Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 199
Offentligt
2885283_0001.png
ÅRSREDEGØRELSE OM UDVIKLINGEN PÅ
ERHVERVSSYGDOMSOMRÅDET
2023
Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 199: Erhvervssygdomsudvalgets redegørelse for 2023, fra beskæftigelsesministeren
2885283_0002.png
Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2023
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Erhvervssygdomsudvalgets
årsredegørelse til beskæftigelsesministeren og Folketinget
Indholdsfortegnelse
Indledning ........................................................................................................................................... 1
Generelt om Erhvervssygdomsudvalgets arbejde........................................................................... 2
Sammenfatning af Erhvervssygdomsudvalgets arbejde i 2023 ..................................................... 3
Temadrøftelserne ......................................................................................................................... 3
Udredningsopslag ........................................................................................................................ 4
Opfølgning fra 2022 om håndeksem ............................................................................................ 4
Sagsmøder i Erhvervssygdomsudvalget ...................................................................................... 5
Drøftelser i 2024 ................................................................................................................................. 6
Temaer i 2023 ..................................................................................................................................... 7
Tema 1: Slidgigt i hofterne ................................................................................................................ 7
Tema 2: Kræftsygdomme .................................................................................................................. 8
Tema 3: Blodpropper i lunger og ben ............................................................................................ 11
Tema 4: Hjerte-kar-sygdomme efter passiv rygning .................................................................... 12
Tema 5: Psykiske sygdomme – forsinket PTSD ............................................................................ 13
Bilag A: Retspraksis og principmeddelelser fra Ankestyrelsen .................................................. 15
1. Principmeddelelse 15-23 ........................................................................................................ 15
2. Orientering om Vestre Landsrets dom af 29. september 2022 .............................................. 16
3. Orientering om dom fra Retten i Kolding af 5. oktober 2022................................................ 16
4. Orientering om dom fra Retten i Svendborg af 14. december 2022 ...................................... 17
5. Orientering om dom fra Retten i København af 26. april 2023 ............................................. 17
6. Orientering om dom fra Retten i Holbæk af 23. juni 2023 .................................................... 18
7. Orientering om dom fra retten i Horsens af 15. august 2023 ................................................. 18
Bilag B: Oversigt over ændringer på fortegnelsen siden 2005..................................................... 19
Bilag C: Oversigt over medlemmerne i Erhvervssygdomsudvalget per 31. december 2023 .... 22
Indledning
I henhold til § 15, stk. 3, i lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES),
skal Erhvervssygdomsudvalget afgive en årlig redegørelse til beskæftigelsesministeren om
udviklingen på erhvervssygdomsområdet, herunder om udviklingen i retspraksis. Herved videreføres
den forpligtelse til en årlig afrapportering til ministeren, som blev besluttet i forbindelse med
vedtagelsen af arbejdsskadereformen i 2003 for at sikre Folketinget en orientering om reformens
effekter. Beskæftigelsesministeren sender redegørelsen til et af Folketingets nedsatte udvalg.
Redegørelsen beskriver drøftelserne på de 2 principielle møder, der blev afholdt i
Erhvervssygdomsudvalget i 2023, konklusionerne herfra og derigennem også væsentlige dele af
udviklingen på erhvervssygdomsområdet. Redegørelsen præsenterer derudover de indtil nu planlagte
1
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 199: Erhvervssygdomsudvalgets redegørelse for 2023, fra beskæftigelsesministeren
2885283_0003.png
drøftelser i Erhvervssygdomsudvalget i 2024. Redegørelsen indeholder tre bilag, som
Erhvervssygdomsudvalget ønsker at orientere om. Se nærmere om bilagene nedenfor.
Erhvervssygdomsudvalgets praksis ved behandling af konkrete sager er fra 2005 beskrevet gennem
offentliggørelse af enkelte af de konkrete sager i anonymiseret form på
www.aes.dk.
Interesserede
kan således følge udvalgets praksis, da der på hjemmesiden er et større antal af disse resuméer fra
konkrete sager. Der bliver løbende offentliggjort nye resuméer.
Redegørelsen indeholder tal for hvor mange sager Erhvervssygdomsudvalget har behandlet i
indeværende år, og tallene fra 2022 er tilføjet som sammenligningsgrundlag.
AES udgiver desuden hvert år en arbejdsskadestatistik. Denne statistik indeholder informationer om
blandt andet tal for anmeldelser og anerkendelser af arbejdsskader fordelt på diagnose, branche, køn,
geografi og alder. Arbejdsskadestatistikken kan findes
her.
AES har desuden et statistikværktøj på
hjemmesiden, hvor det er muligt at søge blandt de anmeldte arbejdsskadesager ud fra konkret behov.
Dette værktøj supplerer den årlige arbejdsskadestatistik. Statistikken opdateres løbende, og det er
muligt at udsøge særlige emner, perioder eller geografiske områder.
Bilag A: Retspraksis og principafgørelser fra Ankestyrelsen.
Bilag B: Oversigt over ændringerne på fortegnelsen
1
siden 2005.
Bilag C: Oversigt over medlemmerne i Erhvervssygdomsudvalget per 31. december 2023.
Generelt om Erhvervssygdomsudvalgets arbejde
Erhvervssygdomsudvalget består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, Sundhedsstyrelsen
og Arbejdstilsynet. Formanden for Erhvervssygdomsudvalget er AES’ direktør. Udvalget har til-
knyttet en række arbejdsmedicinske og andre lægefaglige rådgivende eksperter fra AES, som deltager
fast på de konkrete sagsmøder i Erhvervssygdomsudvalget.
Erhvervssygdomsudvalget har til opgave løbende at indstille til beskæftigelsesministeren, hvilke
sygdomme, der opfylder kravene for at blive optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen, og dermed
kan anerkendes administrativt af AES. Dette følger af arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1 nr.1.
AES og Erhvervssygdomsudvalgets arbejde har siden arbejdsskadereformen i 2004 medført, at 18
sygdomme er blevet optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme. I samme periode blev betin-
gelserne for at anerkende sygdomme ændret for 43 af de sygdomme, der allerede var optaget på
fortegnelsen. Se nærmere i bilag B, hvor oversigten over alle ændringerne på fortegnelsen fremgår.
Udvalget har også mulighed for at indstille sager om sygdomme til anerkendelse som
erhvervssygdomme, selvom disse ikke er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme. AES
forelægger konkrete sager for Erhvervssygdomsudvalget, når AES skønner, at der er mulighed for, at
sygdommen vil kunne anerkendes som en arbejdsskade. Dette følger af arbejdsskadesikringslovens
§ 7, stk. 3.
1
I denne rapport refererer ”erhvervssygdomsfortegnelsen” til ”Erhvervssygdomsfortegnelsen for sygdomme anmeldt fra
1. januar 2005”. Der eksisterer to sideløbende fortegnelser, en for erhvervssygdomme anmeldt
før
1. januar 2005 (gammel
fortegnelse) og en for erhvervssygdomme anmeldt
fra
1. januar 2005 (ny fortegnelse).
2
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 199: Erhvervssygdomsudvalgets redegørelse for 2023, fra beskæftigelsesministeren
Praksis er, at AES forelægger den konkrete sag for udvalget, hvis ét af følgende forhold er til stede i
sagen:
•
•
•
•
•
Sagen vurderes at være til anerkendelse ud fra udvalgets praksis i tilsvarende sager.
Sagen vurderes at ligge tæt på anerkendelse i forhold til udvalgets praksis.
Sagen vedrører en sygdom eller en belastning, hvor der ikke tidligere er taget stilling til,
hvorvidt de beskrevne forhold i sagen er tilstrækkelige til at opfylde kravene til anerken-
delse som følge af arbejdets særlige art.
Sagen ligger inden for et fokusområde, som Erhvervssygdomsudvalget har bedt AES være
opmærksom på at få forelagt.
Sagen er hjemvist af Ankestyrelsen til forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.
Sammenfatning af Erhvervssygdomsudvalgets arbejde i 2023
Erhvervssygdomsudvalget har i 2023 afholdt 2 principielle møder.
De væsentligste principielle drøftelser, som AES og Erhvervssygdomsudvalget har haft i 2023, be-
skrives i redegørelsen under 5 temaer:
1.
2.
3.
4.
5.
Slidgigt i hofterne
Kræftsygdomme
Blodpropper i lunger og ben
Hjerte-kar-sygdomme efter passiv rygning
Psykiske sygdomme - forsinket PTSD
Temadrøftelserne
Første tema var en ny udredningsrapport om slidgigt i hofterne. Drøftelsen af udredningsrapporten
førte ikke ændringer i praksis. Udvalgets drøftelser af den nye viden medførte, at der blev tilføjet et
eksempel om enkeltsidig hofteslidgigt i vejledning om erhvervssygdomme for at tydeliggøre allerede
gældende praksis. Sager om enkeltsidig hofteslidgigt kan fortsat forelægges for udvalget, hvis der har
været tale om en betydelig og relevant påvirkning i forhold til ensidig hofteslidgigt.
Kræftsygdomme blev andet tema i 2023. IARC (det Internationale agentur for kræftforskning) udgav
monografi 132 om brandfolks erhvervsmæssige udsættelse og udvikling af kræft, og det blev drøftet
på principielt møde i Erhvervssygdomsudvalget i oktober 2023. Drøftelserne førte til optagelse af ny
påvirkning på fortegnelsen over erhvervssygdomme og enkelte rettelser i vejledning om
erhvervssygdomme.
Som følge af drøftelserne i Erhvervssygdomsudvalget kan tidligere afviste sager om blærekræft efter
udsættelse for sod og PAH’er anmodes genoptaget. Muligheden for genoptagelse gælder alle erhverv
og er ikke begrænset til brandfolk. Eventuelle tidligere afviste sager om lungehindekræft efter
asbestudsættelse kan også anmodes genoptaget. Det vil desværre ikke være muligt for AES at
fremsøge alle sagerne, og tilskadekomne skal selv henvende sig, hvis sagen skal ønskes genoptaget.
Derudover drøftede udvalget et tredje tema, som handlede om den seneste viden om blodpropper i
lunger og ben. Den nytilkomne litteratur siden sidste drøftelse i udvalget i 2011 var utilstrækkelig til
3
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 199: Erhvervssygdomsudvalgets redegørelse for 2023, fra beskæftigelsesministeren
2885283_0005.png
et nyt udredningsprojekt. På grund af den begrænsede nye viden så var der heller ikke grundlag for
at ændre praksis. Den samlede konklusion var derfor, at der fortsat var utilstrækkelig evidens for en
årsagssammenhæng mellem udvikling af dybe blodpropper i benene og andet stillesiddende arbejde
(for eksempel kontorarbejde).
Fjerde tema var en litteraturgennemgang vedrørende hjerte-kar-sygdomme efter udsættelse for passiv
rygning. Erhvervssygdomsudvalget og AES vurderede, at der var grundlag for at bede om to
udredningsprojekter om hjerte-kar-sygdomme og arbejdsmæssige belastninger. Se mere under
udredningsopslag nedenfor.
Det femte tema var evaluering af forelæggelsespraksis om psykiske sygdomme og forsinket PTSD
som følge af udvalgets tilføjelser til praksis i juni 2021. Evalueringen viste, at udvalgets tilføjelser til
forlæggelsespraksis har medført flere forelæggelser af sager om forsinket PTSD, og derudover har
det også generelt set ført til flere anerkendelser på området.
Udredningsopslag
AES og Erhvervssygdomsudvalget besluttede på principielt møde den 31. oktober 2023, at der skulle
laves et nyt udredningsopslag om KOL efter arbejdsbelastninger. Det skyldes, at der er kommet ny
viden på området. Sidste gang området blev drøftet var 2010 (se mere i
årsredegørelsen 2010).
Det
blev vurderet, at der foreligger mere viden om muligheden for udvikling af KOL ved udsættelse i
bl.a. udemiljøet, og en ny udredning vil evt. kunne tilføje ny viden om bl.a. udendørs arbejde i
arbejdsskadesager i forhold til fortegnelsen og forelæggelse for udvalget. Opslaget er sendt videre til
Arbejdsmiljøforskningsfonden og forventes slået op med ansøgningsfrist i løbet af 2024.
En ny litteraturgennemgang viste, at der var flere studier om hjerte-kar-sygdomme og udsættelse for
passiv rygning. Da litteraturgennemgangen også pegede på, at der var ny litteratur vedrørende
hjertesygdomme og andre belastninger, som udvalget tidligere havde drøftet, besluttede
Erhvervssygdomsudvalget og AES på principielt møde i december 2023, at der var grundlag for at
bede om to udredningsprojekter om hjertesygdomme og arbejdsmæssige belastninger
Erhvervssygdomsudvalget besluttede at drøfte den nærmere udformning af opslagene på det første
principielle møde i 2024. Opslagene skal handle om iskæmisk hjertelidelse, akut koronarsygdom,
forhøjet blodtryk, apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen) efter
•
•
Udsættelse for røg eller partikler i arbejdsmiljøet, herunder passiv rygning på arbejdet og
udsættelse for ultrafine partikler
Psykiske belastninger/stresspåvirkninger i arbejdsmiljøet
Opslagene forventes videregivet til Arbejdsmiljøforskningsfonden i starten af 2024 og forventes slået
op med ansøgningsfrist i løbet af 2024.
Opfølgning fra 2022 om håndeksem
I 2022 havde Erhvervssygdomsudvalget og AES en drøftelse af, om der evt. skulle udbydes et nyt
udredningsprojekt på hudområdet (vådt arbejde og håndeksem). Der var ikke et tilstrækkeligt
grundlag for at bestille en udredning om emnet. Der var behov flere studier, som kunne tage højde
for de elementer, der ikke var inkluderet i en ny artikel på området, før dokumentationen evt. ville
være tilstrækkelig til at ændre fortegnelsen.
4
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 199: Erhvervssygdomsudvalgets redegørelse for 2023, fra beskæftigelsesministeren
2885283_0006.png
AES havde på baggrund af Erhvervssygdomsudvalgets drøftelser af ny viden på hudområdet
videresendt et ønske om yderligere forskning på området til Arbejdsmiljøforskningsfonden. Forslaget
var et forskningsprojekt vedrørende eksponering for vådt arbejde og udvikling af irritativt
kontakteksem, da der ikke var tilstrækkeligt grundlag til at bestille en sædvanlig udredningsrapport,
og der manglede viden på området.
Arbejdsmiljøforskningsfonden meldte efterfølgende tilbage til AES, at emnet havde været drøftet i
Det Strategiske Arbejdsmiljøforskningsudvalg. De ønskede ikke at afsætte midler til opslaget.
Begrundelsen var, at hovedformålet med projektet var at kunne fastlægge en mere korrekt
anerkendelses- og erstatningspraksis i forhold til irritativt kontakteksem, og at den viden der kunne
komme ud af projektet, ville have begrænset betydning for den forebyggende arbejdsmiljøindsats.
Erhvervssygdomsudvalget og AES vil i stedet følge området og tage det op til drøftelse, når der er
mere viden, da det kan være, at der på et senere tidspunkt er tilstrækkelig litteratur til, at udvalget kan
bestille en udredningsrapport på området.
Sagsmøder i Erhvervssygdomsudvalget
Der blev i alt afholdt 11 møder om konkrete sager i løbet af 2023. Erhvervssygdomsudvalget
behandlede på disse møder i alt 234 konkrete sager. Her var 165 af sagerne psykiske sygdomme,
hvoraf 17 sager var sager om psykisk sygdom hos veteraner. De resterende 60 sager var sygdomme i
bevægeapparatet, lunger og kræftsygdomme, hvoraf 11 handlede om brystkræft efter natarbejde.
191 sager blev indstillet til anerkendelse af udvalget, mens 34 blev indstillet til afvisning. Derudover
blev 9 sager trukket af AES før mødet fx på grund af partshøringssvar eller lignende.
Til sammenligning så blev der afholdt 10 møder om konkrete sager året før (2022), hvor udvalget
behandlede 229 konkrete sager. 182 sager blev indstillet til anerkendelse af udvalget, mens 37 blev
blevet indstillet til afvisning. Derudover blev 10 sager trukket af AES før mødet fx på grund af
partshøringssvar eller lignende.
Tabel 1
2
: Antal sager på erhvervssygdomsudvalgsmøde 2022 og 2023 – indstillet til
anerkendelse og afvisning
Antal forelagte sager til
Anerkendelse
Afvisning
I alt
Sygdomme
Fysiske sygdomme (sygdomme i
bevægeapparatet, kræftsygdomme m.m.)
Brystkræft
Stresspåvirkninger og depression
Veteransager
Mobning og chikane
Andre psykiske sager
I alt
2022
7
7
1
15
21
131
182
2023
23
11
3
17
23
114
191
2022
29
0
1
4
0
3
37
2023
26
0
1
0
2
5
34
2022
2023
229
234
Det gennemsnitlige antal dissenser var ca. 2,5 pr. møde i 2023. Dette antal skal ses i forhold til sidste
års tal, som var det samme ca. 2,5 pr. møde i 2022. En dissens var typisk begrundet i den konkrete
2
Manuel opgørelse på årsbasis på baggrund af mødernes dagsordner.
5
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 199: Erhvervssygdomsudvalgets redegørelse for 2023, fra beskæftigelsesministeren
2885283_0007.png
vurdering af belastningens karakter og tidsmæssig sammenhæng eller manglende dokumentationen
for erhvervsmæssige forhold.
Der er planlagt 4 principielle møder i Erhvervssygdomsudvalget i 2024. På møderne forventes det, at
følgende emner vil blive drøftet:
•
•
•
•
Udredning om lungeasbestose*
Udredningsrapport om kuskehånd*
Forskningsprojekt om PFAS udsættelse hos brandfolk**
Årsredegørelse 2024 til beskæftigelsesministeren
*Udredningsrapport på initiativ af AES og udvalget
**Forskningsrapport, der ikke er bestilt af AES og udvalget
Drøftelser i 2024
Ud over ovenstående områder vil udvalget løbende vurdere, om der på baggrund af ny viden med
mere er behov for at afdække medicinsk dokumentation om nye eller tidligere undersøgte områder.
Det vil sige ny viden og forskning, der afdækker årsagssammenhænge mellem arbejdsmæssige
belastninger og udvikling af sygdomme.
Erhvervssygdomsudvalget drøfter derfor løbende på de principielle møder en status for forsknings-
og videns situationen, herunder hvilke udredningsarbejder, der efter udvalgets opfattelse bør udbydes
via Arbejdsmiljøforskningsfonden.
I 2022 besluttede Erhvervssygdomsudvalget at afholde årlige inspirationsseminarer om de nyeste
tendenser på det arbejdsmedicinske område med oplæg fra de Arbejdsmedicinske klinikker for at
blive inspireret til eventuelle nye udredningsopslag og få viden ajourført. I 2023 var temaerne på
inspirationsseminaret følgende:
1) Eksempler på miljøsager med præsentation vedr. Grindstedundersøgelsen og præsentation om
udsættelse for PCB i indeluften og helbred
2) Covid-19 med præsentation af resultaterne af en større undersøgelse af COVID-19
smittemønstre indenfor brancher, inkl. smitte af pårørende
3) Hjertesygdomme med præsentation af løftearbejde og risiko for hjertekarsygdom
I 2024 forventes inspirationsseminaret blandt andet at indeholde en præsentation om seneste nyt
vedrørende el-skader ved forskergruppen bag
forskningsrapporten fra 2021.
6
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 199: Erhvervssygdomsudvalgets redegørelse for 2023, fra beskæftigelsesministeren
2885283_0008.png
Temaer i 2023
Tema 1: Slidgigt i hofterne
1.1 Ny viden om slidgigt i hofterne
Erhvervssygdomsudvalget og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) drøftede på principielt møde
i slutningen af oktober 2023 en ny udredningsrapport om sammenhængen mellem arbejdsmæssige
belastninger og udvikling af slidgigt i hofterne.
AES og Erhvervssygdomsudvalget var enige om, at rapporten ikke beskrev ny viden, der gjorde, at
der skulle foretages ændringer på fortegnelsen over erhvervssygdomme eller i forhold til
forelæggelsespraksis.
1.2 Mere om udredningsrapporten
Udredningsrapporten hedder
”Hip osteoarthritis and occupational mechanical exposures: A reference
document”
og er udarbejdet som et systematisk review af Alexander Jahn, Johan Hviid Andersen,
David Høyrup Christiansen, Andreas Seidler og Annett Dalbøge. Den blev præsenteret for udvalget
på det principielle møde af Alexander Jahn.
Rapporten var bestilt af Erhvervssygdomsudvalget på principielt møde i maj 2020, og rapporten var
således en opfølgning på AES’ og Erhvervssygdomsudvalgets ønske om ny viden på området.
Resultaterne i rapporten viste blandt andet, at tunge løft øger risikoen for udvikling af slidgigt i
hofterne, og rapporten understøttede derfor i stor udstrækning gældende praksis om løftearbejde og
udvikling af slidgigt i hofterne.
Rapporten gav ikke grundlag for at ændre fortegnelsen i relation til samlet løftemængde eller øvrige
løftemængder, da studierne ikke uddybede det nærmere og i en sådan grad, at vejledningens
betingelser kunne opdateres. Sidst i rapporten blev nævnt nogle studier om samlet løftemængde. De
studier var ikke medtaget i forskernes konklusion i rapporten, fordi det ikke var veldokumenteret i
andre studier, og beregningerne ikke kunne anvendes som en sikker grænse for udvikling af sygdom.
Artiklerne sondrede ikke mellem enkeltsidig/dobbeltsidig slidgigt i hofterne. Et studie handlede om
enkeltsidig hofteslidgigt, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at ændre praksis. Der var således ikke nyt
om fortegnelsens krav om slidgigt i begge hofteled. Sager om enkeltsidig hofteslidgigt kan fortsat
forelægges for udvalget, hvis der har været tale om en betydelig og relevant påvirkning i forhold til
ensidig hofteslidgigt.
Kombinationsbelastningen i rapporten omfattede mange forskellige belastninger lige fra tungt fysisk
arbejde, til løft til stående arbejde uden løft osv. Rapporten viste, at der kunne være sammenhænge
mellem kombinationsbelastning og udvikling af slidgigt i hofterne, men på grund af manglende
studier og forskellig definition på eksponering i studierne kunne kombinationsbelastningerne ikke
uddybes nærmere. Udredningsrapporten ændrede derfor ikke praksis.
Belastninger uden løft (stående/gående, siddende, knæliggende/hugsiddende, skubbe/trække,
trappegang og akavede arbejdsstillinger uden løft) kan ikke anerkendes efter fortegnelsen, og at de
7
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 199: Erhvervssygdomsudvalgets redegørelse for 2023, fra beskæftigelsesministeren
2885283_0009.png
sager kan heller ikke forelægges for udvalget på grund af utilstrækkelig/begrænset evidens.
Resultaterne i rapporten understøttede praksis vedrørende det.
I forhold til betydningen af pauser i belastningsperioden, latenstid og konkurrerende/forudbestående
sygdom kunne der ikke udledes yderligere i rapporten. Praksis var således uændret.
Udredningsrapporten førte ikke til ændringer for så vidt angår forelæggelse for udvalget.
Eksponeringen blev defineret meget forskellig i studierne, og der var ikke tilstrækkeligt grundlag til
at ændre nuværende praksis hverken i forhold til løft eller kombinationspåvirkninger. Sager om
udvikling af slidgigt i begge hofteled og enkeltsidig hofteslidgigt kan fortsat forelægges udvalget
efter en konkret vurdering.
AES og Erhvervssygdomsudvalget følger området og ny viden nøje.
1.3 Gældende praksis
Slidgigt i begge hofteled er optaget på gammel fortegnelse under gruppe E, punkt 13 og tilsvarende
på ny fortegnelse over erhvervssygdomme under punkt B.3.
For at slidgigten kan anerkendes som erhvervssygdom skal det være tale om påvirkninger i form af
hoftebelastende løftearbejde med mange tunge enkeltløft og en samlet daglig løftebelastning på flere
tons i en lang årrække. De enkelte belastningskrav er nærmere uddybet i vejledning om
erhvervssygdomme kapitel 3, for så vidt angår ny fortegnelse.
Tema 2: Kræftsygdomme
2.1 Ny påvirkning optages på fortegnelsen over erhvervssygdomme
Erhvervssygdomsudvalget og AES drøftede
monografi 132
fra IARC (det Internationale agentur for
kræftforskning) om brandfolks erhvervsmæssige udsættelse og udvikling af kræft på det principielle
møde i slutningen af oktober 2023.
De nyeste undersøgelser fra IARC viste, at der var en relevant sammenhæng mellem udsættelse for
asbest i forbindelse med arbejde med brandslukning og udvikling af mesotheliom (lungehindekræft).
Det samme gjaldt for udvikling af blærekræft efter udsættelse for sod og PAH’er ved brandslukning.
Kravene til optagelse på fortegnelserne var opfyldt i tilstrækkelig grad for blærekræft efter betydelig
udsættelse for sod og PAH’er fra fx brandslukning og andre erhverv end brandfolk fx skorstensfejere.
Erhvervssygdomsudvalget og AES besluttede derfor at optage blærekræft efter udsættelse for sod og
PAH’er (gruppe af tjærestoffer) på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Mesotheliom
(lungehindekræft) efter udsættelse for asbest er allerede optaget på fortegnelsen.
Erhvervssygdomsudvalget og AES blev på mødet også enige om, at IARC’s monografi understøttede
tidligere aftalte praksis om forelæggelse af sager om brandfolk, og derfor var der ikke ændringer i
det. Alle sager om brandfolk vil fortsat blive forelagt for udvalget, indtil Erhvervssygdomsudvalget
og AES har drøftet den nye forskning om PFAS. Se mere om forelæggelsespraksis nedenfor.
Erhvervssygdomsudvalget og AES følger området og ny viden tæt.
8
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 199: Erhvervssygdomsudvalgets redegørelse for 2023, fra beskæftigelsesministeren
2885283_0010.png
2.2. Mere om IARC’s konklusioner om blærekræft og lungehindekræft (mesotheliom)
Det internationale agentur for kræftforskning (IARC) har i 2023 offentliggjort monografi 132
(Occupational exposure as a firefighter) om risikoen for udvikling af kræft hos mennesker efter
arbejde som brandmand. I monografien og den forud herfor offentliggjorte artikel i The Lancet News
(30-06-2022) har IARC klassificeret arbejdet som brandmand i Gruppe 1 (sikkert kræftfremkaldende)
baseret på sikker evidens for udvikling af mesotheliom og blærekræft.
Kravene til henholdsvis medicinsk dokumentation samt medicinsk og teknisk erfaring var opfyldt i
tilstrækkelig grad for både mesotheliom efter udsættelse for asbest og blærekræft efter betydelig
udsættelse for sod og PAH.
Fortegnelserne blev derfor besluttet tydeliggjort
3
, så udsættelse for PAH’er blev beskrevet under
punkt K.5.2.j om blærekræft. Det betød, at praksis blev videreført i beskrivelsen på fortegnelsen og
vejledningen om erhvervssygdomme under punkt K.5.2 urinblære.
Opfyldelsen af kravet til medicinsk dokumentation betød også, at sod blev optaget som ny påvirkning
på fortegnelsens punkt om blærekræft. Da brandfolk kan være udsat for mange forskellige stoffer og
påvirkninger, så kan sager om blærekræft hos brandfolk, som ikke opfylder fortegnelsens krav,
forelægges for udvalget til konkret vurdering.
Asbestudsættelse og mesotheliom fremgik allerede af fortegnelsen, og der blev tilføjet en sætning om
arbejde med brandslukning og asbestudsættelse i afsnittet om mesotheliom i vejledning om
erhvervssygdomme.
2.3 Mere om IARC’s konklusioner om kræft i tyktarm, prostata, testikel, modermærke og non-
Hodgkins lymfom
IARC fandt en positiv sammenhæng/korrelation mellem arbejdet som brandfolk og tyktarmskræft,
prostatakræft, testikelkræft, modermærkekræft (malient melanom) og non-Hodgkins lymfom baseret
på kohortestudier, men bias eller andre effekter som livsstilsfaktorer kunne ikke udelukkes som den
væsentligste årsag hertil.
IARC placerede derfor tyktarmskræft, prostatakræft, testikelkræft, modermærkekræft (malient
melanom) og non-Hodgkins lymfom i gruppe 2B (muligt kræftfremkaldende). Samlet vurderede
IARC derfor, at der forelå en begrænset evidens for en årsagssammenhæng for disse kræfttyper.
Som følge af IARC’s vurdering kan sager om brandfolk med disse kræftsygdomme i tyktarm,
prostata, testikel, modermærke (malient melanom) og non-Hodgkins lymfom fortsat fremadrettet
forelægges til konkret vurdering i udvalget. Det betyder, at belastningen skal vurderes konkret i den
enkelte sag, så der tages stilling til, om sygdommen udelukkende eller i overvejende grad er forårsaget
3
På fortegnelsen under punkt K.5.2 vedrørende blærekræft fremgår udstødning fra dieselmotorer. Udstødning fra
dieselmotorer er en kompleks blanding af gasformige og partikelformede komponenter, der indeholder
kræftfremkaldende stoffer herunder polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH'er), benzen, 1,3-butadien, formaldehyd,
ethylenoxid og metaller. Betydelig udsættelse som brandfolk dvs. en betydelig udsættelse for PAH’er fra fx brande hører
skønsmæssigt under det punkt på fortegnelsen ud fra betragtningen om, at der er tale om samme ufuldstændig forbrænding
og udsættelse for PAH’er, men fremover vil det også være tydeligt ved, at PAH’er direkte står i teksten til punktet på
fortegnelsen.
9
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 199: Erhvervssygdomsudvalgets redegørelse for 2023, fra beskæftigelsesministeren
2885283_0011.png
af arbejdets særlige art. Det var ikke muligt ud fra IARC’s monografi at sige mere om, hvor meget
man skal have været udsat for, hvor længe og hvornår sygdommen skal debutere i forhold til
belastningens ophørt.
Udover ovenstående kræftsygdomme har udvalget ved tidligere drøftelser aftalt en praksis
vedrørende brandfolk, som fortsat er gældende (se nedenfor). Aktuelt forelægges alle sager om
brandfolk
4
på grund af AES' og udvalgets aftale vedrørende PFAS, og dette fortsætter uændret, indtil
seneste forskning på området om PFAS er drøftet i Erhvervssygdomsudvalget.
2.4. Praksis vedrørende brandfolk
Mange af de stoffer, som man er udsat for under arbejdet med brandslukning, er allerede optaget på
fortegnelsen over erhvervssygdomme. Sygdommene, som ikke er optaget på fortegnelsen, kan
forelægges for Erhvervssygdomsudvalget til konkret vurdering af, om der er sammenhæng mellem
arbejdet og sygdommen.
Sager om kræftsygdomme hos brandfolk efter betydelig erhvervsbetinget udsættelse for asbest
(lungekræft) eller asbest i mindre omfang (mesotheliom/lungehindekræft) kan anerkendes efter
fortegnelsen. Desuden kan kræft anerkendes som en erhvervssygdom efter fortegnelsen, hvis der har
været en tilstrækkelig udsættelse for sod, PAH’er (lungekræft og hudkræft samt blærekræft) og
tjæreprodukter (hudkræft).
Det er derudover praksis at forelægge konkrete sager vedrørende brandfolk med lungekræft, kræft i
lymfatisk væv (særligt Non-Hodgkins lymfom), blærekræft, prostatakræft og testikelkræft og
modermærkekræft, hvis sagen ikke kan anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsen. Sager
vedrørende brystkræft, prostatakræft - og tyk- og endetarmskræft som følge af natarbejde forelægges
også for Erhvervssygdomsudvalget til en konkret vurdering af, om sygdommen er forårsaget af
arbejdets særlige art.
AES forelægger desuden aktuelt konkrete sager for Erhvervssygdomsudvalget, hvis der er tale om en
egentlig sygdom og udsættelse for PFAS. Det skyldes, at udsættelse for større mængder PFAS, særligt
PFOA og PFOS, i flere undersøgelser er mistænkt for at være sygdomsfremkaldende. Se mere om
PFAS i
årsredegørelsen 2021.
2.5. Mulighed for genoptagelse
Som følge af drøftelserne i Erhvervssygdomsudvalget kan tidligere afviste sager om blærekræft efter
udsættelse for sod og PAH’er anmodes genoptaget. Muligheden for genoptagelse gælder alle erhverv
og er ikke begrænset til brandfolk. Eventuelle tidligere afviste sager om lungehindekræft efter
asbestudsættelse kan også anmodes genoptaget. Det vil desværre ikke være muligt for AES at
fremsøge alle sagerne, og tilskadekomne skal selv henvende sig, hvis sagen skal ønskes genoptaget.
Ovenstående ændring på fortegnelse og i vejledning om erhvervssygdomme implementeres snarest
muligt. Indtil ændringen effektueres har Erhvervssygdomsudvalget bemyndiget AES til at kunne
behandle sager omfattet af ændringen uden forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget jf.
arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2, 1. led (gammel lov § 10, stk. 1, nr. 2, 1. led) og
forretningsorden for Erhvervssygdomsudvalget § 11, stk. 3.
4
De fleste brandfolk har været udsat for PFAS i forbindelse med arbejdet, da det bl.a. findes i brandskum. Se mere om
PFAS i afsnit 46.
10
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 199: Erhvervssygdomsudvalgets redegørelse for 2023, fra beskæftigelsesministeren
2885283_0012.png
Tema 3: Blodpropper i lunger og ben
3.1 Ny viden medfører ikke ændringer i praksis
Erhvervssygdomsudvalget og AES drøftede på principielt møde den 13. december 2023 den seneste
viden om blodpropper i lunger og ben.
Emnet blev drøftet sidste gang i Erhvervssygdomsudvalget i marts 2011 som følge af en
udredningsrapport. Den nytilkomne litteratur siden sidste drøftelse i 2011 var utilstrækkelig til et nyt
udredningsprojekt. På grund af den begrænsede nye viden så var der heller ikke nyt, der ændrede det
vidensgrundlag, som udvalget drøftede i 2011. Siden 2011
5
er der kommet et enkelt studie, der viste
en mindre sammenhæng mellem langvarig siddende stilling og udvikling af blodpropper i benene, og
derudover var der fire studier, der ikke har kunne påvise en årsagssammenhæng.
Den samlede konklusion var derfor, at der fortsat var utilstrækkelig evidens for en
årsagssammenhæng mellem udvikling af dybe blodpropper i benene og andet stillesiddende arbejde
(for eksempel kontorarbejde).
Praksis er uændret, og det betyder, at praksis på ulykkesområdet beskrevet på baggrund af
udredningsrapporten fra 2011 fortsat er gældende. Se mere nedenfor og i
årsredegørelsen fra 2011.
3.2. Praksis
Udredningen om blodpropper i benene fra 2011 gav ikke anledning til ændringer på fortegnelserne
over erhvervssygdomme. Selv om blodpropper må regnes for en sygdom, så er selve påvirkningen så
kortvarig, at det opfylder kravet for en arbejdsulykke, hvilket var udvalgets konklusion på baggrund
af drøftelsen af udredningsrapporten på principielt møde i marts 2011. Der blev blandt andet lagt
vægt på, at det ikke var ikke en betingelse, at der havde været tale om flere på hinanden følgende
rejser over længere tid. AES behandler sager om blodpropper i benene som en arbejdsulykke og ikke
som en erhvervssygdom.
Der er siden udredningsrapporten i 2011 kun fundet 5 case-control og kohortestudier, heraf 2 kasuistikker og en
oversigtsartikel, der bygger på 8 artikler, heraf 3, der er udfærdiget i/efter 2012, der har beskrevet en eventuel
årsagssammenhæng mellem udvikling af blodpropper i benene og belastninger i arbejdet.
Suadicani P et al. Jobs encompassing prolonged sitting in cramped positions and risk of venous thromboembolism:
cohort study. JRSM 2012:8
Braithwaite I, Healy B, Cameron et al. Venous thromboembolism risk associated with protracted work- and computer-
related seated immobility: a case-control study. J Royal Society Med Open. 2016; 7:1-8.
Dutta V, Singh R, Kumar S et al. Profile of pulmonal embolism in service personnel posted at high altitude area.
Indian Heart J. 2018;70:427-29.
Johansson M, Johansson L, Wennberg P et al. Physical activity and risk of first-time venous thromboembolism. Eur J
Prev Med. 2019;26:1181-87.
Johannsen CDL, Flachs EM, Ebbehøj NE et al. Sedentary work and risk of venous thromboembolism. Scand J Work
Environ Health 2020;46:69-76.
Looringh van Beeck JL, Versfeld K, Ehrlich R. Deep vein thrombosis following prolonged kneeling: a case report.
Occup Med. 2014;64:305-7.
Ramaswamy N, Pasta AP. e-Thrombosis: occupation-specific hazard in electronic information and technology
professionals. Forensic Sci Med Pat. Sept. 2023
Kai SHY, Ferrieres J, Carles C et al. Lower limb and arterial peripheral diseases and work conditions: systematic
review. Occup Environ Med 2021;78:4-14.
5
11
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 199: Erhvervssygdomsudvalgets redegørelse for 2023, fra beskæftigelsesministeren
Praksis på ulykkesområdet blev beskrevet på baggrund af udredningsrapporten fra 2011. AES kan
anerkende blodpropper i benene som en arbejdsulykke, hvis man som led i sit arbejde har fløjet i 6
timer eller mere og muligheden for at bevæge sig har været begrænset. AES kan også anerkende
blodpropper i benene som en arbejdsulykke, hvis man i forbindelse med sit arbejde har været fastlåst
i en stillesiddende arbejdsstilling i tog, bus eller bil (ikke kontor) i mere end 10 timer. Symptomerne
på blodproppen kan vise sig i op til 4 uger efter udsættelsestidspunktet.
Selv om sagerne som udgangspunkt behandles som ulykker, så kan der være sager, som oprettes som
erhvervssygdomme på grund af, at der i anmeldelsen nævnes langvarig påvirkning. En forelæggelse
for udvalget er ikke udelukket, og det følger af helt sædvanlig praksis ved gråzonesager.
Tema 4: Hjerte-kar-sygdomme efter passiv rygning
4.1 Grundlag for nye udredningsopslag
Erhvervssygdomsudvalget og AES drøftede på principielt møde den 13. december 2023 en kort
litteraturgennemgang af flere studier om hjerte-kar-sygdomme og udsættelse for passiv rygning.
Der foreligger mange studier på området. Studierne pegede på, at der kunne være en sammenhæng
mellem betydelig udsættelse for passiv rygning og udvikling af blodprop i hjertet og muligvis også
andre hjertesygdomme.
Erhvervssygdomsudvalget og AES besluttede på baggrund af undersøgelserne, at der var grundlag
for at bestille en udredning om emnet med henblik på nærmere afklaring af den medicinske
dokumentation herunder at få mere viden om dosis-respons-sammenhæng.
Da litteraturgennemgangen også pegede på, at der var ny litteratur vedrørende hjertesygdomme og
andre belastninger, som udvalget tidligere havde drøftet, besluttede Erhvervssygdomsudvalget, at der
var grundlag for at bede om to udredningsprojekter om hjertesygdomme og arbejdsmæssige
belastninger. Erhvervssygdomsudvalget besluttede at drøfte den nærmere udformning af opslagene
på det første principielle møde i 2024.
Opslagene skal handle om iskæmisk hjertelidelse, akut koronarsygdom, forhøjet blodtryk, apopleksi
(blodprop eller blødning i hjernen) efter
•
Udsættelse for røg eller partikler i arbejdsmiljøet, herunder passiv rygning på arbejdet og
udsættelse for ultrafine partikler
•
Psykiske belastninger/stresspåvirkninger i arbejdsmiljøet herunder særligt åreforkalkning i
hjertet (iskæmisk hjertesygdom) og blodprop i hjertet efter udsættelse for passiv rygning.
AES vil forelægge sager med hjerte-kar-sygdom, bl.a. åreforkalkning i hjertet (iskæmisk
hjertesygdom) og blodprop i hjertet efter blandt andet betydelig udsættelse for passiv rygning på
arbejdet for Erhvervssygdomsudvalget til konkret vurdering. Erhvervssygdomsudvalget og AES
følger området og ny viden.
4.2. Forelæggelsespraksis vedrørende hjertesygdomme
Hjertesygdomme generelt har været drøftet flere gange i udvalget. Udsættelse for passiv rygning på
12
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 199: Erhvervssygdomsudvalgets redegørelse for 2023, fra beskæftigelsesministeren
2885283_0014.png
arbejdet og udvikling af hjertelidelser har dog ikke tidligere været drøftet i udvalget, og der har heller
ikke tidligere været forelagt sager for Erhvervssygdomsudvalget om emnet.
Erhvervssygdomsudvalget drøftede i 2014 en udredningsrapport fra 2013 om risikoen for udvikling
af hjertelidelse ved svejsearbejde. Denne rapport viste begrænset evidens for en årsagssammenhæng.
Der var derfor ikke grundlag for at optage iskæmisk hjertesygdom på fortegnelsen, men
Erhvervssygdomsudvalget besluttede at fastholde praksis om, at sager omhandlende iskæmisk
hjertesygdom efter langvarig og betydelig udsættelse for svejserøg skal forelægges
Erhvervssygdomsudvalget til en konkret vurdering af, om sygdommen udelukkende eller i
overvejende grad er forårsaget af arbejdets særlige art.
I december 2016 drøftede Erhvervssygdomsudvalget og AES på et principielt møde en svensk
udredningsrapport om hjerte-kar-sygdomme fra 2015. Erhvervssygdomsudvalget og AES vurderede,
at der var utilstrækkelig viden til, at hjertesygdomme kunne optages på fortegnelsen. Efter drøftelsen
i 2016 blev det aftalt, at konkrete sager om udvikling af hjertelidelse (iskæmisk hjertesygdom og
blodprop i hjertet) som følge af mange års udsættelse for betydelige psykiske belastninger (som
eksempelvis arbejde med ”lav kontrol”, ”høje krav kombineret med lav kontrol”, ”høje krav
kombineret med lav støtte”) kan forelægges for Erhvervssygdomsudvalget, såfremt der ikke er andre
væsentlige risikofaktorer, der har forårsaget sygdommen.
Tema 5: Psykiske sygdomme – forsinket PTSD
5.1. Baggrund om tilføjelser til praksis vedrørende forsinket PTSD
På baggrund af dommen fra Vestre Landsret af 26. juni 2020 bestilte Erhvervssygdomsudvalget i
2020 en ny medicinsk udredning om den tidsmæssige sammenhæng mellem belastende begivenheder
og udviklingen af PTSD.
Erhvervssygdomsudvalget drøftede på principielle møder den 26. maj og 22. juni 2021 den nye
udredningsrapport om PTSD (”Time course of symptoms in delayed-onset posttraumatic stress
disorder, 2021”). Udredningsrapporten førte samlet set ikke til ændringer på fortegnelserne.
Udredningen gav dog afsættet til nogle elementer, der under samtidig hensyntagen til Vestre
Landsretsdommen af 26. juni 2020, blev grundlaget for tilføjelser til udvalgets eksisterende
forelæggelsespraksis i sager om PTSD. Se nærmere i
Årsredegørelsen om udviklingen på
erhvervssygdomsområdet i 2021.
5.2 Evaluering af forelæggelsespraksis om forsinket PTSD
Erhvervssygdomsudvalget behandlede i alt 54 sager med PTSD i perioden fra 1. juli 2021 og frem til
30. september 2023. 48 sager blev indstillet til anerkendelse, og 6 sager blev indstillet til afvisning.
Et samlet udvalg var enig i 37 af sagerne, og et flertal i udvalget var enig i de resterende 17 sager,
som således blev indstillet med dissens fra et mindretal. Der har været flest sager vedrørende
veteraner, men også andre professioner såsom pædagoger og politibetjente var blandt sagerne.
Evalueringen af forelæggelsespraksis viste, at flere psykiske sager fra 2021 til 2023 blev anerkendt
med henvisning til udvalgets tilføjelse til forelæggelsespraksis om PTSD på baggrund af
udredningsrapporten og Vestre Landretsdommen fra 2020, fordi kriterierne for forelæggelse var
13
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 199: Erhvervssygdomsudvalgets redegørelse for 2023, fra beskæftigelsesministeren
2885283_0015.png
blevet udvidet.
Det var blandt andet veteransager, der blev anerkendt, som ikke tidligere ville være blevet anerkendt
– heller ikke efter særloven. Der var desuden også andre professioner end veteraner, herunder bl.a.
politi- og fængselsbetjente og socialpædagoger, der fik deres sag anerkendt på grund af muligheden
for anerkendelse af PTSD op til cirka 15 år efter belastningens ophør.
Der var også nogle konkrete sager med en anden vurdering end den praksis, som udvalget aftalte i
2021, men i disse sager var der tale om udtalelser fra Retslægerådet. I lyset af de konkrete sager fra
blandt andet Retslægerådet og generelt for at holde viden ajour på området havde udvalget og AES
kigget nærmere på, om der var grundlag for at bede om en ny udredning på området. Der var dog
ikke tilstrækkelig nytilkommen litteratur om forsinket PTSD til, at det var muligt.
AES og Erhvervssygdomsudvalget følger ny viden og udviklingen på området tæt, herunder også
implementeringen af ICD-11, når denne skal implementeres nationalt af sundhedsmyndighederne.
AES og Erhvervssygdomsudvalget vil følge status på området til næste år med en opdatering af
evalueringen af forelæggelsespraksis med de sager, som der har været forelagt
Erhvervssygdomsudvalget siden gennemgangen i 2023.
5.3 Tabeller med anerkendte/afviste sager om forsinket PTSD
Nedenstående tabel 2 viser anerkendte/afviste sager med forsinket PTSD afgjort i tiden efter
udvalgets principielle drøftelse den 22. juni 2021 og frem til 30. september 2023. Skæringsdatoen 1.
juli 2021 er valgt, fordi de konkrete sager efter den reviderede forelæggelsespraksis først blev forelagt
udvalget efter denne dato.
Tabellen viser en manuel opgørelse over antallet af PTSD sager, der er afgjort (anerkendt/afvist) i alt
på veteranområdet og i andre erhverv. Der tages forbehold for manuel gennemgang. Tabellen viser,
hvilken forelæggelsespraksis sagerne er anerkendt efter (forelæggelsespraksis fra 2013 og frem,
udredningsrapport eller Vestre Landsrets dom) og herudover de sager, som er anerkendt på baggrund
af en konkret vurdering, som ligger udenfor forelæggelsespraksis og de nye tilføjelser til
forelæggelsespraksis fra juni 2021.
Tabel 2: Forelagte sager om forsinket PTSD i perioden 1. juli 2021 til 30. september 2023*
Veteran Andre
sager
PTSD
sager
Anerkendt
Afvist
I alt
38
6
44
10
0
10
Anerkendt på
baggrund af
forelæggelses-
praksis fra
2013 og frem
8
Anerkendt på
baggrund af
udredning
16
Anerkendt på
baggrund af
Vestre
Landsrets dom
10
Anerkendt på
baggrund af en
konkret samlet
vurdering
14
*Manuel opgørelse på baggrund af dagsordener til konkrete sagsmøder i Erhvervssygdomsudvalget
Tabel 3 viser, hvor mange af ovenstående sager fra tabel 2 der var enighed/dissens i, og den viser de
sager, hvor AES umiddelbart har vurderet, at sagen kunne have været anerkendt administrativt efter
særloven – og altså uden forelæggelse. Det er en overordnet vurdering, og der tages forbehold for
manuel gennemgang.
14
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 199: Erhvervssygdomsudvalgets redegørelse for 2023, fra beskæftigelsesministeren
2885283_0016.png
Tabel 3: Forelagte sager om forsinket PTSD i perioden 1. juli 2021 til 30. september 2023*
Af det samlede antal sager i
tabel 1 er der følgende, som er:
Anerkendt med dissens
Anerkendt i enighed
Afvist med dissens
Afvist i enighed
Sager der formentlig kunne
have været anerkendt
administrativt efter særloven
Veteran sager
13
25
2
4
14**
Andre PTSD sager
2
8
*Manuel opgørelse på baggrund af dagsordener til konkrete sagsmøder i Erhvervssygdomsudvalget
**Sagerne er anerkendt efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget. Tallet er behæftet med en vis grad af usikkerhed, da det i
nogle sager ville kræve ekstra sagsbehandling at vurdere, om sagen ville kunne anerkendes efter særloven.
Bilag A: Retspraksis og principmeddelelser fra Ankestyrelsen
Der blev udsendt én ny principmeddelelse fra Ankestyrelsen på erhvervssygdomsområdet i 2023. Der
var også enkelte domme fra 2022 og 2023 i konkrete sager, som bør omtales for fuldstændighedens
skyld. AES har vurderet, at der er tale om konkrete afgørelser i dommene, der ikke medfører
ændringer i praksis. Disse er gennemgået nedenfor.
1. Principmeddelelse 15-23
Ankestyrelsen har udsendt en
principmeddelelse 15-23
til præcisering af reglen for forelæggelse for
Erhvervssygdomsudvalget i § 7, stk. 3 ved psykiske erhvervssygdomme. Det fremgår, at der skal
anlægges en lempeligere vurdering ved overvejelserne om en sag skal forlægges
Erhvervssygdomsudvalget end ved spørgsmålet om anerkendelse. Der er ikke tale om en ændring af
praksis.
Sygdommen skal forelægges for Erhvervssygdomsudvalget, når det skønnes, at der er mulighed for
anerkendelse. Der stilles hverken efter lovens ordlyd eller forarbejder de samme krav til forelæggelse
af en sygdom for udvalget, som der stilles til sygdommens anerkendelse.
En sygdom, der ikke kan anerkendes efter fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan anerkendes
uden for fortegnelsen, bl.a. hvis sygdommen må anses for udelukkende eller i overvejende grad at
være forårsaget af arbejdets særlige art.
Det er den tilskadekomne, der skal godtgøre, at der er mulighed for, at den psykiske sygdom vil kunne
anerkendes som en erhvervssygdom, og at betingelserne for at forelægge sagen for
Erhvervssygdomsudvalget dermed er opfyldt. AES skal oplyse sagen tilstrækkeligt til at kunne
foretage denne vurdering. Kravene til oplysningsgrundlaget afhænger af omstændighederne i den
konkrete sag. Hvis der ud fra tilskadekomnes egne oplysninger skønnes at være mulighed for
anerkendelse, skal AES indhente yderligere oplysninger i sagen. Det kan fx være forklaringer fra
arbejdsgiver og vidner til belysning af karakteren og omfanget af den arbejdsmæssige belastning og
lægelige oplysninger til belysning af den psykiske sygdom og årsagssammenhængen. Først når
sådanne oplysninger er tilvejebragt i nødvendigt omfang, kan AES tage stilling til, om sagen skal
15
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 199: Erhvervssygdomsudvalgets redegørelse for 2023, fra beskæftigelsesministeren
2885283_0017.png
forelægges for Erhvervssygdomsudvalget.
Ved overvejelsen om at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget skal det vurderes, om det er
godtgjort, at den arbejdsmæssige belastning er eller kan være af ekstraordinær karakter og dermed
kan give en særlig risiko for at udvikle den psykiske sygdom. Principmeddelelsen oplister nogle
eksempler på arbejdsbelastninger, som kan være af ekstraordinær karakter.
Overvejelserne om forelæggelse er en løbende vurdering i sagsbehandlingen, hvor AES gentagne
gange under sagsbehandlingen tager stilling til, om sagen skal forelægges. Det vil fortsat være fokus
fremadrettet. Principmeddelelser medfører altid, at der er ekstra fokus på et område efterfølgende, og
i dette tilfælde kan det betyde, at Erhvervssygdomsudvalget vil få lidt flere gråzonesager forelagt,
men der er ikke tale om en ændring af praksis for anerkendelse, og elementerne til vurderingen af
arbejdets særlige art og årssammenhæng oplistet i principmeddelelsen stemmer overens med
udvalgets nuværende praksis. Det er AES’ opgave at udvælge de relevante sager med afsæt i bl.a.
udvalgets tidligere drøftelser fra principielle møder og afgørelser fra Ankestyrelsen. AES følger i den
forbindelse udvalgets praksis og fokusområder, som er beskrevet i
vejledning om erhvervssygdomme
og mere detaljeret i
notatet om psykiske sygdomme.
AES vil fremadrettet fastholde fokus på at
forelægge sager og herunder gråzone-sager for Erhvervssygdomsudvalget, ligesom der vil være
ekstra fokus på området både i forhold til afgørelser fra Ankestyrelsen og ny viden.
2.
Orientering om Vestre Landsrets dom af 29. september 2022
Sagen handlede om belastningsreaktion hos en ansat i en finansiel virksomhed. Ved AES’ afgørelse
blev sagen ikke forelagt for Erhvervssygdomsudvalget, men den blev afgjort administrativt.
Landsretten havde besluttet, at sagen skal forelægges for udvalget. Retslægerådet havde vurderet, at
det er usikkert, i hvilket omfang de arbejdsmæssige belastninger har bidraget til tilskadekomnes
lidelse, men at lidelsen kunne være forårsaget heraf.
Landsretten havde efter bevisførelsen lagt til grund, at tilskadekomne under sin ansættelse var udsat
for belastninger på arbejdspladsen i form af et stort arbejdspres, sexchikane og mobning. Landsretten
fandt også, at tilskadekomnes havde godtgjort, at der var mulighed for, at sygdommen ville kunne
anerkendes som en erhvervssygdom efter arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led., og at
sagen derfor burde have været forelagt for Erhvervssygdomsudvalget. Landsretten stadfæstede derfor
byrettens dom om, at sagen burde hjemvises til forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.
AES har vurderet, at der var tale om en konkret dom med en udtalelse fra Retslægerådet. Dommen
tiltrådte praksis generelt på erhvervssygdomsområdet i forhold til forelæggelse efter § 7 stk. 3, når
der er mulighed for, at sygdommen vil kunne anerkendes. Der blev specifikt henvist til den lægelige
udtalelse fra Retslægerådet i sagen, og sagen blev hjemvist til forelæggelse for udvalget. Sagen er
efterfølgende blevet indstillet til anerkendelse i Erhvervssygdomsudvalget.
3. Orientering om dom fra Retten i Kolding af 5. oktober 2022
Sagen handlede om astma hos en pædagog/underviser på en skole. Ved AES’ afgørelse blev sagen
afvist administrativt. Byretten i Kolding havde afsagt dom om, at sagen skulle anerkendes som en
ikke-allergisk astma efter fortegnelsens punkt E.8. Byretten lagde efter bevisførelsen til grund, at
tilskadekomne alene skulle bevise, at astmasygdommen kunne være forårsaget af, at hun havde været
udsat for skimmelsvamp (planter/plantedele). Hun skulle således ikke bevise, at sygdommen var
forårsaget af påvirkning af skimmelsvamp på arbejdet. Der var i begrundelse for dommen henvist til
16
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 199: Erhvervssygdomsudvalgets redegørelse for 2023, fra beskæftigelsesministeren
U 2016 1149 H (rygerdommen) og fortolkning af arbejdsskadesikringslovens § 8’s beviskrav.
AES har vurderet, at der var tale om en konkret dom fra byretten, og domsresultatet var alene udtryk
for den konkrete vurdering af de foreliggende oplysninger og bevisværdien af det. Dommen medførte
således ikke ændringer i praksis generelt på erhvervssygdomsområdet
.
Sagen handlede om, hvorvidt en sag om en ansat i den offentlige sektor med uspecificeret
belastningsreaktion skulle hjemvises til AES til forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, inden
der kunne træffes afgørelse om anerkendelse af en arbejdsskade. Ved AES’ afgørelse blev sagen ikke
forelagt for Erhvervssygdomsudvalget, men den blev afgjort administrativt. Ankestyrelsen
stadfæstede afgørelsen. Retslægerådet vurderede efterfølgende, at der havde været belastende
påvirkninger i arbejdet, som kunne være relevant medvirkende årsag til en uspecificeret
belastningsreaktion samt, ”det må antages, at de beskrevne hændelser på arbejdet med mere end 50
% sandsynlighed indgår i årsagskomplekset. Symptomerne ses tidsmæssig relateret til belastninger
oplevet under ansættelse…”
Byretten lagde efter bevisførelsen til grund, at tilskadekomne havde været udsat for en række episoder
i form af trusler, voldelig eller aggressiv optræden og nedladende adfærd samt selvskadende og
suicidal adfærd, der måtte betegnes som værende egnede til at medføre en uspecificeret
belastningsreaktion. Byretten fandt efter en samlet vurdering, at der var mulighed for, at
tilskadekomnes psykiske lidelser ville kunne anerkendes som en erhvervssygdom efter
arbejdsskadesikringsloven. Retten i Svendborg afgjorde derfor, at sagen skulle hjemvises til AES
med henblik på forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.
AES har vurderet, at der var tale om en konkret dom med en udtalelse fra Retslægerådet. Dommen
tiltrådte praksis generelt på erhvervssygdomsområdet i forhold til forelæggelse efter § 7 stk. 3, når
der er mulighed for, at sygdom vil kunne anerkendes. Der blev henvist specifikt til den lægelige
udtalelse fra Retslægerådet i sagen, og sagen blev hjemvist til forelæggelse for
Erhvervssygdomsudvalget. Sagen er ikke blevet forelagt endnu.
4. Orientering om dom fra Retten i Svendborg af 14. december 2022
5. Orientering om dom fra Retten i København af 26. april 2023
Sagen handlede om lænderygsmerter hos en bagageportør efter løftearbejde i flere år. Sagen var
blevet afvist af AES og Ankestyrelsen på grund af manglende tidsmæssig sammenhæng. Sagen havde
været forelagt Retslægerådet i forhold til stridsspørgsmålet omkring at fastslå tidsmæssig
årsagssammenhæng. Retslægerådet havde i deres besvarelse i forhold til debuttidspunkt ikke kunnet
fastslå et præcist tidspunkt, men deres vurdering var, at der var debut af rygsmerter i relevant forhold
til udvikling af arbejdsbetinget rygsygdom. Retslægerådet vurderede, at der var vedvarende
rygsmerter fra omkring 1990 til 1991 og frem, og at rygsmerterne skyldtes de arbejdsmæssige
belastninger. Københavns Byret afsagde dom den 26. april 2023 og vurderede sagen til anerkendelse
efter fortegnelsen over erhvervssygdomme.
AES har vurderet, at der var tale om en konkret dom fra byretten, og domsresultatet var alene udtryk
for den konkrete vurdering af de foreliggende oplysninger og bevisværdien af det. Dommen medførte
ikke ændringer i praksis generelt på erhvervssygdomsområdet.
17
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 199: Erhvervssygdomsudvalgets redegørelse for 2023, fra beskæftigelsesministeren
6. Orientering om dom fra Retten i Holbæk af 23. juni 2023
Sagen handlede om en veteran med PTSD. AES havde under behandlingen af sagen ikke forelagt den
for Erhvervssygdomsudvalget. Sygdommen var blevet vurderet som uspecificeret
belastningsreaktion, da vurderingen af belastningen på daværende tidspunkt ikke var tilstrækkelig til
PTSD, og derudover var der først lægehenvendelse ca. 14 år efter belastningens ophør. Sagen var
afvist administrativt af AES i 2018. Ankestyrelsen havde stadfæstet afgørelsen i 2019. Holbæk Byret
havde dømt Ankestyrelsen til at anerkende sygdommen som en arbejdsskade efter arbejdets særlige
art.
Retslægerådet havde vurderet, at tilskadekomne havde været udsat for exceptionelt truende og
katastrofeagtige belastninger, og at det var overvejende sandsynligt, at disse belastninger havde
bidraget væsentligt til udviklingen af hans psykiske sygdom, PTSD. Byretten havde efter
bevisførelsen lagt til grund, at tilskadekomne havde været udsat for den belastning, han beskrev.
Byretten fandt, at tilskadekomne led af PTSD, og at der var den fornødne medicinsk sammenhæng
mellem belastningerne og udviklingen af den psykiske sygdom til, at sygdommen i overvejende grad
var forårsaget af arbejdets særlige art og derfor kunne anerkendes som en erhvervssygdom efter
arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led.
Sagen var afgjort, før den nye forelæggelsespraksis i Erhvervssygdomsudvalget fra juni 2021. AES
har vurderet, at der var tale om en konkret dom fra byretten og udtalelse fra Retslægerådet, og
domsresultatet var alene udtryk for den konkrete vurdering af de foreliggende oplysninger og
bevisværdien af det. Dommen medførte ikke ændringer i praksis generelt på
erhvervssygdomsområdet.
7. Orientering om dom fra retten i Horsens af 15. august 2023
Sagen vedrørte en ryglidelse hos en ansat på et slagteri. Sagen blev afgjort administrativt.
Ankestyrelsen tiltrådte AES’ afgørelse om afvisning. Byretten havde efter bevisførelsen besluttet, at
sagen ikke kunne anerkendes efter fortegnelsen, men at sagen blev hjemvist til forelæggelse for
Erhvervssygdomsudvalget.
Under sagen i retten kom det frem, at der var et utilstrækkeligt oplysningsgrundlag. Retslægerådet
havde vurderet, at der havde været tale om mange års tungt løftearbejde med forværrende faktorer i
form af akavede stillinger og temposkift, som var egnet til at medføre ryglidelse. Der var ingen
konkurrerende årsager. Byretten havde efter bevisførelsen lagt til grund, at AST´s og AES’ afgørelse
overvejende byggede på arbejdsgivers arbejdsbeskrivelse, som imidlertid ifølge vidner var upræcis
og fejlbehæftet. Tilskadekomnes arbejde var af en helt særlig belastende karakter. Retten fandt, at
AES og AST skulle bære ansvaret for, at sagerne er tilstrækkelig oplyst. Afgørelsen om anerkendelse
kunne ikke alene bygges på arbejdsgivers arbejdsbeskrivelse, fordi den var fejlagtig.
AES har vurderet, at der var tale om en konkret dom fra byretten, og domsresultatet var alene udtryk
for den konkrete vurdering af de foreliggende oplysninger og bevisværdien af det. Dommen medførte
ikke ændringer i praksis generelt på erhvervssygdomsområdet. Sagen er ikke hjemvist til forelæggelse
for Erhvervssygdomsudvalget af Ankestyrelsen endnu.
18
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 199: Erhvervssygdomsudvalgets redegørelse for 2023, fra beskæftigelsesministeren
Bilag B: Oversigt over ændringer på fortegnelsen siden 2005
Nye sygdomme på fortegnelsen i forhold til før 2005:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
Posttraumatisk belastningsreaktion (januar 2005)
Slidgigt i knæ (januar 2005)
Biceps-tendinit (januar 2005)
Golfalbue (januar 2005)
Pleurale plaques (lungehindepletter efter asbest) (januar 2005)
Nyrekræft (koksfremstilling) (januar 2005)
Kræft i skjoldbruskkirtlen (efter udsættelse for ioniserende stråling som eksempelvis røntgen
og gammastråling) (januar 2005)
Brystkræft (efter udsættelse for ioniserende stråling som eksempelvis røntgen og
gammastråling) (januar 2005)
Knoglekræft (efter udsættelse for radium 226-228) (januar 2005)
Mavekræft (efter udsættelse for uorganiske blyforbindelser) (januar 2005)
Kræft i slimhinder i bihuler og processus mastoideus (efter udsættelse for radium-226) (ja-
nuar 2005)
Kræft i bindevæv (efter udsættelse for dioxin) (januar 2005)
Slidgigt i hofteleddene (september 2006)
Springerknæ (november 2008)
Lungebetændelse efter udsættelse for vanadium (marts 2010)
Lungesygdom af obstruktiv type efter udsættelse for isocyanater (marts 2010)
Depression efter krigsdeltagelse F.2. (maj 2016)
Modermærkekræft i øjet efter UV-stråling (1. januar 2020)
Lempelser af påvirkninger eller nye påvirkninger for "gamle" sygdomme:
1.
2.
3.
4.
5.
Sygdom i hånd og underarm (C.1) (januar 2005)
Karpaltunnelsyndrom (C.2) (januar 2005)
Albuesygdom (C.4) (januar 2005)
Skuldersygdom (C.5) (januar 2005)
Nakke-skuldersmerter (B.2)
•
Der stilles ikke længere krav om arbejdsophør eller skift til andet arbejde (januar
2005).
•
Der stilles ikke længere krav om præcisionsarbejde i fastlåste stillinger (foråret
2007). De hidtidige regler, hvor der blev stillet krav om statisk og monotont præ-
cisionsarbejde i mange år, var især rettet mod syerskerne. Dem er der ikke så mange
af i Danmark mere. Til gengæld ses der stadig flere anmeldelser fra andre
faggrupper med manuelt arbejde, og der er flere typer arbejde, der vil kunne opfylde
de nye belastningskrav, end før ændringerne.
Høresygdom (A.1) (januar 2005)
Lænderyg (plejearbejde) (B.1) (januar 2005)
Lungekræft efter passiv rygning (januar 2005)
Lungekræft efter udsættelse for partikler af metallisk kobolt med indhold af wolframkarbid
(tungsten) (januar 2005)
Blærekræft som følge af malerarbejde (januar 2005)
19
6.
7.
8.
9.
10.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 199: Erhvervssygdomsudvalgets redegørelse for 2023, fra beskæftigelsesministeren
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
26.
27.
28.
29.
30.
31.
32.
33.
34.
35.
36.
37.
38.
39.
40.
41.
42.
43.
Blærekræft efter udsættelse for arsen (januar 2005)
Blærekræft efter udsættelse for ortho-toluidin (januar 2005)
•
Blærekræft efter udsættelse for 4-Klor-ortho-toluidin stod allerede på fortegnelsen.
Ændringen medførte, at det nu også var muligt at anerkende blærekræft efter
udsættelse for ortho-toluidin.
Blærekræft efter udsættelse for stenkulstjære og stenkulstjærebeg (januar 2005)
Blærekræft efter udsættelse for aluminiumsfremstilling (januar 2005)
Blærekræft efter udsættelse for støvle- og skofremstilling og -reparation (januar 2005)
Næse- og bihulekræft (kromforbindelser) (januar 2005)
Næsesvælgskræft (efter udsættelse for formaldehyd) (september 2005)
•
Flyttet fra gruppe 2a til gruppe 1
Mavekræft (efter udsættelse for bly) (januar 2005)
Strubekræft (sennepsgas samt fremstilling af isopropylalkohol) (januar 2005)
Mesotheliom (talkum med asbestiforme fibre) (januar 2005)
Bughindekræft (talkum med asbestlignende fibre) (januar 2005)
Hudkræft, koksfremstilling og kulforgasning) (januar 2005)
Leverkræft og galdevejskræft (aflatoxiner) (januar 2005)
Lever (angiosarkom) (vinylklorid) (januar 2005)
Leukæmi (gummiindustri) (januar 2005)
Leukæmi efter støvle- og skofremstilling og -reparation (januar 2005)
KOL: Dampe og gasser er tilføjet punkterne om kronisk bronkitis/KOL (marts 2010)
Skuldersygdomme (maj 2012)
•
Tydeliggørelse af, at impingementsyndrom er omfattet af punktet
•
Tale om gener fra og forandringer i rotator cuff-senerne
•
Kravene til diagnosticering blev skærpet, således at der stilles krav om både øm-
hed/smerter og ét yderligere objektivt fund
Lungekræft efter bitumen ved asfalt-tagarbejde (oktober 2012)
Myeloid leukæmi efter udsættelse for formaldehyd (oktober 2012)
Forsinket PTSD omfattet af F.1 (juli 2013)
KOL – forbehold for rygning er slettet på gammel fortegnelse (august 2013)
Nikkeleksem – nu nok med måneders udsættelse (september 2013)
Kirtelcellekræft (næsekræft) belastningskravene nedsat (december 2013)
Hudkræft – præcisering af ordlyden, så forstadier til hudkræft fremgår af fortegnelsens
punkt, samt tilføjelse af beskrivelse af belastningskravet i vejledningen (2014)
Nyrekræft – efter udsættelse for trikloretylen, TRI (2014)
Kræft i urinblæren – efter udsættelse for PERC (2014)
Slidgigt i knæ (marts 2016)
Lungekræft efter udsættelse for svejserøg (juli 2019)
Blod- og lymfekræft efter udsættelse for styren og styren-7,8-oxid (juli 2020)
Astma (henholdsvis punkt E.8 og C.6) (marts 2021)
Karpaltunnelsyndrom (vejledning rettet vedr. nerveledningsundersøgelse december 2022)
Blærekræft efter udsættelse for sod og PAH’er (oktober 2023)
Sproglige præciseringer
1.
Non-Hodgkins lymfom, lungekræft, bindevæv og kræft uden specifikation – efter udsæt-
telse for dioxin (januar 2005)
20
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 199: Erhvervssygdomsudvalgets redegørelse for 2023, fra beskæftigelsesministeren
2.
3.
Tidligere stod der i fortegnelsen, at udsættelse for dioxin kunne medføre alle kræft-
former.
Mindre ændringer i ordlyden af fortegnelsens punkt E.3.3. om pleurale plaques (pletter på
lungehinderne forårsaget af udsættelse for asbest) (december 2014)
Alle kræftsygdomme bliver placeret i gruppe K (2005)
•
Skærpelser
1.
Blærekræft efter frisørarbejde hos mænd (oktober 2012)
•
Ny forskning viste, at det kun er mandlige frisører, der har en forøget risiko for at
udvikle blærekræft på grund af deres arbejde. Tidligere kunne blærekræft efter fri-
sørarbejde hos kvinder også anerkendes.
Fosterskader samt lever- og galdevejskræft udviklet efter udsættelse for PCB opfylder ikke
længere betingelserne for at stå på fortegnelsen. Sygdommene blev derfor taget af
fortegnelsen (april 2013)
Non-Hodgkins lymfom efter udsættelse for PERC tages af fortegnelsen (2014)
2.
3.
Opsamling
Antal ændringer fra 2005 til 2023 er følgende
•
Nye sygdomme: 18
•
Lempelser af påvirkninger eller nye påvirkninger for "gamle" sygdomme: 43
•
Sproglige præciseringer: 3
•
Skærpelser: 3
Kilder
Oversigten er udarbejdet på baggrund af en manuel gennemgang af historiske fortegnelser, ny-
heder på hjemmesiden samt tidligere årsredegørelser om udviklingen på erhvervssygdomsområ-
det.
Opgjort per 31. december 2023
21
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 199: Erhvervssygdomsudvalgets redegørelse for 2023, fra beskæftigelsesministeren
Bilag C: Oversigt over medlemmerne i Erhvervssygdomsudvalget per 31.
december 2023
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Formand
Koncerndirektør Anne Kristine Axelsson
Stedfortrædere
Kundecenterdirektør Lisbet Dyerberg
Juridisk konsulent Isabell G. K. Pedersen
Sundhedsstyrelsen
Medlem
Stedfortrædere
Overlæge Jane Frølund Thomsen
Professor, overlæge, ph.d. Johan Hviid Andersen
Afdelingslæge, ph.d. Sorosh Taba
Arbejdstilsynet
Medlem
Stedfortrædere
Psykolog Carl Suwalski
Jurist Mette Ploug Krølner
Akademisk medarbejder Anne Marie Salbæk
Dansk Arbejdsgiverforening
Medlem
Chefkonsulent Annemette Juul
Chefkonsulent Jens Skovgaard Lauritsen
Stedfortrædere
Chefkonsulent Annette Hoffmann
Chefkonsulent Katrine Nordbo Jakobsen
Chefkonsulent Michael Bacci
Fagbevægelsens Hovedorganisation
Medlem
Forbundssekretær Peter Poulsen
Advokat Claus Hanghøj
Konsulent, socialrådgiver Maj Lunhart Jensen
Stedfortrædere
Advokat Anne Bech Nielsen
Socialrådgiver Anne Marie Ege Bryde
Socialrådgiver Jane Nielsen
Næstformand Mette Frets
Jurist Arwa Faysal Mahdi
De offentlige arbejdsgivere
Medlem
Konsulent Nina Roth
Stedfortrædere
Konsulent Ane Marie Nebel Pedersen
Fuldmægtig Mille Lundorf Isaksen
22