage, som er optjent efter ferieloven, svarer til en
uges ferie og dermed til syv dage med kontanthjælp. Antallet af feriedage
skal derfor omregnes til kalenderdage, når det vurderes, hvor mange dage
en feriegodtgørelse omfatter. Der henvises til Ankestyrelsens principmed-
delelse 68-15.
Det er efter de gældende regler ikke muligt at få supplerende kontanthjælp
til feriegodtgørelsen, selvom feriegodtgørelsen udgør et lavere beløb pr. dag
end den beregnede kontanthjælpssats pr. dag.
3.12.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Aftalepartierne er enige om, at reglerne for at afholde ferie ensrettes, så alle
borgere i kontanthjælpssystemet (inklusive borgere på den nye mindstesats)
får mulighed for at afholde fire ugers ferie, når de har modtaget kontanthjælp
i 12 sammenhængende måneder.
Aftalepartierne er også enige om, at det skal være muligt for borgere i kon-
tanthjælpssystemet at få supplerende kontanthjælp til deres feriegodtgørelse
op til den konkrete kontanthjælpssats udmålt pr. afholdt feriedag.
3.12.2.1. Ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere på mindstesats
Efter de gældende regler har kun personer, der modtager uddannelses- eller
kontanthjælp, ret til ferie med ydelser. Personer, der modtager selvforsør-
gelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, har ikke denne ret til fe-
rie.
Aftalepartierne er enige om, at reglerne for at afholde ferie ensrettes, så alle
borgere i kontanthjælpssystemet (inklusive borgere på den foreslåede mind-
stesats) får mulighed for at afholde fire ugers ferie, når de har modtaget kon-
tanthjælp i 12 sammenhængende måneder.
Det foreslås derfor, at personkredsen i § 13, stk. 12, i lov om aktiv socialpo-
litik, som har ret til op til 4 ugers ferie med ydelse efter 12 sammenhæn-
gende måneder på kontanthjælp, udvides til at omfatte alle modtagere af
kontanthjælp uanset sats (mindstesats, grundsats, forhøjet sats eller sats som
hjemmeboende).
Personer, der i dag modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse, vil med lovforslagets § 1, nr. 35, om en ny ydelsesstruktur,
122
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
fra lovens virkningstidspunkt modtage mindstesats. Mindstesatsen erstatter
de nuværende selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse
(SHO-ydelser), som ydes til personer, der ikke opfylder opholds- og beskæf-
tigelseskravene. Nogle blandt disse vil modtage sats som hjemmeboende.
Den foreslåede ordning vil medføre, at personer, der modtager kontanthjælp
med mindstesats, herunder satsen for hjemmeboende, vil få ret til ferie med
ydelser på samme måde som øvrige kontanthjælpsmodtagere, der har mod-
taget kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder.
Forslaget vil desuden skabe et mere enkelt og ensrettet kontanthjælpssystem
samt sikre fleksibiliteten i tilrettelæggelsen af ny arbejdspligt for personer,
der modtager mindstesats. Der henvises til det samtidigt fremsatte lov-
forslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv
socialpolitik, integrationsloven og danskuddannelsesloven (En ny arbejds-
pligt til borgere som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i
kontanthjælpssystemet). Med forslaget om ny arbejdspligt vil personer i
målgruppen blive forpligtet til aktiv deltagelse i op til 37 timer ugentligt
svarende til det ordinære arbejdsmarked, hvor der er ret til ferie. Det bemær-
kes, at en lønmodtager, der optjener ferie efter ferieloven, optjener 2,08 da-
ges betalt ferie for hver måned, lønmodtageren er ansat svarende til 5 ugers
årlig ferie. Ferien kan holdes løbende, når ferien er optjent efter månedens
udløb.
Det foreslås endvidere at indsætte en bestemmelse om, at en feriedag efter
ferieloven svarer til 1,4 dage på kontanthjælp. Formålet hermed er at indar-
bejde praksis for omregning af ferie efter ferieloven til dage med kontant-
hjælp i lovgivningen. Der kan kun foretages fradrag svarende til hjælpen for
det antal dage, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til at
dække. Når ferie er optjent efter ferieloven, svarer 5 feriedage til en uges
ferie og dermed til 7 kalenderdage. Kontanthjælp udbetales månedsvis og
dækker alle 7 dage i en uge, inklusiv lørdag og søndag. Det betyder, at en
feriedag efter ferieloven svarer til 1,4 dage på kontanthjælp (7:5 = 1,4). Med
indsættelsen af reglen sker der ikke ændringer af retstilstanden.
Med forslaget ændres ikke i øvrigt ved betingelserne for ret til ferie med
ydelse eller afholdelse af ferie.
For nærmere om ret til ferie for alle i kontanthjælpssystemet henvises til
forslaget til § 13, herunder § 13, stk. 12, som affattet ved lovforslagets § 1,
nr. 24, og bemærkningerne hertil.
3.12.2.2. Supplerende kontanthjælp under ferie
123
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
For modtagere af kontanthjælp sker der ved ferieafholdelse med feriegodt-
gørelse efter ferieloven og ferietillæg efter barnets lov ikke fradrag i hjælpen
krone for krone for feriegodtgørelsen, men i stedet foretager kommunen et
fradrag for det antal dage, som feriegodtgørelsen er bestemt til at dække.
For borgere med få løntimer betyder det, at de vil kunne modtage et mindre
beløb pr. dag i feriegodtgørelse, når de har få løntimer pr. måned, end hvis
de alene havde modtaget kontanthjælp.
Personer, som har optjent en lav feriegodtgørelse pr. dag, har derfor ingen
tilskyndelse til at afholde ferie med feriegodtgørelse. Reglerne understøtter
dermed ikke intentionen om, at flere kontanthjælpsmodtagere skal tage sup-
plerende beskæftigelse (løntimer).
Aftalepartierne er enige om at give borgere i kontanthjælpssystemet ret til
at holde ferie med supplerende kontanthjælp, så borgeren kan supplere sin
feriegodtgørelse med kontanthjælp op til sin kontanthjælpssats pr. afholdt
feriedag.
Det foreslås derfor, at reglen i § 32 om, at ferie med feriegodtgørelse skal
afholdes inden afholdelse af ferie med kontanthjælp, suppleres med regler
om, at personer, som holder ferie med feriegodtgørelse, kan modtage sup-
plerende kontanthjælp op til den beregnede kontanthjælpssats, når personen
holder ferie efter feriereglerne i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovens § 13,
stk. 12. Ændringen foreslås at omfatte alle personer i kontanthjælpssyste-
met, som har ret til ferie efter § 13, stk. 12, i loven. Det vil også sige den
personkreds, som ikke er omfattet af de gældende regler om ret til ferie, men
som med forslaget til § 13, stk. 12, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 24,
også får ret til ferie fremover.
Den supplerende hjælp vil alene kunne udbetales, hvis personens feriegodt-
gørelse er lavere pr. dag end den beregnede kontanthjælp pr. dag, som bor-
geren ville have fået, hvis denne havde afholdt ferie med fuld kontanthjælp.
Den foreslåede ordning vil medføre, at personer, der har ret til ferie med
kontanthjælp efter § 13, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik, vil kunne an-
vende optjent feriegodtgørelse og få supplerende kontanthjælp under ferien.
Personen vil dermed kunne udnytte retten til at holde ferie efter § 13, stk.
12, i lov om aktiv socialpolitik, og være fritaget for at stå til rådighed uden
at blive dårligere økonomisk stillet. Personer, der har modtaget kontant-
hjælp i under 12 måneder, har efter reglerne ikke ret til ferie med kontant-
hjælp og får dermed heller ikke ret til ferie med feriegodtgørelse og supple-
rende kontanthjælp.
124
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Den foreslåede ordning forventes at føre til, at flere personer, der modtager
kontanthjælp, vil afholde ferie optjent efter ferieloven.
Den foreslåede ordning vil endvidere medføre bedre vilkår for de personer,
der tager beskæftigelse i få timer, og understøtte de styrkede incitamenter til
at søge beskæftigelse, herunder det lempeligere indkomstfradrag, jf. forsla-
get i § 1, nr. 59.
For nærmere om ret til supplerende kontanthjælp i forbindelse med afhol-
delse af ferie henvises til lovforslagets § 1, nr. 60, og bemærkningerne hertil.
3.13. Afklaring af personer over 30 år
3.13.1. Gældende ret
Der findes i dag ikke udtrykkelige regler i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats om kommunens afklaring af personer, der har modtaget ydelser i
længere tid i kontanthjælpssystemet. Det følger dog bl.a. af de gældende
regler om kontaktforløb m.v. i kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, at reglerne skal understøtte, at personen får den indsats, der er behov
for. Det følger endvidere af § 10 i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen
løbende skal følge sager efter loven for at sikre sig, at betingelserne for at
give hjælp fortsat er opfyldt. Samtidig skal kommunen være opmærksom
på, om der er grundlag for at yde andre former for hjælp. Det skal i den
forbindelse særligt bemærkes, at formålet med kontanthjælpen er at give en
midlertidig hjælp.
Jobcentret foretager opfølgningen på den beskæftigelsesrettede indsats, her-
under om personen udnytter sine arbejdsmuligheder. Denne opfølgning sker
i forbindelse med kontaktforløbet. Opfølgning skal foretages senest 3 må-
neder efter første henvendelse. Herefter skal opfølgning ske senest 3 måne-
der efter, at sagen sidst har været vurderet.
Derudover følger det af § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område (retssikkerhedsloven), at kommunen skal behandle ansøg-
ninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for
at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vej-
ledning. Kommunen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges
om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. Det bemær-
kes, at efter den gældende § 10 i retssikkerhedsloven har myndigheden an-
svaret for, at sager, der behandles efter loven, er oplyst i tilstrækkeligt om-
fang til, at myndigheden kan træffe afgørelse. Det bemærkes endvidere, at
bestemmelserne i retssikkerhedsloven gælder for behandlingen af alle typer
af sager på det sociale område, det vil sige alle de sager, der er omfattet af
retssikkerhedsloven. Ved kommunernes behandling af sager efter lov om en
125
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
aktiv beskæftigelsesindsats, finder retssikkerhedsloven tilsvarende anven-
delse, jf. § 1, nr. 6, i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på
det sociale område.
Kommunen skal derfor løbende sikre opfølgning hver tredje måned, samt at
den enkelte borger får den hjælp, som borgeren har ret til. Det betyder bl.a.,
at kommunen løbende skal sikre, at borgere får deres sag forberedt til og
forelagt kommunens tværfaglige rehabiliteringsteam, hvis de vurderes at
være i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
Opgørelse af tidsperioder i kontaktforløb og ved ret- og pligt tilbud fremgår
af § 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Perioderne opgøres som en
sammenhængende periode på samme offentlige forsørgelsesydelse. Ved et
ydelsesskift til en anden ydelse påbegyndes der en ny periode, bortset fra
enkelte undtagelser.
Beskæftigelsesministeren har bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
om opgørelse af tidsperioderne, jf. § 10, stk. 1, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats. Bestemmelsen er i dag bl.a. udnyttet til at fastsætte regler i
bekendtgørelsesform om, hvorledes den sammenhængende periode nær-
mere skal beregnes.
3.13.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Af aftalen fremgår det bl.a., at et nyt kontanthjælpssystem i højere grad skal
understøtte, at hjælpen har et midlertidigt sigte og tage særlig hånd om ud-
satte og sårbare personer. Derfor ønsker aftalepartierne at indføre en afkla-
ringsret for alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Det fremgår end-
videre, at afklaringsretten vil skulle gælde for aktivitetsparate personer, der
er fyldt 30 år, der modtager kontanthjælp, og som ikke er omfattet af reg-
lerne om program efter integrationsloven, når de har modtaget hjælp i kon-
tanthjælpssystemet i en sammenhængende periode på to år.
Forslaget indebærer derfor en ny ordning, hvor kommunerne vil få pligt til
at afklare alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år,
og som har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på to år.
Forslaget vil gælde de personer, som på afklaringstidspunktet er visiteret
som aktivitetsparate. Det vil ikke være et krav, at man har været visiteret
som aktivitetsparat i hele perioden.
Den nye ordning vil således gælde for de personer, der er længst væk fra
arbejdsmarkedet, og ved siden af de gældende regler, der skal sikre løbende
126
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
opfølgning, og at personer i kontanthjælpssystemet får den indsats, der er
behov for.
For aktivitetsparate udlændinge - som er omfattet af selvforsørgelses- og
hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationslo-
ven, som med det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og
danskuddannelsesloven. (En ny arbejdspligt til borgere som ikke opfylder
opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet), ændres til
»introduktionsprogrammet« - bemærkes, at det fremgår af aftalen, at ord-
ningen ikke vil skulle gælde denne gruppe. Der er herved lagt vægt på, at
der i forvejen er løbende fokus på at afklare situationen for udlændinge i
program efter integrationsloven, hvorfor der ikke vurderes behov for en sup-
plerende afklaring for denne gruppe.
Det vurderes, at den foreslåede nye ordning vil understøtte, at personerne
længst væk fra arbejdsmarkedet får den rigtige indsats og ydelse, og at kom-
munerne sikrer fremdrift i de pågældendes sager.
Det foreslås, at perioden på to år vil skulle opgøres som en sammenhæn-
gende periode, og at perioden vil skulle opgøres på samme måde, som kom-
munerne i dag opgør sammenhængende perioder i forhold til bl.a. kontakt-
forløbet og ret og pligt til tilbud efter reglerne i § 9 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
Forslaget vil indebære, at opgørelsen af den to-årige periode vil blive om-
fattet af bemyndigelsesbestemmelsen i § 10, stk. 1, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, hvorefter beskæftigelsesministeren bl.a. har fastsat
nærmere regler på bekendtgørelsesniveau om opgørelsen af sammenhæn-
gende perioder i lovens § 9, stk. 1, herunder om, hvorledes den sammen-
hængende periode skal beregnes, og hvornår en sammenhængende periode
anses for afbrudt.
Det foreslås, at det vil være op til den enkelte kommune at tilrettelægge
rammerne for afklaringen, herunder at vurdere behovet for at inddrage andre
fagligheder.
På den baggrund foreslås, at afklaringen skal bestå i en vurdering af, om
sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet, eller om personen fortsat skal
være i kontanthjælpssystemet, jf. nærmere nedenfor. Der vil ikke blive fast-
sat yderligere regler om rammerne for den nye afklaring, men det vil være
naturligt, at kommunen tager udgangspunkt i borgerens egne oplevelser af
mulige barrierer mod at komme i job og uddannelse. Det kan f.eks. være
127
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
relevant, at sagsbehandleren inddrager kompetencer fra social-, sundheds-,
misbrugs- eller familieområdet. Det betyder, at kommunen på baggrund af
en gennemgang af personens sag – således som den er oplyst – skal vurdere,
om der er behov for at indhente yderligere oplysninger, eksempelvis hel-
bredsoplysninger.
Det foreslås i den forbindelse, at afklaringen dog vil skulle bestå af to ele-
menter. Dels skal der være en vurdering af, om personens sag skal behandles
i rehabiliteringsteamet med henblik på at vurdere, om personen er i mål-
gruppen for ressourceforløb, fleksjob og førtidspension efter gældende reg-
ler. Dels skal der være en stillingtagen til, hvilken indsats der kan iværksæt-
tes for personen, hvis personen fortsat skal være i kontanthjælpssystemet.
Det foreslås derfor at fastsætte regler om, at afklaringen skal bestå i en vur-
dering af, om personens sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med hen-
blik på en vurdering af, om personen er i målgruppen for enten ressource-
forløb, fleksjob eller førtidspension. Vurderer kommunen, at personens sag
ikke skal behandles i rehabiliteringsteamet, og personen derfor fortsat skal
være i kontanthjælpssystemet, skal kommunen herefter tage stilling til, hvil-
ken indsats der kan iværksættes for personen.
Det betyder, at hvis kommunen vurderer, at personens sag skal behandles i
rehabiliteringsteamet, vil kommunen på baggrund af indstillingen fra teamet
kunne træffe afgørelse i personens sag. Personen vil have mulighed for at
klage over kommunens afgørelse ligesom i dag, når sagen har været for re-
habiliteringsteamet, og der er truffet beslutning om et konkret tilbud i sagen.
Hvis kommunen derimod vurderer, at personen ikke er i målgruppen for
ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skal kommunen tage stilling
til, hvilke konkrete indsatser der vil kunne iværksættes for at understøtte, at
personen bliver en del af arbejdsmarkedet som f.eks. virksomhedspraktik.
En sådan vurdering vil ikke være en afgørelse. Vurderingen vil i stedet
skulle betragtes som et almindeligt processuelt sagsbehandlingsskridt. Der
vil således ikke være mulighed for at klage over kommunens vurdering.
Hvis der efterfølgende bliver truffet en afgørelse om et beskæftigelsesrettet
tilbud, f.eks. om virksomhedspraktik, vil man kunne klage over tilbuddet
ligesom i dag.
Kommunen vil ikke skulle foretage særskilte registreringer i forbindelse
med vurderingen, da der er tale om et sagsbehandlingsskridt, som skal
fremgå af personens sag, når kommunen har foretaget vurderingen.
128
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
For personer, der bliver omfattet af reglerne om arbejdspligt efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag om æn-
dring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik,
integrationsloven og danskuddannelsesloven (En ny arbejdspligt til borgere
som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælps-
systemet), vil vurderingen af, hvilken indsats der skal iværksættes, skulle
ske inden for rammerne af de indsatser, der kan tilbydes personer omfattet
af arbejdspligt.
3.13.2.1. Genvurdering
Afklaringen af personen skal understøtte, at kontanthjælpen har et midlerti-
digt sigte, samt at personer, som er udsatte og har problemer ud over ledig-
hed, oplever progression i deres situation.
Forslaget indebærer derfor, at kommunen efter den første afklaring vil skulle
foretage en genvurdering af personens sag hvert andet år efter den foreslå-
ede bestemmelse, så længe den pågældende modtager kontanthjælp som ak-
tivitetsparat. Det betyder, at hvis kommunen vurderer, at personen fortsat
skal være i kontanthjælpssystemet, vil kommunen skulle afklare den pågæl-
dende på ny, hver gang personen har modtaget kontanthjælp i en sammen-
hængende periode på to år. Afklaringen vil alene gælde for personer, som
er aktivitetsparate på afklaringstidspunktet.
3.13.2.2. Indfasning
Lovforslaget medfører, at der vil være et betydeligt antal personer, der har
været i kontanthjælpssystemet i mindst to år, som vil blive omfattet af den
foreslåede bestemmelse pr. 1. juli 2025. Der vil således blive tale om en
betydelig administrativ og ressourcekrævende opgave for kommunerne,
hvis de skal afklare alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år,
som har været i kontanthjælpssystemet i mere end to år på det tidspunkt,
hvor reglerne får virkning.
Der foreslås derfor en indfasningsperiode. Det foreslås, at kommunernes
pligt til at afklare en person vil blive indfaset over en to-årig periode. Det
betyder, at kommunerne vil skulle have implementeret pligten til at afklare
personen senest den 1. juli 2027.
Efter forslaget vil personer, der er fyldt 30 år og har modtaget kontanthjælp,
uddannelseshjælp eller overgangsydelse i en sammenhængende periode på
to år eller mere op til den 1. juli 2025, blive omfattet af den nye ordning om
afklaring pr. 1. juli 2025. Det foreslås derfor, at kommunen vil skulle afklare
disse personer i en indfasningsperiode fra den 1. juli 2025 til den 1. juli
129
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
2027, hvis personerne er visiterede som aktivitetsparate på afklaringstids-
punktet, og har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på to
år op til afklaringstidspunktet.
Med sammenhængende periode menes, at perioden ikke har været afbrudt
af en periode på en kalendermåned, hvor personerne hverken modtager kon-
tanthjælp eller deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud.
Det foreslås endvidere, at personer, der som aktivitetsparate har modtaget
kontanthjælp, uddannelseshjælp eller overgangsydelse i sammenhængende
to år eller mere, og som fylder 30 år i perioden 1. juli 2025 til 1. juli 2027,
vil skulle være afklaret senest den 1. juli 2027, hvis personerne er visiterede
som aktivitetsparate på afklaringstidspunktet.
I forlængelse heraf foreslås det, at aktivitetsparate udlændinge, der har været
omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktions-
program efter integrationsloven, som med det samtidigt fremsatte lovforslag
om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv social-
politik, integrationsloven og danskuddannelsesloven (En ny arbejdspligt til
borgere som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontant-
hjælpssystemet), ændres til »introduktionsprogrammet«, ligeledes omfattes
af reglerne om afklaring i indfasningsperioden, når de overgår til indsats
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i denne periode. Dette vil inde-
bære, at kommunen vil have pligt til at afklare udlændinge efter den fore-
slåede ordning, når de pågældende har modtaget kontanthjælp i en sammen-
hængende periode på to år. Det vil gælde, selvom de pågældende har mod-
taget kontanthjælp og indsats efter reglerne i integrationsloven i hele eller
dele af den sammenhængende periode på to år.
Samlet set betyder forslaget, at for en person, der vil blive omfattet af den
foreslåede ordning om afklaring pr. 1. september 2025, hvor personen fylder
30 år, vil kommunen skulle afklare den pågældende senest ved udløbet af
indfasningsperioden den 1. juli 2027. Det betyder endvidere, at for en ud-
lænding, der er fyldt 30 år og f.eks. overgår fra reglerne om program efter
integrationsloven til indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats den
1. november 2025 og dermed vil blive omfattet af den foreslåede ordning,
vil kommunen skulle afklare den pågældende senest ved udløbet af indfas-
ningsperioden den 1. juli 2027.
Endelig foreslås det, at kommunen vil skulle planlægge det nærmere tids-
punkt for afklaringen af de enkelte personer i indfasningsperioden. Det be-
tyder, at der ikke vil skulle stilles krav til kommunen om, at afklaringen af
personerne vil skulle ske i en bestemt rækkefølge.
130
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
For nærmere om den nye ordning om afklaring for personer over 30 år hen-
vises til lovforslagets § 2, nr. 13, og bemærkningerne hertil.
3.14. Afskaffelse af særlig støtte for kontanthjælpsmodtagere
3.14.1. Gældende ret
Personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs-
ydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter §§ 22-25 i lov om aktiv
socialpolitik, kan efter de gældende regler modtage særlig støtte efter § 34 i
lov om aktiv socialpolitik, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne.
Andre personer, der opfylder betingelserne i § 11 i lov om aktiv socialpoli-
tik, vil også kunne modtage særlig støtte. Det gælder f.eks. modtagere af
sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ressourceforløbsydelse under res-
sourceforløb og jobafklaringsforløb samt modtagere af ledighedsydelse.
Den særlige støtte er en hjælp til personer, som har været ude for ændringer
i deres forhold, og som har så høje boligudgifter og/eller mange børn, at de
med deres nuværende indtægter ikke kan forventes selv at kunne betale alle
deres boligudgifter.
Den særlige støtte bliver som udgangspunkt beregnet som forskellen mel-
lem, hvad modtageren antages selv at kunne betale i boligudgifter (grænse-
beløb) og modtagerens nettoboligudgifter.
Det er en betingelse for at modtage særlig støtte efter § 34, at modtageren
har været udsat for en social begivenhed, jf. § 11 i loven, i lighed med be-
tingelsen for at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs-
ydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp efter §§ 22-25 i loven.
Efter § 11, stk. 2, er det en betingelse for at få hjælpen,
1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af
sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør,
2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe
det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og
3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.
Det følger af § 34, stk. 2, i loven, at kommunen, inden der gives særlig støtte,
skal undersøge, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig. Støtten be-
regnes på baggrund af hidtidige arbejdsindtægter, indtægter, boligudgifterne
og antal hjemme- og udeboende børn.
131
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det følger af § 34, stk. 3, i loven, at følgende personer ikke kan få særlig
støtte:
1) Ægtepar, der er omfattet af § 13, stk. 11, og § 13 f, stk. 1-4, jf. dog stk.
4.
2) Personer, der får hjælp efter §§ 25 a og 27.
Det vil sige en person, hvis ægtefælle er berettiget til hjælp, og som udeluk-
kende eller hovedsageligt har arbejdet i hjemmet, og som har valgt ikke at
udnytte sine uddannelses- og arbejdsmuligheder og derfor ikke får kontant-
hjælp efter § 13, stk. 11, samt personer, der er omfattet af 225-timersreglen.
Endvidere kan personer, som modtager engangshjælp, jf. § 25 a, indtil de
har ret til kontanthjælp m.v., ikke få særlig støtte. Derudover kan personer,
der modtager den særlige sats efter § 27, heller ikke få særlig støtte.
Det følger af § 34, stk. 5, at personer, der får nedsat hjælpen efter §§ 36-40
a, 42 og 43, 69 b-f og 69 l-q, får særlig støtte med det beløb, der ville have
været udbetalt, hvis de pågældende ikke havde været omfattet af nedsættel-
sen.
Efter § 34, stk. 6, i loven, varetager kommunen opgaverne vedrørende særlig
støtte efter stk. 1-5 samt beregning af særlig støtte efter stk. 8. Udbetaling
Danmark varetager opgaven vedrørende udbetalingen af særlig støtte.
Det betyder, at det er kommunen, der skal vurdere berettigelsen til særlig
støtte samt beregne støttens størrelse. Herefter videregives denne oplysning
til Udbetaling Danmark med henblik på, at Udbetaling Danmark foretager
selve udbetalingen.
Efter § 34, stk. 7, i loven fremgår det, at personer, der modtager ressource-
forløbsydelse, alene kan få særlig støtte, hvis de opfylder betingelserne for
at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller ud-
dannelses- eller kontanthjælp. Baggrunden for dette er, at ressourceforløbs-
ydelserne ikke er ægtefælle- og formueafhængige. En ægtefælles indtægter
vil således ikke nedsætte ressourceforløbsydelsen, hvilket vil være tilfældet
for kontanthjælp m.v.
Efter § 34, stk. 8, i loven, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler for
beregningen af støtten efter stk. 1, herunder regler om begrænsning af støt-
ten og fradrag for indtægter.
132
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Med denne hjemmel er der fastsat nærmere regler for beregningen af særlig
støtte efter § 34 i bekendtgørelse nr. 1975 af 11. december 2020 om særlig
støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.
Grænsebeløbet angiver den udgift, som den pågældende selv antages at
kunne afholde til bolig. Grænsebeløbet fremgår af bekendtgørelsens § 3, stk.
1. Der kan ydes støtte, når nettoboligudgiften, som opgjort efter § 4:
1) overstiger 3.400 kr. pr. måned for personer, der ikke har forsørgelses-
pligt over for børn,
2) overstiger 4.950 kr. pr. måned for personer, der har forsørgelsespligt
over for et hjemmeboende barn, eller
3) overstiger 5.050 kr. pr måned for personer, der har forsørgelsespligt over
for et ikke hjemmeboende barn.
Efter § 3, stk. 2, nedsættes grænsebeløbet med 900 kr. pr. måned pr. hjem-
meboende barn ud over første barn for personer, der har forsørgelsespligt
over for mere end et barn, og med 750 kr. pr måned pr. udeboende barn ud
over det første barn. Grænsebeløbene reguleres en gang årligt den 1. januar
med satsreguleringsprocenten. De regulerede beløb afrundes til nærmeste
kronebeløb, der er deleligt med 50.
Efter § 3, stk. 6, opgøres grænsebeløbet på grundlag af den pågældendes
forsørgelsespligter på udbetalingstidspunktet.
Af bekendtgørelsens § 4, stk. 1, fremgår, at til nettoboligudgiften medregnes
for lejere huslejeudgiften efter fradrag af tilskud efter boliglovgivningen og
for ejere ejendomsværdibeskatningen, udgifter i forbindelse med lån, der
vedrører boligen, fratrukket værdien af skattefradraget og fradrag af even-
tuelle tilskud og lån efter boliglovgivningen. For andelsboliger medregnes
boligafgiften samt udgifter i forbindelse med lån, der vedrører boligen, fra-
trukket værdien af skattefradraget. Nettoboligudgiften beregnes på grundlag
af de faktiske boligudgifter, som borgeren har til bolig, og nettoboligudgif-
ten beregnes måned for måned på grundlag af månedens faktiske nettobo-
ligudgift.
Det fremgår af § 4, stk. 3, at til nettoboligudgiften medregnes endvidere ud-
gifterne til vand, varme, gas, elektricitet, ydelser vedrørende boligindskuds-
lån og andre løbende udgifter, der er knyttet til boligen.
Hvis en støtteberettiget, der har en rimelig bolig, på eget initiativ forøger
sine boligudgifter f.eks. ved at flytte til en anden bolig, fremgår det af § 5,
133
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
stk. 3, at den forøgede boligudgift ikke medtages ved beregning af støtten
efter stk. 1.
Ifølge § 5, stk. 4, reduceres støtten efter stk. 1-3 med det beløb, hvormed
den pågældendes nettoindtægter overstiger den nettoindtægt, den pågæl-
dende ville kunne få, såfremt der alene blev ydet hjælp efter reglerne i lo-
vens §§ 22-25. For et ægtepar reduceres støtten med det beløb, hvormed
parrets samlede nettoindtægter overstiger den nettohjælp, parret ville kunne
opnå efter reglerne i lovens §§ 22-25. Endvidere fremgår det af § 5, stk. 5,
at inden der sker reduktion efter stk. 4, foretages fradrag for nødvendige
udgifter til arbejdsredskaber og -beklædning samt til transport i forbindelse
med erhvervelse af indtægterne, som personen ikke modtager godtgørelse
for. Transportgodtgørelse for dokumenterede udgifter til nødvendig trans-
port ved udførelse af lønnet arbejde eller ulønnet, frivilligt arbejde fradrages
ikke i støtten efter stk. 1.
Af § 6, stk. 1, fremgår det, at den beregnede støtte efter § 5 sammen med
ansøgerens øvrige nettoindtægter, herunder selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lovens
§§ 22-25, ikke kan overstige 90 pct. af ansøgerens hidtidige nettoindtægter.
Ved de hidtidige nettoindtægter forstås indtægten i den seneste kalendermå-
ned før den ændring, der førte til behov for hjælp, indtrådte.
Efter § 6, stk. 3, er personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn,
dog uafhængigt af tidligere indtægter berettiget til at modtage den støtte, der
kan beregnes efter § 5, i det omfang denne støtte ikke sammen med ansøge-
rens øvrige nettoindtægter, herunder uddannelseshjælp eller kontanthjælp
efter lovens §§ 23, 24 og 25, overstiger den nettoindtægt, der svarer til det
beløb, som en person, der er fyldt 30 år og har forsørgelsespligt over for
børn, har ret til efter lovens § 25, stk. 2, nr. 1.
Efter § 6, stk. 4, er personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse eller overgangsydelse, uafhængig af tidligere indtægter berettiget til
at modtage den støtte, der kan beregnes efter § 5 i det omfang denne støtte
ikke sammen med ansøgerens øvrige nettoindtægter – herunder selvforsør-
gelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter lovens § 22 – over-
stiger den nettoindtægt, der svarer til 15.062 kr. brutto (2024-niveau).
Det fremgår af § 7, stk. 1, at såfremt der er udbetalt uddannelseshjælp eller
kontanthjælp efter lovens §§ 23, 24 og 25 eller § 34 i en sammenhængende
periode på 3 måneder inden for de sidste 18 måneder, kan støtten efter § 34
sammenlagt med den pågældendes øvrige nettoindtægter ikke overstige den
134
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
nettoindtægt, som den pågældende ville have ved en bruttoindtægt, der sva-
rer til højeste dagpengebeløb efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., svarende til 20.359 kr. (2024-niveau). Den beregnede støtte efter §§ 5
og 6 nedsættes i overensstemmelse hermed.
Efter § 7, stk. 2, foretages nedsættelsen af støtten for ægtepar efter stk. 1 ved
at sammenholde summen af de samlede nettoindtægter og den samlede ud-
målte støtte til parret med den nettoindtægt, parret ville have ved en brutto-
indtægt, der svarer til to gange højeste dagpengebeløb efter § 47 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Ifølge § 7, stk. 3, foretages der dog ikke nedsættelse efter stk. 1-2, såfremt
der udbetales revalideringsydelse efter lovens § 71, og det må anses for
sandsynligt, at behovet for hjælp bortfalder, når revalideringen er gennem-
ført. Nedsættelsen foretages i disse tilfælde heller ikke i perioder, hvor ud-
betaling af revalideringsydelse midlertidigt er sat i bero.
Når særlig støtte bliver reduceret på grund af borgerens indtægt, så overføres
et eventuelt månedligt nettoindtægtsoverskud i forhold til borgerens kon-
tanthjælpsniveau ikke til den efterfølgende måneds beregning af den særlige
støtte. Indtægten har i forhold til den særlige støtte kun betydning i den må-
ned, hvor den udbetales. Det skyldes, at borgerens særlige støtte nedsættes,
fordi borgeren i indtægtsmåneden har en indtægt til rådighed, der bevirker,
at borgeren ikke har et lige så stort behov for særlig støtte.
Af § 8 fremgår det, at nettoindtægter efter §§ 5, 6 og 7 opgøres, hvor intet
andet er anført, på grundlag af alle den pågældendes bruttoindtægter, herun-
der indtægter, der er udbetalt i medfør af lov om aktiv socialpolitik, men
undtaget de indtægter, der efter lovens § 33 ikke foretages fradrag for.
Det følger af § 10, at særlig støtte til personer, der har ejerbolig eller andels-
bolig, er tilbagebetalingspligtig i det omfang, den særlige støtte er udbetalt
til dækning af udgifter i forbindelse med lån. Af § 10, stk. 2, fremgår det, at
såfremt de månedlige nettoudgifter i forbindelse med lån overstiger den sær-
lige støtte, er den særlige støtte fuldt ud tilbagebetalingspligtig. Overstiger
den særlige støtte de månedlige nettoudgifter, er det kun et beløb svarende
til disse udgifter, der er tilbagebetalingspligtigt. Efter § 10, stk. 3, opgøres
nettoudgifterne i forbindelse med lån som afdrag, renter og bidrag fratrukket
værdien af skattefradraget for renter og bidrag.
3.14.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
135
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Aftaleparterne er enige om at afskaffe en række særordninger, herunder at
afskaffe særlig støtte til personer med høje boligudgifter eller stor forsør-
gerbyrde for personer i kontanthjælpssystemet.
Det foreslås derfor, at § 34 i lov om aktiv socialpolitik ophæves, og at der
indsættes en ny bestemmelse § 87 i et nyt kapitel 10 c om særlig støtte.
Personkredsen for at modtage særlig støtte tilpasses, således at særlig støtte
kun videreføres for personkredsen uden for kontanthjælpssystemet, dvs.
modtagere af sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ressourceforløbs-
ydelse under ressourceforløb og jobafklaringsforløb, revalideringsydelse,
samt modtagere af ledighedsydelse. Endvidere vil personer, der opfylder be-
tingelserne for at modtage særlig støtte, men som ikke modtager en af de
nævnte ydelser kunne modtage særlig støtte særskilt.
Det vil som efter de gældende regler fortsat være en betingelse, at modtage-
ren af særlig støtte har været udsat for en social begivenhed efter lovens §
11, dvs. at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form
af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør, at ændringerne bevirker, at
ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller
familiens forsørgelse, og at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser,
jf. § 11, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås derfor, at personer, der opfylder betingelserne i § 11, og som
har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, særskilt eller i forbindelse
med udbetaling af hjælp efter kapitel 6 a-7 kan få en særlig støtte.
Forslaget betyder, at udbetalingen af særlig støtte ikke længere vil kunne
udbetales i forbindelse med udbetalingen af kontanthjælp efter de foreslåede
§§ 16-20, men fremadrettet vil kunne udbetales i forbindelse med udbetaling
af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse
under jobafklaring, revalideringsydelse og ledighedsydelse efter kapitel 6 a-
7, samt arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge.
Helt overordnet vil særlig støtte blive beregnet som efter de gældende regler
fastsat i bekendtgørelse nr. 1975 af 11. december 2020 om særlig støtte efter
§ 34 i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås videre, at kommunen fortsat skal undersøge, om der kan skaffes
en rimelig, billigere bolig, inden kommunen giver støtte. Hvis der kan skaf-
fes en rimelig, billigere bolig, og ansøgeren vælger ikke at flytte til denne
bolig, beregnes særlig støtte på grundlag af nettoboligudgiften til den rime-
lige, billigere bolig fra det tidspunkt, hvor ansøgeren kunne have tilflyttet
136
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
denne. Hvis en modtager af særlig støtte, der har en rimelig bolig, på eget
initiativ forøger sine boligudgifter f.eks. ved at flytte til en anden bolig, med-
tages den forøgede boligudgift ikke ved beregningen af støtten.
Boligudgiften skal løbende være et udtryk for den nettoboligudgift, som per-
sonen ville have haft, såfremt den pågældende var tilflyttet den rimelige,
billigere bolig eller ikke var fraflyttet den tidligere rimelige og billigere bo-
lig.
Det foreslås videre, at personer, der får nedsat hjælpen som følge af en sank-
tion på grund af, at personen ikke har levet op til sin rådighedsforpligtelse,
får særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis pågæl-
dende ikke havde været omfattet af nedsættelsen svarende til gældende reg-
ler. Efter forslaget, vil den særlige støtte således blive beregnet ud fra det
beløb, som modtageren ville have fået, såfremt hjælpen ikke var nedsat som
følge af en sanktion på grund af, at personen ikke har levet op til sin rådig-
hedsforpligtelse.
Det foreslås videre, at personer, der har mistet retten til ressourceforløbs-
ydelse, fordi personen gentagende gange uden rimelig grund afviser eller
udebliver fra tilbud eller på anden vis ikke medvirker i ressourceforlø-
bet/jobafklaringsforløbet eller har mistet retten til ledighedsydelse, fordi
personen uden rimelig grund afviser at tage imod et tilbud om fleksjob eller
ophører i et fleksjob, som modtager kontanthjælp efter §§ 16-20, ikke vil
have ret til særlig støtte.
Da særlig støtte ikke fremadrettet vil være afhængig af det kontanthjælps-
loft, der beregnes af Udbetaling Danmark i dag, idet kontanthjælpsloftet fo-
reslås ophævet, foreslås det videre, at kommunen skal varetage opgaverne
vedrørende særlig støtte, herunder beregning og udbetaling af særlig støtte.
Det betyder, at opgaven vedrørende udbetaling af særlig støtte flyttes fra
Udbetaling Danmark tilbage til kommunerne. Udbetaling Danmark skal le-
vere oplysninger om boligstøtte til kommunerne til brug for beregning af
den særlige støtte.
Det foreslås videre, at den gældende bemyndigelsesbestemmelse viderefø-
res, således at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler for bereg-
ningen af støtten, herunder regler om begrænsning af støtten og fradrag for
indtægter.
Bemyndigelsen vil blive benyttet til at fastsætte regler vedrørende særlig
støtte stort set tilsvarende til de regler, der er fastsat i bekendtgørelse nr.
137
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
1975 af 11. december 2020 om særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv soci-
alpolitik.
For nærmere om ændring af reglerne om særlig støtte henvises til lovforsla-
gets § 1, nr. 63 og 110, og bemærkningerne hertil.
3.15. Afskaffelse af 225-timersreglen
3.15.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i §§ 13 f-h i lov om aktiv socialpolitik skal hver
ægtefælle i et ægtepar og ugifte personer opfylde et arbejdskrav på 225-
timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder
for ikke at få nedsat hjælpen. For at blive omfattet af 225-timersreglen skal
ægteparret eller den ugifte person have modtaget hjælp i sammenlagt et år
eller derover inden for 3 år. Reglen omfatter modtagere af selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
225-timersreglen blev indført som led i Aftale om et kontanthjælpssystem
hvor det kan betale sig at arbejde – Jobreform fase I, som den daværende
regering (Venstre) og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konserva-
tive Folkeparti indgik den 18. november 2015, jf. lov nr. 296 af 22. marts
2016 (Kontanthjælpsloft, 225-timersregel, ferie til uddannelses- og kontant-
hjælpsmodtagere m.v.). Loven trådte i kraft den 1. april 2016, men personer
kunne tidligst få nedsat hjælpen som følge af 225-timersreglen fra 1. oktober
2016.
Konsekvensen af 225-timersreglen for hjælp afhænger af, om der er tale om
ægtepar eller ugifte personer, og af størrelsen af den hjælp, personerne mod-
tager.
En ugift person, der ikke opfylder 225-timersreglen, får nedsat hjælpen med
1.125 kr. (2024-niveau), hvis personen får beregnet hjælpen på baggrund af
16.382 kr. pr måned (2024-niveau) forsørgersats eller 12.326 kr. pr. måned
(2024-niveau) ikke forsørgersats, eller 561 kr. (2024-niveau), hvis personen
får beregnet hjælp på baggrund af mindre end disse satser. For et ægtepar,
der ikke opfylder reglen, falder den enes hjælp helt bort, hvis hjælpen til
begge ægtefæller beregnes på baggrund af enten 16.382 kr. (2024-niveau)
eller 12.326 kr. (2024-niveau) afhængigt af, om de har forsørgelsespligt over
for et barn eller ikke, eller hjælpen reduceres til ægteparret således, at de
tilsammen får beregnet hjælpen på baggrund af 16.382 kr. pr måned (2024-
niveau) eller 12.326 kr. pr. måned (2024-niveau) afhængigt af, om perso-
nerne har forsørgelsespligt over for børn eller ikke.
138
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det er en betingelse for nedsættelse af hjælpen til en person, der er omfattet
af 225-timersreglen, at kommunen har sendt et varslingsbrev til personen
senest 6 måneder før den beregnede dato for nedsættelse af hjælpen. Vars-
lingsbrevet skal redegøre for de konsekvenser, som det vil få for den pågæl-
dendes hjælp, hvis personen ikke opfylder kravet om 225 timers arbejde in-
den for de seneste 12 kalendermåneder.
Ugifte personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse, er ikke omfattet af 225-timersreglen. Ugifte personer, der
modtager uddannelseshjælp svarende til SU-satser, får ikke nedsat hjælpen,
hvis de ikke opfylder 225-timersreglen.
I visse situationer kan perioden på 12 kalendermåneder for optjening af 225
timers beskæftigelse blive forlænget f.eks. med perioder med sygdom eller
barsel.
Personer, hvis arbejdsevne vurderes at være så begrænset, at de pågældende
ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, er ikke omfat-
tet af kravet om 225-timers arbejde inden for de seneste 12 kalendermåne-
der.
3.15.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslå ede
ordning
Med aftalen foreslås det at afskaffe nogle af de særordninger, som er med
til at komplicere kontanthjælpssystemet, heri blandt 225-timersreglen.
Det foreslås derfor, at 225-timerreglen i lov om aktiv socialpolitik ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at personer, der modtager selvforsør-
gelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kon-
tanthjælp ikke længere vil få deres ydelse nedsat som følge af manglende
opfyldelse af kravet om arbejde i 225-timersreglen. Personerne skal dog sta-
dig stå til rådighed efter de almindelige rådighedsregler i loven og sanktio-
neres i hjælpen efter §§ 36-40 i loven, hvis de uden rimelig grund ikke over-
holder deres rådighedsforpligtelse.
Personer, som har fået nedsat ydelsen, eller hvor ydelsen er bortfaldet før 1.
juli 2025 som følge af 225-timersreglen, skal fra den 1. juli 2025 have den
fulde hjælp igen eller hjælpen genoptaget som følge af afskaffelsen af 225-
timersreglen. Hvis betingelserne for hjælpen i øvrigt er opfyldt, skal perso-
nerne fra den 1. juli 2025 indplaceres på en af de tre grundlæggende satser,
dvs. mindstesats, grundsats eller forhøjet sats, som indføres med kontant-
hjælpsaftalen.
139
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det vil fortsat være muligt for en ægtefælle, som udelukkende eller hoved-
sageligt har arbejdet i hjemmet, at vælge ikke at udnytte sine arbejdsmulig-
heder. I så fald beregnes der alene hjælp til den anden ægtefælle.
For nærmere om forslagets indhold henvises til lovforslagets § 1, nr. 29, og
bemærkningerne hertil.
3.16. Konsekvensændringer i lov om aktiv socialpolitik som følge af nyt
kontanthjælpssystem
3.16.1. Tilpasning af sanktionssatserne
3.16.1.1 Gældende ret
Manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen sanktioneres med fradrag i
eller nedsættelse af hjælpen efter §§ 36-40 i lov om aktiv socialpolitik.
Det følger af lovens § 35, stk. 3, at fradrag i eller nedsættelse af hjælpen sker
med virkning fra den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af hjælp uden
rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter. Fradrag eller nedsættelse
skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Her-
efter bortfalder sanktionen.
Sanktioner efter lovens §§ 36-38 gives som et fradrag i hjælpen, når en for-
seelse løber over tid, f.eks. hvis personen udebliver fra tilbud, hvor der sank-
tioneres med én sanktionssats pr. dag, hvor den pågældende udebliver helt
eller delvist, mens udeblivelse fra samtaler, sanktioneres med én sanktions-
sats pr. dag fra udeblivelsen, og indtil vedkommende igen kontakter jobcen-
teret. Fradraget i hjælpen sker med sanktionssatser efter § 35, stk. 4, nr. 1-
4. Fradraget i en kalendermåned kan ikke overstige den beregnede hjælp
efter §§ 22-25 for samme måned. Hvis summen af sanktionssatser i en ka-
lendermåned overstiger den beregnede hjælp, sker der alene fradrag for
sanktioner svarende til den beregnede hjælp. Den del af summen af sankti-
onssatser, der eventuelt overstiger den beregnede hjælp for den samme ka-
lendermåned, bortfalder, og kan således ikke overføres til fradrag i efterføl-
gende måneder.
Sanktioner efter lovens § 39 gives som nedsættelse af hjælpen, jf. § 40, med
tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, nr. 1-4, jf. § 35, stk. 5, i de til-
fælde, hvor en forseelse ikke løber over tid, f.eks. hvis personen uden rime-
lig grund afviser tilbud om arbejde. Der kan i en kalendermåned kun ske en
enkelt nedsættelse med tre gange sanktionssatsen, jf. § 40, stk. 2.
Der er fire sanktionssatser tilhørende fire ydelsesintervaller i § 35, stk. 4, i
lov om aktiv socialpolitik. Sanktionssatserne og intervaller satsreguleres én
140
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
gang årligt. Satserne afrundes til nærmeste beløb deleligt med 50. I 2024 er
sanktionssatser og intervaller følgende:
-
-
-
200 kr. ved en månedlig hjælp på mindre end 5.935 kr.
450 kr. ved en månedlig hjælp på mindst 5.935 kr. og højst 10.469 kr.
650 kr. ved en månedlig hjælp på mere end 10.469 kr. og højst 14.245
kr.
750 kr. ved en månedlig hjælp på mere end 14.245 kr.
-
Sanktionssatsen påvirkes ikke af egen eller ægtefælles supplerende indtægt.
De fire sanktionssatser blev indført ved lov nr. 1558 af 27. december 2019
om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige
andre love (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og
færre fejludbetalinger m.v.) og afløste de tidligere beregnede dagssatser. Ni-
veauet for sanktionssatserne blev fastsat således, at alle kontanthjælpsmod-
tagere vil kunne sikre sig tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv.
3.16.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den for eslå-
ede ordning
De fire sanktionssatser i § 35, stk. 4, skal tilpasses den nye ydelsesstruktur,
som foreslås med lovforslagets § 1, nr. 35.
Det foreslås, at den eksisterende model med fire sanktionssatser og fire ydel-
sesintervaller videreføres i nyt kontanthjælpssystem tilpasset de nye kon-
tanthjælpssatser og tillæg.
Der foreslås følgende sanktionssatser og ydelsesintervaller (2024-niveau):
-
-
-
200 kr. ved en månedlig hjælp mindre end 6.553 kr.
450 kr. ved en månedlig hjælp på mindst 6.653 kr. og højst 9.642 kr.
600 kr. ved en månedlig hjælp på mere end 9.642 kr. og mindre end
13.723 kr.
700 kr. ved en månedlig hjælp på mindst 13.723 kr.
-
De foreslåede nye sanktionssatser er fordelt jævnt over ydelsesintervaller på
tilsvarende vis som de gældende sanktionssatser.
141
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Fritidstillæg medtages ikke ved indplacering i ydelsesintervaller, ligesom
der ikke sanktioneres med fradrag i eller nedsættelse af fritidstillægget, der
er øremærket til udgifter til barnets fritidsliv.
Sanktionssatser og intervaller reguleres årlig med satsreguleringsprocenten
efter gældende regler. Sanktionssatserne afrundes til nærmeste hele beløb
deleligt med 50 ligeledes som efter gældende regler.
For nærmere om nye sanktionssatser henvises til lovforslagets § 1, nr. 65,
og bemærkningerne hertil.
3.16.2. Sanktioner ved udlandsophold og uoplyst arbejde
3.16.2.1 Gældende ret
Det fremgår af lovens §§ 42 og 43, at en modtager af selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp
sanktioneres med nedsættelse af hjælpen og pligt til at tilbagebetale den ned-
satte hjælp, hvis den pågældende mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt
til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven,
eller hvis den pågældende mod bedre vidende uberettiget har modtaget
hjælp under ophold i udlandet.
Efter lovens § 91, skal kommunen endvidere træffe afgørelse om tilbagebe-
taling af ydelser, som er modtaget uberettiget og mod bedre vidende i for-
bindelse med uoplyst arbejde eller under ophold i udlandet.
Størrelsen af sanktionen afhænger af den sanktioneredes samlede ydelses-
niveau før eventuelle fradrag som følge af indtægter og sanktioner. Perso-
ner, der modtager en samlet ydelse efter lovens §§ 22-25 på et niveau, der
mindst svarer til niveauet for en kontanthjælpsmodtager fyldt 30 år uden
børn, sanktioneres efter reglerne i § 42. Personer, der modtager en samlet
ydelse på et mindre niveau end en kontanthjælpsmodtager fyldt 30 år uden
børn, sanktioneres efter reglerne i § 43.
Efter § 42 i lov om aktiv socialpolitik skal en person, som modtager hjælp
efter §§ 22-25, dog undtaget bidragstillæg efter § 23, stk. 3, og § 25, stk. 4,
på mindst 12.326 kr. pr. måned (2024-niveau), have hjælpen nedsat med en
tredjedel i 20 uger og skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp, hvis
den pågældende mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om
arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, eller mod bedre
vidende uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.
142
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Nedsættelsen efter § 42 sker i hjælpen fra første hele kalendermåned efter
afgørelsen. Tilbagebetalingskravet beregnes på grundlag af hjælpen for før-
ste hele kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende måneder. Hjæl-
pen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person tillige er omfattet
af en sanktion efter lovens §§ 36-40 a eller i øvrigt ikke er berettiget til
hjælp, udskydes sanktionen om nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen,
indtil sanktionen efter §§ 36-40 a er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny
ydes hjælp. Hvis sanktionen allerede er påbegyndt, udskydes den resterende
del af sanktionen, indtil sanktionen efter §§ 36-40 a er afviklet, eller der på
ny ydes hjælp.
Efter § 43 i lov om aktiv socialpolitik skal en person, som modtager hjælp
efter §§ 22-25 a, dog undtaget bidragstillæg efter § 23, stk. 3 og § 25, stk. 4,
på mindre end 12.326 kr. pr. måned (2024-niveau), have hjælpen nedsat med
tre sanktionssatser efter § 35, stk. 4, pr. måned i 3 måneder og skal herud-
over tilbagebetale den nedsatte hjælp i 20 uger, hvis den pågældende mod
bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk.
2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter
§ 49, stk. 2, i integrationsloven, eller mod bedre vidende uberettiget har
modtaget hjælp under ophold i udlandet.
Beregningen af tilbagebetalingskravet efter § 43 sker på grundlag af hjælpen
for første hele kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende måneder.
Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person tillige er
omfattet af en sanktion efter §§ 36-40 a eller i øvrigt ikke er berettiget til
hjælp, udskydes sanktionen om tilbagebetaling af hjælpen indtil sanktionen
efter §§ 36-40 a er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny ydes hjælp. Hvis
sanktionen allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktio-
nen, indtil sanktionen efter §§ 36-40 a er afviklet, eller der på ny ydes hjælp.
Nedsættelsen af hjælpen efter §§ 42-43 bortfalder, hvis den ikke er afviklet
inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret forseelsen.
Tilbagebetaling af hjælpen efter §§ 42 og 43 sker efter § 95 i lov om aktiv
socialpolitik. Tilbagebetalingskravet opkræves således af kommunen efter
reglerne i bekendtgørelse nr. 585 af 24. maj 2023 om kommunernes opkræv-
ning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kon-
tantydelse, § 125 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om en midler-
tidig jobpræmie til langtidsledige m.v., lov om en skattefri seniorpræmie,
lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere og lov om inflations-
hjælp til økonomisk udsatte børnefamilier.
143
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
3.16.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den for eslå-
ede ordning
Sanktionerne for uoplyst arbejde og udlandsophold efter §§ 42 og 43 skal
tilpasses den nye ydelsesstruktur, som foreslås med lovforslagets § 1, nr. 35.
Det foreslås at videreføre den gældende opdeling af målgruppen, der sank-
tioneres efter lovens §§ 42 og 43 således, at personer, der modtager en sam-
let ydelse mindst på niveau med kontanthjælpsmodtagere fyldt 30 år uden
børn, sanktioneres efter reglerne i § 42 med nedsættelse af hjælpen med 1/3
i 20 uger og tilbagebetaling af den nedsatte hjælp i 20 uger, mens personer,
der modtager en samlet ydelse på mindre end niveauet for kontanthjælps-
modtagere fyldt 30 år uden børn sanktioneres efter reglerne i § 43 med ned-
sættelse af hjælpen med tre sanktionssatser pr. måned i 3 måneder og tilba-
gebetaling af den nedsatte hjælp i 20 uger. Det foreslås, at fritidstillæg ikke
indgår i den samlede ydelse.
Kontanthjælpsmodtagere fyldt 30 år uden børn modtager i den nye ydelses-
struktur forhøjet sats på 12.064 kr. (2024-niveau). Forsørgere under 30 år,
der modtager grundsats, børnetillæg og eventuelt tillæg som enlig forsørger,
vil som de eneste modtagere af grundsats modtage en samlet ydelse på mere
end 12.064 kr., hvis de modtager særligt ungetillæg.
Øvrige kontanthjælpsmodtagere vil modtage en samlet ydelse på mindre
end 12.064 kr. og vil derfor blive sanktioneret med en nedsættelse af hjæl-
pen med 3 sanktionssatser pr. måned i tre måneder.
De øvrige betingelser i lovens §§ 42 og 43 videreføres uændret.
For nærmere om forslagets indhold henvises til lovforslagets § 1, nr. 75 og
76, og bemærkningerne hertil.
3.16.3. Rådighed og sanktioner som følge af arbejdspligt og nyt
kontanthjælpssystem.
3.16.3.1. Gældende ret
Det fremgår af § 13, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at det er en betingelse
for at få kontanthjælp efter § 11, at ansøgeren ikke har et rimeligt tilbud om
arbejde, og at personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det
er en betingelse for at få uddannelseshjælp efter § 11, at ansøgeren står til
rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddan-
nelse. Ansøgerens ægtefælle skal også udnytte sine arbejds- eller uddannel-
sesmuligheder.
144
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Efter § 13, stk. 2, i loven, har kommunen pligt til at vurdere, om en person,
der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betin-
gelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen
1) afslår et arbejde, som personen er henvist til,
2) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, fra et
møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering i jobcente-
ret,
3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,
4) er vurderet til at være jobparat og undlader at overholde den frist, som
jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel
7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
5) er vurderet til at være aktivitetsparat og undlader at overholde den frist,
som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf.
kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
6) undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om syg-
dom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. eller et tilbud m.v. i medfør af selvforsør-
gelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter in-
tegrationsloven eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver,
7) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor
den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller
foranstaltninger som led i sygeopfølgning,
8) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeop-
følgning eller
9) udebliver fra dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller
introduktionsprogrammet efter integrationsloven.
Det fremgår af § 13, stk. 3, i loven, at kommunen har pligt til at vurdere, om
en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat
opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt
tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen
1) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde,
som personen er henvist til,
145
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
2) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og undlader at over-
holde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsam-
tale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
3) er vurderet til at være uddannelses- eller aktivitetsparat og undlader at
overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en job-
samtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
4) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, et møde i rehabiliteringsteamet eller
en rådighedsvurdering i jobcenteret,
5) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,
6) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor
den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
7) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor
den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller
foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller
8) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeop-
følgning.
Efter § 13, stk. 4, i loven, har kommunen pligt til at vurdere, om en uddan-
nelses- eller jobparat modtager af hjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingel-
serne om at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, hvis perso-
nen gentagne gange melder sig syg, når personen er givet et tilbud efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller skal deltage i dele af
selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet
efter integrationsloven. Kommunen skal dog ikke foretage en vurdering af
personens rådighed, hvis det ikke vurderes relevant.
Det fremgår af § 13, stk. 5, i loven, at det er en betingelse for at få hjælp, at
ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompen-
sation til handicappede i erhverv m.v., tager imod beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger eller deltager i de enkelte dele af selvforsørgelses- og hjem-
rejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven,
medmindre ansøgeren i medfør af § 106 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i integrationsloven ikke er forpligtet til at
tage imod tilbud. Har ansøgeren om uddannelseshjælp ikke en ungdomsud-
146
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
dannelse, er det endvidere en betingelse for at få uddannelseshjælp, at per-
sonen deltager i en læse-, skrive- og regnetest. Ansøgeren om kontanthjælp
har ret til en læse-, skrive- og regnetest, medmindre jobcenteret vurderer, at
der åbenlyst ikke er behov herfor. Benytter ansøgeren sig af retten til en
læse-, skrive- og regnetest, har ansøgeren pligt til at deltage i testen.
Det fremgår af § 13, stk. 6, i loven, at for ansøgere, der modtager uddannel-
seshjælp efter § 23, er det en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren med-
virker ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter
pålagt efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (uddannelsespå-
læg).
Det fremgår af § 13, stk. 7, i loven, at ønsker ansøgeren eller dennes ægte-
fælle at modtage eller modtager ansøgeren eller dennes ægtefælle hjælp som
uddannelses- eller jobparat, har den person, som har en rimelig grund, ikke
pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at deltage
i tilbud om uddannelse eller arbejde efter stk. 1, tilbud eller beskæftigelses-
fremmende foranstaltninger m.v. efter stk. 5 eller beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 30 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats efter stk. 6.
Det fremgår af § 13, stk. 8, i loven, at ønsker ansøgeren at modtage eller
modtager ansøgeren hjælp som aktivitetsparat, skal kommunen vurdere, om
der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de rimelige grunde,
som kan indgå i vurderingen efter stk. 7 og regler fastsat i medfør af stk. 16,
der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine ud-
dannelses- eller arbejdsmuligheder, herunder vurdere, om en sanktion vil
fremme personens rådighed. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for ansø-
gerens eller modtagerens ægtefælle.
Efter § 13, stk. 9, i loven, er en person fritaget for at stå til rådighed i perio-
der, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorg-
orlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a og 8, § 9, stk. 1, § 13, §
14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det omfang der under fraværet ville have været
ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b,
stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2.
Det fremgår af § 13, stk. 10, i loven, at reglerne i stk. 1-6 ikke gælder for
ansøgerens ægtefælle, når ægtefællen er under uddannelse eller modtager en
offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter
sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder.
147
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det fremgår af § 13, stk. 11, i loven, at en person, hvis ægtefælle er berettiget
til hjælp efter § 11, og som udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i
hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmulighe-
der efter reglerne i stk. 1-6. I så fald bliver hjælpen til parret beregnet efter
reglerne i § 26, stk. 4, og § 34, stk. 3.
Lovens § 13, stk. 12 og 13, omhandler kontanthjælpsmodtageres ret til ferie,
herunder regler om, at personer, der har ret til ferie i kontanthjælpssystemet,
ikke er omfattet af reglerne i stk. 1-6, mens ferien afholdes. Det fremgår
også, at ferien skal være aftalt med kommunen.
Det fremgår af § 13, stk. 14, at for personer, der modtager overgangsydelse,
ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter integrationsloven og er om-
fattet af reglerne om et uddannelsespålæg efter § 30 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, finder stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 3-11 tilsvarende an-
vendelse.
Det fremgår af § 13, stk. 15, i loven, at for personer, der modtager selvfor-
sørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, herunder personer, der
er omfattet af integrationslovens §§ 26-26 b, men som ikke er omfattet af §
13, stk. 14, finder stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2, 4, 5 og 7-11 tilsvarende
anvendelse. § 13, stk. 5, 3. og 4. pkt., finder ikke anvendelse, hvis personen
er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktions-
program efter integrationsloven.
Efter § 13, stk. 16, i loven, fastsætter beskæftigelsesministeren efter for-
handling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af be-
stemmelserne i stk. 1-8, herunder regler om, hvornår kommunen skal kræve
frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde. Be-
skæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med udlændinge- og in-
tegrationsministeren nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i
stk. 1-8 for personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse el-
ler overgangsydelse, og som er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrej-
seprogram eller introduktionsprogram efter integrationsloven.
Det fremgår af § 13, stk. 17, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med uddannelses- el-
ler kontanthjælp som nævnt i stk. 12, herunder hvordan ressourceforløbs-
ydelse og perioder med tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats eller revalidering i form af særligt tilrettelagte projekter efter ka-
pitel 14 i samme lov kan indgå i opgørelsen.
148
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det fremgår af § 13 a, stk. 1, at for en person, der har ansøgt om eller mod-
tager hjælp efter § 11, og som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat,
er det en betingelse, at den pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder ved
at søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende
område. Personen skal endvidere efter krav fra jobcenteret søge konkrete
job. En person, der modtager overgangsydelse og ikke er omfattet af et intro-
duktionsprogram efter integrationsloven, eller som modtager uddannelses-
hjælp efter § 11 som åbenlyst uddannelsesparat, skal udnytte sine arbejds-
muligheder, indtil den pågældende skal påbegynde ordinær uddannelse.
Personer, der er omfattet af § 13 a, stk. 1, skal således være aktivt arbejds-
søgende for at være berettiget til at modtage hjælp.
Efter § 13 a, stk. 2, gælder, at for en person, der modtager selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp som jobparat, skal
hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding som jobsøgende i jobcente-
ret registrere cv-oplysninger på Jobnet om kompetencer, erfaringer og øv-
rige relevante forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde ar-
bejde efter de regler, der gælder herom i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 b, stk. 4,
medmindre personen efter integrationslovens § 26 b, stk. 11, er undtaget fra
at registrere cv-oplysninger på Jobnet. En person, der modtager overgangs-
ydelse, og ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter integrationslo-
ven, eller som modtager uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat,
skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen
om hjælp registrere cv-oplysninger på Jobnet om kompetencer, erfaringer
og øvrige relevante forhold. Personen skal herefter vedligeholde sit cv efter
de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 b, stk. 7, med-
mindre personen efter integrationslovens § 26 b, stk. 11, er undtaget fra at
registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Personer, der er omfattet af § 13 a, stk. 2, skal oprette et cv med oplysninger
om bl.a. tidligere beskæftigelse, hvad personen søger job som og eventuelle
uddannelser, således at jobcenteret har et udgangspunkt for at hjælpe perso-
nen med at finde arbejde. I forhold til modtagere af selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse, kan personen blive fritaget fra at re-
gistrere sine cv-oplysninger på Jobnet. Dette gælder både jobparate og åben-
lyst uddannelsesparate modtagere af hjælp.
Efter den gældende § 13 a, stk. 3, gælder, at for en person, som er åbenlyst
uddannelsesparat eller er jobparat, og som modtager hjælp efter § 11, skal
149
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
være aktivt jobsøgende. Personen skal ved første jobsamtale indgå en aftale
med kommunen om krav til jobsøgningsaktiviteter, og kommunen skal fast-
sætte en frist for at lægge jobsøgningsaktiviteterne i en joblog på Jobnet.
Kommunen skal efter udløb af en aftale om jobsøgningsaktiviteter indgå en
ny aftale om jobsøgningsaktiviteter med personen. Personen skal overholde
de aftaler, der fremgår af Jobnet, og som er indgået med kommunen om,
hvordan og inden for hvilke områder den pågældende skal søge job. Perso-
nen skal endvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog
på Jobnet. 1.-5. pkt. gælder tilsvarende for en jobparat selvforsørgelses- og
hjemrejseydelsesmodtager og en jobparat overgangsydelsesmodtager, som
er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introdukti-
onsprogrammet i integrationsloven, jf. integrationslovens § 26 a, stk. 1. En
jobparat selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtager og en jobparat
overgangsydelsesmodtager, som er blevet undtaget fra kravet om løbende at
registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. integrations-
lovens § 26 a, stk. 4, skal dokumentere sin aktive jobsøgning som aftalt med
jobcenteret, jf. integrationslovens § 26, stk. 3.
Personer, der er omfattet af § 13 a, stk. 3, som er åbenlyst uddannelsesparate
eller jobparate skal indgå en aftale med kommunen om deres jobsøgnings-
aktiviteter. Kommunen skal endvidere give personen en frist for at lægge
sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet. Dette gælder også for per-
soner, der er omfattet af et integrationsprogram m.v. efter integrationsloven
og personer, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet i § 11 og
som ikke er omfattet af et integrationsprogram m.v. efter integrationsloven.
Efter § 13 a, stk. 4, skulle en person, som er åbenlyst uddannelsesparat eller
er jobparat, og som modtager hjælp efter § 11, i perioden fra og med den 1.
april 2022 til og med den 31. december 2023 i hver hele kalendermåned
registrere jobsøgning i en joblog på Jobnet. Hvis kommunen konstaterer, at
personen ikke har registreret jobsøgning i en joblog på Jobnet i en hel ka-
lendermåned, skal kommunen indkalde personen til en jobsamtale hurtigst
muligt efter kalendermånedens udløb.
Efter § 13 a, stk. 5, kan beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om jobsøgningsaktiviteter, jf. stk. 3, herunder indgåelsen af aftaler om
jobsøgningsaktiviteter m.v. Beskæftigelsesministeren kan for perioden fra
og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023 endvidere fast-
sætte nærmere regler om dokumentation for jobsøgning m.v., jf. stk. 4.
De nærmere regler er fastsat i § 11, stk. 4 og 5, i bekendtgørelse nr. 1717 af
14. december 2023 om rådighed for personer der ansøger om eller modtager
150
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
overgangsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder
åbenlyst uddannelsesparate, eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse eller kontanthjælp som jobparate.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 11, stk. 4, at ved første jobsamtale hos
kommunen skal en person, der er åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat,
indgå en aftale med kommunen om krav til jobsøgningsaktiviteter, og kom-
munen skal fastsætte en frist for at registrere jobsøgningsaktiviteterne i en
joblog på Jobnet. Personen skal overholde de indgåede aftaler, som f.eks.
kan indeholde oplysninger om antal job, som personen skal søge, frist for at
søge og dokumentere jobsøgning, inden for hvilke faglige områder og geo-
grafisk område, der skal søges job samt konkrete job, som personen skal
søge.
Det fremgår videre af § 11, stk. 5, at personen løbende skal registrere alle
jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet. Dette gælder dog ikke for en
person, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangs-
ydelse som jobparat som led i et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller
introduktionsprogram, og hvor jobcenteret har besluttet, at personen undta-
ges fra kravet om at registrere sin jobsøgning i en joblog på Jobnet, hvis
personens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til,
at personen kan opfylde kravet, jf. § 26 a, stk. 4, i integrationsloven. Undta-
ges personen fra kravet om registrering af sin jobsøgning i en joblog på Job-
net efter 2. pkt., skal jobcenteret og personen aftale, hvordan den pågæl-
dende i stedet skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter, jf. § 26, stk. 3,
i integrationsloven.
Det fremgår af § 37, stk. 1, at hvis en person uden rimelig grund udebliver
fra en jobsamtale, herunder en jobsamtale som led i sygeopfølgning, et møde
i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, foretager
kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være
mødt til jobsamtalen, rådighedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til job-
centeret er genoprettet. Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor
samtalen, rådighedsvurderingen m.v. skulle have fundet sted, uanset om
personen kontakter jobcenteret samme dag.
Det fremgår videre af § 37, stk. 3, at når en person, som ikke er omfattet af
integrationsloven, booker en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, sidestilles personens booking af en jobsamtale
med en indkaldelse til en jobsamtale fra jobcenteret, og reglerne i stk. 1 fin-
der tilsvarende anvendelse ved udeblivelse fra disse samtaler. 1. pkt. finder
tilsvarende anvendelse ved jobsamtaler efter integrationsloven for jobparate
151
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtagere og jobparate overgangs-
ydelsesmodtagere, som er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejsepro-
gram eller introduktionsprogram efter integrationsloven.
Det fremgår af § 37 a, stk. 1, at for en person, der er omfattet af lovens § 13,
stk. 2, nr. 4, eller stk. 3, nr. 2, og som uden rimelig grund har undladt selv
at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fast-
sat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretager kommu-
nen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle have booket
jobsamtalen digitalt, og indtil personen har booket en jobsamtale digitalt,
eller til personen har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der foretages
fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket,
uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristens udløb.
Efter de gældende regler i § 37 a, stk. 2, fremgår det, at for en person, som
uden rimelig grund har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt inden
for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse, hvis personen er
omfattet af § 13, stk. 2, nr. 5, eller § 13, stk. 3, nr. 3.
3.16.3.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslå-
ede ordning
Kommunen kan efter kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik bl.a. yde hjælp i
form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannel-
seshjælp eller kontanthjælp. I den gældende lov om aktiv socialpolitik hen-
vises flere steder til disse ydelser.
Som led i aftale om en ny arbejdspligt indføres der fra 1. januar 2025 en
arbejdspligt på op til 37 timer om ugen for alle borgere i kontanthjælpssy-
stemet, som ikke opfylder kravene om ophold her i riget i mindst 9 ud af de
seneste 10 år (opholdskravet) og ordinær beskæftigelse her i riget i en peri-
ode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2 år og 6 må-
neder inden for de seneste 10 år (beskæftigelseskravet), jf. det samtidigt
fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og danskuddannelsesloven (En
ny arbejdspligt til borgere som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigel-
seskravet i kontanthjælpssystemet). Arbejdspligten vil fra den 1. juli 2025
omfatte personer, der modtager kontanthjælp, og som ikke lever op til op-
holds- og beskæftigelseskravet i § 11, herunder personer, der er omfattet af
introduktionsprogrammet efter integrationsloven.
Det foreslås endvidere, at personer, der er omfattet af arbejdspligten og har
et uddannelsespålæg som led i rådighedsforpligtelsen i § 13 i lov om aktiv
152
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
socialpolitik, også skal stå til rådighed for en jobrettet indsats. Forslaget vil
medføre en udvidelse af rådighedsforpligtelsen for disse personer, idet de
både vil skulle stå til rådighed for en uddannelsesrettet indsats og en jobret-
tet indsats.
Som led i aftalen vil personer, der i dag modtager selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, fra 1. juli
2025 modtage kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, for-
højet sat og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på
baggrund af personens personlige forhold.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Der er på den baggrund behov for at nyaffatte § 13 i loven.
I § 13, stk. 1, foreslås indsat et 3. pkt. om, at personer, der omfattes af ar-
bejdspligten og har et uddannelsespålæg, også skal stå til rådighed for en
jobrettet indsats.
I § 13, stk. 2, nr. 4, og stk. 3, nr. 3, foreslås indsat, at danskundervisning,
forberedelsestid til danskundervisning, jobsøgning og transport mellem ak-
tiviteter også tælle med i opgørelsen af arbejdspligten.
Der foreslås samtidigt en konsekvensrettelse som følge af, at betegnelsen
for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses-
hjælp eller kontanthjælp fremover vil være kontanthjælp.
Samtidig foreslås sproglige ændringer for at tydeliggøre rådighedspligten.
Som led i nyaffattelsen af § 13 i loven foreslås det, at § 13, stk. 2, nr. 5, og
stk. 3, nr. 3, udgår, da målgrupperne indarbejdes i § 13, stk. 2, nr. 4, og stk.
3, nr. 2, da alle ydelsesmodtagere fremadrettet modtager kontanthjælp i det
nye kontanthjælpssystem. Endvidere udgår § 13, stk. 14 og 15, da disse styk-
ker er blevet indarbejdet i de øvrige stykker i bestemmelsen.
Ud over arbejdspligten foreslås der ikke ændret materielle ændringer af rå-
dighedsforpligtelsen for kontanthjælpsmodtagere i forhold til de gældende
regler.
I forhold til § 13 a foreslås bestemmelsen nyaffattet på baggrund af det nye
kontanthjælpssystem.
Lovens § 13 a, stk. 4, om, at en person, som var åbenlyst uddannelsesparat
eller var jobparat, og som modtog hjælp efter § 11 i perioden fra og med den
153
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
1. april 2022 til og med den 31. december 2023 i hver hele kalendermåned
skulle registrere jobsøgning i en joblog på Jobnet, udgår, da bestemmelsen
ikke længere er relevant.
I forhold til de øvrige rådighedspligter videreføres disse, men § 13 a foreslås
konsekvensrettet, da alle personer, der er omfattet af § 13 a fremover vil
modtage kontanthjælp. Der foreslås ikke materielle ændringer i rådigheds-
forpligtelsen.
På baggrund af nyaffattelsen af §§ 13 og 13 a, og indførelsen af arbejdspligt
og et nyt kontanthjælpssystem, er der endvidere behov for at foretage kon-
sekvensændringer i bestemmelserne om sanktioner m.v.
For nærmere om nyaffattelsen af §§ 13 og 13 a henvises til lovforslagets §
1, nr. 24 og 25, og bemærkningerne hertil.
3.16.4. Fastsættelse af ydelsesniveauer for ressourceforløb og le-
dighedsydelse.
3.16.4.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i § 68, stk. 2, § 69 j, stk. 2, og § 74 a, stk. 3, i lov
om aktiv socialpolitik er satserne på henholdsvis ressourceforløbsydelse un-
der ressourceforløb eller jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse fastsat på
baggrund af en henvisning til reglerne i §§ 23, 24 og 25 om uddannelses-
hjælp og kontanthjælp.
Satserne på ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse svarer til satserne for
kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år og er henholdsvis forsørger eller
ikke forsørger. For forsørgere udgør satsen i 2024 16.382 kr., mens den for
ikke forsørgere udgør 12.326 kr.
For personer, der modtager ressourceforløbsydelse, og som er under 25 år
og bor hjemme hos en eller begge forældre udgør satsen 3.834 kr. Hvis den
unge under 25 år har en dokumenteret bidragspligt for børn, modtager på-
gældende 1.548 kr. i tillæg pr. barn, dog højst 16.382 kr.
Efter de gældende regler i § 69 d, stk. 3, og § 69 o, stk. 3, nedsættes ydelsen
med følgende beløb pr. hændelse, hvis personen er omfattet af §§ 10 f, 10 h
eller 10 j:
1) 1.735 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbs-
ydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 1.
2) 868 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbs-
ydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 2 og 3.
154
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
3) 269 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbs-
ydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 4.
Efter den gældende bestemmelse i § 74 a, stk. 3, fremgår det, at for personer,
der ikke opfylder betingelserne i stk. 2, udgør ledighedsydelsen
1) et beløb, der svarer til den hjælp, der ydes efter § 25, stk. 2, nr. 1, hvis
de har forsørgelsespligt over for børn, eller
2) et beløb, der svarer til den hjælp, der ydes efter § 25, stk. 2, nr. 2, hvis
de ikke har forsørgelsespligt over for børn.
3.16.4.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den for eslå-
ede ordning
På baggrund af ændringerne i kontanthjælpssystemet skal § 68, stk. 2, § 69
j, stk. 2, og § 74 a, stk. 3, ændres, således at beløbene, som en modtager af
ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse er berettiget til, fremgår af de
nævnte bestemmelser.
Det foreslås derfor, at § 68, stk. 2, og § 69 j, stk. 2, affattes således, at mod-
tagere af ressourceforløbsydelse under henholdsvis ressourceforløb eller
jobafklaringsforløb udgør 16.382 kr. (2024-niveau) for personer, der har
forsørgelsespligt over for et barn, 12.326 kr. (2024-niveau) for personer, der
ikke har forsørgelsespligt for et barn, og 3.834 kr. (2024-niveau) for en per-
son under 25 år, som bor hjemme hos en eller begge forældre og ikke har
forsørgelsespligt for et barn.
Hvis den unge under 25 år har en dokumenteret bidragspligt over for et barn,
modtager pågældende 1.548 kr. (2024-niveau) pr. barn, dog højst 16.382.
kr. (2024-niveau).
Det foreslås videre, at personer, der modtager ledighedsydelse efter § 74 a,
stk. 3, modtager 16.382 kr. (2024-niveau), hvis de har forsørgelsespligt over
for et barn og 12. 326 kr. 2024-niveau) hvis de ikke har forsørgelsespligt
over for et barn.
Satserne vil svare til de satser, der er gældende i dag.
Det foreslås endvidere, at ydelsen i § 69 d, stk. 3, og § 69 o, stk. 3, nedsættes
med følgende beløb pr. hændelse, hvis personen er omfattet af §§ 10 f, 10 h
eller 10 j:
155
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
1) 1.896 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbs-
ydelse på niveau med mindstesats, børnetillæg og tillæg til enlig forsørger
efter § 16, stk. 2, nr. 1, § 17 og § 18, stk. 1.
2) 948 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse
på niveau med mindstesats og eventuelt børnetillæg efter § 16, stk. 2, nr. 1,
og § 17.
3) 292 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse
på niveau med satsen for hjemmeboende efter § 16, stk. 2, nr. 2.
Det foreslås videre, at § 68, stk. 2, § 69 j, stk. 2, og § 74 a, stk. 3, bliver
omfattet af satsreguleringen i § 109, stk. 2. Dette er en følge af, at der ikke
længere henvises til satserne efter kontanthjælpsreglerne.
3.16.5. Indbetaling af ATP-bidrag og bidrag til Obligatorisk Pen-
sion (OP)
3.16.5.1 Gældende ret
Det følger af kapitel 9 i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen under visse
betingelser indbetaler bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP-bi-
drag) og bidrag til den obligatoriske pensionsordning for personer, som
modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp m.m.
Det fremgår af § 79, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen ind-
betaler ATP-bidrag for personer, der er fyldt 16 år, og som modtager uddan-
nelseshjælp eller kontanthjælp.
For personer, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp, er det efter lo-
vens § 79, stk. 2, en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at den pågæl-
dende har modtaget en af disse ydelser i en sammenhængende periode på 12
måneder. Der betales ikke bidrag for denne 12-måneders periode. Ophører
udbetalingen af ydelsen, afbrydes optjeningen af 12-måneders perioden.
Genoptages udbetalingen senere, uden at der foreligger en ny social begi-
venhed, fortsætter optjeningen af 12-måneders perioden.
Det følger af lovens § 79, stk. 3, jf. § 80, stk. 1, som en yderligere betingelse
for indbetaling af ATP-bidrag, at den månedlige ydelse uden aktivitetstillæg
eller barselstillæg og efter eventuelle fradrag for indtægter og sanktioner
mindst udgør 16.382 kr. (2024-niveau) for forsørgere eller 12.326 kr. (2024-
niveau) for ikke-forsørgere. Betingelsen om et ydelsesniveau på henholds-
vis 16.382 kr. eller 12.326 kr. betyder, at kontanthjælpsmodtagere, der er
fyldt 30 år, får indbetalt ATP-bidrag, medmindre de får fradrag grundet ind-
tægter eller sanktioner. Betingelsen om et bestemt ydelsesniveau betyder
156
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
samtidig, at der ikke indbetales ATP-bidrag for modtagere af uddannelses-
hjælp og kontanthjælpsmodtagere under 30 år, medmindre de er gravide og
har passeret 12. svangerskabsuge, jf. lovens § 23, stk. 2, nr. 3, og § 25, stk.
3, nr. 3, eller de har en dokumenteret psykisk lidelse som angivet i lovens §
23, stk. 2, nr. 4, og § 25, stk. 3, nr. 4.
Der indbetales ikke ATP-bidrag, hvis hjælpen er ydet med tilbagebetalings-
pligt efter lovens § 93.
For personer, der modtager nedsat hjælp, fordi kravet om 225 timers ordi-
nært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f,
ikke er opfyldt, er det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag efter §
79, stk. 4, at den månedlige ydelse mindst udgør de i § 79, stk. 3, nævnte
beløb fratrukket det beløb, som hjælpen nedsættes med.
Det følger af lovens § 80, stk. 2, at de personer, for hvem kommunen betaler
bidrag efter § 79, selv betaler 1/3 af det fastsatte bidrag. Denne del af bidra-
get indeholdes ved udbetaling af den ydelse, der ligger til grund for bereg-
ning af bidraget. Kommunen betaler 2/3 af bidraget. I 2024 udgør 1/3 af
bidraget 99 kr., og 2/3 udgør 198 kr.
Kommunen indbetaler efter § 80 b, stk. 1 og 3, i lov om aktiv socialpolitik,
bidrag til den obligatoriske pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension bl.a. for personer, som modtager uddannelses- eller kontanthjælp.
Bidraget til den obligatoriske pension fradrages ikke i ydelsen.
Bidraget beregnes efter lovens § 80 b, stk. 2, med en procentsats, der er
nævnt i lovens § 80 c, på grundlag af den ydelse, der er beregnet efter even-
tuelle fradrag for indtægter og sanktioner. I 2024 udgør bidraget 1,5 pct.
Bidraget øges gradvist med 0,3 procentpoint pr. år frem mod 2030, hvor det
bliver 3,3 procent.
3.16.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den for eslå-
ede ordning
Reglerne om kontanthjælpsmodtageres indbetaling til Arbejdsmarkedets
Tillægspension (ATP) og til obligatorisk pension skal tilpasses den nye
ydelsesstruktur, som foreslås med lovforslagets § 1, nr. 35. Aftalepartierne
er enige om, at personer på den nye forhøjede sats skal betale ATP-bidrag,
og at alle i kontanthjælpssystemet - bortset fra borgere på den nye mindste-
sats - bliver en del af ordningen om obligatorisk pension for ydelsesmodta-
gere.
157
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslås derfor, at der indbetales ATP-bidrag for kontanthjælpsmodta-
gere, der modtager forhøjet sats efter den i lovforslagets § 1, nr. 35, foreslå-
ede § 16, stk. 1, nr. 2. Bidraget vil som hidtil blive indbetalt med 1/3 af
ydelsesmodtageren og 2/3 af kommunen.
Det vil fortsat være en betingelse, at personen har modtaget forhøjet sats i
12 sammenhængende måneder.
Med forslaget til den nye ydelsesstruktur, som foreslået i § 1, nr. 35, med
forslaget til §§ 16-20, vil der ikke længere være særskilte satser for personer
under 30 år, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge eller har en
dokumenteret psykisk lidelse. Disse personer vil med forslaget ikke få ind-
betalt ATP-bidrag, medmindre de får forhøjet sats i alderen 25-29 år som
følge af, at de opfylder beskæftigelseskravet, jf. den i lovforslagets § 1, nr.
35, foreslåede nye bestemmelse i § 17 om adgang til forhøjet sats fra det
fyldte 25. år.
For at sikre en smidig overgang til det nye kontanthjælpssystem den 1. juli
2025 foreslås det, at månederne forud for dette tidspunkt medregnes i 12
måneders-perioden, hvis de efter gældende regler indgår i den 12 måneders-
periode, der er en betingelse for at få indbetalt ATP-bidrag. Forslaget bety-
der, at hvis en person f.eks. har modtaget kontanthjælp med satsen for for-
sørger fyldt 30 år i 10 sammenhængende måneder frem mod 1. juli 2025,
vil personen, hvis vedkommende overgår til forhøjet sats pr. 1. juli 2025,
blive omfattet af indbetaling til ATP efter 2 måneder med forhøjet sats.
Det foreslås endvidere, at hvis personen i en måned får fradrag i kontant-
hjælpen på grund af indtægter, herunder arbejdsindtægter, eller fradrag som
følge af sanktioner, vil der som efter de gældende regler ikke blive indbetalt
ATP-bidrag i denne måned. Det bemærkes i den sammenhæng, at arbejds-
indkomst, som ligger under det fribeløb på 2.500 kr., som personer på for-
højet sats vil få som led i det nye indkomstfradrag, ikke medfører fradrag i
hjælpen og derfor ikke får betydning for indbetaling af ATP-bidrag.
Endelig foreslås det, at der skal indbetales bidrag til obligatorisk pension for
kontanthjælpsmodtagere, der modtager grundsats, forhøjet sats eller sats for
hjemmeboende efter forslaget til § 16, stk. 1. Bidraget til den obligatoriske
pension skal som hidtil ikke fradrages i ydelsen. Der vil for personer, der
ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene og derfor vil modtage
mindstesats eller satsen for hjemmeboende efter den i § 1, nr. 35, foreslåede
nye § 16, stk. 2, som hidtil ikke blive indbetalt bidrag til obligatorisk pen-
sion.
158
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
3.16.6. Nye benævnelser af hjælp til forsørgelse m.v.
3.16.6.1 Gældende ret
Kommunerne kan yde hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet i form
af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses-
hjælp og kontanthjælp efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik.
I den gældende lov om aktiv socialpolitik og i en række andre love henvises
flere steder til §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik eller til de enkelte former
for hjælp i kontanthjælpssystemet ved navn.
3.16.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den for eslå-
ede ordning
Det foreslås som konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp
i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35, at ændre de steder i lov
om aktiv socialpolitik, hvor der henvises til selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, således at der
i stedet henvises til den eller de relevante bestemmelser i de foreslåede §§
16-20, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 35.
Der henvises til pkt. 3.1.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger, til
lovforslagets § 1, nr. 35, og bemærkningerne hertil.
Omfatter en henvisning alle de nævnte former for hjælp henvises alene til
kontanthjælp, som med den nye ydelsesstruktur omfatter al hjælp i kontant-
hjælpssystemet, uanset hvilken sats en person modtager.
I tilfælde, hvor det ikke er muligt direkte at oversætte en henvisning i en
bestemmelse i de gældende regler til bestemmelser i den nye ydelsesstruk-
tur, og der derfor har været behov for at foretage indholdsmæssige valg for
at tilpasse bestemmelserne den nye ydelsesstruktur, er disse valg nærmere
beskrevet i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser. Det gør sig for ek-
sempel gældende, hvis der i en bestemmelse er henvist til ydelser, som med
lovforslaget afskaffes, f.eks. danskbonus, aktivitetstillæg og barselstillæg.
Det bemærkes, at der flere steder i loven er henvist til »tilbud i medfør af
selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet og integrationsprogrammet efter
integrationsloven«. Som en afledt konsekvens af indførelsen af arbejdsplig-
ten, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og
danskuddannelsesloven (En ny arbejdspligt til borgere som ikke opfylder
opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet), ændres
benævnelserne af »selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet og introduk-
159
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
tionsprogrammet« til »introduktionsprogrammet«. De nødvendige konse-
kvensændringer i lov om aktiv socialpolitik som følge heraf vil fremgå af
det samtidigt fremsatte lovforslag.
3.17. Konsekvensændringer i anden lovgivning som følge af nyt kon-
tanthjælpssystem
3.17.1. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
3.17.1.1. Gældende ret
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats findes reglerne om den indsats, der
tilrettelægges for personer, der modtager offentlig hjælp til forsørgelse, her-
under også indsatsen for personer, der modtager selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp.
I den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats henvises flere steder
til de enkelte former for hjælp i kontanthjælpssystemet ved navn. Der hen-
vises således til enten uddannelseshjælp, overgangsydelse eller selvforsør-
gelse- og hjemrejseydelse i lovens § 2, stk. 2, § 6, nr. 2-5, § 19, stk. 3, § 30,
stk. 10, og § 151, stk. 1. Der henvises endvidere til kravet om 225-timers
ordinært og ustøttet arbejde i lovens § 39, nr. 1.
3.17.1.1.1. Opgørelsen af tidsperioder for modtagere af over-
gangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp.
Efter den gældende § 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal opgø-
relsen af tidsperioderne for de første 6 måneder for samtaler i kontaktforlø-
bet for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelses-
modtagere uden for introduktionsprogrammet, personer i jobafklaringsfor-
løb og ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere og personer i revalide-
ring opgøres som en sammenhængende periode på samme offentlige forsør-
gelsesydelse.
Ved et ydelsesskift til en af disse ydelser påbegyndes en ny periode, bortset
fra de undtagelser, som fremgår af lovens § 9, stk. 3-6. Hvis en person skifter
ydelse f.eks. fra kontanthjælp til ressourceforløbsydelse, vil personen der-
med påbegynde en ny sammenhængende periode på den nye forsørgelses-
ydelse.
Efter den gældende § 9, stk. 4, skal der ikke påbegyndes en ny tidsperiode
ved ydelsesskift fra overgangsydelse til uddannelses- og kontanthjælp, hvis
skiftet sker som følge af, at personen opfylder opholdskravet og beskæfti-
gelseskravet i § 11 i lov om aktiv socialpolitik.
3.17.1.1.2. Loft over udbetalingen af fleksløntilskud, som følge
af strafbare forhold
160
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Efter §§ 131 og 132 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan fleksløntil-
skud til lønmodtagere og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende nedsæt-
tes i en periode på 3 år. I medfør af lovens § 132 a kan fleksløntilskud eller
tilskud nedsættes i en periode på 12 uger. Der kan i denne periode højst
udbetales fleksløntilskud eller tilskud på et niveau, der svarer til ydelserne
nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik. Satsen svarer dermed
til den gældende sats for selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og over-
gangsydelsen.
Nedsættelsen af fleksløntilskud eller tilskud, jf. lovens § 131, stk. 1, sker
hvis modtageren af fleksløntilskud eller tilskud til selvstændigt erhvervsdri-
vende ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk.
1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet,
straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b,
stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og personen for den periode,
som dommen omhandler, modtog en af de i bestemmelsen opremsede for-
sørgelsesydelser. Af de opremsede forsørgelsesydelser fremgår bl.a. selv-
forsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og
kontanthjælp.
En person, der får nedsat tilskuddet efter § 131, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats til niveauet af ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov
om aktiv socialpolitik, vil fortsat være modtager af det pågældende tilskud
og vil være omfattet af de almindelige regler, der gælder for tilskud efter
lovens §§ 123, 124 eller 126. Det vil alene være tilskuddets størrelse, der vil
blive sat ned.
Efter gældende regler i § 132 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsatssker
der nedsættelse af fleksløntilskud eller tilskud, hvis en modtager af fleks-
løntilskud eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende ved endelig dom er
idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af friheds-
berøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81
a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller §
245, stk. 1, 3. pkt.
I medfør af § 132 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan det beregnede
tilskud efter lovens §§ 123, 124 og 126 i en periode på 3 år højst blive ud-
betalt på et niveau, der svarer til ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov
om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter
for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2,
hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3.
161
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
pkt. En person, der har fået nedsat det beregnede tilskud efter §§ 123, 124
eller 126 til ydelsesniveauet efter § 22, stk. 2 og 3, vil fortsat modtage det
pågældende tilskud og vil være omfattet af de almindelige regler, der gælder
for tilskud efter henholdsvis §§ 123, 124 eller 126.
Nedsættelse af fleksløntilskud efter lovens § 132 a sker, hvis modtageren af
fleksløntilskud eller tilskud er tiltalt i en straffesag og er udeblevet fra et
retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald og
retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen, jf. retsplejelovens § 757.
I medfør af § 132 a kan det beregnede tilskud efter §§ 123, 124 og 126 i en
periode på 12 uger højst blive udbetalt på et niveau, der svarer til ydelserne
nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen er tiltalt
i en straffesag og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og
uden dokumenteret lovligt forfald, og retten har truffet anholdelsesbeslut-
ning i sagen, jf. retsplejelovens § 757.
En person, der har fået nedsat det beregnede tilskud efter §§ 123, 124 eller
126 til ydelsesniveauet efter § 22, stk. 2 og 3, vil fortsat modtage det pågæl-
dende tilskud og vil være omfattet af de almindelige regler, der gælder for
tilskud efter henholdsvis §§ 123, 124 eller 126. Det vil alene være tilskud-
dets størrelse, der bliver sat ned.
3.17.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslå-
ede ordning
Som konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur, jf. lovforslagets § 1,
nr. 35, hvor benævnelserne selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, over-
gangsydelse og uddannelseshjælp afskaffes, og der fremadrettet gives kon-
tanthjælp med forskellige satser foreslås det at ændre de steder i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, hvor der henvises til selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, således at
der i stedet henvises til den eller de relevante bestemmelser i de foreslåede
§§ 16-20, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 35. I det omfang det ikke
ændrer bestemmelsens indhold, henvises der alene til kontanthjælp, som
med den nye ydelsesstruktur omfatter al hjælp i kontanthjælpssystemet uan-
set sats.
I tilfælde, hvor det ikke er muligt direkte at oversætte en henvisning i en
bestemmelse i gældende regler til bestemmelser i den nye ydelsesstruktur,
og der derfor har været behov for at foretage indholdsmæssige valg for at
tilpasse bestemmelserne den nye ydelsesstruktur, er disse valg nærmere be-
skrevet i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser. Det gør sig for ek-
sempel gældende for reglerne om opgørelse af tidsperioder og reglerne om
162
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
et loft over udbetaling af fleksløntilskud eller tilskud til selvstændigt er-
hvervsdrivende som følge af, at en person er dømt for strafbare forhold.
3.17.1.2.1. Konsekvensændringer, som ikke giver anledning til
indholdsmæssige justeringer
Det foreslås, at ordet »uddannelseshjælpsmodtagere« i § 2, stk. 2, ændres til
»personer omfattet af § 6, nr. 4 og nr. 5.« Ændringen er en konsekvens af,
at regler i lov om aktiv socialpolitik ændres, således at begrebet uddannel-
seshjælpsmodtagere udgår. Ordlyden af bestemmelsen skal derfor ændres.
Det foreslås endvidere, at henvisninger i § 6, nr. 2-5, lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats til benævnelserne af ydelser i kontanthjælpssystemet,
der foreslås ændret i dette lovforslags § 1, nr. 35, således at al hjælp i kon-
tanthjælpssystemet fremover benævnes »kontanthjælp«.
Det foreslås også, at »overgangsydelse eller uddannelseshjælp« i § 19, stk.
3, ændres til »kontanthjælp«.
Det foreslås, at der i § 30, stk. 10, ændres »uddannelseshjælpens eller over-
gangsydelsen« til »kontanthjælpens«.
Det foreslås, at henvisningen til 225-timersreglen i § 39, nr. 1, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats udgår, idet 225-timersreglen foreslås ophævet i
lovforslagets § 1, nr. 29. Dermed vil en henvisning til reglen være overflø-
dig, idet beskæftigelsesministeren ikke vil skulle fastsætte særskilte regler
om pligt til at yde vejledning under jobsamtaler herom.
Det foreslås, at henvisningen til »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse« i § 151, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
erstattes med »kontanthjælp efter § 16, stk. 2«. Dermed vil personkredsen,
som en arbejdsgiver kan få jobrotationsydelse for at ansætte, svare til den
personkreds, der er i dag. Betingelserne for at modtage jobrotationsydelse
ændres derudover ikke som følge af forslaget.
3.17.1.2.2. Opgørelsen af tidsperioder for modtagere af over-
gangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp
Det foreslås, at § 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres, således
at overgangsydelse og uddannelseshjælp udgår af opremsningen af ydelser,
der indebærer en ny periode. Det betyder, at overgangsydelse og uddannel-
seshjælp i § 9, stk. 1, nr. 2, slettes. Der vil i stedet for blot stå kontanthjælp.
Ændringen har ingen konsekvenser for selve opgørelsesmetoden. Det bety-
der, at tidsperioderne på de første 6 måneder for samtaler i kontaktforløbet,
163
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
tidsperioderne på 5 uger, samt 6 og 9 måneder for henholdsvis påbegyndelse
og afslutning af jobrettet uddannelse fortsat skal opgøres som en sammen-
hængende periode, så længe der er tale om den samme offentlige forsørgel-
sesydelse. I overensstemmelse med gældende regler, vil en person, der skif-
ter målgruppe fra lovens §§ 6, nr. 4 eller 5 til lovens §§ 6, nr. 2 og 3, skulle
starte forfra på kontaktforløbet, idet § 9, stk. 5 fortsat vil være gældende.
Det foreslås, at § 9, stk. 4, ophæves. Reglen er en undtagelse til udgangs-
punktet om, at ydelsesskift udløser en ny tidsperiode. Denne undtagelse er
gjort overflødig, idet alle de omfattede ydelser nu blot kaldes kontanthjælp,
i medfør af dette lovforslags § 1, nr. 35. Lovforslagets § 1, nr. 35, indebærer,
at der for fremtiden ikke vil skulle ske et ydelsesskift mellem de to ydelser,
heller ikke hvis personen opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet.
Dermed vil bestemmelsen blive overflødiggjort. Der sker dermed ingen ma-
terielle ændringer i reglerne, som følge af det foreslåede.
3.17.1.2.3. Loft over udbetalingen af fleksløntilskud som følge af
strafbare forhold
Efter §§ 131, 132 og 132 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan fleks-
løntilskud til både lønmodtagere og tilskud til selvstændigt erhvervsdri-
vende udbetales på et niveau, der svarer til ydelserne nævnt i lov om aktiv
socialpolitik § 22, stk. 2 og 3, hvis modtageren af fleksløntilskud eller til-
skud til selvstændigt erhvervsdrivende er dømt for et nærmere specificeret
strafbart forhold, eller hvis modtageren er tiltalt i en straffesag og er udeble-
vet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt
forfald, og retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen. Satsen svarer
dermed til den gældende sats for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og
overgangsydelse, som efter lovforslagets indhold bliver afskaffet.
Det foreslås derfor at ændre henvisningen til § 22, stk. 2, i lov om aktiv
socialpolitik, således at der i stedet for henvises til den foreslåede § 16, stk.
2, med dertil hørende tillæg efter de foreslåede bestemmelser i §§ 17 og 18,
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 35. Satsen vil derefter svare til den
sats, der vil blive ydet til en person, , der ikke opfylder opholds- og beskæf-
tigelseskravet i § 11 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovforslagets § 1, nr. 35.
Efter forslaget vil en person, der bliver dømt for et strafbart forhold, eller
hvor retten har truffet anholdelsesbeslutning på grund af udeblivelse, få ned-
sat sit tilskud så det svarer til den laveste sats af kontanthjælp, der gives efter
de i dette lovforslag foreslåede regler.
164
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Betingelserne for nedsættelse ændres ikke med forslaget. Det betyder, at
nedsættelsen af fleksløntilskud eller tilskud til selvstændigt erhvervsdri-
vende, jf. lovens § 131, stk. 1, fortsat sker, hvis modtageren af fleksløntil-
skud eller tilskud ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens §
101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i
udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør
af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og personen for
den periode, som dommen omhandler, modtog en af i bestemmelsen oprem-
sede forsørgelsesydelser. Af de opremsede forsørgelsesydelser fremgår bl.a.
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp.
Der vil også stadigvæk skulle ske nedsættelse af fleksløntilskud og tilskud
til selvstændigt erhvervsdrivende i medfør af § 132 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, hvis en modtager af fleksløntilskud eller tilskud ved en-
delig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge
af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffe-
lovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under
18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt. Nedsættelse af fleksløntilskud eller tilskud
til selvstændigt erhvervsdrivende efter lovens § 132 a vil også fortsat ske,
hvis modtageren af fleksløntilskud eller tilskud er tiltalt i en straffesag og er
udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret
lovligt forfald, og retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen, jf. rets-
plejelovens § 757.
3.17.2. Lov om individuel boligstøtte
3.17.2.1. Gældende ret
Efter den gældende § 8, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte (boligstøtte-
loven), skal Udbetaling Danmark ved opgørelse af husstandsindkomsten til
brug for beregning af boligstøtte, opgøre summen af ansøgerens og hus-
standsmedlemmernes skattepligtige indkomst med en række særlige fradrag
for supplerende pensionsydelse efter lov om social pension, bestemte typer
af erstatning m.v.
Efter boligstøttelovens § 8, stk. 5, indgår hjælp efter lov om aktiv socialpo-
litik i beregningen af husstandsindkomsten med det beløb, der ville være
blevet udbetalt, hvis et husstandsmedlem ikke havde været omfattet af §§
13 g, 36-40 a, 42 og 43 i lov om aktiv socialpolitik. Reglen i boligstøttelo-
vens § 8, stk. 5, medfører, at den beregnede boligstøtte holdes uændret så-
ledes, at boligstøtten ikke stiger som følge af nedsættelser af hjælp efter lov
om aktiv socialpolitik, når hjælpen nedsættes efter de nævnte bestemmelser.
165
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
§ 13 g i lov om aktiv socialpolitik vedrører hjælp efter lov om aktiv social-
politik til ugifte personer, der får nedsat hjælp som følge af 225-timersreg-
len.
3.17.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslå-
ede ordning
Det foreslås, at boligstøtteloven konsekvensrettes som følge af ophævelse
af 225-timersreglen.
Dette vil indebære, at boligstøttelovens bestemmelse i § 8, stk. 5, om, at
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik indgår i beregningen af husstandsind-
komsten med det beløb, der ville være blevet udbetalt, hvis et husstands-
medlem ikke havde været omfattet af nedsættelse af hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik, ikke længere vil omfatte hjælp efter lov om aktiv socialpolitik
til ugifte personer, der får nedsat hjælp efter 225-timersreglen, som ophæves
med dette lovforslag.
3.17.3. Lov om kommunernes finansiering af visse offentli ge
ydelser udbetalt af kommunerne
3.17.3.1. Gældende ret
I lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af
kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 221 af 12. februar 2021 med senere ændringer er der fastsat
regler for, hvordan kommunernes finansiering af udgifter til hjælp f.eks. ud-
dannelseshjælp, kontanthjælp og særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv soci-
alpolitik skal beregnes. Refusion og medfinansiering fastsættes som en pro-
centdel af udgifterne til hjælpen. For f.eks. kontanthjælp gælder, at refusi-
onsprocenter er 80 pct. i de første 4 uger med ydelser, 40 pct. fra den 5. til
den 26. uge med ydelser, 30 pct. fra den 27. til den 52. uge med ydelser og
endelig 20 pct. fra og med 53. uge med ydelser.
3.17.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den for eslå-
ede ordning
Der er behov for at konsekvensrette lov om kommunernes finansiering af
visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne som følge af de foreslåede ændringer i kontant-
hjælpssystemet.
Det foreslås på den baggrund at ændre § 2, 1. og 2. pkt., samt § 5, stk. 2 og
3, i loven på baggrund af de foreslåede ændringer til lovens § 3. Med de
foreslåede ændringer vil henvisningerne til § 3 i §§ 2 og 5, svare til den
foreslåede § 3. Samtidig nyaffattes § 3, stk. 1, nr. 5, således at der henvises
166
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
til de foreslåede regler i §§ 16-20 i lov om aktiv socialpolitik. Endelig fore-
slås som følge af den foreslåede ophævelse af § 34 i lov om aktiv socialpo-
litik, jf. lovforslagets § 1, nr. 63, og den foreslåede § 87, jf. lovforslagets §
1, nr. 110, at ændre henvisningen til § 34 i lov om aktiv socialpolitik i lovens
§ 3, stk. 1, nr. 15, som bliver nr. 12, til, at der henvises til § 87 i lov om aktiv
socialpolitik.
Der indsættes endvidere en overgangsbestemmelse i § 27, stk. 22, således at
de hidtil gældende regler i lov om kommunernes finansiering af visse of-
fentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejds-
løshedskasserne i § 2, 1. og 2. pkt., § 3, stk. 1, nr. 5, § 3, stk. 1, nr. 6, § 3,
stk. 1, nr. 14, § 3, stk. 1, nr. 15, og § 5, stk. 2 og 3, fortsat finder fortsat
anvendelse ved beregningen af kommunernes finansieringsbeløb, så længe
som beregningen af finansieringsbeløbet er omfattet af de gældende foræl-
delsesregler. Det betyder, at beregningen af kommunernes finansieringsbe-
løb for visse offentlige ydelser i en periode på op til 10 år efter de forslåede
ændringer i § 2, stk. 1 og 2. pkt., § 3, stk. 1, nr. 5, § 3, stk. 1, nr. 6, § 3, stk.
1, nr. 14, § 3, stk. 1, nr. 15, og § 5, stk. 2 og 3, om hvilke ydelser, der indgår
i beregningen af kommunernes finansieringsbeløb, fortsat vil finde anven-
delse ved beregningen.
3.17.4. Konsekvensændringer i øvrige love som følge af n ye be-
nævnelser af hjælp i kontanthjælpssystemet
3.17.4.1. Gældende ret
Kommunerne kan yde hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet i form
af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses-
hjælp og kontanthjælp efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik.
I den gældende lov om aktiv socialpolitik og i en række andre love henvises
flere steder til §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik eller til de enkelte former
for hjælp i kontanthjælpssystemet ved navn.
3.17.4.2. Beskæftigelsesministeriets overv ejelser og den foreslå-
ede ordning
Som konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontant-
hjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35, hvor selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelse, overgangsydelse og uddannelseshjælp foreslås erstattet, således
at al hjælp i kontanthjælpssystemet benævnes kontanthjælp og ydes med
satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, fo-
reslås det at ændre de steder i lov om aktiv socialpolitik og i en række andre
love, hvor der henvises til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs-
ydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, således at der i stedet henvises
167
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
til den eller de relevante bestemmelser i de foreslåede §§ 16-20, som affattet
ved lovforslagets § 1, nr. 35. Omfatter en henvisning alle de nævnte former
for hjælp henvises alene til kontanthjælp, som med den nye ydelsesstruktur
omfatter al hjælp i kontanthjælpssystemet uanset sats.
I tilfælde, hvor det ikke er muligt direkte at oversætte en henvisning i en
bestemmelse i gældende regler til bestemmelser i den nye ydelsesstruktur,
og der derfor har været behov for at foretage indholdsmæssige valg for at
tilpasse bestemmelserne den nye ydelsesstruktur, er disse valg nærmere be-
skrevet i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.
3.18. Øvrige elementer i lovforslaget
3.18.1. Ophævelse af reglerne om mundtlig vejledning om regi-
strering af jobsøgning og eventuelle sanktioner
3.18.1.1. Gældende ret
I perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023
var der en midlertidig ordning, hvorefter åbenlyst uddannelsesparate og
jobparate modtagere af kontanthjælp m.v. hurtigst muligt skulle indkaldes
til en rådighedssamtale og have en sanktion, hvis de ikke havde søgt job i
en hel kalendermåned. Den midlertidige ordning var en del af ”Trepartsaf-
tale om mangel på arbejdskraft”, som blev indgået den 6. oktober 2021 mel-
lem daværende regering (Socialdemokratiet), arbejdsmarkedets parter og
Kommunernes Landsforening.
Det fremgår af § 35 a, stk. 1, i loven, at kommunen hurtigst muligt og senest
ved førstkommende samtale efter den 1. april 2022 mundtlig skal vejlede
åbenlyst uddannelsesparate og jobparate modtagere af kontanthjælp m.v.
om § 13 a, stk. 4, og § 39, stk. 2, i loven.
Det fremgår af § 13 a, stk. 4, i loven, at en person, som er åbenlyst uddan-
nelsesparat eller jobparat, i perioden fra og med den 1. april 2022 til og med
den 31. december 2023, i hver hele kalendermåned skulle registrere jobsøg-
ning i en joblog på Jobnet, og at kommunen hurtigst muligt skulle indkalde
personer til en jobsamtale, hvis personen ikke havde registreret jobsøgning
i en hel kalendermåned.
En person, der havde undladt at være jobsøgende i en hel kalendermåned og
senest på tidspunktet for jobsamtalen ikke havde dokumenteret og registre-
ret jobsøgning i en hel kalendermåned, jf. § 13 a, stk. 4, skulle have hjælpen
nedsat efter § 40, jf. § 39, stk. 2.
Efter § 35 a, stk. 2, fandt § 13 a, stk. 4, og § 39, stk. 2, først anvendelse, når
personen var blevet vejledt efter stk. 1.
168
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det fremgår af § 39, stk. 1, nr. 8, i loven, at en person, der uden rimelig
grund har undladt at registrere jobsøgningsaktiviteter inden for den af kom-
munen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt., sanktioneres med en nedsæt-
telse af hjælpen med tre sanktionssatser, jf. § 40. I perioden fra og med den
1. april 2022 til og med den 31. december 2023, hvor den midlertidige ord-
ning om registrering af jobsøgning hver måned havde virkning, var kravet
om registrering af jobsøgningsaktiviteter i § 39, stk. 1, nr. 8, ikke gældende.
Det fremgår af § 35 a, stk. 3, at kommunen forud for en afgørelse om en
sanktion efter § 39, stk. 1, nr. 8, fordi personen uden rimelig grund har und-
ladt at registrere jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommu-
nen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt., skal vejlede personen ved en
samtale om, at personen vil få hjælpen nedsat efter § 40 fra den 1. januar
2024, hvis personen uden rimelig grund har undladt at registrere jobsøg-
ningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. §
13 a, stk. 3., 5. pkt. Efter § 40, stk. 1, i loven nedsættes hjælpen med tre
gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, jf. § 35, stk. 5, hvis en person uden
rimelig grund har undladt at registrere jobsøgningsaktiviteter i en joblog in-
den for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 39, stk. 1, nr. 8.
Efter den tidligere gældende regel i § 35, stk. 1, i loven, var fradrag i eller
nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 a betinget af, af kommunen
havde vejledt modtageren af hjælp om alle rettigheder og pligter i forhold
til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen. Kommunen skulle senest
ved første jobsamtale drøfte og gennemgå vejledningen med personen, ud-
levere vejledningen skriftligt samt sikre, at vejledningen blev gennemgået
og gjort tilgængelig for personen hvert halve år.
Fra 1. januar 2024 trådte nye og forenklede regler om vejledning om ret-
tigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner i kraft, jf. lov nr. 727
af 13. juni 2023 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov
om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Øget ansvar til
arbejdsløshedskasser for kontaktforløbet i de første 3 måneder, et forenklet
kontaktforløb m.v., permanentgørelse af forsøg om jobrettet indsats til unge,
forenkling af krav til vejledning m.v.). Efter den gældende regel i § 35, stk.
1, er det således en betingelse for, at kommunen kan foretage fradrag i eller
nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 a, at kommunen skriftligt
har vejledt personen om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sank-
tioner. Pligten til at vejlede skriftligt er et minimumskrav. Kommunen skal
herudover vurdere, om der er behov for yderligere vejledning, f.eks. mundt-
ligt eller digitalt. Det er op til kommunen at afgøre, hvordan kommunen i
169
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
praksis vil opfylde kravet om skriftlighed i sin vejledning, så længe kravet
om skriftlighed bliver overholdt.
3.18.1.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den for eslå-
ede ordning
Det foreslås, at særreglen i § 35 a i lov om aktiv socialpolitik om vejledning
ved samtale ophæves.
Baggrunden for forslaget om at ophæve § 35 a, stk. 1, og 2, i loven er, at
den midlertidige ordning, hvorefter åbenlyst uddannelsesparate og jobparate
modtagere af hjælp skulle sanktioneres, hvis de ikke havde søgt job i en
måned, er ophørt den 31. december 2023. Ved en fejl er bestemmelserne i §
35 a, stk. 1 og 2, om mundtlig vejledning i forbindelse med den midlertidige
ordning ikke samtidig blevet ophævet. Fra 1. januar 2024 er der efter den
gældende regel i § 35, stk. 1, i loven, alene krav om, at kommunen forinden
en afgørelse om en sanktion skriftligt har vejledt borgeren om rettigheder
og pligter i forhold til rådighed og sanktioner.
Baggrunden for forslaget om at ophæve § 35 a, stk. 3, i loven, er, at bestem-
melsen om, at kommunen skal vejlede mundtligt om, at hjælpen vil blive
nedsat fra den 1. januar 2024, hvis personen uden rimelig grund har undladt
at registrere jobsøgningsaktiviteter, går imod intentionen med forenklingen
af vejledningspligten pr. 1. januar 2024 som led i ”Anden delaftale om ny-
tænkning af beskæftigelsesindsatsen”, som vedtaget med lov nr. 727 af 13.
juni 2023 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om or-
ganisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Øget ansvar til
arbejdsløshedskasser for kontaktforløbet i de første 3 måneder, et forenklet
kontaktforløb m.v., permanentgørelse af forsøg om jobrettet indsats til unge,
forenkling af krav til vejledning m.v.).
Vejledningen blev forenklet, således at der kun er krav om, at kommunen
skal give skriftlig vejledning om rådighed og sanktioner. Pligten til at vej-
lede skriftligt er et minimumskrav, og det er op til kommunen at afgøre,
hvordan kommunen i praksis vil opfylde kravet om skriftlighed i sin vejled-
ning.
3.18.2. Præcisering af reglerne om rettighedsbaseret tandtilskud
3.18.2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 82 i lov om aktiv socialpolitik, at en kommune kan yde
hjælp til udgifter til blandt andet tandbehandling, der ikke kan dækkes efter
anden lovgivning, hvis borgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale
170
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
udgiften. Det er en betingelse, at behandlingen er nødvendig og helbreds-
mæssigt velbegrundet. Hjælpen efter § 82 er ikke målrettet bestemte person-
grupper og forudsætter heller ikke, at personen har været udsat for en social
begivenhed. Adgang til hjælp efter § 82 er i stedet, som det fremgår af be-
stemmelsens ordlyd, behovsbestemt. Det indebærer, at kommunen skal fo-
retage en konkret vurdering af, om den enkelte person selv har økonomisk
mulighed for at betale udgiften. Kontanthjælpsmodtagere, studerende og an-
dre lavindkomstgrupper kan således være omfattet af reglen.
Det fremgår af § 88 i lov om aktiv socialpolitik, at en person normalt ikke
kan få hjælp til udgifter, som den pågældende har påtaget sig, inden ved-
kommende har ansøgt kommunen om hjælp. Det er således en betingelse for
hjælp efter § 82, at personen forud for behandlingen har søgt om økonomisk
støtte. Det kan dog undtagelsesvis ydes hjælp til helt akutte og nødvendige
behandlinger uden forudgående ansøgning.
Det fremgår af § 82 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen yder
tilskud til betaling for tandpleje til personer, som modtager ydelser efter lo-
ven svarende til selvforsørgelses- og hjemrejseydelses-, overgangsydelses-,
uddannelseshjælp- eller kontanthjælpsniveau. Tilskuddets størrelse beror på
borgerens alder og aktuelle ydelsesniveau, jf. § 82 a, stk. 2-4. Der er i alle
tilfælde en årlig egenbetaling på 600 kr.
Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2012-13,
tillæg A, L 85 som fremsat, side 3, at den foreslåede bestemmelse skal ”sikre
et rettighedsbaseret tilskud til tandpleje for personer, som i kraft af deres
forsørgelsesgrundlag efter lov om aktiv socialpolitik anses for at være øko-
nomisk vanskeligt stillede, og som derfor ikke har tilstrækkelige økonomi-
ske forudsætninger for at kunne afholde udgifter til såvel almindelig, herun-
der forebyggende tandpleje som mere omfattende behandlingsbehov.”
Det fremgår videre af de specielle bemærkninger til § 82 a, stk. 1, jf. Folke-
tingstidende 2012-13, tillæg A, L 85 som fremsat, side 6, at ”Formålet med
bestemmelsen er at give modtagere af de laveste ydelser efter lov om aktiv
socialpolitik mulighed for at få gennemført nødvendig tandpleje.”
Hjælpen efter § 82 a har således som overordnet formål at øge tandsundhe-
den generelt hos især økonomisk vanskeligt stillede personer.
Det fremgår af § 82 a, stk. 6, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at kommu-
nen skal forhåndsgodkende, at der ydes tilskud, hvis udgiften til et samlet
behandlingsforløb overstiger 10.000 kr. Det fremgår videre af bestemmel-
sens 2. pkt., at kommunen i den forbindelse skal vurdere, om behandlingen
171
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
er nødvendig og helbredsmæssigt begrundet. Det fremgår af bestemmelsens
forarbejder, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L85 som fremsat, side
7, at ”kravet om, at behandlingen skal være nødvendig og helbredsmæssig
velbegrundet, vil som hovedregel være opfyldt, hvis behandlingsbehovet er
dokumenteret i et behandlingsoverslag fra tandlægen. Det bemærkes, at
tandlægen som en autoriseret sundhedsperson i den forbindelse er forpligtet
til at handle i overensstemmelse med den til enhver tid værende almindeligt
anerkendte faglige standard på området og til at udvise omhu og uhildethed
ved udfærdigelse af erklæringer, jf. kapitel 5 i bekendtgørelse af lov om au-
torisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Såfremt
kommunen afslår at godkende et tilskud til et betalingsforløb på mere end
10.000 kr., skal kommunen i forbindelse med afgørelsen pege på alternative
behandlingsforslag, som vil være tilskudsberettigede efter bestemmelsen,
medmindre behandlingen anses som helt overflødig eller af rent kosmetisk
karakter.”
Det fremgår af § 82 a, stk. 7, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at en person,
der modtager tilskud efter § 82 a, kan søge om hjælp til dækning af den
resterende egenbetaling efter lovens § 82. Ansøgning herom skal, jf. bestem-
melsens 2. pkt., være indgivet, før behandlingen udføres.
3.18.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den for eslå-
ede ordning
§ 82 a fastsætter en ret til tilskud for personer omfattet af målgruppen. Kom-
munen skal dog forhåndsgodkende, at der ydes tilskud efter § 82 a, hvis
udgiften til et samlet behandlingsforløb overstiger 10.000 kr. Kommunen
skal i den forbindelse vurdere, om behandlingen er nødvendig og helbreds-
mæssigt begrundet for at sikre en vis kontrol med udgifterne til ordningen.
Målgruppen er nærmere defineret i bestemmelsens stk. 1.
Der har i praksis vist sig en udfordring med bestemmelsens anvendelse, idet
personer, der har fået et behandlingsoverslag på under 10.000 kr., og som
derfor ikke efter reglerne har pligt til at søge om forhåndsgodkendelse, med
henvisning til ordlyden af bestemmelsen har fået afslag på tilskud til dæk-
ning af udgiften, hvis den endelige pris for behandlingsforløbet er over
10.000 kr.
Det har været tilfældet, uanset om den fordyrede regning har skyldtes for-
hold, som personen ikke med rimelighed har kunnet forudse. Det kan f.eks.
være, at der har været behov for ekstra lokalbedøvelse, eller at en fyldning
har skullet være 3-fladet i stedet for 1-fladet.
172
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Personen vil hertil heller ikke kunne søge om økonomisk hjælp efter § 82,
da forudsætningen for hjælp efter § 82 er, at borgeren har ansøgt om hjæl-
pen, inden behandlingen er iværksat.
Ankestyrelsen har i foråret 2023 gjort Beskæftigelsesministeriet opmærk-
somt på en række konkrete sager, hvor enkeltpersoner på grund af udform-
ningen af § 82 a, stk. 6, om forhåndsgodkendelse af behandlingsforløb, util-
sigtet er blevet afskåret fra at få tilskud til dækning af udgiften til tandbe-
handling.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har herefter i en vejledende
udtalelse til Ankestyrelsen den 4. juli 2023 udtalt, at det ved lovgivers affat-
telse af den nuværende formulering af § 82 a, stk. 6, hvor der i forbindelse
med forhåndsgodkendelse henvises til prisen for det samlede behandlings-
forløb, ikke har været tilsigtet, at borgere, der står med et behandlingsfor-
slag, som er under beløbsgrænsen for kravet om forhåndsgodkendelse, af-
skæres fra at kunne opnå støtte, hvis der undervejs i behandlingsforløbet
tilstøder en uventet fordyrelse af det samlede behandlingsforløb, således at
prisen ender over beløbsgrænsen.
Ankestyrelsen har i principmeddelelse 6-24 fastslået, at har en borger ind-
hentet et prisoverslag (tilbud) for en tandbehandling, som maksimalt er på
10.000 kr., men regningen som følge af forhold opstået under tandbehand-
lingen overstiger 10.000 kr., skal kommunen give tilskud til den del af den
udførte tandbehandling, som fremgår af prisoverslaget fra tandlægen, selv
om der ikke er sket forhåndsgodkendelse.
Ankestyrelsen har endvidere fastslået, at kommunen uden forhåndsgodken-
delse undtagelsesvist kan yde tilskud til en supplerende, ændret eller udskif-
tet behandlingsudgift, som ikke var en del af prisoverslaget (tilbuddet) fra
tandlægen, selv om den samlede behandlingsudgift herved overstiger
10.000 kr.
Ankestyrelsen udtaler, at
”en borger kan i sagens natur alene søge om for-
håndsgodkendelse for det behandlingsbehov, som er kendt frem til behand-
lingen påbegyndes. Der kan derfor ikke gives afslag på tilskud til tandbe-
handling efter aktivlovens § 82 a, når den samlede udgift til udført tandbe-
handling overstiger grænsen for forhåndsgodkendelse, hvis behandlingsud-
giften ifølge et prisoverslag fra tandlægen ikke oversteg 10.000 kr., men pri-
sen på den udførte tandbehandling, som følge af forhold opstået under be-
handlingen, overstiger 10.000 kr.”
173
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Ankestyrelsen udtaler videre, at kommunen efter en konkret og individuel
vurdering undtagelsesvist kan yde tilskud uden forhåndsgodkendelse, til en
tilstødt, ændret eller udskiftet behandlingsudgift, der ikke var en del af det
forudgående prisoverslag, selv om det samlede behandlingsforløb herved
overstiger en udgift på 10.000 kr. Ankestyrelsen anfører, at det vil være en
betingelse, at:
-
behandlingen fordyres som følge af forhold, der opstår under behandlin-
gens udførelse, og som borgeren ikke har kunnet forudse,
den udførte behandling, tandlægefagligt set, ikke væsentligt afviger fra
det forudgående prisoverslag, og
kommunen kan godkende den fordyrende del af behandlingen som nød-
vendig og helbredsmæssig velbegrundet.
-
-
Beskæftigelsesministeriet finder det på den baggrund relevant at præcisere
bestemmelsen, så der ikke er personer i målgruppen, der utilsigtet afskæres
fra at få tilskud til udgifter til tandbehandling.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen om forhåndsgodkendelse ændres, så
der i ordlyden af bestemmelsen tages højde for, at beløbet, som kommunen
vurderer, ikke nødvendigvis er den endelige pris for behandlingen, og at der
suppleres med regler om, at kommunen uanset manglende forhåndsgodken-
delse efter en konkret vurdering kan yde tilskud til behandlingen i en situa-
tion, hvor en behandling, som i første omgang ikke har krævet forhåndsgod-
kendelse, uden rimelig forventning herom viser sig dyrere og dermed over-
skrider beløbsgrænsen for forhåndsgodkendelse.
Efter de gældende regler i § 82 a, stk. 2-4, yder kommunen et tilskud til
udgifter til tandbehandling på henholdsvis 65 pct. eller 100 pct. af personens
udgifter, som ligger udover en årlig egenbetaling på 600 kr. Personkredsen
for henholdsvis det lave og det høje tilskud er defineret ud fra alder og ud
fra den enkeltes ydelsesniveau. Som konsekvens af afskaffelsen af uddan-
nelseshjælp, danskbonus, aktivitetstillæg og barselstillæg skal afgrænsnin-
gen af, hvem der har ret til hvilket tilskud, tilpasses den nye ydelsesstruktur,
som foreslås med lovforslagets § 1, nr. 35.
Det foreslås at videreføre de to niveauer for tilskud på henholdsvis 65 pct.
og 100 pct. Det foreslås samtidigt, at der ved afgrænsningen af, hvem der
får hvilket tilskud, i stedet for at henvise til alder og specifikke tillæg m.v.
henvises til faste beløbsgrænser. Anvendelsen af beløbsgrænser som defi-
nerende for en målgruppe kan genfindes i andre af lovens bestemmelser.
174
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Forslaget vil således bidrage til mere ensartethed og gennemskuelig i regel-
sættet til gavn for både de kommunale sagsbehandlere og for borgerne.
Det foreslås, at personer, der modtager en samlet ydelse mindst på niveau
med kontanthjælpsmodtagere fyldt 30 år uden børn, får ret til det lave tilskud
på 65 pct., mens personer, der modtager en samlet ydelse på mindre end
niveauet for kontanthjælpsmodtagere fyldt 30 år uden børn, får ret til det
høje tilskud. Det foreslås, at fritidstillæg og andre tilskud, som udbetales
skattefrit, ikke indgår i den samlede ydelse. Det foreslås videre, at hjælpen,
som afgør tilskuddets størrelse, opgøres som hjælpen før eventuelle fradrag
for indtægter og sanktioner.
Kontanthjælpsmodtagere fyldt 30 år uden børn modtager i den nye ydelses-
struktur en forhøjet sats på 12.064 kr. (2024-niveau). Forsørgere under 30
år, der modtager grundsats, børnetillæg og eventuelt tillæg som enlig for-
sørger, vil som de eneste modtagere af grundsats modtage en samlet ydelse
på mere end 12.064 kr., hvis de modtager særligt ungetillæg.
Øvrige kontanthjælpsmodtagere vil modtage en samlet ydelse på mindre
end 12.064 kr. og vil derfor få ret til det høje tilskud.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 102-106, og bemærkningerne
hertil.
3.18.3. Ændring af regler om tilbagebetaling af boligindskud
3.18.2.1. Gældende ret
Det fremgår af den gældende § 85, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at
kommunen kan yde hjælp til en flytning, som forbedrer ansøgerens eller
familiens bolig- eller erhvervsforhold, herunder en flytning, hvor der flyttes
fra en bolig med en boligudgift, der ikke svarer til ansøgerens eller familiens
økonomiske formåen, til en bolig med lavere boligudgift. Det er en betin-
gelse for hjælpen, at hverken ansøgeren eller ægtefællen har økonomisk mu-
lighed for at betale udgifterne.
Det fremgår videre af bestemmelsens stk. 2, at en kommune derudover kan
yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter i forbindelse med flytning
til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den på-
gældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre
den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig i fremtiden. Hjæl-
pen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der
ikke har kunnet forudses. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering
175
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afhol-
delsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller
familiens livsførelse.
Kommunen kan med hjemmel i § 85 bl.a. yde hjælp til boligindskud til le-
jeboliger.
Hjælp til boligindskud kunne før 1. januar 2020 ligeledes ydes efter § 81 i
lov om aktiv socialpolitik. Det fremgår af den gældende § 81 i lov om aktiv
socialpolitik, at kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltud-
gifter til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den
pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskelig-
gøre den pågældendes og familiens muligheder for at klares sig selv i frem-
tiden.
Det fremgår videre af 4. og sidste punktum i § 85, at hjælp til enkeltudgifter
i forbindelse med flytning alene kan ydes efter § 85.
Bestemmelsens sidste punktum blev indsat i lov om aktiv socialpolitik med
lov nr. 1558 af 27. december 2019 om ændring af lov om aktiv socialpolitik,
integrationsloven og forskellige andre love (Enklere og skærpede sanktio-
ner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.).
Det fremgår af bemærkningerne til § 81, i lov om aktiv socialpolitik, jf. Fol-
ketingstidende 2019-20, tillæg A, L 66 som fremsat, at ”forslaget indebærer,
at hjælp i forbindelse med flytningen, uanset om der søges på baggrund af
en bolig- eller erhvervsmæssig forbedring eller (for så vidt angår hjælp efter
lov om aktiv socialpolitik) en social begivenhed, udbetales af den kommune,
hvori boligen, ansøgeren flytter til, ligger. Dette skal sikre, at det er tilflyt-
ningskommunen, der vurderer, hvorvidt ansøgeren opfylder betingelserne i
loven for at få hjælp til udgifter i forbindelse med flytning, herunder om
flytningen forbedrer ansøgerens eller familiens bolig- eller erhvervsfor-
hold”.
Det er videre forudsat i bemærkningerne til § 81, at der med flytningen af
hjemlen til at yde hjælp til enkeltudgifter til flytning ikke er tilsigtet en æn-
dring af den gældende praksis for vurderingen af, hvornår der kan ydes en-
keltudgifter til flytning. Det fremgår således af bemærkningerne, at det ”fo-
reslås som § 81, 4. pkt., at hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med flytning
ikke længere skal ydes efter § 81. Hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med
flytning vil i stedet fremover skulle ydes efter § 85, jf. den foreslåede æn-
dring i lovforslaget § 1, nr. 63 og 64.”
176
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Hjælp til boligindskud er tilbagebetalingspligtig, og som udgangspunkt for-
falder beløbet først til betaling, når personen fraflytter sin bolig.
Det fremgår af den gældende § 92, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik,
at den, der modtager særlig støtte efter § 34 til dækning af udgifter til renter
og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, skal tilbagebetale hjæl-
pen, og af 2. pkt., at det samme gælder for den, der modtager hjælp til bo-
ligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed.
Efter § 92, stk. 4, har en person, der har modtaget hjælp til boligindskud
med tilbagebetalingspligt efter stk. 1, 2. pkt., pligt til at oplyse kommunen
om udbetaling af boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed, i for-
bindelse med opsigelse af lejemålet, fraflytning eller lignende.
Det fremgår videre af den gældende § 95, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik,
at kommunerne og Udbetaling Danmark opkræver tilbagebetalingskrav ef-
ter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren.
Det fremgår videre, at det kan fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder,
hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler om tilbagebetaling af hjælp til bolig-
indskud og andre ydelser er anvendt ved bekendtgørelse nr. 585 af 25. maj
2023 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om ak-
tiv socialpolitik, lov om kontantydelse, § 125 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v., lov om
en skattefri seniorpræmie, lov om et midlertidigt børnetilskud til visse for-
sørgere og lov om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier (her-
efter opkrævningsbekendtgørelsen). Det fremgår således af bekendtgørel-
sens § 4, stk. 1, at en fordringshaver fastsætter en ordning om afdragsvis
betaling eller yder henstand med betalingen, jf. §§ 5-7. Videre fremgår det
af § 4, stk. 2, at når en person, der fraflytter et lejemål, hvortil der er ydet
hjælp til boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed, efter § 92, stk.
1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, modtager tilbagebetaling af indskuds-
beløb, skal dette beløb dog tilbagebetales straks.
Efter opkrævningsbekendtgørelsens § 6 ydes henstand til personer, der mod-
tager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses-
hjælp, kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse efter lov om aktiv social-
politik, som ikke har andre indtægter end førtidspension eller ikke har en
årlig nettoindkomst, der overstiger de minimumsgrænser for fastsættelse af
afdragsordninger for henholdsvis personer med forsørgelsespligt over for
børn og personer uden forsørgelsespligt over for børn, der er fastsat i § 10,
177
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
stk. 1, 2. og 7. pkt., i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af
gæld til det offentlige (herefter gældsinddrivelsesbekendtgørelsen).
Det bemærkes, at gældsinddrivelsesbekendtgørelsens regler om afdragsord-
ninger ved bekendtgørelse nr. 1207 af 27. september 2023 er ændret og
fremgår af den gældende § 11.
Efter § 95, stk. 2, bortfalder tilbagebetalingskravet, når der er gået 3 år efter
hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennem-
føre kravet, jf. dog stk. 3. Videre fremgår, at overdrages tilbagebetalings-
kravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse
fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagel-
sen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræ-
der 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelses-
myndigheden, jf. § 18 a, stk. 7, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen eller Udbe-
taling Danmark, jf. stk. 1, 1. pkt., finder 1. pkt. på ny anvendelse.
Endelig fremgår det af § 95, stk. 3, at stk. 2 ikke finder anvendelse for tilba-
gebetalingskrav vedrørende hjælp til boligindskud, eller hvad der ligestilles
hermed, jf. § 92, stk. 1, 2. pkt.
Reglen i § 95, stk. 3, blev indsat i lov om aktiv socialpolitik ved lov nr. 1526
af 18. december 2018 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskel-
lige andre love (Karantæneordning i ydelsessystemet for bandekriminelle
m.v.). Formålet med bestemmelsen var at sikre, at personer, der modtager
hjælp til boligindskud og fraflytter senere end 3 år efter tildelingen af hjæl-
pen, ikke kan beholde et udbetalt indskud med henvisning til, at kommunens
tilbagebetalingskrav er bortfaldet. Det fremgår således af bemærkningerne
til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 77, som fremsat,
pkt. 2.3.2., at ”det kan virke urimeligt, at en ydelsesmodtager, der mere end
3 år efter udbetaling af beboerindskudslån får tilbagebetalt hele eller dele af
beløbet, blot kan beholde det udbetalte beløb, som oprindeligt er ydet med
tilbagebetalingspligt”, og i pkt. 2.3.3., at det foreslås, at ”den særlige bort-
faldsregel i § 95, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik fremover ikke skal om-
fatte tilbagebetalingspligtig hjælp til boligindskud eller hvad der kan lige-
stilles hermed, jf. § 92, stk. 1, 2. pkt.”.
Det bemærkes i den forbindelse, at hjælp til boligindskud, som er ydet før
den 1. januar 2019, anses som omfattet af tilbagebetalingsreglerne, som var
gældende før dette tidspunkt. Det indebærer, at hjælp til boligindskud, som
er ydet før den 1. januar 2019, vil være bortfaldet efter reglerne i § 95, stk.
178
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
2, i lov om aktiv socialpolitik, i det omfang, at der ikke har været økonomisk
mulighed for at gennemføre kravet.
3.18.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslå-
ede ordning
Reglen i den gældende § 95, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik om, at bort-
faldsreglen i § 95, stk. 2, ikke finder anvendelse for tilbagebetalingskrav
vedrørende hjælp til boligindskud, eller hvad der ligestilles hermed, jf. § 92,
stk. 1, 2. pkt., har i praksis givet anledning til tvivl om, hvornår fastsættelse
af tilbagebetalingskrav kan ske, herunder om kravet forfalder allerede ved
udbetaling af den hjælp, som kan kræves tilbagebetalt, eller først, når bor-
geren er fraflyttet den bolig, som hjælpen med tilbagebetalingspligt er ydet
til.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i en udtalelse til Fredericia
Kommune den 12. juli 2021 (STAR, j.nr. 20/19605) tilkendegivet, at reg-
lerne om tilbagebetaling af boligindskud, eller hvad der kan sidestilles der-
med, er upræcise, men at det er styrelsens opfattelse, at § 95, stk. 3, indebæ-
rer, at forfaldstidspunktet for tilbagebetaling først er ved fraflytning fra le-
jemålet.
Det betyder, at en person, der har fået hjælp til boligindskud, uanset pågæl-
dende kommer i arbejde og bliver i stand til at tilbagebetale hjælpen inden
et eventuelt fraflytningstidspunkt, ikke har pligt til at påbegynde tilbagebe-
talingen, men kan vente med at tilbagebetale indtil fraflytning.
Det betyder også, at en person, der ikke fraflytter lejemålet, som personen
har fået hjælp til boligindskud til, ikke vil blive pålagt tilbagebetaling.
Dette er efter ministeriets opfattelse uhensigtsmæssigt og i strid med inten-
tionen om, at tilbagebetaling af hjælp til boligindskud skal være obligato-
risk, jf. § 92, stk. 1, 2. pkt.
Det foreslås derfor, at reglerne præciseres, så det sikres, at der kan ske op-
krævning hos en person, der bliver i stand til at tilbagebetale før fraflytning
af lejemålet.
Det foreslås samtidigt, at det tydeliggøres hvilke forældelsesregler, der gæl-
der for krav om tilbagebetaling af hjælp til boligindskud efter henholdsvis §
81, hvis hjælpen er ydet før den 1. januar 2020, og efter § 85, hvis hjælpen
er ydet den 1. januar 2020 eller senere.
De foreslåede ændringer vil medføre, at kommunerne vil kunne kræve til-
bagebetaling af hjælp ydet til boligindskud, hvis personen, der har modtaget
179
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
hjælp, f.eks. kommer i arbejde og bliver i stand til at betale hjælpen tilbage
helt eller delvist, og uafhængigt af, om personen fraflytter lejemålet eller ej.
De foreslåede ændringer ændrer ikke ved, at personen fortsat skal tilbage-
betale hjælpen, hvis personen fraflytter lejemålet og i den forbindelse får
boligindskuddet tilbagebetalt af udlejer.
Den foreslåede ordning vil endvidere medføre, at et krav, som forfalder i
forbindelse med fraflytning af lejemålet, jf. § 4, stk. 2, i opkrævningsbe-
kendtgørelsen, og som ikke fuldt ud kan indfries, igen vil blive omfattet af
den 3-årige forældelsesfrist i forældelsesloven.
Det foreslåede er efter sit indhold en delvis tilbagevenden til retstilstanden
før lovændringen i 2019, hvormed § 95, stk. 2, ikke finder anvendelse for
tilbagebetalingskrav vedrørende hjælp til boligindskud, eller hvad der lige-
stilles hermed, jf. § 92, stk. 1, 2. pkt.
Endelig foreslås det, at tilbagebetaling af boligindskud, som er udbetalt før
den 1. januar 2019, ikke omfattes af de foreslåede regler.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i udtalelsen til Fredericia
af 12. juli 2021 (STAR, j.nr. 20/19605) oplyst, at det er styrelsens opfattelse,
at ”tilbagebetalingskrav vedr. udbetalinger af boligindskud før lovens ikraft-
træden er omfattet af de hidtidige regler (de indtil lovændringen gældende
regler), men lovændringen alene omfatter tilbagebetalingskrav fra 1. januar
2019 og fremefter”. Styrelsen har ved denne vurdering lagt vægt på, at for-
målet med lovændringen i 2019 var at sikre, at personer, der modtog hjælp
til boligindskud, eller hvad der kan sidestilles hermed, og fraflyttede senere
end 3 år efter tildelingen af hjælpen, ikke kunne få udbetalt indskuddet og
beholde det med henvisning til, at tilbagebetalingskravet var bortfaldet. Sty-
relsen lagde også vægt på, at der ikke var indsat en overgangsregel i loven i
forbindelse med, at § 95, stk. 3, ved lov nr. 1526 af 18. december 2018 blev
indsat i lov om aktiv socialpolitik, og at borgeren, der har pligt til at tilba-
gebetale et boligindskud, ud fra et retssikkerhedssynspunkt ikke burde
kunne få ringere vilkår for tilbagebetalingen ved en lovændring, der får rets-
kraft efter udbetalingen af boligindskuddet.
For nærmere om ændringen henvises til lovforslagets § 1, nr. 115 og 118,
overgangsbestemmelsen i § 27, stk. 14 og 15, og bemærkningerne hertil.
180
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
4. Behandling af personoplysninger og forholdet til databeskyttelsesfor-
ordningen og databeskyttelsesloven
Lovforslaget indebærer, at kommunen skal udveksle, herunder indsamle og
videregive personoplysninger. For eksempel skal kommunerne til brug for
tilkendelse af fritidstillæg efter den foreslåede § 86 i lov om aktiv socialpo-
litik, jf. lovforslagets § 1, nr. 109, indsamle oplysninger fra CPR om en kon-
tanthjælpsmodtagers egne børn under 18 år, herunder om barnet forsørges i
hjemmet; det vil sige, om barnet er bopælsregistreret på samme adresse som
forælderen, der er kontanthjælpsmodtager. Allerede i dag udmåles hjælp i
kontanthjælpssystemet blandt andet afhængigt af forsørgerstatus m.v. Kom-
munernes Ydelsessystem (KY) får således allerede i dag oplysninger fra
CPR til brug for denne opgave. Dette sker med hjemmel i databeskyttelses-
lovens § 11.
Lovforslaget indebærer ligeledes, at der vil ske udveksling, herunder ind-
samling og videregivelse, af personoplysninger, herunder personoplysnin-
ger mellem kommuner og Udbetaling Danmark, jf. forslaget til § 25 g i lov
om aktiv socialpolitik, jf. lovforslagets § 1, nr. 42, om boligstøtteloft, og
mellem kommuner, Det Centrale Tilskudsregister (CTR) og apotekerne, jf.
forslaget til § 82 b i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovforslagets § 1, nr. 107,
om medicintilskud.
For så vidt angår forslaget til det nye boligstøtteloft vil kommunerne bl.a.
skulle videregive oplysninger fra kommunen til Udbetaling Danmark om, at
en gift eller samlevende person, der vil modtage kontanthjælp med forhøjet
sats, er omfattet af boligstøtteloftet med henblik på, at Udbetaling Danmark
nedsætter boligstøtten, hvis den beregnede boligstøtte er højere end bolig-
støtteloftet på de 350 kr. (2024-niveau).
Det forventes, at udvekslingen af oplysninger mellem kommunerne og Ud-
betaling Danmark vedrørende boligstøtteloftet alene vil omfatte almindelige
personoplysninger.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at kommunernes og Udbetaling Dan-
marks behandling af almindelige personoplysninger er nødvendig for at
kunne tage stilling til, om en gift eller samlevende person er opfattet af bo-
ligstøtteloftet efter den foreslåede § 1, nr. 42, i lovforslaget, og at behand-
lingen kan ske i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,
litra e, om nødvendig behandling af personoplysninger af hensyn til udfø-
relsen af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offent-
lig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
181
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
For så vidt angår forslaget om medicintilskud vil kommunerne skulle vide-
regive oplysninger til CTR om 1) ret til medicintilskud for kontanthjælps-
modtagere, der har modtaget kontanthjælp i 12 måneder ud af de seneste 18
måneder, og 2) ret til medicintilskud for børn af forældre, der modtager kon-
tanthjælp, allerede fra første dag, hvor forældrene har ret til kontanthjælp.
Apotekerne vil behandle de pågældende oplysninger fra CTR i forbindelse
med borgernes køb af medicin som led i deres almindelig funktion som apo-
teker. Der vil ikke fremgå helbredsoplysninger af den afregningsfil, som
kommunerne vil få retur fra apotekerne
Udvekslingen af oplysninger mellem kommunerne og CTR vedrørende me-
dicintilskuddet vil efter Beskæftigelsesministeriets vurdering ligeledes
alene omfatte almindelige personoplysninger.
Det vil alene komme til at fremgå af CTR, at en borger har modtaget 100
pct. i tilskud til medicin, uden at der gives en specifik grund eller hjemmels-
henvisning. Personalet kan derfor vide enten, at borgeren har fået kontant-
hjælp i 12 mdr., eller at mindst en af forældrene til et barn modtager kon-
tanthjælp. Det er i denne forbindelse blevet lagt vægt på, at apotekerperso-
nalet er allerede behandler oplysninger i CTR, herunder CPR-numre og hel-
bredstillæg efter pensionsloven. Der vil som nævnt heller ikke fremgå hel-
bredsoplysninger af den afregningsfil, som kommunerne vil få retur fra apo-
tekerne.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at kommunernes og CTRs behandling
af almindelige personoplysninger er nødvendig for at kunne udmåle den
rette hjælp til medicintilskud efter den foreslåede § 1, nr. 107, i lovforslaget,
og at behandlingen kan ske i medfør af databeskyttelsesforordningens arti-
kel 6, stk. 1, litra e, om nødvendig behandling af personoplysninger af hen-
syn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller som henhører
under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået på-
lagt.
Apotekernes behandling af personoplysningerne er nødvendig for at kunne
fastsætte rette pris for medicinen til borgerne således, at borgeren kan opnå
medicintilskud. Behandlingen vil således være nødvendig for, at apotekerne
som tredjemand kan forfølge en legitim interesse, jf. forordningens artikel
6, stk. 1, litra f.
Kommunens videregivelse af personnummer på kontanthjælpsmodtageren
selv og dennes børn til CTR, kan ske efter databeskyttelseslovens § 11.
182
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Den foreslåede behandling af personoplysninger vil således være nødvendig
for at sikre, at personer i kontanthjælpssystemet får udmålt den korrekte
hjælp – kontanthjælp, medicintilskud og nedsættelse af boligstøtte - efter
loven, som vedkommende har ret til.
Det forudsættes, at kommunerne er dataansvarlige for de oplysninger, som
efter lovforslaget videregives til CTR og apotekerne ved administration af
den foreslåede ordning om medicintilskud. Tilsvarende vil Udbetaling Dan-
mark være dataansvarlig for de oplysninger, som de indsamler fra kommu-
nerne i forbindelse med administrationen af boligstøtteloftet
CTR vil være dataansvarlig for de oplysninger, som der håndteres i forbin-
delse med administrationen af medicintilskuddet. Det fremgår af § 10 i be-
kendtgørelse nr. 532 af 18. maj 2017 om det Centrale TilskudsRegister
(CTR), at Lægemiddelstyrelsen som dataansvarlig fastsætter en teknisk be-
skrivelse af indholdet i CTR samt tekniske forskrifter for apotekeres og
kommuners tilslutning og indberetning til CTR.
Endelig forudsættes det, at behandlingen af personoplysninger sker i over-
ensstemmelse med forordningens artikel 5, og at oplysningspligten i data-
beskyttelsesforordningens artikel 14 iagttages i forhold til de personer, som
oplysningerne vedrører. Det forudsættes således, at både kommuner og Ud-
betaling Danmark giver den enkelte besked om, hvilke oplysninger om ved-
kommende, der vil blive videregivet til hvem, og hvordan de behandles.
Kommunen skal f.eks. oplyse en person om, at den pågældendes person-
nummer vil blive videregivet til CTR
.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
5.1. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget indebærer blandt andet min-
dreudgifter til forsørgelse og særlig støtte, mens der er merudgifter til bl.a.
fritidstillæg, medicintilskud og boligsikring. Derudover er der udgifter til en
række puljer til udsatte unge, evaluering og administration m.v.
Det foreslås, at den nye satsstruktur m.v. har virkning fra 1. juli 2025 og er
fuldt indfaset i 2026. Der er imidlertid en underlæggende udvikling i ydel-
sesændringerne inklusiv tillæggene og det nye boligstøtteloft som følge af
lov om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp, som først er fuldt ind-
faset i 2045.
183
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
En række forslag påvirker ydelsesudgifterne. Det nye kontanthjælpssystem
består af en ny ydelsesstruktur med en mindstesats, en grundsats og en for-
højet sats. Dertil kommer en række tillæg f.eks. et børnetillæg, tillæg til en-
lige forældre, ungetillæg m.v. Samtidig afskaffes 225-timers reglen, aktivi-
tetstillægget og høj sats for personer under 30 år, der har bestemte psykiske
diagnoser. Der indføres en højere beløbsgrænse for formue og lempeligere
fradrag for arbejdsindkomster ved siden af kontanthjælpen. Alle disse for-
slag påvirker ydelsesudgifterne.
Derudover ensartes ferierettighederne, så alle personer i kontanthjælpssy-
stemet inkl. personer, der vil modtage den nye mindstesats, får mulighed for
at afholde fire ugers ferie, når de har modtaget kontanthjælp i 12 sammen-
hængende måneder. Personer med ret til ferie efter reglerne i kontanthjælps-
systemet får derudover ret til at holde ferie med supplerende kontanthjælp.
Kravet om, at personer i kontanthjælpssystemet skal hæve pensionsopspa-
ringer med tilbagekøbsret, hvis pensionsordningen er indbetalt af arbejdsgi-
ver som led i en obligatorisk pensionsordning, ophæves. Alle disse tre for-
slag medfører merudgifter til forsørgelse.
Kommunerne får pligt til at afklare alle aktivitetsparate borgere over 30 år,
der modtager kontanthjælp, og som ikke er omfattet af reglerne om program
efter integrationsloven, når de har modtaget hjælp i kontanthjælpssystemet
i en sammenhængende periode på to år. Denne nye ordning om afklaring
skønnes at medføre mindreudgifter til kontanthjælp og merudgifter til før-
tidspension og ressourceforløbsydelse som følge af tidligere afgang fra kon-
tanthjælp. I forlængelse heraf er der merudgifter for denne gruppe til ATP-
bidrag, obligatorisk pension og supplerende arbejdsmarkedspension.
Forslaget skønnes strukturelt at have en positiv beskæftigelseseffekt på om-
kring 400 fuldtidspersoner i 2025 og 750 fuldtidspersoner i 2026 og frem
hovedsageligt som følge af den nye indkomstfradragsmodel og boligstøtte-
loftet. Dette indebærer mindreudgifter til forsørgelse og tilbud.
Samlet skønnes alle forslagene inkl. adfærd at medføre mindreudgifter til
forsørgelse i kontanthjælpssystemet.
Som følge af mindreudgifterne til forsørgelse skønnes indbetalingerne til
ATP og obligatorisk pension reduceret. I det nye kontanthjælpssystem er det
alene personer på forhøjet sats, der skal indbetale ATP-bidrag, og alle i kon-
tanthjælpssystemet – undtagen personer på mindstesatsen – omfattes af ord-
ningen om obligatorisk pension.
184
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Afskaffelse af kontanthjælpsloftet medfører merudgifter til særlig støtte og
boligsikring, mens forslaget om at afskaffe særlig støtte for personer i kon-
tanthjælpssystemet medfører, at der samlet set vil være mindreudgifter til
ordningen. Det nye boligstøtteloft medfører mindreudgifter til boligsikring,
omvendt indebærer afskaffelse af kontanthjælpsloftet merudgifter til bolig-
sikring, hvorved der samlet er merudgifter til boligsikring.
Fritidstillægget til kontanthjælpsmodtagere med børn under 18 år samt me-
dicintilskuddet medfører merudgifter.
Der skønnes statslige merudgifter til implementering og administration af
medicintilskuddet. Derudover forventes den nye ordning om afklaring og
det nye boligstøtteloft at give statslige merudgifter til administration som
følge af flere klagesager.
Lovforslaget forventes endvidere at medføre øget administration og midler-
tidige udgifter til implementering, herunder i 2025 til tilpasning af it-syste-
mer, i kommunerne. Omfanget af de kommunale merudgifter til IT-udvik-
ling er ikke endeligt afklaret og skal konsolideres, men forventes at være
væsentlige. Der skal bl.a. etableres IT-understørrelse i forbindelse med fri-
tidslægget, indføres et nyt boligstøtteloft m.v. Derudover skal kommunernes
ydelsessystem tilpasses til den nye ydelsesstruktur. Der vil også være lø-
bende administrative udgifter for kommunerne forbundet med håndteringen
af det nye kontanthjælpssystem og den nye ordning om afklaring. Håndte-
ringen af udbetalingen og sikring af dokumentation i forbindelse med fri-
tidstillægget vil også være forbundet med kommunale administrative udgif-
ter. Endelig forventes der også administrative merudgifter for kommunerne
som følge af det nye boligstøtteloft, men mindreudgifter som følge af af-
skaffelsen af særlig støtte, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet.
Der er afsat midler i puljen til følgeordningen til børns deltagelse i fritids-
aktiviteter fra 1. juli 2025 og i årene frem. Puljen Flere unge skal med løber
i fire år fra 2025 til 2028, mens der er afsat en reserve til udsatte unge i
perioden 2025 til 2035.
Fritidstillægget og den nye indkomstfradragsmodel skal evalueres, hvortil
der samlet er afsat 1,1 mio. kr. i hhv. 2026 og 2027.
Samlet skønnes staten at have merudgifter på i alt 108,8 mio. kr. i 2025,
295,8 mio. kr. i 2026, 292,4 mio. kr. i 2027, 242,2 mio. kr. i 2028 og 124,8
mio. kr. varigt. Kommunerne skønnes samlet at få merudgifter på i alt 121,7
mio. kr. i 2025, 60,6 mio. kr. i 2026, 33,8 mio. kr. i 2027 og mindreudgifter
185
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
2885581_0186.png
UDKAST
på hhv. 36,4 mio. kr. i 2028 og 20,5 mio. kr. varigt. Heraf skønnes mindre-
udgifter på 73,5 mio. kr. i 2025, 143,4 mio. kr. i 2026, 176,1 mio. kr. i 2027,
240,9 mio. kr. i 2028 og 219,4 mio. kr. varigt omfattet af budgetgarantien,
jf. tabel 1. De samlede udgifter efter skat og tilbageløb er væsentligt lavere
end før skat og tilbageløb blandt andet, fordi de indeholder skatteindtægter
som følge af den forventede merbeskæftigelse i forbindelse med indkomst-
fradragsmodellen.
Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.
Tabel 1: Økonomiske konsekvenser af et nyt kontanthjælpssystem, merudgif-
ter i mio. kr.
(2024-pl)
2025
2026
2027
2028 Varigt
I alt statslige udgifter
108,8
295,8
292,4 242,2
124,8
Heraf ydelsesudgifter inkl. ad-
færd
-18,7
-53,2
-77,6 -62,6
-58,0
Heraf driftsudgifter inkl. adfærd
-0,2
-0,8
-1,1
-0,3
-0,3
Heraf særlig støtte
-25,6
-53,5
-55,4 -55,5
-53,5
Heraf boligsikring
43,9
91,4
94,6
94,8
89,3
Heraf førtidspension
17,1
50,7
63,2
34,2
34,2
Heraf supplerende arbejdsmar-
kedspension
1,0
2,8
3,5
1,9
1,9
Heraf ATP
-15,2
-30,2
-29,9 -30,7
-20,6
Heraf obligatorisk pension
0,1
0,0
-0,6
-0,6
-1,8
Heraf ressourceforløbsydelse
4,7
14,1
17,5
9,5
9,5
Heraf fritidstillæg
36,4
76,2
78,4
78,6
78,6
Heraf medicintilskud
12,8
26,6
27,5
27,6
27,6
Heraf puljer vedr. følgeordning,
flere unge skal med, udsatte
unge
41,0
164,9
165,9 139,9
12,6
Heraf administration
11,6
5,6
5,4
5,3
5,3
Heraf evaluering
0,0
1,1
1,1
0,0
0,0
I alt kommunale udgifter
Budgetgaranti
Heraf ydelsesudgifter inkl. ad-
færd
Heraf driftsudgifter inkl. adfærd
Heraf særlig støtte
Heraf førtidspension
Heraf ressourceforløbsydelse
Øvrige indkomstoverførsler
Heraf boligsikring
Heraf fritidstillæg
Heraf medicintilskud
Administration og it
I alt offentlige udgifter
121,7
-73,5
-75,6
2,2
-83,0
63,9
19,0
93,1
43,9
36,4
12,8
102,0
230,5
60,6
-143,4
-219,6
4,0
-173,3
189,3
56,2
194,3
91,5
76,2
26,6
9,7
356,4
33,8 -36,4
-176,1 -240,9
-306,5 -235,9
4,4
9,5
-179,5 -179,8
235,6 127,4
70,0
37,8
200,7 200,8
94,8
94,6
78,4
78,6
27,5
27,6
9,2
3,7
326,3 205,9
186
-20,5
-219,4
-221,4
9,8
-173,1
127,4
37,8
195,2
89,0
78,6
27,6
3,7
104,3
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
2885581_0187.png
UDKAST
(før skat, tilbageløb og ad-
færd)
I alt offentlige udgifter
(efter skat, tilbageløb og ad-
færd)
Note: Afvigelser skyldes afrundinger.
145,5
177,3
165,6
93,0
-16,7
De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget forhandles med de
kommunale parter. Provenuet fra lov nr. 633 af 11. juni 2024 om ændring
af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kon-
tanthjælp) bidrager til finansiering af dette lovforslag.
Lovforslaget forventes at medføre øget administration og implementerings-
konsekvenser i kommunerne bl.a. ved, at et nyt kontanthjælpssystem med
nye satser skal implementeres.
Der forventes statslige implementeringskonsekvenser af lovforslaget som
følge af medicintilskuddet og behandling af klager i forbindelse med ind-
placeringen i det nye kontanthjælpssystem.
Implementeringskonsekvenser vedrørende organisatoriske forhold og data-
beskyttelse vurderes ikke at være relevante for lovforslaget.
5.2. Digitaliseringsklar lovgivning
Lovforslaget er udformet under hensyntagen til ambitionen i aftale om en
digitaliseringsklar lovgivning, så loven kan understøttes digitalt. Lovteksten
er i videst muligt omfang udformet med objektive kriterier, så lovgivningen
er digitaliseringsklar, og der er mulighed for effektiv it-anvendelse i kon-
troløjemed. Reglerne er formuleret teknologineutralt, så de også kan rumme
fremtidig teknologisk udvikling, og med lovforslaget bliver flere ordninger
understøttet af digitale løsninger. Ved udarbejdelse af lovforslaget er der
taget højde for at anvende den eksisterende offentlige it-infrastruktur, og at
behandlingen af borgernes oplysninger kan finde sted inden for rammerne
af databeskyttelsesregler. Det er ministeriets vurdering, at lovforslaget føl-
ger principperne nr. 1, 2, 4 og 7 for digitaliseringsklar lovgivning.
Det er ministeriets vurdering, at lovforslaget tilgodeser princip nr. 1 om
enkle og klare regler. De gældende ydelser i kontanthjælpssystemet om
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp
og kontanthjælp, samt aktivitetstillæg og barselstillæg, kontanthjælpsloftet
og 225-timersreglen erstattes af tre satser og nogle målrettede tillæg, samt -
blandt andet - et meget enkelt boligstøtteloft. Det vil gøre det nemmere for
187
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
den enkelte person at gennemskue, hvad man kan modtage af hjælp i kon-
tanthjælpssystemet. Desuden erstattes den gældende timefradragsregel med
en ny indkomstfradragsmodel, der indebærer, at kontanthjælpsmodtagere
kan tjene op til et bestemt fribeløb uden at blive fradraget i hjælpen. Det er
ministeriets vurdering, at den nye model med et fribeløb gør det nemmere
for borgerne at forstå reglerne og dermed gennemskue, hvor meget de kan
tjene ved at tage løntimer uden at blive fradraget i hjælpen.
Ministeret vurderer endvidere, at lovforslaget lever op til princip nr. 2 om
digital kommunikation. Ministeriet har herved lagt vægt på, at borgerne al-
lerede i dag gør brug af de digitale selvbetjeningsløsninger m.v. hos kom-
munerne og Udbetaling Danmark, og at der med lovforslaget lægges op til,
at disse selvbetjeningsløsninger blive videreført. Lovforslaget indfører ikke
nye adgange til digital kommunikation og pålægger heller ikke pligt til at
anvende den digitale løsning. Således vil en person, der ikke har digitale
kompetencer, kunne henvende sig til kommunen eller Udbetaling Danmark
på anden måde end gennem de digitale løsninger.
Lovforslaget opfylder ikke princip nr. 3 om automatisk sagsbehandling.
Dette skyldes, at det er nødvendigt, at de involverede myndigheder behand-
ler hver sag individuelt. De foreslåede ordninger indebærer faglige skøn,
hvorfor der ikke kan sagsbehandles efter objektive kriterier. Det bemærkes
dog, at de foreslåede ændringer af kontanthjælpssystemet implementeres i
Kommunernes Ydelsessystem (KY), der er en fælleskommunal IT-under-
støttelse af kontanthjælpsområdet m.m. Alle 98 kommuner anvender i dag
KY til udbetaling af kontanthjælp og hjælp i særlige tilfælde (kapitel 10 i
lov om aktiv socialpolitik), samt flere andre ydelser. KY skal understøtte
korrekte og rettidige udbetaling af ydelser og skal sikre brugervenlig og ef-
fektiv IT-understøttelse af sagsgangene gennem automatisering og beslut-
ningsunderstøttelse for sagsbehandleren.
Lovforslaget er i overensstemmelse med princip 4 om genbrug af data, da
kommunerne og Udbetaling Danmark som efter gældende regler fortsat vil
skulle genbruge oplysninger fra indkomstregisteret. Lovgivningen er udfor-
met, så f.eks. bopælsdata i CPR-registeret anvendes, når en persons bopæls-
forhold har betydning for retten til f.eks. fritidstillæg og medicintilskud
Lovforslaget understøtter princip nr. 5, idet det skal bemærkes, at myndig-
hederne vil skulle overholde de eksisterende krav til datasikkerhed.
Lovforslaget understøtter endvidere princip nr. 6, da de foreslåede ændrin-
ger af kontanthjælpssystemet implementeres i det eksisterende fælleskom-
munale IT-system, KY, der allerede anvendes af alle 98 kommuner. Der er
188
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
således tale om brug og videreudvikling af eksisterende offentlig IT-infra-
struktur på kommunalt niveau.
Lovforslaget indeholder ikke elementer, hvor princip 7 om forebyggelse
mod snyd og fejl er relevant, idet kommunerne og Udbetaling Danmark al-
lerede i dag har hjemler til at indhente oplysninger om økonomiske forhold
og ferieforhold til kontrol i enkeltsager og generelt kontrol. Lovforslaget
åbner heller ikke for nye muligheder for snyd.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet. Principperne for agil erhvervsrettet regulering
vurderes på denne baggrund ikke at være relevante for de konkrete ændrin-
ger i lovforslaget.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for bor-
gerne, bortset fra forslaget om indførelse af et fritidstillæg. Det er ministe-
riets vurdering, at denne del af lovforslaget indebærer administrative konse-
kvenser for borgerne, da udbetalingen af det foreslåede fritidstillæg forud-
sætter, at borgerne dokumenterer forbruget heraf delvist (svarende til én
tredjedel af tillægget) over for kommunerne. Efter forslagets indhold vil bor-
gerne skulle indgive kvitteringer, der dokumenterer forbruget af tillægget.
Det bemærkes, at kravet om dokumentation alene omfatter en delmængde
af det udbetalte fritidstillæg, der bl.a. begrundes i et hensyn til at lette den
administrative byrde for borgere og sagsbehandlere i kommunerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige konsekvenser.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … (x antal dage)
været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, ATP, ASE, BDO Danmark, Børnerådet,
Børns Vilkår, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Busi-
ness Danmark, Cabi, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Handicap For-
bund, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Retspolitisk Forening, Danske
189
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
2885581_0190.png
UDKAST
Advokater, Danske A-kasser, Danske Erhvervsakademier, Danske Er-
hvervsskoler og Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske Pati-
enter, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Datatilsynet, Den
Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicap-
råd, Det faglige hus, Erhvervsstyrelsen, Finans Danmark, Finanstilsynet,
Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Frie: Fagforening, a-kasse
og lønsikring, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer, HK Kommunal, Insti-
tut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunale
Velfærdschefer, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevæ-
gelse, LAFS – Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, Landsforeningen
af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen for Før-
tidspensionister, Mødrehjælpen, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for Psy-
kisk Sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SIND – Lands-
foreningen for psykisk sundhed, SAND – De hjemløses landsorganisation,
Udbetaling Danmark og Ældresagen.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre- Negative konsekvenser/mer-
udgifter (hvis ja, angiv om- udgifter (hvis ja, angiv om-
fang/Hvis nej, anfør »Ingen«) fang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for Kommuner:
stat, kommuner og regioner
2025: 290,6 mio. kr.
2026: 663,7 mio. kr.
2027: 726,8 mio. kr.
2028: 612,0 mio. kr.
Varigt: 590,7 mio. kr.
Stat:
2025: 111,6 mio. kr.
2026: 246,7 mio. kr.
2027: 264,7 mio. kr.
2028: 236,0 mio. kr.
Varigt: 218,5 mio. kr.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Kommuner:
2025: 412,3 mio. kr.
2026: 724,3 mio. kr.
2027: 760,6 mio. kr.
2028: 575,6 mio. kr.
Varigt: 570,2 mio. kr.
Stat:
2025: 220,4 mio. kr.
2026: 542,4 mio. kr.
2027: 557,1 mio. kr.
2028: 478,2 mio. kr.
Varigt: 343,3 mio. kr.
Kommuner:
2025: 96,6 mio. kr.
Stat:
2025: 8,3 mio. kr.
190
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
2885581_0191.png
UDKAST
Økonomiske konsekvenser for er- Ingen
hvervslivet
Administrative konsekvenser for Ingen
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for Ingen
borgerne
Klimamæssige konsekvenser
Ingen
Miljø- og naturmæssige konse- Ingen
kvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsrettet
EU-regulering/ Går videre end
minimumskrav i EU-regulering
(sæt X)
Ja
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Nej
x
191
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommu-
nen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige
de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.
I den gældende lov om aktiv socialpolitik henvises flere steder til en eller
flere af disse ydelser.
Det foreslås i
§ 8, stk. 2,
at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp« til »kontanthjælp«.
Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp
i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontant-
hjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats,
grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg,
som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg
i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere,
tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpas-
ningstillæg.
Med henvisningen til kontanthjælp menes dermed kontanthjælp inklusive
tillæggene i den nye ydelsesstruktur, der vil kunne ydes til den enkelte per-
son, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.16.6. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommu-
nen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige
de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
I den gældende lov om aktiv socialpolitik henvises flere steder til en eller
flere af disse ydelser.
Det foreslås i
§ 8 a, stk. 1,
at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse eller kontanthjælp« til »kontanthjælp«.
Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp
i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontant-
hjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats,
grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg,
som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg
i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere,
tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpas-
ningstillæg.
Med henvisningen til kontanthjælp menes dermed kontanthjælp inklusive
tillæggene i den nye ydelsesstruktur, der vil kunne ydes til den enkelte per-
son, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Det betyder, at i den nye ydelsesstruktur vil alle jobparate modtage kontant-
hjælp med en af de nye satser efter § 16 og eventuelt tillæg efter §§ 17-20.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.17.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 3
Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommu-
nen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige
de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.
I den gældende lov om aktiv socialpolitik henvises flere steder til en eller
flere af disse ydelser.
I den gældende lov om aktiv socialpolitik henvises der i § 8 a, stk. 2, til
”selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses-
hjælp”. Der henvises ikke til ”kontanthjælp” i § 8 a, stk. 2, idet bestemmel-
sen omhandler personer, der modtager hjælp i kontanthjælpssystemet som
åbenbart uddannelsesparate og derfor ikke modtager kontanthjælp, men
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses-
hjælp.
193
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslås i
§ 8 a, stk. 2,
at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse eller uddannelseshjælp« til »kontanthjælp«.
Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp
i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontant-
hjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats,
grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg,
som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg
i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere,
tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpas-
ningstillæg.
Med henvisningen til kontanthjælp menes dermed kontanthjælp inklusive
tillæggene i den nye ydelsesstruktur, der vil kunne ydes til den enkelte per-
son, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
I den nye ydelsesstruktur vil alle åbenbart uddannelsesparate modtage kon-
tanthjælp med en af de nye satser efter § 16 og eventuelt tillæg efter § 17-
20.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.17.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 4
Det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 13, at der indsættes en ny bestem-
melse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
§ 36 a,
hvorefter kommunen
skal afklare en aktivitetsparat person, der er fyldt 30 år, når personen har
modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på to år.
Som følge heraf foreslås det, at der ligeledes i lov om aktiv socialpolitik
indsættes en bestemmelse i
§ 10, stk. 4,
hvorefter kommunen skal iværk-
sætte afklaring, jf. § 36 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, for en
person, der er fyldt 30 år, når personen af kommunen er vurderet aktivitets-
parat, og personen har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende peri-
ode på to år.
Det foreslåede sikrer, at der i lov om aktiv socialpolitik vil være en henvis-
ning til den nye afklaring i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Ændringen medfører ingen materielle ændringer.
194
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.13. i lovforslagets almindelige bemærkninger,
lovforslagets § 2, nr. 13, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 5
Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommu-
nen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige
de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.
I den gældende lov om aktiv socialpolitik henvises flere steder til en eller
flere af disse ydelser.
Det foreslås i
§ 10 e, 1. pkt.,
at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp« til »kontanthjælp«.
Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp
i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontant-
hjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats,
grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg,
som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg
i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere,
tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpas-
ningstillæg.
Med henvisningen til kontanthjælp menes dermed kontanthjælp inklusive
tillæggene i den nye ydelsesstruktur, der vil kunne ydes til den enkelte per-
son, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.17.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 6
Det fremgår af den gældende § 10 f, stk. 1, nr. 7, i lov om aktiv socialpolitik,
at en person alene kan modtage ydelser efter lovens kapitel 4, 6 a-6 c eller 7
med et niveau, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over-
gangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i loven i en periode på 3 år, hvis personen
ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114
c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelo-
vens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i
lov om pas til danske statsborgere m.v., og personen for den periode, som
dommen omfatter, har modtaget integrationsydelse, selvforsørgelses- og
195
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revali-
deringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbs-
ydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv social-
politik.
Det foreslås i
§ 10 f, stk. 1,
i lov om aktiv socialpolitik at ændre »med et
niveau, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangs-
ydelse efter § 22, stk. 2 og 3« til: »med et niveau, der svarer til kontanthjælp
efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18« og at ændre »In-
tegrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse,
uddannelseshjælp, kontanthjælp« til: »Kontanthjælp«.
Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp
i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontant-
hjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats,
grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg,
som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg
i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere,
tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpas-
ningstillæg.
Med henvisningen til kontanthjælp menes dermed kontanthjælp inklusive
tillæggene i den nye ydelsesstruktur, der vil kunne ydes til den enkelte per-
son, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Personer, der modtager kontant-
hjælp efter den foreslåede § 16, stk. 2, vil efter indholdet af forslagene til §§
19 og 20 ikke kunne modtage særligt ungetillæg eller tilpasningstillæg.
For sprogligt at fastholde en enkelthed i bestemmelsens udformning foreslås
det samtidigt, at henvisningen i§ 10 f, stk. 1, nr. 7, til den tidligere gældende
integrationsydelse og henvisningen til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, som er benævnelserne
for de ydelser, der kan ydes i dag, ikke videreføres, og at der i stedet henvi-
ses til kontanthjælp. Samtidigt foreslås det, at det ved en overgangbestem-
melse fastsættes, at den nugældende § 10 f, stk. 1, nr. 7, fortsat vil finde
anvendelse for forhold begået før lovens ikrafttræden.
Der henvises til overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 27, stk. 17, og
bemærkningerne hertil.
Der er med forslaget ikke tiltænkt en ændring af den gældende retstilstand.
Med forslaget til § 10 f, stk. 1, vil en person alene kunne modtage ydelser
196
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
efter lov om aktiv socialpolitik med et niveau, der svarer til kontanthjælps-
satsen efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18, i en periode
på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens
§ 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået
i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør
af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og personen for
den periode, som dommen omfatter, har modtaget kontanthjælp, revalide-
ringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbs-
ydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv social-
politik.
Når kommunen skal vurdere, om en person er omfattet af den foreslåede §
10 f, stk. 1, vil det således fortsat have betydning, om personen har modtaget
integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp i den periode, som dommen omfatter.
Kommunen vil derfor fortsat skulle undersøge, om dette har været tilfældet.
Til nr. 7
Det fremgår af den gældende § 10 g, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at
for personer, der er omfattet af § 10 f, stk. 1, og som modtager uddannelses-
eller kontanthjælp, finder §§ 13 f, 13 g, 25 b-25 e, 26 og 34 tilsvarende an-
vendelse som for modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse efter § 22. § 10 f omhandler personer, der er omfattet af en
3-årig karantæne i kontanthjælpssystemet som følge af dom for overtræ-
delse af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller
114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et
udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske stats-
borgere m.v.
Det foreslås at nyaffatte
§ 10 g, stk. 1,
således, at for personer, der er omfat-
tet af § 10 f, stk. 1, og som kommer til at modtage kontanthjælp efter den
foreslåede § 16, stk. 1, vil § 26, stk. 2, finde tilsvarende anvendelse som for
modtagere af kontanthjælp efter forslaget til § 16, stk. 2.
Efter forslagets indhold henvises der ikke længere til §§ 13 f, 13 g, 25 b-25
e, og 34.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at reglerne i §§ 13 f og
13 g om skærpet rådighedskrav (225-timersreglen) foreslås ophævet, at reg-
lerne i §§ 25 b-25 e om kontanthjælpsloftet foreslås afskaffet, at reglen i §
34 om særlig støtte til høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde foreslås
197
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
afskaffet for kontanthjælpsmodtagere, og at selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp med forslaget
om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 35-37, foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindste-
sats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle til-
læg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold.
Personer, der modtager kontanthjælp efter den foreslåede § 16, stk. 2, som
affattet ved lovforslagets § 1, nr. 35, vil efter indholdet af forslagene til §§
19 og 20 ikke kunne modtage særligt ungetillæg eller tilpasningstillæg.
Til nr. 8
Det fremgår af den gældende § 10 h, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at
en person alene kan modtage ydelser efter lovens kapitel 4, 6 a-6 c eller 7
på et niveau, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over-
gangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i en periode på 3 år, hvis personen ved
endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig rets-
følge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af
straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person
under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt.
Det foreslås i
§ 10 h, stk. 1,
at ændre »på et niveau, der svarer til selvforsør-
gelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3« til:
»med et niveau, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle
tillæg efter §§ 17 og 18«.
Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp
i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontant-
hjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats,
grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg,
som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg
i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere,
tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpas-
ningstillæg.
Med henvisningen til kontanthjælp menes dermed kontanthjælp inklusive
tillæggene i den nye ydelsesstruktur, der vil kunne ydes til den enkelte per-
son, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Personer, der modtager kontant-
hjælp efter den foreslåede § 16, stk. 2, vil efter indholdet af forslagene til §§
19 og 20 ikke kunne modtage særligt ungetillæg eller tilpasningstillæg.
198
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Der er med forslaget ikke tiltænkt en ændring af den gældende retstilstand.
Med forslaget til § 10 h, stk. 1, vil en person alene kunne modtage kontant-
hjælp med et niveau, der svarer til kontanthjælpssatsen efter § 16, stk. 2,
med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18, i en periode på 3 år, hvis personen
ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet
af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person
under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.17.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 9
Det fremgår af den gældende § 10 i, stk. 1, i loven, at for personer, der er
omfattet af § 10 h, stk. 1, og modtager uddannelses- eller kontanthjælp, fin-
der §§ 13 f, 13 g, 25 b-25 e, 26 og 34 tilsvarende anvendelse som for mod-
tagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter §
22. § 10 h, stk. 1, i loven omhandler personer, der er omfattet af en 3-årig
karantæne i kontanthjælpssystemet som følge af, at personen ved endelig
dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfatte af straffelo-
vens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18
år eller § 245, stk. 1, 3. pkt.
Det foreslås at nyaffatte § 10 i, stk. 1, således, at for personer, der er omfattet
af § 10 h, stk. 1, og som kommer til at modtage kontanthjælp efter den fo-
reslåede § 16, stk. 1, vil § 26, stk. 2, finde tilsvarende anvendelse som for
modtagere af kontanthjælp efter forslaget til § 16, stk. 2.
Efter forslagets indhold henvises der ikke længere til §§ 13 f, 13 g, 25 b-25
e, og 34. Der er tale om en konsekvensændringer som følge af, at reglerne i
§§ 13 f og 13 g om skærpet rådighedskrav (225-timersreglen) foreslås op-
hævet, at reglerne i §§ 25 b-25 e om kontanthjælpsloftet foreslås ophævet,
at reglen i § 34 om særlig støtte til høje boligudgifter eller stor forsørger-
byrde foreslås ophævet for kontanthjælpsmodtagere, og at selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp
med forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet,
jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, foreslås erstattet af kontanthjælp med en af
satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende,
samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons per-
sonlige forhold.
199
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Personer, der modtager kontanthjælp efter den foreslåede § 16, stk. 2, vil
efter indholdet af forslagene til §§ 19 og 20 ikke kunne modtage særligt
ungetillæg eller midlertidigt tilpasningstillæg.
Til nr. 10
Det fremgår af den gældende § 10 j, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at
en person i en periode på 12 uger alene kan modtage ydelser efter lovens
kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 med et niveau, der svarer til selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse og overgangsydelse efter § 22, stk. 2, hvis personen er tiltalt
i en straffesag og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og
uden dokumenteret lovligt forfald og retten har truffet anholdelsesbeslut-
ning i sagen, jf. retsplejelovens § 757.
Det foreslås i
§ 10 j, stk. 1,
at ændre »med et niveau, der svarer til selvfor-
sørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse efter § 22, stk. 2« til:
»med et niveau, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle
tillæg efter §§ 17 og 18«.
Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp
i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontant-
hjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats,
grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg,
som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg
i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere,
tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpas-
ningstillæg.
Med henvisningen til kontanthjælp menes dermed kontanthjælp inklusive
tillæggene i den nye ydelsesstruktur, der vil kunne ydes til den enkelte per-
son, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Personer, der modtager kontant-
hjælp efter den foreslåede § 16, stk. 2, vil efter indholdet af forslagene til §§
19 og 20 ikke kunne modtage særligt ungetillæg eller tilpasningstillæg.
Der er med forslaget ikke tiltænkt en ændring af den gældende retstilstand.
Med forslaget til § 10 j, stk. 1, vil en person alene kunne modtage kontant-
hjælp med et niveau, der svarer til kontanthjælpssatsen efter § 16, stk. 2,
med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18, i en periode på 12 uger, hvis perso-
nen er tiltalt i en straffesag og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig ind-
kaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald og retten har truffet anholdel-
sesbeslutning i sagen, jf. retsplejelovens § 757.
200
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.17.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 11
Det fremgår af den gældende § 10 k, stk. 1, i loven, for personer, der er
omfattet af § 10 j, stk. 1, og som modtager uddannelses- eller kontanthjælp,
finder §§ 13 f, 13 g, 25 b-25 e, 26 og 34 tilsvarende anvendelse som for
modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse efter
§ 22. § 10 j, stk. 1, i loven omhandler personer, der er omfattet af en 12 ugers
karantæne i kontanthjælpssystemet som følge af, at personen er tiltalt i en
straffesag og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden
dokumenteret lovligt forfald, og retten har truffet anholdelsesbeslutning i
sagen, jf. retsplejelovens § 757.
Det foreslås at nyaffatte § 10 i, stk. 1, således, at for personer, der er omfattet
af § 10 h, stk. 1, og som kommer til at modtage kontanthjælp efter den fo-
reslåede § 16, stk. 1, vil § 26 finde tilsvarende anvendelse som for modta-
gere af kontanthjælp efter forslaget til § 16, stk. 2.
Efter forslagets indhold henvises der ikke længere til §§ 13 f, 13 g, 25 b-25
e, og 34. Der er tale om en konsekvensændringer som følge af, at reglerne i
§§ 13 f og 13 g om skærpet rådighedskrav (225-timersreglen) foreslås op-
hævet, at reglerne i §§ 25 b – 25 e om kontanthjælpsloftet foreslås ophævet,
at reglen i § 34 om særlig støtte til høje boligudgifter eller stor forsørger-
byrde foreslås ophævet for kontanthjælpsmodtagere, og at selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp
med forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet,
jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, foreslås erstattet af kontanthjælp med en af
satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende,
samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons per-
sonlige forhold.
Personer, der modtager kontanthjælp efter den foreslåede § 16, stk. 2, vil
efter indholdet af forslagene til §§ 19 og 20 ikke kunne modtage særligt
ungetillæg eller midlertidigt tilpasningstillæg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.17.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 12
201
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Ordlyden af overskriften til kapitel 4 i den gældende lov om aktiv socialpo-
litik er »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannel-
seshjælp og kontanthjælp«.
Det foreslås at ændre kapiteloverskriften til »Kapitel 4
Kontanthjælp m.v.«.
Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp
i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, som bl.a. indebærer,
at ydelserne selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddan-
nelseshjælp og kontanthjælp får nye benævnelser.
Ændringen af overskriften til »Kontanthjælp m.v.« har til formål at tydelig-
gøre, at kapitel 4 ikke kun indeholder reglerne og betingelserne for, at kom-
munen kan yde hjælp til forsørgelse i form selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, som med for-
slaget til en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet ændres til
mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, men at ka-
pitlet også indeholder andre regler, f.eks. hjælp i form af tilbud, engangs-
hjælp og supplerende hjælp til personer, der ikke modtager fuld førtidspen-
sion, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension.
Til nr. 13
Der er i dag ikke en overskrift til § 11 i lov om aktiv socialpolitik, som
handler om de generelle betingelser for retten til hjælp i kontanthjælpssy-
stemet.
Det foreslås, at der i kapitel 4 før § 11 indsættes en ny overskrift
»Generelle
betingelser for ret til hjælp«.
Ændringen har ingen indholdsmæssig betydning, men indsættes for at tyde-
liggøre strukturen i loven.
Til nr. 14
Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommu-
nen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige
de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.
I den gældende lov om aktiv socialpolitik henvises flere steder til en eller
flere af disse ydelser.
202
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslås i
§ 11, stk. 1,
at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp« til »kontanthjælp«.
Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp
i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontant-
hjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats,
grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg,
som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg
i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere,
tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpas-
ningstillæg.
Med henvisningen til kontanthjælp menes dermed kontanthjælp inklusive
tillæggene i den nye ydelsesstruktur, der vil kunne ydes til den enkelte per-
son, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Det bemærkes, at der i § 11, stk. 1, er henvist til »tilbud i medfør af selvfor-
sørgelses- og hjemrejseprogrammet og integrationsprogrammet efter inte-
grationsloven«. Som en afledt konsekvens af indførelsen af arbejdspligten,
jf. det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og danskud-
dannelsesloven (En ny arbejdspligt til borgere som ikke opfylder opholds-
kravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet), ændres benævnel-
serne af »selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet og introduktionspro-
grammet« til »introduktionsprogrammet«. De nødvendige konsekvensæn-
dringer i lov om aktiv socialpolitik som følge af den ændrede benævnelse
vil fremgå heraf
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.17.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 15
Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommu-
nen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige
de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.
I den gældende lov om aktiv socialpolitik henvises flere steder til en eller
flere af disse ydelser.
203
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det fremgår af den gældende § 11, stk. 3, 1. pkt., at retten til uddannelses-
hjælp eller kontanthjælp tillige er betinget af, at personen lovligt har opholdt
sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år.
Det foreslås i
§ 11, stk. 3, 1. pkt.,
at ændre »uddannelseshjælp eller kontant-
hjælp« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 1,«.
Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp
i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontant-
hjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats,
grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg,
som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg
i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere,
tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpas-
ningstillæg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.17.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 16
Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommu-
nen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige
de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.
I den gældende lov om aktiv socialpolitik henvises flere steder til en eller
flere af disse ydelser.
Det fremgår af den gældende § 11, stk. 4, at ved beregning af opholdsperi-
oden efter stk. 3, 2. pkt., kan en person, der ved endelig dom findes at have
overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller
114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et
udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske stats-
borgere m.v., og som for den periode, som dommen omfatter, har modtaget
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, ikke medregne
en karantæneperiode på 3 år. I den 3-årige karantæneperiode efter 1. pkt.
udbetales selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter
§ 22, stk. 2 og 3.
Det foreslås i
§ 11, stk. 4,
at ændre »har modtaget selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelse eller overgangsydelse« til: »har modtaget integrationsydelse,
204
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp
efter § 16, stk. 2«, og »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangs-
ydelse efter § 22, stk. 2 og 3« ændres til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2,
med eventuelle tillæg efter §§ 17-18«.
Ændringerne er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for
hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvfor-
sørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kon-
tanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats,
grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg,
som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg
i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere,
tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpas-
ningstillæg.
Personer, der modtager kontanthjælp efter den foreslåede § 16, stk. 2, vil
efter indholdet af forslagene til §§ 19 og 20 ikke kunne modtage særligt
ungetillæg eller midlertidigt tilpasningstillæg.
For så vidt angår forslagets 1. led bemærkes, at henvisningen i bestemmel-
sen til den periode, som dommen omfatter, indebærer, at det vil være rele-
vant både at kunne henvise til eventuel selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
og overgangsydelse, som personen måtte modtage i perioden frem til den 1.
juli 2025, hvor det nye ydelsessystem for hjælp i kontanthjælpssystemet får
virkning, og til eventuel hjælp i form af hjælp efter § 16, stk. 2, som perso-
nen måtte modtage efter denne dato.
§ 11, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik blev indført ved lov nr. 674 af 8.
juni 2017. Bestemmelsen omfattede i sin oprindelige form personer, der
havde modtaget integrationsydelse i den periode, som dommen omfattede.
Ved en fejl blev integrationsydelse i § 11, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik,
ændret til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse, jf. §
6, nr. 5, i lov nr. 174 af 27. februar 2019. Det foreslås derfor at genindsætte
integrationsydelse, idet der fortsat vil kunne være personer, der bliver dømt
efter de oplistede straffebestemmelser, og som for den periode, som dom-
men vedrører, modtog integrationsydelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.17.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 17
205
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommu-
nen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige
de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.
I den gældende lov om aktiv socialpolitik henvises flere steder til en eller
flere af disse ydelser.
Det fremgår af den gældende § 11, stk. 6, 2. pkt., at der i den 3-årige karan-
tæneperiode efter 1. pkt. udbetales selvforsørgelses- og hjemrejseydelse el-
ler overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3.
Det foreslås i
§ 11, stk. 6, 2. pkt.,
at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3« til: »kontanthjælp efter
§ 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17-18«.
Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp
i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontant-
hjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats,
grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg,
som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg
i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere,
tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpas-
ningstillæg.
Personer, der modtager kontanthjælp efter den foreslåede § 16, stk. 2, vil
efter indholdet af forslagene til §§ 19 og 20 ikke kunne modtage særligt
ungetillæg eller midlertidigt tilpasningstillæg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.17.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 18
Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommu-
nen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige
de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.
I den gældende lov om aktiv socialpolitik henvises flere steder til en eller
flere af disse ydelser.
206
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det fremgår af den gældende § 11, stk. 8, 1. pkt., at retten til uddannelses-
hjælp eller kontanthjælp tillige er betinget af, at personen har haft ordinær
beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbe-
skæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.
Det foreslås i
§ 11, stk. 8, 1. pkt.,
at ændre »uddannelseshjælp eller kontant-
hjælp« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 1,«.
Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp
i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontant-
hjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats,
grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg,
som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg
i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere,
tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpas-
ningstillæg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.17.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 19
Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommu-
nen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige
de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.
I den gældende lov om aktiv socialpolitik henvises flere steder til en eller
flere af disse ydelser.
Det fremgår af den gældende § 11, stk. 8, 4. pkt., at beskæftigelseskravet
efter 1. pkt. alene kræves opfyldt en gang, uanset om personen løbende mod-
tager uddannelses- eller kontanthjælp eller genansøger herom.
Det foreslås i
§ 11, stk. 8, 4. pkt.,
at ændre »uddannelses- eller kontanthjælp«
til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 1,«.
Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp
i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontant-
hjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats,
grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg,
207
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg
i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere,
tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpas-
ningstillæg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.17.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 20
Efter den gældende § 11, stk. 8, i loven er det også en betingelse for retten
til uddannelseshjælp eller kontanthjælp, at personen har haft ordinær be-
skæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbe-
skæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år. 1. pkt. finder
anvendelse for udlændinge, der på baggrund af indrejse fra udlandet er ble-
vet folkeregistreret her i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller se-
nere, og som ikke tidligere har været folkeregistreret her i riget, og for per-
soner, der er blevet folkeregistreret som indrejst fra udlandet i riget med
virkning fra den 1. januar 2008 eller senere efter udlandsophold i mere end
12 på hinanden følgende måneder. Beskæftigelseskravet efter 1. pkt. kræves
alene opfyldt én gang, uanset om personen løbende modtager uddannelses-
eller kontanthjælp eller genansøger herom.
Ved lov nr. 633 af 11. juni 2024 om ændring af lov om aktiv socialpolitik
(Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp) er ”den 1. januar
2008” i § 11, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, blevet ændret til den ”2.
april 1968” med virkning for personer, som modtager hjælp efter lovens ka-
pitel 4 den 1. juli 2025 eller senere. Dette medfører, at beskæftigelseskravet
om ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til
fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år, som
betingelse for retten til uddannelses- eller kontanthjælp udvides til at om-
fatte personer, som den 2. april 1968 eller senere er folkeregistreret som
førstegangsindrejst i riget eller indrejst i riget efter udlandsophold i mere
end 12 på hinanden følgende måneder. Den gældende betingelse i § 11, stk.
3, om, at retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp tillige er betinget af,
at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de
seneste 10 år, vil fortsat finde anvendelse. Det betyder, at kommunen først
vil skulle undersøge, om beskæftigelseskravet er opfyldt, når opholdskravet
er opfyldt.
Det fremgår videre af den gældende § 11, stk. 9, at for personer uden fastsat
arbejdstid og for personer beskæftiget ved selvstændig virksomhed foreta-
ges opgørelse af beskæftigelse efter bestemmelsens stk. 8 ved at anvende
208
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
omregningssatsen i lovens § 13 f, stk. 15. Ved omregning benyttes den om-
regningssats, som er gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er ind-
berettet til indkomstregisteret, eller det indkomstår, som årsopgørelsen dæk-
ker.
Med nyaffattelsen af
§ 11, stk. 9, 1. pkt.,
foreslås det således, at for disse
personer uden fastsat arbejdstid og for personer beskæftiget ved selvstændig
virksomhed skal kommunen opgøre beskæftigelse efter stk. 8 ved at om-
regne indtægten til det antal timer, som personen anses for at have arbej-
det. Dette beregnes ud fra indtægten divideret med en omregningssats på
133,85 kr. (2024-niveau). Ved beregning benyttes den omregningssats, som
er gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til indkomst-
registeret, eller det indkomstår, som årsopgørelsen dækker.
Det er ikke tale om forslag til materielle ændringer, således at retstilstanden
ændres. Det er alene tale om, at reglen foreslås flyttet til § lovens 11, stk. 9,
som derfor foreslås nyaffattet, som direkte konsekvens af, at lovens § 13 f,
stk. 15, foreslås ophævet som følge af afskaffelsen af 225-timersreglen.
Til nr. 21
Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommu-
nen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige
de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.
I den gældende lov om aktiv socialpolitik henvises flere steder til en eller
flere af disse ydelser.
Det foreslås i
§ 11, stk. 11, 1. pkt.,
at ændre »selvforsørgelses- og hjemrej-
seydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp« til »kon-
tanthjælp«.
Det foreslås i
§ 11, stk. 11, 3. pkt.,
at »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
eller overgangsydelse« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2«.
Ændringerne er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for
hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvfor-
sørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kon-
tanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats,
grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg,
som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg
i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere,
209
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpas-
ningstillæg.
Med henvisningen til kontanthjælp menes dermed kontanthjælp inklusive
tillæggene i den nye ydelsesstruktur, der vil kunne ydes til den enkelte per-
son, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Til nr. 22
Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommu-
nen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige
de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.
I den gældende lov om aktiv socialpolitik henvises flere steder til en eller
flere af disse ydelser.
Det foreslås i
§ 12, stk. 2,
at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
eller overgangsydelse efter § 22 eller uddannelseshjælp efter § 23« til: »kon-
tanthjælp«.
Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp
i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontant-
hjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats,
grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg,
som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg
i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere,
tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpas-
ningstillæg.
Med henvisningen til kontanthjælp menes dermed kontanthjælp inklusive
tillæggene i den nye ydelsesstruktur, der vil kunne ydes til den enkelte per-
son, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Til nr. 23
Efter den gældende regel i § 12, stk. 3, i loven, kan kommunen uanset § 11
yde en forudbetalt behovsbestemt hjælp til forsørgelse til en person under
30 år, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra bør-
netilskud efter børnetilskudsloven, i en periode mellem en uddannelses
grund- og hovedforløb eller mellem to uddannelsesforløb, hvis kommunen
på baggrund af personens økonomiske forhold vurderer, at personen har be-
210
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
hov herfor. Samme ret har enlige forsørgere under 30 år, der ikke har er-
hvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at betingelserne i § 5, stk. 1,
nr. 1, eller § 5 a i børnetilskudsloven ikke er opfyldt. Hjælp efter 1. og 2.
pkt. er betinget af, at personens forsørgelse ikke er dækket af uddannelses-
støtte efter SU-loven. Perioden med hjælp kan højst udgøre 2 måneder, og
hjælpen kan højst udgøre et beløb på 13.509 kr. pr. måned (2024-niveau)
svarende til den gældende sats for en enlig forsørger, der modtager uddan-
nelseshjælp, jf. § 23, stk. 2, nr. 1, i loven.
Der skal således være tale om en periode mellem to uddannelsesforløb eller
mellem et grund- og hovedforløb på en erhvervsuddannelse, herunder hvis
perioden ligger i sommerferien m.v. Her er tale om en forsørgelsesydelse,
som er forudbetalt som følge af, at SU er forudbetalt. En person anses for
omfattet af målgruppen, selvom personen ikke modtager ekstra børnetil-
skud, hvis dette alene skyldes, at disse betingelser i børnetilskudslovens §
5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a, ikke er opfyldt.
Sigte med reglen er at sikre, at unge enlige forsørgere i en periode mellem
et grund- og hovedforløb på en erhvervsuddannelse eller mellem to uddan-
nelsesforløb ikke opgiver deres uddannelse, fordi de i en periode ikke kan
få SU, foreslås det at indføre regler om, at der i visse tilfælde kan udbetales
hjælp til personer under uddannelse.
Det foreslås, at hjælpens størrelse justeres i forhold til den nye ydelsesstruk-
tur for hjælp i kontanthjælpssystemet og dermed nye ydelsessatser, således
at kommunen fortsat kan yde hjælpen på baggrund af kommunens konkrete
vurdering af personens økonomiske forhold med en økonomisk hjælp, der
højst kan udgøre 11.223 kr. pr. måned. Beløbet er sammensat af grundsats,
et børnetillæg og et tillæg til enlig forsørger. Hjælpen kan fortsat højst ydes
i 2 måneder.
Til nr. 24
Det fremgår af § 13, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at det er en betingelse
for at få kontanthjælp efter § 11, at ansøgeren ikke har et rimeligt tilbud om
arbejde, og at personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det
er en betingelse for at få uddannelseshjælp efter § 11, at ansøgeren står til
rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddan-
nelse. Ansøgerens ægtefælle skal også udnytte sine arbejds- eller uddannel-
sesmuligheder.
211
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslås, at
§ 13, stk. 1, 1. pkt.,
affattes således, at det er en betingelse
for, at en person, der er fyldt 30 år eller er under 30 år med en erhvervskom-
petencegivende uddannelse, kan få kontanthjælp efter § 11, at personen ikke
har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt søger at udnytte sine
arbejdsmuligheder, jf. stk. 2.
Med forslaget sker der en konsekvensændring som følge af, at betegnelsen
for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses-
hjælp eller kontanthjælp fremover vil være kontanthjælp.
Personernes rådighedsforpligtelse vil fortsat afhænge af deres alder, og om
de har en erhvervskompetencegivende uddannelse eller ej. Personer, der er
fyldt 30 år eller er under 30 år med en kompetencegivende uddannelse, jf. §
6, nr. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil således skulle stå
til rådighed for rimeligt tilbud om arbejde og aktivt søge at udnytte arbejds-
mulighederne.
Det betyder bl.a., at personen aktivt skal søge arbejde og komme til de sam-
taler, som kommunen indkalder til.
Det foreslås videre i § 13, stk. 1,
2. pkt.,
at det er en betingelse for, at en
person, der er under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse,
kan få kontanthjælp efter § 11, at personen står til rådighed for ordinær ud-
dannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse, jf. stk. 3.
Personer under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse, jf. § 6, nr. 4
og 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil således skulle stå til rådig-
hed for en ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddan-
nelse.
Det foreslås i § 13, stk. 1,
3. pkt.,
at en person, der er omfattet af arbejds-
pligten og har et uddannelsespålæg efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats eller deltager i en jobrettet indsats efter § 30 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, skal stå til rådighed for både en uddannelsesrettet og
en jobrettet indsats, jf. stk. 3.
Endvidere medfører forslaget, at personer, der har et uddannelsespålæg og
er omfattet af arbejdspligten, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag om æn-
dring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik,
integrationsloven og danskuddannelsesloven (En ny arbejdspligt til borgere
som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælps-
systemet), som led i rådighedsforpligtelsen kan blive tilbudt både en jobret-
212
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
tet eller en uddannelsesrettet indsats. De aktiviteter, som skal indgå i ar-
bejdspligten, vil skulle fremgå af personens ”Min plan”, jf. §§ 41 og 42 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats. Personen skal således stå til rådighed for
de aktiviteter, der er beskrevet i Min plan. Forslaget vil medføre en udvi-
delse af rådighedsforpligtelsen for disse personer, idet de både vil skulle stå
til rådighed for en uddannelsesrettet og en jobrettet indsats.
Endelig foreslås det i § 13, stk. 1,
4. pkt.,
at for en person, der er omfattet af
1.-3. pkt., skal personens ægtefælle også udnytte sine arbejds- eller uddan-
nelsesmuligheder.
Det betyder, at begge ægtefæller som udgangspunkt skal opfylde deres rå-
dighedsforpligtelse at kunne få hjælp. Dette kan f.eks. ske ved, at den ene
ægtefælle modtager kontanthjælp, men den anden ægtefæller arbejder.
Det fremgår af § 13, stk. 2, i loven, at kommunen har pligt til at vurdere, om
en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfyl-
der betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis
personen f.eks. ikke møder til samtaler.
Hvis personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v. eller et tilbud m.v. i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogram-
met eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven, skal personen
give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren i tilfælde af sygdom.
Kommunen har efter den gældende § 13, stk. 2, nr. 6, i lov om aktiv social-
politik pligt til at vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for at
få hjælp, hvis personen undlader at sygemelde sig til jobcenteret eller ar-
bejdsgiveren.
Det fremgår af § 35, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, som er
syg, skal meddele sygdom på den måde, som jobcenteret har angivet, når
den pågældende skal møde i tilbud, møde til samtale eller møde på jobcen-
teret. Efter den gældende § 39, stk. 1, nr. 4, skal hjælpen nedsættes, hvis
personen har undladt at give meddelelse om sygdom til jobcenteret eller ar-
bejdsgiveren.
I praksis har kommunerne administreret bestemmelserne således, at kom-
munen har sanktioneret personer, der har deltaget i tilbud, hvis kommunen
har vejledt om, at sygdom skal meddeles til tilbudsstedet, og pågældende
ikke har gjort dette.
213
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Ankestyrelsen har med principmeddelelse 42-22 fastslået, at en person kun
kan sanktioneres for ikke at meddele sygdom til jobcenteret, og at der ikke
er hjemmel til at sanktionere en person for ikke at sygemelde sig til tilbuds-
stedet.
Frem til Ankestyrelsens principmeddelelse har der været praksis for, at
kommunerne selv har besluttet, hvortil sygemelding skulle ske, herunder at
tilbuddet kunne varetage eventuelle sygemeldinger fra kontanthjælpsmod-
tagere direkte. Denne praksis har været i overensstemmelse med lovgivers
intentioner. Det fremgår dog ikke af ordlyden af den gældende § 13, stk. 2,
nr. 6, sammenholdt med den gældende § 39, stk. 1, nr. 4, at kommunen kan
sanktionere en person, hvis personen har undladt at sygemelde sig til til-
budsstedet.
Det foreslås, at
§ 13, stk. 2,
affattes således, at kommunen har pligt til at
vurdere, om en person, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., herunder hvis per-
sonen er omfattet af arbejdspligt efter § 105 a i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats eller integrationslovens § 20 d, og som har ansøgt om eller får
kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at
udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen
1) afslår et arbejde, som personen er henvist til,
2) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, fra et
møde i rehabiliteringsteamet, fra forberedelsestid til danskundervisning
og jobsøgning som led i arbejdspligt efter regler fastsat i medfør af §
105 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og integrationslovens §
20 d, stk. 4, eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret,
3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,
4) undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at
booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats,
5) undlader at give meddelelse til jobcenteret, tilbudsstedet eller arbejdsgi-
veren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud, herunder
er omfattet af arbejdspligten efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v. eller et tilbud m.v. i medfør af introduktionsprogrammet, herunder
er omfattet af arbejdspligten efter integrationsloven eller skal møde til
jobsamtale hos en arbejdsgiver,
214
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
6) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor
den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller
foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller
7) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeop-
følgning.
Den foreslåede ændring svarer stort set til de gældende regler i forhold til
rådighedsforpligtelsen. Dog indebærer den foreslåede ændring, at personer,
der modtager kontanthjælp, og som er omfattet af arbejdspligten i henholds-
vis § 105 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens
§ 20 d, jf. § 1, nr. 26 og § 3, nr. 11, i det samtidigt fremsatte lovforslag om
ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik,
integrationsloven og danskuddannelseslov. (En ny arbejdspligt til borgere
som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælps-
systemet), i lighed med øvrige modtagere af hjælp som led i rådighedsfor-
pligtelsen, aktivt skal søge at udnytte deres arbejdsmuligheder, herunder
være aktivt jobsøgende og møde til samtaler eller aktiviteter, som jobcente-
ret indkalder til eller tilbyder den ledige.
Samtidig tydeliggøres det, at personer, der er omfattet af arbejdspligten også
skal stå til rådighed for den indsats, som de har fået som led i arbejdspligten,
jf. § 105 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvilket bl.a. vil kunne
bestå af tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteind-
sats og i særlige tilfælde vejledning og opkvalificering med korte kurser med
et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus.
I forhold til personer, der er omfattet af arbejdspligten i integrationslovens
§ 20 d, vil indsatsen kunne bestå af danskuddannelse efter integrationslo-
vens § 21 eller beskæftigelsesrettede tilbud efter integrationslovens § 23.
Hvis en person f.eks. udebliver fra en samtale, jf. § 13, stk. 2, nr. 2, skal
kommunen foretage en rådighedsvurdering af personen og undersøge, om
pågældende skal have en sanktion som følge af udeblivelsen eller om på-
gældende havde en rimelig grund til udeblivelse.
Med forslaget vil kommunen endvidere få pligt til at vurdere, om en person,
der er omfattet af arbejdspligt, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved
at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen udebliver fra forberedel-
sestid til danskundervisning og jobsøgning. Ændringen medfører, at det vil
blive en del af rådighedsforpligtelsen, at personer, der omfattes af arbejds-
pligten, skal møde til forberedelsestid til danskundervisning og jobsøgning,
hvis det indgår i som en aktivitet i personens deltagelse i arbejdspligten.
215
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Forslaget medfører endvidere, at hvis en person uden rimelig grund udebli-
ver fra forberedelsestid til danskundervisning eller jobsøgning som led i ar-
bejdspligten, vil personen skulle sanktioneres med et fradrag i hjælpen, jf.
forslaget til ændring af § 36, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, jf. § 2, nr.
8, i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og dansk-
uddannelsesloven (En ny arbejdspligt til borgere som ikke opfylder op-
holdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet).
Endelig foreslås en mindre ændring af bestemmelsen om sygemelding, i §
13, stk. 2, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik (tidligere nr. 6) om, at når en
person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp, er givet et tilbud, herunder
er omfattet af arbejdspligten efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et
tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
eller et tilbud m.v. i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet
eller introduktionsprogrammet, herunder omfattet af arbejdspligten efter in-
tegrationsloven, eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver.
Det foreslås, at der i § 13, stk. 2, nr. 5, indsættes, at sygemelding også vil
kunne ske til tilbudsstedet, således at manglende undladelse heraf vil inde-
bære, at kommunen vil få pligt til at vurdere, om personen fortsat opfylder
betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder.
Forslaget vil betyde, at kommunerne vil få frihed til at beslutte, hvortil sy-
gemelding skal ske, og at kommunerne vil kunne sanktionere for manglende
sygemelding til tilbudsstedet, hvis kommunen har angivet, at den pågæl-
dende person skal sygemelde sig til tilbudsstedet.
Selvom kommunen vælger tilbudsstedet som modtager af sygemeldingen,
er det stadig kommunens ansvar at sikre, at der kommer tilbagemeldinger
fra tilbudsstedet, så der kan tages stilling til en eventuel sanktion, og om
sygemeldingen er korrekt.
Det fremgår af § 13, stk. 3, i loven, at kommunen har pligt til at vurdere, om
en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat op-
fylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilret-
telagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen f.eks. udebliver fra en
samtale m.v.
Hvis personen er givet et tilbud, skal personen give meddelelse til jobcente-
ret i tilfælde af sygdom. Kommunen har efter den gældende § 13, stk. 3, nr.
6 (nu nr. 5), i lov om aktiv socialpolitik pligt til at vurdere, om personen
216
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
fortsat opfylder betingelserne for at få hjælp, hvis personen undlader at sy-
gemelde sig til jobcenteret.
Det fremgår af § 35, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, som er
syg, skal meddele sygdom på den måde, som jobcenteret har angivet, når
den pågældende skal møde i tilbud, møde til samtale eller møde på jobcen-
teret. Efter den gældende § 39, stk. 1, nr. 4, skal hjælpen nedsættes, hvis
personen har undladt at give meddelelse om sygdom til jobcenteret eller ar-
bejdsgiveren.
I praksis har kommunerne administreret bestemmelserne således, at kom-
munen har sanktioneret personer, der har deltaget i tilbud, hvis kommunen
har vejledt om, at sygdom skal meddeles til tilbudsstedet, og pågældende
ikke har gjort dette.
Ankestyrelsen har med principmeddelelse 42-22 fastslået, at en person kun
kan sanktioneres for ikke at meddele sygdom til jobcenteret, og at der ikke
er hjemmel til at sanktionere en person for ikke at sygemelde sig til tilbuds-
stedet.
Frem til Ankestyrelsens principmeddelelse har der været praksis for, at
kommunerne selv har besluttet, hvortil sygemelding skulle ske, herunder at
tilbuddet kunne varetage eventuelle sygemeldinger fra kontanthjælpsmod-
tagere direkte. Denne praksis har været i overensstemmelse med lovgivers
intentioner. Det fremgår dog ikke af ordlyden af den gældende § 13, stk. 2,
nr. 6, sammenholdt med den gældende § 39, stk. 1, nr. 4, at kommunen kan
sanktionere en person, hvis personen har undladt at sygemelde sig til til-
budsstedet.
Det foreslås i
§ 13, stk. 3,
at kommunen har pligt til at vurdere, om en person,
der er omfattet af stk. 1, 2. pkt., herunder hvis personen er omfattet af ar-
bejdspligt efter § 105 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. stk. 1, 3.
pkt., og som har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder
betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte
uddannelsesrettede eller jobrettede indsats, hvis personen
1) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde,
som personen er henvist til,
2) undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at
booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats eller integrationslovens § 20,
217
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
3) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret, et møde i rehabiliteringstea-
met, fra forberedelsestid til danskundervisning og jobsøgning som led i
arbejdspligt efter regler fastsat i medfør af § 105 c i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og integrationslovens § 20 d, stk. 4, eller en rå-
dighedsvurdering i jobcenteret,
4) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,
5) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret, tilbudsstedet el-
ler arbejdsgiveren i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud eller er
omfattet af arbejdspligten efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
6) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor
den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller
foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller
7) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeop-
følgning.
Den foreslåede ændring svarer stort set til de gældende regler i forhold til
rådighedsforpligtelsen. Dog indebærer den foreslåede ændring, at personer,
der modtager kontanthjælp, og som er omfattet af arbejdspligten i henholds-
vis § 105 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens
§ 20 d, jf. § 1, nr. 26, i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, integrations-
loven og danskuddannelsesloven (En ny arbejdspligt til borgere, som ikke
opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet), i
lighed med andre personer, der modtager hjælp som led i rådighedsforplig-
telsen, aktivt skal søge at udnytte deres arbejdsmuligheder, herunder være
aktivt jobsøgende og møde til samtaler eller aktiviteter, som jobcenteret ind-
kalder til eller tilbyder den ledige.
Samtidig tydeliggøres det, at personer, der er omfattet af arbejdspligten skal
stå til rådighed for den indsats, som de har fået som led i arbejdspligten, jf.
§ 105 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvilket bl.a. vil kunne bestå
af tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats og
i særlige tilfælde vejledning og opkvalificering med korte kurser med et
klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus.
Endvidere medfører forslaget, at personer, der har et uddannelsespålæg og
er omfattet af arbejdspligten, som led i rådighedsforpligtelsen kan blive til-
budt både en jobrettet eller en uddannelsesrettet indsats. De aktiviteter, som
kan indgå i arbejdspligten, vil fremgå af personens ”Min plan”, jf. §§ 41 og
218
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
42 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Personen skal således stå til rå-
dighed for de aktiviteter, der er beskrevet i Min plan. Forslaget vil medføre
en udvidelse af rådighedsforpligtelsen for disse personer, idet de både vil
skulle stå til rådighed for en uddannelsesrettet og en jobrettet indsats.
Med forslaget får kommunen pligt til at vurdere, om en person, der er om-
fattet af arbejdspligt, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at ud-
nytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen udebliver fra forberedelsestid
til danskundervisning og jobsøgning. Ændringen medfører, at det bliver en
del af rådighedsforpligtelsen, at personer, der omfattes af arbejdspligten,
skal møde til forberedelsestid til danskundervisning og jobsøgning, hvis det
indgår i som en aktivitet i personens deltagelse i arbejdspligten.
Forslaget medfører endvidere, at hvis en person uden rimelig grund udebli-
ver fra forberedelsestid til danskundervisning eller jobsøgning som led i ar-
bejdspligten, vil personen skulle sanktioneres med et fradrag i hjælpen, jf.
forslaget til ændring af § 36, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik i det samti-
digt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og danskuddannelseslo-
ven (En ny arbejdspligt til borgere som ikke opfylder opholdskravet og be-
skæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet).
Hvis en person f.eks. udebliver fra en samtale, jf. forslaget til § 13, stk. 3,
nr. 3, skal kommunen foretage en rådighedsvurdering af personen og under-
søge, om pågældende skal have en sanktion som følge af udeblivelsen eller
om pågældende havde en rimelig grund til udeblivelse.
Endelig foreslås en mindre ændring af bestemmelsen om sygemelding, når
en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, hvor den ledige er
givet et tilbud eller er omfattet af arbejdspligten efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
Det foreslås med forslaget til § 13, stk. 3, nr. 5, at det indsættes i bestem-
melsen, at sygemelding også vil kunne ske til tilbudsstedet eller arbejdsgi-
veren, således at manglende undladelse heraf vil indebære, at kommunen vil
få pligt til at vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for hjælpen
ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede eller
jobrettede indsats.
Forslaget vil betyde, at kommunerne vil få frihed til at beslutte, hvortil sy-
gemelding skal ske, og at kommunerne vil kunne sanktionere for manglende
sygemelding til tilbudsstedet, hvis kommunen har angivet, at den pågæl-
dende person skal sygemelde sig til tilbudsstedet.
219
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Selvom kommunen vælger tilbudsstedet som modtager af sygemeldingen,
er det stadig kommunens ansvar at sikre, at der kommer tilbagemeldinger
fra tilbudsstedet, så der kan tages stilling til en eventuel sanktion, og om
sygemeldingen er korrekt.
Det fremgår af § 13, stk. 4, at kommunen har pligt til at vurdere, om en
uddannelses- eller jobparat modtager af hjælp, jf. § 11, fortsat opfylder be-
tingelserne om at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, hvis
personen gentagne gange melder sig syg, når personen er givet et tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller skal deltage i dele af
selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet
efter integrationsloven. Kommunen skal dog ikke foretage en vurdering af
personens rådighed, hvis det ikke vurderes relevant.
Det foreslås i
§ 13, stk. 4,
at kommunen har pligt til at vurdere, om en ud-
dannelses- eller jobparat modtager af hjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betin-
gelserne om at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, hvis per-
sonen gentagne gange melder sig syg, når personen er givet et tilbud eller er
omfattet af arbejdspligten efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v., skal deltage i dele af introduktionsprogrammet eller er omfattet af ar-
bejdspligten efter integrationsloven. Kommunen skal dog ikke foretage en
vurdering af personens rådighed, hvis det ikke vurderes relevant.
§ 13, stk. 4, viderefører de gældende regler, dog således at bestemmelsen
også vil gælde, hvis personen flere gange melder sig syg, når pågældende er
omfattet af arbejdspligten.
Kommunen skal således vurdere, om en person, der modtager hjælp efter §
11, fortsat opfylder betingelserne for at stå til rådighed i forbindelse med
sygemeldinger.
Kommunen vil i forbindelse med vurderingen kunne give personen et tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anmode personen om en
lægeerklæring.
Kommunen skal dog ikke foretage en vurdering af personens rådighed, hvis
det ikke vurderes at være relevant, f.eks. hvis der er tale om forudsigelige
smålidelser som influenza, eller hvis der tydeligvis er tale om langvarig,
kronisk eller alvorlig sygdom. Det vil være op til kommunen at vurdere,
hvornår der skal foretages en rådighedsvurdering på baggrund af gentagne
sygemeldinger. I den vurdering vil personens adfærd i øvrigt kunne indgå.
220
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Kommunen skal have fokus på, om modtageren af hjælp har særlige udfor-
dringer i forhold til helbredet, og hvilke foranstaltninger, der vil kunne
iværksættes for at imødegå sådanne udfordringer. Dette vil kunne ske ved
indhentelse af en generel helbredserklæring fra en læge.
Rådighedsvurderingen skal være med til at sikre, at det ikke er manglende
vilje til at tage imod et tilbud og forsøg på at unddrage sig disse, der begrun-
der sygemeldingerne
Det fremgår af § 13, stk. 5, at det er en betingelse for at få hjælp, at ansøge-
ren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v., tager imod beskæftigelsesfremmende for-
anstaltninger eller deltager i de enkelte dele af selvforsørgelses- og hjemrej-
seprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven, med-
mindre ansøgeren i medfør af § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i integrationsloven ikke er forpligtet til at tage imod
tilbud. Har ansøgeren om uddannelseshjælp ikke en ungdomsuddannelse, er
det endvidere en betingelse for at få uddannelseshjælp, at personen deltager
i en læse-, skrive- og regnetest. Ansøgeren om kontanthjælp har ret til en
læse-, skrive- og regnetest, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst
ikke er behov herfor. Benytter ansøgeren sig af retten til en læse-, skrive- og
regnetest, har ansøgeren pligt til at deltage i testen.
Det foreslås i
§ 13, stk. 5, 1. pkt.,
at det er en betingelse for at få hjælp, at
personen og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud eller deltager i
arbejdspligten efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud ef-
ter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tager
imod beskæftigelsesfremmende foranstaltninger eller deltager i de enkelte
dele af introduktionsprogrammet eller er omfattet af arbejdspligten efter in-
tegrationsloven, medmindre personen i medfør af § 106 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 5, 1. pkt., i integrationsloven ikke er
forpligtet til at tage imod tilbud.
Udgangspunktet vil være, at en person skal tage imod de tilbud, som kom-
munen tilbyder, herunder deltager i arbejdspligten. Det gælder både tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter § 5 i lov om kom-
pensation til handicappede i erhverv og beskæftigelsesfremmende foran-
staltninger. For personer, der er omfattet af et integrationsprogram eller ar-
bejdspligten efter integrationsloven gælder, at de skal deltage i de tilbud,
som kommunen giver efter integrationsloven. Hvis personen er omfattet af
mindre intensiv indsats efter § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
221
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
eller § 16, stk. 5, 1. pkt., i integrationsloven, skal personen ikke stå til rådig-
hed.
Det gælder f.eks. hvis personen kan dokumentere, at personen skal påbe-
gynde ordinært job på fuld tid eller fleksjob eller skal på barsel eller overgå
til efterløn, fleksydelse, tidlige pension, seniorpension eller folkepension.
Hvis personen kan dokumentere, at personen er hjemsendt på grund af vejr-
lig eller materialemangel, personen er omfattet af en arbejdsfordelingsord-
ning, skal personen heller ikke stå til rådighed. Det samme gælder, hvis per-
sonen vil kunne dokumentere, at den pågældende inden for de næste 6 uger
på almindelige vilkår skal påbegynde et fuldtidsstudie i form af en erhvervs-
uddannelse efter lov om erhvervsuddannelser eller en anden erhvervsrettet
uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller
overstiger en erhvervsuddannelse, idet denne fritagelsesmulighed dog ikke
gælder for personer som er uddannelsesparate eller aktivitetsparate modta-
gere af hjælp, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Det foreslås i § 13, stk. 5,
2. pkt.,
at har personen, jf. stk. 1, 2. pkt., ikke en
ungdomsuddannelse, er det endvidere en betingelse for at få kontanthjælp,
at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest.
Modtagere af kontanthjælp, som ikke opfylder opholds- og beskæftigelses-
kravet i § 11 og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter in-
tegrationsloven, og modtagere af uddannelseshjælp, der er uddannelsespa-
rate, og som ikke har en ungdomsuddannelse, skal deltage i en læse-, skrive-
og regnetest, jf. § 48 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i § 13, stk. 5,
3. pkt.,
at en person, der ikke er omfattet af 2. pkt.,
har ret til en læse-, skrive- og regnetest, medmindre jobcenteret vurderer, at
der åbenlyst ikke er behov herfor.
Modtagere af kontanthjælp, som ikke opfylder opholds- og beskæftigelses-
kravet i § 11 og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter in-
tegrationsloven, og modtagere af kontanthjælp har ret til en læse-, skrive-
og regnetest, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst ikke er behov
for det, jf. § 48 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i § 13, stk. 5,
4. pkt.,
at benytter personen sig af retten til en
læse-, skrive- og regnetest, har personen pligt til at deltage i testen.
Benytter en person, som modtager kontanthjælp, som ikke opfylder op-
holds- og beskæftigelseskravet i § 11 og som ikke er omfattet af introdukti-
onsprogrammet efter integrationsloven eller modtager kontanthjælp, sig af
222
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
retten til en læse-, skrive- og regnetest, vil personen have pligt til at deltage
i testen.
Hvis personen ikke kommer til læse-, skrive- og regnetesten, kan pågæl-
dende blive sanktioneret, med mindre personen har en rimelig grund til ikke
at møde frem til testen.
Det foreslås i § 13, stk. 5,
5. pkt.,
at 3. og 4. pkt. dog ikke gælder, hvis
personen deltager i arbejdspligten efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats eller integrationsloven.
Det fremgår af § 13, stk. 6, at for ansøgere, der modtager uddannelseshjælp
efter § 23, er det en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren medvirker ved
beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter
§ 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i
§ 13, stk. 6,
at for en person, som er omfattet af stk. 1, 2. eller
3. pkt., er det en betingelse for at få hjælp, at personen medvirker ved be-
skæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter §§
30 og 30 a samt, at personen deltager i arbejdspligten efter § 105 a i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
En uddannelsesparat person, der modtager kontanthjælp, herunder en per-
son, som ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet i § 11 og som ikke
er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, skal for at
udnytte sine uddannelsesmuligheder endvidere medvirke ved beskæftigel-
sesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter, tilbud m.v. pålagt og
beskrevet i uddannelsespålægget efter § 30 og jobrettede aktiviteter i § 30 a
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
For personer, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet i § 11,
herunder personer, der ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter
integrationsloven, som er omfattet af arbejdspligten skal endvidere stå til
rådighed for de aktiviteter, der er givet i medfør af arbejdspligten i § 105 b
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det fremgår af den gældende § 13, stk. 7, at ønsker ansøgeren eller dennes
ægtefælle at modtage eller modtager ansøgeren eller dennes ægtefælle hjælp
som uddannelses- eller jobparat, har den person, som har en rimelig grund,
ikke pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at del-
tage i tilbud om uddannelse eller arbejde efter stk. 1, tilbud eller beskæfti-
223
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
gelsesfremmende foranstaltninger m.v. efter stk. 5 eller beskæftigelsesfrem-
mende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 30 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats efter stk. 6.
Det foreslås i
§ 13, stk. 7, 1. pkt.,
at en uddannelses- eller jobparat modtager
af hjælp, som har en rimelig grund, ikke har pligt til at udnytte sine uddan-
nelses- eller arbejdsmuligheder ved at deltage i tilbud om uddannelse eller
arbejde, jf. stk. 1, beskæftigelsesfremmende foranstaltninger m.v. efter stk.
5, beskæftigelsesfremmende foranstaltninger efter §§ 30 og 30 a i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats efter stk. 6, tilbud efter integrationsprogrammet
efter integrationsloven, eller arbejdspligten efter § 105 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20 d.
De rimelige grunde gælder – som efter de gældende regler - både i forbin-
delse med, at kommunerne afgiver et tilbud, indkalder til jobsamtaler, hen-
viser til arbejde m.v., og hvis personen under deltagelsen i tilbuddet eller
forud for en selvbooket jobsamtale eller påbegyndelse af henvist arbejde
m.v. får en rimelig grund til ikke at deltage, f.eks. sygdom.
Kommunen vil konkret kunne vurdere at der kan være andre rimelige grunde
end f.eks. sygdom, problemer med børnepasning m.v. til, at en person ikke
skal opfylde sin rådighedsforpligtelse. Det kan f.eks. være, at den pågæl-
dende skal til begravelse af nærtstående, jobsamtale, hospitalsundersøgelser
eller speciallægeundersøgelser. Der kan ved vurderingen af, om der er tale
om en rimelig grund, bl.a. lægges vægt på, om personen selv har indflydelse
på tidspunktet for jobsamtalen hos en arbejdsgiver m.v.
For personer, der modtager hjælp som uddannelses- eller jobparate, og som
ikke er omfattet af integrationsloven, skal jobcenterets henvisning til et kon-
kret job og afgivelsen af tilbud ske under hensyn til, at personen kan vare-
tage jobbet eller tilbuddet. Henvisningen til jobbet eller afgivelsen af tilbud-
det skal være i overensstemmelse med den transporttid, personen må accep-
tere, oplysninger om børnepasningsproblemer, oplysninger om helbreds-
mæssige problemer m.v. i forhold til jobbet eller tilbuddet, og andre rimelige
grunde.
For personer, der modtager hjælp som uddannelses- eller jobparate, og som
ikke er omfattet af integrationsloven, skal indkaldelsen til jobsamtale ske
under hensyn til, at personen vil kunne møde til samtalen. Indkaldelsen til
samtalen skal være i overensstemmelse med oplysninger om børnepasnings-
problemer, oplysninger om helbredsmæssige problemer m.v. i forhold til
deltagelse i samtalen og andre rimelige grunde.
224
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
For personer, der modtager hjælp som jobparate, og som er omfattet af in-
tegrationsloven, skal jobcenterets henvisning til et konkret job og afgivelsen
af tilbud ligeledes ske under hensyn til, at personen vil kunne varetage job-
bet eller tilbuddet. Henvisningen til jobbet eller afgivelsen af tilbuddet skal
være i overensstemmelse med den transporttid, som personen må acceptere,
oplysninger om børnepasningsproblemer, oplysninger om helbredsmæssige
problemer m.v. i forhold til jobbet eller tilbuddet og andre rimelige grunde.
For personer, der modtager hjælp som jobparate, og som er omfattet af in-
tegrationsloven, skal indkaldelsen til jobsamtale desuden ske under hensyn
til, at personen vil kunne møde til samtalen. Indkaldelsen til samtalen skal
være i overensstemmelse med oplysninger om børnepasningsproblemer, op-
lysninger om helbredsmæssige problemer m.v. i forhold til deltagelse i sam-
talen og andre rimelige grunde.
Kommunen skal ved vurderingen bl.a. lægge vægt på, om personen ikke vil
kunne deltage i tilbuddet m.v. på grund af egen opstået sygdom m.v., men
skal endvidere tage stilling til, om der er andre forhold, der efter kommunens
konkrete vurdering af personens situation vil kunne udgøre en rimelig
grund, f.eks. begravelse af nærtstående, deltagelse i jobsamtale eller fastsat
samvær med anbragte børn uden for hjemmet, børnepasningsproblemer el-
ler helbredsmæssige problemer i forhold til arbejdet eller tilbuddet m.v.
I perioden efter afgivelsen af tilbuddet, henvisningen til arbejde, indkaldel-
sen til jobsamtale, selvbooking af jobsamtale m.v. skal kommunen vurdere,
om en person har haft en rimelig grund til at afslå, ikke at deltage i tilbuddet
m.v. eller ikke at møde frem til henvist arbejde, i tilbuddet, til jobsamtalen
m.v. Personen vil i perioden fra indkaldelsen eller selvbookingen til jobsam-
tale, inden påbegyndelsen af tilbud m.v. således kunne få en rimelig grund
til ikke at møde frem f.eks. som følge af egen opstået sygdom, børnepas-
ningsproblemer m.v. I disse tilfælde skal kommunen vurdere, om personen
har fået en rimelig grund til ikke at møde frem. Hvis en person i perioden
efter afgivelsen af tilbuddet, henvisningen til arbejde, indkaldelsen eller
selvbookingen til jobsamtale m.v. udebliver fra tilbuddet, samtalen m.v.,
skal kommunen således vurdere, om der foreligger en rimelig grund til ikke
at møde frem f.eks. egen opstået sygdom, børnepasningsproblemer m.v. I
disse situationer skal kommunen ikke sanktionere personen, hvis den på-
gældende havde en rimelig grund til ikke at møde frem.
De samme hensyn gør sig gældende for personer, som modtager kontant-
hjælp som aktivitetsparate, herunder også personer, der er omfattet af et
introduktionsprogram efter integrationsloven.
225
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
For en person, som er fraværende eller helt er ophørt i et tilbud, som ved-
kommende har pligt til at deltage i, skal kommunen vurdere, om manglende
overholdelse af pligten skyldes en rimelig grund som f.eks. egen sygdom,
opståede børnepasningsproblemer eller transportproblemer f.eks. i forbin-
delse med omlægning af køreplaner for busser, tog m.v.
En person, der er fritaget for rådighedsforpligtelsen efter stk. 1-3, er fritaget,
så længe den rimelige grund varer. Er den rimelige grund alene knyttet til
det konkrete afgivne tilbud, skal personen fortsat være til rådighed for et
andet tilbud.
Rimeligt tilbud
En person skal ikke stå til rådighed for uddannelse, arbejde m.v., hvis til-
buddet ikke kan anses for rimeligt på grund af forhold, der vedrører tilbud-
dets indhold. At tilbuddet ikke kan anses for rimeligt på grund af forhold,
der vedrører tilbuddets indhold, vil stadig kunne indgå som fritagelsesgrund.
Et tilbud vil ikke være rimeligt, hvis personen ikke har mulighed for at ud-
føre opgaver forbundet med tilbuddet, f.eks. hvis personen har dårlig ryg og
jobcenteret giver et tilbud, som indebærer rygbelastende opgaver.
Jobcenterets skal allerede ved afgivelsen af tilbud tage hensyn til, om per-
sonen vil kunne varetage tilbuddet. Afgivelsen af tilbuddet skal tage hensyn
til den transporttid, personen må acceptere, oplysninger om børnepasnings-
problemer, oplysninger om helbredsmæssige problemer m.v. i forhold til
jobbet eller tilbuddet, og andre rimelige grunde, jf. gennemgangen ovenfor.
Det er kommunen, der vurderer og træffer afgørelse om, hvorvidt et tilbud
om arbejde er rimeligt. Vurderingen sker bl.a. ud fra, hvad personen skønnes
at kunne klare.
En person, der er fritaget for at tage imod et konkret tilbud om arbejde eller
aktiveringstilbud, fordi tilbuddet ikke er rimeligt, er ikke i øvrigt fritaget for
at stå til rådighed. Personen skal således fortsat være tilmeldt som arbejds-
søgende i jobcenteret, bekræfte sin tilmelding, være aktivt arbejdssøgende
m.v. samt være parat til at tage imod et andet – rimeligt – tilbud om arbejde,
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selv-
forsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter
integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.
Sygdom eller risiko for, at helbredet forringes
226
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
En person skal ikke stå til rådighed for uddannelse, arbejde m.v., hvis den
pågældende ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom,
eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse
eller det hidtidige arbejde fortsættes.
Hvis en person har været udsat for en ulykke, der f.eks. bevirker, at personen
er blevet indlagt på hospitalet til behandling, kan dette efter kommunens
konkrete vurdering udgøre en rimelig grund til, at den pågældende ikke skal
stå til rådighed, så længe personen ikke kan opfylde sin rådighedsforplig-
telse.
Det er kommunen, der træffer afgørelse om personens ret til hjælp, herunder
om en person er fritaget for sin rådighedsforpligtelse på grund af sygdom
eller risiko for, at helbredet forringes. Kommunen kan forlange dokumenta-
tion for sygdommen.
Ankestyrelsen har i principafgørelse 102-16 udtalt:
Er en borger udeblevet fra et tilbud, skal kommunen afklare, om borgeren
har haft en rimelig grund til udeblivelsen. Kommunen skal som minimum
spørge borgeren om, hvorfor borgeren udeblev.
I sager, hvor en borger oplyser, at udeblivelsen skyldes sygdom, skal kom-
munen fortsætte med at oplyse sagen, indtil der er tilstrækkelige oplysninger
til at vurdere, om borgeren var syg og dermed havde rimelig grund til ude-
blivelse. Kommunen kan spørge borger om arten og omfanget af sygdom-
men.
Kommunen kan kun tilsidesætte borgerens forklaring om, at udeblivelsen
skyldes sygdom, hvis der er grundlag for det.
Hvis kommunen finder det nødvendigt, kan den indhente udtalelse fra en
læge om, hvad borgeren fejlede, hvor alvorligt det var, og om borgeren var
i stand til at møde i det konkrete tilbud på de konkrete dage.
Er der fortsat anledning til tvivl, kan kommunen indhente yderligere læge-
lige oplysninger evt. ved speciallæge.
Kommunen er forpligtet til at indrette sig, så den får oplysninger om ude-
blivelser i så god tid, at kommunen kan oplyse sagen korrekt.
Hvis borgeren ikke medvirker til sagens oplysning, kan kommunen træffe
afgørelse på det foreliggende grundlag. En afgørelse på det foreliggende
grundlag kan være til skade for borgeren.
227
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det er dog en betingelse for at træffe afgørelse til skade for borgeren, at
– borgeren er bekendt med sin pligt til at medvirke til oplysning af sagen.
– kommunen har vejledt om konsekvenserne af manglende medvirken til sa-
gens oplysning.
– usikkerhed om årsagen til udeblivelsen skyldes borgerens manglende
medvirken.
Transporttid eller transportvanskeligheder
En person skal ikke stå til rådighed for uddannelse, arbejde, tilbud m.v., hvis
afstanden mellem bopæl og uddannelses-, arbejdssteds- eller tilbudssted
medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transport-
vanskeligheder eller den tid, der går til transport.
Manglende børnepasningsmuligheder
En person skal ikke stå til rådighed, hvis den pågældende er nødt til at passe
sit barn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed.
Bestemmelsen omfatter f.eks. den situation, at kommunen ikke kan anvise
daginstitutionsplads, men også den situation, at barnet er sygt. Det forud-
sættes i alle tilfælde, at personen har forsøgt at skaffe pasningsmulighed til
barnet. Det er således en forudsætning for fradrag, at kommunen har kon-
stateret, at personen havde anden pasningsmulighed. Kommunen skal vej-
lede personen om, at vedkommende har pligt til at forsøge at skaffe en anden
pasningsmulighed.
Bestemmelsen indebærer ikke, at en person automatisk har ret til »barns før-
ste sygedag«. Det må bero på en konkret vurdering.
Ankestyrelsen fandt i principafgørelse A-27-08, at en kontanthjælpsmodta-
ger, der udeblev fra sit aktiveringstilbud, havde en rimelig grund til udebli-
velsen, idet hendes barn havde influenza, og hun ikke havde pasningsmulig-
hed for barnet under sygdommen. Kommunen kunne derfor ikke foretage
fradrag i hendes kontanthjælp for de tre dage, hun udeblev fra arbejdet for
at passe sit syge barn. I det konkrete tilfælde orienterede kontanthjælpsmod-
tageren arbejdsgiveren om sygdom.
Pasning af handicappet barn eller døende nærtstående
228
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
En person skal ikke stå til rådighed, hvis den pågældende modtager støtte
efter lov om social service til pasning af handicappet barn, handicappet vok-
sen eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel til pasning af alvorligt sygt barn.
Begravelse
En person skal ikke stå til rådighed i det tidsrum, hvor personen deltager i
en begravelse af nærtstående. Med nærtstående er der tale om ægtefælle el-
ler samlever samt personer, som den pågældende er slægtsmæssigt forbun-
det med, enten i ret op- og nedadstigende linje f.eks. børn, børnebørn, for-
ældre, bedsteforældre eller søskende m.v. I den forbindelse vil adoptivbørn
og sammenbragte børn kunne sidestilles med biologiske børn. Begravelse
af andre nærtstående, f.eks. tætte venner, vil efter en konkret vurdering
kunne udgøre en rimelig grund.
Deltagelse i jobsamtale
Hvis en person skal til jobsamtale hos en arbejdsgiver om et ordinært job
eller om f.eks. tilbud om virksomhedspraktik, kan det efter omstændighe-
derne og efter kommunens konkrete vurdering udgøre en rimelig grund til
ikke at stå til rådighed i det tidsrum eller den dag, hvor samtalen skal finde
sted.
Fastsat samvær med anbragte børn uden for hjemmet
En person, hvis barn/børn er anbragt uden for hjemmet efter servicelovens
bestemmelser, skal ikke stå til rådighed i det tidsrum, hvor personen deltager
i et fastsat samvær med det/de anbragte børn.
Det foreslås i § 13, stk. 7,
2. pkt.,
at det samme skal gælde, hvis personens
ægtefælle har en rimelig grund til ikke at udnytte sine uddannelses- eller
arbejdsmuligheder efter 1. pkt.
Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 13, stk. 7, 1. pkt.
Det fremgår af den gældende § 13, stk. 8, at ønsker ansøgeren at modtage
eller modtager ansøgeren hjælp som aktivitetsparat, skal kommunen vur-
dere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de rimelige
grunde, som kan indgå i vurderingen efter stk. 7 og regler fastsat i medfør
af stk. 16, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte
sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, herunder vurdere, om en sank-
tion vil fremme personens rådighed. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse
for ansøgerens eller modtagerens ægtefælle.
229
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslås i § 13,
stk. 8, 1. pkt.,
at modtager en person hjælp som aktivi-
tetsparat, herunder er omfattet af et introduktionsprogram efter integrations-
loven, skal kommunen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger an-
dre forhold end de rimelige grunde, som kan indgå i vurderingen efter stk.
7 og regler fastsat i medfør af stk.14, der kan begrunde, at den pågældende
ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, her-
under vurdere, om en sanktion vil fremme personens rådighed.
Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 13, stk. 7, vedrørende de
rimelige grunde i stk. 7, som gælder tilsvarende for personer, der modtager
hjælp som aktivitetsparate.
Forslaget til § 13, stk. 8, 1. pkt. medfører, at for personer, der modtager
hjælp som aktivitetsparate, og som ikke er omfattet af integrationsloven,
skal jobcenterets henvisning til et konkret job og afgivelsen af tilbud ske
under hensyn til, at personen kan varetage jobbet eller tilbuddet. Henvisnin-
gen til jobbet eller afgivelsen af tilbuddet skal være i overensstemmelse med
den transporttid, personen må acceptere, oplysninger om børnepasningspro-
blemer, oplysninger om helbredsmæssige problemer m.v. i forhold til jobbet
eller tilbuddet og andre rimelige grunde, jf. § 12 a og § 57 a i bekendtgørelse
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Kommunen skal desuden være opmærksom på, at der altid skal foretages en
konkret vurdering af, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold
end de rimelige grunde, som vil kunne indgå i vurderingen efter forslaget til
§ 13, stk. 7, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 14, der vil kunne begrunde,
at personer, der modtager kontanthjælp som aktivitetsparate, ikke vil have
pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Det vil f.eks.
kunne være begravelse af nærtstående, deltagelse i jobsamtale hos en ar-
bejdsgiver eller fastsat samvær med anbragte børn uden for hjemmet. Kom-
munen skal se på personens samlede situation, herunder om personen har
helbreds- eller misbrugsproblemer, er hjemløs m.v.
For aktivitetsparate modtagere af hjælp skal kommunen desuden konkret
vurdere, om en sanktion vil fremme personens rådighed. I de tilfælde hvor
kommunen vurderer, at en sanktion ikke vil fremme personens rådighed,
skal kommunen ikke træffe afgørelse om en sanktion. På baggrund af den
konkrete vurdering kan kommunen komme frem til, at en sanktion ikke vil
fremme personens rådighed, men tværtimod vil skubbe personen længere
væk fra arbejdsmarkedet. Kommunen skal endvidere vurdere, om personen
vil være i stand til at reagere på en økonomisk sanktion samt på skriftlige
230
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
henvendelser fra kommunen. Kommunen kan f.eks. vurdere, at en udsat per-
son, som har en lang ledighedsperiode bag sig, og som nu deltager i virk-
somhedspraktik, ikke skal have en sanktion ved udeblivelse fra en enkelt
dag, som følge af, at kommunen vurderer, at det ikke vil fremme personens
rådighed.
Omvendt vil kommunen efter en konkret vurdering kunne komme frem til,
at en sanktion vil fremme personens rådighed, hvis kommunen f.eks. har
givet personen et tilbud, der skal træne personen i at deltage i et aktivt pro-
duktionsmiljø med henblik på at kunne starte uddannelse og dermed komme
tættere på arbejdsmarkedet. En sanktion vil efter en konkret vurdering end-
videre kunne anses for at fremme en persons rådighed, hvis den f.eks. med-
virker til at sikre, at personen gør sig bekendt med post fra kommunen og
møder til jobsamtaler i jobcentret, og personen har brug for en håndholdt
indsats fra jobcentret for at komme tættere på arbejdsmarkedet.
Ankestyrelsen fandt i principafgørelse 88-14, at fradrag i en persons kon-
tanthjælp for udeblivelser henholdsvis den 5. og 14. marts 2014 ikke ville
fremme personens rådighed.
Ankestyrelsen vurderede endvidere, at kommunen ikke overholdt kravet om
forsøg på personlig kontakt med personen, før kommunen traf afgørelsen
om sanktion. Kommunen skulle have forsøgt at kontakte personen for at få
oplysninger om, hvad der var personens grund til at udeblive. Ankestyrelsen
vurderede også, at oplysningerne i fremmødeskemaet om personens udebli-
velser ikke var tilstrækkelige til, at kommunen kunne undlade at kontakte
personen.
Det foreslås i § 13, stk. 8,
2. pkt.,
at 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for
personens ægtefælle.
Det betyder, at hvis personens ægtefælle også er visiteret som aktivitetspa-
rat, vil forslaget til § 13, stk. 8, finde tilsvarende anvendelse for den pågæl-
dende.
Det fremgår af den gældende § 13, stk. 9, at en person er fritaget for at stå
til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a og 8, §
9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det omfang der under fraværet
ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21,
stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk.
1 og 2.
231
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslås i § 13,
stk. 9,
at en person er fritaget for at stå til rådighed i
perioder, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og
sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a og 8, § 9, stk. 1, § 13,
§ 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det omfang der under fraværet ville have været
ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b,
stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2.
Det medfører, at forældrene vil have en fritagelsesgrund i forhold til at op-
fylde deres rådighedsforpligtelse, når de er omfattet af forslaget til § 13, stk.
9, i lov om aktiv socialpolitik.
Det betyder, at en mor vil få ret til 4 ugers fravær før forventet fødsel og
derefter få ret til 10 ugers fravær efter fødslen, hvor moren ikke skal opfylde
sin rådighedsforpligtelse. Det vil være et krav, at disse 10 uger holdes i de
første 10 uger efter fødslen. Moren vil ikke kunne overdrage retten til de 10
ugers fravær efter fødslen til en far eller medmor. Moren vil endvidere få ret
til 14 ugers fravær, som skal holdes efter de første 10 ugers fravær. Moren
vil kunne overdrage disse 14 ugers ret til fravær til faren eller medmoren.
Moren vil være fritaget for at stå til rådighed i denne periode, hvis hun ud-
nytter sin ret til fravær.
En far eller medmor vil få ret til 2 ugers fravær, som skal holdes efter føds-
len. Disse 2 uger vil ikke kunne overdrages til moren. Faren eller medmoren
vil være fritaget for at stå til rådighed i denne periode. Derefter vil faren
eller medmoren have ret til 22 ugers fravær. Hvis faren eller medmoren ikke
overdrager de 22 ugers ret til fravær, vil pågældende være fritaget for at stå
til rådighed i denne periode.
I det omfang en mor eksempelvis overdrager 10 ugers barsel til faren, vil
moren have ret til en samlet periode, hvor hun ikke skal stå til rådighed i 14
uger, mens faren vil have en periode på 34 uger, hvor han ikke skal stå til
rådighed.
En beskæftiget mor, som genoptager arbejdet på fuld tid, vil endvidere
kunne overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær til faren eller medmoren
til afholdelse inden for de første 10 uger efter barnets fødsel.
En beskæftiget mor, der påbegynder orlov på fuld tid, vil kunne overdrage
op til 8 uger af sin ret til fravær til faren eller medmoren til afholdelse inden
for det første år efter barnets fødsel.
232
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
I det omfang den beskæftigede mor overdrager sin ret til fravær eller orlov
til faren eller medmoren, vil faren eller medmoren være fritaget for at stå til
rådighed i de perioder, hvor retten til fravær udnyttes.
Forældrene vil således tilsammen som udgangspunkt have ret til 48 ugers
barsel efter barnets fødsel, hvor rådighedsforpligtelsen ikke skal opfyldes. I
situationer, hvor forældrene ikke bor sammen, kan forældrene have ret til
fravær i mere end 48 uger.
Hvis barnet bor hos moren, vil moren have ret til 10 ugers fravær efter fød-
sel, som skal holdes i forbindelse med fødslen. Herefter har moren ret til 27
ugers fravær, som kan overdrages. Hvis moren har eneforældremyndighe-
den, vil hun få yderligere 9 ugers fravær, som hun vil kunne overdrage. Mo-
ren vil ikke have pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor hun udnytter
sin ret til fravær.
En far eller medmor vil have ret til 2 ugers fravær, som ikke kan overdrages,
og 9 ugers fravær, som kan overdrages, hvis barnet bor hos moren. Faren
eller medmoren vil ikke have pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor
de udnytter deres ret til fravær efter barselsloven.
Hvis barnet bor hos faren eller medmoren, vil moren have ret til 10 uger
fravær, som ikke kan overdrages. Moren vil endvidere have ret til 9 ugers
fravær, som kan overdrages til faren eller medmoren. Moren vil ikke have
pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor hun udnytter sin ret til fravær.
En far eller medmor vil have ret til 2 ugers fravær, som ikke kan overdrages,
og 35 ugers fravær, som kan overdrages. Hvis en far eller medmor har ene-
forældremyndigheden, vil de få 9 ugers yderligere fravær, som kan overdra-
ges. Faren eller medmoren vil ikke have pligt til at stå til rådighed i de peri-
oder, hvor de udnytter deres ret til fravær, og de i perioden ville have haft
ret til dagpenge efter barselsloven.
Hvis moren er soloforælder, dvs. at der ikke er en far eller medmor, vil mo-
ren have ret til 10 ugers fravær, som ikke kan overdrages. Moren har endvi-
dere ret til 36 ugers fravær.
Hvis en far eller medmor er soloforælder, har faren eller medmoren ret til
fravær i 2 uger, som ikke kan overdrages. Derefter har faren eller medmoren
ret til 44 ugers fravær.
Adoptanter har ret til fravær i 6 uger for hver forælder inden for de første 10
uger bortset fra 2 sammenhængende uger, der skal holdes samtidigt. Hver
233
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
af adoptanterne kan overdrage op til 4 ugers fraværsret til den anden adop-
tant. Efter 10. uge har hver adoptant ret til 18 ugers fravær. En adoptant har
ikke pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor denne udnytter sin ret til
fravær, og denne i perioden ville have haft ret til dagpenge efter barselslo-
ven.
Under sorgorlov har hver af forældrene har ret til fravær i 26 uger efter bar-
nets død, hvis barnet er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år. Samme ret
til fravær gælder for adoptanter og kommende adoptanter, der har modtaget
et barn, hvis barnet dør, inden det fylder 18 år. En forælder, som holder
sorgorlov, har ikke pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor denne ud-
nytter sin ret til fravær.
Hvis barnet er indlagt på sygehus, forlænges eller udsættes den periode, hvor
der er ret til fravær.
Såfremt arbejdet ikke genoptages ved indlæggelsen, forlænges den periode,
hvor der er ret til fravær, med indlæggelsesperioden, hvis indlæggelsen fin-
der sted under de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen. Fraværsret-
ten kan dog højst forlænges i 3 måneder. Retten til at forlænge fraværsperi-
oden gælder ikke forældrenes ret til fravær efter barselslovens § 7, stk. 3,
eller adoptanters ret til samtidigt fravær efter barselslovens § 8, stk. 6.
Forældre, der får to eller flere levendefødte børn ved samme fødsel, har hver
ret til ekstra fravær i 13 uger. Adoptanter, som adopterer to eller flere børn
født ved samme fødsel, har hver ret til ekstra fravær i 13 uger, hvis børnene
på tidspunktet for modtagelsen er under 1 år. Fraværet skal holdes inden 1
år efter børnenes fødsel eller modtagelse, hvor. børnene er små, og hvor
omsorgen for børnene er særligt krævende. Det foreslås, at de 13ugers ekstra
fravær for hver skal holdes inden for 1 år efter børnenes fødsel, da formålet
med de ekstra ugers fraværsret netop er at aflaste familien i den første tid af
børnenes liv.
Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen af retten til fravær,
der således skal holdes i forlængelse af barnets fødsel, modtagelse eller død.
Det vil endvidere ikke være muligt at holde fraværet efter barselsloven på
enkelte dage. Baggrunden for dette er, at ydelsesmodtagerne er ledige og
derfor ikke har en arbejdsgiver, de kan aftale udskydelsen af fraværet med.
Forældre har endvidere mulighed for at kunne overdrage de uger, som de
kan overdrage og overdrage dagpengeretten til sociale forældre på samme
måde, som de vil kunne overdrage til den anden forælder. Det betyder, at de
personer, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, får mulighed
234
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
for at tage del i orloven med barnet. Dermed vil familierne i langt højere
grad selv kunne beslutte, hvad der er bedst for dem og deres barn.
En forælder eller adoptant kan helt eller delvist overdrage sin ret til fravær
til en social forælder.
En social forælder er i barselslovens forstand en forælders ægtefælle eller
samlever, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet eller en
kendt donor, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet eller den-
nes ægtefælle eller samlever.
Det betyder, at sociale forældre, der får overdraget fravær fra en beskæftiget
mor, der genoptager arbejdet på fuld tid, jf. barselslovens § 23 b, stk. 1, vil
kunne få ret til op til 8 ugers fravær i 10 uger efter fødslen med ydelser efter
lov om aktiv socialpolitik. Videre vil sociale forældre kunne få overdraget
8 ugers fravær i det første år efter barnets fødsel, hvis en beskæftiget mor
påbegynder orlov efter barselslovens § 9 på fuld tid. Efter barselslovens §
23 b, stk. 3, kan en forælder helt eller delvist overdrage sin orlov efter bar-
selslovens §§ 21, 21 b og 21 c til en social forælder. De ledige sociale for-
ældre vil være fritaget fra at stå til rådighed efter §§ 13 og 13 a i lov om
aktiv socialpolitik.
Som nærtstående familiemedlem anses forældrenes egne forældre og sø-
skende over 18 år samt forældre og søskende over 18 år til en afdød foræl-
der, jf. barselslovens § 23 c, stk. 2.
En social forælder kan ikke afholde mere end i alt 13 ugers fravær, der er
overdraget efter § 14 a, stk. 2 eller tildelt efter stk. 3 i barselsloven.
Nærtstående familiemedlemmer, som får overdraget ret til orlov efter § 9 i
barselsloven fra en forælder, der er omfattet af barselslovens § 21 c, vil der-
for være fritaget for deres rådighedsforpligtelse, mens de pågældende mod-
tager forsørgelsesydelse efter lov om aktiv socialpolitik, jf. § 16 i lov om
aktiv socialpolitik.
Dette svarer til de gældende regler.
Det fremgår af den gældende § 13, stk. 10, at reglerne i stk. 1-6 gælder ikke
for ansøgerens ægtefælle, når ægtefællen er under uddannelse eller modta-
ger en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren
udnytter sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder.
235
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslås i § 13,
stk. 10,
at reglerne i stk. 1-6 ikke skal gælde for perso-
nens ægtefælle, når ægtefællen er under uddannelse eller modtager en of-
fentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at ægtefællen udnytter
sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder.
Det betyder, at f.eks. en førtidspensionist, som er gift med en kontanthjælps-
modtager, ikke skal stå til rådighed og dermed udnytte sine arbejds- eller
uddannelsesmuligheder.
Det fremgår af den gældende § 13, stk. 11, at en person, hvis ægtefælle er
berettiget til hjælp efter § 11, og som udelukkende eller hovedsagelig har
arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine uddannelses- eller ar-
bejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-6. I så fald bliver hjælpen til parret
beregnet efter reglerne i § 26, stk. 4, og § 34, stk. 3.
Det foreslås i § 13,
stk. 11,
at en person, hvis ægtefælle er berettiget til hjælp
efter § 11, og som udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet,
kan vælge ikke at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder efter
reglerne i stk. 1-6. I så fald bliver hjælpen til parret beregnet efter reglerne i
§ 26, stk. 4.
Det medfører, at der ikke vil blive beregnet hjælp til den ægtefælle, som
udelukkende eller hovedsageligt har arbejdet i hjemmet. Der vil igen blive
beregnet hjælp til denne ægtefælle efter §§ 16-20, når pågældende igen ud-
nytter sine arbejdsmuligheder.
De pågældende ægtefælle skal ikke opfylde betingelserne for at stå til rådig-
hed i § 13, stk. 1-6, da pågældende ikke modtager kontanthjælp.
Det fremgår af den gældende § 13, stk. 12, at en person, der har modtaget
uddannelses- eller kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder, har ret til
op til 4 ugers ferie, hvor personen kan modtage uddannelses- eller kontant-
hjælp. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en
betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage ud-
dannelses- eller kontanthjælp, mens ferien afholdes. Personen er ikke om-
fattet af reglerne i stk. 1-6, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til
ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede fe-
rie kan højst udgøre 4 uger. En ferieperiode må højst vare 2 uger.
Det foreslås i § 13,
stk. 12, 1. pkt.,
at en person, der har modtaget kontant-
hjælp i 12 sammenhængende måneder, har ret til op til 4 ugers ferie, hvor
personen kan modtage kontanthjælp.
236
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
For at en periode er sammenhængende, skal personen have modtaget kon-
tanthjælp i alle 12 måneder. Der må således ikke være en hel kalendermå-
ned, hvor der ikke udbetales hjælp til personen.
Det foreslås i § 13, stk. 12,
2. pkt.,
at ferien skal afholdes inden for de 12
følgende måneder.
Ferie med kontanthjælp følger således ikke ferieafholdelsesperioden i ferie-
loven, men skal holdes inden for 12 måneder efter, at personen kan modtage
kontanthjælp under ferien.
Det foreslås i § 13, stk. 12,
3. pkt.,
at det er en betingelse, at personen i øvrigt
opfylder betingelserne for at modtage kontanthjælp, mens ferien afholdes.
Det betyder, at personen skal være berettiget til at modtage kontanthjælp
for, at der vil kunne holdes ferie med kontanthjælp. Der vil således ikke
kunne udbetales kontanthjælp i en periode, hvor personen er i et ansættel-
sesforhold og ønsker at holde ferie. Der er således ikke tale om en egentlig
ferieret, der også vil kunne bruges i perioder, hvor personen ikke er beretti-
get til at modtage kontanthjælp.
Det foreslås i § 13, stk. 12,
4. pkt.,
at en person ikke er omfattet af reglerne
i stk. 1-6, mens ferien afholdes.
Det betyder, at personen ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse ved at
udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder.
Det foreslås i § 13, stk. 12,
5. pkt.,
at har personen optjent ret til ferie med
feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først, jf. § 32, stk. 2 og 3.
Det betyder, at hvis personen har været i arbejde og optjent ferie med ferie-
godtgørelse, skal ferien med feriegodtgørelsen være opbrugt, før en person
vil kunne holde ferie med kontanthjælp.
Det foreslås i § 13, stk. 12,
6. og 7. pkt.,
at den samlede ferie højst kan ud-
gøre 4 uger, og at en ferieperiode højst må vare 2 uger.
Det medfører, at en person, der modtager kontanthjælp og opfylder betin-
gelserne for at modtage hjælp under ferien højst vil kunne holde 2 ugers
ferie samlet. Ferien vil godt kunne holdes på enkeltdage, men ferie vil aldrig
kunne overstige sammenlagt 4 uger, dvs. ferie på 5 hverdage samt lørdag og
søndag i en uge.
237
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det fremgår af den gældende § 13, stk. 13, at det er en betingelse for afhol-
delse af ferie, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens pla-
cering. Ved placering af ferien skal der tages hensyn til personens øvrige
forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, medmindre det i væsentlig
grad modvirker den beskæftigelsesindsats, der er iværksat eller planlagt for
personen. Kan den pågældende og kommunen ikke blive enige om, hvornår
ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse herom.
Det foreslås i § 13, stk. 13,
1. pkt.,
at det er en betingelse for afholdelse af
ferie, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering.
Det betyder, at personen, som ønsker at modtage kontanthjælp under ferien,
skal aftale med kommunen, hvornår ferien holdes. Baggrunden for dette er,
at kommunen skal vide, at personen holder ferie og dermed ikke skal op-
fylde sin rådighedsforpligtelse.
Det foreslås i § 13, stk. 13,
2. pkt.,
at der ved placering af ferien skal tages
hensyn til personens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie,
medmindre det i væsentlig grad modvirker den beskæftigelsesindsats, der er
iværksat eller planlagt for personen.
Det betyder, at hvis der allerede er indgået aftale om, at personen f.eks. skal
deltage i planlagte aktiviteter i form af virksomhedspraktik eller andet, vil
kommunen kunne beslutte, at personen ikke kan holde ferie på dette tids-
punkt. Udgangspunktet vil dog være, at det skal være muligt for personen at
holde ferie sammen med sin familie.
Det foreslås i § 13, stk. 13,
3 pkt.,
at kan den pågældende og kommunen
ikke blive enige om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgø-
relse herom.
Det betyder, at kommunen ved uenighed om feriens placering vil kunne
træffe afgørelse om, at personen ikke vil kunne holde ferie på det ønskede
tidspunkt. Kommunens afgørelse vil kunne påklages til Ankestyrelsens Be-
skæftigelsesudvalg.
Det fremgår af den gældende § 13, stk. 16, som med forslaget af nyaffattel-
sen af § 13 bliver stk. 14, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om anvendelsen af bestem-
melserne i stk. 1-8, herunder regler om, hvornår kommunen skal kræve fri-
gørelsesattest, hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde. Beskæfti-
gelsesministeren fastsætter efter forhandling med udlændinge- og integrati-
onsministeren nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-8
238
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
for personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over-
gangsydelse, og som er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejsepro-
gram eller introduktionsprogram efter integrationsloven.
Det foreslås i § 13,
stk. 14,
at beskæftigelsesministeren efter forhandling
med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om anvendelsen af be-
stemmelserne i stk. 1-8, herunder regler om, hvornår kommunen skal kræve
frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde. Be-
skæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med udlændinge- og in-
tegrationsministeren nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i
stk. 1-8 for personer, der modtager kontanthjælp og som er omfattet af et
introduktionsprogram efter integrationsloven.
Beskæftigelsesministeren vil efter forhandling med integrationsministeren
fastsætte regler om rådighedsforpligtelsen, om rimelige grund og om anven-
delse af frigørelsesattest ved deltidsarbejde i bekendtgørelse om rådighed
for personer der modtager kontanthjælp som uddannelsesparate, herunder
åbenlyst uddannelsesparate eller kontanthjælp som aktivitetsparate og i be-
kendtgørelse om rådighed for personer der modtager kontanthjælp som ud-
dannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate eller kontanthjælp
som jobparate.
Bekendtgørelserne vil stort set indeholde de regler, som er gældende i dag,
dog således så arbejdspligten vil fremgå og ydelserne vil skifte navn til kon-
tanthjælp. Der henvises til bemærkningerne til stk. 1-13.
Det fremgår af den gældende § 13, stk. 17, som med forslaget om nyaffat-
telsen af § 13 bliver stk. 15, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med uddannelses- el-
ler kontanthjælp som nævnt i stk. 12, herunder hvordan ressourceforløbs-
ydelse og perioder med tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats eller revalidering i form af særligt tilrettelagte projekter efter ka-
pitel 14 i samme lov kan indgå i opgørelsen.
Det foreslås i § 13,
stk. 15,
at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med kontanthjælp
som nævnt i stk. 12, herunder hvordan ressourceforløbsydelse og perioder
med tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller re-
validering i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i samme
lov kan indgå i opgørelsen.
Beskæftigelsesministeren vil fastsætte nærmere regler om, hvad der forstås
ved første måned, hvornår de 12 sammenhængende måneder tælles fra, at
239
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
perioder med ferie på kontanthjælp eller ferie med feriegodtgørelse indgår i
perioden på 12 sammenhængende måneder. Det samme gælder for perioder
med ansættelse i løntilskud. Reglerne vil svare til de hidtil gældende regler.
Til nr. 25
Det fremgår af den gældende § 13 a, stk. 1, at for en person, der har ansøgt
om eller modtager hjælp efter § 11, og som er åbenlyst uddannelsesparat
eller er jobparat er det en betingelse, at den pågældende udnytter sine ar-
bejdsmuligheder ved at søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden
for det pågældende område. Personen skal endvidere efter krav fra jobcen-
teret søge konkrete job. En person, der modtager overgangsydelse og ikke
er omfattet af et introduktionsprogram efter integrationsloven, eller som
modtager uddannelseshjælp efter § 11 som åbenlyst uddannelsesparat, skal
udnytte sine arbejdsmuligheder, indtil den pågældende skal påbegynde or-
dinær uddannelse.
Det foreslås i
§ 13 a, stk. 1, 1. pkt.,
at for en person, som er åbenlyst uddan-
nelsesparat eller er jobparat, er det en betingelse, at den pågældende udnyt-
ter sine arbejdsmuligheder ved at søge arbejde på den måde, der er sædvan-
lig inden for det pågældende område.
Dette svarer til de hidtil gældende regler. Forslaget betyder, at en person
skal søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende
område. Hvis det er sædvanligt inden for et område, at en person søger
skriftligt, personligt eller telefonisk, skal den pågældende gøre dette. Hen-
vendelse til et bureau, en faglig organisation, annoncering og uopfordret
jobsøgning vil også kunne udgøre en del af arbejdssøgningen, hvis dette er
sædvanligt inden for området. En person skal herudover gøre brug af Jobnet,
bl.a. ved søgning på de jobs, der er opslået i Jobnet, og ved henvendelse til
de arbejdsgivere, som har meldt tilbage på personens cv.
Det foreslås i § 13 a, stk. 1,
2. pkt.,
at personen efter krav fra jobcenteret
skal endvidere skal søge konkrete job.
Det medfører, at hvis jobcenteret oplyser personen om, at der er konkrete
jobs at søge, skal personen gøre dette for fortsat at stå til rådighed.
Det foreslås i § 13 a, stk. 1,
3. pkt.,
at en person, som er åbenlyst uddannel-
sesparat, herunder en person, der ikke opfylder betingelserne om opholds-
og beskæftigelseskravet i § 11 og som ikke er omfattet af et integrationspro-
gram efter integrationsloven, skal udnytte sine arbejdsmuligheder, indtil den
pågældende skal påbegynde ordinær uddannelse.
240
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Åbenlyst uddannelsesparate personer skal stå til rådighed for ordinær ud-
dannelse og skal frem til uddannelsesstart i videst muligt omfang forsørge
sig selv. Personen skal frem til uddannelsesstart aktivt søge arbejde og stå
til rådighed for arbejde, som kommunen har henvist den pågældende til, jf.
§ 13, stk. 1, og stk. 3-6, i lov om aktiv socialpolitik.
Efter den gældende § 13 a, stk. 2, skal en person, der modtager selvforsør-
gelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp som jobpa-
rat, skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding som jobsøgende i
jobcenteret registrere cv-oplysninger på Jobnet om kompetencer, erfaringer
og øvrige relevante forhold af betydning for jobcenterets bistand med at
finde arbejde efter de regler, der gælder herom i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26
b, stk. 4, medmindre personen efter integrationslovens § 26 b, stk. 11, er
undtaget fra at registrere cv-oplysninger på Jobnet. En person, der modtager
overgangsydelse, og ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter inte-
grationsloven, eller som modtager uddannelseshjælp som åbenlyst uddan-
nelsesparat, skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter første henvendelse til
kommunen om hjælp registrere cv-oplysninger på Jobnet om kompetencer,
erfaringer og øvrige relevante forhold. Personen skal herefter vedligeholde
sit cv efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 b, stk.
7, medmindre personen efter integrationslovens § 26 b, stk. 11, er undtaget
fra at registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Det forslås i § 13 a, stk. 2,
1. pkt.,
at en person, som er jobparat, hurtigst
muligt og senest 3 uger efter tilmelding som jobsøgende i jobcenteret skal
registrere cv-oplysninger på Jobnet om kompetencer, erfaringer og øvrige
relevante forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde
efter de regler, der gælder herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 b, stk. 4, med-
mindre personen efter integrationslovens § 26 b, stk. 11, er undtaget fra at
registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Det betyder, at for jobparate modtagere af kontanthjælp skal registrering af
cv-oplysninger ske senest 3 uger efter personens tilmelding som jobs-
øgende, jf. § 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationslo-
vens § 26 b, stk. 4.
241
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Hvis der foreligger oplysninger fra en tidligere tilmelding som arbejdssø-
gende (cv), skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige, hvis perso-
nen igen bliver tilmeldt som arbejdssøgende eller henvender sig til kommu-
nen om hjælp, jf. § 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det er en del af rådighedsforpligtelsen, at cv’et registreres i Jobnet inden for
fristen. Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet) findes på hjemmesiden
www.jobnet.dk.
Jobcenteret vil kunne beslutte, at en person, der modtager kontanthjælp som
jobparat som led i introduktionsprogrammet, undtages fra kravet om at re-
gistrere cv-oplysninger på Jobnet inden for 3 uger, hvis personens sproglige
og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at personen vil
kunne opfylde kravet, jf. § 26 b, stk. 11, i integrationsloven. Beslutning om
at undtage personen fra kravet om at lægge et cv på Jobnet skal træffes efter
en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons ressourcer. Kom-
munen skal fortsat understøtte, at personen hurtigst muligt bliver i stand til
at anvende de digitale løsninger.
Det foreslås i § 13 a, stk. 2,
2. pkt.,
at en person, som er åbenlyst uddannel-
sesparat, herunder en person, der ikke opfylder betingelserne om opholds-
og beskæftigelseskravet i § 11 og som ikke er omfattet af et integrationspro-
gram efter integrationsloven, hurtigst muligt og senest 3 uger efter første
henvendelse til kommunen om hjælp skal registrere cv-oplysninger på Job-
net om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold.
For åbenlyst uddannelsesparate skal registrering af cv-oplysninger ske se-
nest 3 uger fra første henvendelse til kommunen om hjælp, jf. § 23 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Hvis der foreligger oplysninger fra en tidligere tilmelding som arbejdssø-
gende (cv), skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige, hvis perso-
nen igen bliver tilmeldt som arbejdssøgende eller henvender sig til kommu-
nen om hjælp, jf. § 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det er en del af rådighedsforpligtelsen, at cv’et registreres i Jobnet inden for
fristen. Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet) findes på hjemmesiden
www.jobnet.dk.
Det foreslås i § 13 a, stk. 2,
3. pkt.,
at personen herefter skal vedligeholde
sit cv efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 b, stk.
242
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
7, medmindre personen efter integrationslovens § 26 b, stk. 11, er undtaget
fra at registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Personen skal løbende opdatere oplysningerne i cv’et i Jobnet, f.eks. hvis
personen har haft beskæftigelse eller deltaget i tilbud eller uddannelse, som
vil kunne øger mulighederne for at komme i uddannelse på ordinære vilkår
eller beskæftigelse. Betingelserne om, at oplysningerne i cv’et skal være
fyldestgørende, korrekte og tilgængelige, fremgår af § 32 i bekendtgørelse
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Bliver kommunen bekendt med, at en persons cv-oplysninger ikke er til-
gængelige for søgning, skal kommunen foretage en rådighedsvurdering.
Hvis jobcenteret har besluttet, at en person, der modtager kontanthjælp som
jobparat som led i introduktionsprogrammet, skal være undtaget fra kravet
om at registrere cv-oplysninger på Jobnet inden for 3 uger. I denne situation
skal jobcenteret på anden møde støtte op om personens jobsøgning.
Efter den gældende § 13 a, stk. 3, skal en person, som er åbenlyst uddannel-
sesparat eller er jobparat, og som modtager hjælp efter § 11, være aktivt
jobsøgende. Personen skal ved første jobsamtale indgå en aftale med kom-
munen om krav til jobsøgningsaktiviteter, og kommunen skal fastsætte en
frist for at lægge jobsøgningsaktiviteterne i en joblog på Jobnet. Kommunen
skal efter udløb af en aftale om jobsøgningsaktiviteter indgå en ny aftale om
jobsøgningsaktiviteter med personen. Personen skal overholde de aftaler,
der fremgår af Jobnet, og som er indgået med kommunen om, hvordan og
inden for hvilke områder den pågældende skal søge job. Personen skal end-
videre løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.
1.-5. pkt. gælder tilsvarende for en jobparat selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelsesmodtager og en jobparat overgangsydelsesmodtager, som er omfat-
tet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionspro-
grammet i integrationsloven, jf. integrationslovens § 26 a, stk. 1. En jobparat
selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtager og en jobparat overgangs-
ydelsesmodtager, som er blevet undtaget fra kravet om løbende at registrere
sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. integrationslovens § 26
a, stk. 4, skal dokumentere sin aktive jobsøgning som aftalt med jobcenteret,
jf. integrationslovens § 26, stk. 3.
Det foreslås i § 13 a,
stk. 3, 1. pkt.,
at en person, som er åbenlyst uddannel-
sesparat eller er jobparat, skal være aktivt jobsøgende.
Det medfører, at personen selv skal søge job, herunder at en åbenlyst ud-
dannelsesparat eller jobparat modtagere af kontanthjælp skal kunne og ville
243
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
overtage rimeligt arbejde med dags varsel. 1-dages-fristen gives for, at per-
sonen får tid til at indrette sig på at skulle i arbejde, til samtale, møde i tilbud
m.v.
Rimeligt arbejde er alt arbejde, som den pågældende skønnes at kunne
klare.
Det er kommunen, der vurderer, om et tilbud om arbejde er rimeligt. Vur-
deringen skal bl.a. ske ud fra, hvad personen skønnes at kunne klare.
Med lov om røgfri miljøer (lovbekendtgørelse nr. 966 af 26. august 2019)
er det ikke tilladt at ryge indendørs på arbejdspladser, restauranter osv. Små
værtshuse m.v. er ifølge loven dog undtaget fra rygeforbuddet. Et tilbud om
arbejde på små værtshuse m.v., hvor det er blevet besluttet, at der fortsat frit
må ryges, kan ikke anses som et rimeligt tilbud om arbejde. Dette indebærer,
at en person har en rimelig grund til at afslå eller ophøre i et arbejde, hvor
det er blevet besluttet, at der frit må ryges.
En person kan ikke afslå at tage imod et arbejde med begrundelser som f.eks.
-
-
-
at lønnen er for lav i forhold til, hvad personen tidligere tjente,
at arbejdsgiveren ikke har indgået overenskomst, eller
at jobbet, som personen i øvrigt kan klare, ligger uden for den pågæl-
dendes arbejdsfelt i forhold til tidligere arbejde, uddannelse eller lig-
nende.
Der kan være forhold ved arbejdet eller hos en person, som kan bevirke, at
arbejdet i forhold til personen ikke er rimeligt. F.eks. kan arbejdet forud-
sætte fysiske kræfter, som den pågældende utvivlsomt ikke har.
En person skal give kommunen eller anden aktør besked om, at personen
ikke kan arbejde på visse tider af døgnet, fordi den pågældende ikke kan få
passet sine børn. Hvis personen senere får pasningsmulighed, skal der gives
besked herom til jobcenteret eller anden aktør.
Personen skal som udgangspunkt kunne overtage rimeligt arbejde med op
til fuld sædvanlig arbejdstid, hvilket svarer til overenskomstens fulde ar-
bejdstid. En person, der arbejder fuld tid inden for en overenskomsts om-
råde, vil opfylde sin rådighedspligt. Det gælder også, hvis den fulde over-
enskomstmæssige arbejdstid er under 37 timer på grund af f.eks. holddrift
og natarbejde.
244
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
En person må således ikke indrette sig på kun at arbejde på nedsat tid i for-
hold til overenskomstens fulde arbejdstid, ligesom personen må være ind-
stillet på at overtage arbejde på op til fuld overenskomstmæssig tid. Heri
ligger også, at personen som hovedregel ikke faktisk eller retligt må være
forhindret i at kunne overtage arbejde med op til fuld sædvanlig arbejdstid.
Personen skal dog ikke stå til rådighed for arbejde, tilbud m.v., hvis den
pågældende har en rimelig grund til ikke at stå til rådighed, jf. forslaget til
§ 13, stk. 7, samt regler fastsat i medfør af forslaget til § 13, stk. 14, i lov
om aktiv socialpolitik.
I opgørelsen af transporttiden indgår al den tid, en person bruger fra bopælen
forlades, og til personen igen er hjemme, herunder også ventetid ved f.eks.
togskifte. Opgørelsen af den samlede rejsetid kan f.eks. ske på baggrund af
oplysninger fra www.rejseplanen.dk.
De særlige tilfælde kan bl.a. være, hvis der i en region opstår mangel på
arbejdskraft til arbejde, som personen skønnes at kunne klare, og arbejdet
ikke i nær fremtid anses at kunne dækkes af lokal arbejdskraft (flaskehals-
situationer).
Der skal tages særlige hensyn til familiemæssige forhold, herunder til bør-
nefamilier, enlige forældre og familier med syge eller handicappede fami-
liemedlemmer m.v. Der skal herunder tages hensyn til, om personen selv
har et handicap.
Hvis en person har bosat sig i et område, hvor det er nødvendigt med læn-
gere transporttid end sædvanligt, må personen acceptere denne transporttid.
Den transporttid, den pågældende må acceptere, afhænger konkret af, hvor
den pågældende har bosat sig.
Kommunen skal ved sin rådighedsvurdering se på, om der generelt er mu-
lighed for beskæftigelse - ikke på om der for tiden er ledige arbejdspladser
- i området. Personen står ikke til rådighed, hvis personen bor et sted, hvor
der reelt ikke er mulighed for arbejde, medmindre personen vælger at stille
sig til rådighed for et større geografisk område. Det vil således kunne be-
tyde, at personen må acceptere en længere transporttid end 4 timer.
For personer, der er mellem- og højtuddannede, er der en særlig pligt til
udvidet geografisk mobilitet, idet mellem- eller højtuddannede - uanset dag-
lig transporttid - skal kunne overtage arbejde, hvis det er nødvendigt for at
få ledige stillinger besat med kvalificeret arbejdskraft.
245
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslås i § 13, stk. 3,
2. pkt.,
at personen ved første jobsamtale skal
indgå en aftale med kommunen om krav til jobsøgningsaktiviteter, og kom-
munen skal fastsætte en frist for at lægge jobsøgningsaktiviteterne i en
joblog på Jobnet.
En person, der er åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat, skal ved første
jobsamtale hos kommunen indgå en aftale med kommunen om krav til job-
søgningsaktiviteter, og kommunen skal fastsætte en frist for at registrere
jobsøgningsaktiviteterne i en joblog på Jobnet. Personen skal overholde de
indgåede aftaler, som f.eks. kan indeholde oplysninger om antal job, som
personen skal søge, frist for at søge og dokumentere jobsøgning, inden for
hvilke faglige områder og geografisk område, der skal søges job samt kon-
krete job, som personen skal søge.
Kommunen skal efter udløb af en aftale om jobsøgningsaktiviteter indgå en
ny aftale om jobsøgningsaktiviteter med personen.
Aftalen kan indgås digitalt eller i forbindelse med samtaler i kontaktforlø-
bet. En ændring af aftalen vil kunne ske ved samtaler i kontaktforløbet eller
digitalt, men en ændret aftale om jobsøgningsaktiviteter skal altid sendes
digitalt til personen.
Når aftale om krav til jobsøgning er indgået mellem personen og jobcente-
ret, skal aftalen registreres i ”Min Plan” og samtidigt sendes digitalt til per-
sonen. Hvis en aftale om krav til jobsøgning bliver ændret, f.eks. hvis der
bliver stillet øgede krav til, hvor mange job en person skal søge, eller der
bliver fastsat en ny frist for, hvornår personen skal lægge sine jobsøgnings-
aktiviteter i en joblog på Jobnet, skal kommunen ændre aftalen om krav til
jobsøgning i ”Min Plan” og sende aftalen digitalt til personen. Den indgåede
aftale om krav til jobsøgning kan fortsætte uændret i det omfang, personen
efterlever aftalen om krav til jobsøgning, og vil først skulle ændres, hvis der
sker ændringer i aftalen.
Indgåelsen af en aftale om jobsøgningsaktiviteter vil ikke i sig selv kunne
anses for at være en afgørelse, men hvis personen ikke overholder aftalen,
skal kommunen træffe afgørelse om en sanktion, jf. § 39, nr. 8, i lov om
aktiv socialpolitik, medmindre personen har en rimelig grund til ikke at
overholde aftalen.
Kommunen skal i samarbejde med personen tilrettelægge det konkrete ind-
hold af aftalen ud fra en individuel og konkret vurdering af, hvad der vil
være meningsfuldt i den enkelte situation. Der er således ikke fastsat regler,
246
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
der stiller krav om, at alle ledige skal søge et bestemt antal job inden for en
vis periode.
Aftalen vil f.eks. kunne indeholde oplysninger om:
-
-
Hvor mange job personen skal søge.
Hvilken frist personen har for at søge og dokumentere søgte job i joblog-
gen.
Inden for hvilke faglige områder personen skal søge.
Konkrete job fra Jobnet som personen skal søge.
Geografisk område der skal søges i.
Andet, f.eks. konkrete job, der skal søges eller andre jobsøgningsaktivi-
teter.
Om og hvor mange ansøgninger, som personen skal lægge i jobloggen.
-
-
-
-
-
Kommunen skal give personen individuel støtte, således at det sikres, at kra-
vene til personens jobsøgning og personens kompetencer matcher, herunder
også i forbindelse med kommunens formidling af kontakt til arbejdsgivere
m.v. Kommunen skal endvidere hjælpe personen i forhold til jobsøgning,
herunder i forhold til at anvende joblog og registrere cv-oplysninger på Job-
net.
Hvis personen ikke har opfyldt aftalen om jobsøgningsaktiviteter, kan kom-
munen indkalde personen til en jobsamtale som led i kontaktforløbet, hvor
den manglende overholdelse af jobsøgningsaftalen drøftes, herunder om
personen har haft en rimelig grund til ikke at opfylde aftalen om jobsøg-
ningsaktiviteter, f.eks. på grund af længerevarende sygdom. Kommunen vil
i den forbindelse kunne foretage en mundtlig partshøring i relation til sank-
tionen for manglende opfyldelse af aftalen.
I jobsøgningsaftalen skal kommunen endvidere fastsætte en frist for, at per-
sonen lægger sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.
Det foreslås i § 13 a, stk. 3,
3. pkt.,
at kommunen efter udløb af en aftale om
jobsøgningsaktiviteter skal indgå en ny aftale om jobsøgningsaktiviteter
med personen.
247
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Når en aftale om jobsøgningsaktiviteter er udløbet, skal kommunen indgå
en ny aftale om jobsøgning med personen. Personen skal således hele tiden
have en aktiv jobsøgningsaftale.
Det foreslås i § 13 a, stk. 3,
4. pkt.,
at personen skal overholde de aftaler, der
fremgår af Jobnet, og som er indgået med kommunen om, hvordan og inden
for hvilke områder den pågældende skal søge job.
Det betyder, at personen skal registrere sine jobsøgningsaktiviteter og søge
job inden for de områder, der fremgår af jobsøgningsaftalen. Personen skal
endvidere søge job på den måde, som fremgår af jobsøgningsaftalen.
Det foreslås i § 13 a, stk. 3,
5. pkt.,
at personen endvidere løbende skal regi-
strere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.
Personen skal desuden løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en
joblog på Jobnet. Ved jobsøgningsaktiviteter forstås en jobsøgning rettet
mod et specifikt job eller jobsøgning generelt, herunder deltagelse i job-
messe m.v.
Kommunen skal træffe afgørelse om en sanktion, hvis en person uden rime-
lig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgningsaktiviteter eller
uden rimelig grund har undladt at registrere jobsøgningsaktiviteter i en
joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 39, nr. 8.
Det foreslås i § 13 a, stk. 3,
6. pkt.,
at 1.-5. pkt. skal gælde tilsvarende for en
jobparat kontanthjælpsmodtager, som er omfattet af et integrationsprogram
efter integrationsloven og en jobparat person, der ikke opfylder betingel-
serne om opholds- og beskæftigelseskravet i § 11 og som ikke er omfattet
af et integrationsprogram efter integrationsloven, jf. integrationslovens § 26
a, stk. 1.
Der henvises til bemærkningerne til § 13 a, stk. 3, 1.-5. pkt.
Det foreslås i § 13 a, stk. 3,
7. pkt.,
at en jobparat person, der er omfattet af
et integrationsprogram efter integrationsloven og en jobparat person, der
ikke opfylder betingelserne om opholds- og beskæftigelseskravet i § 11 og
som ikke er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, som
er blevet undtaget fra kravet om løbende at registrere sine jobsøgningsakti-
viteter i en joblog på Jobnet, jf. integrationslovens § 26 a, stk. 4, skal doku-
mentere sin aktive jobsøgning som aftalt med jobcenteret, jf. integrationslo-
vens § 26, stk. 3.
248
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Kommunen vil kunne beslutte, at en person, der er omfattet af et introduk-
tionsprogram efter integrationsloven eller ikke opfylde opholds- og beskæf-
tigelseskravet efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik kan undtages fra at re-
gistrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.
I stedet skal personen dokumentere sin aktive jobsøgning på den måde, som
personen har aftalt med jobcenteret. Det kan f.eks. være at føre en skriftlig
log med sine jobsøgningsaktiviteter eller at en jobkonsulent f.eks. registrerer
jobsøgningen i personen sag.
Efter den gældende § 13 a, stk. 5, som bliver stk. 4 med nyaffattelsen af §
13 a, kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om jobsøg-
ningsaktiviteter, jf. stk. 3, herunder indgåelsen af aftaler om jobsøgningsak-
tiviteter m.v. Beskæftigelsesministeren kan for perioden fra og med den 1.
april 2022 til og med den 31. december 2023 endvidere fastsætte nærmere
regler om dokumentation for jobsøgning m.v., jf. stk. 4.
Det foreslås i § 13 a,
stk. 4,
at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nær-
mere regler om jobsøgningsaktiviteter, jf. stk. 3, herunder indgåelsen af af-
taler om jobsøgningsaktiviteter m.v.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om jobsøgningsak-
tiviteter, herunder om indgåelse af aftaler om jobsøgningsaktiviteter m.v.
Til nr. 26
Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommu-
nen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige
de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.
I den gældende lov om aktiv socialpolitik henvises flere steder til en eller
flere af disse ydelser.
Det foreslås i
§ 13 b, stk. 1, 1. pkt.,
at ændre »selvforsørgelses- og hjemrej-
seydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp« til: »kon-
tanthjælp«.
Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp
i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontant-
hjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats,
grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg,
som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg
249
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere,
tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpas-
ningstillæg.
Med henvisningen til kontanthjælp menes dermed kontanthjælp inklusive
tillæggene i den nye ydelsesstruktur, der vil kunne ydes til den enkelte per-
son, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Til nr. 27
Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommu-
nen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige
de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.
I den gældende lov om aktiv socialpolitik henvises flere steder til en eller
flere af disse ydelser.
Det foreslås i
§ 13 d, stk. 1
og
5,
at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp« til: »kontanthjælp«.
Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp
i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontant-
hjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats,
grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg,
som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg
i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere,
tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpas-
ningstillæg.
Med henvisningen til kontanthjælp menes dermed kontanthjælp inklusive
tillæggene i den nye ydelsesstruktur, der vil kunne ydes til den enkelte per-
son, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Til nr. 28
Før § 13 f er indsat tekstoverskriften: ”Skærpet
rådighedskrav
”.
Det foreslås, at
overskriften
før § 13 f ophæves.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at reglerne om det skær-
pede rådighedskrav ophæves.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.15. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
250
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Til nr. 29
De gældende regler i lovens §§ 13 f-13 h omhandler 225-timersreglen, hvor-
efter hver ægtefælle i et ægtepar og ugifte personer, der modtager hjælp,
skal opfylde et arbejdskrav på 225-timers ordinært og ustøttet arbejde inden
for de seneste 12 kalendermåneder for ikke at få nedsat hjælpen. For at blive
omfattet af 225-timersreglen skal ægteparret eller den ugifte person have
modtaget hjælp i sammenlagt et år eller derover inden for 3 år. Reglen om-
fatter modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
Efter den foreslåede ændring om, at
§§ 13 f-13 h,
ophæves, vil hjælpen efter
§ 11, beregnet på baggrund af satserne i kontanthjælpssystemet, til hver æg-
tefælle i et ægtepar ikke længere kunne falde bort eller blive nedsat, hvis en
eller begge ægtefæller ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøt-
tet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
Ophævelsen af kravet om 225-timers ordinært og ustøttet arbejde inden for
de seneste 12 kalendermåneder vil indebære, at et ægtepar, som før lovens
ikrafttræden den 1. juli 2025 har modtaget reduceret hjælp efter lovens § 26,
stk. 5-9, fordi den ene eller begge ægtefæller ikke opfylder arbejdskravet på
225 timer, fra lovens ikrafttræden igen bliver berettiget til fuld hjælp i kon-
tanthjælpssystemet efter de foreslåede §§ 16-20 og får ret til at få beregnet
hjælpen efter lovens §§ 26, stk. 1. Efter § 26, stk. 1 beregnes hjælp til et
ægtepar som summen af det beløb, som hver ægtefælle er berettiget til på
baggrund af satserne i kontanthjælpssystemet. Det er en betingelse, at begge
ægtefæller stiller sig til rådighed og i øvrigt fortsat opfylder betingelserne
for at modtage hjælp. Med forslaget til det nye ydelsessystem vil det blive
efter satserne i §§ 16-20 i loven.
Det skal særligt bemærkes, at den særlige regel i lovens § 26, stk. 2, om
beregning af hjælpen til gifte eller samlevende par, hvor den ene modtager
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, jf. den gæl-
dende § 22, fortsat finder anvendelse. Dog foreslås det, at reglen bliver æn-
dret som følge af forslaget til de nye kontanthjælpssatser, jf. lovforslagets §
1, nr. 35. Det foreslås således, jf. forslaget til nyaffattelsen af § 26, stk. 2, at
hvor en person, der modtager mindstesats efter § 16, stk. 2, er gift eller sam-
levende med en person, der modtager grundsats eller forhøjet sats efter § 16,
stk. 1, nedsættes kontanthjælpen efter stk. 1, således at de begge modtager
det beløb, som de hver i sær ville have modtaget i mindstesats, jf. § 16, stk.
2, nr. 1.
251
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Efter den gældende § 34, stk. 3, kan ægtepar, der er omfattet af 225-timers-
reglen, jf. § 13 f, stk. 1-4, ikke få særlig støtte. Ophævelsen af 225-timers-
reglen vil ikke betyde, at disse ægtepar vil få ret til særlig støtte efter § 34,
idet særlig støtte foreslås afskaffet for alle modtagere af hjælp i kontant-
hjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 62 og 63.
Efter den foreslåede ændring om, at
§§ 13 f-13 h,
ophæves, vil hjælpen efter
§ 11 beregnet efter satserne i de foreslåede §§ 16-20 til en ugift person ikke
længere kunne blive nedsat, hvis personen ikke opfylder kravet om 225 ti-
mers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
Ophævelsen af kravet om 225-timers ordinært og ustøttet arbejde inden for
de seneste 12 kalendermåneder indebærer, at en ugift person, som før lovens
ikrafttræden den 1. juli 2025 har modtaget nedsat hjælp efter lovens § 13 g,
fordi personen ikke opfylder arbejdskravet på 225 timer, fra lovens ikraft-
træden igen blive berettiget til fuld hjælp i kontanthjælpssystemet efter for-
slaget til det nye ydelsessystem, jf. forslaget til §§ 16-20.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.15. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 30
Efter de gældende regler kan personer, der har formue, som hovedregel ikke
få hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet. Det fremgår således af §
14, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen ikke kan yde hjælp,
hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske
behov. Dette er en følge af, at lov om aktiv socialpolitik skal fungere som
det underste økonomiske sikkerhedsnet. Kommunen ser, jf. § 14, stk. 1, dog
bort fra beløb på op til 10.000 kr. og for ægtefæller op til 20.000 kr. Det er
uden betydning, hvem af ægtefællerne der har formuen.
Formue er f.eks. penge, herunder kontanter eller indestående på konti, og
værdier, som hurtigt kan omsættes til penge, f.eks. aktier, obligationer, an-
dre værdipapirer samt guld, sølv og lignende. Endvidere anses f.eks. kapi-
talpensioner, kostbart indbo, lotterigevinster, forbrugsgoder, biler og som-
merhuse som formue. Det afhænger af en konkret vurdering i det enkelte
tilfælde, hvad der er formue.
Kommunen ser efter lovens § 14, stk. 2, desuden bort fra den del af en for-
mue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig bolig-
standard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens er-
hvervs- og uddannelsesmuligheder. Herudover er der i lovens § 14, stk. 3-
8, nævnt en række nærmere bestemte formuetyper, som kommunen skal se
252
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
bort fra. Det drejer sig blandt om formue i form af efterbetaling af offentlige
forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser som følge af afgø-
relse eller dom, erstatninger for tab af erhvervsevne som følge af person-
skade, f.eks. efter lov om arbejdsskadesikring, legater samt godtgørelse for
varigt mén og ikke-økonomisk skade, samt ydelser fra godkendte sociale
fonde m.v.
Det foreslås, at beløbsgrænserne i
§ 14, stk. 1,
ændres, så formuegrænsen
for enlige på 10.000 kr. ændres til 15.000 kr., og at formuegrænsen for æg-
tefæller på 20.000 kr. ændres til 30.000 kr.
Formålet med den foreslåede ændring er at forhøje beløbsgrænserne, så de
tilpasses den generelle økonomiske udvikling i samfundet siden 1998.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beløbsgrænserne i § 14, stk. 1,
forhøjes, og at en ansøger eller modtager af kontanthjælp og dennes even-
tuelle ægtefælle vil kunne oparbejde eller opretholde en formue på hen-
holdsvis 20.000 kr. for enlige og 30.000 kr. for ægtefæller, før det har be-
tydning for retten til kontanthjælp.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.9. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 31
Det fremgår af den gældende § 14, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at
beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre til-
fælde der skal ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales
som følge af personskade. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med stk.
4, som også handler om formue i form af erstatning for tab af erhvervsevne.
Bemyndigelsen er i dag udnyttet til udstedelse af bekendtgørelse nr. 1466 af
16. december 2019 om tilfælde, hvor udbetalte erstatninger for tab af er-
hvervsevne ikke har indflydelse på retten til selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
Det foreslås, at
§ 14, stk. 5,
ophæves, og at der i stedet indsættes et nyt stk.
5.
Den foreslåede ophævelse af den gældende stk. 5 skal ses i sammenhæng
med lovforslagets § 1, nr. 32, hvor ovennævnte bemyndigelse foreslås indsat
i § 14 som et nyt stk. 9. Der henvises til § 1, nr. 32, og bemærkningerne
hertil. Flytningen af bemyndigelsesbestemmelsen indebærer ingen ind-
holdsmæssige ændringer. Regler udstedt i medfør af § 14, stk. 5, forbliver i
kraft, indtil en ny bekendtgørelse er udstedt, jf. overgangsbestemmelsen i
lovforslagets § 27, stk. 7.
253
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Samtidig foreslås indsat et nyt
§ 14, stk. 5.
Efter den foreslåede bestemmelse
kan kommunen se bort fra arbejdsgiverbetalte pensionsordninger med tilba-
gekøbsret. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med § 14,
stk. 1, hvorefter kommunen ikke kan yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefæl-
len har formue, som kan dække det økonomiske behov, og § 1, stk. 1, i be-
kendtgørelse nr. 1380 af 2. juni 2021 om kapitalpensioner m.v., hvor der er
fastsat regler om, at en kommune i en periode på 6 måneder fra borgerens
ansøgning om hjælp efter lovens § 11 (karensperioden) skal se bort fra bor-
gerens formue i form af kapitalpensioner, aldersopsparing, anden opsparing,
der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v.
med tilbagekøbsret. Der gælder dog en bagatelgrænse, jf. bekendtgørelsens
§ 2, på 50.000 kr., for ægtefæller 100.000 kr. Bagatelgrænsen omfatter alene
bruttobeløbet, dvs. det opsparede beløb før afgifter efter pensionsbeskat-
ningsloven, gebyrer m.v. Det betyder, at kommunen skal se bort fra pensi-
onsopsparingen op til bagatelgrænsen, og for ægtepar gælder det, uanset
hvem af ægtefællerne der har opsparingen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en person, der modtager kon-
tanthjælp ikke vil skulle hæve en arbejdsgiverbetalt pensionsordning med
tilbagekøbsret, selvom personen måtte modtage kontanthjælp i mere end 6
måneder. Undtagelsen fra kravet om at skulle hæve pensionsopsparingen
vedrører både den del af pensionsopsparingen, der indbetales af arbejdsgi-
veren, og den del, der indbetales af lønmodtageren. Frivillige indbetalinger
fra lønmodtagerens side vil ikke være omfattet.
Forslaget omfatter ikke andre private pensionsopsparinger end de arbejds-
giveradministrerede. Pensionsordninger, som oprettes af privatpersoner el-
ler af selvstændigt erhvervsdrivende, er således ikke omfattet af fritagelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.10. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 32
Det fremgår af den gældende § 14, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at
beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre til-
fælde der skal ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales
som følge af personskade. Bemyndigelsesbestemmelsen er anvendt til ud-
stedelse af bekendtgørelse nr. 1466 af 16. december 2019 om tilfælde, hvor
udbetalte erstatninger for tab af erhvervsevne ikke har indflydelse på retten
til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses-
hjælp eller kontanthjælp.
254
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det fremgår af § 15 i den gældende lov om aktiv socialpolitik, at beskæfti-
gelsesministeren kan fastsætte regler for, i hvilke tilfælde der ses bort fra
formue i form af kapitalpensioner, anden opsparing, der er beregnet til fra-
træden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret.
Bemyndigelsesbestemmelsen er anvendt til udstedelse af bekendtgørelse nr.
1380 af 2. juni 2021 om kapitalpensioner m.v., hvor der bl.a. er fastsat regler
om, hvordan pensioner indgår i vurderingen af, om en person har ret til hjælp
i kontanthjælpssystemet.
Med lovforslagets § 1, nr. 32, foreslås indsat to nye stykker i § 14.
Det foreslås, at ovennævnte bemyndigelse i den gældende § 14, stk. 5, ind-
sættes i § 14 som et nyt
stk. 9.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 31, om ophævelse af § 14, stk. 5, og lovforslagets § 1, nr.
33 og 34, om ophævelse af § 15. Flytningen af bestemmelsen fra stk. 5 til
stk. 9 foreslås for at tydeliggøre, at der er tale om en bemyndigelsesbestem-
melse, og for af ordensmæssige hensyn samle bemyndigelsesbestemmel-
serne som de sidste stykker i paragraffen. Flytningen indebærer ingen ind-
holdsmæssige ændringer.
Bemyndigelsen vil som hidtil blive anvendt til at udstede regler om i hvilke
tilfælde, der skal ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbeta-
les som følge af personskade. Regler fastsat i medfør af den gældende be-
myndigelsesbestemmelse forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
nye regler.
Det foreslås endvidere, at bemyndigelsesbestemmelsen i den gældende § 15,
indsættes i § 14 som et nyt
stk. 10.
Bemyndigelsen vil som hidtil blive anvendt til at udstede regler om, i hvilke
tilfælde der skal ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales
som følge af personskade. Regler fastsat i medfør af den gældende bemyn-
digelsesbestemmelse forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye
regler.
Til nr. 33
Det foreslås at ophæve overskriften til § 15.
Ændringen er en konsekvens af, at § 15 med lovforslagets § 1, nr. 32, fore-
slås flyttet til et nyt § 14, stk. 10, som led i at samle reglerne om formue i
den samme bestemmelse.
Til nr. 34
255
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslås at ophæve § 15.
Ændringen er en konsekvens af, at § 15 med lovforslagets § 1, nr. 32, fore-
slås flyttet til et nyt § 14, stk. 10, som led i at samle reglerne om formue i
den samme bestemmelse.
Til nr. 35
Efter § 11, stk. 1 og 2, og §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik yder kom-
munen hjælp i kontanthjælpssystemet i form af selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
Der er redegjort for de gældende regler og de nærmere betingelser for at
modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannel-
seshjælp og kontanthjælp i pkt. 3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Nærværende forslag indeholder forslaget til den ny ydelsesstruktur, hvoref-
ter der indføres nye kontanthjælpssatser i form af mindstesats, grundsats,
forhøjet sats og sats for hjemmeboende, som gør det nemmere for den en-
kelte kontanthjælpsmodtager at gennemskue, hvad denne kan modtage af
hjælp. De nye satser suppleres af en række målrettede tillæg. De nye kon-
tanthjælpssatser og tillæg vil afløse gældende selvforsørgelses- og hjemrej-
seydelse, overgangsydelse (SHO-ydelser), uddannelses- og kontanthjælp.
Det foreslås at indsætte en overskrift før de foreslåede §§ 16-20 om de nye
satser for hjælp i kontanthjælpssystemet.
Efter forslagets indhold vil kapiteloverskriftens ordlyd være »Kontanthjæl-
pens størrelse - satser og tillæg«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp
i kontanthjælpssystemet, som bl.a. indebærer, at de nuværende benævnte
ydelser i kontanthjælpssystemet selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, over-
gangsydelse og uddannelseshjælp afskaffes, og at hjælp efter lovens § 22-
25 ophæves, og det betyder, at hjælp til forsørgelses i kontanthjælpssystemet
herefter benævnes kontanthjælp.
(Til § 16)
Med forslaget til
§ 16
vil hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet frem-
over vil blive benævnt kontanthjælp. Det betyder, at selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse, overgangsydelse og uddannelseshjælp som benævnelser i
kontanthjælpssystemet afskaffes med virkning fra den 1. juli 2025.
256
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslås i
§ 16, stk. 1,
at kontanthjælp udgør et månedligt beløb med én
af følgende satser (2024-niveau), jf. dog stk. 2:
1) En grundsats på 6.955 kr. til personer under 30 år.
2) En forhøjet sats på 12.064 kr. til personer, der er er fyldt 30 år.
3) En sats på 2.823 kr. til hjemmeboende personer under 30 år, der bor hos
en eller begge forældre.
Med forslaget vil personer, der opfylder betingelserne i lovens § 11, stk. 2,
om social begivenhed m.v., samt betingelserne i lovens § 11, stk. 3 og 8, om
ophold og beskæftigelse her i riget, kunne modtage kontanthjælp med enten
grundsats på 6.955 kr., forhøjet sats på 12.064 kr. eller sats som hjemmebo-
ende på 2.823 kr. i 2024-niveau.
Retten til kontanthjælp efter den foreslåede
§ 16, stk. 1,
vil herefter være
betinget af, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år
inden for de seneste 10 år, og at personen har haft ordinær beskæftigelse her
i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år
og 6 måneder inden for de seneste 10 år. Beskæftigelseskravet skal, jf. §§ 1
og 2, i lov nr. 633 af 13. juni 2024 om ændring af lov om aktiv socialpolitik
(Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp), fra den 1. juli 2025
opfyldes af alle, der på baggrund af indrejse fra udlandet er blevet folkere-
gistreret her i riget med virkning fra den 2. april 1968 eller senere, og som
ikke tidligere har været folkeregistreret her i riget, og af personer, der er
blevet folkeregistreret som indrejst fra udlandet i riget med virkning fra den
2. april 1968 eller senere efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden
følgende måneder. Opholds- og beskæftigelseskravene gælder dog ikke for
EU-/EØS-borgere i det omfang, disse efter EU-retten er berettiget til hjæl-
pen.
Opholdskravet skal løbende være opfyldt, mens beskæftigelseskravet alene
kræves opfyldt én gang, uanset om personen løbende modtager kontant-
hjælp eller genansøger herom.
Hjemmeboende personer vil som hidtil være personer under 30 år, der bor
hos én eller begge forældre, og som ikke forsørger eget barn i hjemmet.
Kontanthjælpen vil udgøre et månedligt skattepligtigt beløb og som hidtil
vil ændringer i beregningsgrundlaget have virkning fra ændringstidspunk-
tet, medmindre andet fremgår af loven. Det vil sige, hvis personen eksem-
pelvis fylder 30 år eller skifter status fra eller til hjemmeboende i løbet af en
måned.
257
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslås i
§ 16, stk. 2,
at kontanthjælp til personer, der ikke opfylder
opholdskravet i § 11, stk. 3, og beskæftigelseskravet i § 11, stk. 8, udgør et
månedligt beløb med én af følgende satser (2024-niveau):
1) En mindstesats på 6.553 kr.
2) En sats på 2.823 kr. til hjemmeboende personer under 30 år, der bor hos
en eller begge forældre.
Med forslaget vil personer, som ikke opfylder betingelserne i lovens § 11,
stk. 3 og 8, om ophold og beskæftigelse her i riget, kunne modtage kontant-
hjælp med enten mindstesats på 6.553 kr. eller sats for hjemmeboende på
2.823 kr. i 2024-niveau.
Der henvises til beskrivelsen af opholds- og beskæftigelseskravene til den
foreslåede § 16, stk. 1, ovenfor.
Hjemmeboende personer vil som hidtil være personer under 30 år, der bor
hos én eller begge forældre, og som ikke forsørger eget barn i hjemmet.
Kontanthjælpen vil udgøre et månedligt skattepligtigt beløb og som hidtil
vil ændringer i beregningsgrundlaget have virkning fra ændringstidspunk-
tet, medmindre andet fremgår af loven. Det vil sige, hvis personen eksem-
pelvis opfylder opholds- og beskæftigelseskravene i løbet af en måned og
derfor overgår fra eksempelvis mindstesats til grundsats.
Det foreslås i
§ 16, stk. 3,
at en person, der er fyldt 25 år, og som opfylder
betingelserne for at modtage grundsats, jf. stk. 1, nr. 1, og som har haft or-
dinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuld-
tidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år, vil modtage
forhøjet sats, jf. stk. 1, nr. 2. Det vil sige, at det er en betingelse for at komme
i betragtning til forhøjet sats som 25-29-årig, at den unge opfylder både op-
holds- og beskæftigelseskrav for at få grundsats. Antallet af løntimer vil som
udgangspunkt blive opgjort på baggrund af oplysninger fra indkomstregi-
steret.
Det foreslås i
§ 16, stk. 4,
at kravet om ordinær beskæftigelse i bestemmel-
sens stk. 3 anses som opfyldt, hvis personen tidligere eller ved indtræden i
kontanthjælpssystemet har opfyldt eller opfylder beskæftigelseskravet i §
11, stk. 8. Det betyder, at kravet om ordinær beskæftigelse her i riget i en
periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder
inden for de seneste 10 år, kun skal opfyldes én gang.
258
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det nye beskæftigelseskrav opgøres og administreres som det gældende be-
skæftigelseskrav for at gå fra selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse til uddannelses- eller kontanthjælp, jf. § 11, stk. 8, i lov om
aktiv socialpolitik. Kommunerne kender disse regler og er vant til at hånd-
tere disse krav i praksis.
De almindelige betingelser for at modtage kontanthjælp ændres ikke. Såle-
des vil de gældende betingelser i § 11 i lov om aktiv socialpolitik fortsat
gælde. Det betyder bl.a., at ansøgeren skal have været ude for ændringer i
sine forhold (social begivenhed), f.eks. arbejdsløshed, skilsmisse eller syg-
dom, at ændringen gør, at ansøgeren ikke kan skaffe det nødvendige til egne
og familiens forsørgelse, og at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydel-
ser.
Ændringer i personens forhold i løbet af en måned - f.eks. ved at gå fra at
være hjemmeboende til at være udeboende - vil få virkning med det samme.
Dette er også udgangspunktet efter de gældende regler, hvorefter ændringer
i beregningsgrundlaget har virkning fra ændringstidspunktet. Dette gælder,
medmindre andet er fastsat i loven, som nævnt ovenfor.
Personer, der allerede modtager hjælp i kontanthjælpssystemet, skal vejle-
des af kommunen forud for overgangen til det nye kontanthjælpssystem.
Kommunen skal bl.a. træffe afgørelse om kontanthjælpsmodtagernes sats-
placering i det nye kontanthjælpssystem. Overgangen til ny sats vil være en
afgørelse, som den enkelte person kan klage over, idet der er tale om, at
kommunen træffer beslutning om ændring af størrelsen af den hjælp, som
personen allerede modtager i kontanthjælpssystemet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
(Til § 17)
Der findes ikke regler om tillæg til forsørgere i lov om aktiv socialpolitik.
Efter gældende regler i lov om aktiv socialpolitik har ydelsesmodtagere i
kontanthjælpssystemet derimod mulighed for en højere sats som forsørger
eller et bidragstillæg, hvis de har en privatretlig forsørgelsespligt over et
eller flere børn.
Det foreslås i
§ 17, stk. 1,
at kommunen yder et månedligt børnetillæg på
2.687 kr. (2024-niveau) til personer, der modtager kontanthjælp efter den
foreslåede § 16 og som har forsørgelsespligt over for et eller flere børn under
18 år.
259
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Forslaget betyder, at alle forsørgere, der modtager kontanthjælp efter den
foreslåede § 16, vil få et tillæg på 2.687 kr. (2024-niveau) til kontanthjæl-
pen, uanset om de forsørger barnet i hjemmet eller ikke. Det betyder tillige,
at personer med forsørgelsespligt over et barn, der er anbragt uden for hjem-
met efter barnets lov, vil have ret til et børnetillæg.
Der ydes kun ét børnetillæg til kontanthjælpen uanset antallet af børn, som
modtageren har forsørgelsespligt overfor.
Ved forsørgere forstås personer, der har den privatretlige forsørgelsespligt
over et barn, der er under 18 år. Ved den privatretlige forsørgelsespligt for-
stås den pligt til at forsørge et barn, som forældre har efter § 13 i lov om
børns forsørgelse.
I forlængelse heraf fremgår det af den foreslåede
§ 17, stk. 2, 1. pkt.,
at retten
til et børnetillæg er betinget af, at børnene opholder sig her i riget.
Det betyder, at det vil være en betingelse for at få børnetillægget, at barnet
eller børnene opholder sig her i riget. Forslaget er en udvidelse af gældende
regler, hvorefter udbetaling af forsørgersats eller bidragstillæg forudsætter,
at barnet eller børnene opholder sig her i landet. Med udvidelsen vil en kon-
tanthjælpsmodtager kunne modtage børnetillæg, selv om barnet eller bør-
nene opholder sig i Grønland eller på Færøerne.
Efter den foreslåede
§ 17, stk. 2, 2. pkt.,
gælder betingelsen om, at barnet
skal opholde sig her i riget dog ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse
efter EU-retten er berettigede til hjælpen, eller for personer, der er omfattet
af bilaterale overenskomster. Dette forslag er en videreførelse af gældende
regler.
Børnetillægget vil blive udbetalt sammen med kontanthjælpen, jf. den fore-
slåede § 16. Hvis forsørgeren skifter civilstatus fra ikke-forsørger til forsør-
ger eller omvendt, fordi et barn bliver født, fylder 18 år eller dør i løbet af
en måned, vil tillægget blive udbetalt forholdsmæssigt for denne måned. Li-
geledes vil tillægget kunne blive udbetalt forholdsmæssigt, hvis barnet i lø-
bet af en måned tager ophold uden for riget, og ikke er omfattet af undtagel-
sen for EU/EØS-borgere eller personer omfattet af bilaterale overenskom-
ster.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
(Til § 18)
260
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Der findes ikke regler om tillæg til enlige forsørgere eller enlige ikke-for-
sørgere i lov om aktiv socialpolitik. Derimod findes der højere ydelsessatser
for enlige forsørgere undtagen for kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30
år. Der henvises til pkt. 3.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
§ 18, stk. 1,
at kommunen yder et månedligt tillæg på 1.581
kr. til enlige forsørgere, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1,
eller § 16, stk. 2, nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alle enlige forsørgere, der mod-
tager kontanthjælp med grundsats efter § 16, stk. 1, nr. 1, eller med mind-
stesats efter § 16, stk. 2, nr. 1, vil få udbetalt et månedligt tillæg på 1.581 kr.
Tillægget vil være betinget af, at forsørgeren er reelt enlig. Hvis forsørgeren
skifter civilstatus fra enlig til samlevende eller fra samlevende til enlig i lø-
bet af en måned, vil tillægget blive udbetalt forholdsmæssigt for denne må-
ned. Ligeledes vil tillægget blive udbetalt forholdsmæssigt, hvis den enlige
forsørger skifter kontanthjælpssats i løbet af måneden. Det vil eksempelvis
være tilfældet, hvis en enlige forsørger med grundsats og tillæg fylder 30 år
midt i måneden og dermed overgår til forhøjet sats uden ret til tillæg som
enlig forsørger.
Det foreslås i
§ 18, stk. 2,
at retten til tillæg som enlig forsørger er betinget
af,
1) at personen forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra
børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af bør-
nebidrag, eller
2) at personen forsørger eget barn i hjemmet og ville have erhvervet ret til
ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling
af børnebidrag, såfremt personen opfyldte betingelserne i § 5, stk. 1, nr.
1, og § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebi-
drag, eller
3) at personen ville have erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, hvis barnet ikke
havde været anbragt uden for hjemmet efter barnets lov, jf. § 5, stk. 1, nr.
4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de gældende kriterierne for at
blive betragtet som enlig forsørger efter lov om aktiv socialpolitik viderefø-
res. Der vil således ikke med forslaget blive ændret på den personkreds, der
261
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
efter de gældende regler i §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, betragtes
som enlige forsørgere.
En enlig forsørger vil således fortsat være en person, der forsørger eget barn
i hjemmet og enten har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (herefter børnetil-
skudsloven), eller som ville have erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter
børnetilskudsloven, såfremt personen opfyldte betingelserne om bopæl og
ophold eller beskæftigelse i § 5, stk. 1, nr. 1, og § 5 a i børnetilskudsloven.
En enlig forsørger vil som hidtil også kunne være en person, som ville have
erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven, hvis barnet
ikke havde været anbragt uden for hjemmet efter barnets lov, jf. § 5, stk. 1,
nr. 4, i børnetilskudsloven. Det vil fortsat være en betingelse, at personen er
enlig og barnet skulle have opholdt sig hos personen.
Det foreslås i
§ 18, stk. 3,
at kommunen yder et tillæg på 1.054 kr. til enlige
uden forsørgelsespligt over for børn, der modtager kontanthjælp efter § 16,
stk. 1, nr. 1 eller 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alle enlige uden forsørgelses-
pligt over for børn vil få udbetalt et månedligt tillæg på 1.054 kr., hvis de
modtager kontanthjælp med grundsats eller forhøjet sats efter § 16, stk. 1,
nr. 1 eller 2. Hvis personen skifter civilstatus fra enlig til samlevende, fra
samlevende til enlig eller bliver forsørger i løbet af en måned, vil dette tillæg
tilsvarende de øvrige tillæg blive udbetalt forholdsmæssigt for denne må-
ned.
Med forslaget vil enlige ikke-forsørgere blive afgrænset fra samlevende
ikke-forsørgere ud fra de samme principper, som Udbetaling Danmark an-
vender i forbindelse med afgørelser af, om en person betragtes som samle-
vende eller enlig i relation til børnetilskud til enlige efter børnetilskudslo-
ven.
Det foreslås i
§ 18, stk. 4,
at kommunen forud for udbetaling af tillæg til
enlige efter stk. 1-3 træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan anses for
samlevende eller enlig, jf. børnetilskudsloven. Hvis Udbetaling Danmark
forinden har truffet afgørelse om, at personen kan anses for enlig, skal kom-
munen lægge denne afgørelse til grund.
Med forslaget vil kommunen forud for udbetaling af tillæg til enlige forsør-
gere og tillæg til enlige ikke-forsørgere skulle træffe afgørelse om hvorvidt
en person vil kunne anses for enlig eller samlevende. Kommunen vil skulle
262
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
anvende de samme principper, som Udbetaling Danmark anvender i forbin-
delse med afgørelser af, om en person betragtes som samlevende eller enlig
i relation til børnetilskud til enlige efter børnetilskudsloven.
Kommunerne anvender i dag disse principper i forbindelse med indplace-
ring under de øvre grænser for den samlede hjælp i § 25 b, stk. 1-4, i lov om
aktiv socialpolitik, det såkaldte kontanthjælpsloft, hvor kommunen træffer
afgørelse om, hvorvidt personer i relation til de øvre grænser for den sam-
lede hjælp kan anses for samlevende eller enlige efter § 25 b, stk. 9 og 10,
jf. børnetilskudsloven.
Med forslaget vil kommunen således skulle træffe afgørelse om, hvorvidt
disse personer kan anses for samlevende eller enlige, således som disse be-
greber anvendes i forbindelse med børnetilskudsloven.
Det foreslås i
§ 18, stk. 5,
at hvis Udbetaling Danmark forinden har truffet
afgørelse om, at personen kan anses for enlig forsørger efter børnetilskuds-
loven, skal kommunen lægge denne afgørelse til grund for udbetaling af til-
læg efter den foreslåede § 18, stk. 1. Kommunen vil med forslaget skulle
udbetale tillæg til enlige forsørgere efter den foreslåede § 18, stk. 1, til per-
soner, der allerede modtager ekstra børnetilskud som enlig forsørger, og til
de personer, der har fået en afgørelse fra Udbetaling Danmark om, at de har
erhvervet ret til ekstra børnetilskud som enlig forsørger og vil modtage dette
børnetilskud fra næste kvartal.
Det foreslås i
§ 18, stk. 6,
at hvis Udbetaling Danmark ikke forinden har
truffet afgørelse om, at personen kan anses for enlig forsørger efter børne-
tilskudsloven, træffer kommunen afgørelse om udbetaling af tillæg til enlige
forsørgere efter stk. 1, hvis det er sandsynligt, at Udbetaling Danmark efter-
følgende vil træffe afgørelse om, at personen kan anses for enlig forsørger
efter børnetilskudsloven. I denne situation udbetales tillæg efter stk. 1, med
forbehold for at ansøgningen om ekstra børnetilskud imødekommes af Ud-
betaling Danmark. Kommunen skal senest ved udbetalingen af tillæg oplyse
modtageren om, at det udbetalte tillæg er foreløbigt, og med hvilken begrun-
delse samt tage forbehold for tilbagebetaling. Tilbagebetaling af tillæg sker
efter § 95.
Kravet om oplysning om, at udbetaling af tillæg er foreløbigt, og med hvil-
ken begrundelse, samt forbehold for tilbagebetaling, er en betingelse for gyl-
digheden af tilbagebetalingskravet. Det betyder, at kommunen skal kunne
dokumentere, at modtageren har fået oplysningen.
263
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Forslaget til § 18, stk. 6, viderefører bestemmelserne i den gældende § 89,
stk. 3 og 5, der ophæves med lovforslagets § 1, nr. 111. Med forslaget vil
kommunen kunne udbetale tillæg efter den foreslåede § 18, stk. 1, hvis kom-
munen finder det sandsynligt, at Udbetaling Danmark efterfølgende vil
træffe afgørelse om, at personen kan anses som enlig forsørger efter børne-
tilskudsloven. Udbetalte tillæg vil kunne kræves tilbagebetalt, hvis Udbeta-
ling Danmark efterfølgende træffer afgørelse om, at den pågældende ikke
kan anses som enlig forsørger. Tilbagebetaling vil være betinget af, at kom-
munen senest ved udbetalingen af tillæg til enlig forsørger har oplyst mod-
tageren om, at det udbetalte tillæg er foreløbigt og betinget af, at Udbetaling
Danmark efterfølgende træffer afgørelse om ret til ekstra børnetilskud som
enlig forsørger efter børnetilskudsloven.
Kommunens afgørelse vil, uanset om Udbetaling Danmarks afgørelse er lagt
til grund, kunne indbringes for Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg, jf. §
98, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås i
§ 18, stk. 7,
at stk. 6 ikke finder anvendelse for personer, der
er tiltalt i en straffesag og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkal-
delse og uden dokumenteret lovligt forfald, og hvor retten har truffet anhol-
delsesbeslutning i sagen, jf. retsplejelovens § 757.
Forslaget til § 18, stk. 7, viderefører bestemmelserne i den gældende § 89,
stk. 4, der ophæves med lovforslagets § 1, nr. 111. Med forslaget vil de ud-
betalende myndigheder ikke forud for en ydelsesnedsættelse som følge af
udeblivelse fra et retsmøde skulle træffe skønsmæssig afgørelse om, hvor-
vidt en person senere vil erhverve ret til ekstra børnetilskud som enlig for-
sørger efter børnetilskudsloven og dermed vil erhverve ret til udbetaling af
hjælp på niveau med hjælp efter den forslåede § 16, stk. 2, med eventuelle
tillæg efter de foreslåede §§ 17 og 18, men i stedet skal udbetale hjælp på
niveau med satserne efter den foreslåede § 16, stk. 2, og eventuelt tillæg
efter § 17 i lov om aktiv socialpolitik.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
(Til § 19)
Der findes ikke regler om et særlig ungetillæg til kontanthjælpsmodtagere.
Efter de gældende regler kan kommunen yde et aktivitetstillæg til personer
under 30 år, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, og som er
visiteret aktivitetsparate.
264
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslås i §
19, stk. 1,
at kommunen yder et særligt ungetillæg til kon-
tanthjælpen til personer under 30 år, der modtager kontanthjælp med grund-
sats eller satsen til hjemmeboende, jf. lovens § 16, stk. 1, nr. 1 og 3, og som
kommunen har visiteret aktivitetsparate.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at personkredsen for det særlige un-
getillæg omfatter personer, der endnu ikke er fyldt 30 år, og som vil modtage
kontanthjælp med grundsats, og personer, som opfylder beskæftigelseskra-
vet eller som ikke bliver omfattet af beskæftigelseskravet, og som vil mod-
tage satsen for hjemmeboende efter lovens § 16, stk. 1, nr. 3. Det betyder,
at personer, der vil modtage kontanthjælp med forhøjet sats, mindstesats el-
ler satsen til hjemmeboende og er omfattet af beskæftigelseskravet og ikke
opfylder det, ikke vil have ret til et særligt ungetillæg. Den foreslåede be-
stemmelse medfører endvidere, at den enkelte person også skal være visite-
ret aktivitetsparat af kommunen. Vurderingen af, hvorvidt en person er ak-
tivitetsparat, vil ske på grundlag af definitionen af aktivitetsparate modta-
gere af uddannelseshjælp og kontanthjælp efter reglerne fastsat i medfør af
§ 8, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr.
280 af 1. marts 2024, jf. § 4, stk. 2 og 4, i bekendtgørelse om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, jf. bekendtgørelse nr. 1216 af 28. september 2023.
Det betyder, at personkredsen for det særlige ungetillæg vil omfatte perso-
ner, der vil opfylde et af følgende kriterier:
- personen vurderes at have problemer af faglig, social og/eller helbreds-
mæssig karakter og dermed har behov for ekstra støtte og hjælp i længere
tid end ca. et år, inden personen kan påbegynde en uddannelse og gennem-
føre denne på almindelige vilkår (for personer, som modtager uddannel-
seshjælp og er omfattet af uddannelsespålæg).
- personen vurderes ikke at være i stand til at påtage sig et ordinært job, som
gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder
(for personer, der ikke er omfattet af uddannelsespålæg)
Disse kriterier svarer til de gældende kriterier for at blive visiteret aktivitets-
parat.
Det betyder, at der vil være et væsentlig overlap mellem personkredsen, der
modtager et aktivitetstillæg efter de gældende regler, og personkredsen, der
fremover vil være kunne modtage det særlige ungetillæg.
265
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Der vil dog være en gruppe, der med lov nr. 633 af 13. juni 2024 om ændring
af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kon-
tanthjælp) vil blive omfattet af beskæftigelseskravet, og som derfor fra 1.
juli 2025 vil modtage kontanthjælp med mindstesats eller satsen for hjem-
meboende, der er omfattet af beskæftigelseskravet, men som ikke opfylder
beskæftigelseskravet. Disse personer vil ikke have ret til et særligt ungetil-
læg, hvis de efter 1. juli 2025 vil få mindstesats eller satsen for hjemmebo-
ende, for personer omfattet af beskæftigelseskravet, men som ikke opfylder
dette krav, selvom disse personer efter de gældende regler har ret til et akti-
vitetstillæg.
Den foreslåede bestemmelse betyder endvidere, at personer, der allerede er
visiteret aktivitetsparate, og som vil modtage hjælp som aktivitetsparate i
kontanthjælpssystemet i juni 2025, og som fortsat vil opfylde betingelserne
for at være visiteret aktivitetsparat i juli 2025, vil have ret til et særligt un-
getillæg fra juli 2025. Det vil dermed ikke være et krav, at de personer, der
allerede modtager hjælp som aktivitetsparate i kontanthjælpssystemet ved
overgangen til et nyt system pr. 1. juli 2025, skal genvisiteres for at få ret til
et særligt ungetillæg, såfremt de fortsat opfylder betingelserne for at være
visiteret aktivitetsparate.
Det foreslås i
§ 19, stk. 2,
at en person, der modtager kontanthjælp som for-
revalidend, jf. kapitel 6 c i denne lov og kapitel 21 i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, kan modtage det særlige ungetillæg, jf. den foreslåede § 19,
stk. 1 og 3.
Det betyder, at en forrevalidend vil få ret til et særligt ungetillæg fra tids-
punktet for visitationen som forrevalidend under samme betingelser, som
personer der modtager kontanthjælp, har ret til et særligt ungetillæg fra det
tidspunkt, hvor de er visiteret aktivitetsparate. Det indebærer, at forrevali-
denden for at få ret til det særlige ungetillæg skal være omfattet af denne
personkreds: personer, der ikke er fyldt 30 år, og som vil modtage kontant-
hjælp med grundsats efter lovens § 16, stk. 1, nr.1, og personer, som vil
modtage satsen for hjemmeboende efter lovens § 16, stk. 1, nr. 2. Det inde-
bærer, at forrevalidender, der vil modtage kontanthjælp med forhøjet sats,
mindstesats eller satsen til hjemmeboende, som er omfattet af beskæftigel-
seskravet, men som ikke opfylder dette krav, ikke vil have ret til et særligt
ungetillæg.
Det foreslås i
§ 19, stk. 3,
at det særlige ungetillæg vil udgøre et månedligt
beløb på
266
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
1) 1.000 kr. (2024-niveau) til personer under 25 år, der ikke har forsørgel-
sespligt over for børn,
2) 2.500 kr. (2024-niveau) til personer mellem 25 og 29 år, der ikke har
forsørgelsespligt over for børn, og
3) 2.500 kr. (2024-niveau) til personer under 30 år, der har forsørgelsespligt
over for børn og modtager børnetillæg efter § 17.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at personer, der er fyldt 25 år, og
personer, der har forsørgelsespligt over for børn, vil få ret til et højere særligt
ungetillæg end personer uden forsørgelsespligt over for børn, der endnu ikke
er fyldt 25 år. Det foreslåede indebærer, at det højere særlige ungetillæg for
personer, der har forsørgelsespligt over for børn, vil blive ydet til personer,
der har forsørgelsespligt over et eller flere børn, og som modtager børnetil-
læg. Det betyder, at det højere særlige ungetillæg vil blive ydet til personer,
der har forsørgelsespligt over for børn uanset, om de forsørger barnet i hjem-
met, da det ikke er en betingelse for at modtage børnetillægget, at barnet
forsørges i hjemmet.
Det vil således ikke være et krav, at forsørgeren forsørger barnet i hjemmet.
Personer med forsørgelsespligt over for et anbragt barn, som ellers ville
have forsørget barnet i hjemmet, såfremt barnet ikke var anbragt uden for
hjemmet efter barnets lov, også vil få ret til et højere særligt ungetillæg, idet
det særlige ungetillæg som forsørger ikke er betinget af, at personen forsør-
ger eget barn i hjemmet, eller at barnet skulle have opholdt sig hos den på-
gældende forælder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
(Til § 20)
Der eksisterer ikke regler om et midlertidigt tilpasningstillæg til personer i
kontanthjælpssystemet.
Det foreslås i
§ 20, stk. 1,
at i perioden fra og med 1. juli 2025 til og med
den 30. juni 2027 yder kommunen et midlertidigt tilpasningstillæg med et
månedligt beløb på 2.000 kr. (2024-niveau) til kontanthjælpen til personer
under 30 år. Det er en betingelse for få ret til tilpasningstillægget, at perso-
nerne modtager kontanthjælp for juli 2025 efter § 16, stk. 1, nr. 1 og 3, og
at personerne har modtaget uddannelseshjælp eller kontanthjælp for juni
2025. Personer omfattet af 1. og 2. pkt. skal desuden have modtaget hjælp i
kontanthjælpssystemet efter de hidtil gældende regler, jf. lovbekendtgørelse
267
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
2885581_0268.png
UDKAST
nr. 1031 af 22. juni 2023, som ændret ved § 5 i lov nr. 1531 af 12. december
2023 og § 12 i lov nr. 1538 af 12. december 2023, som:
1) forsørgere under 30 år efter §§ 23, stk. 2, nr. 1 og 2, eller 25, stk. 3, nr.
1 og nr. 2, og som modtog et aktivitetstillæg efter §§ 24, stk. 3, nr. 1 og
2, eller 25, stk. 9, nr. 1 og 2, jf. dog stk. 2 og 3,
2) udeboende ikke-forsørgere, der er fyldt 25 år, efter §§ 23, stk. 2, nr. 6,
eller 25, stk. 3, nr. 6, og som modtog et aktivitetstillæg efter §§ 24, stk.
3, nr. 3, eller § 25, stk. 9, nr. 3, jf. dog stk. 4,
3) hjemmeboende, der er fyldt 25 år, efter §§ 23, stk. 2, nr. 7, eller 25, stk.
3, nr. 7, og som modtog et aktivitetstillæg efter §§ 24, stk. 3, nr. 4, eller
25, stk. 9, nr. 4, jf. dog stk. 5,
4) personer, der modtog hjælp efter §§ 23, stk. 2, nr. 4, eller 25, stk. 3, nr.
4, jf. dog stk. 6, eller
5) personer, der modtog hjælp efter §§ 23, stk. 2, nr. 5, eller 25, stk. 3, nr.
5, jf. dog stk. 7.
Det betyder, at tilpasningstillægget ydes som en midlertidig ordning i peri-
oden fra 1. juli 2025 til og med den 30. juni 2027, hvorefter bestemmelsen
ophæves. Tilpasningstillægget vil derfor kunne udbetales for sidste gang for
juni måned 2027. Det er således ikke muligt at få udbetalt et fritidstillæg for
juli 2027 eller senere uanset, om en person i øvrigt opfylder betingelserne
for at opnå ret til tilpasningstillægget.
Det betyder, at tilpasningstillægget vil blive ydet med et månedligt beløb på
2.000 kr. (2024-niveau) til personer, der endnu ikke er fyldt 30 år. Efter
indholdet af det foreslåede vil satsen for det midlertidige tilpasningstillæg
ikke blive satsreguleret.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det er en betingelse for at få ret
til midlertidige tilpasningstillæg, at en person modtager hjælp i kontant-
hjælpssystemet for juni og juli 2025. Det betyder, at personer i målgruppen
skal have været berettiget til kontanthjælp for både juni og juli 2025. Perso-
ner der undtagelsesvis for juni og/eller for juli får en udbetaling på 0 kr. i
kontanthjælp som følge af at hjælpen er blevet nedsat pga. f.eks. på grund
af, at deres ægtefælle har haft indtægter via arbejde, vil være berettiget til et
midlertidigt tilpasningstillæg. Det er således ikke en betingelse, at der er
sket en udbetaling af kontanthjælp for juni og juli måned 2025.
268
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslåedes bestemmelse indebærer, at målgruppens ydelsesnedgang er
defineret generelt på baggrund af satsindplaceringen og dermed den sam-
lede hjælp for juni 2025 sammenholdt med målgruppens satsindplacering
og tillæg svarende til den samlede hjælp for juli 2025.
Det betyder, at målgruppen for tilpasningstillægget omfatter personer, der
modtog kontanthjælp eller uddannelseshjælp for juni 2025 som:
-
enlige eller samlevende/gifte forsørgere under 30 år, der også modtager
et aktivitetstillæg.
Det er endvidere en betingelse, at disse har ret til kontanthjælp med grund-
sats og tillæg som henholdsvis enlige og gifte/samlevende forsørgere og er
visiteret aktivitetsparate for juli 2025.
-
udeboende ikke-forsørgere, fyldt 25 år, der også modtager et aktivitets-
tillæg.
Det er en endvidere en betingelse, at disse har ret til kontanthjælp med
grundsats og tillæg som samlevende eller gifte og er visiteret aktivitetsparat
for juli 2025.
-
hjemmeboende, fyldt 25 år, der også modtager et aktivitetstillæg.
Det er endvidere en betingelse at disse har ret til kontanthjælp med satsen
som hjemmeboende og er visiteret aktivitetsparat for juli 2025.
-
forsørgere der modtager satsen for personer, der har en dokumenteret
psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sinds-
lidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk til-
stand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose
og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype.
Det er endvidere en betingelse, at disse har ret til kontanthjælp med grund-
sats og tillæg som forsørgere for juli 2025.
-
udeboende ikke-forsørgere, der modtog satsen for personer, der har en
dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, ski-
zotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende
psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk be-
tinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af border-
linetype.
269
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det er endvidere en betingelse, at disse har ret til kontanthjælp med grund-
sats og tillæg som ikke-forsørgere for juli 2025. For personer i satskatego-
rier, der er fyldt 25 år, er det endvidere en betingelse, at de har ret til tillæg
som samlevende/gifte.
Det foreslås i
§ 20, stk. 2,
at for personer omfattet af stk. 1, nr. 1, der modtog
hjælp som samlevende eller gifte i juni 2025, er det endvidere en betingelse,
at disse har ret til kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr.1, et børnetillæg efter §
17, stk. 1, og et særligt ungetillæg efter § 19, stk. stk. 3, nr. 2, for juli 2025.
Det betyder, at det endvidere er en betingelse for personer, der modtog kon-
tanthjælp eller uddannelseshjælp som samlevende/gifte forsørgere for juni
2025 og som var aktivitetsparate, at personerne har ret til kontanthjælp med
grundsats, et børnetillæg og et særligt ungetillæg for juli 2025.
Det foreslås i
§ 20, stk. 3,
at for personer omfattet af stk. 1, nr. 1, der modtog
hjælp som enlige for juni 2025, er det endvidere en betingelse, at de har ret
til kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1, et børnetillæg efter § 17, stk. 1, et
særligt ungetillæg efter § 19, stk. 3, nr. 2, og et tillæg til enlige forsørgere
efter § 18, stk. 1, for juli 2025.
Det betyder, at det endvidere er en betingelse for personer, der modtog kon-
tanthjælp eller uddannelseshjælp som enlige forsørgere for juni 2025 og som
var aktivitetsparate, at personerne har ret til kontanthjælp med grundsats, et
børnetillæg og et særligt ungetillæg og et tillæg til enlige forsørgere for juli
2025.
Det foreslås
i § 20, stk. 4,
at for personer omfattet af stk. 1, nr. 2, er det
endvidere en betingelse, at disse har ret til kontanthjælp efter § 16, stk. 1,
nr. 1, et særligt ungetillæg efter § 19, stk. 3, nr. 2, og at de ikke har ret til et
tillæg til enlige uden forsørgelsespligt efter § 18, stk. 3 for juli 2025.
Det betyder, at det endvidere er en betingelse for personer, der modtog kon-
tanthjælp eller uddannelseshjælp som udeboende ikke-forsørgere for juni
2025, og som var fyldt 25 år og som var aktivitetsparate, at personerne har
ret til kontanthjælp med grundsats, et særligt ungetillæg, og at de ikke har
ret til et tillæg til enlige uden forsørgelsespligt efter for juli 2025.
Det betyder, at det alene er personer, der er samlevende eller gifte i juli 2025,
der er omfattet af retten til et tilpasningstillæg i denne satskategori, og der-
med vil være få ret til et tilpasningstillæg.
270
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslås i
§ 20, stk. 5,
at for personer omfattet af stk. 1, nr. 3, er det
endvidere en betingelse, at disse har ret til kontanthjælp efter § 16, stk. 1,
nr. 3 og et særligt ungetillæg efter § 19, stk. 3, nr. 2, for juli 2025.
Det betyder, at det endvidere er en betingelse for personer, der modtog kon-
tanthjælp som hjemmeboende for juni 2025 og som var aktivitetsparate, at
personerne har ret til kontanthjælp med satsen som hjemmeboende, og et
særligt ungetillæg for juli 2025.
Det foreslås i
§ 20, stk.
6, at for personer omfattet af stk. 1, nr. 4, er det
endvidere en betingelse, at disse har ret til kontanthjælp efter § 16, stk. 1,
nr. 1, og et børnetillæg efter § 17, stk. 1, for juli 2025.
Det betyder, at det endvidere er en betingelse for personer, der modtog kon-
tanthjælp med satsen for bestemte psykiske diagnoser som forsørgere for
juni 2025, at disse har ret til kontanthjælp med grundsats og har ret til et
børnetillæg som forsørgere for juli 2025.
Det betyder, at det ikke er en betingelse for denne satskategori, at de mod-
tager det særlige ungetillæg for juli 2025.
Det foreslås
i § 20, stk. 7,
at for personer omfattet af stk. 1, nr. 5, er det
endvidere en betingelse, at disse har ret til kontanthjælp efter § 16, stk. 1,
nr. 1, og at de ikke har ret til et børnetillæg efter § 17, stk. 1, for juli 2025.
For personer omfattet af stk. 1, nr. 5, der er fyldt 25 år, er det endvidere en
betingelse, at disse ikke har ret til et tillæg til enlige uden forsørgelsespligt
efter § 18, stk. 3, for juli 2025.
Det betyder, at det endvidere er en betingelse for personer, der modtog kon-
tanthjælp som udeboende ikke-forsørgere med satsen for bestemte psykiske
diagnoser for juni 2025, at disse har ret til kontanthjælp med grundsats, og
at de ikke har ret til et børnetillæg som forsørgere for juli 2025.
Det betyder, at det ikke er en betingelse for personer i denne satskategori, at
de modtager det særlige ungetillæg for juli 2025.
Det betyder endvidere, at for de personer, der er i kategorien og som er fyldt
25 år, er det en betingelse at de modtager tillæg som samlevende for juli
2025 svarende til, at de ikke har ret til et tillæg til enlige ikke-forsørgere.
Dette skyldes, at personer over 25 år har ret til det højere særlige ungetillæg.
Det foreslås i
§ 20, stk. 8,
at hvis en person omfattet af stk. 1, nr. 1-3 i juni
2025 skifter civilstand, status fra enlig til samlevende eller omvendt, forsør-
271
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
gerstatus eller visitationskategori efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats fra juni til juli 2025 og af denne grund ændrer ydelsesniveau, vil perso-
nen ikke have ret til et midlertidigt tilpasningstillæg. Tilsvarende gælder for
personer omfattet af stk. 1, nr. 4 og 5 for så vidt angår skift af civilstand,
status fra enlig til samlevende og omvendt og forsørgerstatus.
Det betyder, at en person, der ændrer ydelsesniveau fra juni 2025 til juli
2025 som følge af ændringer, der skyldes andre årsager end de nye lavere
satser, der træder i kraft pr. 1. juli 2025, ikke vil opnå ret til et tilpasnings-
tillæg.
Det betyder, at personer, der modtager de højere satser for bestemte diagno-
ser på det skizofrene spekter efter gældende regler vil få ret til et tilpasnings-
tillæg uanset, at de i perioden fra juni 2025 til juli 2025 ændrer visitations-
kategori og af den grund oplever en ydelsesnedgang. Ændringer af ydelses-
niveau som følge af skift i civilstand, status fra enlig til samlevende og om-
vendt eller ændring af forsørgerstatus, vil for denne satskategori som for de
øvrige medføre, at de ikke har ret til et tilpasningstillæg.
Det foreslås i
§ 20, stk. 9,
at en person, der har modtaget det midlertidige
tilpasningstillæg for juli 2025, vil få ret til det midlertidige tilpasningstillæg
på ny, hvis personen igen får ret til kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1 eller
3.
Det betyder, at en person, der får ret til et midlertidigt tilpasningstillæg, vil
få ret til et midlertidigt tilpasningstillæg, hvis personen genindtræder i kon-
tanthjælpshjælpssystemet før 1. juli 2027.
Det betyder, at en person, der opnår ret til et tilpasningstillæg for juli 2025,
og som i den toårige periode, hvor tilpasningstillægget vil blive ydet, kom-
mer til at udtræde af kontanthjælpssystemet og efterfølgende genindtræder
i kontanthjælpssystemet, vil få ret til tilpasningstillægget igen.
Det betyder endvidere, at en person, der har opnået ret til et tilpasningstillæg
for juli 2025 vil beholde retten til et tilpasningstillæg i hele virkningsperio-
den uanset om personen skifter sats efterfølgende, f.eks. fordi personen går
fra at være ikke-forsørger til at blive forsørger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 36 og 37
Det fremgår af de gældende §§ 22-25, at kommunen kan yde selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp,
272
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
aktivitetstillæg og barselstillæg. Bestemmelserne udspecificerer med hvilke
beløb, der kan ydes hjælp. Det fremgår endvidere af § 22, stk. 4, at kommu-
nen efter ansøgning yder en danskbonus til en person, der modtager hjælp
efter §§ 22, stk. 2, eller § 27 a, 2. pkt., og som har bestået Prøve i Dansk 2,
jf. § 9, stk. 1, i danskuddannelsesloven, eller FVU-læsning trin 2, jf. lov om
forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, el-
ler tilsvarende eller højere prøve i dansk. Danskbonus består af et månedligt
tillæg til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller overgangsydelsen på
1.705 kr. (2024-niveau) inden for en 6 måneders periode. Der kan opnås ret
til danskbonus én gang. Personer, der tidligere har opnået ret til dansktillæg
efter lov om aktiv socialpolitik eller danskbonus efter integrationslovens §
22, har ikke ret til danskbonus. Den samlede hjælp inkl. danskbonus må ikke
overstige, hvad personen ville være berettiget til efter §§ 23-25, såfremt op-
holdskravet i lovens § 11, stk. 3, var opfyldt.
Det foreslås, at overskriften før § 22 ophæves. Der er tale om en konse-
kvensændring som følge af, at § 22 foreslås ophævet med lovforslagets § 1,
nr. 37.
Det foreslås, at §§ 22-25 ophæves. Der er tale om en konsekvensændring
som følge af lovforslagets § 1, nr. 35, hvor der foreslås en ny ydelsesstruktur
for hjælp i kontanthjælpssystemet i lov om aktiv socialpolitik, således at de
gældende ydelser i kontanthjælpssystemet i lovens §§ 22-25 erstattes af nye
ydelser og tillæg i lovens §§ 16-20.
Med ændringen foreslås bl.a. en ophævelse af reglerne om danskbonus i §
22, stk. 4-8.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 38
Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommu-
nen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige
de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.
I den gældende lov om aktiv socialpolitik henvises flere steder til en eller
flere af disse ydelser.
Det foreslås i
§ 25 a, stk. 1,
at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp« til »kontanthjælp«
to steder.
273
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp
i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontant-
hjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats,
grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg,
som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg
i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere,
tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpas-
ningstillæg.
Med henvisningen til kontanthjælp menes dermed kontanthjælp inklusive
tillæggene i den nye ydelsesstruktur, der vil kunne ydes til den enkelte per-
son, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.17.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger
Til nr. 39 og 40
Det fremgår af den gældende lovs § 25 a, stk. 1, jf. stk. 2 og 3, at kommunen
kan yde op til 1 måneds engangshjælp til personer, der ikke opfylder betin-
gelserne i lovens § 13 b, indtil de har ret til en hel måneds selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp.
Det fremgår videre, at engangshjælpen ydes fra ansøgningstidspunktet, og
indtil ansøgeren får udbetalt selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, over-
gangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp.
Efter lovens stk. 2 kan engangshjælpen efter stk. 1 højst udgøre 4.231 kr.
for personer, der er fyldt 25 år og personer, der ikke er fyldt 25 år, men er
udeboende. Efter lovens stk. 3. kan hjælpen højst udgøre 2.103 kr. for per-
soner under 25 år, som bor hos en eller begge forældre
Med forslaget til ændring i
§ 25 a, stk. 2,
ændres »4.231 kr.« til: »6.587 kr.
(2024-niveau)«.
Med forslaget til ændring i
§ 25 a, stk. 3,
ændres »2.103 kr.« til: »3.276 kr.
(2024-niveau)«.
Det foreslås således at ændre beløbene i § 25 a, stk. 2 og 3, så de svarer til
beløbene på 2024-niveau.
Til nr. 41 og 42
274
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik er alle personer, der
modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannel-
seshjælp og kontanthjælp efter §§ 22-25, omfattet af de øvre grænser for den
samlede hjælp, som en person kan modtage i hjælp i kontanthjælpssystemet
efter lovens §§ 22-25, særlig støtte efter lovens § 34 og boligstøtte efter lov
om individuel boligstøtte, jf. § 25 b, stk. 1-5.
De øvre grænser for den samlede hjælp kaldes kontanthjælpsloftet.
Såfremt personens beregnede samlede hjælp overstiger personens loft, ned-
sættes den samlede hjælp med det overskydende beløb. Nedsættelsen fore-
tages først fuldt ud i den særlige støtte efter § 34 og herefter boligstøtten ned
til den konkrete loftsstørrelse. For at fremme det økonomiske incitament til
at tage job reducerer arbejdsindkomster kontanthjælpsloftets virkning. Det
betyder, at det beløb, som kontanthjælpen m.v. reduceres med som følge af
arbejdsindkomsten (skattepligtigt beløb), gør, at modtageren kan ”beholde”
mere af boligstøtten og særlig støtte (som er skattefri).
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 41, at
§ 25 b-e
i lov om aktiv social-
politik ophæves. Det betyder, at kontanthjælpsloftet vil blive afskaffet, så-
ledes at de øvre grænser for den samlede hjælp efter § 25 b, stk. 1-5, ikke
længere gælder.
Med forslaget til § 25 g, jf. lovforslagets § 1, nr. 42, foreslås det i stedet at
indføre et loft over, hvor meget, der kan ydes i boligstøtte til en gift eller
samlevende person, der modtager forhøjet sats efter den foreslåede § 16, stk.
1, nr. 2, jf. den foreslåede § 25 g (boligstøtteloftet).
Således fremgår det af den foreslåede
§ 25 g, stk. 1,
at til en gift eller sam-
levende person, der modtager forhøjet sats efter den foreslåede § 16, stk. 1,
nr. 2, kan der maksimalt ydes boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte
på 350 kr. (2024-niveau).
Forhøjet sats vil udgøre 12.064 kr. (2024-niveau). Det betyder, at alle gifte
og samlevende personer, der vil modtage hjælp i form af forhøjet sats, vil
være omfattet af grænsen på 350 kr. (2024-niveau) for, hvor meget der mak-
simalt kan ydes i boligstøtte.
Den omfattede personkreds vil dermed også omfatte personer mellem 25 til
29 år, der er gift eller samlevende, og som vil modtage forhøjet sats, fordi
de opfylder kravet om 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse inden for
en periode på 10 år, jf. den foreslåede § 16, stk. 3.
275
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Ægtepar og samlevende, der begge modtager et beløb svarende til mindste-
satsen, jf. forslaget til ændring af lovens § 26, stk. 2, vil ikke blive omfattet
af boligstøtteloftet.
Det vil være uden betydning for, om en person bliver omfattet af boligstøt-
teloftet efter § 25 g, stk. 1, om der ydes tillæg til satsen. Både gifte og sam-
levende forsørgere og ikke-forsørgere, der modtager forhøjet sats, vil såle-
des være omfattet af grænsen for den maksimale boligstøtte. Alle forsørgere
i kontanthjælpssystemet får et børnetillæg på 2.687 kr. (2024-niveau), jf.
den foreslåede § 17.
Det foreslås i
§ 25 g, stk. 2,
at boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte,
der ydes til personer, som er omfattet af boligstøtteloftet, jf. § 25 g, stk. 1,
indgår som en forholdsmæssig andel af den samlede boligstøtte, herunder
tilskud og lån, i forhold til antallet af husstandsmedlemmer, der indgår i be-
regningen af husstandsindkomsten, jf. § 6 i boligstøtteloven.
Er der således to medlemmer af husstanden - eksempelvis en modtager af
forhøjet sats og dennes ægtefælle - indgår boligstøtten med �½ af den udbe-
talte boligstøtte i forhold til personen, der er omfattet af boligstøtteloftet.
Fordelingen af den forholdsmæssige andel af den samlede boligstøtte vil
følge reglerne for hvilke personer, der indgår i beregningen af husstandsind-
komsten ved beregningen af boligstøtte efter boligstøtteloven. Beregningen
af boligstøtte sker på grundlag af husstandsindkomsten, jf. § 6 i boligstøtte-
loven. Den husstandsindkomst, der skal lægges til grund ved boligstøttebe-
regningen, er husstandens samlede indkomster, dvs. at opgørelsen omfatter
både ansøgerens indkomst og andre husstandsmedlemmers indkomst, jf. §§
6 og 7 i boligstøtteloven. Børn i boligstøttelovens forstand under 18 års ind-
komst og formue indgår dog ikke.
Ægtefæller skal forsørge hinanden. Det betyder, at der ved beregning af
hjælp til ægtefæller tages hensyn til begge ægtefællers økonomiske forhold.
Når en ægtefælle søger kontanthjælp, skal kommunen beregne kontanthjæl-
pen i forhold til begge ægtefæller. Hjælpen til et ægtepar i kontanthjælpssy-
stemet beregnes således som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne
er berettiget til, jf. § 26, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at
der foretages en beregning på grundlag af begge ægtefællers økonomiske
forhold uanset, at det f.eks. kun er den ene ægtefælle, der opfylder betingel-
serne for at modtage hjælp i kontanthjælpssystemet, herunder opfylder be-
tingelsen om en social begivenhed m.v. efter § 11 i loven, mens den anden
ægtefælle er i fuldtidsbeskæftigelse.
276
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Hvis kommunens konkrete beregning på grundlag af ægteparrets økonomi-
ske forhold viser, at der kan udbetales kontanthjælp til begge ægtefæller, vil
begge ægtefæller blive anset for kontanthjælpsmodtagere. Ankestyrelsen
har endvidere fastslået i en principmeddelelse offentliggjort som princip-
meddelelse 213-11, at en gift person ikke kunne frasige sig retten til supple-
rende kontanthjælp, da ægtefællen søgte om kontanthjælp. Ankestyrelsen
henviste til, at ægtefæller bedømmes samlet ved udmåling af kontanthjælp,
og der er ikke hjemmel til at fravige reglerne om beregning og udbetaling af
kontanthjælp til ægtefæller.
Udbetales der kontanthjælp i form af forhøjet sats til begge personer i et
ægtepar for en hel kalendermåned, vil boligstøtten for begge ægtefæller så-
ledes skulle nedsættes i den pågældende måned, jf. den foreslåede § 25 g,
stk. 6, da begge ægtefæller i den situation er omfattet af boligstøtteloftet. I
de måneder, hvor der ikke udbetales kontanthjælp til ægtefællen i fuldtids-
beskæftigelse, vil der ikke skulle ske nedsættelse af den forholdsmæssige
andel af boligstøtten for denne ægtefælle.
Efter den foreslåede
§ 25 g, stk. 3,
finder boligstøtteloftet i § 25 g, stk. 1 ikke
anvendelse i forhold til boligstøtte efter boligstøtteloven, der gives til en
bolig, hvor en person i husstanden
1) er omfattet af boligstøttereglerne for stærkt bevægelseshæmmede,
2) er omfattet af boligstøttereglerne for personer, der modtager døgnhjælp
efter lov om social service,
3) modtager boligydelse og er anvist en almen ældrebolig eller lignende bo-
ligtype, jf. § 14, stk. 4, i boligstøtteloven, af kommunen, eller
4) er visiteret til og anvist en almen ældrebolig eller lignende boligtype, jf.
§ 14, stk. 6, i boligstøtteloven, på grund af en fysisk eller psykisk funkti-
onsnedsættelse.
Efter
§ 25 g, stk. 4, 1. pkt.
foreslås det, at kommunen træffer afgørelse om
en person, der har ret til hjælp med forhøjet sats efter den foreslåede § 16,
stk. 1, nr. 2, kan anses for samlevende, jf. lov om børnetilskud og forskuds-
vis udbetaling af børnebidrag. I
2. pkt.
foreslås det, at uanset 1. pkt. skal en
ægtefælle, der samlever på fælles bopæl med sin ægtefælle, betragtes som
gift i relation til boligstøtteloftet, jf. § 25 g, stk. 1.
Kommunen vil ved afgørelsen om ret til kontanthjælp yde kontanthjælpen
med sats efter den foreslåede § 16, herunder forhøjet sats, jf. § 16, stk. 1, nr.
2. Kommunen vil ved afgørelsen om at yde kontanthjælp med forhøjet sats
277
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
samtidigt træffe afgørelse om, hvorvidt en person er gift eller samlevende
efter den foreslåede § 25 g, stk. 4, 1. og 2. pkt. Dette har den betydning, at
personen vil blive omfattet af boligstøtteloftet, jf. § 25 g, stk. 1. Dette inde-
bærer, at kommunens afgørelser om samliv efter den foreslåede § 25 g, stk.
4, 1. og 2. pkt., kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. §
98, stk. 1, 1. pkt. i lov om aktiv socialpolitik.
I forhold til hvilke personer, der kan betragtes som samlevende i relation til
grænsen for den maksimale boligstøtte, foreslås det at anvende den defini-
tion af samlevende, der følger reglerne om børnetilskud, jf. § 25 g, stk. 4, 1.
pkt.
Børnetilskudslovens definition af samlevende er nærmere beskrevet i vej-
ledning nr. 10177 af 11. oktober 2007 om børnetilskud og forskudsvis ud-
betaling af børnebidrag. Det bemærkes, at det er Udbetaling Danmark, der
administrerer reglerne om børnetilskud. Kommunerne administrerer reg-
lerne om økonomisk fripladstilskud, som også anvender dette begreb.
Efter vejledning nr. 10177 af 11. oktober 2007 om børnetilskud og forskuds-
vis udbetaling af børnebidrag betragtes en person som samlevende, når per-
sonen har fælles husførelse med en anden person, som det er muligt at indgå
ægteskab med. Vurderingen af, om en person er enlig eller samlevende efter
lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, beror på en
konkret vurdering af den enkeltes forhold.
Som udgangspunkt er to personer, der lever sammen på fælles bopæl sam-
levende, mens to personer, der lever hver for sig, er enlige. I særlige tilfælde
kan to personer, der har samme bopæl, betragtes som enlige, mens to perso-
ner, der lever hver for sig, kan betragtes som samlevende. Det betragtes som
fælles husførelse, når man samlet set har de samme økonomiske og prakti-
ske fordele, som gifte og samlevende har ved at være to om at betale faste
og løbende udgifter og ved at være to om at udføre det praktiske arbejde i
hjemmet.
Om personen er samlevende afhænger altså af, hvor mange økonomiske og
praktiske fordele personen har ved at have et forhold til en anden person.
Udover at have fælles husførelse, skal man også - efter dansk ret - kunne
indgå ægteskab med personen for at blive betragtet som samlevende. Det er
nok, at det er muligt, at man kan indgå ægteskab med hinanden. Det gælder
også, selvom det er to personer af samme køn. Det betyder samtidig, at man
ikke - i lovens forstand - kan være samlevende med sine børn, søskende
forældre eller bedsteforældre. Det er, fordi ægteskab ikke må indgås mellem
slægtninge i ret op- og nedstigende linje eller mellem søskende.
278
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Efter vejledning nr. 10177 af 11. oktober 2007 om børnetilskud og forskuds-
vis udbetaling af børnebidrag kan personer godt dele bolig med en anden
person uden at blive anset for samlevende i et ægteskabslignende forhold,
men det er en betingelse, at personerne lever adskilt både økonomisk og i
forhold til det praktiske arbejde i hjemmet.
En sådan afgørelse skal træffes under iagttagelse af de forvaltningsretlige
principper og regler, herunder undersøgelsesprincippet i § 10 (officialprin-
cippet) i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,
partshøring og skriftligt begrundede afgørelser.
Uanset § 25 g, stk. 4, 1. pkt., skal kommunen betragte en ægtefælle, der
samlever på fælles bopæl med sin ægtefælle, som gift i relation boligstøtte-
loftet, jf. § 25 g, stk. 4, 2. pkt. Det betyder samtidig, at kommunen skal træffe
afgørelse efter 1. pkt. om en gift person, der ikke samlever på fælles bopæl
med sin ægtefælle.
Det foreslås endvidere i
§ 25 g, stk. 5,
at uanset § 25 g, stk. 4, 1. og 2. pkt.,
anses personer, der modtager ordinært børnetilskud efter børnetilskudslo-
ven, og personer, der modtager tillæg til enlige ikke-forsørgere efter den
foreslåede § 18, stk. 3, ikke for samlevende. Det betyder, at kommunen skal
betragte disse personer som enlige og dermed ikke som samlevende i rela-
tion til boligstøtteloftet.
Enlige forsørgere, der vil modtage forhøjet sats, vil ikke modtage tillæg til
enlige forsørgere efter den foreslåede § 18, stk. 1 og 2, der kun vil skulle
ydes til enlige forsørgere, der modtager grundsats, jf. forslaget til § 16, stk.
1, nr. 1 og mindstesats, jf. forslaget til § 16, stk. 2, nr. 1. Kommunen vil
derfor som udgangspunkt skulle træffe afgørelse om en forsørger, der får
forhøjet sats, skal anses for enlig eller samlevende i relation til boligstøtte-
loftet, jf. den foreslåede § 25 g, stk. 4, 1. pkt., medmindre forsørgeren alle-
rede har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, hvorefter personen anses som
reelt enlig og dermed ikke som samlevende. For disse personer vil Udbeta-
ling Danmark allerede have truffet afgørelse om at anse dem for enlige i
relation til ret til ekstra børnetilskud. Denne afgørelse vil således kunne læg-
ges til grund ved afgørelsen om personen er omfattet af boligstøtteloftet.
Enlige ikke-forsørgere på de foreslåede grundsats og forhøjet sats vil få ret
til et tillæg på 1.054 kr. (2024-niveau). Afgrænsningen af enlige ikke-for-
sørgere vil skulle ske efter gældende regler, dvs. som begrebet fortolkes i
forbindelse med tildeling af børnetilskud som enlig. Det betyder, at kom-
munen allerede ved tildelingen af tillæg til en enlig ikke-forsørger på forhø-
jet sats efter forslaget til § 16, stk. 1, nr. 2 træffer afgørelse om, at personen
279
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
ikke er samlevende. Dette har således den betydning, at personen ikke er
omfattet af boligstøtteloftet.
Det foreslås i
§ 25 g, stk. 6,
at overstiger den boligstøtte efter boligstøttelo-
ven, der vil indgå som en forholdsmæssig andel af den samlede boligstøtte
efter § 25 g, stk. 2, 350 kr. (2024-niveau), nedsættes andelen af boligstøtten
til 350 kr. (2024-niveau). Nedsættelsen af boligstøtten vil også blive foreta-
get, selvom boligstøtten ikke udbetales til den person, der vil få boligstøtten
nedsat som følge af § 25 g, stk. 1.
Forslaget vil medføre, at hvis fordelingen af boligstøtten efter § 25 g, stk. 2,
vil resultere i, at den forholdsmæssige andel, der vil blive fordelt til en per-
son i husstanden omfattet af § 25 g, stk. 1, overstiger 350 kr. (2024-niveau),
nedsættes den pågældende persons forholdsmæssige andel af boligstøtten til
350 kr. (2024-niveau), således at der maksimalt vil blive ydet 350 kr. (2024-
niveau) i boligstøtte til personen.
Boligstøtte ydes til husstanden, men udbetales til den person i husstanden,
som har indgivet ansøgningen om boligstøtte, hvilket typisk vil være lejeren
af boligen. Hvis boligstøtten nedsættes som følge boligstøtteloftet, sker ned-
sættelsen således i den udbetalte boligstøtte, også selvom boligstøtten udbe-
tales til en anden person i husstanden end den person, der er omfattet af
boligstøtteloftet. Uanset hvem i husstanden boligstøtten udbetales til, indgår
boligstøtten derfor i grænsen for den maksimale boligstøtte, jf. § 25 g, stk.
1, for en gift eller samlevende modtager af kontanthjælp med forhøjet sats,
der er medlem af husstanden, jf. den foreslåede § 25 g, stk. 2.
Da boligstøtteloftet, jf. den foreslåede § 25 g, stk. 1, skal gælde med det
samme, når en person ansøger om kontanthjælp, skal en gift eller samle-
vende person, der er berettiget til forhøjet sats, i forbindelse med ansøgnin-
gen om kontanthjælp af kommunen vejledes om, at der i forbindelse med
nedsættelse af boligstøtten eventuelt vil skulle videregives følsomme per-
sonoplysninger til den person i ansøgerens husstand, der er modtager af bo-
ligstøtten. Boligstøttemodtageren i husstanden vil således kunne modtage
oplysninger om personens kontanthjælp.
Det vurderes, at videregivelsen af oplysninger, hvor der er tale om følsomme
personoplysninger, kan ske i medfør af databeskyttelsesloven § 6 og data-
beskyttelsesforordningen artikel 6, idet videregivelsen af oplysningerne til
boligstøttemodtageren vurderes at være et nødvendigt led i sagens behand-
ling.
280
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslås i
§ 25 g, stk. 7,
at nedsættelsen af boligstøtten efter § 25 g, stk.
6, foretages første gang, når der udbetales kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr.
2 for en hel kalendermåned. Boligstøtten indgår for den kalendermåned,
hvor personen er berettiget til hjælpen for den første hele kalendermåned.
Nedsættelse af boligstøtten efter § 25 g, stk. 6 foretages sidste gang ved
udbetaling af hjælpen efter § 16, stk. 1, nr. 2 for en hel kalendermåned, hvor
en person modtager hjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2.
Boligstøtteloftet finder derfor kun anvendelse for hele kalendermåneder,
hvor en person modtager kontanthjælp som gift eller samlevende med for-
højet sats. Det betyder, at en person, der ændrer status fra gift eller samle-
vende til enlig midt i en måned, ikke vil være omfattet af boligstøtteloftet i
hele den kalendermåned. Omvendt gælder det for en person, der ændrer sta-
tus fra enlig til gift eller samlevende, eller som allerede er gift eller samle-
vende og bliver modtager af forhøjet sats midt i en måned, at personen først
vil være omfattet af boligstøtteloftet den første hele kalendermåned som gift
eller samlevende på forhøjet sats.
En kalendermåned, hvor personen helt eller delvist har modtaget hjælp, her-
under supplerende hjælp, indgår som en hel kalendermåned, hvis personen
kan betragtes som modtager af hjælp alle månedens dage. Det vil eksempel-
vis være tilfældet i en kalendermåned, hvor en gift eller samlevende modta-
ger af forhøjet sats holder ferie med feriegodtgørelse en del af måneden, og
i en kalendermåned, hvor pågældende har frasagt sig hjælpen en del af må-
neden, og der herefter fortsat består et forsørgelsesbehov.
Boligstøtte bliver udbetalt på baggrund af en foreløbig beregning og udbe-
taling, der løbende genberegnes, når de faktiske oplysninger i indkomstre-
gisteret foreligger ca. to måneder efter udbetalingen af boligstøtte. Herefter
sker der én gang årligt en endelig efterregulering, hvor der tages endeligt
højde for alle indkomster, herunder den indkomst som ikke indberettes til
indkomstregisteret i løbet af året.
Boligstøtten, som udbetales forud og er foreløbig, indgår i beregningen af
boligstøtteloftet for den samme kalendermåned, som kontanthjælpen udbe-
tales for, jf. den foreslåede § 25 g, stk. 7, 2. pkt. Dette indebærer, at den
forudbetalte boligstøtte for den første måned i mange tilfælde vil nå at blive
udbetalt, inden en foreløbig nedsættelse af boligstøtten som følge af bolig-
støtteloftet har kunnet finde sted. Særligt for den første hele kalendermåned,
hvor borgeren er omfattet af boligstøtteloftet, vil personen få udbetalt for
meget boligstøtte, som derfor resulterer i et tilbagebetalingskrav, når der ta-
ges højde for boligstøtteloftet. I de fleste tilfælde vil Udbetaling Danmark
281
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
dog ikke kunne kræve boligstøtten tilbagebetalt, fordi borgeren har været i
god tro på udbetalingstidspunktet.
Da boligstøtten er forudbetalt, og kontanthjælp er bagudbetalt, kan Udbeta-
ling Danmark ikke ved udbetalingen af boligstøtte nå at have den endelige
oplysning fra kommunen, om personen er omfattet af boligstøtteloftet.
Det foreslås derfor i
§ 25 g, stk. 8,
at Udbetaling Danmark skal udbetale
boligstøtte for hver kalendermåned på baggrund af en foreløbig beregning
for nedsættelse af boligstøtten efter § 25 g, stk. 6, på baggrund af oplysnin-
ger fra kommunen om, at personen er omfattet boligstøtteloftet.
Idet personen allerede vil være blevet vejledt og have modtaget afgørelse
fra kommunen om de oplysninger, der ligger til grund for den foreløbige
nedsættelse af boligstøtten, jf. de foreslåede § 25 g, stk. 4 og 12, foretager
Udbetaling Danmark ikke selvstændig partshøring i forbindelse med den fo-
reløbige udbetaling af boligstøtten. Det betyder, at den foreløbige nedsæt-
telse altid vil blive foretaget på baggrund af oplysninger fra kommunen om,
at personen er omfattet af boligstøtteloftet.
Efter de gældende regler i § 8 d i boligstøtteloven skal Udbetaling Danmark
genberegne boligstøtten for en forudgående måned på baggrund af oplys-
ninger fra indkomstregisteret, hvis oplysninger om husstandsindkomsten i
indkomstregisteret afviger mere end 800 kr. fra den indkomst, der er lagt til
grund for samme periode ved beregningen af boligstøtte, og afvigelsen med-
fører en ændring af den pågældende periodes boligstøtte med mere end 200
kr. Genberegnes boligstøtten, kan genberegningen medføre en justering i
form af tillæg eller fratræk i boligstøtten for en kommende måned. Justerin-
gen kan medføre, at hele boligstøtten bortfalder for den pågældende måned.
Ændring af husstandsindkomst, der skyldes ændring i sammensætningen af
husstanden, medfører ikke, at Udbetaling Danmark genberegner boligstøtte.
Med forslaget til
§ 25 g, stk. 9,
foreslås det derfor, at Udbetaling Danmark
skal foretage en ny beregning for nedsættelse af boligstøtten, jf. § 25 g, stk.
6, for en måned. Den nye beregning skal foretage samtidig med, at Udbeta-
ling Danmark skal genberegne boligstøtten for den pågældende måned, jf. §
8 d i boligstøtteloven.
Selvom boligstøtteloftet alene omfatter en fast grænse på 350 kr. (2024-ni-
veau) i boligstøtte, der ikke påvirkes af arbejdsindtægter som ved det gæl-
dende kontanthjælpsloft, er det nødvendigt at foretage en ny beregning af
boligstøtten, jf. § 25 g, stk. 9. Dette skyldes, at boligstøtten, der kan beregnes
til en husstand efter boligstøtteloven, ved genberegningen kan medføre en
282
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
justering som følge af ændringer i husstandsindkomsten, jf. boligstøttelo-
vens § 8 d. Dette kan føre til ændringer i den forholdsmæssige beregning af
boligstøtten, jf. § 25 g, stk. 2. Den nye beregning skal normalt finde sted i
den følgende eller næstfølgende måned og følger derfor boligstøttebereg-
ningen og effektueres derfor samtidig med genberegningen af boligstøtte.
Det er kun nødvendigt at foretage den nye beregning af nedsættelsen som
følge af boligstøtteloftet i det omfang, at genberegningen af boligstøtten, jf.
§ 8 d i boligstøtteloven, medfører ændring af boligstøtten.
Udbetaling Danmark foretager ved genberegningen efter boligstøttelovens
§ 8 d, stk. 2, af boligstøtten for en måned partshøring ved agterskrivelse, når
genberegningen medfører, at boligstøtten bliver lavere end den forrige bo-
ligstøtte, idet en lavere boligstøtte, vil være til ugunst for borgeren.
Det vurderes, at der ikke er behov for, at Udbetaling Danmark foretager en
særskilt partshøring om ændringer i den forholdsmæssige beregning og ned-
sættelsen af boligstøtten, jf. § 25 g, stk. 2 og 6, som følge af genberegningen
af boligstøtten, jf. § 8 d i boligstøtteloven. Dette skyldes, at borgeren i lighed
med den foreløbige nedsættelse af boligstøtten allerede er blevet vejledt og
har modtaget afgørelse fra kommunen om de oplysninger, der ligger til
grund for nedsættelse af boligstøtten som følge af den ny beregning af bo-
ligstøtten, jf. § 25 g, stk. 9. Det betyder, at nedsættelse ved den ny beregning
af boligstøtten altid foretages på baggrund af oplysninger fra kommunen
om, at personen er omfattet af boligstøtteloftet. Genberegningen af bolig-
støtten efter § 8 d i boligstøtteloven vil derfor ikke have betydning for den
boligstøtte på maksimalt 350 kr. (2024-niveau), der kan ydes til en person
omfattet af boligstøtteloftet, jf. § 25 g, stk. 1.
Efter de gældende regler i §§ 46 b og 47 i lov om individuel boligstøtte
foretager Udbetaling Danmark årligt en endelig efterregulering af den må-
nedlige boligstøtte for det forudgående kalenderår. Den endelige efterregu-
lering sker på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregi-
steret. Afviger den faktiske månedlige husstandsindkomst fra den hus-
standsindkomst, der er lagt til grund for boligstøtteberegningen, skal for me-
get udbetalt boligstøtte tilbagebetales. For lidt udbetalt boligstøtte efterbe-
tales, medmindre efterbetalingen skyldes ændring af husstandssammensæt-
ningen. Ændringer i husstandsindkomsten, der på grund af beløbets størrelse
ikke har medført genberegning og justering eller omberegning, indgår i ef-
terreguleringen.
Som følge heraf foreslås det med
§ 25 g, stk. 10,
at Udbetaling Danmark
skal foretage en endelig beregning for nedsættelse af boligstøtten efter § 25
283
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
g, stk. 6, som følge af den årlige endelige efterregulering af boligstøtten efter
kalenderårets udløb, jf. §§ 46 b og 47 i boligstøtteloven.
Det vurderes, at der ved efterreguleringen af boligstøtten på samme vis som
ved den foreløbige og den ny beregning af nedsættelse af boligstøtte, jf. §
25 g, stk. 8 og 9, ikke vil skulle foretages særskilt partshøring om ændringer
i den forholdsmæssige beregning og nedsættelsen af boligstøtten, jf. § 25 g,
stk. 2 og 6. Dette skyldes, at borgeren allerede er blevet vejledt og har mod-
taget afgørelse fra kommunen om de oplysninger, der ligger til grund for
nedsættelse af boligstøtten for de kalendermåneder, som indgår i efterregu-
leringen. Det betyder, at efterreguleringen af nedsættelse af boligstøtten al-
tid foretages på baggrund af oplysninger fra kommune om, at personen er
omfattet af boligstøtteloftet. Udbetaling Danmark skal dog ved efterregule-
ringen særskilt oplyse borgeren om de kalendermåneder, hvor der er sket
nedsættelse af boligstøtten, jf. § 25 g, stk. 6.
Da en persons kontanthjælpssats efter den foreslåede § 16, stk. 1, nr. 2, og
om pågældendes status som gift eller samlevende har betydning for, om per-
sonen er omfattet af boligstøtteloftet, foreslås det som
§ 25 g, stk. 11,
at
Udbetaling Danmark på baggrund af oplysninger fra kommunen skal fore-
tage en ændret beregning for nedsættelse af boligstøtten, jf. § 25 g, stk. 7.
Det betyder, at Udbetaling Danmark på baggrund af oplysninger fra kom-
munen skal foretage en ny beregning af boligstøtten i en kalendermåned,
hvis grundlaget for beregningen ændres som følge af oplysninger om, at en
person i husstanden ikke længere er omfattet af boligstøtteloftet eller oplys-
ninger om, at en person i husstanden er omfattet af boligstøtteloftet. Æn-
dringerne foretages i henhold til den foreslåede § 25 g, stk. 7, hvorefter bo-
ligstøtteloftet kun finder anvendelse for hele kalendermåneder med hjælp
som gift eller samlevende på forhøjet sats. Der henvises til bemærkningerne
til § 25 g, stk. 7.
Efter gældende regler tildeler, beregner og udbetaler kommunen kontant-
hjælp. Efter gældende regler tildeler, beregner og udbetaler Udbetaling Dan-
mark boligstøtte efter boligstøtteloven. Som hovedregel udbetales boligstøt-
ten i hele måneder.
Der er endvidere allerede i dag hjemmel i lov om Udbetaling Danmark til,
at kommunen og Udbetaling Danmark kan udveksle oplysninger, jf. lov om
Udbetaling Danmark §§ 6-8, og til, at Udbetaling Danmark kan varetage
opgaver i henhold til lov om aktiv socialpolitik, jf. lov om Udbetaling Dan-
mark § 1, stk. 1, nr. 10.
284
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslås i den forbindelse som
§ 25 g, stk. 12,
at kommunen vejleder en
gift eller samlevende person, der modtager hjælp efter den foreslåede § 16,
stk. 1, nr. 2, om, at oplysningerne om, at personen er omfattet af boligstøt-
teloftet, videregives til Udbetaling Danmark med henblik på nedsættelse af
boligstøtten efter § 25 g, stk. 6. Kommunen vejleder endvidere personen om,
hvilken betydning boligstøtteloftet, jf. § 25 g, stk. 1, har for boligstøtte efter
boligstøtteloven.
Det betyder, at kommunen vil skulle videregive oplysninger til Udbetaling
Danmark, om en person er omfattet af boligstøtteloftet, til brug for Udbeta-
ling Danmarks beregning af nedsættelsen af boligstøtten efter boligstøttelo-
ven.
Det betyder endvidere, at personen i forbindelse med kommunens afgørelse,
jf. den foreslåede § 25 g, stk. 4, skal vejledes om, at der maksimalt kan ydes
350 kr. i boligstøtte til pågældende, jf. den foreslåede § 25 g, stk. 1 og 2, og
at oplysningen om personen er omfattet af boligstøtteloftet, der videregives
til Udbetaling Danmark, vil danne grundlag for den foreløbige, nye, ende-
lige og ændrede beregning og udbetaling af boligstøtte efter boligstøttelo-
ven.
Det foreslås i §
25 g, stk. 13,
at Udbetaling Danmark varetager beregningen
af nedsættelsen af boligstøtten og træffer afgørelser om nedsættelse af bo-
ligstøtten efter § 25 g, stk. 1-3 og 6-11. Det foreslås samtidig, at der foreta-
ges en konsekvensrettelse af § 98, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik,
således at Udbetaling Danmarks afgørelser om nedsættelse af boligstøtten
kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. lovforslagets §
1, nr. 121.
Det foreslås i
§ 25 g, stk. 14,
at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse
til at fastsætte nærmere regler om nedsættelse af boligstøtten til personer,
der er omfattet af boligstøtteloftet efter den foreslåede § 25 g, stk. 1, herun-
der den forholdsmæssige fordeling af boligstøtten efter stk. 2, tilfælde hvor
boligstøtteloftet ikke finder anvendelse efter stk. 3, nedsættelsen af bolig-
støtten efter stk. 6 og opgørelsen af hele kalendermåneder efter stk. 7, den
foreløbige nedsættelse efter stk. 8, og ny, endelig og ændret nedsættelse ef-
ter stk. 9-11, og om fordelingen af opgaver mellem kommunen og Udbeta-
ling Danmark efter stk. 4, 12 og 13.
Bemyndigelsen skal udmøntes i en bekendtgørelse om nedsættelse af bolig-
støtten som følge af boligstøtteloftet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
285
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Til nr. 43
Efter de gældende regler i §§ 22-25 kan kommunen bl.a. yde hjælp til for-
sørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige de ydelser, der i dag udgør
hjælp i kontanthjælpssystemet.
Det foreslås i
§ 26, stk. 1,
at ændre »§§ 22-25« til: »§§ 16-20«.
Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp
i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontant-
hjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats,
grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg,
som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg
i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere,
tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpas-
ningstillæg.
I forbindelse med de nye benævnelser flyttes bestemmelserne om hjælp til
forsørgelse til §§ 16-20, jf. lovforslagets § 1, nr. 35.
Til nr. 44
Efter den gældende § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, beregnes hjæl-
pen til et ægtepar eller samlevende, hvor den ene modtager selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og hvor den anden modtager ud-
dannelseshjælp eller kontanthjælp, således, at kontanthjælpen nedsættes, så
de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til hjælpen til den ægte-
fælle/samlevende, som modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det
sker på den måde, at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddan-
nelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog således at begge mindst modtager
det beløb, de hver ville have modtaget i selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse eller overgangsydelse og danskbonus, såfremt selvforsørgelses- og
hjemrejseydelsesmodtageren eller overgangsydelsesmodtageren er beretti-
get til danskbonus efter lovens § 22, stk. 2, om satserne for selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og lovens § 22, stk. 4, om dansk-
bonus.
Efter forslaget til nyaffattelse af
§ 26, stk. 2,
skal kommunen beregne hjæl-
pen til et ægtepar eller samlevende, hvor den ene kommer til at modtage
mindstesats, og hvor den anden kommer til at modtage grundsats eller for-
286
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
højet sats, på den måde at kontanthjælpen vil blive nedsat, så begge vil mod-
tage det beløb, de hver ville have modtaget i mindstesats. Dette svarer til en
videreførelse af princippet i den gældende regel i lovens § 26, stk. 2, dog
justeres reglen som følge af de nye satser i det nye kontanthjælpssystem.
I forhold til forslaget om det lempeligere indkomstfradrag, jf. forslaget til §
31, vil der her gælde, at begge ægtefæller eller samlevende i et par, hvor den
ene er berettiget til mindstesats, mens den anden er berettiget til forhøjet sats
som dog nedsættes, så kontanthjælpen svarer til mindstesats, jf. forslaget til
§ 26, stk. 2, vil have et fribeløb på 5.000 kr. og et indkomstloft på 85 pct. af
dagpengemaksimum. Det skyldes, at parrets samlede sats inkl. tillæg vil
blive nedsat til to gange mindstesats inkl. tillæg. De får derfor et indkomst-
fradrag, som passer til mindstesatsen.
Til nr. 45
Det fremgår af den gældende § 26, stk. 1, i loven, at hjælpen til et ægtepar
beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget
til efter §§ 22-25.
Det fremgår videre af § 26, stk. 4, 1. pkt., at hvis en af ægtefællerne har valgt
ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 11, beregnes der alene
hjælp til den berettigede ægtefælle efter reglerne i §§ 22-25.
Det fremgår af § 26, stk. 4, 2. pkt., at hjælpen igen beregnes efter stk. 1, når
begge ægtefæller opfylder betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet
arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 14.
Det foreslås i
§ 26, stk. 4, 1. pkt.,
at ændre »§§ 22-25« til: »§§ 16-20«.
Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp
i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontant-
hjælp, som ydes efter lovens §§ 22-25, foreslås erstattet af kontanthjælp ydet
med hjemmel i §§ 16-20 med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet
sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på bag-
grund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg i den nye ydelses-
struktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige
ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.
Efter indholdet af forslaget til ændring af § 26, stk. 4, 2. pkt., vil hjælpen
blive beregnet efter stk. 1, når begge ægtefæller udnytter deres arbejdsmu-
ligheder igen. Den foreslåede ændring er en konsekvens af ophævelsen af
287
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
225-timersreglen. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 29, og be-
mærkningerne hertil.
Til nr. 46
Det fremgår af den gældende § 26, stk. 1, i loven, at hjælpen til et ægtepar
beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget
til efter §§ 22-25.
Det følger videre af § 26, stk. 4, 1. pkt., at hvis en af ægtefællerne har valgt
ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 11, beregnes der alene
hjælp til den berettigede ægtefælle efter reglerne i §§ 22-25. Det følger af §
26, stk. 4, 2. pkt., at hjælpen igen beregnes efter stk. 1, når begge ægtefæller
opfylder betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for
de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 14.
Det foreslås, at
§ 26, stk. 4, 2. pkt.,
affattes således, at det fremgår, at hjælpen
igen beregnes efter stk. 1, når begge ægtefæller udnytter deres arbejdsmu-
ligheder.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af ophævelsen af 225-timersreg-
len og indebærer, at for ægtefæller, der igen udnytter deres arbejdsmulighe-
der, beregnes hjælpen til ægteparret som summen af de beløb, som hver af
ægtefællerne er berettiget til efter § 26, stk. 1, i loven.
Det betyder, at en hjemmearbejdende ægtefælle, der ikke er berettiget til
kontanthjælp, kan ansøge om kontanthjælp mod at blive omfattet af rådig-
hedspligten, herunder også pligten til at tage imod tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen kan dermed rådighedsafprøve, hvis
der er tvivl om, hvorvidt den hjemmearbejdende ægtefælle reelt står til rå-
dighed. Såfremt begge ægtefæller står til rådighed, beregnes hjælpen til æg-
teparret efter de almindelige regler.
Til nr. 47
Det foreslås, at
§ 26, stk. 5-9,
ophæves.
Bestemmelserne i lovens § 26, stk. 5-9, om beregning af hjælpen til ægtepar,
der er omfattet af 225-timersreglen, foreslås ophævet. Der er tale om en
konsekvensændring som følge af, at 225-timersreglen ophæves.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.15. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 48
288
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det fremgår af den gældende § 26, stk. 10, i loven, at den ændrede beregning
af hjælpen efter stk. 4-9, sker fra den 1. i måneden efter, at ændringerne i
ægtefællernes forhold er indtrådt. Det fremgår af § 26, stk. 4, i loven, at hvis
en af ægtefællerne har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13,
stk. 11, beregnes der alene hjælp til den berettigede ægtefælle efter reglerne
i §§ 22-25. Hjælpen beregnes igen efter stk. 1, når begge ægtefæller opfylder
betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste
12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 14.
Det foreslås, at
§ 26, stk. 10,
der bliver stk. 5, affattes således, at det kommer
til at fremgå, at den ændrede beregning af hjælpen efter stk. 4 sker fra den
1. i måneden efter, at ændringerne i ægtefællernes forhold er indtrådt.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at 225-timersreglen op-
hæves.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.15. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 49
Det fremgår af den gældende § 26, stk. 11, i loven, at der ikke kan ydes
tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven til en ægtefælle,
der ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 11, og § 13 f, stk. 1-
4.
Det foreslås, at i §
26, stk. 11,
der bliver stk. 6, udgår § 13 f, stk. 1-4.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at 225-timersreglen op-
hæves.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.15. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 50
Det fremgår af den gældende § 27 i lov om aktiv socialpolitik, at personer,
der opfylder betingelserne i § 11, stk. 3 og 8, jf. dog § 11, stk. 10, 2. pkt.,
får hjælpen med et månedligt beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift
folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen, til personer,1) der
har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
og 2) som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening.
Personkredsen er ældre personer, der har nået efterlønsalderen, og som på
grund af optjeningsreglerne ikke har ret til dansk folkepension. Disse kan få
289
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
kontanthjælp med et beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift folkepensi-
onist uden andre indtægter.
Kravet om ophold her i riget i 9 år ud af de seneste 10 år skal være opfyldt;
tilsvarende gælder som udgangspunkt beskæftigelseskravet Hvis borgeren
ikke opfylder opholdskravet i lovens § 11, stk. 3, modtager borgeren selv-
forsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse efter lovens § 22. Sat-
sen efter § 27 er uafhængig af, om personen er reelt enlig eller ikke. Person-
kredsen kan endvidere modtage en månedlig støtte på 3.326 kr. (2024-ni-
veau) til deres eventuelle børn under 18 år, hvis forælderen ikke er berettiget
til børnetilskud. Der ydes et støttebeløb pr. familie uanset antallet af børn.
De pågældende kan ikke modtage særlig støtte efter § 34 efter de gældende
regler.
Det foreslås, at
§ 27
ophæves.
Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp
i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontant-
hjælp, som ydes efter lovens §§ 22-25, foreslås erstattet af kontanthjælp ydet
med hjemmel i §§ 16-20 med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet
sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på bag-
grund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg i den nye ydelses-
struktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige
ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.
Det betyder, at personkredsen med forslaget vil modtage den ydelse, som
der kan udmåles efter forslaget til §§ 16-18. Hvilken vil sige forhøjet sats,
da personkredsen forudsættes at opfylde både opholdskravet og beskæfti-
gelseskravet, samt eventuelt børnetillæg og/eller tillæg som enlig forsør-
ger/ikke-forsørger.
Det skal særligt bemærkes, at ved lov nr. 633 af 13. juni 2024 om ændring
af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kon-
tanthjælp) er ”den 1. januar 2008” i § 11, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik,
blevet ændret til den ”2. april 1968” med virkning for personer, som mod-
tager hjælp efter lovens kapitel 4 den 1. juli 2025 eller senere.
Dette betyder, at beskæftigelseskravet om ordinær beskæftigelse her i riget
i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6
måneder inden for de seneste 10 år, som betingelse for retten til uddannel-
ses- eller kontanthjælp udvides til at omfatte personer, som den 2. april 1968
eller senere er folkeregistreret som førstegangsindrejst i riget eller indrejst i
290
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
riget efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Den
gældende betingelse i § 11, stk. 3, om, at retten til uddannelseshjælp eller
kontanthjælp tillige er betinget af, at personen lovligt har opholdt sig her i
riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, vil fortsat finde anven-
delse, jf. forslaget til § 16, stk. 2. Det betyder, at kommunen først vil skulle
undersøge, om beskæftigelseskravet er opfyldt, når opholdskravet er op-
fyldt.
Til nr. 51 og 52
Det fremgår af den gældende § 27 a i lov om aktiv socialpolitik, at personer,
som på grund af optjeningsreglerne ikke har ret til fuld førtidspension, seni-
orpension eller tidlig pension, kan søge kommunen om et supplement til den
nedsatte pension (brøkpension). Formålet med at yde supplement til brøk-
pension er at sikre et vist forsørgelsesniveau til personer, som på grund af
optjeningsreglerne om pension ikke har ret til fuld førtidspension, senior-
pension eller tidlig pension, hvis de ikke kan forsørge sig selv og sin familie,
og behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser, f.eks. formue.
En person, som ansøger om supplerende hjælp til brøkpension, skal opfylde
de samme betingelser, som gælder med hensyn til ret til hjælp i kontant-
hjælpssystemet, herunder reglerne om opholdskrav. Det betyder, at perso-
nen bl.a. er omfattet af lovens §§ 11, 14-15 og 30-31
-
§ 11 om social begivenhed. Personen skal opfylde betingelsen om at
have været ude for ændringer i sine forhold, der bevirker, at personen
ikke kan forsørge sig selv og sin familie, og ikke kan få dækket behovet
gennem andre ydelser.
§ 14 og § 15 om formue. Formuereglerne gælder også for personer, der
ansøger om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 27 a eller § 27 b. Det
betyder, at kommunen ikke kan yde hjælp, hvis ansøgeren, herunder æg-
tefællen, har formue, som kan dække det økonomiske behov.
§§ 30 og 31 om fradrag for indtægter. Selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp er skatte-
pligtige ydelser. Alle indtægter trækkes fra i udmålingen af den supple-
rende hjælp, uanset hvordan de behandles skattemæssigt, Således skal
alle dele af førtidspensionen trækkes fra, uanset om de er skattepligtige
eller skattefri. Hvis det samlede pensionsbeløb inklusive øvrige indtæg-
ter overstiger den konkrete sats efter lovens §§ 22- 25, kan der ikke ydes
hjælp, medmindre at kommunen finder, at der kan udmåles yderligere
supplerende hjælp efter § 27 a, stk. 2.
291
-
-
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Hjælpen udmåles dermed efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, herun-
der reglerne for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse,
uddannelses- og kontanthjælp. Hjælpen skal samlet set svare til det niveau,
personen ville have været berettiget til at få udbetalt løbende efter lovens
regler om hjælp til forsørgelse. Ved udmåling af supplement til brøkpension
indgår såvel pensionistens egne som ægtefællens indtægter. Samtlige udmå-
lingsbestemmelser i loven finder således anvendelse. Dette gælder også lo-
vens § 26, stk. 2, både i situationen, hvor begge ægtefæller får udmålt kon-
tanthjælp efter § 27 a, og den ene får supplement efter § 22 (selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse) og den anden efter §§ 23-
25 (uddannelseshjælp eller kontanthjælp), og i situationen, hvor kun den ene
ægtefælle får udmålt kontanthjælp efter § 27 a med supplement efter §§ 23-
25 (uddannelseshjælp eller kontanthjælp), mens den anden ægtefælle mod-
tager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter lo-
vens § 22. På samme måde som ved almindelig udmåling af kontanthjælp
efter lov om aktiv socialpolitik indgår eventuel boligstøtte, særlig støtte efter
lovens § 34, eller børneydelser ikke ved beregning af hjælpen.
Efter bestemmelsens stk. 2 skal kommunen efter en konkret vurdering af
pensionistens økonomiske forhold tage stilling til, om der er ret til yderligere
supplement til brøkpensionen efter, dog højst op til fuld førtidspension, se-
niorpension eller tidlig pension. Der er tale om et behovsbestemt supple-
ment efter § 27 a, stk. 2, der forudsætter en individuel konkret vurdering af
de økonomiske forhold. For personer, der ikke opfylder opholdskravet i lo-
vens § 11, stk. 3, kan hjælpen sammenlagt med førtidspensionen, seniorpen-
sionen eller den tidlige pension pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer
til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, jf. § 22.
Det foreslås i
§ 27 a, stk. 1,
at ændre ” hjælp efter §§ 22-25” til: ”kontant-
hjælp efter §§ 16-20”.
Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp
i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontant-
hjælp, som ydes efter lovens §§ 22-25, foreslås erstattet af kontanthjælp ydet
med hjemmel i §§ 16-20 med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet
sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på bag-
grund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg i den nye ydelses-
struktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige
ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.
292
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det betyder, at personkredsen med forslaget vil modtage den ydelse, som
der kan udmåles efter forslaget til §§ 16-20.
Videre foreslås det i
§ 27 a, stk. 2, 3. pkt.,
at ændre ”selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse, jf. § 22” til: ”kontanthjælp efter §
16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17-18”.
Ændringen er også en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for
hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvfor-
sørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kon-
tanthjælp, som ydes efter lovens §§ 22-25, foreslås erstattet af kontanthjælp
ydet med hjemmel i §§ 16-20 med en af satserne mindstesats, grundsats,
forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles
på baggrund af den enkelte persons personlige forhold.
Det betyder, at personkredsen, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk.
3, i loven, med forslaget vil modtage den ydelse, som der kan udmåles efter
forslaget til §§ 16, stk. 2, og 17-19.
Samtlige udmålingsbestemmelser i loven vil fortsat finde anvendelse. Dette
gælder også lovens § 26, stk. 2, som nævnt ovenfor.
Til nr. 53
Personer fra Færøerne eller Grønland kan modtage færøsk eller grønlandsk
førtidspension ved fast bopæl i Danmark i en periode på op til 12 sammen-
hængende måneder fra tilflytningen til Danmark
Efter den gældende § 27 b, i lov om aktiv socialpolitik har disse personer
samtidig mulighed for at modtage supplerende hjælp til den færøske eller
grønlandske førtidspension
Det betyder, at personer, der modtager fuld eller delvis førtidspension fra
Færøerne eller Grønland, får mulighed for at modtage supplerende hjælp til
den færøske eller grønlandske førtidspension, når de har fast bopæl i Dan-
mark, jf. bestemmelsens stk. 1.
Efter § 27 b, stk. 3, gælder der en øvre grænse for den samlede hjælp, som
det tilsvarende gælder lovens § 27 a. Det betyder, at den udbetalte færøske
eller grønlandske førtidspension sammenlagt med den supplerende hjælp,
ikke kan overstige et beløb svarende til, hvad den pågældende ville være
berettiget til i hjælp i kontanthjælpssystemet efter §§ 22-25 i tilfælde af, at
293
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
personen ikke havde haft ret til førtidspension fra en anden rigsdel. Hvis
personen ikke opfylder opholdskravet efter lovens § 11, stk. 3, kan der alene
ydes hjælp op til niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse. Beskæftigelseskravet gælder ikke for personkredsen.
Supplement efter § 27 b i loven, kan kun ydes i en periode på maksimalt 12
sammenhængende måneder, og hjælpen kan alene ydes, så længe ansøgeren
får udbetalt færøsk eller grønlandsk førtidspension, jf. stk. 1 og indtil der er
truffet afgørelse om et andet forsørgelsesgrundlag, jf. bestemmelsens stk. 2.
Hjælpen skal ydes efter de almindelige betingelser for kontanthjælp efter §
11 i lov om aktiv socialpolitik. Muligheden for at ansøge om yderligere sup-
plement fremgår af lovens § 27 a, og dermed gælder denne mulighed ikke
for den tidsbegrænsede supplerende hjælp til grønlandsk eller færøsk før-
tidspension efter lovens § 27 b.
Det foreslås i
§ 27 b, stk. 3,
at ændre ”hjælp efter §§ 22-25” til: ”kontant-
hjælp efter §§ 16-20” og ”selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over-
gangsydelse, jf. § 22” ændres til: ”kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med even-
tuelle tillæg efter §§ 17-18”.
Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp
i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontant-
hjælp, som ydes efter lovens §§ 22-25, foreslås erstattet af kontanthjælp ydet
med hjemmel i §§ 16-20 med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet
sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på bag-
grund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg i den nye ydelses-
struktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige
ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.
Det betyder, at personkredsen med forslaget vil modtage den ydelse, som
der kan udmåles efter forslaget til §§ 16-20.
Det betyder dog også, at personkredsen, der ikke opfylder opholdskravet i §
11, stk. 3, i loven, med forslaget vil modtage den ydelse, som der kan ud-
måles efter forslaget til §§ 16, stk. 2, og 17-19.
Til nr. 54-57
Det fremgår af § 29 i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren
uanset reglerne i §§ 22-25, 26, 30-34 og 81-84 kan fastsætte regler om hjælp
til
294
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
1) personer, hvis forsørgelse helt eller delvis dækkes af det offentlige efter
anden lovgivning, og
2) personer, der er varetægtsfængslet, anbragt i varetægtssurrogat eller ind-
sat til afsoning i fængsel eller arresthus, eller som efter at være dømt til
anbringelse, behandling eller forvaring opholder sig på hospital eller an-
den institution.
Bemyndigelsesbestemmelsen er anvendt til ved bekendtgørelse nr. 1471 af
16. december 2019 om hjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller ind-
sat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus at fastsætte regler om ind-
sattes ret til hjælp. Kommunen kan efter bekendtgørelsen yde hjælp til dæk-
ning af rimelige boligudgifter, indtil personen løslades, hvis boligen bør be-
vares af hensyn til den indsattes benyttelse heraf under udgang eller efter
løsladelsen. Hvis der ikke ydes hjælp til løbende boligudgifter, og der er tale
om en længerevarende dom, kan kommunen i særlige tilfælde yde hjælp til
opbevaring af møbler og andet bohave, hvis der skønnes at være behov her-
for af hensyn til den indsattes tilværelse efter løsladelsen. Endvidere kan
kommunen yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, der er nødven-
dige for den indsattes tilværelse efter løsladelsen, hvis betingelserne i § 81 i
lov om aktiv socialpolitik er opfyldt, herunder hjælp til etablering af bolig.
Bekendtgørelsen indeholder desuden regler om hjælp til forsørgelsen af et
barn og en eventuel ægtefælles ret til at få beregnet hjælp efter kapitel 4 i
lov om aktiv socialpolitik som enlig.
Det skal særligt bemærkes, at det er selve afsoningen/hensættelsen i vare-
tægt/idømmelsen af andre retsfølger, der er afgørende for, om en person er
omfattet af § 29 i lov om aktiv socialpolitik, og personen derfor kan modtage
hjælp, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Det vil sige, at personen hver-
ken har indtægter eller formue, der kan dække udgifterne. Pensionister, der
er omfattet af pensionslovens § 46, og som kan modtage hjælp efter pensi-
onslovens regler, kan ikke få hjælp efter § 29 i lov om aktiv socialpolitik.
Dette skyldes, at reglerne i lov om aktiv socialpolitik er subsidiære i forhold
andre muligheder for hjælp. Efter Ankestyrelsens praksis kan en pensionist,
som ikke kan få hjælp efter § 46 i pensionsloven, dog være omfattet af retten
til hjælp efter § 29 i lov om aktiv socialpolitik, hvis pågældende opfylder
betingelserne.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 54, at henvisningen i
§ 29
til »§§ 22-
25, 26, 30-34 og 81-84« ændres til: »§§ 16-20, 26, 30-33 og 81-87«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at henvisningerne til bestemmelserne
i lov om aktiv socialpolitik tilpasses de ændrede paragrafhenvisninger, som
295
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
følger af dette lovforslag, herunder bl.a. som følge i ny ydelsesstruktur for
hjælp i kontanthjælpssystemer, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, indførelse af
ret til hjælp til medicinudgifter, jf. lovforslagets § 1, nr. 107, indførelse af
ret til fritidstillæg, jf. lovforslagets § 1, nr. 109, og afskaffelsen af særlig
støtte til kontanthjælpsmodtagere, jf. lovforslagets § 1, nr. 63 og 108.
Med den foreslåede ændring vil der endvidere som noget nyt blive indsat en
henvisning til § 85 om hjælp til flytning. Henvisningen til § 85 blev ved en
fejl ikke tilføjet i bemyndigelsesbestemmelsen § 29 i forbindelse med, at
reglerne om flyttehjælp ved lov nr. 1558 af 27. december 2019 blev flyttet
fra § 81 til § 85.
Det fremgår af bemærkningerne til § 81, stk. 4, jf. Folketingstidende 2019-
20, tillæg A, L 66 som fremsat, side 107, at »Det foreslås som § 81, 4. pkt.,
at hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med flytning ikke længere skal ydes
efter § 81.Hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med flytning vil i stedet
fremover skulle ydes efter § 85, jf. den foreslåede ændring i lovforslaget §
1, nr. 63 og 64. Der er med flytningen af muligheden for at yde hjælp til
enkeltudgifter til flytning fra § 81 til § 85, jf. forslaget til § 1, nr. 63 og 64,
ikke tilsigtet en ændring af den gældende praksis for vurderingen af, hvornår
der kan ydes enkeltudgifter til flytning.«.
Den manglende henvisning til § 85 i bemyndigelsesbestemmelsen har bety-
det, at kommunerne i den mellemliggende periode har ydet at hjælp til flyt-
ning og etablering af bolig til indsatte i forbindelse med løsladelsen efter §
9 i bekendtgørelse nr. 1471 af 16. december 2019 om hjælp til personer, der
er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus,
hvis betingelserne i § 81 i lov om aktiv socialpolitik er opfyldt. Bekendtgø-
relsen vil blive opdateret, når lovforslaget vedtages, og loven er trådt i kraft
1. januar 2025.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 55, at i
§ 29, nr. 1,
udgår »og«.
Ændringen er en konsekvens af, at det med forslagene i § 1, nr. 56 og 57,
foreslås at udskille personkredsen, som er anbragt i varetægtssurrogat eller
idømt anbringelse eller behandling på hospital eller anden institution, til et
særskilt nummer.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 56, at nyaffatte
§ 29, nr. 2,
således:
»personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller
arresthus, og«.
296
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at hjemlen til at fastsætte regler
til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller
arresthus, vil blive udskilt til et særskilt nummer.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 57, at indsætte et nyt
§ 29, nr. 3.
Efter
den foreslåede bestemmelse, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler
om hjælp til personer, der er anbragt i varetægtssurrogat, eller som efter at
være dømt til anbringelse eller behandling opholder sig på hospital eller an-
den institution.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hjemlen til at fastsætte regler til
personer, der er anbragt i varetægtssurrogat, eller som efter at være dømt til
anbringelse eller behandling opholder sig på hospital eller anden institution,
vil blive udskilt til et særskilt nummer.
Personer omfattet af den foreslåede nr. 3 vil være personer, der ikke kan
straffes for en kriminel handling, fordi pågældende var utilregnelig på ger-
ningstidspunktet på grund af sindssygdom eller lignende, og som f.eks. er
idømt en psykiatrisk særforanstaltning. Personer, der idømmes anbringelse,
vil f.eks. opholde sig på en psykiatrisk afdeling eller et bosted for personer
med mentalt handicap.
Henvisningen i den gældende § 29, nr. 2, til personer, der er idømt forvaring,
er ikke videreført i den foreslåede bestemmelse, idet denne personkreds ret-
teligt ikke opholder sig på hospital eller anden institution, således som den
gældende § 29, nr. 2, er formuleret, men efter dom opholder sig i fængsel
eller arresthus og dermed vil være omfattet af personkredsen, som vil blive
omfattet af den foreslåede § 29, nr. 2.
Der er med de foreslåede ændringer ikke tilsigtet en ændring i anvendelsen
af bemyndigelsesbestemmelsen. Herunder heller ikke i forhold til indsattes
adgang til dækning af udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling,
særlig støtte eller fritidstillæg. Bemyndigelsen vil således som hidtil blive
anvendt til at udstede regler om, at kommunen i visse tilfælde kan yde hjælp
til dækning af en rimelig boligudgift, hjælp til forsørgelse af et barn, hjælp
til dækning af udgifter ved samvær med børn under 18 år, opbevaring af
bohave m.m. til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning
af straf i fængsel eller arresthus. Bemyndigelsen til at fastsætte regler om
hjælp til personer, som er anbragt i varetægtssurrogat eller idømt anbrin-
gelse eller behandling på hospital eller anden institution, er ikke anvendt i
297
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
dag. Regler fastsat i medfør af den gældende bemyndigelsesbestemmelse
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.
Til nr. 58
Det fremgår af den gældende § 30, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at når
hjælpen til en gift person beregnes efter lovens § 26, stk. 3, trækker kom-
munen kun den del af den anden ægtefælles indtægt fra, som overstiger be-
løbet i henholdsvis § 25, stk. 2, nr. 1 eller 2, afhængigt af, om den pågæl-
dende har forsørgelsespligt over for børn eller ikke. Det vil sige kontant-
hjælpssatserne for personer, der er fyldt 30 år, på henholdsvis 16.382 kr. og
12.326 kr. (begge på 2024-niveau).
Det fremgår videre af den gældende § 26, stk. 3, at hvis kun en af ægtefæl-
lerne er berettiget til hjælp i kontanthjælpssystemet, og den anden ægtefælle
modtager en offentlig forsørgelsesydelse, tilskud til pasning af egne børn
efter § 86 i dagtilbudsloven eller deltager i en integrationsgrunduddannelse
(kombinationsægtepar), beregnes der ikke hjælp til den ægtefælle, der mod-
tager en offentlig forsørgelsesydelse, det nævnte tilskud eller deltager i en
integrationsgrunduddannelse. Denne regel skal ses i sammenhæng med reg-
len om, at når hjælpen beregnes til et kombinationsægtepar, trækker kom-
munen kun den del af den anden ægtefælles indtægt fra, som overstiger be-
løbet til personer fyldt 30 år på kontanthjælp, jf. ovenfor.
Det foreslås i
§ 30, stk. 2,
ændre »beløbet i henholdsvis § 25, stk. 2, nr. eller
2« til: »henholdsvis 16.382 kr. (2024-niveau) eller 12.326 kr. (2024-ni-
veau)«.
Forslaget indebærer, at lovens § 30, stk. 2, ikke bliver konsekvensændret
som følge af de nye kontanthjælpssatser. Dette foreslås for at sikre, at en
ægtefælle i et kombinationsægtepar ikke vil gå væsentligt ned i ydelse sam-
menlignet med, hvad personen ville få, hvis man konsekvensændrede som
følge af de nye kontanthjælpssatser. Princippet i reglen videreføres således
med de gældende satser. For ægtepar, hvor den ene modtager en anden of-
fentlig forsørgelsesydelse end kontanthjælp, jf. loven § 26, stk. 3, fastholdes
retsstillingen således i forhold til fradrag for ægtefællens indtægt.
Det betyder, at når hjælpen fremover skal beregnes til et kombinationsæg-
tepar, skal kommunen fortsat kun fradrage den del af den anden ægtefælles
indtægt fra, som kommer til at overstige henholdsvis 16.382 kr. eller 12.326
kr. afhængig af, om personen har forsørgelsespligt over for et barn eller ikke.
Det svarer til fuldtud den gældende regel. Beløbene vil fortsat blive satsre-
guleret.
298
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Til nr. 59
Efter den gældende regel i § 30, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik trækkes
indtægter som udgangspunkt fra i selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp krone for krone. Ind-
tægter trækkes fra i bruttohjælpen uafhængigt af, hvordan indtægterne be-
handles skattemæssigt. Det gælder dermed også for skattefrie indtægter.
Der gælder dog visse undtagelser til hovedreglen i § 30, stk. 1. Disse frem-
går af lovens §§ 31-33.
Det fremgår af den gældende § 31, stk. 1, i loven, at når der er tale om, at en
ansøger eller ægtefællen har arbejdsindtægter eller indtægter som led i til-
bud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selv-
forsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter
integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger,
skal kommunen se bort fra et beløb pr. udført arbejdstime i indtægten, inden
indtægten trækkes fra i hjælpen. Timefradraget udgør i 2024 30,37 pr. udført
arbejdstime. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på
grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.
Der er redegjort nærmere for de gældende regler om fradrag for indtægter
m.v. hjælp i kontanthjælpssystemet i pkt. 3.7.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
I forslaget til nyaffattelsen af
§ 31
foreslås en ny fradragsmodel i kontant-
hjælpssystemet – et lempeligere indkomstfradrag. Efter forslagets indhold
vil alle personer, der modtager kontanthjælp i det nye kontanthjælpssystem,
blive omfattet af det lempeligere indkomstfradrag.
I forslaget til
§ 31, stk. 1,
foreslås det, at når en kontanthjælpsmodtager eller
dennes ægtefælle har arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kom-
pensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af introduktions-
programmet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger, skal disse trækkes fra i kontanthjælpen, jf. § 30, stk. 1, i
loven. Det foreslås, at kommunen ved fradrag for arbejdsindtægter ser bort
fra et friløb efter forslaget til stk. 2, og et procentfradrag, der beregnes efter
forslaget til stk. 4. Hvis den beregnede kontanthjælp efter fradrag efter stk.
4, et procentfradrag på 35 pct. af arbejdsindtægterne ud over fribeløbet som
kommunen skal se bort fra, sammenlagt med arbejdsindtægterne efter fra-
drag efter forslaget til stk. 7 i den samme måned overstiger et indkomstloft
299
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
efter forslaget til stk. 5, fradrages de resterende arbejdsindtægter i kontant-
hjælpen.
I
§ 31, stk. 2,
foreslås fribeløbene. De foreslåede fribeløb er baseret på de
nye kontanthjælpssatser (2024-niveau), der foreslås i § 1, nr. 35, med for-
slaget til § 16, stk. 1 og 2, hvorefter personer, der opfylder opholds- og be-
skæftigelseskravet, og personer, der ikke skal opfylde kravene, kan mod-
tage:
1) grundsats (6.955 kr.),
2) forhøjet sats (12.064 kr.) eller
3) sats som hjemmeboende (2.823 kr.)
Mens personer, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet, kan
modtage:
4) mindstesats (6.553 kr.) eller
5) sats som hjemmeboende (2.823 kr.).
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.2., og bemærknin-
gerne til den foreslåede § 16, hvor forslaget til de nye kontanthjælpssatser i
det nye kontanthjælpssystem er beskrevet nærmere.
I
§ 31, stk. 2, nr. 1,
foreslås det, at modtagere af forhøjet sats efter § 16, stk.
1, nr. 2, vil have et fribeløb på 2.500 kr. I
§ 31, stk. 4,
foreslås det, at pro-
centfradraget udgør 35 pct. af arbejdsindtægterne ud over fribeløbet efter §
31, stk. 2. Dette betyder, at disse personer vil kunne tjene 2.500 kr. om må-
neden, uden at der sker fradrag i kontanthjælpen, hvorefter kommunen fra-
drager 65 pct. af arbejdsindkomsten i kontanthjælpen. I forslaget til
§ 31,
stk. 5, nr. 1,
foreslås, at når summen af arbejdsindkomst og kontanthjælpen
i form af forhøjet sats og de skattepligtige tillæg udgør et indkomstloft på
20.359 kr. (2024-niveau), svarende til 100 pct. af den maksimale dagpenge-
sats, vil arbejdsindkomsten blive fratrukket krone for krone i kontanthjæl-
pen for disse personer.
I
§ 31, stk. 2, nr. 2,
foreslås det, at modtagere af grundsats og mindstesats
efter § 16, stk. 1, nr. 1, og § 16, stk. 2, nr. 1, vil have et fribeløb på 5.000 kr.
I
§ 31, stk. 4,
foreslås det, at procentfradraget udgør 35 pct. af arbejdsind-
tægterne over fribeløbet efter § 31, stk. 2. Dette betyder, at disse personer
vil kunne tjene 5.000 kr. om måneden, uden at der sker fradrag i kontant-
300
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
hjælpen, hvorefter kommunen fradrager 65 pct. af i kontanthjælpen. I for-
slaget til
§ 31, stk. 5, nr. 2,
foreslås, at når summen af arbejdsindkomst og
kontanthjælpen svarende til den konkrete kontanthjælpssats og de skatte-
pligtige tillæg udgør et indkomstloft 17.305 kr. (2024-niveau), svarende til
85 pct. af den maksimale dagpengesats, vil arbejdsindkomsten blive fratruk-
ket krone for krone i kontanthjælpen for disse personer.
Personer, der modtager kontanthjælp med sats som hjemmeboende, vil ikke
have ikke et fribeløb, jf. forslaget til
§ 31, stk. 3.
For disse personer vil kom-
munen fradrage 65 pct. af arbejdsindkomsten i kontanthjælpen efter den for-
slåede § 31, stk. 4. Et indkomstloft på 85 pct. af den maksimale dagpenge-
sats er ikke relevant, idet hjælpen vil være fradraget fuldt ud, inden kontant-
hjælp og lønindkomst rammer 85 pct. af den maksimale dagpengesats.
Fribeløbet følger satsen - forhøjet sats, grundsats eller mindstesats, uanset
om den fulde sats ikke bliver udmålt som følge af sanktioner og/eller andre
fradrag end arbejdsindkomstfradrag. Det vil fremgå, at kontanthjælpsmod-
tagerens udbetalingsmeddelelse, at arbejdsindtægter ikke fradrages på grund
af fribeløbet.
Kommunen skal vejlede hver enkelt person, der får tildelt kontanthjælp, om
hvilken kontanthjælpssats og dermed også hvilket fribeløb og indkomstloft,
som den enkelte forventes at få udmålt kontanthjælpen efter ved månedens
udgang. Det betyder dermed også, at en hjemmeboende person skal have
vejledning om, at pågældende ikke har noget fribeløb, men at kommunen
ser bort fra procentfradraget på 35 pct. efter den foreslåede bestemmelses
stk. 4.
Efter forslagets indhold fremgår de to indkomstlofter i § 31, stk. 5, nr. 1 og
2, som beløb fremfor at henvise til procentandel af den maksimale dagpen-
gesats. I 2024 er den maksimale dagpengesats 20.359 kr. 85 pct. heraf udgør
17.305 kr.
Det er en del af forslaget, at fribeløbene vil blive reguleret en gang årligt
med satsreguleringsprocenten og afrundet til nærmeste beløb deleligt med
50. Der henvises til den foreslåede nyaffattelse af § 109, jf. lovforslaget § 1,
nr. 125 og 128, og bemærkningerne hertil.
Enlige forsørgere med særligt ungetillæg kan ikke udnytte det fulde ind-
komstfradrag på 5.000 kr., da niveauet af deres kontanthjælp er for højt til
at kunne rumme fribeløbet inden indkomstloftet på 17.305 kr. (2024-niveau)
svarende til 85 pct. af den maksimale dagpengesats rammes.
301
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Efter forslaget til
§ 31, stk. 6,
vil en regel om, at kommunen ser bort fra
arbejdsindtægter op til 28.705 kr. (2024-niveau) for personer, der deltager i
en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, få forrang. For personer, der del-
tager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) efter lov om ung-
domsuddannelse for unge med særlige behov, fradrages indtægter fra ar-
bejde på op til 28.705 kr. pr. år (2024-niveau) efter de gældende regler ikke
i hjælpen. Denne regel videreføres dermed med forslaget og vil gå forud for
det lempeligere indkomstfradrag - med eller uden fribeløb afhængig af, om
den unge på STU får kontanthjælp som hjemme- eller udeboende – helt sva-
rende til de gældende regler, hvor reglen går forud for arbejdstimefradrag i
indtægten for fradrag i hjælpen. Har en person opbrugt det fradragsfrie beløb
pr. kalenderår som STU-deltager i en måned, vil personen kunne anvende
det fulde fribeløb i samme måned; personen vil dog selvfølgelig ikke kunne
fradrage det samme beløb to gange.
Det følger af § 1 i lov om socialt frikort, at særreglen om fradrag for perso-
ner, der har socialt frikort, har forrang. Det sociale frikort vil gøre det muligt
for en person at tjene op til 41.280 kr. (2024-niveau) skattefrit om årligt,
uden at dette fradrages i offentlige forsørgelsesydelser eller andre indkomst-
afhængige offentlige ydelser. Dermed fradrages indtægter tjent inden for
frikortet ikke i kontanthjælpen. Denne regel vil gå forud for det lempeligere
indkomstfradrag svarende til de gældende regler, hvor reglen går forud for
arbejdstimefradrag i indtægten for fradrag i hjælpen.
I
§ 31, stk. 7,
foreslås det, at før kommunen foretager fradrag for arbejds-
indtægter, skal der fradrages ATP, arbejdsmarkedsbidrag, henlagte ferie-
penge samt kollektive pensioner i arbejdsindtægterne. Dette svarer til den
gældende retstilstand.
I
§ 31, stk. 8,
foreslås det, at der ikke vil skulle tages hensyn til indkomst-
fradraget ved indgang til hjælpen.
Det betyder, at når en person ansøger om hjælp i kontanthjælpssystemet, vil
der ikke skulle tages hensyn til indkomstfradraget ved vurderingen af, om
personen har et forsørgelsesbehov. Selvom personen måtte opfylde betin-
gelsen om at have været ude for ændringer i sine forhold (social begiven-
hed), jf. lovens § 11, stk. 2, nr. 1, kan den pågældende ikke få hjælp i kon-
tanthjælpssystemet, hvis personens forsørgelsesbehov er dækket af andre
private eller offentlige forsørgelsesmuligheder, herunder også en ægtefælles
indtægter og formue.
302
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Baggrunden herfor er, at intentionen med det lempeligere indkomstfradrag
er at skabe incitament til, at den enkelte søger væk fra kontanthjælpssyste-
met og mod hel eller delvis selvforsørgelse. Derfor skal fribeløbet og pro-
centfradraget først kunne anvendes for personer, der allerede modtager
hjælp i kontanthjælpssystemet. Forslaget vil betyde, at en person ved ansøg-
ning om kontanthjælp ikke vil kunne få udmålt kontanthjælp, hvis den på-
gældende allerede har arbejdsindtægter svarende til, hvad der kan udmåles
i kontanthjælp til personen svarende til den konkrete kontanthjælpssats, da
vedkommendes forsørgelsesbehov således vil være opfyldt ved arbejdsind-
tægterne. Dette svarer ikke til den gældende praksis fra Ankestyrelsen of-
fentliggjort som principmeddelelse 42-19, hvorefter det gældende timefra-
drag pr. udført arbejdstime efter lovens § 31, stk. 1, også anvendes i ansøg-
ningssituationen. Forslaget svarer dog til intentionen med kontanthjælpssy-
stemet om, at kontanthjælpssatserne er udtryk for, hvornår en enkelte ansø-
ger kan anses for at have et forsørgelsesbehov.
De gældende regler om rådighedsforpligtelse betyder, at hjælpen kan ophøre
for personer, der har indrettet sig fast på indkomstfradrag. Baggrunden for
dette er, at der kan være risiko for, at nogle kontanthjælpsmodtagere og de-
res eventuelle ægtefæller aktivt indretter sig fast på at modtage kontanthjælp
sammen med arbejdsindkomster fra deltidsarbejde som følge af det lempe-
ligere indkomstfradrag. Det vil særlig være en risiko, når der er tale om et
fribeløb for arbejdsindtægter, som kan tjenes uden fradrag i kontanthjælpen
overhovedet.
Når kommunen under et kontanthjælpsforløb vurderer, at kontanthjælps-
modtageren og en eventuel ægtefælle har indrettet sig fast på at modtage
kontanthjælp med arbejdsindkomster fra deltidsarbejde som følge af det
lempeligere indkomstfradrag, skal kommunen træffe afgørelse om ophør af
hjælpen. Det vil være en betingelse, at kontanthjælpsmodtageren og en
eventuel ægtefælle har indrettet sig på en måde, så den pågældende/ægte-
parret reelt ikke længere har et forsørgelsesbehov i kontanthjælpssystemet
beregnet som satsen inklusive tillæg uden indkomstfradrag. Kommunen
skal foretage en konkret vurdering og partshøre borgeren, inden kommunen
træffer afgørelse om ophør af hjælpen.
Dette vil f.eks. være i den situation, hvor kontanthjælpsmodtageren fast gen-
nem længere tid har en arbejdsindkomst svarende til fribeløbet. Dette for-
udsætter, at kommunen først skal anvende de gældende rådighedsregler,
herunder rådighedsvurdere begge ægtefæller, jf. § 13, stk. 1 og 2, og § 13 a
i loven. Kommunen skal endvidere foretage en rådighedsvurdering, hvis
kommunen mener, at der er tvivl om, hvorvidt personen og dennes ægtefælle
303
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
opfylder deres rådighedsforpligtelser. I dag indgår kommunen aftale om
jobsøgningsaktiviteter med en kontanthjælpsmodtager. Personen skal over-
holde de aftaler, der fremgår af Jobnet, og som er indgået med kommunen
om, hvordan og inden for hvilke områder den pågældende skal søge job.
Hvis der opstår tvivl om personens rådighed, skal kommunen bl.a. se på, om
personens jobsøgning har været seriøs, realistisk og bred, herunder om per-
sonen har søgt job uden for eget fagområde, hvis der ikke er tilstrækkeligt
mange job inden for eget fagområde. Personen skal søge rimeligt arbejde og
skal så vidt muligt søge arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid eller arbejde,
der kan føre til selvforsørgelse, samt arbejde, der udbydes hele året. Det skal
sikre, at en person ikke indretter sig på f.eks. at arbejde på deltid med en
lille lønindtægt, eller på kun at have sæsonarbejde.
Kommunen skal træffe afgørelse, selvom personen fortsat opfylder betin-
gelsen om en social begivenhed, og uanset kommunen fortsat kan beregne
hjælp efter et eventuelt indkomstfradrag.
Den samlede beregning af hjælp til ægtepar videreføres i den nye ydelses-
struktur og med den nye lempeligere indkomstfradragsmodel. Dermed vil
ægtepar i det nye kontanthjælpssystem som udgangspunkt blive beregnet
som i dag, dog således at fribeløbene og procentfradraget er individuelle.
Det vil sige, at hjælpen til et ægtepar beregnes som summen af de beløb,
som hver af ægtefællerne er berettiget til i hjælp. Har ansøgeren og/eller
ægtefællen indtægter, vil disse blive trukket fra i hjælpen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 44, 46 og 48, og bemærknin-
gerne hertil.
Begge ægtefæller i et ægtepar, hvor den ene eller begge modtager kontant-
hjælp, vil hver især have et indkomstfradrag bestående af fribeløbet og pro-
centfradraget på 35 pct. Indkomstfradraget vil følge den sats, som den en-
kelte ægtefælle kommer til at modtage eller ville være berettiget til. Det be-
tyder, at når en person med ret til grundsats er gift med en person med ret til
forhøjet sats, vil ægtefællerne have et fribeløb og et indkomstloft indtil
krone for kronefradraget på henholdsvis 5.000 kr. og 85 pct. af dagpenge-
maksimum og 2.500 kr. og 100 pct. af dagpengemaksimum. Indkomstfra-
draget for hver ægtefælle vil således blive beregnet individuelt. Når en æg-
tefælles egen arbejdsindkomst rammer det punkt, hvor der sker krone for
krone fradrag, foretages først fradrag i denne ægtefælles berettigede hjælp
og dernæst i den anden ægtefælles hjælp.
Efter forslagets indhold, jf. forslaget til konsekvensændringer i lovens § 26,
stk. 2, skal kommunen beregne hjælpen til et ægtepar eller samlevende, hvor
304
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
den ene modtager mindstesats, og hvor den anden modtager grundsats eller
forhøjet sats således, at kontanthjælpen nedsættes, så begge modtager det
beløb, som de hver ville have modtaget i mindstesats. Denne regel er en
videreførelse af den gældende regel i lovens § 26, stk. 2, dog således at reg-
len konsekvensændres som følge af de nye satser i det nye kontanthjælpssy-
stem.
I forhold til indkomstfradrag vil der her gælde, at begge ægtefæller eller
samlevende i et par, hvor den ene er berettiget til mindstesats, mens den
anden er berettiget til forhøjet sats, vil have et fribeløb på 5.000 kr. og et
indkomstloft på 85 pct. af dagpengemaksimum. Det skyldes, at parrets sam-
lede sats inkl. tillæg vil blive nedsat til to gange mindstesats inkl. tillæg, jf.
den ovenfor beskrevne regel i § 26, stk. 2. De får derfor et indkomstfradrag,
som passer til mindstesatsen.
I det følgende opstilles et regneeksempel til illustration af beregningen af
det lempeligere indkomstfradrag for en ugift person. Beregningen er opgjort
pr. måned (2024-niveau).
Eksempel 1 - beregningen for en ugift:
En samlevende person modtager grundsats på 6.955 kr. og børnetillæg på
2.687 kr. (§ 16, stk. 1, nr. 1, og § 17, stk. 1). Personen har et fribeløb 5.000
kr. (§ 31, stk. 2, nr. 2), et procentfradrag på 35 pct. af arbejdsindtægterne
efter fribeløbet (§ 31, stk. 4), og et indkomstloft på 17.305 kr. - svarende til
85 pct. af den maksimale arbejdsløshedsdagpengesats (§ 31, stk. 5, nr. 2).
Personen har arbejdsindtægt på 15.000 kr. efter fradrag for ATP, arbejds-
markedsbidrag, henlagte feriepenge samt kollektive pensioner i arbejdsind-
tægterne (§ 31, stk. 7).
Arbejdsindtægt efter fribeløb = arbejdsindtægt - fribeløb = 15.000 kr. -
5.000 kr. = 10.000 kr.
Ydelsesfradrag = arbejdsindtægt efter fribeløb - fradrag på 35 procent =
10.000 kr. - (10.000 kr. x 35 pct.) = 6.500 kr.
Resultat før indkomstloft = fuld kontanthjælp - ydelsesfradrag = 6.955 kr. +
2.687 kr. - 6.500 kr. = 3.142 kr.
Indtægtssum = arbejdsindtægt + resultat før indkomstloft = 15.000 kr. +
3.142 kr. = 18.142 kr.
305
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Da indtægtssummen er højere end indkomstloftet, er det endelige resultat
bestemt af indkomstloftet:
Resultat = indkomstloft - arbejdsindtægt = 17.305 kr. - 15.000 kr. = kon-
tanthjælp = 2.305 kr.
I det følgende opstilles yderligere to regneeksempler til illustration af be-
regningen af det lempeligere indkomstfradrag. Begge eksempler vedrører
ægtefæller. Eksempel 1 illustrerer dog også beregningen for enlige kontant-
hjælpsmodtager, idet arbejdsindkomsten alene fradrages i personens egen
kontanthjælp. Således foretages beregningen for hver enkelt ægtefælle, før
resultatet vedrørende en ægtefælle eventuelt indgår i beregningen vedrø-
rende den anden ægtefælle. Beregningen er opgjort pr. måned (2024-ni-
veau).
Eksempel 2 – ægtefælleberegning – begge ægtefæller modtager kontant-
hjælp:
Ægtefælle 1 modtager grundsats på 6.955 kr. og børnetillæg på 2.687 kr. til
sit særbarn (§ 16, stk. 1, nr. 1, og § 17, stk. 1). Ægtefælle 1 har arbejdsind-
tægter på 1.500 kr. (efter fradrag for arbejdsindtægter bort fra ATP-bidrag,
arbejdsmarkedsbidrag, henlagte feriepenge, bidrag til kollektive obligatori-
ske pensionsordninger). Ægtefælle 1 har derfor et fribeløb på 5.000 kr. (§
31, stk. 2, nr. 2), et procentfradrag på 35 pct. af arbejdsindtægterne (§ 31,
stk. 4), og et indkomstloft på 17.305 kr. - svarende til 85 pct. af den maksi-
male arbejdsløshedsdagpengesats (§ 31, stk. 5, nr. 2).
Ægtefælle 2 modtager forhøjet sats på 12.064 kr. (§ 16, stk. 1, nr. 2) uden
tillæg. Ægtefælle 2 har arbejdsindtægter på 10.000 kr. (efter fradrag for ar-
bejdsindtægter bort fra ATP-bidrag, arbejdsmarkedsbidrag, henlagte ferie-
penge, bidrag til kollektive obligatoriske pensionsordninger). Ægtefælle 2
har derfor et fribeløb på 2.500 kr. (§ 31, stk. 2, nr. 1.), et procentfradrag på
35 pct. af arbejdsindtægterne (§ 31, stk. 4), og et indkomstloft på 20.359 kr.
- svarende til 100 pct. af den maksimale arbejdsløshedsdagpengesats (§ 31,
stk. 5, nr. 1).
Ægtefælle 1:
Arbejdsindtægt efter fribeløb = arbejdsindtægt - fribeløb = 1.500 kr. - 5.000
kr. = -3.500 kr. (rundet op til 0)
Ydelsesfradrag = arbejdsindtægt efter fribeløb x fradrag på 35 procent = 0
kr. x 35 pct. = 0 kr.
306
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Resultat før indkomstloft = fuld kontanthjælp - ydelsesfradrag = 9.642 kr. -
0 kr. = 9.642 kr.
Indtægtssum = arbejdsindtægt + resultat før indkomstloft = 1.500 kr. +
9.642 kr. = 11.142 kr.
Da indkomstloftet ikke rammes: kontanthjælp = 9.642 kr.
Ægtefælle 2:
Arbejdsindtægt efter fradrag = arbejdsindtægt - fribeløb = 10.000 kr. - 2.500
kr. = 7.500 kr.
Ydelsesfradrag = arbejdsindtægt efter fribeløb x fradrag på 35 procent =
7.500 kr. x 35 pct. = 4.875 kr.
Resultat før indkomstloft = fuld kontanthjælp - ydelsesfradrag = 12.064 kr.
- 4.875 kr. = 7.189 kr.
Indtægtssum = arbejdsindtægt + resultat før indkomstloft = 10.000 kr. +
7.189 kr. = 17.189 kr.
Da indkomstloftet ikke rammes: kontanthjælp = 7.189 kr.
Eksempel 3 - ægtefælleberegning - kun ægtefælle 2 modtager kontanthjælp:
Ægtefælle 1 modtager (ville kunne modtage) grundsats på 6.955 kr. og bør-
netillæg på 2.687 kr. til sit særbarn (§ 16, stk. 1, nr. 1, og § 17, stk. 1). Æg-
tefælle 1 har en arbejdsindtægt på 18.000 kr. (efter fradrag for arbejdsind-
tægter bort fra ATP-bidrag, arbejdsmarkedsbidrag, henlagte feriepenge, bi-
drag til kollektive obligatoriske pensionsordninger). Ægtefælle 1 har derfor
et fribeløb på 5.000 kr. (§ 31, stk. 2, nr. 2.), et procentfradrag på 35 pct. af
arbejdsindtægterne efter fribeløbet (§ 31, stk. 4), og et indkomstloft på
17.305 kr. - svarende til 85 pct. af den maksimale arbejdsløshedsdagpenge-
sats (§ 31, stk. 5, nr. 2).
Ægtefælle 2 modtager forhøjet sats på 12.064 kr. uden tillæg (§ 16, stk. 1,
nr. 2.). Ægtefællen har en arbejdsindtægt på 10.000 kr. (efter fradrag for
arbejdsindtægter bort fra ATP-bidrag, arbejdsmarkedsbidrag, henlagte fe-
riepenge, bidrag til kollektive obligatoriske pensionsordninger). Ægtefælle
2 har derfor et fribeløb på 2.500 kr. (§ 31, stk. 2, nr. 1.), et procentfradrag
på 35 pct. af arbejdsindtægterne efter fribeløbet (§ 31, stk. 4), og et ind-
komstloft på 20.3595 kr. - svarende til 100 pct. af den maksimale arbejds-
løshedsdagpengesats (§ 31, stk. 5, nr. 1).
307
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Ægtefælle 1:
Arbejdsindtægt efter fribeløb = arbejdsindtægt - fribeløb = 18.000 kr. -
5.000 kr. = 13.000 kr.
Ydelsesfradrag = arbejdsindtægt efter fribeløb
x
fradrag på 35 procent. =
13.000 kr.
x
35 pct.= 8.450 kr.
Resultat før indkomstloft = fuld kontanthjælp - ydelsesfradrag = 9.642 kr. -
8.450 kr. = 1.192 kr.
Indtægtssum = arbejdsindtægt + resultat før indkomstloft = 18.000 kr. +
1.192 kr. = 19.192 kr.
Da indtægtssummen er højere end indkomstloftet, er det endelige resultat
bestemt af indkomstloftet:
Resultat = indkomstloft - arbejdsindtægt = 17.305 - 18.000 kr. = - 695 kr.
Da arbejdsindtægten er højere end indkomstloftet, er kontanthjælpen fuldt
fradraget for ægtefælle 1, og der fradrages yderligere 695 kr. krone for krone
(svarende til fradrag med 100 pct.) i kontanthjælpen til ægtefælle 2.
Ægtefælle 2:
Arbejdsindtægt efter fribeløb = arbejdsindtægt - fribeløb = 10.000 kr. -
2.500 kr. = 7.500 kr.
Ydelsesfradrag = arbejdsindtægt efter fribeløb x fradrag på 35 procent =
7.500 kr.
x
35 pct. = 4.875 kr.
Resultat før indkomstloft = fuld kontanthjælp – ydelsesfradrag – resultat fra
ægtefælle 1 = 12.064 kr. - 4.875 kr. - 695 kr. = 6.494 kr.
Indtægtssum = arbejdsindtægt + resultat før indkomstloft = 10.000 kr. +
6.494 = 16.494 kr.
Da indkomstloftet ikke rammes: resultat = kontanthjælp = 6.494 kr.
Til nr. 60
Det fremgår af § 32 i lov om aktiv socialpolitik, at feriegodtgørelse efter
ferielovgivningen og udbetalte ferietillæg til personer, der er ophørt med at
modtage hjælp efter § 87 i barnets lov, bliver trukket fra i hjælpen, når ferien
holdes. Der kan kun foretages fradrag svarende til hjælpen for det antal
308
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
dage, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til at dække. Op-
tjent ferie med feriegodtgørelse skal afholdes før ferie efter § 13, stk. 12.
Udgør feriegodtgørelse et lavere beløb pr. dag end den beregnede sats pr.
dag for kontanthjælp, kan der ikke ydes supplerende kontanthjælp.
Hvis en person, der modtager kontanthjælp, har optjent ret til ferie med fe-
riegodtgørelse og ønsker at afholde denne ferie, skal der efter gældende reg-
ler i lov om aktiv socialpolitik ske træk i kontanthjælpen svarende til det
antal dage, som feriegodtgørelsen er bestemt til at dække. Tilsvarende gæl-
der for ferie med ferietillæg til personer, der er ophørt med at modtage hjælp
efter § 87 i barnets lov. Det betyder, at hjælpen er suspenderet i den periode,
hvor kontanthjælpsmodtageren holder ferie med feriegodtgørelse eller ferie-
tillæg.
Hvis en person, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp, i 12 sam-
menhængende måneder har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp og
dermed har ret til ferie med ydelse efter § 13, stk. 12, i lov om aktiv social-
politik, skal eventuelt optjent ferie med feriegodtgørelse afholdes før ferie
efter § 13, stk. 12. Det fremgår af § 13, stk. 12, 5. pkt., og § 32. Det fremgår
videre af § 13, stk. 12, 6. pkt., at den samlede ferie højst kan udgøre 4 uger.
En person, der f.eks. har optjent 10 feriedage med feriegodtgørelse, vil så-
ledes skulle afholde de 10 feriedage med feriegodtgørelse svarende til 14
dage (2 uger) med kontanthjælp, inden personen kan afholde ferie med kon-
tanthjælp (de resterende 2 uger). Det skyldes, at fem feriedage, som er op-
tjent efter ferieloven, svarer til en uges ferie og dermed til syv dage med
kontanthjælp. Ferien med feriegodtgørelsen skal afholdes, før der kan afhol-
des ferie med kontanthjælp, uanset størrelsen af feriegodtgørelsen. En per-
son, der på grund af få løntimer kun har et beløb på f.eks. 48 kr. pr. dag med
feriegodtgørelse, vil således, når der afholdes ferie, blive stillet økonomisk
dårligere, end hvis personen vælger ikke at holde ferien og i stedet får ud-
betalt kontanthjælp.
Reglerne om afholdelse af ferie i § 13, stk. 12, og § 32 regulerer alene den
situation, hvor en kontanthjælpsmodtager holder ferie.
Hvis en person får udbetalt feriegodtgørelse uden at holde ferie, sker der
fradrag i kontanthjælpen krone for krone, jf. § 30, stk. 1, i lov om aktiv so-
cialpolitik. Det fremgår af § 30, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at har
ansøgeren og ægtefællen indtægter, trækkes disse fra i hjælpen. Der henvi-
ses endvidere til Ankestyrelsens principafgørelse 67-15, som fastslår, at hvis
borgeren ikke har aftalt feriens placering med kommunen, kan borgeren ikke
309
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
anses for at holde ferie, og at feriegodtgørelsen skal i det tilfælde i overens-
stemmelse med hovedreglen trækkes fra krone for krone i den måned, hvor
feriegodtgørelsen kommer til udbetaling.
Restferie under en feriedag, som udbetales efter ferieårets udløb efter an-
modning fra borgeren, jf. ferielovens § 23 a, skal fratrækkes kontanthjælpen
krone for krone, hvis borgeren ikke har afholdt ferien.
Automatisk udbetalt feriegodtgørelse (beløb under 5.000 kr.), som vedrører
ferie ud over 4 uger eller stammer fra et ophørt ansættelsesforhold, og som
udbetales efter ferieafholdelsesperiodens afslutning, jf. ferielovens § 24 a,
skal fratrækkes kontanthjælpen krone for krone, hvis borgeren ikke har af-
holdt ferien.
Er beløbet højere kan lønmodtageren i visse situationer få feriebetaling, som
enten vedrører optjent ferie ud over 4 uger eller et ophørt ansættelsesforhold,
udbetalt enten automatisk eller efter ansøgning efter ferielovens § 24 og §
26, stk. 1.
Automatisk udbetalt feriegodtgørelse (beløb under 2.500 kr. før skat og ar-
bejdsmarkedsbidrag), som vedrører et ophørt ansættelsesforhold, og som
udbetales ved fratræden, jf. ferielovens § 26, stk. 2, skal fratrækkes kontant-
hjælpen krone for krone, hvis borgeren ikke holder ferien. Da feriegodtgø-
relse med de nye ferieregler (efter 1. september 2020) kan afholdes løbende
i ansættelsesforholdet, vil den automatiske udbetaling som altovervejende
udgangspunkt vedrøre feriegodtgørelse til brug for ferie i den indeværende
ferieafholdelsesperiode, og kommunen skal derfor inden fradrag krone for
krone undersøge, om borgeren har afholdt ferien eller påtænker at holde fe-
rien. Der henvises også til Ankestyrelsens principafgørelse 15-19, hvor det
slås fast, at inden kommunen træffer afgørelse, skal kommunen undersøge,
om borgeren har planer om at holde ferie med den automatiske udbetalte
feriegodtgørelse i det ferieår, som feriegodtgørelsen er beregnet til at dække.
Med den foreslåede nyaffattelse af § 32 i lov om aktiv socialpolitik foreslås
det at samle reglerne om afholdelse af ferie med feriegodtgørelse og fradrag
for udbetalt feriegodtgørelse, når der ikke holdes ferie. Der er dels tale en
indholdsmæssig videreførelse af den gældende bestemmelse, dels en udvi-
delse af bestemmelsen med nye og uddybende regler om afholdelse af ferie
for personer omfattet af § 13, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik, samt en
præcisering af gældende ret om fradrag for udbetalt feriegodtgørelse, når
der ikke afholdes ferie.
310
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det følger af det foreslåede nye
§ 32, stk. 1,
at der foretages fradrag i hjæl-
pen, når en person, der ikke har ret til ferie med kontanthjælp efter § 13, stk.
12, holder ferie, og personen har fået udbetalt feriegodtgørelse efter ferielo-
ven eller ferietillæg til personer, der er ophørt med at modtage hjælp efter §
87 i barnets lov. Fradraget efter 1. pkt. vil ske med det antal dage, som fe-
riegodtgørelsen er bestemt til at dække.
Forslaget er en delvis videreførelse af den gældende § 32, idet reguleringen
af, hvordan der holdes ferie med feriegodtgørelse, når personen også har ret
til ferie med kontanthjælp efter § 13, stk. 12, udskilles til særskilte bestem-
melse, jf. forslaget til indsættelse af stk. 2 og 3 i § 32.
Med det foreslåede vil en person, der får udbetalt feriegodtgørelse efter fe-
rieloven eller ferietillæg efter ophørt hjælp efter § 87 i barnets lov, blive
trukket i hjælpen, når personen holder ferie. Feriegodtgørelse kan være ud-
betalt automatisk eller efter anmodning fra borgeren.
Feriegodtgørelsen eller ferietillægget kan være udbetalt, før ferien afholdes,
men personen trækkes først i hjælpen på det tidspunkt, hvor personen holder
ferie.
Feriegodtgørelse udbetales af arbejdsgiver eller FerieKonto. Feriegodtgø-
relse kan både være udbetalt som småbeløb ved ferieårets start eller i ferie-
året efter borgerens anmodning om udbetaling.
Efter ferieloven skal ferie holdes med fem dage om ugen. Det vil sige, at
lørdag og søndag ikke indgår i beregningen af ferieugen.
I modsætning hertil udbetales kontanthjælpen (selvforsørgelse- og hjemrej-
seydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp) som et må-
nedligt beløb og dækker dermed alle syv kalenderdage i en uge, herunder
også lørdag og søndag.
Det betyder, at fem feriedage, som er optjent efter ferieloven, svarer til en
uges ferie og dermed til syv dage med kontanthjælp. Antallet af feriedage
skal derfor omregnes til kalenderdage, når det vurderes, hvor mange dage
en feriegodtgørelse omfatter.
Ferietillæg (tillæg til ferieformål) efter ophørt hjælp til dækning af tabt ar-
bejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn eller en ung
under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktions-
evne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, jf. § 87 i barnets lov,
udbetales ved ferieårets start, jf. § 16, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1603 af 12.
311
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
december 2023 om tilskud til pasning af børn og unge med handicap eller
langvarig sygdom.
Det følger af den foreslåede
§ 32, stk. 2,
at personer, der har ret til ferie med
kontanthjælp efter § 13, stk. 12, og som har optjent ret til feriegodtgørelse
eller ferietillæg efter ophørt hjælp efter § 87 i barnets lov med et højere be-
løb pr. dag end den beregnede sats pr. dag for kontanthjælpen, skal afholde
denne ferie, inden der kan afholdes ferie med kontanthjælp. Feriedage efter
1. pkt. fratrækkes i antallet af dage med ret til ferie efter § 13, stk. 12.
Bestemmelsen er ny, men svarer indholdsmæssigt til den gældende § 32 og
§ 13, stk. 12, 5. pkt. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslaget til
§ 32, stk. 3.
Med det foreslåede vil en person, der har feriedage med feriegodtgørelse
med et beløb, der er større end kontanthjælpen, blive fradraget det antal
dage, som feriegodtgørelsen er bestemt til at dække, inden personen kan be-
gynde at bruge af retten til ferie med kontanthjælp. Dagssatsen for kontant-
hjælpen vil variere alt efter, om personen modtager mindstesats, grundsats,
forhøjet sats eller sats for hjemmeboende, og hvilke tillæg, personen er be-
rettiget til. En enlig ikke-forsørger på grundsats vil have en månedlig kon-
tanthjælp på 6.955 kr. tillagt ikke-forsørger tillæg på 1.054 kr., dvs. i alt
8.009 kr. (2024 pl.). Holdes ferien i juni måned, vil dagssatsen således være
ca. 267 kr. En enlig forsørger på forhøjet sats vil have en månedlig kontant-
hjælp på 12.064 kr. tillagt børnetillæg på 2.687 kr., dvs. i alt 14.751 kr. eller
en dagssats i juni måned på ca. 492 kr.
Retten til ferie med kontanthjælp indtræder efter 12 sammenhængende må-
neder med kontanthjælp. En måned, hvor personen helt eller delvist har
modtaget uddannelseshjælp, kontanthjælp eller engangshjælp, herunder
supplerende uddannelseshjælp eller kontanthjælp, indgår i opgørelsen af 12
sammenhængende måneder med uddannelseshjælp eller kontanthjælp som
en hel måned. Det fremgår af § 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1470 af 16.
december 2019 om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med uddan-
nelseshjælp, kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse i forbindelse med fe-
rie. Det fremgår videre af § 1, stk. 4, i samme bekendtgørelse, at en periode
på 12 måneder ikke er sammenhængende, hvis perioden afbrydes af en hel
måned uden uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
En person, som er overgået til kontanthjælp den 1. september 2024, og som
i perioden frem til den 1. september 2025, hvor retten til ferie med kontant-
hjælp indtræder, har haft beskæftigelse i et mindre omfang, hvorved der er
312
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
optjent ret til 4 dages ferie med feriegodtgørelse med et beløb over kontant-
hjælpens størrelse, vil skulle afholde disse fire dage, inden der kan holdes
ferie med kontanthjælp. De 4 feriedage skal efter ferielovens regler holdes
inden den 31. december 2025.
Det følger af den foreslåede
§ 32, stk. 3,
at personer, der har ret til ferie med
kontanthjælp efter § 13, stk. 12, og som har optjent ret til feriegodtgørelse
eller ferietillæg med et lavere beløb pr. dag end den beregnede sats pr. dag
for kontanthjælpen, vil kunne få suppleret feriegodtgørelsen, som udbetales
under ferien, med kontanthjælp op til den beregnede sats pr. dag for kon-
tanthjælpen.
Med det foreslåede vil en person, der har ret til ferie med kontanthjælp efter
§ 13, stk. 12, kunne afholde optjent ferie med feriegodtgørelse eller ferietil-
læg og samtidigt få supplerende kontanthjælp op til sin dagssats for kontant-
hjælp pr. afholdt feriedag.
Retten til supplerende kontanthjælp gælder for alle, der har ret til ferie med
kontanthjælp efter § 13, stk. 12. Personer, der i dag modtager selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og som med forslaget til §
13, stk. 12, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 24, foreslås omfattet af
bestemmelsen, vil således også have ret til supplerende kontanthjælp til fe-
riegodtgørelsen.
Retten til supplerende kontanthjælp til feriegodtgørelsen forudsætter, jf. §
13, stk. 12, at personen fortsat er kontanthjælpsmodtager på tidspunktet for
afholdelse af ferien.
Det følger af den foreslåede nye
§ 32, stk. 4,
at feriegodtgørelse efter ferie-
loven og ferietillæg, som en person får udbetalt uden afholdelse af ferie,
fratrækkes i hjælpen, jf. § 30, stk. 1.
Med det foreslåede fastsættes det, hvordan kommunen skal forholde sig til
feriegodtgørelse, som kontanthjælpsmodtageren får udbetalt, uden at ferien
holdes.
Formålet med bestemmelsen er at præcisere i loven, hvad der sker med fe-
riegodtgørelsen, som udbetales, uden at borgeren holder ferie. Det fremgår
af den gældende § 30, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at har en ansøger
eller ægtefællen indtægter, trækkes disse fra i hjælpen. Præciseringen ved
henvisningen til § 30, stk. 1, i den foreslåede § 32, stk. 4, er en tydeliggørelse
af gældende ret. Der er ikke med præciseringen tiltænkt en materiel ændring
313
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
af gældende ret. Der kan efter gældende regler i ferieloven f.eks. ske auto-
matisk udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieafholdelsesperiodens udløb,
jf. ferielovens § 24 a.
Det følger af den foreslåede nye
§ 32, stk. 5,
at en feriedag efter ferieloven
svarer til 1,4 dage med kontanthjælp. Der er tale om en omregningsregel.
Med indsættelsen af reglen sker der ikke nogen ændringer af retstilstanden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.12. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 61
Det fremgår af den gældende § 33, stk. 1, nr. 10, at der foretages fradrag i
hjælpen for en danskbonus efter integrationsloven udbetalt til ansøgerens
ægtefælle. Der ses bort fra danskbonus i 2 år efter udbetalingstidspunktet.
Det foreslås, at
§ 33, stk. 1, nr. 10,
ophæves, og at nr. 11 bliver til et nyt nr.
10.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om en ny ydelses-
struktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37,
hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses-
hjælp og kontanthjælp erstattes af kontanthjælp med en af satserne mindste-
sats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende samt eventuelle til-
læg, som tildeles på baggrund af personens personlige forhold. Danskbo-
nussen var reguleret i § 22, stk. 4, som ophæves med den nye ydelsesstruk-
tur. Med den foreslåede ændring vil det derfor ikke længere være muligt at
modtage danskbonus fra den 1. juli 2025.
Til nr. 62
Det foreslås at ophæve overskriften før § 34.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 34 med lovforslagets § 1,
nr. 63, foreslås ophævet, som følge af, at personkredsen for tildeling af sær-
lig støtte skal ændres, således særlig støtte alene videreføres for personer
uden for kontanthjælpssystemet.
Til nr. 63
Efter den gældende § 34 i loven kan kommunen yde særlig støtte. Den sær-
lige støtte efter § 34 er en hjælp til personer, som har været ude for ændrin-
ger i deres forhold, og som har så høje boligudgifter og/eller mange børn, at
314
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
de med deres nuværende indtægter ikke kan forventes selv at kunne betale
alle deres boligudgifter.
Det foreslås, at
§ 34
ophæves, da personkredsen for tildeling af særlig støtte
skal tilpasses, således særlig støtte alene videreføres for personer uden for
kontanthjælpssystemet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.14. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 64
Det foreslås, at henvisningen i § 35, stk. 4, til §§ 22-25, i lov om aktiv soci-
alpolitik ændres til en henvisning til lovens § 16-20.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 35,
hvor der foreslås en ny ydelsesstruktur i lov om aktiv socialpolitik, således,
at de eksisterende ydelser i lovens §§ 22-25 erstattes af nye ydelser og tillæg
i lovens §§ 16-20.
Til nr. 65
De gældende fire sanktionssatser og tilhørende ydelsesintervaller fremgår af
§ 35, stk. 4, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik. Der henvises til pkt. 3.1.1.
i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at
§ 35, stk. 4, 4. pkt.,
nyaffattes således, at sanktionssatserne i
2024-niveau udgør 1) 200 kr. for personer, der modtager hjælp efter §§ 16-
20 på mindre end 6.553 kr. pr. måned, 2) 450 kr. for personer, der modtager
hjælp efter §§ 16-20 på mindst 6.553 kr. og højst 9.642 kr. pr. måned, 3)
600 kr. for personer, der modtager hjælp efter §§ 16-20 på mere end 9.642
kr. og mindre end 13.723 kr. pr. måned og 4) 700 kr. for personer, der mod-
tager hjælp efter §§ 16-20 på mindst 13.723 kr. pr. måned.
Forslaget tilpasser sanktionssatserne til den nye ydelsesstruktur.
Med forslaget til § 35, stk. 4, 4. pkt., vil fradrag efter §§ 36-38 og nedsæt-
telse af hjælpen efter §§ 39-40 i lov om aktiv socialpolitik skulle ske med
sanktionssatser på enten 200 kr., 450 kr., 600 kr. eller 700 kr.
Størrelsen af sanktionssatsen vil som hidtil afhænge af den pågældendes
indplacering på fire ydelsesintervaller. Det er den pågældendes hjælp efter
de i lovforslagets § 1, nr. 35, foreslåede nye §§ 16-20 på forseelsestidspunk-
tet uden eventuelle fradrag, der er bestemmende for indplaceringen på et af
315
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
de fire ydelsesintervaller. Fritidstillæg efter lovforslagets § 1, nr. 109, med-
tages således ikke ved indplacering i ydelsesintervaller.
Som efter gældende regler vil sanktionssatsen ikke blive påvirket af egen
eller ægtefælles supplerende indtægt. Ligeledes vil fradraget i en kalender-
måned som hidtil ikke kunne overstige den beregnede hjælp for den samme
måned. Hvis summen af sanktionssatser i en kalendermåned overstiger den
beregnede hjælp, sker der alene fradrag for sanktioner svarende til den be-
regnede hjælp. Den del af summen af sanktionssatser, der eventuelt oversti-
ger den beregnede hjælp for den samme kalendermåned, bortfalder, og kan
således ikke overføres til fradrag i efterfølgende måneder. Hvis fradraget for
sanktioner ikke er fuldt fratrukket i den beregnede hjælp for samme kalen-
dermåned, eksempelvis fordi hændelsen er sket i slutningen af måneden og
dermed efter beregning og udbetaling af hjælp for denne måned, skal et
overskydende fradrag ske i hjælpen inden for 3 hele kalendermåneder efter
hændelsestidspunktet. Herefter bortfalder sanktionen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.16.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 66
Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommu-
nen yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige de ydel-
ser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.
I den gældende lov om aktiv socialpolitik henvises flere steder til en eller
flere af disse ydelser.
Det foreslås i 35, stk. 6 og 7 at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp« til »kontanthjælp«.
Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp
i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontant-
hjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats,
grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg,
som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg
i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere,
tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpas-
ningstillæg.
316
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Med henvisningen til kontanthjælp menes dermed kontanthjælp inklusive
tillæggene i den nye ydelsesstruktur, der vil kunne ydes til den enkelte per-
son, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Til nr. 67
Det fremgår af § 35 a i loven, at kommunen hurtigst muligt og senest ved
førstkommende samtale efter den 1. april 2022 mundtlig skal vejlede åben-
lyst uddannelsesparate og jobparate modtagere af kontanthjælp m.v. om, at
de i perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023
i hver hele kalendermåned skal registrere jobsøgning, og at personer, der
ikke har registreret jobsøgning i hel kalendermåned hurtigst muligt skal ind-
kaldes til en jobsamtale, jf. § 13 a, stk. 4. Kommunen skal endvidere vejlede
om, at en person der har undladt at være jobsøgende i en hel kalendermåned,
jf. § 13 a, stk. 4, og ikke senest på tidspunktet for jobsamtalen har dokumen-
teret og registreret jobsøgning i en hel kalendermåned, jf. § 39, stk. 2, får
hjælpen nedsat med 3 sanktionssatser efter § 40.
Det fremgår af § 35 a, stk. 3, at kommunen forud for en afgørelse om en
sanktion efter § 39, stk. 1, nr. 8, fordi personen uden rimelig grund har und-
ladt at registrere jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommu-
nen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt., skal vejlede personen ved en
samtale om, at personen vil få hjælpen nedsat efter § 40 fra den 1. januar
2024, hvis personen uden rimelig grund har undladt at registrere jobsøg-
ningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. §
13 a, stk. 3, 5. pkt.
Det foreslås, at
§ 35 a
ophæves, idet bestemmelsen er overflødig. Baggrun-
den for forslaget om at ophæve § 35 a, stk. 1, og 2, i loven er, at den midler-
tidige ordning, hvorefter åbenlyst uddannelsesparate og jobparate modta-
gere af hjælp skulle sanktioneres, hvis de ikke havde søgt job i en måned, er
ophørt den 31. december 2023. Baggrunden for forslaget om at ophæve §
35 a, stk. 3, i loven, er at bestemmelsen om, at kommunen skal vejlede per-
sonen mundtligt om, at hjælpen vil blive nedsat fra den 1. januar 2024, hvis
personen uden rimelig grund har undladt at registrere jobsøgningsaktiviteter
går imod intentionen med forenklingen af vejledningspligten pr. 1. januar
2024 som led i ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsat-
sen”, lov nr. 727 af 13. juni 2023.
Forslaget om at § 35 a ophæves indebærer, at kommunen ikke længere
mundtligt skal vejlede åbenlyst uddannelsesparate og jobparate modtagere
af hjælp om den tidligere midlertidige ordning og registrering af jobsøgning
i hver hele kalendermåned, og om sanktion for undladelse heraf. Forslaget
317
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
indebærer endvidere, personerne ikke ved en samtale skal vejledes om, at
de efter 1. januar 2024 vil få hjælpen nedsat, hvis de uden rimelig grund har
undladt at registrere jobsøgningsaktiviteter inden for den af kommunen fast-
satte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt. og § 39, stk. 1, nr. 8, i loven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.18.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 68
Ordlyden af overskriften før § 36 i den gældende lov om aktiv socialpolitik
er »Fradrag i selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller
uddannelseshjælp- eller kontanthjælp«.
Det foreslås at ændre kapiteloverskriften til
»Fradrag i kontanthjælpen efter
§§ 16-20 ved udeblivelse fra tilbud m.m.«.
Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp
i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, som bl.a. indebærer,
at ydelserne selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddan-
nelseshjælp og kontanthjælp får nye benævnelser.
Ændringen af overskriften til
»Fradrag i kontanthjælpen efter §§ 16-20 ved
udeblivelse fra tilbud m.m.«
har endvidere til formål at tydeliggøre, at be-
stemmelserne handler om sanktion i form af fradrag, når personer f.eks. ude-
bliver fra tilbud og derved ikke opfylder deres rådighedsforpligtelse.
Til nr. 69
Det fremgår af den gældende § 37, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at når
en person, som ikke er omfattet af integrationsloven, booker en jobsamtale
digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sidestilles per-
sonens booking af en jobsamtale med en indkaldelse til en jobsamtale fra
jobcenteret. Det fremgår videre, at reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anven-
delse ved udeblivelse fra disse samtaler. Bestemmelsens 1. pkt. finder til-
svarende anvendelse ved jobsamtaler efter integrationsloven for jobparate
selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtagere og jobparate overgangs-
ydelsesmodtagere, som er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejsepro-
gram eller introduktionsprogram efter integrationsloven.
Det foreslås at nyaffatte
§ 37, stk. 3,
således at det kommer til at fremgå, at
når en person booker en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20, vil personens booking
318
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
af en jobsamtale blive sidestillet med en indkaldelse til en jobsamtale fra
jobcenteret, og at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved udeblivelse fra en
sådan samtale.
Det foreslåede indebærer alene en sammenskrivning af § 37, stk. 3, 1. og 2.
pkt. Ændringen betyder ikke materielle ændringer.
Til nr. 70
Efter den gældende § 37 a, stk. 1, fremgår, at for en person, der er omfattet
af § 13, stk. 2, nr. 4, eller stk. 3, nr. 2, og som uden rimelig grund har undladt
selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har
fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretager kom-
munen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle have
booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen har booket en jobsamtale di-
gitalt, eller til personen har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der fo-
retages fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været
booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristens udløb.
Af den gældende § 37 a, stk. 2, fremgår at for en person, som uden rimelig
grund har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist,
som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse, hvis personen er omfattet af
1) § 13, stk. 2, nr. 5, eller
2) § 13, stk. 3, nr. 3.
Som en konsekvens af, at § 13, stk. 2, nr. 5 og stk. 3, nr. 3, som en følge af
nyaffattelsen af § 13, er der behov for at § 37 a, stk. 2, ophæves.
Det foreslås derfor, at
§ 37 a, stk. 2,
ophæves.
De persongrupper, der tidligere var omfattet af bestemmelsen indgår nu i §
37 a, stk. 1. Konsekvensændringen er en følge af forslaget til et nyt kontant-
hjælpssystem.
Der sker ikke materielle ændringer i forhold til persongrupperne.
Til nr. 71
Efter den gældende § 39, stk. 1, nr. 4, nedsættes hjælpen efter § 40, hvis en
person undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret eller arbejds-
givere, jf. § 13, stk. 2, nr. 6, eller stk. 3, nr. 6. Med henvisningen til § 13,
319
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
stk. 2, nr. 6, og stk. 3, nr. 6, henvises til den situation, hvor en person f.eks.
er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at i
§ 39, stk. 1, nr. 4,
indsættes efter »jobcenteret«: », tilbuds-
stedet«, »stk. 2, nr. 6« ændres til: »stk. 2, nr. 5«, og »stk. 3, nr. 6« ændres
til: »stk. 3, nr. 5«.
Forslaget om at indsætte ordet »tilbudsstedet« i bestemmelsen skal ses i
sammenhæng med forslagene til § 13, stk. 2 og 3, som affattet ved lovforsla-
gets § 1, nr. 24.
Forslaget vil indebære, at kommunerne vil kunne sanktionere for manglende
sygemelding til tilbudsstedet, hvis kommunen har angivet, at den pågæl-
dende person skal sygemelde sig til tilbudsstedet.
Forslaget om ændring af henvisningerne »stk. 2, nr. 6« til »stk. 2, nr. 5« og
»stk. 3, nr. 6« til »stk. 3, nr. 5« er en konsekvens af, at bestemmelsen om
kommunens pligt til at vurdere, om en persons undladelse af at give medde-
lelse om sygdom, med nyaffattelsen af § 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 24,
flyttes fra henholdsvis stk. 2, nr. 6, og stk. 3, stk. 6, til stk. 2, nr. 5, og stk.
3, nr. 5.
Til nr. 72
Det fremgår af § 39, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at uanset, at en per-
son i perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december
2023 ikke opfylder kravet i stk. 1, nr. 8, vedrørende registrering af jobsøg-
ningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. §
13 a, stk. 3, 5. pkt., vil personen ikke skulle have hjælpen nedsat efter § 40.
I stedet skal en person, der har undladt at være jobsøgende i en hel kalen-
dermåned og senest på tidspunktet for jobsamtalen ikke har dokumenteret
og registreret jobsøgning i en hel kalendermåned, jf. § 13 a, stk. 4, have
hjælpen nedsat efter § 40.
Det foreslås, at
§ 39, stk. 2,
ophæves som følge af, at den periode, som be-
stemmelsen regulerer, er udløbet
Til nr. 73
Efter de gældende regler i §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik kan kom-
munen yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige
de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.
320
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslås, at henvisningerne i
§ 40, stk. 1,
og i
§ 40 a, stk. 1
og 2, til §§
22-25 i lov om aktiv socialpolitik ændres til §§ 16-20.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 35,
hvor der foreslås en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet i
lov om aktiv socialpolitik, hvor de eksisterende ydelser i lovens §§ 22-25
erstattes af nye ydelser og tillæg i lovens §§ 16-20.
Til nr. 74
Som følge af nyaffattelsen af § 13, hvor stk. 16 bliver til stk. 14, skal der
foretages konsekvensændringer i flere bestemmelser.
Det foreslås, at i
§ 40 a, stk. 3, § 69, stk. 4, § 69 k, stk. 4, § 75, stk. 3, § 76,
stk. 1, 4. pkt., § 77, stk. 1, 1. pkt., stk. 3, 1 pkt. og stk. 4, 1. pkt.,
og
§77a, stk.
1, 2, 3
og
4,
ændres »§ 13, stk. 16« til: »§ 13, stk. 14«.
Der er alene tale om en konsekvensændring, som ikke medfører materielle
ændringer af bestemmelserne.
Til nr. 75
Efter den gældende § 42, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, skal en person,
som modtager hjælp efter §§ 22-25, dog undtaget bidragstillæg efter § 23,
stk. 3, og § 25, stk. 4, på mindst 12.326 kr. pr. måned (2024-niveau), have
hjælpen nedsat med en tredjedel i 20 uger og skal herudover tilbagebetale
den nedsatte hjælp, hvis den pågældende mod bedre vidende har tilsidesat
sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationslo-
ven, eller mod bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp under ophold i
udlandet. Målgruppen, der sanktioneres efter § 42, stk. 1, er således perso-
ner, der modtager en samlet ydelse bortset fra bidragstillæg mindst på ni-
veau med en kontanthjælpsmodtager fyldt 30 år uden børn.
Det foreslås i
§ 42, stk. 1,
at ændre »§§ 22-25, dog undtaget § 23, stk. 3, og
§ 25, stk. 4, på mindst 11.423 kr. pr. måned (2019-niveau)« til: »§§ 16-20
på mindst 12.064 kr. (2024-niveau)«.
Forslaget tilpasser målgruppen, der sanktioneres efter § 42, til den nye ydel-
sesstruktur, som foreslås med lovforslagets § 1, nr. 35. Med forslaget vil
personer, der modtager en samlet ydelse mindst på niveau med en kontant-
hjælpsmodtager fyldt 30 år uden børn, som hidtil blive sanktioneret efter
reglerne i § 42 med nedsættelse af hjælpen med 1/3 i 20 uger og med krav
om tilbagebetaling af den nedsatte hjælp i 20 uger, hvis den pågældende
321
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11,
stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller
efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller mod bedre vidende uberettiget har
modtaget hjælp under ophold i udlandet.
Den samlede ydelse, der vil skulle medregnes efter forslaget til ændring af
§ 42, stk. 1, består af kontanthjælp og eventuelle tillæg efter de med lov-
forslagets § 1, nr. 35, foreslåede §§ 16-20, i lov om aktiv socialpolitik. Fri-
tidstillæg efter den foreslåede § 21 i loven indgår ikke i den samlede ydelse
efter § 42.
Til nr. 76
Efter den gældende § 43, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, skal en person,
som modtager hjælp efter §§ 22-25, dog undtaget bidragstillæg efter § 23,
stk. 3, og § 25, stk. 4, på mindre end 12.326 kr. pr. måned (2024-niveau),
have hjælpen nedsat med tre sanktionssatser efter § 35, stk. 4, pr. måned i 3
måneder og skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp i 20 uger, hvis
den pågældende mod bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp under
ophold i udlandet. Målgruppen, der sanktioneres efter § 43, stk. 1, er således
personer, der modtager en samlet ydelse bortset fra bidragstillæg på mindre
end niveauet for kontanthjælpsmodtagere fyldt 30 år uden børn.
Det foreslås i
§ 43, stk. 1,
at ændre »§§ 22-25 a, dog undtaget § 23, stk. 3 og
§ 25, stk. 4, på mindre end 11.423 kr. pr. måned (2019-niveau)« til: »§§ 16-
20 eller § 25 a på mindre end 12.064 kr. (2024-niveau)«.
Forslaget tilpasser målgruppen, der sanktioneres efter § 43, til den nye ydel-
sesstruktur, som foreslås med lovforslagets § 1, nr. 35. Med forslaget vil
personer, der modtager en samlet ydelse på mindre end på niveauet for en
kontanthjælpsmodtager fyldt 30 år uden børn, som hidtil blive sanktioneret
efter reglerne i § 43 med nedsættelse af hjælpen med tre sanktionssatser efter
§ 35, stk. 4, pr. måned i 3 måneder og skal herudover tilbagebetale den ned-
satte hjælp i 20 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende har tilsidesat
sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationslo-
ven eller mod bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp under ophold i
udlandet.
Den samlede ydelse, der vil skulle medregnes efter forslaget til ændring af
§ 43, stk. 1, består af kontanthjælp og eventuelle tillæg efter de med lov-
322
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
forslagets § 1, nr. 35. foreslåede §§ 16-20, i lov om aktiv socialpolitik. Fri-
tidstillæg efter den foreslåede § 21 i loven indgår ikke i den samlede ydelse
efter § 43.
Til nr. 77
Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommu-
nen yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige de ydel-
ser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.
I den gældende lov om aktiv socialpolitik henvises flere steder til en eller
flere af disse ydelser.
Det foreslås i
§ 44 a
at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, over-
gangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp« til »kontanthjælp«.
Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp
i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontant-
hjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats,
grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg,
som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg
i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere,
tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpas-
ningstillæg.
Med henvisningen til kontanthjælp menes dermed kontanthjælp inklusive
tillæggene i den nye ydelsesstruktur, der vil kunne ydes til den enkelte per-
son, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Til nr. 78
Efter de gældende regler i § 68, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, er sat-
serne for ressourceforløbsydelse under ressourceforløb som udgangspunkt
fastsat til satserne for modtagere af kontanthjælp, som er fyldt 30 år og har
henholdsvis forsørgelsespligt over for et barn (16.832 kr. 2024-niveau) eller
ikke har forsørgelsespligt over for et barn (12.326 kr. 2024-niveau).
For unge under 25 år, som bor hjemme hos en eller begge forældre og som
ikke har forsørgelsespligt over for et barn udgør ressourceforløbsydelsen
3.834 kr., svarende til det en uddannelseshjælps eller kontanthjælpsmodta-
323
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
ger i samme situation modtager. Hvis den unge under 25 år har en doku-
menteret bidragspligt over for et barn, modtager pågældende et tillæg på
1.548 kr. (2024-niveau) pr. barn, dog højst 16.382 kr. (2024-niveau).
På baggrund af de foreslåede ændringer i kontanthjælpssystemet foreslås
det, at nyaffatte § 68, stk. 2, således at det kommer til at fremgå af bestem-
melsen, at ressourceforløbsydelsen udgør et månedligt beløb på
1) 16.382 kr. (2024-niveau) for personer, der har forsørgelsespligt over for
et barn,
2) 12.326 kr. (2024-niveau) for personer, der ikke har forsørgelsespligt
over for et barn,
3) 3.834 kr. (2024-niveau) for personer under 25 år, der bor hos en eller
begge forældre og som ikke har forsørgelsespligt over for et barn, eller
4) 3.834 kr. (2024-niveau) for personer under 25 år, der bor hos en eller
begge forældre samt et månedligt tillæg pr. barn, som den unge har en
dokumenteret bidragspligt over for, som der udgør 1.548 kr. (2024-ni-
veau). Den samlede ydelse kan højst udgøre 16.382 kr. (2024-niveau).
Med nyaffattelsen er der ikke tiltænkt ændringer i størrelsen på satserne for
ressourceforløbsydelse, som svarer til de hidtil gældende satser. Der er alene
tale om, at beløbet kommer til at fremgå direkte af bestemmelsen i stedet
som en henvisning til de regler i kontanthjælpssystemet, der nu foreslås op-
hævet.
Til nr. 79
Det fremgår af den gældende § 69, stk. 3, nr. 4, at kommunen har pligt til at
vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, fort-
sat opfylder betingelserne herfor, hvis personen undlader at give meddelelse
til kommunen eller arbejdsgiver om sygdom i tilfælde, hvor personen er gi-
vet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter
kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden
lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret
plan.
Det fremgår af den gældende § 69 d, stk. 1, nr. 3, at ressourceforløbsydelsen
nedsættes, hvis en person undlader at give meddelelse om sygdom til kom-
munen eller arbejdsgiveren, hvor personen er givet tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til
324
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabi-
literingsplanen eller en helhedsorienteret plan.
Det fremgår ikke af ordlyden af bestemmelsen, at kommunen kan sanktio-
nere for undladelse af at meddele sygdom til tilbudsstedet, hvis kommunen
har bestemt, at en person, der deltager i tilbud, skal meddele sygdom til til-
budsstedet.
§§ 69 og 69 d handler om personer, der er visiteret til et ressourceforløb.
Det fremgår af den gældende § 69 k, stk. 3, nr. 4, at kommunen har pligt til
at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j,
fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen undlader at give med-
delelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor per-
sonen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et
tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en hel-
hedsorienteret plan.
Det fremgår af den gældende § 69 o, stk. 1, nr. 3, at ressourceforløbsydelsen
nedsættes, hvis en person undlader at give meddelelse om sygdom til kom-
munen eller arbejdsgiveren, hvor personen er givet tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, og hvor tilbuddet frem-
går af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan.
Det fremgår ikke af ordlyden af bestemmelsen, at kommunen kan sanktio-
nere for undladelse af at meddele sygdom til tilbudsstedet, hvis kommunen
har bestemt, at en person, der deltager i tilbud, skal meddele sygdom til til-
budsstedet.
§§ 69 k og 69 o handler om personer, der modtager ressourceforløbsydelse
i forbindelse med et jobafklaringsforløb.
Det foreslås, at der i
§ 69, stk. 3, nr. 4, § 69 d, stk. 1, nr. 3, § 69 k, stk. 3, nr.
4, og § 69 o, stk. 1, nr. 3,
efter »kommunen« indsættes », tilbudsstedet«.
Med den foreslåede ændring vil en person, som er givet et tilbud, kunne
meddele sygdom direkte til tilbudsstedet, hvis kommunen har vejledt om, at
sygdom skal meddeles til tilbudsstedet.
Det betyder samtidigt, at kommunen vil få mulighed for at nedsætte ressour-
ceforløbsydelsen for en person, der er visiteret til et ressourceforløb og mod-
325
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
tager ressourceforløbsydelse, og for en person, der modtager ressourcefor-
løbsydelse i forbindelse med et jobafklaringsforløb, hvis personen undlader
at meddele sygdom til tilbudsstedet, og kommunen har vejledt om, at syg-
dom skal meddeles til tilbudsstedet.
Ankestyrelsen har med principmeddelelse 42-22, som handler om sanktio-
nering efter §§ 36-40, fastslået, at en person, der modtager kontanthjælp,
uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangs-
ydelse, og som deltager i et tilbud, kun kan sanktioneres for ikke at meddele
sygdom til jobcenteret, og at der ikke er hjemmel til at sanktionere en person
for ikke at sygemelde sig til tilbudsstedet.
Med forslaget vil kommunerne vil få frihed til at beslutte, hvortil sygemel-
ding skal ske, og kommunerne vil kunne sanktionere for manglende syge-
melding til tilbudsstedet, hvis kommunen har angivet, at den pågældende
person skal sygemelde sig til tilbudsstedet.
Til nr. 80
Det fremgår af den gældende § 69 d, stk. 3, at ydelsen nedsættes med føl-
gende beløb pr. hændelse, hvis personen er omfattet af §§ 10 f, 10 h eller 10
j:
1) 1.735 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbs-
ydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 1.
2) 868 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbs-
ydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 2 og 3.
3) 269 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbs-
ydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 4.
Som følge af ændringen i kontanthjælpssatserne er der behov for at ændre §
69 d, stk. 3, således at satserne relaterer sig til de nye kontanthjælpsydelser
for personer, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet i § 11.
Det foreslås derfor, at
§ 69 d, stk. 3,
affattes således, at der fremgår, at ydel-
sen nedsættes med følgende beløb pr. hændelse, hvis personen er omfattet
af §§ 10 f, 10 h eller 10 j:
1) 1.896 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbs-
ydelse på niveau med mindstesats, børnetillæg og tillæg til enlig forsør-
ger efter § 16, stk. 2, nr. 1, § 17 og § 18, stk. 1.
326
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
2) 948 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbs-
ydelse på niveau medmindstesats og eventuelt børnetillæg efter § 16,
stk. 2, nr. 1 og § 17.
3) 292 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbs-
ydelse på niveau med satsen for hjemmeboende efter § 16, stk. 2, nr. 2.
Ændringerne foretages alene, fordi satserne for personer, der ikke opfylder
opholds- og beskæftigelseskravet i § 11, er ændret, jf. forslaget til § 16, stk.
2, § 17 og 18, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 35.
Til nr. 81
Efter de gældende regler i § 69 j, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, er sat-
serne for ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb som udgangs-
punkt fastsat til satserne for modtagere af kontanthjælp, som er fyldt 30 år
og har henholdsvis forsørgelsespligt over for et barn (16.832 kr. i 2024-ni-
veau) eller ikke har forsørgelsespligt over for et barn (12.326 kr. i 2024-
niveau).
For unge under 25 år, som bor hjemme hos en eller begge forældre og som
ikke har forsørgelsespligt over for et barn udgør ressourceforløbsydelsen
3.834 kr., svarende til det en kontanthjælpsmodtager i samme situation mod-
tager. Hvis den unge under 25 år har en dokumenteret bidragspligt over for
et barn, modtager pågældende et tillæg på 1.548 kr. (2024-niveau) pr. barn,
dog højst 16.382 kr. (2024-niveau).
På baggrund af de foreslåede ændringer i kontanthjælpssystemet foreslås det
at nyaffatte
§ 69 j, stk. 2,
således at det kommer til at fremgå af bestemmel-
sen, at ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb udgør et måned-
ligt beløb på
1) 16.382 kr. (2024-niveau) for personer, der har forsørgelsespligt over for
et barn,
2) 12.326 kr. (2024-niveau) for personer, der ikke har forsørgelsespligt
over for et barn,
3) 3.834 kr. (2024-niveau) for personer under 25 år, der bor hos en eller
begge forældre og som ikke har forsørgelsespligt over for et barn, eller
4) 3.834 kr. (2024-niveau) for personer under 25 år, der bor hos en eller
begge forældre samt et månedligt tillæg pr. barn, som den unge har en
327
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
dokumenteret bidragspligt over for, som der udgør 1.548 kr. (2024-ni-
veau). Den samlede ydelse kan højst udgøre 16.382 kr. (2024-niveau).
Med nyaffattelsen er der ikke tiltænkt ændringer i størrelsen på satserne for
ressourceforløbsydelse, som svarer til de hidtil gældende satser. Der er alene
tale om, at beløbet kommer til at fremgå direkte af bestemmelsen i stedet
som en henvisning til de regler i kontanthjælpssystemet, der nu foreslås op-
hævet.
Til nr. 82
Det fremgår af den gældende § 69 o, stk. 3, at ydelsen nedsættes med føl-
gende beløb pr. hændelse, hvis personen er omfattet af §§ 10 f, 10 h eller 10
j:
1) 1.735 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbs-
ydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 1.
2) 868 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbs-
ydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 2 og 3.
3) 269 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbs-
ydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 4.
Som følge af ændringen i kontanthjælpssatserne er der behov for at ændre §
69 o, stk. 3, således at satserne relaterer sig til de nye kontanthjælpsydelser
for personer, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet i § 11.
Det foreslås derfor, at
§ 69 o, stk. 3,
affattes således at der fremgår, at ydel-
sen nedsættes med følgende beløb pr. hændelse, hvis personen er omfattet
af §§ 10 f, 10 h eller 10 j:
1) 1.896 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbs-
ydelse på niveau med mindstesats, børnetillæg og tillæg til enlig forsør-
ger efter § 16, stk. 2, nr. 1, § 17 og § 18, stk. 1.
2) 948 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbs-
ydelse på niveau medmindstesats og eventuelt børnetillæg efter § 16,
stk. 2, nr. 1 og § 17.
3) 292 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbs-
ydelse på niveau med satsen for hjemmeboende efter § 16, stk. 2, nr. 2.
328
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Ændringerne foretages alene, fordi satserne for personer, der ikke opfylder
opholds- og beskæftigelseskravet i § 11, er ændret, jf. forslaget til § 16, stk.
2, § 17 og 18, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 35.
Til nr. 83-88
Det fremgår af den gældende § 71, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at
revalideringsydelsen for personer, der er fyldt 30 år, udgør et månedligt be-
løb på 18.878 kr. (2019-niveau).
Det fremgår videre i lovens § 71, stk. 2, at revalideringsydelsen for personer
under 30 år udgør et månedligt beløb på 1) 18.878 kr. (2019-niveau), når
personen forsørger eget barn i hjemmet, 2) 15.180 kr. (2019-niveau), når
personen er fyldt 25 år og har forsørgelsespligt over for ikke hjemmeboende
børn, 3) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er fyldt 25 år og ikke har
forsørgelsespligt over for børn, 4) 7.363 kr. (2019-niveau), når personen er
under 25 år og ikke bor hos en eller begge forældre, 5) 3.553 kr. (2019-
niveau), når personen er under 25 år og bor hos en eller begge forældre, 6)
11.423 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år, er gravid og har pas-
seret 12. svangerskabsuge, 7) 15.180 kr. (2019-niveau), når personen er un-
der 25 år og har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som
skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, kortere-
varende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk
betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderline-
type, og har forsørgelsespligt over for ikke-hjemmeboende børn, og 8)
11.423 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år, ikke bor hos en eller
begge forældre og har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 7.
Det foreslås i opdatere beløbene for revalidering i lovens § 71, stk. 1 og 2
til 2024-niveau.
Således foreslås det i
§ 71, stk. 1, stk. 2, nr. 1,
at to steder i § 71, stk. 4, § 73
a, stk. 2 og 3, ændres »18.878 kr. (2019-niveau)« til: »20.373 kr. (2024-
niveau)«.
Det foreslås i
§ 71, stk. 2, nr. 2 og 7, og stk. 3,
at ændre »15.180 kr. (2019-
niveau)« til: »16.382 kr. (2024-niveau)«.
Videre foreslås det i
§ 71, stk. 2, nr. 3,
ændres »11.243 kr. (2019-niveau)«
til: »12.326 kr. (2024-niveau)«.
I
§ 71, stk. 2, nr. 4,
foreslås det at ændre »7.363 kr. (2019-niveau)« til:
»7.945 kr. (2024-niveau)«.
329
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Endeligt foreslås det med forslaget til
§ 71, stk. 2, nr. 5,
at ændre »3.553 kr.
(2019-niveau)« til: »3.834 kr. (2024-niveau)«, og i
§ 71, stk. 2, nr. 6 og 8,
foreslås det at ændre »11.423 kr. (2019-niveau)« til: »12.326 kr. (2024-ni-
veau)«.
Behovet for at opdatere beløbene til 2024-niveau udspringer af, at satsen for
revalideringsydelse i § 71, stk. 2, nr. 3. ved en slåfejl i lovforslaget L 210
Folketinget 2018-19, 1. samling, blev forkert og fastsat til 11.243 kr. Belø-
bet skulle rettelig have været på 11.423 (2019-niveau) og dermed den
samme sats som i stk.2, nr. 6 og 8. Den forkerte sats fremgår således af den
vedtagne lov nr. 551 af 7. maj 2019. I satsvejledningerne i den mellemlig-
gende periode fra 1.januar 2020 og 2024 har disse 3 satser dog været den
samme og dermed beregnet på den høje og korrekte revalideringssats.
Ændringerne betyder dermed, at alle revalideringssatserne kommer til at
fremgå med 2024-niveau, og satsen for revalideringsydelse til personer, der
er fyldt 25 år og ikke har forsørgelsespligt over for børn, jf. § 71, stk. 2, nr.
3, vil være den korrekte.
Til nr. 89
Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommu-
nen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige
de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.
I den gældende lov om aktiv socialpolitik henvises flere steder til en eller
flere af disse ydelser.
Der foreslås i
§ 71, stk. 5,
at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
eller overgangsydelse efter § 22« til »kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med
eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18«.
Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp
i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontant-
hjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats,
grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg,
som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold.
Med henvisningen til kontanthjælp efter § 16, stk. 2 menes dermed kontant-
hjælp til personer, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet i §
11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, inklusive de tillæg i den nye
ydelsesstruktur, der vil kunne ydes til den enkelte person, hvis betingelserne
330
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
i øvrigt er opfyldt. Det vil sige efter §§ 17 og 18, som affattet ved lovforsla-
gets § 1, nr. 35.
Til nr. 90
Det fremgår af den gældende § 71, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at har
en revalidend under 30 år, der ikke forsøger eget barn i hjemmet, haft ind-
tægter, jf. §§ 72 og 73, i de 6 kalendermåneder, der ligger forud for den
måned, hvori beslutningen om revalidering er truffet, og hvor indtægterne
gennemsnitligt overstiger 18.878 kr. (2019-niveau) pr. måned, udgør reva-
lideringsydelsen 18.878 kr. (2019-niveau).
Det fremgår videre af lovens § 72, at indtægter efter § 71, stk. 4, opgøres
som summen af 1) arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. arbejdsmar-
kedsbidragsloven, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, 2) ydelser i form af arbejdsløshedsdagpenge og feriedag-
penge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dagpenge ved sygdom ef-
ter lov om sygedagpenge, dagpenge ved barsel eller sorgorlov efter barsels-
loven, voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelses-
støtte, godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse, SU efter SU-loven og ydelser efter
lov om aktiv socialpolitik, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov
om et indkomstregister, og 3) lønindkomst erhvervet om bord på skibe, her-
under om bord på dansk skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister,
som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Det
fremgår videre af bestemmelsens stk. 2 og 3, at indtægter som nævnt i stk.
1, som ikke fremgår af indkomstregisteret, kan medregnes, hvis de kan do-
kumenteres. Samt at det samme gælder den indtægt, herunder udenlandsk
indtægt, som svarer til indtægter nævnt i stk. 1.
Ved opgørelse af en revalidends forudgående indtægt, jf. § 71, stk. 4, indgår
indtægter fra selvstændig erhvervsvirksomhed opgjort som grundlaget for
arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5, jf. § 73.
Indtægterne opgøres som et månedligt gennemsnit på grundlag af den eller
de årsopgørelser, der dækker perioden nævnt i § 71, stk. 4. Foreligger der
ikke årsopgørelser på afgørelsestidspunktet, kan der træffes en foreløbig af-
gørelse efter § 71, stk. 4, på baggrund af en erklæring på tro og love fra
personen om, hvilke indtægter personen har haft fra selvstændig erhvervs-
virksomhed.
Det fremgår af § 73 a, at opgørelse af en revalidends indtægter efter §§ 72
og 73 sker ud fra de oplysninger, der foreligger på det tidspunkt, hvor der
træffes afgørelse om revalidering, jf. § 71, stk. 4.
331
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Af bestemmelsens stk. 2 fremgår, at en revalidend har krav på efterbetaling,
hvis det senere viser sig, at indtægterne for perioden i gennemsnit har over-
steget 18.878 kr. (2019-niveau), således at revalidenden er berettiget til re-
valideringsydelse efter § 71, stk. 4.
Af stk. 3 fremgår det, at har indtægterne for perioden været mindre end
18.878 kr. (2019-niveau) i gennemsnit pr. måned, skal revalideringsydelsen
fremover nedsættes til den sats, der følger af § 71, stk. 2.
Det foreslås i
§ 73 a, stk. 2 og 3,
ændres »18.878 kr. (2019-niveau)« til
»20.373 kr. (2024-niveau)«.
Ændringen betyder dermed, at satsen de to steder kommer til at fremgå med
2024-niveau.
Til nr. 91 og 92
Efter den gældende § 73 i lov om aktiv socialpolitik giver kommunen giver
støtte til nødvendige merudgifter til bolig efter til personer med nedsat fy-
sisk eller psykisk funktionsevne, der deltager i forrevalidering efter kapitel
21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som har modtaget uddannel-
seshjælp efter lovens § 23, stk. 2, nr. 8 eller 9, og aktivitetstillæg efter § 24,
stk. 3, nr. 5 eller 6, i sammenlagt 6 måneder. Herudover skal 1) personen
ikke være i stand til at gennemføre en SU-berettigende uddannelse, 2) reva-
lidering ikke antages at kunne bringe personen i arbejde inden for en rimelig
periode og 3) personen ikke være i stand til at påtage sig et arbejde.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at støtte ydes, hvis boligudgiften efter
fradrag af boligsikring overstiger 1.000 kr. pr. måned inklusive el og varme.
Støtten kan ikke overstige 2.000 kr. pr. måned og kan højst udbetales i 12
sammenhængende måneder. Støtten udbetales i forbindelse med udbetaling
af uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter §§ 23 og 24. Støtten udbetales
første gang sammen med hjælpen for første hele kalendermåned, efter at
personen er blevet berettiget til støtte efter stk. 1. Støtten bortfalder, hvis
forrevalideringen ophører. Inden kommunen giver støtte, skal det undersø-
ges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.
Det foreslås i
§ 73 i, stk. 1,
at ændre »personer med nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne« til: »personer under 25 år med nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddan-
nelse,« og »uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 8 eller 9, og aktivitetstil-
læg efter § 24, stk. 3, nr. 5 og 6« ændres til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 1
eller 3, og særligt ungetillæg efter § 19«.
332
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Videre foreslås det i
§ 73 i, stk. 2,
at ændre »uddannelseshjælp og aktivitets-
tillæg efter §§ 23 og 24« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 1 eller 3, og sær-
ligt ungetillæg efter § 19«.
Ændringerne i både stk. 1 og 2 er konsekvenser af forslaget om en ny ydel-
sesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-
37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannel-
seshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af sat-
serne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt
eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons person-
lige forhold.
Med henvisningen i stk. 1 til kontanthjælp efter § 16, stk. 1 og 3, og særligt
ungetillæg efter § 19 menes dermed kontanthjælp til personer, der opfylder
opholds- og beskæftigelseskravet i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv social-
politik, inklusive de tillæg i den nye ydelsesstruktur, der vil kunne ydes til
den enkelte person, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Det vil sige efter
§§ 17 og 18. Ændringerne i stk. 1 betyder, at personkredsen for støtte til
nødvendige merudgifter til bolig under revalidering fortsat vil være revali-
dender under 25 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddan-
nelse, som opfylder de øvrige betingelser for støtten.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 93
Efter de gældende regler i § 74 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, er
satserne for ledighedsydelse for personer, der ikke opfylder betingelserne i
§ 74 a, stk. 2 som udgangspunkt fastsat til satserne for modtagere af kon-
tanthjælp, som er fyldt 30 år og har henholdsvis forsørgelsespligt over for
et barn (16.832 kr. 2024-niveau) eller ikke har forsørgelsespligt over for et
barn (12.326 kr. 2024-niveau).
På baggrund af de foreslåede ændringer i kontanthjælpssystemet foreslås
det, at nyaffatte
§ 74 a, stk. 3,
således at det kommer til at fremgå af bestem-
melsen, at ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb udgør et må-
nedligt beløb på
1) 16.382 kr. (2024-niveau) for personer, der har forsørgelsespligt over for
et barn, eller
2) 12.326 kr. (2024-niveau) for personer, der ikke har forsørgelsespligt
over for et barn,
333
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Med nyaffattelsen er der ikke tiltænkt ændringer i størrelsen på satserne for
ressourceforløbsydelse, som svarer til de hidtil gældende satser. Der er alene
tale om, at beløbet kommer til at fremgå direkte af bestemmelsen i stedet
som en henvisning til de regler i kontanthjælpssystemet, der nu foreslås op-
hævet.
Til nr. 94
Efter de gældende regler i § 75, stk. 1, nr. 7, i lov om aktiv socialpolitik,
skal en person, der modtager ledighedsydelse, registrere cv-oplysninger på
Jobnet efter kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, senest 3 uger
efter at personen har opnået ret til ledighedsydelse.
Efter de gældende regler i § 75, stk. 4, gælder stk. 1, nr. 7, dog ikke, hvis
personen ikke står til rådighed for et fleksjob i en periode, som jobcenteret
vurderer vil vare mere end 1 måned, fordi personen ikke kan deltage i ud-
dannelse eller arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet
forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsæt-
tes, personen er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden
pasningsmulighed eller personen modtager støtte efter barnets lov til pas-
ning af et barn med handicap eller døende nærtstående, efter lov om social
service til pasning af en handicappet voksen eller en døende nærtstående
eller efter barselsloven til pasning af et alvorligt sygt barn. Når personen
igen står til rådighed for et fleksjob, skal den pågældende snarest muligt,
dog senest efter 3 uger, registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Det foreslås, at § 75, stk. 4, nyaffattes, således at det kommer til at fremgå,
at stk. 1, nr. 7, dog ikke gælder, hvis personen ikke står til rådighed for et
fleksjob i en periode, som jobcenteret vurderer vil vare mere end 1 måned.
Når personen igen står til rådighed for et fleksjob, skal den pågældende sna-
rest muligt, dog senest efter 3 uger, registrere cv-oplysninger på Jobnet. Den
manglende rådighed i 1. pkt. kan skyldes at
1) personen ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom
eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddan-
nelse eller det hidtidige arbejde fortsættes,
2) personen er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden
pasningsmulighed,
3) personen modtager støtte efter barnets lov til pasning af et handicappet
barn eller plejevederlag til døende nærtstående,
334
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
4) personen har ret til fravær efter barselsloven til pasning af et alvorligt
sygt barn, eller
5) personen modtager støtte til pasning af en handicappet voksen eller en
døende nærtstående efter serviceloven.
Med nyaffattelsen er der ikke intenderet en ændring af retstilstanden. Nyaf-
fattelsen sker for at gøre bestemmelsen mere læsevenlig.
Der er således de samme muligheder for at blive fritaget for at lægge sine
cv-oplysninger på Jobnet som efter de gældende regler.
Til nr. 95 og 96
Efter de gældende regler i § 79, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik,
indbetaler kommunen ATP-bidrag bl.a. for personer, der modtager uddan-
nelses- og kontanthjælp efter § 23 og § 25, stk. 1-4, i samme lov, hvis de har
modtaget uddannelses- eller kontanthjælp i en sammenhængende periode på
12 måneder.
Det foreslås, at henvisningen til § 23 og til § 25, stk. 1-4, i
§ 79, stk. 1
og
2,
ændres til en henvisning til den i § 1, nr. 35 foreslåede nye § 16, stk. 1, nr.
2, i lov om aktiv socialpolitik.
Formålet med ændringen er at tilpasse de gældende regler om indbetaling af
ATP-bidrag for kontanthjælpsmodtagere til den nye ydelsesstruktur, som
foreslås med lovforslagets § 1, nr. 35. De foreslåede ændringer i § 79, stk. 1
og 2, vil betyde, at kommuner indbetaler ATP-bidrag for personer, der mod-
tager kontanthjælp med forhøjet sats efter den i § 1, nr. 35, foreslåede nye
ydelsesstruktur, hvis personen har modtaget forhøjet sats i sammenhæn-
gende 12 måneder.
Som konsekvens af forslaget om, at der fremover vil skulle betales bidrag
for modtagere af kontanthjælp med den nye forhøjede sats og ikke som hidtil
af uddannelseshjælp og af kontanthjælp, foreslås den endvidere, at i § 79,
stk. 2, ændres »en af disse ydelser« til: »denne ydelse«
Til nr. 97
Efter de gældende regler i § 79, stk. 3, og § 80, stk. 1, i lov om aktiv social-
politik, er det yderligere en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at
ydelsen efter eventuelle fradrag for indtægter og sanktioner mindst udgør
16.382 kr. (2024-niveau) for forsørgere eller 12.326 kr. (2024-niveau) for
335
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
ikke-forsørgere. Der indbetales ikke ATP-bidrag, hvis hjælpen er ydet med
tilbagebetalingspligt efter lovens § 93.
Det foreslås at nyaffatte
§ 79, stk. 3,
således, at for personer, der modtager
hjælp med forhøjet sats efter den nye § 16, stk. 1, nr. 2, er det en betingelse
for indbetaling af ATP-bidrag, at der ikke er foretaget fradrag i hjælpen efter
reglerne i §§ 30-33, 36-40 a, 42 og 43. For personer, der modtager hjælp
efter §§ 68 og 69 j, § 71, stk. 1, og § 74 a, stk. 2 og 3, er det en betingelse
for indbetaling af ATP-bidrag, at den månedlige ydelse, der er beregnet, ef-
ter at der er foretaget fradrag efter reglerne i § 68 a, § 69 j, stk. 5 og 9, §§ 73
f og 73 g og § 74 d, stk. 2 og 3, mindst udgør 16.382 kr. (2024-niveau) til
en person med forsørgelsespligt over for børn og til andre mindst udgør
12.326 kr. (2024-niveau). Kommunen indbetaler ikke ATP-bidrag, hvis
hjælpen er ydet med tilbagebetalingspligt efter § 93.
Forslaget om, at det for personer, der modtager hjælp med forhøjet sats efter
den nye § 16, stk. 1, nr. 2, er en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at
der ikke er foretaget fradrag i hjælpen efter reglerne i §§ 30-33, 36-40 a, 42
og 43, er en konsekvens af den nye ydelsesstruktur.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis en person, der modtager
kontanthjælp med forhøjet sats efter den foreslåede § 16, stk. 1, nr. 2, i en
måned får fradrag i kontanthjælpen grundet indtægter, herunder arbejdsind-
tægter, eller fradrag som følge af sanktioner, vil der som efter gældende reg-
ler ikke blive indbetalt ATP-bidrag i denne måned. Det bemærkes i den sam-
menhæng, at arbejdsindkomst, som ligger under det fribeløb på 2.500 kr.,
som personer på forhøjet sats vil få som led i det nye indkomstfradrag, ikke
medfører fradrag i hjælpen og derfor ikke får betydning for indbetaling af
ATP-bidrag. Arbejdsindkomst på mindst 2.500 kr. eller sanktion med blot
én sanktionssats i en given måned vil derimod medføre, at der ikke vil blive
indbetalt ATP-bidrag i denne måned.
Forslaget om, det det for personer, der modtager hjælp efter §§ 68 og 69 j,
§ 71, stk. 1, og § 74 a, stk. 2 og 3, er en betingelse for indbetaling af ATP-
bidrag, at den månedlige ydelse, der er beregnet, efter at der er foretaget
fradrag efter reglerne i § 68 a, § 69 j, stk. 5 og 9, §§ 73 f og 73 g og § 74 d,
stk. 2 og 3, mindst udgør 16.382 kr. (2024-niveau) til en person med forsør-
gelsespligt over for børn og til andre mindst udgør 12.326 kr. (2024-niveau),
er en videreførelse af den gældende regel i § 79, stk. 3, sammenskrevet med
den gældende bestemmelse i § 80, stk. 1. Med forslaget videreføres reglerne
om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af ressourceforløbsydelse, og
336
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
der vil således blive indbetalt ATP-bidrag for målgruppen som efter gæl-
dende regler.
Kommunen vil som hidtil ikke indbetale ATP-bidrag, hvis hjælpen er udbe-
talt med tilbagebetalingspligt efter § 93 i lov om aktiv socialpolitik.
Til nr. 98
Det følger af § 79, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, der
modtager nedsat hjælp, fordi kravet om 225 timers ordinært og ustøttet ar-
bejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, ikke er opfyldt, er
det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at den månedlige ydelse
mindst udgør de i § 79, stk. 3 nævnte beløb fratrukket det beløb, som hjæl-
pen nedsættes med.
Bestemmelsen i § 79, stk. 4, regulerer indbetaling af ATP-bidrag for perso-
ner, der alene har fradrag i hjælpen som følge af det skærpede rådigheds-
krav.
Med lovforslagets § 1, nr. 29, ophæves reglerne om det skærpede rådigheds-
krav om 225 timers ordinært og ustøttet beskæftigelse.
Som en konsekvens heraf foreslås det at ophæve
§ 79, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.15. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 99
Efter den gældende § 80, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, er den ydelse,
der ligger til grund for beregning af ATP-bidrag, den ydelse, der er beregnet,
efter at der er foretaget fradrag efter reglerne i §§ 30-33, 36-40 a, 42, 43, §
68 a, § 69 j, stk. 5 og 9, §§ 73 f og 73 g og § 74 d, stk. 2 og 3.
Med forslaget til § 1, nr. 94, nyaffattes § 79, stk. 3 således, at bestemmel-
serne i § 80, stk. 1, indskrives i § 79, stk. 3.
Som konsekvens heraf foreslås det at ophæve
§ 80, stk. 1.
Til nr. 100
Kommunen indbetaler efter § 80 b, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, bidrag
til den obligatoriske pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension
bl.a. for personer, som modtager uddannelses- eller kontanthjælp. Bidraget
til den obligatoriske pension fradrages ikke i ydelsen.
337
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslås, at henvisningen til §§ 23-25 i
§ 80 b, stk. 1,
ændres til en hen-
visning til den i § 1, nr. 35, foreslåede nye § 16, stk. 1, med eventuelle tillæg
efter §§ 17-20. Med forslaget vil der skulle indbetales bidrag til obligatorisk
pension for kontanthjælpsmodtagere, der modtager grundsats, forhøjet sats
eller sats for hjemmeboende efter forslaget til den nye § 16, stk. 1. Bidraget
til den obligatoriske pension vil som hidtil ikke skulle fradrages i ydelsen.
Forslaget ændrer ikke ved, at der som hidtil ikke vil blive indbetalt bidrag
til obligatorisk pension for personer, der ikke opfylder opholds- og beskæf-
tigelseskravene og derfor modtager mindstesats eller sats for hjemmeboende
efter den foreslåede § 16, stk. 2.
Formålet med ændringen er at tilpasse de gældende regler om indbetaling af
bidrag til obligatorisk pension til den nye ydelsesstruktur, som foreslås med
lovforslagets § 1, nr. 35.
Til nr. 101
Det foreslås, at henvisningen i
§ 80 b, stk. 2,
til § 13 g, i lov om aktiv soci-
alpolitik, udgår. Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 29, hvor-
efter reglerne om det skærpede rådighedskrav om 225 timers ordinært og
ustøttet beskæftigelse, herunder § 13 g i loven, udgår.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.15. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 102 og 103
Det fremgår af den gældende § 82 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at
kommunen yder tilskud til betaling for tandpleje til personer, som modtager
ydelser efter loven svarende til selvforsørgelses- og hjemrejseydelses-,
overgangsydelses-, uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau. Det
fremgår videre, at personer, der modtager særlig hjælp efter § 27 a, har ret
til tilskuddet, hvis hjælpen inklusive førtidspension, seniorpension eller tid-
lig pension efter lov om social pension svarer til selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelses-, overgangsydelses- eller kontanthjælpsniveau. Endelig frem-
går, at personer, der modtager revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse
eller ledighedsydelse, har ret til tilskuddet, hvis de modtager en ydelse sva-
rende til, hvad de ville være berettiget til i selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, og opfylder
de økonomiske betingelser for at modtage selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp.
Med bestemmelsen defineres det således, hvilke persongrupper der har ret
til tilskud til betaling for tandpleje.
338
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det fremgår af den gældende § 82 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at
for personer, som er fra 18 år til og med 24 år, ydes tilskud efter stk. 1 til
dækning af 100 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt
overstiger en egenbetaling på 600 kr.
Det fremgår af den gældende § 82 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at
for personer, som er fra 25 år til og med 29 år, som modtager selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, og som ikke mod-
tager danskbonus efter § 22, stk. 4-8, eller som modtager uddannelseshjælp
efter § 23, og som ikke modtager aktivitetstillæg eller barselstillæg efter §
24, ydes tilskud efter stk. 1 til dækning af 100 pct. af modtagerens egne
udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.
Endelig fremgår det af den gældende § 82 a, stk. 4, i lov om aktiv socialpo-
litik, at for personer, som er 25 år eller derover, og som ikke er omfattet af
stk. 3, ydes tilskud efter stk. 1 til dækning af 65 pct. af modtagerens egne
udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.
Tilskuddets størrelse, som defineres i stk. 2-4, afhænger således af perso-
nens alder og ydelsesniveau. Som udgangspunkt ydes der 100 pct. tilskud
til de unge i alderen 18 til og 24 år, mens personer, der er fyldt 25 år får 65
pct. tilskud. Personer, som er i alderen 25-29 år, og som modtager selvfor-
sørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og ikke modtager
danskbonus, samt personer, som modtager uddannelsestillæg og ikke mod-
tager aktivitetstillæg eller barselstillæg, modtager dog også det høje tilskud
på 100 pct.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 102, at § 82 a, stk. 1-3, nyaffattes.
Det foreslås, at § 82 a,
stk. 1,
nyaffattes på følgende måde: »Kommunen
yder tilskud til betaling for tandpleje til
1) personer, der modtager kontanthjælp efter §§ 16-20,
2) personer, der modtager hjælp efter § 27 a, hvis hjælpen inklusive før-
tidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pen-
sion svarer til kontanthjælpsniveau, og
3) personer, der modtager revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse el-
ler ledighedsydelse, hvis de opfylder de økonomiske betingelser for at
modtage kontanthjælp efter § 16 og modtager en ydelse på 16.382 kr.
(2024-niveau) eller mindre for personer, der har forsørgelsespligt over
for et barn, eller en ydelse på 12.326 kr. (2024-niveau) for personer, der
ikke har forsørgelsespligt over for et barn.«
339
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Med forslaget vil det blive tydeliggjort, hvilken personkreds der har ret til
tilskud til tandpleje, herunder under hvilke betingelser. Som konsekvens af
forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf.
lovforslagets § 1, nr. 35, ændres henvisningerne til bestemmelserne om kon-
tanthjælp, og i forslaget til stk. 1, nr. 3, ændres henvisningerne til bestem-
melserne om kontanthjælp til konkrete beløb.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at personer der modtager kontant-
hjælp vil have ret til tilskud efter tandbehandling, at personer, der modtager
brøkpension efter § 27 a, vil have ret til tilskud til tandbehandling i det om-
fang, at hjælpen inklusive pensionen svarer til kontanthjælpsniveau, og at
personer, der modtager revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse eller le-
dighedsydelse, under visse betingelser vil have ret til tilskud til tandbehand-
ling.
Der er med forslaget til nyaffattelse ikke tiltænkt en indholdsmæssig æn-
dring af personkredsen, der vil få ret til tilskud, i forhold til gældende ret.
Det foreslås, at § 82 a,
stk. 2,
nyaffattes således, at kommunen for personer,
som modtager kontanthjælp efter §§ 16-20, jf. stk. 1, nr. 1, hjælp efter § 27
a inklusive førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om
social pension, jf. stk. 1, nr. 2, eller andre ydelser efter loven, jf. stk. 1, nr.
3, på mindre end 12.064 kr. (2024-niveau) yder tilskud efter stk. 1 til dæk-
ning af 100 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt over-
stiger en egenbetaling på 600 kr. Hjælp efter 1. pkt. opgøres som hjælpen
før eventuelle fradrag for indtægter og sanktioner.
Det foreslås endvidere, at § 82 a,
stk. 3,
nyaffattes således, at kommunen for
personer, der modtager kontanthjælp efter §§ 16-20, jf. stk. 1, nr. 1, hjælp
efter § 27 a inklusive førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter
lov om social pension, jf. stk. 1, nr. 2, eller andre ydelser efter loven, jf. stk.
1, nr. 3, på mindst 12.064 kr. (2024-niveau) yder kommunen tilskud efter
stk. 1 til dækning af 65 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som
årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr. Hjælp efter 1. pkt. opgøres som
hjælpen før eventuelle fradrag for indtægter og sanktioner.
Med de foreslåede ændringer af stk. 2 og 3 tilpasses personkredsen for hen-
holdsvis det høje og det lave tilskud til tandbehandling til den nye ydelses-
struktur, som foreslås med lovforslagets § 1, nr. 35, hvor selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp
foreslås erstattet med satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats
for hjemmeboende, og hvor bl.a. danskbonus, aktivitetstillæg og barselstil-
læg afskaffes. Den foreslåede beløbsgrænse på 12.064 kr., som vil blive
340
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
grænsen for, hvornår en person vil få ret til henholdsvis det høje eller det
lave tilskud, svarer til den sats, som en person, der er fyldt 30 år, vil modtage
(forhøjet sats), jf. § 16, stk. 1, nr. 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr.
35.
De foreslåede bestemmelser vil medføre, at personer, der modtager en sam-
let ydelse mindst på niveau med en kontanthjælpsmodtager fyldt 30 år uden
børn, ydes et tilskud på 65 pct. af de udgifter, som ligger udover en årlig
egenbetaling på 600 kr., mens personer, der modtager en samlet ydelse, som
er mindre end dette niveau, ydes et tilskud på 100 pct. af de udgifter, som
ligger udover en årlig egenbetaling på 600 kr. Det foreslås, at fritidstillæg
ikke indgår i den samlede ydelse. Det foreslås endvidere, at eventuelle fra-
drag i hjælpen for indtægter eller sanktioner ikke indgår i opgørelsen af den
samlede ydelse, som personen modtager. Det betyder, at en person ikke ved
at have indtægt eller ved pålagte sanktioner kan komme under det nævnte
beløbsgrænse og derved opnå det høje tilskud.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 101, at § 82 a,
stk. 4,
ophæves.
Ophævelse af § 82, stk. 4, er en konsekvens af, der fremadrettet alene vil
skulle henvises til to bestemmelser i forhold til afgørelsen om tilskud.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.18.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 104
Det fremgår af § 82 a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at den årlige egen-
betaling efter stk. 2-4 opgøres for det enkelte kalenderår på grundlag af do-
kumenterede afholdte udgifter til tandpleje, uanset om personen har tilhørt
den berettigede personkreds hele året.
Det foreslås i
§ 82 a, stk. 5,
der bliver stk. 4, at ændre »stk. 2-4« til »stk. 2
og 3«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse på baggrund af lovforsla-
gets § 1, nr. 101, hvorved § 82 a, stk. 4, foreslås ophævet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.18.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 105
341
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det fremgår af § 82 a, stk. 6, at kommunen skal forhåndsgodkende, at der
ydes tilskud efter stk. 2-4, hvis udgiften til et samlet behandlingsforløb over-
stiger 10.000 kr. Kommunen skal i den forbindelse vurdere, om behandlin-
gen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Uanset om ansøgeren
ikke længere er omfattet af persongruppen efter stk. 1, gælder kommunens
forhåndsgodkendelse i 2 måneder fra kommunens afgørelse.
Det foreslås i
§ 82 a, stk. 6, 1. pkt.,
der bliver stk. 5, 1. pkt., at ændre »stk.
2-4« til »stk. 2 og 3«, og at ændre »overstiger 10.000 kr.« til »anslås at over-
stige 10.000 kr.«
Den foreslåede ændring af henvisningen fra stk. 2-4 til stk. 2 og 3 er en
konsekvensrettelse på baggrund af lovforslagets § 1, nr. 101, hvorved § 82
a, stk. 4, foreslås ophævet.
Den foreslåede ændring fra »overstiger 10.000 kr.« til »anslås at overstige
10.000 kr.« har til formål at sikre, at en person, der har fra tandlægen har
fået et overslag på en behandling, som vurderes at koste f.eks. 9.500 kr.,
også kan få tilskud til behandlingen, hvis den endelige regning for behand-
lingen ender på 10.200 kr., fordi der uforudsete forhold under behandlingen,
som fordyrer regning.
Ændringen er således udtryk for en præcisering af, at kommunens forhånds-
godkendelse sker på baggrund af et overslag og ikke nødvendigvis er den
endelige pris for behandlingen. Forslaget skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 106, om indsættelse af et nyt stk. 6.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.18.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 106
Der findes i dag ikke regler, som beskriver, at personer, som med forvent-
ning om, at en udgift til et behandlingsforløb ville koste mindre end 10.000
kr., og derfor ikke har søgt om forhåndsgodkendelse efter stk. 5, vil kunne
få dækket deres udgifter, hvis der ikke er søgt om forhåndsgodkendelse, og
den endelige regning alligevel viser sig at overstige 10.000 kr.
Der i forarbejderne til § 82 a heller ikke er en nærmere beskrivelse af, hvad
retstilstanden er, når prisen på et samlet behandlingsforløb i forbindelse med
behandlingens udførelse overskrider grænsen for forhåndsgodkendelse. Det
fremgår dog, at kravet om, at behandlingen skal være nødvendig og hel-
bredsmæssig velbegrundet, som hovedregel vil være opfyldt, hvis behand-
lingsbehovet er dokumenteret i et behandlingsoverslag fra tandlægen.
342
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det følger af ordlyden af den gældende § 82 a, stk. 6, at kommunen skal
forhåndsgodkende, at der kan ydes tilskud, hvis udgiften til et samlet be-
handlingsforløb overstiger 10.000 kr.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
§ 82 a, stk. 6,
som beskriver, hvordan
kommunen skal håndtere sager, hvor personen har fået et prisoverslag fra
tandlægen på under 10.000 kr., hvor den endelige pris for behandlingsforlø-
bet som følge af forhold opstået under behandling er over 10.000 kr., og
hvor der ikke er søgt om forhåndsgodkendelse.
Efter den foreslåede stk. 6, kan kommunen, hvis en person har indhentet et
prisoverslag for en tandbehandling, som maksimalt lyder på 10.000 kr., og
udgiften i forbindelse med behandlingens udførelse overstiger 10.000 kr.,
yde kommunen tilskud til den del af den udførte tandbehandling, som frem-
går af prisoverslaget fra tandlægen, selv om dette ikke er forhåndsgodkendt,
jf. stk. 4. Derudover kan kommunen uanset den manglende forhåndsgod-
kendelse yde tilskud til en supplerende, ændret eller udskiftet behandlings-
udgift, som ikke var en del af prisoverslaget, hvis
1) kommunen vurderer, at behandlingen har været tandlægefaglig set nød-
vendig og helbredsmæssigt velbegrundet,
2) behandlingen ikke væsentligt afviger fra den oprindelige behandlings-
plan, og
3) personen ikke kunne have forudset den fordyrende behandling.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunen vil kunne yde til-
skud til den del af den udførte tandbehandling, som fremgår af prisoversla-
get fra tandlægen, selv om dette ikke er forhåndsgodkendt. Den foreslåede
bestemmelse vil også medføre, at kommunen uanset den manglende for-
håndsgodkendelse yde tilskud til en supplerende, ændret eller udskiftet be-
handlingsudgift, som ikke var en del af prisoverslaget, når visse betingelser
er opfyldt.
Det vil efter forslaget til stk. 6, nr. 1 og 2, være en betingelse, at kommunen
vurderer, at behandlingen har været tandlægefaglig set nødvendig og hel-
bredsmæssigt velbegrundet, og at behandlingen ikke væsentligt afviger fra
den oprindelige behandlingsplan. Om den udførte behandling, tandlægefag-
ligt set, ikke væsentlig afviger fra prisoverslaget er ikke en juridisk, men en
tandlægefaglig vurdering. En afklaring heraf skal derfor ske med inddra-
gelse af den behandlende tandlæge. Der henvises til Ankestyrelsens princip-
meddelelse 6-24.
343
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det vil efter forslaget til stk. 6, nr. 3, yderligere være en betingelse, at per-
sonen ikke kunne have forudset den fordyrende behandling. Det vil være
kommunen, som skal vurdere, om dette har været tilfældet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.18.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 107
Efter den gældende regel i § 82 i lov om aktiv socialpolitik kan kontant-
hjælpsmodtagere efter ansøgning få hjælp fra kommunen til dækning af ud-
gifter til medicin til sig selv eller sine børn. Efter denne bestemmelse kan
kommunen i særlige tilfælde yde hjælp til at betale udgifter til nødvendige
helbredsmæssig behandling, hvis en borger ikke selv kan betale udgiften.
Det kan være til sygebehandling, medicin, tandbehandling og lign. Hjælp til
udgifter til medicin efter lov om aktiv socialpolitik § 82 kan således ydes til
personer, som ikke har økonomisk mulighed for selv at betale udgiften.
Kontanthjælpsmodtagere, studerende og andre personer med lav indkomst
er omfattet af denne regel. Førtidspensionister, der er tilkendt pension efter
reglerne fra 1. januar 2003, kan også søge hjælp efter denne regel. Pensio-
nister, der har mulighed for at søge om personligt tillæg og helbredstillæg
efter pensionsloven, er derimod ikke omfattet.
Kommunen kan yde hjælp til medicin m.v., når følgende betingelser er op-
fyldt:
-
-
Udgiften dækkes ikke efter anden lovgivning.
Ansøgeren og ægtefællen har ikke selv økonomisk mulighed for at be-
tale udgiften. Hvis man har indtægter eller formue, som kan dække be-
hovet, ydes der ikke hjælp fra kommunen. Der kan ikke ydes hjælp til
den del af udgiften, som dækkes af en privat forsikring. Kommunen skal
i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret vurdering af ansøgerens og
ægtefællens økonomiske forhold, herunder om ansøgeren har mulighed
for selv at betale en del af udgiften.
Behandlingen skal være nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet.
Det vil som hovedregel være tilfældet, hvis behandlingen er lægeligt do-
kumenteret.
-
Med forslaget til
§ 82 b
får kontanthjælpsmodtagere ret til hjælp til betaling
af tilskudsberettiget medicin, når de har modtaget kontanthjælp i 12 måne-
der ud af de seneste 18 måneder. Det vil være en betingelse, at personen har
344
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
været berettiget til kontanthjælp i mindst 12 måneder, men ikke, at personen
har modtaget fuld kontanthjælp i disse måneder. Det betyder, at hvis perso-
nen i en måned har modtaget en udbetaling på 0 kr., f.eks. fordi hjælpen er
blevet nedsat på grund af en ægtefælles indtægter, eller hvis personen alene
har modtaget hjælp for en del af en måned, tæller måneden med i opgørelsen
af de 12 måneder.
Ordningen med rettighedsbaseret hjælp til betaling af egenbetalingen af me-
dicin er en nyskabelse i forhold til den gældende retstilstand. Formålet er at
undgå, at kontanthjælpsmodtagere og deres børn i hjemmet ikke får nødven-
dig medicin, fordi de ikke har kendskab eller ressourcer til at ansøge om
tilskud efter de eksisterende regler. Målgruppen for initiativet er alle perso-
ner, der modtager kontanthjælp efter den foreslåede § 16. Det betyder, at en
kontanthjælpsmodtager og dennes hjemmeboende børn under 18 år vil blive
omfattet af reglen, uanset om den pågældende modtager kontanthjælp med
mindstesats, grundsats eller forhøjet sats.
Personer, der modtager kontanthjælp under forrevalidering, vil også blive
omfattet.
Det følger af den foreslåede § 82 b,
stk. 1
og
2,
at kommunen yder hjælp til
den egenbetaling, som den enkelte person har ved udgifter til tilskudsberet-
tiget medicin. Det vil sige den medicin, som personen har fået udskrevet af
en læge, og som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel
42. Efter forslagets indhold dækker hjælpen til betaling af medicin 100 pct.
kontanthjælpsmodtagerens egen andel af udgiften efter tilskud efter kapitel
42 i sundhedsloven.
Det følger af den foreslåede § 82 a,
stk. 3,
at en kontanthjælpsmodtagers
egne børn under 18 år, som kontanthjælpsmodtageren har fælles folkeregi-
steradresse med, får samme rettighed. Barnet får dog ret til hjælp til betaling
af egenbetalingen allerede fra det tidspunkt, hvor forælderen har ret til kon-
tanthjælp. Det betyder, at fra det tidspunkt, hvor forælderen får tildelt og
udmålt kontanthjælp fra, indtræder barnets ret til hjælp til egenbetaling af
tilskudsberettiget medicin.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den enkelte kontanthjælpsmod-
tager ikke længere skal ansøge kommunen om hjælp til egenbetalingen af
tilskudsberettiget medicin til sig selv, når den pågældende har modtaget
kontanthjælp i 12 måneder ud af de seneste 18 måneder, men kan gå på
apoteket og hente tilskudsberettiget medicin uden at skulle betale noget selv.
En måned, hvor personen helt eller delvist har modtaget kontanthjælp, her-
under supplerende kontanthjælp, indgår i opgørelsen af de 12 måneder med
345
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
kontanthjælp som en hel måned. Indtil en kontanthjælpsmodtager opnår ret-
ten, har pågældende mulighed for at ansøge kommunen om hjælp til egen-
betalingen til medicinen efter lovens § 82.
Forslaget betyder endvidere, at en berettiget kontanthjælpsmodtager ikke
længere skal ansøge kommunen om hjælp til egenbetalingen af tilskudsbe-
rettiget medicin til sine børn, som bor hos den pågældende. Retten for barnet
gælder med det samme, og hver af forældrene kan gå på apoteket og hente
tilskudsberettiget medicin til et barn uden at skulle betale noget selv. Dette
gælder, uanset om forældrene til barnet bor sammen eller ikke.
Efter forslagets indhold vil hjælp til egenbetalingen af medicin være subsi-
diær ift. tilskud efter sundhedsloven, men skal have forrang over bestem-
melserne i anden lovgivning, herunder bl.a. dækning af nødvendige merud-
gifter efter regler i serviceloven og barnets lov.
Det foreslås i § 82 b,
stk. 4,
at kommunen uden samtykke fra personen, der
har ret til betaling af tilskudsberettiget medicin, videregive oplysning til
apoteket om, at personen har denne ret. Tilsvarende gælder, hvis personen
har børn, der har ret til betaling af tilskudsberettiget medicin.
Kommunen skal indberette oplysningen om retten digitalt til CTR, og kom-
munen skal oplyse borgeren om, at den pågældendes og dennes eventuelle
børns cpr-nummer vil indgå i CTR.
Et barns ret til hjælp til medicin regnes fra datoen for forælderens ret til
kontanthjælp. Det vil være en betingelse, at forælderen, der modtager kon-
tanthjælp, har barnet boende hos sig svarende til adresseregistreringen i
CPR. Det er uden betydning, om forælderen modtager kontanthjælp den
fulde måned eller kun delvist. Det afgørende er, at forælderen modtager kon-
tanthjælp. Begge forældre vil kunne hente medicin til barnet med tilskud, da
barnets ret til tilskud vil være registreret i CTR.
Når et barn fylder 18 år, mens deres forældre modtager kontanthjælp, ophø-
rer retten til at modtage hjælp til medicin gennem deres forældre. Tilskuddet
stopper, når barnet er registreret som værende fyldt 18 år. Barnets alder vil
fremgå af data i KY. CTR opdateres dagligt.
På samme vis mister et barn under 18 år med den afledede ret til hjælp til
medicin denne ret, hvis barnet selv bliver forælder, og hjælpen til medicin
stopper samme dag. CTR opdateres løbende (dagligt). Hvis et barn, der selv
bliver forælder, også bliver kontanthjælpsmodtager, opnår dette barn ret til
hjælp til betaling af medicin efter den foreslåede § 82 b, når denne selv har
346
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
modtaget kontanthjælp i 12 måneder ud af de seneste 18 måneder. Retten til
hjælp til medicin til barnets eget barn opnås allerede fra det tidspunkt, hvor
barnet som forælder får udmålt kontanthjælp fra.
Det vil ikke efter de nye regler i lov om aktiv socialpolitik være muligt at
frasige sig retten til medicintilskud. Det er dog muligt for den enkelte person
at frabede sig at være registreret i CTR, jf. CTR-bekendtgørelsen. Konse-
kvensen af en sådan registrering vil være, at man ikke kan få det nye medi-
cintilskud. Kommunen vil sende oplysningen, men CTR vil ikke hente det.
Apoteket vil ikke kalde op, når personen ikke er i CTR-systemet og vil der-
for ikke se, at der ligger en bevilling.
Det foreslås i § 82 b,
stk. 5,
at apoteket og kommunen uden samtykke fra
personer, der har ret til betaling af tilskudsberettiget medicin, kan udveksle
afregningsoplysningerne.
Med den foreslåede bestemmelse vil apoteket kunne få refunderet udlæg til
egenbetaling af medicin til den berettigede personkreds.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.11. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 108
I den gældende lov om aktiv socialpolitik er der efter § 85 a om efterlevel-
seshjælp og før de to ophævede §§ 86 og 87 en overskrift »Repatriering«.
Det foreslås, at
overskriften
efter § 85 a ophæves.
Overskriften blev en fejl ikke ophævet, da de tidligere gældende §§ 86 og
87, som handlede om repatrieringsstøtte til udlændinge, der frivilligt vender
tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland med henblik på at tage
varig bopæl, og dermed indholdsmæssigt knyttede sig til overskriften »Re-
patriering«, blev ophævet med virkning fra den 1. januar 2000. Med den
foreslåede ændring vil der blive rettet op denne fejl.
§§ 86 og 87 blev ophævet ved lov nr. 355 af 2. juni 1999 om repatriering,
som trådte i kraft den 1. januar 2000. Det fremgår således af denne lovs
ikrafttrædelsesbestemmelse § 15, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2000, og af § 15, stk. 2, at ”samtidig hermed ophæves §§ 86 og 87 samt §
109, stk. 1, nr. 7, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 707
af 29. september 1998, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 117 af 2. marts
1999”.
Til nr. 109
347
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Der findes ikke i dag regler om hjælp øremærket fritidsaktiviteter, kulturtil-
bud, sociale arrangementer, faglige arrangementer og udstyr til uddannelse
til børn af kontanthjælpsmodtagere.
Det foreslås, at der efter overskriften efter § 85 a, som foreslås ophævet med
lovforslagets § 1, nr. 108, indsættes en ny § 86 under et nyt kapitel 10 b i
lov om aktiv socialpolitik. Det foreslås, at det nye
kapitel 10 b
skal have
overskriften »Fritidstillæg«.
§ 86 i lov om aktiv socialpolitik har tidligere været anvendt til regler om
repatrieringsstøtte til udlændinge, der frivilligt vender tilbage til deres hjem-
land eller tidligere opholdsland med henblik på at tage varig bopæl. Bestem-
melsen blev ophævet med virkning fra den 1. januar 2000 og har dermed
ikke været virksom i mere end 20 år. Der henvises i øvrigt til lovforslagets
§ 1, nr. 108, om ophævelse af overskriften »Repatriering», og bemærknin-
gerne hertil.
Det foreslås i § 86,
stk. 1,
at kommunen yder personer, der har ret til kon-
tanthjælp efter § 16, et fritidstillæg til børn under 18 år, når:
1) personen har den privatretlige forsørgelsespligt over for barnet, og
2) personen og barnet er bopælsregistreret i CPR på samme adresse.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at personer, der modtager kon-
tanthjælp med mindstesats, grundsats eller forhøjet sats, som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 35, vil kunne modtage et fritidstillæg for deres barn i
det omfang, at personen har den privatretlige forsørgelsespligt over for bar-
net, og at barnet er under 18 år og bor hos dem.
Det forhold, at barnet skal være bopælsregistreret samme sted som perso-
nen, der modtager kontanthjælp, indebærer, at en person, hvis barn ikke er
bopælsregistreret i CPR-registeret samme sted som personen, f.eks. fordi
barnet er anbragt uden for hjemmet efter reglerne i barnets lov, ikke vil
kunne få et fritidstillæg.
Forældres privatretlige forsørgelsespligt over for deres børn fremgår af § 13
i lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 773 af 7. august 2019,
hvorefter forældrene hver for sig er forpligtet til at forsørge barnet.
Det fremgår af § 2, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at forældrenes ansvar
for at forsørge et barn ophører, hvis barnet selv har ansvar for at forsørge en
ægtefælle eller et barn. Hvis et barn under 18 år f.eks. selv bliver forælder,
mister forælderen retten til fritidstillægget for det pågældende barn.
348
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslås i § 86,
stk. 2,
at fritidstillægget vil udgøre 450 kr. (2024-niveau)
pr. måned pr. barn.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en person hver måned i den
periode, hvor personen er berettiget til et fritidstillæg, vil få udbetalt 450 kr.
af kommunen pr. barn, som personen har boende hos sig. Har personen
f.eks. to hjemmeboende børn under 18 år, vil kommunen udbetale 900 kr. i
fritidstillæg.
Fritidstillægget vil efter det foreslåede være 450 kr. i 2024-niveau, men fo-
reslås satsreguleret efter reglerne i § 109 i lov om aktiv socialpolitik. Den
foreslåede sats vil ikke gælde for enlige forsørgere. Der henvises til be-
mærkningerne til § 86, stk. 3.
Det foreslås i § 86,
stk. 3,
at for personer, der har ret til et tillæg som enlig
forsørger, jf. § 18, stk. 2, nr. 1 eller 2, yder kommunen et reduceret fritids-
tillæg svarende til en fjerdedel af beløbet efter stk. 2 pr. måned pr. barn.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at personer, som vil have ret til et
tillæg som enlig forsørger efter forslaget til § 18, stk. 2, nr. 1 eller 2, som
affattet ved lovforslagets § 1, nr. 35, og som i øvrigt opfylder betingelserne
for at få ret til et fritidstillæg, vil få udbetalt et reduceret fritidstillæg på en
fjerdedel af beløbet i stk. 2, hvilket vil svare til 112,50 kr. (2024-niveau) pr.
måned pr. barn.
Personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra
børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børne-
bidrag (herefter børnetilskudsloven), og personer, der forsørger eget barn i
hjemmet, og som ville have erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børne-
tilskudsloven, såfremt personen opfyldte betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, og
§ 5 a i børnetilskudsloven, vil således få udbetalt et reduceret fritidstillæg.
Personer, der har ret til et tillæg som enlig forsørger efter den foreslåede §
18, stk. 2, nr. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 35, har ikke ret til
fritidstillæg, da disse personer ikke forsørger barnet i hjemmet.
Det foreslås i § 86,
stk. 4,
at fritidstillægget skal anvendes på barnets delta-
gelse i fritidstilbud, kulturtilbud, sociale arrangementer, faglige arrange-
menter eller til udstyr til uddannelse. Det er ikke nærmere defineret i den
foreslåede bestemmelse, hvad der ligger i de forskellige kategorier. Der læg-
ges med forslaget heller ikke op til, at der vil blive udarbejdet en udtøm-
mende liste over de ting, som vil falde inden for kategori, eller de aktiviteter.
349
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Formålet med ordningen er at understøtte, at børn af kontanthjælpsmodta-
gere får mulighed for at være aktive i fritiden og mulighed for at deltage på
lige fod med deres kammerater i aktiviteter både i og uden for skolen. Fri-
tidstillægget skal hjælpe forældrene økonomisk med at få børnene afsted til
f.eks. fodbold, spejder eller dans. Fritidstillægget skal også bidrage til, at
barnet får mulighed for at deltage i f.eks. skolekolonier og udflugter med
skolen, hvor der er egenbetaling.
Det vil således være en betingelse, at forælderen anvender fritidstillægget
til formål, som kommer barnet eller børnene til gode, og som sætter barnet
eller børnene i stand til at deltage i aktiviteter med kammeraterne og derved
skabe forudsætningerne for at etablere gode relationer til jævnaldrende børn
og unge.
Det vil efter den foreslåede bestemmelse eller i forbindelse med forælderens
indsendelse af dokumentation for anvendelsen af det udbetalte fritidstillæg
ikke være en betingelse, at udgiften kan tilknyttes et konkret barn i familien,
som der udbetales fritidstillæg for.
Det foreslås i § 86, stk.
5, 1.
og
2. pkt.,
at der maksimalt kan ydes fritidstillæg
for tre børn pr. familie, og at der ved »familie« skal forstås en enhed bestå-
ende af forælderen eller forældrene, som har forsørgelsespligten, og det eller
de børn, som forsørges.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en person, der har fire børn, kun
vil kunne få udbetalt fritidstillæg for tre børn. Den foreslåede bestemmelse
vil endvidere medføre, at to personer, der begge modtager kontanthjælp, og
som deler husstand med deres fire fællesbørn, alene vil få ret til et fritidstil-
læg for tre ud af de fire børn.
Definitionen af en families enhed indebærer, at der inden for en enkelt hus-
stand kan være flere familier. En husstand kan f.eks. bestå af sammenbragte
familier med både dine, mine og vores børn. Er begge forældre kontant-
hjælpsmodtagere, vil begge kunne få fritidstillæg for op til tre børn, hvis
betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Eksempel: A og B er samlevende. De har begge 3 særbørn, som bor i hus-
standen, og modtager begge kontanthjælp. I relation til fritidstillægget udgør
A og B to familier. Der vil således kunne blive udbetalt tre gange fritidstil-
læg til hver af dem.
Det foreslås i § 86, stk. 5,
3. pkt.,
at har en person, der har ret til fritidstillæg,
mere end tre børn bopælsregistreret på adressen, udbetales fritidstillæg for
350
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
ældre børn forud for yngre børn, dog således at personens eventuelle sær-
børn går forud for fællesbørn. Der er tale om en prioriteringsregel, der finder
anvendelse, hvis en person har mere end tre børn registreret på adressen,
eller hvis der er tale om en sammenbragt familie med både særbørn og fæl-
lesbørn.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at såfremt to gifte eller samle-
vende både har fællesbørn og særbørn, vil der ikke blive udbetalt fritidstil-
læg til fællesbørnene, hvis der allerede er udbetalt det maksimale antal fri-
tidstillæg svarende til tre tillæg til hver af de to berettigede personer for sær-
børn.
I det tilfælde, hvor to gifte eller samlevende begge opfylder betingelserne
for retten til et fritidstillæg og i alt har 7 børn og hver især har tre særbørn
og ét fælles barn, vil fritidstillægget blive udbetalt for de seks særbørn (dvs.
tre fritidstillæg til hver af de to berettigede).
Den foreslåede prioriteringsregel om, at udbetaling af fritidstillæg for ældre
børn går forud for udbetaling af fritidstillæg til yngre børn, har til formål at
sikre en tydelighed i administration af, hvilket barn eller hvilke børn i fami-
lien, der giver ret til fritidstillæg.
Det foreslås i § 86, stk.
6,
at opfylder begge forældre betingelserne for retten
til et fritidstillæg for et barn, udbetales det fulde fritidstillæg til den forælder,
der i CPR er registreret i det felt, der betegnes ”mor/far”.
Det foreslås i § 86, stk.
6,
at hvis begge forældre opfylder betingelserne for
retten til et fritidstillæg, udbetales det fulde fritidstillæg til den forælder, der
i CPR er registreret i det felt, der betegnes ”mor/far”.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at såfremt begge forældre er be-
rettiget til fritidstillægget for det (eller de) samme børn, vil fritidstillægget
blive udbetalt til den af dem, der i CPR er registreret i det felt, der betegnes
”mor/far”.
Det fremgår af bilag 1 til lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af 23. juni 2023, at dataindholdet i Det Cen-
trale Personregister (CPR), jf. lovens § 4, bl.a. er slægtskabsoplysninger,
herunder angivelse af mor eller far eller medmor i feltet for indehavere af
forældremyndigheden over mindreårige. Der kan angives to forældremyn-
dighedsindehaver. Felt 1 forventes betegnet ”mor/far” og felt 2 ”far/med-
mor” med virkning fra den 2. september 2024. Feltindretningen i CPR er
ikke undergivet lovregulering.
351
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre en entydig angivelse
af, hvem kommunen skal udbetale fritidstillægget til, når begge forældre
opfylder betingelserne for udbetaling af fritidstillæg.
Det foreslås i § 86,
stk. 7,
at fritidstillægget udbetales første gang for den
måned, der følger efter den måned, hvor en person har haft ret til kontant-
hjælp i tre sammenhængende måneder, og at fritidstillægget udbetales i hele
måneder.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en person, der har modtaget
kontanthjælp i f.eks. juli, august og september måned i 2025, vil få udbetalt
et fritidstillæg første gang i oktober måned 2025.
Det er en betingelse, at personen skal have været berettiget til kontanthjælp
i de tre måneder. Det er ikke en betingelse, at personen har modtaget fuld
kontanthjælp i de tre måneder. Det betyder, at hvis personen i en måned har
modtaget en udbetaling på 0 kr., f.eks. fordi hjælpen er blevet nedsat på
grund af en ægtefælles indtægter, eller hvis personen alene har modtaget
hjælp for en del af en måned, tæller måneden med i opgørelsen af de tre
forudgående måneder.
Den foreslåede bestemmelse vil også indebære, at fritidstillægget udbetales
med det fulde beløb for en måned, uanset om en person kun har været be-
rettiget i en del af måneden.
Det foreslås i § 86,
stk. 8,
at personer, der modtager fritidstillæg, skal doku-
mentere, at en tredjedel af det udbetalte beløb er anvendt til formål omfattet
af stk. 4. Dokumentationen efter 1. pkt. skal første gang indgives til kom-
munen, når personen har fået udbetalt fritidstillæg i tre måneder, og herefter
hver tredje måned med udbetalt fritidstillæg. Dokumentationen skal indgi-
ves til kommunen senest den 5. i måneden efter hver dokumentationsperi-
ode. Ved dokumentationsperiode forstås de forudgående 3 måneder. Det er
en betingelse, at udgiften er afholdt i den forudgående dokumentationsperi-
ode, jf. dog stk. 10.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en person, der modtager fri-
tidstillæg, hver tredje måned skal indgive dokumentation til kommunen for,
at en tredjedel af det udbetalte fritidstillæg over en periode på tre måneder
er anvendt på deltagelse i fritidstilbud, kulturtilbud, sociale arrangementer,
faglige arrangementer eller til udstyr til uddannelse. Det svarer til, at en per-
son over for kommunen skal dokumentere anvendelsen af en måneds fri-
tidstillæg.
352
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at en person, der mod-
tager fritidstillæg, første gang vil skulle indgive dokumentation til kommu-
nen, når personen har modtaget fritidstillæg i tre måneder. Opgørelsen af de
tre måneder vil efter forslaget følge den enkeltes ret til et fritidstillæg og
følger således ikke faste kadencer som f.eks. kvartaler. Det betyder, at en
person, der får udbetalt fritidstillæg første gang i juli 2025, vil skulle doku-
mentere anvendelsen af fritidstillæg første gang i oktober 2025.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at dokumentationen
skal indgives til kommunen inden den 5. i den måned, hvor personen efter
det foreslåede stk. 8, 2. pkt., skal indgive dokumentationen. Hensynet bag
den fastsatte frist er, at kommunen vil skulle kunne nå at partshøre og even-
tuelt stoppe udbetalingen af fritidstillæg ved udgangen af måneden, hvis
personen ikke har indsendt dokumentation.
Den foreslåede bestemmelse vil endelig indebære, at den dokumentation,
som personen vil skulle indgive, vil skulle være udgifter, som er afholdt i de
foregående 3 måneder. Dog kan dokumentation for udgifter, som f.eks. dæk-
ker over betaling for barnets aktiviteter over en længere periode, bruges i
flere dokumentationsperioder. Det er efter bestemmelsens indhold ikke en
betingelse, at udgiften kan henføres til et bestemt barn i familien. Det er
derfor heller ikke en betingelse, at fritidstillægget anvendes til det barn, som
udløser retten til fritidstillæg, når blot fritidstillægget anvendes til køb inden
for formålet og til børnene i familien.
Ifølge den foreslåede § 86,
stk. 9,
skal personen som dokumentation for de
afholdte udgifter indgive kvitteringer for køb foretaget i registrerede butik-
ker, foreninger eller virksomheder i den forudgående dokumentationsperi-
ode. Kvitteringen skal indeholde oplysninger om:
1) navnet på virksomheden, der sælger produktet eller ydelsen.
2) navn på produkt eller ydelser der sælges.
3) prisen for produkt eller ydelse.
4) dato for betaling.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de indsendte kvitteringer vil
skulle dokumentere indkøb, der er foretaget i den forudgående periode på
tre måneder. Det betyder samtidigt, at der ikke kan indsendes kvitteringer
for køb, der har fundet forud for de tre forudgående måneder, dog med und-
tagelse af betalinger omfattet af forslagets stk. 10.
353
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil efter sit indhold endvidere indebære, at kø-
bet skal være foretaget i en butik, forening eller virksomhed, som er regi-
streret i CVR – det Centrale Virksomhedsregister.
Det er intentionen at gøre det så nemt som muligt for børnefamilierne, samt
lette administrationen i kommunerne, hvorfor det med forslaget foreslås, at
forældrene alene skal indgive dokumentation for anvendelsen af en tredjedel
af fritidstillægget. For at sikre kommunerne en reel mulighed for at kunne
kontrollere den indgivne dokumentation i forbindelse med stikprøve fore-
slås det imidlertid med § 86, stk. 9, at kvitteringen vil skulle være udstedt af
en registreret butik, forening eller virksomhed. Formålet hermed er at sikre,
at den indgivne dokumentation har autenticitet, fremstår ensartet og inde-
holder elementer, som kan efterprøves i kommunens og eventuel revisors
kontrol.
Personens øvrige anvendelse af fritidstillægget (de resterende to tredjedele)
vil ikke skulle dokumenteres og vil heller ikke skulle indgå i kommunen
stikprøver. Den øvrige anvendelse af fritidstillægget vil derfor kunne bruges
til køb, som ikke nødvendigvis udløser en kvittering fra en registreret butik,
forening eller virksomhed. Det kan f.eks. være køb af brugt tøj eller udstyr
på et loppemarked.
Det foreslås i
§ 86, stk. 10,
at dokumentation for udgifter, som dækker beta-
ling for en længere periode fremadrettet, f.eks. årskontingenter til en sports-
aktivitet, kan bruges som dokumentation for en afholdt udgift i flere doku-
mentationsperioder, i det omfang at betingelserne for udbetaling af fritids-
tillæg ikke har været bortfaldet.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en person vil kunne anvende
samme kvittering som dokumentation for flere dokumentationsperioder
frem i tid.
En person vil dog ikke kunne genanvende en kvittering for flere perioder
ved udgifter, der løber over flere dokumentationsperioder, hvis personen har
været ude af kontanthjælpssystemet og dermed har mistet retten til et fritids-
tillæg.
Det foreslås i § 86,
stk. 11,
at kommunen træffer afgørelse om ophør af retten
til fritidstillæg, hvis personen ikke indgiver tilstrækkelig dokumentation for
anvendelse af fritidstillægget. Det foreslås videre, at retten til fritidstillæg
bortfalder fra tidspunktet for afgørelsen efter 1. pkt., således at der ikke ud-
betales fritidstillæg for måneden, hvor dokumentation skulle have været ind-
sendt. Det foreslås videre, at indgiver personen på et senere tidspunkt igen
354
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
dokumentation, genoptages udbetalingen af fritidstillægget fra den følgende
måned, i det omfang personen fortsat opfylder betingelserne i stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hvis en person ikke indgiver do-
kumentation rettidigt, vil kommunen skulle træffe afgørelse om, at der ikke
vil ske udbetaling af fritidstillægget i den måned, hvor dokumentationen
skulle være indsendt, og fremadrettet. Kommunen vil skulle partshøre per-
sonen over den manglende dokumentation. Hvis personen inden for parts-
høringens frist indsender den manglende dokumentation, vil udbetalingen
af fritidstillægget fortsætte uændret og blive udbetalt ved udgangen af må-
neden.
Hvis en person på et senere tidspunkt igen begynder at indsende dokumen-
tation, vil udbetalingen af fritidstillægget blive genoptaget fra den følgende
måned. Personen vil således ikke kunne få udbetalt fritidstillæg for den må-
ned, hvor der skulle have været indsendt dokumentation. fremadrettet. Det
betyder, at det ikke vil være muligt at udbetale fritidstillægget med tilbage-
virkende kraft.
Eksempel: En person skulle have indgivet dokumentation i oktober 2025,
men indgiver ikke dokumentation og reagerer heller ikke inden for partshø-
ringens frist. Personen indsender den 3. november dokumentationen. Perso-
nen vil være berettiget til fritidstillæg for november 2025 og fremadrettet,
men vil fortsat ikke være berettiget til et fritidstillæg for oktober som følge
af den manglende dokumentation. Dokumentationen, der indsendes i no-
vember 2025 skal dokumentere køb i perioden august, september og oktober
2025, da dokumentationsperioden vil skulle dække de forudgående tre må-
neder. Dokumentationsperioden vil samtidigt blive skubbet en måned. Det
betyder, at personen næste gang vil skulle indsende dokumentation i februar
2026.
Det foreslås i § 86,
stk. 12,
at kommunen træffer afgørelse om ophør af retten
til fritidstillæg med udbetalingen af fritidstillægget ved udgangen af måne-
den, når barnet fraflytter den adresse, hvor personen, der modtager fritids-
tillæg, og barnet er bopælsregisteret. Flytter barnet, der udbetales fritidstil-
læg for, fra den ene forælder til den anden forælder midt i en måned, og
begge forældre opfylder betingelserne for udbetaling af fritidstillæg, udbe-
taler kommunen fritidstillægget til den forælder, som har barnet boende hos
sig på tidspunktet for udbetaling af fritidstillægget.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at udbetalingen af fritidstillægget
sker for sidste gang ved udgangen af måneden, hvis en berettiget person har
355
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
et barn boende hos sig, og barnet i denne måned flytter fra adressen. Fritids-
tillægget vil således blive udbetalt, selvom personen på udbetalingstids-
punktet ikke har barnet boende hos sig.
Som en undtagelse hertil foreslås det, at hvis forældrene ikke bor sammen,
og barnet flytter fra den ene forælder til den anden, og begge forældre i
denne måned dermed vil have ret til et fritidstillæg, vil fritidstillægget blive
udbetalt til den af forældrene, der er registreret i CPR på samme adresse som
barnet ved udbetalingstidspunktet for hjælpen.
Det foreslås i § 86,
stk. 13,
at kommunen træffer afgørelse om ophør af retten
til fritidstillæg med udbetalingen af fritidstillægget ved udgangen af den må-
ned, hvor barnet fylder 18 år, eller hvis barnet dør.
Eksempel: Udbetalingen af fritidstillægget sker for sidste gang ved udgan-
gen af oktober måned 2025 til en person, der har et barn, der fylder 18 år
den 3. oktober 2025, eller hvis barnet afgår ved døden i oktober 2025. Fri-
tidstillægget vil således blive udbetalt, selvom personen på udbetalingstids-
punktet ikke har et barn under 18 år.
Kommunen skal, når udbetalingen ophører, være opmærksom på, om der
eventuelt er andre børn i familien, som vil give ret til udbetaling af fritids-
tillæg.
Kommunen vil endvidere skulle træffe afgørelse om ophør af retten til fri-
tidstillæg med øjeblikkelig virkning, hvis personen flytter ud af landet og
derved mister retten til kontanthjælp.
Det foreslås i § 86,
stk. 14,
at udbetalingen af fritidstillægget fortsætter i tre
måneder, efter personen udtræder af kontanthjælpssystemet, medmindre
personen overgår til at modtage en anden offentlig forsørgelsesydelse efter
lov om aktiv socialpolitik, eller retten til fritidstillægget ophører som følge
af en af de grunde, som er nævnt i stk. 12 og 13.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at personer, der f.eks. kommer i
ordinært og ustøttet beskæftigelse, vil få fritidstillægget udbetalt i tre måne-
der ekstra. Omvendt vil personer, der overgår til f.eks. at være i job med
løntilskud ikke vil være berettiget til tre måneders ekstra udbetaling af fri-
tidstillægget.
Eksempel: en person der kommer i beskæftigelse pr. 1. oktober 2025 vil få
udbetalt kontanthjælp for sidste gang ved udgangen af september 2025. Per-
sonen vil fortsætte med at få udbetalt fritidstillægget i oktober, november og
december 2025.
356
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslås i § 86,
stk. 15,
at hvis en person udtræder af kontanthjælpssy-
stemet, skal personen ved eventuel genindtræden på ny have haft ret til kon-
tanthjælp efter § 16 i 3 måneder for at opnå ret til fritidstillæg. 1. pkt. finder
ikke anvendelse i de første 3 måneder efter personens udtræden af kontant-
hjælpssystemet, hvis personen fortsat modtager fritidstillæg efter § 86, stk.
14.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at personer, der er udtrådt af kon-
tanthjælpssystemet og ikke har ret til fritidstillæg efter § 86, stk. 14, vil
skulle modtage hjælp i kontanthjælpssystemet i tre sammenhængende må-
neder, før de har ret til et fritidstillæg igen.
Personer, der efter afgang fra kontanthjælpssystemet har ret fritidstillæg i
yderligere tre måneder, vil – ved genindtræden i kontanthjælpssystemet in-
den for de første tre måneder – ikke skulle genoptjene retten til et fritidstil-
læg. Personen vil i stedet få ret til et fritidstillæg med det samme.
Det foreslås i § 86,
stk. 16,
at kommunen alene ved stikprøvekontrol skal
undersøge, om den indsendte dokumentation for afholdte udgifter er fyldest-
gørende og inden for formålet for fritidstillægget. Kommunen tilrettelægger
selv afviklingen af stikprøvekontrollen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunen ikke er forpligtet til
at føre fuld kontrol med dokumentationen for udgifter forbrugt med fritids-
tillægget, men alene skal føre kontrol via en stikprøve. Derudover vil der
alene kunne foretages stikprøve i den dokumentation, som personen, der vil
modtage fritidstillæg, vil indgive.
Hensigten med at føre kontrol ved stikprøve er at lette kommunernes admi-
nistration af fritidstillægget mest mulig.
Stikprøven vil skulle foretages på baggrund af den dokumentation, som per-
sonen, der vil modtage fritidstillæg, vil indgive. Det vil sige kvitteringer,
som er udstedt af en registreret butik, en forening eller en virksomhed.
Kommunen vil i stikprøven f.eks. skulle kontrollere, om en butik er regi-
streret i CVR, og om kvitteringen indeholder de nødvendige oplysninger om
det købte og angivelse af prisen. Kommunen vil også skulle kontrollere, at
datoen for betalingen ligger inden for den periode, som personen skal doku-
mentere afholdte udgifter for, at det købte ligger inden for formålet med
fritidstillægget, og om det beløb, der er dokumenteret køb for, mindst er på
et beløb svarende til udbetaling af en måneds fritidstillæg.
357
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Den foreslåede ordning indebærer efter sit indhold ikke krav om, at en per-
son, der uretmæssigt har modtaget fritidstillæg, skal tilbagebetale det udbe-
talte beløb. Efter den foreslåede § 86, stk. 11, vil udbetalingen af fritidstil-
lægget dog ophøre, hvis kommunen konstaterer, at der ikke er indgivet til-
strækkelig eller fyldestgørende dokumentation for anvendelsen. Kommu-
nens stikprøve vil derfor med fordel kunne tage udgangspunkt i konkrete
personers indgivne dokumentation fra de seneste 2-3 måneder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 110
Efter den gældende § 34 i lov om aktiv socialpolitik kan personer, der op-
fylder betingelserne i § 11, og som har høje boligudgifter eller stor forsør-
gerbyrde, særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp i kontant-
hjælpssystemet efter §§ 22-25 få en særlig støtte. Særlig støtte kan dermed
ydes til modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs-
ydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, hvis de opfylder betingelser. An-
dre personer, der opfylder betingelserne i § 11 i lov om aktiv socialpolitik,
vil også kunne modtage særlig støtte.
Den særlige støtte er en hjælp til personer, som har været ude for ændringer
i deres forhold, og som har så høje boligudgifter og/eller mange børn, at de
med deres nuværende indtægter ikke kan forventes selv at kunne betale alle
deres boligudgifter.
Den særlige støtte bliver som udgangspunkt beregnet som forskellen mel-
lem, hvad modtageren antages selv at kunne betale i boligudgifter (grænse-
beløb) og modtagerens nettoboligudgifter.
Målgruppen for særlig støtte skal tilpasses, således at særlig støtte alene vi-
dereføres for personer uden for kontanthjælpssystemet. Bestemmelser om
særlig støtte skal derfor ikke længere indeholdes i kapitel 4 om selvforsør-
gelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontant-
hjælp.
Det foreslås derfor, at der efter den foreslåede § 86 og før kapitel 11 indsæt-
tes et nyt kapitel
10 c
med overskriften
Særlig støtte
i lov om aktiv social-
politik.
Det foreslås, at der under det nye kapitel 10 c om særlig støtte indsættes en
ny bestemmelse
§ 87.
358
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Efter den gældende § 34, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, kan særlig støtte
bevilges til personer med særligt høje boligudgifter og/eller stor forsørger-
byrde. Det er en betingelse for at modtage særlig støtte efter § 34, at modta-
geren har været udsat for en social begivenhed, jf. § 11 i loven, dvs. man er
berettiget til at modtage forsørgelse efter §§ 22-25. Det er ikke en forudsæt-
ning for at modtage særlig støtte, at borgeren rent faktisk modtager selvfor-
sørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp. Støtten ydes særskilt eller som supplement til udbetaling af
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp
eller kontanthjælp efter lovens §§ 22-25. For nærmere beskrivelse af gæl-
dende ret henvises til pkt. 3.14.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i 87,
stk. 1, 1. pkt.,
i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der
opfylder betingelserne i § 11, og som har høje boligudgifter eller stor for-
sørgerbyrde, særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter kapitel
6 a-7 kan få en særlig støtte.
Efter det foreslåede stk. 1 vil det fortsat være en betingelse for at kunne
modtage særlig støtte, at modtageren har været udsat for en social begiven-
hed, jf. § 11, stk. 2, i loven. Det betyder, at de videreførte målgrupper, f.eks.
modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, ressourceforløbsydelse under res-
sourceforløb og jobafklaringsforløb, revalideringsydelse samt modtagere af
ledighedsydelse, fortsat skal opfylde betingelserne nævnt i § 11 for at kunne
modtage særlig støtte. Betingelserne for, at der er tale om en sociale begi-
venhed efter § 11 vil være, at ansøgeren har været ude for ændringer i sine
forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør, at æn-
dringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødven-
dige til sin egen eller familiens forsørgelse, og at behovet ikke kan dækkes
gennem andre ydelser, jf. § 11, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.
I forhold til målgrupperne, som vil kunne modtage særlig støtte, vil der alene
kunne modtages særlig støtte, hvis de opfylder de hidtil gældende betingel-
ser for at kunne modtage hjælp efter § 11 og §§ 22-25. Det betyder, at man
kun vil kunne modtage særlig støtte, hvis man ikke alene eller sammen med
sin ægtefælle har formue eller indtægter, som medfører, at pågældende ikke
ville kunne modtage hjælp efter de hidtil gældende regler i § 11 og §§ 22-
25.
Støtten vil med den foreslåede ændring fremadrettet kunne ydes særskilt el-
ler som supplement til udbetalingen af ressourceforløbsydelse i ressource-
forløb, ressourceforløb i jobafklaring, revalideringsydelse og ledigheds-
ydelse efter kapitel 6 a-7.
359
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslås i § 87, stk. 1,
2. pkt.,
at personer, der modtager hjælp efter § 16,
ikke vil være berettiget til særlig støtte.
Som følge af, at personer i kontanthjælpssystemet ikke længere skal kunne
modtage særlig støtte, skal særlig støtte ikke længere kunne udbetales i for-
bindelse med udbetalingen af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, over-
gangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter §§ 22-25.
Efter den gældende bestemmelse i § 34, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik
skal kommunen, inden der gives særlig støtte, undersøge, om der kan skaffes
en rimelig, billigere bolig.
Det foreslås i § 87,
stk. 2, 1. pkt.,
at inden kommunen giver støtte, skal det
undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig. Det foreslåede §
87, stk. 2, overføres uændret fra det gamle § 34, stk. 2.
Det foreslås i § 87, stk. 2,
2. pkt.,
at det vil være et krav, at kommunen har
fundet en konkret ledig, rimelig og billigere bolig, som personen kan flytte
ind i, inden den særlige støtte kan nedsættes eller ophører.
Det betyder, at hvis der kan skaffes en rimelig, billigere bolig, og ansøgeren
vælger ikke at flytte til denne bolig, vil særlig støtte blive beregnet på grund-
lag af nettoboligudgiften til den rimelige, billigere bolig fra det tidspunkt,
hvor ansøgeren kunne have været tilflyttet denne. Hvis en modtager af sær-
lig støtte, der har en rimelig bolig, på eget initiativ forøger sine boligudgifter
f.eks. ved at flytte til en anden bolig, vil den forøgede boligudgift ikke kunne
medtages ved beregningen af støtten.
Det medfører, at kommunen, før den yder særlig støtte, skal undersøge, om
der kan skaffes en rimelig og billigere bolig, og hvis der kan skaffes en ri-
melig og billigere bolig, så er det nettoboligudgiften til denne, der lægges til
grund ved beregningen af den særlige støtte. Det er op til personen selv at
afgøre, om pågældende ønsker at flytte til den rimelige og billigere bolig.
Konsekvensen af at afslå flytning vil imidlertid være, at den særlige støtte
vil blive beregnet ud fra udgiften til den afviste rimelige og billigere bolig.
Dette følger af Ankestyrelsens principmeddelelse 91-17.
Hvis kommunen har fundet en konkret ledig, rimelig og billigere bolig, kan
den særlige støtte tidligst ophøre eller nedsættes fra det tidspunkt, hvor en
rimelig og billigere bolig kan skaffes. Det er således et krav, at kommunen
har peget på en konkret ledig, rimelig og billigere bolig, inden den særlige
støtte ophører eller nedsættes, så borgeren har reel mulighed for at flytte til
boligen.
360
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Kommunen kan derfor tidligst beregne den særlige støtte på grundlag af net-
toboligudgifterne til den konkret ledige, rimelige og billigere bolig fra den
1. i den efterfølgende måned efter, at kommunen har truffet afgørelse om en
konkret ledig, rimelig og billigere bolig. Dette følger af Ankestyrelsens prin-
cipmeddelelser 48-16 og 16-19.
Hvis den rimelige og billigere bolig først er ledig til indflytning på et senere
tidspunkt, kan støtten først nedsættes eller ophøre fra dette senere tidspunkt.
Hvis kommunen i forbindelse med sin genvurdering af sagen, finder en an-
den rimelig og billigere bolig, er der tale om en ny afgørelse fra kommunen,
og den særlige støtte vil derfor tidligst kunne ophøre eller nedsættes fra den
1. i den efterfølgende måned efter genvurderingen.
Nettoudgiften skal løbende være et udtryk for den nettoboligudgift, som per-
sonen ville have haft, såfremt den pågældende var tilflyttet den rimelige,
billigere bolig eller ikke var fraflyttet den tidligere rimelige og billigere bo-
lig.
Dette følger af Ankestyrelsens principmeddelelse 91-17, hvor følgende
fremgår:
En borger, som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan efter
aktivloven få særlig støtte.
Særlig støtte beregnes som udgangspunkt på grundlag af ansøgerens fakti-
ske nettoboligudgift.
Hvis der kan skaffes en rimelig, billigere bolig, og ansøgeren vælger ikke at
flytte til denne bolig, beregnes den særlige støtte på grundlag af nettobolig-
udgiften til den rimelige, billigere bolig fra det tidspunkt, ansøgeren kunne
have tilflyttet den.
Hvis en støtteberettiget, der har en rimelig bolig, på eget initiativ forøger
sine boligudgifter, f.eks. ved at flytte til en anden bolig, medtages den for-
øgede boligudgift ikke ved beregning af støtten
Nettoboligudgiften skal løbende være et udtryk for den nettoboligudgift, som
personen ville have, såfremt den pågældende var tilflyttet den rimelige, bil-
ligere bolig eller ikke var fraflyttet den tidligere rimelige og billigere bolig.
På samme måde, som nettoboligudgiften til en ansøgers faktiske bolig regu-
leres efter den faktiske udgift, skal der tilsvarende ske en udgiftsregulering,
361
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
hvis den særlige støtte beregnes på grundlag af en anslået nettoboligudgift
til en ikke tilflyttet rimelig, billigere bolig/ fraflyttet rimelig, billigere bolig.
Udgiftsreguleringen af nettoboligudgiften forudsætter ikke, at det på tids-
punktet for kommunens afgørelse er dokumenteret, at der løbende vil ske en
udgiftsstigning.
Kommunen kan for eksempel indhente oplysninger om det nuværende leje-
udgiftsniveau hos udlejeren af boligen samt indhente oplysninger om for-
brugsudgiftsniveauet for en sammenlignelig husstand hos udbydere af el,
varme, gas eller lignede.
Efter den gældende § 34, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik får personer, der
får nedsat hjælpen efter §§ 36-40 a, 42 og 43, 69 b-f og 69 l-q, særlig støtte
med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis pågældende ikke havde
været omfattet af nedsættelsen.
Det foreslås i § 87,
stk. 3,
at personer, der får nedsat hjælpen som følge af
en sanktion efter denne lov, får udbetalt særlig støtte med det beløb, der ville
have været udbetalt, hvis de pågældende ikke havde været omfattet af ned-
sættelsen.
Sanktioner efter lov om aktiv socialpolitik er bestemmelser, hvorefter en
persons hjælp nedsættes som følge af en sanktion på grund af, at personen
ikke har levet op til sin rådighedsforpligtelse, f.eks. ved at afvise eller ude-
blive fra en jobsamtale eller et tilbud. Det foreslåede § 87, stk. 3 vil derfor
betyde, at den særlige støtte beregnes ud fra det beløb, som modtageren ville
have fået, såfremt hjælpen ikke var blevet nedsat som følge af en sanktion
på grund af, at personen ikke har levet op til sin rådighedsforpligtelse.
Det foreslås i § 87,
stk. 4,
at personer, der har mistet retten til ressourcefor-
løbsydelse efter §§ 69 e og § 69 p eller har mistet retten til ledighedsydelse
efter § 76, § 77 a, stk. 4 eller § 77 b, som modtager kontanthjælp efter § 16,
ikke vil have ret til særlig støtte.
Det foreslåede stk. 4 vil medføre, at de personer, der har mistet retten til
ressourceforløbsydelse efter §§ 69 e og § 69 p eller har mistet retten til le-
dighedsydelse efter §§ 76, 77 a, stk. 4, eller § 77 b, som modtager kontant-
hjælp efter § 16, ikke vil have ret til særlig støtte.
Baggrunden for dette er, at personer, der modtager kontanthjælp efter § 16,
ikke vil have ret til særlig støtte, jf. forslaget til § 87 stk. 1.
362
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslås i § 87,
stk. 5,
at beskæftigelsesministeren fastsætter regler for
beregningen af støtten efter stk. 1, herunder regler om begrænsning af støt-
ten og fradrag for indtægter. Det foreslåede stk. 5 overføres uændret fra det
gamle § 34, stk. 8.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at der vil kunne
ydes støtte, når nettoboligudgiften overstiger et vist beløb pr. måned, om
opgørelsen af nettoboligudgiften samt hvordan den særlige støtte vil skulle
beregnes, herunder om muligheden for at skaffe en rimelig billigere bolig.
Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt til nærmere at beskrive den per-
sonkreds, der vil kunne modtage særlig støtte efter § 87 i lov om aktiv soci-
alpolitik. Det vil i reglerne blive fastsat, at der skal kunne ydes støtte til
personer, som har været ude for en ændring af deres forhold, og som er sær-
ligt vanskeligt stillede på grund af høje boligudgifter eller stor forsørger-
byrde. Der vil også blive fastsat regler om, at støtten skal kunne ydes sær-
skilt eller som supplement til udbetaling af ressourceforløbsydelse, revali-
deringsydelse eller ledighedsydelse efter kapitel 6 a-7, som opfylder betin-
gelserne for at modtage hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik.
Det medfører, at en person og dennes eventuelle ægtefælle alene vil kunne
modtage særlig støtte, hvis de opfylder betingelserne for at kunne modtage
kontanthjælp efter § 11, stk. 2. Det vil betyde, at personen og dennes even-
tuelle ægtefælle skal have været udsat for en social begivenhed.
Bemyndigelsen vil desuden blive anvendt til at fastsætte et grænsebeløb,
som angiver den udgift, som borgeren selv antages at kunne afholde til bo-
lig. Det vil blive fastsat, at der vil kunne ydes særlig støtte, når nettobolig-
udgiften i 2024,
1) overstiger 3.400 kr. pr. måned for personer, der ikke har forsørgelses-
pligt over for børn,
2) overstiger 4.950 kr. pr. måned for personer, der har forsørgelsespligt
over for et hjemmeboende barn, eller
3) overstiger 5.050 kr. pr måned for personer, der har forsørgelsespligt over
for et ikke hjemmeboende barn.
For personer, der har forsørgelsespligt over for mere end et barn, vil græn-
sebeløbet blive nedsat med 900 kr. (2024-niveau) pr. måned pr. hjemmebo-
ende barn ud over det første barn og med 750 kr. (2024-niveau) pr. måned
pr. udeboende barn ud over det første barn, forudsat, det udeboende barn har
bopæl her i riget.
363
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
For personer, der havde folkeregisteradresse her i riget den 30. juni 2002 og
har forsørgelsespligt over for et barn, der opholder sig i udlandet, vil det
blive fastsat, at der foretages nedsættelse af grænsebeløbet med 900 kr.
(2024-niveau) pr. måned pr. hjemmeboende barn ud over det første barn og
med 750 kr. (2024-niveau) pr. måned pr. udeboende barn ud over det første
barn, forudsat, det udeboende barn har bopæl her i riget, hvis det kan doku-
menteres, at den forsørgelsespligtige yder bidrag til barnets forsørgelse.
For personer, der har opnået folkeregisteradresse her i riget den 1. juli 2002
eller senere og har forsørgelsespligt over et barn, der opholder sig i udlandet,
vil det blive fastsat, at der skal foretages nedsættelse af grænsebeløbet med
900 kr. (2024-niveau) pr. måned pr. hjemmeboende barn ud over det første
barn og med 750 kr. (2024-niveau) pr. måned pr. udeboende barn ud over
det første barn, forudsat, at forsørgeren efter EU-retten ville være berettiget
til hjælp.
Det vil videre blive fastsat, at grænsebeløbene samt beløbene for nedsættelse
af grænsebeløbet skal reguleres en gang årligt den 1. januar med satsregule-
ringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb
vil blive afrundet til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 50. Beskæf-
tigelsesministeren vil bekendtgøre størrelsen af de regulerede beløb.
Det vil desuden blive fastsat, at grænsebeløbene skal opgøres på grundlag
af den pågældendes forsørgelsespligter på udbetalingstidspunktet.
Endvidere vil bemyndigelsen blive anvendt til at fastsætte, hvordan netto-
boligudgiften skal beregnes.
Til nettoboligudgiften for lejere vil huslejeudgiften efter fradrag af tilskud
efter boliglovgivningen skulle medregnes og for ejere vil ejendomsværdi-
beskatningen, udgifter i forbindelse med lån, der vedrører boligen, fratruk-
ket værdien af skattefradraget og fradrag af eventuelle tilskud og lån efter
boliglovgivningen skulle medregnes. For andelsboliger vil boligafgiften
samt udgifter i forbindelse med lån, der vedrører boligen, fratrukket værdien
af skattefradraget blive medregnet.
Nettoboligudgiften skal beregnes på grundlag af de faktiske boligudgifter,
som borgeren har til bolig, og nettoboligudgiften skal beregnes måned for
måned på grundlag af månedens faktiske nettoboligudgift.
Det vil blive fastsat, at der skal ses bort fra fradragsberettigede udgifter,
svarende til forskellen mellem skattekortfradraget og den hjælp, der kan be-
regnes efter § 68, stk. 2, § 69 j, stk. 2, § 72, stk. 2, nr. 2-8 og § 74 a, stk. 3, i
364
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
lov om aktiv socialpolitik. Såfremt skattekortfradraget overstiger den hjælp,
der beregnes til pågældende efter lovens § 68, stk. 2, § 69 j, stk. 2, § 72, stk.
2, nr. 2-8 eller § 74 a, stk. 3. For ægtefæller vil dette dog forudsætte, at det
uudnyttede fradrag ikke vil kunne udnyttes ved at blive overført til den an-
den ægtefælle.
Endvidere vil det blive fastsat, at til nettoboligudgiften vil udgifterne til
vand, varme, gas, elektricitet, ydelser vedrørende boligindskudslån og andre
løbende udgifter, der er knyttet til boligen skulle medregnes, idet udgifter til
fællesantenneanlæg m.v. dog kun vil skulle medregnes i det omfang, der til
boligen er knyttet en ufravigelig pligt til at afholde sådanne udgifter.
Indtægter fra sælgerpantebreve, der som led i et fast arrangement er brugt
til at nedbringe boligudgiften, samt fremleje- og lejeindtægter i nettobolig-
udgiften vil skulle fradrages. Fradraget vil blive fastsat til at blive opgjort
som nettoindtægten, efter at en eventuel skat af indtægten er blevet betalt.
For ejerboliger og andelsboliger vil det blive fastsat, at de månedlige udgif-
ter i forbindelse med lån og de skattemæssige virkninger heraf vil skulle
beregnes på baggrund af den senest forudgående terminsbetaling.
Det vil blive fastlagt, at de beregnede månedlige udgifter i forbindelse med
lån og de skattemæssige virkninger heraf skal benyttes ved beregning af den
særlige støtte for den resterende del af kalenderåret, og at der ved begyndel-
sen af et nyt kalenderår skal foretages en ny beregning heraf. Det vil endvi-
dere blive fastsat, at såfremt et lån bliver færdigbetalt i løbet af et kalenderår,
foretages en ny beregning af udgifter i forbindelse med lån og de skattemæs-
sige virkninger heraf gældende fra måneden efter, at lånet er blevet færdig-
betalt.
For personer, der har fælles husførelse med andre, vil nettoboligudgiften
som udgangspunkt blive beregnet med lige andele til hver af parterne.
Bemyndigelsen vil endvidere blive brugt til at fastsætte, hvordan den sær-
lige støtte skal beregnes.
Det vil blive fastsat, at støtten skal ydes som et skattefrit beløb, der som
udgangspunkt vil skulle svare til det beløb, hvormed den pågældendes net-
toboligudgift overstiger det fastsatte grænsebeløb. For ægtepar, hvor begge
ægtefæller er berettigede til støtte, vil støtten som udgangspunkt skulle ud-
gøre det beløb, hvormed hver af ægtefællernes andele af nettoboligudgiften
overstiger den pågældende ægtefælles grænsebeløb.
365
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Hvis der vil kunne skaffes en rimelig billigere bolig, vil det være nettoud-
giften til denne, der vil skulle lægges til grund ved beregningen af støtten.
Hvis en støtteberettiget, der har en rimelig bolig, på eget initiativ forøger
sine boligudgifter f.eks. ved at flytte til en anden bolig, vil den forøgede
boligudgift ikke skulle medtages ved beregning af støtten.
Støtten vil endvidere blive fastsat til at skulle reduceres med det beløb, hvor-
med den pågældendes nettoindtægter overstiger den nettoindtægt, den på-
gældende ville kunne få, såfremt der alene blev ydet hjælp efter reglerne i
lovens § 68, stk. 2, § 69 j, stk. 2, § 72, stk. 2, nr. 2-8, og § 74 a, stk. 3. For
et ægtepar reduceres støtten med det beløb, hvormed parrets samlede netto-
indtægter overstiger den nettohjælp, parret ville kunne opnå efter reglerne i
lovens § 68, stk. 2, § 69 j, stk. 2, § 72, stk. 2, nr. 2-8, og § 74 a, stk. 3.
Inden denne reduktion vil skulle foretages, skal der foretages fradrag for
nødvendige udgifter til arbejdsredskaber og -beklædning samt til transport i
forbindelse med erhvervelse af indtægterne, som personen ikke modtager
godtgørelse for. Transportgodtgørelse for dokumenterede udgifter til nød-
vendig transport ved udførelse af lønnet arbejde eller ulønnet, frivilligt ar-
bejde skal ikke fradrages i støtten.
Det vil blive fastsat i bekendtgørelsen, at den beregnede støtte sammen med
ansøgerens øvrige nettoindtægter, herunder ressourceforløbsydelse, revali-
deringsydelse eller ledighedsydelse efter lovens § 68, stk. 2, § 69 j, stk. 2, §
72, stk. 2, nr. 2-8, og § 74 a, stk. 3, ikke vil kunne overstige 90 pct. af ansø-
gerens hidtidige nettoindtægter. Ved de hidtidige nettoindtægter forstås ind-
tægten i den seneste kalendermåned før den ændring, der førte til at behovet
for hjælp indtrådte. Hvis dette beløb ikke i det enkelte tilfælde vil være et
rimeligt udtryk for ansøgerens indtjeningsevne, skal det i stedet være den
gennemsnitlige indtægt i de seneste tre kalendermåneder, der vil skulle an-
vendes. I det omfang, den beregnede støtte overstiger grænsen, skal støtten
efter lovens § 87 nedsættes i overensstemmelse hermed.
Nedsættelsen af støtten på baggrund af, at støtten ikke kan overstige 90 pct.
af ansøgerens hidtidige nettoindtægter, vil for ægtepar skulle foretages ved
at sammenholde summen af de samlede nettoindtægter og den samlede ud-
målte støtte til parret med 90 pct. af parrets hidtidige nettoindtægter.
Personer, der ikke har forsørgelsespligt over børn, vil dog uafhængigt af
tidligere indtægter være berettigede til at modtage den støtte, der vil kunne
beregnes, i det omfang denne støtte ikke sammen med ansøgerens øvrige
nettoindtægter, herunder ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse eller
ledighedsydelse efter lovens kapitel 6 a-7, overstiger den nettoindtægt, der
366
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
svarer til det beløb, som en person, der er fyldt 30 år og har forsørgelsespligt
over for børn, har ret til efter lovens § 68 a, stk. 2, nr. 1, § 69 j, stk. 2, nr. 1,
og § 71, stk. 2, nr. 2 og § 74 a, stk. 3, nr. 1.
Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse eller le-
dighedsydelse, og som er gift eller samlevende med en person, der modtager
kontanthjælp efter § 16, eller er omfattet af §§ 10 f og 10 h i loven, og som
modtager ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse eller ledigheds-
ydelse, er uafhængige af tidligere indtægter berettigede til at modtage den
støtte, der kan beregnes, i det omfang denne støtte ikke sammen med ansø-
gerens øvrige nettoindtægter – herunder ressourceforløbsydelse, revalide-
ringsydelse eller ledighedsydelse efter §§ 68, 69 j, 71 eller § 74 a – oversti-
ger den nettoindtægt, der svarer til 16.382 kr. (2024-niveau) brutto. Beløbet
reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten.
Det vil blive fastsat, at såfremt der er udbetalt ressourceforløbsydelse, reva-
lideringsydelse eller ledighedsydelse efter lovens kapitel 6 a-7 eller udbetalt
særlig støtte efter § 87 i en sammenhængende periode på 3 måneder inden
for de sidste 18 måneder, skal støtten efter § 87 sammenlagt med den på-
gældendes øvrige nettoindtægter ikke kunne overstige den nettoindtægt,
som den pågældende ville have ved en bruttoindtægt, der svarer til højeste
dagpengebeløb efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., svarende
til 20.359 kr. Den beregnede støtte skal nedsættes i overensstemmelse her-
med.
Nedsættelsen af støtten for ægtepar fastsættes til at skulle foretages ved at
sammenholde summen af de samlede nettoindtægter og den samlede ud-
målte støtte til parret med den nettoindtægt, parret ville have ved en brutto-
indtægt, der svarer til to gange højeste dagpengebeløb efter § 47 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Der skal dog ikke foretages nedsættelse herefter, såfremt der udbetales re-
valideringsydelse efter lovens § 71, og det må anses for sandsynligt, at be-
hovet for hjælp bortfalder, når revalideringen er gennemført. Nedsættelsen
skal i disse tilfælde heller ikke foretages i perioder, hvor udbetaling af reva-
lideringsydelse midlertidigt er sat i bero.
Den sammenhængende periode på 3 måneder inden for de sidste 18 måneder
skal anses for afbrudt, såfremt der i en måned ikke udbetales ressourcefor-
løbsydelse, revalideringsydelse eller ledighedsydelse efter lovens kapitel 6
a-7 og udbetalingen af ydelsen herefter genoptages som følge af, at der fo-
religger en ny ændring af ansøgerens forhold. Genoptages udbetalingen af
367
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
ydelse, uden at der foreligger en ny social begivenhed, skal den sammen-
hængende periode ikke anses for afbrudt, men den periode, hvori der ikke
er udbetalt ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse eller ledigheds-
ydelse, skal ikke medregnes ved opgørelse af 3 måneders-perioden.
Nedsættelse af hjælpen på baggrund af grænsen for en bruttoindtægt sva-
rende til højeste dagpengebeløb efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. skal foretages for den først følgende udbetalingsperiode efter, at 3 må-
neders-perioden er udløbet.
Hvor intet andet er anført, vil nettoindtægterne blive opgjort på grundlag af
alle den pågældendes bruttoindtægter, herunder indtægter, der er udbetalt i
medfør af lov om aktiv socialpolitik, men undtaget de indtægter, der efter
lovens § 33 ikke foretages fradrag for.
I beregningen af nettoudgiften skal ressourceforløbsydelse og ledigheds-
ydelse indgå med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen
ikke havde været omfattet af en sanktion i lov om aktiv socialpolitik om
nedsættelse af, fradrag i og ophør af hjælpen.
Nettoindtægterne skal beregnes ved, at der fra bruttoindtægterne fratrækkes
skat, arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og eventuelle kollektive pensions-
bidrag.
Ved beregningen af skattevirkningen til nettoboligudgiften og nettoindtæg-
terne skal de fradrag og trækprocenter, som fremgår af ansøgerens og ægte-
fællens skattekort anvendes.
Den særlige støtte til personer, der har ejerbolig eller andelsbolig skal være
tilbagebetalingspligtig i det omfang, den særlige støtte er udbetalt til dæk-
ning af udgifter i forbindelse med lån.
Såfremt de månedlige nettoudgifter i forbindelse med lån overstiger den
særlige støtte, skal den særlige støtte være fuldt ud betalingspligtig. Over-
stiger den særlige støtte de månedlige nettoudgifter, skal det kun være et
beløb svarende til disse udgifter, der skal være tilbagebetalingspligtig.
Såfremt de månedlige nettoudgifter i forbindelse med lån overstiger den
særlige støtte, skal den særlige støtte være fuldt ud tilbagebetalingspligtig.
Overstiger den særlige støtte de månedlige nettoudgifter, skal det kun et be-
løb svarende til disse udgifter, der er tilbagebetalingspligtigt.
Nettoudgifterne i forbindelse med lån skal opgøres som afdrag, renter og
bidrag fratrukket værdien af skattefradraget for renter og bidrag.
368
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
For personer, der modtager ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse el-
ler ledighedsydelse, skal støtten udbetales efter lovens § 87 samtidig med
hjælpen efter kapitel 6 a-7.
Til nr. 111
Det foreslås at ophæve
§ 89, stk. 3-5.
Forslaget er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 35, foreslås
et særskilt tillæg til enlige forsørgere i § 18, hvor de gældende bestemmelser
i § 89, stk. 3-5, i lov om aktiv socialpolitik, foreslås indarbejdet i den nye §
18 som stk. 6 og 7. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 35.
Efter de gældende bestemmelser i § 89, stk. 3 udbetaler kommunen selvfor-
sørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp med satsen for en person, der forsørger eget barn i hjemmet
og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, hvis det er sandsynligt, at Udbe-
taling Danmark efterfølgende vil træffe afgørelse om, at en person har er-
hvervet ret til ekstra børnetilskud. I den situation udbetales hjælpen, med
forbehold for at ansøgningen om ekstra børnetilskud imødekommes af Ud-
betaling Danmark. Kommunen skal senest ved udbetalingen af hjælpen op-
lyse modtageren om, at den udbetalte hjælp er foreløbig, og med hvilken
begrundelse samt tage forbehold for tilbagebetaling. Hvis Udbetaling efter-
følgende træffer afgørelse om, at den pågældende ikke har ret til ekstra bør-
netilskud som enlig forsørger efter børnetilskudsloven, skal hjælpen tilba-
gebetales efter reglerne herom i § 95, i lov om aktiv socialpolitik.
Efter den gælden bestemmelse i § 89, stk. 4, finder § 89, stk. 3, ikke anven-
delse for personer, der er tiltalt i en straffesag og er udeblevet fra et retsmøde
trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, og hvor retten
har truffet anholdelsesbeslutning i sagen, jf. retsplejelovens § 757. Den ud-
betalende myndighed skal i disse situationer ikke forud for en ydelsesned-
sættelse som følge af udeblivelse fra et retsmøde skulle træffe skønsmæssig
afgørelse om, hvorvidt en person senere vil erhverve ret til ekstra børnetil-
skud som enlig forsørger efter børnetilskudsloven og dermed vil erhverve
ret til udbetaling af hjælp på niveau med en enlig forsørger efter den gæl-
dende § 22, i lov om aktiv socialpolitik.
Til nr. 112
Det fremgår af den gældende § 91, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at
kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalte ydelser ef-
369
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
ter kapitel 4, 6 a-6c og 7, hvis ydelserne overstiger niveauet for selvforsør-
gelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, for
den periode, der er nævnt i §§ 10 f, 10 h og 10 j.
Det foreslås i
§ 91, stk. 3,
at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3« til: »kontanthjælp efter § 16,
stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17-18«.
Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp
i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontant-
hjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats,
grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg,
som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg
i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere,
tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpas-
ningstillæg.
Til nr. 113
Det fremgår af den gældende § 91, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at
kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling,
1) når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplys-
ninger som krævet efter § 74 d, stk. 4, og § 92, stk. 4, i denne lov, inte-
grationslovens § 49, stk. 2, eller § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område,
2) når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter
denne lov,
3) når en person har modtaget hjælp efter § 12, stk. 2, og efterfølgende får
udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven, der dækker samme tidsrum,
4) når en person er omfattet af en sanktion efter lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v. eller
5) når en person er dømt for overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 1, §
114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet,
straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af §
2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.
370
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslås i
§ 91
at indsætte et nyt stykke efter stk. 3. Efter det foreslåede
stk. 4 kan kommunen ikke kræve tilbagebetaling af udbetalt hjælp til medi-
cin efter § 82 b, uanset om betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kommunerne ikke vil kunne
kræve tilbagebetaling af udbetalt hjælp til medicin, selvom hjælpen måtte
være udbetalt uberettiget.
Der er ved den foreslåede bestemmelse lagt vægt på, at det tilsvarende gør
sig gældende i forhold til helbredstillægget, at det vil være administrativt
tungt at opkræve medicintilskuddet, at det for en kontanthjælpsmodtager
selv tager 12 måneder at optjene retten til medicintilskud, og at det må læg-
ges til grund, at den tilskudsberettigede medicin har været helbredsmæssigt
nødvendig.
Til nr. 114
Det fremgår af den gældende § 92, stk. 1, at den, der modtager særlig støtte
efter § 34 til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger
og andelsboliger, skal tilbagebetale hjælpen. Det samme gælder for den, der
modtager hjælp til boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed.
Da § 34 ophæves, og der i stedet indsættes en ny § 87 om særlig støtte til
andre målgrupper end kontanthjælpsmodtagere, er der behov for at konse-
kvensrette bestemmelsen.
Det foreslås derfor, at i
§ 92, stk. 1,
ændres § 34 til § 87.
Der er alene tale om en konsekvensrettelse.
Til nr. 115
Det fremgår af den gældende § 92, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at den,
der modtager særlig støtte efter § 34 til dækning af udgifter til renter og
afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, skal tilbagebetale hjælpen,
og af bestemmelsens 2. pkt., at det samme gælder for den, der modtager
hjælp til boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed.
Der gælder således en ubetinget pligt til at tilbagebetale hjælpen.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
§ 92, stk. 3.
Efter den foreslåede bestem-
melse skal hjælp til boligtilskud tilbagebetales, når en person bliver i stand
til at tilbagebetale hele eller dele af kravet. Det foreslås videre, at kommunen
371
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
kan fastsætte en ordning om afdragsvis betaling eller yde henstand med til-
bagebetaling af hjælp til boligindskud efter reglerne fastsat i medfør af § 95,
stk. 1. Endelig foreslås det, at personen ved fraflytning af lejemålet senest 2
måneder efter udlejerens tilbagebetaling af boligindskuddet skal tilbagebe-
tale hjælp til boligindskud med det beløb eller de beløb, som tilbagebetales
af udlejeren, og at et eventuelt restkrav efter tilbagebetaling efter 3. pkt. om-
fattes af den foreslåede § 95, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at personen vil skulle tilbagebe-
tale eller påbegynde tilbagebetaling af den udbetalte hjælp lige så snart, det
er økonomisk muligt for den enkelte. Kommunen skal således ikke vente
med at få tilbagebetalt hjælpen, til personen fraflytter lejemålet og får udbe-
talt boligindskuddet helt eller delvist.
Det fastslås endvidere, at muligheden for henstand og afdragsordninger vil
skulle følge de regler, som er fastsat i medfør af § 95, stk. 1. Der er alene
tale om en præcisering af, hvilke regler der skal regulere tilbagebetalings-
krav.
Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere en præcisering af, hvor-
når hjælp til boligindskud skal tilbagebetales, hvis personen fraflytter leje-
målet. Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke ved, at personen fortsat har
pligt til, jf. § 92, stk. 4, i loven, at oplyse kommunen
om udbetaling af bo-
ligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed, i forbindelse med opsi-
gelse af lejemålet, fraflytning eller lignende.
Der har med de gældende regler været tvivl om, hvornår tilbagebetalings-
kravet forfaldt. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på baggrund
heraf i en udtalelse til Fredericia Kommune den 12. juli 2021 (STAR, j.nr.
20/19605) tilkendegivet, at reglerne om tilbagebetaling af boligindskud, el-
ler hvad der kan sidestilles dermed, er upræcise, men at det er styrelsens
opfattelse, at den gældende § 95, stk. 3, indebærer, at forfaldstidspunktet for
tilbagebetaling først er ved fraflytning fra lejemålet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.18.3. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 116
Det fremgår af den gældende § 93, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at
kommunen kan træffe beslutning om tilbagebetaling, når der ydes hjælp,
1) fordi modtageren har udvist uforsvarlig økonomi,
372
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
2) fordi modtageren ikke har givet nødvendige oplysninger til andre offent-
lige myndigheder, private m.fl., der har betydning for modtagelse af an-
den offentlig forsørgelsesydelse, tilbud efter lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicap-
pede i erhverv m.v. eller tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrej-
seprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven
m.v.,
3) fordi modtageren eller ægtefællen er indblandet i en kollektiv arbejds-
strid, eller
4) når der på det tidspunkt, da der søges hjælp på grund af økonomisk trang,
foreligger forhold, der viser, at den pågældende i løbet af kortere tid vil
være i stand til at tilbagebetale hjælpen.
Det foreslås, at der i
§ 93
indsættes et nyt
stk. 4.
Efter den foreslåede be-
stemmelse kan kommunen ikke træffe beslutning om at yde hjælp til medi-
cin efter § 82 b med tilbagebetalingspligt, jf. stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at hjælp til medicin, jf.
lovforslaget § 1, nr. 113, ikke vil kunne kræves tilbagebetalt.
Til nr. 117
Det fremgår af den gældende § 94, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at
kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person, der har
modtaget hjælp, senere får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller
lignende, der dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte
hjælp.
Det foreslås, at der i
§ 94
indsættes et nyt
§ 94, stk. 5.
Efter den foreslåede
bestemmelse kan kommunen ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter
stk. 1 af udbetalt hjælp til medicin efter § 82 b.
Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at hjælp til medicin, jf.
lovforslaget § 1, nr. 113, ikke vil kunne kræves tilbagebetalt.
Til nr. 118
Det fremgår af den gældende § 95, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at
tilbagebetalingskrav bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør,
uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Det
fremgår videre af bestemmelsen, at overdrages tilbagebetalingskravet til re-
stanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restance-
inddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Endvidere fremgår det, at
373
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tid-
ligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restance-
inddrivelsesmyndigheden, jf. § 18 a, stk. 7, 1. pkt., i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige. Endelig fremgår, at tilbagesendes tilbagebetalings-
kravet til kommunen eller Udbetaling Danmark, jf. stk. 1, 1. pkt., finder 1.
pkt. på ny anvendelse.
Det fremgår af den gældende § 95, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at stk.
2 ikke finder anvendelse for tilbagebetalingskrav vedrørende hjælp til bo-
ligindskud, eller hvad der ligestilles hermed, jf. § 92, stk. 1, 2. pkt.
Reglen i § 95, stk. 3, indebærer, at den særlige bortfaldsregel i § 95, stk. 2,
ikke finder anvendelse. Det betyder, at tilbagebetalingskrav vedrørende bo-
ligindskud er omfattet af de forældelseslovens almindelige forældelsesreg-
ler.
Baggrunden for indførelsen af fravigelsen af bortfaldsreglen i § 95, stk. 2, i
2019 var at sikre, at personer, der modtager hjælp til boligindskud og fra-
flytter senere end 3 år efter tildelingen af hjælpen, ikke kunne beholde et
udbetalt indskud med henvisning til, at kommunens tilbagebetalingskrav var
bortfaldet og dermed beholde det udbetalte beløb, som oprindeligt var ydet
med tilbagebetalingspligt. Hensigten med reglen om hjælp til boligindskud
er heller ikke at yde hjælp til formueopbygning.
Reglen har imidlertid vist sig uhensigtsmæssigt, fordi der som følge af æn-
dringen opstod en uklarhed om, hvornår forældelsesfristen i givet skulle
løbe fra.
Det foreslås, at
§ 95, stk. 3,
nyaffattes. Den foreslåede bestemmelse følger
samme struktur som den gældende § 95, stk. 2, i loven.
Ifølge det foreslåede
stk. 3, 1. pkt.,
vil tilbagebetalingskrav, som vedrører
hjælp til boligindskud, eller hvad der ligestilles hermed, jf. § 92, stk. 1, 2.
pkt., bortfalde, når der er gået 10 år fra datoen for udbetaling, uden at der
har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der for tilbagebetalingskrav,
som vedrører boligindskud, vil blive fastsat en bortfaldsregel svarende til
den bortfaldsregel, som gælder for øvrige tilbagebetalingskrav efter lov om
aktiv socialpolitik, og som også var gældende for tilbagebetalingskrav ved-
rørende hjælp til boligindskud, som var gældende før 1. januar 2019.
Det foreslås dog, at tidspunktet for bortfald vil være 10 år i modsætning til
de 3 år, som gælder for de øvrige tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv
374
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
socialpolitik, ligesom det foreslås, at den 10-årige frist løber fra udbetalings-
tidspunktet af hjælpen og ikke fra hjælpens ophør.
Tilbagebetalingspligten vil ikke længere gælde uden tidsbegrænsning. Der
vil således gælde en absolut bortfaldsfrist. Den absolutte bortfaldsfrist på 10
år fra udbetalingstidspunktet er fastsat ud fra en formodning om, at beløbet,
som udlejer betaler tilbage efter fradrag af udgifter til eventuel istandsæt-
telse af boligen, på dette tidspunkt ikke vil være ret stort, og ud fra en hen-
syntagen til kommunernes administration, således at kommunerne ikke skal
blive ved med at holde liv i sagen og dermed i et krav, som personen efter
10 år fortsat ikke har været økonomisk i stand til at betale hverken helt eller
delvist tilbage.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til et nyt § 92, stk. 2, hvor
det vil blive fastslået, at hjælp til boligtilskud skal tilbagebetales, når en per-
son bliver i stand til at tilbagebetale hele eller dele af kravet, eller hvis per-
sonen ved fraflytning af lejemålet får tilbagebetalt boligindskud af udleje-
ren.
Ifølge det foreslåede
stk. 3, 2. pkt.,
finder 1. pkt. ikke anvendelse, hvis tilba-
gebetalingskravet overdrages restanceinddrivelsesmyndigheden. Dette gæl-
der fra tidspunktet for restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af
kravet.
Ifølge det foreslåede
stk. 3, 3. pkt.,
finder forældelsesloven anvendelse fra
modtagelsen, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebeta-
lingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 18 a,
stk. 7, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Ifølge det foreslåede
stk. 3, 4. pkt.,
finder 1. pkt. på ny anvendelse, hvis til-
bagebetalingskravet tilbagesendes til kommunen.
De foreslåede bestemmelser § 95, stk. 3, 2.-4. pkt. svarer til den gældende §
95, stk. 2, 2. pkt., og er en regulering af, hvordan tilbagebetalingskrav ved-
rørende hjælp til boligindskud vil blive håndteret i forhold til forældelse i
forbindelse med oversendelse til inddrivelsesmyndigheden (Gældsstyrel-
sen).
Efter forældelseslovens § 2, stk. 1, regnes forældelsesfristen som udgangs-
punkt fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at
få fordringen opfyldt, og misligholdelsen af en afdragsordning vedrørende
tilbagebetalingskravet indebærer, at hele tilbagebetalingskravet anses for
forfaldent til betaling, jf. § 10, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 585 af 24. maj
375
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
2024 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om ak-
tiv socialpolitik, lov om kontantydelse, § 125 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats , lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v., lov om
en skattefri seniorpræmie, lov om et midlertidigt børnetilskud til visse for-
sørgere og lov om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier,
hvorefter afdragsordningen anses for bortfaldet og hele gælden for forfal-
den, hvis skyldner trods påkrav ikke overholder sin afdragsordning. Start-
tidspunktet for den forældelsesfrist, der løber efter forældelsesloven, når til-
bagebetalingskravet kommer under inddrivelse hos restanceinddrivelses-
myndigheden, vil derfor være det anførte forfaldstidspunkt.
Det følger af den foreslåede regel, at forældelsesloven anvendes fra tilbage-
betalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, og for-
ældelsesfristen vil herefter være den almindelige forældelsesfrist på 3 år, jf.
forældelseslovens § 3, stk. 1. I disse tilfælde indebærer den foreslåede regel,
at forældelse vil indtræde på 3-årsdagen fra modtagelsen, medmindre for-
ældelsen forinden er afbrudt efter forældelseslovens regler om afbrydelse.
Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til fordringshaver, f.eks. fordi for-
dringshaver ikke søger skyldnerens indsigelser om kravets eksistens eller
størrelse afklaret inden rimelig tid, jf. § 2, stk. 2, 4. pkt., i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, foreslås det præciseret, at bortfaldsreglen atter skal
finde anvendelse. Det betyder, at hvis der er forløbet 10 år efter udbetaling
af hjælpen, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre
kravet, bortfalder det.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.18.3. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 119
Efter gældende regler foretager kommunen fradrag i kontanthjælpen for for-
skudsvis udlagt børnebidrag, jf. § 96 a i lov om aktiv socialpolitik. Efter
gældende regler benyttes bidragstillæg, jf. § 23, stk. 3, og § 25, stk. 4, i lov
om aktiv socialpolitik, til afdrag på bidragsgælden, hvis bidraget er for-
skudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp.
Som konsekvens af, at bidragstillægget foreslås ophævet under lovforsla-
gets
§ 1, nr. 37,
bortfalder muligheden samtidig for at benytte bidragstillæg-
get til at afdrage på bidragsgælden, hvis bidraget er forskudsvist udbetalt af
Udbetaling Danmark på tidspunktet for udbetaling af hjælp. Derudover er
376
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
der som konsekvens af ændringerne i kontanthjælpssystemet behov for at
foretage visse justeringer i § 96 a, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås derfor, at der foretages en nyaffattelse af § 96 a, stk. 1 og 2, i
lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås i
§ 96 a, stk. 1, 1. pkt.,
at hvis Udbetaling Danmark udbetaler
børnebidrag forskudsvis efter § 11 i børnetilskudsloven, og bidragsbetaleren
modtager kontanthjælp efter den foreslåede § 16, fradrager den kommune,
der udbetaler kontanthjælp til bidragsbetaleren, efter anmodning fra Udbe-
taling Danmark et beløb ved udbetalingen til dækning af det børnebidrag,
som er udbetalt forskudsvist.
Det betyder, at kommunen efter anmodning fra Udbetaling Danmark vil
kunne foretage fradrag efter bestemmelsen for alle, der modtager kontant-
hjælp, dvs. hjælp med grundsats, forhøjet sats, mindstesats eller med satsen
som hjemmeboende under 30 år, der bor hos en eller begge forældre, som
foreslået i § 16, stk. 1 og 2.
Efter den foreslåede
§ 96 a, stk. 1, 2. pkt.,
kan der højst foretages fradrag
svarende til børnetillægget efter den foreslåede § 17.
Det betyder, at der højest vil kunne foretages fradrag svarende til 2.687 kr.
(2024-niveau). Efter gældende regler kan der højest fradrages op til to gange
normalbidraget (1548 kr. pr. barn i 2024) svarende til 3096 kr., når Udbeta-
ling Danmark forskudsvis har udbetalt børnebidrag. For personer, der efter
gældende regler får bidragstillæg, og hvor bidragstillægget benyttes til at
afdrage på bidragsgælden, er der dog ikke fastsat et højeste fradragsbeløb.
Efter den foreslåede
§ 96 a, stk. 1, 3. pkt.
overfører kommunalbestyrelsen
beløbet til Udbetaling Danmark, jf. dog bestemmelsens stk. 2 og 3. Fra-
dragsbeløbet vil som efter gældende regler derfor blive overført til Udbeta-
ling Danmark, der har udbetalt børnebidrag forskudsvist og dermed er ind-
trådt i kravet.
Det foreslås i
§ 96 a, stk. 2, 1. pkt.,
at fradrag efter bestemmelsens stk. 1 ikke
kan foretages ved udbetaling af hjælp til personer, der forsørger eget barn
under 18 år i hjemmet.
Med forslaget vil der ikke kunne foretages fradrag i hjælpen hos en forsør-
ger, der forsørger eget barn under 18 år i hjemmet. Forslaget viderefører den
gældende bestemmelse herom i § 96 a.
377
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Efter den foreslåede
§ 96 a, stk. 2, 2. pkt.,
kan der alene foretages fradrag
for børnebidrag, som forfalder i samme kalendermåned, som hjælpen udbe-
tales for. Sker der forskudsvis udbetaling for mere end 1 måned ad gangen,
kan der alene foretages fradrag for et beløb, der forholdsmæssigt svarer til
den kalendermåned, som hjælpen udbetales for.
Forslaget viderefører de gældende regler. Kommunen vil således alene
kunne foretage fradrag for børnebidrag, som forfalder i samme kalendermå-
ned, som hjælpen udbetales for. Børnebidrag, som forfalder til betaling på
barnets fødselsdato, kan forfalde fra den 1. til den 31. i en kalendermåned.
Forskudsvis udbetalte børnebidrag vil kunne fradrages i hjælpen for den ka-
lendermåned, børnebidraget forfalder, uanset hvilken dato i måneden, dette
sker. Sker der forskudsvis udbetaling for mere end en måned ad gangen, vil
der alene kunne foretages fradrag for et beløb, der forholdsmæssigt svarer
til den kalendermåned, som hjælpen udbetales for. Udbetales der f.eks. for-
skudsvis for 6 måneder, fradrages 1/6 af beløbet hver måned.
Der vil i hjælpen for en kalendermåned højest kunne fradrages et beløb pr.
barn, der svarer til det forskudsvist udbetalte børnebidrag, dvs. højest et be-
løb svarende til normalbidraget (1.548 kr. pr. barn i 2024). Med forslaget vil
der dog højest kunne fradrages, hvad der svarer til børnetillægget, dvs. sam-
let 2.687 kr. Udbetales der forskudsvis for mere end en måned ad gangen,
gælder adgangen til fradrag også i situationer, hvor personen ikke var kon-
tanthjælpsmodtager på udbetalingstidspunktet. F.eks. hvor der i april udbe-
tales forskudsvis for 6 måneder, og personen modtager kontanthjælp fra
juni.
Et børnebidrag kan efter ansøgning fra den bidragsberettigede af Udbetaling
Danmark udbetales forskudsvis, når det ikke betales på forfaldsdagen, dog
højst med et beløb pr. bidrag svarende til normalbidraget (1.548 kr. pr. barn
i 2024). Der kræves ikke ansøgning forud for hver enkelt forskudsvis udbe-
taling af bidragsforskud. Der skal dog søges på ny, hvis den forskudsvise
udbetaling har været standset i en periode, f.eks. fordi barnet har været an-
bragt uden for hjemmet.
Kravet om, at der kun vil kunne ske fradrag for den kalendermåned, hjælpen
udbetales for, skal sikre, at der ikke foretages fradrag i personens hjælp for
tidligere forskudsvis udbetalte børnebidrag i en kalendermåned, hvor perso-
nen selv betaler børnebidraget. Kravet om, at der kun kan ske fradrag for
bidrag, som forfalder i den kalendermåned, eller forholdsmæssigt svarer til
samme kalendermåned, som hjælpen udbetales for, vil dog kunne betyde, at
kommunen ikke kan nå at fradrage det forskudsvist udlagte beløb i den eller
378
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
de første måneder. Dette skyldes bl.a., at kommunen vil skulle undersøge,
om betingelserne for fradrag er opfyldt, træffe en afgørelse om fradrag og
partshøre efter reglerne i forvaltningsloven, før fradrag kan ske. Da de ef-
terfølgende forskudsvise udbetalinger følger automatisk uden ansøgning, vil
fradraget i kontanthjælpen kunne ske automatisk i de efterfølgende måne-
der, så kravet om samtidighed kan opfyldes.
Ophører den forskudsvise udbetaling, eller er betingelserne for fradrag ikke
længere opfyldt, f.eks. fordi ydelsesmodtageren forsørger eget barn under
18 år i hjemmet, vil fradraget ophøre. Har kommunen ikke nået at standse
fradraget i tide, vil det uberettigede fradrag skulle udbetales til ydelsesmod-
tageren hurtigst muligt.
Reglerne om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde for kontanthjælpsmod-
tagere, herunder ægtepar i kontanthjælpssystemet, foreslås i medfør af lov-
forslagets § 1, nr. 29, ophævet. Som konsekvens heraf har disse regler ikke
længere betydning for fradrag i hjælpen efter § 96 a.
Der henvises til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 120
Det fremgår af den gældende § 98, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik,
at kommunens afgørelser efter denne lov bortset fra afgørelser om ydelser
efter kapitel 10 og 10 a og tilbagebetaling af disse ydelser, jf. lovens § 95,
kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område. Tilsvarende gælder
for Udbetaling Danmarks afgørelser om hjælp efter § 25 b, stk. 6 og 7, § 25
c, § 25 e og § 34, stk. 6, 2. pkt. Kommunens afgørelser om ydelser efter
kapitel 10 og 10 a og tilbagebetaling af disse ydelser, jf. lovens § 95, kan
indbringes for Ankestyrelsen, efter kapitel 10 i lov om retssikkerhed og ad-
ministration på det sociale område.
Det foreslås i
§ 98, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 2,
at »og 10 a« udgår.
Med lov nr. 523 af 29. april 2015 blev myndighedsansvaret for efterlevel-
seshjælp, begravelseshjælp, internationale sygesikringssager, fleksydelse
og delpension overflyttet fra kommunerne til Udbetaling Danmark. I forbin-
delse med lov nr. 523 af 29. april 2015 indsatte man ligeledes § 98, stk. 3, i
lov om aktiv socialpolitik, hvoraf det fremgår, at Udbetaling Danmarks af-
gørelser om hjælp efter lovens §§ 6 og 85 a og tilbagebetaling af hjælpen
efter lovens § 95 kan indbringes for Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om rets-
sikkerhed og administration på det sociale område. Kapitel 10 a indeholder
kun § 85 a, hvorfor det af § 98, stk. 3 følger, at afgørelser efter kapitel 10 a
skal indbringes for Ankestyrelsen. Henvisningen til kapitel 10 a i § 98, stk.
379
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
1 og 2 er derfor misvisende, da det ikke længere er kommunerne der træffer
afgørelse i sager om efterlevelseshjælp.
Formålet med den foreslåede ændring er dermed, at rette en fejl der opstod
i forbindelse med den tidligere lovændring af lov nr. 523 af 29. april 2015,
hvor henvisningen til kapitel 10 a i § 98, stk. 1 og 2 i lov om aktiv socialpo-
litik burde have været fjernet.
Med den foreslåede ændring vil afgørelser efter kapitel 10 a stadig kunne
indbringes for Ankestyrelsen, som det følger af § 98, stk. 3 i lov om aktiv
socialpolitik.
Med lovforslagets § 1, nr. 109 og 110, foreslås det at indsætte nyt kapitel 10
b og 10 c. Efter ordlyden i § 98, stk. 1, vil disse kapitler være omfattet af
bestemmelsen. Afgørelser truffet efter kapitel 10 b og c vil derfor kunne
indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Til nr. 121
Som konsekvens, af at kontanthjælpsloftet afskaffes og erstattes af et bolig-
støtteloft, samt at særlig støtte til kontanthjælpsmodtagere afskaffes, jf. for-
slagene til § 25 g og § 85 b, foretages en ændring af § 98, stk. 1, 2. pkt.
Efter gældende regler, jf. § 98, kan kommunens afgørelser efter lov om aktiv
socialpolitik bortset fra afgørelser om ydelser efter kapitel 10 og 10 a og
tilbagebetaling af disse ydelser, jf. § 95, indbringes for Ankestyrelsens Be-
skæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område. Tilsvarende gælder for Udbetaling Danmarks afgørelser
om hjælp efter § 25 b, stk. 6 og 7, § 25 c, § 25 e og § 34, stk. 6, 2. pkt.
Det foreslås, at
§ 98, stk. 1, 2. pkt.
affattes således, at det fremgår af bestem-
melsen, at tilsvarende gælder for Udbetaling Danmarks afgørelser om ned-
sættelse af boligstøtte som følge af boligstøtteloftet efter § 25 g, stk. 1-3, 6-
11, 13 og 14.
Det betyder, at Udbetaling Danmarks afgørelser om nedsættelse af bolig-
støtte som følge af boligstøtteloftet vil kunne indbringes for Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område.
Indbringelse af kommunens afgørelser i relation til boligstøtteloftet, jf. den
foreslåede § 25 g, stk. 4, vil være omfattet af § 98, stk. 1, 1. pkt., på samme
vis som indbringelse af kommunens afgørelser vedr. kontanthjælpsloftet er
omfattet efter gældende regler.
380
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
I bestemmelsen henvises der ikke længere til § 34, stk. 6, 2. pkt., hvorefter
Udbetaling Danmark varetager opgaven vedrørende udbetalingen af særlig
støtte. Dette er en konsekvens af afskaffelsen af særlig støtte til kontant-
hjælpsmodtagere, hvor kommunen fremover vil varetage opgaven vedrø-
rende udbetalingen af særlig støtte, jf. den foreslåede § 85 b.
Kommunens afgørelser om udbetaling af særlig støtte efter den foreslåede §
85 b vil fremover kunne indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesud-
valg efter bestemmelsen i § 98, stk. 1, 1. pkt.
Til nr. 122
Forslaget er en konsekvens af, at § 27 bliver ophævet.
Til nr. 1232
Det fremgår af § 106, stk. 1, at staten refunderer 50 pct. af en kommunes
udgifter til hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10, jf. dog § 99, stk. 2, der
omhandler kommunens udgifter til hjælpen til udsættelsestruede lejere.
Det foreslås, at der i § 106, stk. 1, indsættes en henvisning til kapitel 10 b,
således at fritidstillægget omfattes af de kommunale udgifter, hvortil staten
refunderer 50 pct. af udgifterne.
Det betyder, at staten vil refundere 50 pct. af kommunens udgifter til fritids-
tillæg. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.2.5 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 124
Det fremgår af § 109, stk. 1, at en gang årligt den 1. januar reguleres med
satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter stk.
4 de beløb, der er nævnt i
1) § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under 18 år og
2) § 85 a om efterlevelseshjælp.
Som en konsekvens af forslaget om at ophæve § 27 i lov om aktiv socialpo-
litik, jf. lovforslagets § 1, nr. 50, foreslås det, at
§ 109, stk. 1, nr. 1,
ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der i § 109, stk. 1, ikke vil blive
henvist til beløb, der er nævnt i § 27, stk. 2.
Til nr. 125
381
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det fremgår af den gældende § 109, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at en
række nærmere angivne beløb i loven årligt den 1. januar reguleres med 1,7
pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent, og med det fradrag, der følger af stk. 4. Det drejer
sig om beløb i følgende bestemmelser:
1) § 12, stk. 3, og §§ 22-26 om hjælp til forsørgelse,
2) § 13 f, stk. 15, om omregningssatsen ved ordinært og ustøttet arbejde
uden fastsat arbejdstid,
3) § 13 g, stk. 1, om nedsættelse af hjælpen til ugifte personer, der ikke
opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de
seneste 12 kalendermåneder,
4) § 25 b, stk. 1-5, om de øvre grænser for den samlede hjælp,
5) § 26, stk. 5, 7 og 8, om beregning af hjælp til ægtepar, der ikke opfylder
kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste
12 kalendermåneder,
6) § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 3,
7) § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.,
8) § 35, stk. 4, om sanktionssatser og §§ 42 og 43 om sanktioner ved ube-
rettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlan-
det,
9) § 68 og § 69 j, stk. 2, om ressourceforløbsydelse og § 71 om revalide-
ringsydelse,
10) § 68 a, stk. 3, og § 69 j, stk. 10, om fradrag for arbejdsindtægter i res-
sourceforløbsydelse,
11) § 69 d, stk. 2 og 3, om nedsættelse af hjælpen efter § 68 og § 69 o, stk.
2 og 3, om nedsættelse af hjælpen efter § 69 j,
12) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning og
13) § 96 a om fradrag for beløb til dækning af forskudsvis udbetalt børnebi-
drag.
382
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslås, at
§ 109, stk. 2,
i lov om aktiv socialpolitik nyaffattes. Det
foreslås herunder, at indledningen affattes på følgende måde: »En gang år-
ligt den 1. januar reguleres med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det
pågældende finansår, jf. lov om en satsregulering procent, og med det fra-
drag, der følger af stk. 4, de beløb, der er nævnt i«. Indledningen til bestem-
melsen videreføres således uændret.
Den foreslåede nyaffattelse vil medføre, at henvisningerne til bestemmel-
serne i lov om aktiv socialpolitik tilpasses de ændrede paragrafhenvisninger,
som følger af forslaget til ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssyste-
mer, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, og at henvisningerne til beløb og be-
stemmelser, som udgår af lov om aktiv socialpolitik, også udgår af opreg-
ningen i § 109, stk. 2. Det gælder henvisningen til § 13 f, stk. 15, § 13 g, stk.
1, og § 26, stk. 5, 7 og 8, som udgår som følge af forslaget om afskaffelsen
af 225-timersreglen, jf. lovforslagets § 1, nr. 29 og 47. Det gælder også hen-
visningen til § 25 b, stk. 1-5, som udgår som følge af forslaget om ophævelse
af kontanthjælpsloftet, jf. lovforslagets § 1, nr. 41. Endelig gælder det hen-
visningen til § 96 a om fradrag for beløb til dækning af forskudsvist udbetalt
bidrag. § 96 foreslås nyaffattet med lovforslagets § 1, nr. 119, og vil i sit
indhold ikke længere indeholde beløb, som særskilt skal satsreguleres.
Ifølge det foreslåede
stk. 2, nr. 1,
vil beløbet, der er nævnt i »§ 11, stk. 9,
om en omregningssats ved ordinært og ustøttet arbejde uden fastsat arbejds-
tid,« skulle satsreguleres.
Med den foreslåede bestemmelse videreføres gældende ret om satsregule-
ring af omregningssatsen for ordinært og ustøttet arbejde uden fastsat ar-
bejdstid. Omregningssatsen fremgik tidligere af § 13 f, stk. 15, i loven, men
er som konsekvens af ophævelsen af 225-timersreglen flyttet og videreført
i § 11, stk. 9, i tilpasset form.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 20, og bemærkningerne hertil.
Ifølge det foreslåede
stk. 2, nr. 2,
vil beløbet, der er nævnt i »§ 12, stk. 3,
om behovsbestemt hjælp til forsørgelse i en periode mellem en uddannelses
grund- og hovedforløb eller mellem to uddannelsesforløb,« skulle satsregu-
leres.
Med den foreslåede bestemmelse videreføres gældende ret om satsregule-
ring af beløbet i § 12, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 23, og bemærkningerne hertil.
383
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Ifølge det foreslåede
stk. 2, nr. 3,
vil beløbet, der er nævnt i »§ 14, stk. 1,
om hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue,« skulle satsreguleres.
Formuegrænsen i § 14, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, bliver efter gæl-
dende regler ikke satsreguleret. Det betyder, at de nævnte beløb i bestem-
melsen ikke har været reguleret, siden de blev indsat i loven i 1998.
Aftalepartierne er enige om at hæve formuegrænsen i § 14, stk. 1, til 15.000
kr. for enlige og 30.000 kr. for ægtepar, samt løbende at regulere formue-
grænserne, så de fremover følger satsreguleringen af kontanthjælpssatserne.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beløbsgrænserne i § 14, stk. 1,
fremadrettet vil blive satsreguleret svarende til beløbene i de øvrige bestem-
melser, der er nævnt i § 109, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 30, og bemærkningerne hertil.
Ifølge det foreslåede
stk. 2, nr. 4,
vil beløb, der er nævnt i »§§ 16-19 om
hjælp til forsørgelse,« skulle satsreguleres.
Det fremgår den gældende § 109, stk. 2, nr. 1, at beløbene i §§ 22-26 sats-
reguleres. Henvisningen til reglerne om forsørgelse, jf. de gældende §§ 22-
25, foreslås ændret som konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur,
jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37. Samtidigt foreslås henvisningen af ordens-
hensyn indsat som nr. 3 i stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beløbene for mindstesats,
grundsats, forhøjet sats, sats for hjemmeboende, børnetillæg, tillæg til enlige
og særligt ungetillæg, jf. forslaget til §§ 16-19 som affattet ved lovforslagets
§ 1, nr. 35, vil blive satsreguleret årligt.
Ifølge det foreslåede
stk. 2, nr. 5,
vil beløbet, der er nævnt i »§ 25 a om
engangshjælp i op til 1 måned,« skulle satsreguleres.
Med den foreslåede bestemmelse videreføres gældende ret om satsregule-
ring af beløbet i § 25 a. Henvisningen til § 25 a fremgår efter gældende ret
af stk. 2, nr. 1, men vil af ordenshensyn blive indsat som nr. 4 i stk. 2.
Ifølge det foreslåede
stk. 2, nr. 6,
vil beløbet, der er nævnt i »§ 25 g om et
boligstøtteloft«, skulle satsreguleres.
Med den foreslåede bestemmelse vil beløbet på de 350 kr. i § 25 g, stk. 1,
ville skulle satsreguleres.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 42, og bemærkningerne hertil.
384
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Ifølge det foreslåede
stk. 2, nr. 7,
vil beløbet, der er nævnt i »§ 30 om ind-
tægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 3,« skulle satsreguleres.
Med den foreslåede bestemmelse videreføres gældende ret om satsregule-
ring af beløbet i § 30 for ægtepar omfattet af § 26, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 58, og bemærkningerne hertil.
Ifølge det foreslåede
stk. 2, nr. 8,
vil beløbet, der er nævnt i »§ 31 om fradrag
for arbejdsindtægter m.v.« skulle satsreguleres.
Med den foreslåede bestemmelse videreføres gældende ret om satsregule-
ring af beløbet i § 31.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 59, og bemærkningerne hertil.
Ifølge det foreslåede
stk. 2, nr. 9,
vil beløbet, der er nævnt i »§ 35, stk. 4,
om sanktionssatser og §§ 42 og 43 om sanktioner ved uberettiget modtagelse
af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet,« skulle satsreguleres.
Med den foreslåede bestemmelse videreføres gældende ret om satsregule-
ring af beløbene i §§ 35, 42 og 43.
Ifølge det foreslåede
stk. 2, nr. 10,
vil beløbene, der er nævnt i »§ 68 og §
69 j, stk. 2 og 4, om ressourceforløbsydelse og § 71 om revaliderings-
ydelse,« skulle satsreguleres.
I den gældende stk. 2, nr. 10, henvises til, at beløbene i § 68 og § 69 j, stk.
2 og 4, om ressourceforløbsydelse og beløbet i § 71 om revalideringsydelse
satsreguleres. I den gældende § 68 og § 69 j, stk. 2 og 4, er der imidlertid
ikke nævnt beløb, men alene henvist til kontanthjælpsreglerne for så vidt
angår ydelsens størrelse. Bestemmelsen har således ikke haft en selvstændig
indholdsmæssig betydning.
Som følge af de foreslåede ændringer til § 68, stk. 2, og § 69 j, stk. 2, i lov
om aktiv socialpolitik, skal ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og
jobafklaringsforløb være indarbejdet i § 109, stk. 2, da der i bestemmelserne
ikke længere henvises til kontanthjælpsreglerne for så vidt angår ydelsen,
men til konkrete beløb.
I forhold til gældende ret vil der ikke ske nogle ændringer i forhold til sats-
reguleringen, da denne nu sker i forhold til de beløb, som er indsat i § 68,
stk. 2, og § 69 j, stk. 2, i loven i stedet for at det tidligere fulgte satsregule-
ringen af kontanthjælpssatserne.
385
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Med den foreslåede bestemmelse videreføres gældende ret om satsregule-
ring af beløbene i § 71, og beløbene i § 68, stk. 2, og § 69 j, stk. 2. Henvis-
ningen til § 69 j, stk. 4, udgår af § 109, stk. 2, da der hverken efter gældende
§ 69 j, stk. 4, eller med dette lovforslag ændres i bestemmelsen, således at
der fremgår beløb.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 78 og 81, og bemærkningerne
hertil.
Ifølge det foreslåede
stk. 2, nr. 11,
vil beløbene, der er nævnt i »§ 68 a, stk.
3, og § 69 j, stk. 10, om fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbs-
ydelse,« skulle satsreguleres.
Med den foreslåede bestemmelse videreføres gældende ret om satsregule-
ring af beløbene i § 68 a, stk. 3, og § 69 j, stk. 10.
Ifølge det foreslåede
stk. 2, nr. 12,
vil beløbene, der er nævnt i »§ 69 d, stk.
2 og 3, om nedsættelse af hjælpen efter § 68 og § 69 o, stk. 2 og 3, om
nedsættelse af hjælpen efter § 69 j,« skulle satsreguleres.
Med den foreslåede bestemmelse videreføres gældende ret om satsregule-
ring af beløbene i § 69 d, stk. 2 og 3, og § 69 o, stk. 2 og 3.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 78 og 80, og bemærkningerne
hertil.
Ifølge det foreslåede
stk. 2, nr. 13,
vil beløbet, der er nævnt i »§ 74 a, stk. 3,
om ledighedsydelse,« skulle satsreguleres.
Som følge af de foreslåede ændringer til § 74 a, stk. 3, i lov om aktiv soci-
alpolitik, jf. lovforslagets § 1, nr. 93, skal ledighedsydelse indarbejdes i §
109, stk. 2, da der i bestemmelserne ikke længere henvises til kontanthjælps-
reglerne for så vidt angår ydelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beløbene i § 74 a, stk. 3, om
ledighedsydelse, vil være omfattet af satsreguleringen.
I forhold til gældende ret vil der ikke ske nogle ændringer i forhold til sats-
reguleringen, da denne nu sker i forhold til de beløb, som er indsat i § 74 a,
stk. 3, i loven i stedet for at det tidligere fulgte satsreguleringen af kontant-
hjælpssatserne.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 93, og bemærkningerne hertil.
386
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Ifølge det foreslåede
stk. 2, nr. 14,
vil beløbene, der er nævnt i »§ 79, stk. 3,
om mindstebeløb for ATP-beregning, og« skulle satsreguleres.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beløbene i § 74 a, stk. 3, vil
være omfattet af satsreguleringen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 94, og bemærkningerne hertil.
Ifølge det foreslåede
stk. 2, nr. 15,
vil beløbet, der er nævnt i »§ 86, stk. 2,
om fritidstillæg« skulle satsreguleres.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beløbet i § 86, stk. 2, om fri-
tidstillæggets størrelse, fremadrettet satsreguleres på samme måde som be-
løbene i de øvrige bestemmelser, der er nævnt i § 109, stk. 2. Fritidstillægget
for personer, som har ret til tillæg som enlig forsørger, jf. forslaget til § 18,
stk. 2, nr. 1 eller 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 35, udgør efter
forslaget til § 86, stk. 3, 1/4 af beløbet nævnt i § 86, stk. 2. Fritidstillægget
for personer, som har ret til tillæg som enlig forsørger, skal således ikke
særskilt satsreguleres. Beløbet i § 86, stk. 2, skal, jf. lovforslagets § 1, nr.
123, afrundes til nærmeste hele beløb deleligt med 50.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 125, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 126
Der er ikke nogen generel afrundingsregel i § 109. Ved den årlige regulering
af satser har det været fast praksis, at de regulerede beløb afrundes til nær-
meste hele kronebeløb, dog undtaget reguleringen af omregningssatsen ved
ordinært og ustøttet arbejde uden fastsat arbejdstid efter § 13 f, stk. 15, og
fradrag for arbejdsindkomst efter lovens § 31, der efter praksis er blevet re-
guleret i krone og ørebeløb og i 2024 er reguleret til henholdsvis 133,85 kr.
og 30,37 kr. Med forslaget om et nyt indkomstfradrag, jf. lovforslagets § 1,
nr. 59, ændres timefradraget til et fribeløb på henholdsvis 5.000 kr. pr. må-
ned for personer, der vil modtage grundsats og mindstesats, og 2.500 kr. pr.
måned for personer, der vil modtage kontanthjælp med forhøjet sats. Der er
derfor ikke længere behov for regulering af fradraget ved lønindkomst i
krone og ørebeløb. Det er dog fortsat relevant at regulere omregningssatsen
ved ordinært og ustøttet arbejde uden fastsat arbejdstid som indsat i § 11,
stk. 9, ved lovforslagets § 1, nr. 20.
Det foreslås, at i
§ 109, stk. 4,
indsættes som
2. pkt.,
at ved den årlige regu-
lering af beløbene efter stk. 1 og 2, nr. 2-15, afrundes de regulerede beløb
til nærmeste hele kronebeløb, jf. dog 3. og 4. pkt. Med forslaget vil alle
beløb bortset fra omregningssatsen ved ordinært og ustøttet arbejde ved den
387
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
årlige regulering blive afrundet til nærmeste hele kornebeløb, medmindre de
afrundes til nærmeste hele beløb deleligt med 50 eller 100, jf. de foreslåede
3. og 4. pkt. i § 109, stk. 4.
Til nr. 127
Det fremgår af § 109, stk. 4, 2. pkt., at ved den årlige regulering af sankti-
onssatserne nævnt i lovens § 35, stk. 4, jf. stk. 2, nr. 8, afrundes de regule-
rede beløb til nærmeste hele beløb deleligt med 50.
Det foreslås, at i
§ 109, stk. 4, 2. pkt.,
der bliver stk. 4, 3. pkt., indsættes efter
»nr. 8,«: »og reguleringen af fritidstillægget nævnt i § 86, jf. stk. 2, nr. 14,«.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fritidstillæggets størrelse ved
den årlige satsregulering afrundes til nærmeste hele beløb deleligt med 50.
Fritidstillægget til personer, der har ret til tillæg for enlige forsørgere, vil
udgøre en fjerdedel af dette beløb, jf. forslaget til § 86, stk. 3, som affattet
ved lovforslagets § 1, nr. 109.
Det bemærkes, at henvisningerne i § 109, stk. 4, 1. pkt., til bestemmelserne
»stk. 1 og stk. 2, nr. 1-6 og 8-13« ikke foreslås konsekvensrettet med dette
lovforslag, selvom de nævnte bestemmelser, jf. forslaget til ophævelse af §
109, stk. 1, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 121, og forslaget om nyaffattelse
af § 109, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 122, vil blive ændret. Det skyldes,
at bestemmelsen ingen indholdsmæssig virkning har, da den alene regulere
retsstillingen for finansårene 2020-2023, og at § 109, stk. 4, 1. pkt., vil blive
ophævet med virkning fra den 1. januar 2027, jf. § 12, stk. 1, i lov nr. 630
af 11. juni 2024 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov
om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love (Neu-
tralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en
helligdag).
Til nr. 128
Ifølge den gældende § 31 i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen ved
beregningen af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller
uddannelses- eller kontanthjælp efter §§ 22-25 se bort fra 30,37 kr. pr. udført
arbejdstime (2024-niveau), når ansøgeren eller dennes ægtefælle har ar-
bejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede
i erhverv m.v., tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet
388
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæfti-
gelsesfremmende foranstaltninger. Det beløb, der samlet kan ses bort fra,
kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.
Beløbet i den gældende § 31 satsreguleres årligt, jf. den gældende § 109,
stk. 2, nr. 6.
Med forslaget om et nyt indkomstfradrag, jf. lovforslagets § 1, nr. 59, æn-
dres timefradraget til et fribeløb på henholdsvis 5.000 kr. pr. måned for per-
soner, der vil modtage grundsats og mindstesats, og 2.500 kr. pr. måned for
personer, der vil modtage kontanthjælp med forhøjet sats.
Fribeløbene i den foreslåede § 31, stk. 2, foreslås satsreguleret, jf. forslaget
om nyaffattelse af § 109, stk. 2, nr. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 122.
Det foreslås i
§ 109, stk. 4,
at indsætte som
4. pkt.:
»Ved den årlige regule-
ring af fribeløbene nævnt i § 31, stk. 2, jf. stk. 2, nr. 6, afrundes de regulerede
beløb til nærmeste hele beløb deleligt med 100.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fribeløbenes størrelse ved den
årlige satsregulering afrundes til nærmeste hele beløb deleligt med 100.
Til nr. 129 og 130
Det fremgår af den gældende § 110, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at
beskæftigelsesministeren efter ansøgning fra en kommune kan tillade, at der
bliver lavet beskæftigelsesfremmende forsøgsordninger, som fraviger reg-
lerne i lov om aktiv socialpolitik. Der kan ikke laves forsøg med reglerne
om ydelsessatser og ydelsesperioder, jf. dog bestemmelsens stk. 2.
Det fremgår videre af den gældende § 110, stk. 2, at beskæftigelsesministe-
ren efter forhandling med udlændinge-, integrations- og boligministeren kan
fastsætte regler om, at der gennemføres forsøgsordninger, hvorefter udsatte
selvforsørgelses- og hjemrejseydelses-, overgangsydelses- og kontant-
hjælpsmodtagere kan få lempeligere fradrag for arbejdsindtægter i hjælpen.
Ministeren kan efter forhandling med udlændinge-, integrations- og bolig-
ministeren fastsætte regler om, at det lempeligere fradrag for en udsat person
efter 1. pkt. bevares ved beregningen af hjælp til et ægtepar efter lovens §
30, stk. 1, jf. § 31, stk. 1.
Der henvises til lovens § 30, som indeholder hovedreglen om, at ansøgerens
og ægtefællens indtægter trækkes fra i den beregnede kontanthjælp m.v.
389
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
krone til krone. Den regel er en konsekvens af, at hjælp i kontanthjælpssy-
stemet skal fungere som det underste økonomiske sikkerhedsnet. Det inde-
bærer, at alle andre muligheder inklusiv ens egne og ægtefællens indtægter
skal anvendes, før det offentlige træder til med hjælp.
Videre henvises der til lovens § 31, stk. 1, som indeholder reglen om time-
fradrag, hvorefter kommunen ved beregningen af selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp efter §§
22-25 ser bort fra 30,37 kr. pr. udført arbejdstime (2024-niveau), når ansø-
geren eller dennes ægtefælle har arbejdsindtægter eller indtægter som led i
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selv-
forsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter
integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.
Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af
mere end 160 timer pr. måned pr. person.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 129, at ”jf. dog stk. 2” udgår.
Forslaget er en konsekvens af, at stk. 2 med lovforslagets § 1, nr. 126, fore-
slås ophævet.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 130, at § 110, stk. 2, ophæves.
Efter forslagets indhold vil der ikke længere være mulighed for at gennem-
føre forsøgsordninger, hvorefter udsatte, der modtager hjælp i kontant-
hjælpssystemet, kan få lempeligere fradrag for arbejdsindtægter i hjælpen.
Ændringen foreslås som konsekvens af forslaget om det nye lempeligere
indkomstfradrag, jf. lovforslagets § 1, nr. 59. Forslaget om et lempeligere
indkomstfradrag er en del af aftalen. Aftalen har karakter af et forlig, og
forliget omfatter selve indretningen af kontanthjælpssystemet, herunder det
lempeligere indkomstfradrag. Indkomstfradragsreglen er dermed forligsbe-
lagt.
Det betyder, at der ikke længere kan laves forsøgsordninger med indkomst-
fradrag, og § 110, stk. 2, vil derfor ikke længere have noget materielt ind-
hold.
Til § 2
Til nr. 1
390
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det følger af § 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at i denne lov
dækker begrebet jobcenter også en eventuel særskilt enhed i kommunen, der
varetager indsatsen over for uddannelseshjælpsmodtagere m.fl. Begrebet
dækker tillige over en anden enhed i kommunen, der varetager indsatsen
over for personer omfattet af § 6, som skal have en helhedsorienteret plan,
jf. § 46 i denne lov eller § 13 e i lov om sygedagpenge.
Det foreslås i lovens § 2, stk. 2, at »uddannelseshjælpsmodtagere m.fl.« æn-
dres til »personer omfattet af § 6, nr. 4 og nr. 5«.
Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp
i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, som bl.a. indebærer,
at ydelserne selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddan-
nelseshjælp og kontanthjælp får nye benævnelser.
Til nr. 2
Det følger af § 6, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobparate
personer, som er fyldt 30 år, og jobparate personer under 30 år med en er-
hvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp eller
overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af
introduktionsprogrammet efter integrationsloven, er en målgruppe efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det følger ligeledes af § 6, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at
aktivitetsparate personer, som er fyldt 30 år, og aktivitetsparate personer un-
der 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager
kontanthjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som
ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, er en
målgruppe efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i lovens
§ 6, nr. 2
og
3,
at »eller overgangsydelse« udgår.
Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp
i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, som bl.a. indebærer,
at ydelserne selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddan-
nelseshjælp og kontanthjælp får nye benævnelser.
Til nr. 3
Det følger af § 6, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at uddan-
nelsesparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende ud-
dannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter lov
om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet
391
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
efter integrationsloven, er en målgruppe efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
Det følger ligeledes af § 6, nr. 5, at aktivitetsparate personer under 30 år
uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannel-
seshjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke
er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, er en mål-
gruppe efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i lovens
§ 6, nr. 4
og
5,
at ændre »uddannelseshjælp eller over-
gangsydelse« til »kontanthjælp«.
Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp
i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontant-
hjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats,
grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg,
som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold.
Til nr. 4
Efter den gældende § 9, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
opgøres perioder i §§ 31 og 32 om kontaktforløbet, § 48, stk. 2, om job-
rettet uddannelse, og § 102 stk. 1, og § 105, stk. 1, om ret og pligt tilbud
for personer, der er omfattet af § 6, nr. 2-5 og 7-10, som en sammenhæn-
gende periode på samme offentlige forsørgelsesydelse i form af enten
kontanthjælp, overgangsydelse, uddannelseshjælp, ressourceforløbs-
ydelse under et afklaringsforløb, ressourceforløbsydelse under et ressour-
ceforløb, ledighedsydelse eller revalideringsydelse. Det følger endvidere
af bestemmelsen, at der som udgangspunkt påbegyndes en ny periode
ved et ydelsesskift.
Det foreslås at ændre i
§ 9, stk. 1,
således at der efter
»kontaktforløbet,«
tilføjes
Ȥ
36 a, stk. 1, om afklaring«.
Den foreslåede ændring vil betyde, at opgørelsen af den to-årige sam-
menhængende periode i den foreslåede bestemmelse i dette lovforslags §
2, nr. 13, jf. nedenfor, vil skulle ske på samme måde, som kommunerne
i dag opgør sammenhængende perioder i forhold til bl.a. kontaktforløbet
og ret og pligt til tilbud efter reglerne i § 9 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
Forslaget vil endvidere indebære, at opgørelsen af perioden samtidig vil
blive omfattet af bemyndigelsesbestemmelsen i den gældende § 10, stk.
392
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter beskæftigelsesmini-
steren bl.a. fastsætter nærmere regler på bekendtgørelsesniveau om op-
gørelsen af sammenhængende perioder i § 9, stk. 1, herunder om, hvornår
en sammenhængende periode anses for afbrudt. Bemyndigelsesbestem-
melsen er i dag bl.a. udnyttet til at fastsætte regler i bekendtgørelsesform
om, hvorledes den sammenhængende periode skal beregnes. Det fremgår
således af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at der i
denne opgørelsesmetode som hele uger medregnes de uger, hvor perso-
nen helt eller delvist har modtaget kontanthjælp eller har deltaget i tilbud
om ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats. Herudover anses en periode ifølge opgørelsesmetoden for at være
sammenhængende, medmindre den afbrydes af en periode på mindst en
kalendermåned, hvor personen hverken modtager kontanthjælp eller del-
tager i tilbud om ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats.
Den foreslåede ændring vil indebære, at hvis en aktivitetsparat kontant-
hjælpsmodtager over 30 år har et afbrud på en kalendermåned eller mere
uden at få udbetalt kontanthjælp, f.eks. fordi personen har arbejdet, vil per-
sonen ved fornyet anmodning om kontanthjælp skulle påbegynde en ny to-
års-periode, før der igen vil være en pligt for kommunen til at afklare per-
sonen efter den nye foreslåede ordning.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 13, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 5
Det følger af § 9, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at for
personer omfattet af målgrupperne i lovens § 6, nr. 2-5 og 7-10, opgøres
tidsperioder efter lovens §§ 31 og 32 om kontaktforløbet, § 48, stk. 2, om
jobrettet uddannelse, og § 102, stk. 1, og § 105, stk. 1, om ret og pligt til
tilbud, som en sammenhængende periode på samme offentlige forsørgelses-
ydelse i form af enten kontanthjælp, overgangsydelse, uddannelseshjælp,
ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, ressourceforløbsydelse
under et ressourceforløb, ledighedsydelse eller revalideringsydelse. Ved et
ydelsesskift til en af disse ydelser påbegyndes der en ny periode, jf. dog stk.
3-6.
Det foreslås i lovens
§ 9, stk. 1, nr. 2,
at »overgangsydelse, uddannelses-
hjælp« udgår som en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for
hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, som bl.a. in-
debærer, at ydelserne selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs-
ydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp får nye benævnelser, ligesom det
393
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
foreslås, at henvisningen til bestemmelsens stk. 3-6 ændres til stk. 3-5 som
følge af ophævelsen af § 9, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 7.
Til nr. 6
Det følger af § 9, stk. 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at
perioder efter bestemmelsens stk. 1 for personer omfattet af § 6, nr. 1, regnes
fra indplacering i en dagpengeperiode, jf. dog bestemmelsens stk. 7.
Det foreslås i lovens
§ 9, stk. 2, nr. 1,
at ændre »stk. 7« til: »stk. 6«.
Forslaget er en konsekvens af ophævelsen af § 9, stk. 4, jf. lovforslagets §
2, nr. 7.
Til nr. 7
Det følger af § 9, stk. 2, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at
perioder efter bestemmelsens stk. 1 for personer omfattet af lovens § 6, nr.
7 og 8, og for personer omfattet af lovens § 6, nr. 9, som modtager ledig-
hedsydelse, regnes fra tidspunktet for overgang til henholdsvis ressource-
forløbsydelse og ledighedsydelse, jf. dog lovens stk. 6.
Det foreslås i lovens
§ 9, stk. 2, nr. 3,
at ændre »stk. 6« til: »stk. 5«.
Forslaget er en konsekvens af ophævelsen af § 9, stk. 4, jf. lovforslagets §
2, nr. 7.
Til nr. 8
Det følger af § 9, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at der ikke
ved ydelsesskift påbegyndes en ny periode efter bestemmelsens stk. 1, for
personer, der modtager overgangsydelse og er omfattet af lovens § 6, nr. 2-
5, og som overgår til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, alene fordi
de opfylder opholdskravet i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås, at lovens
§ 9, stk. 4,
ophæves. Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.
Den foreslåede ophævelse af den gældende § 9, stk. 4, skal ses i sammen-
hæng med lovforslagets § 2, nr. 4. Ændringen er en konsekvens af forslaget
om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 35-37, som bl.a. indebærer, at ydelserne selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp får nye be-
nævnelser.
Til nr. 9
394
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det følger af § 9, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at der på-
begyndes en ny periode efter bestemmelsens stk. 1 for personer, der modta-
ger overgangsydelse, og som overgår fra at være omfattet af § 6, nr. 4 eller
5, til at blive omfattet af § 6, nr. 2 eller 3, selv om der ikke sker et ydelses-
skift.
Det foreslås i lovens § 9, stk. 5, at ændre »overgangsydelse« til »kontant-
hjælp«, og at sætningen », selvom der ikke sker et ydelsesskift« udgår.
Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp
i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontant-
hjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats,
grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg,
som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Således
vil der ikke ske et ydelsesskift, fordi personer omfattet af bestemmelsen alle
vil være på kontanthjælp. Det er dog stadigvæk hensigten, at der skal startes
et nyt forløb ved skifte mellem de nævnte målgrupper, hvorfor bestemmel-
sens indhold fastholdes.
Til nr. 10
Det følger af § 19, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at perso-
ner, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp, overgangsydelse eller
uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som jobcenteret vur-
derer er jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate, skal tilmelde sig som
jobsøgende i jobcenteret. For jobparate skal det ske ved første henvendelse
om hjælp, og for åbenlyst uddannelsesparate skal det ske senest efter 1 uge
fra første henvendelse om hjælp.
Det foreslås i lovens
§ 19, stk. 3,
at », overgangsydelse eller uddannelses-
hjælp« udgår.
Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp
i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, som bl.a. indebærer,
at ydelserne selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddan-
nelseshjælp og kontanthjælp får nye benævnelser.
Til nr. 11
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der før § 30 en overskrift med
teksten ”Uddannelsespålæg for dagpenge- og uddannelseshjælpsmodta-
gere”.
395
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslås, at
overskriften
før § 30 ændres til »Uddannelsespålæg«.
Forslaget indebærer, at der i overskriften alene henviser til uddannelsespå-
læg.
Forslaget er en konsekvensændring af, forslaget om en ny ydelsesstruktur
for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, som bl.a.
indebærer, at ydelserne selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs-
ydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp får nye benævnelser.
Til nr. 12
Det følger af § 30, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at Job-
centeret skal fortsætte indsatsen for personer, der via uddannelsespålæg skal
påbegynde en uddannelse inden for 1 måned efter uddannelseshjælpens eller
overgangsydelsens ophør, helt frem til uddannelsesstart.
Det foreslås i lovens
§ 30, stk. 10,
at ændre »uddannelseshjælpens eller over-
gangsydelsens« til »kontanthjælpens«.
Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp
i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontant-
hjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats,
grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg,
som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold.
Til nr. 13
Efter gældende ret er der ikke udtrykkelige regler i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats om kommunens afklaring af personer, der har mod-
taget ydelser i længere tid i kontanthjælpssystemet.
Det bemærkes, at det dog bl.a. af de gældende regler om kontaktforløb
m.v. i kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår, at reg-
lerne skal understøtte, at personen får den indsats, der er behov for. Det
følger endvidere af § 10 i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen lø-
bende skal følge sager efter loven for at sikre sig, at betingelserne for at
give hjælp fortsat er opfyldt. Jobcentret foretager opfølgningen på den
beskæftigelsesrettede indsats, herunder på, om personen udnytter sine ar-
bejdsmuligheder. Opfølgning skal foretages senest 3 måneder efter første
henvendelse. Herefter skal opfølgning ske senest 3 måneder efter, at sa-
gen sidst har været vurderet.
396
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Derudover følger det af § 5 i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område (retssikkerhedsloven), at kommunen skal behandle
ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der
findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også råd-
givning og vejledning. Det følger endvidere af den gældende § 10 i rets-
sikkerhedsloven, at myndigheden har ansvaret for, at sager, der behand-
les efter loven, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan
træffe afgørelse.
På den baggrund, og da der med aftalen er aftalt en ny afklaring af akti-
vitetsparate kontanthjælpsmodtagere, foreslås det, at der indsættes en ny
ordning om afklaring, som vil skulle gælde ved siden af de regler, der
gælder i dag.
Det foreslås derfor, at der efter § 36 indsættes en ny overskrift om
»Af-
klaring«
inden den nye foreslåede bestemmelse i § 36 a.
Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny bestemmelse i
§ 36 a, stk.
1, 1. pkt.,
hvorefter kommunen, for en aktivitetsparat person omfattet af
§ 6, nr. 3, som er fyldt 30 år, skal afklare personen, når den pågældende
har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på to år.
Ordningen vil indebære, at kommunerne vil få pligt til at afklare alle ak-
tivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, når de har modtaget kontanthjælp
i en sammenhængende periode på to år. Det vil være en betingelse, at den
pågældende er aktivitetsparat på afklaringstidspunktet. Det vil således
ikke have betydning for den sammenhængende periode på to år, om per-
sonen eksempelvis i en del af perioden har været visiteret som jobparat
og ikke som aktivitetsparat.
Om den sammenhængende periode på to år henvises til bemærkningerne
ovenfor under § 2, nr. 4.
Det foreslås endvidere i
§ 36 a, stk. 1, 2. pkt.,
at kommunen herefter skal
afklare personen, hver gang den pågældende på ny har modtaget kontant-
hjælp i en sammenhængende periode på to år.
Forslaget indebærer, at kommunen efter den første afklaring vil skulle
foretage en genvurdering af personens sag hvert andet år efter den fore-
slåede bestemmelse, så længe den aktivitetsparate modtager kontant-
hjælp. Det betyder, at hvis kommunen vurderer, at personen fortsat skal
være i kontanthjælpssystemet, skal kommunen afklare personen på ny,
397
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
hver gang den pågældende har modtaget kontanthjælp i en sammenhæn-
gende periode på to år. Det vil være en betingelse, at personen er visiteret
som aktivitetsparat på afklaringstidspunktet, ligesom i forslaget i § 36,
stk. 1, 1. pkt., jf. ovenfor.
Det foreslås i
§ 36 a, stk. 2,
at afklaringen skal bestå i følgende:
1) Kommunen skal først tage stilling til, om personens sag skal behandles
i rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om personen er
i målgruppen for enten ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
2) Vurderer kommunen, at personens sag ikke skal behandles i rehabilite-
ringsteamet, og personen derfor fortsat skal være i kontanthjælpssyste-
met, skal kommunen tage stilling til, hvilken indsats der kan iværksættes
for personen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at rammerne for afklaringen vil
være, at kommunen først vil skulle tage stilling til, hvorvidt personens sag
vil skulle behandles i rehabiliteringsteamet. Hvis kommunen vurderer, at
sagen ikke skal behandles i rehabiliteringsteamet, vil kommunen herefter
skulle tage stilling til, hvilken indsats der vil kunne iværksættes for personen
i kontanthjælpssystemet. Eksempelvis tilbud om virksomhedspraktik.
Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at det vil være op til den
enkelte kommune at tilrettelægge de nærmere rammer for afklaringen, her-
under at vurdere behovet for at inddrage andre fagligheder. Det betyder, at
kommunen på baggrund af en gennemgang af personens sag – således som
den er oplyst – skal vurdere, om der er behov for at indhente yderligere op-
lysninger. Eksempelvis helbredsoplysninger. Se endvidere pkt. 3.13.2. i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Kommunen vil ikke skulle foretage særskilte registreringer i forbindelse
med vurderingen, da der er tale om et sagsbehandlingsskridt, som skal
fremgå af personens sag, når kommunen har foretaget vurderingen.
For personer, der bliver omfattet af reglerne om arbejdspligt efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag om
ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpo-
litik, integrationsloven og danskuddannelsesloven (En ny arbejdspligt til
borgere som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kon-
tanthjælpssystemet), vil vurderingen af, hvilken indsats der skal iværk-
sættes, skulle ske inden for rammerne af, hvilken indsats der kan tilbydes
personer omfattet af arbejdspligt.
398
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Til nr. 14
Det følger af § 39, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at
beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om pligt til at yde vej-
ledning under jobsamtaler om repatriering og 225-timersreglen.
Det foreslås i lovens
§ 39, stk. 1, nr. 1,
at »og 225-timersreglen« udgår.
Den foreslåede ændring vil betyde, at beskæftigelsesministeren ikke læn-
gere vil kunne fastsætte nærmere regler om pligt til at yde vejledning under
jobsamtaler om 225-timersreglen og er en konsekvens af ophævelsen af
225-timersreglen.
Til nr. 15
Det følger af § 62, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer
omfattet af § 6, nr. 13, som er særlig udsatte, og som har behov for en ind-
sats, der ligger ud over særlig støtte efter kapitel 11 i lov om social service,
under tilbuddet modtager en økonomisk godtgørelse, der fastsættes i samar-
bejde med de faglige organisationer, og som højst kan udgøre satsen for
udeboende uddannelseshjælpsmodtagere under 25 år, jf. § 23, stk. 2, nr. 8, i
lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås i lovens
§ 62, stk. 2,
at »satsen for udeboende uddannelses-
hjælpsmodtagere under 25 år« ændres til »et månedligt beløb, der svarer til
kontanthjælp med grundsats efter lov om aktiv socialpolitik«.
Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp
i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontant-
hjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats,
grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg,
som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold.
Til nr. 16
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der til kapitel 15 en overskrift
med teksten ”Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager dagpenge,
kontanthjælp eller overgangsydelse”.
Det foreslås i
overskriften
til kapitel 15, at », der modtager dagpenge, kon-
tanthjælp eller overgangsydelse« ændres til », der er omfattet af målgrup-
perne i denne lovs § 6, nr. 1-3«.
399
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp
i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, som bl.a. indebærer,
at ydelserne selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddan-
nelseshjælp og kontanthjælp får nye benævnelser.
Til nr. 17
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der til kapitel 16 en overskrift
med teksten ”Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager uddannelses-
hjælp eller overgangsydelse”.
Det foreslås i
overskriften
til kapitel 16, at », der modtager uddannelseshjælp
eller overgangsydelse« ændres til »omfattet af målgrupperne i denne lovs §
6, nr. 4 og 5«.
Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp
i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, som bl.a. indebærer,
at ydelserne selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddan-
nelseshjælp og kontanthjælp får nye benævnelser.
Til nr. 18
Den følger af § 131, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at det
beregnede tilskud efter lovens §§ 123, 124 og 126 i en periode på 3 år højst
kan udbetales på et niveau, der svarer til ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3,
i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom findes at have
overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller
114 g for forhold begået i udlandet eller straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et
udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske stats-
borgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har mod-
taget en af følgende ydelser:
1) Dagpenge efter barselsloven.
2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.
3) Pension efter lov om social pension.
4) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almin-
delig førtidspension m.v.
5) Dagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v.
6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.
400
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
7) Integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs-
ydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressource-
forløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklarings-
forløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
8) Fleksløntilskud efter §§ 123 eller 124 eller tilskud til selvstændig virk-
somhed efter § 126 i denne lov.
9) Statens uddannelsesstøtte (su) efter SU-loven.
10) Statens voksenuddannelsesstøtte (svu) efter lov om statens voksenud-
dannelsesstøtte.
Det foreslås i
§ 131, stk. 1,
at ændre »ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og stk.
3« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og
18«.
Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp
i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontant-
hjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats,
grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg,
som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg
i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere,
tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpas-
ningstillæg.
Med henvisningen til kontanthjælp menes dermed kontanthjælp inklusive
tillæggene i den nye ydelsesstruktur, der vil kunne ydes til den enkelte per-
son, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Personer, der modtager kontant-
hjælp efter den foreslåede § 16, stk. 2, vil efter indholdet af forslagene til §§
19 og 20 ikke kunne modtage særligt ungetillæg eller tilpasningstillæg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.17.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 19
Det følger af § 131, stk. 1, nr. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at
det beregnede tilskud efter lovens §§ 123, 124 og 126 i en periode på 3 år
højst kan udbetales på et niveau, der svarer til ydelserne nævnt i § 22, stk. 2
og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom findes at
have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e
eller 114 g for forhold begået i udlandet eller straffelovens § 114 j, stk. 1,
401
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske
statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har
modtaget integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, over-
gangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressour-
ceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklarings-
forløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
Det tilskud der gives efter §§ 123 og 124 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats er et fleksløntilskud. Tilskuddet der gives efter lovens § 126, er et
tilbud om støtte i form af tilskud i 5 år til personer med nedsat arbejdsevne,
som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse her i landet.
Med lovforslagets § 1, nr. 35, foreslås en ny ydelsesstruktur, hvor de nuvæ-
rende ydelser i kontanthjælpssystemet erstattes af tre nye satser: Mindste-
sats, grundsats og forhøjet sats. Dertil kommer en sats for hjemmeboende
personer under 30 år, der bor hos en eller begge forældre. De tre satser og
satsen for hjemmeboende vil samlet set blive benævnt kontanthjælp, jf. for-
slaget til en ny § 16. Som konsekvens heraf vil de gældende benævnelser
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp
og kontanthjælp, som i det nugældende kontanthjælpssystem er en bestemt
form for hjælp, udgå.
Det foreslås i
§ 131, stk. 1, nr. 7,
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at
ændre »Integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, over-
gangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp« til: »Kontanthjælp«.
Formålet med ændringen er at opdatere henvisningen i § 131, stk. 1, nr. 7,
således at der henvises til kontanthjælp, som dette er defineret i forslaget til
en ny § 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 35.
For sprogligt at fastholde en enkelthed i bestemmelsens udformning foreslås
det samtidigt, at henvisningen i bestemmelsen til den tidligere integrations-
ydelse og henvisningen til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs-
ydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, som er benævnelserne for de
ydelser, der kan ydes i dag, ikke videreføres. I stedet foreslås det, at det ved
en overgangbestemmelse fastsættes, at den nugældende bestemmelse fortsat
vil finde anvendelse for forhold begået før lovens ikrafttræden. Der henvises
til overgangsbestemmelsen lovforslagets § 29, stk. 7, og bemærkningerne
hertil.
Der er med forslaget ikke tiltænkt en ændring af den gældende retstilstand.
Når kommunen skal vurdere, om en person, der bliver dømt for overtrædelse
af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g
402
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejse-
forbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere
m.v., om det beregnede tilskud efter §§ 123, 124 og 126 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, i en periode på 3 år højst kan udgøre et beløb, der
svarer til den foreslåede mindstesats, jf. § 16, stk. 2, som affattet ved lov-
forslagets § 1, nr. 35, vil det således fortsat have betydning, om personen
har modtaget integrationsydelse eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i den periode, som
dommen omfatter. Kommunen vil derfor fortsat skulle undersøge, om dette
har været tilfældet.
Til nr. 20
I de gældende §§ 132, stk. 1, og § 132, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, henvises der til ”ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3”.
Det foreslås i
§ 132, stk. 1,
og i
§ 132, stk. 3,
at ændre »ydelserne nævnt i §
22, stk. 2 og 3« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg
efter §§ 17 og 18«.
Ændringerne er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for
hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvfor-
sørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kon-
tanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats,
grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg,
som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg
i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere,
tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpas-
ningstillæg.
Med henvisningen til kontanthjælp menes dermed kontanthjælp inklusive
tillæggene i den nye ydelsesstruktur, der vil kunne ydes til den enkelte per-
son, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Personer, der modtager kontant-
hjælp efter den foreslåede § 16, stk. 2, vil efter indholdet af forslagene til §§
19 og 20 ikke kunne modtage særligt ungetillæg eller tilpasningstillæg.
Til nr. 21
I de gældende §§ 132 a, stk. 1, og § 132 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, henvises der til »ydelserne nævnt i § 22, stk. 2«.
403
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslås i
§ 132 a, stk. 1,
og i
§ 132 a, stk. 3,
at ændre »ydelserne nævnt
i § 22, stk. 2« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter
§§ 17 og 18«.
Ændringerne er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for
hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvfor-
sørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kon-
tanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats,
grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg,
som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg
i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere,
tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpas-
ningstillæg.
Med henvisningen til kontanthjælp menes dermed kontanthjælp inklusive
tillæggene i den nye ydelsesstruktur, der vil kunne ydes til den enkelte per-
son, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Personer, der modtager kontant-
hjælp efter den foreslåede § 16, stk. 2, vil efter indholdet af forslagene til §§
19 og 20 ikke kunne modtage særligt ungetillæg eller tilpasningstillæg.
Til nr. 22
Det følger af § 151, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at det er
en betingelse for, at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, at den
person, der ansættes som vikar, er omfattet af § 6, nr. 1-5, er omfattet af §
6, nr. 6 eller 7, og ikke er i job eller driver selvstændig virksomhed, er om-
fattet af § 6, nr. 8, er omfattet af § 6, nr. 9, og modtager ledighedsydelse
eller er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller intro-
duktionsprogrammet efter integrationsloven og modtager selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og at personen i en forudgående
periode på mindst 6 måneder før ansættelsen har modtaget visse offentlige
forsørgelsesydelser m.v., jf. regler fastsat i medfør af § 10, stk. 2.
Det følger af § 155, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at det er
en betingelse for, at arbejdsgiveren kan få udbetalt tilskud, at uddannelses-
aftalen indgås med en person, der ved uddannelsesaftalens påbegyndelse er
fyldt 25 år, og som ved påbegyndelse af det aktuelle uddannelsesforløb, der
indgås uddannelsesaftale om, er omfattet af § 6, nr. 1-8, er omfattet af § 6,
nr. 9, og modtager ledighedsydelse, er omfattet af § 6, nr. 10 eller 11, eller
er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introdukti-
onsprogrammet efter integrationsloven og modtager selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse eller er ledig selvforsørgende og 1)
ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der
404
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en
erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de
seneste 5 år, eller 2) i en forudgående periode på mindst 6 måneder har mod-
taget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler fastsat i medfør af
§ 10, stk. 2, hvis personen har en uddannelse som nævnt i nr. 1.
Det foreslås i lovens
§ 151, stk. 1,
og
§ 155, stk. 1,
at »selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse« ændres til »kontanthjælp«.
Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp
i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontant-
hjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats,
grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg,
som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold.
Til § 3
Til nr. 1
Det følger af § 87 a, stk. 1, nr. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring, at et
medlem af en arbejdsløshedskasse er udelukket fra at få udbetalt dagpenge,
feriedagpenge og efterløn i en periode på 3 år, hvis medlemmet ved endelig
dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§
114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j,
stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til
danske statsborgere m.v. og medlemmet for den periode, som dommen om-
fatter, har modtaget integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revaliderings-
ydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i
jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
Med lovforslagets § 1, nr. 35, foreslås en ny ydelsesstruktur, hvor de nuvæ-
rende ydelser i kontanthjælpssystemet erstattes af tre nye satser: Mindste-
sats, grundsats og forhøjet sats. Dertil kommer en sats for hjemmeboende
personer under 30 år, der bor hos en eller begge forældre. De tre satser og
satsen for hjemmeboende vil samlet set blive benævnt kontanthjælp, jf. for-
slaget til en ny § 16. Som konsekvens heraf vil de gældende benævnelser
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp
og kontanthjælp, som i det nugældende kontanthjælpssystem er en bestemt
form for hjælp, udgå.
405
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslås i
§ 87 a, stk. 1, nr. 7,
i lov om arbejdsløshedsforsikring, at ændre
»Integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs-
ydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp« til: »Kontanthjælp«.
Formålet med ændringen er at opdatere henvisningen i § 87 a, stk. 1, nr. 7,
således at der henvises til kontanthjælp, som dette er defineret i forslaget til
en ny § 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 35.
For sprogligt at fastholde en enkelthed i bestemmelsens udformning foreslås
det samtidigt, at henvisningen i bestemmelsen til den tidligere integrations-
ydelse og henvisningen til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs-
ydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, som er benævnelserne for de
ydelser, der kan ydes i dag, ikke videreføres. Samtidigt foreslås det, at det
ved en overgangbestemmelse fastsættes, at den nugældende bestemmelse
fortsat vil finde anvendelse for forhold begået før lovens ikrafttræden. Der
henvises til overgangsbestemmelsen lovforslagets § 29, stk. 7, og bemærk-
ninger hertil.
Der er med forslaget ikke tiltænkt en ændring af den gældende retstilstand.
Når arbejdsløshedskassen skal vurdere, om en person, der bliver dømt for
overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e
eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller
et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske
statsborgere m.v., skal fratages retten til dagpenge, feriedagpenge eller ef-
terløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring, i en periode på 3 år, vil det
således fortsat have betydning, om personen har modtaget integrations-
ydelse eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddan-
nelseshjælp eller kontanthjælp i den periode, som dommen omfatter. Ar-
bejdsløshedskassen vil derfor fortsat skulle undersøge, om dette har været
tilfældet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger
om en ny ydelsesstruktur og til pkt. 3.13.4. om konsekvensændringer som
følge af ny benævnelse af hjælpen.
Til § 4
Til nr. 1
I den gældende lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension henvises der i § 2
a, stk. 5 til §§ 23 og 25 i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås i
§ 2 a, stk. 5,
at ændre »23, 25,« til: »16, stk. 1,«.
406
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om en ny ydelses-
struktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37,
hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses-
hjælp og kontanthjælp erstattes af kontanthjælp med en af satserne mindste-
sats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende samt eventuelle til-
læg, som tildeles på baggrund af personens personlige forhold. Henvisnin-
gen til kontanthjælp i den nye ydelsesstruktur omfatter alle de nuværende
former for hjælp og dermed også både hjælp til personer, der ikke opfylder
opholds- og beskæftigelseskravet i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv social-
politik, og hjælp til personer, som opfylder opholds- og beskæftigelseskra-
vet eller ikke er omfattet af disse krav. Henvisningen til tillæg i den nye
ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til
enlige ikke forsørgere, særligt ungetillæg og tilpasningstillæg.
Til nr. 2
Det følger af den gældende § 17 s, stk. 1, nr. 8 i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, at Arbejdsmarkedets Tillægspension modtager bidrag til
den obligatoriske pensionsordning for modtagere af følgende af uddannel-
seshjælp, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås, at
§ 17 s, stk. 1, nr. 8,
ophæves, og at nr. 9-18 herefter bliver
nr. 8-17 ved en rykningsklausul.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om en ny ydelses-
struktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37,
hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses-
hjælp og kontanthjælp erstattes af kontanthjælp med en af satserne mindste-
sats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende samt eventuelle til-
læg, som tildeles på baggrund af personens personlige forhold. Henvisnin-
gen til kontanthjælp i den nye ydelsesstruktur omfatter alle de nuværende
former for hjælp og dermed også både hjælp til personer, der ikke opfylder
opholds- og beskæftigelseskravet i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv social-
politik, og hjælp til personer, som opfylder opholds- og beskæftigelseskra-
vet eller ikke er omfattet af disse krav. Henvisningen til tillæg i den nye
ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til
enlige ikke forsørgere, særligt ungetillæg og tilpasningstillæg.
I den nugældende § 80 b henvises der til personer der modtager hjælp efter
§§ 23-25. Det vil sige, at personer der ikke opfylder opholds- og beskæfti-
gelseskravet ikke er omfattet af denne paragraf. Det foreslås i lovforslagets
§ 1, nr. 117, at ændre »§§ 23-25« til: »§ 16, stk. 1«, hvorfor det fremadrettet
407
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
kun vil være personer der modtager hjælp efter § 16, stk. 1 der er omfattet
af § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.16. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 5
Til nr. 1
Det følger af § 49 b, stk. 1, nr. 7, i lov om ret til orlov og dagpenge, at en
person ikke har ret til dagpenge efter denne lov i en periode på 3 år, hvis
personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a,
stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlan-
det, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af §
2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og personen for den
periode, som dommen omfatter, har modtaget integrationsydelse, selvfor-
sørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kon-
tanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb,
ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov
om aktiv socialpolitik.
Med lovforslagets § 1, nr. 35, foreslås en ny ydelsesstruktur, hvor de nuvæ-
rende ydelser i kontanthjælpssystemet erstattes af tre nye satser: Mindste-
sats, grundsats og forhøjet sats. Dertil kommer en sats for hjemmeboende
personer under 30 år, der bor hos en eller begge forældre. De tre satser og
satsen for hjemmeboende vil samlet set blive benævnt kontanthjælp, jf. for-
slaget til en ny § 16. Som konsekvens heraf vil de gældende benævnelser
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp
og kontanthjælp, som i det nugældende kontanthjælpssystem er en bestemt
form for hjælp, udgå.
Det foreslås i
§ 49 b, stk. 1, nr. 7,
i lov om ret til orlov og dagpenge, at ændre
»Integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs-
ydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp« til: »Kontanthjælp«.
Formålet med ændringen er at opdatere henvisningen i § 49 b, stk. 1, nr. 7,
således at der henvises til kontanthjælp, som dette er defineret i forslaget til
en ny § 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 35.
For sprogligt at fastholde en enkelthed i bestemmelsens udformning foreslås
det samtidigt, at henvisningen i bestemmelsen til den tidligere integrations-
ydelse og henvisningen til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs-
ydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, som er benævnelserne for de
ydelser, der kan ydes i dag, ikke videreføres. I stedet foreslås det, at det ved
408
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
en overgangbestemmelse fastsættes, at den nugældende bestemmelse fortsat
vil finde anvendelse for forhold begået før lovens ikrafttræden. Der henvises
til overgangsbestemmelsen lovforslagets § 29, stk. 7, og bemærkningerne
hertil.
Der er med forslaget ikke tiltænkt en ændring af den gældende retstilstand.
Når kommunen skal vurdere, om en person, der bliver dømt for overtrædelse
af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g
for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejse-
forbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere
m.v., skal fratages retten til dagpenge efter barselsloven i en periode på 3 år,
vil det således fortsat have betydning, om personen har modtaget integrati-
onsydelse eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ud-
dannelseshjælp eller kontanthjælp i den periode, som dommen omfatter.
Kommunen vil derfor fortsat skulle undersøge, om dette har været tilfældet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger
om en ny ydelsesstruktur og til pkt. 3.13.4. om konsekvensændringer som
følge af ny benævnelse af hjælpen.
Til § 6
Til nr. 1
Efter gældende regler i § 8, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte (boligstøt-
teloven), skal Udbetaling Danmark ved opgørelse af husstandsindkomsten
til brug for beregning af boligstøtte, opgøre summen af ansøgerens og hus-
standsmedlemmernes skattepligtige indkomst med en række særlige fradrag
for supplerende pensionsydelse efter lov om social pension, bestemte typer
af erstatning m.v.
Efter boligstøttelovens § 8, stk. 5, indgår hjælp efter lov om aktiv socialpo-
litik i beregningen af husstandsindkomsten med det beløb, der ville være
blevet udbetalt, hvis et husstandsmedlem ikke havde været omfattet af §§
13 g, 36-40 a, 42 og 43 i lov om aktiv socialpolitik. Reglen i boligstøttelo-
vens § 8, stk. 5, medfører, at den beregnede boligstøtte holdes uændret så-
ledes, at boligstøtten ikke stiger som følge af de pågældende nedsættelser af
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. § 13 g i lov om aktiv socialpolitik
vedrører hjælp efter lov om aktiv socialpolitik til ugifte personer, der får
nedsat hjælp som følge af 225 timers reglen.
409
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslås, at boligstøttelovens § 8, stk.5, ændres således at § 13 g i lov
om aktiv socialpolitik udgår. Der er tale om en konsekvensrettelse som følge
af ophævelse af 225 timers reglen.
Dette vil indebære, at boligstøttelovens bestemmelsen i § 8, stk. 5, om at
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik indgår i beregningen af husstandsind-
komsten med det beløb, der ville være blevet udbetalt, hvis et husstands-
medlem ikke havde været omfattet af nedsættelse af hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik ikke længere vil omfatte hjælp efter lov om aktiv socialpolitik
til ugifte personer, der får nedsat hjælp efter som følge af 225 timers, som
ophæves med dette lovforslag.
Til nr. 2
Efter gældende regler i § 42 a i lov om individuel boligstøtte (boligstøttelo-
ven) kan udbetalingen af den beregnede boligstøtte reduceres, hvis et eller
flere husstandsmedlemmer er omfattet af § 25 b (kontanthjælpsloft) i lov om
aktiv socialpolitik. Reduktionen sker efter reglerne i §§ 25 b og 25 c i lov
om aktiv socialpolitik og regler fastsat i medfør af § 25 e i lov om aktiv
socialpolitik. Retten til generhvervelse af udbetalingen af boligstøtte uden
nedsættelse efter reglerne i §§ 25 b og 25 c i lov om aktiv socialpolitik og
regler fastsat i medfør af § 25 e i lov om aktiv socialpolitik sker uden ansøg-
ning, når betingelserne for nedsættelsen ikke længere er opfyldt. §§ 33 og
34 finder ikke anvendelse for perioder, hvor udbetalingen af den beregnede
boligstøtte er reduceret efter §§ 25 b, 25 c og 25 e i lov om aktiv socialpoli-
tik. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om administrationen af
boligstøtten som følge af nedsættelsen af boligstøtten efter §§ 25 b og 25 c
i lov om aktiv socialpolitik. Reglerne er udmøntet i en bekendtgørelse.
Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik kan personer, der mod-
tager hjælp i form af integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp til-
lige modtage særlig støtte efter lovens § 34, hvis de har høje boligudgifter
eller stor forsørgerbyrde, samt boligstøtte efter lov om individuel bolig-
støtte, såfremt de opfylder betingelserne herfor. Der er samtidig fastsat en
øvre grænse for den samlede hjælp (kontanthjælpsloft).
Med ændringerne til lov om aktiv socialpolitik i nærværende lovforslag er
det foreslået, at kontanthjælpsloftet ophæves.
Det foreslås derfor, at
§ 42 a
i boligstøtteloven ophæves.
410
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Forslaget vil indebære, at boligstøtten ikke længere vil kunne reduceres som
følge af kontanthjælpsloftet. Der henvises i øvrigt til overgangsbestemmel-
sen i § 27, stk. 21, hvorefter de hidtidige regler i § 42 a fortsat vil finde
anvendelse efter ophævelsen af § 42 a, jf. § 3, nr. 1, for perioder med reduk-
tion af boligstøtte som følge af § 42 a før ophævelsen af § 42 a, jf. § 3, nr.
1.
Til nr. 3
Boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte (boligstøtteloven) beregnes
ud fra huslejens størrelse, husstandens indkomst, dog uden børns indkomst,
og boligens størrelse.
Det fremgår af § 8 c, stk. 1, at indkomsten opgøres foreløbigt ved ansøgning
om individuel boligstøtte som indkomsten for den første måned, der ansøges
om individuel boligstøtte til, ud fra borgerens egne oplysninger.
Af § 8 c, stk. 3, fremgår, at den beregnede (foreløbige) boligstøtte opgjort
efter ansøgning danner grundlag for udbetaling af boligstøtte til ansøgeren
hver måned, indtil der sker en genberegning af boligstøtten. Boligstøtten for
tidligere måneders genberegning af boligstøtte kan justeres i form af tillæg
eller fratræk på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret og genbe-
regning.
Udbetaling Danmark skal efter § 8 d i boligstøtteloven genberegne bolig-
støtten, for en forudgående måned på baggrund af oplysninger fra indkomst-
registeret, hvis oplysninger om husstandsindkomsten i indkomstregisteret
afviger mere end 800 kr. fra den indkomst, der er lagt til grund for samme
periode ved beregningen af boligstøtte, og afvigelsen medfører en ændring
af den pågældende periodes boligstøtte med mere end 200 kr. Hvis bolig-
støtten genberegnes, kan genberegningen medføre en justering i form af til-
læg eller fratræk i boligstøtten for en kommende måned. Justeringen kan
medføre, at hele boligstøtten bortfalder for den pågældende måned.
Ændring af husstandsindkomst, der skyldes ændring i sammensætningen af
husstanden, medfører ikke, at Udbetaling Danmark genberegner boligstøtte
i forbindelse med genberegningen af boligstøtten.
Ved den årlige efterregulering af boligstøtte efter boligstøttelovens §§ 46 a
og 47 skal den for meget modtagne boligstøtte tilbagebetales.
Boligstøtteloven indeholder regler om boligydelse, boligsikring og lån til
beboerindskud.
411
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Boligydelse ydes til folkepensionister samt førtidspensionister på den gamle
ordning (førtidspension der er tilkendt efter regler gældende før den 1. ja-
nuar 2003). Boligsikring ydes til ikke-pensionister og førtidspensionister,
der har fået tilkendt førtidspensionen efter regler gældende fra 1. januar
2003 (førtidspensionsreform).
Det fremgår af § 33 i boligstøtteloven, at der kan ikke udbetales boligsikring
og boligydelse i form af tilskud, hvis det beregnede tilskudsbeløb er mindre
end 4.020 kr. for boligydelse (2024-niveau) eller 3.528 kr. for boligsikring
(2024-niveau). Der kan ske udbetaling af boligstøtte med et mindre beløb,
når beløbet skyldes en justering, der vedrører en tidligere måned.
Af § 34 i boligstøtteloven fremgår, at der kan ikke udbetales boligydelse og
boligsikring i form af lån, hvis det beregnede lånebeløb er mindre end 4.020
kr. for boligydelse (2024-niveau) eller 3.528 kr. for boligsikring (2024-ni-
veau). Der kan ske udbetaling af boligstøtte med et mindre beløb når beløbet
skyldes en justering, der vedrører en tidligere måned.
Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik kan personer, der mod-
tager hjælp i form af integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp til-
lige modtage særlig støtte efter lovens § 34, hvis de har høje boligudgifter
eller stor forsørgerbyrde, samt boligstøtte efter lov om individuel bolig-
støtte, såfremt de opfylder betingelserne herfor. Der er samtidig fastsat en
øvre grænse for den samlede hjælp (kontanthjælpsloft).
Med ændringerne til lov om aktiv socialpolitik i nærværende lovforslag,
hvor det er foreslået, at kontanthjælpsloftet og § 42 a i boligstøtteloven op-
hæves, foreslås det, at der i stedet indføres et boligstøtteloft.
Det foreslås derfor i
§ 42 b, stk. 1,
at udbetalingen af den beregnede bolig-
støtte kan nedsættes, hvis et eller flere husstandsmedlemmer er omfattet af
§ 25 g i lov om aktiv socialpolitik. Nedsættelsen sker efter reglerne i § 25 g
i lov om aktiv socialpolitik og regler fastsat i medfør af § 25 g i lov om aktiv
socialpolitik.
Forslaget vil indebære, at boligstøtten for husstanden kan nedsættes som
følge af boligstøtteloftet, hvis der i husstanden indgår personer, der er sam-
levende og ægtefæller, der modtager forhøjet sats. Boligstøtteloftet er på
350 kr. (2024-niveau) om måneden for den, der er omfattet af boligstøtte-
loftet.
412
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Forslaget vil indebære, at nedsættelsen i boligstøtten sker efter regler fastsat
i lov om aktiv socialpolitik. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr.
25, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås i
§ 42 b, stk. 2,
at §§ 33 og 34 finder ikke anvendelse for perio-
der, hvor udbetalingen af den beregnede boligstøtte er nedsat efter § 25 g i
lov om aktiv socialpolitik.
Forslaget vil indebære, at boligstøttelovens regel om, at der ikke kan ydes
boligsikring (boligstøtte til ikke-pensionister og førtidspensionister fra den
1. januar 2003) og boligydelse (boligstøtte til folkepensionister og førtids-
pensionister før den 1. januar 2003) i form af tilskud eller lån, hvis det be-
regnede tilskudsbeløb er mindre end 4.020 kr. for boligydelse (2024-niveau)
eller 3.528 kr. for boligsikring (2024-niveau), eller hvis det beregnede låne-
beløb er mindre end 4.020 kr. for boligydelse (2024-niveau) eller 3.528 kr.
for boligsikring (2024-niveau), ikke finder anvendelse for perioder, hvor
udbetalingen af den beregnede boligstøtte er nedsat på baggrund af bolig-
støtteloftet. Med forslaget sikres det, at en husstand ikke får begrænset bo-
ligstøtten yderligere, som følge af reglen i boligstøtteloven om bagatelgræn-
sen.
Det foreslås i
§ 42 b, stk. 3,
at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler
om administrationen af boligstøtten som følge af nedsættelsen af boligstøt-
ten efter § 25 g i lov om aktiv socialpolitik
Forslaget vil indebære, at der kan fastsættes regler om, at tilbagebetaling af
boligstøtte som følge af boligstøtteloftet, sker efter reglerne i boligstøttelo-
ven om tilbagebetaling, herunder klageadgangen. Der kan ligeledes fastsæt-
tes regler om, fra hvilket tidspunkt, den fulde boligstøtte udbetales efter en
periode med nedsat boligstøtte som følge af boligstøtteloftet.
Til § 7
Til nr. 1
Det følger af § 10 d, stk. 1 og 2, i børnetilskudsloven, at til forældre, som
har forsørgelsespligt for et barn under 18 år, og som deltager i en uddan-
nelse, der er godkendt som støtteberettigende efter SU-loven, kan der efter
ansøgning udbetales et supplerende børnetilskud i praktik- og skoleperioder,
hvor der udbetales løn eller skolepraktikydelse. Det supplerende børnetil-
skud kan udbetales til enlige forsørgere, der modtager ekstra børnetilskud
efter § 3, og forsørgere, der er samlevende med en person, der deltager i en
413
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
SU-berettigende uddannelse eller modtager uddannelseshjælp efter § 23 i
lov om aktiv socialpolitik.
Det er en betingelse for uddannelseshjælp efter § 23 i lov om aktiv social-
politik, at personen ikke er fyldt 30 år, og at personen ikke har en erhvervs-
kompetencegivende uddannelse.
Det foreslås i
§ 10 d, stk. 2,
at ændre »eller modtager uddannelseshjælp efter
§ 23 i lov om aktiv socialpolitik« til: »eller modtager kontanthjælp efter §
16, stk. 1 eller 3, i lov om aktiv socialpolitik, uden at have en erhvervskom-
petencegivende uddannelse«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om en ny ydelses-
struktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37,
hvor bl.a. uddannelseshjælp erstattes af kontanthjælp med grundsats eller
sats for hjemmeboende efter den foreslåede § 16, stk. 1, nr. 1 eller 3. Perso-
nens uddannelsesmæssig baggrund har ikke betydning for indplacering i den
nye ydelsesstruktur, men kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1 og 3, betinges
af, at personen ikke er fyldt 30 år. Det er derfor nødvendigt at indsætte en
betingelse i § 10 d, stk. 2, om, at modtageren af kontanthjælp ikke har en
erhvervskompetencegivende uddannelse.
Til nr. 2
Det følger af § 18, stk. 1 og 2, i børnetilskudsloven, at når et bidrag udbetales
forskudsvist, indtræder Udbetaling Danmark i retten til at indkræve bidra-
get. Udbetaling Danmarks ret hertil forældes efter forældelsesloven, dog er
forældelsesfristen 10 år. Hvis bidragsbetaleren modtager kontanthjælp med
forsørgersats, indtræder Udbetaling Danmark i retten til det beløb, bidrags-
betalerens kommune efter § 96 a i lov om aktiv socialpolitik fradrager i den
udbetalte hjælp.
Det foreslås i
§ 18, stk. 2,
at ændre »kontanthjælp med forsørgersats« til:
»kontanthjælp efter § 16 med tillæg efter § 17 i lov om aktiv socialpolitik«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om en ny ydelses-
struktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37,
hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses-
hjælp og kontanthjælp erstattes af kontanthjælp med en af satserne mindste-
sats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende samt eventuelle til-
læg, som tildeles på baggrund af personens personlige forhold. Henvisnin-
gen til kontanthjælp i den nye ydelsesstruktur omfatter alle de nuværende
former for hjælp. Henvisningen til tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter
414
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke forsørgere, sær-
ligt ungetillæg og tilpasningstillæg.
§ 17 er det foreslåede børnetillæg, hvorefter kommunen yder et månedligt
børnetillæg til personer, der modtager kontanthjælp efter § 16, og som har
forsørgelsespligt over for et eller flere børn under 18 år.
Til § 8
Til nr. 1
Det følger af § 27, stk. 1, i lov om ferie, at har lønmodtageren modtaget
arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse,
efterløn, fleksydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, integrations-
ydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i ferieåret, jf. § 23, eller ferie-
afholdelsesperioden, jf. §§ 24 og 26, kan udbetaling efter § 23, stk. 1, 2. pkt.,
og stk. 2, 3. pkt., § 24, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., og § 26, stk. 1, kun
ske efter FerieKontos forudgående godkendelse.
Det foreslås i
§ 27, stk. 1,
at », integrationsydelse, uddannelseshjælp« udgår.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om en ny ydelses-
struktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37,
hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses-
hjælp og kontanthjælp erstattes af kontanthjælp med en af satserne mindste-
sats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende samt eventuelle til-
læg, som tildeles på baggrund af personens personlige forhold. Henvisnin-
gen til kontanthjælp i den nye ydelsesstruktur omfatter alle de nuværende
former for hjælp. Henvisningen til tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter
børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke forsørgere, sær-
ligt ungetillæg og tilpasningstillæg.
Til § 9
Til nr. 1 (§ 22 a, stk. 1, nr. 7, i lov om fleksydelse)
Det følger af § 22 a, stk. 1, nr. 7, i lov om fleksydelse, at en person er ude-
lukket fra at få udbetalt fleksydelse i en periode på 3 år, hvis personen ved
endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c,
stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens
§ 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov
om pas til danske statsborgere m.v. og medlemmet for den periode, som
dommen omfatter, har modtaget integrationsydelse, selvforsørgelses- og
415
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revali-
deringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbs-
ydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv social-
politik.
Med lovforslagets § 1, nr. 35, foreslås en ny ydelsesstruktur, hvor de nuvæ-
rende ydelser i kontanthjælpssystemet erstattes af tre nye satser: Mindste-
sats, grundsats og forhøjet sats. Dertil kommer en sats for hjemmeboende
personer under 30 år, der bor hos en eller begge forældre. De tre satser og
satsen for hjemmeboende vil samlet set blive benævnt kontanthjælp, jf. for-
slaget til en ny § 16. Som konsekvens heraf vil de gældende benævnelser
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp
og kontanthjælp, som i det nugældende kontanthjælpssystem er en bestemt
form for hjælp, udgå.
Det foreslås i
§ 22 a, stk. 1, nr. 7,
i lov om fleksydelse, at ændre »Integrati-
onsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddan-
nelseshjælp, kontanthjælp« til: »Kontanthjælp«.
Formålet med ændringen er at opdatere henvisningen i § 22 a, stk. 1, nr. 7,
således at der henvises til kontanthjælp, som dette er defineret i forslaget til
en ny § 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 35.
For sprogligt at fastholde en enkelthed i bestemmelsens udformning foreslås
det samtidigt, at henvisningen i bestemmelsen til den tidligere integrations-
ydelse og henvisningen til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs-
ydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, som er benævnelserne for de
ydelser, der kan ydes i dag, ikke videreføres. Samtidigt foreslås det, at det
ved en overgangbestemmelse fastsættes, at den nugældende bestemmelse
fortsat vil finde anvendelse for forhold begået før lovens ikrafttræden. Der
henvises til overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 29, stk. 7, og bemærk-
ningerne hertil.
Der er med forslaget ikke tiltænkt en ændring af den gældende retstilstand.
Når Udbetaling Danmark skal vurdere, om en person, der bliver dømt for
overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e
eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller
et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske
statsborgere m.v., skal udelukkes fra at få udbetalt fleksydelse efter lov om
fleksydelse, i en periode på 3 år, vil det således fortsat have betydning, om
personen har modtaget integrationsydelse eller selvforsørgelses- og hjem-
416
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
rejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i den pe-
riode, som dommen omfatter. Udbetaling Danmark vil derfor fortsat skulle
undersøge, om dette har været tilfældet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger
om en ny ydelsesstruktur og til pkt. 3.13.4. om konsekvensændringer som
følge af ny benævnelse af hjælpen.
Til § 10
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende § 26, stk. 3, 2. pkt., lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at fradraget efter §
26, stk. 3, 1. pkt., som minimum skal svare til ægtefællens eller samleverens
indtægter, der hidrører fra delpension, kontanthjælp, ressourceforløbs-
ydelse, uddannelseshjælp, kontantydelse, selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse eller overgangsydelse, på op til 10.000 kr.
Det foreslås i
§ 26, stk. 3, 2. pkt.,
at »uddannelseshjælp,« udgår og »selvfor-
sørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse,«, og »ressourcefor-
løbsydelse,« ændres til: »ressourceforløbsydelse eller«.
Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp
i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontant-
hjælp erstattes af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats,
forhøjet sats og sats for hjemmeboende samt eventuelle tillæg, som tildeles
på baggrund af personens personlige forhold. Henvisningen til kontanthjælp
i den nye ydelsesstruktur omfatter alle de nuværende former for hjælp og
dermed også både hjælp til personer, der ikke opfylder opholds- og beskæf-
tigelseskravet i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, og hjælp til
personer, som opfylder opholds- og beskæftigelseskravet eller ikke er om-
fattet af disse krav. Henvisningen til tillæg i den nye ydelsesstruktur omfat-
ter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke forsørgere,
særligt ungetillæg og tilpasningstillæg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.16.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 2
I den gældende lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og alminde-
lig førtidspension m.v. henvises der i § 29, stk. 4, § 45 d, stk. 1 og 3, og §
417
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
45 f, stk. 3 til ”selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse
efter § 22, stk. 2 og 3”.
Det foreslås i
§ 29, stk. 4, § 45 d, stk. 1
og
3,
og
§ 45 f, stk. 3,
at ændre
»selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk.
2 og 3« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§
17 og 18«.
Ændringerne er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for
hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvfor-
sørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kon-
tanthjælp erstattes af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grund-
sats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende samt eventuelle tillæg, som til-
deles på baggrund af personens personlige forhold. Henvisningen til kon-
tanthjælp i den nye ydelsesstruktur omfatter alle de nuværende former for
hjælp og dermed også både hjælp til personer, der ikke opfylder opholds-
og beskæftigelseskravet i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, og
hjælp til personer, som opfylder opholds- og beskæftigelseskravet eller ikke
er omfattet af disse krav. Henvisningen til tillæg i den nye ydelsesstruktur
omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke for-
sørgere, særligt ungetillæg og tilpasningstillæg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.16.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 3
Det følger af § 45 d, stk. 1, nr. 7, i lov om lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v., at det beregnede grundbeløb
og pensionstillæg, jf. lovens § 29 i en periode på 3 år højst kan udgøre et
beløb, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangs-
ydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved
endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c,
stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens
§ 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov
om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dom-
men omfatter, har modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, over-
gangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressour-
ceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklarings-
forløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
418
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Med lovforslagets § 1, nr. 35, foreslås en ny ydelsesstruktur, hvor de nuvæ-
rende ydelser i kontanthjælpssystemet erstattes af tre nye satser: Mindste-
sats, grundsats og forhøjet sats. Dertil kommer en sats for hjemmeboende
personer under 30 år, der bor hos en eller begge forældre. De tre satser og
satsen for hjemmeboende vil samlet set blive benævnt kontanthjælp, jf. for-
slaget til en ny § 16. Som konsekvens heraf vil de gældende benævnelser
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp
og kontanthjælp, som i det nugældende kontanthjælpssystem er en bestemt
form for hjælp, udgå.
Det foreslås i
§ 45 d, stk. 1, nr. 7,
i lov om højeste, mellemste, forhøjet al-
mindelig og almindelig førtidspension m.v., at ændre »Selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp« til:
»Kontanthjælp«.
Formålet med ændringen er at opdatere henvisningen i § 45 d, stk. 1, nr. 7,
således at der henvises til kontanthjælp, som dette er defineret i forslaget til
en ny § 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 35.
For sprogligt at fastholde en enkelthed i bestemmelsens udformning foreslås
det samtidigt, at henvisningen i til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, som er benævnelserne
for de ydelser, der kan ydes i dag, ikke videreføres. I stedet foreslås det, at
det ved en overgangbestemmelse fastsættes, at den nugældende bestem-
melse fortsat vil finde anvendelse for forhold begået før lovens ikrafttræden.
Der henvises til overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 29, stk. 7, og be-
mærkningerne hertil.
Der er med forslaget ikke tiltænkt en ændring af den gældende retstilstand.
Når Udbetaling Danmark skal vurdere, i de tilfælde, hvor en person bliver
dømt for overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114
d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk.
1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til
danske statsborgere m.v., om det beregnede grundbeløb og pensionstillæg,
jf. § 29 i lov om lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almin-
delig førtidspension m.v., i en periode på 3 år højst kan udgøre et beløb, der
svarer til den foreslåede mindstesats, jf. § 16, stk. 2, som affattet ved lov-
forslagets § 1, nr. 35, vil det således fortsat have betydning, om personen
har modtaget integrationsydelse eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i den periode, som
dommen omfatter. Udbetaling Danmark vil derfor fortsat skulle undersøge,
om dette har været tilfældet.
419
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger
om en ny ydelsesstruktur og til pkt. 3.13.4. om konsekvensændringer som
følge af ny benævnelse af hjælpen.
Til nr. 4
I den gældende lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og alminde-
lig førtidspension m.v. henvises der i 45 g, stk. 1 og 3 til ”selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2”.
Det foreslås i
§ 45 g, stk. 1
og
3,
at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2« til: »kontanthjælp efter § 16,
stk. 2«.
Ændringerne er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for
hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvfor-
sørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kon-
tanthjælp erstattes af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grund-
sats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende samt eventuelle tillæg, som til-
deles på baggrund af personens personlige forhold. Henvisningen til kon-
tanthjælp i den nye ydelsesstruktur omfatter alle de nuværende former for
hjælp og dermed også både hjælp til personer, der ikke opfylder opholds-
og beskæftigelseskravet i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, og
hjælp til personer, som opfylder opholds- og beskæftigelseskravet eller ikke
er omfattet af disse krav. Henvisningen til tillæg i den nye ydelsesstruktur
omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke for-
sørgere, særligt ungetillæg og tilpasningstillæg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.16.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til § 11
Til nr. 1
Som følge af de forslåede ændringer i § 3, stk. 1, i lov om kommunernes
finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling
Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. lovforslagets § 11, nr. 2-5, er der
behov for at ændre henvisningerne i § 2, 1. og 2. punktum.
Det foreslås derfor, at der
§ 2, 1. pkt.,
ændres fra 12-14 til 11-13, og der i
2.
pkt.,
ændres fra 2, 11 og 15 til 2 og 10.
420
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af ændringerne i lov
om aktiv socialpolitik og der er ikke tiltænkt ændringer i retstilstanden i for-
hold til beregning af kommunernes finansieringsbeløb.
Til nr. 2
Som følge af ændringerne i kontanthjælpssystemet, hvor der fremadrettet
alene vil kunne udbetales kontanthjælp, er der behov for at ændre bestem-
melsen i § 3, stk. 1, nr. 5.
Det foreslås derfor, at der i
§ 3, stk. 1, nr. 5,
ændres fra kontanthjælp, akti-
vitetstillæg og barselstillæg, jf. §§ 25 og 27 a i lov om aktiv socialpolitik til
kontanthjælp, børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere eller ikke-forsørgere,
særligt ungetillæg og midlertidige tilpasningstillæg i §§ 16-20 og 27 a i lov
om aktiv socialpolitik.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af ændringerne i lov
om aktiv socialpolitik og der er ikke tiltænkt ændringer i retstilstanden i for-
hold til beregning af kommunernes finansieringsbeløb.
Til nr. 3
Som følge af ændringerne i kontanthjælpssystemet, hvor der fremadrettet
alene vil kunne udbetales kontanthjælp, er der behov for at ændre bestem-
melsen i § 3, stk. 1, nr. 6.
Det foreslås, at
3, stk. 1, nr. 6,
ophæves.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af ændringerne i lov
om aktiv socialpolitik, da der fremadrettet ikke vil kunne udbetales uddan-
nelseshjælp fra og med den 1. juli 2024 og der er ikke tiltænkt ændringer i
retstilstanden i forhold til beregning af kommunernes finansieringsbeløb.
Til nr. 4
Som følge af ændringerne i kontanthjælpssystemet, hvor der fremadrettet
alene vil kunne udbetales kontanthjælp, er der behov for at ændre bestem-
melsen i § 3, stk. 1, nr. 14.
Det foreslås, at
§ 3, stk. 1, nr. 14,
som bliver nr. 13, ophæves.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af ændringerne i lov
om aktiv socialpolitik, hvor ydelserne selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
og overgangsydelse ikke længere vil kunne udbetales fra og med den 1. juli
421
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
2025, og der er ikke tiltænkt ændringer i retstilstanden i forhold til beregning
af kommunernes finansieringsbeløb.
Til nr. 5
Som følge af, at kontanthjælpsmodtagere m.v. ikke længere skal kunne få
særlig støtte, og § 34 derfor ophæves, er der behov for at henvise til den
foreslåede bestemmelse i § 87, jf. lovforslagets § 1, nr. 110, i lov om aktiv
socialpolitik i forhold til målgrupper, som forsat vil kunne modtage særlig
støtte.
Det foreslås derfor, at henvisningen i
§ 3, stk. 1, nr. 15,
som bliver nr. 13,
ændres fra »§ 34« til »§ 87«.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af ændringerne i lov
om aktiv socialpolitik, da særlig støtte ikke længere vil kunne udbetales til
kontanthjælpsmodtagere m.v. fra og med den 1. juli 2025, og der er ikke
tiltænkt ændringer i retstilstanden i forhold til beregning af kommunernes
finansieringsbeløb.
Til nr. 6
Som følge af ændringerne i § 3, stk. 1, i lov om kommunernes finansiering
af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne er der behov for at ændre henvisningerne i § 5, stk.
2.
Det foreslås derfor, at der i
§ 5, stk. 2,
ændres fra »4-10« til »4-9«, og at
»12-14« ændres til »11-13«.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af ændringerne i lov
om aktiv socialpolitik og der er ikke tiltænkt ændringer i retstilstanden i for-
hold til beregning af kommunernes finansieringsbeløb.
Til nr. 7.
Som følge af ændringerne i § 3, stk. 1, i lov om kommunernes finansiering
af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne er der behov for at ændre henvisningerne i § 5, stk.
3.
Det foreslås derfor, at der i
§ 5, stk. 3,
ændres fra »§ 3, stk. 1, nr. 1, 2, 11,
15 og16« til »§ 3, stk. 1, nr. 1, 2, 10, 13 og 14«.
422
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af ændringerne i lov
om aktiv socialpolitik og der er ikke tiltænkt ændringer i retstilstanden i for-
hold til beregning af kommunernes finansieringsbeløb.
Til § 12
Til nr. 1
I den gældende lov om social pension henvises der i § 29, stk. 5, 2. pkt. til
”uddannelseshjælp” og ”selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs-
ydelse”.
Det foreslås i
§ 29, stk. 5, 2. pkt.,
at »uddannelseshjælp,« og »selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse,« udgår.
Ændringerne er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for
hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvfor-
sørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kon-
tanthjælp erstattes af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grund-
sats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende samt eventuelle tillæg, som til-
deles på baggrund af personens personlige forhold. Henvisningen til kon-
tanthjælp i den nye ydelsesstruktur omfatter alle de nuværende former for
hjælp og dermed også både hjælp til personer, der ikke opfylder opholds-
og beskæftigelseskravet i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, og
hjælp til personer, som opfylder opholds- og beskæftigelseskravet eller ikke
er omfattet af disse krav. Henvisningen til tillæg i den nye ydelsesstruktur
omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke for-
sørgere, særligt ungetillæg og tilpasningstillæg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.16.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 2
I den gældende lov om social pension henvises der i § 31, stk. 3, § 32 c, stk.
2, § 46 d, stk. 1 og 3, § 46 f, stk. 1 og 3, og § 48 a, stk. 3 til ”selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3”.
Det foreslås i
§ 31, stk. 3, § 32 c, stk. 2, § 46 d, stk. 1
og
3, § 46 f, stk. 1
og
3,
og
§ 48 a, stk. 3,
at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2,
med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18«.
423
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Ændringerne er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for
hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvfor-
sørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kon-
tanthjælp erstattes af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grund-
sats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende samt eventuelle tillæg, som til-
deles på baggrund af personens personlige forhold. Henvisningen til kon-
tanthjælp i den nye ydelsesstruktur omfatter alle de nuværende former for
hjælp og dermed også både hjælp til personer, der ikke opfylder opholds-
og beskæftigelseskravet i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, og
hjælp til personer, som opfylder opholds- og beskæftigelseskravet eller ikke
er omfattet af disse krav. Henvisningen til tillæg i den nye ydelsesstruktur
omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke for-
sørgere, særligt ungetillæg og tilpasningstillæg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.16.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 3
I den gældende lov om social pension henvises der i § 32 a, stk. 3, nr. 4, §
32 d, stk. 1 og § 48 b, stk. 1 til ”selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, over-
gangsydelse” og ”uddannelseshjælp”.
Det foreslås i
§ 32 a, stk. 3, nr. 4, § 32 d, stk. 1
og
§ 48 b, stk. 1,
at »selvfor-
sørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse,« og », uddannelseshjælp«
udgår.
Ændringerne er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for
hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvfor-
sørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kon-
tanthjælp erstattes af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grund-
sats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende samt eventuelle tillæg, som til-
deles på baggrund af personens personlige forhold. Henvisningen til kon-
tanthjælp i den nye ydelsesstruktur omfatter alle de nuværende former for
hjælp og dermed også både hjælp til personer, der ikke opfylder opholds-
og beskæftigelseskravet i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, og
hjælp til personer, som opfylder opholds- og beskæftigelseskravet eller ikke
er omfattet af disse krav. Henvisningen til tillæg i den nye ydelsesstruktur
omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke for-
sørgere, særligt ungetillæg og tilpasningstillæg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.16.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
424
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Til nr. 4
Det følger af § 46 d, stk. 1, nr. 7, i lov om lov om social pension, at pensio-
nen efter §§ 31, 32 c eller 48 a i lov om social pension, i en periode på 3 år
højst kan udgøre et beløb, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik,
hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101
a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i
udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør
af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den
periode, som dommen omfatter, har modtaget selvforsørgelses- og hjemrej-
seydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revaliderings-
ydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i
jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
Med lovforslagets § 1, nr. 35, foreslås en ny ydelsesstruktur, hvor de nuvæ-
rende ydelser i kontanthjælpssystemet erstattes af tre nye satser: Mindste-
sats, grundsats og forhøjet sats. Dertil kommer en sats for hjemmeboende
personer under 30 år, der bor hos en eller begge forældre. De tre satser og
satsen for hjemmeboende vil samlet set blive benævnt kontanthjælp, jf. for-
slaget til en ny § 16. Som konsekvens heraf vil de gældende benævnelser
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp
og kontanthjælp, som i det nugældende kontanthjælpssystem er en bestemt
form for hjælp, udgå.
Det foreslås i
§ 46 d, stk. 1, nr. 7,
i lov social pension, at ændre »Selvforsør-
gelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontant-
hjælp« til: »Kontanthjælp«.
Formålet med ændringen er at opdatere henvisningen i § 46 d, stk. 1, nr. 7,
således at der henvises til kontanthjælp, som dette er defineret i forslaget til
en ny § 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 35.
For sprogligt at fastholde en enkelthed i bestemmelsens udformning foreslås
det samtidigt, at henvisningen til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, som er benævnelserne
for de ydelser, der kan ydes i dag, ikke videreføres. I stedet foreslås det, at
det ved en overgangbestemmelse fastsættes, at den nugældende bestem-
melse fortsat vil finde anvendelse for forhold begået før lovens ikrafttræden.
Der henvises til overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 29, stk. 7, og be-
mærkningerne hertil.
425
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Der er med forslaget ikke tiltænkt en ændring af den gældende retstilstand.
Når Udbetaling Danmark skal vurdere, i de tilfælde, hvor en person bliver
dømt for overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114
d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk.
1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til
danske statsborgere m.v., om pensionen efter §§ 31, 32 c eller 48 a i lov om
social pension, i en periode på 3 år højst kan udgøre et beløb, der svarer til
den foreslåede mindstesats, jf. § 16, stk. 2, som affattet ved lovforslagets §
1, nr. 35, vil det således fortsat have betydning, om personen har modtaget
integrationsydelse eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs-
ydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i den periode, som dommen
omfatter. Udbetaling Danmark vil derfor fortsat skulle undersøge, om dette
har været tilfældet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger
om en ny ydelsesstruktur og til pkt. 3.13.4. om konsekvensændringer som
følge af ny benævnelse af hjælpen.
Til nr. 5
I den gældende lov om social pension henvises i § 46 g, stk. 1 og 3 til ”selv-
forsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2”.
Det foreslås i
§ 46 g, stk. 1
og
3,
at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2« til: »kontanthjælp efter § 16,
stk. 2«.
Ændringerne er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for
hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvfor-
sørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kon-
tanthjælp erstattes af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grund-
sats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende samt eventuelle tillæg, som til-
deles på baggrund af personens personlige forhold. Henvisningen til kon-
tanthjælp i den nye ydelsesstruktur omfatter alle de nuværende former for
hjælp og dermed også både hjælp til personer, der ikke opfylder opholds-
og beskæftigelseskravet i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, og
hjælp til personer, som opfylder opholds- og beskæftigelseskravet eller ikke
er omfattet af disse krav. Henvisningen til tillæg i den nye ydelsesstruktur
omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke for-
sørgere, særligt ungetillæg og tilpasningstillæg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.16.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
426
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Til § 13
Til nr. 1
Det følger af § 71 b, stk. 1, nr. 7, i lov om sygedagpenge, at en person ikke
har ret til sygedagpenge fra kommunen i en periode på 3 år, hvis personen
ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114
c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelo-
vens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i
lov om pas til danske statsborgere m.v., og personen for den periode, som
dommen omfatter, har modtaget integrationsydelse, selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revali-
deringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbs-
ydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv social-
politik.
Med lovforslagets § 1, nr. 35, foreslås en ny ydelsesstruktur, hvor de nuvæ-
rende ydelser i kontanthjælpssystemet erstattes af tre nye satser: Mindste-
sats, grundsats og forhøjet sats. Dertil kommer en sats for hjemmeboende
personer under 30 år, der bor hos en eller begge forældre. De tre satser og
satsen for hjemmeboende vil samlet set blive benævnt kontanthjælp, jf. for-
slaget til en ny § 16. Som konsekvens heraf vil de gældende benævnelser
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp
og kontanthjælp, som i det nugældende kontanthjælpssystem er en bestemt
form for hjælp, udgå.
Det foreslås i
§ 71 b, stk. 1, nr. 7,
i lov om sygedagpenge, at ændre »Inte-
grationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ud-
dannelseshjælp, kontanthjælp« til: »Kontanthjælp«.
Formålet med ændringen er at opdatere henvisningen i § 71 b, stk. 1, nr. 7,
således at der henvises til kontanthjælp, som dette er defineret i forslaget til
en ny § 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 35.
For sprogligt at fastholde en enkelthed i bestemmelsens udformning foreslås
det samtidigt, at henvisningen i bestemmelsen til den tidligere integrations-
ydelse og henvisningen til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs-
ydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, som er benævnelserne for de
ydelser, der kan ydes i dag, ikke videreføres. I stedet foreslås det, at det ved
en overgangbestemmelse fastsættes, at den nugældende bestemmelse fortsat
vil finde anvendelse for forhold begået før lovens ikrafttræden. Der henvises
til overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 29, stk. 7, og bemærkningerne
hertil.
427
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Der er med forslaget ikke tiltænkt en ændring af den gældende retstilstand.
Når kommunen skal vurdere, om en person, der bliver dømt for overtrædelse
af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g
for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejse-
forbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere
m.v., skal miste retten til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, i en
periode på 3 år, vil det således fortsat have betydning, om personen har mod-
taget integrationsydelse eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, over-
gangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i den periode, som dom-
men omfatter. Kommunen vil derfor fortsat skulle undersøge, om dette har
været tilfældet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger
om en ny ydelsesstruktur og til pkt. 3.13.4. om konsekvensændringer som
følge af ny benævnelse af hjælpen.
Til § 14
Til nr. 1
Det følger af § 12 i, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark, at Udbetaling
Danmark i en 13-årig periode skal samkøre eller sammenstille oplysninger
om personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over-
gangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, og som har
modtaget en afgørelse om tilbagebetaling efter § 91, stk. 1, nr. 5, i lov om
aktiv socialpolitik eller ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en over-
trædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet
er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt., med oplys-
ninger fra indkomstregisteret og med nødvendige indtægtsoplysninger fra
andre registre, herunder fra andre myndigheder, med henblik på kontrol af,
at personerne ikke modtager hjælp i form af uddannelseshjælp eller kontant-
hjælp uden at opfylde opholdskravet, jf. § 11, stk. 3-5, i lov om aktiv soci-
alpolitik.
Det foreslås i
§ 12 i, stk. 3,
i lov om Udbetaling Danmark, at ændre »selv-
forsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og
3« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2«, og at »hjælp i form af uddannelses-
hjælp eller« udgår.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om en ny ydelses-
struktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37,
428
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses-
hjælp og kontanthjælp erstattes af kontanthjælp med en af satserne mindste-
sats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende samt eventuelle til-
læg, som tildeles på baggrund af personens personlige forhold. Henvisnin-
gen til kontanthjælp i den nye ydelsesstruktur omfatter alle de nuværende
former for hjælp. Henvisningen til tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter
børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke forsørgere, sær-
ligt ungetillæg og tilpasningstillæg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.16. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af § 12 j, stk. 2, nr. 3, i lov om Udbetaling Danmark, at et pensi-
onsinstitut, jf. lovens § 12 j, stk. 7, skal videregive cpr-numre på kunder til
Udbetaling Danmark, med henblik på at Udbetaling Danmark udsøger kun-
der, som kan have behov for rådgivning i det enkelte pensionsinstitut om
påvirkningen af indkomstafhængige ydelser, når kunden er eller kan blive
omfattet af en aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangs-
sum i en obligatorisk arbejdsmarkedspension. Udbetaling Danmark anven-
der cpr-numrene til gennem registersamkøring at udsøge kunder, der selv
modtager, eller hvis ægtefælle, samlever eller husstandsmedlem modtager
en eller flere af følgende indkomstafhængige ydelser, hvor kundens indbe-
taling til aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum
indgår i den personlige indkomst: Kontanthjælp, uddannelseshjælp, integra-
tionsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse ef-
ter lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås i
§ 12 j, stk. 2, nr. 3,
at », uddannelseshjælp, integrationsydelse,
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse
« udgår.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om en ny ydelses-
struktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37,
hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses-
hjælp og kontanthjælp erstattes af kontanthjælp med en af satserne mindste-
sats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende samt eventuelle til-
læg, som tildeles på baggrund af personens personlige forhold. Henvisnin-
gen til kontanthjælp i den nye ydelsesstruktur omfatter alle de nuværende
former for hjælp. Henvisningen til tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter
børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke forsørgere, sær-
ligt ungetillæg og tilpasningstillæg. Der er med dette forslag ikke tiltænkt
en ændring i retstilstanden, men en tilpasning i forhold til lovforslagets nye
ydelsesstruktur.
429
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.16. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 15
Til nr. 1
Det følger af den gældende § 87, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v.
til børn og unge, at det er en betingelse for at få tilskud til pasning af egne
børn, at ansøgeren ikke er omfattet af § 13, stk. 10, og § 13 f, stk. 1-4, jf. §
26, stk. 4-10, i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås i
§ 87, stk. 1, nr. 3,
at », og § 13 f, stk. 1-4, jf.« udgår, og at »§
26, stk. 4-10« ændres til: »§ 26, stk. 4«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om en ny ydelses-
struktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37,
hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses-
hjælp og kontanthjælp erstattes af kontanthjælp med en af satserne mindste-
sats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende samt eventuelle til-
læg, som tildeles på baggrund af personens personlige forhold. Henvisnin-
gen til kontanthjælp i den nye ydelsesstruktur omfatter alle de nuværende
former for hjælp. Henvisningen til tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter
børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke forsørgere, sær-
ligt ungetillæg og tilpasningstillæg. Med lovforslagets § 1, nr. 29, ophæves
de gældende regler i §§ 13 f-13 h, som omhandler 225-timersreglen, hvor-
efter hver ægtefælle i et ægtepar og ugifte personer, der modtager hjælp,
skal opfylde et arbejdskrav på 225-timers ordinært og ustøttet arbejde inden
for de seneste 12 kalendermåneder for ikke at få nedsat hjælpen. Med lov-
forslagets § 1, nr. 47, ophæves de gældende regler i § 26, stk. 5-9, som om-
handler beregning af hjælpen til ægtepar, der er omfattet af 225-timersreg-
len. Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at 225-timersreglen
ophæves.
Til § 16
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende § 50, stk. 3 i lov om folkeskolen, at hvis en
person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangs-
ydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i henhold til §§ 22-25 i lov om
aktiv socialpolitik, har undladt at betale for skolefritidsordning, jf. lovens §
3, stk. 7, kan kommunalbestyrelsen tilbageholde den fremtidige månedlige
betaling i den fremtidige selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over-
gangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
430
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslås i
§ 50, stk. 3,
at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
eller overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i henhold til §§
22-25« til: »kontanthjælp i henhold til § 16«, og »selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp«
ændres til »kontanthjælp«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om en ny ydelses-
struktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37,
hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses-
hjælp og kontanthjælp erstattes af kontanthjælp med en af satserne mindste-
sats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende samt eventuelle til-
læg, som tildeles på baggrund af personens personlige forhold. Henvisnin-
gen til kontanthjælp i den nye ydelsesstruktur omfatter alle de nuværende
former for hjælp og dermed også både hjælp til personer, der ikke opfylder
opholds- og beskæftigelseskravet i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv social-
politik, og hjælp til personer, som opfylder opholds- og beskæftigelseskra-
vet eller ikke er omfattet af disse krav.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.17.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til § 17
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende § 1 i lov om betaling for visse uddannelsesak-
tiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at kom-
munen efter bestemmelserne i denne lov afholder udgifter til uddannelse af
personer omfattet af § 1, stk. 2, på uddannelsesinstitutioner m.fl., der i hen-
hold til Undervisningsministeriets lovgivning er berettigede til at modtage
tilskud eller bevilling fra Undervisningsministeriet.
Af bestemmelsens stk. 2 fremgår, at loven gælder for uddannelse af perso-
ner, der i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er omfattet af 1) § 6, nr. 1-
8, 2) § 6, nr. 9, og som modtager ledighedsydelse, eller 3) § 6, nr. 10, og
som under revalidering modtager revalideringsydelse, selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse, eller som under forrevalidering
modtager kontanthjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs-
ydelse, uddannelseshjælp eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpo-
litik.
431
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslås i
§ 1, stk. 2, nr. 3,
at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse eller overgangsydelse,« til: »kontanthjælp«, og »kontanthjælp, selv-
forsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp« æn-
dres til »kontanthjælp«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om en ny ydelses-
struktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37,
hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses-
hjælp og kontanthjælp erstattes af kontanthjælp med en af satserne mindste-
sats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende samt eventuelle til-
læg, som tildeles på baggrund af personens personlige forhold. Henvisnin-
gen til kontanthjælp i den nye ydelsesstruktur omfatter alle de nuværende
former for hjælp og dermed også både hjælp til personer, der ikke opfylder
opholds- og beskæftigelseskravet i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv social-
politik, og hjælp til personer, som opfylder opholds- og beskæftigelseskra-
vet eller ikke er omfattet af disse krav.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.17.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til § 18
Til nr. 1
I den gældende § 14, stk. 2, litra a, i lov om kommunal udligning og gene-
relle tilskud til kommuner, henvises der til ”Kontanthjælp, uddannelses-
hjælp, aktivitetstillæg, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs-
ydelse”.
Det foreslås i
§ 14, stk. 2, litra a,
at ændre »kontanthjælp, uddannelseshjælp,
aktivitetstillæg, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse« til:
»kontanthjælp«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om en ny ydelses-
struktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37,
hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses-
hjælp og kontanthjælp erstattes af kontanthjælp med en af satserne mindste-
sats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende samt eventuelle til-
læg, som tildeles på baggrund af personens personlige forhold. Henvisnin-
gen til kontanthjælp i den nye ydelsesstruktur omfatter alle de nuværende
former for hjælp. Henvisningen til tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter
432
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke forsørgere, sær-
ligt ungetillæg og tilpasningstillæg. Aktivitetstillægget jf. den nugældende
§ 24 ophæves ligeledes jf. lovforslagets § 1, nr. 43.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.17.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 2
I den gældende § 14, stk. 2, litra b, i lov om kommunal udligning og gene-
relle tilskud til kommuner, henvises der til ”kontanthjælps-, uddannelses-
hjælps-” og ”overgangsydelses-”.
Det foreslås i
§ 14, stk. 2, litra b,
at ændre »kontanthjælps-, uddannelses-
hjælps-, overgangsydelses-« til: »kontanthjælps-«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om en ny ydelses-
struktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37,
hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses-
hjælp og kontanthjælp erstattes af kontanthjælp med en af satserne mindste-
sats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende samt eventuelle til-
læg, som tildeles på baggrund af personens personlige forhold. Henvisnin-
gen til kontanthjælp i den nye ydelsesstruktur omfatter alle de nuværende
former for hjælp. Henvisningen til tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter
børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke forsørgere, sær-
ligt ungetillæg og tilpasningstillæg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.17.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til § 19 (Kildeskatteloven)
Til nr. 1
Det følger af den gældende § 49 a, stk. 3, nr. 2, litra e, i kildeskatteloven, at
den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der skal foretages
indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, ud over de indkomster, der er nævnt
i lovens § 49 a, stk. 1 og 2, omfatter indbetalinger til Arbejdsmarkedets Til-
lægspension, som foretages for modtagere af kontanthjælp, revaliderings-
ydelse eller ledighedsydelse efter §§ 25, 52 og 74 d i lov om aktiv socialpo-
litik.
Det foreslås i
§ 49 a, stk. 3, nr. 2, litra e,
at ændre »§§ 25, 52 og 74 d« til:
»§ 16, stk. 1, nr. 2, § 71 og § 74 d«.
433
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om en ny ydelses-
struktur for hjælp i kontanthjælpssystemet og forslaget om tilpasning af reg-
lerne om kontanthjælpsmodtageres indbetaling til Arbejdsmarkedets Til-
lægspension (ATP), jf. lovforslagets § 1, nr. 41 og § 1, nr. 98-102. Med disse
forslag skal der indbetales ATP-bidrag for kontanthjælpsmodtagere, der
modtager forhøjet sats efter den i § 1, nr. 35, foreslåede nye § 16, stk. 1, nr.
2. Henvisningen i kildeskattelovens § 49 a, stk. 3, nr. 2, litra e, til den nu-
gældende § 25 om kontanthjælp i lov om aktiv socialpolitik foreslås derfor
ændret til den foreslåede § 16, stk. 1, nr. 2.
§ 52 i lov om aktiv socialpolitik blev ophævet ved ændringslov nr. 551 af 7.
maj 2019. I samme ændringslov blev kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik
indsat, hvor taksterne for revalideringsydelsen nu reguleres i § 71 i lov om
aktiv socialpolitik. Den foreslåede lovændring om at ændre henvisning fra
§ 52 til § 71 i lov om aktiv socialpolitik, er derfor en konsekvens af lov nr.
551 af 7. maj 2019, så henvisningen til revalideringsydelsen i kildeskattelo-
ven tilpasses.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.17.4 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til § 20
Til nr. 1
I bekendtgørelse af lov om påligningen af indkomstskat til staten (lignings-
loven) § 7, nr. 9 oplistes en række offentlige ydelser, der ikke indgår i den
skattepligtige indkomst.
Det foreslås, at i
§ 7, nr. 9,
om forhold der ikke medregnes i den skatteplig-
tige indkomst, indsættes efter »ydelser efter § 59, stk. 1, 2. pkt., og § 89, stk.
5, i barnets lov,«: »ydelser efter § 86 i lov om aktiv socialpolitik,«.
Det betyder, at fritidstillægget ikke medregnes i den skattepligtige ind-
komst.
Til § 21
Til nr. 1.
I den gældende § 25, stk. 7, nr. 11, i pensionsbeskatningsloven henvises der
til §§ 14 og 15 i lov om aktiv socialpolitik.
434
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslås i
§ 25, stk. 7, nr. 11,
i pensionsbeskatningsloven at ændre »§§
14 og 15« til: »§ 14«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af ophævelsen af § 15, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 34.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.10. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til § 22
Til nr. 1
I de gældende §§ 51 b, stk. 1, 1. pkt., 51 c, stk. 1, 59, stk. 6, nr. 5., i lov om
almene boliger, henvises der til ”selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, over-
gangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp”.
Det foreslås i
§ 51 b, stk. 1, 1. pkt., § 51 c, stk. 1, § 59, stk. 6, nr. 5.,
at ændre
»selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp
eller kontanthjælp« til: »kontanthjælp«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om en ny ydelses-
struktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37,
hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses-
hjælp og kontanthjælp erstattes af kontanthjælp med en af satserne mindste-
sats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende samt eventuelle til-
læg, som tildeles på baggrund af personens personlige forhold. Henvisnin-
gen til kontanthjælp i den nye ydelsesstruktur omfatter alle de nuværende
former for hjælp og dermed også både hjælp til personer, der ikke opfylder
opholds- og beskæftigelseskravet i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv social-
politik, og hjælp til personer, som opfylder opholds- og beskæftigelseskra-
vet eller ikke er omfattet af disse krav. Henvisningen til tillæg i den nye
ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til
enlige ikke forsørgere, særligt ungetillæg og tilpasningstillæg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.16.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 2
I den gældende § 59, stk. 7, 1. pkt., i lov om almene boliger, henvises der til
”selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse” og ”kontant-
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik”.
435
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslås i § 59, stk. 7, 1. pkt., at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse eller overgangsydelse« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2, i lov om
aktiv socialpolitik«, og at ændre »kontanthjælp efter« til: »kontanthjælp ef-
ter § 16, stk. 1, i«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om en ny ydelses-
struktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37,
hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses-
hjælp og kontanthjælp erstattes af kontanthjælp med en af satserne mindste-
sats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende samt eventuelle til-
læg, som tildeles på baggrund af personens personlige forhold. Henvisnin-
gen til kontanthjælp i den nye ydelsesstruktur omfatter alle de nuværende
former for hjælp og dermed også både hjælp til personer, der ikke opfylder
opholds- og beskæftigelseskravet i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv social-
politik, og hjælp til personer, som opfylder opholds- og beskæftigelseskra-
vet eller ikke er omfattet af disse krav. Henvisningen til tillæg i den nye
ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til
enlige ikke forsørgere, særligt ungetillæg og tilpasningstillæg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.17.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til § 23
Til nr. 1
I den gældende § 7, stk. 4, nr. 2, i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-
loven), henvises der til ”uddannelseshjælp efter § 23”.
Det foreslås i
§ 7, stk. 4, nr. 2,
at ændre »eller modtager uddannelseshjælp
efter § 23 i lov om aktiv socialpolitik« til: »eller modtager kontanthjælp efter
§ 16, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, uden at have en erhvervskompeten-
cegivende uddannelse«.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af forslaget om en ny ydelses-
struktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37,
hvor bl.a. uddannelseshjælp erstattes af kontanthjælp med grundsats efter
den foreslåede § 16, stk. 1, nr. 1. Personens uddannelsesmæssig baggrund
har ikke betydning for indplacering i den nye ydelsesstruktur, men grundsats
efter § 16, stk. 1, nr. 1, betinges af, at personen ikke er fyldt 30 år. Det er
derfor nødvendigt at indsætte en betingelse i § 10 d, stk. 2, om, at modtage-
ren af kontanthjælp ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse.
436
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.17.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til § 24
Til nr. 1
I den gældende lov om integration af udlændinge i Danmark henvises der i
§ 4, stk. 1, § 4, stk. 4, 2. pkt., og § 5, stk. 2 til ”selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelse eller overgangsydelse”.
Det foreslås i
§ 4, stk. 1, § 4, stk. 4, 2. pkt.,
og
§ 5, stk. 2,
at ændre »selvfor-
sørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse« til: »kontanthjælp ef-
ter § 16, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik«, og at »og lov om aktiv social-
politik« udgår.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af forslaget om en ny ydelses-
struktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37,
hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses-
hjælp og kontanthjælp erstattes af kontanthjælp med en af satserne mindste-
sats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende samt eventuelle til-
læg, som tildeles på baggrund af personens personlige forhold. Henvisnin-
gen til kontanthjælp i den nye ydelsesstruktur omfatter alle de nuværende
former for hjælp og dermed også både hjælp til personer, der ikke opfylder
opholds- og beskæftigelseskravet i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv social-
politik, og hjælp til personer, som opfylder opholds- og beskæftigelseskra-
vet eller ikke er omfattet af disse krav. Henvisningen til tillæg i den nye
ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til
enlige ikke forsørgere, særligt ungetillæg og tilpasningstillæg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.17.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 2
I den gældende lov om integration af udlændinge i Danmark henvises der i
§ 16, stk. 3, § 23, stk. 1, og § 23 c, stk. 3, 1. pkt., til ”selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse”.
Det foreslås i
§ 16, stk. 3, § 23, stk. 1,
og
§ 23 c, stk. 3, 1. pkt.,
at ændre
»selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter« til:
»kontanthjælp efter § 16, stk. 2, i«.
437
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
De foreslåede ændringer er en konsekvens af forslaget om en ny ydelses-
struktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37,
hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses-
hjælp og kontanthjælp erstattes af kontanthjælp med en af satserne mindste-
sats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende samt eventuelle til-
læg, som tildeles på baggrund af personens personlige forhold. Henvisnin-
gen til kontanthjælp i den nye ydelsesstruktur omfatter alle de nuværende
former for hjælp og dermed også både hjælp til personer, der ikke opfylder
opholds- og beskæftigelseskravet i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv social-
politik, og hjælp til personer, som opfylder opholds- og beskæftigelseskra-
vet eller ikke er omfattet af disse krav. Henvisningen til tillæg i den nye
ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til
enlige ikke forsørgere, særligt ungetillæg og tilpasningstillæg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.17.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 3
I den gældende lov om integration af udlændinge i Danmark henvises der i
§ 16, stk. 7, § 16 a, stk. 1, nr. 1, § 20, stk. 1, 5. pkt., § 20, stk. 7, 1. pkt., §
23, stk. 6, § 23 b, stk. 1, 2. pkt., § 23 b, stk. 2, 2. pkt., § 23 f, stk. 2, 1. pkt.,
§ 26, stk. 1, § 26 a, stk. 2, 1. pkt., § 27, stk. 1, 1. pkt., § 27, stk. 2, og § 27 b,
stk. 1 til ”selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse”.
Det foreslås i
§ 16, stk. 7, § 16 a, stk. 1, nr. 1, § 20, stk. 1, 5. pkt., § 20, stk.
7, 1. pkt., § 23, stk. 6, § 23 b, stk. 1, 2. pkt., § 23 b, stk. 2, 2. pkt., § 23 f, stk.
2, 1. pkt., § 26, stk. 1, § 26 a, stk. 2, 1. pkt., § 27, stk. 1, 1. pkt., § 27, stk. 2,
og
§ 27 b, stk. 1,
at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over-
gangsydelse« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2, i lov om aktiv socialpoli-
tik«.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af forslaget om en ny ydelses-
struktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37,
hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses-
hjælp og kontanthjælp erstattes af kontanthjælp med en af satserne mindste-
sats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende samt eventuelle til-
læg, som tildeles på baggrund af personens personlige forhold. Henvisnin-
gen til kontanthjælp i den nye ydelsesstruktur omfatter alle de nuværende
former for hjælp og dermed også både hjælp til personer, der ikke opfylder
opholds- og beskæftigelseskravet i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv social-
politik, og hjælp til personer, som opfylder opholds- og beskæftigelseskra-
vet eller ikke er omfattet af disse krav. Henvisningen til tillæg i den nye
438
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til
enlige ikke forsørgere, særligt ungetillæg og tilpasningstillæg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.17.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 4
I den gældende lov om integration af udlændinge i Danmark henvises der i
§ 20, stk. 8, til ”selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangs-
ydelse”. Derudover henvises der til § 41 i lov om aktiv socialpolitik, som
imidlertid er ophævet.
Det foreslås i
§ 20, stk. 8,
at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejse eller
overgangsydelse« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2, i lov om aktiv social-
politik«, og », 40 a og 41« foreslås ændret til: »og 40 a«.
Den foreslåede ændring om at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejse eller
overgangsydelse« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2, i lov om aktiv social-
politik« er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i
kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontant-
hjælp erstattes af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats,
forhøjet sats og sats for hjemmeboende samt eventuelle tillæg, som tildeles
på baggrund af personens personlige forhold. Henvisningen til kontanthjælp
i den nye ydelsesstruktur omfatter alle de nuværende former for hjælp og
dermed også både hjælp til personer, der ikke opfylder opholds- og beskæf-
tigelseskravet i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, og hjælp til
personer, som opfylder opholds- og beskæftigelseskravet eller ikke er om-
fattet af disse krav. Henvisningen til tillæg i den nye ydelsesstruktur omfat-
ter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke forsørgere,
særligt ungetillæg og tilpasningstillæg.
Den foreslået ændring om at fjerne henvisningen til § 41 i lov om aktiv so-
cialpolitik er en tilpasning i forhold til at paragraffen blev ophævet ved lov
nr. 1558 af 27. december 2019.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.17.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 5
439
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
I den gældende lov om integration af udlændinge i Danmark henvises der i
§ 32, stk. 1 til ”selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller overgangsydel-
sen”.
Det foreslås i
§ 32, stk. 1,
at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen
eller overgangsydelsen« til: »kontanthjælpen efter § 16, stk. 2, i lov om aktiv
socialpolitik«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om en ny ydelses-
struktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37,
hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses-
hjælp og kontanthjælp erstattes af kontanthjælp med en af satserne mindste-
sats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende samt eventuelle til-
læg, som tildeles på baggrund af personens personlige forhold. Henvisnin-
gen til kontanthjælp i den nye ydelsesstruktur omfatter alle de nuværende
former for hjælp og dermed også både hjælp til personer, der ikke opfylder
opholds- og beskæftigelseskravet i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv social-
politik, og hjælp til personer, som opfylder opholds- og beskæftigelseskra-
vet eller ikke er omfattet af disse krav. Henvisningen til tillæg i den nye
ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til
enlige ikke forsørgere, særligt ungetillæg og tilpasningstillæg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.17.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 6
I den gældende lov om integration af udlændinge i Danmark henvises der i
§ 32, stk. 2 to steder til ”selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over-
gangsydelse”.
To steder i
§ 32, stk. 2,
foreslås det at ændre »selvforsørgelses- og hjemrej-
seydelse eller overgangsydelse« til: »kontanthjælp«.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af forslaget om en ny ydelses-
struktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37,
hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses-
hjælp og kontanthjælp erstattes af kontanthjælp med en af satserne mindste-
sats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende samt eventuelle til-
læg, som tildeles på baggrund af personens personlige forhold. Henvisnin-
gen til kontanthjælp i den nye ydelsesstruktur omfatter alle de nuværende
former for hjælp og dermed også både hjælp til personer, der ikke opfylder
440
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
opholds- og beskæftigelseskravet i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv social-
politik, og hjælp til personer, som opfylder opholds- og beskæftigelseskra-
vet eller ikke er omfattet af disse krav. Henvisningen til tillæg i den nye
ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til
enlige ikke forsørgere, særligt ungetillæg og tilpasningstillæg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.17.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 7
Det fremgår af § 39 a i lov om integration af udlændinge i Danmark, at ud-
lændinge, der er omfattet af reglerne i lovens kapitel 6, ikke kan modtage
hjælp efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik. Dette gælder dog ikke
hjælp efter §§ 81 a og 82 a i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås i
§ 39 a, 2. pkt.,
at ændre »og 82 a« til: », 82 a og 82 b«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om en ny rettigheds-
baseret betaling af medicin, jf. lovforslagets § 1, nr. 107, hvorefter kommu-
nen yder hjælp til betaling af tilskudsberettiget medicin til personer, som
modtager kontanthjælp efter lovforslagets § 16, når personen har modtaget
kontanthjælp i 12 måneder ud af de seneste 18 måneder.
Med den foreslåede ændring vil persongruppen i § 39 a i lov om integration
af udlændinge i Danmark derfor have adgang til det foreslåede rettigheds-
baserede medicintilskud.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.11. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
I den gældende lov om integration af udlændinge i Danmark henvises der i
§ 52, stk. 1, 1. pkt. til ”selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangs-
ydelse” og ”selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller overgangsydelsen”.
Det foreslås i
§ 52, stk. 1, 1. pkt.,
at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse eller overgangsydelse« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2, i lov om
aktiv socialpolitik«, og at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen el-
ler overgangsydelsen« til: »kontanthjælpen«.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af forslaget om en ny ydelses-
struktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37,
441
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses-
hjælp og kontanthjælp erstattes af kontanthjælp med en af satserne mindste-
sats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende samt eventuelle til-
læg, som tildeles på baggrund af personens personlige forhold. Henvisnin-
gen til kontanthjælp i den nye ydelsesstruktur omfatter alle de nuværende
former for hjælp og dermed også både hjælp til personer, der ikke opfylder
opholds- og beskæftigelseskravet i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv social-
politik, og hjælp til personer, som opfylder opholds- og beskæftigelseskra-
vet eller ikke er omfattet af disse krav. Henvisningen til tillæg i den nye
ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til
enlige ikke forsørgere, særligt ungetillæg og tilpasningstillæg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.17.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 9
I den gældende lov om integration af udlændinge i Danmark henvises der i
§ 52, stk. 1, 2. pkt. til ”selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller over-
gangsydelsen”.
Det foreslås i
§ 52, stk. 1, 2. pkt.,
at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelsen eller overgangsydelsen« til: »kontanthjælpen«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om en ny ydelses-
struktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37,
hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses-
hjælp og kontanthjælp erstattes af kontanthjælp med en af satserne mindste-
sats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende samt eventuelle til-
læg, som tildeles på baggrund af personens personlige forhold. Henvisnin-
gen til kontanthjælp i den nye ydelsesstruktur omfatter alle de nuværende
former for hjælp og dermed også både hjælp til personer, der ikke opfylder
opholds- og beskæftigelseskravet i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv social-
politik, og hjælp til personer, som opfylder opholds- og beskæftigelseskra-
vet eller ikke er omfattet af disse krav. Henvisningen til tillæg i den nye
ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til
enlige ikke forsørgere, særligt ungetillæg og tilpasningstillæg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.17.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 10
442
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
I den gældende lov om integration af udlændinge i Danmark henvises der et
sted i § 52, stk. 2, til ”selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangs-
ydelse” og to steder til ”selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller over-
gangsydelsen”.
Det foreslås i
§ 52, stk. 2,
at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
eller overgangsydelse« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2, i lov om aktiv
socialpolitik«, og to steder at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen
eller overgangsydelsen« til: »kontanthjælpen«.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af forslaget om en ny ydelses-
struktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37,
hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses-
hjælp og kontanthjælp erstattes af kontanthjælp med en af satserne mindste-
sats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende samt eventuelle til-
læg, som tildeles på baggrund af personens personlige forhold. Henvisnin-
gen til kontanthjælp i den nye ydelsesstruktur omfatter alle de nuværende
former for hjælp og dermed også både hjælp til personer, der ikke opfylder
opholds- og beskæftigelseskravet i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv social-
politik, og hjælp til personer, som opfylder opholds- og beskæftigelseskra-
vet eller ikke er omfattet af disse krav. Henvisningen til tillæg i den nye
ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til
enlige ikke forsørgere, særligt ungetillæg og tilpasningstillæg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.17.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 11
Det følger af den gældende § 52, stk. 3, nr. 1, i lov om integration af udlæn-
dinge i Danmark, at underskriver en modtager af selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelse eller overgangsydelse, jf. lovens § 2, stk. 2-4, der har pligt til at
underskrive en opholds- og selvforsørgelseserklæring, jf. § 19, stk. 1, 3. pkt.,
ikke erklæringen, foretager kommunen fradrag i selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelsen eller overgangsydelsen. Der kan alene foretages fradrag i selv-
forsørgelses- og hjemrejseydelsen eller overgangsydelsen én gang. Fradra-
get sker med tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, nr. 1, i lov om aktiv
socialpolitik for personer, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 4, i samme lov.
Det foreslås i
§ 52, stk. 3, nr. 1,
at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 4« til: »kontanthjælp efter
§ 16, stk. 2, nr. 2«.
443
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om en ny ydelses-
struktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37,
hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses-
hjælp og kontanthjælp erstattes af kontanthjælp med en af satserne mindste-
sats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende samt eventuelle til-
læg, som tildeles på baggrund af personens personlige forhold. Henvisnin-
gen til kontanthjælp i den nye ydelsesstruktur omfatter alle de nuværende
former for hjælp og dermed også både hjælp til personer, der ikke opfylder
opholds- og beskæftigelseskravet i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv social-
politik, og hjælp til personer, som opfylder opholds- og beskæftigelseskra-
vet eller ikke er omfattet af disse krav. Henvisningen til tillæg i den nye
ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til
enlige ikke forsørgere, særligt ungetillæg og tilpasningstillæg.
Henvisningen til lovforslagets § 16, stk. 2, nr. 2, er satsen til hjemmeboende
personer under 30 år, der bor hos en eller begge forældre, som er den tilsva-
rende sats i den nugældende § 22, stk. 2, nr. 4, som ligeledes gælder for
personer under 30 år, der bor hos en eller begge forældre.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.17.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 12
Det følger af den gældende § 52, stk. 3, nr. 2, i lov om integration af udlæn-
dinge i Danmark, at underskriver en modtager af selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelse eller overgangsydelse, jf. lovens § 2, stk. 2-4, der har pligt til at
underskrive en opholds- og selvforsørgelseserklæring, jf. § 19, stk. 1, 3. pkt.,
ikke erklæringen, foretager kommunen fradrag i selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelsen eller overgangsydelsen. Der kan alene foretages fradrag i selv-
forsørgelses- og hjemrejseydelsen eller overgangsydelsen én gang. Fradra-
get sker med tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, nr. 2, i lov om aktiv
socialpolitik for personer, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 3, i samme lov.
Det foreslås i
§ 52, stk. 3, nr. 2,
at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 3« til: »kontanthjælp efter
§ 16, stk. 2, nr. 1«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om en ny ydelses-
struktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37,
hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses-
444
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
hjælp og kontanthjælp erstattes af kontanthjælp med en af satserne mindste-
sats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende samt eventuelle til-
læg, som tildeles på baggrund af personens personlige forhold. Henvisnin-
gen til kontanthjælp i den nye ydelsesstruktur omfatter alle de nuværende
former for hjælp og dermed også både hjælp til personer, der ikke opfylder
opholds- og beskæftigelseskravet i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv social-
politik, og hjælp til personer, som opfylder opholds- og beskæftigelseskra-
vet eller ikke er omfattet af disse krav. Henvisningen til tillæg i den nye
ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til
enlige ikke forsørgere, særligt ungetillæg og tilpasningstillæg.
Henvisningen til lovforslagets § 16, stk. 2, nr. 1 er den foreslåede mindste-
sats, som er den sats der stemmer bedst overens med den nugældende sats
efter § 22, stk. 2, nr. 3, som er for personer, der er fyldt 30 år, og personer
under 30 år, der ikke bor hos en eller begge forældre.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.17.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 13
Det følger af den gældende § 52, stk. 3, nr. 3, i lov om integration af udlæn-
dinge i Danmark, at underskriver en modtager af selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelse eller overgangsydelse, jf. lovens § 2, stk. 2-4, der har pligt til at
underskrive en opholds- og selvforsørgelseserklæring, jf. § 19, stk. 1, 3. pkt.,
ikke erklæringen, foretager kommunen fradrag i selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelsen eller overgangsydelsen. Der kan alene foretages fradrag i selv-
forsørgelses- og hjemrejseydelsen eller overgangsydelsen én gang. Fradra-
get sker med tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, nr. 3, i lov om aktiv
socialpolitik for personer, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 2, i samme lov.
Det foreslås i
§ 52, stk. 3, nr. 3,
at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 2« til: »kontanthjælp efter
§ 16, stk. 2, nr. 1, med tillæg efter § 17«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om en ny ydelses-
struktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37,
hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses-
hjælp og kontanthjælp erstattes af kontanthjælp med en af satserne mindste-
sats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende samt eventuelle til-
læg, som tildeles på baggrund af personens personlige forhold. Henvisnin-
gen til kontanthjælp i den nye ydelsesstruktur omfatter alle de nuværende
445
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
former for hjælp og dermed også både hjælp til personer, der ikke opfylder
opholds- og beskæftigelseskravet i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv social-
politik, og hjælp til personer, som opfylder opholds- og beskæftigelseskra-
vet eller ikke er omfattet af disse krav. Henvisningen til tillæg i den nye
ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til
enlige ikke forsørgere, særligt ungetillæg og tilpasningstillæg.
Henvisningen til lovforslagets § 16, stk. 2, nr. 1, er den foreslåede mindste-
sats. Tillæg efter § 17 er et månedligt børnetillæg på 2.687 kr. (2024-niveau)
til personer, der modtager kontanthjælp efter § 16, og som har forsørgelses-
pligt over for et eller flere børn under 18 år. Kontanthjælp efter § 16, stk. 2,
nr. 1, med tillæg efter § 17 stemmer bedst overens med den nugældende sats
efter § 22, stk. 2, nr. 2, som er for personer, der forsørger eget barn i hjemmet
og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.17.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 14
Det følger af den gældende § 52, stk. 3, nr. 4, i lov om integration af udlæn-
dinge i Danmark, at underskriver en modtager af selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelse eller overgangsydelse, jf. lovens § 2, stk. 2-4, der har pligt til at
underskrive en opholds- og selvforsørgelseserklæring, jf. § 19, stk. 1, 3. pkt.,
ikke erklæringen, foretager kommunen fradrag i selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelsen eller overgangsydelsen. Der kan alene foretages fradrag i selv-
forsørgelses- og hjemrejseydelsen eller overgangsydelsen én gang. Fradra-
get sker med tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, nr. 4, i lov om aktiv
socialpolitik for personer, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 1, i samme lov.
Det foreslås i
§ 52, stk. 3, nr. 4,
at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 1« til: »kontanthjælp efter
§ 16, stk. 2, nr. 1, med tillæg efter §§ 17 og 18«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om en ny ydelses-
struktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37,
hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses-
hjælp og kontanthjælp erstattes af kontanthjælp med en af satserne mindste-
sats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende samt eventuelle til-
læg, som tildeles på baggrund af personens personlige forhold. Henvisnin-
gen til kontanthjælp i den nye ydelsesstruktur omfatter alle de nuværende
former for hjælp og dermed også både hjælp til personer, der ikke opfylder
446
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
opholds- og beskæftigelseskravet i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv social-
politik, og hjælp til personer, som opfylder opholds- og beskæftigelseskra-
vet eller ikke er omfattet af disse krav. Henvisningen til tillæg i den nye
ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til
enlige ikke forsørgere, særligt ungetillæg og tilpasningstillæg.
Henvisningen til lovforslagets § 16, stk. 2, nr. 1 er den foreslåede mindste-
sats. Tillæg efter § 17 er det foreslåede månedlige børnetillæg på 2.687 kr.
(2024-niveau) til personer, der modtager kontanthjælp efter § 16, og som
har forsørgelsespligt over for et eller flere børn under 18 år. Tillæg efter §
18 er det foreslåede månedlige tillæg på 1.581 kr. (2024-niveau) til enlige
forsørgere, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1, eller § 16, stk.
2, nr. 1. Kontanthjælp efter § 16, stk. 2, nr. 1, med tillæg efter §§ 17 og 18
stemmer bedst overens med den nugældende sats efter § 22, stk. 2, nr. 1,
som er for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret
til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.17.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til § 25
Til nr. 1
I den gældende § 5, stk. 1, 2. pkt., i repatrieringsloven, henvises der til ”kon-
tanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse”.
Det foreslås i
§ 5, stk. 1, 2. pkt.,
at ændre »kontanthjælp, uddannelseshjælp,
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse« til: »kontant-
hjælp«.
Den foreslåede ændring om er en konsekvens af forslaget om en ny ydelses-
struktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37,
hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses-
hjælp og kontanthjælp erstattes af kontanthjælp med en af satserne mindste-
sats, grundsats, forhøjet sat og sats for hjemmeboende samt eventuelle til-
læg, som tildeles på baggrund af personens personlige forhold. Henvisnin-
gen til kontanthjælp i den nye ydelsesstruktur omfatter alle de nuværende
former for hjælp og dermed også både hjælp til personer, der ikke opfylder
opholds- og beskæftigelseskravet i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv social-
politik, og hjælp til personer, som opfylder opholds- og beskæftigelseskra-
vet eller ikke er omfattet af disse krav. Henvisningen til tillæg i den nye
447
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til
enlige ikke forsørgere, særligt ungetillæg og tilpasningstillæg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.17.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til § 26
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2025 og har virkning
fra den 1. juli 2025.
Forslaget indebærer, at personer, der modtager eller ansøger om hjælp i kon-
tanthjælpssystemet den 1. juli 2025 eller senere, vil blive omfattet af det nye
ydelsessystem, herunder nye rettigheder i form af ferieret, hjælp til medicin
og fritidstillæg, på dette tidspunkt.
Med det senere virkningstidspunkt vil kommunerne og Udbetaling Danmark
få tid til at forberede den digitale understøttelse af reglerne og tid til at vej-
lede personer, der allerede modtager hjælp i kontanthjælpssystemet forud
for virkningstidspunktet, om de kommende regler og betydningen heraf for
den enkelte person.
Det foreslås i
stk. 2,
at kommunen i perioden fra den 1. april 2025 til den 30.
juni 2025 skal træffe afgørelse om, hvilken sats en person, der modtager
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp
eller kontanthjælp i perioden mellem den 1. april 2025 og den 30. juni 2025,
skal modtage fra den 1. juli 2025 under forudsætning af, at personen fortsat
opfylder betingelserne for at modtage hjælp. Kommunen skal også træffe
afgørelse, om den pågældende vil have ret til tillæg efter de foreslåede §§
17-20, jf. lovforslagets § 1, nr. 35.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at der med lovforslagets § 1,
nr. 35, foreslås en ny ydelsesstruktur, og at alle personer, der pr. 1. juli 2025
modtager hjælp i kontanthjælpssystemet, vil skulle overgå til en ny sats.
I
stk. 3
foreslås, at lovens § 1, nr. 55-57, 67, 72 og 117, har virkning fra den
1. januar 2025.
Forslaget indebærer, at forslagene i lovforslagets § 1, nr. 55-57, om præci-
sering af personkredsen, som er omfattet af § 29, vil finde anvendelse fra
den 1. januar 2025. Forslaget ændrer ikke ved den gældende retstilstand.
448
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Forslaget indebærer endvidere, at forslagene i lovforslagets § 1, nr. 67 og
72, vil få virkning fra den 1. januar 2025. Begge forslag vedrører bestem-
melser, som ikke længere har virkning, og som derfor er overflødige.
Forslaget indebærer endeligt, at forslaget i § 1, nr. 117, om nyaffattelse af §
95 i lov om aktiv socialpolitik vil finde anvendelse fra den 1. januar 2025.
Til § 27
Det foreslås i
stk. 1,
at for personer, som er omfattet af forslaget til § 13, stk.
12, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 24, og
som ved lovens virkningstidspunkt har opnået ret til 4 ugers ferie med ydelse
efter de gældende regler i § 13, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik, skal
ferien holdes inden for de følgende 12 måneder, efter retten til ferien er op-
nået.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at retten til 4 ugers ferie med
ydelse for personer, der i 12 sammenhængende måneder forud for den 1. juli
2025 har opnået ret til ferie, vil følge den 12-måneders periode, som allerede
er påbegyndt. Har en person f.eks. opnået ret til 4 ugers ferie efter den gæl-
dende § 13, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik den 1. marts 2025, og per-
sonen i juni 2025 afholder 3 uger, vil personen ved lovens virkningstids-
punkt den 1. juli 2025 alene have ret til yderligere 1 uges ferie til afholdelse
inden den 1. marts 2026.
Det foreslås i
stk. 2,
at regler udstedt i medfør af § 13, stk. 16, i lov om aktiv
socialpolitik, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler
udstedt i medfør af § 13, stk. 14, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 24.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at beskæftigelsesministeren efter §
13, stk. 16, i lov om aktiv socialpolitik, efter forhandling med Beskæftigel-
sesrådet fastsætter nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk.
1-8, herunder regler om, hvornår kommunen skal kræve frigørelsesattest,
hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde. Efter bestemmelsens 2.
pkt. fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med udlændinge-
og integrationsministeren nærmere regler om anvendelsen af bestemmel-
serne i stk. 1-8 for personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse eller overgangsydelse, og som er omfattet af et selvforsørgelses- og
hjemrejseprogram eller introduktionsprogram efter integrationsloven. Der
er i medfør af denne bestemmelse udstedt bekendtgørelse nr. 1717 af 14.
december 2023 om rådighed for personer der ansøger om eller modtager
overgangsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder
449
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
åbenlyst uddannelsesparate, eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse eller kontanthjælp som jobparate, bekendtgørelse nr. 1716
af 14. december 2023 om rådighed for personer der ansøger om eller mod-
tager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses-
hjælp eller kontanthjælp som aktivitetsparate, og bekendtgørelse nr. 1216 af
28. september 2023 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ændret ved be-
kendtgørelse nr. 1757 af 20. december 2023. Ved lovforslagets § 1, nr. 25,
foreslås § 13 nyaffattet, hvilket bl.a. vil betyde, at hjemmelsbestemmelsen i
§ 13, stk. 16, vil blive § 13, stk. 14. Det foreslås derfor af ordenshensyn, at
regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, vil forblive i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af nye regler.
Det foreslås i
stk. 3,
at regler udstedt i medfør af § 13, stk. 17, i lov om aktiv
socialpolitik, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler
udstedt i medfør af § 13, stk. 15, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 24.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at beskæftigelsesministeren efter §
13, stk. 17, i lov om aktiv socialpolitik, fastsætter nærmere regler om opgø-
relse af 12 sammenhængende måneder med uddannelses- eller kontanthjælp
som nævnt i stk. 12, herunder hvordan ressourceforløbsydelse og perioder
med tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller re-
validering i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i samme
lov kan indgå i opgørelsen, og at der i medfør af denne bestemmelse er ud-
stedt bekendtgørelse nr. 1470 af 16. december 2019 om opgørelse af 12
sammenhængende måneder med uddannelseshjælp, kontanthjælp eller res-
sourceforløbsydelse i forbindelse med ferie. Ved lovforslagets § 1, nr. 24,
foreslås § 13 nyaffattet, hvilket bl.a. vil betyde, at hjemmelsbestemmelsen i
§ 13, stk. 17, vil blive § 13, stk. 15. Det foreslås derfor af ordenshensyn, at
regler fastsat i medfør af § 13, stk. 17, vil forblive i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af nye regler.
Det foreslås i
stk. 4,
at regler udstedt i medfør af § 13 a, stk. 5, i lov om aktiv
socialpolitik, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler
udstedt i medfør af § 13 a, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 25.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at beskæftigelsesministeren efter §
13 a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, fastsætter nærmere regler om job-
søgningsaktiviteter, jf. stk. 3, herunder indgåelsen af aftaler om jobsøg-
ningsaktiviteter m.v. Beskæftigelsesministeren kan for perioden fra og med
450
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023 endvidere fastsætte nær-
mere regler om dokumentation for jobsøgning m.v., jf. stk. 4. Der er i med-
før af denne bestemmelse udstedt bekendtgørelse nr. 1717 af 14. december
2023 om rådighed for personer der ansøger om eller modtager overgangs-
ydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst
uddannelsesparate, eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs-
ydelse eller kontanthjælp som jobparate, og bekendtgørelse nr. 1220 af 28.
september 2023 om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske
datavarehus på beskæftigelsesområde. Ved lovforslagets § 1, nr. 25, foreslås
§ 13 a nyaffattet, hvilket bl.a. vil betyde, at hjemmelsbestemmelsen i § 13
a, stk. 5, vil blive § 13 a, stk. 4. Det foreslås derfor af ordenshensyn, at regler
fastsat i medfør af § 13 a, stk. 5, vil forblive i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af nye regler.
Det foreslås i
stk. 5,
at reglerne om kommunens pligt til ved varslingsbrev
at vejlede ægtepar eller ugifte personer, der kan blive omfattet af § 13 f, stk.
1-8, jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 474 af 22. april 2020 om kommunernes pligt
til varsling, vejledning m.v. af modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, hvis hjælp
kan bortfalde eller blive nedsat som følge af 225-timersreglen, ikke finder
anvendelse i perioden fra og med den 1. januar 2025 til og med den 30. juni
2025.
Forslaget er en konsekvens af, at 225-timersreglen ophæves, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 41.
Det fremgår af den gældende § 13 f, stk. 17, i loven, at beskæftigelsesmini-
steren fastsætter nærmere regler om kommunens pligt til at sende varslings-
brev, vejlede om jobsøgning m.v. til ægtepar eller ugifte personer, der kan
blive omfattet af stk. 1-8. Denne bemyndigelsesbestemmelse er bl.a. ud-
møntet ved bekendtgørelse nr. 474 af 22. april 2020 om kommunernes pligt
til varsling, vejledning m.v. af modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, hvis hjælp
kan bortfalde eller blive nedsat som følge af 225-timersreglen , hvor der er
fastsat regler om, at kommunen skal for hver ægtefælle og for den ugifte
person beregne det tidspunkt, hvor hjælpen til en ægtefælle eller en ugift
person bortfalder eller nedsættes som følge af manglende opfyldelse af 225-
timersreglen (bortfaldsdatoen), og at kommunen senest 6 måneder før den
beregnede bortfaldsdato skal sende et varslingsbrev til ægtefællen eller den
ugifte person, der redegør for reglerne i lovens § 13 f, § 13 g, § 13 h og §
26, stk. 5-11, og de konsekvenser, det vil få for den pågældendes hjælp, hvis
451
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
vedkommende ikke opfylder lovens krav om ordinært og ustøttet arbejde
inden for en periode. Disse regler fremgår af bekendtgørelsens § 4.
Det foreslåede stk. 5 indebærer, at kommunerne ikke skal udsende vars-
lingsbreve til personer, hvor den beregnede dato for nedsættelse eller bort-
fald af hjælpen er den 1. juli 2025 eller senere. Udsendelsen af varslings-
breve til berørte personer, hvis forventede bortfaldsdato er den 1. juli 2025
eller senere, kan standses, når loven bliver stadfæstet.
Det foreslås i
stk. 6,
at en ægtefælle, hvis kontanthjælp m.v. er bortfaldet i
perioden fra den 1. januar 2025 til og med den 30. juni 2025 som følge af
225-timersreglen, jf. § 13 f, stk. 1-5, vil, hvis betingelserne for hjælp i øvrigt
er opfyldt, kunne modtage hjælp fra den 1. juli 2025, uden at skulle betragtes
som nyansøger.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at personer, hvis hjælp er bort-
faldet som følge af 225-timersreglen i perioden fra den 1. januar til og med
den 30. juni 2025, vil fra den 1. juli 2025, hvor 225-timersreglen er ophævet,
blive indplaceret efter de fra den 1. juli 2025 gældende regler og kunne mod-
tage kontanthjælp m.v. uden at indgive ny ansøgning om hjælp, såfremt be-
tingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Forslaget om, at ægtefællen ikke skal anses som nyansøger, betyder endvi-
dere en undtagelse til den foreslåede § 31, stk. 8, som affattet ved lovforsla-
gets § 1, nr. 59, hvorefter det nye lempeligere indkomstfradrag ikke finder
anvendelse, når kommunen skal træffe afgørelse om tildeling af kontant-
hjælp første gang, hvor en person ansøger om kontanthjælp. Efter den fore-
slåede § 31, stk. 8, anses det som en førstegangsansøgning, når en person
ikke har modtaget kontanthjælp i 3 hele kalendermåneder.
Der kan være ægtefæller, hvor den enes hjælp helt er bortfaldet inden den 1.
juli 2025, og som ikke længere optræder i kommunernes fagsystemer. Det
må dog antages at være et begrænset antal personer, idet den anden ægte-
fælle fortsat vil indgå i en ægtefælleberegning og dermed figurere i fagsy-
stemerne.
Det foreslås i
stk. 7,
at regler udstedt i medfør af § 14, stk. 5, i lov om aktiv
socialpolitik, forbliver i kraft indtil nye regler er udstedt i medfør af den nye
§ 14, stk. 9, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 32.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at beskæftigelsesministeren efter §
14, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, kan fastsætte nærmere regler om, i
hvilke andre tilfælde der skal ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne,
452
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
der udbetales som følge af personskade, og at der i medfør af denne bestem-
melse er udstedt bekendtgørelse nr. 1466 af 16. december 2019 om tilfælde,
hvor udbetalte erstatninger for tab af erhvervsevne ikke har indflydelse på
retten til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannel-
seshjælp eller kontanthjælp. Ved lovforslagets § 1, nr. 32, foreslås den gæl-
dende § 14, stk. 5, af ordensmæssige hensyn flyttet til et nyt § 14, stk. 9. Det
foreslås derfor af ordenshensyn, at regler fastsat i medfør af § 14, stk. 5, vil
forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.
Det foreslås i
stk. 8,
at regler udstedt i medfør af § 15 i lov om aktiv social-
politik forbliver i kraft indtil nye regler er udstedt i medfør af den nye § 14,
stk. 10, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 32.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at beskæftigelsesministeren efter §
15 i lov om aktiv socialpolitik, kan fastsætte regler for, i hvilke tilfælde der
ses bort fra formue i form af kapitalpensioner, anden opsparing, der er be-
regnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilba-
gekøbsret, og at der i medfør af denne bestemmelse er udstedt bekendtgø-
relse nr. 1380 af 24. juni 2023 om kapitalpensioner m.v. Ved lovforslagets
§ 1, nr. 32, foreslås den gældende § 15, af ordensmæssige hensyn flyttet til
et nyt § 14, stk. 10. Det foreslås derfor af ordenshensyn, at regler fastsat i
medfør af § 15, vil forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye
regler.
Det foreslås i
stk. 9,
at de hidtil gældende regler i lov om aktiv socialpolitik
i §§ 25 b-e finder anvendelse efter den 30. juni 2025 i sager, der vedrører
kalendermåneder før den 1. juli 2025.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kommunen fortsat vil kunne
træffe afgørelse om indplacering af personer under de øvre grænser for den
samlede hjælp efter de hidtil gældende regler i § 25 b, stk. 1-5, afgørelser
om samliv efter de hidtil gældende regler i § 25 b, stk. 9, samt vurdere om
en person kan anses for samlevende eller enlig efter de hidtil gældende reg-
ler i § 25 b, stk. 10, 1. eller 2. pkt., i sager, der vedrører kalendermåneder
før den 1. juli 2025.
Derudover vil Udbetaling Danmark fortsat kunne varetage beregningen af
nedsættelsen af den samlede hjælp og træffe afgørelser efter de hidtil gæl-
dende regler, jf. § 25 b, stk. 6-8, og § 25 c, i sager, der vedrører kalender-
måneder før den 1. juli 2025.
Kommunen og Udbetaling Danmark vil også fortsat kunne træffe afgørelse
om tilbagebetaling af særlig støtte og boligstøtte som følge af beregningen
453
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
af kontanthjælpsloftet og opkræve tilbagebetalingspligtige beløb efter de
hidtil gældende regler i sager, der vedrører kalendermåneder før den 1. juli
2025.
Der henvises i forlængelse heraf til bekendtgørelse nr. 1599 af 27. december
2019 om beregning af den samlede hjælp efter § 25 b i lov om aktiv social-
politik og fordelingen af opgaver mellem kommunen og Udbetaling Dan-
mark efter § 25 d i lov om aktiv socialpolitik (kontanthjælpsloftsbekendtgø-
relse) samt vejledning nr. 10322 af 20. december 2016 om de øvre grænser
for den samlede hjælp (kontanthjælpsloftsvejledningen).
Det foreslås i
stk. 10,
at regler udstedt i medfør af § 29, i lov om aktiv soci-
alpolitik, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler ud-
stedt i medfør af § 29, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 54-57.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at beskæftigelsesministeren efter §
29 i lov om aktiv socialpolitik, uanset reglerne i §§ 22-25, 26, 30-34 og 81-
84 kan fastsætte regler om hjælp til personer, hvis forsørgelse helt eller del-
vis dækkes af det offentlige efter anden lovgivning, og personer, der er va-
retægtsfængslet, anbragt i varetægtssurrogat eller indsat til afsoning i fæng-
sel eller arresthus, eller som efter at være dømt til anbringelse, behandling
eller forvaring opholder sig på hospital eller anden institution, og at der i
medfør af denne bestemmelse er udstedt bekendtgørelse nr. 1471 af 16. de-
cember 2019 om hjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til
afsoning af straf i fængsel eller arresthus. Ved lovforslagets § 1, nr. 32, fo-
reslås den gældende § 15 af ordensmæssige hensyn flyttet til et nyt § 14, stk.
10. Det foreslås derfor af ordenshensyn, at regler fastsat i medfør af § 15,
vil forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.
Det foreslås i
stk. 11,
at regler udstedt i medfør af § 34, stk. 8, i lov om aktiv
socialpolitik, forbliver i kraft for personer, som vil blive omfattet af den fo-
reslåede § 87, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 110, indtil de ophæves
eller afløses af nye regler udstedt i medfør af § 87, stk. 5, i lov om aktiv
socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 110.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at beskæftigelsesministeren efter §
34, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, kan fastsætte regler for beregningen
af støtten efter stk. 1, herunder regler om begrænsning af støtten og fradrag
for indtægter, og at der i medfør af denne bestemmelse er udstedt bekendt-
gørelse nr. 1975 af 11. december 2020 om særlig støtte efter § 34 i lov om
aktiv socialpolitik. Ved lovforslagets § 1, nr. 63, foreslås den gældende § 34
ophævet, og bestemmelse videreføres delvist med den foreslåede § 87, som
454
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
affattet ved lovforslagets § 1, nr. 110. Det foreslås derfor af ordenshensyn,
at regler fastsat i medfør af § 34, stk. 8, for personer, som vil blive omfattet
af den foreslåede § 87, vil forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
nye regler.
Det foreslås i
stk. 12,
at de hidtil gældende regler i lov om aktiv socialpolitik
i §§ 35-40 finder anvendelse for hændelser, som er sket senest den 30. juni
2025.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at hvis en person har afvist et
tilbud den 20. juni 2025, vil personen blive sanktioneret efter de gældende
regler og med de gældende sanktionssatser.
Det foreslås i
stk. 13,
at sammenhængende måneder med uddannelses- eller
kontanthjælp frem mod lovens virkningstidspunkt medregnes til opfyldelse
af betingelsen i den § 1, nr. 94, foreslåede ændring i § 79, stk. 2, i lov om
aktiv socialpolitik om mindst 12 sammenhængende måneder med forhøjet
sats som betingelse for indbetaling af ATP-bidrag.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at hvis en person f.eks. har mod-
taget kontanthjælp med satsen for forsørger fyldt 30 år i 10 sammenhæn-
gende måneder frem mod 1. juli 2025, vil personen, hvis vedkommende
overgår til forhøjet sats pr. 1. juli 2025, blive omfattet af indbetaling til ATP
efter 2 måneder med forhøjet sats.
Det foreslås i
stk. 14,
at regler udstedt i medfør af § 92, stk. 3, i lov om aktiv
socialpolitik forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler
udstedt i medfør af § 92, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 115.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at beskæftigelsesministeren efter §
92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, fastsætter nærmere regler om tilba-
gebetaling efter stk. 1, 1. pkt., som omhandler tilbagebetaling af særlig støtte
efter § 34 til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger
og andelsboliger., og at der i medfør af denne bestemmelse er udstedt be-
kendtgørelse nr. 585 af 24. maj 2023 om kommunernes opkrævning af til-
bagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, §
125 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om en midlertidig jobpræ-
mie til langtidsledige m.v., lov om en skattefri seniorpræmie, lov om et mid-
lertidigt børnetilskud til visse forsørgere og lov om inflationshjælp til øko-
nomisk udsatte børnefamilier. Ved lovforslagets § 1, nr. 115, foreslås det, at
der i § 92 i lov om aktiv socialpolitik som stk. 3 indsættes en ny bestem-
melse, hvilket vil betyde, at hjemmelsbestemmelsen i § 92, stk. 3, vil blive
§ 92, stk. 4. Det foreslås derfor af ordenshensyn, at regler fastsat i medfør
455
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
af § 92, stk. 3, vil forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye
regler.
Det foreslås i
stk. 15,
at lovens § 1, nr. 118, ikke finder anvendelse for til-
bagebetalingskrav, som vedrører hjælp til boligindskud, og som er udbetalt
før den 1. januar 2019. Reglerne om tilbagebetaling, bortfald og forældelse
af hjælp til boligindskud, som var gældende før den 1. januar 2019, finder
anvendelse for disse krav.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hjælp til boligindskud, som er
udbetalt før den 1. januar 2019, vil være omfattet af bortfaldsreglen i § 95,
stk. 2. Krav, som ikke har kunnet gennemføres inden for 3 år, vil derfor være
bortfaldet. Personer, som ikke fraflytter lejemålet inden for 3 år, vil derfor
kunne beholde det udbetalte beløb uden tilbagebetalingspligt.
Det foreslås i
stk. 16,
at regler udstedt i medfør af 94, stk. 5, i lov om aktiv
socialpolitik, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler
udstedt i medfør af § 94, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 117.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at beskæftigelsesministeren efter §
94, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, fastsætter nærmere regler om, i hvilke
andre tilfælde der ikke kan træffes beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1
i anledning af erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af
personskade, og at der i medfør af denne bestemmelse er udstedt bekendt-
gørelse nr. 1466 af 16. december 2019 om tilfælde, hvor udbetalte erstatnin-
ger for tab af erhvervsevne ikke har indflydelse på retten til selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontant-
hjælp. Ved lovforslagets § 1, nr. 117, foreslås det, at der i § 94 i lov om
aktiv socialpolitik som stk. 5 indsættes en ny bestemmelse, hvilket vil be-
tyde, at hjemmelsbestemmelsen i § 94, stk. 5, vil blive § 94, stk. 6. Det fo-
reslås derfor af ordenshensyn, at regler fastsat i medfør af § 94, stk. 5, vil
forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.
Det foreslås i
stk. 17,
at § 1, nr. 6, § 2, nr. 19, § 3, nr. 1, § 5, nr. 1, § 9, nr. 1,
§ 10, nr. 3, § 12, nr. 4 og, § 13, nr. 1, ikke finder anvendelse for forhold
begået før lovens ikrafttræden. I disse tilfælde finder de hidtil gældende reg-
ler i § 10 f, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, § 87 a, stk. 1, nr. 7, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., §49 b, stk. 1, nr. 7, i lov om ret til orlov og
dagpenge ved barsel, § 22 a, stk. 1, nr. 7, i lov om fleksydelse, § 45 d, stk.
456
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
1, nr. 7, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-
tidspension m.v., § 46 d, stk. 1, nr. 7, i lov om social pension og § 71 b, stk.
1, nr. 7, i lov om sygedagpenge anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunerne, arbejdsløsheds-
kassen og Udbetaling Danmark fortsat skal undersøge, om en person har
modtaget integrationsydelse eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter de nugældende
regler, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens
§ 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået
i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør
af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.
Der er med forslaget derfor ikke tiltænkt en ændring af den gældende rets-
tilstand.
Det forslås i
stk. 18,
at personer omfattet af § 9, stk. 1, nr. 2, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, skal have talt perioder, hvor en person i en sam-
menhængende periode har modtaget overgangsydelse eller uddannelses-
hjælp med ved opgørelse af tidsperioder efter § 9, stk. 1, nr. 2, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder, at en person, der efter lovens virk-
ningstidspunkt overgår til kontanthjælp, ved opgørelsen af tidsperioden ef-
ter § 9, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil skulle tælle
den forudgående periode med uddannelseshjælp eller overgangsydelse med
i den samlede opgørelse af tidsperioden.
Det er en betingelse, at der er tale om en samlet periode. Personen må der-
med ikke have været afmeldt ydelsen. Der skal være tale om en person, der
overgår til kontanthjælp, alene fordi lovens virkningstidspunkt indtræffer.
Det foreslås i
stk. 19,
at aktivitetsparate personer, der er fyldt 30 år, og som
har modtaget kontanthjælp, uddannelseshjælp eller overgangsydelse i en
sammenhængende periode på to år eller mere op til den 1. juli 2025, omfat-
tes af § 36 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved lovens
§ 2, nr. 13, om afklaring pr. 1. juli 2025. Kommunen skal afklare disse per-
soner i en indfasningsperiode fra den 1. juli 2025 til den 1. juli 2027, hvis
personerne fortsat modtager kontanthjælp som aktivitetsparate på afkla-
ringstidspunktet. Kommunen planlægger det nærmere tidspunkt for afkla-
ringen af de enkelte personer i indfasningsperioden. Aktivitetsparate udlæn-
dinge omfattet af 1. pkt., som har været omfattet af introduktionsprogram-
met efter integrationsloven, omfattes af reglerne om afklaring, når de på-
gældende overgår til indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
457
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslåede betyder, at der vil blive en indfasningsperiode, hvorefter
kommunernes pligt til at afklare en person vil blive indfaset over en to-årig
periode. Det betyder, at kommunerne vil skulle have implementeret pligten
til at afklare den pågældende senest den 1. juli 2027. Det foreslåede betyder
endvidere, at for en aktivitetsparat udlænding fyldt 30 år, der f.eks. overgår
fra reglerne om introduktionsprogram efter integrationsloven (det tidligere
selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram) til ind-
sats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats den 1. november 2025 og
dermed vil blive omfattet af den foreslåede ordning, vil kommunen skulle
afklare borgeren senest ved udløbet af indfasningsperioden den 1. juli 2027.
Det foreslås endvidere i
stk. 20,
at aktivitetsparate personer, der har modta-
get kontanthjælp, uddannelseshjælp eller overgangsydelse i en sammenhæn-
gende periode på to år eller mere, og som fylder 30 år i perioden 1. juli 2025
til 1. juli 2027, skal være afklaret efter § 36 a i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats som affattet ved lovens § 2, nr. 13, om afklaring senest den 1. juli
2027, hvis personerne fortsat modtager kontanthjælp som aktivitetsparate
på afklaringstidspunktet. Kommunen planlægger det nærmere tidspunkt for
afklaringen af de enkelte personer i indfasningsperioden. Aktivitetsparate
udlændinge omfattet af 1. pkt., som har været omfattet af introduktionspro-
grammet efter integrationsloven, omfattes af reglerne om afklaring, når de
pågældende overgår til indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslåede indebærer, at kommunen vil skulle planlægge det nærmere
tidspunkt for afklaringen af den enkelte person i indfasningsperioden. Det
vil gælde både for personer over 30 år og for personer, der fylder 30 år i
indfasningsperioden. Det betyder, at der ikke vil skulle stilles krav til kom-
munen om, at afklaringen af personerne vil skulle ske i en bestemt række-
følge.
Det foreslåede betyder, at for en person, der f.eks. vil blive omfattet af den
foreslåede ordning om afklaring pr. 1. september 2025, hvor personen fylder
30 år, vil kommunen skulle afklare borgeren senest ved udløbet af indfas-
ningsperioden den 1. juli 2027.
Det foreslåede betyder endvidere, at en aktivitetsparat udlænding under 30
år, der f.eks. overgår fra reglerne om introduktionsprogram efter integrati-
onsloven (det tidligere selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller intro-
duktionsprogram) til indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats den
1. november 2025, vil blive omfattet af den foreslåede ordning om afklaring
pr. 1. december 2026, hvor den pågældende fylder 30 år. Kommunen vil
458
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
dermed skulle afklare den pågældende senest ved udløbet af indfasningspe-
rioden den 1. juli 2027.
Det foreslås i
stk. 21,
at § 6, nr. 2, ikke finder anvendelse på nedsættelse af
boligstøtte før lovens virkningstidspunkt, jf. § 26, stk. 1. For sådanne ned-
sættelser i boligstøtten finder de hidtil gældende regler § 42 a i lov om indi-
viduel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 229 af 12. februar 2021, anven-
delse. Forslaget vil indebære, at udbetalingen af boligstøtten vil kunne gen-
erhverves uden fornyet ansøgning som følge af nedsættelse af boligstøtten
på grund af kontanthjælpsloftet.
Det foreslås i
stk. 22,
at de hidtil gældende regler i lov om kommunernes
finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling
Danmark og arbejdsløshedskasserne i § 2, 1. og 2. pkt., § 3, stk. 1, nr. 5, §
3, stk. 1, nr. 6, § 3, stk. 1, nr. 14, § 3, stk. 1, nr. 15, og § 5, stk. 2 og 3, finder
fortsat anvendelse ved beregningen af kommunernes finansieringsbeløb.
Baggrunden for dette er, at der forsat vil skulle kunne ske regulering af kom-
munernes finansieringsbeløb, hvis der sker ændringer i de ydelser, som er
udbetalt før den 1. juli 2025, f.eks. hvis en person får efterbetalt eller skal
tilbagebetale hjælp.
Bestemmelserne vil kunne anvendes frem til oplysningerne ikke længere er
omfattet af de almindelige forældelsesregler.
Til § 28
De foreslåede bestemmelser i § 28 vedrører lovens territoriale anvendelses-
område.
Det foreslås i
stk. 1,
at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
Med
stk. 2
foreslås det, at [§§ x] ved kongelig anordning kan sættes i kraft
for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønland-
ske forhold tilsiger. Der er tale om de foreslåede ændringer af [love, som
kan sættes i kraft].
I
stk. 3
foreslås det, at [§§ x] kan sættes i kraft for Færøerne med de ændrin-
ger, som de færøske forhold tilsiger. Der er tale om de foreslåede ændringer
af [love]. De foreslåede ændringer af disse love kan ikke sættes i kraft for
Grønland, da de grønlandske myndigheder har overtaget sagsområderne [x].
I
stk. 4
foreslås det, foreslås det, at [§§ xx] kan sættes i kraft for Grønland
med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Der er tale om de
459
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
foreslåede ændringer af [love]. De foreslåede ændringer af disse love kan
ikke sættes i kraft for Færøerne, da de færøske myndigheder har overtaget
sagsområderne [x].
De øvrige ændringer skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grøn-
land. Dette skyldes, at den lovgivning, der foreslås ændret, ikke finder an-
vendelse i og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, hvilket in-
debærer, at de foreslåede ændringer i [§§ x] heller ikke skal kunne sættes i
kraft for Færøerne og Grønland. Det drejer sig om [lov om aktiv socialpoli-
tik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring,
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om ret til orlov og dagpenge
ved barsel, lov om individuel boligstøtte, lov om børnetilskud og forskuds-
vist udlagt børnebidrag, lov om ferie, lov om fleksydelse, lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, lov om kom-
munernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne,
Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, lov om social pension, lov
om sygedagpenge, lov om Udbetaling Danmark, lov om dags-, fritids- og
klubtilbud m.v. til børn og unge, lov om folkeskolen, lov om betaling for
visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner,
kildeskatteloven, lov om påligningen af indkomstskat til staten, pensionsbe-
skatningsloven, lov om almene boliger, lov om statens uddannelsesstøtte,
integrationsloven og repatrieringsloven].
460
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 204: Lovudkast: Forslag til lov om reform af kontanthjælpssystemet mv., fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
[Udestår]
461