Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Forslag til lov om en ny arbejdspligt til borgere som ikke
opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i
kontanthjælpssystemet
J.nr. 2024-2759
24. juni 2024
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Jeg vedlægger til jeres orientering udkast til forslag til lov om en ny arbejdspligt til
borgere, som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælps-
systemet.
Lovforslaget udmønter
Aftale om en ny arbejdspligt med klare krav til borgere i
kontanthjælpssystemet som ikke opfylder optjeningsreglerne,
som blev indgået
mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksde-
mokraterne og Dansk Folkeparti d. 13. oktober 2023. Aftalen skal ses i sammen-
hæng med
Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp
og
Aftale om Nyt
kontanthjælpssystem
–
flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst.
Lovforslaget indebærer, at borgere i kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder kra-
vene om ophold i riget i mindst 9 ud af de seneste 10 år (opholdskravet) og fuld-
tidsbeskæftigelse i mindst 2�½ år ud af de seneste 10 år (beskæftigelseskravet), som
udgangspunkt skal være i arbejdspligt i op til 37 timer om ugen. I arbejdspligten vil
der blive stillet klare krav om, at man skal bidrage for sin ydelse, ligesom man gør
på det danske arbejdsmarked. Det skal sikre, at flere børn oplever, at begge deres
forældre står op om morgenen og går på arbejde.
Arbejdspligten kan bestå af forskellige beskæftigelsesrettede indsatser
–
eksempel-
vis nyttejob, virksomhedspraktik eller småjobs. Kommunen skal altid sammensætte
indsatsen ud fra en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers forud-
sætninger og helbred. Hvis borgeren har ordinære løntimer, så vil det tælle med i
det antal timer, som borgeren skal være i arbejdspligt. Derudover vil danskunder-
visning, forberedelsestid, jobsøgning og transport mellem aktiviteterne også tælle
med i arbejdspligten.
Nyttejob kommer til at udgøre en betydelig indsats i arbejdspligten. Som en del af
lovforslaget ophæves rimelighedskravet og varighedsbegrænsningen for nyttejob,
hvilket skal gøre tilrettelæggelsen af nytteindsatser mere fleksibel for kommunerne.
Ligesom i dag er det kommunens ansvar, at nyttejobs bliver etableret som opgaver,
der ellers ikke ville blive udført af ordinært ansatte. Reglerne om statsstøtte skal
også fortsat overholdes.