BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Udkast til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 188
Offentligt

Høringsversion af 10/6-2024

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlæn-

dingeloven

(Krav om fremvisning af legitimation og flere oplysningskrav i Registret

for Udenlandske Tjenesteydere (RUT))

§1

I lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 38

af 2. januar 2024, foretages følgende ændringer:

§ 7 a

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

En udenlandsk virksomhed, der er anmeldelsespligtig efter stk.

1, og som beskæftiger tredjelandsstatsborgere i den forbindelse, skal desu-

den uploade kopi af tjenesteydelsesaftalen samt ansættelseskontrakter og ar-

bejdstilladelser for de pågældende personer.«

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.

§ 7 a, stk. 3, 4

der bliver stk. 4, 5 og 6, ændres »stk. 1, 2 og regler

fastsat i medfør af stk. 6« til: »stk. 1-3 og regler fastsat i medfør af stk. 7«,

og i

§ 7 a, stk. 7,

der bliver stk. 8, ændres »stk. 1 og 2 og regler fastsat i

medfør af stk. 6« til: »stk. 1-3 og regler fastsat i medfør af stk. 7«.

§ 7 d, stk. 1,

ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

§ 7 e, stk. 2,

ændres »§ 7 a, stk. 1, 2 og regler fastsat i medfør af § 7 a,

stk. 6« til: »§ 7 a, stk. 1-3 og regler fastsat i medfør af § 7 a, stk. 7«.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Udkast til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

§ 7 e, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Tjenesteyderen skal sørge for, at enhver, der beskæftiges af virksomhe-

den, kan fremvise gyldig legitimation til Arbejdstilsynet.«

§ 7 e, stk. 3,

ændres »oplyse eget navn og« til: »fremvise gyldig legiti-

mation og oplyse« og »stk. 1 og 2« ændres til: »stk. 1-3«.

§ 7 f

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Kan tjenesteyderen eller dennes ansatte ikke fremvise gyldig le-

gitimation, jf. § 7 e, stk. 2 og 3, kan Arbejdstilsynet påbyde virksomheden,

at forholdet bringes i orden inden en frist.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

§ 7 f, stk. 3

der bliver stk. 4 og 5, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«, i

7 f, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2« og i

§ 7 f, stk.

der bliver stk. 6, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

§ 7 f, stk. 3,

der bliver stk. 4, indsættes som

2. pkt.:

»Arbejdstilsynet kan tillige videregive oplysninger om virksomheder,

der er givet et påbud efter stk. 2, til andre offentlige myndigheder.«

10.

§ 10 a, stk. 1, nr. 1,

ændres »§ 7 a, stk. 1 eller 2« til: »§ 7 a, stk. 1-3«.

11.

§ 10 a, stk. 1,

indsættes som

nr. 4:

»4) Undlader at efterkomme påbud om legitimation i henhold til § 7 f, stk.

2.«

§2

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10. august 2023, som

ændret senest ved § 3 i lov nr. 414 af 23. april 2024, foretages følgende

ændring:

§ 44 a, stk. 19,

indsættes som

4. pkt.:

»Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan i forbindelse

med gennemførelse af kontrollen anmode personer, der ved kontrollen vur-

deres at udføre arbejde i virksomheden, om at fremvise gyldig legitimation.«

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Udkast til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af

§ 1, nr. 1-4 og 10.

§4

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for

Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og

de grønlandske forhold tilsiger.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Udkast til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Flere oplysninger i RUT ved udstationering af tredjelandsstatsborgere

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Forslag om fremvisning af gyldig legitimation efter anmodning fra Sty-

relsen for International Rekruttering og Integration i forbindelse med styrel-

sens kontrolbesøg

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Udgående udlændingekontrol (kontrol på udlændingeområdet)

2.2.1.2. Udlændinges oplysningspligt m.v.

2.2.1.3. Tvangsindgreb (retssikkerhedsloven)

2.2.1.4. Pligten til at medføre opholdskort m.m.

2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Fremvisning af legitimation til Arbejdstilsynet

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget udmønter dele af den politiske aftale fra den 23. maj 2024, som

regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har indgået med

Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale

Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet, om en styrket indsats mod social

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Udkast til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

dumping. Aftalens formål er at være med til at sikre, at et sikkert og sundt

arbejdsmiljø og fair konkurrence skal være grundvilkår på det danske ar-

bejdsmarked. Et arbejdsmarked med ordnede forhold, som kommer alle til

gavn – både lønmodtagerne, arbejdsgiverne og samfundet som helhed.

Partierne bag aftalen noterer sig, at det i dag er hver ottende beskæftigede

lønmodtager i Danmark, der er udenlandsk. Partierne bag aftalen vil med

aftalen være med til at sikre, at arbejdet ikke foregår illegalt, og at der ikke

foregår social dumping. I Danmark skal mennesker ikke arbejde under uac-

ceptable forhold, som står i skarp kontrast til de forhold, der følger af den

danske model.

Med aftalen styrkes indsatsen mod social dumping, bl.a. med en styrket ind-

sats mod illegal arbejdskraft. Baggrunden er, at de internationale arbejdsta-

gere, som har de dårligste vilkår og arbejdsforhold, desuden ofte opholder

sig illegalt i Danmark. Der er således behov for at styrke det retlige værn

mod anvendelsen af illegal arbejdskraft og forhindre, at mennesker – uden

fornøden arbejdstilladelse eller i strid med en arbejdstilladelse – arbejder til

lavere lønninger og under uacceptable forhold.

Arbejdstilsynet og Styrelsen for International Rekruttering og Integration

har indsatser mod det illegale arbejdsmarked, der med dette lovforslag vil

styrkes.

Med lovforslaget foreslås det, at Styrelsen for International Rekruttering og

Integration i forbindelse med egne kontrolbesøg skal kunne anmode om

fremvisning af legitimation med henblik på at kontrollere, at udlændinge

ikke arbejder uden arbejdstilladelse eller i strid med en arbejdstilladelse. Der

henvises til afsnit 2.2.

Med lovforslaget foreslås det endvidere, at udenlandske tjenesteydere skal

sørge for, at enhver, der beskæftiges af virksomheden, kan fremvise gyldig

legitimation til Arbejdstilsynet, således at enhver, der udfører arbejde i Dan-

mark, efter anmodning fra Arbejdstilsynet skal fremvise gyldig legitimation.

Såfremt tjenesteyderen eller de ansatte ikke kan fremvise gyldig legitima-

tion, kan Arbejdstilsynet påbyde virksomheden, at forholdet bringes i orden

inden en frist. Manglende efterkommelse af påbuddet kan straffes med bøde.

Som et led i at styrke indsatsen mod brugen af illegal arbejdskraft er aftale-

partierne endvidere enige om at give mulighed for flere oplysningskrav i

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Udkast til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

RUT-registret. Med lovforslaget foreslås det således, at udenlandske tjene-

steydere skal uploade kopi af tjenesteydelsesaftalen samt ansættelseskon-

trakter og arbejdstilladelser ved anmeldelse i RUT, når der udstationeres

tredjelandsstatsborgere.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Flere oplysninger i RUT ved udstationering af tredjelandsstatsbor-

gere

2.1.1. Gældende ret

Udenlandske tjenesteydere, der midlertidigt leverer tjenesteydelser i Dan-

mark, er omfattet af anmeldelsespligten til RUT, jf. udstationeringslovens

§§7 a-f. Anmeldelsespligten gælder både virksomheder med ansatte og selv-

stændigt erhvervsdrivende uden ansatte i visse risikobrancher.

RUT har til formål at understøtte myndighedernes, herunder Arbejdstilsy-

nets, politiets og skattemyndighedernes arbejde med at håndhæve de regler,

der gælder for udenlandske tjenesteydere og lønmodtagere, som udfører ar-

bejde i Danmark. Registret er desuden et centralt redskab i arbejdsmarkedets

parters arbejde med at sikre løn- og arbejdsvilkår via kollektive overens-

komster for udenlandske lønmodtagere, som arbejder i Danmark.

Oplysningerne anvendes også til at udarbejde statistikker i forbindelse med

overvågning af arbejdsmarkedet, ligesom ATP anvender oplysningerne i

forbindelse med administrationen af Arbejdsmarkedets Fond for Udstatio-

nerede (AFU).

Erhvervsstyrelsen administrerer RUT og står dermed for vedligeholdelsen

og den tekniske udvikling af registret.

Anmeldelsen til RUT skal ske senest samtidig med, at arbejdet igangsættes

i Danmark. For hver tjenesteydelse skal der anmeldes en række oplysninger,

herunder:

1) Virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger.

2) Dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen.

3) Sted for levering af tjenesteydelsen.

4) Virksomhedens branchekode og oplysninger om eventuel momsregistre-

ring i hjemlandet.

5) Oplysninger om lønmodtageren, herunder om socialsikringsforhold i

hjemlandet.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Udkast til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

6) Oplysninger om dansk hvervgiver i forbindelse med tjenesteydelsen, hvis

hvervgiveren ikke er en privatperson.

Anmeldelsespligten til RUT for virksomheder med ansatte gælder som ud-

gangspunkt ved levering af tjenesteydelser inden for alle brancher, men der

er dog visse undtagelser fra anmeldelsespligten, f.eks. for visse kortvarige

udstationeringer, jf. udstationeringslovens § 7 b, stk. 1, og bekendtgørelse

nr. 1517 af 16. december 2010 om undtagelser fra anmeldelsespligten til

Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) (Kortvarige udstationerin-

ger).

Manglende anmeldelse, anmeldelse af urigtige eller mangelfulde oplysnin-

ger eller anmeldelse, der ikke foretages rettidigt, kan straffes med bøde, jf.

udstationeringslovens § 10 a, stk. 1, nr. 1.

Det er forudsat i forarbejderne til udstationeringslovens § 10 a, at bødeni-

veauet for udenlandske virksomheders manglende overholdelse af anmel-

delsespligten til RUT er 10.000 kr. i normaltilfælde. Straffen fordobles til

20.000 kr. ved overtrædelser af grovere karakter, hvilket bl.a. omfatter gen-

tagelsestilfælde, hvor en virksomhed, der tidligere er dømt for manglende

RUT-anmeldelse, vender tilbage til Danmark eller skifter arbejdssted i Dan-

mark uden at forlade landet og igen undlader at anmelde sig i RUT.

Arbejdstilsynet har siden 1. juni 2010 haft opgaven med at føre tilsyn med

overholdelsen af anmeldelsespligten til RUT, herunder ved brug af bl.a. ad-

ministrative bødeforelæg.

Den fri bevægelighed for personer er traktatfæstet i TEUF artikel 21. TEUF

artikel 21 giver med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i

traktaten og i gennemførelsesbestemmelserne hertil, alle unionsborgere en

primær og individuel ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstater-

nes område.

Tredjelandsstatsborgere har ikke en selvstændig ret til fri bevægelighed. De

kan dog i visse tilfælde aflede en ret til at tage ophold og arbejde i EU-

medlemsstaterne. Denne accessoriske ret kan bl.a. afledes af en fysisk eller

juridisk person, som er omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed og ret-

ten til fri udveksling af tjenesteydelser. Retten til fri udveksling af tjeneste-

ydelser er traktatfæstet i TEUF artikel 56 og suppleres af EU-Domstolens

praksis på området.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Udkast til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Tredjelandsstatsborgeres adgang til ophold og arbejde i EU er reguleret dels

i medlemsstaternes nationale ret, dels i EU’s regler om bl.a. indvandring,

hvor der er vedtaget en række direktiver af såvel specifik som mere generel

karakter, der regulerer adgang til lovligt ophold og arbejde i EU for tredje-

landsstatsborgere. På grund af retsforbeholdet deltager Danmark ikke i ved-

tagelsen af EU’s regler om den fælles indvandringspolitik, og disse regler

er ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark.

Det er en konsekvens af reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, at en

tjenesteyder, der er etableret i en medlemsstat, har ret til at udstationere sine

ansatte i forbindelse med, at tjenesteyderen skal levere en tjenesteydelse i

en anden medlemsstat, herunder Danmark, uden at der i den forbindelse kan

stilles krav om arbejdstilladelse. Adgangen for en tjenesteyder til at udstati-

onere sine ansatte i forbindelse med levering af en tjenesteydelse gælder

uanset de ansattes nationalitet.

En tredjelandsstatsborger kan således aflede en ret til ophold og arbejde un-

der udførelsen af en konkret opgave. Retten afledes af den ret, som tredje-

landsstatsborgerens arbejdsgiver har til at levere tjenesteydelser i en anden

medlemsstat. Denne afledte ret til ophold og arbejde er dermed begrænset

til leveringen af en tjenesteydelse i tilfælde, hvor den fri udveksling af tje-

nesteydelser udøves af en virksomhed etableret i EU.

Der gælder en række betingelser for den afledte ret til ophold og arbejde.

Det kræves bl.a., at den ansatte tredjelandsstatsborger er reelt udstationeret,

dvs. at den pågældende er fast beskæftiget i en virksomhed, som er etableret

i én medlemsstat og leverer tjenesteydelser i en anden medlemsstat. Det

kræves også, at den pågældende – før udstationeringen – lovligt har opholdt

sig i virksomhedens etableringsland og har ret til at arbejde dér, og at den

pågældende opfylder reglerne om indrejse i det land, hvortil den pågældende

udstationeres. I Danmark skal den ansatte således opfylde udlændingelo-

vens regler om indrejse, dvs. være visumfri, være meddelt visum til eller

have opholdstilladelse i Danmark eller have en gyldig opholdstilladelse i et

andet Schengenland og have mulighed for at vende tilbage til hjemlandet

eller virksomhedens etableringsland efter udførelsen af arbejdet.

Hjemlen til tredjelandsstatsborgeres lovlige ophold i Danmark i forbindelse

med, at de udfører opgaver som led i den fri udveksling af tjenesteydelser

som netop beskrevet, findes i udlændingeloven og EU-opholdsbekendtgø-

relsen, jf. herved navnlig EU-opholdsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, der for-

melt fastslår den traktatfæstede ret i dansk ret.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Udkast til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Såfremt en tredjelandsstatsborger, som har påberåbt sig lovligt ophold på

baggrund af EU-reglerne om den fri udveksling af tjenesteydelser, viser sig

ikke at være omfattet af disse regler og ikke i øvrigt har ret til ophold og

arbejde efter udlændingelovens regler, kan Udlændingestyrelsen på bag-

grund af reglerne beskrevet nedenfor træffe afgørelse om administrativ ud-

visning af Danmark. Hvis politiet i forbindelse med en kontrol i en konkret

sag således finder, at der er tvivl om lovligheden af en tredjelandsstatsbor-

gers ophold og arbejde på baggrund af EU-reglerne, kan politiet forelægge

sagen for Udlændingestyrelsen. Hvis udlændingen ikke er omfattet af EU-

reglerne, kan Udlændingestyrelsen træffe afgørelse om eventuel udvisning

i sagen.

Efter udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1, kan en udlænding, der ikke har

haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, udvi-

ses, hvis der efter det, som er oplyst om udlændingens forhold er grund til

at antage, at udlændingen vil tage ophold eller arbejde her i landet uden for-

nøden tilladelse.

Ved afgørelsen om udvisning skal der tages hensyn til, om udvisningen må

antages at virke særlig belastende for den pågældende, jf. udlændingelovens

§ 26, stk. 1. Der skal endvidere tages hensyn til, om de omstændigheder,

som kan begrunde udvisning, er en følge af, at udlændingen har været udsat

for menneskehandel, og om dette forhold taler imod udvisning, jf. udlæn-

dingelovens § 26 a.

Efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 1, medfører en udvisning for at ar-

bejde uden fornøden tilladelse, at udlændingen får et indrejseforbud til Dan-

mark i 2 år, jf. dog udlændingelovens § 32, stk. 5.

Der kan endvidere ske udvisning af en udlænding, der opholder sig i Dan-

mark uden fornøden tilladelse, jf. udlændingelovens § 25 b.

En udvisning for ulovligt ophold medfører, at udlændingen, såfremt der er

tale om en tredjelandsstatsborger, får et indrejseforbud til Danmark i 2 år,

jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 1. Endvidere indberettes den pågæl-

dende som uønsket i SIS II (Schengeninformationssystemet), jf. udlændin-

gelovens § 58 g, stk. 1, nr. 8.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Udkast til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Afgørelser om administrativ udvisning efter udlændingelovens §§ 25 a og

25 b, træffes af Udlændingestyrelsen med klageadgang til Udlændingenæv-

net.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Regeringen arbejder for, at arbejde i Danmark foregår på danske løn- og

arbejdsvilkår og inden for de regler, der gælder for EU’s indre marked, her-

under rammerne for den fri bevægelighed for tjenesteydelser. Den frie be-

vægelighed skal også være fair bevægelighed. Som det er beskrevet i afsnit

2.1.1. kan tredjelandsstatsborgere aflede en ret til ophold og arbejde i Dan-

mark, når den pågældende reelt er udstationeret i forbindelse med levering

af en tjenesteydelse. Der ses imidlertid eksempler på omgåelse af udstatio-

neringsreglerne, hvor personer rekrutteres fra tredjelande til et EU-land

alene med henblik på via reglerne om fri bevægelighed at arbejde i et andet

EU-land, f.eks. Danmark.

Aftale om en styrket indsats mod social dumping indeholder bl.a. et initiativ

om, at der skal indføres krav om flere oplysninger i RUT med henblik på at

styrke myndighedernes indsats mod illegal arbejdskraft.

RUT indeholder som beskrevet i afsnit 2.1.1. en række oplysninger om de

personer, der beskæftiges i Danmark som led i levering af tjenesteydelser.

Det er imidlertid Beskæftigelsesministeriets vurdering, at registret med for-

del kan suppleres med yderligere oplysninger ved udstationering af tredje-

landsstatsborgere med henblik på myndighedernes kontrol af, om disse ud-

stationeringer sker inden for reglerne herom.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres et nyt krav om upload i RUT af tjenesteydelse-

saftalen, ansættelseskontrakter og arbejdstilladelser ved udstationering af

tredjelandsstatsborgere. Et sådant krav vil understøtte myndighedernes

håndhævelse af reglerne om lovligt ophold i Danmark for udstationerede

tredjelandsstatsborgere.

Tjenesteydelsesaftalen vil kunne bidrage til myndighedernes vurdering af,

om der er tale om en reel udstationering fra et andet EU-land til Danmark i

forbindelse med levering af en tjenesteydelse. Er der tale om en reel udsta-

tionering, kan den udstationerede tredjelandsstatsborger være omfattet af

EU-reglerne og dermed undtaget fra kravet om dansk arbejdstilladelse. Er

der derimod ikke tale om en reel udstationering, kan Udlændingestyrelsen

som beskrevet i afsnit 2.1.1. træffe afgørelse om udvisning.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Udkast til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Ansættelseskontrakten og arbejdstilladelsen vil kunne bidrage til at belyse,

hvem der er arbejdsgiver for den pågældende tredjelandsstatsborger, og om

den pågældende har den fornødne arbejdstilladelse i det land, som han eller

hun udstationeres fra. Tilsvarende vil et upload af ansættelseskontrakten

kunne understøtte Arbejdstilsynet, i de tilfælde hvor der på tilsynet er pro-

blemer med at få afklaret den ansvarlige arbejdsgiver efter arbejdsmiljølo-

ven.

Det bemærkes, at det forhold, at de relevante dokumenter er uploadet i RUT,

ikke er ensbetydende med at der foreligger et reelt ansættelsesforhold, og

der skal således altid foretages en konkret og individuel vurdering af sagen.

Ved møde med tredjelandsstatsborgere ansat i en udenlandsk virksomhed,

der ikke har uploadet tjenesteydelsesaftale, arbejdstilladelse og ansættelses-

kontrakt i overensstemmelse med reglerne, underretter Arbejdstilsynet po-

litiet. Arbejdstilsynet konstaterer alene, om der er sket upload; ægtheden af

dokumenterne efterprøves ikke i den sammenhæng.

Det foreslås, at oplysningskravet håndhæves i forbindelse med Arbejdstil-

synets almindelige tilsyn med manglende/mangelfuld registrering i RUT, jf.

udstationeringslovens § 7 e-f og § 10 a, stk. 1, nr. 1. Arbejdstilsynet vil så-

ledes kunne udstede påbud om upload af tjenesteydelsesaftalen, ansættel-

seskontrakter og arbejdstilladelser i RUT ved udstationering af tredjelands-

statsborgere. Efterkommes påbuddet ikke, vil Arbejdstilsynet underrette po-

litiet herom.

Det bemærkes, at det i øvrigt tilkommer domstolene ud fra en samlet vurde-

ring af sagens omstændigheder at fastsætte bøden i den enkelte sag, og det

angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis

der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændig-

heder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo-

vens kapitel 10.

2.2. Forslag om fremvisning af gyldig legitimation efter anmodning fra

Styrelsen for International Rekruttering og Integration i forbindelse

med styrelsens kontrolbesøg

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Udgående udlændingekontrol (kontrol på udlændingeom-

rådet)

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Udkast til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Det indgår som del af Styrelsen for International Rekruttering og Integrati-

ons almindelige myndighedsudøvelse, at styrelsen skal føre kontrol med, at

betingelserne for de opholds- og arbejdstilladelser, som styrelsen udsteder,

overholdes. Dette indebærer bl.a., at styrelsen fører kontrol med, at udlæn-

dinge ikke opholder sig og/eller arbejder ulovligt her i landet.

Hovedparten af Styrelsen for International Rekruttering og Integrations kon-

trolindsats gennemføres på baggrund af registersamkøring, hvor oplysnin-

ger fra styrelsens sagsbehandlingssystem samkøres med oplysninger fra

bl.a. Det Centrale Personregister, Bygnings- og Boligregistret og indkomst-

registret, jf. udlændingelovens § 44 a, stk. 10.

Herudover deltager Styrelsen for International Rekruttering og Integration

bl.a. i udgående kontrol ved virksomhedsbesøg i samarbejde med Arbejds-

tilsynet, Skattestyrelsen og politiet, primært i regi af den fælles myndigheds-

indsats for ordnede forhold (social dumping). Styrelsen for International Re-

kruttering og Integration bistår politiet med kontrol af, om en antruffen ud-

lænding har lovligt ophold i Danmark og ret til at arbejde, og styrelsen vej-

leder om de rettigheder, som er knyttet til udlændingens opholdsgrundlag.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration deltager ved denne

type kontrolbesøg kun i aktioner, hvor politiet deltager.

Ved lov nr. 2195 af 29. december 2020 om ændring af udlændingeloven

(Formodningsafslag på erhvervsområdet og praktikantområdet, adgang for

Styrelsen for International Rekruttering og Integration til at foretage selv-

stændige udgående kontrolaktioner, pålæg til virksomheder om at føre log-

bog, styrket kontrol via faste kontrolattachéer og adgang for Styrelsen for

International Rekruttering og Integration til i kontroløjemed at indhente op-

lysninger fra SafeSeaNet), som trådte i kraft den 1. januar 2021, fik Styrel-

sen for International Rekruttering og Integration i udlændingelovens § 44 a,

stk. 19, hjemmel til på eget initiativ at foretage kontrolbesøg hos virksom-

heder. Bestemmelsen i udlændingelovens § 44 a, stk. 19, blev indført med

henblik på at styrke Styrelsen for International Rekruttering og Integrations

muligheder for at opdage misbrug med udstedte opholds- og arbejdstilladel-

ser, idet eventuelle uoverensstemmelser mellem de oplysninger, som udlæn-

dingen og/eller virksomheden har indberettet til styrelsen, og de faktiske

forhold ved kontrolbesøgene herved kan afdækkes.

Det følger af udlændingelovens § 44 a, stk. 19, 1. pkt., at Styrelsen for In-

ternational Rekruttering og Integration, hvis det skønnes nødvendigt, til en-

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Udkast til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

hver tid mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til virksom-

heder, der har en udlænding ansat med en opholds- og arbejdstilladelse ud-

stedt af styrelsen, med henblik på at kontrollere de oplysninger om udlæn-

dingens løn- og arbejdsforhold, som er nødvendige til bedømmelse af, om

betingelserne for opholds- og arbejdstilladelsen overholdes.

Af udlændingelovens § 44 a, stk. 19, 2. og 3 pkt., følger det, at adgangen til

kontrol omfatter en virksomheds lokaler m.v. og arbejdssteder uden for virk-

somhedens lokaler, og at kontrol dog ikke kan gennemføres på en ejendom,

der tjener til tredjemands privatbolig eller fritidsbolig.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations adgang til kontrol

gælder den ejendom og de lokaler, hvori virksomheden drives, dvs. den er-

hvervsdrivendes forretnings-, fabriks-, kontor- og lagerlokaler samt arbejds-

steder uden for virksomhedens lokaler. Det kan f.eks. være de steder, hvor

et rengøringsfirma udfører rengøringsarbejde. Styrelsen for International

Rekruttering og Integration har adgang til at foretage kontrol på de lokalite-

ter, hvor den ansatte (udlændingen) fysisk udfører arbejde (arbejdsstedet)

for ved selvsyn at konstatere, om der er overensstemmelse mellem de op-

lysninger, som styrelsen har fået fra den ansatte, og den faktiske virkelighed

ude på arbejdsstedet. Kontroladgangen omfatter tillige arbejdssteder, der er

beliggende som en del af en privat bolig, hvis det er arbejdstagernes faste

arbejdssted. Det kan f.eks. være, hvis en cateringvirksomhed drives fra et

køkken, der er beliggende i et privat hjem, når arbejdstageren har sit faste

arbejdssted der. Det kan også være en frisørsalon eller en butik, der er ind-

rettet i lokaler, der er en del af et privat hjem. Kontroladgangen omfatter

dog ikke arbejdssteder, der er beliggende i ejendomme, der tjener til privat-

bolig eller fritidsbolig for en anden end udlændingen eller arbejdsgiveren

(tredjemand).

Det fremgår af udlændingelovens § 44 a, stk. 21, at politiet om fornødent

yder Styrelsen for International Rekruttering og Integration bistand til gen-

nemførelse af kontrollen efter stk. 19.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan gennemføre ud-

gående kontrol efter udlændingelovens § 44 a, stk. 19, når styrelsen konkret

vurderer, at det er nødvendigt. Det kan f.eks. være kontrol af udlændinge

med opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse (f.eks. efter positivli-

sten, positivlisten for faglærte eller beløbsordningen). Kontroladgangen om-

fatter bl.a. tilfælde, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integra-

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Udkast til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

tion i forbindelse med en udgående kontrolaktion sammen med politiet fin-

der det nødvendigt, i tillæg hertil selvstændigt at foretage yderligere kontrol

af, om betingelserne for en udstedt opholds- og arbejdstilladelse er over-

holdt. Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan også be-

nytte kontroladgangen f.eks. i forlængelse af, at styrelsen i forbindelse med

en samkøring af registerdata finder oplysninger, der konkret giver anledning

til yderligere kontrol, eller på baggrund af konkrete henvendelser fra andre

myndigheder om virksomheden, eller hvis styrelsen som led i styrelsens al-

mindelige sagsbehandling konkret finder anledning til at foretage vilkårs-

kontrol.

Vurderingen af, om en udgående kontrol er nødvendig, foretages under iagt-

tagelse af det almindelige proportionalitetsprincip. Styrelsen for Internatio-

nal Rekruttering og Integration skal således overveje, om andre mindre ind-

gribende kontrolforanstaltninger kan benyttes, ligesom styrelsens behov for

adgang skal vejes op mod de gener, som indgrebet medfører for udlænding

og arbejdsgiver.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations kontrolbesøg er som

udgangspunkt uvarslede, og styrelsen kan som led i kontrolbesøgene stille

udlændingen og arbejdsgiveren spørgsmål om f.eks. udlændingens løn- og

arbejdsforhold med henblik på at fastslå, om betingelserne for en opholds-

og arbejdstilladelse overholdes. Det kan f.eks. være spørgsmål vedrørende

arbejdsopgaver, arbejdstider og lønforhold m.v. Udlændingen og arbejdsgi-

veren vil have pligt til at besvare disse spørgsmål, jf. udlændingelovens §

40, stk. 1 og 3.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations udgående kontrol

administreres i overensstemmelse med lov om retssikkerhed ved forvaltnin-

gens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Styrelsen for Inter-

national Rekruttering og Integration anvender således kontrolbestemmel-

sen, når dette sker som led i en administrativ kontrol, og der ikke er nogen

konkret mistanke om, at udlændingen eller den, der beskæftiger en udlæn-

ding, har begået et strafbart forhold.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration opretter på baggrund

af de oplysninger, som fremkommer under en udgående kontrol, en sag med

henblik på journalisering af oplysninger. Ligeledes vurderer Styrelsen for

International Rekruttering og Integration i de konkrete tilfælde, hvorvidt der

er grundlag for at påbegynde sagsbehandling med henblik på at vurdere, om

opholds- og arbejdstilladelsen skal inddrages, og/eller om der er forhold, der

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Udkast til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

skal politianmeldes. Det bemærkes, at hvis Styrelsen for International Re-

kruttering og Integration i forbindelse med et kontrolbesøg med rimelig

grund mistænker, at der er begået et strafbart forhold, vil retsplejelovens

bestemmelser om straffeprocessuelle tvangsindgreb skulle iagttages, jf. rets-

sikkerhedslovens § 9, stk. 1, og Styrelsen for International Rekruttering og

Integration vil i så fald overdrage sagen til politiet.

2.2.1.2. Udlændinges oplysningspligt m.v.

Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., har en udlænding oplysnings-

pligt over for udlændingemyndighederne, idet en udlænding skal meddele

de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilla-

delse kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen opholder

sig eller arbejder lovligt her i landet. Andre personer, som skønnes at kunne

bidrage med oplysninger til brug for sagens behandling, kan pålægges at

meddele disse oplysninger, jf. herved udlændingelovens § 40, stk. 1, 4. pkt.

Endvidere har den, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding, som

har eller har haft opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter § 9 a, stk. 2,

nr. 1-9 og 11-14, oplysningspligt over for udlændingemyndighederne, idet

denne skal meddele Styrelsen for International Rekruttering og Integration

de oplysninger, som er nødvendige til kontrol af, om betingelserne for ar-

bejdstilladelsen er eller har været overholdt, jf. udlændingelovens § 40, stk.

Manglende opfyldelse af oplysningspligten kan straffes med bøde eller un-

der skærpende omstændigheder med fængsel i indtil 4 måneder, jf. udlæn-

dingelovens § 60, stk.1. Endvidere følger det af udlændingelovens § 40, stk.

6, at udlændingemyndighederne kan kræve, at erklæring til oplysning i sa-

ger, der henhører under udlændingeloven, afgives på tro og love. Afgivelse

af en falsk erklæring på tro og love kan straffes med bøde eller fængsel indtil

2 år efter straffelovens § 161.

2.2.1.3. Tvangsindgreb (retssikkerhedsloven)

Ved lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anven-

delse af tvangsindgreb og oplysningspligter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121

af 12. november 2019 (herefter retssikkerhedsloven), er der gennemført en

samlet regulering af en række spørgsmål, som vedrører tilfælde, hvor en

forvaltningsmyndighed har mulighed for uden for strafferetsplejen at fore-

tage visse former for tvangsindgreb uden forudgående retskendelse.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Udkast til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Loven indeholder bl.a. generelle regler om den fremgangsmåde, som for-

valtningsmyndighederne skal følge ved gennemførelsen af et tvangsindgreb,

der er omfattet af loven (kapitel 2).

Det følger således af § 2, at tvangsindgreb kun må anvendes, hvis mindre

indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis indgrebet står i

rimeligt forhold til formålet med indgrebet. Efter § 3 finder forvaltningslo-

vens regler om bl.a. inhabilitet, partsaktindsigt, begrundelse og klagevejled-

ning m.v. anvendelse ved beslutninger om iværksættelse af tvangsindgreb.

Efter § 4 er der pligt til under visse omstændigheder at gøre notat om ind-

holdet af oplysninger, som en myndighed modtager i en sag om iværksæt-

telse af et tvangsindgreb.

Herudover følger det af § 5, at parten forud for gennemførelsen af en beslut-

ning om iværksættelse af et tvangsindgreb skal underrettes om beslutningen.

Bestemmelsen fastsætter en række krav til underretningen, herunder at un-

derretningen skal ske skriftligt senest 14 dage inden, at tvangsindgrebet gen-

nemføres.

Kravet om forudgående underretning kan fraviges helt eller delvist i en

række tilfælde. Det gælder, hvis øjemedet med tvangsindgrebets gennemfø-

relse ville forspildes, hvis forudgående underretning skulle gives (§ 5, stk.

4, nr. 1), hvis hensynet til parten selv taler for det, eller partens rettigheder

findes at burde vige for afgørende hensyn til andre private eller offentlige

interesser (§ 5, stk. 4, nr. 2), hvis det er nødvendigt af hensyn til rigets uden-

rigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til EU

(§ 5, stk. 4, nr. 3), hvis øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet efter

forholdets særlige karakter er påkrævet (§ 5, stk. 4, nr. 4), eller hvis forud-

gående underretning viser sig umulig eller er uforholdsmæssig vanskelig (§

5, stk. 4, nr. 5). Hvis en beslutning om iværksættelse af tvangsindgreb gen-

nemføres uden forudgående underretning, skal beslutningen samtidig med

gennemførelsen af indgrebet meddeles parten skriftligt.

Efter § 6 må tvangsindgreb, der foretages uden for myndighedernes embeds-

steder, som udgangspunkt kun foretages mod forevisning af legitimation, og

efter § 7 skal tvangsindgrebet foretages så skånsomt, som omstændighe-

derne tillader det.

Efter § 8 skal myndigheden udfærdige rapport om udførelsen af indgrebet,

hvis myndigheden under gennemførelsen af et tvangsindgreb finder, at den,

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Udkast til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

som indgrebet er rettet imod, har tilsidesat regler i lovgivningen m.v. Rap-

porten skal snarest muligt udleveres til vedkommende. Hvis myndigheden

ikke finder, at den, som indgrebet er rettet imod, har tilsidesat regler i lov-

givningen m.v., skal myndigheden efter stk. 2 udfærdige og udlevere en rap-

port om udførelsen af indgrebet, hvis en part fremsætter begæring om det.

Retssikkerhedsloven indeholder endvidere regler om forholdet til straffe-

retsplejen ved gennemførelsen af tvangsindgreb omfattet af loven (kapitel

3).

Det følger således af § 9 bl.a., at hvis en enkeltperson eller juridisk person

med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse,

kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe

oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gennem-

føres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen. Det gælder dog

ikke, hvis tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebringe op-

lysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af

straf.

Loven indeholder endelig en bestemmelse om retten til ikke at inkriminere

sig selv, jf. § 10. Bestemmelsen indebærer bl.a., at hvis der er konkret mis-

tanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertræ-

delse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om

pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mis-

tænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilveje-

bragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertræ-

delse. En myndighed skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke

har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmel-

sen af den formodede lovovertrædelse, jf. lov om retssikkerhed ved forvalt-

ningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter § 10, stk. 3.

2.2.1.4. Pligten til at medføre opholdskort mm.

Efter udlændingelovens § 39, stk. 1, skal en udlænding ved indrejse, under

ophold her i landet og ved udrejse herfra være i besiddelse af pas eller andet

dokument, der efter udlændinge- og integrationsministerens bestemmelse

kan godkendes som rejselegitimation. Efter § 39, stk. 3, 1. pkt., skal passet

eller rejselegitimationen ved ind- og udrejse forevises for paskontrollen og

under ophold her i landet på begæring forevises for offentlige myndigheder.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Udkast til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Det følger af § 32, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 552 af 27. maj 2024 om ud-

lændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørelsen), at en udlæn-

ding, der er fyldt 18 år, og som ikke er statsborger i et andet nordisk land

eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af af-

talen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller Schweiz,

under ophold her i landet til stadighed skal medføre dokumentation for sin

danske opholdstilladelse.

Dokumentation for opholdstilladelse gives i form af et opholdskort (et pla-

stikkort i kreditkortformat), hvoraf bl.a. gyldighedsperioden fremgår, og

hvorvidt den pågældende har ret til at arbejde.

Af udlændingebekendtgørelsens § 32, stk. 2, fremgår det, at en udlænding,

der er omfattet af stk. 1, til brug for udstedelsen af opholdskort med biome-

triske kendetegn inden for den frist, der er fastsat af Udlændingestyrelsen

eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration, skal henvende

sig til Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og

Integration for at få optaget biometriske kendetegn.

Af udlændingebekendtgørelsens § 32, stk. 3, fremgår det, at en udlænding,

der er omfattet af stk. 1, til brug for udstedelsen af opholdskort med biome-

triske kendetegn, skal oplyse Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Inter-

national Rekruttering og Integration om sin adresse i Danmark inden for den

frist, der er fastsat af Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International

Rekruttering og Integration. Er der ikke udstedt bevis for dansk opholdstil-

ladelse til en udlænding, der er omfattet af stk. 1, skal udlændingen under

ophold her i landet til stadighed medføre sit pas eller anden rejselegitima-

tion. Er udlændingens rejselegitimation afleveret til Udlændingestyrelsen,

Styrelsen for International Rekruttering og Integration eller politiet, skal ud-

lændingen i stedet medføre dokumentation herfor. Dette følger af udlændin-

gebekendtgørelsens § 32, stk. 4.

Er der ikke udstedt bevis for dansk opholdstilladelse til en udlænding, der

er omfattet af stk. 1, og er udlændingen ikke i besiddelse af pas eller anden

rejselegitimation, skal udlændingen under sit ophold her i landet til stadig-

hed medføre dokumentation for sit lovlige ophold her i landet, såfremt Ud-

lændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration

eller politiet har udstedt sådan dokumentation. Dette følger af udlændinge-

bekendtgørelsens § 32, stk. 5.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Udkast til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Af udlændingebekendtgørelsens § 33, stk. 1, følger det, at en udlænding, der

ikke er statsborger i et andet nordisk land eller et land, der er tilsluttet Den

Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økono-

miske Samarbejdsområde, eller Schweiz, og som har opholdstilladelse ud-

stedt af et andet Schengenland, under ophold her i landet til stadighed skal

medbringe sin opholdstilladelse og sit pas eller anden rejselegitimation, jf.

dog stk. 3. Det følger af udlændingebekendtgørelsens § 33, stk. 1, sidste

pkt., at § 32, stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Efter udlændingebekendtgørelsens § 33, stk. 2, skal en udlænding, der har

visum til ophold af mere end 90 dages varighed med gyldighed begrænset

til et andet Schengenland (langtidsvisum), og som i medfør af Schengen-

konventionens artikel 21 har ret til at indrejse og opholde sig her i landet i

indtil 90 dage inden for en periode på 180 dage, under ophold her i landet

til stadighed medføre sit visum og sit pas eller anden rejselegitimation, jf.

dog stk. 3. § 32, stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Det følger af udlændingebekendtgørelsens § 33, stk. 3, at en udlænding, der

har opholdstilladelse eller tilbagerejsetilladelse udstedt af et andet Schen-

genland, eller som har visum til ophold af mere end 90 dages varighed be-

grænset til et andet Schengenland (langtidsvisum), uanset bestemmelserne i

stk. 1 og 2 har ret til uden ugrundet ophold at rejse gennem Danmark, selv

om den pågældende ikke er i besiddelse af pas eller anden rejselegitimation.

Overtrædelse af udlændingebekendtgørelsens §§ 32 og 33 straffes med

bøde, jf. udlændingebekendtgørelsens § 40.

2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations kontrolbesøg i med-

før af udlændingelovens § 44 a, stk. 19, kan alene foretages hos virksomhe-

der, der har udlændinge ansat med en opholds- og arbejdstilladelse udstedt

af styrelsen, ligesom det alene er de udlændinge, som styrelsen har meddelt

opholds- og arbejdstilladelse, der kan være genstand for kontrollen. På be-

søgene kontrollerer Styrelsen for International Rekruttering og Integration,

om betingelserne for opholds- og arbejdstilladelsen overholdes, bl.a. ved at

stille spørgsmål til udlændingen og arbejdsgiveren om løn- og arbejdsfor-

hold.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration har i dag kun hjem-

mel til på egne kontrolbesøg at kontrollere de udlændinge, der arbejder i

virksomheden, som styrelsen har meddelt opholds- og arbejdstilladelse med

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Udkast til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

henblik på at arbejde for den pågældende virksomhed (stedfæstet). Styrelsen

har ikke hjemmel til at kontrollere udlændinge, hvis opholds- og arbejdstil-

ladelse ikke er stedfæstet til den virksomhed, der modtager kontrolbesøg.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Aftale om en styrket indsats mod social dumping indeholder bl.a. et initiativ

om, at SIRI, i forbindelse med udgående kontroller på virksomheder, får mu-

lighed for at kræve, at de antrufne medarbejdere identificerer sig. Formålet er,

at SIRI skal kunne kontrollere, om der er medarbejdere, som arbejder uden ar-

bejdstilladelse eller i strid med betingelserne for en opholds- og arbejdstilla-

delse, som styrelsen har meddelt, og som dermed arbejder ulovligt i Danmark.

For at styrke den nuværende myndighedsindsats mod illegal arbejdskraft fo-

reslås det derfor, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration i

forbindelse med deres kontrolbesøg efter udlændingelovens § 44 a, stk. 19,

skal kunne anmode personer, der vurderes at udføre beskæftigelse i virk-

somheden under styrelsens kontrolbesøg, om at fremvise gyldig legitima-

tion. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 44

a, stk. 19, 4. pkt.

Gyldig legitimation kan f.eks. foreligge i form af pas udstedt i Danmark eller

i udlandet, kørekort eller sygesikringsbevis. For udenlandske arbejdstagere

kan også visum, ID-kort eller opholdskort udgøre legitimation. Det bemær-

kes, at de nævnte former for gyldig legitimation skal være udstedt af en of-

fentlig myndighed.

Det bemærkes, at udlændinge, der er statsborgere uden for de nordiske

lande, EU/EØS eller Schweiz (tredjelandsstatsborgere), og som er meddelt

opholdstilladelse i Danmark, har pligt til under opholdet at bære et opholds-

kort udstedt af Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekrut-

tering og Integration, jf. udlændingebekendtgørelsens § 32, stk. 1. Har en

udlænding ikke endnu fået udstedt et sådant, kan udlændingen i stedet frem-

vise sit pas eller anden rejselegitimation, som udlændingen efter reglen i

udlændingebekendtgørelsens § 32, stk. 4, i så fald har pligt til at medføre

under opholdet i Danmark. Er udlændingens rejselegitimation afleveret til

Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integra-

tion eller politiet, skal udlændingen i stedet medføre dokumentation herfor,

jf. også udlændingebekendtgørelsens § 32, stk. 4.

Tredjelandsstatsborgere, der ikke har opholdstilladelse i Danmark, men op-

holdstilladelse udstedt af et andet Schengenland, har pligt til under opholdet

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Udkast til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

at medføre opholdstilladelse og pas eller anden rejselegitimation, jf. udlæn-

dingebekendtgørelsens § 33, stk. 1. De tredjelandsstatsborgere, der har lang-

tidsvisum med gyldighed begrænset til et andet Schengenland, og som i

medfør af Schengenkonventionens artikel 21 har ret til at indrejse og op-

holde sig her i landet i indtil 90 dage inden for en periode på 180 dage, skal

i stedet forevise visum og pas eller anden rejselegitimation. De tredjelands-

statsborgere, der alene rejser gennem Danmark på en opholdstilladelse eller

tilbagerejsetilladelse udstedt af et andet Schengenland eller på et langtidsvi-

sum begrænset til et andet Schengenland, behøver dog ikke at forevise pas

eller anden rejselegitimation, men kan blot forevise opholdstilladelsen, til-

bagerejsetilladelsen eller visummet som bevis for lovligt ophold.

Såfremt en tredjelandsstatsborger omfattet af udlændingebekendtgørelsens

§ 32 eller § 33, ikke fremviser dokumentation for lovligt ophold, vil Styrel-

sen for International Rekruttering og Integration vejlede vedkommende om

kravene vedrørende dokumentation for lovligt ophold i udlændingebekendt-

gørelsens § 32 og § 33, og styrelsen vil om fornødent politianmelde forhol-

det med henblik på eventuel efterforskning og strafforfølgning i henhold til

udlændingebekendtgørelsens § 40.

Den foreslåede bestemmelse vil give Styrelsen for International Rekrutte-

ring og Integration bedre mulighed for at kontrollere, om der er beskæfti-

gede, som arbejder uden arbejdstilladelse eller i strid med betingelserne for

en opholds- og arbejdstilladelse, som styrelsen har meddelt, og som dermed

arbejder ulovligt i Danmark.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil efter omstændig-

hederne skulle verificere oplysninger, som fremkommer under et kontrolbe-

søg ved søgning i udlændingeregistrene med henblik på at kontrollere, at

tredjelandsstatsborgere arbejder lovligt.

Der ændres ikke med den foreslåede bestemmelse på de regler, der i øvrigt

gælder for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations udførelse

af kontrolbesøgene efter udlændingelovens § 44 a, stk. 19. Styrelsen for In-

ternational Rekruttering og Integration vil således fortsat skulle udføre kon-

trolbesøgene i overensstemmelse med lov om retssikkerhed ved forvaltnin-

gens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter og forbuddet mod

selvinkriminering. Adgangen til at anmode om forevisning af legitimation

vil dermed bl.a. alene ske som led i en administrativ kontrol, hvor der ikke

er nogen konkret mistanke om, at udlændingen, eller den der beskæftiger en

udlænding, har begået et strafbart forhold. Hvis Styrelsen for International

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Udkast til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Rekruttering og Integration i forbindelse med et kontrolbesøg med rimelig

grund mistænker, at der er begået et strafbart forhold, vil retsplejelovens

bestemmelser om straffeprocessuelle tvangsindgreb skulle iagttages, jf. rets-

sikkerhedslovens § 9, stk. 1.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil fortsat skulle op-

rette en sag med henblik på journalisering af oplysninger på baggrund af de

oplysninger, som fremkommer under en udgående kontrol. Styrelsen for In-

ternational Rekruttering og Integration vil også som i dag i de konkrete til-

fælde vurdere, hvorvidt der er grundlag for at påbegynde sagsbehandling,

herunder med henblik på at vurdere, om opholds- og arbejdstilladelsen skal

inddrages, og/eller om der er forhold, der skal politianmeldes.

2.3. Fremvisning af legitimation til Arbejdstilsynet

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af udstationeringslovens § 7 e, stk. 3, at enhver, der udfører

arbejde i Danmark, efter anmodning fra Arbejdstilsynet skal oplyse eget

navn og navnet på den virksomhed, den pågældende udfører arbejde for, til

brug for Arbejdstilsynets tilsyn med udenlandske virksomheders overhol-

delse af anmeldelsespligten efter § 7 a, stk. 1.

Efter udstationeringslovens § 7 f, stk. 1, kan Arbejdstilsynet, såfremt en

virksomhed har undladt at foretage anmeldelse efter § 7 a, påbyde virksom-

heden, at anmeldelse sker straks.

Efter udlændingelovens § 39, stk. 1, skal en udlænding ved indrejse, under

ophold her i landet og ved udrejse herfra være i besiddelse af pas eller andet

dokument, der efter udlændinge- og integrationsministerens bestemmelse

kan godkendes som rejselegitimation. Efter § 39, stk. 3, 1. pkt., skal passet

eller rejselegitimationen under ophold her i landet på begæring forevises for

offentlige myndigheder.

I Danmark er der ikke lovgivning om, at udenlandske tjenesteydere skal

sørge for, at personer, der beskæftiges af virksomheden kan fremvise gyldig

legitimation til Arbejdstilsynet.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

I forbindelse med Arbejdstilsynets kontrol med anmeldelsespligten til RUT

føres der bl.a. kontrol med, om der er foretaget korrekt anmeldelse af iden-

titeten af lønmodtagere, som virksomheden udstationerer, og udstatione-

ringsperiodens varighed, jf. § 7 a, stk. 1, nr. 6.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Udkast til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Det er Arbejdstilsynets erfaring, at der kan være vanskeligheder forbundet

med at fastslå, om et navn, der oplyses mundtligt, er det samme som det, der

er registreret i RUT, hvis ikke man har mulighed for at se navnet på skrift.

Der er derfor behov for at understøtte kontrollen med, om de anmeldte op-

lysninger til RUT er korrekte.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at et effektivt legitimations-

krav bedst fremmes ved, at den udenlandske tjenesteyder pålægges at sørge

for, at personer som beskæftiges af virksomheden kan fremvise gyldig legi-

timation. Tjenesteyderen er i forvejen ansvarssubjekt i forhold til en række

forpligtelser over for myndighederne og kan i sin rolle som arbejdsgiver

sørge for, at gyldig legitimation forefindes hos de beskæftigede. Det er dog

fortsat den ansatte selv, der skal være i besiddelse af legitimationen.

Aftale om en styrket indsats mod social dumping indeholder således bl.a. et

initiativ om, at arbejdsgivere skal sørge for, at de ansatte efter anmodning

fra Arbejdstilsynet fremviser identifikationspapirer.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at initiativet udmøntes ved at indføre et krav i udstationerings-

loven om, at udenlandske tjenesteydere skal sørge for, at enhver der beskæf-

tiges af virksomheden kan fremvise gyldig legitimation til Arbejdstilsynet.

Kravet omfatter også tjenesteyderen selv, herunder hvor denne er selvstæn-

digt erhvervsdrivende uden ansatte. Der foreslås således ikke et generelt

krav til alle arbejdsgivere om at sikre, at de beskæftigede i virksomheden

kan fremvise gyldig legitimation. Det vil alene være en pligt for udenland-

ske tjenesteydere, der udstationerer beskæftigede til Danmark omfattet af

udstationeringslovens anmeldelsespligter.

Dog vil pligten for de beskæftigede om at fremvise legitimation være et

mere generelt krav. Som det fremgår af forslaget, vil Arbejdstilsynet i for-

bindelse med tilsyn kunne anmode om gyldig legitimation for at kontrollere,

om den pågældende er anmeldt i RUT. I den forbindelse vil Arbejdstilsynet

kunne anmode enhver, der udfører arbejde i Danmark om legitimation, dvs.

også personer, der viser sig ikke at være omfattet af anmeldelseskravet i

RUT.

Gyldig legitimation kan f.eks. foreligge i form af pas udstedt i Danmark eller

i udlandet, kørekort eller sygesikringsbevis. For udenlandske lønmodtagere

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Udkast til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

kan også visum, ID-kort eller opholdskort være mulige former for legitima-

tion. Det bemærkes, at de nævnte former for gyldig legitimation skal være

udstedt af en offentlig myndighed.

Hvis Arbejdstilsynet møder udenlandsk arbejdskraft i forbindelse med til-

syn, vil den tilsynsførende kunne efterspørge gyldig legitimation for at kon-

trollere, om den pågældende er anmeldt i RUT. Viser legitimationen, at ved-

kommende er tredjelandsstatsborger, kan Arbejdstilsynet inddrage dette i

vurderingen af, om politiet bør underrettes i forhold til eventuel kontrol af

arbejdstilladelser.

Kan tjenesteyderen eller de ansatte ikke fremvise gyldig legitimation, kan

Arbejdstilsynet påbyde virksomheden, at forholdet bringes i orden inden en

frist. Manglende efterkommelse af påbuddet kan straffes med bøde. Dette

omfatter dog alene udenlandske tjenesteydere omfattet af anmeldelsespligt

efter udstationeringsloven, jf. nærmere ovenfor.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget implementerer dele af ”Aftale om en styrket indsats mod social

dumping”, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne)

har indgået med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedsli-

sten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet den 23. maj 2024.

For så vidt angår forslagets økonomiske konsekvenser indebærer forslaget

merudgifter i Erhvervsstyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og

Integration samt Arbejdstilsynet, og udgifterne hertil afholdes af de midler,

der er afsat som led i ”Aftale om en styrket indsats mod social dumping”.

Forslaget vurderes herudover ikke at have øvrige implementeringskonse-

kvenser for det offentlige.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliserings-

klar lovgivning været overvejet.

Den foreslåede ændring af udstationeringsloven om upload af arbejdstilla-

delse, ansættelseskontrakt og tjenesteydelsesaftale i RUT ved udstationering

af tredjelandsstatsborgere er udformet i overensstemmelse med princip nr.

2 om digital kommunikation, princip nr. 3 om at muliggøre hel eller delvis

sagsbehandling og princip nr.7 om at forebygge snyd og fejl. De øvrige prin-

cipper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke relevante for denne

del af lovforslaget.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Udkast til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget indeholder krav om, at virksomheder, der vil udstationere

tredjelandsstatsborgere til Danmark, skal uploade ansættelseskontrakter,

opholdstilladelser og tjenesteydelsesaftaler for de beskæftigede personer i

Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Herudover skal personer

der udfører arbejde i en virksomhed, fremvise gyldig legitimation, hvis Ar-

bejdstilsynet eller

Styrelsen for International Rekruttering og Integration

anmoder om det. Endelig foreslås det, at virksomheder, der har udstatione-

ret ansatte til Danmark, skal sørge for at de ansatte kan fremvise gyldig le-

gitimation.

Forslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering

med henblik på en vurdering af de administrative byrder for erhvervslivet.

Team Effektiv Regulering vurderer, at lovforslaget medfører administrative

konsekvenser i form af omkostninger for erhvervslivet, som ikke overstiger

bagatelgrænsen for forelæggelse for Regeringens økonomiudvalg på 4 mio.

kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

De foreslåede ændringer af udstationeringsloven er i overensstemmelse med

artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15.

maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af ar-

bejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af for-

ordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informations-

systemet for det indre marked (»IMI-forordningen«).

Forslaget om fremvisning af identifikationspapirer efter anmodning fra Sty-

relsen for International Rekruttering og Integration i forbindelse med kon-

trolbesøg vurderes ikke at indebære EU-retlige aspekter i forhold til EU-

reglerne om fri bevægelighed og forbuddet mod systematisk kontrol. Det

forhold, at udlændinge omfattet af disse regler også vil kunne blive anmodet

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Udkast til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

om at fremvise legitimation i forbindelse med Styrelsen for International

Rekruttering og Integrations kontrolbesøg efter udlændingelovens § 44 a,

stk. 19, udgør ikke systematisk kontrol af retten til ophold, men en kontrol,

hvor alle beskæftigede på en arbejdsplads, herunder danske statsborgere,

anmodes om at fremvise legitimation med henblik på at identificere udlæn-

dinge, som måtte arbejde i strid med en meddelt opholds- og arbejdstilla-

delse.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Forslaget indebærer merudgifter i Er-

hvervsstyrelsen, Styrelsen for Inter-

national Rekruttering og Integration

samt Arbejdstilsynet, og udgifterne

hertil afholdes af de midler, som er

afsat som led ”Aftale om en styrket

indsats mod social dumping”.

Ingen

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Udkast til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige

konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU- De foreslåede ændringer af udstationeringsloven er i overensstemmelse med

retten

artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15.

maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af ar-

bejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af for-

ordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informations-

systemet for det indre marked (»IMI-forordningen«).

Forslaget om fremvisning af identifikationspapirer efter anmodning fra Sty-

relsen for International Rekruttering og Integration i forbindelse med kon-

trolbesøg, vurderes ikke at indebære EU-retlige aspekter i forhold til EU-

reglerne om fri bevægelighed og forbuddet mod systematisk kontrol.

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af udstationeringslovens § 7 a, at en udenlandsk virksomhed,

der udstationerer lønmodtagere til Danmark i forbindelse med levering af

tjenesteydelser, skal anmelde en række oplysninger til Erhvervsstyrelsen,

herunder:

1) Virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger.

2) Dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen.

3) Sted for levering af tjenesteydelsen.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Udkast til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

4) Kontaktperson for virksomheden, for virksomheder med ansatte. Kon-

taktpersonen skal udpeges af virksomheden blandt de personer, der arbejder

i Danmark i forbindelse med levering af tjenesteydelsen.

5) Virksomhedens branchekode og oplysninger om eventuel momsregistre-

ring i hjemlandet.

6) Identiteten af lønmodtagere, som virksomheden udstationerer, og udsta-

tioneringsperiodens varighed.

7) Oplysninger om socialsikringsforhold for de lønmodtagere, der er an-

meldt oplysninger om efter nr. 6.

8) Oplysninger om dansk hvervgiver i forbindelse med tjenesteydelsen, hvis

hvervgiveren ikke er en privatperson.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i de al-

mindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås med et nyt

stk. 3

i § 7 a, at en udenlandsk virksomhed, der er

anmeldelsespligtig efter stk. 1 og som beskæftiger tredjelandsstatsborgere i

den forbindelse, desuden skal uploade kopi af tjenesteydelsesaftalen samt

ansættelseskontrakter og arbejdstilladelser for de pågældende personer.

Den foreslåede ændring indebærer, at virksomheden skal uploade en kopi af

den aftale, som er indgået mellem tjenesteyderen og dennes hvervgiver i

Danmark. Derudover skal virksomheden for de udstationerede tredjelands-

statsborgere, som anmeldes til RUT efter § 7 a, stk. 1, nr. 6, uploade ansæt-

telseskontrakter og gyldig arbejdstilladelse fra det EU-land, som virksom-

heden udstationerer den pågældende lønmodtager fra.

Offentlige myndigheder med adgang til RUT vil have adgang til de pågæl-

dende dokumenter og vil kunne bruge dem i det omfang, det er relevant for

deres myndighedsudøvelse. Der vil imidlertid ikke være adgang til doku-

menterne for arbejdsmarkedets parter eller offentligheden i øvrigt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 2

Det følger af udstationeringslovens § 7 a, stk. 3, der med forslaget bliver stk.

4, at anmeldelse efter stk. 1, 2 og regler fastsat i medfør af stk. 6 skal ske

efter lov om fremgangsmåden ved anmeldelse m.v. af visse oplysninger hos

Erhvervsstyrelsen.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Udkast til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Det foreslås, at henvisningen i

§ 7 a, stk. 3,

ændres til at henvise til stk. 1-3

og til stk. 7.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 2, vil medføre, at de nye

anmeldelseskrav i form af uploading af en række dokumenter også skal ske

efter lov om fremgangsmåden ved anmeldelse m.v. af visse oplysninger hos

Erhvervsstyrelsen.

Forslaget om at henvisningen til § 7 a, stk. 6, ændres, så der henvises til § 7

a, stk. 7, er en konsekvensændring som følge af indsættelse af et nyt stykke

i § 7 a, hvorefter stk. 6 bliver til stk. 7.

Det følger af udstationeringslovens § 7 a, stk. 4, der med forslaget bliver stk.

5, at oplysninger, der er anmeldt efter stk. 1, 2 og regler fastsat i medfør af

stk. 6, alene kan anvendes til

1) danske myndigheders kontrol af, om virksomheder overholder lovgivnin-

gen i forbindelse med arbejde i Danmark,

2) danske myndigheders kontrol af overholdelse af betingelserne for at ud-

stationere til Danmark,

3) sagsbehandling i Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede og

4) statistik om udenlandske virksomheder og udstationerede lønmodtagere.

Det foreslås, at henvisningen i

§ 7 a, stk. 4,

ændres til at henvise til stk. 1-3

og til stk. 7.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 2, vil medføre, at der vil

gælde samme regler for anvendelse af oplysninger som uploades i forbin-

delse med anmeldelsen, som gælder for den øvrige del af anmeldelsen efter

stk. 1, jf. forslag til krav om uploading af visse dokumenter i et nyt § 7 a,

stk. 3, i udstationeringsloven.

Forslaget om at henvisningen til § 7 a, stk. 6, ændres, så der henvises til § 7

a, stk. 7, er en konsekvensændring som følge af indsættelse af et nyt stykke

i § 7 a, hvorefter stk. 6 bliver til stk. 7.

Det følger af udstationeringslovens § 7 a, stk. 5, der med forslaget bliver stk.

6, at oplysningerne efter stk. 1, 2 og regler fastsat i medfør af stk. 6 skal

anmeldes, senest samtidig med at leveringen af tjenesteydelsen i Danmark

påbegyndes.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Udkast til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Det foreslås, at henvisningen i

§ 7 a, stk. 5,

ændres til at henvise til stk. 1-3

og til stk. 7.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kravet om, at der skal ske anmel-

delse senest samtidig med at leveringen af tjenesteydelsen i Danmark påbe-

gyndes, ikke alene gælder anmeldelse efter stk. 1, men også omfatter den

del af anmeldelsen, som foreslås i et nyt § 7 a, stk. 3 om uploading af visse

dokumenter.

Forslaget om at henvisningen til § 7 a, stk. 6, ændres, så der henvises til § 7

a, stk. 7, er en konsekvensændring som følge af indsættelse af et nyt stykke

i § 7 a, hvorefter stk. 6 bliver til stk. 7.

Det følger af udstationeringslovens § 7 a, stk. 7, der med forslaget bliver stk.

8, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om anmeldelse af oplysninger

efter stk. 1 og 2 og regler fastsat i medfør af stk. 6, herunder om, hvilke

forhold anmeldere kan eller skal registrere i styrelsens it-system, og brugen

af dette system.

Det foreslås, at

§ 7 a, stk. 7,

ændres til at henvise til stk. 1-3 og til stk. 7.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Erhvervsstyrelsens hjemmel til at

fastsætte regler om anmeldelse af oplysninger også vil omfatte forslaget om

uploading af visse dokumenter i forbindelse med anmeldelsen efter den fo-

reslåede nye § 7 a, stk. 3, i udstationeringsloven.

Forslaget om at henvisningen til § 7 a, stk. 6, ændres, så der henvises til § 7

a, stk. 7, er en konsekvensændring som følge af indsættelse af et nyt stykke

i § 7 a, hvorefter stk. 6 bliver til stk. 7.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af udstationeringslovens § 7 d, stk. 1, at tjenesteyderen har pligt

til, senest samtidig med at levering af tjenesteydelsen påbegyndes, at give

dokumentation til hvervgiver for, at anmeldelse er foretaget, jf. § 7 a, stk. 1

og 2, hvis tjenesteydelsen angår bygge- og anlægsvirksomhed eller land-

brug, skovbrug og gartneri.

Det foreslås, at henvisningen i

§ 7 d, stk. 1,

ændres til at henvise til stk. 1-3.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Udkast til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 3, vil medføre, at den

dokumentationspligt tjenesteyder har overfor hvervgiver ikke blot omfatter

de gældende anmeldelseskrav efter udstationeringslovens § 7 a, stk. 1 og 2,

men også vil omfatte de nye anmeldelseskrav i form af uploading af visse

dokumenter, jf. forslag til ny § 7 a, stk. 3, i udstationeringsloven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af udstationeringslovens § 7 e, stk. 2, at enhver tjenesteyder, der

er pålagt anmeldelsespligt efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf,

og dennes kontaktperson, jf. § 7 a, stk. 1, nr. 4, eller § 7 a, stk. 2, nr. 4, efter

anmodning skal give Arbejdstilsynet oplysninger, der kan tjene til at identi-

ficere virksomheden, udstationerede lønmodtagere og arbejdssted, jf. § 7 a,

stk. 1, 2 og regler fastsat i medfør af § 7 a, stk. 6.

Det foreslås, at henvisningen i

§ 7 e, stk. 2, sidste led,

ændres til at henvise

til § 7 a, stk. 1-3, og til § 7 a, stk. 7.

Formålet med ændringen er at opdatere henvisningen til anmeldelsesforplig-

telsen i § 7 a, stk. 1, da denne anmeldelsespligt udvides med en forpligtelse

til at uploade visse dokumenter i forbindelse med anmeldelsen, jf. forslag til

ny § 7 a, stk. 3, i udstationeringsloven.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 3, vil medføre, at tjene-

steyderens oplysningspligt overfor Arbejdstilsynet også vil omfatte oplys-

ninger som kan tjene til at identificere virksomheden, udstationerede løn-

modtagere og arbejdssted, jf. krav om uploading af visse dokumenter i for-

bindelse med anmeldelsen efter den foreslåede nye § 7 a, stk. 3, i udstatio-

neringsloven.

Forslaget om at henvisningen til § 7 a, stk. 6, ændres, så der henvises til § 7

a, stk. 7, er en konsekvensændring som følge af indsættelse af et nyt stykke

i § 7 a, hvorefter stk. 6 bliver til stk. 7.

Til nr. 5

Det fremgår af udstationeringslovens § 7 e, stk. 3, at enhver, der udfører

arbejde i Danmark, efter anmodning fra Arbejdstilsynet skal oplyse eget

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Udkast til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

navn og navnet på den virksomhed, den pågældende udfører arbejde for, til

brug for Arbejdstilsynets tilsyn med udenlandske virksomheders overhol-

delse af anmeldelsespligten efter § 7 a, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 39, stk. 1, skal en udlænding ved indrejse, under

ophold her i landet og ved udrejse herfra være i besiddelse af pas eller andet

dokument, der efter udlændinge- og integrationsministerens bestemmelse

kan godkendes som rejselegitimation. Efter § 39, stk. 3, 1. pkt., skal passet

eller rejselegitimationen under ophold her i landet på begæring forevises for

offentlige myndigheder

I Danmark er der ikke lovgivning om, at udenlandske tjenesteydere skal

sørge for, at personer, der beskæftiges af virksomheden, kan fremvise gyldig

legitimation til Arbejdstilsynet.

Det foreslås med et nyt

§ 7 e, stk. 2, 2. pkt.,

at tjenesteyderen skal sørge for,

at enhver, der beskæftiges af virksomheden, kan fremvise gyldig legitima-

tion til Arbejdstilsynet.

Den foreslåede ændring af § 7 e, stk. 2, vil medføre, at tjenesteyderen skal

sørge for, at alle lønmodtagere, der beskæftiges af tjenesteyderen i forbin-

delse med den pågældende tjenesteydelse, skal kunne fremvise gyldig legi-

timation på anmodning fra Arbejdstilsynet. Bestemmelsen indebærer også,

at tjenesteyderen selv, såfremt han eller hun er beskæftiget i medfør af den

pågældende tjenesteydelsesaftale, på samme måde kan fremvise gyldig le-

gitimation.

Kravet omfatter således også selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte.

Kravet om, at enhver, der udfører arbejde i Danmark, skal kunne oplyse

navnet på den virksomhed, den pågældende udfører arbejde for, ændres

ikke.

Tjenesteyderen kan i forhold til egne ansatte pålægge disse at være i besid-

delse af gyldig legitimation under udførelsen af arbejdet efter de almindelige

principper om udøvelse af ledelsesretten. Det er således et almindeligt an-

sættelsesretligt princip, at en ansat inden for de for ansættelsesforholdet fast-

lagte rammer i medfør af ledelsesretten er forpligtet til at følge de anvisnin-

ger, som arbejdsgiver udstikker, og at det kan have konsekvenser i relation

til ansættelsesforholdet, hvis anvisningerne ikke efterleves.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Udkast til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Gyldig legitimation kan f.eks. foreligge i form af pas udstedt i Danmark eller

i udlandet, kørekort eller sygesikringsbevis. For udenlandske lønmodtagere

kan også visum, ID-kort eller opholdskort være mulige former for legitima-

tion. Det bemærkes, at de nævnte former for gyldig legitimation skal være

udstedt af en offentlig myndighed.

Hvis Arbejdstilsynet møder udenlandsk arbejdskraft i forbindelse med til-

syn, vil den tilsynsførende kunne efterspørge gyldig legitimation for at kon-

trollere, om den pågældende er anmeldt i RUT. Viser legitimationen, at ved-

kommende er tredjelandsstatsborger, kan Arbejdstilsynet inddrage dette i

vurderingen af, om politiet bør underrettes i forhold til eventuel kontrol af

arbejdstilladelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af den gældende § 7 e, stk. 3, at enhver, der udfører arbejde i

Danmark, efter anmodning fra Arbejdstilsynet skal oplyse eget navn og nav-

net på den virksomhed, den pågældende udfører arbejde for, til brug for Ar-

bejdstilsynets tilsyn med udenlandske virksomheders overholdelse af an-

meldelsespligten efter § 7 a, stk. 1 og 2.

Det foreslås at

§ 7 e, stk. 3,

ændres, sådan at enhver, der udfører arbejde i

Danmark skal fremvise gyldig legitimation til Arbejdstilsynet efter anmod-

ning herom til brug for Arbejdstilsynets tilsyn med udenlandske virksomhe-

ders overholdelse af anmeldelsespligten efter § 7 a, stk. 1 og 2.

Den foreslåede ændring indebærer, at den pågældende ikke blot skal oplyse

eget navn, men skal fremvise gyldig legitimation som dokumentation her-

for.

Gyldig legitimation kan f.eks. foreligge i form af pas udstedt i Danmark eller

i udlandet, kørekort eller sygesikringsbevis. For udenlandske lønmodtagere

kan også visum, ID-kort eller opholdskort være mulige former for legitima-

tion. Det bemærkes, at de nævnte former for gyldig legitimation skal være

udstedt af en offentlig myndighed.

Kan den pågældende ikke fremvise gyldig legitimation, vil Arbejdstilsynet

kunne udstede påbud til den pågældende selv, jf. den foreslåede § 7 f, stk.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Udkast til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

2, hvis denne er selvstændigt erhvervsdrivende, eller til den udenlandske

virksomhed, såfremt der er tale om en ansat.

Det følger herudover af forslaget, at bestemmelsen udvides til at omfatte

kontrol af anmeldelsespligten efter § 7 a, stk. 1-3 og ikke alene stk. 1 og 2.

Formålet med ændringen er at opdatere henvisningen til anmeldelsesforplig-

telsen i § 7 a, stk. 1, da denne anmeldelsespligt udvides med en forpligtelse

til at uploade visse dokumenter i forbindelse med anmeldelsen, jf. forslag til

ny § 7 a, stk. 3, i udstationeringsloven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. og 2.3. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 7

Efter udstationeringslovens § 7 f, stk. 1, kan Arbejdstilsynet, såfremt en

virksomhed har undladt at foretage anmeldelse efter § 7 a, påbyde virksom-

heden, at anmeldelse sker straks.

I Danmark er der ikke lovgivning om, at udenlandske tjenesteydere skal

sørge for, at personer, der beskæftiges af virksomheden, kan fremvise gyldig

legitimation til Arbejdstilsynet, og Arbejdstilsynet har således heller ikke

efter gældende ret mulighed for at udstede påbud herom.

Det foreslås med et nyt

§ 7 f, stk. 2,

at såfremt tjenesteyderen eller dennes

ansatte ikke kan fremvise gyldig legitimation, jf. § 7 e, stk. 2 og 3, kan Ar-

bejdstilsynet påbyde virksomheden, at forholdet bringes i orden inden en

frist.

Den foreslåede ændring vil medføre, at såfremt Arbejdstilsynet under til-

synsbesøg møder beskæftigede, der ikke kan fremvise gyldig legitimation,

kan Arbejdstilsynet påbyde den udenlandske virksomhed, at forholdet brin-

ges i orden inden en frist. Fristen fastsættes i den konkrete situation af Ar-

bejdstilsynet, hvor det dog forudsættes, at der i udgangspunktet fastsættes

en kort frist på et par dage, idet beskæftigede i Danmark må antages at være

i besiddelse af gyldig legitimation, enten udstedt af danske eller udenland-

ske myndigheder, som kan leve op til kravet i § 7 e, stk. 2 og 3, og hvor

påbuddet således må kunne efterkommes inden for kort tid.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Udkast til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Manglende efterkommelse af påbuddet vil kunne straffes med bøde, jf. den

foreslåede ændring af § 10 a, stk. 1.

Til nr. 8

Det følger af udstationeringslovens § 7 f, stk. 3, der med forslaget bliver stk.

4, at Arbejdstilsynet kan videregive oplysninger om virksomheder, der er

givet et påbud efter stk. 1 eller pålagt daglige bøder efter stk. 2, til andre

offentlige myndigheder og til faglige organisationer og arbejdsgiverorgani-

sationer.

Det foreslås at ændre

§ 7 f, stk. 3,

så der henvises til stk. 3 og ikke stk. 2.

Forslaget om at henvisningen til stk. 2 ændres, så der henvises til stk. 3, er

en konsekvensændring som følge af indsættelse af et nyt stykke i § 7 f, hvor-

efter stk. 2 bliver til stk. 3.

Det følger af udstationeringslovens § 7 f, stk. 4, der med forslaget bliver stk.

5, at klager over eller indbringelse for domstolene af påbud efter stk. 1 eller

pålæg af daglige bøder efter stk. 2 ikke har opsættende virkning.

Det foreslås at ændre de to henvisninger i

§ 7 f, stk. 4,

der med forslaget

bliver stk. 5, hvorefter henvisningen til stk. 1 ændres, så der henvises til stk.

1 og 2, og henvisningen til stk. 2 ændres, så der henvises til stk. 3.

Baggrunden for ændringen er, at der med forslaget til et nyt stk. 2 ikke alene

kan gives påbud efter stk. 1, men også efter det foreslåede nye stk. 2. For-

målet med ændringen er at sikre, at der gives samme vilkår for påbud efter

stk. 2 som for påbud efter stk. 1 for så vidt angår opsættende virkning i for-

bindelse med klager eller indbringelse for domstolene.

Forslaget om at henvisningen til stk. 2 ændres til stk. 3, er en konsekvens-

ændring som følge af indsættelse af et nyt stk. 2 i § 7 f, hvorefter det gæl-

dende stk. 2 bliver til stk. 3.

Det følger af udstationeringslovens § 7 f, stk. 5, der med forslaget bliver stk.

6, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om videregi-

velse af oplysninger efter stk. 3.

Det foreslås at ændre henvisningen i

§ 7 f, stk. 5,

der med forslaget bliver

stk. 6, så ministeren kan fastsætte nærmere regler om videregivelse af op-

lysninger efter stk. 4.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Udkast til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Forslaget om at henvisningen til stk. 3 ændres til stk. 4, er en konsekvens-

ændring som følge af indsættelse af et nyt stk. 2 i § 7 f, hvorefter det gæl-

dende stk. 3 bliver til stk. 4.

Til nr. 9

Det følger af udstationeringslovens § 7 f, stk. 3, der med forslaget bliver stk.

4, at Arbejdstilsynet kan videregive oplysninger om virksomheder, der er

givet et påbud efter stk. 1 eller pålagt daglige bøder efter stk. 2, til andre

offentlige myndigheder og til faglige organisationer og arbejdsgiverorgani-

sationer.

Det følger af forslagets § 1, nr. 7, at der foreslås en ny hjemmel til at udstede

påbud ud over den påbudsbestemmelse, der følger af den gældende § 7 f,

stk. 1, i udstationeringsloven. Der foreslås et nyt § 7 f, stk. 2, som indebærer,

at såfremt tjenesteyderen eller dennes ansatte ikke kan fremvise gyldig le-

gitimation, jf. forslag til krav om legitimation i udstationeringslovens § 7 e,

stk. 2 og 3, kan Arbejdstilsynet påbyde virksomheden, at forholdet bringes

i orden.

Der foreslås et nyt

§ 7 f, stk. 3, 2. pkt.,

der med forslaget bliver § 7 f, stk. 4,

2. pkt., hvorefter Arbejdstilsynet tillige kan videregive oplysninger om virk-

somheder, der er givet et påbud efter stk. 2, til andre offentlige myndigheder.

Med forslaget får Arbejdstilsynet hjemmel til også at videregive oplysninger

til andre offentlige myndigheder om påbud udstedt i medfør af forslaget til

§ 7 f, stk. 2, om at kunne fremvise gyldig legitimation. Forslaget skal ses i

sammenhæng med § 7 f, stk. 3, 1. pkt., hvorefter Arbejdstilsynet har hjem-

mel til at videregive oplysninger til andre offentlige myndigheder om påbud

efter stk. 1 om manglende anmeldelse i RUT efter § 7 a.

Det foreslås dog ikke, at der gives hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan vide-

regive oplysninger om påbud om fremvisning af legitimation til faglige or-

ganisationer og arbejdsgiverorganisationer, da der er tale om en anden type

påbud end undladelse af at overholde registreringsforpligtelserne i RUT.

Til nr. 10

Det fremgår af udstationeringslovens § 10 a, stk. 1, at med bøde straffes den,

der på følgende måder overtræder lovens bestemmelser:

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Udkast til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven (lovudkast), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

1) Undlader rettidigt at anmelde oplysninger eller afgiver urigtige eller man-

gelfulde oplysninger efter § 7 a, stk. 1 eller 2.

2) Undlader at give dokumentation til hvervgiver i henhold til § 7 d, stk. 1.

3) Undlader at rette henvendelse til Arbejdstilsynet i henhold til § 7 d, stk.

Det er forudsat i forarbejderne til udstationeringslovens § 10 a, at bødeni-

veauet for udenlandske virksomheders manglende overholdelse af anmel-

delsespligten til RUT er 10.000 kr. i normaltilfælde. Straffen fordobles til

20.000 kr. ved overtrædelser af grovere karakter, hvilket bl.a. omfatter gen-

tagelsestilfælde, hvor en virksomhed, der tidligere er dømt for manglende

RUT-anmeldelse, vender tilbage til Danmark eller skifter arbejdssted i Dan-

mark uden at forlade landet og igen undlader at anmelde sig i RUT.

Det foreslås at ændre

§ 10 a, stk. 1, nr. 1,

så der henvises til § 7 a, stk. 1-3,

og ikke § 7 a, stk. 1 eller 2.

Den foreslåede ændring vil medføre, at manglende eller mangelfuld upload

af tjenesteydelsesaftale, ansættelseskontrakter eller arbejdstilladelser kan

straffes med bøde. Det kan f.eks. være, hvis dokumenterne slet ikke er uplo-

adet eller et af de påkrævede dokumenter vedrører en anden tjenesteydel-

sesaftale eller en anden lønmodtager.

Til nr. 11