Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 189
Offentligt
Forslag
til
Lov om krav til boliger, som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1.
Loven finder anvendelse, når en arbejdsgiver stiller bolig til rådighed for én eller flere ansatte
i Danmark.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse, når en arbejdsgiver indkvarterer ansatte uden for landets
kommunegrænser.
Stk. 3.
Loven finder ikke anvendelse, når staten stiller tjenestebolig til rådighed for ansatte.
Stk. 4.
Loven finder ikke anvendelse i forbindelse med chaufførers regulære ugentlige hvil, der skal
afholdes uden for køretøjet, jf. artikel 8, stk. 8, i køre- og hviletidsforordningen.
Stk. 5.
Loven finder ikke anvendelse for au pair-personer der har opholdstilladelse i medfør af
udlændingelovens § 9 j, stk. 10, og regler udstedt i medfør heraf.
§ 2.
Loven finder ikke anvendelse, hvis en arbejdsgiver er omfattet af eller har tiltrådt en kollektiv
overenskomst, der indeholder tilsvarende bestemmelser om boligforhold, og som er indgået af de
mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark og gælder på hele det danske område.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren skal dokumentere over for Arbejdstilsynet, at vedkommende er dækket af en
kollektiv overenskomst, jf. stk. 1. Herunder skal arbejdsgiveren dokumentere, hvilke ansatte der er
omfattet af den kollektive overenskomst.
Stk. 3.
Uanset stk. 1 har Arbejdstilsynet til opgave at påse overholdelsen af reglerne i denne lov, hvis
den faglige aftalepart ikke agter at iværksætte fagretlig behandling for overtrædelse af forpligtelser,
som er dækket af kollektiv overenskomst, jf. stk. 1.
Kapitel 2
Arbejdsgivers forpligtelser ved indkvartering af ansatte
§ 3.
En arbejdsgiver, som stiller bolig til rådighed for én eller flere ansatte, skal sikre, at
indkvarteringen ved dens beliggenhed, indretning og øvrige forhold ikke er sundhedsfarlig for de
ansatte, og at indkvarteringen opfylder følgende krav:
1) Der skal være tilfredsstillende adgang til wc, adgang til godt og tilstrækkeligt drikkevand, og
der skal være behørigt afløb for spildevand.
2) Der må ikke indkvarteres flere end to personer pr. beboelsesrum. Dette gælder dog ikke ved
forøgelse af antallet af beboere i indkvarteringsperioden, hvis forøgelsen skyldes den
1
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
indkvarteredes børn eller den indkvarteredes ægtefælle eller samlever eller disses børn. Det
samlede antal personer, der bor i boligen, kan herudover overstige to personer pr.
beboelsesrum, hvis boligen er af en sådan størrelse, at der er et areal på 20 m
2
eller mere pr.
person.
3) Beboelses- og opholdsrum skal yde tilfredsstillende beskyttelse mod fugtighed, kulde, varme
og støj.
4) Beboelses- og opholdsrum skal have fyldestgørende adgang for dagslys samt forsvarlig
adgang for luftfornyelse gennem et eller flere oplukkelige vinduer direkte til det fri.
5) Beboelses- og opholdsrum skal have mulighed for tilstrækkelig opvarmning og have et
tilfredsstillende indeklima.
Kapitel 3
Arbejdstilsynets tilsyn
§ 4.
Arbejdstilsynet fører tilsyn med, om boliger, som arbejdsgiver har stillet til rådighed for én
eller flere ansatte, overholder kravene i § 3.
§ 5.
En arbejdsgiver og de ansatte skal efter anmodning fra Arbejdstilsynet give de oplysninger,
der er nødvendige for udøvelsen af tilsyn efter § 4.
Stk. 2.
Arbejdstilsynet har uden retskendelse mod behørig legitimation til enhver tid adgang til den
bolig, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for én eller flere ansatte, i det omfang, det er påkrævet,
for at Arbejdstilsynet kan føre tilsyn efter § 4. Politiet yder om fornødent bistand hertil.
Stk. 3.
Arbejdstilsynet kan som led i udøvelse af tilsyn efter § 4 uden retskendelse kræve relevant
dokumentation udleveret og foretage fotografiske optagelser. Arbejdstilsynet skal oplyse
arbejdsgiveren og de indkvarterede ansatte om, hvilken dokumentation Arbejdstilsynet har indsamlet.
§ 6.
Overholder en arbejdsgiver ikke kravene til boligen i medfør af § 3, kan Arbejdstilsynet
påbyde arbejdsgiveren at forholdene bringes i orden straks eller inden for en frist.
§ 7.
Arbejdsgiveren skal give Arbejdstilsynet skriftlig meddelelse om, hvorledes påbud efter § 6
er efterkommet. Arbejdstilsynet fastsætter en rimelig frist for arbejdsgiverens meddelelse.
Stk. 2.
Ved meddelelse efter stk. 1 skal arbejdsgiveren sikre, at de indkvarterede ansatte eller
deres repræsentant inden fristens udløb er blevet gjort bekendt med indholdet af arbejdsgiverens
meddelelse.
2
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
§ 8.
Arbejdstilsynet må ikke over for arbejdsgiveren eller andre oplyse, at Arbejdstilsynet har
modtaget en klage eller indberetning om boligforhold.
Kapitel 4
Klageadgang
§ 9.
Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i henhold til denne lov kan indbringes for
Arbejdsmiljøklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2.
Klagen sendes til Arbejdstilsynet. Fastholder Arbejdstilsynet afgørelsen, videresendes
klagen til behandling i Arbejdsmiljøklagenævnet.
Stk. 3.
Rettidig klage har opsættende virkning, indtil Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse
foreligger, eller nævnet bestemmer andet. Klager over forhold ved boligen, som skal udbedres
straks, har ikke opsættende virkning.
Stk. 4.
Afgørelser truffet af Arbejdsmiljøklagenævnet kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Kapitel 5
Straf
§ 10.
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes arbejdsgivere med
bøde, hvis de
1) stiller bolig til rådighed for én eller flere ansatte, som ikke opfylder lovens krav til
indkvarteringen i henhold til § 3 eller,
2) undlader at efterkomme påbud efter § 6.
Stk. 2.
Ved straffens udmåling skal det betragtes som en skærpende omstændighed at
1) der er begået en særlig grov overtrædelse af § 3,
2) den pågældende fysiske eller juridiske person inden for 4 år tidligere er straffet en eller flere
gange for grov overtrædelse af loven, eller.
3) overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.
Stk. 3.
For overtrædelse af § 3, kan der pålægges arbejdsgiveren bødeansvar, selv om
overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for
bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller
virksomheden som sådan. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Stk. 4.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
3
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
Kapitel 6
Ikrafttræden
§ 11.
Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Kapitel 7
Ændringer i anden lovgivning
§ 12.
I lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 20. august
2002, foretages følgende ændring:
1.
§ 5
ophæves.
§ 13.
I lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 2. januar 2024,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 5, stk. 1, nr. 8,
ændres »§§ 5 og 6« til: »§ 6«.
2.
I
§ 5, stk. 1,
indsættes som
nr. 9:
»9) Lov om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte.«
§ 14.
I lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1003 af 24. august
2017, som ændret ved § 50 i lov nr. 60 af 30. januar 2018 og § 3 i lov nr. 870 af 14. juni 2020, § 6 i
lov nr. 214 af 6. marts 2022, § 19 i lov nr. 501 af 16. maj 2023 og § 2 i lov nr. 89 af 30. januar 2024
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 9, stk. 1, nr. 13,
udgår ”og”.
2.
I
§ 9, stk. 1, nr. 14,
ændres »hvis dette er aftalt mellem de pågældende overenskomstparter.« til
»hvis dette er aftalt mellem de pågældende overenskomstparter, og«
3.
I
§ 9, stk. 1,
indsættes som
nr. 15:
»15) hvorvidt en arbejdsgiver er omfattet af eller har tiltrådt en kollektiv overenskomst, der
indeholder bestemmelser om boligforhold, og som er indgået af de mest repræsentative
arbejdsmarkedsparter i Danmark og gælder på hele det danske område, jf. § 2 i lov om krav til boliger,
som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte.«
4
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
4.
I
§ 9
indsættes som
stk. 11:
»Stk.
9.
Sager efter stk. 1, nr. 15, kan indbringes for Arbejdsretten af en lønmodtager, dennes
lønmodtagerorganisation eller arbejdsgiver eller en lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation, der
har en konkret og aktuel interesse i den pågældende sag, jf. dog § 13, stk. 1.«
Kapitel 8
Territorialbestemmelse
§ 15.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
5
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Krav til boliger, som arbejdsgivere stiller bolig til rådighed for ansatte
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.1.3.1. Lovens anvendelsesområde
3.1.3.2. Krav til boligen ved indkvartering
3.2. Tilsyn med boligforhold
3.2.1. Gældende ret
3.2.1.1. Kommunale tilsyn
3.2.1.2. Retssikkerhedsloven
3.2.1.3. Arbejdstilsynets tilsyn
3.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og
3.2.3 Den foreslåede ordning
3.2.3.1. Arbejdstilsynets tilsyn med boligforhold
3.2.3.2. Reaktionsmuligheder ved tilsyn med boligforhold
3.2.3.3 Indberetninger om boligforhold til Arbejdstilsynet
3.2.3.4. Klage
6
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
3.2.3.5. Straf
3.3. Ændringer i anden lovgivning
3.3.1. Gældende ret
3.3.1.1. Medhjælperloven
3.3.1.2. Lov om Arbejdsretten
3.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
3.3.2.1. Medhjælperloven
3.3.2.2. Lov om Arbejdsretten
3.3.3. Den foreslåede ordning
3.3.3.1. Medhjælperloven
3.3.3.2. Lov om Arbejdsretten
4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
7
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
1. Indledning
Lovforslaget udmønter dele af den politiske aftale fra den 23. maj 2024, som regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har indgået med Danmarksdemokraterne, Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet, om en styrket indsats
mod social dumping. Formålet med aftalen er, at der skal være et sikkert og sundt arbejdsmiljø og
fair konkurrence som grundvilkår på det danske arbejdsmarked. Et arbejdsmarked med ordnede
forhold, som kommer alle til gavn – både lønmodtagerne, arbejdsgiverne og samfundet som helhed.
Aftalepartierne er enige om, at der skal indføres generelle krav i lovgivningen om, at en arbejdsgiver,
som stiller bolig til rådighed for én eller flere ansatte i Danmark, skal sikre, at boligen lever op til den
eksisterende standard for boliger i Danmark. Kravene til boligen skal følge de gældende kommunale
regler Arbejdstilsynet får til opgave at føre tilsyn med kravene i loven.
Med lovforslaget indføres der et generelt krav om, at en arbejdsgiver, som stiller bolig til rådighed
for én eller flere ansatte, skal sikre en række krav, som boligen skal leve op til. Kravene i denne lov
svarer til eksisterende krav i andre gældende regler. Arbejdstilsynet vil få mulighed for at føre tilsyn
med boliger, som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte, og arbejdsgivere der ikke overholder
sine forpligtelser efter loven, vil kunne straffes med bøde.
2. Lovforslagets baggrund
Den frie bevægelighed inden for EU har betydet, at udenlandske arbejdstagere i stigende omfang
kommer til Danmark for at arbejde enten som ansatte hos en dansk arbejdsgiver eller som
udstationerede ansatte hos en udenlandsk virksomhed, som midlertidigt leverer en tjenesteydelse i
Danmark.
Dette har samtidig betydet, at der, bl.a. i forbindelse med en række sager i de senere år, er kommet
øget fokus særligt på udenlandske ansattes indkvarteringsforhold, når de bor og arbejder i Danmark,
enten som vandrende arbejdstagere eller som udstationeret arbejdskraft. Der er således set eksempler,
hvor udenlandske arbejdstagere har boet under uacceptable forhold, hvor forholdene ikke lever op til
en acceptabel og nutidig dansk boligstandard, f.eks. med hensyn til toiletforhold, håndvask, varme
og boligareal mv. En række af sagerne har også været omtalt i medierne, f.eks. indkvartering af
chauffører i containere under kummerlige forhold, rumænske byggearbejdere indkvarteret i
forbindelse med et større byggeri, og indkvartering af kinesiske kokke i baglokaler i tilknytning til
restauranten. På tværs af sagerne er der tale om indkvartering i faldefærdige huse, baglokaler eller
containere, hvor der ofte er meget lidt plads og ringe adgang til bl.a. varme, toilet- og køkkenforhold
og håndvask. Sagerne er eksempler på, at udenlandske ansatte kan stå i en sårbar situation når de får
stillet en bolig til rådighed af deres arbejdsgiver, som er knyttet op på ansættelsen.
8
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
Den tværministerielle arbejdsgruppe om sårbare udenlandske arbejdstagere, som var forankret i
Beskæftigelsesministeriet, havde til opgave at se på initiativer til beskyttelse af og bistand til sårbare
udenlandske arbejdstagere og retsforfølgning af bagmændene. Arbejdsgruppen offentliggjorde sine
anbefalinger i september 2021 i ”Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare
udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel” og heriblandt var en anbefaling om
at indføre krav i lovgivningen om, at arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, skal sikre
de ansatte tidssvarende og ordentlige boligforhold.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Krav til boliger, som arbejdsgivere stiller bolig til rådighed for ansatte
3.1.1. Gældende ret
I Danmark er der i dag ikke generelle regler om krav til de boligforhold, som en arbejdsgiver stiller
til rådighed for sine ansatte. Der findes dog særlovgivning i nogle enkelte brancher, som bl.a. lov om
visse arbejdsforhold i landbruget m.v. (medhjælperloven), der i § 5 fastsætter, at en lønmodtager, som
skal have logi som en del af lønnen, skal have gode og tidssvarende boligforhold. Arbejdsgiveren
skal sørge for rent sengelinned og håndklæder.
Derudover er der regler om chaufførers indkvartering under deres regulære ugentlige hvil, der skal
afholdes uden for køretøjet, jf. artikel 8, stk. 8, i forordning (EF) nr. 561/2006 (køre- og
hviletidsforordningen).
Artikel 8, stk. 8, stiller specifikt krav om, at der i indkvarteringen skal stilles passende sovefaciliteter
og sanitære faciliteter til rådighed. Faciliteterne skal give den enkelte tilstrækkelig beskyttelse af
privatlivets fred.
Au pair-personer i Danmark har efter gældende regler ret til vederlagsfrit at få stillet et separat
beboelsesrum til rådighed i værtsfamiliens bolig under hele deres ophold. Ud over au pair-personens
beboelsesrum skal værtsfamiliens bolig som minimum indeholde et beboelsesrum pr. to personer, der
er registreret på bopælen, og et opholdsrum. Beboelsesrum og opholdsrum skal være godkendt til
beboelse og fremgå af Bygnings- og Boligregistret, jf. § 6, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1721 af
17. december 2023 om meddelelse af opholdstilladelse med henblik på au pair-ophold.
Kontrol med overholdelse af bestemmelserne på køre- og hviletidsområdet udføres i dag henholdsvis
i forbindelse med politiets vejkontrol og Færdselsstyrelsens administrative virksomhedskontrol.
Boligers indretning er i dag hovedsageligt reguleret gennem lov om ´byfornyelse og udvikling af byer
(byfornyelsesloven) og lov om boligforhold.
9
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
Det følger af byfornyelsesloven, at det først og fremmest er ejerens ansvar, at boligen ikke er
sundheds- eller brandfarlig for personer, der bor i dem. Kommunalbestyrelsen har dog efter gældende
regler mulighed for at føre tilsyn med boligforhold, og boligen skal overholde de mindstekrav, der er
fastsat i byfornyelsesloven. Reglerne gælder for alle boliger og lokaler, som reelt benyttes til
beboelse.
Det følger af byfornyelseslovens § 75, stk. 2, at når kommuner skønner over, om benyttelsen af
boliger og opholdsrum er forbundet med sundhedsfare, skal der navnlig tages hensyn til, om de
pågældende boliger eller opholdsrum væsentligt afviger fra et eller flere af nedenstående mindstekrav.
Alle beboelses- og opholdsrum skal, jf. § 75, stk. 3,
1. yde tilfredsstillende beskyttelse mod fugtighed, kulde, varme og støj,
2. have fyldestgørende adgang for dagslys,
3. have forsvarlig adgang for luftfornyelse i almindelighed gennem et eller flere oplukkelige
vinduer direkte til det fri,
4. have mulighed for tilstrækkelig opvarmning og
5. have et tilfredsstillende indeklima.
Herudover skal enhver lejlighed, jf. § 75, stk. 4,
1. have adgang til godt og tilstrækkeligt drikkevand,
2. have behørigt afløb for spildevand og
3. have tilfredsstillende adgang til wc
Endvidere følger det af lov om boligforholds § 14, stk. 1, at et lejemål ikke må udlejes til eller bebos af
flere end to personer pr. beboelsesrum (beboermaksimum). Dette gælder dog ikke ved forøgelse af
lejerens husstand i lejeperioden, hvis husstandsforøgelsen skyldes lejerens børn eller lejerens
ægtefælle eller samlever eller disses børn, eller hvis kommunalbestyrelsen har givet tilladelse efter §
15, stk. 1. Ved et lejemål forstås såvel en lejlighed som et enkeltværelse.
Kommunalbestyrelsen kan tillade, at det samlede antal personer, der bor i lejemålet, overstiger
beboermaksimummet i de tilfælde, der er nævnt i § 15, stk. 1, hvilket bl.a. omfatter tilfælde, hvor der
efter husstandsforøgelsen vil være et areal på 20 m
2
eller mere pr. person.
Reglerne i lov om boligforhold gælder kun for regulerede kommuner, jf. § 1, stk. 1, men kan sættes i
kraft i kommuner, der ikke er regulerede, jf. § 1, stk. 2. Regulerede kommuner er defineret i lejelovens
§ 4, som de kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering i kapitel II-V i lov om
midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019 med
senere ændringer, fandt anvendelse. Reglerne om beboermaksimum i lov om boligforhold kan bringes
10
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
i anvendelse i kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at reglerne skal
gælde, jf. § 13, stk. 1. Og for kommuner, hvor der er truffet en sådan beslutning, gælder §§ 14 og 15
kun, når udlejeren skriftligt har meddelt kommunalbestyrelsen, at reglerne skal gælde i udlejerens
ejendomme.
3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Med den politiske aftale fra den 23. maj 2024, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne) har indgået med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,
Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet, om en styrket indsats mod social dumping og
sundt arbejdsmiljø, blev det aftalt, at indføre krav til de boliger, som arbejdsgivere stiller til rådighed
for ansatte. Det blev også aftalt, at Arbejdstilsynet fører tilsyn hermed.
Der gælder i dag visse regler for boligforhold, herunder de kommunale regler for, hvordan en bolig
skal indrettes for ikke at udgøre en sundheds- eller brandfare for beboelse. Disse regler kan således
anses for minimumsregler for hvad der anses for gode og tidssvarende forhold. Reglerne er dog rettet
mod bygningsejeren og gælder ikke fuldt ud i alle kommuner. Ved at tage udgangspunkt i disse krav,
vil de nye regler for arbejdsgivere i vidt omfang være udtryk for gældende regler, der allerede finder
anvendelse for bygningsejere efter byfornyelsesloven, og der vil være tale om minimumskrav, der
stilles til boliger i Danmark i dag. Man kan dermed anse disse regler for at kunne udgøre gældende
minimumskrav for gode og tidssvarende boligforhold i Danmark.
Ved fastsættelse af hvilke krav der skal gælde for at sikre gode boligforhold kan der således tages
udgangspunkt i de sundhedsmæssige krav i byfornyelsesloven, herunder om adgang til dagslys,
opvarmning, indeklima og toiletforhold mv. Reglerne om hvorvidt indretning af boligen udgør
brandfare medtages ikke. Dette vil fortsat henhøre under det kommunale tilsyn, jf. afsnit 3.2.1.1.
Der er herudover fastsat visse lofter for hvor mange der må bo i et lejemål i lov om boligforhold. Det
følger af lov om boligforholds § 14, stk. 1, at et lejemål som udgangspunkt ikke må udlejes til eller
bebos af flere end to personer pr. beboelsesrum (beboermaksimum). Dette gælder dog bl.a. ikke ved
forøgelse af lejerens husstand i lejeperioden, hvis husstandsforøgelsen skyldes lejerens børn eller
lejerens ægtefælle eller samlever eller disses børn. Det vurderes at være krav, som understøtter gode
og tidssvarende boligforhold.
En arbejdsgiver der stiller bolig til rådighed for sine ansatte, vil ofte ikke være egentlig udlejer og
derfor heller ikke være omfattet af lov om boligforhold. Dog bør udstationerede ansatte sikres samme
boligforhold i forhold til hvor mange der må bo i en bolig, som i øvrigt gælder for lejemål i Danmark.
Derfor bør dette krav også gælde for arbejdsgivere, der stiller bolig til rådighed for sine ansatte, for
11
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
at sikre udstationerede tilsvarende gode og tidssvarende forhold, som gælder for øvrige lejere i
Danmark.
Endelig bemærkes det, at det forhold at Arbejdstilsynet har givet en reaktion over for arbejdsgiver på
grund af den indkvartering, som bliver stillet til rådighed, ikke medfører at Arbejdstilsynet også
forholder sig til eventuelle lønspørgsmål. Hvis boligen udgør en del af lønnen og den ansatte er
utilfreds med den samlede pakke, så falder dette ikke ind under Arbejdstilsynets ansvarsområde, da
der i givet fald er tale om et fagretligt spørgsmål, som reguleres mellem arbejdsmarkedets parter.
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.1.3.1. Lovens anvendelsesområde
For at sikre, at boligen, som arbejdsgiver stiller til rådighed for sine ansatte, lever op til almindelig
dansk standard, foreslås det, at der indføres generelle krav til indkvarteringen, når danske og
udenlandske arbejdsgivere stiller bolig til rådighed for ansatte i Danmark.
Det foreslås, at loven som udgangspunkt gælder for alle arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed
for én eller flere ansatte, uanset branche, arbejdsområde eller varighed af indkvarteringen.
Det afgørende er, om arbejdsgiveren efter en konkret vurdering er den, der reelt har stillet boligen til
rådighed for ansatte i tilknytning til ansættelsesforholdet og dermed også er nærmest til at sikre de
ansattes indkvarteringsforhold. For at være ansvarlig efter loven skal arbejdsgiveren have en vis
tilknytning til og indflydelse på, hvor de ansatte er indkvarteret og dermed også indkvarteringens
forhold.
I den situation, hvor arbejdsgiveren ejer den bolig, som stilles til rådighed for én eller flere ansatte,
eller hvis arbejdsgiveren lejer eller på anden måde, f.eks. via en mellemmand, organiserer en bolig til
de ansatte, vil arbejdsgiveren være omfattet af loven. Er der alene tale om, at arbejdsgiver formidler
en kontakt med en eller flere udlejere, anses arbejdsgiver ikke for at stille bolig til rådighed.
Situationen, hvor de ansatte reelt selv har sørget for at finde deres bolig, vil heller ikke være omfattet
af loven.
I de tilfælde hvor et vikarbureau stiller bolig til rådighed for de ansatte, vil vikarbureauet være
omfattet af forpligtelserne efter denne lov.
Det foreslås, at visse områder undtages fra lovens anvendelsesområde i de tilfælde, hvor der allerede
er etableret nogle faste rammer for indkvarteringen af de ansatte.
12
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås på den baggrund, at lovens anvendelsesområde indsnævres til alene at finde anvendelse
inden for landets kommunegrænser. Hermed vil indkvartering på skibe og offshoreanlæg undtages
fra loven, idet der allerede er etableret nogle fysiske rammer, som indkvarteringen foregår under på
selve skibet eller offshoreanlægget, der adskiller sig væsentligt fra arbejde på landjorden, og som er
underlagt særskilt regulering.
Det foreslås desuden, at loven ikke finder anvendelse for ansatte i staten, som får stillet tjenestebolig
til rådighed, herunder ansatte i folkekirken og forsvaret.
Det foreslås også, at loven ikke finder anvendelse i forbindelse med chaufførers regulære ugentlige
hvil, der skal afholdes uden for køretøjet, jf. artikel 8, stk. 8, i forordning (EF) nr. 561/2006 (køre- og
hviletidsforordningen). Chauffører, der afholder deres regulære ugentlige hvil, er omfattet af
kontrollen med overholdelse af bestemmelserne på køre- og hviletidsområdet, som udføres af politiet
og Færdselsstyrelsen. Lovens bestemmelser om Arbejdstilsynets tilsyn vil derfor ikke finde
anvendelse, idet der ikke er tiltænkt ændring af den eksisterende kontrol med chaufførers ugentlig
hvil.
Det foreslås endvidere, at au pair-personer undtages fra loven. Det skyldes, at au pair-personers
ophold i Danmark, herunder kravene til deres boligforhold, følger af eksisterende regulering på
Udlændinge- og Integrationsministeriets område.
Det foreslås, at loven ikke finder anvendelse, hvis en arbejdsgiver er omfattet af eller har tiltrådt en
kollektiv overenskomst, der indeholder bestemmelser om boligforhold. Overenskomsten skal være
indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark og gælde på hele det danske
område. Virksomheder, som har indgået udenlandske overenskomster, vil således ikke have mulighed
for at blive undtaget fra loven. Det bemærkes, at Arbejdsretten med lovforslaget får kompetence til
at afgøre, om en arbejdsgiver er omfattet af eller har tiltrådt en kollektiv overenskomst, der indeholder
bestemmelser om boligforhold, og som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i
Danmark og gælder på hele det danske område.
Angående Arbejdsrettens kompetence henvises der til afsnit 3.3.1.2, 3.3.2.2 og 3.3.3.2 i de
almindelige bemærkninger.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at arbejdsmarkedets parter vil kunne fastsætte et passende
beskyttelsesniveau for ansattes boligforhold gennem overenskomster, der er indgået af parter på et
vist niveau. Parterne vil ikke kunne aftale bestemmelser om boligforhold, der ikke lever op til lovens
minimumskrav. I tilfælde af at arbejdsmarkedets parter indgår kollektiv overenskomst om
boligforhold, kan det også aftales, at Arbejdstilsynet ikke skal føre tilsyn med ansattes boligforhold,
13
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
hvis de er omfattet af overenskomsten. Ansatte, der ikke er dækket af den kollektive overenskomst,
vil være omfattet af loven.
Det foreslås også, at arbejdsgiveren over for Arbejdstilsynet skal kunne dokumentere, at
vedkommende er omfattet af en kollektiv overenskomst, der indeholder tilsvarende regler om ansattes
boligforhold, som arbejdsgiveren stiller til rådighed.
Endvidere foreslås det, at Arbejdstilsynet får bemyndigelse til at føre tilsyn med overholdelse af
denne lov, i konkrete tilfælde hvor den faglige aftalepart ikke agter at iværksætte fagretlig behandling
for overtrædelse af forpligtelser i medfør af loven. Formålet med denne bestemmelse er at sikre
ansatte deres rettigheder efter denne lov i tilfælde hvor det fagretlige system ikke griber ind.
3.1.3.2. Krav til boligen ved indkvartering
Det foreslås, at en arbejdsgiver, som stiller bolig til rådighed for ansatte, skal sikre, at boligen
overholder visse minimumskrav. Dette vil bl.a. medvirke til at sikre en større beskyttelse af sårbare
udenlandske arbejdstagere i overensstemmelse med anbefalingerne fra den tværministerielle
arbejdsgruppe om sårbare udenlandske arbejdstagere. Samtidig forpligtes alle arbejdsgivere til at leve
op til de foreslåede krav, hvormed arbejdsgivere ikke længere vil kunne indkvartere ansatte i billige,
utidssvarende boliger, som er under dansk standard, hvilket vil modvirke social dumping på det
danske arbejdsmarked. Kravene vil dog gælde for alle ansatte i Danmark, som får stillet bolig til
rådighed, uanset om det er danske eller udenlandske arbejdstagere.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at minimumskravene til boligen som udgangspunkt skal følge de
samme standarder, som boliger i Danmark generelt skal leve op til efter eksisterende regler, f.eks. §
14, stk. 1, i lov om boligforhold, nr. 342 af 22. marts 2022 og mindstekravene i § 75, stk. 3 og 4, i
byfornyelsesloven, nr. 794 af 27. april 2021. Mindstekravene i byfornyelsesloven gælder i dag for
alle bygninger og opholdsrum uanset bygningens alder. På den måde vil lovforslaget ikke indføre nye
krav til boliger generelt, men derimod sikre ansatte visse minimumsstandarder, når arbejdsgivere
stiller bolig til rådighed.
Det foreslås derfor, at en arbejdsgiver, som stiller bolig til rådighed for én eller flere ansatte, skal
sikre at indkvarteringen opfylder følgende krav:
1) Der
skal være tilfredsstillende adgang til wc, adgang til godt og tilstrækkelig drikkevand, og
der skal være behørigt afløb for spildevand.
2) Der må ikke indkvarteres flere end to personer pr. beboelsesrum. Dette gælder dog ikke ved
forøgelse af antallet af beboere i indkvarteringsperioden, hvis forøgelsen skyldes den
indkvarteredes børn eller den indkvarteredes ægtefælle eller samlever eller disses børn. Det
samlede antal personer, der bor i boligen, kan herudover overstige to personer pr.
14
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
beboelsesrum, hvis boligen er af en sådan størrelse, at der er et areal på 20 m
2
eller mere pr.
person.
3)
Beboelses- og opholdsrum skal yde tilfredsstillende beskyttelse mod fugtighed, kulde, varme
og støj.
4) Beboelses- og opholdsrum skal have fyldestgørende adgang for dagslys samt forsvarlig
adgang for luftfornyelse gennem et eller flere oplukkelige vinduer direkte til det fri.
5) Beboelses- og opholdsrum skal have mulighed for tilstrækkelig opvarmning og have et
tilfredsstillende indeklima.
De foreslåede krav vil gælde for alle boliger, som arbejdsgivere stiller til rådighed for sine ansatte,
uanset hvor mange ansatte der er tale om, og hvor længe indkvarteringen skal vare. Kravene gælder
også for alle boligtyper, herunder bl.a. lejligheder, parcelhuse, midlertidige beboelsescontainere og
campingvogne m.v., ligesom det er uden betydning, hvornår bygningen er opført.
Det foreslåede mindstekrav om, at der i boligen skal være tilfredsstillende adgang til wc, adgang til
godt og tilstrækkelig drikkevand, at der skal være behørigt afløb for spildevand i den foreslåede § 3,
nr. 1, svarer til kravet i byfornyelseslovens § 75, stk. 4, nr. 1-3. Hvorvidt der er tilfredsstillende adgang
til wc kan ikke angives eksakt, men kræver en konkret vurdering af forholdene ved boligen. Ved en
konkret bedømmelse af forholdene, vil forhold som wc-rummets tilstand, afstand fra den enkelte bolig
til wc’et, og om flere husstande benytter det samme wc, tages i betragtning. Herudover kan alder,
nedslidning, mangler m.v. i visse tilfælde begrunde, at der er tale om toiletfaciliteter, der ikke har
levet op til det foreslåede krav.
Det foreslåede krav om beboermaksimum, jf. den foreslåede § 3, nr. 2, hvor der stilles krav om, at
arbejdsgivere ikke må indkvartere flere end to personer pr. beboelsesrum, er sammenligneligt med
kravet, der følger af § 14, stk. 1, i lov om boligforhold. Det foreslåede krav om beboermaksimum vil
dog, i modsætning til kravet i lov om boligforholds § 14, stk. 1, gælde for alle boliger, som
arbejdsgiver stiller til rådighed, og således ikke kun gælde for lejemål.
Det foreslåede krav om beboermaksimum vil gælde for alle arbejdsgivere, uanset om indkvarteringen
sker i en kommune, hvor reglerne i lov om boligforhold om beboermaksimum ikke er sat i kraft.
Hermed vil lovforslaget indføre som noget nyt, at alle boliger, som arbejdsgivere stiller til rådighed,
skal overholde det foreslåede krav om beboermaksimum uanset hvor i landet, de ansatte bliver
indkvarteret.
Det foreslåede beboermaksimum vil ikke gælde, hvis de ansatte ønsker, at deres børn, ægtefælle,
samlever og disses børn skal flytte ind i boligen. Dette vil medvirke til at sikre de ansattes ret til
privat- og familieliv, så loven ikke begrænser disse grundlæggende rettigheder for de ansatte, der får
stillet bolig til rådighed af deres arbejdsgiver. Afgrænsningen er udtømmende og betyder f.eks., at
lejerens børnebørn samt børns ægtefælle/samlever ikke omfattes af undtagelsen.
15
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås også, at der i konkrete tilfælde kan bo flere end to personer pr. beboelsesrum, hvis boligen
er af en sådan størrelse, at der er et areal på 20 m
2
eller mere pr. person efter husstandsforøgelsen.
Det foreslåede svarer til bestemmelsen i lov om boligforholds § 15, stk. 1, nr. 3, med den ændring, at
der ikke er krav om, at arbejdsgiveren ansøger kommunen inden beboelse. Boliger, der er beliggende
i en kommune hvor byfornyelseslovens § 14 er sat i kraft, skal dog fortsat godkendes af kommunen i
medfør af reglerne i byfornyelsesloven, idet der ikke er tiltænkt ændringer i gældende ret for de
kommunale regler om boligforhold.
Det foreslåede indebærer, at hvis en arbejdsgiver f.eks. har stillet en lejlighed med to rum til rådighed
for sine ansatte til beboelse, vil lejligheden kunne bebos af flere end fire personer, hvis lejligheden er
så stor, at der vil være mindst 20 m
2
eller mere pr. person. Boligen skal dog fortsat overholde de
resterende krav der følger af loven, hvilket f.eks. indebærer, at alle personer i beboelsen skal have
adgang til dagslys, tilfredsstillende wc m.v. uanset hvor stor boligen er, og hvor mange der bor der.
Det foreslåede mindstekrav i § 3, nr. 3, svarer til mindstekravet til boliger i byfornyelseslovens § 75,
stk. 3, nr. 1, og kravet skal fortolkes i overensstemmelse med byfornyelsesloven. Det vil dog altid
bero på en konkret vurdering, om boligen yder en tilfredsstillende beskyttelse mod fugt, kulde, varme
og støj. Hvis eventuelt konstaterede mangler ved boligen skyldes de ansattes brug, f.eks. på grund af
manglende udluftning selvom udluftning har været mulig, kan arbejdsgiveren ikke straffes for ikke
at have stillet en tilfredsstillende bolig til rådighed.
Det foreslåede mindstekrav i § 3, nr. 4, svarer til mindstekravet til boliger i byfornyelseslovens § 75,
stk. 3, nr. 2 og 3, og skal fortolkes i overensstemmelse hermed. Kravet betyder, at der i boligen skal
være vinduer, som kan åbnes, så der både er mulighed for luftfornyelse og dagslys.
Det foreslåede mindstekrav i § 3, nr. 5, svarer til mindstekravet til boliger i byfornyelseslovens § 75,
stk. 3, nr. 4 og 5, og skal også fortolkes i overensstemmelse hermed. Kravet omfatter som
udgangspunkt boligens indeklima, som er vigtigt for at sikre beboernes sundhed. Det er især
tilstedeværelsen af skimmelsvamp, som kan være tegn på et dårligt indeklima. Kravet om opvarmning
vil ikke indebære et krav om bestemte typer opvarmning, f.eks. fjernvarme, men alene et krav om, at
de ansatte skal have tilstrækkelig mulighed for opvarmning afhængig af de konkrete forudsætninger
ved boligen.
Med den foreslåede lov skal boligforhold, som arbejdsgivere stiller til rådighed for én eller flere
ansatte, overholde kravene i medfør af den foreslåede § 3 under hele indkvarteringsperioden. Det
bemærkes dog, at arbejdsgivere ikke har pligt til at føre løbende tilsyn med de ansattes
indkvartering efter den foreslåede lov.
16
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
Dette indebærer, at arbejdsgivere ikke kan ifalde strafansvar for opståede mangler ved boligen, som
arbejdsgiveren ikke er blevet gjort bekendt med af de indkvarterede ansatte, eller hvis de opståede
mangler alene skyldes de ansattes brug. Dette kan eksempelvis være, hvis bad eller toilet i boligen
er blevet ødelagt som følge af de indkvarterede ansattes brug, herunder på grund af de indkvarterede
ansattes manglende rengøring. Arbejdstilsynet vil dog fortsat kunne afgive påbud om udbedring af
mangler ved boligen, selvom arbejdsgiveren ikke er gjort bekendt med de opståede mangler af de
indkvarterede ansatte, eller hvis de opståede mangler alene skyldes de indkvarterede ansattes brug
eller manglende hygiejniske standarder.
3.2. Tilsyn med boligforhold
3.2.1. Gældende ret
3.2.1.1. Kommunale tilsyn
Der er i dag ikke et aktivt tilsyn med, om de boligforhold, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for
én eller flere ansatte, lever op til visse minimumsstandarder. Kommunerne er dog efter gældende ret
tilsynsmyndighed for boliger, der ligger inden for deres kommunegrænse.
Efter byfornyelsesloven fører kommunerne tilsyn med, at boliger ikke udgør en sundheds- eller
brandfare for beboerne, jf. § 75 i lov om byfornyelse og udvikling af byer (byfornyelsesloven).
Tilsynet føres, når der ud fra bygningens beliggenhed, indretning eller andre forhold er mistanke om
sundheds- eller brandfare.
Efter byfornyelseslovens § 75, stk. 2, skal der generelt ved vurderingen af, om boliger er forbundet
med sundhedsfare særligt tages hensyn til, om boligerne yder tilfredsstillende beskyttelse mod fugt,
kulde, varme og støj, om de har adgang til dagslys, om de har adgang til luftfornyelse, om de giver
mulighed for tilstrækkelig opvarmning, og om de har et tilfredsstillende indeklima. Derudover ses
der på, om boligerne har adgang til drikkevand, afløb for spildevand og adgang til toilet. Disse
generelle krav, der ikke er nærmere definerede, er nogle grundlæggende forudsætninger, der skal
være i alle boliger, jf. byfornyelseslovens § 75, stk. 3 og 4.
Hvis kommunalbestyrelsen på baggrund af tilsynet finder, at boligen er sundheds- eller brandfarlig
for beboerne, kan kommunalbestyrelsen kondemnere boligen, hvilket betyder, at der nedlægges
forbud mod beboelse i bygningen, jf. byfornyelsesloven § 76. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse
med kondemneringen udstede påbud til ejeren om afhjælpende foranstaltninger, der skal afhjælpe de
problemer, der gør bygningen kondemnabel, jf. byfornyelsesloven § 75 a. Kommunalbestyrelsen har
også mulighed for at udstede påbud om nedrivning af hele eller dele af den kondemnerede bygning,
17
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
jf. byfornyelseslovens § 77. Bestemmelserne i byfornyelsesloven anvendes af kommunerne, uanset
om andre myndigheder, f.eks. Arbejdstilsynet, fører tilsyn med hjemmel i anden lovgivning.
Efter byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016 med senere ændringer, påser
kommunalbestyrelsen, også at denne lov efterkommes. Bliver kommunalbestyrelsen opmærksom på
et ulovligt forhold i medfør af byggeloven, skal den søge forholdet lovliggjort, medmindre det er af
ganske underordnet betydning.
3.2.1.2. Retssikkerhedsloven
Retssikkerhedsloven finder blandt andet anvendelse, når en tilsynsmyndighed skal besigtige boliger.
Kommunalbestyrelsen skal således også ved besigtigelse af boliger i forbindelse med tilsyn i boliger
efter byfornyelsesloven iagttage reglerne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12.
november 2019.
Efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 1, skal parten, forud for gennemførelsen af en beslutning om
iværksættelse af et tvangsindgreb, underrettes om beslutningen.
Efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 2, skal underretningen ske skriftligt senest 14 dage, inden
tvangsindgrebet gennemføres. Underretningen skal indeholde oplysninger om tid og sted for
indgrebet, retten til at lade sig repræsentere eller bistå af andre efter forvaltningslovens § 8,
hovedformålet med indgrebet og det faktiske og retlige grundlag for indgrebet, jf. forvaltningslovens
§ 24.
Efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 3, kan parten inden for en af myndigheden fastsat frist fremsætte
indsigelse mod den trufne beslutning. Fastholdes beslutningen, skal dette begrundes skriftligt over
for parten, jf. forvaltningslovens § 24. Meddelelsen om fastholdelse af beslutningen skal gives inden
eller senest samtidig med gennemførelsen af tvangsindgrebet.
Det følger af retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, at reglerne om underretning af parten i lovens § 5, stk.
1-3, kan fraviges helt eller delvist, hvis en række nærmere opregnede betingelser er opfyldt.
Fravigelse vil eksempelvis kunne ske, hvis øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville
forspildes, såfremt forudgående underretning skulle gives, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1,
eller hvis hensynet til parten selv taler for det eller partens rettigheder findes at burde vige for
afgørende hensyn til andre private eller offentlige interesser, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr.
2.
18
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
Efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 5, kan myndigheden gennemføre det samlede tvangsindgreb uden
forudgående underretning, hvis betingelserne efter § 5, stk. 4, for at undlade forudgående
underretning, er opfyldt for en ikke uvæsentlig del af tvangsindgrebet.
Det følger desuden af retssikkerhedslovens § 5, stk. 6, at hvis en beslutning om iværksættelse af
tvangsindgreb gennemføres uden forudgående underretning, jf. stk. 4 og 5, skal beslutningen samtidig
med gennemførelsen af indgrebet meddeles parten skriftligt og indeholde de i § 5, stk. 2, nr. 1-4,
nævnte oplysninger. Beslutningen skal endvidere indeholde en begrundelse for fravigelsen af § 5, stk.
1-3, jf. forvaltningslovens § 24.
Efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 7, kan en beslutning efter stk. 6 meddeles mundtligt, hvis hensynet
til parten selv eller afgørende hensyn til andre private eller offentlige interesser taler for, at et
tvangsindgreb gennemføres, inden myndigheden har haft lejlighed til at udarbejde en skriftlig
begrundelse. Den, der har fået beslutningen meddelt mundtligt, kan forlange efterfølgende at få
beslutningen meddelt skriftligt. En begæring herom skal fremsættes over for myndigheden inden 14
dage efter, at tvangsindgrebet er gennemført. Myndigheden skal besvare begæringen snarest muligt.
Er begæringen ikke besvaret inden 14 dage efter, at myndigheden har modtaget begæringen, skal
myndigheden underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår begæringen kan forventes
besvaret.
3.2.1.3. Arbejdstilsynets tilsyn
Arbejdstilsynet fører tilsyn med, at arbejdsmiljøloven, og de regler, der er udstedt i medfør af denne,
overholdes, og at arbejdet til enhver tid udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Tilsynet bliver foretaget på offentlige og private arbejdspladser i hele landet, og omfatter både det
fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Endvidere fører Arbejdstilsynet tilsyn med overholdelsen af
lovgivningen om røgfri miljøer og kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v., jf.
arbejdsmiljølovens § 79 a, stk. 1, og overholdelsen af anmeldelsespligten til Registret for
Udenlandske Tjenesteydere (RUT) efter lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf. § 7 e i lov
om udstationering af lønmodtagere m.v.
Efter arbejdsmiljøloven har Arbejdstilsynet hjemmel til at træffe en række forskellige afgørelser, når
der konstateres forhold i strid med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet kan bl.a. afgive påbud
med frist og strakspåbud, som skal efterkommes med det samme. Ved overtrædelse af
arbejdsmiljøloven, hvor straf kommer på tale, er sanktionen som udgangspunkt bøde.
Der er i dag ikke regler, der fastsætter krav til arbejdsgivere om, at boliger, som arbejdsgivere stiller
til rådighed for ansatte, skal opfylde visse standarder. Arbejdstilsynet har således heller ikke hjemmel
til at føre tilsyn med boligforholdene for ansatte, der får stillet bolig til rådighed af deres arbejdsgiver.
19
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
3.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at der er behov for at udvide Arbejdstilsynets beføjelser som
tilsynsmyndighed i forhold til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for deres ansatte, således
at Arbejdstilsynet kan føre tilsyn med, at de ansattes boligforhold overholder minimumskravene efter
lovforslagets § 2. Til trods for de eksisterende regler og det kommunale tilsyn med om boliger udgør
en sundheds- eller brandfare for beboerne, er der set flere eksempler på, at særligt udenlandske ansatte
er blevet indkvarteret af arbejdsgivere under forhold, som ikke har levet op til en sædvanlig og nutidig
dansk boligstandard, og uden at der har kunnet gøres et ansvar gældende over for arbejdsgiveren.
Med lovforslaget vil Arbejdstilsynet få hjemmel til at føre tilsyn med, at de boliger, som arbejdsgiver
har stillet til rådighed for én eller flere ansatte, overholder de minimumskrav til boligen, som følger
af lovforslagets § 2. Arbejdstilsynet skal udelukkende føre tilsyn med, om reglerne i medfør af
lovforslaget overholdes, og skal således ikke tillægges kompetence i forhold til at føre tilsyn med de
eksisterende regler for boligforhold, som kommunerne fører tilsyn med i dag. Arbejdstilsynet vil
heller ikke komme til at føre tilsyn med de boliger, hvor de ansatte selv har indlogeret sig uden
arbejdsgivers medvirken.
I de tilfælde, hvor det er uklart, om der består et ansættelsesforhold og om arbejdsgiveren reelt har
stillet bolig til rådighed, vil Arbejdstilsynet have behov for at afklare, om dette er tilfældet, inden
Arbejdstilsynet kan få adgang til boligen for at føre tilsyn med boligforholdene. Afklaringen heraf
kan ske gennem kontakt til arbejdsgiver eller de indkvarterede ansatte, f.eks. ved at Arbejdstilsynet
tager kontakt til arbejdsgiveren og de ansatte, og får bekræftet, at der er et ansættelsesforhold, og at
boligen er stillet til rådighed af arbejdsgiver, forinden Arbejdstilsynet kan føre tilsyn med boligen.
3.2.3. Forslagets indhold
3.2.3.1. Arbejdstilsynets tilsyn med boligforhold
Arbejdstilsynet får med lovforslaget bemyndigelse til at føre et tilsyn med boligen, når arbejdsgiver
stiller bolig til rådighed for ansatte, og vil få mulighed for at påbyde, at forhold ved boligen, som ikke
lever op til kravene, skal udbedres straks eller inden for en nærmere angivet frist.
Det følger af grundlovens § 72, at boligen er ukrænkelig, og at bl.a. husundersøgelse, hvor ingen lov
hjemler en særegen undtagelse, alene må ske efter retskendelse.
20
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
Med lovforslaget vil der blive fastsat lovhjemmel til, at Arbejdstilsynet uden retskendelse kan få
adgang til private boliger, der er stillet til rådighed af arbejdsgiveren for én eller flere ansatte, i det
omfang det er påkrævet, for at Arbejdstilsynet kan føre tilsyn efter lovens § 4. Politiet yder om
fornødent bistand hertil.
Adgang til boligen er nødvendig for, at Arbejdstilsynet kan føre et effektivt tilsyn med boliger, som
en arbejdsgiver stiller til rådighed for ansatte. Arbejdstilsynets tilsyn med boliger vil både ske på
baggrund af stikprøvekontrol og oplysninger indsamlet på tilsynsbesøg på arbejdspladser, eller hvis
der i øvrigt fremkommer oplysninger, der gør det nødvendigt for Arbejdstilsynet at tilse boligen,
f.eks. på baggrund af indberetninger eller klager. Det vurderes på den baggrund, at Arbejdstilsynet i
visse tilfælde har behov for adgang uden retskendelse til boliger, som en arbejdsgiver stiller til
rådighed for ansatte.
Ved husundersøgelser efter den foreslåede bestemmelse vil Arbejdstilsynet skulle iagttage reglerne i
retssikkerhedsloven. Det forudsættes i den forbindelse, at Arbejdstilsynet vil i langt overvejende grad
have behov for at fravige udgangspunktet i retssikkerhedslovens § 5, stk. 2, hvorefter underretning
skal ske skriftligt senest 14 dage, inden husundersøgelsen gennemføres, da øjemedet med
husundersøgelsen ellers forspildes, jf. herved retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1. Det skal ses i
lyset af, at formålet med lovforslaget er at sikre, at der ikke sker en udnyttelse af sårbare arbejdstagere,
der bliver indkvarteret af en arbejdsgiver under uacceptable forhold, som ikke lever op til dansk
minimumsstandard, og at sikre, at myndighederne har mulighed for hurtigt og effektivt at gribe ind
over for arbejdsgivere, som indkvarterer ansatte under sådanne forhold. Dette formål vil forspildes,
hvis Arbejdstilsynet forudgående skal varsle arbejdsgivere og de indkvarterede ansatte om
kontrolbesøget. Arbejdsgivere ville da kunne bringe indkvarteringen til ophør, inden Arbejdstilsynets
varslede besøg, hvormed arbejdsgiveren ville kunne undgå retsvirkninger (bl.a. påbud og bøde) som
følge af Arbejdstilsynets tilsyn med de ansattes boligforhold.
I tilfælde, hvor forholdene måtte tilsige, at der kan gives forudgående skriftlig underretning om
tilsynsbesøget, vil Arbejdstilsynet underrette arbejdstageren og arbejdsgiveren i overensstemmelse
med retssikkerhedslovens § 5, stk. 2. Dette vil f.eks. være tilfældet ved stikprøvekontrol.
Arbejdstilsynet vil skulle udvise størst mulig skånsomhed under gennemførelsen af tvangsindgrebet,
jf. retssikkerhedslovens § 7. Dette gælder også den tidsmæssige udstrækning af tilsynet, så retten til
privatliv påvirkes mindst muligt.
Det forudsættes, at Arbejdstilsynet vil kunne aftale tilsyn med boligforholdene med de ansatte, som
er indkvarterede af deres arbejdsgiver. Dette vil ofte være tilfældet, hvis tilsynet sker på baggrund af
oplysninger eller klage fra de indkvarterede ansatte, fordi Arbejdstilsynet vil kunne gennemføre
tilsynet til mindst mulig gene for beboerne.
21
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
Arbejdstilsynet vil som udgangspunkt underrette både de indkvarterede ansatte og arbejdsgiveren om
tilsynsbesøget. I visse tilfælde vil Arbejdstilsynet dog kunne undlade at underrette arbejdsgiveren,
hvis hensynet til de ansattes ret til boligforhold tilsiger det.
Med forslaget er der ikke tilsigtet nogen ændringer i kommunernes tilsyn med boliger efter anden
lovgivning.
3.2.3.2. Reaktionsmuligheder ved tilsyn med boligforhold
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at eventuelt konstaterede mangler ved boligen skal kunne
medføre en reaktion fra Arbejdstilsynet, så forholdet hurtigst muligt kan udbedres af arbejdsgiver,
således at de ansatte får den boligstandard, som de har krav på. Samtidig findes det hensigtsmæssigt,
at Arbejdstilsynets reaktionsmuligheder kommer til at ligne de reaktioner, som Arbejdstilsynet giver
i tilfælde af overtrædelse af arbejdsmiljøloven.
Endvidere findes det hensigtsmæssigt, at det fortsat alene vil være kommunalbestyrelsen, der kan
træffe afgørelse om at kondemnere, hvilket betyder, at nedlægge forbud mod benyttelse af bygningen
eller en del af denne til beboelse eller ophold for mennesker. Det skyldes, at kondemnering er et
meget indgribende retsskridt, både for beboerne og arbejdsgiveren, og det findes
retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at udvide Arbejdstilsynets kompetencer i forhold til
reaktionsmuligheder.
Det foreslås, at der fastsættes hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan give arbejdsgiver et påbud om at få
bragt boligforholdene i overensstemmelse med kravene i den foreslåede § 3, og regler udstedt i
medfør heraf. Arbejdstilsynet vil kunne påbyde arbejdsgivere, at forhold bringes i orden straks eller
inden for en frist. Arbejdstilsynet vil i vurderingen af, om der skal gives et påbud skulle overveje
spørgsmålet om proportionalitet, indkvarteringens længde og hvordan det bedst muligt sikres, at de
ansatte får stillet en tilfredsstillende bolig til rådighed.
Hvis Arbejdstilsynet vurderer, at der skal udstedes et påbud med frist, skal fristen være rimelig i
forhold til de påbudte tiltag og vurderes ud fra behovet hos de indkvarterede ansatte og tiltagets
omfang. Hvis arbejdsgiver lejer boligen af en tredjepart, og har stillet boligen til rådighed for sine
ansatte, er det arbejdsgiver, der forpligtes til at efterkomme Arbejdstilsynets påbud.
Arbejdstilsynet kan påbyde, at et forhold bringes i orden straks, når formålet med afgørelsen ellers
vil forspildes, eller når der er mulighed for, at påbuddet kan efterkommes med det samme eller inden
for kort tid. Hvorvidt der skal træffes afgørelse med frist eller ej, må Arbejdstilsynet vurdere efter de
pågældende omstændigheder.
22
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
Arbejdsgiver skal give Arbejdstilsynet skriftlig meddelelse om, hvorledes påbuddet er efterkommet.
Arbejdsgiver har metodefrihed i forhold til at efterkomme påbuddet.
3.2.3.3. Indberetninger om boligforhold til Arbejdstilsynet
Det foreslås, at der fastsættes lovhjemmel til, at Arbejdstilsynet ikke må oplyse over for
arbejdsgiveren eller andre, at Arbejdstilsynet har modtaget en klage eller indberetning om
boligforhold. Den foreslåede bestemmelse svarer til arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vurderes at kunne medvirke til at sikre, at lovens formål opnås, så
ansatte, der får stillet bolig til rådighed af deres arbejdsgiver, sikres visse minimumsstandarder.
Dels vil ansatte, der ønsker at indgive en klage eller indberetning til Arbejdstilsynet om boligforhold,
være sikret mod, at deres identitet videregives, hvilket vurderes at kunne medføre flere relevante
indberetninger. Hermed kan bestemmelsen medvirke til at sikre et mere effektivt tilsyn. Endvidere
vurderes det, at bestemmelsen er med til at skabe et sikkert rum for indberetninger af forhold, der
strider mod loven og regler udstedt medfør heraf, og at ansatte sikres mod eventuelle negative
konsekvenser ved at indgive klage.
Den foreslåede bestemmelse gælder for alle, der indgiver klage eller indberetning om boligforhold.
Naboer, fagforeninger m.v. vil således også være beskyttet mod at få videregivet deres identitet.
I relation til tilsynsopgaver efter lovforslaget betyder den foreslåede bestemmelse, at Arbejdstilsynets
medarbejdere ikke må oplyse, om et tilsynsbesøg foretages som følge af en klage eller indberetning,
eller at Arbejdstilsynet har modtaget en klage eller indberetning. En anmodning om sådanne
oplysninger behandles i givet fald efter reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven.
3.2.3.4. Klage over Arbejdstilsynets afgørelse
Beskæftigelsesministeriet foreslår, at Arbejdstilsynets afgørelser i medfør af lovforslaget, skal kunne
påklages til Arbejdsmiljøklagenævnet.
Arbejdstilsynets påbud er afgørelser i forvaltningsretlig forstand, og det findes af hensyn til
arbejdsgiveres retssikkerhed hensigtsmæssigt med klagemulighed til højere instans.
Klagen skal indgives til Arbejdstilsynet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt arbejdsgiver.
Dette er for at sikre, at Arbejdstilsynet får mulighed for remonstration af afgørelsen, inden sagen
sendes til Arbejdsmiljøklagenævnet.
Det foreslås endvidere, at rettidig klage har opsættende virkning, indtil Arbejdsmiljøklagenævnets
afgørelse foreligger, eller nævnet bestemmer andet. Det vil betyde, at en arbejdsgiver, så længe den
23
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
rettidige klage har opsættende virkning, ikke vil være forpligtet til at efterkomme den påklagede
afgørelse.
Bestemmelsen svarer til arbejdsmiljølovens § 81, stk. 3, således at klageadgangen over
Arbejdstilsynets afgørelser i medfør af den foreslåede lov, behandles på samme måde som klager
over afgørelser truffet i medfør af arbejdsmiljøloven.
Således vil klager over afgørelser med frist have opsættende virkning. Klager over afgørelser
vedrørende forhold ved boligen, som skal udbedres straks, vil derimod ikke have opsættende
virkning.
Det forudsættes, at Arbejdstilsynet i særlige tilfælde kan anmode Arbejdsmiljøklagenævnet om, at en
klage ikke tillægges opsættende virkning. Dette kan f.eks. være i sager, hvor der konstateres grove
overtrædelser af de materielle krav til boligen, og hvor hensynet til de indkvarterede ansatte tilsiger,
at klagen ikke tillægges opsættende virkning. Det er dog alene Arbejdsmiljøklagenævnet, der kan
bestemme, om klagen ikke tillægges opsættende virkning.
Det foreslås desuden, at afgørelser truffet af Arbejdsmiljøklagenævnet ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed.
3.2.3.5. Straf
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at for at sikre ordentlige boligforhold for ansatte, der
indkvarteres af en arbejdsgiver, skal en arbejdsgiver kunne ifalde en bødestraf, såfremt boligen ikke
opfylder lovens krav.
På den baggrund foreslås det, at en arbejdsgiver, der stiller bolig til rådighed for ansatte, der ikke
opfylder lovens krav til boligen, kan straffes med bøde.
Derudover foreslås det, at arbejdsgivere, der undlader at efterkomme påbud fra Arbejdstilsynet
vedrørende boligens forhold, kan straffes med bøde.
Det foreslås desuden, at der kan pålægges selskaber og andre juridiske personer strafansvar efter
reglerne i straffelovens kapitel 5.
Det forudsættes, at Arbejdstilsynet som udgangspunkt alene vil indgive politianmeldelse ved
manglende efterkommelse af påbud. Der kan dog være særligt grove overtrædelser af lovens krav til
boligen, hvor d.et forudsættes, at Arbejdstilsynet vil indgive politianmeldelse mod virksomheden
uden forudgående udstedelse af påbud. Det forudsættes, at overtrædelsen er klar og af en særlig
24
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
grovhed. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis Arbejdstilsynet har konstateret, at boligen er åbenbart
uegnet til beboelse, f.eks. hvis boligen mangler sanitære faciliteter, såsom toilet og rindende vand.
Det foreslås, at overtrædelser af lovens krav til boligen som udgangspunkt vil være bøde på 25.000
kr.
Det foreslås, at straffen kan forhøjes, når der foreligger skærpende omstændigheder som beskrevet i
de foreslåede bestemmelser i § 10, stk. 2. Det forudsættes, at straffen forhøjes med 10.000 kr. pr.
strafskærpende omstændighed.
Således vil bøden ved særligt grove overtrædelser vedrørende krav til boligen kunne forhøjes med
10.000 kr. Det kan f.eks. være i tilfælde af flere væsentlige mangler ved boligen, eller hvor manglerne
har medført sundheds- eller sikkerhedsmæssig fare, jf. den foreslåede § 11, stk. 2, nr. 1.
Endvidere vil bøden til arbejdsgivere, både fysiske og juridiske personer, der tidligere er straffet for
grov overtrædelse af loven, kunne forhøjes med 10.000 kr. for hver tidligere overtrædelse efter den
foreslåede § 10, stk. 2, nr. 2.
Hvis overtrædelsen er begået forsætlig eller ved grov uagtsomhed, vil bøden til arbejdsgivere endeligt
kunne forhøjes med 10.000 kr., jf. den foreslåede § 10, stk. 2, nr. 3. Det kan f.eks. være i tilfælde,
hvor arbejdsgiveren er vidende om, at boligen lider af klare mangler og ikke lever op til lovens krav,
samtidig med at arbejdsgiveren har fuld råderet over boligen, således at vedkommende ville have haft
mulighed for at udbedre manglerne, uden at dette er gjort.
Det er tilsigtet, at der skal ske absolut kumulation, når en virksomhed har flere overtrædelser til
samtidig pådømmelse, dvs. at der som udgangspunkt sker fuldstændig sammenlægning af den for
hvert af forholdene udmålte bøde, efter at bøden er forhøjet som følge af overtrædelsens grovhed.
Dette er også retspraksis for overtrædelser efter arbejdsmiljøloven, som det findes hensigtsmæssigt
at videreføre med den foreslåede lov.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående
retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
3.3. Ændringer i anden lovgivning
3.3.1. Gældende ret
25
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
3.3.1.1. Medhjælperloven
Efter den gældende § 5 i lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v. (medhjælperloven), skal en
lønmodtager, som skal have logi som en del af lønnen, have gode og tidssvarende boligforhold.
Arbejdsgiveren skal sørge for rent sengelinned og håndklæder.
Medhjælperloven indeholder dog ikke regler om tilsyn med ansattes boligforhold.
Efter den gældende § 5, stk. 1, nr. 8, i lov om udstationering af lønmodtagere m.v.
(udstationeringsloven), finder §§ 5 og 6 i lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v. anvendelse
under visse betingelser, når en virksomhed udstationerer en lønmodtager i Danmark, uanset hvilket
lands ret der i øvrigt regulerer ansættelsesforholdet.
Efter de gældende regler har ansatte i landbruget, både herboende ansatte og udstationerede ansatte,
ret til gode og tidssvarende boligforhold. Endvidere kan arbejdsmarkedets parter gennem kollektive
overenskomster fastsætte bestemmelser om boligforhold, som forpligter de omfattede parter.
3.3.1.2. Lov om Arbejdsretten
Den gældende § 9, stk. 1, i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, fastlægger Arbejdsrettens
saglige kompetence og indeholder en oplistning af, hvilke sager der henhører under Arbejdsretten.
Arbejdsrettens kompetence omfatter bl.a. fortolkning af kollektive overenskomster, men der er i dag
ikke regler om, at Arbejdsretten har kompetence til at afgøre, hvorvidt en arbejdsgiver er omfattet af
en kollektiv overenskomst, der indeholder bestemmelser om boligforhold, eller om overenskomsten
er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark.
Endvidere fastsætter den gældende § 9 i lov om Arbejdsretten og de faglige voldgiftsretter, hvilke
parter, der er berettigede til at indbringe sager for Arbejdsretten. Parterne er lønmodtageren, dennes
lønmodtagerorganisation eller arbejdsgiveren eller en lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation,
der har en konkret og aktuel interesse i den pågældende sag, jf. dog § 13, stk. 1.
3.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
3.3.2.1. Medhjælperloven
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at de minimumskrav til boligforhold,
som fastsættes med denne lov, skal gælde for alle arbejdsgivere uanset branche eller erhverv.
Således skal de foreslåede krav til boligen også omfatte arbejdsgivere, som er omfattet af
medhjælperloven i dag. Dette er for at sikre, at alle ansatte i Danmark som udgangspunkt har ret til
boliger der lever op til de foreslåede minimumskrav, når arbejdsgivere stiller bolig til rådighed.
For at bekæmpe social dumping i Danmark finder Beskæftigelsesministeriet endvidere, at det er
formålstjenligt, at den foreslåede lov og minimumskravene til boliger, som arbejdsgivere stiller til
rådighed, også finder anvendelse, når en virksomhed udstationerer en lønmodtager i Danmark.
26
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
Dette vil medvirke til at sikre, at udenlandske tjenesteydere ikke udstationerer ansatte i Danmark
under forhold, som er under dansk standard, og samtidig sikre alle ansatte i Danmark, uanset
oprindelse, de samme rettigheder. Med forslaget får Arbejdstilsynet således mulighed for at stille
krav til og føre tilsyn, når en udstationerende virksomhed stiller bolig til rådighed for udstationerede
ansatte i Danmark.
3.3.2.2. Lov om Arbejdsretten
I forhold til Arbejdsrettens kompetence, finder Beskæftigelsesministeriet, at Arbejdsretten er mest
kompetent til at afgøre, om en kollektiv overenskomst indeholder bestemmelser om boligforhold,
og om den er landsdækkende og indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark.
Det skal endvidere være de samme parter som i dag, der kan indbringe sager for Arbejdsretten.
3.3.3. Den foreslåede ordning
3.3.3.1. Medhjælperloven
Det foreslås, at § 5 i lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af
20. august 2002, ophæves.
Formålet med ophævelsen er, at der ikke skal eksistere flere love, der fastsætter krav til boligen,
som arbejdsgivere stiller til rådighed. Alle arbejdsgivere skal derimod fremover leve op til denne
lovs minimumskrav til boligen, jf. den foreslåede § 2, og Arbejdstilsynet vil fremadrettet føre tilsyn
med arbejdsgivere, når arbejdsgivere omfattet af medhjælperloven stiller bolig til rådighed for
ansatte.
Det foreslås også, at udstationeringsloven ændres således, at udstationerende virksomheder også
skal leve op til denne lovs krav til boligen, hvis virksomheden stiller bolig til rådighed for sine
ansatte, der er udstationeret i Danmark. Dette foreslås opnået ved, at der indsættes et nyt nr. 9 i
udstationeringslovens § 5, stk. 1, som henviser til denne lov.
Dermed skal udstationerende virksomheder, som stiller bolig til rådighed for udstationerede
lønmodtagere i forbindelse med levering af tjenesteydelser i Danmark, også opfylde de
minimumskrav til boligen, som fremgår af denne lov.
3.3.3.2. Lov om Arbejdsretten
Det foreslås, at Arbejdsretten tillægges kompetence til at afgøre, om en kollektiv overenskomst er
landsdækkende og indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, jf. den
foreslåede § 2.
27
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
Det vil således være Arbejdsretten, der kan tage stilling til spørgsmål og uenigheder, der udspringer
af overenskomstmæssige forhold.
Det foreslås også, at sager om boligforhold som følge af kollektive overenskomster skal kunne
indbringes for Arbejdsretten af en lønmodtager, dennes lønmodtagerorganisation eller arbejdsgiver
eller en lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation, der har en konkret og aktuel interesse i den
pågældende sag
4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
Behandling af personoplysninger er almindeligvis omfattet af databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven.
De oplysninger, der vil blive behandlet af Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsyn af boliger, er
almindelige personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6. I praksis er der
tale om bl.a. navne, adresser og kontaktoplysninger, herunder telefonnumre og mailadresser. Det kan
ikke afvises, at det også kan forekomme, at oplysninger, der vil blive behandlet i forbindelse med
tilsyn af boliger, er følsomme oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9, såsom
helbredsoplysninger og oplysninger om fagforeningsforhold.
Arbejdsgiverne vil skulle videregive relevante oplysninger om de indkvarterede ansatte til
Arbejdstilsynet efter forespørgsel.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, kan behandling af almindelige
personoplysninger ske, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i
samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den
dataansvarlige har fået pålagt. Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, kan
behandling af almindelige personoplysninger endvidere ske, hvis det er nødvendigt for at overholde
en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige.
Det følger desuden af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, at behandling af
følsomme oplysninger kan ske, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til væsentlige
samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt
forhold til det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og
sikrer passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende
rettigheder og interesser.
28
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
Beskæftigelsesministeriet finder, at der – inden for disse rammer i forordningen – kan fastsættes
nærmere, specifikke nationale regler i medfør af lovforslaget, for Arbejdstilsynets behandling af
personoplysninger i forbindelse med tilsyn af boliger.
Herudover bemærkes det, at de dataansvarlige, dvs. Arbejdstilsynet, skal iagttage de øvrige
bestemmelser i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder de grundlæggende
principper i databeskyttelsesforordningens artikel 5.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget implementerer dele af aftalen fra den 23. maj 2024, som regeringen (Socialdemokratiet,
Venstre og Moderaterne) har indgået med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet, om en styrket indsats mod social
dumping for så vidt angår implementeringen af krav til boliger, som arbejdsgivere stiller til rådighed
for ansatte og myndighedstilsyn hermed. For så vidt angår forslagets økonomiske konsekvenser
indebærer forslaget merudgifter for Arbejdstilsynet og udgifterne hertil afholdes af de midler, som er
afsat som led ”En reformpakke for dansk økonomi”. Indsatsen forudsætter blandt andet it-udvikling
i Arbejdstilsynet, som finansieres inden for denne ramme.
Forslaget forventes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for regionerne og kommunerne.
Forslaget forventes ikke at medføre implementeringskonsekvenser for regionerne og kommunerne.
Arbejdstilsynets eksisterende it-system skal udvikles til at understøtte indsamling og behandling af
ny data om indkvartering af ansatte i boliger, så der kan gennemføres boligtilsyn, hvis der er grundlag
herfor. Udviklingen sker efter Arbejdstilsynets moderniseringsprojekt, som forventes at erstatte det
eksisterende system. Det forudsættes, at det nye it-system viderefører de eksisterende løsninger på
digital sagsbehandling.
Den nødvendige data vil blive indsamlet på tilsynsbesøg, bl.a. gennem mundtlig samtale med ansatte
og arbejdsgiver. Denne sagsbehandling er allerede digitaliseret i Arbejdstilsynets it-system, som
videreføres med moderniseringsprojektet og videreudviklingen. It-systemet skal udvikles til at
understøtte opbevaring og notering af relevante oplysninger, således at eventuelle afgørelser eller
beslutninger om tilsynsbesøg i bolig kan træffes på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, på samme måde
som Arbejdstilsynets eksisterende it-system understøtter digital sagsbehandling i forhold til sager
vedrørende arbejdsmiljøloven.
Endvidere skal Arbejdstilsynet udarbejde skabeloner til besøgsrapporter og afgørelser i medfør af den
foreslåede lov. I forbindelse med gennemførelse af tilsyn i boligen vil sagsgange som udarbejdelse
29
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
og fremsendelse af besøgsrapport, partshøring og afgørelser kunne understøttes digitalt i
Arbejdstilsynets it-system.
Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning været
overvejet.
Lovforslaget lever op til princip 1 om enkle og klare regler, da lovforslaget er udformet med en klar
skelnen mellem hovedregler og undtagelser i forhold til lovens anvendelsesområde, herunder om
hvilke arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for én eller flere ansatte, der er omfattet af loven,
og hvilke der ikke er omfattet.
I forbindelse med princip 2 om digital kommunikation, vurderes det, at krav om obligatorisk digital
kommunikation ikke er hensigtsmæssigt at indføre, da det forventes, at Arbejdstilsynet ofte vil skulle
kommunikere med udenlandske ansatte og virksomheder. Denne kommunikation er som
udgangspunkt mundtlig, hvilket både gælder under og efter tilsynsbesøget, hvis der er behov for
indsamling af yderligere oplysninger. Arbejdstilsynets tilsyn med indkvarteringsforhold som følge af
lovforslaget vil ske som led i det nuværende tilsyn med overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen.
Arbejdsgange og kommunikation er derfor allerede i videst muligt omfang automatiseret og digital,
f.eks. med autogenerering af breve og skabeloner til afgørelse. Det skyldes, at Arbejdstilsynets
sagsgange i forbindelse med tilsyn og afgørelser efter arbejdsmiljøloven allerede er digitale.
I forbindelse med princip 3 om automatisk sagsbehandling, vurderes det, at tilsyn med boligforhold
kræver udøvelse af et fagligt skøn. Automatisk sagsbehandling anses derfor ikke for at være relevant
for dette lovforslag. Det skal dog bemærkes, at Arbejdstilsynets sagsbehandling vil blive it-
understøttet som beskrevet ovenfor vedrørende it-udvikling.
I forhold til princip 5 om tryg og sikker datahåndtering henvises der til afsnit 4 om forholdet til
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
De øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke relevante for forslaget.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Det foreslås med lovforslaget, at en arbejdsgiver, som stiller bolig til rådighed for én eller flere
ansatte, skal sikre at indkvarteringen ved dens beliggenhed, indretning og øvrige forhold ikke er
sundhedsfarlig for de ansatte, og at indkvarteringen herunder opfylder en række konkrete krav, jf.
lovforslagets § 2, stk. 1. De krav der med forslaget stilles til boligen er krav, der allerede gælder i
medfør af byfornyelsesloven og lov om boligforhold. Det følger heraf, at der i vidt omfang er tale om
krav, som gælder for ejendomme, som benyttes til beboelse og ophold. Kravene er fastsat på et niveau,
30
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
som må anses for at udgøre de minimumskrav der kan stilles, for at afspejle et alment accepteret og
nutidigt minimumsniveau for boliger i Danmark.
De nye krav til boliger, vil kunne medføre merudgifter for erhvervslivet i forhold til de arbejdsgivere,
som stiller en bolig til rådighed for ansatte, der ikke lever op til disse krav i dag.
Det er dog frivilligt for virksomheder, at stille bolig til rådighed for sine ansatte, hvorfor forslaget i
sig selv ikke medfører nye krav til virksomhederne.
Hvis arbejdsgivere vælger at stille bolig til rådighed for sine ansatte, kan Arbejdstilsynet føre tilsyn
med, om boligerne overholder kravene i § 3. I den forbindelse skal en arbejdsgiver, efter anmodning
fra Arbejdstilsynet, give de oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af tilsynet jf. den
foreslåede § 5, stk. 1.
De samlede administrative konsekvenser vurderes ikke at overstige bagatelgrænsen for
forelæggelsen for regeringens økonomiudvalg på 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Med den foreslåede bestemmelse i § 5 har Arbejdstilsynet uden retskendelse til enhver tid adgang til
den bolig, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for én eller flere ansatte, i det omfang, det er
påkrævet for, at Arbejdstilsynet kan føre tilsyn efter lovens § 4. Lovforslaget vil derfor medføre
negative administrative konsekvenser for borgerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
En afgørelse til arbejdsgivere om at opfylde en række krav til de boligforhold, som de stiller til
rådighed for deres ansatte, som kan være vandrende eller udstationerede arbejdstagere, vurderes at
være i overensstemmelse med TEUF’s artikel 45 om arbejdskraftens fri bevægelighed og TEUF’s
artikel 56 om tjenesteydelsernes fri bevægelighed.
Selvom de krav, der stilles med lovforslaget, gælder uanset arbejdsgiverens og de ansattes
nationalitet, er der en formodning for, at udenlandske arbejdstagere i højere grad end danske
arbejdstagere vil få stillet bolig til rådighed af arbejdsgiveren og dermed vil være omfattet af
lovforslaget. Derfor vil tiltag efter lovforslaget i praksis kunne være indirekte diskriminerende.
31
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
2881733_0032.png
Indirekte diskriminerende tiltag er efter EU-retten kun berettiget, hvis tiltaget kan begrundes i et
lovligt hensyn, er egnet til at varetage hensynet og ikke går videre end nødvendigt. Foranstaltningen
skal således være saglig og proportional for at være i overensstemmelse med EU-retten.
Kravene efter lovforslaget har til formål at sikre, at ansatte, der indkvarteres af en arbejdsgiver, har
ret til at boligen skal leve op til visse foreslåede minimumskrav, og at myndighederne får mulighed
for at gribe ind over for arbejdsgivere, som indkvarterer ansatte under forhold, som ikke opfylder en
acceptabel boligstandard, f.eks. i forhold til udenlandske ansatte, hvor der de senere år har været en
række eksempler på, at udenlandske ansatte har været indkvarteret under uacceptable forhold.
Det er vurderingen, at de krav der med lovforslaget stilles til boliger, som stilles til rådighed af
arbejdsgivere, og et myndighedstilsyn med boligens kvalitet, er egnede til at sikre de ansattes
rettigheder. Det er ligeledes vurderingen, at tiltagene ikke går videre end nødvendigt, idet de
foreslåede krav til boligen, som arbejdsgivere stiller til rådighed, er krav der i forvejen findes i anden
lovgivning om boligforhold i Danmark. De foreslåede krav, som arbejdsgiver forpligtes til at
overholde, er således ikke mere indgribende end de regler, der allerede findes i dag for boliger i
Danmark. På den baggrund vurderes lovforslaget at være inden for EU-rettens rammer.
I forhold til udenlandske virksomheder, som udstationerer ansatte til Danmark, foreslås en ændring
af udstationeringslovens § 5, hvorefter udenlandske tjenesteydere bliver omfattet af ”lov om krav til
boliger, som arbejdsgivere stiller bolig til rådighed for ansatte”. Forslag til ændring af
udstationeringslovens sker med afsæt i udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 1, litra h, om
”betingelser for arbejdstageres indkvartering, når den stilles til rådighed af arbejdsgiveren til
arbejdstagere, der ikke er på deres faste arbejdssted”, jf. direktiv 96/71/EF af 16. december 1996, som
ændret ved direktiv 2018/957/EU. Forslaget til ændring af udstationeringsloven findes derfor at være
i overensstemmelse med EU-retten.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra xx til xx været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer m.v.: xx
12. Sammenfattende skema
Positive
Negative
konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis (hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
nej, anfør »Ingen«)
32
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
2881733_0033.png
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser Ingen
for borgerne
Arbejdstilsynet vil uden
retskendelse have adgang til
den
bolig,
som
en
arbejdsgiver
stiller
til
rådighed
for
ansatte.
Lovforslaget
vil
derfor
medføre
negative
administrative konsekvenser
for borgerne.
Klimamæssige konsekvenser Ingen
Miljø-
og
konsekvenser
naturmæssige Ingen
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslagets krav til boliger, som arbejdsgivere stiller bolig
til rådighed for ansatte, vurderes at være i overensstemmelse
med EU-retten. Forslaget om at virksomheder, som
udstationerer lønmodtagere til Danmark, vil blive omfattet af
lovforslaget, vurderes ligeledes at være i overensstemmelse
med EU-retten.
Er i strid med de fem
principper for implementering
af
erhvervsrettet
EU-
33
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
2881733_0034.png
regulering/ Går videre end
minimumskrav
i
EU-
regulering (sæt X)
Ja
Nej (x)
34
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Der findes på nuværende tidspunkt ikke generelle regler om krav til boligen, som arbejdsgivere stiller
bolig til rådighed for én eller flere ansatte. Der findes i dag derfor heller ikke regler om
anvendelsesområdet for sådanne regler.
Det følger af den foreslåede
§ 1, stk. 1,
at loven finder anvendelse, når en arbejdsgiver stiller bolig til
rådighed for én eller flere ansatte i Danmark.
Det vil betyde, at loven som udgangspunkt gælder for alle arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed
for én eller flere ansatte, uanset branche, arbejdsområde og varigheden af indkvarteringen.
Om en arbejdsgiver må anses for at stille bolig til rådighed for ansatte, beror på en konkret vurdering.
Det afgørende er, om arbejdsgiveren efter en konkret vurdering er den, der reelt har stillet boligen til
rådighed for ansatte i tilknytning til ansættelsesforholdet og dermed også er nærmest til at sikre de
ansattes indkvarteringsforhold. For at være ansvarlig efter loven, skal arbejdsgiver have en vis
tilknytning til og indflydelse på, hvor de ansatte er indkvarteret og dermed også indkvarteringens
forhold. Er der alene tale om, at arbejdsgiver formidler en kontakt med en eller flere udlejere, anses
arbejdsgiver ikke for at stille bolig til rådighed.
Situationer hvor ansatte reelt selv har sørget for at finde deres bolig, vil ikke være omfattet af loven.
Loven finder desuden ikke anvendelse ved indkvartering, der finder sted som led i frivilligt arbejde.
Det kan f.eks. være indkvartering, der finder sted i forbindelse med idrætsbegivenheder, kulturelle
tiltag, herunder arbejde for festivaler og lignende.
Det følger af den foreslåede
§ 1, stk. 2,
at loven ikke finder anvendelse, når en arbejdsgiver
indkvarterer ansatte uden for landets kommunegrænser.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at indkvartering på skibe og offshoreanlæg ikke omfattes af
loven. Baggrunden for bestemmelsen er, at der allerede er etableret nogle fysiske rammer, som
indkvarteringen foregår under på selve skibet eller offshoreanlægget, der adskiller sig væsentligt fra
arbejde på landjorden. Endvidere er indkvartering på skibe og offshoreanlæg reguleret i anden
lovgivning.
Det følger af den foreslåede
§ 1, stk. 3,
at loven ikke finder anvendelse, når staten stiller tjenestebolig
til rådighed for ansatte.
35
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at loven ikke finder anvendelse for ansatte i staten, som får
stillet tjenestebolig til rådighed. Baggrunden for, at ansatte i staten undtages fra loven er, at der
allerede er etableret faste rammer for indkvarteringen af de statsligt ansatte, f.eks. ved indkvartering
i præsteboliger eller indkvartering i forsvaret.
Det fremgår af den gældende artikel 8, stk. 8, i forordning (EF) nr. 561/2006 (køre- og
hviletidsforordningen), at der i indkvarteringen skal stilles passende sovefaciliteter og sanitære
faciliteter til rådighed. Faciliteterne skal give den enkelte tilstrækkelig beskyttelse af privatlivets fred.
Det følger også af EU-Kommissionens fortolkningsbidrag til de enkelte bestemmelser i køre- og
hviletidsforordningens artikler, at der skal afholdes regulære ugentlige hviletider på mindst 45 timer
i passende kønsvenlig indkvartering med tilstrækkelige sovefaciliteter og sanitære faciliteter, og at de
regulære ugehvil ikke lovligt kan afholdes i køretøjets kabine.
Det følger af den foreslåede
§ 1, stk. 4,
at loven ikke finder anvendelse i forbindelse med chaufførers
regulære ugentlige hvil, der skal afholdes uden for køretøjet, jf. artikel 8, stk. 8, i køre- og
hviletidsforordningen.
Formålet med at undtage arbejdsgivere, som indkvarterer chauffører der afholder deres regulære
ugentlige hvil, fra denne lov, er, at der i dag allerede er kontrol med overholdelse af bestemmelserne
på køre- og hviletidsområdet. Kontrol med overholdelse af bestemmelserne på køre- og
hviletidsområdet udføres i dag henholdsvis i forbindelse med politiets vejkontrol og
Færdselsstyrelsens administrative virksomhedskontrol.
Det følger af den foreslåede
§ 1, stk. 5,
at loven ikke finder anvendelse for au pair-personer.
Det foreslåede vil medføre, at personer, der har opholdstilladelse i Danmark efter
udlændingemyndighedernes regler om au pair-personer, er undtaget lovens krav. Baggrunden for
dette er, at der allerede er regler for au pair-personers boligforhold, og der søges ikke ændringer i
denne retsstilling.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Der er ikke regler om, at arbejdsgivere der er omfattet af eller har tiltrådt en kollektiv overenskomst,
kan undtages fra loven, hvis overenskomsten indeholder bestemmelser om boligforhold.
36
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås i
§ 2, stk. 1,
at loven ikke finder anvendelse, hvis en arbejdsgiver er omfattet af eller har
tiltrådt en kollektiv overenskomst, der indeholder tilsvarende bestemmelser om boligforhold, og som
er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark og gælder på hele det danske
område.
Det foreslåede vil medføre, at arbejdsmarkedets parter får beføjelse til at behandle tvister på deres
overenskomstområde i det fagretlige system, hvis overenskomsten indeholder bestemmelser om
boligforhold. Loven vil således ikke gælde for arbejdsgivere og ansatte, der er omfattet af en sådan
overenskomst, ligesom arbejdsgivere ikke vil kunne straffes efter denne lov.
Det foreslåede vil også medføre, at overenskomsten som minimum skal svare til denne lovs krav til
boligen. Der vil dog ikke være noget til hinder for, at der kan aftales en højere boligstandard i
overenskomster, end det der følger af denne lov.
Det foreslås i
§ 2, stk. 2,
at arbejdsgiveren skal dokumentere over for Arbejdstilsynet, at
vedkommende er dækket af en kollektiv overenskomst, jf. stk. 1. Herunder skal arbejdsgiveren
dokumentere, hvilke ansatte der er omfattet af den kollektive overenskomst.
Det foreslåede vil medføre, at hvis arbejdsgiveren kan dokumentere at være dækket af en
overenskomst ved tilsynsbesøg, vil Arbejdstilsynet ikke føre tilsyn med de boligforhold, som er
dækket af overenskomsten. Arbejdsgiveren skal også dokumentere, at de konkrete ansatte der har fået
stillet bolig til rådighed, ligeledes er omfattet af overenskomsten.
Det foreslåede vil modsætningsvis føre til, at Arbejdstilsynet kan føre tilsyn med ansattes
boligforhold, hvis de ikke er dækket af overenskomsten. Det vil sige ansatte, der er ansat uden for
overenskomst, har ret til at boligen de eventuelt får stillet til rådighed af deres arbejdsgiver, opfylder
lovens minimumskrav til boligen.
Det foreslås i
§ 2, stk. 3,
at uanset stk. 1 har Arbejdstilsynet til opgave at påse overholdelsen af
reglerne i denne lov, hvis den faglige aftalepart ikke agter at iværksætte fagretlig behandling for
overtrædelse af forpligtelser, som er dækket af kollektiv overenskomst, jf. stk. 1.
Det foreslåede vil medføre, at i de tilfælde hvor den faglige aftalepart ikke agter at rejse sagen i det
fagretlige system, så vil lovens krav til boligens standard og Arbejdstilsynets tilsyn hermed
genindtræde. Dette vil sikre, at den ansatte får den tilstrækkelige beskyttelse, uanset
organisationstilhørsforhold.
Som udgangspunkt betragtes en fagretlig sag som rejst, når den ene part har begæret mæglingsmøde
om overenskomstforhold.
37
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
Vil organisationen ikke rejse sagen, så vil sagen skulle behandles af Arbejdstilsynet efter reglerne i
denne lov.
Til § 3
Efter gældende ret er der ikke krav til de boligforhold, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for
ansatte som led i et ansættelsesforhold. Arbejdsgivere er dermed ikke pålagt pligter i forhold til
kvaliteten og indretningen af den bolig, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for én eller flere
ansatte. En arbejdsgiver kan således heller ikke efter de gældende regler gøres ansvarlig for at stille
en bolig til rådighed, der ikke lever op til en generel mindstestandard.
Det foreslås i
§ 3,
at en arbejdsgiver, som stiller bolig til rådighed for én eller flere ansatte, skal sikre
at indkvarteringen ved dens beliggenhed, indretning og øvrige forhold ikke er sundhedsfarlig for de
ansatte, og at indkvarteringen opfylder følgende krav:
1) Der skal være tilfredsstillende adgang til wc, herunder adgang til godt og tilstrækkeligt
drikkevand, og der skal være behørigt afløb for spildevand.
2) Der må ikke indkvarteres flere end to personer pr. beboelsesrum. Dette gælder dog ikke ved
forøgelse af antallet af beboere i indkvarteringsperioden, hvis forøgelsen skyldes den
indkvarteredes børn eller den indkvarteredes ægtefælle eller samlever eller disses børn. Det
samlede antal personer, der bor i boligen, kan herudover overstige to personer pr.
beboelsesrum, hvis boligen er af en sådan størrelse, at der er et areal på 20 m
2
eller mere pr.
person.
3) Beboelses- og opholdsrum skal yde tilfredsstillende beskyttelse mod fugtighed, kulde, varme
og støj.
4) Beboelses- og opholdsrum skal have fyldestgørende adgang for dagslys samt forsvarlig
adgang for luftfornyelse gennem et eller flere oplukkelige vinduer direkte til det fri.
5) Beboelses- og opholdsrum skal have mulighed for tilstrækkelig opvarmning og have et
tilfredsstillende indeklima.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en arbejdsgiver, der stiller bolig til rådighed for én eller
flere ansatte, vil være forpligtet til at sikre, at boligen lever op til de foreslåede mindstekrav. Kravene
vil gælde for alle boligtyper, herunder bl.a. lejligheder, parcelhuse, midlertidige beboelsescontainere
og campingvogne m.v., ligesom det er uden betydning, hvornår bygningen er opført og hvor i landet
den er placeret.
Kravene i medfør af den foreslåede § 3 vil gælde i hele indkvarteringsperioden, hvor de ansatte bor i
boligen og uanset om der er tale om kort- eller langvarig beboelse. En ansat anses for at bo på det
sted, hvor personen regelmæssigt sover og har sine ejendele.
38
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
Det foreslåede krav efter
§ 3, nr. 1,
hvorefter der skal være passende wcfaciliteter, herunder adgang
til godt og tilstrækkelig drikkevand, og der skal være behørigt afløb for spildevand, forudsættes at
ville svare til mindstekravet i byfornyelseslovens § 75, stk. 4, nr. 1-3. Dette krav vil indebære, at alle
boliger skal have adgang til sundt og tilstrækkeligt drikkevand. Kravet vil almindeligvis være opfyldt,
hvis der i boliger er tilfredsstillende håndvask med rindende vand, både koldt og varmt.
Det foreslåede § 3, nr. 1, vil også medføre krav om, at afløb skal være velfungerende, tætte og sikre,
så spildevand fra wc/bad og køkkener ikke kan komme i kontakt med drikkevandsforsyning, eller at
spildevandet i øvrigt kan medføre forurening.
Kravet om tilfredsstillende adgang til wc efter den foreslåede § 3, nr. 1, vil indebære, at der skal være
passende faciliteter i forhold til antallet af beboere. Det vil afhænge af en konkret vurdering af
forholdene i øvrigt, om faciliteterne er passende, hvor der bl.a. kan lægges vægt på toilettets tilstand,
alder og funktionalitet. Det er ikke et eksplicit krav, at toilet er inde i boligen, men ved en konkret
bedømmelse af forholdene, bør forhold som afstand fra den enkelte bolig, og om flere husstande skal
benytte samme faciliteter, tages i betragtning.
Det foreslåede
§ 3, nr. 2, 1. pkt.,
hvorefter der ikke må indkvarteres flere end to personer pr.
beboelsesrum, forudsættes at skulle fortolkes i overensstemmelse med kravet i lov om boligforholds
§ 14, stk. 1. Dette vil indebære, at der som udgangspunkt ikke må indkvarteres flere end 2 personer
pr. beboelsesrum, fraset de dispensationsmuligheder, der følger af det 2. og 3. pkt.
Det foreslåede
§ 3 nr. 2, 2. pkt.,
hvorefter kravet om beboermaksimum, jf. den foreslåede § 2, stk. 1,
nr. 2, 1. pkt., vil ikke gælde ved forøgelse af antallet af beboere i indkvarteringsperioden, hvis
forøgelsen skyldes den indkvarteredes børn eller den indkvarteredes ægtefælle eller samlever eller
disses børn, vil indebære, at de ansatte ikke forhindres i at forøge husstanden i indkvarteringsperioden
med børn, ægtefælle, samlever og disses børn. Afgrænsningen er udtømmende, idet muligheden for
husstandsforøgelse er forbeholdt den ansattes nære familie. Det forudsættes, at arbejdsgiver skal
underrettes om ændringer i beboersammensætningen, bl.a. af hensyn til, at arbejdsgiveren kan sikre
sig, at boligen ikke bebos af flere end 2 uvedkommende personer pr. beboelsesrum.
Det foreslåede
§ 3, nr. 3, 3. pkt.,
hvorefter der kan bo flere end to personer pr. beboelsesrum, hvis
boligen er af en sådan størrelse, at der efter husstandsforøgelsen vil være et areal på 20 m
2
eller mere
pr. person, vil medføre, at der er mulighed for at indkvartere flere ansatte i boliger med store rum,
hvor de øvrige krav også kan overholdes. Hvis kvadratmeterkravet kan overholdes, vil der som
udgangspunkt kunne dispenseres fra det fastsatte beboermaksimum, medmindre der ikke er indhentet
gyldig tilladelse fra kommunen i medfør af lov om boligforholds § 15.
39
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
Det bemærkes, at arbejdsgiver i nogle kommuner, hvor lov om boligforholds § 15 er gældende, vil
skulle søge kommunen om dispensation for at udleje en bolig til flere end to personer pr.
beboelsesrum, fordi der med den foreslåede lov ikke ændres på retstilstanden efter de gældende regler
for kommunernes tilsyn med boligforhold i dansk ret.
Arbejdstilsynet vil i sådanne tilfælde skulle spørge kommunalbestyrelsen, om der er givet tilladelse
til, at boligen kan bebos af flere end to personer pr. beboelsesrum, og hvis der ikke er givet en sådan
tilladelse vil arbejdsiver have overtrådt det foreslåede krav om beboermaksimum.
Det foreslåede
§ 3, nr. 3,
hvorefter beboelses- og opholdsrum skal yde tilfredsstillende beskyttelse
mod fugtighed, kulde, varme og støj, forudsættes at skulle fortolkes i overensstemmelse med
byfornyelseslovens § 75, stk. 3, nr. 1. Det vil bero på en konkret vurdering, om boligen yder en
tilfredsstillende beskyttelse mod fugt, kulde, varme og støj. Hvis eventuelt konstaterede mangler ved
boligen skyldes de ansattes brug, f.eks. på grund af manglende udluftning selvom det var muligt eller
ved den ansattes manglende hygiejne, kan arbejdsgiveren ikke straffes for ikke at have stillet en
tilfredsstillende bolig til rådighed.
Det foreslåede
§ 3, nr. 4,
hvorefter beboelses- og opholdsrum skal have fyldestgørende adgang for
dagslys samt forsvarlig adgang for luftfornyelse gennem et eller flere oplukkelige vinduer direkte til
det fri, vil skulle fortolkes i overensstemmelse med kravene i byfornyelseslovens § 75, stk. 3, nr. 2
og 3. Det foreslåede vil indebære, at alle boliger skal have oplukkelige vinduer i de rum, hvor de
ansatte bor og opholder sig.
Det foreslåede
§ 3, nr. 5,
hvorefter beboelses- og opholdsrum skal have mulighed for tilstrækkelig
opvarmning og have et tilfredsstillende indeklima, vil skulle fortolkes i overensstemmelse med i
byfornyelseslovens § 75, stk. 3, nr. 4 og 5. Det foreslåede vil medføre, at indeklimaet skal være
tilfredsstillende, hvilket både kan omfatte lugt og f.eks. skimmelsvamp. Det bemærkes, at hvis
indeklimaproblemerne skyldes konstruktionsfejl eller fejl ved byggeriet, og hvor reglerne i
bygningsreglementet ikke er overholdt, vil dette kunne påtales og udbedres af kommunen og den
ansvarlige efter reglerne i byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016.
Kravet om tilstrækkelig opvarmning efter den foreslåede § 3, nr. 5, vil indebære, at boligen skal kunne
varmes op til en behagelig stuetemperatur, som er mellem 18 og 23 grader. Er lejligheden ikke
forsynet med fungerende radiator eller andet passende opvarmning, skal arbejdsgiveren sørge for at
udbedre forholdet, f.eks. ved at stille elradiator eller lignende til rådighed.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
40
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
Til § 4
Arbejdstilsynet fører i dag tilsyn med overholdelse af arbejdsmiljøloven, hvilket sker gennem
opsøgende tilsyn på arbejdssteder i hele landet. Endvidere fører Arbejdstilsynet tilsyn med
overholdelsen af lovgivningen om røgfri miljøer og kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v., jf.
arbejdsmiljølovens § 79 a, stk. 1, og overholdelsen af anmeldelsespligten til Registret for
Udenlandske Tjenesteydere (RUT) efter lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf. § 7 e i lov
om udstationering af lønmodtagere m.v.
Det foreslås i
§ 4,
at Arbejdstilsynet fører tilsyn med, om boliger, som arbejdsgiver har stillet til
rådighed for én eller flere ansatte, overholder kravene i § 3.
Med den foreslåede § 3 udvides Arbejdstilsynets tilsynsmyndighed til at omfatte tilsyn med boliger,
som arbejdsgiver stiller til rådighed for ansatte, efter denne lov. Arbejdstilsynet har mulighed for at
underrette kommunen, hvis Arbejdstilsynet f.eks. konstaterer brand- eller sundhedsskadelige forhold
ved boligen, som kommunerne selv fører tilsyn med. Det vil således alene være kommunen, der har
mulighed for kondemnering af boligen i medfør af byfornyelsesloven.
Da Arbejdstilsynets tilsyn med boligen forudsætter, at boligen er stillet til rådighed af arbejdsgiver
for én eller flere ansatte, vil Arbejdstilsynet først kunne foretage et tilsyn i boligen, efter
Arbejdstilsynet har fået viden om boligforholdet. Denne viden kan Arbejdstilsynet få gennem tilsyn
på arbejdssteder, hvor der er mulighed for at spørge de ansatte og arbejdsgiver om boligforhold under
det almindelige tilsyn i virksomheden med overholdelse af arbejdsmiljøloven. Viden om boligforhold
stillet til rådighed af arbejdsgiver for én eller flere ansatte vil også kunne ske gennem klager til
Arbejdstilsynet, omtale i pressen mv.
Arbejdstilsynet vil alene skulle føre tilsyn med, om boligen som de ansatte har fået stillet til rådighed,
overholder de foreslåede mindstekrav i medfør af § 3.
Det forudsættes, at Arbejdstilsynet som udgangspunkt kun skal føre tilsyn med boligforholdene, hvis
der er viden, mistanke eller bekymring om, at de ansatte er indkvarteret i boliger, som ikke lever op
til lovens mindstekrav. Der vil dog også kunne foretages stikprøvekontroller. Dette kan være i
udvalgte risikobrancher, hvor Arbejdstilsynet f.eks. har erfaring med, at der forekommer social
dumping. Oplysninger fra de ansatte skal vægtes højt i vurderingen af, om der er mistanke om brud
på loven.
Arbejdstilsynet vil i nogle tilfælde også kunne få grundlag for at foretage tilsyn med boligen, hvis
Arbejdstilsynet på anden vis får viden om en arbejdsgiver, der har stillet bolig til rådighed for de
ansatte. Det kan f.eks. være gennem indberetninger eller klager – f.eks. fra naboer, faglige
organisationer, de ansatte selv m.v. Det er således ikke en betingelse for at gennemføre et tilsyn
41
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
med boligen, at Arbejdstilsynet først har ført almindeligt tilsyn med arbejdsstedet. Det beror på
Arbejdstilsynets egen prioritering og vurdering, om Arbejdstilsynet vil reagere på en klage eller
indberetning.
Det forudsættes, at Arbejdstilsynet vil gennemføre tilsynet i boligen med tilstedeværelse af mindst
én af de ansatte, som er indkvarteret. I særlige tilfælde kan tilsynet gennemføres alene med
tilstedeværelse af arbejdsgiveren, hvis de ansatte er forhindret i at være tilstede i boligen på
tidspunktet for tilsynsbesøget, såfremt de ansatte har givet samtykke hertil, og arbejdsgiveren har
mulighed for at give Arbejdstilsynet adgang til boligen.
Til § 5
Efter gældende ret har en arbejdsgiver ikke en forpligtelse til at oplyse Arbejdstilsynet om, hvorvidt
arbejdsgiveren stiller bolig til rådighed for sine ansatte.
Efter arbejdsmiljølovens § 76, stk. 1, skal enhver, der er pålagt pligter efter loven, efter anmodning
give Arbejdstilsynet alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af Arbejdstilsynets
virksomhed. Arbejdsmiljølovens § 76, stk. 1, finder imidlertid ikke anvendelse i relation til
nærværende lov, men alene for arbejdsgivere, der er pålagt pligter efter arbejdsmiljøloven.
Det foreslås i
§ 5, stk. 1,
at en arbejdsgiver og de ansatte efter anmodning fra Arbejdstilsynet skal
give de oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af tilsyn efter § 4.
Bestemmelsen svarer til arbejdsmiljølovens § 76, stk. 1.
Der er ikke nogen udtømmende liste over oplysninger, som Arbejdstilsynet kan anmode om, men det
kan f.eks. være oplysninger om adressen på boligen, de indkvarterede ansattes kontaktoplysninger,
antallet af ansatte i boligen, længden for de ansattes ophold i boligen, og hvilke faciliteter, boligen
har m.v. Oplysningerne skal bruges til at afdække, om der eventuelt er behov for at gennemføre et
tilsyn i boligen, hvilket vil afhænge af en konkret vurdering. Kontaktoplysninger på de ansatte er
eksempelvis relevante i tilfælde af varsling om tilsyn i boligen.
Arbejdstilsynet skal ved anmodning om oplysninger efter stk. 1 iagttage forbuddet mod
selvinkriminering i retssikkerhedslovens § 10.
Efter arbejdsmiljølovens § 76, stk. 3, har Arbejdstilsynet uden retskendelse mod behørig legitimation
til enhver tid adgang til offentlige og private arbejdspladser, hvis det er påkrævet, for at
Arbejdstilsynet kan varetage dets hverv. Politiet yder om fornødent bistand hertil.
42
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
Med
§ 5, stk. 2,
foreslås en tilsvarende bestemmelse, hvorefter Arbejdstilsynet uden retskendelse mod
behørig legitimation til enhver tid har adgang til den bolig, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for
én eller flere ansatte, i det omfang, det er påkrævet, for at Arbejdstilsynet kan føre tilsyn efter § 4.
Politiet yder om fornødent bistand hertil.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Arbejdstilsynet uden retskendelse kan få adgang til
private boliger, der er stillet til rådighed for ansatte af deres arbejdsgiver, med henblik på at føre tilsyn
med, om boligen opfylder de foreslåede mindstekrav efter § 3.
Det forudsættes at være afgørende for Arbejdstilsynets effektive tilsyn med boligforholdene, at
Arbejdstilsynet kan få adgang til de boliger, som arbejdsgiver stiller til rådighed. Arbejdstilsynets
tilsyn med boligen vil både ske på baggrund af stikprøvekontrol eller hvis der i øvrigt er oplysninger,
der gør det nødvendigt for Arbejdstilsynet at tilse boligen, f.eks. på baggrund af indberetninger eller
klager. Det vurderes på den baggrund, at Arbejdstilsynet har behov for adgang uden retskendelse til
boliger, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for ansatte.
Ved husundersøgelser efter den foreslåede bestemmelse vil Arbejdstilsynet skulle iagttage reglerne i
retssikkerhedsloven. Dette indebærer bl.a., at i tilfælde hvor Arbejdstilsynet har begrundet mistanke
om, at der er begået en strafbar lovovertrædelse, skal Arbejdstilsynet iagttage retssikkerhedslovens
kapitel 3.
Det forudsættes, at Arbejdstilsynet i nogle tilfælde vil have behov for at fravige udgangspunktet i
retssikkerhedslovens § 5, stk. 2, hvorefter underretning skal ske skriftligt senest 14 dage, inden
husundersøgelsen gennemføres, da øjemedet med husundersøgelsens gennemførelse ellers ville
forspildes, jf. herved retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1. Det skal ses i lyset af, at formålet med
lovforslaget er at sikre, at der ikke sker en udnyttelse af sårbare arbejdstagere, der bliver indkvarteret
af en arbejdsgiver under utidssvarende og uacceptable forhold og at sikre, at myndighederne har
mulighed for at gribe ind over for arbejdsgivere, som indkvarterer ansatte under sådanne forhold.
Dette formål vil kunne forspildes, hvis Arbejdstilsynet forudgående skal varsle arbejdsgivere og de
indkvarterede ansatte om kontrolbesøget. Arbejdsgivere ville da kunne bringe indkvarteringen til
ophør og eventuelt flytte de indkvarterede ansatte til en anden lokation, inden Arbejdstilsynets
varslede besøg, hvormed arbejdsgiveren ville kunne undgå retsvirkninger (bl.a. påbud) som følge af
Arbejdstilsynets tilsyn med de ansattes boligforhold.
Endvidere vil det ofte være nødvendigt at gennemføre tilsynet med boligen i tidsmæssig nær
tilknytning til virksomhedstilsynet, såfremt Arbejdstilsynet ved virksomhedstilsynet får oplysninger,
der indikerer, at de ansatte er indkvarterede i en bolig, der ikke lever op til danske
minimumsstandarder.
43
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
Inden tilsynet med boligen gennemføres, forudsættes det, at Arbejdstilsynet vil aftale gennemførelse
af boligtilsynet med de ansatte, således at de ansatte kan være til stede ved gennemførelse af tilsyn i
boligen. Det kan f.eks. ske i forbindelse med, at Arbejdstilsynet skaffer nøgler til den eller de boliger,
der skal besigtiges.
I tilfælde af, at Arbejdstilsynet får oplysninger om boligforhold for indkvarterede ansatte gennem
indberetning og klager, kan det i nogle tilfælde være uklart, om der består et ansættelsesforhold, og
om arbejdsgiveren reelt har stillet bolig til rådighed. I de tilfælde vil Arbejdstilsynet have behov for
nærmere at afklare de faktiske omstændigheder, inden Arbejdstilsynet kan få adgang til boligen for
at føre tilsyn med boligforholdene. Dette kan ske gennem kontakt til arbejdsgiver eller de ansatte,
f.eks. ved at Arbejdstilsynet tager telefonisk eller fysisk kontakt til arbejdsgiveren og de ansatte og
får bekræftet, at der er et ansættelsesforhold, og at boligen er stillet til rådighed af arbejdsgiver,
forinden Arbejdstilsynet går ind i boligen.
Politiet yder om fornødent bistand til, at Arbejdstilsynet kan gennemføre sit tilsyn i den private bolig.
Dette forudsættes anvendt i sjældne tilfælde, hvor Arbejdstilsynet f.eks. nægtes adgang til boligen.
Politiets bistand vil skulle ske efter reglerne i lov om politiets virksomhed (herefter politiloven).
Politiets bistand til andre myndigheder er som politiets øvrige opgaver underlagt politiets prioritering
af ressourcerne. Politiet kan derfor i givet fald afslå en konkret anmodning om bistand til en anden
myndighed ud fra hensynet til at kunne varetage mere presserende opgaver, jf. politilovens § 2, stk.
1, nr. 6.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det følger af arbejdsmiljølovens § 76, stk. 5, at Arbejdstilsynets medarbejdere som led i tilsynets
udøvelse uden retskendelse kan kræve tilgængelig dokumentation udleveret, herunder foretage
fotografiske optagelser og lignende, og medtage prøver til nærmere analyse eller undersøgelse.
Arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, jf. § 23 og § 24, skal underrettes herom.
Med den foreslåede
§ 5, stk. 3,
kan Arbejdstilsynet som led i udøvelse af tilsyn efter § 4 uden
retskendelse kræve relevant dokumentation udleveret og foretage fotografiske optagelser.
Arbejdstilsynet skal oplyse arbejdsgiveren og de indkvarterede ansatte, hvilken dokumentation
Arbejdstilsynet har indsamlet.
Den foreslåede bestemmelse giver Arbejdstilsynet hjemmel til at få udleveret dokumentation under
tilsynsbesøg, der er nødvendig for, at Arbejdstilsynet kan efterse, at lovens krav overholdes.
Dokumentationen, som Arbejdstilsynet kan anmode om at få udleveret, skal være relevant i forhold
til boligforholdene. Der kan ikke opstilles en udtømmende liste over relevant dokumentation, da der
44
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
konkret kan være behov for at tilvejebringe forskellige oplysninger til f.eks. at afklare, om
arbejdsgiver konkret har stillet boligen til rådighed. Eksempelvis kan ansættelses- eller lejekontrakter
konkret være nødvendige for at afklare, om boligen er en del af ansættelsesforholdet, hvis
arbejdsgiver og de ansatte har afgivet modstridende oplysninger.
Med forslaget får Arbejdstilsynet hjemmel til at indsamle og foretage fotografiske optagelser til at
dokumentere, at konkrete forhold ved boligen ikke lever op til lovens regler. Arbejdstilsynet
forudsættes således kun at tage fotografiske optagelser af de forhold i boligen, som ikke er i
overensstemmelse med loven, så påbud er tilstrækkeligt dokumenteret.
I tilfælde af at der er begrundet mistanke om, at der er begået en strafbar lovovertrædelse, skal
Arbejdstilsynet iagttage retssikkerhedslovens kapitel 3.
Til § 6
Efter gældende ret har Arbejdstilsynet ikke hjemmel til at udstede påbud om overholdelse af
arbejdsgivers forpligtelser om krav til boligen.
Det foreslås i
§ 6
at overholder en arbejdsgiver ikke kravene til boligen i medfør af § 3 kan
Arbejdstilsynet påbyde arbejdsgiveren, at forholdene bringes i orden straks eller inden for en frist.
Der er tale om lignende påbudsform, som Arbejdstilsynet afgiver efter arbejdsmiljølovens § 77, stk.
1, hvorefter Arbejdstilsynet kan påbyde at bringe forhold i orden straks eller inden for en frist.
Med den foreslåede bestemmelse vil Arbejdstilsynet få mulighed for at påbyde arbejdsgiver at få
bragt boligforholdene for de ansatte, hvor arbejdsgiver har stillet en bolig til rådighed, i
overensstemmelse med kravene fastsat i medfør af den foreslåede § 2. Påbuddet vil skulle udstedes
til arbejdsgiver, der har ansvaret for at sikre overholdelse af kravene.
I påbuddet skal Arbejdstilsynet angive de konkrete forhold, som arbejdsgiver i medfør af loven har
pligt til at bringe i orden. Arbejdsgiveren har selv ansvaret for og metodefrihed til at rette op på
forholdet. I tilfælde af manglende toilet vil der f.eks. kunne opstilles en skurvogn med
toiletfaciliteter.
Arbejdstilsynet skal fastsætte en rimelig frist for efterkommelse af påbuddet. Fristen skal være
rimelig i forhold til de påbudte tiltag, og vurderes ud fra behovet hos de ansatte og tiltagets omfang,
samt indkvarteringens varighed. Hvis der er konstateret flere mangelfulde forhold, kan fristen for
efterkommelse være forskellig for de enkelte forhold.
45
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
Arbejdstilsynet kan påbyde, at et forhold bringes i orden straks, når formålet med afgørelsen vil
forspildes, eller når der er mulighed for, at påbuddet kan efterkommes med det samme eller inden for
kort tid. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis Arbejdstilsynet har konstateret, at lejligheden ikke er
tilstrækkeligt opvarmet, og det vil være muligt at opvarme boligen med elradiator. Mangler ved toilet-
faciliteter vil efter omstændighederne også skulle udbedres straks.
Til § 7
Efter arbejdsmiljølovens § 78 c, stk. 1, skal arbejdsgiveren give skriftlig tilbagemelding på
Arbejdstilsynets afgørelser, når Arbejdstilsynet anmoder om det. Efter § 78 c, stk. 2, skal
arbejdsgiveren sikre, at en arbejdsmiljørepræsentant, eller anden repræsentant for de ansatte, er
blevet gjort bekendt med indholdet af tilbagemeldingen.
Det foreslås med
§ 7, stk. 1,
at arbejdsgiveren skal give Arbejdstilsynet meddelelse om, hvorledes
påbud efter § 6 er efterkommet. Arbejdstilsynet fastsætter en rimelig frist for arbejdsgiverens
meddelelse.
Bestemmelsen svarer til arbejdsmiljølovens § 78 c, stk. 1.
Arbejdsgiveren skal i tilbagemeldingen fyldestgørende redegøre for, hvordan påbuddet er
efterkommet, således at Arbejdstilsynet kan vurdere, om tiltaget er tilstrækkeligt, eller om der er
behov for et opfølgende tilsynsbesøg eller udbedringer i boligen.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at arbejdsgiver har metodefrihed i forhold til at
efterkomme et påbud. Formålet med bestemmelsen er derimod at sikre, at Arbejdstilsynet vil have
mulighed for at vurdere, om tiltaget er tilstrækkeligt.
Det foreslås med
§ 7, stk. 2,
at ved meddelelse efter stk. 1 skal arbejdsgiveren sikre, at de
indkvarterede ansatte eller deres repræsentant inden fristens udløb er blevet gjort bekendt med
indholdet af arbejdsgiverens meddelelse.
Bestemmelsen svarer til arbejdsmiljølovens § 78 c, stk. 2.
Forslaget vil medføre, at arbejdsgiver har pligt til at underrette de ansatte om eventuelle ændringer i
boligen.
Til § 8
Efter arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2, må Arbejdstilsynet ikke over for arbejdsgiveren eller andre
oplyse, at Arbejdstilsynet har modtaget en klage. Arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2, omfatter klager til
46
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
Arbejdstilsynet over arbejdsmiljøforhold på virksomheder, og bestemmelsen vil derfor ikke finde
anvendelse i relation til klager over indkvarterede ansattes boligforhold omfattet af denne lov.
Det foreslås med
§ 8,
at Arbejdstilsynet ikke over for arbejdsgiveren eller andre må oplyse, at
Arbejdstilsynet har modtaget en klage eller indberetning om boligforhold.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at beskytte ansatte, som ønsker at indgive anonyme
klager eller indberetninger om boligforhold til Arbejdstilsynet. Dette er med til at sikre mod
eventuelle repressalier overfor indkvarterede ansatte, ligesom det er med til at sikre, at
Arbejdstilsynet får viden om boligforhold, som ikke lever op til lovens krav.
Naboer, fagforeninger eller f.eks. kommunen er også beskyttet mod at få videregivet klagen eller
indberetningen, hvormed bestemmelsen er med til at skabe et sikkert rum for indberetninger af
boligforhold, der strider mod loven.
Bestemmelsen omfatter oplysninger om indholdet af klagen eller indberetningen, oplysninger som
identificerer klageren eller indberetteren, oplysninger om at der er klaget eller indberettet, og
oplysninger om at et tilsynsbesøg foretages som følge af en klage eller indberetning.
I relation til tilsynsopgaver efter denne lov betyder bestemmelsen, at Arbejdstilsynets medarbejdere
ikke må oplyse, om et tilsynsbesøg foretages som følge af en klage eller indberetning, eller at
Arbejdstilsynet har modtaget en klage eller indberetning. En anmodning om sådanne oplysninger
behandles i givet fald efter reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven. Den foreslåede
bestemmelse svarer således til arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2.
Bestemmelsen udgør en særlig tavshedspligtsbestemmelse i offentlighedslovens forstand.
Ved Arbejdstilsynets behandling af anmodninger om partsaktindsigt efter forvaltningsloven
forudsættes det, at de af bestemmelsen omfattede oplysninger som det klare udgangspunkt vil kunne
undtages i medfør af forvaltningslovens § 15 b, nr. 5, hvorefter retten til partsaktindsigt kan
begrænses af hensyn til private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets
særlige karakter er påkrævet.
Til § 9
Arbejdsmiljølovens § 81 indeholder bestemmelser om klageadgang til Arbejdsmiljøklagenævnet over
afgørelser truffet af Arbejdstilsynet i henhold til arbejdsmiljøloven. Arbejdsmiljølovens § 81 finder
ikke anvendelse i relation til klager over indkvarterede ansattes boligforhold omfattet af denne lov.
47
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås i
§ 9, stk. 1,
at klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i henhold til denne lov
kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende.
Det er afgørelsens parter, der kan klage over afgørelsen. Sagens parter er i nærværende lovforslag
personer, herunder juridiske personer, med væsentlig og individuel interesse i sagens udfald. Dette
vil som udgangspunkt altid være arbejdsgiver, men kan også være de ansatte, som er indkvarteret i
boligen, som afgørelsen vedrører. Dette skyldes, at de indkvarterede ansatte rammes direkte af
afgørelsens retsvirkninger.
Klager over afgørelser vil skulle sendes til Arbejdstilsynet, som vil vurdere, om afgørelsen skal
fastholdes eller ophæves.
Det foreslås med
§ 9, stk. 2,
at klagen skal sendes til Arbejdstilsynet. Fastholder Arbejdstilsynet
afgørelsen, vil klagen skulle videresendes til behandling i Arbejdsmiljøklagenævnet.
Det forudsættes, at Arbejdstilsynet sammen med klagen sender en udtalelse indeholdende
Arbejdstilsynets bemærkninger til klagens indhold. Det foreslås i
§ 9, stk. 3,
at rettidig klage har
opsættende virkning, indtil Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse foreligger, eller nævnet bestemmer
andet. Klager over afgørelser om forhold efter § 6 som skal udbedres straks, har ikke opsættende
virkning.
Med den foreslåede bestemmelse videreføres klageadgangen, der følger af arbejdsmiljølovens § 81,
stk. 3, således at klager efter den foreslåede lov vil skulle behandles på samme måde som klager over
afgørelser truffet af Arbejdstilsynet i medfør af arbejdsmiljøloven.
Således vil klager over afgørelser med frist have opsættende virkning.
Endvidere vil klager over forhold vedrørende boligen, som skal udbedres straks, ikke have opsættende
virkning. Disse afgørelser skal efterkommes, selvom der klages over afgørelsen. Det betyder også, at
eventuelle foranstaltninger, der skal træffes for efterkommelse af afgørelsen, skal iværksættes straks.
Det foreslås med
§ 9, stk. 4,
at afgørelser truffet af Arbejdsmiljøklagenævnet ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed.
Klageren vil dog altid have mulighed for at indbringe Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse for
domstolene.
Til § 10
Der er i dag ikke regler om, at arbejdsgivere kan straffes med bøde, hvis de stiller bolig til rådighed
for ansatte, selvom boligen ikke overholder visse minimumskrav.
48
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
Den foreslåede
§ 10indeholder
hjemmel til at straffe arbejdsgivere, der overtrædelser den foreslåede
lovs krav til indkvarteringen, jf. § 3.
Det foreslås med
§ 10, stk. 1, nr. 1,
at med mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,
straffes arbejdsgivere med bøde, hvis de stiller bolig til rådighed for én eller flere ansatte, der ikke
opfylder lovens krav til indkvarteringen i henhold til § 3.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at arbejdsgivere kan straffes med bøde, hvis de stiller bolig
til rådighed for én eller flere ansatte, der ikke opfylder de krav til boligen, som følger af § 3.
Det er ikke en betingelse for straf efter den foreslåede bestemmelse, at arbejdsgiveren tidligere har
modtaget et påbud om de pågældende forhold.
Det forudsættes, at alene særligt grove overtrædelser af lovens krav til boligen vil føre til, at
arbejdsgivere kan straffes med bøde efter den foreslåede bestemmelse. Som eksempel kan nævnes en
situation, hvor boligen er åbenbart uegnet til beboelse, f.eks. hvis boligen mangler sanitære faciliteter,
såsom toilet og rindende vand.
Det bemærkes dog, at arbejdsgivere ikke har pligt til at føre løbende tilsyn med de ansattes
indkvartering. Arbejdsgivere kan således ikke straffes efter denne lov for opståede mangler ved
boligen, som arbejdsgiveren ikke er blevet gjort bekendt med af de indkvarterede ansatte, eller hvis
de opståede mangler alene skyldes de ansattes brug. Dette kan eksempelvis være, hvis bad eller toilet
i boligen er blevet ødelagt som følge af de indkvarteredes brug, herunder på grund af de indkvarterede
ansattes manglende rengøring.
Det foreslås med
§ 10, stk. 1, nr. 2,
at med mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,
straffes arbejdsgivere med bøde, hvis de undlader at efterkomme påbud efter § 6.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at arbejdsgivere kan straffes med bøde, hvis arbejdsgiveren
undlader at efterkomme et påbud fra Arbejdstilsynet om at forholdene bringes i orden straks eller
inden for en frist.
Det er således en forudsætning for at ifalde strafansvar efter den foreslåede bestemmelse, at
arbejdsgiveren ikke har efterkommet et påbud fra Arbejdstilsynet efter § 6.
Strafudmåling
Det forudsættes, at bødeniveauet ved strafudmåling af den foreslåede § 10, stk. 1, er 25.000 kr. Dette
uanset om en straffesag rejses med henvisning til den foreslåede lovs § 10, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2.
Den foreslåede
§ 10, stk. 2,
indeholder regler om skærpende omstændigheder ved straffens udmåling
efter stk. 1. Straffen kan således forhøjes, når der foreligger skærpende omstændigheder som
49
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
beskrevet i de foreslåede § 10, stk. 2, nr. 1-3. Det forudsættes, at straffen forhøjes med 10.000 kr. pr.
strafskærpende omstændighed.
Det foreslås med
§ 10, stk. 2, nr. 1,
at det ved straffens udmåling skal betragtes som en skærpende
omstændighed, at der er begået en særlig grov overtrædelse af § 10, stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse omfatter bl.a. tilfælde, hvor boligen, som arbejdsgiveren stiller til
rådighed for ansatte, er åbenbart uegnet til beboelse, f.eks. hvis boligen mangler sanitære faciliteter,
såsom toilet og rindende vand, boligen lider af flere væsentlige mangler, eller hvor manglerne har
medført sundheds- eller sikkerhedsmæssig fare for de indkvarterede. Dette kan eksempelvis være
tydelige tegn på skimmelsvamp i boligen, som kan konstateres umiddelbart ved tilsyn. Det må
endvidere anses som særlig grov overtrædelse, hvis arbejdsgiver har indkvarteret ansatte i bygninger,
som ikke er godkendte til beboelse eller overnatning, f.eks. hvis der er indkvarteret mere end to
personer pr. beboelsesrum, og boligen tydeligvis ikke er af en sådan størrelse, at der er et areal på 20
m
2
eller mere pr. person, og kommunen i øvrigt ikke har godkendt, at beboermaksimummet for
boligen konkret kan overstiges.
Det foreslås med
§ 10, stk. 2, nr. 2,
at det ved straffens udmåling skal betragtes som en skærpende
omstændighed, at den pågældende fysiske eller juridiske person inden for 4 år tidligere er straffet en
eller flere gange for grov overtrædelse af loven.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at straffen for overtrædelse kan forhøjes, hvis arbejdsgiver
tidligere er blevet straffet for grov overtrædelse af den foreslåede lov. Således forudsættes det, at
arbejdsgivere der gentagne gange har indkvarteret ansatte i boliger, der klart ikke lever op til lovens
krav, straffes hårdere end i førstegangstilfælde.
Det foreslås med
§ 10, stk. 2, nr. 3,
at ved straffens udmåling skal det betragtes som en skærpende
omstændighed, at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at straffen kan forhøjes, hvis overtrædelsen er begået
forsætligt eller groft uagtsomt. Eksempelvis vil en arbejdsgiver kunne tildeles en højere straf, hvis
vedkommende er vidende om, at boligen der er stillet til rådighed for den eller de ansatte lider af klare
og væsentlige mangler, f.eks. fordi arbejdsgiver er blevet gjort opmærksom på det af ansatte eller
andre, eller hvis arbejdsgiveren har fuld råderet over boligen. Det er f.eks. arbejdsgivere, der ejer
boligen, som stilles til rådighed for de ansatte, der har fuld råderet.
Bestemmelsen svarer desuden til arbejdsmiljølovens § 82, stk. 5, nr. 4.
Det foreslås med
§ 10, stk. 3,
at der for overtrædelse af § 3, kan pålægges arbejdsgiveren bødeansvar,
selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Det er en
50
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede
personer eller virksomheden som sådan. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Bestemmelsen svarer til arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, hvorefter arbejdsgivere i mindre personligt
ejede virksomheder kan pålægges bødeansvar for overtrædelser af arbejdsmiljøloven, selvom
overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom, hvis overtrædelsen kan
tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan.
Det foreslåede vil medføre, at arbejdsgivere i mindre personligt ejede virksomheder vil kunne straffes
for overtrædelse af lovens § 3, hvis overtrædelsen kan henføres til en person med tilknytning til
virksomheden eller virksomheden som sådan.
Det foreslåede vil altså medføre, at arbejdsgiveren kan straffes, selvom overtrædelsen ikke kan
tilregnes arbejdsgiveren personligt som forsætlig eller uagtsom. Der vil således ikke være krav om,
at arbejdsgiveren personligt skal have haft tilregnelse til overtrædelse af loven, for at vedkommende
kan ifalde strafansvar. Bestemmelsen har til formål at sikre, at alle arbejdsgivere – både når
arbejdsgiver er en fysisk og en juridisk person - ved overtrædelse af den foreslåede lov strafferetligt
stilles ens.
Det foreslås med
§ 10, stk. 4,
at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel. Bestemmelsen svarer til arbejdsmiljølovens § 86, og vil skulle
fortolkes i overensstemmelse hermed.
Det foreslåede vil medføre, at bl.a. interessentskaber, foreninger, fonde og aktieselskaber vil kunne
straffes for overtrædelser af loven, hvis de som arbejdsgiver har stillet bolig til rådighed for ansatte,
som ikke lever op til lovens mindstekrav. Endvidere omfatter bestemmelsen enkeltmandsejede
virksomheder, for så vidt disse under hensyn til deres størrelse og organisation kan sidestilles med de
selskaber, der er nævnt i straffelovens § 26, stk. 1. Disse er aktie-, anparts- og andelsselskaber,
interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder.
Det bemærkes, at fastsættelsen af straffen fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det
enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og at det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 11
Det foreslås med
§11,
at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025.
51
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
Lovens krav til boliger gælder også for de boliger, som allerede er stillet til rådighed for den ansatte
før den 1. juli 2025, men dog sådan at lovens krav til boligen først gælder og vil blive håndhævet fra
den 1. juli 2025.
Til § 12
Til nr. 1
Det følger af den gældende § 5 i lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v. (medhjælperloven), at
en lønmodtager, som skal have logi som en del af lønnen, skal have gode og tidssvarende
boligforhold. Arbejdsgiveren skal sørge for rent sengelinned og håndklæder.
Der er i dag ikke regler om tilsyn med boligforholdene efter reglerne i lov om vise arbejdsforhold i
landbruget m.v., når arbejdsgiver stiller bolig til rådighed for ansatte.
Det foreslås, at
§ 5
i lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af
20. august 2002, ophæves.
Formålet med ophævelsen er, at de mindstekrav for boligforhold, som fastsættes med denne lov,
tillige skal omfatte arbejdsgivere, som er omfattet af medhjælperloven. Arbejdsgivere, som er
omfattet af medhjælperloven, vil fremadrettet også blive forpligtet af lov om krav til boliger, som
arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte.
Til § 13
Til nr. 1
Efter den gældende § 5, stk. 1, nr. 8, i lov om udstationering af lønmodtagere m.v.
(udstationeringsloven), finder §§ 5 og 6 i lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v. anvendelse
under visse betingelser, når en virksomhed udstationerer en lønmodtager i Danmark, uanset hvilket
lands ret der i øvrigt regulerer ansættelsesforholdet.
Idet § 5 i lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v. ophæves, skal udstationeringsloven
konsekvensrettes.
Det foreslås således, at henvisningen i udstationeringslovens
§ 5, stk. 1, nr. 8,
ændres til kun at henvise
til § 6 i lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v.
Der er udelukkende tale om en konsekvensrettelse.
52
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 2
Efter den gældende § 5, stk. 1, i udstationeringsloven, henvises der til en række regler i anden
lovgivning, der finder anvendelse, når en virksomhed udstationerer en lønmodtager i Danmark, uanset
hvilket lands ret der i øvrigt regulerer ansættelsesforholdet.
Det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 9 i udstationeringslovens § 5, stk. 1, hvorefter lov om krav til
boliger, som arbejdsgivere stiller bolig til rådighed for ansatte også finder anvendelse, når en
virksomhed udstationerer en lønmodtager i Danmark, uanset hvilket lands ret der i øvrigt regulerer
ansættelsesforholdet.
Dermed skal udstationerende virksomheder, som stiller bolig til rådighed for udstationerede
lønmodtagere i forbindelse med levering af tjenesteydelser i Danmark, også opfylde de
minimumskrav til boligens indretning, som følger af denne lov.
Herved sikres, at der også kan stilles krav til og føres tilsyn, når en udstationerende virksomhed stiller
bolig til rådighed for udstationerede lønmodtagere i Danmark.
Til § 14
Til nr. 1 og 2
Den gældende arbejdsretslovens § 9, stk. 1, vedrører, hvilke sager der kan indbringes for
Arbejdsretten. I de efterfølgende stykker er det anført, hvem der kan rejse en sag ved Arbejdsretten.
De med dette lovforslag foreslåede tilføjelser af et nyt nummer i stk. 1 og et nyt stykke er udformet
på samme måde som andre af bestemmelserne i § 9.
Det foreslås at ændre arbejdsretsloven som konsekvens af, at det i § 14, nr. 3, foreslås at indføre et
nyt nr. 15 til listen i den gældende § 9, stk. 1. Der er alene tale om konsekvensændringer, så der kan
indsættes et nyt nr. 15 i § 9, stk. 1.
Til nr. 3
Den gældende § 9, stk. 1, i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, fastlægger Arbejdsrettens
saglige kompetence og indeholder en oplistning af, hvilke sager der henhører under Arbejdsretten.
Det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 15 i § 9, stk. 1, i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter,
hvorefter Arbejdsretten får kompetence i sager om, hvorvidt en arbejdsgiver er omfattet af eller har
tiltrådt en kollektiv overenskomst, der indeholder bestemmelser om boligforhold, og som er indgået
53
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark og gælder på hele det danske område, jf.
§ 2, i lov om krav til boliger, som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Arbejdsretten tillægges kompetence til at afgøre, om en
kollektiv overenskomst er landsdækkende og indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter
i Danmark, jf. § 2, i den foreslåede lov om krav til boliger, som arbejdsgivere stiller til rådighed for
ansatte. Det fastslås dermed, at Arbejdsretten kan tage stilling til spørgsmålet, såfremt der skulle opstå
uenighed.
Til nr. 4
Den gældende § 9 i lov om Arbejdsretten og de faglige voldgiftsretter indeholder regler om, hvilke
parter der er berettigede til at indbringe sager for Arbejdsretten.
Det foreslås, at der i § 9 i lov om Arbejdsretten og de faglige voldgiftsretter tilføjes et nyt
stk. 11,
som
fastsætter, at sager efter § 9, stk. 1, nr. 15, kan indbringes for Arbejdsretten af en lønmodtager, dennes
lønmodtagerorganisation eller arbejdsgiver eller en lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation, der
har en konkret og aktuel interesse i den pågældende sag, jf. dog § 13, stk. 1.
Det foreslåede vil indebære, at de oplistede parter bliver berettigede til at indbringe en sag for
Arbejdsretten i sager om, hvorvidt en arbejdsgiver er omfattet af eller har tiltrådt en kollektiv
overenskomst, der indeholder bestemmelser om boligforhold, og som er indgået af de mest
repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark og gælder på hele det danske område, jf. § 2 i den
foreslåede lov om krav til boliger, som arbejdsgivere stiller bolig til rådighed for ansatte.
Til § 15
Det foreslås med
§ 15,
at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
Det bemærkes i denne forbindelse, at de områder, der reguleres med dette lovforslag, er overtaget.
54
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
2881733_0055.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 14
I lov om visse arbejdsforhold i
landbruget m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 712 af 20.
august 2002, foretages følgende
ændring:
§ 5.
En lønmodtager, som skal have
1.
§ 5
ophæves.
logi som en del af lønnen, skal have
gode og tidssvarende boligforhold.
Arbejdsgiveren skal sørge for rent
sengelinned og håndklæder.
§ 15
I lov om udstationering af
lønmodtagere m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 38 af 2.
januar 2024, foretages følgende
ændringer:
§ 5.
Når en virksomhed
udstationerer en lønmodtager i
Danmark, finder følgende regler
anvendelse, uanset hvilket lands ret
der
i
øvrigt
regulerer
ansættelsesforholdet:
1-7) ---
1.
I
§ 5, stk. 1, nr. 8,
ændres »§§ 5
8) §§ 5 og 6 i lov om visse
og 6« til: »§ 6«.
arbejdsforhold i landbruget m.v.,
for så vidt den pågældende
55
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
2881733_0056.png
lønmodtager
opfylder
betingelserne i § 1 i lov om visse
arbejdsforhold i landbruget m.v.
§ 5.
Når en virksomhed
udstationerer en lønmodtager i
Danmark, finder følgende regler
anvendelse, uanset hvilket lands ret
der
i
øvrigt
regulerer
ansættelsesforholdet:
1-8) ---
2.
I
§ 5, stk. 1,
indsættes som
nr. 9:
»9) Lov om krav til boliger, som
arbejdsgivere stiller bolig til
rådighed for ansatte.«
§ 16
I lov om Arbejdsretten og faglige
voldgiftsretter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1003 af 24.
august 2017, som ændret ved § 50
i lov nr. 60 af 30. januar 2018, § 3
i lov nr. 870 af 14. juni 2020, § 6 i
lov nr. 214 af 6. marts 2022, § 19 i
lov nr. 501 af 16. maj 2023 og § 2
i lov nr. 89 af 30. januar 2024
foretages følgende ændringer:
§ 9.
For Arbejdsretten indbringes
sager om
1-12) ---
13) hvorvidt de i § 1, stk. 5, i lov
om ansættelsesbeviser og visse
arbejdsvilkår anførte betingelser er
opfyldt, jf. lovens § 12, stk. 3, og
1.
I
§ 9, stk. 1, nr. 13,
udgår ”og”.
§ 9.
For Arbejdsretten indbringes
sager om
1-13) ---
56
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Udkast til lov om krav til boliger som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren
2881733_0057.png
14) hvorvidt en overenskomst
opfylder de betingelser, der
fremgår af § 4 a, stk. 1-5, i lov om
gennemførelse
af
dele
af
arbejdstidsdirektivet, idet tvister
om, hvorvidt betingelserne i § 4 a,
stk. 2-5, er opfyldt, dog kan være
genstand for fagretlig behandling
og eventuelt faglig voldgift, hvis
dette er aftalt mellem de
pågældende overenskomstparter.
§ 9.
For Arbejdsretten indbringes
sager om
1-14) ---
2.
I § 9, stk. 1, nr. 14, ændres »hvis
dette er aftalt mellem de
pågældende overenskomstparter.«
til »hvis dette er aftalt mellem de
pågældende overenskomstparter,
og«
3.
I
§ 9, stk. 1,
indsættes som
nr. 15:
»12) hvorvidt en arbejdsgiver er
omfattet af eller har tiltrådt en
kollektiv
overenskomst,
der
indeholder
bestemmelser
om
boligforhold, og som er indgået af
de
mest
repræsentative
arbejdsmarkedsparter i Danmark
og gælder på hele det danske
område, jf. § 2, i lov om krav til
boliger, som arbejdsgiver stiller
bolig til rådighed for ansatte.«
Stk. 2-8.
---
4.
I
§ 9
indsættes som
stk. 9:
»Stk.
9.
Sager efter stk. 1, nr. 15,
kan indbringes for Arbejdsretten af
en
lønmodtager,
dennes
lønmodtagerorganisation
eller
arbejdsgiver eller en lønmodtager-
eller arbejdsgiverorganisation, der
har en konkret og aktuel interesse i
den pågældende sag, jf. dog § 13,
stk. 1.«
57