Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 202
Offentligt
2885503_0001.png
Til høringsparter på vedlagte høringsliste
Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
T +45 72 21 74 00
E [email protected]
www.star.dk
Høring over udkast til lovforslag, der udmønter
Aftale om en
ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kontanthjælpssy-
stemet som ikke opfylder optjeningsreglerne
CVR 55568510
21. juni 2024
J.nr. 2024-236
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vedlægger udkast til lov om ændring
af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, integrationslo-
ven, danskuddannelsesloven og ligningsloven (En ny arbejdspligt til borgere som
ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet).
Lovforslaget udmønter
Aftale om en ny arbejdspligt med klare krav til borgere i
kontanthjælpssystemet som ikke opfylder optjeningsreglerne,
som regeringen (Soci-
aldemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne og Dansk Folke-
parti har indgået den 13. oktober 2023.
Med lovforslaget foreslås det at indføre en ny arbejdspligt i op til 37 timer om ugen
for personer i kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder kravene om ophold i riget
i mindst 9 ud af de seneste 10 år (opholdskravet) og fuldtidsbeskæftigelse i mindst
2�½ år ud af de seneste 10 år (beskæftigelseskravet).
Der lægges op til at indføre ensartet regulering i henholdsvis lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats og integrationsloven. Personer, som omfattes af den nye ar-
bejdspligt, kan således være omfattet af beskæftigelsesindsatsen i henholdsvis lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven, afhængigt af hvilken
målgruppe, den pågældende tilhører.
Det foreslås, at personer, som bliver omfattet af arbejdspligten, skal deltage i en be-
skæftigelsesrettet indsats i op til 37 timer om ugen, f.eks. i tilbud om virksomheds-
praktik, nytteindsats, løntilskudsjob og i særlige tilfælde tilbud om vejledning og
opkvalificering. For udlændinge omfattet af integrationsloven vil arbejdspligten
også omfatte danskuddannelse. Personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats vil endvidere kunne modtage tilbud om danskundervisning efter gæl-
dende regler.
Det foreslås videre, at arbejdspligten løbende skal tilrettelægges under hensyn til
personens helbredsmæssige situation, og at antallet af timer kan nedsættes efter en
konkret vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til den indsats,
som personen skal deltage i.
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 202: Lovudkast: Forslag til lov om en ny arbejdspligt til borgere som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås desuden, at der i arbejdspligten medregnes timer, hvor personen er an-
sat ordinært som lønmodtager, deltager i samtaler i jobcenteret eller i beskæftigel-
ses- og uddannelsesfremmende aktiviteter, er ansat som vikar i en jobrotationsord-
ning, eller deltager i indsatser efter social- og sundhedslovgivningen. Derudover
foreslås det, at der kan medregnes dokumenteret forberedelses- og jobsøgningstid
uden for hjemmet i op til i alt 4 timer om ugen og transporttid mellem aktiviteter.
Det forslås endvidere, at udeblivelse fra forberedelses- og jobsøgningstid uden for
hjemmet i op til i alt 4 timer om ugen skal sanktioneres på samme måde, som ude-
blivelse fra tilbud.
For tilbud om nytteindsats foreslås det, at rimelighedskravet og varighedsbegræns-
ningen afskaffes, og at formålet med tilbuddet udvides. Der foreslås også, at der for
personer, som bliver omfattet af arbejdspligt, etableres et nyt tilbud kaldet særligt
tilrettelagt nytteindsats, der er et kommunalt organiseret tilbud, hvor personen skal
arbejde for sin ydelse til gavn for personen og samfundet.
Endelig foreslås det, at personer, som bliver omfattet af arbejdspligt i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, får samme mulighed for hjælp til transportudgifter som
personer, der er omfattet af integrationsloven, allerede har efter gældende regler.
Lovforslaget indeholder desuden enkelte forslag, som er afledt af aftalen, herunder
en bestemmelse om, at suspensionen af integrationslovens tidsfrister ophæves som
en konsekvens af indførelsen af arbejdspligten. Det vil betyde, at kommunerne igen
vil skulle påbegynde indsatserne i programmet efter integrationsloven, herunder ar-
bejdspligten, snarest muligt og senest én måned efter, at kommunen har overtaget
ansvaret for en udlænding. Det vil således være de samme frister, der gælder for
borgere omfattet af arbejdspligten efter integrationsloven og lov om aktiv beskæfti-
gelse. Udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om,
at kommunerne for en bestemt periode igen kan suspendere tidsfristerne i integrati-
onsloven.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025. Der foreslås overgangsreg-
ler for indfasning af arbejdspligten i henholdsvis 1. og 2. halvår 2025.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med udkast til lovforslag om ændring af lov
om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om individuel
boligstøtte, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag m.fl.
(Reform af kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen og kontant-
hjælpsloftet, fritidstillæg til børn, afklaring, rettighedsbaseret tilskud til medicin,
m.v.), som ligeledes er sendt i høring i dag.
Styrelsen skal venligst bede om eventuelle bemærkninger til vedlagte udkast til
lovforslag om en ny arbejdspligt senest mandag den 12. august 2024.
2
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 202: Lovudkast: Forslag til lov om en ny arbejdspligt til borgere som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet, fra beskæftigelsesministeren
2885503_0003.png
Bemærkningerne bedes sendt pr. e-mail til Annette Schrum ([email protected]), Char-
lotte Schilder-Knudsen ([email protected]) og
[email protected].
Venlig hilsen
Tina Holgaard Madsen
Kontorchef
Ydelser
3