Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 190
Offentligt
2882291_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 24/03727
2024-1762
Lovforslag om ændring af lov om social pension, lov om Udbe-
taling Danmark og lov om barselsudligning på det private ar-
bejdsmarked (Permanent forhøjelse af den supplerende pensi-
onsydelse og forhøjelse af bidragssatsen til barselsudlignings-
ordningen)
17. juni 2024
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Jeg vedlægger til jeres orientering udkast til ændring af lov om social pension, lov
om Udbetaling Danmark og lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked
(Permanent forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og regulering af bidrags-
sats til Barsel.dk).
Lovforslaget har til formål at forhøje den supplerende pensionsydelse (ældre-
checken) med 4.800 kr. årligt (2024-pl) til de folkepensionister, der er dårligst stil-
let økonomisk, og som oplever, at det er svært at få pengene til at slå til.
Lovforslaget udmønter en del af den politiske aftale om
Grøn luftfart i Danmark
indgået den 15. december 2023 mellem regeringen, SF og EL med formål om via
passagerafgift på flyrejser at finansiere den grønne omstilling af indenrigsluftfarten
og en forhøjelse af ældechecken. Jeg har informeret partierne bag aftalen særskilt.
Lovforslaget indeholder desuden en ændring af lov om barselsudligning på det pri-
vate arbejdsmarked, som ændrer bidragssatsen til barselsudligningsordningen på
det private arbejdsmarked fra 1.350kr. til 1.550 kr. om året. Ændringen sker på
baggrund af indstilling fra bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Endvidere forslås det med lovforslaget at ophæve bemyndigelsesbestemmelsen i
lov om Udbetaling Danmark, der omhandler målrettet indhentning og offentliggø-
relse af data til brug for benchmarking af kommunernes brug af DFD-sager. Forsla-
get vil medføre, at der ikke længere administrativt kan fastsættes regler, som for-
pligter kommunerne og Udbetaling Danmark til løbende at indsende oplysninger til
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om brugen af dataenhedens leveran-
cer og resultatet af kontrolindsatsen til brug for styrelsens benchmarking. Dette
som led i samarbejdsprogrammet med KL, jf. ØA24, hvor det blev aftalt at afskaffe
benchmarkingen af kommunernes brug af DFD-sager.
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 190: Lovudkast om ændring af lov om social pension, lov om Udbetaling Danmark og lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked (Permanent forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og forhøjelse af bidragssatsen til barselsudligningsordningen), fra beskæftigelsesministeren
Endelig indeholder lovforslaget tekniske ændringer til lov om Udbetaling Danmark
omkring varetagelse af opgaver, som Styrelsen for Patientklager har overtaget fra
Styrelsen for Patientsikkerhed.
Lovforslaget sendes i ekstern høring i perioden fra den 17. juni til den 7. august
2024.
Jeg forventer at fremsætte lovforslaget for Folketinget i oktober 2024.
Høringslisten for den eksterne høring er vedlagt.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2