Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 196
Offentligt
2885152_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
21. juni 2024
Orientering om høring og forventet ændring af bekendtgørelse
om en aktiv beskæftigelsesindsats
J.nr. 2024 - 3392
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Jeg skriver til jer for at orientere om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring snarest vil sende et udkast til ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats i høring.
I
Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats
bliver reglerne om afmelding af
ledige som jobsøgende justeret, så a-kasserne i lighed med kommunerne kan til-
melde jobsøgende som jobsøgende uden ydelse. Dette skal sikre, at en ledig kan til-
meldes som jobsøgende uden ydelse, hvis personen mister dagpengeretten på grund
af sanktioner fra a-kassen.
Derudover bliver bekendtgørelsens henvisning til de minimis forordningen opdate-
ret som følge af en ny EU-forordning om de minimis-støtte (Europa-Kommissio-
nens forordning (EU) 2023/2831 af 13. december 2023 om anvendelse af artikel
107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-
støtte). Efter forordningen kan medlemsstater tildele støtte til en virksomhed under
en vis bagatelgrænse, uden at medlemsstaten skal notificere støtten til Kommissio-
nen. Den nye de minimis-forordning indebærer bl.a. forhøjelse af støtteloftet til
300.000 EUR pr. virksomhed over en periode på tre år, hvor det tidligere var
200.000 EUR over en treårig regnskabsperiode.
Videre bliver bekendtgørelsens regler om anmeldelse til Kommissionen opdateret
som følge af ændringer i gruppefritagelsesforordningen (Europa-Kommissionens
forordning (EU) 2023/1315 af 23. juni 2023 om ændring af forordning (EU) nr.
651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre
marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108). Tærsklen for anmeldelse af ud-
betalt løntilskud til EU-Kommissionen er ændret fra 5 mio. EUR til 5,5 mio. EUR.
Udkastet til ændringsbekendtgørelsen vedlægges til jeres orientering. Den er samti-
dig sendt i høring i Beskæftigelsesrådet (BER) og hos Danske A-kasser med en hø-
ringsfrist den 26. juli.
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 196: Orientering om høring og forventet ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, fra beskæftigelsesministeren
Ændringen forventes at træde i kraft den 6. august 2024.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2