BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 202: Lovudkast: Forslag til lov om en ny arbejdspligt til borgere som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 202
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv so-

cialpolitik, integrationsloven, danskuddannelsesloven og ligningsloven

(En ny arbejdspligt til borgere som ikke opfylder opholdskravet og be-

skæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet)

§1

I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024, foretages følgende ændringer:

§ 28, stk. 1, nr. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»For personer omfattet af arbejdspligt efter § 105 a har kontaktforløbet også

de formål, som fremgår af nr. 2.«

§ 30, stk. 3,

indsættes som

3. pkt.:

»Personer omfattet af arbejdspligt efter § 105 a skal dog have en indsats

efter § 105 b.«

§ 30, stk. 6,

indsættes som

2. pkt.:

»For personer omfattet af arbejdspligt efter § 105 a, skal indsatsen efter §

105 b fremgå af uddannelsespålægget.«

§ 41, stk. 1, 2. pkt.

indsættes efter »den uddannelsesrettede indsats«: »,

jf. dog § 30, stk. 3, 3. pkt.«

§ 53, stk. 1,

ændres »stk. 2-8« til: »stk. 2-9«.

§ 53

indsættes som

stk. 9:

»Stk. 9.

For personer omfattet af arbejdspligt efter § 105 a kan tilbud uanset

stk. 1 og 5 gives med henblik på, at personen opfylder arbejdspligten, og

uanset stk. 4 kan tilbud efter kapitel 14 om vejledning og opkvalificering

alene gives, hvis betingelserne i § 105 b, stk. 1 eller 2, er opfyldt.«

§ 58, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»For personer omfattet af arbejdspligt efter § 105 a kan tilbuddet også gives

med et af de formål, som fremgår af stk. 1.«

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 202: Lovudkast: Forslag til lov om en ny arbejdspligt til borgere som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet, fra beskæftigelsesministeren

§ 63, stk. 1,

§ 77

udgår »i nytteindsats efter kapitel 13,« og »og nyt-

teindsats«.

§ 83, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Tilbuddet kan også gives med henblik på, at personen får mulighed for at

tilegne sig kendskab til kulturen og normer på det danske arbejdsmarked.«

10.

Overskriften

før § 85 ophæves.

11.

§ 85

ophæves.

12.

Overskriften

før § 87 affattes således:

»Inddragelse af tillidsrepræsentanten«.

13.

§ 87

ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 87.

I forbindelse med etablering af nytteindsats skal

arbejdsgiveren ori-

entere tillidsrepræsentanten om etableringen og drøfte den praktiske gen-

nemførelse af tilbuddet. Er der ikke en tillidsrepræsentant, inddrages en re-

præsentant for de ansatte hos arbejdsgiveren.

Stk. 2.

Reglerne om inddragelse af tillidsrepræsentanten i stk. 1, finder ikke

anvendelse for særligt tilrettelagt nytteindsats efter § 87 a.«

14.

Efter

§ 87

indsættes:

»Særligt tilrettelagt nytteindsats

§ 87 a.

Personer omfattet af arbejdspligt efter § 105 a kan få tilbud om sær-

ligt tilrettelagt nytteindsats som et kommunalt organiseret projekt, hvis de

øvrige betingelser for nytteindsats er opfyldt, jf. dog § 87, stk. 2.«

15.

Før § 88 indsættes:

»Konkurrenceforvridning og støtte efter de minimis-reglerne«.

16.

Efter § 88 indsættes før overskriften før § 89:

»§ 88 a.

Såfremt nytteindsats eller særligt tilrettelagt nytteindsats etableres

hos en offentlig arbejdsgiver, som udøver økonomisk aktivitet, skal stats-

støttereglerne overholdes, jf. Europa-Kommissionens forordning (EU)

2023/2831 af 13. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108 i trak-

taten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte.«

17.

§ 89, 2. pkt.,

ophæves.

18.

§ 90, 2. pkt.,

indsættes efter »arbejdsmarkedet«: »

jf. dog § 105 b stk.

2«.

19.

§ 91, stk. 1,

indsættes efter »uddannelsesforløbet«: »

jf. dog § 105 b

stk. 2«.

20.

§ 93, stk. 1,

indsættes efter »bortset fra«: »personer omfattet af arbejds-

pligt efter § 105 a og«.

21.

§ 93, stk. 2,

indsættes efter »§ 6, nr. 2 og 3«: », bortset fra personer

omfattet af arbejdspligt efter § 105 a«.

22.

§ 96, stk. 1,

indsættes efter »som er fyldt 30 år«: », bortset fra personer

omfattet af arbejdspligt efter § 105 a«.

23.

§ 97, stk. 1,

indsættes efter »personer omfattet af § 6, nr. 10-13«: », jf.

dog § 105 b, stk. 2«.

24.

§ 102, stk. 1,

indsættes efter »§ 6, nr. 1-3«: », bortset fra personer om-

fattet af arbejdspligt efter § 105 a«.

25.

§ 105, stk. 1,

indsættes efter »§ 6, nr. 4 og 5«: », bortset fra personer

omfattet af arbejdspligt efter § 105 a«.

26.

Efter kapitel 16 indsættes før afsnit V:

»Kapitel 16 a

Arbejdspligt

§ 105 a.

Personer omfattet af § 6, nr. 2-5, som ikke opfylder opholdskravet

og beskæftigelseskravet i § 11 i lov om aktiv socialpolitik, er omfattet af en

arbejdspligt, hvor personen skal deltage i 37 timers indsats om ugen, jf. dog

stk. 2 og § 106.

Stk. 2.

Jobcenteret skal løbende tilrettelægge indsatsen i arbejdspligten efter

stk. 1 under hensyn til personens helbredsmæssige situation. Jobcenteret kan

endvidere nedsætte antallet af timer efter en konkret vurdering af personens

helbredsmæssige situation i forhold til den indsats, som personen skal del-

tage i.

Stk. 3.

Jobcenteret skal igangsætte og personen skal påbegynde indsatsen i

arbejdspligten hurtigst muligt og senest efter 1 måned.

§ 105 b.

Indsatsen efter §105 a kan bestå af tilbud om virksomhedspraktik

efter kapitel 11, ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 og nytteindsats

efter kapitel 13. Indsatsen kan i særlige tilfælde også bestå af tilbud om vej-

ledning og opkvalificering efter kapitel 14, hvor der er tale om korte kurser

med et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus, der kan føre til, at perso-

nen kan påbegynde et konkret job, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Indsatsen efter § 105 a kan endvidere bestå af tilbud om vejledning

og opkvalificering efter kapitel 14 i følgende tilfælde:

Tilbud om danskundervisning.

2) Tilbud om regne- og ordblindekurser efter lov om forberedende vok-

senundervisning og ordblindeundervisning for voksne, der kan føre til,

at personen kan påbegynde et konkret job.

3) Tilbuddet kan medvirke til at nedbringe antallet af sygemeldinger for

personer med gentagne sygemeldinger.

Stk. 3.

Til antallet af timer i arbejdspligten efter § 105 a, medregnes desuden

timer, hvor personen er ansat ordinært som lønmodtager, deltager i samtaler

i jobcenteret, jf. kapitel 7, eller i beskæftigelses- og uddannelsesfremmende

aktiviteter, jf. regler fastsat i medfør af § 39, er ansat som vikar i en jobro-

tationsordning, jf. kapitel 22, eller deltager i indsatser efter social- og sund-

hedslovgivningen.

Bemyndigelsesbestemmelse om arbejdspligt

§ 105 c.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om tilrette-

læggelse af arbejdspligten, herunder regler om at forberedelses- og jobsøg-

ningstid i op til 4 timer i alt om ugen og transporttid mellem aktiviteter kan

medregnes i antallet af timer i arbejdspligten.«

27.

§ 151, stk. 1, § 155, stk. 1,

§ 184, stk. 1,1. pkt.,

udgår »selvforsør-

gelses- og hjemrejseprogrammet eller«.

28.

§ 175

indsættes efter stk. 4, som nyt stykke:

»Stk. 5.

Stk. 1-4 finder ikke anvendelse for personer omfattet af arbejdspligt

efter § 105 a. Disse personer kan få hjælp til transportudgifter efter § 176

a.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

29.

§ 176

indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:

»Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse for personer omfattet af arbejdspligt

efter § 105 a. Disse personer kan få hjælp til transportudgifter efter § 176

a.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

30.

Efter § 176 indsættes:

»§ 176 a.

Personer omfattet af arbejdspligt efter § 105 a, kan få hjælp til

dokumenterede og rimelige transportudgifter i forbindelse med, at personen

deltager i tilbud efter kapitlerne 11-14. Det gælder dog ikke personer, som

ansættes med løntilskud hos en privat arbejdsgiver efter kapitel 12.«

31.

§ 177

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om udbetaling af hjælp

til transportudgifter efter § 176 a.«

§2

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 22. juni 2023,

som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 879 af 21. juni 2022 og senest ved § 5 i

lov nr. 1541 af 12. december 2023, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 2, § 5, stk. 2, nr. 1, § 5, stk. 4, § 8, stk. 2, § 11, stk. 1, § 13, stk.

2, nr. 6

9, § 13, stk. 4

5, § 13 a, stk. 3, § 13 c, § 13 f, stk. 10, nr. 2, §

22, stk. 1, § 25, stk. 7, § 31, § 36, stk. 3,

to steder i

§ 39, stk. 1, nr. 3, § 40 a,

stk. 2, § 68 a, stk. 3, § 69 j, stk. 10, § 93, stk. 1, nr. 2, § 93, stk. 3,

§ 94,

stk. 2,

udgår »selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller«.

§ 13, stk. 2, nr. 2,

indsættes efter »rehabiliteringsteamet«: », fra forbe-

redelsestid til danskundervisning og jobsøgning som led i arbejdspligt efter

regler fastsat i medfør af § 105 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og

integrationslovens § 20 d, stk. 4«.

§ 13, stk. 3, nr. 4,

indsættes efter »rehabiliteringsteamet«: », fra forbe-

redelsestid til danskundervisning og jobsøgning som led i arbejdspligt efter

regler fastsat i medfør af § 105 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

§ 13, stk. 14,

affattes således:

»For personer, der modtager overgangsydelse, er omfattet af arbejdspligten

efter § 105 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og har fået et uddan-

nelsespålæg efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller deltager

i en jobrettet indsats efter § 30 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

finder stk. 1, 2. og 3. pkt., stk. 3 og 4, stk. 5, 1. og 2. pkt., og stk. 6-11

tilsvarende anvendelse.«

§ 13, stk. 15,

affattes således:

»For personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller

overgangsydelse, herunder personer omfattet af integrationslovens §§ 26-26

b, men som ikke er omfattet af stk. 14, og som er omfattet af arbejdspligten

efter § 105 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens

§ 20 d, finder stk. 1, 1. og 3. pkt. og stk. 2 og 4, stk. 5, 1. og 2. pkt., og stk.

7-11 tilsvarende anvendelse.«

§ 13, stk. 16,

§ 37, stk. 3,

ændres »et selvforsørgelses- og hjemrejse-

program eller introduktionsprogram« til: »introduktionsprogrammet«.

§ 13 a, stk. 1 og 2,

ændres »et introduktionsprogram« til: »introdukti-

onsprogrammet«.

§ 36, stk. 1,

indsættes efter »handicappede i erhverv m.v.«: »fra forbe-

redelsestid til danskundervisning og jobsøgning som led i arbejdspligt efter

regler fastsat i medfør af § 105 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og

integrationslovens § 20 d, stk. 4,«, og »selvforsørgelses- og hjemrejsepro-

grammet eller introduktionsprogrammet« ændres til: »introduktionspro-

grammet«.

§3

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020, som se-

nest ændret ved § 8 i lov nr. 893 af 21. juni 2022, foretages følgende æn-

dringer:

Overalt

i loven ændres »selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller

introduktionsprogram« til: »introduktionsprogram«, »selvforsørgelses-

og hjemrejseprogram« til: »introduktionsprogram«, »selvforsørgelses-

og hjemrejseprogrammer eller introduktionsprogrammer« til: »intro-

duktionsprogrammer«, »selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet el-

ler introduktionsprogrammet« til: »introduktionsprogrammet«, og

»selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammets eller introduktionspro-

grammets« til: »introduktionsprogrammets«.

§ 4 b

affattes således:

»§

4 b.

Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om at

suspendere tidsfristerne for, hvornår kommunalbestyrelsen skal tilveje-

bringe tilbud efter kapitel 3 a, 4 og 5 samt tidsfristen for, hvornår danskud-

dannelse skal kunne påbegyndes, jf. § 5, stk. 1, i danskuddannelsesloven,

når dette som følge af en større tilstrømning til landet er nødvendigt for at

sikre kommunalbestyrelsens arbejde med modtagelsen af nyankomne ud-

lændinge.«

§ 16, stk. 1,

ændres »stk. 2 eller 3« til: »stk. 2-4«, og »stk. 10« ændres

til: »stk. 9«.

§ 16, stk. 2 og 3,

ophæves og i stedet indsættes:

»Stk.

For flygtninge og familiesammenførte udlændinge, jf. § 2, stk. 2-4,

der er berettiget til at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller

overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, består introduktionspro-

grammet af en arbejdspligt, jf. § 20 d.«

Stk. 4-10 bliver herefter stk. 3-9.

§ 16, stk. 4,

der bliver stk. 3, ændres »stk. 3« til: »stk. 2«.

§ 17, stk. 1,

ændres »stk. 3« til: »stk. 2«.

§ 17 a, stk. 1 og 2,

ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 1.

§ 17 a, stk. 3, 1. pkt.,

der bliver stk. 1, 1. pkt., ophæves, i

§ 17 a, stk. 3,

2. pkt.,

der bliver stk. 1, 1. pkt., udgår »endvidere«, og »stk. 1« ændres

til: »§ 20 d, stk. 1, om at deltage i 37 timers indsats om ugen«, og i

§ 17

a, stk. 3, 3. pkt.,

der bliver stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 1« til: »§ 20 d, stk.

1, om at deltage i 37 timers indsats om ugen«.

§ 19, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Udarbejdelse af kontrakten skal ske på baggrund af en individuel sam-

tale.«, og i

5. pkt.,

der bliver 6. pkt., ændres »2. og 3.« til: »3. og 4.«, i

§ 19,

stk. 4,

ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 2 og 3«, og »stk. 10« ændres til: »stk.

9«, og i

§ 19, stk. 9, 2. pkt.,

ændres »stk. 8« til: »stk. 7«, og »stk. 3, 4 eller

10« ændres til: »stk. 2, 3 eller 9«.

10.

§ 20, stk. 1, 4. pkt.,

ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.

11.

Efter § 20 c indsættes:

»Arbejdspligt

§ 20 d.

Udlændinge, der er omfattet af § 16, stk. 2, er i introduktionsperio-

den, jf. § 16, stk. 7, omfattet af en arbejdspligt, hvor udlændingen skal del-

tage i 37 timers indsats om ugen, jf. dog stk. 2 og § 16, stk. 4. Arbejdspligten

omfatter

1) danskuddannelse, jf. § 21, og

2) beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 23.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal løbende tilrettelægge indsatsen i arbejds-

pligten efter stk. 1 under hensyn til udlændingens helbredsmæssige situa-

tion. Kommunalbestyrelsen kan endvidere nedsætte antallet af timer efter en

konkret vurdering af udlændingens helbredsmæssige situation i forhold til

den indsats, som udlændingen skal deltage i.

Stk. 3.

I antallet af timer i arbejdspligten efter stk. 1 medregnes desuden

timer, hvor udlændingen er ansat ordinært som lønmodtager, deltager i be-

skæftigelsesrettede samtaler i kommunen eller i beskæftigelses- og uddan-

nelsesfremmende aktiviteter, jf. kapitel 4 og 5, er ansat som vikar i en job-

rotationsordning, jf. kapitel 22 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller

deltager i indsatser efter social- og sundhedslovgivningen.

Stk. 4.

Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om

tilrettelæggelse af arbejdspligten, herunder regler om deltagelse i danskud-

dannelse, og om, at forberedelses- og jobsøgningstid i op til 4 timer i alt om

ugen og transporttid mellem aktiviteter kan medregnes i antallet af timer i

arbejdspligten.«

12.

§ 23, stk. 1, nr. 1,

udgår: »herunder forberedende forløb til virksom-

hedsrettede tilbud,«, og »jf. § 23 a,« ændres til: »efter § 23 a, jf. dog stk.

4,«, i

§ 23, stk. 1, nr. 2,

udgår: »herunder nytteindsats,«, og »eller«, og i

§ 23, stk. 1, nr. 3,

ændres »§ 23 c.« til: »§ 23 c, eller«.

13.

§ 23, stk. 1,

indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) nytteindsats, herunder særligt tilrettelagt nytteindsats, jf. § 23 g.«

14.

Efter

§ 23, stk. 3,

indsættes som nyt

stk. 4

»Stk.

For udlændinge omfattet af arbejdspligten, jf. § 20 d, kan tilbud efter

stk. 1, nr. 1, alene gives i særlige tilfælde, hvor der er tale om korte kurser

med et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus, der kan føre til, at ud-

lændingen kan påbegynde et konkret job, jf. dog stk. 5, og § 23 a, stk. 1, nr.

5. Tilbud efter stk. 1, nr. 1, kan endvidere gives, hvis det kan medvirke til at

nedbringe antallet af sygemeldinger for udlændinge med gentagne sygemel-

dinger.

Stk. 5.

Udlændinge omfattet af arbejdspligten, jf. § 20 d, kan ikke modtage

tilbud om højskoleophold efter stk. 2 og § 23 a, stk. 1, nr. 2.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 6-11.

15.

§ 23 a, stk. 1, nr. 5,

ophæves, og i stedet indsættes: »5) regne- og ord-

blindekurser efter lov om forberedende voksenundervisning og ordblin-

deundervisning for voksne, der kan føre til, at udlændingen kan påbe-

gynde et konkret job.«

16.

§ 23 b, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2. pkt.,

stk. 6,

ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 6.

17.

Efter § 23 f indsættes:

»§ 23 g.

Kommunalbestyrelsen kan give udlændinge tilbud om nytteindsats

hos offentlige arbejdsgivere. Arbejdet skal have et indhold, som giver den

enkelte mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab og udføre samfundsnyt-

tigt arbejde for sin ydelse. Tilbuddet kan også gives med henblik på, at ud-

lændingen får mulighed for at tilegne sig kendskab til kulturen og normerne

på det danske arbejdsmarked.

Stk. 2.

Udlændinge omfattet af arbejdspligt, jf. § 20 d, kan få tilbud om sær-

ligt tilrettelagt nytteindsats som et kommunalt organiseret projekt, hvis de

øvrige betingelser for nytteindsats er opfyldt, jf. stk. 3.

Stk. 3.

Reglerne i §§ 83, stk. 3, 84, 88 og 88 a i lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats om, at nytteindsatstilbuddet skal ligge ud over det normerede ni-

veau for opgaveløsningen hos den offentlige arbejdsgiver, om at udlændinge

i nytteindsats ikke er omfattet af de for lønmodtagere gældende regler m.v.,

om forbud mod konkurrenceforvridning og om overholdelse af statsstøtte-

reglerne samt de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af

§ 89 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder anvendelse for nytteind-

sats og særligt tilrettelagt nytteindsats efter denne lov. Reglerne i § 87 i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats om inddragelse af tillidsrepræsentanten

finder anvendelse for nytteindsats efter denne lov.«

18.

§ 24

ophæves.

19.

Overskriften

før kapitel 4 a ophæves.

20.

§ 27 b, nr. 3,

ændres »stk. 3« til: »stk. 2«.

21.

§ 45, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, 1. pkt.,

to steder i

stk. 9, nr. 1

nr. 2,

stk.

9, nr. 3, nr. 4

nr. 4, litra a,

§ 51 b, stk. 1,

og i

§ 57, stk. 2,

ændres »§

16, stk. 8« til: »§ 16, stk. 7«.

22.

§ 45, stk. 5, 1. pkt.,

ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 2 og 3«, og i

2. pkt.,

ændres »stk. 3, 3. pkt.« til: »stk. 1, 2. pkt.«

§4

I danskuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1372 af 22. september

2022, som senest ændret ved lov nr. 2055 af 16. november 2021, ved § 4 i

lov nr. 2623 af 28. december 2021, lov nr. 324 af 16. marts 2022 og ved §

2 i lov nr. 918 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

§ 2 c

ændres »selvforsørgelses- eller hjemrejseprogram, jf. integrati-

onslovens § 16, stk. 1, eller andre familiesammenførte udlændinge, der

henvises til danskuddannelse som led i introduktionsprogrammet, jf. in-

tegrationslovens § 16, stk. 2,« til: »introduktionsprogram, jf. integrati-

onslovens § 16, stk. 1 og 2,«.

§5

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret

bl.a. ved § 39 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 2 i lov nr. 122 af 6. februar

2024, § 13 i lov nr. 328 af 9. april 2024, og senest ved § 2 i lov nr. 482 af

22. maj 2024 foretages følgende ændring:

§ 7, nr. 9,

ændres »ydelser efter §§ 162, 172-175, 178 og 179 og regler

fastsat i medfør af § 177 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats« til: »ydel-

ser efter §§ 162, 172-175, 176 a, 178 og 179 og regler fastsat i medfør af §

177 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

§7

Stk.1.

Personer, der bliver omfattet af arbejdspligten i perioden fra og med

den 1. januar til og med den 31. maj 2025, jf. § 105 a i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 26, og § 16, stk.

2, i integrationsloven, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 4, skal være på-

begyndt indsatsen i arbejdspligten senest den 30. juni 2025.

Stk. 2.

Personer, der bliver omfattet af arbejdspligten i perioden fra og med

den 1. juli til og med den 30. november 2025, jf. § 105 a i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 26, skal være på-

begyndt indsatsen i arbejdspligten senest den 31. december 2025.

Stk. 3.

Integrationslovens § 16, stk. 2, og § 20 d, som affattet ved denne lovs

§ 3, nr. 4, og nr. 11, finder ikke anvendelse for udlændinge med opholdstil-

ladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordre-

vet fra Ukraine, og som er omfattet af integrationslovens § 2, stk. 2, nr. 6.

For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. En ny arbejdspligt

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

2.1.1.2. Integrationsloven

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeri-

ets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Arbejdspligtens indhold m.v.

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Indsatser og andre aktiviteter m.v.

2.2.1.1.1. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

2.2.1.1.2. Integrationsloven

2.2.1.2. Nytteindsats

2.2.1.2.1. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

2.2.1.2.2. Integrationsloven

2.2.1.2.3. Statsstøtte

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeri-

ets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.2.1. Indsatser og andre aktiviteter m.v.

2.2.2.2. Nytteindsats

2.3. Rådighed og sanktioner i forbindelse med arbejdspligten

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Ændringer som er afledt af aftalen

2.4.1. Ændring af navnet på programmet efter integrationsloven

2.4.1.1. Gældende ret

2.4.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

2.4.2. Ændring af bestemmelse om suspension af integrationslovens tidsfri-

ster

2.4.2.1. Gældende ret

2.4.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

2.4.3. Ændring af målgruppe for højskoleophold

2.4.3.1. Gældende ret

2.4.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

2.5. Initiativer der ikke kræver lovændringer

2.5.1. Omlægning af Danskuddannelse efter danskuddannelsesloven

2.5.2. Monitorering og opfølgning på arbejdspligten

2.5.3. Evaluering

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksde-

mokraterne og Dansk Folkeparti har den 13. oktober 2023 indgået

Aftale om

en ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kontanthjælpssystemet som

ikke opfylder optjeningsreglerne.

Aftalepartierne er enige om at indføre en

ny arbejdspligt i op til 37 timer om ugen for alle borgere i kontanthjælpssy-

stemet, som ikke opfylder kravene om ophold i riget i mindst 9 ud af de

seneste 10 år (opholdskravet) og fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2�½ år ud af

de seneste 10 år (beskæftigelseskravet).

Aftalepartierne er enige om, at arbejdspligten skal træde i kraft den 1. januar

2025.

Med aftalen ønsker aftalepartierne at gøre op med, at mange indvandrere,

især kvinder med ikke-vestlig baggrund, ikke er en del af det danske ar-

bejdsmarked. Aftalepartierne er enige om, at i Danmark skal alle, der kan,

arbejde og forsørge sig selv. Det er både rimeligt for samfundet og værdigt

for den enkelte.

I arbejdspligten vil der blive stillet klare krav om, at man skal bidrage for

sin ydelse, ligesom man gør på det danske arbejdsmarked. Det skal sikre, at

flere børn oplever, at begge deres forældre står op om morgenen og går på

arbejde. Arbejdspligten skal også være med til at bryde med den negative

sociale kontrol, som aftalepartierne mener, at alt for mange kvinder med

ikke-vestlig baggrund bliver udsat for. De skal i stedet aktiveres i menings-

fulde fællesskaber og lære at stå på egne ben.

Som udgangspunkt skal alle personer i arbejdspligten bidrage i op til 37 ti-

mer om ugen i eksempelvis nyttejob, virksomhedspraktik eller småjobs. Der

vil grundlæggende blive stillet større krav for at modtage ydelse end tidli-

gere – ikke mindst for ledige borgere, der har været i landet i mange år, og

som ofte har fået en meget begrænset beskæftigelsesindsats. Kommunen

skal altid foretage en individuel vurdering, så arbejdspligtens indhold og

omfang bliver afstemt med den enkeltes forudsætninger.

Indsatsen i arbejdspligten kan bestå af eksisterende beskæftigelsesrettede

tilbud som nytteindsats, virksomhedspraktik, løntilskud m.v. Nytteindsats

vil udgøre en betydelig aktivitet i arbejdspligten. Tilbud om nytteindsats

skal etableres som opgaver, der ellers ikke ville blive udført, og skal ligge

ud over serviceniveauet og det normerede niveau for opgaveløsningen hos

den enkelte offentlige arbejdsgiver. Det betyder, at nytteindsats for eksem-

pel ikke kan bestå af pleje- og omsorgsopgaver, som løses af ordinært an-

satte.

For at skabe et så fleksibelt system som muligt vil aftalepartierne afskaffe

det såkaldte rimelighedskrav samt varighedsbegrænsningen for nytteind-

sats. Ved at afskaffe kravene bliver det muligt at etablere flere og længere

forløb i nytteindsats på samme arbejdsplads. Det giver også den enkelte

kommune en større frihed til at tilrettelægge forløbet i forhold til den enkelte

borgers forudsætninger og situation. Aftalepartierne vil endvidere udvide

formålet for tilbud om nytteindsats for målgruppen, så nytteindsats også kan

tilbydes med det (nye) formål, at personen via nytteindsatsen bliver bekendt

med arbejdslogik og får indblik i kulturen og normerne på det danske ar-

bejdsmarked. Endelig etableres et nyt tilbud kaldet

særligt tilrettelagt nytte-

indsats,

der er et kommunalt organiseret tilbud, hvor borgeren skal arbejde

for sin ydelse til gavn for borgeren og samfundet.

Derudover kan danskundervisning, forberedelsestid til danskundervisning,

jobsøgning og transport mellem aktiviteter også tælle med i opgørelsen af

arbejdspligten. Tilbud om vejledning og opkvalificering kan ligeledes tælle

med, men brugen af tilbuddet begrænses i forhold til i dag, og det vil være

et krav, at tilbuddet har et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus. Ordi-

nære timer i f.eks. småjobs tæller også med i arbejdspligten.

Lovforslaget har til formål at udmønte aftalen om, at borgere i kontant-

hjælpssystemet, som ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet, som

udgangspunkt skal være i arbejdspligt i op til 37 timer om ugen.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lov nr. 633 af 11. juni 2024 om

skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp, hvor reglerne om op-

holds- og beskæftigelseskravet i lov om aktiv socialpolitik skærpes fra den

1. juli 2025. Det vil betyde, at den nye arbejdspligt også vil gælde for per-

soner, som er kommet til landet før 2008, og som modtager kontant- eller

uddannelseshjælp og ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet.

Lovforslaget skal endvidere ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte

lovforslag L XX om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om individuel boligstøtte, lov om børnetilskud og

forskudsvis udbetaling af børnebidrag m.fl. (Reform af kontanthjælpssyste-

met, ophævelse af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til

børn, afklaringsret, rettighedsbaseret tilskud til medicin, m.v.), hvor det bl.a.

foreslås, at ydelserne selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs-

ydelse og uddannelseshjælp afskaffes fra 1. juli 2025. Personer, som omfat-

tes af arbejdspligt, vil herefter modtage kontanthjælp på henholdsvis en

mindstesats og en hjemmeboende sats til personer, der ikke opfylder op-

holds- og beskæftigelseskravet i lov om aktiv socialpolitik.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. En ny arbejdspligt

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

De målgrupper, der skal have en beskæftigelsesindsats efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, fremgår af lovens § 6.

Lovens § 6, nr. 2 og 3, omfatter job- og aktivitetsparate personer, som er

fyldt 30 år, og job- og aktivitetsparate personer under 30 år med en erhvervs-

kompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp eller over-

gangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af

introduktionsprogrammet efter integrationsloven (job- og aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduk-

tionsprogrammet).

Lovens § 6, nr. 4 og 5, omfatter uddannelses- og aktivitetsparate personer

under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager

uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og

som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven

(uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og over-

gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet).

Med hjemmel i lovens § 8 er der fastsat regler om visitation af personerne

som henholdsvis job-, uddannelses- og aktivitetsparat i bekendtgørelse nr.

1216 af 28. september 2023 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter bekendtgørelsens § 4 anses kontanthjælpsmodtagere og overgangs-

ydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet for at være jobparate,

hvis personen vurderes at være i stand til at påtage sig et ordinært job, som

gør pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder. Perso-

nen anses for at være aktivitetsparat, hvis personen ikke vurderes at være i

stand til at påtage sig et ordinært job, som gør den pågældende i stand til at

forsørge sig selv inden for tre måneder.

Uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for

introduktionsprogrammet anses for at være uddannelsesparate, hvis perso-

nen vurderes – med den rette støtte og aktive indsats – at kunne påbegynde

en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne uddannelse på ordi-

nære vilkår. Vurderes personen ikke at have nogle barrierer, og dermed ikke

at have behov for støtte og hjælp i forhold til at starte på en uddannelse, som

personen kan gennemføre på almindelige vilkår, er personen åbenlyst ud-

dannelsesparat.

Personen anses for aktivitetsparat, hvis personen vurderes at have problemer

af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter og dermed har behov for

ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. et år, inden personen kan påbe-

gynde en uddannelse og gennemføre denne på almindelige vilkår.

Hvis der sker væsentlige ændringer i personens forhold, eller fremkommer

der nye oplysninger, der kan have betydning for vurderingen, foretages der

en ny vurdering.

I lovens kapitel 10-14 er der regler om og betingelser for tilbud, som job-

centeret kan give til ledige personer.

Efter § 52, stk. 1, i loven, kan jobcenteret give tilbud om følgende:

1) Virksomhedspraktik, jf. kapitel 11.

2) Ansættelse med løntilskud, jf. kapitel 12.

3) Nytteindsats, jf. kapitel 13.

4) Vejledning og opkvalificering, jf. kapitel 14.

De overordnede betingelser for tilbud fremgår af lovens § 53. Efter § 53,

stk. 1, skal tilbud så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for

områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes

ønsker og forudsætninger, med henblik på at personen hurtigst muligt opnår

varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Der er dog en række undtagelser hertil i bestemmelsens stk. 2-8 og § 54. Det

er bl.a. fastsat i bestemmelsens stk. 3, at jobcenteret for en række målgrup-

per kan fastsætte tilbud under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarke-

det.

Betingelserne for de enkelte tilbud fremgår af lovens kapitler 11-14, herun-

der hvilke målgrupper, der kan få tilbuddene, formålene med og varigheden

for de enkelte tilbud.

I kapitel 15 og 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der regler om

ret og pligt til tilbud for kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmod-

tagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.

Efter lovens § 100 har bl.a. job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet pligt til

at tage imod tilbud efter kapitel 11-14 i hele ledighedsperioden. Det gælder

dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet, f.eks. fordi personen er omfattet

af en mindre intensiv indsats efter lovens § 106.

Efter lovens § 101 skal jobcentret løbende vurdere og give tilbud til disse

personer, hvis de har behov herfor.

Efter lovens § 102 har personerne efter senest 6 måneder ret og pligt til at

påbegynde et tilbud efter kapitel 11-14. Et sådant tilbud skal have en sam-

menhængende varighed på mindst 2 uger.

Efter lovens § 104 har uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælps-

modtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogram-

met pligt til at tage imod tilbud efter kapitel 11-14 i hele ledighedsperioden.

Det gælder dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet, f.eks. fordi perso-

nen er omfattet af en mindre intensiv indsats efter lovens § 106.

Efter lovens § 105 har disse personer hurtigst muligt og senest efter 1 måned

ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 11-14 og fortsætte kontinu-

erligt hermed, indtil de påbegynder ordinær uddannelse. Der må højst være

4 måneder mellem tilbud.

Efter lovens § 106 om en mindre intensiv indsats er personer, som indenfor

6 uger f.eks. skal påbegynde ordinært job på fuld tid, eller som skal overgå

til efterløn, fleksydelse, seniorpension, tidlig pension eller folkepension,

ikke omfattet af pligten til at være aktivt jobsøgende eller til at deltage i

samtaler og tilbud.

Jobcenteret kan beslutte, at en person alligevel ikke skal omfattes af en min-

dre intensiv indsats, hvis jobcenteret vurderer, at det vil være en fordel for

personen fortsat at være omfattet af pligterne, eller at der er tale om misbrug

af eller spekulation i muligheden for at blive fritaget.

2.1.1.2. Integrationsloven

Efter integrationslovens § 1, er lovens formål at sikre, at nyankomne udlæn-

dinge får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på

at blive deltagende, selverhvervende og ydende medborgere på lige fod med

samfundets øvrige borgere i overensstemmelse med grundlæggende værdier

og normer i det danske samfund.

Integrationsloven omfatter flygtninge, familiesammenførte udlændinge og

indvandrere, jf. integrationslovens § 2.

Med henblik på at realisere lovens formål om at gøre udlændinge selvfor-

sørgede, tilbydes udlændinge et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller

introduktionsprogram.

Efter integrationslovens § 16, stk. 1, skal udlændinge omfattet af § 2, stk. 2

eller 3, hvis de på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af an-

svaret er fyldt 18 år, have tilbudt et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram,

som tilrettelægges af den ansvarlige kommunalbestyrelse, jf. dog stk. 10.

Efter integrationslovens § 16, stk. 2, skal udlændinge omfattet af § 2, stk. 4

(andre familiesammenførte udlændinge), hvis de på tidspunktet for kommu-

nalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, have tilbudt et intro-

duktionsprogram, som tilrettelægges af den ansvarlige kommunalbesty-

relse, jf. dog stk. 10.

For flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der er berettiget til at

modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter

lov om aktiv socialpolitik, omfatter selvforsørgelses- og hjemrejseprogram-

met eller introduktionsprogrammet efter integrationslovens § 16, stk. 3,

1) danskuddannelse, jf. § 21, og

2) beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 23.

Kommunalbestyrelsen skal anse en udlænding omfattet af lovens § 16, stk.

3, for at være jobparat i de første 3 måneder efter at have overtaget ansvaret

for den pågældende, medmindre det er åbenbart, at udlændingen ikke er i

stand til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik

eller løntilskud, jf. lovens § 17, stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal 3 måneder

efter at have overtaget ansvaret for udlændingen visitere den pågældende

som jobparat eller aktivitetsparat, jf. lovens § 17, stk. 2, 1. pkt.

Efter integrationslovens § 16, stk. 4, omfatter selvforsørgelses- og hjemrej-

seprogrammet eller introduktionsprogrammet for andre flygtninge og fami-

liesammenførte udlændinge end de i stk. 3 nævnte

1) danskuddannelse, jf. § 21, og

2) beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 23, stk. 6, hvis de pågældende er beret-

tiget til og ønsker at modtage sådanne.

Efter integrationslovens § 16, stk. 5, har udlændinge, som får tilbudt et selv-

forsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram, pligt til at

deltage aktivt i programmets enkelte dele, idet § 106 i lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats om en mindre intensiv indsats dog finder tilsvarende an-

vendelse, for så vidt angår udlændingens pligt til at deltage i beskæftigel-

sesrettede tilbud. Omfanget og indholdet af selvforsørgelses- og hjemrejse-

programmets eller introduktionsprogrammets enkelte elementer fastlægges

i en kontrakt, som indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen, jf.

§ 19.

Efter integrationslovens § 16, stk. 6, skal selvforsørgelses- og hjemrejsepro-

grammet eller introduktionsprogrammet påbegyndes snarest muligt og se-

nest 1 måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en

udlænding. Selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktions-

programmet skal tilrettelægges med henblik på, at udlændingen hurtigst mu-

ligt opnår ordinær beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Selvfor-

sørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet skal til-

passes den enkelte udlændings forudsætninger, således at udlændingen kan

gennemføre programmet hurtigst muligt, og tilbuddene må ikke stille sig

hindrende i vejen for udlændingens mulighed for at varetage et arbejde.

Efter integrationslovens § 16, stk. 7, skal kommunalbestyrelsen så vidt mu-

ligt inden for 2 uger og senest ved selvforsørgelses- og hjemrejseprogram-

mets eller introduktionsprogrammets påbegyndelse give en udlænding, som

modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, et

virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller løntilskud, jf. §

23 b og § 23 c, medmindre det er åbenbart, at udlændingen ikke er i stand

til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud.

Efter integrationslovens § 16, stk. 8, har selvforsørgelses- og hjemrejsepro-

grammet eller introduktionsprogrammet en varighed på 1 år og skal tilrette-

lægges med henblik på, at udlændingen kan opnå ordinær beskæftigelse in-

den for 1 år efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlæn-

dingen, jf. § 4 eller § 30, stk. 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse til

personer, der er fordrevet fra Ukraine. Opnår udlændingen ikke ordinær be-

skæftigelse eller uddannelse inden for 1 år, skal selvforsørgelses- og hjem-

rejseprogrammet eller introduktionsprogrammet forlænges. Det samlede

selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram kan dog

højst have en varighed på 5 år.

Efter integrationslovens § 26, stk. 1, har en udlænding, som modtager selv-

forsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, pligt til at udnytte

sine arbejdsmuligheder og tage imod tilbud som led i selvforsørgelses- og

hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet.

Efter integrationslovens § 16 a, skal kommunalbestyrelsen pålægge en ud-

lænding over 18 år, men under 25 år, inden for en nærmere fastsat frist at

foreslå en eller flere relevante uddannelser, jf. stk. 2, som udlændingen kan

søge om optagelse på, hvis udlændingen

1) har ansøgt om eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller

overgangsydelse,

2) ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse,

3) ikke har forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn og

4) efter kommunalbestyrelsens vurdering vil være i stand til at gennemføre

en uddannelse, jf. stk. 2, på almindelige vilkår.

Efter stk. 2 skal kommunalbestyrelsen ud fra en vurdering af udlændingens

forudsætninger pålægge den pågældende inden for en nærmere fastsat frist

at søge om optagelse på en eller flere relevante studie- eller erhvervskom-

petencegivende uddannelser, hvor udlændingen under hele studieforløbet

kan modtage SU, elevløn el.lign., der sikrer udlændingen et forsørgelses-

grundlag.

Efter stk. 3 har udlændingen pligt til at påbegynde og gennemføre uddan-

nelsen, hvis udlændingen optages på en uddannelse.

Efter integrationslovens § 17, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen anse en ud-

lænding omfattet af § 16, stk. 3 (flygtninge og familiesammenførte udlæn-

dinge, der er berettiget til at modtage ydelse), for at være jobparat i de første

3 måneder efter at have overtaget ansvaret for den pågældende, medmindre

det er åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til at deltage i et virksom-

hedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller løntilskud, jf. §§ 23 b og

23 c.

Det fremgår videre af stk. 2, at kommunalbestyrelsen 3 måneder efter at

have overtaget ansvaret for udlændingen skal visitere den pågældende som

jobparat eller aktivitetsparat.

Efter integrationslovens § 19, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal kommunalbestyrelsen

inden 1 måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af

§ 16 i samarbejde med udlændingen udarbejde en kontrakt. Udlændingen

og kommunalbestyrelsen skal underskrive kontrakten.

Det fremgår videre af stk. 4, at kontrakten skal beskrive udlændingens be-

skæftigelses- eller uddannelsesmål og fastlægge indholdet af de aktiviteter,

der skal sikre, at de i kontrakten opstillede mål opfyldes. Af kontrakten skal

det fremgå, i hvilket omfang udlændingen skal have tilbud i medfør af selv-

forsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet, jf. §

16, stk. 3 og 4, og det nærmere indhold heraf, herunder hvorledes forholdet

mellem danskuddannelse, jf. § 21, og beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 23,

skal være. Er der givet tilbud efter § 16, stk. 10, eller meddelt pålæg efter §

16 a, skal dette fremgå af kontrakten.

Efter integrationslovens § 20, stk. 1, 1. pkt., har kommunalbestyrelsen pligt

til at følge op på en udlændings kontrakt, indtil udlændingen har opfyldt de

mål, som er fastsat eller aftalt i kontrakten, jf. § 19, stk. 4, 1. pkt.

Det fremgår videre af stk. 8, at kontraktens opfølgning skal kunne danne

grundlag for kommunalbestyrelsens beslutning om, hvorvidt udlændingen

fortsat er berettiget til at modtage hjælp efter integrationsloven eller lov om

aktiv socialpolitik, herunder om der skal ske nedsættelse i eller ophør af ud-

lændingens selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, jf.

§§ 39, 40, 40 a og 41 i lov om aktiv socialpolitik.

Efter integrationslovens § 21 skal kommunalbestyrelsen inden 1 måned ef-

ter at have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af § 16 henvise den

pågældende til danskuddannelse i henhold til danskuddannelsesloven.

Det fremgår videre af stk. 3, at tilbud om danskuddannelse som led i selv-

forsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet kan

have en varighed på op til 5 år fra det tidspunkt, hvor udlændingen kan på-

begynde danskuddannelsen, og kan maksimalt udgøre gennemsnitligt 15 ti-

mer om ugen, jf. § 4, stk. 3, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge

m.fl.

Efter integrationslovens § 27 b skal kommunalbestyrelsen umiddelbart ef-

ter, at en udlænding, som uden rimelig grund er ophørt med en uddannelse,

som den pågældende har været forpligtet til at påbegynde, jf. § 16 a, stk. 3,

ansøger om selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse,

1) bistå udlændingen med at finde beskæftigelse,

2) pålægge udlændingen at søge særligt angivne job på Beskæftigelsesmi-

nisteriets database Jobnet eller

3) foretage opfølgning på udlændingens kontrakt, jf. § 20, og ud fra en vur-

dering af udlændingens situation og behov give udlændingen tilbud som led

i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet,

jf. § 16, stk. 3.

Det følger af § 3, stk. 1 og stk. 2, nr. 2, i lov om organisering og understøt-

telse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at kommunalbestyrelsen varetager be-

skæftigelsesindsatsen i jobcentre, og at beskæftigelsesindsatsen bl.a. omfat-

ter beskæftigelsesrettede opgaver over for borgere og virksomheder efter

integrationsloven.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeri-

ets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af

Aftale om en ny arbejdspligt med klare krav til borgere i

kontanthjælpssystemet som ikke opfylder optjeningsreglerne,

at aftaleparti-

erne er enige om, at i Danmark skal alle, der kan, arbejde og forsørge sig

selv.

Aftalepartierne er derfor enige om at indføre en ny arbejdspligt for alle per-

soner, som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontant-

hjælpssystemet. Det vil sige for personer, der ikke opfylder kravet om op-

hold i riget i mindst 9 ud af de seneste 10 år (opholdskravet), og som ikke

har haft fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2�½ år ud af de seneste 10 år (beskæf-

tigelseskravet).

Det fremgår af aftalen, at alle personer, som bliver omfattet af arbejdsplig-

ten, som udgangspunkt vil skulle bidrage i op til 37 timer om ugen. Det kan

eksempelvis være i nyttejob, virksomhedspraktik eller småjobs. Der vil

grundlæggende blive stillet større krav om, at man skal bidrage for at kunne

modtage sin ydelse end tidligere. Det gælder ikke mindst for ledige borgere,

der har været i landet i mange år, og som ofte har fået en meget begrænset

beskæftigelsesindsats. Kommunen skal dog altid foretage en individuel vur-

dering, så arbejdspligtens indhold og omfang bliver afstemt med den enkel-

tes forudsætninger.

Det foreslås på den baggrund, at der indføres en arbejdspligt for personer,

som ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssyste-

met.

Med forslaget vil personer, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelses-

kravet i kontanthjælpssystemet, og som er omfattet af et program efter inte-

grationsloven og er berettiget til at modtage selvforsørgelses- og hjemrejse-

ydelse eller overgangsydelse, blive omfattet af arbejdspligten.

Derudover vil personer, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet

i kontanthjælpssystemet, som modtager overgangsydelse, og som er omfat-

tet af en indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, blive omfattet

af arbejdspligten.

Med lov nr. 633 af 11. juni 2024 om skærpede betingelser for at opnå ret til

kontanthjælp, skærpes reglerne om opholds- og beskæftigelseskravet i lov

om aktiv socialpolitik fra den 1. juli 2025, så personer, som er kommet til

landet før 2008, også skal opfylde opholds- og beskæftigelseskravet.

Som følge af denne ændring vil kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet

af en indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som på bag-

grund af de skærpede optjeningsregler ikke opfylder opholds- og beskæfti-

gelseskravet i lov om aktiv socialpolitik pr. 1. juli 2025, blive omfattet af

arbejdspligten fra 1. juli 2025.

Med det samtidigt fremsatte lovforslag L XX om reform af kontanthjælps-

systemet foreslås det derudover i lov om aktiv socialpolitik at erstatte selv-

forsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse og uddannelseshjælp

med kontanthjælp pr. 1. juli 2025. Der lægges med det samtidigt fremsatte

lovforslag op til, at kontanthjælpen skal udgøre en mindstesats og en hjem-

meboende sats til personer, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelses-

kravet i lov om aktiv socialpolitik. Der vil dermed blive truffet afgørelse

om, hvorvidt en person opfylder opholds- og beskæftigelseskravet i forbin-

delse med, at der træffes afgørelse om personens kontanthjælp, herunder

satsindplacering i det nye kontanthjælpssystem.

For personer, der som følge af nærværende lovforslag allerede bliver omfat-

tet af arbejdspligten fra 1. januar 2025, medfører det samtidigt fremsatte

lovforslag L XX om reform af kontanthjælpssystemet, at disse personer vil

overgå til at modtage kontanthjælp på mindstesats eller hjemmeboende sats

pr. 1. juli 2025.

Da arbejdspligten både vil skulle gælde for borgere, der modtager en aktiv

beskæftigelsesindsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og bor-

gere, der er omfattet af et program efter integrationsloven, lægges der med

lovforslaget op til at indføre ensartet regulering i de to lovgivninger.

Det foreslås således i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og i integrati-

onsloven, at personer, der bliver omfattet af arbejdspligten, som udgangs-

punkt vil skulle deltage i 37 timers indsats om ugen. Det vil eksempelvis

kunne være i en nytteindsats eller i virksomhedspraktik. Dermed vil perso-

nerne fremover som udgangspunkt skulle deltage kontinuerligt i en beskæf-

tigelsesrettet indsats i 37 timer om ugen.

Forslaget vil ikke ændre på visitationen af personerne som henholdsvis

jobparate, uddannelsesparate eller aktivitetsparate.

Det primære formål med indsatsen i arbejdspligten vil fortsat være, at per-

sonen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse, eller opnår tilknytning til

arbejdsmarkedet. Derfor understøtter lovforslaget også, at en person omfat-

tet af arbejdspligten vil kunne have ordinære løntimer, som vil kunne med-

regnes i opfyldelsen af arbejdspligten, idet ordinære løntimer kan være en

vej til varig beskæftigelse.

Forslaget vil heller ikke ændre på, at nyankomne udlændinge omfattes af et

program efter integrationsloven i op til 5 år efter, at kommunen har overta-

get ansvaret for den enkelte. Det vil betyde, at den gældende struktur om-

kring modtagelsen af nyankomne udlændinge videreføres, herunder bl.a. va-

righeden af programmet og det entydige beskæftigelsesrettede fokus i pro-

grammet. Programmet vil dog for flygtninge og familiesammenførte udlæn-

dinge, der er berettiget til at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse

eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, som følge af forslaget

fremover bestå af en arbejdspligt. Det vil sige, at udlændingen som udgangs-

punkt skal deltage i en indsats i 37 timer om ugen som led i sit program.

Det foreslås, at jobcenteret løbende skal tilrettelægge indsatsen i arbejds-

pligten under hensyn til personens helbredsmæssige situation.

Vurderingen af hvilken indsats, personen skal deltage i, vil skulle foretages

under hensyn til, at personen skal deltage i den mest beskæftigelsesrettede

indsats, som bringer den enkelte tættere på ordinær beskæftigelse. Derud-

over skal der tages hensyn til, at personen skal deltage i flest mulige timer

ud fra en vurdering af personens helbredsmæssige situation. Disse hensyn

vil skulle indgå i en samlet vurdering af, hvilken indsats den enkelte vil

skulle tilbydes.

Det foreslås videre, at jobcenteret skal kunne nedsætte antallet af timer efter

en konkret vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til

den indsats, som personen skal deltage i.

Vurderingen vil afhænge af, hvilken indsats jobcenteret har vurderet, at den

enkelte skal deltage i, f.eks. om der er tale om en mere fysisk og psykisk

krævende virksomhedspraktik eller en mere skånsom særligt tilrettelagt nyt-

teindsats.

Der vil dermed skulle ske en samlet konkret faglig vurdering i jobcenteret

af, hvilken indsats, personen skal deltage i, og hvor mange timer den enkelte

kan bidrage i arbejdspligten, således at arbejdspligtens indhold og omfang

bliver afstemt med den enkeltes forudsætninger.

Vurderingen af, hvor mange timer personen vil skulle deltage i indsats i ar-

bejdspligten, vil også skulle ske under hensyn til de øvrige aktiviteter og

indsatser, som personen deltager i. Det kan f.eks. være lønnet ordinært ar-

bejde, forberedelse til danskundervisning eller jobsøgning i op til 4 timer

om ugen i alt uden for hjemmet, og indsatser efter social- eller sundhedslov-

givningen, som også vil kunne medregnes i den samlede opgørelse af time-

tallet for arbejdspligten.

De indsatser, som personen vil kunne få som led i arbejdspligten, og de ak-

tiviteter m.v., som vil kunne medregnes i timetallet, fremgår af pkt. 2.2.2.1

nedenfor. Det fremgår bl.a. af afsnittet, at det foreslås at begrænse mulighe-

den for at give tilbud om vejledning og opkvalificering. Dermed lægges der

op til, at den indsats, som vil kunne iværksættes, primært vil være virksom-

hedsrettede tilbud som f.eks. virksomhedspraktik eller nytteindsats.

Hvis en person f.eks. arbejder 10 timer om ugen i ordinært arbejde og er

jobsøgende i 4 timer om ugen uden for hjemmet, vil jobcenteret skulle tage

stilling til, hvor mange timer og i hvilken beskæftigelsesrettet indsats perso-

nen derudover kan og skal deltage i.

Hvis jobcenteret i ovenstående eksempel vurderer, at den pågældende også

skal deltage i tilbud om nytteindsats ud over de 10 timers ordinære arbejde

og de 4 timers jobsøgning, skal jobcenteret i vurderingen af, hvilken nytte-

indsats og hvor mange timer personen skal deltage, tage hensyn til perso-

nens helbredsmæssige situation. Vurderingen vil også skulle tage højde for,

at personen allerede skal deltage i ordinært arbejde i 10 timer om ugen og

være jobsøgende i 4 timer om ugen svarende til i alt 14 timer om ugen.

Hvis jobcenteret herefter vurderer, at personen på grund af sine fysiske og

psykiske helbredsmæssige begrænsninger – ud over de 10 ordinære timers

arbejde og de 4 timers jobsøgning – alene vil kunne deltage 10 timer om

ugen i nytteindsats, og herefter ikke vil kunne deltage i yderligere indsats,

nedsættes arbejdspligten til 24 timer om ugen for personen. Det vil således

betyde, at personen skal deltage i 10 timers ordinært arbejde, 4 timers job-

søgning uden for hjemmet og 10 timers nytteindsats om ugen for sin ydelse

i arbejdspligten.

Hvis personens helbredsmæssige situation ikke har betydning for personens

deltagelse i den konkrete nytteindsats, nedsættes arbejdspligten ikke, og per-

sonen vil i det konkrete eksempel skulle deltage 23 timer om ugen i nytte-

indsats. Dermed vil personen komme op på 37 timer om ugen svarende til

10 timers ordinært arbejde, 4 timers jobsøgning uden for hjemmet og 23

timers nytteindsats.

Jobcenteret vil løbende skulle vurdere og eventuelt op- eller nedjustere ind-

satsen, f.eks. hvis personens helbredsmæssige situation ændres, eller hvis

personen ophører med eller påbegynder et lønnet arbejde eller en indsats

efter social- eller sundhedslovgivningen m.v.

Med forslaget vil der således blive stillet større krav til at modtage ydelse

end tidligere, ikke mindst for personer, der har været i landet i mange år, og

som ofte har fået en meget begrænset beskæftigelsesindsats. Jobcenteret vil

dog altid skulle foretage en individuel vurdering, så arbejdspligtens indhold

og omfang bliver afstemt med den enkeltes forudsætninger, herunder hel-

bredsmæssige situation.

Det foreslås endvidere, at jobcenteret skal igangsætte indsatsen, og at per-

sonen skal påbegynde indsatsen, senest 1 måned efter, at personen er blevet

omfattet af arbejdspligten.

For udlændinge, som med forslaget bliver omfattet af arbejdspligten efter

integrationsloven, vil det svare til reglerne for igangsættelse af tilbud, der

allerede gælder i dag, hvorefter programmet skal påbegyndes snarest muligt

og senest 1 måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for

udlændingen.

Med forslaget vil jobcenteret have tid til at tilrettelægge og igangsætte den

konkrete indsats i arbejdspligten, og samtidig understøttes det, at personen

hurtigst muligt påbegynder arbejdspligten. I perioden vil der f.eks. kunne

holdes en samtale med personen, hvor jobcenteret skal vurdere, hvordan ar-

bejdspligten skal tilrettelægges for den enkelte, og hvilke tilbud der skal

igangsættes m.v. Derudover vil jobcenteret have tid til f.eks. at finde en eg-

net nytteindsatsplads.

Forslaget vil ikke ændre på, at personer, der har ret til en forsørgelsesydelse

i kontanthjælpssystemet, omfattes af en indsats i lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats fra første henvendelse om hjælp, selvom ydelsen udbetales på

et senere tidspunkt. Det vil betyde, at fristen for igangsættelsen af arbejds-

pligten for disse personer skal regnes fra den første henvendelse om hjælp.

Forslaget ændre endvidere ikke på de gældende muligheder for, at personen

kan blive fritaget helt eller delvist for indsats. Personer, som bliver omfattet

af den foreslåede arbejdspligt, vil således fortsat kunne blive fritaget for ind-

sats efter f.eks. lov om aktiv socialpolitik som følge af helbredsmæssige for-

hold, fordi jobcenteret vurderer, at indsatsen vil forværre personens helbred

eller sygdom. Ligeledes vil personer, som bliver omfattet af en mindre in-

tensiv indsats, f.eks. fordi de skal påbegynde job på fuld tid inden for 6 uger,

ligesom i dag kunne blive fritaget for indsats.

Forslaget ændrer heller ikke på, hvornår jobcentrene skal træffe afgørelser i

forhold til personer, der bliver omfattet af arbejdspligten. De personer, som

bliver omfattet af den foreslåede arbejdspligt, vil i overensstemmelse med

gældende regler kunne klage over jobcenterets afgørelser.

For en nærmere beskrivelse af sanktionen for udeblivelse fra forberedelse

til danskundervisning og jobsøgning, der kan medregnes til antallet af timer

i arbejdspligten, henvises til pkt. 2.3.2. Det fremgår heraf, at ved udeblivelse

uden rimelig grund fra forberedelse til danskundervisning og jobsøgning

skal kommunen foretage fradrag i hjælpen med en sanktionssats for de dage,

hvor personen er udeblevet helt eller delvist. Da sanktionssatsen overstiger

dagssatsen for hjælp, indebærer det, at personen ikke vil modtage hjælp for

de pågældende dage.

Det foreslås, at der indføres overgangsordninger for indfasningen af arbejds-

pligten for selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtagere og overgangs-

ydelsesmodtagere, der bliver omfattet af arbejdspligten i perioden 1. januar

2025 til 31. maj 2025, således at personerne skal være påbegyndt indsatsen

i arbejdspligten senest den 30. juni 2025.

For kontanthjælpsmodtagere, der bliver omfattet af arbejdspligten i perio-

den 1. juli 2025 til 30. november 2025, foreslås det, at personerne skal være

påbegyndt indsatsen i arbejdspligten senest den 31. december 2025.

Dermed vil jobcentrene have tid til at implementere arbejdspligten. Der hen-

vises til lovforslagets § 7 og tilhørende bemærkninger.

2.2. Arbejdspligtens indhold m.v.

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Indsatser og andre aktiviteter m.v.

2.2.1.1.1. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har personer, som er omfattet af

målgrupperne i lovens § 6, nr. 2-5, dvs. job- og aktivitetsparate kontant-

hjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktions-

programmet samt uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmod-

tagere- og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet,

en række muligheder, rettigheder og pligter i loven.

Efter lovens kapitel 4-6 kan jobcenteret henvise personerne til et konkret

job, og der skal registreres cv-oplysninger på Jobnet for personerne. For

personer, der er jobparate og åbenlyst uddannelsesparate, gælder det endvi-

dere, at de skal være tilmeldt som arbejdssøgende i jobcentret, være aktivt

jobsøgende og dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter i en joblog, og job-

centeret kan pålægge dem at søge konkrete job.

Efter lovens kapitel 7 skal både jobparate, uddannelsesparate og aktivitets-

parate personer deltage i et kontaktforløb med jobsamtaler. Efter lovens §

28 er formålet med kontaktforløbet for personer, der modtager kontanthjælp

og overgangsydelse uden for introduktionsprogrammet, at de skal opnå or-

dinært job hurtigst muligt eller bringes tættere på arbejdsmarkedet, f.eks. via

ordinære timer, dvs. timer, hvor personen varetager et ordinært job. For ud-

dannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for intro-

duktionsprogrammet med uddannelsespålæg er formålet hurtigst muligt at

begynde på en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på al-

mindelige vilkår, eller at personen bliver klar til at påbegynde og gennem-

føre en sådan uddannelse.

Efter lovens § 36 har aktivitetsparate personer ret til en koordinerende sags-

behandler, der skal sikre, at personen får en helhedsorienteret indsats, som

er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og an-

dre myndigheder.

Det følger af § 30 i loven, at for uddannelseshjælpsmodtagere og overgangs-

ydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, som jobcenteret vur-

derer vil kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår, er formålet

med indsatsen at bringe personerne i uddannelse. Jobcenteret skal give disse

personer et uddannelsespålæg, som danner rammen for den uddannelsesret-

tede indsats. Personer, der ønsker det, kan dog i stedet tilbydes en jobrettet

indsats, bortset fra åbenlyst uddannelsesparate.

Med hjemmel i lovens § 39 er der fastsat regler i bekendtgørelse nr. 1216 af

28. september 2023 om en aktiv beskæftigelsesindsats med senere ændrin-

ger om, at kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere og over-

gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet skal deltage i

beskæftigelses- og uddannelsesfremmende aktiviteter, som jobcenteret ind-

kalder til. Beskæftigelsesfremmende aktiviteter kan f.eks. være jobmesser.

Efter lovens kapitel 8 skal der for personerne udarbejdes en ”Min Plan”,

som bl.a. skal indeholde oplysninger om tilbud efter lovens kapitel 11-14

og aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens tilstand, med hen-

blik på at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter loven. For per-

soner, der skal have behandlet deres sag i rehabiliteringsteam, skal der ud-

arbejdes en rehabiliteringsplanen. For personer, som har komplekse og

sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for

indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed, kan

der med personens samtykke udarbejdes en helhedsorienteret plan i stedet

for ”Min Plan”.

Lovens kapitel 10 indeholder generelle regler om tilbud efter kapitlerne 11-

14. Efter lovens § 53 skal tilbuddene så vidt muligt være rettet mod beskæf-

tigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra

den enkeltes ønsker og forudsætninger, med henblik på at personen hurtigst

muligt opnår varig beskæftigelse. Der er i bestemmelsen en række undtagel-

ser hertil. Der er bl.a. en undtagelse om, at for uddannelseshjælpsmodtagere

og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet med ud-

dannelsespålæg skal tilbud gives med henblik på, at personen hurtigst mu-

ligt påbegynder og gennemfører en relevant studie- eller erhvervskompeten-

cegivende uddannelse på almindelige vilkår.

Kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydel-

sesmodtagere uden for introduktionsprogrammet kan med enkelte undtagel-

ser få beskæftigelsesrettede tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med

løntilskud, nytteindsats og vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel

11-14.

Lovens kapitel 11 indeholder regler om tilbud om virksomhedspraktik, her-

under om formålet med og varigheden af tilbud om virksomhedspraktik,

ydelser under forløbet, forholdet til de ansatte hos arbejdsgiveren og kon-

kurrenceforvridning.

Efter lovens § 57, stk. 1, kan personerne få tilbud om virksomhedspraktik.

Efter § 58 er formålet med tilbuddet at afklare eller udvikle personens fag-

lige, sociale eller sproglige kompetencer og at afklare og bringe personen

tættere på job- eller uddannelsesmål, ved at personen deltager i konkrete

arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sammenhænge.

Lovens kapitel 12 indeholder regler om tilbud om ansættelse med løntil-

skud, herunder om formålet med og varigheden af tilbud om ansættelse med

løntilskud, løn- og arbejdsvilkår, udbetaling af tilskuddet, forholdet til de

ansatte hos arbejdsgiveren, merbeskæftigelse og konkurrenceforvridning.

Efter lovens § 66, stk. 1, kan personerne få tilbud om ansættelse med løntil-

skud. Det gælder dog ikke for åbenlyst uddannelsesparate. Efter § 67 er for-

målet med tilbuddet oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller

sproglige kompetencer.

Efter lovens § 57, stk. 3, og § 66, stk. 2, har personerne, bortset fra åbenlyst

uddannelsesparate, ret til tilbud om virksomhedspraktik og ansættelse med

løntilskud hos en arbejdsgiver, som de selv har fundet, hvis betingelserne

for tilbuddet i øvrigt er opfyldt. Jobcenteret kan afvise at give tilbuddet, hvis

jobcenteret f.eks. vurderer, at formålet med tilbuddet ikke er opfyldt. For-

målet med henholdsvis tilbud om virksomhedspraktik og tilbud om ansæt-

telse med løntilskud fremgår af lovens §§ 58 og 67, jf. beskrivelsen ovenfor.

Lovens kapitel 13 indeholder regler om tilbud om nytteindsats. For en nær-

mere beskrivelse af reglerne om nytteindsats henvises til pkt. 2.2.1.2. ne-

denfor.

Lovens kapitel 14 indeholder regler om tilbud om vejledning og opkvalifi-

cering.

Efter lovens § 90 kan jobcenteret give tilbud om ordinær uddannelse til kon-

tanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelses-

modtagere uden for introduktionsprogrammet. Ordinær uddannelse omfat-

ter bl.a. læse-, skrive-, regne- og ordblindekurser, AMU-kurser og erhvervs-

uddannelser.

Efter lovens § 91 kan jobcenteret ligeledes give personerne tilbud om øvrig

vejledning og opkvalificering. Øvrig vejledning og opkvalificering omfatter

bl.a. jobsøgningskurser, private kurser, særligt tilrettelagte projekter og sær-

ligt tilrettelagte uddannelsesforløb, herunder praktikforløb.

Tilbud om vejledning og opkvalificering gives for at udvikle personens fag-

lige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til

arbejdsmarkedet eller opkvalificering til at kunne påbegynde og gennemføre

en erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. lovens § 92.

I lovens § 93, stk. 1, er der fastsat regler om, at personerne har ret til tilbud

om læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, hvis en test har vist behov

for et sådan kursus. Med hjemmel i lovens § 39 er der i bekendtgørelse om

en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat nærmere regler om ret til læse-,

skrive-, regne- og ordblindetest.

Efter lovens § 93, stk. 2, har kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelses-

modtagere uden for introduktionsprogrammet, som er fyldt 30 år, ret til re-

alkompetencevurdering, hvis de ikke har en erhvervskompetencegivende

uddannelse.

Efter lovens § 95 kan kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodta-

gere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet

som udgangspunkt ikke få tilbud om en studie- eller erhvervskompetence-

givende uddannelse, hvis de er under 30 år. I § 95, stk. 2-4 er der dog visse

undtagelser hertil.

I lovens § 96 er der fastsat regler om muligheden for uddannelse inden for

puljen til uddannelsesløft og den regionale uddannelsespulje. Inden for pul-

jen til uddannelsesløft kan bl.a. kontanthjælpsmodtagere og overgangsydel-

sesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, som er fyldt 30 år, og som

er ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse, få tilbud om uddan-

nelse, i form at tilbud om et grundforløb på en erhvervsuddannelse.

Inden for den regionale uddannelsespulje i lovens § 97 kan både kontant-

hjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmod-

tagere uden for introduktionsprogrammet m.fl. få tilbud om korte erhvervs-

rettede kurser, hvis kurserne fremgår af de regionale positivlister, der enten

gælder for det område, hvor kommunen er beliggende, eller for de tilstø-

dende områder. Derudover kan der gives tilbud om korte erhvervsrettede

kurser ved arbejdsgivererklæring og ansættelse, når visse betingelser er op-

fyldt.

Efter lovens kapitel 22 og 23 kan bl.a. kontanthjælpsmodtagere, uddannel-

seshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktions-

programmet blive ansat som jobrotationsvikarer eller voksenlærlinge hos

arbejdsgivere, hvor arbejdsgiverne kan få jobrotationsydelse eller voksen-

lærlingetilskud, når lovens betingelser herfor er opfyldt. Efter disse kapitler

er det også muligt for personer, der er omfattet af program i integrationslo-

ven, at blive ansat som jobrotationsvikarer eller under voksenlærlingeord-

ningen.

I jobrotationsordningen er der bl.a. betingelser i forhold til vikarens arbejds-

tid, ansættelsesperiode og arbejdsfunktion samt forudgående ledighedsperi-

ode. I voksenlærlingeordningen er der bl.a. betingelser om, at der er indgået

en uddannelsesaftale for voksne i henhold til lov om erhvervsuddannelser

eller lov om maritime uddannelser, og at personen er fyldt 25 år.

Efter lovens kapitel 25 kan jobcenteret inden for en varslingspulje tilbyde

en opkvalificeringsindsats i form af kurser i sammenlagt op til 10 uger i

forbindelse med større afskedigelser. Indsatsen kan tilbydes til beskæftigede

i opsigelsesperioden, og kan i ledighedsperioden tilbydes til bl.a. kontant-

hjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktions-

programmet. I ledighedsperioden gives indsatsen som tilbud om vejledning

og opkvalificering efter lovens kapitel 14.

Efter lovens kapitel 26 kan jobcenteret tilbyde mentorstøtte til bl.a. kontant-

hjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmod-

tagere uden for introduktionsprogrammet med henblik på at fremme, at den

enkelte f.eks. kan opnå eller fastholde tilbud eller ordinær ansættelse. Men-

torstøtten kan tilbydes i en periode på op til 6 måneder, som efter en konkret

vurdering kan forlænges med op til 6 måneder.

Efter lovens § 172 kan jobcenteret give tilskud til hjælpemidler til personer,

der deltager i tilbud efter lovens kapitel 11-14, med henblik på at under-

støtte, at personen kan deltage i tilbuddet. Der gælder en række betingelser

i lovens § 172 og § 174 for at give tilskuddet.

Efter lovens § 175, har bl.a. kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælps-

modtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogram-

met, som deltager i tilbud efter lovens kapitel 11-14, ret til befordringsgodt-

gørelse, når den daglige transport mellem bopæl og tilbudssted og retur er

mere end 24 km. Der kan dog ikke ydes befordringsgodtgørelse ved tilbud

om ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere. Befordringsgodt-

gørelsen udgør 1,10 kr. pr. kilometer (2023-niveau) og udbetales for kilo-

meter ud over 24 km. Personerne kan dog få dækket den faktiske udgift til

befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funk-

tionsevne.

Efter lovens § 176 kan bl.a. kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælps-

modtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogram-

met, som deltager i tilbud efter kapitel 11, 13 og 14, endvidere efter jobcen-

terets vurdering få op til 1.000 kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse

til anslåede udgifter ved at deltage i tilbuddet, hvis kommunen har fastsat

retningslinjer herom. Denne godtgørelse kan ikke anvendes til at dække ud-

gifter til befordring ud over de første 24 km.

2.2.1.1.2. Integrationsloven

I medfør af integrationslovens § 16, stk. 3, omfatter selvforsørgelses- og

hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet for flygtninge og fa-

miliesammenførte udlændinge, der er berettiget til at modtage selvforsør-

gelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter lov om aktiv social-

politik,

1) danskuddannelse efter integrationslovens § 21, og

2) beskæftigelsesrettede tilbud efter integrationslovens § 23.

Efter integrationslovens § 17 a, stk. 1, 1. pkt., skal tilbud i medfør af § 23

tilrettelægges som en kontinuerlig virksomhedsrettet indsat for udlændinge

omfattet af § 16, stk. 3. For en jobparat udlænding må der maksimalt være

6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik

eller ansættelse med løntilskud, jf. lovens § 17 a, stk. 1, 2. pkt. Tilbud om

virksomhedspraktik efter § 23 b eller løntilskud efter § 23 c skal have en

varighed på gennemsnitligt mindst 15 timer om ugen for jobparate udlæn-

dinge omfattet af § 16, stk. 3, og i det første år af selvforsørgelses- og hjem-

rejseprogrammet eller introduktionsprogrammet kan tilbud om nytteindsats

efter § 23 b, stk. 1, 2. pkt., ikke medregnes i timekravet efter 1. pkt., mens

timetallet for aktivitetsparate udlændinge fastsættes efter en konkret vurde-

ring af udlændingens forudsætninger og behov, jf. lovens § 17 a, stk. 2.

Efter integrationslovens § 21, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen inden 1 må-

ned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af § 16 hen-

vise den pågældende til danskuddannelse i henhold til danskuddannelseslo-

ven. Tilbud om danskuddannelse kan som led i selvforsørgelses- og hjem-

rejseprogrammet eller introduktionsprogrammet have en varighed på op til

5 år fra det tidspunkt, hvor udlændingen kan påbegynde danskuddannelsen,

og kan maksimalt udgøre gennemsnitligt 15 timer om ugen, jf. lovens § 21,

stk. 3.

Efter integrationslovens § 23, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen til udlæn-

dinge, der er omfattet af et program og berettiget til selvforsørgelses- og

hjemrejseydelse eller overgangsydelse, give tilbud om

1) vejledning og opkvalificering, herunder forberedende forløb til virksom-

hedsrettede tilbud,

2) virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, eller

3) ansættelse med løntilskud.

Efter integrationslovens § 23 a, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen give ud-

lændinge tilbud om vejledning og opkvalificering, der kan bestå af

1) korte vejlednings- og afklaringsforløb,

2) særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder højskoleop-

hold, praktik under uddannelsesforløbet samt fagspecifik danskundervis-

ning,

3) ordinære uddannelsesforløb,

4) særlige opkvalificerende forløb med henblik på anvendelse af uddannel-

seskvalifikationer på det danske arbejdsmarked eller

5) forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud.

Det fremgår videre af stk. 2, at tilbud om vejledning og opkvalificering skal

afdække og udvikle udlændingens faglige, sociale eller sproglige kompeten-

cer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet.

Tilbuddene kan bestå i en bred vifte af tilbud og emner, eksempelvis intro-

duktion til danske forhold og arbejdsmarkedet, jobsøgningskurser afholdt af

kommunen eller eksterne aktører og særlige AMU-forløb for flygtninge og

indvandrere, der giver mulighed for at kombinere faglig opkvalificering

med danskundervisning og introduktion til en branche og konkrete jobfunk-

tioner. Vejledning og opkvalificering kan kombineres med virksomheds-

praktik, hvis den ledige udlænding f.eks. har brug for truckførercertifikat

eller et rengøringskursus for at varetage en bestemt arbejdsfunktion. Lige-

ledes kan vejledning og opkvalificering indgå i et sammenhængende, bran-

cheorienteret forløb, som kombinerer bl.a. opkvalificering og virksomheds-

rettede tilbud med en bestemt branche i lokalområdet med gode jobmulig-

heder.

Det fremgår videre af stk. 3, 1. pkt., at praktikperioder under særligt tilret-

telagte uddannelsesforløb, jf. stk. 1, nr. 2, sammenlagt kan have en varighed

på højst 3 måneder, og hver enkelt praktikperiode højst kan have en varig-

hed på 1 måned.

Det fremgår videre af stk. 5, at særlige opkvalificerende forløb, jf. stk. 1, nr.

4, kan have en varighed på op til 3 måneder. En udlænding kan som led i

selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet

kun gennemføre et sådant forløb én gang.

Det fremgår videre af stk. 6, at til udlændinge, der er fyldt 30 år, og udlæn-

dinge under 30 år med forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn kan

kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering give tilbud om vejledning

og opkvalificering i form af studie- og erhvervskompetencegivende uddan-

nelse, hvis udlændingen ikke i forvejen har en sådan uddannelse. Ved afgø-

relsen skal kommunalbestyrelsen med udgangspunkt i udlændingens ønsker

og forudsætninger vurdere udlændingens uddannelsesønske i forhold til ar-

bejdsmarkedets konkrete behov for arbejdskraft.

Efter integrationslovens § 23 b, stk. 1, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen

give tilbud om virksomhedspraktik på en offentlig eller privat virksomhed

til udlændinge, som enten har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål,

eller som på grund af manglende faglige, sproglige eller sociale kompeten-

cer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår

eller med løntilskud. For udlændinge, der modtager selvforsørgelses- og

hjemrejseydelse eller overgangsydelse, kan tilbud om virksomhedspraktik

gives i form af nytteindsats, som består af samfundsnyttige opgaver hos of-

fentlige arbejdsgivere, jf. integrationslovens § 23 b, stk. 1, 2. pkt.

Det fremgår videre af stk. 2, at tilbud om virksomhedspraktik gives med

henblik på at afklare eller udvikle personens faglige, sociale eller sproglige

kompetencer samt afklare og bringe personen tættere på jobmål, ved at per-

sonen deltager i konkrete arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sammen-

hænge. Tilbud om nytteindsats gives dog med det formål, at udlændingen

skal arbejde for sin selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangs-

ydelse.

Det fremgår af stk. 6, at et tilbud om virksomhedspraktik i form af nytteind-

sats, jf. stk. 1, 2. pkt., kan have en varighed på op til 13 uger.

Efter integrationslovens § 23 c, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen give ud-

lændinge tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private

arbejdsgivere med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale

eller sproglige kompetencer.

Det fremgår videre af stk. 2, at et tilbud om ansættelse med løntilskud kan

gives i op til 1 år.

Efter integrationslovens § 23 d, stk. 1, kan der med henblik på at fremme, at

udlændinge kan opnå eller fastholde beskæftigelsesrettede aktiviteter, tilbud

efter §§ 23 a-23 c eller ansættelse uden løntilskud, ydes støtte til en mentor-

funktion.

2.2.1.2. Nytteindsats

2.2.1.2.1. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Det fremgår af § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer, der

er omfattet af lovens § 6, nr. 1-5, dvs. dagpengemodtagere, job- og aktivi-

tetsparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for

introduktionsprogrammet samt uddannelses- og aktivitetsparate uddannel-

seshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktions-

programmet, kan få tilbud om nytteindsats hos offentlige arbejdsgivere.

I bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 3, nr. 3 er det fastsat,

at der ved offentlige arbejdsgivere forstås:

– Kommuner, regioner og kommunale fællesskaber,

– statsinstitutioner og

– organisationer, foreninger, selskaber, institutioner og lignende, hvis ud-

gifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige tilskud.

Ifølge lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 83, stk. 1, gives tilbud om

nytteindsats med henblik på, at personen skal arbejde for sin ydelse. Arbej-

det skal have et indhold, som giver den enkelte mulighed for at indgå i et

arbejdsfællesskab og udføre samfundsnyttigt arbejde for sin ydelse, og op-

gaverne under tilbuddet skal ligge ud over det normerede niveau for opga-

veløsningen hos den offentlige arbejdsgiver.

Det fremgår af lovens § 83, stk. 3, at opgaverne i tilbuddet skal ligge ud over

det normerede niveau for opgaveløsningen hos den offentlige arbejdsgiver,

og der skal være tale om en ekstra arbejdsindsats, som ikke ellers ville blive

udført. Et tilbud om nytteindsats kan derfor godt være på f.eks. kommunale

plejehjem m.v., men det skal være med til at løfte serviceniveauet ved at

løse opgaver, som ellers ikke ville være blevet løst.

Det fremgår af lovens § 84, at personer i nytteindsats ikke er omfattet af de

for lønmodtagere gældende regler i lov eller regler fastsat i henhold til lov

eller ved kollektiv overenskomst m.v. Personer i nytteindsats er dog omfat-

tet af arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling

på arbejdsmarkedet.

Ifølge lovens § 85 kan et tilbud nytteindsats have en varighed på op til 13

uger.

Ifølge lovens § 86 modtager personen den ydelse, som personen er berettiget

til i henhold lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller lov om aktiv social-

politik, under deltagelse i tilbuddet om nytteindsats.

Det fremgår af lovens § 87, at der hos arbejdsgiveren skal være et rimeligt

forhold mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af personer i virk-

somhedspraktik efter lovens kapitel 11, i ansættelse med løntilskud efter lo-

vens kapitel 12, i nytteindsats efter lovens kapitel 13, i ansættelse med løn-

tilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

og i virksomhedspraktik og nytteindsats efter integrationsloven.

Det regionale arbejdsmarkedsråd kan dispensere fra rimelighedskravet efter

ansøgning fra kommunen.

Forud for etablering af nytteindsats skal etableringen have været drøftet

mellem arbejdsgiveren og tillidsrepræsentanten. Er der ikke en tillidsrepræ-

sentant, skal spørgsmålet have været drøftet med en repræsentant for de an-

satte hos arbejdsgiveren.

Med hjemmel i lovens § 89 er der i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigel-

sesindsats fastsat nærmere regler om forholdet til virksomhedens ansatte og

høring. Efter bekendtgørelsens § 101, stk. 2, skal det fremgå af arbejdsgive-

rens tilbud om etableringen af nytteindsats, at tillidsrepræsentanten er blevet

hørt om ansøgningen. Videre følger det af bekendtgørelsens § 101, stk. 3, at

der forud for etableringen af nytteindsats, skal foreligge en skriftlig tilken-

degivelse fra arbejdsgiveren og tillidsrepræsentanten om, at tillidsrepræsen-

tanten er blevet hørt om ansøgningen.

Ifølge lovens § 88 må etablering af nytteindsats ikke være konkurrencefor-

vridende.

Det fremgår af lovens § 89, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere

regler om nytteindsats, herunder om betingelser, indhold og omfang. Be-

skæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvornår rimeligheds-

kravet efter lovens § 87 er opfyldt, og om muligheden for at dispensere fra

rimelighedskravet. Med hjemmel i denne bestemmelse er der fastsat nær-

mere regler om nytteindsats i kapitel 12 i bekendtgørelse om en aktiv be-

skæftigelsesindsats.

2.2.1.2.2. Integrationsloven

Efter integrationslovens § 23, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen give tilbud

til udlændinge, der er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram

eller introduktionsprogram og er berettiget til selvforsørgelses- og hjemrej-

seydelse eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, om 1) vej-

ledning og opkvalificering, herunder forberedende forløb til virksomheds-

rettede tilbud, jf. § 23 a, 2) virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, jf. §

23 b, eller 3) ansættelse med løntilskud, jf. § 23 c.

Efter integrationslovens § 23 b, stk. 1, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen

give udlændinge, som enten har behov for en afklaring af beskæftigelses-

mål, eller som på grund af manglende faglige, sproglige eller sociale kom-

petencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejds-

vilkår eller med løntilskud, tilbud om virksomhedspraktik på en offentlig

eller privat virksomhed. For udlændinge, der modtager selvforsørgelses- og

hjemrejseydelse eller overgangsydelse, kan tilbud om virksomhedspraktik

gives i form af nytteindsats, som består af samfundsnyttige opgaver hos of-

fentlige arbejdsgivere, jf. lovens § 23 b, stk. 1, 2. pkt.

Efter integrationslovens § 23 b, stk. 2, 1. pkt., gives tilbud om virksomheds-

praktik med henblik på at afklare eller udvikle personens faglige, sociale

eller sproglige kompetencer samt afklare og bringe personen tættere på job-

mål, ved at personen deltager i konkrete arbejdsopgaver og indgår i kollegi-

ale sammenhænge. Tilbud om nytteindsats gives dog med det formål, at ud-

lændingen skal arbejde for sin selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller

overgangsydelse, jf. lovens § 23 b, stk. 2, 2. pkt.

I henhold til integrationslovens § 23 b, stk. 3, 1 pkt., er udlændinge i virk-

somhedspraktik, herunder nytteindsats, ikke omfattet af de for lønmodtagere

gældende regler fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv over-

enskomst. Udlændinge i virksomhedspraktik er dog omfattet af arbejdsmil-

jølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarke-

det m.v., jf. lovens § 23 b, stk. 3, 2. pkt.

Efter integrationslovens § 23 b, stk. 6, kan et tilbud om virksomhedspraktik

i form af nytteindsats have en varighed på op til 13 uger.

I medfør af integrationslovens § 23 b, stk. 7, finder reglerne i §§ 63 og 64 i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om forholdet til virksomhedens an-

satte, konkurrenceforvridning m.v. samt de regler, som beskæftigelsesmini-

steren fastsætter i medfør af § 65 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

tilsvarende anvendelse over for udlændinge, der tilbydes virksomhedsprak-

tik, herunder nytteindsats.

Efter integrationslovens § 17 a, stk. 1, skal tilbud i medfør af § 23 (vejled-

ning og opkvalificering, virksomhedspraktik, eller ansættelse med løntil-

skud) for en udlænding omfattet af § 16, stk. 3, (flygtninge og familiesam-

menførte udlændinge, der er berettiget til at modtage selvforsørgelses- og

hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik) til-

rettelægges som en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats. For en jobparat

udlænding må der maksimalt være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet

tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter §§

23 b og 23 c, jf. dog stk. 3. For en aktivitetsparat udlænding tilrettelægges

den kontinuerlige virksomhedsrettede indsats efter en konkret vurdering af

udlændingens forudsætninger og behov. For en aktivitetsparat udlænding

kan de virksomhedsrettede tilbud i de første 6 måneder efter kommunalbe-

styrelsens overtagelse af ansvaret for udlændingen omfatte forberedende

forløb til virksomhedsrettede tilbud, jf. § 23 a, stk. 1, nr. 5.

Det fremgår videre af stk. 2, 1. og 2. pkt., at for en jobparat udlænding om-

fattet af § 16, stk. 3, skal tilbud om virksomhedspraktik eller løntilskud efter

henholdsvis §§ 23 b og 23 c have en varighed på gennemsnitligt mindst 15

timer om ugen. I det første år af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet

eller introduktionsprogrammet kan tilbud om nytteindsats efter § 23 b, stk.

1, 1. pkt., ikke medregnes i timekravet efter 1. pkt.

Det fremgår videre af stk. 3, 1. pkt. at kommunalbestyrelsen kan fravige

kravet efter stk. 1 om, at der for en jobparat udlænding maksimalt må være

6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik

eller ansættelse med løntilskud efter §§ 23 b og 23 c, hvis betingelserne for

at tilbyde et særligt højskoleophold i medfør af § 24 er opfyldt.

2.2.1.2.3. Statsstøtte

Statsstøtte defineres i Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

(TEUF) artikel 107, stk. 1, som støtte, der ydes ved hjælp af statsmidler

under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje

konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse pro-

duktioner, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

Heraf kan udledes seks kumulative betingelser, der alle skal være opfyldt,

før der er tale om statsstøtte.

1) Støtten tildeles direkte eller indirekte med statsmidler.

2) Støtten tildeles en virksomhed, som udøver økonomisk aktivitet.

3) Støtten giver modtageren en økonomisk fordel, som en virksomhed ikke

kunne have opnået på normale markedsvilkår.

4) Støtten er selektiv – altså begunstiger visse virksomheder eller visse pro-

duktioner.

5) Støtten fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene.

6) Støtten påvirker eller må antages at kunne påvirke samhandlen i det in-

dre marked.

Statsstøttereglerne skal sikre, at offentlige institutioner ikke påvirker kon-

kurrencen mellem virksomheder ved at bruge offentlige midler til at støtte

enkeltvirksomheder. Statsstøtte er reguleret i Traktaten om den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF).

Det følger derfor også af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats

§ 104, at hvis en person har været, eller skal i nytteindsats hos en offentlig

arbejdsgiver, som udøver erhvervsvirksomhed på markedsvilkår, så skal

personens forsørgelsesydelse indgå i opgørelsen af støtte, der ydes efter de

minimis-reglerne, jf. Europa-Kommissionens forordning nr. 1407/2013 om

anvendelse af traktatens artikel 107 og 108 på de minimis-støtte.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeri-

ets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.2.1. Indsatser og andre aktiviteter m.v.

Det fremgår af

Aftale om en ny arbejdspligt med klare krav til borgere i

kontanthjælpssystemet som ikke opfylder optjeningsreglerne,

at der i ar-

bejdspligten vil blive stillet klare krav om, at man skal bidrage for sin ydelse,

ligesom man gør på det danske arbejdsmarked.

Det fremgår videre af aftalen, at aftalepartierne er enige om, at nyttejob som

udgangspunkt vil udgøre en betydelig aktivitet i arbejdspligten, og at virk-

somhedspraktik og lønnede timer i småjobs også tæller med i arbejdspligten,

og at danskundervisning, forberedelsestid til danskundervisning, jobsøg-

ning og transport mellem aktiviteter også kan tælle med i opgørelsen af

timetallet i arbejdspligten.

Af aftalen fremgår det endvidere, at tilbud om vejledning og opkvalificering

ligeledes kan tælle med i de 37 timer om ugen, men at brugen af tilbuddet

skal begrænses i forhold til i dag, og det vil være et krav, at tilbuddet har et

klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus.

Aftalepartierne er desuden enige om, at nytilkomne udlændinge i arbejds-

pligten ligesom i dag vil have pligt til at følge danskuddannelse, i op til de

første fem år af deres ophold i Danmark.

Det fremgår endelig af aftalen, at personer, som omfattes af den nye arbejds-

pligt, kan forlade arbejdspligten ved at afgå fra kontanthjælpssystemet til

for eksempel ordinær beskæftigelse, SU, integrationsgrunduddannelsen

(igu) eller voksenlærlingeforløb.

Det foreslås på den baggrund, at indsatsen i arbejdspligten bl.a. vil kunne

bestå af tilbud om virksomhedspraktik og tilbud om ansættelse med løntil-

skud efter de samme regler, som der i dag gælder for disse tilbud i medfør

af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationsloven.

Det foreslås videre, at indsatsen vil kunne bestå af tilbud om nytteindsats

samt særligt tilrettelagt nytteindsats med de ændringer af formål og varighed

m.v., der følger af lovforslaget. For en nærmere beskrivelse af dette henvises

til pkt. 2.2.2.2.

Det foreslås endvidere, at udlændinge, som bliver omfattet af arbejdspligten

efter integrationsloven, ligesom i dag skal have tilbudt et program, som skal

bestå af danskuddannelse i op til gennemsnitligt 15 timer om ugen og be-

skæftigelsesrettede tilbud. Som følge af dette forslag vil det betyde, at pro-

grammet vil skulle tilrettelægges sådan, at udlændingen skal deltage i ind-

sats i programmet i op til 37 timer om ugen, hvoraf de 15 timer om ugen kan

udgøre danskuddannelse.

Med forslaget vil personer, der bliver omfattet af arbejdspligten efter både

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationsloven, kunne få virk-

somhedsrettede tilbud, herunder virksomhedspraktik og ansættelse med løn-

tilskud samt nytteindsats med de ændringer af formål og varighed m.v., der

følger af lovforslaget.

Personer, som bliver omfattet af arbejdspligten efter lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats, vil have samme ret som i dag til at få tilbud om virk-

somhedspraktik og ansættelse med løntilskud hos en arbejdsgiver, som de

selv har fundet. Jobcenteret vil også fortsat kunne afvise at give tilbuddet,

hvis jobcenteret f.eks. vurderer, at formålet med tilbuddet ikke er opfyldt.

Det foreslås endvidere, at indsatsen i arbejdspligten for personer omfattet af

både lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationsloven fremover

alene i begrænset omfang vil kunne bestå af tilbud om vejledning og opkva-

lificering. Der lægges således op til, at tilbud om vejledning og opkvalifice-

ring alene vil kunne tilbydes til personer omfattet af arbejdspligten i særlige

tilfælde, hvor der er tale om korte kurser med et klart og tydeligt beskæfti-

gelsesrettet fokus, der kan føre til, at personen vil kunne påbegynde et kon-

kret job.

Det vil være en betingelse, at kurset er af kort varighed og har et klart og

tydeligt beskæftigelsesrettet fokus. Det kan eksempelvis være AMU-kurser,

som typisk har en varighed på et par dage og op til et par uger, og som typisk

er målrettet et eller flere konkrete job.

Herudover vil jobcenteret konkret skulle vurdere, at tilbuddet om vejledning

og opkvalificering vil kunne føre til, at personen vil kunne påbegynde et

konkret job. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor der er en række opslåede job,

som personen vil kunne søge eller kunne påbegynde, hvis personen får et

truckcertifikat eller et hygiejnebevis. Det vil ikke være et krav for at give

tilbuddet, at personen har en aftale eller en arbejdsgivererklæring om ansæt-

telse hos en arbejdsgiver, hvor ansættelsen er betinget af, at personen har

taget kurset.

Forslaget vil således betyde, at jobcenterets mulighed for at give tilbud om

vejledning og opkvalificering vil blive begrænset af en række betingelser i

forhold til i dag.

Det foreslås dog, at disse begrænsninger ikke skal gælde for tilbud, der gives

med henblik på at nedbringe antallet af sygemeldinger for personer med

gentagne sygemeldinger.

Baggrunden er, at disse tilbud forventes at være med til at reducere antallet

af sygemeldinger og dermed understøtte, at flest mulige vil deltage i arbejds-

pligten i det omfang, de kan.

Med forslaget vil jobcentrene fortsat kunne give tilbud til personer med gen-

tagne sygemeldinger, som kan medvirke til at reducere antallet af sygemel-

dinger. Det vil eksempelvis kunne være i tilbud i en kommunal sundheds-

klinik med vejledning fra en sygeplejerske med henblik på, at personen bli-

ver i stand til at mestre sin sygdom i højere grad. I tilbuddet må der alene

gives generel sundhedsfaglig vejledning, idet der ikke må opstå et patient-

forhold i det konkrete tilfælde.

Forslaget forventes at kunne modvirke sygefravær fra aktiviteter og tilbud i

arbejdspligten, og dermed medvirke til at sikre, at personerne bidrager mest

muligt i arbejdspligten.

Det foreslås videre, at jobcenteret fortsat vil kunne give tilbud om vejled-

ning og opkvalificering i form af danskundervisning til personer, som er

omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis jobcenteret vurderer,

at personen har behov for dette. Tilbuddet vil skulle overholde samme krav

til formål m.v. som i dag. Det vil f.eks. kunne være forberedende voksenun-

dervisning (FVU) og kommunale tilbud om danskundervisning med henblik

på opkvalificering til arbejdsmarkedet.

Det foreslås dermed, at begrænsningerne for tilbud om vejledning og op-

kvalificering ikke skal gælde for tilbud om danskundervisning for personer,

som er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås desuden, at jobcenteret også fortsat skal kunne give tilbud om

regne- og ordblindekurser efter lov om forberedende voksenundervisning

og ordblindeundervisning for voksne, hvis det vurderes, at disse kurser vil

kunne føre til, at personen vil kunne påbegynde et konkret job.

Det kan f.eks. være tilfældet, hvor der er en række opslåede job, som perso-

nen vil kunne søge eller kunne påbegynde, hvis personen får et regne- eller

ordblindekursus. Det vil ikke være et krav for at give tilbuddet, at personen

har en aftale eller en arbejdsgivererklæring om ansættelse hos en arbejdsgi-

ver, hvor ansættelsen er betinget af, at personen har taget kurset.

Personen skal opfylde de almindelig betingelser for optagelse m.v. efter lov

om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Forslaget vil medføre, at tilbud om vejledning og opkvalificering i andre

tilfælde alene vil kunne gives, hvis de foreslåede betingelser er opfyldt. Det

vil eksempelvis gælde tilbud om sammenhængende brancheorienterede for-

løb, som eksempelvis kombinerer opkvalificering og virksomhedsrettede

tilbud med en bestemt branche i lokalområdet med gode jobmuligheder efter

integrationsloven, og tilbud inden for varslingsindsatsen efter lov om en ak-

tiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget vil endvidere medføre, at der fremover ikke vil kunne gives tilbud

om studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser til personer, som er

omfattet af arbejdspligten.

Forslaget vil derudover medføre, at unge, som har et uddannelsespålæg, vil

få den indsats, der gives som led i arbejdspligten, indtil de påbegynder en

uddannelse, dvs. at indsatsen hovedsageligt vil være jobrettet frem for ud-

dannelsesrettet.

Udlændinge, som bliver omfattet af arbejdspligten efter integrationsloven,

vil som følge af den foreslåede begrænsning i adgangen til vejledning og

opkvalificering fremover ikke kunne tilbydes højskoleophold, herunder sær-

ligt højskoleophold for jobparate udlændinge mellem 18 og 30 år.

For personer, som er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil

forslaget også medføre, at de fremover ikke vil have ret til læse-, skrive-,

regne- og ordblindekurser eller test, realkompetencevurdering (RKV) eller

have mulighed for grundforløb på erhvervsuddannelser.

Antallet af timer, der vil kunne indgå i arbejdspligten, vil omfatte timer i

tilbud om nytteindsats, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og i

begrænset omfang vejledning og opkvalificering. For udlændinge, som bli-

ver omfattet af arbejdspligten efter integrationsloven vil timer med dansk-

uddannelse efter danskuddannelsesloven tillige kunne indgå i arbejdsplig-

ten.

Det foreslås endvidere, at der til antallet af timer i arbejdspligten kan med-

regnes timer, hvor personen er ansat ordinært som lønmodtager.

Betingelsen om, at personen vil skulle være ansat ordinært som lønmodta-

ger, for at timerne kan medregnes i arbejdspligten, vil bl.a. betyde, at der

ikke vil kunne medregnes timer, hvor personen har ulønnet arbejde. Det vil

f.eks. kunne være frivilligt arbejde i en forening.

Det forslås derudover, at timer, hvor personen deltager i samtaler i jobcen-

teret, herunder ved deltagelse i cv- og jobsamtaler og samtaler i forbindelse

med indgåelse af og opfølgning på kontrakten for udlændinge omfattet af

integrationsloven, timer i beskæftigelses- og uddannelsesfremmende aktivi-

teter samt timer som vikar i jobrotationsforløb, også skal kunne medregnes

i antallet af timer i arbejdspligten. Beskæftigelses- og uddannelsesfrem-

mende aktiviteter kan f.eks. være deltagelse i job- eller uddannelsesmesser.

Forslaget vil indebære, at cv-samtaler eller jobsamtaler og aktiviteter m.v.,

som ikke er tilbud, men som jobcenteret i dag kan give personerne i mål-

gruppen, vil kunne medregnes til antallet af timer i arbejdspligten.

Forslaget vil desuden indebære, at timer, hvor personen er ansat som vikar

i en jobrotationsordning, ligeledes vil kunne medregnes til antallet af timer

i arbejdspligten.

Det foreslås desuden, at deltagelse i indsatser efter social- og sundhedslov-

givningen også skal kunne medregnes til antallet af timer i arbejdspligten.

Dermed vil den tid, hvor personen f.eks. er i løbende ambulant behandling

på sygehuset eller er i psykologbehandling, kunne medregnes til antallet af

timer, når jobcenteret tilrettelægger indsatsen i arbejdspligten.

Endelig foreslås det, at beskæftigelsesministeren og udlændinge- og inte-

grationsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om tilrette-

læggelse af arbejdspligten, herunder regler om at forberedelses- og jobsøg-

ningstid i op til 4 timer i alt om ugen og transporttid mellem aktiviteter kan

medregnes til antallet af timer i arbejdspligten.

Med hjemmel i bemyndigelserne vil der bl.a. blive fastsat regler om, at for-

beredelsestid til danskundervisning og jobsøgning uden for hjemmet kan

medregnes i op til 4 timer i alt om ugen. Timer, der medregnes, vil skulle

være dokumenterbare. Timerne kan f.eks. være dokumenterbare ved, at ak-

tiviteterne foregår i jobcenteret eller andre steder, som jobcenteret har an-

vist, og hvor det er muligt at registrere personens fremmøde. Derimod vil

f.eks. timer på en almindelig café, ikke kunne medregnes.

For en nærmere beskrivelse af sanktion for udeblivelse fra forberedelse til

danskundervisning og jobsøgning henvises til pkt. 2.3.2.

Der vil videre blive fastsat regler om, at transporttid mellem aktiviteter skal

kunne medregnes i antallet af timer i arbejdspligten, at jobcenteret skal op-

gøre transporttiden mellem aktiviteterne, og at transporttid til og fra bopæl

ikke skal kunne medregnes til antallet af timer i arbejdspligten. Hvis en per-

son samme dag eksempelvis både skal til danskundervisning, deltage i til-

bud om særligt tilrettelagt nytteindsats og i jobcenteret for at søge job, vil

transporttiden mellem aktiviteterne kunne medregnes til antallet af timer i

arbejdspligten.

Personer, der bliver omfattet af arbejdspligten, vil fortsat være omfattet af

de gældende regler om bl.a. formidling af job, tilmelding og registrering af

jobsøgning, cv-oplysninger og ”Min Plan” på Jobnet, kontakt- eller opfølg-

ningsforløb, uddannelsespålæg, tilbudsbetingelser, beskæftigelses- og ud-

dannelsesfremmende aktiviteter, jobrotation og voksenlærlingeordningen

med enkelte mindre justeringer primært som følge af, at unge som har et

uddannelsespålæg, fremover vil skulle have en jobrettet indsats frem for en

uddannelsesrettet indsats, indtil de påbegynder en uddannelse.

Personer, der bliver omfattet af arbejdspligten, må forventes at få øgede ud-

gifter til transport, som følge af deres deltagelse i indsatsen i arbejdspligten.

Det foreslås derfor, at personer omfattet af arbejdspligt efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats får samme mulighed for at få dækket rimelige og do-

kumenterede udgifter til transport i forbindelse med deltagelse i tilbud, som

udlændinge omfattet af integrationsloven allerede har i dag efter gældende

regler.

Forslaget vil betyde, at personer omfattet af arbejdspligten efter lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats vil kunne få dækket dokumenterede og rimelige

transportudgifter uanset afstand, både til og fra tilbud samt mellem tilbud.

Det foreslås dog, at hjælpen til transportudgifter ikke skal gælde for perso-

ner, som ansættes med løntilskud hos en privat arbejdsgiver efter kapitel 12

i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Baggrunden for dette er, at de lige-

som i dag vil kunne få befordringsfradrag efter skattelovgivningen.

Det foreslås videre, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte

regler om hjælp til transportudgifter. Med hjemmel i bemyndigelsen vil der

bl.a. blive fastsat regler om, at hjælpen vil kunne forudbetales.

Det foreslås endelig, at hjælpen til transportudgifterne skal være fritaget fra

beskatning efter ligningsloven, ligesom det allerede i dag gælder for hjælp

til transportudgifter efter integrationsloven.

Personer, der bliver omfattet af arbejdspligten efter både integrationsloven

og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil fortsat kunne få mentorstøtte

og hjælpemidler m.v. efter gældende regler.

Forslaget ændrer ikke på, hvornår jobcentrene skal træffe afgørelse i forhold

til personer, der bliver omfattet af arbejdspligten. Det betyder, at jobcentrene

f.eks. skal træffe afgørelser om de tilbud, som indsatsen i arbejdspligten kan

bestå af. Det betyder også, at jobcentrene ikke skal træffe afgørelse om en

række af de aktiviteter, som kan medregnes til antallet af timer i arbejdsplig-

ten, f.eks. jobsamtaler og jobsøgning og forberedelse til danskundervisning

i op til 4 timer i alt om ugen, men i stedet eksempelvis vil skulle sende en

indkaldelse herom.

Personerne vil i overensstemmelse med gældende regler kunne klage over

jobcenterets afgørelser.

For en nærmere beskrivelse af sanktion for udeblivelse fra tilbud og aktivi-

teter i arbejdspligten, henvises til afsnit 2.3.2.

2.2.2.2. Nytteindsats

Det fremgår af

Aftale om en ny arbejdspligt med klare krav til borgere i

kontanthjælpssystemet som ikke opfylder optjeningsreglerne,

at nyttejob

som udgangspunkt vil udgøre en betydelig aktivitet i arbejdspligten.

Det fremgår videre af aftalen, at for at skabe et så fleksibelt system som

muligt er aftalepartierne enige om at afskaffe det såkaldte rimelighedskrav

samt varighedsbegrænsningen for nyttejobs.

Aftalepartierne er endvidere enige om at udvide formålet med tilbuddet for

målgruppen, så nytteindsats også kan tilbydes med det (nye) formål, at per-

sonen via nytteindsatsen bliver bekendt med arbejdslogik og får indblik i

kulturen og normerne på det danske arbejdsmarked.

Endelig fremgår det af aftalen, at aftalepartierne er enige om, at der skal

etableres et nyt tilbud kaldet særligt tilrettelagt nytteindsats, der er et kom-

munalt organiseret tilbud, hvor borgeren skal arbejde for sin ydelse til gavn

for borgeren og samfundet.

Det foreslås på den baggrund at fjerne rimelighedskravet og varighedsbe-

grænsningen ved tilbud om nytteindsats. Forslaget gælder både for personer

i målgruppen for arbejdspligt og alle andre målgrupper, der kan få tilbud om

nytteindsats.

Det vil betyde, at der for tilbud om nytteindsats ikke længere vil blive stillet

krav om, at der hos en arbejdsgiver skal være et rimeligt forhold mellem

antallet af ansatte uden tilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik,

i ansættelse med løntilskud, i nytteindsats, i ansættelse med løntilskud efter

lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og i virksomhedsprak-

tik og nytteindsats efter integrationsloven. Ligeledes vil der ikke længere

være en tidsmæssig begrænsning for, hvor længe en person kan deltage i

tilbud om nytteindsats.

De foreslåede ændringer vil gøre det muligt for kommunerne at etablere

flere og længere forløb i tilbud om nytteindsats på samme arbejdsplads, li-

gesom det vil give den enkelte kommune en større frihed til at tilrettelægge

forløbet i forhold til den enkelte borgers forudsætninger og situation. Til-

bud om nytteindsats vil fortsat skulle indeholde en beskrivelse af, hvor

længe den ledige vil skulle deltage i tilbuddet.

Det foreslås desuden, at man ikke længere vil skulle tælle personer i nytte-

indsats med, når rimelighedskravet for ansættelse med løntilskud og virk-

somhedspraktik efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ansættelse med

løntilskud efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og

virksomhedspraktik efter integrationslovens bestemmelser skal opgøres.

Den foreslåede ændring vil betyde, at det forventede stigende antal nytte-

indsatspladser ikke kommer til at få indflydelse på, hvor mange personer

arbejdsgiveren i øvrigt vil kunne have i virksomhedspraktik eller i ansæt-

telse med løntilskud.

Idet rimelighedskravet fjernes, og der derfor ikke længere skal tages stilling

til, om der er et rimeligt forhold mellem ansatte med og uden tilskud, fore-

slås det, at arbejdsgiveren fremadrettet skal orientere tillidsrepræsentanten

for den relevante faggruppe om etableringen af nytteindsats og drøfte den

praktiske gennemførelse af tilbuddet. Er der ikke en tillidsrepræsentant, skal

arbejdsgiveren inddrage en repræsentant for de ansatte hos arbejdsgiveren.

Den foreslåede ordning vil medføre, at der ikke længere vil være et krav om,

at tillidsrepræsentanten eller medarbejderrepræsentanten skal høres inden

etablering af nytteindsats. Forslaget vil dog samtidig sikre, at tillidsrepræ-

sentanten eller medarbejderrepræsentanten er orienteret, når der etableres

nytteindsatsforløb på den pågældende arbejdsplads.

Det foreslås endvidere at udvide formålet med at give tilbud om nytteind-

sats, således at nytteindsats også vil kunne tilbydes med det formål, at per-

sonen via nytteindsatsen får mulighed for at tilegne sig kendskab til kulturen

og normerne på det danske arbejdsmarked. Derved vil flere borgere kunne

tilbydes en nytteindsats og gøre nytte for deres ydelse, fordi nytteindsats,

som følge af forslaget, vil kunne gives med henblik på, at personen bliver

bekendt med arbejdslogik. Det nye formål vil således betyde, at en større

gruppe personer, som er berettiget til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse

eller overgangsydelse, vil kunne gøre nytte for deres ydelse end i dag.

Alle, der som følge af forslaget bliver omfattet af arbejdspligten efter inte-

grationsloven og efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil kunne få

tilbud om nytteindsats med det nye formål.

Det foreslås endvidere, at der oprettes et nyt tilbud kaldet særligt tilrettelagt

nytteindsats, som skal være et kommunalt organiseret tilbud, hvor borgeren

skal arbejde for sin ydelse til gavn for borgeren og samfundet.

Særligt tilrettelagt nytteindsats vil være et kommunalt organiseret tilbud,

som kommunen kan oprette med det formål, at det skal ligne en ordinær

arbejdsplads med konkrete arbejdsopgaver, som personer i tilbuddet skal

udføre til nytte for eksempelvis lokalsamfundet.

Ordningen vil adskille sig fra den almindelige nytteindsats, hvor arbejdsop-

gaverne er forankret på en konkret arbejdsplads, og hvor instruktionsbefø-

jelsen ligger hos en konkret offentlig arbejdsgiver.

Reglerne om inddragelse af tillidsrepræsentanten vil ikke skulle finde an-

vendelse for særligt tilrettelagt nytteindsats. Baggrunden er, at

særligt tilret-

telagt nytteindsats ikke er arbejdsplads med ordinært ansatte men et kom-

munalt tilrettelagt projekt.

Kommunerne skal sikre, at nytteindsatserne, herunder særligt tilrettelagt

nytteindsats ikke udgør ulovlig statsstøtte, er konkurrenceforvridende eller

fortrænger ordinær arbejdskraft.

Det foreslås derfor, at der i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indsættes

en bestemmelse om, at såfremt nytteindsats eller særligt tilrettelagt nytte-

indsats etableres hos en offentlig arbejdsgiver, som udøver økonomisk akti-

vitet, vil statsstøttereglerne skulle overholdes, jf. Europa-Kommissionens

forordning om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæ-

iske Unions funktionsmåde. Det foreslås, at der i integrationsloven indsæt-

tes en bestemmelse, som henviser til bestemmelsen i lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats, således at den også vil finde anvendelse for nytteind-

sats, som gives efter integrationsloven.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 16, for en nærmere beskrivelse

af Kommissionens meddelelse om statsstøttebegrebet, hvornår der er tale

om hhv. økonomisk aktivitet, myndighedsudøvelse, og evt. hvornår en støtte

kun har lokale effekter.

2.3. Rådighed og sanktioner i forbindelse med arbejdspligten

2.3.1. Gældende ret

Efter § 13, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik er det en betingelse for at få

kontanthjælp m.v., at personen står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det

indebærer bl.a., at personen skal stå til rådighed for rimeligt tilbud om ar-

bejde, og at personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det er

en betingelse for at få uddannelseshjælp, at personen står til rådighed for

uddannelse.

Dette medfører bl.a., at personen skal deltage i aktiviteter i et uddannelses-

pålæg, som er pålagt personen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

jf. § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der er i integrationsloven fastsat regler om, at en person, der modtager selv-

forsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og er omfattet af

selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogram-

met, ligeledes har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. §§ 26-26 b,

i integrationsloven, herunder tage imod tilbud som led programmet. Perso-

ner, der ikke opfylder rådighedsforpligtelsen, er omfattet af sanktionsreg-

lerne i lov om en aktiv socialpolitik.

Efter § 13, stk. 2, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, har kommunen pligt til

at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter §

11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejds-

muligheder, hvis personen udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos

anden aktør, fra et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurde-

ring i jobcenteret. En person, der har en rimelig grund til ikke at opfylde sin

rådighedsforpligtelse, f.eks. på grund af sygdom, har ikke pligt til at stå til

rådighed, jf. § 13, stk. 7, i loven.

Efter § 13, stk. 2, nr. 4, i loven, har kommunen pligt til at vurdere, om en

person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfyl-

der betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrette-

lagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen udebliver fra en jobsamtale

i jobcenteret som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcente-

ret.

Det følger af § 13, stk. 14, i loven, at for personer, der modtager overgangs-

ydelse, ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter integrationsloven

og er omfattet af reglerne om et uddannelsespålæg efter § 30 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, finder stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 3-11 tilsva-

rende anvendelse.

Efter § 13, stk. 15, i loven, fremgår det, at for personer, der modtager selv-

forsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, herunder personer,

der er omfattet af integrationslovens §§ 26-26 b, men som ikke er omfattet

af stk. 14, finder stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2, 4, 5 og 7-11 tilsvarende

anvendelse. Stk. 5, 3. og 4. pkt., finder ikke anvendelse, hvis personen er

omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionspro-

gram efter integrationsloven.

Efter § 36, stk. 1, i loven, skal kommunen foretage et fradrag i hjælpen, hvis

en person uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til han-

dicappede i erhverv m.v., en eller flere dele af selvforsørgelses- og hjemrej-

seprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller

anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder tilbud eller foran-

staltninger som led i sygeopfølgning eller en læse-, skrive- og regnetest, jf.

§ 13, stk. 5, 2.-4. pkt.

Efter § 36, stk. 2, i loven, skal fradraget i hjælpen efter stk. 1 foretages for

det antal dage, hvor den pågældende er udeblevet helt eller delvis. Fradrag

efter § 36, stk. 2, sker med en sanktionssats pr. dag, hvor personen udebliver

helt eller delvist i tilbuddet, på enten 200 kr., 450 kr. 650 kr. eller 750 kr. pr.

dag (2024-niveau) afhængigt af personens ydelsesniveau, jf. § 35, stk. 4, i

loven.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Aftalepartierne er enige om at indføre en arbejdspligt for alle borgere i kon-

tanthjælpssystemet, som ikke opfylder kravene om ophold i riget i mindst 9

ud af de seneste 10 år (opholdskravet) og fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2�½

år ud af de seneste 10 år (beskæftigelseskravet), jf. beskrivelsen i pkt. 2.1.2.

Det fremgår af forslaget, at personer, der bliver omfattet af arbejdspligten,

som udgangspunkt vil skulle deltage i 37 timers indsats om ugen. Hvis den

enkelte borger ikke bidrager i den tid, man er forpligtet til, vil man blive

sanktioneret i hjælpen efter gældende regler.

I pkt. 2.2.2.1. foreslås det, at arbejdspligten kan bestå af tilbud om virksom-

hedspraktik og tilbud om ansættelse med løntilskud, tilbud om nytteindsats,

særligt tilrettelagt nytteindsats, og tilbud om vejledning og opkvalificering

i særlige tilfælde. Jobcenterets mulighed for at give tilbud om vejledning og

opkvalificering begrænses således i forhold til i dag.

Herudover fremgår det af forslaget, at unge, der bliver omfattet af arbejds-

pligt, og som har et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats, vil få den indsats, der gives som led i arbejdspligten, indtil de påbe-

gynder en uddannelse, dvs. at indsatsen hovedsageligt vil være jobrettet

frem for uddannelsesrettet.

Det foreslås, at forberedelses- og jobsøgningstid i op til 4 timer i alt om ugen

kan medregnes til antallet af timer i arbejdspligten.

Det foreslås endvidere, at det skal være et led i rådighedsforpligtelsen, at

personer, der er omfattet af arbejdspligten, skal deltage i forberedelsestid til

danskundervisning og jobsøgning i op til 4 timer i alt om ugen, og at ude-

blivelser herfra uden rimelig grund skal sanktioneres på samme måde, som

udeblivelser fra tilbud sanktioneres efter gældende regler i lov aktiv social-

politik.

Det er i dag ikke en del af rådighedsforpligtelsen, at en modtager af hjælp

skal stå til rådighed for forberedelsestid til danskundervisning og jobsøg-

ning, og at udeblivelser herfra uden rimelig grund sanktioneres.

Det foreslås derfor, at kommunen får pligt til at vurdere, om en person, der

er omfattet af arbejdspligten, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved

at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen udebliver fra forberedel-

sestid til danskundervisning og jobsøgning som led i arbejdspligten.

Det foreslås endvidere, at hvis en person uden rimelig grund udebliver fra

forberedelsestid til danskundervisning eller jobsøgning som led i arbejds-

pligten, vil personen skulle sanktioneres med et fradrag i hjælpen, jf. forsla-

get til ændring af § 36, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Forslaget medfører, at personen vil få et fradrag i hjælpen for det antal dage,

hvor den pågældende uden rimelig grund udebliver helt eller delvist. Det

indebærer, at hvis en person uden rimelig grund udebliver en del af dagen,

f.eks. 2 timer, vil personen få fradrag i hjælpen for hele dagen med en sank-

tionssats. Fradraget i hjælpen vil således skulle ske med en sanktionssats pr.

dag, hvor personen udebliver helt eller delvist i tilbuddet på enten 200 kr.,

450 kr. 650 kr. eller 750 kr. pr. dag afhængigt af personens ydelsesniveau,

jf. § 35, stk. 4, i loven. Forslaget betyder, at med de gældende satser for

selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og satsen for

sanktioner vil personer i arbejdspligt få reduceret ydelsen til 0 kr. efter fra-

vær i henholdsvis 14, 16, 22 og 21 dage. Fradraget i en kalendermåned kan

ikke overstige den beregnede hjælp for måneden.

Det foreslås endvidere, at personer, der er omfattet af arbejdspligten og har

et uddannelsespålæg, som led i rådighedsforpligtelsen også skal stå til rå-

dighed for en jobrettet indsats.

Forslaget medfører en udvidelse af rådighedsforpligtelsen for disse perso-

ner, idet de både vil skulle stå til rådighed for en uddannelsesrettet indsats

og en jobrettet indsats.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at personer, der er omfattet af ar-

bejdspligten, og som har et uddannelsespålæg efter § 30 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, skal have den indsats, arbejdspligten består af, hvil-

ket hovedsageligt vil være en jobrettet indsats.

De øvrige regler om rådighed og sanktioner i lov om aktiv socialpolitik er

fortsat gældende. Det indebærer bl.a., at personer, der bliver omfattet af ar-

bejdspligt, fortsat skal stå til rådighed for samtaler og tilbud samt beskæfti-

gelsesfremmende foranstaltninger, herunder jobmesser m.v., og at personer,

der uden rimelig grund udebliver herfra, sanktioneres efter gældende regler.

2.4. Ændringer som er afledt af aftalen

2.4.1. Ændring af navnet på programmet efter integrationsloven

2.4.1.1. Gældende ret

Efter integrationslovens § 16, stk. 1, skal flygtninge og familiesammenførte

til flygtninge som defineret i lovens § 2, stk. 2, hvis de på tidspunktet for

kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, have tilbudt et

selvforsørgelses- og hjemrejseprogram.

Efter integrationslovens § 16, stk. 2, skal familiesammenførte til andre ud-

lændinge end flygtninge som defineret i lovens § 2, stk. 3, hvis de på tids-

punktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år,

have tilbudt et introduktionsprogram.

De to programmer består af danskuddannelse og beskæftigelsesrettede til-

bud.

Indsatserne i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet samt introduktions-

programmet er således ens, men intensiteten af indsatserne bestemmes ud

fra, om udlændingen modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller

overgangsydelse, eller om udlændingen ikke modtager ydelse.

2.4.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Med den foreslåede ordning om indførelse af en ny arbejdspligt vil indsatsen

i integrationsprogrammet efter integrationsloven fremover bestå af en ar-

bejdspligt i op til 37 timer om ugen. Arbejdspligten vil i medfør af integra-

tionsloven bestå af beskæftigelsesrettede tilbud og danskuddannelse.

Som en afledt konsekvens af den foreslåede indførelse af en ny arbejdspligt

og af hensyn til at forenkle navnet på programmerne i integrationsloven fo-

reslås det, at der fremover alene skal være ét program under betegnelsen

"introduktionsprogram".

Den foreslåede ændring vil alene medføre en ændring af programmets navn.

Udlændinge omfattet af integrationsloven vil således fortsat blive tilbudt et

program, der er målrettet udlændinge. For de udlændinge, der er berettiget

til at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse,

vil programmet som følge af lovforslagets § 3, nr. 11, bestå af en arbejds-

pligt, mens andre udlændinge, såsom selvforsørgende flygtninge, som hidtil

vil blive tilbudt et program, der er tilpasset de pågældende.

For de udlændinge, der allerede har påbegyndt et selvforsørgelses- og hjem-

rejseprogram, vil forslaget medføre, at deres program vil ændre navn til

introduktionsprogram. Med den foreslåede ordning vil de, som i dag er på-

begyndt et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram, blive omfattet af den fo-

reslåede arbejdspligt.

Det bemærkes desuden, at det med

Aftale om Nyt kontanthjælpssystem –

flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst

af oktober 2023

er aftalt, at selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse

fremover skal hedde mindstesats, uanset hvilken personkreds der er tale om.

Således vil betegnelsen "selvforsørgelse og hjemrejse" fremadrettet udgå af

både programmets og ydelsens navn.

2.4.2. Ændring af bestemmelse om suspension af integrationslovens tidsfri-

ster

2.4.2.1. Gældende ret

Efter integrationslovens § 4, stk. 1, har kommunalbestyrelsen ansvar for bo-

ligplacering af flygtninge, der er visiteret til den pågældende kommune,

selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammer eller introduktionsprogrammer

for flygtninge og familiesammenførte udlændinge, introduktionsforløb for

indvandrere, udbetaling af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over-

gangsydelse til udlændinge omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejsepro-

gram eller introduktionsprogram, udbetaling af hjælp i særlige tilfælde og

samordning heraf med den øvrige integrationsindsats i kommunen.

Det fremgår videre af stk. 2, 1. pkt., at ansvaret for flygtninge efter stk. 1

påhviler kommunalbestyrelsen fra udgangen af den første hele måned fra

tidspunktet for afgørelsen om visitering.

Efter integrationslovens § 16, stk. 1, skal udlændinge omfattet af § 2, stk. 2

(flygtninge) eller stk. 3 (familiesammenførte udlændinge), hvis de på tids-

punktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år,

have tilbudt et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram, som tilrettelægges af

den ansvarlige kommunalbestyrelse, jf. dog stk. 10. Efter integrationslovens

§ 16, stk. 6, skal selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduk-

tionsprogrammet for flygtninge og familiesammenførte udlændinge være

påbegyndt snarest muligt og senest 1 måned efter, at kommunerne har over-

taget ansvaret for en udlænding. Hvis en udlænding modtager selvforsørgel-

ses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, skal udlændingen endvidere

så vidt muligt inden for 2 uger og senest ved programmets påbegyndelse

have tilbudt et virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller

løntilskud, medmindre det er åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til at

deltage i et virksomhedsrettet tilbud, jf. lovens § 16, stk. 7.

Efter integrationslovens § 4 b, stk. 1, suspenderes integrationslovens be-

stemmelser om tidsfrister for, hvornår kommunalbestyrelsen skal tilveje-

bringe tilbud efter kapitel 3 a, 4 og 5, og omfanget af virksomhedsrettede

tilbud efter § 17 a, stk. 2, samt tidsfristen for, hvornår danskuddannelse skal

kunne påbegyndes, jf. § 5, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne ud-

lændinge m.fl., i 3 måneder fra det tidspunkt, hvor ansvaret for udlændingen

overgår til kommunalbestyrelsen efter integrationslovens § 4, stk. 2, eller §

30, stk. 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet

fra Ukraine.

Integrationslovens § 4 b, stk. 1, betyder således, at de sædvanlige tidsfrister

i integrationslovens kapitel 3 a, 4 og 5 aktuelt er suspenderet i tre måneder,

således at tilbuddene skal gives inden for denne frist i stedet for inden for

de sædvanlige frister. Reglen blev indsat ved lov nr. 324 af 16. marts 2022

som følge af den russiske invasion af Ukraine, som medførte, at Danmark

inden for en kort periode modtog et stort antal fordrevne personer fra Ukra-

ine.

§ 4 b, stk. 1, indebærer endvidere, at de anførte tidsfrister i integrationslo-

vens § 17, stk. 2, om, at kommunalbestyrelsen tre måneder efter at have

overtaget ansvaret for udlændingen skal visitere den pågældende som jobpa-

rat eller aktivitetsparat, § 17 a, stk. 1, om at der for en jobparat udlænding

maksimalt må være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud, og § 19,

stk. 1, om at kommunalbestyrelsen inden en måned efter at have overtaget

ansvaret for en udlænding i samarbejde med udlændingen, skal have udar-

bejdet en kontrakt, er suspenderet i tre måneder.

§ 4 b, stk. 1, indebærer tillige, at kommunalbestyrelsens frist efter integrati-

onslovens § 20 til at følge op på en udlændings kontrakt, kommunalbesty-

relsens pligt efter integrationslovens § 21, stk. 1, til at henvise en udlænding

til danskuddannelse inden en måned efter at have overtaget ansvaret for ud-

lændinge, samt jobcenterets pligt efter integrationsloven § 26 b, stk. 9, til at

yde bistand til udlændinge, der skal registrere cv-oplysninger, hvis udlæn-

dingen anmoder herom, er suspenderet i tre måneder.

§ 4 b, stk. 1, indebærer desuden, at reglen i § 5, stk. 1, i danskuddannelses-

loven om, at danskuddannelse for udlændinge, der er omfattet af integrati-

onsloven, skal kunne påbegyndes senest en måned efter, at kommunalbesty-

relsen har overtaget ansvaret for den pågældende, er suspenderet i tre måne-

der.

Det fremgår videre af § 4 b, stk. 2, at udlændinge- og integrationsministeren

kan fastsætte regler om forlængelse af suspensionsperioden som anført i stk.

1 for en bestemt periode, når dette som følge af en større tilstrømning til

landet er nødvendigt for at sikre kommunalbestyrelsernes arbejde med mod-

tagelsen af nyankomne udlændinge. Regler udstedt i medfør af bestemmel-

sen skal ophæves, når der ikke længere er grundlag for at forlænge suspen-

sionsperioden.

Det fremgår af bemærkningerne til § 4 b, stk. 2, vedrørende forlængelse af

suspensionsperioden, at formålet med bestemmelsen er at skabe yderligere

fleksibilitet for de enkelte kommuner, hvis tilstrømningen stiger markant,

og kommunerne af den grund ikke vil have kapacitet til at opfylde deres

pligter over for de udlændinge, der er omfattet af selvforsørgelses- og hjem-

rejseprogrammet, jf. Folketingstidende 2021-22, A, L 145, som fremsat,

side 88.

Efter § 4 b, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen beslutte ikke at suspendere

eller at forkorte suspensionen af tidsfristerne som nævnt i stk. 1, såfremt

antallet af personer, der bliver visiteret til den pågældende kommune, ikke

er til hinder for at give de omfattede tilbud inden for en kortere tidsfrist.

Suspensionsbestemmelsen i § 4 b bygger på Aftale mellem regeringen og

Kommunernes Landsforening (KL) om modtagelse af fordrevne ukrainere

af 11. marts 2022, hvoraf det bl.a. fremgår, at ”Regeringen og KL er samti-

dig enige om, at kommunerne sikres fleksibilitet i forhold til integrations-

indsatsen. Det vil af særloven fremgå, at kommunerne i en periode kan ud-

sætte eller berostille krav, regler m.v. i forhold til integrationslovens regler

om program. Det skal være med til at sikre, at kommunerne kan håndtere

modtagelsen af personer efter særloven, og at den lokale integration fortsat

kan fungere godt og effektivt”.

Det bemærkes, at reglerne om suspension i integrationslovens § 4 b gælder

i forhold til alle nyankomne udlændinge under integrationslovens program

og ikke alene for ukrainere med opholdstilladelse efter lov om midlertidig

opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

2.4.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at der på nuvæ-

rende tidspunkt ikke er et særligt behov for en suspensionsperiode i integra-

tionsloven, da antallet af nyankomne udlændinge aktuelt er væsentligt la-

vere end i 2022, hvor den gældende suspensionsbestemmelse blev indført.

Det foreslås derfor at ophæve den nuværende suspensionsregel i § 4 b i in-

tegrationsloven.

Den foreslåede ændring vil indebære, at integrationslovens sædvanlige tids-

frister efter integrationslovens kapitel 3 a, 4 og 5, samt tidsfristen for, hvor-

når danskuddannelse skal kunne påbegyndes i medfør af danskuddannelses-

loven, igen vil gælde.

Det vil betyde, at kommunerne vil skulle påbegynde indsatserne i program-

met efter integrationslovens § 16, herunder arbejdspligten, snarest muligt og

senest én måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en udlæn-

ding.

Den nuværende situation med et lavere antal af nyankomne udlændinge kan

imidlertid ændre sig med kort varsel. En akut stigning i tilstrømningen af

udlændinge eller en stigning i tilstrømningen af udlændinge over en længere

periode kan på ny medføre et stort pres på det kommunale modtagelsessy-

stem og på kommunernes arbejde med at give nyankomne udlændinge de

tilbud, som de skal have i medfør af integrationsloven.

Det foreslås derfor, at udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges

til at kunne suspendere integrationslovens tidsfrister for, hvornår kommu-

nalbestyrelsen skal tilvejebringe tilbud efter integrationslovens kapitel 3 a,

4 og 5, samt tidsfristen for, hvornår danskuddannelse skal kunne påbegyn-

des efter danskuddannelsesloven, når dette som følge af en større tilstrøm-

ning til landet er nødvendigt for at sikre kommunalbestyrelsens arbejde med

modtagelsen af nyankomne udlændinge.

Udlændinge- og integrationsministeren vil kunne suspendere de nævnte

tidsfrister, såfremt det måtte blive nødvendigt som følge af en større til-

strømning af udlændinge til landet. Hensynet vil være det samme som efter

den hidtil gældende suspensionsbestemmelse som indsat ved lov nr. 324 af

16. marts 2022. Det vil sige, at det skal være nødvendigt at suspendere de

omfattede frister for at sikre, at kommunerne kan håndtere modtagelsen af

de nyankomne udlændinge, således at den lokale integration kan fungere

godt og effektivt også i en situation med en stor tilstrømning af udlændinge.

Såfremt det måtte blive nødvendigt på ny at suspendere de sædvanlige fri-

ster efter integrationslovens kapitel 3 a, 4 og 5, samt tidsfristen for, hvornår

danskuddannelse skal kunne påbegyndes efter danskuddannelsesloven, vil

forslaget for så vidt angår en udlænding, der omfattes af arbejdspligt i med-

før af integrationslovens program, medføre, at den pågældende først vil

blive forpligtet til at påbegynde indsatsen efter udløbet af den frist, som ud-

lændinge- og integrationsministeren fastsætter.

En eventuel suspension af tidsfristerne i integrationsloven vil skulle afgræn-

ses til en bestemt periode. Det vil på baggrund af en konkret vurdering skulle

besluttes, i hvor lang en periode fristerne skal suspenderes. Fristerne vil ek-

sempelvis kunne suspenderes i tre måneder som efter den hidtil gældende §

4 b eller længere, såfremt det konkret vurderes, at det vil være nødvendigt.

Der lægges med forslaget ikke op til at regulere en maksimal varighed af en

eventuel suspensionsperiode. Det vil betyde, at udlændinge- og integrati-

onsministeren vil kunne suspendere tidsfristerne over længere perioder, så

længe kriteriet om nødvendighed vurderes at være opfyldt.

Regler om suspension skal ophæves, når der ikke længere er grundlag for

en suspensionsperiode. Det vil betyde, at regler om suspension af tidsfrister

vil skulle ophæves, så snart det ikke længere vurderes nødvendigt at suspen-

dere tidsfristerne. Når kommunerne igen kan følge med i modtagelsen af

nyankomne udlændinge, eksempelvis fordi den større tilstrømning af ud-

lændinge er ophørt, vil det ikke længere være nødvendigt at suspendere tids-

fristerne.

Eventuelle regler, som udlændinge- og integrationsministeren måtte udstede

i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, vil ikke være til hin-

der for, at kommunerne vil kunne tilvejebringe tilbud efter integrationslo-

vens kapitel 3 a, kapitel 4 og 5 og danskuddannelseslovens § 5, stk. 1, inden

for de sædvanlige frister, såfremt kommunerne fortsat har kapacitet hertil.

2.4.3. Ændring af målgruppe for højskoleophold

2.4.3.1. Gældende ret

Efter integrationslovens § 23, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen til udlæn-

dinge, der er omfattet af et program og berettiget til selvforsørgelses- og

hjemrejseydelse eller overgangsydelse, give tilbud om

1) vejledning og opkvalificering, herunder forberedende forløb til virksom-

hedsrettede tilbud,

2) virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, eller

3) ansættelse med løntilskud.

Efter integrationslovens § 23 a, stk. 1, nr. 2, kan kommunerne som led i

selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet

give et tilbud om vejledning og opkvalificering i form af særligt tilrettelagte

uddannelsesforløb, herunder eksempelvis højskoleophold.

For jobparate udlændinge, dvs. udlændinge, der vurderes at kunne komme i

arbejde inden for en kortere periode, må der højst være 6 uger mellem hvert

virksomhedsrettet tilbud. Da højskoleophold typisk har en varighed på over

6 uger, kan disse højskoleophold i praksis derfor alene tilbydes aktivitetspa-

rate udlændinge.

Efter integrationslovens § 24, stk. 1, kan kommunerne efter en konkret vur-

dering give en jobparat udlænding over 18 år, men under 30 år, tilbud om et

særligt højskoleophold med henblik på at forbedre udlændingens beskæfti-

gelsesmuligheder. Det er en betingelse, at udlændingen forinden har gen-

nemført et første virksomhedsrettet tilbud, jf. § 16, stk. 7, medmindre et sær-

ligt højskoleophold konkret vurderes at være mere egnet til at forbedre ud-

lændingens muligheder for at komme i beskæftigelse eller ordinær uddan-

nelse end de virksomhedsrettede tilbud, som kommunen kan tilbyde.

2.4.3.2.

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Som følge af

Aftale om en ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kon-

tanthjælpssystemet, som ikke opfylder optjeningsreglerne,

er aftalepartierne

enige om, at vejledning og opkvalificering skal begrænses, så tilbud alene

kan gives i særlige tilfælde, hvor der er tale om korte kurser med et klart og

tydeligt beskæftigelsesrettet fokus, der kan føre til, at personen kan påbe-

gynde et konkret job.

Begrænsningen indebærer efter Udlændinge- og Integrationsministeriets

vurdering, at højskoleophold og særlige højskoleophold fremover ikke skal

kunne tilbydes til arbejdspligtens målgruppe, da højskoleophold typisk har

en længere varighed og som udgangspunkt ikke har et klart og tydeligt be-

skæftigelsesrettet fokus, der kan føre til, at personen kan påbegynde et kon-

kret job.

Det foreslås derfor at indsætte bestemmelse i integrationsloven om, at høj-

skoleophold ikke skal kunne tilbydes til udlændinge omfattet af arbejdsplig-

ten.

Det foreslås endvidere helt at ophæve muligheden for at tilbyde jobparate

udlændinge mellem 18 og 30 år et særligt højskoleophold efter integrations-

lovens § 24, idet særlige højskoleophold alene retter sig til udlændinge, der

som følge af forslaget vil blive omfattet af arbejdspligten efter integrations-

loven.

Den foreslåede ændring vil således betyde, at vejledning og opkvalificering

fremover ikke vil kunne bestå af højskoleophold eller særlige højskoleop-

hold for udlændinge omfattet af arbejdspligten.

For en nærmere beskrivelse af, hvilke indsatser det foreslås, at arbejdsplig-

ten vil kunne bestå af, henvises til pkt. 2.2.2.

2.5. Initiativer der ikke kræver lovændringer

2.5.1. Omlægning af Danskuddannelse efter danskuddannelsesloven

Det fremgår af

Aftale om en ny arbejdspligt med klare krav til borgere i

kontanthjælpssystemet som ikke opfylder optjeningsreglerne,

at Danskud-

dannelse 1 omlægges i forbindelse med indførelse af en ny arbejdspligt. For-

målet med omlægningen er dels at opnå en besparelse, der kan bidrage til at

finansiere andre elementer i arbejdspligten, dels at effektivisere Danskud-

dannelse 1, så niveauet sænkes, og kursistgruppen får bedre mulighed for at

gennemføre uddannelsen.

Konkret vil modul 6 blive afskaffet, og den afsluttende Prøve i Dansk 1 vil

blive tilpasset således, at niveauet på den afsluttende prøve passer med det

niveau, danskuddannelsen afsluttes på efter modul 5.

Omlægningen vil ikke kræve lovændringer, men vil blive udmøntet ved æn-

dringer i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

2.5.2. Monitorering og opfølgning på arbejdspligten

Det fremgår af

Aftale om en ny arbejdspligt med klare krav til borgere i

kontanthjælpssystemet som ikke opfylder optjeningsreglerne,

at der løbende

vil blive fulgt op på, at borgere i arbejdspligt også i praksis kommer til at

bidrage for deres ydelse.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet vil på baggrund af aftalen og som led i den almindelige op-

følgning på reformimplementeringen monitorere og offentliggøre data ved-

rørende arbejdspligten. Der vil også kunne følges op over for enkelte kom-

muner ved behov. Dette vil ikke kræve lovændringer.

Der kan eksempelvis monitoreres og følges op på, om personer omfattet af

arbejdspligten kontinuerligt har løntimer og/eller er i tilbud efter lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven, herunder nytteindsats,

særligt tilrettelagt nytteindsats, virksomhedspraktik, jobsøgning og forbere-

delsestid uden for hjemmet, jobsamtaler i jobcenteret m.v. Data vedrørende

andelen af borgere i målgruppen for arbejdspligt, som er fritaget eller sank-

tioneret, kan også monitoreres, og niveauet herfor sammenlignes kommu-

nerne imellem.

Det vil ikke være muligt løbende at monitorere data om deltagelse i indsatser

efter anden lovgivning, herunder social- og sundhedslovgivningen eller data

om transporttid, som kan indgå i arbejdspligten, da data ikke registreres i

jobcentrene.

Forslaget betyder, at kommunerne fremover pålægges at skulle registrere

den nye aktivitet jobsøgning og forberedelsestid uden for hjemmet, som kan

indgå i opgørelsen af arbejdspligten. Databekendtgørelsen tilpasses således,

at disse oplysninger kan indsamles. Derudover giver forslaget ikke anled-

ning til, at kommunerne pålægges nye registreringskrav.

2.5.3. Evaluering

Det fremgår af

Aftale om en ny arbejdspligt med klare krav til borgere i

kontanthjælpssystemet som ikke opfylder optjeningsreglerne,

at arbejdsplig-

ten skal evalueres, samt at aftalepartierne får en status for implementering

af arbejdspligten 18 måneder efter fuld implementering, dvs. medio 2027.

De konkrete rammer for evalueringen af arbejdspligten vil blive forelagt af-

talepartierne i særskilt proces i forlængelse af arbejdspligtens ikrafttrædelse.

Status på implementering og den samlede evaluering vil på datasiden tage

afsæt i de monitoreringsdata, der er tilgængelige for opgørelsen af arbejds-

pligten. Der lægges også op til, at der i den samlede evaluering vil indgå en

undersøgelse af kommunernes implementering.

Som eksempel kan en fokusrevision via sagsgennemgang belyse, i hvilket

omfang borgeren er i beskæftigelse, og hvilke tilbud borgeren deltager i,

herunder tilbud der ikke er givet efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

eller integrationsloven. En sagsgennemgang kan også indgå som led i eva-

lueringen af arbejdspligten.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

De økonomiske konsekvenser af forslaget består primært af merudgifter til

beskæftigelsesrettede tilbud, fordi indsatsniveauet for målgruppen bliver

øget relativt til i dag. Målgruppen for arbejdspligten skønnes at være om-

kring 22.000 fuldtidspersoner i 2026 og består af alle, som ikke opfylder

opholds- og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet (optjeningskra-

vet). Arbejdspligten indfases ved, at personer på selvforsørgelses- og hjem-

rejseydelse samt overgangsydelse overgår til arbejdspligten i løbet af 1.

halvår 2025, mens personer, som i dag modtager uddannelses- eller kontant-

hjælp, og ikke opfylder det skærpede optjeningskrav, overgår til arbejds-

pligten i løbet af 2. halvår 2025. Arbejdspligten skal være fuldt indfaset pr.

1. januar 2026.

Indsatsen i arbejdspligten forventes at bestå af de beskæftigelsesrettede til-

bud, som gives i dag, samt den nye særligt tilrettelagte nytteindsats. Det in-

debærer merudgifter til særligt tilrettelagt nytteindsats. Desuden afgrænses

tilbud om vejledning og opkvalificering, så tilbud som hovedregel alene kan

gives i særlige tilfælde, hvor der er tale om korte kurser med et klart og

tydeligt beskæftigelsesrettet fokus. Herved forventes mindreudgifter vedrø-

rende tilbud om vejledning og opkvalificering. Danskuddannelse 1 omlæg-

ges som følge af arbejdspligten, hvilket medfører sparede udgifter til dansk-

uddannelse, som bidrager til finansieringen af arbejdspligten.

Forberedelsestid til danskundervisning og jobsøgning uden for hjemmet i

op til 4 timer om ugen i alt kan også medregnes i arbejdspligten, og aktivi-

teten medfører udgifter.

Forslaget medfører merudgifter til transport som følge af, at der for personer

med indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indføres en ny hjælp

til transportudgifter svarende til den, der gælder for personer med indsats

efter integrationsloven.

Som følge af arbejdspligten skønnes forslaget strukturelt at have en positiv

beskæftigelseseffekt på omkring 100 fuldtidspersoner i 2025, 300 fuldtids-

personer i 2026 og frem samt 300 fuldtidspersoner varigt, hvilket indebærer

mindreudgifter til forsørgelse og tilbud.

Der skal oprettes og planlægges et væsentlig antal særligt tilrettelagte nyt-

teindsatser. Administrationen forbundet med dette skønnes at udgøre 62

mio. kr. varigt.

Der er afsat 5,5 mio. kr. i 2024 til tilpasninger i statslige it-systemer.

Arbejdspligten skal evalueres, hvortil der er afsat 1 mio. kr. i hhv. 2026 og

2027.

Forslaget skønnes samlet set at medføre offentlige merudgifter før skat og

tilbageløb på ca. 6 mio. kr. i 2024, 39 mio. kr. i 2025, 183 mio. kr. i 2026,

188 mio. kr. i 2027 og 185 mio. varigt.

Samlet skønnes staten at have merudgifter på i alt 5,5 mio. kr. i 2024 og

mindreudgifter på 2,2 mio. kr. i 2025, 3,1 mio. kr. i 2026, 3,7 mio. kr. i 2027

og 4,8 mio. kr. varigt. Kommunerne skønnes samlet at få merudgifter på i

alt 41,0 mio. kr. i 2025, 186,0 mio. kr. i 2026, 192,1 mio. kr. i 2027 og 189,8

mio. kr. varigt. Heraf er merudgiften på 15,3 mio. kr. i 2025, 123,6 mio. kr.

i 2026, 130,0 mio. kr. i 2027 og 127,7 mio. kr. varigt omfattet af budgetga-

rantien, jf. tabel 1.

De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget forhandles med de

kommunale parter.

Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

Tabel 1: Økonomiske konsekvenser af arbejdspligten, merudgifter i mio. kr.

(2024-pl)

2024

2025

2026

2027 Varigt

I alt statslige udgifter

5,5

-2,2

-3,1

-3,7

-4,8

Heraf transportudgifter

0,0

2,0

5,4

5,6

Heraf ydelsesudgifter, adfærd

0,0

-2,9

-7,9

-8,5

Heraf driftsudgifter, adfærd

0,0

-1,3

-1,6

-1,8

-1,9

Heraf IT

5,5

0,0

Heraf evaluering

0,0

1,0

0,0

I alt kommunale udgifter

0,0

41,0

186,0 192,1

189,8

Budgetgaranti

0,0

15,3

123,6 130,0

127,7

Heraf særligt tilrettelagt nytte-

indsats, jobsøgning m.v.

0,0

167,8

424,7 438,2

443,0

Heraf vejledning og opkvalifi-

cering

0,0

-132,4

-260,5 -266,7

-272,8

Heraf dansk

0,0

-9,2

-13,4 -13,5

-14,1

Heraf transportudgifter

0,0

2,0

5,4

5,6

Heraf ydelsesudgifter, adfærd

0,0

-9,9

-26,6 -27,3

-27,6

Heraf driftsudgifter, adfærd

0,0

-3,1

-6,0

-6,2

-6,4

Administration

0,0

25,7

62,3

62,1

I alt offentlige udgifter (før

skat og tilbageløb, inkl. ad-

færd)

5,5

38,8

182,8 188,4

185,1

I alt (efter skat, tilbageløb,

inkl. adfærd)

Note: Afvigelser skyldes afrundinger.

5,5

27,6

154,6

159,1

155,4

Lovforslaget forventes ikke at medføre øget administration i regioner og

staten. Lovforslaget forventes ikke at medføre øgede implementeringskon-

sekvenser i regioner.

Lovforslaget forventes at medføre implementeringskonsekvenser i form af

øget administration i kommunerne. Der vil bl.a. være øget sagsbehandling

forbundet med implementeringen af en ny arbejdspligt med op til 37 timers

indsats og udvidet rådighedsforpligtelse for en større målgruppe, hvor der

vil skulle oprettes et betydeligt antal nytteindsatspladser til målgruppen m.v.

og løbende vil kunne være behov for en revurdering af indsatsen.

Lovforslaget forventes også medfører implementeringskonsekvenser i form

af mindre ændringer i kommunikationen mellem jobcentrenes fagsystemer

og det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) således, at bl.a. oplysninger

om anvendelsen af særligt tilrettelagt nytteindsats og forberedelsestid til

danskundervisning og jobsøgning uden for hjemmet i op til 4 timer om ugen

kan indberettes fra jobcentrenes fagsystemer til DFDG.

Implementeringskonsekvenser for kommunerne i form af mindre tilpasnin-

ger i jobcentrenes fagsystemer og af behov for ændringer i it-understøttelse

af sagsbehandling vurderes at være af begrænset karakter, idet der påtænkes

tilretninger af VITAS, som er det digitale ansøgningssystem for virksom-

hedsrettede tilbud, og DFDG til understøttelse af sagsbehandlingen og op-

følgningen på indsatsen.

Det vurderes, at lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar

lovgivning, idet lovforslagets indhold i videst muligt omfang understøtter

muligheden for digital administration af indsatsen i arbejdspligten, bl.a. ved

brug af VITAS.

I forhold til princip 3 om automatisk sagsbehandling bemærkes det, at æn-

dringerne i VITAS understøtter en fortsat delvis automatisering af sagsbe-

handlingen. Dog vil den løbende tilrettelæggelse af arbejdspligten i vidt om-

fang nødvendiggør skønsmæssige afgørelser.

Lovforslaget vurderes videre at følge princip 4, da ændringerne i VITAS og

DFDG understøtter sammenhæng på tværs ved genbrug af data og begreber,

idet VITAS og DFDG understøtter sagsbehandlingen i alle landets kommu-

ner og DFDG understøtter, at data følger borger ved bl.a. flytning mellem

kommuner.

Lovforslaget sikrer endvidere, at udbetalinger af ydelser fortsat kan ske di-

gitalt og under hensyntagen til borgernes retssikkerhed og ved brug af de it-

systemer, som kommunerne og Udbetaling Danmark allerede har i anven-

delse.

Ved udarbejdelse af lovforslaget, er der taget højde for at anvende den ek-

sisterende offentlige it-infrastruktur, idet eksisterende it-systemer på be-

skæftigelsesområdet og snitflader mellem systemerne med mindre tilpasnin-

ger anvendes til understøttelse af forslaget. Det vurderes endvidere, at be-

handlingen af borgernes oplysninger kan finde sted inden for rammerne af

databeskyttelsesreglerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konse-

kvenser for erhvervslivet. Principperne for agil erhvervsrettet regulering

vurderes på denne baggrund ikke at være relevante for de konkrete ændrin-

ger i lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for bor-

gerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke materielle ændringer, som er af betydning for

de ordninger, som er godkendt af EU-Kommissionen som statsstøtteordnin-

ger. At nytteindsats ikke længere skal tælle med i andre ordningers opgørel-

ses af rimelighedskravet, påvirker ikke de allerede gældende ordningers

forenelighed med statsstøttereglerne, fordi rimelighedskravet ikke er et EU-

retligt krav.

Lovforslaget indeholder regler om nytteindsats og særligt tilrettelagt nytte-

indsats, som skal vurderes i forhold til EU�½s regler om statsstøtte herunder

Kommissionens forordning (EU) nr. 2023/2831 af 13. december 2023 om

anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde på de minimis-støtte.

For nytteindsats forventes det videreført i bekendtgørelse om en aktiv be-

skæftigelsesindsats, at for offentlige arbejdsgivere, som udøver erhvervs-

virksomhed på markedsvilkår, vil forsørgelsesydelsen til personer i nytte-

indsats og særligt tilrettelagt nytteindsats indgå som støtte, der ydes efter de

minimis-reglerne.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. juni 2024 til den 12. august

2024 (52 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Amnesty International, Arbejdsmarkedets

Tillægspension, ASE, Asylret, BDO Danmark, Bedre Psykiatri, Beskæfti-

gelsesrådet, Business Danmark, Cabi, Dansk Erhverv, Dansk Flygtninge-

hjælp, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Handicap Forbund, Dansk Soci-

alrådgiverforening, Danske A-kasser, Danske Erhvervsakademier, Danske

Erhvervsskoler og Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske Pa-

tienter, Danske Professionshøjskoler, Datatilsynet, De Danske Sprogcentre,

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Uvildige Kon-

sulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, DFUNK –

Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Det Nationale Integrationsråd, Dansk In-

dustri, Erhvervsstyrelsen, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiver-

forening, Finanstilsynet, Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD),

Kommunale Velfærdschefer, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, For-

handlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Frie Funktionærer, Frivillig-

rådet, FSR – danske revisorer, Indvandrerrådgivningen, HK Kommunal, In-

stitut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening, Kristelig Ar-

bejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, LAFS – Landsforeningen af

fleks- og skånejobbere, Landsforeningen for Førtidspensionister, Mino

Danmark, Refugees Welcome, Retssikkerhedsfonden, Retspolitisk For-

ening, Rigsrevisionen, Røde Kors, Rådet for Socialt Udsatte, SIND, SOS

Racisme og Udbetaling Danmark.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre- Negative konsekvenser/mer-

udgifter (hvis ja, angiv om- udgifter (hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør »Ingen«) fang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for Kommuner:

stat, kommuner og regioner

2024: 0 kr.

2025: 154,6 mio. kr.

2026: 306,5 mio. kr.

2027: 313,7 mio. kr.

Varigt: 320,9 mio. kr.

Stat:

2024: 0 kr.

2025: 4,2 mio. kr.

2026: 9,5 mio. kr.

2027: 10,3 mio. kr.

Varigt: 10,4 mio. kr.

Kommuner:

2024: 0 kr.

2025: 195,5 mio. kr.

2026: 492,4 mio. kr.

2027: 505,8 mio. kr.

Varigt: 510,7 mio. kr.

Stat:

2024: 5,5 mio. kr.

2025: 2,0 mio. kr.

2026: 6,4 mio. kr.

2027: 6,6 mio. kr.

Varigt: 5,6 mio. kr.

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er- Ingen

hvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for Ingen

erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for Ingen

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Miljø- og naturmæssige konse- Ingen

kvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper Ja

for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering (der i rele-

vant omfang også

gælder ved implementering af ik-

keerhvervsrettet EU-regulering)

(sæt X)

Stat:

2024: 5,5 mio. kr.

Ingen

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1 (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)

Til nr. 1

Det fremgår af § 27, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

at for personer omfattet af § 6, nr. 1-5 og 7-10, tilrettelægger og gennemfører

jobcenteret et fleksibelt kontaktforløb i form af individuelle jobsamtaler un-

der hensyn til personens ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets be-

hov, jf. dog § 106.

Det fremgår af § 28, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at

for personer, der er omfattet af lovens § 6, nr. 3, personer omfattet § 6, nr. 4

og 5, i en indsats efter § 30 a og personer omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 10, er

formålet med kontaktforløbet, at de opnår ordinært job hurtigst muligt, eller,

hvis dette ikke er umiddelbart realistisk, at personen bringes tættere på ar-

bejdsmarkedet, eventuelt i form af timer, hvor personen ansættes ordinært

som lønmodtager.

Bestemmelsen beskriver formålet med kontaktforløbet for bl.a. aktivitetspa-

rate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for intro-

duktionsprogrammet og uddannelses- og aktivitetsparate uddannelses-

hjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktions-

programmet, som deltager i en jobrettet indsats efter lovens § 30 a.

Det fremgår af lovens § 28, stk. 1, nr. 3, at formålet med kontaktforløbet for

uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og over-

gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, som har et ud-

dannelsespålæg, er, at de hurtigst muligt begynder på en studie- eller er-

hvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår, eller, hvis

dette ikke er umiddelbart realistisk, at personen bliver klar til at påbegynde

og gennemføre en sådan uddannelse.

Det foreslås i

§ 28, stk. 1, nr. 3,

at indsætte et

2. pkt.,

hvorefter kontaktfor-

løbet for personer omfattet af arbejdspligt efter § 105 a også har de formål,

som fremgår af § 28, stk. 1, nr. 2.

Forslaget indebærer, at for personer, der bliver omfattet af arbejdspligt efter

den foreslåede § 105 a, og som har et uddannelsespålæg, vil formålet med

kontaktforløbet både være, at personen påbegynder en uddannelse, og at

personen opnår ordinært job hurtigst muligt, eller, hvis dette ikke er umid-

delbart realistisk, at personen bringes tættere på arbejdsmarkedet, eventuelt

i form af timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager.

Forslaget skal ses i lyset af, at der foreslås indsat et nyt kapitel 16 a i loven,

hvor det foreslås, at der indføres arbejdspligt for personer, som ikke opfyl-

der opholds- og beskæftigelseskravet i lov om aktiv socialpolitik, og hvor

der bl.a. fastsættes regler om, hvilke tilbud arbejdspligten kan bestå af.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2,

hvor det foreslås, at personer, der er omfattet af arbejdspligt, og som har et

uddannelsespålæg, skal have den indsats, arbejdspligten kan bestå af.

Der henvises endvidere til pkt. 2.2.2.1. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 26, for en nærmere be-

skrivelse af, hvilke tilbud, arbejdspligten kan bestå af, herunder muligheden

for at give tilbud om vejledning og opkvalificering som led i arbejdspligten.

Til nr. 2

Det fremgår af § 30, stk. 3, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

at jobcenteret ved første jobsamtale, jf. § 31, stk. 5, skal pålægge uddannel-

ses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelses-

modtagere uden for introduktionsprogrammet, medmindre personen modta-

ger en indsats efter § 30 a, inden for en nærmere fastsat frist at komme med

relevante forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende

uddannelser, som personen på kortere eller længere sigt kan påbegynde på

almindelige vilkår.

Efter bestemmelsen skal jobcenteret således give alle uddannelses- og akti-

vitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere

uden for introduktionsprogrammet et uddannelsespålæg, medmindre perso-

nen vælger at få en jobrettet indsats efter reglerne i lovens § 30 a.

Det fremgår af lovens § 30, stk. 3, 2. pkt., at jobcenteret kan iværksætte

aktiviteter og tilbud efter kapitel 11-14 for at hjælpe personen med at blive

i stand til at komme med forslag til en eller flere studie- eller erhvervskom-

petencegivende uddannelser.

Efter bestemmelsen kan jobcenteret iværksætte eksempelvis tilbud om vej-

ledning og opkvalificering efter lovens kapitel 14 for at hjælpe personer, der

har et uddannelsespålæg, med at blive i stand til at komme med forslag til

en uddannelse, som personen kan søge optagelse på.

Det foreslås i

§ 30, stk. 3,

at indsætte et

3. pkt.,

hvorefter personer omfattet

af arbejdspligt efter § 105 a, dog skal have en indsats efter § 105 b.

Forslaget indebærer, at for personer, der bliver omfattet af arbejdspligt efter

den foreslåede § 105 a, som har et uddannelsespålæg, vil jobcenteret skulle

iværksætte den indsats, som arbejdspligten kan bestå af.

Forslaget indebærer også, at jobcenteret alene vil kunne give disse personer

tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 14 for at hjælpe

personen med at blive i stand til at komme med forslag til en uddannelse,

som personen kan søge optagelse på, hvis tilbuddet vil kunne gives efter den

foreslåede § 105 b.

Forslaget indebærer således, at personer, der bliver omfattet af arbejdspligt,

og som har et uddannelsespålæg, hovedsageligt vil få en jobrettet indsats i

stedet for en uddannelsesrettet indsats, indtil de påbegynder en uddannelse.

Forslaget skal ses i lyset af, at der foreslås indsat et nyt kapitel 16 a i loven,

hvor det foreslås, at der indføres arbejdspligt for personer, som ikke opfyl-

der opholds- og beskæftigelseskravet i lov om aktiv socialpolitik, og hvor

der bl.a. fastsættes regler om, hvilke tilbud arbejdspligten kan bestå af.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 26, for en nærmere beskri-

velse af arbejdspligtens omfang og beskrivelse af hvilke tilbud, arbejdsplig-

ten kan bestå af, herunder muligheden for at give tilbud om vejledning og

opkvalificering som led i arbejdspligten.

Til nr. 3

Det fremgår af § 30, stk. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at for

uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og over-

gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, skal de test- og

prøveresultater vedrørende forberedende voksenundervisning samt aktivite-

ter og tilbud efter kapitel 11-14, der skal iværksættes, for at personen når sit

uddannelsesmål, fremgå af uddannelsespålægget.

Efter bestemmelsen skal uddannelsespålægget for disse personer omfatte

oplysninger om testresultaterne fra vejledende læsetests for voksne, prøve-

resultater i forbindelse med de enkelte trin i forberedende voksenundervis-

ning og de aktiviteter og tilbud efter kapitel 11-14, der iværksættes for, at

de kan nå deres uddannelsesmål.

Det foreslås i

§ 30, stk. 6,

at indsætte et

2. pkt.

om, at for personer omfattet

af arbejdspligt efter § 105 a, skal indsatsen efter § 105 b fremgå af uddan-

nelsespålægget.

Forslaget indebærer, at for personer, der bliver omfattet af arbejdspligt efter

den foreslåede § 105 a, og som har et uddannelsespålæg, vil den indsats,

som personen får som led i arbejdspligten, skulle fremgå af uddannelsespå-

lægget. I tilfælde af, at personen har gennemført en eller flere test vedrø-

rende forberedende voksenuddannelse, vil test- og prøveresultater fortsat

kunne fremgå af uddannelsespålægget.