Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 200
Offentligt
2885290_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 2184
21. juni 2024
Kære udvalgsmedlemmer
Jeg skriver til jer for at orientere om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring er blevet opmærksom på, at nogle jobcentre muligvis fejlagtigt bevilliger ud-
dannelsesløft med 110 pct. dagpenge til ledige med højere uddannelsesniveau, end
reglerne tillader.
Ret til uddannelsesløft inden for mangelområder med forhøjet dagpengesats på 110
pct. er for dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, og som er ufaglærte eller faglærte
med en forældet uddannelse.
Ud af 498 igangværende uddannelsesløft med 110 pct. dagpenge, som STAR har
data på, ser det ud til, at 65 forløb formentligt er bevilget til personer uden for mål-
gruppen i § 97 a i LAB.
Derfor skriver styrelsen nu til alle landets jobcentre og a-kasser for at præcisere
målgruppen for ret til uddannelsesløft inden for mangelområder med forhøjet dag-
pengesats på 110 pct.
Med brevet beder styrelsen samtidig jobcentrene om at sikre sig, at igangværende
uddannelsesløft er bevilget i overensstemmelse med reglerne. Såfremt et jobcenter
bliver bekendt med, at der er bevilget uddannelsesløft til en person, der ikke er i
målgruppen, skal jobcenteret træffe en ny afgørelse. Styrelsen henleder i den for-
bindelse opmærksomheden på, at jobcentret har mulighed for at bevilge resten af
uddannelsen som ordinær uddannelse efter bestemmelser i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats (LAB).
Styrelsen anmoder ikke jobcentrene om at gennemgå afsluttede uddannelsesløft.
Der vurderes at være tale om relativt begrænsede udgifter, og det ville derfor kræve
en uforholdsmæssig stor indsats af jobcentrene, idet styrelsen ikke kan stille data til
rådighed for jobcentrene til at identificere sagerne.
Der vil eventuelt kunne være sager med krav om tilbagebetaling af dagpenge. Det
vurderes dog, at medlemmerne som udgangspunkt har modtaget dagpenge i god
tro, hvorfor der ikke vil kunne rejses krav om tilbagebetaling.
Uddannelsesløft med 110 pct. dagpenge er en ret for ledige i målgruppen. Dermed
har eventuelt uretmæssigt bevilget uddannelsesløft ikke haft betydning for, om job-
centret har kunnet bevilge uddannelsesløft til andre ledige i målgruppen.
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 200: Orientering om bevilling af uddannelsesløft til personer med for høj fuldført uddannelse, fra beskæftigelsesministeren
Styrelsen vil undersøge, om samme problemstilling gør sig gældende for erhvervs-
uddannelser bevilget via puljen til uddannelsesløft, hvor dagpengemodtagere kan
blive bevilget en hel eller dele af en erhvervsuddannelse med 80 pct. af højeste
dagpengesats. Midlerne i puljen til uddannelsesløft med 80 pct. dagpenge har al-
drig været opbrugt, hvorfor der ikke er personer i målgruppen, som har fået afslag
på et uddannelsesløft pga. manglende midler.
Jeg kan oplyse om, at den kommunale revision i 2024 og 2025 vil føre tilsyn med,
at kommunerne kun bevilger uddannelsesløft til personer, der med hensyn til ud-
dannelsesbaggrund er i målgruppen for retten. Dette fremgår også af styrelsens
skrivelse til kommunerne.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
2